Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2632(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-1230/2015

Indgivne tekster :

B8-1230/2015

Forhandlinger :

PV 23/11/2015 - 11
CRE 23/11/2015 - 11

Afstemninger :

PV 26/11/2015 - 11.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0415

Vedtagne tekster
PDF 180kWORD 78k
Torsdag den 26. november 2015 - Strasbourg Endelig udgave
Status for Doha-udviklingsdagsordenen forud for den 10. WTO-Ministerkonference
P8_TA(2015)0415B8-1230/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2015 om status for Dohaudviklingsdagsordenen forud for den 10. WTO-ministerkonference (2015/2632(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den ministererklæring, der blev vedtaget på Verdenshandelsorganisationens (WTO's) ministerkonference i Doha den 14. november 2001(1),

–  der henviser til den ministererklæring, der blev vedtaget på WTO's ministerkonference i Hongkong den 18. december 2005(2),

–  der henviser til sin beslutning af 4. april 2006 om evaluering af Doharunden efter WTO's ministerkonference i Hongkong(3),

–  der henviser til sin beslutning af 24. april 2008 med titlen "Mod en reformeret Verdenshandelsorganisation"(4),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Dohaudviklingsdagsordenen (DDA), navnlig beslutningerne af 9. oktober 2008(5), 16. december 2009(6), 14. september 2011(7) og 21. november 2013(8),

–  der henviser til resultaterne af den 9. ministerkonference på Bali i december 2013 og navnlig aftalen om handelslettelser(9),

–  der henviser til det slutdokument, der blev vedtaget ved konsensus den 17. februar 2015 under den årlige samling i Den Parlamentariske Konference om WTO i Genève(10),

–  der henviser til de erklæringer, der blev fremsat under mødet mellem WTO-forhandlingsdelegationslederne den 17. juni 2015,

–  der henviser til FN's 2015-mål(11),

–  der henviser til den femte globale evaluering af handelsrelateret bistand (Aid for Trade), som fandt sted i Genève den 30. juni-2. juli 2015(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Doharunden blev indledt i 2001 med det formål at skabe nye muligheder for handel, styrke de multilaterale regler for handel og imødegå de aktuelle ubalancer i handelssystemet ved at sætte udviklingslandenes – og navnlig de mindst udviklede landes – behov og interesser i centrum for forhandlingerne; der henviser til, at disse målsætninger hidrører fra den overbevisning, at et multilateralt system baseret på mere retfærdige og rimelige regler kan bidrage til fair og fri handel til gavn for den økonomiske udvikling på alle kontinenter og til afhjælpning af fattigdom;

B.  der henviser til, at EU hele tiden har været fortaler for en stærk multilateral, regelbaseret tilgang til handel, men samtidig har anerkendt, at komplementære tilgange, som f.eks. bilaterale, regionale og plurilaterale aftaler, også kan skabe handelsåbninger og økonomisk udvikling, navnlig ved at åbne for liberalisering og forbedre reglerne og disciplinen inden for politikområder, der ikke behandles så grundigt i WTO, og kan understøtte det multilaterale system – forudsat at sådanne aftaler er i overensstemmelse med WTO's regler og skaber betingelserne for en mulig fremtidig multilateralisering;

C.  der henviser til, at selv om WTO og de regler, der er nedfældet i aftalerne under WTO, har været afgørende for at forhindre fuldt udbygget og udbredt protektionisme som reaktion på den alvorligste finansielle og økonomiske krise siden 1930'erne, fremgår det af en WTO-rapport fra november 2014, at kun 282 ud af de 1 244 restriktive foranstaltninger, der er registreret siden krisens start i 2008, er blevet ophævet, hvilket øger behovet for en større indsats for at bekæmpe sådanne foranstaltninger; der henviser til, at en manglende opgradering af reglerne kan føre til nye og innovative måder at beskytte de nationale markeder og producenter på;

D.  der henviser til, at åben og fair multilateral handel begrænses mere af forskellige ikke-toldmæssige hindringer (NTB'er) end af toldsatser, som i vid udstrækning ophæves i takt med den stigende globalisering;

E.  der henviser til, at det imidlertid er vigtigt at tage hensyn til visse sektorers følsomhed over for en åbning af markedet, i særdeleshed landbrugssektorens;

F.  der henviser til, at reformen af den fælles landbrugspolitik udgør Den Europæiske Unions bidrag til forventningerne til Doharunden;

G.  der henviser til, at resultaterne af den 9. ministerkonference i 2013 er af systemisk betydning for organisationen, og navnlig den aftale om handelslettelser (TFA), som blev indgået på denne, og som er den første multilaterale aftale, der er indgået, siden WTO blev grundlagt i 1995; der henviser til, at Den Europæiske Union ratificerede aftalen om handelslettelser den 5. oktober 2015;

H.  der henviser til, at de nylige drøftelser om, hvordan man skal gå videre med DDA, tydeligt har vist, at det er nødvendigt at tage ambitionsniveauet op til fornyet overvejelse, hvis man realistisk skal kunne opnå resultater på tværs af alle forhandlingssøjler, og at der i den forbindelse skal tages fuldstændigt højde for realiteterne i handelsmiljøet, som det der ud i dag;

I.  der henviser til, at den tiende WTO-ministerkonference, som vil finde sted i Kenya den 15.-18. december 2015, vil være den første WTO-ministerkonference, der afholdes i et afrikansk land; der henviser til, at EU fortsat er stærkt engageret i DDA, og erkender, at det vil være af betydning, at der nås en politisk aftale om af fremme DDA, for at sikre, at WTO's forhandlingsfunktion forbliver central i den videre liberalisering af handelen på globalt plan;

1.  gentager, at multilateralisme er en blivende værdi, som Parlamentet støtter fuldt ud, og opfordrer til en handelsdagsorden, som er baseret på fri og fair handel til gavn for alle, og som bør have udvikling i centrum af processen;

2.  understreger vigtigheden af, at der i forbindelse med forhandlingerne tages fuldt hensyn til lavindkomstudviklingslandenes og de mindst udvikledes landes særlige behov og interesser; mener, at der er behov for en klar definition af lavindkomstudviklingslande og nye vækstøkonomier; gentager, at det er nødvendigt at sikre, at princippet om særlig og differentieret behandling udgør en integreret del af forhandlingerne og afspejler WTO-medlemmernes forskellige økonomiske udviklingsniveauer som fastsat i artikel 44 i Doha-ministererklæringen; mener, at meningsfulde bestemmelser om særlig og differentieret behandling skal gøres mere præcise, underkastes periodisk evaluering og målrettes for at imødekomme behovene hos de udviklingslande og mindst udviklede lande, der har de største behov; roser det forbillede, som aftalen om handelslettelser udgør, når det gælder anvendelsen af princippet om særlig og differentieret behandling i gennemførelsesfaserne, hvilket kunne statuere et nyttigt eksempel i evalueringen og målretningen af bestemmelserne om særlig og differentieret behandling;

3.  støtter en strukturel reform af WTO for bedre at kunne garantere et åbent, fair og ikke-diskriminatorisk handelssystem baseret på fælles og anvendte regler, som i højere grad tager hensyn til mange forskellige økonomiske aktørers (f.eks. SMV'ers, mikrovirksomheders og innovative nystartede virksomheders) roller og interesser;

4.  fremhæver, at det er vigtigt at bygge på de afgørelser, man nåede til enighed om på den 9. ministerkonference, for at gøre væsentlige fremskridt på den 10. ministerkonference i Nairobi i december 2015, således at det bliver muligt at få afsluttet Doharunden hurtigt;

5.  mener, at handelsliberalisering er et vigtigt redskab til at sikre bæredygtig økonomisk vækst og udvikling, men at der skal følge passende ledsagepolitikker med, som omfatter makro- og mikroøkonomiske foranstaltninger, bl.a. med hensyn til budgetgennemsigtighed, finanspolitikker og skattelighed, administrativ forenkling, uddannelse og erhvervsuddannelse, institutionelle reformer og sociale politikker, med henblik på at maksimere og fordele udbyttet af handelsreformerne bedre og modvirke eventuelle negative virkninger effektivt;

6.  henleder opmærksomheden på den femte evalueringskonference vedrørende handelsrelateret bistand (Aid for Trade), som fandt sted i juli 2015 i Genève under overskriften "Nedbringelse af handelsomkostningerne med henblik på inklusiv, bæredygtig vækst", og som navnlig fokuserede på gennemførelsen af aftalen om handelslettelser;

7.  opfordrer alle WTO-medlemmer til hurtigt at ratificere og gennemføre aftalen om handelslettelser, så den kan træde i kraft inden den 10. ministerkonference; mener, at denne aftale vil medføre betydelige fordele for alle WTO's medlemmer, og især for udviklingslande og relevante økonomiske operatører, ved at forbedre gennemsigtigheden og retssikkerheden og mindske de administrative omkostninger og toldprocedurernes varighed, hvilket igen vil gøre det muligt for dem fuldt ud at udnytte de muligheder, der tilvejebringes i kraft af den øgede forekomst af regionale og globale forsyningskæder, og vil gøre det muligt for SMV'er at få gavn af mere åbne markeder; påpeger, at der fortsat bør stilles kapacitetsopbygning og teknisk bistand til rådighed for udviklingslandene og de mindst udviklede lande, og at der bør fokuseres på kvikskranker og en forenkling af elektronisk dokumentation, for at de får mulighed for at øge deres produktionskapacitet, således at de kan få gavn af en større andel af merværdien i de globale værdikæder;

8.  tilskynder WTO's medlemmer til proaktivt at støtte WTO's indsats for at etablere effektive arbejdsrelationer og et mere dybtgående samarbejde med andre internationale organisationer, hvis arbejde har betydning for forhandlingerne om verdenshandelen, navnlig Den Internationale Arbejdsorganisation, Verdenssundhedsorganisationen, og FN og dets organisationer og organer, som f.eks. FN's Konference for Handel og Udvikling, Fødevare- og Landbrugsorganisationen, FN's miljøprogram, FN's udviklingsprogram og FN's rammekonvention om klimaændringer, samt IMF, Verdensbanken og OECD for at sikre gensidig støtte og synergieffekter mellem handelsmæssige og ikke-handelsmæssige problemstillinger; støtter bestræbelserne på at få vedtaget internationale standarder og indført regelsamarbejde;

9.  opfordrer til en grundig overvejelse af spørgsmålet om, hvordan man bedre tackler ikke-handelsmæssige problemstillinger under WTO-reglerne, således at medlemmerne får mulighed for at forfølge legitime politikmål uden at hindre markedsadgang; understreger i denne forbindelse, at indsatsen for at få indført internationale standarder bør støttes kraftigt, og at der bør ydes den nødvendige bistand til udviklingslandene, således at de kan leve op til sådanne standarder;

10.  er overbevist om, at undladelsen af at tage tilstrækkeligt højde for den store forskel i udviklingslandenes økonomiske udviklingsniveau og specifikke behov, kan være en hindring for at få indført effektive foranstaltninger til gavn for disse lande i overensstemmelse med det udtrykte mål med Doharunden og er til skade for de udviklingslande, som har de største behov; opfordrer indtrængende de mere udviklede udviklingslande til at påtage sig deres del af ansvaret allerede i forbindelse med den igangværende runde og yde bidrag svarende til deres udviklingsniveau og sektormæssige konkurrenceevne; understreger ligeledes vigtigheden af, at der ved inddelingen anvendes effektive kriterier, der ikke kun tager hensyn til væksten i BNP, men også til indikatorer såsom det økonomiske sårbarhedsindeks og handels- og udviklingsindekset;

11.  mener, at det er afgørende, at den langvarige Doharunde afsluttes med et opfyldt udviklingsmandat; opfordrer derfor indtrængende alle WTO-medlemmer til at undersøge alle mulige løsninger med dette endemål for øje for at nå frem til et ambitiøst, globalt, afbalanceret og realistisk resultat;

12.  glæder sig over de fremskridt, der til dato er gjort med hensyn til plurilaterale initiativer som aftalen om miljøvarer og informationsteknologioverenskomsten såvel som med initiativer som aftalen om handel med tjenesteydelser; mener, at plurilaterale aftaler kan komplementere og fremme den multilaterale tilgang, og at endemålet er at få en kritisk masse af medlemmer med og derefter gøre aftalerne multilaterale;

13.  fastholder, at EU bør fortsætte med at spille en ledende rolle med hensyn til at fremme mærkbare fremskridt under de igangværende WTO-forhandlinger med henblik på en fuldstændig afslutning af Dohaudviklingsrunden i den nærmeste fremtid og fremme de mindst udviklede landes fulde deltagelse i den globale handel ved at fungere som bindeled mellem WTO-medlemmernes forskellige standpunkter;

14.  fremhæver WTO's afgørende betydning for en regelbaseret verdenshandel og i forbindelse med at gennemføre og håndhæve bindende aftaler og få løst handelstvister og dets enestående bidrag til at fremme større gennemsigtighed og peerbedømmelser, navnlig gennem ordningen for eksamination af handelspolitik (TPRM);

15.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at Parlamentet fortsat inddrages tæt i forberedelserne til den 10. ministerkonference, omgående opdateres og om nødvendigt høres under ministerkonferencen; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at argumentere over for andre WTO-medlemmer for, at betydningen af WTO's parlamentariske dimension bør øges;

16.  opfordrer WTO-medlemmerne til at sikre demokratisk legitimitet og gennemsigtighed ved at styrke WTO's parlamentariske dimension; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at sikre, at parlamentarikerne får bedre adgang til handelsforhandlinger, inddrages i udformningen og gennemførelsen af WTO-beslutninger, og at der føres ordentlig kontrol med handelspolitikkerne i borgernes interesse;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og generaldirektøren for WTO.

(1) Doha WTO-ministerkonference 2001: erklæring fra ministrene WT/MIN(01)/DEC/1 af 20. november 2001 https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/min01_e/mindecl_e.htm
(2) Hong Kong-erklæringen fra ministrene WT/MIN(05)/DEC, vedtaget den 18. december 2005https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/min05_e/final_text_e.htm
(3) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 155.
(4) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 77.
(5) EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 31.
(6) EUT C 286 E af 22.10.2010, s. 1.
(7) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 84.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0511.
(9) Bali-erklæringen fra ministrene (WT/MIN(13)/DEC), vedtaget den 7. december 2013https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/mc9_e/balideclaration_e.htm
(10) http://www.ipu.org/splz-e/trade15/outcome.pdf
(11) http://www.un.org/millenniumgoals/
(12) https://www.wto.org/english/tratop_e/devel_e/a4t_e/global_review15prog_e/global_review15prog_e.htm

Juridisk meddelelse