Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2245(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0173/2015

Indgivne tekster :

A8-0173/2015

Forhandlinger :

PV 08/09/2015 - 11
CRE 08/09/2015 - 11

Afstemninger :

PV 09/09/2015 - 8.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0308

Vedtagne tekster
PDF 230kWORD 116k
Onsdag den 9. september 2015 - Strasbourg Endelig udgave
Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen
P8_TA(2015)0308A8-0173/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen (2014/2245(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen ”Investering i job og vækst: fremme af udvikling og god forvaltning i EU's regioner og byer” af 23. juli 2014 (”den sjette samhørighedsrapport”),

–  under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 4, 162, 174-178 og 349,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 ("forordningen om fælles bestemmelser")(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006(6),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(8),

–  der henviser til "EU's territoriale dagsorden 2020 – Hen imod et inklusivt, intelligent og bæredygtigt Europa bestående af forskelligartede regioner", vedtaget på det uformelle ministermøde for ministre med ansvar for fysisk planlægning og territorial udvikling den 19. maj 2011 i Gödöllő, Ungarn,

–  der henviser til Kommissionens ottende statusrapport af 26. juni 2013 om den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed med titlen "Krisens regionale og bymæssige dimension",

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om "Intelligent specialisering: topkvalitet gennem netværksdannelse for en velgennemtænkt samhørighedspolitik”(9),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om medlemsstaternes evne til at sikre en effektiv og rettidig start på den nye programperiode for samhørighedspolitikken(10),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om Kommissionens syvende og ottende rapport om EU's samhørighedspolitik og strategirapport 2013 om gennemførelsen af programmerne for 2007-2013(11),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om optimering af udviklingen af regionerne i den yderste periferis potentiale ved at skabe synergier mellem strukturfondene og Den Europæiske Unions øvrige programmer(12),

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om forsinkelser i opstarten af samhørighedspolitikken 2014-2020(13),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2011: "En ramme for næste generation af innovative finansielle instrumenter" (COM(2011)0662),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014: "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015: "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten" (COM(2015)0012),

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning om "Finansielle instrumenter for SMV'er medfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling" (særberetning nr. 2/2012),

–  der henviser til Rådets konklusioner om den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst, der vedtoges af Rådet for Almindelige Anliggender (Samhørighed) den 19. november 2014,

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 3. december 2014 om sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed(14),

–  der henviser til udtalelse af 21. januar 2015 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst(15),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. marts 2015 om EU's resultattavle for retsområdet (COM(2015)0116),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. januar 2015: ”Forslag til ændringsbudget nr. 2 til det almindelige budget for 2015” (COM(2015)0016),

–  der henviser til årsrapport 2013 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – bekæmpelse af svig,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0173/2015),

A.  der henviser til, at EU-samhørighedspolitikkens afgørende rolle i at mindske regionale forskelle, fremme økonomisk, social og territorial samhørighed mellem regionerne i medlemsstaterne og at understøtte jobskabelse er ubestridelig; der henviser til, at samhørighedspolitikken er den vigtigste investeringspolitik i realøkonomien på EU-plan og et etableret redskab til vækst og arbejdspladser i Europa med et budget på mere end 350 mia. EUR frem til 2020; der henviser til, at samhørighedspolitikken under den økonomiske krise har vist sig at være et vigtigt instrument til bevarelse af investeringer i de forskellige medlemsstater; der henviser til, at den i nogle medlemsstater udgør den primære kilde til offentlige investeringer; der henviser til, at den konkrete og synlige karakter af samhørighedspolitikkens resultater er blevet bekræftet af mange forskellige vurderingsmetoder;

B.  der henviser til, at de seneste tal for 2013 viser, at langtidsledigheden i Unionen lå på et historisk højt niveau på 5,1 % af arbejdsstyrken; der henviser til, at langtidsledighed har afgørende konsekvenser for det enkelte menneske gennem hele livet og kan blive til strukturel arbejdsløshed, især i randregioner;

C.  der henviser til, at der i den seneste tid er sket et fald på 15 % i de offentlige investeringer i Unionen målt i faste priser, og til, at mange regioner, især dem med demografiske udfordringer, ikke har været i stand til at bidrage tilstrækkeligt til målene i Europa 2020-strategien, især ikke det overordnede mål om, at 75 % skal være i beskæftigelse senest i 2020, målet om at få 20 mio. borgere ud af fattigdom og målet om at begrænse antallet af elever, der forlader skolen for tidligt;

D.  der henviser til, at det er berettiget, at målene for samhørighedspolitikken har udviklet sig over tid som respons på de nye udfordringer og trusler, EU står over for, og at selve politikken er blevet tættere knyttet til den overordnede politiske dagsorden i EU; der henviser til, at samhørighedspolitikkens oprindelige rolle – styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i alle EU-regioner, navnlig de mindre udviklede og de mindst begunstigede regioner – ikke desto mindre bør styrkes; der henviser til, at samhørighedspolitikken ikke blot bør betragtes som et redskab til at nå målene i Europa 2020-strategien og andre EU-udviklingsstrategier, men også som en investeringspolitik i områderne;

E.  der henviser til, at den økonomiske krise ifølge den sjette samhørighedsrapport har haft en negativ indvirkning på den langsigtede tendens til en indsnævring af de regionale forskelle, og at der trods visse positive tendenser i begyndelsen af den nye programmeringsperiode stadig i mange forskellige henseender er store forskelle mellem regionerne;

F.  der henviser til, at samhørighedspolitikkens ressourcer gennem tematisk koncentration målrettes mod et begrænset antal strategiske mål med potentiale for at fremme vækst, jobskabelse, social inklusion samt miljø- og klimabeskyttelse;

G.  der henviser til, at der ikke kan opnås høje vækstrater og regional økonomisk konvergens uden god forvaltning, da der er behov for en mere effektiv inddragelse af alle parter på nationalt, regionalt og lokalt plan i overensstemmelse med princippet om forvaltning på flere niveauer, herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer;

H.  der henviser til, at partnerskabsaftaler og operationelle programmer er strategiske værktøjer til at styre investeringerne i medlemsstaterne og regionerne, som omhandlet i artikel 14, 16 og 29 i forordningen om de generelle bestemmelser, med en tidsplan for forelæggelse og vedtagelse, hvorefter partnerskabsaftalerne senest skulle have været vedtaget ved udgangen af august 2014, og de operationelle programmer inden udgangen af januar 2015;

I.  der henviser til, at det uformelle rådsmøde, der fandt sted i Gödöllő, Ungarn, i 2011, har bedt de efterfølgende formandskaber i 2015 og 2016 om at evaluere og overveje, om EU's territoriale dagsorden 2020 burde revideres, under hensyntagen til hvordan den fungerer i praksis, og derefter påtage sig at foretage en sådan revision;

J.  der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 175 i TEUF skal føre deres økonomiske politik og samordne denne med henblik på at nå målene om en harmonisk udvikling af Unionen som helhed og styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og at den nye investeringsplan for Europa derfor også skal bidrage til disse mål;

Resultater og udfordringer for samhørighedspolitikken i forbindelse med den økonomiske og finansielle krise (programmeringsperioden 2007-2013)

1.  understreger, at samhørighedspolitikken er EU’s vigtigste instrument med henblik på at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem de europæiske regioner, styrke deres konkurrenceevne, håndtere klimaændringer og energiafhængighed, samtidig med at den bidrager til opnåelsen af Europa 2020-strategiens mål; understreger, at samhørighedspolitikkens investeringer, selv om de har været vanskelige for nogle medlemsstater og regioner at medfinansiere, har afbødet de negative virkninger af den økonomiske og finansielle krise betydeligt og har givet regionerne stabilitet ved at sikre strømmen af midler, da de nationale og regionale offentlige og private investeringer faldt kraftigt; understreger, at finansieringen af samhørighedspolitikken svarede til 21 % af de offentlige investeringer i EU som helhed og til 57 % i samhørighedslandene samlet set;

2.  fremhæver, at samhørighedspolitikken har vist sin evne til at reagere hurtigt med fleksible foranstaltninger til at afbøde medlemsstaters og regioners investeringsmangel, f.eks. ved at reducere den nationale medfinansiering og give yderligere forskud, samt ved at omdirigere 13 % af den samlede finansiering (45 mia. EUR) for at støtte den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen med direkte virkning; mener derfor, at det er meget vigtigt at gennemføre en omfattende grundig midtvejsrevision af målene og finansieringsniveauerne i overensstemmelse med udviklingen i den sociale og økonomiske situation i medlemsstaterne eller en af deres regioner;

3.  understreger, at traktaten om Den Europæiske Union medtager økonomisk, social og territorial samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne som et af Unionens mål (artikel 3 i TEU);

4.  glæder sig over den nylige reform af samhørighedspolitikken, der tager sigte på at tackle disse udfordringer på basis af en sammenhængende strategisk ramme for 2014-2020 med klare mål og incitamenter for alle operationelle programmer; opfordrer alle aktører, især de vigtigste involverede myndigheder, til at sikre, at den nye lovgivningsmæssige ramme for samhørighedspolitikken bliver gennemført effektivt, med stærkt fokus på opnåelse af bedre resultater; opfordrer alle involverede aktører til at etablere velfungerende flerniveaustyrings- og koordineringsmekanismer for at sikre sammenhæng mellem programmerne, støtte til Europa 2020-strategien og de landespecifikke henstillinger;

5.  understreger, at et stabilt finanspolitisk og økonomisk – samt et effektivt lovgivningsmæssigt, administrativt og institutionelt – miljø er afgørende for samhørighedspolitikkens effektivitet, men at dette ikke må undergrave opfyldelsen af dens målsætninger; minder i denne forbindelse om, at en suspension af betalinger, jf. artikel 23 forordningen om fælles bestemmelser, kan undergrave de nationale, regionale og lokale myndigheders muligheder for effektivt at planlægge og gennemføre de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) for perioden 2014-2020; understreger, at politikken for at opfylde både samhørigheds- og Europa 2020-målsætningerne skal nøje tilpasses sektorpolitikkerne, ligesom der skal opnås synergier med andre EU-investeringsordninger; minder dog om, at alle økonomiske politikker i overensstemmelse med artikel 175 i TEUF skal sigte mod at nå målene om økonomisk, social og territorial samhørighed;

6.  understreger, at det er afgørende for en rettidig og vellykket gennemførelse af samhørighedspolitikken, at den administrative kapacitet med hensyn til programmering, gennemførelse og evaluering i medlemsstaterne øges;

7.  understreger, at selv om samhørighedspolitikken har afbødet krisens indvirkning, er de regionale uligheder fortsat store, og at samhørighedspolitikkens mål om at reducere de økonomiske, sociale og territoriale uligheder ved at yde særlig støtte til de mindre udviklede regioner endnu ikke er nået overalt;

8.  påpeger, at lokale og regionale myndigheder på trods af krisen og det forhold, at lokale finanser er blevet sat under stort pres, fortsat har imødekommet borgernes krav om mere tilgængelige offentlige tjenesteydelser af højere kvalitet;

9.  understreger betydningen af en genindustrialisering af Europa for at sikre, at industriproduktionen udgør en andel på mindst 20 % af EU-medlemsstaternes BNP i 2020; minder derfor om, at det er meget vigtigt proaktivt at støtte og styrke konkurrenceprincippet, bæredygtighedsprincippet og princippet om reguleringsmæssig pålidelighed med henblik på at fremme beskæftigelse og vækst i Europa;

Gennemførelses- og betalingsproblemer

10.  udtrykker sin alvorlige bekymring over de betydelige strukturelle forsinkelser i opstarten af samhørighedspolitikkens programmeringsperioder som følge af forsinkelse med vedtagelsen af de operationelle programmer, herunder gennem proceduren for fremførsel; bemærker, at denne forsinkelse kan øge presset på betalingerne, især i 2017 og 2018, og dermed bidrage til bekymringerne over det beklagelige efterslæb i betalingerne på ca. 25 mia. EUR for programmeringsperioden 2007-2013; bemærker, at selv om situationen inden for samhørighedspolitikken – set i en bredere sammenhæng – er bedre end inden for udvikling af landdistrikter og fiskeri, er der stadig en sådan bekymring, eftersom et stort antal programmer for flere medlemsstaters vedkommende endnu mangler at blive vedtaget; understreger, at disse forsinkelser kan undergrave troværdigheden af EU’s budget og samhørighedspolitikken, dens effektivitet og bæredygtighed, og sætter spørgsmålstegn ved nationale, regionale og lokale myndigheders kapacitet til at færdiggøre gennemførelsen af perioden 2007-2013 og til effektivt at planlægge og gennemføre ESI-fondene for perioden 2014-2020; glæder sig over de nylige bestræbelser fra medlemsstaterne og Kommissionen i denne henseende, men opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at sikre, at alle tilbageværende operationelle programmer vedtages uden yderligere forsinkelser, idet den revision af den flerårige finansielle ramme (FFR), der er nødvendig for at anvende uudnyttede 2014-midler, og det ledsagende forslag til ændringsbudget allerede er godkendt af Parlamentet;

11.  minder om, at spørgsmålet om det vedvarende betalingsefterslæb vedrører samhørighedspolitikken mere end noget andet EU-politikområde med 24,8 mia. EUR i ubetalte regninger ved udgangen af 2014 for Den Europæiske Socialfonds (ESF’s), Den Europæiske Fond for Regionaludviklings (EFRU's) og Samhørighedsfondens programmer, hvilket er en stigning på 5,6 % i forhold til 2013; tilskynder Kommissionen til at udnytte alle til rådighed værende midler til at dække disse udestående regninger; understreger, at denne situation først og fremmest rammer de mindste og mest sårbare modtagere af midler fra Samhørighedsfonden, som f.eks. SMV'er, NGO'er og foreninger, eftersom deres mulighed for at forfinansiere udgifter er begrænset;

12.  glæder sig over, at Rådet, Kommissionen og Parlamentet er nået til enighed om at reducere antallet af ubetalte regninger, navnlig under samhørighedspolitikken, ved årets udgang til et holdbart niveau i løbet af FFR, som fastsat i den fælleserklæring, der ledsagede budgetaftalen for 2015, og noterer sig Kommissionens elementer af en betalingsplan for at bringe EU's budget til på et holdbart leje, som det modtog den 23. marts 2015; minder Kommissionen om dets tilsagn om snarest muligt, og under alle omstændigheder inden forelæggelsen af budgetforslaget for 2016, at fremsætte sit forslag til en betalingsplan; minder endvidere alle institutionerne om deres forpligtelser til at blive enige om og gennemføre en sådan plan fra 2015 og til midtvejsrevisionen af den nuværende FFR;

13.  understreger, at den foreslåede revision af lofterne i FFR(16), der overfører 11,2 mia. EUR i forpligtelser for subtotal udgiftsområde 1b i medfør af artikel 19, stk. 2, i FFR-forordningen, og fremførslen(17) på 8,5 mia. EUR i forpligtelser i medfør af artikel 13, stk.2, litra a), i FFR-forordningen fra 2014 til 2015 forhindrer, at disse bevillinger til udgiftsområde 1b bortfalder, men den løser ikke det underliggende problem med forsinkelserne i programmeringen og ændrer ikke det faktum, at kronisk forsinket gennemførelse og systematisk forsinket betaling kan udgøre betydelige udfordringer for de endelige støttemodtagere;

14.  understreger, at førnævnte efterslæb under udgiftsområde 1b i EU-budgettet i virkeligheden er den vigtigste umiddelbare faktor, der truer gennemførelsen af samhørighedspolitikken, både i det foregående og – fremadrettet – i den nuværende programmeringsperiode 2014-2020; gentager, at dette efterslæb mærkes kraftigt blandt samhørighedspolitikkens aktører på stedet, nogle gange i meget høj grad; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en køreplan bestående af en specifik tidsplan med konkrete, trinvise politiske tiltag, som bakkes op af særligt udvalgte budgetmidler, med henblik på at reducere og derefter fjerne efterslæbet; håber, at Rådet endelig vil indse, at situationen er alvorlig og uholdbar, og være parat til at bidrage aktivt til at finde en stabil løsning på problemet; er overbevist om, at det første mål med disse tiltag bør være at gøre 2015 til det år, hvor reduktionen af dette efterslæb mærkes på en konkret måde;

15.  understreger, at det er bydende nødvendigt at påbegynde gennemførelsen af de operationelle programmer, så snart de er vedtaget, med henblik på at maksimere resultaterne af investeringerne, stimulere jobskabelsen og øge produktivitetsvæksten og bidrage til EU’s klima- og energimål, og at Kommissionen og medlemsstaterne bør gøre deres yderste for at fremskynde deres vedtagelse uden at forringe deres kvalitet; kræver, at Kommissionen – samtidig med at den bevarer et højt fokus på behovet for at opretholde bekæmpelsen af svig – analyserer alle muligheder for at strømline sine interne procedurer for at fremskynde procedurerne baseret på de to scenarier for vedtagelsen af de operationelle programmer for at undgå yderligere forsinkelser i opstarten af gennemførelsen;

16.  anmoder Kommissionen om, på baggrund af ovenstående, at forelægge Parlamentet de foranstaltninger, den påtænker med henblik på at fremme gennemførelsen af de operationelle programmer snarest muligt, navnlig for at undgå frigørelser af midler i 2017, sammen med en foreslået tidsplan, at redegøre for virkningerne af denne forsinkelse i betalingerne for opstarten af gennemførelsen af de nye operationelle programmer og at foreslå løsninger med henblik på at begrænse skaden mest muligt; anmoder endvidere om, at Kommissionen i forbindelse med rapporten om resultaterne af forhandlingerne, som foreskrives i artikel 16, stk. 3, i forordningen om fælles bestemmelser, analyserer den mulige indvirkning af den forsinkede opstart af samhørighedspolitikken 2014-2020 på vækst og arbejdspladser, og at den kommer med anbefalinger på grundlag af de opnåede erfaringer;

17.  mener, at den FFR for 2014-2020, der følger af Kommissionens forslag om ændring af FFR-forordningen, idet den alene fremfører bevillinger, der ikke er tildelt i 2014, til 2015, i betydelig grad øger risikoen for frigørelse af midler i 2018 for programmer, der ikke blev vedtaget i 2014, og dermed ikke tilskynder til fuld udnyttelse af EU-midler og effektiv støtte til EU’s investeringer i vækst og beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af strategirapporten for 2017 som omhandlet i artikel 53 forordningen om fælles bestemmelser i tilstrækkelig god tid at foreslå passende lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger med henblik på at undgå risikoen for frigørelse;

18.  er bekymret over den lave udnyttelse af midler i programmeringsperioden 2007-2013 i nogle medlemsstater og advarer om, at de underliggende årsager bør tackles med henblik på at undgå gentagelser af de samme problemer i den næste periode; understreger, at den administrative kapacitet er af afgørende betydning for en effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken; understreger, at manglende stabilitet inden for det offentlige kombineret med en svag samordning af politikerne kan underminere en vellykket gennemførelse af ESIF-fondene og udgøre en trussel mod en effektiv forvaltning af politikken generelt;

19.  foreslår, at der i forbindelse med forberedelsen af den næste programmeringsperiode særskilt og forud for budgetforslagene indføres bestemmelser om programmering, således at man skiller debatterne om indhold og penge ad og giver tilstrækkelig tid til en grundig forberedelse af programmerne; minder om, at dette, selv om bestemmelserne er meget omfattende, ikke vil give medlemsstaterne og regionerne nogen fuldstændige garantier og kan give anledning til forskellige fortolkninger; bemærker, at der stadig er plads til forenkling af bestemmelserne;

20.  opfordrer Kommissionen til nøje at overveje anvendelsen af finansielle korrektioner og suspension af betalinger – under hensyntagen til de mulige konsekvenser for vækst og beskæftigelse;

Samhørighedspolitikken i centrum af intelligente, bæredygtige og inklusive investeringer 2014-2020

21.  gentager samhørighedspolitikkens oprindelige rolle, som er at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og mindske de regionale uligheder og herved navnlig yde støtte til de mindre udviklede regioner; understreger, at politikken – i sagens natur og i henhold til den oprindelige udformning, som fastsat i traktaten – i sig selv bidrager til Unionens målsætninger, navnlig Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt til traktatens grundlæggende mål om at styrke den territoriale samhørighed;

22.  glæder sig over den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og dens potentielle løftestangseffekt; understreger, at EFSI’s vigtigste målsætning bør være at sikre økonomisk, social og territorial samhørighed, og at den derfor bør være til gavn for alle regioner i EU; fremhæver behovet for at sikre additionaliteten af EFSI’s midler – og dermed komplementariteten og synergien mellem dem og ESIF, samtidig med de holdes finansielt adskilt fra hinanden – og råder tilsvarende de berørte parter til at bygge videre på erfaringerne fra gennemførelsen af den europæiske økonomiske genopretningsplan i 2008, navnlig med hensyn til intelligente investeringer;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en bedre samordning og sammenhæng mellem alle EU’s investerings- og udviklingspolitikker, navnlig samhørighedspolitikken, såvel som mellem ESIF og andre EU-fonde og nationale og regionale finansieringsinstrumenter for at sikre komplementaritet og øget synergi, undgå overlapninger af og dobbelt støtte og sikre en høj europæisk merværdi i forbindelse med EU-finansieringen; opfordrer Kommissionen til at rapportere om synergier i de kommende samhørighedsrapporter; foreslår, at gennemførelsen af den nye EU-investeringsplan bygger videre på erfaringerne fra de tre fælles initiativer Jeremie, Jessica og Jasmine, som medførte en stigning i strukturfondenes resultater fra 1,2 mia. EUR i perioden 2000-2006 til 8,4 mia. EUR i 2007-2012; opfordrer til, at der foretages en bred og detaljeret analyse i samråd med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF);

24.  understreger, at lovgivningen om samhørighedspolitikken giver mulighed for udvidet anvendelse af finansielle instrumenter – med henblik på at fordoble deres bidrag til omkring 25-30 mia. EUR i 2014-2020 – ved at udvide deres tematiske anvendelsesområde og tilbyde mere fleksibilitet til medlemsstaterne og regionerne; fremhæver de finansielle instrumenters rolle med at mobilisere supplerende offentlige eller private medinvesteringer med henblik på at afhjælpe markedssvigt i tråd med Europa 2020-strategien og de samhørighedspolitiske prioriteter; støtter især "SMV-initiativet" med risikodeling og opfordrer Kommissionen til at gøre alt for at gøre de finansielle instrumenter let anvendelige og fristende for medlemsstaterne og regionerne og således sikre, at fordoblingen af bidrag til finansielle instrumenter opnås på sine egne forudsætninger, og at interessenternes ejerskab af dette mål er veletableret; understreger behovet for at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og kontrol af finansielle instrumenter, der involverer EU-midler;

25.  advarer imidlertid om, at EFSI ikke bør undergrave den strategiske sammenhæng og det langsigtede perspektiv i programmerne for samhørighedspolitikken; understreger, at en omdirigering af strukturfondene ville være kontraproduktiv og derfor ikke kan accepteres, da det vil sætte deres effektivitet – og udviklingen i regionerne – på spil; påpeger, at de finansielle tildelinger til medlemsstaterne, der er opnået enighed om under udgiftsområde 1b i FFR for 2014-2020, ikke kan ændres af hensyn til EFSI; understreger, at selv om der er visse fordele knyttet til udskiftning af tilskud med lån, egenkapital eller garantier, skal dette ske med forsigtighed og under hensyntagen til regionale forskelle og de forskellige praksisser og erfaringer mellem regionerne hvad angår anvendelsen af finansielle instrumenter; påpeger, at de regioner, der har størst behov for investeringsstimuli, ofte har lav administrations- og absorptionskapacitet;

26.  advarer om, at den fleksibilitet, der tillades i udvælgelsen af projekter til EFSI-finansiering, udgør en risiko for, at investeringer kanaliseres til mere udviklede medlemsstater, hvilket undergraver den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; anmoder Kommissionen om at overvåge forholdet mellem EFSI og ESIF nøje;

Effektiv og resultatorienteret samhørighedspolitik 2014-2020

27.  understreger betydningen af alle foranstaltninger med sigte på at gøre samhørighedspolitikken mere effektiv, enkel og resultatorienteret, som bør sikre et skift væk fra fondenes udnyttelseskriterier hen imod udgifternes kvalitet og en høj merværdi af de medfinansierede aktioner; foreslår i denne henseende, at der fremsættes tekniske justeringer af de pågældende ESIF-forordninger;

28.  glæder sig over den tematiske koncentration i støtten af investeringer i intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse, imødegå klimaforandringer og energiafhængigheden samt mindske fattigdom og social udstødelse, og at der er et øget fokus på resultater og målbarhed i programmerne for 2014-2020, hvilket bør bidrage til yderligere at øge effektiviteten af samhørighedspolitikken; fastholder samtidig kravet om mere fleksibilitet for regionerne, afhængigt af de lokale og regionale forhold, især med tanke på den alvorlige krise, med henblik på at mindske udviklingsforskellene mellem de forskellige regioner i EU; opfordrer til en reelt integreret og territorial tilgang til at målrette programmer og projekter, der opfylder behovene på stedet;

29.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem nationale reformprogrammer og operationelle programmer med det formål at håndtere de landespecifikke henstillinger korrekt og sikre tilpasning til procedurerne for økonomisk styring og dermed begrænse risikoen for hurtig omprogrammering;

30.  minder i denne forbindelse om, at Parlamentet oprindelig var imod, og understreger, at det har et ansvar for at blive involveret fuldt ud, kontrollere og overvåge; kræver, at Kommissionen og Rådet giver fuld, gennemsigtig og rettidig information om kriterierne for – og om hele proceduren, der kan udløse – en omprogrammering eller en suspension af ESIF's forpligtelser eller betalinger efter artikel 23, stk. 15, i forordningen om fælles bestemmelser; påpeger, at beslutningen om suspension af forpligtelser eller betalinger bør anvendes som en sidste udvej, når alle andre muligheder er udtømt, og efter at der er foretaget vurderinger af eventuelle konsekvenser for vækst og beskæftigelse, fordi en suspension af forpligtelser eller betalinger kan have alvorlige konsekvenser for de nationale, regionale og lokale myndigheder samt for opnåelsen af samhørighedspolitikkens mål som helhed; mener, at formålet med den makroøkonomiske konditionalitet bør være at gøre samhørighedspolitikken mere bæredygtig og effektiv, og afviser tanken om, at regioner, kommuner og borgere bør straffes for makroøkonomiske beslutninger, der træffes af de nationale regeringer; henleder opmærksomheden på den måske betydelige administrative arbejdsbyrde i forbindelse med omprogrammering af midler; minder om, at et forslag om omprogrammering i henhold til nævnte forordnings artikel 23, stk. 4, kræver forudgående høring af overvågningsudvalget som omhandlet i samme forordnings artikel 49, stk. 3;

31.  påpeger, at uregelmæssigheder i vid udstrækning skyldes komplekse krav og bestemmelser; understreger, at antallet af uregelmæssigheder i gennemførelsen af samhørighedsprogrammerne kunne mindskes gennem en forenkling af forvaltningen og procedurerne, en tidlig gennemførelse af de nyligt vedtagne relevante direktiver og en styrkelse af den administrative kapacitet, navnlig i de mindre udviklede regioner; fremhæver derfor nødvendigheden af at minimere de administrative byrder for støttemodtagerne ved at sikre den kontrol, der er nødvendig for at sikre, at bevillingerne fra ESIF anvendes korrekt, samt behovet for bestræbelser på at udbygge og forbedre fleksibiliteten i forvaltnings- og kontrolsystemerne, lægge større vægt på risikovurdering og korrigere ansvarsfordelingen mellem alle myndigheder, uden samtidig at undergrave etablerede skærpede kontrolprocedurer, for at forhindre uregelmæssigheder mere effektivt og dermed undgå finansielle korrektioner og afbrydelser i, og suspensioner af, betalinger; er bekymret over de lave niveauer for udbetaling via finansieringsinstrumenter til modtagerne, navnlig i betragtning af målsætningen om at øge brugen af disse instrumenter; anmoder i denne forbindelse medlemsstaterne, forvaltningsmyndighederne og andre relevante interessenter, der arbejder med disse finansielle instrumenter, om at gøre fuld brug af den tekniske bistand, der ydes via Financial Instruments-Technical Advisory Platform (FI-TAP) og FI-compass;

Beskæftigelse, SMV'er, ungdom og uddannelse

32.  understreger, at ESIF kunne yde et væsentligt bidrag til at vende de negative sociale følger af krisen, og at der, for at dette kan ske, bør lettes og forenkles en integreret tilgang med programmering for flere fonde og en mere effektiv koordinering af – og større fleksibilitet mellem – fondene for således at give mulighed for en bedre udnyttelse af synergierne mellem især ESF og EFRU; understreger, at investeringer, der finansieres af ESF, ikke kan producere optimale resultater, hvis den relevante infrastruktur og egnede institutioner ikke er på plads; henleder opmærksomheden på, at ESIF effektivt kan understøtte den sociale inklusion og derfor bør mobiliseres for at hjælpe integrationen af dårligt stillede og sårbare grupper, såsom romaer og handicappede, og for at støtte overgangen fra institutionelle til lokalsamfundsbaserede ydelser for børn og voksne;

33.  opfordrer Kommissionen til at rette særlig opmærksomhed mod situationen hos mindretalsgrupper i Unionen, eftersom de lider under alle mulige former for social udgrænsning og derfor har større risiko for at blive udsat for strukturel arbejdsløshed; mener, at al politisk planlægning til fordel for den sociale samhørighed i Unionen skal holde sig integration af mindretal for øje;

34.  understreger den centrale rolle, som SMV’er spiller i jobskabelse, og fremhæver deres potentiale til at fremme intelligent vækst og de digitale og kulstoffattige økonomier; kræver gunstige lovgivningsmæssige rammer, der fremmer etableringen og driften af sådanne virksomheder, navnlig virksomheder startet af unge og virksomheder beliggende i landdistrikter; understreger betydningen af at skære ned på de bureaukratiske byrder, der pålægges SMV'er, og lette deres adgang til finansiering, samt behovet for at støtte programmer og kurser, der fremmer udviklingen af iværksætterfærdigheder;

35.  understreger, at SMV'er udgør 99 % af det samlede antal virksomheder og tegner sig for 80 % af alle jobs i Unionen;

36.  udtrykker sin bekymring over det alt for lave loft (5 mio. EUR), der er fastsat af Kommissionen for støtte fra EFRU til kulturel og bæredygtig turismeinfrastruktur i mindre omfang, og som desuden er defineret som samlede udgifter i stedet for støtteberettigede omkostninger, og fremhæver de betydelige positive virkninger, som sådanne projekter kan have for den regionale udvikling i form af socioøkonomiske konsekvenser, social inklusion og tiltrækningskraft;

37.  er enig med Kommissionen i, at økonomiske og sociale prioriteringer, navnlig hvad angår økonomisk vækst på den ene side og social inklusion, uddannelse og bæredygtig udvikling på den anden side, kan være mere afbalanceret i visse medlemsstater og understøttet af en meningsfuld dialog med partnere og interessenter; understreger, at en klar strategi for at forbedre medlemsstaternes institutionelle rammer hvad angår den administrative kapacitet og kvaliteten af retsplejen er en afgørende faktor for at opfylde disse prioriteringer;

38.  understreger betydningen af ESF, med ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der skal støtte så mange levedygtige jobskabelsesprojekter som muligt, f.eks. i form af forretningsinitiativer;

39.  advarer om, at de alarmerende ungdomsarbejdsløshedstal truer med at føre til tabet af en hel generation, især i de mindre udviklede regioner og de regioner, der er hårdest ramt af krisen og arbejdsløshed; insisterer på, at fremme af integrationen af de unge på arbejdsmarkedet fortsat skal være en topprioritet, som ikke kan opfyldes uden et aktivt bidrag fra EU, og som en integreret anvendelse af ESF, EFRU, Samhørighedsfonden og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet kan yde et vigtigt bidrag til; mener, at der bør vælges en mere resultatorienteret tilgang i denne forbindelse med henblik på at sikre den mest effektive udnyttelse af de tilgængelige ressourcer og derved sætte skub i beskæftigelsen og konkurrenceevnen, generere flere indtægter og gavne hele EU’s økonomi; fremhæver i denne sammenhæng ungdomsgarantiens afgørende rolle, når det drejer sig om at hjælpe unge under 25 med at finde arbejde af god kvalitet eller at erhverve den uddannelse, de kvalifikationer og den erfaring, der er nødvendige for at finde beskæftigelse; understreger, at der så hurtigt som muligt skal stilles alle de ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre ungdomsgarantien og de andre foranstaltninger, der er omfattet af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, til rådighed; mener, at der bør anvendes klare og forståelige virkningsindikatorer, hvormed EU-midlers bidrag til vækst og beskæftigelse kan vurderes korrekt;

40.  fastholder, at der skal fortsat gøres en indsats for at finde yderligere metoder til at skabe bedre resultater for så vidt angår ungdomsbeskæftigelsen, da resultaterne trods vedtagelsen af ESF-forordningen og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke har været gode; påpeger, at EU har givet et politisk tilsagn om omgående at yde støtte til integration af unge på arbejdsmarkedet;

41.  fremhæver, at som følge af ændrede produktionsmønstre og en aldrende befolkning er den rolle, som ESF og investeringer i tilpasning af arbejdstagernes kvalifikationer spiller, blevet betydeligt større; er fast overbevist om, at ESF i denne henseende bør være komplementær til medlemsstaternes nationale tilgange; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at de til rådighed værende ressourcer anvendes så effektivt og hensigtsmæssigt som muligt med henblik på at sikre arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed, social inklusion og ligestilling; understreger samtidig, at de uddannelsesprogrammer, som finansieres af ESF, også bør skræddersys til behovene hos virksomhedsledere og medarbejdere på ledelsesniveau for at sikre en bæredygtig udvikling af virksomhederne – især SMV'erne – som skaber størstedelen af jobmulighederne i Unionen;

42.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde videre især på at forsøge at forbedre og udvikle platformen EURES som et effektivt middel til at lette arbejdstagernes mobilitet i Europa, især den grænseoverskridende mobilitet, ved at forbedre arbejdstagernes kendskab til EU-arbejdsmarkedet, oplyse dem om stillingsopslag og hjælpe dem med formaliteterne; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og støtte EURES-netværk, ikke mindst i anerkendelse af, at grænsegængere er de første, der rammes af tilpasningsproblemer og vanskeligheder i forbindelse med at få erhvervskvalifikationer anerkendt; bemærker, at disse netværk ved at bringe offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter, lokale og regionale myndigheder og private aktører sammen fremmer og understøtter grænseoverskridende mobilitet;

43.  understreger, at det er nødvendigt at understøtte skabelsen af kvalitetsjob ved hjælp af ny teknologi; er af den opfattelse, at Kommissionen bør knytte mindskelsen af arbejdsløsheden sammen med værktøjerne i den digitale dagsorden og Horisont 2020-programmet;

44.  gør opmærksom på, at antallet af unge, som forlader skolen for tidligt, fortsat er meget højt i Unionen, og at dette påvirker ungdomsarbejdsløshedsraten; understreger, at det er nødvendigt at løse dette problem ved at modernisere uddannelsessystemerne og undervisningsplanerne, og at ESF kan anvendes til det formål;

45.  påpeger, at uden et effektivt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets aktører vil det være umuligt at rette op på den høje arbejdsløshed blandt unge akademikere i EU; understreger navnlig, at beskæftigelsesfrekvensen blandt unge er øget og de sociale forskelle indsnævret gennem undervisning i den viden og de færdigheder, der er behov for på arbejdsmarkedet;

46.  understreger, at det er vigtigt at tage hensyn til kønsaspektet i forbindelse med jobskabelse; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige midler til at bekæmpe arbejdsløsheden blandt kvinder; er af den opfattelse, at kvinder kan drage fordel af de teknologiske fremskridt, der muliggør mere fleksible arbejdstider, og opfordrer Kommissionen til at foretage investeringer på dette område;

47.  bekræfter, at det er nødvendigt at etablere børnepasningsfaciliteter til små børn for at øge kvindernes tilstedeværelse på arbejdsmarkedet, og opfordrer derfor Kommissionen til at støtte innovative projekter i denne retning; påpeger, at investering i offentlig infrastruktur såsom børnepasningsfaciliteter øger kvinders chance for aktivt at deltage i økonomien og arbejdsmarkedet;

48.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til – med henblik på at opnå mål vedrørende beskæftigelse og social inklusion – at tage hensyn til de behov, som kvinder, der vender tilbage fra barselsorlov, har, motivere deres arbejdsgivere til at rekruttere kvinder efter barselsorlov, fremme fleksible arbejdsordninger og fremme videreuddannelse (livslang læring), således at kvinder får mulighed for gnidningsløst at genoptage deres karriere;

Forvaltning af politikken

49.  understreger, at samhørighedspolitikken skal gennemføres i en ånd af velfungerende flerniveaustyring, kombineret med en effektiv struktur til at reagere på anmodninger fra borgere og virksomheder, og med gennemsigtige og innovative offentlige indkøb, hvilket alt sammen er afgørende for at styrke politikkens virkning; understreger i denne forbindelse, at uanset betydningen af beslutninger, der træffes på EU-plan og i medlemsstaterne, har de lokale og regionale myndigheder ofte det primære administrative ansvar for offentlige investeringer, og at samhørighedspolitikken er et afgørende redskab, hvormed disse myndigheder kan spille en central rolle i EU; påpeger herved igen behovet for en bred gennemførelse af partnerskabsprincippet som beskrevet i forordningen om fælles bestemmelser og adfærdskodeksen for partnerskab;

50.  anbefaler, at ressourcer og viden i forbindelse med samhørighedspolitikken anvendes til at styrke de offentlige myndigheders administrative kapacitet i væsentlig grad, navnlig på lokalt og regionalt niveau, bl.a. gennem øget anvendelse af ny teknologi og indførelse af mere strømlinede procedurer, således at deres evne til at tilbyde tjenester af høj kvalitet til offentligheden forbedres; opfordrer Kommissionen til at fastsætte former for administrativ bistand i vigtige spørgsmål, såsom at opstille mål for initiativer, vurdere resultaterne ved hjælp af passende indikatorer og bestemme de næste skridt, der skal tages, for at hjælpe med at etablere en administrativ kultur baseret på overvågning og evaluering i hele EU; finder det vigtigt at sikre, at der ydes bistand til de lokale og regionale myndigheder om de innovative finansielle instrumenter, som er afgørende for at øge ressourcer og investeringer, og om offentlige indkøb, som i stigende grad bør tjene som den offentlige administrations værktøj til at anspore innovation og kreativitet;

51.  beklager, at den sjette samhørighedsrapport ikke indeholder en tilbundsgående vurdering af de resultater, der er opnået med ordningen for faglig bistand JASPERS, som i perioden 2007-2013 gav medlemsstaterne den nødvendige tekniske ekspertise til udarbejdelse af store kvalitetsprojekter til samfinansiering med EU-midler; glæder sig over lanceringen af JASPERS-netværksplatformen for kapacitetsopbygningsaktiviteter i 2013 og oprettelsen af afdelingen netværks- og kompetencecenter til levering af specialiseret ekspertise i projektforberedelse for programmeringsperioden 2014-2020 i 2014; glæder sig over oprettelsen af et kompetencecenter for opbygning af administrativ kapacitet i forbindelse med ESIF, som bør bidrage til at udbygge kapaciteten hos alle myndigheder i medlemsstaterne, der er involveret i forvaltningen og gennemførelsen af ESIF;

52.  glæder sig over, at Kommissionen i stigende grad lægger vægt på forvaltningens rolle, og er enig i, at god forvaltning og offentlige tjenester af høj kvalitet – herunder fravær af korruption – er afgørende for et stabilt investeringsklima; kræver et højt ambitionsniveau, når det drejer sig om at sikre, at udgifter under samhørighedspolitikken i mindre grad bliver genstand for svigagtig brug, og at foranstaltninger til bekæmpelse af svig anvendes strengt;

53.  er overbevist om, at adfærdskodeksen for partnerskab vil styrke deltagelsen i regionerne i alle faser, i både form og indhold, og at den skal gennemføres fuldt ud, da den har en fundamental rolle at spille i at øge samhørighedspolitikkens effekt og konsolidere dens virkning på stedet; lykønsker de medlemsstater og regioner, der har formået at inddrage deres partnere i udarbejdelsen af partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer i overensstemmelse med adfærdskodeksen for partnerskab; er imidlertid alvorligt bekymret over de talrige tilfælde af utilstrækkelig anvendelse af partnerskabsprincippet og opfordrer Kommissionen til ikke at godkende programmer, hvor inddragelsen af partnerne ikke har været tilstrækkelig; understreger vigtigheden af at formidle eksempler på god praksis for tilrettelæggelsen af partnerskaber, som nærmere beskrevet i adfærdskodeksen; anmoder endvidere Kommissionen om regelmæssigt at forelægge Europa-Parlamentet en rapport med en vurdering af status for gennemførelsen af partnerskabsprincippet;

Det territoriale aspekt

54.  bemærker med bekymring den relative mangel på henvisninger til den territoriale tilgang, og navnlig til grænseoverskridende samarbejde, i den sjette samhørighedsrapport, selv om det er et vigtigt redskab til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; påpeger, at inddragelse af alle grænseoverskridende og overregionale aspekter ville have haft en berigende effekt, for så vidt angår f.eks. infrastruktur, arbejdsmarkeder og mobilitet, miljø (herunder en fælles beredskabsplan), vandforbrug og -bortskaffelse, affaldshåndtering, sundhedspleje, forskning og udvikling, turisme, offentlige tjenesteydelser og styreformer, da alle disse områder omfatter bemærkelsesværdige grænseoverskridende elementer og potentiale; er af den opfattelse, at europæiske grænseregioners og grænseoverskridende regioners evner til at håndtere krisen – ved at blive mere intelligente, mere inklusive og mere bæredygtige – i programmeringsperioden 2014-2020 vil blive forbedret betydeligt;

55.  understreger, at den integrerede og territoriale tilgang er vigtig, særlig når det drejer sig om miljø- og energispørgsmål;

56.  bifalder indførelsen af nye redskaber til at integrere koordineringen af de berørte parter og EU-politikkerne og fokusere investeringerne på de reelle behov på stedet, såsom integrerede territoriale investeringer og lokale udviklingsinstrumenter, som styres af lokalsamfundet, for at opnå en afbalanceret territorial udvikling; peger på betydningen af at vedtage redskaber til vurdering af politikkernes territoriale virkninger, hvis hovedformål er at overveje EU-politikkernes territoriale virkninger for de lokale og regionale myndigheder og at lægge større vægt på denne virkning i lovgivningsprocessen, samtidig med at det noterer sig de eksisterende udfordringer for gennemførelsen af integrerede territoriale strategier, i betragtning af de tilbageværende lovgivningsmæssige forskelle på tværs af EU-fondene og den stærkt varierende indflydelse hos de regionale og lokale samfund blandt medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne; opfordrer til en overordnet integreret EU-investeringsstrategi og en styrkelse af EU’s territoriale dagsorden 2020, som blev vedtaget under det ungarske formandskab i 2011 og efter planen skulle evalueres af formandskaberne i 2015, og som indeholder en EU-dagsorden for byerne; er af den opfattelse, at der især bør lægges vægt på at styrke små og mellemstore byområders rolle;

57.  bemærker med bekymring den manglende henvisning til, hvordan der er taget hensyn til principperne og prioriteterne i EU’s territoriale dagsorden 2020 ved gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken 2007-2013; opfordrer til, at der gennemføres passende evalueringsmekanismer i løbet af perioden 2014-2020, således at der kan foretages en vurdering af samhørighedspolitikkens territoriale dimension;

58.  bifalder ikke desto mindre, at bymæssige spørgsmål er fremhævet i rapporten, i betragtning af byernes betydning i den globaliserede økonomi og deres potentielle effekt med hensyn til bæredygtighed; noterer sig europæiske regioners og byers engagement i at gennemføre overgangen til grønnere vækst, således som det kommer til udtryk ved borgmesteraftalen; mener, at de store forskelle i udviklingen mellem land- og byområder også bør behandles på behørig vis, på linje med problemerne i storbyområder, der viser modstandsdygtighed, men stadig er sårbare;

59.  beklager, at den sjette samhørighedsrapport ikke henviser til polycentrisk territorial udvikling som et centralt element for opnåelse af territorial samhørighed og territorial konkurrenceevne i overensstemmelse med EU’s territoriale dagsorden 2020 og ESPON's rapport fra 2013 "Making Europe Open and Polycentric"; fremhæver små og mellemstore byers rolle og betydningen af at øge bycentrenes funktionelle forbindelser med de omkringliggende områder for at opnå en afbalanceret territorial udvikling;

60.  opfordrer til større respekt for artikel 174 i TEUF om territorial samhørighed, især i landdistrikterne, med særlig vægt på den vigtige forbindelse mellem samhørighedspolitikken og udvikling af landdistrikter, navnlig med hensyn til områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige permanente naturbetingede eller demografiske ulemper, såsom fjernområder, de nordligste tyndt befolkede områder samt øer, grænseområder og bjergområder; anbefaler, at der også tages hensyn til andre demografiske udfordringer, som har en stor indvirkning på regioner, såsom affolkning, en aldrende befolkning og stærkt spredte befolkninger; anmoder Kommissionen om at være særlig opmærksom på de geografisk og demografisk dårligst stillede områder, når samhørighedspolitikken gennemføres;

61.  er af den opfattelse, at sjette samhørighedsrapport ikke er tilstrækkelig opmærksom på europæisk territorialt samarbejde, med tanke på at det har været et fuldgyldigt mål for samhørighedspolitikken siden programperioden 2007-2013; minder om potentialet i den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), ikke kun som et instrument til forvaltning af grænseoverskridende styring, men også som et middel til at bidrage til en fuldstændig integreret territorial udvikling;

62.  opfordrer til tættere samordning af samhørighedspolitikken, førtiltrædelsesinstrumentet og EU's naboskabspolitik samt til bedre vurdering og formidling af resultaterne af projekterne;

Samhørighedspolitikken i det langsigtede perspektiv

63.  minder på baggrund af ovenstående om, at det er nødvendigt at tilføre debatten om EU's samhørighedspolitik en ny dynamik; erklærer, at Europa-Parlamentets valgår 2019 vil være afgørende, da det til den tid nyvalgte Parlament og den nye Kommission vil skulle beskæftige sig med afslutningen af Europa 2020-strategien og sikre den fremtidige samhørighedspolitik efter 2020 med et passende budget samt forberede nye regler for samhørighedspolitikken; bemærker, at debatten om samhørighedspolitikken skal tage hensyn til det alvorlige tidspres og forsinkelserne i begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode;

64.  understreger den afgørende betydning af administrativ kapacitet; opfordrer de politiske beslutningstagere på alle forvaltningsniveauer til at favorisere målrettet teknisk bistand til gennemførelsen af samhørighedspolitikken i almindelighed og navnlig til den udvidede anvendelse af finansielle instrumenter i kombination med ESIF;

65.  mener, at foranstaltningerne under samhørighedspolitikken har en afgørende rolle at spille med hensyn til at reducere interne konkurrenceforskelle og strukturelle ubalancer i de regioner, der har mest brug for det; tilskynder Kommissionen til at overveje forfinansiering for at gøre det nemmere for de berørte medlemsstater at udnytte disse midler til fulde i perioden 2014-2020, samtidig med at det altid sikres, at princippet om budgetmæssig ansvarlighed respekteres;

66.  opfordrer medlemsstaterne til at afholde regelmæssige politiske debatter på højt niveau i de nationale parlamenter om effektiviteten og den rettidige gennemførelse af ESIF og om samhørighedspolitikkens bidrag til opfyldelsen af de makroøkonomiske målsætninger;

67.  opfordrer til regelmæssige møder i Rådet, der skal afholdes med ministrene for samhørighedspolitikken, for at imødekomme behovet for at overvåge, og reagere på, de konstante udfordringer, som den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU står over for;

o
o   o

68.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.
(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281.
(7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(8) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0002.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0015.
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0132.
(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0133.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0068.
(14) EUT C 19 af 21.1.2015, s. 9.
(15) EUT C 242 af 23.7.2015, s. 43.
(16) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2015)0015, 20.1.2015).
(17) Kommissionens afgørelse om ikke-automatisk fremførsel fra 2014 til 2015 og genopførsel af forpligtelsesbevillinger i 2015 (C(2015)0827, 11.2.2015).

Juridisk meddelelse