Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2003(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0350/2015

Indgivne tekster :

A8-0350/2015

Forhandlinger :

PV 15/12/2015 - 12
CRE 15/12/2015 - 12

Afstemninger :

PV 16/12/2015 - 11.9
CRE 16/12/2015 - 11.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0458

Vedtagne tekster
PDF 245kWORD 125k
Onsdag den 16. december 2015 - Strasbourg Endelig udgave
Forbindelserne mellem EU og Kina
P8_TA(2015)0458A8-0350/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 om forbindelserne mellem EU og Kina (2015/2003(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til, at der har været diplomatiske forbindelser mellem EU og Kina siden den 6. maj 1975,

–  der henviser til det strategiske partnerskab mellem EU og Kina, der blev indledt i 2003,

–  der henviser til, at det primære retlige grundlag for forbindelserne med Kina er aftalen om handel og økonomisk samarbejde mellem EF og Kina(1), der blev undertegnet i maj 1985, og som dækker de økonomiske og handelsmæssige forbindelser og samarbejdsprogrammet mellem EU og Kina,

–  der henviser til den strategiske EU-Kina-samarbejdsdagsorden 2020, der blev vedtaget den 21. november 2013,

–  der henviser til den strukturerede politiske dialog mellem EU og Kina, der formelt blev indledt i 1994, og til den strategiske dialog på højt plan om strategiske og udenrigspolitiske spørgsmål, der blev indledt i 2010, navnlig den 5. strategiske dialog på højt plan mellem EU og Kina, der blev afholdt i Beijing den 6. maj 2015,

–  der henviser til forhandlingerne om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale, som har været i gang siden 2007,

–  der henviser til forhandlingerne om en bilateral investeringsaftale, der blev indledt i januar 2014,

–  der henviser til det 17. EU-Kina-topmøde, der fandt sted i Bruxelles den 29. juni 2015, og til den fælles pressemeddelelse, der blev udsendt ved dets afslutning,

–  der henviser til bemærkningerne fra Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, den 29. juni 2015 ved den fælles pressekonference med Kinas premierminister, Li Keqiang efter det 17. topmøde mellem EU og Kina, hvori han gav udtryk for "EU's bekymringer vedrørende ytrings- og foreningsfriheden i Kina, bl.a. situationen for personer, der tilhører mindretal, som f.eks. tibetanere og uygurer" og "opfordrede Kina til at genoptage en meningsfuld dialog med Dalai Lamas repræsentanter",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 24. oktober 2006 med titlen "EU-Kina: tættere partnerskab, større ansvar" (COM(2006)0631),

–  der henviser til Rådets politiske retningslinjer vedrørende Østasien,

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet (Almindelige Anliggender og Eksterne Forbindelser) fra 11.-12. december 2006 om det strategiske partnerskab mellem EU og Kina,

–  der henviser til Kommissionens strategidokument for Kina 2007-2013, det flerårige vejledende program 2011-2013, midtvejsrevisionen af strategidokumentet i 2010 og revisionen af det flerårige vejledende program 2011-2013,

–  der henviser til det første politikdokument om EU, som Kina nogensinde har offentliggjort, af 13. oktober 2003,

–  der henviser til den kinesiske Nationale Folkekongres' stående udvalgs vedtagelse af den nye lov om national sikkerhed af 1. juli 2015 og til offentliggørelsen af det andet udkast til en ny lov om udenlandske NGO'er den 5. maj 2015,

–  der henviser til hvidbogen om Kinas militære strategi af 26. maj 2015,

–  der henviser til EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder, der blev lanceret i 1995, og til den 32. runde i Beijing den 8.- 9. december 2014,

–  der henviser til de 60 igangværende dialoger på sektorplan, som foregår mellem Kina og EU om bl.a. miljø, regionalpolitik, beskæftigelse, sociale anliggender og civilsamfund,

–  der henviser til den i februar 2012 iværksatte mellemfolkelige dialog på højt plan mellem EU og Kina, som omfatter alle fælles initiativer mellem EU og Kina på dette område,

–  der henviser til aftalen om videnskabelig og teknologisk samarbejde mellem EF og Kina, som trådte i kraft i 2000(2), og til aftalen om videnskabeligt og teknologisk partnerskab, undertegnet den 20. maj 2009,

–  der henviser til EU's og Kinas fælles erklæring om klimaændringer, der blev fremsat under det 17. EU-Kina-topmøde i juni 2015, og til de tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC'er), som Kina har fremlagt inden for rammerne af FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) den 30. juni 2015,

–  der henviser til den fælles erklæring om energisikkerhed, som EU og Kina fremsatte i Bruxelles den 3. maj 2012, og til den energipolitiske dialog mellem EU og Kina,

–  der henviser til rundbordsmøderne mellem Kina og EU,

–  der henviser til, at Kinas kommunistiske partis 18. nationale kongres, der fandt sted den 8.-14. november 2012, og til de ledelsesmæssige ændringer i Politbureauets stående komité, som blev vedtaget på kongressen,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966,

–  der henviser til resultaterne fra det fjerde plenarmøde i Kinas Kommunistiske Partis 18. Centralkomité (fjerde plenum) afholdt den 20.- 23. oktober 2014,

–  der henviser til formandens udtalelse ved det 26. ASEAN-topmøde den 27. april 2015,

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 6. maj 2015 efter dennes møde med den kinesiske premierminister Li Keqiang,

–  der henviser til det seneste interparlamentariske møde mellem EP og Kina, der fandt sted den 26. november 2013,

–  der henviser til sine seneste beslutninger om Kina, navnlig beslutningerne af 23. maj 2012 om EU og Kina: Skævhed i samhandelen(3), af 2. februar 2012 om EU's eksterne politik over for BRICS-landene og andre vækstlande: målsætninger og strategier(4), af 14. marts 2013 om atomtrusler og menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea(5), af 17. april 2014 om situationen i Nordkorea(6), af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030(7) og af 12. marts 2015 om årsrapporten fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet(8),

–  der henviser til sine beslutninger af 7. september 2006 om forbindelserne mellem EU og Kina(9), af 5. februar 2009 om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Kina(10), af 14. marts 2013 om forbindelserne(11) mellem EU og Kina, af 9. oktober 2013 om forhandlinger mellem EU og Kina om en bilateral investeringsaftale(12) og af 9. oktober 2013 om handelsforbindelserne mellem EU og Taiwan(13),

–  der henviser til sine beslutninger om Kina på menneskerettighedsområdet af 26. november 2009: mindretallenes rettigheder og anvendelse af dødsstraf(14), af 10. marts 2011 om situationen og kulturarven i Kashgar (den autonome region Xinjiang Uygur, Kina)(15), af 5. juli 2012 om skandalen om tvangsabort i Kina(16), af 12. december 2013 om organhøst i Kina(17) og af 13. marts 2014 om EU's prioriteter for den 25. samling i FN's Menneskerettighedsråd(18),

–  der henviser til den våbenembargo, som EU indførte efter urolighederne på Tiananmen-pladsen i juni 1989, og som Parlamentet støttede i sin beslutning af 2. februar 2006 om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP(19),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2005 om forbindelserne mellem EU, Kina og Taiwan samt sikkerheden i Det Fjerne Østen(20),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Tibet, navnlig af 25. november 2010 om Tibet: planer om at gøre kinesisk til det vigtigste undervisningssprog(21), af 27. oktober 2011 om Tibet: navnlig nonners og munkes selvafbrænding(22) og af 14. juni 2012 om menneskerettighedssituationen i Tibet(23),

–  der henviser til den 9. forhandlingsrunde fra 2002 til 2010 mellem højtstående repræsentanter for den kinesiske regering og Dalai Lama; der henviser til Kinas hvidbog om Tibet med titlen "Tibet's Path of Development Is Driven by an Irresistible Historical Tide" (Tibets udvikling er drevet af en uimodståelig historisk udvikling), som blev offentliggjort af det kinesiske statsråds informationskontor den 15. april 2015; der henviser til memorandummet af 2008 og til notatet om ægte autonomi fra 2009, som begge blev fremlagt af repræsentanterne for den 14. Dalai Lama,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0350/2015),

A.  der henviser til, at 2015 markerer 40-året for oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem EU og Kina; der henviser til, at det strategiske partnerskab mellem EU og Kina er af afgørende betydning for forbindelserne mellem EU og Folkerepublikken Kina og for at finde fælles svar på en række globale problemer og identificere fælles interesser, såsom global og regional sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, cybersikkerhed, masseødelæggelsesvåben og nuklear ikke-spredning, energisikkerhed, global finansiel regulering og markedsregulering, klimaændringer og bæredygtig udvikling samt for at skabe en ramme for at tackle bilaterale problemer mellem EU og Kina;

B.  der henviser til, at Kina og EU indledte forhandlinger om en bilateral investeringsaftale i 2013;

C.  der henviser til, at Kina er en væsentlig handelspartner for EU med et enormt og voksende marked; der henviser til, at de igangværende investeringsforhandlinger udgør et af de vigtigste spørgsmål i de bilaterale økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina;

D.  der henviser til, at Kina under den nuværende ledelse af Xi Jinping, generalsekretær for Kinas kommunistiske parti, og den kinesiske præsident har iværksat en række initiativer, herunder et nyt "silkevejsprojekt", som skal integrere Kina økonomisk med Centralasien og i sidste ende med Europa og Afrika, etableret Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB) og indgået en strategisk vigtig energiaftale med Rusland om levering af 38 mia. kubikmeter gas årligt, opførelse af en olieledning samt andre fælles projekter vedrørende olieefterforskning og -udvinding i Kina; der henviser til, at Kina i de seneste år har ført en stadig mere aktiv investeringspolitik i EU såvel som i dets østlige naboskabsområder;

E.  der henviser til, at præsident Xi Jinping har iværksat initiativet "den kinesiske drøm", som blev fremlagt som et koncept og en vision, der tager sigte på at gennemføre en national foryngelse og opbygge et moderat velstående samfund på tværs af en bred vifte af økonomiske, sociale, kulturelle og politiske dimensioner, og på at gøre Kina til en fuldt udviklet nation senest i 2049;

F.  der henviser til, at Kina har oplevet en meget høj økonomisk vækst i de sidste 20 år og til, at 600 mio. kinesiske borgere er blevet hjulpet ud af fattigdom;

G.  der henviser til, at det kinesiske aktiemarkeds sammenbrud i 2015 har haft en negativ indvirkning på den finansielle stabilitet på verdensplan, herunder i EU;

H.  der henviser til, at Kinas familieplanlægningspolitik har medført en hurtig aldringsproces i befolkningen siden 1980'erne, og at der nu er mere end 200 mio. borgere over 60 år;

I.  der henviser til, at miljøforringelsen i Kina har antaget et voldsomt omfang, som kræver en stærk og stadig mere presserende og målrettet statslig indsats; der henviser til, at spørgsmålet om bæredygtig udvikling og klimaændringer for nylig blev drøftet på topmødet mellem EU og Kina og til, at der blev fremsat en fælles erklæring om klimaændringer;

J.  der henviser til, at Kina har erkendt behovet for at tackle truslen om klimaændringer og har forpligtet sig til at vedtage en protokol eller et andet retligt instrument, som vil gøre det muligt at nå en omfattende aftale om dette spørgsmål på klimakonferencen i Paris;

K.  der henviser til, at præsident Xi's populære kampagne til bekæmpelse af korruption, som blev iværksat i 2012 med det formål at tackle forvaltningsspørgsmål ved at målrette kampagnen mod partimedlemmer, regerings- og militærpersoner samt embedsmænd i statsejede virksomheder mistænkt for korruption, har krævet det ene højt profilerede offer efter det andet og ikke blot har afsløret bestikkelse, men også, at kinesiske ledere har indsamlet store formuer, og at magtfulde kriminelle netværk har infiltreret det politiske system;

L.  der henviser til, at udenlandske NGO'er er blomstret op og spiller en afgørende rolle for udviklingen af lokale NGO'er og åbningen af Kina efter reformen;

M.  der henviser til, at Kina af nationale sikkerhedshensyn har offentliggjort tre nye lovforslag i år, som omfatter bestemmelser om cybersikkerhed og om NGO'er;

N.  der henviser til, at Beijing, Kunming og Urumqi i 2013 og 2014 var mål for alvorlige og voldelige terrorangreb, som dræbte 72 og sårede 356; der henviser til, at Kina er ved at forberede en antiterrorlov, som understreger, at regeringen tillægger kampen mod terrorisme højeste prioritet;

O.  der henviser til, at Hongkongs lovgivende forsamling i juni 2015 nedstemte et kontroversielt forslag, som ville have givet byens vælgere mulighed for at udpege deres regeringschef gennem direkte valg, men kun ud fra en pulje af kandidater, som var forhåndsgodkendt af en Beijing-loyal valgkomité; der henviser til, at netop dette forslag gav anledning til de massive protester fra prodemokratiske aktivister (Umbrella Movement), som varede i 79 dage, fra slutningen af september til midten af december 2014;

P.  der henviser til, at den nye kinesiske ledelse anser opgangstiden i Kina for at være en uafvendelig kendsgerning, der skyldes et skift fra at være et "lydhørt diplomati" til at være et "proaktivt diplomati";

Q.  der henviser til, at den nye hvidbog om Kinas militære strategi forudsætter, at man går bort fra den traditionelle tankegang om, at land vejer tungere end vand, og at der bør lægges mere vægt på forvaltningen af havene og på beskyttelsen af maritime rettigheder og interesser; der henviser til, at Kina nægter at anerkende FN's havretskonvention i forbindelse med stridighederne i det Syd-og Østkinesiske Hav;

R.  der henviser til, at Kina og ASEAN-landene i en hensigtserklæring fra 2002 lovede, at de ville skabe betingelserne for "en fredelig og varig løsning" for så vidt angår Det Sydkinesiske Hav; der henviser til, at spændingerne på trods heraf er fortsat med at vokse i forhold til nabolande som Taiwan, Vietnam, Filippinerne, Malaysia og Brunei;

S.  der henviser til, at Kina er Nordkoreas vigtigste politiske støtte og største investor, bistandsdonor, fødevare- og energileverandør samt handelspartner; der henviser til, at kinesiske eksperter for nylig afslørede, at Nordkorea muligvis allerede har tyve atomsprænghoveder;

T.  der henviser til, at Rusland og Kina i kølvandet på krisen i Ukraine har øget deres gensidige forbindelser på en hidtil uset måde;

U.  der henviser til, at Rusland og Kina den 8. maj 2015 undertegnede en bilateral aftale om "informationssikkerhed", der definerer cybertrusler som videregivelse af oplysninger, der kan bringe staters samfundspolitiske og socioøkonomiske systemer samt åndelige, moralske og kulturelle miljøer i fare;

V.  der henviser til, at Kina siden 2005 har bevilget udvidet kredit til latinamerikanske lande til en samlet værdi af ca. 100 mia. USD; der henviser til, at Kina i øjeblikket er Brasiliens vigtigste handelspartner og den næststørste handelspartner for eksempelvis Argentina, Venezuela og Cuba;

W.  der henviser til, at den kinesiske regering erkender betydningen og universaliteten af menneskerettighederne, men at landet mangler konkrete resultater for så vidt angår forbedringer af menneskerettighedssituationen;

X.  der henviser til, at Kina officielt og formelt har anerkendt menneskerettighedernes universalitet og i de seneste tre årtier har valgt at tilslutte sig de internationale menneskerettighedsrammer ved at undertegne en bred vifte af menneskerettighedstraktater, hvorved landet er blevet deltager i de internationale retlige og institutionelle rammer for menneskerettigheder;

Y.  der henviser til, at præsident Xi i begyndelsen af 2015 offentligt meddelte sin hensigt om at styrke retsstaten i hele landet ud fra overbevisningen om, at et effektivt retssystem er afgørende for en moderne økonomi og et moderne samfund i Kina;

Z.  der henviser til, at Kinas kommunistiske parti anerkender fem religioner, der i sidste instans kontrolleres af partiets eget "United Front Work Department"; der henviser til, at denne liste er udtømmende, og at andre religioner og trossamfund derfor er udsat for forskelsbehandling;

AA.  der henviser til, at EU og Kina har været engageret i menneskerettighedsdialoger siden 1995;

AB.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i sit udkast til henstilling af 26. marts 2015 kritiserede, at mekanismen til bilæggelse af tvister mellem investorer og stater i forhandlingerne om en handels- og investeringsaftale med Vietnam ikke omfatter en menneskerettighedskonsekvensanalyse; der henviser til, at denne aftale danner en vigtig præcedens for forhandlingerne om den bilaterale investeringsaftale mellem EU og Kina;

AC.  der henviser til, at tibetanerne udtrykker deres kulturelle identitet gennem Lhakar-bevægelsen ("hvid onsdag") ved hver onsdag kun at bære tibetansk tøj, kun at tale tibetansk og kun spise tibetansk mad; der henviser til, at flere end 140 tibetanere hidtil har brændt sig selv til døde i protest mod den kinesiske regerings politik i den autonome region Tibet; der henviser til, at den omstændighed, at Dalai Lama, Tenzin Delek Rinpoche, døde i fængsel for nylig, gav anledning til nye spændinger; der henviser til, at der føres en politik om han-kinesisk bosættelse i Tibet; der henviser til, at 2015 markerer 50-årsdagen for oprettelsen af den autonome region Tibet; der henviser til, at der ikke er sket fremskridt med hensyn til at finde en løsning på den tibetanske krise i de seneste år, eftersom den sidste fredsforhandlingsrunde fandt sted i 2010;

AD.  der henviser til, at EU holder fast ved sin "ét-Kina-politik" i forbindelserne mellem de to sider af Taiwanstrædet;

EU's og Kinas strategiske partnerskab og samarbejde

1.  glæder sig over 40-året for oprettelsen af de diplomatiske forbindelser mellem EU og Kina som en kilde til inspiration for at styrke det strategiske partnerskab, der er så nødvendigt i en multipolær og globaliseret verden, og for at fremskynde de igangværende forhandlinger om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale baseret på tillid, gennemsigtighed og respekt for menneskerettighederne; understreger, at begge parter på det nylige topmøde mellem EU og Kina den 29. juni 2015 bekræftede deres vilje til at uddybe dette partnerskab; fremhæver, at Kina er en central international magtfaktor og én af EU's vigtigste handelspartnere; understreger, at de to parter er forpligtet til i løbet af det næste årti at fremme det omfattende strategiske partnerskab mellem EU og Kina, som vil være til gensidig gavn for både EU og Kina; udtrykker sin støtte til den (halv)årlige strategiske dialog på højt niveau, dialogen på højt plan om økonomi og handel, den mellemfolkelige dialog på højt plan og de mere end 60 dialoger på sektorplan mellem EU og Kina om en række forskellige spørgsmål; opfordrer indtrængende til, at det sikres, at disse sektorspecifikke dialoger fører til tillidsskabende foranstaltninger og konkrete resultater;

2.  glæder sig over resultatet af det 17. topmøde mellem EU og Kina den 29. juni 2015, som løfter de bilaterale forbindelser op på et nyt plan og sender et signal om et tættere politisk samarbejde, der går ud over rene handelsforbindelser og hen imod en koordineret strategisk tilgang til at tackle fælles globale udfordringer og trusler; bemærker, at begge parter fuldt ud anerkendte de fremskridt, der er opnået i forbindelse med gennemførelsen af den strategiske EU-Kina-samarbejdsdagsorden 2020, og at der vil blive etableret en bilateral mekanisme på embedsmandsplan til at overvåge opfølgningen herpå; glæder sig over, at begge parter på topmødet blev enige om en række prioriteringer til styrkelse af deres bilaterale samarbejde og til fremme af den globale dimension i deres strategiske partnerskab;

3.  understreger nødvendigheden af, at EU's medlemsstater taler med én stemme til den kinesiske regering, navnlig i lyset af Beijings nuværende diplomatiske dynamik og omlægning af den globale styringsstruktur; noterer sig afslutningen af forhandlingerne om overenskomsten for Asiatisk Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB) og ser frem til et tæt samarbejde mellem EU og AIIB i fremtiden; beklager manglen på dybtgående debat og tæt samordning på EU-niveau for så vidt angår medlemsstaternes medlemskab af AIIB; understreger betydningen af handels- og investeringspolitikken som det mest oplagte område at udøve maksimal indflydelse på for så vidt angår de strategiske forbindelser med Kina; bemærker det nyligt udviklede samarbejde mellem Kina og de central- og østeuropæiske lande, også kendt som 16+1-gruppen, som omfatter adskillige EU-medlemsstater, men mener, at dette ikke bør dele EU eller svække dets position over for Kina, og at det også bør behandle menneskerettighedsspørgsmål; opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen til at fremlægge en årsrapport for Parlamentet om udviklingen i forbindelserne mellem EU og Kina; opfordrer til at styrke eksigibel, regelbaseret samhandel og investeringer med Kina;

4.  erkender, at Kina bør spille en større rolle i multilaterale finansielle institutioner, der bedre afspejler størrelsen af landets økonomi; mener, at den nyoprettede AIIB repræsenterer en lejlighed for Kina til at vise sig som en ansvarlig aktør i den multilaterale orden; tilskynder den nye institution til at gå væk fra fortidens fejltagelser med at foretrække finansiering af store infrastrukturprojekter og i stedet prioritere teknisk bistand og adgang til global viden i en god balance med de miljømæssige, sociale og udviklingsmæssige prioriteringer;

5.  mener, at det er af afgørende betydning, at det europæiske bidrag for så vidt angår deltagelsen i AIIB bør omfatte: gennemsigtige procedurer for vurdering af lån, klare normer for god regeringsførelse, social ansvarlighed og miljø samt en interesse i at sikre, at gældsbyrden for låntagerlandene forbliver kontrollabel;

6.  glæder sig over, at flere medlemsstater deltager i AIIB; beklager dog, at der mangler en dybtgående debat, tæt samordning og en koordineret indsats og tilgang på EU-plan som reaktion på de initiativer, som den kinesiske regering har iværksat med henblik på at opbygge nye multilaterale institutioner; opfordrer EU's institutioner og medlemsstaterne til at opfatte dette som en kraftig påmindelse om at undgå en lignende mangel på samordning i fremtiden;

7.  glæder sig over den politiske aftale om at forbedre de strategiske infrastrukturforbindelser mellem EU og Kina; glæder sig derfor over beslutningen om at oprette en ny forbindelsesplatform med henblik på at skabe et gunstigt miljø for bæredygtige og interoperable grænseoverskridende netværk for infrastrukturprojekter i lande og regioner mellem EU og Kina; roser især, at EU er parat til at påbegynde dette projekt på europæisk plan; opfordrer indtrængende begge parter til at udnytte de muligheder, som den tætte sammenkobling af parterne giver, herunder til at indgå i et samarbejde om infrastrukturinvesteringer i landene langs "Den nye Silkevej" og "Den maritime Silkevej";

8.  fremhæver den kraftige vækst i den kinesiske økonomi i de seneste tyve år og understreger, at EU's medlemsstater i højere grad bør udnytte de muligheder, som denne økonomiske udvikling tilbyder; bemærker de kinesiske interesser i strategiske infrastrukturinvesteringer i Europa og understreger nødvendigheden af at samarbejde med Kina og andre lande i regionen i denne henseende om projekter som f.eks. Kinas politik for "Ét bælte, én vej" (China's "One Belt, One Road" Policy) og EU's Juncker-investeringsplan, herunder jernbaneforbindelser, havne og lufthavne; opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant og Kommissionen til at overveje virkningerne af Kinas globale investeringspolitik såvel som af landets investeringsaktiviteter i EU og de østlige nabolande; understreger i overensstemmelse med tidligere vedtagne holdninger i Parlamentet og i fuld respekt for INTA's beføjelser betydningen af den bilaterale investeringsaftale mellem EU og Kina, som i øjeblikket er under forhandling; opfordrer til at der medtages et fuldgyldigt kapitel om bæredygtig udvikling i den del af investeringsaftalen, som indeholder bestemmelser om bindende forpligtelser med hensyn til ILO's centrale arbejdsstandarder og multilaterale miljøaftaler; fremhæver den stigende tendens til, at europæiske virksomheder klager over, at de har været ofre for vilkårlig regulering og forskelsbehandling; understreger betydningen af et vellykket resultat af de igangværende forhandlinger om en investeringsaftale med henblik på at fremme investeringer og gennemføre investeringsbeskyttelse, markedsadgang, herunder offentlige indkøb, samt fair behandling af virksomheder i både Europa og i Kina; opfordrer til at der vedtages yderligere foranstaltninger og foretages en mere aktiv opfølgning med henblik på at sikre mere afbalancerede handelsforbindelser efter fjernelsen af handels- og investeringshindringerne for de europæiske virksomheder; opfordrer Kina og EU til at styrke samarbejdet yderligere med henblik på at forbedre SMV'ers adgang til begge markeder; understreger EU's og Kinas tilsagn om en åben global økonomi og et retfærdigt, gennemsigtigt og regelbaseret handels- og investeringsklima, som skal sikre lige konkurrencevilkår og imødegå protektionisme;

9.  bemærker i denne forbindelse iværksættelsen af "Ét bælte, én vej"-initiativet, som tilsigter at opføre store energi- og kommunikationsforbindelser i hele Central-, Vest- og Sydasien og så langt som til Europa; mener, at man bør stræbe efter at gennemføre dette initiativ på en multilateral måde i betragtning af dets geostrategiske betydning; mener, at det er af allerstørste betydning, at der udvikles synergier og projekter i fuld åbenhed og under inddragelse af alle berørte parter;

10.  opfordrer til, at samordningen mellem EU og Kina fremmes på områder af strategisk stor betydning, såsom inden for G20, sikkerhed og forsvar, terrorbekæmpelse, ulovlig indvandring, grænseoverskridende kriminalitet, ikke-spredning af atomvåben, global og regional sikkerhed, internetsikkerhed, masseødelæggelsesvåben, energisikkerhed, global finansiel og kommerciel governance og regulering, klimaændringer, urbanisering, udviklings- og bistandsprogrammer samt bæredygtig udvikling; understreger betydningen af at samarbejde på området for regional udvikling og af dialog og udveksling for så vidt angår Europa 2020-strategien og Kinas kommende trettende femårsplan;

11.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at menneskerettighederne står højt på dagsordenen for forbindelserne og dialogen med Kina;

12.  opfordrer til, at forpligtelsen til at uddybe dialogen mellem EU og Kina om menneskerettighedspørgsmål, som blev indgået i marts 2014 under præsident Xi's besøg i Bruxelles, følges op af konkrete forbedringer af situationen på stedet;

13.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til gennem en konstruktiv dialog at involvere Kina yderligere med henblik på at fremme Kinas overgang til at være en retsstat og respekten for menneskerettighederne og støtte dets integration i verdensøkonomien;

14.  glæder sig over udvidelsen af urbaniseringspartnerskabet mellem EU og Kina; opfordrer til yderligere samarbejde inden for byplanlægning og -design, offentlige tjenester, grønne bygninger og intelligent transport; tilskynder til lancering af nye fælles programmer, der involverer europæiske og kinesiske byer og virksomheder;

15.  glæder sig over den fælles erklæring fra det tredje møde i den mellemfolkelige dialog på højt plan mellem EU og Kina, der blev afholdt den 15. september 2015; understreger betydningen af mellemfolkelig udveksling og af at lette denne udveksling for de europæiske og kinesiske borgere; støtter det fokus, som den mellemfolkelige dialog på højt plan har på fælles projekter, udveksling af bedste praksis og på fremme af mellemfolkelig udveksling; understreger, at især udvekslingen af eksperter og studerende bør fremmes;

16.  er bekymret over dumpingpraksisser og den manglende gennemsigtighed med hensyn til den kinesiske regerings politikker og subsidier gennem skattegodtgørelser, jordtilskud, billige lån, subsidierede råvarer og andre foranstaltninger;

17.  er bekymret over de hindringer, som europæiske virksomheder oplever på det kinesiske marked, såsom f.eks. tvungen teknologioverførsel, ringe håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og diskriminerende behandling; understreger vigtigheden af, at der gennemføres markedsreformer i Kina, samt af, at der anvendes markedsøkonomiske principper, og diskrimination og uberettigede begrænsninger afskaffes;

18.  erkender de muligheder, der udspringer af de kinesiske investeringer i Europa inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); understreger, at fonden – selv om den er åben for investeringer fra en række aktører – ikke desto mindre bør forblive under EU's kontrol;

19.  erkender den udfordring, der ligger i at bringe Kinas økonomi ind på en virkelig bæredygtig kurs inden for rammerne af den "nye norm" ("New Normal"); mener, at en mere fremtrædende deltagelse fra Kinas side i internationale økonomiske organisationer som IMF ville kunne bidrage positivt til en mere bæredygtig og afbalanceret kinesisk og global økonomi samt til reformen af disse organisationer; opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at fremlægge pålidelige statistikker og forbedre gennemsigtigheden med hensyn til økonomiens tilstand;

20.  konstaterer med bekymring, at værdien af kinesiske aktieindekser i de seneste måneder er faldet med en tredjedel, og at hundredvis af handeler er blevet suspenderet som følge af det enorme fald i aktiepriserne; udtrykker sin bekymring med hensyn til den finansielle krise, der nu rammer Kina – og især landets aktiemarkeder – og anerkender, at dette udgør en trussel mod den globale økonomi i betragtning af landets fremtrædende rolle inden for den globale handel og det globale finansielle system; opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at tackle den udfordring, der ligger i at overgå fra den nuværende økonomiske model til en bæredygtig økonomi; bemærker, at de kraftige fald på de kinesiske børser har konfronteret regeringen med de finansielle markeders iboende volatilitet;

21.  glæder sig over, at mange kinesiske borgere i løbet af de seneste årtier er blevet løftet ud af ekstrem fattigdom takket være den betydelige økonomiske vækst og en gradvis åbning af den kinesiske økonomi; udtrykker imidlertid sin bekymring over, at disse økonomiske forbedringer ofte medfører miljømæssige problemer og stor ulighed;

22.  glæder sig over, at begge parter i den seneste fælles redegørelse fra EU og Kina om klimaændringer, der blev vedtaget på topmødet den 29. juni 2015, gav udtryk for deres forpligtelse til at arbejde sammen om at nå frem til en ambitiøs og juridisk bindende aftale på klimakonferencen i Paris i 2015; opfordrer indtrængende alle parter til at bygge videre på det momentum, der er skabt med redegørelserne om klimaændringer fra henholdsvis EU-Kina og USA-Kina; understreger, at det er nødvendigt at samarbejde på energiområdet med henblik på at tackle de mange udfordringer i forbindelse med energisikkerhed og den globale energiarkitektur i fællesskab;

Landets interne situation

23.  bemærker, at den kinesiske regering under præsident Xi's ledelse udviser en voksende gennemslagskraft både internt og eksternt; påpeger, at landets menneskerettighedsaktivister, advokater, journalister, bloggere, akademikere og andre repræsentanter for civilsamfundet nu ser deres frihed begrænset på en måde, der ikke er set i årevis; understreger, at Kinas resultater på menneskerettighedsområdet stadig giver anledning til alvorlig bekymring;

24.  udtrykker sin dybe bekymring over den umiddelbart forestående vedtagelse af udkastet til den nye lov om udenlandske NGO'er, eftersom den vil indebære en yderligere indskrænkning af det kinesiske civilsamfunds råderum og en alvorlig begrænsning af forenings- og ytringsfriheden i landet, herunder ved at nægte "oversøiske NGO'er", som ikke er registreret i det kinesiske ministerium for offentlig sikkerhed og provinsernes offentlige sikkerhedstjenester, at yde finansiering til enhver kinesisk person eller organisation og forbyde kinesiske grupper at gennemføre "aktiviteter" på vegne af eller efter tilladelse fra ikkeregistrerede udenlandske NGO'er, herunder dem, der har base i Hongkong og Macao; opfordrer de kinesiske myndigheder til at ændre denne lov væsentligt for at bringe den i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder;

25.  udtrykker sin bekymring over det nye udkast til en lov om cybersikkerhed, som kan styrke og institutionalisere censurerings- og overvågningspraksisserne og tvinge de europæiske virksomheder til at indarbejde obligatoriske bagdøre i deres IT-infrastruktur; bemærker kinesiske reformadvokater og civilrettighedsforkæmperes frygt for, at denne lov vil begrænse ytringsfriheden yderligere, og at selvcensuren vil vokse; understreger cybersikkerhedslovens og NGO-lovens alvorlige negative konsekvenser for europæiske virksomheders og kinesiske institutioners aktiviteter og opfordrer derfor Det Europæiske Råd, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at fortsætte med at fremsætte indvendinger imod disse yderst kontroversielle foranstaltninger over for de kinesiske myndigheder; er bekymret over Kinas brede definition af "national sikkerhed" og "større trusler" i den nye lov om national sikkerhed, som betragter "skadelige kulturelle påvirkninger" som en trussel; konkluderer, at denne lov formulerer Kinas nationale sikkerhedsinteresser i så brede og vage vendinger med henblik på at give de kinesiske myndigheder en praktisk talt ubegrænset beføjelse til at slå ned på aktioner, personer eller publikationer, som de ikke bryder sig om;

26.  udtrykker bekymring over, at den korruptionsbekæmpelseskampagne, som den kinesiske ledelse har iværksat, er kendetegnet ved manglende gennemsigtighed og i de fleste tilfælde ikke følger retsstatsprincippet, men at den samtidig er udtryk for en prisværdig indsats for at fremme borgernes tillid til den offentlige forvaltning og service; bemærker, at kampagnen i visse tilfælde misbruges i forbindelse med interne kampe og til at fremme Kinas kommunistiske partis rolle og beføjelser; beklager imidlertid, at denne kampagne er blevet gennemført på måder, som yderligere undergraver retsstatsprincippet, med anklagede tjenestemænd, som angiveligt skulle være blevet tilbageholdt i et ulovligt tilbageholdelsessystem, frataget grundlæggende retlig beskyttelse og ofte tvunget til at tilstå;

27.  udtrykker sin medfølelse med familierne og vennerne til de mere end 173 ofre for den ødelæggende eksplosion i havnebyen Tianjin den 12. august 2015, som fordrev tusindvis af indbyggere; bemærker det øgede antal af fredelige massemiljøprotester i forskellige dele af landet; påpeger den ulovlige opbevaring af mange tusinde ton stærkt giftige kemikalier inden for den ulovlige afstand på mindre end 600 meter fra boligområder; anser den langsommelige og hemmelighedsfulde offentlige informationspolitik vedrørende Tianjin-katastrofen for at være yderst kontraproduktiv, navnlig i kombination med censuren af de sociale mediers beretninger om denne enorme tragedie; understreger betydningen af at gennemføre alle industrielle sikkerhedsstandarder i overensstemmelse med kinesisk og international lovgivning og opfordrer den kinesiske regering til at øge de sikkerheds- og miljømæssige standarder for skadelig produktion og til i første omgang at bringe dem i overensstemmelse med Kinas egen lovgivning;

28.  bemærker, at eksplosionerne den 12. august 2015 og den 31. august 2015 i Tianjin i Dongying gør det til en presserende opgave for Kina at behandle spørgsmålet om industriel sikkerhed, navnlig i forbindelse med korruption og straffrihed;

29.  understreger det presserende behov for at vedtage miljøbeskyttelsesforanstaltninger, i betragtning af at kun otte ud af de 74 største byer i 2014 opfyldte den nationale standard for luftforureningskoncentration på PM 2,5, og den omstændighed, at 190 millioner mennesker i Kina hvert år bliver syge på grund af forurenet vand; advarer om, at den dobbeltsidede vandkrise (massiv forurening kombineret med øget vandforbrug) kan forårsage stor politisk og social ustabilitet; minder om, at omkostningerne ved Kinas miljøødelæggelse også mærkes i nabolandene; fremhæver omkostningerne ved miljøødelæggelse og håber, at den kommende femårsplan vil prioritere miljøet; understreger også, at en mangel på miljøbeskyttelse ikke blot resulterer i manglende forebyggelse af miljøskader, men også er en kilde til illoyal konkurrence; glæder sig over, at EU og Kina har aftalt at øge samarbejdet med henblik på at håndtere de vigtigste miljømæssige udfordringer, såsom luft-, vand- og jordforurening; glæder sig over, at de lokale kadrer i henhold til den nye miljølov er ansvarlige for miljøskader, som har fundet sted under deres embedsperiode, også med tilbagevirkende kraft, og over, at et tilsagn om at engagere sig i miljøbeskyttelse vil blive vægtet højere i forbindelse med processen med at fremme disse lokale kadrer; opfordrer indtrængende såvel nationale som lokale myndigheder til på en konstruktiv og aktiv måde at inddrage miljøorganisationer og græsrodsbevægelser i overvågningen, gennemførelsen og håndhævelsen af Kinas miljøpolitikker og initiativer; påpeger, at der på topmødet mellem EU og Kina i juni 2015 også blev vedtaget miljøpolitiske og klimamæssige foranstaltninger, ifølge hvilke Kina skal overholde CO2-emissionsgrænserne med henblik på topmødet i Paris i december 2015 og i overensstemmelse med målene for den strategiske dagsorden for 2020, der blev vedtaget i Beijing i 2013;

30.  glæder sig over det øgede samarbejde mellem EU og Kina og over udvekslingen af erfaringer på området for forbrugerrettigheder og forbrugerbeskyttelse samt over styrkelsen af den kinesiske regerings modforanstaltninger i denne henseende, jf. de strengere regler om detailhandleres ansvar i medfør af den faglige adfærdskodeks, herunder i forbindelse med tilbageleverings- og reparationsforpligtelser, potentielle tilfælde af svig, vildledende og svigagtig markedsføring, forudbetaling samt beskyttelse af forbrugernes personlige data, navnlig i betragtning af Kinas hurtigt voksende internetbaserede handelssektor;

31.  bemærker, at Kinas tilgang til terrorbekæmpelsespolitikken i de seneste år har udviklet sig hastigt fra at være et reaktivt "forsvar mod terror" til at være en proaktiv "krig mod terror" sideløbende med en permanent "krisestyringspolitik", hvilket har resulteret i iværksættelse af foranstaltninger i de berørte regioner og i samfundet i et hidtil uset omfang; er bekymret over udkastet til lov om terrorbekæmpelse, som kan føre til yderligere krænkelser af ytrings-, forsamlings-, forenings- og religionsfriheden, navnlig i Tibet og Xinjiang, som er mindretalsområder;

32.  giver udtryk for sin solidaritet med Kinas befolkning i dens bestræbelser på at bekæmpe terrorisme og ekstremisme; udtrykker imidlertid bekymring over, at definitionen af begrebet "terrorist", som er indeholdt i Kinas udkast til lov om terrorbekæmpelse, kan skabe spillerum for afstraffelse af næsten enhver fredelig tilkendegivelse af den tibetanske kultur, religion og identitet, der måtte adskille sig fra den statslige kultur, religion og identitet, hvis ikke definitionen revideres væsentligt;

33.  opfordrer Kina til at øge internetfriheden og til at respektere alle landes cybersikkerhed;

34.  er bekymret over, at Xinjiang er fanget i en ond cirkel, eftersom der på den ene side findes voldelige separatist- og ekstremistgrupper blandt de tyrkisktalende muslimske uygurer, som imidlertid ikke repræsenterer store flertal, og at Beijing på den anden side – med henblik på at opnå stabilitet – i stigende grad reagerer på social uro med undertrykkelse ved bl.a. at øge sikkerhedsapparatets tilstedeværelse i regionen, hvilket gør mange uygurer fjendtlige over for Beijing og giver næring til den uygurske befolknings antipati over for hankinesere; beklager den marginalisering af uygur-folkets kultur i Xinjiang, som bl.a. forbyder tjenestemænd at besøge moskéer og visse steder at overholde ramadanen; opfordrer de kinesiske myndigheder til at gøre deres yderste for at iværksætte en reel dialog med det uygurske samfund og til at beskytte den uygurske befolknings kulturelle identitet; bemærker med bekymring de rejserestriktioner, navnlig i Tibet og Xinjiang, som kan pålægges EU-borgere, især når der er tale om diplomater og journalister; bemærker, at der ikke findes sådanne restriktioner for kinesiske borgere (herunder for diplomater og journalister) i nogen af EU's medlemsstater; opfordrer derfor indtrængende til, at der tages skridt til at håndhæve princippet om gensidighed;

35.  udtrykker sin medfølelse og solidaritet med befolkningen i Hongkong til støtte for demokratiske reformer; fremhæver, at Hongkongs selvstændighed er sikret i forfatningen (Basic Law); mener, at indførelsen af fuldt udbyggede almindelige direkte valg i Det Særlige Administrative Område Hongkong er fuldt ud foreneligt med princippet om "ét land - to systemer"; beklager, at det ikke var muligt at færdiggøre reformen af valgloven med henblik på udnævnelse af Hongkongs statsoverhoved; udtrykker håb om, at der kan indledes en ny reformproces i nær fremtid med henblik på at give befolkningen i Hongkong ret til direkte valg i 2017, som muliggør et reelt valg blandt forskellige kandidater; glæder sig over den fælles rapport af 24. april 2015 fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Europa-Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: "Det Særlige Administrative Område Hongkong: Årsrapport 2014" og støtter EU's tilsagn om at styrke demokrati, herunder retsstatsprincippet, et uafhængigt retsvæsen, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, gennemsigtighed samt informations- og ytringsfrihed i Hongkong;

36.  støtter kraftigt princippet om "ét land - to systemer" som et grundlag for gode relationer mellem de to særlige administrative områder Hongkong og Macao og det kinesiske fastland;

37.  udtrykker sin bekymring over den nylige politiske og civile uro i Hongkong og opfordrer Kina til over for Hongkongs befolkning at overholde sin forpligtelse til at sikre beskyttelse af deres rettigheder og frihedsrettigheder i medfør af den kinesisk-britiske fælleserklæring fra 1984;

Situationen udadtil

38.  bemærker, at præsident Xi Jinpings "kinesiske drøm" om national foryngelse siden dennes lancering lægger op til, at Kina skal spille en stærkere og mere proaktiv rolle i verden; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at undersøge muligheden for sammen med USA at udvikle en fælles tilgang til Kina på ethvert område, hvor dette ville kunne bidrage til at fremme EU's interesser; understreger, at Kinas vedvarende fremkomst som en global magtfaktor kræver en hurtig og stadig revurdering af EU's strategiske prioriteringer i forbindelserne med Kina; understreger nødvendigheden af, at en verdensmagt som Kina i en global og uafhængig kontekst og på en mere aktiv og konstruktiv måde bidrager til at imødegå globale udfordringer og regionale konflikter og skabe en multilateral verdensorden, som respekterer folkeretten, de universelle værdier og fred; mener, at Kina i stigende grad bør indtage sin plads blandt verdens førende lande og handle i overensstemmelse med de regler, der gælder for alle;

39.  bemærker den prioritet, som præsident Xi tillægger forholdet til USA i betragtning af hans forslag om at indlede en "ny type stormagtsforbindelse" mellem Kina, USA og andre regionale aktører; er tilhænger af en mere konstruktiv tilgang til en ny verdensorden, som Kina bør bidrage til at konstruere og integrere, og som skal bygge på de universelle værdier menneskerettigheder, demokrati og menneskers sikkerhed; opfordrer EU til at være mere aktiv i Asien og til at samarbejde med Kina, USA og andre regionale aktører om at skabe større stabilitet i regionen;

40.  understreger, at den nylige hvidbog om Kinas militære strategi anfører Beijings intentioner om at udbygge den kinesiske flåde og udvide omfanget af dens aktiviteter ved at skifte fra et "kystforsvar" til et "forsvar på åbent hav"; beklager den ensidige etablering af en luftforsvarsidentifikationszone og det deraf følgende krav om luftkontrol på japansk og sydkoreansk territorium; opfordrer til at indtage en afbalanceret holdning med henblik på at undgå bekymringer fra Kinas naboers side og for at undgå, at der skabes flere spændinger i Stillehavet og Det Indiske Ocean, samt for at sikre Europas afgørende interesse for så vidt angår fri sejlads på havene;

41.  finder det beklageligt, at flere parter i strid med hensigtserklæringen fra 2002 gør krav på Spratly-øerne, og er især bekymret over det massive omfang af Kinas nuværende bestræbelser, som omfatter opbygning af militære faciliteter, havne og mindst ét landingsfelt; advarer specifikt mod den overhængende fare for en øget tilstedeværelse af og sammenstød mellem rivaliserende flådefartøjer og flypatruljer i området og mod den eventuelle etablering af en luftforsvarsidentifikationszone (IDAZ) i luftrummet over Det Sydkinesiske Hav;

42.  er fortsat foruroliget over de voksende spændinger mellem parter i Det Sydkinesiske Hav og opfordrer derfor alle involverede parter til at undgå ensidige provokerende handlinger i Det Sydkinesiske Hav og understreger betydningen af fredelig tvistbilæggelse baseret på folkeretten og ved hjælp af upartisk international mægling, såsom FN's havretskonvention (UNCLOS); finder det beklageligt, at Kina nægter at anerkende både UNCLOS' og Voldgiftsdomstolens jurisdiktion; opfordrer indtrængende Kina til at tage sit standpunkt op til fornyet overvejelse og opfordrer alle parter, herunder Kina, til at respektere UNCLOS' sluttelige beslutning; mener, at en fredelig løsning af spændingerne i Det Syd- og Østkinesiske Hav muligvis kan opnås gennem forhandlinger om og fælles gennemførelse af adfærdskodekser for en fredelig udnyttelse af de pågældende havområder, herunder etablering af sikre handelsruter og fiskerikvoter eller fordeling af områder til efterforskning efter ressourcer; støtter den indtrængende opfordring til en hurtig vedtagelse af en adfærdskodeks for Det Sydkinesiske Hav, som blev fremsat på det 26. ASEAN-topmøde; glæder sig over den aftale, der for nylig blev indgået mellem Kina og ASEAN, om at fremskynde høringer vedrørende en adfærdskodeks for tvisterne i Det Sydkinesiske Hav; noterer sig Taiwans fredsinitiativ for Det Sydkinesiske Hav, der tilsigter at opnå konsensus om en adfærdskodeks og etablering af en mekanisme, der giver alle parter mulighed for at samarbejde om i fællesskab at udnytte de naturlige og marine ressourcer i regionen; støtter alle foranstaltninger, der bidrager til at gøre Det Sydkinesiske Hav til et fredens og samarbejdets hav (Sea of Peace and Cooperation);

43.  opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden til i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastsat i den europæiske strategi for sikkerhed til søs, at identificere truslerne mod freden og sikkerheden i området såvel som på globalt plan, i tilfælde af at der skulle opstå væbnede konflikter i Det Øst- og Sydkinesiske Hav, hvilke risici, dette ville indebære for friheden og sikkerheden til søs i regionen samt for de specifikt europæiske interesser; mener, at EU, i betragtning af at andre aktører (især Australien) allerede er meget aktive i Stillehavet på det politiske plan, bør sætte sin lid til bilateralt og multilateralt samarbejde med henblik på at yde et effektivt bidrag til sikkerheden i regionen;

44.  opfordrer indtrængende den kinesiske regering til at udnytte alle sine indflydelsesmuligheder for at sikre stabilitet på Den Koreanske Halvø og tilskynde Nordkorea til at genoptage forhandlingerne om en troværdig atomafrustning og til at tage konkrete skridt til atomafrustning; minder om, at Kina fortsat er Nordkoreas vigtigste allierede og opfordrer derfor den kinesiske regering og det internationale samfund til at spille en konstruktiv rolle med hensyn til hurtigt at imødegå den alvorlige menneskerettighedssituation i Nordkorea, herunder til at tage hånd om de tusindvis af flygtninge fra Nordkorea, som passerer grænsen til Kina på flugt fra forfærdelige forhold i deres hjemland; opfordrer indtrængende den kinesiske regering til i overensstemmelse med sine forpligtelser som deltagerstat i FN's flygtningekonvention ikke at nægte disse flygtninge deres ret til at søge asyl og til ikke at tvangshjemsende dem til Nordkorea, men derimod beskytte deres grundlæggende menneskerettigheder; opfordrer EU til at lægge diplomatisk pres på den kinesiske regering i denne henseende i overensstemmelse med dets globale ikkespredningmål;

45.  opfordrer indtrængende den kinesiske regering til at udøve indflydelse på Pakistan med henblik på at overtale landet til at undgå brændstofustabilitet i regionen;

46.  glæder sig over samarbejdet mellem EU og Kina om sikkerhed og forsvar, herunder operationerne til bekæmpelse af piratvirksomhed i Adenbugten, og opfordrer til, at der gennemføres yderligere kombinerede tiltag med henblik på at tackle globale sikkerheds- og forsvarsspørgsmål, såsom terrorisme;

47.  henleder Beijings opmærksomhed på den uomgængelige rolle, som USA og EU spiller for så vidt angår Kinas moderniseringsmål; minder endvidere Beijing om de internationale forpligtelser og ansvar med hensyn til at bidrage til at skabe fred og global sikkerhed, som påhviler Kina som et permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd; beklager i denne forbindelse, at Kina i partnerskab med Rusland konstant har blokeret for en FN-indsats i Syrien, hvor Bashar al Assad nu i mere end fire år har ført en dødbringende krig mod den syriske befolkning;

48.  understreger vigtigheden af gensidig tillid og samarbejde mellem Kina og EU og andre centrale internationale aktører med henblik på at tackle globale sikkerhedsspørgsmål; håber, at Kina vil tilbyde sin støtte til EU- og USA-ledede initiativer, der sigter mod at sætte en stopper for de overtrædelser af folkeretten, der forårsager konflikten i det østlige Ukraine, og genoprette Ukraines territoriale integritet og suverænitet efter Ruslands aggression;

Menneskerettighedssituationen

49.  bemærker, at der er et stærkt modsætningsforhold mellem det officielle kinesiske ønske om at anerkende menneskerettighedernes universalitet og den forværrede menneskerettighedssituation; bemærker, at den seneste forværring af menneskerettighedssituationen og frihedsrettighederne i Kina begyndte i 2013 og har intensiveret en allerede eksisterende undertrykkelse af befolkningen og begrænset spillerummet for ytringsfrihed og fredelig støtte til civilsamfundet yderligere; er dybt bekymret over anholdelsen af, retssagen mod og domfældelsen af en lang række menneskerettighedsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere og regeringskritikere og over den omstændighed, at mere end 100 menneskerettighedsadvokater og -aktivister er blevet tilbageholdt og afhørt af det kinesiske politi; opfordrer de kinesiske myndigheder til at løslade alle, der er tilbageholdt, og til at sikre, at de kan udøve deres erhverv uden hindringer;

50.  mener, at stærke og vedvarende forbindelser mellem EU og Kina skal udgøre et effektivt grundlag for en moden, meningsfyldt og åben dialog om menneskerettigheder baseret på gensidig respekt; mener endvidere, at 40-året for forbindelserne mellem EU og Kina i 2015 rummer en reel mulighed for at gøre fremskridt på dette område;

51.  opfordrer indtrængende EU til i enhver dialog og på ethvert plan fortsat at presse på for en forbedring af menneskerettighedssituationen i Kina og til at inkludere menneskerettighedsklausuler i enhver bilateral traktat, som indgås med Kina;

52.  glæder sig over den 33. dialog mellem EU og Kina om menneskerettigheder den 8.- 9. december 2014; bemærker, at dialogen som følge af pres fra andre internationale partnere har bidraget til visse konkrete handlinger; understreger, at EU ved flere lejligheder har gjort det klart, at det med dialogen ønskede at opnå mere håndgribelige forbedringer i menneskerettighedssituationen på stedet;

53.  minder om, at de universelle menneskerettigheder altid har været det centrale spørgsmål i menneskerettighedsdialogerne mellem EU og Kina; bemærker med bekymring, at universalprincippet ifølge den officielle kinesiske opfattelse anfægtes under henvisning til kulturelle forskelle, og at dette er blevet en vigtig kilde til begrebsmæssige forskelle, som fører til manglende forståelse og mistillid i forbindelserne mellem EU og Kina og til en begrænsning af fremskridt i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina; opfordrer derfor de kinesiske ledere til at genoverveje deres tilgang til dette spørgsmål og til at respektere menneskerettighedernes universalitet i overensstemmelse med verdenserklæringen om menneskerettigheder; opfordrer indtrængende til, at EU-institutionerne arbejder sammen med de kinesiske myndigheder i deres dialoger med henblik på at fremme respekten for universaliteten;

54.  er fortsat meget bekymret over, at Kina i dag er verdens største bøddel og fortsat i hemmelighed idømmer tusindvis af mennesker dødsstraf hvert år uden hensyntagen til internationale minimumsstandarder for anvendelsen af dødsstraf; understreger endnu engang, at afskaffelse af dødsstraf bidrager til at fremme den menneskelige værdighed og til at videreudvikle menneskerettighederne;

55.  er fortsat bekymret over de vedvarende alvorlige begrænsninger af ytrings-, forenings-, forsamlings- og religionsfriheden og af de aktiviteter, som udføres af menneskerettighedsorganisationer;

56.  beklager den ofte diskriminerende behandling, som religiøse og etniske mindretal i Kina er udsat for;

57.  kritiserer det forhold, at regeringen – selv om religionsfrihed ikke er en forfatningssikret rettighed i Kina – i praksis begrænser religiøs praksis til officielt godkendte og anerkendte religiøse organisationer; støtter de kinesiske kirkers modstand mod regeringens fornyede strategi om at inddæmme kristendommen og skabe en kinesisk kristen teologi; fordømmer navnlig den igangværende antikristne kampagne i provinsen Zhejiang, hvorunder snesevis af kirker er blevet revet ned og mere end 400 kors fjernet i 2014; deler kirkernes bekymring hvad angår andre provinser, hvor der er en stærk kristen tilstedeværelse; fordømmer desuden de kampagner imod buddhisme, der gennemføres ved at anvende tilgangen med "patriotisk uddannelse", herunder foranstaltningerne til statsforvaltning af tibetanske buddhistiske klostre; fordømmer de "juridiske uddannelsesprogrammer" for buddhistiske munke og nonner; kan hverken forstå eller acceptere forbuddet mod billeder af Dalai Lama i Kina; er bekymret over, at Kinas straffelovgivning misbruges til at forfølge tibetanere og buddhister, hvis religiøse aktiviteter sidestilles med "separatisme", og ser sin bekymring bekræftet i, at munke og nonner nu tegner sig for ca. 44 % af de politiske fanger i Tibet; beklager, at miljøet for at praktisere buddhisme i Tibet er blevet væsentligt forværret efter de tibetanske demonstrationer i marts 2008, og at den kinesiske regering har vedtaget en mere gennemgribende tilgang til "patriotisk uddannelse", herunder foranstaltninger til at detailstyre de tibetanske buddhistiske munkeanliggender, f.eks. gennem ikke-valgte forvaltningskomitéer, der er installeret i hvert kloster, "juridiske uddannelsesprogrammer" for munke og nonner, som tilsigter at sikre, at disse "ikke deltager i aktiviteter, der opsplitter fædrelandet og forstyrrer den sociale orden", samt et forbud mod billeder af Dalai Lama;

58.  bemærker, at præsident Xi har fremført visse tilsagn om at der skal ske omfattende fremskridt med hensyn til at lede landet i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt med hensyn til bekæmpelse af korruption; er imidlertid dybt bekymret over den nylige arrestation af over 200 advokater, hovedsageligt advokater, der beskæftiger sig med menneskerettighedssager, hvoraf mange anklages for "at forstyrre den offentlige orden" og for at forsøge på at undergrave partiet, samt at myndighederne har hævdet, at sådanne drastiske foranstaltninger reelt tjener til at forsvare det kinesiske retssystem; understreger, at disse foranstaltninger strider imod myndighedernes påstand om at ville fremme retsstatsprincippet, og at de undergraver enhver indsats for at gennemføre politiske reformer;

59.  minder om, at socioøkonomiske rettigheder ifølge den officielle kinesiske opfattelse fortsat prioriteres højere end individuelle borgerlige og politiske rettigheder, mens disse rettigheder ifølge europæisk opfattelse er grundlæggende og lige vigtige, og at økonomisk udvikling og menneskerettigheder går hånd i hånd, hvilket er et udtryk for, at menneskerettighederne i Europa og Kina opfattes forskelligt fra officiel side; understreger endvidere, at den omfattende beskyttelse af menneskerettighederne er afgørende for den fortsatte økonomiske vækst i Kina, og opfordrer derfor indtrængende de kinesiske myndigheder til at sikre respekten for både socioøkonomiske og borgerlige og politiske rettigheder;

60.  kritiserer Kinas meget restriktive mediemiljø og strengt kontrollerede digitale domæne, hvor udenlandsk, herunder europæisk, webindhold blokeres, og hvor indenlandsk indhold, der anses for at være en politisk trussel, rutinemæssigt slettes og censureres; protesterer kraftigt imod det store antal kinesiske borgere, som er fængslet for overtrædelser, der involverer ytringsfrihed, navnlig på internettet;

61.  er dybt bekymret over, at den kinesiske regering fortsætter sin hårde politiske linje over for det tibetanske folk, navnlig ved at forkaste Dalai Lamas såkaldte "Middle Way Approach", som hverken går ud på at kræve uafhængighed eller separation, men derimod ægte autonomi for Tibet inden for Folkerepublikken Kinas rammer; opfordrer den kinesiske regering til atter at indgå i en dialog med tibetanske repræsentanter; protesterer mod CPC's marginalisering af den tibetanske kultur og opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at respektere det tibetanske folks ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed; beklager forværringen af den humanitære situation i Tibet, som har ført til en stigning i antallet af selvafbrændinger; bemærker med bekymring, at der for nylig er vedtaget kriminaliseringsforanstaltninger for så vidt angår selvafbrænding, der tager sigte på at straffe dem, der angiveligt er associeret med selvafbrændere; beklager tvangsbosættelsen af over 2 mio. tibetanske nomader og hyrder i de såkaldte "nye socialistiske landsbyer", som har fundet sted siden 2006, eftersom de er afskåret fra lægebehandling, uddannelse og velfærd; er ligeledes bekymret over den vedvarende overførsel af hankinesere til Tibet; udtrykker sin bekymring over sagerne om tortur, forsvindinger og vilkårlige tilbageholdelser samt nægtelsen af adgang til lægebehandling for fanger, herunder for munken Tenzin Delek Rinpoche og ti andre fremtrædende tibetanske fanger; kræver, at der foretages en detaljeret undersøgelse af alle dødsfald i fængsler; er dybt bekymret over forringelsen af Tibets miljø; understreger, at det tibetanske plateau opvarmes hurtigt, og at dette kan føre til, at Tibets gletsjere smelter, hvoraf mange forsyner de største floder i Asien med vand;

62.  opfordrer indtrængende de europæiske virksomheder, der investerer i Kina, til at overholde internationale arbejdsstandarder og til at forpligte sig til at gå videre end de kinesiske arbejdstagerrettigheder, såfremt disse ikke lever op til de internationalt anerkendte standarder;

Forbindelserne hen over Taiwanstrædet

63.  mener, at både Kina og Taiwan er vigtige økonomiske partnere i Asien og Stillehavsområdet; glæder sig over enhver markant forbedring af forbindelserne hen over Taiwanstrædet; støtter forhandlingerne om en bilateral investeringsaftale mellem EU og Taiwan, da Taiwan på regionalt plan er den bedste port og det bedste springbræt til Kina for EU's virksomheder, og eftersom talrige lande, herunder Folkerepublikken Kina har indgået sådanne (de facto) aftaler med Taiwan;

64.  noterer sig, at den kinesiske regering ikke har gjort indsigelse imod Taiwans deltagelse i visse FN-organisationer (såsom WHO, ICAO); udtrykker sin bekymring over den kinesiske regerings fornyede bekræftelse af Kinas antiløsrivelseslov fra 2005, der gør det muligt at anvende militære midler i tilfælde af, at Taiwan fremsætter en uafhængighedserklæring; beklager, at der stadig er 1 500 langtrækkende missiler, der er rettet mod Taiwan fra det sydlige Kina; er af den opfattelse, at en gradvis demilitarisering af regionen vil fremme tilnærmelsen mellem parterne yderligere; understreger, at alle tvister hen over Taiwanstrædet bør løses med fredelige midler på grundlag af folkeretten; understreger, at mødet mellem højtstående embedsmænd fra de to sider af Taiwanstrædet om øen Kinmen den 23. maj 2015 var et opmuntrende skridt; bemærker, at dette møde var det tredje formelle møde mellem kinesiske og taiwanske chefer for anliggender vedrørende Taiwanstrædet; støtter initiativer, der udvikler forbindelserne hen over Taiwanstrædet på en fredelig måde;

o
o   o

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, medlemsstaternes, tiltrædelseslandenes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter samt regeringen i Folkerepublikken Kina, den kinesiske Nationale Folkekongres samt Taiwans regering og lovgivende forsamling, Yuan.

(1) EFT L 250 af 19.9.1985, s. 2.
(2) EFT L 6 af 11.1.2000, s. 40.
(3) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 33.
(4) EUT C 239 E af 20.8.2013, s. 1.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0096.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0462.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0094.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0075.
(9) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 219.
(10) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 132.
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0097.
(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0411.
(13) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0412.
(14) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 80.
(15) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 185.
(16) EUT C 349 E af 29.11.2013, s. 98.
(17) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0603.
(18) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0252.
(19) EUT C 288 E af 25.11.2006, s. 59.
(20) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 471.
(21) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 118.
(22) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 121.
(23) Vedtagne tekster, EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 185.

Juridisk meddelelse