Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 28. oktober 2015 - StrasbourgEndelig udgave
Den Europæiske Unions almindelige budget for 2016 - alle sektioner
 Den Europæiske Unions Domstol: antallet af dommere ved Retten ***II
 Bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) ***II
 Anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer ***I
 Nye fødevarer ***I
 Emissioner af visse luftforurenende stoffer ***I
 Det europæiske borgerinitiativ
 EU-strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav
 Samhørighedspolitikken og midtvejsgennemgangen af Europa 2020-strategien
 Europæiske struktur- og investeringsfonde og forsvarlig økonomisk styring

Den Europæiske Unions almindelige budget for 2016 - alle sektioner
PDF 445kWORD 136k
Europa-Parlamentets beslutning af 28. oktober 2015 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 (11706/2015 – C8-0274/2015 – 2015/2132(BUD))
P8_TA(2015)0376A8-0298/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3) (FFR-forordningen),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4) (IIA),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2016, Sektion III - Kommissionen(5),

–  der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2016(6),

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, vedtaget af Kommissionen den 24. juni 2015 (COM(2015)0300),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, vedtaget af Rådet den 4. september 2015 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 17. september 2015 (11706/2015 – C8-0274/2015),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2016-budgetforslaget(7),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. september 2015 til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet om håndtering af flygtningekrisen: Øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration (COM(2015)0490),

–  der henviser til ændringsskrivelse nr. 1/2016 (COM(2015)0317) og 2/2016 (COM(2015)0513) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0298/2015),

Sektion III

Generel oversigt

1.  understreger, at Parlamentets behandling af budgettet for 2016 fuldt ud afspejler de politiske prioriteringer, som blev vedtaget af et overvældende flertal i de ovennævnte beslutninger af 11. marts 2015 om de generelle retningslinjer og af 8. juli 2015 om mandat med henblik på trepartsmødet; minder om, at disse prioriteringer består i at sætte fokus på intern og ekstern solidaritet, navnlig på effektiv håndtering af migrations- og flygtningekrisen, samt på at fremme konkurrenceevnen ved hjælp af skabelse af anstændig kvalitetsbeskæftigelse og udvikling af virksomheder og iværksætteri i hele Unionen;

2.  fremhæver, at Unionen i øjeblikket står over for en række alvorlige nødsituationer, navnlig den hidtil usete migrations‑ og flygtningekrise; er overbevist om, at de nødvendige finansielle ressourcer skal findes i Unionens budget med henblik på at matche de politiske udfordringer og gøre det muligt for Unionen så hurtigt som overhovedet muligt og som en prioritet at reagere effektivt på disse kriser; har forståelse for, at migrations- og flygtningekrisen ikke kan løses med finansielle ressourcer alene, og at der er behov for en samlet tilgang for at håndtere dens interne og eksterne dimensioner; mener, at ekstraordinære situationer kræver ekstraordinære foranstaltninger, og at der er behov for en stærk politisk vilje for at sikre nye bevillinger til dette formål; understreger i denne forbindelse, at solidaritet er et grundlæggende princip i EU-budgettet; er bekymret over, at solidaritet under flygtningekrisen viser sig på en uensartet måde i medlemsstaterne; anmoder Kommissionen om at fremlægge et forslag til, hvordan EU-budgettet kan incitere medlemsstaterne i retning mod en mere afbalanceret tilgang til solidaritet;

3.  bemærker, at Parlamentet lige fra begyndelsen har lagt særlig vægt på migration og flygtninge i 2016-budgettet; minder om sine tidligere udtalelser om, at håndteringen af migrationsstrømme ligger i krydsfeltet mellem den interne og eksterne solidaritet, og at der også bør anvendes eksterne finansieringsinstrumenter i henhold til en integreret tilgang med henblik på at tackle de grundlæggende årsager til de problemer, som Unionen står over for; minder om de fælles traktater og aftaler såsom Schengenreglerne og Dublinforordningen(8) og Kommissionens forslag om en bindende kriseordning for flytning (COM(2015)0450);

4.  beslutter derfor straks at forelægge en omfattende pakke af ændringsforslag, som øger budgetforslaget (BF) med 1 161 mio. EUR både på udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab) og udgiftsområde 4 (Et globalt Europa), som en indledende reaktion på migrationskrisen; understreger, at Parlamentets ændringsforslag for så vidt angår denne krises interne dimension allerede fuldt ud integrerer og tilpasser de to pakker om flytning af asylansøgere, samtidig med at der foreslås yderligere forhøjelser af bevillingerne til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og til EU-agenturerne på dette område; fremhæver for den eksterne dimensions vedkommende en række yderligere forhøjelser, som er rettet mod specifikke programmer under udgiftsområde 4, såsom det europæiske naboskabsinstrument, instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, humanitær bistand samt instrumentet til førtiltrædelsesbistand;

5.  understreger imidlertid, at disse ændringer bør behandles parallelt med Kommissionens ændringsskrivelse nr. 2/2016, som ud over den anden pakke vedrørende flytning omfatter de supplerende foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens ovennævnte meddelelse af 23. september 2015; beklager at Parlamentet og Rådet ikke har mere tid til at se på ændringsskrivelsens egnethed, men forstår nødvendigheden af et øjeblikkeligt svar og det betydelige tidspres; understreger, at Parlamentet fuldt ud støtter disse nye foranstaltninger og har til hensigt at forsvare finansieringen heraf ved hjælp af nye bevillinger, som er højere end det bevillingsniveau, som Parlamentet selv foreslog i sin holdning til 2016-budgettet;

6.  beslutter ligeledes at iværksætte foranstaltninger med hensyn til den aktuelle krise, der rammer de europæiske landbrugere, navnlig i mejerisektoren, og til allerede i sin holdning til 2016-budgettet at indarbejde den af Kommissionen foreslåede hasteforanstaltning på 500 mio. EUR; har tillid til, at Kommissionens ændringsskrivelse nr. 2/2016 vil gøre det muligt at tillade fastsættelse af de specifikke budgetposter, som skal styrkes i denne forbindelse; bifalder Kommissionens beslutning om at fremføre uudnyttede bevillinger fra krisereserven fra 2015-budgettet til 2016-budgettet, og konstaterer, at disse ubrugte midler vil blive anvendt til tilbagebetalinger til modtagere af direkte betalinger, som fastsat i forordning (EU) nr. 1306/2013;

7.  anerkender, at det er nødvendigt at gøre en meget større indsats for at afhjælpe manglerne i EU's økonomi ved at styrke konkurrenceevne, vækst og kvalitetsbeskæftigelse; understreger den centrale rolle, som mikrovirksomheder og små og mellemstore og sociale virksomheder spiller i denne henseende; styrker derfor Cosme-programmet med 16,5 mio. EUR; beslutter ligeledes at foreslå nye forpligtelser i 2016 til fortsættelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, hvis samlede finansieringsramme blev fremrykket i 2014-2015; anerkender det betydelige bidrag, som dette program yder til bekæmpelsen af arbejdsløshed og er fast besluttet på at sikre, at de nødvendige bevillinger stilles til rådighed med henblik på at forhindre, at der opstår finansieringshuller i forbindelse med programmets gennemførelse; vedtager derfor en budgetforhøjelse for 2016 på 473,2 mio. EUR svarende til den oprindelige rate, der på årsbasis blev afsat til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

8.  gentager sin overbevisning om, at EU's budget ikke bør finansiere nye initiativer på bekostning af eksisterende EU-programmer og -politikker og ved at se bort fra politiske forpligtelser, der allerede er indgået; agter – samtidig med at den store politiske og finansielle støtte til iværksættelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) anerkendes og bekræftes fuldt ud – at leve op til det under EFSI-forhandlingerne fremsatte tilsagn om i videst muligt omfang at minimere indvirkningerne på Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF) inden for rammerne af den årlige budgetprocedure; foreslår derfor fuldt ud at udligne nedskæringerne af disse to programmer i 2016 (1 326 mio. EUR) – som følge af tilførslerne til EFSI-garantifonden – med henblik på at sikre, at programmerne fuldt ud kan nå de mål, der blev aftalt for blot to år siden med vedtagelsen af deres respektive retsgrundlag;

9.  understreger betydningen af, at den fælles erklæring om en betalingsplan for 2015-2016, som Parlamentet, Rådet og Kommissionen indgik aftale om i kølvandet på det fælles tilsagn om senest ved udgangen af 2016 at nedbringe efterslæbet af uindfriede betalingsanmodninger for samhørighedsprogrammerne for 2007-2013 til ca. 2 mia. EUR, overholdes fuldt ud; kritiserer i den forbindelse, at Rådets foreslåede nedskæringer er i direkte modstrid med denne betalingsplan; understreger endvidere nødvendigheden af at undgå enhver fremtidig opbygning af et sådant uholdbart efterslæb, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge konkrete forslag i denne henseende; mener derfor, at uforudsete betalingsbehov bør finansieres med nye bevillinger, og at en fremrykning af 1 mia. EUR i 2016 for Grækenland derfor bør finansieres inden for rammerne af det tilgængelige betalingsloft for FFR; understreger sit mangeårige synspunkt om, at betalinger, der stammer fra forpligtelser under fleksibilitetsinstrumentet, ikke medregnes i dette betalingsloft;

10.  genopfører alle de nedskæringer, som Rådet har foreslået i budgetforslaget (563,6 mio. EUR i forpligtelser og 1 421,8 mio. EUR i betalinger); forstår ikke begrundelsen for de foreslåede nedskæringer af f.eks. Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten – to programmer, som allerede er berørt af omfordelinger til EFSI – og for nedskæringerne af udviklings‑ og naboskabspolitikkerne, navnlig i betragtning af den seneste tids begivenheder; er bekymret over, at Rådet ved at foreslå så betydelige nedskæringer af budgetforslaget i høj grad tilsidesætter den ubestridelige merværdi af Unionens budget; anfægter under alle omstændigheder Rådets erklærede hensigt om at fokusere på budgetposter med en lav gennemførelsesgrad eller absorptionskapacitet, idet dette ikke underbygges af de reelle gennemførelsestal og ikke tager højde for de forskelligartede gennemførelsesmønstre for visse programmer;

11.  beklager, at Kommissionens ekspertgrupper fortsat ikke er velbalanceret, da de er stærkt domineret af erhvervsmæssige interesser;

12.  konkluderer, at det i betragtning af de meget stramme FFR-margener i 2016 er nødvendigt at anvende alle tilgængelige midler under FFR-forordningen i form af fleksible midler, herunder den fulde anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet, til at sikre tilstrækkelig finansiering af disse presserende behov; forventer, at Rådet vil være enig i denne tilgang, og at det ikke vil være vanskeligt at nå frem til en aftale under forligsmødet, som gør det muligt for Unionen at tage udfordringen op og reagere effektivt på de kommende udfordringer; understreger i den forbindelse, at den samlede FFR-margen til forpligtelser fra 2015 bør mobiliseres, så snart de retlige betingelser er opfyldt; forventer at nå en forhåndsaftale med Rådet og Kommissionen om dette spørgsmål;

13.  minder om den fælles erklæring fra de tre EU-institutioner i forbindelse med den politiske aftale om FFR om, at de årlige budgetprocedurer vil integrere kønsspecifikke elementer, hvor det er relevant; understreger, at kønsmainstreaming som et horisontalt princip bør understøtte EU's politikker og opfordrer til en bred gennemførelse af kønsbudgetteringen; glæder sig endvidere over de første skridt mod en forgrønnelse af EU's budget; påpeger nødvendigheden af yderligere at fremme denne proces med henblik på at nå de mål, der er aftalt i forbindelse med klima- og miljøvenlige udgifter;

14.  fastsætter de samlede bevillinger for 2016 til 157 427,3 mio. EUR og 146 459,3 mio. EUR i henholdsvis forpligtelses- og betalingsbevillinger;

Underudgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

15.  kritiserer, at underudgiftsområde 1a igen i år er hårdt ramt af Rådets nedskæringer med en reduktion på 140,9 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 435,4 mio. EUR i betalingsbevillinger i forhold til budgetforslaget; fremhæver, at ca. halvdelen af disse nedskæringer er rettet mod Horisont 2020, hvilket medfører en yderligere reduktion af midlerne til dette program i 2016, efter at en del af bevillingerne hertil er blevet omfordelt til EFSI;

16.  understreger, at af hensyn til en sammenhængende tilgang må flere af de bevillingsnedskæringer, som Rådet har foretaget i forbindelse med flere programmer under underudgiftsområde 1a som følge af en lav absorptionskapacitet i juni 2015, nu vendes som følge af den voldsomme fremskyndelse af disse programmers gennemførelse i september 2015; bemærker, at dette er en generel tendens i overensstemmelse med disse programmers livscyklus; beslutter derfor at genopføre BF-niveauet for de budgetposter, som Rådet har nedskåret, både hvad angår forpligtelser og betalinger;

17.  beslutter ud over den fulde kompensation for de EFSI-relaterede nedskæringer for Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten at foreslå visse selektive forhøjelser over BF-niveauet til Cosme, Horisont 2020, EaSI og Erasmus+-programmerne i tråd med sine 2016-prioriteter vedrørende fremme af beskæftigelse, virksomheder og iværksætteri og efter en omhyggelig vurdering af disses hidtidige absorptionskapacitet;

18.  understreger navnlig, at fremrykningen af bevillinger til Cosme i 2014-2015 virkelig har vist sig at være nyttig i betragtning af, at SMV'ernes efterspørgsel efter at opnå støtte til markedsadgang og finansiering har været konstant stigende i de seneste år; modsætter sig derfor den i budgetforslaget foreslåede nedskæring af bevillingerne til Cosme i forhold til 2015 og beslutter at forhøje bevillingerne til dette program ud over budgetforslaget; minder om, at Kommissionen allerede har gjort opmærksom på et underskud i de finansielle instrumenter under Cosme for så vidt angår 2015, 2016 og 2017, som viser forskellen mellem de disponible forpligtelser og den forventede efterspørgsel; anmoder inden for rammerne af Cosme om en betydelig forhøjelse af bevillingerne til Erasmus for unge iværksættere, eftersom de tilgængelige midler ikke er tilstrækkelige til at dække den betydelige efterspørgsel efter at deltage i programmet;

19.  opfordrer Kommissionen til at analysere den finansielle byrde, som skyldes gebyrer og afgifter i forbindelse med obligatoriske certificerings- og licensprocedurer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe en reel evaluering af disse omkostningers indvirkning på industrivirksomheders og SMV'ers konkurrenceevne;

20.  beslutter at forhøje bevillingerne over budgetforslaget til de tre tilsynsmyndigheder (EBA, EIOPA og ESMA) samt til ACER med henblik på at sikre, at de har tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at tackle deres øgede arbejdsopgaver;

21.  bekræfter sin støtte til ITER-programmet og er fast besluttet på at sikre programmet tilstrækkelig finansiering; er imidlertid bekymret over eventuelle yderligere forsinkelser og yderligere omkostninger i forbindelse med dette program samt over de potentielle relaterede konsekvenser for Unionens budget; beklager derfor, at det ikke var i stand til at vurdere niveauet for ITER-bevillingerne for 2016 i forhold til den ajourførte betalingsplan og – tidsplan, som først skal fremlægges i ITER-Rådet i november 2015; forventer dog, at denne reviderede plan vil tilvejebringe tilstrækkelige beviser for, at der er taget behørig højde for de henstillinger, som Parlamentet fremsatte i den relevante dechargebeslutning for 2013(9), og at den finansielle soliditet og effektivitet i udgifterne vil blive sikret; agter at tage dette spørgsmål op i budgetforliget for 2016; insisterer endvidere på behovet for fuldstændig gennemsigtighed for så vidt angår anvendelsen af bidragene fra fællesforetagendet Fusion for Energy til ITER-programmet; opfordrer til en passende ansvarlighedsmekanisme, der giver et klart overblik over omfanget af finansielle midler, der stilles til rådighed for det internationale projekt, og evaluerer den effektive anvendelse af disse;

22.  reserverer en del af bevillingerne til standardiseringen af regnskabsaflæggelse og revision og kræver implementering af de anbefalinger, der fremsættes i Maystadt-rapporten vedrørende Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppes (EFRAG's) opgaver og ansvarsområder, hvorved man også styrker Unionens indflydelse på fastlæggelsen af internationale regnskabsstandarder; er også bekymret over, at de betragtelige EU-midler til IFRS Foundation ikke modsvares af nødvendige forbedringer med hensyn til ansvarlighed, gennemsigtighed og demokrati;

23.  forhøjer som følge heraf forpligtelses- og betalingsbevillingsniveauet ud over BF-niveauet for underudgiftsområde 1a med henholdsvis 1 405,5 mio. EUR og 491,5 mio. EUR (herunder pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), og overskrider dermed loftet for forpligtelser med 1 316,9 mio. EUR, som skal finansieres af alle tilgængelige midler med hensyn til fleksibilitet i FFR-forordningen, når de disponible margener er udtømt;

Underudgiftsområde 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

24.  tager afstand fra Rådets foreslåede nedskæring af forpligtelsesbevillingerne med 3,1 mio. EUR og mere vigtigt af betalingsbevillingerne med 220,1 mio. EUR for så vidt angår underudgiftsområde 1b, herunder færdiggørelsesposterne; opfordrer Rådet til at redegøre for, hvordan disse nedskæringer er forenelige med målet om på den ene side at nedbringe antallet af ubetalte regninger og på den anden side at undgå negative konsekvenser og unødvendige forsinkelser i gennemførelsen af programmerne for 2014-2020; minder om, at samhørighedspolitikken er Unionens vigtigste investeringspolitik, der tager sigte på at mindske forskellene mellem europæiske regioner ved at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; understreger, at instrumenter som Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er medvirkende til at fremme konvergens, mindske de udviklingsmæssige forskelle og støtte skabelsen af bæredygtige job af høj kvalitet;

25.  noterer sig, at Kommissionen på basis af medlemsstaternes seneste prognoser foreløbig har vurderet, at gennemførelsen af programmerne på samhørighedsområdet sandsynligvis vil blive forsinket i 2016; frygter, at enhver betydelig underudnyttelse i det tredje år af gennemførelsen af den nye cyklus for de europæiske struktur- og investeringsfonde – på et tidspunkt, hvor programmerne burde være i fuld gang – ikke blot vil have en skadelig indvirkning på muligheden for at opnå rettidige resultater i praksis, men også kan medføre et alvorlig pres på betalingerne i de efterfølgende år og eventuelt atter føre til et efterslæb af ubetalte regninger; opfordrer indtrængende de berørte medlemsstater til at gøre hurtige fremskridt med hensyn til at tackle de underliggende årsager til disse forsinkelser i gennemførelsen, f.eks. ved hurtigt at udpege programansvarlige myndigheder samt ved at undgå at forøge og ved at forenkle nationale administrative procedurer; kræver i overensstemmelse med betalingsplanen, at Kommissionen nøje overvåger betalingernes udvikling under underudgiftsområde 1b vedrørende programmeringsperioden 2014-2020, herunder gennem detaljerede, regelmæssige prognoser, som drøftes på særlige interinstitutionelle møder, og til at fremsætte passende forslag, når det er nødvendigt;

26.  minder om, at Kommissionen ikke har foreslået nogen forpligtelsesbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i 2016 som følge af dets fremrykning i 2014-2015; beslutter i overensstemmelse med forordningen om Den Europæiske Socialfond(10), der gør en sådan fortsættelse mulig, at afsætte 473,2 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, hvilket svarer til det første årlige ratebeløb, der oprindeligt blev fastsat for dette program; er overbevist om, at finansieringen af dette vigtige program, som vedrører en af Unionens mest presserende udfordringer, ikke bør slutte i 2015; understreger, at de supplerende midler bør anvendes til at udvide programmet, således at det bliver muligt at hjælpe flere unge mennesker i deres søgen efter et ordentligt og fast job; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at fremskynde gennemførelsen af initiativet i praksis til direkte gavn for unge europæere; opfordrer indtrængende Kommissionen til at aflægge beretning til Parlamentet om EU-finansierede foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og om de resultater, der er opnået med disse foranstaltninger;

27.  forhøjer under hensyntagen til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger forpligtelsesbevillingerne for underudgiftsområde 1b med 482,7 mio. EUR og betalingsbevillingerne med 1 164 mio. EUR ud over budgetforslaget, hvilket dermed overstiger loftet for forpligtelser med 467,3 mio. EUR, der skal finansieres ved hjælp af alle tilgængelige midler med hensyn til fleksibilitet i FFR-forordningen;

Udgiftsområde 2 – Bæredygtig vækst: naturressourcer

28.  bemærker, at Rådet ligeledes har skåret bevillingerne til udgiftsområde 2 ned med 199,9 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 251,1 mio. EUR i betalingsbevillinger, herunder bevillingerne til udvikling af landdistrikterne, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og LIFE-programmet; mener, at ændringsskrivelse nr. 2/2016 fortsat bør være grundlaget for enhver pålidelig revision af bevillingerne til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL); genopfører i overensstemmelse hermed niveauet fra budgetforslaget;

29.  glæder sig over Kommissionens præsentation af en 500 mio. EUR stor pakke, som omfatter en række hasteforanstaltninger, der har til formål at støtte de europæiske landbrugere, navnlig landbrugerne inden for mejerisektoren, som befinder sig i en tid med faldende råvarepriser og større mælkeproduktion; understreger, at disse virkninger er værst i fjerntliggende områder, hvor mejerisektorens socioøkonomiske betydning er uomtvistelig; inkluderer dette beløb i sin behandling med henblik på at vise sin støtte til Kommissionens meddelelse og ser frem til, at beløbet i løbet af forligsproceduren integreres fuldstændigt på grundlag af ændringsskrivelse nr. 2/2016; understreger, at denne pakke bør svare til omfanget af de foranstaltninger, som har til formål at tackle de europæiske landbrugeres tab i forbindelse med og de langsigtede konsekvenser af den russiske embargo på landbrugsprodukter, henset til at Rusland er langt den næststørste aftager af EU's landbrugsprodukter;

30.  er af den opfattelse, at eksportrestitutioner er handelsforvridende og i strid med EU's udviklingsmål; går derfor ind for en fuldstændig fjernelse af disse;

31.  gentager, at hverken bevillingerne til den fælles landbrugspolitik eller andre bevillinger fra budgettet bør anvendes til at finansiere tyrefægtning med dødelig udgang; minder om, at en sådan finansiering er en klar overtrædelse af den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (Rådets direktiv 98/58/EF)(11);

32.  understreger de øgede opgaver, som Unionen pålægges inden for rammerne af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond; genopfører derfor bevillingsniveauet for 2015-budgettet til videnskabelig rådgivning og viden på fiskeriområdet som følge af vigtigheden af at indsamle data til brug for beslutningsprocessen og styrker EU-Fiskerikontrolagenturets (EFCA's) budget med henblik på at støtte dets rolle i koordineringen og gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik;

33.  forhøjer derfor forpligtelsesbevillingerne med 510,4 mio. EUR og betalingsbevillingerne med 520,6 mio. EUR (inklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), hvilket efterlader en margen på 647,2 mio. EUR under loftet for forpligtelser under udgiftsområde 2;

Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og unionsborgerskab

34.  minder om, at budgetforslaget indeholdt forhøjelser på området for sikkerhed og migration, herunder en bevilling på 150 mio. EUR til flytningen af 40 000 personer med behov for international beskyttelse, hvilket har fået Kommissionen til at overskride loftet for dette udgiftsområde med 124 mio. EUR og til at foreslå tilsvarende anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet; glæder sig over, at Rådet har accepteret princippet om at anvende fleksibilitetsinstrumentet til dette formål; konstaterer imidlertid nødvendigheden af en langsigtet finansieringsplan for at reagere på flygtningekrisen og er af den opfattelse, at dette ligeledes bør håndteres gennem revisionen af FFR;

35.  beslutter i lyset af de aktuelle, ekstraordinære strømme af migranter og flygtninge at koncentrere sig om at styrke Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden; støtter i denne forbindelse kraftigt den anden pakke på 780 mio. EUR til flytning af yderligere 120 000 personer; beslutter at medtage de nødvendig midler i sin behandling og tilpasse den første pakke vedrørende flytning med den anden pakke ved at tilføje 20 mio. EUR til finansiering af transportomkostninger (500 EUR pr. migrant til Italien og Grækenland); godkender en yderligere forhøjelse på 79 mio. EUR til generel styrkelse af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden; fremhæver nødvendigheden af også at sikre tilstrækkelige finansieringsmuligheder for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for de kommende år; minder om, at punkt 17 i IIA tillader en stigning på mere end 10 % i det beløb, der er planlagt for hele varigheden af et program, når der opstår nye, objektive, langsigtede omstændigheder;

36.  noterer sig, at sådanne foranstaltninger blot er et første skridt mod den fuldstændige gennemførelse af solidaritetsprincippet, som Unionen bygger på; opfordrer Kommissionen og Rådet til fuldt ud at gennemføre de planer, som blev foreslået i ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 23. september 2015 og viser et klart engagement i respekten for menneskerettigheder, som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; understreger betydningen af passende finansiering af tilbagesendelsesaktioner i overensstemmelse med chartret og nonrefoulementprincippet med henblik på at opnå en effektiv tilbagesendelsespolitik, som forebygger og begrænser irregulær migration; understreger betydningen af at støtte flygtninge tættere på deres hjemland og af at lette medlemsstaternes asylprocedurer;

37.  beslutter endelig at styrke agenturer, der udfører migrationsrelaterede opgaver, med et beløb på i alt 26 mio. EUR, hvoraf Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) modtager den største stigning på 12 mio. EUR over budgetforslaget; minder om, at agenturet spiller en central, koordinerende rolle i gennemførelsen af de foreløbige foranstaltninger på området international beskyttelse og i stigende omfang anmodes om at bistå de berørte medlemsstater;

38.  glæder sig over Kommissionens meddelelse af 23. september 2015 og de tilsvarende foranstaltninger, som afspejles i ændringsskrivelse nr. 2/2016, herunder den supplerende nødhjælp til de hårdest ramte medlemsstater på 600 mio. EUR; er tilfreds med, at Kommissionen indtager en lederposition på dette område og dermed bekræfter den tilgang, som Parlamentet har valgt at anvende i forbindelse med sin behandling; er rede til at overveje yderligere forhøjelser i løbet af forligsproceduren;

39.  beklager, at Rådet skærer forpligtelsesbevillingerne ned med 25,1 mio. EUR og betalingsbevillingerne med 33,6 mio. EUR i forhold til budgetforslaget; mener, at disse nedskæringer bringer den korrekte gennemførelse af programmer og aktioner under udgiftsområde 3 i fare; minder i denne forbindelse om, at man – selv om nogle af de foreslåede nedskæringer kan virke uvæsentlige – skal huske på, at flere af de vigtige og værdifulde programmer er relativt små, hvilket gør dem særligt sårbare over for nedskæringer; beslutter derfor at genopføre BF-niveauet;

40.  finder det desuden nødvendigt at forhøje Kultur- og Media-delprogrammerne, herunder multimedieaktiviteter, samt garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer (CCSGF), som er planlagt til 2016 med det formål at løse det vigtige spørgsmål om adgang til finansiering for SMV'er og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer, med i alt 10,5 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger ud over budgetforslaget i betragtning af den vigtige rolle, som disse programmer spiller med hensyn til at støtte kulturindustrien og de kreative industrier, som repræsenterer centrale europæiske værdier;

41.  anser det ligeledes for en prioritet at styrke programmet "Europa for borgerne" med 1,5 mio. EUR og ændre budgetkontoplanen for programmet ved at afsætte en separat post til gennemførelsen af det europæiske borgerinitiativ;

42.  bemærker, at dets behandling (herunder pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), overstiger loftet for udgiftsområde 3 med 1 055,1 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger med 931,1 mio. EUR ud over budgetforslaget, samtidig med at betalingsbevillingerne øges med 586,5 mio. EUR; foreslår derfor at anvende alle tilgængelige midler i FFR til at finansiere styrkelsen af migrationspakken;

Udgiftsområde 4 – Et globalt Europa

43.  påpeger, at udgiftsområde 4 er det udgiftsområde, der er genstand for de største nedskæringer, som foreslås af Rådet, både i forpligtelser (-163,4 mio. EUR) og i betalinger (-450,4 mio. EUR); konstaterer med forbavselse, at det europæiske naboskabsinstrument (navnlig fattigdom og sikkerhed i Middelhavsområdet), instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (herunder det tematiske mål vedrørende asyl og migration) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (til trods for at kandidatlandene har modtaget et stort antal flygtninge eller befinder sig langs de vigtigste migrationsruter) er blandt de mest udsatte; understreger, at denne tilgang er i åbenlys modstrid med erklæringerne fra Rådet og Det Europæiske Råd om dagsordenen for migration, om flygtningekrisen og om samarbejde med oprindelses- og transitlande;

44.  beslutter på denne baggrund at genopføre bevillingsniveauet i budgetforslaget; bemærker, at situationen for betalinger for udgiftsområde 4 stadig er en kilde til særlig bekymring på grund af overførslen af et betydeligt efterslæb af ubetalte regninger og en kunstig udskydelse af kontraktlige forpligtelser som modsvar til en vedvarende underbudgettering i betalinger; bekræfter derfor, at stigningen i betalingsbevillingerne som foreslået af Kommissionen, var en ren nødvendighed, uagtet den omstændighed, at den hidtil usete migrations- og flygtningekrise i mellemtiden har medført nye udfordringer for EU's optræden udadtil;

45.  supplerer ændringsforslagene om migration og flygtningekrisen ved at vedtage målrettede forhøjelser af forpligtelsesbevillinger først og fremmest til det europæiske naboskabsinstrument (+178,1 mio. EUR), men også til instrumentet for udviklingssamarbejde (+26,6 mio. EUR), humanitær bistand (+26 mio. EUR), instrumentet til førtiltrædelsesbistand (+11,2 mio. EUR), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (+12,6 mio. EUR) og det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (+1 mio. EUR); understreger, samtidig med at det støtter genprioritering inden for disse programmer til håndtering af de aktuelle udfordringer, at dette ikke må resultere i en reduceret indsats i forbindelse med de oprindelige målsætninger for de respektive retsgrundlag og derved indebære en risiko for destabilisering af det europæiske nærområde eller andre berørte regioner; gentager, at det er nødvendigt at vedtage en samlet og menneskerettighedsbaseret tilgang, der sammenkobler migration med udvikling, og som arbejder hen imod integrationen af vandrende arbejdstagere, asylansøgere og flygtninge; understreger behovet for at styrke samarbejde og engagement med oprindelses- og transitlande for at effektivt at håndtere den aktuelle migrationskrise og navnlig behovene hos fordrevne personer i tredjelande på områderne sundhed og uddannelse; anser derfor en sådan forhøjelse for absolut nødvendig for finansieringen af supplerende initiativer ud over de oprindelige mål, der er fastlagt i de respektive retsgrundlag;

46.  konstaterer, at Unionens regionale trustfond oprettet som reaktion på den syriske krise og nødtrustfonden for stabilitet og imødegåelse af de grundlæggende årsager til ulovlig migration og fordrevne personer i Afrika blev oprettet, fordi Unionens budget både mangler den nødvendige fleksibilitet og de nødvendige midler til at muliggøre en hurtig og samlet reaktion på krisen; understreger, at en mere holistisk løsning skal findes i FFR-gennemgangen/revisionen af, hvordan støtte fra EU-budgettet til humanitær bistand og udvikling kan gøres mere effektiv og lettere tilgængelig, og hvordan den på tilfredsstillende vis kan slås sammen med Den Europæiske Udviklingsfond og bilateral bistand fra medlemsstaterne; opfordrer til, at de ekstra bevillinger til programmerne under udgiftsområde 4 specifikt anvendes til at øge finansieringen af de to trustfonde samt til øjeblikkelig bistand via UNHCR og Verdensfødevareprogrammet; opfordrer de enkelte medlemsstater til at omsætte ord til handling og yde de nødvendige yderligere bidrag for at sikre overensstemmelse med EU's finansiering til trustfondene og til at lukke finansieringshullet i FN's agenturer uden yderligere forsinkelse; bemærker, at den række af projekter, der potentielt skal finansieres af trustfondene, yderligere svækker Rådets påstand om en manglende absorptionskapacitet i udgiftsområde 4;

47.  styrker budgetposten for støtte til fredsprocessen og finansiel bistand til Palæstina og til De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) med 40 mio. EUR; bemærker, at UNRWA spiller en stor rolle i arbejdet med at støtte det stigende antal palæstinensiske flygtninge, der lider direkte under den syriske krise, der udgør en yderligere byrde for agenturet; er bekymret over den manglende finansiering, som UNRWA står overfor, og kræver, at disse supplerende bevillinger kanaliseres til det almindelige budget til støtte for grundlæggende uddannelse og social- og sundhedstjenester;

48.  minder om, at det for at afhjælpe de skadelige langsigtede virkninger fra humanitære kriser er af afgørende betydning at sikre, at de berørte børn fortsat får en uddannelse; øger derfor midlerne til støtte af uddannelse i budgettet til humanitær bistand, således at de udgør 3 % i stedet for 1 % med sigte på at nå en tærskel på 4 % inden 2019;

49.  godkender en symbolsk forhøjelse af FUSP-budgettet for at støtte ethvert initiativ, der tager sigte på at gøre migration til en specifik del af civile FSFP-missioner, og giver samtidig sin fulde støtte til EUNAVFOR MED's militærmission, der har til formål at bekæmpe menneskesmuglere og menneskehandlere;

50.  ser med tilfredshed på den igangværende refleksionsproces i EU-Udenrigstjenesten vedrørende fremtiden for EU's særlige repræsentanter og deres forhold til EU-Udenrigstjenesten; mener, at en eventuel ændring af budgetposten for EU's særlige repræsentanter først bør finde sted, efter at den igangværende refleksionsproces er afsluttet;

51.  finder det nødvendigt at forhøje bevillingerne til budgetposten vedrørende det tyrkisk-cypriotiske samfund (+2 mio. EUR) med det formål at bidrage afgørende til fortsættelse og intensivering af Komitéen for Forsvundne Personer på Cyperns opgave og at støtte det fælles Tekniske Udvalg om Kulturarv og derved fremme tillid og forsoning mellem de to samfund;

52.  understreger, at gennemførelsen af den aftale om handelslettelser, der blev indgået på den 9. WTO-Ministerkonference, vil kræve yderligere støtte til de mindst udviklede lande og udviklingslandene; understreger nødvendigheden af en koordineret indsats fra Kommissionens og medlemsstaternes side i relation til de internationale finansinstitutioner for at undgå en nedskæring af bevillingerne til Aid for Trade og uregelmæssigheder i forbindelse med samarbejdet med visse partnere, som fører til mindre effektivitet, og for at sikre, at aftalen om handelslettelser arbejder i udviklingens tjeneste;

53.  beslutter sammen med pilotprojekter og forberedende foranstaltninger at udnytte den margen på 261,3 mio. EUR, der er efterladt i budgetforslaget under loftet for udgiftsområde 4 i forpligtelser, og ikke at gå videre på nuværende tidspunkt; øger også betalingsbevillingerne med 132,5 mio. EUR; ser frem til et frugtbart forlig på grundlag af disse ændringer, ligeledes under hensyntagen til ændringsskrivelse nr. 2/2016; understreger imidlertid, at dette loft kan være utilstrækkeligt, da det er blevet fastsat lang tid før den store udvikling i Ukraine, Syrien, Tunesien og mere generelt i nabolandene, Mellemøsten og Afrika; opfordrer derfor til en fuld udnyttelse af det potentiale, der ligger i nødhjælpsreserven, og er åben over for enhver yderligere anvendelse af fleksibilitetsbestemmelserne, der er fastsat i FFR, for at tage fat på den eksterne dimension af migrations- og flygtningekrisen;

Udgiftsområde 5 – Administration – andre budgetposter – administrations- og støtteudgifter til forskning

54.  bemærker, at Rådets nedskæringer i dette udgiftsområde beløber sig til 31,2 mio. EUR, hvoraf 19,3 mio. EUR vedrører Kommissionens administrative budget, navnlig til dets bygninger, udstyr, og især til personale som følge af forhøjelsen af den faste nedskæringssats til 4,3 %; kan ikke se nogen begrundelse for Rådets holdning og minder om, at Kommissionens foreslåede administrative udgifter for 2016 efter de seneste års konstante tilbageholdenhed blev holdt tæt på det forventede inflationsniveau, dvs. stabile i reale termer, og at Kommissionen gennemfører en fortsat reduktion af personalet;

55.  finder endvidere disse nedskæringer vilkårlige i betragtning af forudsigeligheden af denne type udgifter, der i høj grad er baseret på kontraktlige forpligtelser, og i betragtning af den meget høje gennemførelsesgrad som oplyst af Kommissionen; noterer sig især, at besættelsesgraden i Kommissionens stillingsfortegnelse den 1. april 2015 nåede op på et rekordhøjt niveau med 97,8 % reelt besatte stillinger; beklager, at Rådet desuden har nedskåret administrations- og støtteudgifterne til forskning under andre udgiftsområder end udgiftsområde 5 med et samlet beløb på 28 mio. EUR, selv om disse er afgørende for at sikre en vellykket gennemførelse af programmerne under Unionens forskellige politikområder;

56.  beslutter derfor at genopføre budgetforslaget for alle budgetposter vedrørende administrations- og støtteudgifter til forskning inden for politikområder og for alle budgetposter i udgiftsområde 5, som er blevet nedskåret af Rådet, samt at godkende et begrænset antal små forhøjelser;

57.  anmoder Kommissionen om at sikre, at det samlede budget for OLAF's Overvågningsudvalg og dets sekretariat specificeres i en separat budgetpost i OLAF's budget for 2016;

Agenturer

58.  støtter generelt Kommissionens overslag over agenturernes budgetbehov; konstaterer, at Kommissionen allerede betydeligt har reduceret de fleste agenturers oprindelige anmodninger;

59.  mener derfor, at enhver yderligere nedskæring, som Rådet har foreslået, kan bringe agenturernes tilfredsstillende funktion i fare og ikke give dem mulighed for at udføre de opgaver, som lovgivningsmyndigheden har pålagt dem;

60.  beslutter i forbindelse med den samlede pakke om migration at forhøje bevillingerne til de vigtigste agenturer, der arbejder på dette område: Det Europæiske Asylstøttekontor, Frontex, Europol, Eurojust, eu-LISA, Cepol og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder til et samlet beløb på 26 mio. EUR, da disse agenturer spiller en afgørende rolle i en effektiv håndtering af det presserende problem med migrationsstrømme; glæder sig over de yderligere bevillinger og yderligere 120 stillinger i stillingsfortegnelsen til agenturerne i ændringsbudget nr. 7/2015 og forventer, at denne afgørelse også indvirker på 2016-budgettet samt budgetterne for de kommende år; fremhæver den hastigt forværrede krisesituation og den enorme forøgelse af migrationsstrømme; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge opdaterede og konsoliderede oplysninger om agenturernes behov inden budgetforliget; opfordrer Kommissionen til at foreslå en strategi på mellemlangt og langt sigt for aktionerne i agenturerne for retlige og indre anliggender: mål, missioner, koordinering, udvikling af hotspots og finansielle midler;

61.  beslutter desuden at forhøje budgetbevillingerne for 2016 til de tre finansielle tilsynsmyndigheder på grund af deres supplerende opgaver og forøgede arbejdsbyrde; opfordrer Kommissionen til senest i 2017 at fremsætte et forslag om en afgiftsbaseret finansieringsordning, der erstatter de nuværende bidrag fra medlemsstaterne, som et middel til at sikre de europæiske myndigheders uafhængighed i forhold til medlemsstaternes nationale myndigheder;

62.  beslutter desuden at forhøje bevillingerne til Det Europæiske Agentur for Samarbejde mellem Energimyndigheder, EU-Fiskerikontrolagenturet og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for bedre at kunne matche de tilgængelige ressourcer med agenturernes opgaver;

63.  kan dog ikke acceptere Kommissionens og Rådets tilgang til agenturernes personale og ændrer derfor en række stillingsfortegnelser; understreger igen, at de enkelte agenturer bør nedskære 5 % af stillingerne over 5 år som aftalt i IIA, men at de nye stillinger, der er nødvendige for at udføre supplerende opgaver som følge af nye politikker og ny lovgivning siden 2013, nødvendigvis skal ledsages af yderligere ressourcer og ikke medregnes i personalereduktionsmålet i IIA;

64.  understreger derfor igen sin modstand mod idéen om en omfordelingspulje mellem agenturerne, men bekræfter sin åbenhed over for åbne stillinger som et middel til at opnå effektivitetsgevinster for agenturerne gennem øget administrativt samarbejde eller sågar analyse af mulighederne for sammenlægninger, hvor det er hensigtsmæssigt, og ved at samle visse funktioner enten hos Kommissionen eller et andet agentur;

65.  understreger endnu en gang, at stillinger, der finansieres af erhvervslivet, ikke har nogen indvirkning på Unionens budget og derfor ikke bør være omfattet af personalereduktion; understreger, at det bør overlades til det enkelte agentur at imødegå en svingende arbejdsbyrde ved ikke at besætte alle de stillinger, der står til dets rådighed;

66.  ændrer derfor en række stillingsfortegnelser i agenturerne i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne prioriteter om at tilpasse personaleniveauet til de supplerende opgaver; ændrer andre stillingsfortegnelser for at tilnærme dem til en reel nedskæring på 5 % over 5 år og med henblik på at behandle afgiftsfinansierede stillinger anderledes; minder om, at nedskæringen på 5 % over 5 år blev indført med henblik på at mindske administrationsomkostningerne; fremhæver i den forbindelse, at yderligere stillinger i stillingfortegnelsen ikke har en automatisk finansiel indvirkning på Unionens budget, idet agenturer besætter deres stillinger i overensstemmelse med deres behov, og agenturerne derfor ikke altid har alle stillinger i deres stillingsfortegneles besat;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

67.  beslutter efter at have foretaget en omhyggelig undersøgelse af pilotprojekterne og de forberedende foranstaltninger, der er blevet indsendt, og på baggrund af de igangværendes succes og udelukkelse af initiativer, der allerede er omfattet af eksisterende retsgrundlag, og under fuld hensyntagen til Kommissionens vurdering af projekternes gennemførlighed, at vedtage en kompromispakke, der består af et begrænset antal pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, også i lyset af de begrænsende disponible margener;

Betalinger

68.  understreger på ny betydningen af den fælles betalingsplan for 2015-2016 som Parlamentet, Rådet og Kommissionen indgik aftale om forud for budgetproceduren, som afspejler den fælles forpligtelse til at nedbringe efterslæbet af uindfriede betalinger; bemærker, at de tre institutioner blev enige om at samarbejde fuldt ud med henblik på at godkende et niveau for betalingsbevillinger i budgettet for 2016, som gør det muligt at nå et sådant mål, og at de foreslåede betalingsbevillinger for 2016 blev beregnet af Kommissionen i overensstemmelse hermed; mener at enhver handling for at nedbringe risici ved et uholdbart efterslæb bør suppleres af en indsats for at sikre en mere produktiv udveksling af meninger og forbedre samarbejdsånden mellem Rådet på den ene side og Parlamentet og Kommissionen på den anden; minder om, at der i henhold til artikel 310 i TEUF skal være balance mellem indtægter og udgifter på Unionens budget;

69.  beklager, at Rådet, til trods for de deraf følgende moderate stigninger og de store margener, som Kommissionen har foreslået, besluttede at nedskære betalingsbevillingerne med 1,4 mia. EUR, og dermed rammer både færdiggørelsesposter og programmer, som er i fuld gang, hvilket kan sætte udfasningen af unormale efterslæb over styr; minder om, at for programmer under direkte forvaltning, afspejles en mangel på betalingsbevillinger ikke kun i udviklingen af efterslæbet, men også i kunstige forsinkelser i gennemførelsen af programmer, f.eks. forsinkede indkaldelser af forslag og/eller forsinket indgåelse af nye kontrakter;

70.  beslutter at genopføre budgetforslaget i betalinger til alle budgetposter, som Rådet har nedskåret, på baggrund af den antagelse at de betalingsniveauer, som Kommissionen har foreslået i sit budgetforslag, er dem, der er nødvendige for at nå målene for betalingsplanen;

71.  styrker i et passende forhold betalingsbevillingerne på alle de budgetposter, der er ændret i forpligtelsesbevillinger, ved at tage hensyn til områder med en hurtig udbetalingsprofil eller en høj grad af uopsættelighed, navnlig Erasmus +, de to flytningsordninger, UNRWA og humanitær bistand; forhøjer betalingsbevillingerne med yderligere 1 mia. EUR for fuldt ud at dække fremrykningen af betalinger til Grækenland med nye bevillinger; beslutter også i betragtning af den tidligere gennemførelse at forhøje betalingerne til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen;

Øvrige sektioner

Sektion I - Europa-Parlamentet

72.  minder om, at Parlamentets overslag for 2016 fastsattes til 1 823 648 600 EUR, hvilket svarer til en stigning på 1,6 % i forhold til 2015-budgettet; minder derudover om, at 15 mio. EUR er blevet øremærket til hurtige investeringer i sikkerhed og cybersikkerhed, således at det samlede niveau for dets budget for 2016 fastsættes til 1 838 648 600 EUR;

73.  påpeger, at der pr. 15. juni 2015, efter at Parlamentets overslag for 2016 blev vedtaget, blev oprettet en ny politisk gruppe, og at der på grund af disse ændringer i Parlamentets organisation er behov for supplerende bevillinger for at sikre, at alle politiske grupper behandles ens;

74.  kompenserer fuldt ud disse forhøjelser ved at nedskære bevillingerne under budgetposterne til reserven til uforudsete udgifter, godtgørelsen af medlemmernes generelle udgifter, efteruddannelse, indretning af lokaler, energiforbrug, IT og telekommunikation – investeringer i projekter og inventar;

75.  noterer sig Præsidiets konklusioner af 7. september 2015 i lyset af Parlamentets behandling af 2016-budgettet, hvori det foreslås at gennemføre de seneste af dets afgørelser og tekniske justeringer i budgettet; godkender disse begrænsede tekniske ændringer, som Præsidiet har foreslået, som medfører budgetneutrale justeringer af bevillinger og af stillingsfortegnelsen, og opdaterer visse aspekter af kontoplanen;

76.  fastholder derfor uændret det samlede niveau for sit budget for 2016, som blev vedtaget på plenarmødet den 29. april 2015, på 1 838 648 600 EUR;

77.  understreger, at de politiske gruppers aktiviteter ikke svarer til administrativt arbejde; bekræfter, at det samlede personaleniveau i de politiske grupper derfor skal være undtaget fra målet om reduktion af personalet med 5 % i overensstemmelse med de beslutninger, som det har truffet i forbindelse med regnskabsårene 2014(12), 2015(13) og overslaget for 2016(14);

78.  minder om, at de politiske grupper har haft et ansættelsesstop siden 2012, og at deres behov kun delvist blev dækket i de foregående regnskabsår;

79.  gentager sit tilsagn om at gennemføre punkt 27 i IIA og om at reducere sit personale med 1 %;

80.  understreger, at Parlamentet og Rådet for at opnå langsigtede besparelser i Unionens budget er nødt til at behandle behovet for en køreplan for et fast hjemsted, som et stort flertal i Parlamentet har krævet det i flere beslutninger;

Ændringer i stillingsfortegnelsen

81.  reducerer stillingsfortegnelsen for sit generalsekretariat for 2016 med 57 stillinger (1 % personalereduktionsmålet) som følger: 4 AD14, 13 AD13, 2 AD12, 1 AD9, 2 AD8, 1 AD5, 2 AST11, 1 AST10, 3 AST9, 8 AST8, 7 AST7, 4 AST6, 3 AST5, 2 AST4, 1 AST3, 1 AST1 faste stillinger og 2 midlertidige AST4-stillinger; minder om, at de budgetmæssige konsekvenser af denne foranstaltning allerede var medregnet i overslagene;

82.  omdanner i overensstemmelse med den nye tjenestemandsvedtægt 80 faste AST-stillinger (25 AST11, 10 AST10, 5 AST8, 15 AST7, 5 AST6, 5 AST5, 5 AST4, 5 AST3 og 5 AST2) til 80 AST/SC1-stillinger;

83.  foretager følgende tekniske justeringer: sletter tre AST7-stillinger og tre AST6-stillinger og tilføjer seks AST5-stillinger og fjerner fodnote nr. 1 til stillingsfortegnelsen, i betragtning af at den relevante procedure ikke er blevet anvendt i den senere tid;

84.  godkender oprettelsen af 43 nye midlertidige stillinger (2 AD7, 19 AD5, 5 AST5, 5 AST3 og 12 AST1) og opnormering af en midlertidig AD10-stilling til en AD14-stilling med henblik på supplerende behov i forbindelse med oprettelsen af den nye politiske gruppe;

Reduktion af personalet med 5 %

85.  minder om, at Parlamentet gennemfører målet om en personalereduktion på 5 % for tredje år i træk med en behørig respekt for bogstav og ånd i IIA; understreger, at 171 faste stillinger med dette for øje er blevet fjernet fra stillingsfortegnelsen siden 2014(15); understreger, at der for at sikre en fuld opfyldelse af målet om en personalereduktion på 5 % skal foretages to yderligere årlige nedskæringer af 57 stillinger(16) inden 2018;

86.  understreger, at reduktionsmålet på 5 % i overensstemmelse med punkt 27 i IIA er en kompensation med hensyn til personale, der hænger sammen med stigningen i arbejdstiden fra 37,5 til 40 timer om ugen i forhold til stillingsfortegnelsen for 1. januar 2013; mener, at denne reduktion bør gælde for en konstant arbejdsbyrde, og at nye ansvarsområder og opgaver således ikke skal medtages i denne beregning;

87.  bemærker, at Parlamentet i forbindelse med styrkelsen af sine beføjelser og nye opgaver siden 2013 har undergået vigtige strukturelle ændringer, f.eks. internaliseringsprocesser, der så vidt muligt er bemandet ved interne omrokeringer, og nye stillinger først er blevet oprettet, når det var strengt nødvendigt; beslutter at udelukke disse yderligere stillinger fra bestræbelserne på at reducere personalet med 5 %;

88.  opfordrer Kommissionen til, når den overvåger gennemførelsen af personalereduktionen i Parlamentet, at tage hensyn til nye elementer, såsom konstant arbejdsbyrde, fritagelse for de politiske grupper, internaliseringer, der udlignes af nedskæringer i budgetposterne til eksterne tjenester, samt nye beføjelser og opgaver;

89.  understreger, at gennemførelsen af personalereduktionen på 5 % ikke bør bringe Parlamentets funktion og udøvelsen af dets centrale beføjelser i fare eller forringe den lovgivningsmæssige topkvalitet eller kvaliteten af arbejdsvilkårene for medlemmer og personale;

90.  minder om, at ingen aftale kan fratage Parlamentet og Rådet deres suveræne frihed med hensyn til deres evaluering og beføjelse til hvert år at træffe afgørelse om budgetindholdet;

Andre personalerelaterede spørgsmål

91.  minder om, at behovet for nye stillinger i sekretariatet bør dækkes via interne omrokeringer, medmindre behovet for at oprette nye stillinger begrundes og påvises behørigt;

92.  minder om, at enhver omlægning af det parlamentariske arbejde eller procedurer ikke bør medføre en forringelse af personalets arbejdsforhold eller sociale rettigheder, uanset deres stilling;

93.  gentager, at det med henblik på at sikre tilstrækkelig støtte til, at medlemmer kan udføre deres parlamentariske aktiviteter, er nødvendigt at finde en ny balance mellem akkrediterede parlamentariske assistenter og lokale assistenter; konstaterer, at generalsekretæren har fremlagt et forslag for Præsidiet med henblik på at nå dette mål; noterer sig den aftale, der er indgået i Præsidiet, som i det væsentlige svarer til Europa-Parlamentets anmodning i dets ovennævnte beslutning af 29. april 2015 om Parlamentets overslag; glæder sig over beslutningen om denne aftales umiddelbare gennemførelse;

94.  gentager sit tilsagn om at støtte flersprogethed i parlamentarisk arbejde gennem høje standarder for tolkning og oversættelse; anmoder generalsekretæren om at forelægge Budgetudvalget resultaterne af de analyser og vurderinger, han iværksatte efter den manglende indgåelse af en aftale om nye arbejdsvilkår for tolke (foråret 2015); forventer, at generalsekretæren anvender den nødvendige fleksibilitet til at sikre tolke- og oversættelsestjenester af høj kvalitet for medlemmerne;

95.  anmoder generalsekretæren om at tilvejebringe et detaljeret overblik over alle stillinger i Parlamentet i årene 2014-2016, herunder fordelingen af stillinger efter tjeneste, kategori og kontrakttype;

Ejendomspolitik

96.  minder om, at Budgetudvalget bør informeres regelmæssigt om nye udviklinger i Parlamentets bygningspolitik og bør høres rettidigt, dvs. før en kontrakt indgås, om alle byggeprojekter, der har finansielle konsekvenser; bekræfter, at de finansielle konsekvenser af alle byggeprojekter vil blive overvåget nøje;

97.  mener, at beslutninger vedrørende byggeprojekter bør være underlagt en gennemsigtig beslutningsproces;

98.  gentager på ny sin opfordring til, at den nye midtvejsstrategi for bygningspolitikken forelægges for Budgetudvalget snarest muligt og senest i begyndelsen af 2016, inden udarbejdelsen af Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2017; opfordrer generalsekretæren til at forelægge Budgetudvalget en mulig langsigtet strategi indtil 2025 forud for Parlamentets behandling af budgettet i efteråret 2016;

99.  bemærker, at der ikke siden 2014 er blevet afsat bevillinger til investering i anlæggelse af Konrad Adenauer-Bygningen (KAD) i Luxembourg; minder om, at der i budgetoverslaget for 2016 kun er opført bevillinger til dækning af bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser, der skal betales direkte af Parlamentet, primært til projektstyring, teknisk ekspertise og rådgivning; opfordrer generalsekretæren til inden udgangen af dette år at evaluere de midler, der ikke er blevet anvendt i 2015-budgettet, og øremærke dem til KAD-projektet via en anmodning om overførsel ved udgangen af 2015, med henblik på i videst muligt omfang at undgå fremtidige bygningsrelaterede rentebetalinger;

Medlemmernes udgifter

100.  gentager sin anmodning om større gennemsigtighed for så vidt angår godtgørelse af medlemmernes generelle udgifter; opfordrer Parlamentets Præsidium til at arbejde for en fastlæggelse af mere præcise regler vedrørende dokumentation for de udgifter, der er berettiget til en sådan godtgørelse, uden at det medfører ekstra omkostninger for Parlamentet;

101.  anmoder om en vurdering af den frivillige tilgang, som den fælles arbejdsgruppe har valgt for at begrænse medlemmers og personales flyvninger på business class samt af muligheder for at opnå mere fordelagtige priser med henblik på at reducere rejseudgifter for medlemmer og personale;

Sektion IV – Domstolen

102.  beklager, at Kommissionen på trods af den fortsatte stigning i antallet af retsaktiviteter og den planlagte reform af Retten har reduceret personalet med 20 stillinger og dermed risikerer at skabe flaskehalse og bringe retsplejen og den hurtige sagsbehandling i fare; beslutter derfor at genopføre de 20 stillinger, som Domstolen oprindeligt anmodede om;

103.  beklager, at Rådet har hævet den faste nedskæringssats for bevillingerne til vederlag til personalet fra 2,5 % til 3,2 %, hvilket svarer til en nedsættelse på 1,55 mio. EUR og er i modstrid med Domstolens meget høje besættelsesgrad (98 % ved udgangen af 2014) og høje budgetgennemførelsesgrad (99 % i 2014); justerer derfor den faste nedskæringssats til niveauet i budgetforslaget og annullerer den dermed forbundne reduktion af bevillinger for at sikre, at Domstolen i tilstrækkeligt omfang kan håndtere den markante stigning i antallet af sager og gøre fuld brug af de bevilligede stillinger;

104.  beslutter endvidere at genopføre de syv stillinger, som Domstolen oprindeligt anmodede om, med henblik på at opfylde det dobbelte krav om at styrke Domstolens sektion vedrørende sikkerhed for at sikre en bedre beskyttelse af personalet, de besøgende og dokumenterne, og samtidig at gennemføre den nye artikel 105 i Rettens procesreglement, som kræver oprettelse af et meget sikkert system, der gør det muligt for de involverede parter i visse tilfælde at indgive oplysninger og materiale vedrørende Unionens og medlemsstaternes sikkerhed eller deres internationale forbindelser;

105.  understreger i denne forbindelse behovet for ressourcer til sikkerheds- og overvågningsforanstaltninger ved og i Domstolens bygninger og beslutter derfor at genopføre de nedskæringer, Rådet har foreslået på dette område, til niveauet i budgetforslaget;

106.  fjerner den eksisterende reserve vedrørende tjenesterejser og erstatter den med en ny, der skal frigives, når Domstolen offentliggør oplysninger om dommernes eksterne aktiviteter, som Parlamentet anmodede om i sin beslutning om decharge for 2013 vedrørende Domstolen(17);

Sektion V – Revisionsretten

107.  justerer den faste nedskæringssats til dets oprindelige niveau på 2,76 % for at sikre, at Revisionsretten kan opfylde sine behov med hensyn til stillingsfortegnelsen;

108.  genopfører alle andre budgetposter, der er nedskåret af Rådet, for at Revisionsretten kan gennemføre sit arbejdsprogram og levere de planlagte revisionsrapporter;

Sektion VI – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

109.  justerer den faste nedskæringssats til dets oprindelige niveau på 4,5 % for at sikre, at EØSU kan opfylde sine behov og klare den fortsatte personalereduktion i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem Europa-Parlamentet og EØSU;

110.  beslutter desuden at genopføre budgetforslaget for rejse- og opholdsudgifter;

Sektion VII – Regionsudvalget

111.  reducerer på den ene side vederlag og godtgørelser med et beløb svarende til 66 opnormeringer og fire yderligere stillinger, der ikke allerede er taget højde for i budgetforslaget, for at afspejle overførslen af disse stillinger til Parlamentet;

112.  forhøjer på den anden side en række budgetposter (outsourcing af oversættelse, tredjeparter, kommunikation, repræsentationsudgifter, de politiske gruppers kommunikation, tjenesterejser samt rengøring og vedligeholdelse) for at bringe dem tættere på Regionsudvalgets egne skøn, så Regionsudvalget kan varetage sit politiske arbejde og opfylde sine forpligtelser;

113.  genopfører endelig de bevillinger, der er genstand for Rådets nedskæringer vedrørende sikkerhed og overvågning af Regionsudvalgets bygninger for at sikre tilstrækkelig finansiering af sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af et forhøjet trusselsniveau ("gult") i 2016;

Sektion VIII – Den Europæiske Ombudsmand

114.  konstaterer med beklagelse, at Rådet har nedskåret budgetforslaget for Ombudsmanden med 135 000 EUR; understreger, at denne nedskæring vil udgøre en urimelig byrde for Ombudsmandens meget begrænsede budget og vil have alvorlige virkninger for institutionens kapacitet til at betjene Unionens borgere effektivt; genopfører derfor alle de budgetposter, som Rådet har nedskåret, for at gøre det muligt for Ombudsmanden at opfylde sit mandat og sine forpligtelser;

Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

115.  konstaterer med beklagelse, at Rådet har nedskåret budgetforslaget for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med 135 000 EUR; understreger, at denne nedskæring vil udgøre en urimelig byrde for Den Tilsynsførende for Databeskyttelses meget begrænsede budget og vil have alvorlige virkninger for institutionens kapacitet til at betjene EU-institutionerne effektivt; genopfører derfor alle de budgetposter, som Rådet har nedskåret, for at gøre det muligt for Den Tilsynsførende for Databeskyttelse at opfylde sine forpligtelser og tilsagn;

Sektion X – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

116.  mener, at det er nødvendigt at sikre behørig finansiering af behovene hos Tjenesten for EU's Optræden Udadtil for at kunne håndtere udfordringerne i forbindelse med geopolitisk usikkerhed og at sikre Unionens rolle i verden; genopfører derfor budgetforslaget for alle budgetposter og lader de reserver, som Rådet vedtog i forbindelse med udsving i euroens kurs, udgå;

o
o   o

117.  er overbevist om, at EU's budget kan bidrage til effektivt at imødegå ikke blot konsekvenserne, men også de grundlæggende årsager til de kriser, som Unionen står over for; mener dog, at uforudsete begivenheder med en EU-dimension bør bekæmpes ved en fælles indsats og ved at afsætte yderligere midler på EU-plan snarere end ved at drage tidligere forpligtelser i tvivl eller ved at vende tilbage til illusionen om rent nationale løsninger; understreger derfor, at bestemmelserne om fleksibilitet skal gøre det muligt at sikre en sådan fælles og hurtig reaktion og bør udnyttes fuldt ud for at opveje de stramme begrænsninger af lofterne i FFR;

118.  understreger, at Kommissionen knap to år efter påbegyndelsen af den nuværende FFR har måttet anmode to gange om mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet og anvendelse af margenen til uforudsete udgifter for at dække presserende og uforudsete behov, der ikke kunne finansieres inden for rammerne af de eksisterende lofter for FFR; noterer sig ligeledes, at den samlede margen for forpligtelser i 2015 - det første år - øjeblikkeligt blev anvendt i fuldt omfang, samtidig med at ressourcerne for to vigtige EU-programmer måtte nedskæres for at muliggøre finansieringen af nye initiativer; understreger, at flere EU-programmer har færre eller endda ingen tilgængelige forpligtelser fra 2016 som følge af forhåndstildelingen i 2014-2015; ser derfor tydeligt, at FFR-lofterne er for snævre i mange udgiftsområder og lammer Unionen på områder, hvor behovet er størst, samtidig med at de tilgængelige fleksibilitetsmekanismer under FFR allerede er presset til deres yderste; mener, at denne udvikling argumenterer for en reel midtvejsrevision af FFR; ser frem til Kommissionens ambitiøse forslag i den henseende i 2016;

119.  pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne til budgetforslaget, til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.
(2) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2015)0061.
(6) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2015)0172.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0263.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).
(9) Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2013 ( EUT L 255 af 30.9.2015, s. 395).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470).
(11) Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23).
(12) Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2013 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014 (Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0437).
(13) Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2014 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015 (Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0036).
(14) Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2016 (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0172).
(15) -67 stillinger i 2014, -47 stillinger i 2015 og -57 stillinger i 2016.
(16) Eftersom der er truffet en politisk afgørelse om at udelukke de politiske grupper i beregningen, finder denne reduktion anvendelse på sekretariatets del af stillingsfortegnelsen (referencenummer for stillinger (1 %): -57).
(17) Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion IV – Domstolen (EUT L 255 af 30.9.2015, s. 118).


Den Europæiske Unions Domstol: antallet af dommere ved Retten ***II
PDF 249kWORD 62k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. oktober 2015 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol (09375/1/2015 – C8-0166/2015 – 2011/0901B(COD))
P8_TA(2015)0377A8-0296/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (09375/1/2015 – C8‑0166/2015),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (02074/2011),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 21. oktober 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning ved andenbehandling, jf. artikel 294, stk. 8, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 69,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Retsudvalget (A8-0296/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved andenbehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Domstolen, ogKommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. oktober 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/... om ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2015/2422.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet

Når reformprocessen er tilendebragt, vil Retten bestå af to dommere pr. medlemsstat For at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd, hvilket i henhold til artikel 3 i TEU er et mål for Den Europæiske Union, bør medlemsstaternes regeringer i forbindelse med processen med udnævnelse af kandidater som dommere ved Retten i henhold til artikel 254 i TEUF i videst muligt omfang sikre lige repræsentation af mænd og kvinder.

(1) Vedtagne tekster af 15.4.2014, P7_TA(2014)0358.


Bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) ***II
PDF 253kWORD 61k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. oktober 2015 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1343/2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) (08806/1/2015 – C8-0260/2015 – 2014/0213(COD))
P8_TA(2015)0378A8-0295/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (08806/1/2015 – C8-0260/2015),

–  der henviser til udtalelse af 15. oktober 2014(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0457),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Fiskeriudvalget (A8-0295/2015),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  godkender den erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

4.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

5.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med den tilhørende erklæring fra Europa-Parlamentet;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Europa-Parlamentets erklæring om at tillade dispensation fra anvendelse af trawlnet og gællegarn i fiskeriet i Sortehavet

"Europa-Parlamentet erklærer, at bestemmelserne i artikel 15a, der skal indføjes i forordning (EU) nr. 1343/2011, vedrørende dispensation fra forbuddet mod anvendelse af bestemte typer udstyr i kystfarvande i Sortehavet, er af exceptionel art. Bestemmelserne tager hensyn til den herskende situation i regionen, hvor medlemsstaterne har truffet foranstaltninger med henblik på at tillade anvendelse af det udstyr, der er omhandlet i overensstemmelse med relevante henstillinger fra Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM). Parlamentet var allerede bekendt med denne oplysning inden Kommissionens fremlæggelse af det nuværende forslag. Af disse grunde accepterer Parlamentet i den foreliggende kontekst denne ordning, som tillader de berørte medlemsstater at tilstå de pågældende dispensationer. Parlamentet understreger dog, at disse bestemmelser ikke kan påkaldes eller anvendes som dannende præcedens i nogen som helst fremtidig retsakt."

(1) EUT C 12 af 15.1.2015, s. 116.
(2) Vedtagne tekster af 13.1.2015, P8_TA(2015)0005.


Anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer ***I
PDF 259kWORD 62k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. oktober 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres område (COM(2015)0177 – C8–0107/2015 – 2015/0093(COD))
P8_TA(2015)0379A8-0305/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0177),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0107/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det belgiske Repræsentantkammer, det spanske parlament, det nederlandske Andetkammer og det østrigske Forbundsråd om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—  der henviser til udtalelse af 16. september 2015 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

—  der henviser til udtalelse af 13. oktober 2015 fra Regionsudvalget(2),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0305/2015),

1.  forkaster Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Kommissionen til at tage sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Nye fødevarer ***I
PDF 249kWORD 69k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. oktober 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nye fødevarer (COM(2013)0894 – C7-0487/2013 – 2013/0435(COD))
P8_TA(2015)0380A8-0046/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0894),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0487/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til både Rådets og Europa-Parlamentets holdninger af 29. marts 2011, hvor forligsproceduren om nye fødevarer ikke førte til noget resultat,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den franske Nationalforsamling og det franske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 30. april 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0046/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. oktober 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/... om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2015/2283.)

(1) EUT C 311 af 12.9.2014, s. 73.


Emissioner af visse luftforurenende stoffer ***I
PDF 573kWORD 337k
Europa-Parlamentets ændringer af 28. oktober 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer og om ændring af direktiv 2003/35/EF (COM(2013)0920 – C7-0004/2014 – 2013/0443(COD))(1)
P8_TA(2015)0381A8-0249/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  Det bekræftes i syvende miljøhandlingsprogram18, at Unionens langsigtede målsætning for luftkvalitetspolitikken er at nå luftkvalitetsniveauer, der ikke medfører væsentlige negative virkninger og risici for menneskers sundhed og miljøet, og der opfordres med dette for øje til fuld overholdelse af gældende EU-lovgivning om luftkvalitet, fastlæggelse af strategiske mål og aktiviteter for tiden efter 2020, en forstærket indsats i områder, hvor befolkningen og økosystemerne eksponeres for et højt luftforureningsniveau, samt større synergi mellem luftkvalitetslovgivningen og Unionens politiske mål inden for især klimaforandring og biodiversitet.
(2)  Det bekræftes i syvende miljøhandlingsprogram18, at Unionens langsigtede målsætning for luftkvalitetspolitikken er at nå luftkvalitetsniveauer, der ikke medfører væsentlige negative virkninger og risici for menneskers sundhed og miljøet, og der opfordres med dette for øje til fuld overholdelse af gældende EU-lovgivning om luftkvalitet, fastlæggelse af strategiske mål og aktiviteter for tiden efter 2020, en forstærket indsats i områder, hvor befolkningen og økosystemerne eksponeres for et højt luftforureningsniveau, samt større synergi mellem luftkvalitetslovgivningen og Unionens politiske mål inden for især klimaforandring og biodiversitet. Den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 giver medlemsstaterne mulighed for at bidrage til at forbedre luftkvaliteten med specifikke foranstaltninger. Fremtidige evalueringer vil give en bedre forståelse af virkningerne af disse foranstaltninger.
__________________
__________________
18 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden", COM(2012) 710 af 29.11.2012.
18 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden", COM(2012)0710 af 29.11.2012.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  Medlemsstaterne og Unionen er parter i Minamatakonventionen 2013 om kviksølv, der søger at forbedre menneskers sundhed og miljøbeskyttelsen gennem reduktion af kviksølvemissionerne fra eksisterende og nye kilder. Dette direktiv bør bidrage til at reducere kviksølemissionerne i Unionen, som krævet i Kommissionens meddelelse af 28. januar 2005 til Rådet og Europa-Parlamentet om en fællesskabsstrategi for kviksølv og Minamatakonventionen om kviksølv.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  Den ordning med nationale emissionslofter, som er oprettet ved direktiv 2001/81/EF, bør derfor revideres, så den bringes på linje med Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser.
(6)  Den ordning med nationale emissionslofter, som er oprettet ved direktiv 2001/81/EF, bør derfor revideres for at sikre overholdelse af Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)  Dette direktiv ventes ligeledes at bidrage til at nå de mål for luftkvalitet, der er fastsat i EU-lovgivningen, afbøde virkningerne af klimaændringer ved at reducere emissionerne af kortlivede klimakomponenter og forbedre luftkvaliteten globalt.
(8)  Dette direktiv ventes ligeledes at bidrage til at nå de mål for luftkvalitet, der er fastsat i EU-lovgivningen, på en omkostningseffektiv måde, afbøde virkningerne af klimaændringer ved at reducere emissionerne af kortlivede klimakomponenter, foruden at forbedre luftkvaliteten globalt samt forbedre synergierne med Unionens klima- og energipolitik og sikre, at der ikke sker overlapning med den eksisterende EU-lovgivning. Dette direktiv bør især tilpasses udviklingen af Unionens og den internationale klimaindsats, herunder – men ikke udelukkende – klima- og energipolitikrammen for 2030 samt en omfattende og juridisk bindende global klimaaftale.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  Dette direktiv bør også bidrage til at reducere de sundhedsmæssige omkostninger ved luftforurening i Unionen ved at forbedre EU-borgernes livskvalitet samt fremme overgangen til en grøn økonomi.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 8 b (ny)
(8b)  For at reducere emissionerne fra søtransport er det nødvendigt at sikre en fuldstændig og rettidig gennemførelse af de grænser, der er fastsat af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), samt streng håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/33/EU1a. Der er også behov for en yderligere indsats for at få kontrol over emissionerne fra søtransport. Det vil være hensigtsmæssigt, at Unionen og medlemsstaterne overvejer at fastsætte nye emissionskontrolområder og fortsætter med at arbejde inden for IMO for yderligere at nedbringe emissionerne.
______________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/33/EU af 21. november 2012 om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår svovlindholdet i skibsbrændstoffer (EUT L 327 af 27.11.2012, s. 1).
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 9
(9)  Medlemsstaterne bør opfylde de tilsagn om emissionsreduktion, som er fastsat i dette direktiv for 2020 og 2030. For at sikre påviselige fremskridt mod 2030-tilsagnene bør medlemsstaterne i 2025 overholde mellemliggende emissionsniveauer, som fastsættes ved lineær interpolation mellem deres emissionsniveauer i 2020 og de emissionsniveauer, der svarer til emissionsreduktionstilsagnene for 2030, medmindre der derved påføres uforholdsmæssigt store udgifter. Hvis emissionerne i 2025 ikke kan begrænses på denne måde, bør medlemsstaterne gøre rede for årsagerne dertil i deres indberetninger i henhold til direktivet.
(9)  Der fastsættes bindende nationale emissionsreduktionstilsagn i dette direktiv for 2020, 2025 og 2030 for at begrænse de atmosfæriske emissioner af luftforurenende stoffer og effektivt bidrage til Unionens mål om at opnå luftkvalitet, som ikke giver anledning til væsentlige negative indvirkninger på og risici for sundheden, samt for at niveauet og deponeringen af forsurende og eutrofierende forureningsstoffer reduceres til under kritiske belastninger og niveauer.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 11
(11)  For at fremme omkostningseffektiv opfyldelse af de nationale emissionsreduktionstilsagn og overholdelse af de mellemliggende emissionsniveauer bør medlemsstaterne have ret til at medregne emissionsreduktioner fra international skibsfart, hvis emissionerne derfra er lavere end de emissionsniveauer, der ville følge af overholdelse af EU-lovgivningens krav, herunder grænserne for brændstoffers svovlindhold i Rådets direktiv 1999/32/EF21. Medlemsstaterne bør ligeledes have mulighed for fælles opfyldelse af tilsagn og overholdelse af mellemliggende emissionsniveauer vedrørende metan (CH4) og for at gøre brug af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF22 i dette øjemed. Medlemsstaterne kan i forbindelse med kontrollen af opfyldelsen af deres nationale emissionslofter og emissionsreduktionstilsagn og overholdelsen af deres mellemliggende emissionsniveauer justere deres nationale emissionsopgørelser i takt med, at den videnskabelige viden og metoder vedrørende emissioner forbedres. Kommissionen kan gøre indsigelse mod en medlemsstats brug af denne fleksibilitet, hvis betingelserne i direktivet ikke er opfyldt.
(11)  For at fremme omkostningseffektiv opfyldelse af de nationale emissionsreduktionstilsagn bør medlemsstaterne have mulighed for fælles opfyldelse af tilsagn vedrørende methan (CH4) og for at gøre brug af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF i dette øjemed22. Medlemsstaterne kan i forbindelse med kontrollen af opfyldelsen af deres nationale emissionslofter og emissionsreduktionstilsagn og overholdelsen af deres emissionsniveauer justere deres nationale emissionsopgørelser i takt med, at den videnskabelige viden og metoder vedrørende emissioner forbedres. Kommissionen kan gøre indsigelse mod en medlemsstats brug af disse fleksibiliteter, hvis betingelserne i direktivet ikke er opfyldt.
__________________
__________________
21 Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv 93/12/EØF (EFT L 121 af 11.5.1999, s. 13).
22 Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136).
22 Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136).
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 12
(12)  Hver medlemsstat bør vedtage og gennemføre et nationalt program for bekæmpelse af luftforurening, hvormed den kan opfylde kravene til emissionsreduktion, overholde de mellemliggende emissionsniveauer og medvirke effektivt til virkeliggørelse af Unionens luftkvalitetsmålsætninger. I den forbindelse bør medlemsstaterne tage hensyn til behovet for at reducere emissionerne i zoner og bymæssige områder, hvor koncentrationen af luftforurenende stoffer er særligt høj, og/eller som bidrager væsentligt til luftforureningen i andre zoner og bymæssige områder, eventuelt i nabolandene. Med dette for øje bør nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening medvirke til, at de luftkvalitetsplaner, der er omhandlet i artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF23, bliver gennemført med godt resultat.
(12)  Hver medlemsstat bør vedtage og gennemføre et nationalt program for bekæmpelse af luftforurening, hvormed den kan opfylde kravene til emissionsreduktion og medvirke effektivt til virkeliggørelse af Unionens luftkvalitetsmålsætninger. I den forbindelse bør medlemsstaterne tage hensyn til behovet for at reducere emissionerne i zoner og bymæssige områder, hvor koncentrationen af luftforurenende stoffer er særligt høj, og/eller som bidrager væsentligt til luftforureningen i andre zoner og bymæssige områder, eventuelt i nabolandene. Med dette for øje bør nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening medvirke til, at de luftkvalitetsplaner, der er omhandlet i artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF23, bliver gennemført med godt resultat.
__________________
__________________
23 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).
23 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 13
(13)  De nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening bør indeholde foranstaltninger, der gælder for landbruget, således at NH3- og PM2,5-emissionerne til luften fra de største bidragydere reduceres. Medlemsstaterne bør have ret til at træffe andre foranstaltninger end dem, der er fastsat i dette direktiv, forudsat at der under de specifikke nationale omstændigheder opnås de samme miljøresultater.
(13)  De nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening bør indeholde foranstaltninger, der gælder for landbruget, således at NH3-, CH4 og PM2,5-emissionerne til luften fra de største bidragydere reduceres. Disse foranstaltninger bør være omkostningseffektive og baseres på konkrete oplysninger og data under hensyntagen til de videnskabelige fremskridt og tidligere foranstaltninger truffet af medlemsstaterne. Det ville desuden være ønskeligt at udarbejde fælles retningslinjer på europæisk plan om god praksis for brugen af NH3 i landbruget med henblik på at forsøge at reducere disse emissioner. Medlemsstaterne bør have ret til at træffe andre foranstaltninger end dem, der er fastsat i dette direktiv, forudsat at der under de specifikke nationale omstændigheder opnås de samme miljøresultater.
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  De nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening bør for at reducere emissionerne fra de vigtigste bidragydere indeholde foranstaltninger, der gælder for alle relevante sektorer, herunder landbrug, industri, vejtransport, mobile ikke-vejgående maskiner, transport af indre vandveje, boligopvarmning og opløsningsmidler. Medlemsstaterne bør have ret til at træffe andre foranstaltninger end dem, der er fastsat i dette direktiv, forudsat at der under de specifikke nationale omstændigheder opnås de samme miljøresultater.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 13 b (ny)
(13b)  Når medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der skal indgå i de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, bør de sikre, at der fuldt ud tages hensyn til virkningerne for små og mellemstore landbrugsbedrifter, og at disse virkninger ikke indebærer betydelige ekstraomkostninger, som disse bedrifter ikke kan klare. Forbedringer af luftkvaliteten bør opnås ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, der sikrer opretholdelsen af landbrugsbedrifter. De nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening bør sikre en balance mellem husdyrbrug og forureningsbekæmpelse.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 13 c (ny)
(13c)  De foranstaltninger, der træffes under de nationale programmer for bekæmpelse af NH3-, CH4- og PM2,5-emissionerne fra landbrugssektoren, bør kunne komme i betragtning for finansiel støtte under blandt andet fondene for udvikling af landbrugsdistrikter, især foranstaltninger der træffes af små og mellemstore landbrugsbedrifter, der kræver betydelige ændringer i fremgangsmåder eller betydelige investeringer, såsom ekstensiv græsning, landbrugsøkologiske tiltag, anaerob nedbrydning i forbindelse med biogasproduktion ved brug af landbrugsaffald samt lavemissionsopstaldningssystemer.
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 14 a (ny)
(14a)  For at forbedre luftkvaliteten især i byområderne bør nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening indeholde foranstaltninger til at reducere emissioner af nitrogenoxider og partikler i disse områder.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 15 a (ny)
(15a)  I overensstemmelse med Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet og med Domstolens retspraksis bør offentligheden have bred adgang til klage og domstolsprøvelse for at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse af dette direktiv og til at bidrage til beskyttelsen af retten til at leve i et miljø, der er foreneligt med personlig sundhed og velfærd.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 15 b (ny)
(15b)  Miljøinspektioner og markedsovervågning er nødvendige for at sikre effektiviteten af dette direktiv og af de foranstaltninger, der vedtages med henblik på opfyldelsen af dets mål.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 15 c (ny)
(15c)  Kommissionen bør i forbindelse med vurderingen af synergier mellem EU’s luftkvalitetspolitik og klima- og energipolitik tage hensyn til Europa-Parlamentets Forskningstjenestes undersøgelse om luftkvalitet: Supplerende konsekvensanalyse om samspillet mellem EU’s luftkvalitetspolitik og klima- og energipolitik.
Ændring 123
Forslag til direktiv
Betragtning 20
(20)   Der er behov for at ændre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF26 for at sikre overensstemmelse mellem nærværende direktiv og Århuskonventionen af 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.
__________________
(20)   Der er behov for at ændre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF26 for at sikre overensstemmelse mellem nærværende direktiv og direktiv 2008/50/EF og Århuskonventionen af 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.
__________________
26 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17).
26 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17).
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 21
(21)  For at tage højde for den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af retningslinjerne for indberetning i bilag I samt tilpasning af bilag III, del 1, og bilag IV og V til den tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(21)  For at tage højde for den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter for en afgrænset periode delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af retningslinjerne for indberetning i bilag I samt tilpasning af bilag III, del 1, og bilag IV og V til den tekniske udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Betragtning 26 a (ny)
(26a)  Kandidatlandet og de potentielle kandidatlande skal så vidt muligt bringe deres nationale lovbestemmelser på linje med dette direktiv.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 a (nyt)
Dette direktiv tager sigte på at begrænse emissioner af forsurende og eutrofierende forurenende stoffer, ozonprækursorer, primære partikler og prækursorer for sekundære partikler og andre forurenende stoffer i luften, hvilket bidrager til:
a)  Unionens langsigtede mål om at nå luftkvalitetsniveauer, der ikke medfører væsentlige negative virkninger og risici for menneskers sundhed og miljøet, i overensstemmelse med de retningslinjer for luftkvalitet, der er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen
b)  at nå Unionens mål for biodiversitet og økosystemer ved at reducere niveauet og deponeringen af forsurende og eutrofierende forurenende stoffer og andre forurenende stoffer, herunder ozon ved jordoverfladen, til under kritiske belastninger og niveauer
c)  at nå de mål for luftkvalitet, der er fastsat i Unionens retsakter
d)  at afbøde virkningerne af klimaændringer ved at reducere emissionerne af kortlivede klimakomponenter og ved at sikre bedre synergi med Unionens klima- og energipolitik
Dette direktiv skal især tilpasses udviklingen af Unionens og den internationale klimaindsats, herunder – men ikke udelukkende – klima- og energipolitikrammen for 2030 samt en omfattende og juridisk bindende global klimaaftale.
Ændring 131
Forslag til direktiv
Artikel 3 – nr. 2
2.   "ozonprækursorer": nitrogenoxider, andre flygtige organiske forbindelser end metan, metan og carbonmonoxid
2.   "ozonprækursorer": nitrogenoxider, andre flygtige organiske forbindelser end metan og carbonmonoxid
Ændring 23
Forslag til direktiv
Artikel 3 – nr. 3 a (nyt)
3a.  "kritisk belastning": en kvantitativ beregning af det niveau for udsættelse for et eller flere forurenende stoffer, under hvilket der ikke, ifølge den nuværende viden på området, indtræder betydelige negative virkninger for nærmere angivne følsomme miljøfaktorer
Ændring 24
Forslag til direktiv
Artikel 3 – nr. 3 b (nyt)
3b.  "kritisk niveau": den koncentration af forurenende stoffer i atmosfæren eller strømme til receptorer, over hvilken der, ifølge den nuværende viden på området, kan indtræde direkte negative virkninger for receptorer, såsom mennesker, planter, økosystemer eller materialer
Ændring 25
Forslag til direktiv
Artikel 3 – nr. 4 a (nyt)
4a.  "ozon ved jordoverfladen": ozon i den nederste del af troposfæren
Ændring 26
Forslag til direktiv
Artikel 3 – nr. 4 b (nyt)
4b.  "flygtige organiske forbindelser" og "VOC": alle organiske forbindelser, der er en følge af menneskelige aktiviteter, bortset fra methan, og som kan danne fotokemiske oxidanter ved reaktioner med nitrogenoxider under påvirkning af sollys
Ændring 28
Forslag til direktiv
Artikel 3 – nr. 6 a (nyt)
6a.  "nationalt emissionsloft": den maksimumsmængde af et stof, udtrykt i kilotons, som må udledes i en medlemsstat i et kalenderår
Ændring 29
Forslag til direktiv
Artikel 3 – nr. 9
9.  "international skibsfart": sejlads på havet og i kystfarvande med ethvert fartøj under ethvert flag, undtagen fiskeskibe, med afgang fra ét lands område og ankomst til et andet lands område
udgår
Ændring 30
Forslag til direktiv
Artikel 3 – nr. 12 a (nyt)
12a.  "EU's luftforureningskildepolitikker": forordninger eller direktiver der, uanset forpligtelserne i disse forordninger eller direktiver, har til formål, hvad enten helt eller delvist, at nedbringe emissionerne af svovldioxid (SO2), nitrogenoxid (NOx), andre flygtige organiske forbindelser end metan (NMVOC), ammoniak (NH3), partikler (PM2,5) og metan (CH4) ved at gennemføre begrænsende foranstaltninger ved kilden, herunder mindst, men ikke udelukkende, de emissionsreduktioner, der er opnået gennem:
—  direktiv 94/63/EF1a,
—  direktiv 97/68/EF1b,
—  direktiv 98/70/EF1c,
—  direktiv 1999/32/EF1d,
—  direktiv 2009/126/EF1e,
—  direktiv 2004/42/EF1f,
—  direktiv 2007/46/EF1g, herunder forordning (EF) nr. 715/20071h,
forordning (EF) nr. 79/20091i,
forordning (EF) nr. 595/20091j og forordning (EF) nr. 661/20091k,
—  direktiv 2010/75/EU1l,
—  forordning (EU) nr. 167/20131m,
—  forordning (EU) nr. 168/20131n,
—  direktiv 2014/94/EU1o.
_______________________
1a Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/63/EF af 20. december 1994 om forebyggelse af emissioner af flygtige organiske forbindelser (VOC) ved benzinoplagring og benzindistribution fra terminaler til servicestationer (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 24).
1b Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner (EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1).
1c Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58).
1d Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv 93/12/EØF (EFT L 121 af 11.5.1999, s. 13).
1e Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/126/EF af 21. oktober 2009 om fase II-genvinding af benzindampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer på servicestationer (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 36).
1f Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF af 21. april 2004 om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering og om ændring af direktiv 1999/13/EF (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 87).
1g Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (»Rammedirektiv«) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).
1h Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1).
1i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 79/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og om ændring af direktiv 2007/46/EF (EUT L 35 af 4.2.2009, s. 32).
1j Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 1).
1k Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1).
1l Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
1m Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 1).
1n Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).
1o Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).
Ændring 31
Forslag til direktiv
Artikel 3 – nr. 12 b (nyt)
12b.  "den berørte offentlighed": den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en interesse i emissioner af luftforurening til atmosfæren; med henblik på denne definition anses ikke-statslige miljøbeskyttelsesorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager udsatte befolkningsgruppers interesser, og andre relevante sundhedsrelaterede organer, der opfylder krav efter national lovgivning, for at have en interesse
Ændring 32
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne begrænser som minimum deres årlige menneskeskabte emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), andre flygtige organiske forbindelser end metan (NMVOC), ammoniak (NH3), partikler (PM2,5) og metan (CH4) i overensstemmelse med de nationale emissionsreduktionstilsagn, der gælder fra 2020 og 2030, jf. bilag II.
1.  Medlemsstaterne begrænser som minimum deres årlige menneskeskabte emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), andre flygtige organiske forbindelser end metan (NMVOC), ammoniak (NH3), partikler (PM2,5) i overensstemmelse med de nationale emissionsreduktionstilsagn, der gælder fra 2020, 2025 og 2030, jf. bilag II.
Ændring 33
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Medlemsstaterne begrænser som et minimum deres årlige menneskeskabte emissioner af metan (CH4), undtagen emissioner af enterisk metan produceret af drøvtyggere, i overensstemmelse med de nationale emissionsreduktionstilsagn, der gælder fra 2030, jf. bilag II.
Ændring 34
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1
2.  Uanset stk. 1 træffer medlemsstaterne alle fornødne foranstaltninger for at begrænse deres menneskeskabte emissioner af SO2, NOx, NMVOC, NH3, PM2,5 og CH4 i 2025, for så vidt det ikke medfører uforholdsmæssigt store udgifter. Disse emissioner beregnes ud fra det solgte brændstof ved lineær interpolation mellem emissionsniveauerne i 2020 og de emissionsniveauer, der svarer til emissionsreduktionstilsagnene for 2030.
2.  Medlemsstaterne gør i deres indberetninger til Kommissionen i henhold til artikel 9 rede for fremskridt i retning af at opnå deres nationale emissionsreduktionstilsagn.
Ændring 35
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 3 – indledning
3.  Følgende emissioner medregnes ikke til overholdelsen af stk. 1 og 2:
3.  Følgende emissioner tages ikke i betragtning til overholdelsen af stk. 1:
Ændring 36
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 3 – litra d
d)  emissioner fra international skibsfart, jf. dog artikel 5, stk. 1.
d)  emissioner fra international skibsfart.
Ændring 37
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1
1.  Når en medlemsstat skal overholde de mellemliggende emissionsniveauer, der er fastsat for 2025 ifølge artikel 4, stk. 2, og opfylde de nationale emissionsreduktionstilsagn i bilag II, som gælder fra 2030 og årene derefter, for NOx, SO2 og PM2,5, kan den modregne NOx-, SO2- og PM2,5-emissionsreduktioner, der er opnået inden for international skibsfart, i NOx-, SO2- og PM2,5-emissionerne fra andre kilder i samme år, hvis følgende betingelser er opfyldt:
udgår
a)  Emissionsreduktionerne skal være opnået i havområder, der ligger inden for medlemsstatens territorialfarvande, eksklusive økonomiske zone eller forureningskontrolområde, hvis der er fastlagt et sådant område.
b)  Medlemsstaten skal sikre, at denne fleksibilitet fungerer efter hensigten, ved at indføre og anvende virkningsfulde overvågnings- og inspektionsforanstaltninger.
c)  Medlemsstaten skal have indført foranstaltninger til at opnå lavere NOx-, SO2- og PM2,5-emissioner fra international skibsfart end de emissionsniveauer, der ville være opnået ved opfyldelse af EU-kravene til emissioner af NOx, SO2 og PM2,5, og på tilfredsstillende måde kvantificere den yderligere emissionsreduktion, disse foranstaltninger har medført.
d)  Medlemsstaten kan ikke modregne mere end 20 % af de NOx-, SO2- og PM2,5-emissionsreduktioner, der er beregnet efter litra c), forudsat at modregningen ikke fører til, at de nationale emissionsreduktionstilsagn for 2020-2024 i bilag II ikke opfyldes.
Ændring 38
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 2 – indledning
2.  Medlemsstaterne kan gennemføre deres metanemissionsreduktionstilsagn og mellemliggende metanemissionsniveauer i bilag II i fællesskab, hvis følgende betingelser er opfyldt;
2.  Medlemsstaterne kan gennemføre deres metanemissionsreduktionstilsagn i bilag II i fællesskab, hvis følgende betingelser er opfyldt;
Ændring 39
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 3
3.  Medlemsstaterne kan justere deres årlige nationale emissionsopgørelser for SO2, NOx, NMVOC, NH3 og PM2,5 i overensstemmelse med bilag IV, hvis anvendelse af forbedrede emissionsopgørelsesmetoder, der er ajour med den videnskabelige viden, vil medføre, at de nationale emissionsreduktionstilsagn eller mellemliggende emissionsniveauer ikke overholdes.
3.  Medlemsstaterne kan justere deres årlige nationale emissionsopgørelser for SO2, NOx, NMVOC, NH3 og PM2,5 i overensstemmelse med bilag IV, hvis anvendelse af forbedrede emissionsopgørelsesmetoder, der er ajour med den videnskabelige viden, vil medføre, at de nationale emissionsreduktionstilsagn ikke overholdes.
Ændring 40
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 4
4.  Hvis en medlemsstat ønsker at anvende bestemmelserne i stk. 1, 2 eller 3, underretter den Kommissionen herom senest den 30. september i året før det pågældende rapporteringsår. Der skal bl.a. gives oplysning om, hvilke forurenende stoffer og sektorer der er tale om, og om omfanget af virkningerne for de nationale emissionsopgørelser, hvis dette kan oplyses.
4.  Hvis en medlemsstat ønsker at anvende fleksibiliteterne i dette direktiv, underretter den Kommissionen herom senest den 31. december i året før det pågældende rapporteringsår. Der skal bl.a. gives oplysning om, hvilke forurenende stoffer og sektorer der er tale om, og om omfanget af virkningerne for de nationale emissionsopgørelser, hvis dette kan oplyses.
Ændring 41
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 5 – afsnit 1
5.  Kommissionen vurderer med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur, om anvendelsen af den ønskede fleksibilitet i det pågældende år opfylder de relevante krav og kriterier.
5.  Kommissionen vurderer med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur, om anvendelsen af en fleksibilitet eller justering i det pågældende år opfylder de relevante krav og kriterier.
Ændring 42
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 5 – afsnit 2
Har Kommissionen ikke gjort indsigelse inden ni måneder efter datoen for modtagelse af den i artikel 7, stk. 4, 5 og 6, omhandlede rapport, kan medlemsstaten anse den anvendte fleksibilitet i det pågældende år for godkendt. Finder Kommissionen, at den anvendte fleksibilitet ikke opfylder de gældende krav og kriterier, vedtager den en afgørelse om, at fleksibiliteten ikke er godkendt, og underretter medlemsstaten herom.
Har Kommissionen ikke gjort indsigelse inden seks måneder efter datoen for modtagelse af den i artikel 7, stk. 5 og 6, omhandlede rapport, kan medlemsstaten anse den anvendte fleksibilitet i det pågældende år for godkendt. Finder Kommissionen, at den anvendte fleksibilitet ikke opfylder de gældende krav og kriterier, vedtager den inden ni måneder efter modtagelsen af den relevante rapport en afgørelse om, at fleksibiliteten ikke er godkendt, og underretter medlemsstaten herom. Afgørelsen skal ledsages af en begrundelse.
Ændring 43
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 6
6.  Kommissionen kan efter undersøgelsesproceduren i artikel 14 vedtage gennemførelsesretsakter med nærmere regler for anvendelse af den i stk. 1, 2 og 3 omhandlede fleksibilitet.
6.  Kommissionen kan efter undersøgelsesproceduren i artikel 14 vedtage gennemførelsesretsakter med nærmere regler for anvendelse af en fleksibilitet som omhandlet i stk. 2 og 3.
Ændring 44
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne udarbejder og vedtager et nationalt program for bekæmpelse af luftforurening i overensstemmelse med bilag III, del 2, for at begrænse deres årlige menneskeskabte emissioner, jf. artikel 4.
1.  Medlemsstaterne udarbejder og vedtager et nationalt program for bekæmpelse af luftforurening i overensstemmelse med bilag III, del 2, for at begrænse deres årlige emissioner, jf. artikel 4, og for at opnå dette direktivs mål, jf. artikel 1.
Ændring 45
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 – litra a a (nyt)
aa)  gøre sig overvejelser om omkostningseffektiviteten af emissionsreduktionsforanstaltningerne og tage hensyn til de emissionsreduktioner, der er opnået, eller kan opnås ved anvendelse af den eksisterende EU-lovgivning, hvis medlemsstaten prioriterer sine emissionsreduktionsforanstaltninger
Ændring 46
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 – litra a b (nyt)
ab)  prioritere specifikke politiske foranstaltninger, der har til formål at reducere sundhedsrisici for sårbare befolkningsgrupper, og at sikre overholdelse af målet for reduktion af eksponering som fastsat i direktiv 2008/50/EF, bilag XIV, del B
Ændring 47
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 – litra b
b)  tage hensyn til, hvilket behov der er for at reducere emissionerne af luftforurenende stoffer for at opfylde luftkvalitetsmålene på dens eget område og i påkommende tilfælde de tilstødende medlemsstaters område
b)  reducere emissionerne af luftforurenende stoffer for at opfylde luftkvalitetsmålene på dens eget område, navnlig grænseværdierne i direktiv 2008/50/EF, og i påkommende tilfælde de tilstødende medlemsstaters område
Ændring 48
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 – litra b a (nyt)
ba)  kvantificere den yderligere emissionsreduktion, der er nødvendig for inden 2030 at opnå et luftkvalitetsniveau, der svarer til eller er bedre end det niveau, som anbefales af Verdenssundhedsorganisationen
Ændring 49
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 – litra b b (nyt)
bb)  kvantificere den yderligere emissionsreduktion, der er nødvendig for ikke at overskride de kritiske belastninger og niveauer for beskyttelse af miljøet inden 2030
Ændring 50
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 – litra b c (nyt)
bc)  identificere relevante foranstaltninger til opnåelse af de i litra ba) og bb) omhandlede mål.
Ændring 51
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 – litra c a (nyt)
ca)  støtte et skift i retning af investeringer i rene og effektive teknologier og bæredygtig produktion ved hjælp af skattemæssige incitamenter
Ændring 52
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 – litra c b (nyt)
cb)  vurdere, i hvilket omfang de forskellige nationale geografiske områder har forskellige behov og vanskeligheder med hensyn til bekæmpelse af luftforurening.
Ændring 53
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 – litra d a (nyt)
da)  sikre, at de relevante kompetente myndigheder overvåger effektiviteten af de foranstaltninger, som medlemsstaterne sætter i kraft for at efterkomme dette direktiv, og, hvis det er nødvendigt, har kompetence til at handle.
Ændring 124
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Kommissionen sikrer, at alle EU’s luftforureningskildepolitikker opfylder deres formål og bidrager til at nå Unionens luftkvalitetsmål.
I denne henseende bør Kommissionen og medlemsstaterne straks nå til enighed om det forslag til en ny forordning om kravene for reelle kørselsforholdsemissioner, der for øjeblikket drøftes.
Den nye prøvningsmetode med henblik på typegodkendelse skal gennemføres senest i 2017, og den skal sikre, at forurenende stoffer, såsom NOx og fine partikler (PM2,5 og PM10) begrænses effektivt i henhold til de overensstemmelsesfaktorer, der er nødvendige for at repræsentere de reelle kørselsforhold. De nye prøvninger skal være uafhængige og gennemsigtige.
Disse overensstemmelsesfaktorer skal være strenge og bør udelukkende kvantificeres med henblik på at repræsentere usikkerheder ved prøvningsproceduren for de reelle kørselsforholdsemissioner.
Ændring 55
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 2 b (nyt)
2b.  Medlemsstaterne skal fastlægge et system for rutinemæssige og ikkerutinemæssige miljøinspektioner og markedsovervågning af samt rapportering til offentligheden om mobile og stationære kilder for at sikre, at politikkerne og foranstaltningerne faktisk sikrer emissionsreduktioner under reelle driftsbetingelser.
Inden den …* forelægger Kommissionen et lovforslag om et EU-dækkende system vedrørende overvågning af prøvning under brug og rapportering til offentligheden om emissionsstandarder for lette personbiler og lette erhvervskøretøjer, som administreres af den relevante kompetente myndighed, med henblik på at kontrollere, at køretøjer og motorer overholder Euro 6 i hele deres driftslevetid.
______________
* To år efter fristen for gennemførelsen af dette direktiv.
Ændring 56
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Medlemsstaterne kan støtte en gradvis fjernelse af kilderne til emissioner i lav højde ved at tilskynde til udskiftning af utætte slanger med emissionsfri slangeteknologi inden for transportsektoren og sektoren for brændstofforsyning.
Ændring 57
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 4 – litra b
b)  medlemsstaten beslutter at benytte fleksibiliteten i artikel 5.
b)  medlemsstaten beslutter at benytte en fleksibilitet som omhandlet i artikel 5.
Ændring 58
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 4 – afsnit 1 a (nyt)
Det angives i de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, om medlemsstaterne agter at anvende en fleksibilitet som omhandlet i artikel 5.
Ændring 59
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 5
5.  Medlemsstaterne hører i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning de kompetente offentlige myndigheder, som i kraft af deres specifikke ansvar for miljøaspekterne af luftforurening, luftkvalitet og forvaltning på ethvert niveau må forventes at blive berørt af gennemførelsen af de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, om deres udkast til nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening og alle væsentlige ajourføringer, inden de bliver endelige. Når det er relevant, skal der sikres grænseoverskridende høringer i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning.
5.  Medlemsstaterne hører i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning de kompetente myndigheder, som i kraft af deres specifikke ansvar for miljøaspekterne af luftforurening, luftkvalitet og forvaltning på ethvert niveau må forventes at blive berørt af gennemførelsen af de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, om deres udkast til nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening og alle ajourføringer, inden de bliver endelige. Disse høringer skal omfatte de relevante lokale og regionale myndigheder med ansvar for gennemførelsen af emissionsreduktionspolitikker i bestemte zoner og/eller bymæssige områder og må ikke udelukke zoner og/eller bymæssige områder, som er beliggende i mindst to medlemsstater
Ændring 60
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 5 – afsnit 1 a (nyt)
Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning, at repræsentanter for den berørte offentlighed høres i en tidlig fase i udarbejdelsen og gennemgangen af udkast til nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening og i forbindelse med samtlige ajourføringer af disse programmer, inden de fastlægges definitivt. Hvor det er relevant, sikres der grænseoverskridende høringer i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning, herunder artikel 25 i direktiv 2008/50/EF.
Ændring 61
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 5 a (nyt)
5a.  Medlemsstaterne udpeger deres eget uafhængige ekspertorgan, der skal gennemgå udkastet til deres nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening med henblik på at vurdere oplysningernes nøjagtighed og tilstrækkeligheden af de foreslåede politikker og foranstaltninger, som er fastlagt i disse programmer. Resultatet af denne gennemgang offentliggøres forud for offentliggørelsen af udkastet til det nationale program for bekæmpelse af luftforurening for at sikre en meningsfuld offentlig deltagelse.
Ændring 62
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 6 – afsnit 1 a (nyt)
Kommissionen giver vejledning vedrørende emissionsreduktionsforanstaltninger, der ikke er omfattet af bilag III, del 1, herunder boligopvarmning og vejtransport, som medlemsstaterne kan medtage i deres nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening.
Ændring 63
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 8
8.  Kommissionen kan fastlægge retningslinjer for udarbejdelse og gennemførelse af nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening.
8.  Kommissionen skal fastlægge retningslinjer for udarbejdelse og gennemførelse af nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening.
Ændring 64
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 9
9.  Kommissionen kan også præcisere formatet af medlemsstaternes nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening og de nødvendige oplysninger heri ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14.
9.  Kommissionen skal også præcisere formatet af medlemsstaternes nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening og de nødvendige oplysninger heri ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14.
Ændring 65
Forslag til direktiv
Artikel 6 a (ny)
Artikel 6a
"Ren luft"-fonden
Kommissionen fremmer adgang til finansiel støtte med henblik på at sikre, at der træffes passende foranstaltninger for at opfylde direktivets mål.
Denne støtte omfatter tilgængelige midler fra bl.a.:
a)  landbrugsstøtten, herunder midler fra den fælles landbrugspolitik for 2014-2020 som ændret ved midtvejsevalueringen i 2017 med henblik på at medtage luftkvalitet som et offentligt gode med særlig henvisning til ammoniak eller methan eller begge dele, således at medlemsstaterne og de relevante regionale og lokale myndigheder får mulighed for med specifikke foranstaltninger at bidrage til emissionsreduktioner og kan få bistand hertil
b)  fremtidige arbejdsprogrammer under Horisont 2020 – Rammeprogrammet for Forskning og Innovation
c)  de europæiske struktur- og investeringsfonde
d)  finansieringsinstrumenter for miljø- og klimaindsats såsom Life
e)  en kombination af ovenstående.
Kommissionen sikrer, at finansieringsprocedurerne er enkle, gennemsigtige og tilgængelige for forskellige forvaltningsniveauer
Kommissionen vurderer muligheden for at oprette en kvikskranke, hvor enheder nemt kan finde de disponible midler og procedurer for adgang til projekter, der tackler problemer vedrørende luftforurening.
Ændring 67
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 4
4.  Den informerende opgørelsesrapport fra medlemsstater, der benytter fleksibiliteten i artikel 5, stk. 1, skal for det pågældende år indeholde følgende oplysninger:
udgår
a)  størrelsen af emissionerne af NOx, SO2 og PM2,5, hvis der ikke havde været et emissionskontrolområde
b)  den emissionsreduktion, der er opnået i medlemsstatens del af emissionskontrolområdet ved anvendelse af artikel 5, stk. 1, litra c)
c)  i hvilket omfang medlemsstaten anvender denne fleksibilitet
d)  alle øvrige data, som medlemsstaten anser for egnede til at sætte Kommissionen i stand til med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur at foretage en fuldstændig vurdering af de betingelser, der har været gældende for anvendelsen af fleksibiliteten.
Ændring 68
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 7
7.  Medlemsstaterne udarbejder emissionsopgørelserne, herunder justerede emissionsopgørelser, emissionsfremskrivningerne og den informerende opgørelsesrapport i overensstemmelse med bilag IV.
7.  Medlemsstaterne udarbejder emissionsopgørelserne, herunder, såfremt det er relevant, justerede emissionsopgørelser, emissionsfremskrivningerne og den informerende opgørelsesrapport i overensstemmelse med bilag IV.
Ændring 69
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne sikrer i det omfang, det er praktisk muligt, at skadelige virkninger af luftforurening for økosystemer overvåges i overensstemmelse med kravene i bilag V.
1.  Medlemsstaterne overvåger de skadelige virkninger af luftforurening for økosystemer i overensstemmelse med kravene i bilag V.
Ændring 70
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne koordinerer i behørigt omfang overvågningen af virkningerne af luftforurening med andre overvågningsprogrammer, der er opstillet med hjemmel i EU-lovgivningen, herunder direktiv 2008/50/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF30.
2.  Medlemsstaterne koordinerer overvågningen af virkningerne af luftforurening med andre overvågningsprogrammer, der er opstillet med hjemmel i EU-lovgivningen, herunder direktiv 2008/50/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF30.
__________________
__________________
30 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
30 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
Ændring 71
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1
1.  Medlemsstaterne leverer deres nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening til Kommissionen [inden tre måneder efter datoen i artikel 17, indsættes af OPOCE] og derefter ajourføringer hvert andet år.
1.  Medlemsstaterne leverer deres nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening til Kommissionen senest ...* og derefter ajourføringer hvert andet år.
_________________
* 6 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
Ændring 72
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 2
Hvis et nationalt program for bekæmpelse af luftforurening ajourføres ifølge artikel 6, stk. 4, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen herom inden to måneder.
Hvis et nationalt program for bekæmpelse af luftforurening ajourføres ifølge artikel 6, stk. 4, fremsender den pågældende medlemsstat det ajourførte program til Kommissionen inden to måneder.
Ændring 73
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 2 – afsnit 1
2.  Fra 2017 sender medlemsstaterne deres nationale emissionsopgørelser, emissionsfremskrivninger, lokalitetsmæssigt disaggregerede emissionsopgørelser, opgørelser over store punktkilder og rapporter, jf. artikel 7, stk. 1, 2 og 3, og i givet fald artikel 7, stk. 4, 5 og 6, til Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur ifølge indberetningsdatoerne i bilag I.
2.  Fra 2017 sender medlemsstaterne deres nationale emissionsopgørelser, emissionsfremskrivninger, lokalitetsmæssigt disaggregerede emissionsopgørelser, opgørelser over store punktkilder og rapporter, jf. artikel 7, stk. 1, 2 og 3, og i givet fald artikel 7, stk. 5 og 6, til Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur ifølge indberetningsdatoerne i bilag I.
Ændring 134
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 3
3.  Medlemsstaterne indberetter deres nationale emissioner af CH4 og fremskrivninger for CH4 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013.
udgår
__________________
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).
Ændring 74
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 4 – indledning
4.  Kommissionen gennemgår med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur og medlemsstaterne dataene i de nationale emissionsopgørelser. Gennemgangen består i følgende:
4.  Kommissionen gennemgår med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur og medlemsstaterne dataene i de nationale emissionsopgørelser og de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening. Gennemgangen består i følgende:
Ændring 75
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 4 – litra c a (nyt)
ca)  kontroller med henblik på at sikre, at de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening opfylder kravene i artikel 6.
Ændring 76
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 4 – afsnit 1 a (nyt)
Resultaterne af Kommissionens gennemgang gøres offentligt tilgængelige i overensstemmelse med artikel 11.
Ændring 77
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 1
1.  Mindst hvert femte år aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan gennemførelsen af dette direktiv skrider frem, herunder en vurdering af, hvorledes direktivets gennemførelse bidrager til opfyldelsen af dets mål.
1.  Mindst hver 30. måned fra ...* aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv. Kommissionen vurderer herved:
a)  dens bidrag og medlemsstaternes indsats for at opfylde målene i dette direktiv
b)  fremskridtene for så vidt angår reduktionen af emissionerne af luftforurenende stoffer frem til 2025 og 2030
c)  fremskridtene i retning af at nå de langsigtede mål for luftkvaliteten, som er fastsat i det syvende miljøhandlingsprogram
d)  hvorvidt de kritiske belastninger og niveauer og Verdenssundhedsorganisationens grænseværdier for luftforurening er overskredet, og
e)  medlemsstaternes udnyttelse af de EU-midler, som er til rådighed, og hvor disse midler er blevet anvendt til at reducere luftforurening.
______________
* Datoen for dette direktivs ikrafttræden.
Ændring 78
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
I forbindelse med rapporteringen om medlemsstaternes emissionsreduktioner for 2020, 2025 og 2030 medtager Kommissionen begrundelser for eventuel manglende opfyldelse, hvor dette er relevant.
Ændring 79
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 1 b (nyt)
Hvis det i rapporten påpeges, at medlemsstaterne ikke er i stand til at overholde Unionens lovgivning og de grænseværdier for luftkvalitet, som er fastlagt i direktiv 2008/50/EF, skal Kommissionen:
a)  vurdere, hvorvidt denne manglende overholdelse er et resultat af ineffektiv luftforureningskildepolitik fra EU's side, herunder hvad angår gennemførelsen på medlemsstatsplan
b)  rådføre sig med det udvalg, der er omhandlet i artikel 14, og fastslå, hvor der er behov for ny kildelovgivning, og, hvor det er relevant, forelægge lovgivningsforslag for at sikre overholdelsen af bestemmelserne i dette direktiv. Et sådant forslag understøttes af en grundig konsekvensanalyse og afspejle den seneste videnskabelige dokumentation.
Ændring 80
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 2
Under alle omstændigheder aflægger Kommissionen rapport som ovenfor beskrevet om året 2025; rapporten skal desuden indeholde oplysninger om overholdelsen af de mellemliggende emissionsniveauer som omhandlet i artikel 4, stk. 2, og om årsagerne til en eventuel manglende overholdelse. Rapporten skal beskrive, om der er behov for yderligere tiltag, også under hensyntagen til implementeringens følger for de enkelte sektorer.
Kommissionen gør på grundlag af disse rapporter sammen med medlemsstaterne rede for behovet for yderligere tiltag, herunder på nationalt plan, også under hensyntagen til implementeringens følger for de enkelte sektorer.
Ændring 81
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 2
2.  Rapporten i stk. 1 kan indeholde er vurdering af direktivets virkninger for miljøet og socioøkonomiske virkninger.
2.  Rapporten i stk. 1 skal indeholde en vurdering af direktivets virkninger for sundheden, miljøet og socioøkonomiske virkninger, herunder indvirkningen på medlemsstaternes sundhedssystemer og omkostningerne i forbindelse med manglende gennemførelse. Kommissionen gør disse rapporter offentligt tilgængelige.
Ændring 152
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Kommissionen gennemfører ligeledes en konsekvensanalyse vedrørende kviksølv (Hg) inden fastsættelsen af nationale reduktionstilsagn og forelægger, om nødvendigt, et nyt lovgivningsmæssigt forslag.
Ændring 82
Forslag til direktiv
Artikel 10 a (ny)
Artikel 10 a
Et europæisk forum for ren luft
Kommissionen skal nedsætte et europæisk forum for ren luft med henblik på at lette den koordinerede gennemførelse af programmet ren luft og samle alle relevante aktører, herunder medlemsstaternes kompetente myndigheder på alle relevante niveauer, Kommissionen, industrien, civilsamfundet og det videnskabelige samfund, hvert andet år. Forummet for ren luft skal føre tilsyn med fastlæggelsen af retningslinjer for udarbejdelse og gennemførelse af nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening og udviklingen for så vidt angår emissionsreduktionsforløb, herunder vurdering af indberetningskravene.
Ændring 83
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 1 – litra b a (nyt)
ba)  Medlemsstaternes fremskridt med hensyn til opfyldelsen af deres specifikke og obligatoriske 2025- og 2030-luftforureningsmål for hvert forurenende stof.
Ændring 84
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 1 – litra b b (nyt)
bb)  resultaterne af den i artikel 9, stk. 4, omhandlede gennemgang.
Ændring 85
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed har adgang til administrative eller retslige procedurer for at anfægte offentlige myndigheders eller private personers handlinger og undladelser, der er i strid med dette direktiv.
Disse procedurer skal sikre passende og effektive retsmidler, herunder indførelse af foreløbige forholdsregler efter behov, og skal være rimelige, afbalancerede, hurtige og ikke uoverkommeligt dyre.
Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om adgang til sådanne procedurer gøres offentligt tilgængelige og overvejer indførelse af passende støtteordninger til at fjerne eller reducere finansielle og andre hindringer for klageadgang og domstolsprøvelse.
Ændring 127
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 2 b (nyt)
2b.  På grundlag af de rapporter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, vurderer Kommissionen med hensyn til NH3 de eksisterende juridisk bindende nationale emissionsreduktionstilsagn på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation under hensyn til medlemsstaternes resultater i henhold til direktiv 2001/81/EF og protokollen til konventionen af 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen.
Senest i 2022 vurderer Kommissionen fremskridtene hen imod forpligtelserne i henhold til dette direktiv, idet der bl.a. tages hensyn til:
a)  retningslinjerne i UNECE Guidance Document for Preventing and Abating Ammonia Emissions og UNECE Framework Code for Good Agricultural Practice for Reducing Ammonia Emissions som revideret i 2014 og den bedste tilgængelige teknik som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU
b)  miljøvenlige landbrugsforanstaltninger i henhold til den fælles landbrugspolitik
c)  revisioner af al relevant lovgivning om luftkvalitet, herunder bl.a. den, der er omhandlet i artikel 3, stk. 12, litra a), i dette direktiv.
Om nødvendigt forelægger Kommissionen lovgivningsmæssige forslag om mål for perioden efter 2030 for at forbedre luftkvalitetsstandarderne.
Ændring 86
Forslag til direktiv
Artikel 11 a (ny)
Artikel 11 a
Kommissionen reviderer på grundlag af de i artikel 10, stk. 1, omhandlede rapporter senest i 2025 dette direktiv med henblik på at sikre fremskridtet i retning af at nå Verdenssundhedsorganisationens anbefalede niveauer for luftkvalitet og den langsigtede vision, der er beskrevet i det syvende miljøhandlingsprogram. Kommissionen skal især, hvor det er relevant, og under hensyntagen til videnskabelige og teknologiske fremskridt foreslå ændringer af de nationale emissionsreduktionstilsagn, der er fastlagt i bilag II.
Kommissionen skal på grundlag af disse regelmæssige rapporter, som er omhandlet i artikel 10, stk. 1, overveje foranstaltninger for reduktion af emissioner fra den internationale søtransport, navnlig i medlemsstaternes territorialfarvande og de eksklusive økonomiske zoner, og, hvis det er relevant, forelægge lovgivningsforslag.
Ændring 87
Forslag til direktiv
Artikel 12
Unionen og medlemsstaterne deltager i bilateralt og multilateralt samarbejde med tredjelande og samordning inden for relevante internationale organisationer, såsom FN's Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE), Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), bl.a. gennem udveksling af oplysninger, om teknisk og videnskabelig forskning og udvikling med sigte på en forbedring af grundlaget for emissionsreduktioner.
Unionen og medlemsstaterne deltager i bilateralt og multilateralt samarbejde med tredjelande og samordning inden for relevante internationale organisationer, såsom De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP), De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE), De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), bl.a. gennem udveksling af oplysninger, om teknisk og videnskabelig forskning og udvikling med sigte på en forbedring af grundlaget for emissionsreduktioner. Medlemsstaterne foretager høringer på tværs af grænserne om gensidige trusler fra emissioner fra nærliggende industriområder i de pågældende lande, og de berørte medlemsstater udarbejder fælles planer for at fjerne eller reducere disse emissioner.
Ændring 88
Forslag til direktiv
Artikel 13 – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 7, artikel 7, stk. 9, og artikel 8, stk. 3 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra dette direktivs ikrafttræden.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 7, artikel 7, stk. 9, og artikel 8, stk. 3 tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den …*. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
_______________
* Datoen for dette direktivs ikrafttræden.
Ændring 89
Forslag til direktiv
Artikel 15
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse foranstaltninger senest den ...* og underretter den hurtigst muligt om alle senere ændringer heraf.
_________________
* Datoen for dette direktivs ikrafttræden.
Ændring 90
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 1 a (nyt)
Uden at dette berører stk. 1, må medlemsstaterne ikke overvælte overholdelsesbyrden på myndigheder, som ikke har den strategiske beføjelse til at opfylde kravene i direktivet.
Ændring 125
Forslag til direktiv
Artikel 16 – indledning
I bilag I til direktiv 2003/35/EF tilføjes følgende litra g):
I bilag I til direktiv 2003/35/EF tilføjes følgende litra g) og h):
Ændring 126
Forslag til direktiv
Artikel 16 – nr. 1 a (nyt)
"h) Artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa."
Ændring 135
Forslag til direktiv
Bilag I – tabel A– række 4

Kommissionens forslag

Samlede nationale emissioner, opdelt på kildekategorier

—  CH4

Årligt, fra 2005 til indberetningsåret minus 2 (X-2)

15/02****

Ændring

udgår

Ændring 91
Forslag til direktiv
Bilag I – tabel A– række 5

Kommissionens forslag

Foreløbige nationale emissioner, ifølge aggregeret indberetningsnomen­klatur(2)

—  SO2, NOx, NH3, NMVOC, PM2,5

Årligt, for indberetningsåret minus 1 (X-1)

30/9

Ændring

Foreløbige nationale emissioner, ifølge aggregeret indberetningsnomen­klatur(2)

—  SO2, NOx, NH3, NMVOC, PM2,5

Hvert andet år, for indberetningsåret minus 1 (X-1)

31/12

Ændring 136
Forslag til direktiv
Bilag I – tabel C– række 5

Kommissionens forslag

Fremskrevne emissioner, opdelt på aggregerede kildekategorier

—  CH4

Hvert andet år, for hvert år fra år X til 2030, om muligt til 2040 og 2050

15/03

Ændring

udgår

xxx

xxx

Ændring 95
Forslag til direktiv
Bilag III – del 1 – punkt A – nr. 1 – litra a
a)  kvælstofforvaltning under hensyntagen til hele kvælstofkredsløbet
a)  kvælstofforvaltning under hensyntagen til hele kvælstofkredsløbet, og overvejelse af etablering af forvaltningsplaner for jord og næringsstoffer
Ændring 96
Forslag til direktiv
Bilag III – del 1 – punkt A – nr. 1 – litra c
c)  lavemissionstilgange til udbringning af staldgødning
c)  lavemissionstilgange og teknikker til udbringning af staldgødning, herunder opdeling i flydende og fast gødning
Ændring 97
Forslag til direktiv
Bilag III – del 1 – punkt A – nr. 1 – litra e
e)  lavemissionssystemer til forarbejdning og kompostering af staldgødning
e)  lavemissionssystemer til forarbejdning og kompostering af staldgødning, herunder opdeling i flydende og fast gødning
Ændring 98
Forslag til direktiv
Bilag III – del 1 – punkt A – nr. 1 – litra g a (nyt)
ga)  fremme af græsning og ekstensivt landbrug og berigelse af græsningsarealernes biodiversitet med planter, der har et højt indhold af aminosyrer såsom kløver, lucerne og kornsorter
Ændring 99
Forslag til direktiv
Bilag III – del 1 – punkt A – nr. 1 – litra g b (nyt)
gb)  fremme af omdrift, der omfatter kvælstofbindende afgrøder
Ændring 100
Forslag til direktiv
Bilag III – del 1 – punkt A – nr. 1 – litra g c (nyt)
gc)  fremme af landbrugsøkologisk landbrugsdrift, der fører til anvendelse af landbrugssystemer med høj biodiversitet, ressourceeffektivitet og mindre eller helst ingen afhængighed af kemiske tilførsler
Ændring 101
Forslag til direktiv
Bilag III – del 1 – punkt A – nr. 3 – litra d
d)  uorganiske gødninger udbringes i takt med afgrødens eller græsarealets forventede behov for kvælstof og fosfor, idet der samtidig tages hensyn til den mængde næringsstoffer, der allerede findes i jorden og tilføres med andre gødninger.
d)  uorganiske gødninger erstattes i videst muligt omfang af organiske gødninger. Hvor uorganiske gødninger fortsat anvendes, udbringes de i takt med afgrødens eller græsarealets forventede behov for kvælstof og fosfor, idet der samtidig tages hensyn til den mængde næringsstoffer, der allerede findes i jorden og tilføres med andre gødninger.
Ændring 108
Forslag til direktiv
Bilag III – del 1 – punkt A a (nyt)
Aa.  Foranstaltninger til bekæmpelse af emissioner af nitrogenoxid og finstøv i byområder
Medlemsstaterne overvejer i samråd med de regionale og lokale myndigheder følgende foranstaltninger:
—  planer for bæredygtig mobilitet i byområderne, herunder foranstaltninger såsom zoner med lave emissioner, højere takster i myldretiden, parkeringskontrol, hastighedsgrænser, samkørselsordninger og udbredelse af alternative infrastrukturafgiftsordninger
—  fremme af trafikoverflytning med henblik på at fremme anvendelsen af cykling, gang og offentlig transport
—  planer for bæredygtig varetransport i byer såsom indførelse af konsolideringscentre samt foranstaltninger til at fremme en omlægning af den regionale varetransport fra vej til elskinne og vand
—  anvendelse af planlægningssystemet til håndtering af emissioner fra nyudvikling og fyringsanlæg; eftermontering af energieffektivitetsforanstaltninger i eksisterende bygninger
—  eftermonteringsordninger med henblik på at fremme udskiftning af gamle private fyringsanlæg med bedre isolering af huse, varmepumper, let fyringsolie, nye anlæg til træpiller, fjernvarme eller gas
—  økonomiske og skattemæssige incitamenter til at fremme anvendelsen af varmeanlæg med lav emission
—  forbud mod forbrænding af fast brændsel i beboelsesområder og andre følsomme områder for at beskytte sårbare gruppers, herunder børns, sundhed
—  sikring af, at emissionerne fra byggearbejde minimeres gennem indførelse og gennemførelse af politikker, som skal mindske og overvåge støv fra byggearbejde, samt fastsættelse af emissionsgrænser for mobile ikkevejgående maskiner
—  revision af afgiftssatserne for køretøjer i anerkendelse af de højere faktiske emissioner fra dieselbiler og køretøjer med direkte benzinindsprøjtning med henblik på at fremme salget af mindre forurenende køretøjer
—  offentlige indkøb og skattemæssige incitamenter til at fremme tidlig anvendelse af køretøjer med ultralave emissioner
—  støtte til eftermontering af UN/ECE REC klasse IV-partikelfiltre på dieselmaskiner, lastbiler, busser og taxaer
—  regulering af emissioner fra byggemaskiner og andre mobile ikkevejgående maskiner, der anvendes i tætbefolkede områder (herunder gennem eftermontering)
—  oplysningskampagner og advarsler.
Ændring 109
Forslag til direktiv
Bilag III – del 1 – punkt C a (nyt)
Ca.  Emissionsreduktionsforanstaltninger til begrænsning af kulbrinteemissioner
Medlemsstaterne reducerer emissionerne af andre flygtige organiske forbindelser end methan (NMVOC) ved at fremme anvendelsen af moderne, emissionsfrie slangeteknologier, som anvendes i forskellige sektorer.
Ændring 110
Forslag til direktiv
Bilag III – del 2 – nr. 1 – litra a – nr. i
i)  de politiske prioriteter og deres sammenhæng med prioriteterne på andre relevante politikområder, bl.a. klimaområdet
i)  de politiske prioriteter og deres sammenhæng med prioriteterne på andre relevante politikområder, bl.a. områderne for landbrug, økonomien i landdistrikterne, industri, mobilitet og transport, naturbevaring og klimaændringer
Ændring 111
Forslag til direktiv
Bilag III – del 2 – nr. 1 – litra b
b)  de politikmuligheder, der har været under overvejelse med henblik på at opfylde emissionsreduktionstilsagnene for 2020 og 2030 og perioden derefter, at overholde de mellemliggende emissionsniveauer for 2025 og at bidrage til en yderligere forbedring af luftkvaliteten, samt en analyse af disse muligheder og analysemetoden; disse politikkers og foranstaltningers indvirkning, enkeltvis eller tilsammen, på emissionsreduktion, luftkvalitet og miljø; den dertil knyttede usikkerhed
b)  de politikmuligheder, der har været under overvejelse med henblik på at opfylde emissionsreduktionstilsagnene for 2020, 2025 og 2030 for at bidrage til en yderligere forbedring af luftkvaliteten, samt en analyse af disse muligheder og analysemetoden; disse politikkers og foranstaltningers indvirkning, enkeltvis eller tilsammen, på emissionsreduktion, luftkvalitet og miljø; samt den dertil knyttede usikkerhed
Ændring 112
Forslag til direktiv
Bilag III – del 2 – nr. 1 – litra d
d)  hvis det er relevant, en redegørelse for årsagerne til, at de mellemliggende emissionsniveauer for 2025 ikke kan overholdes uden foranstaltninger, der medfører uforholdsmæssigt store udgifter
d)  en redegørelse for de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde de nationale emissionsreduktionstilsagn
Ændring 113
Forslag til direktiv
Bilag III – del 2 – nr. 1 – litra d a (nyt)
da)  en redegørelse for den metodologi, der anvendes til at sikre, at foranstaltningerne til opfyldelse af de nationale reduktionstilsagn for PM2,5 prioriterer reduktion af emissioner af sodpartikler
Ændring 114
Forslag til direktiv
Bilag III – del 2 – nr. 1 – litra e
e)  en vurdering af, hvordan bestemte politikker og foranstaltninger sikrer sammenhæng med planer og programmer på andre relevante politikområder.
e)  en vurdering af, hvordan bestemte politikker og foranstaltninger sikrer sammenhæng med planer og programmer på andre relevante politikområder, navnlig, men ikke udelukkende, luftkvalitetsplaner i henhold til direktiv 2008/50/EF, nationale overgangsplaner og inspektionsplaner i henhold til direktiv 2010/75/EF, nationale handlingsplaner for energieffektivitet i henhold til direktiv 2012/27/EU og nationale handlingsplaner for vedvarende energi i henhold til direktiv 2009/28/EF og relevante planer eller programmer, der er underlagt kravene i direktiv 2001/42/EF, eller tilsvarende bestemmelser i efterfølgende lovgivning.
Ændring 115
Forslag til direktiv
Bilag III – del 2 – nr. 2 – litra a
a)  en vurdering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af programmet, reduktion af emissioner og reduktion af koncentrationer
a)  en vurdering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af programmet, reduktion af emissioner, reduktion af koncentrationer og de hermed forbundne fordele for miljøet og folkesundheden samt socioøkonomiske fordele
Ændring 116
Forslag til direktiv
Bilag III – del 2 – nr. 2 – litra b
b)  alle væsentlige ændringer i den politiske baggrund, vurderingerne, programmet og tidsplanen for gennemførelsen.
b)  alle væsentlige ændringer i den politiske baggrund, vurderingerne (herunder resultaterne af de inspektioner og den markedsovervågning, der gennemføres i henhold til artikel 6, stk. 2b), programmet og tidsplanen for gennemførelsen.
Ændring 117
Forslag til direktiv
Bilag III – del 2 – nr. 2 – litra b a (nyt)
ba)  en vurdering af de fremskridt, der er gjort i retning af opfyldelse af Unionens langsigtede sundheds- og miljømål, i lyset af eventuelle nødvendige opdateringer af disse mål, herunder eventuelle nye retningslinjer for luftkvalitet, som Verdenssundhedsorganisationen fastsætter
Ændring 118
Forslag til direktiv
Bilag III – del 2 – nr. 2 – litra b b (nyt)
bb)  Såfremt et nationalt program for bekæmpelse af luftforurening ajourføres i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, skal det også omfatte oplysninger om alle foranstaltninger til bekæmpelse af luftforureningen, som er overvejet på det relevante lokale, regionale eller nationale plan til gennemførelse i forbindelse med opfyldelsen af emissionsreduktionstilsagn og luftkvalitetsmålsætningerne, herunder dem, der er fastlagt i bilag III til dette direktiv og punkt 3 i bilag XV (B) til direktiv 2008/50/EF.

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 61, stk. 2, andet afsnit (A8-0249/2015).


Det europæiske borgerinitiativ
PDF 188kWORD 84k
Europa-Parlamentets beslutning af 28. oktober 2015 om det europæiske borgerinitiativ (2014/2257(INI))
P8_TA(2015)0382A8-0284/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 11, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 24, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om borgerinitiativer (A7-0350/2010),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer,

–  der henviser til den offentlige høring den 26. februar 2015 om borgerinitiativer, arrangeret af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i samarbejde med Udvalget for Andragender,

–  der henviser til undersøgelsen fra Parlamentets Temaafdeling C med titlen "Det europæiske borgerinitiativ - De første erfaringer", udgivet i 2014,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 4. marts 2015, som afslutter hendes undersøgelse på eget initiativ vedrørende Kommissionen (OI/9/2013/TN),

–  der henviser til Europa-Parlamentets Forskningstjenestes undersøgelse fra februar 2015 med titlen "Implementation of the European Citizens’ Initiative",

–  der henviser til Kommissionens rapport af 31. marts 2015 om det europæiske borgerinitiativ,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Retsudvalget og Udvalget for Andragender (A8-0284/2015),

A.  der henvise til, at det europæiske borgerinitiativ er en ny politisk rettighed for borgerne og et unikt og innovativt redskab til at sætte dagsordenen for deltagelsesdemokrati i EU, der gør det muligt for borgerne at deltage aktivt i projekter og processer, der berører dem, og hvis potentiale uomtvisteligt skal udnyttes fuldt ud og styrkes betydeligt for at opnå de bedste resultater og opmuntre så mange EU-borgere som muligt til at deltage i den videre udvikling af den europæiske integrationsproces; der henviser til, at det bør være et af EU’s prioriterede mål at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet;

B.  der henviser til, at det tre år efter ikrafttrædelsen af ​​forordning (EU) nr. 211/2011 den 1. april 2012 er nødvendigt at evaluere gennemførelsen heraf grundigt med henblik på at identificere eventuelle mangler og foreslå bæredygtige løsninger for en hurtig revision;

C.  der henviser til, at erfaringen viser, at de fleste initiativtagere til europæiske borgerinitiativer er stødt på en række vanskeligheder med at etablere et borgerinitiativ, i forhold til såvel praktiske som juridiske aspekter, og at initiativtagerne til flere afviste europæiske borgerinitiativer derfor har anlagt sag ved Domstolen og klaget til Den Europæiske Ombudsmand for at få prøvet Kommissionens afgørelse om ikke at registrere deres europæiske borgerinitiativer; reglerne skal derfor udformes på en sådan måde, at europæiske borgerinitiativer gøres så tilgængelige som muligt for borgerne og initiativtagere;

D.  der henviser til, at Parlamentet er det eneste direkte valgte organ i EU og dermed pr. definition repræsenterer EU-borgerne;

E.  der henviser til, at en række institutioner, NGO’er, tænketanke og civilsamfundsgrupper har set på de forskellige mangler ved gennemførelsen af forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer og organiseringen af europæiske borgerinitiativer, har foreslået talrige forbedringer og ved mange lejligheder har angivet, hvilke aspekter af forordningen der skal reformeres hurtigst muligt;

F.  der henviser til, at de praktiske forhold, der er omhandlet i forordningens artikel 6, navnlig etableringen af onlineindsamlingssystemet og attestering heraf ved en kompetent myndighed i en medlemsstat, i de fleste tilfælde giver initiativtagerne mindre end 12 måneder til at indsamle de påkrævede underskrifter;

G.  der henviser til, at indgivelsen af et vellykket initiativ til Kommissionen, når underskriftsindsamlingsperioden er forbi, ikke er undergivet en specifik tidsfrist og derfor giver anledning til forvirring og usikkerhed hos både institutionerne og offentligheden;

1.  glæder sig over det europæiske borgerinitiativ – som defineret i artikel 11, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 24, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) – som et første instrument for tværnationalt deltagelsesdemokrati, der giver borgerne mulighed for direkte at henvende sig til EU-institutionerne og deltage aktivt i udformningen af EU's politik og lovgivning, og som supplerer deres ret til at indgive andragender til Parlamentet og klage til Den Europæiske Ombudsmand;

2.  understreger, at det europæiske borgerinitiativ er det første redskab til deltagelsesdemokrati, som giver EU-borgere ret til, på grundlag af mindst én million støttetilkendegivelser fra mindst en fjerdedel af medlemsstaterne, at tage initiativet — og derved underbygge deres nye politiske beføjelser — og opfordre Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et passende forslag om spørgsmål, hvor der efter borgeres opfattelse er behov for en retsakt til gennemførelse af traktaterne;

3.  understreger, at borgerinitiativet giver borgerne en enestående mulighed for at identificere og formulere deres ønsker og anmode om EU-tiltag, og at det skal fremmes og støttes med alle de midler, der er til rådighed; erkender dog samtidig, at der er væsentlige mangler, som skal håndteres og løses for at gøre det europæiske borgerinitiativ mere effektivt, understreger, at enhver yderligere vurdering af instrumentet bør sigte mod at opnå maksimal brugervenlighed, eftersom det er et primært middel til at knytte Europas borgere til EU; understreger endvidere, at brug af ens modersmål er en borgerret, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje alternativer for at give mulighed herfor i alle aktiviteter i forbindelse med et borgerinitiativ, eftersom dette tilskynder til borgerdeltagelse; påpeger vigtigheden af offentlighedens opmærksomhed omkring det europæiske borgerinitiativ, og beklager det begrænsede kendskab til dette redskab blandt EU’s borgere; opfordrer EU til i dette øjemed at organisere pr-foranstaltninger og -kampagner for at give det europæiske borgerinitiativ en øget synlighed i medierne og i offentligheden;

4.  understreger endvidere, at borgerengagement blandt unge er afgørende for alle demokratiers fremtid, og opfordrer Kommissionen til at lære af de nationale erfaringer fra borgerinitiativerne, der er en ægte succes;

5.  mener, at det er vigtigt, at borgerne kan bidrage til udøvelsen af Unionens lovgivningsmæssige beføjelser og bliver direkte involveret i iværksættelsen af lovgivningsforslag;

6.  påpeger vigtigheden af offentlighedens opmærksomhed omkring det europæiske borgerinitiativ, for at det kan blive et effektivt redskab for demokratisk deltagelse; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i denne forbindelse at maksimere deres kommunikationsindsats i forbindelse med instrumentet for at gøre så mange borgere som muligt opmærksomme på dets eksistens og tilskynde til en aktiv deltagelse deri;

7.  opfordrer Kommissionen til at anvende alle offentlige kommunikationskanaler til at øge bevidstheden om det europæiske borgerinitiativ, og til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemsigtighed, og fremme kommunikationen om nuværende europæiske borgerinitiativer, f.eks. ved at skabe applikationer, der giver oplysninger, sender meddelelser og giver mulighed for onlineunderskrivning; understreger, at det også er en helt afgørende forudsætning for offentlighedens aktive deltagelse i europæiske borgerinitiativer, at de offentliggøres i medlemsstaterne, og foreslår derfor, at medlemsstaternes nationale parlamenter bør nævne det europæiske borgerinitiativ på deres officielle hjemmesider;

8.  bemærker, at over seks millioner EU-borgere har deltaget i et borgerinitiativ, at der var 51 anmodninger om registrering af initiativer, hvoraf kun tre, nemlig initiativerne »Right 2Water«, »One of Us« og »Stop Vivisection«, blev anset for gyldige, og at seks initiativtagere til europæiske borgerinitiativer, svarende til 30 % af alle afslag, har anfægtet Kommissionens afslag ved Domstolen, hvilket viser, at der stadig er meget at gøre for at sikre, at det europæiske borgerinitiativ lever op til sit fulde potentiale; påpeger de forskellige praktiske vanskeligheder, som initiativtagerne er stødt på, siden reglerne trådte i kraft i april 2012, og at antallet af initiativer er faldende;

9.  opfordrer Kommissionen til at give en passende og omfattende vejledning - især af juridisk art - så tidligt som muligt til initiativtagerne til europæiske borgerinitiativer via kontaktcentret Europe Direct, så initiativtagerne er klar over, hvilke muligheder de har, og ikke kommer til at foreslå et borgerinitiativ, der åbenlyst ligger uden for rammerne af Kommissionens beføjelser og ikke opfylder kriterierne for juridisk gyldighed; opfordrer til, at man undersøger muligheden af at etablere et andet uafhængigt organ, der har til opgave at rådgive; bemærker imidlertid, at de spørgsmål, der rejses i europæiske borgerinitiativer, i henhold til Lissabontraktaten måske ikke svarer fuldstændigt til Kommissionens kompetence; mener desuden, at Kommissionen bør overveje at oprette et særligt kontor for europæiske borgerinitiativer på sine repræsentationer i de enkelte medlemsstater med henblik på at bidrage med alle nødvendige oplysninger, råd og støttetiltag for borgerinitiativer;

10.  understreger desuden, at et særligt kontor for europæiske borgerinitiativer også kan bidrage til at øge offentlighedens og mediernes opmærksomhed omkring det europæiske borgerinitiativ; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme det europæiske borgerinitiativ som et officielt EU-instrument til at nå dette mål; understreger, at denne foranstaltning muligvis også kan være med til at fjerne borgernes mistillid til at dele de personoplysninger, som kræves for at støtte et europæisk borgerinitiativ;

11.  kræver, at der gives mere detaljerede retningslinjer for fortolkningen af retsgrundlag og mere information om databeskyttelseskravene i alle de medlemsstater, hvor initiativtagerne gennemfører deres kampagner, med det formål at give dem retlig sikkerhed, og også om initiativtagernes mulighed for at tegne forsikringer til overkommelige priser;

12.  beklager, at der i den første tid var en mangel på klare oplysninger om det europæiske borgerinitiativ, hvilket førte til en udbredt misforståelse om dets natur og gav anledning til frustration, da Kommissionen forkastede de første europæiske borgerinitiativer; minder om, at instrumentet bør være enkelt, tydeligt, brugervenligt og formidles bredt; understreger, at Kommissionen bør tilskynde og støtte nationalt og lokalt folkevalgte repræsentanter, når det gælder om at bane vejen for en sådan bredere formidling af i europæiske borgerinitiativer;

13.  støtter endvidere EU-borgernes aktive deltagelse i at bruge dette instrument hensigtsmæssigt til at sætte dagsorden; udtrykker sin bekymring over den potentielle interessekonflikt, der ligger i, at Kommissionen selv har enekompetence til at foretage den indledende kontrol af, at kravene er opfyldt, og anmoder om, at denne situation bliver løst på passende vis i fremtiden; bemærker samtidig, at gennemsigtighed og ansvarlighed bør være et mål for alle interessenter for at bevare klarheden af borgernes aktiviteter;

14.  opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse også at betragte Parlamentet som en beslutningstager, navnlig da det er den eneste institution, hvis medlemmer vælges direkte af EU’s borgere;

15.  understreger, at det fremgår af artikel 4 i forordning (EU) nr. 211/2011, at hvis Kommissionen afslår at registrere et europæisk borgerinitiativ, "oplyser den initiativtagerne om begrundelsen herfor samt om alle deres retlige og udenretlige klagemuligheder"; anerkender i denne forbindelse de mange klager fra initiativtagere over, at de ikke har modtaget detaljerede og udtømmende begrundelser for afvisningen af deres europæiske borgerinitiativer, opfordrer Kommissionen til at redegøre detaljeret for årsagerne til at afvise et europæisk borgerinitiativ, hvis et indsendt borgerinitiativ efter dens opfattelse "åbenlyst ligger uden for rammerne af Kommissionens beføjelser", og samtidig skriftligt og på en sådan måde, at det letter initiativtagernes arbejde, yde relevant juridisk vejledning til initiativtagerne - som af hensyn til gennemsigtigheden bør offentliggøres fuldt ud - så gyldigheden og den fuldstændige objektivitet eventuelt vil kunne kontrolleres juridisk, så Kommissionens skønsbeføjelse som dommer og part i vurderingen af, hvorvidt et initiativ skal accepteres, kan begrænses mest muligt, og så initiativtagerne får grundlag for at afgøre, om de vil revidere deres borgerinitiativ og indsende det i ændret form;

16.  opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden af kun at registrere en del af et initiativ, hvis et europæisk borgerinitiativ ikke i det hele falder inden for rammerne af Kommissionens beføjelser; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med registreringen over for initiativtagerne at tilkendegive, hvilken del der kan registreres, og dermed anerkende, at dialog og inddragelse af initiativtagere til europæiske borgerinitiativer er væsentligt i hele processen, samt at underrette Parlamentet om sin beslutning angående registreringen af borgerinitiativet; opfordrer Kommissionen til også at undersøge metoder til at henvise initiativer eller de dele af initiativer, der ikke falder ind under Kommissionens kompetenceområde, til den kompetente myndighed, det være sig på nationalt eller regionalt plan;

17.  påpeger vigtigheden af teknologi som et redskab til at tilskynde til borgernes deltagelse; opfordrer Kommissionen til at gøre sin software til onlineindsamling af underskrifter mere brugervenlig, til at gøre den tilgængelig for handicappede, til permanent at stille sine egne servere til rådighed til gratis opbevaring af onlineunderskrifter ved at anvende eksisterende EU-budgetter og til at forenkle og revidere de tekniske specifikationer for onlineindsamlingen af underskrifter, så der kan indsamles e-mailadresser på frivillig basis på den samme skærm som støtteformularen, men med lagring i en separat database;

18.  mener, at instrumentet stadig har potentialet til at gøre borgerne mere engagerede og til at fremme dialogen mellem borgerne indbyrdes og mellem borgerne og EU-institutionerne, hvis det revideres; fremhæver behovet for at forbinde onlineindsamlingen af underskrifter til de relevante nye kampagneredskaber på de sociale og digitale medier, idet andre succesfulde onlinekampagneplatforme kan bruges som forbillede;

19.  opfordrer Kommissionen til at genoverveje automatikken mellem registrering af et borgerinitiativ og begyndelsen af fristen på 12 måneder til at indsamle støtteerklæringer, så initiativtagerne selv kan afgøre, hvornår de vil påbegynde indsamlingen af støttetilkendegivelser;

20.  opfordrer Kommissionen til indtrængende at tilskynde medlemsstaterne til at anvende valideringsredskabet for støttetilkendegivelser til europæiske borgerinitiativer, der er udviklet under programmet om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder;

21.  understreger, at der blandt redskaber, der stilles til rådighed for at øge deltagelsesdemokratiet i EU, også bør være IT-redskaber til regionerne, hvilket sikrer en større inddragelse af borgerne i offentlige anliggender;

22.  glæder sig meget over Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs tilbud om gratis oversættelser af tekster i forbindelse med europæiske borgerinitiativer for at nedbringe udgifterne til organisering af et europæisk borgerinitiativ;

23.  opfordrer til styrket interinstitutionelt samarbejde på EU-plan og på nationalt og lokalt plan, når der gives oplysninger og støtte til initiativtagere i forbindelse med behandlingen af europæiske borgerinitiativer; opfordrer til en forbedring af den flersprogede hjemmeside om europæiske borgerinitiativer, som Kommissionen er ansvarlig for, og til et fælles sæt retningslinjer på alle EU's officielle sprog om initiativtagernes rettigheder og forpligtelser og om de administrative procedurer, der finder anvendelse gennem hele behandlingsprocessen for et europæisk borgerinitiativ;

24.  opfordrer til, at der i fremtiden oprettes en fysisk og en onlinebaseret kvikskranke, der på permanent basis giver oplysninger, tilbyder oversættelsestjenester og yder teknisk, juridisk og politisk støtte i forbindelse med europæiske borgerinitiativer, og mener, at den kunne benytte sig af de eksisterende ressourcer i kontaktpunkterne i Europe Direct-kontaktcentrene og Kommissionens repræsentationer samt Parlamentets informationskontorer i medlemsstaterne; mener, at en sådan ordning ville bringe det europæiske borgerinitiativ tættere på borgerne;

25.  mener, at det er for kompliceret for initiativtagerne at levere forskellige personoplysninger til støtte for europæiske borgerinitiativer i 28 medlemsstater som fastlagt i forordning (EU) nr. 211/2011 på grundlag af de forskellige nationale bestemmelser, og opfordrer til, at der indføres en fælles procedure for afgivelse af støttetilkendegivelser ved ændring af bilag III til forordning (EU) nr. 211/2011 for at ensrette karakteren af de oplysninger, der indsamles i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til yderligere at forhandle med medlemsstaterne med henblik på at nedbringe antallet af datakrav og - i overensstemmelse hermed - fjerne kravet om personlige ID-numre og gøre dem mere brugervenlige, og minder om, at et europæisk borgerinitiativ snarere drejer sig om deltagelse og om at sætte en dagsorden end om bindende forslag; foreslår, at det overvejes at indføre et digitalt unionsborgerskab, foreslår, at der, indtil der er indført et sådant, etableres en midlertidig løsning med det formål at løse de nuværende problemer som følge af den samlede registrering; opfordrer derfor Kommissionen til hurtigst muligt at undersøge dette spørgsmål i sin digitale dagsorden;

26.  opfordrer Kommissionen til at ændre artikel 3 i forordning (EU) nr. 211/2011 og anbefale medlemsstaterne at sænke aldersgrænsen for at støtte og deltage i et europæisk borgerinitiativ fra 18 til 16 år, og at den ikke knyttes til valgretten til Europa-Parlamentet, så netop unge mennesker kan deltage aktivt i den fortsatte udformning af det europæiske projekt;

27.  anerkender det delikate problem med initiativtagernes personlige ansvar med hensyn til databeskyttelse, når de indsamler underskrivernes personoplysninger, og foreslår, at der kræves færre data, og at ordlyden af artikel 13 i forordning (EU) nr. 211/2011 om ansvar ændres for at gøre det klart, at det personlige ansvar ikke er ubegrænset; foreslår i denne forbindelse, at borgerudvalg skal kunne opnå status som juridisk person, og at der hentes inspiration fra artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet med henblik på at fastslå, at initiativtagerne kun er ansvarlige for en handling, som er "ulovlig og begås forsætligt eller i det mindste ved grov uagtsomhed";

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opnå mere brugervenlige og mere harmoniserede dataindsamlingskrav; opfordrer de kompetente nationale myndigheder til regelmæssigt at informere deres nationale parlamenters udvalg for europæiske anliggender om igangværende europæiske borgerinitiativer, som allerede har nået et betydeligt antal underskrifter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en revision af forordning (EU) nr. 211/2011 med henblik på at garantere borgerne mulighed for at underskrive et europæisk borgerinitiativ i deres bopælsland;

29.  udtrykker bekymring over, at det siden 2012 kun er 3 ud af 31 registrerede europæiske borgerinitiativer, der er nået til den endelige fase; gør opmærksom på, at det dramatiske fald i antallet af nye initiativer er en følge af de uforholdsmæssige krav og det unødigt komplicerede system; beklager manglen på lovgivningsmæssige konsekvenser og Kommissionens nedslående opfølgning på vellykkede initiativer; giver udtryk for sin uenighed med Kommissionen i spørgsmålet om, hvorvidt forordningen er gennemført med succes med henblik på virkeliggørelse af det europæiske borgerinitiativs fulde potentiale; understreger, at EU-institutionerne og medlemsstaterne bør træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at fremme det europæiske borgerinitiativ og øge borgernes tillid til dette redskab;

30.  opfordrer Kommissionen til at revidere ordlyden af artikel 10, litra c), i forordning (EU) nr. 211/2011 for at sikre en passende opfølgning på et vellykket europæisk borgerinitiativ; opfordrer indtrængende Kommissionen til at begynde at udarbejde en retsakt om vellykkede europæiske borgerinitiativer inden for 12 måneder efter offentliggørelse af en positiv udtalelse fra Kommissionen;

31.  mener, at en offentlig høring afholdt i henhold til artikel 11 i forordning (EU) nr. 211/2011 for at understrege den politiske dimension af europæiske borgerinitiativer bør struktureres på en sådan måde, at initiativtagerne kan gå i dialog med medlemmer af Europa-Parlamentet og relevante tjenestemænd i Kommissionen; understreger, at høringer om europæiske borgerinitiativer bør organiseres under ledelse af et "neutralt" udvalg, der indholdsmæssigt ikke har hovedansvaret for deres emne, og at der desuden altid bør inddrages eksterne eksperter;

32.  opfordrer indtrængende Parlamentet og dets udvalg til, hvis Kommissionen ikke fremsætter et lovgivningsforslag inden for denne frist på 12 måneder, om nødvendigt at bruge retten til at anmode Kommissionen om at fremsætte et passende forslag i henhold til betingelserne i artikel 225 i TEUF; mener, at Parlamentets kompetente udvalg ved udøvelsen af denne ret bør tage højde for indholdet af ethvert vellykket europæisk borgerinitiativ og høre initiativtagerne til borgerinitiativet i en anden høring; opfordrer til, at Parlamentets forretningsorden ændres i overensstemmelse hermed;

33.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden af at yde økonomisk støtte til europæiske borgerinitiativer over de eksisterende EU-budgetter via europæiske programmer såsom programmet Europa for Borgerne og programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab, herunder muligheden af at finansiere udsendelse af oplysningsprogrammer i radio og tv, da det er nødvendigt at sikre ligestillingen blandt borgerne, da der er et reelt behov for økonomisk støtte til organisering af europæiske borgerinitiativer, og da der er blevet fremsat mange ændringsforslag til EU-budgettet med henblik herpå;

34.  opfordrer Kommissionen til med den største forsigtighed at imødegå tyveri, også ved hjælp af redskaber på internettet, af følsomme oplysninger om støttetilkendegiverne, især når disse oplysninger behandles i form af aggregerede data;

35.  glæder sig over Kommissionens rapport af 31. marts 2015 om det europæiske borgerinitiativ og Den Europæiske Ombudsmands afgørelse OI/9/2013/TN og opfordrer Kommissionen til i forbindelse med sin revision af dette instrument at sikre, at der gennemføres alle de relevante retlige foranstaltninger med henblik på at sikre en korrekt opfølgning, når et europæisk borgerinitiativ anses for vellykket; opfordrer derfor i lyset af de forskellige opståede mangler Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremsætte et forslag til revision af forordning (EU) nr. 211/2011 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1179/2011;

36.  opfordrer EU-institutionerne til at udføre et nødvendigt kommunikationsarbejde via en oplysningskampagne om det europæiske borgerinitiativ;

37.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge beretning til Parlamentet om den aktuelle status for igangværende europæiske borgerinitiativer, så Parlamentet kan kontrollere, om redskabet fungerer så effektivt som muligt, som led i sin forpligtelse over EU's borgere; understreger, at det europæiske borgerinitiativ løbende bør forbedres i takt med de erhvervede praktiske erfaringer, og at det desuden bør være i overensstemmelse med de domme, der afsiges af Den Europæiske Unions Domstol;

38.  henstiller til, at der ved anvendelse af alle tilgængelige kommunikationskanaler, navnlig alle de relevante EU-institutioners sociale og digitale medieplatforme, føres en løbende bevidstgørelseskampagne med inddragelse af EU's informationskontorer og repræsentationer samt de nationale myndigheder; opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af en open source-software for europæiske borgerinitiativer til mobilt udstyr; glæder sig over, at nogle europæiske borgerinitiativer har formået at have virkninger på lokalt plan;

39.  mener, at det for at sikre borgernes korrekte anvendelse af dette redskab til deltagelsesdemokrati og for at undgå eventuelt misbrug til private interesser er af afgørende betydning at øge gennemsigtigheden og kvaliteten af kontrollen af finansieringen og sponsoreringen af europæiske borgerinitiativer;

40.  bemærker den vigtige rolle, som Den Europæiske Ombudsmand har med at undersøge Kommissionens håndtering af anmodninger om registrering af europæiske borgerinitiativer, navnlig tilfælde af afslag på registrering af et europæisk borgerinitiativ.

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


EU-strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav
PDF 231kWORD 118k
Europa-Parlamentets beslutning af 28. oktober 2015 om en EU-strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (2014/2214(INI))
P8_TA(2015)0383A8-0279/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (COM(2014)0357) og den tilhørende handlingsplan og det ledsagende analysedokument,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1)(i det følgende benævnt "forordningen om fælles bestemmelser"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 23. oktober 2014 om EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav,

–  der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om merværdien af makroregionale strategier (COM(2013)0468) og de relevante rådskonklusioner af 22. oktober 2013,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 11. september 2014 om Kommissionens meddelelse om EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (COM(2014)0357) og EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav: forskning, udvikling og innovation i SMV'er (sonderende udtalelse på anmodning af det italienske EU-formandskab),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 21. januar 2014 om EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR) (sonderende udtalelse),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 26. juni 2014 om en EU-strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav,

–  der henviser til Regionsudvalgets initiativudtalelse af 11. oktober 2011 om "Territorialt samarbejde i Middelhavsområdet gennem den adriatisk-joniske makroregion",

–  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2012 om udvikling af EU's makroregionale strategier: nuværende praksis og fremtidsperspektiver, især i Middelhavsområdet(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En maritim strategi for Adriaterhavet og Det Joniske Hav" (COM(2012)0713),

–  der henviser til Kommissionens rapport om forvaltningen af makroregionale strategier (COM(2014)0284),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2011 "Regionalpolitikkens bidrag til bæredygtig vækst i Europa 2020" (COM(2011)0017),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen),

–  der henviser til Ancona-erklæringen, som blev vedtaget på den europæiske konference om udvikling og sikkerhed i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav, der blev afholdt den 19.-20. maj 2000,

–  der henviser til den stiftende konference i den adriatisk-joniske euroregion, som fandt sted i Pula den 30. juni 2006, og til erklæringen om lancering af initiativet til formulering af strategien for området omkring Adriaterhavet, der blev vedtaget på den adriatisk-joniske euroregions forsamling i Split den 22. oktober 2009,

–  der henviser til studiet fra Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B: Struktur og Samhørighedspolitik) fra januar 2015 med titlen "New Role of Macro-Regions in European Territorial Cooperation",

–  der henviser til studiet fra Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B: Struktur og Samhørighedspolitik) fra juni 2015 med titlen "Adriatic and Ionian region: Socio-Economic Analysis and Assessment of Transport and Energy Links",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Fiskeriudvalget(A8-0279/2015),

A.  der henviser til, at de makroregionale strategier er en ny model til flerniveaustyring, hvor deltagelse af interessenter, der repræsenterer EU samt nationale, regionale og lokale niveauer, herunder erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, samt komplementariteten mellem de forskellige politikker og programmer er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse og opfyldelse af målene; der henviser til, at regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i fremme af demokrati, decentralisering og styrkelsen af regionalt og kommunalt selvstyre;

B.  der henviser til, at den tidligere strategi for Østersøen og Donauområdet har medført konkrete fordele for de involverede regioner, har bekræftet succesen med EU’s samarbejdsmekanismer og har givet nyttige erfaringer med henblik på udarbejdelse af nye makroregionale strategier;

C.  der henviser til, at interessen, der udvises af regioner for denne moderne form for regionalt samarbejde og den ledsagende forvaltningsmodel, er stigende; der henviser til, at dette især har været tilfældet for nylig med hensyn til bjergområder, som f.eks. Karpaterne og Alperne, hvor naturlige barrierer er ensbetydende med, at det er nødvendigt med særlige regionale politikker;

D.  der henviser til, at en makroregional strategi som en samlet ramme for medlemsstater og tredjelande i samme geografiske område og godkendt af Det Europæiske Råd, er en EU-strategi;

E.  der henviser til, at der består betydelige socioøkonomiske forskelle mellem de lande, der er involveret i strategien, navnlig mellem EU-medlemsstater og tredjelande;

F.  der henviser til, at der i landene i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav er voksende interesse for at samarbejde og udarbejde fælles tiltag for at imødegå udfordringerne ved at udnytte potentialet i hele regionen, og at disse landes vedvarende bestræbelser på at opnå synergi har resulteret i vedtagelsen af EU's strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR);

G.  der henviser til, at de makroregionale strategier kan ses som et redskab til europæisk integration og øget territorial samhørighed baseret på frivilligt samarbejde mellem medlemsstater og nabolande om at løse af fælles udfordringer; der henviser til, at EUSAIR er en ny form for regionalt samarbejde, som kan bistå de deltagende kandidatlande og potentielle kandidatlande på deres vej mod EU, og et vigtigt led i EU’s mere omfattende middelhavspolitik, som udtrykt gennem Middelhavsunionen; der henviser til, at EUSAIR, som en del af EU’s regionalpolitik, er et redskab til at fremme økonomisk og social samhørighed med det primære formål at mindske ulighederne mellem regionerne samt fremme reel konvergens og vækst og beskæftigelse;

H.  der henviser til, at Adriaterhavet, fordi det er et delvist lukket havområde, er særlig sårbart over for forurening og har usædvanlige hydrografiske forhold som f.eks. det forhold, at dybde og kystlinje varierer betydeligt mellem den nordlige og den sydlige del af regionen; der henviser til, at alle kyststaterne deles om fiskebestandene, hvilket sætter foryngelsen af bestandene under vedvarende pres; der henviser til, at foranstaltningerne under den kommende rammeforordning for tekniske foranstaltninger i den reviderede fælles fiskeripolitik bør være regionsbestemte og skræddersyede efter de særlige forhold, der gælder for dette område, dets marine ressourcer og dets fiskeri;

Generelle betragtninger

1.  noterer med tilfredshed Kommissionens meddelelse om EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav og den tilhørende handlingsplan; mener, at det er et vigtigt skridt i udviklingen af denne del af Europa; understreger, at EUSAIR er blevet oprettet for at tilføre merværdi til interventioner fra EU, de nationale eller regionale myndigheder eller den private sektor på en måde, der i væsentlig grad styrker makroregionen; fokuserer på de perspektiver, som strategien frembyder for kandidatlande og potentielle kandidatlande i regionen; understreger betydningen af, at strategien er baseret på principperne om integration, samordning, samarbejde og partnerskab; gentager betydningen af princippet om "de tre nej'er": ingen ny regulering, ingen nye forvaltningsorganer og ikke flere penge, da makroregioner er rammer for samarbejdsinitiativer, der bygger på synergier, der hidrører fra et samspil mellem forskellige EU-instrumenter, herunder de europæiske struktur- og investeringsfonde;

2.  bifalder bestræbelserne, som alle interessenternes har udfoldet, for at skabe en institutionel struktur for gennemførelsen af EUSAIR inden for de eksisterende institutionelle rammer; opfordrer alle nationale, regionale og lokale interessenter til at tage det fulde ejerskab for gennemførelsen af de projekter, der er omfattet af denne makroregionale strategi; understreger, at det er vigtigt at styrke den institutionelle kapacitet og effektiviteten af de offentlige forvaltninger og offentlige tjenesteydelser og sikre hvert deltagerland tilstrækkelige ressourcer og kompetent administrativt personale, der specifikt fokuserer på gennemførelsen af EUSAIR;

3.  understreger behovet for en stedbaseret tilgang, for så vidt angår samarbejdsaktiviteter, og fremhæver merværdien af forvaltning på flere myndighedsniveauer, som skal imødegå den manglende administrative kapacitet og kan anvendes til at samle ressourcerne i makroregionen; insisterer i denne forbindelse på, at det er nødvendigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder i de politiske forvaltningsorganer og i strategiens operationelle, tekniske og gennemførende organer, samtidig med at Kommissionens rolle i koordineringsprocessen opretholdes; understreger, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet kan mobilisere og inddrage de lokale aktører i beslutningsprocessen og bidrage til at styrke ejerskabet af projekter hos borgerne;

4.  understreger betydningen af en gennemsigtig proces for vedtagelse, overvågning og evaluering af strategien samt åbenhed og inddragelse af civilsamfundet og alle relevante interessenter; fremhæver, at kommunikation og bevidstgørelse på tværs af alle søjler er afgørende for interessenternes deltagelse i beslutningsprocessen og opbygningen af offentlighedens støtte; opfordrer medlemsstaterne til at sikre strategien tilstrækkelig synlighed på nationalt, regionalt og lokalt plan, udvikle tilstrækkelig kommunikation med hensyn til strategiens mål og resultater og fremme koordinering og udveksling af bedste praksis med andre eksisterende og fremtidige makroregionale strategier;

5.  fremhæver, at der er behov for, at ikke-EU-lande harmoniserer deres lovgivning med gældende EU-ret inden for specifikke sektorer vedrørende strategien for at sikre opfyldelsen af EU’s mål og formelt rigtig, lovlig og rettidig gennemførelse baseret på EU’s standarder og lovgivning; opfordrer alle de deltagende lande til at oprette tænketanke og afholde regelmæssige møder for at udveksle bedste praksis for at sikre denne procedure og gøre den mere effektiv;

6.  bemærker, at der kan opstå problemer vedrørende finansiering af projekter under strategien som følge af den kraftige nedgang i private investeringer i alle landene i regionen kombineret med finanspolitisk konsolidering og begrænset investeringskapacitet i den offentlige sektor; opfordrer de deltagende lande til at opretholde en høj grad af ejerskab, engagement og lederskab, som er nødvendigt for at gennemføre strategien;

7.  noterer med tilfredshed, at de europæiske struktur- og investeringsfonde og instrumentet til førtiltrædelsesbistand for 2014-2020 og navnlig det adriatisk-joniske samarbejdsprogram for 2014-2020 (ADRION) byder på væsentlige potentielle ressourcer og et bredt udvalg af instrumenter og tekniske valgmuligheder til gennemførelse af strategien; går ind for, at der er adgang til andre fonde og instrumenter af relevans for strategiens søjler, navnlig Horisont 2020- og Erasmus +-programmet i forhold til samtlige søjler, Connecting Europe-faciliteten i forhold til søjle II, Life-programmet i forhold til søjle III og i forhold til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, Cosme-programmet og programmet Et Kreativt Europa for SMV'er i forhold til søjle IV samt InnovFin-programmet for finansiering af innovation; tilskynder til samarbejde med henblik på at skabe en synergi af de disponible midler mellem overvågningsudvalgene for de territoriale samarbejdsprogrammer, som vedrører regionen, EUSAIR's bestyrelse og de europæiske struktur- og investeringsfondes forvaltningsmyndigheder; understreger, at strategien bør muliggøre en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende instrumenter og midler;

8.  opfordrer Europa-Kommissionen og de nationale, regionale og lokale organer, der er ansvarlige for forberedelse, forvaltning og gennemførelse af programmer under ESI-fondene, at understrege betydningen af makroregionale projekter og aktioner;

9.  understreger betydningen af at fastlægge gennemførelsesstrukturen og koordineringsmekanismerne på makroregionalt plan for at fremme samarbejde, herunder fælles planlægning, tilpasning af finansieringsmuligheder og en bottom-up-tilgang; understreger behovet for at samordne de nationale og regionale operationelle programmer med strategiens mål, herunder, hvor det er muligt, indarbejdelse af EUSAIR i programmerne; mener, at det er nødvendigt at koordinere og harmonisere initiativer, forslag og projekter, som vedrører området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav;

10.  opfordrer Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og de deltagende lande til fuldt ud at udnytte mulighederne i den nyligt oprettede Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) til finansiering af projekter i regionen, hvilket vil skabe merværdi, fremme en bæredygtig udvikling og økonomisk og social samhørighed, fremme vækst og øge beskæftigelsen på makroregionalt niveau og bidrage til at nå målene i Europa 2020-strategien; tilskynder i denne sammenhæng til, at der gives "bonuspoint" til makroregionale projekter i projektudvælgelsesfasen på grund af deres iboende tværnationale karakter;

11.  påpeger, at der ikke er afsat særlige midler udelukkende til gennemførelsen af makroregionale strategier, og at en stærk politisk vilje, partnerskab og koordinering mellem landene er en forudsætning for succes; opfordrer derfor landene i regionen til at samle midler (ESI-fonde, IPA, EFSI) og bidrag fra nationale kilder under EIB som en finansiering- og investeringsplatform til at understøtte finansiering af projekter, der bidrager til opfyldelsen af strategiens mål; opfordrer til, at der oprettes en gennemsigtig og offentlig tilgængelig projektpipeline for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav, hvilket ville øge synligheden af nuværende og potentielle investeringsbehov og projekter, således at investorer tilskyndes til at investere i disse projekter;

12.  opfordrer indtrængende interessenter til at udveksle bedste praksis, drage fordel af indhøstede erfaringer og identificere flaskehalse i forbindelse med gennemførelsen af andre af EU’s makroregionale strategier og til at øge samarbejdet med deres modparter fra andre makroregioner, som f.eks. Østersøen, Donau-bassinet og Alperne;

13.  opfordrer Kommissionen til at fjerne administrative og ikke-økonomiske hindringer, som ofte afholder investorer fra at investere i sådanne projekter;

14.  mener, at det er påkrævet at finde muligheder for at inddrage lande, som ikke er omfattet af strategien, og som geografisk og økonomisk set er tæt på regionen, i det mindste i forbindelse med individuelle og specifikke projekter; understreger i denne forbindelse betydningen af grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde under samhørighedspolitikken, og opfordrer medlemsstaterne og de berørte regioner til at gøre brug af den eksisterende bedste praksis på dette område;

15.  minder om de alvorlige konsekvenser af den økonomiske krise for regionen, og understreger behovet for en regelmæssig vurdering af strategier, der har til formål at opnå et økonomisk opsving; påpeger, at landene i regionen befinder sig på forskellige udviklingstrin og har forskellige behov; opfordrer Kommissionen til at fremhæve betydningen af, at der skabes betingelser for at mindske de socioøkonomiske forskelle mellem landene; støtter reformer i mindre udviklede lande og opfordrer i denne sammenhæng til udveksling af viden, erfaringer og praksis;

16.  påpeger, at det er nødvendigt at fremme, forny og uddybe det kulturelle, videnskabelige og uddannelsesmæssige samarbejde, bl.a. ved at øge mulighederne for akademisk mobilitet for studerende og universitetspersonale; understreger, at forskning og innovation er en forudsætning for intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst; fremhæver den indbyrdes afhængighed mellem på den ene side det videnskabelige og kulturelle samarbejde og på den anden side den økonomiske vækstdynamik og turismens mangfoldighed og bæredygtighed i regionen;

17.  bifalder, at Parlamentet er repræsenteret i EUSAIR's styrende organer; opfordrer Kommissionen til at analysere den fælles indsats fra landene i regionen (EU-medlemsstater og tredjelande) og den effektive deltagelse af lokale og regionale myndigheder i opfyldelsen af strategiens mål;

18.  henviser til den præcedens, der er fastlagt i forbindelse med andre af EU’s makroregionale strategier, og opfordrer til, at der inden for rammerne af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger ydes støtte til forskellige typer af foranstaltninger, der spænder fra studier til startkapital til forberedelse af projekter under forskellige prioriterede områder;

19.  mener, at det er absolut nødvendigt, at der i strategiens gennemførelsesfase i alle fire søjler tages behørigt hensyn til dens almindelige principper, og navnlig med hensyn til miljøbeskyttelse og forbedring af naturressourcerne, også med henblik på en holistisk tilgang til de komplekse og forskelligartede udfordringer i makroregionen;

20.  understreger, at der bør lægges særlig vægt på de områder, der er nævnt i artikel 174 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som f.eks. øer, bjergområder og landdistrikter, for at identificere og udnytte deres særlige potentiale, navnlig i turistsektoren, samtidig med at de indsatsområder og prioriteter, der er identificeret i denne betænkning, respekteres; opfordrer endvidere Kommissionen til at foreslå et europæisk år for øer og bjerge;

21.  mener, at det er nødvendigt at finde metoder, hvorpå de deltagende lande kan inddrage andre vigtige søjler, der kan skabe udviklingsmæssige fordele for området, som f.eks. landbrug på grund af særlige geoklimatiske betingelser, biodiversitet og muligheden for at skabe samordnede synergieffekter og yderligere vækst; anbefaler et tæt samarbejde og koordination mellem indre landområder, kystområder og øer med henblik på at opnå synergi mellem renenergi-projekter og produktion af sunde fødevarer;

22.  henleder opmærksomheden på betydningen af fyldestgørende rapportering og evaluering af strategiens gennemførelse; opfordrer i denne forbindelse de deltagende lande til sammen med Kommissionen for hver søjle at indsamle pålidelige referencedata og opstille konkrete mål, der hvert år evalueres og gøres offentligt tilgængelige;

23.  opfordrer til en omfattende og integreret europæisk strategi for migration; understreger, at regionen står over for alvorlige migrationsudfordringer og beklager dybt alle tragedierne i Middelhavet; insisterer på, at løsningen af disse problemer kræver en væsentlig ændring i asylpolitikken i form af solidaritet mellem medlemsstaterne; understreger behovet for at undersøge den overordnede strategi for samarbejde med tredjelande; beklager det utilstrækkelige samarbejde mellem EU’s medlemsstater med hensyn til migrationsudfordringerne; opfordrer til udveksling af god praksis med hensyn til modtagelse af migranter, og opfordrer indtrængende til, at der rettes særlig opmærksomhed mod sociale og humanitære spørgsmål, der berører regionen, med henblik på en eventuel omdefinering af EUSAIR's prioriteter i fremtiden;

24.  forventer, at der sættes skub i styrkelsen af fred og sikkerhed i det sydøstlige Europa;

25.  opfordrer landene til at udveksle bedste praksis for mindretals rettigheder, således at der anvendes de højeste standarder, eftersom dette er et særligt følsomt område, hvad angår sproglige spørgsmål;

26.  understreger, at offentlige og private økonomiske aktører, medlemmer af samfundet og de forskellige dele af det organiserede civilsamfund under de forskellige gennemførelsesfaser skal modtage passende uddannelse gennem et specifikt program, herunder organisatorisk og teknisk støtte;

27.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport om gennemførelsen af EUSAIR til Europa-Parlamentet og Rådet hvert andet år for at vurdere, hvordan strategien fungerer, og hvilken merværdi den giver i form af vækst og beskæftigelse, mindskelse af uligheder og bæredygtig udvikling;

28.  opfordrer til specifikke foranstaltninger for at fremme den sociale dimension; understreger vigtigheden af at indarbejde prioriteter og foranstaltninger, der har til formål at understøtte integrationen af personer med handicap og bekæmpe alle former for forskelsbehandling;

Blå vækst

29.  understreger, at regionens enestående geografiske placering og specifikke kyststruktur sammen med havets biodiversitet udgør et vældigt potentiale for oprettelse af "blå" arbejdspladser og for innovativ og bæredygtig økonomisk udvikling og vækst, herunder blå teknologier, fiskeri og akvakultur og bedre forvaltning af havene og dermed forbundne tjenesteydelser;

30.  slår til lyd for den blå økonomi som en løsning på den økonomiske krise, eftersom den stimulerer skabelsen af nye arbejdspladser og den økonomiske udvikling, navnlig job for kvinder og unge i kyst- og øområder; mener, at EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav ikke kan videreføres, uden at man inddrager konceptet om den blå økonomi, der knytter de økonomiske sektorer, der har forbindelse med have og oceaner, akvakultur, sø- og flodtransport og turisme, sammen med miljøbeskyttelse;

31.  opfordrer Kommissionen og de stater, der deltager i strategien, til at skabe incitamenter, der kan tiltrække unge mennesker til fiskeri- og akvakulturerhvervene i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav og tilskynde dem til at udøve en sådan virksomhed;

32.  opfordrer til en koordinering af politikker og harmonisering af strategiens mål samt fælles projekter, som er i overensstemmelse med værdierne, principperne og målsætningerne i den fælles fiskeripolitik; opfordrer endvidere til at støtte udviklingen af en bæredygtig fiskerisektor og produktion af traditionelle og sunde fødevarer; opfordrer til nedsættelsen af lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet, der kan udgøre et naturligt redskab til diversificering af fiskeriet; påpeger, at bæredygtigt og rentabelt fiskeri og akvakultur kræver øget inddragelse af interessenter i den overordnede forvaltning samt forbedrede og mere forskelligartede fiskeriaktiviteter;

33.  mener, at blå vækst omfatter meget forskellige sektorer og virksomheder, og at dens udvikling derfor kræver højt kvalificeret arbejdskraft i alle disse sektorer; opfordrer de medlemsstater, der er involveret i EUSAIR, til at fremme de forskellige sektorer af den blå vækst i deres uddannelsesprogrammer og tage hensyn til livslang læring og efteruddannelse af arbejdstagere; peger på kompleksiteten af socioøkonomiske systemers aktiviteter, sektorer og fagdiscipliner, der er involveret i den blå vækst, og finder det derfor yderst vigtigt, at de medlemsstater, der er med til at gennemføre EUSAIR-strategien, vedtager arbejdsmarkedspolitikker for at øge evnen til at tilpasse sig til forandringer, innovation og tværfaglighed samt at tilpasse uddannelsen af menneskelig kapital og øge kvinders erhvervsdeltagelse;

34.  understreger betydningen af en større og reel sammenkobling mellem EU 2020-strategien og de tre søjler (navnlig den blå vækstsøjle) i EUSAIR-strategien baseret på Kommissionens handlingsplan; mener, at handlingsplanen er et af resultaterne af den strategiske metode, hvorefter der udpeges konkrete prioriteter for makroregionen; påpeger, at på grundlag af ovenstående udvælges hver aktion eller projekt ved en bred ikke-hierarkisk høringsproces, der inddrager en række interessenter, fra den adriatisk-joniske region, som repræsenterer de nationale, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, men også den private sektor, den sociale økonomi, den akademiske verden og civilsamfundet;

35.  går ind for klyngedannelse og samarbejde mellem offentlige og private foretagender, universiteter, forskningsinstitutioner og andre relevante interessenter i den maritime sektor med det formål at fremme innovation og udnytte synergieffekter bedst muligt; mener, at tiltag under den blå vækstsøjle bør bygge på de nationale og regionale forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering for at sikre flere effektive investeringer; opfordrer landene og regionerne til at deltage i Kommissionens S3-platform, således at de kan modtage bistand til udviklingen, gennemførelsen og evalueringen af strategier for intelligent specialisering; mener, at det i denne forbindelse er nødvendigt at give SMV’er bedre adgang til kredit og forbedre de eksisterende forretningsnetværk (klynger) gennem en internationaliseringsproces med henblik på at skabe nye bæredygtige arbejdspladser af høj kvalitet;

36.  støtter indførelsen af et kvalitetsmærke for fiske- og skaldyrsprodukter af høj kvalitet fra regionen for at styrke erhvervets konkurrenceevne;

37.  understreger betydningen af social dialog og inddragelse af repræsentanter for civilsamfundet i kapacitetsopbyggende aktiviteter ved siden af de offentlige myndigheder; mener, at dette kan opnås ved at oprette en permanent platform på makroregionalt plan og på regionalt plan i hver medlemsstat, hvori arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet er repræsenteret i stil med de fora, der allerede er oprettet for universiteter, handelskamre og byer;

38.  fremhæver betydningen af havforskning og af større samarbejde om disse sektorer blandt forskere, medlemsstater og regioner, der er involveret i EUSAIR-strategien, med henblik på at overvinde den aktuelle kløft medlemsstaterne imellem og for at fremme kystområdernes konkurrenceevne og skabelsen af bæredygtige lokale arbejdspladser af høj kvalitet;

39.  er foruroliget over, i hvilket omfang der sker en udtynding af fiskebestandene i Adriaterhavet og Det Joniske Hav som følge af overfiskning og ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) og andre væsentlige risici for alt liv i havene; understreger, at fiskeri er en af de centrale komponenter i økonomien i kystområderne og på øerne; mener derfor, at det er nødvendigt at betragte beskyttelse og bevarelse af fiskebestande og havøkosystemer i overensstemmelse med princippet om det maksimalt bæredygtige udbytte, der indgår i den fælles fiskeripolitik, som et yderst vigtigt mål for strategien; understreger behovet for i overgangsperioden at støtte tilpasning af begrænsninger for fiskeriet med tilskud til indkøb af udstyr via Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF); opfordrer til resolut handling i form af tilpasning af tredjelandes fiskerilovgivning med EU-lovgivningen, datadeling, fælles overvågning og flerårige fiskeriforvaltningsplaner og overvejelser om, hvordan der kan udvikles en bæredygtig akvakultursektor, der har stort potentiale for at kunne drives af vedvarende energikilder;

40.  minder om, at den kommercielle udnyttelse af fisk og skaldyr bør holdes inden for biologisk sikre grænser for at opnå god miljøstatus og sikre fiskerierhvervets bæredygtighed på lang sigt;

41.  anmoder Kommissionen om at registrere fangstmængderne fra det rekreative fiskeri, at regulere denne virksomhed og at lade målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte gælde for både rekreativt fiskeri og erhvervsfiskeri;

42.  opfordrer indtrængende til, at der gennemføres omfattende forskning vedrørende fiskebestande, særlig udryddelsestruede arter, og deres indbyrdes biologiske forhold, eftersom manglen på nøjagtige data vil gøre evalueringer uklare og upålidelige; opfordrer indtrængende til at bevare naturlig gydning;

43.  opfordrer til at evaluere og fremme projekter, der sigter på også at vurdere virkningen af indirekte fiskeri (spøgelsesnet, trådnet til brug ved muslingeopdræt) og bifangsterne af beskyttede arter; henviser til, at det anslås, at der alene i Adriaterhavet fanges mere end 40.000 havskildpadder ved utilsigtede fangster; mener, at det er nødvendigt hurtigst muligt at gennemføre miljøundersøgelser og undersøgelser af, hvorledes problemet kan mindskes, f.eks. ved hjælp af anordninger, der gør det muligt for skildpadderne at slippe ud af net (Turtle Excluder Devices);

44.  opfordrer indtrængende til en kraftig støtte til skibsbygning, herunder fritidsbådsektoren, ved at fokusere på modernisering og specialisering for at skabe arbejdspladser og tilpasse sig til kravene om bæredygtig og konkurrencedygtig vækst, som er på linje med de blå teknologier;

45.  opfordrer til, at der ydes omfattende støtte til industriområder, parvist samarbejde og samarbejde mellem områder i forskellige dele af makroregionen; opfordrer til udveksling af god praksis, som inddrager de mest signifikante erfaringer i sektoren og i andre regioner, der ønsker at benytte den samme fremgangsmåde for at fremme oprettelsen af industriområder;

46.  understreger vigtigheden af at støtte og fremme sports- og familiefiskeri sammen med en integreret politik for fiskeri og turisme (fiskeri og fiskeriturisme, havbrug), særlig på øerne, for at bevare de lokale kulturtraditioner og den maritime livsstil hos øboerne og de små kystsamfund; tilskynder til bæredygtigt småfiskeri og traditionelt fiskeri og akvakultur kombineret med et diversificeret kulinarisk udbud og fremme af lokale fiskemarkeder, som den bedste måde at sikre bæredygtighed og yde øget støtte til kystnære turistaktiviteter;

47.  opfordrer Kommissionen til at støtte og fremme inddragelse af fiskeriet og de personer, der arbejder inden for fiskerisektoren, i projekter, som er knyttet til kultur- og historieturismen, herunder fiskeriturisme og genopdagelse af fiskerikulturen og de steder, hvor det traditionelle fiskeri udøves, samt de hertil knyttede erhverv;

48.  understreger betydningen af den sociale økonomi og kvindelige iværksættere for at opnå den blå vækst, og opfordrer de medlemsstater, der er involveret i EUSAIR-strategien, til at tilskynde og støtte kvinders deltagelse i alle relevante sektorer; erindrer om den fundamentale rolle, som små virksomheder og mikrovirksomheder spiller i de pågældende regioner og områder, og anmoder de medlemsstater, der er involveret i EUSAIR, om at gennemføre aktive politikker for at fremme sådanne former for økonomisk aktivitet;

49.  støtter foranstaltninger til at mindske den hydrogeologiske risiko og risikoen for kysterosion;

50.  understreger betydningen af forskning, og opfordrer til, at der ydes omfattende støtte til havdistrikter;

51.  understreger, at udviklingen inden for akvakultur og havbrug kan spille en vigtig rolle, ikke blot med hensyn til at genvinde artsdiversiteten, men også for den økonomiske vækst i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav;

52.  opfordrer Kommissionen til at optrappe udvekslingen af bedste praksis, f.eks. vedrørende bæredygtigheden af de projekter, der udvikles af aktionsgrupperne i kystregionerne;

Forbindelser i regionen

53.  bemærker, at forbedrede transport- og energiforbindelserne mellem de deltagende lande samt mellem dem og deres øvrige naboer, herunder søtransport, intermodale forbindelser til baglandet og energinet, er et presserende behov for makroregionen og en forudsætning for dens økonomiske og sociale udvikling; understreger, at der mangler forbindelser mellem de to kyststrækninger ved Adriaterhavet, og at netinfrastrukturen er mangelfuld i det adriatisk-ioniske område;

54.  opfordrer til, at der skabes incitamenter til oprettelse af bæredygtige transportforbindelser, som mindsker rejsetiden, transportudgifter og logistiske omkostninger samt udefrakommende virkninger; opfordrer til større strategiske anlægsarbejder i forbindelse med knudepunkter mellem hav og land for at skabe muligheder for intermodal transport mellem lande, bidrage til samhørighed, forbedre det samlede net og mindske overbelastningen af vejnettet og dermed nedbringe CO2-emissionerne; henleder opmærksomheden på behovet for at forbedre den maritime dimension og havnedimension i forbindelse med anvendelsen af cabotagetransport, motorveje til søs og krydstogter mellem de to sider af Adriaterhavet, både nord-syd-ruterne og de tværgående øst-vest ruter; påpeger behovet for større koordinering med henblik på at undgå flaskehalse inden for skibsfarten og forbedre forvaltningen og kontrollen heraf;

55.  tilskynder til brug af forordningen om overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra søtransport (forordning (EU) 2015/757) til innovation og til etablering af bæredygtig søtransport i makroregionen ved at bruge alternative nautiske fremdriftsmotorer og brændstoffer for at nedbringe drivhusgasemissionerne og forbedre energieffektiviteten i transportsektoren;

56.  understreger, at det er vigtigt at forbinde søtransportruter og -havne med andre dele af Europa, og at det er relevant at satse på forbindelser til TEN-T-korridorerne; opfordrer de deltagende lande til at målrette deres indsats mod at implementere projekter, som er dækket af det nuværende transeuropæiske transportnet (TEN-T) og andre interventioner for dets foreslåede udvidelse til Sydøsteuropa/den østlige Adriaterhavskyst, og som er i stand til at afhjælpe manglerne i nettet i det adriatisk-ioniske område; opfordrer derfor de pågældende lande til at identificere prioriterede infrastrukturprojekter med regional og europæisk merværdi, og foreslår, at der bl.a. lægges vægt på:

   i) fuldendelse af Østersø-Adriaterhavskorridoren, herunder udvidelsen langs hele den jonisk-adriatiske kyst
   ii) den nord-sydgående udvidelse af Skandinavien-Middelhavskorridoren
   iii) etableringen af en godstogskorridor mellem Alperegionen og det vestlige Balkan
   iv) en bedre forbindelse mellem Den Iberiske Halvø, det centrale Italien og det vestlige Balkan
   v) gennemførelsen af en vejforbindelse i Balkanregionen mellem havnesystemet og indlandsstater samt en sammenkobling med Rhinen-Donau-korridoren
   vi) forbedring af havneanlæg for at få bedre forbindelser mellem de to kyststrækninger ved Adriaterhavet og udarbejdelsen af en fælles strategi af de nordadriatiske havnes forvaltningsorganer med henblik på en mere omfattende forsyning af indførselsvarer til Centraleuropa

57.  opfordrer til, at det eksisterende infrastrukturnet optimeres, navnlig med hensyn til de eksisterende vej- og jernbaneforbindelser i makroregionen, herunder slutpunktsforbindelser (‘last-mile’ links); understreger behovet for at afslutte den adriatisk-joniske hovedvej snarest muligt, hvilket vil give et opsving til den økonomiske og sociale udvikling i makroregionen; minder om betydningen af de nye korridorer, der integrerer motorveje, jernbaner og andre infrastrukturer på begge sider af det adriatisk-ioniske område; påpeger behovet for større koordinering med henblik på at undgå flaskehalse inden for skibsfarten og forbedre forvaltningen og kontrollen heraf;

58.  opfordrer til, at der udvikles en højhastighedsjernbaneinfrastruktur, der vil sammenkoble makroregionen og muliggøre en bedre forbindelse med og inden for EU; fremhæver betydningen af at forbedre jernbaneforbindelserne i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav samt mellem Det Tyrrhenske Hav og Adriaterhavet/Det Joniske Hav;

59.  opfordrer de deltagende lande til at forbedre deres sø-, jernbane- og lufttransportinfrastruktur og til at udvikle motorveje til søs i makroregionen, hvor intermodale transportmidler kombineres, særlig for at skabe forbindelser til baglandet, og at forbedre transportlogistikken ved at udnytte de mest avancerede teknologier bedst muligt og til enhver tid sikre et højt niveau af sikkerhed og miljømæssig bæredygtighed; opfordrer endvidere de deltagende lande til at vurdere mulighederne for at forbedre sammenkoblingen med e-mobilitets instrumenter, der kan lette en international elektronisk billettjeneste;

60.  understreger manglen på effektive forbindelser til øerne; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme bedre forbindelser ved at udforske nye koordinerede muligheder med merværdi, optimere anvendelsen af gods- og passagertransportruter og inddrage private og offentlige interessenter med henblik på at øge livskvaliteten, standse affolkningen og gøre det muligt at udnytte socioøkonomiske muligheder i disse områder; understreger, at det er nødvendigt at forbedre øernes interne kommunikations- og transportinfrastrukturer for en bæredygtig indenlandsk mobilitet; understreger også behovet for at sikre passende sundheds- og uddannelsesmæssige programmer for øbefolkninger året rundt;

61.  opfordrer til gennemførelse af store projekter til at udvikle intermodale forbindelser på øerne og ønsker navnlig en kraftig støtte til en styrkelse af strategisk vigtige lufthavne, både med hensyn til infrastruktur og nye ruter til andre regioner i makroregionen;

62.  opfordrer indtrængende de deltagende lande til at fortsætte bestræbelserne for at diversificere energiforsyningskilderne – en proces, der ikke blot vil forbedre energisikkerheden i makroregionen, men også vil skabe øget konkurrence og bekæmpe energifattigdom, hvilket i høj grad vil gavne den økonomiske og sociale udvikling i regionen; understreger behovet for en omhyggelig vurdering af de miljømæssige konsekvenser af interventioner i energisektoren; understreger betydningen af den fælles planlægning af investeringer i udviklingen af terminaler for flydende naturgas (LNG) og manglende net af naturgasledninger i makroregionen for derved at bidrage til større uafhængighed og energisikkerhed; tilskynder endvidere til foranstaltninger for at øge energi- og ressourceeffektiviteten, hvilket også bidrager til konkurrenceevnen;

63.  opfordrer til udvikling af energiinfrastrukturen, der kan nedbringe CO2-fodaftrykket, øge energieffektiviteten og garantere energisikkerheden i makroregionen og uden for regionen; fremhæver desuden betydningen af udvikling og fremme af konceptet for intelligente byer for at give merværdi til den nuværende samlede energiinfrastruktur i makroregionen;

64.  anerkender de underudnyttede vedvarende energikilders høje potentiale i makroregionen; opfordrer til udnyttelse af de tilgængelige vedvarende energikilder, såsom solenergi, vindenergi, tidevandsenergi (hvis teknisk muligt) og bølgeenergi inden for en blandet energiproduktion; understreger bæredygtigheden og konkurrenceevnen hos potentielle vandkraftværker i alle deltagende lande; opfordrer de deltagende lande til at bidrage til etableringen af et velfungerende og sammenhængende gas- og elektricitetsmarked i makroregionen, hvilket vil sikre lige adgang til billig energi til overkommelige priser; understreger betydningen af at styrke grænseoverskridende energiforbindelser, der danner grundlag for investeringer i energisektoren, som en central forudsætning for integration i EU’s energinet samt fjernelse af hindringer for grænseoverskridende investeringer i energisektoren;

65.  støtter fælles planlægning og investeringer i energiinfrastruktur både til produktion og transport af elektricitet og gas i makroregionen i overensstemmelse med TEN-E-nettet, med implementering af de konkrete projekter, som er nævnt i listen over projekter af interesse for energifællesskabet (PECI'er);

66.  udtrykker bekymring over den fornyede tilskyndelse til efterforskning og udnyttelse af olie og gas offshore og på land, hvilket kan udsætte makroregionen for risikoen for katastrofer med alvorlige konsekvenser for miljøet, økonomien, herunder fiskerisektoren, og folkesundheden; understreger, at enhver aktivitet af denne art skal være i overensstemmelse med Unionens regler og retningslinjer på klimaområdet og vedvarende energi; understreger, at Adriaterhavet er et lukket hav med lave dybder, som mangler kapacitet til at skaffe sig af med forurenende stoffer og har en blomstrende turisme på begge sine bredder, og at makroregionens vækst hovedsaglig bør afhænge af turisme og økonomiske aktiviteter, der er knyttet til de specifikke miljømæssige karakteristika og økosystemer; understreger behovet for en konsekvent anvendelse af EU’s lovgivning og internationale konventioner om miljømæssig bæredygtighed og sikkerhed af maritime aktiviteter; opfordrer til fuldstændig gennemførelse af havstrategirammedirektivet (2008/56/EF) og direktivet om sikkerhed i forbindelse med offshore olie- og gasudvinding (2013/30/EU);

67.  opfordrer til udarbejdelse af fælles europæiske sikkerhedsstandarder i den adriatisk-joniske makroregion;

68.  understreger behovet for at fremme grænseoverskridende lufttrafik ved gennemførelsen af fælles projekter, der har til formål at sikre og styrke forbindelser inden for makroregionen;

Miljøkvalitet

69.  henviser til, at de deltagende lande råder over rige hav-, kyst- og landøkosystemer; bemærker, at Adriaterhavet er hjemsted for næsten halvdelen (49%) af alle Middelhavets registrerede marine arter og er Middelhavsområdet mest usædvanlige subregion på grund af den ringe vanddybde, den svage strøm og den store indvirkning fra floder; opfordrer til, at der gøres en fælles indsats for at træffe alle mulige foranstaltninger, som f.eks. anvendelse af rene brændstoffer inden for søtransport og logistik, til at bevare havmiljøet og de tværnationale terrestriske habitater samt for at begrænse havforureningen og andre trusler mod biodiversitet i kyst- og havmiljøet; understreger vigtigheden af at beskytte truede marine og terrestriske arter, som f.eks. Middelhavets munkesæler, hulepadder, losser, gåsegribbe m.fl., og opfordrer de deltagende lande til at iværksætte passende foranstaltninger til at nå dette mål;

70.  opfordrer til udveksling af bedste praksis mellem de deltagende lande i forbindelse med forvaltningen af den naturlige og kulturelle arv, herunder Natura 2000-områder og UNESCO-lokaliteter, med henblik på at skabe bæredygtige turistattraktioner;

71.  opfordrer indtrængende alle de deltagende lande til at samarbejde om gennemførelsen af maritim fysisk planlægning i overensstemmelse med direktiv 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning under inddragelse af de berørte parter (nationale, regionale og lokale myndigheder, forskningsmiljøet, ngo'er osv.); mener, at en fornuftig fælles forvaltning af det maritime rum udgør en vigtig ramme for den bæredygtige og gennemsigtige udnyttelse af havressourcerne;

72.  fremhæver betydningen af at beskytte og bevare floder og søer i det adriatisk-ioniske havområde;

73.  påpeger, at der er behov for at takle historisk og grænseoverskridende forurening på en forsvarlig måde og rense arealer, der er påvirket af industriel forurening af jord, vand og luft og, i givet fald, af forurening fra militære konflikter; støtter alle aktive foranstaltninger for at reducere havforurening fra kemiske og konventionelle våben; støtter nedbringelsen, med en målsætning om helt at fjerne, affald i havet i overensstemmelse med havstrategirammedirektivet, navnlig hvad angår affaldsforurening ved øerne i Adriaterhavet;

74.  er bekymret over de skader, som forvoldes af plasticaffald i havet; opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer til at indsamle og genbruge dette affald; understreger, at det er vigtigt at inddrage fiskerne i denne proces;

75.  opfordrer landene til at udvikle og gennemføre omfattende planer for at genanvende tidligere industrielle og militære områder; understreger, at disse områder ikke blot udgør en trussel mod miljøet, men at de også kan have et væsentligt økonomisk potentiale, der ikke bliver udnyttet;

76.  opfordrer til, at tilskynde til udflytning af industrien fra bykerner og kystområder med det formål at forbedre livskvaliteten;

77.  kræver, at alle eksisterende redskaber anvendes til at implementere de bedste løsninger til affaldsforvaltning og behandling af spildevand i regionen i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand i EU’s medlemsstater;

78.  henleder opmærksomheden på de forskellige naturlige og menneskeskabte katastrofer, der har ramt regionen i de seneste år; henleder opmærksomheden på problemet med skovrydning og andre klimarelaterede risici; understreger behovet for en fuldstændig anvendelse af de horisontale principper for risikostyring i forbindelse med naturkatastrofer og tilpasning til klimaændringer med henblik på at gennemføre handlingsplanen og prioriteterne for hver søjle; tilskynder til samarbejde mellem landenes hydrometeorologiske institutter ved håndteringen af ekstreme vejrbegivenheder, følger af klimaændringer og risikostyring i tilfælde af katastrofer; anerkender, at vand, landbrug og turisme er de sektorer, der er mest sårbare over for klimaændringer, og opfordrer derfor til samarbejde mellem de nationale myndigheder med henblik på at fastlægge en ramme og støttemekanisme for gennemførelsen af tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger;

79.  understreger behovet for at nedbringe drivhusgasemissionerne, navnlig i søtransportsektoren;

80.  understreger, at der er et problem med de geografiske og sæsonbetingede forskelle i adgangen til vand og med en markant mangel på vand på øerne og i kystområderne i løbet af sommeren, hvor vandbehovet bliver flere gange højere som følge af det store antal turister, der strømmer til;

81.  opfordrer indtrængende til, at der etableres et regionalt katastrofeberedskabscenter samt en fælles beredskabsplan for olieudslip og store forureningshændelser for at skabe et tidligt varslingssystem med henblik på at forebygge naturkatastrofer og katastrofer forårsaget af industrielle aktiviteter, transportaktiviteter og andre aktiviteter, som f.eks. oversvømmelser, brande og udvindingsaktiviteter i Adriaterhavet; understreger, at centret bør være direkte knyttet til EU’s civilbeskyttelsesordning; understreger betydningen af at bevare økosystemet og biodiversiteten i regionen gennem en bedre forståelse og udveksling af bedste praksis;

82.  opfordrer tredjelande til at fremskynde gennemførelsen af den sektorspecifikke EU-ret (f.eks. vandrammedirektivet) med henblik på deres fremtidige tiltrædelse af Unionen;

83.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at rådføre sig med de kompetente myndigheder i nabolandene og lokalsamfundene i makroregionen, navnlig med hensyn til økonomiske aktiviteter, der er undergivet miljøkonsekvensvurderinger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet;

Bæredygtig og konkurrencedygtig turisme

84.  understreger, at turisme er af afgørende betydning for den europæiske økonomi og udviklingen af social samhørighed i EU, navnlig for Middelhavslandene og regionen som helhed; understreger behovet for at udvikle nye strategier til at opveje sæsonudsving i overensstemmelse med turismens bæredygtighed og miljømæssige indvirkninger på miljøet; opfordrer indtrængende til, at der ydes mere støtte til finansiering af turismeprojekter fra ESI-fondene og andre kilder;

85.  opfordrer indtrængende til en hurtig forbedring af grænseoverskridende vejforbindelser, for at styrke turismens konkurrenceevne, eftersom dårlige forbindelser skaber flaskehalse og store forsinkelser; understreger behovet for i turismeøjemed at forbedre den nuværende luftfartsinfrastruktur og den maritime forbindelse mellem de to kystområder ved Adriaterhavet;

86.  understreger, at det er nødvendigt at tilskynde til anvendelse af eksisterende lufthavne i makroregionen for at undgå den uforholdsmæssigt store koncentration af passagerer i nogle få hovedlufthavne og fremme bæredygtige og mere afbalancerede turiststrømmene på forskellige steder;

87.  anerkender, at regionens rige kultur- og naturarv (herunder kulturelle aktiviteter såsom film, teater og musik) er et vigtigt aktiv, som turistsektoren er baseret på; påpeger, at der findes et stort antal beskyttede UNESCO-lokaliteter og Natura 2000-områder i alle de deltagende lande; mener, at selv om denne sektor yder et væsentligt bidrag til økonomien, bliver potentialet for turisme ikke udnyttet fuldt ud, hvilket navnlig skyldes turismens meget sæsonbaserede karakter og mangler inden for innovation, bæredygtighed, transportinfrastruktur, kvaliteten af udbuddet til turister, de deltagende interessenters uddannelsesniveau og ansvarlig turistforvaltning; opfordrer de deltagende lande til at vedtage politikker, der sikrer tilstrækkelige forbindelser og turistfaciliteter både i og uden for sommersæsonen, med henblik på at diversificere turiststrømmene og sikre en konstant tilstedeværelse af turister på alle årstider; understreger vigtigheden af at kombinere turisme med natur- og kulturarv samt kunstskatte;

88.  tilskynder medlemsstaterne til at fremme bæredygtige mobilitetsløsninger i turistsektoren og derved forbedre kvaliteten af turisttjenester og fremme deres udbredelse;

89.  anerkender betydningen af national- og naturparker og beskyttede områder som fundamentet for den fremtidige uddannelse af borgerne i spørgsmål vedrørende miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaændringer;

90.  understreger, at det er helt nødvendigt, at landene samarbejder om en videreudvikling af turismen i regionen; mener, at der for Adriaterhavet og Det Joniske Hav bør formuleres turistpolitiske strategier, som er baseret på bæredygtighed, og som sætter landene i stand til at drage fordel af synergieffekter og løse fælles problemer på makroregionalt niveau; mener, at det er nødvendigt at arbejde sammen for at øge synligheden af destinationer i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav;

91.  opfordrer Kommissionen, de deltagende lande og de lokale og regionale myndigheder til at træffe foranstaltninger, der tilskynder interessenter til at forbedre turismens infrastruktur;

92.  understreger betydningen af støtte til kulturelle og kreative aktiviteter og især udvikling og integration af aktiviteter inden for musik, teater, dans og film; opfordrer til afholdelse af festivaler, konventioner og kulturelle arrangementer, der fremmer integration;

93.  henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt at give SMV’er lettere adgang til støtte og finansiering, da de er af stor betydning for turismen; opfordrer de berørte parter i regionen til at deltage i Enterprise Europe-netværket med henblik på at udveksle erfaringer, netværk og finde partnere på tværs af grænserne;

94.  understreger betydningen af intelligent specialisering og intelligente lokale projekter, der udnytter eksisterende innovationsplatforme, som f.eks. oprettelsen af et adriatisk-jonisk område for kreativitet;

95.  støtter udviklingen af et diversificeret turismeudbud, som omfatter temaparker og -ruter samt kulturelle, landlige, sundhedsmæssige, lægelige, gastronomiske, søfartsrelaterede, konferencerelaterede og sportslige tilbud, herunder cykling, golf, dykning, vandring, skisport, bjergbestigning og anden udendørssport, for at fremme turismen året rundt og forlænge turistsæsonen og forbedre turistdestinationernes konkurrenceevne med udgangspunkt i bæredygtighed; støtter udviklingen af turisme i landdistrikterne med henblik på at mindske presset på store turistcentre og det smalle kystområde og bidrage til at overvinde sæsonbetingede variationer; støtter udvidelsen af turistaktiviteter i retning af baglandet med skabelsen af integrerede turismeprodukter, som indeholder de vigtigste attraktioner i makroregionen og dens hovedstæder;

96.  understreger betydningen af sammenhæng mellem turisme og infrastrukturen og behovet for at forbedre kvaliteten og mangfoldigheden af tjenester og muligheder, idet der tages hensyn til de særlige forhold i regionen; understreger ligeledes betydningen af at fremme og bevare de lokale og regionale traditioner;

97.  understreger betydningen af at undersøge alternative ruter og forretningsmodeller og forbedre sammenkædningen mellem krydstogter og lokalbefolkningen og lokale produkter, hvorved overbelastninger, der ikke er bæredygtige, kan håndteres mere effektivt, og der kan ske en bedre udnyttelse af det fulde potentiale med mere langsigtede økonomiske fordele for de lokale økonomier; anerkender vigtigheden af at udvikle og profilere makroregionale turistruter gennem at kortlægge og yderligere fremme eksisterende ruter,

98.  slår til lyd for at udnytte de mest repræsentative aktiver med henblik på turisme og udvikle salgsfremmende programmer og markedsføringsprogrammer;

99.  understreger behovet for reel intermodalitet på transportområdet ved hjælp af et netværk af integrerede tjenester og skæringspunkter med henblik på udvikling af økoturisme;

100.  anmoder om, at der udarbejdes en adriatisk-jonisk charter med kriterier, principper og retningslinjer for fremme af bæredygtig turisme gennem ETIS ("European Tourism Indicator System") for vurderingen af turistmål med henblik på at forbedre deres bæredygtige udvikling;

o
o   o

101.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til regeringer og parlamenter i EUSAIR-deltagerlandene (Kroatien, Grækenland, Italien, Slovenien, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Serbien).

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(3) EUT C 349 E af 29.11.2013, s. 1.


Samhørighedspolitikken og midtvejsgennemgangen af Europa 2020-strategien
PDF 202kWORD 94k
Europa-Parlamentets beslutning af 28. oktober 2015 Samhørighedspolitikken og midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien (2014/2246(INI))
P8_TA(2015)0384A8-0277/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 4, 162 og 174-178,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 ("forordningen om de generelle bestemmelser")(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006(6),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(7),

–  der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen investering i job og vækst: Fremme af udvikling og god forvaltning i EU's regioner og byer af 23. juli 2014 (herefter "den sjette samhørighedsrapport"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(8),

–  der henviser til Kommissionens ottende statusrapport af 26. juni 2013 om den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed med titlen "Krisens regionale og bymæssige dimension",

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om intelligent specialisering: topkvalitet gennem netværksdannelse for en velgennemtænkt samhørighedspolitik(9),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om medlemsstaternes evne til at sikre en effektiv og rettidig start på den nye programperiode for samhørighedspolitikken(10),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om Kommissionens syvende og ottende rapport om EU's samhørighedspolitik og strategirapport 2013 om gennemførelsen af programmerne for 2007-2013(11),

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om forsinkelser i opstarten af samhørighedspolitikken 2014-2020(12),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2011 om en ramme for næste generation af innovative finansielle instrumenter (COM(2011)0662),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde(13),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 med titlen "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer" (COM(2015)0012),

–  der henviser til Rådets konklusioner om den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst, der vedtoges af Rådet for Almindelige Anliggender (Samhørighed) den 19. november 2014,

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 3. december 2014 om den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed(14),

–  der henviser til et arbejdsdokument med titlen "Blueprint for a revised Europe 2020 strategy: Contribution of the Steering Committee of the Committee of the Regions’ Europe 2020 Monitoring Platform’(15),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 21. januar 2015 om Kommissionens sjette samhørighedsrapport(16),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. marts 2015 om Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2015)0100),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 med titlen "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer" (COM(2015)0012),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0277/2015),

A.  der henviser til, at samhørighedspolitikken repræsenterer EU's vigtigste politik for investeringer i vækst og udvikling, og at den er tilpasset målene for Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og tilsigter at mindske forskellene mellem regionerne og fremme konvergensen med en bevillingsramme på EUR 351,8 milliarder indtil udgangen af 2020; der henviser til, at EU fortsat lider under konsekvenserne af den økonomiske krise og finanskrisen i form af høj arbejdsløshed og et ujævnt og langsomt økonomisk genopsving; der henviser til, at samhørighedspolitikken tilsigter at sikre, at al energi og alle ressourcer mobiliseres for og fokuseret på at fortsætte virkeliggørelsen af Europa 2020-strategiens målsætning om bæredygtig vækst og bæredygtige arbejdspladser;

B.  der henviser til, at det er afgørende, at der fortsat sikres sammenhæng mellem forskellige EU-initiativer både til fremme af vækst og beskæftigelse og til styrkelse af miljø- og klimabeskyttelsespolitikken; der henviser til, at flagskibsinitiativerne under Europa 2020-strategien spiller en afgørende rolle i styrkelsen af samordningen på lokalt og regionalt plan i forbindelse med gennemførelsen af samhørighedspolitikken; der henviser til, at der ikke er nogen udtrykkelig mekanisme indbygget i programlægningen eller indberetningsbestemmelserne, som gør det muligt at yde støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) til gennemførelse af flagskibsinitiativerne; der henviser til, at det i forbindelse med revisionen af Europa 2020-strategien vil være nødvendigt at se på gennemførelsen af flagskibsinitiativerne og tilstræbe en balance mellem finansielle, skattemæssige og økonomiske tiltag på den ene side og samfundsmæssige, uddannelsesmæssige, miljømæssige og ligebehandlingsmæssige (især ligestillingsmæssige) hensyn på den anden side;

C.  der henviser til, at der er et stigende behov for et stærkere medejerskab af strategien på de forskellige forvaltningsniveauer og hos de forskellige medvirkende og for et fælles ansvar med tilsvarende rettigheder og pligter på alle niveauer i gennemførelsen; der henviser til, at forvaltning og partnerskab på forskellige niveauer skal fremmes, da disse principper har mulighed for at rette op på den manglende forvaltningsmæssige kapacitet;

D.  der henviser til, at målene for samhørighedspolitikken helt klart har udviklet sig i tidens løb for at understøtte investeringerne i EU's højeste prioriteter, hvorved der er ført bevis for deres tilpasningsevne og effektivitet samtidig med, at der er holdt fast på den centrale målsætning om at mindske forskellene mellem udviklingsniveauet i de forskellige regioner for dermed at styrke regionernes potentiale og fremme en bæredygtig udvikling; der henviser til, at Den Europæiske fond for Strategiske Investeringer bidrager med nye elementer i den samlede EU-strategi for fremme af innovativ, bæredygtig og inklusiv vækst og arbejdspladser for faglærte;

E.  der henviser til, at der i forbindelse med revisionen af Europa 2020-strategien skal tages hensyn til de forskellige konsekvenser, som den økonomiske krise og finanskrisen har haft for de forskellige medlemsstater og regioner, og at den skal gennemføres på en intelligent og afbalanceret måde af hensyn til samhørigheden og effektiviteten; der henviser til, at man også kunne overveje andre foranstaltninger som f.eks. infrastrukturer, det indre marked og forbedring af forvaltningskapaciteten; der henviser til, at der bør tages hensyn til forskellige lokale kendetegn, især i forbindelse med de EU-regioner, der er omhandlet i artikel 174 og 349 i TEUF;

F.  der henviser til, at midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien, selv om den blev forsinket i 2015, i første række vil være en lejlighed til at vurdere (og anerkende) samhørighedspolitikkens bidrag til virkeliggørelsen af målsætningen for strategien og til at forbedre samspillet og forbindelserne mellem forskellige EU-politikker og EU-budgettet med henblik på at sikre, at de fungerer som en effektiv drivkraft for gennemførelsen af strategien; der henviser til, at dette stadium er af afgørende betydning for udformningen af den fremtidige samhørighedspolitik som en EU-dækkende investeringspolitik, som samtidig prioriterer nedbringelse af regionale forskelle og fremskyndelse af konvergensprocessen;

Europa 2020-strategien i forhold til samhørighedspolitikken

1.  minder om, at Europa 2020-strategien er en overordnet langsigtet vækst- og jobskabelsesstrategi for Den Europæiske Union, som er bygget op omkring fem ambitiøse mål: Beskæftigelse, innovation, klimaforandringer og energibæredygtighed, uddannelse samt bekæmpelse af fattigdom og social udgrænsning; henviser til, at målene er ledsaget af syv flagskabsinitiativer, og til, at de problemer, der blev identificeret i 2010, er blevet behandlet på en uens måde, og at fremskridtene på EU-plan med hensyn til virkeliggørelsen af nogle af dem som f.eks. bekæmpelse af arbejdsløsheden stadig er begrænsede; understreger, at EU bør koncentrere sig om bæredygtig vækst og udvikling og om ordentlige arbejdspladser for at opnå et langsigtet afkast af sine investeringer;

2.  understreger, at fremskridt på ligestillingsområdet også kunne bnidrage til økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og social samhørighed;

3.  påpeger, at der i 2010 blev etableret en EU-ramme for økonomisk forvaltning sammen med en gennemførelsesmekanisme i form af det europæiske semester for at sikre samordningen af medlemsstaternes finanspolitik og strukturreformer og bedre afstemning mellem deres budgettiltag til fremme af vækst og beskæftigelse både på EU-plan og på nationalt plan med henblik på at understøtte gennemførelsen af strategien; gør opmærksom på, at der stadig er problemer med samordning og synkronisering, som skal løses;

4.  understreger, at samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013, der var knyttet sammen med den forudgående Lissabon-strategi og havde tilsvarende overordnede mål, allerede var i gennemførelsesfasen, da Europa 2020-strategien blev indledt, hvorfor en omprogrammering for at bringe den i overensstemmelse med den nye strategi derfor ville have været både vanskelig og virket mod hensigten; påpeger imidlertid, at samhørighedspolitikken i en tid med en verdensomspændende økonomisk krise ikke blot har været den eneste kilde til investeringer i mange medlemsstater, men at den ligeledes gennem "Lissabon-øremærkning" i væsentlig grad har understøttet og bidraget til medlemsstaternes politik for gennemførelse af strategien, således som det fremgår af den sjette samhørighedsrapport og af en række meddelelse og undersøgelser fra Kommissionen; minder om, at Lissabon-strategien tabte medlemsstaternes, regionernes og byernes interesse i tidens løb, og at forvaltningen af Europa 2020-strategien i høj grad er i overensstemmelse med samhørighedspolitikkens principper og instrumenter, der kan sikre et engagement i gennemførelsen af strategien, som bunder i medejerskab;

5.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den efterfølgende evaluering af programperioden 2007-2013 at fremlægge oplysninger om de kvalitative og kvantitative resultater og om, hvilke konkrete bidrag samhørighedspolitikken ydede til virkeliggørelsen af Europa 2020-målene; understreger betydningen af at forstå realiteterne bag og begrænsningerne af de foreliggende oplysninger om samhørighedspolitikkens bidrag til strategiens overordnede målsætning og af at tage hensyn til de omvæltninger, som økonomierne i EU har været udsat for, navnlig i de lande, som har været hårdest ramt af krisen; erkender, at disse konklusioner kunne være nyttige for den nuværende gennemførelse af strategien;

6.  understreger, at samhørighedspolitikken er det vigtigste EU-instrument for investeringer i realøkonomien i alle regioner og er udtryk for europæisk solidaritet ved at sprede vækst og velstand og ved at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle; påpeger, at samhørighedspolitikken er helt i overensstemmelse med Europa 2020-strategien og skaber den nødvendige investeringsramme uden dog at være et simpelt instrument til gennemførelse af strategien; understreger i den forbindelse, at ESIF med den nye udformning gennem tematisk koncentration fokuserer på 11 tematiske mål, der er taget direkte fra Europa 2020-strategien, og at der er fastsat forhåndsbetingelser med direkte udgangspunkt i disse tematiske mål for at sikre, at investeringerne foretages på en sådan måde, at der opnås den størst mulige effektivitet; giver udtryk for sin fulde støtte til denne nye tilgang, som vil bidrage til at øge effektiviteten af de udbetalte midler;

7.  understreger, at samhørighedspolitikken er ved at udvikle synergier med andre EU-politikker som f.eks. det digitale indre marked, energiunionen, det indre kapitalmarked og social- og arbejdsmarkedspolitikken, og at den gennem alle sine instrumenter og målsætninger, herunder makro-regionale strategier, bydagsordenen, territorialdagsordenen, investeringer i små og mellemstore virksomheder, intelligent vækst og strategier for intelligent specialisering i væsentlig grad bidrager til en styrkelse af det indre marked og virkeliggørelsen af målsætningen for Europa 2020-strategien; opfordrer i den forbindelse de nationale og regionale myndigheder i hele EU il at udforme strategier for intelligent specialisering og udnytte synergien mellem forskellige både offentlige og private instrumenter på europæisk, nationalt og regionalt plan;

8.  påpeger sammenhængen med en bredere økonomisk forvaltningsproces gennem foranstaltninger, som knytter effektiviteten af ESIF sammen med forsvarlig økonomisk forvaltning; opfordrer medlemsstaterne til at opføre sig ansvarligt for i videst mulig omfang at undgå anvendelsen af sådanne foranstaltninger og forhindre negative konsekvenser for gennemførelsen af ESIF og virkeliggørelsen af målsætningen for samhørighedspolitikken; understreger endvidere, at der skal ydes støtte til medlemsstater, som oplever midlertidige budgetvanskeligheder; glæder sig over fleksibilitetsmekanismen inden for rammerne af de gældende regler under Stabilitets- og vækstpagten (COM(2015)0012), der tilsigter at styrke forbindelserne mellem investeringer, strukturreformer og ressourceanvendelsen med henblik på at fremme langsigtet bæredygtig vækst og lette gennemførelsen af Europa 2020-målene;

9.  henviser med bekymring til forsinkelserne i gennemførelsen af samhørighedspolitikken i indeværende programperiode; påpeger, at langt de fleste operationelle programmer nu er vedtaget, men at selve gennemførelsen stadig er på et meget tidligt stadium; understreger imidlertid, at det alerede nu er muligt at foretage en vurdering af, hvor vellykket indsatsen for at lede investeringerne i retning af prioriteter, der bidrager til bæredygtig vækst og jobskabelse, har været; henviser i den forbindelse til, at bevillingerne til forskning og innovation, støtte til små og mellemstore virksomheder, ikt, den kulstoffattige økonomi, beskæftigelsen, social integration, uddannelse og kapacitetsopbygning ifølge den første evaluering, som Kommissionens har offentliggjort, er steget i forhold til den foregående programperiode, mens støtteniveauet for transport- og miljøinfrastrukturer er faldet; gør opmærksom på, at oplysningerne om gennemførelsen af ESI-fondene i perioden 2014-2020 muligvis ikke vil foreligge på tidspunktet for midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien, hvorfor det måske ikke vil være muligt at foretage en konkret vurdering af, i hvilket omfang disse fonde har bidraget til virkeliggørelsen af målsætningen for strategien; udtrykker tilfredshed med, at medlemsstaterne har grebet ind, bl.a. ved at sikre, at 20 % af ressourcerne anvendes til klimabeskyttelsestiltag;

10.  erkender, at etableringen af en resultatramme, indførelse af forhåndsbetingelser og sammenkædningen med de landespecifikke henstillinger i forbindelse med programlægningen inden for rammerne af samhørighedspolitikken for 2014-2020 kan skabe et bedre investeringsmiljø, hvilket kan bidrage til at øge samhørighedspolitikkens bidrag til virkeliggørelsen af de overordnede mål for Europa 2020-strategien;

Revisionsprocessen og problemer i forbindelse hermed

11.  minder om, at Kommissionen indledte revisionen af strategien i 2014 gennem offentliggørelsen af en meddelelse om status over Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og anser det for beklageligt, at der ikke var tilstrækkelige henvisninger til samhørighedspolitikken og instrumenterne i forbindelse hermed i dokumentet; udtrykker tilfredshed med, at processen fortsatte med en offentlig høring mellem maj og oktober 2014 med henblik på at indsamle oplysninger til revisionen og glæder sig over, at det blev bekræftet, at målene for og prioriteterne i forbindelse med strategien var relevante og fornuftige;

12.  henviser til, at flagskibsinitiativerne anses for at have opfyldt deres formål, men understreger samtidig, at synligheden af dem anses for at være temmelig ringe; beklager, at den økonomiske krise og finanskrisen har forværret forskellene inden for Den Europæiske Union, og at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til virkeliggørelsen af flere af de overordnede mål med strategien, navnlig hvad angår beskæftigelse, forskning og udvikling, fattigdom og social udgrænsning; glæder sig over konklusionen om, at det er nødvendigt at styrke ejerskabet og engagementet lokalt gennem konsolidering af vertikale og horisontale partnerskaber for at forbedre gennemførelsen af strategien; understreger, at strategien bør tilskynde til en overgang fra proces- og konsekvensorientering til en egentlig resultatorientering for at sikre den størst mulige effektivitet og de bedst mulige resultater af EU's politik i forbindelse hermed;

13.  glæder sig over, at Eurostat regelmæssigt offentliggør indikatorer for, hvilke fremskridt der er sket med hensyn til gennemførelsen af Europa 2020-strategien; opfordrer imidlertid til flere og bedre regionale detaljer i de oplysninger, der fremlægges på NUTS II- og NUTS III-niveau, og som vil få stadig større betydning som følge af uforudsete økonomiske og sociale problemer i forskellige EU-regioner uanset deres udviklingsniveau; understreger endvidere de tre dimensioner i samhørighedspolitikken - økonomisk, social og territorial - og mener derfor, at politikken ikke udelukkende skal vurderes ud fra økonomiske indikatorer; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte drøftelserne om og indlede et mere effektivt samarbejde om udviklingen af en mere inklusivt sæt af indikatorer, som skal supplere BNP, og som vil være mere relevante for vurderingen af, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til virkeliggørelsen af de overordnende mål for Europa 2020-strategien;

14.  henviser til, at offentliggørelsen af Kommissionens forslag om en revision af Europa 2020-strategien vil finde sted ved udgangen af 2015, og beklager denne forsinkelse, idet forslaget oprindeligt skulle have været offentliggjort i begyndelsen af 2015; understreger, at dette endnu en gang vil finde sted på "et uhensigtsmæssigt tidspunkt" i samhørighedsprogrammet, når den faktiske gennemførelsesproces er i gang; understreger endvidere, at en omprogrammering på et tidligt tidspunkt fuldstændig ville være i modstrid med den langsigtede planlægning af samhørighedspolitikken;

15.  glæder sig over oprettelsen af en task-force, som skal sikre en bedre anvendelse af EU-støtten; glæder sig ligeledes over oprettelsen af en Tjeneste for Bistand med Strukturreformer, som officielt indledte sit arbejde den 1. juli 2015 og som vil yde teknisk bistand til medlemsstaterne for at hjælpe dem med at opnå en mere effektiv gennemførelse af strukturreformerne og de landespecifikke henstillinger;

16.  erkender samtidig, at det er nødvendigt at tage hensyn til de økonomiske fremtidsudsigter, anvendelsen af nye instrumenter, fremskridt i virkeliggørelsen af de strategiske mål og den deraf følgende nødvendighed af at foretage operationelle tilpasninger;

17.  opfordrer derfor til, at rækkevidden af midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien bliver intelligent og afbalanceret og fokuserer på en bedre indbyrdes sammenknytning af strategiens fem mål og flagskibsinitiativerne og på fremfinding af metoder til at gennemføre og evaluere dem mere effektivt uden at skabe yderligere komplikationer eller overdrevne administrative byrder; understreger, at der bør tages hensyn til EU-økonomiens styrke og svagheder, de stigende uligheder (bl.a. i velstand), den høje arbejdsløshed og den omfattende offentlige gæld; understreger, at der samtidig med fokuseringen på makroøkonomiske kriterier vedrørende finanspolitisk og økonomisk forvaltning også skal sikres fortsatte fremskridt i forbindelse med alle de overordnede mål for Europa 2020-strategien; mener, at der i højere grad også skal lægges vægt på social og miljømæssig bæredygtighed, social integration og ligestilling; understreger betydningen af fortsat bistand fra Kommissionens tjenestegren til medlemsstaternes myndigheder for at højne deres forvaltningskapacitet;

18.  gentager sin opfordring til at styrke aspekterne vedrørende ansvarlighed, ejerskab, åbenhed og medvirken i forbindelse med strategien ved at inddrage lokale og regionale myndigheder og alle relevante interesserede parter fra civilsamfundet og andre interesserede parter lige fra fastsættelsen af mål og udviklingen af målsætninger til gennemførelse af, tilsyn med og evaluering af strategien; understeger den afgørende betydning af at styrke en forvaltningsstruktur, som bygger på styring på flere forskellige niveauer, tilskyndelsesstrukturer, en effektiv blanding af top-down/bottom-up-tilgange, partnerskabsmodellen fra samhørighedspolitikken og offentligt-private partnerskaber generelt med henblik på høring af og medvirken fra alle interesserede parter for at sikre, at der reelt er kapacitet til at virkeliggøre den langsigtede målsætningen; minder om, at de regionale og lokale myndigheder alt efter de enkelte medlemsstaters forfatningsmæssige og juridiske rammer også er ansvarlige for de offentlige investeringer, og at de derfor bør anerkendes som centrale aktører i gennemførelsen af strategien;

19.  forslår desuden at de lokale og regionale myndigheders og andre interesserede parters engagement i Europa 2020-strategien bør fornys gennem en pagt mellem disse partnere og medlemsstaterne og Kommissionen for at sikre ejerskab og medvirken ligesom der bør vedtages en adfærdskodeks i lighed med adfærdskodeksen om partnerskab, som blev indført som led i samhørighedspolitikken i 2014-2020;

20.  understreger nødvendigheden af en virkelig territorial tilgang til Europa 2020-strategien for at kunne tilpasse de offentlige tiltag og investeringer til de forskellige territoriale vilkår; mener, at det er af afgørende betydning at bygge bro mellem den samlede tilgang i forbindelse med Europa 2020-strategien og den territoriale tilgang i henhold til den territoriale dagsorden 2020 (TA 2020); mener endvidere, at det skal gøres muligt at fastsætte skræddersyede frivillige regionale Europa 2020-mål og behandle dem på regionalt plan uden at øge de bureaukratiske byrder lokalt; understreger, at sådanne skræddersyede frivillige regionale mål skal være i overensstemmelse med strategiens overordnende struktur og holde sig inden for på forhånd fastsatte mål; minder i den forbindelse om betydningen af lokale udviklingsstrategier, som gennemføres af lokalsamfundet;

21.  anerkender den betydningsfulde rolle som storbyer og byområder spiller for fremme af vækst og beskæftigelse og kræver, at der i forbindelse med revisionen af Europa 2020-strategien også overvejes en mere samlet tilgang til den fremtidige udvikling i storbyer og byområder, som spiller en aktiv rolle i opfyldelsen af Europa 2020-målsætningen; opfordrer derfor Kommissionen til behørigt at tage hensyn til Riga-erklæringen om bydagsordenen som følge af den afgørende rolle, som byområderne spiller, hvad enten de er små, mellemstore eller store; understreger navnlig nødvendigheden af en strategi, som tager hensyn til små og mellemstore byområders særlige behov på grundlag af en tilgang, som bygger på synergi med den digitale dagsorden og Connecting Europe-faciliteten;

22.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge oplysninger om de territoriale aspekters rolle i den økonomiske vækst og kræver, at man i forbindelse med revisionen af Europa 2020-strategien behandler territoriale følgevirkninger og udarbejder retningslinjer for, hvordan de bør behandles; understreger betydningen af at høre de lokale og regionale myndigheder i den forbindelse, da de spiller en afgørende rolle i gennemførelsen af de territoriale udviklingsstrategier; understreger ligeledes den rolle, som makro-regionale strategier og et europæiske territorialt samarbejde generelt kan spille for en vellykket virkeliggørelse af målsætning for Europa 2020-strategien i betragtning af, at mange udviklingsprojekter omfatter grænseoverskridende områder herunder flere regioner og lande og er i stand til at skabe lokalt baserede løsninger på langvarige problemer;

23.  henviser til betydningen af det nye EU-investeringsinstrument, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) som vil understøtte mobiliseringen af EUR 315 mia. i investeringer for at rette op på der manglende investeringsniveau i EU og øge effekten af de offentlige betalinger mest muligt; understreger, at EFSI-midlerne skal supplere og lægges til ESI-midlerne; beklager, at EFSI ikke direkte er knytte til Europa 2020-strategien, men at den gennem sin målsætning og udvælgelsen af levedygtige og bæredygtige projekter vil kunne bidrage til gennemførelsen af strategien;

24.  understreger endvidere, at det er af afgørende betydning at sikre fuld overensstemmelse og synergi mellem samtlige EU-instrumenter for at undgå overlapninger eller modsætninger mellem dem eller mellem de forskellige forvaltningsniveauer i forbindelse med gennemførelsen; kræver derfor, at revisionen af Europa 2020-strategien bekræfter, at denne strategi er EU's langsigtede strategiske ramme for vækst og beskæftigelse, og behandler dette problem med samordningen af de forskellige politiske instrumenter, herunder EFSI, så det sikres, at alle ressourcer udnyttes effektivt, og at man opnår de forventede resultater i overensstemmelse med de overordnede strategiske mål;

25.  opfordrer Kommissionen til med henblik på at fremme en harmonisk udvikling i hele EU og som følge af samhørighedspolitikkens centrale rolle i virkeliggørelsen af Europa 2020-strategien i forbindelse med revisionen af strategiens målsætning at tage hensyn til de enkelte territoriers særlige forhold og begrænsninger, som f.eks. landdistrikter, områder, der befinder sig i en industriel omstilling, regioner, der lider under alvorlige og varige naturlige og demografiske handicap, øer, grænseoverskridende regioner og bjergområder samt EU's yderste randområder i overensstemmelse med artikel 174 og 349 i TEUF; påpeger i den forbindelse sidstnævnte regioners potentiale inden for f.eks. bioteknologi, varige energikilder og biodiversitet;

26.  understreger de forbedrede resultater af at øge mængden, kvaliteten og følgerne af investeringer i forskning og innovation gennem en samordnet anvendelse af samhørighedspolitiske instrumenter og Horizon 2020 i forbindelse med midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien; opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at styrke den gensidige indflydelse og synergi mellem disse to vigtige politiske rammer i forbindelse med revisionen af Europa 2020-målene og -målsætningen og til at etablere et webbaseret sporingssystem til identificering af tilfælde med kombineret finansiering fra ESI-fondene på den ene side og Horisont 2020, EFSI og andre EU-finansierede programmer på den anden; glæder sig ligeledes over planen om at indføre en "topkvalitetssegl" for ansøgere, der vurderes til at være højt kvalificerede, men som ikke kan opnå støtte fra Horisont 2020, for at give dem adgang til ESI-fondene;

27.  opfordrer Kommissionen til at etablere en konsekvent løbende evalueringsproces for regelmæssigt at kunne vurdere udviklingen i retning af målene for Europa 2020-strategien og fremsætte forslag til, hvordan de skal virkeliggøres samt udarbejde henstillinger vedrørende samhørighedspolitikken efter 2020; understreger ligeledes Parlamentets rolle i tilsynet med gennemførelsen af Europa 2020-strategien og samhørighedspolitikken på en samordnet måde ikke blot inden for Parlamentet men også sammen med alle relevante institutioner; opfordret i den forbindelse til en rettidig inddragelse af Parlamentet i alle relevante drøftelser vedrørende udformningen af de politikker, der er omfattet af strategien, samt gennemførelsen og evalueringen af dem; påpeger betydningen af også at inddrage Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, de nationale og regionale parlamenter, de lokale og regionale myndigheder og interesserede parter i drøftelserne;

Den fremtidige samhørighedspolitik - et længere perspektiv

28.  mener, at revisionen af Europa 2020-strategien, som vil gå forud for forslaget om en midtvejsrevision/-ændring af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 vil give os en idé om udformningen af den fremtidige samhørighedspolitik i perioden efter 2020 og af andre instrumenter omkring den flerårig finansielle ramme; understreger i den forbindelse betydningen af effektivt at løse alle de problemer, som er blevet påpeget ovenfor, samtidig med at der sikres kontinuitet i den strategiske tilgang; minder også om merværdien af en samhørighedspolitik for hele EU, der fortsat skal være én at de vigtigste EU-instrumenter til fremme af vækst, jobskabelse og klimabeskyttelse samtidig med at den sikre en harmonisk udvikling i hele EU som en katalysator for forandring og stimulator for velstand, bl.a. i de mindst udviklede regioner; understreger i den forbindelse nødvendigheden af at sikre et bæredygtigt finansieringsgrundlag for ESI-fondene efter 2020;

29.  påpeger, at både den fremtidige samhørighedspolitik og EU's langsigtede fremtidsstrategi skal udformes inden udløbet de den nuværende Kommissionens embedsperiode, idet der også skal være valg til Europa-Parlamentet i 2019 og at det indebærer alvorlige tidsbegrænsninger for medlovgiverne med hensyn til forhandlingstidsplan og for den nye Kommissionen og medlemsstaterne med hensyn til forberedelse og vedtagelse af nye partnerskabsaftaler og operationelle programmer inden starten af den nye flerårige finansielle ramme; henviser til, at der på samme tidspunkt skal indledes forhandlinger om en ny flerårig finansiel ramme; opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til alle specifikke begrænsninger, der skyldes indbyrdes sammenhæng og krav om tidsmæssig koordinering, og udvikle en sammenhængende tilgang til EU's fremtidige langsigtede bæredygtige vækst og jobskabelsesstrategi, EU-budgettet, samhørighedspolitikken i særdeleshed, og instrumenterne omkring den flerårige finansielle ramme;

o
o   o

30.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til medlemsstaterne og deres regioner.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.
(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281.
(7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(8) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0002.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0015.
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0132.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0068.
(13) EUT L 123 af 19.5.2015, s. 98.
(14) EUT C 19 af 21.1.2015, s. 9.
(15) https://portal.cor.europa.eu/europe2020/SiteCollectionDocuments/2459-brochure-BlueprintEU2020.pdf
(16) EUT C 242 af 23.7.2015, s. 43.


Europæiske struktur- og investeringsfonde og forsvarlig økonomisk styring
PDF 209kWORD 84k
Europa-Parlamentets beslutning af 28. oktober 2015 om de europæiske struktur- og investeringsfonde og forsvarlig økonomisk styring: retningslinjer for gennemførelsen af artikel 23 i forordningen om fælles bestemmelser (2015/2052(INI))
P8_TA(2015)0385A8-0268/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring i henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 1303/2013 (COM(2014)0494) (i det følgende benævnt "retningslinjerne"),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 4, 162, 174-178 og 349,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1) (i det følgende benævnt "forordningen om de fælles bestemmelser"),

–  der henviser til Kommissionens erklæring om artikel 23, der indgår i erklæringerne vedrørende forordning (EU) nr. 1303/2013(2),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om effekter på EU-strukturfondenes udgifter i medlemsstaterne af de budgetmæssige begrænsninger hos regionale og lokale myndigheder,(3),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om samhørighedspolitikkens bidrag til opfyldelse af Lissabon-målsætningerne og EU2020-målene(4),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om Europa-Kommissionens syvende og ottende rapport om EU's samhørighedspolitik og strategirapport 2013 om gennemførelsen af programmerne for 2007-2013(5),

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2014 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2014(6),

–  der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen "investering i job og vækst, fremme af udvikling og god forvaltning i EU’s regioner og byer" af 23. juli 2014,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 18. april 2013 med titlen "Samhørighedspolitik: Strategirapport 2013 om gennemførelsen af programmerne for 2007-2013" (COM(2013)0210),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 12. februar 2015 om retningslinjerne for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring,

–  der henviser til Parlamentets studie fra januar 2014 med titlen "European Economic Governance and Cohesion Policy" (Økonomisk styring og samhørighedpolitik i Europa") (Generaldirektoratet for Interne Politikker - Afdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik),

–  der henviser til Parlamentets briefing fra december 2014 med titlen "De europæiske struktur- og investeringsfonde og forsvarlig økonomisk styring: retningslinjer for gennemførelsen af artikel 23 i forordningen om fælles bestemmelser" (Generaldirektoratet for Interne Politikker - Afdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0268/2015),

A.  der henviser til, at samhørighedspolitikken er en politik baseret på TEUF, der har til formål at styrke den økonomiske, social og territoriale samhørighed i EU og især at reducere skævhederne mellem de forskellige regioner og fremme en afbalanceret og harmonisk samfundsøkonomisk udvikling; der henviser til, at den også en investeringspolitik, der bidrager til nå målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

B.  der henviser til, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme for samhørighedspolitikken ganske vist knytter forbindelser til EU's strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, det europæiske semester og de integrerede Europa 2020-retningslinjer samt til de relevante landespecifikke henstillinger og Rådets henstillinger, men at den ikke desto mindre omfatter meget specifikke opgaver, målsætninger og horisontale principper;

C.  der henviser til, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) har til formål at styrke koordination, komplementaritet og synergier med andre EU-politikker og -instrumenter;

D.  der henviser til, at der er dokumentation for, at god forvaltning og effektive offentlige institutioner er væsentlige for en bæredygtig og langsigtet økonomisk vækst, jobskabelse og social og territorial udvikling, selv om der er mindre dokumentation til rådighed om de makroøkonomiske faktorer, der har indflydelse på, hvordan samhørighedspolitikken fungerer;

E.  der henviser til, at økonomisk og finansiel uforudsigelighed og juridisk usikkerhed kan føre til et lavere niveau af offentlige og private investeringer, hvilket bringer gennemførelsen af samhørighedspolitikkens mål i fare;

F.  der henviser til, at retningslinjerne vedrører den første streng af foranstaltninger, der knytter effektiviteten af ESI-fondene sammen med forsvarlig økonomisk styring i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser; der henviser til, at dette vedrører en omprogrammering og suspension af betalinger, som ikke er obligatoriske, i modsætning til den anden streng under artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser, der kræver en suspension af forpligtelser eller betalinger, hvis medlemsstaterne undlader at træffe korrigerende foranstaltninger i forbindelse med den økonomiske styringsproces;

G.  der henviser til, at medlemsstaternes resultater med hensyn til at gennemføre de landespecifikke henstillinger er beskedne, hvilket fremgår af Kommissionens vurderinger af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre de 279 landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i 2012 og 2013, og hvoraf det fremgår, at 28 landespecifikke henstillinger var blevet gennemført fuldt ud eller udviste væsentlige fremskridt (10 %) og 136 (48,7 %) udviste visse fremskridt, men at der for så vidt angik 115 (41,2 %) kun blev registreret begrænsede eller ingen fremskridt;

Sammenkobling af ESI-fondenes effektivitet og forsvarlig økonomisk styring

1.  påpeger, at samhørighedspolitikkens redskaber og ressourcer er vigtige for at opretholde medlemsstaternes og regionernes niveau af investeringer med europæisk merværdi med henblik på øget jobskabelse og forbedrede samfundsøkonomiske forhold, især hvor investeringerne er faldet i betydeligt grad som følge af den økonomiske og finansielle krise;

2.  mener, at gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfondes strategiske mål ikke må hindres af økonomiske styringsmekanismer, selv om deres betydning med hensyn til at bidrage til et stabilt makroøkonomisk miljø og en effektiv og resultatorienteret samhørighedspolitik må anerkendes;

3.  mener, at artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser kun må bruges som en sidste udvej til at bidrage til en effektiv gennemførelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde;

4.  understreger, at de europæiske struktur- og investeringfondes programmer og mål er af flerårig og langsigtet karakter, i modsætning til det europæiske semesters årlige cyklus; påpeger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at sikre klarhed over mekanismerne til gennemførelse af det europæiske semester, og opfordrer til nøje koordination af disse to processer og mellem de organer, der er ansvarlige for deres respektive gennemførelse;

5.  understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionen forelægger en hvidbog, der tager hensyn til de offentlige investeringers langsigtede virkninger, og som fastlægger en klassificering af investeringernes kvalitet, således at de investeringer, der skaber de bedste virkninger, klart kan identificeres;

6.  minder om, at samhørighedspolitikken har spillet en afgørende rolle og i betydelig grad har kunnet tilpasse sig de makroøkonomiske begrænsninger og den stramme finanspolitik under den nuværende krise via omprogrammering af mere end 11 % af de disponible budgetmidler mellem 2007 og 2012 med henblik på at understøtte de mest presserende behov og styrke visse former for intervention; understreger i denne forbindelse, at samhørighedspolitikken i adskillige medlemsstater udgjorde over 80 % af de offentlige investeringer i perioden 2007-2013;

7.  anmoder Kommissionen om at skaffe yderligere analytiske data om de makroøkonomiske mekanismers indvirkning på og betydning for den regionale udvikling, for samhørighedspolitikkens effektivitet og for samspillet mellem rammerne for EU's økonomiske styring og samhørighedspolitik, samt om at skaffe specifikke oplysninger om, hvordan samhørighedspolitikken bidrager til de relevante landespecifikke henstillinger og rådshenstillinger;

8.  opfordrer medlemsstaterne til gøre bedst mulig brug af den fleksibilitet, der findes i bestemmelserne om vækst- og stabilitetspagten;

Omprogrammering i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser

Generelle betragtninger

9.  minder om, at enhver beslutning om omprogrammering eller suspension i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser kun må bruges i ekstraordinære situationer og skal være velafbalanceret, nøje begrundet og gennemføres på forsigtig vis med angivelse af de pågældende programmer eller prioriteringer for at sikre gennemsigtighed og give mulighed for kontrol og revision; understreger desuden, at sådanne beslutninger ikke må øge de vanskeligheder, som regioner og medlemsstater står overfor som følge af deres samfundsøkonomiske forhold eller geografiske beliggenhed og særlige betingelser, jf. artikel 174 og 349 i TEUF;

10.  mener, at de partnerskabsaftaler og programmer, der er vedtaget i den nuværende programmeringsperiode, har taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger og de relevante rådshenstillinger, hvilket gør enhver omprogrammering unødvendig på mellemlang sigt, medmindre de økonomiske forhold skulle forværres i væsentlig grad;

11.  mener, at hyppig omprogrammering vil være kontraproduktiv og bør undgås for ikke at afbryde fondsforvaltningen eller underminere stabiliteten i og forudsigeligheden af den flerårige investeringsstrategi og for at forhindre enhver negativ indvirkning, bl.a. på udnyttelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde;

12.  glæder sig over Kommissionens forsigtige tilgang til omprogrammering og dens hensigt om at begrænse den til det nødvendige minimum; efterlyser et system med tidlig varsling med henblik på at informere de berørte medlemsstater om iværksættelse af en omprogrammeringsprocedure i henhold til artikel 23 i forordningen om fælles bestemmelser og understreger, at overvågningsudvalget altid bør konsulteres, før der fremsættes en anmodning om omprogrammering;

13.  anmoder Kommissionen om i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater at foretage en samlet analyse af alle til rådighed værende muligheder bortset fra anvendelse af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser for at imødegå problemstillinger, der kan udløse en anmodning om omprogrammering;

14.  beklager enhver uforholdsmæssig forøgelse af de administrative byrder og dermed forbundne omkostninger for alle berørte forvaltningsniveauer som følge af de stramme frister og kompleksiteten i omprogrammeringsprocedurerne i henhold til artikel 26 i forordningen om de fælles bestemmelser; advarer mod enhver overlapning mellem omprogrammeringsprocedurer i henhold til artikel 26 i forordningen om de fælles bestemmelser og senere europæiske semestre; opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at foretage en nyvurdering af anvendelsen af fristerne i henhold til den i artikel 26, stk. 16, omtalte gennemgang;

Horisontale principper i forordningen om de fælles bestemmelser

15.  udtrykker bekymring over, at retningslinjerne ikke udtrykkeligt henviser til de generelle og horisontale principper, der er nævnt i artikel 4 og 8 i forordningen om de fælles bestemmelser, og minder om, at fortolkningen af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser skal tage hensyn til og opfylde disse principper, især principperne om partnerskab og flerniveaustyring, og være i overensstemmelse med forordningen og den fælles strategiske ramme som helhed; anmoder Kommissionen om i denne forbindelse at forklare, hvordan der specifikt vil blive taget hensyn til disse principper under anvendelse af bestemmelserne i artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser;

Den subnationale dimension af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser

16.  understreger, at den øgede offentlige gæld først og fremmest skyldes den politik, der føres af medlemsstaternes regeringer, og er alvorligt bekymret for, at den manglende evne til at afhjælpe makroøkonomiske problemer på nationalt niveau kan være til skade for regionale myndigheder og modtagerne af samt dem, der ansøger om midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde;

17.  minder om, at reglerne om tematisk koncentration, der indgår i samhørighedspolitikken for 2014-2020, giver mulighed for en vis grad af fleksibilitet med hensyn til at imødekomme medlemsstaters og regioners behov, og bemærker, at anvendelsen af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser kan begrænse denne fleksibilitet; minder om, at det er nødvendigt at tage hensyn til vigtige territoriale udfordringer samt til nærhedsprincippet som anført i artikel 4, stk. 3, i forordningen om de fælles bestemmelser;

18.  anmoder, jf. artikel 5 i forordningen om de fælles bestemmelser, Kommissionen om i tæt samarbejde med medlemsstater og partnere at evaluerevirkningerne og omkostningseffektiviteten på regionalt og lokalt niveau af enhver foranstaltning, der træffes i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser;

19.  understreger, at det er nødvendigt, at lokale og regionale myndigheder inddrages aktivt i enhver form for omprogrammering, og mener, at det europæiske semester bør få en territorial dimension, ved at disse myndigheder også inddrages, eftersom de europæiske struktur- og investeringsfonde er knyttet til forsvarlig økonomisk styring;

20.  anmoder Kommissionen om at fortolke artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ved at tage hensyn til situationen i de medlemsstater og regioner, der står over for samfundsøkonomiske vanskeligheder, og hvor ESI-fondene udgør en betydelig del af investeringerne, hvilket er endnu mere oplagt i en krisesammenhæng; understreger, at medlemsstater og regioner – især de tilbagestående – ikke bør belastes yderligere;

Institutionel koordination, gennemsigtighed og ansvarlighed

21.  minder om, at stærk institutionel koordination er af væsentlig betydning for at sikre den rigtige komplementaritet og synergi mellem politiske foranstaltninger samt for at sikre en korrekt og stabil fortolkning af rammen for forsvarlig økonomisk styring og samspillet mellem den og samhørighedspolitikken;

22.  efterlyser en passende udveksling af informationer mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet og anmoder om, at der afholdes en offentlig drøftelse på passende politisk niveau for at sikre en fælles forståelse med hensyn til fortolkningen af betingelserne for anvendelse af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser; minder i denne forbindelse om, at det er nødvendigt med en særlig sammensætning af Rådet, der tager sig af samhørighedspolitikken og er ansvarlig for de beslutninger, der træffes i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser;

23.  finder det væsentligt at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed ved at give Parlamentet demokratisk tilsyn med forvaltningssystemet i forbindelse med artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser, som indfører væsentlige begrænsninger i den bottom-up-tilgang, der er en vigtig del af samhørighedspolitikken;

Suspension af betalinger

24.  minder om, at suspension af betalinger er et anliggende, der besluttes af Rådet på grundlag af et forslag, som Kommissionen kan vedtage, i tilfælde af at den pågældende medlemsstat ikke træffer effektive foranstaltninger; understreger de vigtige retsgarantier, der er fastlagt i artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser for at sikre, at suspensionmekanismen kun anvendes i undtagelsestilfælde;

25.  understreger, at enhver suspension af betalinger har karakter af straf, og anmoder Kommissionen om at bruge sine skønsbeføjelser til at foreslå suspension af betalinger med allerstørste forsigtighed og i nøje overensstemmelse med artikel 23, stk. 6, i forordningen om de fælles bestemmelser samt efter behørig overvejelse af alle relevante oplysninger og elementer, der fremkommer, og synspunkter, der fremsættes, i forbindelse med den strukturerede dialog;

26.  glæder sig i forbindelse med kriterierne for bestemmelse af, hvilke programmer der skal suspenderes, og hvilket suspensionsniveau under den første streng der skal anvendes, over den forsigtige tilgang, der er valgt i retningslinjerne, hvorved der vil blive taget højde for medlemsstaterne økonomiske og sociale forhold ved, at der tages hensyn til formildende faktorer i lighed med dem, der forudses i suspensionen i artikel 23, stk. 9, i forordningen om de fælles bestemmelser;

27.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge en tidsplan for ophævelse af suspensionen under artikel 23, stk. 8, i forordningen om fælles bestemmelser;

Parlamentets rolle inden for rammerne af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser

28.  beklager, at retningslinjerne ikke henviser til Parlamentets rolle, selv om forordningen om de fælles bestemmelser blev vedtaget under den almindelige lovgivningsprocedure og trods Parlamentets vedvarende opfordringer til at styrke den demokratiske ansvarlighed og kontrol i forbindelse med økonomisk styring;

29.  mener, at inddragelsen af Parlamentet som den vigtigste demokratiske garant for korrekt anvendelse af artikel 23, stk. 15, i forordningen om de fælles bestemmelser bør formaliseres ved hjælp af en klar procedure, der giver Parlamentet mulighed for at blive hørt på alle stadier, for så vidt angår vedtagelse af anmodninger om omprogrammering eller eventuelle forslag og afgørelser om suspension af forpligtelser eller betalinger;

30.  understreger behovet for et konstant, klart og gennemsigtigt samarbejde på interinstitutionelt niveau og mener, at en sådan procedure mindst bør omfatte følgende trin:

   Kommissionen informerer omgående Parlamentet om landespecifikke henstillinger og rådshenstillinger, der er relevante i forbindelse med ESI-fondene og de finansielle støtteprogrammer, eller respektive ændringer, der kan udløse en anmodning om omprogrammering i henhold til artikel 23, stk. 1, i forordningen om de fælles bestemmelser
   Kommissionen informerer omgående Parlamentet om enhver form for anmodning om omprogrammering i henhold til artikel 23, stk. 1, i forordningen om de fælles bestemmelser eller om forslag til en beslutning om at suspendere betalinger i henhold til artikel 23, stk. 6, i forordningen om de fælles bestemmelser, hvorved Parlamentet får mulighed for at gøre rede for sin holdning i form af en beslutning, før der tages yderligere skridt
   Kommissionen bør tage hensyn til den holdning, som Parlamentet giver udtryk for, og alle elementer, der udspringer af, eller synspunkter, der kommer til udtryk via den strukturerede dialog, jf. artikel 23, stk. 15, i forordningen om de fælles bestemmelser
   Parlamentet bør anmode Kommissionen om at forklare, om der er blevet taget hensyn til Parlamentets holdninger under processen eller til enhver anden form for opfølgning af den strukturerede dialog
   Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg informeres og høres om anmodninger om omprogrammering
   Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør etablere en dialog i forbindelse med anvendelsen af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser ved at sikre interinstitutionel koordination og en passende informationsudveksling, der giver mulighed for at kontrollere anvendelsen af alle procedurer i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser;

31.  opfordrer Kommissionen til at rapportere om, hvilke virkninger og resultater der opnås under anvendelse af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser i forbindelse med den i stk. 17, omtalte revision af anvendelsen af denne artikel, herunder ved angivelse af, i hvilket omfang en eventuel anmodning om omprogrammering var baseret på gennemførelse af de relevante landespecifikke henstillinger eller rådshenstillinger eller har øget den vækst- og konkurrencefremmende virkning af de ESI-fonde, som medlemsstaterne har til rådighed i forbindelse med finansielle støtteprogrammer, samt ved at tilvejebringe data om alle suspenderede beløb og de deraf berørte programmer;

o
o   o

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til medlemsstaterne og deres regioner.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT C 375 af 20.12.2013, s. 2.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0401.
(4) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 120.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0132.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0038.

Juridisk meddelelse