Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2005(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0246/2015

Indgivne tekster :

A8-0246/2015

Forhandlinger :

PV 08/09/2015 - 16
CRE 08/09/2015 - 16

Afstemninger :

PV 09/09/2015 - 8.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0310

Vedtagne tekster
PDF 253kWORD 132k
Onsdag den 9. september 2015 - Strasbourg Endelig udgave
Gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011
P8_TA(2015)0310A8-0246/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet (2015/2005(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens hvidbog "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (COM(2011)0144),

–  der henviser til den offentlige høring om "Hvidbog om transport: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet", der blev afholdt af dets Udvalg om Transport og Turisme af 17. marts 2015,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 22. april 2015 om "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – Fremskridt og udfordringer",

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om en køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem(1),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om en bæredygtig fremtid for transporten(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 "Hold Europa i bevægelse – Bæredygtig mobilitet på vores kontinent"(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. februar 2003 om Kommissionens hvidbog "Den europæiske transportpolitik frem til 2010 – De svære valg"(4),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog "Den Europæiske transportpolitik frem til 2010 – De svære valg" (COM(2001)0370),

–  der henviser til den kommende COP21-klimakonference i december 2015 i Paris,

–  der henviser til energiunion-pakken og meddelelsen "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik" (COM(2015)0080),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 om de klima- og energipolitiske rammer for 2030,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En fælles indsats for konkurrencedygtig og ressourceeffektiv bytrafik" (COM(2013)0913),

–  der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om færdselssikkerhed på europæisk plan for perioden 2011–2020(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0246/2015),

A.  der henviser til, at hvidbogen om transport opstiller en ambitiøs dagsorden for omformningen af det europæiske transportsystem og skabelsen af et konkret fælles europæisk transportområde;

B.  der henviser til, at transportsektoren udgør en drivkraft i EU-økonomien, der beskæftiger omkring 10 millioner mennesker og skriver sig for ca. 5 % af BNP, og bør føre an i skabelsen af yderligere økonomisk vækst og beskæftigelse og i at fremme konkurrenceevne, bæredygtig udvikling og territorial samhørighed;

C.  der henviser til, at transport er en sektor, hvor EU er førende på verdensplan, både inden for fremstilling og transportoperationer, og at det er afgørende, at EU-transporten fortsat udvikles, investerer og fornyer sig selv på bæredygtig vis med henblik på at fastholde sit teknologiske forspring på verdensplan og sin konkurrencedygtige position inden for alle transportformer i den globale økonomi, der er stadig mere kendetegnet ved fremvæksten af mægtige nye aktører og forretningsmodeller;

D.  der henviser til, at præmisserne for vores samfund er under forandring som følge af digitalisering, urbanisering, globalisering og demografisk forandring, og at vi har brug for et paradigmeskift i den eksisterende transportpolitik for at kunne håndtere fremtidens udfordringer;

E.  der henviser til, at transport er en grundlæggende forudsætning for den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser, som det indre marked hviler på, og at fri bevægelighed både er en kraftig drivkraft for integration inden for Unionen og en nøglefaktor i dens resultatopnåelse inden for industri og handel;

F.  der henviser til, at transportsektoren fortsat er næsten fuldstændig afhængig af fossilt brændstof og er den eneste sektor, hvor drivhusgasudledningen er steget over de sidste 25 år, en stigning der kunne have været endnu højere, hvis det ikke havde været for den seneste økonomiske lavkonjunktur;

G.  der henviser til, at der er et presserende behov for at forbedre energieffektiviteten og bæredygtigheden ved transportsystemet og reducere dets afhængighed af olie og fossile energiressourcer på omkostningseffektiv vis uden samtidig at sætte konkurrenceevnen over styr eller begrænse mobiliteten, i tråd med de mål der er fastsat i hvidbogen;

H.  der henviser til, at forbedrede bæredygtige biobrændstoffer, navnlig dem der fremstilles ved bearbejdning af affald og spildprodukter, jf. affaldshierarkiet(6), udgør et uudnyttet potentiale for at reducere det europæiske transportsystems afhængighed af olie og for at nedbringe drivhusgasudledningen fra transportsektoren;

I.  der henviser til, at det er essentielt at sikre en vellykket udvikling af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) inden for de fastlagte tidsrammer, at skabe reel sammenknytning mellem transportnetværkene i alle EU-regioner, så geografisk perifere regioner forbindes med EU's centre og at udjævne ulighederne mellem forskellige niveauer af infrastrukturudvikling og -vedligeholdelse, navnlig mellem de østlige og vestlige dele af Europa;

J.  der henviser til, at investeringer i transportinfrastruktur har en positiv indvirkning på økonomisk vækst, jobskabelse og handel, og er derfor nødvendigt for at eliminere barrierer, der er hindrende for privat investeringer i transportinfrastruktur;

K.  der henviser til, at transportinfrastruktur generelt set kræver langsigtet finansiering, og at omfanget af investeringer er faldet på det seneste på grund af mangel på tillid blandt lovgivere, projektudviklere og den finansielle sektor;

L.  der henviser til, at der i mange år er blevet investeret for lidt i den offentlige transportinfrastruktur i hele EU, og til at forbedrede faciliteter for fodgængere, ældre og bevægelseshæmmede passagerer er en del af EU's mål og kræver yderligere midler;

M.  der henviser til, at et af de primære mål med hvidbogen bør være at gøre mennesker og deres rettigheder som passagerer centrale mål for transportpolitikken;

N.  der henviser til, at innovation og intelligente transportsystemer bør spille en betydelig rolle i udviklingen af et moderne, effektivt, bæredygtigt og interoperabelt transportsystem i Europa, der er tilgængeligt for alle;

O.  der henviser til, at flermodale netværk og integrationen af forskellige transportformer og -tjenester potentielt set er gavnligt for forbedringen af passager- og godstransportforbindelser og -effektivitet og dermed hjælper til med at reducere kulstof- og andre skadelige udledninger;

P.  der henviser til, at skabelsen af et konkret fælles europæisk transportområde ikke er muligt, uden at medlemsstaterne på virkningsfuld vis implementerer EU-retten og i fornødent omfang forenkler de gældende retlige rammer for at sikre retssikkerhed og forbedret håndhævelse;

Q.  der henviser til, at det er nødvendigt at fjerne alle de resterende hindringer, tekniske uoverensstemmelser og tyngende administrative procedurer, der er hindrende for opnåelsen af et fuld integreret transportsystem og at modsætte sig alle nye foranstaltninger truffet af medlemsstaterne, der hæmmer den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser;

R.  der henviser til, at yderligere markedsåbninger skal gå hånd i hånd med kvalitetsjobs og anstændige arbejdsvilkår, en høj standard for tjenesteydelser og rimelig konkurrence i alle medlemsstater;

S.  der henviser til, at det af den seneste rapport fra Kommissionen om færdselssikkerhed i EU(7) fremgår, at antallet af dødsfald i trafikken i EU faldt med 1 % i 2014, et betydeligt lavere tal end det fald på 8 %, der blev konstateret i 2012 og igen i 2013;

Implementering og midtvejsevalueringen af hvidbogen

1.  glæder sig over Kommissionens intention om at foretage en midtvejsevaluering af hvidbogen med det formål at vurdere de opnåede fremskridt og foreslå nye skridt til opnåelse af målsætningerne; mener, at selvom det er for tidligt at foretage en fuld vurdering af indvirkningen af en række politikker, der er indført siden vedtagelsen af hvidbogen, er det nu nødvendigt at foretage en statusopgørelse for at få overblik over implementeringen af de 40 initiativer og 131 tiltag, der er opstillet i bilaget;

2.  tilslutter sig fortsat de mål, der er opstillet i hvidbogen og de 10 mål for et konkurrencestærkt og ressourceeffektivt transportsystem: referencemærker for indfrielse af 60 %-reduktionen af drivhusgasudledning; understreger, at midtvejsevalueringen mindst bør fastholde et ambitionsniveau for de mål, der blev fastsat i 2011, og foreslå konkrete foranstaltninger og initiativer til forøgelse, fremskyndelse og rationalisering af indsatsen for at nå dem; opfordrer Kommissionen til at evaluere, i hvilket omfang de tiltag, der er opstillet i hvidbogen, er tilstrækkelige til at indfri de overordnede mål og til at foreslå yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger;

3.  opfordrer Kommissionen til at opdatere emissionsreduktionsmålene i hvidbogen i tråd mod Parlamentets beslutning af 5. februar 2014 om 2030-rammerne for klima og energipolitik(8) og det Europæiske Råds konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 om de klima- og energipolitiske rammer for 2030 og til at foreslå foranstaltninger, der sigter mod yderligere reduktion af emissionerne fra transport med det formål at bistå medlemsstaterne med at indfri de overordnede "EU 2030-mål om at reducere de nationale drivhusgasemissioner med mindst 40 % i forhold til 1990-niveauet" (idet reduktionerne i sektorerne i og uden for emissionshandelssystemet skal være på henholdsvis 43 % og 30 % i 2030 i forhold til 2005");

4.  understreger, at 2030-reduktionsmålet for drivhusgasemissioner fra transport bør sættes på en niveau, der vil gøre det muligt at indfri de langsigtede mål i hvidbogen om en mindst 60 % reduktion af drivhusgasemissioner fra transportsektoren pr. 2050; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foreslå en altomfattende strategi for dekarbonisering af transport;

Generelle principper: modalt skift og samordnet modalitet

5.  understreger, at en europæisk bæredygtig mobilitetspolitik skal være funderet på en bred vifte af politiske redskaber for at bevirke skiftet til de mindst forurenende og mest energieffektive transportformer på omkostningseffektiv vis; gør opmærksom på, at et skift i balancen mellem transportformer ikke er et mål i sig selv, men en forudsætning for at afkoble mobiliteten fra den skadelige virkninger ved de aktuelle transportformer såsom trængsel, luftforurening, støj, ulykker og klimaforandringer; anerkender, at modalskifte-politikken hidtil ikke har givet tilfredsstillende resultater; understreger derfor, at alle transportformer skal optimeres og gøres mere miljøvenlige, sikre og energieffektive for at kunne opnå et højt niveau af både mobilitet og miljøbeskyttelse;

6.  mener, at udviklingen af passager- og godstransport i vid udstrækning er afhængig af effektiv brug af transport, og at EU's transportpolitik derfor bør baseres på effektiv samordnet modalitet, idet anvendelse af den mest energieffektive og bæredygtige transportformer i videst muligt omfang bør prioriteres; mener, at dette vil udvirke en optimal genskabelse af balancen mellem forskellige transportformer og vil udvirke interoperabilitet inden for og mellem transportformer, fremme mere bæredygtig transport og logistikkæder samt forbedre uproblematisk bevægelse mellem transportformer og trafikknudepunkter;

Moderne infrastruktur og intelligent finansiering

7.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om internalisering af de eksterne omkostninger ved alle former for gods- og passagertransport, ved at anvende en fælles, sammenhængende og gennemskuelig EU-metodologi og under hensyntagen til særtrækkene ved hver transportform, herunder en sammenhængende analyse af eksterne omkostninger, der allerede er blevet internaliseret for således at undgå dobbelt afgiftsbelægning; opfordrer til konkrete foranstaltninger for at sikre bredere anvendelse af brugerbetalings- og forureneren-betaler-principperne, herunder retningslinjer og bedste praksis, og for at der sikres lige vilkår mellem transportformerne, idet miljøskadelige tilskud fjernes i hensigtsmæssigt omfang, samtidig med at konkurrenceevnen bevares for alle EU's regioner;

8.  opfordrer Kommissionen til at foreslå generelle rammer for nationale vejafgiftsordninger for personbiler og lette erhvervskøretøjer, der bør være ikke-diskriminerende for tredjelandsbosiddende og prioritere afstandsbaseret opkrævning; opfordrer medlemsstaterne til at øremærke indtægter fra infrastrukturafgifter til anlæggelse og vedligeholdelse af sikker transportinfrastruktur og afbødning af transportrelaterede miljøproblemer;

9.  fremhæver, at færdiggørelsen af TEN-T fortsat er en forudsætning for et mere bæredygtigt, effektivt, problemfrit, flermodalt transportsystem og en mere afbalanceret fordeling af gods og passagerer mellem transportformerne; fremhæver, at udvælgelsen af projekter til modtagelse af EU-finansiering skal fokusere på de ni kernenetværkskorridorer, færdiggørelsen af manglende forbindelser, navnlig grænsekrydsende strækninger, fjernelse af flaskehalsproblemer, opgradering af eksisterende infrastruktur, innovative transportløsninger, interoperabilitet og udvikling af flermodale terminaler og bytrafikknudepunkter; der skal også lægges større vægt på europæisk merværdi, på udviklingen af infrastruktur til forbindelser til perifere områder, øer, bjergegne og udkantsregioner samt på støtte til projekter, der sammenknytter TEN-T med infrastrukturnetværk i nabolande og kandidatlande;

10.  mener, at EU-finansiering skal afspejle investeringsbehovene for færdiggørelse af TEN-T-kernenetværk pr. 2030 og at CEF-instrumentet (Connecting Europe-faciliteten) og andre finansieringsmetoder bør stimulere investeringer i transportinfrastruktur, der følger de kriterier, som er opstillet i TEN-T-retningslinjerne og CEF-instrumentet, idet der gives prioritet til bæredygtige transportformer såsom tog, indre vandveje og kortere transport over vand; fremhæver, at samfinansierede projekter bør afspejle behovet for infrastruktur, der gavner EU for så vidt angår konkurrenceevne og økonomisk, social og territorial samhørighed, minimerer indvirkningen på miljøet, er modstandsdygtigt over for den eventuelle indvirkning af klimaforandringer og som forbedrer sikkerheden for brugerne;

11.  opfordrer til en betydelig forhøjelse af de midler, der afsættes til Connecting Europe-faciliteten (CEF) og for flere EU-kompetencer inden for udarbejdelse, implementering og finansiering af tværnational transportplanlægning og infrastrukturfinansiering;

12.  understreger, at kvaliteten af vejinfrastruktur, som har en direkte betydning for færdselssikkerheden, varierer stærkt på tværs af EU, og at mere end 90 % af dødsulykker i trafikken i medlemsstaterne sker på veje i byer og landdistrikter; understreger, at effektiv finansiering af denne type infrastruktur skal fremmes yderligere gennem forskellige EU-politikker og -instrumenter, navnlig i lande omfattet af samhørighedspolitikken; understreger endvidere behovet for grundig vedligeholdelse af den eksisterende infrastruktur, herunder af sekundære vejnet;

13.  fremhæver, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der blev foreslået med Juncker-investeringsplanen for Europa, bør opprioritere bæredygtig transport og infrastrukturprojekter af afgørende betydning for at skabe høj samfundsmæssig, økonomisk og miljømæssig værdi, og målrettes mod projekter, der fremmer kvalitetssikret jobskabelse, langsigtet vækst og konkurrenceevne, innovation og territorial samhørighed, herunder bæredygtige by-projekter og jernbaneprojekter i tråd med EU's transportpolitiske mål og lovgivning (TEN-T-retningslinjer, CEF); mener, at nye finansieringsmåder såsom offentlig-private partnerskaber og koncessioner i denne forbindelse fortjener øget opmærksomhed og anvendelse; understreger, at processen til udvælgelse af projekter, der skal finansieres af EFSI, bør være gennemsigtig og inddrage relevante interessehavere fra den offentlige og private sektor;

14.  mener, at der skal gives prioritet til finansiering af EFSI fra ikke-tildelte ressourcer inden for EU-budgettet og kun som en sidste udvej fra de ubrugte midler under programmer under udgiftsområde 1A i de flerårige finansielle rammer (FFR) 2014–2020; fremhæver, at finansieringen af garantifonden bør gennemgås inden for rammerne af midtvejsevalueringen af FFR i 2016, og at der på grundlag af denne analyse af resultatopnåelse og gennemførelsesgrad for de forskellige programmer bør indkredses alternative finansieringsmuligheder med henblik på i videst muligt omfang at minimere genopstilling af midler fra udgiftsområde 1A for perioden 2016–2020; understreger, at Parlamentet og Rådet også bør afsøge måder til i videst muligt omfang at kompensere for genopførelse af midler fra EU-programmer, der er blevet aftalt inden for rammerne af den årlige budgetprocedure som en finansieringskilde til EFSI i årene forud for FFR-midtvejsevalueringen;

15.  fastslår atter sin støtte til innovative finansielle instrumenter, der muliggør optimering af offentlige udgifter gennem bedre anvendelse af privat finansiering, men minder om, at mange projekter inden for transportsektoren ikke genererer tilstrækkelige indtægter til at kunne forlade sig helt på disse typer instrumenter og derfor fordrer støtte i form af subsidier;

16.  understreger, at den hurtige opstilling og ibrugtagning af intelligente transportsystemer er nødvendig for at muliggøre en mere effektiv anvendelse af køretøjer og af den eksisterende infrastruktur og for at tilvejebringe yderligere kapacitet uden den tid, de udgifter og den arealinddragelse, der kræves til anlæggelse af ny infrastruktur; understreger betydningen af virkningsfuld anvendelse af frekvenser og samdrift mellem intelligente transportsystemer for at muliggøre problemfrie trafikstrømme på tværs af transportformer og -knudepunkter; opfordrer til rettidig implementering af opstilling og udnyttelsesfaserne for EU-satellitnavigationsprogrammerne og virkningsfuld udvikling af transportapplikationer inden for Galileo- og Egnos-systemerne;

Bæredygtig transport og bymobilitet

17.  understreger, at forbedring af energieffektiviteten bør være en af nøgleprioriteterne for EU's transportpolitik; fastslår, at der er et akut behov for at forbedre ressourceeffektiviteten ved transportsystemet som helhed med henblik på at effektivisere udnyttelsen af den eksisterende kapacitet, forbedre udnyttelsesgraden for køretøjer og sikre, at offentlig finansiering tildeles på nationalt niveau og EU-plan til foranstaltninger med den højeste indvirkning;

18.  fremhæver betydningen af at fremme elektromobilitet og elektriske offentlige transportsystemer, kombineret med ibrugtagningen af vedvarende energikilder i elektricitetssektoren, så der gives prioritet til yderligere elektrificering af jernbanenet og fremme af sporveje, trolleybusser, el-biler, to-, tre- og fire-hjulet el-køretøjer og små elektriske både; fremhæver potentialet ved moderne svævebaner som en billig transportform, der er let at anlægge, til udvidelse af kapaciteten i byers offentlige transportsystemer;

19.  fremhæver betydningen af at fremme indførelsen af alternative brændstof- og fremdriftssystemer, navnlig dem hvor EU har et betydelig teknologisk forspring, med henblik på at nedbringe transportens afhængighed af fossile brændstoffer, forbedre luftkvaliteten og nedbringe drivhusgasudledningen; beklager den omstændighed, at disse teknologier endnu ikke er blevet taget i brug i behørigt omfang, navnlig inden for offentlig transport;

20.  bemærker, at benyttelsen af offentlig transport i byområder ikke fremgår klart af de 10 mål i hvidbogen; er af den opfattelse, at der bør formuleres et nyt mål om at fordoble benyttelsen af offentlig transport pr. 2030; understreger i denne sammenhæng, at der bør tages skridt til at opstille faciliteter og infrastruktur, der kan gøre sikker dør-til-dør-mobilitet for brugere af offentlig transport nemmere, herunder ældre eller handicappede personer og cyklister, der anvender offentlig transport på en del af deres rejse; understreger, at indfrielsen af dette mål kræver behørige investeringer navnlig for at sikre konsekvent vedligeholdelse og udbygning af den offentlige transportinfrastruktur; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at tilsikre tilstrækkelig, langsigtet, pålidelig finansiering til projekter for offentlig transportinfrastruktur i byer;

21.  opfordrer Kommissionen til at bistå lokale, regionale og nationale myndigheder og interessehavere med at udnytte de eksisterende og nye EU-finansieringsmuligheder for offentlig transport og udvikle innovative ordninger for offentlig-private partnerskaber; henleder opmærksomheden på de lektier, der kan drages af Revisionsrettens særberetning (nr. 1/2014) om virkningsgraden af EU-støttede offentlige bytransportprojekter, der vurderede implementeringen og effektiviteten af offentlige bytransportprojekter, der blev samfinansieret af EU-strukturfondene og i hvilket omfang de indfriede brugernes behov og mål for så vidt angår benyttelse;

22.  fremhæver betydningen af bæredygtige bymobilitetsplaner som et redskab til at bistå byer med i mere effektiv grad at anvende transportinfrastruktur og -tjenesteydelser og forbedre integrationen i byområder af de forskellige mobilitetsformer på bæredygtig vis, og dermed bidrage til nedbringelsen af luft- og støjforurening, CO2-udledning, trængsel og trafikulykker; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte udvikling og tiltag til fremme af bæredygtige bymobilitetsplaner; understreger, at EU's struktur- og investeringsfonde bør anvendes mere systematisk for byer, der har udviklet en integreret, lokal transportplan såsom bæredygtige bymobilitetsplaner og indkredset de hensigtsmæssige tiltag i overensstemmelse med de kriterier, der er opstillet i den relevante lovgivning;

23.  opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med offentlige transportoperatører og myndigheder med det formål at yde rejseinformation til brugere gennem forskellige medier, herunder information der imødekommer handicappedes behov, og til at spille en større rolle i at indkredse EU-dækkende bedste praksis og vilkår for at forbedre offentlig transport i byer; opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at stå vagt om forpligtelsen påhvilende offentlige transportsystemer i byer til at forbinde bycentre med yderliggende områder;

24.  understreger, at byområder har brug for en vis grad af fleksibilitet for at sætte dem i stand til at opfylde deres forpligtelser under EU-retten med fuld respekt for nærhedsprincippet og for at sikre, at mobilitetsløsninger tilpasses deres specifikke omstændigheder;

25.  fremhæver, at transportbrugernes adfærd er nøglen til at udvikle et mere bæredygtigt transportsystem; opfordrer til initiativer, der motiverer brugerne, især unge, og sætter dem i stand til at bruge sikrere og mere bæredygtige transportformer (gåben, cykel, herunder delecykler og cykeludlejning, offentlig transport, delebil, samkørsel), der bør opstilles inden for en sikker infrastruktur og rejseplanlægning og realtidsinformation, der stilles til rådighed med henblik på at lette intermodal brug af forskellige transportformer gennem intelligente transportsystemer; opfordrer Kommissionen til at indkredse eksempler på bedste praksis i at kombinere flere transportformer med potentialet til at blive implementeret i andre byområder;

26.  fremhæver behovet for bedre national- og EU-transportdata om adfærd blandt transportbrugere, navnlig for så vidt angår fodgængere, cykling og kønsdifferentierede rejsemønstre, der skal bruges af de lokale myndigheder, når de definerer deres bymobilitetspolitikker;

27.  understreger vigtigheden af at tage skridt til at støtte regionale programmer til skabelse og udvidelse af cykelnetværk i store EU-regioner med henblik på at tilskynde borgerne til at påtage sig større ansvar i miljøspørgsmål, give alle mulighed for at cykle og til at nedbringe støjforurening, trængsel og forurening i byer;

28.  fremhæver betydningen af at analysere de positive virkninger på samfundet af nye former for mobilitet støttet af modellen for delingsøkonomi, herunder risikodeling; anser det for vigtigt, at der finder en deling af bedste praksis sted mellem medlemsstaterne, således at der foretages reguleringsmæssige justeringer for at tage hensyn til disse for dør-til-dør-mobilitet;

29.  opfordrer Kommissionen til at holde øje med situationen i de forskellige medlemsstater for så vidt angår driften inden for transportvirksomheder, der matcher chauffører med passagerer (med Uber som det mest fremtrædende eksempel), og til at foretage en vurdering af de juridiske, sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af sådanne virksomheders drift, hvis hensigtsmæssigt ledsaget af relevante foranstaltninger og anbefalinger for udvikling af innovative nye tjenesteydelser i Europa under hensyntagen til de eksisterende taxiservicer;

30.  opfordrer Kommissionen til at pålægge medlemsstaterne at tilsikre betingelser for rimelig konkurrence mellem delte transportselskaber og traditionel taxi- og byforbindelsesselskaber for så vidt angår overensstemmelse med skattelovgivning, sikkerhed, public service-forpligtelser og beskæftigelsesvilkår;

31.  fremhæver, at motordrevne tohjulede køretøjer (motorcykler, scootere og knallerter) og i tiltagende grad el-drevne to- og trehjulede køretøjer spiller en betydelig rolle for den bæredygtige mobilitet, navnlig i byområder hvor de bidrager til at overvinde trafiktrængsels- og parkeringsproblemer og udgør en løsning for mindre logistik; fastholder derfor, at den specifikke udformning og de tilhørende fordele ved disse køretøjer bør tages behørigt i betragtning og afspejles i EU's transportlovgivning og retningslinjer;

32.  opfordrer til bedre optimering af forsyningskæden i byområder; godskøretøjer i byer bidrager i uforholdsmæssig voldsom grad til luft- og støjforureningen og har en negativ indvirkning på trængsel; bylogistik bør fremme optimering af transport og omkostningseffektiv indførelse af nye driftsformer, former for teknologi og forretningsmodeller; bedre udvælgelse af former og køretøjer kan sikre, at en transportløsning er optimalt tilpasset de specifikke krav for godsforsendelsen og den pågældende by;

33.  fremhæver betydningen af logistikdepoter, der er beliggende i byers yderkanter, som muliggør transport af gods til dets bestemmelsessted på koordineret vis ved brug af de mest energieffektive transportformer;

Mennesker i centrum for transportpolitikken

34.  opfordrer, for så vidt angår trafiksikkerhed, til:

   at der omgående vedtages et 2020-mål om, at antallet af alvorligt tilskadekomne nedbringes med 40 % ledsaget af en fuldt udbygget EU-strategi; opfordrer medlemsstaterne til øjeblikkeligt at fremlægge alle relevante statistikker for at sætte Kommissionen i stand til at opstille dette mål og denne strategi,
   en styrkelse af tiltag til reduktion af antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, med særlig opmærksomhed på de primære årsager, herunder kørsel i spiritus- eller stofpåvirket tilstand, for høj fart og manglende brug af sikkerhedssele,
   tiltag til at indfri 2020-færdselssikkerhedsmålet på under 15 000 trafikdræbte gennem indførelse og implementering af omkostningseffektive vejsikkerhedsforanstaltninger på EU- og medlemsstatsniveau,
   tiltag til at nedbringe antallet af færdselsulykker blandt sårbare brugere af tohjulede køretøjer, fodgængere i byområder og ældre bilister,
   færdselssikkerhedsforanstaltninger i den kommende færdselspakke og en midtvejsrevision af Kommissionens færdselssikkerhedsprogram 2011–2020,
   en gennemgang af direktiv (EU) 2015/413, der letter grænseoverskridende udveksling af information om færdselssikkerhedsrelaterede forseelser og bestræbelser på at udvide anvendelsen heraf til EU's nabolande,
   udvidelse, inden for rammerne af revisionen af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed, af dets fire hovedforanstaltninger til andre dele af vejnettet, herunder alle dele af motorveje og landeveje og veje i byområder,
   tiltag, der skal prioriteres, som foreslået af handlingsplanen og defineret af direktivet (2010/40/EU) om intelligente transportsystemer (ITS), hvad angår sårbare trafikanter,
   en gennemgang af direktivet om chaufføruddannelse og -kvalifikationer med henblik på at afklare dets bestemmelser og fremme og udvikling af kursusordninger efter autorisationsudstedelse for alle køretøjsbrugere,
   at der senest i 2016 fremsættes forslag om gennemgang af den generelle sikkerhedsforordning ((EF) nr. 661/2009) og fodgængerbeskyttelsesforordningen ((EF) nr. 78/2009) med henblik på at opstille obligatoriske regler for tunge godskøretøjers førerhusudformning og sikkerhed, direkte udsyn, kollisionsmodstandsevne og fodgængerbeskyttelse, idet sårbare trafikanter opprioriteres,
   øget anvendelse i nye personbiler og erhvervskøretøjer af førerassisterende sikkerhedssystemer såsom automatiseret nødopbremsning (AEA), distanceadvarsel, vognbaneskiftalarmer (LDW), dækslidningsindikatorer, intelligent farttilpasning (ISA) der kan tilsidesættes, og eCall i kombination med samarbejdende intelligente transportsystemer,
   en gennemgang af det tredje kørekortsdirektiv med henblik på at indføre:
   obligatoriske kurser for førere i nye køretøjsfunktioner (førerassistance-systemer),
   en anden fase i forløbet til at tage kørekort,
   livslang læring om færdselssikkerhed,
   en egnethedsprøve for bilister, og
   læge-/psykologundersøgelse af personer, der har begået trafikforseelser, vedrørende f.eks. spiritus, stoffer eller aggressiv adfærd,
   en harmoniseret EU-promillegrænse for alkohol i blodet på 0,0 for nye førere i de første to år og for professionelle chauffører;

35.  fremhæver, at selvom der er gjort betydelige fremskridt inden for færdselssikkerhed i de senere år, findes der stadig forskelle mellem medlemsstaterne, og der er behov for yderligere tiltag for at kunne indfri det langsigtede Vision Zero-mål; bemærker, at færdselssikkerhed går hånd i hånd med, at alle trafikanter udviser respektfuld adfærd, og at oplæring inden for familiens og skolens rammer bør spille en større rolle i indfrielsen af dette mål;

36.  fremhæver behovet for at færdiggøre den etablerede lovgivningsramme for passagerrettigheder med foranstaltninger, der tager sigte på at eliminere alle eventuelle smuthuller i lovgivningen, og som dækker passagerrettigheder på flermodale rejser og sikrer rimelig intermodal konkurrence og samtidig tager hensyn til de specifikke forskelle mellem transportformer, juridisk ansvar for de individuelle rejseetaper og interaktionen mellem de forskellige transportformer; gentager sin opfordring til skabelsen af et charter om passagerrettigheder, der opstiller de grundlæggende passagerrettigheder gældende for alle transportformer under hensyntagen til særtrækkene ved hver enkelt transportform og som indeholder et særskilt afsnit om flermodale rejser med henblik på at forbedre EU-reglernes synlighed og sikre bedre håndhævelse; opfordrer til initiativer, der skal fremme og gøre flermodal rejseinformation, -planlægning og billetsalg tilgængelig for passagerer; anmoder også om foranstaltninger til fremme af kvaliteten af transportydelserne og lettelse af adgangsforholdene for ældre, passagerer med nedsat mobilitet og handicappede passagerer og til større hensyntagen til passagerers særlige behov, såsom cyklister der skal have cyklen med i toget;

37.  opfordrer i forbindelse med alles grundlæggende ret til individuel transport, navnlig for handicappede og ældre, til øget investering i forskning og udvikling af hensigtsmæssige førerassisterende systemer;

38.  bemærker, at en forbedring af tilgængeligheden af gratis eller billig bredbånd, mobilnet, Wi-Fi og andre digitale tjenester i offentlig transport og på stationer vil medføre en forbedring af personmobiliteten;

39.  opfordrer til en EU-køreplan, der sigter mod at opstille rammerne for et flermodalt passagertransportsystem; denne køreplan vil skulle indkredse centrale europæiske flermodale passagerkorridorer under de eksisterende TEN-T-netværk, der samler offentlige og private ressourcer, samstemmer eksisterende initiativer og koncentrerer EU-finansieringsstøtte;

40.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hånd om kvaliteten af arbejdet inden for alle transportformer, navnlig hvad angår oplæring, certificering, arbejdsvilkår og karriereudvikling, med det formål at skabe kvalitetsjobs, udvikle de fornødne færdigheder og styrke EU's transportoperatørers konkurrenceevne og mobilitet; fremhæver betydningen af at løse spørgsmålet vedrørende udskiftning af arbejdskraften og den aldrende arbejdsstyrke inden for transportsektoren og det presserende behov for at gøre arbejdet i denne sektor attraktivt for nye generationer;

41.  understreger den afgørende betydning af at sikre lige og rimelige behandling, gode vilkår og arbejdsforhold og et sikkert arbejdsmiljø for arbejdstagerne i transportsektoren; opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge konkrete og øjeblikkelige foranstaltninger/initiativer til at tage hånd om de sociale aspekter af de forskellige transportformer og arbejdsbetingelser for transportansatte og til at sikre ret og rimelig konkurrence mellem transportoperatører; opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen og håndhævelsen af EU's sociallovgivning af medlemsstaterne inden for alle transportformer;

42.  fremhæver, at det også er nødvendigt med foranstaltninger til at fremme kvinders deltagelse på transportarbejdsmarkedet, fjerne eventuelle eksisterende hindringer og sikre lige adgang for mænd og kvinder ved at tage hånd om de eksisterende løn- og forfremmelsesforskelle;

43.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at forslag om at åbne op for tjenesteydelser inden for alle transportmarkedet går hånd i hånd med ordentlig håndhævelse af EU's sociallovgivning og, om nødvendigt, med støtteforanstaltninger mellem sociale betingelser inden for forskellige medlemsstater; understreger, at åbningen af transportmarkederne ikke bør føre til social dumpning, ringere service, mindre offentlig service, unødvendige administrative byrder, urimelig konkurrencepraksis eller forvridning af lige konkurrenceforhold; det bør også sætte en stopper for opsplitningen af det indre marked og forhindre monopoldannelse eller et nedadgående kapløb om forringelse i overholdelse af social beskyttelse for transportarbejdere;

Et konkurrencepræget, effektivt, sikkert, integreret og interoperabelt transportsystem

44.  fremhæver, at digitaliseringen er vital for forbedringen af transportsektorens effektivitet og produktivitet; fremhæver behovet for at gøre bedre brug af de muligheder, som de digitale teknologier giver, og til at fremme nye transporttjenester såvel som nye forretnings- og distributionsmodeller med henblik på at fremme vækst, konkurrencevene og jobs; fremhæver desuden behovet for at opstille fremmende reguleringsmæssige rammer for pilotprojekter, der sigter mod opstilling af intelligent automatiseret transport i Europa; bemærker i denne forbindelse den centrale rolle, som SMV'er og nystartede virksomheder spiller i at fostre innovation inden for transportsektoren;

45.  opfordrer Kommissionen til at stille en integreret tilgang (interoperabilitet, sammenkobling og intermodalitet) inklusive IKT-systemer i centrum af gennemgangen af hvidbogen; minder endvidere Kommissionen om at kombinere teknologiske fremskridt med adfærdsmæssige ændringer med henblik på at bevirke et ambitiøst modalt skifte gennem grøn logistik, konkrete mobilitetsstyringsredskaber og anvendelse af digitalisering;

46.  fremhæver, at en bæredygtig EU-mobilitetspolitik skal anlægge et syn på synergierne mellem alle transportformer, -korridorer og -netværk og fokusere på behovene i knudepunkter, byområder, sammenkoblingspunkter, omlastningsplatforme og havne; mobilitet bør betragtes som et system snarere end som en samling af individuelle transportformer;

47.  opfordrer til standardisering af intermodale lasteenheder under hensyntagen til de lasteenheder, der anvendes ved global transport, og transportkøretøjers rummål, og til ensartede bestemmelser for lastesikkerhed, med henblik på at optimere den flermodale transport;

48.  fastholder, at de bureaukratiske hindringer bør reduceres for alle transportformers vedkommende; opfordrer til større forenkling og harmonisering af dokumenter og administrative procedurer og toldprocedurer, der bør være praktiske, effektive og kunne fungere for alle parter i den logistiske kæde; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag om etablering af et elektronisk netværk for flermodal godstransport (e-Freight) for at udvirke papir- og gnidningsløse informationsstrømme langs hele transportlogistikkæden under hensyntagen til eksisterende, velfungerende redskaber og synergier, globale udviklingstendenser og bedste praksis;

49.  opfordrer til indførelse af et nyt mål ledsaget af de fornødne foranstaltninger om at overføre 50 % af den nuværende transport af farligt gods inden for EU til mere bæredygtige transportformer såsom jernbaner og indre vandveje pr. 2030 i fuld overensstemmelse med direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods;

50.  opfordrer Kommissionen til at rationalisere reglerne for intermodal transport af farligt gods i den hensigt at sikre interoperabilitet mellem forskellige transportformer;

51.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at afsøge potentialet og støtte udviklingen af godsfragttransport og cykellogistik som lovende koncepter for et bæredygtigt transportsystem;

52.  fremhæver den centrale rolle, som transportsektoren udgør for udvikling af turisme, navnlig i de regioner i EU der er langt fra alfarvej og i øjeblikket er særdeles vanskelige at få adgang til;

53.  understreger, at de europæiske trafikknudepunkter forbinder Europa med resten af verden, og at Europa er nødt til at fastholde sin direkte sammenkobling med alle dele af verden ved at tilsikre direkte flyvninger med europæiske selskaber fra disse knudepunkter til oversøiske destinationer og ved at fastholde jobs og vækst i den europæiske luftfartssektor; fremhæver, at flyvninger inden for EU ikke blot giver mobilitet til det indre marked, men tillige spiller en afgørende rolle som tilføringsflyvninger, der opretholder EU-knudepunkternes sammenkoblingsgrad; EU-politikken skal sikre et effektivt og konkurrencedygtigt tilslutningsnetværk, der skal styrke de europæiske knudepunkter ved at reducere omkostningerne til globalt konkurrencedygtigt niveau og tilsikre rimelig konkurrence med flyselskaber uden for EU; EU's medlemsstater har brug for en sammenhængende og fælles politik med henblik på ikke at miste yderligere direkte sammenkobling mellem Europa, Asien og Afrika til knudepunkter i Golfen og Tyrkiet; opfordrer derfor Kommissionen til at implementere disse mål i al EU-luftfartslovgivning og til at fremføre dem i forhandlinger med tredjelande;

54.  opfordrer til en udvidet forsknings- og teknologipolitik med det formål at fremme innovation inden for transportsektoren; mener, at denne politik, der skal ledsages af hensigtsmæssig finansiering, bør udarbejdes i samarbejde med alle relevante interessehavere, herunder borgere og brugerrepræsentanter, med det formål at forstå sektorens behov og i forlængelse heraf forbedre tilførslen af EU-finansiering, navnlig gennem Horisont 2020-programmet; er af den opfattelse, at der bør gives prioritet til projekter med en klar europæisk merværdi, der sigter mod dekarbonisering af transporten og fremme af energieffektive transportformer (herunder at gå og cykle), der højner effektiviteten og gennemsigtigheden i forsyningskæden, fremmer transportadgangsforhold, sikkerhed og tryghed, forbedret trafikstyring og reduktion af de administrative byrder; er af den opfattelse, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod forstyrrende teknologier på transportområdet, f.eks. i form af automatiserede eller fjernstyrede køretøjer såsom droner og førerløse køretøjer;

55.  opfordrer til tilsvarende niveau af indsats på uddannelsesområdet for at tilskynde til fremvækst af nye studier og læringsprocesser, navnlig på professionelt og videregående niveau, der fokuserer på de nye færdigheder og professioner, der vil opstå som resultat af intelligent mobilitet;

56.  understreger betydningen af at støtte EU's rammeprogrammer for forskning, udvikling og innovation med henblik på at opnå renere brændstof og en højere grad af teknologisk forspring, f.eks. i forbindelse med raffineret biobrændsel;

57.  anmoder inden for rammerne af Refit-programmet og under efterfølgende evalueringer af EU-retten om en generel gennemgang af de europæiske kørekorts- og sikkerhedsbetingelser og transportrelateret krav med henblik på at opnå en betydelig indskrænkning af de administrative byrder;

58.  anerkender betydningen af interferens-frie radiofrekvenser, navnlig hvad angår håndhævelse af køre- og hviletidsbestemmelser for lastvognsførere og installering af intelligente transportsystemer; opfordrer Kommissionen til i fornødent omfang at skabe relevante reguleringsmæssige rammer;

Transportens globale dimension

59.  understreger, at opbygningen af et europæisk transportområde er en vigtig prioritet, der i vid udstrækning afhænger af international accept i henhold til globalt forhandlet aftaler med vores handelspartnere vedrørende alle transportformer, navnlig i forbindelse med luft- og søtransport, og at EU bør spille en stadig mere formativ rolle i de relevante internationale organer;

60.  er af den opfattelse, at EU skal fastholde sin ledende rolle i de globale bestræbelser på at reducere transportemissioner inden for rammerne af klimakonferencen i Paris i 2015 (COP21) ved på globalt niveau at fremme dekarbonisering af transporten og udvikling af bæredygtige transportformer og dermed bidrage til at nå det internationalt vedtagne mål om at holde den globale opvarmning på under 2°C;

61.  opfordrer til en mere integreret tilgang mellem medlemsstaterne om muligheden for at anvende et gensidighedsprincip i vores kommercielle relationer med tredjelande og til en afdækning inden for EU-finansieringspolitikken for transport af, hvorvidt supplerende finansiering fra tredjelande er hensigtsmæssigt;

62.  fremhæver, at udnyttelsen af internationale ressourcer til udvikling af vores transportsystem (olie, litium, kostbare metaller, biobrændsel) bør respektere de legitime interesser blandt indbyggerne i de områder, hvorfra disse ressourcer handles og importeres;

Integration af alle transportformer inden for visionen om et mere effektivt, bæredygtigt, tilgængeligt, konkurrencepræget og borgervenligt transportsystem

63.  opfordrer, for så vidt angår lufttransport, til

   at der tages hånd om de betydelige udfordringer for konkurrencen inden for den europæiske luftfartssektor, som afstedkommes af nedgangen i direkte sammenkobling mellem Europa og resten af verden, begrænset lufthavnskapacitet i forhold til den forventede stigning i lufttrafik og udvidelsen af viften af luftfartstjenester, som udbydes af selskaber baseret uden for EU,
   en revision af forordning (EF) nr. 868/2004 med henblik på at tilsikre fair konkurrence i EU's eksterne luftfartsforbindelser og styrke den EU-baserede luftfartsbranches konkurrenceposition, sikre gensidighed og eliminere urimelige praksisser, herunder markedsforvridende tilskud,
   en luftfartsdialog med Golfstaterne og Tyrkiet i den hensigt at udvide den finansielle gennemsigtighed og værne om rimelige konkurrencevilkår; indføjning af klausuler om "rimelige konkurrencevilkår" i lufttransportaftaler, detaljeret bestemmelser om tilskud, urimelige praksisser og konkurrence og effektive midler til indgriben i tilfælde af manglende efterlevelse af disse bestemmelser,
   fremskyndelse af processen til færdiggørelse, hvor det er nødvendigt, af nye luftfartsaftaler med EU's primære handelspartnere såsom nabolande, BRIC-landene, ASEAN-landene og Mexico, herunder bestemmelser om forbedret markedsadgang for luftfragtstjenester,
   en gennemgang af EU's og medlemsstaterne s regulerings- og skattepolitikker med det formål at styrke konkurrenceevnen i den europæiske luftfartsbranche og sikre rimelig konkurrence med flyselskaber fra tredjelande; opfordrer derfor Kommissionen til at gennemgå og eliminere ensidige EU-bestemmelser, der skævvrider konkurrencen og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre tilsvarende for så vidt angår lignende, nationale bestemmelser,
   færdiggørelse af det indre marked for luftfart ved at fjerne de hindringer, som medlemsstaterne har opstillet for EU-baserede selskaber, der ønsker at operere med base i den medlemsstat, hvor de er registreret, til at tredjeland via en anden medlemsstat,
   sammenhængende og virkningsfuld udvikling af et EU-lufthavnsnetværk, der skal omfatte, for det første, de primære lufthave (knudepunkterne) og, for det andet, et rimeligt befløjet, levedygtigt og understøttet netværk af lokale, provinsbaserede og regionale lufthavne, hvilket er essentielt for vækst og udvikling af de pågældende territorier, navnlig fjerntliggende og perifere områder, der ofte kun er tilgængelige med lufttransport; opstilling af lovgivningsrammer for udvikling og maksimering af det uudnyttede potentiale ved regionale lufthavne og af ny infrastruktur i stærkt trafikerede lufthavne,
   prioritering af godkendelse af EU-finansierede projekter, der er en del af TEN-T-kernenetværket,
   en grundig forberedelse og øjeblikkelig vedtagelse af en altomfattende luftfartspakke, der omfatter: nye reguleringsmæssige rammer for civile droner, der tilsikrer tryghed, sikkerhed og grundlæggende rettigheder og samtidig fostrer det økonomiske potentiale, som civile droner giver til europæiske virksomheder, navnlig SMV'er og nystartede virksomheder, revision af EASA-forordningen med henblik på at tydeliggøre dennes rolle i forhold til de nationale luftfartsmyndigheder og styrke dens evne til at føre tilsyn med luftfartssikkerheden i alle medlemsstaterne, herunder de fjerntliggende regioner, samt fremme EU-regler og -standarder globalt,
   alle fornødne skridt fra medlemsstaternes side til at fremskynde implementeringen af det fælleseuropæiske luftrum gennem vedtagelse af SES2+-pakken, fuldstændig gennemførelse og drift af de funktionelle luftrumsblokke og opstilling af det fremtidige lufttrafikstyringssystem SESAR, for således at modvirke fragmenteringen af EU's luftrum med henblik på at reducere flyforsinkelser, forbedre sikkerhed og afbøde lufttrafikkens indvirkninger på miljøet;
   Rådets omgående vedtagelse af sin holdning til revisionen af forordning (EF) nr. 261/2004 og forordning (EF) nr. 2027/97 om passagerrettigheder og forordning (EØF) nr. 95/93 om slottildeling,
   udvidelse af forhandlingerne med den Internationale Luftfartsorganisation ICAO om udarbejdelse af en global, markedsbaseret mekanisme til håndtering af udledninger fra international luftfart,
   indførelse af internationale bæredygtighedskriterier for vedvarende jetflybrændstof,
   støtte til aeronautisk forskning og udvikling gennem Horisont 2020 og Clean Sky-programmerne med henblik på at udvikle nye og renere teknologier, der kan resultere i mindre støjende og mere brændstofeffektive flyvemaskiner, fremme nye former for luftfartøjer såsom droner og skabe vækst og beskæftigelse inden for den europæiske luftfartsbranche,
   en grundig gennemgang foretaget af Kommissionen og medlemsstaterne af deres strategier og politikker for luftfartssikkerhed med henblik på et gradvist skifte hen imod en risikobaseret tilgang til gavn for passagererne,
   forbedring af luftfartssikkerhedsresultaterne på EU-plan inden for konstruktion af flyvemaskiner, uddannelse og certificering af besætninger, flyoperationer, lufttrafikstyring og luftfartstjenester,
   en vurdering af eventuelle sikkerhedsforanstaltninger, som er nødvendige for at undgå flyulykker såsom Germanwings Flight 9525, der styrtede ned i Alperne i marts 2015,
   et forslag fra Kommissionen indeholdende foranstaltninger til at forbedre sikkerhed og arbejdsmarkedsregler, navnlig flyve- og hviletidsregler med henblik på at undgå træthed og forbedre kvaliteten af luften i kabinen,
   udviklingen af et samordnet regelsæt for flyskoler og registrering af arbejdstimer for piloter i EU til sikring af mere effektiv kontrol og evaluering af beskæftigelsesvilkårene i luftfartsbranchen,
   medlemsstaterne skal dele generelle luftfartsdata med Eurostat, navnlig vedrørende antal fly, piloter og flyvetid med henblik på at forbedre de gældende forordninger med særligt blik for luftfartssikkerheden,
   en konstruktiv social dialog mellem luftfartsinteressehavere med henblik på at imødegå de nye udfordringer, som indførelsen af nye teknologier afstedkommer, og som kræver tilpasning af jobs inden for luftfartssektoren,
   forholdsregler mod en forøgelse af social problematiske forretningspraksis såsom "bekvemmelighedsflag" og forskellige former for atypisk ansættelse og outsourcing; revision af forordning (EF) nr. 1008/2008 for at sikre behørig håndhævelse og anvendelse af nationale arbejdsmarkedslovgivning og kollektive overenskomster for flyselskaber, der opererer fra baser på EU's territorium; en revideret definition af et selskabs hovedsæde, således at et flyselskab skal kunne påvise væsentlige luftfartsaktiviteter i et land; EASA-anbefalinger der kræver, at mindst 50 % af vedligeholdelsesmekanikere er direkte ansat for at dække alle kategorier af jordpersonale, piloter og kabinepersonale;

64.  opfordrer, for så vidt angår vejtransport, til:

   virkningsfulde nationale politiske rammer, der sigter mod markedsudvikling for så vidt angår elektriske køretøjer og alternative brændstoffer (naturgas, hydrogen, naturgas (komprimeret naturgas (CNG) og flydende naturgas (LNG), flydende gas (LPG), syntetiske og paraffinholdige brændstoffer og bæredygtige biobrændstoffer, navnlig fremstillet ved affaldsbearbejdning, herunder melassebaseret ætanol) og hurtig anlæggelse af den fornødne infrastruktur til påfyldning/genopladning; udveksling af bedste praksis mellem eksisterende projekter i medlemsstaterne for så vidt angår markedet for alternative brændstoffer og bydistribution; en EU-handlingsplan for implementering af den strategi, der er opstillet i Kommissionens meddelelse "Miljøvenlig energi til transport: En europæisk strategi for alternative brændstoffer" med henblik på at opnå den bredest mulige anvendelse af alternative brændstoffer til transport og fremme bæredygtig elektrisk mobilitet i hele EU,
   en samlet stigning på 40 % inden 2020 i forhold til 2010-tal i antallet af sikre rastepladsfaciliteter for tungtlastede køretøjer i TEN-T og forbedringer af kvaliteten og de hygiejniske standarder af disse,
   initiativer til at sikre interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer,
   at Kommissionen foretager en evaluering af vejafgiftsordninger for biler og foreneligheden heraf med EU-traktaterne, navnlig hvad angår princippet om ikke-forskelsbehandling på grundlag af bopæl,
   at der gives prioritet til godkendelse af EU-finansieret infrastrukturprojekter til færdiggørelse af vejnettet som et led i TEN-T-kernenetværket,
   en EU-køreplan for cykling som led i Kommissionens arbejdsprogram for 2016,
   et lovforslag om obligatoriske grænser for gennemsnitlig CO2-udslip fra nye personbiler og varevogne for tiden efter 2020 med fastholdelse af en klar, langsigtet retning hen imod emissionsreduktion,
   rettidig færdiggørelse af et simuleringsredskab, der på nøjagtig, pålidelig og omkostningseffektiv vis måler brændstofforbrug og CO2-emissioner fra tunge køretøjer (lastbiler og busser), der om hensigtsmæssigt skal følges op af et lovforslag, som opstiller obligatoriske grænser for gennemsnitlig CO2-emissioner fra nyregistrerede tunge køretøjer, som det allerede er tilfældet for biler og varevogne; yderligere foranstaltninger til at anspore markedet til at tage de mest effektive køretøjer til sig og fremme bedste praksis til reduktion af brændstofforbrug,
   foranstaltninger til at højne brændstofeffektiviteten ved og nedbringe CO2-udslippet fra tunge køretøjer, herunder yderligere brug af kurser i øko-kørsel, forbedret transportlogistik og intelligente infrastrukturer samt mere udbredt anvendelse af alternative brændstoffer,
   en revideret testprocedure med mere robuste konformitetstestkrav til måling af CO2- og forureningsstof-udledning fra køretøjer til erstatning af den nugældende New European Driving Cycle for at sikre, at emissioner og brændstofforbrug i køretøjer måles ved hjælp af en testprocedure, der afspejler faktiske kørselsforhold,
   at Kommissionen påbegynder arbejde uden unødig udsættelse om revisionen af direktiv (EU) 2015/719 om maksimalt tilladt vægt- og rummål, så der senest pr. 2020 kan fremlægges en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, der tager hensyn til specifikke karakteristika ved visse markedssegmenter såsom specialiserede biltransporter anvendt inden for sektoren for færdige køretøjers logistik,
   tilpasning af en arbejdsmarkedskodeks for arbejdstagere inden for mobil vejtransport, der skal omfatte problemet med skjult selvstændig beskæftigelse for i øget grad at tage hensyn til særtrækkene ved international vejtransport og sikre fair konkurrence,
   bedre håndhævelse, evaluering og, om nødvendigt, afklaring eller gennemgang af de fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (forordning (EF) nr. 1072/2009),
   foranstaltninger til sikring af nationale bestemmelsers overensstemmelse med EU-retten inden for grænseoverskridende transport,
   overvejelser om oprettelse af et EU-vejtransportagentur, der skal have til opgave at sikre behørig implementering af EU-retten og fremme standardisering på tværs af alle medlemsstater,
   foranstaltninger til at sikre juridisk klarhed og bedre implementering af regler vedrørende arbejdsforhold, arbejdstager- og velfærdsrettigheder, løn og social ansvarlighed i den hensigt at garantere høje sociale standarder inden for godskørsel i EU; opfordrer Kommissionen til at træffe forholdsregler mod ulovlige praksisser, der medfører urimelig konkurrence og ansporer til social dumpning; godskørselssektoren anses for en specifik sektor i betragtning af dens arbejdstageres høje mobilitet og behovet for, at førere tilbringer ugentlige hvileperioder hjemme,
   tilpasning af anvendelsen af principperne for det indre marked, der reelt set adskiller friheden til at udbyde tjenesteydelser fra friheden til at etablere virksomhed, med det formål at sikre, at et foretagendes aktiviteter i en medlemsstat, hvor den ikke er etableret, er absolut midlertidige;

65.  opfordrer, for så vidt angår jernbanetransport, til

   færdiggørelse af det fælles europæiske jernbaneområde ved omgående at vedtage den 4. jernbanepakke, sikre en afbalanceret åbning af markedet for indenlandsk passagertogdrift, uafhængighed for infrastrukturforvaltningsorganer, konkurrencepræget udbud af public service-kontrakter, det højest mulige niveau af jernbanesikkerhed og -samdrift samt tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer tildelt Det Europæiske Jernbaneagentur for at sikre, at det kan fungere efter hensigten og er i stand til varetage sine opgaver som en kvikskranke for køretøjsautorisation og sikkerhedscertificering; at den 4. jernbanepakke skal sikre et højt niveau af kvalitet og effektivitet inden for jernbanetjenester, værne om den økonomiske balance ved public service-forpligtelser og fremme høje standarder for arbejdsforhold og territorial samhørighed; vedtagelsen heraf bør efterfølges af øjeblikkelig gennemførelse i national ret og implementering,
   at Kommissionen vedtager en jernbanestrategi, der foreslår nye metoder til at realisere 2030- og 2050-målene om modale skifter som fastsat i de "ti mål for et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" i hvidbogen,
   solid, fyldestgørende, gennemsigtigt og forudsigelig, langsigtet finansiering med forenklede regler og procedurer for adgang til EU-finansieringsmidler i den hensigt at forbedre national og grænsekrydsende jernbaneinfrastruktur og -kapacitet, med opprioritering af vedligeholdelse og opgradering af eksisterende infrastruktur og skabelse af betingelserne for pålidelige, ufarlige, tilgængelige og bæredygtig togdrift for gods- og passagertogsoperatører,
   en detaljeret analyse af grundene til, at det europæiske jernbaneområde er karakteriseret ved et højt antal manglende forbindelser på tværs af medlemsstaternes grænser; opfordrer til foranstaltninger og incitamenter fra Kommissionens side til som et hasteanliggende at revitalisere lokale, regionale og nationale grænsekrydsende jernbaneforbindelser, der blev nedlagt eller opgivet under 2. Verdenskrig og i efterkrigstiden til trods for deres økonomiske interesse eller gavn for offentligheden såvel som omgående anlæggelse af dem, der er blevet planlagt, men ikke færdiggjort, i den hensigt at fjerne eksisterende flaskehalse og manglende forbindelse i grænseregioner; revitalisering og vedligeholdelse af sekundære jernbanelinjer, der tilfører trafik til de nationale hovednetværk og de europæiske korridorer; initiativer til at finde nye funktioner til nedlagte netværk såsom godstransport eller nye tjenesteydelser til turister,
   at prioritere godkendelse af EU-finansierede infrastrukturprojekter, der fuldstændiggør jernbanenet, som indgår i TEN-T-kernenetværket og af projekter godkendt under CEF,
   udvidelse af Kommissionens rolle med henblik på at opnå en virkningsfuld og snarlig færdiggørelse af TEN-T-jernbanekorridorerne, der er blevet planlagt, men forsinket af medlemsstaterne til trods for deres gavn i social og økonomisk henseende,
   en afdækningsundersøgelse af de sociale, økonomiske og miljømæssige fordele ved fortsat støtte til nationale og internationale nattog og, i hensigtsmæssigt omfang, genopstilling af denne drift, såvel som grænseoverskridende intercity-togdrift, eksempelvis i forbindelse med public service-forpligtelser og udbudsprocedurer,
   at medlemsstaterne, Kommissionen og jernbane-interessehavere tager alle fornødne skridt til implementering af fællesforetagendet Shift2Rail med henblik på at fremskynde integrationen af avancerede teknologier til innovative jernbaneløsninger, højne jernbanetransportens tiltrækningskraft og forstærke den europæiske jernbaneindustris position,
   tiltag til at gøre de europæiske jernbanenet reelt interoperable, nedbringe omfanget af bestående tekniske hindringer, fremme tekniske løsninger der sætter toge i stand til at køre på forskellige sporvidder og sikre, at de forskellige højderestriktioner i EU ikke udgør en yderligere forhindring,
   at prioritere opstillingen af det europæiske jernbanestyringssystem (ERTMS) i samtlige TEN-T-hovednetskorridorer, inklusive det hertil svarende udstyr installeret i lokomotiver,
   omgående anvendelse af forordning (EU) nr. 913/2010 vedrørende etableringen af de internationale jernbanekorridorer for konkurrencedygtig godstransport og udvikling eller forbedring af kvikskrankerne for samordning af disse korridorer,
   reduktion af godstogsstøj ved eftermontering af godsvogne og forbedring af jernbaneinfrastrukturen gennem målrettet offentlig finansiering; at Kommissionen fremlægger et forslag om et EU-dækkende forbud mod ekstremt støjende godsvogne inden 2020,
   at udvikle og implementere et integreret system for billetudstedelse for national og international togtransport samt eliminering af de tillægsafgifter, der pålægges passager ved grænsekrydsende rejser,
   afvikling af de forhold, der forhindrer den europæiske jernbaneindustri (fabrikanter af rullende materiel, jernbaneinfrastruktur og signalsystemer) i at byde ind på offentlige udbud i lande uden for EU;

66.  opfordrer, for så vidt angår skibstransport, til:

   foranstaltninger til at lette formaliteterne for skibe, der sejler mellem EU-havne med henblik på at etablere et konkret europæisk søtransportområde uden barrierer ("det blå bælte"),
   bedre samordning mellem maritime myndigheder og toldvæsen på alle niveauer med det formål at rationalisere informationsstrømmene og begrænse de unødvendige administrative byrder og toldformaliteter,
   foranstaltninger til at udvikle potentialet ved sømotorveje som et led i det transeuropæiske transportnet,
   yderligere tiltag til at bibeholde og videreudvikle attraktiv, sikker og bæredygtig kvalitetsshipping og sikre åbne, maritime markeder og adgang til last uden restriktioner,
   foranstaltninger til støtte og koordination af tilpasningen af havneadgange og logistiske systemer for større skibe og for at fremme bedre havneforbindelser navnlig med jernbane og indre vandveje; lettelse af investeringer i havne gennem mobilisering af forskellige EU-finansieringskilder for dermed at højne kapaciteten ved EU-havne og opgradere den eksisterende infrastruktur, udvikle flermodale terminaler og fremme skabelsen af smarte havne, der anvender intelligente transportsystemer samt af intelligente havnebyer; foranstaltninger til forbedring af havnebyinfrastrukturen, navnlig i Middelhavet og Sortehavet med henblik på at flytte godshåndtering fra vej til skib i disse områder,
   at garantere, at søhavnene i hovednetværket forbindes med jernbaner og vej samt, hvor muligt, transportinfrastrukturen på de indre vandveje i TEN-T-netværket frem mod 2030, undtagen hvor de fysiske forhold forhindrer en sådan sammenkobling,
   mere klarhed og sammenhæng vedrørende anvendelse af statsstøtteregler for havne med henblik på at skabe et pragmatisk, forudsigeligt og stabilt klima, der muliggør langsigtede havneinvesteringsstrategier, nedbringer de administrative byrder og minimerer de proceduremæssige tidsforløb,
   at der gøres fremskridt med Kommissionens forslag til forordning om opstilling af rammer for markedsadgang til havnetjenesteydelser og finansiel gennemsigtighed for havne med henblik på at modernisere og forbedre kvaliteten og effektiviteten af havnetjenesteydelser, styrke konkurrence og skabe rammebetingelser for tiltrækning af investeringer i havne,
   at der fastsættes et samlet, bindende mål i Den Internationale Søfartsorganisation IMO's regi om at realisere hvidbogens målsætning om at reducere CO2-udledningen fra brændselsolie til skibe med mindst 40 % pr. 2050, der skal ledsages af et mellemliggende EU-mål for 2030; udvidelse af forhandlingerne med den IMO om udarbejdelse af en global, markedsbaseret mekanisme til håndtering af udledninger fra international søfart såsom en mekanisme for emissionsprisfastsættelse; i tilfælde af at der indgås en international aftale om global overvågning, indberetning og verifikationssystem for drivhusgasudledning eller om globale foranstaltninger til reduktion af drivhusgasudledningen af søtransport skal Kommissionen gennemgå forordning (EU) 2015/757 og, hvis hensigtsmæssigt, fremsætte forslag til ændringer af forordningen med henblik på at afstemme den med den internationale aftale,
   at det overvejes at udvide svovlgrænseværdierne for skibsbrændstof gældende for SOx-emissionskontrolområderne og de relevante IMO-regler til hele det europæiske maritime område,
   fremme af emissionsreducerende teknologi og energieffektivitetsforanstaltninger gennem finansielle incitamenter og målrettede støtteforanstaltninger med særligt fokus på anvendelsen af alternative brændstoffer såvel som på fremme af foranstaltninger for nedsat fart, som angivelig har stort potentiale for at reducere brændstofforbruget og drivhusgasudledningen,
   tiltag til støtte af opstilling af alternativ brændstofinfrastruktur i havne ved havet og indre vandveje, herunder en etablering af faciliteter til LNG-bunkring og strømforsyning på land,
   et lovforslag om modernisering af lovgivning på området skibspassagersikkerhed; bedre implementering og om hensigtsmæssig gennemgang af den tredje søfartssikkerhedspakke til styrkelse af forebyggelsen af ulykker til søs og indsats til håndtering af konsekvenserne af ulykker,
   et lovforslag beregnet til at afklare ordningen for ansvarsplacering og kompensation i betragtning af det voksende fænomen med skibscontainere, der forsvinder til havs, baseret på et system der muliggør identifikation af ejerne af sådanne containere;

67.  opfordrer, for så vist angår transport ad indre vandveje, til:

   opstilling af hensigtsmæssige rammer for optimering af det indre marked for transport ad indre vandveje og til fjernelse af hindringerne for øget anvendelse heraf,
   fuldstændig implementering af handlingsprogrammet Naiades II med særlig opmærksomhed rettet mod infrastruktur, flod-informationsservice og innovation; en vurdering af programmet inden 2017 og, hvis nødvendigt, tilpasning af de foreslåede tiltag for at sikre, at programmets målsætninger realiseres,
   godkendelse af EU-finansieret projekt vedrørende indre vandveje som indgår i TEN-T-hovednettet,
   grundig opgradering og vedligeholdelse året rundt samt eliminering af flaskehalsproblemer indenfor indre vandveje, der er omfattet af TEN-T-hovednettet inden 2015 i overensstemmelse med EU's miljølovgivning, i den hensigt at tilsikre rimelige driftsniveauer,
   at Kommissionen og medlemsstaterne yder mere støtte til fremme af innovation i indre vandvejstransport under Horisont 2020 og CEF, anvendelse af alternative brændstoffer og teknisk og miljømæssig tilpasning af skibsflåden til reduktion af drivhusgasudledninger,
   integration af indre vandvejstransport i flermodal transport og logistik såvel som i bæredygtige bymobilitetsplaner og -politikker i europæiske byer, der gennemskæres af vandveje, samt forbedring af indre havnes rolle i fordelingen af bygodstransport,
   en hurtig gennemgang af direktiv 2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS), der tilsikrer fuld opstilling af RIS pr. 2020 og sammenkobling med andre samarbejdende intelligente transportsystemer,
   i hensigtsmæssigt omfang konvergens mellem styrings- og reguleringsmæssige systemer for Rhinen og Donau til udvikling af en effektiv, flermodal, bæredygtig transportsystem langs Europas primære indre vandveje,
   at Kommissionen involverer sig i tildelingen af EU-midler og i samordningen af implementeringen af projekter inkluderet i EU-strategien for Donauregionen,
   et lovforslag om anerkendelse og modernisering af professionelle kvalifikationer for sejlads på indre vandveje og overvejelser om foranstaltninger til at tiltrække unge til denne sektor;

o
o   o

68.  opfordrer Kommissionen til at tage de i denne beslutning fremsatte forslag i betragtning i sin midtvejsevaluering af hvidbogen og de fremtidige initiativer på transportområdet;

69.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at holde øje med fremskridtene til indfrielse af hvidbogens mål og til at aflægge rapport hvert femte år om implementeringen heraf;

70.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 72.
(2) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 13.
(3) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 556.
(4) EUT C 43 E af 19.2.2004, s. 250.
(5) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 54.
(6) Som defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.
(7) Færdselssikkerhed i Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, marts 2015.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0094.

Juridisk meddelelse