Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2240(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0214/2015

Indgivne tekster :

A8-0214/2015

Forhandlinger :

PV 07/09/2015 - 27
CRE 07/09/2015 - 27

Afstemninger :

PV 08/09/2015 - 5.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0291

Vedtagne tekster
PDF 219kWORD 106k
Tirsdag den 8. september 2015 - Strasbourg Endelig udgave
Forskning og innovation i den blå økonomi for at skabe vækst og beskæftigelse
P8_TA(2015)0291A8-0214/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om udnyttelse af potentialet i forskning og innovation i den blå økonomi til at skabe vækst og beskæftigelse (2014/2240(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. maj 2014 med titlen "Innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse (COM(2014)0254),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 med titlen "Europa 2020-flagskibsinitiativ – Innovation i EU" (COM(2010)0546),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2007 med titlen "En integreret EU-havpolitik", (COM(2007)0575),

–  der henviser til Limassolerklæringen af 8. oktober 2012 om en dagsorden for vækst og beskæftigelse i den maritime sektor ,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2012 med titlen "Blå vækst – mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi" (COM(2012)0494),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2013 med titlen "Handlingsplan for en havstrategi for Atlanterhavsområdet - Grundlaget for intelligent og bæredygtig vækst for alle" (COM(2013)0279),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 29. august 2012 med titlen "Viden om havene 2020 – fra kortlægning af havbunden til oceanografiske prognoser" (COM(2012)0473),

–  der henviser til sin beslutning af 2. juli 2013 om blå vækst – fremme af bæredygtig vækst inden for skibsfart, søtransport og turisme i EU(3),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om viden om havene 2020: Kortlægning af havbunden til fremme af bæredygtigt fiskeri(4),

–  der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om specifikke foranstaltninger inden for den fælles fiskeripolitik til udvikling af kvinders rolle(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1292/2013 af 11. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1312/2013/EU af 11. december 2013 om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): EIT's bidrag til et mere innovativt Europa(8),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 15. oktober 2014 om innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse(9),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 3. december 2014 om innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2014 om en europæisk strategi til øget vækst og beskæftigelse inden for kyst- og havturisme (COM(2014)0086),

–  der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne) den 4. december 2014 med titlen "Strengthening tourism by leveraging Europe's cultural, natural and maritime heritage",

–  der henviser til sluterklæringen, som blev vedtaget på FN-konferencen om bæredygtig udvikling (Rio+20) i Rio de Janeiro, Brasilien, den 20.-22. juni 2012,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Fiskeriudvalget (A8-0214/2015),

A.  der henviser til, at begrebet blå økonomi omfatter en bred vifte af økonomiske sektorer med tilknytning til havet, herunder både traditionelle eller etablerede sektorer og nye vækstsektorer, såsom fiskeri, akvakultur, transport til søs og ad indre vandveje, havne og logistik, turisme, fritidssejlads og krydstogter, skibsbygning og skibsreparation, maritime anlæg og kystsikringsanlæg, prospektering efter og udvinding af mineraler (offshore), udvinding af vind- og havenergi (offshore) samt bioteknologi;

B.  der henviser til, at udviklingen af den blå økonomi bør fokusere på bæredygtige økonomiske aktiviteter, der opfylder nuværende og fremtidige generationers behov og skaber velstand for samfundet;

C.  der henviser til, at der i udviklingen af den blå økonomi er brug for en stærk inddragelse af videnskabelig viden, som er grundlaget for forskning og innovation, og at de videnskabelige og teknologiske områder med tilknytning til den blå økonomi er meget forskelligartede;

D.  der henviser til, at beskyttelse og bevarelse af det naturlige havmiljø er en grundlæggende forudsætning for at kunne bibeholde, støtte og udvikle den blå økonomi, og at levedygtige havøkosystemer desuden er en forudsætning for at kunne udnytte havenes ressourcer; der henviser til, at innovation og bæredygtighed bør være grundpillerne i den blå økonomi til skabelse af vækst og beskæftigelse;

E.  der henviser til, at der er alvorlig mangel på data, information og viden om havene, deres ressourcer og biodiversitet, deres respektive samspil med menneskelige aktiviteter samt de miljømæssige og kumulative virkninger af disse aktiviteter – både dem, som allerede finder sted, og dem, som er under udvikling – og at dette udgør en stor begrænsning for den bæredygtige udnyttelse af disse ressourcer, en hindring for innovation og en begrænsning af havenes fulde potentiale i en situation med hastig befolkningstilvækst på verdensplan, hvilket indebærer, at havene i stigende grad anvendes til fremskaffelse af fødevarer, rum, energi og mineraler og således kræver en mere systematisk tilgang af hensyn til en bæredygtig anvendelse;

F.  der henviser til, at havøkosystemer er særligt vigtige for biodiversiteten, at de er skrøbelige og følsomme over for menneskelige aktiviteter, og at det i stigende grad er vigtigt at indhente og udveksle præcise oplysninger om de forskellige habitattypers beliggenhed og omfang for at lette en forsvarlig forvaltning, udvikling og beskyttelse af følsomme områder;

G.  der henviser til, at hindringer for vellykket innovation i den blå økonomi ikke alene beror på den videnskabelige videnkløft, som universiteter, virksomheder og forskningsinstitutioner søger at overvinde gennem frontlinjeforskning, men også i væsentlig grad på hindringerne for både offentlig og privat finansiering;

H.  der henviser til, at potentialet til at udnytte havressourcerne til udvikling af bæredygtige vedvarende energiressourcer i væsentlig grad kan bidrage til EU's energisikkerhedsstrategi ved at mindske medlemsstaternes afhængighed af energi fra tredjelande;

I.  der henviser til, at bæredygtig udvikling af den blå økonomi kan fremme vækst, økonomisk udvikling og jobskabelse betydeligt, især i kystområder, regioner i den yderste periferi og østater, idet der tages højde for de enkelte geografiske områders specifikke og forskelligartede behov og deres indbyrdes forskelle;

J.  der henviser til, at øget investering i forskning og innovation i tilknytning til havene kan være et nyttigt redskab til at understøtte målene om økonomisk, social og territorial samhørighed, tackle asymmetrier og voksende indbyrdes forskelle mellem medlemsstaterne og til at styrke EU's globale stilling inden for havpolitik og blå økonomi (f.eks. gennem eksport af miljøteknologi), idet der tages hensyn til små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) og familieforetagenders betydning for innovation og beskæftigelse;

K.  der henviser til, at der skal tages højde for de forskellige passende kompetenceniveauer i forbindelse med aktiviteterne i den blå økonomi, navnlig på internationalt og europæisk niveau samt på medlemsstatsniveau; der henviser til, at de sektorspecifikke prioriteringer for udviklingen af den blå økonomi kan variere fra medlemsstat til medlemsstat afhængigt af, på den ene side, den respektive udvikling af traditionelle og etablerede sektorer og, på den anden side, de disponible ressourcer og udviklingspotentialet for nye vækstsektorer i de enkelte medlemsstater;

L.  der henviser til, at udnyttelse af innovationsmuligheder i den blå økonomi kræver en veluddannet, kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke; der henviser til, at der i dag er en kvalifikationskløft, som skal overvindes;

M.  der henviser til, at man ikke – under påskud om udnyttelse af den blå økonomis potentiale – må anvende ubæredygtige former for ressourceudnyttelse og vækstmodeller i havene, der allerede har vist sig ikke at være bæredygtige, og at der i forbindelse med udnyttelsen af havenes ressourcer skal tages nøje hensyn til behovet for at sikre en forsvarlig forvaltning og bevaring af disse ressourcer, idet balancen i havøkosystemerne opretholdes, og den genoprettes, hvor den måtte være forrykket, f.eks. ved gennem innovative metoder at sætte ind mod forureningen af havene, navnlig det tiltagende plastikaffald, plastiglomerater og mikroplastik, og ved at genanvende affaldet uden at opbruge ressourcerne;

N.  der henviser til, at en lang række forvaltningsværktøjer for kyst- og havmiljøet understøttes af kortlægning af havbunden, herunder planlægning af overvågningsundersøgelser gennem kortlægning af områder, som kan tænkes at understøtte et særligt habitat af interesse, eller tilvejebringelse af oplysninger, der kan hjælpe med at placere og planlægge offshore-projekter, såsom udvikling af moler og lystbådehavne, kystsikringsanlæg, havvindmølleparker og landindvinding, på en miljømæssigt bæredygtig måde;

O.  der henviser til, at forsigtighedsprincippet og en økosystembaseret tilgang i overensstemmelse med Lissabontraktatens artikel 190 og Rio+20-erklæringen bør være i fokus i forbindelse med forvaltningen af alle aktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet;

P.  der henviser til, at EU har udarbejdet en række programmer og retningslinjer, som skaber en ramme for aktiviteter og innovation i den blå økonomi; der henviser til, at denne ramme bør vurderes på grundlag af dens praktiske anvendelighed med hensyn til at støtte medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders indsats for at udvikle den blå økonomi;

Q.  der henviser til, at støtte til og udvikling af en ny, bæredygtig blå økonomi skal indgå i EU's udviklingspolitik, udenrigspolitik og politikken for Middelhavsunionen, og at de afrikanske middelhavslande, de østafrikanske østater i Det Indiske Ocean samt de østater, der er parter i den økonomiske partnerskabsaftale (ØPA) for AVS-området, skal betragtes som partnere i forbindelse med opbygningen af en bæredygtig blå økonomi;

R.  der henviser til, at kyst- og øsamfundene samt de lokale og regionale myndigheder er uundværlige aktører i debatten om potentialet i den blå økonomi og indfrielsen heraf;

S.  der henviser til, at kystområderne har særlige kendetegn, som skiller dem ud og er afgørende for deres udviklingspotentiale på mellemlang og lang sigt;

T.  der henviser til, at de europæiske have er meget forskelligartede, fra Atlanterhavets dybder ud for Irland til Sortehavets dybder ud for Rumænien, og fra de kolde farvande i Arktis til Middelhavets varme farvande;

U.  der henviser til, at turisme tegner sig for 5 % af EU's BNP, 12 mio. arbejdspladser og 2,2 mio. virksomheder; der henviser til, at kulturturisme tegner sig for knap 40 % af den fælleseuropæiske turisme; der henviser til, at hav- og kystturisme tegner sig for en tredjedel af alle turistaktiviteter i Europa og beskæftiger 3,2 mio. arbejdstagere;

V.  der henviser til, at det for indeværende skønnes, at mellem 3 % og 5 % af EU's BNP stammer fra den samlede maritime sektor, som beskæftiger omkring 5,6 mio. mennesker og bidrager med 495 mia. EUR til den europæiske økonomi;

W.  der henviser til, at det for indeværende menes, at antallet af molekyler i havet er langt større end antallet af molekyler på land, og at de udgør et ufatteligt stort potentiale for forskning inden for sundhed, kosmetik og bioteknologi;

X.  der henviser til, at en integreret havpolitik fungerer som en kraftig løftestang for aktiviteterne i den blå økonomi, navnlig når det drejer sig om at reagere på en integreret måde på alle de udfordringer, som de europæiske havområder står over for i dag;

Y.  der henviser til, at fiskeriudviklingsgrupperne inden for rammerne af den tidligere version af den fælles fiskeripolitik viste sig at være et meget nyttigt redskab til at skabe beskæftigelse og velstand samt social og territorial samhørighed samt med hensyn til at træffe beslutninger og spille en aktiv rolle i deres egen udviklingsproces;

1.  noterer sig Kommissionens meddelelse med titlen "Innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse"; påpeger, at denne meddelelse har et begrænset anvendelsesområde, og at den ikke dækker alle de sektorer, som tilsammen udgør den blå økonomi; anmoder Kommissionen om at anlægge en integreret og mere bredtfavnende tilgang, som omfatter udfordringerne for innovation og jobskabelse i alle de forskellige interagerende sektorer;

2.  går ind for en specifik definition af den blå økonomi, som omfatter alle de sektorielle og tværsektorielle aktiviteter, der er forbundet med havene, økosystemerne ved kysterne, det tilknyttede bagland og kystområderne, herunder også direkte og indirekte støtteforanstaltninger; henleder opmærksomheden på innovationens gennemgående betydning for alle disse – både traditionelle og nye – aktiviteter;

3.  understreger behovet for en strategisk planlægning af aktiviteterne i den blå økonomi, direkte finansieringsmetoder, fastsættelse af prioriteringer og en handlingsplan med det formål at stimulere sektoren frem mod 2020, bl.a. ved at udtænke konkrete ideer vedrørende samarbejdsmekanismer og investeringer i infrastruktur;

4.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre en analyse og kvantificering af omfanget af deres eksisterende aktiviteter inden for den blå økonomi og opfordrer til, at der udvikles en strategi, som kan sammenføre initiativer for samtlige sektorer med tilknytning til det maritime område; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en opgørelse over de talrige projekter med relevans for den blå økonomi, som den tidligere har finansieret, samt til at iværksætte en omfattende undersøgelse af betydningen og vægten af den blå økonomi;

5.  understreger, at havene allerede er under et væsentligt menneskeskabt pres og lider under følgerne heraf (forurening, miljø-og klimaændringer, overudnyttelse af ressourcer, overfiskning, osv.), men at de fortsat rummer vigtige økosystemreserver, som er utilgængelige og dermed intakte; mener, at den blå økonomi derfor bør være opmærksom på at beskytte, genoprette og bevare havenes økosystemer, biodiversitet, modstandsdygtighed og produktivitet, herunder de tjenester, der har tilknytning til havenes biodiversitet og økosystemernes funktionsmåde; mener, at forsigtighedsprincippet og en økosystembaseret tilgang bør være i fokus inden for den blå økonomi;

6.  understreger den vigtige rolle, som ny teknologi spiller med hensyn til at modvirke forringelsen af havøkosystemerne, og understreger forbindelserne mellem den blå økonomi og den grønne økonomi, navnlig når det gælder innovative metoder til rensning af havene, herunder genanvendelse af miljøskadelig plastik på en omkostningseffektiv måde;

7.  påpeger, at en bedre forståelse af havene, bl.a. af havbunden og livet i havet, samt miljøindvirkningsvurderinger vil gøre det muligt at udnytte havets ressourcer på en bæredygtig måde og samtidig forbedre det videnskabelige grundlag, som EU's forskellige havpolitikker er baseret på;

8.  opfordrer Kommissionen til i nært samarbejde med medlemsstaterne (efter færdiggørelsen af ovennævnte videnskabelige analyse og opgørelse) at vurdere den blå økonomis finansieringsbehov (i sektorerne og på regionalt, nationalt og europæisk niveau) med henblik på at udnytte dens potentiale med hensyn til bæredygtig vækst, udvikling og jobskabelse, navnlig i de regioner, der er stærkt afhængige af fiskeri, idet der tages særlig hensyn til nystartede virksomheder, SMV'er og familieforetagender;

9.  understreger, at en bæredygtig udvikling af den blå økonomi kræver en større investering i viden og forskning; beklager dybt de kort- og langsigtede konsekvenser for de nationale forskningsprogrammer af nedskæringerne i de offentlige investeringer i FoU; er af den opfattelse, at EU og medlemsstaterne – med henblik på at opnå en bedre forståelse af havmiljøet og dets økonomiske potentiale – skal yde betydelig finansiering med garanti for fortsættelsen heraf og forudsigelighed på lang sigt, idet finansieringen af eksisterende og igangværende programmer ikke bringes i fare;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilskynde til indsamling af periodiske, ajourførte videnskabelige data om de marine organismers tilstand, både i og uden for de europæiske farvande, i samarbejde med andre internationale organisationer; minder om havforskningens tværfaglige natur og understreger, at det er vigtigt at støtte en tværgående indsats, som omfatter de forskellige sektorer og discipliner inden for havforskning;

11.  opfordrer indtrængende til, at der fastsættes helt konkrete mål og tidsfrister med henblik på at sikre gennemsigtige, mere tilgængelige og fuldt ud interoperable og harmoniserede data om såvel havbunden som vandsøjlen og de levende ressourcer; opfordrer til, at offentligheden får information om havene med henblik på at fremme innovation, samtidig med at det sikres, at midlerne ikke ødsles bort, og dobbeltarbejde undgås i forbindelse med projekterne; mener, at investering i dataindsamlingsprojekter også vil bidrage til produktivitet og øget innovation;

12.  opfordrer til, at resultaterne af offentligt finansieret forskning gøres offentligt tilgængelige til ikke-kommercielle formål (idet data af strategisk betydning for medlemsstaterne beskyttes), og til, at dette princip skal være bindende for deltagerne i EU's forskningsprogrammer; opfordrer til, at der ydes fri adgang til de data, der understøtter resultaterne af den nævnte forskning; opfordrer til, at der iværksættes et EU-initiativ, der kan anspore private virksomheder inden for den maritime sektor til at udveksle oplysninger, som ikke er økonomisk følsomme, til forskningsformål, og opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at oprette en platform med information vedrørende forskning inden for rammerne af Horisont 2020;

13.  opfordrer til, at projektet for et europæisk havobservations- og -datanetværk (EMODnet) i den del, som vedrører menneskeskabte påvirkninger, udtrykkeligt medtager en undersøgelse af data vedrørende kumulative virkninger, havaffald, havstøj og opløselige hormonforstyrrende stoffer;

14.  forkaster de af Kommissionen foreslåede budgetnedskæringer for Horisont 2020-rammeprogrammet for forskning;

15.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage regelmæssige evalueringer af gennemførelsen af Horisont 2020-programmet inden for områder med tilknytning til den blå økonomi og til at offentliggøre resultaterne heraf; støtter oprettelsen af et specifikt partnerskab for de maritime erhverv inden for rammerne af Horisont 2020 og opfordrer til, at det medtages i arbejdsprogrammet for Horisont 2020 for perioden 2016-2017; mener, at der bør gøres større bestræbelser på at forbedre forbindelsen mellem forskning og industrien under udviklingen af nye produkter og processer, vækst og beskæftigelse;

16.  påpeger, at medlemsstaterne og de regionale myndigheder spiller en central rolle i forbindelse med udviklingen af den blå økonomi, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte og fremme alle former for samarbejde mellem medlemsstaterne og de regionale myndigheder (som tager fat på de aktuelle mangler på dette område), såsom initiativer til fælles programmering, samtidig med at maritime klynger, fiskerisektoren og lokalsamfundene inddrages; fremhæver den rolle, som makroregionale strategier spiller med hensyn til at tackle fælles udfordringer og udnytte fælles muligheder (f.eks. strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav), og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bygge videre på vellykkede regionale forskningsprojekter (f.eks. BONUS);

17.  opfordrer til samarbejde og partnerskaber mellem medlemsstaterne med henblik på at bidrage til en mere effektiv tildeling af de midler, der er til rådighed via EU-instrumenter og nationale instrumenter; understreger, at der i forbindelse med fastsættelsen af prioriteringer bør tages højde for midlernes direkte indvirkning på og direkte bidrag til den blå økonomi;

18.  fremhæver medlemsstaternes interesse i at udbygge samarbejdet med de sydlige Middelhavslande og opfordrer medlemsstaterne til at overveje den blå økonomi som et yderligere samarbejdsområde; opfordrer til forskellige former for samarbejde med tredjelande (f.eks. Middelhavsunionen, Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet) og opfordrer Kommissionen til at medtage støtte til udvikling af en bæredygtig blå økonomi som et mål for EU's udviklingspolitik;

19.  opfordrer Kommissionen til at skabe gunstige forskrifts- og lovgivningsmæssige vilkår for investeringer i vedvarende energi inden for rammerne af den blå økonomi og til at forelægge en klar og stabil støtteramme for forskning, virksomheder og offentlige myndigheder, der kan sikre øgede investeringer i innovative projekter til udvikling af vedvarende energi;

20.  understreger, at de europæiske have er meget forskelligartede, og at det derfor er afgørende, at Kommissionen ikke anlægger en "universaltilgang"; gør opmærksom på behovet for at fremme en integreret tilgang til den blå økonomis forskellige sektorer, baseret på fælles principper såsom bæredygtighed, som anerkender og respekterer de enkelte regioners særlige forhold og behov og de enkelte medlemsstaters prioriteringer og støtter dem i udviklingen af disse prioriteringer;

21.  opfordrer Kommissionen og dens agenturer til at støtte medlemsstaterne i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af nationale og regionale udviklingsstrategier for den blå økonomi;

22.  henleder opmærksomheden på den negative udvikling og åbenlyse forværring, der er sket inden for nogle af den blå økonomis mere traditionelle sektorer (såsom fiskeri samt skibsbygning og skibsreparation), navnlig i de regioner, hvor disse fungerede som reelle nøglesektorer, der skabte økonomisk aktivitet såvel opad som nedad i produktionskæden, skabte beskæftigelse og fremmede udviklingen; mener, at der i forbindelse med alle EU's strategier for den blå økonomi bør tages hensyn til disse aktiviteter og regioner, og at strategierne bør fremhæve innovationspotentialet i forbindelse hermed og udnytte den europæiske knowhow (f.eks. inden for modernisering af skibe) med henblik på at vende denne negative udvikling;

23.  fremhæver betydningen af havforskning og af større samarbejde om disse sektorer blandt forskere, medlemsstater og regioner med henblik på at overvinde den aktuelle kløft medlemsstaterne imellem og den geografiske koncentration i visse områder og for at fremme kystområdernes konkurrenceevne og skabelsen af bæredygtige lokale arbejdspladser af høj kvalitet;

24.  mener, at manglen på kvalificerede fagfolk inden for forskellige fagområder og aktivitetsområder – herunder forskere, ingeniører, teknikere og arbejdere – udgør en enorm hindring for den fulde indfrielse af den blå økonomis potentiale; fastholder, at denne mangel er tæt forbundet med medlemsstaternes stigende ansvarsløshed og afvikling af investeringer inden for videnskab og uddannelse samt med den manglende anerkendelse af de eksisterende fagfolk, navnlig i de medlemsstater, som blev hårdest ramt af den økonomiske krise, og anbefaler derfor, at disse to tendenser hurtigst muligt vendes; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at investere i en ambitiøs social dimension i forbindelse med vækst i den blå økonomi og i maritime kompetencer med henblik på at fremme unges uddannelse inden for og adgang til de maritime erhverv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte såvel videregående uddannelse som programmer for erhvervsuddannelses- og efteruddannelsesprogrammer samt sikre, at den blå økonomi indgår heri;

25.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne, de regionale myndigheder, uddannelsesinstitutionerne og industrien til at koordinere, skabe synergier og kortlægge tværgående forskningsområder inden for den blå økonomi med henblik på at fremme unges uddannelse inden for og adgang til erhverv, der er knyttet til vækst i den blå økonomi;

26.  mener, at en passende udvikling af den blå økonomi kræver respekt for de tilknyttede erhverv og skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet med rettigheder, herunder sundheds- og sikkerhedsmæssige rettigheder for arbejdstagere i den maritime sektor, samt opmærksomhed omkring disse rettigheder, således at det sikres, at sektoren fortsat er attraktiv; mener desuden, at det nu – i betragtning af at den blå økonomi traditionelt set har været og stadig i høj grad er mandsdomineret – er passende, at EU erkender, at dette er det rette tidspunkt at anspore kvinder til at engagere sig i denne økonomiske niche; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage kønsperspektivet i alle faser af udviklingen af den blå økonomi og fremme og styrke kvinders aktive deltagelse heri;

27.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme arbejdstagernes rettigheder og sikre arbejdsvilkår inden for alle den blå økonomis sektorer, uanset om de allerede er veletablerede eller er helt nye;

28.  opfordrer Kommissionen til at indsamle og analysere data om maritime karrierer på alle niveauer (fra det juridiske område til ingeniørarbejde og miljøforvaltning, fra dykkerinstruktører til søfolk og marineteknikere) og til at anvende sådanne data til at udforske beskæftigelsesmuligheder på forskellige niveauer – traditionelle, nye og fremtidige;

29.  opfordrer Kommissionen til at udpege alle de EU-midler, der er til rådighed til finansiering af aktiviteter i den blå økonomi, og samle dem på en enkelt platform, som er tilgængelig for borgerne; opfordrer også Kommissionen til at øremærke midler til innovation og vækst i den blå økonomi til finansiering af grundforskning, FoU, erhvervsuddannelse, jobskabelse, oprettelse af nye virksomheder, SMV'er, sociale virksomheder, kooperativer, uddannelse og lærlingeuddannelse, bekæmpelse af fattigdom i kystområder, bioteknologisk udvikling, transportforbindelser, sammenkoblinger på energiområdet, skibsbygning og skibsreparation, adgang til bredbånd i kystområder, miljøbeskyttelse og salg af innovative produkter, tjenesteydelser og processer;

30.  mener, at investeringer i den blå økonomi bl.a. bør fokusere på "økoinnovation", der ikke beror på udtømmelige ressourcer, effektiv ressourceudnyttelse, en cirkulær økonomi, naturbeskyttelse, beskyttelse af havmiljøet og kystbeskyttelse, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne (idet det sikres, at deres udnyttelsesgrad ikke på lang sigt er større, end at den giver mulighed for naturlig genopretning); opfordrer Kommissionen til at medtage disse principper i de eksisterende og fremtidige støtteprogrammer;

31.  opfordrer til, at der oprettes en passende finansiel ramme med henblik på at fremme innovation, bæredygtig udvikling af den blå økonomi og jobskabelse, som kombinerer, koordinerer og letter adgangen til de forskellige til rådighed værende finansielle instrumenter, dvs. struktur- og investeringsfondene (Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden), rammeprogrammet for forskning, et eventuelt fremtidigt videns- og innovationsfællesskab (VIF) med fokus på den blå økonomi, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) m.fl.; påpeger, at instrumenterne bør være bedre tilpassede til behovene hos de forskellige aktører – herunder offentlige institutioner, lokale myndigheder, virksomheder, navnlig SMV'er, ikke-statslige organisationer osv., og at de eksisterende muligheder bør formidles bredt;

32.  beklager dybt forsinkelserne i programmeringen i forbindelse med EHFF i visse medlemsstater;

33.  mener, at offentlige investeringer, navnlig i visse medlemsstater, spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme udviklingen og den fulde udnyttelse af potentialet i den blå økonomi, men at den rolle, som private investeringer spiller, ikke må forglemmes; understreger, at investering i den blå økonomi kræver en kombination af projekter med forskellige formål – fra store infrastrukturprojekter til forskellige, mindre investeringer i SMV'er, som har behov for ekstra bistand for at få adgang til kapital;

34.  understreger, at onshore-erhvervene, der støtter den blå offshore-økonomi, spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre innovation på det marine område, og opfordrer Kommissionen til at yde større støtte til disse onshore-erhverv;

35.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at fremme strategier for intelligent specialisering med henblik på skabelse og udnyttelse af værdikæder knyttet til de mange forskelligartede aktiviteter i den blå økonomi; mener, at udviklingen af klynger eller "hyperklynger" kræver en aktiv rolle fra medlemsstaternes side med henblik på at fremme synergier i og på tværs af sektorerne; mener, at strategier for havforskning og teknologisk udvikling i første omgang kunne iværksættes som pilotprojekter og derved tjene som eksempel på bedste praksis for den blå økonomi i bredere forstand;

36.  mener, at gennemførelsen af strategier, planer og programmer samt særlig national lovgivning kan tilvejebringe en politisk og institutionel ramme, der er mere gunstig for udviklingen af den blå økonomi i de forskellige medlemsstater; understreger, at disse strategier, planer og programmer i tillæg til den særlige nationale lovgivning bør bidrage til et harmonisk og bæredygtigt samspil mellem de menneskelige aktiviteter og hav- og kystmiljøet; fremhæver betydningen af maritim fysisk planlægning for en bæredygtig og koordineret udvikling af maritime aktiviteter, idet der på en retfærdig måde tages hensyn til alle de berørte sektorers interesser, samt samspillet mellem land og hav og integreret kystzoneforvaltning; minder om direktivet om maritim fysisk planlægning, havstrategirammedirektivet og den integrerede havpolitik på EU-niveau og havområdeniveau;

37.  henleder opmærksomheden på betydningen af offentlige virksomheder eller virksomheder, hvor aktiemajoriteten er offentligt ejet, inden for områder som handelsflåden, havneforvaltning, skibsfartsindustrien, maritime anlægsarbejder og kystsikring; forkaster en strategi, der har tendens til udelukkende at fokusere på den private sektor, og mener, at en styrkelse og modernisering af den offentlige sektor kan være en vigtig faktor til fremme af den blå økonomi;

38.  mener, at man for at sikre en bæredygtig udvikling af den blå økonomi bør tilstræbe en bedre integration og koordinering af indsatsen og kompetencerne på EU-niveau gennem sammenhængende og konsekvente foranstaltninger; påpeger behovet for at sammenføre de relevante agenturer og de spredte kompetencer, som allerede findes i eksisterende agenturer med maritime kompetencer, som et middel til at styrke koordineringen, samarbejdet og støtten til medlemsstaterne i forbindelse med udviklingen og den fulde udnyttelse af den blå økonomis potentiale;

39.  mener, at kyst- og øsamfundene bør inddrages fuldt ud i alle faser af udviklingen af den blå økonomi, og at dette er en grundlæggende forudsætning for indfrielsen af dens potentiale med hensyn til innovation, beskæftigelse, fremgang og bæredygtig udvikling; erkender potentialet i og behovet for innovative løsninger vedrørende udbredelse af flydende byer;

40.  erkender kyst- og øsamfundenes forskelligartethed og særlige forhold og opfordrer til, at der vedtages ekstraordinære foranstaltninger for effektivt at fremme udviklingen af den blå økonomi i disse områder ved at mindske investeringsbarriererne og skabe gunstige vækstbetingelser;

En sektorbaseret tilgang

41.  opfordrer til, at der ydes aktiv støtte til modernisering og bæredygtig udvikling af fiskerisektoren og forarbejdning af fiskevarer med henblik på at skabe øget merværdi, idet der lægges vægt på ikke-industrielt fiskeri og sigtes mod at gøre fiskeredskaberne mere selektive, reducere energiforbruget og fiskeriets indvirkning på miljøet, samtidig med at der tilvejebringes mere effektive metoder til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri; minder om, at kortlægning og klassificering af ressourcehabitater er afgørende for etableringen af en levedygtig, bæredygtig og velforvaltet fiskerisektor; fastholder, at alle videnskabelige data om fiskeri, der tjener som grundlag for den politiske beslutningstagning, bør offentliggøres;

42.  opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at styrke den rolle, der spilles af grupperne for fiskeriudvikling inden for rammerne af den nye fælles fiskeripolitik, ved at bevilge dem flere ressourcer, således at de kan fortsætte med at udvikle deres rolle og fremme dette interterritoriale samarbejde;

43.  fremhæver behovet for at kortlægge og fremme naturlige og kulturelle attraktioner; fremhæver den rolle, som forbudte områder spiller med hensyn til at hjælpe uberørte områder med at overleve og overudnyttede områder af havbunden med at regenerere og således bidrager til havenes fremtidige bæredygtighed;

44.  mener, at en bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur kræver øget støtte til videnskabelig forskning og teknologisk udvikling inden for opdræt af nye arter, især naturligt hjemmehørende arter – idet der sikres bæredygtige foderkilder, der undgås udslip, indvirkningen på biodiversiteten minimeres, og indvirkningen af anvendelsen af kemikalier og medicin mindskes – samt inden for udvikling af nye eller væsentligt forbedrede produkter, således at der gives mulighed for at diversificere produktionen og fødevareudbuddet og forbedre fødevarernes kvalitet, samtidig med at der opnås større miljøsikkerhed; påpeger, at præcis viden om dybdemåling og havbundens sammensætning er af afgørende betydning for udvælgelsen af de bedst egnede steder til udvidelsen af den lokale akvakulturindustri, for at anslå deres bæreevne samt opstille modeller for forureningen fra akvakulturaktiviteter;

45.  slår til lyd for at integrere miljø- og bæredygtighedskriterier i bred forstand i produktionsstandarder og produktmærkning, at belønne ansvarlige producenter og at forbedre informationsgrundlaget for forbrugervalg i takt med denne sektors ekspansion; kræver en passende regulering på akvakulturområdet og foranstaltninger til afbødning af forringelse af vandkvaliteten; efterlyser støtte til omstilling fra konventionelle metoder inden for akvakulturproduktion til økologisk akvakultur;

46.  mener, at handelsskibsfart og flodtransport – af årsager forbundet med energiforbruget og en teknisk nem omstilling til flydende gas (LPG) – får større og større betydning i forhold til de øvrige former for godstransport; opfordrer til, at der kanaliseres ressourcer til støtte for innovationen inden for denne sektor med henblik på at opnå bedre energieffektivitet, diversificering af de primære energikilder og reduktion af forurenende emissioner;

47.  gentager, at der er behov for øjeblikkelige foranstaltninger inden for søtransport i form af effektivitetsforbedringer og en hurtigere dekarbonisering af denne sektor, og at der for denne sektors vedkommende bør tilskyndes til udvikling og anvendelse af flydende naturgas (LNG) som et renere overgangsbrændstof;

48.  understreger den strategiske betydning af skibsbygning og skibsreparation og deres forbindelse til andre sektorer, herunder stålindustrien, handelsflåden, fiskeriet og krydstogtturismen; mener, at satsningen på teknologisk innovation og et højt niveau af specialisering – med mulighed for deraf følgende øget merværdi – kan skabe en situation, hvor sektoren er mindre udsat for konkurrence på internationalt plan, i håbet om at vende nedgangstendensen inden for denne sektor; fastholder, at der bør ydes specifik støtte til at puste nyt liv i og modernisere den europæiske skibsbygning og specialstålsindustrien i dens forskellige former;

49.  opfordrer Kommissionen til at tage hele sin politik over for den europæiske skibsbygningsindustri op til revision og går kraftigt ind for en særlig støtte til at sætte skub i og modernisere skibsbygningen i Europa;

50.  mener, at der bør fokuseres kraftigere på havets rolle for turisme og på bæredygtigheden heraf; noterer sig, at europæisk hav- og kystturisme møder konkurrence fra tredjelande; påpeger, at EU bør kapitalisere på sin kulturrigdom og tilbyde bæredygtige tjenester af høj kvalitet inden for hav- og kystturisme; mener, at kulturarv og hav- og kystturisme kan spille en særskilt rolle med hensyn til at tiltrække flere forbrugere og virksomheder ved at diversificere turismeudbuddet; fremhæver kulturarvens og hav- og kystturismens positive bidrag til Europas målsætning om bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse; opfordrer til øget støtte til SMV'erne, som tegner sig for langt størstedelen af akvaturismesektoren, idet det sikres, at eksisterende og nye arbejdspladser er bæredygtige, af høj kvalitet og helårlige;

51.  understreger, at det er vigtigt at fremme socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige former for turisme, der kan udgøre en betragtelig kilde til merværdi for havområderne;

52.  mener, at det er af afgørende betydning, at der inden for den blå økonomi lægges behørig vægt på undervandskulturarven, navnlig eftersom undervandskulturarven bl.a. kan oplyse nutidige samfund om tidligere tiders udnyttelse af havet og om menneskers reaktioner på klimaændringer og stigende havniveau, og eftersom undervandskulturarven udgør en ressource i turismeøjemed;

53.  understreger, at EU stadig er førende på verdensplan inden for den blå økonomi, men at den internationale konkurrence i denne sektor er hård, og at kun lige konkurrencevilkår på verdensplan kan sikre bæredygtig vækst og europæisk jobskabelse inden for denne komplekse sektor yderligere;

54.  mener, at studier af forringelse af kystsystemerne (forurening og tab af biodiversitet), økosystemernes modstandsdygtighed og genoprettelse, kysterosion, afbødning af årsagerne hertil og opførelse af maritime kystsikringsanlæg (herunder naturligt baserede løsninger såsom grønne infrastrukturer) er afgørende for den blå økonomi og får endnu større betydning i forbindelse med klimaændringer; opfordrer til, at EU's støtte til disse områder øges, og til, at der indføres fleksibilitet for områder med en særskilt kystlinje og gentagne katastrofer som følge af kysterosion;

55.  påpeger, at havenergi indebærer et stort potentiale med henblik på at udnytte egne ressourcer, diversificere energikilder og bidrage til opfyldelse af klima- og energimål; understreger, at vedvarende havenergi vil være en af fremtidens industrisektorer, og henleder i denne forbindelse opmærksomheden på betydningen af at udvikle innovative kilder til ren energi og "blå" energi, såsom energi fra tidevandsstrøm, bølgeenergi og osmotisk energi, som nævnt i Kommissionens meddelelse af 20. januar 2014 om blå energi; påpeger, at offshore-net mellem medlemsstaterne er af stor betydning; understreger, at det er nødvendigt at tage højde for og yderligere at undersøge potentialet til CO2-opsamling og -lagring;

56.  understreger, at der i forbindelse med prospektering efter og udnyttelse af havenes energiressourcer skal tages hensyn til behovet for overførsel af teknologi, navnlig med hensyn til uddannelse af faglært og højt kvalificeret arbejdskraft, samt overholdelse af strenge kriterier hvad angår miljømæssig bæredygtighed; henleder opmærksomheden på disse aktiviteters potentielle multiplikatoreffekt for så vidt angår beskæftigelse og tilknyttede aktiviteter, både i forudgående og efterfølgende led;

57.  fremhæver den vigtige rolle, som ny teknologi spiller, f.eks. med hensyn til at imødegå forringelsen af havøkosystemerne eller at opsamle og lagre CO2-emissioner; opfordrer Kommissionen til yderligere at analysere, hvordan teknologien og den dertil knyttede infrastruktur til transport af CO2 på en sikker og omkostningseffektiv måde kan anvendes på en økonomisk levedygtig måde;

58.  påpeger, at den optimale placering af el-generatorer til udnyttelse af blå energi, såsom vind-, bølge- eller solenergi, havstrømme, osmotisk energi og omdannelse af termisk energi, kan afhænge af en række faktorer, herunder vanddybde, havbundsforhold, oceanografiske forhold og afstanden fra land; mener derfor, at man ved at harmonisere de data, der indsamles inden for rammerne af forskellige nationale programmer vedrørende dybdemåling, havbundsforhold eller vertikale profiler, kan bidrage til udvælgelsen af beliggenhed og licenspolitikker for udvikling af vedvarende energi; understreger endvidere, at det er nødvendigt med yderligere forskning i havenergiløsninger for at kunne udvikle økonomisk overkommelige, omkostningseffektive og ressourceeffektive løsninger for energiteknologi;

59.  mener, at prospektering efter og udvinding af mineralske ressourcer i kontinentalsoklen kræver staternes konstante medvirken, især med hensyn til oplysning, kortlægning af områder, inden for hvilke der ikke må gennemføres minedrift, miljøindvirkningsvurdering, analyse og minimering af risici samt udøvelse af suverænitet; opfordrer Kommissionen til at foreslå og ajourføre en ikke-udtømmende liste over maritime aktiviteter (f.eks. offshore-energiproduktion, dybhavsminedrift, udnyttelse af sand og grus til søs), der forudsætter en forudgående vurdering af indvirkningen på miljøet og af den socioøkonomiske indvirkning; opfordrer til, at der lægges vægt på genbrug og genvinding af mineraler – som et alternativ til dybhavsminedrift – og på det potentiale, som disse aktiviteter indebærer med hensyn til at integrere videnskabelig viden og udvikling samt overførsel af teknologi;

60.  slår til lyd for et koordineret og stærkt EU-engagement i Den Internationale Havbundsmyndighed for at sikre en effektiv retlig ramme på miljøområdet, der er baseret på forsigtighedsprincippet, med henblik på at forebygge negative virkninger af efterforskning og udvinding i forbindelse med dybhavsminedrift, herunder på områder af særlig miljømæssig interesse, samt samfundsmæssige virkninger af dybhavsminedrift og bioprospektering på lokalsamfund og sikre fuld datagennemsigtighed;

61.  mener, at bioteknologi med tilknytning til havet er en yderst diversificeret sektor, der som helhed har et enormt potentiale med hensyn til at skabe og anvende ny viden og frembringe nye produkter og processer med stor merværdi (nye materialer, fødevarer, lægemiddelbestanddele osv.); henleder opmærksomheden på behovet for uddannelse og erhvervsuddannelse i denne sektor, hvilket kræver, at medlemsstaterne påtager sig et stort ansvar sammen med den private sektor, samt et omfattende internationalt samarbejde;

62.  fremhæver betydningen af social dialog og mener, at alle de af arbejdsmarkedets parter, der er involveret i den blå økonomi, bør være repræsenteret; fremhæver betydningen af høringer af de relevante aktører om udviklingen af den blå økonomi generelt, herunder af civilsamfundet samt regionale og lokale myndigheder;

63.  støtter på det kraftigste Kommissionens initiativ, jf. dens meddelelse, til fremme af en alliance vedrørende kvalifikationer og et viden- og innovationscenter inden for blå økonomi;

64.  mener, at en "Erika IV"-pakke om sikkerhed til søs bør lanceres for at forebygge yderligere større katastrofer i og ved havet; mener, at denne pakke bør anerkende miljøskader på havområder i EU-lovgivningen;

65.  fremhæver behovet for at skærpe civilsamfundets opmærksomhed omkring havets betydning som en økonomisk, kulturel og samfundsmæssig ressource og betydningen af forskning og dialog mellem de relevante aktører og borgerne med henblik på at opnå integreret bæredygtighed;

66.  mener, at havet og kysterne er værdifulde ressourcer, som bør udgøre en af hjørnestenene i EU's politik for en industriel renæssance; påpeger, at der bør træffes foranstaltninger til at puste nyt liv i den blå industri, samtidig med at samhørigheden i den europæiske økonomi og en bæredygtig udvikling støttes, navnlig i regioner, hvor dette potentiale er blevet marginaliseret som følge af globaliseringsprocessen;

67.  mener, at udvekslingen af oplysninger og bedste praksis kan bidrage til en hurtig og bæredygtig udvikling af denne sektor;

o
o   o

68.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

(1) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135.
(2) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0300.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0438.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0178.
(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104.
(7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 174.
(8) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 892.
(9) EUT C 12 af 15.1.2015, s. 93.
(10) EUT C 19 af 21.1.2015, s. 24.

Juridisk meddelelse