Indeks 
 Fuld tekst 
Vedtagne tekster
PDF 246kWORD 61k
Torsdag den 17. september 2015 - Bruxelles Endelig udgave
Midlertidige foranstaltninger på området international beskyttelse til fordel for Italien, Grækenland og Ungarn *
P8_TA(2015)0324

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. september 2015 om forslag til Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien, Grækenland og Ungarn på området international beskyttelse (COM(2015)0451 – C8-0271/2015 – 2015/0209(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2015)0451),

–  der henviser til artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0271/2015),

–  der henviser til sin holdning af 9. september 2015 om forslag til Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse(1),

–  der henviser til den helt ekstraordinære nødsituation og behovet for omgående at håndtere situationen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 154,

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.  meddeler Rådet, at denne godkendelse ikke foregriber Parlamentets efterfølgende stillingtagen til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en kriseflytningsmekanisme og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (COM(2015)0450);

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0306.

Juridisk meddelelse