Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2204(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0281/2015

Indgivne tekster :

A8-0281/2015

Forhandlinger :

PV 26/10/2015 - 16
CRE 26/10/2015 - 16

Afstemninger :

PV 27/10/2015 - 5.15
CRE 27/10/2015 - 5.15
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0374

Vedtagne tekster
PDF 206kWORD 93k
Tirsdag den 27. oktober 2015 - Strasbourg Endelig udgave
Ebola-krisen: Den lære, der må drages på lang sigt
P8_TA(2015)0374A8-0281/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 27. oktober 2015 om ebola-krisen: Den lære, der må drages på lang sigt, og hvordan sundhedsvæsenet i udviklingslande kan styrkes for at forebygge fremtidige kriser (2014/2204(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2177 (2014) af 18. september 2014 om fred og sikkerhed i Afrika,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 69/1 af 19. september 2014 om foranstaltninger med sigte på at standse og bekæmpe det nylige udbrud af ebola-virus i Vestafrika,

–  der henviser til FN's generalsekretær, Ban Ki Moons beslutning om at oprette FN's første nødsundhedsmission, FN's Mission for Ebola Emergency Response (UNMEER), efter generalforsamlingens vedtagelse af resolution 69/1 og FN's Sikkerhedsråds vedtagelse af resolution 2177(2014) om ebola-virussen,

–  der henviser til Verdenssundhedsorganisationens internationale sundhedsregulativ (IHR) fra 2005 (WA 32.1),

–  der henviser til henstillingerne fra WHO's høring om zoonoser af 5. maj 2004,

–  der henviser til WHO's erklæring af 8. august 2014, hvori udbruddet af ebola betegnes som en folkesundhedsmæssig nødsituation af international betydning,

–  der henviser til WHO's køreplan for indsatsen mod ebolavirussen af 28. august 2014 og de efterfølgende tilpasninger af denne,

–  der henviser til rapporten fra WHO's generaldirektør, der blev fremlagt på WHO's Eksekutivkomités særlige møde om ebola i Genève den 25. januar 2015,

–  der henviser til WHO's erklæring af 9. maj 2015 om afslutningen på ebolaepidemien i Liberia,

–  der henviser til vejledningen om immuniseringsprogrammer i den afrikanske region i forbindelse med ebola, som er udgivet af WHO,

–  der henviser til den erklæring, der blev afgivet som følge af det møde, i foråret 2015 der blev afholdt mellem Verdensbankgruppen og IMF i Washington DC den 17. -19. april 2015,

–  der henviser til den internationale konference "Ebola: From emergency to recovery", der blev afholdt i Bruxelles den 3. marts 2015,

–  der henviser til Den Afrikanske Unions ASEOWA-mission (African Union Support to Ebola Outbreak in West Africa), der blev oprettet den 21. august 2014,

–  der henviser til forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse COM(2010)0128 samt SEC(2010)0380, 0381 og 0382 om EU’s rolle inden for global sundhed,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 24. oktober 2014,

–  der henviser til Rådets konklusioner om EU’s rolle inden for global sundhed, som blev vedtaget på den 3011. samling i Rådet for Udenrigsanliggender den 10. maj 2010,

–  der henviser til EU-Udenrigsrådets konklusioner af 15. august 2014, 20. oktober 2014, 17. november 2014, 12. december 2014 og 16. marts 2015 om ebola-krisen i Vestafrika,

–  der henviser til rapporterne til Det Europæiske Råd, der blev udarbejdet i november 2014 og i marts 2015 af Christos Stylianides, medlem af Kommissionen og EU's koordinator for indsatsen mod ebola,

–  der henviser til EU-Udenrigstjenestens og Kommissionens samlede EU-indsatsramme for ebola-virusudbruddet i Vestafrika,

–  der henviser til gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI) og til EITI-statusrapporten fra 2011 for Sierra Leone, EITI-statusrapporten fra 2012 for Liberia og EITI-statusrapporten fra 2012 for Guinea,

–  der henviser til det franske program RIPOST "Network of Public Health Institutes in West Africa" (netværk af offentlige sundhedsinstitutter i Vestafrika),

–  der henviser til beslutningen om udbruddet af ebola, der blev vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i Strasbourg den 3. december 2014,

–  der henviser til sin beslutning af 18. september 2014 om EU’s indsats mod udbruddet af ebola(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0281/2015),

A.  der henviser til, at sundhedssystemerne i Liberia, Sierra Leone og Guinea lider under alvorlige mangler, og at de tre lande allerede inden udbruddet lå blandt de nederste i UNDP’s indeks for menneskelig udvikling, idet ca. 80 % af landenes befolkning lever i ekstrem fattigdom, og lå øverst på verdensplan med hensyn til for tidlig død blandt voksne og dødelighed blandt børn under fem år, primært som følge af sygdomme, der kan behandles;

B.  der henviser til, at ebola-krisen er systemisk på lokalt og regionalt plan, men også for så vidt angår national og global forvaltning;

C.  der henviser til, at katastrofens omfang kan tilskrives en række faktorer, bl.a. de berørte landes politiske undladelse af at slå alarm, det internationale samfunds dårligt tilpassede reaktion, den ødelæggende virkning af lukningen af grænserne og begrænsninger for folk, ineffektiviteten af overvågnings- og varslingsmekanismerne, den langsomme og dårligt tilpassede reaktion, da der først blev mobiliseret reel støtte, den fuldstændige mangel på lederskab fra WHO's side samt den manglende forskning i og udvikling af lægemidler, diagnostik og vacciner;

D.  der henviser til, at tre nye bekræftede tilfælde af virussygdommen ebola blev registreret i ugen, der sluttede den 18. oktober 2015, alle i Guinea; der henviser til, at landet rapporterede nul tilfælde for de forrige to uger; der henviser til, at Sierra Leone rapporterede nul tilfælde for femte uge i træk; der henviser til, at WHO erklærede Liberia fri for ebolavirussmitte i befolkningen den 3. september 2015; der henviser til, at der er 28 512 bekræftede tilfælde, heraf 11 313 bekræftede dødsfald;

E.  der henviser til, at der stadig er for lidt viden om ebolavirussens forekomst, overførsel og mutationspotentiale; der henviser til, at udbredt forvirring og almindelige misforståelser om årsager til og konsekvenser af ebolavirussygdom har forlænget spredningen af virussen; der henviser til, at etnografisk forskning er nyttig for at forstå, hvordan samfund virker, og hvordan man kan nå ud til mennesker med forskellige kulturelle baggrunde;

F.  der henviser til, at der blev fundet ebolavirussygdom i sæd og okulær væske hos rekonvalescente; der henviser til, at der er enkelte åbenlyse tilfælde af seksuel overførsel, der vidner om, at det er svært at udrydde virussen og at afgøre et tidspunkt, hvor lande reelt kan betragtes som ebolafri;

G.  der hanviser til, at sundheds- og uddannelsessystemer i en lang række afrikanske lande er blevet ringere som følge af de strukturtilpasningsprogrammer, som blev pålagt af IMF og Verdensbanken, og som krævede budgetnedskæringer i den offentlige sektor;

H.  der henviser til, at ebolaudbruddet i Vestafrika har vist, at lokale og nationale sundhedssystemer i lavindkomstlande ikke har midler eller robusthed til at bekæmpe et udbrud af en smitsom sygdom, som det var tilfældet med ebola; der henviser til, at en styrkelse af globale sundhedssystemer derfor er blevet en integreret del af forvaltningen på sundhedsområdet;

I.  der henviser til betydningen af kultur og traditionelle skikke i forbindelse med håndteringen af ebolakrisen(2),

J.  der henviser til, at børn, unge piger og unge kvinder er blandt de mest marginaliserede og sårbare under sådan en krise, der udgør en alvorlig trussel mod kvinders deltagelse i økonomiske aktiviteter og har øget kønsforskellene inden for uddannelse; der henviser til, at forældreløse børn risikerer forstødelse og stigmatisering;

K.  der henviser til, at ebolaepidemien, der brød ud i Vestafrika, udgjorde historiens største og mest komplekse udbrud; der henviser til, at WHO første gang blev varskoet om det aktuelle udbrud af ebola den 23. marts 2014, men at det først var den 8. august 2014, at International Health Regulations Emergency Committee erklærede det for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning; der henviser til, at ebola før dette udbrud ikke blev betragtet som en større sundhedspolitisk udfordring;

L.  der henviser til, at op mod 500 sundhedsarbejdere er døde af ebola i Guinea, Liberia og Sierra Leone, dvs. i lande, hvor der allerede inden udbruddet af ebolakrisen var alvorlig mangel på personale; der henviser til, at hospitaler og sundhedspersonale ikke havde kapacitet til at behandle andre sygdomme på grund af de ressourcer, der blev mobiliseret for at bekæmpe ebolaepidemien; der henviser til, at det er nødvendigt at beskytte sundhedsfaciliteter og sundhedsarbejdere for at skabe bæredygtige betingelser for lægebehandling;

M.  der henviser til, at mange helbredte patienter har været udsat for stigmatisering fra både deres familie og fra samfundet; der henviser til, at denne situation i særdeleshed berører børn, som har mistet en eller to forældre, og at mange af disse børn er blevet afvist af deres overlevende familiemedlemmer af frygt for smitte;

N.  der henviser til, at det er nødvendigt at integrere epidemiologi, folkesundhed og samfundsvidenskab med henblik på at drage passende erfaringer fra ebolaudbruddet;

O.  der henviser til, at de humanitære NGO'er og især Læger uden Grænser og Røde Kors i ebolakrisens første måneder var de aktører, der var mest effektive, bedst informerede og mest erfarne og derfor spillede en central rolle i denne indledende fase af bekæmpelsen af virussen;

P.  der henviser til, at lukningen af skoler og tendensen til, at forældreløse piger bliver anvendt som plejepersoner i husholdninger, risikerer at skabe en "tabt generation" af børn uden formel uddannelse i en lang periode;

Q.  der henviser til, at de humanitære organisationer med deres ekspertise og deres evne til at samarbejde har bevist, at de, når det er nødvendigt i begyndelsen af en krise, kan være mere målrettede og mere effektive end de "institutionelle aktører";

R.  der henviser til, at håndteringen af ebola-krisen har resulteret i et andet problem, som Læger uden Grænser har kaldt "krisen i krisen", og som har medført, at mennesker, der er ramt af andre sygdomme end ebola ikke opsøger hospitalerne af frygt for at blive smittet med virussen;

S.  der henviser til, at EU sammen med dets medlemsstater er den største donor af udviklingsstøtte i verden og har ydet over 1,39 mia. EUR til hjælp til at inddæmme udbruddet af virussygdommen ebola i Vestafrika; der henviser til, at dette beløb sætter EU i stand til at forhandle med partnerlande og andre donorer om støtte til en omfattende udvikling af nationale sundhedssystemer, der bygger på en sammenhængende, inklusiv og behovsbaseret strategi;

T.  der henviser til FN's fødevareprograms dokumenterede kapacitet til at anvende en effektiv logistik, som i fremtiden ligeledes kan være nyttig på beredskabs- og indsatsområdet;

U.  der henviser til, at plejepersoners sikkerhed er væsentlig for sundhedsarbejderes internationale mobilisering;

V.  der henviser til, at Det Europæiske Råd den 23. oktober 2014 udpegede kommissæren for humanitær bistand og krisestyring, Christos Stylianides, som EU-ebolakoordinator; der henviser til, at han siden den 12. november 2014 sammen med kommissæren for sundhed, Vytenis Andriukaitis, har besøgt de værst ramte lande;

W.  der henviser til, at FN, WHO og Kommissionen har indført evalueringsprocesser vedrørende håndteringen af epidemien;

X.  der henviser til erklæringen fra WHO i april 2015, som indrømmede, at verden og WHO var dårligt forberedt på at håndtere en langvarig epidemi;

Y.  der henviser til, at det er tvingende nødvendigt at forbedre den internationale forvaltning i forbindelse med sundhedskriser;

Z.  der henviser til, at adgang til lægemidler er et afgørende led i retten til sundhed;

AA.  der henviser til, at 2 milliarder mennesker verden over ikke har adgang til de vacciner eller behandlinger, de behøver for at holde sig i live og bevare sundheden;

AB.  der henviser til, at adgangen til lægemidler og forskning og udvikling på området som en prioritet bør imødekomme behovene hos de, der rammes af virussen, uanset om de bor i EU eller i udviklingslandene;

AC.  der henviser til, at initiativet om innovative lægemidler er verdens største offentlig-private partnerskab inden for biovidenskab med et budget på 3,3 mia. EUR for perioden 2014-2024, hvoraf 1 638 mia. kommer fra Horisont 2020;

AD.  der henviser til, at ebolatraumet har gjort, at folk har mistet tilliden til sundhedsfaciliteterne, at sundhedsarbejderne frygter at genoptage tjenesterne, og at samfundene er blevet forarmede og mistænksomme; der henviser til, at sundhedstjenesterne hurtigst muligt må genetableres; der henviser til, at det ligeledes er væsentligt at etablere robuste og effektive sundhedssystemer, herunder gensidiggørelse af risici, i alle udviklingslande, hvilket også omfatter grundig uddannelse af det lokale lægepersonale;

AE.  der henviser til, at ebolakrisen har trukket landene i det berørte område ned i en dybere økonomisk afmatning, og der henviser til, at BNP i de tre hårdest ramte lande som følge heraf ifølge Verdensbanken vil blive reduceret med 2 mia. USD alene i 2015;

AF.  der henviser til, at de tre lande har ansøgt IMF og Verdensbanken om en "Marshall-plan" af en størrelsesorden på 7 500 mio. EUR, som skal hjælpe dem ud af den økonomiske krise;

AG.  der henviser til, at visse NGO'er har opfordret Verdensbanken til at rejse omkring 1,7 mia. USD for at hjælpe landene med varigt at forbedre deres sanitære infrastruktur;

AH.  der henviser til, at det internationale samfund fortsat skal være årvågent, og at målet er at nå fasen efter ebola, dvs. det stadie, hvor der ikke har været tilfælde af smitte i en længere periode;

AI.  der henviser til, at god hygiejnepraksis er absolut nødvendig; der henviser til, at de tre lande imidlertid mangler tilstrækkeligt fungerende vand- og kloakeringssystemer;

AJ.  der henviser til, at det kan frygtes, at dødstallet i tilfælde af et nyt udbrud ville blive lige så højt;

AK.  der henviser til, at næstformanden/den højtstående repræsentant, Federica Mogherini, kommissæren med ansvar for humanitær bistand og EU-ebolakoordinatoren, Christos Stylianides, kommissæren med ansvar for internationalt samarbejde og udvikling, Neven Mimica, medlemmer af Europa-Parlamentet, medlemsstaters regeringer og parlamentsmedlemmer gentagne gange har opfordret til at styrke sundhedssystemerne;

AL.  der henviser til, at en styrkelse af sundhedssystemerne og en forbedring af vand og sanitære tjenesteydelser under den 11. europæiske udviklingsfond kun er blandt fokusområderne for Guinea, og ikke for Liberia og Sierra Leone;

AM.  der henviser til, at Kommissionens meddelelse om EU’s rolle inden for global sundhed (COM(2010)0128) fremlægger en omfattende og holistisk behovsbaseret global sundhedsstrategi, som blev godkendt af medlemsstaterne;

AN.  der henviser til, at ikke alle medlemsstater har gennemført det internationale sundhedsregulativ fuldt ud; der henviser til, at det internationale sundhedsregulativ bør revideres på grundlag af erfaringerne fra den seneste ebola-epidemi;

AO.  der henviser til, at den eksisterende viden om potentielt farlige zoonoser er meget lille; der henviser til, at fødevare- og landbrugspraksis, skovrydning og handel med dyr og animalske produkter har ført til fremkomsten af nyligt udviklede zoonotiske sygdomme såsom fugleinfluenza, ebola og hiv;

AP.  der henviser til, at WHO anbefaler koordinering mellem den offentlige sundhedssektor og den veterinære sektor;

AQ.  der henviser til, at en delegation fra Udviklingsudvalget vil aflægge besøg i Sierra Leone i november 2015;

1.  beklager den langsomme internationale reaktion på krisen i løbet af de første måneder; understreger dog EU's og medlemsstaternes indsats og engagement siden marts 2014 for at hjælpe med at bremse spredningen af ebolavirus; noterer sig, at EU og medlemsstaternes har øget deres engagement på områderne humanitær bistand og udviklingsbistand, logistik og forskning for at reagere på krisen;

2.  bifalder udviklingen af en ny vaccine (på rekordtid), som siden den 23. marts 2015 har vist sig at være 100 % effektiv i Guinea, og opfordrer til, at der sikres omgående adgang til denne vaccine, som bør være prismæssigt overkommelig for alle i Liberia og Sierra Leone;

3.  finder, at man ikke bør være mindre på vagt over for nogle nye tilfælde af ebola, for hvilke smittevejen endnu er ukendt;

4.  opfordrer alle berørte parter, navnlig udviklingslandenes regeringer, EU-institutioner og internationale organisationer til at lære af denne krise, herunder af de negative indvirkninger som vilkårene for IMF’s og Verdensbankens strukturtilpasningsfacilitet har på sundhedssektoren i udviklingslandene, og til at udvikle effektive midler til håndtering af internationale kriser på sundhedsområdet;

5.  noterer sig i denne forbindelse den reform, der blev meddelt af WHO's direktør den 18. maj 2015, især for så vidt angår etableringen af et nyt kriseprogram og en personalereserve på verdensplan, der hurtigt kan indsættes på stedet, og oprettelsen af en ny reservefond på 100 mio. USD, som skal anvendes specifikt til nødsituationer; bifalder forpligtelsen til at øge WHO’s budget med 10 % inden for to år, så det kommer op på 4,5 mia. USD;

6.  opfordrer det internationale samfund til at fremme informations- og uddannelseskampagner i de berørte lande; understreger den afgørende betydning af forebyggelses- og informationskampagner for håndering af krisen, navnlig for at begrænse smitte og øge bevidstheden om risikoadfærd, som bør undgås; understreger betydningen af alternative midler til udbredelse af oplysninger;

7.  understreger på det kraftigste betydningen af at bekæmpe de øgede spændinger mellem forskellige grupper som et resultat af ebolaudbruddet, da opståen af myter vil kunne betyde, at bestemte etniske grupper får skylden for ebolaudbruddet;

8.  finder, at EU’s langsigtede indsats, når der ikke længere er brug for nødhjælpen, først skal fokusere på udviklingsbistand, som skal omfatte investeringer i sundhedssektoren for at fremme modstandsdygtighed, især for så vidt angår tilrettelæggelsen og forvaltningen af sundhedssystemer, sundhedsovervågning og -information, systemer for levering at lægemidler, national regeringsførelse og statsopbygning, og derefter fokusere på den bistand, som er absolut nødvendig for at få de tre landes økonomier på fode igen;

9.  opfordrer myndighederne til at tage hensyn til de erfaringer, der er gjort i forbindelse med stigmatiseringsfænomenet, og til at anvende dem i lignende humanitære kriser, der måtte opstå;

10.  minder om vigtigheden af konfliktforebyggelse, idet konflikter og ustabilitet har en meget negativ indvirkning på sundhedssystemerne;

11.  kræver oprettelse af et permanent europæisk team for hurtig indsats, bestående af eksperter, grupper til laboratoriebistand, epidemiologer og en logistisk infrastruktur, herunder mobile laboratorier, der kan indsættes med meget kort varsel; understreger især den merværdi, som Unionen kan bidrage med på området "screening ved grænserne", til lands og til vands, mens USA's offentlige sundhedsmyndigheder udmærker sig i forbindelse med den screening, der foretages i lufthavnene - en ekspertise, som EU også kunne kopiere og drage fordel af;

12.  opfordrer også EU til at støtte etableringen af et netværk af overvågningspunkter i udviklingslandene for at gøre det muligt så hurtigt som muligt at konstatere nye tilfælde af smitsomme sygdomme, der kan udvikle sig til pandemier, med henblik på at skabe et netværk i disse lande;

13.  anerkender nødvendigheden af at støtte etableringen af et samarbejde mellem EU og dets medlemsstater og udviklingslande, navnlig i Vestafrika, for så vidt angår uddannelse af lægepersonale;

14.  understreger betydningen af at styrke systemerne for beskyttelse og hurtig evakuering af internationalt sundhedspersonale;

15.  beklager, at tidligere justeringer og reformer og uretfærdige udviklingspolitikker har bidraget til ineffektive sundhedssystemer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at hjælpe de tre lande med at udvikle deres egne offentlige sundhedssystemer for at opfylde deres basale sundhedsbehov, og for at de kan oprette infrastrukturer, der kan sikre adgangen til offentlige sundhedsydelser for at alle deres borgere; er især af den opfattelse, at opbygning af et solidt sundhedssystem på langt sigt bl.a. kræver (i) investering af ressourcer i grundlæggende offentlige sundhedsydelser, (ii) sikring af sikker sundhedspleje af høj kvalitet ved at øge midlerne til at uddanne, føre tilsyn med og betale sundhedspersonale på passende vis og ved at give adgang til sikre lægemidler, (iii) inddragelse af de lokale interessenter og samfund i krisestyring og udviklingsplanlægning; opfordrer internationale donorer til at øge deres officielle udviklingsbistand (ODA) til disse lande gennem landespecifikke systemer som f.eks. budgetstøtte; opfordrer Kommissionen til, i samarbejde med partnerlandene, WHO, Verdensbanken og andre donorer, at udarbejde sammenhængende, behovsbaserede sundhedsplaner og overvågningsprocedurer;

16.  understreger, at indsatsen bør rettes mod de underliggende mangler for så vidt angår kvinders repræsentation, adgang til sundhed og tjenesteydelser samt forringelse af levevilkårene; understreger navnlig behovet for at tilbyde basale tjenesteydelser og sundhedspleje af høj kvalitet, navnlig for så vidt angår sundhedspleje til mødre, barselspleje og gynækologiske tjenesteydelser;

17.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om EU’s rolle inden for global sundhed (COM(2010)0128) og dens holistiske vision om omfattende sundhedssystemer, dens horisontale tilgang og dens stræben efter universel sygesikring; opfordrer Kommissionen til at revidere denne meddelelse i lyset af den nye viden, som er opnået under ebolakrisen, samtidig med at den omfattende og horisontale tilgang bevares, og til rettidigt at forelægge og gennemføre et handlingsprogram;

18.  understreger i almindelighed nødvendigheden af, at udviklingslandene prioriterer budgetposter med henblik på at indføre stabile og modstandsdygtige socialsikrings- og offentlige sundhedssystemer, opbygge et tilstrækkeligt antal veludstyrede, bæredygtige sundhedsinfrastrukturer (navnlig laboratorier, vand og sanitære faciliteter) og tilbyde basale tjenesteydelser og sundhedspleje af høj kvalitet; understreger nødvendigheden af, at sundhedspersonalets størrelse svarer til befolkningens størrelse, og opfordrer regeringerne i de berørte lande til at sikre, at sundhedspersonalet bliver betalt, og at pengene til sundhedspleje når frem til befolkningen; anerkender ikke desto mindre, at kriser som den aktuelle krise ikke kan løses af sundhedssystemerne alene, og at der er behov for en samlet tilgang, der involverer forskellige sektorer, såsom uddannelse, sanitet, fødevaresikkerhed og drikkevand for at lukke de kritiske huller i alle væsentlige tjenesteydelser; understreger samtidig, at uddannelse, der dækker kulturelle dimensioner og trosretninger, også er afgørende for denne indsats;

19.  påpeger, at investeringer i sundhedssektoren er en vigtig drivkraft for økonomisk udvikling og bidrager til bekæmpelse af fattigdom i udviklingslandene; glæder sig over , at mål 3 "Sikre sunde liv og fremme velvære for alle aldersgrupper" er taget med i forslaget til de fremtidige mål for bæredygtig udvikling;

20.  understreger, at de langsigtede omkostningsplaner, som er nødvendige for at opbygge modstandsdygtige og omfattende sundhedssystemer, endvidere skal omfatte et tilstrækkeligt antal uddannede sundhedsmedarbejdere, adgang til tilstrækkelige lægemidler og solide sundhedsinformationssystemer;

21.  kræver en styrkelse af forskningsinfrastrukturerne ved oprettelse af et "regionalt center for forskning i infektionssygdomme i Vestafrika" og etablering af et samarbejde mellem universiteterne med deltagelse af EU og dets medlemsstater;

22.  understreger nødvendigheden af at håndtere social ulighed med henblik på at opbygge et modstandsdygtigt, bæredygtigt offentligt sundhedssystem; støtter i den forbindelse indførelsen af en offentligt finansieret universel sygesikring, og opfordrer indtrængende Kommissionen til sammen med partnerlande og andre donorer så hurtigt som muligt at fremlægge et program for etablering af universel sygesikring, som garanterer et gensidigt ansvar for sundhedsrisici;

23.  opfordrer alle lande til at forpligte sig til en universel sygesikring og til at udvikle en plan, der identificerer nationale ressourcer og potentielle internationale midler med henblik på at nå dette mål; støtter målet om optrapning af sundhedsudgifterne i alle lande til det anerkendte minimum på 86 USD pr. person for grundlæggende sundhedsydelser;

24.  glæder sig over den internationale konference på højt plan om ebola, som blev afholdt den 3. marts 2015 under ledelse af EU og de vigtigste partnere med det formål at udrydde ebola, men også for at vurdere indvirkningerne på de berørte lande for at sikre, at udviklingsbistanden bygger videre på den humanitære indsats;

25.  støtter idéen om indførelse af en "Marshall-plan" med henblik på at genstarte disse landes økonomier; foreslår at tilbyde teknisk bistand til administrationen for at øge deres kapacitet og for at sikre, at pengene når frem til befolkningen og ikke mistes til korruption eller andre formål;

26.  bifalder den internationale indsats for at lette de ebola-ramte landes internationale gældsforpligtelser;

27.  finder, at effektiviteten af partnerskaber mellem EU og det kriseramte område kun vil være sikret, hvis Liberia, Guinea og Sierra Leone er i stand til så hurtigt som muligt at overtage ansvaret for deres egen udvikling;

28.  mener, at programmeringen af den 11. Europæiske Udviklingsfond bør revideres for at sikre, at investering i sundhed og god regeringsførelse bliver prioriterede områder for alle lande med svage offentlige infrastrukturer; er bekymret over, at sundhed og vand og sanitet ikke er blandt fokusområderne i de nationale vejledende programmer for Liberia og Sierra Leone; opfordrer Kommissionen til at etablere mekanismer til at overvåge bistanden mere nøje;

29.  mener, at midtvejsrevisionen af FFR ikke fortsat kan se bort fra risikoen for strukturel underfinansiering af Den Europæiske Unions humanitære aktioner;

30.  lykønsker de humanitære hjælpearbejdere og sundhedspersonalet på stedet, som med deres egne liv som indsats arbejdede for at kontrollere denne omfattende sundhedskrise;

31.  lykønsker FN's Mission for Ebola Emergency Response (UNMEER), partnerorganisationer og ikke-statslige humanitære organisationer, såsom Læger uden Grænser, Den Internationale Sammenslutning af Røde Kors og Røde Halvmåne, Emergency og andre, for deres arbejde på stedet og udtrykker stor tilfredshed med deres omfattende input og hjælp med at kontrollere dette udbrud; beklager den utilstrækkelige behandling af det lægefaglige personale og andet personale involveret i bekæmpelsen af ebolaudbruddet efter deres tilbagevenden fra Afrika;

32.  mener, at adgangen til lægemidler i princippet ikke burde afhænge af patienternes købekraft, men opfylde de sygdomsramtes behov, ligesom markedet ikke alene bør afgøre, hvilke lægemidler der skal fremstilles;

33.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at leve op til EU’s princip om udviklingsvenlig politikkohærens, som fastsat i artikel 208 i TEUF, ved fremme af loyal og retfærdig international handel, medicinsk forskning og innovationspolitikker, der fremmer og letter den universelle adgang til lægemidler;

34.  opfordrer Kommissionen til at undersøge alternative modeller til dem, der er baseret på patentmonopoler, i forbindelse med udvikling af lægemidler eller vacciner, der fremstilles af offentlig-private partnerskaber, såsom initiativet vedrørende innovative lægemidler, som kan garantere, at patienter får adgang til behandlinger, at sundhedsbudgetterne er bæredygtige, og at der kan reageres effektivt på kriser, som den ebolavirussen forårsagede, eller tilsvarende trusler;

35.  minder om, at det er vigtigt at øge forskningskapaciteten i bekæmpelsen af epidemier på verdensplan, at udvikle hurtige tests og at sikre adgang til vacciner; glæder sig i denne forbindelse over, at en stor del af EU's forskningsmidler er blevet anvendt til bekæmpelse af ebolavirussen, herunder gennem initiativet om innovative lægemidler, Horisont 2020-programmet og Partnerskabet mellem De Europæiske Lande og Udviklingslande vedrørende Kliniske Forsøg (EDCTP); understreger, at vacciner, selv om de er velkomne, sandsynligvis ikke er egnede til at udrydde ebola, idet virussen muterer; understreger derfor, at finansieringen skal prioritere en styrkelse af de almindelige sundhedssystemer, hygiejne, inddæmning, pålidelige, hurtige test i tropiske miljøer og medicin mod virussen og de symptomer, den medfører;

36.  opfordrer indtrængende alle berørte parter til at fremme sundhedsuddannelse blandt offentligheden ved at fokusere på spørgsmålet om traditionelle skikke, der er uforenelige med kampen mod sygdommens spredning i befolkningen;

37.  understreger, at EU bør fremme effektiv og retfærdig finansiering af forskning, som gavner alles sundhed og sikrer, at innovationer og indgreb resulterer i prismæssigt overkommelige og tilgængelige løsninger; gentager, at navnlig modeller, som adskiller udgifterne til forskning og udvikling og priserne på lægemidler, herunder mulighederne for at overføre teknologi til udviklingslandene, bør undersøges;

38.  gentager, at det er nødvendigt at investere i oversete sygdomme; opfordrer Kommissionen til at fortsætte debatten på dette område og til at indlede et omfattende samarbejde mellem den offentlige og den private sektor, forudsat at der indføres sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre, at offentlig-private partnerskaber skader sårbare mennesker på et ureguleret marked, med det formål at styrke de nationale sundhedssystemer og lette overførslen af resultater til den berørte befolkning; glæder sig i denne forbindelse over, at EU for at opfylde det presserende behov for forskning i nye behandlinger har stillet 138 mio. EUR til rådighed for projekter om udvikling af kliniske forsøg til nye vacciner, hurtige diagnostiske test og behandlinger under Horisont 2020 og initiativet vedrørende innovative lægemidler; roser den europæiske lægemiddelindustri, som har også afsat betydelige ressourcer til at støtte forskningsindsatsen;

39.  understreger, at ebola og andre epidemier udgør tværnationale trusler, der kræver internationalt samarbejde; opfordrer WHO til at revidere det internationale sundhedsregulativ med henblik på at indarbejde gensidigt ansvar og finansiel støtte, herunder håndtering af de grundlæggende årsager;

40.  glæder sig i lyset af en overfladisk gennemførelse af det internationale sundhedsregulativ og manglen på epidemiologisk overvågning over det franske program RIPOST (netværk af folkesundhedsinstitutter i Vestafrika);

41.  understreger, at selv om udbruddet nu er i tilbagegang, så findes virussen i gonaderne flere måneder efter helbredelse, og at seksuel rådgivning og familieplanlægning derfor skal stilles til rådighed som en del af foranstaltningerne i sundhedssystemet og på uddannelsesområdet;

42.  understreger, at det bliver stadig mere sandsynligt, at en fødevarekrise vil følge i kølvandet på epidemien, som har været ødelæggende for de små landmænd; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og det internationale samfund til at investere i deres langsigtede udvikling for at sikre, at landbohusholdningerne og Vestafrikas fremtidige fødevaresikkerhed ikke fortsat er i fare;

43.  opfordrer det ansvarlige udvalg til i tæt samarbejde med EU's ebolakoordinator og efter Parlamentets mission til Sierra Leone, at overvåge de krisestyringsforanstaltninger, der træffes, før der indgives en endelig evaluering baseret på veldefinerede kriterier;

44.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, parlamenter og regeringer i landene i Den Afrikanske Union, FN's generalsekretær og Verdenssundhedsorganisationen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0026.
(2) bl.a. skikke, der eksempelvis forbyder afbrænding af lig;

Juridisk meddelelse