Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2014 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2014(1),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 med titlen "Hvordan kan EU bidrage til at skabe et erhvervsvenligt miljø for etablerede og nystartede virksomheder med henblik på at fremme beskæftigelsen?"(2),

–  der henviser til sin holdning af 29. april 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 om Den Europæiske Socialfond, hvad angår en stigning i det forfinansieringsbeløb, som betales til operationelle programmer, der støttes af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet(3),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juli 2014 om ungdomsbeskæftigelse(4),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om overholdelse af den grundlæggende rettighed til fri bevægelighed i EU(5),

–  der henviser til en af prioriteterne i Det Europæiske Råds konklusioner af 26.-27. juni 2014 om at hjælpe med at udvikle færdigheder og frigøre talent og livsændringer for alle ved at fremme de rigtige færdigheder for den moderne økonomi og livslang læring,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 17. januar 2014 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk arbejdsformidlingsnet, arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne (COM(2014)0006),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0222/2015),

A.  der henviser til, at det er meget forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat, hvilke erhverv ledige stillinger ikke kan blive besat i på grund af mangel på kvalificerede arbejdstagere;

B.  der henviser til, at der ifølge Kommissionen(8)er ca. 12,4 mio. mennesker, der har været arbejdsløse i mere end ét år, og at der blandt disse er mere end 6 mio., der har været arbejdsløse i mere end to år; der henviser til, at langtidsarbejdsløshed har negative indvirkninger på den økonomiske vækst og de sociale sikringsordningers bæredygtighed og kan blive et strukturelt problem;

C.  der henviser til, at arbejdsmarkedernes stivheder og mangel på indenlandsk efterspørgsel og investeringer har en negativ indvirkning på jobskabelsen, men at et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked, der tager hensyn til disse tre faktorer, kan bidrage til at opfylde målene for beskæftigelsen og bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse i Europa 2020-strategien;

D.  der henviser til, at efterspørgslen efter arbejdskraft med et lavt kvalifikationsniveau bliver mindre, mens efterspørgslen efter arbejdskraft med et højt kvalifikationsniveau bliver betydeligt større; der henviser til, at denne udvikling på arbejdsmarkedet i EU kræver en indsats med hensyn til arbejdstagernes kvalifikationer og med hensyn til grunduddannelse og erhvervsuddannelse;

E.  der henviser til, at en ud af tre europæiske medarbejdere i 2012 var enten over- elle underkvalificeret til sit arbejde(9); og der henviser til, at unge medarbejdere typisk har større sandsynlighed for at være formelt overkvalificerede, og at de også har større sandsynlighed end ældre arbejdstagere for at have et arbejde, der ikke til fulde modsvarer deres kvalifikationer;

F.  der henviser til, at visse undersøgelser viser, at en relevant del af de eksisterende job vil forsvinde eller blive langt færre som følge af automatisering;

G.  der henviser til, at indsatsen for at skabe en mere kvalificeret økonomi betyder, at mange flere virksomheder over de næste fem år forventer at øge antallet af job, der kræver lederskab, ledelse og højere kvalifikationer;

H.  der henviser til, at de europæiske arbejdstageres mobilitet gør deres beskæftigelsesevne større og gør det muligt at forbedre konkurrenceevnen på arbejdsmarkedet i EU;

Den økonomiske krise og dens eftervirkninger

1.  bemærker, at en række medlemsstater i kølvandet på den økonomiske og finansielle krise og den deraf følgende økonomiske nedgang kæmper med både høje arbejdsløshedstal (EU28: 9,8 %) og offentlig gæld, lav vækst og utilstrækkelige investeringer; noterer sig nedskæringerne i de offentlige udgifter; er også bekymret over, at ungdomsarbejdsløsheden i mange medlemsstater generelt ligger meget højere (EU28: 20,9 %), og at eksempler på forbedringer og lavere tal er sjældne;

2.  er af den opfattelse, at det er nødvendigt med en ambitiøs økonomisk og social politik og ambitiøse arbejdsmarkedsreformer for at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og skabe flere job og dermed opnå bæredygtig beskæftigelse af god kvalitet; understreger endvidere behovet for bæredygtige sociale velfærdssystemer, som også omfatter forbedring af de arbejdsløses kvalifikationer, fremme af beskæftigelsesegnetheden hos folk uden kvalifikationer eller med virkeligt svage kvalifikationer, samt behovet for incitamenter og muligheder for at arbejde;

Situationen på EU's arbejdsmarked

3.  bemærker, at selv om der er tilstrækkelig arbejdskraft til at matche efterspørgslen, kan der fortsat være kvalitative mangler, da de arbejdssøgende muligvis ikke passer til en ledig stilling på grund af manglende match mellem sektor-, erhvervs- eller kvalifikationskrav;

4.  er bekymret over, at arbejdsløshedstallene i EU fortsat er forholdsvis høje (EU28: 9,8 % i marts 2015) og kun er faldet betydeligt i nogle få medlemsstater, og gør opmærksom på de betydelige forskelle mellem medlemsstaterne, hvor den laveste arbejdsløshedsprocent findes i Tyskland og Østrig (ca. 5 %) og den højeste i Grækenland og Spanien (hhv. 26 % og 23 %(10)); der henviser til, at disse enorme forskelle øger risikoen for fragmentering af arbejdsmarkedet, såvel internt i de enkelte medlemsstater som mellem medlemsstaterne, hvilket kan underminere EU's økonomiske stabilitet og sociale samhørighed;

5.  gør opmærksom på, at den gennemsnitlige beskæftigelsesandel for kvinder i EU er over 10 procentpoint lavere end for mænd, og understreger, at opnåelse af målet for beskæftigelsesandelen på 75 % som beskrevet i Europa 2020-strategien afhænger af, at beskæftigelsesandelen for kvinder øges ved hjælp af politikker, som navnlig tilsigter forening af arbejdsliv og familieliv;

6.  bemærker, at ungdomsarbejdsløsheden varierer meget i medlemslandene i EU med en arbejdsløshed blandt unge i alderen 16-25 år på over 50 % i visse medlemsstater; påpeger, at den høje ungdomsarbejdsløshed ud over at berøre en hel generation bringer balancen mellem generationerne i fare;

7.  fremhæver, at der fortsat er en forskel på 26 % i beskæftigelsesandelen for handicappede sammenlignet med den gennemsnitlige EU-beskæftigelsesandel, idet førstnævnte er under 50 %;

8.  er dybt bekymret over den høje ungdomsarbejdsløshed i Europa; understreger i denne henseende betydningen af vekseluddannelse, f.eks. faglige uddannelser, og lærlingeuddannelser for det at matche de unges kvalifikationer med arbejdsmarkedets krav;

9.  understreger, at elementer som en kvalificeret arbejdsstyrke, innovationskapacitet, øget købekraft og et stabilt samfundsøkonomisk og politisk miljø er uomgængelige for at få et godt investeringsklima;

10.  bemærker, at langtidsarbejdsløsheden befinder sig på et højt niveau, og advarer om, at der er et presserende behov for at bekæmpe den omgående på grund af den vedholdenhed, som er knyttet til den;

11.  bemærker, at en række vigtige udfordringer påvirker Europas arbejdsmarked, herunder globalisering, aldrende samfund, hurtig teknologisk forandring såsom digitalisering og brug af robotter, manglende match mellem kvalifikationer og jobs og øget behov for højtkvalificeret arbejdskraft samtidig med overskud i udbuddet af lavt kvalificeret arbejdskraft, hvilket medfører lønpolarisering;

12.  bemærker imidlertid de risici, som Cedefop fremhæver med hensyn til vedvarende kvalifikationsmismatch og forældelse af kvalifikationer på grund af den ringe efterspørgsel, som er drivkraft for den høje arbejdsløshed;

13.  fremhæver de store forskelle i ledige stillinger i medlemsstaterne og understreger i denne henseende, at ledige stillinger er afgørende for at skabe et dynamisk arbejdsmarked, som matcher kvalifikationer og job, og som skaber muligheder for virksomheder og medarbejdere, og er dybt bekymret over den statiske situation på arbejdsmarkedet i visse medlemsstater; efterlyser derfor en europæisk benchmark for ledige job i medlemsstaterne; mener, at data til en sådan benchmark vil kunne indsamles hvert år gennem arbejdsstyrkeundersøgelsen og som minimum bør måle antallet af ledige stillinger i en medlemsstat og arbejdsløshedsperioders gennemsnitlige varighed;

14.  påpeger, at Europa har 24 mio. arbejdsløse, herunder på den ene side 7,5 mio. unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, og på den anden side 2 mio. ubesatte stillinger, og at europæiske virksomheder lider under stor mangel på kvalificeret arbejdskraft og arbejdstagere med kvalifikationer, som kan overføres;

15.  påpeger, at arbejdskraftens mobilitet internt i EU på trods af stor arbejdsløshed i nogle medlemsstater og ubesatte stillinger i andre fortsat er lav (EU27: 0,29 %), bl.a. som følge af eksisterende hindringer, og at den i international målestok er næsten 10 gange lavere end i USA og 5 gange lavere end i Australien; påpeger, at 7 mio. EU-borgere pr. 2013 boede eller arbejdede i et andet medlemsland end det land, de er statsborgere i; minder om, at der i øjeblikket er over 2 mio. ubesatte stillinger i EU; fremhæver derfor behovet for fair mobilitet hos arbejdstagerne i EU for, at dette hul kan udfyldes;

16.  bemærker, at EU's arbejdsmarked kan bidrage til at få bugt med de store lommer af arbejdsløshed, der findes forskellige steder i Europa;

17.  mener, at EU's arbejdsmarked skal tilpasse sig kulturen, produktionsmodellen og erhvervslivets struktur i de forskellige europæiske regioner, og at forskellene mellem dem skal tages i betragtning, når der træffes foranstaltninger med sigte på at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt;

18.  minder om, at enkeltpersoner under en økonomisk afmatning står over for større udfordringer i forhold til at finde job, og at de til tider må acceptere job med uddannelsesmæssige krav, der er lavere end den uddannelse, de har; understreger, at vækst gennem skabelse af højtkvalificerede job og bestræbelser på at stimulere jobskabelse gennem fremme af investeringer i nye sektorer følgelig er relevante redskaber til at mindske forekomsten af overkvalificering i EU's økonomier;

Fremme af et konkurrencedygtigt arbejdsmarked i EU

19.  er af den opfattelse, at det for at få et konkurrencedygtigt arbejdsmarked i EU er nødvendigt med ambitiøse reformer, der øger inklusion, intelligent fleksibilitet samt innovation og mobilitet, styrker arbejdsmarkedsdialogens rolle, tilskynder til skabelse af flere arbejdspladser, der fører til bæredygtig beskæftigelse af god kvalitet, øger produktiviteten og bidrager til udvikling af menneskelig kapital, og det på baggrund af arbejdsmarkeder og produktionsmønstre under konstant forandring;

20.  understreger behovet for fortsatte bestræbelser på at bringe uddannelse, erhvervsuddannelse og arbejdsmarkeder sammen, og gentager, at intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, konkurrenceevne og jobskabelse i Europa bør opnås gennem en holistisk tilgang, der afspejler arbejdsmarkedets behov og støtter sårbare grupper ved at forbedre arbejdsvilkår og virke motiverende;

21.  understreger, at offentlige arbejdsformidlinger spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre, at fornyet jobvækst ikke medfører en lavere kvalitet i kvalifikationsmatchene;

22.  minder om vigtigheden af at gøre arbejdslovgivningen mere forståelig for arbejdstagere og arbejdsgivere, at afskaffe hindringer for beskæftigelsen og at fremme retssikkerheden for virksomheder og arbejdstagere;

23.  understreger, at unge ofte står over for stadig større problemer i forbindelse med overgangen fra uddannelse til beskæftigelse, og at de derfor sædvanligvis er mere sårbare over for arbejdsløshed og med større sandsynlighed kommer til at befinde sig i usikre job af lav kvalitet;

24.  fremhæver betydningen af det europæiske klassifikationssystem for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO), som afdækker og kategoriserer færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv, som er relevante for EU's arbejdsmarked og uddannelse og erhvervsuddannelse, på 25 europæiske sprog;

25.  understreger vigtigheden af menneskelig udvikling, karrierefleksibilitet og personligt engagement; minder i den forbindelse om, at arbejdskraftens mobilitet er en vigtig faktor, og om nødvendigheden af betydelige investeringer for aktivt at støtte beskæftigelsesevne og tilpasningsevne og forhindre udtømning af kvalifikationer hos de arbejdsløse;

26.  understreger betydningen af sociale investeringer, som har til formål at skabe en aktiverende stat, der giver arbejdstagerne redskaber til let at kunne tilpasse sig de skiftende sociale og økonomiske vilkår og arbejdsmarkedets krav;

27.  mener, at en internationalt konkurrencedygtig kvalifikationsbase vil sætte medlemsstaterne i stand til at erobre segmenter af stor værdi på det globale marked;

28.  understreger, at den cirkulære økonomi har mulighed for at skabe millioner af arbejdspladser overalt i EU og føre til bæredygtig og inklusiv vækst;

29.  minder om, at arbejdstagernes mobilitet på tværs af såvel geografiske som faglige områder er af stor betydning som en valgmulighed for et konkurrencedygtigt arbejdsmarked, og understreger, at det er nødvendigt at mindske de administrative og sproglige barrierer, som er tilbøjelige til at lægge en dæmper på denne, og at videreudvikle redskaber til at fremme mobilitet, f.eks. hurtig anerkendelse af formelle, ikkeformelle og uformelle kvalifikationer medlemsstaterne imellem, den europæiske referenceramme for kvalifikationer, det europæiske cv og det europæiske kvalifikationspas, såvel som at stille fagområdespecifikke sprogkurser og uddannelse i interkulturel kommunikation til rådighed; opfordrer til at øge bevidstheden hos folk om den EU-dækkende jobportal Eures og til at forbedre den yderligere ved navnlig at sikre uddannelse af et tilstrækkeligt antal Eures-rådgivere og ligeligt fordeling af dem over hele EU med henblik på at gøre Eures til et vigtigt redskab på EU's arbejdsmarked; understreger betydningen af øget samarbejde mellem nationale offentlige arbejdsformidlinger og af fremtidig medtagelse af private arbejdsformidlinger og andre aktører i Eures-netværket; understreger betydningen af EU's initiativer, der skal stimulere mobilitet og skabe muligheder, f.eks. Erasmus+, den europæiske referenceramme for kvalifikationer, Europass-cv'et, det europæiske kvalifikationspas, den europæiske portal for jobmobilitet (Eures), vidensalliancerne og den europæiske alliance for lærlingeuddannelser; opfordrer til, at disse initiativer fremmes på en bedre måde med henblik på at forbedre arbejdsmarkedet i Europa;

30.  gentager, at man er nødt til at udnytte kvindernes store økonomiske potentiale i Europa, og at det er nødvendigt at skabe passende forhold for kvinder, så de kan gøre fremskridt i deres karrierer og gå efter højere stillinger i virksomheder eller starte deres egen virksomhed; understreger nødvendigheden af at mindske kløften mellem kvinders uddannelsesniveau og deres deltagelse og position på arbejdsmarkedet; minder om betydningen af lighed mellem kønnene, herunder eliminering af kønsbestemte lønforskelle og forøgelse af kvindernes beskæftigelsesfrekvens, såvel som af styrkelse af politikker til skabelse af balance mellem arbejdsliv og fritidsliv som led i at opfylde beskæftigelsesmålene i Europa 2020-strategien;

31.  glæder sig over de positive resultater opnået af den nye jobmobilitetsordning Dit første Eures-job, som på effektiv vis kan nå ud til unge og udvikle skræddersyede tjenester for såvel jobsøgende som arbejdsgivere; fremhæver de positive afsmittende virkninger mellem Dit første Eures-job og Eures;

32.  påpeger i lyset heraf vigtigheden af aktive arbejdsmarkedspolitikker, livslang læring og forbedring af folks evne til at tilpasse sig de teknologiske ændringer; opfordrer medlemsstaterne til at øge de aktive arbejdsmarkedspolitikkers anvendelsesområde og effektivitet;

33.  mener, at en sammenhængende og omfattende strategi for mere effektive og gensidigt fordelagtige former for tilrettelæggelse af arbejdet ved at gøre fuld brug af arbejdstagernes videnspotentiale og ved at forbedre kvaliteten af deres job vil bidrage til et mere modstandsdygtigt arbejdsmarked; mener endvidere, at der vil kunne udvikles inddragende og udviklende former for tilrettelæggelse af arbejdet for at styrke de ansattes deltagelse i innovationsarbejdet og for at støtte arbejdstagernes involvering og udvikling af deres kvalifikationer og følgelig virksomhedernes resultater;

34.  understreger, at der i lyset af de forventede hastige forandringer på arbejdsmarkedet er behov for investeringer i uddannelse af ungdommen i dag; understreger, at kvalifikationspolitikker ikke kun bør have til formål at opfylde behovene på arbejdsmarkedet, men også at give den enkelte de nødvendige tværgående kompetencer til at udvikle sig som en aktiv og ansvarlig borger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at respektere, at uddannelse og videreuddannelse ikke blot er et arbejdsmarkedsinstrument eller et middel til at uddanne fremtidige arbejdstagere, men først og fremmest udgør en grundlæggende rettighed og har en værdi i sig selv;

Foregribelse af fremtidige behov for kvalifikationer

35.  mener, at det for at foregribe fremtidige behov for kvalifikationer er nødvendigt at inddrage arbejdsmarkedets aktører, herunder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt uddannelses- og videreuddannelsesinstitutioner, intensivt på alle planer og især i udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af erhvervsfaglige kvalificeringsprogrammer, som sikrer en effektiv overgang fra formel uddannelse til arbejdsbaseret læring;

36.  opfordrer til en bedre forståelse af det nuværende og fremtidige behov for kvalifikationer og til en forbedring af den eksisterende EU-oversigt over kvalifikationer for bedre at kunne afdække kvalifikationskløfter og -mangler i bestemte sektorer, erhverv og regioner og sikre, at oplysningerne om udviklingen inden for kvalifikationsbehov indsamles, behandles og udbredes blandt beslutningstagere og offentlige myndigheder, uddannelses- og erhvervsuddannelsesudbydere og arbejdsgivere, således at der mere effektivt kan tages højde for fremtidige tendenser;

37.  mener, at uddannelse er afgørende for at skabe forsknings- og innovationsmæssige resultater og således fremme mulighederne for at skabe job i sektorer med et højt fagligt niveau og dermed fremme den europæiske økonomis konkurrenceevne;

38.  understreger vigtigheden af mere integrerede partnerskaber og tillid mellem skoler, højere uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre relevante myndigheder med henblik på at vurdere de fremtidige behov for arbejdskraft, at revidere og gennemføre nye erhvervsfaglige kvalificeringsprogrammer og at fremme samarbejde og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder, herunder ved at holde øje med ubalancer på arbejdsmarkedet på regionalt og lokalt plan; minder om, at der samtidig er brug for social ansvarlighed fra alle aktørers side og for at inddrage dem i videreudviklingen af overvågnings- og prognoseværktøjer;

39.  er af den opfattelse, at medlemsstaterne har en vigtig rolle at spille med hensyn til at sikre, at der er tilstrækkeligt med både naturvidenskabs- og matematiklærere, som kan give unge mennesker viden om og interesse for fag som naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik;

40.  understreger betydningen af at tage hånd om børns behov i skolen fra en meget ung alder; anbefaler, at medlemsstaterne vedtager innovative foranstaltninger og indarbejder dem i læringsprocessen i og uden for skolen og reformerer eller ajourfører skolemiljøet, undervisningsmetoderne og undervisernes kompetencer; foreslår, at skolernes undervisningsplaner i medlemsstaterne tilpasses med henblik på at omfatte skolebesøg i andre lande i løbet af skoleåret, således at uddannelsen kommer til at række uden for klasseværelset på et meget tidligt tidspunkt;

Betydningen af vedvarende uddannelse for alle arbejdsmarkedsaktører

41.  minder om, at retten til uddannelse er en grundlæggende rettighed, og understreger, at det er nødvendigt at tilstræbe en mere fleksibel og individuel tilgang til karriereudvikling og livslang uddannelse gennem hele en persons karriereforløb, og anerkender den rolle, som såvel offentlige som private aktører kan spille ved at tilvejebringe dette, og anerkender samtidig, at vejledning og rådgivning, som tager hånd om individuelle behov og fokuserer på evaluering og udvidelse af individuelle kvalifikationer, skal være et centralt element i uddannelses- og kvalifikationspolitikker fra et tidligt tidspunkt;

42.  anerkender betydningen af at fremme arbejdsbaserede lærlingeuddannelser som en alternativ vej til beskæftigelse;

43.  bemærker, at de europæiske politikker for livslang vejledning har haft stor indflydelse på nationale vejledningspolitikker, og at effektiv livslang vejledning kræver programmer med et tværgående perspektiv på alle planer;

44.  bemærker, at der skal være en række veje til rådighed for unge, og at definitionerne af disse veje (interne uddannelsespladser, praktikophold) varierer i hele Europa;

45.  mener, at uddannelses- og omskolingsprogrammer til de arbejdsløse, især langtidsarbejdsløse, samt kvalifikationsvurderingsprogrammer bør tilbydes til folk for at øge deres chancer på arbejdsmarkedet og bør udformes og gennemføres i tæt samarbejde med arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, organisationer, der repræsenterer de arbejdsløse, og private og offentlige arbejdsformidlinger med henblik på bedre at afstemme arbejdstagernes nye kvalifikationer med arbejdsmarkedets fremtidige behov; understreger, at der skal udvikles og gennemføres særlige programmer for at bidrage til genintegration af langtidsledige på arbejdsmarkedet;

46.  fremhæver behovet for, at Kommissionen styrker overvågningen af de nationale planer for gennemførelse af ungdomsgarantien og gennemførelsen af dem i praksis; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at udarbejde klare og utvetydige landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne med hensyn til gennemførelsen af ungdomsgarantien og kvaliteten af beskæftigelse;

47.  fremhæver Revisionsrettens bekymringer, som de er kommet til udtryk i dens rapport "Ung og arbejdsløs i Europa: Hindringer forude for EU's ungdomsgaranti", nemlig om tilstrækkeligheden af den samlede finansiering af ordningen, definitionen af et "kvalitetstilbud" og den måde, hvorpå Kommissionen overvåger og rapporterer om resultaterne;

48.  minder om, at det er af yderste vigtighed at give jobsøgende skræddersyet vejledning i og rådgivning om, hvordan de skal søge job, eller hvilken videre- og efteruddannelse, de skal tage for at sikre, at deres kvalifikationer og kompetencer kan overføres, anerkendes og valideres ved hjælp af kompetencepas såsom Europasset, der afspejler kvalifikationer og kompetencer fra såvel formelle som ikkeformelle og uformelle læringsomgivelser, og at den vejledning, som jobsøgende modtager, bør have det specifikke formål at optimere deres ansættelsesmuligheder;

49.  understreger behovet for at øge arbejdsstyrkens tilpasningsevne som en metode til at imødegå fremtidige mangler; opfordrer medlemsstaterne til at anvende strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond, til dette formål;

50.  understreger, at retten til uddannelse er særlig vigtig for de langtidsledige; minder om, at de langtidsledige har størst gavn af en tilgang, der er målrettet deres specifikke behov, og ikke har gavn af standardforanstaltninger; understreger, at de langtidsledige har behov for at kende til deres ret til uddannelse, at foranstaltninger målrettet dem skal tage højde for udnyttelsesmuligheder, og at uddannelse skal være prisoverkommelig og anstændig og være rettet mod deres faktiske behov; minder om, at hvis disse betingelser er opfyldt, vil de langtidsledige kunne benytte forbedring af deres kvalifikationer som en mulighed for at forbedre deres arbejds- og levevilkår;

51.  understreger betydningen af ungdomsgarantien som et værktøj, der hjælper unge i overgangen fra skole til arbejde, og der giver dem den uddannelse, de kvalifikationer og den erfaring, som skal til for at finde et kvalitetsjob gennem en lærlingeuddannelse, praktikuddannelse eller videreuddannelse;

52.  understreger betydningen af at sikre lige muligheder og adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig for dårligt stillede grupper, og af at yde effektiv støtte i forhold til at bekæmpe social udelukkelse og fremme adgangen til arbejde;

Styrkelse af forbindelserne mellem uddannelse og beskæftigelse

53.  understreger behovet for at styrke og bedre at målrette foranstaltninger, der har til formål at nedbringe skolefrafald til under 10 % inden 2020 som fastlagt i Europa 2020-strategien, idet der tages højde for, at skolefrafald er et vedvarende problem i EU, som har en skadelig virkning for beskæftigelsesegnetheden og den sociale integration af de pågældende unge;

54.  mener, at vekseluddannelse ved hjælp af lærlingeforløb og tilsvarende arbejdsbaserede læringssystemer bør indgå mere i overvejelserne og bør have fokus på kvalitet, uden forudindtagethed til fordel for det mere akademiske, eftersom de tenderer til at fremme integration på arbejdsmarkedet og en mere smidig overgang fra uddannelse til arbejde og har vist sig effektive til at fremme beskæftigelse af unge;

55.  mener, at de erhvervsuddannelsessystemer, som findes i dag, er et resultat af visse historiske og kulturelle kræfter og er blevet formet af fremherskende juridiske normer, traditioner, pædagogiske principper og institutionelle strukturer;

56.  fremhæver de yderst bekymrende data om den andel af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, hvilket i størstedelen af medlemsstaterne er over 10 %; understreger den direkte forbindelse mellem den høje ungdomsarbejdsløshed og skolefrafald; fremhæver, at uden hurtig og beslutsom indgriben på såvel europæisk som nationalt plan risikerer en hel generation af unge europæere at blive frataget et tilstrækkeligt uddannelsesniveau og derfor at blive udelukket fra arbejdsmarkedet med dramatiske følger for den sociale struktur, for den sociale og territoriale samhørighed og for den europæiske økonomiske models bæredygtighed som helhed;

57.  understreger, at de enkelte nationale erhvervsuddannelsessystemer er værktøjer til at nå bestemte mål, som kan være forskellige fra land til land, og at de enkelte systemer derfor kun kan vurderes i forhold til, om de opfylder disse mål; understreger, at det kun er muligt at eksportere et erhvervsuddannelsessystem fra ét land til et andet, hvis forholdene i de respektive lande er sammenlignelige eller kan tilpasses;

58.  gentager betydningen af erhvervsuddannelse med hensyn til at forbedre unges beskæftigelsesegnethed og give unge mulighed for at opnå erhvervsmæssige kvalifikationer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke relevansen af erhvervsuddannelser i forhold til arbejdsmarkedets behov ved at gøre dem til en integreret del af uddannelsessystemerne og til at garantere høje kvalifikationsstandarder og kvalitetssikring i denne henseende;

59.  påpeger, at selv om der findes 2 mio. ubesatte job i EU, er der mange overkvalificerede unge arbejdsløse, hvis kvalifikationer ikke matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet; understreger derfor vigtigheden af bedre synergier mellem uddannelsessystemerne og arbejdsmarkedet, herunder oplevelse af at være på en arbejdsplads, praktikophold og samarbejde med virksomhederne, for at fremme og øge beskæftigelsesniveauet betydeligt og for at skabe innovativonsklynger; understreger den vigtige rolle, som virksomheder kan spille ved at engagere sig i deres medlemsstats uddannelsessystemer; fremhæver, at det er nødvendigt med såvel en omfattende langsigtet strategi som foranstaltninger her og nu for at tilpasse uddannelsessystemerne på alle niveauer, herunder erhvervsuddannelserne, til arbejdsmarkedets aktuelle og fremtidige behov;

60.  glæder sig over Kommissionens initiativ i den europæiske alliance for lærlingeuddannelse, som har til formål at samle offentlige myndigheder, virksomheder, arbejdsmarkedets parter, erhvervsuddannelsesudbydere, ungdomsrepræsentanter og andre vigtige aktører for at fremme lærepladsordninger og -initiativer i hele Europa;

61.  fremhæver betydningen af tosporede uddannelsesprogrammer, der kombinerer teori og praktisk uddannelse, som et vigtigt element i forhold til at udvikle kvalifikationer og kompetencer, der modsvarer arbejdsmarkedets behov, og tilskynder medlemsstaterne til at indarbejde sådanne programmer i deres undervisningsplaner for at tilbyde den praktiske erfaring, der er nødvendig for at fremme en smidig overgang fra uddannelse og erhvervsuddannelse til arbejdsmarkedet;

62.  fremhæver betydningen af karrierevejledning og arbejdserfaring ved hjælp af evaluering og karriererådgivning, der fokuserer på individuelle kvalifikationer og behov og gives af velkvalificerede jobkonsulenter og ligestillede rådgivere, for at sikre, at unge får den rigtige information, rådgivning og vejledning til at kunne foretage sunde karrierevalg;

63.  fremhæver den vigtige rolle, som uddannelsesinstitutionerne spiller med hensyn til at udvikle de studerendes kvalifikationer og kompetencer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle målrettet karrierevejledning af høj kvalitet under hele uddannelsesforløbet for at hjælpe unge med at træffe de rigtige beslutninger med hensyn til deres uddannelses- og karrierevalg;

64.  gør opmærksom på, at det for at få en vellykket overgang til beskæftigelse er af største betydning at træffe informerede beslutninger, udvikle en sans for initiativ og øge motivation og selvforståelse, og at der også bør stilles passende støtte i denne henseende til rådighed; understreger betydningen af gode overgange, herunder overgangen fra uddannelse til arbejde, mellem job og mellem beskæftigelse og karrierepauser;

65.  minder om, at investeringer i uddannelse og udvikling af kvalifikationer, der opfylder arbejdsmarkedets og samfundets krav, er af afgørende betydning for vækst og konkurrenceevne samt for europæisk bevidstgørelse, personlig udvikling og selvtillid; påpeger, at iværksætterkultur kræver udvikling af tværfaglige kvalifikationer såsom kreativitet, kritisk tænkning, teamwork og initiativlyst, der bidrager til unges personlige og faglige udvikling og gør det nemmere for dem at få adgang til arbejdsmarkedet tidligere; understreger, at sådanne investeringer bør understøttes af stærkere synergier mellem europæiske og nationale initiativer, der involverer de forskellige uddannelsessektorer og andre relevante sektorer, som f.eks. beskæftigelse, socialpolitik, ungdomspolitik og kultur, sammen med et tættere samarbejde med alle involverede aktører, som f.eks. arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet, for at sikre, at undervisningsplanerne stemmer overens med arbejdsmarkedets behov;

66.  gentager medlemsstaternes forpligtelse til at investere i videregående uddannelse og opfordrer i lyset heraf til gradvist at forbedre uddannelsesstandarderne i alle europæiske uddannelsessystemer; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende uddannelse som en vigtig investering, til at forpligte sig til at investere mindst 2 % af deres BNP i denne sektor og til at beskytte sektoren mod udgiftsnedskæringer; opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke den rolle, som uddannelse spiller i Europa 2020-strategien, ved at forbinde de overordnede mål i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) med revisionen af Europa 2020-strategien;

67.  understreger, at livslang investering i menneskelig kapital og kvalifikationer og navnlig i opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke og ufaglærte arbejdstagere er afgørende for at bekæmpe langtidsarbejdsløshed og give bredere adgang til job af kvalitet; opfordrer EU til at opstille klare mål for metoder for livslang læring ved manglende kvalifikationer og til at udvide erhvervsuddannelser og uddannelser inden for kommunikation, sprog og digitale kvalifikationer til også at omfatte ældre arbejdstagere og navnlig lavtuddannede arbejdstagere over 30 år og unge, der forlader skolen for tidligt;

68.  understreger behovet for tilstrækkelig finansiering og optag fra medlemsstaternes og de enkelte arbejdsgiveres side af praktikant- og lærlingeordninger af høj kvalitet samt skolebaseret læring; minder om, at disse programmer skal opfylde nogle minimumsstandarder for social beskyttelse;

69.  mener, at det er nødvendigt med tætte og systematiske partnerskaber på lokalt, regionalt og nationalt plan mellem offentlige myndigheder og arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter, herunder offentlige og private arbejdsformidlinger, og uddannelsesinstitutioner for at finde langsigtede strategier for de pågældende nationale arbejdsmarkeder og de bedste metoder til løsning af problemet med manglende match mellem udbud og efterspørgsel af kompetencer i alle dets aspekter, og opfordrer medlemsstaterne til at fremme dette samarbejde;

70.  mener, at ungdomsgarantien er første skridt i retning af en rettighedsbaseret tilgang til unges beskæftigelsesmæssige behov; minder om, at arbejdsgivere er forpligtede til at deltage i processen med at give unge tilgængelige erhvervsuddannelsesprogrammer og praktikophold af høj kvalitet; understreger, at det kvalitative aspekt af anstændigt arbejde for unge ikke må kompromitteres, og at de centrale arbejdsstandarder og andre standarder vedrørende kvaliteten af arbejde, som f.eks. arbejdstid, minimumsløn, social sikring og sundhed og sikkerhed på arbejdet, skal tillægges central betydning i de bestræbelser, som gøres;

Fremme af arbejdskraftens bevægelighed

71.  minder om, at der i øjeblikket er to mio. ubesatte stillinger i EU; fremhæver behovet for mobilitet hos arbejdstagerne i EU for, at dette hul kan udfyldes, og gør igen opmærksom på betydningen af Erasmus+ og Eures i denne sammenhæng;

72.  minder om vigtigheden af at fremme grænsearbejdernes mobilitet ved i højere grad at informere om eksistensen af Eures' grænseoverskridende partnerskaber, der har til opgave at styrke grænsearbejdernes mobilitet og fjerne hindringerne for den ved at give dem information og rådgivning om jobmuligheder og leve- og arbejdsvilkår på begge sider af grænsen; understreger i den forbindelse, at det grænseoverskridende Eures er et vigtigt redskab til bedre at kontrollere potentielle kilder til nye job og arbejde hen imod et mere integreret europæisk arbejdsmarked;

73.  minder om, at mobilitet hos faglærte arbejdstagere fra tredjelande kan være et af svarene på de demografiske udfordringer, manglen på arbejdskraft og manglende match såvel som på, at det er nødvendigt at minimere følgerne af hjerneflugt;

74.  bemærker, at EU er bygget på grundlag af princippet om arbejdstagernes fri bevægelighed; opfordrer til, at undervisning i og brug af fremmedsprog fremmes med henblik på at øge mobiliteten; understreger betydningen af tilskynde til, at tilegnelse af fremmedsprog, særlig de europæiske sprog, gøres til en del af livslang læring som et middel til at fremme arbejdskraftens mobilitet og forbedre beskæftigelsesudsigterne;

Udveksling og validering af bedste praksis i EU

75.  fremhæver behovet for udveksling og validering af bedste praksis mellem medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder og for at sammenligne og måle deres effektivitet, især vedrørende vekseluddannelser og faglige uddannelser samt lærlinge- og praktikantordninger og dertil hørende undervisningsplaner, tilegnet viden og erfaring fra ikkeformel og uformel læring samt strategier for livslang læring, men anerkender samtidig hvert enkelt arbejdsmarkeds og uddannelsessystems særlige karakteristika; gør opmærksom på Euro-lærlingeplatformen som et af de vigtigste redskaber til at udvikle europæiske partnerskaber og udveksle bedste praksis med hensyn til lærlingeuddannelser

76.  fremhæver den vigtige rolle, som ikkeformel og uformel læring, frivilligt arbejde og livslang læring spiller i forbindelse med at udvikle færdigheder og kvalifikationer, navnlig tværfaglige færdigheder, såsom iværksætteri, IKT og personlige og sproglige kompetencer, der kan anvendes bredt; opfordrer EU til at forbedre adgangen til voksenuddannelser og voksenundervisning; opfordrer til, at arbejdsgivere og uddannelsesudbydere validerer og anerkender ikkeformel og uformel læring;

77.  understreger vigtigheden af at sætte fornyet gang i Bolognaprocessen ved at udnytte den mulighed, som ministerkonferencen i Jerevan i maj 2015 giver, til at påbegynde nye og mere avancerede former for samarbejde, der skal gennemføres hurtigst muligt;

78.  mener, at Kommissionen bør sikre, at Erasmus+-programmet med alle dets forskellige foranstaltninger, herunder den del af programmet, der drejer sig om idræt, gennemføres korrekt; påpeger, at det er vigtigt at forenkle adgangsprocedurerne, således at programmet kan nå ud til flest mulige borgere og virksomheder;

Fremme af iværksætterånd blandt borgerne: SMV'er og mikrovirksomheder

79.  mener, at der er behov for forbedring af lederskab, finansiel styring og fremme af iværksætterundervisning fra en tidlig alder og for understøttende og omfattende førskolesystemer af høj kvalitet for ugunstigt stillede familier for at realisere unges potentiale, så de er udstyret til at blive ikke blot arbejdstagere, men arbejdsgivere, og i stand til at starte nye virksomheder og udnytte nye markeder;

80.  bifalder ordninger som Erasmus for unge iværksættere, der tager sigte på at hjælpe nye iværksættere med at erhverve relevante færdigheder til at lede en virksomhed, og mener, at sådanne programmer bør fremmes yderligere for at hjælpe flere unge iværksættere med at blive veletablerede og få succes; mener, at der bør indføres særlige støtteforanstaltninger for unge iværksættere for at fremme deres adgang til oplysninger og finansiering, herunder kvikskranketjenester, der står til rådighed med oplysninger og støtte til unge i eksisterende iværksætterstøtteorganer;

81.  mener, at ikkeformel uddannelse, navnlig den, der udvikles i ungdomsorganisationer, fremmer kreativitet, initiativ og selvansvarlighed og kan øge unges chancer på arbejdsmarkedet;

82.  understreger behovet for at medtage elementer af iværksætteruddannelse på alle niveauer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, eftersom det at indgyde iværksætterånd hos de unge på et tidligt tidspunkt er en effektiv måde at bekæmpe arbejdsløshed på, navnlig ungdomsarbejdsløshed; opfordrer i denne henseende indtrængende til aktiv dialog og aktivt samarbejde mellem uddannelsesmiljøet og erhvervslivet med det formål at udvikle uddannelsesprogrammer, som giver de unge de krævede kvalifikationer og kompetencer;

83.  opfordrer til en fremadrettet og resultatorienteret europæisk kvalifikationsstrategi, som skal være retningsgivende for nationale kvalifikationsstrategier og integrere dem i de nationale jobplaner og samtidig udgøre en omfattende ramme for de sektormæssige handlingsplaner, som foreslås i beskæftigelsespakken;

84.  fremhæver behovet for støtte- og tilskyndelsesforanstaltninger for nystartede virksomheder, SMV'er, mikrovirksomheder og samfundsøkonomiske aktører med henblik på at gøre etablering og drift nemmere for dem såvel som nødvendigheden af at indarbejde og handle efter princippet om bedre lovgivning og gøre det nemmere at ansætte kvalificeret arbejdskraft og videreuddanne medarbejdere; understreger med henblik herpå, at skattebyrden bør flyttes fra arbejdskraften til andre skattekilder, som er mindre skadelige for beskæftigelsen og væksten, og at der samtidig skal sikres tilstrækkelig social beskyttelse;

85.  opfordrer medlemsstaterne til at reducere skattebyrden på beskæftigelse;

86.  minder om, at næsten 99 % af de europæiske virksomheder er SMV'er, og at de er en vigtig drivkraft for skabelsen af et konkurrencedygtigt arbejdsmarked i Europa; understreger i lyset heraf vigtigheden af at basere EU-lovgivningen på "tænk småt først"-princippet med henblik på at fjerne de bureaukratiske hindringer, som SMV'erne står over for, og give dem mulighed for at frigøre deres fulde jobskabelsespotentiale;

87.  mener, at iværksættere bør investere i uddannelse og lærlingeforløb for de ansatte, og at der overalt, hvor det er hensigtsmæssigt til dette formål, bør indføres og videreudvikles incitamenter hertil, da dette vil sætte dem i stand til at ekspandere og skabe nye arbejdspladser; mener, at udvikling af arbejdsgivernetværk kan hjælpe SMV'er og mikrovirksomheder med at få adgang til den uddannelse og den støtte, de har brug for;

Innovation og digitalisering: nye kvalifikationer og job

88.  fremhæver betydningen af innovation og digitalisering for vækst, produktivitet og et mere fair, bæredygtigt og inklusivt samfund og i den forbindelse af behovet for at tilvejebringe viden, kreativitet og færdigheder samt motivation og vilje hos arbejdstagere og fremtidige arbejdstagere og arbejdsgivere med henblik på at skabe innovative, kreative og digitale produkter og tjenester; understreger, at det er nødvendigt at slå bro over den "digitale kløft" og udvikle digitale færdigheder som en del af livslang læring samt at integrere nye medier og nye teknologier i undervisningsplanerne; understreger endvidere behovet for at udvikle innovative måder at lære på og for at udvide mulighederne for online- og fjernundervisning gennem åbne uddannelsesressourcer, der letter lige adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse for alle;

89.  understreger behovet for at identificere en lang række vækstindustrier og vigtige vækstsektorer, hvor medlemsstaterne skal fokusere på udviklingen af deres kvalifikationsmæssige grundlag;

90.  gør opmærksom på det jobskabelsespotentiale, der ligger i at fuldende det digitale indre marked, opbygge energiunionen, skabe job gennem investering i forskning & udvikling og innovation, fremme socialt iværksætteri og den sociale økonomi, efteruddanne arbejdstagere i sundheds- og socialsektoren og fremme transportnetværk;

91.  understreger den seneste tendens, hvor virksomhederne bringer produktion og tjenester tilbage til EU, og de jobskabelsesmuligheder, dette giver, navnlig for unge; mener, at økonomierne i EU har en unik mulighed for at fremskynde denne tendens med at bringe job tilbage ved at sikre, at vores arbejdsstyrkes kvalifikationer modsvarer virksomhedernes behov;

92.  understreger betydningen af studier i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og fremhæver den rolle, som disse fag spiller i forhold til at give Europa en vigtig rolle at spille på den globale scene med hensyn til at fremskynde den teknologiske udvikling;

93.  støtter Kommissionen initiativ til at samarbejde med formandstrioen om at fremme en iværksættertankegang i Europa og udvikle overførbare kvalifikationer for livet;

94.  understreger, at EU oplever manglende kvalifikationer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, samtidig med at der er for mange nyuddannede inden for samfundsvidenskab; mener, at der er behov for supplerende initiativer på europæisk og nationalt plan for at tage hånd om de flaskehalse, som opstår i job og studier inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik; anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at gøre fag som naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik mere attraktive og værdifulde og tilskynde unge, herunder kvinder, til at påbegynde studier inden for disse områder;

95.  minder om, at det 21. århundrede ikke er uforeneligt med den traditionelle knowhow, som er kilde til stabile job, der ikke kan udflyttes, og som er grundlaget for en række områder, hvor Europa er i verdensklasse; efterlyser støtte, der giver mulighed for, at disse traditionelle færdigheder bevares og videregives til nye generationer via uddannelse, idet de, når det er muligt, kombineres med nye former for knowhow, herunder digitale færdigheder, for at maksimere deres potentiale;

Foranstaltninger for yngre og ældre arbejdstagere og handicappede arbejdstagere

96.  understreger behovet for og vigtigheden af særlige foranstaltninger og særlig støtte til arbejdsgivere, især SMV'er, for at hjælpe dem til at øge bæredygtig beskæftigelse af god kvalitet, sikre arbejdsbaseret videre- og efteruddannelse for ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet såsom unge, ældre arbejdstagere, kvinder, migranter, handicappede og langtidsledige; anerkender og støtter den rolle, som både offentlige og private arbejdsformidlinger spiller med hensyn til at fremme konkurrencedygtige arbejdsmarkeder; minder om betydningen af social og økonomisk ansvarlighed fra arbejdstagernes og uddannelsesinstitutionernes side over for alle arbejdstagere og samfundet; mener, at en sådan social ansvarlighed også bør kræves af institutioner med ansvar for uddannelse;

97.  anerkender de udfordringer, som unge står over for, når de kommer ind på arbejdsmarkedet, og minder om betydningen af at gøre sig de første arbejdsmæssige erfaringer under studiet for at tilegne sig beskæftigelsesegnethedskvalifikationer og gøre overgangen fra skole til arbejde mere effektiv; gør opmærksom på det potentiale, der ligger i unges iværksætterånd, og opfordrer derfor arbejdsgiverne og medlemsstaterne som ansvarlige til at give unge mulighed for at gøre sig sådanne erfaringer og til at støtte unge i at erhverve de rette kvalifikationer; understreger endvidere det vigtige i, at skoler og arbejdsgivere samarbejder om dette, og opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at blive mere erhvervsvenlige og støtte unge i at omdanne deres idéer til succesfulde forretningsplaner;

Politiske forslag og henstillinger

98.   opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder til at investere i innovative og lovende nye økonomiske sektorer for at tilskynde til investering i EU med henblik på at få gang i væksten og skabe nye, bæredygtige jobmuligheder af god kvalitet, hvilket vil føre til et mere retfærdigt, bæredygtigt og inkluderende samfund; understreger endvidere betydningen af, at medlemsstaterne gennemfører økonomiske og finansielle foranstaltninger og arbejdsmarkedsreformer, som er baseret på klare, databaserede og målbare indikatorer, hvis effektivitet kan dokumenteres;

99.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdsmarkedsreformerne udover at fremme skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet har som mål at mindske segmentering, få sårbare grupper ind på arbejdsmarkedet, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og mindske fattigdom blandt folk i arbejde samt sikre alle arbejdstagere, herunder selvstændige, passende social sikring;

100.  opfordrer medlemsstaterne til at investere i førskoleundervisning og i tidlig undervisning i fremmedsprog og informations- og kommunikationsteknologier i grundskolen;

101.  opfordrer medlemsstaterne til at tage fuldt ud højde for betydningen af automatisering som en tendens, der kan udhule den kvantitative betydning af mange job, og til at rette deres uddannelsesprogrammer for arbejdsløse mod tilegnelse af nye kvalifikationer, som er nyttige i ikkerutinemæssige job;

102.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at få viden om bedste praksis og tage skridtet derfra og til politisk handling, der øger beskæftigelsen og reducerer fattigdom og ulighed, og til at gennemføre mere ambitiøse reformer ved hjælp af erfaringerne fra disse praksisser; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sammenligne og måle effektiviteten af sådanne praksisser og sikre den rigtige balance mellem tilpasningsevne og sikkerhed for arbejdstagere og virksomheder og til at tage hensyn til individuelle karakteristika ved medlemsstaternes arbejdsmarkeder og uddannelsessystemer;

103.  opfordrer byer og regioner til at fokusere på kvalitetsuddannelse og bekæmpe skolefrafald og ungdomsarbejdsløshed, da de unge har et påtrængende behov for fremtidsudsigter, og da man bør gøre sit yderste for at støtte dem;

104.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en kollektiv tilgang som f.eks. arbejdsgivernetværk for at hjælpe med at bryde igennem de barrierer, der forhindrer arbejdsgivere i at forfølge mere ambitiøse planer for udvikling af arbejdsstyrken;

105.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte sociale virksomheder, som tager deres ansvar med hensyn til miljø, forbrugere og medarbejdere alvorligt;

106.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre mindsteløn med det sigte at reducere lønforskellene, og mener, at der skal være et basisniveau for hver enkelt medlemsstat for ved lov eller aftale at sikre en anstændig lønindkomst i overensstemmelse med national praksis;

107.   opfordrer medlemsstaterne til at medtage undervisning i lederskab, forvaltning, iværksætteri og finansielle forhold, rådgivning om virksomhedsetablering og undervisning i kommunikationsteknologier i deres undervisningsprogrammer, herunder strategier for livslang læring, og til at prioritere yderligere udvikling af almene og faglige uddannelsesprogrammer, herunder forbedring af europæiske håndværksfærdigheder, og det under hensyntagen til forskellene mellem medlemsstaternes arbejdsmarkeds- og uddannelsessystemer og samtidig med, at de undgår en universaltilgang;

108.  anmoder Kommissionen om at udvikle en europæisk platform for anerkendelse og validering af kvalifikationer, der er fælles for specifikke aktiviteter og erhverv, og som medtager anerkendelse af kvalifikationer, der er opnået i forbindelse med frivilligt arbejde;

109.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Rådets henstilling fra 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring som en måde at anerkende kompetencer erhvervet gennem ikkeformel uddannelse, navnlig i den frivillige sektor og ungdomssektoren, og støtte gennemførelsen af politikker for livslang læring på;

110.   opfordrer medlemsstaterne til at støtte tæt og systematisk inddragelse af arbejdsmarkedets aktører, herunder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, videreuddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner samt offentlige og private arbejdsformidlinger, på lokalt, regionalt og nationalt plan, herunder ved at fremme kommunikation og deling af information mellem dem, for at fremme tættere forbindelser mellem uddannelse og videre- og efteruddannelse og arbejdsplads med henblik på at opnå et bedre match mellem udbud og efterspørgsel og for at foregribe og planlægge fremtidige behov for kvalifikationer på arbejdsmarkedet;

111.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at tilvejebringe finansielle og økonomiske incitamenter, som støtter deltagelse i vedvarende uddannelse for at sikre en højtkvalificeret arbejdsstyrke i fremtiden; anbefaler at basere sådanne incitamenter på målbare og databaserede indikatorer med dokumenterbar effekt;

112.  opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde passende uddannelse til og sikre løbende faglig udvikling af lærere og uddannelsesledere for at hjælpe dem med at anvende de mest hensigtsmæssige undervisningsmetoder og muliggøre udviklingen af det 21. århundredes kvalifikationer og kompetencer hos Europas unge; understreger endvidere betydningen af at give lærere knowhow, der kombinerer praksis med teori, navnlig med hensyn til nye teknologier og digitalisering, så de kan formidle denne viden videre til eleverne;

113.  opfordrer medlemsstaterne og EU til hurtigt at tage konkrete skridt til at implementere sine politikker og gældende lovgivning om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer og akademiske titler i EU som en metode til at fremme arbejdskraftens mobilitet i EU og tage hånd om problemet med ubesatte stillinger;

114.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde prognoser for arbejdsmarkederne i stadig forandring, især for så vidt angår udfordringerne som følge af globaliseringen, samt prognoser for de forventede job og kvalifikationer på arbejdsmarkedet pr. medlemsstat og sektor;

o
o   o

115.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0038. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0394. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0110. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0010. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0037. (6) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1. (7) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10. (8) Ifølge Kommissionens EU Employment and Social Situation: Quarterly review fra marts 2015. (9) Europa-Kommissionen (2013), Employment and Social Developments in Europe. (10) Ifølge Kommissionens EU Employment and Social Situation: Quarterly review fra den 13. april 2015.