Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2754(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0988/2015

Indgivne tekster :

B8-0988/2015

Forhandlinger :

PV 07/10/2015 - 19
CRE 07/10/2015 - 19

Afstemninger :

Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0350

Vedtagne tekster
PDF 187kWORD 81k
Torsdag den 8. oktober 2015 - Strasbourg Endelig udgave
Forlængelse af handlingsplanen om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet
P8_TA(2015)0350B8-0988/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 8. oktober 2015 om fornyelsen af EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet (2015/2754(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), hvori det slås fast, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et af de vigtigste principper, som Den Europæiske Union bygger på,

–  der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der fastsætter princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, ifølge hvilket der skal tages højde for målene med udviklingssamarbejdet i forbindelse med politikker, der forventes at berøre udviklingslandene,

–  der henviser til den fjerde verdenskonference om kvinder, der blev holdt i Beijing i september 1995, til Beijingerklæringen og -handlingsplanen og de efterfølgende slutdokumenter fra de ekstraordinære FN-samlinger Beijing +5, +10, +15, +20 om flere foranstaltninger og initiativer til at gennemføre Beijingerklæringen og ‑handlingsplanen vedtaget henholdsvis den 9. juni 2000, den 11. marts 2005, den 2. marts 2010 samt den 9. marts 2015,

–  der henviser til gennemførelsen af handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), der fandt sted i Kairo i 1994, hvor det internationale samfund anerkendte og bekræftede, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er afgørende for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til EU-strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 (COM(2010)0491),

–  der henviser til EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet (2010-2015), gennemførelsesrapporten for 2013 (SWD(2013)0509) og i relation hertil konklusionerne fra Rådet af 19. maj 2014 og gennemførelsesrapporten for 2014 (SWD(2015)0011),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. maj 2015 om kønsaspektet i forbindelse med udvikling og om et nyt globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling,

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015(1),

–  der henviser til evalueringen af EU-støtte til ligestilling og styrkelse af kvinders position i partnerlandene(2),

–  der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) af 18. december 1979,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og 1820 (2008) om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til forespørgslerne til Rådet og til Kommissionen om genoptagelse af EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet (O-000109/2015 – B8‑0762/2015 og O-000110/2015 – B8‑0763/2015),

–  der henviser til Udviklingsudvalgets beslutningsforslag,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union (EU) er engageret i at fremme ligestilling og sikre integration af ligestillingsaspektet i alle sine foranstaltninger; der henviser til, at ligestilling og styrkelse af kvinders position er en forudsætning for at nå målene for bæredygtig udvikling i perioden efter 2015 og samtidig er et selvstændigt menneskerettighedsspørgsmål, der bør efterstræbes uanset dets fordele for udvikling og vækst; der henviser til, at kønsbaseret vold er en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne og aldrig bør retfærdiggøres med religion, kultur eller tradition;

B.  der henviser til, at det af 20-årsevalueringen af gennemførelsen af Beijingerklæringen og ‑handlingsplanen fremgik, at fremskridtene i retning af ligestilling og styrkelse af kvinders position havde været langsomme og ujævne, og at intet land i verden fuldt ud havde udlignet kønsskævheden; der henviser til, at man i evalueringen fandt, at denne mangel på fremskridt var blevet forværret af den stadige og vedvarende underinvestering i ligestilling og styrkelse af kvinders position;

C.  der henviser til, at to af 2015-målene, som eksplicit tager fat på kvinders rettigheder − nemlig at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke kvinders rettigheder (udviklingsmål 3) samt at mindske mødredødeligheden (udviklingsmål 5) – kun i meget ringe grad er opfyldt; der henviser til, at omkring 800 kvinder på verdensplan hver dag dør på grund af komplikationer i forbindelse med graviditet eller fødsel, og til, at omkring 222 millioner kvinder i udviklingslandene ikke har adgang til sikre og moderne præventionsmidler, alt imens andelen af udviklingsbistand rettet mod familieplanlægning i forhold til den samlede globale sundhedsbistand er faldende;

D.  der henviser til, at størstedelen af verdens fattige er kvinder og husstande med et kvindeligt overhoved; der henviser til, at marginaliserede kvinder i stigende grad er udsatte; der henviser til, at 62 millioner piger på verdensplan ikke går i skole;

E.  der henviser til, at en ud af tre kvinder på verdensplan sandsynligvis vil blive udsat for fysisk eller seksuel vold på et tidspunkt i sit liv; der henviser til, at 14 millioner piger hvert år tvinges ind i ægteskab; der henviser til, at EU er engageret i den enkeltes ret til at have fuld kontrol over og frit at kunne bestemme i spørgsmål vedrørende vedkommendes egen seksualitet og seksuelle og reproduktive sundhed uden diskrimination, tvang eller vold;

F.  der henviser til, at Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har rapporteret(3), at investeringerne er "helt utilstrækkelige til at opnå ligestilling" til trods for medlemmernes tredobling af bistanden til dette formål, således at beløbet nåede op på 28 mia. USD i 2012; der henviser til, at finansiering med ligestillingsformål hovedsageligt er koncentreret i de sociale sektorer med det resultat, at der underinvesteres i økonomiske og produktive sektorer, selv om OECD's analyse viser, at investeringer i ligestilling giver de bedste resultater blandt alle udviklingsinvesteringerne;

G.  der henviser til, at 2,5 mia. mennesker, hvoraf størstedelen er kvinder og unge, fortsat er udelukket fra den formelle, finansielle sektor;

Et kvantespring i den anden handlingsplan om ligestilling (GAP2)

1.  mener, at konklusionerne fra evalueringen af den første handlingsplan om ligestilling (GAP1) viser et klart behov for et kvantespring i EU's indsats vedrørende ligestilling og styrkelse af kvinders position, og at der er behov for et fornyet politisk engagement fra EU-Udenrigstjenestens og Kommissionens side for at forbedre resultaterne; understreger betydningen af at gennemføre de vigtigste henstillinger fra evalueringen i efterfølgeren til den nuværende ligestillingshandlingsplan, begyndende med fuldt udbyggede forvaltningsforanstaltninger;

2.  glæder sig over Kommissionens intention om at indlede et nybrud med den nye ligestillingshandlingsplan, og mener derfor, at GAP2 bør tage form af en meddelelse fra Kommissionen; beklager, at GAP2 er blevet udarbejdet som et fælles arbejdsdokument, ikke som en meddelelse; opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at påbegynde gennemførelsen af den nye plan snarest muligt, så der kan opnås konkrete resultater, som en del af EU’s bredere engagement i ligestilling og styrkelse af kvinders position i bæredygtig udvikling og til at inddrage Parlamentet i denne proces;

3.  mener, at der i GAP2 bør fokuseres på alle aspekter af EU's udenrigspolitik – udviklingssamarbejde, humanitær bistand, handel, menneskerettigheder og udenrigsanliggender, migration og asyl – i tråd med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, og at den også bør finde anvendelse på udviklingslande, naboskabslande og udvidelseslande;

4.  mener, at ligestilling og styrkelse af kvinders position bør være en hovedaktivitet for EU-institutionerne med et klart ledelsesansvar både i centraladministrationen og i EU-delegationerne; understreger, at delegationscheferne, kontorcheferne og den øverste ledelse skal være ansvarlige for rapportering, overvågning og evaluering af politikkerne for ligestilling og styrkelse af kvinders position, og at integration af ligestillingsaspektet skal indarbejdes i jobbeskrivelser og i den oplæring, der gives til alle medarbejdere;

5.  mener, at næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) bør sikre, at alle kommissionsmedlemmer med ansvar for udenrigspolitiske anliggender udviser det nødvendige lederskab med henblik på at sikre en vellykket gennemførelse af GAP2; glæder sig over Rådets konklusioner fra maj 2015, hvori medlemslandenes engagement i en forandringsdagsorden om kvinder og pigers rettigheder understreges; fremhæver behovet for komplementaritet mellem Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens foranstaltninger og medlemsstaternes foranstaltninger;

6.  beklager, at ligestillingsspørgsmål ikke bliver behandlet i GD DEVCO's årsrapport for 2014, og opfordrer til, at spørgsmål vedrørende ligestilling og styrkelse af kvinders position fremover medtages i alle årsrapporter fra alle Kommissionens generaldirektorater (GD'er), som er involveret i udenrigspolitiske anliggender, samt fra EU-Udenrigstjenesten; opfordrer alle EU-delegationer til at aflevere en årlig rapport om handlingsplanen om ligestilling og præsentere et sammendrag af indsatsen vedrørende ligestilling og styrkelse af kvinders position i deres årsrapporter, midtvejsevalueringer og evalueringer på landeniveau; mener, at resultaterne bør integreres i den resultatorienterede overvågning (ROM);

7.  bemærker, at midtvejsevalueringen i 2017 af programmeringsdokumenterne for instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) udgør en god lejlighed til at vurdere, hvilke virkninger DCI-finansierede programmer har for kvinder og piger, klart at identificere hvilken andel af de DCI-finansierede programmer, der er til gavn for kvinder og piger, og foretage de fornødne omfordelinger, såfremt dette viser sig at være nødvendigt;

8.  minder om EU-princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og understreger vigtigheden af, at der er sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker, samt behovet for at sikre politikkohærens mellem den nye handlingsplan om ligestilling og den næste handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati; understreger, at kønsproblematikker skal være en systematisk og integreret del af alle menneskerettighedsdialoger mellem EU og tredjelande; opfordrer til, at EU-Udenrigstjenesten indfører dialoger om køn i tillæg til menneskerettighedsdialogerne med tredjelande;

9.  gentager, at fuldstændig samordning mellem de centrale tjenester, delegationerne og medlemslandes ambassader er afgørende for en succesfuld gennemførelse af GAP2 ved hjælp af kønsspecifikke landeprofiler og andre værktøjer; understreger i denne forbindelse, at evalueringen af landeprogrammeringen for Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) udgør en lejlighed til at sikre, at den fuldstændige gennemførelse af GAP2 er på rette spor, samt at justere denne efter behov;

Dataindsamling og mål

10.  kræver mere effektive gennemførelsesstrategier, og insisterer på, at der anvendes kønssensitive kvantitative og kvalitative indikatorer, samt på systematisk og rettidig indsamling af kønsopdelte data vedrørende modtagere og deltagere fordelt på alle aktiviteter som led i kontrol- og evalueringsprocessen; fastholder, at dataene bør gøres tilgængelige for offentligheden for at sikre finansiel ansvarlighed og gennemsigtighed; mener, at afrapporteringen bør tilpasses og integreres i eksisterende overvågnings- og evalueringssystemer som den resultatramme, der anvendes af Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO); understreger, at det er nødvendigt at investere i nationale statistikker, og opfordrer alle medlemslande til at indføre kønssensitive overvågningssystemer;

11.  anmoder EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader om at prioritere og investere i kønsanalyser af høj kvalitet som udgangspunkt for strategier og programmering på landeniveau; mener, at EU bør revidere de nationale vejledende programmer på baggrund af den nye handlingsplan om ligestilling;

12.  erkender, at piger og unge kvinder er særligt dårligt stillede og udsatte, og at der er behov for særligt fokus med henblik på at sikre, at piger får adgang til uddannelse, at give dem mulighed for at leve et liv uden vold, at få fjernet diskriminerende lovgivning og praksis samt at styrke pigers og kvinders position på globalt plan;

13.  understreger, at der er behov for klare mål og indikatorer, målt og opdelt efter køn, alder, handicap og andre faktorer, samt bedre mulighed for at kunne følge budgetbevillingerne; understreger, at målene og overvågningsmetoden bør tilpasses til den globale udviklingsramme for perioden efter 2015 og andre relevante internationale rammer;

14.  understreger, at EU skal anvise og sikre tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at opfylde sine forpligtelser med hensyn til ligestilling og styrkelse af kvinders position; fremhæver betydningen af integration af ligestillingsaspektet i de offentlige finanser gennem en budgetlægning, der er kønssensitiv og imødegår uligheder;

Centrale aspekter i den nye handlingsplan om ligestilling

15.  mener, at handlingsplanen om ligestilling skal tage fat på forhindringerne for en fuldstændig gennemførelse af EU's retningslinjer om vold mod kvinder og piger og udryddelse af alle former for vold; opfordrer til en samlet EU-strategi mod vold mod kvinder og piger, som skal omfatte en forøget indsats for og forøgede ressourcer til at forebygge og udrydde alle diskriminerende praksisser mod kvinder samt bekæmpe og retsforfølge alle former for vold, herunder menneskehandel, kønslemlæstelse af kvinder og piger, tvangssterilisation, tvungne graviditeter, kønsdrab, vold i hjemmet og voldtægt inden for ægteskabet, børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber samt kønsbaseret vold i konfliktsituationer og i situationer efter konflikter; opfordrer til, at der udvikles særlige EU-foranstaltninger for at styrke rettighederne for forskellige grupper af kvinder, idet der sættes særligt fokus på unge mennesker, migranter, kvinder der lever med HIV, LGBTI-personer og personer med handicap;

16.  understreger, at det er vigtigt at forbedre pigers adgang til uddannelse på alle niveauer og fjerne de kønsbaserede barrierer for læring;

17.  fremhæver, at brugen af voldtægt som krigsvåben og undertrykkelsesform skal udryddes, og at EU må lægge pres på tredjelandes regeringer og alle implicerede aktører i de regioner, hvor denne form for kønsbaseret vold finder sted, for at få sat en stopper for denne praksis og bringe gerningsmændene for en domstol, og arbejde med de overlevende og berørte kvinder og lokalsamfund for at hjælpe dem med at heles og komme på fode igen;

18.  fremhæver kvindelige migranters, flygtninges og asylsøgeres sårbarhed og behovet for særlig beskyttelse af dem; opfordrer til særlige foranstaltninger for at styrke og fuldt ud sikre kvindelige asylsøgeres rettigheder; opfordrer til en stærk indsats på europæisk plan for at tackle den igangværende migrations- og flygtningekrise, herunder en holistisk og kønssensitiv tilgang til migration og asyl, som er ensartet i alle medlemsstater;

19.  anerkender, at sundhed er en menneskerettighed; fremhæver betydningen af universel adgang til sundhedspleje og sygesikring, herunder til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, som der er indgået aftale om i overensstemmelse med handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og Beijinghandlingsprogrammet; opfordrer i denne henseende til en yderligere indsats for at øge kvinders adgang til sundhed og sundhedsoplysning, familieplanlægning, svangerskabsrådgivning samt seksuel og reproduktiv sundhed, især for at tage hånd om det stort set uopfyldte udviklingsmål 5 om mødres sundhed, herunder nedbringelse af spædbørns- og børnedødeligheden; påpeger, at en sådan adgang vil bidrage til opfyldelsen af alle de sundhedsrelaterede udviklingsmål; glæder sig i denne forbindelse navnlig over Rådets konklusioner af maj 2015;

20.  understreger, at det er nødvendigt at skabe gunstige betingelser, navnlig ved at fjerne sociale og juridiske hindringer for kvinders adgang til produktive aktiver, herunder jord, naturressourcer og økonomiske ressourcer, og fremme deres deltagelse i økonomien, ordentlige arbejdsvilkår, social beskyttelse, der tager hensyn til kønsaspektet, samt lige løn for lige arbejde;

21.  mener, at virksomhederne har en vigtig rolle at spille i fremme af ligestilling gennem foranstaltninger, der bidrager til at styrke kvinders økonomiske position og økonomiske rettigheder – som f.eks. at sikre kvinder ordentligt arbejde, lige løn, adgang til finansiering og bankvæsen og mulighed for at deltage i ledelse og beslutningstagning samt at beskytte dem mod diskrimination og misbrug på arbejdspladsen – og gennem virksomhedernes kønsspecifikke, sociale ansvar; opfordrer i denne forbindelse til, at der gives øget støtte til lokale SMV'er, specielt til kvindelige iværksættere, således at de bliver i stand til at drage nytte af den vækst, der drives frem af den private sektor; fremhæver den positive rolle, som mikrofinansiering, socialt iværksætteri og alternative forretningsmodeller, f.eks. gensidige selskaber og kooperativer, fortsat spiller i forbindelse med styrkelsen af kvinders økonomiske position og inklusion;

22.  erkender, at det er nødvendigt at forhindre forskelsbehandling af kvinder på grund af ægteskab eller moderskab og sikre, at de reelt har ret til at arbejde;

23.  bemærker, at styrkelse af kvinders position og fødevaresikkerhed gensidigt understøtter hinanden; understreger behovet for at styrke kvinders position i landdistrikterne ved at sætte ind over for forskelsbehandling i adgangen til jord, vand, almen uddannelse, erhvervsuddannelse, markeder og finansielle ydelser; opfordrer til en betydelig forøgelse af de offentlige investeringer i landbrug og udvikling af landdistrikterne med fokus på små landbrugsbedrifter, landbrugskooperativer og landbrugernetværk;

24.  fremhæver behovet for at inkludere kvinder og sørge for, at de er repræsenteret på nye økonomiske områder, som er vigtige for bæredygtig udvikling, bl.a. i sektorerne for grøn og cirkulær økonomi, vedvarende energi og IKT;

25.  gentager, at formel og uformel uddannelse spiller en afgørende rolle for styrkelsen af kvinders og pigers status i den sociale, økonomiske, kulturelle og politiske sfære; fremhæver behovet for, at en EU-strategi for uddannelse i forbindelse med udvikling inkluderer et stærkt kønsperspektiv, navnlig på områderne uddannelse med henblik på bæredygtighed, forsoning efter konflikter, livslang læring og erhvervsuddannelse, videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, såvel som den rolle, humaniora spiller i interkulturel udveksling;

26.  understreger vigtigheden af øget kvindelig deltagelse i udarbejdelsen og gennemførelsen af udviklingsrammen for perioden efter 2015; opfordrer til øget økonomisk støtte til kvinderettighedsorganisationer, -politik og kapacitetsopbygningsforanstaltninger med sigte på løbende at involvere civilsamfundet og øge græsrodsorganisationers, i særdeleshed kvindeorganisationers, deltagelse i høringer af interessentgrupper på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan;

27.  bemærker, at handlingsplanen om ligestilling skal beskæftige sig med LGBTI-personers rettigheder i tredjelande og skal omfatte fremme og beskyttelse af LGBTI-rettigheder;

28.  fremhæver betydningen af at styrke kvinders juridiske rettigheder og adgang til klage og domstolsprøvelse gennem kønssensitive reformer af lovgivningen; mener, at målrettet finansiering til ligestilling på retshjælpsområdet bidrager til at styrke retsstatsprincippet;

29.  opfordrer EU til at fremme øget deltagelse af kvinder i fredsbevarende og -skabende processer samt i EU's militære og civile krisestyringsmissioner; gentager i denne forbindelse sin opfordring til EU om at fremme FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og 1820 (2008) om kvinder, fred og sikkerhed, og opfordrer til, at kønsperspektiver og kvinderettigheder indarbejdes i alle freds- og sikkerhedsinitiativer;

30.  opfordrer EU til at fremme kvinders og pigers grundlæggende menneskerettigheder, som er sikret i verdenserklæringen om menneskerettighederne; insisterer i denne forbindelse på behovet for at sikre beskyttelsen af alle kvinders og pigers ret til liv og værdighed ved aktivt at bekæmpe skadelige praksisser som kønsdrab;

31.  understreger vigtigheden af foranstaltninger, der styrker kvinders og kvinderettighedsorganisationers lederskab og deltagelse i både offentlige og private sfærer; opfordrer til øgede bestræbelser på at forøge kvinders og kvinderettighedsorganisationers deltagelse i det politiske liv, navnlig gennem integration af sådanne bestræbelser i alle demokratistøtteprogrammer, herunder i Parlamentets samlede strategi for demokratistøtte (CDSA);

32.  understreger, at det er nødvendigt at inddrage mænd og drenge og fremme deres aktive engagement i og ansvar for at gøre noget ved diskriminatoriske sociale normer og bekæmpe kønsstereotyper og vold mod kvinder og piger;

o
o   o

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's optræden udadtil, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt UN Women.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0059.
(2) https://ec.europa.eu/europeaid/evaluation-eu-support-gender-equality-and-womens-empowerment-partner-countries-final-report_en
(3) https://europa.eu/eyd2015/sites/default/files/users/Madara.Silina/from_commitment_to_action_financing_for_gewe_in_sdgs_oecd.pdf

Juridisk meddelelse