Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 14. oktober 2015 - BruxellesEndelig udgave
Adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for medlemsstaterne og Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger *
 Forslag til ændringsbudget nr. 6/2015: Egne indtægter, EU-trustfond for foranstaltninger udadtil, Kontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation
 Mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet til øjeblikkelige budgetforanstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration
 Forslag til ændringsbudget nr. 7/2015: Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige budgetforanstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration
 Anmodning om ophævelse af Béla Kovács' immunitet
 Udnævnelse af den administrerende direktør for EFSI
 Udnævnelse af den stedfortrædende administrerende direktør for EFSI
 På vej til en ny international klimaaftale i Paris

Adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for medlemsstaterne og Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger *
PDF 246kWORD 60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. oktober 2015 om forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om fastsættelse af den dato, fra hvilken afgørelse 2008/633/RIA om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger har virkning (10506/2015 – C8-0193/2015 – 2015/0807(CNS))
P8_TA(2015)0352A8-0287/2015

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (10506/2015),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0193/2015),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni 2008 om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger(1), særlig artikel 18, stk. 2,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0287/2015),

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 218 af 13.8.2008, s. 129.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0269.


Forslag til ændringsbudget nr. 6/2015: Egne indtægter, EU-trustfond for foranstaltninger udadtil, Kontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation
PDF 251kWORD 64k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. oktober 2015 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2015 for regnskabsåret 2015, egne indtægter, EU-trustfond for foranstaltninger udadtil, Kontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (11695/2015 – C8-0278/2015 – 2015/2150(BUD))
P8_TA(2015)0353A8-0280/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, endeligt vedtaget den 17. december 2014(2),

–  der henviser til ændringsbudget nr. 1/2015, endeligt vedtaget af Kommissionen den 28. april 2015(3),

–  der henviser til ændringsbudget nr. 2/2015, nr. 3/2015, nr. 4/2015 og nr. 5/2015, endeligt vedtaget af Kommissionen den 7. juli 2015(4),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(5),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2015/623 af 21. april 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(6),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(7),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(8),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 6/2015, vedtaget af Kommissionen den 15. juli 2015 (COM(2015)0351),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 6/2015, vedtaget af Rådet den 18. september 2015 og fremsendt til Europa-Parlamentet den samme dag (11695/2015 – C8-0278/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0280/2015),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 6/2015 omhandler en revision af overslagene over traditionelle egne indtægter, moms- og BNI-grundlagene samt opførelse af de relevante korrektioner til fordel for Det Forenede Kongerige og finansieringen heraf, hvilket vil føre til en ændring af, hvordan bidragene til Unionens budget fordeles på medlemsstaterne;

B.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 6/2015 endvidere dækker oprettelsen af to nye budgetposter til udgifter til støttefunktioner for de trustfonde, der forvaltes af Kommissionen, på politikområderne "Udvikling og Samarbejde" og "Udvidelse", begge med en bemærkning pro memoria (p.m.);

C.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 6/2015 endvidere tager højde for en ændring i stillingsfortegnelsen for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation, der ikke berører det samlede antal stillinger eller dets budget;

1.  tager forslaget til ændringsbudget nr. 6/2015 som forelagt af Kommissionen samt Rådets holdning hertil til efterretning;

2.  bemærker, at de nationale bidrag til budgettet på grundlag af BNI kan reduceres med 2,26 mia. EUR i forhold til det oprindelige 2015-budget på grund af indtægter fra traditionelle egne indtægter, der er højere end forventet (dvs. told og sukkerafgifter) på 1 133,5 mio. EUR og opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2014 på budgettet ved hjælp af ændringsbudget nr. 3/2015;

3.  mener, at denne tekniske justering af indtægtssiden af Unionens budget er solidt baseret på den seneste statistiske udvikling og er i overensstemmelse med den aftalte fordeling mellem medlemsstaterne;

4.  bemærker, at forslaget til ændringsbudget nr. 6/2015 med alle dets komponenter ikke har nogen indvirkning på udgiftssiden af 2015-budgettet, og at dets indvirkning på indtægtssiden blot består i en ændring af, hvordan bidragene til Unionens budget fordeles på medlemsstaterne;

5.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 6/2015;

6.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 6/2015 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 69 af 13.3.2015, s. 1.
(3) EUT L 190 af 17.7.2015, s. 1.
(4) EUT L 261 af 7.10.2015.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(6) EUT L 103 af 22.4.2015, s. 1.
(7) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(8) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.


Mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet til øjeblikkelige budgetforanstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration
PDF 253kWORD 63k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 14. oktober 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet til øjeblikkelige budgetforanstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration i henhold til punkt 12 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (COM(2015)0486 – C8-0292/2015 – 2015/2253(BUD))
P8_TA(2015)0354A8-0290/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0486 – C8-0292/2015),

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, der blev endeligt vedtaget den 17. december 2014(1),

–  der henviser til ændringsbudget nr. 1/2015, endeligt vedtaget den 28. april 2015(2),

–  der henviser til ændringsbudget nr. 2/2015, nr. 3/2015, nr. 4/2015 og nr. 5/2015, endeligt vedtaget af Kommissionen den 7. juli 2015(3),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 7/2015, vedtaget af Kommissionen den 30. september 2015 (COM(2015)0485),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(4) (FFR-forordningen), særlig artikel 11,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2015/623 af 21. april 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(5),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(6), særlig punkt 12,

–  der henviser til skrivelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0290/2015),

A.  der henviser til, at det efter undersøgelse af alle muligheder for at omfordele forpligtelsesbevillingerne under udgiftsområde 3 har vist sig nødvendigt at anvende fleksibilitetsinstrumentet til forpligtelsesbevillingerne;

B.  der henviser til, at Kommissionen har foreslået at anvende fleksibilitetsinstrumentet ud over FFR-lofterne for at supplere finansieringen i Unionens almindelige budget for 2015 med EUR 66,1 mio. i forpligtelsesbevillinger til at finansiere foranstaltninger til håndtering af flygtninge- og migrationskrisen;

1.  bemærker, at 2015-lofterne for udgiftsområde 3 ikke giver mulighed for en tilstrækkelig finansiering af Unionens vigtige og presserende politiske prioriteter;

2.  er derfor enig i anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet med et beløb på EUR 66,1 mio. i forpligtelsesbevillinger;

3.  tilslutter sig desuden den foreslåede fordeling af de tilsvarende betalingsbevillinger på 52,9 mio. EUR i 2016 og 13,2 mio. EUR i 2017;

4.  gentager, at anvendelsen af dette instrument, som fastsat i artikel 11 i FFR-forordningen, endnu en gang understreger, hvor absolut nødvendigt det er, at Unionens budget er mere fleksibelt;

5.  gentager sin langsigtede holdning, at med forbehold af muligheden for at anvende betalingsbevillinger til specifikke budgetposter via fleksibilitetsinstrumentet uden forudgående mobilisering af forpligtelser, kan betalinger, der følger af forpligtelser, som tidligere er mobiliseret gennem fleksibilitetsinstrumentet, kun medregnes ud over lofterne;

6.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

7.  pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til øjeblikkelige budgetforanstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2015/2248).

(1) EUT L 69 af 13.3.2015, s. 1.
(2) EUT L 190 af 17.7.2015, s. 1.
(3) EUT L 261 af 7.10.2015.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(5) EUT L 103 af 22.4.2015, s. 1.
(6) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.


Forslag til ændringsbudget nr. 7/2015: Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige budgetforanstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration
PDF 259kWORD 69k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. oktober 2015 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 7/2015 for regnskabsåret 2015, Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige budgetforanstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration (12511/2015 – C8-0297/2015 – 2015/2252(BUD))
P8_TA(2015)0355A8-0289/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, endeligt vedtaget den 17. december 2014(2),

–  der henviser til ændringsbudget nr. 1/2015, endeligt vedtaget den 28. april 2015(3),

–  der henviser til ændringsbudget nr. 2/2015, nr. 3/2015, nr. 4/2015 og nr. 5/2015, endeligt vedtaget af Kommissionen den 7. juli 2015(4),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(5),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/623 af 21. april 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(6),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(7),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(8),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 7/2015, vedtaget af Kommissionen den 30. september 2015 (COM(2015)0485),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 7/2015, vedtaget af Rådet den 8. oktober 2015 og fremsendt til Europa-Parlamentet den følgende dag (12511/2015 – C8-0297/2015),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. september 2015 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet om styring af flygtningekrisen: Øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og juridiske tiltag i henhold til den europæiske migrationsdagsorden (COM(2015)0490),

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0289/2015),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 7/2015 har til formål at øge EU's ressourcer til at håndtere den nuværende flygtninge- og migrationskrise og dermed rette op på den nuværende underfinansiering i udgiftsområde 3 og 4;

B.  der henviser til, at ændringsbudget nr. 7/2015 udgør en forhøjelse af den nødhjælp, der ydes inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) med et samlet beløb på 100 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, samtidig med at de nødvendige ressourcer opretholdes, og andre programmer finansieret under AMIF;

C.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 7/2015 desuden foreskriver en forøgelse af antallet af stillinger til Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og Europol på samlet 120 stillinger samt de tilsvarende bevillinger til lønninger indtil årets udgang på 1,3 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger;

D.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 7/2015 også giver mulighed for yderligere midler til det europæiske naboskabsinstrument for samlet 300 mio. EUR;

E.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 7/2015 endvidere indeholder en forøgelse af betalingsbevillinger til humanitær bistand på 55,7 mio. EUR gennem omfordeling;

F.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 7/2015 ledsages af et forslag til en afgørelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til øjeblikkelige budgetforanstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration (COM(2015)0486) for 66,1 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger

G.  der henviser til, at stigningen i antallet af flygtninge og migranter ikke kunne forudses, da den nuværende flerårige finansielle ramme for 2014-2020 blev vedtaget, og at det ikke kan anses for et midlertidigt fænomen og kræver derfor langsigtede løsninger, der skal behandles i de kommende årlige budgetprocedurer og revisionen af den flerårige finansielle ramme;

1.  tager forslaget til ændringsbudget nr. 7/2015 som forelagt af Kommissionen samt Rådets holdning hertil til efterretning;

2.  glæder sig over Kommissionens hurtige reaktion for at behandle den nuværende flygtningekrise; gentager sin parathed til at handle rettidigt i overensstemmelse med sit budgetansvar; påpeger, at de foreslåede foranstaltninger skal kobles sammen med initiativer, der har til formål at behandle hovedårsagerne til migrations- og flygtningekrisen;

3.  er overbevist om, at Unionen bør gøre mere for at behandle den nuværende migrations- og flygtningekrise og hjælpe at stabilisere hjemlande og bistå transitlande, idet de foreslåede foranstaltninger bestemt ikke vil være tilstrækkelige som følge af det samlede antal af personer, som søger beskyttelse i Unionen; opfordrer Kommissionen til at forelægge en langsigtet finansieringsplan for at reagere på migrations- og flygtningekrisen, herunder eftersøgnings- og redningsoperationer og foreslå en tilsvarende revision af den flerårige finansielle ramme;

4.  glæder sig over alle institutionernes vilje til at øge budgetbevillingerne til migration og asyl som følge af det åbenlyse og presserende behov samt til udenrigspolitiske instrumenter for at bidrage til at behandle hovedårsagerne til migrations- og flygtningekrisen;

5.  glæder sig over det tilsagn, som medlemsstaterne gav på det Det Europæiske Råds uformelle møde den 23. september 2015 om at mobilisere 1 mia. EUR som reaktion på den humanitære situation i forbindelse med migrations- og flygtningekrisen; opfordrer medlemsstaterne til at udvide og øge deres forpligtelse til også i de kommende år at tilvejebringe de nødvendige midler;

6.  minder om, at dette spørgsmål primært skal behandles i 2016-budgettet, og opfordrer Rådet til at bringe sine ord i overensstemmelse med den nødvendige finansiering i forligsfasen;

7.  opfordrer derfor indtrængende Rådet til fra starten at blive enig om et tilstrækkeligt 2016-budget, navnlig til udgiftsområde 3 og 4, der vil tilvejebringe tilstrækkelige bevillinger, der er nødvendige for at håndtere den nuværende flygtninge- og migrationskrise;

8.  minder Kommissionen og Rådet om den nylige aftale om en betalingsplan, der har til formål at bringe Unionens budget tilbage på et holdbart leje; bemærker, at Kommissionen ikke foreslog nogen yderligere samlede betalingsbevillinger i 2015-budgettet, men vender tilbage til omfordeling af alle eksisterende midler; understreger, at dette kunne øge presset på betalingsbevillinger i 2016, som sandsynligvis ikke vil være tilstrækkelige til at imødekomme de faktiske behov i de finansielle programmer på tværs af udgiftsområder;

9.  forventer derfor, at Kommissionen forelægger sin ændringsskrivelse nr. 2/2016 med en tilstrækkelig stigning i betalingsbevillinger, der svarer til de indgåede forpligtelser;

10.  understreger, at hvis det skulle være nødvendigt med yderligere stigninger i løbet af indeværende år for at behandle migrations- og flygtningekrise, vil Parlamentet være rede til at acceptere en yderligere anvendelse fleksibilitetsbestemmelserne i den flerårige finansielle ramme;

11.  glæder sig over de yderligere 120 stillinger i stillingsfortegnelsen til agenturerne og forventer, at denne afgørelse også indvirker på 2016-budgettet samt budgetterne for de kommende år; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge opdaterede og konsoliderede oplysninger om agenturernes behov inden budgetforliget; opfordrer Kommissionen til at foreslå en strategi på mellemlangt og langt sigt for aktionerne i agenturerne for retlige og indre anliggender: mål, missioner, koordinering, udvikling af hotspots og finansielle midler;

12.  mener, at der bør afsættes flere stillinger til EASO, end Kommissionen har foreslået, da den har fået til opgave at spille en central rolle i den fælles europæiske asylordning som f.eks. bistand ved behandlingen af asylansøgninger og ved omfordelingen;

13.  bekræfter sin vilje til at vedtage ændringsbudget nr. 7/2015 som forelagt af Kommissionen snarest muligt som følge af situationens presserende karakter; påpeger, at som følge af situationens presserende karakter havde Parlamentet begrænset tid til at udarbejde sin holdning til dette ændringsbudget;

14.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 7/2015;

15.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 7/2015 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 69 af 13.3.2015, s. 1.
(3) EUT L 190 af 17.7.2015, s. 1.
(4) EUT L 261 af 7.10.2015.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(6) EUT L 103 af 22.4.2015, s. 1.
(7) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(8) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.


Anmodning om ophævelse af Béla Kovács' immunitet
PDF 164kWORD 64k
Europa-Parlamentets afgørelse af 14. oktober 2015 om anmodning om ophævelse af Béla Kovács' parlamentariske immunitet (2014/2044(IMM))
P8_TA(2015)0356A8-0291/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 12. maj 2014 om ophævelse af Béla Kovács' immunitet, som er fremsendt af Dr. Péter Polt, Ungarns rigsadvokat, i forbindelse med en efterforskning, der skal foretages af den centrale øverste anklagemyndighed i Ungarn, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 3. juli 2014, til de yderligere forklaringer, som Dr. Polt har givet i sine skrivelser af 16. oktober 2014 og 23. marts 2015, og til udvekslingen af synspunkter med Dr. Polt på mødet i Retsudvalget den 14. juli 2015,

–  der har hørt Béla Kovács, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

–  der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 4, stk. 2, i den ungarske grundlov, artikel 10, stk. 2, og artikel 12, stk. 1, i lov LVII af 2004 om de ungarske medlemmer af Europa-Parlamentets status, og artikel 74, stk. 1 og 3, i lov XXXVI af 2012 om Ungarns nationalforsamling,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0291/2015),

A.  der henviser til, at rigsadvokaten i Ungarn har anmodet om ophævelse af immuniteten for et medlem af Europa-Parlamentet, Béla Kovács, med henblik på at kunne foretage en efterforskning på grundlag af en begrundet mistanke for at afgøre, om han skal tiltales for spionage mod EU-institutionerne i henhold til artikel 261/A i lov C af 2012 om den ungarske straffelov; ifølge denne artikel straffes enhver person, der udfører efterretningsaktiviteter for et land uden for Den Europæiske Union mod Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen eller Rådet for Den Europæiske Union, i overensstemmelse med artikel 261; i henhold til artikel 261, stk. 1, gør enhver person, der udfører efterretningsaktiviteter for en udenlandsk magt eller en udenlandsk organisation mod Ungarn, sig skyldig i en forbrydelse, der kan straffes med fængsel på mellem to og otte år;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres egen medlemsstats område skal nyde de immuniteter, der tilstås medlemmerne af den pågældende medlemsstats parlament;

C.  der henviser til, at medlemmerne af det nationale parlament i henhold til artikel 4, stk. 2, i den ungarske grundlov har ret til immunitet; i henhold til artikel 10, stk. 2, i lov LVII af 2004 om de ungarske medlemmer af Europa-Parlamentets status har medlemmerne af Europa-Parlamentet ret til samme immunitet som medlemmerne af det ungarske parlament; i henhold til artikel 74, stk. 1, i lov XXXVI af 2012 om nationalforsamlingen kan der kun indledes eller gennemføres en strafferetlig procedure eller anvendes en tvangsforanstaltning under en strafferetlig procedure mod et medlem med forudgående samtykke fra nationalforsamlingen; i henhold til artikel 74, stk. 3, i samme lov skal rigsadvokaten anmode om ophævelse af immuniteten for at kunne indlede efterforskningen;

D.  der henviser til, at den ungarske højesteret i sag Bf.I.2782/2002 fastslog, at den parlamentariske immunitet er begrænset til den strafferetlige procedure og ikke kan udvides til at omfatte foranstaltninger, der ikke er reguleret af strafferetsplejeloven, med henblik på at forebygge, opdage eller påvise en forbrydelse;

E.  der henviser til, at det fremgår af artikel 261/A i lov C af 2012 om den ungarske straffelov, at den strafbare handling, i relation til hvilken Béla Kovács kan gøres til genstand for efterforskning, kan straffes med virkning fra den 1. januar 2014;

F.  der henviser til, at den efterforskning og den eventuelle efterfølgende tiltale, der anmodes om ophævelse af immuniteten med henblik på, således er begrænset til begivenheder, der har fundet sted efter den 1. januar 2014;

G.  der henviser til, at det følger af den ungarske højesterets praksis, at indsamlingen af bevismateriale i henhold til lov CXXV af 1995 om de nationale sikkerhedstjenester før den nævnte dato var lovlig og ikke krævede ophævelse af immuniteten;

H.  der henviser til, at den strafferetlige efterforskning vil blive foretaget af den centrale øverste anklagemyndighed; i henhold til artikel 29, stk. 1, i den ungarske grundlov er rigsadvokaten og anklagemyndigheden uafhængige, de udfører deres opgaver uafhængigt af eksterne organisationer, og de handler i overensstemmelse med uskyldsformodningen;

I.  der henviser til, at ophævelsen af Béla Kovács’ immunitet bør være underlagt betingelserne i forretningsordenens artikel 9, stk. 6;

J.  der henviser til, at Parlamentet i nærværende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkelig alvorlig og præcis mistanke om, at anmodningen om ophævelse af immuniteten er blevet fremsat i forbindelse med en sag anlagt med den hensigt at skade det pågældende medlems politiske virksomhed;

1.  vedtager at ophæve Béla Kovács' immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Ungarns kompetente myndighed og Béla Kovács.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23).


Udnævnelse af den administrerende direktør for EFSI
PDF 246kWORD 61k
Europa-Parlamentets afgørelse af 14. oktober 2015 om forslaget om udnævnelse af den administrerende direktør for den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (C8-0304/2015 – 2015/0901(NLE))
P8_TA(2015)0357A8-0292/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslaget fra styringsrådet for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) af 2. oktober 2015 om udnævnelse af fondens administrerende direktør (C8-0304/2015),

–  der henviser til artikel 7, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(1),

–  der henviser til forretningsordenen,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Økonomi-. og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0292/2015),

A.  der henviser til, at det i artikel 7, stk. 6, i forordning (EU) nr. 2015/1017 bestemmes, at den administrerende direktør og den viceadministrerende direktør for EFSI udnævnes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) efter godkendelse af Europa-Parlamentet efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesproces i overensstemmelse med EIB's procedurer, hvorunder Europa-Parlamentets holdes behørigt og rettidigt informeret på alle trin;

B.  der henviser til, at Styringsrådet for EFSI den 2. oktober 2015 vedtog et forslag om udnævnelsen af den administrerende direktør og den viceadministrerende direktør for EFSI og fremsendte forslaget til Europa-Parlamentet;

C.  der henviser til, at Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget den 13. oktober 2015 foretog en høring af Wilhelm Molterer, den indstillede kandidat til stillingen som administrerende direktør for EFSI, hvorunder han fremsatte en indledende erklæring og derefter besvarede spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne;

1.  godkender udnævnelsen af Wilhelm Molterer til stillingen som administrerende direktør for EFSI;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.


Udnævnelse af den stedfortrædende administrerende direktør for EFSI
PDF 245kWORD 60k
Europa-Parlamentets afgørelse af 14. oktober 2015 om forslaget om udnævnelse af den viceadministrerende direktør for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (C8-0305/2015 – 2015/0902(NLE))
P8_TA(2015)0358A8-0293/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslaget fra styringsråder for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) af 2. oktober 2015 om udnævnelse af fondens viceadministrerende direktør (C8-0305/2015),

–  der henviser til artikel 7, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(1),

–  der henviser til forretningsordenen,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Økonomi- og Valutatudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0293/2015),

A.  der henviser til, at det i artikel 7, stk. 6, i forordning (EU) nr. 2015/1017 bestemmes, at den administrerende direktør og den viceadministrerende direktør for EFSI udnævnes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) efter godkendelse fra Europa-Parlamentet efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesproces i overensstemmelse med EIB's procedurer, hvorunder Europa-Parlamentet holdes behørigt og rettidigt informeret på alle trin;

B.  der henviser til, at styringsrådet for EFSI den 2. oktober 2015 vedtog et forslag om udnævnelse af den administrerende direktør og den viceadministrerende direktør for EFSI og fremsendte forslaget til Europa-Parlamentet;

C.  der henviser til, at Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget den 13. oktober 2015 foretog en høring af Iliyana Tsanova, den indstillede kandidat til stillingen som viceadministrerende direktør for EFSI, hvorunder hun fremsatte er indledende erklæring og derefter besvarede spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne;

1.  godkender udnævnelsen af Iliyana Tsanova til stillingen som viceadministrerende direktør for EFSI;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.


På vej til en ny international klimaaftale i Paris
PDF 464kWORD 117k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. oktober 2015 På vej til en ny international klimaaftale i Paris (2015/2112(INI))
P8_TA(2015)0359A8-0275/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

–  der henviser til den 15. partskonference (COP 15) under UNFCCC og den femte partskonference, der tjente som møde mellem parterne i Kyoto-protokollen (CMP5), og som afholdtes i København den 7.-18. december 2009, samt til Københavnsaftalen,

–  der henviser til den 16. partskonference (COP 16) under UNFCCC og den sjette partskonference, der tjente som møde mellem parterne i Kyoto-protokollen (CMP6), og som afholdtes i Cancún, Mexico, den 29. november til den 10. december 2010, samt til Cancúnaftalerne,

–  der henviser til den 17. partskonference (COP 17) under UNFCCC og den syvende partskonference, der tjente som møde mellem parterne i Kyoto-protokollen (CMP7), og som afholdtes i Durban, Sydafrika, fra den 28. november til den 9. december 2011, og navnlig til de beslutninger, der udgør Durbanplatformen for en styrket indsats,

–  der henviser til den 18. partskonference (COP 18) under UNFCCC og den ottende partskonference, der tjente som møde mellem parterne i Kyoto-protokollen (CMP8), og som afholdtes i Doha, Qatar, fra den 26. november til den 8. december 2012, samt til vedtagelsen af aftalen "The Doha Climate Gateway",

–  der henviser til den 19. partskonference (COP 19) under UNFCCC og den niende partskonference, der tjente som møde mellem parterne i Kyoto-protokollen (CMP9), som afholdtes i Warszawa, Polen, den 11.-23. november 2013, og til den internationale mekanisme til håndtering af tab og skader, der blev aftalt i Warszawa,

–  der henviser til den 20. partskonference (COP 20) under UNFCCC og den tiende partskonference, der tjente som møde mellem parterne i Kyoto-protokollen (CMP10), som afholdtes i Lima, Peru, den 1.-12. december 2014, samt til Limaopfordringen til at gøre en indsats på klimaområdet,

–  der henviser til den 21. partskonference (COP 21) under UNFCCC og den ellevte partskonference, der tjener som møde mellem parterne i Kyoto-protokollen (CMP11), som skal afholdes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til sine beslutninger af 25. november 2009 om EU's strategi for klimakonferencen i København (COP 15)(1), af 10. februar 2010 om resultatet af COP 15(2), af 25. november 2010 om klimakonferencen i Cancún (COP 16)(3), af 16. november 2011 om klimakonferencen i Durban (COP 17)(4), af 22. november 2012 om klimakonferencen i Doha, Qatar (COP 18)(5), af 23. oktober 2013 om klimakonferencen i Warszawa, Polen (COP 19)(6) og af 26. november 2014 om klimakonferencen i Lima, Peru (COP 20)(7),

–  der henviser til EU's klima- og energipakke fra december 2008,

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 27. marts 2013 med titlen "En ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030" (COM(2013)0169),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet(8),

–  der henviser til sine beslutninger af 4. februar 2009 med titlen "2050: Fremtiden begynder i dag – henstillinger til EU's fremtidige integrerede politik om klimaændringer"(9), af 15. marts 2012 om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050(10) og af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030(11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 som led i pakken om en energiunion med titlen "Parisprotokollen – En plan for bekæmpelsen af globale klimaændringer efter 2020" (COM(2015)0081),

–  der henviser til EU-strategien for tilpasning til klimaændringerne fra april 2013 og de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene,

–  der henviser til den sammenfattende rapport fra FN's Miljøprogram (UNEP) fra november 2014 med titlen "The Emissions Gap Report 2014" og til UNEP's Adaptation Gap Report 2014,

–  der henviser til ledernes erklæring vedtaget på G7-topmødet i Schloss Elmau i Tyskland den 7. og8. juni 2015 med titlen "Think ahead. Act together", hvor de bekræftede, at de havde til hensigt at opfylde deres tilsagn om inden 2050 at nedbringe deres drivhusgasemissioner med mellem 40 % og 70 % i forhold til 2010, idet det var nødvendigt at sikre, at nedbringelsen var tættere på 70 % end 40 %,

–  der henviser til Verdensbankens rapporter med titlerne "Turn Down the Heat: Why a 4 °C Warmer World Must be Avoided’, ‘Turn Down the Heat: Climate Extremes, Regional Impacts, and the Case for Resilience’ og ‘Climate Smart Development: Adding up the Benefits of Climate Action’,

–  der henviser til rapporten fra Den Globale Kommission om Økonomi og Klima med titlen "Better Growth, Better Climate: The New Climate Economy Report’,

–  der henviser til encyklikaen "laudato si",

–  der henviser til den femte vurderingsrapport (AR5) fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPPC) og dets sammenfattende rapport,

–  der henviser til EU's og medlemsstaternes tilsigtede nationalt bestemte bidrag, som blev fremsendt til UNFCCC af Letland og Europa-Kommissionen den 6. marts 2015,

–  der henviser til New York-erklæringen om skove fra FN’s klimatopmøde i september 2014,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en indsats for at imødegå udfordringerne ved skovrydning og skovødelæggelse med henblik på at bekæmpe klimaændringer og tab af biodiversitet (COM(2008)0645),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23. og 24. oktober 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning, Energi, Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Transport- og Turismeudvalget (A8-0275/2015),

A.  der henviser til, at klimaændringer udgør en akut og potentielt uoprettelig verdensomspændende trussel mod menneskeskabte samfund og biosfæren, og at de derfor gør det nødvendigt at gribe in på internationalt plan fra alle parters side;

B.  der henviser til, at opvarmningen af klimasystemet i henhold til den videnskabelige dokumentation, som blev forelagt i IPCC AR5 fra 2014, er indiskutabel; der henviser til, at klimaændringerne er en realitet, og til, at den opvarmning, der har kunnet observeres siden midten af det 20. århundrede, primært skyldes menneskelige aktiviteter; der henviser til, at de udbredte og dybtgående konsekvenser af klimaændringerne allerede er åbenbare i naturlige og menneskeskabte systemer i alle verdensdele og i verdenshavene;

C.  der henviser til, at EU nedbragte sine emissioner med 19 % i perioden mellem 1990 og 2013 inden for rammerne af Kyotoprotokollen, samtidig med at EU's BNP steg med mere end 45 %; der henviser til, at emissionerne i verden steg med mere end 50 % i perioden mellem 990 og 2013;

D.  der henviser til, at National Oceanic and Atmospheric Administrations (NOAA) seneste resultater viser, at den samlede månedlige gennemsnitlige koncentration af kuldioxid i atmosfæren for første gang, siden målingerne blev påbegyndt, oversteg 400 dele pr. million i marts 2015;

E.  der henviser til Adaptation Gap 2014 Report, der er udarbejdet af FN's Miljøprogram (UNEP), og som fremhæver de enorme omkostninger ved ikke at gøre noget og konkluderer, at omkostningerne ved tilpasning til klimaændringer i udviklingslande sandsynligvis vil nå op på to eller tre gange de tidligere overslag på 70-100 mia. USD om året i 2050, hvilket vil medføre et betydeligt hul i finansieringen af tilpasningen efter 2020, medmindre der afsættes nye yderligere midler til tilpasning;

F.  der henviser til, at problemet med klimafinansiering er uløseligt forbundet med det mere generelle problem med finansieringen af en bæredygtig global udvikling;

G.  der henviser til, at klimaændringer kan skærpe konkurrencen om ressourcer, såsom fødevarer, vand, græsningsarealer, og kan blive den væsentligste årsag til folkevandringer, både inden for og på tværs af de nationale grænser inden for en ikke alt for fjern fremtid;

H.  der henviser til, at der på klimakonferencen i Doha i december 2012, blev vedtaget en ændring af protokollen, der fastsætter en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen gældende fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020 med juridisk bindende tilsagn om emissionsnedbringelser, medtagelse af en ny gasart (nitrogentrifluorid), en ambitionsmekanisme, der sikrer en forenklet procedure, som gør det muligt for en part at justere sit tilsagn ved at hæve sit ambitionsniveau i en forpligtelsesperiode, og til slut en bestemmelse, som automatisk justerer en parts mål for at forhindre en stigning i dens emissioner i perioden 2013 til 2020 ud over de gennemsnitlige emissioner for årene 2008 til 2010;

I.  der henviser til, at partnerne til UNFCCC under COP18 vedtog et mål om kønsbalance i organer, der oprettes i henhold til konventionen og Kyotoprotokollen (Beslutning 23/CP18), for at fremme kvinders medvirken og sikre en mere effektiv klimaændringspolitik, der behandler mænds og kvinder behov ligeligt, og for at holde rede på fremskridtene i virkeliggørelsen af målet om kønsbalance ved at fremme en kønsbevidst klimapolitik;

J.  der henviser til, at afbødningen af den globale opvarmning ikke bør ses som en hindring for bestræbelserne på at opnå økonomisk vækst, men derimod skal ses som drivkraften i opnåelsen af ny og bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse;

K.  der henviser til, at EU hidtil har spillet en fremtrædende rolle i bekæmpelsen af den globale opvarmning og vil fortsætte med at gøre det frem til en ny international klimaaftale i Paris i slutningen af 2015; der kræver, at dette ambitionsniveau deles af andre store forurenere;

Behov for hurtig handling på globalt plan

1.  anerkender det ekstraordinære omfang og alvoren af de trusler, der opstår som følge af klimaændringer, og er yderst bekymret over, at verden er alvorligt på afveje i forhold til at begrænse den globale opvarmning til under 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau; opfordrer regeringerne til omgående at træffe konkrete foranstaltninger over for klimaændringerne og i retning af en global ambitiøs og juridisk bindende aftale i Paris i 2015 med henblik på at nå dette mål;

2.  bemærker, at det maksimale verdensomspændende kulstofbudget efter 2011 i henhold til konklusionerne i IPCC AR5 udgør 1010 gigaton CO2, hvis der skal være en rimelig chance for at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på under 2 °C over det førindustrielle niveau; understreger, at alle lande skal bidrage, og at en forsinkelse af processen vil forøge omkostningerne og reducere valgmulighederne; understreger konklusionerne i rapporten om ny klimaøkonomi "Better Growth, Better Climate" om, at lande på alle indkomstniveauer har mulighed for at skabe varig økonomisk vækst, samtidig med at de reducerer de enorme risici, der er forbundet med klimaændringer; anbefaler, at aftaler og konventioner bør tilsigte at inddrage EU-tiltrædelseslandene i Den Europæiske Unions klimaprogrammer;

3.  minder om, at en begrænsning af stigningen i temperaturen i verden til 2 °C i gennemsnit ikke er nogen garanti for, at det er muligt at undgå betydelige uønskede klimapåvirkninger; opfordrer partskonferencen til at vurdere muligheden for at begrænse den globale temperaturstigning til under 1,5 °C i gennemsnit;

4.  henviser til konklusionerne i IPCC’s femte vurderingsrapport, der på ud på, at selv et fuldstændigt ophør af CO2-emissioner fra industrilandene ikke vil garantere, at målet på under 2 °C opnås uden betydelige nye tilsagn fra udviklingslande.

5.  mener, at det er vigtigt, at alle landene fremlægger deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC) hurtigst muligt for at skabe en løftestangsvirkning og vise, at alle landene bevæger sig i samme retning afhængigt af deres nationale situation; mener, at INDC ligeledes kan omfatte tilpasningsforanstaltninger, da sådanne foranstaltninger er en prioritet for en række lande;

6.  anerkender den afgørende betydning, som et stabilt klimasystem spiller for fødevaresikkerhed, energiproduktion, vand og sanitet, infrastruktur, bevarelse af biodiversitet og terrestriske og marine økosystemer samt fred og velstand på globalt plan; minder om, at klimaændringerne fremskynder tabet af biodiversitet; glæder sig derfor over encyklikaen "laudato si";

7.  glæder sig over G7-tilsagnet om at dekarbonisere den globale økonomi i løbet af dette århundrede og at omlægge energisektoren inden 2050; minder imidlertid om, at det ifølge videnskaben er nødvendigt at indlede dekarboniseringen meget tidligere, hvis der skal være reel chance for at forblive under 2 °C; anmoder de parter, der er i stand til det, om reelt at gennemføre deres nationale dekarboniseringsmål og -strategier ved at prioritere udfasning af emissioner fra kul, som er den mest forurenende energikilde;

8.  gør opmærksom på, at de lande, der ikke har den nødvendige kapacitet til at udarbejde deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag, kan få bistand fra Den Globale Miljøfacilitet, De Forenede Nationers Udviklingsprogram eller den globale klimaalliance samt fra EU;

En ambitiøs, global og juridisk bindende aftale

9.  understreger, at 2015-protokollen skal være juridisk bindende og ambitiøs fra starten, når den vedtages i Paris, og at den bør tilsigte at udfase CO2-emissionerne senest i 2015 eller kort tid efter for at holde verden på en omkostningseffektiv emissionsbane, som er kompatibel med "under 2 °C"-målet, og så CO2-emissionsniveauet i verden topper så tidligt som muligt; opfordrer EU til at samarbejde med sine internationale partnere om dette og vise et godt eksempel på god praksis; understreger, at aftalen skal indeholde en forudsigelig ramme, som tilskynder erhvervslivet til at investere i og udvikle effektive teknologier til nedbringelse af CO2-emissioner og til tilpasning;

10.  advarer imod at stile efter globale emissionsnedbringelsesstrategier, der tillader væsentlige CO2-emissioner i 2050 og derefter, da dette vil indebære store risici og være afhængigt af usikre, energiintensive og kostbare teknologier til at fjerne og lagre CO2 fra atmosfæren; afhængigt af, hvor stor overskridelsen er, afhænger sådanne emissionsstrategiers evne til at holde klimaændringen under 2 °C af forekomsten og udbredt udnyttelse af biomasse til energi med CO2-opfangning og -lagring (BECCS) og skovrejsning, uden at det er sandsynligt, at der vil stå jordarealer til rådighed, tillige med brugen af andre ukendte, endnu ikke udviklede teknologier til CO2-fjernelse (CDR);

11.  mener, at en ambitiøs og juridisk bindende international aftale ville bidrage til at fjerne bekymringen over CO2-lækage og konkurrenceevne inden for de relevante sektorer og navnlig i den energiintensive sektor;

12.  mener, at det i tilfælde af en kløft mellem ambitionsniveauet for de samlede INDC, der indgives inden Paris-møder og den nødvendige reduktion af CO2-emissionerne for at holde temperaturen på under 2° over det førindustrielle niveau vil være nødvendigt at udarbejde et arbejdsprogram, der skal indledes i 2016, med henblik på at fastlægge yderligere reduktionsforanstaltninger; opfordrer til en omfattende revisionsproces, der skal foretages hvert femte år, og som vil sikre dynamikken i den gennemførte mekanisme og gøre det muligt at højne ambitionsniveauet for tilsagn om emissionsnedbringelser i overensstemmelse med de seneste videnskabelige data; opfordrer parterne til at støtte juridisk bindende femårige forpligtelsesperioder som den mest hensigtsmæssige valgmulighed for at undgå en fastlåsning på et lavt ambitionsniveau, øge den politiske ansvarlighed og give mulighed for en revision af målsætningerne, således at de passer til de videnskabelige henstillinger og til de nye teknologiske fremskridt, der muligvis vil gøre det muligt at hæve ambitionsniveauet;

13.  er bekymret over, at en foreløbig analyse af den samlede virkning af de hidtil indgivne INDC'er fører til den konklusion, at disse INDC'er, hvis de ikke ændres, vil føre til en gennemsnitlig temperaturstigning i verden på mellem 2,7 og 3,5°C; opfordrer parterne til under COP21-mødet i Paris at ændre de løbende INDC'er inden 2020 for at bringe dem i overensstemmelse med de seneste videnskabelige resultater og et sikkert kulstofbudget i verden, som er i overensstemmelse med 2°C-målet;

14.  opfordrer til nye impulser til styrkelse af EU's klimapolitik, hvilket ville bidrage til at sætte skub i de internationale klimadrøftelser og være i overensstemmelse med den øvre grænse i EU's tilsagn om at reducere drivhusgasemissionerne til mellem 80 og 95 % under 1990-niveauerne inden 2050; henviser til det bindende EU-mål om nedbringelse af drivhusgasemissionerne i 2030 med mindst 40 % i forhold til niveauet i 1990; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage supplerende forpligtelser, som bygger på de vedtagne 2030-mål, herunder tiltag uden for EU, således at verden bliver i stand til at opfylde målet på under 2 °C;

15.  minder om sin beslutning af 5. februar 2014, hvori der opfordres til fastsættelse af tre bindende mål: et mål for energieffektivitet på 40 %, et mål for vedvarende energikilder på mindst 30 % og et mål for reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 40 %, og opfordrer endnu en gang Rådet og Kommissionen til – som en del af EU's ramme for klima- og energipolitikken frem til 2030 – at vedtage og gennemføre en mangesidet strategi baseret på gensidigt forstærkende, koordinerede og sammenhængende mål for nedbringelse af drivhusgasemissionerne, øget anvendelse af varige energikilder og forbedring af energieffektiviteten; henviser til, at målene for energieffektivitet og varige energikilder, som Parlamentet opfordrede til, vil føre til en betydelig større reduktion af drivhusgasemissionerne end 40 % i 2030;

16.  understreger behovet for en effektiv compliance-ordning, der gælder for alle parter til 2015-aftalen; understreger, at 2015-aftalen skal fremme åbenhed og ansvarlighed gennem en ordning, der bygger på fælles regler, herunder regnskabsregler og tilsyns-, rapporterings- og verificeringsordninger; mener, at udviklingen af åbenheds- og ansvarlighedsordningen skal foregå inden for rammerne af en gradvis konvergens;

17.  understreger betydningen af at holde fast på respekten for menneskerettighederne som et centralt element i klimaindsatsen og kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at Parisaftalen indeholder de nødvendige bestemmelser til at sikre menneskerettighedsdimensionen i klimaændringerne og støtte de fattigere lande, hvis kapacitet kommer under pres som følge af konsekvenserne af klimaændringerne; kræver i den forbindelse fuld respekt for de lokale samfunds og urbefolkningers rettigheder, da de er særligt sårbare over for de negative konsekvenser af klimaændringerne;

18.  kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at Parisaftalen anerkender, at respekt for og beskyttelse og fremme af menneskerettighederne, herunder ligestilling, fuld og lige deltagelse af kvinder og aktiv fremme af en retfærdig omstilling for arbejdskraften med sikring af ordentlige arbejdsforhold og kvalitetsjob til alle er en forudsætning for effektive, globale klimaforanstaltninger;

Ambitionerne i perioden før 2020 og Kyotoprotokollen

19.  lægger særlig vægt på det presserende behov for fremskridt med hensyn til at få lukket det gigaton-hul, der er mellem de videnskabelige analyser og parternes nuværende tilsagn for perioden frem til 2020; understreger den vigtige rolle, som andre politiske foranstaltninger, som der bør gøres en kollektiv indsats for at få gennemført, spiller, herunder energieffektivitet, væsentlige energibesparelser, vedvarende energi, ressourceeffektivitet, udfasning af HFC'er, bæredygtig produktion og forbrug, udfasning af subsidier til fossile brændstoffer, herunder eksportfinansiering til kulkraftværkteknologi, og styrkelse af den rolle, som en mere udbredt indførelse af CO2-afgifter kan få for udfyldningen af gigaton-hullet;

20.  henviser til, at EU nu er godt på vej til at nå 2020-målene for nedbringelse af drivhusgasemissioner og for vedvarende energi, at der er sket betydelige forbedringer i energiintensiteten takket være mere effektive bygninger, produkter, industriprocesser og køretøjer, og at den europæiske økonomi er vokset med 45 % siden 1990; understreger, at 20/20/20-målene for drivhusgasemissioner, vedvarende energi og energibesparelser har spillet en central rolle med hensyn til at drive denne proces fremad og bevare beskæftigelsen af mere end 4,2 millioner mennesker i forskellige miljøbrancher(12) med konstant vækst under den økonomiske krise;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremsende de seneste EU-drivhusgasemissionsprognoser for perioden op til 2020 til UNFCCC og meddele, at EU vil opnå en større nedbringelse af drivhusgasemissionerne end målet for 2020 med mindst 2 Gt;

22.  præciserer, at den anden forpligtelsesperiode i henhold til Kyotoprotokollen, selv om den få et begrænset omgang, bør ses som et meget vigtigt midlertidigt skridt, og opfordrer derfor parterne, herunder EU-medlemsstaterne, til at afslutte ratifikationsprocessen så hurtigt som muligt og i alle tilfælde inden december 2015; henviser til, at Parlamentet har gjort sin del ved at afgive en samstemmende udtalelse, og at det er nødvendigt at inddrage civilsamfundet og sikre åbenhed for at øge den gensidige forståelse under forhandlingerne og skabe tillid blandt alle parterne op til konferencen i Paris;

Løsningsdagsorden

23.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at arbejde sammen med alle civilsamfundets aktører (lokale og regionale myndigheder, den private sektor, ngo'er, lokalsamfund) om udvikling af nedbringelsesinitiativer inden for nøglesektorer (energi, teknologier, byer, transport) samt initiativer vedrørende tilpasning og modstandsdygtighed, navnlig for adgang til vand, fødevaresikkerhed eller risikoforebyggelse; opfordrer alle regeringer og alle civilsamfundets aktører til at støtte og styrke denne handlingsdagsorden;

24.  understreger, at stadig flere ikkestatslige aktører bliver aktive for at dekarbonisere og øge modstandsdygtigheden over for til klimaændringerne; understreger derfor betydningen af en struktureret og konstruktiv dialog mellem regeringer, erhvervslivet, byer, regioner, internationale organisationer, civilsamfundet og højere læreanstalter for at mobilisere et solidt globalt tiltag hen imod robuste samfund med lave CO2-emissioner; fremhæver deres rolle med hensyn til at skabe momentum forud for Paris-konferencen og med hensyn til ”Lima-Paris-handlingsplanen”; gør i denne forbindelse opmærksom på, at Lima-Paris-handlingsplanen tilskynder initiativtagerne til at fremskynde deres arbejde og til at aflægge beretning om de første resultater på konferencen i Paris;

25.  tilskynder til indførelse af ordninger, der gør det muligt at fremme denne løsningsdynamik, som f.eks. mærkning af civilsamfundets innovative projekter;

26.  bemærker, at bioøkonomien har potentiale til at bidrage væsentligt til genindustrialiseringen og skabelsen af nye jobs i EU og resten af verden;

27.  gør opmærksom på, at indsatsen for at skabe en cirkulær økonomi kan bidrage betydeligt til at nå målene, idet den er med til at bekæmpe fødevarespild og genbruge råvarer;

28.  minder parterne og FN om, at individuelle tiltag er lige så vigtige som regeringernes og institutionernes tiltag; opfordrer derfor til, at der gennemføres oplysningskampagner og andre kampagner, og at befolkningen får oplysninger om de små og store tiltag, som kan bidrage til bekæmpelsen af klimaændringerne i de udviklede lande samt i udviklingslandene;

29.  opfordrer erhvervslivet til at erkende sit ansvar og til - også på forhånd - aktivt at støtte klimaaftalen;

En samlet indsats fra alle sektorer

30.  glæder sig over indførelsen af emissionshandelssystemer globalt, herunder 17 emissionshandelssystemer, der fungerer i fire verdensdele, og som dækker 40 % af verdens BNP, hvilket bidrager til at nedbringe de samlede emissioner på en omkostningseffektiv måde; tilskynder Kommissionen til at fremme sammenknytningen mellem EU's emissionshandelssystem og de øvrige emissionshandelssystemer med henblik på etablering af e system med et internationalt emissionsmarked for at øge klimaambitionerne og samtidig bidrag til at mindske risikoen for CO2-udslip ved at skabe lige vilkår; opfordrer imidlertid Kommissionen til at sikre, at en sammenkobling af EU ETS med andre systemer ikke underminerer EU's klimamål og anvendelsesområdet for EU ETS; opfordrer til udarbejdelse af regler for etablering af systemet, herunder regler for regnskabsførelse og sikring af, at de internationale markeder og forbindelserne mellem nationale CO2-markeder fører til en permanent og yderligere reduktion og ikke undergraver nedbringelsesmålene i EU;

31.  understreger nødvendigheden af at sikre et forudsigeligt reguleringsmiljø, der leder investeringerne i retning af foranstaltninger til nedbringelse af drivhusgasemissioner og fremmer overgangen til en kulstoffattig økonomi;

32.  opfordrer til, at der indgås en aftale, som dækker sektorer og emissioner på en sammenhængende måde og fastlægger absolutte mål for hele økonomien, kombineret med emissionsbudgetter, der sikrer det højest mulige ambitionsniveau; understreger, at arealanvendelse (landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse) i tråd med IPCC's konklusioner har store omkostningseffektive muligheder for afbødning og fremme af modstandsdygtigheden, og at der derfor er nødvendigt at styrke det internationale samarbejde for at maksimere CO2-bindingspotentialet i skove og vådområder; understreger, at aftalen bør omfatte en omfattende regnskabsmæssig ramme for emissioner og optag gennem arealanvendelse (LULUCF); understreger navnlig, at afbødnings- og tilpasningstiltag i forbindelse med jordfordeling skal tilstræbe opfyldelsen af fælles mål og ikke være til skade for de bæredygtige udviklingsmål;

33.  henviser til, at skovfældning og skovødelæggelse er ansvarlig for 20 % af de samlede drivhusgasemissioner i verden, og understreger skovenes betydning for modvirkning af klimaændringer og behovet for at styrke skovenes tilpasningsevner og modstandsdygtighed over for klimaændringer; opfordrer EU til at søge at nå sit mål med at stoppe tabet af skov i verden inden 2030 og i det mindste halvere rydningen af tropiske skove inden 2020 i forhold til niveauet i 2008; understreger, at opfyldelsen af disse forpligtelser sammen med genopretning af 350 mio. hektar skove som krævet i New York-erklæringen om skove kunne bevirke en nedbringelse af CO2-emissionerne med mellem 4,5 og 8,8 milliarder tons om året i 2030; understreger, at opnåelse af målet på under 2 °C sandsynligvis vil være umulig uden en omfattende ny afbødningsindsats med fokus på tropeskovene (REDD+); anmoder endvidere EU om at øge den internationale finansiering til nedbringelse af skovrydning i udviklingslande;

34.  henviser til effektiviteten af den eksisterende REDD+-afbødningsmekanisme og tilskynder medlemsstaterne til at indarbejde den i indsatsen for at afbøde virkningerne af klimaændringerne; opfordrer medlemsstaterne til at gå ind i frivillige, internationale modvirkningspartnerskaber med udviklingslande, der især er berørt af rydningen af tropiske skove, med henblik på at yde økonomisk og teknisk bistand for at stoppe skovrydningen gennem bæredygtige arealudnyttelsespolitikker eller forvaltningsreformer; anmoder endvidere Kommissionen om at foreslå effektive foranstaltninger for at stoppe importen til EU af varer, der stammer fra ulovlig skovrydning; understreger erhvervslivet rolle i elimineringen af efterspørgslen efter varer, der stammer fra ulovlig skovrydning;

35.  minder om, at transport er den næststørste drivhusgasforurenende sektor, og kræver, at der indføres en række politikker med henblik på at nedbringe emissionerne fra denne sektor; gentager, at der er nødvendigt, at UNFCCC-parterne gør en indsats for effektivt at regulere og lægge loft over emissionerne fra luft- og søfarten i overensstemmelse med behovene og situationens hastende karakter; opfordrer alle parter til at arbejde gennem Organisationen for International Civil Luftfragt (ICAO) og Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) for at udvikle en global politikramme for at muliggøre en effektiv indsats og at træffe foranstaltninger for at fastsætte de fornødne mål inden udgangen af 2016 med henblik på at opnå de nødvendige nedbringelser for at opnå målet på under 2 °C;

36.  opfordrer Kommissionen til at tilbyde støtte og ekspertbistand til parterne på COP21-konferencen i forbindelse med udarbejdelse af deres nationale bidrag og samtidig øge bevidstheden om transportsektorens rolle i forbindelse med vedtagelsen af omfattende strategier for begrænsning af drivhusgasemissioner;

37.  påpeger, at både kort- og langsigtede afbødningsstrategier på transportområdet er afgørende, såfremt de ambitiøse mål for begrænsning af drivhusgasemissionerne skal opfyldes;

38.  understreger betydningen af at tage hensyn til den særlige situation for øer og regioner i de yderste randområder med henblik på at sikre, at miljøpræstationer ikke påvirker navnlig mobiliteten i og adgangen til disse regioner;

39.  er af den opfattelse, at den overordnede klimamålsætning ikke vil kunne nås, hvis der ikke fokuseres mere på nedbringelse af emissioner fra transportsektoren, da transportsektoren er den eneste sektor, hvor emissionerne af drivhusgasser fortsat er vokset, nemlig med 30 % i løbet af de seneste 25 år; understreger, at målet kun kan nås gennem bindende mål for begrænsning af drivhusgasemissioner sammen med fuldstændig integration af vedvarende energikilder på markedet, en teknologineutral tilgang til dekarbonisering og en mere omfattende integreret transport- og investeringspolitik, der omfatter ændringer af transportformer sammen med teknologiske fremskridt samt forebyggelse af transportbehov (f.eks. grøn logistik, intelligent byplanlægning og integreret mobilitetsstyring);

40.  påpeger, at mere end halvdelen af verdens befolkning nu bor i byer og storbyer, og at bytrafikken tegner sig for en væsentligt del af drivhusgasemissioner fra transportsektoren; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at øge bevidstheden om den rolle, bæredygtig mobilitet i byerne spiller med hensyn til at opfylde forpligtelserne til at gennemføre afbødende foranstaltninger; understreger, at ansvarlig fysisk planlægning og arealplanlægning og bæredygtige transportløsninger i byområder vil yde et effektivt bidrag til målet om at nedbringe CO2-emissionerne;

41.  understreger, at et godt energimiks er nødvendigt i transportsektoren og kan opnås ved at fremme alternative køretøjer, der kører på naturgas og biogas, og politikker, der skal styrke bæredygtige transportformer, bl.a. elektrificering af transporten og anvendelsen af intelligente transportsystemer; understreger, at det er vigtigt at fremhæve jernbaner, sporvogne, elbusser, elbiler og elcykler for at anlægge et perspektiv, hvor hele livcyklusser tages i betragtning, og at sigte efter en fuld udnyttelse af vedvarende energikilder; opfordrer kraftigt de lokale offentlige trafikmyndigheder og transportoperatører til at blive frontløbere med hensyn til at indføre kulstoffattige vognparker og teknologier;

42.  påpeger det enorme potentiale, der er for at nedbringe emissionerne gennem øget energieffektivitet og anvendelse af ren energi; mener, at en maksimering af effektiviteten af energiforbruget overalt i verden er det første skridt i retning af at reducere energirelaterede emissioner, samtidig med at det bidrager til løsning af problemet med energifattigdom;

43.  fremhæver de alvorlige negative og ofte uoprettelige konsekvenser af manglende handling i betragtning af, at klimaændringerne påvirker samtlige regioner i hele verden på forskellige, men stærkt skadelige, måder, hvilket fører til migrationsstrømme og tab af menneskeliv såvel som økonomiske, miljømæssige og sociale tab; fremhæver betydningen af videnskabelig dokumentation som drivkraft for langsigtede politiske beslutninger og understreger, at ambitionsniveauet bør være baseret på solide videnskabelige henstillinger; understreger, at et fælles globalt politisk og økonomisk skub til forsknings-, udviklings- og innovationspartnerskaber inden for rene og vedvarende energiteknologier og energieffektivitet er afgørende for at opfylde klimamålene og for at fremme væksten;

44.  opfordrer EU til at intensivere bestræbelserne på at regulere en global udfasning af HFC'er i henhold til Montrealprotokollen; minder om, at EU har vedtaget en ambitiøs lovgivning med henblik på at udfase 79 % af HFC'er frem til 2030, idet klimavenlige alternativer er nemt tilgængelige, og deres potentiale skal udnyttes fuldt ud; bemærker, at udfasningen af anvendelsen af HFC'er repræsenterer en et forholdsvist nemt tiltag for at afbøde virkningerne i og uden for EU, og opfordrer EU til at være aktivt engageret i at fremme den globale indsats mod HFC'er;

Forskning, teknologisk udvikling og innovation

45.  mener, at en øget anvendelse af rene energiteknologier, hvor de har størst virkning, afhænger af, at der opbygges og opretholdes en stærk innovationskapacitet både i udviklingslandene og i de nye vækstlande;

46.  understreger, at fremme af innovation inden for teknologier og forretningsmodeller kan være en drivkraft for både økonomisk vækst og emissionsnedbringelse; understreger, at teknologien ikke automatisk vil gå i retning af mindre kulstof, men at dette vil kræve klare politiske signaler, herunder nedbringelse af markedsmæssige og reguleringsmæssige barrierer for nye teknologier og forretningsmodeller samt målrettede offentlige udgifter; tilskynder medlemsstaterne til at øge investeringerne i offentlig forskning og udvikling i energisektoren for at bidrage til at skabe den næste bølge af ressourceeffektive kulstoffattige teknologier;

47.  anerkender betydningen af forskning og innovation for bekæmpelsen af klimaændringer og opfordrer parterne til at gøre alt for at støtte forskere og fremme de nye teknologier, der kan bidrage til at nå de reduktionsmål, som måske bliver fastsat, samt foranstaltninger til afbødning af og tilpasning til klimaændringerne;

48.  tilskynder Kommissionen til i højere grad at udnytte det forhold, at Horisont 2020 er fuldstændig åben for tredjelandes deltagelse, især inden for energi og klimaændringer;

49.  mener, at EU's rumpolitik og investeringerne heri, herunder opsendelsen af satellitter, som spiller en vigtig rolle i overvågningen af industriulykker, skovrydning, ørkendannelse etc., plus samarbejde med partnere i tredjelande kan spille en væsentlig rolle i overvågningen og bekæmpelsen af klimaændringernes konsekvenser overalt i verden;

50.  understreger, at EU bør øge sin indsats inden for teknologioverførsler til de mindst udviklede lande, samtidig med at eksisterende intellektuel ejendomsret respekteres;

51.  kræver, at klimateknologicentrets og -netværkets og teknologieksekutivkomitéens roller i fremme af den teknologiske udvikling med henblik på afbødning af og tilpasning til klimaændringerne anerkendes fuldt ud og støttes;

52.  glæder sig over de bestræbelser, der er gjort med hensyn til samarbejde mellem EU og USA's energiministerium, især omkring forskning i klimaforandringsteknologi; mener, at der er et stort potentiale for yderligere forskningssamarbejde mellem EU og andre store økonomier; mener, at resultaterne af offentligt finansieret forskning bør gøres gratis tilgængelige;

53.  påpeger, at anvendelsen af rumbaserede aktiver bør tages i betragtning ved gennemførelsen af foranstaltninger til afbødning af og tilpasning til klimaændringer, navnlig gennem kontrol med og overvågning af drivhusgasemissioner; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bidrage aktivt til et global overvågningssystem for CO2 og CH4; opfordrer Kommissionen til at fremme bestræbelserne på at udarbejde et EU-system til måling af drivhusgasemissioner på en selvstændig og uafhængig måde gennem anvendelse og udvidelse af Copernicusprogrammets missioner;

Klimafinansiering: Det centrale element i Parisaftalen

54.  mener, at midler til gennemførelse, herunder klimafinansiering, teknologioverførsel og kapacitetsudvikling, kommer til at spille en afgørende rolle med hensyn til at nå frem til en aftale på konferencen i Paris, og opfordrer derfor EU og andre lande til at forberede en troværdig "finansiel pakke", som dækker både perioden før og perioden efter 2020, med henblik på at underbygge en øget indsats for at nedbringe drivhusgasemissioner, beskytte skovene og tilpasse sig til konsekvenserne af klimaændringerne; opfordrer til, at klimafinansiering bliver omfattet af aftalen som et dynamisk element, der afspejler de skiftende miljømæssige og økonomiske realiteter og understøtter højnelsen af ambitionsniveauet med hensyn til reduktionsbidrag og tilpasningsforanstaltninger; de parter, der er i stand til det, om at bidrage til klimafinansieringen;

55.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at enes om en køreplan for optrapning af forudsigelig, ny og yderligere finansiering i tråd med eksisterende forpligtelser i retning af dets rimelige andel af det samlede tilstræbte beløb på 100 mia. USD om året senest i 2020 fra en række offentlige og private kilder og at rette op på den manglende balance i midlerne til henholdsvis afbødning og tilpasning; opfordrer EU til at tilskynde alle lande til at yde et retfærdigt bidrag til klimafinansiering; opfordrer til fastsættelse af robuste overvågnings- og ansvarlighedsbestemmelser med henblik på en effektiv kontrol med opfyldelsen af klimafinansieringstilsagn og -mål; minder om, at den stigende klimafinansiering fra bistandsbudgetterne også bør indebære en stigning i det samlede bistandsbudget som et første skridt i retning af fuld additionalitet;

56.  opfordrer til konkrete EU-tilsagn og internationale tilsagn om at aktivere yderligere kilder til klimafinansiering, herunder henlæggelse af nogle af EU’s ETS-emissionskvoter i perioden 2021-2030 og afsættelse af indtægter fra EU-indgreb og andre internationale indgreb over for emissioner fra luft- og skibsfarten til internationale klimafinansieringsformål og den grønne klimafond, bl.a. til teknologiske innovationsprojekter;

57.  opfordrer til en indførelse af en omfattende CO2-afgift som et globalt anvendeligt instrument til håndtering af emissioner og tildeling af indtægterne fra emissionshandelsordningen til klimarelaterede investeringer sammen med indtægter fra CO2-afgifter på brændstoffer inden for international transport; opfordrer endvidere til delvis anvendelse af landbrugsstøtten til at garantere investeringer i produktion og anvendelse af vedvarende energi inden for landbruget; understreger betydningen af at mobilisere kapital fra den private sektor og åbne op for de nødvendige investeringer i CO2-teknologier; opfordrer til en ambitiøs indsats fra regeringer, offentlige og private finansinstitutter, herunder banker, pensionsfonde og forsikringsselskaber, for at tilpasse låne- og investeringspraksis til målet på under 2 °C og trække sig ud af fossile brændstoffer, herunder udfasning af eksportkreditter til investeringer i fossile brændstoffer; opfordrer til særlige offentlige garantier til fordel for grønne investeringer, mærker og skattefordele for grønne investeringsfonde og i forbindelse med udstedelse af grønne obligationer;

58.  mener, at finanssektoren skal medregne klimarisici i dets investeringsbeslutninger; opfordrer Kommissionen, EU's medlemsstater og alle parterne i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) til at anvende alle de midler, som de råder over, til at tilskynde de finansielle aktører til at omlægge deres investeringer i det omfang, det er nødvendigt for at finansiere en reel omstilling til modstandsdygtige økonomier med et lavt emissionsniveau;

59.  opfordrer til konkrete foranstaltninger, bl.a. en tidsplan i fortsættelse af tilsagnet fra G-20-landene i 2009 for udfasning af alle subsidier til fossile brændstoffer senest i 2020;

60.  tilskynder de mest progressive aktører til frivilligt at give tilsagn om at bistå ved omstillingen til lavemissionsøkonomier ved at udnytte den gode praksis, der allerede er gennemført inden for sektoren; ønsker, at denne mobilisering styrkes, og at tilsagnene i fremtiden bliver mere strukturerede, navnlig via de registreringsplatforme, der er integreret i klimakonventionen;

61.  bemærker de tætte forbindelser mellem konferencen om udviklingsfinansiering, FN’s topmøde om bæredygtige udviklingsmål og den 21. partskonference under UNFCCC i 2015; anerkender, at konsekvenserne af klimaændringerne i alvorlig grad vil undergrave bestræbelserne på at opnå den planlagte bæredygtige udviklingsramme, og at den overordnede ramme for udviklingsfinansiering skal afstemmes med og kunne understøtte en CO2-fattig og klimarobust verden;

62.  opfordrer til fremme af private initiativer inden for finanssektoren, navnlig i forbindelse med G20-topmødet i november 2015, men generelt ved talrige arrangementer, der specifikt vedrører finansiering og indgår i forberedelsen af konferencen i Paris i 2015;

Opnåelse af modstandsdygtighed over for klimaændringer ved hjælp af tilpasning

63.  understreger, at det er nødvendigt for alle lande at tilpasse sig, hvis de skal mindske de negative konsekvenser mest muligt og fuldt ud udnytte mulighederne for klimarobust vækst og bæredygtig udvikling, og at det ligeledes e nødvendigt, at dette spiller en central rolle i den nye aftale; opfordrer til, at der på denne baggrund fastsættes langsigtede tilpasningsmål; understreger, at foranstaltninger nu til at nedbringe CO2-emissioner vil være billigere for verdensøkonomien og de nationale økonomier og ville gøre tilpasningsforanstaltningerne mindre bekostelige; erkender, at tilpasning er nødvendigt, navnlig i lande, der er meget sårbare over for disse påvirkninger, og at det navnlig er nødvendig at sikre, at fødevareproduktionen og den økonomiske udvikling kan fortsætte på en klimarobust måde; opfordrer til aktiv støtte til udformning af omfattende tilpasningsplaner i udviklingslande under hensyntagen til lokale aktørers praksis og urbefolkningens viden;

64.  anerkender, at afbødningsambitionsniveauet, der er opnået gennem nationalt bestemte bidrag (NDC’er) har stor indflydelse på, hvilke tilpasningsbestræbelser der er behov for; anmoder om et globalt mål for tilpasning og tilpasningsfinansiering i Parisaftalen sammen med tilsagn om at udvikle yderligere tiltag for effektivt at håndtere tab og skader;

65.  understreger nødvendigheden af at styrke koordinationen og den klimarelaterede risikostyring på EU-plan og af at fastlægge en klar tilpasningsstrategi for EU; opfordrer til gennemførelse af regionale tilpasningsstrategier;

66.  minder om, at udviklingslandene, særligt de mindst udviklede lande og små øudviklingslande, der er udviklingslande, har bidraget mindst til klimaændringerne, er de mest sårbare over for de negative konsekvenser af klimaændringernes og er dårligst i stand til at tilpasse sig; opfordrer til, at tilpasningsstøtte og støtte til oprettelse af tab og skader bliver afgørende elementer i Parisaftalen, og at udviklingslandene reelt bliver hjulpet under deres overgang til bæredygtige, vedvarende og CO2-fattige energiformer, så deres tilpasningsbehov dækkes på kort såvel som lang sigt; opfordrer til, at problematikken vedrørende klimaflygtninge og omfanget heraf som følge af klimakatastrofer, der skyldes opvarmning af jorden, tages alvorligt;

67.  understreger, at aftalen skal være fleksibel for at tage hensyn til de nationale omstændigheder og til udviklingslandenes behov og respektive kapacitet og visse landes særlige karakteristika, navnlig de mindst udvikledes og små øers;

68.  opfordrer de store udviklede økonomier til at udnytte deres eksisterende avancerede infrastruktur til at fremme, forstærke og udvikle bæredygtig vækst og forpligte sig til at hjælpe udviklingslande med at opbygge deres egen kapacitet for at sikre, at fremtidig økonomisk vækst i alle dele af verden opnås uden yderligere belastning af miljøet;

69.  understreger betydningen af den rolle, som udviklingssamfundet, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og OECD's Komité for Udviklingsbistand (DAC) bør spille ved at arbejde tæt sammen med interessenter og relevante organisationer om at vurdere og afbøde de værste konsekvenser for menneskeheden af klimaændringerne, som forventes at blive en stor udfordring selv under et 2 °C-opvarmningsniveau;

70.  fastholder, at det skal være en strategisk prioritet for EU og andre aktører på den internationale scene at tackle klimaproblematikken effektivt, og at dette forudsætter, at klimaforanstaltninger integreres i alle relevante politikker, og at man tilstræber konsekvens mellem de forskellige politikker; finder det vigtigt, at EU fremmer kulstoffattige udviklingsveje inden for alle relevante områder og sektorer, og opfordrer EU til at foreslå bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, herunder med angivelse af måder, hvorpå EU planlægger at nedbringe forbruget og afkoble økonomisk aktivitet fra ødelæggelse af miljøet;

71.  bemærker med bekymring, at 166 mio. mennesker blev tvunget til at forlade deres hjem på grund af oversvømmelser, storme, jordskælv eller andre katastrofer mellem 2008 og 2013; henleder navnlig opmærksomheden på, at klimarelateret udvikling i dele af Afrika kan bidrage til en optrapning af flygtningekrisen i Middelhavsområdet; beklager dybt det faktum, at man endnu ikke anerkender statussen som "klimaflygtning", hvilket efterlader et juridisk tomrum, der rammer ofre, som ikke kan opnå flygtningestatus;

72.  fastholder, at der bør gøres øgede bestræbelser på at tackle de globale klimaforandringer af både de industrialiserede lande og udviklingslandene i fællesskab i overensstemmelse med princippet om fælles, men differentieret ansvar;

73.  understreger, at EU's mål i forbindelserne med den øvrige verden i henhold til artikel 3, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) er at bidrage til solidaritet og til bæredygtig udvikling af Jorden samt til nøje overholdelse og udvikling af folkeretten; bemærker, at EU's politik på miljøområdet i henhold til artikel 191, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal fremme foranstaltninger på internationalt plan til bekæmpelse af klimaændringer;

Udvidelse af klimadiplomatiet

74.  understreger behovet for, at klimadiplomati bliver en del af en omfattende tilgang til EU’s indsats udadtil og i denne forbindelse betydningen af, at EU spiller en ambitiøs og central rolle på konferencen, taler med "én stemme" med henblik på at gøre fremskridt hen imod en international aftale og forbliver samlet i denne henseende;

75.  opfordrer medlemsstaterne til at koordinere deres holdninger på dette område med EU's; understreger, at EU og medlemsstaterne har en enorm udenrigspolitisk kapacitet og må udvise lederskab inden for klimadiplomati og mobilisere dette net med henblik på at finde frem til en fælles holdning til de vigtigste af de emner, man skal nå til enighed om i Paris, nemlig modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, finansiering, udvikling og overførsel af teknologi, gennemsigtighed i foranstaltninger og støtte og kapacitetsopbygning;

76.  glæder sig over EU’s handelsplan for klimadiplomati, der blev vedtaget af EU’s Udenrigsråd den 19. januar 2015; forventer, at Kommissionen påtager sig en proaktiv rolle under forhandlingerne; anmoder den om at gøre det klart, at klimaændringer er denne Kommissions vigtigste strategiske prioritet, og at den skal organisere sig selv på en måde, så dette afspejles på alle niveauer og på tværs af alle politiske områder;

77.  understreger EU’s førende rolle med hensyn til klimapolitik og fremhæver behovet for koordination og etablering af en fælles holdning fra EU’s medlemsstaters side; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte og intensivere deres diplomatiske indsats før og under konferencen med henblik på at forbedre deres forståelse for deres partneres holdninger og tilskynde andre parter til at træffe effektive foranstaltninger til at overholde 2 °C-målsætningen og til at nå frem til aftaler og forpligtelser, navnlig fra USA, som går ud på at bringe de emissionerne fra de største forurenere på linje med de emissioner, som EU-borgernes skal opfylde, idet de allerede har gjort sig store bestræbelser på at forene økonomisk udvikling med miljø- og klimabeskyttelse; opfordrer EU til at bruge sin indflydelse til at opnå et tættere samarbejde om klimaspørgsmål med nabo- og kandidatlandene;

78.  understreger, at der er behov for øgede diplomatiske bestræbelser forud for og under konferencen for især at finde fælles grundlag for karakteren af differentieringen i parternes forpligtelser i lyset af deres nationale omstændigheder og for, hvilken rolle tab og skade skal spille i aftalen;

79.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at udvikle strategiske prioriteringer for den eksterne klimapolitik, der er fastlagt i de overordnede udenrigspolitiske mål, og til at sikre, at EU-delegationerne fokuserer mere intensivt på klimapolitikken, på at overvåge landenes indsats for at modvirke eller tilpasse sig klimaændringerne samt på at yde støtte til kapacitetsopbygning, og at de har de nødvendige midler til at gennemføre tiltag inden for klimaovervågning; opfordrer EU til at indgå i et nærmere samarbejde om klimaspørgsmål med nabo- og kandidatlande og indtrængende opfordre disse til at tilpasse deres politikker til EU’s klimamål; opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at oprette kontaktpunkter med fokus på klimaændringer i EU’s delegationer og på medlemsstaternes ambassader;

80.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle foranstaltninger som en part til Paris-aftalen måtte vedtager med henblik på at stabilisere drivhusgaskoncentrationen i atmosfæren på et niveau, som vil forhindre farlig antromorf påvirkning af klimasystemet, eller som vedrører nogle af de principper eller forpligtelser, der er omhandlet i artikel 3 og 4 i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, ikke kan gøres til genstand for nuværende eller fremtidige traktater, som den pågældende part er berørt af, såfremt de skaber mulighed for investor-stat tvistbilæggelse;

81.  anerkender betydningen af her forud for klimakonferencen i Paris at sætte ind mod klimaændringerne og den potentielle trussel, de udgør mod stabilitet og sikkerhed, samt betydningen af klimadiplomati;

Europa-Parlamentet

82.  glæder sig over Kommissionens meddelelse og målsætningerne i EU's bidrag til COP21-klimakonferencen, der skal afholdes i Paris i december 2015;

83.  forpligter sig til at udnytte sin internationale rolle og sit medlemskab af internationale parlamentariske netværk til konsekvent at gøre fremskridt hen imod en juridisk bindende og ambitiøs international klimaaftale i Paris;

84.  påpeger, at lobbyaktiviteter før og under COP 21-forhandlingerne kan have indflydelse på udfaldet af forhandlingerne; understreger derfor, at sådanne aktiviteter bør være transparente, klart angivne i UNFCCC's daglige dagsorden for COP 21, og at konferencen bør tillade rimelig adgang for alle relevante interessenter;

85.  mener, at det, da det også vil skulle give sit samtykke til alle internationale aftaler, skal være godt integreret i EU's delegation; forventer derfor at få mulighed for at deltage i EU's koordineringsmøder i Paris;

o
o   o

86.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og UNFCCC's sekretariat med anmodning om, at den bliver fremsendt til alle parter uden for EU.

(1) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 1.
(2) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 25.
(3) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 77.
(4) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 83.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0452.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0443.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0063.
(8) EUT L 8 af 13.1.2009, s. 3.
(9) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 44.
(10) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 75.
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0094.
(12) Data fra Eurostat om miljøbranchen, som der henvises til i "En politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030" (COM(2014)0015).

Juridisk meddelelse