Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 25. november 2015 - StrasbourgEndelig udgave
Forslag til ændringsbudget nr. 8/2015: Egne indtægter og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
 Anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til øjeblikkelige budgetforanstaltninger til afhjælpning af flygtningekrisen
 Anvendelse af EU’s Solidaritetsfond: udbetaling af forskud over budgettet for 2016
 Budgetproceduren 2016 - fælles udkast
 Afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning
 Tilladelse til anvendelse af bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP)
 Forebyggelse af terrororganisationers radikalisering og rekruttering af europæiske borgere
 En EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020

Forslag til ændringsbudget nr. 8/2015: Egne indtægter og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
PDF 253kWORD 66k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2015 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 8/2015 for regnskabsåret 2015, egne indtægter og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (13439/2015 – C8-0341/2015 – 2015/2269(BUD))
P8_TA(2015)0404A8-0337/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, endeligt vedtaget den 17. december 2014(2),

–  der henviser til ændringsbudget nr. 1/2015, endeligt vedtaget den 28. april 2015(3),

–  der henviser til ændringsbudget nr. 2/2015, nr. 3/2015, nr. 4/2015 og nr. 5/2015, endeligt vedtaget den 7. juli 2015(4),

–  der henviser til ændringsbudget nr. 6/2015 og nr. 7/2015, endeligt vedtaget den 14. oktober 2015,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(5),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/623 af 21. april 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(6),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(7),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(8),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 8/2015, vedtaget af Kommissionen den 19. oktober 2015 (COM(2015)0545),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 8/2015, vedtaget af Rådet den 10. november 2015 og fremsendt til Europa-Parlamentet den samme dag (13439/2015 – C8-0341/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0337/2015),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 8/2015 vedrører en revision af overslaget over de traditionelle egne indtægter (toldafgifter), opførelse på budgettet af den resterende del af saldiene fra moms og BNI i 2014 og opførelse på budgettet af saldiene fra moms og BNI i 2015;

B.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 8/2015 også ajourfører overslaget over andre indtægter;

C.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 8/2015 endvidere lægger op til en reduktion på 123 474 EUR af både forpligtelses- og betalingsbevillinger i budgettet for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse;

D.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 8/2015 medfører et fald i BNI-bidraget fra medlemsstaterne på 9,4 mia. EUR;

1.  noterer sig forslag til ændringsbudget nr. 8/2015 som forelagt af Kommissionen og Rådets holdning hertil;

2.  bemærker, at forslag til ændringsbudget nr. 8/2015 med alle dets komponenter medfører et fald på 9 403,4 mio. EUR i medlemsstaternes bidrag til Unionens budget;

3.  understreger, at betydelige yderligere finansielle midler er nødvendige for at afhjælpe den nuværende flygtningekrise;

4.  bemærker, at medlemsstaternes økonomiske tilsagn til Afrika-trustfonden, Syrien-trustfonden og de FN-organer, der bistår flygtninge, som blev bekræftet på ny på det uformelle møde mellem EU's stats- og regeringschefer om migration den 23. september 2015, på Det Europæiske Råd den 15. oktober 2015 og på Vallettatopmødet den 11.-12. november 2015, endnu ikke er blevet opfyldt; beklager, at medlemsstaterne ifølge tal fra Kommissionen manglede at tilvejebringe 2,3 mia. EUR i begyndelsen af november 2015;

5.  bemærker, at det vil blive nødvendigt med en yderligere finansiel indsats for at yde humanitær bistand langs med transitruterne og håndtere de udfordringer, som modtagelsen af et hidtil uset antal flygtninge i europæiske byer og regioner er forbundet med;

6.  beklager dybt, at der ikke kunne findes noget solidt kompromis om at anvende det tilbageførte beløb fra forslag til ændringsbudget nr. 8/2015 til at afhjælpe flygtningekrisen; forventer ikke desto mindre, at medlemsstaterne fuldt ud vil opfylde deres tidligere indgåede forpligtelser;

7.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 8/2015;

8.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 8/2015 er endeligt vedtaget, og at drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 69 af 13.3.2015, s. 1.
(3) EUT L 190 af 17.7.2015, s. 1.
(4) EUT L 261 af 7.10.2015.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(6) EUT L 103 af 22.4.2015, s. 1.
(7) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(8) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.


Anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til øjeblikkelige budgetforanstaltninger til afhjælpning af flygtningekrisen
PDF 339kWORD 66k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet til øjeblikkelige budgetforanstaltninger til afhjælpning af flygtningekrisen i henhold til punkt 12 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (COM(2015)0514 – C8-0308/2015 – 2015/2264(BUD))
P8_TA(2015)0405A8-0336/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0514 – C8-0308/2015),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1), særlig artikel 11,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/623 af 21. april 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 12,

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, vedtaget af Kommissionen den 24. juni 2015 (COM(2015)0300) som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2016 (COM(2015)0317) og nr. 2/2016 (COM(2015)0513),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, vedtaget af Rådet den 4. september 2015 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 17. september 2015 (11706/2015 – C8-0274/2015),

–  der henviser til sin holdning om forslag til det almindelige budget for 2016, vedtaget den 28. oktober 2015(4),

–  der henviser til den fælles udkast, der blev godkendt af Forligsudvalget den 14. november 2015 (14195/2015 – C8-0353/2015),

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0336/2015),

A.  der henviser til, at det efter undersøgelse af alle muligheder for at omfordele forpligtelsesbevillingerne under udgiftsområde 3 og 4 har vist sig nødvendigt at anvende fleksibilitetsinstrumentet til forpligtelsesbevillingerne;

B.  der henviser til, at Kommissionen havde foreslået at anvende fleksibilitetsinstrumentet til at supplere finansieringen fra Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2016 ud over loftet for udgiftsområde 3 med 1 504 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til at finansiere foranstaltninger under den europæiske dagsorden for migration;

C.  der henviser til, at Forligsudvalget, der var indkaldt med henblik på 2016-budgettet, ud over det endelige beløb på 1 506 mio. EUR ud over loftet for udgiftsområde 3, godkendte forslaget fra Parlamentets delegation om en yderligere anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet med 24 mio. EUR ud over loftet for udgiftsområde 4 for at behandle udfordringernes eksterne dimension, som flygtningekrisen har skabt;

D.  der henviser til, at det samlede beløb fra fleksibilitetsinstrumentet for regnskabsåret 2016, som omfatter de uudnyttede beløb fra regnskabsårene 2014 og 2015, derfor er fuldt opbrugt;

1.  bemærker, at 2016-lofterne for udgiftsområde 3 og 4 ikke giver mulighed for en passende finansiering af hasteforanstaltninger på migrations- og flygtningeområdet;

2.  er derfor enig i anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet med et beløb på 1 530 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger;

3.  tilslutter sig desuden den foreslåede fordeling af de tilsvarende betalingsbevillinger på 734,2 mio. EUR i 2016, 654,2 mio. EUR i 2017, 83 mio. EUR i 2018 og 58,6 mio. EUR i 2019;

4.  gentager, at anvendelsen af dette instrument, som fastsat i artikel 11 i FFR-forordningen, endnu en gang understreger, hvor afgørende nødvendigt det er, at Unionens budget er mere fleksibelt; bemærker, at disse yderligere bevillinger kun er mulige takket være fremførsel af uudnyttede beløb fra fleksibilitetsinstrumenterne for regnskabsårene 2014 og 2015; understreger, at intet beløb vil blive fremført til regnskabsåret 2017, hvilket begrænser anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet op til dets årlige loft på 471 mio. EUR (2011-priser);

5.  gentager sin mangeårige holdning, at med forbehold af muligheden for at anvende betalingsbevillinger til specifikke budgetposter via fleksibilitetsinstrumentet uden forudgående mobilisering af forpligtelser, kan betalinger, der følger af forpligtelser, som tidligere er mobiliseret gennem fleksibilitetsinstrumentet, kun medregnes ud over lofterne;

6.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

7.  pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til øjeblikkelige budgetforanstaltninger til afhjælpning af flygtningekrisen

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2016/253.)

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(2) EUT L 103 af 22.4.2015, s. 1.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0376.


Anvendelse af EU’s Solidaritetsfond: udbetaling af forskud over budgettet for 2016
PDF 250kWORD 62k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med det formål at muliggøre udbetaling af forskud over budgettet for 2016 i henhold til punkt 11 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (COM(2015)0281 – C8-0133/2015 – 2015/2123(BUD))
P8_TA(2015)0406A8-0335/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0281 – C8‑0133/2015),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 10,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 11,

–  der henviser til det fælles udkast godkendt af Forligsudvalget den 14. november 2015 (14195/2015 – C8-0353/2015),

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0335/2015),

A.  der henviser til, at et beløb på 50 000 000 EUR i overensstemmelse med artikel 4a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2012/2002 stilles til rådighed med henblik på udbetaling af forskud i form af bevillinger i forbindelse med Unionens almindelige budget;

1.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

2.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til udbetaling af forskud

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2016/252.)

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.


Budgetproceduren 2016 - fælles udkast
PDF 381kWORD 180k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. november 2015 om Forligsudvalgets fælles udkast til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 som led i budgetproceduren (14195/2015 – C8-0353/2015 – 2015/2132(BUD))
P8_TA(2015)0407A8-0333/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast og Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæringer hertil (14195/2015 – C8-0353/2015),

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, vedtaget af Kommissionen den 24. juni 2015 (COM(2015)0300),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, vedtaget af Rådet den 4. september 2015 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 17. september 2015 (11706/2015 – C8-0274/2015),

–  der henviser til ændringsskrivelse nr. 1/2016 (COM(2015)0317) og 2/2016 (COM(2015)0513) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2015 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(1) og de vedtagne budgetændringer,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(4),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 90 og 91,

–  der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A8-0333/2015),

1.  godkender Forligsudvalgets fælles udkast, som samlet består af de følgende dokumenter:

   en oversigt over de budgetposter, der ikke er ændret, sammenlignet med budgetforslaget eller Rådets holdning
   oversigter over tal efter udgiftsområder i den finansielle ramme
   tal for hver enkelt budgetpost
   et konsolideret dokument med tal og endelig tekst for alle budgetposter ændret i forbindelse med forliget;

2.  bekræfter Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  bekræfter erklæringen om anvendelse af punkt 27 i den interinstitutionelle aftale;

4.  pålægger sin formand at fastslå, at Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 er endeligt vedtaget, og at drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

BILAG

ENDELIG 14.11.2015

Budget for 2016 – Fælles konklusioner

Disse fælles konklusioner omfatter følgende dele:

1.  Budget for 2016

2.  Budget for 2015 – Ændringsbudget nr. 8/2015

3.  Fælles erklæringer

Oversigt

A.  Budget for 2016

Bestanddelene i de fælles konklusioner er som følger:

—  Det samlede niveau for forpligtelsesbevillinger på 2016-budgettet er sat til 155 004,2 mio. EUR. Dette giver en margen under FFR-lofterne for 2016 på i alt 2 331,4 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger.

—  Det samlede niveau for betalingsbevillinger på 2016-budgettet er sat til 143 885,3 mio. EUR.

—  Fleksibilitetsinstrumentet for 2016 anvendes for et beløb på 1 506,0 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger for udgiftsområde 3 Sikkerhed og medborgerskab og for et beløb på 24,0 mio. EUR for udgiftsområde 4 Et globalt Europa.

—  Betalingsbevillingerne for 2016, der vedrører anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet i 2014, 2015 og 2016, anslås af Kommissionen til 832,8 mio. EUR.

B.  Budget for 2015

Bestanddelene i de fælles konklusioner:

—  Forslag til ændringsbudget nr. 8/2015 accepteres som foreslået af Kommissionen.

1.  Budget for 2016

1.1.  "Færdigbehandlede" budgetposter

Medmindre andet er anført nedenfor i disse konklusioner, bekræftes alle budgetposter, der ikke er ændret af enten Rådet eller Parlamentet, og de budgetposter, for hvilke Parlamentet accepterede Rådets ændringer i forbindelse med deres respektive behandling.

Forligsudvalget er for de øvrige budgetposter blevet enige om konklusionerne, der fremgår af afsnit 1.2 til 1.6 nedenfor.

1.2.  Horisontale spørgsmål

Decentrale organer

EU's bidrag (i forpligtelsesbevillinger og i betalingsbevillinger) og antallet af stillinger i alle decentrale organer er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1 og nr. 2/2016 med de følgende justeringer, som Forligsudvalget nåede til enighed om:

—  forhøjelse af stillinger i stillingsfortegnelsen (gebyrfinansierede) til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA biocider, + 3 stillinger) og nedskæring af bevillingerne med 1 350 000 EUR

—  forhøjelse af stillinger i stillingsfortegnelsen (gebyrfinansierede) til Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA, + 6 stillinger)

—  forhøjelse af stillinger i stillingsfortegnelsen (gebyrfinansierede) til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EASA, + 3 stillinger)

—  forhøjelse af stillinger i stillingsfortegnelsen og relaterede bevillinger til Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER, + 5 stillinger og + 325 000 EUR)

—  forhøjelse af stillinger i stillingsfortegnelsen og relaterede bevillinger til Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA, + 2 stillinger og + 130 000 EUR)

—  forhøjelse af stillinger i stillingsfortegnelsen og relaterede bevillinger til Eurojust (FRA, + 2 stillinger og + 130 000 EUR)

—  forhøjelse af bevillingerne til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA, + 928 000 EUR)

—  nedskæring af bevillingerne til Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu.LISA, + 260 000 EUR).

Forvaltningsorganer

EU's bidrag (i forpligtelsesbevillinger og i betalingsbevillinger) og antallet af stillinger i forvaltningsorganerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1 og nr. 2/2016.

Pilotprojekter/forberedende foranstaltninger

Der er opnået til enighed om en omfattende pakke af 89 pilotprojekter/forberedende foranstaltninger til et beløb på 64,9 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger som foreslået af Parlamentet.

Når et pilotprojekt eller en forberedende foranstaltning synes omfattet af et eksisterende retsgrundlag, kan Kommissionen foreslå overførsel af bevillinger til dette retsgrundlag for at fremme foranstaltningens gennemførelse.

Denne pakke overholder fuldt ud de lofter for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der er fastlagt i finansforordningen.

1.3.  Udgiftsområder i den finansielle ramme - forpligtelsesbevillinger

Efter at have taget højde for ovennævnte konklusioner vedrørende "færdigbehandlede" budgetposter, organer, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er Forligsudvalget nået til enighed om følgende:

Udgiftsområde 1a

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1 og 2/2016, der integrerer følgende justeringer, som der blev opnået enighed om i Forligsudvalget:

—  Forpligtelser til "H2020" forhøjes med følgende fordeling:

i EUR

Budgetpost

Navn

BF 2016 (inkl.

ÆS 1 & 2)

Budget for 2016

Forskel

02 04 02 01

Førerposition i rummet

158 446 652

159 792 893

1 346 241

02 04 02 03

Øget innovation i små og mellemstore virksomheder (SMV)

35 643 862

35 738 414

94 552

02 04 03 01

Udvikling af en ressourceeffektiv og klimarobust økonomi med en bæredygtig råstofforsyning

74 701 325

75 016 498

315 173

05 09 03 01

Sikring af tilstrækkelige forsyninger af sikre fødevarer af høj kvalitet og andre biobaserede produkter

212 854 525

214 205 269

1 350 744

06 03 03 01

Udvikle et ressourcebesparende, miljøvenligt, sikkert og integreret europæisk transportsystem

109 250 820

110 916 737

1 665 917

08 02 01 03

Styrkelse af europæiske forskningsinfrastrukturer, herunder e-infrastrukturer

183 108 382

183 905 321

796 939

08 02 02 01

Førerposition inden for nanoteknologi, avancerede materialer, laserteknologi, bioteknologi og avanceret produktions- og forarbejdningsteknologi

502 450 912

504 175 361

1 724 449

08 02 02 03

Øget innovation i små og mellemstore virksomheder (SMV)

35 967 483

36 120 567

153 084

08 02 03 01

Forbedring af alles sundhed og trivsel gennem hele livet

522 476 023

524 745 272

2 269 249

08 02 03 02

Sikring af tilstrækkelige forsyninger af sikre og sunde fødevarer af høj kvalitet og andre biobaserede produkter

141 851 093

142 233 804

382 711

08 02 03 03

Overgang til et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt energisystem

333 977 808

335 369 074

1 391 266

08 02 03 04

Udvikling af et europæisk transportsystem, som er ressourceeffektivt, miljøvenligt, sikkert og problemfrit

330 992 583

331 555 393

562 810

08 02 03 05

Udvikling af en ressourceeffektiv og klimarobust økonomi med en bæredygtig råstofforsyning

283 265 173

284 530 369

1 265 196

08 02 03 06

Fremme af rummelige, innovative og sikre europæiske samfund

111 929 624

112 411 389

481 765

08 02 06

Videnskab med og for samfundet

53 267 640

53 497 266

229 626

09 04 01 01

Styrkelse af forskning i fremtidige og opdukkende teknologier

213 825 023

215 400 890

1 575 867

09 04 01 02

Styrkelse af europæiske forskningsinfrastruktur, herunder e-infrastruktur

97 173 367

97 889 261

715 894

09 04 02 01

Lederskab inden for informations- og kommunikationsteknologi

718 265 330

723 681 812

5 416 482

09 04 03 01

Forbedring af alles sundhed og trivsel gennem hele livet

117 323 526

118 188 002

864 476

09 04 03 02

Fremme af rummelige, innovative og sikre europæiske samfund

36 289 820

36 564 471

274 651

09 04 03 03

Fremme af sikre europæiske samfund

45 457 909

45 791 092

333 183

10 02 01

Horisont 2020 — kundestyret videnskabelig og teknisk støtte til Unionens politikker

24 646 400

25 186 697

540 297

15 03 05

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi - Integrere videntrekantens tre elementer: videregående uddannelse, forskning og innovation

219 788 046

224 938 881

5 150 835

18 05 03 01

Fremme af sikre europæiske samfund

134 966 551

136 092 171

1 125 620

32 04 03 01

Overgang til et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt energisystem

322 875 370

324 676 361

1 800 991

I alt

31 828 018

—  Forpligtelser til "Cosme" forhøjes med følgende fordeling:

i EUR

Budgetpost

Navn

BF 2016 (inkl.

ÆS 1 & 2)

Budget for 2016

Forskel

02 02 01

Fremme af iværksætterånd og forbedring af EU-virksomheders konkurrenceevne og markedsadgang

108 375 000

110 264 720

1 889 720

02 02 02

Bedre adgang til finansiering for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i form af egenkapital og lånefinansiering

160 447 967

172 842 972

12 395 005

I alt

14 284 725

—  Forpligtelser til "Erasmus+" forhøjes med følgende fordeling:

i EUR

Budgetpost

Navn

BF 2016 (inkl.

ÆS 1 & 2)

Budget for 2016

Forskel

15 02 01 01

Fremme af topkvalitet og samarbejde inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet i Europa og af dets relevans for arbejdsmarkedet

1 451 010 600

1 457 638 273

6 627 673

I alt

6 627 673

Som følge heraf og under hensyntagen til decentrale organer, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 19 010,0 mio. EUR, hvilket ikke giver nogen margen under udgiftsloftet for udgiftsområde 1a, og anvendelsen af den samlede margen for forpligtelser med et beløb på 543 mio. EUR.

Udgiftsområde 1b

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1 og 2/2016.

Under hensyntagen til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 50 831,2 mio. EUR, hvilket giver en margen på 5,8 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 1b.

Udgiftsområde 2

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1 og 2/2016 med en yderligere nedskæring på 140,0 mio. EUR som følge af EGFL's øgede formålsbestemte indtægter og en forhøjelse af budgetposten 11 06 62 01. Forligsudvalget er derfor nået til enighed om følgende:

i EUR

Budgetpost

Navn

BF 2016 (inkl.

ÆS 1 & 2)

Budget for 2016

Forskel

05 03 01 10

Grundbetalingsordningen

16 067 000 000

15 927 000 000

-140 000 000

11 06 62 01

Videnskabelig rådgivning og viden

8 485 701

8 680 015

194 314

I alt

-139 805 686

Under hensyntagen til decentrale organer, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 62 484,2 mio. EUR, hvilket giver en margen på 1 777,8 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 2.

Udgiftsområde 3

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1 og 2/2016, der integrerer følgende justeringer, som der blev opnået enighed om i Forligsudvalget:

i EUR

Budgetpost

Navn

BF 2016 (inkl.

ÆS 1 & 2)

Budget for 2016

Forskel

09 05 05

Multimedieaktiviteter

24 186 500

26 186 500

2 000 000

17 04 01

Sikre en højere dyresundhedsstatus og et højt beskyttelsesniveau for dyr i Unionen

177 000 000

171 925 000

-5 075 000

17 04 02

Sikre tidlig opdagelse af planteskadegørere og udryddelse af disse

14 000 000

12 000 000

-2 000 000

17 04 03

Sikre en effektiv og pålidelig kontrol

50 401 000

47 401 000

-3 000 000

17 04 04

Fond til hasteforanstaltninger vedrørende dyre- og plantesundhed

20 000 000

19 000 000

-1 000 000

I alt

-9 075 000

Som følge heraf og under hensyntagen til decentrale organer, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger og anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til migration fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 4 052,0 mio. EUR, hvilket ikke giver nogen margen under udgiftsloftet for udgiftsområde 3, og anvendelsen af 1 506,0 mio. EUR via fleksibilitetsinstrumentet.

Udgiftsområde 4

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1 og 2/2016, der integrerer følgende justeringer, som der blev opnået enighed om i Forligsudvalget:

i EUR

Budgetpost

Navn

BF 2016 (inkl.

ÆS 1 & 2)

Budget for 2016

Forskel

13 07 01

Økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund

31 212 000

33 212 000

2 000 000

21 02 07 03

Menneskelig udvikling

161 633 821

163 633 821

2 000 000

21 02 07 04

Fødevare- og ernæringssikkerhed og bæredygtigt landbrug

187 495 232

189 495 232

2 000 000

21 02 07 05

Migration og asyl

45 257 470

57 257 470

12 000 000

22 02 01 01

Støtte til politiske reformer og gradvis tilpasning til den gældende EU-ret

188 000 000

190 000 000

2 000 000

22 02 01 02

Støtte til økonomisk, social og territorial udvikling og gradvis tilpasning til gældende EU-ret

326 960 000

327 960 000

1 000 000

22 02 03 01

Støtte til politiske reformer og gradvis tilpasning til den gældende EU-ret

240 300 000

255 300 000

15 000 000

22 02 03 02

Støtte til økonomisk, social og territorial udvikling og gradvis tilpasning til gældende EU-ret

321 484 000

340 484 000

19 000 000

22 04 01 01

Middelhavslandene — god regeringsførelse, menneskerettigheder og mobilitet

135 000 000

144 000 000

9 000 000

22 04 01 02

Middelhavslandene — fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling

636 900 000

640 900 000

4 000 000

22 04 01 03

Middelhavslandene — tillidsskabelse, sikkerhed og forebyggelse og løsning af konflikter

116 000 000

131 000 000

15 000 000

22 04 01 04

Støtte til fredsprocessen og finansiel bistand til Palæstina og til De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA)

272 100 000

290 100 000

18 000 000

22 04 02 03

Det østlige partnerskab — tillidsskabelse, sikkerhed og forebyggelse og løsning af konflikter

8 000 000

9 300 000

1 300 000

22 04 03 03

Støtte til anden form for naboskabssamarbejde med deltagelse af flere lande — paraplyprogram

189 500 000

193 500 000

4 000 000

23 02 01

Ydelse af hurtig, effektiv og behovsbaseret humanitær bistand og fødevarebistand

1 035 818 000

1 061 821 941

26 003 941

I alt

132 303 941

Som følge heraf og under hensyntagen til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 9 167,0 mio. EUR, hvilket ikke giver nogen margen under udgiftsloftet for udgiftsområde 4, og anvendelsen af 24,0 mio. EUR via fleksibilitetsinstrumentet.

Udgiftsområde 5

Antallet af stillinger i institutionernes stillingsfortegnelse og de bevillinger, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1 og 2/2016 godkendes med følgende undtagelser:

—  Europa-Parlamentets behandling er godkendt med en reduktion på 9 stillinger;

—  Rådets behandling er godkendt;

—  Domstolen, som tildeles 7 yderligere stillinger (+ 300 000 EUR);

—  Europa-Parlamentets behandling af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget er godkendt.

Det forventes, at Kommissionen den 26. november 2015 godkender rapporten om den budgetmæssige virkning af ajourføring af vederlagene, som vil have tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 2015 for aflønningen af personale i alle EU-institutioner og for pensioner.

Som følge heraf og under hensyntagen til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 8 935,2 mio. EUR, hvilket giver en margen på 547,8 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 5.

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1 og 2/2016, herunder anvendelsen af 50 mia. EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til betaling af forskud.

1.4.  Betalingsbevillinger

Det samlede niveau for betalingsbevillinger på 2016-budgettet er sat til 143 885,3 mio. EUR, herunder 832,8 mio. EUR i forbindelse med anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet.

Fordelingen af betalingsbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1 og 2/2016, der integrerer følgende justeringer, som der blev opnået enighed om i Forligsudvalget:

1.  Der tages først hensyn til det niveau, der er opnået enighed om, for forpligtelsesbevillinger for ikke-opdelte bevillinger, for hvilke niveauet af betalingsbevillinger svarer til niveauet af forpligtelser. Dette omfatter også de decentrale organer, for hvilke EU's bidrag i betalingsbevillinger er sat til det i del 1.2 ovenfor foreslåede niveau. Den kombinerede virkning er en nedskæring på 140,0 mio. EUR.

2.  Betalingsbevillingerne til alle nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er fastsat til 50 % af de hertil svarende forpligtelsesbevillinger eller på Parlamentets foreslåede niveau, hvis dette er lavere. I tilfælde af forlængelser af eksisterende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er niveauet for betalingsbevillinger det niveau, der er fastsat i budgetforslaget plus 50 % af de hertil svarende nye forpligtelsesbevillinger, eller det af Parlamentet foreslåede niveau, hvis dette er lavere. Den kombinerede virkning er en nedskæring på 29,5 mio. EUR.

3.  Udgifterne til betalingsbevillinger nedskæres med 460,1 mio. EUR som følger:

i EUR

Budgetpost

Navn

BF 2016 (inkl.

ÆS 1 & 2)

Budget for 2016

Forskel

02 05 01

Udvikling og levering af globale satellitbaserede radionavigationsinfrastrukturer og -tjenester (Galileo) senest i 2020

308 000 000

297 000 000

-11 000 000

02 05 02

Levering af satellittjenester til forbedring af GPS-systemet og gradvis dækning af det samlede område, som indgår i Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC), senest i 2020 (Egnos)

215 000 000

207 000 000

-8 000 000

02 05 51

Afslutning af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo)

17 000 000

16 000 000

-1 000 000

02 06 01

Levering af operationelle tjenester ud fra rumbaserede observationer og in situ-data (Copernicus)

125 000 000

121 000 000

-4 000 000

02 06 02

Opbygning af en uafhængig europæisk jordobservationskapacitet (Copernicus)

475 000 000

459 000 000

-16 000 000

04 02 19

Afslutning af Den Europæiske Socialfond — regional konkurrenceevne og beskæftigelse (2007-2013)

1 130 000 000

1 109 595 811

-20 404 189

04 02 61

Den Europæiske Socialfond — overgangsregioner — målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

930 000 000

927 965 850

-2 034 150

04 02 62

Den Europæiske Socialfond — mere udviklede regioner — målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

2 200 000 000

2 178 091 258

-21 908 742

04 02 63 01

Den Europæiske Socialfond — operationel teknisk bistand

12 000 000

7 200 000

-4 800 000

05 04 05 01

Programmer for udvikling af landdistrikter

3 268 000 000

3 235 000 000

-33 000 000

05 04 60 01

Fremme af en bæredygtig udvikling af landdistrikterne, en mere territorialt og miljømæssigt afbalanceret, klimavenlig, resistent og innovativ landbrugssektor i Unionen

8 574 000 000

8 487 000 000

-87 000 000

13 03 18

Afslutning af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) — regional konkurrenceevne og beskæftigelse

2 345 348 000

2 302 998 509

-42 349 491

13 03 61

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) — overgangsregioner — målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

1 863 122 000

1 860 036 800

-3 085 200

13 03 62

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) — mere udviklede regioner — målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

2 775 630 000

2 750 605 336

-25 024 664

13 03 64 01

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) — europæisk territorialt samarbejde

328 430 000

284 930 000

-43 500 000

13 03 65 01

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) — operationel teknisk bistand

66 215 941

57 415 941

-8 800 000

13 03 66

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) — innovative aktioner inden for bæredygtig byudvikling

53 149 262

48 649 262

-4 500 000

13 04 01

Afslutning af samhørighedsfondsprojekter (før 2007)

90 000 000

70 000 000

-20 000 000

13 04 60

Samhørighedsfonden — målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

4 100 000 000

4 077 806 436

-22 193 564

13 04 61 01

Samhørighedsfonden — operationel teknisk bistand

22 106 496

20 606 496

-1 500 000

32 05 01 02

Opførelse, drift og udnyttelse af ITER-anlæggene — Det Europæiske Fællesforetagende for ITER — energi fra fusion (F4E)

150 000 000

131 000 000

-19 000 000

32 05 51

Afslutning af Det Europæiske Fællesforetagende for ITER — energi fra fusion (F4E) (2007-2013)

350 000 000

289 000 000

-61 000 000

I alt

-460 100 000

4.  Det kombinerede niveau af betalingsbevillinger, der er fastsat i punkt 1-3 ovenfor, er 570,6 mio. EUR lavere end foreslået af Kommissionen i dets budgetforslag som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1 og 2/2016 for de pågældende udgiftsposter.

1.5.  Budgetanmærkninger

De ændringer, som Europa-Parlamentet eller Rådet har foretaget i budgetanmærkningernes ordlyd, godkendes, for så vidt, at de ikke ændrer eller udvider det eksisterende retsgrundlags anvendelsesområde, påvirker institutionernes administrative uafhængighed eller ikke kan dækkes af disponible midler (som anført i bilaget til skrivelsen om gennemførligheden).

1.6.  Nye budgetposter

Medmindre andet er anført nedenfor i de fælles konklusioner, som der blev opnået enighed om i Forligsudvalget eller i fællesskab af budgetmyndighedens to parter i deres respektive behandling, vil budgetkontoplanen, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1 og 2/2016 forblive uændret med undtagelse af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger og opdelingen af artikel 18 04 01 det europæiske borgerinitiativ i to poster: 18 04 01 01 Europa for Borgerne — Styrkelse af historiebevidstheden og fremme af kapaciteten til aktivt medborgerskab på EU-plan og 18 04 01 02 Det europæiske borgerinitiativ.

2.  Budget for 2015

Forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 8/2015 godkendes som foreslået af Kommissionen.

3.  Fælles erklæringer

3.1.  Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen minder om, at nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden fortsat er et fælles politisk mål, som har høj prioritet, og med henblik herpå bekræfter de deres vilje til at gøre bedst mulig brug af de budgetmæssige midler, der er til rådighed, for at nå det, især ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

De minder om, at i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 udgør "Disponible margener under FFR-lofterne for forpligtelsesbevillinger for årene 2014-2017 [...] en samlet FFR-margen for forpligtelser, der stilles til rådighed ud over de i FFR'en fastsatte lofter for årene 2016-2020 til politiske mål vedrørende vækst og beskæftigelse, navnlig ungdomsbeskæftigelse."

I forbindelse med midtvejsgennemgangen/-revisionen af FFR vil Kommissionen gøre status over resultaterne af evalueringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, om nødvendigt ledsaget af forslag til fortsættelse af initiativet indtil 2020.

Rådet og Parlamentet påtager sig hurtigt at behandle forslag, som Kommissionen fremsætter i denne henseende.

3.2.  Fælles erklæring om et betalingsoverslag for 2016-2020

På grundlag af den eksisterende aftale om en betalingsplan for 2015-2016 anerkender Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de foranstaltninger, der er truffet for at afvikle efterslæbet af udestående betalingsanmodninger fra samhørighedsprogrammerne for 2007-2013 og for at forbedre overvågningen af efterslæb af ubetalte regninger inden for alle udgiftsområder. De gentager deres tilsagn om at hindre en lignende ophobning af efterslæb i fremtiden, blandt andet gennem oprettelse af et system for tidlig varsling.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vil gennem hele året aktivt overvåge situationen med hensyn til gennemførelsen af budgettet for 2016 i overensstemmelse med den aftalte betalingsplan; navnlig de bevillinger, der er opført i budgettet for 2016, vil give Kommissionen mulighed for at nedbringe efterslæbet af udestående betalingsanmodninger ved årets udgang fra samhørighedsprogrammerne for 2007-2013 til et niveau på omkring 2 mia. EUR inden udgangen af 2016.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vil fortsat gøre status over betalingsgennemførelse og ajourførte overslag på særlige interinstitutionelle møder i overensstemmelse med punkt 36 i bilaget til den interinstitutionelle aftale; der bør afholdes mindst tre møder i 2016 på politisk plan.

I denne forbindelse minder Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, at disse møder også bør omhandle overslag på længere sigt over den forventede udvikling i betalinger indtil udgangen af FFR for 2014-2020.

3.3.  Erklæring fra Europa-Parlamentet om anvendelse af punkt 27 i den interinstitutionelle aftale

Europa-Parlamentet forpligter sig til at fortsætte reduktionen af det samlede antal stillinger i sin stillingsfortegnelse og afslutte den i 2019 i henhold til følgende tidsplan, idet der tages hensyn til, at en nettoreduktion på 18 stillinger finder sted i 2016:

Årlig nettoreduktion i det samlede antal godkendte stillinger i Europa-Parlamentets stillingsfortegnelse sammenlignet med det foregående år

Resterende reduktion for at nå målet på 5 %(6)

2017

2018

2019

2017-2019

179

-60

-60

-59

-179

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0376.
(2) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.
(3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(5) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(6) Europa-Parlamentet mener, at reduktionen på 5 % ikke omfatter de politiske gruppers midlertidige stillinger, der fremgår af dets stillingsfortegnelse.


Afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning
PDF 565kWORD 319k
Beslutning
Bilag
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (2015/2066(INI))
P8_TA(2015)0408A8-0317/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 4 og 13 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 107, 108, 113, 115, 116, 175 og 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til sin afgørelse af 12. februar 2015 om nedsættelse af et særligt udvalg om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning og fastsættelse af dets sagsområder, sammensætning og funktionsperiode(1),

–  der henviser til afsløringerne fra det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ) af tax rulings og andre skadelige praksisser i Luxembourg, kendt under betegnelsen "LuxLeaks",

–  der henviser til resultaterne af G7-, G8- og G20-topmøderne om internationale skattespørgsmål, navnlig topmøderne i henholdsvis Elmau den 7.- 8. juni 2015, Brisbane den 15.- 16. november 2014, Skt. Petersborg den 5.- 6. september 2013, Lough Erne den 17.- 18. juni 2013 og Pittsburgh den 24.- 25. september 2009,

–  der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) rapport "Harmful Tax Competition: An Emerging Global Issue" fra 1998,

–  der henviser til OECD’s rapport fra 2013 om udhuling af skattegrundlag og overførsel af overskud (Base Erosion and Profit Shifting (BEPS)), samt til OECD’s handlingsplan om BEPS og efterfølgende publikationer,

–  der henviser til de seneste konklusioner fra Det Europæiske Råd om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (14. marts 2013), om beskatning (22. maj 2013), om automatisk udveksling af oplysninger (18. december 2014), om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS), automatisk udveksling af oplysninger på globalt plan og skadelige skatteforanstaltninger (18. december 2014) og om skatteunddragelse (27. juni 2014),

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet for Økonomi og Finans (Økofin) og til dets rapport til Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål af 22. juni 2015,

–  der henviser til de halvårlige rapporter fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) til Rådet om adfærdskodeksen,

–  der henviser til direktivet om administrativt samarbejde(2), direktivet om renter og royalties(3) og Kommissionens seneste lovgivningsforslag til ændring heraf,

–  der henviser til Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater(4) (”moder-og datterselskabsdirektivet”), senest ændret i 2015,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber(5),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i TEUF(6),

–  der henviser til Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2007 til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om det arbejde, der i det fælles EU-forum for interne afregningspriser er gennemført om tvistundgåelses- og ­udredningsprocedurer samt retningslinjer for forhåndsaftaler om interne afregningspriser i EU (COM(2007)0071),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. december 1998 om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne(9),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2015 med titlen ”Et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder (COM(2015)0302),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. marts 2015 om gennemsigtighed på skatteområdet til bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse (COM(2015)0136),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. december 2012 med titlen ”En handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse” (COM(2012)0722),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 6. december 2012 om aggressiv skatteplanlægning (C(2012)8806),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 6. december 2012 vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet (C(2012)8805),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. juni 2012 om konkrete tiltag til at styrke bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, bl.a. i forbindelse med tredjelande (COM(2012)0351),

–  der henviser til Kommissionens forslag fra 2011 til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) (COM(2011)0121) og til Parlamentets holdning hertil af 19. april 2012(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 om en ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar (COM(2011)0681),

–  der henviser til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 1. december 1997 om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning(11), og til de regelmæssige rapporter til Rådet fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning),

–  der henviser til rekommandation af 30. april 2014 fra Europarådets Ministerkomité om beskyttelse af whistleblowere,

–  der henviser til Simmons & Simmons-rapporten fra 1999 om administrative praksisser, der er omtalt i punkt 26 i rapporten fra 1999 fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (Primarolo-rapporten (SN 4901/99)), og til ajourføringen af denne rapport i 2009,

–  der henviser til Europa-Parlamentets ændringer af 8. juli 2015 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktionærengagement, og af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse(12),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 om skatteundgåelse og skatteunddragelse som udfordringer for regeringsførelse, social beskyttelse og udvikling i udviklingslandene(13),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2015 om den årlige skattebetænkning(14),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om årsrapporten for 2013 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – bekæmpelse af svig(15),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge(16),

–  der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely(17),

–  der henviser til sin beslutning af 19. april 2012 med efterlysning af konkrete metoder til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse(18),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om fremme af god forvaltningspraksis på skatteområdet(19),

–  der henviser til sin beslutning af 10. februar 2010 om fremme af god forvaltningspraksis på skatteområdet(20),

–  der henviser til de forskellige parlamentariske høringer og efterfølgende rapporter om dette emne i nationale parlamenter, navnlig Det Forenede Kongeriges Underhus, USA’s Senat og den franske Nationalforsamling,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning (A8-0317/2015),

LuxLeaks: Fakta og tal

A.  der henviser til, at LuxLeaks-skandalen, som brød ud den 5. november 2014, da det internationale konsortium af undersøgende journalister offentliggjorde ca. 28 000 siders fortrolige dokumenter omhandlende mere end 500 private beskatningsordninger indgået mellem de luxembourgske skattemyndigheder og mere end 300 multinationale selskaber mellem 2002 og 2010, har afsløret omfanget af anvendelsen af hemmelige aftaler med komplekse økonomiske konstruktioner, der har til formål at opnå drastiske skattelettelser; der henviser til, at datterselskaber i Luxembourg i mange tilfælde håndterer en omsætning på flere hundrede millioner euro, men har en meget begrænset tilstedeværelse og økonomisk aktivitet i Luxembourg;

B.  der henviser til, at problemet med udhuling af selskabsskattegrundlag og aggressiv skatteplanlægningspraksis har været kendt og drøftet på internationalt plan i flere årtier; der henviser til, at LuxLeaks henledte offentlighedens og mediernes opmærksomhed på dette problem og kastede lys over en tvivlsom beskatningspraksis, som blev promoveret af revisionsfirmaer i én bestemt medlemsstat; der henviser til, at Kommissionens undersøgelser og det arbejde, der er udført af Parlamentet via dettes særlige udvalg, har vist, at der ikke var tale om et enligt tilfælde, men at metoden med at træffe skattemæssige foranstaltninger til at mindske visse store selskabers samlede skatteforpligtelser med henblik på kunstigt at øge et lands skattegrundlag på bekostning af andre lande, hvoraf nogle er underlagt spareforanstaltninger, er en vidt udbredt praksis såvel i som uden for Europa;

C.  der påpeger, at en sådan adfærd, der ofte resulterer i en afkobling mellem det sted, hvor værdien skabes, og det sted, hvor overskuddet beskattes, ikke er begrænset til tax rulings, men omfatter en bred vifte af skadelige skattepraksisser, der benyttes af nationale skattemyndigheder i og uden for EU;

D.  der påpeger, at sådanne praksisser bør gøres til genstand for offentlig granskning som led i den demokratiske kontrol; der påpeger, at de i lyset af deres negative indvirkning på samfundet som helhed kun kan vedblive at eksistere, så længe de holdes hemmelige eller tolereres; der henviser til, at undersøgende journalister, den ikke-statslige sektor og den akademiske verden har medvirket til at afdække tilfælde af skatteundgåelse og informere offentligheden herom; der henviser til, så længe disse praksisser ikke kan forhindres, bør afsløringen heraf ikke afhænge af individuelle whistlebloweres mod og etiske sans, men derimod indgå i mere systematiske mekanismer for rapportering og informationsudveksling;

Medlemsstaternes tilgang til selskabsbeskatning

E.  der henviser til, at indtægterne fra selskabsskat i EU-28 gennemsnitligt udgjorde 2,6 % af BNP i 2012(21);

F.  der henviser til, at direkte beskatning ifølge traktaten primært henhører under medlemsstaternes kompetence; der henviser til, at EU i den udstrækning, det har beføjelser på skatteområdet, normalt er underlagt kravet om enstemmighed i Rådet ved udøvelsen af disse beføjelser; der henviser til, at der som følge heraf endnu ikke er truffet nogen væsentlige beslutninger vedrørende selskabsskat på EU-plan til trods for den udvikling, der på det seneste har fundet sted i EU-integrationen såvel i forbindelse med det indre marked som på andre områder, der er omfattet af EU-traktaterne, såsom internationale handelsaftaler, den fælles valuta, økonomisk og finanspolitisk styring samt principper og lovgivning vedrørende bekæmpelse af hvidvaskning; der påpeger, at medlemsstaterne skal overholde EU’s konkurrencelovgivning og sikre, at deres skatteregler er forenelige med principperne for det indre marked og ikke skaber konkurrenceforvridning; der påpeger, at det forhold, at enstemmighedsreglen i Rådet giver den enkelte medlemsstat vetoret, mindsker incitamentet til at bevæge sig fra status quo i retning af en mere samarbejdsorienteret løsning; der henviser til, at medmindre proceduren i artikel 116 i TEUF tages i brug, kan en ændring af kravet om enstemmighed i spørgsmål vedrørende direkte beskatning kun ske ved en traktatændring;

G.  der henviser til, at den nuværende situation, hvor hver enkelt medlemsstat har vetoret, gør det nødvendigt, at alle medlemsstater udviser beslutsomhed og samarbejdsvilje, hvis det paneuropæiske problem med skatteunddragelse og skatteundgåelse skal tackles;

H.  der påpeger, at de nationale politiske repræsentanter med visse rosværdige undtagelser indtil nu ikke har vist tilstrækkelig vilje til at løse tackle problemet med skatteundgåelse, herunder tax rulings;

I.  der henviser til, at kapital bevæger sig frit på EU’s indre marked, og store selskaber aflægger regnskab på et konsolideret grundlag, hvorimod skat opkræves nationalt af skattemyndigheder, som kun i yderst begrænset omfang udveksler information indbyrdes;

J.  der henviser til, at der i et fuldført indre marked ikke børe være kunstige fordrejninger, som kan påvirke beslutninger om investeringer og placering af virksomheder; der henviser til, at globaliseringen, digitaliseringen og de frie kapitalbevægelser imidlertid skaber grobund for en mere intens skattekonkurrence mellem medlemsstaterne og med tredjelande med henblik på at tiltrække investeringer og virksomheder; der henviser til, at selv om det er vigtigt at bevare, og tiltrække nye, virksomheder i Europa, må det ikke tage form af potentielt skadelige skatteordninger, som tager sigte på at fremme investeringer og tiltrække yderligere økonomisk aktivitet fra første færd, som en reaktion på lignende foranstaltninger truffet i nabolandene eller for at rette op på, hvad der betragtes som eksisterende ubalancer mellem medlemsstater med hensyn til relativ velstand, størrelse eller udkantsbeliggenhed; der henviser til, at der i øvrigt i nogle jurisdiktioner synes at være en sammenhæng mellem attraktive selskabsskatteordninger og en høj grad af national velstand; der henviser til, at den optimale udformning af skatteordninger afhænger af en lang række faktorer og derfor er forskellig fra land til land; der påpeger, at skadelig skattekonkurrence mellem medlemsstaterne begrænser det indre markeds potentiale;

K.  der påpeger, at landene i stedet for at koncentrere sig om at fremme et attraktivt erhvervsklima med for eksempel gode infrastrukturer og højt kvalificeret arbejdskraft, herunder gennem produktivitetsfremmende investeringer, og i stedet for at skabe et stabilt og forudsigeligt skattesystem optræder som aktører i skattekonkurrencespillet, hvor de ved at kombinere deres nationale lovgivning med deres netværk af skatteoverenskomster søger at promovere sig selv som lande, der er værd at investere i, hvorigennem finansielle strømme kan kanaliseres, eller hvor overskud kan bogføres, hvorved de tiltrækker virksomheder eller skuffeselskaber på bekostning af partnerlande og skaber illoyale praksisser mellem dem; der henviser til, at hvert land isoleret set har en klar interesse i at ”køre sit eget løb”, dvs. at være den første til at udforme og gennemføre særlige skatteordninger, og -regler, der kan udvide skattegrundlaget, og den sidste til at deltage i en fælles og koordineret indsats for at bekæmpe skatteundgåelse;

L.  der henviser til, at der foregår skattekonkurrence mellem medlemsstaterne; der henviser til, at princippet om loyalt samarbejde mellem Unionens medlemsstater er fastlagt i artikel 4 i TEU; der finder, at medlemsstaterne fuldt ud bør anvende princippet om loyalt samarbejde i sager vedrørende skattekonkurrence;

M.  der henviser til, at nogle medlemsstater har en tvetydig holdning til skatteundgåelse, idet de på den ene side klager over udhulingen af deres nationale skattegrundlag, men på den anden side selv er ansvarlige for udformningen af de eksisterende nationale og internationale skatteordninger, som har gjort dette muligt, og stadig lægger hindringer i vejen for enhver udvikling af deres skattesystemer, som kunne muliggøre en mere samordnet løsning; der påpeger, at man i en situation med fuld kapitalmobilitet inden for EU og i lyset af Kommissionens erklærede målsætning om at indføre en kapitalmarkedsunion bør tage fuld højde for de nationale skatteordningers og -indtægters indbyrdes sammenhæng og gensidige påvirkning, herunder for de omfattende positive og negative spillovereffekter, som de enkelte medlemsstaters skatteafgørelser har hen over landegrænserne, idet det ene lands skatteincitament er det andet lands udhuling af skattegrundlag;

N.  der påpeger, at vi er vidner til et paradoks bestående i, at den frie konkurrence mellem medlemsstaterne på skatteområdet har resulteret i konkurrencebegrænsninger og -forvridninger;

O.  der henviser til, at indførelsen af EU’s indre marked har været til stor gavn for de nationale økonomier ved at gøre dem mere konkurrencedygtige og attraktive i en globaliseret økonomi, og at skattemæssig konvergens mellem medlemsstaterne i sidste instans vil have samme virkning;

P.  der påpeger, at lovgivere og - ofte ressourcemæssigt underforsynede - skattemyndigheder ikke har mulighed for at forudse, men kun kan reagere – undertiden med stor forsinkelse – på de innovative skatteundgåelsesordninger, som udtænkes og promoveres af visse skatterådgivere, navnlig fra meget store revisionsfirmaer, samt advokater og formidlere; der navnlig påpeger, at de EU-organer, som skulle forhindre indførelse af nye skadelige skatteforanstaltninger (såsom Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, som medlemsstaterne oprettede i 1998, eller Kommissionen som traktaternes vogter) – erfaringsmæssigt har været ude af stand til at bremse denne uønskede udvikling, idet de undertiden har reageret på ineffektiv vis eller på grundlag af et for snævert mandat, og at der er indført mange nye og ofte aggressive skatteundgåelsesforanstaltninger eller -aftaler, såsom patentbokse, i EU; der henviser til, at multinationale selskaber såvel i EU som på verdensplan får ekspertbistand fra en velorganiseret og kompetent skatterådgivningssektor samt fra banker og andre udbydere af finansielle tjenesteydelser til udformningen af deres skatteundgåelsesordninger; der henviser til, at denne sektor samtidig er repræsenteret i organer, der rådgiver regeringer og offentlige institutioner i skattespørgsmål, som f.eks. EU-platformen for god forvaltningspraksis på skatteområdet (Platform for Tax Good Governance); der henviser til, at der er betænkeligheder ved de interessekonflikter, som kan opstå, når de samme firmaer rådgiver både offentlige myndigheder og private multinationale selskaber;

Q.  der påpeger, at al skatteplanlægning skal finde sted inden for lovens og de gældende traktaters rammer; der påpeger, at det bedste svar på aggressiv skatteplanlægning følgelig er god lovgivning og internationalt samarbejde med henblik på at opnå de ønskede resultater;

R.  der henviser til, at opnåelsen af de ønskede mål afhænger af lovgivningens gennemførelse; der henviser til, at denne gennemførelse er en opgave for de nationale forvaltninger, som ofte kun har få incitamenter til at samarbejde med hinanden på EU-plan; der påpeger, at denne situation bidrager til og forværrer de eksisterende skævheder, som forårsages af forskellene mellem lovene i Unionen som helhed;

S.  der henviser til, at den trojka af institutioner (Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond), der fører opsyn med de finansielle og finanspolitiske tilpasningsprogrammer i lande som Portugal og Grækenland, ikke har gjort noget forsøg på at forhindre skatteamnestier, tax rulings, skattebegunstigelser og skattefritagelsesordninger, som var og er urimeligt diskriminerende og til gavn for skatteundvigende virksomheder og personer, hvilket har medført store tab af statslige indtægter og en forøgelse af byrderne for i forvejen overbeskattede små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og borgere;

T.  der påpeger, at det er en yderst krævende opgave at efterforske og retsforfølge skattekriminalitet og hvidvaskning af penge, som ofte omfatter finansielle operationer og juridiske personer i flere jurisdiktioner; der henviser til, at det personale i medlemsstaterne, som har ansvaret for at efterforske og retsforfølge gerningsmænd til skattekriminalitet og andre økonomiske forbrydelser, ofte savner den fornødne uddannelse og de fornødne ressourcer;

U.  der påpeger, at de seneste års sparepolitikker og budgetbegrænsninger i væsentlig grad har begrænset skatteforvaltningernes muligheder for at efterforske skattekriminalitet og skadelig skattepraksis; der henviser til, disse nedskæringer især har været skadelige i lande omfattet af økonomiske bistandsprogrammer under opsyn af trojkaen, hvor forøgelsen af statens indtægter er opnået på bekostning af i forvejen overbeskattede SMV’er og borgere, hvorimod store selskaber og velhavende skatteundvigere ofte har nydt godt af skatteamnestier, tax rulings og andre skattefritagelses- og begunstigelsesordninger, sådan som det har været tilfældet i Portugal og Grækenland;

Tax rulings og skadelig skattepraksis

V.  der henviser til, at tax rulings spænder over en bred vifte af praksisser i medlemsstaterne, lige fra ad hoc-politikker til klart afgrænsede anvendelser af lovgivningen, for så vidt angår mulige anvendelsesområder og emner, bindende karakter, hyppighed, offentliggørelse og varighed samt spørgsmålet om betaling af gebyrer; der henviser til, at der ikke findes nogen fælles definition af tax rulings på internationalt plan, hvis man ser bort fra Kommissionens beskrivelse af dem som ”enhver meddelelse eller ethvert andet instrument eller tiltag med tilsvarende virkninger fra eller på vegne af medlemsstaten vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af skattelove”.

W.  der påpeger, at tax rulings ikke i sig selv er problematiske, da de, i overensstemmelse med deres oprindelige formål, kan give skatteyderen retssikkerhed og mindske den økonomiske risiko for hæderlige firmaer i sager, hvor skatteregler eller deres konkrete anvendelse under visse omstændigheder kan være uklare eller genstand for divergerende fortolkninger, navnlig i forbindelse med komplekse transaktioner, hvorved man undgår fremtidige tvister mellem skatteyderen og skattemyndighederne;

X.  der henviser til, at denne praksis med rulings har udviklet sig inden for rammerne af et tættere og mere samarbejdsorienteret forhold mellem skatteforvaltninger og skatteydere som et middel til at håndtere den stigende kompleksitet af den skattemæssige behandling af visse transaktioner i en stadig mere kompleks, global og digitaliseret økonomi; der henviser til, at Parlamentets særlige udvalg gennem sit arbejde har kunnet konstatere, at tax rulings – på trods af medlemsstaternes forsikringer om, at de ikke er diskretionære, men blot et middel til at præcisere den gældende skattelovgivning, samtidig med at de hemmeligholdes – kan udstedes uden noget retligt grundlag via uformelle eller diskretionære arrangementer til støtte for skattedrevne strukturer, som bygger på skatteplanlægningsværktøjer, der typisk anvendes af multinationale selskaber til at nedbringe deres skattebidrag; der påpeger, at dette især – omend ikke udelukkende – gælder for rulings vedrørende prissætningen af overførsler mellem virksomheder i en koncern (såkaldte APA’er – Advance Pricing Agreements); der påpeger, at de ved kun at give retssikkerhed for visse udvalgte aktører kan skabe ulighed mellem de virksomheder, de er udstedt til, og andre virksomheder i samme sektor, som ikke har adgang til dem;

Y.  der henviser til, at hverken OECD eller Europa-Kommissionen har krævet, at praksissen med tax rulings som sådan bringes til ophør;

Z.  der påpeger, at en advance tax ruling – forhåndstilkendegivelse om beskatning – ikke formodes at have nogen som helst indvirkning på den skattemæssige behandling af en transaktion eller begunstige en skatteyder på en andens bekostning, idet den alt andet lige bør have samme virkning som den efterfølgende anvendelse af de tilgrundliggende skatteregler; der påpeger, at denne betænknings fokus, i overensstemmelse med det særlige TAXE-udvalgs mandat, følgelig ikke er strengt begrænset til tax rulings, men dækker enhver skatteforanstaltning af lignende art eller med lignende virkning, der falder ind under den generiske betegnelse ”skadelig skattepraksis”, dvs. foranstaltninger, der har til formål at tiltrække udenlandske virksomheder eller transaktioner på bekostning af andre skattejurisdiktioner, hvor disse transaktioner normalt skulle beskattes, og/eller foranstaltninger, der har til formål at give bestemte virksomheder en fortrinsstilling og derved forvride konkurrencen;

AA.  der henviser til, at skadelig skattepraksis i et vist omfang kan kædes sammen med en eller flere af følgende uønskede virkninger: manglende gennemsigtighed, vilkårlig forskelsbehandling, konkurrenceforvridninger og ulige spilleregler i og uden for det indre marked, indvirkning på det indre markeds integritet og på skattesystemets fairness, stabilitet og legitimitet, øget beskatning af mindre mobile økonomiske faktorer, øget økonomisk ulighed, illoyal konkurrence mellem stater, udhuling af skattegrundlaget, social utilfredshed, mistillid og et demokratisk underskud;

AB.  der finder, at selv om SMV’er fortsat er den primære drivkraft for økonomien og beskæftigelsen i Europa, bør man også anerkende det vigtige bidrag, som multinationale selskaber yder til fremme af investeringer, økonomisk vækst og beskæftigelse; der påpeger, at betaling af en rimelig andel af skatterne i de lande, hvor disse selskabers faktiske økonomiske aktivitet og værdiskabelse finder sted, fortsat er et vigtigt element i deres bidrag til velfærden i og bæredygtigheden af de europæiske samfund;

Arbejdet i det særlige udvalg

AC.  der henviser til, at det særlige udvalg, der konstitueredes den 26. februar 2015, har afholdt 14 møder, hvorunder det har hørt kommissionsformand Jean-Claude Juncker, kommissær med ansvar for konkurrence Margrethe Vestager, kommissær med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told Pierre Moscovici, formand for Rådet Pierre Gramegna, finansministrene fra Frankrig Michel Sapin, Tyskland Wolfgang Schäuble, Italien Pier Carlo Padoan og Spanien Luis de Guindos, OECD-repræsentanter samt whistleblowere, undersøgende journalister, eksperter, akademikere, repræsentanter for multinationale selskaber, brancheforeninger, fagforeninger, ikke-statslige organisationer og medlemmer af EU's nationale parlamenter (se bilag 1); der henviser til, at delegationer fra TAXE-udvalget har besøgt Schweiz for at se nærmere på specifikke aspekter af tredjelandsdimensionen af dets mandat, samt foretaget undersøgelsesrejser til følgende medlemsstater: Belgien, Luxembourg, Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige; der henviser til, at der også har været afholdt møder med regeringsrepræsentanter fra Gibraltar og Bermuda; der henviser til, at alle disse aktiviteter, selv om de har givet et uvurderligt indblik i skattesystemer og -praksis i hele EU, ikke har afklaret alle relevante spørgsmål, herunder de resterende uoverensstemmelser i de erklæringer, som Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, er kommet med vedrørende den længe hemmeligholdte side i Krecké-rapporten;

AD.  der henviser til, at udvalget i et vist omfang er blevet hindret i at udføre sit arbejde, fordi en række medlemsstater og Rådet ikke reagerede inden for svarfristen (se bilag 2) og i sidste ende enten ikke fremsendte alle de dokumenter, de var anmodet om, eller afgav rent formelle svar, som knap nok berørte substansen i anmodningerne; der henviser til, at kun 4 af de 17 multinationale selskaber, der var indbudt, indvilgede i at give møde for udvalget efter den første indbydelse i juni og juli 2015; der henviser til, at yderligere 11 multinationale selskaber først indvilgede i at give møde for udvalget, efter at afstemningen om betænkningen i TAXE-udvalget havde fundet sted, og efter gentagne indbydelser, således at der måtte indkaldes til et nyt ekstraordinært møde kort før afstemningen på plenum (se bilag 3); der henviser til, at heller ikke Kommissionen samarbejdede fuldt ud, idet den ikke fremsendte alle dokumenter og uformelle notater fra møder i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen møder, men kun, som følge af visse medlemsstaters modvilje, tilbød en begrænset høringsprocedure; der henviser til, at udvalgets mandatperiode derfor måtte forlænges;

AE.  der henviser til, at en række af Kommissionens undersøgelser vedrørende statsstøtte i relation til ordninger for interne afregningspriser valideret af tax rulings eller andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning, som påvirker det skattepligtige overskud for datterselskaber af multinationale selskaber, stadig var i gang på tidspunktet for denne betænknings vedtagelse.

Oversigt over selskabsskattepraksis i medlemsstaterne

1.  minder om, at de eksisterende modeller for selskabsbeskatning i industrilandene blev udformet i første halvdel af det 20. århundrede, som var en periode med begrænset grænseoverskridende aktivitet; bemærker, at globaliseringen og digitaliseringen af økonomien radikalt har ændret den globale værdikæde og den måde, markederne fungerer på, og at de fleste store selskaber nu har en tværnational struktur, som rækker ud over rammerne for de nationale skatteregler; understreger, at de nationale og internationale regler på skatteområdet ikke er fulgt med udviklingen i erhvervslivet;

2.  understreger nødvendigheden af at udforme en afbalanceret og retfærdig skattepolitik som et integreret led i strukturreformer i medlemsstaterne;

3.  bemærker, at selv om det er blevet stadig mere kompliceret for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne, at overholde reglerne i de forskellige skattesystemer, har globaliseringen og digitaliseringen samtidig gjort det lettere for dem at organisere deres aktiviteter gennem offshore-finanscentre og at skabe sindrige konstruktioner, der kan nedbringe deres samlede skattebidrag; finder det betænkeligt, at de fleste medlemsstater som følge af den økonomiske krise, gældskrisen og nødvendigheden af at konsolidere budgettet har skåret kraftigt ned på deres skatteforvaltningers personale; understreger, at de nationale skattemyndigheder bør have tilstrækkeligt med ressourcer, herunder medarbejdere, til effektivt at kunne forebygge, afsløre og bekæmpe aggressiv skatteplanlægning, skatteunddragelse og skatteundgåelse, som i væsentlig grad udhuler deres skattegrundlag, og sikre en bedre og mere retfærdig skatteopkrævning og troværdigheden af skattesystemet; bemærker, at undersøgelser har vist, at kvalificerede skattemedarbejdere giver staten betydeligt flere indtægter i forhold til de udgifter, som er relateret til disse medarbejdere, eftersom effektive skatteforvaltninger har en direkte positiv indvirkning på skatteindtægter;

4.  understreger forskellen mellem på den ene side den skadelige praksis i visse skatteforvaltninger og nationale forvaltninger, der gør det muligt for multinationale selskaber at flytte overskud væk fra de områder, hvor overskuddet er skabt, for at undgå beskatning, og på den anden side staters konkurrence om at tiltrække direkte udenlandske investeringer (FDI) eller beholde økonomiske aktiviteter i landet i fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen;

5.  understreger, at medlemsstaterne i overensstemmelse med traktatens nærhedsprincip kan fastsætte deres egne selskabsskattesatser og skattegrundlag, indtil der er aftalt stærkere skatteharmoniseringsforanstaltninger i overensstemmelse med traktaten; understreger imidlertid også, at de alt for komplekse regler i de nationale skattesystemer i kombination med forskellene mellem disse systemer skaber smuthuller, som de multinationale selskaber kan udnytte til aggressiv skatteplanlægning, hvilket fører til udhuling af skattegrundlag, flytning af overskud, et kapløb mod bunden og i sidste ende et suboptimalt økonomisk resultat; understreger, at denne form for skatteundgåelse er et minussumsspil for alle de nationale budgetter lagt sammen, fordi det øgede skatteprovenu, der opnås gennem skadelig praksis i én medlemsstat (i form af fritagelser, særlige fradrag eller smuthuller) ikke opvejer tabet af skatteprovenu i andre medlemsstater; påpeger, at en yderligere udhuling af skattegrundlaget, skadelig skattekonkurrence og et skattesatskapløb mod bunden kun kan forhindres via en mere koordineret, fælles tilgang fra medlemsstaternes side med henblik på at fastlægge en fælles ramme, som medlemsstaternes skattesatser skal holde sig inden for;

6.  minder om, at nogle medlemsstater formelt har højere selskabsskatter end andre, men at de reelle satser er væsentligt lavere på grund af fradrag og smuthuller, der tilgodeser det indenlandske erhvervsliv, således at den effektive skattesats ender med at være lavere end i medlemsstater med en formelt lav sats;

7.  påpeger, at lavere selskabsskat i nogle medlemsstater kan give et forholdsvis større skatteprovenu end højere skattesatser;

8.  konstaterer, at de lovbestemte selskabsskattesatser i EU ifølge Kommissionen(22) faldt med 12 procentpoint, fra 35 % til 23 %, mellem 1995 og 2014; understreger, at dette fald i skattesatserne har været ledsaget af en udvidelse af skattegrundlaget for at modvirke indtægtstab, og at de forholdsvis stabile indtægter fra selskabsbeskatning inden for samme tidsramme også kan forklares med en stærk tendens i retning af omdannelse af virksomheder fra f.eks. enkeltmandsvirksomheder til aktie- eller anpartsselskaber, hvilket indebærer en tilsvarende overgang fra person- til selskabsbeskatning;

9.  bemærker, at de fleste medlemsstater bruger store beløb på skatteincitamenter, der har til formål at give SMV'er en konkurrencefordel, men at disse bestræbelser ifølge Kommissionen(23) saboteres af international skatteplanlægning i tre ud af de fire medlemsstater, der for nylig har været genstand for en undersøgelse; bemærker, at SMV’er dermed, på trods af de store omkostninger, der er forbundet med at begunstige dem skattemæssigt, stilles dårligere i konkurrencen, ligesom de nationale politiske beslutningstageres intentioner undergraves;

10.  fremhæver den voksende kløft mellem lovbestemte og effektive skattesatser, navnlig for virksomheder, der opererer på globalt plan, hvilket i det mindste delvis er en afspejling af forskellige undtagelser og fritagelser fra de almindelige skatteregler, hvad enten disse er et resultat af lovgiverens intentioner om at nå specifikke mål eller af en aggressiv skatteplanlægning, dvs. fuldstændig kunstige arrangementer, der udelukkende har et skattemæssigt formål;

11.  understreger, at den manglende overensstemmelse mellem skattesystemerne på globalt plan i væsentlig grad bidrager til en udhuling af skattegrundlag og skatteunddragelse, men at tiltag alene på EU-plan ikke vil løse disse problemer;

12.  konstaterer, at de 28 skattesystemer i EU er meget forskelligartede hvad angår såvel definitionen af skattegrundlaget som skattesatsernes størrelse, og at variationen bliver endnu større, hvis man medregner de særlige jurisdiktioner med egne skattesystemer, der henhører under visse EU-medlemsstater (oversøiske territorier og britiske kronbesiddelser); beklager, at der i øjeblikket ikke findes nogen fælles definition eller retningslinjer i EU for så vidt angår grundlæggende begreber og elementer såsom balancen mellem beskatning efter henholdsvis indtægtskilde og hjemsted, fast forretningssted og skattepligtige enheder, økonomisk substans og regler om bekæmpelse af misbrug, definition af renter og royalties, behandling af immaterielle aktiver, behandling af gæld og egenkapital, for slet ikke at tale om, hvad der kan og ikke kan fratrækkes skattegrundlaget, hvilket efterlader medlemsstaterne med ukoordinerede skattesystemer; understreger, at det er nødvendigt at harmonisere disse definitioner;

13.  understreger, at de nationale præferenceordninger og uoverensstemmelserne mellem de forskellige skattesystemer i det indre marked skaber muligheder for skatteundgåelse; bemærker, at disse uønskede virkninger forværres yderligere af samspillet med et stort antal bilaterale skatteoverenskomster, der er indgået mellem medlemsstater og tredjelande og hvis bestemmelser ikke i tilstrækkelig grad sikrer mod misbrug;

14.  bemærker, at de ukoordinerede skattemæssige rammer i EU også lider under en åbenlys mangel på samarbejde mellem medlemsstaterne; understreger i den forbindelse, at medlemsstaterne ikke nødvendigvis tager hensyn til virkningen af deres skattemæssige foranstaltninger på andre medlemsstater, ikke kun i forbindelse med udformningen af sådanne foranstaltninger, men også når de udveksler oplysninger om gennemførelsen af samme, hvilket i praksis fører til en usolidarisk "beggar thy neighbour"-politik på skatteområdet, som er i strid med selve grundprincipperne for det europæiske projekt; påpeger, at en automatisk, systematisk og effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne ville gøre det muligt at tage højde for den skattemæssige behandling af specifikke indtægtsstrømme eller transaktioner i andre medlemsstater; understreger, at dette også medvirker til at skabe en uacceptabel situation, hvor overskud optjent af multinationale selskaber i en medlemsstat ofte beskattes med en meget lav sats, eller slet ikke, i EU;

15.  mener, at finanspolitik og konkurrencepolitik bør betragtes som to sider af samme sag i det indre marked, og opfordrer Kommissionen til at revurdere og styrke de disponible instrumenter og ressourcer for konkurrencepolitik og statsstøtte;

16.  understreger, at der har været en meget begrænset konvergens mellem de nationale skattesystemer i EU på trods af, at der gennem de sidste 30 år er sket en uddybning uden fortilfælde af integrationsprocessen i EU, navnlig i forbindelse med det indre marked og Den Økonomiske og Monetære Union; beklager, at samordningen af skattesystemerne halter langt bagefter den samordningsindsats, der gøres på EU-plan på andre områder, navnlig inden for rammerne af det europæiske semester, selv om en væsentlig del af det policy mix, der skal sikre finanspolitisk konsolidering - ud over de relevante foranstaltninger på udgiftssiden - vedrører indtægtssiden; er af den opfattelse, at dette aspekt burde have været nævnt i de fem formænds rapport, “Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union", fra juni 2015;

17.  understreger, at manglen på politisk vilje til at skabe konvergens mellem de nationale finanspolitikker motiverer medlemsstaterne til at vælge en bilateral fremgangsmåde, mens en fælles tilgang ville være mere effektiv; minder om muligheden for at anvende metoden med forstærket samarbejde til at arbejde hen imod finanspolitisk konvergens; glæder sig i lyset heraf over visse medlemsstaters ønske om at indføre en afgift på finansielle transaktioner;

Instrumenter til aggressiv skatteplanlægning og deres virkninger

18.  understreger, at visse multinationale selskabers skatteundgåelse kan resultere i en effektiv skatteprocent på noget nær nul for overskud optjent i europæiske jurisdiktioner, hvilket understreger det faktum, at sådanne multinationale selskaber, selv om de nyder godt af forskellige offentlige goder og serviceydelser på de steder, hvor de opererer, ikke betaler en rimelig andel heraf og dermed bidrager til udhuling af det nationale skattegrundlag og til større ulighed; understreger også, at det kun er virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter, der har mulighed for at overføre overskud, hvilket straffer konkurrenter, der kun er aktive i ét land;

19.  konstaterer med stor bekymring, at selskabers skatteundgåelse har en direkte indvirkning på de nationale budgetter og på skattebyrdens fordeling mellem de forskellige kategorier af skatteydere samt mellem økonomiske faktorer (til gavn for de mest mobile faktorer såsom kapital i form af FDI); beklager, at dette ud over konkurrenceforvridning og ulige spilleregler resulterer i en stærkt betænkelig situation, hvor nogle af de skatteydere, der har den største betalingsevne, i en situation hvor der gøres intense bestræbelser for at opnå finanspolitisk konsolidering og strukturelle reformer, bidrager betydeligt mindre end dem, der er hårdest ramt af den økonomiske og finansielle krise og gældskrise, såsom almindelige borgere samt virksomheder, der ikke giver sig af med aggressiv skatteplanlægning, og som ofte tilhører SMV-kategorien og ikke er i stand til at konkurrere med multinationale selskaber på grund af dette skattemæssige handicap; understreger, at denne situation risikerer at give næring til mistilliden til demokratiet og i sidste ende påvirke den generelle overholdelse af skattereglerne, navnlig i de lande, der er underlagt tilpasningsprogrammer; finder det beklageligt, at whistleblowere, som i offentlighedens interesse giver de nationale myndigheder vigtige oplysninger om embedsmisbrug, forseelser, svig eller ulovlige aktiviteter eller praksisser, risikerer at blive retsforfulgt og lide personlig og økonomisk skade; bemærker med stor bekymring, at selv journalister, der afslører ulovlige eller illegitime praksisser, undertiden har været udsat for tilsvarende følger;

20.  bemærker, at IMF(24) på baggrund af en undersøgelse af 51 lande har konkluderet, at flytning af overskud mellem skattejurisdiktioner på nuværende tidspunkt i gennemsnit medfører et tab af selskabsskatteindtægter på ca. 5 % – dog næsten 13 % i lande uden for OECD; bemærker også, at den økonometriske dokumentation ifølge Kommissionen viser, at FDI over tid er blevet mere følsom over for selskabsbeskatning; fremhæver, at i alt 1 billion EUR i potentielle skatteindtægter ifølge en undersøgelse hvert år skønnes at gå tabt på grund af skattesvig, skatteunddragelse, herunder i skyggeøkonomien, og skatteundgåelse i EU(25), mens andre skøn tyder på, at det årlige tab for de nationale statskasser som følge af skatteundgåelse beløber sig til omkring 50-70 mia. EUR, men at dette indtægtstab i hele EU i realiteten kan udgøre 160-190 mia. EUR, hvis man tager særlige skattearrangementer samt manglende effektivitet i opkrævningen og andre lignende aktiviteter med i betragtning(26); påpeger, at FN’s Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD) har beregnet, at multinationale selskabers skatteundgåelse hvert år koster udviklingslandene omkring 100 mia. USD i skatteindtægter; understreger, at disse tal bør behandles med forsigtighed, da de kan undervurdere det faktiske tab for de nationale statskasser som følge af den begrænsede gennemsigtighed og de forskellige regnskabsmæssige metoder og begreber, der anvendes rundt omkring i verden, hvilket har betydning for tilgængeligheden af sammenlignelige og relevante data og pålideligheden af ethvert skøn;

21.  konstaterer, at skatteplanlægningsstrategier kan være baseret på selskabers opbygning, på finansieringsordninger for deres filialer eller på interne afregningspriser, som er afkoblet fra reelle økonomiske aktiviteter, hvilket gør det muligt kunstigt at flytte overskud fra en jurisdiktion til en anden med det formål at reducere selskabernes samlede skattebidrag; konstaterer med stor bekymring, at der i EU oprettes et stigende antal postkasseselskaber, som kun er virksomheder af navn, og hvis eneste formål er skatteunddragelse; henviser til det konkrete eksempel med McDonalds, hvis metoder på skatteområdet i en rapport udarbejdet af en koalition af fagforeninger blev anslået at have kostet de europæiske lande over 1 mia. EUR i mistede skatteindtægter mellem 2009 og 2013(27);

22.  er af den opfattelse, at nationale præferenceordninger og den ringe grad af koordination og konvergens, der findes mellem medlemsstaternes skattesystemer på trods af den økonomiske sammenkobling og det samspil, der reelt eksisterer på det indre marked, medfører en række uoverensstemmelser, der åbner mulighed for aggressiv skatteplanlægning, dobbelte fradrag og dobbelt ikkebeskatning, f.eks. gennem en eller flere af følgende metoder: kunstige interne afregningspriser, placering af fradrag i højskatteområder, overførsel af midler opnået ved lån gennem conduitselskaber, risikooverførsel, finansielle hybridprodukter, udnyttelse af forskelle mellem skattesystemer, skattearbitrage, royaltyaftaler, "treatyshopping" og placering af salg af aktiver i lavskatteområder;

23.  understreger, at det særlige udvalg i løbet af sine undersøgelsesrejser i fem medlemsstater og Schweiz konstaterede, at en række nationale skatteforanstaltninger, som ofte anvendes i forbindelse med multinationale selskaber, havde potentialet til at udgøre skadelig skattepraksis, navnlig følgende, som bør betragtes som en ikke-udtømmende liste:

   misbrug af tax rulings eller aftaler, så de ikke blot går ud på at præcisere gældende lovgivning, men på at sikre skattemæssig præferencebehandling
   divergerende definitioner af "fast driftssted" og "skattemæssigt hjemsted"
   ringe eller ingen hensyntagen til økonomisk substans i forbindelse med oprettelsen af special purpose-enheder (f.eks. postkasse- eller skuffeselskaber) med en lavere beskatning
   fradrag af fiktive renter (hvorved selskaberne fra deres skattepligtige indkomst kan fratrække en fiktiv rente beregnet på grundlag af deres egenkapital)
   metoden med "excess profit rulings" (hvorved et koncernselskab kan få en skriftlig bekræftelse fra skattemyndighederne om, at dets skattepligtige indkomst ikke omfatter de dele af dets overskud, som det ikke ville have haft som ”enkeltstående” firma)
   uklare eller ukoordinerede regler for interne afregningspriser
   en række præferenceordninger, især i forbindelse med immaterielle aktiver (patent-, viden- eller IP-bokse)
   tilbagebetaling af eller fritagelse for kildeskat på renter, udbytter og royalties via bilaterale skatteoverenskomster og/eller i henhold til national lovgivning
   forskelle mellem medlemsstaternes lovgivningsmæssige definitioner (i forbindelse med hybride enheder eller hybride lånearrangementer, hvor renteudgifter det ene sted bliver til skattefrit udbytte det andet sted)
   for så vidt angår Schweiz, særlige skatteordninger på kantonniveau for udenlandsk kontrollerede selskaber, som nationalt kontrollerede virksomheder ikke har adgang til ("ring-fencing regimes")
   fravær af effektive generelle eller specifikke regler til bekæmpelse af misbrug eller en svag håndhævelse eller fortolkning af sådanne regler
   samt strukturer, der kan tilsløre den retmæssige ejer af aktiver og muligvis ikke er omfattet af informationsudvekslingsordninger, såsom truster og såkaldte "freeports";

24.  konstaterer, at 72 % af overførslerne af overskud i EU ifølge Kommissionen(28) foregår via interne afregningspriser og placering af intellektuelle ejendomsrettigheder;

25.  fremhæver, at en række medlemsstater i de seneste år har udviklet favorable selskabsskatteordninger, som specifikt skal tiltrække selskabers mobile immaterielle aktiver såsom indtægter hidrørende fra intellektuelle ejendomsrettigheder; noterer sig den store variation i skattelempelser og -fradrag, som disse ordninger tilbyder, samt i deres anvendelsesområde (innovationsbokse, IP-bokse, videnbokse, patentbokse m.m.); understreger, at skatteyderne i visse medlemsstater ikke behøver at frembringe intellektuel ejendom selv og/eller inden for landets grænser for at få adgang til skattefordelene, men kan nøjes med at erhverve den gennem et selskab, som har hjemsted inden for jurisdiktionen; understreger derfor, at enhver skattefordel i forbindelse med F&U skal være knyttet til reelle udgifter i den nævnte jurisdiktion;

26.  understreger endvidere, at udgifterne til forskning og udvikling i forvejen er fradragsberettigede under de nationale skattesystemer, også uden patentbokse, og at patentboksene dermed bidrager til skatteundgåelse på en måde, der er i strid med systemet;

27.  anser sådanne ordninger for at være eksempler på skadelig skattekonkurrence mellem stater, fordi de bevirker, at andre lande, herunder medlemsstater, mister skatteindtægter, samtidig med at deres forbindelse med og indvirkning på realøkonomien i de fleste tilfælde er ikkeeksisterende; bemærker, at Kommissionen i en gennemgang af F&U-skatteincitamenter(29) konstaterer, at patentbokse formentlig i højere grad vil blive anvendt til at flytte selskabers indtægter end til at stimulere innovation;

28.  understreger, at spørgsmålet om interne afregningspriser i en økonomisk kontekst karakteriseret ved flere immaterielle aktiver ofte berøres af manglen på sammenlignelige transaktioner og benchmarks, hvilket vanskeliggør en korrekt anvendelse af armslængdeprincippet, ifølge hvilket prisen for transaktioner mellem virksomheder, der tilhører samme koncern, skal værdiansættes på samme måde som mellem uafhængige enheder;

29.  bemærker, at de eksisterende retningslinjer for interne afregningspriser giver de multinationale selskaber et betydeligt spillerum med hensyn til valget af evalueringsmetoder og implementeringen af samme; understreger, at fraværet af enhver effektiv fælles standard for interne afregningspriser og de forskellige fritagelser, undtagelser og alternativer, der gives mulighed for, udnyttes af de multinationale selskaber til, i modstrid med ånden i de pågældende retningslinjer, at kalibrere deres skattepligtige overskud efter jurisdiktion og nedbringe deres samlede skattepligt, f.eks. gennem misbrug af cost+-metoden, vilkårlig fastsættelse af fortjenstmargener eller den tvivlsomme metode med ikke at medregne bestemte udgifter; understreger, at den bedste metode at løse problemet med interne afregningspriser på EU-niveau består i indførelse af et fælles konsolideret skattegrundlag, hvilket vil fjerne behovet for disse priser;

30.  understreger, at skattemyndighederne ikke kan kontrollere den dokumentation for interne afregningspriser, som indgives af multinationale selskaber eller deres repræsentanter, forsvarligt, fordi de ofte savner det fornødne udstyr og personale til at kunne underkaste sådanne analyser og deres resultater eller virkninger en kritisk og grundig vurdering;

31.  beklager, at retningslinjerne for anvendelsen af dette rent økonomiske begreb i en kontekst, hvor 60 % af verdenshandelen foregår internt i koncerner(30), er fragmenteret på nationalt plan og derfor giver sig udslag i inkonsekvenser mellem medlemsstaterne og retstvister;

32.  understreger endvidere, at der til trods for det betydelige antal retstvister i EU, som udspringer af forskellige fortolkninger af de samme principper for beregning af interne afregningspriser, ikke findes nogen effektiv tvistbilæggelsesmekanisme på europæisk plan; konstaterer, at behandlingen af sager om interne afregningspriser inden for rammerne af EU’s voldgiftskonvention kan tage op til otte år, hvilket bidrager til manglen på retssikkerhed for virksomheder og skatteforvaltninger;

33.  understreger den afgørende rolle, som store revisionsfirmaer, herunder de såkaldte "Big Four", spiller i udformningen og markedsføringen af rulings og ordninger for skatteundgåelse, der udnytter forskellene mellem de nationale lovgivninger; fremhæver, at de pågældende firmaer, som ser ud til at tjene en stor del af deres penge på skatterelaterede tjenesteydelser, ligesom de dominerer revisionsmarkedet i de fleste medlemsstater og spiller en fremtrædende rolle inden for globale skatterådgivningstjenester, udgør et snævert oligopol; mener, at en sådan situation ikke kan fortsætte uden at skade det indre markeds funktionsdygtighed på "the Big Fours" aktivitetsfelter; henleder opmærksomheden på den interessekonflikt, der opstår, når de samme firmaer på den ene side optræder som skatterådgivere og -eksperter for skattemyndigheder og på den anden side bistår de multinationale selskabers skatteplanlægningsafdelinger med at udnytte svaghederne i de nationale skattelove; mener, at god praksis på dette område bør fremmes, og at eksisterende adfærdskodekser bør forbedres; finder det ikke desto mindre tvivlsomt, om nogen virksomhedsadfærdskodeks eller CSR-politik vil kunne tackle dette problem effektivt; understreger, at tax rulings såvel i EU som på verdensplan er blevet et led i almindelig forretningspraksis, ikke kun for at opnå retlig sikkerhed eller fordelagtige skatteaftaler, men også i tilfælde, hvor lovreglerne ikke levner plads til fortolkning; finder det betænkeligt, at skatterådgivningsbranchen anvender kalkuler, ifølge hvilke en skatteplanlægningsordning kun skal have 50 % chance for at være lovlig, før man anbefaler den til kunderne(31);

34.  opfordrer skattemyndighederne til at forbedre og diversificere deres kilder til viden og forbedre processen med konsekvensanalyser væsentligt for at reducere risikoen for uforudsete konsekvenser af nye skatteforanstaltninger; minder medlemsstaterne om, at ikke kun forskelle mellem skattesystemer, men også for høj kompleksitet i nationale skattesystemer og lav stabilitet med for hyppige ændringer spiller en vigtig rolle for eksistensen af skattegab, uretfærdige skattesystemer og lidet troværdige skattepolitikker; understreger i denne forbindelse den hindring, som fragmenteringen af skatteområdet udgør for oprettelsen af en europæisk kapitalmarkedsunion;

Status over og vurdering af foranstaltninger på EU-plan samt internationalt og nationalt plan

35.  anerkender, at løsningen af problemet med multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning har stået højt på den politiske dagsorden i medlemsstaterne, EU, OECD og G20 i kølvandet på den økonomiske krise og senest LuxLeaks-skandalen, men beklager samtidig, at der i praksis indtil nu ikke er gjort væsentlige fremskridt med undtagelse af OECD's BEPS-projekt, der er sponsoreret af G20, og som netop er færdiggjort, men endnu ikke implementeret af landene;

36.  bemærker på den baggrund, at mange medlemsstater har indført eller agter at indføre foranstaltninger mod skatteundgåelse, navnlig i form af begrænsning af rentefradragsmuligheder, antimisbrugsregler, en bedre definition af begrebet fast driftssted (herunder udvikling af tests for økonomisk substans med henblik på at kunne bestemme virksomheders skattepligtige tilstedeværelse mere effektivt), muligheden for at udelukke virksomheder med kritisabel adfærd fra offentlige udbud eller offentliggørelse af skatteplanlægningsordninger, der kan medvirke til at genoprette skattesystemets troværdighed og afkorte den tid, der går mellem indførelsen af konkrete ordninger og vedtagelsen af korrigerende foranstaltninger, herunder på lovgivningsplan;

37.  frygter dog, at ensidige foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet mod udhuling af skattegrundlag, kan bidrage til øge kompleksiteten, skabe nye uoverensstemmelser mellem lovgivningerne og som følge heraf give nye muligheder for skatteundgåelse på det indre marked; understreger, at eventuelle divergenser i medlemsstaternes gennemførelse af internationale eller EU-retningslinjer kan have samme virkning;

38.  påskønner de forskellige initiativer og lovgivningsforslag, der er kommet fra Kommissionen i løbet af de sidste 20 år, herunder de seneste, der tager sigte på en stærkere koordinering af medlemsstaters selskabsskattesystemer med henblik på at styrke det indre marked, adressere problemerne med dobbeltbeskatning eller dobbelt ikkebeskatning og bevare medlemsstaternes ret til at beskatte effektivt; beklager ikke desto mindre, at kun få af disse forslag er blevet vedtaget af Rådet på grund af kravet om enstemmighed og den omstændighed, at visse medlemsstater fastholder deres overbevisning om, at de har mere at vinde på individuelt plan ved at udnytte smuthuller i det ukoordinerede skattesystem end ved at indgå i et kollektivt, samordnet system;

39.  hilser offentliggørelsen af en ny række finanspolitikker velkommen og opfordrer Kommissionen til at søge at sikre et retfærdigt skattesystem baseret på princippet om, at skat skal betales i den medlemsstat, hvor overskuddet skabes, således at forvridning af det indre marked og illoyal konkurrence undgås;

40.  understreger, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen for Erhvervsbeskatning (”gruppen”), der blev nedsat af medlemsstaterne i 1998, i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne gjorde det muligt at eliminere de mest skadelige individuelle skattepraksisser på det tidspunkt gennem den tostrengede soft law-strategi bestående i dels afvikling af eksisterende skatteforanstaltninger, der udgjorde skadelig skattekonkurrence (”rollback”), dels afståelse fra at indføre sådanne foranstaltninger i fremtiden (”standstill”);

41.  beklager, at gruppens arbejde synes at have mistet momentum; konstaterer, at nogle af de mere end 100 foranstaltninger, som er blevet afviklet som følge af dens aktivitet, er blevet erstattet af skattemæssige foranstaltninger med tilsvarende skadelige virkninger i medlemsstaterne; konstaterer, at skattemyndigheder har modarbejdet gruppens anbefalinger ved at skabe nye strukturer med de samme skadelige virkninger som dem, gruppen har afviklet; beklager, at de forsøg, der hidtil har været gjort på at forstærke gruppens styring og mandat samt at tilpasse og udvide arbejdsmetoderne og kriterierne i adfærdskodeksen med henblik på bekæmpelse af nye former for skadelig skattepraksis i den nuværende økonomiske situation, ikke har båret frugt; støtter Kommissionens seneste forslag på dette område, som anført i dens handlingsplan af 17. juni 2015 for en fair og effektiv selskabsbeskatning i EU;

42.  beklager, at der fortsat er skattekonkurrence blandt medlemsstaterne på trods af de ambitiøse målsætninger, der har været gældende siden 1997, og påpeger, at denne skattekonkurrence i mindre grad skyldes forskelle i skattesatser end manglen på ensartede nationale regler for, hvad der udgør et skattepligtigt overskud, hvilket i adskillige årtier konstant har været illustreret af diskrepanserne mellem de nominelle og faktiske selskabsskattesatser, som medlemsstaterne anvender;

43.  beklager endvidere, at gruppens oprindelige status og ledelsesordninger gav for megen plads til politiske forhandlinger og kompromisser som led i bestræbelserne for at nå frem til en ”bred konsensus” (dvs. reelt en form for kvasi-enstemmighed, hvor det var muligt at udtrykke divergerende holdninger i fodnoter) om vurderingen af skadelig praksis, hvilket gik ud over troværdigheden og fuldstændigheden af dens arbejde og i nogle tilfælde førte til, at man bevidst undlod at offentliggøre eller følge op på rapporter som f.eks. den rapport om administrative praksisser, der blev udarbejdet af Simmons & Simmons i 1999; finder det beklageligt, at afviklingen af eksisterende foranstaltninger blev ramt af politisk forsinkelser og i nogle tilfælde gjorde det muligt for nye virksomheder at få gavn heraf efter afviklingsfristens udløb, hvilket også hænger sammen med de meget svage mekanismer for kontrol med og ansvarliggørelse af gruppen;

44.  understreger mere grundlæggende, at selv om kodeksens enkeltsagsbaserede tilgang har ført til, at medlemsstaterne nu i højere grad konkurrerer på generelle foranstaltninger, egner den sig ikke til at afhjælpe de systemiske svagheder på det fragmenterede selskabsskatteområde i EU, som trænger til at få en mere gennemgribende overhaling;

45.  bemærker endvidere den indsats, der er gjort gennem etablering af Platformen for God Forvaltningspraksis på Skatteområdet, der bringer forskellige interessenter sammen omkring det samme bord med det formål at skabe konsensus omkring spørgsmålet om skatteundgåelse, navnlig i en international sammenhæng, og Det Fælles EU-Forum for Interne Afregningspriser, som udsteder en række retningslinjer om de tekniske aspekter af interne afregningspriser; understreger, at disse organer indtil nu har bidraget med begrænsede korrektioner af selskabsskatterammerne; beklager, at de retningslinjer, som Det Fælles EU-Forum for Interne Afregningspriser har udarbejdet, hidtil ikke i tilstrækkelig grad har taget fat om problemet med skatteundgåelse; beklager, at sammensætningen af Det Fælles EU-Forum for Interne Afregningspriser trods en nylig opdatering af dets medlemskab stadig er ubalanceret; finder det desuden kritisabelt, at de samme skatteeksperter, der bidrager til arbejdet med retningslinjerne for interne afregningspriser, samtidig kan rådgive deres klienter om aggressiv skatteplanlægningsstrategier baseret på interne afregningspriser og dermed kan befinde sig i en interessekonflikt;

46.  understreger, at selv om EU’s lovgivning (direktiverne om moder- og datterselskaber, renter og royalties, fusioner og administrativt samarbejde) kun dækker visse begrænsede aspekter i tilknytning til selskabsskatten, har den været i stand til at tackle specifikke problemer, som medlemsstaterne og de virksomheder, der opererer i flere lande, står over for; understreger, at disse foranstaltninger, som oprindeligt var beregnet til at eliminere dobbeltbeskatning, har fået visse utilsigtede kontraproduktive virkninger på skatteundgåelse og undertiden fører til dobbelt ikkebeskatning; glæder sig over Rådets nylige vedtagelse af ændringer til direktivet om moder- og datterselskaber med henblik på at indføre en generel antimisbrugsklausul og tackle hybridlånsmismatch, som vil træde i kraft i slutningen af 2015, og forventer, at dette vil bidrage til at fjerne nogle af mulighederne for skatteundgåelse i EU;

47.  erindrer for så vidt angår spørgsmålet om gennemsigtighed om bestemmelserne i Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde, som sigter på at fremme udvekslingen af alle relevante skatteoplysninger; er af den opfattelse, at en automatisk, øjeblikkelig og omfattende udveksling og effektiv behandling af skatteoplysninger vil have en stærkt afskrækkende virkning på skatteunddragelse og indførelse af skadelige skattepraksisser og vil give medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at råde over alle relevante oplysninger i deres indsats mod dem;

48.  beklager, at de nuværende lovgivnings- og overvågningsmæssige rammer for udveksling af oplysninger om skattemæssige foranstaltninger ikke er effektive, idet erfaringen viser, at de gældende krav vedrørende udveksling af oplysninger, spontant eller efter anmodning, ikke overholdes; beklager, at praktisk talt ingen medlemsstater udleverer oplysninger, som kan have indvirkning på partnerlande i EU; beklager den manglende samordning mellem Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne;

49.  beklager, at der næsten aldrig udveksles skatteoplysninger spontant mellem medlemsstaterne; hilser en automatisk udveksling af oplysninger, der ikke længere er baseret på gensidighed, velkommen; henleder opmærksomheden på de strukturelle designproblemer i et system, der bygger på skønsmæssige afgørelser af, hvad der skal meddeles og hvad ikke, og er ledsaget af svage kontrolordninger, hvilket gør det meget vanskeligt at identificere nogen som helst overtrædelse af informationsudvekslingskravet;

50.  glæder sig over Kommissionens vilje til at fremme automatisk udveksling af skatteoplysninger som den fremtidige europæiske og internationale standard for gennemsigtighed; opfordrer indtrængende Kommissionen til som et første skridt at opfylde sin pligt som traktatens vogter og træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den gældende EU-ret og princippet om loyalt samarbejde mellem medlemsstaterne, der er fastsat i traktaterne, overholdes behørigt; glæder sig over forslaget fra ekspertgruppen om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti om at undersøge mulighederne for at støtte udviklingslande med automatisk udveksling af oplysninger ved at indgå aftaler om ikke-gensidig udveksling med disse lande;

51.  bemærker, at statsstøttereglerne og de hertil knyttede sanktioner er nyttige som middel til at imødegå de mest urimelige og konkurrenceforvridende former for skadelig skattepraksis og kan have en betydelig afskrækkende virkning;

52.  hilser Kommissionens pakke om gennemsigtighed på skatteområdet vedrørende automatisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om deres tax rulings fra marts 2015 og handlingsplanen om et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i EU fra juni 2015 velkommen; understreger imidlertid, at disse tekster kun kan betragtes som de første skridt i den rigtige retning, og at der er behov for hurtigst muligt at etablere en sammenhængende ramme af lovbestemmelser og administrativt samarbejde, hvilket også vil være til gavn for SMV’er og de multinationale selskaber, der bidrager til at skabe reel økonomisk vækst og betaler en rimeligt andel af skatterne i det indre marked;

53.  glæder sig over den nylige vedtagelse af OECD’s BEPS-handlingsplan, som, på baggrund af gentagne opfordringer til handling på G7- og G20-topmøderne, forsøger at adressere de specifikke problemer, der påvirker funktionen af det internationale system for selskabsbeskatning, ved at foreslå en global og systematisk indsats for at tackle dem; beklager den forsinkede og ubalancerede inddragelse af udviklingslandene i OECD’s BEPS-proces, som de skulle have deltaget i på fair vis; beklager også, at visse dele af BEPS-handlingsplanen ikke er tilstrækkelig vidtgående på områder såsom skadelige skatteordninger, digital økonomi og gennemsigtighed;

54.  bemærker, at BEPS-handlingsplanen på baggrund af en systematisk analyse af de ”kritiske punkter” i det internationale skattesystem opregner 15 indsatsområder, hvoraf syv blev godkendt af G20 i november 2014, medens de resterende blev endeligt fastlagt i oktober 2015; understreger, at disse tiltag på baggrund af et erhvervsklima under stadig forandring sigter på at adressere gennemsigtighedsspørgsmål, f.eks. ved at udstede retningslinjer for landeopdelt regnskabsaflæggelse, manglen på substans i visse skatteundgåelsesordninger og øget konsekvens i de internationale regler;

55.  advarer ikke desto mindre mod indgåelse af kompromiser, der kan medføre, at de oprindelige ambitioner ikke opfyldes, eller føre til divergerende fortolkninger på nationalt plan; understreger desuden, at der indtil nu næsten ikke har været nogen effektiv overvågning af gennemførelsen af OECD’s retningslinjer i de lande, der har godkendt dem, og at selv de bedst designede løsninger ikke kan være effektive, hvis de ikke overvåges og gennemføres korrekt;

56.  understreger den indbyrdes komplementære karakter af EU’s og OECD’s aktiviteter på dette område; er af den opfattelse, at EU i betragtning af sin grad af integration skal gå videre end BEPS-forslagene med hensyn til samordning og konvergens med sigte på at undgå alle former for skadelig skattekonkurrence på det indre marked; er overbevist om, at EU, samtidig med at det sikrer, at dets konkurrenceevne ikke påvirkes negativt, kan indføre mere effektive redskaber til at sikre loyal skattekonkurrence og medlemsstaternes ret til at foretage en effektiv beskatning af overskud optjent på deres område;

Kommissionens undersøgelser af statsstøtte: Oversigt og resultater

57.  understreger, at nye markedsdeltagere og firmaer på det indre marked, heriblandt SMV’er, der ikke anvender en aggressiv skattepraksis, straffes i forhold til multinationale selskaber, der er i stand til at flytte overskud eller foretage andre former for aggressiv skatteplanlægning via en række beslutninger og instrumenter, som de alene har adgang til i kraft af deres størrelse og evne til at organisere forretningsaktiviteter internationalt; bemærker med bekymring, at de heraf resulterende lavere skatteforpligtelser alt andet lige giver multinationale selskaber et større overskud efter skat og dermed begunstiger dem i konkurrencen med de af deres konkurrenter på det indre marked, som ikke har adgang til aggressiv skatteplanlægning og opretholder sammenhængen mellem det sted, hvor de skaber deres overskud, og det sted, hvor de beskattes; påpeger, at denne fordrejning af konkurrencevilkårene til de multinationale selskabers fordel er i strid med det indre markeds grundprincipper;

58.  understreger, at nogle multinationale selskaber ifølge OECD(32) benytter strategier, der gør det muligt for dem at betale så lidt som 5 % i selskabsskat, hvor mindre virksomheder betaler op til 30 %, og finder det stærkt foruroligende, at grænseoverskridende selskabers skattebidrag ifølge andre undersøgelser(33) i gennemsnit er op til 30 % lavere end for indenlandske virksomheder, der kun opererer i det selv samme land; finder det uacceptabelt, at nogle multinationale selskaber som et resultat af disse strategier kan nøjes med en meget lav effektiv skatteprocent, mens nogle SMV'er er nødt til at svare fuld skat;

59.  understreger, at en sådan fordrejning af de økonomiske aktørers beslutningstagning, baseret på det forventede overskud efter skat, fører til en suboptimal fordeling af ressourcer inden for EU og har tendens til at sænke konkurrenceniveauet, hvilket berører vækst og beskæftigelse;

60.  understreger, at visse skadelige skattepraksisser kan falde ind under reglerne for skatterelateret statsstøtte, navnlig i det omfang de på samme måde som statsstøtte kan give ”selektive” fordele og medføre konkurrenceforvridninger på det indre marked; bemærker, at processerne for statsstøtte og Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen tidligere gensidigt har støttet hinanden, navnlig i 1999 og i første halvdel af 2000’erne; understreger, at håndhævelsen af EU’s konkurrenceregler har skabt et juridisk pres, der supplerer gruppens soft-law beslutningsproces, hvilket delvist kompenserer for manglen på ethvert andet effektivt middel til at tackle problemet med skatteundgåelse på EU-plan;

61.  anerkender den vigtige udvikling, der har fundet sted i de sidste 20 år med hensyn til rammerne for Kommissionens analyser af skatterelateret statsstøtte, og som har gjort det muligt at bevæge sig mod større klarhed i definitionen og analysen af skattebaseret statsstøtte samt en mere systematisk indsats mod sådanne foranstaltninger; bemærker især Kommissionens retningslinjer fra 1998 om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, rapporten fra 2004 herom og forskellige vigtige domstolsafgørelser i løbet af 2000’erne; hilser det velkomment, at Kommissionen i forbindelse med sin promovering af moderniseringsprocessen på statsstøtteområdet i 2014 iværksatte en offentlig høring om et udkast til retningslinjer, der tager sigte på at præcisere begrebet statsstøtte i henhold til artikel 107, og som omfatter elementer vedrørende skatterelateret statsstøtte og navnlig tax rulings;

62.  bemærker, at en stadig mere fast retspraksis fra EU-Domstolen omkring anvendelsen af statsstøttereglerne på medlemsstaternes skattemæssige foranstaltninger har taget form i de seneste årtier, senest i Gibraltar-sagen i 2011(34);

63.  bemærker, at Domstolen understregede princippet om” substans over form” dvs. at referencekriteriet for vurderingen af en foranstaltning er dens økonomiske virkninger;

64.  bemærker, at Domstolen derfor med udgangspunkt i forbuddet mod statsstøtte har formuleret vidtrækkende krav til medlemsstaternes lovgivningsmæssige ansvar på skatteområdet;

65.  bemærker, at spørgsmålet om ”karakteren og opbygningen af det nationale system” er en central reference i vurderingen af, om direkte eller indirekte skatteforanstaltninger er selektive eller ej, og dermed om de er forenelige med det indre marked eller ej, og at enhver form for statsstøtte skal vurderes i lyset af den hidtil eksisterende ligevægt; understreger, at eftersom EU’s benchmark for vurderingen af potentielle fordrejninger er det nationale referencesystem(35), kan ikke alle konkurrenceforvridninger og skadelige skattepraksisser på det indre marked være omfattet af de gældende konkurrenceregler; konstaterer derfor, at en fuldstændig efterlevelse af disse regler i sig selv ikke vil være nok til at løse spørgsmålet om selskabers skatteundgåelse i EU;

66.  bemærker, at Kommissionen i henhold til de oplysninger, den har givet det særlige udvalg(36), kun har haft 65 skatterelaterede statsstøttesager under formel behandling siden 1991, hvoraf syv vedrørte tax rulings, og kun ti havde oprindelse i formelle meddelelser fra medlemsstaterne;

67.  understreger, at Kommissionen i anden halvdel af 2000’erne kun behandlede ganske få sager vedrørende skatterelateret statsstøtte, medens nyere statsstøttesager omfatter følgende:

   i juni 2013, iværksættelse af en undersøgelse af tax ruling-praksis i syv medlemsstater, i december 2014 udvidet til alle medlemsstater
   i oktober 2013, iværksættelse af en undersøgelse om, hvorvidt Gibraltars selskabsskattesystem begunstiger visse virksomheder, i oktober 2014 udvidet til også at omfatte tax rulings i Gibraltar
   parallelt hermed, iværksættelse af en særskilt undersøgelse vedrørende ordninger for beskatning af intellektuel ejendom (”patentbokse”)
   i juni 2014, iværksættelse af formelle undersøgelser af tre sager: Apple i Irland, Fiat Finance and Trade i Luxembourg og Starbucks i Nederlandene, afsluttet i oktober 2015, samt, i oktober 2014, for Amazon i Luxembourg
   i februar 2015, indledning af en formel undersøgelse af en skatteordning i Belgien ("excess profit ruling"-systemet);

68.  understreger, at Kommissionens igangværende og afsluttede undersøgelser og de sager, som LuxLeaks har bragt for dagens lys, viser, at nogle medlemsstater ikke har opfyldt deres retlige forpligtelse(37) til at indberette alle potentielle statsstøttesager til Kommissionen;

69.  understreger, at disse undersøgelser kun kastede lys over en meget begrænset del af de typiske praksisser, som påvirker den skattepligtige overskud, der overføres nogle af de multinationale selskabers datterselskaber gennem interne afregningspriser; finder det betænkeligt, at de ressourcer, som Kommissionens kompetente tjenestegrene på nuværende tidspunkt råder over, kan begrænse dens kapacitet til at håndtere et betydeligt større antal sager og foretage systematisk kontrol med henblik på at finde ud af, om andre praksisser på det selskabsretlige område ud over dem, der er baseret på interne afregningspriser, kan være i strid med statsstøttereglerne;

70.  støtter kraftigt Kommissionen i dens tilgang, som består i at tage sig den fornødne tid til at behandle de igangværende sager grundigt og omhyggeligt; mener, at resultatet af undersøgelsen vil bidrage til fastlæggelse af mere nøjagtige og effektive retningslinjer for skatterelateret statsstøtte og interne afregningspriser og tvinge medlemsstaternes til at tilpasse deres praksis hertil; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at afslutte disse igangværende undersøgelser af skatterelateret statsstøtte, så snart det er praktisk muligt, uden at det går ud over deres kvalitet og troværdighed, og afventer resultaterne heraf med stor interesse; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om disse undersøgelser; opfordrer Kommissionen til at anmode om tilbagesøgning af hver eneste manglende euro i tilfælde af, at de igangværende undersøgelser bekræfter, at der har fundet ulovlig statsstøtte sted;

71.  fremhæver at de igangværende undersøgelser, såfremt de konkluderer, at der er sket overtrædelse af EU’s regler, kan få til resultat, at den medlemsstat, der har godkendt den pågældende skatteforanstaltning, indkasserer et beløb svarende til værdien af den ulovlige statsstøtte til de begunstigede virksomheder; understreger, at selv om dette kan få en væsentlig negativ virkning på den pågældende medlemsstats omdømme, vil det i praksis udgøre en belønning for manglende overholdelse af lovgivningen, som i tvivlstilfælde næppe vil afskrække medlemsstaterne fra at yde ulovlig statsstøtte og urimelige skattefordele, men tværtimod fritage dem for deres ansvar for at overholde EU’s statsstøtteregler, ligesom det ikke vil mindske de økonomiske tab for de berørte medlemsstaters statskasser; mener mere generelt, at statsstøttereglerne bør omfatte sanktioner, der kan fungere som en effektiv afskrækkelse mod ulovlig statsstøtte;

72.  påpeger endvidere muligheden for, at ikke alene den medlemsstat, hvor den fordelagtige skatteordning har sin oprindelse - i tilfælde af, at de interne afregningspriser mellem grænseoverskridende datterselskaber bedømmes at være ulovlige - får sine skatteindtægter justeret (indkassering af værdien af støtten), men at det samme sker i andre lande, der er involveret i transaktionen (efterfølgende tilpasning af afregningspriser og dermed af den skattepligtige indkomst); understreger, at dette i nogle tilfælde kan føre til dobbeltbeskatning;

73.  minder om, at tax rulings bør have til formål at give modtagerne retssikkerhed og danne grundlag for disses berettigede forventninger; understreger, at der i en situation, hvor nationale rulings kan anfægtes under henvisning til statsstøttereglerne på EU-plan, findes en risiko for masseindberetning af individuelle anmodninger om rulings fra medlemsstaterne med henblik på at få disse forhåndsgodkendt af Kommissionen og undgå retlig usikkerhed for skattemyndigheder og virksomheder; understreger, at en forøgelse af kapaciteten i Kommissionen og forbedring af processerne til overførsel af oplysninger vil være den bedste til at håndtere en øget strøm af indberetninger samt den øgede gennemsigtighed, medlemsstaterne skal udvise på skatteområdet;

Tredjelande

74.  er bekymret over, at nogle multinationale selskabers skadelige skattepraksis ser ud til at have langt større negative spillovereffekter på udviklingslande end på industrilande(38), eftersom de førstnævnte får en større andel af deres indtægter fra selskabsskat og har svagere offentlige finansieringssystemer, reguleringsrammer og administrativ kapacitet til at sikre overholdelsen af skattereglerne og tackle en sådan skadelig skattepraksis; bemærker, at udviklingslandenes indtægtstab som følge af aggressiv skatteplanlægning ifølge IMF(39) relativt set er tre gange så stort som industrilandenes; understreger, at artikel 208 i Lissabontraktaten forpligter medlemsstaterne til at tilpasse deres politikker med henblik på at støtte udvikling i udviklingslandene; påpeger, at omfattende analyser af spillovereffekterne af medlemsstaternes skattepraksis, hvis resultater skal offentliggøres, vil være en hjælp til den politiske beslutningstagning for at sikre, at denne praksis ikke udhuler skattegrundlaget i andre medlemsstater eller i tredjelande;

75.  understreger samtidig, at de få ”vindere” i den globale skattekonkurrence, som er lande med meget attraktive politikker på selskabsskatteområdet i og uden for EU, udviser nogle økonomiske nøgletal, som er ude af proportion med deres størrelse og realøkonomiske aktivitet, navnlig hvis man ser på f.eks. antallet af hjemmehørende selskaber pr. indbygger, størrelsen af det bogførte udenlandske overskud, FDI eller udgående finansielle strømme i forhold til BNP etc.; konstaterer, at dette er et vidnesbyrd om den kunstige karakter af deres skattegrundlag og indgående finansielle strømme og om den afkobling mellem det sted, hvor værdien skabes, og det sted, hvor den beskattes, som de nuværende skattesystemer giver mulighed for;

76.  understreger, at skattekonkurrence langt fra er begrænset til medlemsstaterne, herunder deres afhængige eller associerede territorier, idet de fleste af de undersøgte praksisser har en international dimension i form af flytning af overskud til jurisdiktioner med lav eller ingen skat eller med bankhemmelighed, hvor der ofte ikke finder nogen væsentlig økonomisk aktivitet sted; beklager manglen på en koordineret tilgang fra medlemsstaternes side over for alle disse jurisdiktioner, ikke kun i forbindelse med fælles tiltag eller reaktioner mod deres skadelige praksis, men også, til trods for Kommissionens bestræbelser, hvad angår deres identifikation og de relevante kriterier; støtter derfor kraftigt Kommissionens forslag fra 2012, som indeholder væsentlige kriterier for at sikre loyal konkurrence ud over krav om gennemsigtighed og udveksling af oplysninger, samt den nylige offentliggørelse i Kommissionens skattepakke af 17. juni 2015 af en liste over usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, oprettet efter en ”fællesnævnertilgang” på grundlag af lister, der findes på nationalt plan; understreger, at oprettelsen af en sådan liste er en forudsætning for, at der kan tages passende skridt mod sådanne jurisdiktioner; mener, at denne liste bør være den første udgave af en iterativ proces, der resulterer i en stringent, objektiv definition af ”skattely”, som derefter kan danne grundlag for fremtidige lister oprettet ud fra klare kriterier, som skal være kendt på forhånd; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt europæiske jurisdiktioner opfylder disse kriterier;

77.  understreger, at OECD gennem sit arbejde på dette område har opnået nogle vigtige resultater hvad angår gennemsigtighed og udveksling af oplysninger; hilser det navnlig velkomment, at næsten 100 lande i juni 2015 undertegnede OECD’s multilaterale konvention om administrativ bistand i skattesager (den ”fælles konvention”), som indeholder bestemmelser om administrativt samarbejde mellem stater ved fastsættelse og opkrævning af skatter, navnlig med henblik på at bekæmpe skatteundgåelse og skatteunddragelse;

78.  understreger dog, at OECD’s arbejde med en tidligere liste over usamarbejdsvillige skattely var baseret på en politisk proces, der førte til vilkårlige kompromiser allerede ved fastsættelsen af kriterierne for listerne, såsom kravet om indgåelse af skatteaftaler med 12 andre lande, og at ingen jurisdiktion som følge deraf blev klassificeret som usamarbejdsvilligt skattely; understreger, at den nuværende tilgang stadig er baseret på kriterier, der vedrører skattemæssig gennemsigtighed og udveksling af oplysninger, og ikke er omfattende nok til at tage højde for visse praksissers skadelige virkninger; bemærker, at OECD’s tilgang, dens eventuelle fortjenester ufortalt, som følge heraf har begrænset relevans for identifikationen af de skattejurisdiktioner, som er grundpiller for skatteundgåelse og skadelig skattekonkurrence på verdensplan; understreger navnlig, at denne tilgang ikke omfatter nogen kvalitative indikatorer, der kunne gøre det muligt at foretage en objektiv vurdering af, om principperne for god forvaltningspraksis efterleves, eller overveje kvantitative data som f.eks. bogførte overskud, indkommende og udgående finansielle strømme og deres forbindelse (eller mangel på samme) med den økonomiske virkelighed i en given jurisdiktion;

79.  understreger desuden, at disse lister kan anvendes på nationalt plan til at implementere nationale beskyttelsesregler og regler om bekæmpelse af skatteundgåelse i forhold til tredjelande (såsom LOB-bestemmelser (limitation of benefits), PPT-tests (principal purpose test), CFC-regler (Controlled Foreign Corporation) osv.), og at begrænsningerne i sådanne lister derfor også kan begrænse rækkevidden og effektiviteten af nationale foranstaltninger, der har til formål at bekæmpe skadelig skattepraksis;

80.  er overbevist om, at sikringen af loyal konkurrence i det indre marked og beskyttelse af medlemsstaternes beskatningsgrundlag i høj grad drejer sig om at fokusere på det svageste led i kæden for så vidt angår forbindelser med jurisdiktioner med lav eller ingen skat eller med bankhemmelighed, idet man må huske på, at skattesatser henhører under medlemsstaternes kompetence, og at eksistensen af en skattemæssig "genvej" (f.eks. ingen kildeskat) til tredjelande, uanset deres skattepraksis, giver væsentligt bedre muligheder for skatteundgåelse i EU;

81.  understreger, at en koordineret tilgang fra medlemsstaterne side over for både udviklingslande og industrilande kan vise sig at være et langt mere effektivt middel til at bekæmpe skadelig skattepraksis og fremme større gensidighed på skatteområdet;

82.  fremhæver, at visse tredjelande som følge af pres fra både EU og G20 om problemet med skattemæssig gennemsigtighed og på baggrund af den finansielle, økonomiske og gældsmæssige krise endelig har undertegnet aftaler om udveksling af skatteoplysninger med EU, hvilket bør forbedre samarbejdet med disse lande; påpeger, at der i Schweiz’ tilfælde blev underskrevet en aftale i maj 2015 efter en lang ”overgangsperiode”, hvorunder denne vigtige handelspartner for EU nød godt af en privilegeret adgang til det indre marked, men samtidig undlod at samarbejde på andre områder, navnlig beskatning;

83.  konstaterer, at der kun langsomt gøres fremskridt i de igangværende forhandlinger om undertegnelse af lignende samarbejdsaftaler med Liechtenstein, Monaco, San Marino og Andorra; beklager, at Kommissionen ikke har et tilsvarende EU-mandat til at forhandle aftaler om automatisk informationsudveksling med de oversøiske territorier, som i øjeblikket er omfattet af EU’s direktiv om beskatning af opsparing;

84.  konstaterer med bekymring, at mange udviklingslande er særligt sårbare over for selskabers skatteundgåelsesaktiviteter, og at de multinationale selskabers praksis med interne afregningspriser er den vigtigste årsag til, at udviklingslandenes statskasser går glip af indtægter(40); understreger endvidere, at disse lande befinder sig i en meget svag forhandlingsposition over for visse multinationale selskaber og udenlandske direkte investorer, som ”shopper rundt” i verden efter skattesubsidier og -fritagelser; finder det forkasteligt, at disse landes statskasser årligt skønnes at gå glip af mellem 91(41) og 125 mia. EUR(42) i skatteindtægter;

85.  minder medlemsstaterne om, at de i henhold til Lissabontraktaten er forpligtet af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og skal sikre, at deres skattepolitik ikke undergraver EU’s målsætninger om udvikling; opfordrer medlemsstaterne til at foretage analyser af deres skattepolitiks spillovereffekter på udviklingslandene, som foreslået af IMF;

Konklusion og henstillinger

86.  fremsætter, i lyset af det mandat, som det oprindelig gav sit særlige udvalg, og på trods af de forskellige begrænsninger og hindringer, det stødte på under sine undersøgelsesrejser samt i kontakten med andre EU-institutioner, visse medlemsstater og multinationale selskaber, følgende konklusioner:

   uden at foregribe resultaterne af Kommissionens igangværende undersøgelser vedrørende statsstøtte tyder de indsamlede oplysninger på, at medlemsstater i flere tilfælde ikke har overholdt artikel 107, stk.1, i TEUF, eftersom de via tax rulings og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning har begunstiget visse virksomheder og dermed forvredet konkurrencen i det indre marked
   nogle medlemsstaterne har ikke fuldt ud overholdt artikel 108 i TEUF, eftersom de ikke har givet Kommissionen formel underretning om alle deres planer om at yde skatterelateret støtte, hvilket også er i strid med de tilsvarende bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999; Kommissionen har som følge heraf ikke kunnet foretage en løbende undersøgelse af alle støtteordninger som fastsat i artikel 108 i TEUF, da den ikke har haft adgang til alle de relevante oplysninger, i det mindste i tiden før 2010, som er den periode, der ikke er dækket af Kommissionens igangværende undersøgelser
   medlemsstaterne har ikke opfyldt deres forpligtelser i henhold til i Rådets direktiv 77/799/EØF og 2011/16/EU, idet de har undladt og fortsat undlader spontant at udveksle skatteoplysninger, selv i tilfælde, hvor der, uanset den skønsmargen, som disse direktiver giver, var klare grunde til at formode, at der kunne være tale om tab af skatteindtægter i andre medlemsstater eller om skattebesparelser opnået gennem kunstige overførsler af overskud internt i koncerner
   medlemsstaterne har ikke overholdt princippet om loyalt samarbejde, som er nedfældet i artikel 4, stk. 3, i TEU, da de ikke har truffet alle passende almindelige eller særlige foranstaltninger til at sikre opfyldelsen af deres forpligtelser
   det var ikke muligt at foretage en analyse af individuelle tilfælde af overtrædelser af fællesskabsretten vedrørende de førnævnte bestemmelser på grund af manglende detailoplysninger fra medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen
   endelig har Kommissionen ikke udfyldt sin rolle som traktaternes vogter, jf. artikel 17, stk. 1, i TEU, på dette område, idet den undlod at handle og tage alle nødvendige skridt til at sikre, at medlemsstaterne opfyldte deres forpligtelser, navnlig forpligtelserne i Rådets direktiv 77/799/EØF og 2011/16/EU, uanset at der var tegn på, at dette ikke var tilfældet; Kommissionen har ved ikke at iværksætte undersøgelser af statsstøtte tidligere overtrådt sine forpligtelser i henhold til Lissabontraktatens artikel 108 om det indre markeds funktion;

87.  finder det forkasteligt, at flere af de skattedokumenter fra møderne i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, der var anmodet om, slet ikke eller kun delvis er blevet udleveret til udvalget, selv om nogle af dem allerede var blevet udleveret til individuelle borgere, der havde rekvireret dem via proceduren for aktindsigt, og at Europa-Parlamentet dermed er blevet dårligere informeret end europæiske borgere om medlemsstaternes stilling i skattespørgsmål; beklager desuden, at Kommissionen kun har frigivet knap 5 % af alle de dokumenter, der var anmodet om, hvilket skal have været omkring 5 500; beklager manglen på samarbejde med udvalget fra Kommissionens og Rådets side, hvilket har forhindret det i at opfylde sit mandat;

88.  opfordrer i betragtning af, at Parlamentet for øjeblikket ikke har nogen efterforskningsmæssige beføjelser, Rådet og Kommissionen til snarest at godkende forslaget til Europa-Parlamentets forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse(43), således at Europa-Parlamentet kan tillægges reelle efterforskningsmæssige beføjelser, som er nødvendige for, at det kan udøve sin undersøgelsesbeføjelse;

89.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorvidt det stadig er muligt at indbringe ovennævnte overtrædelser for Domstolen;

90.  opfordrer medlemsstaterne til at respektere princippet om beskatning af overskud på det sted, hvor det skabes;

91.  opfordrer på dette grundlag medlemsstaterne og EU-institutionerne, der deler det politiske ansvar for den nuværende situation, til at samarbejde fuldt ud om at fjerne – og undlade at skabe nye – uoverensstemmelser mellem skattesystemer samt skadelige skatteforanstaltninger, der skaber betingelserne for multinationale selskabers massive skatteundgåelse og udhuling af skattegrundlaget i det indre marked; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver relevant ændring i deres selskabsskattelovgivning, der kan have en indvirkning på deres effektive skattesatser eller på enhver anden medlemsstats skatteindtægter; understreger, at de medlemsstater, som spiller en central rolle med hensyn til at lette skatteundgåelse, bør tage ansvar og lede indsatsen for at forbedre skattesamarbejdet inden for EU;

92.  opfordrer EU’s stats- og regeringschefer til at fremkomme med nye klare politiske tilsagn om straks at iværksætte nye tiltag til at tackle denne situation, som ikke længere kan tolereres, ikke mindst på grund af dens indvirkning på de nationale budgetter, som allerede er underkastet finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger, og på de beløb, som andre skatteydere, herunder SMV’er og almindelige borgere, skal betale; understreger på denne baggrund, at det agter at spille sin rolle fuldt ud og er klar til at indføre en mere effektiv politisk kontrol i tæt samarbejde med de nationale parlamenter;

93.  opfordrer Kommissionen til at opfylde sin pligt som traktaternes vogter ved at sikre, at EU’s lovgivning og princippet om loyalt samarbejde mellem medlemsstater overholdes fuldt ud; opfordrer den indtrængende til, som en selvfølge, at tage yderligere retlige skridt i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den af traktaten; anmoder følgelig Kommissionen til at styrke sin interne kapacitet, eventuelt gennem etablering af en særlig skatteafdeling i sine tjenestegrene, der både kan behandle en stigende strøm af statsstøtteanmeldelser inden for konkurrencepolitikken og varetage dens øgede ansvar for koordinationen af nye foranstaltninger vedrørende skattemæssig gennemsigtighed;

94.  opfordrer medlemsstaterne til at give Kommissionen alle nødvendige oplysninger, således at den uhindret kan udfylde sin rolle som traktaternes vogter;

95.  anmoder Kommissionen om at fremme god praksis i forbindelse med interne afregningspriser og prissætningen af lån og finansieringsomkostninger i forbindelse med koncerninterne transaktioner for at bringe dem i overensstemmelse med de gældende markedspriser;

96.  understreger, at medlemsstaterne fortsat har den fulde kompetence til at fastsætte deres respektive selskabsskattesatser; insisterer ikke desto mindre på, at skattekonkurrencen i EU og over for tredjelande bør foregå inden for rammerne af et klart regelsæt for at sikre loyal konkurrence mellem firmaer i det indre marked; opfordrer medlemsstaterne til først og fremmest at sikre et erhvervsvenligt klima, der bl.a. er kendetegnet ved økonomisk, finansiel og politisk stabilitet samt retssikkerhed og enkle skatteregler; opfordrer i lyset af selskabsskattespørgsmålenes afgørende betydning for sikring af finanspolitisk bæredygtighed Kommissionen til at sikre en mere indgående behandling af disse spørgsmål, herunder af skadelige skattepraksisser og deres indvirkning, i forbindelse med det europæiske semester, og til at sikre, at relevante indikatorer, herunder skøn over det skattegab, der opstår som følge af skatteunddragelse og -undgåelse, medtages i resultattavlen vedrørende proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer;

97.  opfordrer medlemsstaterne – navnlig dem, der modtager økonomisk bistand – til at gennemføre strukturreformer, bekæmpe skattesvig og iværksætte aktioner imod aggressiv skatteplanlægning;

98.  opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at finde den rette balance mellem finanspolitisk og økonomisk konvergens, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at foranstaltningerne støtter vækst, investeringer og jobs;

99.  mener, at bl.a. en omfattende, gennemsigtig og effektiv automatisk udveksling af skatteoplysninger og et obligatorisk, fælles konsolideret selskabsskattegrundlag er afgørende forudsætninger for at opnå et skattesystem på EU-plan, der overholder og fastholder grundprincipperne for det indre marked;

100.  opfordrer medlemsstaterne og EU’s institutioner til, i lyset af spørgsmålets kompleksitet, at gennemføre forskellige supplerende tiltag for at forbedre den nuværende situation, idet der tages hensyn til behovet for at reducere kompleksiteten for alle aktører og mindske complianceomkostningerne for virksomheder og skattemyndigheder; understreger derfor, at en forenkling af skattesystemerne bør være det første skridt i bestræbelserne på at skabe større klarhed ikke kun for medlemsstater, men også for borgere, som i øjeblikket er udelukket fra udvekslingen af oplysninger;

101.  opfordrer Kommissionen til at foretage en mere dybdegående empirisk undersøgelse af, om det vil være opportunt at begrænse muligheden for at trække betalingen af royalties til tilknyttede selskaber fra selskabets skattegrundlag som en måde at modvirke koncerninterne flytninger af overskud på;

102.  påpeger, at kun fire multinationale selskaber ud af i alt 17 på trods af gentagne invitationer(44) oprindeligt indvilgede i at give møde for udvalget for at drøfte international skatteplanlægning; anser det forhold, at 13 af dem — heraf nogle med høj offentlig profil — i første omgang nægtede at samarbejde med et parlamentarisk udvalg, for at være uacceptabelt og stærkt krænkende for Europa-Parlamentet og de borgere, det repræsenterer; konstaterer imidlertid, at 11 multinationale selskaber(45) endelig har indvilget i at give møde for udvalget, dog først efter den endelige vedtagelse af betænkningen i TAXE-udvalget og kort før afstemningen på plenum, medens to multinationale selskaber(46) fastholder deres afslag; henstiller derfor, at Parlamentets kompetente myndigheder overvejer at inddrage de pågældende selskabers adgangstilladelse til Parlamentets bygninger, og at det alvorligt overvejes at udstikke klare rammer og opdatere de forpligtelser, der er fastsat i adfærdskodeksen for organisationer i åbenhedsregistret(47), for så vidt angår samarbejde med Parlamentets udvalg og øvrige politiske organer;

103.  opfordrer til, at de finansielle institutioners rolle som hjælpere inden for skadelig skattepraksis undersøges;

Samarbejde og koordinering omkring forhåndsafgørelser vedrørende beskatning (advance tax rulings)

104.  beklager, at det politiske kompromis, der blev indgået den 6. oktober 2015 i Rådet, ikke lever op til Kommissionens lovgivningsforslag fra marts 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet; understreger, at sidstnævnte ud over at tilvejebringe en fælles ramme for registrering og automatisk udveksling af oplysninger om rulings indeholdt bestemmelser, der vil give Kommissionen mulighed for effektivt at overvåge medlemsstaternes gennemførelse heraf og sikre, at rulings ikke har negativ indvirkning på det indre marked; understreger, at Rådets holdning vil gøre det umuligt at drage fuld fordel af den automatiske udveksling af rulings, navnlig hvad angår effektiv gennemførelse, og opfordrer derfor Rådet til at holde sig til Kommissionens forslag og tage behørigt hensyn til Parlamentets udtalelse herom, navnlig med hensyn til direktivets anvendelsesområde (alle tax rulings i stedet blot de grænseoverskridende), tilbagevirkende kraft (alle tax rulings, der stadig er gyldige, skal udveksles) og oplysningerne til Kommissionen, som bør have adgang til disse rulings;

105.  opfordrer medlemsstaterne til, i alle internationale fora, at støtte den automatiske udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne som den nye globale standard; opfordrer navnlig Kommissionen, OECD og G20 til at fremme dette ved hjælp af de mest hensigtsmæssige og effektive instrumenter inden for rammerne af en inklusiv global proces; insisterer på, at der tages konkrete skridt til at sikre, at den automatiske informationsudveksling bliver virkeligt global, og dermed effektiv, samtidig med at den respekterer fortrolighedskrav, ved at støtte udviklingslandenes bestræbelser på at opbygge deres kapacitet til at deltage fuldt ud i informationsudvekslingen. understreger, at den automatiske informationsudveksling inden for EU kan finde sted via et centralt, EU-dækkende register, som Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder skal have adgang til;

106.  opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til, at enhver tax ruling, navnlig når den involverer interne afregningspriser, bør fastlægges i samarbejde med alle involverede lande, at udvekslingen af de relevante oplysninger bør være automatisk, fyldestgørende og uden forsinkelse, og at enhver national foranstaltning, som sigter mod at mindske skatteundgåelse og udhuling af skattegrundlag inden for EU, herunder i form af revision, bør udføres i fællesskab og under behørig hensyntagen til de erfaringer, der er opnået gennem Fiscalis 2020-programmet; gentager sit synspunkt om, at de grundlæggende elementer i alle rulings, som har en indvirkning på andre medlemsstater, ikke blot bør deles mellem skattemyndigheder og Kommissionen, men også fremlægges i forbindelse med multinationale selskabers landeopdelte regnskabsaflæggelse;

107.  fremhæver i denne forbindelse den omstændighed, at det ikke kun er grænseoverskridende, men også nationale rulings, der kan have indvirkning på andre medlemsstater, og opfordrer derfor til, at den automatiske informationsudveksling omfatter alle rulings, der er udstedt af eller på vegne af regeringen eller en skattemyndighed i en medlemsstat eller dennes territoriale eller administrative underafdelinger, og som stadig er gyldige på tidspunktet for direktivets ikrafttrædelse; insisterer på, at Kommissionen skal spille en central rolle i processen for indsamling og analyse af data vedrørende rulings;

108.  opfordrer endvidere til fastlæggelse af en ramme, der kan sikre en effektiv kontrol med gennemførelsen af den automatiske informationsudveksling, til indsamling og offentliggørelse af statistikker over de udvekslede oplysninger, og navnlig til, at Kommissionen inden den 31. december 2016 opretter et sikkert centralt register for at lette informationsudvekslingen mellem de deltagende skattemyndigheder; minder om, at etableringen af et system for automatisk informationsudveksling om tax rulings vil resultere i indsamling af en meget stor datamængde, hvilket kan gøre det vanskeligt at få øje på de virkeligt problematiske tilfælde; understreger, at denne situation, i tilgift til eksistensen af 28 medlemsstater med forskellige sprog og forskellig administrativ praksis, gør det nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne gør sig overvejelser om intelligente måder, herunder under anvendelse af IT, hvorpå man kan håndtere en sådan mængde og mangfoldighed af data, med henblik på at gøre den automatiske informationsudveksling i EU virkelig effektiv og nyttig;

109.  opfordrer Kommissionen til at undersøge betingelserne for på længere sigt at oprette et EU-dækkende clearingcentral-system, hvorigennem tax rulings systematisk vil blive gennemgået af Kommissionen med henblik på at øge systemets pålidelighed, sammenhæng, ensartethed og gennemsigtighed og kontrollere, om sådanne rulings har skadelige virkninger for andre medlemsstater;

110.  understreger, at Kommissionen for at forbedre gennemsigtigheden over for borgerne bør offentliggøre en årlig rapport, som opsummerer de vigtigste af de sager, der findes i det sikre centrale register, og i den forbindelse tage hensyn til bestemmelserne i direktivet om gensidig bistand vedrørende fortrolighed;

111.  opfordrer Kommissionen til at overveje at etablere en fælles ramme for tax rulings på EU-plan, herunder fælles kriterier, som navnlig skal omfatte:

   kravet om at udforme tax rulings på baggrund af en omfattende spilloveranalyse, herunder deres virkning for andre landes skattegrundlag, med deltagelse af alle berørte parter og lande
   deres offentliggørelse, enten fuldt ud eller i forenklet form, men under fuld iagttagelse af fortrolighedskrav
   forpligtelsen til at offentliggøre kriterierne for at udstede, afslå eller tilbagekalde tax rulings
   ligebehandling og tilgængelighed for alle skatteydere
   fravær af skønsbeføjelse og fuld overholdelse af de underliggende skattebestemmelser;

112.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge fælles EU-retningslinjer for anvendelsen af OECD's armslængdeprincip med det formål at harmonisere EU-medlemsstaternes praksis for fastsættelse af interne afregningspriser på en sådan måde, at de nationale forvaltninger i forbindelse med udformning af aftaler om interne afregningspriser har mulighed for at sammenligne med tilsvarende selskaber og ikke kun med tilsvarende transaktioner;

113.  er af den opfattelse, at et retfærdigt og effektivt skattesystem kræver et tilstrækkeligt niveau af gennemsigtighed og fortrolighed; er derfor overbevist om, at medlemsstaternes skatteforvaltninger og, hvor det er relevant, Kommissionen bør have adgang til oplysninger om, hvem der i sidste ende har gavn af et juridisk instrument og/eller en tax ruling;

114.  opfordrer Kommissionen til bl.a. at gøre brug af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, ifølge hvilket "skattemæssig overtrædelse" er omfattet af den brede definition af "kriminel handling", for at identificere dem, der i sidste ende har gavn af visse juridiske instrumenter;

115.  opfordrer Kommissionen til internt at etablere et centralt offentligt register, der skal indeholde alle lovlige fritagelser, fradrag og godtgørelser i forbindelse med selskabsskat kombineret med en kvantitativ analyse af indvirkningen på hver enkelt medlemsstats budget;

Fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG)

116.  hilser den handlingsplan, som blev foreslået af Kommissionen den 17. juni 2015 for at tackle skatteundgåelse og fremme fair og effektiv selskabsbeskatning i EU, velkommen; opfordrer Kommissionen til at fremskynde forelæggelsen af lovgivningsmæssige ændringer for hurtig etablering af et obligatorisk EU-dækkende fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG), som kan adressere ikke blot spørgsmålet om præferenceordninger og uoverensstemmelser mellem de nationale skattesystemer, men også de fleste af de problemer, der fører til udhuling af skattegrundlag på europæisk plan (navnlig problemet med interne afregningspriser); opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at genoptage det arbejde, der blev afsluttet i 2011, om forslaget til Rådets direktiv om FKSSG og i den forbindelse tage hensyn til Parlamentets holdning dertil samt til de nye faktorer, som er opstået siden da, samt indarbejde de seneste konklusioner fra OECD's arbejde, især standarder udarbejdet i kølvandet på handlingsplanen vedrørende udhuling af skattegrundlag og overførsel af overskud (BEPS), således at en konsolideret tekst kan blive fremlagt i løbet af 2016;

117.  opfordrer Kommissionen til i sine forslag at medtage bestemmelser, der skal sigte på at præcisere definitionen af F&U-investeringer og sammenhængen mellem fast driftssted og økonomisk substans og også omfatte den digitale økonomi; understreger betydningen af F&U-investeringer og behovet for at lette fremfor at hæmme investeringer og vækst i den digitale økonomi og således stille EU's fremspirende økonomi i denne sektor bedre i konkurrencen med andre aktører i USA og andre steder; understreger, at de eksisterende erfaringer viser, at patentbokse ikke bidrager til at tilskynde til innovation og kan føre til en betydelig udhuling af skattegrundlag som følge af flytning af overskud; understreger samtidig vigtigheden af at minimere misbruget eller udnyttelsen af sådanne systemer gennem en koordineret indsats fra medlemsstaternes side og fælles standarder og definitioner med hensyn til, hvad der kan betegnes som fremme af F&U, og hvad der ikke kan; betoner, at den såkaldte ændrede neksustilgang for patentbokse, som BEPS-projektet har anbefalet, ikke i tilstrækkelig grad vil kunne begrænse problemerne i forbindelse med patentbokse;

118.  understreger, at det for at genskabe forbindelsen mellem beskatning og økonomisk substans og sikre, at skatten betales i de lande, hvor den faktiske økonomiske aktivitet og værdiskabelse finder sted, samt for at korrigere eksisterende uoverensstemmelser, er vigtigt, at fordelingsnøglen ("formula apportionment") tager hensyn til de forskellige sektorers særlige karakteristika, navnlig hvad angår digitale virksomheder, fordi den digitale økonomi gør det vanskeligere for skattemyndighederne at fastslå, hvor værdien skabes; opfordrer Kommissionen til at tage Europa-Parlamentets holdning til FKSSG op til nøje overvejelse og fastlægge en fordelingsnøgle, der afspejler selskabernes reelle økonomiske aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde på forslag til, hvordan denne fordelingsnøgle konkret kan udformes, navnlig med henblik på for hver sektor at tage højde for indvirkningen på den enkelte medlemsstats skatteindtægter alt efter strukturen i dens økonomi; understreger endvidere, at FKSSG er et nyttigt middel til bekæmpelse af BEPS og skabe europæisk merværdi, uanset om skatteindtægten delvis anvendes som en ny egenindtægt i EU’s budget eller ej;

119.  støtter indførelsen af et fuldstændigt, obligatorisk FKSSG snarest muligt; anerkender den af Kommissionen valgte tilgang med at foreslå et simpelt FSSG (uden konsolidering) som et første skridt i sin handlingsplan fra juni 2015, men påpeger, at dette vil efterlade mange løse ender, navnlig for virksomheder, der opererer på det indre marked, eftersom et FSSG ikke sikrer godtgørelse for tab opstået ved konsolidering, ligesom det ikke adresserer det bureaukratiske besvær og den usikkerhed, der er forbundet med interne afregningspriser, som også er et af de multinationale selskabers vigtigste værktøjer til skatteundgåelse, og ej heller ikke sætter en effektiv stopper for flytningen af skattegrundlag inden for EU; opfordrer derfor Kommissionen til at fastlægge en konkret og kort frist for inkorporering af "konsolideringselementet" i FKSSG-initiativet; opfordrer Kommissionen til at se bort fra enhver ny konsekvensanalyse af denne foranstaltning, der har været på EU’s dagsorden i årtier, allerede har været genstand for omfattende forberedende arbejde og nu har været blokeret i Rådet siden den formelle forelæggelse i 2011;

120.  anmoder Kommissionen om, indtil et fuldstændigt FKSSG er vedtaget og gennemført fuldt ud på EU-plan, at træffe øjeblikkelige foranstaltninger til at sikre effektiv beskatning, reducere flytningen af overskud (navnlig gennem interne afregningspriser), udforme en ordning for udligning af grænseoverskridende overskud og tab, som - i afventning af konsolidering - bør være af midlertidig karakter og give tilstrækkelig garanti for, at den ikke vil skabe nye muligheder for aggressiv skatteplanlægning, samt yderligere indføre hensigtsmæssige og effektive antimisbrugsregler i alle relevante direktiver; opfordrer Kommissionen til at gennemgå de eksisterende direktiver og direktivudkast på området skat og selskabsret med henblik på at vurdere, om de er egnede til at sikre effektiv beskatning; opfordrer Rådet til at forberede en hurtig vedtagelse af disse bestemmelser; understreger, at hvis reduktionen af bureaukrati, som er et af målene med indførelsen af et fælles konsolideret skattegrundlag, skal lykkes, bør det ledsages af fælles regnskabsregler og en passende harmonisering af administrativ praksis i skattespørgsmål;

121.  opfordrer Kommissionen til at udstede klare lovregler for definitionen af økonomisk substans, værdiskabelse og fast driftssted, med henblik på at tackle især spørgsmålet om postkasseselskaber, og til at udvikle EU’s kriterier og lovregler for behandling af F&U, som skal være forenelige med, men ikke begrænset til, OECD’s arbejde på området, eftersom medlemsstaterne er i færd med at reformere deres strategi på området, ofte i kombination med subsidier; mener, at sådanne lovregler skal gøre det klart, at der skal være en direkte forbindelse mellem de præferenceordninger, som bevilges af skatteforvaltningen, og de underliggende F&U-aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at revidere EU-lovgivningen om kontrollerede udenlandske selskaber (CFC'er) og anvendelsen heraf i overensstemmelse med Domstolens dom i sagen Cadbury Schweppes (C-196/04) med henblik på at sikre fuld anvendelse af CFC-reglerne udover situationer med rent kunstige arrangementer for at undgå dobbelt ikkebeskatning; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om harmonisering af CFC-reglerne i EU;

122.  opfordrer ligeledes Kommissionen til, i mangel af en generelt accepteret definition, at foretage yderligere analyser og undersøgelser med henblik på at definere aggressiv skatteplanlægning og skadelige skattepraksisser, navnlig vedrørende misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster og hybride mismatch-arrangementer, under hensyntagen til de forskellige negative virkninger, de kan have på samfundet, til at sikre deres overvågning og til at indkredse mere præcist, hvad virkningerne af skatteundgåelse er i EU og i udviklingslandene; opfordrer endvidere Kommissionen til at fastlægge en metode til måling af det skattegab, der opstår som følge af skatteundgåelse og skatteunddragelse – som bebudet i dens forslag fra marts 2015 – og til at sikre, at denne måling foretages regelmæssigt for at overvåge fremskridtene og finde frem til passende politiske modsvar; anmoder Kommissionen om at træffe de nødvendige tiltag til at få præciseret, hvad den nøjagtige status er for alle medlemsstaters "afhængige jurisdiktioner", og hvordan de kan formås til at ændre deres praksis med henblik på at undgå udhuling af skattegrundlaget i EU;

123.  minder om, at der ud over selskabsskattesvig også finder et betydeligt svig sted med grænseoverskridende moms, en afgift, som er af grundlæggende betydning for alle de nationale statskasser; opfordrer Kommissionen til at udvikle foranstaltninger til tackling af dette problem, herunder sikring af bedre koordinering imellem de nationale skattemyndigheder på dette område;

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

124.  opfordrer til en hurtig reform af adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning og af den gruppe, der har til opgave at håndhæve den, eftersom den indtil videre har vist sig at være af tvivlsom værdi, med henblik på både at tackle de reelle hindringer, der står i vejen for en effektiv bekæmpelse af skadelige skattepraksis, og at lette koordinationen og samarbejdet omkring skattepolitik i hele EU;

125.  opfordrer medlemsstaterne til, i det gode samarbejdes ånd, at bakke op om de forslag, der indgår i Kommissionens handlingsplan af 17. juni 2015 for en fair og effektiv beskatning af virksomheder i EU; mener, at gruppens legitimitet ville have gavn af øget gennemsigtighed og ansvarlighed; slår derfor til lyd for, at gruppens styring og mandat bliver ændret, bl.a. ved at udnævne en permanent, politisk ansvarlig formand, forbedre dens arbejdsmetoder, herunder eventuelt ved indførelse af en håndhævelsesmekanisme, ved at lade finansministre eller højtstående embedsmænd deltage regelmæssigt i gruppens møder for at højne dens profil, samt ved at øge udvekslingen af oplysninger inden for gruppen med henblik på effektivt at håndtere BEPS-spørgsmål; opfordrer også til, at kriterierne i kodeksen opdateres og udvides, så de også dækker nye former for skadelig skattepraksis, herunder i tredjelande; opfordrer gruppens formand og Rådet til regelmæssigt at orientere og udveksle oplysninger med Parlamentets kompetente udvalg om gruppens aktiviteter, navnlig med hensyn til forelæggelsen af gruppens halvårlige rapporter for Økofinrådet;

126.  opfordrer mere generelt Rådet til at støtte fremme af reel demokratisk kontrol i grænseoverskridende skattespørgsmål på EU-plan i lighed med, hvad der allerede findes inden for andre områder, hvor medlemsstaterne eller andre uafhængige institutioner, såsom f.eks. Den Europæiske Centralbank og tilsynsrådet for den fælles tilsynsmekanisme, har enekompetence; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at overveje muligheden af at oprette en gruppe på højt plan om skattepolitik, som Kommissionens formand også har foreslået; understreger, at et sådant "skatteudvalg", der skal være ansvarligt over for Parlamentet og have deltagelse af Rådet og Kommissionen efter modellen fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg samt af uafhængige eksperter, mere generelt skal føre tilsyn med den lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige skattepolitik og rapportere til Økofinrådet; anmoder om, at Parlamentet får ret til på eget initiativ at anmelde enhver national foranstaltning, som efter dets skøn opfylder adfærdskodeksens kriterier for skadelig skattekonkurrence, til Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen;

127.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny opdatering af Simmons & Simmons- rapporten fra 1999 om administrative praksisser, der er omtalt i punkt 26 i 1999-rapporten fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (Primarolo-rapporten (SN 4901/99));

128.  opfordrer indtrængende Rådet og medlemsstaterne til, under behørig respekt for traktaterne og medlemsstaternes kompetence inden for direkte beskatning, at forbedre gruppens gennemsigtighed, ansvarlighed og overvågningsarbejde, og opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til rammelovgivning i henhold til fællesskabsmetoden; anser det for afgørende, at den brede offentlighed også får mere information om gruppens arbejde;

129.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at efterkomme EU-Ombudsmandens henstillinger hvad angår sammensætningen af ekspertgrupper, og til at fastlægge en køreplan, der kan sikre, at ekspertgrupper sammensættes på afbalanceret vis; fastholder, at der, mens man arbejder hen imod dette mål, straks bør iværksættes reformer af den nuværende struktur og sammensætning; understreger, at sådanne reformer ikke behøver at resultere i mangel på tilgængelig teknisk ekspertise til udarbejdelse af lovgivning, da denne kan opnås via offentlige høringer eller offentlige eksperthøringer, der er åbne for repræsentanter for alle interesser; opfordrer Kommissionen til at vedtage en klar definition af interessekonflikter og holdbare politikker til at forhindre aktører, der kan være berørt af sådanne interessekonflikter, samt repræsentanter for organisationer, der er dømt for skattesvig eller enhver anden lovovertrædelse, i at være aktive medlemmer af noget ekspert- eller rådgivningsorgan;

Statsstøtte

130.  glæder sig meget over og støtter Kommissionens nøglerolle som kompetent konkurrencemyndighed i de igangværende statsstøtteundersøgelser vedrørende tax rulings; anser den praksis, som hyppigt anvendes af en række medlemsstater, med at hemmeligholde projekter, der har modtaget statsstøtte, for at være upassende; opfordrer Kommissionen til at gøre fuld brug af sine beføjelser under EU’s konkurrenceregler til at bekæmpe skadelig skattepraksis og sanktionere medlemsstater og selskaber, der bevisligt har været involveret i en sådan praksis; understreger nødvendigheden af, at Kommissionen afsætter flere ressourcer – i form af penge og personale – til at styrke sin kapacitet til at udføre alle nødvendige undersøgelser af statsstøtte af skattemæssig karakter på en gang; understreger, at medlemsstaterne skal samarbejde fuldt ud med Kommissionen i dens undersøgelser og give den de oplysninger, den anmoder om;

131.  opfordrer Kommissionen til senest midt i 2017 at vedtage nye retningslinjer inden for rammerne af sit initiativ til modernisering af statsstøttepolitikken og præcisere, hvad der udgør skatterelateret statsstøtte og ”passende” interne afregningspriser, med henblik på at fjerne den retlige usikkerhed for både skatteydere og skattemyndigheder, udstikke rammer for medlemsstaternes skattepraksis i overensstemmelse hermed og ikke afskrække fra anvendelse af legitime tax rulings; bestrider nytten af voldgiftskonventionen, som ikke er effektiv til behandling af tvister, navnlig i spørgsmål om interne afregningspriser; mener, at dette instrument bør omlægges og gøres mere effektivt eller erstattes af en EU-tvistbilæggelsesordning med mere effektive mutual agreement-procedurer;

132.  opfordrer Kommissionen til at udvide sine undersøgelser til at omfatte andre multinationale selskaber, der er indblandet i LuxLeaks-skandalen, og foranstaltninger af samme art eller med samme virkning såsom interne afregningspriser;

133.  opfordrer Kommissionen til, i tråd med planerne om at give medlemsstaterne et større ansvar i forbindelse med moderniseringen af statsstøttepolitikken, at overveje at oprette et netværk af nationale skatteforvaltninger, der kan udveksle bedste praksis og bidrage mere konstant til at forebygge indførelse af skattemæssige foranstaltninger, der kan udgøre ulovlig statsstøtte; opfordrer Kommissionen til at søge at opnå større strategiske synergier mellem aktiviteterne i (den reformerede) Gruppe vedrørende Adfærdskodeksen og Kommissionens håndhævelse af konkurrencereglerne inden for skatterelateret statsstøtte;

134.  konstaterer, at de nuværende statsstøtteregler søger at modarbejde konkurrencebegrænsende praksis ved at inddrive værdien af de uretmæssige fordele, som selskaber har opnået; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at ændre de eksisterende regler med henblik på at gøre det muligt at returnere de beløb, der er inddrevet som følge af en overtrædelse af EU’s statsstøtteregler, til de medlemsstater, der er ramt af en udhuling af deres skattegrundlag, frem for til den medlemsstat, der har ydet den ulovlige skatterelaterede støtte, som det nu er tilfældet, eller at overføre beløbet til EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at ændre de eksisterende regler for at sikre, at de relevante lande og selskaber i tilfælde af brud på statsstøttereglerne kan idømmes sanktioner;

Gennemsigtighed

135.  mener, at Unionen har potentialet til at blive et forbillede og en global leder, når det gælder gennemsigtighed på skatteområdet;

136.  understreger den afgørende betydning af gennemsigtighed med henblik på at øge de offentlige multinationale selskabers ansvarlighed over for offentligheden og støtte skattemyndighederne i deres undersøgelser; understreger, at gennemsigtighed kan have stor afskrækkende virkning og ændre adfærdsmønstre, både i kraft af den imagemæssige risiko, som ikke-lovlydige firmaer løber, og via adgangen til oplysninger for de kompetente myndigheder, som derefter kan træffe passende afhjælpende foranstaltninger og sanktioner; understreger, at nødvendigheden af gennemsigtighed bør afvejes mod nødvendigheden af at beskytte følsomme kommercielle interesser og overholde databeskyttelsesreglerne;

137.  mener, at øget gennemsigtighed omkring multinationale selskabers aktiviteter er afgørende for at sikre, at skattemyndighederne er i stand til effektivt at bekæmpe BEPS; gentager derfor sit synspunkt om, at multinationale selskaber inden for alle sektorer i deres årsregnskaber på en klar og forståelig måde bør fremlægge en vifte af aggregerede oplysninger, herunder deres resultat før skat, skat af overskud eller underskud, antal ansatte, aktivbeholdning og grundlæggende oplysninger om tax rulings, for hver medlemsstat og hvert tredjeland, hvori de er etableret (landeopdelt rapportering); understreger betydningen af at gøre disse oplysninger tilgængelige for offentligheden, eventuelt i form af et centralt EU-register; understreger endvidere, at SMV’er og midcapselskaber, der ikke er multinationale selskaber, skal fritages for en sådan forpligtelse; opfordrer Rådet til inden udgangen af 2015 at acceptere Parlamentets holdning til direktivet om aktionærers rettigheder som vedtaget i juli 2015; fremhæver, at gennemsigtighedskravene bør udformes og gennemføres på en sådan måde, at de ikke stiller EU’s virksomheder dårligere i konkurrencen;

138.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre en mere omfattende ordning for landeopdelt regnskabsaflæggelse til skattemyndighederne, baseret på OECD-standarden og med mere detaljerede oplysninger såsom selvangivelser og koncerninterne transaktioner; fremhæver, at firmaers skatteoplysninger til andre skatteforvaltninger bør ledsages af forbedringer i ordningen for løsning af tvister med henblik på at præcisere de respektive parters rettigheder og undgå negative bivirkninger; understreger for så vidt angår forholdet til tredjelandes skatteforvaltninger, at oplysninger kun bør videregives til myndighederne i de lande, der har ordninger svarende til dem, som er fastsat i EU's voldgiftskonvention; opfordrer desuden til, at der udvikles harmoniserede regnskabsstandarder, der navnlig muliggør en mere detaljeret information om royalties;

139.  annmoder Kommissionen om at støtte denne holdning, der er i tråd med dens tidligere vurderinger og holdninger, og at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den også finder anvendelse på alle de multinationale selskaber, der opererer på det indre marked, og opfordrer OECD til at støtte, at den udvides til at gælde på verdensplan for at sikre, at ensartede forpligtelser gælder for alle selskaber, der er involveret i grænseoverskridende aktiviteter; understreger, at tiltag, der tager sigte på at forbedre gennemsigtigheden, er nødvendige, men ikke tilstrækkelige til at tackle spørgsmålet i dets helhed, og at der også er behov for at ændre nationale, europæiske og internationale skattesystemer gennemgribende;

140.  understreger, at den nuværende uigennemsigtighed af de internationale skattesystemer giver multinationale selskaber mulighed for at undgå skatter, omgå nationale skattelovgivninger og flytte deres overskud til skattely; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de kompetente myndigheder har fuld adgang til centrale registre over det reelle ejerskab af både selskaber og truster i overensstemmelse med det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, så der sikres bred og forenklet adgang til oplysningerne i de centrale registre over reelle ejere; gentager sin holdning om, at disse registre bør være offentlige;

141.  anerkender den indsats, der er gjort af Kommissionen med henblik på indførelse af et europæisk skatteidentifikationsnummer (TIN); opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til et europæisk TIN baseret på det udkast til et europæisk TIN, der er indeholdt i Kommissionens handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse fra 2012 (foranstaltning 22); minder om, at TIN-numre anses for at være den bedste metode til at identificere skatteydere og opfordrer derfor indtrængende til, at dette projekt fremskyndes; opfordrer Kommissionen til på samme måde at arbejde aktivt for indførelse af et lignende identifikationsnummer på globalt plan svarende til Regulatory Oversight Committee’s globale ID-koder til identifikation af juridiske enheder (legal entity identifier, LEI);

142.  understreger endvidere, at gennemsigtighed også er vigtig i forbindelse med de igangværende statsstøtteundersøgelser vedrørende tax rulings;

143.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheder for inden for EU at indføre et krav svarende til reglen fra U.S. Governmental Accounting Standards Board (GASB)(48) om, at statslige og de lokale myndigheder skal oplyse, hvor store indtægter de mister på grund af skattelettelser, der gives til selskaber med henblik på økonomisk udvikling;

Beskyttelse af whistleblowere

144.  opfordrer Kommissionen til inden juni 2016 at fremsætte forslag til en EU-lovramme for effektiv beskyttelse af whistleblowere og lignende; understreger, at det ikke er acceptabelt, at borgere og journalister kan udsættes for retsforfølgning i stedet for at få retlig beskyttelse, når de i offentlighedens interesse offentliggør oplysninger eller anmelder mulige tilfælde af embedsmisbrug, forseelser, svig eller ulovlig aktivitet, navnlig i forbindelse med skattesvig, skatteundgåelse og hvidvaskning af penge eller enhver anden adfærd, der krænker EU's grundlæggende principper, såsom princippet om loyalt samarbejde;

145.  opfordrer Kommissionen til at overveje en række værktøjer til at sikre en sådan beskyttelse mod uberettiget retsforfølgning, økonomiske sanktioner eller forskelsbehandling, samtidig med at fortrolighedskrav og forretningshemmeligheder respekteres; henleder i denne forbindelse opmærksomheden på eksemplet med den amerikanske Dodd-Frank-lov, der både belønner whistleblowere, der giver myndighederne nye oplysninger, og beskytter dem mod retsforfølgning og tab af job, idet det dog må understreges, at en sådan belønning ikke bør være et incitament til at offentliggøre kommercielt følsomme oplysninger; foreslår, at der oprettes et uafhængigt europæisk organ med ansvar for indsamling af sådanne oplysninger og gennemførelse af undersøgelser samt en paneuropæisk whistleblower-fond, der kan sikre, at whistleblowerne får tilstrækkelig økonomisk hjælp, begge finansieret gennem en afgift på en del af de inddrevne midler eller de pålagte bøder; mener, at der også bør ydes beskyttelse til whistleblowere, som informerer offentligheden, efter at de kompetente myndigheder på nationalt niveau eller EU-niveau er blevet underrettet, men efter en måned ikke har reageret;

Virksomhedernes sociale ansvar

146.  mener, at en ansvarlig skattestrategi skal være en grundpille i virksomhedernes sociale ansvar (CSR), navnlig i lyset af den opdaterede definition af CSR som "virksomhedernes ansvar for deres indflydelse på samfundet”(49); beklager, at de fleste virksomheder ikke inkluderer dette aspekt i deres CSR-rapport; understreger, at aggressiv skatteplanlægning er uforenelig med CSR; opfordrer Kommissionen til at inkludere dette element og til nøje at definere dets indhold i en opdateret EU-strategi for virksomhedernes sociale ansvar;

Tredjelandsdimensionen

OECD

147.  støtter OECD’s BEPS-handlingsplan, omend det må erkendes, at den er resultatet af et kompromis, som ikke er vidtgående nok til at tackle skatteunddragelsesproblemet i dets fulde udstrækning, og at disse forslag bør danne grundlag for yderligere tiltag på EU-plan og globalt plan; opfordrer OECD, dets medlemsstater og alle andre involverede lande til at udvikle et stærkt overvågningsredskab, der kan gøre det muligt at vurdere fremskridtene i gennemførelsen af disse retningslinjer, fremskaffe dokumentation for deres effektivitet og eventuelt træffe korrigerende foranstaltninger;

148.  anbefaler, at de institutionelle forbindelser og samarbejde mellem OECD og Kommissionen styrkes for at sikre foreneligheden af de to processer og undgå dobbeltstandarder; opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre alle EU-retsakter baseret på OECD’s retningslinjer i national lovgivning og dermed gøre EU førende i gennemførelsen af OECD’s henstillinger; understreger dog, at OECD’s strategi stadig er baseret på "soft law", og at denne indsats skal suppleres med egentlige lovrammer på EU-plan for at opfylde det indre markeds behov, f.eks. i form af et anti-BEPS-direktiv, der går videre end OECD’s BEPS-initiativ på de områder, som ikke er tilstrækkeligt dækket;

Skattely

149.  opfordrer til en fælles EU-tilgang til skattely; opfordrer navnlig Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med at udvikle og vedtage en europæisk definition og et sæt fælles kriterier for at definere skattely, uanset beliggenhed, og passende sanktioner over for lande, der samarbejder med dem, på baggrund af dens henstilling fra december 2012 vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet (dvs. ikke blot vedrørende udveksling af oplysninger og gennemsigtighed, men også loyal skattekonkurrence og effektiv beskatning), samt over for selskaber, der benytter dem til aggressiv skatteplanlægning, og med at fastlægge egnede fælles foranstaltninger for disse jurisdiktioner; henviser til sin ovennævnte beslutning af 21. maj 2013 om ”bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely”, der indeholder en ikke-udtømmende liste over sådanne mulige foranstaltninger(50); gentager, at egentlige europæiske lister, som ajourføres regelmæssigt og er baseret på omfattende, gennemsigtige, solide, objektivt verificerbare og almindeligt accepterede indikatorer, vil være mere effektive som et middel til at fremme god forvaltningspraksis på skatteområdet og ændre den skattemæssige adfærd over for og inden for disse jurisdiktioner;

150.  opfordrer Kommissionen til på den europæiske sortliste at medtage de territorier, der giver skattefordele til enheder uden at kræve, at de udøver væsentlig økonomisk aktivitet i landet, har en markant lav effektiv beskatning og ikke garanterer automatisk udveksling af skatteoplysninger med andre jurisdiktioner;

151.  understreger især behovet for at sikre, at udgående finansielle strømme beskattes mindst én gang, f.eks. ved at indføre en kildeskat eller tilsvarende foranstaltninger, for at forhindre, at overskud forlader EU uden at være blevet beskattet, og opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til retsakt herom, for eksempel i form af en revision af moder- og datterselskabsdirektivet samt rente- og royaltydirektivet; insisterer på, at der indføres et system, som sikrer, at der et bekræftelsesdokument skal forelægges for de nationale skattemyndigheder og fremsendes til Kommissionen som attestering for operationen, hvorved man beskytter det indre marked og opretholder forbindelsen mellem det sted, hvor overskuddet og den økonomiske værdi skabes, og det sted, hvor de beskattes; understreger, at et sådant system bør udformes omhyggeligt med henblik på at undgå dobbeltbeskatning og tvister; anmoder Kommissionen om, at den ud over at støtte OECD's promovering af en multilateral tilgang til skattespørgsmål, der sigter mod at strømline internationale skatteordninger og sikre, at fortjeneste beskattes på det sted, hvor værdien skabes, også styrker EU’s rolle på den internationale scene ved at tale med én stemme og arbejder for udvikling af en fælles EU-ramme for bilaterale overenskomster på skatteområdet og en gradvis erstatning af det meget store antal individuelle bilaterale skatteoverenskomster med overenskomster mellem EU og tredjelandsjurisdiktioner; understreger, at dette ville være den hurtigste måde at tackle praksissen med ”treaty shopping” på; opfordrer i mellemtiden medlemsstaterne til øjeblikkeligt at indsætte antimisbrugsklausuler i deres skatteoverenskomster i overensstemmelse med BEPS-forslagene;

152.  mener, at oprettelsen af frihandelsaftaler skal ledsages af øget samarbejde på skatteområdet med henblik på at forhindre, at selskaber, der konkurrerer på de samme markeder, slipper for skat, og sikre lige konkurrencevilkår; anmoder derfor Kommissionen om at indføre skattebestemmelser i alle EU’s frihandelsaftaler, som kan forpligte partnerlande til at anvende god skatteforvaltningspraksis og sikre gensidighed i skattespørgsmål; understreger, at det arbejde, der udføres af platformen for god forvaltningspraksis på skatteområdet, udgør et godt grundlag for at implementere dette koncept; understreger, at det samme kan gælde for EU’s samarbejdsaftaler;

153.  opfordrer EU's organer til ikke at samarbejde med jurisdiktioner, der anses for at være usamarbejdsvillige i skattespørgsmål, samt med selskaber, der er dømt for skattesvig, skatteunddragelse eller aggressiv skatteplanlægning; anmoder om, at institutioner såsom Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) ikke længere gennem deres finansielle formidlere samarbejder med ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner; anmoder endvidere EU's organer om at forpligte sig til ikke at yde EU-finansiering til selskaber, der er dømt for skattesvig, skatteunddragelse eller aggressiv skatteplanlægning;

154.  opfordrer Kommissionen til at anvende alle til rådighed stående midler for at fremme en mere koordineret tilgang over for industrilande med henblik på at opnå en større grad af gensidighed i skatteanliggender, navnlig med hensyn til udveksling af oplysninger med USA efter ikrafttrædelsen af Foreign Account Tax Compliance Act; anmoder desuden Kommissionen om, at den på baggrund af aftalen af 27. maj 2015 mellem EU og Schweiz om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti og med henblik på at bevare det indre marked nøje overvåger den aftalte udfasning af visse former for skadelig skattepraksis i Schweiz i overensstemmelse med BEPS-retningslinjerne samt sørger for, at der ikke gennemføres nye skadelige skatteforanstaltninger i fremtiden; opfordrer Kommissionen til under sine igangværende forhandlinger med Schweiz at foreslå, at der indføres CFC-regler i den schweiziske lovgivning; fastholder, at Kommissionen skal sikre, at Schweiz følger EU's tilgang på beskatningsområdet, og rapportere herom til Europa-Parlamentet;

155.  minder om, at alle medlemsstater har valgt en multilateral tilgang til automatisk udveksling af oplysninger gennem konventionen om administrativ bistand i skattesager samt gennem revisionen af de relevante EU-direktiver i 2014(51); understreger, at disse to initiativer er centrale elementer i indsatsen for at tackle skatteunddragelse og bankhemmelighed, eftersom de indebærer en forpligtelse for de finansielle institutioner til at indberette en bred vifte af oplysninger vedrørende indenlandsk bosatte personer med indkomst hidrørende fra aktiver i udlandet, til skatteforvaltningerne;

Udviklingslande

156.  understreger, at der på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan bør lægges særlig vægt på situationen i udviklingslandene og navnlig i de mindst udviklede lande, som normalt er dem, der rammes hårdest af selskabers skatteundgåelse og har meget smalle skattegrundlag og lave skattekvoter, i forbindelse med udformningen af foranstaltninger og politikker til bekæmpelse af skatteundgåelse; understreger, at disse tiltag og politikker bør bidrage til at skabe offentlige indtægter, der modsvarer den merværdi, der skabes på deres område, for på korrekt vis at finansiere deres udviklingsstrategier, opfyldelse af årtusindudviklingsmålene og udviklingsdagsordenen for tiden efter 2015; bifalder på baggrund heraf det arbejde, der udføres af FN’s ekspertudvalg om internationalt samarbejde i skattesager; anmoder Kommissionen om at støtte udviklingslandenes interesser i eksisterende internationale initiativer og at inddrage repræsentanter fra udviklingslandene i sin platform for god skatteforvaltningspraksis;

157.  opfordrer EU og OECD BEPS-medlemmerne til at sikre, at OECD's nye "fælles standard for automatisk udveksling af oplysninger" indeholder en overgangsperiode for udviklingslande, der i øjeblikket på grund af manglende administrativ kapacitet ikke opfylder kravene om gensidig automatisk udveksling af oplysninger;

158.  opfordrer Kommissionen til at foreslå yderligere foranstaltninger for at styrke den administrative kapacitet i udviklingslande, navnlig på skatteområdet, for at muliggøre en effektiv udveksling af skattemæssige oplysninger med deres forvaltninger; opfordrer til etablering af en platform for udviklingslande ved at gennemføre pilotprojekter om automatisk udveksling af oplysninger; opfordrer udviklingslandene til at fremme regionale aftaler eller andre former for samarbejde på skatteområdet med henblik på at forbedre deres forhandlingsposition over for udenlandske direkte investorer og multinationale selskaber og behandle spørgsmål af fælles interesse;

159.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres udviklingsbistandsorganer råder over tilstrækkelig teknisk ekspertise til at håndtere skattespørgsmål i deres udviklingspolitikker, navnlig ekspertise fra finansministerier og skatteforvaltninger;

160.  henviser til den handlingsplan, der blev fremlagt i dets beslutning af 8. juli 2015 om skatteundgåelse og skatteunddragelse som udfordringer for regeringsførelse, social beskyttelse og udvikling i udviklingslandene; opfordrer alle lande og internationale organisationer som f.eks. FN til at indgå i en inklusiv proces og bidrage til den skattepolitiske dagsorden i G20/OECD for at håndtere BEPS, fremme international skattegennemsigtighed og global udveksling af oplysninger på skatteområdet, f.eks. gennem udvikling af en fælles indberetningsstandard i forbindelse med automatisk udveksling af oplysninger eller offentliggørelse af reelt ejerskab; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte, at FN får en større rolle i fremtidige internationale skattedrøftelser, for eksempel ved at støtte oprettelsen af et globalt skatteorgan under De Forenede Nationers auspicier;

Skatterådgivere

161.  påpeger den problematiske og tvivlsomme sameksistens, inden for de samme virksomheder, af skatterådgivning, revision og konsulentvirksomhed, der på den ene side har til formål at servicere skatteforvaltninger, f.eks. omkring udformning af et skattesystem eller forbedring af skatteopkrævningen, og på den anden side går ud på at yde skatteplanlægningstjenester til multinationale selskaber, eventuelt ved at udnytte svaghederne i medlemsstaternes skattelovgivning;

162.  påpeger, at der findes en europæisk lovramme, der omfatter den nyeste pakke af reformer af markedet for revision, som blev godkendt af Parlamentet den 3. april 2014(52); opfordrer Kommissionen til at sikre, at de relevante lovgivningsbestemmelser gennemføres i medlemsstaterne inden for den fastsatte tidsfrist og i overensstemmelse med de mål, der tilstræbes;

163.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om retningslinjer for skatterådgivningsbranchen og for oprettelse af en EU-ordning med uforenelighedsregler for skatterådgivere og, hvor det er relevant, for banker med henblik på at tilvejebringe nogle rammer, der effektivt forhindrer interessekonflikter mellem tjenesteydelser til henholdsvis den offentlige og den private sektor;

164.  opfordrer endvidere Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse med henblik på at vurdere graden af koncentration i sektoren og enhver heraf følgende konkurrenceforvridning; anbefaler, at denne undersøgelse også specifikt inddrager spørgsmålet om, hvorvidt kombinationen af skatterådgivning og revisionsfunktioner inden for samme firma kan føre til interessekonflikter, og stiller forslag til foranstaltninger i den henseende, herunder indførelse af mekanismer til adskillelse af afdelinger i konsulentfirmaer;

165.  anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at vurdere muligheden af at indføre en lovgivningsmæssig ramme, der kan gøre det muligt at pålægge tilstrækkelige sanktioner for virksomheder, banker, revisionsfirmaer og finansieringsrådgivere, som bevisligt har været involveret i gennemførelse eller fremme af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; understreger, at disse sanktioner bør have en afskrækkende virkning og bl.a. kan omfatte bøder, udelukkelse fra adgang til finansiering over EU’s budget, forbud mod enhver rådgivende rolle i EU’s institutioner og, i ekstreme og gentagne tilfælde, fratagelse af erhvervslicenser;

Yderligere tiltag på nationalt plan

166.  opfordrer til en yderligere indsats på nationalt plan for at bekæmpe skatteundgåelse inden for EU’s og OECD’s rammer, da ukoordinerede reaktioner kan skabe yderligere uoverensstemmelser og muligheder for skatteundgåelse; understreger, at det bedste middel til at bekæmpe udhuling af skattegrundlaget er samarbejde snarere end ensidig indførelse af præferenceordninger for at tiltrække investeringer;

167.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge retningslinjer for skatteamnestier, der indrømmes af medlemsstaterne, med det formål at definere de omstændigheder, hvorunder sådanne amnestier vil være i overensstemmelse med EU-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for kapital, frihed til at levere tjenesteydelser, regler om statsstøtte og hvidvaskning af penge samt EU's fælles tilgang til bekæmpelse af skattely; minder om, at det er nødvendigt at anvende en sådan praksis med største forsigtighed for ikke at give skatteundvigere et incitament til at vente på den næste amnesti;

168.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre et kildeskattesystem for royalties for at sikre, at royalties udbetalt til tredjelande, der ikke er omfattet af bilaterale skatteaftaler, også beskattes;

169.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til, om nødvendigt med teknisk bistand fra Kommissionen, at gennemføre konsekvensanalyser af spillovereffekter i andre lande, inden de indfører skattemæssige foranstaltninger, som kan have konsekvenser i udlandet; opfordrer til en vidtgående inddragelse af nationale parlamenter i spørgsmålet om skatteundgåelse, idet ingen skatteordning eller skattemæssig behandling bør unddrage sig en grundig vurdering og demokratisk kontrol fra lovgiverens side;

170.  opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at stoppe op og genoverveje nedskæringerne af deres skatteforvaltningers ressourcer og i stedet øge investeringerne i og effektiviteten af deres skattevæsener og sikre en effektiv omplacering af personale samt opgradering af teknologi og ekspertise med henblik på at kunne imødegå udviklingen og virkningerne af de skadelige skattepraksisser, som bliver stadig mere sofistikerede; opfordrer Kommissionen til at give teknisk støtte til dette arbejde, navnlig i forbindelse med Fiscalis 2020-programmet; opfordrer medlemsstaterne til arbejde hen imod mere simple, effektive og gennemsigtige skatteordninger i deres egen, borgernes og virksomhedernes interesse;

171.  minder om, at offentlige indkøb udgør 16 % af BNP inden for EU; anmoder om en vurdering af muligheden for at indføre skatte-, gennemsigtigheds- eller samarbejdsmæssige kriterier i offentlige udbud i forbindelse med den næste ændring af direktivet om offentlige indkøb; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at overveje at udelukke de selskaber, der bevisligt har været involveret i aggressiv skatteplanlægning og skatteundgåelsesordninger, fra at deltage i offentlige udbudsprocedurer;

172.  understreger endelig, at kravet om enstemmighed i Rådet, der giver hver enkelt medlemsstat vetoret, mindsker incitamentet til at bevæge sig fra status quo mod en mere samarbejdsorienteret løsning; opfordrer Kommissionen til ikke at holde sig tilbage fra, når det er relevant, at anvende artikel 116 i TEUF, som fastsætter følgende: "Finder Kommissionen, at bestående forskelle i medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser forvansker konkurrencevilkårene inden for det indre marked og derved fremkalder en fordrejning, som bør fjernes, holder den samråd med de pågældende medlemsstater herom. Fører dette samråd ikke til en aftale, som fjerner den pågældende fordrejning, udsteder Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure de dertil nødvendige direktiver [...]";

173.  forpligter sig til at fortsætte det arbejde, der blev indledt af dets særlige udvalg, ved at se nærmere på de hindringer, som gjorde det umuligt for det særlige udvalg at opfylde sit mandat fuldt ud, og ved at sikre en passende opfølgning af dets henstillinger; pålægger sine kompetente myndigheder at identificere den bedste institutionelle struktur til at opnå dette;

174.  gentager sit krav om adgang til alle relevante EU-dokumenter; opfordrer sin formand til at fremsende denne anmodning til Kommissionen og Rådet og understreger, at Parlamentet er fast besluttet på at anvende alle tilgængelige midler for at nå dette mål;

175.  opfordrer sit kompetente udvalg til at følge op på disse henstillinger i sin kommende lovgivningsmæssige initiativbetænkning om det samme emne;

176.  opfordrer sit udvalg med kompetence inden for konstitutionelle anliggender til at følge op på disse henstillinger, navnlig hvad angår indføjelsen af bindende samarbejdsklausuler i adfærdskodeksen for organisationer, der er opført i åbenhedsregisteret, og ændringer af reglerne for adgang til dokumenter mellem EU-institutioner med henblik på at bringe dem i bedre overensstemmelse med traktatens princip om loyalt samarbejde;

o
o   o

177.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, de nationale parlamenter, G20 og OECD.

BILAG 1

LISTE OVER PERSONER, DER HAR VÆRET HOLDT MØDE MED

(UDVALGSMØDER OG DELEGATIONER)

Dato

Talere:

30.3.2015

—  Pierre Moscovici, kommissær med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told

16.4.2015

—  Serge Colin, formand for UFE (sammenslutningen af personale i finanssektoren)

—  Fernand Müller, formand for UFE's skatteudvalg

—  Paulo Ralha, formand for det portugisiske forbund af skattearbejdere

—  François Goris (formand UNSP-NUOD) for Den Europæiske Sammenslutning af Uafhængige Fagforeninger (CESI)

—  Nadja Salson, Den Europæiske Sammenslutning af Offentligt Ansattes Fagforbund (EPSU)

—  Henk Koller, formand for den europæiske sammenslutning af skatterådgivere (CFE)

—  Olivier Boutellis-taft, administrerende direktør for Den Europæiske Revisororganisation (FEE)

—  Bhatiani Ravi, direktør med ansvar for retlige spørgsmål i Independent Retail Europe

5.5.2015

—  Margrethe Vestager, kommissær med ansvar for konkurrence

—  Wolfgang Nolz, formand for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen

—  Jane McCormick, seniorpartner i KPMG’s Skatteafdeling, leder af EMA Tax

—  Chris Sanger, partner, overordnet leder af Ernst & Youngs skattepolitiske afdeling

—  Stef van Weeghel, partner i PriceWaterhouseCoopers, overordnet leder af skattepolitisk afdeling

—  Bill Dodwell, leder af skattepolitisk afdeling i Deloitte i Det Forenede Kongerige

11.5.2015

Offentlig høring om tax rulings og skadelig skattepraksis

—  Stephanie Gibaud, whistleblower og tidligere medarbejder i UBS

—  Lutz Otte, whistleblower og tidligere IT-medarbejder ved Julius Baer

—  Kristof Clerix, det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ):

—  Edouard Perrin, medlem af ICIJ

—  Richard Brooks, medlem af ICIJ

—  Lars Bové, medlem af ICIJ

—  Xavier Counasse, journalist ved "Le Soir"

—  Dominique Berlin, Collège européen de Paris, Université Panthéon-Assas (Paris 2)

—  Gabriel Zucman, adjunkt ved London School of Economics and Political Sciences

—  Achim Doerfer, skatteadvokat, forfatter og retsfilosof

12.5.2015

Delegationsbesøg i Belgien

—  Jacques Malherbe, universitetet i Louvain/Leuven (UCL/KUL)

—  Axel Haelterman, universitetet i Louvain/Leuven (UCL/KUL)

—  Werner Heyvaert, skatteekspert, Jones Day

—  Wim Wuyts, leder af skatteafdelingen – formand for skatteudvalget i FEB-VBO og Hilde Wampers, næstformand for Tax - Group Finance i FEB-VBO

—  Christophe Quintard, (ekspert ved FGTB, tidligere skattekontrollør)

—  Eric Van Rompuy (formand) og andre medlemmer af finans- og budgetudvalget i Belgiens føderale parlament

—  Steven Van den Berghe, leder af tjenesten for tax rulings

—  Johan Van Overtveld – finansminister (møde afholdt den 17. juni)

18.5.2015

Delegationsbesøg i Luxembourg

—  Wim Piot, leder af skatteafdelingen i PWC, Luxembourg

—  Nicolas Mackel, adm. direktør, Luxembourg for Finance

—  Christine Dahm, direktør, og Mike Mathias, medlem af Cercle de coopération des ONG du développement

—  Eugène Berger (formand) og andre medlemmer af det luxembourgske parlaments finansudvalg

—  Pierre Gramegna, finansminister

—  Pascale Toussing, direktør for skattespørgsmål, finansministeriet og skatteforvaltningen

22.5.2015

Delegationsbesøg i Bern, Schweiz

 Markus R. Neuhaus, formand for bestyrelsen i PwC, Schweitz, medlem af PwC’s globale bestyrelse

—  Frank Marty, medlem af direktionen, leder af afdelingen for finansielle tjenesteydelser & skatter, Economie Suisse

—  François Baur, permanent delegeret i Bruxelles, chef for europæiske anliggender, Economie Suisse

—  Martin Zogg, medlem af forretningsudvalget, leder af indenlandsk og international beskatning, Swiss Holdings

—  Urs Kapalle, direktør for finansiel politik og skatter, sammenslutningen af schweiziske banker

—  Mark Herkenrath, Alliance Sud, medlem af Global alliance for Tax Justice

—  Olivier Longchamp, Berndeklarationen (DoB)

—  Jacques de Watteville, statssekretær for internationale finansielle anliggender (SIF)

—  Ambassadør Christoph Schelling, direktør for skattepolitikafdelingen

—  Adrian Hug, direktør for den schweiziske føderale skatteforvaltning

—  Ruedi Noser, medlem af det nationale råd, leder af komitéen for økonomiske anliggender og beskatning

—  Urs Schwaller, medlem af statsrådet

—  Ulrich Trautmann, sektionsleder for handel og økonomiske anliggender, Den Europæiske Unions delegation i Schweiz og Liechtenstein

—  Marco Salvi, seniorforsker, Avenir Suisse

27.5.2015

Møde med regeringen i Gibraltar (med koordinatorer fra TAXE)

—  Fabian Picardo, ministerpræsident

—  Joseph Garcia, viceministerpræsident

28.5.2015

Delegationsbesøg i Dublin, Irland

—  Martin Lambe, administrerende direktør for det irske skatteinstitut

 Michael Noonan, finansminister

—  Niall Cody, formand for indtægtskommissionen

—  Liam Twomy (formand) og andre medlemmer af finansudvalget i Parlamentet (Oireachtas) + et de fælles udvalg for House-Senate og for Europæiske Anliggende

 Frank Barry, Trinity College Dublin (TCD)

 Seamus Coffey, University College Cork (UCC)

—  Feargal O’Rourke, leder af skatteafdelingen, PWC

—  Conor O’Brien, direktør for skatteafdelingen, KPMG

—  Jim Clarken, administrerende direktør for Oxfam Irland

 Micheál Collins, Nevin Economic Research Institute (NERI)

29.5.2015

Delegationsbesøg i Haag, Nederlandene

—  Sjoera Dikkers, parlamentsmedlem, og andre medlemmer af det nederlandske parlaments finansieringsudvalg

—  Bartjan Zoetmulder, den nederlandske sammenslutning af skatterådgivere

—  Hans van den Hurk, Maastricht universitet

—  Indra Römgens, SOMO, uafhængig forsknings- og netværksinstitution uden gevinst for øje

—  Francis Weyzig, Oxfam

—  Pieterbas Plasman, leder af kontoret for skatteafgørelser

—  Eric Wiebes, nederlandsk statssekretær for skattespørgsmål

1.6.2015

Offentlig høring om den internationale dimension af tax rulings og andre foranstaltninger

—  Senator Mario Monti, tidligere EU-kommissær med ansvar for konkurrence og for told, beskatning og det indre marked

—  Tove Maria Ryding, chef for politik og advocacy, Det Europæiske Netværk for Gæld og Udvikling (EURODAD)

—  Antoine Deltour, informant, tidligere revisor, PWC Luxembourg

17.6.2015

Interparlamentarisk møde om ”aggressiv skatteplanlægning og parlamenternes rolle i demokratisk kontrol”

37 medlemmer fra 18 nationale parlamenter:

AT, BE, CY, CZ, FR, DE, GR, HU, IE, IT, LT, LU, MT, PL, PT, RO, ES, SV

—  Heinz Zourek, generaldirektør for GD TAXUD

—  Pascal Saint-Amans, direktør for OECD’s Center for Skattepolitik og skatteforvaltning

18.6.2015

Delegationsbesøg i London, Det Forenede Kongerige

—  David Gauke, M.P., statssekretær for finansielle anliggender, Finansministeriet,

—  Jim Harra, generaldirektør, erhvervsskat, HM Revenue & Customs

—  Fergus Harradence, vicedirektør, selskabsskat, erhvervs- og internationale skat, HM Treasury

—  Andrew Dawson, leder af beskatningsaftaler, hovedforhandler for britiske skatteaftaler

—  Maura Parsons, vicedirektør, chef for interne afregningspriser i HMRC Business International og formand for HMRC’s bestyrelse for interne afregningspriser

—  MEG Hillier (formand), Margaret Hodge (tidligere formand) og Guto Bebb, medlem af finansudvalget i Underhuset

—  Prem Sikka, lektor i regnskab, Essex Business School, University of Essex

—  Frank Haskew, leder af ICAEW (Institute of Chartered Accountants in England and Wales) Skattefakultet og Ian Young, chef for international skat

—  Will Morris, formand for Skatteudvalget og skatteudvalget i Den Rådgivende OECD-Komité for Handel og Industri

—  Richard Collier, ledende partner i PwC skat

—  Joseph Stead, Christian Aid

—  Meesha Nehru, programdirektør, Fair Tax Mark

23.6.2015

Drøftelser med multinationale selskaber

—  Nathalie Mognetti, ledende skattemedarbejder, Total S.A.

—  Martin McEwen, leder af skatteafdelingen (SSE plc)

—  Christian Comolet-Tirman, direktør, skatteafdelingen, BNP Paribas Group

25.6.2015

Møde med repræsentant for Bermudas regering (med TAXE-koordinatorer)

—  Everard Bob Richards, vicepremierminister, minister & finansminister

—  Alastair Sutton, EU’s juridiske rådgiver for regeringen i Bermuda

2.7.2015

—  Richard Murphy, Tax Research LLP og stiftende medlem af Tax Justice Network

 Guillaume de la Villeguérin, næstformand Tax & Customs Airbus

17.9.2015

—  Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen

—  Pierre Moscovici, kommissær med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told

—  Margrethe Vestager, kommissær med ansvar for konkurrence

22.9.2015

—  Pierre Gramegna, formand for ØKOFIN-Rådet, Luxembourgs finansminister

—  Dr. Wolfgang Schäuble, forbundsfinansminister, Tyskland

—  Luis de Guindos, minister for økonomi og konkurrenceevne, Spanien

—  Michel Sapin, finansminister og minister for de offentlige regnskaber, Frankrig

—  Pier Carlo Padoan, økonomi- og finansminister, Italien

16.11.2015

Drøftelser med multinationale selskaber

—  Monique Meche, Vice President, Global Public Policy, Amazon

—  Malte Lohan, Global Corporate Affairs Director, Anheuser-Busch InBev SA

—  Mark Hubbard, Global Head of Tax, Barclays Bank Group

—  Delphine Reyre, Director of Public Policy Southern Europe, Facebook

—  Iain McKinnon, Head of Group Tax, HSBC

—  Krister Mattsson, Head of Corporate Finance, Insurance, Tax & Treasury, IKEA Group

—  Irene Yates, Vice President, Corporate Tax, McDonald’s Europe

—  Werner Schuster, Vice President Tax, Philip Morris International

—  Nicklas Lundblad, Senior Director, Public Policy and Government Relations, Google

—  John Stowell, Senior Vice President, Corporate Taxes, The Walt Disney Company

—  Robert Jordan, Vice President, General Tax Counsel, Coca-Cola Company

BILAG 2

LISTE OVER SVAR EFTER LAND/INSTITUTION

(situationen pr. 16. november 2015)

Land

Svar

Første anmodning den 23.4.2015 - Frist 31.5.2015

Sverige

29.5.2015

29.5.2015

Guernsey

31.5.2015

Luxembourg

1.6.2015

Finland

2.6.2015

Slovakiet

3.6.2015

Irland

5.6.2015

Nederlandene

8.6.2015

Det Forenede Kongerige

8.6.2015

Frankrig

10.6.2015

Den Tjekkiske Republik

11.6.2015

Letland

16.6.2015

Belgien

16.6.2015

Malta

18.6.2015

Første påmindelse den 29.6.2015 - Frist 9.7.2015

Portugal

30.6.2015

Polen

2.7.2015

Litauen

3.7.2015

Ungarn

7.7.2015

Kroatien

8.7.2015

Estland

10.7.2015

Grækenland

10.7.2015

Spanien

10.7.2015

Gibraltar

13.8.2015

Danmark

26.8.2015

Tyskland

2.9.2015

Rumænien

3.9.2015

Italien

17.9.2015

Seneste påmindelse den 21.9.2015

Østrig

21.9.2015

Cypern

22.9.2015

Bulgarien

28.9.2015

Slovenien

28.9.2015

INSTITUTIONER

Svar

Kommissionen

29.4.2015

3.6.2015

31.8.2015

23.10.2015

9.11.2015

Rådet

29.5.2015

15.6.2015

27.7.2015

BILAG 3

MULTINATIONALE KONCERNER INDBUDT TIL AT DELTAGE I UDVALGSMØDER

Navn

Indbudte/repræsentanter

Situationen pr. 16. november 2015

Airbus

Guillaume de La Villeguérin,

Vice President Tax & Customs

Deltog - 2.7.2015

BNP Paribas

Christian Comolet-Tirman,

Director, Fiscal Affairs

Deltog - 23.6.2015

SSE plc

Martin McEwen, Head of Tax

Deltog - 23.6.2015

Total S.A.

Nathalie Mognetti,

Chief Tax Officer

Deltog - 23.6.2015

Amazon

Monique Meche, Vice President, Global Public Policy

Deltog - 16.11.2015

Anheuser-Busch InBev

Malte Lohan, Global Corporate Affairs Director

Deltog - 16.11.2015

Barclays Bank Group

Mark Hubbard, Global Head of Tax

Deltog - 16.11.2015

Coca-Cola Company

Robert Jordan, Vice President, General Tax Counsel

Deltog - 16.11.2015

Facebook

Delphine Reyre, Director of Public Policy Southern Europe

Deltog - 16.11.2015

Google

Nicklas Lundblad, Senior Director, Public Policy and Government Relations

Deltog - 16.11.2015

HSBC Bank plc

Iain McKinnon, Head of Group Tax

Deltog - 16.11.2015

IKEA Group

Krister Mattsson, Head of Corporate Finance, Insurance, Tax & Treasury

Deltog - 16.11.2015

McDonald's Europe

Irene Yates, Vice President, Corporate Tax

Deltog - 16.11.2015

Philip Morris

International

Werner Schuster, Vice President Tax

Deltog - 16.11.2015

The Walt Disney Company

John Stowell, Senior Vice President, Corporate Taxes

Deltog - 16.11.2015

Fiat Chrysler Automobiles

Sergio Marchionne,

Chief Executive Officer

Afslog under henvisning til igangværende undersøgelse

Walmart

Shelley Broader,

formand og administrerende direktør, EMEA-regionen

Afslog

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0039.
(2) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1). om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter.
(3) Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EUT L 157 af 26.6.2003, s. 49).
(4) EFT L 225 af 20.8.1990, s. 6.
(5) EFT L 158 af 27.5.2014, s. 196.
(6) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.
(7) EFT L 336 af 27.12.1977, s. 15.
(8) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.
(9) EFT C 384 af 10.12.1998, s. 3.
(10) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 134.
(11) EFT C 2 af 6.1.1998, s. 2.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0257.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0265.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0089.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0062.
(16) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0444.
(17) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0205.
(18) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 53.
(19) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 37.
(20) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 29.
(21) Rapport om beskatningstendenser i EU "Taxation trends in the European Union", 2014-udgaven.
(22) Rapport om beskatningstendenser i EU "Taxation trends in the European Union", 2014-udgaven.
(23) Europa-Kommissionen (2015), "SME taxation in Europe – an empirical study of applied corporate income taxation for SMEs compared to large enterprises".
(24) IMF policy papers, "Spillovers in international corporate taxation", 9. maj 2014, og "Base Erosion, Profit Shifting and Developing Countries", 29. maj 2015.
(25) Rapport af 10. februar 2012 af Richard Murphy FCA med titlen “Closing the European Tax Gap".
(26) "European added value of legislative report on bringing transparency, coordination and convergence to corporate tax policies in the European Union" af dr. Benjamin Ferrett, Daniel Gravino og Silvia Merler, Europa-Parlamentet.
(27) "Unhappy meal – €1 Billion in Tax Avoidance on the Menu at McDonald’s", EPSU et al., februar 2015.
(28) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 17. juni 2015 med titlen ”Corporate Income Taxation in the European Union” (SWD(2015)0121).
(29) A study on R&D Tax incentives, Taxation paper No 52-2014, Europa-Kommissionen.
(30) "Transfer Pricing: Keeping it at arm’s length", OECD Observer 230, januar 2002 (korrigeret 2008).
(31) Mundtligt vidneudsagn afgivet over for det britiske Underhus' finansudvalg (Public Accounts Committee) den 31. januar 2013.
(32) Pressemeddelelse fra OECD, ”OECD urges stronger international co-operation on corporate tax”, 12.2.2013.
(33) SME taxation in Europe – An empirical study of applied corporate income taxation for SMEs compared to large enterprises – Europa-Kommissionen, maj 2015, og P. Egger, W. Eggert og H. Winner (2010), ‘Saving taxes through foreign plant ownership", Journal of International Economics 81, s. 99-108.
(34) C-106/09 P og C-107/09 P, Kommissionen mod regeringen i Gibraltar og Det Forenede Kongerige, dom af 15. november 2011.
(35) Påpeger, at hvis de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne, vedrører hele skattesystemet, udgør de tilpasninger af den overordnede finanspolitik og ikke statsstøtte.
(36) Notat af 29. april 2015 fra kommissær Margrethe Vestager til TAXE-udvalget.
(37) Som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i TEUF med hensyn til forpligtelsen til at samarbejde og levere alle nødvendige dokumenter.
(38) IMF policy paper, "Spillovers in international corporate taxation", 9. maj 2014.
(39) IMF working paper, "Base erosion, profit shifting and developing countries", maj 2015.
(40) Se studiet: "Tax revenue mobilisation in developing countries: issues and challenges", Europa-Parlamentet, april 2014.
(41) World Investment Report 2015, UNCTAD.
(42) Christian Aid Report, 2008.
(43) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 41.
(44) Airbus, BNP Paribas, SSE plc, Total S.A.
(45) Amazon, Anheuser-Busch InBev, Barclays Bank Group, Coca-Cola Company, Facebook, Google, HSBC Bank plc, IKEA, McDonald’s Corporation, Philip Morris, Walt Disney Company.
(46) Fiat Chrysler Automobiles, Walmart.
(47) Adfærdskodeksen som fastlagt i bilag 3 til den interinstitutionelle aftale om åbenhedsregistret fra 2014.
(48) "Tracking corporate tax breaks: a welcome new form of transparency emerges in the US", Tax Justice Network.
(49) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar” (COM(2011)0681) s. 6;
(50) Der er bl.a. tale om følgende: suspendering eller ophævelse af eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster med jurisdiktioner på den sorte liste; forbud mod, at virksomheder med hjemsted i jurisdiktioner på den sorte liste får adgang til EU-udbud vedrørende varer og tjenesteydelser eller modtager statsstøtte; forbud mod, at EU's finansieringsinstitutter og finansieringsrådgivere opretter eller bevarer datterselskaber og afdelinger i sortlistede jurisdiktioner, og overvejelse af at tilbagekalde licenser for europæiske finansieringsinstitutter og finansieringsrådgivere, som opretholder afdelinger og fortsat opererer i sortlistede jurisdiktioner; indførelse af en særlig afgift på alle transaktioner til eller fra sortlistede jurisdiktioner; undersøgelse af forskellige muligheder for ikke-anerkendelse i EU af selskabers retlige status, såfremt disse er etableret i sortlistede jurisdiktioner; anvendelse af toldbarrierer for handel med sortlistede tredjelande.
(51) EU-direktivet om rentebeskatning og direktivet om administrativt samarbejde.
(52) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0283 og P7_TA(2014)0284.


Tilladelse til anvendelse af bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP)
PDF 279kWORD 81k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2015 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse XXX om godkendelse af anvendelser af bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (D041427 – 2015/2962(RSP))
P8_TA(2015)0409B8-1228/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om godkendelse af anvendelser af bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006(1), særlig artikel 64, stk. 8,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget for Risikovurdering (RAC) og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC)(2), jf. artikel 64, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1907/2006,

–  der henviser til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(3),

–  der henviser til direktiv 2008/98/EF(4), særlig artikel 4,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1386/2013/EU(5), særlig punkt 43, nr. viii), i bilaget,

–  der henviser til Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2015/863(6),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi(7),

–  der henviser til beslutningsforslag fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at DEHP er optaget i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH-forordningen) på grund af dets klassificering som reproduktionstoksisk i kategori 1B; DEHP er på REACH-kandidatlisten på grund af dets reproduktionstoksiske egenskaber;

B.  der henviser til, at Kommissionen sigter mod at få identificeret DEHP som et særligt problematisk stof gennem et udkast til gennemførelsesafgørelse om identifikation af bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), butylbenzylphthalat (BBP) og diisobutylphthalat (DIBP) som særligt problematiske stoffer i henhold til artikel 57, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006;

C.  der henviser til, at DEHP allerede i 2000 på grundlag af meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en EF-strategi for hormonsystemforstyrrende stoffer (COM(1999)0706) blev optaget i bilag 1, der indeholder kandidatlisten over 553 stoffer i kategori I af kemikalier, hvor der er dokumentation for hormonforstyrrende aktivitet i mindst én art i forsøg med intakte dyr(8);

D.  der henviser til, at DEHP var blandt de første seks forbindelser, som skulle udfases i henhold til REACH-forordningen, som bebudet af Kommissionen den 17. februar 2011(9);

E.  der henviser til, at Medlemsstatsudvalget (MSC) den 12. december 2014 enstemmigt vedtog identifikationen af DEHP som et stof, der er problematisk i samme grad, på grund af dets hormonforstyrrende egenskaber i miljøet(10); MSC anerkendte enstemmigt, at der for så vidt angår DEHP er videnskabelig dokumentation for hormonforstyrrende aktivitet og for årsagssammenhængen mellem denne aktivitet og skadelige virkninger for menneskers sundhed;

F.  der henviser til, at Kommissionen noterer sig den enstemmige tilslutning i MSC til at fastslå, at fire phthalater, herunder DEHP, har hormonforstyrrende egenskaber, og at de skadelige virkninger af denne virkemåde er de samme som dem, der førte til deres klassificering som reproduktionstoksiske og deres identifikation som særligt problematiske stoffer i henhold til REACH-forordningens artikel 57, litra c); Kommissionen noterer sig også, at flertallet af medlemmerne af MSC fandt, at de pågældende virkninger er problematiske i samme grad;

G.  der henviser til, at Kommissionen den 21. oktober 2015 forelagde et udkast til gennemførelsesretsakt med henblik på at identificere DEHP som et stof med hormonforstyrrende egenskaber, hvis virkninger på menneskers sundhed er problematiske i samme grad som omhandlet i REACH-forordningens artikel 57, litra f);

H.  der henviser til, at RAC i sin udtalelse anerkender de hormonrelaterede virkninger af DEHP, men samtidig erkender, at det er optaget i bilag XIV på grund af dets klassificering som reproduktionstoksisk (artikel 57, litra c)) og ikke på grundlag af hormonforstyrrende egenskaber (artikel 57, litra f)); den aktuelle vurdering af DEHP er følgelig begrænset til dets reproduktionstoksicitet;

I.  der henviser til, at DEHP bør identificeres som et særligt problematisk stof, fordi det opfylder kriterierne i REACH-forordningens artikel 57, litra f), idet det er et stof med hormonforstyrrende egenskaber, for hvilke der foreligger videnskabelig dokumentation for sandsynlige alvorlige virkninger på menneskers sundhed, der er problematiske i samme grad som virkningerne af de andre stoffer, der er anført i REACH-forordningens artikel 57, litra a)-e);

J.  der henviser til, at ansøgeren har ansøgt om godkendelse gennem den relevante kontrolprocedure i artikel 60, stk. 2, i REACH-forordningen; den relevante kontrolprocedure finder imidlertid i henhold til artikel 60, stk. 3, litra a), i REACH-forordningen ikke anvendelse på stoffer, der opfylder kriterierne i CMR-klassificeringen eller i henhold til forordningens artikel 57, litra f), for hvilke det ikke er muligt at fastsætte en tærskel i overensstemmelse med forordningens bilag I, punkt 6.4;

K.  der henviser til, at DEHP har vist sig at skade pattedyrs endokrine system, primært gennem in vivo-resultater om nedsat føtalt testosteron; disse resultater underbygges yderligere af nogle mekanistiske resultater - ligeledes in vivo - om nedregulering af gener i den steroidgene biosyntese; spektret af skadevirkninger, der blev observeret hos rotter, omfatter øget bibeholdelse af brystvorter ("nipple retention"), reduceret anogenital afstand, genitale misdannelser, et reduceret antal spermatocytter og testikulære ændringer, herunder multinukleære gonocytter, tubulær atrofi og Leydig-cellehyperplasi;

L.  der henviser til, at videnskabelig dokumentation vedrørende DEHP viser, at eksponering under følsomme udviklingsvinduer kan forårsage uoprettelige udviklingsprogrammeringsmæssige virkninger, der fører til alvorlige virkninger på udvikling og reproduktion, som anses for særlig alvorlige i relation til menneskers sundhed og vilde dyrearter, også fordi disse skadevirkninger måske først manifesterer sig senere i livet som følge af eksponering under tidlige livsstadier;

M.  der henviser til, at det i udtalelsen fra RAC på grundlag af oplysningerne i ansøgningerne anføres, at ansøgerne ikke har godtgjort, at risiciene for arbejdstagernes sundhed i forbindelse med de anvendelser, der ansøges om, er blevet tilstrækkeligt kontrolleret i overensstemmelse med artikel 60, stk. 2, i REACH-forordningen; der bør derfor ifølge RAC ikke gives godkendelse på grundlag af denne bestemmelse;

N.  der henviser til, at Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC) på trods af udtalelsen fra RAC konkluderede, at en godkendelse af anvendelserne ville være rimelig, og at de socioøkonomiske fordele ved de anvendelser, der er omfattet af ansøgningen, således vejede tungere end risiciene for menneskers sundhed som følge af disse anvendelser; det blev i SEAC’s udtalelse bekræftet, at der var betydelige mangler i den socioøkonomiske analyse, der var forelagt af ansøgeren, herunder en manglende sundhedskonsekvensvurdering, der identificerer den resterende risiko for arbejdstagernes sundhed;

O.  der henviser til, at SEAC er et videnskabeligt udvalg, hvis opgave i henhold til artikel 64, stk. 4, litra b), i REACH-forordningen er at foretage en vurdering af de socioøkonomiske faktorer og af, om der findes disponible, hensigtsmæssige og teknisk gennemførligealternativer i forbindelse med anvendelsen/anvendelserne af stoffet som beskrevet i ansøgningen, og at det ikke har til opgave at komme med konklusioner om rimeligheden af en godkendelse, når risikoen for samfundet ikke er tilstrækkeligt kontrolleret;

P.  der henviser til, at ansøgeren har ansvaret for at vurdere og håndtere risiciene ved kemikalier og give brugerne passende sikkerhedsoplysninger; SEAC kunne ikke drage kvantitative konklusioner om rimeligheden af en fortsat anvendelse, da oplysningerne om de resterende risici for arbejdstagernes sundhed ikke kunne kvantificeres;

Q.  der henviser til, at formålet med REACH-forordningen er at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, herunder fremme af alternative metoder til vurdering af stoffers farlighed, og fri bevægelighed for stoffer i det indre marked og samtidig styrke konkurrenceevne og innovation;

R.  der henviser til, at ansøgningerne vedrører en lang række anvendelser, som vil omfatte anvendelse i formuleringen af genvundet blødt PVC indeholdende DEHP i forbindelser og tørblandinger og industriel anvendelse af genvundet blødt PVC indeholdende DEHP i polymer med henblik på fremstilling af PVC-artikler; en så omfattende godkendelse vil i vid udstrækning standse den substitution af DEHP, der var formålet med dets optagelse i bilag XIV til REACH-forordningen;

S.  der henviser til, at DEHP i PVC i vidt omfang anvendes i daglige forbrugsvarer som f.eks. tekstiler, møbler og byggematerialer; det er ikke kemisk bundet til plastikken og kan derfor let udvaskes til miljøet;

T.  der henviser til, at en ansøgning om godkendelse bør fokusere på anvendelsen af stoffet, og at det ikke er en relevant betragtning i forbindelse med udstedelse af en godkendelse, at stoffet findes i genvundne materialer;

U.  der henviser til, at SEAC bemærkede, at det var muligt at anvende postindustrielt affald med lavt indhold af DEHP som alternativt udgangsmateriale, hvilket også ville øge kvaliteten af de genanvendelige materialer, der blev produceret, men at det ville være usandsynligt, at genanvendelsesvirksomheden ville kunne vælte en prisstigning for genanvendelige materialer af bedre kvalitet over på downstreambrugeren, da de har tendens til at fremstille produkter, der ligger i den lavere ende af værdispektret; SEAC anførte, at alternativet for plastkonverteringsindustrien med at anvende rent PVC med andre blødgørere uden særligt problematiske stoffer som udgangsmateriale i stedet for genanvendelsesmaterialer ikke blev overvejet, da ansøgerne tilkendegav, at plastkonverteringsindustrien ikke ville forblive konkurrencedygtig med de ekstra omkostninger ved at anvende rent PVC;

V.  der henviser til, at det ikke er acceptabelt at tolerere de potentielt talrige tilfælde af infertilitet hos mænd blot for at gøre det muligt for virksomheder, der genanvender blødt PVC, og downstreambrugere heraf at spare omkostninger ved produktionen af produkter af lav værdi, så de kan konkurrere med importvarer af ringe kvalitet;

W.  der henviser til, at ansøgerne, selv om der findes en lang række substitutter for DEHP, ikke har leveret en omfattende analyse af tilgængelige alternativer på markedet, der kan erstatte brugen af DEHP til de anvendelser, der ansøges om;

X.  der henviser til, at et af de argumenter, som SEAC fremfører for at give godkendelse, er, at der er et politisk og samfundsmæssigt incitament til at fremme genanvendelse som en bæredygtig måde at håndtere naturressourcer på; dette forsimplede argument tager ikke hensyn til affaldshierarkiet i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF, hvorefter forebyggelse prioriteres højere end genanvendelse; dette forsimplede argument anerkender heller ikke de udtrykkelige bestemmelser i det syvende miljøhandlingsprogram, hvori der opfordres til udvikling af ikke-giftige materialekredsløb, således at genanvendt affald kan bruges som en omfattende og pålidelig kilde til råstoffer inden for EU;

Y.  der henviser til, at Parlamentet også i sin beslutning af 9. juli 2015 om "ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi" understregede, at genanvendelse ikke bør retfærdiggøre fortsat anvendelse af farlige stoffer; DEHP er et sådant stof, hvilket også er blevet anerkendt af den pågældende industri(11);

Z.  der henviser til, at brugen af DEHP er blevet begrænset i elektrisk og elektronisk udstyr i henhold til Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2015/863 dette skete bl.a. på grundlag af en vurdering af adgangen til sikrere alternativer til DEHP og en positiv socioøkonomisk vurdering(12);

AA.  der henviser til, at SEAC når frem til, at det ikke kan konkludere, at der vil være nettoomkostninger for samfundet, baseret på oplysningerne fra ansøgeren, hvis der ikke gives godkendelse; ansøgerne har derfor ikke dokumenteret de socioøkonomiske fordele ved stoffets anvendelse og de socioøkonomiske konsekvenser af en nægtelse af godkendelse, jf. artikel 60, stk. 4, litra c), i REACH-forordningen;

AB.  der henviser til, at en godkendelse af en anvendelsesform, som er behæftet med så mange mangler, vil skabe en meget uheldig præcedens for fremtidige afgørelser om godkendelse i henhold til REACH;

AC.  der henviser til, at REACH-forordningen ifølge artikel 1, stk. 3, bygger på forsigtighedsprincippet, og at hensynet til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet i tilfælde af usikkerhed bør have forrang for almindelige økonomiske betragtninger;

AD.  der henviser til, at Kommissionen over for den europæiske offentlighed har ansvaret for at beskytte borgerne og miljøet mod farlige kemikalier og samtidig fremme innovation, herunder inden for sikrere kemikalier og produkter, der fremmer en robust økonomi;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1907/2006;

2.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage og forelægge et nyt udkast til afslag på ansøgningerne om godkendelse til formuleringen af genvundet blødt PVC indeholdende DEHP;

3.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at standse brugen af DEHP i alle resterende anvendelsesformer, især fordi sikrere alternativer til blødt PVC og til DEHP er bredt tilgængelige;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
(2) http://echa.europa.eu/documents/10162/b50d9fc3-f6db-4e91-8a95-c8397bb424d2http://echa.europa.eu/documents/10162/8d9ee7ac-19cf-4b1a-ab1c-d8026b614d7a
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
(6) Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2015/863 af 31. marts 2015 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU for så vidt angår listen over stoffer, der er underlagt begrænsninger (EUT L 137 af 4.6.2015, s. 10).
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0266.
(8) http://ec.europa.eu/environment/archives/docum/pdf/bkh_annex_01.pdf
(9) http://europa.eu/rapid/press-release_IP-11-196_en.htm?locale=en
(10) http://echa.europa.eu/view-article/-/journal_content/title/the-member-state-committee-unanimously-agreed-to-identify-the-phthalate-dehp-as-an-svhc-because-of-its-endocrine-disrupting-properties-in-the-environm
(11) http://www.vinylplus.eu/uploads/docs/VinylPlus_Progress_Report_2015_English.pdf
(12) http://www.umweltbundesamt.at/fileadmin/site/umweltthemen/abfall/ROHS/finalresults/Annex6_RoHS_AnnexII_Dossier_DEHP.pdf


Forebyggelse af terrororganisationers radikalisering og rekruttering af europæiske borgere
PDF 249kWORD 136k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2015 om forebyggelse af terrororganisationers radikalisering og rekruttering af europæiske borgere (2015/2063(INI))
P8_TA(2015)0410A8-0316/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3, 5, 6, 7, 8, 10 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union og til artikel 4, 8, 10, 16, 67, 68, 70, 71, 72, 75, 82, 83, 84, 85, 86, 87 og 88 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til publikationerne "European Union Minorities and Discrimination Survey Data - Focus Report 2: Muslims" og "FRA survey on Jewish people's experiences and perceptions of hate crime and discrimination in European Union Member States", der begge er offentliggjort af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution af 8. oktober 2004 med titlen "Threats to International Peace and Security Caused by Terrorism",

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 6, 7, 8, artikel 10, stk. 1, artikel 11, 12, 21, 48, 49, 50 og 52,

–  der henviser til den strategi for den indre sikkerhed for Den Europæiske Union, som blev vedtaget af Rådet den 25. februar 2010,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2010 med titlen "Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis – Fem skridt hen imod et mere sikkert EU" (COM(2010)0673) og oprettelsen af et EU-netværk til bevidstgørelse omkring radikalisering,

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om den anden årsrapport om gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. januar 2014 med titlen "Forebyggelse af radikalisering, der kan munde ud i terrorisme og voldelig ekstremisme: Styrkelse af EU's indsats" (COM(2013)0941),

–  der henviser til den reviderede EU-strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering af terrorister, der blev vedtaget af Rådet for Retlige og Indre Anliggender på dets møde den 19. maj 2014 og godkendt af Rådet på dets møde den 5. og 6. juni 2014 (9956/14)

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juni 2014 om den endelige gennemførelsesrapport om EU's strategi for den indre sikkerhed 2010-2014 (COM(2014)0365),

–  der henviser til Europols rapport om situationen og udviklingen med hensyn til terrorisme i Europa (TE-SAT) for 2014,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution af 24. september 2014 om trusler mod international fred og sikkerhed som følge af terroraktioner (resolution 2178 (2014)),

–  der henviser til rapporten fra EU-antiterrorkoordinatoren til Det Europæiske Råd af 24. november 2014 (15799/14),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2014 om Den Europæiske Unions interne sikkerhedsstrategi(2),

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet for Retlige og Indre Anliggender (RIA-Rådet) den 9. oktober og 5. december 2014,

–  der henviser til erklæringen fra det uformelle møde i RIA-Rådet den 11. januar 2015,

–  der henviser til drøftelserne i plenarforsamlingen den 28. januar 2015 om foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme,

–  der henviser til sin beslutning af 11. februar 2015 om foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme(3),

–  der henviser til den uformelle samling i RIA-Rådet den 29. og 30. januar 2015 i Riga,

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 12. og 13. marts 2015,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. april 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed (COM(2015)0185),

–  der henviser til Domstolens dom om datalagringsdirektivet,

–  der henviser til tillægsprotokollen til Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme og Europarådets handlingsplan om bekæmpelsen af voldelig ekstremisme og radikalisering, der fører til terrorisme, som blev vedtaget den 19. maj 2015,

–  der henviser til Kommissionens grønbog om styrkelse af den gensidige tillid inden for det europæiske retlige område – en grønbog om anvendelse af EU-lovgivningen om frihedsberøvelse på det strafferetlige område (COM(2011)0327),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0316/2015),

A.  der henviser til, at mere end 5 000 europæiske borgere har tilsluttet sig terrororganisationer og andre militære formationer, navnlig ISIS (Da'esh), Jahbat al-Nusra og andre uden for Den Europæiske Union, navnlig i Mellemøsten og Nordafrika (MENA-regionen), og til at dette fænomen i stigende grad bliver et betydeligt problem;

B.  der henviser til, at radikalisering er blevet et begreb, som bruges til at beskrive det fænomen, hvor folk tager intolerante holdninger, synspunkter og ideer, der kan føre til voldelig ekstremisme, til sig;

C.  der henviser til, at de nylige terrorangreb i Frankrig, Belgien, Tunesien og København tydeliggør, at "udenlandske" krigere, der ofte er EU-borgere, og som befinder sig i og bevæger sig rundt i Europa og i nabolandene, udgør en sikkerhedstrussel; der henviser til, at EU på det kraftigste har fordømt disse angreb og har forpligtet sig til at bekæmpe terrorisme sammen med medlemsstaterne i og uden for EU's område;

D.  der henviser til, at de frygtelige terrorangreb, der dræbte og sårede hundredvis af mennesker i Paris den 13. november 2015, endnu en gang har understreget det presserende behov for en koordineret indsats fra medlemsstaternes og Den Europæiske Unions side for at forhindre radikalisering og bekæmpe terrorisme;

E.  der henviser til, at terrortruslen er markant i EU, især i de medlemsstater, der har været eller stadig er militært engageret i oversøiske operationer i Mellemøsten og Afrika;

F.  der henviser til, at radikaliseringen af disse "europæiske krigere" er et kompleks og dynamisk fænomen, som er baseret på en række globale, sociologiske og politiske faktorer; der henviser til, at denne radikalisering ikke svarer til én profil og berører mænd, kvinder, og særlig unge europæiske borgere med alle former for sociale baggrunde, som har det fælles træk, at de føler sig uenige med samfundet; der henviser til, at årsagerne til radikalisering ligeledes kan være socioøkonomiske, ideologiske, personlige eller psykologiske, og følgelig skal radikalisering forstås under hensyn til den enkelte berørtes baggrund;

G.  der henviser til, at terrorisme og radikalisering i vid udstrækning giver et stereotypt billede af religioner, hvilket igen medfører nye bølger af hadforbrydelser og hadefuld tale motiveret af racisme, fremmedhad eller intolerance i forhold til udtalelser, tro eller religion; der henviser til, at det skal understreges, at det er den forkvaklede misbrug af religion, og ikke religion i sig selv, som er en af årsagerne til radikalisering;

H.  der henviser til, at radikalisering ikke må forbindes med en ideologi eller tro, men kan forekomme heri;

I.  der henviser til, at et af de argumenter, som voldelige ekstremister benytter i rekrutteringen af unge mennesker, er, at islamofobien er voksende som følge af flere års krig mod terror, og at Europa ikke længere er et sted, hvor muslimer er velkomne eller kan leve under ligestilling og praktisere deres tro uden diskrimination og stigmatisering; mener, at dette kan føre til en følelse af sårbarhed, aggressiv vrede, frustration, ensomhed og isolation fra samfundet;

J.  der henviser til, at bekæmpelse af radikalisering ikke kan begrænses til islamisk radikalisering; der henviser til, at en religiøs radikalisering og voldelig ekstremisme også påvirker hele det afrikanske kontinent; der henviser til, at politisk radikalisering også berørte Europa i 2011 i Norge i forbindelse med Anders Behring Breiviks angreb;

K.  der henviser til, at langt de fleste terrorangreb i EU's medlemsstater i årevis har været begået af separatistorganisationer;

L.  der henviser til, at der ifølge Europol i 2013 var 152 terrorangreb i EU, hvoraf to var "religiøst motiverede", og 84 bundede i etnisk-nationalistiske eller separatistiske overbevisninger, mens der i 2012 var 219 terrorangreb i EU, hvoraf seks var "religiøst motiverede";

M.  der henviser til, at bekæmpelse af terrorisme og forebyggelse af terrororganisationers radikalisering og rekruttering af europæiske borgere fortsat først og fremmest er medlemsstaternes kompetence, men at en samordnet europæisk tilgang er nødvendig for en effektiv udveksling af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder for at bekæmpe den grænseoverskridende natur af truslen fra terrorister; der henviser til, at en samordnet europæisk tilgang således er nødvendig og vil give merværdi med hensyn til eventuelt at samordne eller harmonisere den lovgivning, der finder anvendelse i et område, hvor de europæiske borgere kan bevæge sig frit, og med hensyn til at gøre forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme effektiv; mener, at bekæmpelsen af handel med skydevåben bør være en prioriteret opgave for EU i bekæmpelsen af alvorlig og organiseret international kriminalitet;

N.  der henviser til, at menneskerettighederne skal være kernen i Unionens politikker vedrørende terrorbekæmpelse og forebyggelse af radikalisering, samtidig med at det skal sikres, at der findes den rigtige balance mellem offentlig sikkerhed og respekt for de grundlæggende rettigheder, herunder retten til sikkerhed, privatlivets fred og ytrings-, religions- og foreningsfriheden;

O.  der henviser til, at jødiske samfund er målet for terrorangreb og antisemitiske angreb, hvilket fører til en stigende følelse af usikkerhed og frygt i disse samfund i Europa;

P.  der henviser til, at stigningen i terrorisme og antallet af udenlandske krigere har øget intolerancen over for etniske og religiøse samfund i adskillige lande i Europa; der henviser til, at en holistisk tilgang til bekæmpelse af forskelsbehandling i almindelighed og islamofobi og antisemitisme i særdeleshed skal supplere arbejdet hen imod specifikt at forebygge ekstremistisk terrorisme;

Q.  der henviser til, at der i Europa allerede findes en række instrumenter til at bekæmpe radikaliseringen af europæiske borgere, og at EU og dets medlemsstater bør gøre fuld brug heraf og søge at forbedre dem, således at de afspejler de nuværende udfordringer, som EU og medlemsstaterne står over for; der henviser til, at der fortsat er en modvilje fra medlemsstaternes side til at samarbejde på følsomme områder, såsom udveksling af oplysninger og efterretninger; der henviser til, at der i betragtning af den stigende betydning af terroristradikalisering, som er i komplet modstrid med de europæiske værdier, skal gennemføres nye metoder, og at dette skal ske i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder;

R.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at de grundlæggende rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder respekteres i alle foranstaltninger, der gennemføres af medlemsstaterne og EU, navnlig retten til privatliv, retten til sikkerhed, retten til databeskyttelse, princippet om uskyldsformodning, retten til retfærdig rettergang og retfærdig proces og ytrings- og religionsfriheden; der henviser til, at europæiske borgeres sikkerhed skal garanteres, samtidig med at deres rettigheder og frihedsrettigheder beskyttes; der henviser til, at disse to principper er to sider af samme mønt;

S.  der henviser til, det kan variere meget fra den ene medlemsstat til den anden, i hvilket omfang medlemsstaterne påtager sig ansvaret for at modvirke risikoen for radikalisering og forebygge terrororganisationers rekruttering, og til at nogle medlemsstater allerede har truffet effektive foranstaltninger, mens andre stadig halter bagefter med hensyn til dette fænomen;

T.  der henviser til, at der er et presserende behov for en samlet europæisk indsats for at forebygge radikalisering og terrororganisationers rekruttering af europæiske borgere, således at man kan dæmme op for dette voksende fænomen og således standse strømmen af europæiske borgere, der rejser til konfliktområder, afradikalisere dem, der bliver hjemme, og forhindre, at der begås andre terrorhandlinger;

U.  der henviser til, at dette er et internationalt fænomen, og at der kan indhøstes erfaringer fra mange dele af verden;

V.  der henviser til, at det nu er vigtigt at lægger mere vægt på og investere i forebyggende foranstaltninger end at satse på reaktive foranstaltninger for at imødegå, at terrororganisationer radikaliserer og rekrutterer europæiske borgere; der henviser til, at en strategi til at bekæmpe ekstremisme, radikalisering og rekruttering af terrorister i EU udelukkende kan fungere, såfremt den udvikles sideløbende med en strategi for integration og social inklusion samt reintegration og afradikalisering af såkaldte "udenlandske krigere", der vender tilbage;

W.  der henviser til, at visse former for brug af internettet er befordrende for radikalisering og giver fanatikere i hele verden mulighed for at komme i kontakt med hinanden og rekruttere sårbare personer uden nogen form for fysisk kontakt og på en måde, som er vanskelig at spore;

X.  der henviser til, at det er af afgørende betydning klart at skelne mellem adfærd, der har til formål at forberede og/eller støtte terrorhandlinger, eller handlinger og udtalelser fra ekstremisters side, som mangler tilregnelse og gerningsindhold;

Y.  der henviser til, at radikalisering af terrorister synes at kunne tilskrives faktorer både i og uden for EU;

Z.  der henviser til, at bekæmpelse af radikalisering af terrorister skal indgå i en global strategi, som sigter mod at sikre et åbent Europa og er baseret på en række fælles værdier;

AA.  der henviser til, at radikalisering af unge ikke bør adskilles fra den sociale og politiske sammenhæng og skal undersøges inden for de bredere sociologiske rammer af konflikt- og voldsundersøgelser;

AB.  der henviser til, at årsagerne til radikalisering af terrorister ikke er blevet undersøgt i tilstrækkeligt omfang; der henviser til, at den manglende integration ikke kan opfattes som den primære grund til radikalisering af terrorister;

AC.  der henviser til, at Domstolen har fastlagt, at den omstændighed, at en person har været tilknyttet en organisation, der på grund af dens deltagelse i terrorhandlinger er optaget på listen, der udgør bilaget til fælles holdning 2001/931/FUSP, og at denne person aktivt har deltaget i denne organisations væbnede kamp, ikke automatisk er en tungtvejende grund til at antage, at denne person har begået en "alvorlig ikke-politisk forbrydelse" eller "har gjort sig skyldig i handlinger, der er i strid med De Forenede Nationers mål og grundsætninger"; der henviser til, at der på den anden side i de tilfælde, hvor der er tungtvejende grunde til at antage, at en person har begået en sådan forbrydelse eller har gjort sig skyldig i sådanne handlinger, kræves en vurdering i hver sag af de nøjagtige faktiske omstændigheder og en vurdering af, om et individuelt ansvar for udførelsen af disse handlinger kan henføres til den pågældende person;

AD.  der henviser til, at de kompetente myndigheder for at kunne tilbagekalde en opholdstilladelse, der er tildelt en flygtning, fordi denne flygtning støtter en sådan terrororganisation, ikke desto mindre er forpligtet til under de nationale retters kontrol at foretage en individuel vurdering af de specifikke faktiske omstændigheder vedrørende både organisationens og den omhandlede flygtnings handlinger,

I.Den europæiske merværdi i forebyggelsen af radikalisering

1.  fordømmer i lyset af de dramatiske hændelser i Paris de morderiske angreb og udtrykker sin deltagelse og solidaritet med ofrene og deres familier, idet de understreger nødvendigheden af at modarbejde volden; fordømmer ligeledes brugen af stereotyper, fremmedfjendtlige og racistiske diskurser og praksis, som følges af enkeltpersoner eller kollektive myndigheder, som direkte eller indirekte forbinder terrorangrebene med flygtninge, der i øjeblikket flygter fra deres lande i forsøget på at nå frem til et sikrere sted og undslippe krig og voldshandlinger, som er daglige foreteelser i deres hjemlande;

2.  understreger, at terrorisme ikke må og ikke bør være forbundet med en specifik religion, nationalitet eller civilisation;

3.  udtrykker bekymring over, at medmindre man tager fat på de forhold, der fører til udbredelse af terrorisme, vil fænomenet med EU-borgere, der rejser til andre lande for at slutte sig til jihadistiske eller andre ekstremistiske grupper, og den specifikke sikkerhedsrisiko, de udgør, når de vender tilbage til EU og nabolandene, sandsynligvis blive forværret i de kommende år, navnlig i betragtning af den igangværende militære optrapning i MENA-regionen; opfordrer til en omfattende undersøgelse af effektiviteten af nationale foranstaltninger og EU-foranstaltninger med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme;

4.  opfordrer Kommissionen til at prioritere at udarbejde en handlingsplan med henblik på at gennemføre og evaluere EU's strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme på grundlag af udveksling af bedste praksis, evaluering af de foranstaltninger, der er truffet i medlemsstaterne, og samarbejde med tredjelande og internationale organisationer på grundlag af fuld respekt for internationale menneskerettighedskonventioner og gennem en tilgang, der inddrager og hører en række forskellige aktører og sektorer; mener, at Kommissionen bør bidrage til og støtte medlemsstaternes udarbejdelse af en effektiv og omfattende kommunikationsstrategi for forebyggelse af terrororganisationers radikalisering og rekruttering af europæiske borgere og tredjelandsstatsborgere, der bor i EU;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at koordinere deres strategier og udveksle oplysninger og erfaringer, som de besidder, gennemføre god praksis både på nationalt plan og europæisk plan, samarbejde med henblik på at træffe nye foranstaltninger til bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme ved at ajourføre de nationale forebyggelsespolitikker og etablere netværk af praktikere på grundlag af de ti prioriterede indsatsområder, der er fastsat i EU's strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme; understreger betydningen af at fremme og styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder i denne sammenhæng og fremhæver den afgørende betydning af at sikre tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig uddannelse af politistyrker, der arbejder på stedet;

6.  anmoder om fuld offentliggørelse af Rådets handlingsplaner og retningslinjer vedrørende EU's igangværende strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme;

7.  er af den opfattelse, at tillægsprotokollen til Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme og resolution 2178 fra FN's Sikkerhedsråd bør udnyttes af medlemsstaterne og EU-institutionerne for at nå til enighed om en fælles definition med henblik på kriminalisering af personer, som betragtes som "udenlandske krigere". opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende gennemgang af de primære årsager, processen og de forskellige indflydelser og faktorer, der fører til radikalisering, med støtte fra det nye ekspertisecenter for EU-netværk til bevidstgørelse omkring radikalisering;

8.  opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med Europol og antiterrorkoordinatoren at udarbejde en årlig rapport om sikkerhedssituationen i Europa, herunder hvad angår risici for radikalisering og følgerne for sikkerheden af menneskers liv og fysiske integritet i EU, og til hvert år at rapportere tilbage til Parlamentet;

9.  understreger betydningen af at gøre fuld brug af de eksisterende instrumenter til at forebygge og bekæmpe radikalisering og terrororganisationers rekruttering af europæiske borgere; fremhæver betydningen af at anvende alle relevante interne og eksterne instrumenter på en holistisk og sammenhængende måde; anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne gør brug af tilgængelige midler, især Fonden for Intern Sikkerhed via politiinstrumentet under Fonden for Intern Sikkerhed, med henblik på at støtte projekter og foranstaltninger, som tager sigte på at forebygge radikalisering; understreger den vigtige rolle, som netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering kan spille for så vidt angår at påtage sig denne målsætning om at forhindre radikalisering af europæiske borgere på en omfattende måde; anmoder om, at dette netværk skal være genstand for bedre offentlig omtale og synlighed blandt aktører, der bekæmper radikalisering;

II.Forebyggelse af voldelig ekstremisme og radikalisering, der kan munde ud i terrorisme, i fængsler

10.  understreger, at fængslerne stadig er et af flere miljøer, som skaber grobund for spredning af radikale og voldelige ideologier og radikalisering af terrorister; opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen mellem medlemsstaterne af bedste praksis for at imødegå den voksende radikalisering af terrorister i fængsler i Europa; tilskynder medlemsstaterne til omgående at træffe foranstaltninger mod overfyldte fængsler, der er et akut problem i mange medlemsstater, og som i høj grad øger risikoen for radikalisering og mindsker mulighederne for rehabilitering; minder om, at offentlige institutioner for beskyttelse af unge eller tilbageholdelses- eller rehabiliteringscentre også kan blive steder for radikalisering af mindreårige, der udgør et særlig sårbart mål;

11.  opfordrer Kommissionen til at foreslå retningslinjer baseret på bedste praksis vedrørende foranstaltninger, der skal gennemføres i europæiske fængsler, med henblik på forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme med fuld respekt for menneskerettighederne; påpeger, at indsatte, der er tilhængere af voldelig ekstremisme, eller som allerede er blevet rekrutteret af terrororganisationer, bør adskilles fra andre indsatte som en mulig foranstaltning til at hindre, at radikalisering påtvinges andre fanger gennem intimidering, og til at standse radikaliseringen i fængsler; advarer imidlertid om, at alle sådanne foranstaltninger bør pålægges efter en vurdering fra sag til sag og bør være baseret på en retslig afgørelse og være underlagt en revision foretaget af de kompetente retsmyndigheder; anbefaler endvidere, at Kommissionen og medlemsstaterne undersøger dokumentation og erfaringer vedrørende praksis for opdeling i fængsler med det formål at standse spredningen af radikalisering; er af den opfattelse, at denne vurdering skal indgå i udarbejdelsen af praksis i de nationale fængselssystemer; minder imidlertid om, at disse foranstaltninger bør være forholdsmæssige og fuldt ud overholde den indsattes grundlæggende rettigheder;

12.  støtter indførelsen af specialiseret uddannelse af alle ansatte i fængslerne og af partnere, der arbejder i det strafferetlige system, religiøse medarbejdere og NGO-personale, der interagerer med indsatte, for at undervise dem i, hvordan de på et tidligt tidspunkt kan opdage, forebygge og håndtere adfærd, som går i retning af en radikal og ekstremistisk adfærd; understreger betydningen af relevant uddannelse og rekruttering af religiøse, filosofiske og sekulære repræsentanter for ikke blot at opfylde de indsattes kulturelle og spirituelle behov i fængslerne, men også for at bidrage til at imødegå potentielle radikale udsagn;

13.  opfordrer til udarbejdelse af uddannelsesprogrammer med tilstrækkelig finansiering i europæiske fængsler med henblik på at fremme kritisk tænkning, religiøs tolerance og reintegration i samfundet af de indsatte, men også med henblik på at yde særlig støtte til dem, der er unge, sårbare eller mere modtagelige for radikalisering og terrororganisationers rekruttering, hvilket skal ske under fuld respekt for de indsattes menneskerettigheder; mener, at ledsageforanstaltninger også bør tilbydes efter løsladelse fra fængslet;

14.  anerkender, at kernen i disse bestræbelser er et fængselsmiljø, der fuldt ud respekterer de indsattes menneskerettigheder og er i overensstemmelse med internationale og regionale standarder, herunder FN's minimumsstandardregler for behandling af fanger;

III.Forebyggelse af radikalisering på internettet

15.  bemærker, at internettet i kraft af sin globale og grænseoverskridende karakter skaber særlige udfordringer og giver således anledning til huller i lovgivningen og konflikter om jurisdiktion og giver dem, der rekrutterer, og dem, som bliver radikaliseret, mulighed for at kommunikere på afstand og uden problemer fra alle dele af verden uden fysiske grænser, uden behov for at skulle oprette en base og uden behov for at skulle søge tilflugt i et bestemt land; minder om, at internettet og sociale netværker er væsentlige platforme til at give næring til radikalisering og fundamentalisme, eftersom de letter den hurtige og omfattende globale udbredelse af hadefulde budskaber og forherligelse af terrorisme; er bekymret over, hvilken virkning sådanne meddelelser, der forherliger terrorisme, især kan have på unge, der er en særlig sårbar befolkningsgruppe; understreger betydningen af uddannelse og offentlige oplysningskampagner for at forebygge radikalisering på internettet; bekræfter sit engagement i ytringsfrihed, ikke kun offline, men også online, og mener, at denne bør understøtte alle lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende forebyggelse af radikalisering via internettet og sociale medier; noterer sig den dialog, der er indledt på europæisk plan, med internetvirksomheder med henblik på bekæmpelse af onlineudbredelse af ulovligt indhold og hurtig sletning af sådant indhold i overensstemmelse med EU-lovgivningen og den nationale lovgivning og under streng overholdelse af ytringsfriheden; opfordrer til en effektiv strategi for sporing og fjernelse af ulovligt indhold, der tilskynder til voldelig ekstremisme, under overholdelse af de grundlæggende rettigheder og ytringsfriheden, og navnlig til at bidrage til udbredelse af en effektiv diskurs til at imødegå terroristpropaganda;

16.  minder om, at internetvirksomheder og sociale medievirksomheder og tjenesteudbydere har en juridisk forpligtelse til at samarbejde med medlemsstaternes myndigheder, idet de hurtigt skal slette alt ulovligt indhold, der spreder voldelig ekstremisme, med fuld respekt for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfriheden; mener, at medlemsstaterne bør overveje retlige foranstaltninger, herunder strafforfølgning, mod internetvirksomheder og sociale medievirksomheder og tjenesteydere, der nægter at efterleve en administrativ eller retslig anmodning om at slette ulovligt indhold eller indhold, der hylder terrorisme, på deres internetplatforme; mener, at internetplatforme, der nægter eller udviser forsømmelighed med hensyn til at samarbejde og giver mulighed for, at et sådant ulovligt indhold frit kan cirkulere, bør anses for at have udført en medvirkende handling, der kan sidestilles med kriminelt forsæt eller forsømmelse, og at de ansvarlige i sådanne tilfælde bør bringes for en domstol;

17.  opfordrer de kompetente myndigheder til at sikre, at websteder, der opildner til had, overvåges nøjere;

18.  er overbevist om, at internettet er en effektiv platform til at sprede fortællinger om respekt for menneskerettighederne og modstand mod vold; mener, at internetindustrien og tjenesteudbydere bør samarbejde med medlemsstaternes myndigheder og civilsamfundet for at fremme stærke og attraktive modfortællinger for at bekæmpe hadefulde udtalelser og radikalisering på internettet, hvilket bør være baseret på Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer de digitale platforme til samarbejde med medlemsstaterne, civilsamfundet og organisationer, hvis kompetenceområder er afradikalisering af terrorister eller evaluering af hadefulde udtalelser for at deltage i at sprede forebyggelsesbudskaber, der opfordrer til udviklingen af kritisk tænkning og en afradikaliseringsproces, og fastlægge innovative lovlige metoder til at modvirke forherligelse af terrorisme og hadefuld tale, således at onlineradikalisering bliver vanskeligere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til udvikling af sådanne modfortællinger på internettet og til at arbejde tæt sammen med civilsamfundsorganisationer med henblik på at styrke kanalerne til udbredelse og fremme af demokratiske og ikke-voldelige fortællinger;

19.  opfordrer til, at der gennemføres bevidstgørelsesprogrammer for unge om hadefuld tale på nettet og de risici, det indebærer, og programmer til fremme af medie- og internetuddannelse; støtter gennemførelsen af uddannelsesprogrammer med henblik på mobilisering, uddannelse og skabelse af netværk for unge aktivister til beskyttelse af menneskerettighederne på internettet;

20.  mener, at opbygning af en modfortælling, også i tredjelande, er en af nøglerne til bekæmpelse af terrorgruppernes appel i MENA-regionen; opfordrer EU til at øge sin støtte til initiativer som f.eks. SSCAT (rådgivningsholdet for strategisk kommunikation om Syrien) og fremme indførelsen og finansieringen af sådanne projekter i tredjelande;

21.  fastholder, at internetindustrien og tjenesteudbydere fremover skal gøre det muligt at fremme budskaber til forebyggelse af radikalisering, der skal modvirke budskaber, der forherliger terrorisme; mener, at der bør oprettes en særlig europæisk samarbejdsenhed inden for Europol med henblik på at udbrede god praksis i medlemsstaterne, samtidig med at den på permanent basis skal samarbejde med internetoperatører for at fremhæve budskaber, der er imod hadefuld tale og forherligelse af terrorisme, således at onlineradikalisering bliver vanskeligere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte den effektive brug af modfortællinger og afbødningsforanstaltninger via internettet;

22.  støtter indførelsen af foranstaltninger, der f.eks. gør det muligt for alle internetbrugere let og hurtigt at indberette ulovligt indhold, der florerer på internettet og de sociale netværk, og at indberette dette til de kompetente myndigheder, bl.a. gennem hotlines, samtidig med at de respekterer menneskerettighederne, navnlig ytringsfriheden, og EU samt den nationale lovgivning;

23.  er alvorligt bekymret over terrororganisationernes voksende brug af krypteringsteknologier, der gør deres kommunikation og deres radikaliseringspropaganda umulig for de retshåndhævende myndigheder at spore og læse, selv med en retskendelse; opfordrer Kommissionen til omgående at tage disse bekymringspunkter op i sin dialog med internet- og it-virksomheder;

24.  mener, at alle medlemsstater bør oprette en særlig enhed, der skal have til opgave at indberette ulovligt indhold på internettet, og som skal lette sporingen og fjernelsen af dette indhold; glæder sig over Europols oprettelse af internetindberetningsenheden (IRU), der skal have til ansvar at spore ulovligt indhold og støtte medlemsstaterne i denne henseende med fuld respekt for alle involverede parters grundlæggende rettigheder; anbefaler, at sådanne enheder også bør samarbejde med EU's terrorbekæmpelseskoordinator og det europæiske center for bekæmpelse af terrorisme inden for Europol samt med civilsamfundsorganisationer, der er aktive på dette område; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at samarbejde med hinanden og med de relevante EU-agenturer på dette område;

25.  glæder sig over, at det europæiske center for bekæmpelse af terrorisme vil blive oprettet den 1. januar 2016, og at den europæiske enhed, der har til opgave at indberette indhold, vil være en del heraf; understreger behovet for at tilvejebringe de økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at udføre de supplerende opgaver, som Europol er blevet pålagt i forbindelse med oprettelsen af det europæiske center for bekæmpelse af terrorisme; opfordrer til, at Parlamentet inddrages behørigt i oprettelsen af dette center og i dets mandat, opgaver og finansiering;

26.  mener, at radikalisering på internettet kun kan bremses ved at styrke EU's redskaber til bekæmpelse af cyberkriminalitet; anbefaler, at mandatet for og ressourcerne til det Europæiske Center til Bekæmpelse af IT-Kriminalitet (EC3) bør styrkes sammen med mandaterne for og ressourcerne til Europol og Eurojust, således at EC3 kan spille en effektiv rolle med hensyn til bedre at spore og håndtere onlinetrusler og bedre identificere de midler, som terrororganisationer anvender; minder om, at der er behov for behørigt uddannede eksperter i Europol og i medlemsstaterne med henblik på at imødegå denne særlige trussel; opfordrer NF/HR til at omorganisere EU's Situationscenter (SITCEN) og Efterretningsanalysecenteret (INTCEN) og sikre deres koordinering med terrorbekæmpelseskoordinatoren for bedre at kunne spore kriminelle aktiviteter på internettet og spredningen af hadefuld tale i relation til radikalisering og terrorisme; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i betydelig grad at øge udvekslingen af oplysninger indbyrdes og med EU's relevante strukturer og agenturer;

27.  mener, at alle EU's og medlemsstaternes foranstaltninger med sigte på at forhindre, at der udbredes voldelig ekstremisme blandt europæiske borgere, og at de bliver rekrutteret af terrororganisationer, bør respektere EU's grundlæggende rettigheder og Domstolens og Menneskerettighedsdomstolens relevante retspraksis, herunder respekt for princippet om uskyldsformodning, retssikkerhedsprincippet, retten til en retfærdig og upartisk rettergang, retten til at klage og princippet om ikke-forskelsbehandling;

IV.Forebyggelse af radikalisering gennem uddannelse og social inklusion

28.  understreger, at skoler og uddannelse har en væsentlig rolle at spille i forebyggelse af radikalisering; minder om den afgørende rolle, som skoler spiller med hensyn til at fremme integration i samfundet og udvikle kritisk tænkning samt fremme ikke-forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde uddannelsesinstitutionerne til at udbyde kurser og uddannelsesprogrammer, der tager sigte på at styrke forståelse og tolerance, navnlig med hensyn til forskellige religioner og religioners, filosofiers og ideologiers historie; understreger behovet for at undervise i Unionens grundlæggende værdier og demokratiske principper, såsom menneskerettighederne; understreger, at det er medlemsstaternes pligt at sikre, at deres uddannelsessystemer respekterer og fremmer EU's værdier og principper, og at funktionen heraf ikke er i strid med principperne om ikke-forskelsbehandling og integration;

29.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at der findes uddannelsesprogrammer om brugen af internettet på alle skoler (både på primær- og sekundærtrinnet), der tager sigte på at uddanne ansvarlige, kritiske og lovlydige internetbrugere;

30.  understreger, at det er vigtigt, at lærere bemyndiges til at indtage en aktiv holdning mod alle former for forskelsbehandling og racisme; fremhæver den afgørende rolle, som uddannelse og kompetente og understøttende lærere spiller, ikke kun med hensyn til at styrke sociale bånd, fremme en form for tilhørsforhold, udvikle viden, færdigheder og kompetencer, forankre grundlæggende værdier, styrke sociale, civile og interkulturelle kompetencer, kritisk tænkning og mediekompetence, men også til at hjælpe unge - i tæt samarbejde med deres forældre og familier - med at blive aktive, ansvarlige og fordomsfrie medlemmer af samfundet; understreger, at skoler kan opbygge elevernes modstandskraft over for radikalisering ved at give dem et sikkert miljø og tid til at diskutere og udforske kontroversielle og følsomme emner; påpeger, at unge er en særligt sårbar gruppe, da de befinder sig på et vanskeligt stadium i deres liv, hvor de udvikler deres værdisystem og søger mening, og at de på samme tid er meget påvirkelige og lette at manipulere; minder om, at både grupper og enkeltpersoner kan radikaliseres, og erkender, at udviklingen af og indsatsen over for individuel radikalisering og grupperadikalisering kan være forskellig; understreger den rolle, der påhviler samfundet med hensyn til at tilbyde unge bedre perspektiver og et formål med livet, navnlig gennem uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet; understreger uddannelsesinstitutionernes opgave med at lære de unge at erkende og forvalte risici og træffe sikre valg og med at fremme en stærk følelse af samhørighed, samfundsfællesskab, omsorg, støtte og ansvar for andre; fremhæver nødvendigheden af at udnytte de forskellige muligheder, der byder sig i forbindelse med erhvervsuddannelser og akademiske uddannelser, til at eksponere de unge for de forskellige nationale, regionale, religiøse og etniske identiteter i Europa:

31.  understreger, at Europas mangfoldighed og multikulturelle samfund er en iboende del af dets sociale struktur og en væsentlig kulturel værdi; mener, at enhver politik til bekæmpelse af radikalisering skal være sensitiv og proportionel, således at de forskellige sociale samfundsstrukturer respekteres og styrkes;

32.  fremhæver betydningen af at kombinere afradikaliseringsprogrammer med foranstaltninger, som f.eks. etablering af partnerskaber med repræsentanter for samfundet, investeringer i sociale og lokale projekter, der sigter mod at imødegå økonomisk og geografisk marginalisering, og mentorordninger for fremmedgjorte og udstødte unge, som anses for at være i risiko for radikalisering; minder om, at alle medlemsstaterne er forpligtede til omhyggeligt at gennemføre EU's instrumenter til bekæmpelse af forskelsbehandling og til at træffe effektive foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling, hadefuld tale og hadforbrydelser som led i strategien for bekæmpelse af radikalisering;

33.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne med at gennemføre en oplysningskampagne for at øge opmærksomheden blandt unge og tilsynsmedarbejdere om spørgsmål om radikalisering; understreger, at uddannelse og bevidstgørelseskampagner bør prioritere en tidlig indgriben for at beskytte enkeltpersoner og undgå enhver radikaliseringsrisiko; opfordrer medlemsstaterne til at sikre lærere særlig uddannelse og give dem passende værktøjer, der sætter dem i stand til at spore alle bekymrende ændringer i adfærd, identificere venskabskredse, som forstærker radikaliseringsfænomenet gennem efterligning, og føre passende tilsyn med unge, der er i fare for at blive rekrutteret af terrororganisationer; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at investere i og yde økonomisk støtte til specialiserede faciliteter i nærheden af skoler, der fungerer som kontaktpunkter, således at unge, men også deres familier og lærere og relevante eksperter, kan deltage i fritidsaktiviteter, som er åbne for familier, bl.a. også psykologisk rådgivning; understreger betydningen af, at der skal være klare retningslinjer på dette område for ikke skade den primære rolle, som lærere, ungdomsarbejdere og andre, for hvem den pågældende persons trivsel er den primære bekymring, spiller, idet offentlige myndigheders overdrevne indgriben kan virke mod hensigten;

34.  fremhæver de muligheder, der tilbydes medlemsstaterne og medieuddannelseseksperter i programmet Et Kreativt Europa; bemærker, at EU's programmer inden for uddannelse, kultur, sociale aktiviteter og idræt er afgørende støttesøjler for de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet med henblik på at bekæmpe uligheder og forebygge marginalisering; understreger betydningen af at udvikle nye foranstaltninger til fremme af europæiske værdier inden for uddannelse som led i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet; insisterer derfor på bl.a. at målrette overførelse af og praksis i forbindelse med samfundsværdier inden for rammerne af programmerne Europa for Borgerne, Erasmus+ og Et Kreativt Europa;

35.  understreger, at det er afgørende at indgå i en interkulturel dialog med de forskellige befolkningsgrupper, ledere og eksperter, med henblik på at opnå bedre forståelse og forebyggelse af radikalisering; understreger det ansvar og den vigtige rolle, som alle religiøse samfund spiller med hensyn til at modvirke fundamentalisme, hadefuld tale og terrorpropaganda; henleder medlemsstaternes opmærksomhed på spørgsmålet om uddannelse af religiøse ledere – og at denne uddannelse om muligt bør finde sted i Europa – med hensyn til at forebygge tilskyndelse til had og voldelig ekstremisme i religiøse bygninger i Europa og at sikre, at disse ledere deler europæiske værdier, og også på spørgsmålet om uddannelse af repræsentanter for religioner, filosofier og sekulære samfund, der arbejder i fængsler; bemærker dog, at en stor del af indoktrinerings- og rekrutteringsproceduren finder sted i mere uformelle omgivelser eller på internettet, selv om religiøse samlingssteder kan udgøre kontaktpunkter;

36.  understreger, at det er af allerstørste betydning, at alle aktører i forebyggelsen af radikalisering på lokalt, nationalt, europæisk og internationalt plan påtager sig ansvar; opfordrer til, at der etableres et tæt samarbejde mellem alle civilsamfundsaktører på nationalt og lokalt plan og et større samarbejde mellem aktører på stedet, såsom sammenslutninger og NGO'er, for at hjælpe ofre for terrorisme og deres familier samt personer, som er blevet radikaliseret, og deres familier; opfordrer i denne henseende til, at der indføres uddannelse, som er tilpasset disse aktører på stedet, og til yderligere økonomisk støtte til dem; understreger imidlertid, at finansieringen af NGO'er og andre civilsamfundsaktører bør være adskilt fra økonomisk støtte til terrorbekæmpelsesprogrammer;

37.  mener, at civilsamfundet og de lokale aktører har en afgørende rolle at spille i udviklingen af projekter, der er tilpasset deres områder eller organisationer, og som en integrationsfaktor for de europæiske borgere, der lever på kanten af samfundet og fristes af radikalisering; mener, at det er af afgørende betydning at øge bevidstheden blandt og informere og uddanne frontlinjearbejdere (lærere, undervisere, politibetjente, medarbejdere med ansvar for børnebeskyttelse og arbejdstagere i sundhedssektoren) med henblik på at styrke den lokale kapacitet til at bekæmpe radikalisering; mener, at medlemsstaterne bør støtte oprettelsen af støttestrukturer for vejledning for unge i særdeleshed, men også kontakt med familier, skoler, hospitaler, universiteter, osv.; minder om, at sådanne foranstaltninger kun kan gennemføres gennem langsigtede sociale investeringsprogrammer; bemærker, at sammenslutninger og organisationer på dette område, der ikke er statslige, kan opnå fremragende resultater med hensyn til at reintegrere radikaliserede borgere i samfundet;

38.  mener, det er afgørende at oprette et varslingssystem for bistand og vejledning i hver enkelt medlemsstat, der vil gøre det muligt for familier og befolkningsgruppemedlemmer at opnå støtte eller let og hurtigt indberette udviklingen af pludselige adfærdsmæssige ændringer, der kan være et tegn på en radikaliseringsproces eller en persons afrejse med henblik på at tilslutte sig en terrororganisation; bemærker i denne henseende, at "hotlines" har været en succes og gør det muligt for venner og familie at indberette personer, der mistænkes for at være radikaliserede, men at de også hjælper venner og familie med at håndtere denne destabiliserende situation; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at indføre et sådant system;

39.  minder om, at den voksende islamofobi i Den Europæiske Union bidrager til, at muslimer udelukkes fra samfundet, hvilket kan give sårbare individer god grund til at slutte sig til voldelige ekstremistiske organisationer; mener, at islamofobi i Europa igen manipuleres af organisationer såsom Daesh med henblik på propaganda og rekruttering; anbefaler derfor, at der fastlægges europæiske rammer for vedtagelse af nationale strategier for bekæmpesle af islamofobi med henblik på også at bekæmpe diskrimination, der hindrer adgang til uddannelse, beskæftigelse og bolig;

40.  understreger, at den seneste forskning fremhæver det stigende antal unge kvinder, som er blevet radikaliseret og rekrutteret af terrororganisationer, hvilket viser deres rolle i voldelig ekstremisme; mener, at EU og medlemsstaterne som minimum til en vis grad bør tage hensyn til køn i forbindelse med udarbejdelsen af strategier til forebyggelse af radikalisering; opfordrer Kommissionen til at støtte generelle programmer, der tager sigte på at inddrage unge kvinder i bestræbelserne på øget ligestilling og støtte netværk, hvorigennem de sikkert kan komme til orde;

41.  understreger betydningen af den rolle, som kvinderne spiller i forebyggelsen af radikalisering;

V.Styrket udveksling af oplysninger om radikalisering af terrorister i Europa

42.  gentager sit engagement i at arbejde for færdiggørelsen af et EU-direktiv om passagerlister (PNR) inden udgangen af 2015 og i at sikre, at et sådant direktiv vil overholde de grundlæggende rettigheder og ikke indeholde nogen form for diskriminerende praksisser baseret på ideologisk, religiøs eller etnisk stigmatisering og fuldt ud vil respektere EU-borgernes ret til databeskyttelse; minder imidlertid om, at EU's PNR-direktiv blot vil være én foranstaltning i bekæmpelsen af terrorisme, og at en holistisk, ambitiøs og omfattende strategi for terrorbekæmpelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der involverer udenrigspolitik, socialpolitik, uddannelsespolitik, retshåndhævelse og retsvæsen, skal forhindre, at europæiske borgere bliver rekrutteret af terrororganisationer;

43.  opfordrer Kommissionen til at forbedre EU's ekspertise om forebyggelse af radikalisering ved at oprette et europæisk netværk, som indarbejder oplysningerne fra netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering og fra netværket af politiske planlæggere om polarisering og radikalisering samt fra eksperter, der er specialiserede inden for en bred vifte af discipliner inden for samfundsvidenskab;

44.  fastholder den absolutte nødvendighed af at fremskynde hurtig og effektiv udveksling af relevante oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og de relevante agenturer, navnlig ved at optimere brugen af og bidrag til Schengeninformationssystemet (SIS) og visuminformationssystemet (VIS), Europols sikrede informationsudvekslingsnetværksprogram og Europols kontaktpunktet "Travellers", i forbindelse med europæiske borgere, som er blevet radikaliseret; understreger, at en øget udveksling af oplysninger mellem de retshåndhævende myndigheder vil medføre øget tillid mellem medlemsstaterne og styrke betydningen af og en effektiv tilførsel af ressourcer til EU-enheder som Europol, Eurojust og Det Europæiske Politiakademi (Cepol);

45.  opfordrer EU til at medtage spørgsmålet om radikalisering af terrorister i den uddannelse, som Cepol stiller til rådighed;

46.  understreger vigtigheden af at gennemføre et specialiseret europæisk uddannelsesprogram for dem, der arbejder i retssystemet, for at informere dem om de forskellige former for radikalisering;

47.  understreger, at et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne om bekæmpelse af radikalisering og rekruttering af europæiske borgere også er kendetegnet ved en betydelig udveksling og et betydeligt samarbejde mellem de retslige myndigheder og Eurojust; bemærker, at bedre oplysninger på europæisk plan om strafferegisteroplysninger om terrormistænkte vil gøre det muligt at spore dem hurtigere og sikre en bedre overvågning af dem, når de rejser ud eller vender tilbage til EU; tilskynder derfor til en reform og en bedre udnyttelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS); opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge gennemførligheden af og merværdien ved at oprette et europæisk strafferegisterindekssystem (EPRIS); understreger, at internationale traktater og EU-lovgivningen samt de grundlæggende rettigheder og navnlig beskyttelse af personoplysninger skal overholdes i sådanne informationsudvekslinger, og at effektiv demokratisk kontrol med sikkerhedsforanstaltningerne er af afgørende betydning;

48.  mener, at bekæmpelse af handel med skydevåben bør være en prioritet for EU i kampen mod alvorlig og organiseret international kriminalitet; mener især, at samarbejdet må styrkes yderligere med hensyn til informationsudvekslingsmekanismer og sporbarhed og tilintetgørelse af forbudte våben;

VI.Skærpelse af foranstaltninger for at afskrække fra radikalisering

49.  mener, at foranstaltninger til at forhindre, at europæiske borgere radikaliseres og rekrutteres af terrororganisationer kun vil få fuld virkning, hvis de ledsages af effektive, afskrækkende og samordnede strafferetlige foranstaltninger i alle medlemsstaterne; mener, at hvis EU's medlemsstater virkelig kriminaliserer terrorhandlinger, der gennemføres i udlandet på terrororganisationernes side, vil de råde over vigtige værktøjer til at stoppe radikalisering af europæiske borgere, samtidig med at der gøres fuld brug af EU's eksisterende politisamarbejdsredskaber og retlige samarbejdsredskaber i straffesager; mener, at retshåndhævende og retlige myndigheder (dommere og anklagere) bør have tilstrækkelig kapacitet til at forebygge, efterforske og retsforfølge de pågældende handlinger og grundigt og løbende bør modtage uddannelse i terrorrelaterede forbrydelser;

50.  opfordrer til at øge kapaciteten hos Eurojust-koordineringscenteret, som bør spille en afgørende rolle i forbindelse med at fremme medlemsstaternes retlige myndigheders fælles aktion med hensyn til at indsamle dokumentation om og øge effektiviteten af retsforfølgning af terrorrelaterede forbrydelser; er i denne forbindelse af den opfattelse, at der i højere grad bør gøres brug af fælles efterforskningshold, både mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande, som Eurojust har etableret samarbejdsaftaler med;

51.  bemærker, at retsforfølgelse af terrorhandlinger, der er udført i tredjelande af EU-borgere eller tredjelandsstatsborgere med bopæl i EU, kræver, at det bør være muligt at indsamle bevismateriale i tredjelande på grundlag af fuld overholdelse af menneskerettighederne; opfordrer derfor EU til at arbejde for, at der indgås aftaler om retligt samarbejde og retshåndhævelsessamarbejde med tredjelande for at lette indsamlingen af bevismateriale i disse lande, forudsat at strenge retlige standarder og procedurer, retsstatsprincippet, folkeretten og de grundlæggende rettigheder respekteres af alle parter og er underlagt domstolskontrol; erindrer derfor om, at indsamling af beviser, forhør og andre efterforskningsteknikker skal udføres efter strenge juridiske standarder og skal overholde EU's lovgivning, principper og værdier og de internationale menneskerettighedsstandarder; advarer i denne forbindelse om, at brugen af grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling, tortur, udenretlige tilbageholdelser og kidnapning er forbudt i henhold til folkeretten og ikke må finde sted med det formål at indsamle beviser for kriminelle overtrædelser begået inden for EU's område eller uden for EU af EU-statsborgere;

52.  glæder sig over udsendelsen af sikkerheds-/terrorismebekæmpelseseksperter til en række vigtige EU-delegationer for at styrke deres kapacitet til at bidrage til den europæiske terrorbekæmpelsesindsats og samarbejde mere effektivt med de relevante lokale myndigheder, samtidig med at der opbygges yderligere terrorbekæmpelseskapacitet under Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten);

53.  tilskynder derfor til indgåelse af samarbejdsaftaler mellem Eurojust og tredjelande i lighed med dem, der allerede er indgået med USA, Norge og Schweiz, men understreger ikke desto mindre, at det er nødvendigt at sikre fuld overholdelse af international menneskerettighedslovgivning og EU's regler om data- og privatlivsbeskyttelse; påpeger, at man i forbindelse med indgåelsen af sådanne aftaler bør prioritere lande, som også er særlig ramt af terrorisme, f.eks. i MENA-regionen; er desuden af den opfattelse, at udsendelsen af forbindelsesanklagere fra Eurojust til de relevante lande, navnlig i de sydlige nabolande, vil fremme en øget udveksling af oplysninger og muliggøre et bedre samarbejde for effektivt at bekæmpe terrorisme, samtidig med at menneskerettighederne respekteres;

VII.Foranstaltninger til at hindre, at radikaliserede europæiske borgere, der er rekrutteret af terrororganisationer, rejser, og til at forberede sig på deres tilbagevenden

54.  gentager, at EU skal optrappe kontrollen ved de ydre grænser under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder; understreger, at det kun vil være muligt at spore udrejse eller indrejse i EU, med mindre medlemsstaterne gennemfører den obligatoriske og systematiske kontrol, som skal foretages ved EU's ydre grænser; opfordrer medlemsstaterne til at gøre god brug af eksisterende instrumenter, som f.eks. SIS og VIS, bl.a. for så vidt angår stjålne, bortkomne og forfalskede pas; mener endvidere, at EU bl.a. skal prioritere en bedre håndhævelse af Schengengrænsekodeksen;

55.  opfordrer medlemsstaterne til at give deres grænsevagter systematisk adgang til Europols informationssystem, som kan indeholde oplysninger om personer under mistanke for terrorisme, udenlandske krigere og hadprædikanter;

56.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle god praksis med hensyn til kontroller med udrejse og hjemrejse og indefrysning af borgeres finansielle aktiver med henblik på at hindre borgere i at deltage i terroraktiviteter i konfliktområder i tredjelande og med hensyn til, hvordan de skal håndtere deres tilbagevenden til EU; understreger navnlig, at medlemsstaterne bør have mulighed for at konfiskere pas, der tilhører borgere, som har planer om at slutte sig til terrororganisationer, på anmodning af den kompetente retlige myndighed i henhold til deres nationale lovgivning og i fuld overensstemmelse med proportionalitetsprincippet; mener, at begrænsning af en persons bevægelsesfrihed, der er en grundlæggende ret, kun kan blive besluttet, såfremt nødvendigheden af og forholdsmæssigheden ved den pågældende foranstaltning vurderes på en passende måde af en retlig myndighed; støtter endvidere straffesager mod terrormistænkte personer, som bliver involveret i terroraktiviteter efter deres tilbagevenden til Europa;

57.  opfordrer til internationale bidrag til den finansieringsmekanisme, der blev vedtaget af FN’s udviklingsprogram (UNDP) med henblik på at lette en umiddelbar stabilisering af de områder, der er kommet fri af Da’esh;

58.  opfordrer NF/HR og Rådet til i klare vendinger at fordømme den finansielle og ideologiske støtte til ekstremistiske islamistiske bevægelser gennem flere årtier fra visse regeringer og indflydelsesrige personer i Golfstaterne; opfordrer Kommissionen til at revidere EU’s forbindelser med tredjelande med henblik på at bekæmpe den materielle og immaterielle støtte til terrorisme mere effektivt; minder om, at sikkerhedsdimensionen og den europæiske naboskabspolitiks (ENP's) redskabers kapacitet til at bidrage til at forbedre partnernes modstandskraft og evne til at sørge for deres egen sikkerhed med respekt for retsstatsprincippet skal styrkes i forbindelse med den igangværende revision af ENP;

59.  gentager, at en korrekt gennemførelse af de eksisterende instrumenter, som f.eks. SIS, SIS II og VIS, Interpols database over stjålne rejsedokumenter og Europols kontaktpunkt Travellers, udgør det første skridt i at øge sikkerheden ved de ydre grænser med henblik på at identificere EU-borgere og udlændinge med bopæl i EU, som kan være ved at forlade eller vende tilbage fra et konfliktramt område med henblik på at begå terrorhandlinger, eller som kan modtage terroristtræning eller deltage i ikke-konventionelle væbnede konflikter på vegne af terrororganisationer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre samarbejdet og udvekslingen af oplysninger om mistænkte "udenlandske krigere" med de øvrige medlemsstater ved EU’s ydre grænser;

60.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle udenlandske krigere sættes under domstolskontrol og, hvis dette er nødvendigt, under administrativ frihedsberøvelse, når de vender tilbage til Europa, indtil det tidspunkt, hvor den behørige retsforfølgning finder sted;

61.  er stærkt overbevist om, at enhver politik på området terrorisme og radikalisering skal samle ekspertise og aktiver fra de interne og eksterne dimensioner af EU’s politik; mener i denne forbindelse, at det er på grundlag af en sådan holistisk tilgang, at der kan udarbejdes en passende indsats for at bekæmpe terrorisme og rekruttering til terrorisme i EU og nabolandene; opfordrer derfor både Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten under ledelse og vejledning af både NF/HR og førstenæstformanden i Kommissionen og med støtte fra EU’s terrorbekæmpelseskoordinator til at arbejde sammen om at udforme en politisk strategi, der effektivt kombinerer redskaber for socialpolitik (herunder beskæftigelse, integration og bekæmpelse af forskelsbehandling), humanitær bistand, udvikling, konfliktløsning, krisestyring, handel, energi og andre politiske områder, der kan have en intern/ekstern dimension;

VIII. Styrkede forbindelser mellem EU's interne og eksterne sikkerhed

62.  understreger, at det er afgørende, at EU så vidt muligt etablerer et tæt samarbejde med tredjelande, navnlig transitlande og bestemmelseslande, under overholdelse af EU's lovgivning, principper og værdier og de internationale menneskerettigheder, således at det bliver muligt at identificere EU-borgere og ikke-europæiske borgere, der rejser for at kæmpe på terrororganisationernes side, eller som vender tilbage herefter; understreger også behovet for at styrke den politiske dialog og fælles handlingsplaner til bekæmpelse af radikalisering og terrorisme inden for rammerne af bilaterale forbindelser og med regionale organisationer, som f.eks. Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga;

63.   noterer sig NF/HR Federica Mogherinis vilje til at støtte projekter til bekæmpelse af radikalisering i tredjelande, bl.a. i Jordan, Libanon og Irak, og i Sahel-Maghreb, som anført i rapporten om gennemførelsen af foranstaltninger efter Det Europæiske Råds møde den 12. februar 2015; understreger, at det nu skal sikres, at disse projekter får den nødvendige finansiering så hurtigt som muligt;

64.  opfordrer EU til at øge sit samarbejde med de regionale partnere for at bremse våbenhandelen, navnlig rettet mod de lande, som terrorismen stammer fra, og holde nøje øje med eksporten af våben, der kan anvendes af terrorister; opfordrer også til en styrkelse af de udenrigspolitiske instrumenter og samarbejdet med tredjelande med henblik på bekæmpelse af finansieringen af terrororganisationer; henleder opmærksomheden på konklusionerne fra G20-topmødet den 16. november 2015, hvori Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge (FATF) opfordres til at handle hurtigere og mere effektivt, hvad angår standsning af finansiering til terrororganisationer;

65.  opfordrer EU til at føre målrettede og forbedrede sikkerheds- og terrorbekæmpelsesdialoger med Algeriet, Egypten, Irak, Israel, Jordan, Marokko, Libanon, Saudi-Arabien og Tunesien samt Golfsamarbejdsrådet, bl.a. om tidligere eller nuværende statslig inddragelse til støtte for terrorvirksomhed; mener ligeledes, at samarbejdet med Tyrkiet bør styrkes i overensstemmelse med konklusionerne fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender) i december 2014;

66.  opfordrer Rådet til løbende at revidere og udvikle EU's regionale strategi for Syrien og Irak og terrorbekæmpelsesstrategien med særlig fokus på udenlandske krigere, der blev vedtaget den 16. marts 2015, i lyset af udviklingen i sikkerhedssituationen i EU's sydlige nabolande, sammen med forebyggende og andre initiativer som f.eks. Kommissionens netværk til bevidstgørelse omkring radikalisering; opfordrer desuden medlemsstaterne til at fremme fælles respekt og forståelse som afgørende elementer i kampen mod terrorisme, både inden for EU og i dets medlemsstater såvel som i tredjelande;

67.  er overbevist om, at Kommissionen og især EU-Udenrigstjenesten med henblik på at etablere et sådant udvidet samarbejde skal gøre en større indsats for så vidt angår at øge og forbedre ekspertisen inden for områderne terrorbekæmpelse, ikke-konventionelle væbnede konflikter og radikalisering, og ligeledes styrke og diversificere sproglige færdigheder, f.eks. arabisk, urdu, russisk og mandarin, da der i høj grad er mangel på disse færdigheder i europæiske informations- og efterretningstjenester; mener, at det er afgørende, at EU’s opfordring til bekæmpelse af terrorisme, radikalisering og vold kan høres ud over EU's grænser gennem strategisk kommunikation, som er både inklusiv og effektive;

68.  går ind for øget internationalt samarbejde og udveksling af oplysninger fra nationale efterretningstjenester for at identificere EU-borgere, der risikerer at blive radikaliseret, blive rekrutteret og rejse ud for at tilslutte sig jihadister eller andre ekstremistiske grupper; understreger, at landene i MENA-regionen og det vestlige Balkan skal støttes i deres bestræbelser på at dæmme op for strømmen af udenlandske krigere og på at forhindre jihad-organisationer i at drage fordel af den politiske ustabilitet inden for deres grænser;

69.  anerkender, at terrornetværks radikalisering og rekruttering af personer er et globalt fænomen; mener, at reaktionen på dette fænomen derfor ikke kun bør være lokal eller europæisk, men også international; mener, at det derfor er nødvendigt at styrke samarbejdet med tredjelande om at identificere rekrutteringsnetværk og øge sikkerheden ved grænserne i de pågældende lande; gentager også, at samarbejdet med vigtige partnere, som står over for lignende udfordringer, skal intensiveres gennem diplomatisk og politisk dialog og efterretningssamarbejde;

70.  gentager, at den globale udbredelse af terrorisme kræver en effektiv og samlet international reaktion for på en vellykket måde at kunne forhindre ulovlig handel med våben til lande, som truer den internationale fred og sikkerhed;

71.  glæder sig over, at Kommissionen i april 2015 afsatte 10 mio. EUR til finansiering af et program for bistand til partnerlandene for at bekæmpe radikalisering i Sahel/Maghreb og dæmme op for strømmen af udenlandske krigere fra Nordafrika, Mellemøsten og det vestlige Balkan (en første udbetaling på fem mio. EUR til finansiering af teknisk bistand med henblik på at øge strafferetsmedarbejderes kapacitet til at efterforske, retsforfølge og træffe afgørelse i sager vedrørende udenlandske krigere eller potentielle udenlandske krigere og en anden udbetaling på fem mio. EUR til finansiering af programmer til bekæmpelse af radikalisering i Sahel/Maghreb); understreger betydningen af nøje at overvåge, at midlerne anvendes korrekt for at sikre, at de ikke går til at finansiere projekter, der er forbundet med missionering, indoktrinering og andre ekstremistiske formål;

IX.Fremme af udveksling af god praksis for afradikalisering

72.  mener, at en omfattende politik til at forebygge radikalisering og terrororganisationers radikalisering og rekruttering af EU-borgere kun kan lykkes, hvis den ledsages af proaktive afradikaliserings og inklusionspolitikker; opfordrer derfor EU til at lette medlemsstaternes indbyrdes udveksling af bedste praksis og med tredjelande, som allerede har opnået erfaring og positive resultater på dette område, om at oprette afradikaliseringsstrukturer, der skal forhindre EU-borgere og tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i EU i at forlade EU eller kontrollere deres tilbagevenden; minder om behovet for ligeledes at tilbyde støtte til disse personers familier;

73.  foreslår, at medlemsstaterne undersøger muligheden for at anvende mentorer eller rådgivningsassistenter i forbindelse med afradikaliseringen af EU-borgere, der er vendt tilbage fra konfliktområder, og som er desillusioneret af, hvad de har oplevet der, for at hjælpe dem med at blive reintegreret i samfundet gennem passende programmer; understreger behovet for en bedre udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne i denne henseende; understreger, at mentorer bør være rede til at bidrage til specifikke programmer gennem passende uddannelse;

74.  opfordrer til, at der iværksættes en struktureret EU-kommunikationskampagne, der anvender eksempler på tidligere europæiske udenlandske krigere, som på en vellykket måde er blevet afradikaliserede, og hvis traumatiske erfaringer bidrager til at blotlægge den yderst sygelige og bedrageriske religiøse dimension ved at slutte sig til terrororganisationer såsom ISIS; tilskynder følgelig til, at medlemsstaterne udvikler platforme, der muliggør møder og dialog med disse tidligere krigere; understreger endvidere, at kontakt med ofre for terrorisme ligeledes synes at være en effektiv metode til fjerne den religiøse eller ideologiske betydning fra den radikale retorik; foreslår, at denne kampagne anvendes som et redskab til at bistå med afradikalisering i fængsler, skoler og alle virksomheder, der fokuserer på forebyggelse og rehabilitering; opfordrer endvidere Kommissionen til at støtte, navnlig gennem finansiering, og koordinere sådanne nationale kommunikationskampagner;

X.Opløsning af terrornetværk

75.  understreger, at hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og andre skatteforbrydelser i visse tilfælde er væsentlige kilder til finansiering af terrorisme, som truer vores interne sikkerhed, og at sporing og bekæmpelse af forbrydelser, der skader EU’s finansielle interesser, følgelig skal prioriteres;

76.  understreger, at terrororganisationer såsom IS/Daesh og Jabhat al-Nusra har akkumuleret betragtelige finansielle midler i Irak og Syrien gennem oliesmugling, salg af stjålne varer, kidnapning og afpresning, beslaglæggelse af bankkonti og antikvitetssmugling; opfordrer derfor til, at de lande og formidlere, der bidrager til dette sorte marked, identificeres, og til, at der omgående sættes en stopper for deres aktiviteter;

77.  støtter foranstaltninger, der tager sigte på at svække terrororganisationer indefra og mindske deres nuværende indflydelse på EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, som opholder sig lovligt i EU; opfordrer indtrængende Kommissionen og de kompetente agenturer til at undersøge mulighederne for at opløse terrornetværk og opspore deres finansieringskanaler; opfordrer med henblik herpå til et bedre samarbejde mellem medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder og til en hurtig gennemførelse af pakken til bekæmpelse af hvidvaskning af penge; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til en forordning om identifikation og blokering af terrorismens finansieringskanaler og foranstaltninger til at imødegå de måder, hvorpå de finansieres; opfordrer derfor Kommissionen til at reevaluere oprettelsen af et fælles europæisk system til sporing af finansiering af terrorisme; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre de højeste standarder for gennemsigtighed om adgang til oplysninger om de begunstigede ejere af alle virksomhedsstrukturer i EU og i uigennemsigtige jurisdiktioner, der kan benyttes til finansiering af terrororganisationer;

78.  glæder sig over den nylige vedtagelse af den europæiske dagsorden om sikkerhed, der omfatter vigtige skridt hen imod at styrke kampen mod terrorisme og radikalisering, såsom oprettelsen af et europæisk center for bekæmpelse af terrorisme inden for Europol; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af de eksisterende foranstaltninger og opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til effektivt at virkeliggøre dens foreslåede tiltag;

79.  gentager sin opfordring til Kommissionen om omgående at revidere EU's våbenlovgivning ved at revidere Rådets direktiv 91/477/EØF for at lette de nationale politi- og efterforskningsmyndigheders opgave med at spore og bekæmpe våbenhandel på det sorte marked og det sorte net og opfordrer Kommissionen til at fremsætte fælles våbendeaktiveringsstandarder, så deaktiverede skydevåben gøres definitivt ubrugelige;

80.  opfordrer til en harmoniseret tilgang til at definere hadefuld tale, både online og offline, som en strafbar handling, idet denne anvendes af radikale til at tilskynde andre til at tilsidesætte og krænke grundlæggende rettigheder; foreslår, at denne specifikke overtrædelse indsættes i Rådets relevante rammeafgørelser;

81.  opfordrer medlemsstaterne til at deltage i indsatsen for at spore eksterne finansielle strømme og sikre og vise åbenhed i deres forbindelser med visse Golfstater med henblik på at styrke samarbejdet for at kaste lys over finansieringen af terrorisme og fundamentalisme i Afrika og Mellemøsten, men også finansieringen af visse organisationer i Europa; tilskynder medlemsstaterne til at samarbejde om at tilintetgøre det sorte marked for olie, der giver terrororganisationer væsentlige indtægter; mener, at medlemsstaterne ikke bør tøve med at anvende restriktive foranstaltninger mod enkeltpersoner og organisationer, hvor der er troværdig dokumentation for finansiering eller anden medvirken til terrorisme;

82.  vil på det kraftigste afvise ethvert forsøg på at fjerne dele af betænkningen, der fokuserer på at bekæmpe terroristiske og ekstremistiske aktiviteter som sådanne; er af den opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt og kontraproduktivt at bryde forbindelsen mellem bekæmpelse af radikalisering og bekæmpelse af følgerne heraf; opfordrer Rådet til at etablere en sort liste over europæiske jihadister og personer, der mistænkes for at være jihadistiske terrorister;

o
o   o

83.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringerne og parlamenterne i EU’s medlemsstater og kandidatlandene, De Forenede Nationer, Europarådet, Den Afrikanske Union og de stater, der er medlem af Middelhavsunionen, Den Arabiske Liga og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0384.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0102.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0032.


En EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020
PDF 306kWORD 112k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2015 om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 (2015/2107(INI))
P8_TA(2015)0411A8-0312/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig præamblen og artikel 3 og 6,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 3, 6, 9, 20, 151, 152, 153, 154, 156, 159 and 168,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1, 3, 27, 31, 32 og 33,

–  der henviser til den europæiske socialpagt af 3. maj 1996, særlig afsnit I og afsnit II og artikel 3,

–  der henviser til Philadelphia-deklarationen af 10. maj 1944 om Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) mål og målsætninger,

–  der henviser til ILO's konventioner og henstillinger på området for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 27. februar 2015 om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 (6535/15) og til Rådets konklusioner af 5. oktober 2015 om en ny dagsorden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for at fremme bedre arbejdsvilkår,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 af 16. december 2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(2) (rammedirektiv) og til dets særdirektiver,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om en EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 (COM(2014)0332),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012" (COM(2007)0062),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa (COM(2008)0412),

–  der henviser til Kommissionens beretning om gennemførelsen af de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om arbejdsrelateret stress (SEC(2011)0241),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020), og til dens overordnede mål om at øge beskæftigelsesniveauet i EU til 75 % inden udgangen af dette årti, herunder gennem en større inddragelse af kvinder og ældre arbejdstagere og en bedre integration af migranter i arbejdsstyrken,

–  der henviser til Kommissionens hvidbog "En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner" (COM(2012)0055),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2014)0130),

–  der henviser til den årlige vækstundersøgelse 2015 (COM(2014)0902) og den fælles rapport om beskæftigelsen (COM(2014)0906),

–  der henviser til sin beslutning af 20. september 2001 om mobning på arbejdspladsen(6),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om den europæiske rammeaftale om bekæmpelse af mobning og vold på arbejdspladsen (COM(2007)0686),

–  der henviser til sin beslutning af 24. februar 2005 om fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen(7),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner, der overføres gennem blod ved stik af kanyler(8),

–  der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde for alle(9),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2008 om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012(10),

–  der henviser til sin beslutning af 26. marts 2009 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler(11),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om midtvejsevalueringen af den europæiske strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012(12),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om sundhedsrisici på arbejdspladsen som følge af asbest og udsigterne til fjernelse af al asbest(13),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa(14),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 11. december 2014 og udtalelse fra Regionsudvalget af 12. februar 2015 om meddelelsen fra Kommissionen om en EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2014-2020),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv,

–  der henviser til den fælles aktion om mental sundhed og trivsel, der blev iværksat i 2013,

–  der henviser til princippet om at "tænke småt først" og "Small Business Act" for Europa,

–  der henviser til EU-OSHA's igangværende kampagne "Gode arbejdspladser tager hånd om stress",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0312/2015),

A.  der henviser til, at gode arbejdsforhold, som beskytter den fysiske og mentale sundhed, er en grundlæggende(15) arbejdstagerrettighed, som har en positiv værdi i sig selv;

B.  der henviser til, at den økonomiske krise har ført til stigende usikkerhed i beskæftigelsen og atypiske ansættelsesforhold og reduceret virksomhedernes økonomiske ressourcer, navnlig for SMV'erne; der henviser til, at dette ikke bør medføre, at man taber vigtigheden af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen af syne, eller at de høje sociale og individuelle omkostninger ved arbejdsulykker som følge af manglende overholdelse overses;

C.  der henviser til, at sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen helt grundlæggende er i samfundets interesse og repræsenterer en investering, der har en positiv indvirkning på virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne, og desuden bidrager til at forbedre de sociale sikringssystemers bæredygtighed og gør det muligt for mennesker ved godt helbred at blive på arbejdsmarkedet indtil den lovpligtige pensionsalder; der henviser til, at arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme udgør en stor samfundsmæssig byrde og forbedringer af sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen i hele Europa kan bidrage til den økonomiske genopretning og opnåelse af Europa 2020-strategiens mål, hvor der hidtil kun er sket få fremskridt i retning af målet om at få 75 % af de 20-64-årige i beskæftigelse;

D.  der henviser til, at erhvervsrisici, fremme af sundhed og sikkerhed samt beskyttelse af arbejdstagerne på arbejdspladsen er afgørende for at forbedre arbejdsforholdene og dermed beskytte arbejdstagernes sundhed, hvilket indebærer væsentlige sociale og økonomiske fordele for den enkelte arbejdstager og for samfundet som helhed; der henviser til, at 9 ud af 10 virksomheder i EU-28, der foretager regelmæssige risikovurderinger af disse spørgsmål, betragter risikovurderinger som en velegnet metode til forvaltning af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen(16);

E.  der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 153 i TEUF skal støtte og supplere medlemsstaternes indsats med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed;

F.  der henviser til, at aldringen af EU's befolkning er en af de største udfordringer for medlemsstaterne; der henviser til, at der er uligheder i den forventede levealder mellem de forskellige erhvervs- og faggrupper og med hensyn til arbejdets hårdhed; der henviser til, at arbejdstagere over 55 år, ud over problemer med muskel- og knoglelidelser, også er særligt tilbøjelige til at blive ramt af kræft, hjertesygdomme, åndedrætsbesvær og søvnløshed(17); der henviser til, at indikatoren for sunde leveår er faldet med 1,1 år for kvinder og 0,4 år for mænd mellem 2010 og 2013, hvilket understreger behovet for at øge antallet af sunde leveår, hvilket også ville gøre det muligt for flere at blive på arbejdsmarkedet indtil den lovpligtige pensionsalder;

G.  der henviser til, at kræft er den primære årsag til arbejdsbetingede dødsfald(18) efterfulgt af hjerte-kar-sygdomme og luftvejssygdomme, mens arbejdsulykker kun tegner sig for en meget lille del af dødsfaldene; der henviser til, at kroniske sundhedsproblemer, som f.eks. muskel- og knoglelidelser, er udbredt i EU, og at disse kan begrænse menneskers mulighed for at deltage i eller blive på arbejdsmarkedet(19), og til, at en tidlig identificering af udsatte arbejdstagere er af afgørende betydning;

H.  der henviser til, at de administrative byrder og direkte omkostninger, der pålægges virksomhederne som følge af politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der fremmer trivsel, et sundt arbejdsmiljø og produktiviteten, er betydeligt lavere end dem, der er forbundet med de arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme, som EU's regelværk har til formål at forebygge(20); der henviser til, undersøgelser peger på, at forebyggelse giver et betydeligt afkast til virksomhederne(21);

I.  der henviser til, at antallet af arbejdsulykker med dødeligt udfald, og andelen af arbejdstagere, der anser deres fysiske og mentale sundhed og sikkerhed for at være i fare på grund af deres arbejde, varierer betydeligt mellem medlemsstaterne(22) og de økonomiske sektorer, hvilket understreger behovet for et stærkere fokus på gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen som et vigtigt element i beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed og produktivitet;

J.  der henviser til, at arbejdsrelateret stress og psykosociale risici generelt er et stigende problem for medarbejdere og arbejdsgivere i hele EU, og næsten halvdelen af alle arbejdstagere mener, at der findes sådanne problemer på deres arbejdsplads; der henviser til, at arbejdsrelateret stress bidrager til fravær, har negative konsekvenser for produktiviteten og hvert år tegner sig for næsten halvdelen af antallet af tabte arbejdsdage; der henviser til, at de foranstaltninger, der er truffet for at styre psykosociale risici i medlemsstaterne, er af meget forskellig karakter(23);

K.  der henviser til, at en solid lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som gennemføres og håndhæves korrekt, er en vigtig forudsætning for opfyldelse af de arbejdsmiljøkrav, som beskytter arbejdstagernes sundhed og produktivitet gennem hele arbejdslivet; der henviser til, at arbejdstilsyn spiller en vigtig rolle i gennemførelsen af politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på regionalt og lokalt plan, og til, at opfyldelse af retlige forpligtelser for mange virksomheder er hovedårsagen til arbejdsmiljøstyring og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger(24);

L.  der henviser til, at en omfattende inddragelse af arbejdstagerne og deres deltagelse og repræsentation på virksomhedsniveau samt tilsagn fra ledelsen er yderst vigtig for en vellykket forebyggelse af risici på arbejdspladsen(25), og til, at arbejdspladser, hvor arbejdstagerne er organiseret i fagforeninger, har færre ulykker og mindre sygdom;

M.  der henviser til, at bekæmpelse af arbejdsulykker generelt kun kan lykkes ved i enhver henseende at fremme en tilgang til produktionsprocessen, der sætter mennesket i centrum;

N.  der henviser til, at der er behov for tilstrækkelige ressourcer for at sikre en passende håndtering både af nye og traditionelle arbejdsmiljørisici, herunder asbest, nanomaterialer og psykosociale risici; der henviser til, at mange arbejdstagere, herunder bygningsarbejdere, potentielt er udsat for asbest;

O.  der henviser til, at usikre ansættelsesforhold har negative virkninger for sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen og undergraver de eksisterende arbejdsmiljøstrukturer; der henviser til, at usikre ansættelsesforhold kan udelukke arbejdstagere fra uddannelse og adgang til arbejdsmiljørelaterede tjenester og er forbundet med mentalt stress på grund af usikkerhed i beskæftigelsen(26); der henviser til, at rammedirektiv 89/391/EØF gør arbejdsgiverne ansvarlige for at fastlægge en systematisk forebyggelsespolitik, som dækker alle risici; der henviser til, at udlicitering af arbejde via underleveranceaftaler og midlertidigt vikararbejde kan gøre det vanskeligere at fastslå, hvem der er ansvarlig for arbejdsmiljøet; der henviser til, at sort arbejde og proformaselvstændighed udgør en alvorlig trussel mod gennemførelsen af arbejdsmiljøforanstaltninger og arbejdstagernes sundhed og sikkerhed;

P.  der henviser til, at arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle i udformningen og gennemførelsen af politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, både på nationalt og internationalt plan og EU-plan; der henviser til, at det i artikel 153-155 i TEUF fastlægges, i hvilket omfang arbejdsmarkedets parter er bemyndiget til at forhandle og håndhæve aftaler om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

Q.  der henviser til, at EU-regelsættet tager sigte på at forebygge arbejdsulykker og dårligt helbred for alle arbejdstagere; der henviser til, at jo mindre virksomheden er, jo dårligere oplyst er de ansatte om sundheds- og sikkerhedsrisici på arbejdspladsen; der henviser til, at der ikke kan påvises nogen sammenhæng mellem antallet af ulykker og virksomhedens størrelse; der henviser til, at antallet af ulykker afhænger af produktionstype og sektoren(27);

R.  der henviser til, at der ikke findes tilstrækkelige data om arbejdsrelaterede sygdomme på EU-plan, og at de data, der er til rådighed, ikke er tilstrækkeligt sammenlignelige(28);

S.  der henviser til, at seksuel chikane på arbejdspladsen og den følelse af usikkerhed, denne skaber, bør bekæmpes;

T.  der henviser til, at den beskæftigelsesmæssige kønsopdeling, lønforskellene, arbejdstiden, arbejdspladsen, usikre arbejdsvilkår, sexisme og kønsdiskrimination samt forskelle i forbindelse med de specifikke fysiske aspekter af moderskab er faktorer, der sandsynligvis indvirker på kvinders arbejdsvilkår;

U.  der henviser til, at der findes en stereotyp forestilling om, at kvinder har job med lavere risiko, mens det samlede billede i Europa er, at arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder aldrig er neutral, og at denne deling generelt slører kvinders sundhedsproblemer, hvilket resulterer i, at der træffes færre forebyggende foranstaltninger i forbindelse med kvinders beskæftigelse;

V.  der henviser til, at kvinders beskæftigelse i EU er betydeligt højere inden for servicesektoren end i industrien; der henviser til, at kvinder oftest er ansat inden for sundheds og socialsektoren samt inden for detailhandel, produktion, uddannelse og forretningsaktiviteter og i stigeende grad i deltidsstillinger og midlertidige ansættelsesforhold, hvilket har betydelige konsekvenser for sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen;

W.  der henviser til, at kvinder kan være udsat for særlige risici, bl.a. muskel- og knoglelidelser eller særlige kræftformer såsom brystkræft eller livmoderkræft, på grund af karakteren af bestemte job, hvor kvinder er overrepræsenteret(29);

X.  der henviser til, at kvinder udviser en højere grad af arbejdsrelaterede sundhedsproblemer end mænd uanset deres erhvervsaktivitet(30), og at de er særlig udsat for aldersbetingede sygdomme, hvilket betyder, at indsatsen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bør afhænge af køn og bygge på en tilgang tilpasset livssituationen;

Y.  der henviser til den sundhedsmæssige risiko for forplantningsevnen på grund af de virkninger, som miljøforureningen og de risikofaktorer, der findes på arbejdspladserne, kan have på fremtidige forældre eller endnu ufødte børn;

Z.  der henviser til, at empiriske undersøgelser viser, at kvinder er underrepræsenteret i beslutningstagningen om sundheds- og sikkerhedsanliggender;

AA.  der henviser til, at kvinder i landdistrikterne har større vanskeligheder ved at udøve deres arbejdstager- og sundhedsrettigheder og i højere grad fratages adgangen til grundlæggende offentlige sundhedstjenester, særlig lægebehandling og undersøgelser med henblik på tidlig diagnosticering af kræft;

EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

1.  understreger, at alle arbejdstagere, herunder i den offentlige sektor, har ret til det højeste sundheds- og sikkerhedsbeskyttelsesniveau på arbejdspladsen, som skal være garanteret uanset arbejdsgiverens størrelse, stillingstypen, de gældende overenskomster eller hvilken medlemsstat, den pågældende er ansat i; opfordrer Kommissionen til at udarbejde beskæftigelsesspecifikke strategier, der dækker alle former for beskæftigelse under EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; understreger behovet for klare og effektive regler på arbejdsmiljøområdet;

2.  glæder sig over de mange vigtige indsatsområder, der er udpeget i EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; beklager dog, at Kommissionen ikke har fastsat specifikke mål i strategirammen; understreger i denne forbindelse, at der efter gennemgangen i 2016 bør medtages mere konkrete lovgivningsmæssige og/eller ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger samt gennemførelses- og håndhævelsesredskaber, hvis dette anses for nødvendigt, på baggrund af videnskabelig dokumentation og resultaterne af den efterfølgende evaluering af EU's arbejdsmiljølovgivning;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udpege vejledende reduktionsmål for arbejdsrelaterede sygdomme og arbejdsulykker efter gennemgangen af strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i 2016 og til at basere denne gennemgang på de seneste peerevaluerede forskningsresultater; opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge særlig vægt på de sektorer, hvor arbejdstagerne er udsat for de største risici, udarbejde vejledninger og tilskynde til udveksling af god praksis for gennemførelsen af politikker for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen;

4.  beklager forsinkelsen i forbindelse med udarbejdelse af den nuværende strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; mener, at de mange udfordringer for de europæiske arbejdstagere, virksomheder og arbejdsmarkeder, herunder dem som er udpeget af Kommissionen, kræver, at der træffes rettidige og effektive foranstaltninger;

5.  understreger, at det er helt afgørende at sikre et fysisk og mentalt sikkert og sundt arbejdsmiljø gennem hele arbejdslivet for at opfylde målet om en aktiv og sund aldring for alle arbejdstagere; mener, at man ved at forebygge arbejdsrelaterede sygdomme og arbejdsulykker og tage mere hensyn til de kumulative virkninger af erhvervsrisici skaber merværdi for arbejdstagerne og samfundet som helhed;

6.  understreger nødvendigheden af en konkret indsats for at imødegå virkningerne af krisen ved at gøre livet lettere for virksomheder, der tager skridt til at fremme sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen;

Nationale strategier

7.  understreger, at nationale strategier vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er af afgørende betydning og bidrager til forbedring af arbejdsmiljøet i medlemsstaterne; understreger, at der bør tilskyndes til regelmæssig indberetning af de fremskridt, der er gjort; mener, at det er vigtigt at fortsætte med at iværksætte og koordinere politikker på EU-plan, idet der lægges mere vægt på gennemførelse og håndhævelse af de eksisterende arbejdsmiljøregler med henblik på at sikre et højt sundheds- og sikkerhedsniveau for alle arbejdstagere; er af den opfattelse, at politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på europæisk og nationalt plan bør være i overensstemmelse med andre offentlige politikker, og at de krav, der skal overholdes, bør være klare, hvilket gør det lettere for virksomhederne, navnlig SMV'er, at efterleve reglerne; mener, at integration af kønsaspektet bør gennemføres for bedre at kunne afspejle de specifikke risici, som kvindelige og mandlige arbejdstagere udsættes for;

8.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at de nationale arbejdsmiljøstrategier afspejler EU's strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og at de er fuldstændig gennemsigtige og åbne for input fra arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, herunder sundhedsaktører i overensstemmelse med skik og brug i de enkelte medlemsstater; mener, at udveksling af god praksis samt social dialog er et vigtigt middel til forbedring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

9.  opfordrer medlemsstaterne til i deres nationale strategier at indarbejde kontekstbestemte mål, som er målelige og sammenlignelige; mener, at der bør tilskyndes til regelmæssige og gennemsigtige indberetningsmekanismer vedrørende de fremskridt, der er gjort; understreger betydningen af pålidelige data;

Gennemførelse og overholdelse

10.  erkender, at det i forbindelse med gennemførelsen af arbejdsmiljøforanstaltninger på virksomhedsniveau er vigtigt at tage hensyn til mikrovirksomheders og små virksomheders situation, særlige behov og problemer med overholdelse, og til lignende forhold for visse organisationer inden for den offentlige servicesektor; understreger, at oplysning, udveksling af god praksis, høringer, brugervenlig vejledning og onlineplatforme er yderst vigtige for at hjælpe SMV'er og mikrovirksomheder med at sikre en mere effektiv overholdelse af de lovpligtige arbejdsmiljøregler; opfordrer Kommissionen, EU-OSHA og medlemsstaterne til fortsat at udvikle praktiske redskaber og vejledninger, som kan støtte, lette og forbedre SMV'ernes og mikrovirksomhedernes overholdelse af arbejdsmiljøreglerne;

11.  opfordrer Kommissionen til ved gennemgangen af den strategiske ramme fortsat at tage hensyn til den særlige karakter af og situation for SMV'er og mikrovirksomheder med henblik på at hjælpe disse virksomheder med at opfylde de mål, der er fastsat for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; understreger, at begrebet SMV i sin nuværende form omfatter ca. 99 % af alle virksomheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres indsats for at indsamle pålidelige data om den faktiske gennemførelse af arbejdsmiljøreglerne i mikrovirksomheder og små virksomheder;

12.  glæder sig over indførelsen af EU-OSHA's webbaserede interaktive risikoanalyseredskaber (OiRA) samt andre e-redskaber i medlemsstaterne, der letter gennemførelsen af risikovurderinger og har til formål at fremme efterlevelse og en forebyggelseskultur, navnlig i mikrovirksomheder og små virksomheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udnytte den europæiske bistand til sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger på arbejdspladsen generelt og udvikling af e-redskaber i særdeleshed med henblik på at støtte SMV'er; fremhæver betydningen af oplysningskampagner på arbejdsmiljøområdet, f.eks. kampagnen "Gode arbejdspladser", og understreger betydningen af oplysning blandt arbejdsgivere og medarbejdere om de grundlæggende rettigheder og forpligtelser, der er forbundet med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

13.  tilskynder medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at gøre en indsats for at opgradere sundheds- og sikkerhedsrepræsentanternes og ledernes kompetencer i overensstemmelse med nationale skikke og traditioner; opfordrer medlemsstaterne til at støtte en aktiv inddragelse af medarbejderne i gennemførelsen af forebyggende arbejdsmiljøforanstaltninger og sikre, at sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter modtager uddannelse ud over de grundlæggende moduler;

14.  understreger betydningen af at fremme en kultur af gensidig tillid, sikkerhed og læring, hvor medarbejderne opfordres til at bidrage til udviklingen af et sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvilket også bidrager til den sociale integration af arbejdstagerne og virksomhedernes konkurrenceevne; understreger i denne forbindelse, at arbejdstagere ikke bør lide nogen skade, når de gør opmærksom på sundheds- og sikkerhedsmæssige problemer;

15.  understreger, at de vigtigste elementer i en god arbejdsmiljøstyring med vellykkede resultater er en korrekt gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen samt en fuldt ud dokumenteret risikovurdering med deltagelse af arbejdstagerne og arbejdstagernes repræsentanter, som giver mulighed for passende forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen;

16.  opfordrer Kommissionen til at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at overvåge gennemførelsen og håndhævelsen af lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i medlemsstaterne; mener, at den efterfølgende evaluering af den praktiske gennemførelse af EU-direktiverne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i medlemsstaterne er en god anledning til at gennemføre en sådan øvelse, og forventer, at der i forbindelse med gennemgangen af strategirammen vil blive taget hensyn til gennemførelsen af den gældende lovgivning;

Håndhævelse

17.  mener, at det er afgørende at sikre lige konkurrencevilkår i hele EU og udrydde illoyal konkurrence og social dumping; understreger, at arbejdstilsyn spiller en central rolle i håndhævelsen af arbejdstagernes ret til et sikkert og mentalt og fysisk sundt arbejdsmiljø og i forbindelse med høring af og vejledning til arbejdsgivere, især SMV'er og mikrovirksomheder; tilskynder medlemsstaterne til at følge ILO's standarder og retningslinjer for arbejdstilsyn, for at sikre, at der er tilstrækkeligt personale og ressourcer til rådighed til gennemførelse af arbejdstilsyn og forbedring af uddannelsen af arbejdsinspektører, som anbefalet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(31); bifalder samarbejdet mellem de nationale arbejdstilsyn i Udvalget af Arbejdstilsynschefer (SLIC);

18.  bemærker, at det er vanskeligt at gennemføre lovgivningen om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for arbejdstagere, der udfører sort arbejde; minder om, at arbejdstilsyn spiller en vigtig rolle med hensyn til at afskrække fra sort arbejde; opfordrer medlemsstaterne til at føre streng kontrol og pålægge passende sanktioner over for arbejdsgivere, der benytter sort arbejdskraft; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe sort arbejde; understreger, at et flertal af arbejdsulykker med dødeligt udfald sker i arbejdsintensive sektorer, hvor sort arbejde er mere udbredt end i andre sektorer;

19.  mener, at en effektiv anvendelse af lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i stort omfang også afhænger af arbejdstilsyn; mener, at ressourcerne skal være rettet imod de sektorer, der er identificeret som værende af størst risiko for arbejdstagerne; opfordrer indtrængende de relevante myndigheder til ved siden af udførelsen af tilsyn hos tilfældigt udvalgte virksomheder at gennemføre risikobaseret kontrol og målrette indsatsen mod lovovertrædere med gentagne overtrædelser med henblik på at holde de arbejdsgivere, som ikke overholder arbejdsmiljøreglerne, ansvarlige; opfordrer medlemsstaterne til at sikre udveksling af oplysninger og til at forbedre koordineringen mellem arbejdstilsyn med henblik på at forbedre det grænseoverskridende samarbejde;

Lovrammen

20.  glæder sig over bestræbelserne på at forbedre de lovgivningsmæssige rammer og forventer yderligere fremskridt på dette område; minder imidlertid Kommissionen om, at indsendelsen af direktiverne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen til Refitprogrammet og ændringer af lovgivningen bør være i overensstemmelse med de demokratiske regler og gennemsigtig, sikre inddragelse af arbejdsmarkedets parter og bør under ingen omstændigheder medføre forringelser af sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen; understreger i denne forbindelse, at der bør tages hensyn til ændringer af arbejdslivet som følge af den teknologiske udvikling; påpeger, at det står medlemsstaterne frit for at indføre højere standarder end mindstekravene til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; mener ikke desto mindre, at de eksisterende regler bør forbedres, bl.a. ved at undgå overlapning og fremme en bedre integration af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen med andre politikområder og samtidig bevare og sigte mod et højere sundheds- og sikkerhedsniveau for arbejdstagerne;

21.  understreger, at inddragelsen af arbejdstagerne og arbejdsmarkedets parter på alle niveauer, i overensstemmelse med national ret og praksis, er en forudsætning for en effektiv gennemførelse af arbejdsmiljølovgivningen, og at inddragelse af arbejdsmarkedets parter på EU-plan kan sikre, at strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bliver relevant for europæiske arbejdsgivere og arbejdstagere; opfordrer arbejdsmarkedets parter og Kommissionen til at indgå i en konstruktiv dialog om, hvordan man kan forbedre den eksisterende lovramme, og mener, at det er nødvendigt at styrke den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller;

Forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme og nye risici og risici i fremvækst

22.  påpeger, at det er vigtigt at beskytte arbejdstagerne mod eksponering for kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer; understreger i denne forbindelse, at kvinder ofte er udsat for en cocktail af stoffer, som kan øge de sundhedsmæssige risici, herunder levedygtigheden af deres afkom; gentager udtrykkeligt sin opfordring til Kommissionen om at forelægge et forslag til revision af direktiv 2004/37/EF på grundlag af videnskabelig dokumentation for, hvor det er nødvendigt, at tilføje mere bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering og at udvikle et evalueringssystem i samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen, der er baseret på klare og tydelige kriterier; mener, at eventuelle lovgivningsmæssige overlapninger, der medfører utilsigtet manglende overholdelse, bør tages op i den forbindelse;

23.  understreger nødvendigheden af at indføre strengere regler for beskyttelse af arbejdstagere, som tager hensyn ikke blot til eksponeringstidens varighed, men også til den blanding af kemiske og/eller giftige stoffer, som de udsættes for; påpeger, at mange sundhedsarbejdere er eksponeret for farlige kemikalier på deres arbejdsplads; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger med hensyn til kemiske risikofaktorer i sundhedssektoren og inkludere specifikke bestemmelser om sundhedspersonales eksponering for skadelige stoffer i strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle arbejdstagere, der er direkte eller indirekte involveret i anvendelse eller bortskaffelse af spidst eller skarpt medicinsk udstyr, er tilstrækkelig beskyttede; påpeger, at dette eventuelt kan indebære en revision af direktiv 2010/32/EU om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren;

24.  påpeger, at mange arbejdstagere stadig er eksponeret for asbest på deres arbejdsplads; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne for at fremme og koordinere medlemsstaternes indsats for at udvikle nationale handlingsplaner, sikre tilstrækkelig finansiering og træffe passende foranstaltninger for forvaltning og en sikker fjernelse af asbest;

25.  gentager sin opfordring(32) til Kommissionen om at udvikle og gennemføre en model for asbestscreening og -registrering i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 2009/148/EF; opfordrer til en europæisk kampagne om asbest, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at yde erstatning til arbejdstagere, der har været udsat for asbest;

26.  opfordrer Kommissionen til at gribe ind over for et af de mest udbredte arbejdsrelaterede sundhedsproblemer i Europa og straks at forelægge et forslag til en samlet retsakt om muskel- og knoglelidelser med henblik på at sikre en mere effektiv forebyggelse og afhjælpning af årsagerne til muskel- og knoglelidelser, idet der tages hensyn til sammensatte årsager og de specifikke risici, som kvinder er udsat for; påpeger, at konsolideringen af EU-lovgivning om minimumskrav til beskyttelse af arbejdstagerne mod eksponering for ergonomiske risikofaktorer kan være til gavn for både arbejdstagere og arbejdsgivere, hvis reguleringsrammen gøres lettere at gennemføre og efterleve; understreger ligeledes betydningen af udveksling af god praksis og behovet for at sikre, at arbejdstagere bliver mere opmærksomme på og bedre oplyst om ergonomiske risikofaktorer;

27.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser;

28.  henleder Kommissionens opmærksomhed på, at det er vigtigt at forbedre forebyggelsen af erhvervsmæssig eksponering for hormonforstyrrende stoffer, som har talrige skadelige indvirkninger på sundheden for mandelige og kvindelige arbejdstagerne og deres afkom(33); anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at fastlægge en omfattende strategi for hormonforstyrrende stoffer, der bl.a. omfatter gennemførelse af europæisk lovgivning om markedsføring af pesticider og biocider og en skærpelse af reglerne om forebyggelse af erhvervrisici; understreger, at EU's støtte til forskning i mere sikre alternativer er afgørende for anvendelsen af forsigtigheds- og substitutionsprincippet;

29.  bifalder Kommissionens engagement i EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 for at fremme forebyggelsen af arbejdsrelaterede sygdomme, navnlig på områderne nanoteknologi og bioteknologi; påpeger, at der hersker usikkerhed med hensyn til udbredelsen og anvendelsen af nanomaterialer, og mener, at der er behov for yderligere forskning om de potentielle sundheds- og sikkerhedsmæssige arbejdsmiljørisici, som er forbundet med nye teknologier; mener i denne forbindelse, at forsigtighedsprincippet bør finde anvendelse for at mindske de potentielle sundheds- og sikkerhedsmæssige risici for de arbejdstagere, som arbejder med nanoteknologi;

30.  henleder Kommissionens opmærksomhed på det stigende antal arbejdstagere i arbejdsstyrken, som rammes af kronisk sygdom; er af den opfattelse, at mennesker, der rammes af dødelige, kroniske og langvarige sygdomme og handicap, bør have adgang til tilgængelige og sikre arbejdspladser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fokusere på fastholdelse og integration af personer, der lider af kroniske sygdomme, og støtte en rimelig tilpasning af arbejdspladsen med henblik på at sikre en rettidig tilbagevenden til arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at fremme integrations- og rehabiliteringsforanstaltninger for personer med handicap og til at støtte medlemsstaternes indsats på dette område ved at øge bevidstheden og udpege og udveksle god praksis om indretning og tilpasning på arbejdspladsen; opfordrer indtrængende Eurofound til yderligere at undersøge og analysere beskæftigelsesmulighederne og beskæftigelsesegnetheden for personer med kroniske sygdomme;

31.  bemærker, at teknologisk innovation kan være til gavn for samfundet som helhed; er imidlertid bekymret over fremvæksten af nye risici som følge af disse ændringer; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens hensigt om at oprette et netværk for fagfolk og forskere, der beskæftiger sig med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, for at blive bedre rustet til at imødegå fremtidige udfordringer; fremhæver den stigende anvendelse af intelligente robotter i arbejdet, f.eks. i forbindelse med industriel produktion, på hospitaler og plejehjem; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at identificere eventuelle sundheds- og sikkerhedsmæssige arbejdsmiljørisici, der opstår i forbindelse med teknologisk innovation, og træffe passende foranstaltninger for at imødegå disse;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre et program for systematisk overvågning, forvaltning og støtte til arbejdstagere, der er berørt af psykosociale risici, herunder stress, depression og udbrændthed, for bl.a. at udarbejde effektive henstillinger og retningslinjer med henblik på bekæmpelse af disse risici; understreger, at stress på arbejdspladsen er anerkendt som en væsentlig hindring for produktiviteten og for den enkeltes livskvalitet; bemærker i denne forbindelse, at mental sundhed og psykosociale risici kan påvirkes af mange faktorer, der ikke alle er arbejdsrelateret; påpeger imidlertid, at psykosociale risici og arbejdsrelateret stress er et strukturelt problem, der er forbundet med arbejdets tilrettelæggelse, og at det er muligt at forebygge og styre psykosociale risici og arbejdsrelateret stress; understreger, at det i forbindelse med gennemgangen af strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i 2016 er nødvendigt at foretage undersøgelser, forbedre forebyggelsen og overveje nye foranstaltninger baseret på udveksling af bedste praksis og værktøjer til reintegration på arbejdsmarkedet;

33.  glæder sig over kampagnen "Gode arbejdspladser tager hånd om stress"; understreger, at initiativer til håndtering af arbejdsrelateret stress skal inddrage kønsaspektet og tage hensyn til de særlige arbejdsvilkår for kvinder;

34.  henleder opmærksomheden på problemet med mobning og dens mulige konsekvenser for den psykosociale sundhed; påpeger betydningen af at bekæmpe mobning og vold på arbejdspladsen, og anmoder derfor Kommissionen om i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter at overveje at fremsætte et forslag til en retsakt på grundlag af rammeaftalen om bekæmpelse af mobning og vold på arbejdspladsen; opfordrer desuden medlemsstaterne til at udvikle effektive nationale strategier til bekæmpelse af vold på arbejdspladsen;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en målrettet tilgang til udryddelse af usikre ansættelsesforhold og til at tage hensyn til de negative virkninger, som usikre ansættelsesforhold har for sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen; understreger, at arbejdstagere med atypiske kontrakter kan have større problemer med at få adgang til uddannelse og arbejdsmiljørelaterede tjenester; understreger, at det er vigtigt at forbedre sundheden og sikkerheden for alle arbejdstagere under alle former for beskæftigelse, herunder dem, der måske kan være sårbare, såsom unge og personer, der tidligere har været ramt af langtidsledighed; opfordrer medlemsstaterne til at opfylde kravene i direktiv 96/71/EF om bekæmpelse af social dumping og i denne sammenhæng træffe alle nødvendige foranstaltninger for at håndhæve og beskytte udstationerede arbejdstageres rettigheder til ligebehandling med hensyn til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

36.  understreger, at arbejde i hjemmet bør tages i betragtning, når man overvejer, hvordan man kan forbedre sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen; opfordrer arbejdsgivere og de politiske beslutningstagere til at sikre og fremme en sund balance mellem arbejde og privatliv, der tager højde for det stigende antal arbejdstagere, som er nødt til at kombinere arbejde og pleje; understreger betydningen af at tage fat på uforholdsmæssigt lange arbejdstider for at sikre balance mellem arbejds- og familieliv; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktiv 2003/88/EF og fremhæver i denne forbindelse betydningen af at overvåge overholdelsen af bestemmelsen om det maksimale antal arbejdstimer;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme passende politikker til at håndtere arbejdsstyrkens aldring; mener, at lovrammen for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen bør fremme et bæredygtigt arbejdsliv og en sund aldring; opfordrer medlemsstaterne til at fremme rehabiliterings- og reintegrationsforanstaltninger for ældre arbejdstagere ved at gennemføre resultaterne af EU's pilotprojekt om ældre arbejdstageres sundhed og sikkerhed;

38.  understreger betydningen af at træffe foranstaltninger til sikring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for at imødegå de specifikke udfordringer og risici for kvinder på arbejdspladsen, herunder vedrørende seksuel chikane; opfordrer Kommissionen og arbejdsmarkedets parter til at sikre en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder i alle dele af den sociale dialog; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til ligestillingsperspektivet i forbindelse med gennemgangen af strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i 2016; opfordrer Kommissionen til at udvikle en europæisk strategi til bekæmpelse af vold mod kvinder på arbejdspladsen og som led i denne proces for at vurdere, om direktiv 2006/54/EF bør revideres for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte nye former for vold og chikane; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Kommissionens henstilling 92/131/EØF for at fremme bevidstheden om seksuel chikane og andre former for utilladelig seksuel opførsel;

39.  henleder Kommissionens opmærksomhed på den rolle, som sektordialogudvalgene kan spille i forbindelse med behandlingen af sektorspecifikke arbejdsmiljørisici og merværdiskabelse gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, ved at anvende den bedst tilgængelige viden om situationen i de enkelte sektorer;

40.  understreger, at Kommissionen bør indsamle data, iværksætte forskning og udvikle køns- og aldersspecifikke statistiske metoder til evaluering af forebyggelse med henblik på at fokusere på de særlige udfordringer, som sårbare grupper, herunder kvinder, møder på arbejdspladsen;

41.  understreger betydningen af at investere mere i risikoforebyggelsespolitikker samt af at fremme, udvikle og støtte en forebyggelseskultur med hensyn til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer medlemsstaterne til at fremme bevidstgørelse og lægge større vægt på forebyggelse og arbejdsmiljø i skolernes læseplaner på alle niveauer, herunder i lærlingeuddannelser; mener, at det er vigtigt så tidligt som muligt i produktionsprocessen at fokusere på forebyggelse og fremme gennemførelsen af systematiske forebyggelsesprogrammer baseret på risikovurderinger, hvilket tilskynder arbejdsgivere og arbejdstagere til at bidrage til et sikkert og sundt arbejdsmiljø; påpeger, at kvaliteten af forebyggende tjenesteydelser i mange medlemsstater er afgørende for at støtte virksomheder, navnlig SMV'er, i gennemførelsen af risikovurderinger og forebyggende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at undersøge de opgaver og uddannelseskrav til udbyderne af forebyggende tjenesteydelser, som er fastsat i national lovgivning af medlemsstaterne;

42.  understreger, at kvinder skal inddrages i de beslutningsprocesser, der vedrører udviklingen af bedre sundheds- og sikkerhedspraksis i deres arbejdsmiljø;

43.  opfordrer Kommissionen til ikke at ignorere spørgsmålet om udvikling af arbejdsbetingede kræftformer, f.eks. tumorer i næsehulen, som forekommer hyppigere i tilfælde, hvor arbejdstagernes åndedrætsorganer ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod relativt almindelige støvtyper, der afgives under forarbejdning af træ, læder, mel, tekstiler, nikkel og andre materialer;

44.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige muligheder for udøvelsen af arbejdstagerrettigheder og lige adgang til offentlige sundhedsydelser for alle deres borgere, navnlig for kvinder i landdistrikter og andre sårbare grupper af borgere;

Statistiske oplysninger

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre indsamlingen af pålidelige og sammenlignelige data om arbejdsrelaterede sygdomme, erhvervsmæssig eksponering og skadelige stoffer i alle sektorer, herunder i den offentlige sektor, med henblik på at udpege bedste praksis, fremme benchlearning og oprette en fælles database over erhvervsmæssig eksponering, uden at der påløber urimelige omkostninger; understreger vigtigheden af at inddrage nationale eksperter og at holde databasen opdateret; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at indsamle flere oplysninger om de risici, der er forbundet med digitalisering, arbejdsrelateret trafiksikkerhed og de virkninger, som krisen har haft på arbejdsmiljøet;

46.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle køns- og aldersspecifikke statistiske data af høj kvalitet om arbejdsrelaterede sygdomme for løbende at forbedre og, hvor det måtte være nødvendigt, tilpasse lovrammen til nye risici og risici i fremvækst;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre undersøgelser med henblik på at fastsætte den nationale forekomst af arbejdsrelaterede muskel- og knoglelidelser i den aktive befolkning generelt samt opdelt efter køn, alder og økonomisk sektor, så det bliver muligt at forebygge og forhindre, at disse lidelser opstår;

48.  fremhæver betydningen af at opdatere og udarbejde fælles sundhedsindikatorer for og definitioner af arbejdsrelaterede sygdomme, herunder stress på arbejdspladsen, og EU-dækkende statistiske data med henblik på fastsættelse af mål for begrænsning af forekomsten af arbejdsrelaterede sygdomme;

49.  understreger, at det er vanskeligt at indsamle oplysninger i mange medlemsstater; opfordrer til, at Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs og Eurofounds arbejde styrkes; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ulykker på arbejdspladsen indberettes af arbejdsgiverne;

International indsats

50.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at alle handelsaftaler med tredjelande forbedrer arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed;

51.  understreger, at EU har en interesse i og en forpligtelse til at hæve arbejdsstandarderne globalt, herunder sundheds- og sikkerhedsniveauet på arbejdspladsen;

52.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forstærke samarbejdet med internationale organisationer vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, herunder med ILO, OECD, G20 og WHO;

53.  beklager dybt, at ikke alle medlemsstater har ratificeret ILO-konvention nr. 187 om fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; opfordrer alle medlemsstater til at ratificere konventionen;

o
o   o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 70.
(2) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.
(3) EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9.
(4) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(5) EUT L 165 af 27.6.2007, s. 21.
(6) EFT C 77 E af 28.3.2002, s. 138.
(7) EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 400.
(8) EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 754.
(9) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 321.
(10) EUT C 41 E af 19.2.2009, s. 14.
(11) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.
(12) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 102.
(13) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0093.
(14) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0012.
(15) Artikel 31, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder: Enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold.
(16) Den anden europæiske virksomhedsundersøgelse af nye risici og risici i fremvækst (ESENER-2), EU-OSHA (2015).
(17) Eurofound: "Working conditions of an ageing workforce" Eurofound (2008).
(18) Udtalelse fra EU-OSHA's direktør, 18.11.2014.
(19) Rapport om beskæftigelsesmuligheder for mennesker med kroniske sygdomme, Eurofound (2014).
(20) Evaluering af den europæiske strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012, EC (2013) og Socioøkonomiske omkostninger ved arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme, EC (2012).
(21) Berechnung des internationalen "Return on Prevention" für Unternehmen: Kosten und. Nutzen von Investitionen in den betrieblichen Arbeits- und Gesundheitsschutz, DGUV (2013).
(22) Den femte europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene, Eurofound (2012).
(23) Den anden europæiske virksomhedsundersøgelse af nye risici og risici i fremvækst (ESENER-2), EU-OSHA (2015).
(24) Den anden europæiske virksomhedsundersøgelse af nye risici og risici i fremvækst (ESENER-2), EU-OSHA (2015).
(25) Repræsentation og høring af arbejdstagerne om sundhed og sikkerhed, EU-OSHA (2012)
(26) Fleksible arbejdsformer: "meget atypiske" kontraktforhold, Eurofound (2010) og Sundhed og trivsel på arbejdspladsen: En rapport baseret på den femte europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene, Eurofound (2012).
(27) Den femte europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene, oversigtsrapport, (2012) og den tredje europæiske virksomhedsundersøgelse, Eurofound (2015).
(28) Rapport om den aktuelle situation i forbindelse med arbejdsrelaterede sygdomme i EU-medlemsstaterne og EFTA/EØS-landene, EC (2013).
(29) EU-OSHA, 2013, Nye risici og tendenser i forbindelse med kvinders sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
(30) Arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsrisici for de mest udsatte arbejdstagere, EP Temaafdeling A, Økonomi- og videnskabspolitik, 2011, s. 40.
(31) EUT C 230 af 14.7.2015, s. 82.
(32) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0093.
(33) The Cost of Inaction, Nordon (2014) og Rapport sur les perturbateurs endocriniens, le temps de la précaution, Gilbert Barbier (2011).

Juridisk meddelelse