Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2211(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0309/2015

Indgivne tekster :

A8-0309/2015

Forhandlinger :

PV 24/11/2015 - 13
CRE 24/11/2015 - 13

Afstemninger :

PV 16/12/2015 - 11.11
CRE 16/12/2015 - 11.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0460

Vedtagne tekster
PDF 379kWORD 101k
Onsdag den 16. december 2015 - Strasbourg Endelig udgave
Udvikling af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller
P8_TA(2015)0460A8-0309/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 om udvikling af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller (2014/2211(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 147, 173, 174, 192 og 345,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1),

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet(3), om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF(5),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader(6), navnlig artikel 1 og tilhørende betragtninger,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF(7) og til dets forskellige gennemførelsesbestemmelser,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 med titlen "Energiunionspakken" (COM(2015)0080),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 med titlen "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. maj 2014 om en europæisk energisikkerhedsstrategi (COM(2014)0330),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. juni 2013 med titlen "Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa" (COM(2013)0407) og til den tilknyttede statusrapport fra gruppen på højt plan,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 med titlen "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2011 "Flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien" (COM(2011)0021),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2014 med titlen "Genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed"(8),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2012 om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om stålsektoren i EU: beskyttelse af arbejdstagere og industrier(10),

–  der henviser til Rådets konklusioner om 2030-rammen for klima- og energipolitikken fra mødet den 23. og 24. oktober 2014,

–  der henviser til rapporten af 10. juni 2013, bestilt af Kommissionen fra Det Europæiske Center for Politiske Studier, med titlen "Assessment of cumulative cost impact for the steel industry",

–  der henviser til rapporten af 31. oktober 2013, bestilt af Kommissionen fra Det Europæiske Center for Politiske Studier, med titlen "Assessment of cumulative cost impact for the aluminium industry",

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om udnyttelse af beskæftigelsespotentialet i grøn vækst (SWD(2012)0092),

–  der henviser til WTO-overenskomsten, også kaldet "GATT 1994", navnlig til dens artikel XX,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0309/2015),

A.  der henviser til, at uædle metaller består af:

   almindelige og specielle stålarter, rustfrit stål, højstyrkestål og superlegeringer
   ikkejernholdige metaller, hvis referencepris fastsættes på futuresmarkedet på London Metal Exchange (LME), nemlig aluminium, kobber, tin, nikkel, bly og zink
   legeringer såsom kobolt, molybdæn, magnesium og titan
   sjældne jordarter,

der alle stammer fra det primære fremstillingstrin, der kombinerer minedrift med pyro- eller hydrometallurgiske forarbejdningsprocesser, mens den sekundære produktionskilde stammer fra en genvindings- og genanvendelsesproces;

B.  der henviser til, at den europæiske stålsektor har spillet en historisk betydningsfuld rolle i den europæiske integrationsproces og udgør grundlaget for skabelsen af europæisk industriel merværdi og for europæiske værdikæder; der henviser til, at sektoren for uædle metaller spiller en central rolle i udviklingen af den samlede økonomi, både i teknologisk henseende og i overvindelsen af forsyningsflaskehalse; der henviser til, at stålsektoren med lukningen af stålproduktionskapacitet på over 40 millioner ton siden 2008 og tabet af over 60 000 direkte arbejdspladser og over 100 000 indirekte arbejdspladser gennemgår den alvorligste krise i sin historie i fredstid, hvilket gør den industrielle produktionssektor mere afhængig af import fra tredjelande og fører til tab af industriel know-how med direkte indvirkning på millioner af arbejdspladser; der henviser til, at den globale overkapacitet skønnes at ligge på mellem 300 og 400 mio. tons, navnlig i Kina;

C.  der henviser til, at industrien for uædle metaller er konfronteret med et skarpt fald i efterspørgslen såvel som voldsom global konkurrence, navnlig fra lande uden de samme høje standarder og stringente regler som i Europa;

D.  der henviser til, at energipriserne i Europa er højere end i en række andre økonomier, navnlig på grund af utilstrækkelig energimarkedsintegration, voksende afgifter, opkrævninger og netomkostninger, og i betydelig grad begrænser metalindustriens konkurrenceevne på det globale marked;

E.  der henviser til, at den europæiske industri for uædle metaller står over for en alvorlig udsivning af investeringer til tredjelande, primært drevet frem af relativt høje energipriser og kulstofomkostninger;

F.  der henviser til, at lukningerne af den ene efter den anden europæiske virksomhed, der producerer metaller som aluminium, kobber og magnesium fremstillet ved elektrolyse, er tegn på en stærk afindustrialisering i Europa, når det gælder denne sektor, som ikke skyldes et fald i den europæiske efterspørgsel, men primært stigningen og den øgede ustabilitet i el-priserne i indtil flere medlemsstater samt dumping fra tredjelandes side;

G.  der henviser til, at metallegeringer såsom stål, aluminium, zink, titan og kobber (herunder galvaniserede plader), der i denne beslutning omtales som uædle metaller, er væsentlige for fremstillingen af elektronisk udstyr, maskineri, apparater og motorkøretøjer samt i byggeri; der henviser til, at EU's industri for uædle metaller bør anses for et strategisk aktiv for den europæiske konkurrenceevne, navnlig for andre industrisektorer såvel som for udvikling af eksisterende og ny infrastruktur;

H.  der henviser til, at spørgsmålet om konkurrenceevne og risikoen for kulstoflækage bør være en prioritet, og at ethvert protektionistisk tiltag skal undgås;

I.  der henviser til, at EU's emissionshandelssystem (ETS) siden 2009 har oplevet et stigende overskud i kvoter og international kredit i forhold til emissioner, hvilket i betydelig grad har svækket CO2-prissignalet; der henviser til, at der er sandsynlighed for en konkurrencekrise, når emissionstilladelserne under EU's ETS i fremtiden bliver dyrere; der henviser til, at medmindre der gøres tilsvarende bestræbelser på internationalt eller nationalt plan, navnlig gennem indførelsen af et kulstofmarked i stil med EU's, vil en række industrisektorer og -anlæg i EU miste deres internationale konkurrenceevne, hvilket kan føre til kulstoflækage i et vist omfang; der henviser til, at der fortsat eksisterer et betydeligt potentiale for energibesparelser inden for industrien for uædle metaller, der ville kunne udnyttes effektivt gennem private investeringer og støtteordninger til fremme af fabriksmodernisering;

J.  der henviser til, at den europæiske industri for uædle metaller står over for et kapløb mod tiden for at genvinde sin globale konkurrenceevne og kapacitet til at investere i Europa og dermed imødegå de sociale og miljømæssige udfordringer, som den skal overvinde, samtidig med at den bevarer sin status som global reference, når det gælder socialt og miljømæssigt ansvar i forbindelse med dens udvindinger; der henviser til, at verdensomspændende overkapacitet og urimelige tilskud og dumping fra tredjelandes side har lagt yderligere pres på det europæiske marked for uædle metaller; der henviser til, at produktionsinnovation har en positiv virkning på beskæftigelsesvæksten i alle faser af industriernes forretningskredsløb; der henviser til, at en række store stålproducenter imidlertid har forfulgt strategier, hvor de fokuserer på kortsigtede økonomiske afkast på bekostning af innovation, investering i forskning og udvikling, beskæftigelse og fornyelse af færdigheder; der henviser til, at den bedste garanti for gode økonomiske resultater er at inddrage arbejdstagerne i fastlæggelse af innovation og strategi; der henviser til, at rimelig handel med stålprodukter tilsvarende kun kan fungere i overensstemmelse med grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder;

K.  der henviser til, at udnyttelsen af sekundære metaller (udvundet ved en genvindings- og genanvendelsesproces) er absolut nødvendig i en industrialiseret og ressourceeffektiv økonomi, og at den bør udvikles inden for rammerne af en konkurrencedygtig og bæredygtig cirkulær økonomi, men at den på ingen måde vil være fuldt tilstrækkelig, hverken hvad angår kvalitet eller kvantitet, til at opfylde de europæiske økonomiers behov for uædle metaller; der henviser til, at EU's skrothandelsbalance er i positiv, og at der bør gøres flere bestræbelser på at skabe incitamenter til at fremme genanvendelse af skrot i EU; der henviser til, at industrien for uædle metaller, dens råvarer og leverandører af sekundære materialer bør behandles på en altomfattende og integreret måde;

L.  der henviser til, at dette især gælder for energiomstillingen, eftersom uædle metaller såsom sjældne jordarter er kernen i de nye teknologier, der er nødvendige for gennemførelsen heraf; der henviser til, at Europa stadig er meget afhængig af import af metaller, der er nødvendige for produktion af udstyr til fremstilling af vedvarende energi, som åbner reelle muligheder for sektoren, navnlig for at overvinde eventuelle forsyningsproblemer; der henviser til, at investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet er en vigtig drivkraft for investeringer i industriprodukter, herunder kobber, aluminium og stål; mener, at ambitiøse EU-politikker for vedvarende energi og energibesparelser kan styrke den fremtidige efterspørgsel efter uædle metaller i Europa og navnlig give mulighed for at producere nye produkter med høj værditilvækst; der henviser til, at der er mangel på virksomhedsansvar på miljøområdet, og til, at visse industrianlæg på det groveste overtræder EU-lovgivningen, og at visse nedlagte anlæg udgør en fare for menneskers sundhed og miljøet; der henviser til, at miljøstandarder og principperne for cirkulær økonomi bør udgøre grundlaget for udvikling og innovationsinvesteringer i den europæiske industrisektor for uædle metaller; der henviser til, at Kommissionen i sin energikøreplan 2050 mener, at dekarbonisering af energisektoren og scenariet med en stor andel af vedvarende energikilder er billigere end en fortsættelse af de nuværende politikker, og at priserne på energi fra atombrændstoffer og fossile brændstoffer med tiden vil fortsætte med at stige, mens prisen på vedvarende energi vil falde;

M.  der henviser til, at udtalelsen fra Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi om henstillingerne til Kommissionen om forhandlingerne om Det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (2014/2228(INI)) understregede vigtigheden af et kapitel om energi, og samtidig understregede ulempen for EU's energiintensive industrier samt behovet for at værne om disses konkurrenceevne;

N.  der henviser til, at kun en ambitiøs innovationspolitik, der baner vejen for udviklingen af kvalitetssikre, energieffektive og innovative produkter (såsom ekstremt stærke, men bøjelige ståltyper) og nye fremstillingsprocesser vil sætte EU i stand til at klare sig i den stadig voldsommere globale konkurrence; der henviser til, at 65 % af industriens udgifter til forskning og udvikling kommer fra fremstillingsindustrien, og der henviser til, at en styrkelse af vores industrigrundlag derfor er essentiel for at fastholde ekspertise og know-how i EU;

O.  der henviser til, at EU's industri for uædle metaller er ved at tabe sin konkurrenceevne, til dels på grund af de høje reguleringsmæssige og administrative byrder;

P.  der henviser til, at formålet med energiunionspakken er at skabe et sikkert, bæredygtigt, konkurrencedygtigt og økonomisk overkommeligt energimarked med henblik på at forbedre den europæiske økonomis globale konkurrenceevne, reducere og harmonisere energipriserne i EU og blandt medlemsstaterne;

Q.  der henviser til, at anerkendelsen af markedsøkonomisk status til statsstyrede eller andre ikkemarkedsøkonomier uden henvisning til deres reelle funktion vil undergrave defensive handelsinstrumenter og have en alvorlig indvirkning på den europæiske industri for uædle metaller hvad angår konkurrenceevne og beskæftigelse, idet konsekvenserne af den priskrig, som verdens største stålproducent fører, og af dens notoriske overkapacitet forværres;

R.  der henviser til, at forskning, udvikling og innovation i denne sektor er af central betydning for den europæiske industri; der henviser til, at nedlukning af industrianlæg ofte fører til uopretteligt tab af teknologi og know-how samt tab af arbejdsstyrkens færdigheder;

Uædle metallers betydning for den europæiske industri

1.  fremhæver, at industrien for uædle metaller har betydning for en række efterfølgende industrier, inklusive bilindustrien, luftfartsindustrien, energiproduktion, bygge- og anlægsbranchen samt emballering;

2.  finder, at Europa, som i forvejen er dybt afhængigt af råvarer, ikke kan tillade sig også at blive afhængig af uædle metaller, da dette ville få yderst skadelig indvirkning på de ovennævnte industrier i de efterfølgende led;

3.  gør opmærksom på, at EU, inden for stålindustrien, har kapacitetsmangel for så vidt angår fladstål på grund af omfattende lukninger inden for det seneste år og en stigning i efterspørgslen;

4.  understreger, at efterspørgslen på ikkejernholdige metaller såsom aluminium og kobber er konstant stigende på trods af krisen;

Nødvendigheden af at bekæmpe klimaændringer og høje energipriser

5.  fremhæver, at en omstrukturering af det nuværende ETS-system er et af de mest presserende anliggender i bestræbelserne på at sikre konkurrenceevnen for industrien for uædle metaller; bemærker, at Kommissionen har fremsat forslag, der skal udmunde i en reform af ETS-emissionshandelssystemet med henblik på den fjerde periode 2021-2030, og opfordrer i denne forbindelse medlovgiverne til at sikre, at reformen omfatter spørgsmålet om kulstoflækage og fremmer effektivitet og optimal ydelse, som denne reform er beregnet til at sikre, og samtidig til at overveje at supplere ETS med andre innovative instrumenter og strategier med henblik på at udvirke en konkret reduktion af udledningen; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemgangen af ETS at belønne dem, der opnår de bedste resultater inden for energiintensiv industri, set ud fra et fødevareproduktionssynspunkt, og samtidig opnår lavere udledning;

6.  tager etableringen af en markedsstabilitetsreserve i 2019 til efterretning og overvejer Kommissionens forslag til strukturreformen af ETS efter 2019, som vil blive genstand for en specifik og særskilt behandling i Parlamentet;

7.  opfordrer til, at energiintensive industrier fortsætter deres indsats for at sikre bedst mulig genanvendelse og nedbringelse af CO2-emissioner med henblik på at sikre industriens fremtidige konkurrenceevne og opfylde EU's fastsatte bindende reduktionsmål; understreger i denne forbindelse, at industriens konkurrenceevne, ressourceeffektivitet og nedbringelse af emissioner vil blive komplementære målsætninger, for hvis EU i fremtiden opnår en produktion med lave CO2-emissioner, og industrien bevarer sine markedsandele på de europæiske og globale markeder, vil det bidrage effektivt til en global nedbringelse af drivhusgasser af industriel oprindelse; tilføjer, at det samme vil gælde den importerede produktion, som opfylder tilsvarende energieffektivitets- og emissionsstandarder som dem, der gælder for varer fremstillet inden for EU; understreger, at foretagender i tredjelande, som indgår i værdikæden, også skal optræde i overensstemmelse med EU's klima- og energimål og tage hensyn til fremskridt inden for navnlig energieffektivitet;

Kulstofgrænsetilpasningsforanstaltninger: en midlertidig og fleksibel foranstaltning af international dimension på linje med WTO

8.  understreger kraftigt, at Den Europæiske Union har søgt at forhandle med tredjelande siden oprettelsen af den internationale forhandlingskomité, der forberedte Riokonventionen i 1992, om indgåelse af en international aftale med henblik på beskyttelse mod klimaændringer, hvilket hidtil har været uden succes til trods for, at spørgsmålet er af stadig mere presserende art, som det er fremhævet af en praktisk talt enstemmig videnskabelig konsensus; opfordrer til, at EU fortsat viser lederskab, og fremhæver den vitale nødvendighed af, at der på Paris-konferencen indgås en globalt bindende aftale med fuld tilslutning fra alle parter, der reelt kan afværge farlige klimaændringer; understreger, at disse forhandlinger skal føre til en juridisk bindende aftale med mål, der omfatter hele økonomien, for alle parter, i samklang med det aftalte mål om at begrænse den globale opvarmning til under 2°C; understreger, at en omfattende international aftale vil skabe lige konkurrencevilkår for industrien og reducere risikoen for kulstoflækage fra EU;

9.  fremhæver, at internationale klimaforanstaltninger er det bedste middel til at forhindre kulstoflækage; påpeger, at en ambitiøs international aftale om bekæmpelse af klimaændringer, der skaber lige vilkår for alle lande, som er parate til at samarbejde på multilateralt niveau og skabe en sammenhængende global miljøordning for at nedbringe CO2-emissionerne, ville være den bedste måde at håndtere de globale emissioner på; understreger, at en sådan aftale ville sikre fair konkurrencevilkår for alle producenter af uædle metaller og ville gøre overvejelser om grænsetilpasningsforanstaltninger overflødige, forudsat at gennemførelsen heraf blev underlagt effektiv overvågning og eventuelle krævede tilpasninger; påpeger, at en sådan international aftale nødvendigvis må kræve, at de største udlederlande indgår troværdige forpligtelser; minder i denne forbindelse også om nødvendigheden af at overholde sociale og miljømæssige standarder, for at der kan skabes lige vilkår;

10.  påpeger, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen under hensyntagen til såvel import som eksport indarbejder en emissionsreduktionsmodel i den europæiske lovgivning, der også omfatter en forbrugsbaseret territorial tilgang, og at en sådan "bottom up"-tilgang har den fordel, at den kan fungere som en generel universalløsning med respekt for hver enkelt stats suveræne vurdering af ambitionsniveauet for dens klimapolitik, underlagt en omhyggelig konsekvensanalyse; opfordrer Kommissionen til at sikre, at fremtidige handelsaftaler indeholder bestemmelser, der i markant grad forbedrer eksportmulighederne og markedsadgangen for europæiske produkter fremstillet af uædle metaller; gentager, at Kommissionen bør inkludere et forbud mod skævvridende praksis vedrørende råstoffer (dobbelte prissystemer, eksportrestriktioner) i regionale, bilaterale og multilaterale frihandelsaftaler;

11.  understreger, at enhver foranstaltning, som påvirker handelen skal respektere internationale handelsaftaler; bekræfter, at klimapolitikkens mål om bevarelse af menneskers, dyrs og planters liv og sundhed, ligesom bevarelse af udtømmelige naturressourcer, hvis den anvendes på en ikkediskriminerende måde og ikke som en forklædt begrænsning, er i overensstemmelse med undtagelserne i GATT-aftalens artikel XX; præciserer, at klimaændringer på grund af deres globale natur bør være genstand for juridiske overvejelser; mener, at en kulstoffattig atmosfære (ren luft) allerede nu betragtes som en naturressource, der risikerer at blive udtømt, og derfor bør betragtes som et offentligt gode; præciserer endvidere, at gengældelsesforanstaltninger ikke ville kunne gennemføres som følge af CO2-grænsetilpasningsforanstaltningerne (BCA’er) uden at overtræde de internationale handelsregler og uden risiko for domfældelse; gentager, at formålet på ingen måde er at beskytte de europæiske industrier, men at sætte dem på lige fod med deres udenlandske konkurrenter;

12.  påpeger, at det ville være ønskeligt at fastsætte en delvis omfordeling af indtægterne fra auktionerne til miljøbeskyttelsesinitiativer og foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer, såsom Den Grønne Klimafond, der blev oprettet med Cancúnaftalerne, og andre internationale klimafinansieringsinstrumenter;

13.  bemærker, at aftalte standarder for beregning af produkters kulstofindhold og livscyklusemissioner øger gennemsigtigheden og kan fremme bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, herunder i metalindustrien;

Erstatning for indirekte emissioner

14.  beklager, at den statsstøttebaserede kompensationsordning for indirekte omkostninger er blevet en ny kilde til illoyal konkurrence på EU’s indre marked mellem producenter inden for elintensive sektorer, hvoraf nogle får finansiel støtte fra myndighederne i deres lande; opfordrer indtrængende til, at kompensationen harmoniseres og, hvis det er berettiget, ydes på EU-plan for at sikre lige vilkår i den globale konkurrence og blandt europæiske producenter samt sikre effektiv beskyttelse mod kulstoflækage; bemærker, at dette især gælder for de seks ikkejernholdige metaller, der handles til priser, der afgøres af udbud og efterspørgsel på globalt plan og hovedsagelig fastsættes på London Stock Exchange; forstår derfor, at producenter af uædle metaller må acceptere de priser, de kan få, og at de ikke er i stand til at sende de stigende udgifter videre til deres kunder; når frem til den konklusion, at det er af afgørende betydning at bevare kompensationerne for indirekte emissioner; henviser til aftalen om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve, hvori der står, at "i forbindelse med opfyldelsen af målsætningen om lige konkurrencevilkår bør der ved revisionen også overvejes harmoniserede foranstaltninger til at kompensere for de indirekte omkostninger på EU-plan"(11); henviser i den forbindelse til Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82(12) samt til artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningen af forskellige energistøtteordninger på detailpriserne på energi, som indirekte påvirker energiintensive industriers konkurrenceevne i de enkelte medlemsstater;

15.  mener, at differentieret CO2-påvirkning af elprisen som følge af energimikset hos hver enkelt leverandør er en legitim konkurrencefaktor, der bl.a. afhænger af hver enkelt stats valg; glæder sig over Kommissionens forslag om en europæisk energiunion; mener, at et velfungerende indre marked, som leverer sikker og bæredygtig energi og sikrer fyldestgørende sammenkoblinger af medlemsstater vil medvirke til at sænke energipriserne for den europæiske industri og forbrugerne; mener, at ETS er en EU-harmoniseret foranstaltning til at reducere emissioner fra industrien, og at dens virkninger derfor bør håndteres ved hjælp af et harmoniseret system;

Støtte til at investere i produktionen af metal med lavt kulstofindhold

16.  opfordrer indtrængende til, at gratis kvoter til de mest effektive fabrikker inden for kulstoflækagesektorerne tildeles i overensstemmelse med programmer om investeringer i nyt udstyr, forskning og udvikling (herunder CO2-opsamling, -lagring og -anvendelse) samt uddannelse af arbejdstagerne hurtigst muligt og under alle omstændigheder med begyndelse i 2018 og under den fjerde fase, der omfatter perioden 2021-2030, med henblik på at opfylde høje standarder for klima- og miljøbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder; understreger det absolutte behov for investeringer i forskning og udvikling for at sætte Europa i stand til at forblive et ekspertisecenter for fremstilling af uædle metaller; minder om, at industrier, som investerer, har størst succes med at overleve kriser; opfordrer til, at ETS-auktionsindtægter anvendes til at finansiere klimatiltag i EU og i udviklingslande, inklusive til investeringer i vedvarende energi og energieffektiviseringsprojekter inden for industrien; støtter planerne under 2030-rammen for klima- og energipolitikken om at oprette en facilitet (NER 400) til kulstofopsamling og -lagring, innovative vedvarende energikilder og lavemissionsinnovation i industrisektorer, som fastsat i Det Europæiske Råds konklusioner af 23. oktober 2014; foreslår, at pilot- og demonstrationsprojekter, der vedrører kulstofopsamling, -anvendelse og -lagring bør indgå i programmerne for finansiering af kulstoffattige teknologier, som Kommissionen fremmer i tråd med NER 300 og det fremtidige NER 400, idet den finansielle risiko deles mellem finansieringsyderen og operatøren; minder om betydningen af offentlige investeringer og, i EU-sammenhæng, af Horisont 2020-midler for forbedringen af miljø- og energieffektivitet inden for industrien for uædle metaller, herunder opnåelse af lavere kulstofudledning i tråd med Europa 2020-målene; anser oplæring af arbejdstagere i anvendelse af kulstoffattige teknologier og praksis inden for industrien som en strategisk investering, der i fuldt omfang bør indarbejdes i de programmer, som Kommissionen fremmer med henblik på at finansiere overgangen til en kulstoffattig økonomi;

Regnskaber og finansiel gennemsigtighed

17.  foreslår, at CO2-kvoterne offentliggøres i forbindelse med virksomhedernes årsregnskaber, og at Den Europæiske Union fremmer genoptagelsen af arbejdet med en internationalt anerkendt regnskabsstandard på dette område;

18.  understreger betydningen af gennemsigtighed i medlemsstaternes anvendelse af tildelingsindtægter; henviser i denne forbindelse til, at medlemsstaterne er forpligtet til at underrette Kommissionen om anvendelse af ETS-indtægter; understreger, at øget gennemsigtighed vil hjælpe borgerne til at se, hvordan ETS-indtægter anvendes af de nationale myndigheder;

19.  fremhæver, at fabrikker og selskaber skal overholde alle retlige krav om socialt ansvar og indberetning med henblik på at sikre lige og virkningsfuld implementering af miljøforordninger og sikre, at kompetente myndigheder og interessehavere, herunder arbejdstagerrepræsentanter og repræsentanter for civilsamfundet og lokalsamfundene har adgang til alle relevante oplysninger; understreger retten til adgang til information i miljøspørgsmål som fastsat i Århuskonventionen og implementeret i EU- og national lovgivning, inklusive direktiv 2003/87/EF; foreslår, at ethvert klassificeret anlæg, der er omfattet af emissionshandelssystemet, hvert år forelægger fuldstændige oplysninger, herunder om bekæmpelse af klimaændringer og overholdelse af EU-direktiver om miljø, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, og at disse oplysninger skal være tilgængelige for repræsentanter for arbejdstagerne og for civilsamfundet fra lokalsamfund i nærheden af anlægget;

Spørgsmålet om elforsyningskontrakter

20.  fremhæver betydningen for den europæiske metalindustrisektors konkurrenceevne af muligheden for at indgå langsigtede aftaler på visse betingelser, som skal afklares af Kommissionen, og som skal være forenelige med et investeringsafkast, der ikke må være kortere end femten år i forbindelse med kapitalintensive industrier; minder om, at fabriksejere har brug for, at deres investeringer sikres gennem forudsigelige priser og klare, juridiske rammer; fremhæver, at der bør gives præference til langsigtet stabilitet ved elektricitetsforsyningsaftaler og ikke til årlige el-auktioner; udtrykker bekymring over markedsbestemmelser, der i nogle medlemsstater tillader en strukturel kløft mellem priser og produktionsomkostninger; opfordrer Kommissionen til at bekæmpe uventede fortjenester inden for private oligopoler på energimarkedet;

21.  udtrykker bekymring over markedsbestemmelser, der tillader en strukturel kløft mellem priser og produktionsomkostninger;

Overførsel af færdigheder

22.  opfordrer til, at der organiseres overførsel af færdigheder mellem generationer af arbejdstagere på alle fabrikker med utilfredsstillende alderspyramider for alle højtuddannede produktionsstillinger; slår til lyd for fremme af unge ansattes færdigheder i virksomheder gennem en struktureret lærlingepolitik til udvikling af ansattes kollektive færdigheder; fremhæver betydningen af, at arbejdstagerne inden for sektoren for uædle metaller besidder færdigheder og kvalifikationer; opfordrer til aktive beskæftigelses- og industripolitikker til at sikre, at denne viden udvikles og anerkendes som et vigtigt aktiv for den europæiske metalindustri; anmoder om, at opretholdelsen af industriel knowhow og en veluddannet arbejdsstyrke tages i betragtning ved vurderingen af holdbarheden af en given fabriks produktion;

Råvareforsyning

23.  opfordrer til EU-diplomatiske skridt vedrørende råvarer til metalproduktion baseret på strategiske partnerskaber for at dele merværdi mellem europæiske lande og lande, der producerer råvarer, på en sådan måde at det fremmer udvikling af kvalificeret arbejdskraft langs hele værdikæden; anmoder Kommissionen om at oprette et instrument til indgående analyse af stålmarkedet, som kan tilvejebringe præcis information om balancen mellem udbud og efterspørgsel på det europæiske og globale stålmarked og på globalt plan, idet man skelner mellem strukturelle og cykliske udviklingskomponenter på disse markeder; mener, at overvågning af markederne for primære og sekundære uædle metaller kan give værdifulde input til korrigerende og proaktive foranstaltninger, som er uundgåelige som følge af disse stålindustriers cykliske karakter; glæder sig over rapporten fra det europæiske netværk for kompetencer inden for sjældne jordarter (ERECON)(13); opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde i ERECON-regi med udvikling af en diversificeret og bæredygtig forsyningskæde for sjældne jordarter til Europa og navnlig implementere politikhenstillingerne og yde støtte til erstatningsløsninger og øget genanvendelse;

Europæisk handelsbeskyttelse af uædle metaller: forebyggelse snarere end en alt for sen genopretning

24.  opfordrer indtrængende Rådet til at færdiggøre revisionen af de to forordninger om defensive handelsinstrumenter med henblik på at rationalisere, forstærke og fremskynde disse instrumenter og sikre, at de ikke svækkes; foreslår en indledende undersøgelsesfase på højst én måned for i første omgang at undersøge klager vedrørende dumping og subsidier, hvorefter der på grundlag af de første resultater kan træffes forebyggende beskyttelsesforanstaltninger, som vil blive efterfulgt af en tilbundsgående undersøgelse; beklager, at lovforslaget om modernisering af defensive handelsinstrumenter ligger stille i Rådet, selv om Parlamentet har udtrykt kraftig støtte til mere robuste foranstaltninger over for illoyal import fra tredjelande; opfordrer Rådet til at gå hurtigt videre med moderniseringen af de defensive handelsinstrumenter med det formål at sikre, at der omsider kan foretages behørige modtræk til illoyale handelspraksisser, og det europæiske marked kan beskyttes mod dumping, således at der kan sikres lige vilkår og fuld gavn af de muligheder, som energiovergangen giver;

25.  vedtager målet om at gøre hurtige fremskridt vedrørende genanvendelse af sjældne jordarter og vigtige metaller, der anvendes i Unionen;

26.  understreger, at alle uædle metaller, herunder rustfrit stål og aluminium, er udsat for global konkurrence; anser det for vigtigt, at Kommissionen i sine undersøgelser og sammenligninger anvender verdensmarkedet som referencemarked og ikke begrænser sine undersøgelser udelukkende til det indre marked ved definitionen på relevante geografiske markeder; opfordrer til, at der foretages en konsekvensanalyse af produktionskapaciteten, der bl.a. skal omhandle fabrikker og arbejdspladser, inden Kommissionens GD Konkurrence træffer beslutning, og opfordrer til, at konklusionen herpå indarbejdes i den endelige publikation, som udsendes til interessehaverne; opfordrer til en revision af konkurrencepolitikken og statsstøttereglerne med henblik på at befordre offentlig intervention, der sigter mod at fastholde social og regional samhørighed, forbedre arbejdstager- og miljøstandarder og mod at håndtere forhold vedrørende offentlig sundhed;

27.  erklærer, at det støtter nedsættelsen af lokale informations- og samrådsudvalg med henblik på risikoforebyggelse på industriområdet bestående af samtlige berørte parter med kontrol- og alarmbeføjelser; understreger arbejdstagerrepræsentanternes anerkendte ekspertise for så vidt angår en virksomheds strategiske valg og beslutningstagning;

Uædle metallers rolle i den cirkulære økonomi

28.  fremhæver i denne forbindelse den positive indvirkning af sekundære metaller, der i betydelig grad kan bidrage til at reducere energi- og råmaterialetilførslen; opfordrer derfor Kommissionen til at befordre skabelse og funktionelle rammer for markeder for sekundære metaller; opfordrer til at etablere en cirkulær økonomi på hver fabrik til fremstilling af uædle metaller med henblik på at knytte udnyttelsen af biprodukter og genanvendte metaller sammen med målet om at højne fabrikkernes konkurrenceevne; opfordrer til, at det gøres obligatorisk at etablere en cirkulær økonomi på hver fabrik til fremstilling af uædle metaller med henblik på at knytte udnyttelsen af biprodukter og genanvendte metaller sammen med målet om at højne fabrikkernes konkurrenceevne; vedtager målet om at gøre hurtige fremskridt vedrørende genanvendelse af sjældne jordarter og vigtige metaller, der anvendes i Unionen; opfordrer til udvikling af solide forbindelser mellem sektoren for genanvendelse af uædle metaller og andre industrier med det formål at styrke dette industrigrundlags størrelse og modstandskraft, navnlig i regioner berørt af afindustrialisering; fremhæver i denne forbindelse det store potentiale for produkt- og materialeudskiftning og for forøgelse af anvendelsen af skrotmetal i bl.a. stål- og aluminiumsfremstilling; fremhæver, at de fleste uædle metaller kan genanvendes mange gange, hvilket kræver en brøkdel af den energimængde, der blev anvendt i den primære produktion; er bekymret over det store energitab i Europa, som er forårsaget at lovlig og ulovlig eksport af aluminium og kobber til lande som Kina og Indien, der i øvrigt selv har indført forbud mod aluminiumseksport; mener, at miljøstandarder og principperne for cirkulær økonomi bør udgøre grundlaget for udvikling og innovationsinvesteringer i den europæiske industrisektor for uædle metaller; opfordrer Kommissionen til at udvikle økonomiske incitamenter til genanvendelse af metaller, inklusive aktuelt urentable råvarer af kritisk betydning såsom sjældne jordarter, til at undersøge, hvordan markederne for genanvendte materialer kan understøttes af bl.a. grønne certifikater for genanvendte materialer, krav til miljøvenlig udformning og skattemæssige incitamenter, og til at sikre, at samhørighedspolitikken og budgettet for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) også udnyttes til at fremme ressourceeffektivitet og genanvendelse; mener, at affaldslovgivningen bør forbedres for at sikre et fungerende skrotmetalmarked i EU, f.eks. gennem revision af direktivet om udrangerede køretøjer og anden lovgivning om affald; foreslår foranstaltninger til at opstille indsamlingsmål, styrke producenternes ansvar og udvide anvendelsesområdet for lovgivningen om udrangerede køretøjer til også at omfatte f.eks. lastbiler, busser og motorcykler; understreger behovet for kvalificerede og veluddannede personer til at håndtere overgangen til mere bæredygtige fremstillingsprocesser og varer, og opfordrer til en europæisk oplærings- og uddannelsesstrategi, der skal bistå selskaber, forskningsinstitutioner og arbejdsmarkedets parter med i fællesskab at afsøge, hvilke evner der er brug for til miljømæssig bæredygtighed;

o
o   o

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
(2) EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.
(3) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.
(4) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.
(5) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
(6) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.
(7) EFT L 275 af 25.10.2003, s. 32.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0032.
(9) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 75.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0104.
(11) Se betragtning 9 i afgørelse (EU) 2015/1814 (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1).
(12) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.
(13) http://ec.europa.eu/growth/sectors/raw-materials/specific-interest/erecon/index_en.htm

Juridisk meddelelse