Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 9. juli 2015 - StrasbourgEndelig udgave
Ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi
 De maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i fødevarer og foder som følge af nukleare ulykker ***I
 Etablering af en kapitalmarkedsunion
 Den europæiske dagsorden om sikkerhed
 Situationen i Yemen
 De sikkerhedsmæssige udfordringer i Mellemøsten og Nordafrika og udsigterne til politisk stabilitet
 Revision af den europæiske naboskabspolitik
 Harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet
 Evaluering af aktiviteterne i Den Europæiske Demokratifond (EED)
 Situationen i Burundi
 Srebrenica-mindedagen
 Cambodjas lovforslag om NGO'er og fagforeninger
 Den Demokratiske Republik Congo (DRC), navnlig sagen om de to tilbageholdte menneskerettighedsaktivister Yves Makwambala og Fred Bauma
 Bahrain, særlig sagen om Nabeel Rajab
 Situationen for to kristne præster i Sudan

Ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi
PDF 295kWORD 108k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi (2014/2208(INI))
P8_TA(2015)0266A8-0215/2015

Europa-Parlamentet,

‒  der henviser til Kommissionens meddelelse "Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden affaldsproduktion (COM(2014)0398),

‒  der henviser til Kommissionens meddelelse "Muligheder for ressourceeffektivitet i bygningssektoren" (COM(2014)0445),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Grøn handlingsplan for SMV'er: Sætte SMV'erne i stand til at gøre miljøudfordringer til nye muligheder" (COM(2014)0440),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik" (COM(2015)0080),

‒  der henviser til Kommissionens meddelelse "Opbygning af det indre marked for grønne produkter – Fremme af bedre oplysning om produkters og organisationers miljøpræstationer" (COM(2013)0196),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa (COM(2012)0060),

‒  der henviser til Kommissionens meddelelse "Køreplan til et ressourceeffektivt Europa" (COM(2011)0571),

‒  der henviser til Kommissionens meddelelse "Flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien" (COM(2011)0021),

‒  der henviser til Kommissionens meddelelse "Europa 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om økoinnovation – arbejdspladser og vækst gennem miljøpolitik(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om en europæisk strategi for plasticaffald i miljøet(2),

‒  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 om et ressourceeffektivt Europa(3),

‒  der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om en effektiv råvarestrategi for Europa(4),

‒  der henviser til det syvende miljøhandlingsprogram,

–  der henviser til EU-strategien for bæredygtig udvikling (2006) og 2009-revisionen,

‒  der henviser til Miljørådets konklusioner "Greening the European semester and the Europe 2020 Strategy - Mid-term review" (et mere miljøvenligt europæisk semester og Europa 2020-strategien – midtvejsrevision) af 28. oktober 2014,

–  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs sammenfattende rapport "The European environment – state and outlook 2015",

‒  der henviser til konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD),

‒  der henviser til UNEP’s (De Forenede Nationers Miljøprograms) undersøgelse af udformningen af et bæredygtigt finansielt system,

‒  der henviser til UNEP’s internationale ressourcepanels konklusioner "Environmental Risks and Challenges of Anthropogenic Metals Flows and Cycles (2013)" (miljømæssige risici og udfordringer i forbindelse med menneskeskabte metalstrømme og -cyklusser),

‒  der henviser til UNEP’s internationale ressourcepanels konklusioner "Decoupling natural resource use and environmental impacts from economic growth (2011)" (afkobling af ressourceudnyttelse og dens miljøvirkninger fra økonomisk vækst),

‒  der henviser til andragendet "Stop madspild i Europa!"

‒  der henviser til udtalelse af 10. december 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(5),

‒  der henviser til udtalelse af 12. februar 2015 fra Regionsudvalget(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0215/2015),

A.  der henviser til, at en ikke-bæredygtig brug af ressourcer er den grundlæggende årsag til forskellige miljørisici såsom klimaforandringer, ørkendannelse, skovrydning, tab af biodiversitet og svækkelse af økosystemtjenesterne; der henviser til, at den globale økonomi bruger, hvad der svarer til 1,5 planets ressourcer til den globale produktion og absorbering af affald, og at dette tal forventes at nå op på hvad der svarer til to planeters ressourcer i 2030'erne;

B.  der henviser til, at Europa er mere afhængigt af importerede ressourcer end nogen anden region i verden, og til, at en række ressourcer om relativt kort tid vil være udtømt; der henviser til, at Europas konkurrenceevne vil kunne øges betydeligt ved at få mere merværdi ud af ressourcerne i økonomien og ved at fremme en bæredygtig forsyning af materialer fra europæiske kilder; der ligeledes henviser til, at innovationspartnerskaber mellem industrien og affaldshåndteringssektoren og forskning i vigtige råstoffers genanvendelighed bør intensiveres for at bidrage til at sikre forsyningen med råstoffer;

C.  der henviser til, at omstillingen til en cirkulær økonomi i bund og grund er et økonomisk anliggende, der vedrører adgang til eller bæredygtig tilgængelighed af råstoffer, genindustrialisering og den fortsatte digitalisering af Europa, skabelse af nye job og udfordringerne vedrørende klimaforandringer, manglende energisikkerhed og råstofknaphed; der henviser til, at investeringer inden for en cirkulær økonomi kan være fuldstændig forenelige med Kommissionens dagsorden for beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne og har potentiale til at skabe en win-win-situation for alle berørte aktører;

D.  der henviser til, at der i forbindelse med ressourceeffektivitet også skal tages højde for mere generelle spørgsmål vedrørende bæredygtighed, herunder miljømæssige, etiske, økonomiske og sociale spørgsmål;

E.  der henviser til, at de mål og definitive prioritetstiltag, der er fastsat i det syvende miljøhandlingsprogram, er bindende;

F.  der henviser til, at det i OECD's miljøprogram konstateres, at frivillige tiltags miljømæssige effektivitet ofte er tvivlsom, og at deres økonomiske effektivitet generelt er lav(7);

G.  der henviser til, at overgangen til en cirkulær økonomi kræver systemiske ændringer, som påvirker alle interessenter i værdikæden, og væsentlige innovationer inden for teknologi samt i virksomheder og samfundet som helhed;

H.  der henviser til, at borgere, små virksomheder og lokale myndigheder spiller en særlig rolle med henblik på at sikre ressourceeffektivitet og fremme afkoblingen af økonomisk vækst fra ressourceforbrug;

I.  der henviser til, at en cirkulær økonomi kun fungerer godt med konkurrencedygtige virksomheder, og at virksomhederne selv er drivende kræfter ved omstillingen til en cirkulær økonomi;

J.  der henviser til, at det er vigtigt at sætte SMV'erne i centrum for EU-strategien for ressourceeffektivitet, idet de udgør 99 % af virksomhederne i EU og beskæftiger to tredjedele af arbejdsstyrken;

K.  der henviser til, at en ambitiøs pakke om en europæisk cirkulær økonomi skaber forretningsmuligheder, sikrer adgang til primære materialer, forlænger brugen heraf (gennem genbrug, videreanvendelse, genanvendelse eller til brug som reservedele), garanterer genanvendelsesprocesser af høj kvalitet, når materialerne er udtjente, og behandler alle biprodukter og alt affald som værdifulde ressourcer til fornyet anvendelse;

L.  der henviser til, at bæredygtig og ansvarlig tilvejebringelse af primære råstoffer er helt afgørende for at opnå ressourceeffektivitet og opfylde målene for den cirkulære økonomi;

M.  der henviser til nødvendigheden af at udvikle markeder for sekundære råstoffer med henblik på at nå ressourceeffektivitetsmålene og indføre en cirkulær økonomi;

N.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret Kommissionen til at fastsætte indikatorer og mål for ressourceeffektivitet;

O.  der henviser til, at afskaffelsen af giftige kemiske stoffer, som der eksisterer eller bliver udviklet nogle mere sikre alternativer til i tråd med den gældende kemikalielovgivning, spiller en central rolle i oprettelsen af en cirkulær økonomi;

P.  der henviser til, at Eurostats data om behandling af lokalt affald i EU-28 tydeligt viser, at der stadig ikke er lige vilkår, hvad angår affaldspolitik, og at håndhævelsen af eksisterende lovgivning byder på store udfordringer;

Q.  der henviser til, at det i gennemsnit kun er 40 % af det faste affald, der genbruges eller genanvendes, og at resten deponeres eller forbrændes;

R.  der henviser til, at en betydelig andel af ressourceforbruget går til produktionen og forbruget af landbrugsfødevarer, hvilket har væsentlig indvirkning på miljøet, folkesundheden, dyresundheden og dyrevelfærden; der henviser til, at der er behov for bæredygtige, holistiske løsninger til at afhjælpe ineffektivitet i forbindelse med fødevareressourcer;

S.  der henviser til, at afskaffelse af miljøskadelig støtte, herunder direkte og indirekte støtte til fossile brændstoffer, vil medføre en omfattende reduktion af drivhusgasemissionerne, bidrage til at imødegå klimaændringer og muliggøre indførelsen af den cirkulære økonomi;

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden affaldsproduktion (COM(2014)0398); støtter Kommissionens tilgang til udformning og innovation for at fremme en cirkulær økonomi, udarbejdelse af politiske rammer til støtte for ressourceeffektivitet og fastsættelse af et mål for ressourceeffektivitet som skitseret i meddelelsen og skitserer specifikke politiske rammer, der sætter SMV'er i stand til at vende miljømæssige udfordringer til miljømæssigt bæredygtige forretningsmuligheder; understreger, at lovgivningsmæssige foranstaltninger er nødvendige for at bevæge sig henimod en cirkulær økonomi, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge et ambitiøst forslag om en cirkulær økonomi ved udgangen af 2015 som fremsat i dens arbejdsprogram for 2015;

2.  understreger, at håndteringen af ressourceknapheden fordrer en udvinding og brug af ressourcer og en fuldstændig afkobling af væksten fra brugen af naturressourcer – en systemisk ændring, som kræver tilbageskrivning af den indsats, der er nødvendig set ud fra et perspektiv om bæredygtighed i 2050 – og at der tages omgående skridt;

3.  påpeger, at produktion og forbrug skal håndteres, således at der sikres sammenhæng med de bredere mål om bæredygtig udvikling;

4.  minder om, at forstsat vækst, trods de stedfundne forbedringer i effektiviseret anvendelse af ressourcer, har overhalet disse fremskridt indenfor ressourceeffektivitet og -udvinding, der fortsat vokser drastisk på verdensplan, hvorfor der er et presserende behov for en samlet reduktion i ressourceudvindingen og -anvendelsen for at overvinde tilbageslagseffekten; opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger i overensstemmelse hermed;

5.  minder om, at vand i kraft af at være både en naturressource, der anvendes i produktionsprocesser, og er et offentligt gode, bør tages i betragtning ved beregning af råstofforbruget, og bør anvendes på effektiv vis;

6.  understreger, at en forbedring af ressourceforbruget gennem krav om bedre design og gennem en affaldslovgivning, som sikrer opprioritering af den øverste del af affaldshierarkiet (og dermed fremmer affaldsforebyggelse og forberedelse til genbrug og genanvendelse), kan medføre betydelige nettobesparelser for virksomheder i EU, offentlige myndigheder og forbrugere i en størrelsesorden, der anslås til 600 mia. EUR, eller 8 % af årsomsætningen, samtidig med at de samlede årlige drivhusgasemissioner vil reduceres med 2-4 %; understreger, at en øget ressourceproduktivitet på 30 % inden 2030 vil kunne øge BNP med næsten 1 % og skabe 2 mio. flere bæredygtige arbejdspladser(8); minder om, at ressourceeffektivitet er et hovedmål for det syvende miljøhandlingsprogram, som understreger behovet for at stimulere produktionen af og forbrugerefterspørgslen efter miljømæssigt bæredygtige varer og tjenesteydelser gennem politikker, som gør sådanne varer og tjenesteydelser tilgængelige, overkommelige i pris, funktionelle og attraktive;

7.  er overbevist om, at forbedret ressourceeffektivitet kræver både lovmæssige foranstaltninger og økonomiske incitamenter, internalisering af eksterne omkostninger og yderligere finansiering af forskning og innovation såvel som social og livsstilsmæssige forandringer; gør opmærksom på, at der er behov for forskellige instrumenter på forskellige politiske niveauer under hensyn til nærhedsprincippet;

8.  mener, at implementeringen af fuldt udbygget cirkulær økonomi kræver inddragelse af alle relevante interessehavere, regioner, byer, lokalsamfund, SMV'er, NGO'er, brancherepræsentanter, fagforeninger og borgere;

9.  opfordrer Kommissionen til at inddrage lokale og regionale myndigheder gennem hele udviklingen af pakken om cirkulær økonomi;

10.  understreger, at den offentlige bevidsthed og borgernes opfattelse og inddragelse er af afgørende betydning for en vellykket overgang til en cirkulær økonomi; bemærker, at uddannelse og oplysning bør have den nødvendige opmærksomhed og de nødvendige ressourcer for at fremme bæredygtige forbrugs- og produktionsmodeller, og betoner fordelene ved at gå over til en ressourceeffektiv cirkulær økonomi;

11.  gør opmærksom på, at overgangen til en cirkulær økonomi kræver en veluddannet arbejdsstyrke, og at uddannelserne skal tage behovet for grønne færdigheder i betragtning;

12.  understreger, at der allerede er truffet visse finansielle foranstaltninger for at fremme den cirkulære økonomi på europæisk plan, navnlig via programmerne Horisont 2020 og Life+, og at de, hvis de bliver anvendt rigtigt, vil gøre det muligt at fremme miljøinnovation og industriel økologi i EU's medlemsstater og regioner;

13.  understreger, at det er helt afgørende med retssikkerhed og forudsigelighed på lang sigt for at frigøre den europæiske fond for strategiske investeringers potentiale til at fremme den cirkulære økonomi ved at kanalisere investeringerne i retning af en bæredygtig økonomi;

14.  fremhæver, at en overgang til en bæredygtig og cirkulær økonomi bør kombinere ambitiøse miljømål med stærke sociale og arbejdsmarkedsmæssige krav, herunder fremme af anstændigt arbejde og sunde og sikre arbejdsforhold (dvs. sikre, at arbejdstagerne ikke udsættes for skadelige stoffer på arbejdspladsen).

15.  understreger behovet for at opstille mere sammenhængende retlige rammer for bæredygtighed af produktion og forbrug, der omfatter hele produktionscyklussen fra bæredygtigt indkøb til genvinding;

Indikatorer og mål

16.  understreger, at EU's anvendelse af ressourcer i 2015 skal være bæredygtig, og at dette bl.a. kræver, at ressourceforbruget bringes ned på bæredygtige niveauer baseret på pålidelige målinger af ressourceforbruget gennem hele værdikæden, streng anvendelse af affaldshierarkiet, implementering af kaskade-anvendelse af ressourcer, navnlig i anvendelse af biomasse, ansvarlig og bæredygtig udvinding, skabelse af et lukket kredsløb for ikke-genbrugelige ressourcer, forøgelse af anvendelsen af vedvarende energiformer inden for grænserne for deres genanvendelse, udfasning af giftige stoffer, navnlig hvor der eksisterer sikrere alternativer eller sådanne vil blive udviklet i tråd med den gældende lovgivning om kemikalier, for dermed at sikre udvikling af ugiftige materialekredsløb og forbedring af kvaliteten af økosystemtjenester;

17.   minder om, at Parlamentet allerede i 2012 krævede klare, solide og målbare indikatorer for økonomisk aktivitet, der tager hensyn til klimaforandringer, biodiversitet og ressourceeffektivitet ud fra et livscyklusperspektiv, og at disse indikatorer skulle anvendes som udgangspunkt for lovgivningsinitiativer og konkrete reduktionsmål;

18.  opfordrer indtrængende Kommissionen til inden udgangen af 2015 at foreslå retningsgivende indikatorer og en konsol af delindikatorer for ressourceeffektivitet, herunder økosystemtjenester; gør opmærksom på, at anvendelse af disse harmoniserede indikatorer bør være retligt bindende fra og med 2018 og at de bør måle ressourceforbruget, herunder import og eksport, på EU-, medlemsstats- og industriniveau og tage hensyn til hele livscyklussen for varer og tjenesteydelser og bør være baseret på fodaftryk-metodologien, der som minimum måler land-, vand- og materialebrug og kulstof;

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen til inden udgangen af 2015 at foreslå et mål om at øge ressourceeffektiviteten på EU-plan med 30 % pr. 2030 i forhold til 2014-niveauer, og individuelle mål for hver enkelt medlemsstat; understreger, at ressourceeffektivitetsmål, inden de kan tages i brug, skal være understøttede af indikatorer;

20.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme brugen af ressourceeffektivitetsindikatorer gennem internationale konventioner med kenblik på at tillade kompatibilitet mellem industrier og økonomier og sikre lige konkurrencevilkår og for at støtte dialog og samarbejde med tredjelande;

21.  understreger, at disse indikatorer bør indgå i det europæiske semester og i alle konsekvensanalyser;

Produktpolitik og miljøvenlig udformning

22.  understreger betydningen af en velunderbygget produktpolitik der øger produktets forventede levetid, holdbarhed, genanvendelighed og genbrugsegnethed; påpeger, at omfanget af ressourcer, der anvendes af et produkt i løbet af dets levetid, samt reparationsmuligheder og genanvendelighed, i vid udstrækning fastlægges i udformningsfasen; opfordrer Kommissionen til at fremme livscyklustilgangen i produktpolitikkerne, navnlig ved at indføre harmoniserede metoder til vurdering af produkternes miljøfodaftryk;

23.  opfordrer Kommissionen til i denne henseende at fremlægge et ambitiøst arbejdsprogram og til på omfattende og ambitiøs vis at implementere kravene om miljøvenligt design i det nugældende direktiv om samme i nye og ajourførte gennemførelsesdirektiver, og begynde med øjeblikkelig vedtagelse af de foranstaltninger, der allerede foreligger som udkast;

24.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en revision af direktivet om miljøvenligt design og anden relevant lovgivning om produktudformning inden udgangen af 2016, baseret på en konsekvensanalyse, med indarbejdelse af følgende vigtige ændringer: udvidelse af anvendelsesområdet for krav til miljøvenligt design, så de omfatter alle primære varegrupper og ikke kun energirelaterede produkter; gradvis inddragelse af alle relevante ressourceeffektivitetstræk i de obligatoriske krav til produktdesign; indførelse af et obligatorisk produktpas baseret på disse krav; gennemførelse af egenkontrol og tredjepartskontrol for at sikre, at produkterne overholder disse standarder; og fastlægge horisontale krav bl.a. vedrørende holdbarhed, reparationsmuligheder, genbrugelighed og genanvendelighed;

25.   opfordrer Kommissionen til på baggrund af en cost-benefit-analyse at vurdere muligheden for at fastlægge minimumsværdier for genbrugsmaterialer i nye produkter i forbindelse med den kommende revision af direktivet om miljøvenligt design;

26.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle foranstaltninger mod planlagt forældelse og til yderligere at udvikle et sæt produktstandarder for cirkulær økonomi, der omfatter renovering og reparation, lettere adskillelse og effektiv anvendelse af råstoffer, vedvarende ressourcer og genanvendte materialer i produkter;

27.  minder om, at når det gælder om at skabe en vellykket cirkulær økonomi, spiller også tilgængeligheden af standardiserede komponenter og modulkomponenter samt planlægningen af demontering, holdbare produkter og effektive fremstillingsprocesser en vigtig rolle; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe andre relevante foranstaltninger til at sikre, at produkter er holdbare og lette at opgradere, genbruge, renovere, reparere, genanvende og skille ad til nye ressourcer, og at det tydeligt fremgår af produktmanualerne, hvilke bestanddele der måtte indeholde farlige stoffer, således at disse let kan frasorteres inden genanvendelse;

28.  bemærker, at det er afgørende at højne forbrugernes bevidsthed og øge deres proaktive rolle;

29.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en udvidelse af minimumsgarantier for holdbare forbrugsvarer med henblik på at forlænge produktets forventede levetid og for at afklare, jf. direktiv 1999/44/EF, at sælgere af forbrugsvarer bør undersøge defekter i de første to år af den juridiske garanti og kun opkræve betaling af forbrugeren, hvis defekten er forårsaget af uhensigtsmæssig anvendelse;

30.  opfordrer Kommissionen til at foreslå hensigtsmæssige foranstaltninger om tilgængelighed af reservedele for således at sikre, at produkter kan repareres inden for deres levetid;

31.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) til at intensivere bestræbelserne på at erstatte særligt problematiske stoffer og begrænse stoffer, der udgør uacceptable sundheds- og miljørisici, i forbindelse med REACH, ikke mindst med henblik på at opfylde kravet i det syvende miljøhandlingsprogram om at udvikle ikke-giftige materialecyklusser, således at genanvendt affald kan bruges som en omfattende og pålidelig kilde til råstoffer inden for EU; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til straks at opgive sit ensidige moratorium for behandling af anbefalinger fra ECHA for så vidt angår opførelsen af meget problematiske stoffer i bilag XIV til REACH og i stedet opføre dem på listen hurtigst muligt; understreger, at forebyggelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet indtager en højere prioritering end genanvendelse, og at genanvendelse derfor ikke bør retfærdiggøre fortsat anvendelse af farlige stoffer;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på at udskifte farlige stoffer i forbindelse med direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr med henblik på at etablere ikke-giftige materialecyklusser;

33.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sørge for en effektiv kontrol af markedet med henblik på at sikre, at både europæiske og importerede produkter opfylder kravene til produktpolitik og miljøvenligt design; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til med henblik på at sikre effektiv markedsovervågning at gå videre hurtigst muligt med lovgivningsproceduren for gennemgang af markedsovervågningsforordningen; bemærker, at enhver yderligere forsinkelse vil være til skade for virksomheder og borgere;

På vej mod nul-affald

34.  fremhæver Kommissionens analyse, som viser, at vedtagelse af nye affaldsmål ville skabe 180 000 arbejdspladser, gøre EU mere konkurrencedygtigt og reducere efterspørgslen efter dyre, sparsomme ressourcer(9); beklager at lovforslaget om affald(10) blev trukket tilbage, men øjner på baggrund af næstformand Frans Timmermans udtalelser på plenarmødet i Parlamentet i december 2014 en mulighed for en ny og mere ambitiøs pakke om cirkulær økonomi;

35.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge det bebudede forslag om revision af affaldslovgivningen inden udgangen af 2015, under nøje efterlevelse af affaldshierarkiet, og til at lade det omfatte følgende punkter:

   klare og utvetydige definitioner
   udarbejdelse af affaldsforebyggelsesforanstaltninger
   opstilling af bindende reduktionsmål for kommunalt affald, erhvervsaffald og industriaffald, der skal nås senest i 2025
   opstilling af klare minimumsstandarder for udvidede procedurer for ansvarskrav til at sikre gennemsigtighed og omkostningseffektivitet inden for de udvidede producentansvarsordninger
   anvendelse af pay-as-you-throw-princippet for restaffald kombineret med obligatoriske sorteringsordninger for papir, metal, plastik og glas med henblik på at lette kvalitetssikringen af genbrugte materialer; og indføring af obligatoriske affaldssortering af bioaffald pr. 2020
   forhøjelse af målene for genbrug/genanvendelsesforberedelse til mindst 70 % af kommunalt fast affald og 80 % genbrug af emballageaffald pr. 2013, baseret på en velfunderet rapporteringsmetode, der forhindrer, at bortskaffet affald (på deponeringsanlæg eller forbrændingsanstalt) indberettes som genanvendt affald under anvendelse af samme harmoniseret metode for alle medlemsstater med eksternt verificerede statistikker; en forpligtelse for genbrugere til at indberette den affaldsmængde, der tilgår sorteringsanlægget, såvel som den mængde af genanvendelige materialer, der kommer ud af genbrugsanlæggene
   forbrænding, med eller uden energiindvinding, begrænses på det strengeste, frem til 2020, til affald, der ikke kan genanvendes eller bionedbrydes
   bindende, gradvis reduktion af deponeringsanlæg, til implementering i overensstemmelse med kravene til genbrug, i tre stadier (2020, 2025 og 2030), der skal føre til et forbud mod al deponering, undtagen af visse farlige stoffer og restaffald, for hvilke deponering er den miljømæssigt mest fornuftige løsning
   opfordring til medlemsstaterne om at indføre gebyrer på deponering og forbrænding;

36.  understreger vigtigheden og merværdien af europæiske mål for affaldspolitikken, både hvad angår retssikkerhed, forudsigelighed og skabelse af lige vilkår i det indre marked, og hvad angår garantien for, at alle EU-borgeres miljø beskyttes og forbedres;

37.  opfordrer Kommissionen til at forelægge de samme mål for alle EU-medlemsstater for at sikre et ens niveau for miljøbeskyttelse i hele EU og for ikke at underminere det indre marked;

38.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at den eksisterende affaldslovgivning og målene deri gennemføres fuldstændigt og korrekt, herunder navnlig forpligtelsen til at indføre affaldssorteringsordninger, for at sikre, at medlemsstaterne øger deres indsats for at nå de eksisterende mål, samt at der træffes foranstaltninger for at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at iværksætte de rigtige instrumenter for at nå målene inden for fristerne;

39.  fremhæver, at det med henblik på at gøre bedst mulig brug af affaldshåndteringskapaciteten i EU er nødvendigt med bedre planlægning og informationsdeling for at undgå overkapacitet;

40.  opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge gennemførligheden af at foreslå lovgivningsmæssige rammer for udvidet lossepladsudgravning for dermed at muliggøre indvinding af sekundære råstoffer, der er til stede i eksisterende deponeringsanlæg og til at undersøge, om der kan opstilles et miljøtilladelsessystem gældende for genbrugssektoren;

41.  opfordrer Kommissionen til at sikre større gennemsigtighed og bedre styringsmekanismer for at undgå overførsel af affald til lande med lavere miljømæssige og sociale standarder end i EU;

42.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at øge bestræbelserne på at bekæmpe den illegale eksport af forbrugsaffald;

43.  opfordrer indtrængende Kommissionen til inden for rammerne af rammedirektivet om affald at fastsætte nogle minimumskrav til fastlæggelsen af de nationale forebyggelsesprogrammer og til at fastsætte en række mål og indikatorer, der gør de forskellige medlemsstaters resultater sammenlignelige;

44.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage hånd om de specifikke udfordringer på affaldsområdet, og til at træffe foranstaltninger som skitseret i Kommissionens meddelelse om cirkulær økonomi (COM(2014)0398); tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at der mobiliseres EU-midler for at hjælpe med at nå mål for integreret affaldshåndtering såsom særskilt indsamling og udviklingen af infrastruktur for genanvendelse;

45.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå et mål om at nedbringe havaffald med 50 % pr. 2025 i forhold til 2014-niveau;

46.  understreger behovet for formulering af mål for indsamling og genbrug af specifikke kritiske metaller henset til den stigende knaphed og med henblik på at mindske afhængigheden;

47.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2015 at foreslå mål, foranstaltninger og instrumenter til effektivt at imødegå fødevarespild, herunder opstilling af et bindende mål for reduktion af fødevarespild eller i det mindste 30 % pr. 2025 inden for fremstilling, detail/distribution, fødevaretjenester/hotel- og restauration og husholdninger; opfordrer Kommissionen til at fremme, at det i medlemsstaterne bliver kotyme, at detailhandelen distribuerer usolgte varer til velgørenhedsorganisationer; opfordrer Kommissionen til, når den gennemfører en konsekvensanalyse om nye, relevante lovforslag, at evaluere den potentielle indvirkning heraf på fødevarespild;

Bæredygtige bygninger

48.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "Muligheder for ressourceeffektivitet i bygningssektoren" (COM(2014)0445); mener, at det er nødvendigt med en tilgang til bygge- og anlægssektoren, der er baseret på en køreplan og på langsigtede målsætninger;

49.  opfordrer Kommissionen til at foreslå fuld implementering af principperne for cirkulær økonomi og krav inden for byggebranchen og til videreudvikling af de politiske rammer om ressourceeffektivitet inden for bygninger – hvilket omfatter udviklingsindikatorer, -standarder og -metoder og kvalitetskrav for såvidt angår arealanvendelse og byplanlægning, arkitektur, byggeteknik, bygge- og anlægsaktiviteter, vedligeholdelse, tilpasningsevne, energieffektivitet, renovering, genanvendelse og genbrug; gør opmærksom på, at indikatorer for bæredygtige bygninger også bør omfatte grøn infrastruktur, såsom grønne tage; fremhæver vigtigheden af en holistisk vision for Europas bygningsmasse med klare og ambitiøse mål på mellemlang og lang sigt og en køreplan for implementeringen af denne vision;

50.  mener, at indendørs luftkvalitet og velvære og sociale behov blandt brugere bør integreres i bæredygtighedsvurderingen af bygninger;

51.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af de generelle indikatorer for ressourceeffektivitet at udvikle indikatorer til at vurdere bæredygtighed gennem hele bygningens levetid under anvendelse af eksisterende standarder og metoder og på grundlag af en miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighedsbaseret tilgang;

52.  anmoder Kommissionen om at fastslå, hvorvidt principper og standarder for bedste tilgængelige teknikker (BAT) bør udvides til at omfatte alle materialer og bygningsdele, samt at der udarbejdes et bygningspas baseret på hele en bygnings livscyklus;

53.  mener, i betragtning af at 90 % af det byggede miljø for 2050 allerede findes, at der bør fastsættes særlige krav og skattemæssige incitamenter til renoveringssektoren for at forbedre energifodaftrykket i 2050; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en langsigtet strategi for renovering af eksisterende bygninger og til at opgradere rollen af nationale renoveringsstrategier, der blev indført med direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet;

54.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at lette forbedringen af genanvendelse via udviklingen af infrastruktur for selektiv indsamling og genanvendelse i bygge- og anlægsbranchen;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge potentialet i tilsyn før nedrivning (som er en vurdering af en bygning før nedrivning for at beskrive de tilstedeværende materialer og definere, hvilke fraktioner der kan udskilles til genanvendelse) og sortering på stedet af genanvendelige materialer (sortering på stedet leverer normalt sekundære råmaterialer af en større renhed end ekstern genanvendelse og kan være med til at reducere miljøpåvirkningen ved transport ved f.eks. at knuse/komprimere på stedet);

56.  bemærker, at beton er et af de mest anvendte materialer i bygge- og anlægsbranchen; opfordrer Kommissionen til at vurdere mulighederne for at øge genanvendelse af beton inden for byggeri, som det er tilfældet i Tyskland og Schweiz;

Udvikling af markeder for sekundære råmaterialer

57.  opfordrer Kommissionen til at udvikle foranstaltninger, der skal fremme og lette udviklingen af markeder for forsyningen af sekundære råmaterialer i høj kvalitet og udviklingen af virksomheder baseret på genbrug af sekundære råmaterialer;

58.  mener, at en langfristet og forudsigelig politisk ramme vil medvirke til at stimulere de investeringer og foranstaltninger, der er nødvendige for en fuldstændig udvikling af markederne for mere miljøvenlige teknologier og fremme af bæredygtige forretningsløsninger; understreger, at ressourceeffektivitetsindikatorer og -mål understøttet af solide dataindsamlinger vil give offentlige og private beslutningstagere den fornødne vejledning ved omstillingen af økonomien;

59.  fremhæver, at det er vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne fremmer skabelsen af programmer for industriel symbiose, som støtter industrielle synergier omkring genbrug og genanvendelse og hjælper virksomheder – særlig SMV'er – til at finde ud af, hvordan deres energi-, affalds- og biprodukter kan anvendes som ressourcer for andre; peger på lignende koncepter, såsom vugge-til-vugge og industriel økologi;

Andre foranstaltninger

60.  opfordrer Kommissionen til at foreslå procedurer for offentlige indkøb, hvor genanvendte, reparerede eller genfremstillede, moderniserede og andre bæredygtige og ressourceeffektive produkter og løsninger bør foretrækkes, og at "følg eller forklar"-princippet bør finde anvendelse, såfremt de ikke bliver foretrukket;

61.  understreger behovet for en skattemæssig ramme, der er i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, og sender de rette signaler vedrørende investeringer i ressourceeffektivitet, modernisering af produktionsprocesser og fremstilling af mere reparationsvenlige og holdbare varer; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fremskridt på dette område som led i det europæiske semester(11);

62.  opfordrer Kommissionen til at undersøge og foreslå foranstaltninger relateret til beskatning såsom nedsat moms på genanvendte, genbrugte og ressourceeffektive produkter;

63.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre den grønne handlingsplan for små og mellemstore virksomheder;

64.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle en politisk ramme for næringsstoffer med henblik på at øge genanvendelsen, skabe innovation, forbedre markedsbetingelserne og integrere den bæredygtige anvendelse af disse i EU-lovgivningen om gødning, fødevarer, vand og affald;

65.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en meddelelse om bæredygtige fødevarer, der er blevet udsat indtil flere gange siden 2013, i første halvdel af 2016; fremhæver, at produktion og forbrug af fødevarer skriver sig for en betydelig andel af ressourceanvendelsen, at kommunikation på holistisk vis bør imødegå ressource-ineffektivitet i fødevarekæden og tilskynde til udvikling af en bæredygtig fødevarepolitik; opfordrer Kommissionen til at vurdere den stigende brug af miljøvenlig fødevareemballage, herunder en vurdering af gennemførligheden af gradvist udskiftning af fødevareemballage med biobaserede, bionedbrydelige, komposterbare materialer i overensstemmelse med EU-standarder;

66.  opfordrer Kommissionen til at oprette en permanent platform for ressourceeffektivitet, der omfatter alle relevante interessehavere, for at tilskynde til og lette anvendelsen af de seneste forskningsresultater, udvekslingen af bedste praksis og fremkomsten af nye industrielle synteser og industrielle økosystemer;

67.  opfordrer Kommissionen til at oprette en tværsektoriel arbejdsgruppe for bæredygtig finansiering på tværs af generaldirektoraterne med henblik på at medtage indikatorer for ressourceeffektivitet i forbindelse med integreret rapportering og regnskabsaflæggelse på selskabsplan under overholdelse af den fortrolige karakter af visse forretningsoplysninger; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge, hvordan der kan indarbejdes ressourceeffektivitet og miljørisici i bl.a. kreditvurderinger og kapitalkrav til bankerne, udvikles et omfattende forsikringssystem for miljørisici og fastsætte oplysningskrav for investeringsprodukter, med behørig konsekvensanalyse; mener, at Kommissionen i denne henseende kan drage nytte af et samarbejde med UNEP's undersøgelse af udformningen af et bæredygtigt finansielt system; opfordrer Kommissionen til at studere de eksisterende frivillige initiativer i medlemsstaterne med henblik på en eventuel udveksling af bedste praksis;

68.  opfordrer på baggrund af, at bæredygtig og ansvarlig tilvejebringelse af primære råstoffer er afgørende for at opnå ressourceeffektivitet og opfylde målene for den cirkulære økonomi, Kommissionen til at revidere de politiske henstillinger fra den europæiske platform for ressourceeffektivitet for udviklingen af standarder for bæredygtige indkøb for prioriterede materialer og varer; bemærker i denne henseende Parlamentets og Rådets fælles støtte til Kommissionens forslag om ansvarlige indkøb af metaller og mineraler fra konfliktramte områder;

69.  opfordrer Kommissionen til at revidere sin definition af "kritiske" råstoffer, så den i højere grad tager højde for de miljøpåvirkninger og risici, der er forbundet med udvinding og forarbejdning af disse samt muligheden for at erstatte dem med sekundære materialer;

70.  understreger, at al EU-finansiering, herunder finansiering gennem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), Horisont 2020, samhørighedsfonde og Den Europæiske Investeringsbank, skal mobiliseres til at fremme ressourceeffektivitet i tråd med affaldshierarkiet, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udfase alle miljøskadelige tilskud, herunder dem for generationen af energi fra bionedbrydelige del af industri- og kommunalaffald ved forbrænding i henhold til direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og direkte og indirekte tilskud til fossile brændstoffer;

71.  opfordrer til, at støtten til EU's program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME), Horisont 2020 og de europæiske struktur- og investeringsfonde skal være mere fokuseret på at udvikle bæredygtige, innovative og ressourceeffektive løsninger og nye forretningsmodeller (f.eks. leasing eller produktservicesystemer) og forbedre produktdesign og materialeeffektivitet i produkters og processers ydeevne;

72.  understreger, at forskning og innovation er vigtigt for at støtte overgangen til en cirkulær økonomi i Europa, og at det inden for rammerne af Horisont 2020 er nødvendigt at bidrage til forsknings- og innovationsprojekter, hvor man demonstrerer den økonomiske og miljømæssige bæredygtighed af den cirkulære økonomi og afprøver den i praksis; understreger samtidig, at disse projekter, via indførelsen af en systemisk tilgang, kan fremme udarbejdelsen af en forordning, som er innovationsskabende og lettere at gennemføre, ved at identificere mulige lovgivningsmæssige usikkerheder, barrierer og/eller huller, som kan stå i vejen for udviklingen af forretningsmodeller, der bygger på ressourceeffektivitet;

73.  anmoder Kommissionen om at udnytte den digitale dagsorden og informationsteknologiens fulde potentiale for at fremme ressourceeffektivitet og omstillingen til en cirkulær økonomi;

74.  fremhæver, at EU har en åben økonomi, der beskæftiger sig med både import og eksport på et globalt marked; henleder opmærksomheden på behovet for at tackle den globale udfordring med ressourceforbrug også på internationalt plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at støtte det arbejde, der udføres af De Forenede Nationers Miljøprograms (UNEP's) internationale ressourcepanel, med at undersøge verdens kritiske ressourceproblemer og udvikle praktiske løsninger til politiske beslutningstagere, erhvervslivet og samfundet;

75.  opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger på internationalt plan for at forbedre produkternes sporbarhed;

76.  understreger, at øget energieffektivitet kan mindske EU's energiafhængighed og energifattigdom, som påvirker omkring 125 mio. europæiske borgere; bemærker, at det er værd at anse energieffektivitet for en separat energikilde, hvis vækst bidrager væsentligt til udviklingen af EU's industri, til jobskabelse og til nedbringelse af folks energiregning;

77.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, om eksisterende og planlagt lovgivning er hindrende for den cirkulære økonomi, eksisterende innovative forretningsmodeller eller fremkomsten af nye modeller såsom leasingøkonomi eller delings-/samarbejdsøkonomi, eller hvorvidt der består finansielle eller institutionelle hindringer i denne henseende; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre denne lovgivning og håndtere sådanne hindringer i nødvendigt omfang; opfordrer Kommissionen til at revidere relateret lovgivning med sigte på at forbedre produkters miljøpræstationer og ressourceeffektivitet i hele deres livscyklus og øge sammenhængen mellem de eksisterende instrumenter og udviklingen af en foregangsstrategi;

78.  anmoder Kommissionen om at præcisere relevante aspekter af EU's konkurrencepolitik for så vidt angår den cirkulære økonomi, navnlig afvejningen mellem risiciene for aftalt spil på markedet og behovet for at uddybe samarbejdet mellem producenter og deres leverandører;

79.  opfordrer Kommissionen til at rapportere tilbage til Parlamentet om alle de ovenfor beskrevne foranstaltninger og til at foreslå de næste skridt senest i 2018;

o
o   o

80.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0584.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0016.
(3) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 59.
(4) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 21.
(5) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(6) EUT C 140 af 28.4.2015, s. 37.
(7) OECD Environment Programme "Voluntary approaches to environmental policy", 2003.
(8) Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen "Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden affaldsproduktion (COM(2014)0398).
(9) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 2. juli 2014 med et resumé af konsekvensanalysen, der ledsager forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af affaldsdirektiverne (SWD(2014)0208).
(10) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald, 1999/31/EF om deponering af affald, 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (COM(2014)0397).
(11) Budget Europe, 2015, Country-Specific Recommendations in Support of the European Semester Process, page 6, http://www.foes.de/pdf/2015-02-25_CSR%20Recommendations_FINAL.pdf.


De maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i fødevarer og foder som følge af nukleare ulykker ***I
PDF 540kWORD 177k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juli 2015 om forslag til Rådets forordning om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i fødevarer og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare (COM(2013)0943 – C7-0045/2014 – 2013/0451(COD))
P8_TA(2015)0267A8-0176/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure - førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2013)0943),

–  der henviser til artikel 31 og 32 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0045/2014),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, artikel 168, stk. 4, litra b), og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 25. marts 2014(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0176/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. juli 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/… om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i fødevarer og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare [Ændring 1. Denne ændring finder anvendelse i hele teksten.]

P8_TC1-COD(2013)0451


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 31 32 168, stk. 4, litra b), og artikel 114, [Ændring 2]

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, udarbejdet efter indstilling fra en gruppe personer udpeget af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg blandt medlemsstaternes videnskabeligt sagkyndige(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3)

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(4)efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), [Ændring 3] og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Rådets direktiv 96/29/Euratom 2013/59/Euratom(6) fastsætter grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling. [Ændring 4]

(1a)  I overensstemmelse med artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for mennesker ved fastsættelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter. [Ændring 5]

(2)  Efter ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl den 26. april 1986 strømmede store mængder radioaktive stoffer ud i atmosfæren og kontaminerede fødevarer og foder i væsentlig helbredstruende grad i flere europæiske lande, hvilket forårsagede livstruende sygdomme og sundhedstilstande. I dag er der stadig høje niveauer af radioaktiv kontaminering. Der er Eftersom de radioaktive stoffer, der blev udledt, kontaminerede luft, vand, jord og vegetation, blev der vedtaget foranstaltninger med henblik på at sikre, at visse landbrugsprodukter kun indføres indførtes på Unionens område i henhold til fælles arrangementer, som sikrer for at beskytte befolkningens sundhed, og som opretholder samtidig opretholde markedets enhed og forebygge fordrejning af samhandelen. [Ændring 6]

(2a)  Medlemsstaterne er ansvarlige for at overvåge overholdelsen af de niveauer, som er fastsat i denne forordning, navnlig ved at føre tilsyn med sikkerhedsstandarder for fødevarer og foder. Artikel 168, stk. 4, litra b), i TEUF giver mulighed for at vedtage fælles foranstaltninger på veterinærområdet, der direkte har til formål at beskytte folkesundheden. Artikel 114 i TEUF giver mulighed for at fastsætte et passende niveau af harmonisering for at sikre et velfungerende indre marked. [Ændring 7]

(2b)  Det er dokumenteret, at højere strålingsdoser har en skadelig og ødelæggende virkning på kroppens celler og kan forårsage kræft. [Ændring 8]

(2c)  Det er vigtigt at fastsætte lave grænseværdier for maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i fødevarer for at tage højde for den højere kumulative dosis forårsaget af kontaminerede fødevarer, der indtages over en længere periode. [Ændring 9]

(3)  Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87(7), som ændret ved Rådets forordning (Euratom) nr. 2218/89(8), fastsætter de maksimalt tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering efter en nuklear ulykke eller andre tilfælde af strålingsfare, som kan medføre eller har medført væsentlig radioaktiv kontaminering af fødevarer og foder. Disse maksimalt tilladte niveauer er stadig i overensstemmelse med den seneste videnskabelige rådgivning, der er til rådighed på verdensplan i dag, og bør regelmæssigt gennemgås og ajourføres for at tage højde for nye videnskabelige resultater. De maksimalt tilladte niveauer, som er opført i bilag I til III, er blevet revideret og er fastsat i Kommissionens Internationale "Radiological Protection Publication 105". De er især baseret på et referenceniveau på 1 mSv pr. år foruden den individuelle dosis ved indtagelse og på den antagelse, at 10 % af de årligt indtagede fødevarer er kontaminerede. [Ændring 10]

(4)  Efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima den 11. marts 2011 blev Kommissionen orienteret om, at indholdet af radioaktive nuklider i visse fødevarer med oprindelse i Japan oversteg de indgrebsværdier tærskelværdier for fødevarer, der gælder i Japan for fødevarer. Da en sådan kontaminering kan udgøre en trussel mod folkesundheden og dyresundheden i Unionen, er der i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed vedtaget foranstaltninger i form af særlige betingelser for import af fødevarer og foder med oprindelse i Japan eller afsendt fra Japan. Der bør desuden træffes foranstaltninger for at overvåge og minimere risikoen ved indtagelse af fødevarer fra andre lande, som er berørt af radioaktivt nedfald fra en nuklear ulykke i et andet land. [Ændring 11]

(5)  Det er nødvendigt at indføre en ordning, hvorved Det Europæiske Atomenergifællesskab Unionen får mulighed for i tilfælde af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare, som kan antages at ville medføre, eller som har medført væsentlig radioaktiv kontaminering af fødevarer og foder, at fastsætte maksimalt tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering med henblik på at beskytte befolkningen sikre et højt folkesundhedsbeskyttelsesniveau. [Ændring 12]

(6)  De maksimalt tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering bør gælde for fødevarer og foder, der har oprindelse i Unionen eller importeres fra tredjelande, alt efter hvor den nukleare ulykke eller strålingsfaren er indtruffet, og omstændighederne derved og under hensyntagen til indvirkningen af naturlig og kumulativ stråling, efterhånden som den bevæger sig opad i fødekæden. Disse niveauer bør regelmæssigt gennemgås. [Ændring 13]

(7)  Kommissionen skal underrettes om en nuklear ulykke eller usædvanlige radioaktivitetsniveauer i henhold til Rådets beslutning 87/600/Euratom(9) eller i henhold til IAEA-konventionen af 26. september 1986 om hurtig anmeldelse af et kernekraftuheld.

(8)  Eftersom der kan forekomme store variationer i spædbørns kost i deres første seks levemåneder, og da metabolismen hos spædbørn mellem seks og tolv måneder ikke er fuldt klarlagt, vil det være fordelagtigt at anvende en lavere grænse for de maksimalt tilladte niveauer i fødevarer til spædbørn i alle deres første tolv levemåneder. Der bør gælde lavere maksimalt tilladte niveauer i fødevarer for gravide og ammende kvinder. [Ændring 14]

(9)  Med henblik på at lette tilpasningen af de maksimalt tilladte niveauer, især i lyset af den videnskabelige viden og de tekniske fremskridt på internationalt plan, bør samråd med den i traktatens artikel 31 omhandlede ekspertgruppe indgå i procedurerne for fastsættelse af Kommissionen fremsætte et nyt forslag for at tilpasse de maksimalt tilladte niveauer for Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 15]

(9a)  Med henblik på at lette tilpasningen af de maksimalt tilladte niveauer bør der fastsættes procedurer, som giver mulighed for et regelmæssigt samråd med eksperter. Kommissionen bør nedsætte en ekspertgruppe ud fra videnskabelige og etiske kriterier. Kommissionen bør offentliggøre gruppens sammensætning og dens medlemmers erklæringer om økonomiske interesser. Kommissionen bør også, når den vedtager maksimalt tilladte niveauer, høre eksperter fra internationale organer, som arbejder inden for strålebeskyttelse. [Ændring 16]

(9b)  Ekspertgruppen bør også vurdere den kumulative virkning af radioaktiv kontamination. [Ændring 17]

(9c)  De maksimalt tilladte niveauer bør offentliggøres og regelmæssigt revideres for at tage behørigt hensyn til de seneste videnskabelige fremskridt og anbefalinger, der på nuværende tidspunkt er til rådighed på internationalt plan, for at afspejle behovet for at berolige befolkningen og for at give denne et højt beskyttelsesniveau samt undgå uoverensstemmelser mellem regler på internationalt plan. [Ændring 18]

(10)  For at sikre at fødevarer og foder, der ligger over de maksimalt tilladte niveauer, ikke bringes i omsætning i Unionen, bør overholdelsen af disse niveauer sikres ved passende grundige kontrolforanstaltninger af medlemsstaterne og Kommissionen. Sanktioner for manglende overholdelse bør anvendes, og offentligheden bør orienteres i overensstemmelse hermed. [Ændring 19]

(10a)  Reglerne for kontrol af overholdelsen af foranstaltninger, som har til formål at forebygge, fjerne eller mindske kontamineringsrisici for mennesker eller dyr til acceptable niveauer, er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004(10). [Ændring 20]

(11)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, således at de tidligere fastsatte maksimalt tilladte niveauer bliver gyldige, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(11).

(12)  Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af retsakter, som bringer tidligere fastsatte maksimalt tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering af fødevarer og foder i anvendelse. I tilfælde af en nuklear ulykke eller andre tilfælde af strålingsfare er det ikke desto mindre nødvendigt i sådanne situationer at tage tilbørligt hensyn til de særlige omstændigheder og forhold ved den enkelte ulykke og derfor fastsætte en procedure til hurtig nedsættelse af disse forud fastsatte niveauer til maksimalt tilladte niveauer, og om nødvendigt indførelse af maksimalt tilladte niveauer for andre radionuklider (navnlig tritium), som indgår i den pågældende ulykke, med henblik på at sikre det højst mulige beskyttelsesniveau for befolkningen. Offentligheden bør omgående orienteres om foranstaltningen og de maksimale niveauer. [Ændring 21]

(12a)  Kommissionen bør bistås af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(12). Medlemsstaterne bør sikre, at deres repræsentanter i udvalget har tilstrækkelig viden om strålebeskyttelse. [Ændring 22]

(13)  Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende strålingsfare, som kan antages at ville medføre, eller som har medført væsentlig radioaktiv kontaminering af fødevarer og foder, på grund af sagens hastende karakter er bydende nødvendigt.. Offentligheden bør omgående orienteres om foranstaltningen og de maksimale niveauer. [Ændring 23]

(13a)  Vedtagelsen af de maksimalt tilladte niveauer i henhold til denne forordning bør baseres på beskyttelseskravene til de mest kritiske og udsatte befolkningsgrupper, navnlig børn og personer i isolerede geografiske områder eller dem, som driver selvforsyningslandbrug. De maksimalt tilladte niveauer bør være de samme for hele befolkningen og bør baseres på de laveste niveauer. [Ændring 24]

(13b)  Når fødevarer og foder, som har oprindelse i Unionen eller er importeret fra tredjelande, udgør en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, bør Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtage yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 178/2002 for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed. Hvis det er muligt, bør de gældende maksimalt tilladte niveauer og yderligere nødforanstaltninger fastlægges i en enkelt gennemførelsesforordning. [Ændring 25]

(13c)  Ved udarbejdelse eller revision af gennemførelsesretsakter bør Kommissionen primært tage hensyn til følgende omstændigheder: Stedet for, arten af og omfanget af den nukleare ulykke eller andre tilfælde af strålingsfare, arten og omfanget af radiologiske stoffer, der udledes til luft, vand eller jord samt i fødevarer og foder, uanset om det er i eller uden for Unionen, risikoen for reel eller potentiel radiologisk kontaminering af fødevarer og foder og de forbundne strålingsdoser, typen og mængden af kontaminerede fødevarer og foder, som kan komme ind på Unionens marked, og de maksimalt tilladte niveauer for kontaminerede fødevarer og foder i tredjelande. [Ændring 26]

(13d)  I tilfælde af en nuklear ulykke eller andre tilfælde af strålingsfare, som kræver, at de maksimalt tilladte niveauer anvendes, bør befolkningen underrettes om de gældende niveauer både af Kommissionen og medlemsstaterne. Befolkningen bør desuden få oplysninger om fødevarer og foder, som kan tænkes at akkumulere kraftigere koncentrationer af radioaktivitet. [Ændring 27]

(13e)  Overholdelsen af de maksimalt tilladte niveauer bør sikres ved passende kontrolforanstaltninger, og der bør indføres sanktioner for bevidst eksport, import eller salg af levnedsmidler, som overstiger de maksimalt tilladte kontamineringsniveauer [Ændring 28]

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning fastsættes de maksimalt tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering af fødevarer som specificeret i bilag I, de maksimalt tilladte niveauer i mindre vigtige fødevarer som specificeret i bilag II og de maksimalt tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering i foder som specificeret i bilag III, under hvilke de kan markedsføres efter en nuklear ulykke eller andre tilfælde af strålingsfare, som må antages at ville medføre eller som har medført væsentlig radioaktiv kontaminering af fødevarer og foder, samt de procedurer, der bringer disse maksimalt tilladte niveauer i anvendelse. [Ændring 54]

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning anvendes følgende definitioner:

1)  "fødevarer": alle stoffer eller produkter, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker, herunder drikkevarer, tyggegummi og ethvert stof, herunder vand, der bevidst tilsættes fødevarer i forbindelse med deres fremstilling, tilberedning eller behandling; "fødevarer" omfatter ikke: som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 178/2002;

a)  foder

b)  levende dyr, medmindre de er forberedt til at blive markedsført med henblik på konsum

c)  planter, inden de høstes

d)  lægemidler i samme betydning som i artikel 1, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF(13)

e)  kosmetiske produkter i samme betydning som i artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009(14)

f)  tobak og tobaksvarer i samme betydning som i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF(15)

g)  narkotiske eller psykotrope stoffer i den betydning, hvori disse begreber anvendes i De Forenede Nationers Enkeltkonvention om narkotiske midler (1961) og De Forenede Nationers konvention om psykotrope stoffer (1971)

h)  restkoncentrationer og forureninger [Ændring 29]

2)  "mindre vigtige fødevarer": fødevarer, som er af mindre betydning i den daglige kostplan, og som kun udgør et marginalt bidrag til befolkningens fødevareforbrug [Ændring 55]

3)  "foder": alle stoffer eller produkter, herunder tilsætningsstoffer, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til at skulle fortæres af dyr som defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 178/2002 [Ændring 30]

4)  "markedsføring": besiddelse af fødevarer eller foder med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overdragelse, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget og distributionen og andre former for overdragelse. en operation som defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 178/2002 [Ændring 31]

4a)  "fødevarer/materialer, der kommer i berøring med foder": indpakning og andre materialer, der skal i berøring med fødevarer [Ændring 32]

4b)  "strålingsfare": en usædvanlig hændelse, som omfatter en strålekilde, og som kræver øjeblikkelig indgriben for at imødegå de alvorlige sundhedsmæssige eller sikkerhedsmæssige trusler eller for at afbøde negative konsekvenser for livskvaliteten, for ejendom eller for miljøet, eller som udgør en fare, der kan føre til sådanne negative konsekvenser. [Ændring 33]

Artikel 2a

Det er ikke tilladt at blande levnedsmidler, som indeholder koncentrationer, der er højere end de fastsatte grænseværdier for radioaktiv kontaminering i fødevarer og foder, med ikke-kontaminerede eller svagt kontaminerede levnedsmidler med henblik på at opnå et produkt, der er i overensstemmelse med reglerne, fastsat i denne forordning. [Ændring 34]

Artikel 3

1.  Hvis Kommissionen — navnlig i overensstemmelse med enten Euratom-ordningen for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare eller i henhold til IAEA-konventionen af 26. september 1986 om hurtig anmeldelse af et kernekraftuheld — modtager officielle oplysninger om uheld eller om andre tilfælde at af strålingsfare, der godtgør, at de maksimalt tilladte værdier for kontaminerer fødevarer, mindre vigtige fødevarer eller foder må antages at blive nået eller er nået, og foder, vedtager den, hvis omstændighederne kræver det, hurtigst muligt en gennemførelsesforordning gennemførelsesretsakt om fastsættelse af maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet, som bringer de maksimalt tilladte niveauer i anvendelse ikke må overstige dem, der er fastsat i bilagene til denne forordning. Den gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 5, stk. 2. [Ændring 35]

1a.  De maksimalt tilladte niveauer offentliggøres og revideres regelmæssigt for at tage tilbørligt hensyn til de seneste videnskabelige fremskridt og anbefalinger, som på det relevante tidspunkt er til rådighed på internationalt plan, for at afspejle behovet for at berolige befolkningen og for at give denne et højt beskyttelsesniveau samt undgå uoverensstemmelser med internationale regler, der yder et højere beskyttelsesniveau. [Ændring 36]

2.  I behørigt begrundede tilfælde, hvor det på grund af sagens hastende karakter som følge af omstændighederne ved den nukleare ulykke eller den opståede strålingsfare er bydende nødvendigt, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 5, stk. 3, en gennemførelsesforordning gennemførelsesretsakt, der finder anvendelse straks. [Ændring 37]

3.  Når Kommissionen udarbejder udkastet til den de i nærværende artikels stk. 1 og 2 nævnte gennemførelsesretsakt gennemførelsesretsakter og drøfter det dem med det i artikel 5 omhandlede udvalg, tager den hensyn til de grundlæggende normer, som er fastlagt i overensstemmelse med traktatens artikel 30 og 31 direktiv 2013/59/Euratom, herunder det princip, at alle eksponeringer skal holdes på så lavt et niveau, som det med rimelighed er muligt under hensyntagen til, idet der som en prioritet tages hensyn til beskyttelsen af folkesundheden samt økonomiske og samfundsmæssige faktorer, navnlig de mest udsatte samfundsgrupper. Ved udarbejdelsen af disse retsakter bistås Kommissionen af en uafhængig gruppe af eksperter inden for offentlig sundhed, som udvælges på grundlag af deres kendskab til og ekspertise inden for strålebeskyttelse og fødevaresikkerhed ("ekspertgruppe"). Kommissionen offentliggør ekspertgruppens sammensætning og medlemmernes interesseerklæringer. [Ændring 38]

3a.  De gennemførelsesretsakter, som er omhandlet i stk. 1 og 2, vedtages i overensstemmelse med strålingens art og omfang og revideres så mange gange, som det er nødvendigt, med hensyn til hvordan kontamineringen udvikler sig. Kommissionen foretager en revision senest en måned efter en nuklear ulykke eller en radiologisk krisesituation for, hvis det er nødvendigt, at ændre de maksimalt tilladte niveauer af radioaktivitet og listen over radionuklider. [Ændring 39]

Artikel 4

1.  Så snart Kommissionen vedtager en gennemførelsesforordning gennemførelsesretsakt, som bringer maksimalt tilladte niveauer i anvendelse, må fødevarer og foder, der overskrider disse maksimalt tilladte niveauer, ikke markedsføres. [Ændring 40]

Kommissionen skal fastlægge en ansvarsordning på det nukleare område, der skal tage hånd om bekymringerne hos alle de medlemsstater, som kan blive berørt af en nuklear ulykke. Denne ordning skal sikre, at der udbetales passende kompensation i tilfælde af nukleare ulykker. [Ændring 41]

Ved anvendelsen af nærværende forordning anses fødevarer og foder, som indføres fra tredjelande, for markedsført, når de indføres på Fællesskabets toldområde medmindre der er tale om en toldtransitprocedure. [Ændring 42]

Medlemsstaterne overvåger overholdelsen af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering på deres område. Medlemsstaterne opretholder til dette formål en ordning med officiel kontrol af fødevarer og foder og træffer andre til omstændighederne passende foranstaltninger, herunder udsendelse af officielle meddelelser om fødevare- og fodersikkerhed samt risici, i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EF) nr. 178/2002. [Ændring 43]

2.  Hver medlemsstat giver Kommissionen alle oplysninger vedrørende anvendelsen af denne forordning, især om tilfælde, hvor de maksimalt tilladte niveauer ikke er blevet overholdt. Kommissionen videregiver disse oplysninger til de øvrige medlemsstater.:

a)  en regelmæssig tilrettelæggelse af kontrol med de maksimalt tilladte niveauer på nationalt område

b)  tilfælde, hvor de maksimalt tilladte niveauer ikke er blevet overholdt

c)  udpegning af de nationale kompetente tjenestegrene, som er ansvarlige for kontrollerne.

Kommissionen videregiver disse oplysninger til de øvrige medlemsstater hurtigst muligt.

Tilfælde af manglende overholdelse af de maksimalt tilladte niveauer meddeles via det hurtige varslingssystem, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 178/2002.

Kommissionen indfører sanktioner over for medlemsstater, der selv undlader at indføre sanktioner i tilfælde af markedsføring eller eksport af foder, som ligger over de maksimalt tilladte niveauer for kontaminering. [Ændring 44]

3.  Medlemsstaterne giver offentligheden oplysninger, primært ved hjælp af en onlinetjeneste, om de maksimalt tilladte niveauer, nødsituationer og tilfælde af manglende overholdelse af de maksimalt tilladte niveauer. Offentligheden orienteres ligeledes om fødevarer, der kan tænkes at akkumulere højere koncentrationer af radioaktivitet, og navnlig om produkttype, varemærke, oprindelse og analysedato. [Ændring 45]

4.  De maksimalt tilladte niveauer fastlagt i bilagene til denne forordning bør tage hensyn til virkningen af en delvis nedbrydning af radioaktive isotoper i løbet af holdbarhedstiden for opbevarede fødevarer. Afhængigt af typen af kontaminering, f.eks. isotoper af jod, skal radioaktiviteten af opbevarede fødevarer konstant overvåges. [Ændring 46]

5.  Kommissionen forelægger senest den 31. marts 2017 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt det er passende at oprette en mekanisme, som skal yde kompensation til landbrugere, hvis fødevarer er blevet kontamineret i en grad, der overskrider de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet, og derfor ikke kan markedsføres. En sådan mekanisme skal baseres på princippet om, at forureneren betaler. Rapporten ledsages, hvis hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag om oprettelse af en sådan mekanisme. [Ændring 47]

Artikel 4a

1.  Kommissionen forelægger senest den 31. marts 2017 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om relevansen af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet, der er fastsat i bilagene.

2.  Rapporten gør det muligt at kontrollere, hvorvidt de maksimalt tilladte niveauer for radioaktiv kontaminering sikrer, at grænsen for den effektive dosis for offentlig eksponering på 1 mSv/år overholdes og medfører skjoldbruskkirteldoser, der er tilstrækkeligt under det referenceniveau på 10 mGy, som WHO anbefaler for anvendelse af stabilt jod til særligt udsatte grupper.

3.  Rapporten skal tage højde for muligheden for at revidere klassificeringen af radionuklider og medtage tritium og kulstof-14 i bilagene til denne forordning. Rapporten skal i forbindelse med vurderingen af disse maksimalt tilladte niveauer fokusere på beskyttelsen af de mest udsatte befolkningsgrupper, navnlig børn, og undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte maksimalt tilladte niveauer for alle befolkningsgrupper på dette grundlag. [Ændring 48]

Artikel 5

1.  Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, der er nedsat ved artikel 58, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(16). Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. [Ændring 49]

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med artikel 5 i samme forordning.

Artikel 6

For at sikre, at der i de maksimalt tilladte niveauer i bilag I, II og III bilagene til denne forordning bliver taget hensyn til alle nye eller supplerende vigtige data, der måtte blive tilgængelige, især med hensyn til den seneste videnskabelige viden, fremsætter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, om nødvendigt ledsaget af et forslag om tilpasning af disse bilag og, hvis det er nødvendigt, om revision af listen over radionuklider, efter at have rådført sig med den ekspertgruppe, der er omhandlet i artikel 31 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab 3, stk. 3. [Ændring 50]

Artikel 6a

I tilfælde af en nuklear ulykke eller andre tilfælde af strålingsfare, som fører til kontaminering af fødevarer og foder, forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet og giver nærmere oplysninger om de foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med denne forordning, og de oplysninger, der meddeles, i medfør af artikel 4, stk. 2. [Ændring 51]

Artikel 7

Forordning (Euratom) nr. 3954/87, som ændret ved forordning (Euratom) nr. 2218/1989, samt Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89(17) og nr. 770/90(18) ophæves.

Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.

Artikel 8

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …,

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

MAKSIMALT TILLADTE NIVEAUER FOR RADIOAKTIV KONTAMINERING AF FØDEVARER

For fødevarer gælder følgende maksimalt tilladte niveauer:

Fødevare (Bq/kg)(19)

 Spædbørnsmad(20)

Mejeriprodukter(21)

Andre fødevarer undtagen de mindre vigtige(22)

Flydende fødevarer(23)

Isotoper af strontium, især

Sr-90

75

125

750

125

Isotoper af jod, især I-131

150

500

2 000

500

Alfaaktive plutonium- og transplutoniumisotoper, især

Pu-239 og Am-241

1

20

80

20

Alle andre nuklider med en halveringstid på mere end 10 dage, især

Cs-134 og Cs-137(24)

400

1 000

1 250

1 000

BILAG II

MAKSIMALT TILLADTE NIVEAUER FOR RADIOAKTIV KONTAMINERING AF MINDRE VIGTIGE FØDEVARER

1.  Liste med mindre vigtige levnedsmidler

KN-kode

Varebeskrivelse

0703 20 00

Hvidløg (ferske og kølede)

0709 59 50 

Trøfler (ferske og kølede)

0709 99 40

Kapers (ferske og kølede)

0711 90 70 

Kapers (foreløbigt konserverede, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring)

 ex 0712 39 00

Trøfler (tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede, men ikke yderligere tilberedte)

0714

Maniokrod, arrowroot, saleprod, jordskokker, batater (søde kartofler) og lignende rødder og rodknolde med stort indhold af stivelse eller inulin, friske, kølede, frosne eller tørrede, hele eller snittede, også i form af pellets; marv af sagopalmer

0814 00 00

Skaller af citrusfrugter eller meloner (herunder vandmeloner), friske, frosne, tørrede eller foreløbigt konserverede i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger

0903 00 00

Maté

0904

Peber af slægten Piper; krydderier af slægterne Capsicum eller Pimenta, tørrede, knuste eller formalede

0905 00 00

Vanille

0906

Kanel og kanelblomster

0907 00 00

Kryddernelliker, modernelliker og nellikestilke

0908

Muskatnød, muskatblomme og kardemomme

0909

Anis, stjerneanis, fennikel, koriander, spidskommen og kommen; enebær

0910

Ingefær, safran, gurkemeje, timian, laurbærblade, karry og andre krydderier

1106 20 

Mel og pulver af marv af sagopalmer, eller af rødder eller af rodknolde henhørende under pos. 0714

1108 14 00

Maniokstivelse

1210

Humle, frisk eller tørret, også formalet, pulveriseret eller som pellets; lupulin

1211

Planter og plantedele (herunder frø og frugter), som hovedsagelig anvendes til fremstilling af parfumer, farmaceutiske produkter, insektbekæmpelsesmidler, afsvampningsmidler og lign., friske eller tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede

1301

Schellak og lign.; vegetabilske karbohydratgummier, naturharpikser, gummiharpikser og oleoresiner (f.eks. balsamer)

1302

Plantesafter og planteekstrakter; pektinstoffer, pektinater og pektater; agar-agar og andre planteslimer og gelatineringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer

1504

Fedtstoffer og olier udvundet af fisk og havpattedyr, samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

1604 31 00 

Kaviar

1604 32 00

Kaviarerstatning

1801 00 00

Kakaobønner, hele eller brækkede, også brændte

1802 00 00

Kakaoskaller, kakaohinder og andet kakaoaffald

1803

Kakaomasse, også affedtet

2003 90 10

Trøfler (tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre)

2006 00 

Grøntsager, frugter, nødder, frugtskaller og andre plantedele, tilberedt med sukker (afløbne, glaserede eller kandiserede)

2102

Gær (levende eller inaktiv); andre inaktive encellede mikroorganismer (undtagen vacciner henhørende under pos. 3002); tilberedte bagepulvere

2936

Provitaminer og vitaminer, naturlige eller syntetisk reproducerede (herunder naturlige koncentrater), derivater deraf, der hovedsagelig anvendes som vitaminer, samt indbyrdes blandinger af disse stoffer; opløsninger af disse produkter, uanset opløsningsmidlets art

3301

Flygtige vegetabilske olier (også befriet for terpener), også i flydende eller fast form; resinoider; ekstraherede oleoresiner; koncentrater af flygtige vegetabilske olier i fedtstoffer, ikke-flygtige olier, voks eller lignende, fremkommet ved enfleurage eller maceration; terpenholdige biprodukter fra behandling af flygtige vegetabilske olier; vandfase fra vanddampdestillation af flygtige vegetabilske olier samt vandige opløsninger af sådanne olier

2.  For de mindre vigtige fødevarer i listen i punkt 1 gælder følgende maksimalt tilladte niveauer

(Bq/kg)

Isotoper af strontium, især Sr-90

7500

Isotoper af jod, især I-131

20000

Alfaaktive plutonium- og transplutoniumisotoper, især Pu-239

og Am-241

800

Alle andre nuklider med en halveringstid på mere end 10 dage, især Cs-134 og Cs-137(25)

12500

[Ændring 57]

BILAG III

MAKSIMALT TILLADTE NIVEAUER FOR RADIOAKTIV KONTAMINERING AF FODER

For foder gælder følgende maksimalt tilladte niveauer af cæsium-134 ogcæsium-137:

Dyr

Bq/kg(26) (27)

Svin

1 250

Fjerkræ, lam, kalve

2 500

Andre

5 000

BILAG IV

OPHÆVEDE FORORDNINGER

Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87

(EFT L 371 af 30.12.1987, s. 11)

Rådets forordning (Euratom) nr. 2218/89

(EFT L 211 af 22.7.1989, s. 1)

Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89

(EFT L 101 af 13.4.1989, s. 17)

Kommissionens forordning (Euratom) nr. 770/90

(EFT L 83 af 30.3.1990, s. 78)

BILAG V

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (Euratom) nr. 3954/87

Forordning (Euratom) nr. 944/89

Forordning (Euratom) nr. 770/90

Nærværende forordning

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 1, stk. 2

Artikel 2

Artikel 2, stk. 1

Artikel 3, stk. 1 og artikel 3, stk. 2

Artikel 2, stk. 2

-

Artikel 3, stk. 1

-

Artikel 3, stk. 2

Artikel 3, stk. 3

Artikel 3, stk. 3 og 4

-

Artikel 4

-

Artikel 5, stk. 1

Artikel 6

Artikel 5, stk. 2

-

Artikel 6, stk. 1

Artikel 4, stk. 1

Artikel 6, stk. 2

Artikel 4, stk. 2

Artikel 2

Bilag II, punkt 2

---

---

Artikel 1

---

Bilag III

Artikel 5

Artikel 7

-

---

---

---

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 8

Bilag

Bilag I

Bilag

Bilag II, punkt 1

Bilag

Bilag III

---

---

---

Bilag IV

---

---

---

Bilag V

(1) EUT C 226 af 16.7.2014, s. 68.
(2) EUT C […] af ]…], s. […].
(3)EUT C […] af ]…], s. […].
(4)EUT C […] af ]…], s. […].
(5) Europa-Parlamentets holdning af 9.7.2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets holdning af … .
(6)Rådets direktiv 96/29/Euratom 2013/59/Euratom af 13. maj 1996 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling, og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom (EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1EUT L 13 af 17.1.2014, s. 1).
(7) Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 af 22. december 1987 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare (EFT L 371 af 30.12.1987, s. 11).
(8) Rådets forordning (Euratom) nr. 2218/89 af 18. juli 1989 om ændring af forordning (Euratom) nr. 3954/87 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder efter nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare (EFT L 211 af 22.7.1989, s. 1).
(9)Rådets beslutning 87/600/Euratom af 14. december 1987 om en fællesskabsordning for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare (EFT L 371 af 30.12.1987, s. 76).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).
(13)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).
(14)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59).
(15)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer (EFT L 194 af 18.7.2001, s. 26).
(16)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).
(17) Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89 af 12. april 1989 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i mindre vigtige levnedsmidler som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare (EFT L 101 af 13.4.1989, s. 17).
(18) Kommissionens forordning (Euratom) nr. 770/90 af 29. marts 1990 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare (EFT L 83 af 30.3.1990, s. 78).
(19)Den værdi, som skal gælde for koncentrerede eller tørrede produkter, beregnes på grundlag af det rekonstituerede forbrugsklare produkt. Medlemsstaterne kan udforme henstillinger vedrørende betingelserne for fortynding for derved at sikre overholdelsen af de maksimalt tilladte niveauer, der er fastsat i denne forordning.
(20)Spædbørnsmad defineres som levnedsmidler bestemt til ernæring af spædbørn i de første tolv levemåneder, som fuldt ud dækker denne persongruppes ernæringsbehov, og som udbydes i detailsalgspakninger, der tydeligt er mærket med en af følgende betegnelser: "modermælkserstatning", "tilskudsblanding", "modermælkserstatning udelukkende baseret på mælk" eller "tilskudsblanding udelukkende baseret på mælk", jf. artikel 11 og 12 i Kommissionens direktiv 2006/141/EF.
(21)Mejeriprodukter defineres som produkter under følgende KN-koder, i givet fald med de tilpasninger, der senere måtte blive foretaget: 0401, 0402 (bortset fra 0402 29 11).
(22)Der er i bilag II en liste med mindre vigtige levnedsmidler og de tilsvarende værdier, der gælder for dem.
(23)Flydende fødevarer som defineret i kode 2009 og kapitel 22 i den kombinerede nomenklatur. Værdierne beregnes under hensyntagen til forbruget af ledningsvand, og de samme værdier bør anvendes for drikkevandsforsyninger.
(24)Kulstof-14, tritium og kalium-40 er ikke omfattet af denne gruppe.
(25)Kulstof-14, tritium og kalium-40 er ikke omfattet af denne gruppe.
(26)Disse niveauer skal medvirke til at sikre, at de maksimalt tilladte niveauer for fødevarer overholdes; de kan ikke i sig selv betragtes som værende en sikkerhed for, at niveauerne overholdes under alle omstændigheder, og de indskrænker ikke forpligtelsen til at kontrollere kontamineringsniveauet i animalske produkter bestemt til konsum.
(27)Disse niveauer gælder for forbrugsklare levnedsmidler.


Etablering af en kapitalmarkedsunion
PDF 203kWORD 96k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om etablering af en kapitalmarkedsunion (2015/2634(RSP))
P8_TA(2015)0268B8-0655/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 18. februar 2015 "Etablering af en kapitalmarkedsunion" (COM(2015)0063),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. maj 2014 med titlen "En reformeret finansiel sektor for Europa" (COM(2014)0279),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 med henstillinger til Kommissionen om gennemgang af Det Europæiske Finanstilsynssystem(1),

–  der henviser til Kommissionens vurderingsrapporter COM(2014)0509 om de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) og Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) og COM(2014)0508 om Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB)),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2014 med titlen "Langsigtet finansiering af den europæiske økonomi" (COM(2014)0168),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om grønbogen om etablering af en kapitalmarkedsunion (O-000075/2015 – B8-0564/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 26. februar 2014 om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi understregede "behovet for at forbedre adgangen til kapitalmarkeder gennem nye finansieringskilder" og samtidig bemærkede, at "forretningsbanker sandsynligvis vil forblive en primær finansieringskilde, og at det for medlemsstaterne derfor gælder om at fastlægge nye kilder med henblik på at supplere de eksisterende mekanismer og udfylde finansieringshullet, samtidig med at de sikrer, at der findes en passende lovgivnings- og tilsynsramme, som er tilpasset realøkonomiens behov";

B.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 27. marts 2014 med titlen "Langsigtet finansiering af den europæiske økonomi" gennemgik mulighederne for at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at diversificere finansieringskilderne, udvikle europæiske kapitalmarkeder og forbedre adgangen til finansiering, især for SMV'er, f.eks. inden for aktie- og erhvervsobligationsmarkeder, enkel og gennemsigtig securitisering, dækkede obligationer og privat placering;

C.  der henviser til, at Kommissionens første strategiske prioritet ifølge kommissionsformand Jean-Claude Juncker er "at styrke Europas konkurrenceevne og stimulere investeringer med henblik på jobskabelse";

D.  der henviser til, at kapitalmarkeder, der ikke var tilstrækkeligt reguleret og kontrolleret, var en væsentlig årsag til, at den finansielle krise opstod; der henviser til, at alle nye forslag, navnlig om securitisering, er nødt til at afspejle denne omstændighed i passende grad;

E.  der henviser til, at EU-institutionerne i kølvandet på den finansielle krise har indført en række retsakter, der sigter mod at forhindre, at en sådan krise opstår igen, og mod at skabe det klima af finansiel stabilitet, der er afgørende for en virkelig bæredygtig vækst; der henviser til, at disse retsakter bør betragtes som de rammer, inden for hvilke kapitalmarkedsunionen skal realiseres, og ikke som en hindring for den;

F.  der henviser til, at en reduktion af kapitalmarkedernes opsplitning ville kunne føre til lavere kapitalomkostninger og samtidig forbedre fordelingen heraf, og dermed kunne støtte virksomheders, navnlig SMV'ers, vækst og skabelsen af jobs i EU;

G.  der henviser til, at forskellige EU-institutioner og den private sektor i øjeblikket udarbejder løsninger eller henstillinger med sigte på at udvikle kapitalmarkederne yderligere, f.eks. inden for enkel og gennemsigtig securitisering, privat placering, egenkapitalfinansiering, europæiske dækkede obligationer og børsintroduktioner;

H.  der henviser til, at alle tidligere reguleringsbestræbelser (kapitalkravsdirektivet (CRD), direktivet om markeder for finansielle instrumenter II (MiFID II) / forordningen om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR)) skal suppleres og udvikles yderligere af en kapitalmarkedsunion;

Økonomisk baggrund

1.  bemærker, at investeringerne i realøkonomien i Europa er faldet relativt i løbet af flere årtier på trods af en stor forøgelse af størrelsen af den europæiske og globale finansielle sektor i samme periode; påpeger, at realøkonomien fortsat er stærkt afhængig af banker, hvilket gør økonomien sårbar over for en stramning i bankernes udlån;

2.  bemærker, at massive offentlige indgreb siden krisens begyndelse, som blev udløst af den finansielle sektors sammenbrud, har resulteret i rigelig likviditet, og alligevel har dette ikke ført til en øget efterspørgsel efter finansiering fra realøkonomiens side;

3.  påpeger, at Europa inden krisen ikke manglede grænseoverskridende kapitalstrømme, men at disse var koncentreret inden for långivning mellem bankerne og inden for gæld, der ofte tilhørte stærkt lånefinansierede investorer, hvilket resulterede i en overførsel af risici inden for det indre marked;

4.  bemærker, at genopretning af stabiliteten i banksektoren i EU blev en vigtigere prioritet end finansieringen af langsigtede investeringer og af realøkonomien;

5.  påpeger, at der er en stor beholdning af ubenyttet kapital, som forsikringsbranchen ligger inde med, der burde anvendes mere effektivt ved at forbedre den lovgivningsmæssige ramme via en genovervejelse af kapitalkravene for visse investeringer, som forsikringsbranchen foretager;

6.  påpeger, at det til trods for de muligheder, som et veludformet EU-kapitalmarked kan give, er umuligt at komme uden om, at der er enorme forhindringer på andre områder, som f.eks. beskatning, især praksisser der motiverer til gæld fremfor egenkapital, insolvens og regnskabslovgivning; mener, at EU-harmonisering på disse områder ikke automatisk vil give yderligere fordele, og at der i denne forbindelse ikke er behov for at udbrede de internationale regnskabsstandarder (IFRS) i Europa;

7.  fremhæver, at graden af finansiel integration er aftaget siden krisen, idet banker og investorer flytter tilbage til deres hjemmemarkeder;

8.  understreger, at efterspørgsel og udbud kan hjælpes på vej, ved at der skabes tillid i realøkonomien via klare tilsagn på medlemsstats- og EU-plan om at fremme et positivt investeringsklima og retssikkerhed for investorer, om at fastsætte langsigtede mål for en stabiliserende, konkurrencepræget og vækstvenlig lovgivningsmæssig ramme og om at skabe incitament til og diversificere investeringer i infrastruktur, således at virksomhederne får mulighed for at planlægge langt ud i fremtiden;

9.  erkender, at Europas fremtid er knyttet til dets evne til at innovere; mener, at let, tilstrækkelig og diversificeret adgang til finansiering for virksomheder tillige med en innovationsvenlig lovgivningsmæssig ramme, er nøglen til at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

10.  påpeger, at forbedringen af finansieringsvilkårene for europæiske virksomheder er nødt til at bygge på forstærket økonomisk og finansiel stabilitet, hvilket inkluderer gennemførelsen af reformer i alle medlemsstater;

11.  fremhæver, at mangelfulde kapitalmarkeder har ført til en forkert prisfastsættelse af risiko og til manglende forbindelse mellem det afkast, der tilstræbes, og de reelle risici, der løbes, hvilket har ført til, at kapitalmarkederne er negativt forudindtaget over for enheder såsom SMV'er; mener, at et af målene med kapitalmarkedsunionen bør være at forbedre markedernes effektivitet og sikre et retfærdigt, passende og økonomisk fornuftigt forhold mellem risiko og afkast på EU's kapitalmarkeder;

En ægte europæisk tilgang

12.  mener, at EU, mens f.eks. USA er kommet hurtigere over den finansielle krise end EU, hvilket til dels skyldes et mere diversificeret finansielt system, er nødt til at opbygge sin egen originale udgave af en kapitalmarkedsunion, som kan trække på erfaringerne fra andre dele af verden, men ikke bare kopiere dem; understreger imidlertid, at det er nødvendigt at udvikle en fornuftig tilgang til anerkendelse af samme eller lignende standarder i tredjelande for at sikre kompatibilitet mellem de europæiske og internationale finansmarkeder;

13.  mener, at en ægte europæisk tilgang til kapitalmarkeder bør tage behørigt hensyn til udviklingen på internationalt plan, så Europa forbliver attraktivt for internationale investorer, ved at unødige divergenser i og kopiering af lovgivning undgås;

14.  understreger, at til trods for at Europa sparer mere op end USA udtrykt i procent af BNP (hhv. 20 % og 17 %), svarer niveauet af opsparing placeret i investeringsfonde i EU kun til 50 % af niveauet i USA, og opsparing placeret i pensionsfonde kun til 35 %; peger endvidere på, at EU's aktiemarkeder, virksomhedsobligationsmarkeder og securitisering udgør hhv. 60 %, 35 % og 20 % af niveauerne for deres amerikanske modstykker;

15.  understreger, at Kommissionen er nødt til at tage højde for den forskellige økonomiske og kulturelle sammensætning af SMV-sektoren i hver medlemsstat for at forhindre utilsigtede konsekvenser som følge af gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen, der kan forværre de eksisterende skævheder mellem medlemsstaterne i adgangen til finansiering;

16.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge en europæisk tilgang til at styrke diversificeringen af finansieringskilder og investeringer i europæiske virksomheder ved hjælp af en kapitalmarkedsunion, der bygger på særegenhederne ved og den indbyrdes afhængighed i det europæiske bank- og kapitalmarkedsmiljø, idet der huskes på særegenhederne ved den europæiske model for virksomhedsfinansiering og behovet for at udvikle ikke-bankbaserede pålidelige finansieringskilder af hensyn til væksten, og til at supplere disse med måder, hvorpå markedsdeltagere kan skaffe gæld, egenkapital og risikovillig kapital direkte fra markedet; bemærker, at Kommissionen ikke nødvendigvis kun skal forlade sig på peer reviews med andre jurisdiktioner; henleder Kommissionens opmærksomhed på, at man ikke bør undervurdere kulturforskelle, og at det er nødvendigt at tilvejebringe passende løsninger for at kunne overvinde dem; mener desuden, at Kommissionen bør tage højde for den nyeste teknologiske udvikling i sine reformer af kapitalmarkederne;

17.  opfordrer Kommissionen til at anerkende, at forskelle mellem medlemsstaternes forretningsmodeller og finansmarkeder kan være styrker, som det er værd at værne om for Europa som helhed;

18.  understreger, at iværksættelsen af en kapitalmarkedsunion og den underliggende lovgivning bør være målrettet mod kapitalmarkedernes funktion i hele EU, færdiggørelse af det indre marked og forøgelse af bæredygtig vækst; understreger, at der efter krisen er taget skridt med hensyn til overvågning af banksektoren, som indtil videre ikke er blevet udvidet til kapitalmarkederne; understreger, at der er forskelle mellem de finansielle sektorer, som nødvendiggør forskellige løsninger; understreger imidlertid, at der skal sikres lige konkurrencevilkår mellem deltagerne for lignende finansieringsaktiviteter, og at hovedmålet for alle sektorer må være at forøge kapitaltildelingen i hele den europæiske økonomi og gøre bedre brug af kapitalbeholdninger, som i dag er ubenyttede;

19.  fremhæver, at det i dette øjemed er nødvendigt at gøre omhyggelig og omfattende status, og herunder tage højde for den kumulative indvirkning på de europæiske kapitalmarkeder af alle de retsakter, der er vedtaget i de senere år; påpeger, at dette også indbefatter en grundig vurdering af, om det er nødvendigt at genoverveje de strenge kapitalkrav, der er indført i bank- og forsikringssektoren;

20.  fremhæver, at initiativer i retning af en kapitalmarkedsunion ikke bør genopfinde den dybe tallerken, men anerkende, at virksomhedsfinansiering i Europa er baseret på veludviklede, historisk fastlagte strukturer, som til trods for deres begrænsninger har vist sig at være succesfulde og modstandsdygtige over for kriser, og at en yderligere diversificering og udviklingen af nye kanaler kan være værdifuld for at sikre, at forskellige typer af virksomheder har alternativ adgang til finansiering;

21.  bemærker, at de traditionelle finansieringskanaler via bankerne ofte ikke støtter op om innovative foretagender og SMV'er; understreger, at manglende adgang til finansiering for SMV'er er en af de største hindringer for vækst i EU; fremhæver, at der, så længe bankkredit til stadighed er vanskelig at opnå for SMV'er, er behov for alternativer til bankfinansiering, navnlig ved at forbedre erhvervsklimaet for risikovillig kapital, peer-to-peer-finansiering, privat placering, securitisering af SMV-lån og fremme af andelslånekasser, men også ved at standardisere reglerne for offentlig-private partnerskaber (OPP'er) i hele EU;

22.  understreger, at en mere effektiv fordeling af kapital inden for EU ikke nødvendigvis fører til øgede kapitalstrømme på tværs af grænserne; minder om, at opbygningen af boligbobler i nogle medlemsstater inden krisen i nogen grad blev næret af, at der strømmede for meget kapital ind;

23.  fremhæver, at det er nødvendigt at finde frem til eksisterende finansielle strukturer, der har vist sig at være effektive og derfor bør bevares, og de strukturer, der har behov for betydelige forbedringer; mener, at man også bør fremme effektive strukturer for lokale og decentraliserede finansieringsinstitutter;

24.  minder om succesen med EU-dækkende initiativer, som f.eks. institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS), som har muliggjort tilvæksten af EU-investeringsfonde, der opererer på tværs af medlemsstaterne ved hjælp af et pas, med aktiver for næsten 8 billioner EUR; mener, at direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er) er et andet godt eksempel;

25.  glæder sig over vedtagelsen af forordningen om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF); mener, at ELTIF'er kan replikere de fremskridt, der blev gjort med UCITS, ved at tilskynde til en større tildeling af kapital til langsigtede projekter, der har behov for finansiering, som f.eks. i infrastruktur- og energisektoren, især på grænseoverskridende plan; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan særlige investeringsprogrammer, såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), på lang sigt kan kobles effektivt sammen med almindelige EU-midler; mener, at institutionelle investorer bør anmodes om at bidrage med midler, som de forvalter, til de europæiske kapitalmarkeder; mener, at institutionelle investorer og de vilkår, på hvilke de kan komme ind på markedet, er nødt til at spille en vigtig rolle i udviklingen af kapitalmarkedsunionen;

26.  minder om tidligere arbejde med henblik på at integrere de finansielle markeder, som f.eks. handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser (1999), Giovannini-betænkningen og de Larosière-betænkningen, og opfordrer Kommissionen til at bygge på disse betænkninger i sin handlingsplan for kapitalmarkedsunionen;

27.  opfordrer Kommissionen til for hvert land at foretage en dybtgående analyse af den nuværende situation på kapitalmarkederne, at vurdere i en omfattende økonomisk analyse, hvor og i hvilket omfang der findes EU-dækkende forhindringer for investering via kapitalmarkederne, og at pege på med hvilke midler, herunder ikke-lovgivningsmæssige og markedsbaserede tilgange, disse forhindringer kan fjernes eller minimeres; mener, at denne analyse er en forudsætning for, at kapitalmarkedsunionen kan blive succesfuld; opfordrer Kommissionen til at fremskynde denne proces;

28.  opfordrer Kommissionen til at indkredse grænseoverskridende risici på finans- og kapitalmarkederne i EU, som skyldes institutionelle, retlige og lovgivningsmæssige forskelle mellem medlemsstaterne, og til at imødegå disse med effektive foranstaltninger for at strømline de grænseoverskridende kapitalstrømme og mindske den eksisterende favorisering af hjemlandet blandt investorerne;

29.  opfordrer Kommissionen til også at overveje udbudssiden, og navnlig at analysere og gøre noget ved de bagvedliggende årsager til, at detailinvestorer og institutionelle investorer ikke er i stand til at mobilisere og omdanne tilstrækkelig kapital til at styrke individuelle finansielle tjenester og langsigtede investeringer i realøkonomien;

30.  foreslår, at Kommissionen fremmer undervisning i finansiering for både investorer og virksomheder som brugere af kapitalmarkederne og øger tilgængeligheden af EU-data og forskning ved at standardisere og forbedre dataindsamlingen for at sætte både virksomheder og investorer i stand til at forstå de komparative omkostninger og fordele ved forskellige tjenesteydelser, som kapitalmarkedsdeltagerne leverer;

31.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan man kan mindske informationsskævheden på kapitalmarkederne for SMV'er, idet der ses på markedet for kreditvurderingsbureauer og forhindringerne for nytilkomne på dette marked; fremhæver tanken om uafhængige europæiske kreditvurderingsbureauer, der tilbyder vurderinger, som også er omkostningseffektive for små investeringer;

32.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at den vil revidere prospektdirektivet for at imødegå manglerne ved den nuværende prospektramme; understreger, at det er vigtigt at forenkle dens procedurer ved at lette de administrative byrder proportionalt for udstedere og børsnoteringer, navnlig for så vidt angår SMV'er og selskaber med mellemstor markedsværdi (midcapselskaber); mener, at det kan være værd at undersøge, hvordan man bedre kan tilpasse kravene alt efter typen af aktiver og/eller investorer og/eller udstedere; påpeger, at gennemsigtigheden ville blive forbedret og transaktionsomkostningerne mindsket, hvis den information, der gives, blev standardiseret og gjort digitalt tilgængelig;

33.  opfordrer Kommissionen til at skabe større klarhed omkring, hvordan kapitalmarkedsunionen vil interagere med de øvrige to søjler i den europæiske investeringsplan, nemlig Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning;

34.  understreger betydningen af at integrere initiativer på kapitalmarkederne med andre politiske dagsordener, som f.eks. udviklingen af et digitalt indre marked og de igangværende reformer af selskabsret og selskabsledelse, for at opnå sammenhæng og ensartethed mellem forskellige lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer og derved maksimere de positive sideeffekter af forskellige politikker på økonomisk vækst og jobskabelse;

Byggesten til en kapitalmarkedsunion

35.  er af den opfattelse, at kapitalmarkedsunionen bør følge en trinvis tilgang, og at kapitalmarkedsunionen derfor bør have tre prioriteringer: for det første at skabe incitament til den mest effektive fordeling af opsparing ved at uddybe og diversificere de finansieringskilder, der er til rådighed for virksomheder, og at tilvejebringe flere investeringsmuligheder, større gennemsigtighed og porteføljediversificering for dem, der sparer op, og for investorerne; for det andet at muliggøre en større afbødning af risici ved at skabe dybere grænseoverskridende markeder, forbedre det finansielle systems modstandsdygtighed over for de negative virkninger af alvorlige finansielle kriser og udjævne virkningen af idiosynkratiske stød; for det tredje at sikre, at der er en effektiv komplementær kanal til finansiering af realøkonomien;

36.  anmoder Kommissionen om, hvor det er nødvendigt, at fremlægge forslag om at revidere den nuværende lovgivning, navnlig om kreditvurderingsbureauer og revisionsfirmaer, for at øge og fuldende beskyttelsen af investorerne;

37.  understreger, at det er nødvendigt at fjerne eksisterende forhindringer for finansiering på tværs af grænserne, især for SMV'er, for at skabe fordele ved kapitalmarkedsunionen for virksomheder af alle størrelser i alle geografiske områder;

38.  understreger, at et centralt princip i opbygningen af en kapitalmarkedsunion skal være at sætte større fokus på kapitalmarkedernes slutbrugere, dvs. virksomheder og investorer, og at anerkende, at markederne eksisterer for deres skyld; mener derfor, at EU's politikker skal fokusere på at sikre, at kapitalmarkederne giver virksomhederne bedre adgang til kapital og investorer med forskellige, gennemsigtige og prismæssigt overkommelige opsparingsmuligheder;

39.  anmoder Kommissionen om at stille konsekvente forslag for at sikre, at kapitalmarkedsunionen kommer til at gå hånd i hånd med en klar strategi for imødegåelse af skyggebanksystemets modsatrettede virkninger;

40.  understreger, at kapitalmarkedsunionsinitiativer for at bidrage til ovennævnte prioriteringer bør sigte mod at begrænse kompleksiteten af og samtidig øge effektiviteten af og mindske omkostningerne ved formidlingskæden mellem dem, der sparer op, og investeringerne, og øge slutbrugernes kendskab til formidlingskæden og dens omkostningsstruktur, forbedre beskyttelsen af investorerne, sikre formidlingskædens stabilitet ved hjælp af passende forsigtighedsregler og sikre, at formidlerne kan gå konkurs med minimal forstyrrelse af det finansielle system og realøkonomien til følge;

41.  glæder sig over Kommissionens plan om at gøre status over den overordnede virkning af reguleringen af de finansielle markeder, navnlig over de seneste fem års lovgivning; understreger, at det er nødvendigt at tage højde for ovennævnte prioriteringer, når der gennemføre evalueringer af de eksisterende regler for de finansielle markeder;

42.  understreger, at bankfinansiering og bankernes formidlingsrolle på kapitalmarkederne er vigtige hjørnestene i virksomhedsfinansieringen; fremhæver, at kapitalmarkedsunionen bør baseres på at supplere bankernes fundamentale rolle, ikke at erstatte dem, da bankfinansiering fortsat bør spille en rolle i finansieringen af den europæiske økonomi; fremhæver den vigtige rolle, som relationsbaseret bankvirksomhed (relationship banking) spiller i finansieringen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som også kan benyttes til at tilvejebringe alternative finansieringsmetoder; minder om det strategiske aspekt af at have en stærk og diversificeret europæisk banksektor; opfordrer Kommissionen til at undersøge SMV'ers adgang til bankudlån i hele Unionen og til at gøre noget ved uhensigtsmæssige forhindringer;

43.  understreger, at SMV'er bør have det bredest mulige udvalg af finansieringsstrukturer, således at de selv har mulighed for at vælge finansieringsmuligheder med forskellige omkostnings- og kompleksitetsniveauer, herunder realkreditlån og securitisationsbaseret finansiering;

44.  understreger, at det er nødvendigt at fremme et miljø, hvor flere husstands- og virksomhedsopsparinger tilflyder investeringsenheder, der ønsker at investere i kapitalmarkeder, og hvor investorer tilskyndes til at fordele kapital på tværs af medlemsstaternes grænser; fremhæver behovet for passende sikkerhedsmekanismer, især for husstande, for at sikre fuldstændigt kendskab til fordele og ulemper ved kapitalmarkedsinvesteringer; understreger, at det er nødvendigt at udvide adgangen til undervisning i finansiering med sigte på at forbedre investorernes tillid til kapitalmarkederne, især for detailinvestorer; understreger endvidere, at undervisningen i finansiering bør målrettes SMV'er og lære dem, hvordan de kan gøre brug af kapitalmarkederne;

45.  fremhæver, at kapitalmarkedsunionsinitiativer bør sætte lånere i stand til at få adgang til finansiering fra markedsbaserede kilder, støtte større diversitet i låntyperne, såsom egenkapital og virksomhedsobligationer, og indirekte finansieringsformer, hvor banker og markeder samarbejder;

46.  understreger, at det er vigtigt at fremme en letforståelig sammenligning af de investeringsmuligheder, der er til rådighed for finansielle aktører, for at etablere en effektiv kapitalmarkedsunion; opfordrer i denne henseende til en styrkelse af den fælles ramme for at sikre sammenlignelighed og gennemsigtighed mellem de forskellige finansielle instrumenter, navnlig med en korrekt gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i dette øjemed i MiFID, direktivet om forsikringsformidling og PRIIP'er; understreger betydningen af sammenhæng i lovgivningen generelt og mellem ovennævnte dossierer i særdeleshed, for at undgå regelarbitrage og sikre de bedst mulige standarder for beskyttelse af investorer på alle markeder;

47.  mener, at kapitalmarkedsunionen bør skabe et passende reguleringsklima, der forbedrer den grænseoverskridende adgang til information om de virksomheder, der søger efter kredit, kvasiegenkapital- og egenkapitalstrukturer for at fremme væksten af finansieringsmodeller, som ikke er bankbaserede, herunder crowdfunding og peer-to-peer-långivning; mener, at offentliggørelsen af denne type information bør være frivillig for SMV'er; understreger, at reglerne om beskyttelse af investorer bør gælde for alle finansieringsmodeller i samme udstrækning, uanset om det er bankbaserede eller ikke-bankbaserede finansieringsmodeller; mener, at et sådant miljø også vil kræve mere systemisk modstandsdygtighed og overvågning af systemiske finansielle formidlere uden for banksektoren;

48.  mener, at standardisering af visse finansielle instrumenter og adgang til disse overalt på det indre marked kan være et egnet redskab til at bidrage til at forbedre likviditeten, styrke det indre markeds funktion og muliggøre et sammenhængende overblik over og overvågning af de europæiske kapitalmarkeder, idet der tages passende højde for bedste praksis blandt de eksisterende medlemsstatsstandarder; understreger, at det er nødvendigt at bevare muligheden for at udstede skræddersyede finansielle instrumenter, som passer til individuelle udstederes og investorers behov;

49.  minder om, at et historisk overblik over handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser indbyder til overvejelser vedrørende to smuthuller, som er opstået i kølvandet på dens gennemførelse, behovet for nøje at overveje den særlige indvirkning på euroområdets funktion af foranstaltninger, der er udformet inden for rammerne af det indre marked og behovet for på samme tid at forbedre markedets integration og overvågning; anmoder Kommissionen om, når den udarbejder handlingsplanen at drage nytte af alle de fornødne erfaringer fra dette fortilfælde;

50.  understreger, at de lovgivnings- og tilsynsmæssige rammer bør spille en afgørende rolle i at undgå overdreven risikotagning og ustabilitet på de finansielle markeder; understreger, at et stærkt kapitalmarkedsunionsprojekt er nødt til at være ledsaget af skarp overvågning på EU-plan og på nationalt plan, herunder passende makroprudentielle instrumenter; mener, at der blandt de mulige alternativer kan gives en mere fremtrædende rolle til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) med hensyn til at forbedre den tilsynsmæssige konvergens;

51.  opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere risiciene ved kapitalmarkedsbaseret kreditfinansiering og relevante erfaringer i forbindelse med den finansielle krises opståen i 2007/2008 og til at tackle eventuelle problemer, som hidrører derfra;

Hvordan kapitalmarkederne kan bringes tættere på SMV'erne

52.  påpeger, at mulige ændringer eller tilføjelser til den eksisterende lovgivningsmæssige ramme for finansielle formidlere bør sigte mod at fjerne forhindringer for adgang for små og mellemstore formidlere og forbedre adgangen til finansiering, navnlig for innovative nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder, og sikre tilsynsstandarder, der står i rimeligt forhold til risiciene;

53.  glæder sig over Kommissionens forslag til direktiv om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktionærengagement, og af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse (COM(2014)0213); mener navnlig, at dette forslag kan blive et redskab til at støtte et attraktivt klima for aktionærer ved at forbedre aktieinvesteringskædens effektivitet; understreger, at en fornuftig og gennemførlig ramme for virksomhedsledelse ville styrke kapitalmarkedsunionen;

54.  fremhæver, at kapitalmarkedernes kompleksitet ikke bør ende med at udelukke SMV'er, som er de virksomheder, der har størst behov for adgang til supplerende finansiering, navnlig i medlemsstater, der oplever eller har oplevet økonomiske vanskeligheder; understreger, at et positivt klima for vellykket SMV-finansiering omfatter behovet for SMV-venlige økonomiske og lovgivningsmæssige vilkår, både på EU-plan og på nationalt plan; understreger navnlig, at der bør gøres opmærksom på en mulig forenkling af procedurerne for SMV'ers og midcapselskabers adgang til børsintroduktion, samtidig med at det sikres, at der fortsat er håndfaste kriterier til vurdering af virksomheders modstandsdygtighed og berettigelse til en børsintroduktion; opfordrer Kommissionen til at se på, hvad der mere kan gøres for at hjælpe SMV'er med at tiltrække investeringer;

55.  minder om, at manglende information om SMV'ers økonomiske situation er en af de væsentligste forhindringer for investeringer i denne type virksomhed; opfordrer til en grundig overvejelse af måder, hvorpå man kan forbedre investorernes adgang til gennemsigtige og sammenlignelige data om SMV'er, samtidig med at man så vidt muligt begrænser den yderligere byrde, der lægges på disse virksomheder;

56.  tilråder en mangfoldig og attraktiv finansieringsbase på de europæiske offentlige markeder for virksomheder af alle størrelser, samtidig med at konceptet "tænk småt først" i EU's finansforordning, som berører nye vækstvirksomheder, fremmes, og en revision af EU's finansforordning for at mindske de administrative omkostninger ved børsnotering for virksomheder med 30-50 %;

57.  mener, at eksisterende ikke-bankbaserede finansieringsmuligheder, såsom udvikling af specialiserede sekundære markeder (f.eks. SMV-vækstmarkeder) og enkel, gennemsigtig og standardiseret securitisering, bør udnyttes bedre i betragtning af SMV'ers og midcapselskabers betydning for skabelsen af nye jobs; glæder sig over initiativet med at skabe et holdbart, gennemsigtigt securitisationsmarked ved at udvikle en særlig lovgivningsmæssig ramme med en ensartet definition af kvalitetspræget securitisering kombineret med effektive metoder til at overvåge, måle og styre risici; understreger imidlertid, at SMV'er udgør en stærkt diversificeret gruppe, og at securitisering ikke er det eneste instrument, der er til rådighed; opfordrer derfor Kommissionen til at benytte en bred vifte af tilgange og tænke over en bred vifte af måder, hvorpå SMV'ernes finansiering kan forbedres;

58.  støtter forslagene om at forbedre mulighederne for at få adgang til data om europæiske virksomheder, især SMV'er; gør samtidig opmærksom på, at omkostningerne ved markedsdata er små i forhold til de samlede transaktionsomkostninger;

59.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre kapaciteten til at overvåge de typer og mængder af og tendenser inden for banklignende formidlingsaktiviteter, der gennemføres uden for den regulerede banksektor, og til at gennemføre passende foranstaltninger til at sikre, at de underlægges princippet om "samme risici, samme regler";

60.  påpeger, at private equity- og venturekapital frembyder interessante finansieringsalternativer, især for nystartede virksomheder; opfordrer Kommissionen til at udvikle yderligere instrumenter, der bygger på de erfaringer, der er indhøstet med europæiske venturekapitalfonde og europæiske sociale iværksætterfonde, for at tackle væsentlige mangler på markederne for risikovillig kapital i EU, som f.eks. den manglende information til investorerne; mener, at udviklingen af en særlig database til på frivillig basis at indsamle information om SMV'er og nystartede virksomheder kunne være et nyttigt redskab til at tilvejebringe information til investorerne og dermed i sidste ende udvide viften af markedsdeltagere og styrke andre markeder for risikovillig kapital blandt medlemsstaterne;

61.  glæder sig over tiltag med henblik på at støtte udvikling af markeder for privat placering ved hjælp af standardiserede dokumenter og definitioner, og samtidig sikre at potentielle investorer informeres tilstrækkeligt om risiciene og gevinsterne ved denne form for investeringer;

62.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at en eventuel udvikling af nye "fund-of-funds"-forslag som led i kapitalmarkedsunionen ikke fører til smuthuller i den overordnede vurdering og styring af systemiske og specifikke risici;

63.  fastholder, at det, mens kapitalmarkedsunionen etableres, er nødvendigt at styrke og forbedre EU-koordineringen på internationalt plan, især inden for rammerne af G20, Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO), International Accounting Standards Board (IASB) og Baselkomitéen;

Etablering af sammenhængende lovgivningsmæssige rammer i EU for kapitalmarkeder

64.  understreger endvidere betydningen af egenkapitalfinansiering, som kan bidrage til at afbøde risici og reducere overdrevne niveauer af gæld og gearing i det finansielle system; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemgå og gøre noget ved den alt for belastende lovgivning om egenkapitalfinansiering af private virksomheder; understreger vigtigheden af at gøre noget ved den skattemæssige fordel ved lånefinansiering;

65.  er klar over, at uensartetheden af insolvensreglerne vanskeliggør etableringen af grænseoverskridende puljer af aktiver og dermed securitiseringsprocessen; bemærker i denne forbindelse Kommissionens forslag om at se på grænseoverskridende insolvens i det omfang, det er nødvendigt for at opnå en velfungerende kapitalmarkedsunion; opfordrer til, at der etableres en ramme for genopretning og afvikling af ikke-banker, navnlig centrale modparter (CCP'er);

66.  minder om den rolle, som betalingssystemer og værdipapirafvikling spiller for securitisationsmarkedet, og opfordrer til, at der etableres en europæisk markedsinfrastruktur til dette formål, samt til en koordineret og mere harmoniseret overvågning af kritisk markedsinfrastruktur, navnlig muligheden for at skabe et datalager for securitisationer, som skulle registrere deltagerne i hver enkelt securitisation, spore den samlede eksponering og strømmene mellem markedsdeltagerne, overvåge effektiviteten af politiske initiativer og opspore eventuelle bobler, der måtte opstå, og mindske informationsasymmetrierne;

67.  understreger nødvendigheden af at tackle cyberangrebstruslen i betragtning af den rolle, IKT spiller, og gøre hele det finansielle system modstandsdygtigt over for sådanne angreb;

68.  tilskynder Kommissionen til øge sammenligneligheden og kvaliteten af finansielle oplysninger og se på den nuværende ramme for regnskabsstandarder, også ud fra et globalt perspektiv og for så vidt angår konservative værdiansættelsesmodeller og kravenes proportionalitet; forstår, at den nyligt reviderede europæiske regnskabslov først skal vurderes i praksis;

69.  understreger, at det er nødvendigt at gennemføre en konsekvensvurdering og en cost-benefit-analyse af eventuel supplerende lovgivning, herunder delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter; bemærker, at ny lovgivning ikke nødvendigvis altid er det rigtige politiske svar på disse udfordringer, og at der bør kigges på ikke-lovgivningsmæssige og markedsbaserede tilgange og i nogle tilfælde på allerede eksisterende nationale løsningsmodeller; opfordrer Kommissionen til at anvende proportionalitet i den relevante lovgivning for at forøge de positive virkninger for SMV'er og midcapselskaber;

70.  mener, at byggestenene til en fuldt fungerende kapitalmarkedsunion bør være på plads senest i 2018; gentager kravet om en omfattende analyse af den nuværende situation på EU's kapitalmarkeder og de eksisterende EU-dækkende forhindringer; opfordrer Kommissionen til at fremskynde sit arbejde med handlingsplanen og hurtigst muligt at forelægge lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag for at opnå målet om et fuldt integreret indre EU-kapitalmarked ved udgangen af 2018;

71.  bemærker, at det digitale miljø, som løbende udvikles, bør betragtes som en mulighed for at forbedre resultaterne og den værdi, der leveres i kapitalmarkedsindustrien til virksomheder og investorer og samfundet som helhed;

o
o   o

72.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0202.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0161.


Den europæiske dagsorden om sikkerhed
PDF 209kWORD 99k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed (2015/2697(RSP))
P8_TA(2015)0269B8-0676/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3, 6, 7 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 4, 16, 20, 67, 68, 70-72, 75, 82-87 og 88 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 6, 7, 8, artikel 10, stk. 1, artikel 11, 12, 21, 47-50, 52 og 53,

–  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, konventioner, henstillinger, resolutioner og rapporter fra Europarådets parlamentariske forsamling, Ministerkomitéen, menneskerettighedskommissæren og Venedigkommissionen under Europarådet;

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. april 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed (COM(2015)0185),

–  der henviser til Kommissionens meddelelser om strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder (COM(2010)0573) og "Operational Guidance on taking account of Fundamental Rights in Commission Impact Assessments" (SEC(2011)0567),

–  der henviser til Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, hvori Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet blev erklæret ugyldigt,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af Rådets afgørelse 2007/125/RIA(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om EU's terrorbekæmpelsespolitik: vigtigste resultater og fremtidige udfordringer(2),

–  der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2012)(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender(4),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2014 om fornyelse af strategien for EU's indre sikkerhed(5),

–  der henviser til sin beslutning af 11. februar 2015 om foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme(6),

–  der henviser til drøftelserne i plenarforsamlingen den 28. april 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed,

–  der henviser til forespørgsler til Rådet og Kommissionen om den europæiske dagsorden om sikkerhed (O-000064/2015 – B8‑0566/2015 og O-000065/2015 – B8‑0567/2015),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at truslerne mod Unionens indre sikkerhed er blevet mere komplekse, hybride, asymmetriske, ukonventionelle, internationale, hurtigt voksende og vanskelige at forudsige, at de overstiger de enkelte medlemsstaters kapacitet, og at de følgelig mere end nogensinde kræver en sammenhængende, omfattende og koordineret EU-indsats på flere niveauer, der fuldt ud tager hensyn til respekten for de grundlæggende rettigheder;

B.  der henviser til, at udviklingen i EU's sikkerhedspolitik er et fælles ansvar, som kræver, at alle medlemsstater, EU-institutioner og -agenturer, civilsamfundet og de retshåndhævende myndigheder gør en koordineret og afstemt indsats, og som er rettet mod fælles mål og er baseret på retsstatsprincippet og respekten for de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at den konkrete gennemførelse af disse fælles mål og prioriteringer med henblik på at opnå optimale resultater bør være forbundet med en klar opgavefordeling mellem EU og medlemsstaterne på grundlag af nærhedsprincippet og med et stærkt og effektivt parlamentarisk og juridisk tilsyn;

C.  der henviser til, at undtagelse vedrørende den nationale sikkerhed i artikel 4, stk. 2, i TEU ikke må bruges til at give nationale sikkerhedsagenturer tilladelse til at overtræde interesser, herunder økonomiske interesser, i andre medlemsstater, deres borgeres og indbyggeres rettigheder og lovgivning og politikker i Den Europæiske Union og tredjelande mere generelt;

D.  der henviser til, at der bør lægges vægt på behovet for at lære af erfaringerne fra de mange overtrædelser af europæiske og universelle normer og værdier i forbindelse med interne og eksterne sikkerhedssamarbejder efter den 11. september;

E.  der henviser til, at frihed, sikkerhed og retfærdighed er målsætninger, der skal tilstræbes opfyldt på samme tid; der henviser til, at sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at opnå frihed og retfærdighed derfor altid bør respektere demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med principperne om nødvendighed og proportionalitet og bør underkastes behørig demokratisk kontrol og ansvarlighed; der henviser til, at den retlige og forebyggende dimension ikke er dækket i tilstrækkelig grad i den europæiske dagsorden om sikkerhed;

F.  der henviser til, at en række af de grundlæggende årsager til kriminalitet, som f.eks. stigende ulighed, fattigdom og racistisk og fremmedfjendsk vold samt hadforbrydelser, ikke udelukkende kan afhjælpes med sikkerhedsforanstaltninger, men skal håndteres i en bredere politisk sammenhæng, herunder i forbedrede sociale, beskæftigelsesmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og eksterne politikker;

G.  der henviser til, at det forebyggende aspekt i den europæiske dagsorden om sikkerhed er særlig afgørende i en periode med voksende økonomisk og social ulighed, der underminerer den sociale pagt og effektiviteten af de grundlæggende rettigheder og de borgerlige frihedsrettigheder; der henviser til, at alternative foranstaltninger til fængsel på den ene side og reintegrationsforanstaltninger på den anden side, navnlig for mindre lovovertrædelser, bør være et vigtigt element i sådanne forebyggende politikker;

H.  der henviser til, at Kommissionen og Domstolen efter udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i protokol nr. 36, der er knyttet som bilag til traktaterne, har fået fulde beføjelser med hensyn til de retlige instrumenter under den tidligere tredje søjle, hvorved ansvarligheden i forhold til de demokratiske og grundlæggende rettigheder for foranstaltninger, der har spillet en vigtig rolle i udformningen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, udvides;

I.  der henviser til, at it-kriminalitet og it-relateret kriminalitet påvirker EU-borgernes sikkerhed, det indre marked og immateriel ejendom og velstand i Den Europæiske Union; der henviser til, at f.eks. botnet som en form for it-kriminalitet påvirker millioner af computere og tusindvis af mål på samme tid;

J.  der henviser til, at grænserne mellem intern og ekstern sikkerhed bliver mere og mere udviskede, hvilket kræver et stærkere samarbejde og en stærkere koordinering mellem medlemsstaterne, der skal føre til en omfattende og flerdimensional tilgang;

K.  der henviser til, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod at støtte og beskytte alle ofre for terrorisme og kriminalitet i EU som en væsentlig del af sikkerhedsdagsordenen;

1.  noterer sig den europæiske dagsorden om sikkerhed for perioden 2015-2020, som Kommissionen har foreslået, og de prioriteringer, der er fastsat heri; mener, at terrorisme, voldelig ekstremisme, organiseret kriminalitet på tværs af grænserne og it-kriminalitet i lyset af de udfordringer, som Den Europæiske Union i øjeblikket står over for, er de mest alvorlige trusler, der kræver koordinerede tiltag på nationalt plan, EU-plan og globalt plan; påpeger, at dagsordenen bør være struktureret på en fleksibel måde for at kunne reagere på eventuelle nye udfordringer i fremtiden;

2.  gentager behovet for yderligere at undersøge og håndtere de grundlæggende årsager til kriminalitet, herunder ulighed, fattigdom og diskrimination; understreger endvidere behovet for at sikre tilstrækkelige midler til socialarbejdere, lokale og nationale politibetjente og ansatte i retsvæsenet, hvis budgetter er blevet beskåret i visse medlemsstater;

3.  opfordrer til, at der findes den rette balance mellem forebyggende politikker og repressive foranstaltninger med henblik på at beskytte frihed, sikkerhed og retfærdighed; understreger, at sikkerhedsforanstaltninger altid bør iværksættes i overensstemmelse med retsstatsprincippet og princippet om beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, såsom retten til privatlivets fred og databeskyttelse, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og retten til en retfærdig procedure; opfordrer derfor Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske dagsorden om sikkerhed at tage behørigt hensyn til Domstolens nylige afgørelse vedrørende datalagringsdirektivet (dommen i de forenede sager C-293/12 og C-594/12), hvoraf det fremgår, at alle instrumenter skal overholde proportionalitets-, nødvendigheds- og legalitetsprincippet og omfatte passende garantier for klare ansvarsforhold og retlige klagemuligheder; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at vurdere denne doms indvirkning på alle instrumenter, der omfatter datalagring med henblik på retshåndhævelse;

4.  minder om, at EU for at være en troværdig aktør med hensyn til at fremme de grundlæggende rettigheder såvel internt som eksternt bør basere sine sikkerhedspolitikker, kampen mod terrorisme og kampen mod organiseret kriminalitet og dets partnerskaber med tredjelande inden for sikkerhedsområdet på en samlet tilgang, som integrerer alle de faktorer, som får folk til at deltage i terrorisme eller organiseret kriminalitet, og således integrere økonomiske og sociale politikker, som er udarbejdet og gennemført med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder, og som er underkastet retslig og demokratisk kontrol og indgående evalueringer;

5.  glæder sig over, at Kommissionen har valgt at basere dagsordenen på principperne om fuld overholdelse af retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som bør sikres gennem passende retsligt tilsyn, principperne om mere gennemsigtighed, ansvarlighed og demokratisk kontrol, principperne om bedre anvendelse og gennemførelse af eksisterende retlige instrumenter, principperne om en mere fælles tværinstitutionel og tværsektoriel tilgang og principperne om bedre forbindelser mellem den interne og den eksterne dimension af sikkerhed; opfordrer Kommissionen og Rådet til nøje at overholde disse principper i forbindelse med gennemførelsen af dagsordenen; påpeger, at Parlamentet vil placere disse principper i centrum for sin overvågning af dagsordenens gennemførelse;

6.  glæder sig over dagsordenens særlige fokus på de grundlæggende rettigheder og især Kommissionens forpligtelse til nøje at vurdere enhver sikkerhedsforanstaltning, den foreslår, ikke kun i hvilket omfang foranstaltningen opfylder sit mål, men også hvorvidt foranstaltningen overholder de grundlæggende rettigheder; understreger behovet for, at Kommissionen i sin vurdering inddrager alle relevante organer og agenturer, navnlig EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Europol og Eurojust; anmoder Kommissionen om at forelægge alle oplysninger og al dokumentation vedrørende denne vurdering, således at Parlamentet kan varetage sin demokratiske kontrolfunktion effektivt;

7.  minder i denne forbindelse om sin fordømmelse af foranstaltninger, der medfører den kolossale og systematiske altomfattende indsamling af uskyldige menneskers persondata, navnlig i betragtning af de potentielt alvorlige konsekvenser for retten til en retfærdig rettergang, ikke-forskelsbehandling, privatlivets fred og databeskyttelse, presse-, menings- og ytringsfrihed og forsamlings- og foreningsfrihed, og som indebærer en betydelig risiko for misbrug af de indsamlede oplysninger mod politiske modstandere; udtrykker alvorlig tvivl om nytten af masseovervågningsforanstaltninger, da de ofte er for brede og derfor giver for mange falske positive og negative resultater; advarer om faren ved masseovervågningsforanstaltninger, der slører behovet for at investere i måske billigere, mere effektive og mindre indgribende retshåndhævende foranstaltninger;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at princippet om barnets tarv overholdes i al lovgivning vedrørende sikkerhed;

9.  bemærker, at EU mangler en fælles definition på "national sikkerhed", hvilket skaber en udefineret udskillelse af EU's retlige instrumenter, der indeholder henvisninger til "national sikkerhed";

10.  mener, at EU's institutioner og agenturer og medlemsstaterne bør sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og demokratisk kontrol i forbindelse med udvikling og gennemførelse af politikker, således at borgerne kan have større tillid til sikkerhedspolitikkerne; glæder sig over Kommissionens hensigt om regelmæssigt at forelægge Parlamentet og Rådet ajourførte oplysninger om gennemførelsen af dagsordenen; gentager sin hensigt om i samarbejde med de nationale parlamenter at foretage regelmæssig kontrol med den korrekte gennemførelse og udvikling af dagsordenen; noterer sig med interesse Kommissionens forslag om at oprette et rådgivende EU-forum for sikkerhed; opfordrer til, at der sikres en afbalanceret repræsentation af alle relevante aktører i dette forum, og ser frem til at modtage mere detaljerede oplysninger herom, navnlig hvad angår dets nøjagtige rolle, opgaver, sammensætning og beføjelser og inddragelsen af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;

11.  understreger behovet for at forbedre det demokratiske og retslige tilsyn med medlemsstaternes efterretningstjenester; bemærker, at Parlamentet, Domstolen og Ombudsmanden ikke har tilstrækkelige beføjelser til at foretage en effektiv kontrol med de europæiske sikkerhedspolitikker;

12.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at udarbejde en køreplan - eller en lignende mekanisme - så hurtigt som muligt for at sikre en effektiv og operationel gennemførelse af dagsordenen, forelægge den for Parlamentet og påbegynde dens gennemførelse inden for de kommende seks måneder; mener, at en "EU-politikcyklus"-tilgang (med identifikation og vurdering af fælles trusler og sårbarheder, fastsættelse af politiske prioriteringer og udvikling af strategiske og operative planer, effektiv gennemførelse med klare drivkræfter, tidsfrister og målsætninger og evaluering) kan tilvejebringe den nødvendige sammenhæng og kontinuitet i gennemførelsen af dagsordenen, forudsat at Parlamentet er tilstrækkeligt involveret i fastsættelsen af de politiske prioriteringer og strategiske mål; ser frem til at drøfte disse spørgsmål yderligere med Kommissionen og Den Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI);

13.  bifalder dagsordenens underliggende princip om til fulde at anvende og gennemføre eksisterende instrumenter på sikkerhedsområdet, inden der foreslås nye instrumenter; gentager nødvendigheden af en hurtigere og mere effektiv udveksling af relevante data og oplysninger inden for grænserne af passende databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred; beklager imidlertid, at der på trods af adskillige anmodninger fra Parlamentet stadig ikke foreligger en evaluering af eksisterende EU-instrumenters effektivitet - også i lyset af de nye sikkerhedstrusler, som EU står over for - og af de tilbageværende mangler; mener, at en sådan evaluering er nødvendig for at sikre, at den europæiske sikkerhedspolitik er effektiv, nødvendig, forholdsmæssig, sammenhængende og omfattende; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe en sådan operationel evaluering af eksisterende EU-instrumenter, ressourcer og finansiering på det indre sikkerhedsområde som en prioriteret foranstaltning under køreplanen for dagsordenens gennemførelse; gentager sine opfordringer til Rådet og Kommissionen om at foretage en grundig evaluering af gennemførelsen af de foranstaltninger, der blev truffet på området for indre sikkerhed før Lissabontraktatens ikrafttræden, under anvendelse af den procedure, der er nævnt i artikel 70 i TEUF;

14.  påskønner Kommissionens fokus på grænsekontrol som et væsentligt aspekt i forbindelse med forebyggelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme; understreger, at EU's grænsesikkerhed bør styrkes ved systematisk kontrol mod eksisterende databaser, såsom SIS; bifalder Kommissionens tilsagn om at forelægge sit reviderede forslag om intelligente grænser i begyndelsen af 2016;

15.  støtter Kommissionens opfordring til en mere fælles tilgang, der går på tværs af sektorer og agenturer, og de foreslåede foranstaltninger til forbedring af udvekslingen af oplysninger og god praksis og til øget operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne og med EU's agenturer; gentager sin opfordring til øget anvendelse af eksisterende instrumenter og databaser, såsom SIS og ECRIS, og af fælles efterforskningshold; opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at fremskynde afslutningen af igangværende samarbejdsordninger mellem agenturer; konstaterer med beklagelse, at dagsordenen ikke fastsætter tilstrækkelige konkrete foranstaltninger med henblik på at styrke den retlige dimension; opfordrer til integration og yderligere udvikling af alle aspekter af det retlige samarbejde i straffesager, herunder ved at styrke rettighederne for mistænkte og tiltalte samt ofre og vidner og ved at forbedre gennemførelsen af eksisterende EU-instrumenter til gensidig anerkendelse;

16.  Støtter fuldt ud Kommissionens prioritet om at hjælpe medlemsstaterne til at udvikle gensidig tillid, således at de kan udnytte de eksisterende redskaber til udveksling af oplysninger og fremme det grænseoverskridende operationelle samarbejde mellem kompetente myndigheder; understreger betydningen af et sådant grænseoverskridende operationelt samarbejde, især i grænseregioner;

17.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at fremlægge et lovgivningsforslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)(7) for at harmonisere indberetningskriterierne og gøre indberetninger vedrørende personer, der er dømt eller mistænkt for terrorisme, obligatoriske;

18.  glæder sig over Kommissionens bebudede vurdering af nødvendigheden og den potentielle merværdi af et europæisk strafferegisterindekssystem (EPRIS) for at lette grænseoverskridende adgang til oplysninger i de nationale strafferegistre og støtter fuldt ud lanceringen af et pilotprojekt, der er planlagt af en gruppe af medlemsstater for at oprette mekanismer for grænseoverskridende elektroniske søgninger i nationale indeks på grundlag af en ordning, hvor der gives svar på, om der findes oplysninger om søgeemnet; understreger betydningen af grænseoverskridende oplysninger, især i grænseregioner;

19.  understreger betydningen af fælles efterforskningshold til at undersøge specifikke sager af grænseoverskridende karakter og opfordrer medlemsstaterne til at anvende dette vellykkede redskab mere regelmæssigt; opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag til en retlig ramme, som vil give mulighed for at etablere semipermanente eller permanente fælles efterforskningshold for at tackle de vedvarende trusler, navnlig i grænseregioner, som f.eks. ulovlig handel med narkotika, menneskehandel og motorcykelbander;

20.  beklager, at instrumenter såsom indefrysning og konfiskation af kriminelle aktiver endnu ikke anvendes systematisk i alle relevante grænseoverskridende sager, og opfordrer til en øget indsats fra medlemsstaternes og Kommissionens side på dette område;

21.  understreger, at den demokratiske og retslige kontrol med det grænseoverskridende samarbejde mellem nationale efterretningstjenester er mangelfuldt; udtrykker bekymring over at den demokratiske og retslige kontrol hæmmes alvorligt af tredjepartsreglen vedrørende adgang til dokumenter;

22.  konstaterer, at grænserne mellem ydre og indre sikkerhed bliver mere uklare, og bifalder derfor Kommissionens tilsagn om at sikre, at de indre og ydre dimensioner af sikkerhedspolitikken samarbejder; opfordrer ligeledes Kommissionen og medlemsstaterne til regelmæssigt at vurdere indvirkningen af dagsordenen på EU's eksterne sikkerhedsstrategi og omvendt, herunder forpligtelserne med hensyn til overholdelse og fremme af frihedsrettighederne og de grundlæggende rettigheder og demokratiske værdier og principper, som er nedfældet i de internationale konventioner og aftaler, som de har ratificeret eller undertegnet; understreger behovet for yderligere at styrke forbindelserne, synergierne og sammenhængen mellem de to, navnlig i forbindelse med de nye, tværgående og sammensatte trusler, som Europa står overfor, samtidig med at EU’s værdier og grundlæggende rettigheder respekteres; anmoder Kommissionen om regelmæssigt at rapportere til Parlamentet om alle yderligere tiltag med henblik på at udvikle forbindelsen mellem sikkerhedspolitikkens indre og ydre dimension og om dens samarbejde med tredjelande på sikkerhedsområdet med henblik på at sætte Parlamentet i stand til at udøve sine beføjelser til demokratisk kontrol sammen med de nationale parlamenter;

23.  fremhæver betydningen og aktualiteten af den igangværende strategiske revision under ledelse af NF/HR, som Det Europæiske Råd pålagde hende at udføre i december 2013, og som bør føre til vedtagelsen af en ny europæisk sikkerhedsstrategi; mener, at en bred strategi, der omfatter udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, bør afdække og beskrive EU's interesser, prioriteter og mål, eksisterende og nye trusler, udfordringer og muligheder samt EU-instrumenter og midler til at imødegå dem med;

24.  opfordrer til meget stærke menneskerettighedsklausuler i samarbejdsaftaler med tredjelande, navnlig i Nordafrika og Golfregionen med hensyn til sikkerhedssamarbejde; opfordrer til, at samarbejde med ikke-demokratiske lande med ringe menneskerettighedsforhold bør tages op til fornyet overvejelse;

25.  understreger, at det er af afgørende betydning at håndtere de grundlæggende årsager til væbnet konflikt, ekstremisme og fattigdom i tredjelande, idet disse skaber sikkerhedsmæssige udfordringer for EU; opfordrer indtrængende næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at støtte inklusive, pluralistiske og velfungerende stater, der har et stærkt og bæredygtigt civilsamfund og kan sikre deres borgere frihed, sikkerhed, retfærdighed;

26.  opfordrer indtrængende næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at fremlægge et udkast til fælles holdning om Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 om anvendelsen af bevæbnede droner(8);

27.  anerkender Kommissionens indtrængende opfordring til at færdiggøre arbejdet i forbindelse med vedtagelsen af EU-direktivet om PNR-oplysninger; bekræfter sit tilsagn om at arbejde hen imod færdiggørelsen af dette ved årets udgang; understreger, at direktivet om PNR-oplysninger bør respektere de grundlæggende rettigheder og databeskyttelsestandarder, herunder relevant retspraksis fra Domstolen, samtidig med at der skabes et effektivt redskab på EU-plan; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte denne proces ved at tilvejebringe alle relevante yderligere elementer vedrørende nødvendigheden og proportionaliteten af et EU-direktiv om PNR-oplysninger; anmoder om, at alle fremtidige forslag, der skaber nye redskaber på sikkerhedsområdet, såsom PNR, systematisk omfatter mekanismer til udveksling af oplysninger og samarbejde mellem medlemsstaterne;

28.  er enig med Kommissionen i, at det er af afgørende betydning at støtte foranstaltninger vedrørende uddannelse, forskning og innovation og Det Europæiske Politiakademis (Cepol) vigtige arbejde på dette område; mener, at uddannelses- og udvekslingsprogrammer for retshåndhævelsespersonale er af væsentlig betydning for yderligere at fremme en europæisk retshåndhævelseskultur og god praksis på dette område; mener, at der er behov for flere investeringer i forskning og innovation vedrørende sikkerhed, herunder på forebyggelsesområdet;

29.  påpeger, at den hastigt skiftende sikkerhedssituation kræver en fleksibel, justerbar og reaktiv tilgang, udvikling af teknisk kapacitet og regelmæssig revision af de prioriterede foranstaltninger, der er fastlagt i dagsordenen; påpeger i denne forbindelse, at artikel 222 i TEUF kunne anvendes, hvilket kræver, at Det Europæiske Råd regelmæssigt foretager en vurdering af trusler mod Unionen, bl.a. ved at bygge videre på de eksisterende trusselsvurderinger, der er udført af medlemsstaterne og Europol, og underretter Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om sine resultater af og opfølgning på vurderingen;

Terrorisme

30.  glæder sig over de foranstaltninger, der er fastlagt i dagsordenen, til bekæmpelse af terrorisme, til tackling af finansiering af terrorisme, for at imødegå truslen mod EU-borgere og personer med bopæl i EU, der rejser til udlandet med henblik på terrorisme ("udenlandske krigere") og for at forebygge radikalisering; bemærker den foreslåede nye struktur i det europæiske center for bekæmpelse af terrorisme, som skal oprettes inden for Europol, og opfordrer Kommissionen til yderligere at præcisere dets nøjagtige rolle, opgaver, beføjelser og tilsyn, navnlig i lyset af behovet for at sikre reel demokratisk og retslig kontrol på passende niveauer, herunder gennem den igangværende revision af Europols mandat; understreger, at øget udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne er af afgørende betydning i kampen mod terrorisme, og at dette bør ske på en mere struktureret måde;

31.  fordømmer enhver analyse, som resulterer i sammenblanding af terrorisme, usikkerhed, Islam og migranter;

32.  minder på baggrund af de seneste terrorangreb i Bruxelles, Paris, København og Saint-Quentin-Fallavier om det presserende behov for, at EU foretager en mere grundig vurdering af truslen mod EU's sikkerhed og fokuserer på øjeblikkelige prioriterede områder i bekæmpelsen af terrorisme: styrkelse af sikkerheden ved EU's grænser, styrkelse af kapaciteterne til indberetning af internetindhold, bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben og intensivering af informationsdeling og operationelt samarbejde mellem nationale retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenester;

33.  minder om, at det er af afgørende betydning at spore og afbryde de finansielle strømme, herunder finansielle strømme, der ikke anvender SWIFT, i bekæmpelsen af terrornetværk og organiserede kriminelle grupper; påskønner indsatsen for at sikre en rimelig og afbalanceret deltagelse i programmet til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP);

34.  understreger, at truslen fra hjemmedyrket terrorisme i EU har nået alarmerende nye niveauer, lige siden islamiske fundamentalister overtog kontrollen med områder i Syrien og Irak og iværksatte en verdensomspændende propagandakampagne for at tilskynde til at arbejde sammen med jihadister og foretage angreb inden for EU's grænser;

35.  understreger, at bekæmpelse af den trussel, som udenlandske krigere og terrorisme udgør i almindelighed, kræver en flerstrenget strategi, der overordnet omfatter håndtering af underliggende faktorer, såsom radikalisering, udvikling af social samhørighed og rummelighed og fremme af reintegration gennem fremme af politisk og religiøs tolerance, analyse og modarbejdelse af tilskyndelse til terror online, hindring af udrejser, hvor formålet er at tilslutte sig terrororganisationer, forebyggelse og inddæmning af rekruttering og engagement i væbnede konflikter, afbrydelse af økonomisk støtte til terrororganisationer og til enkeltpersoner, som ønsker at slutte sig til disse, sikring af solid retsforfølgelse, hvor det er nødvendigt, og tilvejebringelse af hensigtsmæssige værktøjer til de retshåndhævende myndigheder, hvormed de kan udføre deres opgaver under fuld efterlevelse af de grundlæggende rettigheder;

36.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at udvikle en reel strategi for så vidt angår europæiske krigere - der på nuværende tidpunkt mangler i dagsordenen om sikkerhed - og især de, der vender tilbage fra konfliktområder, som ønsker at forlade den terrororganisation, som rekrutterede dem, og viser vilje til at blive reintegreret i samfundet; er af den opfattelse, at der bør lægges særlig vægt på situationen for unge europæiske krigere;

37.  gentager sin vilje til at sikre ansvarliggørelse for alvorlige overtrædelser af grundlæggende rettigheder under dække af kampen mod terrorisme, især i forbindelse med CIA's transport og ulovlige tilbageholdelse af fanger i europæiske fængsler, ved hjælp af åbne og gennemsigtige undersøgelser; opfordrer til beskyttelse af dem, der afslører sådanne overtrædelser, såsom journalister og informanter;

Radikalisering

38.  er enig i, at forebyggelsen af radikalisering bør være en prioritet for EU; beklager manglen på mere konkrete foranstaltninger i dagsordenen til bekæmpelse af radikalisering i Europa og opfordrer Kommissionen til at gøre en hurtig og omfattende indsats for at intensivere foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge radikalisering og voldelig ekstremisme, bekæmpe udbredelsen af ekstremistiske ideologier og fremme integration og inklusion; opfordrer Kommissionen til at styrke netværket til bevidstgørelse om radikalisering (RAN), som samler alle relevante aktører, der er involveret i initiativer til bekæmpelse af radikalisering på græsrodsniveau, og til at præcisere mandat, opgaver og anvendelsesområde for det nye foreslåede RAN-ekspertisecenter; anbefaler, at dets struktur også omfatter lokale og nationale beslutningstagere for at sikre den praktiske gennemførelse af anbefalingerne fra eksperter og interessenter; tilskynder til dristigere tiltag for at bekæmpe radikalisering på internettet og anvendelsen af internetwebsteder eller sociale medier til at udbrede radikale ideologier i Europa; bifalder oprettelsen af en enhed i Europol til internetindberetning, der skal bistå medlemsstaterne med at identificere og fjerne voldeligt ekstremistisk indhold på internettet i samarbejde med sektoren, og opfordrer Kommissionen til at afsætte de supplerende ressourcer, der er nødvendige for dens funktion; beklager manglen på konkrete foranstaltninger til at styrke internettets rolle som et bevidstgørelsesinstrument mod radikalisering og især for at formidle modfortællinger online på en proaktiv måde med henblik på at bekæmpe terrorpropaganda;

39.  påpeger, at en vellykket sikkerhedspolitik skal behandle ekstremismens underliggende faktorer, såsom radikalisering, intolerance og diskrimination, ved at fremme politisk og religiøs tolerance, udvikle social samhørighed og rummelighed og lette reintegration;

40.  mener, at omfattende forskning og konkrete foranstaltninger bør udvikles med økonomisk og operationel støtte fra Kommissionen med henblik på at fremme og dele vores fælles værdier som tolerance, pluralisme, respekt for ytringsfrihed og samvittighedsfrihed og vores grundlæggende rettigheder i almindelighed med alle EU’s borgere gennem effektive kommunikationskanaler; mener, at dagsordenen også bør understrege behovet for at bekæmpe fejlagtige opfattelser om religioner, især Islam, der ikke i sig selv bidrager til radikalisering og terrorisme;

41.  udtrykker sin bekymring med hensyn til den seneste stigning i tilfælde af hadforbrydelser, herunder online, over for europæiske borgere; opfordrer medlemsstaterne til at beskytte deres borgere mod fremtidige angreb og til at forebygge tilskyndelse til had og enhver form for intolerance på grundlag af oprindelse, tro eller religion, herunder gennem uddannelsesaktiviteter, som er rettet mod unge, og fremme af en inklusiv dialog;

Organiseret kriminalitet

42.  er enig i, at menneskehandel er et fænomen, der bør behandles mere effektivt på europæisk plan; afviser imidlertid kraftigt enhver forbindelse mellem ulovlig migration og terrorisme; påpeger, de manglende muligheder for at komme lovligt til EU for at søge beskyttelse skaber en konstant efterspørgsel efter ulovlige midler, hvilket bringer sårbare migranter med behov for international beskyttelse i fare;

43.  understreger, hvor alvorlig den organiserede kriminalitet er på området for menneskehandel; henleder opmærksomheden på den ekstreme vold og brutalitet, som kriminelle påfører denne særligt sårbare gruppe; glæder sig over de eksisterende rammer og er enig i, at der er behov for en strategi for tiden efter 2016, der involverer Europol og Eurojust med deres specifikke viden på dette område;

44.  anerkender, at bekæmpelsen af organiseret kriminalitet kræver en stærk europæisk indsats; støtter Kommissionens vilje at håndtere dette problem; opfordrer især Kommissionen til at etablere et stærkt samarbejde i bekæmpelsen af menneskehandel, men også samarbejde med tredjelande for at forhindre smugling af migranter, med henblik på at undgå nye tragedier i Middelhavet;

45.  påpeger, at der bør fokuseres mere på udviklingen inden for grænseoverskridende kriminalitet med hensyn til ulovlig våbenhandel, menneskehandel og fremstilling og salg af ulovlige stoffer; konstaterer med tilfredshed, at dagsordenen anerkender narkotikaproblemets dynamiske karakter, navnlig dets forbindelse til organiseret kriminalitet, og den stigende fare for markedsinnovation for så vidt angår produktion og salg af både nye og etablerede lægemidler; understreger behovet for en hurtig vedtagelse af den foreslåede pakke om nye psykoaktive stoffer og opfordrer indtrængende Rådet til at arbejde videre med denne;

46.  mener, at en europæisk dagsorden om sikkerhed, bortset fra EU-instrumenter til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme, bør omfatte mekanismer til beskyttelse af ofre for sådanne alvorlige forbrydelser for at forebygge yderligere viktimisering; bemærker, at beskyttelse af ofre bør betragtes som et vigtigt redskab til bekæmpelse organiseret kriminalitet og terrorisme, idet det sender et klart signal til lovovertrædere om, at samfundet ikke vil give efter for vold og til enhver tid vil beskytte ofre og deres værdighed;

IT-kriminalitet

47.  understreger, at terrororganisationer og organiserede kriminelle grupper i stigende grad anvender internettet til at fremme alle former for kriminalitet, og at IT-kriminalitet og IT-relateret kriminalitet udgør en alvorlig trussel for EU's borgere og EU's økonomi; bemærker, at IT-kriminalitet kræver en ny tilgang til retshåndhævelse og retligt samarbejde i den digitale tidsalder; påpeger, at ny teknologisk udvikling øger virkningen af IT-kriminalitet i omfang og hastighed, og opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en grundig analyse af de retshåndhævende og retlige myndigheders beføjelser og deres retlige og tekniske kapacitet online og offline for at give dem mulighed for at bekæmpe IT-kriminalitet effektivt, og understreger samtidig, at alle håndhævelsesforanstaltninger nøje skal overholde de grundlæggende rettigheder, være nødvendige og forholdsmæssige og overholde EU-lovgivningen og den nationale lovgivning; opfordrer navnlig Kommissionen til at sikre, at retten til at anvende kryptering forbliver intakt i hele Den Europæiske Union, og at ingen foranstaltninger, der skader enkeltpersoners ret til at anvende kryptering, gennemføres af medlemsstaterne, selv om aflytning af kommunikation i forbindelse med politiefterforskning eller retlig procedure altid er mulig med passende tilladelse fra domstolen; anmoder Kommissionen om at give Europols enhed til internetindberetning de ekstra ressourcer, der er nødvendige for dens funktion, i stedet for interne omrokeringer af stillinger, herunder i personalet hos Det Europæiske Center til Bekæmpelse af IT-Kriminalitet (EC 3), som må ikke må være underbemandet;

48.  understreger den afgørende betydning af forskning og innovation med henblik på at holde EU informeret om skiftende sikkerhedsbehov; fremhæver betydningen af en konkurrencedygtig sikkerhedsindustri i EU for at bidrage til EU’s autonomi i sikkerhedsanliggender; gentager sin opfordring til en forbedret autonomi for så vidt angår EU’s IT-sikkerhed og behovet for at overveje EU-fremstillet sikkerhedsudstyr og -tjenester til kritisk infrastruktur og offentlige tjenester;

49.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte en tilsvarende bevidstgørelses- og beredskabskampagne om risici i forbindelse med alvorlig IT-kriminalitet for at forbedre modstandsdygtigheden over for IT-angreb;

50.  påskønner det arbejde, EC3 gør for at bekæmpe alvorlig grænseoverskridende IT-kriminalitet og IT-relateret kriminalitet; understreger EC3's centrale opgave med at støtte medlemsstaterne, navnlig i bekæmpelsen af seksuel udnyttelse af børn; gentager Kommissionens tilsagn om at forsyne EC3 med de nødvendige eksperter og det nødvendige budget til udvikling af områder af det europæiske samarbejde, som der ikke er taget fat på siden dets oprettelse i 2013;

51.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en fuldstændig vurdering af eksisterende foranstaltninger til bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn over internettet, til at vurdere, om der er behov for yderligere lovgivningsmæssige redskaber, og til at undersøge, om Europol har tilstrækkelig ekspertise, tilstrækkelige midler og tilstrækkeligt personale til at kunne håndtere denne forfærdelige form for kriminalitet;

Finansiering

52.  beklager, at Kommissionens budgetforslag for 2016 kun indsætter en stigning i Europols budget med ca. 1,5 mio. EUR, hvilket ikke giver de nødvendige ressourcer, som planlagt i dagsordenen, til at oprette et europæisk center for bekæmpelse af terrorisme og en europæisk enhed for internetindberetning;

53.  glæder sig over Kommissionens første næstformands, Frans Timmermans', udtalelse i Europa-Parlamentet om, at Kommissionen vil tilpasse de disponible finansielle midler til dagsordenens prioriteringer; understreger på ny i denne forbindelse vigtigheden af at sikre, at de relevante EU-agenturer er udstyret med tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at varetage deres nuværende og fremtidige opgaver, der følger af dagsordenen; agter nøje at undersøge gennemførelsen af og vurdere de fremtidige behov for Fonden for Intern Sikkerheds på EU- og nationalt plan;

o
o   o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 150 af 20.5.2014, s. 93.
(2) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 45.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0173.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0102.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0032.
(7) EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0172.


Situationen i Yemen
PDF 182kWORD 77k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om situationen i Yemen (2015/2760(RSP))
P8_TA(2015)0270RC-B8-0680/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Yemen,

–  der henviser til erklæringen af 26. marts 2015 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, om situationen i Yemen,

–  der henviser til den fælles erklæring af 1. april 2015 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant Federica Mogherini og kommissæren for humanitær bistand og krisestyring, Christos Stylianides om virkningerne af kampene i Yemen,

–  der henviser til den fælles erklæring af 11. maj 2015 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant Federica Mogherini og kommissæren for humanitær bistand og krisestyring, Christos Stylianides om den foreslåede våbenstilstand i Yemen,

–  der henviser til den fælles erklæring om krisen i Yemen, der blev afgivet den 3. juli 2015 af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant Federica Mogherini og kommissæren for humanitær bistand og krisestyring, Christos Stylianides,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. april 2015 om Yemen,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2014 (2011), 2051 (2012), 2140 (2014), 2201 (2015) og 2216 (2015),

–  der henviser til erklæring af 24. maj 2015 afgivet af de to formænd på det 24. møde i Det Fælles Råd for EU og Golfstaternes Samarbejdsråd (EU-GCC) på ministerplan,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds erklæring af 25. juni 2015 om situationen i Yemen,

–  der henviser til aftalen af 21. september 2014 om fred og nationalt partnerskab, resultaterne af den nationale dialogkonference af 25. januar 2014 og initiativet fra Samarbejdsrådet for Golfstaterne af 21. november 2011,

–  der henviser til FN's charter,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at den aktuelle krise i Yemen er en følge af, at successive regeringer ikke har formået at imødekomme det yemenitiske folks legitime forhåbninger om demokrati, økonomisk og social udvikling, stabilitet og sikkerhed; der henviser til, at denne fiasko har skabt betingelserne for et udbrud af voldelige konflikter ved at undlade at etablere en inkluderende regering og en retfærdig magtdeling og systematisk ignorere landets mange spændinger mellem stammefolk, udbredt usikkerhed og økonomisk lammelse;

B.  der henviser til, at den nuværende konflikt i Yemen har bredt sig til 20 ud af 22 guvernorater; der henviser til, at der ifølge de seneste konsoliderede tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) blev dræbt mindst 1.439 mennesker mellem den 19. marts og den 5. maj 2015 og andre 5.951 blev såret, heraf mange civile; der henviser til, at omkring 3.000 mennesker er blevet dræbt og mere end 10.000 såret siden fjendtlighedernes udbrud;

C.  der henviser til, at Yemen er et af de fattigste lande i Mellemøsten med høj arbejdsløshed og analfabetisme samt mangel på basale tjenester; der henviser til, at 20 millioner mennesker nu har behov for humanitær bistand, herunder ca. 9.4 millioner yemenitiske børn, over 250.000 flygtninge og 335.000 internt fordrevne;

D.  der henviser til, at den seneste udvikling indebærer alvorlige risici for stabiliteten i regionen, navnlig Afrikas Horn, Det Røde Hav og hele Mellemøsten;

E.  der henviser til, at en koalition under ledelse af Saudi-Arabien og med deltagelse af Bahrain, Egypten, Jordan, Kuwait, Marokko, Qatar, Sudan og De Forenede Arabiske Emirater, den 26. marts 2015 iværksatte en militæroperation i Yemen mod houthi-oprørere efter anmodning fra Yemens præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi; der henviser til, at den saudisk ledede koalition efter sigende anvender internationalt forbudte klyngebomber i Yemen, og at dette er i øjeblikket ved at blive undersøgt af FN’s højkommissær for menneskerettigheder;

F.  der henviser til, at tabet af mange civile menneskeliv i Yemen er forårsaget af de væbnede houthi-grupper og tilknyttede styrker, bl.a. ved anvendelse af luftværnsammunition, der detoneres, efter at den er landet i befolkede områder, og derved dræber og lemlæster civile;

G.  der henviser til, at luftangreb fra den saudiarabisk-ledede militære koalition i Yemen flere gange har dræbt civile og dermed overtrådt den humanitære folkeret, som kræver, at der træffes alle mulige foranstaltninger til at forebygge eller begrænse civile ofre til et minimum;

H.  der henviser til, at Saudi-Arabien i tillæg til luftangreb har indført en flådeblokade af Yemen, som har haft dramatiske konsekvenser for civilbefolkningen, og at 22 millioner mennesker – næsten 80 % af befolkningen – har presserende behov for mad, vand og lægemidler;

I.  der henviser til, at FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, den 15. juni 2015 i lyset af FN’s fredsforhandlinger opfordrede til en fornyet humanitær pause på mindst to uger under ramadanen, for at gøre det muligt at få livsvigtig bistand ud til alle yemenitter i nød; der henviser til, at Yemens krigsførende parter den 19. juni 2015 ikke nåede til enighed om en aftale om våbenhvile under de diplomatiske forhandlinger formidlet af FN’s særlige udsending Ismail Ould Cheikh Ahmed;

J.  der henviser til, at ca. 1.200 indsatte, herunder al-Qaeda-mistænkte, den 30. juni 2015 undveg fra centralfængslet i Taiz; der henviser til, at ca. 300 fanger allerede i april 2015 undveg fra et andet fængsel i Hadramout-provinsen; der henviser til, at Yemen er udsat for terrorangreb, såsom angrebene i Sanaa den 17. juni 2015, herunder på tre moskéer, der resulterede i en række døde og sårede;

K.  der henviser til, at FN den 1. juli 2015 erklærede Yemen i en nødsituation på niveau tre, der er den højeste på skalaen; der henviser til, at FN i henhold til beredskabsplanen vil forsøge at nå de 11,7 millioner mennesker, der har størst behov; der henviser til, at sundhedssystemet siges at stå over for et "umiddelbart forestående sammenbrud" med lukning af mindst 160 sundhedsfaciliteter på grund af usikkerhed og mangel på brændstof og forsyninger;

L.  der henviser til, at 15,9 millioner mennesker i Yemen har behov for humanitær bistand; der henviser til, at de mest udsatte børn ikke har adgang til den sundhedspleje eller den ernæring, de har behov for, på grund af den udbredte mangel på sikkerhed;

M.  der henviser til, at 9,9 mio. børn er blevet hårdt ramt af konflikten med 279 børn, som er blevet dræbt, og 402, der er blevet såret, siden marts 2015; der henviser til, at mindst 1,8 millioner børn ikke længere har adgang til uddannelse på grund af konfliktrelaterede skolelukninger, der har stillet dem over for øget risiko for rekruttering eller benyttelse af bevæbnede grupper samt andre former for misbrug; der henviser til, at børn ifølge UNICEF udgør op til en tredjedel af alle krigere i Yemen, og alene mellem den 26. marts og 24. april 2015 er der blevet rekrutteret mindst 140 børn; der henviser til, at det i 2014 blev bekræftet, at 156 børn var blevet rekrutteret og benyttet i væbnede grupper; der henviser til, at dette tal allerede er fordoblet i 2015;

N.  der henviser til, at UNICEF anslår, at mere end en halv million børn under fem år er i risiko for at udvikle alvorlig akut underernæring, mens 1,2 millioner børn under fem år er i risiko for moderat akut underernæring - næsten en fordobling siden begyndelsen af krisen;

O.  der henviser til, at sundhedssystemet er på randen af sammenbrud med afbrydelse af vaccinationsydelser, hvilket bringer anslåede 2,6 millioner børn under 15 år i risiko for at få mæslinger og 2,5 millioner børn i risiko for diarré, der er en potentielt dødelig sygdom, som spreder sig hurtigt i tider med konflikter og befolkningsfordrivelser; der henviser til, at denguefeber er stigende, kroniske sygdomme mangler behandling og livsvigtige medicinske forsyninger og personale forhindres i at nå målgrupperne;

P.  der henviser til, at landet med hastige skridt er ved at løbe tør for brændstof, og at dette allerede lægger alvorlige begrænsninger på leveringen af bistand og snart vil føre til livstruende vandmangel, idet det tørkeramte Yemen er fuldstændig afhængigt af brændstofdrevne dykpumper til sin vandforsyning;

Q.  der henviser til, at Yemen også er direkte berørt af den humanitære krise på Afrikas Horn, idet mere end 250.000 flygtninge, overvejende fra Somalia, er strandet i landet og lever under usikre vilkår; der henviser til, at Yemen herudover ifølge regeringens skøn huser omkring en million indvandrere fra Etiopien;

R.  der henviser til, at humanitære organisationer på grund af den forværrede sikkerhedssituation har flyttet størstedelen af de internationale ansatte uden for landet; der henviser til, at kun få organisationer stadig kan arbejde i Yemen, og at deres virksomhed er alvorligt indskrænket;

S.  der henviser til, at al-Qaeda på Den Arabiske Halvø (AQAP) har været i stand til at drage fordel af forværringen af den politiske og sikkerhedsmæssige situation i Yemen og udvidet sin tilstedeværelse og øget antallet og omfanget af sine terrorangreb;

T.  der henviser til, at den såkaldte Islamiske Stat (IS)/Da'esh har etableret sin tilstedeværelse i Yemen og gennemført terrorangreb mod shia-muslimske moskéer med hundredvis af dræbte til følge; der henviser til, at det forventes at både al-Qaeda på Den Arabiske Halvø og IS/Da'esh vil udnytte Yemens sikkerhedsmæssige tomrum til at øge deres kapacitet og planlægge angreb mod de yemenitiske sikkerhedsstyrker, houthierne og enhver vestlig tilstedeværelse;

U.  der henviser til, at optrapningen af den væbnede konflikt truer Yemens kulturarv; der henviser til, at Verdenskulturarvskomitéen den 2. juli 2015 har sat to steder i Yemen på listen over truet kulturarv: den gamle by i Sanaa og den gamle muromkransede by Shibam;

V.  der henviser til, at EU har indført våbenembargo og yderligere målrettede sanktioner over for en houthi-leder og ekspræsident Salehs søn; der henviser til, at to andre medlemmer af houthi-bevægelsen og ekspræsident Saleh har været omfattet af lignende restriktioner siden december 2014;

W.  der henviser til, at Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) i 2015 har afsat 25 millioner EUR til at bistå lokalsamfundene i hele landet, der er ramt af akut fejlernæring, konflikter og tvangsfordrivelser; der henviser til, at den samlede EU-finansiering, fra medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab, til humanitær bistand i Yemen i 2014 beløb sig til 100,8 mio. EUR, heraf 33 mio. EUR fra ECHO;

X.  der henviser til, at der i FN's reviderede humanitære appel blev anmodet om 1,6 mia. dollars, men at der hidtil kun er blevet modtaget omkring 10 % af det tal;

1.  er dybt bekymret over den hastigt forværrede politiske, sikkerhedsmæssige og humanitære situation i Yemen; opfordrer indtrængende alle stridende parter til straks at stoppe brugen af vold; giver udtryk for sin dybe medfølelse med ofrenes familier; understreger, at EU har bekræftet sit tilsagn om fortsat at støtte Yemen og det yemenitiske folk;

2.  bekræfter på ny sin stærke støtte til Yemens enhed, suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet og står det yemenitiske folk bi;

3.  fordømmer de destabiliserende ensidige tiltag, som houthierne og de militære enheder, der er loyale over for tidligere præsident Saleh, har taget, og fordømmer ligeledes den saudiarabisk-ledede koalitions luftangreb og den flådeblokade, som den har pålagt Yemen, som har ført til tusindvis af tab af menneskeliv og yderligere destabilisering af Yemen, hvilket har skabt bedre vilkår for udbredelsen af terrorgrupper og ekstremistiske organisationer som IS/Da'esh og al-Qaeda på Den Arabiske Halvø og har forværret en allerede kritisk humanitær situation;

4.  opfordrer indtrængende alle parter i Yemen, navnlig houthierne, til at arbejde på at løse deres uoverensstemmelser ved hjælp af dialog og samråd; opfordrer alle regionale aktører til at samarbejde konstruktivt med parterne i Yemen med henblik på at muliggøre en nedtrapning af krisen og undgå yderligere regional ustabilitet; opfordrer alle parter til at afholde sig fra at bruge kulturarvsmindesmærker og -bygninger som mål for granat- eller luftangreb eller anvende dem til militære formål;

5.  bifalder, at EU har gentaget sit faste tilsagn om at imødegå truslen fra ekstremistiske grupper og terrorgrupper, såsom al-Qaeda på Den Arabiske Halvø (AQAP), og forhindre dem i at udnytte den nuværende situation yderligere;

6.  fordømmer al vold og alle forsøg på eller trusler om anvendelse af vold for at afskrække personer, der deltager i samråd, hvor FN fungerer som mægler; understreger, at den inklusive politiske dialog under FN's auspicier skal være en proces, der ledes af yemenitter, med det formål for øje at formidle en konsensusbaseret løsning på Yemens krise i overensstemmelse med GCC-initiativet og den dertil hørende gennemførelsesmekanisme, resultatet af den omfattende nationale dialogkonference, aftalen om fred og nationalt partnerskab og de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd;

7.  fordømmer på det kraftigste terrorangrebene udført af ISIS/Da'esh mod shia-muslimske moskéer i Sanaa og Saada, der dræbte og sårede hundredvis af mennesker, sammen med udbredelsen af den ekstreme sekteriske ideologi, der understøtter disse kriminelle handlinger;

8.  er alarmeret over al-Qaeda på Den Arabiske Halvøs (AQAP) evne til at drage fordel af den forværrede politiske og sikkerhedsmæssige situation i Yemen; opfordrer alle parter i konflikten til at udvise stort engagement og vilje til at kæmpe mod ekstremistiske grupper og terrorgrupper som ISIS/Da'esh og al-Qaeda på Den Arabiske Halvø (AQAP) som et spørgsmål af højeste prioritet;

9.  fordømmer rekruttering og benyttelsen af børn af parterne i konflikten;

10.  udtrykker sin fulde støtte til bestræbelserne fra FN og FN's generalsekretærs særlige udsending til Yemen, Ismail Ould Cheikh Ahmed, på at mægle under fredsforhandlinger mellem parterne; støtter Omans bestræbelser på at opnå en våbenhvile mellem houthierne og de styrker, der er loyale over for Yemens regering, som et første skridt hen imod en politisk forhandlingsløsning;

11.  understreger, at der kun kan være politisk, inkluderende forhandlingsløsning på konflikten; opfordrer derfor indtrængende alle yemenitiske partier til at arbejde på at løse deres interne uoverensstemmelser ved hjælp af dialog, kompromis og magtdeling, hvilket bør føre til dannelse af en national samlingsregering for at genoprette freden, undgå et økonomisk og finansielt sammenbrud og håndtere den humanitære katastrofe;

12.  opfordrer til, at der holdes en humanitær pause, således at livsvigtig bistand omgående kan nå frem til den yemenitiske befolkning; opfordrer alle parter til at lette mulighederne for, at der omgående kan ydes humanitær bistand til alle dele af Yemen, og for, at humanitære aktører hurtigt, sikkert og uhindret kan nå ud til personer, der har behov for humanitær bistand, herunder lægehjælp i overensstemmelse med principperne om upartiskhed, neutralitet og uafhængighed; minder desuden om, at det derfor er afgørende, at den kommercielle skibsfarts adgang til Yemen lettes yderligere;

13.  opfordrer alle parter til at respektere den internationale folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning for at sikre beskyttelse af civilbefolkningen og til at afstå fra direkte at bruge civil infrastruktur som mål, navnlig hospitalsfaciliteter og vandforsyningssystemer samt afstå fra at bruge civile bygninger til militære formål og til omgående at samarbejde med FN og humanitære hjælpeorganisationer om at levere bistand til personer i nød;

14.  understreger behovet for en koordineret humanitær indsats under ledelse af FN og opfordrer indtrængende alle lande til at bidrage til at imødekomme de humanitære behov; opfordrer det internationale samfund til at bidrage til FN's reviderede humanitære appel;

15.  opfordrer til en uafhængig international efterforskning af alle påståede krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret;

16.  noterer sig de fremskridt, som forfatningskomiteen har gjort, og opfordrer alle komitéens medlemmer til at udarbejde en inklusiv og gennemsigtig forfatning, der lever op til det yemenitiske folks legitime forhåbninger og afspejler resultaterne af den nationale dialogkonference, og til at afholde en folkeafstemning om forfatningsudkastet og rettidige parlamentsvalg for at undgå en yderligere forværring af den humanitære og sikkerhedsmæssige situation i Yemen;

17.  minder om, at religionsfrihed er en grundlæggende ret og fordømmer kraftigt alle former for vold eller diskrimination på grundlag af religion og tro i Yemen; gentager sin støtte til alle initiativer, der har til formål at fremme dialogen og den gensidige respekt mellem religiøse og andre samfund; opfordrer alle religiøse myndigheder til at fremme tolerance og til at tage initiativer mod had, sekterisme og vold og ekstremistisk radikalisering;

18.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til sammen med medlemsstaterne snarest muligt at samle støtte inden for FN til en stor international plan for at sikre Yemens vandforsyning, da et sådant skridt kan være afgørende for at bringe en potentiel fredsproces til en vellykket afslutning og give befolkningen fremtidsudsigter til at kunne forbedre landbruget, brødføde sig selv og genopbygge landet;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, generalsekretæren for Golfens Samarbejdsråd, generalsekretæren for Den Arabiske Liga og Yemens regering.


De sikkerhedsmæssige udfordringer i Mellemøsten og Nordafrika og udsigterne til politisk stabilitet
PDF 235kWORD 118k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om de sikkerhedsmæssige udfordringer i Mellemøsten og Nordafrika og udsigterne til politisk stabilitet (2014/2229(INI))
P8_TA(2015)0271A8-0193/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 8 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side og til sin holdning af 17. januar 2013 om denne aftale(1),

–  der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi af 12. december 2003 og Rådets erklæring af 11. december 2008 om kapacitetsopbygning,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 8. marts 2011 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen om "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde" (COM(2011)0200),

–  der henviser til Deauvillepartnerskabet, som blev lanceret af G8-landenes stats- og regeringschefer på deres møde i Deauville den 21. maj 2011,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 25. maj 2011 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen om "en ny tilgang til nabolande i forandring" (COM(2011)0303),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 6. februar 2015 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen om elementer til en regional EU-strategi for Syrien og Irak samt over for truslen fra Da'esh (JOIN(2015)0002),

–  der henviser til den erklæring, der blev vedtaget på det tredje møde mellem udenrigsministre fra Den Europæiske Union og Den Arabiske Liga (LAS) i Athen den 11. juni 2014, samt det aftalememorandum, der blev underskrevet i Bruxelles den 19. januar 2015 mellem EU-Udenrigstjenesten og generalsekretariatet for Den Arabiske Liga,

–  der henviser til Rådets konklusioner om Irak og Syrien af 30. august 2014,

–  der henviser til konklusionerne fra den internationale konference om fred og sikkerhed i Irak, der afholdtes i Paris den 15. september 2014,

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 17. november 2014 om fredsprocessen i Mellemøsten,

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 15. december 2014 om en regional EU-strategi for Syrien og Irak,

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 9. februar 2015 om terrorbekæmpelse,

–  der henviser til sin beslutning af 24. marts 2011 om EU's forbindelser med Golfstaternes Samarbejdsråd(2),

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2011 om EU's strategi over for Iran(3),

–  der henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om revisionen af den europæiske naboskabspolitik(4);

–  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2012 om handel som middel til forandring: EU's handels- og investeringsstrategi for det sydlige Middelhavsområde efter de arabiske forårsrevolutioner(5),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 om Saudi-Arabien, dets forbindelser med EU og dets rolle i Mellemøsten og Nordafrika(6),

–  der henviser til sin beslutning af 18. september 2014 om situationen i Irak og Syrien og ISIS' offensiv, herunder forfølgelsen af mindretal(7),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2015 om situationen i Libyen(8),

–  der henviser til sin beslutning af 12. februar 2015 om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS(9),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om forbindelserne mellem EU og Den Arabiske Liga med henblik på samarbejde om bekæmpelse af terrorisme(10),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om ISIS/Daeshs nylige angreb og bortførelser i Mellemøsten, som især er gået ud over assyrere(11),

–  der henviser til konklusionerne fra mødet den 23. marts 2015 mellem libyske kommunalrepræsentanter, arrangeret af De Forenede Nationers støttemission i Libyen og med Den Europæiske Union som vært,

–  der henviser til mødet mellem EU's og de sydlige Middelhavslandes udenrigsministre den 13. april 2015 i Barcelona, arrangeret af Spanien, det lettiske formandskab og EU med henblik på at drøfte den europæiske naboskabspolitiks fremtid,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2139 (2014), 2165 (2014) og 2191 (2014), der bemyndiger FN og dets partnere til at krydse landegrænser og konfliktlinjer for at yde humanitær hjælp i Syrien uden statslig tilladelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0193/2015),

A.  der henviser til, at konflikterne i Syrien, Irak, Yemen og Libyen og de voksende spændinger i Mellemøsten og Nordafrika (MENA) i høj grad medvirker til at destabilisere regionen; der henviser til, at fronterne i kampen mod terrorisme i henholdsvis Sahel og Mellemøsten løber sammen tæt på det følsomme område omkring Afrikas Horn; der påpeger, at denne situation har katastrofale konsekvenser for sikkerheden i hele regionen, fordi den medfører varige skader for den politiske og økonomiske udvikling, de kritiske infrastrukturer og den demografiske sammenhængskraft i regionen; der påpeger, at denne udvikling endvidere indebærer alvorlige risici for EU's sikkerhed, borgere og interesser; der henviser til det høje antal af civile ofre og af terrorhandlinger begået mod civilpersoner; der henviser til, at der begås alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og den humanitære ret, navnlig rettet mod etniske og religiøse mindretal; der henviser til, at den alvorlige humanitære krise, der er udløst af disse konflikter, har tvunget store befolkningsgrupper på flugt og skabt store problemer for både flygtningene og deres værtssamfund; der påpeger de vedvarende problemer med at definere en sammenhængende strategi for konfliktløsning og fastlægge et legitimt og troværdigt grundlag for en inklusiv dialog med de berørte parter;

B.  der påpeger nødvendigheden af at genoverveje EU's indsats i MENA-regionen i lyset af de konsekvenser, som de arabiske opstande har for de pågældende lande, den nye og komplekse situation, der herved er opstået, samt det tvingende behov for at bekæmpe ISIS og andre terrororganisationer; der påpeger nødvendigheden af at lægge øget pres på autoritære regimer for at få dem til at indføre inklusive politikker; der understreger, at målsætningen om at skabe stabilitet i regionen ikke kun er et sikkerhedsspørgsmål, men også har økonomiske, politiske og sociale konsekvenser, der kræver, at Unionen og dens medlemsstater udvikler strategiske, globale og flerstrengede politikker og samarbejder fuldt ud med parterne i regionen på mellemlang og lang sigt;

C.  der henviser til, at terrororganisationen ISIL/Da'esh har iværksat systematiske kampagner for etnisk udrensning i Nordirak og Syrien og har begået krigsforbrydelser, herunder summariske massedrab og bortførelser, mod etniske og religiøse mindretal; der henviser til, at FN allerede har rapporteret om målrettede drab, tvangskonvertering, bortførelser, salg af kvinder, slavebinding af kvinder og børn, rekruttering af børn til selvmordsbombeangreb, samt seksuelt og fysisk misbrug og tortur; der henviser til, at ISIL/Da'esh har rettet deres angreb mod kristne, yezidier, turkmenere, shabaker, kakaier, sabæere og shiitter samt mange arabere og sunnimuslimer;

D.  der henviser til, at Nordafrika og Mellemøsten befinder sig i en tilstand af voldsom geopolitisk uro, som sandsynligvis vil medføre gennemgribende og uoverskuelige ændringer af balanceforholdene i regionen; der påpeger, at der er eskalerende kriser og konflikter med en politisk, etnisk og religiøs dimension, et stigende antal paramilitære grupper samt svækkede eller kollapsede stater eller regimer visse steder i regionen; der påpeger, at der som følge heraf begås mange krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at MENA-landene og det internationale samfund har en fælles sikkerhedsmæssig interesse i at bekæmpe terrorisme og støtte ægte, inklusive demokratiske reformer i regionen;

E.  der henviser til, at konflikterne i Syrien og Irak ligesom konflikten i Yemen og Libyen er i færd med at forværre de regionale og internationale spændinger; der henviser til, at religiøse og etniske interesser anvendes som et redskab til at fremme politiske, herunder magtpolitiske, interesser; der påpeger, at dette skaber en risiko for konfrontationer mellem sunni- og shiamuslimer, der rækker ud over de umiddelbare geografiske grænser;

F.  der påpeger, at Tunesien, som er det mest bemærkelsesværdige eksempel på demokratisering efter det arabiske oprør, den 18. marts 2015 blev ramt af et terrorangreb, som ISIL/Da’esh har taget ansvaret for, og at der fortsat er behov for stærk støtte til regionens lande, navnlig Tunesien;

G.  der henviser til, at fremme af kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene i overensstemmelse med EU's retningslinjer fra 2008 om vold mod kvinder og piger bør være grundlæggende elementer i dialogen om politiske og menneskerettighedsrelaterede spørgsmål mellem EU og landene i MENA-regionen (Mellemøsten og Nordafrika); der henviser til, at inddragelse og myndiggørelse af kvinder i den offentlige, politiske, økonomiske og kulturelle sfære i MENA-landene er en afgørende faktor i skabelsen af stabilitet, fred og økonomisk velstand på lang sigt; der henviser til, at myndiggørelse af kvinder og piger gennem uddannelse er afgørende for at fremme deres rolle inden for alle disse sfærer; der henviser til, at civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig med kvinders rettigheder og ligestilling, kan spille en vigtig rolle for myndiggørelsen af kvinder i MENA-landene;

H.  der henviser til, at medlemsstaterne har meget uensartet indflydelse i regionen; der påpeger, at det er nødvendigt at øge EU's indflydelse; der henviser til, at den langsigtede politiske og økonomiske stabilitet i MENA-regionen er af grundlæggende strategisk betydning for EU; der understreger, at EU derfor har en vigtig opgave i at fremme konfliktløsning og demokratisk regeringsførelse i MENA-regionen;

I.  der henviser til, at EU’s støtte til MENA-landene tidligere har været for fragmenteret og for længe om at tilpasse sig de politiske og økonomiske behov i de pågældende lande, hvilket dermed har undergravet EU’s mulighed for at spille en vigtig rolle i regionen;

J.  der henviser til, at EU's støtte til MENA-landene, navnlig under den europæiske naboskabspolitik (ENP), tidligere alt for ofte er blevet ydet ud fra den samme udifferentierede strategiske tilgang, som ikke i tilstrækkelig grad har skelnet mellem de specifikke forhold i de pågældende lande, ligesom man ikke har formået at identificere civilsamfundspartnere med behov for støtte, herunder til kapacitetsopbygning; der henviser til, at de forsøg på demokratisering, som er gjort i kølvandet på oprørene under "det arabiske forår", skal støttes aktivt på grundlag af en struktureret, langsigtet tilgang;

K.  der henviser til, at omvæltningerne i MENA-regionen indvirker på EU’s mulighed for at fremme sine politiske og demokratiske værdier; der henviser til, at disse omvæltninger berører EU's udvikling af økonomiske forbindelser med de pågældende lande og kan bringe EU’s energisikkerhed i fare;

L.  der henviser til, at EU har været tvunget til at træffe nødforanstaltninger som reaktion på en række på hinanden følgende kriser, som det ikke evnede at forudse i MENA-regionen på trods af visse signaler, og ikke har været i stand til at analysere de vigtigste elementer heri eller håndtere kompleksiteten af den situation samt de forventninger og muligheder, der er, er opstået som følge af de arabiske opstande i 2011; der henviser til, at EU har forsømt at reagere på behovet for en langsigtet strategi for at understøtte og lette en ægte overgang til demokrati, økonomisk udvikling og politisk stabilitet; der henviser til, at Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) på grundlag af det mandat, hun fik af Det Europæiske Råd i december 2013, har indledt en større strategisk refleksionsproces; der henviser til, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten har iværksat en bred høringsproces om en revision af ENP; der henviser til, at den måde, EU-Udenrigstjenesten er struktureret på, giver mulighed for landebaserede politiske og strategiske analyser, som bør være en nøglefaktor i planlægningen af bistand til landene i regionen, herunder inden for rammerne af ENP;

M.  der henviser til, at EU for at få positiv indflydelse på MENA-landene skal kunne gøre mere end blot at stille økonomisk samarbejde i udsigt, idet det navnlig skal kunne tilbyde et omfattende politisk og strategisk partnerskab;

N.  der henviser til de angreb, som blev begået mellem den 26. og den 30. juni 2015 i Tunesien, Kuwait og Yemen, som Da'esh/ISIL har taget ansvaret for, og som kostede 92 mennesker livet, mens flere hundrede andre blev såret; der henviser til, at disse angreb endnu en gang understreger nødvendigheden af en effektiv indsats over for de sikkerhedsmæssige problemer og manglen på politisk stabilitet i regionen;

Håndtering af trusler og sikkerhedssituationen

1.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at tage fat på de grundlæggende årsager til den hastigt forværrede situation i hele MENA-regionen via en helhedsorienteret og ambitiøs tilgang; støtter den internationale kampagne mod ISIL/Da’esh og glæder sig over, at koalitionens partnere har forpligtet sig til at samarbejde under en fælles strategi; påskønner især den indsats, der gøres af de EU-medlemsstater, som deltager i den internationale koalition mod ISIS, det være sig i form af militære angreb eller gennem logistiske, finansielle og humanitære bidrag; opfordrer imidlertid til øget mobilisering på alle områder og understreger behovet for at koordinere aktionerne bedre; bemærker, at disse foranstaltninger med fordel kan koordineres i EU-regi, om nødvendigt som en operation under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), og opfordrer med dette for øje EU til at udvikle tilstrækkelig operationel kapacitet og etablere et egentligt fælles europæisk forsvar; understreger imidlertid, at der skal findes en skræddersyet strategi, som tager højde for politiske og tværregionale forskelle, for bekæmpelsen af ISIL/Da’esh, al-Nusra-Fronten og andre terrorgrupper; opfordrer EU til at påtage sig rollen som hovedformidler af en regional dialog mellem alle regionale aktører, især Den Arabiske Liga, Saudi-Arabien, Egypten, Tyrkiet og Iran; minder om betydningen af at adressere lokalbefolkningernes legitime krav, som bl.a. kom til udtryk under de arabiske opstande i 2011, med henblik på at opnå langsigtet stabilitet i regionen; bemærker den nylige meddelelse fra Den Arabiske Liga om dannelsen af en permanent udrykningsenhed, som navnlig skal sættes ind i kampen mod ISIS og andre nye terrorgrupper;

2.  understreger betydningen af en konstant politisk EU-tilstedeværelse på højeste plan for at sikre en langsigtet strategisk politisk dialog og reel fælles debat med MENA-landene om, hvad de har brug for for at opnå regional stabilitet; understreger, at Den Europæiske Union kun vil være en effektiv aktør på den internationale scene, hvis den er i stand til at tale med én stemme; opfordrer derfor EU til hurtigt at fastlægge en egentlig fælles udenrigspolitik med tæt koordinering mellem interne og eksterne tiltag; opfordrer NF/HR til i samarbejde med EU’s udenrigsministre eller politiske personligheder, der er anerkendt af regionale aktører, at sikre, at der under hendes myndighed og på vegne af Unionen føres en løbende dialog på højt plan med landene i regionen; minder om nødvendigheden af at identificere og bygge på partnerlande, der kan bidrage afgørende til at sikre politisk stabilitet og sikkerhed på lang sigt;

3.  understreger vigtigheden og nødvendigheden af en effektiv gennemførelse af følgende initiativer i løbet af 2015: støtte til kapacitetsopbygningsprojekter og -aktiviteter sammen med MENA-lande, bekæmpelse af radikalisering og voldelig ekstremisme, fremme af internationalt samarbejde, tackling af underliggende faktorer og igangværende kriser og styrkelse af partnerskaber med nøglelande, herunder styrkelse af den politiske dialog med Den Arabiske Liga (LAS), Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC), Den Afrikanske Union (AU) og andre relevante regionale koordinationsstrukturer såsom G5 Sahel;

4.  understreger, at stabiliteten og sikkerheden i MENA-regionen er af grundlæggende betydning for EU’s sikkerhed; erindrer om, at ISIL/Da’esh og andre terrororganisationer i mange år har haft rodfæste i Irak og Syrien og stræber efter at opnå regional indflydelse; påpeger, at gruppens sejre er resultatet af institutionelle, demokratiske og sikkerhedsmæssige kriser i disse lande og af porøsiteten af deres fælles grænse; understreger, at ISIL/Da’eshs og Al-Nusra-Frontens rekrutteringskapacitet og vækst får næring fra den økonomiske, politiske, sociale og kulturelle krise, der hærger regionen; opfordrer EU til sammen med den arabiske verden at foretage en vurdering af de underliggende årsager til radikalisering og vedtage en global strategi baseret på sikkerhed, kapacitet til demokratisk regeringsførelse og politisk, økonomisk, social og kulturel udvikling, hvori inklusion bør være et ledende princip; mener, at medmindre der findes en praktisk og holdbar løsning på disse problemer, vil enhver indsats for at neutralisere truslen fra ISIL/Da’esh og andre terrorgrupper støde på stadig større og vedvarende hindringer;

5.  noterer sig, at der er tildelt 1 mia. EUR til EU-strategien med titlen "Elementer til en regional EU-strategi for Syrien og Irak samt over for truslen fra ISIL/Da'esh", hvoraf 400 mio. EUR er øremærket til humanitær bistand; hilser forsøgene på at skræddersy EU’s humanitære bistand til køns- og aldersspecifikke behov velkommen; opfordrer til i særdeleshed at fokusere på Jordan og Libanon, som aftager flest flygtninge i forhold til deres indbyggertal; understreger vigtigheden af, at disse to lande bestræber sig for at give flygtningene sikker passage til deres område og respekterer princippet om non-refoulement; erindrer endvidere om flygtningekrisens følger for Kurdistans regionalregering (KRG) i Irak; er bekymret over, at flygtningelejre som følge af ekstrem fattigdom og afsavn kan blive grobund for radikalisering; mener, at de på lang sigt udgør destabiliserende faktorer for deres værtslande, og anmoder derfor om, at der findes langsigtede løsninger, der kan hjælpe både flygtningene og deres værtslande; opfordrer EU til i samarbejde med sine partnere, navnlig UNHCR og UNICEF, at adressere de vedvarende problemer i lejrene for flygtninge og internt fordrevne i Irak, Jordan, Libanon og Tyrkiet, navnlig problemet med manglende skolegang for børn og unge; glæder sig over de midler, der er afsat til værtsbefolkningerne under den nye strategi og under instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (stabilitetsinstrumentet); opfordrer alle EU’s medlemsstater til at øge deres engagement i relation til flygtningekrisen i form af finansielle ressourcer og genbosættelse for de mest sårbare flygtninge;

6.  bemærker den fortsatte stigning i antallet af asylansøgninger fra Syrien og Irak og opfordrer EU’s medlemsstater til at gøre en øget indsats for at modtage asylansøgere og fremskynde behandlingen for at nedbringe den voksende sagspukkel;

7.  bemærker med tilfredshed, at nogle af landene i MENA-regionen deltager i den internationale koalition mod ISIL/Da'esh; opfordrer indtrængende deres regeringer og det internationale samfund til at forstærke deres indsats for at forhindre finansiering af international terrorisme og krige i Syrien og Libyen; gentager sin opfordring til alle lande i regionen om at forhindre enkeltpersoner samt offentlige og private virksomheder i at finansiere eller formidle finansiering af terrororganisationer eller syriske enkeltpersoner eller selskaber, som er tilknyttet den syriske regering, der i øjeblikket er omfattet af EU-sanktioner, som skal være tilstrækkeligt strenge; opfordrer dem til at deltage i ordninger for regionalt samarbejde om kontrol med kapitalbevægelser og samarbejde mellem Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC), LAS, OIC og EU-institutionerne; understreger det presserende behov for i samråd med LAS, OIC og GCC at indføre en effektiv ordning med sanktioner, der kan gøre det muligt at sætte en stopper for internationale aktørers finansiering af ISIL/Da'esh og forhindre terrororganisationers ulovligt producerede olie i at blive afsat; understreger ligeledes i denne forbindelse, at der er et presserende behov for øget samarbejde mellem toldmyndighederne ved grænsen mellem Tyrkiet, Irak og Syrien for at forhindre ISIL/Da’esh i at sælge ulovlig olie;

8.  understreger betydningen af en langsigtet strategisk dialog med LAS, OIC og GCC; glæder sig i denne forbindelse over den erklæring, der vedtoges den 11. juni 2014 i Athen, og over aftalememorandummet fra januar 2015 og opfordrer til fuld gennemførelse heraf; understreger den afgørende betydning af, at der regelmæssigt afholdes topmøder mellem EU og LAS, OIC og GCC; understreger den centrale rolle, som LAS bør spille i forbindelse med kriseløsning; er overbevist om, at disse kriser understreger behovet for, at landene i LAS gør denne organisation til et egentligt ledelsesorgan, der er i stand til at træffe bindende beslutninger; noterer sig det strategiske samarbejde mellem EU og GCC; understreger, at GCC kan øve en positiv politisk indflydelse på styringen af kriser og konflikter i MENA-landene;

9.  understreger endvidere betydningen af regionale dialoger med Tyrkiet og Iran; glæder sig over den nyligt indgåede aftale mellem EU 3+3 og Iran om sidstnævntes nukleare program og håber, at den kan udmøntes i en endelig, omfattende aftale inden for den aftalte frist; opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til i tilfælde af en endelig aftale om atomspørgsmålet at gennemføre tilbundsgående konsultationer med Iran og samtidig sikre landets tilsagn til om ikke-spredningsprincippet, indtil de relevante internationale organers, herunder IAEA's, bekræftelse foreligger; opfordrer med dette for øje EU til aktivt at engagere sig i at fremme tillidsskabende foranstaltninger mellem Iran og Saudi-Arabien; understreger behovet for at intensivere samarbejdet med Tyrkiet om bekæmpelse af terrorisme; understreger den vigtige rolle, som Tyrkiet kan spille som medlem af NATO i kampen mod ISIL/Da’esh og i stabiliseringen af Irak og Syrien; opfordrer Tyrkiet til at bringe visse tvetydigheder ud af verden og fuldt ud spille sin rolle som stabiliserende kraft i området ved effektivt at kontrollere sin grænse til Syrien og gøre en mere aktiv indsats i bekæmpelsen af ISIL/Da’esh i samarbejde med EU;

10.  opfordrer landene i regionen til at afstå fra at eksportere terrorisme og våben til nabolandene, da dette kan gøre situationen endnu mere ustabil;

11.  minder om behovet for at skabe betingelserne for en genoptagelse af fredsforhandlingerne mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed med henblik på at skabe en varig løsning på konflikten baseret på en løsning, hvor de to lande lever side om side i fred og sikkerhed inden for de grænser, der eksisterede i 1967, og med Jerusalem som hovedstad for begge stater i overensstemmelse med folkeretten; udtrykker på ny sin dybe bekymring over, at sikkerhedssituationen i Irak og Syrien hastigt forværres; er stærkt betænkelig ved de israelske bosættelser på Vestbredden; er dybt foruroliget over det dødvande, der er opstået i dialogen, og de stigende spændinger mellem israelere og palæstinensere; opfordrer begge sider samt EU og det internationale samfund til at gøre en seriøs og troværdig indsats for at opnå dette; glæder sig over og støtter den højtstående repræsentant Federica Mogherinis beslutsomme indsats for at styrke EU’s engagement og formidlerrolle i fredsprocessen i Mellemøsten; opfordrer indtrængende alle parter til at afholde sig fra enhver handling, der kan forværre situationen, i form af tilskyndelse, provokation, overdreven magtanvendelse eller gengældelse; bekræfter sin fulde støtte til det arabiske fredsinitiativ fra 2002 og opfordrer LAS-landene og Israel til at gennemføre det; understreger, at enhver debat om genoptagelse af fredsprocessen og om Den Palæstinensiske Myndigheds administrative og politiske kontrol med Gazastriben ville vinde meget ved at inkludere LAS; understreger den afgørende rolle, som Egypten spillede i opnåelsen af det endelige våbenhvile i konflikten mellem Hamas og Israel i sommeren 2014; opfordrer de internationale donorer til at indfri deres tilsagn fra konferencen i Kairo i oktober 2014;

12.  udtrykker sin fulde støtte til, at EU gennemfører konkrete aktioner inden for rammerne af en stærk FSFP for at fremme stabiliteten og sikkerheden i MENA-landene; konstaterer med beklagelse, at FSFP’s missioner og operationer i regionen (EUBAM Libyen, EUPOL COPPS samt EUBAM Rafah) er for små og ude af trit med de sikkerhedsmæssige udfordringer i regionen, og opfordrer til en strategisk revurdering af disse deployeringer; påpeger, at EU inden for rammerne af dette engagement i menneskerettighederne og retsstatsprincippet kunne yde et vigtigt bidrag ved at yde specifik bistand og uddannelse i de specifikke færdigheder inden for reform af strafferetssystemet, sikkerhedssektorreform samt afvæbning, demobilisering og reintegration, grænseovervågning, kampen mod terrorisme og radikalisering samt bekæmpelse af våben-, narkotika- og menneskesmugling; anmoder om, at man særligt fokuserer på Libyen; understreger vigtigheden af dialog og samarbejde med LAS og AU, således at partnerlandene kan udvikle deres kompetencer og råde over de nødvendige militære og menneskelige ressourcer til at bekæmpe ekstremisme;

13.  er stærk modstander af brugen af droner i forbindelse med udenretslige og ekstraterritoriale drab på terrormistænkte, og kræver et forbud mod brug af droner til dette formål;

14.  opfordrer myndighederne i EU’s medlemsstater og i landene i Mellemøsten og Nordafrika til at opretholde forbuddet mod tortur, der er nedfældet i FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som de fleste af dem har underskrevet og ratificeret; fastholder, at tilståelser fremtvunget under tortur ikke er gyldige, og fordømmer denne praksis;

15.  er navnlig bekymret for, at de forskellige politiske kriser i regionen har reduceret medlemsstaternes efterretningskapacitet; minder om, at det er af afgørende betydning at fremme et bedre samarbejde mellem EU-medlemsstaterne og MENA-landene i kampen mod terrorisme under overholdelse af menneskerettighederne og folkeretten; opfordrer til et systematisk og effektivt samarbejde mellem disse lande og med Europol og Interpol for at hjælpe dem med at udvikle de nødvendige strukturer og ressourcer inden for bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet, herunder menneskehandel, ved at indføre integrerede forsvarsordninger, der primært er beregnet til at beskytte menneskerettighederne for alle involverede enkeltpersoner, forudsat at de fornødne menneskerettighedsgarantier er på plads; fremhæver 5+5-dialogen, der supplerer indsatsen fra Middelhavsunionen og fremmer sikkerhedssamarbejdet; understreger behovet for at afhjælpe de vedvarende mangler i samarbejde med de udenlandske krigeres oprindelses-, transit- og bestemmelseslande; opfordrer EU’s medlemsstater til at slå deres ressourcer sammen, forbedre de eksisterende mekanismer (Frontex, Eurosur) og oprette et europæisk PNR-system for at forbedre kontrollen ved EU’s ydre grænser; understreger, at det aktive samarbejde mellem udenrigs- og indenrigsministrene bør styrkes, navnlig hvad angår det retlige og politimæssige samarbejde samt udvekslingen af oplysninger;

16.  understreger det presserende behov for at finde en politisk løsning på konflikten i Syrien; fastholder, at en holdbar løsning kræver en inklusiv, syriskledet politisk proces, der kan føre til en overgang på grundlag af Genèvekommunikéet af 30. juni 2012 og i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds relevante resolutioner for at opretholde landets enhed, suverænitet og territoriale integritet; glæder sig over Syriens Nationale Koalitions indsats for at udvide sit medlemsgrundlag og samarbejde med andre oppositionsgrupper, herunder senest via Den Nationale Koordinationskomité med henblik på at definere oppositionens vision for en politisk overgang; støtter den indsats, som FN’s særlige udsending Staffan de Mistura gør for at standse de væbnede konflikter og få den politiske dialog genoptaget; understreger vigtigheden af at værne om og støtte den demokratiske syriske opposition; erindrer om nødvendigheden af at stille Bashar al-Assads regime til ansvar for de forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og grove menneskerettighedskrænkelser, det har begået under konflikten;

17.  opfordrer til, at ethvert initiativ til at afslutte kampene i Syrien tager hensyn til kravene i den internationale humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning, hvoraf den sidstnævnte er gældende i såvel fredstid som krigstid, samt i den internationale strafferet; opfordrer Den Europæiske Union til at lægge øget pres på Assad-regimet for at få det til at overholde FN’s Sikkerhedsråds resolution 2139 (2014), 2165 (2014) og 2191 (2014) og til at intensivere sine bestræbelser på at få den humanitære bistand frem, herunder i områder, der kontrolleres af den moderate syriske opposition, og bistå dem med deres kapacitetsopbygning; påskønner de tilsagn, der blev givet under Kuwait III-konferencen, og opfordrer EU og andre internationale donorer til at opfylde deres finansielle tilsagn i forbindelse med krisen i Syrien; støtter Kommissionens forslag om at fremme genoprettelsen af den offentlige forvaltning og de offentlige serviceydelser i de ødelagte regioner i Syrien, og opfordrer indtrængende til, at der ydes hjælp til genopbygningen af Kobane;

18.  udtrykker sin dybe bekymring over, at den humanitære situation i Syrien efter fire år bliver stadig værre; bemærker, at adgangen til at yde humanitær bistand bliver stadig mere begrænset, fordi den udsættes for en bevidst obstruktion, som skal indstilles øjeblikkeligt; bemærker med stor bekymring, at antallet af mennesker i områder, som det er vanskeligt eller umuligt for bistandsorganisationer at nå frem til, er næsten fordoblet i løbet af de sidste to år;

19.  påpeger, at der er dokumentation for krigsvoldtægt af kvinder og piger, navnlig i Syrien, Irak og de territorier, der kontrolleres af Da’esh; opfordrer indtrængende til, at de kvindelige ofre for voldtægt under væbnede konflikter, tilbydes alle ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed, herunder abort, i EU-finansierede humanitære faciliteter i overensstemmelse med international humanitær ret, FN-Sikkerhedsrådets resolutioner og den fælles artikel 3 i Genèvekonventionerne, der garanterer al den nødvendige lægehjælp, som den syge og såredes tilstand kræver, uden negativ forskelsbehandling;

20.  understreger nødvendigheden af, at den irakiske regering fremmer delingen af det politiske ansvar, magten og olieindtægterne på en inklusiv måde, der inddrager alle religiøse og etniske samfund i landet, herunder navnlig de sunnimuslimske mindretal; mener, at det skal gøres til en afgørende betingelse for gennemførelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak; opfordrer den irakiske regering til straks at sørge for beskyttelse af etniske og religiøse mindretal, forhindre shiamuslimske militser i at udøve vold mod sunnimuslimske mindretal samt give flygtninge, der er flygtet fra ISIS' terror, tilflugtssteder og basal bistand; konstaterer, at den irakiske regering har indgået en aftale med Kurdistans regionalregering (KRG) i Irak, og opfordrer til, at den gennemføres fuldt ud, samt opfordrer Irak til fuldt ud at respektere KRG's økonomiske rettigheder som fastsat i forfatningen; understreger den betydning, som samarbejdet mellem Bagdad og Erbil har for sikkerheden og den økonomiske velstand i Irak og i regionen, og tilskynder til en yderligere styrkelse heraf; opfordrer EU til at bidrage til den irakiske regerings politiske, administrative og militære kapacitetsopbygning, navnlig med henblik på at tage de udfordringer op, som den sociale og økonomiske krise og den utilstrækkelige beskyttelse af menneskerettighederne indebærer;

21.  er overbevist om, at det for at opnå varig sikkerhed i de områder, der allerede er blevet befriet fra ISIS og andre terrorgrupper, er nødvendigt at stabilisere disse områder yderligere; påpeger, at dette kan ske ved at levere humanitær bistand, minerydningsprogrammer og overvågning;

22.  fordømmer på det stærkeste angrebet på Bardo-museet i Tunis den 18. marts 2015, som IS har taget ansvaret for; er foruroliget over terrornetværkenes rekrutteringskapacitet i et land, der regeres af en national enhedsregering med deltagelse af det moderate islamiske Parti Ennahda; er også foruroliget over Tunesiens porøse grænse til Libyen, der bl.a. anvendes til narkotika- og våbensmugling, og glæder sig over den seneste samarbejde mellem Tunesien og EU og dets medlemsstater i denne henseende; er fortsat bekymret over den enorme tilstrømning af libyske flygtninge til Tunesien, som lægger et stort pres på landets stabilitet, omend det er prisværdigt, at Tunesien har taget imod dem og nu har mere end en million libyske flygtninge; understreger betydningen af, at EU og Tunesien fortsætter og styrker deres samarbejde på sikkerhedsområdet, navnlig ved oprettelse af fælles sikkerhedsprogrammer; anser det for afgørende, at det tunesiske spørgsmål får øget opmærksomhed i form af konkrete tilsagn, herunder af økonomisk og investeringsmæssig art, med henblik på at støtte den skrøbelige demokratiske overgang ud fra en betragtning om, at det er i hele regionens og EU's interesse, at det tunesiske eksperiment lykkes; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremhæve betydningen af demokratisering og til at udsende et symbolsk budskab efter de arabiske opstande ved at arrangere et EU-MENA-topmøde i Tunis;

23.  udtrykker sin dybe bekymring over den stadigt forværrede sikkerhedsmæssige og humanitære situation i Libyen; er dybt bekymret over terrorgruppernes ekspansion i landet, navnlig ISIL/Da’esh, som drager fordel af det politiske tomrum og optrapningen af volden; understreger betydningen af, at der hurtigst muligt træffes foranstaltninger til at begrænse og bekæmpe terrororganisationers indflydelse på libysk territorium; er foruroliget over den særligt alvorlige situation i den sydlige del af landet, der bruges som platform for organiseret kriminalitet og væbnede grupper; understreger, at det er nødvendigt at fastholde Libyens territoriale integritet og nationale enhed, hvilket kun kan ske gennem en politik, der omfatter alle identificerede aktører; bekræfter på ny sin støtte til de FN-ledede forhandlinger, der gennemføres af FN-generalsekretærens særlige repræsentant Bernardino León med henblik på at nå frem til en forhandlingsløsning, der kan gøre det muligt at danne en libysk samlingsregering; glæder sig over de bestræbelser, som Algeriet og Marokko gør for at fremme den interne libyske dialog; understreger, at EU allerede har erklæret sig villig til at indføre restriktive foranstaltninger over for enhver, der saboterer dialogprocessen, i overensstemmelse med UNSCR 2174 (2014); understreger, at EU bør være klar til at yde støtte til institutioner i Libyen, så snart en våbenhvile og en politisk løsning er opnået; understreger, at EU bør bidrage til en afvæbning, demobilisering og reintegration samt en sikkerhedssektorreform i Libyen, så snart en samlingsregering er dannet og på dennes anmodning; advarer imidlertid om, at EU i tilfælde af, at de politiske forhandlinger går i stå, og der sker en optrapning af den væbnede konflikt, skal være rede til at bidrage til enhver fredsbevarende indsats med mandat fra FN’s Sikkerhedsråd;

24.  udtrykker sin bekymring over den forværrede sikkerhedssituation i Yemen; påpeger, at den politiske krise er blevet til en sikkerhedsmæssig og humanitær krise, som er i færd med at destabilisere hele den arabiske halvø og alle MENA-landene uden for denne; støtter FN’s bestræbelser på at genoptage forhandlingerne; understreger, at kun en bred politisk konsensus baseret på fredelige forhandlinger mellem de største politiske grupper i en atmosfære uden frygt kan sikre en holdbar løsning på den nuværende krise og bevare landets enhed og territoriale integritet; opfordrer EU og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til at hjælpe civile og bringe krisen til ophør;

25.  fordømmer kraftigt angrebene på civile infrastrukturer og befolkningsgrupper i Yemen, der har resulteret i et stort antal dræbte og tilskadekomne og i alvorlig grad forværret den i forvejen meget alvorlige humanitære situation; opfordrer EU til sammen med internationale og regionale aktører at søge at få en øjeblikkelig våbenhvile i stand og bringe volden mod civile til ophør; anmoder om, at der i koordination med andre internationale donorer tilvejebringes yderligere midler, der skal bruges til at forhindre en humanitær krise og sikre basal bistand til dem, der har behov herfor;

26.  opfordrer indtrængende Kommissionen til, sammen med landene i MENA-regionen, at finde en strukturel løsning på problemet med unge, der rejser fra EU for at kæmpe sammen med ISIL/Da’esh og andre terrorgrupper i Syrien og Irak; opfordrer medlemsstaterne til i tråd med FN's Sikkerhedsråds resolution 2170 (2014) at træffe passende foranstaltninger for at forhindre krigere i at rejse ud fra deres territorier og til at udarbejde en fælles strategi for sikkerhedstjenesterne og EU-agenturerne vedrørende overvågning og kontrol af jihadister; opfordrer til samarbejde inden for EU og på internationalt plan med det mål for øje at tage hensigtsmæssige retlige skridt over for enhver enkeltperson, der mistænkes for at være involveret i terrorhandlinger, og med henblik på andre forebyggende foranstaltninger, der har til formål at afsløre og standse radikalisering; opfordrer medlemsstaterne til at intensivere samarbejdet og udvekslingen af ​​oplysninger indbyrdes samt med EU-organer;

27.  understreger vigtigheden af, at den egyptiske regering i sin kamp mod terrorisme overholder de grundlæggende menneskerettigheder og politiske frihedsrettigheder, standser den systematiske frihedsberøvelse af fredelige demonstranter og aktivister og håndhæver retten til en retfærdig rettergang; bemærker, at det ville påskønne et forbud mod dødsstraf, som kunne gavne de medlemmer af politiske og sociale organisationer, der for nylig er blevet dømt;

28.  glæder sig over den foreløbige aftale om Nilens løb, der blev indgået mellem Egypten, Sudan og Etiopien den 23. marts 2015; understreger, at en fælles aftale om anvendelsen af Nilens vande er afgørende for sikkerheden for alle de involverede lande; understreger, at EU bør være klar til at fremme en yderligere dialog mellem alle parter, hvis det anses for at være til gavn for forhandlingerne;

Styrkelse af den globale strategi for demokrati og menneskerettigheder

29.  er overbevist om, at manglen på demokrati er en af de grundlæggende årsager til politisk ustabilitet i regionen, og at respekt for menneskerettighederne og de basale demokratiske principper i det lange løb er det bedste værn mod kroniske ustabilitet i landene i MENA-regionen; opfordrer EU og medlemsstaterne til ikke at betragte MENA-regionen i et snævert og kortsigtet sikkerhedsmæssigt perspektiv, men i stedet yde aktiv og vedvarende støtte til de demokratiske aspirationer i regionens samfund; understreger nødvendigheden af at gøre en afbalanceret indsats, inden for rammerne af en helhedsorienteret og ambitiøs tilgang til demokrati, for at koble sikkerhedspolitikken sammen med politikken på menneskerettighedsområdet, som er en af EU’s prioriteter; understreger vigtigheden af at fremme langsigtet stabilitet i MENA-regionen gennem EU’s fortsatte støtte til civilsamfundet, navnlig gennem det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) og ENI-civilsamfundsfaciliteten samt gennem nye prodemokratiske værktøjer såsom Den Europæiske Demokratifond; opfordrer medlemsstaterne til i solidaritetens og engagementets ånd at tildele tilstrækkelige midler til denne fond med henblik på at sikre den mest fleksible og effektive støtte til lokale aktører, der kæmper for demokratiske forandringer i regionen; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at intensivere sine bestræbelser for at udbrede og formidle europæiske værdier, navnlig gennem sine regelmæssige kontakter med myndighederne og, sideløbende hermed, med repræsentanter for de civile samfund;

30.  glæder sig over, at NF/HR og Kommissionen har iværksat en bred høring om fornyelsen af ENP; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Rådet og medlemsstaterne til at udvikle en mere effektiv og innovativ politisk og strategisk ENP-dimension; hilser mødet mellem EU's og de sydlige Middelhavslandes udenrigsministre velkomment; erindrer om, at dette var det første møde mellem udenrigsministrene i syv år; mener, at ministrene bør mødes én gang om året; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at fortsætte med at fremme demokratiske reformer og støtte demokratiske aktører i MENA-regionen, navnlig de lande, der er nabo til EU; understreger betydningen af at bevare den nuværende fordelingsnøgle i forbindelse med tildelingen af ENP-midler; minder om, at lande, der gør fremskridt med gennemførelsen af reformer og følger EU’s politik, bør ydes afgørende supplerende støtte, navnlig med hensyn til Tunesien, og understreger behovet for at fremme kvinders rettigheder;

31.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at oprette et særligt program for støtte til og rehabilitering af kvinder og piger, som er ofre for seksuel vold og slaveri i konfliktområder i MENA-regionen, navnlig Syrien og Irak; opfordrer regeringerne i landene i MENA-regionen, FN, EU og de berørte NGO'er til at tage hensyn til, at kvindelige flygtninge er særligt udsatte – navnlig dem, der er adskilt fra deres familie – til at yde disse kvinder tilstrækkelig beskyttelse og til at forstærke indsatsen for at hjælpe dem, der har overlevet seksuel vold, og samtidig indføre socialpolitikker, der kan give disse kvinder mulighed for at blive reintegreret i samfundet; opfordrer parterne i væbnede konflikter til at respektere FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000), træffe foranstaltninger til at beskytte kvinder og piger, navnlig imod seksuelt misbrug, menneskesmugling og sexhandel, og bekæmpe straffrihed for gerningsmændene; opfordrer indtrængende regeringerne i landene i MENA-regionen til at undertegne og ratificere Istanbulkonventionen, som er et virkningsfuldt instrument til bekæmpelse af vold mod kvinder og piger, herunder vold i hjemmet og kvindelig kønslemlæstelse, i bredeste forstand;

32.  understreger den mulighed, som forhandlingerne om associeringsaftaler giver for at fremme reformer; understreger, at alle aspekter bør kædes sammen for at sætte EU i stand til at uddybe associeringsforholdet på en omfattende og sammenhængende måde; understreger nødvendigheden af, at partnerne i disse aftaler får reelle og konkrete incitamenter, således at reformvejen gøres mere attraktiv, effektiv og synlig for civilbefolkningen;

33.  understreger, at EU og MENA-landene er nødt til at arbejde tættere sammen på grundlag af gensidigt accepterede mål baseret på fælles interesser; understreger fordelene ved at koordinere EU’s støtte til MENA-landene med andre internationale donorer; opfordrer Kommissionen til at foreslå forbedringer i denne henseende og understreger, at det er nødvendigt at koordinere nødhjælp med langsigtet udviklingsbistand;

34.  er overbevist om, at udviklingen af lokalt demokrati og en effektiv lokal forvaltning er afgørende for stabiliseringen af MENA-landene, og opfordrer derfor til institutionalisering af sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder i MENA-landene og opbygning af deres kapacitet;

35.  fordømmer de fortsatte krænkelser af retten til religions- eller trosfrihed i regionen, og understreger på ny den betydning, som EU tillægger dette spørgsmål; fastslår endnu engang, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er en grundlæggende menneskerettighed; understreger derfor behovet for effektivt at bekæmpe alle former for forskelsbehandling af religiøse mindretal; opfordrer regeringerne i MENA-landene til at forsvare religiøs pluralisme; opfordrer Den Europæiske Union til at forstærke sin indsats for at fremme en aktiv beskyttelse af religiøse mindretal og skabelse af sikre tilflugtssteder; glæder sig over vedtagelsen i rapporteringsåret 2013 af EU-retningslinjerne om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed og opfordrer medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på gennemførelsen af disse retningslinjer, både i internationale og regionale fora og i bilaterale forbindelser med tredjelande; tilskynder NF/HR og EU-Udenrigstjenesten til at indgå i en permanent dialog med NGO'er, religiøse grupper og trossamfund samt religiøse ledere;

36.  er overbevist om, at kulturelt samarbejde og diplomati, akademisk samarbejde og religiøs dialog er afgørende for at bekæmpe terrorismen og alle former for radikalisme; understreger, at uddannelse og stimulering af kritisk tænkning også udgør et bolværk mod radikalisering for både Europa og MENA-regionen, og opfordrer derfor EU og dets medlemsstater til at støtte de nødvendige investeringer i den henseende; understreger, at det er yderst vigtigt at fremme kulturelle og akademiske udvekslinger, herunder med repræsentanter for islam i MENA-landene og med islamiske samfund i Europa; opfordrer partnerlandene til at deltage i Unionens kulturprogrammer; opfordrer Kommissionen til at efterkomme Parlamentets forslag om oprettelse af et ambitiøst Erasmus-program for Euro-Middelhavsområdet, der skal være adskilt fra Erasmus+-programmet; opfordrer Kommissionen til i første omgang at være særlig opmærksom på de Erasmus+- programmer, der er udarbejdet for det sydlige Middelhavsområde; opfordrer til også at lade udvekslingsprogrammer omfatte deltagere fra MENA-lande, som ikke er omfattet af ENP;

37.  understreger behovet for at udvikle et effektivt fælles europæisk modsvar, som alle medlemsstater kan benytte over for jihadistisk propaganda og hjemmedyrket radikalisering, og som skal inddrage brugen af digitale værktøjer, internettet og sociale netværk og involvere EU's lokale myndigheder samt samarbejde med netværk af europæiske borgere, der har stærke kulturelle forbindelser med MENA-landene; mener, at en sådan modfortælling bør baseres på fremme af de fælles værdier, som bygger på de universelle menneskerettigheder, og bør miskreditere forestillingen om en konflikt mellem religioner og civilisationer; opfordrer til ansættelse i EU-Udenrigstjenesten af personer, der taler MENA-regionens sprog, med henblik på at forbedre kommunikationens effektivitet; understreger behovet for at sende et positivt budskab ledsaget af eksempler vedrørende forbindelserne mellem Den Europæiske Union og MENA-landene og samarbejdet mellem dem; understreger behovet for at øge synligheden af Den Europæiske Union og dens medlemsstater i regionen;

38.  understreger det potentiale for kulturel og tværreligiøs dialog, der ligger i ENP; understreger, at der er en forbindelse mellem på den ene side udveksling og samarbejde mellem EU- og ENP-landene inden for kultur og uddannelse og på den anden opbygning og styrkelse af et åbent civilsamfund, demokrati og retsstatsforhold samt fremme af de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne;

39.  understreger betydningen af at udvikle en direkte dialog med civilsamfundene i MENA-landene for bedre at kunne forstå deres forventninger; støtter etableringen af en ordning med høring og styrkelse af civilsamfundsorganisationer og de nye generationer inden for rammerne af ENP; understreger især, at det er vigtigt at inddrage de unge i disse lande i en dialog baseret på et åbenhjertigt og direkte forhold og på lige vilkår; minder om betydningen af valgobservationsmissioner og opfordrer indtrængende Europa-Parlamentet og EU-Udenrigstjenesten til at sende sådanne missioner til alle lande i regionen, efter indbydelse fra regeringerne i de lande, når der er reel udsigt til ægte demokratiske valg, og til at sikre, at sådanne missioner ikke ender med at legitimere manipulerede arrangementer; anmoder om en regelmæssig opfølgning af anbefalingerne fra disse missioner;

40.  fremhæver den centrale rolle, som Middelhavsunionen, der er et enestående forum for dialog om et partnerskab mellem Den Europæiske Union og alle landene i Middelhavsområdet, bør spille som en drivende kraft for investeringer i en bæredygtig socioøkonomisk udvikling for regionen; påpeger, at Middelhavsunionen bør være i stand til selv at rejse de nødvendige midler til sine projekter; bifalder den retning, ministermøderne har taget; opfordrer til en bredere formidling af de deraf følgende programmer og foranstaltninger, herunder fælles valgobservationsmissioner og fælles vurderingsmissioner, og til øget samarbejde med Den Europæiske Union; understreger på ny betydningen af at skabe ny dynamik i Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-Samarbejdet og fastholde dens politiske ambitioner med henblik på at adressere de udfordringer, der er forbundet med sikkerheden og stabiliteten i Middelhavsområdet på en måde, der rent faktisk er acceptabel for begge parter;

41.  udtrykker dyb bekymring over menneskerettighedskrænkelserne, især mod sårbare grupper, i de MENA-lande, som er involveret i konflikter; anser børn for at være en af de mest sårbare grupper og gentager derfor, at det er nødvendigt at intensivere indsatsen for at gennemføre den reviderede gennemførelsesstrategi for EU-retningslinjerne vedrørende børn og væbnede konflikter; opfordrer EU til yderligere at uddybe sit samarbejde med FN's særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter ved at støtte de hertil knyttede handlingsplaner samt overvågnings- og rapporteringsmekanismer;

Styrkelse af samarbejdet om økonomisk udvikling

42.  bemærker, at MENA-regionen især er ramt af fattigdom og uligheder; er overbevist om, at økonomisk og social udvikling, kombineret med mere demokrati og retfærdighed, er den primære forudsætning for opnåelse af politisk stabilitet; er bekymret over situationen for unge mennesker og anser det for afgørende, at de har anstændige og rimelige fremtidsperspektiver; understreger den grundlæggende betydning af bekæmpelsen af korruption i MENA-landene, ikke kun for at tiltrække europæiske investeringer og muliggøre en bæredygtig økonomisk udvikling, men også for at løse sikkerhedsproblemerne; understreger, at der er en fastslået sammenhæng mellem gennemsigtighed, retsstatsforhold og bekæmpelse af terrorisme, som derfor skal behandles under ét; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres samarbejde om bekæmpelse af korruption i MENA-landene som et prioriteret led i kampen mod terrorisme;

43.  mener, at den strategiske dialog mellem EU og MENA-landene bør tilføres nye impulser i retning af holdbar økonomisk udvikling og bidrage til at udjævne uligheder og skabe job- og uddannelsesmuligheder, navnlig for ungdommen; understreger vigtigheden af at lette adgangen til EU’s indre marked for MENA-landene og samtidig sikre enhver nødvendig beskyttelse; understreger vigtigheden af at fremme europæiske investeringer i MENA-landene, herunder i energi- og infrastrukturprojekter med det strategiske mål at fremme bæredygtig udvikling og demokratisk kontrol;

44.  erindrer om, at 2015 er det europæiske år for udvikling, som sigter mod at inspirere flere europæere til at engagere sig i udryddelse af fattigdom på verdensplan, hvilket falder sammen med det internationale samfunds planer om at nå til enighed om et sæt mål for bæredygtig udvikling; opfordrer de offentlige myndigheder på alle forvaltningsniveauer i MENA-landene til at gøre opnåelsen af disse mål til en prioritet;

45.  understreger, at en styrket dialog om energispørgsmål i Middelhavsområdet kan bidrage til at fremme det regionale samarbejde, fremme regional stabilitet og sikre miljømæssig integritet; foreslår derfor, at EU engagerer sig stærkere i energidiplomati i MENA-regionen, som anført i forbindelse med energiunionen; understreger, at leveringen af energi til EU’s sydlige nabolande er vigtig i såvel strategisk som økonomisk henseende; glæder sig over oprettelsen af Euro-Middelhavsgasplatformen og fastslår, at der bør tilskyndes til Euro-Middelhavssammenkoblinger i gas- og elsektoren;

46.  støtter finansieringen af akademisk og erhvervsfaglig uddannelse i MENA-landene med det formål at skabe store reserver af faglige kompetencer; bemærker, at EU’s program for cirkulær mobilitet inden for erhvervsuddannelse så vidt muligt bør udvides til at omfatte alle MENA-landene ved hjælp af fleksible og dynamiske værktøjer såsom mobilitetspartnerskaber;

47.  opfordrer EU til at bekræfte sit engagement i alle faser af den økonomiske udvikling i regionens stater og gøre brug af alle de redskaber, det råder over; minder om, at disse redskaber spænder fra humanitær bistand til fuldstændig og vidtgående frihandelsaftaler, og sætter det i stand til dække hele processen fra overvindelse af krisen til etablering af stabile institutioner;

48.  beklager, at der er behov for mindst et år til at frigive den makrofinansielle bistand til lande, der befinder sig i en meget prekær økonomisk situation; opfordrer indtrængende EU til meget hurtigt at mobilisere eller omdirigere de nødvendige midler; opfordrer indtrængende til indførelse af en ny proceduremæssig dimension for EU’s støtte, både med hensyn til støtte gennem EU’s eksterne finansielle instrumenter og bistand på makrofinansielt plan; understreger i forbindelse med makrofinansiel bistand behovet for, at EU foretager en grundig vurdering af den socioøkonomiske og menneskerettighedsrelaterede indvirkning af de foranstaltninger, der kræves af modtagerlandene, for at sikre, at bistanden ikke udgør en destabiliserende faktor, f.eks. ved at underminere velfærdsydelser; opfordrer de arabiske donorer til at koordinere deres bistand inden for LAS og GCC og så vidt muligt sammen med EU;

49.  opfordrer Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) til at koordinere deres investeringsstrategier med Middelhavsunionen for at skabe positive synergier;

50.  opfordrer EU til at udvikle partnerskaber med de lande i regionen, som ikke er direkte naboer; støtter indgåelsen af en konvention om oprettelse af et frihandelsområde mellem EU og GCC i det omfang, der kan udformes en gensidigt fordelagtigt aftale, som kan give EU øget tilstedeværelse og gennemslagskraft i regionen, navnlig via genoptagelse af forhandlingerne om et nyt fælles handlingsprogram; erindrer om, at en aftale af denne art mellem GCC og EFTA trådte i kraft den 1. juli 2014;

51.  opfordrer EU til at fortsætte drøftelserne om iværksættelse af forhandlinger om fuldstændige og vidtgående frihandelsaftaler med visse lande i regionen, i overensstemmelse med de tilsagn, EU har givet på grundlag af Deauvillepartnerskabet; gentager, at udviklingen af handelsforbindelser er en del af EU’s eksterne politik og bidrager til at nå målene om fred, velstand og stabilitet;

52.  understreger, at en regional integration af MENA-landene vil gøre det muligt at styrke de politiske bånd og fremme handel og udvikling; opfordrer MENA-landene til at diversificere deres økonomier og import; bemærker, at de fleste MENA-lande i langt overvejende grad handler med ikke-MENA-lande; beklager den fastlåste situation, som EU befinder sig i med hensyn til Den Arabiske Maghrebunion (AMU); opfordrer EU til at gøre enhver indsats på diplomatisk, politisk og økonomisk plan for at bistå med den regionale integration i Maghreb-landene inden for rammerne af AMU eller de geografisk bredere Agadir-aftaler;

53.  glæder sig over Udenrigsrådets støtte til initiativet til koordinering af investeringer i det sydlige Middelhavsområde (AMICI); understreger vigtigheden af initiativer, som fremmer konsekvensen i og effektiviteten af EU’s optræden udadtil;

54.  støtter et udvidet samarbejde på transportområdet, bl.a. gennem en tættere sammenkædning af EU's og partnerlandenes infrastrukturnet for at lette bevægeligheden for personer og varer;

o
o   o

55.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Regionsudvalget, regeringerne og parlamenterne i alle EU’s medlemsstater, generalsekretæren for Den Arabiske Liga og Middelhavsunionen samt deres medlemslandes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0023.
(2) EUT C 247 E af 17.8.2012, s. 1.
(3) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 163.
(4) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 26.
(5) EUT C 261 E af 10.9.2013, s. 21.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0207.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0027.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0010.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0040.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0077.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0071.


Revision af den europæiske naboskabspolitik
PDF 379kWORD 115k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik (2015/2002(INI))
P8_TA(2015)0272A8-0194/2015

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EU-traktatens artikel 2, artikel 3, stk. 5, artikel 8 og artikel 21,

–  der henviser til det fælles høringsdokument fra Kommissionen og den højtstående repræsentant og næstformand med titlen "Mod en ny europæisk naboskabspolitik", der blev offentliggjort den 4. marts 2015(1),

–  der henviser til fælles meddelelser fra Kommissionen og den højtstående repræsentant og næstformand med titlen "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde" (COM(2011)0200)(2), der blev offentliggjort den 8. marts 2011, og med titlen "En ny tilgang til nabolande i forandring" (COM(2011)0303)(3), som blev offentliggjort den 25. maj 2011,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2003 til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd" (COM(2003)0104)(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. februar 2008 om den europæiske naboskabspolitik(5) og af 20. april 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik,

–   der henviser til de retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) personer, som vedtoges af Rådet for Udenrigsanliggender den 24. juni 2013,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om den europæiske naboskabspolitik af 20. november 2003 om forbindelserne med vores naboer i øst og syd(6), af 20. april 2004 om EU's nye naboskabspolitik for det bredere Europa(7), af 19. januar 2006 om den europæiske naboskabspolitik(8), af 15. november 2007 om styrkelse af den europæiske naboskabspolitik(9), af 7. april 2011 om revisionen af den europæiske naboskabspolitik – den østlige dimension(10), af 7. april 2011 om revisionen af "den europæiske naboskabspolitik – den sydlige dimension"(11), af 14. december 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik(12), af 23. oktober 2013 om den europæiske naboskabspolitik: på vej mod et stærkere partnerskab – EP's holdning til statusrapporterne fra 2012(13)og af 12. marts 2014 om vurdering og fastsættelse af prioriteringer for EU's forbindelser med landene i det østlige partnerskab(14),

–   der henviser til Rigaerklæringen fra EU-topmødet den 22. maj 2015 om det østlige partnerskab,

–   der henviser til rapporten fra refleksionsgruppen på højt plan vedrørende fremtidens energifællesskab,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0194/2015),

A.  der henviser til, at den europæiske naboskabspolitik (ENP) blev oprettet for at uddybe forbindelserne, forbedre samarbejdet og styrke EU's partnerskaber med nabolandene med henblik på at skabe et område med fælles stabilitet, sikkerhed og velstand som fremhævet i artikel 8 i TEU; der henviser til, at målsætningen forbliver den samme;

B.  der henviser til, at nabolandene i øjeblikket er under udvikling på grund af det stigende antal langvarige og nye sikkerhedsudfordringer og er mindre stabile, er betydeligt mindre sikre og står over for en mere dybtgående økonomisk krise, end da ENP blev iværksat;

C.  der henviser til, at den reviderede politik bør være baseret på gensidig ansvarlighed og fælles tilslutning til EU's værdier og principper, bl.a. demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og effektive, ansvarlige og gennemsigtige offentlige institutioner, og der henviser til, at disse er af lige så stor interesse for omkringliggende samfund som for vores eget med hensyn til stabilitet, sikkerhed og velstand; der henviser til, at EU trods vanskelighederne og udfordringerne i praksis skal vedblive med urokkeligt at støtte overgangsprocesser i alle lande og demokratisering, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet;

D.  der henviser til, at store dele af nabolandene fortsat er påvirket af væbnede eller fastlåste konflikter og kriser; der henviser til, at partnerlandene skal tilstræbe en fredelig løsning på eksisterende konflikter; der henviser til, at eksistensen af konflikter, herunder fastlåste eller langvarige konflikter, hæmmer den økonomiske, sociale og politiske udvikling og det regionale samarbejde samt den regionale stabilitet og sikkerhed; der henviser til, at EU bør spille en mere aktiv rolle med hensyn til at finde en fredelig løsning på eksisterende konflikter;

E.  der henviser til, at disse konflikter underminerer udviklingen af en ægte og effektiv multilateral dimension af ENP; der henviser til, at fred og stabilitet er grundlæggende elementer i ENP; der henviser til, at partnerlandene skal overholde disse principper;

F.  der henviser til, at EU på det kraftigste fordømmer alle former for krænkelser af menneskerettighederne, herunder vold mod kvinder og piger, voldtægt, slaveri, æresforbrydelser, tvangsægteskaber, børnearbejde og kønslemlæstelse af piger/kvinder;

G.  der henviser til, at udviklingen i regionen siden 2004, men især i de seneste år, har vist, at ENP ikke er i stand til at reagere hensigtsmæssigt og rettidigt på de hastigt ændrende og udfordrende omstændigheder;

H.  der henviser til, at ENP fortsat er en strategisk prioritering for EU's udenrigspolitik; der henviser til, at revisionen af ENP skal gennemføres med det formål at styrke den og med henblik på at støtte fremskridt i retning af en omfattende og effektiv fælles EU-udenrigs- og sikkerhedspolitik som helhed;

I.  der henviser til, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten sammen med Rådet og Parlamentet har forsøgt at omforme ENP med henblik på at imødegå dens mangler og tilpasse den til ændrede nationale og internationale forhold, navnlig efter det arabiske forår; der henviser til, at dette blev afspejlet i det nye finansieringsinstrument for ENP for 2014-2020, nemlig det europæiske naboskabsinstrument (ENI); der henviser til, at de aktuelle udfordringer som følge af krisen i det østlige Ukraine, besættelsen af Krim og Da'esh bør tages i betragtning i forbindelse med revisionen af ENP;

J.  der henviser til, at usikkerhed, ustabilitet og ugunstige socioøkonomiske forhold i nabolandene kan have negative konsekvenser og vende tidligere demokratiske tendenser;

K.  der henviser til, at den politiske udvikling i nabolandene siden indførelsen af den nye strategi i 2011 har vist, at EU er nødt til at genoverveje forbindelserne med nabolandene under hensyntagen til de forskellige eksterne og interne forhold; der henviser til, at EU er nødt til at tackle de nye udfordringer i nabolandene og tilpasse sin strategi ved at undersøge egne interesser og prioriteringer og vurdere de politiske værktøjer, incitamenter og disponible ressourcer, som det har til rådighed, og disses tiltrækningskraft over for partnerne;

L.  der henviser til, at det i 2011-revisionen af ENP blev anført, at den nye strategi skal baseres på gensidig ansvarlighed og fælles tilslutning til universelle værdier som menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet;

M.  der henviser til, at EU bør spille en mere aktiv rolle med hensyn til at finde en fredelig løsning på de eksisterende konflikter, navnlig de fastlåste eller langvarige konflikter, som i øjeblikket udgør en uoverstigelig hindring for den fulde udvikling af ENP, både i øst og syd, og hindrer gode naboskabsforbindelser og et godt regionalt samarbejde;

N.  der henviser til, at ENP omfatter forskellige "naboområder", som omfatter lande med forskellige interesser, ambitioner og kapaciteter;

O.  der henviser til, at en differentieret strategi og en skræddersyet politik er nødvendig, navnlig eftersom EU's nabolande er blevet mere fragmenteret end nogensinde før, og landene er forskellige i mange henseender, herunder med hensyn til deres ambitioner og forventninger i forhold til EU samt de udfordringer, de står over for, og deres eksterne miljø; der henviser til, at EU's bilaterale forbindelser med ENP-landene befinder sig på forskellige udviklingstrin; der henviser til, at en effektiv anvendelse af "mere for mere"-princippet er af grundlæggende betydning for at udforme og differentiere forbindelserne med partnerlandene, og EU bør "belønne" lande, der viser et forstærket samarbejde med det og fremskridt hen imod opfyldelsen af europæiske værdier, både hvad angår ressourcer og andre incitamenter inden for rammerne af ENP; der henviser til, at EU's nabolande bør kunne træffe afgørelser om deres fremtid uden eksternt pres;

P.  der henviser til, at fremskridt i løsningen af konflikter og kontroverser mellem ENP-lande bør ses som et kriterium, som skal vurderes i de årlige fremskridtsrapporter;

Q.  der henviser til, at respekten for suveræne staters territoriale integritet er et grundlæggende princip i forbindelserne mellem landene i det europæiske naboskab, og at et lands besættelse af et område i et andet land er utilstedeligt;

R.  der henviser til, at de midler, der er til rådighed for EU's indsats som "global aktør" frem til 2020 inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme kun udgør 6 % af det samlede budget og dækker alle tilknyttede programmer, herunder udviklings- og samarbejdsbistand;

S.  der henviser til, at ENP har bidraget til koordinationen af en fælles stemme for EU i hele naboskabsområdet; der henviser til, at medlemsstaterne bør spille en vigtig rolle i det europæiske naboskab ved at samordne deres indsats og øge EU's troværdighed og evne til at handle ved at tale med en fælles stemme;

T.  der henviser til, at den høringsproces, som Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten gennemfører, bør være omfattende og inklusiv, således at det sikres, at alle relevante interessenter høres; der henviser til, at betydningen af at tilskynde kvinderettigheds- og ligestillingsorganisationer til at deltage i denne høringsproces bør understreges; der henviser til, at der bør gøres en yderligere indsats for at styrke ENP's synlighed og kendskabet til det i offentligheden i partnerlandene;

U.  der henviser til, at de østlige og sydlige nabolande står over for forskellige problemer, og en vellykket løsning heraf kræver, at ENP er fleksibel og kan tilpasses i forhold til de specifikke behov og udfordringer i hver enkelt region;

1.  understreger betydningen og nødvendigheden af samt rettidighed i forbindelse med revisionen af ENP; understreger, at den reviderede ENP bør kunne sikre en hurtig, fleksibel og hensigtsmæssig reaktion på situationen på stedet, samtidig med at den ligeledes skal indeholde en ambitiøs strategisk vision for udviklingen af forbindelserne med nabolandene inden for både en bilateral og en multilateral ramme i overensstemmelse med forpligtelsen til at fremme de grundlæggende værdier, hvorpå ENP er baseret;

2.  understreger, at ENP er en afgørende del af EU's udenrigspolitik, og at den skal vedblive med at være en fælles politik; mener, at ENP udgør en del af EU's optræden udadtil, hvis potentiale og unikke karakter ligger i den brede vifte af diplomatiske, sikkerhedsmæssige, forsvarsmæssige, økonomiske, handelsmæssige, udviklingsmæssige og humanitære instrumenter, som er klar til at blive iværksat; fastholder, at en effektiv ENP har afgørende betydning for at styrke EU-udenrigspolitikkens troværdighed og globale position, og at ENP skal demonstrere EU's reelle lederskab i nabolandene og i forbindelserne med vores globale partnere;

3.  tror på den fortsatte værdi af ENP's oprindeligt fastsatte målsætninger om at skabe et område med velstand, stabilitet, sikkerhed og godt naboskab, der bygger på Unionens fælles værdier og principper, ved at tilbyde bistand og incitamenter for dybtgående strukturelle reformer i nabolandene, som gennemføres under deres eget ansvar og efter aftale med dem, hvilket vil give mulighed for et styrket engagement med EU; understreger følgelig behovet for at tage hensyn til tidligere erfaringer, gå tilbage til udgangspunktet og igen sætte disse mål øverst på dagsordenen;

4.  understreger den strategiske betydning af ENP som en politik, der skaber forbindelser med flere lag og en stærk indbyrdes afhængighed mellem EU og dets partnere i nabolandene; fremhæver, at ENP's grundlæggende udfordring består i at levere håndgribelige og konkrete forbedringer for borgerne i partnerlandene; mener, at ENP bør blive en stærkere, mere politisk og mere effektiv politik, bl.a. også gennem styrkelsen af dens positive elementer, herunder større fokus på partnerskab med samfund, differentiering og "mere for mere"-tilgangen;

5.  understreger, at respekten for de universelle grundlæggende værdier som menneskerettigheder, retsstatsprincippet, demokrati, frihed, lighed og respekten for den menneskelige værdighed, hvorpå EU er baseret, skal forblive i centrum af den reviderede politik, således som det er fastlagt i artikel 2 i associeringsaftalerne mellem EU og tredjelande; gentager, at en styrkelse af retsstatsprincippet og støtte til demokrati og menneskerettighederne er til gavn for partnerlandene, og opfordrer til strengere betingelser med hensyn til respekt for disse fælles grundlæggende værdier; understreger den rolle, som EU's særlige repræsentant (EUSR) for menneskerettigheder og Den Europæiske Demokratifond (EED) spiller i denne henseende;

6.  understreger, at den nye politik skal være mere strategisk, målrettet, fleksibel og sammenhængende og være politisk motiveret; opfordrer EU til at udforme en klar og ambitiøs politisk vision om ENP og til at rette særlig opmærksomhed mod egne politiske prioriteringer i de østlige og sydlige nabolande under hensyntagen til de forskellige udfordringer, som lande i de enkelte regioner står over for, samt deres forskellige målsætninger og politiske ambitioner; understreger, at partnerskabet med de østlige lande og Middelhavslandene er af afgørende betydning; opfordrer til, at der udnævnes særlige repræsentanter for øst og syd, som skal have til opgave at foretage en politisk samordning af den reviderede politik og være involveret i alle EU's foranstaltninger i nabolandene;

7.  understreger den vigtige rolle, som medlemsstaterne, deres ekspertise og deres bilaterale relationer med ENP-landene spiller med hensyn til udformningen af en sammenhængende EU-politik; understreger behovet for en korrekt koordinering mellem HR/NF, kommissæren med ansvar for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger, EU's delegationer og EU's særlige repræsentanter for at undgå dobbeltarbejde; fastholder, at EU's delegationer har en vigtig rolle at spille i gennemførelsen af ENP;

8.  opfordrer NF/HR til at udarbejde forslag til samarbejde med europæiske nabolande, der måtte være interesserede, baseret på modellen for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som kan udgøre et yderligere skridt i deres perspektiv for en europæisk fremtid, være baseret på øget integration i EU-området med hensyn til friheder og fuld integration inden for fællesmarkedet og ligeledes omfatte et tættere samarbejde inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP);

9.  opfordrer indtrængende til fastsættelse af kort-, mellem- og langsigtede prioriteringer og strategiske målsætninger under hensyntagen til, at ENP bør sigte mod at skabe forskellige tilgange til at fremme samarbejde på forskellige områder mellem og med ENP-landene; understreger, at EU ved fastlæggelsen af sin strategi bør se på sine interesser og prioriteringer og de enkelte berørte landes interesser og prioriteringer sammen med deres udviklingsniveau og tage hensyn til samfundets interesser og forhåbninger, politiske ambitioner og det geopolitiske miljø;

10.  understreger, at lokalt ejerskab, gennemsigtighed, gensidig ansvarlighed og rummelighed bør være centrale aspekter af den nye strategi for at sikre, at fordelene ved ENP når alle niveauer i fællesskabet og samfundet i de pågældende lande, snarere end at være koncentreret inden for særlige grupper;

11.  understreger sin overbevisning om, at den politiske dialog, som for øjeblikket kendetegner ENP, skal vige for en bredere social, økonomisk og kulturel dialog, som omfatter alle aspekter af den politiske, sociale, etniske og kulturelle mangfoldighed i partnerlandene, hvis partnerlandene skal hjælpes til at styrke deres egne udviklingsmuligheder; understreger værdien af de fremskridt, der er opnået via territorialt samarbejde med direkte deltagelse af lokale myndigheder;

12.  beklager de begrænsede midler, der er bevilget til EU's samarbejde med partnere i nabolandene, navnlig sammenlignet med det betydeligt højere niveau af ressourcer, som interessenter fra tredjelande investerer i ENP-landene; bemærker, at dette undergraver EU's evne til at fremme og gennemføre politikker, der er i overensstemmelse med EU's strategiske interesser i nabolandene; understreger behovet for at strømline støtten og øge midlerne for effektivt at belønne og støtte partnerlande, der reelt er engageret i og gør mærkbare fremskridt hen imod at opnå reformer, demokratisering og respekt for menneskerettighederne;

13.  understreger behovet for at styrke ansvarligheds- og gennemsigtighedsmekanismer i partnerlandene for at sikre, at de har kapaciteten til at absorbere og bruge midlerne på en effektiv og meningsfuld måde; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre effektive mekanismer til overvågning af og kontrol med anvendelsen af EU's bistand i ENP-landene, herunder via kontrol foretaget af civilsamfundet;

14.  opfordrer EU til at forbedre sin samordning med andre donorer og internationale finansieringsinstitutter, herunder gennem AMICI-initiativet, i overensstemmelse med EU's indsats for at blive en mere konsekvent, respekteret og effektiv global aktør, og understreger behovet for fælles programmering med og blandt medlemsstaterne; understreger, at en bedre samordning med medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder er nødvendig for at forfølge og nå frem til en fælles, sammenhængende og effektiv tilgang til kort- og mellemsigtede mål for EU's samarbejde med nabolandene, og opfordrer til, at der indledes en drøftelse om dette spørgsmål med Rådet;

15.  understreger, at EU bør matche ambitionerne om styrket engagement i nabolandene med tilstrækkelig finansiering; mener, at midtvejsrevisionen af de eksterne finansieringsinstrumenter bør tage hensyn til den reviderede politik, og at ENI derfor bør afspejle målet om at gøre ENP mere effektiv og sikre forudsigeligheden og bæredygtigheden af EU's samarbejde med vores partnere samt en passende grad af proceduremæssig fleksibilitet; opfordrer endvidere til større sammenhæng og konsekvens mellem de forskellige eksterne EU-finansieringsinstrumenter;

16.  understreger den faciliterende rolle, som Den Europæiske Demokratifond spiller med hensyn til at supplere EU's instrumenter med en ny tilgang, som er mere fleksibel og reaktiv, kan udfylde huller og er økonomisk effektiv; opfordrer Kommissionen til at afsætte flere ressourcer til Den Europæiske Demokratifond;

17.  erkender, at holdninger til Europa og EU i nabolandene har en reel indvirkning på konflikter, men afviser enhver medvirken til undertrykkelse og krænkelser af menneskerettighederne i nabolandene som følge af et misforstået kortsigtet forsøg på at opnå stabilitet;

Merværdien af en indsats på EU-plan

Omformning af den europæiske naboskabspolitik

18.  understreger, at det er nødvendigt at omforme ENP med henblik på at opbygge stærke, strategiske og varige partnerskaber med ENP-landene baseret på bevarelse af og i overensstemmelse med EU's værdier og principper og fremme af gensidige interesser; opfordrer til at underbygge de tekniske aspekter af politikken med en klar politisk vision;

19.  bemærker, at ENP bør anvende sine egne metoder og værktøjer, der bør svare til det ambitionsniveau og de behov og mål, som ENP-landene og EU søger at opnå;

20.  opfordrer Kommissionen til at fokusere på de sektorer, hvor den sammen med sine partnere på grundlag af fælles interesser har identificeret muligheder for at opnå fremskridt og universel merværdi, og til gradvist at udvide samarbejdet baseret på fremskridt og ambitioner, navnlig for at bidrage til økonomisk vækst og menneskelig udvikling med fokus på de nye generationer; understreger, at økonomiske reformer skal ledsages af politiske reformer, og at god regeringsførelse kun kan opnås gennem en åben, ansvarlig og gennemsigtig beslutningsproces baseret på demokratiske institutioner;

21.  understreger, at udvidelsespolitikken og naboskabspolitikken er separate politikker med forskellige mål; gentager imidlertid, at europæiske lande inden for rammerne af ENP ligesom alle andre europæiske lande kan søge om optagelse i EU, hvis de opfylder kriterierne og betingelserne for optagelse i henhold til artikel 49 i TEU; anerkender, at reform og overgang skal komme i første række, og ønsker ikke at skabe urealistiske forventninger, men mener, at udsigterne til et medlemsskab skal fastholdes som et incitament for alle lande, der er kvalificerede og har givet udtryk for klare europæiske forhåbninger og ambitioner;

Støtte til demokrati, reform af retsvæsenet, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og institutionel kapacitetsopbygning

22.  anser støtte til demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, statsopbygning og menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for at være en central del af ENP; understreger, at ingen politikker, der bidrager til at bringe disse grundlæggende værdier i fare, bør vedtages inden for rammerne af ENP; understreger, at EU og medlemsstaterne bør tilbyde incitamenter og knowhow for at iværksætte og støtte demokratiske reformer og overvinde de politiske, økonomiske og sociale udfordringer;

23.  understreger det fortsatte behov for at fokusere på en styrkelse og konsolidering af demokratiet, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, retsvæsenets uafhængighed, bekæmpelse af korruption, respekt for mangfoldighed og minoriteters rettigheder, herunder religiøse gruppers rettigheder, LGBTI-personers rettigheder, rettigheder for personer med handicap og rettigheder for personer, der tilhører etniske minoriteter; fremhæver, at kapacitetsopbygning inden for nationale institutioner, herunder nationalforsamlinger, sammen med støtte til civilsamfundet, prodemokratiske grupper og politiske partier vil forbedre den politiske dialog og pluralismen;

24.  understreger, at kvinders rettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder og retten til ikke-forskelsbehandling er grundlæggende rettigheder og centrale principper i EU's optræden udadtil; understreger betydningen af at fremme børns og unges rettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder samt styrkelse af kvinders økonomiske og politiske status med henblik på at opbygge rummelige, velstående og stabile samfund i EU's nabolande;

25.  mener, at den reviderede ENP bør styrke fremme af de grundlæggende frihedsrettigheder i ENP-landene ved at støtte ytrings- og foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og presse- og mediefrihed som rettigheder, der åbner mulighed for at virkeliggøre økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder;

26.  understreger betydningen af at udvikle den sociale dimension af ENP ved at indgå i et samarbejde med partnerne i kampen mod fattigdom og udstødelse, fremme beskæftigelse og retfærdig vækst, lette sunde arbejdsmarkedsrelationer og fremme uddannelse og anstændigt arbejde og dermed også tackle nogle af de grundlæggende årsager til ulovlig migration;

27.  anerkender betydningen af kulturel dialog mellem EU og nabolandene på områder, som f.eks. konfliktforebyggelse og fredsopbygning, udviklingen af kreative industrier, styrkelse af ytringsfriheden, støtte til social og økonomisk udvikling og styrkelse af dialogen med civilsamfundet og interkulturel og interreligiøs dialog, også for at imødegå den stigende forskelsbehandling og forfølgelse af minoriteter og religiøse grupper; opfordrer til styrkede rammer for de kulturelle forbindelser, således at der bliver mulighed for udvikling af programmer for mobilitet, uddannelse og kapacitetsopbygning og udveksling inden for kultur og uddannelse;

28.  understreger, at en tilgang baseret på "partnerskab med samfund" bør styrkes og fremmes; opfordrer indtrængende til, at politikkens fælles interesser og mål fastlægges i samråd med alle interesserede parter fra de forskellige samfund og ikke kun med myndighederne;

29.  understreger betydningen af at udvikle et levende og aktivt civilsamfund i omdannelses- og demokratiseringsprocessen, herunder arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet; opfordrer til yderligere støtte til civilsamfundet, lokale SMV'er og andre ikke-statslige aktører, eftersom disse udgør en drivkraft i reformprocessen, og til en mere engageret dialog og et mere engageret partnerskab mellem civilsamfundets forskellige aktører og sektorer i EU og nabolandene inden for rammerne af ENP; understreger betydningen af de europæiske virksomheder og deres rolle med hensyn til at fremme og udbrede internationale standarder for erhvervslivet, herunder virksomhedernes sociale ansvar;

Differentiering og konditionalitet

30.  opfordrer til at gøre de politiske rammer for ENP mere skræddersyede og fleksible og sikre, at de kan tilpasses den mangfoldighed, der findes blandt partnerlandene, og til en konsekvent gennemførelse af den "differentierede tilgang"; understreger, at differentiering bør finde sted mellem ENP-landene;

31.  fremhæver behovet for at anvende effektive betingelser i forbindelse med reformprocesser og understreger behovet for en sammenhængende tilgang fra EU's side mellem dets holdninger og betingelserne for bevillingerne; fremhæver, at EU ikke kan gå på kompromis med sine grundlæggende værdier og rettigheder og bør undgå dobbeltstandarder; understreger, at de lande, som gør fremskridt med hensyn til gennemførelse af reformer, der fører til langsigtet politisk, økonomisk og social udvikling, og søger en dybere politisk dialog med EU, bør tilstås større EU-engagement og EU-støtte og bør vurderes på grundlag af individuelle resultater i disse reformprocesser; fremhæver betydningen af fuldt ud at anvende "mere for mere"-princippet;

32.  understreger, at associeringsaftalerne er det mest fremskredne, men ikke det sidste, trin i forbindelserne mellem EU og dets naboer;

33.  mener, at EU bør indbyde ikke-associerede partnerlande til at deltage i et sektorsamarbejde, herunder tilbyde dem muligheden for at indgå nye eller styrke gældende sektoraftaler, som f.eks. Energifællesskabet, der kan fremme de ikke-associerede partnerlandes integration ind i specifikke sektordele af det fælles område for EU's fire grundlæggende frihedsrettigheder;

34.  mener, at der som led i ENP bør lægges særlig vægt på samarbejde inden for økonomisk styring og de offentlige finansers holdbarhed i ENP-landene;

Sikkerhedsdimension

35.  bemærker, at bevarelsen af fred, sikkerhed og stabilitet er et grundlæggende problem i nabolandene, og at sikkerhedssituationen er stærkt forværret; opfordrer til en stærk sikkerhedskomponent som led i ENP med passende politiske værktøjer, som desværre har manglet indtil nu; understreger, at EU bør fokusere på at forbedre effektiviteten af dets nuværende krisestyringsinstrumenter med henblik på at opbygge kapacitet til at udvide spektret af krisestyringsindgreb; understreger, at sikkerhed, stabilitet og udvikling går hånd i hånd, og at der er behov for en samlet strategi for at løse de sikkerhedsmæssige problemer i regionen og de grundlæggende årsager hertil;

36.  bemærker, at stabiliteten i Sahel-Sahara-området bør betragtes som nervecentret for usikkerhed i både det nordlige og det sydlige Afrika, og at den manglende stabilitet i regionen skyldes fordoblingen af smuglernetværk, der handler med våben, narkotika og mennesker og skader Europas stabilitet;

37.  opfordrer til tættere samordning mellem ENP og en bredere vifte af aktiviteter inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) sammen med en styrkelse af forbindelserne mellem intern og ekstern sikkerhed og til at adressere forskellige aspekter af sikkerheden i ENP-landene og EU; understreger behovet for sammenhæng og fuld overensstemmelse mellem revisionen af ENP og revisionen af EU's sikkerhedsstrategi;

38.  understreger behovet for en overordnet politisk strategi , samtidig med at der sikres fuld overholdelse af folkeretten og af de forpligtelser, som er fastsat i Helsingforsslutakten af 1975, baseret på respekt for menneskerettighederne, minoriteternes rettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder, uafhængighed, staters suverænitet og territoriale integritet, ukrænkeligheden af grænser, lige rettigheder og folkenes selvbestemmelse og fredelig løsning af konflikter; bemærker, at Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) som den største regionale organisation med ansvar for sikkerhed kan spille en vigtig rolle i denne henseende, og mener, at den bør erhverve ny fremdrift ved at påtage sig rollen som mægler; støtter retten til, at partnere kan træffe uafhængige og selvstændige valg på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område uden eksternt pres og ekstern tvang;

39.  opfordrer til en revideret politik for at støtte partnerlandene i at opbygge ordentlige statslige strukturer til at håndtere sikkerhedsspørgsmål, såsom effektiv retshåndhævelse, terrorisme og organiseret kriminalitet og efterretningsvirksomhed og sikkerhed, herunder cybersikkerhed, som bør udvikles på grundlag af fuld respekt for menneskerettighederne og ledsaget af en reel parlamentarisk demokratisk kontrol; understreger, at EU bør indlede et samarbejde på områder såsom reform af sikkerhedssektoren (SSR) og postkonfliktsituationer, afvæbning, demobilisering og reintegration (DDR); opfordrer EU til at fokusere på kapacitetsopbygning i forbindelse med grænsekontrol på partnerlandenes side; anerkender de løbende bidrag, der allerede er ydet af nogle af disse lande; opfordrer nabolandene til at bidrage til FSFP-missioner, hvor det er relevant; opfordrer EU til at fremme fælles initiativer fra nabolandene på sikkerhedsområdet med henblik på at give dem mulighed for at påtage sig et større ansvar og yde et positivt bidrag til sikkerheden i deres region;

40.  minder medlemsstaterne om deres forpligtelser i henhold til Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP om våbeneksport , som bl.a. pålægger dem at nægte eksporttilladelse til militærteknologi og -udstyr til alle nabolande, hvis der består en klar risiko for, at den militærteknologi eller det militærudstyr, der skal eksporteres, kan blive anvendt til intern undertrykkelse eller til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret, kan udløse eller forlænge væbnede konflikter eller forværre eksisterende spændinger eller konflikter i det endelige bestemmelsesland eller kan eksporteres aggressivt mod et andet land eller kan anvendes til at forsvare et territorialt krav med magt;

41.  understreger behovet for aktivt at fremme og bidrage til politikker vedrørende fredelige konfliktløsninger og forsoning efter en konflikt i EU's nabolande ved hjælp af forskellige værktøjer og instrumenter på grundlag af den merværdi, de kan yde; mener, at disse foranstaltninger bør omfatte EU's særlige repræsentanters opgaver, tillidsskabende programmer, genoprettelse af dialogen, mægling, der fremmer mellemfolkelige kontakter, og FSFP-missioner; opfordrer HR/NF og EU-Udenrigstjenesten til at udvikle innovative foranstaltninger og tilgange, herunder offentlige kommunikationsstrategier og uformelle høringer, med henblik på at støtte dialog og forsoning; bemærker, at EU-delegationerne har en central rolle at spille med hensyn til oprettelse af systemer for tidlig varsling ved at opbygge fintmaskede forebyggelsesnetværk med de forskellige civilsamfundsorganisationer;

42.  gentager sin støtte til partnerlandenes suverænitet, territoriale integritet og politiske uafhængighed; er af den opfattelse, at ENP bør bidrage til og støtte disse principper i praksis; understreger, at fastlåste eller langvarige konflikter hæmmer den fulde udvikling af ENP; beklager i denne henseende, at der siden lanceringen af ENP ikke er gjort fremskridt med hensyn til at løse eksisterende konflikter; minder om sin holdning, at besættelsen af et partnerlands område er i strid med ENP's grundlæggende principper og mål; understreger behovet for snarest muligt at finde en fredelig løsning på de fastlåste konflikter på grundlag af folkerettens normer og principper; opfordrer HR/NF til at spille en mere aktiv rolle i forhold til at gøre det klart, at en uddybning af de bilaterale forbindelser hænger sammen med en fredelig konfliktløsning og overholdelse af folkeretten; understreger i denne sammenhæng, at det er vigtigt at fortsætte en principfast politik til fremme af ansvarlighed for alle krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret og undgå dobbeltstandarder, navnlig i denne henseende;

43.  opfordrer indtrængende EU til at lade ånden i og læren fra de historiske erfaringer med europæisk integration finde anvendelse på regionale konflikter, eftersom bilaterale spørgsmål skal løses fredeligt, og gode naboforhold og regionalt samarbejde er grundlæggende elementer i ENP; opfordrer i denne forbindelse til borgernes deltagelse og inddragelse af offentlige aktører i horisontale partnerskaber og venskabsarrangementer med deres modstykker i Unionen og til inddragelse af samfundet og den unge generation som en forandringsskabende faktor;

Fremme af den regionale integration

44.  understreger vigtigheden af ENP's regionale dimension og behovet for at fremme og bidrage til regionale synergier og regional integration ved hjælp af regionale samarbejdsprogrammer; understreger, at et styrket økonomisk samarbejde mellem ENP-landene er nødvendigt for at opnå stabilitet og velstand i det europæiske naboskab;

45.  opfordrer i denne henseende til at supplere EU's bilaterale forbindelser med ENP-landene med en multilateral dimension gennem et øget antal aktiviteter og initiativer i denne forbindelse, idet der rettes særlig opmærksomhed mod styrkelse af grænseoverskridende projekter, optrapning af mellemfolkelige programmer, udvikling af incitamenter til regionalt samarbejde og yderligere fremme af en aktiv dialog med civilsamfundet; mener, at ENP i fremtiden bør tilbyde en vidtfavnende regional platform til drøftelse af menneskerettighedsspørgsmål i overensstemmelse med ENP's grundlæggende principper;

46.  opfordrer til en systematisk evaluering af konsekvenserne for menneskerettighederne – herunder kønsperspektiver – af handelsaftaler og EU's økonomiske støtte til programmer og projekter inden for rammerne af ENP;

47.  opfordrer til, at den reviderede politik skal styrke de eksisterende samarbejdsplatforme, nemlig Middelhavsunionen og Det Østlige Partnerskab, med henblik på at støtte den regionale integration yderligere, når de prioriteringer, som partnerne har identificeret, er fælles inden for et specifikt politikområde, med henblik på at løse særlige subregionale problemer, som f.eks. mobilitet, energi og sikkerhed, og med henblik på at bringe partnerne tættere på hinanden for så vidt angår økonomiske standarder og lovgivning; mener, at de multilaterale strukturer i ENP bør konsolideres og udvikles mere strategisk;

48.  understreger betydningen af multilaterale forsamlinger, såsom Euronest og Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen, som fora for politisk dialog og som et redskab til at fremme ejerskab af naboskabspolitikken og opfordrer dem indtrængende til at øge deres engagement heri på en passende og effektiv måde;

49.  fremhæver merværdien af det parlamentariske diplomati og de regelmæssige bilaterale interparlamentariske møder, som Parlamentet afholder med kolleger fra nabolande, som et redskab til udveksling af erfaringer og evaluering af status for de enkelte landes forbindelser med EU; tilskynder medlemsstaternes nationale parlamenter til at afholde deres bilaterale interparlamentariske møder inden for rammerne af ENP som et middel til at sikre en sammenhængende tilgang;

50.  fremhæver betydningen af Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP) og Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM), som giver de lokale og regionale repræsentanter mulighed for at gå i dialog med EU-institutionerne og for at fortsætte det økonomiske, sociale og lokale og regionale samarbejde;

51.  understreger, at udviklingen af regionale civilsamfundsplatforme, såsom fora for Det Østlige Partnerskab og civilsamfundet i de sydlige nabolande, styrker et flerpartsengagement, der driver demokratiseringen og den økonomiske reformdagsorden fremad i nabolandene;

Naboernes naboer

52.  understreger behovet for at opbygge stærke partnerskaber med nabolandene; understreger betydningen af at sikre, at ENP er en del af EU's bredere udenrigspolitik, og af at anerkende de andre strategiske aktører, der har indflydelse på naboskabsområdet – "naboernes naboer" – og internationale og regionale organisationer, bl.a. ved at behandle spørgsmål af fælles interesse og gensidig relevans, herunder regional og global sikkerhed, gennem eksisterende bilaterale rammer eller multilateral dialog, hvor det anses for hensigtsmæssigt og relevant;

53.  understreger, at EU på realistisk vis bør overveje de forskellige politiske muligheder, som dets partnere står over for, samt hvordan der kan bygges bro med deres naboer på forskellige niveauer, og hvordan tredjelandes udenrigspolitik i naboområdet håndteres, således at det sikres, at det er op til EU og dets suveræne partnere at beslutte, hvordan de ønsker at gå videre med deres forbindelser;

54.  gentager sin overbevisning om, at DCFTA-bestemmelserne ikke udgør kommercielle udfordringer for Den Russiske Føderation, og at associeringsaftalerne ikke bør ses som en hindring for østlige partneres gode forbindelser med deres nabolande;

55.  opfordrer EU til at udvikle effektive mekanismer til støtte for ENP-partnerlande, der forfølger en ambitiøs europæisk dagsorden og som følge heraf er ramt af gengældelsesforanstaltninger, handelstvang eller regulære militære angreb fra tredjelande; gentager, at EU, selv om ENP ikke er rettet imod andre strategiske aktører og afviser ideen om en geopolitisk nulsumskonkurrence i nabolandene, skal afgive troværdige tilsagn og yde stærk politisk støtte til partnere, der ønsker at sikre bedre overensstemmelse med EU;

56.  opfordrer EU til at udnytte ekspertisen hos de regionale organisationer, som naboerne tilhører, som f.eks. Europarådet, OSCE, Den Afrikanske Union, de relevante regionale kontorer under De Forenede Nationer og Den Arabiske Liga, og til aktivt at inddrage og samarbejde med dem for at løse regionale konflikter; minder om, at disse er vigtige fora til at forpligte partnerne til at gennemføre reformer, løse problemerne vedrørende menneskerettigheder og regionale spørgsmål – for hvilke de bør påtage sig et større ansvar – og fremme demokratisering;

Politikmål og instrumenter

Et mangfoldigt udbud: Prioriterede sektorer

57.  opfordrer EU til sammen med sine partnere at undersøge og fastlægge prioriteringer for styrket samarbejde og integration på forskellige politikområder, såsom f.eks. økonomisk og menneskelig udvikling, konflikt- og katastrofeforebyggelse, infrastrukturudvikling og regional udvikling, miljø, handelskonkurrencepolitikker, SMV'er, migration, sikkerhed, energi og energieffektivitet, med det mål at skabe et område med velstand, stabilitet og godt naboskab;

58.  mener, at formålet med at opnå sammenhæng i de interne og eksterne EU-politikker samt de tætte og voksende forbindelser mellem visse interne og eksterne spørgsmål bør afspejles i den nye ENP;

59.  mener, at et styrket samarbejde inden for det fremtidige digitale indre marked, støtte til e-administrationsreformer og løsninger for offentlighed i forvaltningen udgør et instrument for borgernes engagement;

60.  understreger betydningen af den frie bevægelighed for personer og støtter øget mobilitet i det europæiske naboskab i et sikkert og velforvaltet miljø gennem visumlempelse og -liberalisering, navnlig for studerende, unge, kunstnere og forskere; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at fremme mobilitetspartnerskaber yderligere inden for naboskabet og udvikle mulighederne for cirkulær migration, som ville åbne sikre og lovlige ruter for migranter; opfordrer EU til at skelne klart mellem asylansøgere, der flygter fra forfølgelse, og ulovlige økonomiske migranter; fordømmer menneskehandel, hvis ofre oftest er kvinder, og understreger betydningen af at styrke samarbejdet med partnerlandene for at bekæmpe den;

61.  opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på ligestillingsperspektivet i forbindelse med fremme af erhvervsuddannelse og akademisk uddannelse samt inden for rammerne af programmer for cirkulær migration med nabolandene med henblik på at styrke kvinders deltagelse i deres økonomier;

62.  bemærker, at den høje arbejdsløshed, navnlig blandt unge, manglende adgang til information, social udstødelse og fattigdom og manglende beskyttelse af minoriteters rettigheder kombineret med kvinders lave politiske og socioøkonomiske deltagelse, dårlig regeringsførelse og udbredt korruption er grundlæggende årsager til ustabilitet, og kræver et engagement, der går ud over de vidtgående og brede frihandelsområder (DCFTA'er); bemærker, at den blotte udsigt til handelsaftaler og frihandelsaftaler ikke længere tilvejebringer en tilstrækkelig effektiv løftestang, der kan styrke vores partnerskab med nabolandene, navnlig landene i det sydlige Middelhavsområde; bemærker manglen på et regionalt økonomisk samarbejde mellem EU's nabolande og opfordrer til udarbejdelse af subregionale initiativer med henblik på at øge samhandelen mellem dem;

63.  fremhæver betydningen af at investere i projekter for unge, kvinder og fremtidige ledere ved at gøre fuld brug af stipendiemulighederne under Erasmus+-programmet med henblik på at fremme udveksling af studerende og undervisere mellem ENP-landene og medlemsstaterne og tilstræbe at præge fremtidige ledere fra ENP-landene og medlemsstaterne samt yderligere fremme akademiske projekter og uddannelsesprojekter, som allerede har bevist deres værd på dette område, som f.eks. Europakollegiet;

64.  opfordrer Kommissionen til at undersøge og tilbyde ENP-landene forskellige grader af deltagelse, samarbejde og engagement i EU's politikker, programmer og agenturer, såsom Europol, Frontex og toldforvaltning, inden for områderne bekæmpelse af menneskehandel, økonomisk og grænseoverskridende kriminalitet og Energifællesskabet, der som en vellykket integrationsaftale kan spille en større rolle i ENP; fremhæver betydningen af energisikkerhed og et tættere energisamarbejde inden for det europæiske naboskab med henblik på at nå et fælles mål om uafbrudt levering af økonomisk overkommelig, bæredygtig, effektiv og ren energi; opfordrer til en gradvis åbning af energiunionen for ENP-landene; tilskynder Kommissionen til at fremme Budapestkonventionen om bekæmpelse af internetkriminalitet mellem ENP-landene og til at opfordre dem til at tiltræde den, hvis de endnu ikke har gjort det;

65.  mener, at der bør lægges større vægt på at anvende programmer for teknisk bistand såsom TAIEX- og partnerskabsprogrammer, og at partnerne bør inddrages i EU-programmer såsom Erasmus og Horisont 2020, idet de bidrager til udveksling af viden og etablering af netværk på forskellige niveauer og er grundlaget for at skabe et fælles naboskabsområde;

66.  mener, at den parlamentariske dimension af politikken skal styrkes ved at øge effektiviteten af de interparlamentariske møder og de fælles parlamentariske organer, der er oprettet i henhold til aftaler med EU, og de parlamentariske forsamlinger; glæder sig i denne forbindelse over den nye tilgang, som Parlamentet har vedtaget, for så vidt angår støtte til parlamentarisk demokrati; understreger den rolle, som parlamenterne i ENP-landene spiller med hensyn til at drage regeringerne til ansvar, og opfordrer til at styrke deres kontrolkapacitet; opfordrer til, at Parlamentet inddrages i gennemførelsen af den nye ENP og regelmæssigt underrettes og høres om udviklingen heraf i partnerlandene; mener, at de europæiske politiske partier og grupper i de nationale parlamenter i medlemsstaterne og Europa-Parlamentet kan spille en vigtig rolle og kan påtage sig afgørende ansvar for så vidt angår fremme af en politisk kultur baseret på egentlige demokratiske institutioner, retsstatsprincippet, et demokratisk flerpartisystem og fuld deltagelse af kvinder i beslutningsprocessen;

67.  understreger, at ENP for at være en vellykket politik også bør sikre, at der er opbakning fra medlemsstaterne, bl.a. ligeledes ved at udvide flagskabsinitiativer; opfordrer derfor Kommissionen til at styrke samordningen af politikker og den fælles programmering af økonomisk bistand og til at indføre mekanismer til fremme af informationsudveksling mellem medlemsstaterne og EU-strukturer om ENP-landene og samråd mellem medlemsstaterne, EU-strukturer og nabolandene; mener, at EU's økonomiske og tekniske bistand bør være betinget af en vellykket gennemførelse af konkrete benchmarks i reformprocessen, på grundlag af hvilke der vil blive bevilliget yderligere støtte;

Vurdering og synlighed

68.  understreger, at handlingsplaner, der er udarbejdet i tæt partnerskab med myndighederne i partnerlandene og i samråd med civilsamfundsorganisationer, bør fokusere på at gennemføre et begrænset antal realistiske prioriteringer, og at gennemførelsen bør vurderes regelmæssigt eller på foranledning af ændrede forhold og omfatte politiske løsningsmuligheder, der kan være aftalt i fællesskab; påpeger, at det er vigtigt at udvikle en høringsproces med civilsamfundsorganisationer med hensyn til fastlæggelse af benchmarks;

69.  understreger, at fremskridtsrapporter bør fokusere på gennemførelsen af prioriteringerne i handlingsplanerne og afspejle graden af engagement i partnerlandet; gentager sin opfordring til at sætte oplysningerne i rapporterne i perspektiv ved at tage hensyn til den nationale kontekst og ved at inkludere tendenserne fra de foregående år; er af den opfattelse, at alle de vigtigste interessenter i ENP-landene, herunder civilsamfundet, reelt bør inddrages og høres før udarbejdelsen af rapporterne; opfordrer til, at vigtige dokumenter, såsom fremskridtsrapporter, er let tilgængelige på de respektive EU-delegationers websteder og oversat til det lokale sprog; opfordrer EU til at anvende mere kvalitative metoder til at måle omfanget af fremskridt i partnerlandene og til at gennemføre effektive krydsoverensstemmelsesforanstaltninger om partnernes fremskridt med hensyn til menneskerettigheder, retsstatsprincippet og demokrati;

70.  mener, at synligheden af EU's bistand bør forbedres med henblik på at gøre befolkningerne i partnerlandene og i EU's medlemsstater opmærksomme på fordelene ved EU-støtten; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en særlig mekanisme for levering af EU's humanitære bistand til nabolande, der vil adskille sig fra den model, som anvendes for tredjelande i hele verden, og bl.a. vil sikre høj synlighed for EU og dets politiske dagsorden; understreger vigtigheden og nødvendigheden af en mekanisme, der kan sikre gennemsigtighed i forbindelse med den økonomiske støtte fra EU;

71.  opfordrer EU til at styrke sin kapacitet til at bekæmpe misinformation og propagandakampagner mod EU og dets medlemsstater, som tager sigte på at mindske deres enhed og solidaritet; opfordrer EU til at styrke sin synlighed for klart at vise sin støtte til og engagement i partnerlandene; understreger betydningen af at fremme objektive, uafhængige og upartiske oplysninger og mediefrihed i ENP-landene og behovet for en strategisk kommunikationsindsats i nabolandene, herunder vedrørende dets værdier og mål, gennem udvikling af en omfattende, effektiv og systematisk kommunikationsstrategi i den reviderede politik;

72.  opfordrer EU til at øge sin tilstedeværelse i partnerlandene ved hjælp af flere interaktive audiovisuelle midler og sociale medier på de respektive lokale sprog for at nå ud til hele samfundet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en klar kommunikationsstrategi over for befolkningen i ENP-landene for at forklare fordelene ved associeringsaftaler, herunder de vidtgående og brede frihandelsområder (DCFTA'er), som redskaber til modernisering af deres politiske systemer og økonomier;

o
o   o

73.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, ENP-landenes regeringer og parlamenter, Den Parlamentariske Forsamling Euronest, Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen, Den Arabiske Liga, Den Afrikanske Union, Europarådet og OSCE.

(1) JOIN (2015) 0006. http://ec.europa.eu/enlargement/neighbourhood/consultation/consultation.pdf
(2) http://eeas.europa.eu/euromed/docs/com2011_200_en.pdf
(3) http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2011:0303:FIN:da:PDF
(4) http://eeas.europa.eu/enp/pdf/pdf/com03_104_en.pdf
(5) Konklusionerne af 18. februar 2008 fra Rådet (Eksterne Forbindelser) - http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/gena/98818.pdf
(6) EUT C 87E af 7.4.2004, s. 506.
(7) EUT C 104E af 30.4.2004, s. 127.
(8) EUT C 287E af 24.11.2006, s. 312.
(9) EUT C 282E af 6.11.2008, s. 443.
(10) EUT C 296E af 2.10.2012, s. 105.
(11) EUT C 296E af 2.10.2012, s. 114.
(12) EUT C 168E af 14.6.2013, s. 26.
(13) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0446.
(14) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0229.


Harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet
PDF 211kWORD 100k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (2014/2256(INI))
P8_TA(2015)0273A8-0209/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 4, 26, 34, 114, 118 og 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 27 i verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til aftalen om handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) fra 1994,

–  der henviser til UNESCO's konvention af 20. oktober 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

–  der henviser til artikel 11, 13, 14, 16, 17, 22 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet(1),

–  der henviser til Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker og navnlig til tretrinstesten,

–  der henviser til Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret, WIPO's traktat om ophavsret af 20. december 1996,

–  der henviser til WIPO's traktat om fremførelser og fonogrammer af 20. december 1996,

–  der henviser til WIPO-traktaten om audiovisuelle fremførelser vedtaget på WIPO's diplomatiske konference om beskyttelse af audiovisuelle fremførelser i Beijing den 24. juni 2012,

–  der henviser til den undersøgelse om intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), som Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (OHIM) i fællesskab gennemførte i september 2013, med titlen "Intellectual Property Rights intensive industries: contribution to economic performance and employment in the European Union",

–  der henviser til Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU af 25. oktober 2012 om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF af 12. december 2006 om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/77/EU af 27. september 2011 om ændring af direktiv 2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder(6),

–  der henviser til Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret(9), som ændrer direktiv 92/100/EØF(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk(11),

–  der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om privatkopieringsafgifter(12),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om fremme af de europæiske kulturelle og kreative sektorer som kilder til økonomisk vækst og beskæftigelse(13),

–   der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om onlinedistribution af audiovisuelle værker i EU(14),

–  der henviser til sin beslutning af 22. september 2010 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked(15),

–  der henviser til den offentlige høring om gennemgangen af EU's regler om ophavsret, som Kommissionen gennemførte i perioden fra den 5. december 2013 til 5. marts 2014,

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2012 om andragende 0924/2011 af Dan Pescod, britisk statsborger, for "European Blind Union" (EBU) og "Royal National Institute of Blind People" (RNIB), om blindes adgang til bøger og andre trykte produkter(16),

–  der henviser til Kommissionens grønbog om onlinedistribution af audiovisuelle værker i Den Europæiske Union: Muligheder og udfordringer hen imod et digitalt indre marked (COM(2011)0427),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af om ophavsret i videnøkonomien (COM(2008)0466),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Et indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder – Fremme af kreativitet og innovation med sigte på at skabe økonomisk vækst, arbejdspladser af høj kvalitet og førsteklasses produkter og tjenester i Europa" (COM(2011)0287),

–  der henviser til aftalememorandum af 20. september 2011 om de vigtigste principper for digitalisering og tilrådighedsstillelse af "out of commerce"-værker med henblik på at lette digitaliseringen og tilrådighedsstillelsen af værker i form af bøger og fagtidsskrifter for europæiske biblioteker og lignende institutioner,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0209/2015),

A.  der henviser til, at revisionen af direktiv 2001/29/EF er af afgørende betydning med henblik på at fremme kreativitet og innovation, kulturel mangfoldighed, økonomisk vækst, konkurrenceevne, det digitale indre marked og adgang til viden og information, samtidig med at det giver ophavsmænd til litterære og kunstneriske værker tilstrækkelig anerkendelse og beskytter deres rettigheder;

B.  der henviser til, at det i artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) hedder, at Den Europæiske Union bidrager til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet de respekterer den nationale og regionale mangfoldighed, navnlig gennem kunstneriske og litterære frembringelser;

C.  der henviser til, at formålet med direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet var at tilpasse lovgivningen om ophavsret og beslægtede rettigheder, så den afspejlede de teknologiske fremskridt;

D.  der henviser til, at direktiv 2001/29/EF også omhandler en række af EU's forpligtelser i henhold til folkeretten, herunder bestemmelserne i Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker, WIPO’s traktat om ophavsret og WIPO’s traktat om fremførelser og fonogrammer;

E.  der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne foretager betydelige investeringer i digitalisering af og onlineadgang til værdifulde samlinger fra Europas kulturarvsinstitutioner, så borgerne har mulighed for at få adgang hertil fra et hvilket som helst sted på en hvilken som helst enhed;

F.  der henviser til, at Europas kulturelle og kreative industrier er en drivkraft for økonomisk vækst og jobskabelse i EU og yder et væsentligt bidrag til EU's økonomi, idet de beskæftiger mere end syv millioner mennesker og ifølge de seneste skøn tegner sig for mere end 4,2 % af EU's BNP, og der henviser til, at kulturindustrien fortsatte med at skabe arbejdspladser under den økonomiske krise i 2008-2012;

G.  der henviser til, at Den Europæiske Patentmyndigheds og Harmoniseringskontorets fælles undersøgelse fra september 2013 viser, at ca. 39 % af den samlede økonomiske aktivitet i EU – som svarer til en værdi af ca. 4 700 mia. EUR om året – genereres af IPR-intensive sektorer, og at det samme gælder for 26 % af den direkte beskæftigelse (eller 56 mio. arbejdspladser), mens den indirekte beskæftigelse tegner sig for cirka 9 % af det samlede antal arbejdspladser i EU;

H.  der henviser til, at den digitale revolution har skabt nye teknikker og kommunikationsmidler og banet vej for nye udtryksformer, der, samtidig med at der er stillet spørgsmålstegn ved det veletablerede tresidede forhold mellem skabende kunstnere, kulturelle iværksættere og brugere, har ansporet til en videnbaseret økonomi, skabelse af nye job og bidraget til at fremme kultur og innovation;

I.  der henviser til, at ethvert politisk initiativ vedrørende det digitale indre marked skal være i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 11, 13, 14, 16, 17 og 22;

J.  der henviser til, at kulturel mangfoldighed og sproglig mangfoldighed rækker ud over de nationale grænser, og at visse af de europæiske sprog tales i flere lande;

K.  der henviser til, at chartret om grundlæggende rettigheder beskytter ytringsfriheden, informationsfriheden og friheden for kunst og videnskab, og garanterer beskyttelse af personoplysninger og af den kulturelle og sproglige mangfoldighed, ejendomsret og beskyttelse af intellektuel ejendom, retten til uddannelse og friheden til at drive forretning;

L.  der henviser til, at ophavsmandens ret til beskyttelse af vedkommendes kreative værker fortsat skal gælde i den digitale tidsalder;

M.  der henviser til, at det er nødvendigt at tage højde for foranstaltninger, der bidrager til yderligere udvikling af kulturel udveksling og forbedrer retssikkerheden i sektoren; der henviser til, at der er blevet udviklet mange kreative onlinetjenester siden gennemførelsen af direktiv 2001/29/EF, og at forbrugerne aldrig før har haft adgang til en så bred vifte af kreative og kulturelle værker; der henviser til, at brugerne skal have adgang til et rigt og varieret udbud af indhold af høj kvalitet;

N.  der henviser til, at en harmonisk og systematisk udvikling af det digitale bibliotek Europeana, som blev oprettet i 2008 som led i et EU‑initiativ, har gjort værker fra medlemsstaternes biblioteker tilgængelige;

O.  der henviser til, at kreative værker er en af de vigtigste kilder til at give næring til den digitale økonomi og til informationsteknologiaktører, såsom søgemaskiner, sociale medier og platforme for brugerskabt indhold, men at næsten hele den værdi, der genereres af kreative værker, overføres til digitale formidlere, som afviser at betale ophavsmændene eller forhandler ekstremt lave vederlag;

P.  der henviser til, at direktiv 2011/77/EU og direktiv 2006/116/EF harmoniserede beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder ved at gennemføre en fuldstændig harmonisering af beskyttelsestiden for hver type værk og hver beslægtet rettighed i medlemsstaterne;

Q.  der henviser til, at EU's lovgivende myndigheder har pligt til at fremme klare retlige rammer for ophavsret og beslægtede rettigheder, som kan forstås af alle berørte parter – navnlig den brede offentlighed – og som sikrer retssikkerhed;

R.  der henviser til den konkurrencemæssige fordel og den voksende effekt af en række internetformidlere og til denne situations negative effekt for ophavsmandens kreative potentiale og for udviklingen af tjenester, der tilbydes af andre distributører af kreative værker;

S.  der henviser til, at der ved udarbejdelsen af de retlige rammer for ophavsret og beslægtede rettigheder bør tages hensyn til behovet for at fremme innovative industrielle og kommercielle modeller, som udnytter de muligheder, der ligger i nye teknologier, med henblik på at gøre EU's virksomheder mere konkurrencedygtige;

T.  der henviser til, at Kommissionens program for 2014-2019 prioriterer og sætter fokus på at skabe vækst og beskæftigelse;

1.  påpeger, at ophavsretten er et konkret middel til at sikre, at skabere aflønnes, og at den kreative proces finansieres;

2.  glæder sig over, at Kommissionen har taget initiativ til at foretage en høring om ophavsret, som tiltrak sig stor interesse fra en lang række interesserede parter, herunder den kulturelle sektor og civilsamfundet(17);

3.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at videreudvikle EU's digitale dagsorden, herunder ophavsretsanliggender, i løbet af den nye Kommissions mandatperiode; glæder sig over Kommissionens arbejdsprogram for 2015, for så vidt som det lover, at der bliver fremlagt en pakke for det digitale indre marked, som vil omfatte lovforslag om modernisering af ophavsretsreglerne med henblik på at gøre dem egnede til den digitale tidsalder;

4.  minder om, at ophavsret og beslægtede rettigheder både beskytter og fremmer udviklingen og markedsføringen af nye varer og tjenesteydelser samt skabelsen og udnyttelsen af deres kreative indhold, og derved bidrager til forbedret konkurrenceevne, beskæftigelse og innovation på tværs af mange erhvervssektorer i EU;

5.  understreger, at ophavsretten kun er så effektiv, som de håndhævelsesforanstaltninger, der er truffet for at beskytte den, og at en solid håndhævelse af ophavsretten er nødvendig for at sikre en blomstrende og innovativ kreativ sektor;

6.  påpeger, at ophavsret og beslægtede rettigheder i sagens natur indebærer territorialitet; understreger, at der ikke er nogen modsætning mellem dette princip og foranstaltninger, der sikrer overførsel af indhold;

7.  understreger, at enhver revision af direktiv 2001/29/EF fortsat bør fastholde princippet om et rimeligt vederlag til rettighedshavere; opfordrer til, at princippet om territorialitet bekræftes for at gøre det muligt for den enkelte medlemsstat at sikre princippet om et rimeligt vederlag inden for rammerne af medlemsstatens egen kulturpolitik;

8.  bemærker, at omfanget af værker, der er lovligt tilgængelige for brugerne, er steget siden gennemførelsen af direktiv 2001/29/EF; bemærker endvidere, at den grænseoverskridende adgang til de mange former for anvendelse, som den teknologiske udvikling gør mulig for forbrugerne, eventuelt kan nødvendiggøre, at der gennemføres evidensbaserede forbedringer af den nuværende retlige ramme, således at det lovlige udbud af et mangfoldigt kulturelt og kreativt onlineindhold udvikles yderligere med henblik på at sikre adgangen til den europæiske kulturelle mangfoldighed;

9.  minder om, at forbrugerne alt for ofte nægtes adgang til visse indholdstjenester af geografiske grunde, hvilket strider imod formålet med direktiv 2001/29/EF, nemlig at implementere de fire friheder på det indre marked; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at foreslå hensigtsmæssige løsninger til bedre grænseoverskridende adgang til tjenesteydelser og ophavsretsligt beskyttet indhold for forbrugerne;

10.  mener, at der – for så vidt angår andre typer af indhold – kan høstes erfaringer fra den i direktiv 2014/26/EU om kollektiv rettighedsforvaltning anvendte tilgang, men at spørgsmål vedrørende overførsel og geoblokering ikke kan løses ved hjælp af én altomfattende løsning, men muligvis kræver flere forskellige – såvel lovgivningsmæssige som markedsbaserede – foranstaltninger;

11.  fremhæver, at EU's kreative produktion er en af dets rigeste ressourcer, og at de, der ønsker at have gavn heraf, bør være i stand til at betale herfor, også når den kun sælges i en anden medlemsstat;

12.  henleder opmærksomheden på, at multiterritoriale licenser, jf. direktiv 2014/26/EU om kollektiv forvaltning af ophavsret, er en mulighed, når TV-selskaber ønsker at dække hele Europa;

13.   påpeger, at finansiering, produktion og samproduktion af film og TV-indhold i vid udstrækning afhænger af eksklusive territoriale licenser, der gives til lokale distributører på en række platforme, der afspejler de forskellige europæiske markeders kulturelle karakteristika; understreger derfor, at muligheden for i henhold til princippet om aftalefrihed at vælge graden af territorial dækning og typen af distributionsplatform tilskynder til investeringer i film og TV‑indhold og fremmer den kulturelle mangfoldighed; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der forud for ethvert initiativ til at modernisere ophavsrettighederne gennemføres en omfattende undersøgelse af moderniseringens forventelige indvirkning på produktionen, finansieringen og distributionen af film og TV‑indhold, samt på den kulturelle mangfoldighed;

14.  understreger, at industriens geoblokeringspraksis ikke bør forhindre kulturelle mindretal i EU's medlemsstater i at få adgang til eksisterende indhold eller tjenester på deres eget sprog, der enten er gratis eller betalt for;

15.  støtter de initiativer, der sigter mod at øge overførligheden inden for EU af onlinetjenester med indhold, der er erhvervet og stillet til rådighed på lovlig vis, samtidig med at ophavsrettigheder og rettighedshavernes interesser respekteres fuldt ud;

16.  minder om, at de europæiske kulturmarkeder er naturligt heterogene på grund af den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed; påpeger, at denne mangfoldighed bør betragtes som en fordel i stedet for en hindring for det indre marked;

17.  noterer sig betydningen af territoriale licenser i EU, særlig for så vidt angår audiovisuel produktion og filmproduktion, som hovedsagelig er baseret på radio- og TV-selskabers forhåndskøbs- eller forfinansieringssystemer;

18.  bemærker med bekymring det stigende antal ulovlige onlinetjenester og den stigende forekomst af piratkopiering og mere generelt overtrædelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, som er en tendens, der udgør en alvorlig trussel mod medlemsstaternes økonomier og kreativiteten i EU;

19.  understreger, at udgangspunktet for enhver reform af den ophavsretlige ramme bør være baseret på et højt beskyttelsesniveau, da rettigheder er af afgørende betydning for den intellektuelle skabelsesproces og giver et stabilt, klart og fleksibelt retsgrundlag, der fremmer investering og vækst i den kreative og kulturelle sektor, og samtidig fjerner retlige usikkerheder og uoverensstemmelser, som påvirker det indre markeds funktion negativt;

20.  understreger, at der sideløbende med den vigtige opgave med at udvide det digitale indre markeds fungerende strukturer bør træffes foranstaltninger for at sikre, at det indre marked fortsat fungerer korrekt;

21.  påpeger, at de ophavsretintensive sektorer beskæftiger mere end syv millioner mennesker i EU; opfordrer derfor Kommissionen til i overensstemmelse med principperne for bedre regulering at sikre, at der forud for ethvert lovgivningsmæssigt initiativ vedrørende modernisering af ophavsretten gennemføres en udtømmende evaluering af disse initiativers indvirkninger med hensyn til vækst og beskæftigelse samt af de potentielle omkostninger og fordele herved;

22.  understreger, at enhver revision af EU's ophavsretslovgivning skal være tilstrækkeligt målrettet og være baseret på overbevisende data med henblik på at sikre den fortsatte udvikling af Europas kreative industrier;

23.  erkender, at kommercielle aktiviteter, der krænker ophavsretten, udgør en alvorlig trussel mod et velfungerende digitalt indre marked og mod udviklingen af det lovlige udbud af diversificeret kulturelt og kreativt onlineindhold;

24.  finder det absolut nødvendigt at styrke forfatteres og ophavsmænds position og forbedre deres vederlag med hensyn til digital distribution og udnyttelse af deres værker;

Eksklusive rettigheder

25.  erkender nødvendigheden af, at ophavsmænd og udøvende kunstnere ydes juridisk beskyttelse af deres kreative og kunstneriske arbejde; erkender, at formidling af kultur og viden er i offentlighedens interesse; anerkender den rolle, som producenter og forlæggere spiller i at bringe disse værker på markedet og behovet for rimelige og behørige godtgørelser til alle kategorier af rettighedshavere; opfordrer til forbedring af ophavsmænds og udøvende kunstneres kontraktmæssige stilling i forhold til andre rettighedshavere og mellemled, især ved at overveje en rimelig frist for anvendelse af rettigheder, som forfattere har overdraget til tredjeparter, hvorefter disse rettigheder udløber, da kontraktlige udvekslinger kan være præget af en magtskævhed; understreger i denne forbindelse betydningen af aftalefrihed;

26.  bemærker, at en rimelig beskyttelse af ophavsretligt beskyttede værker og andet beskyttet materiale er af stor betydning, herunder også ud fra et kulturelt synspunkt, og at Unionen i henhold til artikel 167 i TEUF er forpligtet til at tage hensyn til kulturelle aspekter i dens aktiviteter;

27.  understreger, at ophavsmænd og kunstnere både skal modtage en rimelig godtgørelse i det digitale miljø og i den analoge verden;

28.  opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med Kommissionens mål om bedre regulering at evaluere målrettede og passende foranstaltninger med henblik på at forbedre retssikkerheden; opfordrer Kommissionen til at undersøge indvirkningerne af en fælles EU-ophavsretsadkomst på arbejdspladser og innovation, på forfatteres, udøvende kunstnere og andre rettighedshaveres interesser, og på muligheden for at fremme forbrugernes adgang til regional kulturel mangfoldighed;

29.  påpeger, at eksklusive rettigheder og aftalefrihed inden for rammerne af det skrøbelige økosystem, som producerer og finansierer kreativt arbejde, er centrale elementer, idet de sikrer en bedre risikodeling, som gør det muligt for en vifte af aktører at deltage i fælles projekter for et kulturelt forskelligartet publikum og styrke incitamentet til at investere i produktionen af fagligt indhold;

30.  anbefaler, at EU's lovgivende myndighed med henblik på at beskytte offentlighedens interesse, samtidig med at personoplysninger beskyttes, overvejer, hvordan man kan sænke indskrænkningerne for videreanvendelse af den offentlige sektors informationer yderligere; bemærker, at en sådan justering af lovgivningen bør tage behørigt hensyn til direktiv 2013/37/EU, til de principper, der ligger til grund for ophavsretssystemet, og til Den Europæiske Unions Domstols relevante retspraksis;

31.  opfordrer Kommissionen til at værne om værker i det offentlige rum, der pr. definition ikke er underlagt ophavsretsbeskyttelse; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at præcisere, at enhver digitalisering af et værk, som allerede er i det offentlige rum, og som ikke udgør et nyt og omformet værk, skal forblive i det offentlige rum; opfordrer ligeledes Kommissionen til at undersøge, om rettighedshavere kan få tillagt ret til helt eller delvist at skænke deres værker til det offentlige rum;

32.  opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med internationale standarder fastsat i Bernerkonventionen at harmonisere gyldighedsperioden af ophavsretsbeskyttelse, samtidig med at den afstår fra enhver yderligere forlængelse af beskyttelsestiden; opfordrer medlemsstaterne til at færdiggøre gennemførelsen af direktiv 2006/116/EF og 2011/77/EU på en strømlinet måde;

Undtagelser og indskrænkninger

33.  opfordrer EU's lovgivende myndighed til at holde fast i den målsætning, der er fastsat i direktiv 2001/29/EF om at yde passende beskyttelse af ophavsret og beslægtede rettigheder som et af de vigtigste redskaber til at sikre europæisk kulturel kreativitet, og om at bevare en rimelig balance mellem de forskellige kategorier af rettighedshavere og brugere af beskyttede frembringelser, såvel som mellem de forskellige kategorier af rettighedshavere; understreger endvidere, at enhver lovgivningsmæssig ændring på dette område bør sikre tilgængelighed for personer med handicap til værker og tjenesteydelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder af enhver slags;

34.  understreger, at ophavsret og beslægtede rettigheder udgør de retlige rammer for de europæiske kulturelle og kreative sektorer såvel som for uddannelses- og forskningssektoren og for den sektor, som drager fordel af undtagelser fra og indskrænkninger af disse rettigheder og danner grundlag for deres aktivitet og beskæftigelse;

35.  bemærker, at undtagelser og indskrænkninger skal anvendes på en sådan måde, at der tages hensyn til det formål, til hvilket de blev udformet, og til de respektive egenskaber ved de digitale og analoge miljøer, samtidig med at balancen mellem rettighedshavernes interesser og offentlighedens interesser bevares; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge muligheden for at revidere en række af de eksisterende undtagelser og indskrænkninger for bedre at tilpasse dem til det digitale miljø under hensyntagen til den igangværende udvikling i det digitale miljø og behovet for konkurrenceevne;

36.  understreger betydningen af, at der findes undtagelser og indskrænkninger, der er tilgængelige for personer med handicap; bemærker i denne forbindelse indgåelsen af Marrakeshtraktaten, som vil lette synshæmmedes adgang til bøger, og tilskynder til, at denne traktat ratificeres hurtigst muligt, uden at ratificeringen gøres betinget af revisionen af EU's juridiske ramme; mener, at traktaten er et godt skridt fremad, men at der stadig er meget arbejde, der skal gøres for at give adgang til indhold for personer med forskellige handicap;

37.  bemærker vigtigheden af den kulturelle mangfoldighed i Europa, og at forskellene på medlemsstaternes gennemførelse af undtagelser kan være en udfordring for det indre markeds funktion i lyset af udviklingen for så vidt angår grænseoverskridende aktiviteter og EU's globale konkurrenceevne og innovation og også kan føre til retsusikkerhed for ophavsmænd og brugere; mener, at det derfor kan være gavnligt for visse undtagelser og indskrænkninger med flere fælles regler; bemærker dog, at forskelle kan være berettiget med henblik på at tillade medlemsstaterne at lovgive i overensstemmelse med deres særlige kulturelle og økonomiske interesser og i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og subsidiaritet;

38.  opfordrer Kommissionen til at undersøge anvendelsen af minimumsstandarder for så vidt angår alle undtagelser og indskrænkninger og til endvidere at sikre en korrekt gennemførelse af de undtagelser og indskrænkninger, der henvises til i direktiv 2001/29/EF, til at sikre lige adgang til kulturel mangfoldighed på tværs af det indre markeds grænser samt til at forbedre retssikkerheden;

39.  finder det nødvendigt at styrke undtagelser for institutioner af offentlig interesse, såsom biblioteker, museer og arkiver, med henblik på at fremme bred adgang til kulturarv, herunder gennem internettet;

40.  opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at overveje at beskytte grundlæggende rettigheder, navnlig med henblik på at bekæmpe diskrimination eller beskytte pressefriheden; minder i denne forbindelse om, at der bør ydes en rimelig godtgørelse for disse undtagelser;

41.  minder om betydningen af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i de kulturelle og kreative industrier, når det gælder jobskabelse og vækst i EU; understreger, at langt størstedelen af SMV'erne i de kulturelle og kreative sektorer drager fordel af fleksibiliteten i reglerne om ophavsret med hensyn til at producere, investere i og distribuere kulturelle og kreative værker, men også med hensyn til at udvikle innovative løsninger, som giver brugerne mulighed for at få adgang til kreative onlineværker, der er tilpasset de lokale markeders præferencer og særlige forhold;

42.  bemærker med interesse udviklingen af nye former for anvendelse af værker på digitale netværk, navnlig omformende anvendelse, og understreger behovet for at undersøge løsninger, der forener effektiv beskyttelse, som giver mulighed for en ordentlig godtgørelse og rimelig kompensation til kunstnerne, med offentlighedens interesse i at få adgang til kulturelle varer og viden;

43.  understreger, at nye anvendelser af indhold – i de tilfælde, hvor en undtagelse eller indskrænkning allerede finder anvendelse – der er mulige som følge af teknologiske fremskridt og nye anvendelser af teknologi, så vidt muligt bør udformes i overensstemmelse med den eksisterende undtagelse eller indskrænkning, forudsat at den nye anvendelse svarer til den eksisterende anvendelse, med henblik på at forbedre retssikkerheden – dette ville blive underlagt "tretrinsprøven"; anerkender, at en sådan fleksibilitet i fortolkningen af undtagelser og indskrænkninger kan muliggøre en tilpasning af de pågældende undtagelser og indskrænkninger til de forskellige nationale forhold og sociale behov;

44.  fremhæver behovet for at sikre teknologineutralitet og fremtidig kompatibilitet af undtagelser og indskrænkninger ved at tage behørigt hensyn til konsekvenserne af mediekonvergens, samtidig med at offentlighedens interesse tilgodeses gennem fremme af incitamenter til at oprette, finansiere og udbrede nye værker og til at gøre disse værker tilgængelige for offentligheden på nye, innovative og overbevisende måder;

45.  foreslår at gennemgå tjenesteydernes og mellemmændenes ansvar med henblik på at præcisere deres retlige status og ansvar med hensyn til ophavsret for at sikre, at der udvises rettidig omhu i hele den kreative proces og forsyningskæden og for at sikre et rimeligt vederlag til skabende kunstnere og rettighedshavere i EU;

46.  fastholder, at udviklingen af det digitale marked er umulig, medmindre de kreative og kulturelle industrier udvikles sideløbende hermed;

47.  understreger betydningen af undtagelsen for karikaturer, parodier og pastiche som en faktor i en levende demokratisk debat; mener, at undtagelsen bør skabe balance mellem skaberes og karikerede personers interesser og rettigheder og ytringsfriheden for brugeren af et beskyttet værk, der påberåber sig undtagelsen for karikaturer, parodier eller pastiche;

48.  understreger behovet for på passende vis at vurdere automatiserede analyseteknikker for tekst og data (f.eks. "tekst- og dataminering" eller "indholdsminering") i forskningsøjemed, forudsat at der er opnået tilladelse til at læse værket;

49.  fastholder, at udviklingen af det digitale marked er tæt knyttet til og skal gå hånd i hånd med udviklingen af de kreative og kulturelle industrier, da dette er den eneste vej til varig velstand;

50.  bemærker, at den private ejendomsret er et af det moderne samfunds fundamenter; bemærker endvidere, at fremme af adgang til undervisningsmateriale og kulturgoder er yderst vigtigt for udviklingen af det videnbaserede samfund, og at lovgiverne bør tage højde herfor;

51.  opfordrer til at indføre en undtagelse for forsknings- og uddannelsesformål, som ikke blot bør dække uddannelsesinstitutioner, men også akkrediterede undervisnings- eller forskningsaktiviteter, herunder onlineaktiviteter og grænseoverskridende aktiviteter i tilknytning til uddannelsesinstitutioner eller institutioner, der er anerkendt af de kompetente myndigheder, til lovgivning eller aktiviteter, der er omfattet af et uddannelsesprogram;

52.  understreger, at alle nye undtagelser eller indskrænkninger, der indføjes i EU's ophavsretlige retssystem, skal være behørigt begrundet ud fra en pålidelig og objektiv økonomisk og juridisk analyse;

53.  anerkender betydningen af biblioteker for så vidt angår adgang til viden og opfordrer Kommissionen til at vurdere vedtagelsen af en undtagelse, der gør det lovligt for offentlige biblioteker og forskningsbiblioteker at udlåne værker til offentligheden i digitalt format til personlig brug for en begrænset periode – enten via internettet eller via bibliotekernes netværk, således at de på effektiv vis og i en ajourført form kan opfylde deres almennyttige opgave med at formidle viden; anbefaler, at der ydes en rimelig kompensation til forfattere for e-bogsudlån, som svarer til kompensationen for udlån af fysiske bøger i henhold til nationale territoriale indskrænkninger;

54.  opfordrer Kommissionen til at vurdere indførelsen af en undtagelse, der tillader biblioteker at digitalisere indhold med henblik på høring, katalogisering og arkivering;

55.  understreger betydningen af at tage hensyn til konklusionerne fra de mange eksperimenter, der foretages af bogindustrien, med henblik på at etablere rimelige, afbalancerede og levedygtige forretningsmodeller;

56.  bemærker, at der i visse medlemsstater er blevet indført lovbestemte tilladelser med henblik på at indføre kompensationsordninger; understreger behovet for at sikre, at handlinger, der er tilladt i henhold til en undtagelse, bør forblive tilladte; minder om, at kompensation for udøvelsen af undtagelser og indskrænkninger kun bør overvejes i de tilfælde, hvor handlinger, som menes at falde ind under en undtagelse, skader rettighedshaveren; opfordrer endvidere Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder til at gennemføre en fuldstændig videnskabelig evaluering af disse medlemsstaters foranstaltninger og foranstaltningernes indvirkning på de berørte parter;

57.  minder om betydningen af undtagelsen for privatkopiering, der teknisk set ikke må begrænses, kombineret med en rimelig kompensation til ophavsmænd; opfordrer Kommissionen til på grundlag af videnskabelig evidens at analysere Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 om privatkopieringsafgifter(18) og resultaterne af den seneste mæglingsrunde gennemført af Kommissionen(19), levedygtigheden af eksisterende foranstaltninger til rimelig kompensation for rettighedshavere i forbindelse med gengivelser foretaget af fysiske personer til privat brug, navnlig med hensyn til transparens;

58.  bemærker, at en privatkopieringsafgift bør reguleres på en sådan måde, at borgerne informeres om det faktiske afgiftsbeløb, afgiftens formål, og hvordan den vil blive anvendt;

59.  understreger, at de digitale afgifter bør gøres mere gennemsigtige og optimeres med henblik på at beskytte rettighedshaverens rettigheder og forbrugerrettigheder under hensyntagen til direktiv 2014/26/EU om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked;

60.  understreger betydningen af at tilføre mere klarhed og gennemsigtighed til ophavsretsordningen for ophavsretsbrugere, navnlig hvad angår brugerskabt indhold og ophavsretsafgifter, med henblik på at fremme kreativitet, videreudvikle onlineplatforme og sikre rimelig betaling til rettighedshavere;

61.  bemærker betydningen af artikel 6, stk. 4, i direktiv 2001/29/EF og understreger, at der ikke i medfør af en kontrakt eller aftalevilkår bør gives afkald på den effektive udøvelse af undtagelser eller indskrænkninger og adgangen til indhold, som ikke er omfattet af ophavsrets- eller beslægtede rettighedsbeskyttelse;

62.  opfordrer distributører til at offentliggøre alle tilgængelige oplysninger om de tekniske foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre indholdets interoperabilitet;

63.  fremhæver behovet for at fremme større interoperabilitet, navnlig for software og terminaler, eftersom utilstrækkelig interoperabilitet hindrer innovation, begrænser konkurrencen og skader forbrugerne; mener, at utilstrækkelig interoperabilitet fører til, at ét produkt får en dominerende stilling på markedet, hvilket kvæler konkurrencen og begrænser forbrugernes valgmuligheder i EU;

64.  påpeger den hurtige teknologiske udvikling på det digitale marked og opfordrer til at indføre en teknologineutral lovramme for ophavsret;

65.  anerkender betydningen af en forholdsmæssig og effektiv håndhævelse for så vidt angår ydelse af støtte til ophavsmænd, rettighedshavere og forbrugere;

66.  opfordrer Kommissionen og EU-lovgiverne til at overveje løsninger til at flytte værdien fra indhold til tjenesteydelser; understreger behovet for at tilpasse definitionen af status som formidler i det nuværende digitale miljø;

67.  understreger, at forbrugerne ofte konfronteres med forskellige indskrænkninger, og at ideen om forbrugerrettigheder inden for de ophavsretlige rammer meget ofte er fraværende; opfordrer Kommissionen til at vurdere effektiviteten af den nugældende ophavsretslov fra forbrugernes synspunkt og til at udvikle et sæt klare og altomfattende forbrugerrettigheder;

o
o   o

68.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10.
(2) EUT L 84 af 20.3.2014, s. 72.
(3) EUT L 175 af 27.6.2013, s. 1.
(4) EUT L 299 af 27.10.2012, s. 5.
(5) EUT L 372 af 27.12.2006, s. 12.
(6) EUT L 265 af 11.10.2011, s. 1.
(7) EFT L 248 af 6.10.1993, s. 15.
(8) EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45.
(9) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 28.
(10) EFT L 346 af 27.11.1992, s. 61.
(11) EFT L 272 af 13.10.2001, s. 32.
(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0179.
(13) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0368.
(14) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 64.
(15) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 48.
(16) EUT C 249 E af 30.8.2013, s. 49.
(17) Kommissionen, GD MARKT, rapport om svar på offentlig høring om revision af EU's regler om ophavsret, juli 2014.
(18) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0179.
(19) António Vitorinos anbefalinger af 31. januar 2013 efter den seneste mæglingsrunde gennemført af Kommissionen vedrørende privatkopierings- og reprografiafgifter.


Evaluering af aktiviteterne i Den Europæiske Demokratifond (EED)
PDF 439kWORD 86k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om EU's nye tilgang til menneskerettigheder og demokrati – evaluering af aktiviteterne i Den Europæiske Demokratifond (EED) siden dens oprettelse (2014/2231(INI))
P8_TA(2015)0274A8-0177/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 6, 8 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til sin henstilling af 29. marts 2012 til Rådet om de nærmere retningslinjer for den eventuelle oprettelse af en europæisk demokratifond ( EED)(1),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2011 om EU's eksterne politikker til støtte for demokratisering(2),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik(3),

–  der henviser til EU's årsberetning om menneskerettighederne og demokrati i verden i 2013, som blev vedtaget af Rådet den 23. juni 2014,

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettighederne og demokrati i verden 2013 og EU's politik på området(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et finansieringsinstrument for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan(6),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. maj 2009 om "Støtte til demokratisk regeringsførelse: Mod en bedre EU-ramme"(7),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. november 2009 om demokratistøtte i EU's eksterne forbindelser(8),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 13. december 2010, der indeholder statusrapporten for 2010 og en liste over foreslåede pilotlande(9),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2011 om den europæiske nabopolitik(10),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 1. december 2011 om Den Europæiske Demokratifond(11),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. juni 2012 om menneskerettigheder og demokrati(12) og til EU's strategiramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, som også blev vedtaget af Rådet den 25. juni 2012(13),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 31. januar 2013 om EU-støtte til bæredygtig forandring i overgangssamfund(14),

–  der henviser til det fælles høringsdokument fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen af 4. marts 2015 "Mod en ny europæisk naboskabspolitik" (JOIN(2015)0006),

–  der henviser til evalueringen af EU-Udenrigstjenesten fra 2013(15),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen af 25. maj 2011 med titlen "En ny tilgang til nabolande i forandring" (COM(2011)0303),

–  der henviser til støtteskrivelsen om oprettelse af EED, som var stilet til daværende formand for Europa-Parlamentet, Jerzy Buzek, og daværende næstformand for Kommissionen/højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, og dateret den 25. november 2011,

–  der henviser til beslutningen i EED's styrelsesråd af 3. december 2014 om at ophæve de oprindelige geografiske begrænsninger for EED,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0177/2015),

A.  der henviser til, at fremme af og støtte til demokrati, retsstatsforhold og respekt for menneskerettighedernes universalitet og udelelighed og de grundlæggende frihedsrettigheder er blandt de centrale mål for EU's udenrigspolitik som fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

B.  der henviser til, at EU mener, at princippet om ejerskab over demokratiseringsprocesser er altafgørende for at skabe en ægte demokratisk kultur;

C.  der henviser til, at et stort antal medlemsstater i løbet af de seneste årtier med succes har tilendebragt en proces med demokratisk omstilling af samfundet og har opbygget indgående erfaring på dette område, som kan være relevant for EED's aktiviteter, og som kan og bør anvendes på ekspertniveau og på politisk niveau til EED's arbejde;

D.  der henviser til, at begivenhederne under det arabiske forår og i det østlige naboområde har udløst en omformning af EU's politikinstrumenter til fremme af menneskerettighederne og demokratistøtte;

E.  der henviser til, at pladsen til lovlige civilsamfundsaktiviteter og ekstern finansiering af civilsamfundsorganisationer bliver indsnævret i en række lande, hvor EED opererer, på grund af autoritære regimer, der benytter stadig mere sofistikerede midler, herunder lovgivning, til at begrænse NGO'ers og demokratiforkæmperes arbejde, herunder nogle af EED's støttemodtagere;

F.  der henviser til, at lande i EU's naboområder i de senere år har stået over for et betydeligt antal politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske udfordringer, der har sat demokratiseringsbestræbelserne og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder under alvorligt pres;

G.  der henviser til, at det er nødvendigt at fremme tilvejebringelsen af objektiv og uafhængig information og styrke mediemiljøet, herunder internettet og de sociale medier, i lande, hvor EED opererer, ved at beskytte medie- og ytringsfriheden og bekæmpe alle former for social og politisk censur; der henviser til, at der også er behov for at støtte demokratiseringsbestræbelserne i disse lande, herunder konsolideringen af retsstaten og bekæmpelsen af korruption;

H.  der henviser til, at oprettelsen af EED side om side med andre EU-programmer, som f.eks. det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) og civilsamfundsfaciliteten under den europæiske naboskabspolitik (ENP), komplementerer den traditionelle, statscentrerede tilgang med et stærkt tiltrængt, mere afbalanceret, langsigtet og samfundscentreret perspektiv, der fokuserer på et direkte engagement med lokale og regionale græsrodsbevægelser og demokratiske politiske aktører;

I.  der henviser til, at det i sagens natur stadig er en vanskelig opgave at vurdere virkningen af demokratistøtteaktiviteter som dem, der gennemføres af EED, især på grund af den ikke-lineære og langsigtede karakter af den politiske omstilling i de pågældende lande og den ofte fortrolige karakter af de involverede aktiviteter;

J.  der henviser til, at nye informationsteknologier og sociale medier er blevet vigtige instrumenter i kampen for demokrati og derfor bør have en fremtrædende plads på den europæiske demokratistøttedagsorden;

K.  der henviser til, at EED pr. 30. juni 2015 har finansieret 186 initiativer med i alt mere end 5,2 mio. EUR i det sydlige naboområde og mere end 5,3 mio. EUR i og uden for det østlige naboområde;

L.  der henviser til, at EED har fordel af en unik form for samfinansiering, hvorunder dets administrationsbudget stilles til rådighed af Kommissionen, mens de konkrete aktiviteter finansieres af bidrag fra medlemsstater og tredjelande;

Overordnet evaluering

1.  glæder sig over EED's resultater til dato i betragtning af den aktuelle vanskelige internationale situation og mener, at den opfylder sit primære mål om at "fremme og tilskynde til demokratisering og et grundfæstet, holdbart demokrati i lande, der befinder sig i en politisk overgangsproces, og i samfund, der kæmper for demokratisering"(16), bl.a. ved at "støtte dem, der ingen støtte får" ved at bekæmpe korruption, fremme dialog i mangfoldighed og ikke-vold, tilskynde til deltagelse i samfundsforhold og politik og beskytte aktivister og journalister, som lokalt gør deres yderste for at sikre og fremskynde igangsættelsen af en demokratisk proces, således at der bliver lettere adgang til retfærdighed;

2.  anerkender med tilfredshed, at EED trods sin korte aktivitetsperiode og begrænsede finansiering og de udfordringer, der i sagens natur er med at vurdere virkningen af demokratistøtteforanstaltninger, efterkommer Parlamentets henstillinger og giver merværdi til EU's allerede eksisterende demokratistøtte via hurtig, fleksibel, bottom-up-præget og efterspørgselsbestemt finansiering, som gives direkte til støttemodtagerne på en finansielt set effektiv måde, der supplerer andre EU-midler, takket være den ringe administrative byrde og de enkle procedurer, som styrelsesrådet har fastlagt for EED;

3.  er af den opfattelse, at EED som metode til at yde demokratistøtte har bidraget til at mindske såvel politiske som personlige risici;

4.  understreger sin fulde og fortsatte støtte til EU's mangestrengede bestræbelser på at støtte civilsamfundsorganisationer, sociale bevægelser og aktivister overalt i verden; gentager, at det er vigtigt at undgå dobbeltarbejde og fortsat at sikre foreneligheden af EED's aktiviteter med eksisterende EU-instrumenter til finansiering af eksterne foranstaltninger, i særdeleshed EIDHR og det europæiske naboskabsinstrument (ENI), eftersom de alle tilstræber at fremme demokratiske principper og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i omegnen af EU;

5.  glæder sig over EED's konsekvente engagement til fordel for ytrings- og foreningsfriheden, mediefriheden, opbygningen og styrkelsen af retsstatsforhold, korruptionsbekæmpelse og social og politisk pluralisme – et engagement, der sigter mod at støtte udviklingen af demokratiske regimer i både det østlige og det sydlige naboområde;

6.  er af den opfattelse, at de initiativer, EED har taget, har bevist fondens unikke evne til at bygge broer og udfylde huller i tilfælde, hvor det har været umuligt at skaffe finansiering fra EU's medlemsstater eller fra tredjelande;

7.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvikle en holistisk tilgang til at støtte politisk omstilling og demokratisering i tredjelande, som indbefatter respekt for menneskerettighederne, fremme af retfærdighed, gennemsigtighed, ansvarlighed, forsoning, retsstatsforhold og styrkelsen af demokratiske institutioner, herunder lovgivende organer;

Finansiering

8.  opfordrer de parter, der har grundlagt EED, og navnlig alle EU's medlemsstater og Kommissionen, til at bidrage til eller øge deres bidrag til EED i overensstemmelse med de tilsagn, de har givet;

9.  minder om, at følgende lande pr. 26. april 2015 har givet tilsagn om og ydet bidrag til EED: Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn, mens de øvrige 12 medlemsstater endnu ikke har gjort det;

10.  understreger, at det for at fastholde og yderligere udvikle EED's effektivitet er afgørende at sikre langsigtet, tilstrækkelig, stabil, gennemsigtig og forudsigelig finansiering;

11.  opfordrer næstformanden for Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og kommissæren med ansvar for naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger til at tage EED's merværdi i betragtning i forbindelse med den netop igangsatte evaluering af ENP og til at overveje, hvordan der kan tilvejebringes bæredygtig finansiering til EED;

12.  opfordrer Belgien til i det mindste at overveje muligheden af at returnere nogle af eller alle de skatteindtægter, der modtages fra EED og fondens ansatte, i form af finansiering til EED-projekter; minder om, at EED fungerer som en privat fond i henhold til belgisk ret;

13.  glæder sig over de finansielle bidrag fra nordeuropæiske, centraleuropæiske og nogle sydeuropæiske medlemsstater; opfordrer de resterende sydeuropæiske medlemsstater, hvoraf nogle har særligt tætte historiske, økonomiske eller kulturelle forbindelser med det sydlige naboområde, til at gøre sig særlige bestræbelser på at bidrage til EED, enten gennem finansiering eller udstationering af personale;

14.  glæder sig over de finansielle bidrag, som EED har modtaget fra EU-partnere som Schweiz og Canada; tilskynder andre stater, navnlig landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, til at støtte EED;

15.  opfordrer alle EED-donorer til at sikre, at Den Europæiske Demokratifonds bestyrelse har fuld autonomi til at udvælge støttemodtagere på grundlag af den arbejdsplan, som styrelsesrådet har godkendt, og opfordrer til, at donorerne ophører med at øremærke midler til bestemte lande eller projekter;

Kapaciteten hvad angår menneskelige ressourcer

16.  kræver styrket kapacitet i EED-sekretariatet, hvilket skal afspejles i tilstrækkelige menneskelige ressourcer, som gør det muligt for sekretariatet at klare sine nye opgaver;

17.  tilskynder medlemsstaterne til at følge op på den interesse, de har udtrykt for at udstationere nationale eksperter i EED-sekretariatet;

Udvidelse af EED's geografiske mandat og balancen mellem øst og syd

18.  bifalder ophævelsen af de oprindelige geografiske begrænsninger på EED, som styrelsesrådet vedtog på sit møde den 3. december 2014;

19.  roser EED for at fastholde den geografiske balance mellem EU's østlige og sydlige naboområde i sin projektfinansiering;

Tilskud og støttemodtagere

20.  finder det afgørende at sikre bæredygtig finansiering til EED-støttemodtagere på lang sigt ved at styrke de komplementære forbindelser med andre bilaterale donorer og med EU-instrumenter til finansiering af eksterne foranstaltninger, i særdeleshed EIDHR, som – hvor det er hensigtsmæssigt – kan overtage den finansielle støtte på mellemlang sigt til "modne" EED-støttemodtagere, og vil i dette øjemed:

   a) anmode EED og Kommissionen om at oprette en kontaktgruppe med det formål at fastlægge, hvordan EED-støttemodtagere bedst kan overgå til finansiel støtte fra EIDHR, og
   b) opfordre Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at fremlægge konkrete forslag til mekanismer til programmering, kommunikation og samarbejde med EED, således at der sikres sammenhæng og bæredygtighed på lang sigt;

21.  opfordrer EED til at gå mere aktivt ind i lande, hvor mulighederne for ekstern støtte til civilsamfundet er alvorligt begrænsede, eller hvor den statslige støtte er diskriminatorisk og udelukkende gives til bestemte organisationer eller civilsamfund; støtter EED's bestræbelser på at udforske innovative metoder til at støtte forandringsagenter i særligt vanskelige politiske miljøer;

22.  opfordrer kraftigt styrelsesrådet til fortsat at støtte demokratiske politiske aktivister og yde finansiering til inkluderende politiske processer; er af den opfattelse, at EED bør gå i dialog med og støtte fremkomsten og konsolideringen af politiske partier med et tydeligt engagement i demokratiske principper – i partnerskab med eksisterende politiske fonde, når dette er muligt;

23.  bifalder EED's retningslinjer for overvågning og evaluering; understreger imidlertid, at disse gennemførelsesretningslinjer bør stå i rimeligt forhold til EED's størrelse og kapacitet med hensyn til menneskelige ressourcer;

24.  tilskynder EED til at vedblive med at tilpasse sig nye teknologier ved at integrere teknologistøtte i sine tilskud;

25.  glæder sig over de EED-tilskud, der er ydet til ukrainske aktører, som udgør et godt eksempel på hurtig støtte til politiske aktivister og samfundsaktivister, der efterfølgende bliver demokratisk valgte repræsentanter; glæder sig over de EED-tilskud, som er ydet til alle prodemokratiaktivister, der er engageret i EU's naboområder, og som har til formål at understøtte udviklingen af konsoliderede demokratiske regimer;

26.  glæder sig over de EED-tilskud, som er ydet til aktivister i nogle af landene i det sydlige naboområde, idet de viser merværdien af EED's demokratistøttearbejde i særligt fjendtligtsindede miljøer;

27.  tilskynder kraftigt EED til at lægge større vægt på grupper, der lider under social udstødelse eller politisk marginalisering, ved at støtte bl.a. kvindebevægelser, der sigter mod at fremme kvinders rettigheder og øge deres deltagelse i det offentlige liv, etniske og sproglige minoriteter, LGBTI-menneskerettighedsaktivister, forfulgte religiøse mindretal og samfundsaktivister med tilknytning til religiøse samfund, såvel som græsrodsbevægelser, sårbare eller nyopståede politiske bevægelser, fagforeninger, bloggere og nye medieaktivister;

28.  opfordrer EED til, hvis og når det er relevant, at udvikle samarbejde med grupper af samfundsaktivister med tilknytning til religiøse samfund, herunder forfulgte religiøse mindretal; minder om, at kirken har spillet en afgørende rolle som modstander af de kommunistiske regimer og i de demokratiske omstillingsprocesser i Central- og Østeuropa;

29.  tilskynder EED til at optrappe sin støtte til nye, unge ledere og nyvalgte kvinder, unge eller mindretalsrepræsentanter i lande, som befinder sig i en politisk overgangsproces;

30.  opfordrer medlemsstaterne til fortsat at yde økonomisk bistand til det russiske civilsamfund og russiske medier gennem EED; påpeger, at den seneste udvikling, såsom de begrænsninger, der er pålagt civilsamfundsorganisationerne, undertrykkelsen af den politiske opposition og de aggressive, målrettede misinformationskampagner, der gennemføres af statskontrollerede medier, synes at have til formål bevidst at skabe grobund for et ekstremt nationalistisk politisk klima, der er præget af antidemokratisk retorik, undertrykkelse og hadefuld tale;

Samarbejde mellem Parlamentet og EED

31.  glæder sig over fremlæggelsen af EED's første årsberetning i Udenrigsudvalget i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i EED-vedtægten; fremhæver betydningen af, at denne proces finder sted årligt, og understreger, at det er en god lejlighed til at gøre status og udvikle nye synergier;

32.  opfordrer til effektive forbindelser mellem EED, Gruppen for Valgkoordinering og Demokratistøtte (DEG) og Parlamentets relevante udvalg og stående delegationer; tilskynder sine medlemmer til at støtte EED og fremhæve fondens arbejde i relevante sammenhænge og under Europa-Parlamentets delegationers besøg i tredjelande, herunder møder med støttemodtagere;

33.  opfordrer til, at der udvikles yderligere samarbejde mellem EED, støttemodtagerne og Sakharovprisnetværket;

34.  anmoder EED om at videreudvikle sit samarbejde med Parlamentets Forum for Unge Ledere;

Politikkohærens og koordinering

35.  tilskynder både medlemsstaterne og EU's institutioner til at sørge for reel intern og ekstern kohærens i demokratiseringsindsatsen og til at anerkende EED's rolle i denne henseende;

36.  tilskynder EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer i de lande, hvor EED er aktiv, til at gøre EED opmærksom på potentielle støttemodtagere og til at oplyse potentielle støttemodtagere om EED; tilskynder ligeledes EED's medarbejdere til at etablere tætte kontakter med relevante EU-ansatte og medlemsstaternes diplomatiske personale vedrørende potentielle støttemodtagere, som ikke kan få støtte fra EED, under udvisning af gensidig respekt for oplysningernes følsomhed og alle parters sikkerhed;

37.  opfordrer indtrængende EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer til at samarbejde struktureret om at fremme visumansøgningsprocessen for EED-støttemodtagere, som bliver inviteret til Den Europæiske Union;

38.  bifalder EU-Udenrigstjenestens og Kommissionens bestræbelser på at formidle information om EED til deres medarbejdere, navnlig på EU-delegationerne;

39.  opfordrer til, at der afholdes møde i EED's Styrelsesråd på ministerplan hvert tredje år for at reflektere over EU's demokratistøttepolitik og EED's fremtidige strategiske prioriteringer;

Samarbejde med andre aktører på demokratistøtteområdet

40.  opfordrer EED til fortsat at samarbejde med organisationer baseret i Europa, såsom Europarådet, IDEA (Det Internationale Institut for Demokrati og Valgbistand) og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, i overensstemmelse med EED-vedtægten;

41.  opfordrer EED til at skabe samarbejde med centrale aktører og internationale og regionale organisationer, som er aktive på demokratistøtteområdet, og som enten er baseret i EU eller arbejder i de lande, hvor EED opererer;

42.  tilskynder EED til at finde frem til mulige måder, hvorpå den kan samarbejde med internationale civilsamfundsorganisationer, herunder civilsamfundsforummet under det østlige partnerskab og Anna Lindh-fonden;

Yderligere henstillinger

43.  opfordrer EED til fortsat at udvikle nye, innovative metoder og instrumenter til demokratistøtte, herunder til politiske aktører eller aktivister, og til at udbrede bedste praksis for at tilpasse sig det stadig mere begrænsende miljø i en række lande med autoritære regimer, navnlig for så vidt angår nye medier og græsrodsinitiativer i disse lande; understreger i den forbindelse betydningen af, at der udvikles landespecifikke strategier;

44.  opfordrer – for dens demokratiske ånds skyld – til, at det sikres, at sammensætningen af EED's Styrelsesråd repræsenterer politiske grupper på grundlag af D’Hondt-systemet;

45.  glæder sig over, at der er blevet kommunikeret til offentligheden om, hvad EED har opnået indtil videre, og mener at det vil forøge EED's fundraisingkapacitet, hvis dens særegenhed og merværdi fremhæves yderligere, og der kommunikeres bredt og regelmæssigt om emnet;

o
o   o

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Europæiske Demokratifond.

(1) EUT C 257 E af 6.9.2013, s. 13.
(2) EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 165.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0470.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0076.
(5) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 95.
(6) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 85.
(7) http://register.consilium.europa.eu/doc/srv?l=DA&f=ST%209908%202009%20INIT
(8) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_Data/docs/pressdata/en/ec/111250.pdf
(9) https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/118433.pdf
(10) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/DA/genaff/122917.pdf
(11) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/126505.pdf
(12) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/131171.pdf
(13) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/131181.pdf
(14) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/135130.pdf
(15) http://eeas.europa.eu/library/publications/2013/3/2013_eeas_review_da.pdf
(16) Artikel 2 i EED-vedtægten, som kan findes på: https://www.democracyendowment.eu/about-eed/


Situationen i Burundi
PDF 183kWORD 80k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om situationen i Burundi (2015/2723(RSP))
P8_TA(2015)0275RC-B8-0657/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Burundi,

–  der henviser til Cotonouaftalen,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds erklæring af 10. april 2014 om situationen i Burundi,

–  der henviser til Arusha-freds- og forsoningsaftalen for Burundi,

–  der henviser til Burundis forfatning,

–  der henviser til den erklæring, som statscheferne i Det Østafrikanske Fællesskab fremsatte den 31. maj 2015 i Dar es Salaam, Tanzania,

–  der henviser til den indtrængende opfordring, som tidligere burundiske statschefer, politiske partier og civilsamfundsorganisationer fremsatte den 28. maj 2015 i Bujumbura,

–  der henviser til de beslutninger om situationen i Burundi, som blev vedtaget på Den Afrikanske Unions topmøde den 13. juni 2015,

–  der henviser til Rådets konklusioner om Burundi af 22. juni 2015,

–  der henviser til erklæring af 28. maj 2015 fra den højtstående repræsentant og næstformand, Federica Mogherini, om suspendering af EU-valgobservationsmissionen i Burundi og til erklæring af 29. juni 2015 fra HR/NF's talsmand om situationen i Burundi,

–  der henviser til beslutningen fra Præsidiet for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU af 14. juni 2015 om at suspendere forsamlingens valgobservationsmission til Burundi på grund af situationen i landet,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og EU's retningslinjer for menneskerettigheder vedrørende ytringsfrihed samt til Rådets konklusioner fra juni 2014, hvori det forpligtede sig til at intensivere sit arbejde for menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at det i artikel 96 i Burundis forfatning og i artikel 7.3 i Arusha-freds- og forsoningsaftalen er fastlagt, at en præsident kun må have to mandatperioder; der henviser til, at præsident Pierre Nkurunziza har siddet i embedet siden 2005, og at han blev genvalgt i 2010 ved et valg, som oppositionen boykottede efter at have anklaget regeringen for intimidering;

B.  der henviser til, at præsident Nkurunziza den 26. april 2015 meddelte, at han stillede op til en tredje mandatperiode – idet han hævdede, at han var valgbar, fordi han var blevet udnævnt af lovgiverne til sin første mandatperiode – og derved kastede landet ud i en krise og udløste omfattende protester og et mislykket militærkup i maj 2015;

C.  der henviser til, at 17 officerer efter denne bekendtgørelse blev anholdt den 14. maj 2015 efter et mislykket kupforsøg under ledelse af den tidligere generalmajor i hæren, Godefroid Niyombare, der flygtede fra landet, og at over 70 personer er blevet dræbt som følge af vold og en række granatangreb i kølvandet herpå;

D.  der henviser til, at to højtstående medlemmer af den uafhængige nationale valgkommission er flygtet fra landet, hvilket også er tilfældet for en overretsdommer fra forfatningsdomstolen, der er anklaget for at afsige kendelse om lovligheden af præsidentens tredje mandatperiode, og formanden for nationalforsamlingen, eftersom de alle frygter for deres sikkerhed; der henviser til, at den burundiske vicepræsident, Gervais Rufyikiri, også flygtede fra landet den 25. juni 2015 efter at have rejst tvivl om, hvorvidt præsidenten måtte stille op til en tredje mandatperiode;

E.  der henviser til, at politiet har anvendt overdreven magt i forbindelse med undertrykkelsen af fredelige demonstranter, hvilket har ført til tab af menneskeliv; der henviser til, at politiets tal indikerer, at 892 personer er blevet arresteret i forbindelse med protesterne mellem den 26. april og den 12. maj 2015, og at 568 derefter blev løsladt; der henviser til, at 280 tilbageholdte er blevet overført til anklagemyndigheden;

F.  der henviser til, at volden forværres yderligere af aktionerne fra den milits, der er tilknyttet myndighederne; der henviser til, at NGO'er og menneskerettighedsforkæmpere har fordømt den infiltrering af politiet og de væbnede styrker, som udøves af militsen under CNDD-FDD (det nationale råd for forsvar af demokratiet – styrker til forsvar af demokratiet);

G.  der henviser til, at oppositionspartierne og civilsamfundet har boykottet valget under henvisning til den partiske anvendelse af de statslige institutioner, vold og trusler, som ungdomsmilitsen (Imbonerakure) under CNDD-FDD udøver, manglende tillid til CENI (Burundis uafhængige nationale valgkommission) og regeringens strategier, der har til formål at reducere adgangen til valgprocessen, bl.a. vanskeligheder i forbindelse med vælgerregistrering og den ændring af valgkredsene, som begunstiger regeringspartiet; der henviser til, at Burundis katolske kirke som følge af situationen også har trukket de præster, som den havde udpeget til at bistå med tilrettelæggelsen af valget, tilbage, og at den har meddelt, at den ikke kan støtte et valg, der er fuld af mangler;

H.  der henviser til, at Burundis regeringsparti har boykottet genoptagelsen af mæglingsforhandlinger under ledelse af FN's formidler Abdoulaye Bathily, hvis tilbagetræden de har fordret, og "formidlergruppen" bestående af repræsentanter for FN, Den Afrikanske Union, ØAF og den internationale konference om De Store Søers Område (ICGLR);

I.  der henviser til, at det internationale samfund spiller en væsentlig rolle i regionen som garant for Arusha-aftalen, og der henviser til, at institutioner såsom Den Internationale Straffedomstol er af stor betydning for gennemførelsen af uafhængige undersøgelser af vold og forbrydelser, der begås i Burundi;

J.  der henviser til, at parlamentsvalget, til trods for at det internationale samfund opfordrede til at udsætte valget og til trods for, at civilsamfundet og oppositionen boykottede det, blev afholdt den 29. juni 2015, og at præsidentvalget er planlagt til den 15. juli 2015;

K.  der henviser til, at EU den 29. juni 2015 suspenderede sin valgobservationsmission i Burundi med den begrundelse, at afholdelse af valg uden et mindstemål af sikkerhed for, at det er troværdigt, gennemsigtigt og inklusivt, kun kan forværre krisen;

L.  der henviser til, at FN-observatører har erklæret, at valget den 29. juni 2015 blev afholdt i en spændt politisk krise og et klima af udbredt frygt og intimidering i dele af landet, og derfor konkluderede, at miljøet ikke befordrede et frit, retfærdigt og inklusivt valg;

M.  der henviser til, at valgprocessen forsat alvorligt skæmmes af restriktioner over for uafhængige medier, overdreven brug af vold mod demonstranter, intimidering af oppositionspartier og civilsamfundet samt mangel på tillid til valgmyndighederne, hvilket har fået EU til at træffe afgørelse om at suspendere sin valgobservationsmission;

N.  der henviser til, at Det Østafrikanske Fællesskab (ØAF) og Den Afrikanske Union (AU) har erklæret, at der ikke foreligger gunstige betingelser for afholdelse af valg på nuværende tidspunkt, og at det ikke vil være muligt at skabe disse betingelser inden for den frist, der er fastsat i den burundiske forfatning;

O.  der henviser til, at FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) oplyser, at ca. 127 000 mennesker er flygtet fra Burundi til nabolandene, hvilket har skabt en humanitær nødsituation i Den Demokratiske Republik Congo, Rwanda og Tanzania, hvor der er rapporteret om et udbrud af kolera;

P.  der henviser til, at det politiske dødvande i Burundi og forværringen af den sikkerhedsmæssige og økonomiske situation har alvorlige konsekvenser for befolkningen og medfører risici for hele regionen, idet Burundi står over for sin værste krise siden den 12-årige etnisk motiverede borgerkrig, hvor ca. 300 000 mennesker døde frem til 2005;

Q.  der henviser til, at EU-repræsentanter som reaktion på tidligere beslutninger fra Europa-Parlamentet og navnlig henvisningerne heri til artikel 96 i Cotonouaftalen har insisteret på behovet for inkluderende deltagelse i valgprocessen af alle politiske kræfter i landet i overensstemmelse med valgkøreplanen og adfærdskodeksen for valgspørgsmål (Code de bonne conduite en matière électorale);

R.  der henviser til, at EU har suspenderet udbetalingen af et udestående beløb på 1,7 mio. EUR i valgstøtte til Burundi, eftersom de nødvendige forudsætninger for at sikre troværdighed og en vellykket afvikling af valget på en fredelig, inklusiv og gennemsigtig måde i fuld respekt for de politiske frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden, i øjeblikket ikke er opfyldt;

S.  der henviser til, at Belgien også har meddelt, at det suspenderer valgstøtten og tilbageholder halvdelen af de 4 mio. EUR, der var afsat til valget, og at det trækker sig ud af en politisamarbejdsaftale på 5 mio. EUR, som er finansieret sammen med Nederlandene; der henviser til, at Frankrig også har suspenderet sikkerhedssamarbejdet med Burundi, og at Tyskland har meddelt, at det suspender alle bilaterale samarbejdsaftaler med den burundiske regering;

T.  der henviser til, at retten til ytringsfrihed er garanteret af den burundiske forfatning og af internationale og regionale aftaler ratificeret af Burundi, er en del af den nationale strategi for god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption og er en afgørende forudsætning for frie, retfærdige, gennemsigtige og fredelige valg; der henviser til, at der imidlertid foregår en fuldstændig undertrykkelse af medierne som følge af lukningen af privatejede radio/tv-tjenester i midten af maj, den massive journalistflugt og den konstante trussel mod de journalister, der stadig befinder sig i Burundi;

U.  der henviser til, at EU bidrager væsentligt til Burundis årlige budget, hvoraf ca. halvdelen kommer fra international bistand, og for nylig bevilgede 432 mio. EUR til Burundi – en af verdens fattigste nationer – fra Den Europæiske Udviklingsfond for perioden 2014-2020, blandt andet som bistand til forbedring af regeringsførelsen og civilsamfundet;

V.  der henviser til, at den nuværende situation har indvirkning på alle burundieres økonomiske og sociale liv; der henviser til, at de fleste skoler og universiteter er lukket på grund af voldsomme demonstrationer i hovedstaden, Bujumbura, at den lokale valuta er blevet nedskrevet, arbejdsløsheden er steget, og skatteprovenuet er faldet som følge af lukningen af handelscentre og nedgangen i handlen med nabostaterne;

1.  udtrykker alvorlig bekymring over den forværrede politiske og humanitære situation i Burundi og hele regionen; opfordrer til, at volden og de politiske trusler mod modstandere omgående bringes til ophør, og at samtlige væbnede ungdomsgrupper, der er knyttet til politiske partier, omgående afvæbnes; udtrykker sin medfølelse med ofrene for volden og med dem, der har mistet livet, og opfordrer til øjeblikkelig humanitær bistand til de personer, der er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem;

2.  fordømmer den beslutning, som er truffet af den burundiske regering, om at gå videre med valget trods de aktuelle kritiske politiske og sikkerhedsmæssige forhold, og i betragtning af at valgprocessen er blevet alvorligt skæmmet af restriktioner på uafhængige medier, overdreven magtanvendelse over for demonstranter, et intimiderende klima for oppositionspartier og civilsamfundet og manglende tillid til valgmyndighederne; opfordrer indtrængende de burundiske myndigheder til at udsætte præsidentvalget den 15. juli 2015 i overensstemmelse med Den Afrikanske Unions opfordring og til at inddrage alle interesserede parter i bestræbelserne på at skabe et miljø, der kan føre til en fredelig, troværdig, fri og retfærdig valgproces;

3.  opfordrer alle de parter, der er involveret i valgprocessen, herunder de organer, der tilrettelægger valget, og sikkerhedstjenesterne, til at respektere forpligtelserne i henhold til Arusha-aftalen, og minder om, at denne aftale bragte borgerkrigen til ophør og er grundlaget for Burundis forfatning; understreger betydningen af en konsensusaftale om tidsplanen for valget på grundlag af en teknisk vurdering, der skal foretages af FN;

4.  fremhæver igen, at det kun er gennem dialog og konsensus og med inddragelse af den burundiske regering, oppositionen og civilsamfundet og i overensstemmelse med Arusha-aftalen og Burundis forfatning, at der kan findes en varig politisk løsning til gavn for Burundis befolknings sikkerhed og demokrati; opfordrer alle burundiske aktører til at genoptage dialogen om alle de områder, hvor der hersker uenighed; støtter følgelig AU's, ØAF's og FN's mæglingsbestræbelser og holder sig parat til at støtte iværksættelsen af de konkrete foranstaltninger, som AU for nylig har bebudet;

5.  udtrykker endnu engang sin støtte til ØAF's vedvarende bestræbelser og understreger relevansen af de foranstaltninger, der blev aftalt på topmøderne i Dar es Salaam den 13. og 31. maj 2015, bl.a. opfordringen til at udsætte valget og omgående bringe volden til ophør, afvæbning af ungdomsgrupper, der er tilknyttet politiske partier, indledelse af en dialog blandt de burundiske aktører og opfordringen til regionen om at forholde sig passiv, hvis situationen forværres, hvilket danner en ramme for en politisk og konsensusbaseret løsning på krisen:

6.  minder om, at EU's partnerskab med Burundi er underlagt Cotonouaftalen, og at alle parter er forpligtet til at respektere og gennemføre bestemmelserne i denne aftale, navnlig respekten for menneskerettighederne; noterer sig, at Burundi også har undertegnet og ratificeret den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og derfor har en forpligtelse til at respektere de universelle menneskerettigheder og ytringsfriheden; opfordrer følgelig den burundiske regering til at muliggøre en reel og åben politisk debat, der skal finde sted uden frygt for intimidering, og til at afholde sig fra at misbruge retsvæsenet til at udelukke politiske rivaler;

7.  noterer sig den dialog, som har fundet sted mellem EU og de burundiske myndigheder i henhold til artikel 8 i Cotonouaftalen; mener ikke desto mindre, at der fortsat sker overtrædelser af de afgørende og grundlæggende elementer i Cotonouaftalen, navnlig respekten for de grundlæggende menneskerettigheder og demokratiske principper, og opfordrer derfor Kommissionen til at indlede en procedure i henhold til artikel 96 med henblik på at træffe passende foranstaltninger;

8.  opfordrer ligeledes Kommissionen til med henblik herpå omgående at revurdere EU's bistand for at omdirigere den, øge den finansielle støtte til civilsamfundet og fokusere på humanitær støtte i modsætning til central budgetstøtte, samtidig med at den er opmærksom på den burundiske hærs meget prisværdige rolle i den fredsbevarende mission i Somalia;

9.  tilslutter sig Rådet for Udenrigsanliggender, der den 22. juni 2015 opfordrede næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at udarbejde en liste over målrettede restriktive foranstaltninger og visum- og rejseforbud over for de personer, der er ansvarlige for voldshandlinger, undertrykkelse og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, og de personer, der aktivt hindrer en politisk løsning inden for den ramme, som AU og ØAF har foreslået, og opfordrer ligeledes NF/HR til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indefryse alle disse personers aktiver i EU's medlemsstater;

10.  er dybt bekymret over de mange ofre og de mange tilfælde af alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der er rapporteret om siden krisens begyndelse, og navnlig de krænkelser, der tilskrives medlemmer af Imbonerakure; noterer sig de trusler og risici, som menneskerettighedsforkæmpere, politiske aktivister og journalister er udsat for, og de vilkårlige anholdelser af medlemmer af oppositionspartier; opfordrer til en øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle de personer, der er blevet anholdt, som følge af at de har udøvet deres ret til fredelig forsamling og ytringsfrihed;

11.  kræver, at den vold og intimidering, som Imbonerakure er ansvarlig for, øjeblikkeligt bringes til ophør; opfordrer indtrængende CNDD-FDD til at tage øjeblikkelige skridt til at afvæbne ungdomsmilitsen og standse medlemmerne i at intimidere og overfalde modstandere og til at sikre, at de ansvarlige for disse overgreb stilles til ansvar; opfordrer til en uafhængig, international undersøgelse af anklagerne om, at CNDD-FDD bevæbner og træner sin ungdomsafdeling; opfordrer ligeledes indtrængende lederne af oppositionspartierne til at forhindre, at der øves vold mod deres modstandere;

12.  gentager, at der ikke må være straffrihed for personer, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, og at disse personer skal holdes personligt ansvarlige og stilles for en domstol; mener, at det er særlig vigtigt, at de menneskerettighedsobservatører og militæreksperter, som AU har bebudet, udsendes omgående;

13.  bemærker, at visse aktørers forsøg på at gøre urolighederne til en etnisk konflikt er slået fejl, og at den politiske splittelse i Burundi ikke utvetydigt er etnisk; mener, at dette viser, at Arusha-aftalen har haft held med at sammensætte en etnisk afbalanceret hær og politistyrke; opfordrer derfor Den Internationale Straffedomstols anklager til at overvåge disse medier nøje med hensyn til tilskyndelse til etnisk had samt taler af de politiske ledere;

14.  gentager i denne forbindelse betydningen af at rette sig efter adfærdskodeksen for valgspørgsmål og den FN-mæglede valgkøreplan, som blev underskrevet af de politiske aktører i 2013, og støtter fuldt ud FN's bestræbelser og regionale bestræbelser på at forhindre en yderligere stigning i den politiske vold;

15.  opfordrer til en øjeblikkelig ophævelse af restriktionerne på medierne og adgangen til internettet og fordømmer endnu en gang de gentagne angreb på Radio Publique Africaine, der er en af landets vigtigste nyhedskanaler; mener, at der ikke kan afholdes lovlige valg, medmindre medierne kan operere uden restriktioner, og journalister kan rapportere uden at modtage trusler;

16.  roser humanitære organisationers rolle og myndighederne i nabolande, der tilgodeser behovene hos personer, der flygter fra krisen, og tilbyder beskyttelse til flygtninge; glæder sig over, at Kommissionen har bebudet et ekstra beløb på 1,5 mio. EUR, der skal lette den humanitære situation; advarer imidlertid om, at både EU og medlemsstaterne omgående skal fordoble deres indsats i lyset af massetilstrømningen af flygtninge til en allerede ustabil region, de rapporterede udbrud af kolera og de foruroligende rapporter om seksuel vold; understreger vigtigheden af en langsigtet strategi for ikke kun lægelig og ernæringsmæssig bistand, men også for reintegrationsbistand og psykologisk bistand til mennesker, der er tvunget til at flygte;

17.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at opfylde alle forpligtelser i forhold til FN's regionale flygtningeberedskabsplan for Burundi, som kræver 207 mio. USD frem til september 2015, for at bistå de forventede 200 000 burundiske flygtninge, bl.a. ved at supplere de eksisterende tilskud til regionen;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Burundis regering og regeringerne i landene i De Store Søers Område, regeringerne i Det Østafrikanske Fællesskab, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, Den Afrikanske Union, FN's generalsekretær, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament.


Srebrenica-mindedagen
PDF 169kWORD 68k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om Srebrenica-mindedagen (2015/2747(RSP))
P8_TA(2015)0276RC-B8-0716/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger af 7. juli 2005(1) og 15. januar 2009(2) om Srebrenica,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der anerkender alles ret til liv, frihed og personlig sikkerhed og til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed,

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side, der blev undertegnet i Luxembourg den 16. juni 2008 og trådte i kraft den 1. juni 2015,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 827 af 25. maj 1993, 1551 af 9. juli 2004 og 1575 af 22. november 2004,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at den 11. juli 2015 er 20-årsdagen for folkedrabet og den etniske udrensning, der fandt sted i og omkring Srebrenica under den bosniske krig, hvilket bør være en frisk påmindelse om farerne ved ekstreme former for nationalisme og intolerance i samfundet, som blev yderligere forstærket på grund af krigen;

B.  der henviser til, at den bosniske by Srebrenica, som FN's Sikkerhedsråd i sin resolution 819 af 16. april 1993 havde erklæret for et sikkert område, den 11. juli 1995 blev indtaget af de bosnisk-serbiske styrker anført af general Ratko Mladić, der handlede under ledelse af den daværende præsident for Republika Srpska, Radovan Karadžić;

C.  der henviser til, at der under adskillige dages blodbad efter Srebrenicas fald blev henrettet over 8 000 muslimske mænd og drenge, som havde søgt sikker tilflugt i dette område, der stod under FN's internationale styrkes (UNPROFOR) beskyttelse, og at disse summariske henrettelser blev foretaget af bosnisk-serbiske styrker under general Mladićs ledelse og af paramilitære enheder, herunder irregulære politistyrker; der endvidere henviser til, at næsten 30 000 kvinder, børn og ældre blev tvangsdeporteret i en storstilet etnisk udrensningskampagne, hvilket gør denne hændelse til den alvorligste krigsforbrydelse i Europa siden afslutningen af anden verdenskrig;

D.  der henviser til, at de tragiske begivenheder i Srebrenica har efterladt de overlevende med dybe følelsesmæssige sår og skabt langvarige hindringer for politisk forsoning mellem de etniske grupper i Bosnien-Hercegovina;

E.  der henviser til, at massakren i Srebrenica er anerkendt som folkedrab af både Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det tidligere Jugoslavien (ICTY) i afgørelsen i appelsagen anklageren mod Radislav Krstić, sag nr. IT-99-33 af 19. april 2004, og af Den Internationale Domstol i sagen om anvendelse af konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab (Bosnien-Hercegovina mod Serbien og Montenegro) af 27. februar 2007, s. 127, §297 (ICJ);

F.  der henviser til, at de bosnisk-serbiske styrker gentagne gange overtrådte Genève-konventionerne i forhold til civilbefolkningen i Srebrenica, bl.a. ved at deportere flere tusinde kvinder, børn og ældre og voldtage et stort antal kvinder;

G.  der henviser til, at det på trods af bestræbelserne på at lokalisere og udgrave masse- og enkeltgrave endnu ikke har været muligt at lokalisere og identificere ligene af næsten 1 200 mænd og drenge fra Srebrenica;

H.  der henviser til, at FN’s generalsekretær i 1999 i sin rapport om Srebrenicas fald erklærede, at det ikke var lykkedes FN at gennemføre sit mandat, navnlig med hensyn til beskyttelsen af de såkaldte ”sikre områder”, og at FN dermed også har et ansvar;

I.  der henviser til, at grundlaget for EU er fredelig sameksistens og loyalt samarbejde mellem dets medlemmer; der henviser til, at en af de vigtigste bevæggrunde for den europæiske integrationsproces er viljen til at forhindre en gentagelse af krige og forbrydelser mod humanitær folkeret i Europa;

J.  der henviser til, at ICTY den 30. januar 2015 stadfæstede dommene over fem højtstående bosnisk-serbiske hærofficerer, der var dømt for at have deltaget i folkedrabet i Srebrenica i 1995; der henviser til, at nogle af de dømte officerer refererede direkte til den tidligere bosniske-serbiske hærchef Ratko Mladić, som stadigvæk står anklaget ved ICTY for forbrydelser, herunder folkedrab;

1.  mindes og ærer alle ofrene for folkedrabet i Srebrenica og for alle grusomhederne under krigene i det tidligere Jugoslavien; udtrykker sin medfølelse med og solidaritet over for ofrenes familier, som i mange tilfælde må leve uden at have fået endelig vished om deres slægtninges skæbne;

2.  udtrykker sin stærkest mulige fordømmelse af folkedrabet i Srebrenica; erklærer højtideligt, at sådanne forfærdelige forbrydelser aldrig må ske igen, og at det vil gøre alt, hvad der står i dets magt, for at forhindre gentagelse af sådanne handlinger; forkaster enhver form for benægtelse, relativisering og fejlfortolkning af folkedrabet;

3.  fremhæver, at de politiske repræsentanter i Bosnien-Hercegovina er nødt til at anerkende fortiden for med succes at kunne arbejde sammen hen imod en bedre fremtid for alle landets borgere; fremhæver den vigtige rolle, som nabolande, religiøse myndigheder, civilsamfundet, kunst, kultur, medierne og undervisningssystemerne kan spille i denne vanskelige proces;

4.  understreger, at det arbejde, som ICTY har udført, er meget vigtigt, og at det er nødvendigt at træffe alle foranstaltninger, som er nødvendige for at fremskynde retssagerne og appelsagerne og få dem afsluttet hurtigst muligt; gentager, at det er nødvendigt at lægge større vægt på retsforfølgelse af krigsforbrydelser på indenlandsk plan;

5.  understreger på ny EU’s engagement i det europæiske perspektiv og den videre tiltrædelsesproces for såvel Bosnien-Hercegovina som alle andre lande på Vestbalkan; mener, at regionalt samarbejde og den europæiske integrationsproces er den bedste måde at fremme forsoning og overvinde had og splittelse på;

6.  opfordrer indtrængende til udarbejdelse af uddannelses- og kulturprogrammer, der fremmer forståelsen af årsagerne til sådanne grusomheder og øger bevidstheden om behovet for at værne om freden og fremme menneskerettighederne og tolerance mellem forskellige religioner; udtrykker sin støtte til civilsamfundsorganisationer som foreningen af mødre fra Srebenica og Žepa-enklaverne, da de spiller en central rolle med hensyn til at øge bevidstheden herom og bygge et bredere grundlag for forsoning mellem alle landets borgere;

7.  beklager, at FN's Sikkerhedsråd, som har hovedansvaret for opretholdelsen af international fred og sikkerhed, ikke kunne vedtage en resolution til minde om folkedrabet i Srebrenica. Dette er navnlig beklageligt, da Den Internationale Domstol, FN's primære retsinstans, har fastslået, at forbrydelserne begået i Srebrenica udgjorde et folkedrab;

8.  bifalder kraftigt beslutningen truffet enstemmigt af Bosnien-Hercegovinas ministerråd om at erklære den 11. juli for sørgedag i Bosnien og Hercegovina;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Bosnien-Hercegovinas og dets enheders regering og parlament og regeringerne og parlamenterne i landene i det vestlige Balkan.

(1) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 468.
(2) EUT C 46 E af 24.2.2010, s. 111.


Cambodjas lovforslag om NGO'er og fagforeninger
PDF 164kWORD 66k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om Cambodjas lovforslag om NGO'er og fagforeninger (2015/2756(RSP))
P8_TA(2015)0277RC-B8-0689/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Cambodja,

–  der henviser til erklæringen af 22. juni 2015 fra FN's særlige rapportør om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed,

–  der henviser til FN's menneskerettighedskomités konkluderende observationer af 27. april 2015 om den anden periodiske rapport om Cambodja,

–  der henviser til rapporten af 15. august 2014 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Cambodja,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILOs) forskellige konventioner, navnlig konventionen om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig (nr. 87) og konventionen om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger (nr. 98),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne af 10. december 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Cambodja fra 1997,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Cambodjas livlige civilsamfund – især aktivister, der arbejder med spørgsmål vedrørende jordrettigheder, fagforeningsmedlemmer, journalister og medlemmer af oppositionspartier – har spillet en vigtig korrigerende rolle;

B.  der henviser til, at Cambodjas regering den 5. juni 2015 godkendte forslag til lov om foreninger og ikkestatslige organisationer; der henviser til, at lovforslaget blev sendt til Cambodjas nationalforsamling til behandling den 16. juni 2015;

C.  der henviser til, at EU er Cambodjas største partner målt i udviklingshjælp med en ny bevilling for perioden 2014-2020 på 410 mio. EUR; der henviser til, at EU støtter en bred vifte af menneskerettighedsinitiativer, der gennemføres af cambodjanske ikkestatslige organisationer (NGO'er) og andre civilsamfundsorganisationer, og at EU også har observeret valg på nationalt og kommunalt plan og samtidig har ydet støtte til valgprocessen; der henviser til, at Cambodja er stærkt afhængig af udviklingshjælp;

D.  der henviser til, at FN's særlige rapportør om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed har erklæret, at civilsamfundet i Cambodja er blevet udelukket fra arbejdet med at udarbejde loven om foreninger og NGO'er;

E.  der henviser til, at en række kendte NGO'er har påpeget, at denne lov følger efter tidligere forsøg, der senere er blevet opgivet som reaktion på national og international modstand, på at vedtage en lov, som ville indføre uberettigede begrænsninger af retten til foreningsfrihed og ytringsfrihed og skabe hjemmel for tilfældig lukning af eller tilfældig nægtelse af registrering af politisk uglesete NGO'er, herunder sådanne, der beskæftiger menneskerettighedsforkæmpere;

F.  der henviser til, at retten til ytringsfrihed er nedfældet i artikel 41, og retten til deltagelse i politik i artikel 35 i Cambodjas forfatning;

G.  der henviser til, at retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger er nedfældet i Cambodjas forfatning, i artikel 20 i verdenserklæringen om menneskerettigheder og i artikel 21 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

H.  der henviser til, at retten til at deltage i det offentlige liv er nedfældet i artikel 25 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og til, at retten til forsamlingsfrihed, som er beskyttet af artikel 22 i denne konvention, er et uundværligt supplement til og ofte en døråbner for en sådan deltagelse; der henviser til, at gennemsigtighed og ansvarliggørelse spiller en afgørende rolle for, at et demokrati kan fungere;

I.  der henviser til, at det forventes, at landet vil miste 600-700 mio. USD i udviklingsprojekter om året, når loven er blevet vedtaget; der henviser til, at loven om foreninger og NGO'er vil lægge begrænsninger på budgettet, som vil udgøre en trussel mod internationale NGO'ers evne til at gennemføre omkostningseffektive projekter;

J.  der henviser til, at lovforslaget om fagforeninger vil være i strid med retten til organisationsfrihed og vil lægge alvorlige begrænsninger på uafhængige fagforeningers, herunder eksisterende fagforeningers, rettigheder; der henviser til, at lovforslaget fastsætter en urimeligt høj minimumstærskel for det antal arbejdstagere, som skal tilslutte sig en fagforening, før den kan dannes (20 %); der henviser til, at lovforslaget tillægger omfattende beføjelser til arbejdsministeriets embedsmænd for så vidt angår godkendelse af strejker og suspension af en fagforenings registrering på et spinkelt grundlag og uden en behørig procedure; der henviser til, at lovforslaget udelukker hjemmearbejdende fra retten til at være medlem af en fagforening, stiller krav til fagforeningsledere om at kunne læse, hvilket er diskriminerende mod kvinder og udlændinge, forbyder kontakt med NGO'er og indfører nyttesløst lave bøder for arbejdsgivere, som overtræder arbejdsretten;

K.  der henviser til, at de cambodjanske myndigheder siden høringen i maj 2014, som lokale arbejdsrettighedsgrupper var indbudt til at deltage i, ikke har afholdt nogen offentlige høringer om de efterfølgende forslag til loven; der henviser til, at det i periodiske erklæringer fra regeringsembedsmænd i medierne er blevet antydet, at fagforeningsloven vil blive vedtaget i 2015;

L.  der henviser til, at der er registreret omkring 5 000 NGO'er i Cambodja, som yder hjælp på områder som menneskerettigheder, sundhedsydelser, civilsamfundet og landbruget;

M.  der henviser til, at premierminister Hun Sen den 16. juni 2015 på et møde med EU's ambassadør til Cambodja, Jean-François Cautain, erklærede, at nationalforsamlingen var ved at planlægge at afholde en høring om forslaget til NGO-loven, og gav udtryk for sit ønske om at lade civilsamfundet og udviklingspartnere deltage i denne høring;

1.  opfordrer indtrængende Cambodjas regering til at trække lovforslaget om foreninger og NGO'er tilbage;

2.  opfordrer indtrængende Cambodjas regering til at anerkende den legitime og nyttige rolle, som civilsamfundet, fagforeninger og den politiske opposition spiller ved at bidrage til Cambodjas generelle økonomiske og politiske udvikling; minder om, at civilsamfundet er en af hovedsøjlerne i udviklingen af et land; understreger, at loven om foreninger og NGO'er bør skabe et gunstigt klima for, at civilsamfundet kan fortsætte med at bidrage til udviklingen af Cambodja;

3.  opfordrer Cambodjas regering til at trække forslaget til loven om fagforeninger tilbage, til at offentliggøre det nuværende lovforslag og til at rådføre sig med eksperter og fagforeningsmedlemmer med henblik på at revidere det under overholdelse af folkeretten og ILO's konventioner, navnlig konventionen om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig (nr. 87) og konventionen om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger (nr. 98), før den genfremsætter lovforslaget til behandling;

4.  støtter erklæringen fra FN's særlige rapportør om, at en sådan lovgivning kun bør vedtages gennem en omfattende participatorisk proces, som er inkluderende nok til at sikre, at alle aktører går ind for indholdet i den;

5.  anmoder om, at civilsamfundet og det cambodjanske folk altid får tilstrækkelig tid til at gennemgå og afholde høringer om lovforslag, således at de kan indgive kommentarer til deres valgte repræsentanter, før der stemmes om lovforslaget;

6.  opfordrer indtrængende til, at alle lovforslag overholder de internationalt anerkendte frihedsrettigheder ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed, som Cambodja har forpligtet sig til at overholde gennem landets ratifikation af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og til, at de ikke indfører unødige begrænsninger af civilsamfundets evne til at agere effektivt og frit;

7.  tilskynder Cambodjas regering til at fortsætte med at styrke demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, især ytrings- og forsamlingsfriheden;

8.  opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at støtte opfordringen til at trække lovforslaget om foreninger og NGO'er og lovforslaget om fagforeninger tilbage og til omgående at tage dette emne op med Cambodjas regering;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, sekretariatet for Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, FN's Menneskerettighedsråd og Kongeriget Cambodjas regering og nationalforsamling.


Den Demokratiske Republik Congo (DRC), navnlig sagen om de to tilbageholdte menneskerettighedsaktivister Yves Makwambala og Fred Bauma
PDF 177kWORD 74k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om Den Demokratiske Republik Congo (DRC), navnlig sagen om de to tilbageholdte menneskerettighedsaktivister Yves Makwambala og Fred Bauma (2015/2757(RSP))
P8_TA(2015)0278RC-B8-0690/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Demokratiske Republik Congo, særlig beslutningen af 12. september 2013(1), og beslutningen herom fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU,

–  der henviser til erklæringerne fra talsmanden for EU-Udenrigstjenesten om situationen i Den Demokratiske Republik Congo, navnlig erklæringen af 21. januar 2015,

–  der henviser til erklæringerne fra EU’s delegation til Den Demokratiske Republik Congo om menneskerettighedssituationen i landet, navnlig erklæringen af 11. februar 2015,

–  der henviser til EU's årsberetning om menneskerettighederne og demokrati, som blev vedtaget af Rådet den 22. juni 2015,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. januar 2015 om Den Demokratiske Republik Congo,

–  der henviser til erklæringen af 22. januar 2015 fra de internationale udsendinge for De Store Søers Område om situationen i Den Demokratiske Republik Congo,

–  der henviser til den fælles pressemeddelelse af 12. februar 2015 fra Den Afrikanske Unions (AU's) særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere og AU's særlige rapportør om fængsler og forholdene i tilbageholdelsescentre i Afrika om menneskerettighedssituationen efter begivenhederne i forbindelse med ændring af valgloven i Den Demokratiske Republik Congo,

–  der henviser til Cotonou-partnerskabsaftalen, der blev undertegnet i juni 2000,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og EU's retningslinjer for menneskerettigheder vedrørende ytringsfrihed online og offline,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948 og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder, som blev ratificeret af Den Demokratiske Republik Congo i 1982,

–  der henviser til forfatningen for Den Demokratiske Republik Congo, særlig artikel 22, 23, 24 og 25,

–  der henviser til appellen "Free Filimbi Activists", der blev iværksat af over 200 menneskerettighedsgrupper den 15. juni 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at der mellem den 19. og 21. januar 2015 brød landsdækkende demonstrationer ud over et forslag til valglov, der ville have muliggjort en forlængelse af præsidentens valgperiode i strid med forfatningens bestemmelser og samtidig ville have krævet, at der skulle gennemføres en potentielt meget langvarig folketælling inden afholdelsen af nationale valg;

B.  der henviser til, at der ifølge myndighederne døde 27 mennesker under demonstrationerne, mens andre kilder angiver 42 dødsfald, og der henviser til, at 350 personer blev anholdt, hvoraf nogle stadig er fængslet uden rettergang eller er bortført med magt;

C.  der henviser til, at regeringen under demonstrationerne i januar 2015 lukkede for internettet og mobile SMS-tjenester;

D.  der henviser til, at valgloven, som parlamentet vedtog, i sidste ende ikke omfattede den kontroversielle bestemmelse;

E.  der henviser til, at myndighederne, så snart demonstationerne begyndte, indledte et overgreb mod menneskerettighedsaktivister og oppositionspolitikere, der havde demonstreret fredeligt mod bestemmelsen, herunder Christopher Ngoyi, Jean-Claude Muyambo, Vano Kiboko og Cyrille Dowe, der stadig er tilbageholdt for, hvad der synes at være politisk motiverede årsager;

F.  der henviser til, at den nationale efterretningstjeneste i Den Demokratiske Republik Congo (ANR) den 15. marts 2015 arresterede eller tilbageholdt mere end 30 personer uden sigtelse under lanceringen af den prodemokratiske ungdomsbevægelse Filimbi, herunder internationale deltagere og aktivister fra DRC, musikere, erhvervsfolk og journalister;

G.  der henviser til, at de fleste aktivister og tilhængere blev løsladt og udlændinge udvist fra landet, men at Yves Makwambala og Fred Bauma fortsat tilbageholdes i Malaka-fængslet i Kinshasa og er tiltalt for at tilhøre en sammenslutning, der er dannet med henblik på at angribe mennesker og ejendom, deltage i en sammensværgelse mod statsoverhovedet og forsøge på enten at ødelægge eller ændre den 'forfatningsmæssige ordning" og tilskynde folk til at bruge våben mod statsmyndighederne; der henviser til, at myndighederne også har anklaget Fred Bauma for at forstyrre freden og Yves Makwambala for offentligt at fornærme statsoverhovedet, men at de gjorde brug af deres ytringsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed;

H.  der henviser til, at Filimbi blev oprettet som en platform for at tilskynde unge fra DRC til at udføre civile opgaver på en fredelig og ansvarlig måde;

I.  der henviser til, at myndighederne i Goma (i det østlige DRC) i marts og april anholdt og senere løslod mindst 15 aktivister fra ungdomsbevægelsen LUCHA, som demonstrerede fredeligt for at kræve løsladelse af deres kolleger, der tilbageholdes i Kinshasa; der henviser til, at fire af disse aktivister er anklaget for ulydighed mod de offentlige myndigheder;

J.  der henviser til, at nationalforsamlingen i DRC den 27. marts 2015 iværksatte en parlamentarisk oplysningsmission for at indsamle oplysninger og rapportere om anholdelser; der henviser til, at denne mission i sin rapport konkluderede, at der ikke var beviser for, at Filimbis ledere og deltagere havde været indblandet i eller havde planlagt terroristiske eller andre voldelige forbrydelser, og opfordrede til en politisk løsning med henblik på, at de øjeblikkeligt kunne løslades;

K.  der henviser til, at 14 internationale organisationer og 220 menneskerettighedsorganisationer fra DRC den 15. juni 2015 opfordrede til omgående og betingelsesløs løsladelse af de to aktivister;

L.  der henviser til, at der i denne forbindelse blev opdaget en massegrav med formentlig 421 lig i Maluku, ca. 80 km fra det centrale Kihshasa;

M.  der henviser til, at justitsministeren for nylig erkendte, at retssystemet i DRC er forbundet med mange problemer, herunder klientelisme, indflydelse, misbrug, korruption, straffrihed og ulighed i retsafgørelser;

N.  der henviser til, at pressefriheden er begrænset af trusler mod og angreb på journalister, og at mange medier er blevet ulovligt lukket eller censureret;

O.  der henviser til, at det næste nationale valg er planlagt til november 2016 med en svær dagsorden med hensyn til tilrettelæggelse og finansiering;

P.  der henviser til, at civilsamfundet spillede en vigtig rolle i DRC i forbindelse med den politiske overgang i 2003, valgene i 2006 og 2011, revisionen af minedriftskontrakter, suspensionen af DRC fra gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien i 2013, udarbejdelsen af valgloven i 2013 og af lovgivningen til bekæmpelse af seksuel vold;

Q.  der henviser til, at regeringens reaktion på civilsamfundets engagement er et forsøg på at behandle aktivister og interesseorganisationer lige som den politiske opposition med henblik på at undergrave dem;

R.  der henviser til, at EU i juni 2014 sendte en opfølgende valgobservationsmission, som fremhævede behovet for at sikre en ajourføring af afstemningslisten, nødvendigheden af at skabe betingelser for en fair konkurrence mellem kandidater og behovet for at styrke beskyttelsen af borgernes friheder, ordningen for bilæggelse af valgkonflikter og bekæmpelsen af straffrihed;

S.  der henviser til, at det nationale vejledende program for DRC for 2014-2020, der er finansieret med 620 mio. EUR fra den 11. Europæiske Udviklingsfond, prioriterer en styrkelse af regeringsførelsen og retsstaten, herunder reformer inden for retsvæsenet, politiet og hæren;

1.  beklager tabet af menneskeliv og den vilkårlige vold mod og anholdelser af demonstranter under demonstrationerne i januar 2015, samt undertrykkelsen af aktivister og politiske modstandere, navnlig i forbindelse med begivenhederne under lanceringen af bevægelsen Filimbi i marts 2015;

2.  opfordrer DRC's myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade Yves Makwambala og Fred Bauma og til at frafalde alle anklager mod dem og andre af Filimbis ledere samt alle andre aktivister, samvittighedsfanger eller politiske modstandere, der på vilkårlig vis er blevet anholdt og tilbageholdes alene på grund af deres politiske synspunkter eller deltagelse i fredelige aktiviteter;

3.  støtter opfordringerne fra DRC's nationalforsamling til at finde en hurtig politisk løsning, der gør det muligt for medlemmerne af Filimbi og andre fredelige civilsamfundssammenslutninger at udøve deres ytrings- og forsamlingsfrihed uden frygt for at blive forfulgt;

4.  opfordrer indtrængende myndighederne til at sikre, at de tilbageholdte ikke har været udsat for eller udsættes for nogen form for tortur eller mishandling, og til at garantere fuld beskyttelse af og adgang til deres familier og advokater;

5.  mener, at det forhold, at ANR har tilbageholdt folk uden sigtelse i over 48 timer, afskåret dem fra adgang til juridisk bistand og undladt at indbringe dem for en kompetent retsmyndighed, er en grov tilsidesættelse af rettigheder, der er sikret i DRC’s forfatning;

6.  anmoder om, at DRC’s regering sammen med internationale partnere iværksætter en grundig og gennemsigtig undersøgelse af begivenhederne i januar og marts 2015, og at eventuelle ulovligheder eller fratagelse af rettigheder eller frihedsrettigheder identificeres; insisterer på, at enhver tjenestemand, der mistænkes for at være ansvarlig for krænkelse af rettigheder eller frihedsrettigheder, som er sikret gennem nationale og internationale tekster, skal bringes for en domstol;

7.  er stærkt bekymret over de fortsatte forsøg på at begrænse ytringsfriheden, retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og foreningsfriheden og myndighedernes stadig hyppigere krænkelser af disse rettigheder, eftersom det rette politiske klima er en nødvendig forudsætning for at opnå en vellykket valgcyklus i DRC næste år;

8.  finder det i særdeleshed beklageligt, at disse krænkelser specifikt er målrettet mod oppositionsledere og ungdomsbevægelser;

9.  opfordrer DRC's myndigheder til at sikre, at ovennævnte friheder omgående og betingelsesløst respekteres, særlig i valgperioden, således som det sikres i henhold til DRC's forfatning og i international menneskerettighedslovgivning;

10.  minder om, at respekt for politisk mangfoldighed og oppositionen, en åben og fredelig politisk debat og den fulde udøvelse af den forfatningsmæssige ytringsfrihed, ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger, foreningsfrihed og informationsfrihed er en absolut forudsætning for at garantere demokratiske valg, som er troværdige, inklusive, fredelige og rettidige; insisterer på, at sådanne garantier er afgørende i det særligt ustabile Store Søers Område og også afhænger af en vellykket gennemførelse af den freds-, sikkerheds- og samarbejdsaftale, der blev indgået i Addis Abeba; støtter i denne forbindelse indsatsen fra de internationale udsendinge for De Store Søers Område;

11.  opfordrer DRC's parlament og senat samt landets præsident, Joseph Kabila, til at gennemføre alle nødvendige foranstaltninger for at konsolidere demokratiet og sikre reel deltagelse i styringen af landet af alle politiske kræfter, civilsamfundet og prodemokratiske bevægelser, der udtrykker nationen DRC's vilje, på grundlag af forfatnings- og lovbaserede regler samt frie og retfærdige valg;

12.  tilskynder til udviklingen af platforme som Filimbi, der giver prodemokratiske kræfter mulighed for at blive hørt, og går ind for deltagelse af unge i valgprocessen, som de på uretfærdig vis er blevet udelukket fra;

13.  minder om det løfte, som DRC afgav under Cotonouaftalen, om at respektere demokrati-, retsstats- og menneskerettighedsprincipperne, som omfatter ytringsfrihed, mediefrihed, god regeringsførelse og gennemsigtighed i forbindelse med politiske poster; opfordrer indtrængende DRC's regering til at håndhæve disse bestemmelser i overensstemmelse med artikel 11, litra b), 96 og 97 i Cotonouaftalen og, hvis dette ikke er tilfældet, opfordrer Kommissionen til at indlede den relevante procedure i henhold til artikel 8, 9 og 96 i Cotonouaftalen;

14.  insisterer på, at arten og den beløbsmæssige størrelse af yderligere EU-støtte til valgprocessen i DRC skal afhænge af de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af henstillingerne fra EU’s valgobservationsmission i 2011 og dens opfølgningsmission i 2014, overholdelsen af tidsplanen for valget og fremlæggelsen af et troværdigt budget;

15.  opfordrer indtrængende EU’s delegation til at overvåge udviklingen og bruge alle hensigtsmæssige redskaber og instrumenter, herunder det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder, til at støtte menneskerettighedsforkæmpere og prodemokratiske bevægelser;

16.  opfordrer indtrængende DRC's retsmyndigheder til at forsvare deres uafhængighed af enhver politisk instrumentalisering og sikre beskyttelsen af rettigheder, der anerkendes i retsinstrumenter, f.eks. adgang til domstolsprøvelse og retten til en retfærdig rettergang;

17.  opfordrer indtrængende DRC's myndigheder til at ophøre med at minimere betydningen af massegraven i nærheden af Kinshasa og gentager EU’s og FN’s opfordring til en hurtig, gennemsigtig og troværdig undersøgelse for at give familierne til savnede personer vished og bringe de forskellige påstande til ophør;

18.  fordømmer den ulovlige lukning og misbrug af censur af medierne samt den midlertidige lukning af telekommunikationstjenester;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Afrikanske Union, regeringerne i landene i De Store Søers Område, præsidenten, premierministeren og parlamentet i DRC, FN’s generalsekretær, FN’s Menneskerettighedsråd og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0388.


Bahrain, særlig sagen om Nabeel Rajab
PDF 175kWORD 74k
Europa-Parlamentets beslutningaf 9. juli 2015 om Bahrain, navnlig sagen om Nabeel Rajab (2015/2758(RSP))
P8_TA(2015)0279RC-B8-0703/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Bahrain, især af 6. februar 2014 om Bahrain, navnlig sagerne om Nabeel Rajab, Abdulhadi al-Khawaja og Ibrahim Sharif(1),

–  der henviser til udtalelsen fra talsmanden for den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Federica Mogherini af 17. juni 2015 om dommen i Bahrain over generalsekretæren for al-Wefaq, Ali Salman,

–  der henviser til det 24. Fælles Råd EU-GCC og ministermødet i Doha i Qatar den 24. maj 2015,

–  der henviser til den beslutning, som Den Arabiske Ligas ministerråd traf på mødet i Kairo den 1. september 2013, om at oprette en panarabisk menneskerettighedsdomstol i Bahrains hovedstad, Manama,

–  der henviser til beretningen om den bahrainske regerings implementering af henstillingerne fra Bahrains Uafhængige Undersøgelseskommission af februar 2014 og opdateringen af FN's universelle regelmæssige gennemgang, der blev fremlagt af den bahrainske regering i september 2014;

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 1966 og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, konventionen om barnets rettigheder samt det arabiske menneskerettighedscharter, som Bahrain alle er tiltrådt,

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, der vedtoges i juni 2004 og ajourførtes i 2008,

–  der henviser til FN's konvention om begrænsning af statsløshed,

–  der henviser til de nye EU-strategiske rammer og handlingsplanen for menneskerettigheder, der har til formål at stille beskyttelse og overvågning af menneskerettighedssituationen i centrum for alle EU-politikker, og som indbefatter et specifikt afsnit om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere;

–  der henviser til EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder Stavros Lambrinidis' besøg i Bahrain i slutningen af maj 2015,

–  der henviser til artikel 5 og 19 i verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Bahrain har lovet at gøre fremskridt i reformerne af landets menneskerettighedssituation efter fremlæggelsen af beretningen fra Bahrains Uafhængige Undersøgelseskommission den 23. november 2011 og den opfølgende beretning af 21. november 2012;

B.  der henviser til, at Bahrains oprettelse af et ombudsmandsembede under indenrigsministeriet, af en Kommission for Fangers og Tilbageholdtes Rettigheder og en særlig efterforskningsenhed er positive tegn; der henviser til, at disse institutioner bør gøres mere uvildige, gennemskuelige og uafhængige af statsapparatet;

C.  der henviser til, at de bahrainske myndigheder siden begyndelsen af opstanden i 2011 har optrappet anvendelsen af repressive midler mod civilsamfundsaktivister og fredelige modstandstilkendegivelser; der henviser til, at 47 stater, herunder alle 28 EU-medlemsstater, den 10. juni 2014 undertegnede en fælles erklæring på FN's menneskerettighedsråds 26. samling omhandlende de stærkt bekymrende forhold vedrørende menneskerettighedssituationen i Bahrain; der henviser til, at den fælles udtalelse udtrykkeligt omtalte forhold såsom lange straffe for udøvelse af retten til fredelig forsamling og forening, manglende garantier for en retfærdig rettergang, undertrykkelse af demonstrationer, fortsat chikane og fængslinger af personer, der udøver deres menings- og ytringsfrihed, mishandling og tortur af personer i myndighedernes forvaring, vilkårlig fratagelse af nationalitet uden retfærdig rettergang og utilstrækkelig ansvarsplacering for menneskerettighedsovertrædelser;

D.  der henviser til, at Nabeel Rajab, den bahrainske menneskerettighedsforkæmper og formand for Bahrain-centret for menneskerettigheder (BCHR), vicegeneralsekretær i det Det Internationale Menneskerettighedsforbund (FIDH) og medlem af rådgivningsudvalget under Human Rights Watchs Mellemøstafdeling, blev idømt seks måneders fængsel alene for fredeligt at have udøvet sin ytringsfrihed; der henviser til, at Nabeel Rajab blev arresteret den 1. oktober 2014 efter sit besøg i Europa-Parlamentets Underudvalg om Menneskerettighed på anklage om at have tweetet om en gruppe landsmænd, der angiveligt samarbejdede med IS/Daesh; der henviser til, at han blev sigtet for at have fornærmet en offentlig institution og hæren; der henviser til, at FN's Arbejdsgruppe om Vilkårlig Tilbageholdelse i november 2013 karakteriserede tilbageholdelsen af Nabeel Rajab som vilkårlig;

E.  der henviser til, at Nabeel Rajab har afsonet indtil flere fængselsdomme, siden han oprettede Bahrain-centret for Menneskerettigheder i 2002; der henviser til, at Nabeel Rajab står over for anklager vedrørende hans ytringsfrihed og i øjeblikket risikerer op mod ti års fængsel for angiveligt at have "fornærmet et forskriftsmæssigt organ" og "spredt rygter i en krigssituation";

F.  der henviser til, at mange menneskerettighedsforkæmpere som Nabeel Rajab, heriblandt Naji Fateel, den danske menneskerettighedsforkæmper Abdulhadi Al-Khawaja, den svenske politiske aktivist Mohammad Habib Al-Muqdad og "Bahrain 13"-gruppen, er blevet tilbageholdt og udsat for juridisk forfølgelse i Bahrain, er blevet fængslet og afsoner lange eller livsvarige domme som direkte gengældelse for deres menneskerettighedsarbejde; der henviser til, at flere af dem angiveligt er blevet udsat for vold, grov behandling og fysisk eller psykisk tortur;

G.  der henviser til, at mere end 3000 fanger ifølge BCHR vilkårligt tilbageholdes, heraf mange menneskerettighedsforkæmpere, der er blevet fængslet og afsoner lange eller livsvarige domme som direkte hævn for deres aktiviteter; der henviser til, at flere af dem angiveligt er blevet udsat for vold, grov behandling og fysisk eller psykisk tortur;

H.  der henviser til, at generalsekretæren for Bahrains største oppositionsparti al-Wefaq, Sheik Ali al-Salman, den 16. juni 2015 blev idømt fire års fængsel i forbindelse med de regeringsfjendtlige demonstrationer, der udbrød i 2011, da opstandene under det "arabiske forår" i regionen var på deres højeste; der henviser til, at hans advokater under retssagen angiveligt blev forhindret i at plædere mundtligt og ikke har fået nogen reel mulighed for at undersøge bevismaterialet; der henviser til, at FN's uafhængige eksperter, der indgår som led i Menneskerettighedsrådets såkaldte særlige procedurer, indtrængende har opfordret de bahrainske myndigheder til at løslade Sheik Ali Salman;

I.  der henviser til, at Bahrain siden 2012 har misbrugt antiterror-lovgivningen til vilkårligt at fratage aktivister og oppositionsmedlemmer deres statsborgerskab som gengældelse for deres dissidentaktiviteter, herunder fra mindst ni mindreårige; der henviser til, at over 100 aktivister, demonstranter og politikere ifølge indtil flere rapporter alene i 2015 er blevet frataget deres statsborgerskab, så de for en stor dels vedkommende er blevet statsløse, i strid med FN's konvention om begrænsning af statsløshed;

J.  der henviser til, at der er sket stadig mere udbredt anvendelse af dødsstraffen i politisk motiverede sager siden 2011; der henviser til, at mindst syv personer er blevet dømt til døden i politiske retssager siden 2011, og fire af disse dødsdomme er faldet bare i 2015;

K.  der henviser til, at Bahrains Uafhængige Undersøgelseskommission, der blev nedsat ved kongeligt dekret til at undersøge og rapportere om de begivenheder, der fandt sted i Bahrain i februar 2011, fremsatte en række henstillinger om menneskerettigheder og politiske reformer; der henviser til, at der er gjort fremskridt i at sanere lovsystemet og retsvæsenet, men at regeringen ikke i fuldt omfang har formået at implementere Undersøgelseskommissionens kernehenstillinger, navnlig hvad angår løsladelsen af demonstrationsledere dømt for at have udøvet deres ytrings- og forsamlingsfrihed; der henviser til, at forhandlingerne om forsoning – kaldet Den Nationale Dialog – er gået i stå; der henviser til, at visse grupper stadig er underrepræsenteret i det politiske system, og at sikkerhedsstyrkerne stadig ikke stilles til ansvar;

1.  opfordrer til tiltalefrafald og øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle menneskerettighedsforkæmpere, politiske aktivister og andre personer, der er tilbageholdt og tiltalt for angivelige overtrædelser vedrørende ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden, herunder Nabeel Rajab, Sheik Ali Salman og "Bahrain-13"-gruppen;

2.  anerkender de tilsagn, som de bahrainske myndigheder har givet om implementering af henstillingerne fra Undersøgelseskommissionen fra 2011 og FN's universelle regelmæssige gennemgang af Bahrain (UPR) såvel som andre FN-mekanismers anbefalinger og den seneste løsladelse af en række fanger tiltalt for overtrædelser vedrørende deres politiske forenings- og ytringsfrihed; opfordrer indtrængende Bahrains regering til øjeblikkeligt at implementere alle henstillingerne i Undersøgelseskommissionens beretning og FN's UPR , sætte en stopper for alle menneskerettighedskrænkelser og respektere menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i tråd med Bahrains internationale menneskerettighedsforpligtelser;

3.  udtrykker stor bekymring over, hvordan den bahrainske antiterrorlovgivning misbruges til at overtræde menneskerettighederne, herunder gennem fratagelse af nationalitet;

4.  fordømmer den fortsatte brug af tortur og anden grusom, nedværdigede behandling eller afstraffelse af fanger, fredelige demonstranter og medlemmer af oppositionen begået af de bahrainske myndigheder og opfordrer indtrængende den bahrainske regering til at efterleve de forpligtelser og tilsagn, der påhviler den i henhold til FN's konvention mod tortur;

5.  tilskynder den bahrainske regering til at samarbejde med FN's særlige rapportører (navnlig om tortur, forsamlingsfrihed, dommeres og advokaters uafhængighed og menneskerettighedsforkæmpere) og udstede en åben invitation til disse;

6.  noterer sig den bahrainske regerings igangværende bestræbelser på at reformere straffeloven og retsprocedurerne og tilskynder til, at denne proces fortsætter; opfordrer indtrængende den bahrainske regering til at tage alle skridt til at sikre et uvildigt og retfærdigt retsvæsen, der kan garantere retfærdig rettergang, og ombudsmandens, den særlige efterforskningsenheds og Det Nationale Menneskerettighedsinstituts uvildighed;

7.  opfordrer til øjeblikkelig ratifikation af den valgfrie protokol til konventionen mod tortur, de anden valgfrie protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder om ophævelse af dødsstraf, konventionen om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding, og den internationale Konvention om beskyttelse af migrerende arbejdstagere og deres familiers rettigheder;

8.  opfordrer de bahrainske myndigheder til at videreføre den nationale dialog om konsensus i den hensigt at opnå varig og inklusiv national forsoning og holdbare politiske løsninger på krisen; gør opmærksom på, at legitim og fredelig kritik skal kunne udtrykkes frit i en holdbar politisk proces; minder i denne forbindelse de bahrainske myndigheder om, at den skal inddrage shia-flertallet og dets fredelige politiske repræsentanter på grundlag af den menneskelige værdighed og respekt og retfærdighed bør være et ufravigeligt element i enhver troværdig strategi for national forsoning og holdbare reformer;

9.  glæder sig over, at oppositionslederen Ibrahim Sharif i juni 2015 blev tidligt løslads fra fængsel efter kongelig benådning; mener, at en sådan beslutning er et glædeligt og vigtigt skridt i processen til at fremme tillid i Bahrain;

10.  opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant til fortsat at gøre opmærksom på vigtigheden af reformer og forsoning i alle kontakter med den bahrainske regering; tilskynder på det kraftigste til nedsættelse af en EU-bahrainsk arbejdsgruppe om menneskerettigheder, men bemærker at en EU-bahrainsk menneskerettighedsdialog ikke kan erstatte en gennemgribende dialog mellem regering og opposition i Bahrain selv;

11.  tager de henstillinger til efterretning, som er fremsat af ombudsmanden, Kommissionen for Fangers og Tilbageholdtes Rettigheder og den Nationale Institution for Menneskerettigheder, navnlig om tilbageholdtes rettigheder og leveforhold i fængslerne, ikke mindst hvad angår påstået mishandling og tortur; tilskynder disse organer til at udføre deres arbejde på uafhængig, uvildig og gennemsigtig vis og opfordrer de bahrainske myndigheder til at gennemføre disse henstillinger i fuldt omfang;

12.  opfordrer til en hurtig, fælles EU-indsats til udarbejdelse af en omfattende strategi for, hvordan EU og Kommissionen aktivt kan arbejde for løsladelsen af de fængslede aktivister og samvittighedsfanger; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sikre, at EU-delegationen i Riyadh og medlemsstaternes ambassader i Bahrain på behørig vis implementerer EU's menneskerettighedsretningslinjer, navnlig om menneskerettighedsforkæmpere og tortur, og aflægger rapport om denne implementering;

13.  opfordrer til et EU-forbud mod eksport af tåregas og udstyr til håndtering af større menneskemængder, indtil undersøgelserne vedrørende misbrug heraf er blevet færdigbragt og de skyldige i misbruget af udstyret er blevet stillet til ansvar;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringen og parlamentet i Kongeriget Bahrain og til medlemmerne af Golfstaternes Samarbejdsråd.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0109.


Situationen for to kristne præster i Sudan
PDF 166kWORD 67k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om situationen for to kristne præster i Sudan (2015/2766(RSP))
P8_TA(2015)0280RC-B8-0707/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Sudan,

–  der henviser til menneskerettighedseksperternes rapport af 19. maj 2014, der blev udarbejdet som led i FN's Menneskerettighedsråds særlige procedurer,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 1948 og FN-erklæringen om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til Cotonou-aftalen fra 2000,

–  der henviser til EU's retningslinjer for religions- og trosfrihed fra 2013,

–  der henviser til Sudans nationale menneskerettighedsplan, der blev vedtaget i 2013 og er baseret på universalprincippet og princippet om, at alle mennesker er lige,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolutioner, navnlig resolution 62/149 af 18. december 2007, 63/168 af 18. december 2008, 65/206 af 21. december 2010, 67/176 af 20. december 2012 og 3/69 af 18. december 2014, om spørgsmålet om moratorium for anvendelse af dødsstraf, hvori Generalforsamlingen opfordrede de medlemsstater, hvor der stadig eksisterede dødsstraf, til at indføre et moratorium for henrettelser med henblik på afskaffelse af dødsstraffen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at pastor Michael Yat fra Sydsudans presbyterianske evangeliske kirke blev tilbageholdt af den nationale sudanesiske efterretningstjeneste (NISS) efter at have hold en prædiken i Nordkirken i Khartoum, som er en del af Sudans presbyterianske evangeliske kirke, under et besøg i Sudan den 21. december 2014; der henviser til, at pastor Yat Michael blev arresteret umiddelbart efter en prædiken, hvori han angiveligt fordømte det kontroversielle salg af kirkelig jord og ejendom og behandlingen af kristne i Sudan;

B.  der henviser til, at pastor Peter Yen Reith blev arresteret den 11. januar 2015 efter at have afleveret et brev til kontoret for religiøse anliggender i Sudan, hvori han spurgte efter pastor Michael og ønskede at få mere at vide om hans tilbageholdelse;

C.  der henviser til, at begge mænd blev holdt i isolation indtil den 1. marts 2015, og at den 4. maj 2015 begge blev anklaget for talrige lovovertrædelser i henhold til Sudans straffelov fra 1991, bl.a. kollektive strafbare handlinger (artikel 21), undergravning af forfatningssystemet (artikel 51), krigsførelse mod staten (artikel 50), spionage (artikel 53), ulovlig erhvervelse eller offentliggørelse af officielle dokumenter (artikel 55), hadefuld agitation (64), forstyrrelse af ro og orden (artikel 69) og blasfemi (artikel 125);

D.  der henviser til, at de anklager, der er baseret på artikel 50 og 53 i Sudans straffelov, medfører dødsstraf i tilfælde af, at den anklagede findes skyldig;

E.  der henviser til, at de sudanesiske myndigheder den 1. juli 2015 kom for at ødelægge en del af den evangeliske Bahri-menigheds kompleks; der henviser til, at menighedens advokat, Mohamed Mustafa, som også er advokat for de to tilbageholdte præster, og pastor Hafez fra den evangeliske Bahri-menighed, klagede over, at den statsansatte ødelagde den forkerte del af komplekset; der henviser til, at de begge blev arresteret for at forhindre en offentlig embedsmand i at udøve sin pligt; der henviser til, at den statsansatte fortsatte med at ødelægge den forkerte del af komplekset;

F.  der henviser til, at trusler mod kirkeledere, intimidering af kristne samfund og ødelæggelse af kirkelig ejendom er fortsat i et øget tempo i Sudan siden Sydsudans løsrivelse i 2011;

G.  der henviser til, at 12 unge kristne piger fra Nuba-bjergene blev arresteret den 25. juni 2015, da de forlod en baptistkirke, og blev anklaget for at være uanstændig klædt; der henviser til, at to af pigerne blev løsladt uden anklage næste dag, og de andre ti blev løsladt mod kaution;

H.  der henviser til, at de kristne piger skal møde op i retten tiltalt i henhold til artikel 152 i den sudanesiske straffelov, der har følgende ordlyd: "Den, der på offentligt sted, begår en uanstændig handling eller en handling, der er i strid med den offentlige moral eller bærer en beklædning, der er utugtig eller i strid med den offentlige moral eller krænker den offentlige sædelighed, straffes med piskning, som ikke må overstige 40 piskeslag, eller med bøde eller med begge dele";

I.  der henviser til, at det afrikanske charter om menneskerettigheder og folks rettigheder, som Sudan har ratificeret, omfatter retten til livet samt forbud mod tortur og grusom, umenneskelig og nedværdigende straf og behandling, men der henviser til, at såvel dødsstraf som amputering, piskning og anden korporlig afstraffelse stadig anvendes som straf i landet for en række strafbare handlinger;

J.  der henviser til, at indførelse af et universelt moratorium for dødsstraf med henblik på total afskaffelse heraf fortsat må være et af det internationale samfunds vigtigste mål, sådan det blev gentaget på FN's Generalforsamling den 18. december 2014;

1.  opfordrer de sudanesiske myndigheder til at frafalde alle anklager mod pastor Michael Yat og pastor Peter Yen Reith og opfordrer til, at de løslades omgående og uden betingelser; opfordrer i mellemtiden regeringen i Sudan til at sikre, at de to præster ikke udsættes for tortur eller anden form for mishandling, medens de venter på deres løsladelse, og at deres fysiske og mentale integritet respekteres på behørig vis;

2.  anmoder EU's delegation for Sudan om at overvåge retssagerne og yde bistand til de to præster; opfordrer EU til at gå i spidsen med hensyn til at påpege og fordømme de alvorlige og udbredte krænkelser af menneskerettighederne og den internationale folkeret i Sudan;

3.  minder de sudanesiske myndigheder om deres forpligtelser på nationalt og internationalt plan til at beskytte religions- og trosfrihed; bekræfter igen, at religions-, tanke- og trosfrihed er en universel menneskeret, som skal beskyttes overalt og for alle; fordømmer på det kraftigste alle former for vold og intimidering, der hæmmer retten til at have eller ikke at have eller til at antage en religion efter eget valg, herunder anvendelse af trusler, fysisk tvang eller strafferetlige sanktioner for at tvinge troende eller ikke-troende til at give afkald på deres religion eller til at konvertere;

4.  fordømmer arrestationen af de 12 kristne piger; opfordrer regeringen i Sudan til at indstille retssagen mod de ti piger, der bør frikendes for at have gjort noget forkert;

5.  opfordrer regeringen i Sudan til at ophæve al lovgivning, der forskelsbehandler på grund af religion og til at beskytte mindretalsgruppers, herunder alle trosretningers, identitet;

6.  fordømmer chikanen af kristne og indblandingen i kirkelige anliggender; opfordrer indtrængende den sudanesiske regering til at afstå fra sådanne aktiviteter; opfordrer Sudan til at ophæve lovene om trosfrafald og til at holde op med at lukke kirker og andre steder af religiøs betydning;

7.  opfordrer Sudans regering til at reformere landets retsvæsen i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder for at beskytte grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder og sikre beskyttelse af det enkelte individs menneskerettigheder, navnlig for så vidt angår forskelsbehandling af kvinder, religiøse mindretal og ugunstigt stillede grupper;

8.  gentager sin fordømmelse af dødsstraf under alle omstændigheder og gentager, at det er nødvendigt at indføre et verdensomspændende moratorium med henblik på afskaffelse af dødsstraffen; opfordrer som følge heraf Sudans regering til at afskaffe dødsstraf såvel samt den stadig gældende praksis med piskning og til at konvertere eksisterende dødsstraffe;

9.  er dybt bekymret over den voksende undertrykkelse af medlemmer af oppositionen; fordømmer kraftigt den afgørelse, som retten i Oumdourman træf den 6. juli 2015 om med øjeblikkelig virkning at idømme Mastour Ahmed Mohamed, næstformand for partikongressen, og to af dens andre ledere, Assem Omar og Ibrahim Mohamed, 20 piskeslag; udtrykker sin støtte til den indsats, der gøres af især FN, EU, Den Afrikanske Union og trojkaen (Norge, Det Forenede Kongerige og USA) for at nå frem til en forhandlingsløsning på situationen i Sudan og støtte civilsamfundets og oppositionspartiernes bestræbelser på at fremme en inklusiv fredsproces.

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Republikkens Sudans regering, Den Afrikanske Union, FN's generalsekretær, FN's Generalforsamling, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament.

Juridisk meddelelse