Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 8. juli 2015 - StrasbourgEndelig udgave
Forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)
 Protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EF og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse af EU ***
 Protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen med Serbien for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse af EU ***
 Videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Indien: forlængelse af aftalen ***
 Videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Færøerne: Horisont 2020 ***
 Tilskyndelse til langsigtet aktionærengagement og redegørelse for virksomhedsledelse ***I
 Markedsstabilitetsreserve for EU's emissionshandelssystem ***I
 Søfarende ***I
 Videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Schweiz: Horisont 2020 og ITER-aktiviteterne ***
 Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker *
 Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2015/001 FI/Broadcom – Finland
 Budget 2016 - mandatet med henblik på trepartsmødet
 Grønt beskæftigelsesinitiativ
 Skatteundgåelse og skatteunddragelse som udfordringer i udviklingslandene

Forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)
PDF 322kWORD 127k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2015 med Europa-Parlamentets henstillinger til Europa-Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP) (2014/2228(INI))
P8_TA(2015)0252A8-0175/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til EU-direktiverne om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) mellem EU og USA, som blev vedtaget af Rådet den 14. juni 2013(1) og afklassificeret og gjort tilgængelige for offentligheden af Rådet den 9. oktober 2014,

–  der henviser til artikel 168-191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og særlig forsigtighedsprincippet i artikel 191, stk. 2,

–  der henviser til fælleserklæringen fra topmødet mellem EU og USA den 26. marts 2014(2),

–  der henviser til fælleserklæringen af 20. marts 2015 fra medlem af Kommissionen Cecilia Malmström og USA's handelsrepræsentant Michael Froman om udelukkelsen af offentlige tjenesteydelser fra handelsaftaler mellem EU og USA,

–  der henviser til Rådets konklusioner om TTIP af 20. marts 2015,

–  der henviser til Rådets konklusioner om TTIP af 21. november 2014(3),

–  der henviser til fælleserklæringen af 16. november 2014 fra USA's præsident Barak Obama, Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, formanden for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy, Det Forenede Kongeriges premierminister David Cameron, Tysklands kansler Angela Merkel, Frankrigs præsident François Hollande, Italiens premierminister Matteo Renzi og Spaniens premierminister Mariano Rajoy efter deres møde i tilknytning til G20-topmøet i Brisbane i Australien(4),

–  den henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 26. og 27. juni 2014(5),

–  der henviser til kommissionsformand Junckers politiske retningslinjer af 15. juli 2014 til den næste Kommissionen med titlen "A New Start for Europe: My Agenda for Jobs, Growth, Fairness and Democratic Change"(6),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. november 2014 til kommissærkollegiet om åbenhed i TTIP-forhandlingerne (C(2014)9052)(7), til Kommissionens afgørelser af 25. november 2014 om offentliggørelse af oplysninger om møderne mellem Kommissionens medlemmer og organisationerne eller selvstændige erhvervsdrivende (C(2014(9051), til offentliggørelsen af oplysninger om møderne mellem Kommissionens generaldirektører og organisationerne eller selvstændige erhvervsdrivende (C(2014)9048), til dommen og udtalelsen fra Den Europæiske Unions Domstol (C-350/12 P, 2/13, 1/09) om adgang til institutionernes dokumenter og til afgørelsen fra Den Europæiske Ombudsmand af 6. januar 2015 som afslutning på initiativundersøgelsen (OI/10/2014/RA) om Kommissionens behandling af anmodninger om oplysninger og aktindsigt (åbenhed),

–  der henviser til fælleserklæringen fra topmødet mellem EU og USA af 3. december 2014(8),

–  der henviser til EU's integrerede tilgang til fødevaresikkerhed ("fra jord til bord"), som blev vedtaget i 2004(9),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 13. januar 2015 om online offentlig høring om beskyttelse af investeringer og investor-to-state tvistbilæggelse (ISDS) i TTIP (SWD(2015)0003),

–  der henviser til EU's tekstforslag, der er fremlagt til drøftelse med USA i TTIP-forhandlingsrunderne, især dem der er blevet afklassificeret og offentliggjort af Kommissionen, bl.a. EU-positionspapirerne:" TTIP regulatory issues - engineering industries"(10), "Test–case on functional equivalence: proposed methodology for automotive regulatory equivalence"(11), og "Trade and sustainable development chapter/labour and environment: EU paper outlining key issues and elements for provisions in the TTIP"(12) og tekstforslagene vedrørende tekniske handelshindringer (TBT)(13), sanitary and phytosanitary measures (sundheds- og plantesundhedsmæssige foranstaltninger) (SPS)(14), told- og samhandelslempelser(15), små og mellemstore virksomheder (SMV'er)(16), mulige konkurrencebestemmelser om konkurrence(17), mulige bestemmelser om statslige virksomheder og virksomheder, der er blevet indrømmet særlige eller eksklusive rettigheder eller privilegier(18), eventuelle bestemmelser om tilskud(19), og tvistbilæggelse(20), indledende bestemmelser om lovgivningsmæssigt samarbejde(21),

–  der henviser til udtalelsen fra Regionsudvalget om "Det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)" (ECOS-V-063), vedtaget på den 110. plenarforsamling (den 11.-13. februar 2015) og udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 4. juni 2014 om "Transatlantiske handelsforbindelser og EØSU's synspunkter om øget samarbejde og en eventuel frihandelsaftale mellem EU og USA,

–  der henviser til den endelige rapport af 28. april 2014 fra ECORYS til Kommissionen med en konsekvensanalyse af bæredygtigheden af handelen som baggrund for forhandlingerne om en samlet handels- og investeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater(22),

–  der henviser til Kommissionens rapport fra 2015 om "Handels- og investeringshindringer (COM(2015)0127)(23),

–  der henviser til den detaljerede vurdering af Europa-Kommissionens konsekvensanalyse om EU's og USA's transatlantiske handels- og investeringspartnerskab, som blev offentliggjort i april 2014 af Center for Europæiske Politiske Undersøgelser for Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, især beslutning af 23. oktober 2012 om økonomiske og handelsmæssige forbindelser med USA(24), beslutning af 23. maj 2013 om EU-forhandlinger om en handels- og investeringsaftale med USA(25) og beslutning af 15. januar 2015 om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2013(26),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 4, og artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra udvalget om International Handel og til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne, Udvalget om Kultur og Uddannelse, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender (A8-0175/2015),

A.  der henviser til, at eksport gennem handel og vækst gennem investeringer er de vigtigste drivkræfter bag jobskabelse og økonomisk vækst, som ikke kræver offentlige investeringer;

B.   der henviser til, at EU's BNP er stærkt afhængigt af handel og eksport og nyder godt af regelbaseret handel og regelbaserede investeringer, og til, at en ambitiøs og afbalanceret aftale med USA kan skabe grundlaget for en genindustrialisering af Europa og bidrage til at nå 2020-målet om en forøgelse af den del af EU's BNP, der genereres af industrien, fra 15 % til 20 % ved at styrke den transatlantiske handel med varer og tjenesteydelser; der henviser til, at den kan skabe muligheder for især små og mellemstore virksomheder, mikrovirksomheder (som defineret i Kommissionens henstilling COM 2003/361/EF), klynger og virksomhedsnetværk, som i uforholdsmæssig højere grad end større virksomheder lider under ikke-toldmæssige handelshindringer, da sidstnævnte har stordriftsfordele, som gør det nemmere for dem at komme ind på markederne på begge sider af Atlanterhavet; der henviser til, at en aftale mellem de to største økonomiske blokke i verden også vil gøre det muligt at udarbejde standarder, normer og regler, som vil blive vedtaget på verdensplan, som også vil være til fordel for tredjelande, og som vil forhindre en yderligere fragmentering af verdenshandelen; der henviser til, at mislykkede forhandlinger om en aftale vil gøre det muligt for andre tredjelande med andre standarder og værdier at indtage denne rolle i stedet for;

C.  der henviser til, at ni EU-medlemsstater allerede har indgået bilaterale aftaler med USA, hvilket bevirker, at der under TTIP-forhandlingerne kan hentes inspiration fra god praksis, og at de vanskeligheder, som disse medlemsstater har oplevet, kan tackles bedre;

D.  der henviser til, at de seneste kriser ved EU's grænser og udviklingen i verden viser, at der er behov for at investere i global styring og et system baseret på regler og værdier;

E.  der henviser til, at den voksende indbyrdes sammenhæng mellem de globale markeder gør det særdeles vigtigt, at de politiske beslutningstagere former og fremmer integrationen af markederne; der henviser til, at hensigtsmæssige handelsregler og fjernelse af unødvendige hindringer er afgørende for skabelsen af merværdi, og opretholdelse og udvikling af et stærkt, konkurrencedygtig og diversificeret industrigrundlag i Europa;

F.  der henviser til, at EU's forsøg på at imødegå problemerne i forbindelse med klimaændringer og miljø- og forbrugerbeskyttelse har resulteret i store reguleringsmæssige omkostninger for virksomhederne i EU samt høje priser på energiråstoffer og elektricitet, hvilket - hvis der ikke tages hensyn til det i TTIP - kan fremskynde processen med udflytning, afindustrialisering og tab af arbejdspladser, hvorved EU's målsætninger for genindustrialisering og beskæftigelse vil blive truet, hvilket også vil være i strid med selve de politiske målsætninger, som man søger at opfylde med EU-bestemmelserne;

G.   der henviser til, at en velkonstrueret handelsaftale kan bidrage til at udnytte mulighederne ved globaliseringen; der henviser til, at en stærk og ambitiøs aftale ikke blot bør fokusere på en nedbringelse af toldtarifferne og de ikke-toldmæssige handelshindringer, men bør tjene som redskab til at beskytte arbejdstagerne, forbrugerne og miljøet; der påpeger, at en stærk og ambitiøs handelsaftale er en mulighed for at skabe nogle rammer ved at styrke reguleringen og bringe den op til de højeste standarder i overensstemmelse med vores fælles værdier og dermed forhindre social og miljømæssig dumping, samtidig med at der sikres det højeste forbrugerbeskyttelsesniveau på baggrund af den fælles målsætning om åben konkurrence på lige vilkår;

H.  der henviser til, at fælles høje standarder ikke blot er i forbrugernes interesse, men at konvergens ligeledes er i erhvervslivets interesse, eftersom de højere omkostninger, der hidrører fra højere standarder, opvejes af øgede stordriftsfordele på et potentielt marked med 850 millioner forbrugere;

I.   der henviser til, at tidligere handelsaftaler har medført betydelige fordele for den europæiske økonomi, men at det er vanskeligt under forhandlingerne at vurdere og spå om de reelle konsekvenser af TTIP for økonomien både i EU og i USA, idet undersøgelser giver modstridende resultater; der henviser til, at TTIP ikke vil løse langvarige økonomiske strukturproblemer og deres underliggende årsager i EU, men bør ses som et led i en bredere europæisk strategi for jobskabelse og vækst, og til, at forventningerne til TTIP bør stå i et rimeligt forhold til det ambitionsniveau, der tilstræbes under forhandlingerne;

J.  der henviser til, at konsekvenserne af den russiske embargo klart har påvist den fortsatte geopolitiske relevans af landbruget, betydningen af at have adgang til forskellige landbrugsmarkeder og behovet for stærke og strategiske handelspartnerskaber med pålidelige handelspartnere;

K.  der henviser til, at det er vigtigt for det europæiske landbrug, at der sikres en gensidig fordelagtig handelsaftale med USA for at fremme Europas stilling som en central aktør på verdensmarkedet, uden at kvalitetsnormerne for europæiske landbrugsprodukter og fremtidige forbedringer af disse normer undergraves, men at det også er vigtigt, at den europæiske landbrugsmodel og erhvervets økonomiske og sociale overlevelsesevne sikres;

L.   der henviser til, at handel og investeringsstrømme ikke er et mål i sig selv, og til, at de almindelige borgeres, arbejdstagernes og forbrugernes velfærd sammen med bedre muligheder for erhvervslivet, der er drivkraften bag vækst og beskæftigelse skal være de kriterier, som en handelsaftale vurderes efter; der henviser til, at TTIP bør kunne betragtes som en model for gode handelsaftaler, der opfylder disse krav, så den kan tjene som model for fremtidige forhandlinger med andre handelspartnere;

M.   der henviser til, at det er nødvendigt med en vis fortrolighed under forhandlingerne for at opnå et ordentligt resultat, men at den begrænsede åbenhed, som var kendetegnende for forhandlingerne tidligere, har ført til manglende demokratisk kontrol med forhandlingsprocessen;

N.  der henviser til, at Kommissionens formand, Juncker, i sine politiske retningslinjer klart har understreget, at han ønsker en afbalanceret og fornuftig handelsaftale med De Forende Stater og at - selv om EU og USA kan gøre væsentlige fremskridt i anerkendelsen af hinandens produktstandarder og arbejde hen imod transatlantiske standarder -, EU ikke vil ofre sine standarder for (fødevare)sikkerhed, sundhed, dyresundhed samt social-, miljø- og databeskyttelse og den kulturelle mangfoldighed, idet han mindede om, at sikkerheden af den mad, vi spiser, og beskyttelsen af europæernes personoplysninger og tjenesteydelser af almen interesse ikke står til forhandling, medmindre formålet er at opnå et højere beskyttelsesniveau;

O.  der henviser til, at det er vigtigt at sikre en tilfredsstillende afslutning på forhandlingerne om Safe Harbor-aftalen og paraplyaftalen om databeskyttelse;

P.  der henviser til, at Juncker i sine politiske retningslinjer også har gjort det klart, at han ikke vil acceptere, at domstolenes jurisdiktion i medlemsstaterne indskrænkes af særlige ordninger for tvistbilæggelse i forbindelse med investeringer; der henviser til, at der nu, hvor resultaterne af den offentlige høring om investeringsbeskyttelse og tvistbilæggelse mellem investorer og stater (ISDS) i TTIP foreligger, for øjeblikket – under hensyntagen til de indgivne bidrag – er overvejelser i gang inden for og mellem de tre EU-institutioner, samtidig med at der foregår meningsudvekslinger med civilsamfundet og erhvervslivet, om den bedste måde, hvorpå der kan opnås investeringsbeskyttelse og ligebehandling af investorer, samtidig med at staterne bibeholder deres ret til at regulere;

Q.  der henviser til, at Parlamentet fuldt ud støtter både Rådets afgørelse om at afklassificere forhandlingsdirektiverne og Kommissionens åbenhedsinitiativ; der henviser til, at den livlige offentlige debat i hele EU om TTIP har påvist behovet for, at TTIP-forhandlingerne foregår på en mere gennemskuelig og inkluderende måde, som tager hensyn til de bekymringer, EU-borgerne rejser, og hvor forhandlingsresultaterne formidles til offentligheden;

R.  der henviser til, at der siden juli 2013 er blevet ført forhandlinger mellem USA og EU, men at der endnu ikke er vedtaget nogen fælles tekst;

S.  der henviser til, at TTIP ventes at blive en blandet aftale, som skal ratificeres af Europa-Parlamentet og alle 28 EU-medlemsstater;

1.  mener, at EU og USA er afgørende strategiske partnere; understreger, at det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) er det vigtigste projekt mellem EU og USA i den senere tid, og at det vil puste nyt liv i det transatlantiske partnerskab som helhed og ikke kun på handelsområdet; understreger, at en vellykket afslutning på forhandlingerne har stor geopolitisk betydning;

2.  retter i forbindelse med de igangværende forhandlinger om TTIP følgende henstillinger til Kommissionen, der:

   a) hvad anvendelsesområdet og den større sammenhæng angår, opfordres til:
   i) at sikre, at gennemskuelige TTIP-forhandlinger fører til en ambitiøs, samlet, og afbalanceret handels- og investeringsaftale af høj kvalitet, som fremmer bæredygtig vækst med fælles fordele for alle medlemsstater og med fælles og gensidige fordele for begge parter, styrker den internationale konkurrence og åbner op for nye muligheder for europæiske virksomheder, herunder navnlig små og mellemstore virksomheder, understøtter skabelsen af arbejdspladser af høj kvalitet for europæiske borgere og er til direkte gavn for de europæiske forbrugere; at have for øje, at aftalens indhold og gennemførelsen af den er vigtigere end hurtigheden af forhandlingerne;
   ii) at understrege, at de tre hovedområder af TTIP-forhandlingerne – en ambitiøs forbedring af den gensidige markedsadgang (for varer, tjenesteydelser, investeringer og offentlige indkøb på alle myndighedsniveauer), nedbringelse af de ikke toldmæssige handelshindringer og forbedring af den reguleringsmæssige kompatibilitet med udvikling af fælles regler til løsning af fælles globale handelsproblemer og udnyttelse af fælles globale handelsmuligheder – er lige vigtige og skal indgå i en samlet pakke; at sikre, at TTIP-aftalen er ambitiøs og bindende på alle myndighedsniveauer på begge sider af Atlanten og fører til vedvarende gensidig åbenhed på markedet og handelslettelse i praksis, og at være særlig opmærksom på strukturelle tiltag til opnåelse af bedre transatlantisk samarbejde, samtidig med at man opretholder de gældende reguleringsstandarder og den eksisterende forbrugerbeskyttelse og forhindrer social, skattemæssig og miljømæssig dumping;
   iii) at være opmærksom på den strategiske betydning af de økonomiske forbindelser mellem EU og USA generelt og af TTIP i særdeleshed, bl.a. som en mulighed for at fremme de principper og værdier, EU og USA inden for regelbaserede rammer er fælles om og hylder, og at fastlægge en fælles tilgang til og vision for verdenshandelen og for investerings- og handelsrelaterede spørgsmål f.eks. i form af høje standarder, normer og bestemmelser, for derigennem at udvikle en bredere transatlantisk vision og et fælles sæt af strategiske mål; at tage i betragtning, at TTIP som følge af størrelsen af det transatlantiske marked er en lejlighed til af forme og reguleret det internationale handelssystem, så det sikres, at begge blokke trives i en indbyrdes forbundet verden;
   iv) i lyset af den seneste tids positive udvikling i Verdenshandelsorganisationen (WTO) navnlig at sikre, at en aftale med USA kommer til at fungere som et springbræt for bredere handelsforhandlinger og ikke forudskikker eller modvirker WTO-processen; at erkende, at bilaterale og flersidede handelsaftaler generelt bør anses som den næstbedste løsning og ikke må forhindre bestræbelserne på at opnå betydelige forbedringer på multilateralt plan; at sikre synergi mellem TTIP-aftalen og andre handelsaftaler, som der forhandles om for øjeblikket;
   v) at tage hensyn til, at TEUF definerer EU's handelspolitik som en integreret del af EU's samlede optræden udadtil, og derfor at foretage en evaluering af konsekvenserne af den endelige aftale med erkendelse af både fordele som f.eks. nemmere markedsadgang som følge af fælles transatlantiske standarder og risici som f.eks. omledning af handel fra udviklingslandene som følge af undergravning af toldpræferenceordningerne;
   vi) at sikre, at aftalen garanterer fuld overholdelse af EU’s standarder for grundlæggende rettigheder gennem indføjelsen af en juridisk bindende menneskerettighedsklausul med udsættende virkning som en fast bestanddel af EU’s handelsaftaler med tredjelande;
   b) hvad markedsadgang angår, opfordres til:
   i) at sikre, at tilbud om markedsadgang på de forskellige områder er gensidige, lige ambitiøse og afspejler begge parters forventninger, og at der er balance mellem de forskellige forslag for disse områder;
   ii) at tilstræbe at fjerne alle toldafgifter, idet der dog tages hensyn til, at det under forhandlingsprocessen vil være nødvendigt at indgå aftale om en udtømmende liste over en række følsomme landbrugs- og industriprodukter hos begge parter, for de mest følsomme produkter at fastsætte overgangsperioder eller kvoter eller endog i nogle få tilfælde udelukkelse under hensyntagen til, at der påløber større produktionsomkostninger i forbindelse med disse produkter som følge af EU-bestemmelserne;
   iii) i overensstemmelse med forhandlingsmandatet at bestræbe sig til det yderste på at få indføjet en beskyttelsesklausul i aftalen, som kan bringes i anvendelse i tilfælde af, at en stigning i indførslen af et bestemt produkt truer med alvorligt at skade den indenlandske produktion navnlig inden for energiintensive og CO2-producerende samt, kemikalie-, råstof- og stålproducerende sektorer i EU;
   iv) at holde sig for øje, at EU er den største handelsblok i verden, og at den derfor har vigtige offensive interesser i den højt specialiserede servicesektor, for eksempel inden for ingeniørvirksomhed og andre liberale erhverv samt telekommunikations-, finans- og transporttjenester;
   v) at øge markedsadgangen for tjenesteydelser i overensstemmelse med "hybridliste-tilgangen", hvor der anvendes positivlister for markedsadgang, så tjenesteydelser, der skal gøres tilgængelige for udenlandske virksomheder, udtrykkeligt nævnes, mens nye tjenesteydelser udelukkes, idet man sikrer, at stilstands- og "bordet fanger"-klausuler kun gælder for ikkediskriminationsbestemmelser og giver mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet til at få tjenesteydelserne af almen økonomisk interesse tilbage under offentlig kontrol, samtidig med at der tages hensyn til fremvæksten af nye innovative tjenesteydelser, mens der anvendes en negativlistetilgang i forbindelse med områder, som forbliver under national behandling;
   vi) at sikre, at forhandlingerne på rationel vis behandler og fjerner de nuværende restriktioner i USA for sø- og lufttransporttjenester, der ejes af europæiske virksomheder, som følge af den amerikanske lovgivning (f.eks. Jones Act, Foreign Dredging Act, Federal Aviation Act og US Air Cabotage law), og kapitalrestriktionerne for udenlandsk ejerskab af luftfartsselskaber, hvilket i væsentlig grad hindrer EU-selskabers markedsadgang og innovationen i USA;
   vii) at bygge videre på fælleserklæringen, som er udtryk for forhandlernes klare tilsagn om at udelukke nuværende og fremtidige tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse fra TTIP-aftalens anvendelsesområde (herunder men ikke begrænset til vand, sundhed, sociale tjenesteydelser, socialsikringsordninger og uddannelse), for at sikre, at nationale og i givet fald lokale myndigheder bibeholder den ubetinget ret til at indføre, tilpasse, opretholde eller ophæve foranstaltninger vedrørende bestilling, tilrettelæggelse, finansiering og levering af offentlige tjenesteydelser i overensstemmelse med traktaterne og EU's forhandlingsmandat; denne undtagelse finder anvendelse, uanset hvordan tjenesteydelserne leveres og finansieres.
   viii) at arbejde hårdt for at sikre gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer, navnlig gennem skabelsen af en juridisk ramme sammen med de forbundsstater, der har lovgivningsmæssige beføjelser på dette område, for at sætte medlemmer af de liberale erhverv fra EU og USA i stand til at udøve deres virksomhed på begge sider af Atlanterhavet og for at lette mobiliteten for investorer, de liberale erhverv samt højtuddannede faglære arbejdere og teknikere mellem EU og USA inden for de sektorer, der er omfattet af TTIP;
   ix) at være opmærksom på, at visumfaciliteter for europæiske leverandører af varer og tjenesteydelser er af afgørende betydning for at kunne udnytte fordelene ved aftalen og som led i forhandlingerne at øge det politiske pres på USA for at få det til at garantere fuldstændig visumgensidighed for og ligebehandling af alle EU-borgere i medlemsstaterne uden forskelsbehandling med hensyn til adgang til USA;
   x) at koble forhandlinger om markedsadgang for finansielle tjenesteydelser sammen med en gradvis harmonisering af reguleringen af finanssektoren på højeste plan med henblik på at fremme indførelsen af og overensstemmelsen mellem den nødvendige regulering for at styrke den finansielle stabilitet, at sikre tilstrækkelig beskyttelse af forbrugerne af finansielle tjenesteydelser og at støtte de igangværende samarbejdsbestræbelser i andre internationale fora, såsom Baselkomitéen om Banktilsyn og Komiteen for Finansiel Stabilitet; at sikre, at disse samarbejdsbestræbelser ikke begrænser EU's og medlemsstaternes lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige overhøjhed, herunder deres ret til at forbyde bestemte finansprodukter og -aktiviteter;
   xi) at etablere et styrket samarbejde mellem EU, medlemsstaterne og USA, bl.a. gennem mekanismer til sikring af et mere effektivt internationalt samarbejde, om at fastsætte højere verdensomspændende standarder for at bekæmpe finansiel og skattemæssig kriminalitet og korruption;
   xii) at sikre, at de gældende EU-bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger ikke trues af liberaliseringen af datastrømme, især i forbindelse med e-handel og finansielle tjenester, og samtidig at erkende relevansen af datastrømme som rygraden i den transatlantiske handel og den digitale økonomi; som et centralt element at indarbejde omfattende og klare horisontale autonome bestemmelser på grundlag af artikel XIV i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), som fuldstændigt undtager alle gældende og fremtidige EU-lovrammer om beskyttelse af personoplysninger fra aftalen uden krav om, at det skal være i overensstemmelse med andre dele af aftalen; kun at forhandle om bestemmelser, som berører udveksling af personoplysninger, hvis der er skabt sikkerhed for, at databeskyttelsesreglerne på begge sider af Atlanterhavet anvendes og overholdes i fuld udstrækning, og at samarbejde med De Forenede Stater om at tilskynde tredjelande til at vedtage lignende stramme databeskyttelsesstandarder rundt omkring i verden;
   xiii) at være opmærksom på, at der vil herske tvivl om Europa-Parlamentets samstemmende udtalelse til den endelige TTIP-aftale, så længe USA's generelle masseovervågningsaktiviteter ikke er indstilles fuldstændigt, og så længe der ikke er fundet en fyldestgørende løsning på spørgsmålet om EU-borgernes databeskyttelsesrettigheder, herunder administrative og juridiske klagemuligheder, som det fremgår af punkt 74 i Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2014(27);
   xiv) at sikre, at den tillid mellem EU og USA, der har lidt skade som følge af den massive overvågningsskandale, genoprettes hurtigt og i fuld udstrækning;
   xv) at medtage et ambitiøst kapitel om konkurrence, som sikrer, at EU's konkurrencebestemmelser respekteres fuldt ud, især på det digitale område; at sikre, at private virksomheder kan konkurrere på lige vilkår med statsejede virksomheder eller virksomheder under statslig kontrol; at sikre, at statsstøtte til private virksomheder reguleres og gøres til genstand for et gennemskueligt kontrolsystem;
   xvi) at opfordre til åben konkurrence i og udvikling af den digitale økonomi, der i sin natur er global, men hovedsageligt er baseret i EU og USA; under forhandlingerne at understrege, at den digitale økonomi skal være et afgørende element i det transatlantiske marked, da den kan virke som en løftestang i den globale økonomi og tjene til yderligere at åbne de globale markeder;
   xvii) at være opmærksom på, at det særlig i forhold til informationssamfunds- og telekommunikationstjenester er vigtigt, at TTIP sikrer ensartede vilkår med lige og gennemsigtig adgang på grundlag af gensidighed for servicevirksomheder fra EU til det amerikanske marked og bestemmer, at amerikanske tjenesteudbydere har pligt til at respektere og overholde alle relevante industri- og produktsikkerheds- og forbrugerbeskyttelsestandarder, når de leverer tjenesteydelser i Europa eller til europæiske forbrugere;
   xviii) at sikre, at parterne gennem en generel juridisk bindende klausul, som gælder for hele aftalen i nøje overensstemmelse med UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed forbeholder sig ret til at vedtage eller opretholde bestemmelser (navnlig regulerende og/eller økonomiske foranstaltninger) om beskyttelse eller fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed i overensstemmelse med de relevante artikler i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og om mediefrihed og mediepluralisme, uanset hvilken teknologi eller distributionsplatform der anvendes, idet der skal huskes på, at det mandat, som medlemsstaterne gav Kommissionen, udtrykkeligt udelukker audiovisuelle tjenesteydelser;
   xix) at præcisere, at der ikke er noget i aftalen, der må berøre EU's eller EU-medlemsstaternes mulighed for at yde tilskud eller finansiel støtte til de kulturelle industrier og til kulturelle, uddannelsesmæssige og audiovisuelle tjenester samt pressetjenester;
   xx) at bekræfte, at ordninger med faste bogpriser og prisfastsættelse for aviser og tidsskrifter ikke vil blive truet af forpligtelserne i TTIP-aftalen;
   xxi) gennem en generel klausul sikre medlemsstaternes ret til at vedtage eller opretholde alle foranstaltninger vedrørende levering af uddannelsesmæssige og kulturelle tjenesteydelser, der er almennyttige og/eller modtager en eller anden form for offentlig finansiering eller en eller anden form for statslig støtte og at sikre, at privatfinansierede udenlandske tjenesteydere opfylde de samme kvalitets- og akkrediteringsstandarder som indenlandske tjenesteydere;
   xxii) i betragtning af europæiske virksomheders og navnlig små og mellemstore virksomheders store interesse i at få adgang til offentlige kontrakter i USA både på forbundsniveau og på lavere myndighedsniveauer, for eksempel inden for bygge- og anlægsarbejde, ingeniørarbejde, transport og energiinfrastruktur samt varer og tjenesteydelser, at indtage en ambitiøs tilgang til kapitlet om offentlige udbud, som samtidig sikrer, at kapitlet overholder de nye EU-direktiver om offentlige udbud og licitationer, med henblik på i overensstemmelse med gensidighedsprincippet at råde bod på de eksisterende store forskelle i åbenhed på de to offentlige udbudsmarkeder på begge sider af Atlanterhavet ved at åbne det amerikanske marked (som stadig styres af Buy American Act fra1933) på føderalt niveau og på lavere myndighedsniveauer på grundlag af de forpligtelser, der blev indgået i forbindelse med aftalen om offentlige udbud (GPA), og ved at fjerne de begrænsninger, der for øjeblikket gælder både på forbundsplan, forbundsstatsplan og lokalt plan i De Forenede Stater; at indføre en mekanisme, som sikrer, at de tilsagn, som de amerikanske forbundsmyndigheder har indgået, bliver opfyldt på alle politiske og administrative niveauer;
   xxiii) med henblik på at indføre åbne, ikke-diskriminerende og forudsigelige procedurekrav, som sikrer lige adgang for virksomheder og navnlig små og mellemstore virksomheder fra både EU og USA, når de afgiver tilbud på offentlige kontrakter, at sikre, at USA øger åbenheden omkring processen for tildeling af kontrakter på dets territorium;
   xxiv) at fremme samarbejdet mellem EU og USA på internationalt plan med henblik på at fremme fælles bæredygtighedsstandarder i forbindelse med offentlige indkøb på forbundsniveau og på alle lavere myndighedsniveauer, bl.a. i forbindelse med gennemførelsen af den nyligt reviderede aftale om offentlige indkøb; at vedtage og overholde regler om virksomhedernes sociale ansvar med udgangspunkt i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) retningslinjer for multinationale virksomheder;
   xxv) at sikre, at USA's forbundsstater inddrages i forhandlingsprocessen, så der kan opnås konkrete resultater med hensyn til åbningen af offentlige udbudskontrakter i USA for EU-virksomheder;
   xxvi) i forbindelse med offentlige indkøb at være opmærksom på, at forsvars- og sikkerhedsområderne er følsomme emner, og tage højde for de målsætninger om at fremme skabelsen af et europæisk indre marked for sikkerhed og forsvar og en teknologisk og industriel basis for det europæiske forsvar, som stats- og regeringscheferne forsamlet i Rådet (Forsvarsanliggender) fastlagde på deres møde i 2013;
   xxvii) at sikre, at forhandlingerne om oprindelsesregler sigter mod at afstemme EU's og USA's tilgange og fastsætte effektive oprindelsesbestemmelser for derved at undgå, at oprindelsesbestemmelserne undergraves af andre aftaler, og at betragte forhandlingerne som en mulighed for at bevæge sig i retning af fælles standarder for obligatorisk oprindelsesdeklaration på produkter; i betragtning af afslutningen af forhandlingerne om den omfattende økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem EU og Canada og den mulige udvidelse af frihandelsaftalen mellem EU og Mexico er det nødvendigt at overveje mulighederne for og omfanget af en eventuel kumulation; imidlertid at være opmærksom på, at formålet med TTIP er at fremme handelen med produkter, der reelt er produceret i USA og EU, og ikke at tillade import fra tredjelande, hvorfor udelukkelsen af visse produkter skal vurderes individuelt, mens følsomme sektorer bør udelukkes fra alle former for kumulation
   xxviii) at sikre, at TTIP er en åben aftale, og at undersøge, hvordan værdsatte partnere, som har interesse i TTIP-forhandlingerne på grund af toldunionsaftaler med enten EU eller USA, kan informeres mere aktivt om udviklingen;
   c) hvad reguleringssamarbejde, konsekvens og ikke-toldmæssige handelshindringer angår opfordres til:
   i) at sikre, at kapitlet om det reguleringsmæssige samarbejde fremmer et gennemskueligt, effektivt, konkurrencebetonet økonomisk miljø gennem identificering og forhindring af mulige fremtidige ikke-toldmæssige handelshindringer, som rammer små og mellemstore virksomheder i uforholdsmæssig stor grad, og fremme af handel og investeringer, idet der udvikles og sikres det højeste sundhedsbeskyttelses- og sikkerhedsniveau i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet som fastsat i artikel 91 i TEUF, forbruger-, arbejds- og miljø- og dyrebeskyttelseslovgivningen og den kulturelle mangfoldighed, der findes inden for EU; under fuld respekt for den regeludstedende autonomi at støtte indførelsen af en struktureret dialog og et samarbejde mellem regulerende myndigheder på den mest gennemskuelige måde med inddragelse af de interesserede parter; at medtage tværfaglig ekspertise om konsekvens og åbenhed i lovgivningen i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af effektive og omkostningseffektive bestemmelser om varer og tjenesteydelser, der er bedre afstemt efter hinanden; at sikre, at forhandlere på begge sider på grundlag af erfaringerne fra adskillige års forhandlinger i en række forskellige fora, herunder Det Transatlantiske Økonomiske Råd og Forummet på Højt Niveau om Reguleringssamarbejde identificerer og klart udpeger, hvilke tekniske procedurer og standarder der er af afgørende betydning og ikke kan forbigås, hvilke tekniske procedurer og standarder der kan gøre til genstand for en fælles tilgang, hvilke tekniske procedurer og standarder, hvor det vil være ønskeligt med gensidig anerkendelse baseret på en fælles høj standard og et stærkt system af markedsovervågning, og på hvilke områder det er muligt blot at forbedre udvekslingen af oplysninger og tilsvarende at sikre, at aftalen ikke vil påvirke standarder, som endnu ikke er blevet fastsat på områder, hvor lovgivningen eller standarderne er meget forskellige i USA sammenlignet med EU, som f.eks. gennemførelsen af eksisterende (ramme-)lovgivning (f.eks. REACH) eller vedtagelsen af nye love (f.eks. kloning) eller fremtidige definitioner, som påvirker beskyttelsesniveauet (f.eks. hormonforstyrrende kemikalier); at sikre, at alle bestemmelser vedrørende et reguleringssamarbejde i TTIP ikke fastsætter et proceduremæssigt krav om vedtagelse af EU-retsakter, som vedrører den, og heller ikke fører til rettigheder, der kan håndhæves i den henseende;
   ii) at lade forhandlingerne om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger tage udgangspunkt i de vigtigste principper i de multilaterale aftaler om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger og at beskytte europæiske standarder og procedurer vedrørende sundheds- og plantesundhed; i første omgang at tilstræbe at få afskaffet eller i det mindre i væsentlig grad at få begrænset de alt for bekostelige sundheds- og plantesundhedsbestemmelser, herunder de dertil knyttede importprocedurer; navnlig at sikre, at der ikke anvendes forudgående godkendelse, obligatoriske protokoller og forudgående clearingskontrol som en fast del af importprocedurerne; at opnå mere gennemsigtighed og åbenhed, gensidig anerkendelse, udveksling af bedste praksis, styrkelse af dialogen mellem reguleringsmyndighederne og de interesserede parter og styrkelse af samarbejdet inden for internationale standardiseringsorganer; i forhandlingerne om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger at sikre, at de høje standarder, som er blevet indført for at sikre fødevaresikkerheden og beskyttelsen af menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed i EU, ikke på nogen måde bringes i fare;
   iii) at erkende, at der på de områder, hvor EU og USA har meget forskellige regler ikke vil kunne opnås en aftale f.eks. om det offentlige sundhedsvæsen, genmodificerede organismer, anvendelsen af hormoner til kvæg, REAH og gennemførelsen af den og kloning af dyr til landbruget og derfor ikke at forhandle om disse spørgsmål;
   iv) at tilskynde USA til at ophæve forbuddet mod oksekødsimport fra EU;
   v) med hensyn til kapitlet om horisontalt reguleringsmæssigt samarbejde at fremme det bilaterale reguleringssamarbejde for at undgå unødige forskelle, navnlig med hensyn til ny teknologi og nye tjenesteydelser, til fordel for konkurrenceevnen og forbrugervalget i EU og i USA; at opnå dette gennem øget udveksling af oplysninger og fremme af vedtagelsen og gennemførelsen af internationale instrumenter under hensyntagen til nærhedsprincippet på grundlag af tidligere vellykkede tiltag som f. eks. ISO-standarder eller De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE) World Forum for Harmonisation of Vehicle Regulations (WP.29) (Verdensforum for harmonisering af bestemmelserne om motorkøretøjer); at huske på, at anerkendelsen af ækvivalensen mellem det størst mulige antal sikkerhedsbestemmelser for motorkøretøjer på grundlag af et certificeret sikkerhedsækvivalensniveau ville være et at de vigtigste resultater af aftalen; at sikre, at der i forbindelse med den forudgående konsekvensanalyse af de enkelte lovgivningsakter bør foretages en vurdering af konsekvenserne for forbrugerne og miljøet foruden konsekvenserne for handel og investeringer; at fremme reguleringsmæssig forenelighed og undgå at sætte legitime reguleringsmæssige og politiske målsætninger og lovgivernes beføjelser i både EU og USA på spil
   vi) at sigte efter fortsat at sikre et højt produktsikkerhedsniveau inden for Unionen og samtidig undgå unødvendige gentagelser af forsøg, som medfører et spild af ressourcer, navnlig i forbindelse med lavrisikoprodukter;
   vii) at behandle toldspørgsmål, der ligger uden for WTO's aftale om handelslettelse (TFA), og at understrege, at det, hvis der skal ske en reel af fjernelse af administrative byrder, er nødvendigt at gennemføre den størst mulige tilpasning af politikker og praksis vedrørende told og grænserelaterede spørgsmål;
   viii) i forbindelse med fremtidigt reguleringsmæssigt samarbejde klart at definere, hvilke foranstaltninger der vedrører tekniske handelshindringer og overflødige administrative byrder og formaliteter på begge sider, og hvilke der er knyttet til grundlæggende standarder og bestemmelser eller procedurer, der tjener til opfyldelse af offentlige politiske mål;
   ix) fuldt ud at respektere de etablerede reguleringssystemer på begge sider af Atlanterhavet såvel som Europa-Parlamentets rolle i EU's beslutningsproces og dets demokratiske kontrol over EU's reguleringsproces, når rammerne for det fremtidige samarbejde fastlægges, og samtidig at sikre så meget åbenhed som muligt og lægge vægt på en ligelig inddragelse af de berørte parter i høringerne som led i udviklingen af et lovgivningsforslag, uden at det forsinker lovgivningsprocessen i EU; nærmere at angive rollen for, sammensætningen af og den juridiske status for det Regelsættende Samarbejdsorgan under hensyntagen til, at en eventuel direkte og obligatorisk gennemførelsen af organets henstillinger kan indebære en krænkelse af de lovgivningsprocedurer, der er fastsat i traktaterne; også at påse, at den i fuld udstrækning sikrer de nationale, regionale og lokale myndigheders evne til at lovgive på deres respektive ansvarsområder, navnlig for så vidt angår social- og miljøpolitikken;
   d) hvad reglerne angår, opfordres til:
   i) at kombinere forhandlingerne om markedsadgang og reguleringssamarbejde med indførelse af ambitiøse regler og principper under hensyntagen til, at hver søjle har sine egne følsomme områder som f.eks. men ikke begrænset til bæredygtig udvikling, energi, små og mellemstore virksomheder, investeringer og statsejende virksomheder;
   ii) at sikre, at kapitlet om bæredygtig udvikling er bindende, kan håndhæves og tager sigte på en fuldstændig og effektiv ratificering, gennemførelse og håndhævelse af Den Internationale Arbejdsorganisation ILO's otte grundkonventioner og deres indhold, ILO's dagsorden vedrørende anstændigt arbejde og de væsentligste internationale miljøaftaler; at sikre, at bestemmelserne har til formål at øge beskyttelsesniveauet for arbejdstagere og de miljømæssige standarder yderligere; at sikre, at et ambitiøst kapitel om handel og bæredygtig udvikling også omfatter bestemmelser om virksomheders sociale ansvar baseret på OECD's (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) retningslinjer for multinationale virksomheder og en klart struktureret dialog med civilsamfundet;
   iii) at sikre, at arbejds- og miljøstandarder ikke begrænses til kapitlet om handel og bæredygtig udvikling, men ligeledes medtages i andre dele af aftalen, f.eks. investeringer, handel med tjenesteydelser, reguleringssamarbejde og offentlige indkøb;
   iv) at sikre, at arbejds- og miljøstandarder kan håndhæves ved at tage udgangspunkt i de gode erfaringer fra EU's og USA's gældende frihandelsaftaler og den nationale lovgivning; at sikre, at gennemførelsen og overholdelsen af arbejdsmarkedsbestemmelser gøres til genstand for en effektiv overvågningsproces med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet, og for aftalens generelle tvistbilæggelsesmekanisme;
   v) med respekt for den nationale lovgivning at sikre, at beskæftigede i transatlantiske virksomheder, som er registreret i henhold til lovgivningen i en EU-medlemsstat, har adgang til information og høring i overensstemmelse med direktivet om europæiske samarbejdsudvalg;
   vi) at sikre, at de økonomiske, beskæftigelsesmæssige, sociale og miljømæssige konsekvenser af TTIP ligeledes undersøges gennem en forudgående grundig og objektiv bæredygtighedsvurdering i fuld overensstemmelse med EU-direktivet om bæredygtighedsvurderinger med en klar og struktureret inddragelse af de interesserede perter, herunder civilsamfundet; anmoder Kommissionen om at gennemføre sammenlignende dybtgående konsekvensanalyser for hver medlemsstat og en evaluering af de forskellige EU-sektorers og deres amerikanske modparters konkurrenceevne med henblik på at foretage et skøn over tabte og indvundne arbejdspladser i de berørte sektorer i de enkelte medlemsstater, idet tilpasningsomkostningerne til en vis grad kunne finansieres af EU og medlemsstaterne;
   vii) at holde fast på målet om at afsætte et særligt kapitel til energi, herunder råstoffer til industrien; at sikre, at de to parter under forhandlingerne undersøger mulighederne for at lette eksporten af energi, så TTIP også vil fjerne alle resterende begrænsninger i eksporten af brændstof, herunder flydende gas og råolie, mellem de to handelspartnere med henblik på at skabe et konkurrencedygtigt, gennemskueligt og ikke-diskriminerende energimarked og derved fremme en diversificering af energikilderne, hvilket vil bidrage til at forbedre forsyningssikkerheden og føre til lavere energipriser, idet det understreges, at dette energikapitel skal omfatte klare garantier for, at EU's miljøstandarder og klimamål ikke undergraves; at tilskynde til et samarbejde mellem EU og USA om afskaffelse af afgiftsfritagelse for brændstoffer inden for trafikflyvningen i overensstemmelse med tilsagnene fra G-20 om at udfase støtten til fossile brændstoffer;
   viii) at sikre, at begge parters ret til at forvalte og regulere efterforskning, udnyttelse og produktion af energikilder ikke berøres af aftalen, men at der praktiseres ligebehandling, når der er truffet beslutning om udnyttelse; at være opmærksom på, at intet i aftalen må undergrave legitime ikke-diskriminerende demokratiske beslutninger om energiproduktion, som er truffet i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet; at sikre, at det også gives adgang til råstoffer og energi på et ikke-diskriminerende grundlag til virksomheder fra både EU og USA, og at kvalitetsstandarderne for energiprodukter overholdes, herunder standarder for energiprodukter, som f.eks. deres konsekvenser for CO2-emissionerne, som er nedfældet i direktivet om kvaliteten af energiprodukter;
   ix) at sikre, at TTIP støtter anvendelse og fremme af "grønne" varer og tjenesteydelser, bl.a. ved at lette udviklingen af dem og ved at forenkle eksporten og importen af dem, og dermed bidrager til udnyttelse af det betydelige potentiale for både miljømæssige og økonomiske gevinster, som ligger i den transatlantiske økonomi, og supplerer de igangværende flersidede forhandlinger om aftalen om grønne varer med henblik på at bidrage til kampen mod opvarmningen af atmosfæren og skabelsen af nye arbejdspladser i den grønne økonomi;
   x) at sikre, at TTIP fungerer som et forum for udvikling af fælles, ambitiøse og bindende bæredygtighedsstandarder for energiproduktion og energieffektivitet, men altid at tage hensyn til og respektere gældende standarder på begge sider som f.eks. EU's direktiver om miljømærkning og miljødesign, og undersøge måder, hvorpå man kan styrke samarbejdet om energiforskning, -udvikling og -innovation og om fremme af lavemissionsteknologi og anden miljøvenlig teknologi;
   xi) at sikre, at TTIP medvirker til en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne, navnlig gennem et samarbejde mellem begge parter om bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU);
   xii) at sikre, at TTEP kommer til at omfatte et særligt kapitel om små og mellemstore virksomheder på grundlag af begge forhandlingsparters fælles tilsagn, som tilsigter at skabe nye muligheder i USA for små og mellemstore virksomheder (herunder mikrovirksomheder) på grundlag af små og mellemstore eksportvirksomheders faktiske erfaringer f.eks. ved at afskaffe krav om dobbelt certificering, ved at etablere et webbaseret informationssystem om de forskellige bestemmelser og bedste praksis, ved at lette små og mellemstore virksomheders adgang til støtteordninger, ved at indføre ekspresprocedurer ved grænserne og ved at fjerne bestemte særlig høje toldsatser, som stadigvæk eksisterer; at indføre mekanismer for begge parter med henblik på at samarbejde om at gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at deltage i transatlantisk handel, for eksempel gennem en fælles kvikskranke for små og mellemstore virksomheder, som interesserede små og mellemstore virksomheder skal spille hovedrollen i etableringen af, og som skal levere specifikke oplysninger, som de har behov for, for at kunne eksportere til, importere fra eller investere i USA, bl.a. om toldafgifter, skattespørgsmål, regulering, toldprocedurer og markedsmuligheder;
   xiii) at sikre, at TTIP indeholder et omfattende kapitel om investeringer, herunder bestemmelser om både markedsadgang og investeringsbeskyttelse, idet det erkendes, at adgang til kapital stimulerer beskæftigelsen og væksten; at tilstræbe, at kapitlet om investeringer sikrer ikke-diskriminerende behandling, når europæiske og amerikanske virksomheder ønsker at etablere sig på hinandens område, idet der samtidig tages hensyn til bestemte sektorers følsomme karakter; at tilstræbe at styrke Europas stilling som investeringsmål, øge tilliden til europæiske investeringer i USA og skabe klarhed om investorernes forpligtelser og ansvar gennem henvisninger til principper som f.eks. er indeholdt i OECD's principper om multinationale virksomheder og FN's principper om erhvervslivet og menneskerettigheder;
   xiv) at sikre, at bestemmelserne om investeringsbeskyttelse begrænses til kun at gælde efter etableringen og fokuserer på national behandling, mestbegunstigelsesbehandling, fair og lige behandling og beskyttelse mod direkte og indirekte ekspropriering, herunder retten til omgående, passende og effektiv erstatning; at udarbejde beskyttelsesstandarder og definitioner på investorer og investeringer i et klart juridisk sprog, som beskytter retten til at regulere i almenhedens interesse, og som skaber klarhed om betydningen af indirekte ekspropriering og forhindrer ubegrundede eller useriøse krav; at sikre, at fri overførsel af kapital er i overensstemmelse med bestemmelserne i EU-traktaten og omfatter en tidsubegrænset og forsigtighedsmæssig (prudential carve-out) udskillelse i tilfælde af finanskriser;
   xv) at sikre, at udenlandske investorer behandles på en ikkediskriminerende måde uden at få større rettigheder end indenlandske investorer, og at erstatte ISDS-ordningen med en ny ordning for tvistbilæggelse mellem investorer og stater, som er underlagt de demokratiske principper og demokratisk kontrol, hvor eventuelle sager behandles på en gennemskuelig måde af offentligt udpegede uafhængige professionelle dommere under offentlige høringer, og som omfatter en appelordning, hvor der sikres konsekvens i domstolsafgørelserne, EU's og medlemsstaternes domstoles jurisdiktion respekteres, og hvor private interesser ikke kan undergrave mål for offentlige politikker;
   xvi) at sikre, at TTIP omfatter et ambitiøs, afbalanceret og moderne kapitel om intellektuelle ejendomsrettigheder med præcist definerede områder, hvor de finder anvendelse, herunder anerkendelse og skærpet beskyttelse af geografiske betegnelser, og sikrer et retfærdigt og effektivt beskyttelsesniveau, uden at det berører EU's behov for at reformere sit eget ophavsretssystem, men sikrer en rimelig balance mellem intellektuelle ejendomsrettigheder og almenhedens interesser, navnlig behovet for at sikre adgang til overkommelig medicin ved at fortsætte med at bakke op om TRIPS-fleksibilitetsbestemmelserne;
   xvii) at anse det for meget vigtigt, at EU og USA fortsat er engageret og involveret i globale drøftelser om multilateral patentharmonisering gennem eksisterende internationale organer, hvorfor der advares mod at forsøge at indføre bestemmelser om materiel patentret, navnlig hvad angår spørgsmål om patentering og afdragsfrie perioder, i TTIP
   xviii) at sikre, at kapitlet om intellektuelle ejendomsrettigheder ikke omfatter bestemmelser om internetformidleres ansvar eller om strafferetlige sanktioner som et redskab til håndhævelse, som Parlamentet tidligere har forkastet, bl.a. i forbindelse med den foreslåede ACTA-aftale
   xix) at sikre fuldstændig anerkendelse og en stærk juridisk beskyttelse af EU's geografiske betegnelser og foranstaltninger til behandling af uberettiget anvendelse og misvisende oplysninger og adfærd; at garantere mærkningen, sporbarheden og ægtheden af oprindelsen af disse produkter over for forbrugerne og at beskytte producenternes ekspertise som et afgørende element i en afbalanceret aftale;
   e) hvad gennemsigtighed, inddragelse af civilsamfundet og formidling til offentligheden og politikerne angår, opfordres til:
   i) at fortsætte de igangværende bestræbelser på at øge åbenheden omkring forhandlingerne ved at stille flere forhandlingsforslag til rådighed for offentligheden og ved at gennemføre henstillingerne fra den europæiske ombudsmand, navnlig vedrørende reglerne om offentlig aktindsigt;
   ii) at omsætte disse bestræbelser på skabe mere åbenhed til fornuftige praktiske resultater bl.a. ved at nå til enighed med USA om at forbedre deres åbenhed, f.eks. ved at sikre, at Europa-Parlamentets medlemmer får adgang til alle forhandlingsdokumenter, herunder konsoliderede tekster, samtidig med at fortroligheden bevares, så Parlamentets medlemmer og medlemsstaterne får mulighed for at føre konstruktive drøftelser med de interesserede parter og offentligheden; at sikre, at begge forhandlingsparter skal begrunde enhver afvisning af at offentliggøre et forhandlingsforslag;
   iii) at fremme et stadig tættere samarbejde med de medlemsstater, som var ansvarlige for det forhandlingsmandat, der pålagde Kommissionen at indlede forhandlinger med USA, med det formål at få dem til at deltage mere aktivt i bestræbelserne på at formidle formålet og de eventuelle fordele ved aftalen bedre til de europæiske borgere, således som de gav tilsagn om i Rådets konklusioner af 20. marts 2015, for dermed at sikre en bred, faktabaseret offentlig debat om TTIP i Europa med henblik på at komme til bunds i de spørgsmål i aftalen, der reelt giver anledning bekymring;
   iv) at styrke sit fortsatte og gennemskuelige samarbejde med en bredt udsnit af interesserede parter under hele forhandlingsprocessen at tilskynde alle interesserede parter til aktivt at medvirke og tage initiativer og fremlægge oplysninger, der er relevante for forhandlingerne;
   v) at tilskynde medlemsstaterne til at inddrage deres nationale parlamenter i overensstemmelse med deres respektive grundlovsbestemmelser, at give medlemsstaterne den nødvendige støtte til at udføre denne opgave og at styrke forbindelserne med de nationale parlamenter for at holde dem løbende orienteret om de igangværende forhandlinger;
   vi) at bygge videre på det tætte samarbejde med Parlamentet og tilstræbe en endnu tættere struktureret dialog med Parlamentet, som fortsat nøje vil følge forhandlingsprocessen og på sin side samarbejde med Kommissionen, medlemsstaterne og USA's Kongres og regering samt med interesserede parter på begge sider af Atlanterhavet for at sikre et resultat, som vil være til fordel for borgerne i både EU og USA men også andre steder;
   vii) at sikre, at TTIP og dens fremtidige gennemførelse ledsages af en uddybning af det transatlantiske parlamentariske samarbejde på grundlag af erfaringerne fra den transatlantiske dialog mellem lovgivere, som i fremtiden skal føre til udvikling af en bredere og stærkere politisk ramme til udvikling af fælles tilgange, styrkelse af det strategiske partnerskab og forbedring af det verdensomspændende samarbejde mellem EU og USA;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning med Parlamentets henstillinger til Kommissionen samt til Rådet, medlemsstaternes parlamenter og regeringer og USA's regering og Konkres til orientering.

(1) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-11103-2013-DCL-1/en/pdf
(2) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_Data/docs/pressdata/en/ec/141920.pdf
(3) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/145906.pdf
(4) http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-14-1820_en.htm
(5) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-79-2014-INIT/en/pdf
(6) http://ec.europa.eu/priorities/docs/pg_en.pdf
(7) http://ec.europa.eu/news/2014/docs/c_2014_9052_en.pdf
(8) http://europa.eu/rapid/press-release_IP-14-2341_en.htm
(9) http://ec.europa.eu/dgs/health_consumer/information_sources/docs/from_farm_to_fork_2004_en.pdf
(10) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153022.pdf
(11) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153023.pdf
(12) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153024.pdf
(13) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153025.pdf
(14) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153026.pdf
(15) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153027.pdf
(16) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153028.pdf
(17) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153029.pdf
(18) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153030.pdf
(19) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153031.pdf
(20) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_153032.pdf
(21) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/february/tradoc_153120.pdf
(22) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2014/may/tradoc_152512.pdf
(23) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/march/tradoc_153259.pdf
(24) EUT C 68 E af 7.3.2014, s.53.
(25) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0227.
(26) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0009.
(27) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230.


Protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EF og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse af EU ***
PDF 245kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2015 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater af protokollen til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (05548/2014 – C8-0127/2014 – 2013/0386(NLE))
P8_TA(2015)0253A8-0188/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (05548/2014),

–  der henviser til udkast til protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (05547/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. i), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0127/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0188/2015),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regeringer og parlamenter.


Protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen med Serbien for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse af EU ***
PDF 245kWORD 60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater af en protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Serbien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (06682/2014 – C8-0098/2014 – 2014/0039(NLE))
P8_TA(2015)0254A8-0189/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06682/2014),

–  der henviser til udkast til protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Serbien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (06681/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. i), og stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0098/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0189/2015),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Serbiens regering og parlament.


Videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Indien: forlængelse af aftalen ***
PDF 242kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2015 om udkast til Rådets afgørelse om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Republikken Indien (05872/2015 – C8-0074/2015 – 2014/0293(NLE))
P8_TA(2015)0255A8-0179/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Republikken Indien (05872/2015),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2002/648/EF af 25. juni 2002 om underskrivelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Republikken Indien(1),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 186 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0074/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, artikel 108, stk. 7, og artikel 50, stk. 1,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0179/2015),

1.  godkender forlængelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Indiens regering og parlament.

(1) EFT L 213 af 9.8.2002, s. 29.


Videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Færøerne: Horisont 2020 ***
PDF 242kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Færøerne, hvorved Færøerne associeres til Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) (05660/2015 – C8-0057/2015 – 2014/0228(NLE))
P8_TA(2015)0256A8-0180/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05660/2015),

–  der henviser til udkast til aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Færøerne, hvorved Færøerne associeres til Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) (14014/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 186 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og stk. 8, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0057/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, artikel 108, stk. 7, og artikel 50, stk. 1,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0180/2015),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Færøernes regering og parlament.


Tilskyndelse til langsigtet aktionærengagement og redegørelse for virksomhedsledelse ***I
PDF 469kWORD 154k
Tekst
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets ændringer af 8. juli 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktionærengagement, og af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse (COM(2014)0213 – C7-0147/2014 – 2014/0121(COD))(1)
P8_TA(2015)0257A8-0158/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændring 1, medmindre andet er angivet]

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG(2)
P8_TA(2015)0257A8-0158/2015
til Kommissionens forslag
P8_TA(2015)0257A8-0158/2015
---------------------------------------------------------
P8_TA(2015)0257A8-0158/2015

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2015/…
om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktionærengagement, af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse, og af direktiv 2004/109/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50 og artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF(4) fastsættes der krav med hensyn til udøvelse af visse aktionærrettigheder knyttet til aktier med stemmeret i forbindelse med generalforsamlinger i selskaber, der har deres vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, der er beliggende eller er aktivt i en medlemsstat.

(2)  Selv om aktionærer ikke ejer selskaberne, der er selvstændige juridiske enheder uden for deres fulde kontrol, spiller de en relevant rolle i styringen af disse selskaber. Finanskrisen har vist, at aktionærer i mange tilfælde har støttet ledelsens overdrevne kortsigtede risikotagning. Endvidere er ▌institutionelle investorers og kapitalforvalteres nuværende ”overvågning” af og engagement i ▌ investeringsmodtagende selskaber ofte utilstrækkelig og alt for fokuseret på kortsigtede gevinster, hvilket medfører ikke-optimal virksomhedsledelse og ikke-optimale resultater i børsnoterede selskaber.

(2a)  Større inddragelse af aktionærerne i selskabernes ledelse er af de virkemidler, der kan bidrage til at forbedre disse selskabers finansielle og ikke-finansielle resultater. Da aktionærrettigheder imidlertid er ikke den eneste langsigtede faktor, som skal tages i betragtning i forbindelse med virksomhedsledelse, bør de ledsages af yderligere foranstaltninger til at sikre en større inddragelse af alle interessenter, især medarbejdere, lokale myndigheder og civilsamfundet.

(3)  I handlingsplanen om selskabsret og corporate governance i EU fremlagde Kommissionen en række tiltag inden for virksomhedsledelse, navnlig med henblik på at fremme et langsigtet aktionærengagement og at øge niveauet for gennemsigtighed mellem selskaber og deres investorer.

(4)  For yderligere at fremme udøvelsen af aktionærrettigheder og et engageret forhold mellem børsnoterede selskaber og aktionærer bør børsnoterede selskaber have ret til at identificere deres aktionærer og kommunikere direkte med dem. Dette direktiv bør derfor for at forbedre gennemsigtigheden og dialogen skabe en ramme, som sikrer, at aktionærerne kan identificeres. [Ændring 29]

(5)  Hvorvidt aktionærerne kan udøve deres rettigheder på en effektiv måde, afhænger, navnlig under grænseoverskridende forhold, i stort omfang af, om der findes en effektiv kæde af formidlere, som fører værdipapirkonti for aktionærer. Dette direktiv tager sigte på at forbedre formidlernes videregivelse af oplysninger gennem aktiedeponeringskæden for at fremme udøvelsen af aktionærrettigheder.

(6)  Formidlerne bør i betragtning af den vigtige rolle, de spiller, være forpligtet til at fremme udøvelsen af aktionærrettigheder, ▌ når aktionærerne selv ønsker at udøve disse rettigheder eller ønsker at udnævne en tredjemand til at gøre det. Hvis aktionærerne ikke selv ønsker at udøve rettighederne og har udnævnt en formidler som tredjemand, bør sidstnævnte være forpligtet til at udøve disse rettigheder efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra aktionærenerne og til disses fordel.

(7)  For at fremme aktieinvesteringer i hele Unionen og udøvelse af aktionærrettigheder bør dette direktiv etablere en høj grad af gennemsigtighed hvad angår omkostningerne ved formidleres serviceydelser. For at forhindre prismæssig forskelsbehandling mellem grænseoverskridende i modsætning til rent indenlandske aktiebeholdninger bør eventuelle forskelle i de opkrævede omkostninger mellem indenlandsk og grænseoverskridende udøvelse af rettigheder være behørigt begrundet og afspejle afvigelser i de faktiske omkostninger, der er forbundet med leveringen af formidleres serviceydelser. Tredjelandsformidlere, som har etableret en filial i Unionen, bør være omfattet af bestemmelserne om identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger, fremme af aktionærrettigheder og gennemsigtighed i relation til omkostninger for at sikre, at bestemmelserne om aktier, som besiddes gennem sådanne formidlere, anvendes på en effektiv måde.

(8)  Et effektivt og bæredygtigt aktionærengagement udgør et relevant element i børsnoterede selskabers model for virksomhedsledelse og er afhængigt af kontrolforanstaltninger mellem de forskellige organer og forskellige interessenter. Reel inddragelse af interessenter, især medarbejdere, bør betragtes som et element af største betydning for udviklingen af en afbalanceret europæisk ramme for virksomhedsledelse.

(9)  Institutionelle investorer og kapitalforvaltere er ofte væsentlige aktionærer i børsnoterede selskaber i Unionen og kan derfor spille en betydelig rolle i disse selskabers virksomhedsledelse, men også mere generelt med hensyn til disse selskabers strategi og langsigtede resultater. De seneste års erfaringer har dog vist, at institutionelle investorer og kapitalforvaltere ofte ikke engagerer sig reelt i de selskaber, som de har aktier i, og ▌at kapitalmarkederne ofte presser selskaberne til at fokusere på kortsigtede resultater, hvilket udgør en trussel mod selskabernes langsigtede finansielle og ikke-finansielle resultater og blandt flere andre negative konsekvenser fører til et ikke-optimalt investeringsniveau, f.eks. inden for forskning og udvikling, til skade for ▌selskabernes ▌resultater på lang sigt.

(10)  Ofte er institutionelle investorer og kapitalforvaltere ikke åbne om deres investeringsstrategier og deres politik for engagement samt gennemførelsen og resultaterne heraf. Offentliggørelse af sådanne informationer ville have en positiv virkning på investorers informationsniveau, give de endelige modtagere, f.eks. kommende pensionister, mulighed for at optimere deres investeringsbeslutninger, lette dialogen mellem selskaber og deres aktionærer, øge aktionærernes engagement og styrke selskabernes ansvarlighed over for interessenterne og civilsamfundet.

(11)  Institutionelle investorer og kapitalforvaltere bør derfor tilrettelægge en politik for aktionærengagement, hvori det bl.a. fastlægges, hvordan de integrerer aktionærengagement i deres investeringsstrategi, overvåger investeringsmodtagende selskaber, herunder disses miljømæssige og sociale risici, fører en dialog med investeringsmodtagende selskaber og deres interessenter og udøver stemmerettigheder. En sådan politik for engagement bør omfatte politikker til håndtering af faktiske eller potentielle interessekonflikter, f.eks. levering af finansielle serviceydelser fra den institutionelle investor eller kapitalforvalteren eller selskaber, som er tilknyttet dem, til det investeringsmodtagende selskab. Denne politik samt gennemførelsen og resultaterne heraf bør offentliggøres og sendes til de institutionelle investorers kunder på årsbasis. Institutionelle investorer eller kapitalforvaltere skal, hvis de beslutter sig for ikke at tilrettelægge en politik for engagement og/eller beslutter sig for ikke at offentliggøre gennemførelsen og resultaterne deraf, give en klar og velbegrundet forklaring på, hvorfor det er tilfældet.

(12)  Institutionelle investorer bør på årsbasis offentliggøre, hvordan deres investeringsstrategi er afstemt efter forpligtelsernes profil og varighed, og hvordan strategien bidrager til aktivernes resultater på mellemlang til lang sigt. Hvis de anvender kapitalforvaltere, som enten har mandat til at forvalte aktiverne skønsmæssigt fra kunde til kunde eller gennem en samlet pulje, bør de offentliggøre de vigtigste aspekter ved aftalen med kapitalforvalteren, f.eks. om den tilskynder kapitalforvalteren til at afstemme sin investeringsstrategi og sine investeringsbeslutninger efter profilen og varigheden af den institutionelle investors forpligtelser, om den tilskynder kapitalforvalteren til at træffe investeringsbeslutninger på grundlag af selskabets resultater på mellemlang til lang sigt og til et engagement med selskaber, metoden til evaluering af kapitalforvalternes resultater, strukturen i betalingen for kapitalforvalterens serviceydelser og den tilsigtede porteføljeomsætning. Dette ville bidrage til en korrekt afstemning af interesser mellem de institutionelle investorers endelige modtagere, kapitalforvalterne og de investeringsmodtagende selskaber og eventuelt til udarbejdelse af langsigtede investeringsstrategier og opbygning af langsigtede forbindelser med investeringsmodtagende selskaber, som omfatter aktionærengagement.

(13)  Kapitalforvaltere bør være forpligtet til offentligt at meddele, hvordan deres investeringsstrategi og gennemførelsen heraf er i overensstemmelse med kapitalforvaltningsaftalen, og hvordan investeringsstrategien og -beslutningerne bidrager til de langsigtede resultater af den institutionelle investors aktiver. De bør endvidere offentligt give meddelelse om porteføljeomsætningen, hvorvidt de træffer investeringsbeslutninger på grundlag af bedømmelser af det investeringsmodtagende selskabs resultater på mellemlang til lang sigt, ▌og om, hvorvidt kapitalforvalteren anvender rådgivende stedfortrædere med henblik på engagement. Yderligere oplysninger bør videregives af kapitalforvalterne direkte til de institutionelle investorer, herunder oplysninger om porteføljesammensætning og om omkostninger i forbindelse med porteføljeomsætningen, om interessekonflikter, der er opstået, og behandlingen heraf. Disse oplysninger giver den institutionelle investor mulighed for bedre at overvåge kapitalforvalteren og tilskynder til korrekt afstemning af interesser og til aktionærengagement.

(14)  For at forbedre oplysningerne i aktieinvesteringskæden bør medlemsstaterne påse, at rådgivende stedfortrædere vedtager og gennemfører passende foranstaltninger med henblik på at sikre, at deres anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse er præcise og pålidelige som muligt, baseret på en grundig analyse af alle de oplysninger, de har til rådighed, og ikke påvirket af eksisterende eller potentielle interessekonflikter eller forretningsmæssige forbindelser. Rådgivende stedfortrædere bør vedtage og følge en adfærdskodeks. Afvigelser fra denne kodeks bør indberettes og begrundes sammen med eventuelle alternative løsninger, der er vedtaget. Rådgivende stedfortrædere bør aflægge rapport om anvendelsen af deres adfærdskodeks på årsbasis. De bør give meddelelse om visse centrale oplysninger om udarbejdelsen af deres anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse og om faktiske eller potentielle interessekonflikter eller forretningsmæssige forbindelser, som kan påvirke udarbejdelsen af anbefalingerne vedrørende stemmeafgivelse.

(15)  Aflønning er et af de vigtigste midler, som selskaberne har til at afstemme deres og ledelsesmedlemmernes interesser efter hinanden, og i betragtning af den afgørende rolle, som ledelsesmedlemmer i selskaber spiller, er det derfor vigtigt, at selskabernes aflønningspolitik udarbejdes på en passende måde, uden at det berører bestemmelserne om aflønning i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU(5), og under hensyntagen til forskellene i den måde, virksomheders bestyrelser er sammensat på i de forskellige medlemsstater. Ledelsesmedlemmers resultater bør bedømmes ud fra både finansielle og ikke-finansielle resultatkriterier, herunder miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer.

(15a)  Lønpolitikken for ledelsesmedlemmer bør også bidrage til virksomhedens langsigtede vækst, således at den svarer til en mere effektiv praksis for virksomhedsledelse og ikke udelukkende eller overvejende er knyttet til kortfristede investeringsmål.

(16)  For at sikre, at aktionærerne har reel indflydelse på aflønningspolitikken, bør de have ret til at stemme om aflønningspolitikken, og det skal ske på grundlag af en klar og letforståelig samlet oversigt over selskabets aflønningspolitik, som bør afstemmes efter selskabets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser, og som bør omfatte foranstaltninger, der forhindrer interessekonflikter. Selskaber bør kun aflønne ledelsesmedlemmer i overensstemmelse med en aflønningspolitik, som aktionærerne har stemt om. Den ved afstemning godkendte aflønningspolitik bør offentliggøres hurtigst muligt. [Ændring 30]

(17)  For at sikre, at aflønningspolitikken gennemføres i overensstemmelse med den godkendte politik, bør aktionærerne have ret til at afholde en vejledende afstemning om selskabets aflønningsrapport. For at sikre ledelsesmedlemmernes ansvarlighed bør aflønningsrapporten være klar og letforståelig og bør give et samlet overblik over aflønningen af de enkelte ledelsesmedlemmer i det foregående regnskabsår. Hvis aktionærerne stemmer imod aflønningsrapporten, bør selskabet om nødvendigt indlede en dialog med aktionærerne for at identificere årsagerne til afvisningen. Selskabet bør i den næste aflønningsrapport forklare, hvordan der er taget hensyn til resultatet af aktionærernes afstemning. [Ændring 31]

(17a)  Øget gennemsigtighed for så vidt angår store selskabers aktiviteter, navnlig med hensyn til overskud, skat betalt af samme og modtagne tilskud, har afgørende betydning for at sikre aktionærers og andre EU-borgernes tillid til og fremme deres engagement i selskaber. Obligatorisk rapportering på dette område kan derfor betragtes som en vigtig bestanddel af selskabernes ansvar over for aktionærer og samfund.

(18)  For at give interessenterne, aktionærerne og civilsamfundet let adgang til alle relevante oplysninger om virksomhedsledelse bør aflønningsrapporten udgøre en del af den redegørelse for virksomhedsledelse, som børsnoterede selskaber skal offentliggøre i henhold til artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013(6).

(18a)  Det er nødvendigt at differentiere mellem lønfastsættelsesprocedurer for ledelsesmedlemmer og løndannelsessystemer for ansatte. Bestemmelserne om aflønning bør derfor ikke berøre den fulde udøvelse af de grundlæggende rettigheder, der er sikret i artikel 153, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), de generelle principper i den nationale aftale- og arbejdsret eller, hvor det er relevant, arbejdsmarkedsparternes ret til at indgå og håndhæve kollektive overenskomster i overensstemmelse med national ret og sædvane.

(18b)  Bestemmelserne om aflønning bør heller ikke berøre eventuelle bestemmelser i national ret vedrørende medarbejderrepræsentation i bestyrelser, direktioner eller tilsynsorganer.

(19)  Transaktioner med nærtstående parter kan skade selskaber ▌, for de kan give den nærtstående part mulighed for at tilegne sig værdi, som tilhører selskabet. Det er derfor af stor betydning med passende garantier til beskyttelse af selskabernes interesser. Medlemsstaterne bør af den grund sikre, at vigtige transaktioner med nærtstående parter godkendes af aktionærerne eller af selskabernes bestyrelse eller tilsynsorgan i overensstemmelse med procedurer, som forhindrer en nærtstående part i at udnytte sin stilling og giver tilstrækkelig beskyttelse af interesserne for selskabet og for aktionærer, som ikke er nærtstående parter, herunder mindretalsaktionærer. Selskaber bør i tilfælde af væsentlige transaktioner med nærtstående parter, ▌ senest offentliggøre sådanne transaktioner på det tidspunkt, hvor de gennemfører transaktionen, og vedlægge meddelelsen en rapport ▌med en vurdering af, om transaktionen gennemføres på markedsvilkår, og en bekræftelse af, at transaktionen er fair og rimelig set ud fra selskabets, herunder mindretalsaktionærernes, synspunkt. Medlemsstaterne bør få mulighed for at udelukke transaktioner mellem selskabet og joint ventures og et eller flere medlemmer af samme koncern, forudsat at disse koncernmedlemmer eller joint ventures ejes fuldt ud af selskabet, eller at ingen anden af selskabets nærtstående parter har en interesse i de pågældende koncernmedlemmer eller joint ventures, og at transaktionerne indgås som led i den normale virksomhed og på normale markedsvilkår.

(20)  Det er i betragtning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995(7) nødvendigt at finde en balance mellem fremme af udøvelsen af aktionærrettigheder og retten til privatlivets fred samt beskyttelse af personoplysninger. Oplysningerne om aktionærernes identitet bør begrænses til de pågældende aktionærers navn og kontaktoplysninger, herunder fulde adresse, telefonnummer og eventuel e-mailadresse, samt, aktieantal og stemmerettigheder. Oplysningerne bør være præcise og opdaterede, og både formidlere og selskaber bør kunne rette eller slette alle ukorrekte eller ufuldstændige data. Oplysningerne om aktionærernes identitet bør ikke anvendes til andre formål end at fremme udøvelsen af aktionærrettigheder, aktionærengagement og dialogen mellem selskabet og aktionærerne.

(21)  For at sikre en ensartet anvendelse af artiklerne om identifikation af aktionærer, om videregivelse af oplysninger, om fremme af udøvelsen af aktionærrettigheder og om aflønningsrapporter bør Kommissionen gives beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for at fastlægge de specifikke krav, der skal opfyldes med hensyn til videregivelse af oplysninger om identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger mellem selskabet og aktionærerne og formidlerens fremme af udøvelsen af aktionærrettigheder samt den standardiserede fremlæggelse af aflønningsrapporten. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(22)  For at sikre, at krav, der fastsættes i dette direktiv, eller gennemførelsesforanstaltninger til dette direktiv overholdes i praksis, skal enhver overtrædelse af sådanne krav omfattes af sanktioner. Derfor bør sanktionerne have tilstrækkelig afskrækkende virkning og være forholdsmæssige.

(23)  Målene for dette direktiv kan på grund af EU-aktiemarkedets internationale karakter og det forhold, at en indsats alene fra medlemsstaternes side sandsynligvis vil føre til forskellige regelsæt, som kan underminere eller skabe nye hindringer for det indre markeds funktion, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, på grund af den påtænkte foranstaltnings omfang og virkninger, bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(24)  I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter(8) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er berettiget —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2007/36/EC

Direktiv 2007/36/EF ændres således:

1)  I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 1 tilføjes følgende punktum:"

”Det fastsætter også specifikke krav for at fremme aktionærernes engagement på lang sigt, herunder identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og fremme af udøvelsen af aktionærrettigheder. Det skaber desuden gennemsigtighed i forbindelse med institutionelle investorers og kapitalforvalteres politikker for engagement og med rådgivende stedfortræderes aktiviteter og fastsætter visse krav med hensyn til ledelsesmedlemmers aflønning og transaktioner med nærtstående parter.”

"

aa)  Følgende stykke tilføjes efter stk. 3:"

“3a. De i stk. 3 omhandlede selskaber kan i intet tilfælde fritages fra bestemmelserne i kapitel Ib."

"

b)  Følgende stykke ▌tilføjes efter stk. 3a:"

3b. Kapitel Ib finder anvendelse på institutionelle investorer og på kapitalforvaltere, i det omfang de foretager investeringer direkte eller gennem et kollektivt investeringsinstitut på institutionelle investorers vegne, forudsat at de investerer i aktier. Det finder også anvendelse på rådgivende stedfortrædere."

"

ba)  Følgende stykke tilføjes efter stk. 3b: "

“3c. Bestemmelserne i nærværende direktiv berører ikke bestemmelserne i den sektorspecifikke EU-lovgivning, som regulerer bestemte typer af børsnoterede selskaber eller enheder. I det omfang kravene i nærværende direktiv er i modstrid med kravene i den sektorspecifikke EU-lovgivning, finder bestemmelserne i sidstnævnte anvendelse. I det omfang nærværende direktiv fastsætter mere specifikke regler eller yderligere krav i forhold til de bestemmelser, der er fastsat i den sektorspecifikke EU-lovgivning, skal sidstnævnte bestemmelser anvendes sammen med bestemmelserne i nærværende direktiv."

"

2)  I artikel 2 tilføjes som litra d)-jc):"

“d) "formidler": en juridisk person, som har sit vedtægtsmæssige hjemsted, sit hovedkontor eller sin hovedvirksomhed i Den Europæiske Union og fører værdipapirkonti for kunder

   da) “stor virksomhed”: en virksomhed, der opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2013/34/EU
   db) “stor koncern”: en virksomhed, der opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU
   e) "tredjelandsformidler": en juridisk person, som har sit vedtægtsmæssige hjemsted, sit hovedkontor eller sin hovedvirksomhed uden for Den Europæiske Union og fører værdipapirkonti for kunder
   f) "institutionel investor": et institut, som driver livsforsikringsvirksomhed, jf. artikel 2, stk. 3, litra a), b) og c), og genforsikringsvirksomhed, som dækker livsforsikringsforpligtelser, og som ikke er udelukket, jf. artikel 3, 4, 9, 10, 11 eller 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF(9), og en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF(10), jf. direktivets artikel 2, medmindre en medlemsstat har valgt helt eller delvis at undlade at anvende nævnte direktiv på den pågældende pensionskasse, jf. direktivets artikel 5
   g) "kapitalforvalter": et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU(11), der yder kapitalforvaltningsservice til institutionelle investorer, en FAIF (forvalter af alternativ investeringsfond) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU(12), der ikke opfylder betingelserne for en undtagelse, jf. artikel 3 i nævnte direktiv, eller et administrationsselskab som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF(13), eller et investeringsselskab godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF, forudsat at det ikke har udpeget et administrationsselskab godkendt i henhold til nævnte direktiv med henblik på forvaltning af selskabet
   h) "aktionærengagement": den overvågning af selskaber, som en aktionær foretager alene eller sammen med andre aktionærer, for så vidt angår relevante spørgsmål såsom strategi, finansielle og ikke-finansielle resultater, risiko, kapitalstruktur, menneskelige ressourcer, sociale og miljømæssige virkninger og virksomhedsledelse (corporate governance), dialogen med selskaber og deres interessenter om disse emner og udøvelsen af stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier
   i) "rådgivende stedfortræder": en juridisk person, der på erhvervsmæssigt grundlag anbefaler aktionærer, hvordan de skal udøve deres stemmerettigheder
   l) ”ledelsesmedlem”:
   ethvert medlem af et selskabs bestyrelse, direktion eller tilsynsorgan
   en administrerende direktør eller viceadministrerende direktør, der ikke er medlem af et selskabs bestyrelse, direktion eller tilsynsorgan
   j) "nærtstående part": anvendes i samme betydning som i de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002(14),
   ja) ”aktiver”: den samlede aktivmasse på selskabets konsoliderede balance, som er udarbejdet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IFRS);
   jb) "interessent": en person, gruppe eller organisation eller et lokalsamfund, der er berørt af eller på anden vis har interesse i et selskabs drift og resultater
   jc) ”oplysninger om aktionærers identitet”: enhver oplysning, der gør det muligt at fastslå identiteten af en aktionær, herunder mindst:
   aktionærens navn og kontaktoplysninger (herunder fuldstændig adresse, telefonnummer og e-mailadresse), og, såfremt der er tale om en juridisk person, dennes unikke identifikator eller, i mangel af en sådan, andre identifikationsdata
   det antal aktier, som vedkommende besidder, og de hertil knyttede stemmerettigheder."

"

2a)  I artikel 2 indsættes følgende stykke:"

“Medlemsstaterne kan med henblik på anvendelsen af dette direktiv lade definitionen af ledelsesmedlem, jf. stk.1, litra l), dække andre personer, der varetager tilsvarende hverv.”

"

2b)  Efter artikel 2 indsættes følgende artikel:"

”Artikel 2a

Databeskyttelse

Medlemsstaterne sikrer, at enhver behandling af personoplysninger i medfør af dette direktiv finder sted i overensstemmelse med de nationale love til gennemførelse af direktiv 95/46/EF."

"

3)  Efter artikel 3 indsættes følgende kapitel Ia og Ib:"

"KAPITEL IA

IDENTIFIKATION AF AKTIONÆRER, VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER OG FREMME AF UDØVELSEN AF AKTIONÆRRETTIGHEDER

Artikel 3a

Identifikation af aktionærer

1.  Medlemsstaterne sikrer, inden for rammerne af eksisterende nationale ordninger, at selskaber har ret til at få identificeret deres aktionærer.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at formidlere efter anmodning fra selskabet hurtigst muligt meddeler selskabet oplysninger om aktionærers identitet. Hvis der er mere end en enkelt formidler i deponeringskæden, videregives selskabets anmodning hurtigst muligt formidlerne imellem. Den formidler, som ligger inde med oplysningerne om aktionærers identitet, skal sende dem direkte til selskabet.

Medlemsstaterne kan bestemme, at værdipapircentraler (CSD’er) er de formidlere, som skal være ansvarlige for indsamlingen af oplysninger om aktionærers identitet og for overgivelsen heraf direkte til selskabet.

3.  Aktionærerne underrettes behørigt af deres formidlere om, at oplysningerne om deres identitet kan blive behandlet i overensstemmelse med denne artikel, og, i påkommende tilfælde, at disse oplysninger rent faktisk er overgivet til selskabet. Disse oplysninger må kun anvendes med henblik på at fremme udøvelsen af aktionærens rettigheder og engagement og dialogen mellem selskabet og aktionæren om selskabsanliggender. Selskaberne kan under alle omstændigheder give tredjeparter et overblik over virksomhedens ejerforhold ved at oplyse om de forskellige aktionærkategorier. Selskabet og formidleren sikrer, at fysiske og juridiske personer kan rette eller slette ufuldstændige eller unøjagtige data. Medlemsstaterne sikrer, at selskaberne og formidlerne ikke opbevarer de oplysninger om aktionærers identitet, de har modtaget i overensstemmelse med denne artikel, længere end nødvendigt og under alle omstændigheder ikke længere end 24 måneder efter, at selskabet eller formidleren har erfaret, at den pågældende er ophørt med at være aktionær.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at det forhold, at formidlere videregiver oplysninger om aktionærers identitet til selskabet i overensstemmelse med stk. 2, ikke betragtes som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til kontrakt eller love og administrative bestemmelser.

5.  For at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a, som nærmere fastsætter de minimumskrav om videregivelse af oplysninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3, for så vidt angår formatet af de oplysninger, der skal videregives, og af anmodningen, herunder de sikre formater, der skal anvendes, og de frister, der skal overholdes. [Ændring 24]

Artikel 3b

Videregivelse af oplysninger

1.  Medlemsstaterne sikrer, at hvis et selskab ▌ikke kommunikerer direkte med aktionærerne, gøres de oplysninger, der vedrører aktierne, tilgængelige på selskabets websted og videregives hurtigst muligt af formidleren til aktionærerne eller, efter instruks fra aktionærerne, til en tredjepart i følgende tilfælde:

   a) oplysningerne er nødvendige for at kunne udøve en aktionærrettighed
   b) oplysningerne er rettet til alle aktionærer med aktier i den pågældende klasse.

2.  Medlemsstaterne pålægger selskaber at tilvejebringe og videregive oplysningerne vedrørende udøvelsen af aktionærrettigheder i overensstemmelse med stk. 1 til formidleren rettidigt og på en standardiseret måde.

3.  Medlemsstaterne pålægger formidleren, i overensstemmelse med instrukserne fra aktionærerne, hurtigst muligt at videregive de oplysninger, som formidleren har modtaget fra aktionærerne vedrørende udøvelsen af aktionærrettigheder, til selskabet.

4.  Hvis der er mere end en enkelt formidler i en deponeringskæde, videregives de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 3, hurtigst muligt formidlerne imellem.

5.  For at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel tillægges Kommissionen ▌beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a, som nærmere fastsætter de minimumskrav om videregivelse af oplysninger, der er omhandlet i stk. 1-4, for så vidt angår det indhold, der skal videregives, de frister, der skal overholdes, den type oplysninger, der skal videregives, og formatet heraf, herunder de sikre formater, der skal anvendes.

Artikel 3c

Fremme af udøvelsen af aktionærrettigheder

1.  Medlemsstaterne sikrer, at formidlerne fremmer udøvelsen af aktionærrettigheder, herunder retten til deltagelse og stemmeafgivelse i forbindelse med generalforsamlinger. En sådan foranstaltning skal som minimum omfatte enten:

   a) at formidleren træffer de nødvendige foranstaltninger, således at aktionæren eller tredjemand, som aktionæren har udpeget, selv kan udøve rettighederne, eller
   b) at formidleren udøver aktionærrettighederne efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra aktionæren og til fordel for denne.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at selskaberne på deres websted offentliggør referater af generalforsamlinger og afstemningsresultater. Medlemsstaterne sikrer, at selskaberne bekræfter de stemmer, der afgives på generalforsamlinger af eller på vegne af aktionærer, når afstemningen sker elektronisk. Hvis formidleren stemmer, videregiver denne bekræftelsen på stemmeafgivelse til aktionæren. Hvis der er mere end en enkelt formidler i deponeringskæden, videregives bekræftelsen hurtigst muligt formidlerne imellem.

3.  For at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel tillægges Kommissionen ▌beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a, der nærmere fastsætter de minimumskrav om fremme af udøvelsen af aktionærrettigheder, der er omhandlet i stk. 1 og 2, for så vidt angår foranstaltningens type og indhold, stemmeafgivelsesbekræftelsens format og de frister, der skal overholdes.

Artikel 3d

Gennemsigtighed i forbindelse med omkostninger

1.  Medlemsstaterne kan give formidlere mulighed for at opkræve omkostningerne ved den service, de skal yde i henhold til dette kapitel. Formidlere skal særskilt offentliggøre priser, gebyrer og andre afgifter for hver af de tjenesteydelser, som er omhandlet i dette kapitel.

2.  I de tilfælde, hvor formidlere har mulighed for at opkræve omkostninger i overensstemmelse med stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at formidlere offentliggør omkostningerne ved hver af de tjenesteydelser, der er omhandlet i dette kapitel.

Medlemsstaterne sikrer, at eventuelle omkostninger, som en formidler opkræver af aktionærer, selskaber og andre formidlere, er ikke-diskriminerende, rimelige og forholdsmæssige. Eventuelle forskelle mellem de gebyrer, som opkræves i forbindelse med indenlandsk eller grænseoverskridende udøvelse af rettigheder, kan kun tillades, når de er behørigt begrundede og afspejler udsving i de faktisk afholdte omkostninger i forbindelse med levering af disse tjenesteydelser.

Artikel 3e

Tredjelandsformidlere

Tredjelandsformidlere, som har etableret en filial i Unionen, er omfattet af dette kapitel.

KAPITEL IB

GENNEMSIGTIGHED I FORBINDELSE MED INSTITUTIONELLE INVESTORER, KAPITALFORVALTERE OG RÅDGIVENDE STEDFORTRÆDERE

Artikel 3f

Politik for engagement

1.  Medlemsstaterne sikrer, uden at det berører artikel 3f, stk. 4, at institutionelle investorer og kapitalforvaltere tilrettelægger en politik for aktionærengagement ("politik for engagement"). Som led i denne politik for engagement fastlægges det, hvordan institutionelle investorer og kapitalforvaltere varetager følgende:

   a) integrerer aktionærengagement i deres investeringsstrategi
   b) overvåger investeringsmodtagende selskaber, herunder deres ikke-finansielle resultater og nedbringelse af sociale og miljømæssige risici
   c) fører en dialog med investeringsmodtagende selskaber
   d) udøver stemmerettigheder
   e) bruger serviceydelser, som rådgivende stedfortrædere leverer
   f) samarbejder med andre aktionærer
   fa) fører en dialog og samarbejder med andre interessenter i investeringsmodtagende selskaber.

2.  Medlemsstaterne sikrer, uden at det berører artikel 3f, litra 4), at politikken for engagement omfatter strategier til at håndtere faktiske eller potentielle interessekonflikter i forbindelse med aktionærengagement. Sådanne strategier skal navnlig udarbejdes med henblik på følgende situationer:

   a) den institutionelle investor eller kapitalforvalteren eller andre selskaber, som er tilknyttet dem, udbyder finansielle produkter til eller har andre forretningsmæssige forbindelser med det investeringsmodtagende selskab
   b) et ledelsesmedlem hos den institutionelle investor eller kapitalforvalteren er også ledelsesmedlem i det investeringsmodtagende selskab
   c) en kapitalforvalter, som forvalter en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasses aktiver, investerer i et selskab, som bidrager til pensionskassen
   d) den institutionelle investor eller kapitalforvalteren er tilknyttet et selskab, hvis aktier er genstand for et overtagelsestilbud.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at institutionelle investorer og kapitalforvaltere på årsbasis offentliggør deres politik for engagement, hvordan den er gennemført, og resultaterne heraf. De oplysninger, der er omhandlet i første punktum, skal som minimum være gratis tilgængelige på selskabets websted. Institutionelle investorer giver deres kunder disse oplysninger på årsbasis.

Institutionelle investorer og kapitalforvaltere meddeler offentligt for hvert selskab, som de har aktier i, om og hvordan de har stemt på de berørte selskabers generalforsamlinger, og begrunder deres stemmeafgivelse. Hvis en kapitalforvalter stemmer på vegne af en institutionel investor, henviser den institutionelle investor til det sted, hvor kapitalforvalteren offentliggør sådanne oplysninger om stemmeafgivelse. De oplysninger, der er omhandlet i dette stykke, skal som et minimum være gratis tilgængelige på selskabets websted.

4.  Institutionelle investorer eller kapitalforvaltere skal, hvis de beslutter sig for ikke at tilrettelægge en politik for engagement eller beslutter sig for ikke at give meddelelse om gennemførelsen og resultaterne deraf, give en klar og velbegrundet forklaring på, hvorfor det er tilfældet. [Ændring 25]

Artikel 3g

Institutionelle investorers investeringsstrategi og aftaler med kapitalforvaltere

1.  Medlemsstaterne sikrer, at institutionelle investorer offentliggør, hvordan deres aktieinvesteringsstrategi ("investeringsstrategi") er afstemt efter forpligtelsernes profil og varighed, og hvordan strategien bidrager til aktivernes resultater på mellemlang til lang sigt. De oplysninger, der er omhandlet i første punktum, skal som minimum være gratis tilgængelige på selskabets websted, så længe de gælder, og skal hvert år sendes til selskabets kunder sammen med oplysningerne om deres politik for engagement.

2.  Hvis en kapitalforvalter investerer på vegne af en institutionel investor, enten skønsmæssigt fra kunde til kunde eller gennem et investeringsinstitut, skal den institutionelle investor på årsbasis offentliggøre de vigtigste aspekter ved aftalen med kapitalforvalteren, for så vidt angår følgende:

   a) om og i hvilket omfang den tilskynder kapitalforvalteren til at afstemme sin investeringsstrategi og sine investeringsbeslutninger efter forpligtelsernes profil og varighed
   b) om og i hvilket omfang den tilskynder kapitalforvalteren til at træffe investeringsbeslutninger på grundlag af selskabets resultater på mellemlang til lang sigt, herunder ikke-finansielle resultater, og til at engagere sig i selskaber som et middel til at forbedre selskabets resultater med det formål at levere investeringsafkast
   c) metoden til og tidshorisonten for evaluering af kapitalforvalterens resultater, herunder navnlig om og hvordan der ved denne evaluering tages hensyn til langsigtede absolutte resultater i modsætning til resultater set i forhold til et benchmarkindeks eller andre kapitalforvaltere, som følger tilsvarende investeringsstrategier
   d) hvordan strukturen i betalingen for kapitalforvalterens serviceydelser bidrager til at afstemme kapitalforvalterens investeringsbeslutninger efter profilen og varigheden af den institutionelle investors forpligtelser
   e) den tilsigtede porteføljeomsætning eller det tilsigtede omsætningsinterval, den metode, som anvendes til at beregne omsætningen, og hvorvidt der fastlægges en procedure for tilfælde, hvor kapitalforvalteren overskrider denne eller dette
   f) varigheden af aftalen med kapitalforvalteren.

Den institutionelle investor skal, hvis aftalen med kapitalforvalteren ikke omfatter et eller flere af de aspekter, som er omhandlet i litra a)-f), give en klar og velbegrundet forklaring på, hvorfor det er tilfældet [Ændring 26]

Artikel 3h

Gennemsigtighed i forbindelse med kapitalforvaltere

1.  Medlemsstaterne sikrer, at kapitalforvaltere i overensstemmelse med stk. 2 og 2a meddeler▌, hvordan deres investeringsstrategi og gennemførelsen heraf er i overensstemmelse med den i artikel 3g, stk. 2, omhandlede aftale.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at kapitalforvaltere årligt giver offentligheden meddelelse om følgende:

   a) om, og i givet fald hvordan, de træffer investeringsbeslutninger på grundlag af bedømmelser af det investeringsmodtagende selskabs resultater, herunder ikke-finansielle resultater, på mellemlang til lang sigt

   b) porteføljens omsætningsniveau, den metode, der er anvendt til beregning heraf, og en forklaring, hvis omsætningen overskrider det tilsigtede niveau

   c) om der er opstået faktiske eller potentielle interessekonflikter i forbindelse med engagement, og i givet fald hvilke, og hvordan kapitalforvalteren har håndteret dem
   d) om, og i givet fald hvordan, kapitalforvalteren anvender rådgivende stedfortrædere med henblik på engagement.
   e) hvordan investeringsstrategien og gennemførelsen heraf overordnet set bidrager til resultaterne af den institutionelle investors aktiver på mellemlang til lang sigt.

2a.  Medlemsstaterne sikrer, at kapitalforvaltere årligt giver den institutionelle investor, som de har indgået den i artikel 3g, stk. 2, omhandlede aftale med, meddelelse om følgende:

   a) hvordan porteføljen er sammensat, og om der har været væsentlige ændringer i porteføljen i den foregående periode
   b) omkostninger i forbindelse med porteføljeomsætningen
   c) deres politik for værdipapirudlån og gennemførelsen heraf.

3.  De oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, skal som minimum være gratis tilgængelige på kapitalforvalterens websted. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 2a, skal meddeles gratis og, hvis kapitalforvalteren ikke forvalter aktiverne skønsmæssigt fra kunde til kunde, også gives til andre investorer efter anmodning.

3a.  Medlemsstaterne kan bestemme, at en kapitalforvalter i ganske særlige tilfælde med den kompetente myndigheds tilladelse kan undlade at offentliggøre en vis del af de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til denne artikel, hvis denne del har tilknytning til nært forestående begivenheder eller spørgsmål, der er under forhandling, og offentliggørelse heraf ville være til alvorlig skade for kapitalforvalterens handelsmæssige stilling.

Artikel 3i

Gennemsigtighed i forbindelse med rådgivende stedfortrædere

1.  Medlemsstaterne sikrer, at rådgivende stedfortrædere vedtager og gennemfører passende foranstaltninger med henblik på at sikre, at deres undersøgelser og anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse er præcise og pålidelige som muligt, er baseret på en grundig analyse af alle de oplysninger, de har til rådighed, og udelukkende har til formål at tjene deres kunders interesser.

1a.  Medlemsstaterne sikrer, at rådgivende stedfortrædere fremlægger en reference til den adfærdskodeks, som de følger. Såfremt de afviger fra retningslinjerne i denne adfærdskodeks, skal de meddele det, fremlægge en begrundelse herfor og oplyse, hvilke alternative foranstaltninger, der eventuelt er truffet. Disse oplysninger skal sammen med referencen til den anvendte adfærdskodeks offentliggøres på de rådgivende stedfortræderes websted.

Rådgivende stedfortrædere skal hvert år aflægge rapport om anvendelsen af deres adfærdskodeks. De årlige rapporter skal offentliggøres på de rådgivende stedfortræderes websted og stå gratis til rådighed i mindst tre år efter datoen for offentliggørelsen.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at rådgivende stedfortrædere på årsbasis offentliggør følgende oplysninger om den måde, hvorpå deres undersøgelser og anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse udarbejdes:

   a) de væsentligste kendetegn ved de metodologier og modeller, de anvender
   b) deres vigtigste informationskilder
   c) om, og i givet fald hvordan, de tager hensyn til forholdene på det nationale marked samt til juridiske, reguleringsmæssige og selskabsspecifikke forhold
   ca) de væsentligste kendetegn ved de undersøgelser, de har foretaget, og ved de afstemningspolitikker, de anvender for de enkelte markeder
   d) om de kommunikerer eller fører en dialog med de selskaber, som er genstand for deres undersøgelser og anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse, og deres interessenter og i givet fald omfanget og karakteren af denne kommunikation/dialog
   da) deres politik for forebyggelse og håndtering af potentielle interessekonflikter
   e) det samlede antal medarbejdere, som deltager i udarbejdelsen af anbefalingerne vedrørende stemmeafgivelse, og disses kvalifikationer
   f) det samlede antal anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse i det foregående år.

Disse oplysninger skal offentliggøres på de rådgivende stedfortræderes websted og som minimum være gratis tilgængelige i tre år efter datoen for offentliggørelsen.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at rådgivende stedfortrædere identificerer og hurtigst muligt giver deres kunder meddelelse om faktiske eller potentielle interessekonflikter og forretningsmæssige forbindelser, som kan påvirke undersøgelserne og udarbejdelsen af anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse, og om de foranstaltninger, de har truffet for at fjerne eller begrænse faktiske eller potentielle interessekonflikter."

"

4)  Følgende artikler indsættes:"

"Artikel 9a

Ret til at stemme om aflønningspolitikken

1.  Medlemsstaterne sikrer, at selskaberne udarbejder en aflønningspolitik for ledelsesmedlemmer og gør den til genstand for en bindende afstemning på generalforsamlingen af aktionærer. Selskaberne må kun aflønne ledelsesmedlemmer i overensstemmelse med en aflønningspolitik, som aktionærerne har godkendt ved en afstemning på en generalforsamling. Enhver ændring af denne politik skal forelægges for aktionærerne til afstemning på generalforsamlingen, og politikken skal under alle omstændigheder forelægges for generalforsamlingen til godkendelse som minimum hvert tredje år.

Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at afstemninger om aflønningspolitik på generalforsamlingen er rådgivende.

I tilfælde, hvor der ikke tidligere er blevet gennemført en aflønningspolitik, og aktionærerne forkaster det forelagte udkast til politik, kan selskabet under omarbejdelsen af udkastet i en periode på højst et år inden vedtagelsen af udkastet aflønne sine ledelsesmedlemmer i overensstemmelse med eksisterende praksis.

I tilfælde, hvor der eksisterer en aflønningspolitik, og aktionærerne forkaster det udkast til politik, som de har fået forelagt i overensstemmelse med første afsnit, kan selskabet under omarbejdelsen af udkastet og i en periode på højst et år inden vedtagelsen af udkastet aflønne sine ledelsesmedlemmer i overensstemmelse med den eksisterende politik.

2.  Politikken skal være klar, letforståelig, i overensstemmelse med selskabets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser og omfatte foranstaltninger til forebyggelse af interessekonflikter.

3.  Politikken skal omfatte en forklaring på, hvordan den bidrager til selskabets langsigtede interesser og bæredygtighed. Den skal fastsætte klare kriterier for tildeling af fast og variabel aflønning, herunder alle bonusser og andre goder, uanset i hvilken form.

Politikken skal omfatte en angivelse af den forholdsmæssige andel af de forskellige faste og variable aflønningskomponenter, der anses for passende. Den skal omfatte en forklaring på, hvordan der ved udarbejdelsen af politikken eller fastsættelsen af ledelsesmedlemmernes aflønning er taget højde for medarbejdernes løn og ansættelsesvilkår i selskabet.

Politikken skal, for så vidt angår den variable aflønning, omfatte en angivelse af de finansielle og ikke-finansielle resultatkriterier, herunder i givet fald spørgsmålet om programmer vedrørende virksomhedernes sociale ansvar og de opnåede resultater i denne henseende, som skal anvendes, og en forklaring på, hvordan de bidrager til selskabets langsigtede interesser og bæredygtighed, samt en forklaring vedrørende de metoder, der skal anvendes til at fastlægge, om resultatkriterierne er opfyldt; den skal præcisere udskydningsperioderne, bindingsperioderne for aktiebaseret aflønning og tilbageholdelse af aktier efter udløbet af bindingsperioden samt oplysninger om muligheden for, at selskabet kan tilbagekræve variabel aflønning.

Medlemsstaterne sikrer, at aktiekursen ikke spiller en dominerende rolle i de finansielle resultatkriterier.

Medlemsstaterne sikrer, at aktiebaseret aflønning ikke udgør den væsentligste del af ledelsens variable aflønning. Medlemsstaterne kan fastsætte undtagelser til bestemmelserne i dette stykke på den betingelse, at aflønningspolitikken indeholder en klar og begrundet redegørelse for, hvordan en sådan undtagelse bidrager til selskabets langsigtede interesser og bæredygtighed.

Politikken skal omfatte en angivelse af hovedvilkårene i ledelsesmedlemmers kontrakter, herunder varigheden heraf, og de gældende opsigelsesperioder og -vilkår samt betalinger i tilknytning til opsigelse af kontrakter og en beskrivelse af ordninger for tillægspension og tidlig pensionering. I tilfælde, hvor den nationale lovgivning giver selskaberne mulighed for at have ordninger med ledelsesmedlemmer, som ikke er baseret på en kontrakt, skal politikken omfatte en angivelse af hovedvilkårene i sådanne ordninger med ledelsesmedlemmer, herunder varigheden heraf, og de gældende opsigelsesperioder og -vilkår samt betalinger i tilknytning til opsigelse og en beskrivelse af hertil knyttede ordninger for tillægspension og tidlig pensionering.

Politikken skal nærmere præcisere selskabets procedurer for fastlæggelse af ledelsesmedlemmernes aflønning, herunder lønudvalgets rolle og funktionsmåde.

Politikken skal omfatte en forklaring af den specifikke beslutningsproces, der ligger til grund for politikkens fastlæggelse. I tilfælde af ændringer skal politikken omfatte en forklaring vedrørende alle væsentlige ændringer, og en forklaring på, hvordan der er taget hensyn til aktionærernes stemmeafgivelse og syn på politikken og rapporten i mindst de tre foregående år.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at politikken efter aktionærernes godkendelse hurtigst muligt offentliggøres og som minimum er gratis tilgængelig på selskabets websted, så længe den gælder. [Ændring 27 rev.]

Artikel 9b

Oplysninger, som skal indgå i aflønningsrapporten, og retten til at stemme om aflønningsrapporten

1.  Medlemsstaterne sikrer, at selskabet udfærdiger en klar og letforståelig aflønningsrapport, som giver et samlet overblik over den aflønning, herunder alle goder, uanset i hvilken form, som i medfør af den i artikel 9a omhandlede aflønningspolitik er tildelt de enkelte ledelsesmedlemmer, herunder nyansatte og tidligere ledelsesmedlemmer, i det foregående regnskabsår. Rapporten skal alt efter omstændighederne omfatte følgende:

   a) den samlede tildelte, udbetalte eller skyldige aflønning fordelt på komponenter, den faste og variable aflønnings forholdsmæssige andel, en forklaring på, hvordan den samlede aflønning er knyttet til langsigtede resultater, og oplysninger om, hvordan de finansielle og ikkefinansielle resultatkriterier er anvendt
   b) den relative ændring i administrerende direktørers aflønning i løbet af de seneste tre regnskabsår, set i forhold til udviklingen i selskabets overordnede resultater og til ændringen i den gennemsnitlige aflønning af ansatte i samme periode
   c) enhver modtaget eller skyldig aflønning af selskabets ledelsesmedlemmer fra virksomheder, som tilhører den samme koncern
   d) antallet af tildelte eller tilbudte aktier og aktieoptioner og de vigtigste betingelser for udnyttelsen af rettighederne, herunder kursen og datoen for udnyttelse og enhver ændring heraf
   e) oplysninger om brug af muligheden for at tilbagekræve variabel aflønning
   f) oplysninger om, hvordan ledelsesmedlemmers aflønning fastlægges, herunder om lønudvalgets rolle.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at fysiske personers ret til privatlivets fred beskyttes i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF ved behandling af ledelsesmedlemmers personoplysninger.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at aktionærer har ret til at afholde en vejledende afstemning om aflønningsrapporten fra det foregående regnskabsår på den årlige generalforsamling. Hvis aktionærerne nedstemmer aflønningsrapporten, skal selskabet om nødvendigt indlede en dialog med aktionærerne for at identificere årsagerne til afvisningen. Selskabet skal i den næste aflønningsrapport forklare, hvordan der er taget hensyn til resultatet af aktionærernes afstemning.

3a.  Bestemmelserne om aflønning i denne artikel og i artikel 9a berører ikke de nationale løndannelsessystemer for ansatte og i givet fald de nationale bestemmelser om medarbejderrepræsentation i bestyrelser.

4.  For at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a med henblik på at fastlægge en standard for fremlæggelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1. [Ændring 28]

Artikel 9c

Ret til at stemme om transaktioner med nærtstående parter

1.  Medlemsstaterne sikrer, at selskaber i tilfælde af væsentlige transaktioner med nærtstående parter ▌offentliggør sådanne transaktioner senest på det tidspunkt, hvor de gennemfører transaktionen, og vedlægger meddelelsen en rapport ▌med en vurdering af, om transaktionen gennemføres på markedsvilkår, og en bekræftelse af, at transaktionen er fair og rimelig set ud fra selskabets, herunder mindretalsaktionærernes, synspunkt, samt en redegørelse for de evalueringer, som vurderingen er baseret på. Ved offentliggørelsen gives der oplysning om karakteren af forholdet til den nærtstående part, navnet på den nærtstående part, transaktionsbeløbet og andre forhold, som er nødvendige for at kunne vurdere transaktionens økonomiske rimelighed set ud fra selskabets, herunder mindretalsaktionærernes, synspunkt.

Medlemsstaterne fastlægger specifikke regler vedrørende den rapport, der skal vedtages i overensstemmelse med første afsnit, herunder den aktør, der skal udarbejde rapporterne, og som skal være en af følgende:

   en uafhængig tredjepart
   selskabets tilsynsorgan eller
   en komité af uafhængige ledelsesmedlemmer.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at vigtige transaktioner med nærtstående parter godkendes af aktionærerne eller af selskabernes bestyrelse eller tilsynsorgan i overensstemmelse med procedurer, som forhindrer en nærtstående part i at udnytte sin stilling og giver tilstrækkelig beskyttelse af interesserne for selskabet og for aktionærer, som ikke er nærtstående parter, herunder mindretalsaktionærer.

Medlemsstaterne kan bestemme, at aktionærer har ret til at stemme om væsentlige transaktioner, der er godkendt af selskabets bestyrelse eller tilsynsorgan.

Hensigten er at forhindre, at nærtstående parter drager fordel af en særlig position, og at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af selskabets interesser.

2a.  Medlemsstaterne sikrer, at nærtstående parter og deres repræsentanter ikke deltager i udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i stk. 1, og i de afstemninger og afgørelser, der er omhandlet i stk. 2. Hvis transaktionen med nærtstående parter involverer en aktionær, må denne ikke deltage i en eventuel afstemning om transaktionen. Medlemsstaterne kan tillade, at en aktionær, der er nærtstående part, deltager i afstemningen, såfremt den nationale ret via passende beskyttelsesforanstaltninger beskytter interesserne for aktionærer, der ikke er nærtstående parter, herunder mindretalsaktionærer, under afstemningsprocessen ved at sikre, at den nærtstående part ikke kan godkende transaktionen, hvis et flertal af aktionærer, som ikke er nærtstående parter, eller et flertal af uafhængige ledelsesmedlemmer stemmer imod.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at transaktioner med den samme nærtstående part, som er gennemført inden for en periode på 12 måneder eller inden for det samme regnskabsår, og som ikke er gjort til genstand for forpligtelserne i stk. 1, 2 og 3, aggregeres med henblik på anvendelsen af disse stykker.

4.  Medlemsstaterne kan udelukke følgende transaktioner ▌fra kravene i stk. 1, 2 og 3:

   transaktioner mellem selskabet og et eller flere medlemmer af samme koncern eller joint ventures, forudsat at disse medlemmer af koncernen eller joint ventures ejes fuldt ud af selskabet, eller at ingen anden af selskabets nærtstående parter har en interesse i de pågældende koncernmedlemmer eller joint ventures
   transaktioner, der er led i selskabets normale drift og er indgået på normale markedsvilkår.

4a.  Medlemsstaterne fastlægger en definition af væsentlige transaktioner med nærtstående parter. Definitionen af væsentlige transaktioner med nærtstående parter skal tage hensyn til:

   a) den indflydelse, som oplysningerne om den pågældende transaktion kan have på beslutninger truffet af de aktører, der var involveret i godkendelsesprocessen
   b) transaktionens virkninger på selskabets resultater, aktiver, kapitalisering eller omsætning og den nærtstående parts stilling
   c) de risici, som transaktionen indebærer for selskabet og dets mindretalsaktionærer.

Medlemsstaterne kan i forbindelse med definitionen af væsentlige transaktioner med nærtstående parter fastlægge et eller flere kvantitative størrelsesforhold baseret på transaktionens indvirkning på selskabets indtægter, aktiver, kapitalisering eller omsætning eller tage hensyn til transaktionens art og den nærtstående parts stilling."

"

5)  Efter artikel 14 indsættes følgende kapitel IIa:"

“KAPITEL IIA

DELEGEREDE RETSAKTER OG SANKTIONER

Artikel 14a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3a, stk. 5, artikel 3b, stk. 5, artikel 3c, stk. 3, og artikel 9b tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den …*.

3.  Den i artikel 3a, stk. 5, artikel 3b, stk. 5, artikel 3c, stk. 3, og artikel 9b omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3a, stk. 5, artikel 3b, stk. 5, artikel 3c, stk. 3, og artikel 9b træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 14b

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den [date for transposition] Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne."

"

Artikel 2

Ændringer af direktiv 2013/34/EU

Direktiv 2013/34/EU ændres således:

-1) I artikel 2 indsættes følgende nummer:"

"17) ”afgørelse i skattespørgsmål (”tax ruling”)": enhver forudgående fortolkning eller anvendelse af en lovbestemmelse vedrørende en grænseoverskridende situation eller transaktion for et selskab, som kan medføre, at medlemsstater mister skatteindtægter, eller at selskabet opnår skattebesparelser som resultat af kunstige koncerninterne overførsler af overskud”

"

-1a) I artikel 18 indsættes følgende stykke efter stk. 2:"

”2a. Store virksomheder og virksomheder af interesse for offentligheden skal i noterne til deres regnskaber for hver medlemsstat og hvert tredjeland, hvor de er etableret, offentliggøre følgende oplysninger på et konsolideret grundlag:

   a) navn eller navne, aktiviteternes art og geografisk beliggenhed
   b) omsætning
   c) antal ansatte i fuldtidsækvivalenter
   d) værdien af aktiver og de årlige omkostninger til vedligeholdelse af disse aktiver
   e) køb og salg
   f) resultat før skat
   g) skat af resultatet
   h) modtagne offentlige tilskud.
   i) moderselskaber skal forelægge en liste over de datterselskaber, der opererer i hver medlemsstat eller hvert tredjeland, sammen med de relevante oplysninger."

"

-1b) Artikel 18, stk. 3, affattes således: "

'3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at stk. 1, litra b), og stk. 2a ikke finder anvendelse på en virksomheds årsregnskab, når denne virksomhed er omfattet af det konsoliderede regnskab, der kræves udarbejdet i henhold til artikel 22, forudsat at de pågældende oplysninger fremgår af noterne til det konsoliderede regnskab.

"

-1c) Som artikel 18a indsættes:"

"Artikel 18a

Yderligere oplysningskrav for store virksomheder

1.  Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 16, 17 og 18 og eventuelle andre bestemmelser i dette direktiv, skal store virksomheder i noterne til deres regnskaber offentliggøre hovedelementerne i og andre oplysninger om afgørelser i skattespørgsmål (”tax rulings”), opdelt på de medlemsstater og tredjelande, hvor virksomheden har et datterselskab. Kommissionen tillægges beføjelser til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 at fastlægge offentliggørelsens format og indhold.

2.  Virksomheder, hvis gennemsnitlige antal medarbejdere på et konsolideret grundlag i løbet af regnskabsåret ikke overstiger 500, og som på deres balancedage har en konsoliderede balance, der ikke overstiger i alt 86 mio. EUR, eller en nettoomsætning, der ikke overstiger 100 mio. EUR, er fritaget for forpligtelsen i stk. 1.

3.  Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en virksomhed, der er undergivet en medlemsstats lovgivning, og hvis modervirksomhed henhører under en medlemsstats lovgivning, og hvis oplysninger er medtaget i de oplysninger, som er offentliggjort af modervirksomheden i overensstemmelse med stk. 1.

4.  De i stk. 1 omhandlede oplysninger revideres i overensstemmelse med direktiv 2006/43/EF.

"

1)  Artikel 20 ændres således:

a)  I stk. 1 tilføjes følgende som litra h):"

”h) aflønningsrapporten som defineret i artikel 9b i direktiv 2007/36/EF."

"

b)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Revisoren eller revisionsfirmaet afgiver en udtalelse i overensstemmelse med artikel 34, stk. 1, andet afsnit, om de oplysninger, der er udarbejdet i henhold til stk. 1, litra c) og d), og kontrollerer, at de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b), e), f), g) og h), er afgivet."

"

c)  Stk. 4 tilføjes:"

“4. Medlemsstaterne kan undtage virksomheder omhandlet i stk. 1, som kun har udstedt andre værdipapirer end kapitalandele, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF, fra anvendelsen af bestemmelserne i nærværende artikels stk. 1, litra a), b), e), f), g) og h), medmindre sådanne virksomheder har udstedt kapitalandele, som handles i en multilateral handelsfacilitet, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 15), i direktiv 2004/39/EF."

"

Artikel 2a

Ændringer af direktiv 2004/109/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF(15) ændres således:

1)  I artikel 2, stk. 1, tilføjes følgende litra:"

"r) ”afgørelse i skattespørgsmål(”tax ruling”): enhver forudgående fortolkning eller anvendelse af en lovbestemmelse vedrørende en grænseoverskridende situation eller transaktion for et selskab, som kan medføre, at medlemsstater mister skatteindtægter, eller at selskabet opnår skattebesparelser som resultat af kunstige koncerninterne overførsler af overskud”.

"

2)  Følgende artikler indsættes:"

"Artikel 16a

Yderligere oplysningskrav for udstedere

1.  Medlemsstaterne pålægger de enkelte udstedere årligt og på et konsolideret grundlag for regnskabsåret at offentliggøre følgende oplysninger for hver medlemsstat og hvert tredjeland, hvori de har et datterselskab:

   a) navn eller navne, aktiviteternes art og geografisk beliggenhed
   b) omsætning
   c) antal ansatte i fuldtidsækvivalenter
   d) resultat før skat
   e) skat af resultatet
   f) modtagne offentlige tilskud

2.  Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en udsteder, der er undergivet en medlemsstats lovgivning, og hvis moderselskab henhører under en medlemsstats lovgivning, og hvis oplysninger er medtaget i de oplysninger, som er offentliggjort af moderselskabet i overensstemmelse med stk. 1.

3.  De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, revideres i overensstemmelse med direktiv 2006/43/EF og offentliggøres, når det er muligt, som et bilag til årsregnskabet eller i givet fald det konsoliderede årsregnskab for den berørte udsteder.

Artikel 16b

Yderligere oplysningskrav for udstedere

1.  Medlemsstaterne kræver, at hver enkelt udsteder hvert år på et konsolideret grundlag for regnskabsåret, offentliggør hovedelementerne i og andre oplysninger om afgørelser i skattespørgsmål (”tax rulings”), opdelt på de medlemsstater og tredjelande, hvor udstederen har et datterselskab. Kommissionen tillægges beføjelser til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, at fastlægge offentliggørelsens format og indhold.

2.  Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en udsteder, der er undergivet en medlemsstats lovgivning, og hvis moderselskab henhører under en medlemsstats lovgivning, og hvis oplysninger er medtaget i de oplysninger, som er offentliggjort af moderselskabet i overensstemmelse med stk. 1.

3.  De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, revideres i overensstemmelse med direktiv 2006/43/EF og offentliggøres, når det er muligt, som et bilag til årsregnskabet eller i givet fald det konsoliderede årsregnskab for den berørte udsteder.

"

3)  Artikel 27, stk. 2a, affattes således:"

“2a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, artikel 5, stk. 6, artikel 9, stk. 7, artikel 12, stk. 8, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 2,artikel 16a, stk. 1, artikel 17, stk. 4, artikel 18, stk. 5, artikel 19, stk. 4, artikel 21, stk. 4, artikel 23, stk. 4, artikel 23, stk. 5, og artikel 23, stk. 7, i en periode på fire år fra januar 2011. Kommissionen udarbejder en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder den i henhold til artikel 27a."

"

Artikel 3

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [18 months after entry into force]. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i …

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 61, stk. 2, andet afsnit (A8-0158/2015).
(2)Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv. udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
(3)EUT C 451 af 16.12.2014, s. 87.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17).
(5)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(7)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
(8)EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
(9)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (omarbejdning) (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
(13)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
(14)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).


Markedsstabilitetsreserve for EU's emissionshandelssystem ***I
PDF 248kWORD 62k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse og virkemåde af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (COM(2014)0020 – C8-0016/2014 – 2014/0011(COD))
P8_TA(2015)0258A8-0029/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0020),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8‑0016/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 4. juni 2014(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant med skrivelse af 13. maj 2015 gav tilsagn om at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0029/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 8. juli 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/.. om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2015/1814.)

(1) EUT C 424 af 26.11.2014, s. 46.


Søfarende ***I
PDF 249kWORD 61k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om søfarende og om ændring af direktiv 2008/94/EF, 2009/38/EF, 2002/14/EF, 98/59/EF og 2001/23/EF (COM(2013)0798 – C7-0409/2013 – 2013/0390(COD))
P8_TA(2015)0259A8-0127/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0798),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 153, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0409/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 25. marts 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 3. april 2014 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. maj 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Fiskeriudvalget (A8-0127/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 8. juli 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/… om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF, 2009/38/EF og 2002/14/EF samt Rådets direktiv 98/59/EF og 2001/23/EF for så vidt angår søfarende

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2015/1794.)

(1) EUT C 226 af 16.7.2014, s. 35.
(2) EUT C 174 af 7.6.2014, s. 50.


Videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Schweiz: Horisont 2020 og ITER-aktiviteterne ***
PDF 251kWORD 61k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Schweiziske Forbund, hvorved Det Schweiziske Forbund associeres til Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation og til forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab, som komplementerer Horisont 2020, og hvorved der fastsættes regler for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i ITER-aktiviteterne, der udføres af Fusion for Energy (05662/2015 – C8-0056/2015 – 2014/0304(NLE))
P8_TA(2015)0260A8-0181/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05662/2015),

–  der henviser til udkast til aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Schweiziske Forbund, hvorved Det Schweiziske Forbund associeres til Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation og til forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab, som komplementerer Horisont 2020, og hvorved der fastsættes regler for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i ITER-aktiviteterne, der udføres af Fusion for Energy (15369/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 186, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 7 og stk. 8, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0056/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, artikel 108, stk. 7, og artikel 50, stk. 1,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0181/2015),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Det Schweiziske Forbunds regering og parlament.


Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker *
PDF 515kWORD 180k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. juli 2015 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2015)0098 – C8-0075/2015 – 2015/0051(NLE))
P8_TA(2015)0261A8-0205/2015

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2015)0098),

–  der henviser til artikel 148, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0075/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0205/2015),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til afgørelse
Betragtning 1
(1)   Medlemsstaterne og Unionen bør arbejde hen imod udviklingen af en samordnet strategi for beskæftigelse og særligt for fremme af en velkvalificeret, veluddannet og smidig arbejdsstyrke samt arbejdsmarkeder, der reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på at nå de mål om fuld beskæftigelse og fremskridt på det sociale område, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Under hensyntagen til national praksis for så vidt angår det ansvar, der ligger hos arbejdsmarkedets parter, skal medlemsstaterne betragte fremme af beskæftigelsen som et spørgsmål af fælles interesse og i den henseende samordne deres indsats i Rådet.
(1)   Medlemsstaterne og Unionen bør arbejde hen imod udviklingen af en effektiv og samordnet strategi for beskæftigelse, der tager sigte på at modvirke de alvorlige virkninger af arbejdsløshed ved at fremme en velkvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke samt arbejdsmarkeder, der reagerer på økonomiske, sociale og miljømæssige forandringer, navnlig gennem en målrettet uddannelsesindsats inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik og gennem tilpasning af uddannelsessystemerne, med henblik på at nå de mål om fuld beskæftigelse og fremskridt på det sociale område, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Der bør ydes en særlig indsats for at øge beskæftigelsen for arbejdstagere med meget korte uddannelser eller meget få kvalifikationer og for dem, der ikke er i stand til hurtigt at påbegynde uddannelses- eller læringsforløb, og for at nedbringe den stadig stigende omfattende ledighed og langtidsledighed, idet opmærksomheden navnlig rettes mod regioner, der halter bagefter. Under hensyntagen til national praksis for så vidt angår det ansvar, der ligger hos arbejdsmarkedets parter, skal medlemsstaterne betragte fremme af beskæftigelsen som en prioritet og som et spørgsmål af fælles interesse og i den henseende samordne deres indsats i Rådet. Unionen bør ledsage disse bestræbelser med forslag til politikker med henblik på gennemførelse af målsætningerne i traktaten og sikre et inkluderende og integreret arbejdsmarked samt anstændige arbejdsvilkår overalt i Unionen, herunder rimelige lønforhold, også når dette opnås ved kollektive overenskomster.
Ændring 2
Forslag til afgørelse
Betragtning 1 a (ny)
(1a)  Eurostat anslår, at der i januar 2015 var 23 815 000 ledige, hvoraf 18 059 000 befandt sig i eurozonen.
Ændring 3
Forslag til afgørelse
Betragtning 1 b (ny)
(1b)  Det er nødvendigt hurtigst muligt at fastsætte pålidelige indikatorer for fattigdom, som mange borgere i Europa befinder sig i, hvilket fremgår af tidligere oplysninger i Rådets afgørelse 2010/707/EU1a, som fastslår, at der er behov for at fjerne risikoen for fattigdom og udstødelse for mindst 20 mio. mennesker.
____________
1a Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 308 af 24.11.2010, s. 46.)
Ændring 4
Forslag til afgørelse
Betragtning 2
(2)   EU bør bekæmpe social udstødelse og diskrimination, sikre lige adgang til grundlæggende rettigheder og fremme social retfærdighed og beskyttelse. Når Unionen fastlægger og gennemfører dens politikker og aktiviteter, skal den tage højde for de krav, der er forbundet med at garantere passende social beskyttelse, med bekæmpelse af social udstødelse og med et højt niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse.
(2)   Unionen bør bekæmpe social udstødelse samt alle former for fattigdom og diskrimination, sikre lige adgang til grundlæggende rettigheder og fremme social retfærdighed og beskyttelse. Dette overordnede mål må ikke tabes af syne på grund af følgevirkningerne af anden lovgivning og andre politikker. Når Unionen fastlægger og gennemfører dens politikker og aktiviteter, skal den tage højde for de krav, der er forbundet med at garantere passende social beskyttelse, med bekæmpelse af social udstødelse og med et højt niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse.
Ændring 6
Forslag til afgørelse
Betragtning 4
(4)   Medlemsstaterne bør betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet. Rådet skal vedtage retningslinjer for beskæftigelsespolitikker og overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for at vejlede medlemsstaterne og Unionen i udformningen af deres politikker.
(4)   Medlemsstaterne bør betragte deres økonomiske politikker og deres socialpolitikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet. Rådet skal vedtage retningslinjer for beskæftigelsespolitikker og overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for at vejlede medlemsstaterne og Unionen i udformningen af deres politikker.
Ændring 7
Forslag til afgørelse
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  For at sikre en mere demokratisk beslutningsproces for de integrerede beskæftigelsesretningslinjer, som påvirker borgerne og arbejdsmarkederne over hele Unionen, er det vigtigt, at både beskæftigelsesretningslinjerne og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik fastlægges af Europa-Parlamentet og Rådet. De integrerede retningslinjer skal gøre det muligt at rette medlemsstaternes prioriteringer mod bæredygtige og integrerede økonomiske modeller på EU-plan, nationalt plan og lokalt plan.
Ændring 8
Forslag til afgørelse
Betragtning 5
(5)   I overensstemmelse med traktatens bestemmelser har Den Europæiske Union udviklet og implementeret instrumenter til samordning af de foranstaltninger, der føres på det finanspolitiske område (stabilitets- og vækstpagten), og de makrostrukturelle politikker. Det europæiske semester samordner de forskellige instrumenter i en overordnet ramme for integreret og multilateralt økonomisk og budgetmæssigt tilsyn. Strømliningen og styrkelsen af det europæiske semester som fastsat i Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2015 vil yderligere forbedre dets måde at fungere på.
(5)   I overensstemmelse med traktaten har Den Europæiske Union udviklet og implementeret instrumenter til samordning af de foranstaltninger, der føres på det finanspolitiske område (stabilitets- og vækstpagten), og de makrostrukturelle politikker, som har stor indvirkning på den sociale og beskæftigelsesmæssige situation i Unionen. Disse politikker kan føre til en situation med stagnation og deflation i visse dele af Unionen, som modvirker vækst og beskæftigelse. I den forbindelse er det absolut nødvendigt at tage højde for de nye sociale indikatorer og de asymmetriske chok, som den finansielle og økonomiske krise har medført i visse medlemsstater. Det europæiske semester samordner de forskellige instrumenter i en overordnet ramme for integreret og multilateral overvågning af de økonomiske politikker og budget-, beskæftigelses- og socialpolitikkerne og bør i højere grad være indrettet til at sikre opfyldelse af Europa 2020-målene. Strømliningen og styrkelsen af det europæiske semester som fastsat i Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2015 kan yderligere forbedre dets måde at fungere på, men dette instrument har endnu ikke bidraget til en forbedring af den økonomiske situation i de medlemsstater, der er hårdest ramt af krisen.
Ændring 9
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Ifølge Det Europæiske Sociale Observatorium findes der allerede former for indkomststøtte og socialsikring i 26 medlemsstater1a. Kommissæren med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold, kompetencer og arbejdskraftens mobilitet, Marianne Thyssen, har udtalt, at "hvis hun kunne bestemme, hvad der skulle ske i alle Unionens medlemsstater, ville der være en mindsteløn i alle lande i Europa".
____________
1a http://www.eesc.europa.eu/resources/docs/revenu-minimum_-etude-ose_-vfinale_en--2.pdf
Ændring 10
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 b (ny)
(5b)  På EU-plan er der ikke kompetence til at etablere en lovgivningsmæssig ramme for en mindsteløn i Unionen.
Ændring 47
Forslag til afgørelse
Betragtning 6
(6)   Den finansielle og økonomiske krise har afsløret og fremhævet vigtige svagheder i økonomien i Unionen og dens medlemsstater. Krisen understregede også den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder. Den vigtigste udfordring i dag er at opnå en situation, hvor Unionen skaber stærk, bæredygtig og inklusiv vækst samt jobs. Dette kræver en koordineret og ambitiøs politisk indsats både på EU-plan og nationalt plan, i overensstemmelse med traktatens bestemmelser og Unionens økonomiske styring. En sådan indsats bør kombinere foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden og omfatte fremme af investeringer, et nyt tilsagn om strukturreformer og udøvelse af finanspolitisk ansvarlighed.
(6)   Den finansielle og økonomiske krise har afsløret og fremhævet alvorlige svagheder i medlemsstaternes økonomier og i EU's koordineringsmekanismer. Krisen understregede også den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder. Den vigtigste udfordring i dag er at opnå en situation, hvor Unionen skaber stærk, bæredygtig og inklusiv vækst samt jobs, og det er derfor nødvendigt at få bugt med de store lommer af arbejdsløshed, som er opstået i visse af Unionens områder. Dette kræver en fast, koordineret og ambitiøs, men navnlig effektiv, politisk indsats både på EU-plan og nationalt plan, i overensstemmelse med traktatens bestemmelser og Unionens økonomiske styring. En sådan indsats bør kombinere foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden og omfatte fremme af investeringer, navnlig investeringer, der er rettet mod udviklingen af små og mellemstore virksomheder, mikrovirksomheder og innovative nystartede virksomheder samt virksomheder, der fremmer grønne arbejdspladser, og et nyt tilsagn om strukturreformer og udøvelse af finanspolitisk ansvarlighed. Indsatsen bør desuden omfatte skabelsen af et mere inklusivt, rettighedsbaseret arbejdsmarked understøttet af passende social beskyttelse. Foranstaltningerne bør også omfatte sociale sikringsordninger såsom en garanteret mindsteindkomst, der skal indføres i overensstemmelse med national praksis, for at bekæmpe ekstrem fattigdom og social udstødelse.
Ændring 12
Forslag til afgørelse
Betragtning 7
(7)   Medlemsstaterne og EU bør også tage fat på krisens sociale virkninger og bestræbe sig på at opbygge et sammenhængende samfund, hvor borgerne har mulighed for at foregribe og håndtere forandringer og aktivt deltage i samfundet og økonomien. Der bør sikres adgang og lige muligheder for alle, og fattigdom og social udstødelse bør reduceres, især ved at sikre, at arbejdsmarkeder og sociale velfærdssystemer fungerer effektivt, og ved at fjerne hindringer for deltagelse på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør også sikre, at den økonomiske vækst gavner alle borgere og alle regioner.
(7)   Medlemsstaterne og Unionen bør også tage fat på krisens sociale virkninger ved at fremlægge mere pålidelige tal vedrørende ekstrem fattigdom og bestræbe sig på at opbygge et inkluderende og mere retfærdigt samfund, hvor borgerne har mulighed for at foregribe og håndtere forandringer og aktivt deltage i samfundet og økonomien. Der bør sikres ikkediskriminerende adgang og lige muligheder for alle, og fattigdom og social udstødelse bør reduceres betydeligt, især ved at sikre, at arbejdsmarkeder og tilstrækkelige sociale velfærdssystemer fungerer effektivt, og ved at fjerne unødvendige administrative byrder og hindringer for deltagelse på arbejdsmarkedet, navnlig de hindringer, der påvirker handicappede. Medlemsstaterne bør også sikre, at den økonomiske vækst gavner alle borgere og alle regionale og lokale enheder. Resultattavlen over centrale beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer i den fælles beskæftigelsesrapport er et særdeles nyttigt værktøj i denne henseende, idet det bidrager til at afsløre centrale beskæftigelsesmæssige og sociale problemer og forskelle i tide og identificere de områder, hvor der er størst behov for en politisk reaktion. De kommende udgaver af resultattavlen bør imidlertid også indeholde oplysninger opdelt efter køn.
Ændring 13
Forslag til afgørelse
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  Den Europæiske Revisionsret har identificeret tre risici, der kan forhindre en vellykket gennemførelse af ungdomsgarantien: størrelsen af den samlede finansiering, definitionen af "jobtilbud af høj kvalitet" og den måde Kommissionen overvåger og rapporterer om ordningens resultater på.
Ændring 14
Forslag til afgørelse
Betragtning 7 b (ny)
(7b)  Rådets afgørelse 2010/707/EU1a indeholder følgende mål: at bringe beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år op på 75 % inden 2020, at nedbringe skolefrafaldet til mindre end 10 %, at øge den andel af de 30-34-årige, der afslutter en videregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 % og at fremme social inklusion, navnlig via reduktion af fattigdom, idet det tilstræbes at fjerne risikoen for fattigdom og udstødelse for mindst 20 mio. mennesker. Det er fortsat et centralt mål for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik at gennemføre Europa 2020-strategien på det beskæftigelsesmæssige og sociale område.
________________
1a Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 308 af 24.11.2010, s. 46).
Ændring 15
Forslag til afgørelse
Betragtning 8
(8)   En indsats, der er i overensstemmelse med retningslinjerne, er et vigtigt bidrag til at nå målene i Europa 2020-strategien. Retningslinjerne udgør en række integrerede europæiske og nationale politikker, som medlemsstaterne og Unionen bør gennemføre for at opnå positive afsmittende virkninger af samordnede strukturreformer, en passende økonomisk politiksammensætning generelt og et mere konsekvent bidrag fra europæiske politikker til Europa 2020-strategiens målsætninger.
(8)   En indsats, der er i overensstemmelse med retningslinjerne, er et vigtigt bidrag til at nå målene i Europa 2020-strategien, som endnu ikke er blevet opnået. Resultatet af den offentlige høring i 2014 vedrørende Europa 2020-strategien viste tydeligt, at strategiens mål for beskæftigelse, fattigdom, social udstødelse og uddannelse stadig er yderst relevante og lige vigtige, og at de er indbyrdes forbundne og gensidigt forstærkende. Retningslinjerne udgør en række integrerede europæiske og nationale politikker, som medlemsstaterne og Unionen bør gennemføre for at opnå positive afsmittende virkninger af samordnede reformer med henblik på at mindske uligheder og styrke borgernes velfærd, en passende økonomisk politiksammensætning generelt og et mere konsekvent bidrag fra europæiske politikker til Europa 2020-strategiens målsætninger.
Ændring 16
Forslag til afgørelse
Betragtning 9
(9)   Selv om disse retningslinjer er rettet til medlemsstaterne og Unionen, bør de gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder, i tæt samarbejde med parlamenter samt arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet.
(9)   Ved udformningen og gennemførelsen af nationale politikker bør medlemsstaterne sikre en effektiv styring. Selv om disse retningslinjer er rettet til medlemsstaterne og Unionen, bør de gennemføres, overvåges og evalueres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder, parlamenter samt arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet.
Ændring 17
Forslag til afgørelse
Betragtning 10
(10)   De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker vejleder medlemsstaterne i gennemførelsen af reformer og afspejler deres indbyrdes afhængighed. De er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Retningslinjerne bør danne grundlag for landespecifikke henstillinger, som Rådet måtte rette til medlemsstaterne —
(10)   De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og beskæftigelsesretningslinjerne vejleder medlemsstaterne i gennemførelsen af reformer og bør danne grundlag for landespecifikke henstillinger, som Rådet måtte rette til medlemsstaterne. I lyset af den nære gensidige afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder bør Rådet ved vedtagelsen af landespecifikke henstillinger tage hensyn til situationen i nabolandene samt i lande, som den pågældende medlemsstat har klare forbindelser til som følge af en tendens i arbejdstagernes migration eller andre relevante indikatorer. I denne forbindelse bør Kommissionen have præcise og ajourførte statistikker og oplysninger til rådighed, hvis de landespecifikke henstillinger skal justeres —
Ændring 18
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 1
Medlemsstaterne bør fremme jobskabelse, mindske forhindringer for virksomheders ansættelse af folk, fremme iværksætteri og særligt støtte skabelse af og vækst i små virksomheder for at øge beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd.
Medlemsstaterne bør i samarbejde med de regionale og lokale myndigheder effektivt og rettidigt gribe ind over for det alvorlige arbejdsløshedsproblem og fremme og investere i skabelsen af varige arbejdspladser af høj kvalitet, afhjælpe problemer med tilgængelighed for risikogrupper og mindske forhindringer for virksomheders ansættelse af folk på tværs af kvalifikationsniveauer og arbejdsmarkedssektorer, herunder ved at bekæmpe bureaukrati, idet man samtidig respekterer arbejdsmarkedsstandarder og sociale standarder, fremmer iværksætteri blandt unge og særligt støtter skabelse af og vækst i mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder for at øge beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd. Medlemsstaterne bør aktivt fremme bl.a. grønne arbejdspladser og job for funktionærer og arbejdere samt den sociale økonomi og social innovation.
Ændring 19
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 2
Skattebyrden bør flyttes fra arbejdskraft til andre kilder til beskatning, der er mindre skadelige for beskæftigelse og vækst og samtidig beskytter indtægter til passende social beskyttelse og vækstfremmende udgifter. Reduktioner i beskatningen af arbejde bør være rettet mod de relevante bestanddele af skattebyrden og mod at fjerne hindringer og negative incitamenter for arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for de personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet.
Skattebyrden bør flyttes fra arbejdskraft til andre kilder til beskatning, der er mindre skadelige for beskæftigelse og vækst og samtidig beskytter indtægter til passende social beskyttelse og udgifter, der er rettet mod offentlige investeringer, innovation og jobskabelse. Reduktioner i beskatningen af arbejde bør være rettet mod de relevante bestanddele af skattebyrden, mod bekæmpelse af diskrimination og mod at fjerne hindringer og negative incitamenter for arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for handicappede og de personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, samtidig med at man respekterer de eksisterende arbejdstagerrettigheder.
Ændring 20
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 3
Medlemsstaterne bør sammen med arbejdsmarkedets parter tilskynde til lønfastsættelsesmekanismer, der tillader, at lønningerne justeres i forhold til udviklingen i produktiviteten. I den henseende bør der tages højde for forskelle i kvalifikationer og lokale arbejdsmarkedsforhold samt forskelle mellem de økonomiske resultater i forskellige regioner, sektorer og selskaber. Når medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter fastsætter mindsteløn, bør de overveje dens indvirkning på fattigdom blandt personer i beskæftigelse, jobskabelse og konkurrenceevne.
Politikker, der garanterer, at arbejdstagerne får en løn, der sikrer rimelige levevilkår, er fortsat vigtige, både for at skabe beskæftigelse og mindske fattigdommen i Unionen. Medlemsstaterne bør sammen med arbejdsmarkedets parter derfor respektere og tilskynde til lønfastsættelsesmekanismer, der tillader, at reallønnen justeres i forhold til udviklingen i produktiviteten og bidrager til at rette op på tidligere forskelle uden at give næring til deflationspres. Sådanne mekanismer bør sikre tilstrækkelige midler til opfyldelsen af basale behov under hensyntagen til de specifikke fattigdomsindikatorer i hver enkelt medlemsstat. I den henseende bør forskelle i kvalifikationer og lokale arbejdsmarkedsforhold evalueres grundigt for at sikre en løn, der gør det muligt at leve en anstændig tilværelse i hele Unionen. Når medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national lovgivning og praksis fastsætter mindsteløn, bør de sikre, at den er tilstrækkelig, og overveje dens indvirkning på fattigdom blandt personer i beskæftigelse, husstandsindkomsten, den samlede efterspørgsel, jobskabelse og konkurrenceevne.
Ændring 21
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 3 a (nyt)
Medlemsstaterne bør mindske bureaukratiet med henblik på at aflaste små og mellemstore virksomheder, da disse yder et væsentligt bidrag til jobskabelsen.
Ændring 22
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 1
Medlemsstaterne bør fremme produktivitet og beskæftigelsesegnethed gennem et passende udbud af viden og færdigheder. Medlemsstaterne bør foretage de nødvendige investeringer i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og samtidig forbedre deres effektivitet og produktivitet; dette skal ske for at hæve uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken, således at den bedre kan forudse og leve op til de hastigt skiftende krav, der præger dynamiske arbejdsmarkeder i en i stigende grad digital økonomi. Medlemsstaterne bør intensivere indsatsen for at forbedre adgang til kvalitetsvoksenuddannelse for alle og gennemføre strategier for aktiv aldring for at muliggøre et længere arbejdsliv.
Medlemsstaterne bør fremme bæredygtig produktivitet og beskæftigelse af høj kvalitet gennem et passende udbud af viden og færdigheder, der er tilgængelige og økonomisk overkommelige for alle. Der bør lægges særlig vægt på sundhedspleje, sociale tjenester og transporttjenester, som allerede i dag eller på mellemlang sigt vil komme til at stå over for personalemangel. Medlemsstaterne bør foretage effektive investeringer i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet, der inkluderer alle fra en tidlig alder, og samtidig forbedre deres effektivitet og produktivitet; dette skal ske for at hæve færdigheds- og uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken og samtidig øge diversiteten af kvalifikationer, således at arbejdsstyrken bedre kan forudse og leve op til de hastigt skiftende krav, der præger dynamiske arbejdsmarkeder i en i stigende grad digital økonomi. I denne henseende skal der tages hensyn til, at "bløde kompetencer" som kommunikationsfærdigheder bliver stadig vigtigere inden for en lang række erhverv.
Ændring 23
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 1 a (nyt)
Medlemsstaterne bør fremme iværksætteri blandt unge, bl.a. ved at indføre valgfrie iværksætterkurser og tilskynde studerende til oprettelse af virksomheder på højere læreanstalter og gymnasier. Medlemsstaterne bør i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder gøre en større indsats for at forhindre, at unge forlader skolen før tid, og sikre en lettere overgang fra uddannelse til arbejdsliv, forbedre adgangen til og fjerne hindringerne for voksenuddannelse af høj kvalitet for alle med særligt fokus på risikogrupper og deres behov ved at tilbyde omskoling, når tab af arbejdspladser og ændringer på arbejdsmarkedet nødvendiggør en aktiv reintegration. Medlemsstaterne bør samtidig gennemføre strategier for aktiv aldring for at muliggøre et sundt arbejdsliv helt indtil den faktiske pensionsalder.
Ændring 24
Forslag til afgørelse
Bilag - retningslinje 6 – afsnit 1 b (nyt)
Samtidig med at de sikrer det nødvendige kvalifikationsniveau, som kræves af et arbejdsmarked i stadig forandring, og støtter uddannelser og erhvervsuddannelser samt voksenuddannelsesprogrammer, bør medlemsstaterne tage hensyn til, at der også er behov lavt kvalificerede job, og at beskæftigelsesmulighederne er bedre for højtkvalificerede end for dem med mellemlange eller korte uddannelser.
Ændring 25
Forslag til afgørelse
Bilag - retningslinje 6 – afsnit 1 c (nyt)
Adgang til økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet bør være en prioritet i de overordnede politikker og investeringer, ledsaget af støtte til familier og forældre samt foranstaltninger, der kan hjælpe forældre med at skabe balance mellem deres arbejds- og familieliv, bl.a. med henblik på at forhindre skolefrafald og styrke unges chancer på arbejdsmarkedet.
Ændring 26
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 2
Høj arbejdsløshed skal tackles, og langtidsledighed skal forhindres. Antallet af langtidsledige bør reduceres væsentligt ved hjælp af omfattende og gensidigt forstærkende strategier, herunder specifik, aktiv støtte til langtidsledige til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der skal tages tilstrækkeligt fat på ungdomsarbejdsløsheden, herunder ved at udstyre de relevante institutioner med de nødvendige midler til fuldstændigt og konsekvent at gennemføre deres nationale planer for gennemførelse af ungdomsgarantien.
Problemerne med arbejdsløshed, navnlig langtidsledighed og høj regional arbejdsløshed, skal løses effektivt og hurtigt og skal forhindres gennem en blanding af foranstaltninger på efterspørgsels- og udbudssiden. Antallet af langtidsledige og problemet med kvalifikationsmismatch og forældelse af kvalifikationer bør imødegås ved hjælp af omfattende og gensidigt forstærkende strategier, herunder individuel, behovsbaseret, aktiv støtte til og hensigtsmæssige sociale sikringsordninger for langtidsledige til at vende tilbage til arbejdsmarkedet på en bevidst og ansvarlig måde. Der skal tages tilstrækkeligt fat på ungdomsarbejdsløsheden gennem en overordnet strategi for ungdomsbeskæftigelse. Dette omfatter investering i sektorer, der kan skabe job af høj kvalitet for unge, og ved at udstyre de relevante aktører såsom støttetjenester for unge, uddannelses- og erhvervsuddannelsesleverandører, ungdomsorganisationer og offentlige arbejdsformidlingstjenester med de nødvendige midler til fuldstændigt og konsekvent at gennemføre deres nationale planer for gennemførelse af ungdomsgarantien, men også gennem en effektiv udnyttelse af medlemsstaternes ressourcer. Adgang til finansiering for dem, der vælger at starte egen virksomhed, bør fremmes gennem mere effektiv oplysning og mindre bureaukrati og ved at give mulighed for at kunne forvandle nogle måneders arbejdsløshedsunderstøttelse til et økonomisk tilskud til virksomhedsoprettelse ved fremlæggelse af en forretningsplan og i henhold til national lovgivning.
Ændring 27
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 2 a (nyt)
Ved udarbejdelse og gennemførelse af foranstaltninger mod arbejdsløshed bør medlemsstaterne tage hensyn til lokale og regionale uligheder og samarbejde med lokale arbejdsformidlinger.
Ændring 28
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 3
Der bør tages fat på strukturelle svagheder i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer for at sikre læringsresultater af høj kvalitet og forebygge og tackle tidligt skolefrafald. Medlemsstaterne bør højne uddannelsesniveauet og overveje vekseluddannelsessystemer og opgradering af faglig uddannelse, og de bør samtidig øge mulighederne for anerkendelse af færdigheder erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem.
Der bør tages fat på strukturelle svagheder i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer for at sikre læringsresultater af høj kvalitet og forebygge og tackle tidligt skolefrafald, og det skal ske ved at satse på undervisning af vidtfavnende karakter og høj kvalitet, helt fra førskoleniveauet. Det kræver fleksible uddannelsessystemer med praktisk fokus. Medlemsstaterne bør i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder højne uddannelsesniveauet ved at gøre uddannelserne tilgængelige for alle, oprette og forbedre vekseluddannelsessystemer, der er tilpasset behovene, opgradere faglig uddannelse og de eksisterende rammer såsom Europass, og om nødvendigt sikre passende omskoling og anerkendelse af færdigheder erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem. Sammenhængen mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet bør styrkes, samtidig med at det sikres, at uddannelserne er tilstrækkeligt brede til at give folk et solidt grundlag for livslang beskæftigelsesegnethed.
Ændring 29
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 3 a (nyt)
Medlemsstaterne bør tilpasse deres uddannelsessystemer bedre til arbejdsmarkedet for at lette overgangen fra uddannelse til arbejdsliv. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse med digitaliseringen samt for nye teknologier, grønne arbejdspladser og sundhedsvæsenet.
Ændring 30
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 4
Hindringer for arbejdsmarkedsdeltagelse bør mindskes, navnlig for kvinder, ældre arbejdstagere, unge, handicappede og lovlige migranter. Der skal sikres ligestilling, herunder lige løn, mellem kønnene på arbejdsmarkedet, ligesom der skal sikres adgang til økonomisk overkommelig førskoleundervisning ogbørnepasning af høj kvalitet.
Diskriminationen på arbejdsmarkedet samt ved adgangen til arbejdsmarkedet skal mindskes yderligere, navnlig for grupper, der er udsat for diskriminering eller udstødelse såsom kvinder, ældre arbejdstagere, unge, handicappede og lovlige migranter. Der skal sikres ligestilling, herunder lige løn, mellem kønnene på arbejdsmarkedet, ligesom der skal sikres adgang til økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet samt den nødvendige fleksibilitet til at forhindre udstødelse af arbejdstagere, der afbryder deres karriere for at tage sig af deres familie. I denne henseende bør medlemsstaterne fjerne blokeringen for vedtagelse af direktivet om kvinder i bestyrelser.
Ændring 31
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 4 a (nyt)
I denne forbindelse bør medlemsstaterne tage højde for, at andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, (NEET) er højere blandt kvinder end mænd, og at NEET-fænomenet hovedsagelig skyldes en stigning i ungdomsarbejdsløsheden, men ligeledes ikke-uddannelsesmæssig inaktivitet.
Ændring 32
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 5
Medlemsstaterne bør fuldt ud gøre brug af Den Europæiske Socialfond og støtte fra andre EU-fonde for at fremme beskæftigelse, social inklusion, uddannelse og offentlig forvaltning.
Medlemsstaterne bør fuldt ud gøre effektiv og produktiv brug af Den Europæiske Socialfond og støtte fra andre EU-fonde for at bekæmpe fattigdom, fremme beskæftigelse af høj kvalitet og forbedre social inklusion, uddannelse, offentlig forvaltning og offentlige tjenester. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og dennes investeringsplatforme bør også mobiliseres for at sikre, at der skabes job af høj kvalitet, og at arbejdstagerne udstyres med de kvalifikationer, der er nødvendige for at sikre Unionens udvikling i retning af en bæredygtig vækstmodel.
Ændring 33
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 1
Medlemsstaterne bør mindske segmentering af arbejdsmarkedet. Jobbeskyttelsesregler og -institutioner bør sikre passende rammer for ansættelse, samtidig med at de yder tilstrækkelig beskyttelse til personer, der allerede er i beskæftigelse, og til arbejdssøgende og ansatte på midlertidige kontrakter eller selvstændige ansat på kontrakt. Der bør sikres beskæftigelse af høj kvalitet i form af socioøkonomisk sikkerhed, uddannelse og uddannelsesmuligheder, arbejdsforhold (herunder sundhed og sikkerhed) og balance mellem arbejde og privatliv.
Medlemsstaterne bør mindske segmentering af arbejdsmarkedet ved at modvirke usikre kontrakter, underbeskæftigelse, sort arbejde og kontrakter uden fast timetal. Jobbeskyttelsesregler og -institutioner bør sikre passende rammer for ansættelse, samtidig med at de yder tilstrækkelig beskyttelse til personer, der allerede er i beskæftigelse, og til arbejdssøgende og ansatte på midlertidige kontrakter, deltidsansatte og personer med atypiske ansættelsesforhold eller selvstændige ansat på kontrakt ved aktivt at inddrage arbejdsmarkedets parter og fremme kollektive overenskomstforhandlinger. Der bør sikres beskæftigelse af høj kvalitet for alle i form af socioøkonomisk sikkerhed, fast arbejde, rimelige lønforhold, rettigheder på arbejdet, anstændige arbejdsforhold (herunder sundhed og sikkerhed), socialsikring, ligestilling mellem kønnene, uddannelse og uddannelsesmuligheder. Det er derfor nødvendigt at fremme de unges adgang til arbejdsmarkedet, hjælpe de langtidsledige med at vende tilbage til arbejdsmarkedet og sikre balance mellem arbejde og privatliv ved at sikre økonomisk overkommelige pasningsordninger og modernisere tilrettelæggelsen af arbejdet. Opadgående konvergens inden for arbejdsforhold skal fremmes over hele Unionen.
Ændring 34
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 1 a (nyt)
For at sikre adgang til arbejdsmarkedet, bør man fremme iværksætteri og bæredygtig jobskabelse inden for alle sektorer, herunder grønne arbejdspladser samt inden for sundheds- og socialsektoren og innovation med henblik på at udnytte folks færdigheder bedst muligt, fremme deres livslange udvikling og tilskynde til innovation, der kommer fra medarbejderne.
Ændring 35
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 2
Medlemsstaterne bør inddrage de nationale parlamenter og arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af de relevante reformer og politikker i overensstemmelse med national praksis; de bør samtidig støtte op om en forbedring og effektivisering af den sociale dialog på nationalt plan.
Medlemsstaterne bør inddrage de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundets organisationer og regionale og lokale myndigheder i udformningen og gennemførelsen af de relevante reformer og politikker i overensstemmelse med partnerskabsprincippet og national praksis; de bør samtidig støtte op om en forbedring og effektivisering af den sociale dialog på nationalt plan, navnlig i de lande, der har store problemer med løndevaluering på grund af den seneste deregulering af arbejdsmarkederne og svage kollektive overenskomstprocesser.
Ændring 36
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 3
Medlemsstaterne bør styrke aktive arbejdsmarkedspolitikker ved at gøre dem mere målrettede og øge deres rækkevidde, dækning og samspil med passive foranstaltninger. Disse politikker bør sigte mod bedre arbejdsmarkedsmatching og understøtte bæredygtige overgange på arbejdsmarkedet, ved at offentlige arbejdsformidlinger leverer individuel støtte og implementerer resultatmålingssystemer. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres sociale beskyttelsessystemer effektivt aktiverer og støtter personer, der kan deltage på arbejdsmarkedet, beskytter personer, der (midlertidigt) er udelukket fra arbejdsmarkedet og/eller ude af stand til at deltage heri, og forbereder den enkelte på mulige risici. Ved at investere i menneskelig kapital bør medlemsstaterne fremme rummelige arbejdsmarkeder, der er åbne for alle, og desuden indføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling.
Medlemsstaterne bør sikre grundlæggende kvalitetsstandarder for aktive arbejdsmarkedspolitikker ved at gøre dem mere målrettede og forbedre deres rækkevidde, dækning og samspil med støtteforanstaltninger såsom socialsikring. Disse politikker bør sigte mod bedre arbejdsmarkedsadgang, styrkelse af de kollektive overenskomster og den sociale dialog og understøtte bæredygtige overgange på arbejdsmarkedet, ved at højt kvalificerede offentlige arbejdsformidlinger leverer individuel støtte og implementerer resultatmålingssystemer. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres sociale beskyttelsessystemer effektivt aktiverer og støtter personer, der kan deltage på arbejdsmarkedet, beskytter personer, der (midlertidigt) er udelukket fra arbejdsmarkedet og/eller ude af stand til at deltage heri, og forbereder den enkelte på mulige risici og ændrede økonomiske og sociale vilkår. Medlemsstaterne bør som en blandt flere mulige foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og i overensstemmelse med national praksis indføre en mindsteløn, der er tilpasset deres særlige socioøkonomiske situation. Ved at investere i menneskelig kapital bør medlemsstaterne fremme rummelige arbejdsmarkeder, der er åbne for alle, og desuden indføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling.
Ændring 37
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 4
Der bør sikres mobilitet for arbejdstagere ud fra et mål om at udnytte det fulde potentiale ved det europæiske arbejdsmarked, herunder ved at forbedre mulighederne for overførsel af pensioner og anerkendelse af kvalifikationer. Medlemsstaterne bør samtidig undgå misbrug af de gældende regler.
Der bør sikres mobilitet for arbejdstagere som en grundlæggende rettighed og i henhold til frit valg ud fra et mål om at udnytte det fulde potentiale ved det europæiske arbejdsmarked, herunder ved at forbedre mulighederne for overførsel af pensioner, socialsikring og en effektiv anerkendelse af kvalifikationer og færdigheder samt fjernelse af bureaukrati og andre eksisterende hindringer. Medlemsstaterne bør samtidig løse problemer med sprogbarrierer ved at forbedre uddannelsessystemerne på dette område. Medlemsstaterne bør også udnytte Euresnettet til at fremme arbejdstagernes mobilitet. Investeringer i regioner, der oplever fraflytning af arbejdskraft, bør fremmes for at afhjælpe hjerneflugt og tilskynde mobile arbejdstagere til at vende tilbage.
Ændring 38
Forslag til afgørelse
Bilag - retningslinje 7 a (ny) - overskrift
Forbedring af kvaliteten og effektiviteten af uddannelsessystemer på alle niveauer
Ændring 39
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 a (ny)
Medlemsstaterne bør prioritere adgang til økonomisk overkommelig børnepasning og førskoleundervisning af høj kvalitet, da der er tale om vigtige støtteforanstaltninger for aktørerne på arbejdsmarkedet, som bidrager til at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens og samtidig støtter den enkelte i opfyldelsen af sine forpligtelser. Medlemsstaterne bør indføre overordnede politikker og foretage de investeringer, der er nødvendige for at forbedre støtten til familier og forældre samt foranstaltninger, der kan hjælpe forældre med at skabe balance mellem deres arbejds- og familieliv, bl.a. med henblik på at forhindre skolefrafald og styrke unges chancer på arbejdsmarkedet.
Ændring 40
Forslag til afgørelse
Bilag - retningslinje 8 - overskrift
Sikre retfærdighed, bekæmpe fattigdom og fremme lige muligheder.
Sikre social retfærdighed, bekæmpe fattigdom og fremme lige muligheder
Ændring 41
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 1
Medlemsstaterne bør modernisere deres socialsikringssystemer for at yde effektiv og passende beskyttelse i alle faser af en persons liv, idet der sikres retfærdighed og tages fat på uligheder. Der er behov for forenklede og mere målrettede socialpolitikker suppleret med økonomisk overkommelig førskoleundervisning ogbørnepasning af høj kvalitet, støtte til uddannelse, job og bolig samt adgang til sundhedspleje og til grundlæggende ydelser såsom bankkonto og internet, og der er også behov for en indsats for at forhindre tidligt skolefrafald og bekæmpe social udstødelse.
Medlemsstaterne bør i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder forbedre deres socialsikringssystemer ved at sikre grundlæggende standarder for en effektiv og bæredygtig beskyttelse i alle faser af en persons liv, idet der sikres værdighed, solidaritet, adgang til social beskyttelse, fuld respekt for sociale rettigheder, retfærdighed og tages fat på uligheder, og idet der sikres inklusion med henblik på udryddelse af fattigdom, navnlig for dem, der står uden for arbejdsmarkedet, og for de mest sårbare grupper. Der er behov for forenklede, mere målrettede og mere ambitiøse socialpolitikker, herunder økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, effektiv støtte til uddannelse, job og bolig samt adgang til sundhedspleje af høj kvalitet for alle og til grundlæggende ydelser såsom bankkonti og internet, og der er også behov for en indsats for at forhindre tidligt skolefrafald og bekæmpe ekstrem fattigdom, social udstødelse og mere generelt alle former for fattigdom. Særlig skal fattigdom hos børn afhjælpes effektivt.
Ændring 42
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 2
Med henblik på dette bør der gøres brug af forskellige instrumenter, der supplerer hinanden, herunder arbejdsaktivering, støttetjenester og indkomststøtte målrettet individuelle behov. Sociale sikringssystemer bør udformes på en måde, der gør dem lettere at bruge for alle berettigede personer, og som støtter investeringer i menneskelig kapital og bidrager til at forebygge, reducere og beskytte mod fattigdom.
Med henblik på dette bør der gøres brug af forskellige instrumenter, der supplerer hinanden, herunder arbejdsaktivering, støttetjenester og indkomststøtte målrettet individuelle behov. I den henseende bør de enkelte medlemsstater fastsætte et minimumsindkomstniveau i overensstemmelse med national praksis, der er tilpasset den særlige socioøkonomiske situation i den pågældende medlemsstat. Sociale sikringssystemer bør udformes på en måde, der gør dem lettere at få adgang til og bruge for alle personer uden forskelsbehandling, og som støtter investeringer i menneskelig kapital og bidrager til at forebygge, reducere og beskytte mod fattigdom og social udstødelse samt andre risici såsom sundheds- eller arbejdsløshedsrisici. Der bør navnlig rettes opmærksomhed mod fattigdom blandt børn, som skyldes forældrenes langtidsledighed.
Ændring 43
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 3
Pensionssystemer bør reformeres for at sikre deres bæredygtighed og hensigtsmæssighed for kvinder og mænd i en situation med stigende levealder og demografiske forandringer, herunder ved at kæde den lovbestemte pensionsalder sammen med forventet levetid, ved at øge den reelle pensionsalder og ved at udvikle supplerende pensionsopsparinger.
Pensionssystemer bør tilrettelægges på en måde, der sikrer deres bæredygtighed, sikkerhed og hensigtsmæssighed for kvinder og mænd, ved at styrke pensionsordninger, som sikrer en anstændig pensionsindtægt, der som minimum ligger over fattigdomsniveauet. Pensionssystemerne bør sikre en konsolidering, videreudvikling og forbedring af de tre søjler i pensionsopsparingssystemerne. En sammenkædning af pensionsalderen med den forventede levetid er ikke den eneste måde at tackle udfordringerne ved en aldrende befolkning på. Reformer af pensionssystemerne bør bl.a. også afspejle tendenser på arbejdsmarkedet, fødselshyppigheden, den demografiske og sundhedsmæssige situation, indkomst- og formueforhold, arbejdsforhold og den samlede forsørgerkvote. Den bedste måde at imødegå udfordringerne ved en aldrende befolkning på er at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens, ved bl.a. at bygge på sociale investeringer i aktiv aldring.
Ændring 44
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 4
Medlemsstaterne bør forbedre tilgængeligheden, produktiviteten og effektiviteten af sundheds- og langtidsplejesystemer, samtidig med at de sikrer deres finanspolitiske bæredygtighed.
Medlemsstaterne bør forbedre kvaliteten, tilgængeligheden, produktiviteten og effektiviteten af sundheds- og langtidsplejesystemer samt sikre økonomisk overkommelig adgang hertil og til sociale tjenester samt anstændige arbejdsforhold i de pågældende sektorer, samtidig med at de sikrer økonomisk bæredygtighed af disse systemer ved at forbedre den solidaritetsbaserede finansiering.
Ændring 45
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 4 a (nyt)
Medlemsstaterne bør udnytte Den Europæiske Socialfond og andre EU-fonde fuldt ud til at bekæmpe fattigdom, social udstødelse og diskrimination, forbedre tilgængeligheden for handicappede, fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og forbedre den offentlige administration.
Ændring 46
Forslag til afgørelse
Bilag - retningslinje 8 – afsnit 4 b (nyt)
De overordnede Europa 2020-mål, på grundlag af hvilke medlemsstaterne fastsætter deres nationale målsætninger, sigter under hensyntagen til medlemsstaterne forskellige udgangspunkter og nationale forhold mod at bringe beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år op på 75 % inden 2020, at reducere skolefrafaldet til mindre end 10 %, at øge den andel af de 30-34-årige, der afslutter en videregående eller tilsvarende uddannelse, til mindst 40 % og at fremme social inklusion, navnlig via reduktion af fattigdom, idet det tilstræbes at fjerne risikoen for fattigdom og udstødelse for mindst 20 mio. mennesker1a.
__________________
1a Gruppen defineres som det antal personer, der er udsat for risiko for fattigdom og udstødelse på grundlag af tre indikatorer (udsat for fattigdomsrisiko, materielle afsavn, arbejdsløs hustand), idet det er op til medlemsstaterne at fastsætte deres nationale mål på grundlag af de mest hensigtsmæssige indikatorer under hensyntagen til deres nationale forhold og prioriteter.

Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2015/001 FI/Broadcom – Finland
PDF 265kWORD 74k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2015/001 FI/Broadcom fra Finland) (COM(2015)0232 – C8-0135/2015 – 2015/2125(BUD))
P8_TA(2015)0262A8-0210/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0232 – C8‑0135/2015),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0210/2015),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

C.  der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, øge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de anslåede samlede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede aktioner og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;

D.  der henviser til, at Finland indgav ansøgning EGF/2015/001 FI/Broadcom om økonomisk støtte fra EGF efter 568 afskedigelser hos Broadcom Communications Finland, der er en virksomhed, som er aktiv inden for hovedgruppe 46 i NACE rev. 2 ("Engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler")(4), og to leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled;

E.  der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen;

1.  er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Finland derfor er berettiget til en økonomisk støtte på 1 365 000 EUR i henhold til nævnte forordning;

2.  bemærker, at de finske myndigheder indgav ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF den 30. januar 2015, og at Kommissionen fremlagde sin vurdering af ansøgningen den 2. juni 2015; glæder sig over den hurtige vurdering på mindre end fem måneder;

3.  minder om, at personaleantallet i finske datterselskaber i 2000'erne samlet set steg på alle kontinenter, indtil Asien blev den største arbejdsgiver inden for elektronik- og elektroindustrien i 2004, hvorefter personaleantallet begyndte at falde i Europa; mener, at afskedigelserne i Broadcom delvist er knyttet til den udvikling, som påvirker hele den finske elektronikindustri, og som kulminerede i Nokias meddelelse om masseafskedigelser i 2011; konkluderer imidlertid, at disse hændelser i høj grad er knyttet til gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen;

4.  bemærker, at disse afskedigelser vil forværre arbejdsløshedssituationen i regionen yderligere, navnlig i Nordösterbotten (del af NUTS(5) 2-niveau, region FI 1A), hvor 424 af de 568 afskedigelser fandt sted; bemærker, at arbejdsløshedsprocenten i regionen konsekvent er et par procentpoint højere end det nationale gennemsnit; bemærker, at ledigheden for Nordösterbottens vedkommende i august 2014 udgjorde 14,1 %, mens den på landsplan udgjorde 12,2 %, og at den i den mest berørte by Oulu udgjorde 16,1 % samt, at samme region blev hårdt ramt af Nokias masseafskedigelser fra 2011 og frem;

5.  mener, at undersøgelserne og besøgene er aktioner, som ikke blot kan gavne de afskedigede arbejdstagere, der er omfattet af denne ansøgning, men også kan bidrage til at opbygge en viden om beskæftigelsesrelaterede emner inden for denne sektor for så vidt angår fremtidige afskedigelser; noterer sig, at disse specifikke aktioner allerede er en fortsættelse af lignende foranstaltninger, som blev gennemført i en tidligere EGF-sag i Finland (EGF/2013/001 FI/Nokia);

6.  bemærker, at sektoren for "Engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler" indtil nu har været genstand for én anden EGF-ansøgning (EGF/2010/012 NL/Noord Holland ICT), der også var baseret på globaliseringskriteriet;

7.  noterer sig med tilfredshed, at de finske myndigheder for at sikre arbejdstagerne en hurtig hjælp besluttede at sætte de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere i værk den 11. august 2014, længe før afgørelsen og endog ansøgningen om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

8.  bemærker, at Finland planlægger tre typer foranstaltninger for de afskedigede arbejdstagere, der er omfattet af denne ansøgning, nemlig i) hjælpe arbejdstagerne med at skifte til et nyt job, ii) hjælpe dem med at starte deres egen virksomhed og iii) sørge for faglig eller almen uddannelse;

9.  bemærker, at myndighederne planlægger at anvende 17,46 % af alle omkostninger til tilskud og incitamenter i form af løntilskud (som en del af vederlaget for hvert ansættelsesforhold, der er fastsat for en arbejdstager, der er tiltænkt støtte) og tilskud til omkostninger ved rejse, ophold og flytning, der svarer til halvdelen af de højst tilladte 35 % af alle udgifter til sådanne foranstaltninger;

10.  glæder sig over de procedurer, som de finske myndigheder har fulgt med hensyn til høring af de modtagere, der er tiltænkt støtte, disses repræsentanter eller arbejdsmarkedets parter samt lokale og regionale myndigheder;

11.  minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed ved hjælp af tilpassede uddannelsestilbud og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået gennem hele arbejdstagerens arbejdsliv; forventer, at uddannelsestilbuddene i den samordnede pakke ikke blot skræddersys til de afskedigede arbejdstageres behov, men også til det faktiske erhvervsklima;

12.  minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder, og bør være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;

13.  glæder sig over de foreslåede EGF-interventioners komplementaritet med andre aktioner, der finansieres gennem nationale midler eller EU-midler;

14.  bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres gennem EGF, omfatter oplysninger om komplementariteten med de aktioner, der finansieres af strukturfondene; understreger, at de finske myndigheder bekræfter, at de støtteberettigede aktioner ikke modtager støtte fra andre EU-finansieringsinstrumenter; gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i sine årsberetninger for at sikre fuld overholdelse af de eksisterende forordninger og sikre, at der ikke kan finde nogen overlapning sted mellem EU-finansierede tjenester;

15.  påskønner den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført efter Parlamentets anmodning om hurtigere frigivelse af tilskuddene; noterer sig det tidspres, som den nye tidsplan indebærer, og den potentielle indvirkning på effektiviteten af sagsbehandlingen;

16.  godkender den afgørelse, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

17.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Finland - EGF/2015/001 FI/Broadcom)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2015/1477.)

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
(5) Kommissionens forordning (EU) nr. 1046/2012 af 8. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) for så vidt angår indberetningen af tidsrækker for den nye regionale opdeling (EUT L 310 af 9.11.2012, s. 34).


Budget 2016 - mandatet med henblik på trepartsmødet
PDF 1410kWORD 1616k
Beslutning
Bilag
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2015 om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2016-budgetforslaget (2015/2074(BUD))
P8_TA(2015)0263A8-0217/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 312 og artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, vedtaget af Kommissionen den 24. juni 2015 (COM(2015)0300),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2016, Sektion III - Kommissionen(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. februar 2015 om budgetretningslinjerne for 2016,

–  der henviser til forretningsordenens afsnit II, kapitel 8,

–  der henviser til skrivelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0217/2015),

Budgetforslaget for 2016: overholdelse af forpligtelser og finansieringsprioriteringer

1.  minder om, at Parlamentet i ovennævnte beslutning af 11. marts 2015 satte skabelse af ordentlige job af god kvalitet, udvikling af virksomheder og iværksætterkultur for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i hele EU i centrum for sine prioriteringer for 2016-budgettet, sammen med intern og ekstern solidaritet i et sikkert Europa; gentager Parlamentets engagement med hensyn til overholdelse af retlige såvel som politiske forpligtelser og sin opfordring til institutionerne om at indfri deres løfter;

2.  understreger i denne forbindelse, at der i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 er fastsat lofter for alle udgiftsområderne, men at den også indeholder specifik og størst mulig fleksibilitet, således at Unionen kan opfylde sine retlige forpligtelser, samt særlige instrumenter, der sætter Unionen i stand til at reagere på nærmere beskrevne uforudsete omstændigheder eller finansiere klart identificerede udgifter ud over lofterne;

3.  glæder sig over, at Kommissionens forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 styrker ovennævnte prioriteter, og foreslår at øge EU’s støtte til investeringer, viden, beskæftigelse og vækstorienterede programmer, og navnlig til et kendt mobilitetsprogram som Erasmus+; mener, at forslaget til budget for 2016 udgør et velkomment skridt i retning af at hjælpe medlemsstaterne med at tackle strukturelle udfordringer, navnlig tab af konkurrenceevne; er overbevist om, at Kommissionen ud over de bestemt forventede stigninger på udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab) og udgiftsområde 4 (Det globale Europa) tager udfordringerne i de nyeste udviklinger op, såsom kriserne i Ukraine, Syrien og Middelhavsområdet, ved at reagere på EU’s og medlemsstaternes behov på området for sikkerhed og migration og ved at udvise stærk politisk vilje på området for eksterne forbindelser og en budgetmæssig forpligtelse over for oprindelses- og transitlande;

4.  glæder sig over medtagelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) i budgetforslaget for 2016, og navnlig anvendelsen af den samlede margen for forpligtelser til at dække en del af de udgifter, der er nødvendige for at finansiere de 8 mia. EUR til EFSI-garantifonden, i stedet for kun at være afhængig af nedskæringer i Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF); understreger, at Parlamentet havde til hensigt i videst muligt omfang at mindske indvirkningen på disse to programmer, og at den aftale, der blev indgået af medlovgiverne, yderligere reducerer disse nedskæringer med i alt 1 mia. EUR og dermed bl.a. skåner grundforskning; forventer, at den endelige aftale om EFSI snarest muligt vil blive afspejlet i budgettet for 2016 på grundlag af en ændringsskrivelse;

5.  minder imidlertid om, at afgørelsen om de årlige bevillinger, der skal godkendes i forbindelse med oprettelsen af EFSI-garantifonden, først vil blive truffet af budgetmyndigheden i løbet af den årlige budgetprocedure; forpligter sig i denne forbindelse til at yderligere at udligne de nedskæringer, der påvirker Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten, og som fortsat er betydelige, for at disse programmer til fulde kan nå de mål, der er aftalt for blot to år siden i forbindelse med forhandlingerne om deres respektive retsgrundlag; agter ligeledes nøje at undersøge, om disse nedskæringer bør være koncentreret i årene 2016-2018, som foreslået af Kommissionen, eller om de yderligere bør fordeles over årene 2019-2020 for at begrænse indvirkningen på disse programmer;

6.  beklager, at programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) bliver udsat for en nominel nedskæring i forpligtelsesbevillingerne fra 2015 til 2016; fremhæver det meget negative signal, en sådan nedskæring vil sende på et tidspunkt, hvor SMV’ernes potentiale som iværksættere og jobskabere er stærkt tiltrængt med henblik på at stimulere EU's genopretning, mindske investeringsunderskud og bidrage til EU's fremtidige velstand; minder om, at fremme af iværksætterånd, forbedring af konkurrenceevnen og markedsadgangen for Unionens virksomheder, herunder sociale virksomheder, samt forbedring af adgangen til finansiering for SMV'er, der i væsentlig grad bidrager til Europas økonomi og konkurrenceevne, udgør klare prioriteter, der er fælles for alle institutionerne, og at de er blevet anvendt som begrundelse for at fremrykke og styrke bevillingerne til Cosme i løbet af de seneste to år i betragtning af programmets høje gennemførelsesgrad; agter derfor at sikre, at dette program udvikler sig positivt i 2016;

7.  gentager sin bekymring over finansieringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der er et centralt redskab til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Unionen, hvilket har højeste prioritet for alle europæiske beslutningstagere; noterer sig fremrykningen af supplerende bevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i 2014 og 2015; beklager, at der ikke foreslås nye forpligtelser i 2016; minder om, at der i FFR er fastsat en samlet margen for forpligtelser, der stilles til rådighed ud over lofterne fra 2016 til politiske mål, der vedrører vækst og beskæftigelse, navnlig ungdomsbeskæftigelse; minder derfor om, at det af forordningen om Den Europæiske Socialfond fremgår, at bevillingerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet kan opjusteres for perioden 2016 til 2020 inden for rammerne af budgetproceduren; opfordrer derfor til, at ungdomsarbejdsløshedsinitiativet fortsættes, ved at der gøres brug af den fleksibilitet, der er indeholdt i FFR, og agter at sikre, at 2016-budgettet kommer til at indeholde de nødvendige beløb;

8.  bemærker, at Kommissionen, takket være en rettidig aftale om omprogrammering af forpligtelser under delt forvaltning inden for FFR for 2014-2020 på grund af den sene vedtagelse af de relevante regler og programmer, i sit budgetforslag for 2016 (under udgiftsområde 2 og 3) har medtaget forpligtelsesbevillinger på 4,5 mia. EUR, som ikke kunne anvendes i 2014; minder om, at ændringsbudget nr. 1/2015 allerede har muliggjort en overførsel af 16,5 mia. EUR fra 2014 til 2015 under udgiftsområderne 1b, 2 og 3; understreger, at disse imidlertid er rene overførsler fra allerede vedtagne bevillinger for 2014 og derfor, af hensyn til sammenligning, bør fratrækkes ved enhver vurdering af udviklingen i budgettet for 2016 i forhold til budgettet for 2015; påpeger derfor, at de berørte programmer faktisk nyder godt af øgede forpligtelsesbevillinger i budgetforslaget for 2016;

9.  er bekymret over den langsomme opstart af nye programmer under FFR for 2014-2020, der har været langsommere end forventet på grund af den sene vedtagelse af retsgrundlagene og af de operationelle programmer samt på grund af manglen på betalingsbevillinger i 2014; forpligter sig til at undersøge, hvorvidt de forpligtelses- og betalingsbevillinger, der er anmodet om, vil gøre det muligt for disse nye programmer at nå op på fuld hastighed; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at opveje forsinkelserne i deres gennemførelse;

10.  bemærker, at forslaget til EU-budgettet for 2016 beløber sig til 153,5 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger (herunder 4,5 mia. EUR, der blev omprogrammeret fra 2014) og 143,5 mia. EUR i betalingsbevillinger; påpeger, at dette, hvis der ses bort fra virkningen af omprogrammeringen i 2015 og 2016, svarer til en stigning på 2,4 % i forpligtelsesbevillinger og 1,6 % i betalingsbevillinger i forhold til 2015-budgettet; understreger, at disse generelt set moderate stigninger i overensstemmelse med den kurs, der er fastlagt i FFR, stort set ikke udgør en stigning i faste priser, hvis inflationen medregnes, hvilket understreger betydningen af effektivitet i de afholdte udgifter;

11.  understreger, at Kommissionen efterlader margener på 2,2 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger (hvoraf 1,2 mia. er inden for udgiftsområde 2) og 1,6 mia. EUR i betalingsbevillinger under lofterne i FFR; minder om, at disponible margener for forpligtelser og betalinger samt ikke-udførte betalinger indgår i de samlede margener, der anvendes i de efterfølgende år, når der er behov herfor; konstaterer, at den samlede margen for forpligtelser for første gang er gjort tilgængelig, og at en del heraf vil blive anvendt til EFSI; bifalder generelt den foreslåede anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til klart identificerede udgifter som led i nye EU-initiativer på området asyl og migration, som ikke kan finansieres inden for rammerne af udgiftsområde 3; agter at gøre brug af en del af de resterende margener og de relevante muligheder for fleksibilitet i FFR til at styrke centrale prioriteter;

Betalinger: genskabelse af tilliden

12.  minder om, at manglen på betalingsbevillinger, der hovedsageligt skyldes utilstrækkelige betalingslofter og underbudgettering, nåede hidtil usete højder i 2014 og fortsat er alvorlig i 2015; frygter, at dette fortsat vil bringe en korrekt gennemførelse af de nye FFR-programmer for 2014-2020 i fare og straffe støttemodtagerne, især de lokale, regionale og nationale myndigheder, der kæmper med økonomiske og sociale begrænsninger; er, samtidig med at det støtter en aktiv forvaltning af betalinger fra Kommissionens side, bekymret over udsættelsen af indkaldelser af forslag, nedsættelsen af forfinansiering og forsinkede betalinger, der kan skade virkeliggørelsen af målene for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; gentager sin bekymring over de ad hoc-nedskæringer i betalinger, som Rådet har medtaget i sin gennemgang af de årlige budgetter, bl.a. til programmer for konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse under udgiftsområde 1a; opfordrer Kommissionen til senest den 31. marts 2016 at udarbejde en rapport om konsekvenserne for de støttemodtagere, til hvem Unionens betalinger i 2013-2015 er blevet forsinkede, samt om indvirkningen på gennemførelsen af programmer;

13.  glæder sig over, at forslaget til EU-budgettet afspejler den fælles erklæring om en betalingsplan for 2015-2016, der er indgået mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen efter fælles diagnose og tilsagn med henblik på at mindske dette efterslæb; minder om, at der i henhold til artikel 310 i TEUF skal være balance mellem indtægter og udgifter på EU's budget; bemærker, at de betalingsbevillinger, der er anmodet om i budgetforslaget, ifølge Kommissionens skøn vil bringe efterslæbet af ubetalte regninger ned på et bæredygtigt niveau på omkring 2 mia. EUR; forpligter sig derfor til fuldt ud at støtte Kommissionens forslag og forventer, at Rådet overholder sine løfter i denne henseende;

14.  understreger, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen har forpligtet sig til at undgå en fremtidig opbygning af et uholdbart efterslæb af udestående betalingsanmodninger ved udgangen af året, samtidig med at de aftaler, der er indgået som en del af den flerårige finansielle ramme og de årlige budgetprocedurer, fuldt ud overholdes og gennemføres; gentager, at det i denne forbindelse er nødvendigt tæt og aktivt at overvåge udviklingen af dette efterslæb; gentager sin bekymring over, at de særlige forhold ved betalingscyklusserne lægger et yderligere pres på niveauet af betalingsbevillinger, især ved slutningen af FFR; minder Kommissionen om dens tilsagn i den fælles erklæring om en betalingsplan om at udvikle sine mellem- og langsigtede prognoseredskaber og oprette et system for tidlig varsling med henblik på fremlæggelse af de første overslag over betalinger i juli, således at budgetmyndigheden i fremtiden kan træffe behørigt kvalificerede beslutninger;

15.  glæder sig over, at balancen i de samlede betalingsbevillinger endelig er ved at ændre sig væsentligt fra afslutningen af de tidligere programmer for 2007-2013 til gennemførelsen af de nye programmer for 2014-2020; understreger imidlertid, at niveauet for betalinger i budgetforslaget for 2016, navnlig for udgiftsområde 1b, er lavt sammenlignet med forpligtelsesniveauet, hvilket medfører en risiko for en lignende ophobning af udestående betalinger ved udgangen af den nuværende FFR; stiller derfor spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang dette er i overensstemmelse med det langsigtede perspektiv for betalingsplanen;

Udgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

16.  bemærker, at Kommissionens forslag for 2016 svarer til en stigning i forpligtelserne til udgiftsområde 1a på 6,1 % til 18,6 mia. EUR i forhold til 2015; påpeger, at stigningen i forpligtelserne i høj grad skyldes integrationen af EFSI, forhøjelser til Erasmus+ og Connecting Europe-faciliteten (CEF) og, i mindre grad, forhøjelsen til told, Fiscalis og bekæmpelse af svig samt til beskæftigelse og social innovation; vil lægge særlig vægt på at mindske ulighederne mellem lærlingeuddannelser og højere uddannelse i Europa, især ved at sikre lige adgang til mobilitet;

17.  beklager imidlertid nedskæringerne i bevillingerne til store infrastrukturprojekter, Horisont 2020 og Cosme samt den langsommere udvikling af CEF transport på grund af omfordelingen til EFSI; minder om, at Kommissionens oprindelige forslag om EFSI ville have resulteret i en nedskæring på 170 mio. EUR til Horisont 2020 i 2016 i forhold til 2015, hvilket ville have sendt et modstridende signal vedrørende et program, der er bredt anerkendt som en flagskibsprioritet under den nuværende FFR; beklager de afsmittende virkninger på forskningsstøtte, herunder på områderne energi, SMV’er, klima og miljø, samfundsvidenskab og videnskab i samfundet; forpligter sig til at forsøge yderligere at kompensere for de foreslåede nedskæringer i disse programmer ved at styrke visse poster i forbindelse med budgetproceduren gennem anvendelse af den disponible margen på 200 mio. EUR under loftet for udgiftsområde 1a; understreger, at finansieringen af investeringer, forskning og innovation bør fokusere på områder, hvor der kan opnås størst merværdi, så som forbedring af energieffektiviteten, IKT, støtte til grundforskning samt til lavemissionsteknologi og teknologier vedrørende vedvarende energi;

18.  gentager sin støtte til ITER-programmet og er besluttet på at sikre en passende finansiering hertil; er imidlertid bekymret over, at forelæggelsen af en revideret tidsplan og den finansielle planlægning af ITER, der er planlagt til november 2015, ikke vil give budgetmyndigheden mulighed for at tage hensyn til de nye oplysninger i den årlige budgetprocedure for 2016; opfordrer desuden indtrængende Det Europæiske Fællesforetagende for ITER – Fusion for Energy til straks at fremlægge de ønskede rapporter om decharge for 2013 og til at følge op på de relevante henstillinger fra Parlamentet;

19.  understreger, at tidligere underbudgettering af betalingsbevillinger har udvidet kløften mellem forpligtelser og betalinger i flere programmer under udgiftsområde 1a, hvilket bidrager til den kraftige stigning i uindfriede forpligtelser i forhold til andre udgiftsområder; er bekymret over, at Kommissionen har været nødsaget til at reducere forfinansieringsbeløbet og, hvad værre er, at udsætte nye indkaldelser af forslag og forsinke indgåelsen af kontrakter; bemærker f.eks., at Kommissionen i forbindelse med Horisont 2020 skønner, at der i et normalt implementeringsscenario uden begrænsninger på betalingsbevillinger ved udgangen af 2014 ville have været brugt ca. 1 mia. EUR mere; gentager, at selvom det bifalder Kommissionens bestræbelser på at holde situationen for betalinger under kontrol, så vil det under ingen omstændigheder tolerere, at en opbremsning af programmerne for 2014-2020 bliver betragtet som en måde at håndtere de manglende betalingsbevillinger på;

20.  glæder sig derfor over forhøjelsen af betalingsbevillingerne med 11,4 % til 17,5 mia. EUR sammenlignet med 2015 og over forbedringen af forholdet mellem betalinger og forpligtelser i 2016; bemærker især, at betalingsbevillingerne for flere programmer (Copernicus, Erasmus+, Horisont 2020, CEF transport, nuklear sikkerhed og nedlukning) overstiger niveauet for forpligtelsesbevillinger;

Udgiftsområde 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

21.  noterer sig de foreslåede 50,8 mia. EUR i forpligtelser (+3,2 % i forhold til 2015, hvor virkningerne af omprogrammeringen er neutraliseret) og 49,1 mia. EUR i betalinger (-4 %) til udgiftsområde 1b, der efterlader en lille margin på 15,3 mio. EUR under loftet for forpligtelser; minder om, at samhørighedspolitikken er EU’s vigtigste investeringspolitik, der tager sigte på at mindske forskellene mellem EU’s regioner ved at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; understreger, at instrumenter som Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er medvirkende til at fremme konvergens, mindske de udviklingsmæssige forskelle og støtte skabelsen af bæredygtige job af høj kvalitet; understreger den centrale rolle, som EU's samhørighedspolitik spiller med hensyn til at opfylde målene i Europa 2020-strategien;

22.  fremhæver, at 44 % af de foreslåede betalingsbevillinger for 2016 dækker udestående betalingsanmodninger for tidligere programmeringsperioder, hvilket kun efterlader 26,8 mia. EUR i betalinger til opstarten af de nye samhørighedsprogrammer for 2014-2020; betragter derfor de foreslåede betalingsbevillinger som et absolut minimum i forhold til, hvad der er behov for til dette udgiftsområde;

23.  minder om, at der er behov for 21,6 mia. EUR på budgettet for 2016 til at nedbringe niveauet for udestående betalingsanmodninger for samhørighedsprogrammerne for 2007-2013 fra 24,7 mia. EUR ved udgangen af 2014 og 20 mia. ved udgangen af 2015 til ca. 2 mia. EUR ved udgangen af 2016, jf. Kommissionens vurdering, som er vedføjet den fælles erklæring om en betalingsplan for 2015-2016; opfordrer indtrængende til at undgå en lignende abnorm ophobning af ubetalte regninger i fremtiden for ikke at skade EU’s troværdighed;

24.  understreger, ud over sin opfordring til at videreføre ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, at det er afgørende at fremme en effektiv og hurtig gennemførelse heraf i medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at prioritere iværksættelsen af de nationale ungdomsgarantiordninger under hensyntagen til, hvor det hensigtsmæssigt, anbefalingerne fremsat i Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 3/2015; gentager, at den nyligt godkendte forhøjelse af forfinansieringssatsen til 30 %, der i høj grad støttes af Parlamentet, er afhængig af en hurtig forelæggelse fra medlemsstaternes side (inden for et år) af de mellemliggende betalingsanmodninger, som bør ske i 2016; insisterer på, at den øgede forfinansiering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke bør indvirke negativt på gennemførelsen af andre elementer af Den Europæiske Socialfond;

Udgiftsområde 2 – Bæredygtig vækst: naturressourcer

25.  noterer sig de foreslåede 63,1 mia. EUR i forpligtelser (- 0,1 % i forhold til 2015, hvor virkningerne af omprogrammeringen er neutraliseret) og 55,9 mia. EUR i betalinger (- 0,2 %) til udgiftsområde 2, der efterlader en margen på 1,2 mia. EUR under loftet for forpligtelser og en margen på 1,1 mia. EUR under delloftet for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL); påpeger, at mekanismen for finansdisciplin udelukkende anvendes med henblik på at etablere reserven til kriser i landbrugssektoren; afventer Kommissionens ændringsskrivelse, der forventes vedtaget i oktober 2015, som bør være baseret på ajourførte oplysninger om EGFL-finansiering; understreger, at overførsler mellem de to søjler i den fælles landbrugspolitik medfører en samlet forhøjelse af det beløb, der er til rådighed til udvikling af landdistrikterne;

26.  understreger, at budgetforslaget for 2016 viser et fald i behovet for interventioner på landbrugsmarkederne sammenlignet med budgettet for 2015, hvilket hovedsageligt skyldes virkningen i 2015 af hasteforanstaltninger i forbindelse med det russiske forbud mod import af visse landbrugsprodukter fra EU; bemærker, at Kommissionen ikke mener, at der er behov for yderligere foranstaltninger under 2016-budgettet; fremhæver målene om at øge europæisk landsbrugs konkurrencedygtighed og bæredygtighed og anmoder om, at der stilles midler til rådighed til at opfylde disse mål;

27.  understreger, at den nye fælles fiskeripolitik tilvejebringer en ambitiøs juridisk ramme, der kan bidrage til at imødegå de udfordringer, der er forbundet med ansvarligt fiskeri, bl.a. ved indsamling af data, og glæder sig over, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond har draget fordel af en overførsel af uudnyttede bevillinger fra 2014 til 2015, og der henviser til, at forpligtelsesbevillingerne til denne fond, med en neutralisering af virkningerne af omprogrammeringen, bliver yderligere forhøjet i 2016; bemærker imidlertid, at udfasningen af det tidligere program i betalinger kun delvist opvejes af igangsættelsen af det nye, hvilket resulterer i færre bevillinger i 2016;

28.  glæder sig over de øgede bevillinger til LIFE-programmet for miljø- og klimaændringer, både i forpligtelser og betalinger; glæder sig over de første skridt i retning af et grønnere EU-budget og understreger nødvendigheden af yderligere at fremskynde tempoet herfor;

Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og unionsborgerskab

29.  glæder sig over, at budgetforslaget for 2016 øger støtten på tværs af alle programmer under udgiftsområde 3, der når op på 2,5 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger (+12,6 % i forhold til budgettet for 2015 med omprogrammeringen neutraliseret) og 2,3 mia. EUR i betalingsbevillinger (+9,7 %); påpeger, at dette ikke efterlader nogen margen for yderligere forhøjelser eller pilotprojekter og forberedende foranstaltninger under udgiftsområde 3; er af den opfattelse, at niveauet for lofterne for det absolut mindste udgiftsområde i FFR i den nuværende geopolitiske situation og navnlig på grund af de stigende migrationsstrømme kan være forældet og bør tages op til fornyet overvejelse i forbindelse med revisionen af FFR efter valget;

30.  glæder sig over Kommissionens europæiske dagsorden for migration og gentager sin støtte til en styrkelse af EU’s midler og til udviklingen af en kultur for retfærdig byrdefordeling og solidaritet på områderne asyl, indvandring og forvaltning af de ydre grænser; glæder sig derfor over stigningen i forpligtelsesbevillinger til Fonden for Intern Sikkerhed og til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der omfatter udviklingen af et fælles europæisk asylsystem; glæder sig over Kommissionens forslag om at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet med 124 mio. EUR med henblik på at imødegå den aktuelle migrationsudvikling i Middelhavsområdet; sætter spørgsmålstegn ved, om den foreslåede finansiering vil være tilstrækkelig; understreger behovet for en streng kontrol med anvendelsen af disse midler;

31.  understreger, at i betragtning af det store antal migranter ved EU’s sydlige kyster og den stadig større rolle, som EASO skal spille i forvaltningen af asylprocedurerne, så er forslaget om at øge EASO's personale med kun 6 stillinger klart utilstrækkeligt; kræver derfor en passende niveau af personale og budget for 2016 til EASO for at sikre, at det effektivt kan udføre sine opgaver og operationer;

32.  mener, at de budgetmæssige konsekvenser og de yderligere opgaver under de foreslåede foranstaltninger som led i EU’s dagsorden for migration og EU’s dagsorden om sikkerhed med hensyn til Europol bør vurderes nærmere af Kommissionen for at give budgetmyndigheden mulighed for at tilpasse agenturets budgetmæssige og personalemæssige behov; understreger Europols rolle i forbindelse med støtte på tværs af grænserne til medlemsstaterne og med udveksling af oplysninger; understreger behovet for at sikre et passende niveau af personale og budget til EASO for 2016 for at sikre, at det effektivt kan udføre sine opgaver og operationer;

33.  mener ikke, at de berørte agenturer bør være genstand for en reduktion i eller omfordeling af personale, men mener, at de skal fordele deres personale på passende vis med det formål at leve op til deres øgede ansvar;

34.  minder også om den stærke støtte, som Parlamentet gennemgående har givet til en tilstrækkelig finansiering af kultur- og medieprogrammer; glæder sig derfor over forhøjelsen af bevillingerne i forhold til 2015-budgettet til programmet Et Kreativt Europa, herunder til multimedieaktiviteter, samtidig med at det udtrykker forbehold over for den administrative opdeling af dets Kultur og Media-dele under programmet; støtter også den foreslåede forhøjelse af bevillingerne til "Europa for Borgerne", da dette program er af afgørende betydning for borgernes deltagelse i den demokratiske proces i Europa; mener, at det europæiske borgerinitiativ (ECI) er et centralt instrument for deltagelsesdemokrati i EU, og opfordrer til, at dets synlighed og tilgængelighed forbedres; fremhæver den positive rolle, som paneuropæiske netværk af lokale og nationale medier såsom EuranetPlus spiller;

35.  understreger, at fødevare- og fodersikkerhed, forbrugerbeskyttelse og sundhed er områder af central betydning for EU’s borgere; påskønner derfor forhøjelserne af forpligtelsesbevillingerne til fødevare- og foderprogrammet, sundhedsprogrammet og forbrugerprogrammet sammenlignet med 2015-budgettet;

Udgiftsområde 4 – Det globale Europa

36.  glæder sig over den generelle forhøjelse af finansieringen til udgiftsområde 4, der når op på 8,9 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger (+5,6 % i forhold til 2015-budgettet), hvilket efterlader en margen på 261,3 mio. EUR under loftet; bemærker, at dette viser en høj grad af solidaritet med tredjelande; mener, at EU-budgettet er afgørende for at nå ud til mennesker i nød og for fremme af grundlæggende europæiske værdier; er overbevist om, at de økonomiske og sociale vanskeligheder, som EU i de seneste år har stået over for, ikke har mindsket opmærksomheden over for resten af verden; mener dog, at der sandsynligvis vil blive behov for yderligere forhøjelser af visse prioriterede områder, såsom det europæiske naboskabsinstrument, herunder bistand til fredsprocessen i Mellemøsten, Palæstina og UNRWA, på grund af den igangværende humanitære og politiske krise i nabolandene og længere borte;

37.  glæder sig over den stigning i betalingsbevillinger, som Kommissionen har anmodet om til alle programmer under udgiftsområde 4 (+28,5 % til 9,5 mia. EUR), hvorved betalingerne kommer til at overstige forpligtelserne, især på områderne udvikling, humanitær bistand og EU’s bistand til Palæstina og UNRWA; mener, at disse forhøjelser er fuldt ud berettiget i lyset af behovet for at rette op på de alvorlige problemer med manglende betalingsbevillinger for dette udgiftsområde i 2014 og 2015, som har foranlediget Kommissionen til at mindske forfinansieringer og udsætte retlige forpligtelser; minder om, at der i 2015 skal betales 1,7 mio. EUR i morarenter under udgiftsområde 4; forventer, at forskellen mellem forpligtelser og betalinger gradvis mindskes, og at efterslæbet af ubetalte regninger nedbringes til et normalt niveau; understreger, at et sådant skridt er absolut nødvendigt for sårbare modtageres finansielle bæredygtighed og for, at EU kan fungere som en troværdig partner i forhold til internationale organisationer;

38.  mener, at eksterne finansieringsinstrumenter tilvejebringer redskaber til på en nuanceret måde og sammen med deres respektive målsætninger at håndtere de grundlæggende årsager til de indre sikkerhedsmæssige og migrationsmæssige udfordringer, der er kernen i næste års budget, med særlig fokus på de sydlige og østlige grænser og mere generelt på konfliktramte områder; noterer sig især instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og det europæiske naboskabsinstrument, men også politikker, der modtager mere moderate forhøjelser, som f.eks. den humanitære bistand, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder; anmoder Kommissionen om klart at identificere områder, som kan hjælpe med at håndtere disse aktuelle udfordringer, og hvor potentielle forhøjelser kan anvendes effektivt; minder i denne forbindelse om vigtigheden af at yde bistand til at mindske og med tiden udrydde fattigdom og om behovet for at sikre menneskers rettigheder, ligestilling, social samhørighed og bekæmpelsen af uligheder en central plads i EU’s eksterne bistand;

39.  understreger den betydelige stigning i det beløb, der skal indbetales til budgettet for 2016 til Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank, og bemærker, at dette blandt andet skyldes lanceringen af lån i form af makrofinansiel bistand til Ukraine;

40.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at der anvendes en fælles tilgang i strategiske lande, der nyder godt af en relativ stor del af finansieringen fra forskellige EU-kilder, såsom Ukraine og Tunesien; er af den opfattelse, at EU kan opnå stærkere politisk og økonomisk indflydelse ved at sikre større sammenhæng og koordinering mellem de vigtigste aktører i EU og på stedet, ved at forenkle og afkorte procedurerne og ved at vise et klarere billede af EU’s indsats;

Udgiftsområde 5 – Administration

41.  bemærker, at udgifterne til udgiftsområde 5 er steget med 2,9 % i forhold til 2015-budgettet til 8 908,7 mio. EUR, og at dette tal omfatter institutionernes samlede administrative udgifter (+2,2 %) samt pensioner og Europaskolerne (+5,4 %); bemærker, at der efterlades en margen på 574,3 mio. EUR under loftet; understreger, at udgiftsområde 5's andel af EU’s samlede budget fortsat ligger stabilt på 5,8 %; minder imidlertid om, at dette tal ikke tager hensyn til faglig bistand, der betragtes som aktionsudgifter;

Særlige instrumenter

42.  bekræfter, at de særlige instrumenter er af afgørende betydning for den fulde respekt for og gennemførelse af FFR, og at de i sagens natur bør medregnes ud over lofterne for både forpligtelser og betalinger, navnlig ved beregningen af den samlede margen for betalinger; glæder sig over den foreslåede paritet mellem forpligtelser og betalinger til nødhjælpsreserven; bemærker, at det beløb, der er afsat til nødhjælpsreserven, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) og EU's Solidaritetsfond i det foreløbige budgetforslag for 2016 stort set er stabilt eller lidt forhøjet;

Pilotprojekter – forberedende foranstaltninger

43.  understreger vigtigheden af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger som redskaber til opstilling af politiske prioriteringer og til lancering af nye initiativer, som kan udvikle sig til at blive faste EU-aktiviteter og -programmer, herunder initiativer, der har til formål at afspejle og ledsage de økonomiske, økologiske og sociale ændringer inden for EU; bemærker med bekymring, at Kommissionen ikke har afsat bevillinger til fortsættelsen af visse meget vellykkede pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, navnlig under udgiftsområde 3; agter fortsat at foreslå en afbalanceret pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger; bemærker, at margenen for visse udgiftsområder i det nuværende forslag er ret begrænset, eller endog ikke-eksisterende, og agter at undersøge mulighederne for at gøre plads til eventuelle pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

Decentrale agenturer og organer

44.  understreger de decentrale agenturers og organers afgørende rolle i EU’s beslutningsproces og er fast besluttet på at evaluere de budget- og personalemæssige behov i alle agenturer fra sag til sag med henblik på at sikre tilstrækkelige bevillinger og personale til alle agenturer og navnlig dem, der for nylig har fået tildelt nye opgaver eller står over for en større arbejdsbyrde på grund af de fastlagt politiske prioriteter eller af andre årsager; er især fast besluttet på at sikre agenturerne og organerne på området retlige og indre anliggender de nødvendige ressourcer til at tackle de nuværende udfordringer på migrationsområdet; understreger endnu en gang sin modstand mod omrokeringspuljen og forventer, at der findes en løsning i forbindelse med budgetproceduren, der kan standse yderligere personalenedskæringer i decentraliserede agenturer og organer; gentager desuden, at det agter at anvende den interinstitutionelle arbejdsgruppe om decentrale agenturer og organer til at finde et fælles grundlag mellem institutionerne om behandlingen af agenturer og organer i budgetmæssig henseende, også med henblik på samrådet om budgettet for 2016;

o
o   o

45.  opfordrer til en vedvarende budgetmæssig indsats for at tilvejebringe passende uddannelse og omskoling inden for de sektorer, der mangler arbejdskraft, og i centrale sektorer med et højt jobskabelsespotentiale såsom den grønne økonomi, den cirkulære økonomi, sundhedssektoren og IKT-sektoren; understreger, at budgettet for 2016 bør yde tilstrækkelig støtte til fremme af social inklusion og til indsatser, der har til formål at udrydde fattigdom og styrke personer, der rammes af fattigdom og social udstødelse; minder om, at spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene bør integreres i alle EU-politikker og behandles i budgetproceduren; opfordrer indtrængende til, at der ydes finansiel støtte til alle programmer, der støtter jobskabelse og social inklusion for personer, der af flere grunde er dårligt stillet, f.eks. langtidsledige, personer med handicap, personer tilhørende minoriteter, inaktive personer samt personer, der har givet op;

46.  minder om, at med programmer, der forventes at nå op på fuld hastighed, med integration af nye større initiativer inden for investering og migration, med muligheden for at afklare tidligere spørgsmål såsom betalinger og særlige instrumenter, og med den første iværksættelse af FFR-bestemmelser, såsom den samlede margen for forpligtelser, vil budgetproceduren for 2016 blive en test af Rådets tilgang til betalingsplanen samt af vurderingen af den nuværende FFR; minder Kommissionen om sin retlige forpligtelse til at forelægge en gennemgang af FFR inden udgangen af 2016 og til at lade denne budgetgennemgang ledsage af et lovgivningsforslag om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af FFR for 2014-2020; minder om, at Kommissionen parallelt med denne proces også bør vurdere initiativer til nye egne indtægter på grundlag af resultaterne fra Gruppen på højt plan vedrørende egne indtægter, som skal fremlægges i 2016;

47.  anerkender den brede konsensus, der indtil videre har dannet grundlag for behandlingen af forslagene til ændringsbudgetter for 2015 samt for forhandlingen om betalingsplanen, hvilket er udtryk for en fælles vilje til at respektere FFR, gennemføre det omhyggeligt forhandlede retsgrundlag og sikre finansieringen af de nye programmer; opfordrer til videreførelsen af en god samarbejdsånd mellem Kommissionen og de to grene af EU’s budgetmyndighed og håber, at dette i sidste ende vil bidrage til at tackle årsagerne til det stadig stigende efterslæb, som er indbygget i budgetproceduren; forventer, at samme ånd vil herske i forbindelse med forhandlingerne om 2016-budgettet, og når der skal findes midler til at håndtere nye, uforudsete udfordringer;

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BILAG I: FÆLLES ERKLÆRING OM DATOER FOR BUDGETPROCEDUREN OG RETNINGSLINJER FOR ARBEJDET I FORLIGSUDVALGET I 2015

A.  I overensstemmelse med del A i bilaget til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om følgende nøgledatoer for budgetproceduren i 2016:

1.  Der vil blive indkaldt til trepartsmøde den 14. juli inden vedtagelsen af Rådets holdning.

2.  Rådet vil bestræbe sig på at vedtage sin holdning og fremsende den til Europa-Parlamentet senest i uge 38 (den tredje uge af september) med henblik på i tide at nå frem til en aftale med Europa-Parlamentet.

3.  Europa-Parlamentets Budgetudvalg vil bestræbe sig på at stemme om ændringsforslag til Rådets holdning inden udgangen af uge 42 (midten af oktober).

4.  Der vil blive indkaldt til trepartsmøde den 19. oktober inden Europa-Parlamentets behandling.

5.  Europa-Parlamentets plenarforsamling vil stemme om sin behandling i uge 44 (plenarmødet den 26.-29. oktober).

6.  Forligsperioden vil begynde den 29. oktober. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 314, stk. 4, litra c), i TEUF skal forligsperioden slutte den 18. november 2015.

7.  Forligsudvalget vil mødes den 9. november med Europa-Parlamentet som vært og den 13. november med Rådet som vært og kan mødes igen efter behov. Forligsudvalgets møder vil blive forberedt på et eller flere trepartsmøder. Der er berammet et trepartsmøde den 11. november. Der kan indkaldes til et eller flere yderligere trepartsmøder i forligsperioden på 21 dage.

B.  Retningslinjerne for Forligsudvalgets arbejde findes i del E i bilaget til ovennævnte interinstitutionelle aftale.

BILAG II: FÆLLES ERKLÆRING OM EN BETALINGSPLAN 2015-2016

Med udgangspunkt i den fælles erklæring om en betalingsplan, som blev vedtaget i december 2014 som led i aftalen om budgetterne for 2014 og 2015, har de tre institutioner i fællesskab vurderet status og udsigterne for betalingerne i EU's budget på grundlag af det dokument, som Kommissionen forelagde den 23. marts 2015.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om følgende:

1.   Status

Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig Kommissionens grundige vurdering i dokumentet om elementer af en betalingsplan for at bringe EU's budget tilbage på et holdbart leje (jf. bilaget), som udgør et analytisk grundlag for at udpege de vigtigste årsager til det voksende antal udestående betalingsanmodninger ved årets udgang og nå målet om at mindske antallet af ubetalte regninger med særlig fokus på gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken for 2007-2013.

a)  Presset på de betalingsbevillinger, som blev godkendt i de tidligere budgetter, har i kombination med gennemførelsescyklussen for samhørighedsprogrammerne medført, at der gradvist er blevet opbygget et uholdbart efterslæb af udestående betalingsanmodninger ved årets udgang, som nåede et hidtil uset niveau på 24,7 mia. EUR ved udgangen af 2014. Institutionerne anerkender imidlertid, at de vanskelige beslutninger vedrørende budgetterne for 2014 og 2015 i høj grad har stabiliseret efterslæbet.

b)  De manglende betalinger har endvidere ført til en forsinket gennemførelse af programmerne for 2014-2020 på andre udgiftsområder, navnlig med henblik på at opfylde kontraktlige forpligtelser, der stammer fra tidligere tilsagn, og dermed undgå morarenter på et tidspunkt, hvor en række vigtige programmer ventes at bidrage til vækst og beskæftigelse i Europa og styrke Unions rolle i international sammenhæng.

2.   Udsigter

c)  Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig de udsigter for 2015 og 2016, som Kommissionen har fremlagt: Analysen viser, at efterslæbet af ubetalte betalingsanmodninger ved årets udgang for samhørighedsprogrammerne for 2007-2013 muligvis kan reduceres til ca. 2 mia. EUR ved udgangen af 2016, idet der navnlig tages hensyn til, at samhørighedsprogrammerne nærmer sig afslutningsfasen, og forudsat at der godkendes tilstrækkelige betalingsbevillinger i budgettet for 2016. Dette bør bidrage til at undgå negative følgevirkninger og unødvendige forsinkelser i gennemførelsen af programmerne for 2014-2020.

d)  Europa-Parlamentet og Rådet understreger, at de er fast besluttet på at afvikle det uholdbare efterslæb af udestående betalingsanmodninger for samhørighedsprogrammerne for 2007-2013. De forpligter sig til fuldt ud at samarbejde med henblik på at godkende et betalingsbevillingsniveau i budgettet for 2016, der gør det muligt at nå dette mål. Deres forhandlinger vil tage hensyn til de nuværende udsigter, der vil blive overvejet og yderligere præciseret af Kommissionen i dens budgetforslag for 2016.

e)  Kommissionen vil fortsat nøje følge udviklingen i efterslæbet og vil om nødvendigt foreslå hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre en velordnet udvikling i betalingsbevillingerne, der er i overensstemmelse med de tilladte forpligtelsesbevillinger.

f)  De tre institutioner erindrer om deres tilsagn om aktivt at overvåge situationen med hensyn til gennemførelsen af betalinger i 2015. Med henblik på at sikre en holdbar budgetproces bekræfter de, at de som led i deres regelmæssige drøftelser er villige til at tilrettelægge særlige interinstitutionelle møder den 26. maj, 14. juli og 19. oktober. I denne sammenhæng bør disse interinstitutionelle møder også omhandle de langfristede prognoser for den forventede udvikling i betalinger indtil udgangen af den nuværende FFR, i forbindelse med hvilken Kommissionen eventuelt vil blive anmodet om at fremlægge alternative scenarier.

g)  For at lette processen vedrørende overvågning af status for programmerne for 2007-2013 vil Kommissionen i juli og oktober fremlægge rapporter om gennemførelsen af budgettet, både set i forhold til de månedlige prognoser for det nuværende år og for det foregående år, samt om udviklingen i efterslæbet af udestående betalingsanmodninger under underudgiftsområde 1b.

h)  Europa-Parlamentet og Rådet, som har forpligtet sig til at undgå en lignende ophobning af efterslæb i fremtiden, opfordrer Kommissionen til nøje at kontrollere gennemførelsen af programmerne for 2014-2020 og oprette et system for tidlig varsling. Med henblik på at nå dette resultat påtager Kommissionen sig at udarbejde hensigtsmæssige værktøjer til i løbet af budgetproceduren at fremlægge betalingsoverslag på et rullende grundlag for hvert (under)udgiftsområde for (under)udgiftsområde 1b, 2 og 5 og for hvert program for (under)udgiftsområde 1a, 3 og 4 med fokus på årene N og N+1, herunder udviklingen i ubetalte regninger og uindfriede forpligtelser (UF'er); disse overslag vil blive ajourført regelmæssigt på grundlag af budgetbeslutninger og eventuelle relevante tendenser, der har en indvirkning på programmernes betalingsprofiler; betalingsoverslagene vil blive fremlagt i juli som led de interinstitutionelle møder om betalinger, der er omhandlet i punkt 36, tredje afsnit, i bilaget til den interinstitutionelle aftale.

i)  Dette bør sætte budgetmyndigheden i stand til rettidigt at træffe de nødvendige afgørelser for at undgå en kommende opbygning af et uholdbart efterslæb af udestående betalingsanmodninger ved årets udgang, samtidig med at de aftaler, der er indgået som led i den flerårige finansielle ramme og de årlige budgetprocedurer, overholdes og gennemføres fuldt ud.

BILAG TIL BILAG II: ELEMENTER AF EN BETALINGSPLAN FOR AT BRINGE EU’S BUDGET TILBAGE PÅ ET HOLDBART LEJE

Indholdsfortegnelse

Resumé

1.  Baggrund

2.  Situationen ved udgangen af 2014

2.1.  Gennemførelse ved udgangen af 2014

2.2.  Afhjælpende foranstaltninger i 2014

3.  Terminologi

3.1.  Projektcyklus

3.2.  Uindfriede forpligtelser (UF)

3.3.  Likviditetsproblemer versus mangel på betalingsbevillinger

3.4.  Efterslæb af udestående betalingsanmodninger ved årets udgang

4.  Udgiftsområde 1b: Udvikling af efterslæbet og udsigter

4.1.  Gennemførelse af strukturfondene 2007-2013

4.2.  Profilen for betalingsanmodninger for programmeringsperioden 2007-2013

4.3.  Komponenter og typer af efterslæb

4.4.  Udsigter for 2007-2013 betalinger (anmodninger) i 2015 og 2016

4.5.  Forventede betalingsanmodninger i 2016

4.6.  Resumé af de oplysninger, der anvendes til beregning af betalingsanmodninger og efterslæb

4.7.  Betaling ved afslutning

5.  Andre udgiftsområder: Udsigter for programmerne for 2007-2013

5.1.  Oversigt

5.2.  Programmer under delt forvaltning i udgiftsområde 2 og 3

5.2.1.  Udgiftsområde 2

5.2.2.  Udgiftsområde 3

5.3.  Programmer under direkte forvaltning i udgiftsområde 2 og 4

5.3.1.  Udgiftsområde 1a

5.3.2.  Udgiftsområde 4

6.  Udsigten for programmerne for 2014-2020

7.  Konklusioner

Bilag 1: Oplysninger fremsendt af Kommissionen den 15. december 2014

Bilag 2: Udgiftsområde 1b: Seneste overslag fra medlemsstaterne

Resumé

Den voksende kløft mellem godkendte betalingsbevillinger og tidligere forpligtelser, som EU-institutionerne har indgået, har været en af hovedtendenserne i forbindelse med gennemførelsen af EU-budgettet, navnlig siden 2012. Disse manglende betalinger har ført til en række negative konsekvenser i de forskellige udgiftsområder og navnlig mest til et voksende efterslæb af udestående betalingsanmodninger for programmerne for 2007-2013 under samhørighedspolitikken (udgiftsområde 1b), som nåede et hidtil uset højdepunkt i slutningen af 2014.

Dette voksende efterslæb af udestående betalingsanmodninger skyldes skæringspunktet mellem højdepunktet i 2007-2013-programcyklussen med reduktionen i 2014 af loftet for betalinger i den flerårige finansielle ramme (FFR) i en generel situation med konsolidering af de offentlige finanser på nationalt plan. To forskellige faktorer er derfor afgørende for at kunne forstå denne udvikling.

For det første er den cykliske stigning af betalingsanmodninger drevet af en vedvarende gennemførelse af programmerne for 2007-2013 under samhørighedspolitikken, som skal betales i det første år af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Efter en langsom opstart af programmerne i 2007-2009, hvilket (bl.a.) skyldtes virkningerne af den finansielle krise og de modforanstaltninger, der blev truffet, er gennemførelsen øget siden 2012 med betalingsanmodninger, der årligt er steget til en historisk rekord på 61 mia. EUR i 2013 inden for samhørighedspolitikken, som er drevet af frister for gennemførelse og reglerne for automatisk frigørelse. der er fastsat i lovgivningen vedrørende samhørighedspolitikken(5).

Det har været vanskeligt at håndtere en så kraftig stigning i betalingsanmodninger vedrørende samhørighedspolitikken 2007-2013 i EU-budgettet med andre programmer i fulde omdrejninger, et lavere loft for betalinger i 2014 og på baggrund af den fortsatte finanspolitiske konsolidering i medlemsstaterne.

Faktisk er den anden vigtige faktor til at forklare denne udvikling den betydelige reduktion i betalingslofterne i den nye FFR, som er særdeles drastisk (8 mia. EUR lavere) i 2014. Den deraf følgende mangel på betalingsbevillinger vedrører ikke blot samhørighedspolitikken (udgiftsområde 1b), men også andre udgiftsområder og navnlig politikområderne vækst og beskæftigelse (udgiftsområde 1a) og et globalt Europa (udgiftsområde 4) og sikkerhed (udgiftsområde 3).

For at tage denne udfordring op har Kommissionen indført foranstaltninger til at sikre en aktiv forvaltning af de begrænsede betalingsbevillinger, nemlig: at fremskynde foranstaltninger til inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, at begrænse ubenyttede indestående på forvaltningskonti, at reducere andelen af forfinansiering, at gøre bedst mulig brug af maksimale betalingsfrister, at udsætte indkaldelser af forslag/udbud og tilhørende kontrakter og give højere prioritet til de lande, der modtager økonomisk bistand.

Desuden blev budgetmyndigheden rettidigt informeret om de forskellige udfordringer og udviklinger, og der blev forelagt forslag til forskellige ændringsbudgetter for at forhøje de godkendte betalingsbevillinger.

Trods forhøjelserne af betalingsbevillingerne ved hjælp af ændringsbudgetter, som blev godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet(6) og trods Kommissionens aktive forvaltning af de disponible betalingsbevillinger, er efterslæbet af udestående betalingsanmodninger blevet ved med at stige: Alene for samhørighedspolitikken i 2007-2013 nåede den op på 24,7 mia. EUR ved udgangen af 2014(7).

Takket være disse afhjælpende foranstaltninger, der iværksattes af Kommissionen, skyldtes efterslæbet i stort omfang de andre politikområder, der forvaltes direkte af Kommissionen. De fleste af de betalingsbevillinger, der var til rådighed i 2014, blev anvendt til at opfylde kontraktlige forpligtelser fra den forrige programmeringsperiode og dermed mindske sanktioner for forsinkede betalinger, som ikke desto mindre udviste en femdobbelt årlig stigning (3 mio. EUR)(8). Mens disse foranstaltninger forhindrede større negative finansielle virkninger for EU-budgettet, medførte de en flytning af et antal forfaldsplaner for betalinger til 2015 med en indvirkning på den berettigede forventning fra interessenter, der kan have været nødt til at udsætte iværksættelsen af deres projekt og/eller midlertidigt i højere grad medfinansiere det.

Afslutningsfasen for samhørighedsprogrammerne for 2007-2013 nærmer sig. I 2014 var det samlede niveau for betalingsanmodninger, der var modtaget, faldet til 53 mia. EUR (fra 61 mia. EUR i 2013). Medlemsstaterne forventer ifølge deres seneste overslag (januar 2015) at indgive betalingsanmodninger på ca. 48 mia. EUR i 2015 og 18 mia. EUR i 2016. Disse tal kan ikke umiddelbart tages for pålydende, da der i 2015-2016 vil blive indført et loft for anmodningerne til betaling ved 95 % af den samlede finansielle ramme for programmet som fastsat i den relevante lovgivning(9). De resulterende anmodninger til betaling for 2015 anslås af Kommissionen til ca. 35 mia. EUR og op til 3,5 mia. EUR for 2016.

2015-budgettet giver mulighed for næsten 40 mia. EUR i betalingsbevillinger til samhørighedspolitikken i perioden 2007-2013. Dette budget vil dække både efterslæbet af betalinger (24,7 mia. EUR der svarer til 62 % af budgettet for samhørighedspolitikken i 2007-2013) og nye anmodninger, der skal betales, og som blev indgivet rettidigt (anslås til 35 mia. EUR). Som følge heraf forventes efterslæbet ved udgangen af 2015 at falde til et niveau på 20 mia. EUR.

På nuværende tidspunkt anslår Kommissionen, at op til 23.5 mia. EUR skal bruges til at dække de resterende betalingsanmodninger inden afslutningen og til at afvikle efterslæbet. I sit budgetforslag for 2016 vil Kommissionen justere betalingsbevillingerne til udgiftsområde 1b for at sikre, at dette sker sammen med en korrekt gennemførelse af programmerne for 2014-2020.

Regnskabsåret 2015 for samhørighedspolitikken (mia. EUR)

Disponible betalingsbevillinger i budgettet for 2015

(1)

39,5

—  Heraf efterslæb ved udgangen af 2014

(2)

24,7

—  Heraf overslag for 2015 op til tærsklen på 95 %

(3)

~35

Forventet efterslæb ved udgangen af 2015

(4)=(1)-(2)-(3)

~20

Regnskabsåret 2016 for samhørighedspolitikken (mia. EUR)

Forventet efterslæb ved udgangen af 2015

(1)

~20

Maksimale resterende betalingsanmodninger, som forventes modtaget i 2016 inden afslutningen

(2)

~3.5

Maksimale betalingsanmodninger, der skal dækkes i budgettet for 2016

(3)=(1)+(2)

~23,5

På samme måde bør niveauet af betalingsbevillinger, der skal foreslås for de andre politikområder i budgettet for 2016, gøre det muligt at opfylde forpligtelser som følge af tidligere forpligtelser og minimere risikoen for morarenter, men også for at sikre en tilstrækkelig gennemførelse og indgåelse af kontrakter til programmerne for 2014-2020.

Den flerårige karakter af en væsentlig andel af EU- budgettet er forklaringen på, at der findes en tidsforskel mellem det tidspunkt, hvor forpligtelsen er registreret og den faktiske betaling af denne forpligtelse. Opbygningen af et strukturelt omfang uindfriede forpligtelser (kaldet "RAL", det franske akronym for "reste à liquider") er derfor normalt og forventet. Som følge af den lovbestemte frist for betaling af anmodninger fastsat af Kommissionen(10), koncentrationen af anmodninger ved udgangen af året i forbindelse med kravet om at undgå frigørelse og eventuelle afbrydelser betragtes et vist omfang af udestående betalingsanmodninger ved årets udgang som "normalt". Det stigende omfang af efterslæbet i de seneste år har dog nået et "unormalt" niveau(11), som på forhånd lægger beslag på en betydelig og stadig større andel af budgettet for det følgende år og ikke er holdbart med hensyn til en forsvarlig økonomisk forvaltning.

Kommissionen anslår, at ca. halvdelen af efterslæbet af udestående betalingsanmodninger inden for samhørighedspolitikken ved udgangen af 2013 og 2014 var "unormalt", hvilket indebærer i forbindelse med manglen på godkendte betalingsbevillinger i budgettet, at der opstår en "sneboldeffekt". Med afslutningsfasen der nærmer sig, vil det være nødvendigt med lavere betalingsniveauer i 2015 og 2016, og efterslæbet vil automatisk falde. Niveauet af afbrydelser og suspensioner forventes også at falde, når programmerne nærmer sig deres afslutning. Med betalingsbevillinger på 21,5 mia. EUR til programmerne for 2007-2013 i 2016 forventes efterslæbet at være på ca. 2 mia. EUR ved udgangen af 2016.

Programmer under samhørighedspolitikken 2007-2013: udviklingen i efterslæbet af udestående betalingsanmodninger ved udgangen af året 2007-2016

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000002.png

Behovet for at udfase de 'unormale" efterslæb, der er opbygget, er blevet anerkendt af budgetmyndighedens to parter, Rådet og Europa-Parlamentet, der i fællesskab under forhandlingerne om budgettet for 2015 blev enige om at reducere niveauet af ubetalte regninger – med særligt fokus på samhørighedspolitikken – ved årets udgang til det strukturelle niveau i løbet af den nuværende FFR" og "påtage sig fra og med 2015 at gennemføre en plan om at reducere antallet af ubetalte regninger svarende til gennemførelsen af programmerne for 2007-2013 til det i fællesskab aftalte niveau senest ved midtvejsrevisionen af den nuværende flerårige finansielle ramme".

Dette dokument giver et solidt grundlag for en fælles forståelse mellem budgetmyndighedens to parter, der forventes at bestræbe sig på at træffe afgørelser, der gør det muligt at afvikle det "unormale" efterslæb af ubetalte regninger fra programmerne for 2007-2013 ved udgangen af 2016.

Denne betalingsplan giver også mulighed for at drage en række konklusioner om budgetforvaltningen i fremtiden:

1.  Aftalen om ændringsbudget nr. 2/2014(12) ved udgangen af 2014 var meget vigtig for i vid udstrækning at stabilisere efterslæbet af udestående betalingsanmodninger på et niveau, der kan afvikles i løbet af to år. Institutionerne har taget deres ansvar på baggrund af den meget vanskelige finanspolitiske situation i mange medlemsstater.

2.  Foranstaltninger til aktiv budgetforvaltning, som Kommissionen har truffet, har vist sig at være nødvendige for at håndtere en mangel på betalingsbevillinger inden for mange politikområder. Disse foranstaltninger skal opretholdes, så længe det er nødvendigt for at undgå uforholdsmæssige forstyrrelser for modtagere og/eller betaling af morarenter.

3.  Selv om der er tilbagevendende uregelmæssigheder i gennemførelsen af programmer under samhørighedspolitikken, kan størrelsen af høj- og lavpunkter blive lempet ved gennemførelse af programmer så hurtigt som muligt på et tidligt tidspunkt i programmeringsperioden. Dette er navnlig hensigtsmæssig under de nuværende økonomiske forhold, når der er et presserende behov for investeringer for at stimulere den økonomiske genopretning og konkurrenceevnen.

4.  Der er behov for regelmæssig indgivelse af anmodninger. Medlemsstaterne bør undgå unødvendige administrative forsinkelser i indsendelsen af deres betalingsanmodninger i løbet af året. Regelmæssig indgivelse af anmodninger forbedrer budgetforvaltningen og bidrager til at mindske efterslæbet ved årets udgang.

5.  På den anden side er opførelsen af tilstrækkelige betalingsbevillinger på budgettet en nødvendig betingelse for at gennemføre budgettet og undgå ophobning af et uholdbart niveau af udestående betalingsanmodninger ved årets udgang. Dertil kommer, at det bliver nødvendigt at anvende den "specifikke og størst mulige fleksibilitet", der er nævnt i Det Europæiske Råds konklusioner og erklæringen fra Kommissionens formand Barroso i februar 2013 for at opfylde Unionens retlige forpligtelser.  Herudover bør afgørelser, der er truffet af budgetmyndigheden, så vidt muligt sikre en problemfri betalingsprofil i løbet af FFR’s varighed.

6.  Evnen til at udarbejde overslag skal styrkes. Ud over de forskellige analyser, der allerede er udarbejdet(13), vil Kommissionen yderligere forbedre sine overslag på mellemlang og lang sigt for på et tidligt tidspunkt i videst muligt omfang at kunne identificere de sandsynlige problemer. Den vil især orientere budgetmyndighedens to parter, så snart den konstaterer en udvikling i gennemførelsen af programmerne for 2014-2020, som udgør en risiko for en problemfri betalingsprofil.

1.  Baggrund

Siden 2011 har Kommissionen været konfronteret med et stigende niveau af udestående betalingsanmodninger ved årets udgang på trods af en fuld udnyttelse af betalingsloftet i 2013 og 2014 og anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter til betalinger i 2014. Mens praktisk talt alle de godkendte betalingsbevillinger på de årlige budgetter er blevet opbrugt, er efterslæbet af uindfriede betalingsanmodninger ved udgangen af året for samhørighedspolitikken (udgiftsområde 1b) og specifikke programmer i andre udgiftsområder (f.eks. udgiftsområde 4 "Et globalt Europa") steget støt.

Kommissionen har fulgt op på opfordringen fra Europa-Parlamentet og Rådet til at overvåge situationen i løbet af året, og ad hoc interinstitutionelle møder har fundet sted i løbet af de seneste år for at udveksle vurderingen af situationen. Siden 2011 har Kommissionen været nødt til at forelægge forslag til ændringsbudgetter (FÆB) med henblik på at sikre en væsentlig forhøjelse af betalingsbevillinger for at løse problemer med manglende betalingsbevillinger. Indledende lavere niveauer af godkendte betalingsbevillinger har ført til tilbagevendende FÆB'er, som har bevirket. at beslutningstagningsprocessen for budgetforslag, der bør være hovedemnet for et forlig, er blevet mere kompleks. Ændringsbudgetter blev vedtaget sent, der medførte øgede problemer med at håndtere betalingsprocessen.

På baggrund af konsekvent højere niveauer for forpligtelsesbevillinger, viser grafen nedenfor de stadig strammere årlige betalingsbudgetter og -lofter og den gradvise mindskelse af forskellen mellem betalingsloftet og de vedtagne bevillinger, der kulminerede i, at det blev nødvendigt at anvende margenen til uforudsete udgifter i 2014.

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000003.png

I december 2014 i forbindelse med aftalen om budgetterne for 2014 og 2015 nåede Europa-Parlamentet og Rådet til enighed om følgende fælles erklæring:

Institutionerne er enige om målsætningen om at reducere niveauet af ubetalte regninger – med særligt fokus på samhørighedspolitikken – ved årets udgang til det strukturelle niveau i løbet af den nuværende FFR.

For at nå denne målsætning:

—  påtager Kommissionen sig sammen med de fælles konklusioner om budgettet for 2015 at forelægge den mest aktuelle prognose for antallet af ubetalte regninger inden udgangen af 2014; Kommissionen vil ajourføre disse tal og forelægge alternative scenarier i marts 2015, når der er et samlet billede af antallet af ubetalte regninger ved udgangen af 2014, for de vigtigste politikområder

—  på grundlag heraf vil de tre institutioner bestræbe sig på at nå til enighed om et maksimalt målniveau for ubetalte regninger ved årets udgang, som kan betragtes som holdbart

—  på grundlag heraf og under overholdelse af FFR-forordningen, programmernes aftalte finansieringsrammer og eventuelle andre bindende aftaler påtager de tre institutioner sig fra og med 2015 at gennemføre en plan om at reducere antallet af ubetalte regninger svarende til gennemførelsen af programmerne for 2007-2013 til det i fællesskab aftalte niveau senest ved midtvejsrevisionen af den nuværende flerårige finansielle ramme. Denne plan aftales af de tre institutioner i god tid inden forelæggelsen af forslaget til budget for 2016. I betragtning af det usædvanligt høje antal ubetalte regninger er de tre institutioner enige om at overveje ethvert muligt middel til at reducere antallet af de pågældende regninger.

—  Kommissionen påtager sig hvert år sammen med sit budgetforslag at forelægge et dokument med en evaluering af antallet af ubetalte regninger og en redegørelse for, hvordan budgetforslaget vil gøre det muligt at reducere dette antal og hvor meget. Dette årlige dokument vil gøre status over de fremskridt, der er gjort hidtil, og foreslå justeringer af planen i overensstemmelse med ajourførte tal.

Som direkte opfølgning på den fælles erklæring, forelagde Kommissionen den 15. december 2014 en ajourført prognose over omfanget af udestående betalingsanmodninger ved udgangen af 2014, som er gengivet i bilag 1.

Dette dokument giver et overblik over status for gennemførelsen ved udgangen af 2014 med fokus på efterslæbet fra programmerne for 2007-2013 under samhørighedspolitikken med henblik på at begrænse det til et aftalt niveau ved midtvejsrevisionen af den nuværende flerårige finansielle ramme i 2016. Dokumentet omhandler også udviklingen i efterslæbet i andre udgiftsområder, selv om problemet med efterslæbet er langt mindre akut med hensyn til dets absolutte størrelse end i udgiftsområde 1b: Efterslæbet af udestående betalingsanmodninger i andre udgiftsområder var ved udgangen af 2014 på ca. 1,8 mia. EUR.

2.   Situationen ved udgangen af 2014

2.1.  Gennemførelse ved udgangen af 2014

Ved udgangen af 2014 udgjorde gennemførelsen af betalingsbevillingerne (inden fremførsler) 134,6 mia. EUR (99 % af de endelige godkendte bevillinger på 2014-budgettet). Underudnyttelsen af betalingerne (efter overførsler) er den laveste, der nogensinde er registreret, og udgjorde 32 mio. EUR sammenlignet med 107 mio. EUR i 2013 og 66 mio. EUR i 2012. En så høj udnyttelsesgrad til trods for den sene vedtagelse af forslaget til ændringsbudget nr. 3/2014 er en bekræftelse af de stramme begrænsninger, som betalingsbevillingerne er underlagt, især for afslutningen af programmerne for 2007-2013. I mange tilfælde er de tilsvarende budgetposter også blevet forhøjet med bevillinger, der oprindelig blev afsat til at betale forfinansieringen af nyligt vedtagne programmer for 2014-2020.

I 2014 blev betalingsbevillingerne for samhørighedsprogrammerne for 2007-2013 forhøjet med 4,6 mia. EUR, som bestod af 2,5 mia. EUR via forslaget til ændringsbudget nr. 3/2014, 0,6 mia. EUR via overførslen ved årets udgang(14) og 1,5 mia. EUR via interne overførsler fra programmerne for 2014-2020. Disse forhøjelser bidrog til at stabilisere efterslæbet fra samhørighedsprogrammerne for 2007-2013 ved slutningen af 2014.

En stor del af de uudnyttede forpligtelsesbevillinger blev fremført eller omfordelt til 2015 ikke kun i forbindelse med samhørighedspolitikken, men også i forbindelse med programmerne til udvikling af landdistrikter (udgiftsområde 2) og migrations- og sikkerhedsfonde (udgiftsområde 3). Som følge heraf faldt de uindfriede forpligtelser (UF) til 189 mia. EUR ved udgangen af 2014, en reduktion på 32 mia. EUR sammenlignet med UF ved udgangen af 2013. Dette fald er imidlertid noget kunstigt, da det hovedsagelig skyldes underudnyttelsen af forpligtelsesbevillingerne til programmerne for 2014-2020, der blev fremført og omfordelt til 2015 og senere år, hvor den "vil dukke op igen". Hvis der var blevet indgået forpligtelser for alle bevillingerne til de nye programmer i 2014, ville de uindfriede forpligtelser være forblevet meget tættere på niveauet i 2013 (224 mia. EUR).

Nedenstående diagram viser udviklingen i omfanget af uindfriede forpligtelser i perioden 2007-2014 og prognosen for niveauet af uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2015 for budgettet som helhed samt for programmer under delt forvaltning i udgiftsområde 1b, 2 og 3 og de andre programmer/udgiftsområder. Som det fremgår af diagrammet, forventes det samlede niveau af UF ved udgangen af 2015 at vende tilbage til et niveau svarende til niveauet ved slutningen af 2013. Den fremgår dog også af grafen, at der er en forskel mellem programmerne under delt forvaltning i udgiftsområde 1b, 2 og 3, for hvilke de uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2015 ventes at falde i forhold til 2013, og de andre programmer/udgiftsområder, hvor UF ved udgangen af 2015 forventes at stige.

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000004.png

2.2.  Afhjælpende foranstaltninger i 2014

Den 28. maj 2014 forelagde Kommissionen sit forslag til ændringsbudget nr. 3/2014, hvori der blev anmodet om supplerende betalingsbevillinger til 2014. Efter en langvarig vedtagelsesproces blev FÆB nr. 3/2014 endeligt vedtaget den 17. december 2014. I afventning af vedtagelsen af ændringsbudgettet i 2014 har Kommissionen indført en række afhjælpende foranstaltninger for at opfylde retlige forpligtelser i forbindelse med tidligere forpligtelser, samtidigt med at den har lanceret ny generation af programmer inden for en særlig stram budgetramme.

For at gennemføre de vedtagne politikker med de afsatte bevillinger på budgettet har Kommissionen fulgt en tilgang med aktiv forvaltning af budgettet på baggrund af følgende tre hovedprincipper:

—  minimere den økonomiske indvirkning på EU-budgettet af morarenter og eventuelle forpligtelser

—  maksimere gennemførelsen af programmer

—  minimere de potentielt negative konsekvenser af beslutninger for tredjeparter og økonomien som helhed.

De foranstaltninger, der skal sikre en aktiv forvaltning af de begrænsede betalingsbevillinger, omfattede derfor følgende: proaktivt at geninddrive uretmæssigt udbetalte beløb, at begrænse ubenyttede indestående på forvaltningskonti at reducere andelen af forfinansiering, at gøre bedst mulig brug af maksimale betalingsfrister, at udsætte indkaldelser af forslag/udbud og tilhørende kontraktindgåelse.

Disse afhjælpende foranstaltninger har hjulpet Kommissionen med at beskytte dens status som en førsteklasses investor og dens troværdighed som en pålidelig og sikker partner. Kommissionen formåede så vidt muligt at begrænse de negative virkninger af manglende betalinger, f.eks. med hensyn til at begrænse omfanget af morarenter. Trods en næsten femdobling i forhold til 2013 er omfanget af betalte renter ved udgangen af 2014 stadig begrænset (3 mio. EUR). Den forholdsvis kraftige stigning i udgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) og udgiftsområde 4 (et globalt Europa), som fremgår af nedenstående tabel, illustrerer presset på betalingsbevillingerne.

Morarenter (i EUR)

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Udgiftsområde 1a

294 855

157 950

173 748

329 615

137 906

243 748

1 047 488

Udgiftsområde 1b

1 440

5 324

6 220

11 255

31 726

71 620

103 960

Udgiftsområde 2

27 819

1 807

9 576

15 713

61 879

30 991

61 985

Udgiftsområde 3

13 417

59 852

48 673

50 397

29 375

13 060

7 252

Udgiftsområde 4

250 204

178 468

257 818

1 266 425

335 820

247 786

1 797 825

Udgiftsområde 5

43 915

442 678

237 367

60 825

142 254

46 187

8 614

I alt

631 651

846 079

733 403

1 734 230

738 960

653 392

3 027 124

Morarenterne inden for samhørighedspolitikken (udgiftsområde 1b) er ikke betydelige, da delt forvaltning udgør den største del af dette udgiftsområde, og delt forvaltning medfører ikke morarenter. Med hensyn til troværdighed er manglende overholdelse af de lovbestemte frister for politikker under delt forvaltning særdeles skadelig.

3.  Terminologi

I dette afsnit gennemgås en række definitioner, der er anvendt i dette dokument.

3.1.  Projektcyklus

Inden godkendelsen af et operationelt program eller et projekt reserverer Kommissionen bevillingerne ved at indføre en forpligtelse på en budgetpost for et fastsat beløb. Denne transaktion udgør en del af de godkendte forpligtelsesbevillinger.

Meget ofte fører undertegnelsen af kontrakten for det projekt eller godkendelsen af det operationelle program til et vist niveau af forfinansiering, som gør det muligt for modtageren at påbegynde projektet uden låntagning. Opnåelsen af fastsatte milepæle giver støttemodtagen mulighed for at indgive mellemliggende betalingsanmodninger og anmodninger om at få godtgjort udgifter, der er afholdt i forbindelse med programmet.

I tilfælde af større programmer, såsom forskning (Horisont 2020), strukturfondene, Den Europæiske Fiskerifond og udvikling af landdistrikter når et bestemt stadium af gennemførelsen er nået, fører anmodninger om mellemliggende betalinger dog ikke længere til betalinger, da de er dækket af forfinansieringen. Endvidere udbetales en procentandel af de samlede forpligtede midler til projektet eller programmet først ved afslutningen, når Kommissionen har kontrolleret, at arbejdet er udført i overensstemmelse med den oprindelige aftale. Hvis dette ikke er tilfældet, frigøres midlerne delvist. I visse tilfælde kan Kommissionen også udstede indtægtsordrer for at inddrive betalinger, som ikke var begrundede.

3.2.  Uindfriede forpligtelser (UF)

Uindfriede forpligtelser betegnes normalt som "RAL" fra det franske akronym for "Reste à Liquider". Det er den del af en forpligtelse, som ikke er blevet anvendt til betalinger på et givet tidspunkt. I flerårige projekter indgås forpligtelserne i begyndelsen af projektet med en begrænset forfinansiering, mens mellemliggende betalinger foretages på et senere tidspunkt, når projektet er ved at blive gennemført, og hvor den endelige betaling foretages ved afslutningen.

En stor del af EU-budgettet vedrører investeringer, hvis gennemførelse er spredt over flere år. Forskellen mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger, der er godkendt i det årlige budget, fastsætter ændringen i det samlede niveau af uindfriede forpligtelser. Derimod bestemmer den hastighed, hvormed forpligtelserne vokser og tempoet for gennemførelsen af programmet, den normale udvikling af uindfriede forpligtelser. De uindfriede forpligtelser øges dog yderligere, når utilstrækkelige betalingsbevillinger opføres på budgettet uafhængigt af gennemførelseshastigheden. I sidstnævnte tilfælde er virkningen, at niveauet af udestående betalingsanmodninger ved udgangen af året øges.

Forholdet mellem uindfriede forpligtelser og forpligtelserne i året er en god indikator for at sammenligne størrelsen af uindfriede forpligtelser for specifikke programmer med deres finansieringsramme. Eksempelvis er forholdet mellem uindfriede forpligtelser og forpligtelser i programmer og aktioner med en årlig karakter, såsom Erasmus og humanitær bistand, under en, hvilket viser, at de fleste forpligtelser betales inden for et år. Samhørighedsprogrammer, på den anden side, har typisk et forhold mellem uindfriede forpligtelser og forpligtelser forhold mellem 2½ og 3, hvilket afspejler virkningen af de automatiske frigørelsesregler i lovgivningen (de såkaldte "N+2" / "N+3"-regler, jf. afsnit 4.1 nedenfor). Visse programmer under udgiftsområde 4 har et højere forhold som følge af den indviklede cyklus med forhandlinger i forbindelse med gennemførelsen. Kommissionen tager i sine betalingsanmodninger hensyn til disse indikatorer.

3.3.  Likviditetsproblemer versus mangel på betalingsbevillinger

Kommissionen likviditet er hovedsagelig bestemt af de beløb, der opkræves fra medlemsstaterne på månedsbasis i henhold til bestemmelserne om egne indtægter. Kommissionen har ikke lov til at låne penge til at dække manglen på likviditet. Likviditetsproblemer kan medføre midlertidige forsinkelser i betalingerne til modtagerne af EU-midler til trods for, at der er godkendt tilstrækkelig mange betalingsbevillinger i budgettet for regnskabsåret. Dette kan ske i den første del af året, fordi summen af udestående betalingsanmodninger ved udgangen af det foregående regnskabsår, og dem, der skal betales i de første måneder af det indeværende år (f.eks. til Den Europæiske Garantifond for Landbruget) er større end den maksimale månedlige tilgang af egne indtægter, der stilles til rådighed for Kommissionen. Da efterslæbet fra det foregående år er afviklet, og den månedlige tilstrømning af indtægter fortsætter senere på året, er likviditetsproblemet ikke længere er afgørende i de følgende måneder af året.

Likviditetsproblemer i begyndelsen af året forværres af manglen på betalingsbevillinger, idet den månedlige opkrævning af midler er baseret på indtægter i henhold til det godkendte budget, som det foreligger, inden vedtagelsen af ændringsbudgetter, der øger niveauet af de betalinger, som normalt finder sted hen imod slutningen af året.

Afhængigt af den præcise dato for vedtagelsen (dvs. før eller efter den 16. november i det pågældende år), kan de tilsvarende supplerende opkrævninger af egne midler til at dække de yderligere betalingsbevillinger i ændringsbudgetterne, der er vedtaget i slutningen af året, føre til, at midlerne først er til rådighed i begyndelsen af det efterfølgende regnskabsår, hvilket medfører eventuelle vanskeligheder med at gennemføre ændringsbudgetter i det samme år.

3.4.  Efterslæb af udestående betalingsanmodninger ved årets udgang

Ved udgangen af hvert år er der et efterslæb af udestående betalingsanmodninger, dvs. anmodninger, der er indsendt af modtagere af EU-midler, og som skal betales inden for en fastsat frist (normalt inden 2 måneder), men som endnu ikke er blevet betalt(15). Dette skyldes en af følgende tre årsager:

a)  Igangværende afbrydelser/suspensioner: Betalingerne blev afbrudt eller suspenderet for bestemte modtagere/programmer. Afbrydelser af betalinger er normalt kortsigtede formelle skridt, som Kommissionen anvender til at udskyde betalingen, mens den afventer manglende oplysninger eller kontrol af forvaltnings- og kontrolsystemet.

b)  Tidsplan: Betalingsanmodninger, der ikke blev betalt, fordi de blev indsendt i de allersidste dage i året, hvilket var for sent til at behandle dem inden årets udgang.

c)  Manglende bevillinger: Ubetalte betalingsanmodninger, fordi de afsatte betalingsbevillinger på den relevante budgetpost var opbrugt.

En del af efterslæbet anses for "normalt" (se punkt a og b). Væksten i det "unormale" efterslæb af udestående betalingsanmodninger, hvoraf de fleste er inden for samhørighedspolitikken, hænger sammen med manglen på betalingsbevillinger (punkt c), mens likviditetsproblemer i begyndelsen af året (se ovenfor, punkt 3.3) også har en indvirkning. I afsnit 4 redegøres nærmere for samhørighedspolitikken.

4.  Udgiftsområde 1b: Udvikling af efterslæbet og udsigter

Dette kapitel ser på det specifikke tilfælde samhørighedspolitikken (udgiftsområde 1b). For det første indeholder det de vigtigste elementer i strukturfondene, og der redegøres for, hvordan bestemte begivenheder tidligere eller i forbindelse med lovgivningen har skabt den nuværende vanskelige situation. Derefter undersøges det, hvordan et "normalt" efterslæb kan defineres, og at det indeholder en detaljeret analyse af situationen ved udgangen af 2014.

4.1.  Gennemførelse af strukturfondene 2007-2013

Strukturfondene 2007-2013: hovedtræk:

Projekter, der finansieres under udgiftsområde 1b, er opdelt i operationelle programmer. Disse operationelle programmer, som foreslås af medlemsstaterne, forhandles og vedtages af Kommissionen ved begyndelsen af perioden for hele periodens varighed. Hvert operationelt program gennemføres ved delt forvaltning ved hjælp af individuelle projekter. Dette betyder, at medlemsstaterne står for anvendelsen af midlerne. Kommissionen deltager i overvågningsudvalg, hvor den har en rådgivende rolle i projektudvælgelsen og overvåger gennemførelsen af projekter gennem årlige gennemførelsesrapporter.

Programmerne medfinansieres over EU-budgettet. Dette betyder, at Kommissionen ikke betaler alle udgifter til programmet. Medlemsstaterne skal finde "medfinansiering" til at finansiere en del af programmerne.

Når et program er vedtaget, har Den Europæiske Union indgået en retlig forpligtelse for hele perioden. Kommissionen forpligtede automatisk bevillinger på årsbasis inden udgangen af april fra 2007 til 2013 på grundlag af finansieringsplanen for programmet og ikke på grundlag af den faktiske gennemførelse af projekterne under programmet. Mens EU's betalinger aldrig kan overstige EU’s budgetmæssige forpligtelser, er udgifterne støtteberettigede fra begyndelsen af perioden (dvs. selv inden vedtagelsen af programmet) indtil udløbet af støtteberettigelsesperioden.

Efter godkendelsen af programmet udbetaler Kommissionen forfinansieringen. Disse betalinger foretages automatisk til medlemsstaten og er til rådighed indtil clearingen ved afslutningen.

Mens gennemførelsen af de forskellige projekter er i gang, indsender medlemsstaterne mellemliggende betalinger gennem deres attesterende myndighed. De mellemliggende betalingsanmodninger betales af Kommissionen på grundlag af den gældende medfinansieringssats under forudsætning af, at der ikke er truffet nogen afgørelse om afbrydelse eller suspension.

Denne mekanisme fungerer, så længe den samlede forfinansiering, der udbetales af Kommissionen, og de mellemliggende betalingsanmodninger, som medlemsstaterne har indgivet til de programmer, ikke når op på 95 % af andelen af tildelingen til programmerne. Når denne tærskel er nået, kan medlemsstaten stadig indsende sine betalingsanmodninger, men de anvendes til at cleare den udestående forfinansiering. Den resterende del vil blive afregnet ved programmets afslutning. Medlemsstaterne skal begrunde støtteberettigede udgifter til dækning af forfinansiering, der er modtaget i begyndelsen af perioden, og det beløb, der er tilbageholdt til afslutningen (5 % af den samlede tildeling).

Efter udløbet af støtteberettigelsesperioden afsættes derefter en periode på 15 måneder til at udarbejde og indsende afslutningsdokumenterne til Kommissionen og anmode om, at den endelige betaling bliver afregnet. Før den endelige betaling kan ske, undersøger Kommissionen afslutningspakken (dvs. erklæringen om afslutning og den endelige gennemførelsesrapport og den endelige betalingsanmodning). Da disse dokumenter forventes inden 31. marts 2017, vil afgørelsen om afslutning (og de tilhørende endelige betalinger) blive truffet mellem 2017 og 2019.

På grundlag af resultaterne af dette anvendes de 5 %, der er tilbageholdt til afslutningen, til at betale udestående betalingsanmodninger. Ellers betaler Kommissionen ikke det fulde beløb ved afslutningen. Det beløb, der ikke er blevet betalt, vil blive frigjort. Hvis korrektionerne er højere end 5 %, vil Kommissionen inddrive det uberettiget udbetalte beløb.

N+2/N+3-reglen

N + 2/N + 3-reglen blev første gang indført for programmeringsperioden 2000-2006. Reglen foreskriver, at en forpligtelse, der blev indgået i år N, skal dækkes af samme beløb i forfinansiering og mellemliggende betalingsanmodninger inden den 31. december i år N+2 (N+2-reglen). F.eks. skal en forpligtelse, der er indgået i 2012, være fuldt dækket af betalingsanmodninger inden den 31. december 2014. Det beløb, der ikke er dækket, frigøres, hvilket betyder, at medlemsstaterne mister midlerne. For øjeblikket findes der imidlertid ingen tidligere tilfælde af betydelige N+2/N+3-frigørelser i hele strukturfondenes historie.

Formålet med reglen er at sikre finansiel disciplin i forbindelse med forvaltningen af EU-midler. Da forpligtelser indgås automatisk, når et program først er godkendt, forpligter medlemsstaterne sig til at gennemføre projekterne på en dynamisk måde og at undgå problemer i slutningen af cyklussen. Den gør det også muligt at have en mere problemfri betalingsprofil, idet medlemsstaterne forpligtes til at indgive betalingsanmodninger med regelmæssige mellemrum. Som der imidlertid redegøres for i næste kapitel, reducerede en "opblødning" af reglen, navnlig i kølvandet på den finansielle krise i 2008 dens regulerende virkning.

Denne regel er årsagen til koncentration af betalingsanmodninger ved årets udgang: Medlemsstaterne skal indsende deres betalingsanmodninger inden den 31. december midnat gennem et specifikt it-system. Selv om de er juridisk forpligtet til at sende deres anmodninger regelmæssigt i løbet af året(16), viser erfaringerne fra tidligere, at mange venter til de sidste uger med at sende store mængder.

4.2.  Profilen for betalingsanmodninger for programmeringsperioden 2007-2013

De vigtigste drivkræfter i betalingscyklussen

I begyndelsen af perioden udbetales betydelige beløb i forfinansiering efterfulgt af nogle år med et relativt lavt niveau af mellemliggende betalinger i takt med, at programmer etablerer deres strukturer og påbegynder gennemførelsen af projekter. Da N+2/N+3-reglen først begynder at få virkning tidligst ved udgangen af det tredje år af programmeringsperioden, er der ikke noget pres i begyndelsen for at indgive anmodninger. Desuden dækker forfinansieringen stadig en stor del af de forpligtelser, der er indgået i begyndelsen af programmeringsperioden. Ca. 2-3 år inden udløbet af programmeringsperioden begynder det årlige niveau af mellemliggende betalinger at stige som programmerne når deres afslutning, og betalingsanmodningerne er kommet op på fuld hastighed. Et højdepunkt kan konstateres ved udgangen af perioden/begyndelsen af den efterfølgende programmeringsperiode, efterfulgt af et fald til næsten nul i de følgende år, når programmerne når tærsklen på 95 %. Som nævnt ovenfor foretages de afsluttende betalinger mellem et og tre år efter støtteberettigelsesperiodens ophør.

Undtagelser

Tre tendenser i de lovgivningsmæssige rammer, som finder anvendelse på programmeringsperioden 2007-2013, forstærkede den cykliske karakter af mellemliggende betalinger:

1.  Overgangen fra N+3 til N+2. Som led i det samlede kompromis om den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 blev de nye medlemsstater samt Grækenland og Portugal genstand for en N+3-regel for forpligtelsestrancherne for 2007-2010 og derefter for en N+2-regel indtil udgangen af perioden. Dette indebar, at disse medlemsstater indtil slutningen af 2013 skulle dække to forpligtelsestrancher: 2010-tranchen og 2011-tranchen. Medlemsstaterne ventede naturligvis ikke indtil frigørelsesfristen med at gennemføre programmer og indsende deres betalingsanmodninger, så der ikke var en fordobling af betalingsanmodninger i 2013. Denne regel styrkede ikke desto mindre kraftigt højdepunktet i 2013 med afsmittende virkninger på de efterfølgende år gennem opbygningen af et voksende efterslæb.

2.  Medlemsstaterne blev pålagt at udføre en overensstemmelseskontrol af deres kontrolsystemer med hensyn til midlerne. Resultaterne af overensstemmelseskontrollen skulle godkendes af Kommissionen. Mellemliggende betalingsanmodninger kunne indgives, men godtgøres først af Kommissionen efter godkendelse af overensstemmelsesvurderingen. Mens de fleste af de programmer blev vedtaget i 2007, blev indsendelsen af anmodninger (eller i det mindste deres godtgørelser fra Kommissionens side) forsinket, med næsten ingen mellemliggende betalinger i 2008.

3.  Som reaktion på den finansielle krise var der kraftige opfordringer fra medlemsstaterne til at neutralisere 2007 forpligtelsestranchen til N+2/N+3-reglen. Dette blev accepteret af Kommissionen, men i stedet for at udsætte frigørelsestranchen for 2007-tranchen med et år, blev N+2/N+3-reglerne yderligere svækket ved en enstemmig afgørelse i Rådet om at sprede forpligtelsen i forbindelse med "2007-tranchen" i seks sjettedele over hele perioden. Denne såkaldte "græske regel" gjorde det muligt at indsende færre betalingsanmodninger i begyndelsen af perioden, som blev afbalanceret med flere betalingsanmodninger ved udgangen af perioden.

Desuden blev støtteberettigelsesperioden for programmerne for 2000-2006 ligeledes som svar på krisen forlænget fra slutningen af 2008 til 2009 (ved en ændring af Kommissionens beslutning om godkendelse af programmet), og derfor fokuserede medlemsstaterne fortsat på gennemførelsen af programmerne for 2000-2006. Som følge heraf forsinkedes gennemførelsen af programmerne for 2007-2013 og de tilhørende indsendelser af mellemliggende betalingsanmodninger.

Sammenligning af programmerne for 2000-2006 med programmerne for 2007-2013

Mens man i programmeringsperioden 2007-2013 skiftede fra N+3 til N+2 ved udgangen af det fjerde år, var der i programmeringsperioden 2000-2006 kun en N+2-regel, dog med visse tilpasninger i 2004 på grund af tiltrædelsen af 10 medlemsstater.

Nedenstående diagram sammenligner de samlede mellemliggende betalinger for perioden 2000-2006, der blev foretaget i årene 2001-2007 i procent af den samlede finansieringsramme, med de kumulerede mellemliggende betalinger til programmerne for 2007-2013, der blev foretaget fra 2008 til 2014 igen i procent af den samlede finansieringsramme.

Diagram 1: Årligt mønster i de kumulerede mellemliggende betalinger (med 1 års forsinkelse): 2000-2006 (EU- 15) over for 2007-2013 (% af den samlede finansieringsramme ekskl. forfinansiering)

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000005.png

Som det fremgår af diagrammet forblev de samlede betalinger for programmerne for 2007-2013 konstant under det niveau, der blev nået i perioden 2000-2006, til trods for en indhentning i slutningen af perioden. Denne forsinkede profil for programmerne for 2007-2013 skyldtes en kombination af faktorer, der er beskrevet ovenfor. Det forklarer underudnyttelsen af betalingsbevillingerne og betalingsloftet i begyndelsen af perioden, idet betalingsprofilen for programmerne for 2000-2006 var blevet anvendt som grundlag for fastsættelse af lofterne.

Da betalingsanmodningerne imidlertid på et senere tidspunkt begyndte at indhente forskellen blev de betalingerne stærkt begrænset som følge af niveauet af godkendte betalingsbevillinger og/eller af det betalingsloft, der førte til opbygning af efterslæbet.

Udviklingen i efterslæbet i 2007-2014

Nedenstående diagram(17) viser udviklingen i efterslæbet for programmerne for 2007-2013 i perioden 2007-2016.

Diagram 2: Programmer under samhørighedspolitikken 2007-2013: udvikling i de udestående betalingsanmodninger ved årets udgang (i mia. EUR)

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000006.png

Som det fremgår af diagrammet, begyndte efterslæbet for programmerne for 2007-2013 at stige i 2011, hvor det nåede et niveau på 11 mia. EUR, og nåede et højdepunkt på 24,7 mia. EUR i 2014. Som det forklares nedenfor, viser prognoserne et fortsat højt niveau for efterslæbet ved udgangen af 2015, inden det igen vender tilbage til et "normalt" og "holdbart" efterslæb ved udgangen af 2016.

4.3.  Komponenter og typer af efterslæb

Kommissionen modtager i løbet af året følgende betalingsanmodninger for strukturfondene:

a)  Støtteberettigede betalingsanmodninger, som er dækket af betalinger i løbet af året.

b)  Betalingsanmodninger, der allerede har været dækket af forfinansiering i begyndelsen af programmeringsperioden, og som derfor ikke er efterfulgt af supplerende betalinger.

c)  Betalingsanmodninger, som først kan gives efter afslutningen, idet man bliver nødt til at afvente, indtil Kommissionen og modtageren indgår en aftale om afslutningen.

d)  Betalingsanmodninger, der ikke blev betalt, fordi de blev indsendt i de allersidste dage i året, hvilket var for sent til, at de kunne behandles inden årets udgang.

e)  Betalingsanmodninger, som blev afbrudt eller suspenderet for visse modtagere. Suspensioner eller afbrydelser af betalinger er normalt kortsigtede formelle skridt, som Kommissionen anvender til at udskyde betalingen, mens den afventer manglende oplysninger eller kontrol af forvaltnings- og kontrolsystemet.

f)  Ubetalte betalingsanmodninger ved årets slutning, fordi de afsatte betalingsbevillinger på den relevante budgetpost var opbrugt.

g)  De sidste fire kategorier (fra litra c til f) er fortsat udestående anmodninger ved årets udgang, men efterslæbet omfatter udestående betalingsanmodninger i henhold til litra d, e og f. Et vist niveau af uindfriede betalingsanmodninger ved udgangen af året anses for "normale", når de svarer til litra d og e. Det "unormale" efterslæb omfatter kun udestående betalingsanmodninger i henhold til litra f.

Det følgende diagram viser strømmen af betalingsanmodninger for udgiftsområde 1b fra indsendelsen af medlemsstaterne gennem identificering af udtrykket "anmodninger til betaling" til "normalt" og "unormalt" efterslæb.

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000007.png

Koncentration af anmodninger ved årets udgang og tid til at betale

Der er en meget stor koncentration af betalingsanmodninger, som medlemsstaterne indsender i december, som varierer fra 27 % til 35 % af det samlede årlige antal i perioden 2011-2014. For hver enkelt betalingsanmodning, som modtages, skal Kommissionen foretage kontrol, inden udbetalingen foretages. Jo flere anmodninger, der er modtaget i de sidste uger af året, jo større er risikoen for, at anmodninger ikke bliver godtgjort inden udgangen af året.

Det er grunden til, at Kommissionen regelmæssigt opfordrer medlemsstaterne til at indsende deres anmodninger mere regelmæssigt i løbet af året.

Nedenstående diagram viser udviklingen i efterslæbet for programmerne for 2007-2013 i perioden 2011-2014.

Diagram 3a: Månedligt mønster i indsendelse af kumulative mellemliggende betalingsanmodninger for perioden 2007-2013 (i % af det samlede antal)

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000008.png

Diagrammet ovenfor viser klart en tilbagevendende meget kraftigt stigning i betalingsanmodninger ved udgangen af året.

Diagram 3b: Koncentration af indsendelse af betalingsanmodninger i løbet af de sidste to måneder af året (procentdel modtaget i november og december) mellem 2011 og 2014

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000009.png

Diagrammerne viser, at flere og flere anmodninger er ankommet sent på året på grund af det voksende pres som følge af N+2-reglen. Afskaffelsen af N+3-reglen i 2013 betød, at alle medlemsstater havde en N+2-regel undtagen Rumænien, Slovakiet og Kroatien. Det havde en stor indflydelse på antallet af anmodninger, der blev modtaget i det pågældende år. Antallet af anmodninger, der ankommer for sent til at kunne blive betalt i året, afhænger af de samlede anmodninger, der er modtaget i årets løb og af deres profil i løbet af det pågældende år.

Virkninger af afbrydelser og suspensioner

Kommissionen anvender en række forebyggelsesmekanismer til at beskytte EU-budgettet, inden den foretager betalingerne til medlemsstaterne, hvis den er bekendt med eventuelle mangler. Dette er særligt værdifuldt for at forbedre kontrolsystemerne i medlemsstaterne og dermed nedbringe behovet for fremtidige finansielle korrektioner fra Kommissionens side.

Som følge heraf er visse af de betalingsanmodninger ikke umiddelbart klar til betaling, da de er blevet afbrudt eller suspenderet af Kommissionen, indtil der er foretaget forbedringer i kontrolsystemerne. Selv om de fleste af disse anmodninger i sidste ende ikke vil blive afvist, kan de ikke betales med det samme.

I overensstemmelse med forordningen(18), kan Kommissionen:

—  afbryde betalingsfristen i højst 6 måneder for programmerne for 2007-2013, hvis der er tegn på betydelige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemerne i den pågældende medlemsstat eller hvis Kommissionens tjenestegrene er nødt til at foretage supplerende kontrol som følge af oplysninger om, at der i udgifterne i en attesteret oversigt over udgifter knytter sig en alvorlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret.

—  suspendere alle eller en del af en mellemliggende betaling til en medlemsstat for programmerne for 2007-2013, hvis der er tegn på alvorlige mangler i programmets forvaltnings- og kontrolsystem, og medlemsstaten ikke har truffet de nødvendige korrigerende foranstaltninger, eller udgifterne i en attesteret oversigt over udgifter er forbundet med en alvorlig uregelmæssighed, som ikke er korrigeret, eller i tilfælde af en medlemsstats alvorlige tilsidesættelse af forvaltnings- og kontrolforpligtelser. Hvis medlemsstaten ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger, kan Kommissionen pålægge en finansiel korrektion.

Vurdering af det "normale" efterslæb

Som nævnt er det "normale" efterslæb de samlede anmodninger, der er afbrudt eller suspenderet, og de anmodninger, der ankommer for sent til at blive betalt i det pågældende år. Anmodninger, der ankommer i løbet af de sidste ti kalenderdage i året, kan betragtes som anmodninger, der ankommer for sent til at kunne blive udbetalt, da Kommissionen skal have tilstrækkelig forsikring om, at den vil være i stand til fuldt ud at gennemføre de disponible bevillinger på budgettet. Nogle af anmodningerne, der er afbrudt eller suspenderet, er imidlertid også en del af anmodningerne, der ankommer for sent til at kunne blive betalt, og bør ikke medregnes to gange.

Det "normale" efterslæb vil dermed vokse i takt med det samlede antal modtagne betalingsanmodninger i løbet af året og dens relative koncentration i årets sidste dage.

For perioden 2010-2014 giver nedenstående diagram et overblik over de betalingsanmodninger, der er modtaget, efterslæbet ved årets udgang, og de anmodninger, der ankommer for sent til at kunne blive betalt eller er suspenderet.

Diagram 4 Udgiftsområde 1b: Anmodninger, efterslæb, suspensioner i 2010-2014

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000010.png

I løbet af de sidste tre år (2012-2014) kan det "normale' efterslæb (dvs. betalingsanmodninger, der er modtaget i de sidste ti dage i året, eller afbrudte eller suspenderede anmodninger, selv om de er modtaget inden for de seneste ti dage), anslås til omkring halvdelen af værdien af det samlede efterslæb ved udgangen af hvert år. Den anden halvdel var forbundet med manglen på betalingsbevillinger, der var godkendt i budgettet, hvilket har skabt en "sneboldeffekt"(19).

Med det faldende antal anmodninger, der forventes i 2015 og 2016, og den forventede reduktion af tilfælde, der afbrydes/suspenderes, og uden pres fra N+2-reglen ved udgangen af 2015(20) forventes også det "normale" efterslæb at falde kraftigt.

4.4.  Udsigter for 2007-2013 betalinger (anmodninger) i 2015 og 2016

Skøn for 2015 og 2016 er baseret på medlemsstaternes overslag

Ifølge forordningen for fondene for 2007-2013(21) skal medlemsstaterne sende Kommissionen et overslag over deres forventede mellemliggende betalingsanmodninger for år N og år N+1 senest den 30. april i år N. I de seneste år har medlemsstaterne besluttet at ajourføre disse oplysninger i september i år N med henblik på at foretage en mere nøjagtig vurdering af det stigende antal udestående betalingsanmodninger (efterslæb) og den betydelige koncentration af betalingsanmodninger, der indsendes i årets sidste måneder.

Den nye forordning for fondene for 2014-2020(22) forpligter dog medlemsstaterne til at indsende deres overslag over mellemliggende betalingsanmodninger for år N og N+1 senest den 31. januar i år N (med en ajourføring inden den 31. juli). Denne nye frist er blevet anvendt på frivillig basis af medlemsstaterne i 2015 til deres programmer for 2007-2013 på grundlag af Kommissionens anmodning, som blev bekræftet i december 2014. Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget pr. 3. marts 2015, forventer medlemsstaterne i øjeblikket ca. 48 mia. EUR i betalingsanmodninger (både til betaling og ikke til betaling) i 2015 og ca. 18 mia. EUR i 2016(23).

Som tidligere forklaret vil ikke alle betalingsanmodninger direkte føre til betalinger på grund af behovet for at tage hensyn til "loftet på 95 %" i betalinger, der er fastsat i artikel 79 forordning nr. (EF) 1083/2006(24). Da flere og flere programmer når "loftet på 95 %", vil denne korrektion blive langt mere betydelig i 2015 og senere år. Som følge heraf er de faktiske tal for de forventede betalingsanmodninger lavere end forudset af medlemsstaterne, fordi der først ved programafslutningen blev taget hensyn til anmodningerne over loftet på 95 %. På grundlag af disse reducerede overslag forventer Kommissionen at modtage samlet betalingsanmodninger til betaling for ca. 35 mia. EUR i 2015. Det tilsvarende tal for 2016 ligger i øjeblikket på ca. 3 mia. EUR. Dette beløb for 2016 vil blive mere præcist (og kunne blive en smule højere), når medlemsstaterne har indsendt de manglende data eller revideret de indberettede data for nogle operationelle programmer.

Bilag 2 indeholder nærmere oplysninger om medlemsstaternes overslag over betalingsanmodninger, der blev indsendt i 2015 og 2016 for samhørighedsprogrammerne for 2007-2013.

Kommissionens overslag på grundlag af gennemførelsen

Ved udgangen af 2014 var det samlede beløb til forfinansiering og mellemliggende betalinger på 266,1 mia. EUR. Den samlede ramme for programmerne under samhørighedspolitikken 2007-2013 er på 347,3 mia. EUR. Hvis der tages hensyn til de frigørelser, der allerede er gennemført hidtil, og frigørelsesrisikoen som følge af anvendelsen af N+2/N+3-reglen ved udgangen af 2014, men som endnu ikke bekræftet (et samlet maksimalt beløb på ca. 0,9 mia. EUR siden begyndelsen af perioden), er det maksimale beløb, der stadig mangler at blive betalt, på ca. 80,3 mia. EUR. 5 % af beløbene for hvert program skal dog først udbetales ved afslutningen (17,3 mia. EUR).

Det forventede niveau af mellemliggende betalingsanmodninger, der endnu mangler at blive betalt i 2015 eller de følgende år, er derfor på ca. 63 mia. EUR eller 18 % af den samlede finansieringsramme, som omfatter efterslæbet ved udgangen af 2014 (24,7 mia. EUR). Det maksimale niveau af nye betalingsanmodninger til betaling, der skal modtages i 2015 eller i de følgende år, er på 38,3 mia. EUR inden afslutningen. Hvis der bliver modtaget op til 35 mia. EUR i betalingsanmodninger i 2015, vil det resterende beløb på op til 3,5 mia. EUR blive modtaget i 2016.

Anslået efterslæb ved udgangen af 2015 på grundlag af medlemsstaternes korrigerede overslag

Niveauet for betalingsbevillinger, der er godkendt i budgettet for 2015, er 39,5 mia. EUR. Dette beløb vil både dække efterslæbet fra før 2015 (24,7 mia. EUR) og de nye anmodninger (anslået til 35 mia. EUR). Det forventede efterslæb ved udgangen af 2015 ville derfor beløbe sig til 20 mia. EUR, hvoraf mindst halvdelen af det, eller ca. 10 mia. EUR ville restere som et unormalt efterslæb.

(i mia. EUR)

Efterslæb ved udgangen af 2014 (tilpasset)

Medlemsstaternes overslag over anmodninger i 2015 korrigeret med loftet på 95 %

Betalingsbevillinger godkendt i budgettet for 2015

Forventet efterslæb ved udgangen af 2015

24,7

~35

39,5

~20

4.5.  Forventede betalingsanmodninger i 2016

Som anført ovenfor forventes efterslæbet ved udgangen af 2015 at være på omkring 20 mia. EUR, forudsat at medlemsstaternes overslag viser sig at være korrekte. Desuden forventes der stadig op til 3,5 mia. EUR i betalingsanmodninger inden afslutningen af programmerne. Som følge af denne relativt begrænsede mængde af betalingsanmodninger, og eftersom der ikke vil være noget pres som følge af N+2-reglen længere, er der ingen grund til at antage, at en stor del af disse betalingsanmodninger vil ankomme for sent til at kunne blive betalt i 2016.

Kommissionen vil finjustere sin anmodning i budgetforslaget for 2016, idet der tages hensyn til det "normale" efterslæb ved udgangen af 2016. Dette "normale" efterslæb – som omfatter den meget sene indgivelse af anmodninger og de resterende afbrydelser/suspensioner – ville imidlertid være meget lavt i forhold til de foregående år, eftersom de nye anmodninger, der skal modtages i 2016, også er meget lave, og Kommissionen forventer, at medlemsstaterne retter op på mangler og fremsætter "rene" anmodninger. Det kunne være i størrelsesordenen 2 mia. EUR. Dette "normale" efterslæb ved udgangen af 2016 skal derfor dækkes af budgettet for 2017. Det beløb, der skal opføres i budgettet for 2016, vil derfor være på ca. 21,5 mia. EUR.

4.6.  Resumé af de oplysninger, der anvendes til beregning af betalingsanmodninger og efterslæb

Nedenstående tabel sammenfatter oplysninger om rammebeløbet for programmet, den forventede anvendelse af de bevillinger, der er til rådighed på budgettet for 2015, og de maksimale forventede betalingsanmodninger i 2016.

Udestående mellemliggende betalinger i 2015-2017 (mia. EUR)

Rammebeløbet for programmet

(1)

347,3

—  Heraf forfinansiering og mellemliggende betalinger indtil udgangen af 2014

(2)

266,1

—  Heraf afsat til afslutning (5 %) og frigørelser

(3)

18,2

Maksimalt beløb for mellemliggende betalinger til betaling (2015-2017)

(4)=(1)-(2)-(3)

~63,0

—  Heraf efterslæb ved udgangen af 2014 (udestående betalingsanmodninger)

(5)

24,7

—  Heraf maksimalt beløb for mellemliggende betalinger til betaling (2015-2017)

(6)=(4)-(5)

38,3

Budgetåret 2015 i mia. EUR

Disponible bevillinger i budgettet for 2015

(1)

39,5

—  Heraf efterslæbet ved udgangen af 2014

(2)

24,7

—  Heraf overslag for 2015 korrigeret med loftet på 95 %

(3)

~35

Forventet efterslæb ved udgangen af 2015

(4)=(1)-(2)-(3)

~20

Budgetåret 2016 i mia. EUR

Forventet efterslæb ved udgangen af 2015

(1)

~20

Maksimale resterende betalingsanmodninger, som forventes modtaget i 2016 inden afslutningen

(2)

~3,5

Maksimale betalingsanmodninger, der skal dækkes i budgettet for 2016

(3)=(1)+(2)

~23.5

4.7.  Betaling ved afslutning

Afslutningen af strukturfondene har sin egen betalingsdynamik. Hver medlemsstat sender sine afslutningsdokumenter for de enkelte programmer senest den 31. marts 2017. Kommissionen underretter medlemsstaten om sin holdning til indholdet af erklæringen om afslutningen senest fem måneder efter modtagelsen, forudsat at alle oplysninger er forelagt i det første afslutningsdokument(25). Som hovedregel foretages betalinger for afslutningen først efter 2016. Det samlede beløb, som er afsat til afslutningen (5 % af den samlede tildeling) er på 17,3 mia. EUR, men niveauet af betalingerne vil afhænge af kvaliteten af programmets gennemførelse i hele perioden. Mulige frigørelser ved afslutningen inden for samhørighedspolitikken kan reducere behovet for betalinger.

Som et vejledende skøn for perioden 2000-2006 var frigørelsen i procent ved afslutningen på 2,6 % af den samlede finansieringsramme for Den Europæiske Socialfond (ESF) og 0,9 % for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). For ESF er der stadig omkring 0,5 mia. EUR i uindfriede forpligtelser, som er knyttet til problematiske sager med uregelmæssigheder, og Kommissionen forventer derfor, at den endelige procentdel af frigørelser ved afslutningen vil ligge på ca. 3 % for denne fond. Kommissionen udelukker ikke, at frigørelser ved afslutningen kan være højere end i den tidligere periode, så ovennævnte skøn bør betragtes som en forsigtig indikation.

Der er ikke taget hensyn til anmodninger ved afslutningen i analysen af reduktionen af den normale del af efterslæbet, idet de fleste af dem betales i 2017-2019 eller de efterfølgende år og vil under alle omstændigheder ikke medføre betalinger, idet det uretmæssigt udbetalte beløb først bliver afsluttet, inden den endelige betaling finder sted.

5.  Andre udgiftsområder: Udsigter for programmerne for 2007-2013

5.1.  Oversigt

Efter en detaljeret analyse af det specifikke tilfælde samhørighedspolitikken (udgiftsområde 1b), jf. afsnit 4 ovenfor, behandler dette afsnit situationen i de andre udgiftsområder, der kan opsummeres som følger:

—  Bevillinger til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (udgiftsområde 2) er ikke-opdelte, hvorved betalinger og forpligtelser er opført på samme niveau. Der er derfor intet efterslæb ved årets udgang.

—  Forvaltningen af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Fiskerifond (udgiftsområde 2) og Asyl-, Migration, Grænseforvaltnings og Sikkerhedsfonden (udgiftsområde 3) deles med medlemsstaterne på en måde, der svarer til samhørighedspolitikken. Mens der ikke hidtil har været et efterslæb inden for udvikling af landdistrikter, er dette ikke tilfældet for de andre fonde.

—  De fleste af de øvrige programmer (udgiftsområde 1a og 4) forvaltes af Kommissionen. På grund af manglende betalingsbevillinger har mange af disse programmer været genstand for de afhjælpende foranstaltninger, som Kommissionen har iværksat i 2014 (og i nogle tilfælde allerede i 2013), der spænder fra reduktion af forfinansiering (med behørig hensyntagen til typen og finansielle soliditet hos gennemførelsespartnere, og støttemodtagere) til udsættelse af de endelige betalinger eller budgetstøttebetalinger, hvilket afholder fra at fremsætte nye forpligtelser og forsinker indgåelsen af kontrakter. De fleste af disse afhjælpende foranstaltninger udskyder dog kun tidspunktet for udbetalingen, mens forpligtelser stadig skal opfyldes.

Tabellen nedenfor giver en oversigt over udviklingen i efterslæbet for udgiftsområde 1a og 4. Mens der er en klar opadgående tendens i efterslæbet for udgiftsområde 4, der i 2014 nåede sit højeste niveau i de seneste år, er udviklingen i udgiftsområde 1a er mindre tydelig.

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Udgiftsområde 1a

1 679

507

291

628

604

567

551

541

Udgiftsområde 4

172

178

284

226

387

367

389

630

5.2  Programmer under delt forvaltning i udgiftsområde 2 og 3

5.2.1.  Udgiftsområde 2

Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)

Der er intet efterslæb for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), idet fonden er baseret på ikke-opdelte bevillinger.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Hidtil har der ikke været noget efterslæb inden for udvikling af landdistrikterne: Kommissionen har altid været i stand til at betale alle betalingsanmodninger til tiden. Under hensyntagen til størrelsen af programmet for udvikling af landdistrikterne og 95 %-reglen, som også finder anvendelse, er det maksimale niveau af mellemliggende betalinger, der fortsat kan være betalt inden afslutningen, på ca. 8,7 mia. EUR for perioden 2007-2013. De godkendte betalingsbevillinger i 2015-budgettet for programmerne for 2007-2013 beløber sig til 5,9 mia. EUR. Det resterende beløb på 2,8 mia. EUR vil blive betalt i 2016, efter at medlemsstaterne har indsendt den endelige kvartalsvise erklæring, som skal forelægges i januar 2016.

Det samlede beløb, som er afsat til afslutningen, er ca. 4,8 mia. EUR. Det faktiske beløb til betaling vil afhænge af frigørelser. Som en illustration kan det nævnes, at hvis satsen på 1,5 % for frigørelser anvendes, hvilket var tilfældet ved den tidligere afslutning af perioden 2000-2006, ville ca. 1,5 mia. EUR blive frigjort. Betalinger i forbindelse med afslutningen forventes at finde sted mellem 2016 og 2019.

Den Europæiske Fiskerifond (EFF)

Forvaltningsmetoden for EFF svarer til den for samhørighedspolitikken (udgiftsområde 1b). Da den imidlertid ikke har nogen N+3-regel, har EFF ikke noget specifikt problem med ændre N+3-reglen til N+2-reglen mellem forpligtelsestranchen for 2010 og forpligtelsestranchen for 2011. Desuden havde den heller ikke den "græske regel", selv om programmernes start blev en smule forsinket af forpligtelserne i forbindelse med forvaltnings- og kontrolsystemerne. Ikke desto mindre har EFF's efterslæb i de senere år været særdeles betydeligt. Ved begyndelsen af 2014 svarede efterslæbet til niveauet af de vedtagne betalingsbevillinger for programmerne for 2007-2013.

Med hensyn til timingen af betalingsanmodninger i løbet af året blev to tredjedele af de årlige betalingsanmodninger i hele perioden 2010-2014 modtaget i månederne november og december. Det følgende diagram viser niveauet af efterslæbet fra 2011 til 2014 for programmerne for 2007-2013 i EFF sammen med de oprindelige betalingsbevillinger for det efterfølgende år.

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000011.png

Den vigtigste grund til den reduktionen af EFF's efterslæb ved udgangen af 2014 har blevet omfordeling af samtlige disponible betalingsbevillinger i dette kapitel (herunder alle betalingsbevillinger til EHFF under delt forvaltning – som følge af den forsinkede vedtagelse af det nye retsgrundlag) og de forhøjelser, der er modtaget i forbindelse med forslaget til ændringsbudget nr. 3/2014 (vedtaget som ændringsbudget nr. 2/2014) og i overførslen ved årets udgang.

Det højere niveau af de betalinger, der blev godkendt i budgettet for 2015, bør gøre det muligt at nedbringe efterslæbet til det normale niveau på ca. 0,1 mia. EUR.

5.2.2.  Udgiftsområde 3

Asyl-, migrations-, grænseforvaltnings- og sikkerhedspolitikker

Den fælles asyl- og indvandringspolitik i perioden 2007-2013 blev primært gennemført via det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (Solid). Dette generelle program bestod af fire instrumenter: Fonden for De Ydre Grænser, Den Europæiske Tilbagesendelsesfond, Den Europæiske Flygtningefond) og Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere.

Det følgende diagram viser det stigende niveau af udestående betalingsanmodninger ved udgangen af året for programmerne på områderne asyl, migration, grænseforvaltning og sikkerhed.

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000012.png

De uindfriede forpligtelser er steget fra 150 mio. EUR i begyndelsen af 2007 til 2,6 mia. EUR i 2014, selv om 300 mio. EUR blev frigjort i perioden 2007-2014. Ca. 1,9 mia. EUR mangler at blive betalt for programmerne for 2007-2013. De godkendte betalingsbevillinger for programmerne i 2015-budgettet er lidt over 600 mio. EUR, inklusive bevillinger til den indledende og årlige forfinansiering i forbindelse med de nye programmer for 2014-2020.

Under hensyntagen til de beløb, som vil blive betalt ved afslutningen (anslået til ca. 1 mia. EUR), og det forhold, at den anden forfinansiering ikke kunne udbetales i 2013 og 2014 på grund af manglende betalingsbevillinger, anslås de betalinger, der er nødvendige for at reducere efterslæbet for programmerne for 2007-2013 til et normalt niveau ved udgangen af 2016, til ca. 235 mio. EUR.

5.3.  Programmer under direkte forvaltning i udgiftsområde 2 og 4

5.3.1.  Udgiftsområde 1a

Dette afsnit giver et overblik over situationen for betalinger for programmerne under udgiftsområde 1a ved udgangen af 2014.

Udestående betalingsanmodninger ved årets udgang

Nedenstående diagram viser udviklingen i de udestående betalingsanmodninger ved årets udgang for de vigtigste programmer under udgiftsområde 1a.

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000013.png

Det høje niveau af udestående betalingsanmodninger ved udgangen af 2007 skyldes hovedsagelig projektforløbet i det 6. rammeprogram for forskning (RP-6) og det særdeles høje antal åbne forpligtelser på dette tidspunkt. Hertil kommer, at det i forskningskontrakterne var fastsat, at det var nødvendigt med revisionspåtegninger, inden omkostningsanmeldelserne endelig kunne betales.

De afhjælpende foranstaltninger, som Kommissionen traf i 2014 (se afsnit 2.2 ovenfor) for at afhjælpe manglen på betalingsbevillinger, har forhindret stigningen i udestående betalingsanmodninger ved udgangen af 2014. Foranstaltninger omfattede reduktion af forfinansieringsniveauet, og forsinkelse af indgåelsen af nye kontrakter/tilskudsaftaler og flyttede derned en del af betalingerne til de følgende år. Samtidig med at de udestående betalingsanmodninger blev holdt under kontrol, har bivirkningen af disse foranstaltninger været, at gennemførelsen af programmerne for 2014-2020 er blevet langsommere. I nogle tilfælde var det nødvendigt at træffe mere drastiske foranstaltninger for at prioritere betalinger til de mere sårbare modtagere.

Udvikling i uindfriede forpligtelser (UF)

Det stort set stabile niveau af udestående betalingsanmodninger ved udgangen af året til programmer under udgiftsområde 1a er i skarp modstrid med den klare opadgående tendens i niveauet af uindfriede forpligtelser (UF), som fremgår af nedenstående diagram:

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000014.png

I vidt omfang skyldes de stigende uindfriede forpligtelser i udgiftsområde 1a den voksende kløft mellem forpligtelses- og betalingsbevillingerne til forskning, der er det største udgiftsprogram i dette udgiftsområde. Dette illustreres af nedenstående diagram, som viser det faldende mønster i forholdet mellem betalinger og forpligtelser.

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000015.png

Som et eksempel på hvordan projekter under udgiftsområde 1a er ved at blive gennemført, beskrives projektcyklussen for forskningsprogrammerne nedenfor.

Projektcyklus - forskning

Forskningsprogrammer gennemføres via flerårige arbejdsprogrammer, som omfatter indkaldelser af forslag, offentlige indkøb, undersøgelser, ekspertgrupper og deltagelse i internationale organisationer, seminarer og workshopper, evaluering og overvågning. Omkring 90 % af forskningsprogrammerne er relateret til indkaldelser af forslag og de resterende 10 % til andre aktiviteter.

Det årlige arbejdsprogram for år N vedtages af Kommissionen i midten af år N-1. Fra andet halvår af år N-1 iværksættes indkaldelser af forslag. I de fleste tilfælde finder indgivelsen af forslag normalt sted inden tre måneder efter offentliggørelsen af indkaldelsen af forslag. De samlede forpligtelser indgås efter vedtagelsen af arbejdsprogrammet i år N og senest inden kontraktforhandlingerne (normalt på tidspunktet for indkaldelsesfristen). Evalueringen af forslag (tre måneder) og udvælgelseskriterierne (en til to måneder) efterfølges af kontraktforhandlinger (fra en til seks måneder) og undertegnelse (op til et par måneder). Kommissionen/forvaltningsorganet har otte måneder mellem indkaldelsens frist og undertegnelsen af tilskudsaftalen (den såkaldte "tid til at tildele"), hvoraf der er fem måneder til at underrette ansøgerne om resultatet af den videnskabelige evaluering og tre måneder til udarbejdelsen af tilskudsaftalen. Når den enkelte forpligtelse indgås, og kontrakten underskrives, bør forfinansieringen udbetales senest 30 dage efter undertegnelsen af aftalen eller 10 dage før projektets startdato alt efter, hvilken dato der er den seneste. Efter de strukturelle foranstaltninger, som forskningsgeneraldirektoraterne traf i 2014, betales forfinansieringen for forpligtelser i år N i mange tilfælde nu i år N+1 i stedet for år N. Mellemliggende betalinger er baseret på regnskaber og relateret til periodiske rapporter, normalt hver 18. måned. Den endelige betaling af de 10 % udbetales efter godkendelse af den endelige rapport.

Med hensyn til alle andre aktioner, der er planlagt i arbejdsprogrammet, indgås de foreløbige forpligtelser i år N, og forudbetalingerne betales samme år. Resten betales i år N+1.

Manglende betaling – forskning: praktiske konsekvenser

Med henblik på at håndtere manglen på betalingsbevillinger i forskningsprogrammer blev et samlet beløb i 2014 på 236,5 mio. EUR overført fra budgetposter under "Horisont 2020" for 2014-2020 for at styrke afslutningen af budgetposter fra 2007-2013 for de samme programmer, hvilket forsinkede forfinansieringen af indkaldelser til Horisont 2020, der blev iværksat i 2014-2015. Dette var ikke tilfældet i de foregående år og medfører en forsinkelse i gennemførelsen af de nye programmer.

Forskning tager tid, og tilbageholdelse af undertegnelse af kontrakter og tilskud er ikke foreneligt med målet om øget forskningsindsats for at støtte den økonomiske vækst. Forhøjelsen af niveauet af betalingsbevillinger til Horisont 2020 på 2015-budgettet forventes at give mulighed for en delvis indhentning af dette vigtige program.

Erasmus+

Erasmus + er et godt eksempel på et årligt program, hvortil betalingerne nøje følger forpligtelsesniveauet, da varigheden af de fleste foranstaltninger er knyttet til den akademiske kalender.

På grund af manglen på betalinger svarede stigningen i betalingsbevillinger i 2014, ikke til den forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne, som skal fortsætte i perioden 2014-2020. Denne mangel på betalinger i 2014, kan også ses i forholdet mellem betalinger og forpligtelser i diagrammet nedenfor.

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000016.png

I 2014 var det derfor ikke muligt at udbetale en del af den anden rate af forfinansieringen til de nationale agenturer, som skal finansiere mobilitetstiltag. Mens situationen burde forbedres lidt, forventes Erasmus+ fortsat at være stillet over for lignende problemer i 2015.

Transport og energi

Diagrammet nedenfor viser den stigende forskel mellem forpligtelser og betalinger inden for de transport- og energipolitiske områder.

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000017.png

De godkendte betalingsbevillinger i budgettet for 2015 vil være tilstrækkelige til at dække den første forfinansiering af projekter i perioden 2014-2020 og delvist løse problemet med uindfriede forpligtelser fra 2007-2013, der anslås til mere end 2 mia. EUR.

Den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP)

I forhold til det høje niveau af forpligtelser i 2009 og 2010 startede gennemførelsen af betalingerne til dette program langsomt, idet EERP's projekter, hovedsagelig består af store infrastrukturprojekter.

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000018.png

Navnlig i 2014 var betalingsbevillingerne ikke tilstrækkelige til at dække alle de betalingsanmodninger, der blev modtaget i løbet af året, selv efter den sene vedtagelse af forslag til ændringsbudget nr. 3/2014, som indeholdt yderligere betalingsbevillinger. Ved udgangen af 2014 var de uindfriede forpligtelser stadig på 2 mia. EUR svarende til halvdelen af det beløb, der oprindeligt var afsat til EERP. Niveauet for betalingsbevillinger, der blev godkendt i 2015, beløber sig til 407 mio. EUR, som forventes at dække de forventede behov for året.

5.3.2.  Udgiftsområde 4

Nedenstående diagram viser de uindfriede forpligtelser (UF) for programmer under udgiftsområde 4 siden 2007.

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000019.png

Udgiftsområde 4 omfatter kortsigtede kriseberedskabsinstrumenter, langsigtede instrumenter, som anvender flerårige programmering og ad hoc-instrumenter såsom makrofinansiel bistand i form af lån og tilskud. Tre store instrumenter (instrumentet til førtiltrædelsesbistand II (IPA II), det europæiske naboskabsinstrument (ENI) og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)) ved hjælp af flerårig programmering tegner sig for 73 % af udgifterne under dette udgiftsområde. Bistanden til tredjelande, som finansieres under disse programmer har typisk en levetid på ca. 6-8 år. Kriseberedskabsinstrumenterne (humanitær bistand, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik) og makrofinansiel bistand har derimod meget kortere betalingscyklusser på 12-18 måneder.

Siden 2013 har de fleste instrumenter under udgiftsområde 4 oplevet en alvorlig mangel på betalingsbevillinger, der først påvirker de humanitære og kriserelaterede instrumenter med hurtig udbetaling i gennemførelsescyklusser og derefter instrumenter såsom instrument til finansiering af udviklingssamarbejde og det europæiske naboskabsinstrument, hvor betalingerne for det meste er knyttet til eksisterende kontrakter og forpligtelser. Situationen blev forværret i 2014 på grund af den samlede nedgang i de disponible betalinger i forhold til 2013. Nogle af programmerne blev styrket via forslag til ændringsbudget nr. 3/2014 (og andre tiltag såsom overførsler)(26) meget sent, hvilket var utilstrækkeligt til at dække det resterende efterslæb.

Foranstaltninger, der er indført (se afsnit 2.2 ovenfor), kan kun delvis opveje følgerne af manglende betalinger ved at udskyde tidspunktet for udbetalingen, mens de tidligere forpligtelser stadig skal opfyldes.

Udestående betalingsanmodninger ved årets udgang

Samlet set er de udestående betalingsanmodninger ved udgangen af 2014 for udgiftsområde 4 steget betydeligt. Dette skyldes hovedsagelig en kraftig stigning i antallet af anmodninger og manglen på relaterede betalingsbevillinger, som det er tilfældet med det europæiske naboskabsinstrument og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, som det fremgår af diagrammet nedenfor.

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000020.png

På den anden side gjorde forhøjelserne af betalingsbevillinger i budgetterne for 2013 og 2014 det muligt at rette op på de udestående betalingsanmodninger til humanitær bistand(27):

20150708-P8_TA(2015)0263_DA-p0000021.png

Som anført ovenfor er de uindfriede forpligtelser i udgiftsområde 4 og de tre store langsigtede instrumenter steget støt i løbet af de seneste fem år i tråd med forpligtelsesniveauerne i den foregående FFR. Programmer, der for eksempel oprindeligt blev forpligtet i 2010, vil være blevet formaliseret med tilskudsmodtagertredjelandet i løbet af 2011 og indgåede kontrakter frem til 2014. Det følger heraf, at der nu skal betales for mange af disse større programmer, som der indgået forpligtelser for på et tidspunkt, hvor forpligtelserne steg kraftigt. Niveauet af betalingsbevillinger, der er godkendt i budgettet for 2015, forventes at mindske forskellen, hvilket bør bidrage til at stabilisere situationen, men situationen vil fortsat være anspændt, og både forskellen og de uindfriede forpligtelser forventes at stige for mange instrumenter såsom instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde.

6.  Udsigten for programmerne for 2014-2020

Budgettet for 2016 bør indeholde tilstrækkelige betalingsbevillinger ikke blot til at afvikle det unormale niveau af udestående betalingsanmodninger, der stammer fra forpligtelser i forbindelse med programmerne for 2007-2013, men programmerne for 2014-2020 under udgiftsområde 1a og 4, hvis gennemførelse har været hæmmet af manglende betalinger. 2016-budgettet skal også indeholde de nødvendige betalingsbevillinger til andre midler, såsom udvikling af landdistrikter (udgiftsområde 2) for at undgå, at der skabes et nyt efterslæb, som ikke fandtes tidligere.

Kommissionen vil vurdere betalingsbehovene i 2016 for programmerne for 2014-2020 i budgetforslaget for 2016.

7.  Konklusioner

I de seneste år og navnlig i 2014 var niveauet for betalingsbevillingerne utilstrækkeligt til at dække de indkomne betalingsanmodninger. Derimod har dette ført til et voksende efterslæb af udestående betalingsanmodninger ved årets udgang, navnlig for programmerne for 2007-2013 under samhørighedspolitikken. Kommissionen traf en række afhjælpende foranstaltninger for at minimere de negative virkninger af manglende betalingsbevillinger ved så vidt muligt at opfylde forpligtelser, der stammer fra tidligere forpligtelser. Gennemførelsen af programmerne for 2014-2020 blev dog som en sideeffekt hæmmet.

Betalingsbevillinger i 2015-budgettet forventes at føre til en reduktion i efterslæbet af udestående betalingsanmodninger for programmerne for 2007-2013. Kommissionen har fundet frem til det betalingsniveau, der er nødvendigt for at afvikle de unormale udestående betalingsanmodninger for programmerne for 2007-2013 inden udgangen af 2016. I sit budgetforslag 2016 vil Kommissionen foreslå betalingsbevillinger i overensstemmelse hermed.

Kommissionen mener på denne baggrund, at de tre institutioner kan påtage sig at gennemføre en plan om at reducere antallet af ubetalte regninger svarende til gennemførelsen af programmerne for 2007-2013 til et holdbart niveau inden udgangen af 2016.

Bilag 1: Oplysninger fremsendt af Kommissionen den 15. december 2014

Den 15. december 2014 forelagde Kommissionen det forventede efterslæb for samhørighedsprogrammerne for 2007-2013 ved udgangen af 2014 og 2015 som følger:

2010

2011

2012

2013

2014 (*)

2015 (*)

Efterslæb af ubetalte regninger ved årets udgang

(i mia. EUR)

6,1

10,8

16,2

23,4

Op til25 (1)

19 (2)

(*) Kommissionens skøn baseret på medlemsstaternes justerede overslag

(1)  Under hensyntagen til yderligere betalingsbevillinger i forslag til ændringsbudget nr. 3/2014 som blev endeligt godkendt.

(2) Under hensyntagen til yderligere betalingsbevillinger i forslag til ændringsbudget nr. 3/2014 som endeligt er godkendt og betalingsbevillinger godkendt i budgettet for 2015.

Kommissionen forelagde også en oversigt over de forventede efterslæb for samhørighedsprogrammerne for 2007-2013 ved udgangen af 2014. Som angivet i tabellen nedenfor var de samlede antal betalingsanmodninger, der rent faktisk var modtaget ved udgangen af 2014, ca. 1,5 mia. EUR under de overslag, der var udarbejdet af medlemsstaterne, og ca. 2,5 mia. EUR over den øvre grænse, som Kommissionen havde forventet.

FORVENTET EFTERSLÆB VED UDGANGEN AF 2014

mia. EUR

(1)

Betalingsanmodninger modtaget ved udgangen af 2013 og ikke betalt ved udgangen af 2013 (efterslæb)

23,4

(2)

Betalingsanmodninger modtaget ved udgangen af november 2014

31,4

(3)  = (1) + (2)

Betalingsanmodninger anmodet om i slutningen af november, der skal betales i 2014

54,8

(4)

Godkendte betalingsbevillinger (med ændringsbudget nr. 3/2014)

49,4

(5)  = (3) – (4)

Efterslæb ved udgangen af november 2014, der anmodes om at blive betalt ved udgangen af 2014

5,4

Overslag

Faktisk realisering

Medlemsstaternes overslag for betalingsanmodninger, der bliver indgivet i december 2014

23

21,5

Kommissionens overslag over de betalingsanmodninger, der bliver indgivet i december 2014

18 - 19

21.5

Overslag over efterslæbet af ubetalte regninger ved udgangen af 2014: op til 25 mia. EUR

Endelig forelagde Kommissionen pr. land medlemsstaternes overslag over betalingsanmodninger, der skal indsendes for samhørighedspolitikken i 2014 (54,33 mia. EUR), betalingsanmodningerne indsendt frem til den 31. oktober 2014 (31,36 mia. EUR) og som følge heraf de betalingsanmodninger, der bliver indgivet i november og december (22,97 mia. EUR).

Kommissionen tilføjede, at "under hensyntagen til den gennemsnitlige fejlprocenter i medlemsstaternes "bruttooverslag" i de senere år, og loftet på 95 % i betalinger inden afslutningen, der kræves ifølge art. 79 i forordning 1083/2006, anslår Kommissionen, at der modtages anmodninger for 18-19 mia. EUR i december". Dette er i overensstemmelse med de ovenstående tabeller.

Bilag 2: Udgiftsområde 1b: Seneste overslag fra medlemsstaterne

Dette bilag indeholder de seneste overslag fra medlemsstaterne hvad angår indgivelse af betalingsanmodninger for samhørighedsprogrammerne for 2007-2013 i 2015 og 2016, idet der sondres mellem bruttooverslag (opført pr. medlemsstat) og reducerede overslag (jf. forklaringen i afsnit 4.4).

Medlemsstaternes overslag (i mia. EUR)

Perioden

2007-2013

2015*

Bruttooverslag

2016

Bruttooverslag

AT

Østrig

0,09

0,00

BE

Belgien

0,24

0,06

BG

Bulgarien

1,35

0,00

CY

Cypern

0,06

0,00

CZ

Den Tjekkiske Republik

4,01

3,75

DE

Tyskland

2,43

0,95

DK

Danmark

0,04

0,03

EE

Estland

0,09

0,00

ES

Spain

4,65

1,74

FI

Finland

0,21

0,02

FR

Frankrig

1,92

0,34

GR

Grækenland

0,75

0,00

HR

Kroatien

0,22

0,31

HU

Ungarn

3,86

1,24

IE

Irland

0,03

0,01

IT

Italien

5,07

1,44

LT

Litauen

0,09

0,00

LU

Luxembourg

0,01

0,00

LV

Letland

0,54

0,09

MT

Malta

0,14

0,04

NL

Nederlandene

0,21

0,10

PL

Polen

8,92

3,99

PT

Portugal

0,52

0,06

RO

Rumænien

6,64

2,81

SE

Sverige

0,11

0,00

SI

Slovenien

0,38

0,18

SK

Slovakiet

2,68

0,64

UK

Det Forenede Kongerige

1,52

0,25

CB

Territorialt samarbejde

1,16

0,25

I ALT

 

47,93

18,32

SAMLEDE REDUCEREDE OVERSLAG***

34,74

2,95**

* Tallene for 2015-overslag beregnes ved at anvende – for de operationelle programmer, for hvilke medlemsstaterne ikke har sendt nogen prognose i januar 2015 – de overslag, som blev indsendt i september 2014.

** Det maksimale beløb til betaling i 2016 er på 3,5 mia. EUR, hvoraf 3 mia. EUR allerede er bekræftet af medlemsstaterne på nuværende tidspunkt.

*** Reduktionen er anvendelsen af 95 %-reglen, der fastsætter, at mellemliggende betalinger kun kan betales inden afslutningen, så længe summen af betalinger er lavere end 95 % af programmernes tildeling.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT L 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0061.
(5) Dette er en følge af de såkaldte "N+2" / "N+3"-regler, hvor betalingerne skal foretages inden for to (N +2) eller tre (N+3) år, efter at de tilsvarende forpligtelser er blevet indgået. Ved udgangen af 2013 blev de to frigørelsesregler anvendt på samme tid.
(6) De samlede yderligere betalingsbevillinger, som blev godkendt via ændringsbudgetter, beløber sig til 6,7 mia. EUR i 2012, 11,6 mia. EUR i 2013 og 3,5 mia. EUR i 2014.
(7) Efterslæbet af udestående betalingsanmodninger for samhørighedsprogrammerne for 2007-2013 ved årets udgang steg fra 11 mia. EUR i 2011 til 16 mia. EUR i 2012, 23,4 mia. EUR i 2013 og 24,7 mia. EUR i 2014.
(8) Det skal bemærkes, at morarenter ikke anvendes for politikker under delt forvaltning som f.eks. samhørighedspolitikken (hvor Kommissionen refunderer medlemsstaternes udgifter).
(9) De resterende 5 % betales ved programmets afslutning, hvilket vil finde sted i 2017-2019, efter Kommissionens vurdering af, hvorvidt programmet er blevet gennemført med succes, og at det ikke nødvendigt at foretage korrektioner.
(10) Lovgivningen om samhørighedspolitikken giver mulighed for en lovbestemt frist på 60 dage.
(11) Definitionen af et normalt og unormalt efterslæb findes i afsnit 3.4 og 4.3.
(12) Ændringsbudget nr. 2/2014 blev oprindeligt fremlagt som forslag til ændringsbudget nr. 3/2014.
(13) Månedlige rapporter om mellemliggende betalinger og udestående anmodninger, varslingssystemet vedrørende budgetprognoser (to gange om året).
(14) DEC 54/2014
(15) Ubetalte beløb som følge af reduktionen af forfinansieringen til en lavere sats end den lovlige/normale indgår ikke i den nuværende definition af "udestående betalingsanmodninger": For en række programmer er en vis reduktion af forfinansieringssatser dog blevet gennemført i 2014 (i nogle tilfælde allerede i 2013) for at udsætte betalinger til en senere dato.
(16)Art.87 i Rådets forordning nr. (EF) 1083/2006:
(17) Identisk med det i resuméet.
(18) Artikel 91 og 92 i forordning nr. 1083/2006, for programmeringsperioden 2007-2013.
(19) Som følge af de likviditetsproblemer i de første måneder af året (se afsnit 3.3 ovenfor), kunne en del af efterslæbet måske ikke betales inden for de lovbestemte frister i begyndelsen af året.
(20) Undtagen for Kroatien, Rumænien og Slovakiet.
(21) Artikel 76 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25).
(22) Artikel 112 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).
(23) De overslag, som medlemsstaterne indsendte i januar 2015, omfattede ikke samtlige operationelle programmer. I disse tilfælde har Kommissionen anvendt de overslag, der blev modtaget i september. En sådan ekstrapolering af mangler medlemsstaternes overslag ikke er mulig for 2016, idet de overslag, der blev indsendt i september 2014, omfattede kun 2014 og 2015 (endnu ikke 2016). Dette betyder, at overslaget for 2016 kun omfatter de operationelle programmer, for hvilke medlemsstaterne har indsendt oplysningerne, og som måske skal revideres i opadgående retning, når de manglende oplysninger er indsendt.
(24) I artikel 79 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 fastsættes, at "Forfinansiering og mellemliggende betalinger må sammenlagt ikke overstige 95 % af bidraget fra fondene til det operationelle program, de resterende 5 % vil først blive betalt ved afslutningen af det operationelle program."
(25) Artikel 89 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25).
(26) + 406 mio. EUR (nettostigning i betalingsbevillinger) til humanitær bistand, + 30 mio. EUR til DCI og + 250 mio. EUR til ENI.
(27) Diagrammet afspejler imidlertid ikke virkningen af det reducerede niveau af forfinansiering.


Grønt beskæftigelsesinitiativ
PDF 296kWORD 105k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2015 om Grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi (2014/2238(INI))
P8_TA(2015)0264A8-0204/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi” (COM(2014)0446),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Grøn handlingsplan for SMV'er" (COM(2014)0440),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Omstilling til en cirkulær økonomi:" et program for et Europa uden affaldsproduktion (COM(2014)0398),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Udnyttelse af beskæftigelsespotentialet i grøn vækst" (SWD(2012)0092),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 6. december 2010 om beskæftigelsespolitikker for en konkurrencedygtig, CO2-fattig, ressourceeffektiv og grøn økonomi,

–  der henviser til Rådets beslutning 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker,

–  der henviser til udtalelsen fra Regionsudvalget om grøn handlingsplan for SMV'er og grønt beskæftigelsesinitiativ,

–  der henviser til undersøgelsen fra 2014 udarbejdet af OECD/Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse med titlen "Greener Skills and Jobs, OECD Green Growth Studies",

–  der henviser til rapport fra Det Europæiske Observationsorgan for Beskæftigelse fra april 2013 med titlen "Promoting green jobs throughout the crisis: a handbook of best practices in Europe 2013,

–  der henviser til rapport fra 2011 udarbejdet af Den Internationale Arbejdsorganisation/Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse med titlen "Skills for green jobs: a global view: synthesis report based on 21 country studies",

–  der henviser til rapport fra 2010 udarbejdet af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse med titlen "Skills for green jobs – European synthesis report",

–  der henviser til Eurofounds rapporter om Industrial relations and sustainability: the role of social partners in the transition towards a green economy (2011), om Greening the European economy: Responses and initiatives by Member States and social partners (2009) og om Greening of industries in the EU: anticipating and managing the effects on quantity and quality of jobs (2013),

–  der henviser til arbejdsdokument af 8. februar 2010 fra OECD og CFE-LEED med titlen "Green jobs and skills: the local labour market implications of addressing climate change",

–  der henviser til, at ILO og UNEP definerer grønne job som ethvert anstændigt job, der bidrager til at bevare eller genoprette kvaliteten af miljøet, uanset om det er inden for landbrug, industri, tjenesteydelser eller administration,

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om økoinnovation – arbejdspladser og vækst gennem miljøpolitik(1),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2012 om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050(2),

–  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender samt til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0204/2015),

A.  der henviser til, at globale tendenser, som f.eks. ineffektiv brug af ressourcer, ikkebæredygtigt pres på miljøet og klimaforandringer, er tæt på grænserne for, hvornår man ikke længere kan forebygge uoprettelige konsekvenser for vores samfund og det naturlige miljø, og stigende social eksklusion og sociale uligheder er en udfordring for samfundene;

B.  der henviser til, at Det Europæiske Miljøagentur i sin rapport fra 2015 påpegede, at de nuværende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige med hensyn til at opfylde målsætningerne om bevarelse af biodiversitet, reduktion i brugen af fossile brændstoffer og bekæmpelse af klimaændringer og hindring af virkningerne heraf på menneskers sundhed og miljøkvaliteten;

C.  der henviser til, at manglen på en sammenhængende politisk indsats for at imødegå disse almindelige udfordringer kan medføre, at en betydelig del af den bæredygtige vækst i beskæftigelsespotentialet i en grøn og socialt inklusiv omstilling forbliver uudnyttet;

D.  der henviser til, at vi som led i indsatsen mod disse trusler oplever udviklingen af nye sektorer, ændringer i mange andre og en tilbagegang inden for visse sektorer, såsom de sektorer, der er stærkt forurenende; der henviser til, at der er et behov for at fokusere på innovation og på måder at reducere forureningen; der henviser til, at der med hensyn til nogle sektorer i tilbagegang skal rettes særlig opmærksomhed mod arbejdsstyrken i form af omskoling og alternativ beskæftigelse; der henviser til, at investeringer i disse områder prioriteres under Kommissionens dagsorden for grønne job, herunder genanvendelse, biodiversitet, energieffektivitet, luftkvalitet og alle vedvarende energiteknologier, såsom vedvarende offshoreenergi, har potentiale til i væsentlig grad at styrke jobskabelse, herunder i tyndt befolkede områder;

E.  der henviser til, at sektoren for grønne varer og tjenesteydelser ifølge Det Europæiske Miljøagentur voksede med mere end 50 % mellem 2000 og 2011, og at den dermed skabte over 1,3 mio. job; der henviser til, at den vedvarende energi vil skabe over 20 millioner job i Europa inden 2020; der henviser til, at en ambitiøs og sammenhængende EU-politik og investering i vedvarende energi, skovforvaltning, bæredygtigt landbrug og jordbundsbeskyttelse (for at forebygge og modvirke hydrologisk ustabilitet) har potentiale til markant at styrke jobskabelsen;

F.  der henviser til, at målet om en bæredygtig udvikling er nedfældet i Lissabontraktaten, og håndhævelsen af dette indebærer, at miljøspørgsmål behandles på samme niveau som økonomiske og sociale spørgsmål;

G.  der henviser til, at EU2020-strategien om fremme af intelligente, bæredygtige og inklusive økonomier anerkender den centrale rolle, som en omstilling til grønne og socialt retfærdige økonomier spiller;

H.  der henviser til, at det stive arbejdsmarked hæmmer jobskabelsen, men at et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked kan bidrage til at opfylde beskæftigelsesmålene i Europa 2020-strategien;

I.  der henviser til, at EU og medlemsstaterne ved konferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer i Cancún i 2010 forpligtede sig til at sikre "en retfærdig omstilling af arbejdskraften, som skaber anstændigt arbejde og beskæftigelse af høj kvalitet"; der henviser til, at en retfærdig overgang for alle til en miljømæssigt bæredygtig økonomi skal forvaltes hensigtsmæssigt og bidrage til målet om bæredygtig og langsigtet beskæftigelse for alle, herunder, men ikke begrænset til, højt kvalificerede job, social inddragelse og bekæmpelse af fattigdom;

J.  der henviser til, at de fem søjler i en retfærdig omstilling omfatter: høring/Unionens stemme, investering i grønne og anstændige job, grønne kvalifikationer, overholdelse af arbejdstager- og menneskerettigheder og social beskyttelse til arbejdstagere og lokalsamfund, der er i forreste række i omstillingen fra højemissions- til lavemissionsøkonomi;

K.  der henviser til, at en massiv deltagelse af arbejdstagere i omstillingen er vigtig med henblik på at øge miljøbevidstheden og skabe forståelse for behovet for ressourceeffektivitet samt mindske vores indvirkning på miljøet;

L.  der henviser til, at potentialet for udvikling i "grønne" job er hæmmet af en mangel på kvalifikationer og et kvalifikationsmismatch, der skyldes en række faktorer, herunder forskellige læseplaner med hensyn til bæredygtighed, identificerede mangler i bestemte sektorer, et utilstrækkeligt antal studerende med de nødvendige kvalifikationer inden for ingeniørvirksomhed og kønskoncentration i nogle sektorer snarere end ligestilling mellem kønnene;

M.  der henviser til, at der er klar dokumentation for, at investeringer i energi- og ressourceeffektivitet og udvikling af forsyningskæden gennem en klar industriel strategi, samt at flytte skat på arbejde til andre kilder, har en positiv indvirkning på jobskabelsen;

N.  der henviser til, at Europa befinder sig i en global konkurrence, og at overkommelige energiudgifter, gennemførelse af det indre marked og et forbedret investeringsklima spiller en afgørende rolle for bæredygtig vækst og jobskabelse;

O.  der henviser til, at visse sektorer såsom renovering af bygninger med henblik på at gøre dem energieffektive er lokalitetsbestemt og ikke kan udflyttes;

P.  der henviser til, at usikkerhed og manglende sammenhæng i den politiske linje samt mangel på klare mål forhindrer investering, udvikling af kvalifikationer og FoU, og det hæmmer dermed udviklingen af beskæftigelsesmuligheder;

Q.  der henviser til, at en større samfundsbevidsthed om betydningen af behovet for en grøn økonomi ville øge beskæftigelsesmulighederne;

R.  der henviser til, at klare, fastlagte og mellem- til langsigtede mål, herunder EU's effektivitets- og forureningsmål, kan være vigtige drivkræfter bag forandringer, og at EU’s regulering også har en vigtig rolle at spille i denne forbindelse; der henviser til, at målrettede investeringer, herunder i udvikling af forsyningskæder inden for EU, der fører til jobskabelse, bør komme fra og være i overensstemmelse med en klar politisk ramme;

S.  der henviser til, at den offentlige sektor og de lokale og regionale myndigheder kan spille en central rolle med hensyn til at fremme omstillingen til en grøn økonomi og skabe inklusive arbejdsmarkeder;

T.  der henviser til, at instrumenter såsom miljømærket, EMAS og grønt offentligt indkøb bidrager til skabelsen af grønne job;

U.  der henviser til, at mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder er de vigtigste kilder til beskæftigelse i EU, står for langt over 80 % af alle job og har vist vejen frem i mange "grønne" sektorer, men at de kan stå over for særlige vanskeligheder med hensyn til at opfylde beskæftigelsespotentialet i overgangen;

V.  der henviser til, at de integrerede retningslinjer er et centralt aspekt i koordineringen af medlemsstaternes økonomiske politik og beskæftigelsespolitik og danner grundlag for landespecifikke henstillinger, og at de bør ligge til grund for Europa 2020-målene, særlig beskæftigelsesmålene, bl.a. ved at fremme skabelse af job af høj kvalitet, herunder gennem grøn beskæftigelse;

W.  der henviser til, at kvinder på lige fod skal nyde godt af passende grøn jobskabelse, og at "glasloftet" skal gennembrydes;

X.  der henviser til, at kvinder rammes uforholdsmæssig hårdt af kriser og sparepolitikker, og at grønne jobs har vist sig mere modstandsdygtige over for kriser end andre jobs;

Y.  der henviser til, at kulstoffattige sektorer ofte har en højere arbejdskraftproduktivitet, og lønningernes andel er faldet mindre i disse sektorer end i de 15 mest kulstofintensive industrier;

Z.  der henviser til, at oplysninger fra Eurobarometer om grøn beskæftigelse i SMV'er viser, at energibesparelser, reduktion af affald og begrænsning af anvendelsen af råstoffer er foranstaltninger, der er blevet økonomisk fordelagtige;

På vej mod en grøn økonomi – muligheder for arbejdsmarkedet

1.  understreger, at en overgang til bæredygtige samfund og økonomier, herunder bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, kan skabe muligheder både med hensyn til at skabe nye kvalitetsjob og til at omdanne eksisterende job til grønne job i næsten alle sektorer og på tværs af hele værdikæden; fra forskning til produktion, distribution og serviceydelser og i nye grønne højteknologisektorer såsom vedvarende energi samt i traditionelle industrier såsom fremstilling og bygge- og anlægsvirksomhed eller inden for landbrug og fiskeri eller tjenesteydelsessektorer såsom turisme, catering, transport og uddannelse; understreger samtidig, at ud over at skabe mange job bidrager investering i vedvarende energi og energieffektivitet til at opretholde den europæiske økonomiske og industrielle konkurrenceevne og mindske Europas energiafhængighed;

2.  understreger, at to tredjedele af naturens tjenester, bl.a. frugtbar jord, rent vand og ren luft, er i tilbagegang, og at grænserne for, hvornår der vil ske uoprettelig skade på vores samfund og naturen som følge af global opvarmning og biodiversitetstab, er ved at være nået;

3.  påpeger, at fortsat økonomisk vækst udelukkende er mulig, hvis der i forbindelse hermed tages hensyn til miljøets begrænsninger; fremhæver i denne forbindelse, at en grøn og cirkulær økonomi kan levere løsninger til miljøet samt økonomien og samfundet generelt;

4.  fremhæver, at en fuld gennemførelse af miljølovgivningen såvel som en bedre inddragelse af miljøet og en bedre sammenhæng i politikkerne på tværs af de forskellige politikker i EU er afgørende for en fuld udnyttelse af det potentiale, der er forbundet med den grønne økonomi, og derfor for skabelsen af grønne arbejdspladser;

5.  bemærker, at Det Europæiske Miljøagentur i sin rapport fra 2015 påpegede, at de nuværende foranstaltninger er utilstrækkelige med hensyn til at opfylde målsætningerne om at bevare biodiversiteten, reducere brugen af fossile brændstoffer og bekæmpe klimaændringer samt hindre virkningerne heraf på menneskers sundhed og miljøkvaliteten;

6.  bemærker, at omstillingen indebærer et betydeligt potentiale til at skabe lokale job inden for områder, som ikke kan udflyttes, og i kriseramte sektorer såsom bygge- og anlægssektoren; bemærker, at der er stærke tegn på, at den grønne omstilling i det store og hele vil have en positiv virkning på beskæftigelsen, hvilket skal ses på baggrund af, at bæredygtige økonomiske aktiviteter såsom energibesparelser eller økologisk landbrug er mere arbejdskraftintensive end de aktiviteter, de erstatter, og kan have potentiale til at gøre det muligt for regionerne at blive mere selvforsynende;

7.  mener, at der bør vedtages en fælles definition af "grønne job" baseret på den definition, som ILO og den internationale konference for statistikere har fastsat;

Retfærdig overgang og skabelse af bæredygtige kvalitetsjob

8.  glæder sig over Kommissionens erklæring om, at omstrukturering bør håndteres på en socialt ansvarlig måde, samtidig med at virksomhedernes behov for at omstrukturere anerkendes;

9.  mener, at det er afgørende for at optimere nettojobpotentialet i den grønne økonomi, at vi giver den eksisterende arbejdsstyrke de rette muligheder for at erhverve de nye kvalifikationer, der er nødvendige til den cirkulære økonomi;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme politikker for sikring og renovering af offentlige bygninger med henblik på at forbedre energieffektiviteten og reducere forbruget;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forpligte sig til en "køreplan for en retfærdig omstilling", der kombinerer ambitiøse miljømål med fremme af følgende aspekter: tilstrækkelig social beskyttelse og tilstrækkelige lønninger, sunde og sikre arbejdsforhold, regeringsstyrede investeringer i uddannelses- og kvalifikationsprogrammer, overholdelse af menneskerettigheds- og arbejdstagerrettigheder og styrkelse af arbejdstagernes informations-, hørings- og deltagelsesrettigheder til spørgsmål om bæredygtig udvikling samt styrkelse af en effektiv repræsentation af arbejdsstyrken; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde mod disse målsætninger;

12.  minder om, at EU’s reviderede strategi for sundhed og sikkerhed bør tage hensyn til den specifikke udvikling i nye sektorer, når det er nødvendigt;

13.  understreger, at foregribelse af ændringer inden for beskæftigelse kræver proaktiv styring af omstillingen, forbedret indsamling af data af høj kvalitet om arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov, og at langsigtet planlægning er af afgørende betydning for at sikre en effektiv omstilling og øget beskæftigelse; understreger den vigtige rolle, som lokale og regionale myndigheder spiller i omstillingen til en grøn økonomi inden for uddannelse, infrastruktur, støtte til lokale virksomheder og skabelse af stabil beskæftigelse med lønninger, der er omfattet af kollektive overenskomster eller andre tilladte midler i overensstemmelse med national lovgivning; henviser til, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter er en uundværlig del af forandringsstyringen; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter til at påtage sig deres ansvar og imødegå denne udfordring i fællesskab; idet der tages hensyn til subsidiaritetsprincippet;

14.  bemærker, at arbejdsmarkedets parter i de seneste år har spillet en gradvis større rolle i omstillingen til grønne job, men minder om, at der skal gøres mere for at opbygge en varig og bæredygtig arbejdsmarkedsdialog, som kan bidrage til at imødegå udfordringerne i forbindelse med skiftet til en konkurrencedygtig, ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi;

15.  understreger de nationale regeringers betydning med hensyn til at fremme en dialog mellem arbejdsmarkedets parter på sektorplan, særlig inden for nye grønne industrier, og også sikre inddragelse af SMV'er;

16.  bemærker, at visse regioner står over for flere udfordringer end andre på grund af den geografiske koncentration af energi- og ressourceintensive og forurenende industrier eller større fattigdom eller arbejdsløshed; opfordrer medlemsstaterne og lokale og regionale myndigheder, støttet af EU, til at samarbejde med arbejdsmarkedets partnere og kollektivt gennemføre køreplaner for en retfærdig omstilling, herunder solidaritetsmekanismer for en social retfærdig, grøn omstilling af deres lokale og regionale økonomier, der støtter fællesskaber og arbejdstagere, som berøres af ændringer og mindsker usikkerheden som følge af flytning af arbejdspladser samt sikrer, at behov for nye kvalifikationer opfyldes;

17.  understreger, at de lokale myndigheder kan spille en central rolle med hensyn til at fremme jobskabelsen i den grønne økonomi og mere anstændige og inklusive job ved at:

   foretage grønne investeringer
   bruge offentlige indkøb som en løftestang, herunder anvendelsen af sociale og miljømæssige klausuler inden for offentlige indkøb
   oprette partnerskaber, herunder med uddannelsesinstitutioner, med henblik på at forbedre matchningen af kvalifikationer på lokale arbejdsmarkeder
   både støtte grønne SMV'er og gøre SMV'er grønnere
   udarbejde inkluderende grønne beskæftigelsesprogrammer, der sikrer, at sårbare grupper også drager fordel af grøn vækst;

18.  peger på den dokumentation, der understreger vigtigheden af ledelsens engagement i arbejdsstyrken for at sikre væsentlig deltagelse af dem i opnåelsen af disse ændringer gennem sociale partnerskaber; anbefaler at involvere "grønne fagforeningsrepræsentanter", der samarbejder med arbejdsgiverne om at gøre økonomien grønnere og øge bæredygtigheden på deres arbejdspladser; opfordrer medlemsstaterne til at yde målrettet støtte til fælles arbejdstager-arbejdsgiver-initiativer, der gør industrier grønnere;

19.  mener, at der bør udvikles pilotprojekter til fremme af visse af disse mål;

20.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at anvende de målrettede mobilitetsordninger under programmet for beskæftigelse og social innovation med henblik på at fremme jobsøgendes arbejdskraftmobilitet;

Kvalifikationer for grøn beskæftigelse

21.  glæder sig over redskaberne til at udvikle kvalifikationer og foretage skøn om fremtidig udvikling inden for kvalifikationsbehov, som Kommissionen har foreslået; understreger, at udvikling af kvalifikationer bør tilskynde til udvikling af kvalifikationer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, som er bredt anvendelige i en økonomi; understreger imidlertid, at der er behov for flere ambitiøse foranstaltninger og investeringer; mener, at alle arbejdsmarkedsaktører for at foregribe kommende kvalifikationsbehov skal være tæt inddraget på alle niveauer;

22.  Opfordrer medlemsstaterne til at arbejde med Kommissionen om at oprette en databank over kurser og jobtilbud relateret til grøn beskæftigelse med det formål at forbedre kvaliteten af den information, rådgivning og vejledning, der er til rådighed om de karrierer og de kvalifikationer, der er nødvendige for at udnytte beskæftigelsesmulighederne i den grønne økonomi;

23.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gennemføres indsamling af data i alle grønne sektorer, herunder de sektorer, der i øjeblikket forsømmes såsom den offentlige transport og detailsektoren; anmoder Kommissionen om, samtidig med at den yder støtte til de nationale statistiske kontorer og offentlige arbejdsformidlinger og styrker anvendelsen af kvantitative modelværktøjer, at indarbejde et ligestillingsperspektiv i dataindsamlingen for alle grønne beskæftigelsessektorer;

24.  anmoder Kommissionen om at inddrage et ligestillingsperspektiv i udviklingen af nye metoder til indsamling, sortering og analyse af data, såsom bearbejdning ved hjælp af det økonometriske instrument FIDELIO eller sammen med interesserede parter såsom som den internationale konference for arbejdsmarkedsstatistikere;

25.  understreger, at der er behov for at lægge større vægt på at bygge bro over kvalifikationskløfter ved at fremme kvalifikationsudvikling;

26.  opfordrer Kommissionen til at bidrage til at fremme kvalifikationsudvikling gennem opdatering af kvalifikationer og dertil svarende læseplaner på EU-plan;

27.  opfordrer Kommissionen til at lægge vægt på større anvendelse af klassifikationssystemer såsom ESCO, der kan anvendes til at identificere kvalifikationskløfter;

28.  understreger betydningen af bedre synergier mellem uddannelsessystemer og nye grønne arbejdspladser gennem bedre koordinering mellem uddannelsesinstitutionerne og arbejdsgiverorganisationerne og andre relevante organisationer;

29.  opfordrer medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder til at inddrage arbejdsmarkedets parter og uddannelsesudbydere og til at vedtage og gennemføre strategier for udvikling af kvalifikationer med det formål at forbedre generiske, sektorspecifikke og erhvervsspecifikke kvalifikationer; understreger endvidere betydningen af partnerskaber og tillid mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og myndigheder;

30.  bemærker, at disse strategier bør medtage en grundig vurdering af den type og det antal grønne arbejdspladser, der skal skabes, og de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige viden, der fører til tidlig identificering af kvalifikationskløfter og målrettede programmer for faglig uddannelse og livslang læring, som fokuserer på at matche kvalifikationer og job med det formål at øge beskæftigelsen; understreger behovet for aktivt at medtage både afskedigede arbejdstagere og lavtuddannede arbejdstagere, der risikerer at blive udelukket fra arbejdsmarkedet, i strategierne ved at sikre, at faglig uddannelse er målrettet, tilgængelig og gratis for disse arbejdstagere;

31.  bemærker, at det ifølge Cedefop er bedre at tilpasse læseplanerne og inkludere miljøbevidsthed med forståelse af bæredygtig udvikling og forretningseffektivitet end at foreslå nye uddannelsesprogrammer;

32.  tilskynder medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at integrere bæredygtig udvikling og miljømæssige kompetencer og færdigheder i uddannelsessystemerne, navnlig ved at styrke erhvervsuddannelserne og ved at tilskynde forskningscentre til at udvikle teknologier, projekter og patenter for grønne produkter i samarbejde med nye grønne virksomheder; støtter idéudvekslingen mellem forskningscentre og netværk af virksomheder og fagfolk; minder om betydningen af kvalifikationer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og behovet for at sikre, at flere kvinder studerer emner inden for disse områder;

33.  opfordrer til en ambitiøs strategi for at skabe varige arbejdspladser, herunder bekæmpelse af kvalifikationsmismatch med særlig fokus på at opfylde kvalifikationsbehov for en grønnere økonomi;

34.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udnytte udviklingen i denne sektor, skabe lærepladser med et højt fagligt niveau for at give unge mennesker specialiseret viden og faglig uddannelse og bidrage til at afhjælpe den høje ungdomsarbejdsløshed;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ved omstillingen til den grønne økonomi at tage højde for kvinders og pigers behov for bedre muligheder for livslang læring, navnlig inden for områder med potentiale til at skabe et betydeligt antal nye grønne job, såsom videnskab, forskning, teknik, digital teknologi og nye teknologier med sigte på at styrke kvinders stilling i samfundet, fjerne kønsstereotyper og skabe arbejdspladser, som fuldt ud svarer til kvinders særlige behov og færdigheder;

36.  anmoder Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder om systematisk at medtage et ligestillingsperspektiv i definitionen, gennemførelsen og overvågningen af grønne jobskabelsespolitikker på alle niveauer med henblik på at sikre garanti for ligestilling, idet der tages hensyn til udfordringerne ved skabelsen af grønne job i landdistrikter; tilskynder medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder til at gøre en yderligere indsats for at gøre det muligt for kvinder at deltage fuldt ud i udformningen af politikker, beslutningstagning og gennemførelse af en grøn beskæftigelsesstrategi, der omfatter grønne kvalifikationer;

37.  opfordrer Kommissionen til at indlede en offentlig debat om og fremme begrebet "uddannelse til bæredygtig udvikling" med særlig vægt på uddannelse af piger og kvinder; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme politikker, der bidrager til, at kvinder i højere grad lader sig uddanne i fagene naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, matematik og inden for iværksættervirksomhed, og til at sammenkæde dagsordenen for grønne jobs med styrkelse af kvinders indflydelse og status ved hjælp af uddannelse; efterlyser foranstaltninger til fremme af kvinders deltagelse i erhvervsuddannelse og muligheder for livslang læring i grønne sektorer;

38.  opfordrer Kommissionen til at vedtage en europæisk ligestillingsstrategi for 2015-2020, der tager hensyn til Europa 2020-strategiens beskæftigelsesmål for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

39.  understreger behovet for en målrettet indsats fra offentlige myndigheder og tjenester i inddragelsen af alle arbejdsmarkedsaktører, herunder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, for at slå bro over kvalifikationskløften; opfordrer medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder til at besidde mekanismer til at uddanne beskæftigelsesmyndigheders og arbejdsformidlingers personale med henblik på at integrere kvalifikationer, der er nødvendige for grønne job, i arbejdsmarkedspolitikker og udvikle midlerne til at vurdere virkningen af en sådan uddannelse; understreger, at det er vigtigt, at de europæiske uddannelsesinstitutioner tilpasser deres programmer til behovene i den grønne økonomi og på arbejdsmarkedet generelt;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre lovgivningsmæssige rammer, der tilskynder til innovation i den grønne økonomi;

Sammenhæng i politikker med henblik på fuldt ud at udvikle jobpotentialet i bæredygtige økonomier

41.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage ambitiøse, langsigtede og integrerede lovgivningsmæssige, skattemæssige og finansielle rammer for bæredygtige investeringer og tilskynde til innovation, således at beskæftigelsespotentialet i disse ændringer udnyttes fuldt ud; understreger, at der bør udarbejdes politikker inden for rammerne af langsigtede scenarier, der omfatter mål og indikatorer til måling af fremskridtene hen imod opfyldelsen af disse mål;

42.  understreger, at koordinering i Kommissionen og på tværs af de relevante ministerier på nationalt plan er vigtigt for at skabe en samlet, helhedsmyndighedsramme for forandring, der gør det muligt i nødvendigt omfang at være opmærksom på de distributionsmæssige virkninger af omstillingen;

43.  bemærker, at det grønne beskæftigelsesinitiativs succes eller fiasko afhænger af ambitionsniveauet i Kommissionens bindende mål for vedvarende energi og energieffektivitet og medlemsstaternes investering i programmer for vedvarende energiteknologi og energieffektivitet;

44.  understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne har kompetence til sammenhængende politikker, der fremmer produktion af vedvarende energi og energieffektivitet med henblik på at sætte gang i den lokale udvikling og skabe lokale kvalitetsjob; understreger, at investering i vedvarende energi og energieffektivitet bliver den vigtigste kilde til jobskabelse i Europa i de kommende år;

45.  påpeger, at regional selvforsyning med energi stadig er et af EU's langsigtede økonomiske og energimæssige politikmål; fastholder endvidere, at investeringers territoriale dimension bestemt skal tages i betragtning, da den bidrager til at nå målene med EU's territoriale samhørighedspolitik og forbinde byer og landdistrikter;

46.  bifalder Kommissionens medtagelse af anstændige job i EU's forhandlingsmandat for COP 21-forhandlingerne i Paris, der er baseret på Cancúnaftalen fra 2010 og senere initiativer; opfordrer Kommissionen til at sikre, at dagsordenen med "en retfærdig omstilling" fortsat indgår i dens forhandlingsposition

47.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at fastsætte bindende mål for energibesparelser og energieffektivitet og til at støtte hvide attester som et instrument til at lette opfyldelsen af EU's energibesparelsesmål; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og håndhæve energieffektivitetsdirektivet og fortsat være engageret i som minimum at opfylde energieffektivitetsmålene for 2030;

48.  støtter EU's tilsagn om at fremme en retfærdig, global omstilling til en inklusiv grøn økonomi i samarbejde med andre internationale partnere;

49.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at overholde og gennemføre de nye bestemmelser i den reviderede EU-lovgivning om offentlige indkøb og til at undersøge, om indførelsen af miljømæssige og sociale kriterier i deres politikker for offentlige indkøb kan styrke jobskabelsen i en grønnere økonomi; understreger, at den resterende retlige usikkerhed vedrørende anvendelsen af de sociale og miljømæssige klausuler inden for offentlige indkøb kan afklares;

50.  opfordrer Kommissionen til at hjælpe med at genoplive reparationssektoren, hvilket ville skabe nye job, som i sagens natur er miljøvenlige;

51.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme offentlige tjenesters bidrag til en retfærdig omstilling til en bæredygtig økonomi, navnlig ved proaktivt at sikre, at tjenester såsom kommunikation, energi, transport, affaldshåndtering og vandforvaltning leveres på en bæredygtig måde;

52.  udtrykker stor skuffelse over tilbagetrækningen af lovpakken om den cirkulære økonomi, som ville have bidraget til at skabe op til 180 000 job alene inden for EU's affaldsforvaltningssektor; opfordrer derfor Kommissionen til, idet den respekterer medlemsstaternes ansvar, at opfylde sin forpligtelse til hurtigst muligt at foreslå en ambitiøs affaldslovgivning, der omfatter reduktion i tidligere led, nye genanvendelsesmål og omdefinering af kriterierne for beregning af den mængde materialer, som rent faktisk genanvendes;

53.  opfordrer desuden Kommissionen til at overveje indførelse af kriterier med henblik på at bistå virksomheder, som har en positiv og miljøvenlig cyklus for affaldsbortskaffelse;

54.  erkender, at en sammenkædning af bæredygtig landbrugsproduktion med overvågning og beskyttelse af biodiversiteten på bedriften og efterfølgende anvendelse af en intelligent mærkning for landbrugsprodukter med henblik på oplysning om deres miljømæssige indvirkning for at stimulere forbrugerefterspørgslen efter biodiversitetsvenlige produkter udgør et betydeligt potentiale for grøn beskæftigelse i EU's landbrugsdistrikter;

55.  bemærker, at bæredygtig skovforvaltning har et reelt potentiale til at skabe arbejdspladser og samtidig bidrager aktivt til modvirkning af klimaændringer og beskyttelse af biodiversiteten;

56.  opfordrer Kommissionen til at bruge det europæiske semester og revisionen af Europa 2020-strategien med henblik på at støtte grøn jobskabelse; opfordrer Kommissionen til at udstede landespecifikke henstillinger, der kan bidrage til højere beskæftigelse og mindre økologiske fodaftryk; kræver detaljerede og uafhængige undersøgelser om omkostninger og fordele ved et skift af skattebyrder (f.eks. fra beskatning af arbejdskraft til miljøbeskatning) samt udfasning af støtte inden 2020;

57.  understreger, at sådanne anbefalinger kan omfatte et skift fra beskatning af arbejdskraft til andre kilder, og at et sådant beskatningsskift bør sigte mod at ændre forurenende adfærd, men må ikke have uønskede konsekvenser for de sociale sikringsordninger eller indvirke uforholdsmæssigt på personer med lave indkomster;

58.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udfase direkte og indirekte miljøskadelige subsidier, herunder, men ikke begrænset til, dem til fossile brændstoffer; opfordrer Kommissionen til at udvikle modeller, der kan gennemføres af medlemsstaterne, til at flytte beskatningen fra arbejde over på miljøforurening og tage hensyn til varers og tjenesteydelsers miljømæssige indvirkninger i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler; opfordrer Kommissionen til at udstede landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne, der kan bidrage til bestræbelserne på at fremme grøn beskæftigelse og mindske økologiske fodaftryk; opfordrer desuden Kommissionen til på proaktiv vis at integrere miljømæssige og klimarelaterede overvejelser i det europæiske semester for at støtte grøn jobskabelse;

59.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre passende støtte- og/eller skattefritagelsestiltag for nystartede virksomheder og for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, der producerer varer og tjenesteydelser med høj miljømæssig værditilvækst, herunder et reduceret samlet kulstofindhold;

60.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vise større sammenhæng og overensstemmelse i deres politikker og indgå mere omfattende politiske forpligtelser på det højeste niveau inden for beslægtede områder såsom skat på finansielle transaktioner og bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse;

61.  opfordrer Kommissionen til at forny sit engagement i Europa 2020-strategien og offentliggøre dens midtvejsevaluering hurtigst muligt og senest i 2015; opfordrer Kommissionen til at genbekræfte målene i det europæiske semester, idet resultattavlen for makroøkonomiske ubalancer og revisionen af Europa 2020-strategien tages i betragtning; opfordrer Kommissionen til at forelægge mere ambitiøse sociale og miljømæssige mål for 2030 og 2050; understreger, at en præcis, metodisk forankret og fælles overvågning af grønne job også kunne hjælpe medlemsstaterne med at vurdere, om deres miljø- arbejdsmarkedspolitikker er effektive, og styrke de værktøjer, der er udviklet på EU-plan for at følge fremskridtene og overvåge beskæftigelsesretningslinjerne under Europa 2020-strategien;

62.  fremhæver de muligheder, som klima- og energipakken frem til 2030 indebærer for jobskabelse, og den fremtidige rolle, som miljølovgivning vil spille med hensyn til at opfylde EU's langsigtede miljømål og til at skabe arbejdspladser og grøn vækst;

63.  opfordrer Kommissionen til at betragte innovation som hjørnestenen i den europæiske industri og udarbejde aktive strategier for at sikre, at den sociale omstilling forvaltes godt, og at fordelene spredes over hele Europa; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte fremkomsten af nye forsyningskæder og industrinetværk inden for ressourceeffektivitet og varer og tjenesteydelser gennem en bæredygtig industripolitik og ved at skabe incitamenter til en markedsomstilling;

64.  understreger, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne forbereder deres økonomier på en CO2-fattig og ressource- og energieffektiv fremtid, samtidig med at der tages hensyn til den eventuelle risiko for udflytning af arbejdspladser og CO2-lækage som følge af klimapolitikkernes indvirkning;

65.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde den internationale indsats for at skabe en global miljøpolitik, der kan begrænse den skade, som udflytning af industriproduktion har forårsaget uden for EU, og CO2-lækage;

66.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte sit forslag om at reformere EU's emissionshandelssystem så snart som muligt under hensyntagen til behovet for at beskytte industrier, der er udsat for en betydelig risiko for CO2-lækage;

67.  opfordrer Kommissionen til at behandle grønt arbejde i forbindelse med gennemførelsen af energiunionen;

Investering i bæredygtig jobskabelse

68.  understreger, at der er behov for at anvende den rette blanding af interventioner på udbuds- og efterspørgselssiden, som opnås ved at kombinere jobskabelse med de tilsvarende aktive arbejdsmarkedspolitikker, der passer til behovene på forskellige lokale arbejdsmarkeder;

69.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer at fremme investeringer af høj kvalitet, der skal skabe samfundsmæssige fordele såsom bæredygtige job og uddannelse af høj kvalitet og innovation for at fremme den grønne omstilling og bekæmpe energifattigdom; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at målrette investeringer mod områder, hvor de får en positiv indvirkning på arbejdsmarkedet, med det formål at skabe bæredygtige job med fuld social beskyttelse og bekæmpe arbejdsløshed; understreger, at de projekter, der er blevet finansieret, skal bidrage målbart til EU's 2020-strategi; understreger i den forbindelse, at jobskabelsen i de grønne sektorer har været positiv under hele recessionen;

70.  understreger, at investeringer i energieffektivitet kan fremme lokal jobskabelse og økonomisk udvikling på lokalt plan samt mindske energifattigdom, og at den mest omkostningseffektive måde til at tilbyde langsigtede løsninger på energifattigdom, som berører omkring 125 mio. mennesker i Europa, og som et vigtigt element i at sikre en effektiv brug af europæisk energi og i skabelsen af grønne job, er ved at sikre bygningers energieffektivitet; gentager, at det i denne henseende også er afgørende at garantere sikkerheden af bygninger; opfordrer Kommissionen til at forelægge sit initiativ om intelligent finansiering af intelligente bygninger snarest muligt;

71.  anbefaler, at klima, vedvarende energi og energieffektivitet bør betragtes som investeringsmål og en vigtig politisk handlingsmaksime;

72.  advarer mod at støtte aktiviteter, der har skadelige miljømæssige og sociale virkninger, da de svækker den politiksammenhæng, der er nødvendig for at optimere beskæftigelsespotentialet i grønne job;

73.  anbefaler, at investeringer af høj kvalitet inden for centrale offentlige tjenester såsom kommunikation, energi, transport, affaldshåndtering og vandforvaltning målrettes på en sådan måde, at de fremmer offentlige indkøbsprocedurer og integration af grønne kvalifikationer;

74.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte de muligheder, der findes inden for de retlige rammer af de europæiske struktur- og investeringsfonde og andre EU-finansieringskilder, med henblik på at fremme bæredygtige projekter, der skaber grøn beskæftigelse, og for at gøre EU-finansiering og finansielle instrumenter så let tilgængelige som muligt for de lokale myndigheder med klare, enkle regler og opnåelige minimumsfinansieringstærskler;

75.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende den revision af den flerårige finansielle ramme (FFR), der skal foretages i 2016 efter valget, som en mulighed for at fremme den grønne omstilling af vores økonomier;

76.  bemærker, at der er adgang til støtte fra ESF for at bidrage til at fremme grøn økonomisk vækst og beskæftigelse; opfordrer de nationale regeringer og de relevante nationale tjenester til at overveje at anvende denne støtte mere aktivt med henblik på at skabe økonomisk berettigede og økonomisk bæredygtige grønne job;

77.  bemærker, at nogle medlemsstater har gjort betydelige fremskridt hen imod at gøre økonomien grønnere og opfordrer EU og medlemsstaterne til at fremme udveksling af idéer, viden, erfaring og bedste praksis på dette område for at sikre en smidig overgang;

78.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og den private sektor til at anvende instrumenter såsom miljødesign, miljømærket, EMAS og grønt offentligt indkøb, da disse kan støtte den grønne økonomi og dermed bidrage til skabelsen af grønne arbejdspladser; opfordrer Kommissionen til at sørge for vejledningsredskaber til at skabe gunstige markedsvilkår for fuld anvendelse af disse frivillige instrumenter;

79.  opfordrer medlemsstaterne til at sætte større fokus på gennemførelsen af miljømæssige forvaltningssystemer og miljørevisionssystemer baseret på den europæiske standard (ISO 14000);

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

80.  støtter målsætningerne i den grønne handlingsplan for SMV'er og de SMV-orienterede foranstaltninger, herunder oprettelse af et europæisk ressourceeffektivitetscenter, som kan rådgive og bistå SMV'er, der forsøger at forbedre deres ressourceeffektivitet, støtte grøn iværksætterkultur, udnytte mulighederne i grønnere værdikæder og lette markedsadgangen for grønne SMV'er og mikrovirksomheder; mener, at oplysningsaktiviteter og teknisk bistand er afgørende for, at SMV'er aktivt kan deltage i den cirkulære økonomi;

81.  minder om, at SMV'er har et enormt potentiale til at skabe beskæftigelse, især for unge, og fremme et tostrenget system med faglig uddannelse og lærlingeordninger;

82.  erkender, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) kan hjælpe mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder med at udøve virksomhed med en høj grad af miljømæssig og social innovation;

83.  bemærker, at oplysninger fra Eurobarometer om grøn beskæftigelse i SMV'er viser, at energibesparelser, reduktion af affald og begrænsning af anvendelsen af råstoffer er blevet økonomisk fordelagtige faktorer;

84.  opfordrer Kommissionen til at fremme nye forretningsmodeller, som f.eks. kooperative virksomheder, med henblik på at øge produktions- og distributionsprocessers effektivitet, vedtage innovative løsninger med henblik på at spare ressourcer og tilbyde mere bæredygtige varer og tjenesteydelser;

85.  påpeger, at SMV'er kun kan skabe vækst og job, hvis der også er gunstige tilskyndende muligheder gennem den grønne økonomi;

86.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at grønne incitamenter for SMV'er har en meningsfuld indvirkning, hvor der er størst behov for dem;

87.  bemærker, at SMV'er og mikrovirksomheder er blandt de vigtigste drivkræfter bag jobskabelsen i Europa; understreger, at SMV'er og mikrovirksomheder står over for særlige udfordringer i forbindelse med udnyttelse af jobmulighederne ved en grøn omstilling, navnlig med hensyn til adgang til finansiering og uddannelse og med hensyn til at bygge bro over kvalifikationskløfter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe ambitiøse foranstaltninger til at yde støtte, der gør det lettere at skabe grønne job i SMV'er og mikrovirksomheder, herunder målrettede oplysninger, bevidstgørelse, teknisk bistand og adgang til finansiering og uddannelse;

88.  påpeger, at en grønnere værdikæde, der omfatter genfremstilling, reparation, vedligeholdelse, genbrug og økodesign, kan give betydelige forretningsmuligheder for mange SMV'er;

o
o   o

89.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0584.
(2) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 75.
(3) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 6.


Skatteundgåelse og skatteunddragelse som udfordringer i udviklingslandene
PDF 196kWORD 87k
Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2015 om skatteundgåelse og skatteunddragelse som udfordringer for regeringsførelse, social beskyttelse og udvikling i udviklingslandene (2015/2058(INI))
P8_TA(2015)0265A8-0184/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Montereyerklæringen (2002), konferencen i Doha om udviklingsfinansiering (2008), Pariserklæringen (2005) og Accrahandlingsplanen (2008),

–  der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution 68/204 og 68/279 om den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering, som skal afholdes i Addis Abeba (Etiopien) fra den 13. til den 16. juli 2015,

–  der henviser til FN's ekspertudvalg om internationalt samarbejde i skattesager(1),

–  der henviser til FN-modellen for en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem udviklede lande og udviklingslande(2) .

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge, herunder finansiering af terrorisme(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. april 2010 om "Skat og udvikling – Samarbejde med udviklingslandene om god forvaltningspraksis på skatteområdet" (COM(2010)0163),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2015 med titlen "Et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015" (COM(2015)0044),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. marts 2015 om gennemsigtighed på skatteområdet til bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse (COM(2015)0136),

–  der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely(4),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om fremme af god forvaltningspraksis på skatteområdet(5),

–  der henviser til sin beslutning af 10. februar 2010 om fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet(6),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om korruption i den offentlige og private sektor: indvirkningen på menneskerettighederne i tredjelande(7),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om fremme af udvikling gennem ansvarlige forretningsmetoder, herunder udvindingsindustriens rolle i udviklingslande(8).

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015(9),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om EU-rapporten 2013 om sammenhæng i udviklingspolitikken(10),

–  der henviser til artikel 208 i TEUF, der fastsætter, at udryddelse af fattigdom er hovedmålet for EU's udviklingspolitik, og indfører princippet om udviklingsvenlig politikkohærens,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0184/2015),

A.  der henviser til, at ulovlige finansielle strømme dvs. alle uregistrerede private finansielle udgående pengestrømme, som involverer ulovligt tjente, overførte eller anvendte penge, typisk stammer fra skatteundgåelse og skatteunddragelse, såsom ulovlige interne afregningspriser, i strid med princippet om, at skatterne bør betales der, hvor overskuddet skabes, og at skatteundgåelse og skatteunddragelse er blevet fremhævet som en væsentlig hindring for mobiliseringen af indenlandske indtægter til udvikling i alle større internationale tekster og ved konferencer om udviklingsfinansiering;

B.  der henviser til, at ifølge den globale finansielle integritetsrapport for 2014 udgjorde direkte udenlandske investeringer og officiel udviklingsbistand (ODA) mellem 2003 og 2012 til sammen lidt mindre end de ulovlige pengestrømme; der henviser til, at ulovlige finansielle pengestrømme udgør omkring ti gange det beløb, som udviklingslandene modtager i udviklingsbistand, som skal sigte mod fattigdomsudryddelse, velfærd og bæredygtig udvikling, og udgør en årlig ulovlig kapitalflugt fra udviklingslandene på omkring 1 000 mia. USD;

C.  der henviser til, at generering af offentlige indtægter fra udvindingsindustrien er af afgørende betydning for udviklingen af strategier for mange udviklingslande, især de mindst udviklede lande, men potentialet i udvindingsindustrien til at øge skatteindtægterne er i det store og hele ikke udnyttet på grund af utilstrækkelige skatteregler eller vanskeligheder med at håndhæve dem, eftersom ordninger mellem udviklingslandenes regeringer og udvindingsvirksomhederne sædvanligvis udarbejdes ad hoc og forhandles uden gennemsigtighed og klare retningslinjer;

D.  der henviser til, at eksistensen af store uformelle sektorer i udviklingslandenes økonomier gør det næsten umuligt at beskatte på et bredt grundlag, og at i lande, hvor en stor del af befolkningen lever i fattigdom, kan en betydelig andel af BNP ikke beskattes;

E.  der henviser til, at retfærdige, afbalancerede, effektive og gennemsigtige skatteordninger sikrer livsvigtige indtægter til regeringerne til at dække borgernes rettigheder til basale offentlige ydelser, såsom sygesikring og uddannelse for alle, og at en effektiv fordelingspolitik bidrager til en begrænsning af følgerne af den voksende ulighed for dem, hvis nød er størst;

F.  der henviser til, at ifølge UNCTAD er ca. 30 % af de grænseoverskridende virksomhedsinvesteringer blevet transporteret gennem overførselslande, inden de har nået deres bestemmelsessted som produktive aktiver;

G.  der henviser til, at indtægter fra selskabsskatter udgør en væsentlig andel af udviklingslandenes nationale indtægter, hvilket gør dem særligt berørte af selskabers skatteunddragelse, og at udviklingslandene i de seneste år fortsat har sænket selskabsskattesatserne;

H.  der henviser til, at skattely og jurisdiktioner med bankhemmelighed, der muliggør, at bankydelser eller finansielle oplysninger hemmeligholdes, sammen med "nulskatte"-ordninger, som sigter på at tiltrække kapital og indtægter, som skulle have været beskattet i andre lande, skaber en skadelig skattekonkurrence, underminerer det retfærdige i skattesystemet og fordrejer samhandel og investeringer, især i udviklingslandene, med et anslået tab af skatteindtægter på 189 mia. USD årligt;

I.  der henviser til, at beskatning kan være en pålidelig og bæredygtig kilde til indtægter i udviklingslande og giver dem en fordel i form af stabilitet i sammenligning med traditionelle udviklingsfinansieringsmekanismer såsom lån på lempelige vilkår, men kun såfremt der er en rimelig, afbalanceret, effektiv og gennemsigtig beskatningsordning, en effektiv skatteforvaltning, der sikrer overholdelsen af skattereglerne, samt en kontrollerbar og ansvarlig anvendelse af de offentlige indtægter;

J.  der henviser til, at de potentielle fordele ved en effektiv og gennemsigtig skatte- og finanspolitik rækker ud over stigningen i tilgængelige midler til fremme af udvikling, og at dette har en direkte positiv virkning på god forvaltningspraksis og statsopbygning, styrkelse af de demokratiske institutioner, retsstatsprincippet og den sociale kontrakt mellem regering og borgere med henblik på at skabe en forbindelse mellem skatter, offentlige og sociale tjenester, og bestræbelserne på at fremme stabiliteten i de offentlige budgetter og dermed fremme langsigtet uafhængighed af udenlandsk bistand og for at gøre det muligt for udviklingslandene at være lydhøre og ansvarlige i forhold til de nationale målsætninger og at påtage sig ejerskab for deres valg af politik;

K.  der henviser til, at behovet for en forøgelse af de indenlandske indtægter er blevet mere presserende som svar på den finansielle og økonomiske krise;

L.  der henviser til, at størrelsen af de midler, som udviklingslandene har tilvejebragt gennem mobilisering af indenlandske indtægter, er steget støt, og at der er gjort vigtige fremskridt på dette område med støtte fra de internationale donorer;

M.  der henviser til, at udviklingslande står overfor store politiske, administrative og tekniske begrænsninger i forhold til at øge skatteindtægterne som følge af manglende menneskelige og økonomiske ressourcer til at opkræve skatter, svag administrativ kapacitet i forhold kompleksiteten af skatteopkrævning fra transnationale virksomheder, manglende skatteopkrævningskapacitet og -infrastruktur, udvandring af kvalificeret arbejdskraft, korruption, manglende legitimering af det politiske system, manglende deltagelse i internationalt skattesamarbejde, en urimelig fordeling af indtægterne og dårlig forvaltning på skatteområdet;

N.  der henviser til, at den aktuelle globale liberalisering af handelen og en gradvis fjernelse af handelshindringerne gennem de seneste årtier har øget mængden af varer, der handles på tværs af grænser, men også har medført vanskeligheder for udviklingslandene, der er stærkt afhængige af skatter fra handel, især de mindst udviklede lande, i forbindelse med at kompensere for de faldende handelsafgifter og med at skifte til andre former for indenlandske indtægter, navnlig en velafbalanceret blanding af beskatningsformer;

O.  der henviser til, at der i de seneste år har været en stigning i antallet af skatteaftaler mellem de udviklede lande og udviklingslandene, der er blevet anvendt til at sænke beskatningen ved grænseoverskridende finansielle overførsler, minimere udviklingslandenes indenlandske ressourcemobiliseringskapaciteter og skabe muligheder, hvorigennem multinationale selskaber kan undgå beskatning; der henviser til, at en nylig konsekvensanalyse foretaget af myndigheder i Nederlandene konkluderede, at det nederlandske skattesystem gør det lettere at undgå kildeskat, hvilket fører til indkomsttab på udbytte og renter fra kildeskatteindtægter i udviklingslandene i størrelsesordenen 150-550 mio. EUR om året(11);

P.  der henviser til, at udviklingslande til sammenligning opkræver væsentlig lavere skatteindtægter end udviklede økonomier (med et forhold mellem skat og BNP på 10-20 %, mod 30-40 % for OECD-landene) og er kendetegnet ved ekstremt smalle skattegrundlag; der henviser til, at der er et betydeligt potentiale for at udvide skattegrundlagene og øge størrelsen af skatteindtægterne med henblik på at tilvejebringe de nødvendige midler til de væsentlige offentlige ansvarsopgaver;

Q.  der henviser til, at udviklingslandene har forsøgt at tiltrække investeringer ved at tilbyde forskellige incitamenter og skattefordele, der ikke er gennemsigtige og ikke er baseret på korrekte cost-benefit-analyser, og som ofte ikke tiltrækker reelle og bæredygtige investeringer, men bringer udviklingslandene i konkurrence med hinanden om at tilbyde de mest gunstige skattemæssige vilkår, og som fører til utilfredsstillende resultater hvad angår reelle og effektive skattesystemer og til skadelig skattekonkurrence;

R.  der henviser til, at medlemsstaterne allerede har forpligtet sig til at afsætte 0,7 % af deres BNI til ODA, og at midlerne til støtte for mobilisering af nationale ressourcer stadig er få — de tegner sig for mindre end én procent af den samlede ODA i 2011 — og at kun omkring 0,1 procent (118.4 mio. USD) af ODA blev øremærket til kapacitetsopbygning på skatteområdet i 2012;

S.  der henviser til, at mange udviklingslande end ikke kan opnå det minimum af skatteindtægter, som ville være nødvendigt for at finansiere deres basale funktion, offentlige serviceydelser og deres indsats i forbindelse med fattigdomsreduktion;

T.  der henviser til, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og medlemsstaternes udviklingsfinansieringsinstitutioner støtter private virksomheder i udviklingslande direkte ved at yde lån eller indirekte ved at støtte finansielle formidlere som f.eks. forretningsbanker og private equity-fonde, som derefter låner til eller investerer i virksomhederne;

U.  der henviser til, at udviklingslandene bør være bedre repræsenteret i det internationale skattesamarbejdes strukturer og procedurer for at deltage på lige fod i udformningen og reformen af den globale skattepolitik;

V.  der henviser til, at ekspertudvalget om internationalt samarbejde i skattesager er et organ, som er underordnet Det Økonomiske og Sociale Råd, og som især er rettet mod udviklingslande og lande med overgangsøkonomi;

W.  der henviser til, at opkrævning af et tilstrækkeligt niveau af offentlige indtægter kan spille en afgørende rolle i forbindelse med at fremme mere lige samfund, som afviser forskelsbehandling mellem mænd og kvinder og yder særlig støtte til børn og andre sårbare grupper;

1.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte en ambitiøs handlingsplan i form af en meddelelse om støtte til udviklingslande i kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse og at hjælpe dem med at fastlægge mere retfærdige, afbalancerede, effektive og gennemsigtige skattesystemer under hensyntagen til det arbejde, som OECD's Komité for Udviklingsbistand har udført forud for konferencen om udviklingsfinansiering, som skal afholdes i Addis Abeba, Etiopien, fra den 13. til den 16. juli 2015, og virkningen af internationale skatteaftaler for udviklingslande;

2.  insisterer på, at mobilisering af indenlandske midler og styrkelse af skattesystemerne vil være uundværlige elementer i gennemførelsen af udviklingsrammerne efter 2015, som på lang sigt erstatter årtusindudviklingsmålene, og som udgør en holdbar strategi til at overvinde afhængigheden af udenlandsk bistand, og at effektive og retfærdige skattesystemer er afgørende for udryddelsen af fattigdom, bekæmpelse af ulighed, god regeringsførelse og statsopbygning; minder om, at visse grænseoverskridende økonomiske aktiviteter har påvirket landenes evne til at skabe egne offentlige indtægter og til at vælge deres skattestruktur, mens den øgede mobilitet for kapital, sammen med anvendelsen af skattely, i høj grad har ændret betingelserne for beskatning; udtrykker endvidere bekymring over niveauet af korruption og uigennemsigtig offentlig forvaltning, som er til hinder for, at skatteindtægter bliver investeret i statsopbygning, offentlige serviceydelser eller offentlig infrastruktur;

3.  bemærker, at skatteindtægterne fortsat er lave i forhold til BNP i de fleste udviklingslande, hvilket gør dem særligt sårbare over for skatteunddragelse og -omgåelse af individuelle skatteydere og virksomheder; understreger, at dette udgør et betydeligt økonomisk tab for udviklingslandene og fremmer korruption og skader EU’s udviklingspolitik, og at det at træffe passende foranstaltninger på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan mod disse former for praksis bør være en topprioritet for EU og dets medlemsstater i betragtning af de behov og problemer, som udviklingslandene står over for i forbindelse med at få adgang til deres skatteindtægter; mener, at EU bør spille en ledende rolle i den internationale indsats for at bekæmpe skattely, skatteundgåelse og skatteunddragelse ved at vise et godt eksempel og ved at samarbejde med udviklingslandene om at bekæmpe den aggressive skatteunddragelse, som visse multinationale virksomheder praktiserer, samt om at finde løsninger, der kan hjælpe dem med at modstå presset for at deltage i skattekonkurrence;

Handlingsplan for bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse i udviklingslande

4.  tilskynder Kommissionen til at træffe konkrete og effektive foranstaltninger for at støtte udviklingslandene og de regionale rammer for skattevæsenet, såsom det afrikanske skattevæsensforum og det fællesamerikanske skattevæsenscenter, i kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse, i udviklingen af retfærdige, afbalancerede, effektive og gennemsigtige skattepolitiker, i fremme af administrative reformer og for at øge andelen af økonomisk og teknisk bistand til de nationale skatteforvaltninger i udviklingslandene; mener, at denne støtte bør ydes til forbedring af domstolene og anti-korruptionsorganerne i disse lande; opfordrer til, at eksperter fra den offentlige sektor i medlemsstaterne og modtagerlandene bringes sammen med henblik på at fremme samarbejdsaktiviteter og samtidig opnå konkrete foreløbige resultater for modtagerlandene; støtter afholdelsen af workshopper, kurser, ekspertmissioner, studiebesøg og rådgivning;

5.  anmoder Kommissionen om at placere god forvaltningspraksis på skatteområdet og retfærdig, afbalanceret, effektiv og gennemsigtig skatteopkrævning højt på dagsordenen i den politiske dialog (politik, udvikling og handel), og i alle aftaler om udviklingssamarbejde, der indgås med partnerlandene, for at styrke ejerskab og indenlandsk ansvarlighed ved at fremme et miljø, hvor de nationale parlamenter er i stand til at yde et meningsfuldt bidrag i forbindelse med tilrettelæggelsen og overvågningen af de nationale budgetter, herunder indenlandske indtægter og skattemæssige forhold, og støtte den rolle, som civilsamfundet spiller i forhold til at sikre den skattemæssige forvaltningspraksis bliver underlagt offentlige tilsyn og overvågning af tilfælde af skattesvig, bl.a. gennem oprettelse af effektive systemer til beskyttelse af whistleblowere og journalistiske kilder;

6.  opfordrer indtrængende til, at oplysningerne om reelt ejerskab af selskaber, karteller og andre institutioner gøres offentligt tilgængelige i åbne formater for at forhindre, at anonyme skuffeselskaber og lignende juridiske enheder anvendes til hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og andre ulovlige aktiviteter, skjule identiteten af korrupte og kriminelle enkeltpersoner og skjule tyveri af offentlige midler og indtægter fra ulovlig handel og skatteunddragelse; mener endvidere, at alle lande som et minimum bør vedtage og fuldt ud gennemføre Den Finansielle Aktionsgruppes (FAFT) henstillinger om bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

7.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at håndhæve princippet om, at registrerede og ikkeregistrerede multinationale selskaber fra alle lande og sektorer, og især de selskaber, der udvinder naturressourcer, som udgangspunkt skal gennemføre landeopdelt rapportering, og at de pålægges at offentliggøre navnene på samtlige datterselskaber som en del af deres landeopdelte årsrapporter for hvert område, samt hvor de driver virksomhed, deres finansielle resultater, relevante skatteoplysninger, aktiver og antal ansatte, samt at sikre, at oplysningerne gøres offentligt tilgængelige, samtidig med at den administrative byrde minimeres, ved at friholde mikrovirksomheder; opfordrer Kommissionen til at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af regnskabsdirektivet i overensstemmelse hermed; minder om, at offentlig gennemsigtighed er et afgørende skridt i retning af at forbedre det nuværende skattesystem og opbygge offentlighedens tillid; opfordrer OECD til at anbefale, at den påtænkte model for landeopdelt rapportering gøres tilgængelig af samtlige multinationale selskaber, for at sikre, at alle skattemyndighederne i alle lande har adgang til udtømmende oplysninger, således at disse kan vurdere risici ved interne afregningspriser og fastlægge den mest effektive måde at anvende ressourcer til revision; understreger, at skattefritagelser og fordele, der indrømmes udenlandske investorer via bilaterale skatteoverenskomster, giver de multinationale selskaber en urimelig konkurrencefordel i forhold til indenlandske virksomheder, især SMV’er;

8.  opfordrer til, at de finanspolitiske betingelser og bestemmelser, i henhold til hvilke udvindingssektorens virksomheder opererer, revideres; opfordrer EU til at øge sin bistand til udviklingslandene til støtte for målsætningen om at beskatte udvinding af naturressourcer tilstrækkeligt, styrke værtstaternes regeringers forhandlingsposition med henblik på at opnå et større udbytte af deres naturressourcer og stimulere diversificeringen af deres økonomi; støtter udvindingsindustriens gennemsigtighedsinitiativ (EITI) og dets udvidelse til også at omfatte producerende virksomheder og virksomheder, der handler med råvarer;

9.  glæder sig over vedtagelsen af mekanismen for automatisk udveksling af oplysninger, som er et grundlæggende redskab i forbindelse med gennemsigtighed og samarbejde på globalt plan i kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse, erkender imidlertid, at udviklingslandene har brug for fortsat bistand, hvad angår finansiel og teknisk ekspertise, og tid til at opbygge den nødvendige kapacitet til at fremsende og behandle oplysningerne; understreger derfor betydningen af at sikre, at OECD’s nye globale standard for automatisk udveksling af oplysninger omfatter en overgangsperiode for udviklingslandene, og anerkender, at ved at gøre denne standard gensidig, udelukkes de lande, der ikke har ressourcer og kapacitet til at indføre den nødvendige infrastruktur til at indsamle, forvalte og udveksle de nødvendige oplysninger; mener desuden, at en fælles standard for fortrolighed bør overvejes;

10.  opfordrer til, at der inden udgangen af 2015 udarbejdes en internationalt aftalt definition af skattely, sanktioner for virksomheder, der gør brug af dem, og af en sortliste over lande, også i EU, der ikke bekæmper skatteunddragelse, eller som accepterer det; opfordrer EU til at støtte den økonomiske omstilling i de udviklingslande, der fungerer som skattely; anmoder de medlemsstater, der har områder, der ikke er en del af Unionen, om at samarbejde med forvaltningerne i disse områder om en vedtagelse af principperne om gennemsigtighed på skatteområdet og at sikre, at ingen af dem fungerer som skattely;

11.  opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til, når der forhandles om skatte- og investeringsaftaler med udviklingslandene, at sikre, at indkomst eller udbytte som følge af grænseoverskridende aktiviteter beskattes i kildelandet, hvor værdien er trukket ud eller skabt; understreger i denne forbindelse, at FN-modellen for en skatteoverenskomst sikrer en retfærdig fordeling af beskatningsrettighederne mellem kildestaten og bopælsstaten; understreger, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater, når der forhandles skatteaftaler, bør efterleve princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken, som er fastsat i artikel 208 i TEUF;

12.  tilskynder Kommissionen og samtlige medlemsstater til at følge de medlemsstaters eksempel, som foretager en konsekvensvurdering af EU's skattepolitik for udviklingslandene og deler bedste praksis, med henblik på at styrke den politiske sammenhængskraft i forbindelse med udvikling og forbedre den nuværende praksis og bedre at tage højde for negative afsmittende virkninger for udviklingslandene og deres særlige behov; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens reviderede handlingsplan om skattesvig og skatteunddragelse, der skal fremlægges i 2015, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigt at nå til enighed om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag;

13.  støtter kraftigt en række eksisterende internationale initiativer for at reformere det globale system, herunder OECD's initiativ vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS), rettet mod udviklingslandenes øgede deltagelse i det internationale skattesamarbejdes strukturer og procedurer; tilskynder EU og medlemsstaterne til at sikre, at FN's skattekomité ændres til et egentligt mellemstatsligt organ, som udstyres bedre med tilstrækkelige yderligere ressourcer, inden for rammerne af FN's Økonomiske og Sociale Råd, som sikrer, at udviklingslandene kan deltage ligeværdigt i den globale formulering og ændring af de internationale skattepolitikker; understreger, at sanktioner bør overvejes for både ikkesamarbejdsvillige lande og territorier og for finansielle institutioner, som opererer i skattely;

14.  understreger, at tilstrækkelig offentlig finansiering kan bidrage til udligning af kønsforskelle og sikre midler til at støtte børn og sårbare grupper i samfundet på bedre måder, og anerkender, at skatteunddragelse har en negativ indvirkning på velfærden for borgere og er særlig skadelig for fattige befolkningsgrupper og husholdninger med lav indkomst, hvor kvinder ofte er overrepræsenterede;

15.  bemærker med bekymring, at mange udviklingslande befinder sig i en meget svag forhandlingsposition over for visse udenlandske direkte investorer; er af den opfattelse, at selskaberne bør pålægges at indgå præcise forpligtelser, hvad angår de positive afsmittende virkninger af deres investeringer på den lokale og/eller nationale socioøkonomiske udvikling i værtslandet; opfordrer Kommissionen, Rådet og partnerlandenes regeringer til at sikre, at skattemæssige incitamenter ikke udgør yderligere muligheder for skatteunddragelse; understreger, at incitamenter bør gøres mere gennemsigtige og helst gearet til at fremme investeringer i bæredygtig udvikling;

16.  opfordrer EIB og EBRD og medlemsstaternes udviklingsfinansieringsorganer til at overvåge og sikre, at selskaber eller andre juridiske enheder, der modtager støtte, ikke deltager i skatteunddragelse og skatteundgåelse gennem samarbejde med finansielle formidlere, der er etableret i offshore-centre og skattely, eller ved at fremme ulovlige kapitalstrømme, samt at øge deres politikker for gennemsigtighed, f.eks. ved at gøre alle deres rapporter og undersøgelser offentligt tilgængelige; opfordrer EIB til at udvise "rettidig omhu" ved at kræve årlige landeopdelte rapporter, opspore det reelle ejerskab og kontrollere interne afregningspriser for at sikre gennemsigtighed i investeringer og forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse;

o
o   o

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) http://www.un.org/esa/ffd/tax/
(2) http://www.un.org/esa/ffd/tax/unmodel.htm
(3) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0205.
(5) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 37.
(6) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 29.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0394.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0163.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0059.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0251.
(11) "Evaluation issues in financing for development Analysing effects of Dutch corporate tax policy on developing countries", undersøgelse bestilt af afdelingen for vurdering af politik og operationer under ministeriet for udenrigsanliggender i Nederlandene, november 2013.

Juridisk meddelelse