Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 29. april 2015 - StrasbourgEndelig udgave
Forfinansiering af operationelle programmer støttet under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ***I
 Ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande ***I
 Beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i overenskomsten med Norge ***I
 Stabiliserings- og associeringsaftalen med Albanien ***I
 Anvendelse af stabiliserings- og associeringsaftalen og af interimsaftalen om handel og handelsanliggender med Bosnien-Hercegovina ***I
 Stabiliserings- og associeringsaftalen med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien***I
 Anvendelse af artikel 107 og 108 i TEUF på visse former for horisontal statsstøtte *
 Regler for anvendelsen af artikel 108 i TEUF *
 Decharge 2013: EU's almindelige budget – Kommissionen og forvaltningsorganerne
 Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge for 2013 for Kommissionen
 Decharge 2013: EU's almindelige budget – 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond
 Decharge 2013: EU's almindelige budget – Europa-Parlamentet
 Decharge 2013: EU's almindelige budget – Det Europæiske Råd og Rådet
 Decharge 2013: EU's almindelige budget – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
 Decharge 2013: EU's almindelige budget – Domstolen
 Decharge 2013: EU's almindelige budget – Revisionsretten
 Decharge 2013: EU's almindelige budget – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
 Decharge 2013: EU's almindelige budget – Regionsudvalget
 Decharge 2013: EU's almindelige budget – Den Europæiske Ombudsmand
 Decharge 2013: EU's almindelige budget – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
 Decharge 2013: resultater, økonomisk forvaltning og kontrol med EU's agenturer
 Decharge 2013: Det Europæiske Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
 Decharge 2013: Kontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
 Decharge 2013: Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT)
 Decharge 2013: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
 Decharge 2013: Det Europæiske Politiakademi (Cepol)
 Decharge 2013: Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
 Decharge 2013: Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)
 Decharge 2013: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
 Decharge 2013: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
 Decharge 2013: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)
 Decharge 2013: Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
 Decharge 2013: EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
 Decharge 2013: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
 Decharge 2013: Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE)
 Decharge 2013: Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
 Decharge 2013: Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
 Dechare 2013: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)
 Decharge 2013: Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA)
 Decharge 2013: Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA)
 Decharge 2013: Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)
 Decharge 2013: Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA)
 Decharge 2013: Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
 Decharge 2013: Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
 Decharge 2013: Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (EU-LISA)
 Decharge 2013: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)
 Decharge 2013: Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
 Decharge 2013: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound)
 Decharge 2013: Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)
 Decharge 2013: Den Europæiske Politienhed (Europol)
 Decharge 2013: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)
 Decharge 2013: Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex)
 Decharge 2013: Tilsynsmyndigheden for Det Europæiske GNSS-agentur (GSA)
 Decharge 2013: Fællesforetagendet Artemis
 Decharge 2013: Fællesforetagendet Clean Sky
 Decharge 2013: Fællesforetagendet Eniac
 Decharge 2013: Fællesforetagendet for brændselsceller og brint
 Decharge 2013: Fællesforetagendet for Initiativet om Innovative Lægemidler
 Decharge 2013: Fællesforetagendet for ITER og fusionsenergiudvikling
 Decharge 2013: SESAR-fællesforetagendet
 Pengemarkedsforeninger ***I
 Indførsel af tekstilvarer fra en række tredjelande, som ikke er omfattet af specifikke EU-regler for indførsel ***I
 Overslag over indtægter og udgifter for regnskabsåret 2016 - Sektion I - Parlamentet
 En europæisk anklagemyndighed
 Alkoholstrategi
 Anden årsdag for sammenstyrtningen af Rana Plaza-bygningen og status med hensyn til bæredygtighedsaftalen
 Det Europæiske Råds ekstraordinære møde (den 23. april 2015) - De seneste tragedier i Middelhavet og EU's migrations- og asylpolitik

Forfinansiering af operationelle programmer støttet under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ***I
PDF 249kWORD 61k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. april 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1304/2013 om Den Europæiske Socialfond for så vidt angår en forhøjelse af det første forfinansieringsbeløb, der udbetales til operationelle programmer støttet under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (COM(2015)0046 – C8–0036/2015 – 2015/0026(COD))
P8_TA(2015)0110A8-0134/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0046),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 164 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0036/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. marts 2015(1),

–  der henviser til udtalelse fra Budgetudvalget om forslagets finansielle forenelighed,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 21. april 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 41,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0134/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 29. april 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/... om ændring af forordning (EU) nr. 1304/2013 for så vidt angår en forhøjelse af det første forfinansieringsbeløb, der udbetales til operationelle programmer støttet under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2015/779).

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande ***I
PDF 245kWORD 60k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. april 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning forindførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande (COM(2014)0707 – C8–0271/2014 – 2014/0334(COD))
P8_TA(2015)0111A8-0026/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0707),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8‑0271/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 11. marts 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 50, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A8‑0026/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 29. april 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/… om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2015/937).


Beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i overenskomsten med Norge ***I
PDF 246kWORD 60k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. april 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (kodifikation) (COM(2014)0304 – C8-0010/2014 – 2014/0159(COD))
P8_TA(2015)0112A8-0046/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0304),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0010/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0046/2015),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 29. april 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/... om de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (kodifikation)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2015/938).

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.


Stabiliserings- og associeringsaftalen med Albanien ***I
PDF 245kWORD 61k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. april 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side (kodifikation) (COM(2014)0375 – C8-0034/2014 – 2014/0191(COD))
P8_TA(2015)0113A8-0047/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0375),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0034/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0047/2015),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 29. april 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/... om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side (kodifikation)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2015/939).

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.


Anvendelse af stabiliserings- og associeringsaftalen og af interimsaftalen om handel og handelsanliggender med Bosnien-Hercegovina ***I
PDF 246kWORD 61k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. april 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side (kodifikation) (COM(2014)0443 – C8-0087/2014 – 2014/0206(COD))
P8_TA(2015)0114A8-0017/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0443),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0087/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0017/2015),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 29. april 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/... om om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side samt for anvendelsen af interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side (kodifikation)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2015/940).

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.


Stabiliserings- og associeringsaftalen med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien***I
PDF 245kWORD 61k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. april 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse procedurer for anvendelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side (kodifikation) (COM(2014)0394 – C8-0041/2014 – 2014/0199(COD))
P8_TA(2015)0115A8-0132/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0394),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0041/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0132/2015),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 29. april 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/... om om visse procedurer for anvendelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side (kodifikation)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2015/941).

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.


Anvendelse af artikel 107 og 108 i TEUF på visse former for horisontal statsstøtte *
PDF 242kWORD 60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. april 2015 om forslag til Rådets forordning om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte (kodifikation) (COM(2014)0377 – C8-0139/2014 – 2014/0192(NLE))
P8_TA(2015)0116A8-0029/2014

(Høring – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2014)0377),

–  der henviser til artikel 109 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0139/2014),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0029/2014),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer;

1.  godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.


Regler for anvendelsen af artikel 108 i TEUF *
PDF 242kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. april 2015 om forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (kodifikation) (COM(2014)0534 – C8-0212/2014 – 2014/0246(NLE))
P8_TA(2015)0117A8-0047/2014

(Høring – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2014)0534),

–  der henviser til artikel 109 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0212/2014),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0047/2014),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer;

1.  godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.


Decharge 2013: EU's almindelige budget – Kommissionen og forvaltningsorganerne
PDF 1040kWORD 402k
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne (2014/2075(DEC))
P8_TA(2015)0118A8-0101/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8-0140/2014)(2),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2012 (COM(2014)0607) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0285 og SWD(2014)0286),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. juni 2014 med titlen "Sammenfatning af Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2013" (COM(2014)0342),

–  der henviser til Kommissionens årsrapport om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået (COM(2014)0383), og til de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0200, SWD(2014)0201),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2013 (COM(2014)0615), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0293),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013, med institutionernes svar(3), og til Revisionsrettens særberetninger,

–  der henviser til Ombudsmandens forskellige afgørelser og henstillinger vedrørende Kommissionen og til institutionernes gennemførelse af disse henstillinger i borgernes interesse,

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05303/2015 – C8-0053/2015),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0101/2015),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, samt sin beslutning af 29. april 2015 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge for 2013 til Kommissionen(7);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank samt til medlemsstaternes nationale parlamenter og nationale og regionale revisionsretter og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2013 (2014/2075(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(8),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8-0140/2014)(9),

–  der henviser til årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2013(10),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2012 (COM(2014)0607) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0285 og SWD(2014)0286),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2013 (COM(2014)0615), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0293),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2013, med organets svar(11),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(12) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05305/2015 – C8-0048/2015),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(13),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(14), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(15), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(16), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse 2009/336/EF af 20. april 2009 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur til forvaltning af Fællesskabets indsats inden for områderne undervisning, audiovisuelle medier og kultur i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003(17),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/776/EU af 18. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur samt om ophævelse af afgørelse 2009/336/EF(18),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0101/2015),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (tidligere Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation) for regnskabsåret 2013 (2014/2075(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(19),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8-0140/2014)(20),

–  der henviser til årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (tidligere Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation) for regnskabsåret 2013(21),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2012 (COM(2014)0607) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0285 og SWD(2014)0286),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2013 (COM(2014)0615), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0293),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (tidligere Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation) for regnskabsåret 2013, med organets svar(22),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(23) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05305/2015 – C8-0048/2015),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(24),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(25), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(26), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(27), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse 2004/20/EF af 23. december 2003 om oprettelse af et forvaltningsorgan benævnt "Forvaltningsorganet for Intelligent Energi" til forvaltning af Fællesskabets energipolitiske indsats i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003(28),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/771/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder samt om ophævelse af afgørelse 2004/20/EF og 2007/372/EF(29),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0101/2015),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (tidligere Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation) decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (tidligere Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation), Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

4.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (tidligere Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere) for regnskabsåret 2013 (2014/2075(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(30),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8-0140/2014)(31),

–  der henviser til årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (tidligere Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere) for regnskabsåret 2013(32),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2012 (COM(2014)0607) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0285 og SWD(2014)0286),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2013 (COM(2014)0615), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0293),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (tidligere Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere) for regnskabsåret 2013, med organets svar(33),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(34) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05305/2015 – C8-0048/2015),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(35),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(36), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(37), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(38), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse 2004/858/EF af 15. december 2004 om oprettelse af et forvaltningsorgan benævnt "Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet" til forvaltning af Fællesskabets indsats inden for folkesundhed i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003(39),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer samt om ophævelse af afgørelse 2004/858/EF(40),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/927/EU af 17. december 2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU med henblik på omdannelse af "Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer" til "Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer"(41),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0101/2015),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (tidligere Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere) decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (tidligere Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer), Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

5.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2013 (2014/2075(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(42),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8-0140/2014)(43),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2012 (COM(2014)0607) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0285 og SWD(2014)0286),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2013 (COM(2014)0615), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0293),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2013, med organets svar(44),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(45) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05305/2015 – C8-0048/2015),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(46),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(47), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(48), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(49), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse 2008/37/EF af 14. december 2007 om oprettelse af et forvaltningsorgan for Det Europæiske Forskningsråd til forvaltning af Fællesskabets særprogram "Idéer" inden for frontlinjeforskning i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003(50),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/779/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd samt om ophævelse af afgørelse 2008/37/EF(51),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0101/2015),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

6.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2013 (2014/2075(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(52),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8-0140/2014)(53),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2013(54),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2012 (COM(2014)0607) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0285 og SWD(2014)0286),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2013 (COM(2014)0615), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0293),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2013, med organets svar(55),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(56) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05305/2015 – C8-0048/2015),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(57),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(58), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(59), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(60), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse 2008/46/EF af 14. december 2007 om oprettelse af et forvaltningsorgan for forskning til forvaltning af visse områder af Fællesskabets særprogrammer "Mennesker", "Kapacitet" og "Samarbejde" inden for forskning i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003(61),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/778/EU af 13. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forskning samt om ophævelse af afgørelse 2008/46/EF(62),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0101/2015),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Forskning decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Forskning, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

7.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (tidligere Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet) for regnskabsåret 2013 (2014/2075(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(63),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8-0140/2014)(64),

–  der henviser til årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (tidligere Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet) for regnskabsåret 2013(65),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2012 (COM(2014)0607) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0285 og SWD(2014)0286),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2013 (COM(2014)0615), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0293),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (tidligere Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet) for regnskabsåret 2013, med organets svar(66),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(67) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05305/2015 – C8-0048/2015),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(68),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(69), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(70), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(71), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse 2007/60/EF af 26. oktober 2006 om oprettelse af "Det transeuropæiske netværks forvaltningsorgan" under anvendelse af Rådet s forordning (EF) nr. 58/2003(72),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU af 23. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk samt om ophævelse af afgørelse 2007/60/EF som ændret ved afgørelse 2008/593/EF(73),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0101/2015),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (tidligere Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet) decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (tidligere Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet), Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

8.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen (2014/2075(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(74),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8-0140/2014)(75),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2012 (COM(2014)0607) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0285 og SWD(2014)0286),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. juni 2014 med titlen "Sammenfatning af Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2013" (COM(2014)0342),

–  der henviser til Kommissionens årsrapport om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået (COM(2014)0383), og til de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0200, SWD(2014)0201),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2013 (COM(2014)0615), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0293),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013, med institutionernes svar(76), og til Revisionsrettens særberetninger,

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(77) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05303/2015 – C8-0053/2015),

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05305/2015 – C8-0048/2015),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(78),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(79), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(80), særlig artikel 14, stk. 2 og 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0101/2015),

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank samt til medlemsstaternes nationale parlamenter og nationale og regionale revisionsretter og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

9.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne (2014/2075(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen,

–  der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af budgettet for forvaltningsorganerne for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0101/2015),

A.  der henviser til, at Revisionsretten for 20. gang i træk har været ude af stand til at afgive en positiv revisionserklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for årsregnskabet, hvilket risikerer at undergrave legitimiteten af Unionens udgifter og politikker;

B.  der henviser til, at Kommissionen, navnlig i en situation, hvor ressourcerne er knappe, bør gå foran med et godt eksempel ved at påvise den europæiske merværdi af sine udgifter og ved at sikre sig, at de finansielle midler, som den har delt eller fuldt ansvar for, anvendes i overensstemmelse med de gældende finansielle bestemmelser og forordninger;

C.  der henviser til, at Kommissionen har det endelige ansvar for gennemførelsen af Unionens budget, men at medlemsstaterne er forpligtede til at samarbejde oprigtigt med Kommissionen om at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning; der henviser til, at medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med delt forvaltning af midler, har et særligt ansvar for gennemførelsen af Unionens budget;

D.  der henviser til, at det i forbindelse med delt forvaltning er absolut nødvendigt, at de data, medlemsstaterne indsender om både indtægter og udgifter under delt forvaltning, er retvisende og nøjagtige; der henviser til, at det er afgørende, at medlemsstaterne forstår deres eget ansvar for forvaltningen af Unionens midler under delt forvaltning;

E.  der henviser til, at den interinstitutionelle dialog, der er fastsat i artikel 318 i TEUF, giver mulighed for at anspore til en ny, resultatorienteret kultur i Kommissionen;

Delt og decentraliseret forvaltning: Mangler i Kommissionens og medlemsstaternes forvaltning

Forbehold vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter

1.  kan ikke politisk sikre, at de kontrolprocedurer, der er indført i Kommissionen og i medlemsstaterne, giver de nødvendige garantier for alle de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed inden for landbrug og udvikling af landdistrikter, hvilket fremgår af følgende forbehold fra generaldirektøren for GD AGRI i generaldirektoratets årlige aktivitetsrapport af 31. marts 2014:

   ABB02 - Markedsforanstaltninger: 198,3 mio. EUR risikobehæftet; syv støtteordninger i ni medlemsstater med 11 elementer, for hvilke der er taget forbehold; Polen 77,6 mio. EUR, Spanien 54 mio. EUR, Frankrig 32,4 mio. EUR, Nederlandene 16,4 mio. EUR, Det Forenede Kongerige 8,5 mio. EUR, Italien 5 mio. EUR, Den Tjekkiske Republik 2 mio. EUR, Østrig 1,9 mio. EUR, Sverige 0,5 mio. EUR
   ABB 03 - Direkte betalinger: 652 mio. EUR risikobehæftet; 20 betalingsorganer, der dækker seks berørte medlemsstater: Spanien (15 ud af 17 betalingsorganer) 153 mio. EUR, Frankrig 203,4 mio. EUR, UK PRA England 118 mio. EUR, Grækenland 117,8 mio. EUR, Ungarn 36,6 mio. EUR, Portugal 28 mio. EUR
   ABB 04 - Udgifter til udvikling af landdistrikter: 599 mio. EUR risikobehæftet; 31 betalingsorganer, der dækker 19 berørte medlemsstater: Belgien, Bulgarien (56,8 mio. EUR), Cypern, Tyskland (Bayern, Brandenburg), Danmark, Spanien (Andalusien, Asturias, Castilla la Mancha, Castilla y Léon, FOGGA Galicia, Madrid), Finland, Frankrig (ODARC, ASP (70,3 mio. EUR)), Det Forenede Kongerige (SGRPID Skotland, RPA England), Grækenland, Irland, Italien (AGEA 52,6 mio. EUR), AGREA Emilia-Romagna, OPR Lombardiet, OPPAB Bolzano, ARCEA Calabrien), Luxembourg, Nederlandene, Polen (56,7 mio. EUR), Portugal (51,7 mio. EUR), Rumænien (138,9 mio. EUR) og Sverige
   ABB 05: 2,6 mio. risikobehæftet - IPARD-udgifter vedrørende Tyrkiet;

Forbehold vedrørende regionalpolitikken

2.  kan ikke politisk sikre, at de kontrolprocedurer, der er indført i Kommissionen og i medlemsstaterne, giver de nødvendige garantier for alle de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed inden for regionalpolitikken, hvilket fremgår af de forbehold, generaldirektøren for GD REGIO har taget i generaldirektoratets årlige aktivitetsrapport af 31. marts 2014: bemærker, at der er taget forbehold over for 73 ud af 322 programmer som følge af forvaltnings- og kontrolsystemer, der kun er delvis pålidelige (i sammenligning med 85 ud af 317 operationelle programmer i 2012); bemærker, at de midlertidige betalinger til disse programmer fra 2007-2013, for hvilke der er taget forbehold, udgør 6 035,5 mio. EUR; bemærker, at Kommissionen har anslået det risikobehæftede beløb til 440,2 mio. EUR;

3.  anerkender, at skønt disse forbehold er tegn på mangler i medlemsstaternes kontrolsystemer, er de også et effektivt redskab, som Kommissionen benytter til at fremskynde handling fra medlemsstaternes side for at afhjælpe manglerne og dermed beskytte Unionens budget;

Forbehold vedrørende beskæftigelse og sociale anliggender

4.  kan ikke politisk sikre, at de kontrolprocedurer, der er indført i Kommissionen og i medlemsstaterne, giver de nødvendige garantier for alle de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed inden for beskæftigelse og sociale anliggender, hvilket fremgår af de forbehold, generaldirektøren for GD EMPL har taget i generaldirektoratets årlige aktivitetsrapport af 31. marts 2014: bemærker, at den årlige aktivitetsrapport indeholder et forbehold vedrørende betalinger for programmeringsperioden 2007-2013 for et risikobehæftet beløb på 123,3 mio. EUR i 2013; bemærker, at disse forbehold omfattede 36 ud af Den Europæiske Socialfonds (ESF's) 118 operationelle programmer (i sammenligning med 27 ud af 117 operationelle programmer i 2012);

Revisionsrettens revisionserklæring

Regnskaber og lovligheden og den formelle rigtighed af indtægter – blank erklæring

5.  glæder sig over, at Unionens årsregnskab for regnskabsåret 2013 i alt væsentligt giver et retvisende billede af dens finansielle stilling pr. 31. december 2013, og bemærker med tilfredshed, at de indtægter, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2013, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

Forbehold vedrørende BNI-bidrag

6.  tager forbehold over for den måde, hvorpå medlemsstaternes BNI-bidrag er beregnet, på grund af manglerne(81) ved Kommissionens kontrol af data(82); minder om, at Revisionsretten konkluderer, at Kommissionens kontrol af BNI-data ikke var tilstrækkeligt struktureret og fokuseret;

Lovligheden og den formelle rigtighed af forpligtelser – blank erklæring

7.  bemærker med tilfredshed, at de forpligtelser, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2013, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

Lovligheden og den formelle rigtighed af betalinger – afkræftende erklæring

8.  finder det uacceptabelt, at betalingerne fortsat, for tyvende år i træk, er væsentligt fejlbehæftede;

9.  konstaterer, at Revisionsretten baserer sin negative erklæring på det forhold, at overvågnings- og kontrolsystemerne kun er delvist effektive, og at betalingerne derfor er fejlbehæftede med en mest sandsynlig fejlprocent på 4,7 %;

10.  minder om, at den mest sandsynlige fejlprocent i regnskabsåret 2012 blev anslået til 4,8 %, i regnskabsåret 2011 til 3,9 %, i regnskabsåret 2010 til 3,7 %, i regnskabsåret 2009 til 3,3 %, i regnskabsåret 2008 til 5,2 % og i regnskabsåret 2007 til 6,9 %, således at det gennemsnitlige niveau var omkring 4,6 % i den periode, der var omfattet af den tidligere flerårige finansielle ramme (FFR) for 2007-2013; noterer sig, at Revisionsrettens årsberetninger således viser en stabilisering af fejlprocenten i 2013 på samme niveau som gennemsnittet for FFR 2007-2013, hvilket ikke desto mindre viser en konstant stigende og negativ tendens siden 2009;

11.  påpeger, at områderne under delt forvaltning ifølge Revisionsrettens årsberetning for 2013 har en anslået fejlprocent på 5,2 %; bemærker, at den anslåede fejlprocent for alle de andre aktionsudgifter (der hovedsagelig forvaltes af Kommissionen) er 3,7 %; fremhæver, at begge fejlfrekvenser er over væsentlighedstærsklen på 2 %; fremhæver, at områder under delt forvaltning har en fejlprocent, der er betydeligt højere end den, der vedrører alle andre aktionsudgifter;

12.  bemærker, at generaldirektøren for GD REGIO i den årlige aktivitetsrapport af 31. marts 2014 som følge af forvaltnings- og kontrolsystemer, der kun er delvis pålidelige, har taget forbehold over for 73 ud af 322 programmer i 2013, hvilket er en mindre andel end i 2012 (85 ud af 317 operationelle programmer); bemærker, at det anslåede risikobehæftede beløb er 1 135,3 mio. EUR, og at disse forbehold og det tilhørende beløb vedrører de to programmeringsperioder 2007-2013 og 2000-2006;

13.  noterer sig, at generaldirektøren for GD RTD har taget ét forbehold vedrørende det syvende forskningsrammeprogram (FP7) i den årlige aktivitetsrapport af 31. marts 2014, og at den anslåede virkning i 2013 ligger mellem 105,5 mio. EUR og 109,5 mio. EUR;

14.  bemærker, at generaldirektøren for GD MARE har taget ét forbehold vedrørende Den Europæiske Fiskerifond i den årlige aktivitetsrapport af 31. marts 2014, og at det risikobehæftede beløb i 2013 var på 10,77 mio. EUR;

15.  gør opmærksom på behovet for hele tiden at forbedre forvaltnings- og kontrolsystemerne i medlemsstaterne for at garantere bedre økonomisk forvaltning af Unionens midler og et fald i fejlprocenten i de respektive politiksektorer i løbet af programmeringsperioden 2014-2020;

Finansielle korrektioner og inddrivelser

16.  bemærker, at de finansielle korrektioner, der blev rapporteret gennemført i 2013, faldt fra 3,7 mia. EUR i 2012 til 2,5 mia. EUR i 2013, og minder om, at de høje finansielle korrektioner i 2012 primært skyldtes én enkelt korrektion på 1,8 mia. EUR i Spanien med henblik på at rette op på strukturfondsudgifter for perioden 2000-2006; bemærker, at Kommissionen i 2013 gennemførte finansielle korrektioner og inddrivelser for i alt 3 362 mio. EUR, hvilket svarede til 2,3 % af betalingerne fra Unionens budget;

17.  påpeger, at akkumuleringen af gennemførte finansielle korrektioner på det tidspunkt, hvor programmernes saldi gøres op, nogle gange er kunstig, og at de er uden betydning, eftersom de dukker op flere år, efter at de er blevet gennemført; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om den metodologiske ændring, hvor man gik fra bekræftede korrektioner til gennemførte korrektioner, som fandt sted i 2012, er den bedst egnede til at afspejle de faktiske forvaltnings- og kontrolsystemer i et givent regnskabsår;

18.  bemærker, at det deraf følgende fald på 34 % i de finansielle korrektioner, der blev gennemført i 2013 (fra 3,7 mia. EUR til 2,5 mia. EUR) blev delvist kompenseret af en stigning på 27 % i gennemførte inddrivelser i 2013 (fra 0,7 mia. EUR til 0,9 mia. EUR);

19.  beklager, at fejl først kan rettes flere år efter, at de er sket, på grund af de retlige rammer for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, de pågældende procedurers kompleksitet og de mange kontrolniveauer, der findes på mange områder;

20.  peger på, at den gennemsnitlige sum af finansielle korrektioner og inddrivelser, der blev gennemført i perioden 2009-2013, var 2,7 mia. EUR, hvilket svarer til 2,1 % af den gennemsnitlige sum af betalinger fra Unionens budget i samme periode; bemærker, at ovennævnte tendens ifølge Kommissionen kan forklares med afslutningen af programmeringsperioden 2000-2006(83); bemærker navnlig for så vidt angår samhørighedspolitikken, at fire femtedele af de korrektioner, der blev lavet i perioden 2007-2013, vedrørte operationelle programmer i tidligere perioder(84); minder om, at medlemsstaterne har ret til at erstatte opdagede ikke-støtteberettigede udgifter med lovlige og formelt rigtige udgifter under den retlige ramme, som er gældende for strukturfondene;

21.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at de har pligt til at træffe korrigerende foranstaltninger for at beskytte Unionens budget i tilfælde af ineffektive kontrolsystemer og regelstridige udgifter; påpeger, at Kommissionen og medlemsstaterne anvender sådanne korrigerende foranstaltninger, og bemærker, at hvis der ikke havde været anvendt sådanne korrigerende foranstaltninger i forbindelse med de 2013-betalinger, som Revisionsretten har revideret, ville den samlede anslåede fejlforekomst have været 6,3 % i stedet for 4,7 %; fremhæver, at Revisionsretten fandt, at myndighederne i forbindelse med en række fejlbehæftede transaktioner, navnlig inden for områder under delt forvaltning, havde tilstrækkelige oplysninger til rådighed, til at de kunne have opdaget og korrigeret fejlene; kræver derfor, at Revisionsretten i sine fremtidige årsberetninger beregner fejlfrekvensen i tilfælde af, at alle korrigerende foranstaltninger var blevet truffet;

22.  beklager desuden det forhold, at disse foranstaltninger stadig har en begrænset økonomisk indvirkning på Unionens budget, eftersom over 40 % af de finansielle korrektioner, der blev gennemført i 2013, ikke betragtes som formålsbestemte indtægter(85), men kan anvendes af de samme medlemsstater, som har forårsaget disse korrektioner inden for samhørighedspolitikken, hvilket undergraver den præventive effekt af finansielle korrektioner;

23.  bemærker, at ca. 28 % af de finansielle korrektioner, der blev gennemført i 2013, medførte en nettoreduktion af EU-finansieringen til det pågældende program og den pågældende medlemsstat inden for samhørighedspolitikken;

24.  bemærker med bekymring, at ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 29. september 2014 ikke nødvendigvis giver pålidelige oplysninger om medlemsstaternes tilbagetrækninger, inddrivelser og udestående inddrivelser af strukturfondsmidler, idet Kommissionen anfører, at den på grund af visse svagheder i medlemsstaternes tal har måttet vælge en forsigtig tilgang, for at sikre at ovenstående beløb ikke er for højt sat(86);

25.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at indføre forsvarlige procedurer med henblik på at verificere tidspunktet for, årsagen til og beløbet for korrigerende foranstaltninger og på at tilvejebringe oplysninger, der så vidt muligt afstemmer det år, hvor betalingen bliver foretaget, med det år, hvor den pågældende fejl opdages, og det år, hvor inddrivelser eller finansielle korrektioner anføres i noterne til regnskabet, således at der tages hensyn til hele procedurens flerårighed; finder det ligeledes afgørende, at der fremlægges fuldstændige oplysninger om inddrivelser og finansielle korrektioner, og at der er fuld gennemsigtighed i data vedrørende frigørelse af midler og traktatbrudsprocedurer for det relevante år;

Den sammenfattende rapport og de årlige aktivitetsrapporter

26.  noterer sig, at Kommissionens generaldirektører tog i alt 17 kvantificerede forbehold i forbindelse med udgifter; peger på, at det lavere antal kvantificerede forbehold i 2013 (21 i 2012) ikke havde den virkning, at det mindskede størrelsen af det risikobehæftede beløb, og at det maksimale samlede risikobehæftede beløb, som Kommissionen anførte i sin sammenfattende rapport(87), ligger under 4 179 mio. EUR, hvilket svarer til 2,8 % af alle de udbetalte udgifter;

27.  anmoder Kommissionen om at gøre yderligere rede for beregningen af det risikobehæftede beløb(88) ved at forklare den anslåede virkning af korrektionsmekanismerne på dette tal og i sin sammenfattende rapport afgive en ordentlig "forvaltningserklæring" på grundlag af generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter;

28.  minder om, at de kumulative tal, Kommissionen anvender, gælder for korrektionsmekanismer, som Kommissionen og medlemsstaterne har indført flere år efter udbetalingen af midlerne (især i perioderne 1994-1999 og 2000-2006), og bemærker, at hverken Revisionsretten eller Kommissionen på det tidspunkt fremlagde præcise fejlprocenter;

Presset på budgettet

29.  er bekymret over, at regnskaberne på grund af Rådets uacceptable holdning under forhandlingerne om Unionens årsbudget og på trods at det høje niveau af betalinger viser, at de uindfriede finansielle forpligtelser (under udgiftsområde 1b, hovedsagelig regionalpolitikken, niveauet af uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2013 anslås til 23,4 mia. EUR, efter at have ligget på 5 mia. EUR ved udgangen af 2010, 11 mia. EUR ved udgangen af 2011 og 16 mia. EUR ved udgangen af 2012) og anden gæld fortsatte med at vokse i 2013; bemærker, at de ved årets udgang beløb sig til 322 mia. EUR (89), og at dette beløb sandsynligvis vil blive større i 2014;

30.  påpeger, at de uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2013 udgjorde 322 mia. EUR, og at dette beløb forventedes af stige i løbet af 2014; mener, at dette er i modstrid med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning som fastsat i artikel 310 i TEUF og dermed sætter spørgsmålstegn ved budgettets lovlighed;

31.  understreger, at disse "overhængende" finansielle forpligtelser er et særligt bekymrende problem fordi betalingslofterne for første gang er fastsat til at skulle forblive mere eller mindre stabile i faste priser i en årrække(90);

32.  påpeger, at de økonomiske ressourcer er knappe i en tid med økonomisk krise; bemærker imidlertid, at det maksimale udgiftsniveau under udgiftsområderne i FFR for store dele af budgettets vedkommende er delt op i årlige bevillinger pr. medlemsstat; bemærker, at måden, hvorpå midlerne absorberes af medlemsstaterne, ofte bliver det vigtigste politikmål ("use it or lose it")(91); opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme et skift fra en udgiftsorienteret til en resultatorienteret kultur, der fokuserer på de opnåede resultater med udgangspunkt i principperne om produktivitet, effektivitet og sparsommelighed;

33.  påpeger, at bruttosummen af forfinansieringer androg 79,4 mia. EUR ved udgangen af 2013, og insisterer på, at meget lange forfinansieringsperioder kan medføre en øget risiko for fejl eller tab; understreger, at denne risiko i særlig høj grad gør sig gældende for udgiftsområde 4 i budgettet (EU som global aktør), hvor der for en typisk aktion går fire år fra indgåelsen af forpligtelsen til Kommissionens registrering af de endelige udgifter;

34.  opfordrer indtrængende Kommissionen til igen at udarbejde og offentliggøre et "langsigtet likviditetsoverslag", der viser de fremtidige betalingsbehov, med henblik på at sikre, at de godkendte årlige budgetter kan dække de nødvendige betalinger; kræver, at Kommissionen om nødvendigt forelægger ændringer til de eksisterende forordninger, i tilfælde af at de årlige budgetter ikke kan tilvejebringe tilstrækkelige bevillinger til at matche det fornødne niveau af betalinger;

35.  gentager, at det er nødvendigt at arbejde på at finde langsigtede løsninger, som gør det muligt for Kommissionen igen at få kontrol med sit budget; bemærker, at der især er behov for et øget fokus på ansvarlighed samt på præstationer og resultater af udgifter; fremhæver i denne forbindelse, at Parlamentet er nødt til at spille en større rolle i kontrollen med udgifter og resultater;

Finansielle instrumenter

36.  bemærker at, der ved udgangen af 2013 var oprettet 941 finansieringstekniske instrumenter under 176 operationelle programmer (OP'er) under Den Europæiske Regionale Udviklingsfond (ERUF) og Den Europæiske Sociale Udviklingsfond (ESF) i 25 medlemsstater; er navnlig bekymret over, at kun 47 % af de 14,3 mia. EUR (6,7 mia. EUR), der var blevet betalt til de finansieringstekniske instrumenter, rent faktisk var blevet udbetalt til de endelige støttemodtagere, selv om dette tal er udtryk for en stigning i sammenligning med de 4,7 mia. EUR, der var udbetalt ved udgangen af 2012; bemærker, at den gennemsnitlige udbetalingsrate på 47 % ved udgangen af 2013 dækker over en vis variation mellem fondene og medlemsstaterne; bemærker, at den gennemsnitlige udbetalingsrate dækker alle 900 fonde: dem, der blev oprettet i 2008, såvel som de nye, der blev oprettet i 2013, og hvis gennemførelse først var ved at begynde; tager med i betragtning, at skønt nogle fonde præsterer utilfredsstillende resultater, er der andre, som allerede har opnået 100 % absorption, og som nu reinvesterer revolverende fonde;

37.  bemærker, at der er oprettet 14 finansieringstekniske instrumenter i medlemsstaterne under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne; bemærker, at der er udbetalt 443,77 mio. EUR til banker i Rumænien, Bulgarien, Grækenland, Italien og Litauen fra Unionens budget frem til udgangen af 2013; udtrykker bekymring over, at ikke en eneste euro af dette beløb er nået frem til de endelige støttemodtagere; bemærker, at der fra seks finansieringstekniske instrumenter, som er oprettet under Den Europæiske Fiskerifond, blev udbetalt 72,37 mio. EUR til banker i Grækenland, Rumænien, Bulgarien, Estland, Letland og Nederlandene; bemærker, at det kun er i Letland, at de disponible beløb er blevet udbetalt fuldt ud til de endelige støttemodtagere, mens der i Rumænien kun er udbetalt 28 % til de endelige støttemodtagere, 77 % i Bulgarien, 91 % i Estland og slet intet i Nederlandene og Grækenland(92);

38.  beklager desuden, at disse instrumenter er komplekse og vanskelige at gøre regnskab for på korrekt vis, hvilket også gør den offentlige kontrol mere besværlig; opfordrer Kommissionen til at sørge for større gennemsigtighed og til regelmæssigt at rapportere om løftestangseffekter, tab og risici såsom investeringsbobler; opfordrer indtrængende Kommissionen til at give et fuldstændigt overblik over antallet af projekter, der finansieres under hvert af de finansieringstekniske instrumenter, og de opnåede resultater, til klart at angive, i hvilket omfang Unionens budgetbevillinger er blevet anvendt til at samfinansiere disse projekter under de finansieringstekniske instrumenter, samt til at fremlægge en omfattende cost-benefit-analyse af de finansieringstekniske instrumenter sammenlignet med mere direkte typer af projektfinansiering;

39.  glæder sig over, at gennemførelsen af de finansielle instrumenter systematisk er blevet medtaget på dagsordenen under de årlige revisionsmøder, og at manglerne er blevet analyseret og afhjælpende foranstaltninger foreslået; anerkender med tilfredshed, at manglerne på dette område for den kommende periode 2014-2020 er blevet korrigeret (dvs. betalinger bliver kun overført til de fonde, der forvalter finansielle instrumenter, når de faktiske udbetalinger til de endelige støttemodtagere har nået en vis procentdel);

40.  henstiller, at Kommissionen – i betragtning af presset på budgettet for betalinger og den omstændighed, at artikel 140, stk. 7, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (finansforordningen) kræver, at for store saldi vedrørende finansielle instrumenter bør undgås – sikrer, at bidrag fra Unionens budget til sådanne instrumenter afspejler det reelle cash flow-behov;

41.  er særdeles bekymret over nogle af Revisionsrettens konklusioner om effektiviteten af at blande tilskud, der ydes under regionale investeringsfaciliteter, med lån fra finansieringsinstitutter for at støtte Unionens eksterne politikker(93);

42.  påpeger, at skønt faciliteterne blev udformet korrekt, blev de mulige fordele ved blanding ikke realiseret fuldt ud på grund af mangler ved Kommissionens forvaltning; anmoder Kommissionen om kun at udbetale midler, når støttemodtageren rent faktisk har brug for dem, og om at forbedre sin overvågning af gennemførelsen af Unionens tilskud;

Kommissionens og medlemsstaternes ansvar ved delt forvaltning

43.  fremhæver, at Kommissionen i henhold til artikel 317 i TEUF bærer det endelige ansvar for gennemførelsen af Unionens budget; påpeger, at mens det er Kommissionen, der gennemfører budgettet ved delt forvaltning, er gennemførelsesopgaverne delegeret til medlemsstaterne i medfør af artikel 59 i finansforordningen og kræver dermed deres politiske og finansielle ansvar; understreger derfor, at medlemsstaterne bør handle i streng overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og ikke bør undergrave deres eget ansvar for forvaltningen af Unionens midler;

44.  noterer sig Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2014 om vedtagelsen af den interinstitutionelle arbejdsgruppes anbefalinger om indførelsen og anvendelsen af nationale erklæringer (COM(2014)0688); påpeger, at fremlæggelsen heraf er frivillig, og glæder sig derfor over, at fire medlemsstater – Danmark, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige – har besluttet at fremlægge dem; beklager imidlertid, at disse erklæringer er forskellige med hensyn til udformning, omfang, bredde og rapporteringsperiode, og bemærker, at de som følge heraf ikke er særlig anvendelige;

45.  gør opmærksom på, at de nationale forvaltningserklæringer, som de fire ovennævnte medlemsstater har fremsendt, ifølge adskillige udsagn fra Revisionsretten har meget begrænset værdi i Revisionsrettens revisionsproces og ikke kan betragtes som en pålidelig kilde til information i forbindelse med udstedelsen af revisionserklæringen;

46.  beklager endvidere i forbindelse med ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 28. oktober 2014, at der ikke er sket væsentlige fremskridt med hensyn til at forbedre den finansielle styring, hvilket kan føre til et fortsat tab af Unionens midler som følge af forkerte beslutninger på politisk og forvaltningsmæssigt niveau; kræver en sanktionsordning for det tilfælde, at medlemsstater indsender ukorrekte programoplysninger og erklæringer;

47.  opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at tage konkrete og meningsfulde skridt for at muliggøre de nødvendige fremskridt med hensyn til forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder den øgede anvendelse af instrumentet nationale erklæringer, som i praksis ikke kræver nogen stor ekstra indsats (angiveligt under én fuldtidsækvivalent om året pr. medlemsstat), og bemærker samtidig, at det er af stor betydning, at medlemsstaterne gennem et offentligt dokument tager politisk ansvar for anvendelsen af Unionens midler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ikke blot at offentliggøre de nationale erklæringer, men også de årlige sammendrag og forvaltningserklæringerne, for at give mere indsigt i og opnå en reel forbedring af den økonomiske forvaltning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at afgive en henstilling til Parlamentet og Rådet om at fremme anvendelsen af nationale erklæringer i overensstemmelse med anbefalingerne fra den interinstitutionelle arbejdsgruppe om indførelsen og anvendelsen af nationale erklæringer;

48.  finder det afgørende at fremme fuldstændig gennemsigtighed i anvendelsen af strukturfondene gennem offentliggørelse af revisionsbilagene for de udpegede projekter;

Pålideligheden af de data, som medlemsstaterne indsender

49.  bemærker, at den manglende pålidelighed af kontrollen på første niveau, som udføres af medlemsstaterne, undergraver troværdigheden af de årlige aktivitetsrapporter, som Kommissionens tjenestegrene udarbejder, og den sammenfattende rapport, der vedtages af Kommissionen, idet de delvis er baseret på resultaterne af de kontroller, de nationale myndigheder gennemfører; gentager sit tidligere krav om, at Kommissionen evaluerer, og om nødvendigt korrigerer, medlemsstaternes data for at tilvejebringe pålidelige og objektive årlige aktivitetsrapporter;

50.  anmoder om, at generaldirektørerne i deres årlige aktivitetsrapporter redegør detaljeret for de fejlprocenter, medlemsstaterne har underrettet dem om, samt for de korrektioner, Kommissionen i givet fald har foretaget på operationelt programniveau;

De medlemsstater, der præsterer dårligst

51.  ser med tilfredshed på den oversigt over Revisionsrettens revisionsresultater for midler under delt forvaltning inden for landbrugs- og samhørighedspolitikken 2007-2013, som blev offentliggjort sammen med Revisionsrettens årsberetning for 2013, og som delvis imødekommer Parlamentets anmodning, der blev fremsat i dechargebeslutningen fra 2012, om landespecifikke oplysninger vedrørende delt forvaltning;

52.  gør opmærksom på, at Slovakiet, Det Forenede Kongerige og Spanien har de højeste fejlprocenter ifølge de tal, Revisionsretten har fremlagt vedrørende beløbene for og procentdelen af risikobehæftede midler for så vidt angår Den Europæiske Regionale Udviklingsfond, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (kildedata, der indgår i de årlige aktivitetsrapporter 2013 for GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Inklusion og GD for Regionalpolitik og Bypolitik);

53.  gør opmærksom på, at Rumænien, Bulgarien og Portugal har de højeste fejlprocenter ifølge de tal, Revisionsretten har fremlagt vedrørende beløbene for og procentdelen af risikobehæftede midler for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (kildedata, der indgår i den årlige aktivitetsrapport 2013 for GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne);

54.  anmoder Revisionsretten om at udvikle sin egen landespecifikke rapporteringsmetode, der ikke bare tager de risikobehæftede beløb i betragtning, men også medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer, såvel som de korrektionsmekanismer, Kommissionen og medlemsstaterne anvender til at vurdere, hvordan forvaltningen udvikler sig i de medlemsstater, der præsterer dårligst, og anbefale de bedst mulige løsninger;

55.  minder om, at korruption er til alvorlig skade for Unionens midler; er bekymret over de data, der viser, at nogle medlemsstater er særligt berørt af dette fænomen, og minder i denne forbindelse om Kommissionens henstilling af 29. maj 2013 med henblik på Rådets henstilling om Italiens nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Italiens stabilitetsprogram for 2012-2017(94); opfordrer til en hurtig vedtagelse af direktivet om bekæmpelse af svig mod Unionens finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen;

Interessekonflikter

56.  beklager, at lovgivningen vedrørende interessekonflikter hos medlemmer af parlamentet, regeringen og lokalrådene er vag og utilstrækkelig i nogle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge den aktuelle situation og om nødvendigt fremkomme med henstillinger eller sågar retligt bindende løsninger, hvis der er behov for sådanne; mener, at det samme bør være gældende for kandidatmedlemmer og medlemmer af Kommissionen;

Indtægter: BNI-baserede egne indtægter

57.  bemærker, at der i Revisionsrettens revision (jf. årsberetningen for 2013, pkt. 2.27) ikke blev fundet væsentlige fejl i Kommissionens beregning af medlemsstaternes bidrag og deres betalinger, som for størstedelens vedkommende er baseret på prognoser for data vedrørende bruttonationalindkomsten (BNI) for 2013;

58.  kræver, at Kommissionen sikrer, at Eurostats og medlemsstaternes data er identiske, idet BNI-indikatoren udgør det centrale benchmark, ikke bare for EU's indtægter, men også for dets udgifter;

59.  minder om den kritik, Revisionsretten fremsatte i sin årsberetning for 2012 vedrørende den manglende effektivitet af Kommissionens kontrol af BNI-data (jf. årsberetningen for 2012, pkt. 2.41); understreger, at vedvarende brug af generelle forbehold og den alt for lange varighed af kontrolcyklussen for BNI-data, der anvendes i forbindelse med egne indtægter, kan føre til budgetmæssig usikkerhed, som det er fremgået af drøftelserne mellem medlemsstaterne om forslag til ændringsbudget nr. 6 til det almindelige budget 2014(95);

60.  beklager, at nogle medlemsstater ikke har forudset, at det vil medføre en stigning i deres budgetbidrag, til trods for at de siden foråret 2014 har været bekendt med ændringerne i den statistiske metode til udregning af BNI-bidrag;

61.  beklager, at Kommissionen insisterede på at behandle dette dossier, som om det blot var rent teknisk(96), til trods for at den siden foråret 2013 har været bekendt med, at ændringerne i den statistiske metode til udregning af BNI-bidrag ville medføre en stor stigning i nogle medlemsstaters bidrag;

62.  minder om, at Revisionsretten i sin udtalelse nr. 7/2014(97) konkluderede, at Kommissionens forslag om at give mulighed for under særlige omstændigheder at udsætte betalingerne af moms- og BNI-saldiene og justeringerne heraf kan gøre ordningen for egne indtægter mere kompleks og øge den budgetmæssige usikkerhed i medlemsstaterne;

63.  påpeger navnlig, at Kommissionens forslag om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 om gennemførelse af afgørelse 2007/436/EF, Euratom om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (COM(2014)0704) kun giver medlemsstaterne mulighed for at udskyde fristen for overdragelse af midlerne, hvis positive moms- og BNI-saldi og justeringer giver anledning til betydelige beløb, og bemærker, at Kommissionen, hvis medlemsstaterne har store negative moms- og BNI-saldi og justeringer, kan blive tvunget til at opkræve supplerende indtægter via et ændringsbudget;

64.  beklager, at Rådet endnu ikke har været i stand til at gøre fremskridt med hensyn til reformen af ordningen for egne indtægter på grundlag af disse lovgivningsmæssige forslag, til trods for at Kommissionen foreslog en overordnet reform af ordningen for egne indtægter, som blev hilst velkommen af Parlamentet(98), og som sigtede mod at gøre ordningen for egne indtægter mere retfærdig, mere forståelig, mere gennemsigtig og mere effektiv og at mindske de nationale bidrag;

Foranstaltninger, der skal træffes

65.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at:

   afkorte varigheden af dens kontrolcyklus for BNI-data, der anvendes i forbindelse med egne indtægter, til maksimalt fire år, hvis det er nødvendigt i forbindelse med iværksættelsen af en traktatbrudsprocedure og/eller med pålæggelsen af strenge frister for ophævelse af forbeholdene
   begrænse brugen af generelle forbehold til særlige tilfælde, hvor der er betydelig risiko for, at Unionens finansielle interesser ikke er beskyttet, dvs. når en medlemsstat foretager større revisioner under kontrolcyklussen eller med ujævne mellemrum
   udarbejde en handlingsplan for at afhjælpe de mangler, Revisionsretten afslørede i sin særberetning nr. 11/2013, og aflægge rapport herom til Parlamentet og Revisionsretten senest i slutningen af juni 2015
   iværksætte og nøje overvåge en detaljeret handlingsplan med klare mål for at tackle problemerne med udarbejdelsen af Grækenlands nationalregnskaber
   fremlægge en ændring af Kommissionens ovennævnte forslag (COM(2014)0704) med henblik på at give Kommissionen beføjelse til at udsætte godtgørelsen af beløbene i tilfælde af negative saldi og justeringer;

66.  gør opmærksom på de svagheder, Revisionsretten fandt i særberetning 02/2014 "Forvaltes præferencehandelsordningerne hensigtsmæssigt?", i kontrolstrategien og risikostyringen i Tyskland, Frankrig og Det Forende Kongerige, som har ført til potentielle tab for Unionens budget; bemærker, at disse svagheder blev bekræftet af beløbene for potentielt mistede indtægter i disse tre medlemsstater; bemærker, at Revisionsretten ved at ekstrapolere de fejl, der blev fundet i stikprøven for 2009, har skønnet, at det beløb i told, som risikerer at gå tabt i disse medlemsstater som følge af forældelse, er 655 mio. EUR; bemærker, at dette svarer til omkring 6 % af den samlede sum af importtold, der blev opkrævet i de fem udvalgte medlemsstater det år, heraf 167 mio. EUR for Tysklands vedkommende, 176 mio. EUR for Frankrigs vedkommende og 312 mio. EUR for Det Forenede Kongeriges vedkommende;

Landbrug

Landbrug: udfordringer i forbindelse med demografi og støttemodtagerstruktur

67.  påpeger, at demografiske ændringer påvirker den fælles landbrugspolitik mere end nogen anden EU-politik, idet næsten en tredjedel af de 12 millioner EU-landbrugere, som deler mere end 45 % af Unionens budget, er over 65 år, og kun 6 % er under 35 år(99); glæder sig over programmet til fremme af unge landbrugere, der derfor er fremlagt inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik;

68.  beklager, at de foranstaltninger, Kommissionen har iværksat inden for landbrugspolitikken, indtil videre ikke har været i stand til rette op på den geografiske ubalance, og opfordrer Kommissionen til at genoverveje budgetstøtten på landbrugsområdet i lyset af dette;

69.  fremhæver, at mindre end 2 % af Unionens landbrugere modtager 31 % af de direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik; påpeger, at den fælles landbrugspolitik navnlig bør rettes mod små landbrugere, og mener, at den nuværende praksis yderligere undergraver den politiske accept af den fælles landbrugspolitik;

70.  minder om, at Parlamentet og Rådet for at gøre den fælles landbrugspolitik mere retfærdig indførte(100) en reduktion af betalinger over 150 000 EUR og et muligt loft over direkte betalinger; kræver derfor, at Revisionsretten reviderer produktiviteten og effektiviteten af denne foranstaltning med henblik på sine kommende årsberetninger;

71.  påpeger, at Tjekkiet efterfulgt af Slovakiet, Ungarn, Tyskland og Bulgarien har de mest ulige landbrugssystemer(101); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for en bedre balance i deres støttemodtagerstruktur og kræver, at generaldirektøren for GD AGRI hvert år i sin årlige aktivitetsrapport vedlægger vejledende tal for fordelingen af den direkte støtte under den fælles landbrugspolitik til producenter, opdelt på medlemsstater og kategorier af støttemodtagere;

Landbrug: fejlprocent under den første søjle

72.  beklager, at betalingerne fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) ikke var uden væsentlig fejlforekomst i 2013, idet Revisionsretten anslog den mest sandsynlige fejlprocent til at være 3,6 % (3,8 % i 2012)(102), og at to ud af de fem undersøgte kontrolsystemer vedrørende de udgiftsførte betalinger blev anset for at være ineffektive, to delvis effektive, og kun ét blev anset for at være effektivt;

73.  fremhæver, at de nationale myndigheder i forbindelse med 33 ud af de 101 kvantificerbare fejl, som Revisionsretten fandt, havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere disse fejl, i det mindste delvist, og at den mest sandsynlige fejlprocent for dette område ville have været 1,1 % lavere og dermed forholdsvis tæt på væsentlighedstærsklen på 2 %, såfremt alle disse oplysninger var blevet anvendt korrekt; understreger, at medlemsstaterne har et stort ansvar for at sikre en korrekt og lovlig gennemførelse af Unionens budget, når de er ansvarlige for forvaltningen af Unionens midler;

Krydsoverensstemmelse

74.  bemærker, at Revisionsrettens revision også omfattede krydsoverensstemmelseskravene, og at tilfælde, hvor krydsoverensstemmelseskravene ikke blev overholdt, blev behandlet som fejl, hvis det kunne påvises, at overtrædelsen skete i det år, hvor landbrugeren ansøgte om støtte; påpeger, at Revisionsretten medtager mangler inden for området krydsoverensstemmelse i deres beregning af fejlprocenten, men bemærker, at krydsoverensstemmelse efter Kommissionens opfattelse ikke vedrører berettigelsen til betalinger, men kun udløser administrative sanktioner;

75.  noterer sig, at Kommissionen i sit svar til Revisionsretten fremfører, at den retlige ramme for programmeringsperioden 2014-2020 er blevet forenklet, og anmoder Kommissionen om inden udgangen af 2015 at aflægge rapport om, hvordan disse forenklingsforanstaltninger har fungeret i praksis, og hvilke yderligere foranstaltninger der kan træffes for så vidt angår eventuelle tilbageværende komplekse regler og betingelser for støtteberettigelse;

Fejlprocenter i markedsforanstaltninger

76.  er bekymret over, at fejlprocenten for så vidt angår markedsforanstaltninger på landbrugsområdet ligger på 7,44 % ifølge Kommissionens egen beregning; beklager dybt, at dette er den næsthøjeste fejlprocent inden for et politikområde i 2013;

77.  understreger, at de forbehold, der blev taget af generaldirektøren for GD AGRI i generaldirektoratets årlige aktivitetsrapport for 2013, bekræfter den alarmerende situation med hensyn til markedsforanstaltninger, idet der er identificeret syv støtteordninger i ni medlemsstater, navnlig frugt- og grøntsektoren, omstrukturering af vinavl, investeringer i vinsektoren, eksportrestitutioner for fjerkræ samt skolemælksordningen;

78.  henleder opmærksomheden på, at mange mindre programmer som f.eks. skolefrugt- og skolemælksordningen ikke er brugervenlige, til dels på grund af bureaukratiet i forbindelse hermed, og at deres absorption og gennemførelse derfor er suboptimal;

79.  beklager dybt de væsentlige mangler i de kontrolprocedurer, der anvendes i forbindelse med anerkendelse af producentsammenslutninger(103) for frugt og grønt i Polen, Østrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, som Revisionsretten afslørede i sin årsberetning for 2013, og som bekræftes af generaldirektøren for GD AGRI, der i generaldirektoratets årlige aktivitetsrapport har taget et forbehold på grundlag af, at generaldirektoratet har anslået, at 25 % af de samlede udgifter under denne foranstaltning er risikobehæftet, dvs. 102,7 mio. EUR;

80.  beklager især de mangler, Kommissionen har fundet i forbindelse med foranstaltningen til omstrukturering af vinavl i Spanien, som begrundede det forbehold, generaldirektøren for GD AGRI har taget på grundlag af en korrigeret fejlprocent på 33 % og et risikobehæftet beløb på 54 mio. EUR og foranstaltningen "fjerkræeksport i Frankrig" på grundlag af en korrigeret fejlprocent på 69,6 % og et risikobehæftet beløb på 29,3 mio. EUR;

Pålideligheden af medlemsstaternes data i forbindelse med direkte betalinger

81.  bifalder, at GD AGRI, eftersom de fejlprocenter, medlemsstaterne meddeler i deres kontrolstatistikker, ikke altid dækker alle restfejlforekomstens komponenter og ikke altid er pålidelige, gennemførte en individuel vurdering af hvert enkelt betalingsorgan på grundlag af alle til rådighed værende oplysninger, herunder konklusionerne fra Revisionsrettens revisioner;

82.  fastholder Revisionsrettens påstand(104) om, at resultaterne af denne nye tilgang viser, at medlemsstaternes kontrolstatistikker, erklæringerne fra betalingsorganernes direktører og godkendelsesorganernes arbejde kun giver en begrænset sikkerhed;

83.  påpeger, at Kommissionen var nødt til at opjustere de fejlprocenter, som 42 ud af 68 betalingsorganer med en restfejlprocent på over 2 % havde oplyst, til trods for at næsten alle betalingsorganerne for de direkte betalinger var akkrediteret og godkendt af godkendelsesmyndighederne, og til trods for at 79 ud af de 82 forvaltningserklæringer, som betalingsorganerne afleverede, modtog en blank revisionspåtegning fra godkendelsesorganerne i 2013, hvilket bekræftede rigtigheden af de forvaltningserklæringer, som betalingsorganernes direktører fremlagde;

84.  gør opmærksom på, at de fem betalingsorganer med den højeste fejlprocent var:

1.  Det Forenede Kongerige, RPA

5,66 % (medlemsstatens indberetning: 0,67 %)

2.  Grækenland, OKEPE

5,17 % (medlemsstatens indberetning: 0,83 %)

2.  Spanien, AVGA

4,71 % (medlemsstatens indberetning: 1,93 %)

4.  Portugal, IFAP

4,37 % (medlemsstatens indberetning: 0,82 %)

5.  Rumænien, PIAA

4,27 % (medlemsstatens indberetning: 1,77 %)

85.  beklager, at den nuværende retlige ramme ikke fastsætter sanktioner for ukorrekt eller svigagtig indberetning(105) fra betalingsorganernes side;

86.  opfordrer EU-tjenestemændene til at øge tilsynet og overvåge og koordinere tættere med de nationale betalingsorganer i de respektive medlemsstater med henblik på at rette op på de mangler, som de oplever, navnlig for så vidt angår de betalingsorganer, der konstant har præsteret utilfredsstillende resultater i de sidste tre år, for at gøre forvaltningen af betalinger mere effektiv;

Det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) og markidentifikationssystemet (LPIS)

87.  er enig i det synspunkt, som Kommissionen og Revisionsretten har givet udtryk for, at det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) samlet set spiller en central rolle med hensyn til at forhindre og reducere fejlene i landbrugernes anmeldelser, og påpeger, at dets korrekte funktion burde have sikret, at de direkte betalinger på landbrugsområdet var uden væsentlig fejlforekomst:

88.  beklager dybt, at vedvarende svagheder med hensyn til at få udelukket ikke-støtteberettigede arealer fra markidentifikationssystemet og i den administrative behandling af anmeldelser bidrager væsentligt til de fejl, der stadig er i EGFL-betalingerne;

89.  fremhæver endnu en gang den horisontale dimension af de mangler, der er fundet i markidentifikationssystemet; bemærker, at Revisionsretten siden 2007 har undersøgt IFKS i 38 betalingsorganer i alle 28 medlemsstater, og beklager dybt, at kun syv af kontrolsystemerne blev vurderet som effektive, 22 blev anset for at være delvist effektive, og ni kontrolsystemer blev anset for at være ineffektive; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de finansielle risici for budgettet er dækket af finansielle nettokorrektioner;

Procedurer, som skal sikre inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb

90.  er bekymret over det forhold, som Revisionsretten(106) har rapporteret, at beløb, der var tabt på grund af uregelmæssigheder eller forsømmelser, som vedrører ansøgninger fra 2008 eller tidligere, først var blevet meddelt debitorerne i Irland med stor forsinkelse, og at der ikke var gennemført inddrivelses- eller fuldbyrdelsesprocedurer i flere år;

91.  anfører, at Unionen frem til udgangen af 2012 afholdt 2,3 mio. EUR ud af de 6,7 mio. EUR i udestående fordringer, der vedrører disse ansøgningsår i henhold til 50/50-reglen på trods af den forsinkelse, Revisionsretten har konstateret i underretningsproceduren, og frygter, at midlerne er definitivt tabt for Unionens budget;

92.  er ligeledes bekymret over Revisionsrettens konklusioner om, at de italienske myndigheder ikke registrerede, om udestående fordringer skyldtes uregelmæssigheder eller administrative fejl, hvilket potentielt vil kunne føre til, at der afholdes uretmæssige udgifter over Unionens budget; anmoder Kommissionen om at foretage en detaljeret analyse af denne situation og rapportere tilbage inden årets udgang;

93.  bemærker, at de medlemsstater, der har præsteret dårligst med hensyn til inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb ifølge de data, der fremlægges i GD AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2013(107), er Bulgarien med en inddrivelsesrate på 4 %, 21 % i Grækenland, 25 % i Frankrig, 25 % i Slovenien, 27 % i Slovakiet og 33 % i Ungarn; er bekymret over de lave inddrivelsesniveauer på visse områder og anmoder om en rapport fra Kommissionen om årsagerne dertil og mulighederne for at opnå forbedringer;

Regnskabsafslutningsproceduren

94.  bemærker, at Kommissionen traf fire overensstemmelsesafgørelser i 2013, som førte til korrektioner på 1 116,8 mio. EUR (861,9 mio. EUR vedrørende EGFL og 236,2 mio. EUR vedrørende Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)), hvilket svarer til omkring 2 % af Unionens budget for 2013 til landbrug og udvikling af landdistrikterne (1,4 % i perioden 2008-2012);

95.  påpeger, at dette beløb ikke kan sammenlignes med den mest sandsynlige fejlprocent, som Revisionsretten fastsætter, eftersom Kommissionens overensstemmelsesrevisioner er systembaserede, ikke kontrollerer de underliggende transaktioners formelle rigtighed, omfatter udgifter, der vedrører flere regnskabsår, samt fører til finansielle korrektioner, der for 65 procents vedkommende er faste korrektioner, og dermed ikke gør det muligt at beregne en årlig fejlprocent(108);

96.  understreger, at stigningen i 2013 i det gennemsnitlige niveau af finansielle korrektioner i sammenligning med perioden 2008-2012 ifølge Revisionsretten(109) hovedsagelig kan forklares med reduktionen af puklen af uafsluttede revisionssager fra 553 ved udgangen af 2012 til 516 ved udgangen af 2013, og at afslutningen af disse sager, som vedrørte regnskabsårene før 2010, medførte finansielle korrektioner på 881 mio. EUR (79 % af totalen);

97.  er bekymret over, at uafhængigheden af det forligsorgan, som kan inddrages i den efterprøvende regnskabsafslutning, ikke er sikret af de bestemmelser, der gælder for øjeblikket(110);

Udvikling af landdistrikterne, miljø, fiskeri og sundhed

98.  bemærker, at betalingerne inden for udvikling af landdistrikterne, miljø, fiskeri og sundhed ikke var uden væsentlig fejlforekomst i 2013, med en reduktion af den mest sandsynlige fejlprocent til 6,7 % mod 7,9 % i 2012, og at syv ud af de 13 undersøgte overvågnings- og kontrolsystemer vedrørende de udgiftsførte betalinger blev vurderet til at være delvis effektive og seks ineffektive;

99.  er enig i den holdning, Revisionsretten giver udtryk for, at den mest sandsynlige fejlprocent ville have været reduceret til 2 %, hvis de nationale myndigheder havde benyttet alle de oplysninger, de havde til rådighed, til at forhindre, opdage og korrigere fejl; understreger, at medlemsstaterne har et stort ansvar med hensyn til at sikre en korrekt og lovlig gennemførelse af Unionens budget, når de er ansvarlige for forvaltningen af Unionens midler;

100.  beklager dybt, at den mest sandsynlige fejlprocent, beregnet af Revisionsretten for udvikling af landdistrikterne, som man har haft i de sidste tre år, var 8,2 %, og at den i 2013 var 7,9 %(111); udtrykker sin stærke beklagelse over, at dette er den højeste fejlprocent inden for et politikområde i 2013;

101.  bemærker, at de fejl, Revisionsretten har fundet, hovedsagelig opstod, fordi støttemodtagerne ikke overholdt støtteberettigelseskravene, reglerne for offentlige indkøb ikke blev anvendt korrekt, og landbrugets miljøforpligtelser ikke blev overholdt;

102.  er bekymret over, at Revisionsretten har konstateret, at private støttemodtageres formodet bevidste overtrædelser bidrog til en ottendedel af fejlprocenten inden for udvikling af landdistrikterne, og beklager dybt, at den særlige foranstaltning til udvikling af landdistrikterne "forøgelse af værdien af landbrugs- og skovbrugsprodukter" tegnede sig for det væsentligste bidrag til fejlprocenten for private investeringer(112), hvilket førte til, at Revisionsretten gav udtryk for alvorlig bekymring vedrørende foranstaltningens effektivitet med hensyn til at nå sine politikmål;

103.  er enig i det synspunkt, Revisionsretten har fremsat(113), at fejlene til dels skyldtes reglernes kompleksitet og mangfoldigheden af støtteordninger under 2007-2013-programmerne: 46 foranstaltninger i alt til udvikling af landdistrikterne, hver med sine egne regler og krav;

104.  anerkender det stigende omfang af suspensioner og afbrydelser af betalinger fra Kommissionens side, som sikrer, at der systematisk gennemføres korrigerende foranstaltninger i de tilfælde, hvor der er konstateret mangler;

105.  bifalder Kommissionens ændrede tilgang til beregning af restfejlprocenten, som tager alle relevante revisioner og oplysninger i betragtning med henblik på at justere den fejlprocent, som medlemsstaterne har indberettet;

106.  beklager dybt, at de data, medlemsstaterne fremsender vedrørende resultaterne af deres kontroller, ikke er pålidelige; bemærker, at godkendelsesmyndighederne kun afgav en erklæring med forbehold, hvori der var angivet en fejlprocent på over 2 %, til ni ud af 74 betalingsorganer(114), hvorimod Kommissionen afgav en erklæring med forbehold til 31 betalingsorganer i 24 medlemsstater(115);

107.  beklager den manglende kvalitet af nogle medlemsstaters afhjælpende foranstaltninger og fraværet af en systematisk tilgang til at udrydde årsagerne til fejl i alle medlemsstaterne; understreger, at der mangler en forebyggende indsats mod udbredte svagheder på EU-plan;

108.  erkender, at hovedfaktorerne bag underudnyttelsen af bevillingerne på 4 300 000 EUR i kapitel 17 04 Fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed er de 900 000 EUR, som vedrører formålsbestemte indtægter for forskellige programmer, der kan anvendes i 2014, og 2 000 000 EUR, som vedrører beredskabsfonden; bemærker, at der fra sidstnævnte beløb blev fremført 50 % eller 1 000 000 EUR til 2014), som blev gennemført i det pågældende år (til behandling af bluetonguesygdommen i Tyskland);

Anmodninger til Kommissionen, medlemsstaterne og Revisionsretten vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikterne

109.  anmoder Revisionsretten om at beregne separate fejlprocenter for markedsforanstaltninger og direkte betalinger under den fælles landbrugspolitiks første søjle;

110.  henstiller, at Kommissionen aktivt overvåger gennemførelsen af afhjælpende foranstaltninger vedrørende manglerne i det kontrolsystem, der gælder for EU-støtte til anerkendelse af producentsammenslutninger for frugt og grønt i Polen, og i de operationelle programmer for producentorganisationer i Østrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige;

111.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at anskueliggøre EU-merværdien af landbrugsmarkedsforanstaltningerne i betragtning af risikoen for potentielle tab, der kan ramme Unionens budget, og anmoder Kommissionen om at overveje at afskaffe dem, hvis denne risiko er for høj; anmoder Kommissionen om i sin beretning om opfølgningen på decharge til Kommissionen for 2013 at rapportere om de foranstaltninger, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har truffet i lyset af revisionsbesøget vedrørende eksportrestitutioner for fjerkræ i Frankrig;

112.  anmoder Kommissionen om at udarbejde forslag med sigte på at sanktionere svigagtige eller ukorrekte indberetninger fra betalingsorganernes side, som skal omfatte følgende tre dimensioner: kontrolstatistikker, betalingsorganernes erklæringer og det arbejde, der udføres af godkendelsesorganerne; anmoder om, at Kommissionen tillægges beføjelse til at trække godkendelsen af betalingsorganet tilbage i tilfælde af alvorlige vildledende oplysninger;

113.  opfordrer indtrængende generaldirektøren for GD AGRI til at overveje den reelle merværdi af år efter år at udskyde forbehold med begrundelse i manglerne ved markidentifikationssystemet, når disse mangler har en tydelig horisontal dimension;

114.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at IFKS udnyttes fuldt ud, og navnlig sikre, at landbrugsparcellernes støtteberettigelse og størrelse vurderes og registreres korrekt af medlemsstaterne, og at medlemsstaterne omgående træffer korrigerende foranstaltninger, hvis det opdages, at IFKS er ramt af systemiske fejl;

115.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at kaste lys over de forhold, som Revisionsretten rapporterer om Irland og Italien i pkt. 3.24 og 3.25 i sin årsberetning for 2013, vedrørende uregelmæssigheder med hensyn til inddrivelsen af uretmæssigt udbetalte beløb, træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger og rapportere herom til Parlamentet senest i juni 2015;

116.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage skridt til yderligere at nedbringe puklen af uafsluttede revisionssager i regnskabsafslutningsproceduren, således at alle revisioner, der er udført før 2012, kan afsluttes inden udgangen af 2015;

117.  anmoder navnlig om, at mandatet for medlemmerne af det forligsorgan, der er involveret i regnskabsafslutningsproceduren, begrænses tidsmæssigt til en periode på i første omgang tre år, der eventuelt kan forlænges med højst et år; anmoder endvidere om, at mulige interessekonflikter i forbindelse med behandlingen af disse sager undgås, og at medlemsstaterne ikke er repræsenteret i forligsorganet, når de er direkte berørt af finansielle korrektioner;

118.  anmoder Kommissionen om at rapportere til Parlamentet om gennemførelsen af loftet for de direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik i detaljer og for hver enkelt medlemsstat;

119.  kræver en mindre bureaukratisk fælles landbrugspolitik for at reducere fejlprocenterne; glæder sig derfor over den forpligtelse, Kommissionen har påtaget sig, med hensyn til at gøre forenkling og subsidiaritet til en af hovedprioriteterne i de næste fem år; anmoder om, at betalingsorganer, som konstant præsterer utilfredsstillende resultater, i ekstreme tilfælde fratages deres akkreditering;

120.  opfordrer Kommissionen til rettidigt at forelægge en detaljeret plan for at mindske bureaukratiet inden for den fælles landbrugspolitik med 25 % inden for de næste fem år;

121.  anmoder Revisionsretten om at undersøge politikområdet udvikling af landdistrikterne i et særskilt kapitel i årsberetningen eller som minimum at beregne særskilte fejlprocenter for politikområdet udvikling af landdistrikterne, fiskeripolitikken og LIFE+-programmet;

122.  henstiller, at Kommissionen sikrer, at medlemsstaternes handlingsplaner vedrørende udvikling af landdistrikterne er fuldstændige og omfatter alle regioner og foranstaltninger inden for deres dækningsområde, navnlig investeringsforanstaltninger, og tager højde for Kommissionens og Revisionsrettens revision;

123.  spørger til Kommissionens opfølgning i betragtning af de tilfælde af formodet bevidste overtrædelser, som Revisionsretten har indberettet til OLAF, især hvad angår foranstaltningen til udvikling af landdistrikterne "forøgelse af værdien af landbrugs- og skovbrugsprodukter", og anmoder Kommissionen om i sin beretning om opfølgning af decharge til Kommissionen for 2013 at foretage en fuldstændig evaluering af denne foranstaltnings udformning i lyset af de kritiske bemærkninger, Revisionsretten har fremsat vedrørende dens effektivitet;

124.  opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af programmerne for udvikling af landdistrikterne og i sine overensstemmelsesrevisioner at tage højde for de gældende regler, herunder hvor det er relevant, dem der er vedtaget på nationalt plan, for at mindske risikoen for at gentage de svagheder og fejl, man stødte på i programmeringsperioden 2007-2013;

Fiskeri

125.  bemærker det forbehold, som GD MARE har fremsat om en fejlprocent på over 2 % i forbindelse med nogle medlemsstaters oplyste udgifter, én rapport, der vurderes som upålidelig, og én manglende rapport; beklager dybt situationen for så vidt angår den pågældende medlemsstat; konstaterer imidlertid, at situationen er forbedret efter Kommissionens henstillinger til denne medlemsstat;

126.  beklager, at Revisionsretten ud over disse bemærkninger ikke har redegjort mere detaljeret for resultatet af sine revisioner for det særlige område fiskeri og maritime anliggender, og opfordrer til, at oplysningerne bekendtgøres af hensyn til gennemsigtigheden;

127.  noterer sig, at 92,31 % af de betalinger, som gennemføres af GD MARE, gennemføres til tiden; bemærker imidlertid med bekymring, at antallet af forsinkede betalinger er steget i forhold til det foregående regnskabsår; bemærker med tilfredshed, at der i 2013 betaltes mindre i morarenter, og opfordrer derfor GD MARE til at overholde sine betalingsfrister i overensstemmelse med de relevante bestemmelser;

Regionalpolitik, transport og energi

Europa 2020

128.  fremhæver, at under dette politikområde (45 311 mio. EUR) gik 96 % (43 494 mio. EUR) af de samlede betalinger i 2013 til regionalpolitikken, der primært implementeres gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, 1 059 mio. EUR til mobilitet og transport og 758 mio. EUR til energi;

129.  anerkender den afgørende rolle, som Unionens regionalpolitik spiller med hensyn til at mindske de regionale forskelle, fremme økonomisk, social og territorial samhørighed mellem regionerne i medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne; anerkender, at denne politik er den vigtigste langsigtede EU-politik til investering i realøkonomien, som repræsenterer 29 % af Unionens samlede budgetudgifter i 2013 og er et veletableret redskab til at skabe vækst og beskæftigelse i Unionen, hvilket støtter opfyldelsen af Europa 2020-strategiens mål;

130.  anerkender den vigtige rolle, som transport- og energipolitikker spiller med hensyn til at etablere sikre, bæredygtige og konkurrencedygtige transport- og energisystemer og ‑ydelser for Unionens borgere og virksomheder, og understreger disse politikkers bidrag til gennemførelse af Europa 2020-strategiens mål;

131.  glæder sig over, at Kommissionen evaluerer regionalpolitikkens effektivitet, produktivitet, sammenhæng og europæiske merværdi gennem den efterfølgende revision; forventer at modtage regelmæssige ajourføringer af Kommissionens evaluering;

132.  understreger, at Kommissionen bør sikre, at den modtager ensartede og pålidelige oplysninger fra medlemsstaterne om anvendelsen af EFRU-midler; mener, at disse oplysninger bør vise fremskridtene i de operationelle programmer, ikke kun i finansiel henseende, men også med hensyn til resultater(116);

133.  henleder opmærksomheden på flerårigheden af samhørighedspolitikkens forvaltningssystem og understreger, at den endelige evaluering af uregelmæssigheder i forbindelse med gennemførelsen af politikkerne først vil være mulig ved afslutningen af programmeringsperioden;

Fejl

134.  bemærker, at der var fejl i 102 (57 %) af de 180 transaktioner, der er blevet revideret af Revisionsretten; noterer sig, at Revisionsretten er 95 % sikker på, at fejlprocenten i populationen ligger mellem 3,7 % og 10,1 % (henholdsvis minimum og maksimum), og at den på grundlag af de 40 fejl, den har kvantificeret, anslår den mest sandsynlige fejlprocent til at være 6,9 % (2012: 6,8 %);

135.  fremhæver, at myndighederne i 17 tilfælde af kvantificerbare fejl begået af støttemodtagere havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere disse fejl, inden de anmeldte udgifterne over for Kommissionen; bemærker, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den mest sandsynlige fejlprocent, der er anslået for dette kapitel, have været tre procentpoint lavere; understreger, at medlemsstaterne har et stort ansvar for at sikre en korrekt og lovlig gennemførelse af Unionens budget, når de er ansvarlige for forvaltningen af Unionens midler;

136.  gør opmærksom på, at de største risici i forbindelse med overholdelsen af EFRU og Samhørighedsfonden samt af mobilitet, transport og energi vedrører fejl i forbindelse med reglerne for offentlige indkøb (39 %), ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere (22 %), ikke-støtteberettigede udgifter medtaget i omkostningsanmeldelser (21 %) samt manglende overholdelse af reglerne om statsstøtte for EFRU og Samhørighedsfonden; glæder sig over, at Kommissionen har iværksat tiltag for at afbøde disse risici, og opfordrer den til fortsat at yde vejledning og tilvejebringe uddannelse for forvaltningsmyndighederne vedrørende de identificerede risici; forventer, at de nye forordninger og regler for programmeringsperioden 2014 til 2020 vil bidrage til at reducere risikoen for fejl og til at opnå bedre resultater gennem en større forenkling og præcisering af procedurerne;

Pålideligheden af medlemsstaternes indberetninger

137.  bemærker, at medlemsstaternes myndigheder fremsendte 322 nationale revisionserklæringer vedrørende deres operationelle programmer, og at disse erklæringer i 209 tilfælde (65 %) angav en fejlforekomst på under 2 %; noterer sig, at Kommissionen, da den kontrollerede oplysningerne, kun kunne bekræfte medlemsstaternes indberetning af fejlprocenterne i 78 nationale revisionserklæringer; noterer sig, at Kommissionen var nødt til at korrigere 244 revisionserklæringer(117); anmoder Kommissionen om fremover at redegøre for alle detaljer vedrørende ændringer af fejlprocenter, som GD REGIO foretager;

138.  konstaterer, at Kommissionen fandt, at alle nationalt reviderede fejlprocenter i indberetningerne fra Slovakiet var upålidelige, 10 ud af 15 fejlprocenter i indberetningerne fra Ungarn, to ud af syv i indberetningerne fra Bulgarien og en ud af fire i indberetningerne fra Belgien; anmoder Kommissionen om at anskueliggøre, hvorvidt og hvordan de faste korrektioner, der blev pålagt for at beskytte Unionens budget (25 % i ét program og 10 % i ni programmer i Slovakiet, to i Bulgarien og Italien og ét i Belgien), rettede op på situationen;

139.  understreger, at indberetningen af fejl i følgende operationelle programmer var særligt upålidelig:

Medlems-stat

Program

Titel

Fastlagt beløb i mio. EUR

MS' fejlprocent i årlige kontrol-rapporter

KOM's fejl-procent/ faste korrektion

BE

2007BE162PO001

Bruxelles, regional konkurrenceevne

56,93

6,23 %

10 %

BG

2007BG161PO002

Teknisk bistand

1 466,43

4,10 %

10 %

DE

2007DE162PO006

EFRU Bremen

142,01

0,31 %

5 %

DE

2007DE161PO003

EFRU Mecklenburg-Vorpommern

1 252,42

0,81 %

5 %

DE

2007DE162PO005

EFRU Hessen

263,45

0,04 %

5 %

ETC

2007CB063PO052

Interreg IV Italien/Østrig

60,07

2,77 %

10 %

ETC

2007CG163PO030

Slovenien/Den Tjekkiske Republik

92,74

0,96 %

10 %

ETC

2007CB163PO019

Mecklenburg-Vorpommern/Polen

132,81

0,02 %

5 %

HU

2007HU161PO001

Økonomisk udvikling

2 858,82

0,71 %

5 %

HU

2007HU161PO007

Transport

5 684,24

0,54 %

5 %

HU

2007HU161PO003

Nyugat-Pannónia

463,75

1,30 %

5 %

HU

2007HU161PO004

Dél-Alföld

748,71

1,30 %

5 %

HU

2007HU161PO005

Közép-Dunántúl

507,92

130 %

5 %

HU

2007HU161PO006

Észak-Magyaroszág

903,72

1,30 %

5 %

HU

2007HU161PO009

Észak-Alföld

975,07

1,30 %

5%

HU

2007HU161PO011

Dunántúl

705,14

1,30 %

5 %

HU

2007HU161PO001

Közép-Magyarország

1 467,20

0,10 %

5 %

IT

2007IT161PO007

Udvikling Mezzogiorno

579,04

0,63 %

10 %

IT

2007IT161PO008

Calabrien

1 499,12

2,45 %

10 %

SL

2007SL161PO001

Regionalt udviklingspotentiale

1 783,29

2,80 %

5 %

SL

2007SL161PO002

Infrastruktur

1 562,06

2,80 %

5 %

SK

2007SK161PO006

Konkurrenceevne og økonomisk vækst

968,25

0 %

25 %

SK

2007SK161PO005

Sundhed

250,00

1,79 %

25 %

SK

2007SK161PO001

Informationssamfundet

843,60

1,79 %

10 %

SK

2007SK16UPO001

Forskning & udvikling

1 209,42

1,30 %

10 %

SK

2007SK161PO002

Miljø

1 820,00

0,33 %

10 %

SK

2007SK161PO004

Transport

3 160,15

0,74 %

10 %

SK

2007SK161PO003

Regionalt OP

1 554,50

0,32 %

10 %

SK

2007SK161PO007

Teknisk bistand

97,60

1,79 %

10 %

SK

2007SK162PO001

Bratislava

95,21

1,79 %

10 %

UK

2007UK162PO001

Lavlandet & højlandet i Skotland

375,96

5,98 %

8,42 %

UK

2007UK161PO002

Det vestlige Wales & dalene

1 250,38

036 %

5 %

UK

2007UK162PO012

Det østlige Wales

72,45

0,36 %

5 %

140.  anmoder Kommissionen om fremover i sin årlige aktivitetsrapport at rapportere fejlprocenterne pr. program som indberettet af medlemsstaterne og accepteret/justeret af Kommissionen;

141.  tager til efterretning, at Kommissionen på grundlag af sin egen vurdering fandt, at det arbejde, der var udført af 40 nationale revisionsmyndigheder, som stod for revisionen af 90 % af bevillingerne fra EFRU og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2007-2013, generelt set var pålideligt;

Forvaltnings- og kontrolsystemer

142.  opfordrer Kommissionen til at yde mere rådgivning og teknisk bistand til medlemsstaterne; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at være særligt opmærksomme på at forenkle procedurerne, herunder dem for støttemodtagere, hvilket kan have fordele både med hensyn til revision og faldende fejlprocenter og samtidig øge forvaltnings- og kontrolsystemernes effektivitet;

143.  glæder sig over, at der siden 2011 er sket en forbedring med hensyn til forvaltningen af midlerne i Østrig, Tjekkiet og Rumænien; er bekymret over den forringede forvaltning af EFRU i Slovakiet, Spanien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige(118);

144.  påpeger, at forbeholdene i 50 ud af 75 tilfælde opretholdtes i et år eller længere; opfordrer Kommissionen til at forelægge oplysninger med henblik på at vurdere, om svaghederne og regionerne blev ved at være de samme, og på at finde ud af, hvorfor de nationale myndigheder ikke var i stand til at rette fejlene på effektiv vis;

145.  støtter indtrængende afbrydelse og suspension af betalingerne anvendt af Kommissionen som et effektivt og forebyggende redskab for at beskytte Unionens finansielle interesser;

146.  er bekendt med bestemmelserne i den nye retlige ramme for programmeringsperioden 2014-2020, der fastsætter, at alvorlige mangler som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014(119), der opdages af Kommissionen eller Revisionsretten, efter at årsregnskabet er afleveret, vil medføre finansielle nettokorrektioner for de pågældende programmer; kræver, at Kommissionen fremlægger en liste over disse tilfælde i god tid før Kommissionens dechargeprocedure for 2014;

147.  glæder sig over de forbedrede kontrol-. og revisionsprocedurer, der er fastsat i den retlige ramme for programmeringsperioden 2014-2020 og navnlig med hensyn til forvaltningskontrollen, inden forvaltningsmyndighedernes attestering af årsregnskaberne for de enkelte programmer og deres indgivelse af forvaltningserklæringer til Kommissionen; bemærker, at Kommissionens muligheder for at træffe korrigerende foranstaltninger blev yderligere forbedret, da man fjernede medlemsstaters mulighed for at genanvende midler, hvilket har resulteret i finansielle nettokorrektioner; glæder sig over oprettelsen af et kompetencecenter for opbygning af administrativ kapacitet i forbindelse med europæiske struktur- og investeringsfonde; støtter den øgede resultatorientering og samhørighedspolitikkens tematiske fokusering, som bør sikre et skift væk fra fondenes udnyttelseskriterier hen imod udgifternes kvalitet og en høj merværdi af de medfinansierede aktioner;

148.  minder om pkt. 165 i sin beslutning, der ledsagede dechargeafgørelsen til Kommissionen for 2012, hvori Parlamentet anmodede om en harmonisering af behandlingen af fejl i forbindelse med offentlige udbud under delt forvaltning; glæder sig over den harmonisering, Kommissionen har foretaget i sin afgørelse C(2013)9527 af 19. december 2013 om opstilling og vedtagelse af retningslinjerne for fastlæggelse af finansielle korrektioner, som Kommissionen skal foretage, for så vidt angår udgifter, der finansieres af Unionen under delt forvaltning, for manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud; gør opmærksom på, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU(120) skal gennemføres af medlemsstaterne frem til den 18. april 2016; mener, at dette vil medføre betydelige ændringer i udbudsprocedurerne og muligvis vil nødvendiggøre yderligere metodologiske ændringer;

149.  tager til efterretning, at Revisionsrettens metodologi skal være konsekvent og anvendes inden for alle forvaltningsområder; forstår, at en yderligere tilpasning muligvis kan føre til uoverensstemmelser mellem Revisionsrettens definitioner af en ulovlig transaktion inden for direkte og delt forvaltning;

Finansielle korrektioner

150.  bemærker, at Kommissionen i 2013 traf afgørelse om finansielle korrektioner til et samlet beløb på 912 371 222 EUR i forbindelse med medlemsstaternes operationelle programmer, hvoraf 239,50 mio. EUR pålagdes Tjekkiet, 147,21 mio. EUR pålagdes Ungarn, og 95,47 mio. EUR pålagdes Grækenland;

151.  opfordrer Kommissionen til at foretage løbende resultatvurderinger under og efter gennemførelsen af projekter, som er foreslået af medlemsstaterne i forbindelse med strukturfondene med henblik på at øge projekternes effektivitet og øge kontrollen med anvendelsen af offentlige midler, således at den kan afsløre eventuelt misbrug eller svig i forbindelse med gennemførelsen af projekterne;

152.  opfordrer Kommissionen til at etablere en mekanisme til udveksling af oplysninger mellem de nationale kontrolmyndigheder, der muliggør krydsrevisioner af transaktioner mellem to eller flere medlemsstater, for at bekæmpe grænseoverskridende svig i forbindelse med strukturfondene og - med tanke på de nye bestemmelser og den flerårige finansramme 2014-2020 - ESI-fondene (Den Europæiske Socialfond - ESF, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling - EFRU, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne - ELFUL, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond - EHFF) og sikre en tværgående tilgang til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser;

153.  bemærker endvidere, at seks medlemsstater (Tjekkiet, Grækenland, Spanien, Ungarn, Polen og Rumænien) i programmeringsperioden 2007-2013 var ansvarlige for 75 % (svarende til 1 342 mio. EUR) af de bekræftede finansielle korrektioner under EFRU/Samhørighedsfonden og ESF;

Frigørelser

154.  beklager, at det i 2013 var nødvendigt at frigøre 397,8 mio. EUR, heraf 296,7 mio. fra Tjekkiet alene; mener, at frigørelser er i modstrid med forsvarlig økonomisk forvaltning; er bekymret over den fortsat manglende evne i visse regioner til at udnytte de bevilgede midler og opfordrer Kommissionen til at finde frem til de problemer, der er årsag til denne situation i de pågældende regioner; opfodrer desuden Kommissionen til at udarbejde og forelægge en detaljeret plan for forbedring af absorptionsevnen i de regioner, hvor den er særlig lav;

155.  påpeger, at fastsættelsen af en støtteberettigelsesperiode blev indført i den nye forordning for programmeringsperioden 2014-2020 for at fastsætte en tidsramme, inden for hvilken de nødvendige investeringer skulle foretages, og for at tilskynde programmyndighederne til at foretage rettidige investeringer med henblik på vækst og beskæftigelse i Unionen, idet dette vil mindske risikoen for, at midlerne ikke bliver brugt inden for den fastsatte støtteberettigelsesperiode og dermed for frigørelser;

Finansieringstekniske instrumenter

156.  noterer sig, at medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder indberettede, at der ved udgangen af 2013 var i alt 941 finansieringstekniske instrumenter i brug i 25 medlemsstater: 91 % udgør finansieringstekniske instrumenter til virksomheder, 6 % til byudviklingsprojekter og 3 % til midler til energieffektivitet/vedvarende energi; bemærker, at den samlede værdi af operationelle programmers (OP'ers) bidrag til de finansieringstekniske instrumenter beløb sig til 14 278,20 mio. EUR, heraf 9 597,62 mio. EUR i strukturfondsmidler; bemærker, at kun 47 % af OP-bidragene, eller 6 678,20 mio. EUR, er udbetalt til de endelige støttemodtagere blot to år før, programmerne afsluttes;

157.  er bekymret over, at Kommissionen i sin konsoliderede årsberetning for 2013 om gennemførelsen af de finansieringstekniske instrumenter – i henhold til artikel 67, stk. 2, litra j), i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(121) – konkluderede, at forvaltningsmyndighederne i medlemsstaterne ikke gav det fulde billede af gennemførelsen af de finansieringstekniske instrumenter, og at nogle data viste "unøjagtigheder" i forhold til dataene for de finansieringstekniske instrumenter i Ungarn og Italien;

Grækenland

158.  er bekymret over gennemførelsen af de prioriterede projekter i Grækenland, der forvaltes af taskforcen; konstaterer, at det er nødvendigt at fremskynde 48 prioriterede projekter; noterer sig, at hovedproblemerne ifølge Kommissionen er: a) forsinkelser i modningsfasen, b) forsinkelser med hensyn til licensgivning, c) ophævelse af kontrakter på grund af kontrahenternes manglende likviditet og d) langvarige ankesager i forbindelse med procedurerne for tildeling; opfordrer derfor Kommissionen til at komme med en opdatering vedrørende de prioriterede projekter i opfølgningsberetningen for 2013;

Lago Trasimeno

159.  noterer sig, at OLAF i december 2014 gennemførte en undersøgelsesmission for at drøfte mulige fejl eller forsømmelser i forbindelse med EU-finansieringen af cykelstier rundt om Lago Trasimeno i Italien; opfordrer Kommissionen til at orientere Parlamentet om den videre udvikling i beretningen om opfølgning af decharge 2013;

Privatisering af infrastrukturprojekter, der finansieres med EU-midler

160.  bemærker, at Unionen har finansieret moderniseringen af et vanddistributionsnet i Skorkov (CZ) med et beløb på 1,1 mio. EUR; er bekymret over, at de kommunale myndigheder har bortforpagtet anvendelsen af vanddistributionssystemet til en virksomhed, der allerede forvalter det lokale kloaknet; bemærker, at sidstnævnte også blev samfinansieret med 1,4 mio. EUR fra EU's fonde, og at prisen for levering af drikkevand er steget med 45 %; mener, at drikkevand er et offentligt gode, og at alle borgere skal have adgang til drikkevand af høj kvalitet til en rimelig pris;

161.  opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet om alle tilfælde, hvor projekter med en EU-andel på mindst 30 % efterfølgende er blevet privatiseret;

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

162.  tager Kommissionens rapport om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond for 2013(122) til efterretning; er overrasket over, at der ikke er taget hånd om de bekymringer, der kom til udtryk i Revisionsrettens særberetning 24/2012, og som blev støttet af Parlamentets beslutning af 3. april 2014 om Den Europæiske Revisionsrets særberetninger i forbindelse med decharge for 2012 for Kommissionen(123); kræver, at Kommissionen redegør for, hvordan der blev rådet bod på de mangler i forbindelse med leveringen af katastrofebistand til Abruzzi-regionen, som Revisionsretten opdagede, i den ændrede forordning om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som trådte i kraft den 28. juni 2014, navnlig hvad angår indførelsen af ajourførte nationale katastrofeberedskabsplaner, indførelsen af katastrofeindkøbsordninger, oprettelse af midlertidig indkvartering i katastroferamte områder og tilbageførsel til Unionens budget af eventuelle indtægter genereret af solidaritetsfondsprojekter;

Foranstaltninger, der skal træffes

163.  kræver, at Kommissionen redegør detaljeret for, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til de forvaltnings- og kontrolsystemer, der i 2013 blev anset for at være delvis effektive, i god tid før dechargeproceduren for 2014(124);

164.  opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefaling at foretage en vurdering af de "kontroller på første niveau", som blev gennemført i programmeringsperioden 2007-2013 i henhold til artikel 32, stk. 5, i finansforordningen; opfordrer Kommissionen til desuden at foretage en vurdering af pålideligheden af de oplysninger, som godkendelsesorganerne i medlemsstaterne har fremsendt til GD REGIO's årlige aktivitetsrapport; glæder sig over de vurderinger, der er gennemført siden 2010 ved hjælp af målrettede revisioner af højrisikoprogrammer inden for rammerne af revisionsundersøgelsen "Bridging the assurance gap";

165.  opfordrer Revisionsretten til at forelægge Parlamentet en detaljeret rapport om udviklingen i fejlprocenten (for hvert år, hver enkelt sektorpolitik og for hver medlemsstat) i hele perioden for den foregående flerårige finansielle ramme (2007-2013);

166.  opfordrer Kommissionen til at anmode revisionsmyndighederne om at attestere rigtigheden af de data for finansielle korrektioner, der indberettes af godkendelsesmyndighederne for hvert OP; mener, at disse detaljerede oplysninger bør offentliggøres i bilaget til GD REGIO's årlige aktivitetsrapport;

167.  opfordrer Kommissionen til i sin årlige aktivitetsrapport konsekvent at redegøre for sine grunde til ikke at tage forbehold (eller til at tage forbehold med en mindre finansiel effekt) i de tilfælde, hvor dette skyldes afvigelser fra Kommissionens gældende vejledning eller fra godkendte revisionsstrategier;

168.  støtter Revisionsrettens anbefaling om, at Kommissionen bør anmode medlemsstaterne om, at de i deres forvaltningserklæringer (jf. finansforordningens artikel 59, stk. 5, litra a), medtager en eksplicit bekræftelse af, at de "kontroller på første niveau", som forvaltnings- og attesteringsmyndighederne gennemfører, er effektive;

169.  opfordrer Kommissionen til at anmode de nationale myndigheder om at give feedback på, hvorvidt de fastlagte projektmål inden for EFRU/Samhørighedsfonden og ESF er blevet opfyldt; mener, at dette bør gøres på en sådan måde, at de registrerede data er sammenlignelige på EU-plan; mener, at borgere, der er berørt af opfyldelsen af projektmålene, bør have mulighed for at vurdere projektet, når det er gennemført;

170.  opfordrer Kommissionen til at gøre nærmere rede for "unøjagtighederne" i de finansieringstekniske instrumenter og vurdere resultaterne i detaljer i GD REGIO's årlige aktivitetsrapport for 2014;

171.  anerkender Kommissionens bestræbelser på at gå over til en resultatorienteret kultur; anmoder derfor Kommissionen (GD REGIO) om i sin forvaltningsplan og årlige aktivitetsrapport at medtage en vurdering af sit arbejde med hensyn til at øge samhørighedspolitikkens produktivitet, effektivitet og virkning; anmoder Kommissionen om ud over budgetgennemførelsestilgangen at kontrollere resultaterne i forhold til mål og at anvende evalueringerne bedre, samt om at støtte medlemsstaterne og deres forvaltningsmyndigheder med hensyn til at opnå den bedst mulige kvalitet i deres evalueringsrapporter; fremhæver i denne forbindelse behovet for fremover at tænke over og vurdere projektresultaterne, udbyttet af investeringerne og den reelle merværdi for økonomien, beskæftigelsen og regionaludviklingen;

Beskæftigelse og sociale anliggender

Europa 2020

172.  fremhæver, at ESF-midlerne bidrager markant til opfyldelsen af målene for beskæftigelses- og socialpolitikken; bemærker, at der i rapporteringsåret til dette formål blev stillet lån til rådighed for betalinger til en værdi af 14,1 mia. EUR, heraf 98 % via ESF; mener imidlertid, at det er nødvendigt at foretage en vurdering af fondens resultater, ikke så meget for at måle absorptionsniveauet for fonden, men snarere hvor effektiv den er med hensyn til at skabe jobs og få arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet; anmoder om, at der inden årets udgang forelægges en detaljeret analyse af de opnåede resultater, som Parlamentets politiske vurdering af ESF kan baseres på;

173.  fremhæver ESF's betydning for investeringer i foranstaltninger med henblik på jobskabelse og bekæmpelse af arbejdsløshed, i menneskelig kapital, uddannelse og erhvervsuddannelse, social inklusion og adgang til sociale tjenesteydelser;

174.  understreger, at midler fra Den Europæiske Socialfond ifølge Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 ikke må bruges til udflytning af arbejdspladser fra en medlemsstat til en anden; insisterer på, at Kommissionen og medlemsstaterne gennemfører en ordentlig kontrol for at sikre, at denne form for misbrug af Unionens midler ikke finder sted;

175.  bemærker, at medlemsstaternes intention om at absorbere EU-midler bør tilstræbe opnåelse af resultater og opfyldelse af målsætninger, der støttes af ESF, og ikke må forhindre en konsekvent gennemførelse af effektive kontrolforanstaltninger, der især ved støtteberettigelsesperiodens afslutning kan føre til, at man ikke opdager, at regler bliver tilsidesat, og at man følgelig finansierer projekter, der er for dyre, er dårligt gennemført eller ikke kan forventes at sikre det ønskede resultat;

176.  understreger, at nedbringelsen af ungdomsarbejdsløsheden er særligt presserende; glæder sig over, at der er øremærket over 12,4 mia. EUR fra ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed i den nye programmeringsperiode; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at gennemføre EU-midlerne og sikre sig, at disse penge anvendes til det formål, de er bestemt til; opfordrer Kommissionen til at etablere et system for programmeringsperioden 2014-2020, som gør det muligt at rapportere om, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til at integrere dårligt stillede personer eller grupper (dvs. unge, ældre, langtidsledige, romaer) på arbejdsmarkedet;

Romaer

177.  påpeger, at de midler, der er til rådighed til integration af romaer, ikke altid er blevet brugt til dette formål; er bekymret over, at mange romaer oplever diskrimination og social udstødelse og lever under meget ringe socioøkonomiske forhold; er også særligt bekymret over oplysningerne om, at gennemsnitsindkomsten i 90 % af romahusstandene ifølge en undersøgelse, der blev gennemført af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder(125) i 2012, lå under den nationale fattigdomsgrænse, og at gennemsnitligt omkring 45 % af romaerne boede under meget usle boligforhold;

178.  opfordrer Kommissionen til at støtte en effektiv gennemførelse af de nationale strategier for romaernes integration på lokalt og regionalt plan og sikre, at budgetudgifterne er rettet mod målene i de centrale politikker;

Fejl

179.  bemærker, at der var fejl i 50 (27 %) af de 182 transaktioner, der er blevet revideret af Revisionsretten; bemærker, at Revisionsretten på grundlag af de 30 fejl, den har kvantificeret, anslår den mest sandsynlige fejlprocent til at være 3,1 % (3,2 % in 2012); bemærker, at de nationale myndigheder i 13 tilfælde af kvantificerbare fejl begået af støttemodtagere havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere disse fejl, inden de anmeldte udgifterne over for Kommissionen; mener, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den mest sandsynlige fejlprocent, der er anslået for dette kapitel, have været 1,3 procentpoint lavere; understreger, at medlemsstaterne har et stort ansvar for at sikre en korrekt og lovlig gennemførelse af Unionens budget, når de er ansvarlige for forvaltningen af Unionens midler;

180.  bemærker, at der ifølge Revisionsrettens årsberetning er sket et lille fald i den anslåede fejlprocent for området beskæftigelse og sociale anliggender, der lå på 3,1 % i 2013 mod 3,2 % året før; bemærker, at denne fejlprocent dog var den næstlaveste blandt alle politikområder, og forventer, at fejlprocenten nedbringes yderligere i løbet af de kommende år;

181.  bemærker, at fejlene inden for dette politikområde i lighed med tidligere år drejede sig om ikke-støtteberettigede udgifter (93 % vedrørende for høje indirekte omkostninger, for meget anmeldt i personaleomkostninger samt ukorrekt beregnede omkostninger) og manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud (7 %);

182.  noterer sig Revisionsrettens anbefaling af, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne bør følge op på de svagheder, der er konstateret vedrørende DG EMPL's risikobaserede tematiske revision af forvaltningskontrollerne, og glæder sig over de nye retningslinjer, Kommissionen har udarbejdet for yderligere at styrke forvaltningskontrollernes pålidelighed i programmeringsperioden 2014-2020; bemærker, at disse retningslinjer, som er baseret på erfaringerne fra tidligere programmeringsperioder, er blevet forelagt medlemsstaterne og vil blive offentliggjort i første halvår 2015; understreger, at det er meget vigtigt, at myndighederne i medlemsstaterne anvender de oplysninger, de har adgang til, så de kan opdage og korrigere fejl, inden de anmoder om refusion fra Kommissionen, da det vil kunne nedbringe fejlfrekvensen på området for beskæftigelse og sociale anliggender væsentligt;

183.  tilskynder GD EMPL til at forfølge sit mål for ESF om i højere grad at gå fra en situation, hvor det er nødvendigt at korrigere fejl, til en situation, hvor man undgår fejl, og støtter GD EMPL's bestræbelser på at hjælpe de medlemsstater med de højeste fejlprocenter for ESF med at forbedre deres systemer gennem anvendelse af bedste praksis; bemærker i denne forbindelse, at GD EMPL's administrative kapacitet og organisation bør svare til det arbejde og ansvar, som generaldirektoratet har i forhold til medlemsstaterne;

Pålideligheden af medlemsstaternes indberetninger

184.  beklager, at fejlagtige "kontroller på første niveau" i de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer stadig var en hovedkilde til fejl; er dybt bekymret over, at medlemsstater synes at være mindre omhyggelige med anvendelsen af EU-midler sammenlignet med, hvordan de anvender deres nationale budgetter, selvom de har et stort ansvar for at sikre en korrekt og lovlig gennemførelse af Unionens budget, når de er ansvarlige for forvaltningen af Unionens midler; bemærker, at følgende programmer viste sig at have særlige systemiske svagheder: Polen, Spanien (Castilla y Leon), Rumænien, Portugal, Italien (Sicilien), Tyskland (Bund), Tyskland (Thüringen), Tjekkiet og Ungarn; bemærker derudover, at Kommissionens tematiske revisioner afslørede svagheder i forvaltnings- og kontrolsystemerne i de operationelle programmer for Irland (menneskelig investeringskapital), Slovakiet (uddannelse) og Spanien (Comunidad Valenciana);

185.  påpeger, at Kommissionen i forbindelse med gennemgangen af de fejlprocenter, medlemsstaterne har indberettet i deres årlige kontrolrapporter, har forhøjet fejlprocenten med mere end 2 % for følgende operationelle programmer (OP'er):

Medlems-stat

OP nummer

Midlertidige betalinger 2013 EUR

MS' fejl-procent i den årlige kontrol-rapport

KOM's korrektion

Forskel

IT

2007IT052PO009

Bolzano

934 530

4,95%

7,11 %

2,16 %

CZ

2007CZ052PO001

Prag Adapabilita

3,58%

6,45 %

2,87 %

SK

2007SK05UPO002

OP beskæftigelse & soc. inklusion

86 718 231

1,65%

4,66 %

3,01 %

UK

2007UK052PO002

Lavlandet & højlandet i Skotland

74 251 497

1,95%

10,59 %

8,64 %

IT

2007IT052PO001

Abruzzi

0,2%

15,9 %

15,88 %

ES

2007ES052PO011

Rioja

0,38%

37,76 %

37,38 %

Derudover anså Kommissionen de årlige kontrolrapporter for følgende OP'er for at være fuldstændigt utroværdige, hvilket udløste en fast korrektion:

Medlems-stat

OP nummer

Midlertidige betalinger 2013 EUR

MS' fejl-procent i den årlige kontrol-rapport

KOM's faste korrektion

Forskel

LU

2007LU052PO001

Operationelt program ESF

4 285 659

0,46%

2,0 %

1,54 %

IT

2007IT051PO001

Campanien

77 486 332

0,38%

2,0 %

1,62 %

BE

2007BE052PO001

Den tysktalende befolknings-gruppe

0,0%

2,0 %

2 %

ES

2007ES052PO002

Castilla y León

10 607 012

0,0%

2,0 %

2,0 %

BE

2007BE052PO003

Den føderale stat

3,66%

5,0 %

1,34 %

IT

2007IT051PO007

OP uddannelse

78 589 393

0,4%

5,0 %

4,6 %

BE

2007BE052PO005

Flandern

118 201 220

1,61%

10,0 %

8,39 %

UK

2007UK051PO002

Det vestlige Wales og dalene

149 600 091

0,36%

10,0 %

9,64 %

UK

2007UK052PO001

Det østlige Wales

9 476 602

0,36%

10,0 %

9,64 %

IT

2007IT052PO012

Toscana

61 978 561

1,11%

25 %

23,89 %

IT

2007IT052PO016

Sardinien

23 478 530

0,13%

25 %

24,87 %

186.  glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen har truffet konkrete afhjælpende foranstaltninger, herunder både forebyggende og korrigerende foranstaltninger, og over de risikobaserede revisioner, som GD EMPL har gennemført;

187.  bifalder, at Kommissionen fortsatte sin strikse politik med afbrydelse og suspension af betalingerne i 2013; finder det i denne sammenhæng bemærkelsesværdigt, at Kommissionen gennemførte finansielle korrektioner i 2013, der beløb sig til 842 mio. EUR, heraf 153 mio. EUR for 1994-1999, 472 mio. EUR for 2000-2006 og 217 mio. EUR for 2007-2013; bemærker, at følgende medlemsstater i løbet af de tre programmeringsperioder havde den højeste finansielle korrektion:

Medlemsstat

Kumulativ accepteret/besluttet finansiel korrektion (EUR mio.)

Kumulativ gennemført finansiel korrektion (EUR mio.)

Italien

497,7

497,7

Rumænien

312,1

299,1

Spanien

1 070,1

1 064,3

188.  bemærker endvidere, at den årlige aktivitetsrapport fra GD EMPL indeholder et forbehold vedrørende betalinger for programmeringsperioden 2007-2013 for et risikobehæftet beløb på 123,3 mio. EUR i 2013; bemærker, at dette forbehold omfattede 36 ud af ESF's 118 operationelle programmer (i sammenligning med 27 ud af 117 operationelle programmer i 2012);

Programmeringsperioden 2007-2013

Medlems-

stat

OP nummer

Navn

Forbehold

BELGIEN

2007BE051PO001

Konvergens Hainaut

Fuldstændigt

2007BE052PO002

Trojka Wallonien-Bruxelles

Fuldstændigt

2007BE052PO003

Føderalt

Omdømmemæssigt

2007BE052PO004

Bruxelles-hovedstaden: beskæftigelse og social samhørighed

Omdømmemæssigt

2007BE052PO005

Flandern

Fuldstændigt

TJEKKIET

2007CZ052PO001

Prag Adaptabilita

Omdømmemæssigt

2007CZ05UPO001

Menneskelige ressourcer og beskæftigelse

Delvist omdømmemæssigt

FRANKRIG

2007FR052PO001

Nationalt operationelt program FSE

Delvist

Tyskland

2007DE051PO002

Mecklenburg-Vorpommern

Fuldstændigt

2007DE052PO003

Berlin

Fuldstændigt

IRLAND

2007IE052PO001

Investering i menneskelig kapital

Delvist omdømmemæssigt

ITALIEN

2007IT051PO001

Campanien

Fuldstændigt

2007IT051PO007

OP uddannelse

Fuldstændigt

2007IT052PO001

Abruzzo

Delvist omdømmemæssigt

2007IT052PO009

Bolzano

Fuldstændigt

2007IT052PO012

Toscana

Fuldstændigt

2007IT052PO016

Sardinien

Fuldstændigt

POLEN

2007PL051PO001

OP menneskelig kapital

Delvist

RUMÆNIEN

2007RO051PO001

Udvikling af menneskelige ressourcer

Fuldstændigt

SLOVAKIET

2007SK05UPO001

OP uddannelse

Delvist

2007SK05UPO002

OP beskæftigelse og social inklusion

Delvist omdømmemæssigt

SPANIEN

2007ES051PO003

Extremadura

Delvist

2007ES051PO005

Andalusien

Fuldstændigt

2007ES052PO003

Valencia Kommune

Omdømmemæssigt

2007ES052PO004

Aragonien

Fuldstændigt

2007ES052PO005

Balearerne

Fuldstændigt

2007ES052PO007

Catalonien

Omdømmemæssigt

2007ES052PO008

Madrid

Delvist omdømmemæssigt

2007ES052PO011

Rioja

Omdømmemæssigt

2007ES05UPO001

Tilpasningsevne og beskæftigelse

Delvist

2007ES05UPO002

Bekæmpelse af diskrimination

Delvist

2007ES05UPO003

Teknisk bistand

Delvist

DET FORENEDE

KONGERIGE

2007UK051PO002

Det vestlige Wales og dalene

Fuldstændigt

2007UK052PO001

Det østlige Wales

Fuldstændigt

2007UK052PO002

Lavlandet & højlandet i Skotland

Fuldstændigt

2007UK052PO003

Nordirland

Delvist

Programmeringsperioden 2000-2006

Medlems-

stat

OP nummer

Navn

Forbehold

FRANKRIG

1999FR053DO001

Mål 3 nationalt

Omdømme-mæssigt

2000FR162DO021

Nord-Pas-de-Calais

ITALIEN

1999IT161PO006

Calabrien

SVERIGE

1999SE161DO001

Norbotten & Västerbotten

DET FORENEDE

KONGERIGE

1999GB161DO005

Højlandet og øerne i Skotland

2000GB162DO013

Det vestlige Skotland

189.  påpeger, at forbeholdene i 30 ud af 79 tilfælde opretholdtes i et år eller længere - uden hensyntagen til tilbagevendende forbehold udstedt for de samme programmer; opfordrer Kommissionen til at forelægge oplysninger med henblik på at vurdere, om svaghederne og regionerne blev ved at være de samme, og hvorfor de nationale myndigheder ikke var i stand til at rette fejlene på effektiv vis; noterer sig de tilbagevendende forbehold i Belgien (regional konkurrenceevne og beskæftigelse, beskæftigelse og social samhørighed), Tyskland (Thüringen og Berlin), Irland (investering i menneskelig kapital), Italien (Campanien, kompetencer og udvikling), Slovakiet (uddannelse), Spanien (Extremadura, Andalusien, Balearerne, Catalonien, Rioja; tilpasningsevne og beskæftigelse, bekæmpelse af diskrimination, teknisk bistand) og Det Forenede Kongerige (Højlandet og øerne i Skotland, lavlandet og bakkelandet i Skotland), spørger i denne forbindelse Kommissionen, hvorfor disse forbehold optrådte gentagne gange, og hvilke foranstaltninger, Kommissionen har truffet for at rette op på situationen;

190.  fremhæver, at de midlertidige betalinger til OP'er i 2007-2013 til en værdi af 2 159,4 mio. EUR er omfattet af forbeholdene; bemærker, at Kommissionen har anslået det risikobehæftede beløb i 2013 til 123,3 mio. EUR;

191.  støtter Revisionsretten, når den anmoder Kommissionen om i sin årlige aktivitetsrapport konsekvent at redegøre for sine grunde til ikke at tage forbehold (eller til at tage forbehold med en mindre finansiel effekt) i de tilfælde, hvor dette skyldes afvigelser fra Kommissionens gældende vejledning eller fra godkendte revisionsstrategier;

192.  er fortsat bekymret over systemiske svagheder i spanske og italienske forvaltnings- og kontrolsystemer, som forværres af decentraliserede og delegerede statsstrukturer;

193.  anmoder GD EMPL om at medtage den tabel over de nationale årlige kontrolrapporter, som det har fremlagt som svar på spørgsmål 19 i dechargespørgsmålene, i sin årlige aktivitetsrapport;

194.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de nationale myndigheder, der er ansvarlige for at forvalte strukturfondene, bestræber sig på at løse problemet med, at der opkræves højere personaleomkostninger for EU-projekter end for nationalt finansierede projekter;

195.  noterer sig behørigt Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet, især med hensyn til beskæftigelse og sociale anliggender, men beklager de begrænsede henvisninger til ligestilling på dette område samt det utilstrækkelige fokus på beskæftigelse, social solidaritet og ligestilling i dette års særberetninger fra Revisionsretten;

196.  gentager sit krav om en videreudvikling af kønsspecifikke indikatorer og data, således at det bliver muligt at evaluere Unionens almindelige budget ud fra et kønsperspektiv og overvåge kønsbudgetteringsindsatsen;

Frigørelser

197.  er bekymret over, at det kan blive nødvendigt at frigøre 129 mio. EUR ved udgangen af 2014 i seks medlemsstater (Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Spanien, Italien og Det Forenede Kongerige);

Mikrofinansieringsfaciliteten Progress

198.  konstaterer, at Unionen har bidraget med 100 mio. EUR til mikrofinansieringsfaciliteten Progress; minder om, at Den Europæiske Investeringsfond, som implementerer mikrofinansieringsfaciliteten Progress på vegne af Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank indberettede, at 52 udbydere af mikrokredit i 20 medlemsstater havde underskrevet aftaler under mikrofinansieringsfaciliteten Progress, og at 31 895 mikrolån til en værdi af 260,78 mio. EUR allerede var blevet udbetalt til mikroiværksættere; er i denne forbindelse bekymret over, at der ikke lægges tilstrækkelig vægt på spørgsmålet om demokratisk ansvarlighed, når der oprettes finansieringsinstrumenter;

Foranstaltninger, der skal træffes

199.  opfordrer Kommissionen til, når den godkender OP'erne til den nye programmeringsperiode, at sikre sig, at medlemsstaterne har overvejet alle de forenklingsmuligheder, der findes i forordningerne om de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020;

200.  opfordrer Kommissionen til i sin opfølgende beretning om decharge 2013 at rapportere om, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til at administrere ovennævnte OP'er under forbehold og afhjælpe de afslørede svagheder;

201.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at medlemsstaternes myndigheder med ansvar for forvaltning af strukturfonde tager hånd om problemet med højere personaleomkostninger i forbindelse med Unionens projekter end i forbindelse med projekter finansieret med nationale midler;

202.  opfordrer Kommissionen til at lægge pres på medlemsstaterne og indtrængende opfordre dem til at gennemføre romastrategien og sikre gennemførelsen af de EU-midler, der er målrettet mod romaerne;

203.  opfordrer Kommissionen til at lægge pres på medlemsstaterne og indtrængende opfordre dem til aktivt og konkret at bekæmpe arbejdsløshed, navnlig ungdomsarbejdsløshed;

Eksterne forbindelser

Presset på budgettet

204.  glæder sig over dechargeprocessens øgede fokus på at forbedre resultaterne for at opnå de bedst mulige resultater for EU-skatteydernes penge; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at forstærke sin indsats for at forbedre tilbagemeldingsprocessen i evalueringscyklussen, således at de indhøstede erfaringer fra fortidens praksis og evalueringsanbefalinger i endnu højere grad bidrager til bedre beslutningstagning, programmering og gennemførelse af Unionens bistand i fremtiden;

205.  er alvorligt bekymret over, at der blandt de af 2013-budgettets betalingsbevillinger, som blev forvaltet af Kommissionens Generaldirektorat for Udvikling og Samarbejde (GD DEVCO), manglede 293 mio. EUR i betalingsbevillinger, og at datoen for godkendelse af de nødvendige yderligere midler medførte en overførsel til det efterfølgende år og dermed lagde mere pres på de allerede beskedne betalingsbevillinger for 2014;

206.  bemærker med bekymring den voksende forskel mellem på den ene side Unionens internationale forpligtelser, dens ambitiøse politiske rammer og nye instrumenter (såsom udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 og de eksterne finansieringsinstrumenter for perioden 2014-2020) og på den anden side Unionens manglende evne til at opfylde de forpligtelser, som den har indgået over for sine globale partnere og andre organer, navnlig med hensyn til humanitær bistand, som følge af manglende betalingsbevillinger;

207.  mener, at denne situation ikke kun fører til en høj politisk og anseelsesmæssig risiko for Unionens troværdighed som verdens primære donor, men også kan bringe den finanspolitiske stabilitet i partnerlandene i fare ved at efterlade finansielle huller i deres budgetter; frygter, at denne forskel kan blive meget tydelig i 2015, hvor det generelle niveau for officiel udviklingsbistand (ODA) langt fra vil komme op på det samlede mål på 0,7 % af Unionens BNI ved årets udgang;

208.  fremhæver, at 2013 var det andet år i træk, hvor den humanitære bistand via Unionens budget oversteg 1,3 mia. EUR i forpligtelser som følge af et stort antal humanitære kriser, der medførte enorme menneskelige lidelser; beklager den indvirkning, som manglende betalingsbevillinger i dette kriseår havde på GD ECHO's aktiviteter, der kun kunne opretholdes via omstrukturering af betalingscykler, som medførte en fremførsel af 160 mia. EUR i betalingsrestancer ved årets udgang; opfordrer Rådet til at overholde den betalingsplan, som der blev opnået enighed om med Parlamentet;

209.  beklager den forringede anseelse, der allerede er opstået som følge af disse ad hoc-foranstaltninger, og påpeger paradokset mellem på den ene side stigningen i humanitære kriser på verdensplan i de seneste år og de operationelle foranstaltninger, som Unionen har truffet for effektivt at håndtere pludseligt opståede kriser (som f.eks. åbningen af katastrofeberedskabskoordineringscentret i maj 2013), og på den anden side de manglende betalingsbevillinger; er stærkt foruroliget over, at denne situation kan blive forværret, hvis der ikke sikres en tilstrækkelig styrkelse af budgettet;

Fejlforekomster

210.  bemærker, at Revisionsrettens mest sandsynlige fejlprocent er 2,6 %, og at restfejlforekomsten som fastslået i den anden undersøgelse, der blev gennemført af EuropeAid, er anslået til at være 3,35 %; beklager, at de systemer, Revisionsretten har undersøgt hos EuropeAid, vurderes at være delvis effektive;

211.  bemærker, at instrumenternes karakter og betalingsbetingelserne inden for budgetstøtte samt Unionens bidrag til multidonorprojekter, der gennemføres af internationale organisationer, begrænser omfanget af fejlmuligheder i transaktionerne;

212.  anmoder Kommissionen om at forelægge en rapport om merværdien af budgetstøtte og i særdeleshed om, hvordan budgetstøtte har hjulpet udviklingslande med at opfylde 2015-målene; kræver i denne forbindelse en undersøgelse af de foranstaltninger, der er truffet for at undgå, at en del af finansieringen går til spilde som følge af korruption og svig, samt af effektiviteten af de finansielle forvaltningssystemer i denne henseende;

213.  deler Revisionsrettens kritik af den teoretiske tilgang (den såkaldte "notional approach") i forbindelse med multidonorprojekter og anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for i sit regnskab at fremlægge en analyse af disse projekter som helhed, i stedet for kun at undersøge, om puljens beløb omfatter tilstrækkelige støtteberettigede udgifter til at kunne dække Unionens bidrag;

214.  anmoder Revisionsretten om at beregne en særskilt fejlprocent under eksterne forbindelser for udgifter, der ikke indgår i budgetstøtten eller i bidragene til multidonorprojekter, der gennemføres af internationale organisationer;

De årlige aktivitetsrapporter

215.  beklager, at Kommissionen i forbindelse med ni transaktioner, der vedrører det nationale førtiltrædelsesprogram, har anvendt en regnskabsprocedure til at afregne beløb på grundlag af skøn, snarere end af afholdte, betalte og godkendte omkostninger, der forelå bilag for; understreger, at denne systematiske praksis i GD for Udvidelse ikke er i overensstemmelse med artikel 88 i finansforordningen og artikel 100 i dens gennemførelsesbestemmelser; påpeger, at denne mangeårige procedure i mange år har påvirket og stadig påvirker revisionserklæringerne fra GD for Udvidelse, hvilket betyder, at 20 % af alle generaldirektoratets udgifter i 2013 var baseret på skøn; glæder sig over, at Kommissionen i 2014 etablerede og straks gennemførte et system med henblik på at sikre, at afslutningen af forfinansiering fremover foregår på grundlag af behørigt afholdte og anmeldte udgifter; anerkender, at Kommissionen til stadighed har påpeget, at ingen udgifter er blevet officielt valideret og godkendt af GD for Udvidelse under proceduren for afslutning af regnskaberne, og at det derfor ikke kunne antages, at der var sendt meddelelse til modtageren om accept;

216.  minder om, at EuropeAid's generaldirektør i sin erklæring om sikkerhed(126) anførte, at de kontrolprocedurer, der er indført, giver de nødvendige garantier for alle de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; mener imidlertid, at denne erklæring modsiges af det forhold, at han tog et altomfattende forbehold om, at fejlprocenten var over 2 %, hvilket viser, at kontrolprocedurerne ikke er egnede til at forhindre, opdage og korrigere væsentlige fejl;

217.  anmoder Kommissionen om at præcisere de stående instrukser fra Kommissionens generalsekretariat, således at det bliver muligt at afgive en negativ erklæring, når de finansielle virkninger overskrider væsentlighedstærsklen for hele det budget, som et GD er ansvarligt for;

218.  anmoder Kommissionen om at overveje at indføre en sanktionsmekanisme i tilfælde af, at en anvisningsberettiget afgiver en bevidst regelstridig erklæring om sikkerhed i den årlige aktivitetsrapport, der er omhandlet i artikel 66, stk. 9, i finansforordningen;

International handel

219.  anmoder Kommissionen om at omfordele personaleressourcer fra andre generaldirektorater til GD for Handel for at sikre, at dette GD er i stand til at opfylde EU-borgernes og Parlamentets berettigede krav om øget gennemsigtighed og øget adgang til oplysninger i forbindelse med Unionens igangværende handelsforhandlinger og den forestående ratifikationsproces, navnlig hvad angår TTIP, CETA og TISA, på effektiv og rettidig vis uden at være tvunget til at forsømme andre vigtige opgaver, som Kommissionen har fået pålagt;

220.  henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt at sikre passende kontroller og revisioner af Unionens makrofinansielle bistand;

221.  konstaterer, at Revisionsretten har bemærket, at selv om der også har været positive resultater, har systemet af generelle toldpræferencer (GSP) endnu ikke været i stand til fuldt ud at opfylde de opstillede mål; bemærker også, at systemet kun har fungeret i meget kort tid;

222.  understreger, at evalueringen af og kontrollen med handelsaftaler ikke kun er et budgetmæssigt spørgsmål, men at disse også er væsentlige med hensyn til at sikre, at partnerne lever op til de tilsagn, de har givet vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder;

223.  anmoder om, at der sikres tilstrækkelige kontroller af de forskellige aktiviteter til fremme af internationalisering af Unionens små og mellemstore virksomheder samt deres adgang til markeder i tredjelande; gentager, at det er nødvendigt at evaluere effektivitetsniveauet og undersøge, hvordan samordningen mellem Unionens erhvervscentre, nationale erhvervscentre og handelskamre i tredjelande, navnlig i Asien, kan forbedres;

Haiti

224.  er enig i anbefalingerne i Den Europæiske Revisionsrets særberetning "EU's støtte til rehabilitering efter jordskælvet i Haiti", navnlig om vedtagelsen af en fælles DEVCO-ECHO-strategi for at sikre en mere effektiv sammenhæng og synergi mellem deres respektive aktiviteter og opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre disse anbefalinger i alle dens igangværende og fremtidige aktiviteter i kølvandet på katastrofer eller i skrøbelige situationer; anmoder Kommissionen om at orientere lovgiverne om enhver budget- eller lovgivningsmæssig hindring, som har forhindret en effektiv gennemførelse af Unionens støtte til rehabilitering i Haiti efter jordskælvet;

Blanding

225.  noterer sig med bekymring, at anvendelsen af blanding i energisektoren primært er fokuseret på store projekter med mindre fokus på lokale energiløsninger; opfordrer indtrængende Unionen til at undlade at udvikle en top-down-tilgang til udvikling af energiinfrastruktur for at sikre universel adgang til energi senest i 2030, i betragtning af at store infrastrukturer muligvis ikke passer til et lands økonomiske og sociale struktur og ikke giver adgang til energi for de fattige, for hvem mindre, decentrale energikilder og energikilder uden for nettet som regel er mere hensigtsmæssige og effektive;

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)

226.  glæder sig over Kommissionens fremskridt med hensyn til at akkreditere alle FUSP-missioner i overensstemmelse med en vurdering på grundlag af "de seks søjler" og dens forventning om, at fire af de største missioner snart vil opfylde kravene; understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionen akkrediterer alle missioner i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefaling;

227.  er dybt bekymret over de alvorlige korruptionsanklager mod EULEX Kosovo, som, hvis de bekræftes, vil så tvivl om integriteten af Unionens omdømme og den bistand, den yder til lande, der gennemfører reformer på retsstatsområdet; er også særligt bekymret over den måde, hvorpå anklagerne er blevet håndteret, og over den langsommelige reaktion fra EU-Udenrigstjenestens side; noterer sig den undersøgelse, der er iværksat for at undersøge forholdene i EULEX Kosovo; forventer at blive underrettet om undersøgelsesresultaterne så hurtigt som muligt og understreger, at der skal være en nultolerancepolitik, når det drejer sig om korruption, og at man er nødt til at gøre brug af indhøstede erfaringer;

228.  beklager de betydelige forsinkelser med indkøb af vigtigt materiel og tjenesteydelser til missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og den deraf følgende negative indvirkning på missionernes funktionsevne; minder om, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 18/2012 "Den Europæiske Unions bistand til Kosovo på retsstatsområdet" har fordømt denne ineffektivitet og konkluderet, at de udbudsregler, der er fastsat i finansforordningen, ikke er udformet med henblik på FSFP-missioner, hvor der nogle gange er behov for en hurtig og fleksibel reaktion; opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje en ændring af de pågældende regler;

Rapporter om forvaltning af bistanden til tredjelande (External Assistance Management Reports, EAMR)

229.  bemærker, at hovedparten af EU-delegationerne ikke nåede de benchmarks, som Kommissionen havde opstillet for de centrale resultatindikatorer (KPI'er)(127), og som indgik i de 119 rapporter om forvaltning af bistanden til tredjelande vedrørende finansiel planlægning og ressourcefordeling, finansiel forvaltning og revision;

230.  noterer sig, at på baggrund af de centrale resultatindikatorer, som Kommissionen har opstillet, er de EU-delegationer, der har klaret sig bedst, dem i Nepal og Namibia, idet de nåede Kommissionens benchmarks for 23 ud af de 26 centrale resultatindikatorer; beklager, at den EU-delegation, der har klaret sig dårligst, er den i Libyen, som kun nåede benchmarkene for tre af de 26 centrale resultatindikatorer, efterfulgt af den lige så ringe præsterende delegation i Den Centralafrikanske Republik, der kun nåede fire benchmarks;

231.  beklager, at de delegationer, som GD ENLARG har det overordnede ansvar for, dvs. delegationerne i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Makedonien, Tyrkiet, Kosovo og Serbien, leverer meget få brugbare data og oplysninger i rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande;

232.  beklager, at resultater, output og effekter af de aktioner, som EU-delegationernes tjenestegrene står i spidsen for, ikke måles tilstrækkeligt inden for rammerne af de eksisterende KPI'er, og at indikatorerne giver meget begrænset klarhed med hensyn til kvantiteten og navnlig delegationernes præstationer samt graden af interessenternes tilfredshed med de tjenesteydelser, EU-delegationerne leverer i disse lande;

233.  anmoder Kommissionen om:

   over for Parlamentet at redegøre for, hvilke foranstaltninger der er truffet for at forbedre EU-delegationernes præstationer inden for finansiel planlægning og ressourcefordeling, finansiel forvaltning og revision, navnlig for så vidt angår de delegationer, der klarer sig dårligst
   hvert år bedre at dokumentere de konklusioner, den har uddraget af rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande og af KPI'erne, og sende disse konklusioner og EAMR-rapporterne til Parlamentet
   indføje en balance med delegationens regnskabsdata i EAMR-rapporten
   at forbedre kvaliteten og fuldstændigheden af de data, der leveres i EAMR-rapporten, og ligeledes rapporternes relevans, navnlig for så vidt angår de delegationer, som GD ENLARG har det overordnede ansvar for, samt
   at gøre bistanden til tredjelande betinget af, at der gøres en indsats for at bekæmpe korruption;

Den Internationale Styringsgruppe (IMG)

234.  noterer sig, at en lækket udgave af OLAF’s endelige rapport om Den Internationale Styringsgruppe (IMG) er blevet rundsendt; anmoder Kommissionen og OLAF's Overvågningsudvalg om at undersøge, hvorfor og hvordan OLAF's rapport blev lækket, og af hvem, mens IMG stadig ikke er orienteret om rapportens indhold;

235.  bemærker, at IMG direkte eller indirekte under delt forvaltning har modtaget over 130 mio. EUR fra Kommissionen, siden den blev oprettet i 1994; bemærker, at IMG på grund af Kommissionens afbrydelse af betalingerne har bragt sagen for retten, og at denne organisations status er genstand for en retstvist; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe en klar afgørelse i denne henseende, og anmoder Kommissionen om at orientere Parlamentet om, hvilken opfølgning der har været på den OLAF-undersøgelse, der blev indledt i 2011; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forsyne Parlamentet med en liste over alle de organisationer, virksomheder, andre organer eller personer – med en præcisering af deres juridiske status – der har fået kontrakter fra Kommissionen uden en forslagsindkaldelse;

Ukraine

236.  bemærker, at betalingerne af bilateral bistand til Ukraine i 2013, som blev finansieret over budgettet for det europæiske naboskabsinstrument (ENPI), beløb sig til 152,8 mio. EUR; bemærker, at 42,5 % af disse betalinger (64,9 mio. EUR) er knyttet til kontrakter, der forvaltes direkte af EU-delegationen i Ukraine; bemærker, at de resterende 57,5 % (87,9 mio. EUR) blev udbetalt i form af budgetstøtte;

237.  understreger, at udbetaling af budgetstøtte er betinget af, at der nås resultater og benchmarks, som er aftalt i fælleskab; bemærker, at modtagerlandets regering forpligter sig på disse resultater og benchmarks ved at undertegne en bilateral finansieringsaftale, og hvis resultaterne og benchmarkene ikke nås, udbetales betalingerne ikke;

238.  har forståelse for, at Ukraine i øjeblikket befinder sig i en særligt vanskelig situation, men fastholder, at dette ikke må være en undskyldning for ikke at opfylde de betingelser, som budgetstøtten er givet under, og især ikke for at undlade at gøre noget ved den udbredte korruption i landet;

239.  opfordrer derfor Kommissionen og EU-delegationen i Ukraine til at være særligt opmærksomme, når de udbetaler midler, og sikre sig, at midlerne investeres i de projekter, de var beregnet til;

Administrationsomkostningerne ved levering af bistand

240.  er bekymret over de høje administrationsomkostninger ved levering af bistand til Centralasien, som Revisionsretten har regnet sig frem til; anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet om administrationsomkostningerne ved levering af bistand til tredjelande, hvis de overstiger 10 % af det forventede budget;

Mulig svindel med Unionens midler til humanitær bistand og udviklingsbistand

241.  noterer sig, at OLAF har udarbejdet en rapport om den humanitære bistand til den vestsaharanske flygtningelejr i Tindouf i Algeriet (OF 2003/526); opfordrer Kommissionen til at redegøre for de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på denne rapports konklusioner; bemærker, at den manglende registrering af en flygtningebefolkning over så lang en periode (dvs. næsten 30 år efter ankomsten) ifølge en undersøgelsesrapport fra UNHCR(128) udgør "en unormal og enestående situation i UNHCR's historie"; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at algeriske eller vestsaharanske personer, der belastes af OLAF's rapport, ikke længere har adgang til bistand, der finansieres af Unionens skatteydere; opfordrer Kommissionen til igen at evaluere og tilpasse Unionens bistand til de faktiske behov hos den berørte befolkning og sikre, at flygtningenes interesser og behov ikke skades, idet de er mest sårbare over for eventuelle uregelmæssigheder;

242.  er bekymret over sagen om svig i forbindelse med lønudbetalinger til offentligt ansatte i Ghana, hvor hverken Verdensbanken eller Det Forenede Kongerige som projektpartner gjorde Kommissionen opmærksom på de alvorlige bekymringer, de havde, om svagheder i kontrollen og den risiko for regnskabsmæssige fejl og svig, som disse svagheder udgjorde;

Forskning og andre interne politikker

Europa 2020

243.  understreger, at det syvende rammeprogram (RP7) var det vigtigste program, der blev finansieret af Kommissionen; bemærker, at der blev underskrevet 809 tilskudsaftaler, der omfatter 10 345 deltagere, til et samlet beløb på 3 439 mio. EUR i EU-tilskud; bemærker, at RP7 bidrager til Unionens bestræbelser på at investere i en bæredygtig konkurrenceevne, men påpeger, at Unionen som helhed stadig er langt fra målet om, at mindst 3 % af BNP anvendes til F&U; bemærker, at der blev gjort visse fremskridt med hensyn til at opfylde de centrale resultatindikatorer (bruttoudgifter til forskning og udvikling (F&U), andelen af offentlige udgifter til F&U, fremskridt med hensyn til gennemførelsen af "Innovation i EU", andelen af Unionens finansielle bidrag til små og mellemstore virksomheder, forkortelse af den tid, der går, før støtten bevilges);

Fejl

244.  bemærker, at Revisionsretten har revideret 150 transaktioner, nemlig 89 transaktioner relateret til forskning (86 til det syvende rammeprogram (RP7) og tre til det sjette rammeprogram (RP6)), 25 transaktioner til programmerne "Livslang læring" og "Unge på vej" og 36 transaktioner til andre programmer; beklager, at Revisionsretten har anslået den mest sandsynlige fejlprocent til at være 4,9 % (2012: 3,9 %);

245.  bemærker, at udgifterne i denne politikgruppe dækkede en bred vifte af politikmål, for eksempel vedrørende forskning og innovation, uddannelse, sikkerhed, migration og foranstaltninger til afbødning af virkningerne af den finansielle krise; bemærker, at Kommissionen har anvendt over 50 % (5 771 mio. EUR) af det disponible beløb til forskning; bemærker, at 45 % af Kommissionens forskningsbudget er blevet gennemført af organer (dvs. agenturer og fællesforetagender) uden for generaldirektoratet; bemærker, at næsten 90 % af udgifterne var i form af tilskud til støttemodtagere, der deltog i projekter, og at Kommissionen i 2013 indgik 809 tilskudsaftaler;

246.  noterer sig, at den væsentligste risiko med hensyn til formel rigtighed stadig var, at støttemodtagerne i deres omkostningsanmeldelser medtager ikke-støtteberettigede eller ikke-dokumenterede omkostninger, som ikke opdages og korrigeres af Kommissionens eller medlemsstaternes kontrolsystemer;

247.  beklager, at ukorrekt beregnede eller ikke-støtteberettigede personaleomkostninger tegner sig for 35 % af den anslåede fejlprocent; bemærker, at disse indbefatter anmeldelse af budgetterede i stedet for faktiske personaleomkostninger og anmeldelse af omkostninger for tid, som ikke er brugt på projekterne;

248.  beklager, at 23 % af den anslåede fejlprocent skyldes indirekte ikke-støtteberettigede omkostninger, 25 % skyldes andre ikke-støtteberettigede direkte omkostninger (moms, rejser osv.), og 17 % skyldes manglende overholdelse af reglerne om offentlige udbud;

249.  bemærker, at førstegangsansøgere, navnlig SMV’er, har en stort set ukendt risiko/fejl-profil; opfordrer Kommissionen til ikke at undergrave bestræbelserne på at tilskynde disse deltagere til at deltage i programmerne ved systematisk at øge omfanget af kontrol og administrative byrder for dem;

Forvaltnings- og kontrolsystemer

250.  er forbløffet over, at Revisionsretten fandt en betydelig fejlforekomst i ni ud af 32 omkostningsanmeldelser, der var attesteret af uafhængige revisorer; finder en sådan fejlforekomst uacceptabel, eftersom revisorerne arbejder inden for deres faglige ekspertiseområde;

251.  opfordrer Kommissionen til at øge revisorernes bevidsthed om, at de skal udfylde deres rolle;

252.  noterer sig, at Kommissionen i 2013 gennemførte 500 efterfølgende revisioner med tilhørende inddrivelses- og korrektionsforanstaltninger, og risikobaserede forudgående kontroller;

253.  støtter Revisionsrettens anbefaling, som Kommissionen har accepteret, om at den bør gøre kontrollerne inden for denne politikgruppe mere risikobaserede ved at fokusere på støttemodtagere med høj risiko (for eksempel enheder, der har mindre erfaring med EU-støtte) og reducere den byrde, som kontrollen udgør for modtagere med lavere risiko;

254.  gentager, at det er nødvendigt at finde den rette balance mellem lavere administrative byrder og en effektiv finansiel kontrol;

255.  glæder sig over, at den tid, der går, før støtten bevilges, er nedbragt i 2014 fra 249 dage til 209 dage for så vidt angår 94 % af tilskudsaftalerne;

256.  glæder sig over, at Kommissionen har fortsat sin oplysningskampagne baseret på et dokument, der oplister de 10 mest almindelige årsager til fejl, som blev distribueret til alle programdeltagere i 2012;

257.  bemærker at, der ved udgangen af 2013 var inddrevet 29,6 mio. EUR i uretmæssigt anmeldte beløb, men at de udestående beløb, der skulle inddrives, samtidig var steget fra 12 mio. EUR ved udgangen af 2012 til næsten 17 mio. EUR;

258.  bemærker, at projektinteressenterne (organisationen ITER og de nationale organer – herunder Fusion for Europe) har erkendt, at den nuværende plan og det nuværende budget ikke er realistiske, som det er bekræftet i flere uafhængige vurderinger i løbet af de seneste to år (2013-2014); anmoder om at modtage en kopi af den ændrede plan og det ændrede budget, der vil blive forelagt ITER-Rådet i juni 2015; er bekymret over de jævnlige forsinkelser i ITER-programmet, som skaber tvivl om dets effektivitet; er dybt bekymret over de meromkostninger, som har haft indvirkning på programmets omkostningseffektivitet og bragt andre EU-programmer i fare, hovedsageligt dem under politikområdet forskning;

259.  glæder sig over, at Fonden for de Ydre Grænser har bidraget til at skabe finansiel solidaritet; kritiserer imidlertid, at den yderligere EU-merværdi har været begrænset, og at det samlede resultat ikke har kunnet måles på grund af svagheder ved de ansvarlige myndigheders overvågning og alvorlige mangler i de efterfølgende evalueringer, som Kommissionen og medlemsstaterne har gennemført;

Galileo

260.  bemærker Kommissionens svar vedrørende de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af Galileo-projektet: fire Galileo valideringssatellitter (In-Orbit Validation (IOV) satellitter) blev opsendt med positivt udfald i 2011 og 2012, Galileo In-Orbit Validation-fasen blev afsluttet med succes i 2014, man fik bekræftet systemets udformning, resultatmålene og baselinescenariet for drift af systemet, infrastrukturen på jorden – med mange jordstationer i hele verden – er færdiggjort til de første operationer, Galileos eftersøgnings- og redningsberedskab for IOV-satellitterne blev demonstreret med succes, opsendelsen af to satellitter (nr. 5 og 6) den 22. august 2014 resulterede i, at disse satellitter blev sendt ind i et forkert kredsløb, og siden december 2014 er satellitterne gradvis blevet flyttet til et mere gunstigt kredsløb, således at det bliver muligt at udnytte dem bedst muligt, og afprøvningen af satellitternes navigationsnyttelast er i gang; forventer at blive underrettet om ekstraomkostningerne til disse uforudsete foranstaltninger;

261.  bemærker, at Revisionsretten i 2013 reviderede otte transaktioner i transportsektoren og konstaterede, at fem af dem var behæftet med en eller flere fejl; henleder opmærksomheden på stigningen i procentdelen af behæftede transaktioner i 2013 (62 %) sammenlignet med 2012 (49 %) og er bekymret over, at Revisionsretten har fundet frem til flere fejl i relation til manglende overholdelse af EU-reglerne og de nationale regler for offentlige udbud i forbindelse med de undersøgte TEN-T-projekter; noterer sig, at GD MOVE, i lighed med det foregående år 2012, igen i 2013 ikke tog forbehold vedrørende fejl i offentlige udbud; insisterer derfor på, at Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at udelukke sådanne fejl i fremtiden; bemærker, at det er af største vigtighed at udvide den forudgående og efterfølgende kontrol af modtagerne af tilskud og finansiering fra Kommissionen for at undgå misbrug af EU's tildeling af midler og sikre, at resultaterne kontrolleres; understreger, at selv om finansieringsperioden 2007-2013 formelt er overstået, finder N+2-princippet anvendelse på samhørighedsfinansiering, hvilket betyder, at mange projekter stadig er under opbygning indtil udgangen af i år;

262.  opfordrer Kommissionen til for gennemsigtighedens skyld at offentliggøre en lettilgængelig årlig liste over transportprojekter, der medfinansieres af Unionen, herunder det præcise finansieringsbeløb for hvert enkelt projekt; bemærker, at denne liste over projekter skal omfatte alle EU-finansieringskilder, såsom TEN-T, Horisont 2020, Samhørighedsfonden og regionalfondene;

263.  opfordrer indtrængende Kommissionen til hvert år at indberette, hvordan der er taget hensyn til anmærkningerne i de respektive budgetposter;

264.  minder om, at transportprojekterne i perioden 2007-2013 og 2014-2020 er blevet og vil blive finansieret fra forskellige kilder, herunder Connecting Europe-faciliteten, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling; anmoder Kommissionen om at tilstræbe større synergi mellem forskellige finansieringskilder for at tilstræbe en mere effektiv tildeling af EU-midler;

Miljø og folkesundhed

265.  er tilfreds med den overordnede gennemførelse af de budgetposter, der vedrører miljø, klimaindsats, folkesundhed og fødevaresikkerhed i 2013; minder igen om, at der kun er afsat under 0,5 % af Unionens budget til disse politikinstrumenter, i betragtning af den klare EU-merværdi inden for disse områder og støtten fra Unionens borgere til Unionens miljø- og klimapolitikker såvel som til politikkerne for folkesundhed og fødevaresikkerhed; beklager, at denne procentdel er faldet til 0,5 % fra 0,8 % i 2012;

266.  bemærker præsentationen af politikområderne miljø og sundhedspolitik i Revisionsrettens årsberetning for 2013; er bekymret over, at begge politikområder på ny findes i det kapitel, som også omhandler udvikling af landdistrikter og fiskeri; gentager sin kritik af sammensætningen af politikområder og opfordrer indtrængende Revisionsretten til at ændre sin fremgangsmåde i den næste årsberetning; henviser i denne forbindelse til Revisionsrettens særberetning nr. 12/2014 "Er EFRU effektiv med hensyn til at finansiere projekter under EU’s biodiversitetsstrategi 2020, der direkte fremmer biodiversitet?", hvori det understreges, at Kommissionen er nødt til at føre et nøjagtigt regnskab over direkte og indirekte udgifter til biodiversitet, herunder Natura 2000; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme denne proces ved at levere nøjagtige data;

267.  anerkender, at Revisionsretten foretager stikprøvekontroller i medlemsstaterne meget systematisk og udregner fejlforekomsten på grundlag heraf; noterer sig, at Revisionsretten ikke oplyser, i hvilke medlemsstater eller på hvilke områder de største problemer opstår; fremhæver derfor behovet for en klar ansvarskæde og lægger i denne forbindelse stor vægt på kvaliteten af kontrolsystemerne i medlemsstaterne;

268.  anser fremskridtet med gennemførelsen af 14 pilotprojekter og seks forberedende foranstaltninger, der samlet beløb sig til 5 983 607 EUR, for at være tilfredsstillende; opfordrer Kommissionen til at fortsætte gennemførelsen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger som foreslået af Parlamentet;

269.  bemærker, at GD SANCO var ansvarligt for at gennemføre bevillinger for 233 928 461 EUR på budgetposter til folkesundhed i 2013, hvoraf der på tilfredsstillende vis er indgået forpligtelser for 98,1 %; er klar over, at omkring 77 % af dette budget overføres direkte til tre decentrale organer (Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)), og at alle bevillinger blev gennemført 100 %, undtagen for EMA og EFSA, og at denne underudnyttelse af EMA's og EFSA's forpligtelsesbevillinger svarer til resultatet i 2012;

Kultur

270.  glæder sig over, at budgetgennemførelsesgraden i 2013 for programmerne for 2007-2013, navnlig programmerne for livslang læring, kultur, medier og aktive unge var på 100 %; anmoder om, at budgettet inden for rammerne af uddannelses- og kulturprogrammerne for perioden 2014-2020 styrkes og forhøjes; er navnlig bekymret over, at misforholdet mellem de vedtagne forpligtelses- og betalingsbevillinger ved udgangen af året førte til manglende betalinger (som f.eks. resulterede i et underskud på 202 mio. EUR for Erasmus+-programmet), hvilket havde alvorlige negative konsekvenser året efter; er stærkt bekymret over og beklager desuden, at en tilsvarende situation kan opstå i forbindelse med de nye programmer, navnlig Erasmus+ og Et Kreativt Europa, som igen kan forårsage et farligt tab af troværdighed for Unionen og undergrave borgernes tillid til EU-institutionerne og have katastrofale følger for deltagerne i programmerne;

271.  glæder sig over, at Erasmus-programmet siden lanceringen i 1987 har nået og overskredet det opstillede benchmark på 3 millioner studerende; bemærker den vedvarende succes, dette EU-flagskibsprogram – der har bidraget til den europæiske integration og den stigende bevidsthed om og tilhørsforhold til et fælles EU-borgerskab – har haft siden starten;

272.  finder det foruroligende, at den særlige Eurobarometerundersøgelse 399 om adgang til og deltagelse i kulturaktiviteter fra 2013 viser et mærkbart fald på europæisk plan i de offentlige budgetter til beskyttelse og fremme af kulturarven, og at dette også er tilfældet for deltagelsen i traditionelle kulturaktiviteter; mener derfor, at man bør styrke de nye EU-instrumenter til fremme af den europæiske kulturdagsorden, såsom programmerne Et Kreativt Europa og Horisont 2020 eller kulturplatformen Europeana;

Foranstaltninger, der skal træffes

273.  er overrasket over, at generaldirektøren for Generaldirektoratet for Forskning og Innovation har taget et generelt forbehold angående nøjagtigheden af omkostningsanmeldelserne (3 664 mio. EUR) vedrørende RP7 i generaldirektoratets årlige aktivitetsrapport, selv om han selv forventer, at "den finansielle nettoeffekt" baseret på 1552 afsluttede projekter ligger omkring 2,09 %, hvilket er tæt på væsentlighedstærsklen; mener, at sådanne forbehold gør begrebet "forsvarlig økonomisk forvaltning" meningsløst; opfordrer derfor generaldirektøren til fremover at anvende forbehold på en mere konkret og målrettet facon;

274.  opfordrer Kommissionen til inden dens opfølgende beretning om decharge til Kommissionen for 2013 at fremlægge oplysninger om den gennemsnitlige varighed af de kontradiktoriske procedurer, der går forud for inddrivelse, inden for denne politikgruppe;

275.  beklager, at Kommissionen endnu ikke har fremsendt listen over støttemodtagere opdelt på lande; forventer at få svaret i Kommissionens opfølgende beretning om decharge 2013;

276.  glæder sig over, at Kommissionen endelig har givet ordføreren adgang til revisionsberetningen om aktionsomkostningerne for to programmer (Livslang læring, 6,9 mio. EUR og Unge på vej, 1,65 mio. EUR), der blev gennemført i Tyrkiet i 2012 og 2013; bemærker, at beretningen blev fremsendt under rammeaftalen; er bekymret over de væsentlige svagheder, der blev fundet, men bifalder de foranstaltninger, som de tyrkiske myndigheder traf for at rette op på situationen; anmoder Kommissionen om at vurdere, om det er nødvendigt at pålægge finansielle korrektioner;

277.  opfordrer Kommissionen til inden dens opfølgende beretning om decharge 2013 at fremlægge yderligere oplysninger om udgifterne til støtteprogrammet for IKT-politik; bemærker, at summen af risikobehæftede betalinger under dette program kan være helt oppe på 3,4 mio. EUR i 2013, hvilket vil resultere i en restfejlprocent på 2,8 %; noterer sig, at generaldirektøren for Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi ikke har taget noget forbehold trods disse omstændigheder;

278.  opfordrer Kommissionen til i god tid før dechargeproceduren for 2014 at redegøre indgående for den øgede "politikorientering" i Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, som blev foranlediget af, at forvaltningen af to tredjedele af aktionsomkostningerne for RP7 blev outsourcet til organer uden for Kommissionen;

279.  anmoder Kommissionen om i god tid før dechargeproceduren for 2014 at fremlægge en oversigt over de politiske fremskridt mellem RP7 og Horisont 2020 for forskere og SMV'er;

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

280.  bifalder de løbende samtaler mellem OLAF og dets Overvågningsudvalg (OLAF-SC) om deres samarbejdsordninger, og opfordrer disse organer til at nå frem til en gensidig og tilfredsstillende overenskomst; tager OLAF's indsats for at realisere samarbejdsordningerne til efterretning; understreger, at denne indsats ikke bør være uforholdsmæssigt stor i betragtning af de knappe ressourcer, kontoret råder over;

281.  gør opmærksom på, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(129), som har været i kraft siden den 1. oktober 2013, pålægger OLAF at garantere, at OLAF-SC's sekretariat kan fungere uafhængigt (betragtning 40 i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013); er på nuværende tidspunkt ikke bekendt med, at der er truffet foranstaltninger for at gennemføre denne retlige forpligtelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til omgående at tage skridt til at rette op på situationen;

282.  opfordrer OLAF til at høre OLAF-SC i tide, inden det ændrer medarbejdernes instrukser om undersøgelsesprocedurer, og inden det fastlægger prioriteringerne for undersøgelsespolitikken;

283.  beklager, at OLAF ikke nødvendigvis gennemfører OLAF-SC's henstillinger, sommetider endda uden at give nogen begrundelse; opfordrer generaldirektøren til at forbedre sit samarbejde i denne henseende;

284.  minder om, at OLAF indledte 423 undersøgelser den 31. januar 2012; er betænkelig ved, om en sådan procedure er lovlig; opfordrer OLAF-SC til at vurdere lovligheden af, at der indledes 423 undersøgelser med ét slag, samt resultaterne af disse undersøgelser; anmoder desuden OLAF-SC om at vurdere statistikkerne over undersøgelsernes varighed, analysere, hvordan sagsstyringssystemet fungerer, og rapportere tilbage til Parlamentet;

285.  opfordrer OLAF-SC til også at vurdere statistikkerne over undersøgelsernes varighed, analysere, hvordan sagsstyringssystemet fungerer, og rapportere tilbage til Parlamentets kompetente udvalg;

286.  anmoder OLAF om i sin årsberetning at fremlægge mere detaljerede statistikker over frekvensen af åbning og afslutning af undersøgelser;

287.  anmoder OLAF om at give Parlamentet flere oplysninger om de praktiske aspekter af proceduren for udvælgelse af sager samt længden af og interne retningslinjer for processen;

Administration

288.  gør opmærksom på, at der i løbet af de seneste fire år (2011-2014) er modtaget 336 145 ansøgninger til alle de udvælgelsesprocedurer, som Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor har iværksat, at den gennemsnitlige udgift til behandlingen af én ansøgning kan anslås til 238 EUR, og at mindre end 10 % af disse kandidater i sidste ende opføres på en reserveliste; kræver, at der spares på EU-skatteydernes penge, ved at der skæres ned på bureaukratiet, og reservelisternes gyldighed forlænges til mindst to år; kræver, at Kommissionen aflægger rapport om dette spørgsmål senest i juni 2015;

289.  anmoder Kommissionen om at give Parlamentet oplysninger om de højeste pensioner, der er udbetalt i 2013 til tjenestemænd i Kommissionen;

290.  er bekymret over, at Revisionsretten har fundet, at bestemmelserne om håndtering af sager om dårligt præsterende medarbejdere sjældent finder anvendelse; opfordrer Kommissionen til at anvende personalevedtægten fuldt ud;

291.  anmoder om oplysninger om ansatte uden for stillingsfortegnelsen og personaleomkostninger, der finansieres under andre udgiftsområder end "administration"; beklager, at budgetmyndigheden ikke forelægges nogen oplysninger om det samlede antal af sådanne medarbejdere eller om de dertil knyttede personaleomkostninger i Kommissionen;

292.  minder om, at Rådets forordning (EC, Euratom) nr. 723/2004(130) i bilag 1.A indførte to nye lønklasser, AD13 og AD14, som er tilgængelige for medarbejdere uden ledelsesansvar, der tidligere var begrænset til A4 (hvilket svarer til AD12); opfordrer Kommissionen til at ajourføre rapporten fra 2011 om ækvivalens mellem den gamle og den nye karrierestruktur og redegøre for de personaleomkostninger, der i 2013 blev genereret af AD13- og AD14-medarbejdere uden ledelsesansvar;

293.  anmoder Kommissionen om at fremlægge oplysninger om finansieringen af alle sociale, sportslige og kulturelle foranstaltninger for dens personale, herunder fordelene ved sådanne foranstaltninger for udlændinges og deres familiers resultater og integration;

294.  anmoder Kommissionen om i forbindelse med opfølgningen af decharge til Kommissionen for 2013 at rapportere om anvendelsen af flekstid;

295.  er bekymret over den betydelige stigning i antallet af højt placerede tjenestemænd i lønramme AD13-AD16; ser en risiko for Unionens omdømme heri, da det er vanskeligt at forklare, at overtid ikke betragtes som inkluderet i så høje lønninger;

296.  bemærker, at forskellene i lønniveauet for tjenestemænd ved EU-institutionerne og for dem, der arbejder for de nationale forvaltninger, fortsat er meget høje, hvilket bl.a. kan føre til manglende mobilitet mellem ansatte på EU-plan og nationalt plan; opfordrer Kommissionen til at foretage en dybtgående undersøgelse af årsagerne til disse forskelle og til at udvikle en langsigtet strategi med henblik på at reducere dem, hvori der lægges særlig vægt på de forskellige tillæg (familietillæg, udlandstillæg, bosættelsesgodtgørelser), årlig ferie, fridage, rejsedage og kompensation for overtid;

297.  minder om meddelelsen fra Kommissionens generalsekretariat om begrænsning af svarene på parlamentariske forespørgsler, hvori der fastsættes en begrænsning på 20 linjer; opfordrer kommissærerne til at være tro mod deres politiske ansvar og ikke længere lade sig begrænse af generalsekretariatet i deres besvarelser;

298.  udtrykker bekymring for beskyttelsen af whistleblowere og opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på, at der sikres fuld respekt for deres rettigheder;

299.  påpeger, at ikke-statslige organisationer (NGO'er) i 2013 modtog næsten 9 mio. EUR fra GD for Miljø, næsten 4 mio. EUR fra GD for Sundhed og Forbrugere og 5,7 mio. EUR fra GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Inklusion; noterer sig en permanent eksternalisering af Kommissionens opgaver; anmoder Kommissionen om over for Parlamentet at redegøre for EU-merværdien af de midler, der kanaliseres gennem disse NGO'er;

300.  opfordrer Kommissionen til kun at yde overgangsgodtgørelse til kommissærer, der har beklædt deres post i mindre end to år, i en periode, der ikke overstiger længden af deres embedsperiode som kommissær;

301.  mener, at udgifterne til "away days" for EU-institutionernes ansatte bør nedbringes i krisetider med budgetnedskæringer generelt, og at disse dage så vidt muligt bør gennemføres på institutionernes hjemsteder, eftersom den merværdi, der opnås ved dem, ikke berettiger så høje udgifter;

302.  er bekymret over manglen på kvinder i beslutningstagende stillinger i Kommissionen; anmoder Kommissionen om at iværksætte en plan for lige muligheder med henblik på hurtigst muligt at få rettet op på denne ubalance, navnlig på ledelsesplan;

Opnåelse af resultater ved hjælp af Unionens budget

303.  beklager, at den fjerde evalueringsrapport, jf. artikel 318 i TEUF, trods visse fremskridt rapporteret af Revisionsretten(131), endnu ikke udgør et brugbart bidrag til dechargeproceduren, skønt den ifølge TEUF bør udgøre en del af dokumentationen, når Parlamentet hvert år meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet; mener, at det manglende fokus på resultater er et stort problem for Unionens budget;

304.  noterer sig, at Revisionsretten i sin beretning for 2013 konkluderer, at medlemsstaterne, når der udvælges projekter under delt forvaltning, hovedsageligt har fokuseret på at anvende alle de disponible EU-midler og ikke på projekternes forventede resultater; anmoder om, at der – for at vende denne impuls og skifte i retning af en kultur med gode resultater – nedsættes en uafhængig gruppe på højt plan (der omfatter akademikere) om EU-budgettets resultater, der skal komme med anbefalinger til en strukturel omlægning af fokus fra udgifter til gode resultater baseret på en vurdering af EU-merværdi, samtidig med at reglerne overholdes; er af den opfattelse, at konklusionerne fra denne gruppe på højt plan bør foreligge i god tid inden midtvejsevalueringen af den nuværende FFR og udgøre grundlaget for den nye FFR-programmeringsperiode;

305.  gentager sit krav til Kommissionens generaldirektorater om, at de i deres forvaltningsplaner fastsætter et begrænset antal enkle mål, som opfylder Revisionsrettens krav med hensyn til relevans, sammenlignelighed og pålidelighed og er knyttet til hovedmålene i Europa 2020-strategien, at de rapporterer om deres resultater i den årlige aktivitetsrapport i et kapitel med titlen "Politikresultater", og at Kommissionen på dette grundlag vedtager evalueringsrapporten om Unionens finanser, som fastsat i artikel 318 i TEUF;

306.  kræver, at Kommissionen i de næste evalueringsrapporter, jf. artikel 318 i TEUF, inkluderer en analyse af effektiviteten af og af de resultater i form af vækst og arbejdspladser, der er opnået ved hjælp af den investeringsplan på 315 mia. EUR, som Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bebudede den 26. november 2014 på Parlamentets plenarmøde;

307.  kræver, at Kommissionen i den næste evalueringsrapport, jf. artikel 318 i TEUF, inkluderer en analyse udarbejdet i fælleskab med Den Europæiske Investeringsbank af effektiviteten og resultaterne af vækst- og jobplanen til 120 mia. EUR, som Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 28.-29. juni 2012;

308.  insisterer på, at den interne organisering af den Kommission, som Jean-Claude Juncker er formand for, bør tage højde for, at Unionens vækst- og jobstrategi ikke er baseret på aktiviteter, som er ledet af det enkelte GD, men omfatter syv tværgående flagskibsinitiativer, der hver gang gennemføres af flere generaldirektorater; insisterer på, at den koordination og det samarbejde, der derfor er behov for i Kommissionen, ikke må skabe nye typer af bureaukrati;

309.  opfordrer Kommissionen til at forvalte sit budget på en sådan måde, at der ikke forekommer overlapninger og dobbeltarbejde inden for de tematiske politikområder mellem de forskellige generaldirektorater med lignende eller næsten identiske kompetencer;

310.  mener, at konceptet/idéen om bæredygtighedsvurderinger skal anvendes på alle former for finansiel støtte, ikke kun på Kommissionens udgifter, men i alle Unionens institutioner, organer og agenturer; mener, at udgifter, som ikke er i overensstemmelse med en konsekvensundersøgelse/analyse, ikke bør tillades og godkendes;

311.  kræver, at Kommissionen forelægger en omfattende rapport for Parlamentets kompetente udvalg inden september 2015 om dens indsats for at fremme whistleblowing i offentligheden;

Forvaltningsorganer

312.  beklager, at Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet ifølge revisionsberetningen om årsregnskabet(132) ikke foretager en tilfredsstillende forudgående kontrol af udgifterne til dets lokaler, som bliver faktureret af ejendomsadministratoren, hvilket har ført til, at forvaltningsorganet uretmæssigt har betalt 113 513 EUR i moms, som ikke er blevet inddrevet i 2013; bemærker, at organet ikke lå inde med hovedparten af de underliggende kontrakter, fakturaer og kvitteringer; gør opmærksom på den høje fremførselsrate for afsnit II (27 % svarende til 666 119 EUR), hvilket skaber tvivl om dette forvaltningsorgans forsvarlige økonomiske forvaltning;

Tobakssmugling

313.  minder om, at Parlamentet i beslutningen, der ledsagede Kommissionens decharge for 2012, anmodede om en vurdering af de eksisterende aftaler med de fire tobakskoncerner (Philip Morris International Corporation Inc. (PMI), Japan Tobacco International Corporation, British American Tobacco Corporation og Imperial Tobacco Corporation); noterer sig, at Kommissionen under den lukkede høring om dette spørgsmål forpligtede sig til senest i maj 2015 at fremlægge en vurdering af de erfaringer, der er gjort med hensyn til aftalen med PMI, som snart udløber;

(1) EUT L 66 af 8.3.2013.
(2) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(3) EUT C 398 af 12.11.2014, s. 1.
(4) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(7) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2015)0119.
(8) EUT L 66 af 8.3.2013.
(9) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(10) EUT C 408 af 15.11.2014, s. 39.
(11) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 67.
(12) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(13) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(14) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(15) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(16) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(17) EUT L 101 af 21.4.2009, s. 26.
(18) EUT L 343 af 19.12.2013, s. 46.
(19) EUT L 66 af 8.3.2013.
(20) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(21) EUT C 408 af 15.11.2014, s. 6.
(22) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 74.
(23) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(24) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(25) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(26) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(27) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(28) EUT L 5 af 9.1.2004, s. 85.
(29) EUT L 341 af 18.12.2013, s. 73.
(30) EUT L 66 af 8.3.2013.
(31) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(32) EUT C 408 af 15.11.2014, s. 5.
(33) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 83.
(34) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(35) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(36) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(37) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(38) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(39) EUT L 369 af 16.12.2004, s. 73.
(40) EUT L 341 af 18.12.2013, s. 69.
(41) EUT L 363 af 18.12.2014, s. 183.
(42) EUT L 66 af 8.3.2013.
(43) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(44) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 240.
(45) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(46) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(47) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(48) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(49) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(50) EUT L 9 af 12.1.2008, s. 15.
(51) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 58.
(52) EUT L 66 af 8.3.2013.
(53) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(54) EUT C 408 af 15.11.2014, s. 40.
(55) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 351.
(56) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(57) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(58) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(59) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(60) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(61) EUT L 11 af 15.1.2008, s. 9.
(62) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 54.
(63) EUT L 66 af 8.3.2013.
(64) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(65) EUT C 408 af 15.11.2014, s. 41.
(66) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 358.
(67) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(68) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(69) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(70) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(71) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(72) EUT L 32 af 6.2.2007, s. 88.
(73) EUT L 352 af 24.12.2013, s. 65.
(74) EUT L 66 af 8.3.2013.
(75) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(76) EUT C 398 af 12.11.2014, s. 1.
(77) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(78) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(79) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(80) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(81) Se Revisionsrettens særberetning nr. 11/2013, pkt. 93-97.
(82) Se Parlamentets ovennævnte beslutning af 29. april 2015 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2013.
(83) Se Kommissionens meddelelse af 29. september 2014 om beskyttelse af Den Europæiske Unions budget indtil udgangen af 2013 (COM(2014)0618), s. 11.
(84) Revisionsrettens årsberetning for 2013, pkt. 1.14.
(85) Se Kommissionens ovennævnte meddelelse COM(2014)0618, tabel 5.2: tilbagetrækninger inden for samhørighedspolitikken (775 mio. EUR), inddrivelser i forbindelse med udvikling af landdistrikter (129 mio. EUR) og finansielle korrektioner gennemført ved frigørelse/fradrag ved afslutning inden for samhørighedspolitikken (494 mio. EUR) eller inden for andre politikområder end landbrugs- og samhørighedspolitikken (1 mio. EUR).
(86) Se Kommissionens ovennævnte meddelelse COM(2014)0618, tabel 7.2.
(87) Kommissionens meddelelse af 11. juni 2014 "Sammenfatning af Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2012" (COM(2014)0342), s. 14: maksimumbeløbet for risikoen for de samlede udgifter i 2013 (EU- og EUF-budgettet).
(88) I bilag 1 til den sammenfattende rapport defineres "risikobehæftede beløb" som værdien af den brøkdel af transaktioner, som vurderes ikke fuldt ud at overholde de gældende lovbestemte og kontraktlige krav, når alle de kontroller (korrigerende foranstaltninger), som skal mindske overholdelsesrisikoen, er gennemført.
(89) Ud af de 322 mia. EUR udgør 222 mia. EUR uindfriede budgetmæssige forpligtelser, mens 99 mia. EUR vedrører passiver på balancen, som ikke er dækket af uindfriede forpligtelser.
(90) Forelæggelsen af Revisionsrettens årsberetning ved dens formand, Vítor Manuel da Silva Caldeira, på CONT-mødet den 5. november 2014.
(91) Ibid.
(92) Oplysninger leveret af næstformand i Kommissionen, Kristalina Georgieva, i forbindelse med dechargeproceduren.
(93) Se Revisionsrettens særberetning nr. 16/2014.
(94) COM(2013)0362.
(95) Revisionsrettens årsberetning for 2013, pkt. 2.11 og Revisionsrettens særberetning nr. 11/2013 (2013 Decharge) "Sikring af rigtige data vedrørende bruttonationalindkomsten (BNI): En mere struktureret og bedre fokuseret tilgang ville forbedre effektiviteten af Kommissionens kontrol".
(96) Jacek Dominiks erklæring vedrørende revision af medlemsstaternes bruttonationalindkomst, pressemeddelelse, Bruxelles, 27. oktober 2014, sidste sætning.
(97) Udtalelse nr. 7/2014 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 om gennemførelse af afgørelse 2007/436/EF, Euratom om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (EUT C 459 af 19.12.2014, s. 1).
(98) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0078.
(99) Revisionsrettens horisontale analyse "Optimal anvendelse af EU's midler: en horisontal analyse af risiciene i relation til den økonomiske forvaltning af EU-budgettet", 2014, s. 67.
(100) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om bestemmelser for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets Forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).
(101) Vejledende tal for fordelingen af støtten efter størrelsesordenen af støtten, modtaget i forbindelse med direkte støtte udbetalt til producenterne i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, videreformidlet af kommissær Hogan den 8. december 2014.
(102) Frekvensen steg temmelig væsentligt: fra 41 % i 2012 til 61 % i 2013.
(103) I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1) kan der i visse regioner ydes overgangsstøtte for at tilskynde producenter, der ønsker at opnå status som producentorganisation (PO) til at danne producentsammenslutninger. Denne finansiering kan godtgøres delvist af EU og ophører, når producentsammenslutningen er anerkendt som en producentorganisation.
(104) Se Revisionsrettens årsberetning for 2013, pkt. 43.
(105) Kommissionens svar på skriftligt spørgsmål nr. 11, CONT-udvalgets høring af kommissær Phil Hogan den 1. december 2014.
(106) Se Revisionsrettens årsberetning for 2013, pkt. 3.23 og frem.
(107) GD AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2013, bilag 10, tabel 51: "nye sager, der er åbne siden 2007".
(108) Se Revisionsrettens årsberetning 2013, pkt. 4.25.
(109) Se Revisionsrettens årsberetning 2013, pkt. 4.27.
(110)Jf.svaret på skriftligt spørgsmål nr. 29, CONT-udvalgets høring af kommissær Phil Hogan den 1. december 2014.
(111)Jf.Revisionsrettens særberetning nr. 23/2014 med titlen"Fejl i udgifterne til udvikling af landdistrikterne: Hvad er årsagerne, og hvordan håndteres disse fejl?", s. 10: de 8,2 % er et gennemsnit for de tre år med et minimum på 6,1 % og et maksimum på 10,3 %. Gennemsnittet er beregnet på grundlag af 8,4 % i 2011, 8,3 % i 2012 og 7,9 % i 2013.
(112)Jf.Revisionsrettens særberetning nr. 23/2014, s. 22-24.
(113) Udtalelse fra Rasa Budbergyte, medlem af Revisionsretten, CONT-udvalgets høring af kommissær Phil Hogan den 1. december 2014.
(114)Jf.svaret på skriftligt spørgsmål nr. 12, CONT-udvalgets høring af kommissær Phil Hogan den 1. december 2014.
(115) Se GD AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2013, tabel 2.1.24.
(116)Jf.Revisionsrettens særberetning nr. 20/2014, punkt 68.
(117) GD REGIO's årlige aktivitetsrapport for 2013, bilaget, s. 41.
(118)Jf.GD REGIO's årlige aktivitetsrapport for 2013, bilaget, s. 43.
(119) Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 480/2014 af 3. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EUT L 138 af 13.5.2014, s. 5).
(120) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(121) Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25).
(122) COM(2015)0118
(123) EUT L 266 af 5.9.2014, s. 69, punkt 139 ff.
(124) Beklager, at følgende 73 forvaltnings- og kontrolsystemer i medlemsstaterne blev anset for at være i bedste fald delvis effektive (markeret med orange på en farveskala, der indeholder grøn, gul, orange og rød): Vorarlberg (AT), Wien (AT), Steiermark (AT), Tirol (AT), Bruxelles (BE), regional udvikling (BG), miljø (BG), erhvervsliv og innovation (CZ), ROP NUTSII nordøst (CZ), ROP NUTS II Schlesien (CZ), integreret OP (CZ), Thüringen (DE), Mecklenburg-Vorpommern (DE), Sachsen-Anhalt (DE), Bremen (DE), Nordrhein-Westfalen (DE), EF ENV (EE), Attica (EL), Vestgrækenland (EL), Makedonien-Thrakien (EL), Thessalien-det kontinentale Grækenland-Epirus (EL), Kreta og De Ægæiske Øer (EL), Murcia (ES), Melilla (ES), Ceuta (ES), Asturias (ES), Galicien (ES), Extremadura (ES), Castalia La Mancha (ES), Andalusien (ES), Samhørigshedsfonden (ES), Cantabrien (ES), den baskiske region (ES), Navarra (ES), Madrid (ES), Rioja (ES), Catalonien (ES), Balearerne (ES), Aragonien (ES), Castalia y Leon (ES), Valencia-regionen (ES), De Kanariske Øer (ES), forskning, udvikling og innovation for erhvervslivet (ES), økonomisk udvikling (HU), Nyugat-Pannónia (HU), Dél-Alföld (HU), Közép-Dunántúl (HU), Észak-Magyaroszág (HU), tran sport (HU), Észak-Alföld (HU), Dunántúl (HU), Közép-Magyarország (HU), Adriaterhavet (instrumentet til førtiltrædelsesbistand – IPA), Mecklenburg-Vorpommern/Brandenburg Polen (europæisk territorialt samarbejde – ETC), grænseregionen mellem Flandern og Nederlandene (ETC), netværk og mobilitet (IT), forskning (IT), sikkerhed (IT), Calabrien (IT), Puglien (IT), Sicilien (IT), Basilicata (IT), Sardinien (IT), infrastruktur og miljø (PL), udvikling af det østlige Polen (PL), informationssamfundet (SK), miljø (SK), regional OP (SK), transport (SK), sundhed (SK), konkurrenceevne og økonomisk vækst (SK), teknisk bistand (SK), forskning og udvikling (SK).
(125) Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Romaernes situation i 11 EU-medlemsstater, Luxembourg 2012.
(126) Se EuropeAid's årlige aktivitetsrapport for 2013, s. 197.
(127)a.b.c.d.e.f.g.h.i.KPI "20 forudgående ikke-støtteberettigede beløb"KPI 1 "gennemførelse af finansielle prognoser: betalinger"KPI 2 "gennemførelse af finansielle prognoser: kontrakter"KPI 4 "RAL absorptionskapacitet, uindfriede forpligtelser"KPI 18 "procentdel af projekter besøgt i EAMR-perioden"KPI 21 "gennemførelse af den årlige revisionsplan: år n (2013)"KPI 22 "gennemførelse af den årlige revisionsplan: år n - 1 (2012)"KPI 23 "gennemførelse af den årlige revisionsplan: år n - 2 (2011)"KPI 26 "inddrivelse af eller begrundelse for ikke-støtteberettigede beløb i revisionen".
(128) UNHCR Inspector General's Office, Inquiry Report INQ/04/005, Genève, den 12. maj 2005.
(129) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(130) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22.marts 2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (EUT L 124 af 27.4.2004, s.1).
(131)Jf.Revisionsrettens årsberetning for 2013, pkt. 10.24.
(132)Jf. (EUT C 442 af 10.12.2014, s. 358), punkt 11 og 13.


Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge for 2013 for Kommissionen
PDF 526kWORD 184k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge for 2013 for Kommissionen (2014/2140(DEC))
P8_TA(2015)0119A8-0067/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8-0140/2014)(2),

–  der henviser til budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2013, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til sin afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen(5) og til sin beslutning med bemærkninger, der udgør en integrerende del af afgørelsen,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetninger, der er udarbejdet i henhold til artikel 287, stk. 4, andet afsnit i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05303/2015 – C8-0053/2015),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(7), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0067/2015),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

B.  der henviser til, at Revisionsrettens særberetninger giver oplysninger om problematiske spørgsmål i forbindelse med afholdelsen af udgifter og derfor er nyttige for Parlamentet i dets udførelse af rollen som dechargemyndighed;

C.  der henviser til, at dets bemærkninger til Revisionsrettens særberetninger udgør en integrerende del af Parlamentets ovennævnte afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen;

Del I – Revisionsrettens særberetning nr. 11/2013 med titlen "Sikring af rigtige data vedrørende bruttonationalindkomsten (BNI): En mere struktureret og bedre fokuseret tilgang ville forbedre effektiviteten af Kommissionens kontrol"

1.  opfordrer til Kommissionen bør foretage en struktureret og formaliseret analyse, der tager hensyn til omkostninger og fordele og sætter den i stand til at planlægge og prioritere sin kontrol af specifikke områder eller udarbejdelses(del)processer; mener, at denne analyse bør tage højde for risiciene i forbindelse med medlemsstaternes udarbejdelse af nationalregnskaber og BNI-bestanddelenes relative størrelse i den samlede økonomi; mener, at denne risikoanalyse bør bygge på alle de tilgængelige kvalitative og kvantitative oplysninger i samtlige Eurostats afdelinger og være koncentreret om de udarbejdelsesprocedurer, der er beskrevet i medlemsstaternes BNI-oversigter og seneste BNI-kvalitetsrapporter;

2.  opfordrer Kommissionen til at forkorte sin kontrolcyklus med henblik på at begrænse anvendelsen af generelle forbehold; mener, at sådanne forbehold kun bør anvendes i undtagelsestilfælde, hvor der er betydelig risiko for, at Unionens finansielle interesser ikke er beskyttet, f.eks. når en medlemsstat foretager større revisioner under kontrolcyklussen eller med ujævne mellemrum;

3.  opfordrer Eurostat til at rapportere klart og rettidigt til BNI-udvalget om de tilfælde, hvor cost-benefit-princippet anses for at gælde;

4.  forventer, at Kommissionens kontrolproces bør omfatte en struktureret og formaliseret kvalitativ risikovurdering af de udarbejdelsesprocedurer, der er beskrevet i medlemsstaternes BNI-oversigter, og en indgående kontrol af væsentlige og risikobehæftede BNI-bestanddele; mener, at udvælgelsen af BNI-bestanddele til indgående kontrol bør foretages på grundlag af den cost-benefit-analyse, der er beskrevet i anbefaling 1; mener, at den indgående kontrol bør have bredere omfang og mål end den direkte kontrol, som Eurostat udfører i den seneste kontrolcyklus;

5.  opfordrer Kommissionen ved sin kontrol til at være særlig opmærksom på BNI's fuldstændighed og på anvendelsen af sammenlignelige procedurer til beregning af undergrundsøkonomien i nationalregnskaberne; opfordrer Eurostat til at undersøge, om Kommissionens retningslinjer bliver fulgt af alle medlemsstaterne, og træffe passende foranstaltninger til at sikre en ensartet behandling af dette spørgsmål;

6.  opfordrer Kommissionen til at dokumentere sit arbejde, herunder registrere fuldstændige oplysninger om den kontrol, som Eurostat udfører på grundlag af skrivebordskontrol og/eller besøg hos de nationale statistiske kontorer; mener, at Eurostats kontrolsagsmapper i overensstemmelse med de interne kontrolstandarder (ICS) bør sætte ledelsen i stand til at identificere kontrolresultaterne for de udvalgte BNI-bestanddele;

7.  opfordrer Eurostat til at vurdere, hvis det er muligt, den potentielle effekt (i forbindelse med kvantificerbare forhold) og/eller det risikobehæftede beløb (i forbindelse med ikke-kvantificerbare forhold) med hensyn til handlingspunkterne og opstille klare væsentlighedskriterier; mener, at disse bør enten være kvalitative eller kvantitative; mener, at der generelt bør tages forbehold vedrørende specifikke BNI-bestanddele med relation til handlingspunkter, som ikke behandles af de nationale statistiske kontorer inden for de fastsatte frister, og som kan have en væsentlig effekt;

8.  opfordrer Eurostat til at forbedre koordineringen mellem afdelingen med ansvar for kontrollen af BNI som grundlag for beregningen af egne indtægter og de øvrige afdelinger, især dem der beskæftiger sig med nationalregnskaber; mener, at hvor det er muligt, at foranstaltninger, som andre afdelinger i Eurostat har truffet, kan have en indvirkning på udarbejdelsen af bruttonationalproduktet (BNP) og/eller BNI, bør BNI-udvalget høres, og at den endelige afgørelse om disse foranstaltninger bør træffes på et passende organisatorisk niveau i Eurostat;

9.  opfordrer Eurostat til at forbedre sine evalueringsrapporter med henblik på at give en fuldstændig, gennemsigtig og ensartet vurdering af medlemsstaternes BNI-data; mener, at BNI-udvalgets årlige udtalelse bør indeholde en klar vurdering af, om medlemsstaternes BNI-data kan anvendes som grundlag for beregningen af egne indtægter (eller ej), hvorvidt den er udformet i overensstemmelse med kravene i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003(8) (BNI-forordningen), og hvorvidt de anvendes hensigtsmæssigt i budgetproceduren som fastsat i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000(9) (forordningen om egne indtægter);

10.  mener, at de årlige aktivitetsrapporter fra GD for Budget og Eurostat bør give et retvisende billede af kontrollen af medlemsstaternes BNI-data og forvaltningen af de BNI-baserede egne indtægter; opfordrer derfor Kommissionen til at stille krav om, at Eurostat regelmæssigt rapporterer om resultaterne af sin kontrol af BNI-dataene, så GD for Budget kan opnå den fornødne sikkerhed med henblik på den årlige aktivitetsrapport;

Del II – Revisionsrettens særberetning nr. 13/2013 med titlen "EU's udviklingsbistand til Centralasien"

11.  glæder sig over særberetningen, der evaluerer EU's udviklingsbistand til Centralasien; noterer sig resultaterne, konklusionerne og anbefalingerne og fremsætter sine bemærkninger og henstillinger nedenfor;

Generelt

12.  glæder sig over bemærkningerne i beretningen om, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten har gjort en betydelig indsats i en temmelig udfordrende geografisk og politisk sammenhæng;

13.  påpeger imidlertid, at Unionens udviklingsstrategier stadig kan målrettes og skræddersys bedre gennem passende bistandsmønstre for at styrke synligheden og effekten af Unionens politiske mål på regionalt plan;

14.  understreger, at omfanget af Unionens engagement og den form, det antager, skal være differentieret og gøres betinget af, at der sker målelige fremskridt på områder som demokratisering, menneskerettigheder, god regeringsførelse, bæredygtig socioøkonomisk udvikling, retsstatsforhold og korruptionsbekæmpelse, samtidig med at Unionen om nødvendigt tilbyder assistance for at fremme denne udvikling, i tråd med principperne i Unionens naboskabspolitik;

15.  mener, at Unionens fortsatte støtte til programmer til fordel for de centralasiatiske lande er et vigtigt grænseoverskridende middel til at fremme forståelsen og samarbejdet mellem landene i regionen;

16.  påpeger, at udviklingssamarbejde med de centralasiatiske lande kun kan give resultater, hvis disse lande overholder internationale standarder for demokrati, regeringsførelse, retsstatsprincippet og menneskerettighederne; fremhæver ligeledes, at Unionens udviklingssamarbejde ikke må underlægges økonomiske, energimæssige eller sikkerhedsmæssige interesser;

Den fremtidige udvikling med hensyn til planlægning og gennemførelse af den fremtidige udviklingsbistand

17.  er af den opfattelse, at Kommissionen bør udforme alle fremtidige regionale programmer, således at det er sandsynligt, at de opnår en egentlig regional dimension;

18.  anmoder Kommissionen om at koncentrere al den ydede bistand på et begrænset antal sektorer;

19.  påpeger, at den fremtidige udviklingsbistand bør optimeres gennem forstærket intern koordination i Unionen på den ene side og på den anden side gennem øget dialog med andre internationale donorer og regionale aktører;

20.  støtter kraftigt åbningen af fuldt udbyggede EU-delegationer i alle de centralasiatiske lande som et middel til at øge Unionens tilstedeværelse og synlighed i regionen og forbedre det langsigtede samarbejde med og engagement i alle samfundssektorer og til at skabe fremskridt i retning af bedre forståelse og fremme retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne; mener, at tilstedeværelsen af sådanne delegationer i høj grad vil bidrage til opfyldelsen af målene for udviklingsbistanden;

21.  opfordrer Kommissionen til at indføre et system til beregning og rapportering af de samlede administrationsomkostninger, der er forbundet med levering af udviklingsbistand;

22.  anmoder Kommissionen om at definere og anvende solide og objektivt verificerbare betingelser for alle fortsatte budgetstøtteprogrammer, navnlig ved at prioritere støtte af mekanismer til bekæmpelse af korruption tilstrækkeligt højt;

23.  minder om, at korruption er et alvorligt problem i centralasiatiske lande; minder om, at alle centralasiatiske lande var vurderet til under 28 ud af 100 i 2011 i Transparency Internationals korruptionsindeks, med Kirgisistan, Turkmenistan og Usbekistan blandt de lavest placerede 10 % af de 182 lande, der blev undersøgt;

24.  mener, en at sådan udbredt korruption kan påvirke Kommissionens omdømme og reducere støtteprogrammernes effektivitet;

25.  mener, at afgørelser om udbetalinger bør bygge på de fremskridt, der gøres af partnerlandene, snarere end på deres tilsagn om reformer; understreger vigtigheden af at sikre en passende politisk dialog baseret på en incitamentsorienteret tilgang og vedvarende overvågning af sektorreformer og -programmer, der måler resultater og resultaternes bæredygtighed;

26.  opfordrer til større gennemsigtighed for så vidt angår bistanden fra Unionen og medlemsstaternes ambassader for at støtte reelt uafhængige ikkestatslige partnere med henblik på at hjælpe dem med at spille en effektiv rolle for civilsamfundets udvikling og konsolidering;

27.  anmoder Kommissionen om at forbedre programudformningen og -leveringen i lyset af de indhøstede erfaringer og ændrede forhold;

28.  anmoder Kommissionen om at rapportere om resultater og effekt på en sådan måde, at det er muligt at sammenholde dem med planer og mål;

Del III – Revisionsrettens særberetning nr. 15/2013 med titlen "Har LIFE-programmets miljøkomponent været effektiv?"

29.  understreger nødvendigheden af, at LIFE-programmet fungerer som katalysator for ændringer i udformning og gennemførelse af politikker; understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionen fastsætter klare, specifikke, målelige og realiserbare mål for de projekter, der skal finansieres;

30.  fremhæver nødvendigheden af, at projekter, der finansieres gennem LIFE-programmet, bidrager til opfyldelsen af specifikke mål for mere end et af programmets prioriterede områder; understreger nødvendigheden af, at de finansierede projekter ikke isoleres men tværtimod er af tværnational karakter, og af, at projekterne på målelig vis bidrager til formidling, bæredygtighed og repetition af deres resultater på tværs af medlemsstaterne;

31.  noterer sig, at udvælgelsen af de bedste projekter i nogle tilfælde kan være farvet af de nationale tildelinger; opfordrer medlemsstaterne til at bevare en geografisk balance ved af foreslå mere integrerede projekter, men gentager, at midlerne først og fremmest bør fordeles på grundlag af projekternes værdi og ikke på en måde, der skader projekternes kvalitet;

32.  bemærker, at der især bør tages hensyn til projekternes potentiale for så vidt angår formidling, bæredygtighed og repetition; opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare indikatorer for vurdering af potentialet for formidling, bæredygtighed og repetition af vurderede projekter med henblik på at nå programmernes mål; opfordrer Kommissionen til at følge op på disse mål;

33.  opfordrer Kommissionen til at forbedre sine programforvaltningsværktøjer for at undgå uigennemsigtige udvælgelsesprocedurer; mener, at dette skal omfatte forbedring af de projektformularer, der anvendes ved projektudvælgelsen, med indførelse af detaljerede modeller for vurdering af anmeldte omkostninger, passende projektovervågning, indførelse af tilstrækkelige fælles output- og resultatindikatorer og grundig opfølgning på projektovervågning;

Del IV – Revisionsrettens særberetning nr. 16/2013 med titlen "Status over én enkelt revision ("single audit") og Kommissionens anvendelse af de nationale revisionsmyndigheders arbejde på samhørighedsområdet"

34.  fremhæver de potentielle effektivitetsgevinster ved én enkelt revisionskæde baseret på fælles principper og standarder; tilskynder medlemsstaterne, Kommissionen og Revisionsretten til at fortsætte deres bestræbelser i denne henseende; mener, at sådan et system med én enkelt revision også bør tage hensyn til flerårige programcyklusser;

35.  minder Kommissionen om Parlamentets bemærkninger(10) om Revisionsrettens resultater i dens årsberetning for 2012: "understreger, at resultaterne af Revisionsrettens revision viser, at der er svagheder i "kontroller på første niveau" af udgifter [i medlemsstaterne]; bemærker, at Revisionsretten for så vidt angår 56 % af de fejlbehæftede (kvantificerbare og/eller ikke kvantificerbare) transaktioner vedrørende regionalpolitik mener, at myndighederne i medlemsstaterne havde tilstrækkelige oplysninger til, at de kunne have opdaget og korrigeret én eller flere af fejlene, før de attesterede udgifterne over for Kommissionen"; bemærker, at dette var årsagen til, at Parlamentet støttede det forbehold, der var fremsat generaldirektøren for GD REGIO vedrørende EFRU's/Samhørighedsfondens/IPA's forvaltnings- og kontrolsystemer for programmeringsperioden 2007-2013 i 17 medlemsstater (72 programmer), og anmodede om, at der blev truffet hurtige foranstaltninger;

36.  er derfor stadig overbevist om, at medlemsstaterne er nødt til at være mere opmærksomme, når de forvalter strukturfondsmidler;

37.  fremhæver i denne forbindelse betydningen af at indføre nationale erklæringer, som er underskrevet på passende - helst politisk - niveau og baseret på de årlige forvaltningserklæringer (finansforordningens artikel 59, stk. 5);

38.  glæder sig over, at Kommissionen siden 2009 har gennemført omfattende revisioner på stedet for at gennemgå revisionsmyndighedernes arbejde; noterer sig, at den har foretaget 269 revisionsbesøg og gennemgået det arbejde, som er udført af 47 og 84 revisionsmyndigheder inden for hhv. EFRU og ESF; noterer sig, at besøgene tegnede sig for hhv. omkring 96 % og 99 % af de samlede tildelinger; er af den opfattelse, at Kommissionen bør revidere alle operationelle programmer (OP'er) mindst én gang i løbet af en programmeringsperiode;

39.  glæder sig over, at Kommissionen har benyttet sig af betalingsafbrydelser og suspensioner, når fejlene oversteg væsentlighedstærskelen på 2 %; mener, at disse er nyttige instrumenter til at beskytte Unionens finansielle interesser og overbevist om, at Kommissionen bør koncentrere sin egen revisionsindsats om aktører, der ikke har leveret tilfredsstillende resultater;

40.  er af den opfattelse, at medlemsstaterne bør forelægge detaljerede oplysninger om deres revisioner til Kommissionen,

41.  tilslutter sig Revisionsrettens anbefaling om, at Kommissionen bør træffe de nødvendige foranstaltninger, så revisionsmyndighederne kan trække på en stabil og bindende metodologisk ramme, som sikrer, at Unionens udgifter i alle medlemsstater kontrolleres i henhold til de samme standarder, og at resultaterne rapporteres nøjagtigt;

42.  bemærker med tilfredshed, at Kommissionen den 13. december 2013 fremlagde en meddelelse om anvendelse af finansielle nettokorrektioner over for medlemsstater i forbindelse med landbrugspolitikken og samhørighedspolitikken (COM(2013)0934); understreger imidlertid, at det vil afhænge af mange faktorer, om det nye instrument vil føre til flere nettokorrektioner og dermed til en lavere fejlprocent i samhørighedspolitikken;

43.  opfordrer Revisionsretten og Kommissionen til at udvikle et revisionsinstrument, som på den ene side registrerer fejl og uregelmæssigheder på årsbasis, men som på den anden side også tager højde for finansielle korrektioner i løbet af programmeringsperioden;

44.  glæder sig over, at Kommissionen har ajourført køreplanen for gennemførelse og overvågning af korrekt gennemførelse af princippet om én enkelt revision i september 2013, idet efterlevelse heraf bør sætte de nationale myndigheder i stand til at opnå status som omfattet af bestemmelserne om én enkelt revision; anmoder om en kopi af dette dokument;

45.  er lydhør over for, at kontrol af udgifter kan udgøre en administrativ byrde, mener, at forpligtelsen til ansvarlighed ikke må afskrække potentielle støttemodtagere fra at ansøge om økonomisk bistand;

Del V – Revisionsrettens særberetning nr. 17/2013 med titlen "EU's klimafinansiering inden for rammerne af ekstern bistand"

46.  glæder sig over særberetningen om Unionens klimafinansiering inden for rammerne af ekstern bistand som et vigtigt bidrag til den generelle politiske og finansielle debat om Unionens klimapolitik og -diplomati; noterer sig resultaterne, konklusionerne og anbefalingerne og fremsætter sine bemærkninger og henstillinger nedenfor;

Generelt

47.  glæder sig over, at det fremgår af beretningen, at Kommissionen har sikret en god forvaltning af Unionens klimarelaterede udgifter, der er finansieret via Unionens budget og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF);

48.  glæder sig også over det arbejde, som Kommissionen og medlemsstaterne har indledt om en fælles EU-standard for overvågning af, rapportering om og kontrol med den offentlige klimafinansiering;

49.  gentager Parlamentets holdning, som Revisionsretten noterede sig i sin særberetning, og hvori det fastholdes, at klimafinansiering bør være et supplement til målet på 0,7 %; beklager, at Parlamentets additionalitetsprincip ikke er blevet bekræftet i forhandlingerne om instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI);

50.  påpeger imidlertid, at Kommissionen bør udvise tilstrækkeligt lederskab til at sikre størst mulig international gennemslagskraft og konsolidere de værktøjer, der skal skabe grundlaget for Unionens klimadiplomati/grønne diplomati i de kommende år; påpeger især, at den bør efterleve de klimamæssige benchmarks for DCI, der blev vedtaget i december 2013, ifølge hvilke det skal bidrage til det overordnede mål om, at anvende mindst 20 % af Unionens budget til opbygning af kulstoffattige og klimaresistente samfund, og mindst 25 % af midlerne under GPGC til klima- og miljøtiltag (betragtning 20 i DCI); påpeger, at det i bilag IV i DCI også præciseres, at 27 % af midlerne i det tematiske program for globale offentlige goder og udfordringer (GPGC) afsættes til miljø og klimaændringer, og at mindst 50 % af GPGC-programmet skal omfatte klimarelateret arbejde og miljørelaterede mål;

51.  glæder sig over, at tilsagnet om at forbedre EU's fælles programmering er blevet efterlevet i omkring 40 lande siden 2011; påpeger dog, at samordningen mellem Kommissionen og medlemsstaterne vedrørende klimafinansiering til udviklingslandene stadig bør forbedres betragteligt for ikke blot at opfylde 2020-forpligtelserne, men også gøre det muligt for Unionen at fortsat at spille en ledende rolle i klimaindsatsen og bekæmpe korruption i udviklingslandene;

52.  gentager sin støtte til fælles programmering og sin anerkendelse af de betydelige fremskridt, der er gjort med dette; forventer at blive hørt på ny, hvilket Kommissionen har givet tilsagn om, hvis denne programmering fører til ændringer i DCI-programmeringsdokumenterne;

53.  noterer sig de forklaringer om vanskelighederne i forbindelse med sporing og rapportering på grund af divergerende rapporteringspraksisser i medlemsstaterne, der er anført i Kommissionens årlige rapport om Unionens ansvar i forbindelse med udviklingsfinansiering, som blev offentliggjort den 3. juli 2014 i form af et arbejdsdokument, herunder et afsnit i bind I om klimafinansiering, som indeholder oplysninger om Unionens klimafinansiering; påpeger, at der i rapporten også henvises til, at Unionen og dens medlemsstater har ydet 7,3 mia. EUR i hurtig startfinansiering og opfordrer til yderligere forbedringer af rapporteringen om udviklingsbistandens virkning og resultater;

Den fremtidige udvikling

54.  opfordrer til, at man i højre grad anvender øremærkning af midler til bestemte sektorer, herunder klimafinansiering, når denne udbetales i form af budgetstøtte, og til mere gennemsigtighed omkring anvendelsen af midlerne generelt;

55.  mener, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør styrke deres kommunikationspolitik, både for at informere om den støtte, der ydes globalt eller til enkelte modtagerlande og for at udbrede kendskabet til Unionens værdier;

56.  erkender, at korruption fortsat er en væsentlig hindring for effektiv klimafinansiering; opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at samarbejde med sine udviklingspartnere om korruptionsbekæmpelse;

57.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til Rådet om en køreplan for en forøgelse af klimafinansieringen med henblik på at nå Københavnsaftalens 2020-mål, herunder en definition af privat finansiering;

58.  opfordrer Kommissionen til at få foretaget en uafhængig evaluering af den globale klimaalliance og blandt andet undersøge, hvorfor de fleste medlemsstater valgte ikke at medfinansiere den;

59.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at rapportere om, i hvilket omfang EU-målet om at anvende 20 % af Unionens budget og EUF mellem 2014 og 2020 på klimarelaterede foranstaltninger er blevet implementeret i forbindelse med udviklingsbistand, og angive, hvilke beløb der er indgået forpligtelser for, og hvad der er udbetalt;

60.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013(11) (forordningen om overvågningsmekanismen) at vedtage fælles standarder for overvågning, rapportering og kontrol, navnlig med hensyn til definitionen af "ny og supplerende", anvendelsen af Rio-markører og rapportering om udbetaling af klimafinansiering;

61.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres samarbejde om at implementere EU-adfærdskodeksen om arbejdsdeling på området klimafinansiering, navnlig med hensyn til udveksling af oplysninger om tildelingerne pr. land, fælles programmering samt forebyggelse og bekæmpelse af korruption inden for klimafinansiering;

Del VI – Revisionsrettens særberetning nr. 18/2013 med titlen "Er resultaterne af medlemsstaternes kontrol af landbrugsudgifterne pålidelige?"

62.  anerkender, at de systemer, der er evalueret i særberetning nr. 18/2013, er blevet ændret med de nye forordninger for den fælles landbrugspolitik, der øger godkendelsessorganernes ansvar i medlemsstaterne på området verificering af udgifternes lovlighed og formelle rigtighed og verificering af de kontrolresultater, der forelægges for Kommissionen;

63.  glæder sig over Kommissionens fortsatte indsats for forenkling af den fælles landbrugspolitik; forventer, at en forenkling af kriterierne for støtteberettigelse fører til forenkling af regler for kontrol og kan bidrage til en lavere fejlprocent;

64.  minder Kommissionen om at sikre, at de opståede problemer ikke gentager sig; minder om, at Revisionsrettens resultater i dens årsberetning 2012 var følgende;

   a) at medlemsstaternes overvågnings- og kontrolsystemer for udgifter og for udvikling af landdistrikterne kun var delvist effektive, og at de nationale myndigheder havde tilstrækkelige informationer til at opdage og korrigere de fejl, der forekom i en stor del af de transaktioner, der var behæftet med fejl;
   b) at effektiviteten af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) påvirkes negativt af unøjagtige data i de databaser, der anvendes i forbindelse med krydskontroller;

65.  understreger, at Parlamentet den 3. april 2014 har støttet det forbehold, som generaldirektøren for GD AGRI har fremsat i sin årlige aktivitetsrapport for 2012 med hensyn til de mangler, som Kommissionen og Revisionsretten fandt for så vidt angår arealers støtteberettigelse; gentager, at Parlamentet specifikt krævede, at permanente græsarealer registreres korrekt i markidentifikationssystemet, og at Kommissionen hver sjette måned bør underrette Parlamentet om, hvilke fremskridt der er opnået;

66.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at træffe afhjælpende foranstaltninger, hvis det viser sig, at forvaltnings- og kontrolsystemer og/eller IFKS-databaser er mangelfulde eller ikke er ajourført;

67.  opfordrer kraftigt Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at betalingerne er baseret på kontrolresultater, og at kontrollerne har den fornødne kvalitet til at kunne bestemme støtteberettigede arealer pålideligt og ensartet;

68.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at det arbejde, betalingsorganer og godkendelsesorganer udfører, er tilrettelagt sådan og har en sådan kvalitet, at det udgør et pålideligt grundlag for at vurdere, om de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige; fastholder, at Kommissionen for at opnå dette bør arbejde hen imod målet om én revisionsstrategi for den fælles landbrugspolitiks kontrolsystem;

69.  glæder sig over ændringen i den metode GD AGRI anvender til beregning af restfejlforekomsten for afkoblet arealstøtte i 2012, idet den tager hensyn til, at kontrolstatistikkerne, erklæringerne fra betalingsorganernes ledere og godkendelsesorganernes arbejde kan være berørt af mangler, der påvirker deres pålidelighed; kræver, at denne nye metode omfatter alle landbrugspolitikkens udgifter i GD AGRI's årlige aktivitetsrapporter i den nye finansieringsperiode;

70.  minder Kommissionen om, at det har støttet det forbehold, der er indeholdt i GD AGRI's årlige aktivitetsrapport vedrørende samtlige ELFUL-udgifter i 2012, og at dette forbehold skyldes betænkeligheder for så vidt angår kontrollernes kvalitet i nogle medlemsstater og den fejlprocent, Revisionsretten har angivet;

71.  opfordrer medlemsstaterne til at udføre deres administrative kontrol effektivt ved at udnytte alle de relevante oplysninger, betalingsorganerne har adgang til, da de dermed vil kunne opdage og korrigere de fleste fejl;

72.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at koncentrere sig om kontrollens omkostningseffektivitet som et vigtigt område, navnlig ved yderligere at udvikle brugen af risikobaseret kontrol;

73.  opfordrer Kommissionen til på området for udvikling af landdistrikter at sikre, at ensartede standarder og procedurer anvendes og overvåges ligeligt af både godkendelses- og kontrolorganerne;

Del VII – Revisionsrettens særberetning nr. 1/2014 med titlen "Effektiviteten af EU-støttede projekter inden for offentlig bytransport"

74.  understreger, at de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) er den vigtigste kilde til EU-støtte til bytransportprojekter, og at sådanne projekter ikke alene er afgørende for byområdernes tilgængelighed i de mindre udviklede regioner i Unionen, men at der også er vigtige sociale og miljømæssige aspekter ved dem, som har indvirkning på EU-borgernes livskvalitet;

75.  understreger den stigende betydning af fortsat økonomisk støtte fra Unionen, navnlig i betragtning af de negative virkninger ved den tiltagende diffuse byspredning samt udsigten til fortsat støt stigning i befolkningen, der er bosat i byerne;

76.  understreger behovet for at sikre, at gennemførelsen af bytransportprojekterne – både fra Kommissionens og medlemsstaternes side – er ansvarlig og effektiv og stræber efter konkrete resultater frem for udnyttelse af de disponible midler;

77.  gentager med opmærksomhed på nærhedsprincippet den opfordring til medlemsstaterne, som blev fremsat i Kommissionens meddelelse af 17. december 2013 med titlen "En fælles indsats for konkurrencedygtig og ressourceeffektiv bytrafik" (COM(2013)0913), om:

   a) at sikre en omhyggelig vurdering af nuværende og fremtidige præstationer, samordning og integration af planer for bæredygtig bytrafik i mere omfattende strategier for by- og territorialudvikling og, om nødvendigt, en ændring af de tekniske og andre værktøjer, som de lokale planlægningsmyndigheder har til rådighed
   b) at sætte fokus på hensigtsmæssige køretøjer ud over infrastrukturen som et redskab til at tilvejebringe bæredygtig mobilitet i bylogistikken;

78.  opfordrer, i betragtning af finanskrisens negative indvirkning på brugen af transportsystemerne, Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder til at lægge større vægt på målsætningerne, målene og indikatorerne – navnlig dem, der er anført i projektansøgningsskemaerne – med henblik på at kortlægge de potentielle risici og undgå optimistiske fejlskøn i fremtidige projekter, så man undgår den form for tids- og budgetoverskridelser, der er nævnt i særberetningen;

79.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre mere grundige cost-benefit-analyser af de vejledende budgetter for bytransportprojekter, dele bedste praksis med medlemsstaterne samt tilskynde til en sådan udveksling blandt medlemsstaterne og derved støtte myndighederne med henblik på en vellykket udvikling af de projekter, der ikke skal godkendes af Kommissionen;

80.  fastholder, at Kommissionen skal opfordre medlemsstaterne til at benytte Jaspersinitiativet (fælles assistance til projekter i de europæiske regioner), og at den fuldt ud skal udnytte sit potentiale til at bistå i udviklingen af bytransportprojekter, der finansieres af ESI-fonde, og i vurderingen af disse projekters kvalitet;

81.  henleder imidlertid opmærksomheden på, at offentlig bytransport ikke alene er en indtægtsskabende aktivitet, men at den også er et afgørende og til tider uerstatteligt element i mobilitetssystemerne i mange større byer, selv i mere udviklede regioner, idet disse også er ramt af "byernes paradoks" på grund af tilstedeværelsen af socialt udsatte valgkredse;

82.  anmoder derfor om, at de relevante myndigheder tager fuldt hensyn til den sociale dimension af offentlige bytransportprojekter på grundlag af de behørige begrundelser, der er anført i ansøgningsskemaet;

83.  anmoder Kommissionen om hurtigt at vedtage de relevante gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter for at undgå eventuelle forsinkelser, i erkendelse af at udarbejdelsen og gennemførelsen af transportprojekter almindeligvis tager lang tid;

84.  fastholder, at de elementer, der er fastlagt i bilaget til den ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 17. december 2013, skal gennemføres, herunder:

   a) en omfattende statusanalyse og fastlæggelse af et udgangspunkt i form af en "præstationsstatus for bytrafikken", som kommende fremskridt kan måles op imod
   b) udpegelse af brændpunkter i byområder, hvor det nuværende transportsystem giver særlig ringe resultater
   c) passende præstationsindikatorer, som kan overvåges behørigt
   d) specifikke præstationsmål, som er ambitiøse, men også realistiske, i forhold til målene i en plan for bæredygtig bytrafik
   e) kvantitative mål, som bygger på en realistisk vurdering af udgangspunktet og de disponible ressourcer, så de afspejler de specifikke målsætninger i en plan for bæredygtig bytrafik;

85.  påpeger manglen på tilstrækkelige indikatorer til måling af effektiviteten af de bytransportprojekter, der er opstillet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013(12) (EFRU-forordningen), og fastholder, at Kommissionen bør medtage mere relevante indikatorer i de gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, som er knyttet til denne type projekter, under hensyntagen til de indikatorer, som Revisionsretten har anbefalet;

Del VIII – Revisionsrettens særberetning nr. 2/2014 med titlen ”Forvaltes præferencehandelsordningerne hensigtsmæssigt?”

86.  ser med tilfredshed på særberetningen, der vurderer forvaltningen af præferencehandelsordninger i forbindelse med Unionens enekompetence, og finder, at den er et vigtigt bidrag til den generelle debat om Unionens politikker for ekstern handel og udvikling; noterer sig resultaterne og anbefalingerne og fremsætter sine bemærkninger og henstillinger nedenfor;

Generelt

87.  er alvorligt bekymret over, at Kommissionen ikke på passende vis har vurderet alle de økonomiske virkninger af præferentielle handelsaftaler (PTA'er), og at det ikke er sikret, at indtægterne indkasseres med det fulde beløb;

88.  minder om, at det er en topprioritet at oplyse de politiske beslutningstagere, de forskellige aktører og Unionens skattebetalere om de vigtigste former for merværdi og ulemper ved de forskellige handelspolitiske valg og scenarier;

89.  finder det uacceptabelt, at bæredygtighedsvurderinger (SIA'er) i nogle tilfælde mangler, er ufuldstændige, baseret på gamle eller forældede oplysninger og i andre tilfælde (Chile) først er blevet tilgængelige, efter at aftalen er undertegnet;

90.  insisterer derfor på, at den underliggende SIA-undersøgelse skal være udarbejdet og offentliggjort, inden der indgås nogen ny aftale;

91.  beklager, at parterne under den generelle præferenceordning (GSP-ordning) ikke i alle tilfælde har undertegnet de internationale konventioner om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder; opfordrer Kommissionen til at lægge større vægt på miljø og god regeringsførelse i PTA'er;

92.   ønsker at blive underrettet om foranstaltninger, der træffes af Kommissionen på grundlag af Parlamentets og Revisionsrettens anbefalinger, henstillinger og bemærkninger, inden oktober 2015;

Den fremtidige udvikling

93.  mener, at Kommissionen med henblik på at forbedre vurderingen af de økonomiske virkninger af PTA'erne bør:

   a) gennemføre en konsekvensanalyse og en SIA for hver enkel PTA for at få en dybdegående, dækkende og kvantificeret analyse af de forventede økonomiske virkninger, herunder et præcist skøn over udeblevne indtægter;
   b) rutinemæssigt inddrage Eurostat i kvalitetsvurderingen af de statistiske datakilder, der anvendes i SIA'er, og sikre, at der rettidigt gennemføres analyser til brug for de personer, der skal forhandle aftalerne;
   c) gennemføre interimsevalueringer og efterfølgende evalueringer af alle PTA'er for at vurdere, i hvilket omfang PTA'er med væsentlige virkninger opfylder politikmålene, og hvordan deres resultater kan forbedres i centrale sektorer, herunder et skøn over udeblevne indtægter;

94.  opfordrer Kommissionen med henblik på at øge beskyttelsen af Unionens finansielle interesser til at:

   a) opstille EU-risikoprofiler for PTA'er, så medlemsstaterne har en fælles tilgang til risikoanalyse med henblik på at reducere tabene for Unionens budget;
   b) kontrollere, at medlemsstaterne gør deres risikoforvaltningssystemer og kontrolstrategi mere effektive for at reducere tabene for Unionens budget;
   c) tilskynde medlemsstaterne til at vedtage hensigtsmæssige retsbevarende foranstaltninger, når de modtager en meddelelse om gensidig bistand;
   d) evaluere og foretage risikobaserede overvågningsbesøg til lande, som er berettigede til præferencebehandling, navnlig for så vidt angår reglerne vedrørende oprindelse og kumulation;
   e) forpligte medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten af de oplysninger, som de forelægger i forbindelse med administrativt samarbejde;
   f) forbedre den finansielle opfølgning af undersøgelserne, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) for at forhindre tab for Unionens budget på grund af forældelse;
   g) styrke Unionens position i de gensidige PTA'er og i højere grad at gøre brug af retsbevarende foranstaltninger og sikkerhedsforanstaltninger ved at inkludere dem i alle fremtidige handelsaftaler;
   h) forelægge en oversigt over efteropkrævninger, der er foretaget i perioden 2010-2014 snarest muligt;
   i) informere Parlamentet om resultaterne af Compact-initiativet i Bangladesh;

Del IX - Revisionsrettens særberetning nr. 3/2014 med titlen "Erfaringer fra Kommissionens udvikling af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)"

95.  påskønner Den Europæiske Revisionsrets konklusioner og anbefalinger i særberetning nr. 3/2014;

96.  finder det kritisabelt, at Kommissionen ikke fra starten afsatte tilstrækkeligt med ekspertpersonale til projektet, hverken hvad angik den tekniske implementering eller i forbindelse med kvalitetsevalueringen af SIS II-projektet;

97.  henstiller, at alle større IT-projekter integreres i IT-forvaltningsproceduren, og at man udover ekstern ekspertise også inddrager eksperter fra såvel Kommissionens Generaldirektoratet for Informationsteknologi som andre generaldirektorater for i højere grad at udnytte den interne ekspertviden;

98.  henstiller, at der i forbindelse med ethvert større projekt nedsættes et ekspertpanel bestående af repræsentanter for de medlemsstater, der står for projektet, således at Kommissionen lige fra projektets begyndelse får gavn af medlemsstaternes ekspertise; mener, at panelets opgaver og dets medlemmers beføjelser bør defineres klart;

99.  finder det kritisabelt, at hverken Kommissionen, som bl.a. skulle repræsentere SIS II-slutbrugernes interesser, eller hovedaktørerne overhovedet var bekendt med de tekniske krav og slutbrugernes krav ved projektets begyndelse;

100.  forventer, at Kommissionen i forbindelse med fremtidige projekter i samarbejde med medlemsstaterne fra projektets begyndelse fastlægger en nøjagtig profil af de tekniske krav og slutbrugerkrav, som skal opfyldes;

101.  anser det for spild af skatteydernes penge, at Kommissionen offentliggjorde en general indkaldelse af forslag til projektet uden at have præciseret de krav, der skulle opfyldes i forbindelse hermed;

102.  henstiller, at Kommissionen udarbejder en realistisk arbejds- og tidsplan for fremtidige IT-projekter baseret på veldefinerede krav til form og indhold og en klar analyse af omkostninger og tidsforbrug under hensyntagen til projektets risici og kompleksitet;

103.  finder det kritisabelt, at Kommissionen flere gange har forsøgt at dække over forsinkelserne og de øgede omkostninger;

104.  kræver størst mulig gennemsigtighed i fremtidige IT-projekter i form af en løbende informationsudveksling med Parlamentets relevante kompetente udvalg, især når det drejer sig om afgørende beslutninger, der udløser fortløbende projektfaser eller medfører uforudsete ændringer i omkostninger eller tidsplan eller alternative løsninger;

105.  er af den opfattelse, at muligheden for at gøre erstatningskrav gældende ikke burde have været begrænset i kontrakten med hovedkontrahenten; mener, at fremtidige kontrakter bør have en effektiv bødemekanisme for at sikre rettidig levering i henhold til de krævede standarder;

106.  finder det kritisabelt, at Kommissionen ikke opsagde kontrakten med hovedkontrahenten på trods af de dårlige resultater, der blev leveret i den første projektfase;

107.  finder det kritisabelt, at Kommissionen ikke har insisteret på et komponentbaseret udviklingssystem til implementering af SIS II; mener, at hvis udviklingsarbejdet havde været opdelt i sammenkoblelige blokke, kunne hele elementer være blevet overdraget til en anden kontrahent, hvorved bindingen til en bestemt kontrahent ville være undgået;

108.  finder det kritisabelt, at Kommissionen har overskredet værdien af den oprindelige kontrakt med 800 % ved at genforhandle den, selv om artikel 126, stk. 1, litra e), i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002(13), foreskriver, at værdien af en kontrakt ikke må overskride sin oprindelige værdi med mere end 50 %;

109.  bemærker i den forbindelse, at artikel 134, stk. 1, litra b, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012(14) muligvis bør revideres, idet de tekniske eller kunstneriske årsager, der binder de ordregivende myndigheder til en bestemt kontrahent eller agent, ikke bør bruges til at omgå beskyttelsesbestemmelsen i litra e), i det samme stykke og gøre det muligt at mangedoble hovedkontraktens oprindelige værdi i urimeligt omfang;

110.  bemærker, at der i tilfælde af en væsentlig mangedobling af et projekts oprindelige omkostninger eller større ændringer hvad angår de forventede fordele, risici eller alternative løsninger bør være et krav om forhåndsgodkendelse fra budgetmyndighedens side;

111.  beklager, at budgetmidler i flere tilfælde er blevet omfordelt uden budgetmyndighedens godkendelse;

112.  påskønner retningslinjerne for projektstyring, som Kommissionens Generaldirektorat for Informationsteknologi har anbefalet siden 2011; mener, at projektstyringsudvalget i henhold til disse retningslinjer skal godkende iværksættelsen af de næste projektfaser gennem såkaldte godkendelsesporte ("approval gates");

113.  fremhæver nødvendigheden af at se fremad, eftersom SIS II ved udgangen af indeværende årti kan være udtjent, og der vil blive behov for et SIS III; håber i den forbindelse, at forberedelserne til SIS III vil blive væsentlig bedre udført;

Del X – Revisionsrettens særberetning nr. 4/2014 med titlen "Integrationen af EU's vandpolitiske mål i den fælles landbrugspolitik: en delvis succes"

114.  opfordrer Kommissionen til at foreslå EU-lovgiveren de nødvendige ændringer af de nuværende instrumenter (krydsoverensstemmelse og udvikling af landdistrikterne) med henblik på at sikre overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF(15) (vandrammedirektivet, VRD) eller, i givet fald, nye instrumenter, der kan opfylde de mere ambitiøse mål med hensyn til integration af vandpolitiske mål i den fælles landbrugspolitik;

115.  opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med VRD at:

   a) afhjælpe de svagheder i udførelsen af krydsoverensstemmelseskontroller, som blev identificeret ved revisionen
   b) pålægge systematisk passende sanktioner i tilfælde af overtrædelse
   c) lægge mere vægt på at identificere og behandle vandrelaterede problemer via deres programmer for udvikling af landdistrikter og at sikre, at de er i overensstemmelse med vandområdeplanerne
   d) etablere beskyttelsesordninger og sørge for, at de overholdes strengt, så man undgår, at aktiviteter finansieret med midler til udvikling af landdistrikterne har negative virkninger for vandressourcerne
   e) aktivt overveje, hvordan midler, der er øremærket til vandrelaterede spørgsmål, bedst kan anvendes og fremme hensigtsmæssig anvendelse af sådanne midler, i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning;

116.  forventer, at Kommissionen foreslår hensigtsmæssige mekanismer, der effektivt kan påvirke kvaliteten af medlemsstaternes programmeringsdokumenter i forbindelse med VRD i en meget positiv retning og hindre, at den tidsplan, der er fastsat i VRD, fraviges; mener, at der for eksempel bør fastsættes minimumsbetingelser med hensyn til gennemførelsen af VRD, som skal være opfyldt, før der afsættes midler til udvikling af landdistrikterne;

117.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at fremskynde gennemførelsesprocessen for VRD og forbedre deres vandområdeplaner for den næste forvaltningscyklus (2015) ved at beskrive de enkelte foranstaltninger (f.eks. med hensyn til omfang, tidsplan, mål og omkostninger) og sikre, at de er tilstrækkeligt klare og konkrete på operationelt og ned til lokalt plan/bedriftsplan;

118.  opfordrer Kommissionen til at øge sin viden om forbindelsen mellem vandkvalitet/-mængde og landbrugspraksis ved at forbedre de eksisterende overvågningssystemer og sikre, at de som minimum er i stand til at måle udviklingen i de belastninger af vandressourcerne, der skyldes landbrugspraksis; mener, at dette vil kunne hjælpe med til at identificere de områder, hvor behovet for midlerne fra den fælles landbrugspolitik er størst;

119.  opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at de data, de indsender til Kommissionen, forbedres med hensyn til rettidighed, pålidelighed og konsekvens, da kvaliteten af oplysningerne om vand for Unionen samlet set afhænger af kvaliteten af de oplysninger, som medlemsstaterne indsender;

Del XI – Revisionsrettens særberetning nr. 5/2014 med titlen "Europæisk banktilsyn tager form – EBA og dens ændrede kontekst"

120.  fremhæver behovet for, at der gennemføres en konsekvensanalyse, der går på tværs af sektorerne, og betydningen af, at der tages hensyn til den tid, der er nødvendig til udarbejdelsen af tekniske standarder; glæder sig over Kommissionens forslag om at fastsætte frister for beføjelser til at vedtage tekniske standarder og bemærker, at en tværsektoriel analyse af Unionens finansielle lovgivning, der er vedtaget i de seneste år med hensyn til foranstaltningerne i lovpakken, er under udarbejdelse;

121.  understreger, at Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (myndighedens) tiltag fortsat bør være politisk neutrale; mener ikke desto mindre, at det er afgørende snarest muligt at styrke den tilsynsmæssige konvergens, for at den kan udføre sine opgaver og udfylde sin rolle;

122.  mener, at et uafhængigt kontrolsystem er grundlaget for et velfungerende finansielt marked; udtrykker derfor bekymring over den politiske beslutning om blot at betragte myndigheden som en koordineringsmyndighed og ikke som en mikrotilsynsmyndighed i en historisk periode, hvor der kræves stærke foranstaltninger for at sikre tilliden til de finansielle institutioner;

123.  bemærker myndighedens begrænsninger for så vidt angår kollegiet af tilsynsførende samt dens effekt på tilsynskonvergens; glæder sig over de fremskridt, som myndigheden har opnået inden for disse snævre rammer for at forbedre kollegiernes funktion, navnlig med hensyn til at udarbejde fælles risikovurderinger og træffe fælles afgørelser;

124.  bemærker med bekymring, at selv om myndighedens rolle med hensyn til at indlede og koordinere stresstests er blevet styrket som led i den overordnede fælles tilsynsmekanismepakke, hører det juridiske ansvar for gennemførelsen af stresstest stadig under de kompetente myndigheders ansvarsområde, hvorfor myndigheden ingen kontrol har over testresultaterne;

125.  bemærker med bekymring myndighedens manglende evne til fuldt ud at opfylde sit forbrugerbeskyttelsesmandat, navnlig på grund af manglende retlige instrumenter til at tackle disse spørgsmål og en begrænset mulighed for at træffe juridisk bindende afgørelser om at forbyde visse produkter eller aktiviteter; fremhæver imidlertid, at det er Det Fælles Udvalgs rolle at lette og forbedre udvekslingen af synspunkter på tværs af sektorer og er enig med Revisionsretten i, at der er behov for styrkede forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger i Unionens finansielle sektor;

126.  mener, at øget koordinering med de nationale myndigheder om forbrugerbeskyttelse kan øge myndighedens indflydelse på dette område;

127.  er enig med Revisionsretten i, at indførelsen af et resultatmålingssystem er afgørende for et effektiv tilsyn og anerkender, at myndigheden er i færd med at gennemføre et resultatmålingssystem;

128.  bemærker, at et EU-dækkende banktilsyn kræver en klar fordeling af roller og ansvar mellem myndigheden, Den Europæiske Centralbank og de nationale tilsynsmyndigheder, både inden for og uden for den fælles tilsynsmekanisme; opfordrer derfor til en yderligere afklaring af deres roller og opgaver med henblik på at undgå risiko for overlapning, eventuelle smuthuller og en uklar ansvarsfordeling;

129.  mener, at det er nødvendigt at forbedre de nuværende tilsynsregler, så de kommer til at omfatte en tættere overvågning af nationale banker i de tredjelande, der har indført euroen, men som ikke er medlemsstater, såsom Vatikanstaten, Andorra, Monaco og San Marino;

130.  mener, at det er nødvendigt at revidere parametrene for risikovægtede aktiver for ikke at straffe de banker, der er mest sårbare over for kreditrelaterede bankprodukter, samt for ikke at belønne banker, der handler med dårlige eller tvivlsomme finansielle produkter, som f.eks. derivater;

Del XII – Revisionsrettens særberetning nr. 6/2014 med titlen "Støtten fra samhørighedspolitikkens fonde til produktion af vedvarende energi – har den givet gode resultater?"

131.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 6/2014 og tilslutter sig dens anbefalinger;

132.  glæder sig over Revisionsrettens konklusioner vedrørende uproblematisk gennemførelse i udvalgte projekter for vedvarende energi (VE) og mener, at dette bekræfter, at nøgleteknologierne er modne til anvendelse i produktion af vedvarende energi;

133.  er af den mening, at det i VE-projekterne, der generelt er adskillige år om at blive fuldstændigt operationelle, er svært at foretage en præcis vurdering af resultaterne, før disse år er gået;

134.  er af den opfattelse, at princippet om omkostningseffektivitet bør indarbejdes fuldstændigt i samhørighedspolitikkens instrumenter, samt i andre instrumenter, f.eks. det europæiske genopretningsprogram for energiområdet, og ikke blot VE-projekterne – selv når de tjener et bredere formål; påpeger, at begrebet omkostningseffektivitet kan defineres på flere måder; foreslår derfor, at Kommissionen og medlemsstaterne drøfter, hvordan denne idé kan ensrettes med henblik på at tilvejebringe mere effektiv vejledning til gennemførelse af VE-projekter;

135.  er bekymret over, at Unionens lovgivningsmæssige rammer for vedvarende energikilder ikke fuldt ud svarer til de krav, der er fastsat i Unionens finansielle instrumenter - Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden – der er de vigtigste finansieringskilder til vedvarende energi; opfordrer Kommissionen til at foretage en dybdegående screening af lovgivningen og at korrigere eksisterende uoverensstemmelser;

136.  mener, at offentlige midler på dette område bør være et supplement og spille en vigtig rolle med hensyn til at stimulere private investeringer; er imidlertid af den opfattelse, at nogle projekter, særlig af en mere omfattende størrelse, kræver øgede offentlige investeringer;

137.  er af den opfattelse, at ustabile og uforudsigelige tiltag og støtteordninger hæmmer investering i vedvarende energi; insisterer på, at den eksisterende usikkerhed også forstyrrer processen for udvælgelse af produktionsteknologier, hvilket yderligere undergraver princippet om omkostningseffektivitet;

138.  understreger, at vanskeligheder og usikkerhed i forbindelse med VE's integrering i nettene ikke blot er en hindring for den private sektors investering i udvikling af vedvarende energi, men også kan undergrave igangværende projekters økonomiske og finansielle bæredygtighed samt gennemførelsen af fremtidige programmer under EFRU og Samhørighedsfonden; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en ajourført screening af lovgivningsmæssige og tekniske barrierer på medlemsstatsplan med henblik på at kunne tillade bedre adgang for både små og store VE-projekter til elektricitetsnettet;

139.  bemærker, at det er nødvendigt, at Kommissionen fører strengere tilsyn med den nye lovramme for 2014-2020, herunder de indledende mål og resultatindikatorer, som vil muliggøre effektiv overvågning og evaluering;

140.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats for at udveksle bedste praksis og etablere fælles procedurer med henblik på at harmonisere deres nationale administrative systemer;

141.  konstaterer, at meget detaljerede udvælgelseskriterier for VE kan blive en metode til at udelukke konkurrenter; opfordrer Kommissionen til at styrke vejledningen på dette område og til nøje at overvåge disse sager;

142.  noterer sig Kommissionens svar, hvori det konstateres at, visse af Revisionsrettens anbefalinger allerede er iværksat gennem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF(16) (direktivet om vedvarende energi);

Del XIII – Revisionsrettens særberetning nr. 7/2014 med titlen "Har EFRU's støtte til udvikling af virksomhedsvæksthuse givet gode resultater?"

143.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 7/2014 og tilslutter sig dens anbefalinger;

144.  bemærker, at virksomhedsvæksthuse støtter etableringen og den videre udvikling af unge virksomheder, der kan sætte små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i centrum for den økonomiske vækst og jobskabelsen i Unionen;

145.  mener, at støtteprogrammer i henhold til samhørighedspolitikken, der anvendes for disse væksthuse, bør have en struktureret planlægning, klare mål og undergå en effektiv vurdering; er af den opfattelse, at de reviderede væksthuse havde svagheder for så vidt angår alle de ovennævnte krav;

146.  minder om, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) har ydet et betydeligt finansielt bidrag til oprettelsen af virksomhedsvæksthuse, og at de reviderede væksthuses faciliteter var blevet behørigt etableret, men at disse reviderede væksthuse viste begrænsede resultater;

147.  påpeger, at antallet af forretningsplaner, nystartede virksomheder og jobs, der er blevet skabt med støtte fra væksthuse, i gennemsnit var meget mindre end tallene for de benchmarkede væksthuse, der anvendes af Revisionsretten til sammenligning;

148.  bemærker, at reviderede EFRU-væksthuse tilbød en mere begrænset række af tjenester end de benchmarkede væksthuse, og at personalet under EFRU-væksthusene besad færre færdigheder og mindre ekspertise;

149.  understreger derfor, at det for effektiviteten af virksomhedsvæksthuse er vigtigt med en fuld værdikæde af støtte til virksomheder med kvalificeret personale, god praksis og regelmæssig overvågning;

150.  noterer sig Kommissionens forklaring om, at medlemsstater, der tiltrådte Unionen i 2004, og som manglede en erhvervsinfrastruktur, ekspertise og erfaring efter tiltrædelsen, af disse grunde ikke kunne opnå bedre resultater; minder imidlertid om, at revisionen blev gennemført for væksthuse i 4 + 2 medlemsstater, hvoraf kun to tiltrådte Unionen i 2004;

151.  er af den opfattelse, at Kommissionen i programmeringsperioderne 2000-2006 og 2007-2013 ikke udviste tilstrækkeligt engagement i sin støtte til disse virksomheder; bemærker, at dette bekræftes af Kommissionens mangelfulde vejledning i de nævnte programmeringsperioder, især mellem 2006 og 2010;

152.  minder om, at fastlæggelse og udveksling af god praksis, navnlig i nyoprettede virksomheder, er en vigtig foranstaltning til forbedring af effektiviteten; beklager de reviderede væksthuses skuffende resultater; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at forbedre vejledningen til medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder, og opfordrer de sidstnævnte til effektivt at anvende disse vejledende principper;

153.  understreger, at det for effektivitetens skyld er vigtigt at investere i uddannelse af personale samt at sikre en effektiv støtte til vækstvirksomheder og potentielle kunder; beklager, at dette element også generelt var forsømt i de reviderede væksthuse;

154.  bemærker, at støtten til virksomhedsvæksthuse kunne baseres på en omfattende og tilbundsgående analyse samt et sæt individuelle, specifikke, skræddersyede undersøgelser for særligt støttede projekter (f.eks. en feasibilityundersøgelse, en forretningsplan osv.); mener, at sådanne undersøgelser kunne frembringe en klar begrundelse for en sådan støtte;

155.  mener ikke, at alle lokaliteter nødvendigvis vil opnå et vellykket resultat ved anvendelsen af virksomhedsvæksthuse, der er udformet til at tilføre merværdi til regional og økonomisk udvikling; mener, at kun væksthuse, der opfylder visse grundlægende forudsætninger, bør støttes;

156.  understreger, at støtte til virksomhedsvæksthuse kan ydes med anvendelse af offentlig-private partnerskaber (OPP), hvor risikoen i forbindelse med en offentlig tjeneste deles med den private virksomhed, der modtager støtten;

157.  bemærker, at virksomhedsvæksthuse bør oprettes i tæt samarbejde med skoler og forskningsfaciliteter;

158.  bemærker, at det er vigtigt at finde komplementaritet og synergier i virksomhedsvæksthuses støtte fra EFRU, Horisont 2020 og programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (Cosme) i perioden 2014-2020;

Del XIV – Revisionsrettens særberetning nr. 8/2014 med titlen "Har Kommissionen forvaltet indlemmelsen af koblet støtte i enkeltbetalingsordningen effektivt?"

159.  tilslutter sig Revisionsrettens anbefalinger og glæder sig over Kommissionens konstruktive holdning;

160.  beklager, at nogle medlemsstater ifølge Revisionsretten ikke altid har fulgt princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning ved fastlæggelsen af kriterierne for beregning af betalingsrettigheder;

161.  konstaterer, at dette har ført til, at landbrugere i nogle sektorer fik en uventet fortjeneste, der ikke i sig selv har været et brud på de gældende regler:

   a) i Spanien har betalingsrettighederne i henhold til de nationale regler været af højere værdi, end hvad landbrugerne tidligere havde modtaget i koblede betalinger
   b) i Italien modtog landbrugerne betalingsrettigheder svarende til deres historiske støtteniveau, selv om de i mellemtiden havde reduceret deres dyrkede arealer betydeligt
   c) i modstrid med EU-lovgivningen havde de franske myndigheder ikke nedsat værdien af alle betalingsrettighederne for at finansiere den særlige støtte til landbrugerne (artikel 68 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009(17)); værdien af samtlige betalingsrettigheder i Frankrig var derfor ansat 4,61 % for højt, hvilket svarer til 357,3 millioner EUR; bemærker, at 74 millioner EUR af dette beløb vedrørte den støtte, der var blevet indlemmet i enkeltbetalingsordningen i 2010, og at Kommissionen anfører, at der i handlingsplanen for Frankrig er medtaget korrigerende foranstaltninger;

162.  opfordrer derfor Kommissionen til at føre tilstrækkeligt tilsyn med medlemsstaternes beregning af landbrugernes betalingsrettigheder, herunder at man retter sig efter de lofter, der findes for tildeling af sådanne rettigheder;

163.  bemærker med bekymring, at selv når Kommissionen havde påpeget fejl, blev betalingsrettighederne ikke korrigeret, fordi de administrative procedurer er for langsomme;

164.  opfordrer Kommissionen til at forstærke rettidigt tilsyn og være mere opmærksom på de risici, der knytter sig til rettighederne;

165.  noterer sig, at enkeltbetalingsordningen fra og med 2015 vil blive erstattet af en ny grundbetalingsordning;

166.  mener, at den nye ordning bør tilstræbe at mindske den administrative byrde for landbrugerne;

167.  er af den faste overbevisning, at Kommissionens kontroller og revisioner grundlæggende bør være risikobaserede;

168.  insisterer på, at den nye ordning skal forhindre uberettigede forskelle i betalingsrettighederne i de forskellige medlemsstater og ulige behandling af landbrugerne, uagtet at forordningen muligvis giver en vis skønsmargen; anmoder Kommissionen om at forsikre Parlamentet og dets Budgetkontroludvalg om, at der er truffet passende foranstaltninger til at nå dette mål;

169.  er bekymret over, at ukorrekte betalingsrettigheder kan give anledning til ukorrekte betalinger selv efter 2014, idet medlemsstaterne frem til 2021 vil have mulighed for at betale en del af den fremtidige støtte på grundlag af den nuværende enkeltbetalingsstøtte; mener, at selv om sådanne betalinger kan korrigeres og inddrives, bør de som udgangspunkt undgås;

170.  minder Kommissionen om, at det af artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fremgår, at: "Inden for rammerne af de givne bevillinger [...] gennemfører Kommissionen på eget ansvar budgettet i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning..."; forventer derfor, at Kommissionen yder tilstrækkelig vejledning til medlemsstaterne, således at de kan gennemføre grundbetalingsordningen i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og indfører passende tilsynsstrukturer med henblik på at påtage sig det overordnede ansvar for budgetgennemførelsen;

Del XV – Revisionsrettens særberetning nr. 9/2014 med titlen "Bliver EU's støtte til investeringer og salgsfremstød i vinsektoren forvaltet godt, og er der dokumentation for støttens resultater med hensyn til EU-vinenes konkurrenceevne?"

171.  påskønner Revisionsrettens konklusioner og anbefalinger i særberetning nr. 9/2014;

172.  noterer sig vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013(18) om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter for perioden 2014–20;

173.  minder om Revisionsrettens særberetning nr. 7/2012 (decharge 2011) med titlen "Reformen af den fælles markedsordning for vin: Hidtidige fremskridt" og den efterfølgende betænkning fra Budgetkontroludvalget;

174.  tilslutter sig fuldt ud tanken om, at støtteordningen rationaliseres, og at Kommissionen regelmæssigt overvåger udnyttelsen af midler; påpeger, at det er absolut nødvendigt, at investeringsforanstaltningerne er erhvervs- og resultatorienterede, og at man fremmer modeller for bedste praksis og tager ved lære heraf;

175.  udtrykker sin bekymring over de mislykkede forsøg på at tiltrække flere små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er med henblik på Unionens fremme og støtte af vinsektoren; mener, at medfinansieringssatserne bør revideres, så de begunstiger SMV'er og dermed gør det lettere at inddrage potentielle SMV-støttemodtagere, især virksomheder med begrænset administrativ og finansiel kapacitet;

176.  mener, at der bør indføres en fælles ordning for evaluering af salgsfremstødene for at sikre, at Kommissionen og medlemsstaterne kan vurdere, i hvilket omfang, der sker fremskridt, hvorvidt man når de opstillede mål, og hvilken indvirkning foranstaltningerne har på vinsektorens konkurrenceevne på medlemsstatsniveau; påpeger, at de enkelte vinproducerende virksomheders forøgelse af den samlede markedsandel kan indgå i den fælles evalueringsordning;

177.  støtter Revisionsrettens anbefaling om, at ekstraomkostninger såsom omkostninger til gennemførelsesorganer og generalomkostninger skal begrundes behørigt og ikke må udgøre mere end en bestemt procentdel af de samlede omkostninger;

178.  understreger, at det er afgørende at sikre en passende fordeling mellem investerings- og markedsføringsforanstaltninger; mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør være mere effektive i forbindelse med anvendelsen af foranstaltningerne; noterer sig især, at der i forbindelse med salgsfremstødene bør stilles krav til modtagerne om, at de skal kunne dokumentere deres behov for EU-støtte, at normale driftsomkostninger ikke bør finansieres, og at støtten til de modtagere, som i hver programmeringsperiode fremlægger salgsfremmende programmer i de samme mållande, bør begrænses; påpeger desuden, at resultatet af de salgsfremmende foranstaltninger bør vurderes på støttemodtagerniveau snarere end for hele Unionens vinsektor under ét;

179.  tilslutter sig Revisionsrettens anbefaling om, at Kommissionen bør analysere, hvordan det budget, der afsættes til de nationale støtteprogrammer for perioden 2014-2018, svarer til behovene i Unionens vinsektor, og analysere medlemsstaternes absorptionskapacitet, og om fornødent justere budgettet; opfordrer Kommissionen til at overveje, om der er behov for et yderligere finansielt redskab for vinsektoren i forhold til andre landbrugssektorer;

180.  glæder sig over den positive udvikling i Unionens eksport af kvalitetsvine; påpeger, at Unionen bør identificere og udnytte sin konkurrencefordel på det multilaterale og stadig mere konkurrenceprægede globale vinmarked og bør tilskynde Unionens vinproducenter til at fremstille kvalitetsvine i verdensklasse, der kan bidrage til at forbedre balancen mellem udbud og efterspørgsel i Unionen;

181.  opfordrer Kommissionen til at bidrage til øget gennemsigtighed af salgsfremstød for vin i tredjelande gennem et bedre system for kontrol med og overvågning af de finansierede projekter; påpeger, at denne foranstaltning også bør bidrage til at undgå dobbeltfinansiering;

Del XVI – Revisionsrettens særberetning nr. 10/2014 med titlen "Effektiviteten af Den Europæiske Fiskerifonds støtte til akvakultur"

182.  støtter Revisionsrettens centrale anbefalinger, samtidig med at det konstateres, at Kommissionen er ved at udvikle de retningslinjer, der er anmodet om til vandrammedirektivet og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF(19) (havstrategirammedirektivet); bifalder, at Kommissionen noterede sig anbefalingerne vedrørende fysisk planlægning og behovet for administrativ forenkling;

183.  glæder sig over, at erfaringerne fra perioden 2007-2013 er integreret i den nye europæiske hav- og fiskerifond for perioden 2014-2020; understreger, at det dog er nødvendigt, at Kommissionen sikrer, at alle anbefalinger blev og bliver omsat til praksis;

184.  forstår, at konsekvenserne af den finansielle krise havde afgørende indflydelse på opnåelsen af målsætningerne for vækst og beskæftigelse i akvakultursektoren; understreger imidlertid, at et af de vigtigste mål for Den Europæiske Fiskerifond (EFF) – vækst og bæredygtighed inden for akvakulturen – ikke er nået, og at dette også skyldes andre faktorer; understreger, at akvakultursektoren i stedet for at vokse har været stagnerende i mange år i modsætning til i andre dele af verden;

185.  er skuffet over den manglende prioritering på projektniveau og strategisk planlægning på nationalt plan; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at forbedre fastlæggelsen af programmer med henblik på at styrke foranstaltninger, der støtter for akvakultur, og opfordrer Kommissionen til at sikre bedre gennemførelse;

186.  påpeger, at en stærkere, bæredygtig akvakultur på den ene side er et af Kommissionens centrale mål, men at der på den anden side er gjort meget lidt for at nå dette mål inden for rammerne af EFF; bemærker, at dette er en systematisk fejl, som også findes i andre programmer og finder derfor, at Kommissionen til stadighed ikke når sine mål;

187.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at omdanne sin finansielle forvaltning og til at ændre sin tilgang fra at anvende alle tilgængelige kilder til at fokusere på, om udgifterne er i overensstemmelse med reglerne, om de giver værdi for pengene, og om de yder effektiv støtte til opnåelse af centrale mål;

188.  konstaterer, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne håndterer den mangelfulde udvælgelse af projekter i stedet for at bevilge midler til alle projekter og sikrer, at udvælgelsesproceduren underlægges detaljerede udvælgelsesbestemmelser, som vurderer, om projekterne kan give resultater og værdi for pengene, som overordnet vil bidrage til målene for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), såsom vækst og beskæftigelse; understreger, at Kommissionen bør støtte medlemsstaterne i dette, og at den bør støtte opfølgende overvågning af projektresultater og etablere en mere kompleks efterfølgende evaluering af projekter, der vil blive anvendt som erfaring;

189.  er overbevist om, at medlemsstaterne skal forbedre deres indberetningsværktøjer og -kanaler eftersom de oplysninger, der gives Kommissionen, ofte er upræcise; anbefaler Kommissionen a) at udvikle stærkere pressionsmidler for at få medlemsstaterne til at yde pålidelige data, især i tilfælde hvor der er åbenlyse forskelle og b) at overveje at sanktionere medlemsstater, der mistænkes for bevidst at indgive ukorrekte data;

190.  påpeger, at Kommissionen skal udvikle en stærkere ramme for alle sine finansielle programmer, herunder de nye EHFF-foranstaltninger for akvakultur; mener, at Kommissionen bør overveje en mere sammenhængende tilgang og bør udvikle stærkere integritet;

191.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne præciserer deres egne strategier og gennemfører dem på en måde, der supplerer EHFF's mål; anmoder Kommissionen om at føre tilsyn med, at medlemsstaterne gør en ekstra indsats for så vidt angår projektevaluering og frigør sig fra manglende strategiske overvejelser i forbindelse med projekter; fremhæver, at det er nødvendigt at sikre, at evaluatorerne vurderer projekterne med åbne øjne og klare forventninger;

192.  anbefaler, at finansiering af projekter, der allerede er påbegyndt, genovervejes, da den ikke har nogen yderligere indvirkning; fraråder Kommissionen og medlemsstaterne at anvende metoden med vilkårlig afkrydsning med henblik på at undgå manglende merværdi;

193.  opfordrer til, at de administrative procedurer forenkles med henblik på at sikre, at de projekter, der ansøges om midler til, er af en høj kvalitet;

194.  bifalder forslaget til et nyt overvågningssystem i EHFF, der vil omfatte en database på medlemsstatsplan, der lagrer oplysninger om alle operationer, og en samlet rapport med de vigtigste oplysninger, men insisterer på at gennemføre dette forslag og opretholde dets høje standard;

Del XVII – Revisionsrettens særberetning nr. 11/2014 med titlen "Oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil"

195.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 11/2014 og tilslutter sig dens anbefalinger;

196.  mener, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) som følge af begrænsede ressourcer endnu ikke er en selvstændig EU-diplomatitjeneste; mener, at Kommissionen og medlemsstaterne er de rette aktører til at presse på for en konsolidering af EU-Udenrigstjenesten;

197.  påpeger, at princippet om budgetneutralitet er meget velkomment; mener dog, at dette ikke bør ses isoleret fra de besparelser, som medlemsstaterne har opnået som følge af EU-Udenrigstjenestens oprettelse;

198.  mener, at EU-Udenrigstjenesten fortsat har en toptung administration, hvilket der skal ændres på; mener, at de foranstaltninger, der allerede er gennemført for at rette op på dette, er et skridt i den rigtige retning, og anmoder Kommissionen om at styrke sit engagement med at forbedre samarbejdet mellem tjenestegrenene;

199.  mener, at ansvarsområderne for Unionens særlige repræsentanter er meget uklare, og at der ikke findes en tilstrækkelig overvågning og resultatanalyse; foreslår, at de skal integreres i EU-Udenrigstjenesten for at afhjælpe denne mangel;

200.  mener, at der er opnået positive resultater inden for menneskelige ressourcer, men tilslutter sig ikke desto mindre Revisionsrettens bemærkninger om, at der er mest brug for den tematiske ekspertise i delegationerne; opfordrer Kommissionen sammen med EU-Udenrigstjenesten til at indføre en koordineret tilgang for at optimere profilen for delegationens personale;

201.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at få et bedre overblik over de afholdte udgifter i ansættelsesprocedurerne; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at anvende innovative løsninger som videokonferencer til jobsamtaler og så vidt muligt også at komme med lignende løsninger til uddannelsen af personalet;

202.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at fremme en bedre koordinering mellem deres tjenester for eksterne forbindelser og EU-Udenrigstjenesten uden at ignorere tværgående horisontale spørgsmål;

203.  understreger behovet for at sikre øget fleksibilitet i finansieringen af missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) for at sikre den interne og eksterne sikkerhed i Den Europæiske Union som følge af de farer, som konflikter i lande, som grænser op til den, medfører såvel som den øgede risiko for mulige terroraktiviteter med forbindelse til IS;

204.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at maksimere stordriftsfordelene ved at skabe nye synergier inden for tjenestens hovedkvarter og delegationerne samt i samarbejdet med medlemsstaterne og de nationale diplomatiske tjenester i forlængelse af ånden i Unionens eksterne politik og tjenestegrene; bemærker med tilfredshed, at samhusning af EU-delegationer og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer er stigende, selv om den fortsat er af begrænset omfang, og glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten tager hensyn til dette som et grundlæggende element i dens indsats;

205.  accepterer, at der stadig er arbejde, der skal gøres med hensyn til de konsulære tjenester;

Del XVIII – Revisionsrettens særberetning nr. 12/2014 med titlen "Er EFRU effektiv med hensyn til at finansiere projekter under EU's biodiversitetsstrategi 2020, der direkte fremmer biodiversitet?"

206.  minder om, at biologisk mangfoldighed i konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) defineres som mangfoldigheden af levende organismer fra alle kilder, herunder bl.a. terrestriske, marine og andre akvatiske økosystemer og de økologiske strukturer, de indgår i; konstaterer endvidere, at CBD anerkender en række alvorlige trusler mod biodiversiteten, såsom tab eller fragmentering af levesteder, overudnyttelse af skove, have, floder, søer og jord samt forurening, klimaændringer og indvandrede arter, der konkurrerer med naturligt hjemmehørende flora og fauna;

207.  understreger, at biodiversiteten er afgørende for mennesker og den sociale velfærd; mener endvidere, at klimaændringer, tabet af biodiversitet, de trusler, som de invasive arter indebærer, og overforbruget af naturressourcer, udgør store udfordringer, der berører alle Unionens borgere;

208.  beklager, at Unionen ikke har kunnet nå sit overordnede mål om at stoppe tabet af biodiversitet i Unionen inden 2010;

209.  konstaterer, at tabet af biodiversitet har katastrofale økonomiske omkostninger for samfundet, som der indtil nu ikke er blevet taget tilstrækkelig højde for i de globale politikker, bemærker endvidere, at det i undersøgelsen af de økonomiske aspekter af økosystemer og biodiversitet anslås, at omkostningerne ved manglende handling og forringelsen af de miljøvenlige tjenester vil udgøre op til 7 % af det globale BNP årligt i 2050(20);

210.  er overbevist om, at der derfor er et presserende behov for at handle og at tillægge biodiversiteten en større politisk betydning for at overholde de relevante forpligtelser frem til 2020;

211.  konstaterer, at resultaterne af projekterne ofte er længe om at vise sig, hvilket vanskeliggør en evaluering af disse;

212.  er af den opfattelse, at uanset begrænsningerne, der skyldes, at få midler rettes mod biodiversiteten, og vanskelighederne med at vurdere anvendelsen af disse midler, er det af afgørende betydning at opretholde dem på nuværende tidspunkt;

213.  understreger, at beskyttelsen af biodiversitet ikke blot er et ædelt miljømæssigt mål, men at en sådan politik ligeledes giver en betydelig mulighed for at skabe nye kompetencer, arbejdspladser og forretningsmuligheder;

214.  fremhæver vigtigheden af at fremme beskyttelse og bevaring af biodiversitet i forbindelse med udvikling, oprettelse og finansiering af alle øvrige EU-politikker (bl.a. landbrug, skovbrug, fiskeri, regionaludvikling og regional samhørighed, energi, industri, transport, turisme, udviklingssamarbejde og -bistand, forskning og udvikling) med henblik på at gøre Unionens sektorielle og budgetmæssige politikker mere sammenhængende og sikre, at Unionen opfylder sine bindende forpligtelser for så vidt angår biodiversitetsbeskyttelse; mener i den forbindelse, at samarbejdet mellem de lokale, regionale, nationale og EU's myndigheder bør styrkes;

215.  noterer sig, at det på trods af Kommissionens vejledning og tilskyndelse alene er medlemsstaternes ansvar at fastlægge finansieringsprioriteringerne efter deres egne behov, og at langt størstedelen af medlemsstaterne ikke anvender Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) som instrument til beskyttelse af biodiversiteten;

216.  er derfor af den opfattelse, at det bør overvejes at gøre det obligatorisk, at en del af EFRU-midlerne, (for hvilken procentdelen endnu ikke er fastsat), anvendes til fremme af biodiversitet i betragtning af deres lave udnyttelsesgrad (0,79 %);

Del XIX – Revisionsrettens særberetning nr. 13/2014 med titlen "EU's støtte til rehabilitering efter jordskælvet i Haiti"

217.  glæder sig over særberetning nr. 13/2014 med evalueringen af EU's støtte til rehabilitering efter jordskælvet i Haiti som et vigtigt bidrag til den generelle politiske debat om Unionens eksterne humanitære politik og udviklingspolitik; tager resultaterne og anbefalingerne til efterretning;

218.  glæder sig over og noterer sig de vigtigste konklusioner og henstillinger i den endelige rapport om evalueringen af EU's samarbejde med Republikken Haiti, som Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling – EuropeAid har udarbejdet på Parlamentets anmodning, og redegør for sine bemærkninger og henstillinger nedenfor;

Generelle bemærkninger

219.  gentager sin generelle tilfredshed med det arbejde og den indsats, Kommissionens tjenestegrene har gjort som opfølgning på jordskælvet i Haiti i 2010 – og dette under ekstremt vanskelige omstændigheder for EU-delegationen og dens ansatte; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens evne til at tilbageholde betalinger og udlæg som følge af utilfredsstillende fremskridt med hensyn til regeringens økonomiske forvaltning og mangler i de nationale offentlige udbudsprocedurer;

220.  beklager de svagheder, der er påvist i koordinationen mellem donorerne og inden for Kommissionens tjenestegrene, som også er uddybet i en evaluering af EU's samarbejde med Republikken Haiti (2008-2012)(21), som blev offentliggjort på vegne af Kommissionen, og opfordrer i denne henseende til en bedre formulering af den humanitære bistand og udviklingsbistanden med en stærkere sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling ved hjælp af en permanent LRRD-ramme (ramme for sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling); mener, at der, hvor det er muligt, bør etableres integrerede tilgange med klart formulerede koordineringsmål og en sammenhængende landestrategi mellem Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) og EuropeAid såvel som udveksling af bedste praksis; glæder sig i denne forbindelse over, at systematisk integration af LRRD-tilgangen er medtaget i den finansieringscyklus, der dækker 2014–20; opfordrer endvidere Kommissionens tjenestegrene til at forbedre omstilling fra kortsigtede humanitære aktiviteter til langsigtede udviklingstiltag og udvikle en sammenhængende koordination, ikke blot mellem forskellige EU-aktører, men også med nationale prioriteter gennem en fælles strategi og en fælles humanitær og udviklingsmæssig ramme; anmoder Kommissionen om at gå i dialog med Parlamentet, hvis de eksisterende lovgivningsmæssige rammer forhindrer effektiv koordination mellem de forskellige finansielle instrumenter inden for humanitær bistand og udviklingsbistand; mener endvidere, at inddragelsen af lokale ikkestatslige organisationer fra civilsamfundet kan styrke anvendelsen af den lokale videnbase til bedre at kunne indkredse rehabiliteringsbehovene og overvåge hvilke fremskridt, de nationale myndigheder gør;

221.  minder om henstillingerne umiddelbart, efter at delegationen fra Parlamentets Budgetkontroludvalg besøgte Haiti i februar 2012, og fastholder som et fast princip det fremtrædende spørgsmål om sporbarheden af og placering af ansvar for Unionens udviklingsmidler især ved at koble budgetstøtte sammen med resultater, og navnlig med en klar definition af den nationale administrations pligter og opgaver med henblik på at sikre gennemsigtighed, sporbarhed og placering af ansvar; gentager sit krav om, at der lægges større vægt på bekæmpelse af rodfæstet korruption; påpeger, at humanitær bistand bør være baseret på en exitstrategi, og understreger, at midlerne bør kanaliseres gennem de haitianske institutioner, når det er muligt inden for rammerne af Cotonouaftalen for at sikre ejerskab og støtte styrkelsen af de nationale organer, herunder agenturet for offentlige indkøb, der bør fungere som et kontrolfilter; anmoder Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om at lægge vægt på konditionalitetsmatrixen for sektorbudgetstøtte;

222.  minder om, at "statsopbygning" er i centrum for Unionens udviklingsstrategi og hjørnestenen i alle sådanne krisesituationer i overensstemmelse med principperne for intervention i skrøbelige sammenhænge; noterer sig, at dette omfatter støtte til institutionsopbygning, gennemsigtighed og effektivitet i den offentlige økonomiske forvaltning med forstærkede politiske dialoger og politikdialoger;

223.  opfordrer til, at der fastlægges et godt politikmiks i EU-interventionens logik gennem en samlet tilgang til statslige og ikkestatslige aktører, og til, at sektorstøtten gives via en hurtig sektormæssig behovsanalyse, hvilket vil være til gavn for projekternes levedygtighed, komplementaritet og bæredygtighed;

Orientering mod fremtiden

224.  mener, at ud over situationen i Haiti er det nødvendigt at drøfte og forbedre foranstaltninger med henblik på at styrke politikrammen for intervention og nedbringelse af katastroferisici med det ultimative mål at begrænse risikoen for menneskers liv og levevilkår til et minimum; mener, at investeringer i nedbringelse af katastroferisici er afgørende som en fuldgyldig komponent af bæredygtig udvikling og desuden er yderst omkostningseffektive, idet de muliggør en betydeligt mere effektiv anvendelse af ressourcerne, end hvis man skal betale regningen for en katastrofeindsats;

225.  mener, at krisesituationer og skrøbelige situationer nødvendiggør udviklingen af politikker, der kræver nye tilgange, nye metoder og ekspertise, navnlig hvad angår aktiviteter såsom i) indkredsning af risici på forskellige operationelle niveauer, ii) udarbejdelse af scenarier og prognoser for mulige konsekvenser og iii) udformning af instrumenter til at forhindre, mindske og forberede sig på risici og mulige katastrofer; opfordrer til en fleksibel tilgang, således at Kommissionen får mulighed for hurtigt og i tilstrækkeligt omfang at tilpasse sine bistandsforanstaltninger og -instrumenter til en krise- og en postkrisesituation; bemærker i denne sammenhæng, at Kommissionen i mellemtiden har indført et system for mobilisering af eksperter inden for forskellige kompetenceområder, således at der med kort varsel kan udsendes ekstra medarbejdere til EU-delegationer eller til hovedkvarterets tjenestegrene, hvis der mangler personale;

226.  tilskynder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at arbejde systematisk med de fire stadier i katastrofehåndteringsforløbet, nemlig afbødning og beredskab, indsats og genopretning, hen imod fastlæggelsen af en strategisk ramme for håndtering af katastroferisici og opbygning af modstandsdygtighed; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at holde Parlamentet orienteret om udviklingen, navnlig hvad angår risikohåndtering og beredskab til at implementere og nå programmålene i en postkrisesammenhæng.

227.  minder om, at der i alle sådanne krisesituationer skal udvises behørig omhu for soliditeten og den operationelle effektivitet af den nationale forvaltningsramme for håndtering af nedbringelsen af katastroferisici som en forudsætning for, at Unionens intervention kan lykkes; minder om, at vurderingen af enhver national forvaltningsramme bl.a. bør tage højde for de eksisterende rammer for ansvarlighed for resultater, den eksisterende definition og fastlæggelse af ansvar på centralt og lokalt plan, en klar kommando- og kontrolvej, informationskanaler mellem forskellige aktører/donorer såvel som feedbackmekanismer om projekter;

228.  støtter Revisionsrettens anbefalinger for så vidt angår EU's støtte til rehabilitering efter jordskælvet i Haiti og glæder sig over Kommissionens svar om, at den også accepterer anbefalingerne;

Del XX – Revisionsrettens særberetning nr. 14/2014 med titlen "Hvordan beregner, reducerer og udligner EU's institutioner og organer deres drivhusgasemissioner?"

229.  mener, at alle EU-institutioner og -organer bør sigte mod en fælles tilgang til deres drivhusgasemissioner og deres muligheder for at reducere dem; mener, at de for at opnå resultater bør foretage en komplet beregning af deres drivhusgasemissioner og ikke afholde sig fra at offentliggøre deres resultater;

230.  mener, at Kommissionen for at bevare sin troværdighed i forbindelse med miljøforhandlinger med tredjeparter i højere grad bør bestræbe sig på at indsamle flere data vedrørende egne drivhusgasemissioner;

231.  opfordrer de EU-institutioner og -organer, som ikke har nogen certifikat fra ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS), til at overveje at anvende denne ordning hurtigst muligt; understreger imidlertid, at EMAS bør betragtes som et redskab til at strukturere bl.a. drivhusgasemissioner og ikke som det eneste endelige mål for institutionernes grønne politik;

232.  påpeger, at udligning af drivhusgasemissioner kan anvendes af EU-institutioner og -organer til i højere grad at reducere deres CO2-fodaftryk; er enig med Revisionsretten i, at anvendelse af højkvalitetskreditter som supplement til emissionsreduktionsforanstaltninger (og ikke i stedet for dem) ville være en passende løsning på disse problemer; bemærker imidlertid, at udligning bør komme i anden række i forhold til investering af disse midler i yderligere forbedringer af EU-institutioners og -organers miljøpolitik;

233.  glæder sig over, at flere af EU-institutionerne har igangsat pilotprojekter med grønne indkøb; håber, at resultaterne viser sig at være lovende, og at grønne indkøb i fremtiden vil blive standardprocedure i EU-institutioner og -organer;

234.  understreger, at den menneskelige faktor fortsat er et centralt aspekt i gennemførelsen af disse politikker; opfordrer derfor indtrængende ledelsen i EU-institutioner og -organer med ansvar for disse politikker til at uddanne og forbedre deres færdigheder og forståelse for betydningen af drivhusgasemissioner i institutionerne; håber, at etableringen af det nye kollegium af kommissærer i 2014 giver mulighed for en ny åbning for så vidt angår gennemførelsen af højere standarder i Kommissionen og dens agenturer;

Del XXI – Revisionsrettens særberetning nr. 15/2014 med titlen "Fonden for De Ydre Grænser har fremmet finansiel solidaritet, men der er behov for bedre resultatmåling og yderligere EU-merværdi"

235.  bemærker med bekymring, at Fonden for de Ydre Grænsers strategiske mål ikke har været klare, og at der især er en modsætning mellem Fonden for de Ydre Grænsers generelle karakter af solidarisk mekanisme og dets fokusering på konkrete mål om bedre samarbejde på området kontrol ved de indre grænser og visa;

236.  bemærker, at den vellykkede lancering af SIS II, VIS og Eurosur i alle medlemsstater ifølge Kommissionen afspejler Fonden for de Ydre Grænsers bidrag; mener dog, at en sådan generel konklusion aldrig kan anvendes som et tilfredsstillende svar på Revisionsrettens specifikke kritik vedrørende manglende resultatindikatorer;

237.  bemærker, at tilsvarende problemer kan opstå med hensyn til målene for instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed (ISF), idet også dette instrument både tjener solidariteten mellem medlemsstater med hensyn til forvaltning af grænsekontrol og virkeliggørelsen af et ensartet og højt niveau af kontrol ved de ydre grænser samt den effektive behandling af Schengen-visa i overensstemmelse med Unionens forpligtelser for så vidt angår grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder;

238.  understreger, at medlemsstaterne, om end de anerkender vigtigheden af effektive grænsekontroller ved de fælles ydre grænser som en del af Schengenreglerne, stadig i det væsentlige betragter forvaltningen af grænsekontrol og, i mindre omfang, behandlingen af visa, som nationale kompetencer;

239.  opfordrer medlemsstaterne derfor til at medtage ISF i de nationale strategier for grænseforvaltning for at bidrage til konsulært samarbejde, til Frontex-operationer eller til nødforanstaltninger og specifikke aktioner, der er vigtige for Schengenområdet som helhed; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre deres samarbejde på dette område;

240.  kræver, at Kommissionen undersøger, hvorvidt det kan være nyttigt at opdele grænsekontrol- og visadelen under ISF i flere øremærkede segmenter: et segment for solidaritet, et for virkeliggørelse af konsulært samarbejde, Frontex-operationer og nødforanstaltninger og specifikke foranstaltninger og et segment for foranstaltninger, der er særligt relevante fra et nationalt perspektiv;

241.  henstiller til medlemsstaterne at udvikle og anvende relevante og målbare indikatorer for output, resultater og virkning af de finansierede projekter; understreger, at der bør indføres forudgående kontrol af høj kvalitet for at sikre, at alle finansierede projekter bidrager til konkrete og målbare mål og har en merværdi; bemærker, at efterfølgende kontrol vil bidrage til at udarbejde mekanismer til kvalitetskontrol;

242.  påpeger, at yderligere EU-merværdi kan opnås via yderligere bidrag fra medlemsstaterne til Frontex ved at gøre det obligatorisk at lade i det mindste en del af ISF's samfinansierede aktiver indgå i Frontex' pulje af teknisk udstyr;

243.  er bekymret over de uregelmæssigheder, som Revisionsretten har fundet i de forskellige nationale indkøbsprocedurer, og mener, at undtagelsesklausulen for forsvars- og sikkerhedskontrakter ikke må anvendes i sager, hvor mindre restriktive procedurer kunne have været anvendt uden fare for sikkerheden; henstiller til strømlining af indkøbsprocedurer for at sikre, at finansiering gennemføres rettidigt;

244.  roser Kommissionen for at have truffet korrigerende finansielle foranstaltninger i forbindelse med et specifikt projekt, hvor det blev fundet, at projektet ikke overholdt de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, men opfordrer Kommissionen til i så vidt muligt omfang på forhånd at identificere enhver mulig risiko i denne forbindelse, især for så vidt angår den måde, hvorpå grænsekontroller gennemføres med hensyn til retten til at søge asyl;

245.  fremhæver behovet for at forbedre standarden for dataindsamling om de finansierede projekter på nationalt plan for at øge graden af gennemsigtighed;

Del XXII – Revisionsrettens særberetning nr. 16/2014 med titlen "Effektiviteten af at blande tilskud, der ydes under regionale investeringsfaciliteter, og lån fra finansielle institutioner til at støtte EU's eksterne politikker"

246.  glæder sig over særberetningen, som er dedikeret til at evaluere effektiviteten af at blande tilskud, der ydes under regionale investeringsfaciliteter, og lån fra finansielle institutioner til at støtte EU's eksterne politikker, og fremsætter sine bemærkninger og henstillinger nedenfor;

Generelle bemærkninger

247.  tilskynder Revisionsretten til at uddybe revisionsaktiviteterne på dette nye samarbejdsområde med henblik på at give politikerne en regelmæssig samlet vurdering af forskellige spørgsmål og risici forbundet dermed;

248.  anerkender, at den øgede interesse for blandet finansiering og de muligheder, der ligger i anvendelsen af nye finansielle investeringsfaciliteter, hovedsagelig er begrundet i kombinationen af vigtige udviklingsmæssige udfordringer med stærkt begrænsede offentlige midler, og derfor fører til udvikling af nye finansielle ressourcer, der kombinerer støtte i form af EU-tilskud og andre typer af ressourcer ud over tilskud;

249.  understreger, at nye finansielle instrumenter og blandet finansiering fortsat er nødt til at være i overensstemmelse med Unionens udviklingspolitiske mål baseret på kriterierne for officiel udviklingsbistand ("ODA-kriterierne") og fastsat i dagsordenen for forandring, dvs. en forbedring af kvaliteten, effektiviteten og bæredygtigheden af samt hastigheden for gennemførelsen af Unionens interventioner; mener, at disse instrumenter skal fokusere på de af Unionens prioriteringer, hvor den økonomiske og ikke-økonomiske merværdi og virkningerne er størst, og mener, at de skal anvendes strategisk i sektorer, hvor Unionens finansielle støtte er af afgørende betydning for investeringen, og hvor blandet finansiering kan anvendes med størst fordel; beklager derfor, at særberetningen hovedsageligt fokuserer på de finansielle aspekter af at blande tilskud, der ydes under regionale investeringsfaciliteter, mens deres effektivitet ikke vurderes tilstrækkeligt;

250.  kræver som et grundlæggende konstant princip at undgå risikoen for, at finansielle incitamenter tillægges mere vægt end udviklingsprincipper (finansielle mål kan dog være vigtigere end udviklingsspørgsmål), og at principper om bæredygtig udvikling, såsom f.eks. sociale og miljømæssige standarder og adgangen til grundlæggende offentlige goder, overholdes;

251.  noterer sig resultaterne af revisionen af EU-platformen for blanding i eksternt samarbejde med det oprindelige sigte at øge effektiviteten og kvaliteten af de eksisterende blandingsmekanismer og -faciliteter, i betragtning af at harmonisering af centrale principper, der gælder for alle regionale faciliteter og finansieringsinstrumenter, vil være af allerstørste betydning for den nye flerårige finansielle ramme (FFR); opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i overensstemmelse med resultatet af revisionen af FFR efter valget at fortsætte den strukturerede/strategiske dialog om spørgsmålet, navnlig om hvordan gennemsigtighed og ansvarlighed bedst kan sikres og fremmes kontinuerligt;

252.  mener, at Kommissionen i planlægningsfasen bør koncentrere sig om at nå bæredygtige, langsigtede, økonomiske, sociale og miljømæssige mål inden for de områder, hvor investeringerne skal gennemføres;

253.  kræver som et grundlæggende princip, at EU-midlerne koncentreres om projekter, der ikke ville blive gennemført uden EU-støtte, såsom projekter med en lav rentabilitet, men som har potentiale til at føre til sociale, miljø- eller menneskerettighedsmæssige forbedringer;

254.  kræver som et grundlæggende princip, at resultaterne af de gennemførte projekter og projekternes mellemlange og langsigtede sociale, miljø- og menneskerettighedsmæssige indvirkninger overvåges, og at der følges op herpå; mener, at resultaterne af sådanne opfølgende vurderinger bør anvendes direkte til at rapportere om de opnåede langsigtede mål og til at forbedre planlægningsfasen/projektudvælgelsen for så vidt angår den fremtidige finansiering;

255.  kræver, at Kommissionens politiske rolle som den politisk ansvarlige myndighed på dette område styrkes;

256.  kræver, at der indføres fælles standarder for forvaltningen af sådanne finansielle aktiviteter, og at der fastlægges en definition for bedste praksis, samt at der udarbejdes veldefinerede kriterier for støtteberettigelse og evalueringskriterier for anvendelsen af disse finansielle værktøjer; mener, at sammenhængende forvaltningsregler, såsom f.eks. struktureret rapportering samt klare rammer for overvågning og tilsynsbetingelser, vil føre til lavere transaktionsomkostninger eller eventuelle dobbeltomkostninger;

257.  anser det for absolut nødvendigt, at der udformes passende forvaltningsstrukturer i de forskellige faciliteter med henblik på at fremme modtagerlandenes, støttemodtagernes eller interessenternes ejerskab af disse instrumenter; minder om, at udviklingen af blandet offentlig udviklingsbistand, som kanaliseres gennem faciliteter, forudsætter et velstruktureret samarbejde mellem på den ene side Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og på den anden side Den Europæiske Investeringsbank (EIB), medlemsstaterne og Parlamentet; anmoder om en bedre inddragelse af EU-delegationerne i beslutningsprocesserne, navnlig i projekternes identifikationsfase, gennem bidrag til forhåndsevalueringer eller konsekvensanalyser og mere generelt med henblik på at sikre Unionens vægt i den politiske dialog med partnerlandene og også som en kontaktflade til lokale civilsamfund;

258.  insisterer på nødvendigheden af at opnå den højeste grad af gennemsigtighed og ansvarlighed gennem adgang til udtømmende og velfunderede budgetoplysninger og finansielle data vedrørende de projekter, der finansieres af disse investeringsfaciliteter, for at gøre det muligt at udøve Parlamentets kontrol- og godkendelsesbeføjelser; kræver, at der regelmæssigt aflægges beretning til Parlamentet om anvendelsen af disse finansielle instrumenter og resultater, navnlig om vurderingen af den finansielle og ikke-finansielle løftestangseffekt og additionalitet, og minder samtidig om, at bestemmelserne i finansforordningens artikel 140 skal overholdes;

259.  støtter Revisionsrettens anbefalinger som et første skridt i den rigtige retning med hensyn til effektiviteten af at blande tilskud, der ydes under regionale investeringsfaciliteter, og lån fra finansielle institutioner med henblik på at støtte Unionens eksterne politikker og glæder sig over Kommissionens tilsagn om også at acceptere anbefalingerne;

Del XXIII – Revisionsrettens særberetning nr. 17/2014 med titlen "Kan initiativet vedrørende EU's ekspertisecentre bidrage effektivt til at begrænse kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici fra lande uden for EU?"

260.  glæder sig over initiativet vedrørende kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN)-ekspertisecentre; mener, at det understreges af dets forvaltningsstruktur, at initiativet har karakter af et netværk;

261.  glæder sig over det generelt positive indhold i særberetning nr. 17/2014 og Revisionsrettens anbefalinger, som alle blev accepteret af Kommissionen;

262.  bemærker, at initiativet repræsenterer en innovativ tilgang, som giver muligheder for netværkssamarbejde, regionale og internationale partnerskaber, konsolidering, koordinering og optimering af eksisterende kapacitet med hensyn til ekspertise, uddannelse, teknisk bistand eller udstyr;

263.  påpeger, at disse strukturer nødvendigvis er komplekse og derfor vanskelige at etablere og drive effektivt;

264.  minder om, at der var afsat 100 mio. EUR til dette initiativ for perioden 2010-2013;

265.  mener, at dette initiativs primære værdi er dets bottom-up-tilgang, der er baseret på partnerlandenes erfaringer; mener, at EU-delegationerne regelmæssigt bør informeres og påtage sig at spille en mere aktiv rolle i samråd med det respektive partnerlands myndigheder;

266.  vil gerne samtidigt påpege, at respekten af partnerlandenes "ejerskab" til projekter ikke bør forhindre Kommissionen i at udarbejde forslag, som vil være nyttige i form af en fælles reaktion (f.eks. for at bekæmpe udbruddet af ebolaepidemien);

267.  er overbevist om, at projekter bør udvælges på en sådan måde, at de gør det muligt at koncentrere de begrænsede midler om områder, der er mest relevante for Unionens sikkerhed; mener, at EU-institutionerne ved udvælgelse af projekter med fordel kunne påtage sig en clearingfunktion;

268.  bemærker, at den tekniske ekspertise i de regionale sekretariater bør forbedres for at gøre det lettere at identificere spørgsmål. som skal behandles via initiativer, og forbedre forberedelsen og gennemførelsen af de enkelte projekter;

269.  glæder sig over, at partnerlande siden maj 2013 kan foreslå projekter, som øger muligheden for at reagere på nye trusler;

270.  bemærker, at forsinkelsen mellem projektforslaget og den efterfølgende godkendelse og gennemførelse yderligere bør reduceres;

271.  understreger, at det er nødvendigt med et bredere strategisk samarbejde for at forbedre sammenhængen og koordineringen af de forskellige finansieringsinstrumenter på sikkerhedsområdet; understreger, at forbedret koordinering mellem de relevante aktører inden for CBRN vil øge effektiviteten af de eksisterende initiativer;

272.  mener, at det ville være fordelagtigt for initiativet, hvis der var en klarere skelnen mellem den interne og eksterne dimension af CBRN's aktioner(22);

Del XXIV – Revisionsrettens særberetning nr. 19/2014 med titlen ”EU's førtiltrædelsesbistand til Serbien"

273.  opfordrer de serbiske myndigheder til at forbedre kvaliteten af og yderligere rationalisere deres nationale strategier og handlingsplaner for i tilstrækkelig grad at afklare forskellige politiske og socioøkonomiske spørgsmål; opfordrer Kommissionen om nødvendigt til at stille sig til rådighed for at yde den nødvendige tekniske bistand i denne forbindelse;

274.  understreger betydningen af at udarbejde nationale strategier inden for politisk følsomme områder; opfordrer de relevante myndigheder til inden for følgende centrale områder i regeringsførelsen at udarbejde strategier og medtage en realistisk tidsplan for gennemførelsen: territorial decentralisering og en strategi til at koordinere implementeringen af reformen af forvaltningen af offentlige finanser;

275.  opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-delegationen i Serbien til at forebygge de problemer, som opstod i den første del af programmeringsperioden 2007-2013, dvs. udvælgelsen af underudviklede eller problematiske projekter; støtter samarbejdet mellem Kommissionen og de serbiske myndigheder for at løse de konstaterede problemer, herunder mangel på støtte fra nationale myndigheder, manglende interinstitutionelt samarbejde, dårlig projektudformning, dårligt defineret mandat, finansieringsløsninger, der ikke er bæredygtige, og manglende evne til at tage ved lære af fejltagelser i tidligere projekter;

276.  glæder sig over, at projekter, der vedrører regeringsførelse, generelt har opnået gode resultater, men mener, at projekternes gennemførelse og kontrolsystemer var svage eller ineffektive, navnlig hvor Revisionsretten konstaterede væsentlige mangler i fire ud af de otte reviderede projekter vedrørende regeringsførelse, som vedrører instrumentet til førtiltrædelsesbistand;

277.  påpeger, at der har været rapporteret om begrænsede fremskridt med reformen af retsvæsenet siden 2007;

278.  insisterer på, at det er nødvendigt at styrke den nuværende beskyttelse for whistleblowere, der er beskrevet i den nationale antikorruptionsstrategi 2013-2018; insisterer på, at de serbiske myndigheder bør fremme udarbejdelsen af ny lovgivning om whistleblowing, og at en sådan lovgivning bør vække tillid og tilskynde potentielle whistleblowere til at træde frem;

279.  tilslutter sig Revisionsrettens anbefalinger og opfordrer Kommissionen til at være tilstrækkelig opmærksom med henblik på at fastsætte mål, vurdere behovene og tage ved lære af tidligere projekter og undgå forsinkelser og ineffektive indkøbsprocedurer; understreger betydningen af bæredygtighed, idet resultaterne gav anledning til en række spørgsmål i to tredjedele af projekterne, navnlig dem, der vedrører regeringsførelse;

Del XXV – Revisionsrettens særberetning nr. 20/2014 med titlen "Har EFRU-støtten til SMV'er på e-handelsområdet været effektiv?"

280.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 20/2014 og tilslutter sig dens konklusioner og anbefalinger;

281.  glæder sig også over Kommissionens konstruktive reaktion på Revisionsrettens anbefalinger;

282.  bemærker, at e-handelsteknologier er nøglen til at forbedre de små og mellemstore virksomheders (SMV’ernes) udvikling og konkurrenceevne; påpeger SMV’ernes betydning for den økonomiske udvikling og jobskabelsen i Unionen;

283.  glæder sig over, at Revisionsrettens særberetning understregede betydningen af resultatmålinger og europæisk merværdi;

284.  bemærker, at selv om onlinehandel er blevet mere tilgængelig, så var de projekter, der var udvalgt til investering, svage; bemærker, at mangel på sammenligning i forbindelse med udvælgelsen af ansøgninger og på omfattende forretningsoplysninger resulterede i, at mere end en tredjedel af projekterne i ringe grad eller slet ikke gav valuta for pengene;

285.  påpeger, at ti af de 30 reviderede medfinansierede projekter ville være blevet gennemført også uden offentlig medfinansiering, at fem af disse projekter var påbegyndt, før tilskuddet blev meddelt, og at tre af dem endog var påbegyndt, inden virksomheden havde indgivet en anmodning om medfinansiering;

286.  mener, at det bør være obligatorisk at fremlægge en forretningsplan, der viser den europæiske merværdi, for at undgå en dødvægtseffekt;

287.  understreger, at medlemsstaterne bør indføre udvælgelseskriterier og -procedurer, der sikrer, at de udvalgte projekter maksimerer merværdien med hensyn til at fremme udviklingen af e-handel i SMV'er og nå målene for den digitale dagsorden for Europa;

288.  bemærker, at manglende overvågning fra Kommissionens side gjorde det umuligt at vurdere, i hvilket omfang støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) har bidraget til opfyldelsen af målene for informationsteknologi på nationalt plan og på EU-plan samt SMV’ernes egne forretningsplaner;

289.  mener, at Kommissionen bør sikre, at den modtager sammenhængende og pålidelige oplysninger fra medlemsstaterne om anvendelsen af EFRU-midler; mener, at disse oplysninger bør vise fremskridtene i de operationelle programmer, ikke kun i finansiel henseende, men også med hensyn til resultater;

290.  deler Revisionsrettens synspunkt om, at et minimumssæt solide indikatorer med tilhørende mål bør defineres i tilskudsaftalerne og måles og efterfølgende overvåges, både når projektet er gennemført og er i drift samt på et senere tidspunkt med henblik på at evaluere resultaterne;

Del XXVI – Revisionsrettens særberetning nr. 21/2014 med titlen ”EU-finansierede lufthavnsinfrastrukturer giver ikke valuta for pengene"

291.  erkender, at Kommissionen allerede har indført ændringer, som behandler mange af de spørgsmål, der er beskrevet i særberetningen, og støtter generelt den nye reguleringsramme, som Kommissionen har beskrevet; foreslår i lyset af dette, at Kommissionen bør rapportere tilbage til Parlamentets Budgetkontroludvalg senest et år efter vedtagelsen af denne beslutning om de fremskridt, der er gjort med disse henstillinger;

292.  støtter Revisionsrettens anbefaling om, at medlemsstaterne har sammenhængende planer for udvikling af lufthavne, og henstiller til, at disse planer godkendes af Kommissionen, inden der ydes finansiering til specifikke projekter; henstiller endvidere til, at disse regionale, nationale eller overnationale planer ikke kun bør tage hensyn til lufttransport, men også til anden offentlig transport med lignende rejsetider i forhold til flyvetider, herunder tog og busser for at forebygge mætning af markedet og øge tjenesternes levedygtighed;

293.  henstiller til, at der kun ydes finansiering til økonomisk levedygtige lufthavne;

294.  henstiller til Kommissionen at undersøge alle nye projekter med henblik på en analyse af oplandet for at sikre levedygtighed ved i hvert tilfælde at tage hensyn til betydningen af regionale lufthavne for tilgængeligheden og mobiliteten i Unionen;

295.  mener, at Kommissionen som en prioritet nøje bør overvåge de medlemsstater, der ifølge rapporten identificeres som medlemsstater, der tidligere har haft særligt problematiske projekter;

o
o   o

296.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 66 af 8.3.2013.
(2) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(3) EUT C 398 af 12.11.2014, s. 1.
(4) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0118.
(6) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(7) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(8) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 af 15. juli 2003 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser ("BNI-forordningen") (EUT L 181 af 19.7.2003, s. 1).
(9) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (EFT L 130 af 31.5.2000, s. 1).
(10) Europa-Parlamentets beslutning af 3. april 2014 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion III - Kommissionen og forvaltningsorganerne (EUT L 266 af 5.9.2014, s. 32).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289).
(13) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1).
(14) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).
(17) Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
(20) Leon Braat, Patrick ten Brink (eds. el al.), The Cost of Policy Inaction: The case of not meeting the 2010 biodiversity target, Wageningen/Bruxelles, 2008, s. 28.
(21) Evaluering af EU's samarbejde med Republikken Haiti (2008-2012), Particip GmbH, gennemført på vegne af Kommissionen, august 2014.
(22) Se også Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2010 om øget kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed i Den Europæiske Union - en europæisk CBRN-handlingsplan (EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 8).


Decharge 2013: EU's almindelige budget – 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond
PDF 314kWORD 110k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013 (2014/2077(DEC))
P8_TA(2015)0120A8-0102/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0487 – C8‑0146/2014),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning af 14. april 2014 om den økonomiske forvaltning af 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til de finansielle oplysninger om de europæiske udviklingsfonde (COM(2014)0350),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter i regnskabsåret 2013, med Kommissionens svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstillinger af 17. februar 2015 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2013 (05135/2015 – C8-0050/2015, 05136/2015 – C8-0051/2015, 05138/2015 – C8-0052/2015),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2012 (COM(2014)0607) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0285 og SWD(2014)0286),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(3) og ændret i Ouagadougou, Burkina Faso, den 22. juni 2010(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab ("associeringsafgørelsen")(5),

–  der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention(6),

–  der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(7),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 17. juli 2006 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(8),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention(9),

–  der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond(10),

–  der henviser til artikel 142 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0102/2015),

1.  meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om afslutningen af regnskaberne for gennemførelsen af budgettet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013 (2014/2077(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0487 – C8‑0146/2014),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning af 14. april 2014 om den økonomiske forvaltning af 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til de finansielle oplysninger om de europæiske udviklingsfonde (COM(2014)0350),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter i regnskabsåret 2013, med Kommissionens svar(12),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(13) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstillinger af 17. februar 2015 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2013 (05135/2015 – C8-0050/2015, 05136/2015 – C8-0051/2015, 05138/2015 – C8-0052/2015),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2012 (COM(2014)0607) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0285 og SWD(2014)0286),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(14) og ændret i Ouagadougou, Burkina Faso, den 22. juni 2010(15),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab ("associeringsafgørelsen")(16),

–  der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention(17),

–  der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(18),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 17. juli 2006 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(19),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention(20),

–  der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond(21),

–  der henviser til artikel 142 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond(22),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0102/2015),

1.  noterer sig, at det endelige årsregnskab for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond er som vist i tabel 2 i Revisionsrettens årsberetning;

2.  godkender afslutningen af regnskaberne for gennemførelsen af budgettet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013 (2014/2077(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0102/2015),

A.  der henviser til, at hovedformålet med Cotonouaftalen som rammen for Unionens forbindelser med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og de oversøiske lande og territorier (OLT) er at reducere og i sidste ende udrydde fattigdom i overensstemmelse med målene om bæredygtig udvikling samt gradvis integration af AVS-landene og OLT'erne i verdensøkonomien;

B.  der henviser til, at de specifikke udviklingspolitiske mål skal sikres af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten); fremhæver, at andre hensyn, såsom handels- og udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn, ikke bør komme på tværs af Unionens udviklingsprioriteter;

C.  der henviser til, at De Europæiske Udviklingsfonde (EUF'er), som finansieres af medlemsstaterne, er Unionens vigtigste finansielle instrument for udviklingssamarbejde med AVS-landene, som Kommissionen er ansvarlig for under dechargeproceduren;

D.  der henviser til, at forfinansieringsinstrumenter betalt af Kommissionen nåede op på 424 mio. EUR, og driftsindtægterne beløb sig til 124 mio. EUR i regnskabsåret 2013;

E.  der henviser til, at EUF har fastlagt sin strategi og sine prioritetsområder på grundlag af politiske præferencer og økonomiske og finansielle kriterier, der er knyttet til generelle effektivitetskriterier, og arbejder med passende finansielle instrumenter til at imødekomme disse prioriteringer, som er fastlagt ud fra et bæredygtigt og langsigtet perspektiv;

F.  der henviser til, at der er en indbygget høj risikoeksponering i forbindelse med udviklingslande som følge af de geopolitiske, institutionelle og forvaltningsmæssige forhold, der ofte er forbundet med en ustabil og skrøbelig situation;

G.  der henviser til, at omfanget og karakteren af Unionens engagement skal være differentieret og gøres betinget af, at der sker målelige fremskridt inden for forskellige områder, såsom demokratisering, menneskerettigheder, god regeringsførelse, bæredygtig socioøkonomisk udvikling, retsstatsforhold, gennemsigtighed og korruptionsbekæmpelse;

H.  der henviser til, at anvendelsen af innovative finansielle instrumenter, som f.eks. blandingsmekanismer, betragtes som en af måderne, hvorpå man kan udvide anvendelsesområdet for tilskud og lån, men at den også indebærer udfordringer for så vidt angår tilsyn og forvaltning;

I.  der henviser til, at det er afgørende at sikre Unionens synlighed og fremme Unionens værdier i forbindelse med alle Unionens foranstaltninger;

J.  der henviser til, at opførelsen af EUF på budgettet, således at den indarbejdes og integreres i Unionens budgetstruktur, fortsat er en prioritet for Parlamentet; der henviser til, at opførelsen af EUF på det almindelige budget ville medføre større økonomisk sikkerhed for modtagerlandene, men også bedre politikkohærens og demokratisk kontrol;

K.  der henviser til, at budgetstøtte indebærer en betydelig risiko i forbindelse med overførslen af midler, i særdeleshed en række udfordringer med hensyn til gennemsigtighed, ansvarliggørelse og god økonomisk forvaltning; der henviser til, at budgetstøtte kræver nøje overvågning og en tæt politisk dialog mellem Unionen og partnerlandet om målene, fremskridt hen imod de aftalte resultater og resultatindikatorer samt en systemisk risikoanalyse og en risikoafbødningsstrategi, der bør forbedres yderligere;

Revisionserklæring

Regnskabernes rigtighed

1.  glæder sig over Revisionsrettens erklæring om, at det endelige årsregnskab for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013, i alt væsentligt giver et retvisende billede af den finansielle stilling pr. 31. december 2013, samt at resultaterne af EUF's transaktioner og pengestrømme og af bevægelserne i nettoaktiverne ved årets udgang er i overensstemmelse med EUF's finansforordning og med de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor;

2.  bemærker med tilfredshed de forbedringer, der er opnået med hensyn til antallet og værdien af inddrivelser, som steg i forhold til 2012 med 24 inddrivelser til en samlet sum af 4,7 mio. EUR i 2013 i sammenligning med 13 inddrivelser til en samlet sum af 1,3 mio. EUR i 2012;

3.  er imidlertid dybt bekymret over, at anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved subdelegation, stadig ikke systematisk overholder bestemmelsen om, at Kommissionen i forbindelse med forfinansieringsbetalinger på over 750 000 EUR skal inddrive årlige renter, og at beløbet af renteindtægter, der angives i regnskabet, er delvis baseret på skøn;

4.  beklager desuden, at de renter, der blev tjent på forfinansiering på mellem 250 000 og 750 000 EUR, stadig ikke blev betragtet som en finansiel indtægt i årsregnskabet, på grund af at udviklingen af Relexinformationssystemet (CRIS) endnu ikke var afsluttet;

Lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet

5.  glæder sig over Revisionsrettens erklæring, ifølge hvilken de indtægter og forpligtelser, der ligger til grund for regnskabet for regnskabsåret 2013, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

6.  giver imidlertid udtryk for bekymring over Revisionsrettens vurdering af, om de betalinger, der ligger til grund for regnskabet er lovlige og formelt rigtige, ifølge hvilken tilsyns- og kontrolsystemerne i EuropeAid's hovedkvarter og EU-delegationerne kun er delvis effektive med hensyn til at sikre, at betalingerne er lovlige og formelt rigtige;

7.  beklager, at den mest sandsynlige fejlprocent for udgiftstransaktioner fra 8., 9. og 10. EUF ifølge Revisionsrettens beregning er 3,4 %, hvilket viser en lille stigning i forhold til 2012 (3 %), men stadig ligger under det højeste niveau, som var i 2011 (5,1 %);

8.  noterer sig, at Revisionsrettens årsberetning om EUF-aktiviteterne for regnskabsåret 2013 viser, at fejlprocenten er steget i forhold til tidligere år, og at den stadig er for høj; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde hen imod det aftalte mål om en fejlprocent på 2 %;

9.  noterer sig og beklager, at de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, skyldes manglerne ved kontrolsystemet, og at betalingerne var væsentligt fejlbehæftede; noterer sig, at 27 % af betalingerne var fejlbehæftede, nemlig 45 ud af de 165 betalingstransaktioner, der blev efterprøvet;

10.  noterer sig resultaterne af stikprøverne i forbindelse med projekter, hvor 42 ud af 130 betalinger (32 %) var fejlbehæftede, og navnlig, at 30 ud af disse 42 betalinger blev kategoriseret som kvantificerbare fejl, hvoraf 17 endelige transaktioner blev godkendt, efter at alle forudgående kontroller var blevet gennemført;

11.  beklager, at typen af fejl, der er påvist, til trods for den korrigerende handlingsplan der blev udarbejdet i maj 2013, i vid udstrækning svarer til de tidligere år, dvs. manglende bilag, støttemodtageres manglende overholdelse af udbudsreglerne og ikke-støtteberettigede udgifter; i) programoverslag, ii) tilskud og iii) bidragsaftaler mellem Kommissionen og internationale organisationer;

12.  opfordrer indtrængende til, at Kommissionen optrapper sin indsats inden for disse særlige samarbejdsområder ved at forbedre den eksisterende korrigerende handlingsplan, der er blevet udarbejdet, navnlig når kvantificerbare fejl peger på mangler i de internationale organisationers kontroller af overholdelsen af kontraktbestemmelserne, som led i den generelle indsats for at forbedre risikostyringsmetoderne og de overordnede kontrol- og forvaltningssystemer;

Risici i forbindelse med kontrolmekanismernes lovlighed og effektivitet

13.  erkender, at gennemførelsen af EUF'erne ved hjælp af flere modi operandi og forskelligartede leveringsmetoder (centraliseret direkte forvaltning og indirekte forvaltning) med komplekse regler og procedurer, såsom udbud og tildeling af kontrakter, og med en stor geografisk udbredelse medfører en høj grad af indbygget risiko, som gør det vanskeligt at optimere kontrolsystemet og forstærke gennemsigtigheden i EUF-finansieringen;

14.  er dybt foruroliget over, at forudgående kontroller, der gennemføres, inden projektbetalingstransaktionerne ekspederes, ifølge Revisionsrettens evaluering stadig er præget af betydelige svagheder;

15.  opfordrer Kommissionen til løbende at være opmærksom på kvaliteten og tilstrækkeligheden af de forudgående kontroller, som alle aktører (Kommissionens medarbejdere og eksterne revisorer) udfører, inden projektbetalingerne foretages, navnlig i betragtning af at forholdene er præget af høje politiske og operationelle risici;

16.  noterer sig, at instrumentets karakter og betalingsbetingelserne, både når det drejer sig om budgetstøtte (med 718 mio. EUR i betalinger fra EUF i 2013) og om Unionens bidrag til multidonorprojekter, der gennemføres af internationale organisationer såsom De Forenede Nationer (FN) (betalingerne fra EUF'erne beløb sig til 458 mio. EUR i 2013), begrænser omfanget af fejlmuligheder i transaktionerne;

17.  er bekymret over det tilbagevendende problem, at der løbende er påvist fejl i forbindelse med endelige anmeldelser til trods for eksterne revisioner og udgiftskontroller;

18.  opfordrer indtrængende Kommissionens Generaldirektorat for Udvikling og Samarbejde (GD DEVCO) til hurtigst muligt at efterkomme Revisionsrettens anbefalinger fra 2011 om at styrke kapaciteten i generaldirektoratets interne revisionsfunktion, således at den kan udføre sine opgaver mere effektivt;

Strategi og prioriteringer

19.  understreger, at alle EUF's aktiviteter nøje skal følge den overordnede strategi og prioritetsområderne, der er baseret på politiske præferencer og økonomiske og finansielle kriterier og som følge heraf afspejles i forvaltningsresultaterne, herunder risikostyrings- og kontrolaktiviteterne, og den konkrete type af finansieringsinstrument til dette formål;

20.  henleder – i lyset af det øgede fokus på resultaterne af Unionens bistand – opmærksomheden på, at Afrika syd for Sahara er den region, der halter mest bagefter med hensyn til 2015-målene, og er den eneste region i verden, hvor fattigdommen ifølge prognoserne sandsynligvis ikke vil være halveret i 2015; er bekymret over, at det faldende niveau af officiel udviklingsbistand (ODA) til sociale tjenesteydelser i løbet af de seneste år, navnlig inden for områderne uddannelse og reproduktiv sundhed, truer med at udligne resultaterne af de allerede opnåede fremskridt for så vidt angår udvikling af menneskelig kapital;

21.  konkluderer, at der er behov for en optrapning af indsatsen for at fremskynde opfyldelsen af 2015-målene i Afrika inden fristen i 2015; opfordrer Kommissionen til at tage udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 og målene for bæredygtig udvikling, når disse er vedtaget, med i betragtning som udgangspunkt for Revisionsrettens forvaltningsrevision; glæder sig over, at EUF'erne, som er det vigtigste instrument til levering af EU-bistand til udviklingssamarbejde til AVS-staterne, tegnede sig for hele 45 % af den samlede værdi af de nye kontrakter, som GD DEVCO indgik i 2013;

22.  bemærker, at man i 2013 nåede til enighed om oprettelsen af den 11. EUF til en samlet værdi af næsten 27 mia. EUR (i 2011-priser), således at man i realiteten fastfryser midlerne på niveauet for den 10. EUF i stedet for at forhøje dem med 13 %, som Kommissionen havde foreslået, på trods af Unionens stående forpligtelse til at øge udviklingsfinansieringen i de kommende år;

Overvågning og tilsyn

23.  er alvorligt bekymret over de fortsatte svagheder i forvaltningsinformationssystemet vedrørende resultaterne af og opfølgningen på eksterne revisioner, udgiftskontroller og overvågningsbesøg trods Kommissionens tilsagn i de seneste år om at forbedre kvaliteten af CRIS-dataene;

24.  minder om, at pålideligheden og nøjagtigheden af forvaltningsinformationssystemet spiller en afgørende rolle, som kræver vedvarende bevågenhed; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte sin indsats for at udvikle og oprette nye funktioner i revisionsmodulet i dens CRIS-forvaltningssystem, og navnlig opfølgningen på alle revisionsberetninger og alle former for evalueringer; finder det afgørende at have ensartede resultatorienterede overvågningssystemer, der kan tilvejebringe tilstrækkelige og pålidelige oplysninger om opnåede resultater med henblik på at justere de strategiske prioriteringer;

25.  anmoder, i betragtning af at hovedparten af EUF'erne implementeres decentralt af Unionens delegationer, GD DEVCO's hovedkvarter om konsekvent at støtte dem i forvaltningen af deres porteføljer alt efter de respektive risikokomponenter ved hjælp af CRIS; gentager de muligheder, der ligger i risikovurdering inden for rammerne af opfølgningen på EU-delegationernes aktiviteter, og tilskynder til en bedre anvendelse af dem;

26.  bifalder indførelsen af undersøgelsen af restfejlfrekvensen for afsluttede transaktioner som et eksempel på GD DEVCO's forvaltningsmiljø i aktion;

27.  bemærker, at GD DEVCO på grundlag af den anden undersøgelse i 2013 beregnede fejlfrekvensen til 3,35 % (svarende til ca. 228,55 mio. EUR) i sammenligning med de 3,4 %, som Revisionsretten har beregnet; bemærker med bekymring, at de vigtigste årsager, der er fundet, er fravær af fyldestgørende dokumentation fra modtagerorganisationerne, fejl som følge af, der ikke er tilstrækkelig dokumentation til at kontrollere transaktionernes lovlighed, manglende overholdelse af udbudsprocedurerne samt beløb, der ikke er inddrevet eller korrigeret;

28.  mener, at man kunne indarbejde en prioritering i den handlingsplan, som GD DEVCO har udarbejdet for gennemførelsen af afhjælpende foranstaltninger, ved at sætte fokus på de særlige og mest kritiske problemområder og mulighederne for omkostningseffektivitet; opfordrer GD DEVCO til i den årlige aktivitetsrapport at angive, hvilke fremskridt der er gjort, eller hvilke særlige vanskeligheder man er stødt på i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen;

29.  mener, at det vil være nyttigt tydeligt at få identificeret, hvilke aktivitetsbaserede budgetaktiviteter, der indeholder flest svagheder og fejl og er mest sårbare; er af den opfattelse, at behandlingen og analysen af disse specifikke områder kan foretages ved hjælp af en flerårig rotationsordning for at holde udgifterne til kontroller på et rimeligt niveau;

30.  anerkender for så vidt angår kontrolmekanismernes omkostningseffektivitet, at det ikke drejer sig om at tilføje flere lag af kontrol, men om at arbejde med effektiviteten af rammen for kontrolaktiviteter og deres komplementaritet inden for principperne om god forvaltning;

31.  glæder sig over, at der i den årlige aktivitetsrapport er medtaget en oversigt over alle omkostninger, herunder omkostningerne ved administrationsudgifter og omkostningerne ved kontrol- og overvågningssystemer;

32.  glæder sig over evalueringen af rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande, som nu indeholder en sammenfatning af korrigerende foranstaltninger for alle de fejl, der er opdaget, samt indførelsen af delegationschefernes erklæring, som vil øge graden af deres ansvarlighed i den samlede kæde af erklæringer og fuldstændigheden af EU-delegationernes rapportering;

Budgetstøtte

33.  anerkender med interesse og bifalder gennemførelsen af Kommissionens nye budgetstøttetilgang; noterer sig, at der i 2013 blev tildelt 660 mio. EUR til nye budgetstøtteforanstaltninger i Afrika, som delvis blev anvendt til at gennemføre initiativet vedrørende 2015-målene (MDG-initiativet) for at støtte de lande, der haltede bagefter inden for vigtige sektorer, såsom sundhed, vand, sanitet, fødevaresikkerhed og ernæring;

34.  insisterer – i betragtning af budgetstøttens formål, som er at overføre bidragene direkte til et modtagerlands almindelige budget eller til et budget, der er afsat til en bestemt politik eller et bestemt formål – på, at budgetstøtten lever op til og er strengt knyttet til de generelle betingelser for støtteberettigelse, således at partnerlandene skal gøre væsentlige fremskridt, navnlig inden for forvaltningen af de offentlige finanser; ser gerne, at der udarbejdes bindende centrale resultatindikatorer i et forsøg på at nedbringe risikoen;

35.  minder om nødvendigheden af at støtte bekæmpelsen af svig og korruption i alle de forvaltningssektorer, der er omfattet af Unionens samarbejdsstrategi; understreger, at risikoen for, at ressourcer bliver omdirigeret, fortsat er høj, og at risiciene for korruption og svig er forbundet med forvaltningen af de offentlige finanser;

36.  gentager, at det er nødvendigt at anvende solide og verificerbare centrale resultatindikatorer i alle budgetstøtteprogrammer, der videreføres; understreger, at der bør lægges vægt på differentieringsprincippet for at undgå en bredere fortolkning af konditionaliteterne for udbetaling af budgetstøtte; anmoder om stærk støtte fra korruptionsbekæmpelsesmekanismer, eftersom korruption synes at være et af de centrale problemer, der mindsker støtteprogrammernes effektivitet og derved fører til manglende effektivitet i EU's udviklingssamarbejde; understreger derfor, at det er nødvendigt at styrke samarbejde om foranstaltninger inden for god regeringsførelse og korruptionsbekæmpelse;

37.  kritiserer, at de midler, Unionen stiller til rådighed, i sidste ende blandes sammen med partnerlandets egne budgetmidler, og at det derfor ikke er muligt at spore Unionens midler; anmoder om, at der offentliggøres detaljerede rapporter om anvendelsen af midlerne for at øge gennemsigtigheden og for at sikre, at de midler, Unionen stiller til rådighed, er lette at spore;

38.  anmoder i denne forbindelse Revisionsretten om i stadig større omfang at gå mere i detaljer med spørgsmålet om korruption og forsøge at kvantificere og angive graden af korruption i sine særberetninger og i Revisionsrettens årlige aktivitetsrapport;

39.  kræver for så vidt angår sektorbudgetstøtte, at sektorkonditionalitetsmatrixen anvendes systematisk og styrkes, samt at der fastsættes passende benchmarks for Unionens foranstaltninger; ville se med tilfredshed på, at alle generelle budgetstøtteprogrammer gradvis blev omdannet til sektorbudgetstøtteprogrammer for at øge graden af kontrol og ansvarliggørelse med henblik på bedre at kunne beskytte Unionens finansielle interesser;

40.  fremhæver vigtigheden af at sikre en passende, incitamentsorienteret politisk dialog og en løbende overvågning af sektorreformer og -programmer, der måler resultaterne og resultaternes bæredygtighed ved hjælp af Kommissionens systemer til finansiel forvaltning til gennemførelse af budgetstøtte i partnerlandene;

41.  opfordrer Kommissionen til kraftigt at støtte udviklingen af parlamentarisk kontrol samt tilsynsorganer, -kompetence og -kapacitet i modtagerlandene, bl.a. ved løbende at yde teknisk bistand; insisterer på, at et uafhængigt nationalt revisionsorgan skal være en betingelse for tildeling af budgetstøtte;

42.  støtter kraftigt Kommissionens mulighed for at stoppe overførslen af midler til modtagerlandene, hvis de forudgående konditionaliteter, navnlig de fornødne makroøkonomiske betingelser, ikke er opfyldt; opfordrer Kommissionen til at standse overførslen af midler til lande, der har en høj grad af korruption, og som ikke har iværksat målrettede politikker til bekæmpelse af fænomenet;

Samarbejde med internationale organisationer

43.  foreslår, at der i Parlamentets nye valgperiode bør findes frem til yderligere skridt i retning af en bedre informationsudveksling med Verdensbankens og FN's institutioner for at optimere samarbejdet;

44.  gentager, at Parlamentet støtter fastlæggelse og udveksling af god praksis med henblik på at få etableret ensartede og holdbare kerneprincipper for sikkerhed og overholdelse af Unionens finansforordninger;

45.  går ind for øget fremlæggelse af FN-institutionernes revisionsberetninger, således at der bliver en bedre forvaltning af Unionens midler;

46.  mener, at man bør tilstræbe en løbende tilnærmelse af de respektive forvaltningssystemer og af interne og eksterne revisioner med henblik på at sammenligne deres data, metodologier og resultater;

47.  kræver, at synligheden af Unionens finansiering respekteres ubetinget i forbindelse med multidonorinitiativer, navnlig når EU-midler udbetales i risikoprægede miljøer;

48.  ser med tilfredshed på uddybningen af De Forenede Nationers Børnefonds (Unicef's) og Verdensbankens forbindelser med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) gennem vedtagelsen af OLAF's retningslinjer vedrørende udveksling af information og strategier;

49.  gentager sin bekymring i forbindelse med gennemførelsen af den 11. EUF om, at betroede enheder via en servicekontrakt kan overdrage budgetgennemførelsesopgaver til andre organisationer, der er omfattet af privatret, og således etablere en kæde af tillidsforhold; opfordrer Kommissionen til at anvende strenge betingelser for underentrepriser, og minder om, at disse betroede enheder skal garantere et solidt niveau af beskyttelse af Unionens finansielle interesser i forbindelse med denne gennemførelsesmetode;

50.  anmoder om, at der hurtigt fremlægges en nærmere præcisering af fællespuljer (herunder trustfonde) og de dermed forbundne risici med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed, dvs. når Kommissionens finansielle bidrag til multidonorprojekter samles i en pulje med midler fra andre donorer, uden at de er øremærket til særlige, identificerbare støtteberettigede udgiftsposter;

51.  anmoder om at blive orienteret om den foreløbige undersøgelse af forvaltnings- og kontrolsystemer, som Kommissionen har gennemført for andre associerede internationale organisationer; anmoder endvidere om oplysninger om graden af sammenlignelighed og konsekvens i de allerede eksisterende systemer;

52.  anmoder om at blive orienteret om, hvilke forebyggende, afhjælpende eller andre foranstaltninger, der kan aktiveres i tilfælde af en afvigende holdning til, hvilket niveau af sikkerhed, der skal opfyldes, og den korrelative risiko der er forbundet hermed for hele udgiften;

Den Europæiske Investeringsbanks investeringsfacilitet

53.  gentager og er af den faste overbevisning, at investeringsfaciliteten, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) på vegne af Unionen, også bør være underlagt Parlamentets dechargeprocedure, idet investeringsfaciliteten er finansieret af penge fra Unionens skatteydere;

54.  bemærker, at den trepartsaftale, der er omhandlet i artikel 287, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, om samarbejdet mellem EIB, Kommissionen og Revisionsretten for så vidt angår de kontrolmetoder, Revisionsretten anvender på EIB's aktiviteter med hensyn til at forvalte Unionens og medlemsstaternes midler, skal fornys i 2015; opfordrer EIB til at opdatere Den Europæiske Revisionsrets mandat i denne forbindelse ved at medtage alle nye finansielle instrumenter under EIB, der vedrører offentlige midler fra Unionen eller EUF;

55.  glæder sig over, at der i Revisionsrettens arbejdsplan er medtaget en revision af EUF's investeringsfacilitet, efter at Parlamentet anmodede om dette i forbindelse med decharge 2012, og imødeser resultatet af denne særberetning i 2015;

56.  anerkender, at EIB støtter projekter i stærkt risikobetonede miljøer, navnlig med politisk risiko, der er knyttet til modtagerlandenes manglende stabilitet;

57.  glæder sig over EIB's resultatorienterede tilgang, navnlig indførelsen af en resultatmålingsramme, som gør det muligt at vurdere projekternes soliditet, deres finansielle og økonomiske stabilitet og EIB's egen merværdi; anmoder om, at der sikres en permanent dialog med de associerede partnere om målingsindikatorer og konvergensen mellem de opnåede resultater;

58.  understreger betydningen af EIB's nultolerancepolitik i forhold til svig og korruption; minder om nødvendigheden af at undgå at finansiere virksomheder, der beviseligt er involveret i svig og korruption; finder EIB's nuværende politik over for ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, herunder den seneste tilføjelse, utilstrækkelig og mener, at EIB snarest bør indføre en ny "ansvarlig beskatningspolitik" og i den forbindelse udarbejde en kriminalteknisk rapport om de reelle ejere af de finansierede selskaber og i tilfælde, hvor finansiering fra EIB går til multinationale selskaber, kræve, at disse på forhånd skal forelægge opdelte data for deres indtjening og de fortjenester, de genererer, samt den skat, de betaler i hvert af de lande, hvor de opererer;

59.  minder om vigtigheden af at opnå en bred social effekt af de projekter, der finansieres af EIB, af at undgå spekulationer og støtte lokale virksomheder; efterspørger en detaljeret årlig vurdering af den sociale effekt af de projekter, der finansieres af EIB;

60.  anmoder om, at der kun gives EU-midler til finansielle formidlere, som ikke opererer i offshorefinanscentre, som har betydeligt lokalt ejerskab, og som er i stand til at implementere en udviklingsvenlig tilgang, der støtter små og mellemstore virksomheders specificitet i hvert enkelt land; anmoder om, at EIB ikke samarbejder med finansielle formidlere, der udviser dårlige resultater hvad angår gennemsigtighed, svig, korruption og miljømæssige og sociale virkninger; understreger, at EIB sammen med Kommissionen skal opstille en ufravigelig liste over kriterier for udvælgelse af finansielle formidlere, og at denne liste skal være offentligt tilgængelig;

61.  tilskynder EIB til at finansiere produktive investeringer og kombinere udlån med teknisk bistand, når der er behov for det, for at øge projekternes effektivitet og for at sikre reel EU-merværdi hvad angår additionalitet og opnå en større udviklingsmæssig virkning;

62.  minder om, at overensstemmelsen med Unionens mål er afgørende, og at der bør udvises fornøden påpasselighed med hensyn til AVS-staternes absorptionsevne;

63.  kræver en grundig kontrol af mulige lokale aktører og mellemmænd i forbindelse med indkredsningen og udvælgelsen af sådanne aktører og mellemmænd;

Blandet finansiering

64.  anerkender, at den øgede interesse for blandet finansiering hovedsagelig skyldes sammenfaldet mellem væsentlige udviklingsmæssige udfordringer og stærkt begrænsede offentlige midler, som derfor fører til udvikling af nye finansielle ressourcer, der kombinerer bistand i form af EU-tilskud og andre typer af ressourcer ud over tilskud; tilskynder Revisionsretten til at komme med en regelmæssig, omfattende vurdering af de aktiviteter, der finansieres gennem blanding af finansielle instrumenter;

65.  erkender, at man ved at blande tilskud med supplerende offentlige og private midler (såsom lån og egenkapital) kan opnå den betydelige løftestangseffekt af tilskud såvel som udvikling og virkning af stærkere EU-politikker med henblik på at frigøre yderligere finansiering;

66.  understreger, at eventuelle nye finansielle instrumenter og blanding er nødt til fortsat at være i overensstemmelse med Unionens udviklingspolitiske mål, som er baseret på kriterierne for officiel udviklingsbistand og fastsat i dagsordenen for forandring; mener, at disse instrumenter er nødt til at fokusere på de EU-politikker, hvor merværdien og den strategiske effekt er størst;

67.  noterer sig resultaterne af evalueringen af EU-platformen for blanding i eksternt samarbejde, hvis oprindelige formål var at øge effektiviteten og kvaliteten af eksisterende blandingsmekanismer og –faciliteter;

68.  kræver, at der indføres fælles gennemførelsesstandarder for sådanne finansielle aktiviteter, og at der fastlægges en definition af bedste praksis samt støtteberettigelses- og evalueringskriterier; mener, at ensartede forvaltningsregler, såsom struktureret afrapportering, klare overvågningsrammer og tilsynsbetingelser, vil mindske transaktionsomkostningerne og eventuelle dobbeltbetalinger i kraft af den højere grad af gennemsigtighed og ansvarlighed;

69.  kræver regelmæssig rapportering til Parlamentet om anvendelsen af disse finansielle instrumenter og resultaterne heraf, således at Parlamentet kan anvende sine kontrol- og godkendelsesbeføjelser i forbindelse med vurderingen af den finansielle og ikke-finansielle løftestangseffekt og additionalitet;

Unionens bistand/støtte til Den Demokratiske Republik Congo

70.  gentager sit standpunkt vedrørende den foruroligende situation i Den Demokratiske Republik Congo (DRC), navnlig hvad angår reformen af retsvæsenet og situationen med hensyn til retsstatsforhold, offentlige finanser og spørgsmålet om decentralisering;

71.  glæder sig over Revisionsrettens vurdering af Unionens udviklingsbistand finansieret med EUF-midler; er enig i, at fraværet af politisk vilje og den manglende absorptionskapacitet i høj grad er skyld i, at der kun har været minimal succes med at forbedre regeringsførelsen i DRC;

72.  erkender, at DRC i vide kredse betragtes som en af verdens skrøbeligste stater; slår kraftigt til lyd for, at der fastsættes bindende centrale resultatindikatorer og benchmarks med henblik på pålidelige forbedringsvurderinger; anbefaler ligeledes kraftigt, at de bindende centrale resultatindikatorer og benchmarkene fastsættes på realistisk vis;

73.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at fremlægge den seneste liste over prioriteringerne for EU's udviklingsbistand i DRC som opfølgning på sidste års dechargebetænkning, hvori det blev foreslået at fastsætte et mere begrænset antal prioriteringer for at muliggøre en bedre og mere fokuseret strategi for udviklingsbistanden;

EU's bistand til Haiti

74.  gentager sin generelle tilfredshed med det arbejde og den indsats, Kommissionens tjenestegrene har gjort som opfølgning på jordskælvet i Haiti i 2010 under ekstremt vanskelige omstændigheder for EU-delegationen og dens ansatte; glæder sig over Kommissionens evne til at tilbageholde betalinger og udlæg som følge af utilstrækkelige fremskridt med hensyn til den haitianske regerings økonomiske forvaltning og mangler i de nationale offentlige udbudsprocedurer;

75.  noterer sig de svagheder, som Revisionsretten har påvist med hensyn til koordination, og understreger i denne henseende vigtigheden af at opretholde en tæt koordination mellem donorerne og imellem Kommissionens tjenestegrene; kræver en vedvarende forbindelse mellem humanitær bistand og udviklingsbistand med en stærkere sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD) ved hjælp af en permanent, tværtjenstlig LRRD-platform; mener, at der, hvor det er muligt, skal etableres integrerede tilgange med klart definerede koordineringsmål og en sammenhængende landestrategi mellem ECHO og EuropeAid såvel som udveksling af bedste praksis; anmoder Kommissionen om at gå i dialog med Parlamentet; mener desuden, at inddragelsen af det lokale civilsamfund kan styrke anvendelsen af den lokale vidensbase;

76.  minder om henstillingerne i kølvandet på besøget i Haiti i februar 2012 af delegationen fra Budgetkontroludvalget og insisterer igen på det fremtrædende spørgsmål om sporbarheden af og ansvarliggørelsen for EU's udviklingsmidler, især ved at koble budgetstøtte sammen med forventede resultater; anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at lægge vægt på konditionalitetsmatrixen for sektorbudgetstøtte;

77.  minder om, at "statsopbygningsforanstaltninger" skal stå i centrum for Unionens udviklingsstrategi og være hjørnestenen i alle handlingsplaner vedrørende krisesituationer; opfordrer til, at der fastlægges et godt politikmiks i tråd med Unionens intervention;

78.  mener, at disse krisesituationer og skrøbelige situationer nødvendiggør udviklingen af nye tilgange, navnlig hvad angår aktiviteter såsom i) indkredsning af risici på forskellige operationelle niveauer, ii) udarbejdelse af prognoser for mulige konsekvenser og iii) udformning af instrumenter, der gør det muligt at mindske og forberede sig på risici og mulige katastrofer, og som tillader en tilstrækkelig grad af fleksibilitet og muligheden for at anvende eksperter inden for forskellige kompetenceområder;

79.  tilskynder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at arbejde mere systematisk og i fællesskab på de fire faser af katastrofehåndteringsforløbet; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at holde Parlamentet orienteret om udviklingen, navnlig hvad angår risikostyring og forberedelserne til at gennemføre og nå programmålene i en postkrisesammenhæng;

80.  minder om, at der i forbindelse med enhver krise skal tages behørigt hensyn til soliditeten og den operationelle effektivitet af den nationale forvaltningsramme for håndtering af nedbringelsen af katastroferisici som en forudsætning for, at EU-interventionen kan lykkes;

EUF's fremtid

81.  anbefaler, at strategier og prioriteringer for den fremtidige EUF's aktiviteter fastlægges præcist, og at der på den baggrund opbygges et system af finansielle instrumenter under overholdelse af principperne om effektivitet og gennemsigtighed;

82.  beklager, at EUF'erne ikke er medtaget i det almindelige budget i den finansforordning, der gælder for Den Europæiske Unions almindelige budget (forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012);

83.  minder om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om, at finansforordningen bør revideres med henblik på at medtage ændringer nødvendiggjort af resultatet af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020, herunder spørgsmålet om eventuel opførelse af EUF'erne på Unionens budget; gentager sin opfordring til Rådet og medlemsstaterne om at acceptere en fuldstændig indarbejdelse af EUF'erne i Unionens budget;

84.  mener, at Parlamentets nye valgperiode udgør en ny politisk chance for at tilskynde EU-institutionerne til snart at påbegynde deres overvejelser omkring og en evaluering af scenariet efter 2020 for en mulig erstatning for den nuværende Cotonouaftale; minder om, at EUF efter Parlamentets opfattelse skal opføres på det almindelige budget hurtigst muligt;

85.  er af den opfattelse af indarbejdelsen af EUF'erne i det almindelige budget vil styrke den demokratiske kontrol ved at inddrage Parlamentet i fastlæggelsen af strategiske prioriteringer for tildelingen af midler og desuden vil give en mere effektiv gennemførelse med bedre koordineringsmekanismer, både i Kommissionens hovedkvarter og på lokalt plan; anmoder Kommissionen om i den kommende vurdering endnu en gang behørigt at overveje den finansielle effekt for medlemsstaterne af en indarbejdelse af EUF'erne samt en mulig bindende bidragsnøgle for medlemsstaterne;

86.  mener, at en strømlining og tilnærmelse af EUF'ernes regler sandsynligvis vil mindske risikoen for fejl og ineffektivitet og øge graden af gennemsigtighed og retssikkerhed; tilskynder Kommissionen til at forelægge forslag til én enkelt finansforordning for EUF'erne; beklager, at Kommissionen i forbindelse med drøftelserne om den fremtidige aftale om den 11. EUF ikke har stillet forslag om én enkelt finansforordning med henblik på at forenkle forvaltningen af EUF'erne;

Opfølgning på Parlamentets beslutninger

87.  opfordrer Revisionsretten til i dens næste årsberetning at medtage en vurdering af opfølgningen på Parlamentets henstillinger i Parlamentets årlige dechargebetænkning.

(1) EUT C 398 af 12.11.2014, s. 1.
(2) EUT C 401 af 13.11.2014, s. 264.
(3) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(4) EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.
(5) EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1, og EFT L 324 af 7.12.2001, s. 1.
(6) EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.
(7) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.
(8) EUT L 247 af 9.9.2006, s. 32.
(9) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.
(10) EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.
(11) EUT L 78 af 19.3.2008, s. 1.
(12) EUT C 398 af 12.11.2014, s. 1.
(13) EUT C 401 af 13.11.2014, s. 264.
(14) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(15) EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.
(16) EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1, og EFT L 324 af 7.12.2001, s. 1.
(17) EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.
(18) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.
(19) EUT L 247 af 9.9.2006, s. 32.
(20) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.
(21) EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.
(22) EUT L 78 af 19.3.2008, s. 1.


Decharge 2013: EU's almindelige budget – Europa-Parlamentet
PDF 438kWORD 205k
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion I – Europa-Parlamentet (2014/2078(DEC))
P8_TA(2015)0121A8-0082/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8‑0147/2014)(2),

–  der henviser til beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for regnskabsåret 2013, Sektion I – Europa-Parlamentet(3),

–  der henviser til den interne revisors årsberetning for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2013, med institutionernes svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(7), særlig artikel 164, 165 et 166,

–  der henviser til Præsidiets afgørelse af 27. april 2005 om de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget(8), særlig artikel 13,

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2012 om retningslinjerne for 2013-budgetproceduren – Sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII, IX, og X(9)

–  der henviser til sin beslutning af 29. marts 2012 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2013(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94, artikel 98, stk. 3, og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0082/2015),

A.  der henviser til, at formanden godkendte Parlamentets regnskaber for regnskabsåret 2013 den 25. juni 2014;

B.  der henviser til, at generalsekretæren i sin egenskab af delegerede bemyndigede ledende anvisningsberettigede den 6. november 2014 fastslog, at der var rimelig sikkerhed for, at de midler, der var afsat til Parlamentets budget, var blevet anvendt til det fastsatte formål og i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning;

C.  der henviser til, at Revisionsretten har fastslået, at samtlige institutioner med hensyn til administrationsudgifter i 2013 på tilfredsstillende vis har anvendt de overvågnings- og kontrolsystemer, der kræves i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012;

D.  der henviser til artikel 166, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, hvorefter hver enkelt af EU-institutionerne træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Parlamentets afgørelse om decharge;

1.  meddeler sin formand decharge for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion I – Europa-Parlamentet (2014/2078(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2013, Sektion I – Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 26. februar 2015, som afslutter hendes undersøgelse på eget initiativ OI/1/2014/PMC om de interne regler for offentliggørelse i offentlighedens interesse ("whistleblowing"),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94, artikel 98, stk. 3, og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0082/2015),

A.  der henviser til, at Parlamentets regnskabsfører i sin attestering af det endelige regnskab gav passende sikkerhed for, at regnskabet i alt væsentligt gav et retvisende billede af Parlamentets finansielle stilling, og at han ikke var blevet bekendt med forhold, der krævede forbehold;

B.  der henviser til, at Revisionsretten i forbindelse med revisionen af administrationsudgifterne i 2013 konkluderede, at der for så vidt angår Parlamentet ikke blev konstateret nogen alvorlige svagheder med hensyn til de emner, der indgik i revisionen, og at overvågnings- og kontrolsystemer vurderes til at være effektive;

C.  der henviser til, at der i overensstemmelse med den sædvanlige procedure blev sendt et spørgeskema til Parlamentets administration, og at de fleste af svarene blev drøftet af Budgetkontroludvalget under tilstedeværelse af næstformanden med ansvar for budgettet, generalsekretæren og den interne revisor; der henviser til, at der for første gang var en række spørgsmål fra medlemmerne, der ikke blev besvaret, hverken skriftligt eller mundtligt, hvilket forhindrede Parlamentet i at få de relevante oplysninger og kunne træffe en informeret afgørelse om visse betydningsfulde aspekter i forbindelse med Parlamentets decharge;

D.  der henviser til, at kontrol er nødvendig for at sikre, at Parlamentets administration og politiske lederskab holdes ansvarlig over for Unionens borgere; der henviser til, at der altid er plads til forbedringer for så vidt angår kvalitet og effektivitet i forvaltningen af de offentlige finanser;

E.  der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning af 11. juli 2014 anfører, at der potentielt kunne spares omkring 114 mio. EUR årligt på Unionens budget, hvis Parlamentet centraliserede sine aktiviteter;

F.  der påpeger, at Parlamentet er den eneste af alle institutionerne, der ikke meddeler decharge til generalsekretæren eller til en ansvarlig næstformand, men derimod til sin formand;

Europa-Parlamentets regnskab

1.  bemærker, at Parlamentets endelige bevillinger for 2013 beløb sig til i alt 1 750 463 939 EUR, hvilket svarer til 19,07 % af udgiftsområde V i den flerårige finansielle ramme, der i alt i 2013 er afsat til administrative udgifter for EU-institutionerne, hvilket repræsenterer en stigning på 1,9 % i forhold til 2012-budgettet (1 717 868 121 EUR);

2.  bemærker, at de samlede indtægter i regnskabet pr. 31. december 2013 beløb sig til i alt 158 117 371 EUR (2012: 175 541 860 EUR), heraf 25 991 783 EUR i formålsbestemte indtægter (2012: 22 274 843 EUR);

3.  bemærker, at fire kapitler tegnede sig for 70 % af de samlede forpligtelser: kapitel 10 (Medlemmer af institutionen), kapitel 12 (Tjenestemænd og midlertidigt ansatte), kapitel 20 (Bygninger og omkostninger i forbindelse hermed) og kapitel 42 (Udgifter til parlamentarisk assistance);

4.  noterer sig de tal, som dannede grundlag for Parlamentets regnskabsafslutning for regnskabsåret 2013:

a)  Disponible bevillinger (EUR)

Bevillinger for 2013:

1 750 463 939

Ikkeautomatiske fremførsler fra regnskabsåret 2012:

0

Automatiske fremførsler fra regnskabsåret 2012:

305 457 875

Bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter for 2013:

25 991 783

Fremførsler hidrørende fra formålsbestemte indtægter fra regnskabsåret 2012:

106 900 532

I alt:

2 188 814 129

b)  Udnyttelse af bevillinger i regnskabsåret 2013 (EUR)

Forpligtelser:

2 162 476 429

Gennemførte betalinger:

1 769 756 705

Automatiske fremførsler, herunder bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter:

384 709 057

Ikkeautomatiske fremførsler:

734 000

Bortfaldne bevillinger:

33 114 755

c)  Budgetindtægter (EUR)

Modtaget i 2013:

158 117 371

d)  Samlet balance pr. 31. december 2013 (EUR)

1 573 957 198

5.  noterer sig, at 99,02 % af bevillingerne i Parlamentets budget i 2013 var forpligtet med en procentsats for annulleringer på 0,8 %, og at der ligesom i de foregående år blev opnået en meget høj budgetgennemførelse;

6.  påpeger imidlertid, at et så højt procenttal for budgetgennemførelse ikke viser, om det indeholder overførsler med det formål at overføre eventuelle disponible bevillinger ved årets udgang til budgetposter vedrørende bygninger og i særdeleshed til fremskyndet betaling af afdrag på lån for at nedbringe fremtidige rentebetalinger; anmoder derfor om at modtage budgetgennemførelsestallet før "opsamlingsproceduren";

7.  bemærker i denne forbindelse, at 54 000 000 EUR blev overført fra formålsbestemte reserver og fra andre kilder med henblik på at finansiere udvidelsen og moderniseringen af Konrad Adenauer-Bygningen (KAD), som er det største byggeprojekt i Luxembourg;

8.  erkender, at dette vil resultere i en anslået besparelse på 18 100 000 EUR på de finansielle udgifter i løbet af bygningsfasen og i perioden for afdragelse på lånet; minder imidlertid sine ansvarlige organer om, at forfinansiering af eller tilbagebetalinger vedrørende bygninger bør fastsættes som led i budgetstrategien; opfordrer derfor sine kompetente organer til at budgettere Parlamentets politik for fremtidige erhvervelser af ejendomme med tilstrækkelig klarhed;

9.  minder sin administration om, at Parlamentet gentagne gange har anmodet om, at dets ejendomspolitik sættes på et ordentligt budgetmæssigt grundlag; forventer, at dette sker inden regnskabsåret 2016;

10.  kritiserer det stadig stigende niveau af fremførsler til 2013 på 305 457 875 EUR (2012: 222 900 384 EUR);

Revisionsrettens udtalelse om 2013-regnskabernes rigtighed og lovlighed og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet

11.  glæder sig over, at der i forbindelse med revisionen ikke blev konstateret nogen alvorlige svagheder med hensyn til de emner, der indgik i revisionen af Parlamentet;

12.  minder om, at Revisionsretten udfører en særlig vurdering af administrationsudgifter og andre udgifter for alle EU-institutionerne som en samlet gruppe af politikområder;

13.  noterer sig, at Revisionsretten konstaterede, at testen af transaktioner indikerer, at den mest sandsynlige fejlforekomst i den gruppe af politikområder er på 1 % og således ikke er behæftet med væsentlige fejl, og at de undersøgte overvågnings- og kontrolsystemer var effektive;

14.  bemærker, at der i revisionen indgik en undersøgelse af en stikprøve på 153 betalingstransaktioner, herunder 95 for personalerelaterede udgifter, 17 betalinger vedrørende bygninger og 41 vedrørende andre udgifter; understreger, at administrationsudgifter og andre udgifter betragtes som et lavrisikoområde, og opfordrer Revisionsretten til at koncentrere sin analyse på områder, der oftere rammes af fejl, nemlig manglende overholdelse af procedurerne for offentlige indkøb, bygningsrelaterede udgifter og gennemførelsen af kontrakter;

15.  erindrer om, at der kunne opnås betydelige besparelser, hvis Parlamentet kun havde ét hjemsted;

Årsberetningen fra den interne revisor

16.  konstaterer, at den interne revisor forelagde sin årsberetning undertegnet den 23. juli 2014 på mødet i det kompetente udvalg den 26. januar 2015, hvoraf det fremgår, at han i 2013 udførte følgende revisionsopgaver vedrørende Parlamentets administration:

   en konsulentundersøgelse af receptions- og repræsentationsudgifter i udvalgene og de interparlamentariske delegationer
   en tværgående opfølgning af uafsluttede aktioner fra de interne revisionsberetninger - fase I og II i 2013
   en revision af ekstern ekspertise til STOA (vurdering af videnskabelige og teknologiske valgmuligheder)
   en regelmæssig kontrol med Konrad Adenauer-byggeprojektet (KAD) - fase 1: projektstyring og forvaltningssystemer
   en gennemgang af projektet om indførelse af et nyt økonomisk forvaltningssystem (FMS) - fase 1: projektets omfang, styring, ressourcer og risikostyring
   en revision af ekstern ekspertise til Generaldirektoratet for Eksterne Politikker
   en revision af informationskontorerne og af regulariseringen af forskudsordningen;

17.  understreger i revisionen af Konrad Adenauer-byggeprojektet (KAD), at:

   der skal sikres et forsat effektivt partnerskab med de luxembourgske myndigheder i hele projektets løbetid
   der skal sikres tilstrækkelig bemanding af KAD-projektteamet i hele projektets løbetid
   de økonomiske forvaltnings- og kontrolprocedurer, der gælder gennemførelsen af udlejningsaftalen indgået med ejendomsselskabet "SI KAD PE", skal yderligere defineres og præciseres;

18.  anmoder om, at der senest den 20. maj 2015 udarbejdes en kort oversigt (3 sider) over de vigtigste kritiske resultater fra den interne revisions årsberetning;

Revision af Parlamentets rammer for intern kontrol

19.  bemærker, at der ved udgangen af 2013 efter flere på hinanden følgende opfølgningsrevisioner fortsat resterede 13 ufuldstændige aktioner ud af de 452 interne kontrolaktioner, der oprindeligt blev vedtaget; noterer sig de fremskridt, der er gjort på fire af disse 13 aktioner, der muliggjorde en revurdering af restrisikoen fra "væsentlig" til "moderat";

20.  opfordrer indtrængende afdelingsledelsen og den centrale ledelse til uden yderligere forsinkelse at gennemføre de resterende "uafsluttede aktioner"; opfordrer dem til at efterleve strengere tidsplaner for de aktioner, der skal gennemføres; opfordrer den interne revisor til at holde Budgetkontroludvalget orienteret om de fremskridt, der gøres med hensyn til disse aktioner; opfordrer dem til endvidere at kvantificere omkostninger og besparelser ved de nye foranstaltninger, der foreslås i denne beslutning, og medtage disse i opfølgningen af 2013-dechargeproceduren;

Opfølgning på dechargebeslutningen for 2012

21.  noterer sig de skriftlige svar på beslutningen om decharge for 2012, som Budgetkontroludvalget modtog den 28. oktober 2014, og generalsekretærens fremlæggelse af svarene på de forskellige spørgsmål og anmodninger i Parlamentets beslutning om decharge for 2012 samt den drøftelse med medlemmerne, der fulgte efter; beklager, at nogle af Parlamentets henstillinger ikke blev fulgt ordentligt op;

22.  noterer sig, at der fem år efter gennemførelsen af den nye statut for parlamentariske assistenter burde have været fremlagt en evaluering ved udgangen af 2014, hvilket generalsekretæren havde indvilget i at gøre, både i sine mundtlige besvarelser og skriftligt i forbindelse med opfølgningen på Parlamentets henstillinger fra 2012-dechargen; opfordrer til, at evalueringen gennemføres i samarbejde med repræsentanter for de akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er) i den foregående valgperiode, der stadig arbejder i Parlamentet, til, at den fremlægges senest den 30. juni 2015, og til, at Budgetkontroludvalget bliver orienteret om resultaterne; påpeger, at der pr. 31. december 2013 var ansat 1 763 akkrediterede parlamentariske assistenter i Parlamentet;

23.  bemærker, at der for catering blev registreret et underskud på 3 500 000 EUR ved udgangen af 2013; er overrasket over, at en forhøjelse af antallet af kunder med ca. 150 % i perioden 2002 til 2011 ikke gav mulighed for at skabe finansiel balance; gentager sit krav om, i lyset af den anden revision af priserne (godkendt af Præsidiet den 10. juni 2013), at prispolitikkerne i Parlamentet ikke bør afvige fra praksis i de andre institutioner; påpeger for eksempel, at der gælder en anden prisstruktur i Kommissionens kantiner og cafeteriaer; påpeger endvidere, at den betydelige prisstigning på de udbudte menuer ikke har været ledsaget af nogen forbedring, hverken med hensyn til kvalitet eller variation, som tværtimod er blevet betydeligt ringere;

24.  undrer sig over, hvorfor der skal betales ekstra for den kaffe, som udleveres ved indgangen til nogle af Parlamentets mødelokaler, og som koster 20 % mere end det samme produkt, der fås enten fra samme type maskine eller i Parlamentets kantiner; påpeger, at denne service forvaltes af det samme firma, som er ansvarligt for cateringen, og som også driver Nespresso-automaterne i Parlamentet; mener, at der er behov for en forklaring på de ekstra omkostninger i forbindelse med forlængelsen af kontrakten mellem Parlamentet og denne kontrahent;

25.  er af den opfattelse, at der bør lægges særlig vægt på at forbedre små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) muligheder for at få adgang til alle Unionens koncessionsmarkeder; mener, at den koncession, som Parlamentet har givet det firma, der i øjeblikket er ansvarligt for catering i hovedkvarteret i Bruxelles, udgør en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser, idet den fratager andre SMV'er de kommercielle rettigheder og muligheder, som de indtil for kort tid siden nød godt af; opfordrer til, at det overvejes at indføre en grad af fleksibilitet i koncessionskontrakterne for at sikre, at andre operatører har reel og ikke-diskriminerende adgang til bestemte tjenesteydelser; mener, at dette også vil fremme en mere optimal udnyttelse af ressourcerne og gøre det muligt at få tjenesteydelser af højere kvalitet til den bedst mulige pris;

Parlamentets 2013-decharge

26.  noterer sig den drøftelse, der fandt sted den 26. januar 2015 mellem næstformanden med ansvar for budgettet, generalsekretæren og Budgetkontroludvalget under overværelse af et medlem af Revisionsretten og den interne revisor;

27.  gentager endnu en gang, at Parlamentets styrende organer og administration i løbet af hele denne dechargeproces holdes ansvarlige, og at det derfor er af afgørende betydning, at hele beslutningsprocessen gennemføres på en fuldstændig gennemsigtig måde for at sikre, at borgerne i Unionen får et reelt og nøjagtigt billede af, hvordan Parlamentet træffer sine afgørelser og anvender de ressourcer, der stilles til dets rådighed;

28.  finder det kritisabelt, at generalsekretæren ikke har besvaret en hel række spørgsmål, som medlemmerne har stillet; understreger, at en effektiv overvågning af gennemførelsen af Parlamentets budget altid har krævet og fortsat vil kræve et tæt samarbejde mellem Parlamentets administration og Budgetkontroludvalget; anmoder derfor generalsekretæren om skriftligt at besvare følgende spørgsmål:

Europa-Parlamentets strategiske forvaltningsramme

Strategidokumenter

Strategi for ressourceeffektivitetsforanstaltninger

Europa-Parlamentets medlemmer

Generaldirektoratet for KommunikationKommunikationsstrategi og forberedelse af oplysningskampagnen til valget i 2014

Akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er)

Generaldirektoratet for Infrastruktur og Logistik Cateringtjenester

Generaldirektoratet for Sikkerhed og Beskyttelse

   a) Generalsekretæren anførte ved sin fremlæggelse af Europa-Parlamentets strategiske forvaltningsramme den 3. juni 2014, at denne ramme er baseret på en akademisk teori udviklet af Stanford School of Engineering i Palo Alto (Californien). Kan generalsekretæren redegøre for, hvordan Parlamentet har valgt at basere den strategiske forvaltningsramme på netop denne teori? Er andre teorier udviklet på andre universiteter eller specialiserede institutter, navnlig europæiske, eller af andre internationale institutioner, blevet overvejet, undersøgt nærmere eller sammenlignet, inden Stanford-teorien blev valgt? Hvorfor blev Stanford School of Engineering i givet fald udvalgt? Hvordan blev beslutningen truffet og af hvem?
   b) Er anvendelse af Stanford-teorien gratis, eller skal der betales afgift el. lign.? Hvor meget har dette i givet fald kostet?
   c) Har det været nødvendigt at sende Parlamentets personale på særlige kurser på Stanford eller andre akademiske læreanstalter i forbindelse med udviklingen af forvaltningsrammen? I bekræftende fald, hvem (hvilke lønklasser og funktioner) har deltaget, og hvad var udgiften pr. kursist? Er der planlagt andre kurser? Hvad vil det i bekræftende fald koste?
   d) Påtænkes det at iværksætte drøftelser mellem tjenestegrenene såvel som med personaleudvalget og fagforeningerne om den strategiske forvaltningsramme? Hvordan og hvornår skal den strategiske forvaltningsramme gennemføres, og hvad anslås udgifterne hertil at blive?
   e) Generalsekretæren har gennem de seneste måneder forelagt Præsidiet en række strategidokumenter om Parlamentets funktionsmåde, der vil få afgørende betydning ikke kun for forvaltningen, men også for Parlamentets tilgang til udarbejdelsen af EU-lovgivning og -politikker. I betragtning af betydningen af disse dokumenter for organiseringen og udviklingen af vores arbejde, hvorfor findes der så ikke en debat- og beslutningsprocedure, der involverer alle berørte parter, og ikke kun Parlamentets Præsidium?
   f) Er der inden de nye mødetider blev foreslået og taget i brug blevet foretaget en analyse af disse ændringers betydning for tilrettelæggelsen af medlemmernes arbejde (indskrænkning af tiden til rådighed til møder, arbejdsmøder, møder med organisationer og borgere etc. ved siden af de officielle møder)? Hvorfor er medlemmerne ikke blevet hørt om en beslutning, der har så stor en indvirkning på deres arbejde?
   g) Hvad er vurderingen af One-Stop-Shop for medlemmerne efter de første måneders drift?
   h) Som led i denne kampagne fandt Det Europæiske Ungdomsarrangement sted i maj 2014, hvor 5 000 unge blev sat i stævne i Strasbourg. Blev der i forbindelse med tilrettelæggelsen af dette arrangement gjort overvejelser om den økonomiske situation i Europa og dermed det indtryk, som udgifterne til et arrangement af et sådant omfang ville kunne give anledning til hos de unge europæere?
   i) Anses konceptet "gør noget, gør det bedre, gør en forskel" overordnet set for en succes? Hvilke resultatindikatorer anvendes til at måle denne succes? Hvordan bruges konceptet efter valget, og er der udarbejdet nogen vurderings-/evalueringsrapport efter EP's lovgivnings- og værdikampagner? Der bedes fremsendt et eksemplar af evalueringen til Budgetkontroludvalget.
   j) Hvilken vurdering/evaluering er der foretaget af det flerårige tilskudsprogram 2012–2014, der har til formål at højne bevidstheden om Europa-Parlamentets rolle, og kan disse evalueringer gøres tilgængelige for Budgetkontroludvalget?
   k) Er effektiviteten af redskabet til ansættelse af APA'er, "APA-PEOPLE", der blev taget i brug i forbindelse med den nye valgperiode, allerede blevet evalueret?
   l) Hvad var årsagen til en forsinkelse på flere måneder for så vidt angår visse APA'ers medtagelse på relevante EP-e-maillister (Assistants 8th legislature, Bruxelles), som forhindrede dem i at modtage information om deres arbejde? Er der truffet nogen foranstaltninger?
   m) Ønsker at vide, hvorfor priserne i SQM-bygningen er 25 % højere end i ASP-kantinen, og tænker, at dette er hindrende for ambitionen om at føre kunderne væk fra den overfyldte ASP-kantine.
   n) Hvilke foranstaltninger anses for nødvendige for at højne sikkerheden i lyset af de nylige brud, især de kurdiske demonstranters indtrængen den 7. oktober 2014? Vil der ske en ajourføring af det nye overordnede sikkerhedskoncept?
   o) Har Parlamentet anskaffet sig et elektronisk nummerplade-aflæsningssystem? Hvad har det kostet? Blev dette system installeret og anvendt ved indkørslerne til parkeringskældrene til kontrol af, at nummerpladen svarede til oplysningerne på adgangskortet?

29.  henstiller – af hensyn til større gennemsigtighed og effektivitet i Parlamentets politiske og administrative aktiviteter – at alle medlemmer, medarbejdere i Parlamentet og offentligheden underrettes omgående og generelt om alle dagsordener for og protokoller fra møder samt afgørelser, der træffes af Parlamentets beslutningstagende organer; minder om nytteværdien af det tidligere Udvalg om Forretningsordenen som et forum for drøftelse og forbedring af såvel lovgivningsprocessen som Parlamentets indre anliggender på gennemsigtig og offentlig vis; anbefaler i denne forbindelse, at der oprettes et neutralt Udvalg om Forretningsordenen og Indre Anliggender, således at alle disse spørgsmål kan blive behandlet og efterfølgende blåstemplet af Parlamentet på et plenarmøde;

30.  er dybt bekymret over, at Parlamentet har bevilget 17 800 000 EUR til oplysningsaktiviteter beskrevet som en institutionel valgkampagne for perioden 2013–2014, samtidig med at valgdeltagelsen i valget til Parlamentet i 2014 atter faldt til 42,54 % (2009: 43 %); opfordrer til, at der vedtages en ny strategi med det formål at højne Europa-Parlamentsvalgets tiltrækningskraft i medlemsstaterne;

31.  understreger, at man i juni 2015 forventer at modtage en ekstern efterfølgende evalueringsrapport af kommunikationsstrategien for valget i 2014; anmoder om, at Budgetkontroludvalget orienteres om datoen for offentliggørelsen; forventer en detaljeret analyse af midlerne i rapporten;

32.  bemærker, at Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelse (EB/EP 82,5) viser, at 23 % af svarerne under 2014-valgkampagnen havde en meget negativ opfattelse af Parlamentet, mens 43 % havde en neutral opfattelse; bemærker, at medieanalysen indikerer, at den negative opfattelse ofte hænger sammen med de finansielle ordninger for medlemmerne såsom godtgørelser, vederlag og Parlamentets budget generelt; er derfor overbevist om, at der er behov for strukturelle forbedringer, f.eks. fuld gennemsigtighed og bogføring af godtgørelsen for generelle udgifter, for at forbedre tilliden og støtten til Parlamentet;

33.  bemærker oprettelsen af det nye Generaldirektorat for Parlamentarisk Forskning, der vil yde uafhængig akademisk rådgivning, primært til individuelle medlemmer, og dermed supplere politikafdelingernes arbejde med at imødekomme de parlamentariske organers behov;

34.  hilser oprettelsen af en tjeneste for konsekvensanalyse af EU-lovgivning velkommen; opfordrer til, at denne tjeneste sætter fokus på de kompromisser, som Parlamentet har forhandlet sig frem til, og Parlamentets ændringer til Kommissionens forslag; opfordrer til, at der senest den 30. oktober 2015 udarbejdes et koncept for hurtig evaluering/konsekvensanalyse af lovgivning og til, at denne tjeneste profileres blandt medlemmerne samt til, at der opstilles en plan over de samlede omkostninger; opfordrer indtrængende denne tjeneste til regelmæssigt at udveksle synspunkter med de tilsvarende tjenester i Kommissionen, Rådet og de nationale parlamenter;

35.  noterer sig samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Parlamentet, som endelig blev undertegnet den 5. februar 2014, og som blev indledt med overførsel af vigtigt personale fra begge udvalg til den nye "Europa-Parlamentets Forskningstjeneste" (EPRS); er af den opfattelse, at det effektive interinstitutionelle samarbejde bør forbedres, og mener, at det vil forbedre leveringen og nedbringe de samlede omkostninger, hvis institutionerne samler deres ekspertise og købekraft på de områder, hvor de har brug for samme form for bistand; håber, at udviklingen af denne aftale mellem de tre institutioner vil fremme disse mål, vil være afbalanceret og vil være til lige stor nytte for alle tre institutioner; opfordrer hver af disse institutioner til, når dette samarbejde har været gennemført i et år, at foretage en individuel evaluering af aftalens virkning set i forhold til menneskelige ressourcer, udgifter, synergier, merværdi og substans;

36.  noterer sig oprettelsen af Generaldirektoratet for Sikkerhed og Beskyttelse; minder om, at internaliseringen af Parlamentets sikkerhedstjenester har givet besparelser på 195 000 EUR i 2013 og forventes at give besparelser på over 11 mio. EUR i perioden 2013-2016; mener, at der bør forhandles med den belgiske stat om et større bidrag fra den til Parlamentets sikkerhed, eftersom den drager økonomisk fordel af EU-institutionernes tilstedeværelse på sit territorium; opfordrer til, at der foretages en evaluering af kvaliteten af sikkerhedstjenesten før og efter oprettelsen af Generaldirektoratet for Sikkerhed og Beskyttelse til forelæggelse for Budgetkontroludvalget senest den 30. september 2015; fastholder, at der skal foretages en komparativ analyse af andre institutioners sikkerhedssystemer;

37.  gentager, at opretholdelsen af sikkerheden i Parlamentets bygninger og de umiddelbart tilstødende områder skal have højeste prioritet; anmoder om, at sikkerheden på parkeringspladserne som et led i dette arbejde forbedres;

38.  er bekymret over den manglende ligestilling i administrationen, hvor kvinderne pr. 31. december 2013 udgjorde 29 % af afdelingscheferne, 34 % af direktørerne og 33 % af generaldirektørerne; opfordrer til, at der gennemføres en ligestillingsplan med særligt fokus på ledende stillinger med henblik på at rette op på denne ubalance så hurtigt som muligt;

39.  opfordrer til, at de ledende stillinger i Parlamentets forvaltning besættes på en afbalanceret måde for så vidt angår oprindelsesland; forventer senest ved udgangen af 2015 at modtage en rapport om, hvilke fremskridt der er gjort hen imod opnåelsen af dette mål;

40.  anmoder om senest ved udgangen af 2015 at modtage en årsoversigt over personaleudviklingen og personaleomkostningerne, opdelt efter lønklasse og ledelsesniveau; anmoder Parlamentets administration om at oplyse, om der eventuelt ud fra sammenlignelige undersøgelser af administrationer i internationale parlamentariske repræsentationer kan drages vigtige slutninger, som kunne være af betydning for Parlamentets arbejde; påpeger, at der også bør oplyses om arbejde, som outsources til specialister, hvilket vil være i åbenhedens ånd og endvidere tjene vælgernes interesser; konstaterer med bekymring, at det store personale ved kontoret for Europa-Parlamentets formand, der udgør 35 personer, inklusive to chauffører og en personlig parlamentsbetjent, synes at savne enhver begrundelse og endvidere udgør et dårligt eksempel for omkostningsreduktion og ansvarlig budgetforvaltning inden for Parlamentet;

41.  bemærker, at gennemførelsesbestemmelserne til adfærdskodeksen for Europa-Parlamentets medlemmer blev vedtaget af Præsidiet den 15. april 2013; er imidlertid bekymret over manglen på implementering og forskellene i fortolkningen som påpeget af en NGO-koalition(11) og opfordrer til en styrkelse af det rådgivende udvalgs stilling ved at tillægge det initiativretten til at iværksætte vilkårlige kontroller af medlemmernes interesseerklæringer;

42.  hilser den omstændighed velkommen, at medlemmerne skal være mere åbne om de aktiviteter, de udøver samtidig med og ud over deres offentlige embede; minder imidlertid om, at medlemmer i lighed med medlemmer af nationale parlamenter ikke har et eksklusivt mandat og således har lov til at udøve andre professionelle aktiviteter; er af den opfattelse, at en mere præcis skabelon til medlemmernes erklæring om aktiviteter vil bidrage til at øge gennemsigtigheden og undgå eventuelle interessekonflikter; anmoder generalsekretæren om at oprette en offentlig database over individuelle medlemmers ekstraaktiviteter, hvortil der skal være adgang via Parlamentets websted;

43.  understreger nødvendigheden af større gennemsigtighed i godtgørelserne for medlemmernes generelle udgifter; opfordrer Præsidiet til at arbejde for fastlæggelse af mere præcise regler vedrørende dokumentation for udgifter, der er berettiget til en sådan godtgørelse, uden at det medfører ekstra omkostninger for Parlamentet;

44.  er betænkelig ved manglen på efterfølgende kontrol af medlemmernes benyttelse af tjenestevogne og stiller spørgsmålstegn ved, at Parlamentets formand har to tjenestevogne til sin rådighed;

45.  glæder sig over, at nedskæringen på 5 % i medlemmernes rejseudgifter og personalets tjenesterejser har betydet en besparelse på 4 mio. EUR i 2013; mener, at der bør forfølges en stram politik til nedbringelse af rejseudgifterne gennem forhandlede aftaler med luftfartsselskaberne; opfordrer generalsekretæren til at forelægge forslag desangående;

Forvaltning af ordningen for tilskud til besøgsgrupper

46.  er dybt bekymret over, at Revisionsretten i sin horisontale analyse den økonomiske forvaltning af EU-budgettet rapporterede, at praksis med at foretage kontante udbetalinger i forbindelse med godtgørelse af besøgsgruppers omkostninger udgør en "stor omdømmemæssig risiko"; understreger, at 73 % af tilskuddene i 2013 var kontantudbetalinger og kun 27 % blev betalt ved bankoverførsel; er bekymret over den betydelige image- og sikkerhedsrisiko, der er forbundet med at foretage kontantudbetalinger til besøgsgrupper;

47.  understreger behovet for og værdien af at informere besøgsgrupper forud for deres besøg om bæredygtige transportformer til Parlamentet; anbefaler, at der indføres forskellige godtgørelsessatser alt efter den valgte transportform og dennes emissionsniveau;

48.  understreger, at Parlamentet og Rådet for at opnå langsigtede besparelser i Unionens budget skal behandle spørgsmålet om behovet for en køreplan for et fast hjemsted, som Parlamentet har anført i adskillige tidligere beslutninger;

Generaldirektoratet for Interne Politikker og Generaldirektoratet for Eksterne Politikker

49.  bemærker omkostningerne i forbindelse med delegationer, blandede parlamentariske forsamlinger, ad hoc-delegationer og valgobservationsmissioner uden for Unionen i 2013, som beløb sig til 5 794 360 EUR; opfordrer til, at der senest ved udgangen af 2015 udarbejdes en tilsvarende opgørelse over udgifterne til disse områder for perioden 2005-2015;

50.  bemærker med betænkelighed, at udgifterne til én delegation til en parlamentarisk forsamling beløb sig til 493 193 EUR; opfordrer Præsidiet til at udarbejde enkle, men effektive principper for en mere økonomisk omkostningsstruktur for delegationsrejser, der tager hensyn til rejsernes politiske betydning, varighed og resultater;

Interparlamentariske delegationer

51.  mener, at det er vigtigt og presserende at udvikle og øge substansen på de interparlamentariske delegationers websteder; finder det desuden afgørende, såfremt budgettet tillader det, at delegationernes offentlige møder sendes live via webstreaming på samme måde som udvalgsmøderne;

Generaldirektoratet for Kommunikation

52.  beklager, at omkostningerne forbundet med det flerårige tilskudsprogram for 2012-2014, der sigtede mod at øge bevidstheden om Parlamentets rolle, er på 14 500 000 EUR; udtrykker tvivl med hensyn til, om et sådant tilskudsprogram hører under Parlamentets nøglekompetencer og de opgaver, der udspringer af dets lovgivningsmæssige-, budgetmæssige- og dechargemæssige beføjelser; opfordrer sin administration til at forelægge Budgetkontroludvalget en ekstern evaluering af dette tilskudsprogram i god tid inden dechargeproceduren for 2014;

53.  anmoder om at få en fuldstændig opgørelse over alle de tilskud til kommunikationsprojekter, som er blevet finansieret over Parlamentets budget, herunder de pågældende beløb og tilskudsmodtagerne;

54.  anmoder om at få en opgørelse over eventuelle udgifter fra Parlamentets budget til organisationerne "MEP Ranking" og "Vote Watch Europe"; finder det beklageligt, at disse organisationer bedømmer det arbejde, som medlemmer af Europa-Parlamentet udfører, ud fra kvantitative kriterier, hvilket kan skabe forkerte incitamenter og føre til overflødigt arbejde; mener, at medlemmerne står over for øget bureaukratisering og stadig større begrænsninger for den frie udøvelse af deres mandat;

EuroparlTV

55.  minder om, at budgettet for EuroparlTV i 2013 beløb sig til 8 000 000 EUR (5 000 000 EUR i 2012), og anerkender, at denne tjenestes præstationer er blevet forbedret med en række nye aktiviteter og projekter; bemærker, at det gennemsnitlige månedlige antal sete videoer mellem 2012 og 2014 er steget fra 53 000 til 400 000;

56.  minder om, at der efter Præsidiets beslutning af 12. december 2012 blev iværksat en ekstern undersøgelse i 2014 for at give input om den fremtidige udvikling af Parlamentets web-video-tjeneste (EuroparlTV); bemærker, at anbefalingerne fra denne undersøgelse skal gennemføres i første halvdel af 2015;

LUX-prisen

57.  bemærker, at udgifterne til LUX-prisen i 2013 beløb sig til 448 000 EUR, hvilket er på linje med omkostningerne i 2012 (434 421 EUR), og omfattede:

   proceduren vedrørende den officielle udvælgelse og konkurrencen
   kommunikation i Bruxelles og Strasbourg
   målretning af medlemmer og specialiserede mediepartnere samt den brede offentlighed
   udgifter til undertekster på de 24 officielle sprog
   frembringelse af en tilpasset version af vinderfilmen for høre- eller synshæmmede
   Parlamentets deltagelse i vigtige europæiske filmbegivenheder for at fremme LUX-prisen;

58.  opfordrer til yderligere rationalisering;

59.  opfordrer til, at der i slutningen af 2015gennemføres en repræsentativ rundspørge blandt medlemmerne om, hvorvidt kendskabet til LUX-prisen er udbredt, og i givet fald hvordan den bedømmes i det pågældende medlems hjemland;

Informationskontorer

60.  noterer sig med betænkelighed, at udgifterne i forbindelse med tjenesterejser for informationskontorerne i 2013 beløb sig til 1 839 696 EUR, hvoraf tjenesterejser til Strasbourg tegnede sig for godt 1 090 290 EUR; beklager, at udgifterne til informationskontorernes tjenesterejser til Strasbourg er steget med ca. 7 % siden 2012, med en yderligere stigning på 2 %, der skyldes oprettelsen af det nye informationskontor i Kroatien; anmoder om at få oplyst de vigtigste bevæggrunde for, hvorfor informationskontorerne foretog tjenesterejser til Strasbourg og Bruxelles; kræver en opgørelse over de respektive informationskontorers tjenesterejser i 2005, 2010 og 2015 med henblik på at foretage en sammenligning; insisterer på, at anvendelsen af videokonferencer skal prioriteres, da de dels reducerer de strukturelle omkostninger på Parlamentets budget, dels giver miljøforbedringer uden at forringe Parlamentets arbejde;

61.  gør opmærksom på, at indtil flere af informationskontorerne i medlemsstaterne ikke har opdateret deres websteder siden valget; henleder opmærksomheden på implikationerne heraf for Parlamentets troværdighed over for offentligheden; fastholder, at der skal foretages en undersøgelse af anvendelsen af midler bevilget til informationskontorerne med en redegørelse for den betydelige variation i internetopkoblingsudgifter mellem de forskellige medlemsstater;

Parlamentets logo

62.  bemærker, at Europa-Parlamentets logo er blevet ændret; udtrykker sin utilfredshed med, at det igen ikke blev orienteret om en beslutning i ordentlig tid; opfordrer de ansvarlige tjenestegrene til at redegøre for, hvorfor de har gennemført denne ændring, hvordan beslutningsprocessen har været, og hvad omkostninger ved denne ændring har været;

63.  ønsker en detaljeret oversigt over alle EP-relaterede eksterne og interne udgifter til Huset for Europæisk Historie, opdelt i planlægningsudgifter (herunder den indledende planlægning), investerings- og driftsomkostninger (herunder opførelse og vedligeholdelsesreserven, personale og udstilling); bemærker, at Kommissionen støtter finansieringen af Huset for Europæisk Historie med en årlig bevilling på 800 000 EUR; gør opmærksom på, at Huset for Europæisk Historie vil have en positiv virkning ikke blot for Unionens institutioner, men også for den belgiske stat, i form af en ny, indtægtsgivende turistattraktion; anbefaler derfor, at den belgiske stat anmodes om at støtte etableringen af Huset for Europæisk Historie;

Generaldirektoratet for Personale

64.  noterer sig, at Parlamentets tjenestemænd (fastansatte) i princippet kun kan ansættes efter offentlige udvælgelsesprøver, hvorefter omkring 10 % af kandidaterne består med en gennemsnitsalder på 34 år; er bekymret over, at EU-institutionerne, herunder Parlamentet, til trods for at ungdomsarbejdsløshed er en topprioritet for Unionen, overhovedet ikke har nogen politik til fremme af beskæftigelsen for unge under 30 år;

65.  påpeger vanskelighederne ved at ansætte tjenestemænd eller øvrige ansatte, specielt fra nogle medlemsstater; bemærker, at de aktuelle lønvilkår og startlønnen i institutionerne er mindre attraktive for nye medarbejdere; påpeger, at de hverken tilbyder konkurrencedygtige lønninger eller attraktive karrieremuligheder for så vidt angår mange borgere fra EU-15, hvis statsborgere netop er dem, der er ved at nå pensionsalderen; fastholder, at dette forhold sammenholdt med den uundgåelige indskrumpning af den europæiske offentlige forvaltning i nær fremtid vil få negativ indflydelse på kvaliteten af den service, der leveres, og føre til, at risikoen for større geografisk ubalance øges;

66.  anmoder om en undersøgelse af de aktiviteter, som Personaleudvalget organiserer og finansierer, med nærmere angivelse af aktivitetstyper, afholdte udgifter og overensstemmelsen med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

67.  anmoder GD Personale og de ansvarlige tjenestegrene om aktivt at fremme kvinder i høje stillinger i Parlamentet eller til "at vurdere årsagerne" til den manglende paritet samt om efterfølgende at foreslå foranstaltninger til at fremme kvinders integration i ledelsesniveauerne i Parlamentets administration;

68.  bemærker de høje udgifter til "udedage" og lignende arrangementer for personalet i 2013 (140 730 EUR for otte arrangementer); mener, at udgifterne til "udedage" for EU-institutionernes personale i en tid, der generelt er præget af krise og budgetnedskæringer, skal være rimelige, og at disse arrangementer så vidt muligt bør gennemføres på institutionernes hjemsteder, da merværdien af disse arrangementer ikke berettiger så høje udgifter;

Parlamentariske assistenter

69.  støtter de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med forvaltningen af opsigelsen af kontrakterne med ca. 1 700 APA'er som forberedelse til afslutningen af den syvende valgperiode og påbegyndelsen af den ottende, og især implementeringen af APA-People; mener imidlertid, at der burde have været afsat mere administrativt personale til de tjenester, der er involveret i ansættelsesproceduren for APA'er, for at gøre denne hurtigere og mere effektiv; påpeger, at bemandingen og de tekniske ressourcer var utilstrækkelige til at undgå forsinkelser i forbindelse med indgåelsen af assistenternes kontrakter, afbrydelse af kontrakter samt forsinkelser i forbindelse udbetalingen af godtgørelser og tillæg og dermed også af lønninger; anerkender dog, at processen er forbedret væsentligt sammenlignet med 2009, men bemærker, at Parlamentet skal fortsætte sine bestræbelser på at øge hastigheden og effektiviteten i sine ansættelsesprocedurer; er bekymret over, at der ikke er fundet nogen løsning for APA'er, hvis rettigheder er blevet undergravet som følge af, at deres kontrakter blev afkortet med mindst en måned på grund af det tidlige Parlamentsvalg; fastholder, at det er nødvendigt at bringe lovgivningen vedrørende den periode, der giver ret til pension, i overensstemmelse med de ændringer, der indvirker på valgperiodens reelle længde;

70.  beklager, at Parlamentets sociale rapport for 2013 – i lighed med sine forgængere – stort set ikke indeholder nogen oplysninger om APA'er, selv om de udgør 29,4 % af Parlamentets ansatte; opfordrer til, at der rettes op på dette i betragtning af dokumentets afgørende betydning for forbedring af personaleforvaltningen;

71.  beklager afgørelsen fra Retten for EU-Personalesager af 12. december 2013 i sag nr. F-129/12 og beklager dybt, at Parlamentet blev dømt for ikke at kunne yde bistand til APA'er i sager om chikane og uretmæssige afskedigelser; noterer sig Præsidiets afgørelse af 14. april 2014 om oprettelse af det rådgivende udvalg om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen med henblik på at undgå, at APA'er udsættes for denne type situationer; er imidlertid bekymret over skævheden i sammensætningen af dette udvalg, som består af tre kvæstorer, én repræsentant for administrationen og én APA-repræsentant; bemærker, at der frem til november 2014 mindst var tre sager oppe i udvalget, hvor "kvæstorerne afgjorde, at der ikke var grundlag for yderligere foranstaltninger"; opfordrer derfor Præsidiet til at genoverveje sin beslutning om udvalgets sammensætning, så der kan sikres en mere ligelig repræsentation med mindst to APA-udvalgsmedlemmer;

72.  noterer sig med bekymring den høje frafaldsrate blandt APA'er på sprogkurserne, som er helt oppe på 32 % i forhold til 8 % for det øvrige personale; opfordrer til, at der foretages ændringer af sprogkursernes læseplaner med henblik på at sikre, at de skræddersys mere omhyggeligt til APA'ernes særlige arbejdsvilkår;

73.  opfordrer til, at de mulige årsager til den store forskel mellem APA'er og andet personale med hensyn til sygefravær undersøges;

74.  henleder opmærksomheden på, at de dagpenge, som APA'er modtager, når de rejser til Strasbourg, er 30-45 % lavere end for det øvrige personale; henleder endvidere opmærksomheden på, at APA'erne selv modtager godtgørelse efter et tretrinssystem, som betyder, at der i visse tilfælde slet ikke betales nogen missionsomkostninger for rejser til Strasbourg; opfordrer Præsidiet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at rette op på denne ulighed og bringe APA'ernes rettigheder i denne henseende i overensstemmelse med andre ansattes;

75.  udtrykker bekymring over, at antallet af lokale assistenter ansat pr. medlem varierer meget medlemmerne imellem og i 2013 ligger på mellem nul og 43; anmoder om, at der foretages en undersøgelse af, hvorvidt ansættelsesprocedurerne er blevet fulgt i sager med et højt antal lokale assistenter samt en vurdering af begrundelserne for disse høje antal; anmoder om, at der foretages en evaluering af ansættelsesprocedurerne for lokale assistenter, og at der stilles forslag til at strømline disse med henblik på at undgå overdrevne antal af lokale assistenter pr. medlem; opfordrer til forbedret gennemsigtighed for så vidt angår ansættelse af lokale assistenter og tjenesteudbydere; kræver, at navnene på alle tjenesteydere ansat af medlemmerne offentliggøres på internettet;

76.  henleder opmærksomheden på, at artikel 43, litra d), i gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, der blev vedtaget i juli 2008, udelukker, at medlemmer kan ansætte deres ægtefæller eller partnere i et fast ægteskabslignende forhold eller en af deres forældre, børn, brødre eller søstre som assistenter;

77.  er bekymret over den forsinkede vedtagelse af de interne regler om whistleblowing; opfordrer til, at reglerne implementeres uden yderligere forsinkelse;

Generaldirektoratet for Infrastruktur og Logistik

Parlamentets bygningspolitik

78.  noterer sig, at Parlamentet på dets tre arbejdssteder optager 1,1 mio. m² og ejer 81 % af dette areal; finder det yderst vigtigt at opstille passende foranstaltninger for at sikre bæredygtighed for Parlamentets bygninger i forhold til øgede vedligeholdelsesomkostninger;

79.  opfordrer til, at der mellem Parlamentet og Kommissionen indgås en samarbejdsaftale om den fælles forvaltning af Europahusene med det formål på den ene side at fastsætte en ramme for flerårig planlægning af fremtidig leje eller køb af bygninger og på den anden side for at forenkle de administrative og finansielle procedurer i forbindelse med den daglige ledelse;

80.  bemærker, at Europahuset i Sofia siden juli 2013 har været fuldt operationelt; bemærker, at bygningsfejl og mangler i bygningens struktur blev afhjulpet af sælgeren inden underskrivelsen af skødet;

Generaldirektoratet for Tolkning og Konferencer og Generaldirektoratet for Oversættelse

81.  noterer sig med tilfredshed, at gennemførelsen af Præsidiets beslutning om ressourceeffektiv flersprogethed i 2013 gav besparelser på 15 mio. EUR og 10 mio. EUR i henholdsvis tolke- og oversættelsestjenesten uden at berøre princippet om flersprogethed eller forringe kvaliteten af Parlamentets arbejde; gentager, at interinstitutionelt samarbejde er af afgørende betydning for udveksling af bedste praksis, som kan fremme effektiviteten og muliggøre besparelser;

Generaldirektoratet for Finans

Frivillig pensionsfond

82.  noterer sig, at den frivillige pensionsfond øgede sit anslåede aktuarmæssige underskud, beregnet på basis af fondens aktiver, til 197,5 mio. EUR ved udgangen af 2013; understreger, at denne forventede fremtidige gæld er spredt over flere årtier;

83.  konstaterer, at det i sidste ende ikke er muligt at vurdere, om fonden drives på effektiv og behørig vis, og opfordrer indtrængende til, at der foretages en ekstern bedømmelse;

84.  bemærker ikke desto mindre, at dette giver anledning til bekymring over, at fonden kunne løbe tør for midler, og at Parlamentet garanterer for betalingen af pensionsrettighederne, når og hvis denne ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser;

85.  noterer sig, at EU-Domstolen i 2013 fastslog, at beslutningen om at hæve pensionsalderen for fondens medlemmer fra 60 til 63 år for at undgå, at kapitalen blev opbrugt for tidligt, og for at bringe den på linje med statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, var gyldig;

Tjenesteydelser til medlemmerne

86.  opfordrer til, at navne på tjenesteudbydere og tjenesteydelser til medlemmerne gøres tilgængelige for offentligheden på EP-medlemmernes hjemmeside ved siden af data om APA'er og lokale assistenter;

Generaldirektoratet for Innovation og Teknologisk Støtte

87.  noterer sig processen med internalisering af medarbejderne i Generaldirektoratet for Innovation og Teknologisk Støtte og den lovede nedbringelse af omkostningerne samt det styrkede ekspertiseniveau blandt medarbejderne på IT-området; minder om, at det øgede ekspertiseniveau inden for permanent innovation også var den begrundelse, der blev givet for at eksternalisere denne sektor for mange år siden; opfordrer generalsekretæren til at samarbejde med Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor for at finde metoder til at fremskynde rekrutteringsproceduren og tiltrække de bedste eksperter inden for IT-teknologi og sikkerhed;

88.  minder om, at personlige og fortrolige elektroniske postkasser tilhørende visse medlemmer, parlamentariske assistenter og tjenestemænd er blevet bragt i fare, efter at Parlamentet var udsat for et "man-in-the-middle"-angreb, hvor en hacker opsnappede kommunikation mellem private smartphones og Parlamentets offentlige Wi-Fi-netværk;

89.  noterer sig, at der er blevet gennemført en uafhængig IKT-sikkerhedsrevision af tredjemand på alle Parlamentets IKT- og telekommunikationssystemer med henblik på at færdiggøre en klar køreplan hen imod en mere solid IKT-sikkerhedspolitik i 2015; påpeger, at IKT-sikkerhedsrevisionen havde frist i december 2014; fastholder, at dette i lyset af den seneste tids forhøjede sikkerhedstrussel bør prioriteres, og anmoder om, at Budgetkontroludvalget underrettes om resultaterne, så snart rapporten er blevet færdiggjort;

90.  noterer sig de umiddelbare og mellemsigtede foranstaltninger, der blev vedtaget af Præsidiet den 9. december 2013 med henblik på at øge Parlamentets sikkerhedsregler for brug af mobilt udstyr;

91.  insisterer på, at Parlamentet samarbejder yderligere med Kommissionens Generaldirektorat for Informationsteknologi om at finde frem til passende erstatninger for gamle IKT-værktøjer og infrastrukturer, som går i retning af åbne, interoperable og ikke-forhandlerafhængige løsninger med det formål at skabe et omkostningseffektivt, kvalitetssikret IT-miljø for Parlamentet;

92.  glæder sig over, at der for nogle år siden blev indført den meget nyttige og vellykkede at4am-applikation til fremsættelse af ændringsforslag; finder det nødvendigt, at den forbedres og opdateres, navnlig med nyttige funktioner såsom autokorrektur og backup;

93.  opfordrer af hensyn til gennemsigtighed og lighed med hensyn til adgangen til dokumenter til, at alle medlemmer – og ikke kun ordinære eller stedfortrædende udvalgsmedlemmer – via ePetition får adgang til alle de andragender, som borgerne sender til dets Udvalg for Andragender;

Et miljøvenligt Parlament

94.  er bekendt med Parlamentets "New World og Work"-koncept, EMAS- akkrediteringen og -processen og det papirløse program, herunder e-udvalgs- og e-mødeprogrammer; opfordrer til udvidelse af dette program med de til rådighed stående applikationer til smartphones og tablets;

95.  henleder opmærksomheden på, at telekonferencer og telearbejde kan bidrage til en mere effektiv udnyttelse af tid og et mere miljøvenligt Parlament og samtidig nedbringe administrations- og rejseudgifterne;

96.  noterer sig, at drivhusgasemissionerne fra Parlamentets personales rejser mellem Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg er faldet med 34 % i 2012 i forhold til 2006; opfordrer Præsidiet til at sikre fuldstændig gennemsigtighed og til også at tage højde for emissioner, der forårsages af medlemmernes rejser mellem deres hjemlande og Bruxelles og Strasbourg; glæder sig over foranstaltninger til at opveje de udledninger, som ikke kan reduceres og er uundgåelige; anbefaler yderligere opvejningstiltag, der skal implementeres gennem projekter i overensstemmelse med den FN-anerkendte Clean Development Mechanism (CDM) "Gold Standard";

97.  opfordrer generalsekretæren til at udarbejde en plan til nedbringelse af antallet af transportkasser, der er til rådighed i forbindelse med medlemmernes rejser; foreslår, at der anvendes mindre transportkasser, eller at der indføres et delesystem for således at reducere de økonomiske omkostninger og CO2-aftrykket;

98.  opfordrer de ansvarlige tjenestegrene til at udvikle et bæredygtigt og konsekvent koncept til fuldstændig udnyttelse af budgetpost 239 for CO2-opvejning op til det maksimale beløb med henblik på at opveje institutionens uundgåelige CO2-emissioner med projekter, der stemmer overens med den FN-anerkendte CDM "Gold Standard";

99.  mener, at klimaanlæggene skal indrettes på energieffektivitet for at mindske miljøpåvirkningen;

Årlig rapport om tildelte kontrakter

100.  bemærker, at 120 ud af i alt 264 kontrakter, der blev tildelt i 2013, var baseret på offentlige eller begrænsede udbud til en værdi af 465 mio. EUR, og at 144 var baseret på udbud med forhandling til en samlet værdi af 152 mio. EUR; noterer sig, at selv om det samlede antal indgåede kontrakter ved udbud efter forhandling var 37 % lavere i 2013 (144 mod 241 i 2012), var der ikke nogen betydelig ændring i den samlede værdi af udbud med forhandling;

101.  fremhæver i denne sammenhæng nødvendigheden af at implementere konceptet "grønt offentligt udbud" for alle kontrakter og udbudsprocedurer; opfordrer til, at der etableres gradvist stigende og ambitiøse, bindende mål for grønne kontrakter, navnlig inden for fødevarer og catering, køretøjer og transport, vand og sanitet, papir, affaldshåndtering, IT- og billedudstyr, belysning, rengøring og møblement;

102.  bemærker, at hovedparten af de kontrakter, der blev tildelt i 2013, var tjenesteydelseskontrakter (61 %) til en samlet værdi af 374 mio. EUR, og at tre generaldirektorater tildelte 14 kontrakter til en værdi af mere end 10 mio. EUR; understreger behovet for at sikre, at sådanne kontrakter af høj værdi underlægges passende kontrolsystemer, der sikrer løbende overvågning af udførelsen af ordrer;

103.  noterer sig, at fordelingen af kontrakter tildelt i 2013 og 2012 opdelt efter kontrakttype var som følger:

Kontrakttype

2013

2012

Antal

Procent

Antal

Procent

Tjenesteydelser

Kontorartikler

Arbejder

Bygninger

189

48

19

8

72 %

18 %

7 %

3 %

242

62

36

4

70 %

18 %

12 %

1 %

I alt

264

100 %

344

100 %

Kontrakttype

2013

2012

Værdi (EUR)

Procent

Værdi (EUR)

Procent

Tjenesteydelser

Kontorartikler

Arbejder

Bygninger

374 147 951

91 377 603

15 512 763

136 289 339

61 %

15 %

2 %

22 %

493 930 204

145 592 868

48 386 872

180 358 035

57 %

17 %

5 %

21 %

I alt

617 327 656

100 %

868 267 979

100 %

(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet, 2013, s. 7)

104.  noterer sig, at fordelingen efter procedure af kontrakter tildelt i 2013 og 2012 var som følger:

Procedure

2013

2012

Antal

Procent

Antal

Procent

Offentligt udbud

Begrænset udbud

Udbud med forhandling

Konkurrence

Undtagelse

106

14

144

-

-

40 %

5 %

55 %

-

-

98

5

241

-

-

28 %

2 %

70 %

0 %

0 %

I alt

264

100 %

344

100 %

Procedure

2013

2012

Værdi (EUR)

Procent

Værdi (EUR)

Procent

Offentligt udbud

Begrænset udbud

Udbud med forhandling

Konkurrence

Undtagelse

382 045 667

83 288 252

151 993 737

-

-

62 %

13 %

25 %

-

-

381 116 879

245 156 318

241 994 782

-

-

44 %

28 %

28 %

0 %

0 %

I alt

724 297 066

100 %

603 218 807

100 %

(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet, 2013, s. 9)

Særlige tilfælde af udbud efter forhandling

105.  gør opmærksom på, at Parlamentets brug af særlige tilfælde af udbud efter forhandling udgjorde 39 % af de udbud, der blev iværksat i 2013; er bekymret over, at Parlamentet i 2013 gjorde brug af særlige tilfælde af udbud efter forhandling med henblik på at tildele 56 kontrakter og anmoder om, at ikke kun det samlede antal kontrakter anføres, men også den samlede værdi af disse kontrakter;

106.  er af den opfattelse, at de anvisningsberettigede bør anføre uddybende og gennemsigtige begrundelser for anvendelsen af særlige tilfælde af udbud efter forhandling; anmoder om, at oplysningerne samles af Den Centrale Finansenhed i den årlige rapport om kontrakter tildelt til dechargemyndigheden;

Politiske grupper (konto 4 0 0)

107.  noterer sig, at bevillingerne til de politiske grupper og løsgængere på konto 4 0 0 i 2013 blev anvendt som følger:

Gruppe

2013

2012

Årlige bevillinger

Gruppens egne indtægter og fremførte bevillinger

Udgifter

Udnyttelsesgrad

Fremført til næste periode

Årlige bevillinger

Gruppens egne indtægter og fremførte bevillinger

Udgifter

Udnyttelsesgrad

Fremført til næste periode (2011)

EPP

21 680

4 399

18 437

85,04 %

7 642

21 128

2 024

18 974

89,81 %

4 178

S&D

15 388

6 849

17 649

114,69 %

4 588

14 908

6 313

14 520

97,40 %

6 702

ALDE

6 719

2 172

7 142

106,30 %

1 749

6 673

2 281

6 855

102,72 %

2 100

Verts/ALE

4 366

1 787

4 778

109,44 %

1 375

4 319

1 460

4 002

92,65 %

1 778

GUE/NGL

2 658

1 076

3 317

124,79 %

416

2 563

1 094

2 602

101,52 %

1 055

ECR

4 046

1 602

4 598

113,64 %

1 050

3 765

1 219

3 407

90,51 %

1 577

EFD

2 614

939

2 422

92,65 %

1 132

2 538

881

2 494

98,29 %

925

Løsgængere

1 316

367

931

70,74 %

441

1 362

413

963

70,73 %

367

I alt

58 786

19 193

59 274

100,83 %

18 394

57 255

15 687

53 817

94,00 %

18 680

* alle beløb i 1 000 EUR

Europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde

108.  noterer sig, at bevillingerne på konto 4 0 2 i 2013 blev anvendt som følger(12):

Parti

Forkortelse

Egne indtægter*

Tilskud fra EP

Indtægter i alt

EP-tilskud i % af tilskudsberettigede udgifter (maks. 85 %)

Indtægtsoverskud (overførsel til reserven) eller -underskud

Det Europæiske Folkeparti

EPP

1 439

6 464

9 729

85 %

192

De Europæiske Socialdemokraters Parti

PES

1 283

4 985

6 841

85 %

118

Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa

ALDE

518

2 232

3 009

85 %

33

Det Europæiske Grønne Parti

EGP

461

1 563

2 151

78 %

-36

Alliancen af Europæiske Konservative og Reformister

AECR

307

1 403

1 970

85 %

45

Det Europæiske Venstrefløjsparti

EL

233

948

1 180

68 %

-258

Det Europæiske Demokratiske Parti

EDP/PDE

91

437

528

85 %

0

EU-Demokraterne

EUD

48

197

245

85 %

12

Den Europæiske Fri Alliance

EFA

93

439

592

85 %

12

European Christian Political Movement

ECPM

61

305

366

85 %

8

Den Europæiske Frihedsalliance

EAF

68

384

452

85 %

1

European Alliance of National Movements

AEMN

53

350

403

85 %

-38

Movement for a Europe of Liberties and Democracy

MELD

107

594

833

85 %

0

I alt

4 762

20 301

28 299

83 %

89

(*) alle beløb i 1 000 EUR

109.  noterer sig, at bevillingerne på konto 4 0 3 i 2013 blev anvendt som følger(13):

Fond

Forkortelse

Tilknyttet partiet

Egne indtægter*

Tilskud fra EP

Indtægter i alt

EP-tilskud i % af tilskudsberettigede udgifter (maks. 85 %)

Centre for Europæiske Studier

CES

EPP

772

3.985

4.757

85 %

Foundation for European Progressive Studies

FEPS

PES

491

2.762

3.253

85 %

Europæisk Liberalt Forum

ELF

ALDE

214

1.108

1.322

85 %

Green European Foundation

GEF

EGP

158

881

1.039

85 %

Transform Europe

TE

EL

130

538

668

85 %

Institute of European Democrats

IED

PDE

50

219

269

85 %

Centre Maurits Coppieters

CMC

EFA

50

227

277

85 %

New Direction - Foundation for European Reform

ND

AECR

183

645

828

85 %

European Foundation for Freedom

EFF

EAF

39

210

249

85 %

Organisation For European Interstate Cooperation

OEIC

EUD

20

123

143

85 %

European Christian Political foundation

ECPF

ECPM

31

170

201

85 %

Foundation for a Europe of Liberties and Democracy

FELD

MELD

60

280

340

85 %

Identités & Traditions europénnes

ITE

AEMN

31

177

208

85 %

I alt

-

2.229

11.325

13.554

85 %

(*) alle beløb i 1 000 EUR

-

2.229

11.325

13.554

85%

(1) EUT L 66 af 8.3.2013.
(2) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(3) EUT C 201 af 30.6.2014, s. 1.
(4) EUT C 398 af 12.11.2014, s. 1.
(5) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(6) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(7) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(8) PE 349.540/Bur/ann/def.
(9) EUT C 249 E af 30.8.2013, s. 18.
(10) EUT C 257 E af 6.9.2013, s. 104.
(11) ALTER-EU: Mind the Gap (http://www.alter-eu.org/sites/default/files/documents/Mind%20the%20Gap%20briefing.pdf)
(12) Kilde: PV BUR. 20.10.2014 (PE 538.295/BUR) og PV BUR. 20.10.2014 (PE 538.297/BUR) punkt 12.
(13) Kilde: PV BUR. 20.10.2014 (PE 538.295/BUR) og PV BUR. 20.10.2014 (PE 538.297/BUR) punkt 12.


Decharge 2013: EU's almindelige budget – Det Europæiske Råd og Rådet
PDF 265kWORD 74k
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion II – Det Europæiske Råd og Rådet (2014/2079(DEC))
P8_TA(2015)0122A8-0116/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8‑0148/2014)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2013, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0116/2015),

1.  udsætter sin afgørelse om decharge til Rådets generalsekretær for gennemførelsen af Det Europæiske Råds og Rådets budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion II – Det Europæiske Råd og Rådet (2014/2079(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion II – Det Europæiske Råd og Rådet,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 26. februar 2015, som afslutter hendes undersøgelse på eget initiativ OI/1/2014/PMC om "whistleblowing",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0116/2015),

A.  der henviser til, at alle Unionens institutioner burde være gennemsigtige og fuldt ansvarlige over for unionsborgerne for de midler, de som EU-institutioner er blevet betroet;

B.  der henviser til, at Parlamentet som følge af de manglende svar på Parlamentets spørgsmål og manglen på tilstrækkelig information ikke er i stand til at træffe en velfunderet beslutning om meddelelse af decharge;

1.  bemærker, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderede, at betalingerne vedrørende institutionernes og organernes administrationsudgifter og andre udgifter for regnskabsåret, der afsluttedes den 31. december 2013, som helhed betragtet var uden væsentlig fejlforekomst;

2.  noterer sig, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2013 bemærkede, at der ikke var konstateret alvorlige svagheder med hensyn til de emner, der indgik i revisionen for så vidt angår Det Europæiske Råd og Rådet;

3.  konstaterer, at Det Europæiske Råd og Rådet i 2013 havde et samlet budget på 535 511 300 EUR (533 920 000 EUR i 2012), med en gennemførelsesgrad på 86,7 %; beklager nedgangen i gennemførelsesgraden i 2013 sammenlignet med 2012, hvor den var på 91,8 %;

4.  er bekymret over, at andelen af underudnyttede bevillinger fortsat er høj og vedrører stort set alle kategorier; gentager sin opfordring til, at der udvikles resultatindikatorer med henblik på at forbedre budgetplanlægningen for de kommende år;

5.  konstaterer, at 71 376 244 EUR af forpligtelserne blev annulleret i 2013 på grund af underudnyttelse og en reduceret brug af faciliteter;

6.  er overrasket over, at 5 mio. EUR, der var forpligtet til erhvervelsen af Europabygningen, er blevet overført til 2014 til faktisk betaling; mener, at dette sammen med andre overførte bevillinger er i modstrid med princippet om budgettets etårighed og princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning i finansforordningen;

7.  gentager, at Det Europæiske Råds og Rådets budget bør adskilles med henblik på at bidrage til gennemsigtighed i deres økonomiske forvaltning og til større ansvarlighed i begge institutioner;

8.  gentager sin opfordring til Det Europæiske Råd og Rådet om at sende deres årlige aktivitetsrapport til Parlamentet med en samlet oversigt over alle de menneskelige ressourcer, der er til rådighed for begge institutioner, opsplittet efter kategori, lønklasse, køn, nationalitet og erhvervsuddannelse; bemærker, at denne tabel automatisk bør indføjes i institutionernes årlige aktivitetsrapport;

9.  glæder sig over etableringen af et revisionsudvalg i Rådets generalsekretariat og vedtagelsen af et nyt internt revisionscharter; opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet om fordelene ved og resultaterne af disse ændringer;

10.  beklager, at der i 2013 var en nedgang i gennemførelsen af de op følgende bemærkninger fra den interne revision; er enig med Rådet i "betydningen af en rettidig gennemførelse af revisionsanbefalinger"(7); forventer, at denne procedure iværksættes uden forsinkelse;

11.  er bekymret over forsinkelsen i oversættelsestjenestens implementering af revisionsanbefalinger;

12.  bemærker med bekymring de meget store indbyrdes forskelle i de forskellige EU-institutioners oversættelsesomkostninger; opfordrer derfor den interinstitutionelle arbejdsgruppe for oversættelse til at indkredse årsagerne til de nævnte forskelle og til at foreslå løsninger for at rette op på denne ubalance og opnå en harmonisering af oversættelsesomkostningerne, som fuldt ud respekterer kvaliteten og den sproglige mangfoldighed; bemærker, at arbejdsgruppen med dette for øje bør relancere et samarbejde mellem institutionerne med henblik på at udveksle bedste praksis og resultater samt indkredse de områder, hvor samarbejdet eller aftalerne mellem institutionerne kan styrkes; bemærker, at arbejdsgruppen ligeledes bør have som mål at udvikle en fælles metode til præsentation af oversættelsesomkostningerne for alle institutionerne med henblik på at forenkle analysen og sammenligningen af omkostningerne; bemærker, at arbejdsgruppen bør fremlægge disse resultater inden udgangen af 2015; opfordrer alle institutionerne til at deltage aktivt i den interinstitutionelle arbejdsgruppes arbejde; minder i denne forbindelse om den grundlæggende betydning af respekt for flersprogethed i Unionens institutioner for at sikre ligebehandling af og lige muligheder for alle Unionens borgere;

13.  mener, at udgifterne til "udedage" for Unionens institutioners ansatte bør nedbringes i krisetider med budgetnedskæringer generelt, og at disse dage så vidt muligt bør gennemføres på institutionernes hjemsteder, eftersom den merværdi, der opnås ved dem, ikke berettiger så høje udgifter;

14.  giver udtryk for sin bekymring over manglen på kvinder i beslutningstagende poster i Unionens institutioner; anmoder Rådet om at iværksætte en plan for lige muligheder, navnlig med hensyn til ledende poster, med henblik på hurtigst muligt at få rettet op på denne ubalance;

15.  beklager, at udarbejdelsen af en håndbog om styringen af byggeprojekter er blevet forsinket;

16.  noterer sig, at nogle af revisionsanbefalingerne om projektet om opførelse af Europabygningen fortsat er forsinket i forhold til tidsplanen; gentager sin opfordring til Rådet om at fremlægge en grundig skriftlig forklaring, der udspecificerer det totale antal bevillinger, der er blevet brugt til købet af bygningen;

17.  kræver, at institutionens bygningspolitik vedlægges den årlige aktivitetsrapport, navnlig fordi det er vigtigt, at omkostningerne til en sådan politik rationaliseres behørigt og ikke er uforholdsmæssigt høje;

18.  noterer sig nulvæksten (0,3 %) (1,6 mio. EUR) i Rådets budget for 2013; ser det som en positiv tendens og forventer, at det vil fortsætte i de kommende år;

19.  opfordrer Rådet til at samarbejde med andre institutioner om at fremlægge en samlet metode til at præsentere oversættelsesomkostninger med henblik på at forenkle analysen og sammenligningen af omkostningerne;

20.  er bekymret over den forsinkede vedtagelse af de interne regler for whistleblowing; opfordrer Rådet til at gennemføre disse uden yderligere forsinkelser;

21.  opfordrer Rådet til i sine årlige aktivitetsrapporter i overensstemmelse med de gældende regler om fortrolighed og databeskyttelse at medtage resultaterne og konsekvenserne af afsluttede OLAF-sager, hvor institutionen eller en af de personer, der arbejder for den, var genstand for undersøgelsen;

Grunde til at udsætte afgørelsen om meddelelse af decharge

22.  gentager, at Rådet bør udvise gennemsigtighed og fuldt ud stå til regnskab over for Unionens borgere hvad angår de midler, det tildeles i kraft af at være en EU-institution; understreger, at dette indebærer, at Rådet ligesom de øvrige institutioner bør deltage fuldt ud og i god tro i den årlige dechargeprocedure; mener i den forbindelse, at en effektiv overvågning af Unionens budgetgennemførelse kræver samarbejde mellem Parlamentet og Rådet gennem en samarbejdsordning; beklager de vanskeligheder, der er opstået under de hidtidige dechargeprocedurer; noterer sig ikke desto mindre den interesse, som det nuværende formandskab for Unionen har vist for at bringe holdningerne tættere på hinanden, samt skrivelsen fra Rådets generalsekretær som svar på spørgsmålene fra Budgetkontroludvalget, hvori generalsekretæren tilkendegiver at være parat til aktivt at støtte konkrete foranstaltninger for at opnå en "modus vivendi", sådan som Europa-Parlamentet anmodede om i sin beslutning af 23. oktober 2014(8); fastholder, at det er nødvendigt at forbedre kapaciteten til dialog mellem de to institutioner for hurtigst muligt at finde frem til en løsning, som kan gøre det muligt at opfylde mandatet i henhold til traktaten og aflægge regnskab over for borgerne;

23.  gentager, at det kun er muligt at gennemføre en effektiv budgetkontrol gennem et samarbejde mellem Parlamentet og Rådet, der hovedsagelig bør bestå af formelle møder mellem repræsentanter for Rådet og Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg med henblik på besvarelse af spørgsmål fra udvalgets medlemmer på baggrund af et skriftligt spørgeskema og på anmodning fremsendelse af dokumenter som baggrundsmateriale for budgetkontroller;

24.  gentager, at Parlamentet uden det ovennævnte samarbejde med Rådet ikke kan træffe en velfunderet beslutning om meddelelse af decharge;

25.  er enig i Kommissionens synspunkter i dennes skrivelse af 23. januar 2014 til Parlamentet om, at den finder det ønskeligt, at Parlamentet fortsætter med at meddele, udsætte eller nægte decharge til de øvrige institutioner – herunder Rådet – som hidtil;

26.  bifalder og støtter fuldt ud Kommissionens synspunkter i dennes skrivelse om, at alle institutioner fuldt ud skal tage del i opfølgningsprocessen i forbindelse med bemærkninger, som Europa-Parlamentet har fremført i dechargeproceduren, og at alle institutioner bør samarbejde om at sikre en velfungerende dechargeprocedure under fuld overholdelse af de relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og den relevante sekundære lovgivning;

27.  oplyser Rådet om, at Kommissionen anførte i sin skrivelse, at den ikke vil overvåge gennemførelsen af budgetterne for de andre institutioner, og at det ville krænke institutionernes autonomi til at gennemføre deres egen budgetsektion, hvis den besvarede spørgsmål rettet til dem; minder om, at Parlamentet meddeler decharge til de andre institutioner efter at have taget dokumenterne og svarene på spørgsmålene i betragtning; beklager, at Parlamentet gentagne gange støder på problemer med at modtage svar fra Rådet;

28.  anser det for demokratisk, at Parlamentet udøver sin beføjelse til at meddele decharge i medfør af artikel 316, 317 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på linje med den nuværende fortolkning og praksis, nemlig at meddele decharge individuelt for hver budgetpost med henblik på at opretholde gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed over for Unionens skatteydere; bekræfter derfor, at meddelelse eller ikke meddelelse af decharge er en forpligtelse, som Parlamentet har over for Unionens borgere;

29.  er af den opfattelse, at Unionens dechargerelaterede retlige ramme bør revideres for at skabe klarhed over dechargeprocessen;

30.  beklager, at ikke alle Unionens institutioner respekterer samme standarder for åbenhed, og mener, at Rådet bør gennemføre forbedringer i denne henseende.

(1) EUT L 66 af 8.3.2013.
(2) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(3) EUT C 398 af 12.11.2014, s. 1.
(4) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(7) Sammendrag af den interne revisor i Rådets generalsekretariats årsberetning for 2013, side 2.
(8) EUT L 334 af 21.11.2014, s. 95.


Decharge 2013: EU's almindelige budget – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
PDF 276kWORD 81k
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion X – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (2014/2086(DEC))
P8_TA(2015)0123A8-0109/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8-0155/2014)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2013, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5);

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 55, 99 og 164-167,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0109/2015),

1.  meddeler Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik decharge for gennemførelsen af budgettet for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion X – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (2014/2086(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion X – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 26. februar 2015, som afslutter hendes undersøgelse på eget initiativ OI/1/2014/PMC om de interne regler om offentliggørelse i offentlighedens interesse ("whistleblowing"),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0109/2015),

1.  glæder sig over, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) i sit tredje regnskabsår er fortsat med at gennemføre sit budget, uden at Revisionsretten har kunnet konstatere væsentlige fejl; bemærker de fremskridt, der er gjort med at rette op på de fejl, der er blevet konstateret i de tidligere år, og støtter de anbefalinger til yderligere forbedringer, som Revisionsretten har fremsat i sin årsberetning; glæder sig over særberetning nr. 11/2014 om oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten, som Revisionsretten har offentliggjort, og de mange nyttige forslag til forbedringer, som findes i denne beretning, og som forhåbentligt bliver implementeret snarest muligt;

2.  påpeger, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2011, 2012 og 2013 gentagne gange indsatte bemærkninger om EU-Udenrigstjenesten om udbetaling af lønninger til personalet, svagheder i forvaltningen af familietillæg, som PMO varetager på vegne af EU-Udenrigstjenesten, indkøb af sikkerhedstjenester i delegationerne og kontrakter vedrørende IT-tjenester;

3.  er bekymret over, at godtgørelser til personale allerede var et problem og behæftet med fejl i de foregående år; anmoder om, at der foretages en strengere kontroller heraf, navnlig ved regelmæssigt at minde medarbejderne om, at de skal give meddelelse om indtægter modtaget fra andre kilder;

4.  er bekymret over, at PMO-systemet i 2013 endnu ikke var fuldt funktionsdygtigt, hvilket medførte forkerte udbetalinger af sociale tillæg til de ansatte; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at udvide systemet til at omfatte embedsmænd fra alle medlemsstater;

5.  minder om, at EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter med jævne mellemrum bør føre tilsyn med alle udbudsprocedurer i alle faser af udbudsproceduren, især i delegationerne; mener, at der bør ydes løbende støtte og gives klare retningslinjer til delegationsansatte, der beskæftiger sig hermed, med henblik på at mindske deres udsættelse for iboende risici, navnlig for så vidt angår følsomme udbud og kontrakter; ser med tilfredshed på oprettelsen af en særlig arbejdsgruppe i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter til håndtering af sikkerhedskontrakter i delegationerne;

6.  bemærker, at for rammekontrakter, som tildeles af EU-Udenrigstjenesten, bør sporbarheden af transaktioner med fornøden omhu sikres ved at registrere passende dokumentation for hver enkelt kontrakt uanset dens særlige karakter; anmoder EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter om yderligere at udvikle personalets kompetencer i og bevidsthed om dette spørgsmål i delegationerne og, mere generelt, om en effektiv anvendelse af de dertil hørende interne kontrolstandarder; bemærker, at oplysningernes kvalitet er en af de største svagheder, som blev konstateret i forbindelse med de forudgående kontroller, der blev gennemført i 2013, og opfordrer til, at denne situation afhjælpes hurtigt, så der bliver adgang til præcise og omfattende oplysninger vedrørende forvaltning og administration;

7.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke sin nye strategi til bekæmpelse af svig, der omfatter tredjelande, og glæder sig over, at det administrative aftalememorandum med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) endelig blev undertegnet den 23. januar 2015;

8.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at rapportere om de fremskridt, der er blevet gjort, hvad angår den nye strategi til bekæmpelse af svig for EU-delegationerne, som efter planen skulle være afsluttet i 2013;

9.  er bekymret over den forsinkede vedtagelse af de interne regler om whistleblowing; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at gennemføre disse regler uden yderligere forsinkelser;

10.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til i sine årlige aktivitetsrapporter i overensstemmelse med de gældende regler om fortrolighed og databeskyttelse at medtage resultaterne og konsekvenserne af afsluttede sager i OLAF, hvor institutionen eller en af de personer, der arbejder for den, var genstand for undersøgelsen;

11.  bemærker, at det endelige budget for EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter for 2013 var på 508,8 mio. EUR, hvilket er en stigning på 4,09 %, og at budgettet var opdelt som følger: 195,81 mio. EUR til EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og 312,95 mio. EUR til EU-delegationerne; bemærker, at EU-Udenrigstjenestens ud over sit eget budget modtog 272,4 mio. EUR fra Kommissionen;

12.  bemærker, at for EU-Udenrigstjenestens hovedkontor er 69 % af budgettet bestemt til udbetaling af lønninger og andre rettigheder til vedtægtsomfattet og eksternt personale (dvs. 134,59 mio. EUR) og 10 % (eller 19,92 mio. EUR) til bygninger og hermed forbundne omkostninger; bemærker, at for EU-delegationerne er 106,6 mio. EUR (34 %) bestemt til aflønning af fastansat personale, 62,2 mio. EUR (19,9 %) til eksternt personale og 99,6 mio. EUR (31,8 %) til bygninger og dermed forbundne omkostninger;

13.  mener, at EU-Udenrigstjenesten som følge af begrænsede ressourcer endnu ikke er en selvstændig EU-diplomatitjeneste; mener, at Kommissionen og medlemsstaterne er de rette aktører til at presse på for en konsolidering af EU-Udenrigstjenesten;

14.  påpeger, at princippet om budgetneutralitet er meget velkomment, men at dette ikke bør ses isoleret fra de besparelser, som medlemsstaterne har opnået som følge af EU-Udenrigstjenestens oprettelse;

15.  mener, at EU-Udenrigstjenesten fortsat har en toptung administration, hvilket der skal ændres på; mener, at de foranstaltninger, der allerede er gennemført for at rette op på dette, er et skridt i den rigtige retning, og anmoder Kommissionen om at styrke sit engagement med henblik på at forbedre samarbejdet mellem tjenestegrenene; anmoder institutionen om at rapportere om reduktionen i antallet af AD 15- og AD 16-stillinger i dens næste årlige aktivitetsrapport; bemærker endvidere manglen på en kompetenceramme for ledere, som kan bruges som grundlag for at evaluere de forhåndsudvalgte kandidater; understreger, at kompetencer inden for udenrigsanliggender skal forblive det primære ansættelseskriterium;

16.  fastholder, at det er nødvendigt at rationalisere EU-Udenrigstjenestens øverste ledelsesstruktur og strømline beslutningsprocesserne;

17.  glæder sig over den forbedrede geografiske balance i antallet af medarbejdere i EU-Udenrigstjenesten, der kommer fra de medlemsstater, som er tiltrådt Unionen siden 2004, som nu udgør 18 % af det administrative personale og 17,7 % af delegationscheferne i sammenligning med disse landes relative befolkningsstørrelse på 21 %; fremhæver behovet for geografisk balance i ansættelsen og udnævnelsen af personale; mener, at en lige geografisk repræsentation i EU-Udenrigstjenesten er et vigtigt element, der bidrager til at forbedre dens resultater, og opfordrer Kommissionen til fortsat at arbejde i denne retning;

18.  bemærker bestræbelserne på at forbedre balancen mellem kønnene og fjerne potentielle hindringer for karriereudvikling; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at forsætte arbejdet med at reducere kønsrelaterede skævheder, navnlig blandt ledende medarbejdere;

19.  udtrykker imidlertid bekymring over manglen på kvinder på ansvarsfulde poster i EU-Udenrigstjenesten (204 mænd mod 55 kvinder i delegationerne, mens fordelingen i de højere lederstillinger er på 42 mænd mod 4 kvinder, dvs. kun 8,7 % kvinder); kræver, at der gennemføres en ligestillingsplan, som specielt er rettet mod lederstillinger, for at rette op på denne ubalance hurtigst muligt;

20.  bemærker, at det lovbestemte mål om, at mindst en tredjedel af personalet i EU-Udenrigstjenesten ansat på AD-niveau bør omfatte diplomater fra medlemsstaterne, blev opnået i 2013; bemærker imidlertid det forholdsvis høje antal udstationerede nationale eksperter fra medlemsstaterne (397 i juni 2014) og anmoder om en nærmere afklaring af deres status/rettigheder og udgifterne hertil for EU-Udenrigstjenestens budget;

21.  gentager sidste års anmodning om, at EU-Udenrigstjenesten udarbejder en udtømmende oversigt over de menneskelige ressourcer, tjenesten har til rådighed, opdelt efter lønklasse, køn samt nationalitet; bemærker, at denne tabel automatisk bør indføjes i institutionens årlige aktivitetsrapport;

22.  beklager dog, at der endnu ikke er opnået en bedre geografisk ligevægt, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke den geografiske ligevægt, navnlig hvad angår udnævnelser til ledelsesstillinger og til stillingerne som delegationschef; gentager behovet for større geografisk balance mellem medlemsstaterne på alle forvaltningsniveauer og opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en bedre og mere afbalanceret repræsentation af alle medlemsstater;

23.  mener, at ansvarsområderne for Unionens særlige repræsentanter er meget uklare, og at der ikke findes tilstrækkelig kontrol med og analyse af resultater; foreslår, at de for at råde bod herpå integreres i EU-Udenrigstjenesten;

24.  minder om betydningen af at få overført budgettet for Unionens særlige repræsentanter fra den operationelle del af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) til EU-Udenrigstjenestens budget for bedre at støtte deres integration i EU-Udenrigstjenesten;

25.  noterer sig den udvikling, der er sket på området for menneskelige ressourcer, men er dog enig i Revisionsrettens bemærkninger om, at der er behov for tematisk ekspertise i delegationerne; udtrykker bekymring over, at EU-delegationerne mangler personale i deres politiske afdelinger og til den operative planlægning og gennemførelsen missioner under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP); bemærker også, at EU-delegationerne har praktiske vanskeligheder med at modtage og behandle efterretningsrapporter; opfordrer Kommissionen til sammen med EU-Udenrigstjenesten at udarbejde en samordnet tilgang med henblik på at optimere profilen for personalet i delegationerne;

26.  bemærker, at EU-Udenrigstjenesten fortsat ikke afsætter tilstrækkelige midler til de interne politikkers eksterne aspekter, og at den mangler det nødvendige personale til at komme med tilstrækkeligt input til programmeringen af de finansielle instrumenter, hvilket dermed underminerer sammenhængen i EU's optræden udadtil;

27.  mener, at man i denne tid med krise og generel nedskæring af budgetter bør reducere udgifterne til "udedage" for personale i EU-institutionerne, og at disse, når det er muligt, bør holdes i institutionernes lokaler, eftersom merværdien af "udedage" ikke berettiger så høje udgifter;

28.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at få et bedre overblik over de afholdte udgifter i forbindelse med ansættelsesprocedurerne; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at benytte sig af innovative løsninger som f.eks. videokonferencer til jobsamtaler og til i så stor en udstrækning som muligt at fremlægge lignende forslag vedrørende uddannelse af medarbejdere;

29.  gentager behovet for at EU-Udenrigstjenesten indfører et krav om, at nyudnævnt personale i EU-Udenrigstjenesten skal fremlægge en erklæring på tro og love om, at de ikke tidligere har arbejdet for efterretningstjenester;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på at fremme en bedre koordinering og et bedre samarbejde mellem deres tjenester for eksterne forbindelser og EU-Udenrigstjenesten uden at tilsidesætte tværgående horisontale spørgsmål;

31.  understreger, at der kan opnås betydelige omkostningsbesparelser via et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne om deres udenrigs- og sikkerhedspolitik, og at EU-Udenrigstjenesten ved proaktivt at finde frem til fælles indsatsområder gradvist kan overtage dette, således at Unionen kan blive både en stærkere og mere effektiv global aktør;

32.  fremhæver, at arbejdsmetoder for at sikre samarbejde med GD for Udvikling og Samarbejde (DEVCO) og støtte tematiske afdelinger (som f.eks. Direktoratet for Sikkerhedspolitik og Konfliktforebyggelse) yderligere bør udvikles;

33.  understreger, at de tematiske afdelinger bør indgå i programmeringen i alle faser for at undgå, at konfliktforebyggelse, fredsskabelse, ligestillingsrettigheder og menneskerettigheder tilføjes i sidste øjeblik;

34.  mener, at Unionens nuværende udenrigspolitik fortsat er meget påvirket af de enkelte medlemsstaters udenrigspolitikker; understreger, at politikken med at tilsidesætte lande med særlig ekspertise i visse af de igangværende konflikter, navnlig i den ukrainsk-russiske konflikt, dominerer resultaterne af EU's udenrigspolitik; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til snarest muligt konsekvent at overvåge dette og tage hensyn til de eventuelle følger, som visse medlemsstaters udenrigspolitik har for Unionens udenrigspolitik;

35.  understreger betydningen af at anerkende og støtte det hårde arbejde, som udstationeret civilt og militært personale udfører i de mest ustabile og farlige områder i verden, hvor Unionen også er nødt til at være repræsenteret og udføre sit arbejde; finder det derfor afgørende, at det personale, der lever og arbejder under stærkt pres, både for så vidt angår sikkerhed og mobilitet, familiens enhed/adskillelse og kulturelle og sociale faktorer, kan nyde godt af det højeste niveau af beskyttelse og sikkerhed og en tilstrækkelig grad af fleksibilitet; plæderer for en forhøjelse af budgettet, som øremærkes til sikkerhedsomkostninger for de pågældende delegationer; mener, at de ville være yderst nyttigt at have sammenlignende statistikker for personale fra EU-Udenrigstjenesten og personale fra medlemsstaternes udenrigsministerier, som arbejder under sådanne vilkår;

36.  fastholder behovet for forenkling af budgetordningen for at støtte delegationerne; understreger de vanskelige forhold i de svagest bemandede delegationer som følge af de komplicerede og ufleksible bestemmelser om delegationen af betalingsanvisninger mellem EU-Udenrigstjenestens og Kommissionens personale; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at undersøge mulighederne for at lette proceduren for godkendelse af betalinger under overholdelse af reglerne for finansiel kontrol;

37.  understreger, at de finansforordninger, som for øjeblikket finder anvendelse på EU-delegationerne, stadig udgør en betydelig administrativ byrde for delegationschefen, som afleder opmærksomheden fra delegationschefens primære ansvar for det politiske arbejde; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at finde en løsning på dette spørgsmål, som kan medføre en ændring af finansforordningerne, forudsat at dette ikke indebærer en forringelse af kvaliteten af og disciplinen i delegationernes økonomiske forvaltning; bemærker også den fortsatte anvendelse af budgetposter fra både EU-Udenrigstjenestens og Kommissionens budget til administrationsudgifter, hvilket unødvendigt komplicerer de finansielle kredsløb;

38.  påpeger, at der finder forskelsbehandling sted af EU-ansatte i delegationer og EU-ansatte på FUSP-missioner på de samme steder med hensyn til feriedage, flyvninger, godtgørelser og andre ydelser; kræver en detaljeret sammenligning af betalinger og ydelser til EU-ansatte i delegationer og EU-ansatte på FUSP-missioner i Mogadishu (Somalia) og Bangui (Den Centralafrikanske Republik) pr. 1.1.2014, f.eks., og kræver, at der gives en begrundelse for enhver forskelsbehandling;

39.  understreger behovet for at sikre øget fleksibilitet i finansieringen af FSFP-missioner for at sikre den interne og eksterne sikkerhed i Unionen som følge af de farer, som konflikter i lande, som grænser op til den, medfører såvel som den øgede risiko for mulige terroraktiviteter;

40.  understreger den afgørende betydning af at etablere et fælles servicecenter, som ville føre til betydelige omkostningsbesparelser ved at yde centraliseret, logistisk, indkøbsmæssig og administrativ bistand til FSFP-missioner og til EU's særlige repræsentanter og deres kontorer; beklager den lange forsinkelse med etableringen af centret og opfordrer indtrængende alle de berørte parter til snarest muligt at nå frem til en aftale om et ambitiøst fælles servicecenter, som effektivt kan støtte missioner, navnlig i deres opstartsfase ved at standardisere arbejdsprocesser og opnå hurtigere og mere omkostningseffektive indkøb;

41.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at maksimere stordriftsfordelene ved at skabe nye synergier inden for tjenestens hovedkvarter og delegationerne samt i samarbejdet med medlemsstaterne og de nationale diplomatiske tjenester i forlængelse af ånden i Unionens eksterne politik og tjenester; bemærker med tilfredshed, at samlokaliseringen af Unionens delegationer og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer er øget, selv om det fortsat er begrænset; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fortsat at søge efter måder, hvorpå samlokaliseringen yderligere kan øges;

42.  kræver, at EU-Udenrigstjenestens bygningspolitik vedlægges den årlige aktivitetsrapport, navnlig i betragtning af at det er vigtigt, at omkostningerne til en sådan politik rationaliseres behørigt, og at de ikke er uforholdsmæssigt høje;

43.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at forelægge dechargemyndigheden en oversigt over ejendomskontrakter indgået i 2013, herunder detaljer vedrørende kontrakter, det land, kontrakten blev indgået i, og kontraktens løbetid, som det også blev gjort i EU-Udenrigstjenestens årlige aktivitetsrapport for 2011, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fremlægge de samme detaljerede oplysninger om ejendomskontrakter i sin årlige aktivitetsrapport for 2014;

44.  accepterer, at der stadig er arbejde, der skal gøres med hensyn til de konsulære tjenester; fremhæver potentialet for omkostningsbesparelser ved at levere konsulære tjenester via EU-delegationerne; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde en detaljeret analyse af de finansielle konsekvenser heraf og medlemsstaterne til at nå til enighed, således at der kan udarbejdes harmoniserede bestemmelser og harmoniseret lovgivning;

45.  opfordrer Revisionsretten til i sin næste årsberetning at medtage en revision af EU-Udenrigstjenestens opfølgning på Parlamentets henstillinger i denne beslutning.

(1) EUT L 66 af 8.3.2013.
(2) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(3) EUT C 398 af 12.11.2014, s. 1.
(4) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.


Decharge 2013: EU's almindelige budget – Domstolen
PDF 266kWORD 74k
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion IV – Domstolen (2014/2080(DEC))
P8_TA(2015)0124A8-0111/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8‑0149/2014)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2013, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0111/2015),

1.  meddeler Domstolens justitssekretær decharge for gennemførelsen af Domstolens budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion IV – Domstolen (2014/2080(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion IV – Domstolen,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 26. februar 2015 som afslutter hendes undersøgelse på eget initiativ OI/1/2014/PMC om "whistleblowing",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0111/2015),

1.  noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2013 har bemærket, at der ikke er blevet konstateret væsentlige svagheder med hensyn til revisionen af emnerne menneskelige ressourcer og indkøbsaftaler for så vidt angår Den Europæiske Unions Domstol ("Domstolen");

2.  finder det glædeligt, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderer, at betalingerne vedrørende institutionernes og organernes administrationsudgifter og andre udgifter for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2013, som helhed betragtet var uden væsentlig fejlforekomst;

3.  noterer sig, at Domstolens samlede bevillinger beløb sig til 354 880 000 EUR i 2013 (348 300 000 i 2012), og at udnyttelsesgraden var 96,3 %; beklager nedgangen i udnyttelsesgraden i 2013 sammenlignet med 2012, hvor den var på 98,6 %;

4.  noterer sig, at den lavere udnyttelsesgrad kan skyldes, at de oprindelige bevillinger for 2013 havde medtaget den foreslåede tilpasning af vederlag og pensioner til et samlet beløb på næsten 6 000 000 EUR, mens Rådet i sidste ende ikke bevilgede en tilpasning; påpeger, at baggrunden for den uventede afgørelse vedrørende lønreguleringen ikke længere er gældende, efter at der blev indgået aftale om en ny tjenestemandsvedtægt i 2014;

5.  understreger imidlertid, at Domstolens budget er af rent administrativ karakter, hvor et stort beløb anvendes på personer tilknyttet institutionen; noterer sig den begrundelse for faldet i udnyttelsesgraden, som er anført i Domstolens årlige aktivitetsrapport for regnskabsåret 2013;

6.  noterer sig, at Domstolen afsluttede 701 sager i 2013 (595 afsluttede sager i 2012), fik indbragt 699 nye sager (632 i 2012), herunder 450 appelsager og præjudicielle forelæggelser; godkender de positive statistiske resultater og finder, at der på trods af det gode resultat fortsat er plads til forbedring;

7.  noterer sig, at Retten i 2013 modtog 790 nye sager, behandlede 702 sager og havde 1325 verserende sager, hvilket udgør en generel stigning i antallet af sager sammenlignet med 2012; konstaterer ligeledes, at sagernes varighed er faldet en anelse; påpeger, at oprettelsen af en niende afdeling ikke bidrog til en forbedring af Rettens effektivitet, men gentager ikke desto mindre, at det er nødvendigt at styrke Rettens menneskelige ressourcer;

8.  noterer sig, at Retten for EU-Personalesager afsluttede 184 sager i 2013 mod 121 i 2012 (dvs. en stigning på 52 %) og derved nedbragte antallet af verserende sager med 24 % (dvs. en reducering af dennes efterslæb med 11 %); mener ikke, at afskaffelse af Retten for EU-personalesager er en passende løsning til at håndtere Rådets langvarige blokering;

9.  er af den opfattelse, at der fortsat er plads til forbedring inden for de eksisterende ressourcer, der er til rådighed for Domstolen; understreger, at de interne reformer, som blev gennemført i 2013, navnlig oprettelsen af en ny afdeling i Retten og den nye generaladvokat, samt reformen af Domstolens forretningsorden, især på områderne sprog og IT-anvendelse, og andre tillægsreglementer, har bidraget til visse positive ændringer af systemet, som har tilladt en bedre ressourceoptimering; opfordrer Domstolen til at fortsætte arbejdet i denne retning;

10.  anbefaler oprettelsen af en ny forvaltningsstruktur for institutionen, hvorved de retlige funktioner adskilles klarere fra de administrative og i højere grad er i overensstemmelse med artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, således at dommere ikke længere risikerer at skulle træffe afgørelser i forbindelse med klager med henblik på prøvelse af beslutninger, som deres instans har været direkte involveret i;

11.  minder om, at Domstolen i sit svar på dechargebeslutningen for 2012 angiver, at afholdelse af flere høringer og afsigelse af flere domme ikke ville øge produktiviteten væsentligt; påpeger, at Domstolen imidlertid anmodede om en forøgelse af antallet af dommere; opfordrer indtrængende Domstolen til at anmode om en ekstern peerevaluering med henblik på at få stillet eksterne instrumenter til rådighed for at identificere mulige løsninger på de problemer, Domstolen har gjort opmærksom på;

12.  understreger den særlige betydning af respekten for flersprogethed i Domstolen, idet den ikke blot skal sikre lige adgang til Domstolens retspraksis, men også skal sikre lige muligheder for de parter, der er involverede i en sag ved Domstolen;

13.  beklager de utilstrækkelige oplysninger, der er modtaget under dechargeproceduren vedrørende listen over de eksterne aktiviteter, dommerne udøver; anmoder Domstolen om på sit websted at offentliggøre en fortegnelse, der indeholder detaljerede oplysninger om hver enkelt dommers eksterne aktiviteter med en indvirkning på Unionens budget;

14.  anmoder Domstolen om i forbindelse med de to pensionerede tjenestemandsansatte oversættere, som blev tildelt oversættelseskontrakter, at fremlægge en rapport som gør det muligt at kontrollere, om situationen er i overensstemmelse med kravene i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, både for så vidt angår interessekonflikter og vederlag;

15.  opfordrer Domstolen til at overveje en konsolidering af Domstolens justitskontorer til et enkelt justitskontor for at sikre en bedre koordinering af de proceduremæssige foranstaltninger mellem domstolene;

16.  noterer sig de forbedringer, der er foretaget for så vidt angår applikationen e-Curia; medgiver, at applikationen endnu ikke har nået sit fulde potentiale; henstiller, at Domstolen udarbejder en plan for at tilskynde alle medlemsstater til at anvende applikationen;

17.  erfarer, at projektet om elektronisk offentliggørelse af Samling af Afgørelser blev indført i 2013 for at erstatte Samling af Afgørelser i papirudgave; mener, at dette projekt kunne have været gennemført tidligere;

18.  er af den opfattelse, at Domstolen i betragtning af de oplysninger, der er indeholdt i den årlige aktivitetsrapport, kan reducere antallet af papirkopier yderligere uden at underminere sit ansvar;

19.  opfordrer Domstolen til, eftersom denne gennemførte sin første direkte webstreaming i 2013, at udnytte denne teknologi yderligere og udvide anvendelsen til arbejdsrelaterede spørgsmål;

20.  anerkender, at kvaliteten af tolkningen ved Domstolen er af afgørende betydning, og at det ikke er muligt at regulere antallet af høringer; mener imidlertid, at en mere effektiv planlægning af tidsplanen for høringerne er mulig; foreslår, at Domstolen inden for rammerne af sine interinstitutionelle forbindelser kigger efter andre institutioners bedste praksis i denne henseende;

21.  bemærker Domstolens praksis med at prioritere anvendelsen af interne ressourcer, især for så vidt angår oversættelsestjenesterne; forstår vanskelighederne ved at finde visse sprogkombinationer, hvor oversætterne også har juridisk sagkundskab; er imidlertid dybt bekymret over det meget høje antal uudnyttede bevillinger - 2 200 000 EUR - der er afsat til freelanceoversættelse; mener derfor, at outsourcing, om nødvendigt, også bør resultere i yderligere besparelser;

22.  opfordrer Domstolen til at overveje at indføre et oversættelsessystem med oversættelse "efter anmodning" for specifikke sager og til oftere at anvende teknologibaserede oversættelsesværktøjer;

23.  opfordrer Domstolen til fra sag til sag at vurdere nødvendigheden af oversættelse, hvis det er af begrænset relevans for EU-borgerne;

24.  bemærker med bekymring de meget store indbyrdes forskelle i de forskellige EU-institutioners oversættelsesomkostninger; opfordrer derfor den interinstitutionelle arbejdsgruppe for oversættelse til at indkredse årsagerne til de nævnte forskelle og til at foreslå løsninger for at rette op på denne ubalance og opnå en harmonisering af oversættelsesomkostningerne, idet der udøves den største respekt for kvaliteten og den sproglige mangfoldighed; bemærker derfor, at arbejdsgruppen bør relancere et samarbejde mellem institutionerne med henblik på at udveksle bedste praksis og resultater samt indkredse de områder, hvor samarbejdet eller aftalerne mellem institutionerne kan styrkes; bemærker, at arbejdsgruppen ligeledes bør sigte mod at udvikle en fælles metode til præsentation af oversættelsesomkostningerne, som alle institutionerne kan anvende, med henblik på at forenkle analysen og sammenligningen af disse omkostninger; bemærker, at arbejdsgruppen bør fremlægge disse resultater inden udgangen af 2015; opfordrer alle institutionerne til at deltage aktivt i den interinstitutionelle arbejdsgruppes arbejde; minder i denne forbindelse om den grundlæggende betydning af respekt for flersprogethed i EU-institutionerne for at sikre ligebehandling af og lige muligheder for alle Unionens borgere;

25.  mener, at udgifterne til "udedage" for EU-institutionernes ansatte bør nedbringes i krisetider med budgetnedskæringer generelt, og at disse dage så vidt muligt bør gennemføres på institutionernes hjemsteder, eftersom den merværdi, der opnås ved dem, ikke berettiger så høje udgifter;

26.  forventer, at Domstolen fortsat søger nye interne synergier, navnlig inden for oversættelse og tolkning;

27.  gentager sin anmodning om, at dagsordenen for Domstolens generalforsamlinger vedlægges som bilag til den årlige aktivitetsrapport for det relevante år;

28.  anbefaler, at der fastsættes visse objektive kriterier for at definere, hvornår der er tale om unødig forsinkelse i forbindelse med domsafsigelser;

29.  beklager, at de medlemsstater, som er tiltrådt Unionen efter 2004, ikke er repræsenteret i institutionens øverste ledelse; gentager, at det er nødvendigt med større geografisk balance på alle forvaltningsniveauer;

30.  giver udtryk for sin bekymring over manglen på kvinder i beslutningstagende poster i Domstolen (70 % - 30 %); anmoder om, at der iværksættes en plan for lige muligheder, navnlig med hensyn til ledende stillinger, med henblik på så hurtigt som muligt at få rettet op på denne ubalance;

31.  konstaterer, at de regler, som Domstolen anvender vedrørende privat anvendelse af tjenestevogne, svarer til dem, der anvendes i andre institutioner; mener, at disse regler bør opdateres med henblik på at nedbringe omkostningerne, navnlig når det drejer sig om privat anvendelse;

32.  opfordrer Domstolen til at reducere det antal af tjenestevogne, der er til rådighed for medlemmerne og personalet og at underrette Parlamentet om besparelserne; mener derfor, at en revision af tildelingen af chaufførstillinger vil være nødvendig; påpeger, at omkostningerne i forbindelse med chaufførernes udvidede private tjenesteydelser afholdes af Unionens skatteydere;

33.  mener, at Domstolen bør forbedre sit miljømæssige engagement ved yderligere at udvikle eksisterende foranstaltninger til reducering af emissioner og ved at lade miljømæssige kriterier indgå i forbindelse med udbudsprocedurer;

34.  noterer sig Domstolens forpligtelse til fortsat at forbedre sit system til rettidig overvågning og kontrol af ansættelses- og udbudsprocedurer; støtter Domstolens fortsatte bestræbelser på at overvåge forvaltningen af godtgørelser og at forbedre dens resultater;

35.  finder, at antallet af kontrakter, der er indgået under udbud med forhandling, er temmelig højt; kræver at blive underrettet grundigt om årsagerne til disse beslutninger;

36.  opfordrer Domstolen til i overensstemmelse med eksisterende regler om fortrolighed og databeskyttelse i sine årlige aktivitetsrapporter at medtage resultaterne og konsekvenserne af afsluttede OLAF-sager, hvor institutionen eller en af de personer, der arbejder for den, var genstand for undersøgelsen;

37.  noterer sig Domstolens bygningspolitik, der er vedlagt den årlige aktivitetsrapport;

38.  noterer sig med tilfredshed, at Domstolen har udarbejdet en grundig og detaljeret årlig aktivitetsrapport, og at den har inkluderet tilbundsgående oplysninger om forvaltningen af dens menneskelige ressourcer, således som Parlamentet har anmodet om;

39.  er bekymret over den forsinkede vedtagelse af de interne regler om whistleblowing; opfordrer Domstolen til at gennemføre disse uden yderligere forsinkelser;

(1) EUT L 66 af 8.3.2013.
(2) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(3) EUT C 398 af 12.11.2014, s. 1.
(4) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.


Decharge 2013: EU's almindelige budget – Revisionsretten
PDF 268kWORD 76k
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion V – Revisionsretten (2014/2081(DEC))
P8_TA(2015)0125A8-0113/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8‑0155/2014)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2013, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0113/2015),

1.  meddeler Revisionsrettens generalsekretær decharge for gennemførelsen af Revisionsrettens budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion V – Revisionsretten (2014/2081(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion V – Revisionsretten,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0113/2015),

1.  noterer sig, at Revisionsrettens årsberetning er revideret af en uafhængig ekstern revisor – PricewaterhouseCoopers SARL – med henblik på at anvende de samme principper om gennemsigtighed og ansvarlighed, som den anvender i forbindelse med de enheder, den selv reviderer; noterer sig, at årsregnskabet ifølge revisoren "giver et retvisende billede af Revisionsrettens finansielle stilling";

2.  understreger, at Revisionsretten i 2013 rådede over forpligtelsesbevillinger på i alt 142 761 000 EUR (142 477 000 EUR i 2012), og at den samlede gennemførelsesrate for budgettet var 92 %; beklager nedgangen i udnyttelsesgraden i 2013 sammenlignet med 2012, hvor den var på 96 %;

3.  understreger imidlertid, at Revisionsrettens budget er af rent administrativ karakter, hvor et stort beløb anvendes på personer, der arbejder i institutionen; noterer sig den begrundelse for faldet i udnyttelsesgraden, som er anført i Revisionsrettens beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for regnskabsåret 2013;

4.  noterer sig Revisionsrettens nye strategi for 2013-2017 om at maksimere sin rolle som Unionens eksterne revisionsorgan; støtter den plan, der er fastlagt for 2013, samt Revisionsrettens hensigt om at forbedre kvantiteten og kvaliteten af beretningerne om forvaltningsrevision ved at øge effektiviteten samt de ressourcer, der afsættes til dem; noterer sig ligeledes forhøjelsen på 60 % af antallet af disse beretninger siden 2008 og fastholder, at kvantiteten ikke må gå ud over kvaliteten;

5.  minder Revisionsretten om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen i punkt 54 i den fælles tilgang til decentraliserede agenturer fra 2012 blev enige om, at alle aspekter af outsourcede eksterne revisioner "stadig forbliver under Revisionsrettens fulde ansvar, og at denne forvalter alle de nødvendige administrations- og udbudsprocedurer og finansierer disse og andre udgifter i forbindelse med outsourcede eksterne revisioner over sit eget budget"; forventer, at Revisionsretten følger denne fælles tilgang og indgår kontrakter og betaler for agenturernes eksterne revisorer;

6.  opfordrer Revisionsretten til at foretage en revision af virkningerne af en konsolidering af Domstolens justitskontorer til et enkelt justitskontor for at sikre en bedre koordinering af de proceduremæssige foranstaltninger mellem domstolene;

7.  glæder sig over Revisionsrettens interne reformprogram, der er medtaget i dens strategi for 2013-2017, og som er baseret på peer review-rapporten fra 2014, på Parlamentets rapport om Revisionsrettens fremtid og på Revisionsrettens egen interne analyse; opfordrer Revisionsretten til at holde Parlamentet underrettet om udviklingen i og gennemførelsen af reformen;

8.  mener, at det er nødvendigt med en vis grad af fleksibilitet i Revisionsrettens arbejdsprogram for at sikre, at det hurtigt tilpasser sig til vigtige uventede spørgsmål, som kan kræve en særlig revision eller opmærksomhed, og at den er i stand til at tilsidesætte programmerede spørgsmål, som ikke længere er relevante; finder det ligeledes vigtigt, at Revisionsretten opnår en vis diversificering og balance, og at den ikke koncentrerer sig for meget og gentagne gange om visse aktivitetsområder; henleder Revisionsrettens opmærksomhed på lovgivernes politiske prioriteringer og på spørgsmål af stor interesse for EU-borgerne som meddelt af Parlamentets Budgetkontroludvalg;

9.  støtter Revisionsretten i dens bestræbelser på at afsætte flere ressourcer til forvaltningsrevision; minder om, at Revisionsretten bør sikre, at de revisorer, der udpeges til at udføre specifikke revisioner, er i besiddelse af den nødvendige tekniske viden og de metodemæssige færdigheder;

10.  minder Revisionsretten om behovet for at forbedre tidsplaner, navnlig for Revisionsrettens særberetninger, uden at dette går ud over beretningernes kvalitet; beklager, at revisionsresultaternes rettidighed fortsat er langt fra det langsigtede mål; anbefaler Revisionsretten at opstille et mål om at reducere varigheden af hver enkelt fase af forvaltningsrevisionsplanen;

11.  noterer sig, at Revisionsrettens metodologi skal være konsekvent og anvendes inden for alle forvaltningsområder; forstår, at yderligere tilpasning muligvis kan føre til uoverensstemmelser mellem Revisionsrettens definitioner af en ulovlig transaktion inden for direkte og delt forvaltning;

12.  bemærker, at den tid, som det i gennemsnit tager at udarbejde en særberetning, fortsat er 20 måneder, som det også var i 2012; beklager, at Revisionsretten ikke har nået det strategiske mål om en gennemsnitlig udarbejdelsestid på 18 måneder for særberetninger; opfordrer Revisionsretten til at vedlægge hver særberetning detaljer om baggrunden for den og om de forskellige faser af udarbejdelsen;

13.  mener, at særberetningernes anbefalinger bør være klarere og konsekvent oplyse både positiv og negativ adfærd i de pågældende lande;

14.  noterer sig, at de seneste ændringer i Europa-Parlamentets forretningsorden, der skulle sikre en større inddragelse af de parlamentariske udvalg på forskellige områder i forbindelse med særberetningerne, ikke har levet op til forventningerne; bestræber sig på at undersøge, hvorledes den parlamentariske procedure i forbindelse med Revisionsrettens særberetninger kan forbedres;

15.  støtter den fortsatte styrkelse af revisorstillinger i 2013; noterer sig den vellykkede ansættelse af nyt personale til revisorstillinger og nedbringelsen af antallet af ledige stillinger ved udgangen af 2013 i forhold til 2012;

16.  bemærker, at Revisionsretten erkender, at den ikke tager hensyn til de geografiske kriterier for udnævnelsen af personale til beslutningstagende poster; opfordrer i denne henseende Revisionsretten til at træffe de nødvendige foranstaltninger for i fremtiden at afhjælpe den store eksisterende ubalance på dette område i sin institution, navnlig med hensyn til de ledelsesposter;

17.  beklager, at den plan for lige muligheder, som Revisionsretten iværksatte i 2012 for at sikre kønsbalance, ikke har givet de ventede resultater, navnlig hvad angår de beslutningstagende poster; noterer sig, at kun 21 af de 70 ledende poster og kontorchefposter er besat af kvinder, samt at størstedelen af disse stillinger er i Direktoratet for Oversættelse og Direktorat for Administration; påpeger og glæder sig over stigningen i antallet af kvindelige revisorer, hvilket uden tvivl vil have indflydelse på antallet af kvinder på beslutningstagende poster inden for revision; noterer sig Revisionsrettens tilsagn om hurtigt at tage ligestillingsplanen op til fornyet overvejelse med henblik på at finde effektive løsninger, der giver mulighed for hurtigst muligt at nå de mål, der er fastsat på dette område;

18.  opfordrer Revisionsretten til i sin årlige aktivitetsrapport at inkludere en oversigt over ansatte, der beklæder lederstillinger, opdelt efter nationalitet, køn og stilling;

19.  bemærker med tilfredshed, at K3-bygningen er blevet færdig inden for tidsplanen og inden for budgettet;

20.  kræver, at Revisionsrettens bygningspolitik vedlægges den årlige aktivitetsrapport, navnlig i betragtning af at det er vigtigt, at omkostningerne til en sådan politik rationaliseres behørigt, og at de ikke er uforholdsmæssigt høje;

21.   bemærker, at der i Revisionsretten er en væsentlig prisforskel på oversættelsesomkostninger alt efter sprog (med prisforskelle på op til over 100 euro pr. side afhængigt af sproget); mener, at en så stor omkostningsforskel, selv med indirekte omkostninger inkluderet, bør analyseres og justeres;

22.  bemærker med bekymring de meget store indbyrdes forskelle i de forskellige EU-institutioners oversættelsesomkostninger; opfordrer derfor den interinstitutionelle arbejdsgruppe for oversættelse til at indkredse årsagerne til de nævnte forskelle og til at foreslå løsninger for at rette op på denne ubalance og opnå en harmonisering af oversættelsesomkostningerne, idet der sikres den største respekt for kvaliteten og den sproglige mangfoldighed; bemærker, at arbejdsgruppen med henblik herpå bør genoptage samarbejdet mellem institutionerne for at udveksle bedste praksis og resultater og at finde frem til områder, hvor samarbejde eller aftaler mellem institutioner kan styrkes; bemærker, at arbejdsgruppen ligeledes bør have som mål at udvikle en fælles metode til præsentation af oversættelsesomkostningerne for alle institutionerne med henblik på at forenkle analysen og sammenligningen af omkostningerne; bemærker, at arbejdsgruppen bør forelægge disse resultater inden udgangen af 2015; opfordrer alle EU-institutionerne til at spille en aktiv rolle i arbejdet i den interinstitutionelle arbejdsgruppe; minder i denne forbindelse om den grundlæggende betydning af respekt for flersprogethed i EU-institutionerne for at sikre ligebehandling af og lige muligheder for alle Unionens borgere;

23.  mener, at udgifterne til "udedage" for EU-institutionernes ansatte bør nedbringes i krisetider med budgetnedskæringer generelt, og at disse dage så vidt muligt bør gennemføres i institutionernes egne bygninger, eftersom den merværdi, der opnås ved dem, ikke berettiger så høje udgifter;

24.  anerkender, at Revisionsretten har forbedret definitionen på og præciseret Afdelingen for koordinering, evaluering, revisionserklæring og udviklings beføjelser og ansvar; tilskynder Revisionsretten til at fortsætte arbejdet i denne henseende og anmoder om at blive underrettet om de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre afdelingens resultater;

25.  bemærker, at Revisionsretten i 2013 konstaterede i alt 14 tilfælde af mistanke om svig som følge af sit revisionsarbejde og ti tilfælde som følge af anmeldelser til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF); bemærker, at OLAF besluttede at indlede en undersøgelse i syv af de 14 tilfælde, og at der i de resterende tilfælde blev sendt oplysninger til en anden myndighed med henblik på opfølgende foranstaltninger;

26.  opfordrer Revisionsretten til i sine årlige aktivitetsrapporter i overensstemmelse med de gældende regler om fortrolighed og databeskyttelse at medtage resultaterne og konsekvenserne af afsluttede sager i OLAF, hvor institutionen eller en af de personer, der arbejder for den, var genstand for undersøgelsen;

27.  tilslutter sig den interne revisors opfølgningsgennemgang for 2013 og de fremskridt, der er gjort med hensyn til at identificere og prioritere de finansielle og operationelle risici og udforme hensigtsmæssige kontrolforanstaltninger;

28.  bemærker, at informationssikkerhedspolitikken kræver en koordineret og harmoniseret fælles sikkerhedsstrategi; påpeger, at effektiviteten af forvaltningen og de interne kontroller kan forbedres i hovedområderne af Revisionsrettens forvaltning;

29.  noterer sig, at Revisionsretten har indført et nyt IT-baseret revisionsstøttesystem (ASSYST), der er et internt revisionsværktøj; anmoder om oplysninger om de præstationsmål, der er fastlagt for dette system;

30.  bemærker, at Revisionsretten har forsikret om, at den gør sit yderste for at sikre, at bevillingerne til tjenesterejser anvendes under nøje overholdelse af principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet;

31.  noterer sig endvidere indførelsen af nye softwareapplikationer til forbedring af forvaltningen af sprogundervisning; forventer, at disse værktøjer yderligere vil forbedre forvaltningen af sprogundervisning;

32.  forstår Revisionsrettens interesse i at vurdere dens tilstedeværelse i medierne; mener imidlertid, at det er nødvendigt, at Revisionsretten gør sine meddelelser mere præcise og klare; foreslår derfor, at den redaktionelle kvalitet af alle Revisionsrettens dokumenter indgår i en centraliseret proces;

33.  værdsætter samarbejdet mellem Revisionsretten og Parlamentets Budgetkontroludvalg og glæder sig over den regelmæssige feedback på Parlamentets krav; anmoder Revisionsretten om i sin årlige aktivitetsrapport at medtage et særligt afsnit om opfølgningen på henstillingerne fra Parlamentet vedrørende decharge for Den Europæiske Revisionsret for det foregående regnskabsår, sådan som de fleste af de øvrige institutioner gør; opfordrer dog på ny Revisionsretten og dechargemyndigheden til at forbedre deres samarbejde med henblik på at gøre deres arbejde mere produktivt og effektivt;

34.  mener, at Revisionsrettens beretninger, og navnlig særberetningerne, udgør et vigtigt bidrag i retning af bedre kvalitet i udgifterne med hensyn til EU-midler; mener, at Revisionsrettens beretninger kunne have endnu mere merværdi, hvis de blev suppleret af en række of korrigerende foranstaltninger, som Unionen skal træffe, og en forventet tidsplan til at gennemføre dem for at nå målene og målsætningerne, der er fastsat i EU-programmer, -fonde eller -politikker; mener, at denne øgede fokus på output og især langsigtede resultater i henhold til principperne om produktivitet og effektivitet ville forbedre den nødvendige opfølgning, der skal foretages af Revisionsretten, hvor virkningerne af de foreslåede anbefalinger vil blive overvåget;

35.  opfordrer Revisionsretten til at undersøge muligheden af at forbedre præsentationen af sin årsberetning inden for de rammer, der er fastsat i Unionens finansforordning.

(1) EUT L 66 af 8.3.2013.
(2) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(3) EUT C 398 af 12.11.2014, s. 1.
(4) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.


Decharge 2013: EU's almindelige budget – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
PDF 265kWORD 72k
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion VI – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2014/2082(DEC))
P8_TA(2015)0126A8-0114/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8-0151/2014)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2013, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5);

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0114/2015),

1.  meddeler Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs generalsekretær decharge for gennemførelsen af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion VI – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2014/2082(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion VI – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 26. februar 2015, som afslutter hendes undersøgelse på eget initiativ OI/1/2014/PMC om de interne regler for offentliggørelse i offentlighedens interesse ("whistleblowing"),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0114/2015),

1.  glæder sig over, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderer, at betalingerne vedrørende institutionernes og organernes administrationsudgifter og andre udgifter for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2013, som helhed betragtet var uden væsentlig fejlforekomst;

2.  noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2013 har bemærket, at der ikke er konstateret væsentlige svagheder med hensyn til revisionen af emnerne menneskelige ressourcer og indkøbsaftaler, for så vidt angår Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU);

3.  noterer sig, at EØSU's budget i 2013 beløb sig til 130 104 400 EUR (128 816 588 EUR i 2012) med en udnyttelsesgrad på 94,1 %; beklager nedgangen i udnyttelsesgraden i 2013 sammenlignet med 2012, hvor den var på 96,8 %;

4.  understreger imidlertid, at EØSU's budget er af rent administrativ karakter, hvor et stort beløb anvendes på personer, der arbejder i institutionen, og det resterende beløb på ejendomme, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter; noterer sig EØSU's forklaring om, at nedgangen i udnyttelsesgraden skyldes forebyggende foranstaltninger;

5.  påpeger, at baggrunden for den uventede afgørelse vedrørende lønregulering ikke længere er gældende, efter at der blev indgået aftale om en ny tjenestemandsvedtægt i 2014;

6.  noterer sig stigningen på 1 % i budgettet for 2013 i forhold til det foregående årlige budget; støtter EØSU's bestræbelser på at begrænse budgetterne for de kommende år, hvilket sikrer en fast stigning;

7.  noterer sig opfølgningen af bemærkningerne til Parlamentets dechargebeslutning for 2012, der er vedføjet EØSU's årlige aktivitetsrapport; gentager sin anmodning om at blive holdt orienteret om den detaljerede udgiftsanalyse og om resultaterne heraf;

8.  bifalder EØSU's hensigt om at gennemføre en bedre planlægning af sit arbejde i lovgivningsprocessen, således at antallet af udtalelser ikke øges unødvendigt, og der snarere lægges vægt på udtalelsernes kvalitet;

9.  noterer sig, at EØSU har gennemført de nye regler for godtgørelse af medlemmernes rejseudgifter, der er baseret på faktiske omkostninger som anbefalet af Parlamentet; minder om, at systemet bør være fuldt operationelt i efteråret 2015, når EØSU's næste mandatperiode begynder;

10.  bemærker samarbejdet mellem EØSU og Parlamentets Budgetkontroludvalg, navnlig med hensyn til dechargeproceduren;

11.  bemærker, at anvendelsen af eksterne oversættelser er faldet til 2,9 % i 2013 sammenlignet med 4,5 % i 2012; konstaterer imidlertid, at den interne oversættelsestjenestes produktivitet ligeledes er faldet;

12.  bemærker med bekymring de meget store indbyrdes forskelle i de forskellige EU-institutioners udgifter til oversættelse; opfordrer derfor den interinstitutionelle arbejdsgruppe for oversættelse til at indkredse årsagerne til de nævnte forskelle og til at foreslå løsninger for at rette op på denne ubalance og opnå en harmonisering af udgifterne til oversættelse, uden på nogen måde at påvirke den sproglige kvalitet og mangfoldighed i negativ retning; bemærker, at arbejdsgruppen med henblik på dette bør relancere samarbejdet mellem institutionerne med henblik på at udveksle bedste praksis og resultater og finde frem til områder, hvor samarbejdet eller aftalerne mellem institutionerne kan styrkes; bemærker, at arbejdsgruppen ligeledes bør have som mål at udvikle en fælles metode til præsentation af oversættelsesomkostningerne for alle institutionerne med henblik på at forenkle analysen og sammenligningen af omkostningerne; bemærker, at arbejdsgruppen bør fremlægge disse resultater inden udgangen af 2015; opfordrer alle institutionerne til at deltage aktivt i den interinstitutionelle arbejdsgruppes arbejde; minder i den forbindelse om, at det er af afgørende betydning, at flersprogethed i EU-institutionerne bevares for at sikre ligebehandling af og lige muligheder for alle Unionens borgere;

13.  noterer sig samarbejdsaftalen mellem EØSU, Regionsudvalget og Parlamentet, som endelig blev undertegnet den 5. februar 2014, og som i første omgang har ført til overførsel af et stort antal medarbejdere fra begge udvalg til Europa-Parlamentets nye Forskningstjeneste; forventer, at udviklingen af denne aftale får en afbalanceret karakter, vil være til lige stor gavn for de tre institutioner og vil bidrage positivt til en yderligere rationalisering af ressourcer; anmoder hver enkelt af disse institutioner om ét år efter iværksættelsen af dette samarbejde at foretage en individuel evaluering af denne aftales virkninger med hensyn til menneskelige ressourcer, udgifter, synergier, merværdi og indhold;

14.  opfordrer EØSU til i sin årlige aktivitetsrapport at inkludere en oversigt over ansatte, der beklæder lederstillinger, opdelt efter nationalitet, køn og stilling;

15.  giver udtryk for sin bekymring over manglen på kvinder i beslutningstagende poster i EØSU (61 % - 39 %); opfordrer til, at der iværksættes en plan for lige muligheder, navnlig med hensyn til ledende poster, med henblik på hurtigst muligt at få rettet op på denne ubalance;

16.  anbefaler, at EØSU fortsat udvikler en regelmæssig gennemgang af de budgetbesparelser, der opnås som følge af gennemførelsen af den nye aftale med Regionsudvalget om administrativt samarbejde; anmoder om detaljerede oplysninger om resultaterne af dette samarbejde;

17.  bemærker, at det i forbindelse med den næste midtvejsevaluering af denne samarbejdsaftale vil være det rette tidspunkt at evaluere aftalen og korrigere eventuelle konstaterede mangler;

18.  anmoder om detaljerede oplysninger om resultaterne af midtvejsevalueringen og forventer, at denne evaluering ligeledes vil omfatte en fælles vurdering af de budgetbesparelser, der opnås som følge af dette samarbejde;

19.  noterer sig den stadig sparsomme anvendelse af videokonferenceredskabet; anerkender, at der er foranstaltninger på vej med henblik på at øge dets anvendelse; anmoder om at blive holdt orienteret om fremskridt inden for dette område;

20.  anser faldet i procentsatsen for ikkeanvendte rekvirerede tolketjenester fra 7,6 % i 2012 til 5,1 % i 2013 for positivt; påpeger imidlertid, at procentsatsen stadig er høj, og opfordrer til en yderligere nedbringelse af udgifterne til tolkning;

21.  mener, at udgifterne til "udedage" for EU-institutionernes ansatte bør nedbringes i krisetider med budgetnedskæringer, og at disse dage så vidt muligt bør gennemføres på institutionernes hjemsteder, eftersom den merværdi, der opnås ved dem, ikke berettiger så høje udgifter;

22.  er bekymret over, at flere større begivenheder, der var planlagt til at finde sted i løbet af 2013, blev annulleret eller udsat; opfordrer EØSU til at sikre en bedre planlægning og til at rationalisere tilrettelæggelsen af interne arrangementer;

23.  noterer sig de forelagte oplysninger vedrørende den nye forsikringskontrakt, som trådte i kraft den 1. juli 2012, der omfatter delegerede i Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer;

24.  beklager Retten for EU-personalesagers dom, der blev offentliggjort den 22. maj 2014, hvorefter EØSU overtrådte Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, da det afskedigede en af dets ansatte i 2013; beklager ligeledes EU-Domstolens dom af 8. oktober 2014 i sag nr. T-530/12 P, M. B.G. mod EØSU, som ikke faldt ud til EØSU's fordel, vedrørende chefen for EØSU's juridiske tjenestes rapportering om uregelmæssigheder mod den forhenværende generalsekretær; opfordrer EØSU og dets nye generalsekretær til at træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre, at der ikke på ny sker alvorlige krænkelser af EU's charter om grundlæggende rettigheder, til at underrette sit præsidium, medlemmerne og alt sit personale om indholdet i begge domme og til at henlede tjenestemænds og andet vedtægtsomfattet personales opmærksomhed på, at de har pligt til at rapportere om uregelmæssigheder, og at EØSU's præsidium har kompetence til at modtage denne type rapporteringer; anmoder endvidere om at få oplyst de samlede retsomkostninger, som EØSU har haft i løbet af de seneste fem år i forbindelse med personalesager, der er endt ved en domstol eller hos Ombudsmanden;

25.  er bekymret over den forsinkede vedtagelse af de interne regler for whistleblowing; opfordrer EØSU til at gennemføre disse uden yderligere forsinkelser;

26.  noterer sig, at den interne revisionstjeneste består af tre medarbejdere; noterer sig, at udvidet sygefravær reducerede den disponible arbejdsstyrke i 2013 betydeligt; opfordrer EØSU til at styrke den interne revisionstjeneste og til at udvide omfanget af revisionsundersøgelser;

27.  opfordrer EØSU til i sine årlige aktivitetsrapporter i overensstemmelse med de gældende regler om fortrolighed og databeskyttelse at medtage resultaterne og konsekvenserne af uafsluttede sager i OLAF, hvor institutionen eller en af de personer, der arbejder for den, var genstand for undersøgelsen;

28.  kræver, at EØSU's bygningspolitik vedlægges den årlige aktivitetsrapport, navnlig i betragtning af at det er vigtigt, at sådanne omkostninger rationaliseres på ordentlig vis, og at de ikke er uforholdsmæssigt høje;

29.  fastholder, at det er nødvendigt at forbedre EØSU's synlighed ved at styrke den nødvendige informations- og kommunikationspolitik;

(1) EUT L 66 af 8.3.2013.
(2) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(3) EUT C 398 af 12.11.2014, s. 1.
(4) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.


Decharge 2013: EU's almindelige budget – Regionsudvalget
PDF 265kWORD 73k
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion VII – Regionsudvalget (2014/2083(DEC))
P8_TA(2015)0127A8-0105/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8-0152/2014)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2013, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5);

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0105/2015),

1.  meddeler Regionsudvalgets generalsekretær decharge for gennemførelsen af Regionsudvalgets budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion VII – Regionsudvalget (2014/2083(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion VII – Regionsudvalget,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 26. februar 2015, som afslutter hendes undersøgelse på eget initiativ OI/1/2014/PMC om de interne regler for offentliggørelse i offentlighedens interesse ("whistleblowing"),

–  der henviser til de nye regler om beskyttelse af whistleblowere,

–  der henviser til dommen fra Retten for EU-Personalesager af 7. maj 2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0105/2015),

1.  noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2013 har bemærket, at der ikke er blevet konstateret væsentlige svagheder med hensyn til revisionen af emnerne menneskelige ressourcer og indkøbsaftaler, for så vidt angår Regionsudvalget;

2.  glæder sig over, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderer, at betalingerne vedrørende institutionernes og organernes administrationsudgifter og andre udgifter for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2013, som helhed betragtet var uden væsentlig fejlforekomst;

3.  bemærker, at Regionsudvalget i 2013 rådede over et godkendt budget på 87 373 000 EUR (86 503 000 EUR i 2012), hvoraf 84 800 000 EUR var forpligtelsesbevillinger med en udnyttelsesgrad på 97 %; beklager nedgangen i udnyttelsesgraden i 2013 sammenlignet med 2012, hvor den var på 98,2 %;

4.  understreger imidlertid, at Regionsudvalgets budget er af rent administrativ karakter, hvor et stort beløb anvendes på personer, der arbejder i institutionen, og det resterende beløb på ejendomme, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter; noterer sig Regionsudvalget forklaring på faldet i udnyttelsesgraden;

5.  påpeger, at baggrunden for den uventede afgørelse vedrørende lønregulering ikke længere er gældende, efter at der blev indgået aftale om en ny tjenestemandsvedtægt i 2014;

6.  glæder sig over Regionsudvalgets Årsrapport om nærhedsprincippet 2013, der indeholder en oversigt over Regionsudvalgets aktiviteter vedrørende overvågning af nærhedsprincippet i løbet af året; mener, at rapporten er et værdifuldt redskab i forbindelse med Parlamentets lovgivningsmæssige arbejde; anmoder om, at udgivelsen af sådanne rapporter behørigt annonceres og om, at rapporterne fremsendes til medlovgiverne;

7.  noterer sig, at der er blevet oprettet en ny politisk gruppe (ECR) i Regionsudvalget og den begrænsede økonomiske indvirkning af dens oprettelse i 2013; glæder sig over oplysningerne i den årlige aktivitetsrapport om Regionudvalgets politiske aktiviteter og anmoder om fortsat at blive holdt ajour om projekter og underrettet om de budgetmæssige konsekvenser af trufne foranstaltninger;

8.  bemærker samarbejdet mellem Regionsudvalget og Parlamentets Budgetkontroludvalg, navnlig med hensyn til dechargeproceduren;

9.  bemærker med tilfredshed, at de henstillinger og krav, som Parlamentets Budgetkontroludvalg har fremsat, er blevet registreret af Regionsudvalgets budgetafdeling i en central database, og at der føres regelmæssigt tilsyn med fremskridt vedrørende gennemførelsen heraf; glæder sig over, at der inden for rammerne af den interne revision er blevet nedsat en komité bestående af fem medlemmer og en ekstern ekspert, og at der indtil videre er taget hensyn til henstillingerne fra Revisionsretten og Europa-Parlamentet;

10.  glæder sig over det nye system, som udvalget har indført, med et aktivitetsbaseret budget, der er bedre tilpasset mindre institutioners særlige karakteristika og giver mulighed for at få et mere fuldstændigt billede af udgifterne og de planlagte aktiviteter; anmoder udvalget om at foretage en vurdering af de fordele, det har konstateret ved anvendelsen af det nye system;

11.  noterer sig samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), Regionsudvalget og Europa-Parlamentet, som endelig blev undertegnet den 5. februar 2014, og som har ført til overførsel af en hel del personale fra udvalgene til den nye "Europa-Parlamentets Forskningstjeneste" (EPRS); forventer, at udviklingen af denne aftale får en afbalanceret karakter, vil være til lige stor gavn for de tre institutioner og vil bidrage positivt til en yderligere rationalisering af ressourcer; anmoder hver enkelt af disse institutioner om ét år efter iværksættelsen af dette samarbejde at foretage en individuel evaluering af denne aftales virkninger med hensyn til menneskelige ressourcer, udgifter, synergier, merværdi og indhold;

12.  bemærker, at efterspørgslen efter oversættelse er faldet med 19,1 % i forhold til i 2012; bemærker imidlertid, at den interne oversættelsestjenestes produktivitet ligeledes er faldet;

13.  noterer sig, at Regionsudvalget agter at rationalisere oversættelsesanmodningerne og standardisere visse dokumenttyper; støtter dette initiativ og anmoder om at blive holdt fuldt ud underrettet om dets gennemførelse; bemærker med bekymring, at en del af de interne oversættere er blevet overflyttet til Europa-Parlamentets nye Forskningstjeneste (EPRS) som følge af samarbejdsaftalen; opfordrer udvalget til at foretage en særlig undersøgelse af virkningen af denne nedskæring på oversættelsestjenestens kvalitet og effektivitet;

14.  bemærker, at der er indgået aftale med andre institutioner om en fælles metode til udregning og sammenligning af udgifter til oversættelse og andre indikatorer; opfordrer Regionsudvalget til at informere dechargemyndigheden om gennemførelsen af den fælles aftalte metode;

15.  mener, at udgifterne til "udedage" for EU-institutionernes ansatte bør nedbringes i krisetider med budgetnedskæringer, og at disse dage så vidt muligt bør gennemføres på institutionernes hjemsteder, eftersom den merværdi, der opnås ved dem, ikke berettiger så høje udgifter;

16.  bemærker med tilfredshed, at Regionsudvalget har medtaget oplysninger om ubrugte tolketjenester i den årlige aktivitetsrapport for 2013; anser faldet i procentsatsen for ikke-anvendte tolketjenester fra 3,23 % i 2012 til 2,51 % i 2013 for positivt; mener, at denne sats kan forbedres yderligere, og opfordrer Regionsudvalget til at sikre en bedre planlægning af møderne;

17.  noterer sig den sparsomme anvendelse af videokonferenceværktøjet; anerkender, at der er foranstaltninger på vej med henblik på at øge dets anvendelse; anmoder om at blive holdt orienteret om fremskridt inden for dette område;

18.  anbefaler, at Regionsudvalget fortsat udvikler den regelmæssige gennemgang af de budgetbesparelser, der opnås som følge af gennemførelsen af den nye aftale med EØSU om administrativt samarbejde; anmoder om detaljerede oplysninger om resultaterne af dette samarbejde;

19.  bemærker, at det i forbindelse med den næste midtvejsevaluering af den nye samarbejdsaftale vil være det rette tidspunkt at evaluere aftalen og korrigere eventuelle konstaterede mangler;

20.  anmoder om detaljerede oplysninger om resultaterne af midtvejsevalueringen og forventer, at denne evaluering ligeledes vil omfatte en fælles vurdering af de budgetbesparelser, der opnås som følge af samarbejdsaftalen;

21.  fastholder, at det er nødvendigt at forbedre institutionens synlighed ved at styrke den nødvendige informations- og kommunikationspolitik;

22.  giver udtryk for sin bekymring over manglen på kvinder i beslutningstagende poster i Regionsudvalget (67 % - 33 %); anmoder om, at der iværksættes en plan for lige muligheder, navnlig med hensyn til ledende poster, med henblik på hurtigst muligt at få rettet op på denne ubalance;

23.  opfordrer Regionsudvalget til i sine årlige aktivitetsrapporter i overensstemmelse med de gældende regler om fortrolighed og databeskyttelse at medtage resultaterne og konsekvenserne af afsluttede sager i OLAF, hvor institutionen eller en af de personer, der arbejder for den, var genstand for undersøgelsen;

24.  kræver, at Regionsudvalgets bygningspolitik vedlægges den årlige aktivitetsrapport, navnlig i betragtning af at det er vigtigt, at omkostningerne til en sådan politik rationaliseres behørigt, og at de ikke er uforholdsmæssigt høje;

25.  lykønsker Regionsudvalget med den gennemgående gode kvalitet i årsberetningen og med at have udarbejdet en omfattende årsrapport om virkninger, som udgør et vigtigt redskab for vurderingen af dets arbejde; bemærker med tilfredshed, at årsberetningen indeholdt en udtømmende tabel over alle de menneskelige ressourcer, der står til Regionsudvalgets rådighed;

26.  påpeger, at Regionsudvalgets medlemmer er demokratisk legitimerede lokale og regionale repræsentanter, som udfører politiske aktiviteter; mener, at de derfor bør være underlagt samme regler som andre nationale eller europæiske politikere, når det gælder deres adgang til Kommissionen og dens tjenestegrene;

27.  er bekymret over den forsinkede vedtagelse af de interne regler for whistleblowing; opfordrer udvalget til at gennemføre disse regler uden yderligere forsinkelser;

28.  minder om, at udvalget har beskæftiget sig med den samme sag om whistleblowing siden 2003; understreger de betydelige omkostninger for Unionens skatteydere og den skade, som whistlebloweren er blevet påført; anmoder Regionsudvalget om omgående at følge konklusionerne i dommen fra Retten for EU-Personalesager af 7. maj 2013 og anerkende sagsøgers handling som legitim og omsider afslutte sagen;

29.  understreger, at Parlamentet ikke vil tolerere dårlig behandling af whistleblowere i egne rækker eller i nogen anden EU-institution, og gentager sit fuldstændige forpligtelse over for ånden og bestemmelserne i lovgivningen om beskyttelse af whistleblowere;

(1) EUT L 66 af 8.3.2013.
(2) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(3) EUT C 398 af 12.11.2014, s. 1.
(4) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.


Decharge 2013: EU's almindelige budget – Den Europæiske Ombudsmand
PDF 260kWORD 69k
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion VIII – Den Europæiske Ombudsmand (2014/2084(DEC))
P8_TA(2015)0128A8-0115/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8-0153/2014)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2013, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5);

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0115/2015),

1.  meddeler Den Europæiske Ombudsmand decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion VIII – Den Europæiske Ombudsmand (2014/2084(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion VIII – Den Europæiske Ombudsmand

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0115/2015),

1.  noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2013 bemærkede, at man ikke havde fundet nogen væsentlige svagheder på de reviderede områder inden for menneskelige ressourcer og indkøb i Den Europæiske Ombudsmandsinstitution ("Ombudsmanden");

2.  understreger, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderede, at betalingerne vedrørende institutionernes og organernes administrationsudgifter og andre udgifter for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2013, som helhed betragtet var uden væsentlig fejlforekomst;

3.  understreger, at Ombudsmandens budget er et rent administrationsbudget, som i 2013 var på 9 731 371 EUR (9 516 500 EUR i 2012), hvoraf 7 567 371 EUR blev tildelt afsnit 1 (udgifter vedrørende personer, der arbejder for institutionen), 1 606 700 EUR blev bevilget til afsnit 2 (ejendomme, materiel og forskellige driftsudgifter) og 557 300 EUR til afsnit 3 (udgifter i forbindelse med institutionens udførelse af særlige opgaver);

4.  noterer sig, at 98,20 % af de samlede bevillinger var forpligtede (98,30 % i 2012), og at 91,82 % var udbetalt (88,69 % i 2012) med en udnyttelsesgrad på 98,20 % (95,88 % i 2012); glæder sig over de opnåede resultater i 2013;

5.  bemærker de fortsatte forbedringer af den finansielle planlægning og overvågningen heraf; opfordrer til, at dette fortsættes i næste budgetår;

6.  støtter Ombudsmandens årlige forvaltningsplan for 2013, der omfatter nøgleresultatindikatorer til at måle institutionens resultater med hensyn til opfyldelse af dens målsætninger;

7.  noterer sig Ombudsmandens forpligtelse til fortsat at forbedre sit system til rettidig overvågning og kontrol af ansættelses- og udbudsprocedurer; tilskynder Ombudsmanden til fortsat at overvåge forvaltningen af godtgørelser og forbedre dens resultater;

8.  bemærker, at Ombudsmanden til stadighed søger at forbedre den finansielle planlægning for at sikre den mest effektive gennemførelse af budgettet;

9.  opfordrer Ombudsmanden til i sin næste årsberetning at anføre omfanget af uudnyttede tolketjenester bestilt i det pågældende år;

10.  noterer sig med bekymring de betydelige forskelle i oversættelsesomkostninger mellem de forskellige EU-institutioner; opfordrer derfor den interinstitutionelle arbejdsgruppe om oversættelse til at klarlægge årsagerne til disse forskelle og foreslå løsninger, som vil sætte en stopper for den ubalance og harmonisere oversættelsesomkostningerne og samtidig sikre fuld respekt for kvalitet og sproglig mangfoldighed; mener, at arbejdsgruppen med henblik på dette bør genoptage samarbejdet mellem institutionerne for at udveksle bedste praksis og resultater og at finde frem til områder, hvor samarbejde eller aftaler mellem institutioner kan styrkes; bemærker, at arbejdsgruppen også bør have til formål at fastlægge en fælles metode til præsentation af oversættelsesomkostninger, som alle institutionerne kan anvende med henblik på at forenkle analysen og sammenligningen af omkostningerne; bemærker, at arbejdsgruppen bør forelægge disse resultater inden udgangen af 2015; opfordrer alle institutionerne til at spille en aktiv rolle i arbejdet i den interinstitutionelle arbejdsgruppe; minder i denne forbindelse om den grundlæggende betydning af respekt for flersprogethed i EU-institutionerne for at sikre ligebehandling af og lige muligheder for alle Unionens borgere;

11.  noterer sig konklusionerne fra den interne revisor i revisionsrapporterne for 2013 om, at de interne forvaltnings- og kontrolsystemer er effektive, og at alle igangværende foranstaltninger var lukket;

12.  glæder sig over, at målet om at afslutte 70 % af sagerne inden for mindre et år blev mere end opfyldt i 2013; bemærker imidlertid, at andelen af undersøgelser, der blev afsluttet inden for 18 måneder, stadig lå under det af Ombudsmanden opstillede mål, selv om den er steget fra 79 % til 81 %; mener, at målet på 90 % er realistisk og opnåeligt; forventer, at målet nås i 2014, og at resultatet i detaljer medtages i den årlige aktivitetsrapport; glæder sig over, at der er iværksat undersøgelser på eget initiativ, og anmoder om at blive informeret om de indledende resultater af disse undersøgelser;

13.  glæder sig over, at Ombudsmanden i 2012 af European Foundation for Quality Management (Det Europæiske Institut for Kvalitetsstyring) havde opnået første niveau af anerkendelse som værende forpligtet til topkvalitet ("Committed to Excellence") og glæder sig over, at der blev opretholdt et godt, produktivt forhold med instituttet i 2013;

14.  henleder opmærksomheden på de store udgifter til eksterne møder, konferencer og lignende arrangementer for personalet i Ombudsmandens kontor i 2013, hvilket var betydeligt højere end i de andre institutioner; mener, at eksterne møder for personalet i EU-institutioner i en tid med krise og budgetnedskæringer generelt skal reduceres, og at de så vidt muligt skal finde sted i institutionernes egne bygninger, da merværdien fra eksterne møder ikke berettiger så høje udgifter;

15.  glæder sig over, at en kvinde blev valgt til hvervet som europæisk ombudsmand; er imidlertid bekymret over manglen på kvinder i ledende stillinger i Ombudsmandens kontor; opfordrer til, at der indføres en ligestillingsplan med særlig fokus på ledende stillinger med henblik på at rette op på denne skævhed hurtigst muligt;

16.  mener, at Ombudsmanden fortsat bør stræbe efter gennemgående kvalitet i den årlige aktivitetsrapport, og at hun bør udarbejde en omfattende årsberetning om virkninger, som udgør et vigtigt redskab for vurderingen af institutionens arbejde;

17.  kræver, at Ombudsmandens bygningspolitik vedlægges den årlige aktivitetsrapport, navnlig i betragtning af at det er vigtigt, at sådanne omkostninger rationaliseres behørigt, og at de ikke er uforholdsmæssigt høje;

18.  opfordrer Ombudsmanden til i sine årlige aktivitetsrapporter i overensstemmelse med de gældende regler om fortrolighed og databeskyttelse at medtage resultaterne og konsekvenserne af afsluttede sager i OLAF, hvor institutionen eller en af de personer, der arbejder for den, var genstand for undersøgelsen;

19.  tilslutter sig fuldt ud politikken for gennemsigtighed, som Ombudsmandens kontor har været fortaler for, og kræver, at der indføres en procedure for at vurdere de mulige virkninger af visse offentliggørelser på forhånd med henblik på at offentliggøre dem sammen med en forklarende rapport for at undgå, at de bruges på en forudindtaget måde; påpeger, at denne procedure bør iværksættes af Ombudsmanden i samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Kommissionen og den institution, som offentliggørelsen henviser til;

20.  understreger, at årsberetningen om Ombudsmandens aktiviteter i 2013 blev vedtaget på plenarforsamlingen den 15. januar 2015(7), og noterer sig bemærkningerne heri.

(1) EUT L 66 af 8.3.2013.
(2) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(3) EUT C 398 af 12.11.2014, s. 1.
(4) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0009.


Decharge 2013: EU's almindelige budget – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
PDF 263kWORD 70k
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (2014/2085(DEC))
P8_TA(2015)0129A8-0118/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8-0154/2014)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2013, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5);

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 55, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0118/2015),

1.  meddeler Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (2014/2085(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 26. februar 2015, som afslutter hendes undersøgelse på eget initiativ OI/1/2014/PMC om "whistleblowing",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0118/2015),

1.  glæder sig over Revisionsrettens konklusion om, at betalingerne som helhed vedrørende administrationsudgifter og andre udgifter for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ("Den Tilsynsførende") for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2013, var uden væsentlig fejlforekomst, og at de undersøgte overvågnings- og kontrolsystemer for administrationsudgifter og andre udgifter var effektive;

2.  noterer sig, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2013 har bemærket, at der ikke er blevet konstateret væsentlige svagheder med hensyn til revisionen af emnerne menneskelige ressourcer og indkøbsaftaler for så vidt angår Den Tilsynsførende;

3.  noterer sig, at Den Tilsynsførende i 2013 rådede over et samlet budget på 7 661 409 EUR (7 624 090 EUR i 2012), og at udnyttelsesgraden var på 84,7 % (83,2 % i 2012); anser dette for en positiv udvikling, men opfordrer til, at der gøres yderligere bestræbelser på at forbedre udnyttelsesgraden;

4.  understreger, at Den Tilsynsførendes budget er af ren administrativ karakter; bemærker, at udnyttelsesgraden for udgifter til personer, der arbejder i institutionen, er 93,41 % (Afsnit 1) og 99,14 % for udgifterne til ejendomme, udstyr og institutionens driftsudgifter (Afsnit 2);

5.  noterer sig Den Tilsynsførendes tilsagn om at forbedre sit system til rettidig overvågning og kontrol af ansættelses- og udbudsprocedurer; støtter Den Tilsynsførendes fortsatte overvågning af forvaltningen af godtgørelser og forbedringen af sine resultater;

6.  bemærker med tilfredshed, at den opfølgningsrevision, der i juni 2013 blev gennemført af Den Tilsynsførendes interne revisionstjeneste, har gjort det muligt at afslutte hovedparten af de foreslåede aktioner og anbefalinger vedrørende de administrative procedurer og konkludere, at det ikke var nødvendigt at fremsætte nogen særlig anbefaling pr. 31. december 2013;

7.  bemærker, at gennemførelsen af anbefalingen om beskyttelse af oplysninger, der indgik i klager, ikke var gennemført på tidspunktet for opfølgningsrevisionen i juni 2013 som følge af en forsinkelse i indførelsen af sagsforvaltningssystemet (Case Management System (CMS); bemærker, at denne anbefaling forventedes gennemført fuldt ud i 2014, idet CMS har været operationelt siden oktober 2013;

8.  bemærker, at den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede mener, at forvaltnings- og kontrolniveauet er tilstrækkeligt og er ved at blive forbedret, og at der på tidspunktet for udarbejdelsen af den årlige aktivitetsrapport for 2013 ikke var konstateret nogen væsentlig fejlforekomster, og at der derfor ikke bør fremsættes noget forbehold med hensyn til de forudgående kontroller;

9.  minder om, at Lissabontraktaten styrkede Den Tilsynsførendes kompetencer ved at udvide databeskyttelsen til alle EU-politikker; bemærker, at drøftelserne i Rådet om den nye retlige ramme for databeskyttelse (som foreslået af Kommissionen den 25. januar 2012) stadig pågår;

10.  noterer sig, at et nyt Afsnit III er blevet tilføjet Den Tilsynsførendes budget med henblik på etablering af et uafhængigt sekretariat for det nye Europæiske Databeskyttelsesråd; erkender, at dette afsnit ikke har nogen bevillinger, før den retlige ramme er vedtaget;

11.  noterer sig, at et nyt redskab, aktivitetsbestemt omkostningsberegning, som har til formål at øge effektiviteten i tildelingen af midler, for nylig blev godkendt og vil blive gennemført i 2015;

12.  anmoder om at blive underrettet om de budgetmæssige konsekvenser af omstruktureringen af Den Tilsynsførendes sekretariat;

13.  påpeger, at den interne revisionstjeneste (IAS) konkluderede, at der var sket væsentlige forbedringer siden den sidste risikovurdering i 2011; opfordrer indtrængende Den Tilsynsførende til i forbindelse med denne indsats at fortsætte med at afklare de resterende uafklarede anbefalinger;

14.  noterer sig, at der er installeret et videokonferencesystem i Den Tilsynsførendes nye lokaler; anmoder om at blive underrettet om, til hvor mange møder systemet blev anvendt i 2013;

15.  støtter fuldt ud oprettelsen af nøgleresultatindikatorer til vurdering af effektiviteten i anvendelsen af ressourcer; opfordrer Den Tilsynsførende til fortsat at forelægge medtage resultattavlen i den årlige aktivitetsrapport;

16.  kræver, at Den Tilsynsførendes bygningspolitik vedlægges den årlige aktivitetsrapport, navnlig i betragtning af at det er vigtigt, at omkostningerne til en sådan politik rationaliseres behørigt, og at sådanne omkostninger ikke er uforholdsmæssigt høje;

17.  gentager sidste års anmodning om, at Den Tilsynsførende medtager en udtømmende oversigt over de menneskelige ressourcer, Den Tilsynsførende har til rådighed, opdelt efter lønklasse, køn samt nationalitet; bemærker, at denne tabel automatisk bør indføjes i institutionens årlige aktivitetsrapport;

18.  giver udtryk for sin bekymring over manglen på kvinder i beslutningstagende poster; anmoder om, at der iværksættes en plan for lige muligheder, navnlig med hensyn til ledende poster, med henblik på hurtigst muligt at få rettet op på denne ubalance;

19.  mener, at udgifterne til "udedage" for EU-institutionernes ansatte bør nedbringes i krisetider med budgetnedskæringer, og at disse dage så vidt muligt bør gennemføres på institutionernes hjemsteder, eftersom den merværdi, der opnås ved dem, ikke berettiger så høje udgifter;

20.  noterer sig med bekymring de betydelige forskelle i oversættelsesomkostninger mellem de forskellige EU-institutioner; opfordrer derfor den interinstitutionelle arbejdsgruppe om oversættelse til at klarlægge årsagerne til disse forskelle og foreslå løsninger, som vil sætte en stopper for den ubalance og harmonisere oversættelsesomkostningerne og samtidig sikre fuld respekt for kvalitet og sproglig mangfoldighed; bemærker, at arbejdsgruppen med henblik på dette bør relancere samarbejdet mellem institutionerne med henblik på at udveksle bedste praksis og resultater og finde frem til områder, hvor samarbejde eller aftaler mellem institutionerne kan styrkes; bemærker, at arbejdsgruppen ligeledes bør have som mål at udvikle en fælles metode til præsentation af oversættelsesomkostningerne for alle institutionerne med henblik på at forenkle analysen og sammenligningen af omkostningerne; bemærker, at arbejdsgruppen bør forelægge disse resultater inden udgangen af 2015; opfordrer alle institutionerne til at spille en aktiv rolle i arbejdet i den interinstitutionelle arbejdsgruppe; minder i denne forbindelse om den grundlæggende betydning af respekt for flersprogethed i EU-institutionerne for at sikre ligebehandling af og lige muligheder for alle Unionens borgere;

21.  tilslutter sig fuldt ud politikken for gennemsigtighed, som Den Europæiske Ombudsmands kontor har været fortaler for, og opfordrer til, at der indføres en procedure for forhåndsvurdering af de mulige virkninger af visse offentliggørelser med henblik på at offentliggøre dem sammen med en forklarende rapport for at undgå, at de bruges på en forudindtaget måde; påpeger, at denne procedure bør iværksættes af Ombudsmanden i samarbejde med Den Tilsynsførende, Kommissionen og den institution, som offentliggørelsen vedrører;

22.  er bekymret over den forsinkede vedtagelse af de interne regler om whistleblowing; opfordrer Den Tilsynsførende til at gennemføre disse uden yderligere forsinkelser;

23.  glæder sig over, at Den Tilsynsførende tog Parlamentets bemærkninger i dechargebeslutninger for 2010 og 2012 til efterretning, da den fastlagde sin strategi for 2013-2014, og at gennemførelsen af denne strategi har medført positive resultater;

24.  mener generelt, at Den Tilsynsførende bør udvise større opmærksomhed over for princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning i overensstemmelse med det budgetmæssige princip om etårighed, dvs. sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i anvendelsen af sine bevillinger i forbindelse med varetagelsen af sine arbejdsopgaver.

(1) EUT L 66 af 8.3.2013.
(2) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 1.
(3) EUT C 398 af 12.11.2014, s. 1.
(4) EUT C 403 af 13.11.2014, s. 128.
(5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.


Decharge 2013: resultater, økonomisk forvaltning og kontrol med EU's agenturer
PDF 279kWORD 92k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2013: resultater, økonomisk forvaltning og kontrol (2014/2139(DEC))
P8_TA(2015)0130A8-0070/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2012 (COM(2014)0607) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport (SWD(2014)0285, SWD(2014)0286),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetninger(1) om årsregnskabet for hvert af de decentraliserede agenturer for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3), særlig artikel 208,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(4),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(5), særlig artikel 110,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0070/2015),

A.  der henviser til, at denne beslutning for hvert enkelt organ, der er omhandlet i artikel 208 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, indeholder de horisontale bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelserne i henhold til artikel 110 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 og artikel 3 i bilag V til Parlamentets forretningsorden,

B.  der henviser til, at antallet af agenturer er steget betydeligt i løbet af det seneste årti, fra tre i 2000 til 32 i 2013;

1.  minder om betydningen af de opgaver, som agenturerne varetager, og deres direkte indvirkning på EU-borgernes hverdag, agenturernes autonomi, særlig for så vidt angår reguleringsagenturer og agenturer, som har til opgave at indsamle uafhængige oplysninger; minder om, at hovedformålet med at oprette agenturer var, at de skulle foretage uafhængige tekniske eller videnskabelige vurderinger; påpeger, at de decentraliserede agenturers rolle er at bistå Kommissionen med at gennemføre Unionens politikker på vegne af Unionen; opfordrer Kommissionen og netværket af EU-agenturer ("netværket") til at forbedre deres kommunikationspolitik for at sikre, at agenturerne kommunikerer effektivt med borgerne med henblik på at øge bevidstheden om produktivitet og resultater;

2.  anerkender agenturernes rolle med hensyn til at yde støtte til Unionens politikker; opfordrer til, at denne ekspertise og kapacitet anvendes mere bredt, hvor det er relevant i den politiske proces vedrørende det europæiske semester; understreger agenturernes bidrag til arbejdet hen imod de mål, der er opstillet for Europa 2020-strategien;

3.  erkender, at der er oprettet et stort antal agenturer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed, men minder om betydningen af de opgaver, som agenturerne varetager, og deres indirekte indvirkning på borgernes hverdag; understreger, at oprettelsen af hvert nyt agentur skyldtes et reelt behov; konstaterer, at nogle agenturer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed er operationelle agenturer, og at gennemførelsen af deres budgetter også afhænger af eksterne faktorer;

4.  mener, at drøftelserne om udkastene til agenturernes årlige arbejdsprogrammer og flerårige strategier i de kompetente udvalg bidrager til at sikre, at arbejdsprogrammerne og strategierne afspejler de faktiske politiske prioriteringer;

5.  noterer sig på baggrund af Revisionsrettens sammenfatning af resultaterne af de årlige revisioner for 2013 af EU-agenturer og andre organer ("Revisionsrettens sammenfatning"), at agenturernes budget for 2013 beløb sig til omkring 2 mia. EUR, svarende til en stigning på 25 % i forhold til 2012 og omkring 1,4 % af Unionens almindelige budget; bemærker, at denne stigning fortrinsvist skyldes de nyoprettede agenturer og nogle agenturers nye ansvarsområder; bemærker i Revisionsrettens sammenfatning, at agenturerne beskæftiger omkring 6 500 tjenestemænd og midlertidigt ansatte, svarende til 14 % af det samlede antal EU-tjenestemænd og midlertidigt ansatte, som er godkendt i henhold til Unionens almindelige budget; bemærker desuden, at omkring 2 900 kontraktansatte eller udstationerede medarbejdere arbejder for agenturerne;

6.  minder om, at den omdømmemæssige risiko forbundet med agenturerne er høj for Unionen, da de har betydelig indflydelse på politikudformningen og beslutningstagningen samt på gennemførelsen af programmer inden for områder, der er af afgørende betydning for EU-borgerne;

7.  bemærker, at princippet om "valuta for pengene" også gælder for agenturer, og at de bør påvise en effektiv præstation og derved sørge for, at borgerne er velinformerede om resultaterne af deres aktiviteter; anmoder netværket om at holde dechargemyndigheden nøje underrettet om anvendelsen og merværdien af det fælles sæt af principper og håndbøger om systemer og rammer for resultatmåling, flerårige og årlige programmeringsdokumenter, centrale resultatindikatorer, rapporterings- og evalueringsinstrumenter;

En fælles tilgang og Kommissionens køreplan

8.  minder om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen i juli 2012 vedtog en fælles tilgang til de decentraliserede agenturer ("den fælles tilgang") – en politisk aftale om den fremtidige forvaltning og reform af agenturerne; noterer sig, at Kommissionen er ansvarlig for opfølgningen på denne aftale;

9.  glæder sig over Kommissionens køreplan for opfølgningen på den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer ("køreplanen") fra december 2012 og opfordrer alle involverede parter til fortsat at gøre fremskridt med hensyn til at få gennemført de idéer, der udtrykkes deri; erfarer, at Kommissionen i sin køreplan fastsatte en detaljeret plan for, hvordan der skulle følges op på den fælles tilgang, og opstillede en fortegnelse over 90 spørgsmål, som krævede foranstaltninger fra alle involverede parters side;

10.  anerkender Kommissionens statusrapport vedrørende implementeringen af den fælles tilgang, dens dagsorden for perioden fra 2013 og fremefter samt de bestræbelser, som Kommissionen og de decentraliserede agenturer har gjort sig i fællesskab, og som har ført til påviselige fremskridt; glæder sig i denne forbindelse over, at de nærmere regler og opgaver for agenturernes interne kontrolfunktioner og interne revisionstjenester er blevet præciseret i den nye rammefinansforordning(6), samt over de retningslinjer for agenturernes strategier til bekæmpelse af svig, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har udarbejdet;

11.  anerkender på baggrund af oplysninger fra netværket, at agenturerne har gjort gode fremskridt med hensyn til at få gennemført de foranstaltninger, der var planlagt i den fælles tilgang; anerkender ligeledes, at gennemførelsesgraden for de foranstaltninger under køreplanen, som er relevante for agenturerne, ifølge en rundspørge, som netværket lancerede blandt de agenturer, der er omfattet af køreplanen, er på 96 %;

12.  noterer sig, at Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet standardbestemmelser, der omfatter behørige juridiske bestemmelser, som skal afspejle de principper, der var aftalt i den fælles tilgang, samt andre bestemmelser, som sædvanligvis indgår i retsakterne om oprettelse af agenturer; erfarer, at disse standardbestemmelser anvendes som referencepunkter, når der oprettes nye agenturer, eller når eksisterende retsakter om oprettelse af agenturer revideres;

13.  bemærker, at Kommissionen på grundlag af agenturernes bidrag har udarbejdet retningslinjer med standardbestemmelser for hjemstedsaftaler mellem decentraliserede agenturer og værtsmedlemsstater; bemærker med bekymring, at ti agenturer endnu ikke har en hjemstedsaftale på plads; tilskynder disse agenturer til at tackle spørgsmålet om hjemstedsaftaler effektivt og som en prioritet med henblik på at øge effektiviteten og reducere omkostningerne; udtrykker bekymring over, at manglen på hjemstedsaftaler kan have alvorlige følger for agenturernes personale, og opfordrer medlemsstaterne til at indgå disse aftaler, inden den næste dechargeprocedure for gennemførelsen af budgettet indledes;

14.  finder det nødvendigt, at der foretages en grundig vurdering af muligheden for at sammenlægge agenturer, der varetager beslægtede opgaver – ikke alene for at undgå ressourcespild, men også for at skabe en kritisk masse, som kan gøre agenturerne virkelig effektive;

15.  konstaterer, at Kommissionen ved at anvende oplysninger og forslag fra netværket har forbedret sine tjenester til agenturerne, både i form af generelle og specifikke henstillinger; bemærker, at disse forbedringer i en situation med begrænsede økonomiske og menneskelige ressourcer har givet anledning til overvejelser vedrørende eventuelle strukturelle foranstaltninger med henblik på at rationalisere agenturernes funktionsmåde; noterer sig, at disse foranstaltninger allerede har givet resultater såsom indbyrdes deling af tjenester agenturerne imellem, og opfordrer agenturerne til at fortsætte disse bestræbelser;

Budgetstyring og økonomisk forvaltning

16.  minder om, at princippet om budgettets etårighed sammen med principperne om henholdsvis enhed og balance udgør de tre grundlæggende regnskabsprincipper, som er absolut nødvendige for at kunne sikre en effektiv gennemførelse af EU-budgettet; noterer sig, at de decentraliserede agenturer ikke altid overholder princippet om etårighed fuldt ud; opfordrer agenturerne til at minimere fejlene i denne henseende;

17.  bemærker i Revisionsrettens sammenfatning, at fremførsel af et højt niveau af forpligtede bevillinger fortsat er det hyppigst forekommende problem i forbindelse med budgetstyring og økonomisk forvaltning, og at dette problem vedrørte 24 agenturer; erkender, at et højt niveau af fremførsler er i strid med budgetprincippet om etårighed;

18.  noterer sig, at Revisionsretten i syv tilfælde stadig kunne konstatere et stort omfang af bortfaldne fremførsler fra tidligere år; bemærker, at sådanne fremførsler antyder, at de fremførte bevillinger var baseret på for højt vurderede behov, eller at de på anden måde ikke var berettigede; opfordrer agenturerne til at gøre alt, hvad der står i deres magt, især at gennemføre bedre budgetplanlægning, for at forhindre fremtidige fremførsler, navnlig ved at koncentrere sig om de agenturer, som annullerede fremførsler fra tidligere år;

19.  konstaterer, at Kommissionen den 30. september 2013 vedtog den nye rammefinansforordning med henblik på at forenkle reglerne for agenturerne;

20.  noterer sig, at Kommissionen – med henblik på at sikre bedre indbyrdes overensstemmelse og sammenlignelighed mellem de dokumenter, agenturerne udarbejder – samarbejder med disse om retningslinjer for programmeringsdokumentet, som består af en årlig og en flerårlig komponent, samt om en model for de konsoliderede årlige aktivitetsrapporter, der er tilpasset kravene i rammefinansforordningen;

21.  bemærker, at rammefinansforordningen fastsætter, at den konsoliderede årlige aktivitetsrapport, som kombinerer oplysninger fra den årlige aktivitetsrapport, interne og eksterne revisionsrapporter og regnskabet som foreskrevet i den foregående rammefinansforordning, skal fremsendes til Kommissionen, Revisionsretten og dechargemyndigheden senest den 1. juli hvert år; bemærker, at dechargebetænkningerne – på grund af deres specifikke karakter og adressaterne for det foreløbige regnskab – forbliver adskilte;

22.  beklager, at Revisionsretten stadig i forbindelse med Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og Frontex måtte udstede en erklæring med forbehold for lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for deres regnskaber; er bekymret over det fortsat høje antal (97) bemærkninger fra Revisionsretten om 35 agenturer; opfordrer netværket til at sørge for, at de berørte agenturer træffer alle nødvendige foranstaltninger for at følge op på Revisionsrettens bemærkninger;

Samarbejde mellem agenturer – delte tjenester og synergier

23.  udtrykker sin tvivl vedrørende agenturernes geografiske beliggenhed, idet mange af dem er beliggende langt væk fra de øvrige EU-institutioner; er af den opfattelse, at geografisk afstand ikke er nødvendig for at kunne sikre agenturernes uafhængighed, og at geografisk afstand heller ikke i sig selv er et værn mod uønsket indblanding fra Kommissionen eller medlemsstaterne, men at den under alle omstændigheder medfører yderligere rejseomkostninger og gør det vanskeligere at udnytte synergier, f.eks. i form af mere centraliserede administrative og finansielle tjenester, der er fælles for alle eller en række agenturer;

24.  bemærker, at alle agenturerne har undersøgt deres interne administrative procedurer i overensstemmelse med tidligere henstillinger fra dechargemyndigheden; bemærker desuden, at et antal agenturer allerede får foretaget en fast vurdering af procedurerne i overensstemmelse med ISO-certificeringen (ISO 9001) samt revisioner foretaget af deres afdelinger for kvalitet og intern revision; konstaterer, at nogle agenturer har engageret konsulenter til at foretage en vurdering af deres interne administrative procedurer;

25.  glæder sig over, at rammefinansforordningen giver mulighed for at dele eller overføre tjenester, hvis der derved kan vindes omkostningseffektivitet; minder om, at agenturerne allerede søger at skabe synergier, udveksler bedste praksis og deler tjenester med henblik på en effektiv drift og på at udnytte deres ressourcer bedst muligt; anerkender udviklingen i agenturernes indbyrdes samarbejde, der vil blive yderligere intensiveret i løbet af de kommende år, og som vil sætte dem i stand til fortsat at opfylde deres målsætninger; noterer sig, at 82 % af agenturerne har undertegnet et aftalememorandum med andre agenturer; opfordrer agenturerne til fortsat at udvide deres allerede veletablerede samarbejde og delte tjenester; opfordrer agenturerne til proaktivt at søge yderligere muligheder for samarbejde med hinanden med henblik på at øge effektiviteten og virkningen af deres arbejde;

26.  erfarer fra agenturerne, at der er blevet skabt et onlinekommunikationsværktøj, der tjener som platform for udveksling af oplysninger, viden og bedste praksis blandt agenturerne, og som omfatter en database for delte tjenester inden for forskellige områder og referencer til nye initiativer; noterer sig, at samarbejdet mellem agenturerne fortsat er stigende inden for deres særlige respektive områder, og at 65 % af agenturerne forventer i nær fremtid at kunne få nye initiativer på plads og undertegne nye aftalememoranda med andre agenturer;

Resultater

27.  glæder sig over, at der er opnået enighed om et sæt fælles principper for effektiv resultatorienteret forvaltning samt fælles retningslinjer for resultatmålingssystemer, flerårige og årlige programmeringsdokumenter og rapporterings- og evalueringsinstrumenter; understreger, at det er vigtigt, at netværket bliver medlem af den nye interinstitutionelle arbejdsgruppe om resultater for at tilskynde til fælles forståelse af begrebet gode og forbedrede resultater; anmoder om, at Revisionsretten foretager en evaluering af agenturernes præstation og resultater i rette tid forud for revisionen af den flerårige finansielle ramme i 2016;

28.  er af den opfattelse, at tendensen til at fokusere mere på effektivitet og resultater i forbindelse med rapporteringen er positiv; anmoder om, at rapporteringssystemet styrkes yderligere i denne forbindelse for at øge agenturernes demokratiske ansvarlighed;

Forvaltning af menneskelige ressourcer

29.  bemærker, at Kommissionen i juli 2013 vedtog en meddelelse(7) for at fastlægge programmeringen af de menneskelige og budgetmæssige ressourcer for decentrale agenturer for 2014-2020, med henblik på at sikre, at ressourcerne er i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i denne henseende i den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020;

30.  erfarer fra netværket, at de fleste af agenturerne allerede – om end med store vanskeligheder – har gennemført den anmodede personalenedskæring på 5 % i deres respektive flerårige planer for personalepolitikken; beklager, at Kommissionen desuden har oprettet en "omrokeringspulje" for 5 % af personalet og dermed effektivt har pålagt agenturerne yderligere nedskæringer i deres stillingsfortegnelser og er gået videre end det aftalte mål på 5 %;

31.  erfarer fra netværket, at nogle agenturer allerede har alvorlige vanskeligheder med hensyn til at opfylde deres mandater med de begrænsede ressourcer, de har til rådighed; bemærker med bekymring, at det vil være vanskeligt for agenturerne at levere samme arbejdsmæssige kvalitetsniveau, hvis denne proces med yderligere personalenedskæringer fortsætter, eftersom Unionen pålægger dem et stigende antal opgaver og ansvarsområder; opfordrer Kommissionen til at tage sin plan for yderligere personalenedskæring op til genovervejelse og tilpasse den i forhold til det enkelte agenturs arbejdsbyrde og ressourcebehov;

32.  minder om Parlamentets holdning i forbindelse med budgetproceduren om, at ansatte, som finansieres med gebyrer, der betales af industrien og derfor ikke kan finansieres over Unionens budget, ikke bør omfattes af den årlige nedskæring på 1 %, som anvendes af Unionen; mener, at Kommissionen bør behandle agenturer, som hovedsagelig finansieres over Unionens budget som et særligt tilfælde, og forelægge en specifik ramme for agenturer, som hovedsagelig finansieres af industrien, der bør stå i et rimeligt forhold til de tjenester, som det pågældende agentur leverer;

33.  mener, at der generelt bør opnås forbedringer med hensyn til ansættelsesprocedurer, bl.a. hvad angår deres gennemsigtighed;

34.  noterer sig, at netværket har aftalt at oprette en pulje af undersøgere på tværs af agenturerne med henblik på at gennemføre disciplinærundersøgelser; konstaterer, at de kandidater, der er udpeget af agenturerne, vil modtage specifik undervisning i denne henseende, varetaget af Kommissionens Undersøgelses- og Disciplinærkontor;

Netværkets samarbejde med Parlamentet

35.  er tilfreds med netværkets samarbejde med det korresponderende parlamentariske udvalg og noterer sig den disponibilitet og åbenhed, som agenturernes direktører har udvist, når de er blevet kontaktet af udvalget i forbindelse med den årlige dechargeprocedure; opfordrer netværket og de enkelte agenturer til at udvide deres kommunikation og samarbejde med Parlamentet ud over dechargeproceduren;

Interessekonflikter og gennemsigtighed

36.  bemærker, at Kommissionen i overensstemmelse med køreplanen offentliggjorde retningslinjerne for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter i de decentraliserede EU-agenturer ("retningslinjerne") i december 2013; bemærker, at disse retningslinjer indeholder bestemmelser om offentliggørelse af interesseerklæringer fra bestyrelsesmedlemmer, administrerende direktører, eksperter i videnskabelige udvalg eller andre lignende organer samt personalet; bemærker endvidere, at retningslinjerne giver en klar reference for de politikker, der vedtages af agenturerne; bemærker, at en række agenturer har meddelt eller ajourført deres politikker for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter med henblik på at få dem til at afspejle retningslinjerne;

37.  bemærker, at retningslinjerne ikke er juridisk bindende for agenturerne, og opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan der kan indgås mere bindende aftaler med agenturer for at fremme gennemsigtighed og undgå interessekonflikter;

38.  erfarer fra agenturerne, at EU-borgernes tillid til EU's institutioner, agenturer og organer er af overordentlig stor betydning; bemærker, at agenturerne har indført en række konkrete foranstaltninger og værktøjer med henblik på i tilstrækkeligt omfang at imødegå risiciene for faktiske og opfattede interessekonflikter; bemærker, at 88 % af agenturerne allerede har vedtaget relevante politikker for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, mens de resterende 12 % er i gang med at gøre det samme; noterer sig, at politikkerne i 81 % af agenturerne tager højde for udstationerede nationale eksperter samt eksternt og midlertidigt ansatte;

39.  bemærker imidlertid, at en række agenturer stadig har problemer med gennemførelsen af deres uafhængighedspolitikker, navnlig med hensyn til ansatte i ekspertgrupper, videnskabelige paneler og udvalg; henstiller, at agenturerne behandler dette spørgsmål sammen med Kommissionen, idet der også tages hensyn til de henstillinger fra Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse på eget initiativ (OI/6/2014/NF), der blev indledt den 12. maj 2014, som er beskrevet i skrivelsen til Kommissionen om sammensætningen af Kommissionens ekspertgrupper;

40.  noterer sig, at 61 % af agenturerne allerede har offentliggjort CV'er for og interesseerklæringer fra deres bestyrelsesmedlemmer, ledelse og eksterne og interne eksperter på deres websted; konstaterer, at de resterende agenturer har accepteret at offentliggøre de samme oplysninger, når de reviderede politikker er blevet vedtaget, og forventer, at disse agenturer vedtager de reviderede politikker og offentliggør de pågældende oplysninger uden unødig forsinkelse;

41.  bemærker, at udstationerede nationale eksperter, eksternt og midlertidigt ansatte ikke specifikt er omtalt i retningslinjerne, og at der navnlig i forbindelse med såkaldte uafhængige eksperter stadig er mulighed for fortolkning, f.eks. i tilfælde af akademikere, der også har udført forskning for virksomheder eller for erhvervslivet som helhed; opfordrer netværket til at sikre en harmoniseret tilgang på dette område, som også vil forebygge eventuelle indirekte interessekonflikter;

42.  anerkender, at OLAF har udarbejdet retningslinjer for agenturernes strategier for bekæmpelse af svig, og at det i den forbindelse har taget hensyn til agenturernes bidrag; noterer sig, at OLAF har ydet støtte til agenturerne for at lette gennemførelsen af disse retningslinjer;

43.  opfordrer Revisionsretten til at følge op på sin særberetning nr. 15/2012 med titlen "Håndteringen af interessekonflikter i udvalgte EU-agenturer";

44.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at foretage en vurdering af gennemsigtigheden i og integriteten af agenturerne og til at gøre resultaterne af denne vurdering offentligt tilgængelige;

Synlighed

45.  beklager, at agenturerne mangler synlighed og demokratisk ansvar, idet de normalt ikke er særlig kendte af borgerne og er sårbare over for ydre påvirkninger fra specialiserede lobbyister, navnlig fra lobbyister, der repræsenterer store virksomheder;

46.  anerkender, at næsten alle agenturerne i 2014 har medtaget erklæringen om, at de er EU-agenturer, på deres websted; opfordrer indtrængende de resterende agenturer til at tilføje denne erklæring så hurtigt som muligt og opfordrer agenturerne til at sikre, at de og deres arbejde har tilknytning til Unionens aktiviteter;

47.  glæder sig over initiativet fra nogle af agenturerne til at indføre offentlige høringer om nogle af deres politikker; opfordrer agenturerne til at fortsætte denne praksis;

48.  noterer sig for så vidt angår den sociale ansvarlighed, at alle de kontrakter om eksterne tjenester, som agenturerne har indgået, binder kontrahenterne til at overholde den lokale arbejdsmarkeds- og skattelovgivning; erfarer, at agenturerne også har truffet yderligere foranstaltninger til fremme af den sociale ansvarlighed, enten på grund af deres specifikke missioners sociale profil eller i relation til de lokalsamfund, de indgår i;

49.  noterer sig navnlig følgende foranstaltninger:

   Det Europæiske Lægemiddelagentur offentliggør langt størstedelen af sine artikler på sit websted med henblik på bedre oplysning og bevidstgørelse af offentligheden
   Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse støtter aktivt Thessaloniki kommune med at udforske mulighederne for at kortlægge og matche kompetencer på lokalt og regionalt plan samt ved at omfordele sit afklassificerede IT-udstyr til lokale skoler og velgørenhedsorganisationer efter en gennemsigtig ansøgnings- og tildelingsprocedure
   Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts innovative program for aktiviteter vedrørende sociale medier i det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse i 2010 har vundet internationale priser, og en sådan participatorisk tilgang er blevet udbredt til instituttets øvrige aktiviteter;

50.  bemærker, at kun ét agentur, Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions organer (CdT), offentliggør sin årlige aktivitetsrapport på alle de officielle EU-sprog, mens tre agenturer oversætter sammendrag af deres årlige aktivitetsrapport til 23 officielle sprog, undtagen gælisk;

51.  noterer sig, at netværket under ledelse af CdT har gennemført en rundspørge vedrørende agenturernes tilgang til flersprogethed; noterer sig, at rundspørgen viser store indbyrdes forskelle i de nuværende tilgange til flersprogethed, og bemærker, at der – eftersom agenturerne har forskellige målgrupper, krav fra interessenter samt forskellige budgetter og omfang – ikke findes nogen universalløsning i form af en sprogpolitik, der kan anvendes på alle agenturerne;

52.  anerkender imidlertid, at alle agenturerne arbejder på at anvende en flersproglig praksis i deres fremtræden på internettet og sigter mod at have mindst én sektion eller ét dokument på deres websted, hvor der findes grundlæggende oplysninger om agenturet på alle de officielle EU-sprog; påpeger, at det – selv om en flersproget tilgang kræver en væsentlig budgetmæssig forpligtelse – er nødvendigt, at agenturerne hurtigst muligt træffer foranstaltninger på dette område;

53.  noterer sig, at resultaterne af agenturernes arbejde er gjort offentligt tilgængelige i kraft af offentliggørelsen af deres årlige aktivitetsrapporter på deres websteder; noterer sig desuden, at der i den årlige aktivitetsrapport indgår letforståelige beskrivelser af, hvordan EU-midlerne anvendes på agenturernes budgetter; bemærker, at de fleste af agenturerne udarbejder rapporter om den indvirkning, som deres konkrete arbejde har på EU-borgerne, og som forklarer, hvorfor deres arbejde er vigtigt;

54.  bemærker, at mange agenturer har øget deres tilstedeværelse på internettet og har gjort en betydelig indsats for at øge deres synlighed, og glæder sig over den proaktive tilgang i denne forbindelse; opfordrer desuden agenturerne til at øge deres synlighed ved hjælp af andre værktøjer som f.eks. sociale netværk, åbent-hus-arrangementer, tilstedeværelse på messer og lignende for at sikre, at de europæiske borgere er velorienterede på en gennemsigtig måde om agenturernes arbejde;

Intern kontrol

55.  bemærker, at 10 agenturer samlet set fik 17 bemærkninger vedrørende spørgsmål om intern kontrol, hvilket afspejler en fremgang i forhold til 2012, hvor 22 agenturer fik i alt 34 bemærkninger vedrørende samme spørgsmål; noterer sig, at disse spørgsmål i fire tilfælde vedrørte gennemførelsen af standarder for intern kontrol, som ikke var blevet vedtaget ved årets udgang, eller som var blevet vedtaget, men ikke gennemført fuldt ud, eller for hvilke der stadig var korrigerende foranstaltninger i gang; noterer sig, at antallet af bemærkninger vedrørende forvaltningen af anlægsaktiver og forvaltningen af tilskud var faldet i forhold til 2012;

56.  bemærker, at den rolle, som Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) og agenturernes interne revisionsfunktion spiller, er blevet præciseret yderligere i rammefinansforordningen, idet den fastsætter forudsætningerne for styrket samordning af arbejdet, udveksling af oplysninger og generelle synergier mellem dem; bemærker, at rammefinansforordningen giver agenturerne mulighed for at dele deres interne revisionsfunktioner, og opfordrer dem til at gøre dette, hvor det er muligt;

57.  opfordrer Revisionsretten til at fokusere mere på kontrollen af agenturernes forsvarlige økonomiske forvaltning, dvs. den sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, hvormed agenturerne har brugt deres bevillinger i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver;

Selvfinansierende agenturer

58.  gentager, at EU-organer, på hvilke de finansielle regler i finansforordningen ikke finder anvendelse, bør indføre lignende regler, hvor dette er relevant, for at sikre konsekvens(8); understreger, at de nuværende overskud skal behandles hurtigst muligt, og at muligheden for at omfordele midlerne til Unionens budget bør undersøges; henviser spørgsmålet til behandling i den interinstitutionelle arbejdsgruppe om resultater;

Øvrige bemærkninger

59.  glæder sig over de bestræbelser, som agenturerne har gjort for at behandle spørgsmålet om omkostningseffektivitet og et miljøvenligt arbejdsmiljø; tilskynder agenturerne til yderligere at stræbe efter omkostningseffektive og miljøvenlige løsninger med hensyn til forvaltningen af arbejdet og bygningsforvaltningen og øge nytten af digitale løsninger som videokonferencer med henblik på at reducere omfanget af rejseudgifter og andre udgifter;

o
o   o

60.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til de agenturer, der er underlagt denne dechargeprocedure, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT C 442 af 10.12.2014.
(2) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(4) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(5) EUT L 328 af 7.12.2013, p. 42.
(6) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013.
(7) COM(2013)0519.
(8) For øjeblikket CPVO (EF-Sortsmyndigheden) i Angers og OHIM (Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked) i Alicante.


Decharge 2013: Det Europæiske Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
PDF 180kWORD 76k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2013 (2014/2123(DEC))
P8_TA(2015)0131A8-0117/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2013 med agenturets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05304/2015 – C8-0054/2015),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(4), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder(5), særlig artikel 24,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om finansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0117/2015),

1.  meddeler direktøren for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om afslutningen af regnskaberne for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2013 (2014/2123(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2013 med agenturets svar(8),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(9) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05304/2015 – C8-0054/2015),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(11), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder(12), særlig artikel 24,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(13),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om finansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(14), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0117/2015),

1.  noterer sig, at det endelige årsregnskab for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder ser ud som vedføjet til Revisionsrettens beretning;

2.  godkender afslutningen af regnskaberne for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2013;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2013 (2014/2123(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2013

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0117/2015),

A.  der henviser til, at Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder ("agenturets") budget for regnskabsåret 2013 ifølge dets regnskab var på 11 930 220 EUR, hvilket er en stigning på 64,74 % i forhold til 2012, som kan forklares med, at agenturet først er oprettet for nylig og som en konsekvens af gennemførelsen af REMIT-forordningen(15); der henviser til, at hele agenturets budget stammer fra Unionens budget;

B.  der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om årsregnskabet for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2013 (Revisionsrettens beretning) har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for agenturet er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Opfølgning på decharge for 2012

1.  noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at der er truffet korrigerende foranstaltninger for så vidt angår to bemærkninger, som blev fremsat i Revisionsrettens beretning for 2011, og som var markeret som "i gang" i Revisionsrettens beretning for 2012, og at begge anbefalinger nu er markeret som "afsluttet" i Revisionsrettens beretning; bemærker endvidere, at der er truffet korrigerende foranstaltninger for så vidt angår fem bemærkninger, der blev fremsat i Revisionsrettens beretning for 2012, og at tre nu er markeret som "afsluttet", mens to er markeret som "i gang";

2.  erfarer fra agenturet, at foranstaltninger vedrørende anbefalingerne vedrørende agenturets ansættelsesprocedurer er blevet formaliseret efter vedtagelsen af direktørens afgørelse 2014-06 af 4. april 2014; bemærker, at direktørens afgørelse er blevet forelagt Revisionsretten, og opfordrer agenturet til at underrette dechargemyndigheden om Revisionsrettens udtalelse, så snart denne foreligger;

3.  anerkender, at agenturet har gennemført en række foranstaltninger med henblik på at forbedre budgetplanlægningsprocesserne ved at udvikle og gennemføre et sæt retningslinjer, der skal følges af de aktører, der er involveret i budgetplanlægningsprocessen, samt ved at gennemføre en regelmæssig evaluering og tilpasning af det forventede forbrug af bevillinger, herunder månedlig overvågning af og indberetning om budgetgennemførelsen;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

4.  noterer sig med bekymring på baggrund af agenturets årlige aktivitetsrapport for 2013, at der ikke er indgået en aftale om eventuelle bidrag til agenturet fra Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA);

5.  noterer sig, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2013 resulterede i en budgetudnyttelsesgrad på 97,53 %, hvilket udgør en stigning på 4 % i forhold til 2012, og at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var helt nede på 55 %, hvilket er under agenturets mål på 70 % og ifølge den årlige aktivitetsrapport hovedsageligt skyldes den sene modtagelse af 2 989 000 EUR via en ændring af budgettet, der blev godkendt den 31. oktober 2013;

6.  bemærker med bekymring, at agenturets kontantbeholdning ved årets udgang var på 5 500 000 mio. EUR; opfordrer agenturet til at sikre en stærk likviditetsstyring i fremtiden;

Forpligtelser og fremførsler

7.  noterer sig, at et samlet beløb på 1 900 000 EUR i forpligtelsesbevillinger fra afsnit II blev fremført til 2014, hovedsageligt som et resultat af gennemførelsen af REMIT-forordningen; noterer sig, at der ifølge Revisionsretten er tale om en operationel, flerårig aktivitet, som burde være budgetteret under afsnit III; bemærker endvidere, at denne mangel blev afhjulpet i efterfølgende forpligtelsesbevillinger;

8.  noterer sig endvidere, at fremførslerne til afsnit III beløb sig til 3 100 000 EUR, dvs. 91 % af de samlede forpligtede bevillinger under afsnit III; erkender, at disse fremførsler var relateret til REMIT-forordningen, og at det ekstraordinært høje niveau navnlig skyldes en supplerende finansiering på 2 989 000 EUR, der blev modtaget via en ændring af budgettet, der blev godkendt den 31. oktober 2013;

9.  erfarer fra agenturet, at der er truffet en række foranstaltninger med henblik på at forbedre budgetplanlægningsprocesserne; opfordrer agenturet til at underrette dechargemyndigheden om fremskridtene med og resultaterne af disse foranstaltninger;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

10.  erfarer fra agenturet, at det har revideret sin politik til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter på grundlag af Kommissionens retningslinjer for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter i de decentrale EU-agenturer; noterer sig, at agenturet som følge af denne revision har udarbejdet en ny politik, der har været genstand for en intern høringsproces i agenturet og skal vedtages af bestyrelsen; opfordrer agenturet til at underrette dechargemyndigheden om resultaterne af vurderingen, når disse foreligger;

11.  bemærker endvidere, at cv'er for og interesseerklæringer fra medlemmerne af repræsentantskabet, direktøren, den øverste ledelse og de eksperter, der deltager i agenturets ekspertgrupper, samt cv'er for medlemmerne af bestyrelsen og klagenævnet er gjort offentligt tilgængelige på agenturets websted; bemærker, at interesseerklæringer fra direktøren og klagenævnets medlemmer er offentligt tilgængelige;

Udbuds- og ansættelsesprocedurer

12.  anerkender, at agenturet har gennemført nye foranstaltninger efter vedtagelsen af retningslinjer for ansættelsesprocedurer og udvælgelseskomitéernes arbejde vedrørende udvælgelsen af midlertidigt ansatte og kontraktansatte;

13.  bemærker, at spørgsmålene til samtaler og prøver udarbejdes før udvælgelseskomitéens gennemgang af ansøgningerne; bemærker desuden, at kriteriet for adgang til de skriftlige prøver, samtaler og optagelsen på listen over egnede ansøgere er blevet nærmere præciseret;

Intern revision

14.  erfarer, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) gennemførte en revision af agenturet i overensstemmelse med dens strategiske revisionsplan for agenturet for 2013-2015;

15.  bemærker, at IAS i forbindelse med risikovurderingen konstaterede i alt otte risikofyldte procedurer, som ikke kunne revideres i henhold til revisionsplanen, da kontrollerne blev vurderet til at være ikke-eksisterende eller utilstrækkelige; bemærker, at agenturet forelagde en handlingsplan for IAS med det formål at afhjælpe de konstaterede svagheder;

16.  erfarer endvidere, at IAS fremsatte følgende "meget vigtige" anbefalinger, nemlig at agenturet bør:

   forbedre strukturen i, indholdet af og fuldstændigheden i det årlige arbejdsprogram
   styrke overvågningen af udbudsaktiviteter
   styrke den operationelle overvågning og overvågningen af budgetgennemførelsen;

17.  konstaterer, at agenturet som reaktion på anbefalingerne fra IAS har udarbejdet en handlingsplan med henblik på at afhjælpe manglerne; bemærker, at IAS anså handlingsplanen for at være tilstrækkelig til at afhjælpe de identificerede risici;

18.  bemærker, at IAS gennemførte en skrivebordskontrol for at følge op på gennemførelsen af sine tidligere anbefalinger; noterer sig, at der pr. 31. december 2013 ikke blev fundet nogen udestående kritiske anbefalinger, og at gennemførelsen af tre meget vigtige anbefalinger var i gang;

o
o   o

19.  henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 29. april 2015(16) om agenturernes resultater, økonomisk forvaltning og kontrol.

(1) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 18.
(2) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 18.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(5) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1.
(6) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(7) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(8) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 18.
(9) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 18.
(10) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(11) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(12) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1.
(13) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(14) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1).
(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0130.


Decharge 2013: Kontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
PDF 179kWORD 76k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2013 (2014/2124(DEC))
P8_TA(2015)0132A8-0081/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2013 med støttekontorets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om meddelelse af decharge til støttekontoret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05304/2015 – C8-0054/2015),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(4), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 af 25. november 2009 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor(5), særlig artikel 13,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0081/2015),

1.  meddeler forvaltningsudvalget for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation decharge for gennemførelsen af støttekontorets budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til forvaltningsudvalget for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om afslutningen af regnskaberne for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2013 (2014/2124(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2013 med støttekontorets svar(8),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(9) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om meddelelse af decharge til støttekontoret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05304/2015 – C8-0054/2015),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(11), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 af 25. november 2009 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor(12), særlig artikel 13,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(13),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(14), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0081/2015),

1.  noterer sig, at det endelige årsregnskab for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation ser ud som anført i bilaget til Revisionsrettens beretning;

2.  godkender afslutningen af regnskaberne for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2013;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til forvaltningsudvalget for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2013 (2014/2124(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0081/2015),

A.  der henviser til, at det endelige budget for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation ("støttekontoret") for regnskabsåret 2013 ifølge dets årsregnskab var på 3 557 219 EUR, hvilket svarer til en stigning på 11,51 % sammenlignet med 2012, som følge af at sammenslutningen først er oprettet for nylig;

B.  der henviser til, at Unionens samlede bidrag til støttekontorets budget for 2013 i henhold til årsregnskabet var på 3 556 000 EUR, hvilket svarer til en stigning på 11,47 % sammenlignet med 2012;

C.  der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om årsregnskabet for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2013 ("Revisionsrettens beretning") har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at støttekontorets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Opfølgning på decharge for 2012

1.  noterer sig med tilfredshed på baggrund af Revisionsrettens beretning, at der er truffet korrigerende foranstaltninger, for så vidt angår de tre bemærkninger, som blev fremsat i Revisionsrettens beretning for 2011, og som var markeret som "i gang" i Revisionsrettens beretning for 2012, og at alle bemærkningerne er markeret som "afsluttet" i Revisionsrettens beretning for 2013; bemærker endvidere, at der er truffet korrigerende foranstaltninger, for så vidt angår ti bemærkninger, som blev fremsat i Revisionsrettens beretning for 2012, og at otte nu er markeret som "afsluttet", mens to er markeret som "i gang";

2.  erfarer fra støttekontoret, at det har truffet foranstaltninger for at afbøde problemer med budgetgennemførelsen og overvågning i form af månedlige budgetmøder mellem støttekontorets ledere og detaljerede oversigter over fremskridt i gennemførelsen af budgettet, som forelægges hvert kvartal for forvaltningsudvalget med henblik på bemærkninger;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

3.  bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2013 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 89,55 %, og at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 76,58 %;

4.  konstaterer på baggrund af Revisionsrettens beretning, at støttekontorets budgetgennemførelsesgrad er mærkbart forbedret sammenlignet med 2012, hvilket indikerer bedre planlægning og en mere rettidig gennemførelse af aktiviteter; bemærker imidlertid, at der stadig er plads til yderligere forbedringer;

5.  glæder sig over støttekontorets indsats for at forbedre nøjagtigheden af sin budgetplanlægning og for at begrænse antallet af forpligtelsesbevillinger, som bortfalder, til et minimum; opfordrer støttekontoret til at orientere dechargemyndigheden om resultaterne af disse foranstaltninger;

Forpligtelser og fremførsler

6.  konstaterer med bekymring, at antallet af bortfaldne fremførsler fra 2012 stadig var relativt højt på 28 %, mens det i 2012 var på 45 %; erfarer fra støttekontoret, at det høje antal af bortfald fortsat vil blive undersøgt ved hjælp af en indgående analyse af fremførte beløb ved årets udgang, hvilket bør mindske niveauerne for samlede fremførsler;

7.  noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at antallet af fremførte forpligtede bevillinger faldt fra 19 %, som bemærket i 2012, til 13 % i 2013; anerkender, at fremførslerne hovedsageligt vedrørte kontrakter, der blev underskrevet i andet halvår af 2012, for planlagte aktiviteter i 2013 og 2014;

Indkøbs- og ansættelsesprocedurer

8.  noterer sig, at hverken stikprøverne af transaktionerne eller andre revisionsresultater for 2013 har afstedkommet nogen bemærkninger til støttekontorets indkøbs- eller ansættelsesprocedurer i Revisionsrettens beretning;

9.  noterer sig, at støttekontoret ved årets udgang havde 25 ansatte og seks ledige stillinger ud af 28 godkendte; anerkender, at støttekontoret i 2013 afsluttede seks ansættelsesprocedurer og ansatte medarbejdere til to AST-stillinger, tre stillinger som kontraktansatte og besatte en stilling som udstationeret national ekspert for en periode på to måneder; anerkender, at der i 2013 blev indledt to yderligere ansættelsesprocedurer;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

10.  erfarer på baggrund af støttekontorets årlige aktivitetsrapport, at støttekontoret i henhold til forordning (EF) nr. 1211/2009 skal udøve sin virksomhed sammen med Sammenslutningen for Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) i fuld åbenhed og skal sikre, at offentligheden og alle interesserede parter modtager objektive, pålidelige og let tilgængelige oplysninger om resultaterne af dets arbejde;

11.  erfarer fra støttekontoret, at det påtager sig ansvaret for at forvalte alle dokumenter, som oprettes i forbindelse med BEREC's aktiviteter, og sikre størst mulig gennemsigtighed i BEREC's arbejde under overholdelse af den gældende lovgivning; anerkender endvidere, at disse opgaver udføres ved at vedligeholde det offentlige register over BEREC's og støttekontorets dokumenter og dets websted og ved at sikre gennemsigtige og effektive interne procedurer hos både BEREC og støttekontoret;

Intern revision

12.  noterer sig, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) i 2013 gennemførte en begrænset revision af tilstrækkeligheden og effektiviteten af gennemførelsen af interne kontrolstandarder (ICS), som dækkede 16 ICS'er, der blev vedtaget af forvaltningsudvalget i maj 2011; noterer sig desuden, at IAS som resultat af denne begrænsede revision og under hensyntagen til den nylige oprettelse af støttekontoret og den aktuelle status for operationer og administration fremsatte 18 anbefalinger, hvoraf én blev klassificeret som" kritisk" og fire som "meget vigtige";

13.  anerkender, at to spørgsmål forbliver åbne, nemlig gennemførelsen af passende informationssikkerhedskontroller og etableringen af en systematisk risikostyringsprocedure; bemærker, at støttekontoret i øjeblikket er i færd med at finde en passende løsning med henblik på snart at afklare disse spørgsmål; anmoder støttekontoret om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne forbindelse;

14.  erfarer fra støttekontoret, at det efter denne revision udarbejdede en handlingsplan, som IAS fandt fyldestgørende med henblik på at håndtere de konstaterede risici og, hvis den gennemføres som planlagt, passende med hensyn til at afbøde dem;

Øvrige bemærkninger

15.  beklager dybt, at 91 % af godtgørelserne til eksperter i 2013 blev foretaget for sent; noterer sig endvidere, at de sene betalinger i første halvår af 2013 i gennemsnit var forsinket 78 dage mod 33 dage i andet halvår af 2013; erfarer fra støttekontoret, at det vil undersøge forskellige metoder med henblik på at reducere betalingsforsinkelserne til det fastsatte mål på 30 dage; opfordrer støttekontoret til at løse dette problem hurtigst muligt og underrette dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet med henblik herpå, og om resultaterne heraf;

o
o   o

16.  henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 29. april 2015(15) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(1) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 28.
(2) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 28.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(5) EUT L 337 af 18.12.2009, s. 1.
(6) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(7) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(8) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 28.
(9) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 28.
(10) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(11) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(12) EUT L 337 af 18.12.2009, s. 1.
(13) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(14) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0130.


Decharge 2013: Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT)
PDF 181kWORD 76k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2013 (2014/2101(DEC))
P8_TA(2015)0133A8-0084/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2013 med centrets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05304/2015 – C8-0054/2015),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(4), særlig artikel 208,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions organer(5), særlig artikel 14,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0084/2015),

1.  meddeler direktøren for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om afslutningen af regnskaberne for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2013 (2014/2101(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2013 med centrets svar(8),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(9) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05304/2015 – C8-0054/2015),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(11), særlig artikel 208,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions organer(12), særlig artikel 14,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(13),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(14), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0084/2015),

1.  noterer sig, at det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer ser ud som anført i bilaget til Revisionsrettens beretning;

2.  godkender afslutningen af regnskaberne for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2013;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2013 (2014/2101(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2013

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0084/2015),

A.  der henviser til, at det endelige budget for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer ("centret") for regnskabsåret 2013 ifølge dets årsregnskab var på 52 193 667 EUR, hvilket er en stigning på 8,08 % i forhold til 2012;

B.  der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om årsregnskabet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2013 ("Revisionsrettens beretning") har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at centrets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

C.  der henviser til, at centrets opgave er at udføre det nødvendige oversættelsesarbejde for de EU-institutioner og ‑organer, der måtte ønske det;

Opfølgning på decharge for 2012

1.  bemærker i Revisionsrettens beretning, at status for to korrigerende foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på dens bemærkninger fra det foregående år, var anført som "i gang";

2.  erfarer fra centret, at det har udarbejdet en handlingsplan med sigte på at nedbringe sine administrationsomkostninger inden for menneskelige ressourcer, finansielle kredsløb, IT og infrastruktur; konstaterer på baggrund af oplysninger fra centret, at det har nået grænsen for, hvor meget det kan nedbringe sine administrationsomkostninger;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

3.  bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2013 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 83,47 %, og at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 77,68 %;

Rammekontrakter

4.  bemærker, at centret i 2008 indgik 472 rammekontrakter med udbydere af oversættelsesydelser for en periode på højst fire år; bemærker desuden, at centret i 2012 deltog i Kommissionens udbudsprocedure for oversættelsesydelser, men at det ikke var muligt at nå frem til en aftale med Kommissionen om kontraktvilkårene;

5.  erfarer, at centret som følge heraf forlængede sine eksisterende rammekontrakter med yderligere et år; bemærker med bekymring, at en sådan forlængelse, selv om centrets direktør havde tilladt en undtagelse, ikke er i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne til centrets finansforordning, i henhold til hvilken rammekontrakter højst må vare fire år;

6.  erfarer på baggrund af oplysninger fra centret, at årsagen til, at der ikke forelå nogen aftale med Kommissionen, var, at Kommissionen ændrede udbudsbetingelserne på et sent tidspunkt i processen; noterer sig centrets beslutning om at forlænge de eksisterende kontrakter på grundlag af de negative konsekvenser, der ville følge af ikke at have nogen kontrakter på plads, før det næste udbud kunne tilrettelægges;

Forpligtelser og fremførsler

7.  anerkender, at der i Revisionsrettens beretning ikke nævnes nogen bemærkelsesværdige forhold for så vidt angår antallet af fremførsler i 2013; bemærker, at 5,79 % af budgetbevillingerne blev fremført til 2014;

Intern kontrol

8.  anerkender, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) i 2013 foretog en fuldstændig risikovurdering, som førte til IAS' strategiske plan for intern revision for centret, som indeholder en fortegnelse over emner, der foreslås medtaget i revisionen for perioden 2014-2016;

9.  erkender, at de fremskridt, der er gjort i forbindelse med gennemførelsen af flere af de aktioner, som er indeholdt i handlingsplanen for intern kontrol, ikke var så store som oprindeligt planlagt på grund af forskellige problemer, såsom flytningen til Drosbach-bygningen;

10.  bemærker med bekymring, at IAS i forbindelse med sin risikovurdering opdagede nogle procedurer med høj indbygget risiko, som ikke kunne revideres i henhold til revisionsplanen, da kontrollerne blev vurderet til at være ikke-eksisterende eller utilstrækkelige; påpeger, at centrets ledelse fremsendte IAS en handlingsplan med sigte på at tage fat på disse svagheder, og at IAS vil følge op på de foranstaltninger, som centret har truffet for at rette op på dem;

11.  noterer sig, at IAS har fulgt op på gennemførelsen af sine tidligere anbefalinger ved hjælp af en skrivebordskontrol, og at der ikke var nogen udestående "kritiske" anbefalinger pr. 31. december 2013; noterer sig, at en "meget vigtig" anbefaling er ved at blive gennemført og er på rette spor, og at gennemførelsen af en anden "meget vigtig" anbefaling er blevet forsinket; opfordrer centret til at tage sig af dette spørgsmål og informere dechargemyndigheden, når det er afsluttet;

12.  bemærker med bekymring, at formelle delegationer fra anvisningsberettigede ikke altid er i overensstemmelse med rettighederne til at godkende transaktioner i det periodiserede regnskabsføringssystem (ABAC); anerkender centrets oplysninger om, at det har ajourført den formelle delegation med henblik på at bringe den i overensstemmelse med rettighederne i ABAC-systemet;

Overførsler

13.  bemærker, at antallet og beskaffenheden af overførsler i 2012 ifølge centrets årlige aktivitetsrapport og Revisionsrettens beretning ligger inden for de rammer, der er fastlagt i de finansielle regler;

Udbuds- og ansættelsesprocedurer

14.  noterer sig, at hverken stikprøverne af transaktionerne eller andre revisionsresultater for 2013 har afstedkommet nogen bemærkninger til centrets udbudsprocedurer i Revisionsrettens beretning;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

15.  anerkender fra centret, at det har vurderet sin politik om forebyggelse og håndtering af interessekonflikter på grundlag af Kommissionens retningslinjer for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter i de decentraliserede agenturer; noterer sig, at centret på grundlag af den pågældende vurdering har udarbejdet en ny politik, ifølge hvilken CV'er for og interesseerklæringer fra bestyrelsesmedlemmerne, direktøren og den øverste ledelse skal være offentligt tilgængelige;

16.  bemærker, at centret forelagde denne nye politik for sin bestyrelse i 2014, og at den blev godkendt den 29. oktober 2014; anerkender, at centret har offentliggjort bestyrelsesmedlemmernes CV'er og interesseerklæringer på sit websted; opfordrer centret til at lette adgangen til disse dokumenter;

Resultater

17.  noterer sig fra Revisionsrettens beretning, at centrets kontantbeholdning steg fra 35 000 000 EUR ved udgangen af 2012 til 40 000 000 EUR ved udgangen af 2013; bemærker endvidere, at budgetoverskuddet og reserverne i samme periode steg fra 30 900 000 EUR til 37 500 000 EUR;

18.  konstaterer fra centret, at dets budgetoverskud for 2012 hovedsagelig skyldtes eksterne faktorer, som centret ikke havde kontrol over, og at det traf foranstaltninger for at nedbringe det; bemærker, at centret i lyset af sin omkostningsanalyse for 2012 og for første halvår af 2013 besluttede at sænke sine priser for 2014; erfarer fra centret, at dets budgetter for henholdsvis 2014 og 2015 var planlagt som underskudsbudgetter med henblik på at udnytte en del af de foregående års overskud;

Øvrige bemærkninger

19.  erkender, at centret blev operationelt i 1994, og at dets arbejde siden da har været baseret på korrespondance og udvekslinger med værtsmedlemsstaten; anerkender, at centrets forhandlinger med værtsmedlemsstaten vedrørende dets hjemsted er nået ind i sidste fase, og at centret har undertegnet hjemstedsaftalen med regeringen i Storhertugdømmet Luxembourg; bemærker, at centret afventer den endelige bekræftelse i denne sag;

o
o   o

20.  henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 29. april 2015(15) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(1) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 35.
(2) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 35.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(5) EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1.
(6) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(7) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(8) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 35.
(9) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 35.
(10) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(11) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(12) EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1.
(13) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(14) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0130.


Decharge 2013: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
PDF 181kWORD 77k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2013 (2014/2087(DEC))
P8_TA(2015)0134A8-0079/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2013 med centrets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om meddelelse af decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05304/2015 – C8‑0054/2015),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(4), særlig artikel 208,

–  der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 af 10. februar 1975 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse(5), særlig artikel 12a,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0079/2015),

1.  meddeler direktøren for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2013 (2014/2087(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2013 med centrets svar(8),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(9) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om meddelelse af decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05304/2015 – C8‑0054/2015),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(11), særlig artikel 208,

–  der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 af 10. februar 1975 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse(12), særlig artikel 12a,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(13),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(14), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0079/2015),

1.  noterer sig, at det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse ser ud som anført i bilaget til Revisionsrettens beretning;

2.  godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2013;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2013 (2014/2087(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0079/2015),

A.  der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse ("centret") for regnskabsåret 2013 i følge dets årsregnskab var på 17 925 075 EUR, hvilket svarer til et fald på 6,72 % sammenlignet med 2012;

B.  der henviser til, at Unionens samlede bidrag til centrets budget for 2013 i henhold til årsregnskabet var på 17 133 900 EUR, hvilket svarer til en stigning på 1,18 % sammenlignet med 2012;

C.  der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2013 ("Revisionsrettens beretning") har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at centrets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Opfølgning på decharge for 2012

1.  noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at der er truffet korrigerende foranstaltninger, for så vidt angår to bemærkninger, som blev fremsat i Revisionsrettens beretning for 2011, og som var markeret som "i gang" i Revisionsrettens beretning for 2012, og at begge anbefalinger nu er markeret som "afsluttet" i Revisionsrettens beretning; noterer sig endvidere, at der for så vidt angår de tre bemærkninger, der blev fremsat i Revisionsrettens beretning for 2012, er blevet truffet to korrigerende foranstaltninger som reaktion på sidste års bemærkninger, som nu er markeret som "afsluttet", mens én er markeret som "ikke relevant";

2.  anerkender fra centret, at:

   ansættelsesprocessen for højtstående tjenestemænd har været vellykket som følge af, at Revisionsrettens anbefaling om at sikre, at forhåndsudvælgelsesudvalget underskriver interesseerklæringer for at undgå interessekonflikter, er blevet fulgt
   det har revideret og tilpasset sin politik vedrørende interessekonflikter; opfordrer centret til at underrette dechargemyndigheden om resultaterne af revisionen af politikken og om de tilpasninger, der er blevet foretaget med hensyn til situationen på centret
   det træffer foranstaltninger vedrørende offentliggørelsen af bestyrelsesmedlemmernes CV'er og erklæringer om, at der ikke er interessekonflikter; bemærker med bekymring, at centret ikke har afhjulpet dette problem fuldt ud, og opfordrer centret til at gennemføre korrigerende foranstaltninger og hurtigst muligt underrette dechargemyndigheden om resultaterne
   oplysninger om centrets aktiviteter hovedsageligt fremsendes til Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter, hvilket derved begrænser den direkte indvirkning på Unionens borgere på kort sigt; noterer sig desuden, at centrets årsberetning er gjort offentligt tilgængelig på centrets websted
   det inden for rammerne af samarbejdsaftalen koordinerer med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene med henblik på at maksimere deres synergier og vidensdeling;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

3.  bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2013 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 98,95 %, og at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 92,39 %;

4.  konstaterer på grundlag af oplysninger fra centret, at den planlagte underudnyttelse i afsnit I som følge af besparelser og udskudte ansættelser har dækket udgifterne i afsnit II og afsnit III, som er forbundet med krav til tjenesteydelser og projektleverancer, der forventes i arbejdsprogrammet; erfarer, at fremførslerne af forpligtelsesbevillinger under afsnit II på baggrund af Revisionsrettens bemærkninger blev bragt under tærsklen på 20 % til 17 % i 2013 sammenlignet med 37 % i 2012;

Indkøbs- og ansættelsesprocedurer

5.  noterer sig, at hverken stikprøverne af transaktionerne eller andre revisionsresultater for 2013 har afstedkommet nogen bemærkninger om centrets indkøbsprocedurer i Revisionsrettens beretning;

6.  erfarer på baggrund af centrets årsberetning, at dets stillingsfortegnelse for 2013 indeholdt 100 stillinger, hvoraf 51 var AD-stillinger og 49 var AST-stillinger; noterer sig desuden, at der var flere midlertidige end faste stillinger i begge ansættelsesgrupper;

7.  noterer sig, at centret ved årets udgang havde 96 ansatte på grundlag af stillingsfortegnelsen, og at der blev givet to tilbud om ansættelse i de ledige AD-stillinger; anerkender desuden, at to stillinger forblev ubesat, således at de kan nedlægges i 2014 som reaktion på Kommissionens anmodning om en personalenedskæring på 5 % i de kommende år;

Intern kontrol

8.  erfarer fra centret, at der er truffet nye forudgående og efterfølgende kontrolforanstaltninger som reaktion på de bekymringer, som Revisionsretten gav udtryk for i 2012; noterer sig endvidere, at de efterfølgende foranstaltninger består af detaljerede kontroller af personaleomkostninger for tre tilfældigt udvalgte modtagere på grundlag af alle bilag, herunder timesedler, lønsedler, beregning af dagpengesatser, kontrakter, fakturaer og kontoudtog;

9.  noterer sig, at centret endelig har udviklet processer til at overvåge og rapportere om lovligheden og den formelle rigtighed og i øjeblikket anvender sin egen strategi til bekæmpelse af svig;

Intern revision

10.  noterer sig, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) gennemførte en fuldstændig risikovurdering for at kortlægge revisionsprioriteringerne for de følgende tre år, hvilket resulterede i den endelige strategiske revisionsplan, som indeholder en fortegnelse over emner, der foreslås medtaget i revisionen for perioden 2013-2015; erfarer fra centret, at den endelige strategiske revisionsplan blev godkendt af centrets bestyrelse i juni 2013;

11.  bemærker, at IAS i forbindelse med denne risikovurdering opdagede nogle procedurer med høj indbygget risiko, som ikke kunne revideres i henhold til revisionsplanen, da kontrollerne blev vurderet til at være ikke-eksisterende eller utilstrækkelige; erfarer fra centret, at dets ledelse fremsendte en handlingsplan, som havde til formål at afhjælpe disse svagheder, hvilket IAS vil følge op på i den næste indgående risikovurdering;

12.  noterer sig, at IAS fulgte op på gennemførelsen af sine tidligere anbefalinger i 2013 ved hjælp af en skrivebordskontrol af oplysninger, som centret havde fremlagt, om status for "meget vigtige", "vigtige" eller "ønskelige" anbefalinger; anerkender, at der ikke blev fundet nogen udestående "kritiske" eller "meget vigtige" anbefalinger pr. 31. december 2013;

Øvrige bemærkninger

13.  glæder sig over de forbilledlige foranstaltninger, som centret har iværksat, for så vidt angår omkostningseffektive og miljøvenlige løsninger; opfordrer centret til at fortsætte denne gode praksis;

14.  noterer sig med beklagelse, at reparationsarbejdet på centrets bygning fortsat er forsinket og først vil blive afsluttet i 2014;

15.  understreger, at centrets arbejde er meget relevant for EU's erhvervsuddannelse (VET) og dagsordenen for en politik for kvalifikationer; bemærker med bekymring, at medmindre den lave økonomiske efterspørgsel, som medfører høj arbejdsløshed, vendes, vil denne efterspørgsel fremme og gøre kvalifikationsmismatch og forældede kvalifikationer permanente gennem overkvalifikationer og arbejdsløshed; anerkender centrets vigtige resultater i 2013 inden for dets aktivitetsområde; bemærker endvidere, at centret gennemfører sin første paneuropæiske undersøgelse af kvalifikationer (eu-SKILL);

16.  påpeger de gode erfaringer med det tosporede uddannelsessystem i nogle medlemsstater; anfører dog, at dette ikke bør ses som en universalløsning på den høje ungdomsarbejdsløshed;

17.  roser centret for resultatet af den evaluering, som Kommissionen foretog i 2013, hvori centret blev anerkendt som et ledende ekspertisecenter på verdensplan med hensyn til referencerammer for kvalifikationer og færdigheder, og at det havde en betydelig indvirkning på styrkelsen af samarbejdet mellem aktører inden for erhvervsuddannelsespolitikken i Europa;

o
o   o

18.  henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 29. april 2015(15) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(1) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 42.
(2) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 42.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(5) EFT L 39 af 13.2.1975, s. 1
(6) EFT 357 af 31.12.2002, s. 72
(7) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(8) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 42.
(9) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 42.
(10) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(11) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(12) EFT L 39 af 13.2.1975, s. 1.
(13) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(14) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0130.


Decharge 2013: Det Europæiske Politiakademi (Cepol)
PDF 181kWORD 78k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2013 (2014/2112(DEC))
P8_TA(2015)0135A8-0086/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2013 med akademiets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til akademiet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05304/2015 – C8‑0054/2015),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(4), særlig artikel 208,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2005/681/RIA af 20. september 2005 om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi (Cepol) og om ophævelse af afgørelse 2000/820/RIA(5), særlig artikel 16,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0086/2015),

1.  meddeler direktøren for Det Europæiske Politiakademi decharge for gennemførelsen af akademiets budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Politiakademi, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2013 (2014/2112(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2013 med akademiets svar(8),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(9) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til akademiet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05304/2015 – C8‑0054/2015),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(11), særlig artikel 208,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2005/681/RIA af 20. september 2005 om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi (Cepol) og om ophævelse af afgørelse 2000/820/RIA(12), særlig artikel 16,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(13),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(14), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0086/2015),

1.  noterer sig, at det endelige årsregnskab for Det Europæiske Politiakademi ser ud som anført i bilaget til Revisionsrettens beretning;

2.  godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2013;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Politiakademi, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2013 (2014/2112(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0086/2015),

A.  der henviser til, at det endelige budget Det Europæiske Politiakademi ("akademiet") for regnskabsåret 2013 ifølge dets regnskab var på 8 450 640 EUR; der henviser til, at hele akademiets budget hidrører fra Unionens budget;

B.  der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om Det Europæiske Politiakademis årsregnskab for regnskabsåret 2013 ("Revisionsrettens beretning") har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at akademiets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Opfølgning på decharge for 2012

1.  noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at der vedrørende tre bemærkninger, Revisionsretten fremsatte i sin beretning for 2011 og markerede som "ikke igangsat" i Revisionsrettens beretning for 2012, samt en bemærkning markeret som "i gang", er truffet én korrigerende foranstaltning, der nu er markeret i Rettens beretning som "afsluttet", to blev markeret som "i gang" og en som "ikke relevant"; noterer sig endvidere, at der i forbindelse med de seks bemærkninger, Revisionsretten fremsatte i beretningen for 2012, er truffet én korrigerende foranstaltning som svar på det foregående års bemærkninger, der nu er markeret som "afsluttet", to er markeret som "ikke relevante", to som "i gang" og en som "ikke igangsat";

2.  noterer sig akademiets meddelelse om, at:

   oplysninger om, hvordan akademiets aktiviteter påvirker EU-borgerne, er tilgængelige på akademiets websted via den årlige offentliggørelse af strategidokumenter, herunder årsberetningen, samt gennem andre kommunikationsværktøjer såsom videoer og særlige webstedssektioner
   akademiets bestyrelse har truffet en afgørelse om at outsource en del af sine regnskabstjenester til Kommissionen fra april 2014; noterer sig akademiets bestræbelser på at reducere sine administrative udgifter;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

3.  bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2013 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 94,89 %, og at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 92,46 %; anerkender akademiets bestræbelser på væsentligt at øge gennemførelsesniveauet for betalinger med 21 % fra 76 %, som bemærket i 2012;

Forpligtelser og fremførsler

4.  bemærker med bekymring, at niveauet afr forpligtede bevillinger for afsnit II (administrationsudgifter), der blev fremført til 2014, var højt, nemlig 30,46 %; noterer sig, at niveauet af forpligtede bevillinger, der blev fremført til 2013 (aktionsudgifter) var 17,91 % for afsnit III; konstaterer på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fremførslerne under afsnit II hovedsageligt skyldtes begivenheder uden for akademiets kontrol, så som beløb, der skulle betales i 2014 for varer og tjenesteydelser bestilt og modtaget som planlagt i 2013;

5.  anerkender endvidere, at akademiets niveau af fremførsler faldt fra 20 % for transaktionerne fra 2012 til 2013 til 11 % for transaktionerne fra 2013 til 2014; noterer sig de foranstaltninger, som akademiet har iværksat, men opfordrer akademiet til yderligere at forbedre fremførselsniveauerne med henblik på at forbedre dets overholdelse af princippet om budgettets etårighed;

6.  finder det bekymrende, at ud af de forpligtede bevillinger fremført fra 2012, der beløb sig til 1 669 930 EUR, udgjorde de bortfaldne forpligtelsesbevillinger 303 740 EUR eller 18,19 % i 2013; konstaterer, at de bortfaldne forpligtelsesbevillinger hovedsageligt skyldtes, at der skulle godtgøres færre omkostninger under tilskudsaftalerne for 2012; bemærker, at antallet af bortfaldne forpligtelsesbevillinger viser, at der er behov for at indhente mere nøjagtige oplysninger fra modtagerne ved årets udgang om de faktisk afholdte omkostninger; opfordrer akademiet til at underrette dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe denne mangel hurtigst muligt;

Overførsler

7.  erfarer fra akademiet, at der er indført en ny procedure for budgetoverførsler, som forbedrede budgetstrukturen, såvel som øget overvågning af budgetgennemførslen;

8.  noterer sig, at akademiet i 2013 foretog ni budgetoverførsler til et beløb på 500 000 EUR inden for samme afsnit; anerkender, at alle overførsler blev gennemført i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne; bemærker endvidere, at forbedringerne af budgetprocedurerne har bevirket en faldende tendens med hensyn til budgetoverførsler;

Indkøbs- og ansættelsesprocedurer

9.  noterer sig med bekymring fra Revisionsrettens beretning, at akademiets ansættelsesprocedurer stadig ikke er fuldstændig gennemsigtige, idet visse proceduremæssige elementer stadig er ufuldstændige, ikke er tilstrækkeligt klare eller ikke opfylder kravene; noterer sig de foranstaltninger, akademiet har truffet i retning af en revision af ansættelsesproceduren ved at omforme og forbedre arbejdsinstrukserne, skabelonerne og tjeklisterne; opfordrer akademiet til at underrette dechargemyndigheden om, hvilken indvirkning den omformede procedure har på de ansættelser, der blev igangsat i 2014, og ser frem til resultaterne af Revisionsrettens fremtidige revisioner vedrørende ansættelsesprocedurer;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

10.  noterer sig, at akademiet har planlagt en gennemgang af de nuværende ordninger med sigte på at udvikle en specifik politik for håndtering af interessekonflikter, der skal anvendes på akademiets personale og på andre interessenter, der samarbejder direkte med akademiet, men ikke er ansat af dette; anerkender, at akademiets bestyrelse vedtog sin politik om forebyggelse og forhindring af interessekonflikter i november 2014;

11.  noterer sig offentliggørelsen af interesseerklæringerne fra direktøren, vicedirektøren og chefen for virksomhedstjenester på akademiets websted; anerkender, at akademiet efter vedtagelsen af politikken vedrørende interessekonflikter i november 2014 fremsatte en anmodning til medlemmerne af bestyrelsen om at offentliggøre deres interesseerklæringer og CV'er på akademiets websted;

12.  opfordrer indtrængende akademiet til inden juni 2015 at offentliggøre interesseerklæringerne for dets personale, bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af arbejdsgrupperne/revisionspanelet og udstationerede nationale eksperter;

13.  beklager, at akademiet ikke har svaret på spørgsmålet vedrørende mulige initiativer med henblik på at øge gennemsigtigheden af agenturernes kontakter til lobbyister; opfordrer indtrængende akademiet til at svare inden udgangen af maj 2015;

Intern revision

14.  bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) gennemførte en revision med det formål at vurdere tilstrækkeligheden og den effektive anvendelse af det interne kontrolsystem vedrørende de delprocesser i forbindelse med menneskelige ressourcer, som akademiet forvalter; anerkender, at IAS fandt, at det nuværende interne kontrolsystem giver rimelig sikkerhed vedrørende opnåelsen af forretningsmålene for relevante processer i forbindelse med menneskelige ressourcer;

15.  anerkender, at IAS fulgte op på gennemførelsen af sine tidligere anbefalinger gennem en skrivebordskontrol, og at den ikke fandt nogen "kritiske" eller "meget vigtige" anbefalinger ved årets udgang;

16.  noterer sig akademiets bestræbelser på at gennemføre anbefalingerne fra Revisionsretten og IAS med henblik på at sikre hurtig gennemførelse af handlingsplanerne; bemærker, at gennemførelsesgraden for anbefalingerne ved udgangen af 2013 var på 83 %;

Andre bemærkninger

17.  glæder sig over akademiets oplysninger om, at det officielt genoptog sin virksomhed i sit nye hovedkvarter i Budapest i oktober 2014; støtter akademiets bestræbeler på, at flytningen til det nye hjemsted gennemføres i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning; anerkender endvidere i denne henseende, at en budgetændring for regnskabsåret 2014 blev indledt og vedtaget af bestyrelsen;

18.  anerkender, at akademiets flytning fra Bramshill til dettes nye lokaler i Budapest skabte en årlig besparelse på 200 000 EUR; bifalder sådanne besparelser i akademiets driftsomkostninger og glæder sig over, at anvendelsen af kontorerne i akademiets nye hovedkvarter er gratis, og at infrastrukturen stilles til rådighed for en periode på mindst ti år; anmoder akademiet om at lade en oversigt over de besparelser, der er opnået på driftsomkostninger indgå i sin næste årsberetning;

19.  noterer sig med bekymring, at drøftelsen om akademiets fremtid fortsætter og skader planlægningen og gennemførelsen af aktiviteter;

20.  noterer sig med bekymring, at akademiet ikke svarede fyldestgørende på dechargemyndighedens spørgsmål vedrørende omkostningseffektive og miljøvenlige løsninger for arbejdsmiljøet; opfordrer akademiet til at afhjælpe dette problem;

o
o   o

21.  henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 29. april 2015(15) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(1) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 51.
(2) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 51.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(5) EUT L 256 af 1.10.2005, s. 63.
(6) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(7) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(8) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 51.
(9) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 51.
(10) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(11) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(12) EUT L 256 af 1.10.2005, s. 63.
(13) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(14) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0130.


Decharge 2013: Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
PDF 185kWORD 81k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs budget for regnskabsåret 2013 (2014/2106(DEC))
P8_TA(2015)0136A8-0074/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2013 med agenturets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05304/2015 – C8-0054/2015),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(4), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF(5), særlig artikel 60,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0074/2015),

1.  meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2013 (2014/2106(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2013 med agenturets svar(8),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(9) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05304/2015 – C8-0054/2015),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(11), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF(12), særlig artikel 60,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(13),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(14), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0074/2015),

1.  noterer sig, at det endelige årsregnskab for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur ser ud som anført i bilaget til Revisionsrettens beretning;

2.  godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2013;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2013 (2014/2106(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0074/2015),

A.  der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur ("agenturet") for regnskabsåret 2013 ifølge agenturets årsregnskab var på 167 023 535 EUR, hvilket er en stigning på 5,15 % i forhold til 2012;

B.  der henviser til, at Unionens bidrag til agenturets budget for 2013 i følge årsregnskabet var på 35 829 562 EUR, hvilket er en stigning på 0,2 % i forhold til i 2012;

C.  der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs årsopgørelse for regnskabsåret 2013 ("Revisionsrettens beretning") har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Opfølgning på decharge for 2012

1.  noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at der er truffet korrigerende foranstaltninger for så vidt angår én bemærkning, som blev fremsat i Revisionsrettens beretning for 2011, og som var markeret som "i gang" i Revisionsrettens beretning for 2012, og som nu er markeret som "afsluttet" i Revisionsrettens beretning for 2013; bemærker endvidere, at der er truffet korrigerende foranstaltninger for så vidt angår fire bemærkninger, der blev fremsat i Revisionsrettens beretning for 2012, og at to er nu markeret som "afsluttet", mens to er markeret som "ikke relevant";

2.  anerkender agenturets oplysninger om, at:

   oplysninger og statistikker vedrørende håndtering af interessekonflikter indgik i dets årlige aktivitetsrapport for 2013
   CV'er for og interesseerklæringer fra den administrerende direktør, direktørerne og afdelingslederne var fuldt ud offentliggjort på agenturets websted per 1. december 2014 som anmodet om af dechargemyndigheden i 2014
   oplysninger om virkningen af agenturets aktiviteter for EU-borgerne er tilgængelige på dets websted gennem den årlige offentliggørelse af strategipapirer, herunder årsberetningen, den årlige sikkerhedsvurdering og arbejdsprogrammet;

Bemærkninger om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed

3.  noterer sig, at agenturets i 2013 brugte omkring 22 000 000 EUR på udbudsprocedurer til outsourcing af dele af dets certificeringsaktiviteter til nationale luftfartsmyndigheder og kvalificerede organer; anerkender, at proceduren for tildeling af specifikke certificeringsopgaver til kontraherende parter samt de kriterier, der skal anvendes, var beskrevet i de specifikke retningslinjer, som agenturet har opstillet i en afgørelse fra sin bestyrelse;

4.  opfordrer agenturet til at forbedre gennemsigtigheden af outsourcing gennem en forbedret dokumentation af tildelingsproceduren, herunder de vurderinger der er foretaget på basis af de i retningslinerne fastsatte kriterier; bemærker med bekymring, at det samme gælder for tildelingen af de mange andre kontrakter med lav værdi til tilbudsgivere;

Forpligtelser og fremførsler

5.  bemærker, at forpligtelsesgraden for bevillingerne samlet set udgjorde 98 %, hvilket varierede mellem 92 % i afsnit III (aktionsudgifter) og 98 % i afsnit II (administrationsudgifter);

6.  noterer sig, at det samlede niveau af fremførsler af forpligtede bevillinger blev reduceret fra 10,100 000 EUR (11 %) i 2012 til 7,200 000 EUR (8 %) i 2013; er bekymret over, at selv om det samlede antal fremførsler var reduceret, var niveauet af fremførsler af forpligtede bevillinger under afsnit III fortsat højt med 3,400 000 EUR (42 %); påpeger, at selv om den flerårige karakter af agenturets aktioner delvist kan begrunde fremførslerne, er et så højt niveau i strid med princippet om budgettets etårighed;

Indkøbs- og ansættelsesprocedurer

7.  bemærker, at Revisionsretten i sin årlige revisionsberetning for 2013 ikke fremsatte nogen bemærkninger for så vidt angår agenturets ansættelsesprocedurer;

8.  erfarer fra agenturet, at kravene til kandidater ved ansættelsesprocedurerne nu lever op til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, og at det forhold, som blev påtalt i Revisionsrettens beretning fra 2012, betragtes som afsluttet;

9.  minder om Parlamentets holdning i forbindelse med budgetproceduren om, at ansatte, som finansieres med gebyrer, der betales af sektoren og derfor ikke kan finansieres over Unionens budget, ikke bør omfattes af den årlige nedskæring på 2 %, som anvendes af Unionen; mener, at Kommissionen bør behandle agenturer, som primært finansieres over Unionens budget som et særligt tilfælde, og forelægge en specifik ramme for agenturer, som hovedsagelig finansieres af gebyrer fra operatører, som bør stå i et rimeligt forhold til de tjenester, som det pågældende agentur leverer;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

10.  bemærker, at agenturet i løbet af 2013 gennemgik 213 interesseerklæringer med udgangspunkt i "Adfærdskodeks for EASA’s personale", som blev vedtaget i 2012; glæder sig over revisionen af EASA-forordningen og understreger behovet for at revidere adfærdskodeksen for at undgå eventuelle interessekonflikter; foreslår i denne forbindelse, at Revisionsretten foretager en regelmæssig evaluering af adfærdskodeksens gennemførelse og selve sagerne; påpeger, at der blev konstateret to "svingdørssager" i 2013; bemærker, at agenturet har tilladt de anmeldte aktiviteter i begge "svingdørssager" på betingelse af, at der ikke blev rettet henvendelse til og ikke blev udført lobbyarbejde rettet mod agenturets personale, samt at der blev afstået fra direkte kontraktforhandlinger med agenturet i løbet af en afkølingsperiode på 12 til 24 måneder;

11.  bemærker med bekymring, at spørgsmålet om interessekonflikter er yderst relevant for så vidt angår medlemmerne af det ekspertpanel, der indkaldes med henblik på at teste og godkende produktet; udtrykker sin dybe bekymring over de to svingdørssager, som agenturet konstaterede i 2013, og anbefaler, at agenturet yderligere styrker sin uafhængighedspolitik, navnlig ved at offentliggøre CV'erne og interesseerklæringerne for ledere, medlemmer af bestyrelsen og ekspertpanelet senest ved udgangen af september 2015; opfordrer agenturet til at vedtage omfattende politikker for håndtering af situationer, hvor interessekonflikter opstår, som f.eks. at tjenestemanden afhænder de pågældende interesser, at tjenestemanden erklærer sig inhabil til at deltage i en berørt beslutningsproces, at den pågældende tjenestemands adgang til bestemte oplysninger begrænses, at tjenestemandens opgaver omlægges, eller at tjenestemanden nedlægger sit embede;

Interne kontroller

12.  erfarer fra agenturet, at der er blevet gennemført forudgående og efterfølgende kontroller som opfølgning på drøftelserne med Revisionsretten og i overensstemmelse med dechargemyndighedens henstillinger; anerkender det forhold, at efterfølgende kontrol ikke er obligatorisk i henhold til agenturets finansforordning; bemærker, at der er blevet indført en årsplan for efterfølgende kontroller, som er risikobaseret, og som omfatter offentlige indkøbsprocedurer;

Intern revision

13.  noterer sig, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) fremlagde en rapport om en begrænset gennemgang af forvaltningen af IT-projekter i 2013, hvilket førte til to "meget vigtige" anbefalinger; bemærker endvidere, at IAS gennemførte en yderligere revision af "elementerne i revisionserklæringen", som afstedkom en udtalelse om rimelig sikkerhed og to anbefalinger, der blev betegnet som "meget vigtige"; bemærker, at 22 ud af de 23 anbefalinger fra IAS i de foregående år var blevet bekræftet af IAS som afsluttede;

Andre bemærkninger

14.  noterer sig, at agenturet, siden det blev operationelt i 2004, har fungeret på basis af korrespondance og udveksling med værtsmedlemsstaten; bemærker imidlertid, at der endnu ikke er underskrevet en omfattende hjemstedsaftale med værtsmedlemsstaten; bemærker, at en sådan aftale ville fremme gennemsigtigheden af betingelserne for agenturets og dets ansattes operationelle vilkår; opfordrer agenturet og værtsmedlemsstaten til at afhjælpe dette problem hurtigst muligt og underrette dechargemyndigheden om fremskridt i forhandlingerne;

15.  minder om, at ifølge den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer, der er opnået enighed om mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen, bør "alle agenturer [...] have en hjemstedsaftale, som bør indgås, inden agenturet indleder sin driftsfase"; bemærker i denne forbindelse, at Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har indgået en hjemstedsaftale med den tyske regering i 2011; opfordrer indtrængende værtsmedlemsstaten til at indgå en aftale med agenturet snarest muligt med henblik på at klarlægge forbindelserne mellem de nationale retlige myndigheder og give agenturet mulighed for at udføre sine juridiske opgaver uden hindringer; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af den mulighed, som den har i år, for at ændre retsakten om oprettelsen af agenturet for at sikre, at der indgås en hjemstedstaftale, der gør det muligt for at agenturet at arbejde uhindret; opfordrer derfor til, at det bliver orienteret om den endelige afgørelse om agenturets hjemsted;

16.  fremhæver agenturets vigtige rolle med hensyn til at sikre maksimal luftfartssikkerhed i hele Europa; bemærker, at den aktuelle gennemgang af lovgivningen vedrørende det fælles europæiske luftrum kan føre til, at agenturet tildeles flere beføjelser; understreger i tilfælde af en sådan styrkelse af agenturets beføjelser behovet for, at det samtidigt tildeles de nødvendige økonomiske, materielle og menneskelige ressourcer til at kunne udføre sine opgaver tilfredsstillende;

o
o   o

17.  henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 29. april 2015(15) om resultater, økonomisk forvaltning og kontrol med agenturer.

(1) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 93.
(2) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 93.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(5) EUT L 79, 19.3.2008, s. 1.
(6) EFT L 357, 31.12.2002, s. 72.
(7) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(8) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 93.
(9) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 93.
(10) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(11) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(12) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.
(13) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(14) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0130.


Decharge 2013: Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)
PDF 213kWORD 64k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2013 (2014/2126(DEC))
P8_TA(2015)0137A8-0085/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2013 med støttekontorets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til kontoret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05304/2015 – C8‑0054/2015),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(4), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor(5), særlig artikel 35,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0085/2015),

1.  meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Asylstøttekontor decharge for gennemførelsen af kontorets budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Asylstøttekontor, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2013 (2014/2126(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2013 med støttekontorets svar(8),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(9) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til kontoret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05304/2015 – C8‑0054/2015),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(11), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor(12), særlig artikel 35,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(13),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(14), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0085/2015),

1.  noterer sig, at det endelige årsregnskab for Det Europæiske Asylstøttekontor ser ud som anført i bilaget til Revisionsrettens beretning;

2.  godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2013;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Asylstøttekontor, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2013 (2014/2126(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0085/2015),

A.  der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Asylstøttekontor ("støttekontoret") for regnskabsåret 2013 ifølge dets årsregnskab var på 10 500 000 EUR; der henviser til, at hele kontorets budget stammer fra Unionens budget;

B.  der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om Det Europæiske Asylstøttekontors årsregnskab for regnskabsåret 2013 ("Revisionsrettens beretning") har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Opfølgning på decharge for 2012

1.  bemærker fra Revisionsrettens beretning, at ud af de 12 bemærkninger, Revisionsretten fremsatte i sin beretning for 2012, er to nu markeret som "afsluttet", en som "i gang", otte som "ikke relevant" og en som "ikke igangsat";

2.  erfarer fra støttekontoret, at det har gennemført en fysisk statusopgørelse, som blev afsluttet ved udgangen af 2013;

3.  erfarer fra støttekontoret, at der nu findes oplysninger om, hvilken virkning dets aktiviteter har haft for EU-borgerne, på dets hjemmeside i form af den årlige offentliggørelse af dokumenter, herunder pressemeddelelser, månedlige nyhedsbreve eller direkte svar på anmodninger fra EU-borgere;

Bemærkninger om regnskabernes rigtighed

4.  bemærker med bekymring i Revisionsrettens beretning, at grundlaget for en periodisering af 40 000 EUR vedrørende omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til ansatte, der indtrådte i tjeneste i 2013, ikke blev fremlagt under revisionen; erfarer fra støttekontoret, at periodiseringen var et overordnet skøn i afventning af lønkontorets bekræftelse af alle skyldige godtgørelser til de ansatte;

Bemærkninger om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed

5.  erfarer fra støttekontoret, at dets regnskabssystem rent faktisk er blevet valideret af regnskabsføreren;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

6.  bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2013 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 87,34 %, og at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 87,18 %; fremhæver, at kontoret har forbedret sin udnyttelsesgrad for betalingsbevillinger markant i forhold til det foregående år;

Forpligtelser og fremførsler

7.  bemærker med bekymring i Revisionsrettens beretning, at budgetbehovene var overvurderet med 13 %, og at de forpligtede bevillinger, der var fremført, udgjorde 24 % af de samlede forpligtede bevillinger, hvoraf 13 % ikke var omfattet af en retlig forpligtelse;

8.  noterer sig, at fremførslerne af forpligtede bevillinger fortrinsvis var relateret til budgetposter under afsnit II og III og primært beregnet til fakturaer, der endnu ikke var modtaget eller betalt ved årets udgang, eller hvor de pågældende tjenesteydelser ikke var leveret;

9.  bemærker de foranstaltninger, støttekontoret har truffet for at mindske og sikre niveauet af fremførte forpligtelsesbevillinger, såsom månedlige rapporter om budgetgennemførelsen, årlige midtvejsbudgetevalueringer og vedtagelsen af dets nye finansforordning;

10.  bemærker, at der stadig er rigelig plads til forbedringer inden for budgetplanlægningen, selv om der er gjort betydelige fremskridt i forhold til regnskabsåret 2012, hvor støttekontoret fik finansiel uafhængighed; opfordrer støttekontoret til at forbedre sin budgetovervågning yderligere fremover;

Udbuds- og ansættelsesprocedurer

11.  bemærker med bekymring, at der er manglende gennemsigtighed i ansættelsesprocedurerne; er enig i Revisionsrettens bemærkning om, at udfærdigelse af spørgsmålene til samtaler og skriftlige prøver, efter at ansøgningerne er gennemgået, øger risikoen for, at spørgsmålene er påvirket af de enkelte ansøgninger; bemærker endvidere, at der i én ansættelsesprocedure blev konstateret en uoverensstemmelse mellem et udvælgelseskriterium, der var anført i stillingsopslaget, og det udvælgelseskriterium, der blev anvendt; opfordrer støttekontoret til at underrette dechargemyndigheden om, hvilke skridt der tages for at undgå lignende situationer i fremtiden;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

12.  erfarer fra støttekontoret, at det har efterkommet Revisionsrettens bemærkninger og ændret erklæringen om interessekonflikter for udvælgelseskomitéerne, således at faglige forbindelser er medtaget som en potentiel interessekonflikt;

13.  erfarer fra støttekontoret, at der i 2013 er vedtaget en politik for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og at dets bestyrelse har godkendt den; noterer sig, at medlemmerne af bestyrelsen og støttekontorets administrerende direktør har underskrevet interesseerklæringer i overensstemmelse med denne politik; opfordrer støttekontoret til at offentliggøre såvel politikken vedrørende interessekonflikter som de interesseerklæringer, medlemmerne af bestyrelsen og støttekontorets administrerende direktør har underskrevet;

Interne kontroller

14.  bemærker med bekymring, at 18 % af det samlede antal betalinger blev afholdt efter den tidsfrist, der er fastsat i støttekontorets finansforordning; tager på baggrund af støttekontorets udsagn til efterretning, at skønt antallet af forsinkede betalinger mindskedes medio 2013, forekom de igen i sidste kvartal af 2013 på grund af en betragtelig stigning i arbejdsmængden ved årets udgang; glæder sig over de nye procedurer, støttekontoret har indført for at mindske forekomsten af forsinkede betalinger; opfordrer støttekontoret til at afhjælpe dette problem hurtigst muligt og underrette dechargemyndigheden om virkningerne af de foranstaltninger, der træffes;

15.  erfarer fra støttekontoret, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) i 2013 gennemførte en begrænset revision af gennemførelsen af 16 standarder for intern kontrol (ICS), som bestyrelsen har vedtaget; konstaterer, at IAS på baggrund af resultaterne af denne revision og den aktuelle status for intern kontrol med støttekontorets operationelle aktiviteter og administrative støttefunktioner har fremsat 18 anbefalinger, hvoraf seks er klassificeret som "meget vigtige" og 12 som "vigtige";

16.  tager til efterretning, at støttekontoret gennemførte en selvevaluering angående status for gennemførelsen af ICS'erne i marts 2013 og derved viste, at det er fast besluttet på at opnå forståelse af og etablere anerkendte interne kontrolforhold;

17.  konstaterer på baggrund af Revisionsrettens beretning, at seks af de 16 ICS'er ikke er gennemført fuldt ud; anerkender, at deres gennemførelse er i gang, og opfordrer støttekontoret til at underrette dechargemyndigheden om resultaterne heraf;

o
o   o

18.  henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 29. april 2015(15) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(1) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 102.
(2) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 102.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(5) EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11.
(6) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(7) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(8) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 102.
(9) EUT C 442 af 10.12.2014, s. 102.
(10) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(11) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(12) EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11.
(13) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(14) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0130.


Decharge 2013: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
PDF 187kWORD 83k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2013 (2014/2120(DEC))
P8_TA(2015)0138A8-0072/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2013 med myndighedens svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til myndigheden for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05304/2015 – C8-0054/2015),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(4), særlig artikel 208,

–  der henviser til Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF(5), særlig artikel 64,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0072/2015),

1.  meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed decharge for gennemførelsen af myndighedens budget for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2013 (2014/2120(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2013 med myndighedens svar(8);

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(9) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 17. februar 2015 om decharge til myndigheden for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013 (05304/2015 – C8-0054/2015),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning