Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 16. december 2015 - StrasbourgEndelig udgave
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer
 Forlængelse af mandatperioden for formanden for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
 Forlængelse af mandatperioden for formanden for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
 Forlængelse af mandatperioden for formanden for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
 Operationelt og strategisk samarbejde mellem Bosnien-Hercegovina og Europol *
 Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning fra Irland - EGF/2015/006 IE/PWA International
 Liste over invasive ikkehjemmehørende arter
 Produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25-majs
 Større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik
 Forbindelserne mellem EU og Kina
 Forberedelse til det humanitære verdenstopmøde: udfordringer og muligheder for humanitær bistand
 Udvikling af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller
 Situationen i Ungarn: opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2015

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen
PDF 247kWORD 62k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 30. oktober 2015 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (C(2015)07555 – 2015/2939(DEA))
P8_TA(2015)0448B8-1336/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2015)07555),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 12. november 2015, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget til Udvalgsformandskonferencens formand af 27. november 2015,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget(1), og særlig artikel 210,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/1929 af 28. oktober 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(2),

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 15. december 2015,

A.  der henviser til, at direktiv 2014/23/EU(3) og 2014/24/EU(4), som medlemsstaterne har indtil den 18. april 2016 til at gennemføre i deres nationale lovgivning, gjorde det nødvendigt at ændre både forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 for så vidt angår EU-institutionernes udbudsprocedurer og kontrakter, de indgår for egen regning;

B.  der henviser til, at forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 således blev ændret den 28. oktober 2015 ved forordning (EU, Euratom) nr. 2015/1929, som bragte den i overensstemmelse med ovennævnte direktiver og trådte i kraft den 30. oktober 2015;

C.  der henviser til, at Kommissionen den 30. oktober 2015 vedtog den delegerede forordning (C(2015)07555) med henblik på at sikre, at den tilsvarende ajourføring af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 kan finde anvendelse fra regnskabsårets begyndelse, således at der sikres en entydig overgang til de nye regler om EU's offentlige udbud og koncessionskontrakter;

D.  der henviser til, at den delegerede forordning (C(2015)07555) i henhold til artikel 210 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, som tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage sådanne delegerede retsakter, i princippet først kan træde i kraft efter udløbet af Europa-Parlamentets og Rådets kontrolperiode, der løber i to måneder fra datoen for meddelelsen – dvs. indtil den 30. december 2015 – og som kan forlænges med yderligere to måneder;

E.  der henviser til, at Kommissionen imidlertid den 12. november 2015 anmodede Parlamentet om, såfremt det ikke agtede at gøre indsigelse mod den delegerede retsakt, at underrette Kommissionen herom senest den 21. december 2015, idet den ville skulle videresendes til Publikationskontoret senest den 21. december 2015 for at sikre rettidig offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende inden den 31. december 2015 og dermed sikre den delegerede retsakts ikrafttræden den 1. januar 2016 som planlagt;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 286 af 30.10.2015, s. 1.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer
PDF 247kWORD 64k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 30. oktober 2015 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 110/2014 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (C(2015)07554 – 2015/2940(DEA))
P8_TA(2015)0449B8-1337/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2015)07554),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 12. november 2015, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 27. november 2015 fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), og særlig artikel 210,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/1929 af 28. oktober 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(2),

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 15. december 2015,

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i deres fælles erklæring om særskilt decharge for fællesforetagender i henhold til artikel 209 i finansforordningen(3) navnlig tilkendegav, at de "har til hensigt at foreslå relevante ændringer til artikel 209 og artikel 60, stk. 7, i finansforordningen inden for rammerne af en fremtidig revision af finansforordningen";

B.  der henviser til, at forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 blev ændret den 28. oktober 2015 ved forordning (EU, Euratom) 2015/1929, som udover at bringe den i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU(4) og 2014/24/EU(5) og styrke systemet til beskyttelse af EU-budgettet ændrede dens artikel 209 og 60 og bragte reglerne om decharge, ekstern revision og årlig rapportering for de organer, der henhører under artikel 209 i finansforordningen i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse på de organer, der henhører under artikel 208;

C.  der henviser til, at Kommissionen den 30. oktober 2015 vedtog den delegerede forordning (C(2015)07554), der ændrer delegeret forordning (EU) nr. 110/2014 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (så den blev bragt i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013, der finder anvendelse på de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208), således at den kan finde anvendelse fra regnskabsårets begyndelse, og der sikres en entydig overgang til de nye regler;

D.  der henviser til, at den delegerede forordning (C(2015)07554) i henhold til artikel 210 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, som tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage sådanne delegerede retsakter, i princippet først kan træde i kraft efter udløbet af Europa-Parlamentets og Rådets kontrolperiode, der løber i to måneder fra datoen for meddelelsen – dvs. indtil den 30. december 2015 – og som kan forlænges med yderligere to måneder;

E.  der henviser til, at Kommissionen imidlertid den 12. november 2015 anmodede Parlamentet om, såfremt det ikke agtede at gøre indsigelse mod den delegerede retsakt, at underrette Kommissionen herom senest den 21. december 2015, idet den ville skulle videresendes til Publikationskontoret senest den 21. december 2015 for at sikre rettidig offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende inden den 31. december 2015 og dermed sikre den delegerede retsakts ikrafttræden den 1. januar 2016 som planlagt;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 286 af 30.10.2015, s. 1.
(3) EUT L 163 af 29.5.2014, s. 21.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).


Forlængelse af mandatperioden for formanden for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
PDF 245kWORD 60k
Europa-Parlamentets afgørelse af 16. december 2015 om forlængelse af mandatperioden for formanden for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) (C8-0313/2015 – 2015/0903(NLE))
P8_TA(2015)0450A8-0347/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag fra Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA's) tilsynsråd af 8. september 2015 om at forlænge mandatperioden for formanden for EBA i yderligere en femårig periode (C8-0313/2015),

–  der henviser til artikel 48, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF(1),

–  der henviser til sin forretningsorden,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0347/2015),

A.  der henviser til, at den første formand for EBA blev udpeget af EBA's tilsynsråd i 2011 for en periode på fem år efter en åben udvælgelsesprocedure i overensstemmelse med artikel 48, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010;

B.  der henviser til, at EBA's tilsynsråd i henhold til artikel 48, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1093/2010 og under hensyntagen til den i bestemmelsen omhandlede evaluering kan forlænge embedsperioden for formanden for EBA én gang, forudsat at forlængelsen bekræftes af Europa-Parlamentet;

C.  der henviser til, at EBA's tilsynsråd den 8. september 2015 foreslog at forlænge embedsperioden for den siddende formand for EBA, Andrea Enria, med yderligere en femårsperiode og informerede Europa-Parlamentet herom;

D.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 17. november 2015 afholdt en høring med Andrea Enria, den siddende formand for EBA, hvor han efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender forslaget om en forlængelse af Andrea Enrias embedsperiode som formand for EBA i yderligere en femårsperiode;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, EBA og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.


Forlængelse af mandatperioden for formanden for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
PDF 248kWORD 60k
Europa-Parlamentets afgørelse af 16. december 2015 om forlængelse af mandatperioden for formanden for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) (C8-0314/2015 – 2015/0904(NLE))
P8_TA(2015)0451A8-0348/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordningers (EIOPA's) tilsynsråd af 30. september 2015 om at forlænge mandatperioden for formanden for EIOPA i yderligere en femårig periode (C8-0314/2015),

–  der henviser til artikel 48, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF(1),

–  der henviser til sin forretningsorden,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0348/2015),

A.  der henviser til, at den første formand for EIOPA blev udpeget af EIOPA's tilsynsråd i 2011 for en periode på fem år efter en åben udvælgelsesprocedure i overensstemmelse med artikel 48, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010;

B.  der henviser til, at EIOPA's tilsynsråd i henhold til artikel 48, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og under hensyntagen til den i bestemmelsen omhandlede evaluering kan forlænge embedsperioden for formanden for EIOPA én gang, forudsat at forlængelsen bekræftes af Europa-Parlamentet;

C.  der henviser til, at EIOPA's tilsynsråd den 30. september 2015 foreslog at forlænge embedsperioden for den siddende formand for EIOPA, Gabriel Bernardino, med yderligere en femårsperiode og informerede Europa-Parlamentet herom;

D.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 17. november 2015 afholdt en høring med Gabriel Bernardino, den siddende formand for EIOPA, hvor han efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender forslaget om en forlængelse af Gabriel Bernardinos embedsperiode som formand for EIOPA i yderligere en femårsperiode;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, EIOPA og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.


Forlængelse af mandatperioden for formanden for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
PDF 247kWORD 60k
Europa-Parlamentets afgørelse af 16. december 2015 om forlængelse af mandatperioden for formanden for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) (C8-0315/2015 – 2015/0905(NLE))
P8_TA(2015)0452A8-0346/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds (ESMA's) tilsynsråd af 24. september 2015 om at forlænge mandatperioden for formanden for ESMA i yderligere en femårig periode (C8-0315/2015),

–  der henviser til artikel 48, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF(1),

–  der henviser til sin forretningsorden,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0346/2015),

A.  der henviser til, at den første formand for ESMA blev udpeget af ESMA's tilsynsråd i 2011 for en periode på fem år efter en åben udvælgelsesprocedure i overensstemmelse med artikel 48, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010;

B.  der henviser til, at ESMA's tilsynsråd i henhold til artikel 48, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1095/2010 og under hensyntagen til den i bestemmelsen omhandlede evaluering kan forlænge embedsperioden for formanden for ESMA én gang, forudsat at forlængelsen bekræftes af Europa-Parlamentet;

C.  der henviser til, at ESMA's tilsynsråd den 24. september 2015 foreslog at forlænge embedsperioden for den siddende formand for ESMA, Steven Maijoor, med yderligere en femårsperiode og informerede Europa-Parlamentet herom;

D.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 17. november 2015 afholdt en høring med Steven Maijoor, den siddende formand for ESMA, hvor han efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender forslaget om en forlængelse af Steven Maijoors embedsperiode som formand for ESMA i yderligere en femårsperiode;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, ESMA og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.


Operationelt og strategisk samarbejde mellem Bosnien-Hercegovina og Europol *
PDF 247kWORD 60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. december 2015 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af Den Europæiske Politienheds (Europols) indgåelse af aftalen om operationelt og strategisk samarbejde mellem Bosnien-Hercegovina og Europol (10509/2015 – C8-0276/2015 – 2015/0808(CNS))
P8_TA(2015)0453A8-0352/2015

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (10509/2015),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, i henhold til hvilken Rådet hørte Parlamentet (C8-0276/2015),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol)(1), særlig artikel 23, stk. 2,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2009/934/RIA af 30. november 2009 om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Europols forbindelser med partnere, herunder udveksling af personoplysninger og klassificerede informationer(2), særlig artikel 5 og 6,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2009/935/RIA af 30. november 2009 om fastsættelse af listen over de tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0352/2015),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  opfordrer Kommissionen til efter ikrafttrædelsen af den nye Europolforordning (2013/0091(COD)) at evaluere bestemmelserne i samarbejdsaftalen, navnlig om databeskyttelse; opfordrer Kommissionen til at informere Parlamentet og Rådet om resultaterne af denne evaluering og, hvis det er hensigtsmæssigt, at fremsætte en henstilling om tilladelse til at indlede en international genforhandling af aftalen;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og Europol.

(1) EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37.
(2) EUT L 325 af 11.12.2009, s. 6.
(3) EUT L 325 af 11.12.2009, s. 12.


Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning fra Irland - EGF/2015/006 IE/PWA International
PDF 269kWORD 75k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2015/006 – IE/PWA International, fra Irland) (COM(2015)0555 – C8-0329/2015 – 2015/2295(BUD))
P8_TA(2015)0454A8-0363/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0555 – C8-0329/2015),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0363/2015),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

C.  der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, fastlægge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de samlede anslåede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede aktioner og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;

D.  der henviser til, at Irland har indsendt ansøgning EGF/2015/006 IE/PWA International om økonomisk støtte fra EGF som følge af 108 afskedigelser i PWA International Ltd (PWAI), der er aktiv i NACE rev. 2 hovedgruppe 33 ("Reparation og installation af maskiner og udstyr")(4) i NUTS niveau 2-regionen i det sydlige og østlige Irland, og at alle afskedigede arbejdstagere forventes at deltage i foranstaltningerne;

E.  der henviser til, at ansøgningen ikke opfylder de traditionelle kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i EGF-forordningen med hensyn til antal afskedigelser, og er indgivet i henhold til interventionskriterierne i artikel 4, stk. 2, i forordningen, som giver mulighed for undtagelse under særlige omstændigheder;

1.  er enig med Kommissionen i, at de argumenter, som Irland har fremsat, er "særlige omstændigheder", og at Irland derfor er berettiget til økonomisk støtte på 442 293 EUR i henhold til ovennævnte forordning;

2.  bemærker, at de irske myndigheder indgav ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF den 19. juni 2015, og at Kommissionens vurdering heraf var afsluttet den 6. november 2015; glæder sig over den hurtige vurderingsperiode på under fem måneder;

3.  bemærker, at PWAI blev etableret i 1989 i Rathcole, Co Dublin som en joint venture mellem United Technologies Corporation og Lufthansa Technik Airmotive Ireland;

4.  bemærker, at Irland specialiserede sig i sektoren for vedligeholdelse, reparation og eftersyn (MRO) i 1990'erne, hvilket var en fordel for landet på det tidspunkt, men som gjorde det særligt sårbart over for den seneste tendens med at placere MRO-aktiviteter i nærheden af centre for global luftfartsekspansion, dvs. i Asien, og over for de negative virkninger af globale handelsaftaler; mener, at eksistensen af to irske EGF-ansøgninger inden for sektoren for reparation og installation af maskiner og udstyr(5) er et tegn på denne sårbarhed; bemærker også, at MRO-aktiviteter er blevet hårdt ramt i Europa, navnlig i Irland, med lukningen af SR Technics i 2009 og lukningen af Lufthansa Technik Airmotive Ireland i 2014, som medførte, at omkring 1 520 arbejdspladser gik tabt;

5.  bemærker, at selv om arbejdsløshedsprocenten i det sydlige Dublin (11,61 %) kun er lidt højere end det nationale gennemsnit (10,83 %) dækker disse tal over isolerede områder med betydelige lokale skævheder, og at lukningen af PWAI har haft en betydelig indvirkning på beskæftigelsen og den lokale, regionale eller nationale økonomi som følge af den allerede vanskelige situation i området, kombineret med den kumulative virkning af tre store lukninger i MRO-sektoren inden for en kort periode;

6.  er enig i, at den allerede vanskelige situation i området, kombineret med den kumulative virkning af tre store lukninger i MRO-sektoren inden for en kort periode, og at det forhold, at der ikke længere findes nogen arbejdsgivere i denne sektor i Irland, kan bruges som en begrundelse for undtagelsen for tærsklen på 500 afskedigelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i EGF-forordningen; gentager i denne forbindelse sin henstilling til Kommissionen om enten at præcisere undtagelseskriterierne i artikel 4, stk. 1, i EGF-forordningen eller nedsætte tærsklen på 500 afskedigede arbejdstagere;

7.  glæder sig over, at de irske myndigheder for at sikre arbejdstagerne hurtig hjælp besluttede at sætte de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere i værk den 22. maj 2015 længe før den endelige afgørelse om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

8.  glæder sig endvidere over, at 108 unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse var under 25 år, også vil have adgang til individualiserede tilbud, der medfinansieres af EGF;

9.  bemærker, at Irland planlægger fem typer foranstaltninger for de afskedigede arbejdstagere, der er omfattet af denne ansøgning, nemlig i) vejledning og karriereplanlægning og udvikling, ii) EGF-uddannelsesstøtte, iii) programmer for erhvervsuddannelse og yderligere almen uddannelse, iv) programmer for videregående uddannelser og v) tidsbegrænsede tilskud; henstiller til, at dette EGF-program følger et program svarende til EGF-programmet for SR Technics, der gav positive resultater, idet 53,45 % af modtagerne var tilbage i beskæftigelse i september 2012, dvs. mindre end 12 måneder efter programmets afslutning; bemærker, at udgifterne til disse foranstaltninger vil være støtteberettigede til økonomisk støtte fra EGF fra den 22. maj 2014 til den 19. juni 2017;

10.  ser med tilfredshed på de forskellige uddannelsesmuligheder, som skal tilbydes støttemodtagerne; bemærker, at virksomhedsstøtte og støtte til etablering af selvstændig virksomhed kun vil blive tilbudt et begrænset antal støttemodtagere;

11.  noterer sig, at myndighederne anslår, at 24,81 % af omkostningerne vil blive anvendt til tidsbegrænsede tilskud, hvilket fortsat er væsentlig lavere end de maksimalt tilladte 35 %;

12.  bemærker, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet i samråd med arbejdsmarkedets parter;

13.  minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud, som støttes af EGF, i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder, og at den bør være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;

14.  minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed ved hjælp af tilpassede uddannelsestilbud og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået gennem hele arbejdstagerens arbejdsliv; forventer, at uddannelsestilbuddene i den samordnede pakke ikke blot skræddersys til de afskedigede arbejdstageres behov, men også til det faktiske erhvervsklima;

15.  understreger, at de irske myndigheder bekræfter, at de støtteberettigede aktioner ikke modtager støtte fra andre EU-finansieringsinstrumenter; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremlægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i sine årsberetninger for at sikre fuld overholdelse af de eksisterende forordninger og sikre, at der ikke kan finde nogen overlapning sted mellem EU-finansierede tjenester;

16.  påskønner den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført efter Parlamentets anmodning om hurtigere frigivelse af tilskuddene; noterer sig det tidspres, som den nye tidsplan indebærer, og den potentielle indvirkning på effektiviteten af sagsbehandlingen;

17.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at handelspolitiske beslutninger behandles på baggrund af deres potentielle indvirkning på Unionens arbejdsmarked;

18.  beklager, at forslaget om mobilisering af EGF blot omfatter 108 afskedigede arbejdstagere, som skal kunne opnå støtte fra instrumentet, og påpeger, at en bredere fortolkning af artikel 4, stk. 1, i EGF-forordningen måske ikke er hensigtsmæssig;

19.  bemærker, at dette forslag tager sigte på at mobilisere EGF til det mindste antal afskedigede arbejdstagere, der er foreslået hidtil;

20.  bemærker, at næsten 80 % af de afskedigede arbejdstagere er mellem 30 og 54 år og derfor udgør en særdeles beskæftigelsesegnet gruppe med lavere risiko for langtidsledighed;

21.  påpeger, at alle 108 afskedigelser er foretaget inden for den økonomiske sektor, som er klassificeret som "reparation og installation af maskiner og udstyr" og mere specifikt luftfartsjetmotorer, hvilket vil sige, at der er tale om kvalificerede arbejdstagere, som er i stand til at tilpasse sig arbejdsmarkedet;

22.  understreger, at afskedigelserne fandt sted i Rathcoole, som ligger i nærheden af Dublin, et økonomisk og industrielt center, hvor der registreres faldende arbejdsløshed, stigende erhvervsaktivitet og generel økonomisk vækst;

23.  henleder opmærksomheden på, at enhver henvisning til ansøgning EGF/2009/021 IE/SR Technics er for vidtgående, da den pågældende sag går tilbage til 2009;

24.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

25.  pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

(ansøgning fra Irland – EGF/2015/006 IE/PWA International)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) nr. 2015/2458).

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
(5) EGF/2014/016 IE/Lufthansa Technik (COM(2013)0047) og EGF/2009/021 IE/SR Technics (COM(2010)0489).


Liste over invasive ikkehjemmehørende arter
PDF 257kWORD 68k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 (D041932/01 – 2015/3010(RSP))
P8_TA(2015)0455B8-1345/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 (D041932/01),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter(1), navnlig artikel 4, stk. 1,

–  der henviser til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter skal vedtage en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan (i det følgende benævnt "EU-listen"), på grundlag af de kriterier, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 ("IAS-forordningen"), og at disse gennemførelsesretsakter skal vedtages i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 27, stk. 2, af samme forordning;

B.  der henviser til, at udkastene til gennemførelsesretsakter forelægges for det i artikel 27, stk. 1, i IAS-forordningen omhandlede udvalg senest den 2. januar 2016 og træder i kraft den 20. dag efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende;

C.  der henviser til, at EU-listen skal være bindende i alle enkeltheder og gælde umiddelbart i alle medlemsstater;

D.  der henviser til, at der findes et stort antal invasive ikkehjemmehørende arter, og at det derfor er vigtigt at sikre, at den delgruppe af invasive ikkehjemmehørende arter, der betragtes som problematiske på EU-plan, prioriteres;

E.  der henviser til, at invasive ikkehjemmehørende arter bør anses for at være problematiske for Unionen, hvis den skade, som de forårsager i berørte medlemsstater, er så omfattende, at det berettiger vedtagelse af målrettede foranstaltninger, der finder anvendelse i hele Unionen, herunder også i de medlemsstater, som endnu ikke er berørt eller endog sandsynligvis ikke vil blive berørt;

F.  der henviser til, at det under de uformelle trilogforhandlinger blev anerkendt, at det er afgørende at sikre, at identifikationen af invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, forbliver proportionel og fokuserer på de arter, hvis opførelse på listen effektivt vil forebygge, minimere eller begrænse den negative indvirkning af disse arter på en omkostningseffektiv måde;

G.  der henviser til, at kriterierne for optagelse på EU-listen er det vigtigste instrument for anvendelsen af denne forordning;

H.  der henviser til, at kriterierne for optagelse på EU-listen bør sikre, at de potentielt invasive ikkehjemmehørende arter, der har den største skadelige indvirkning, er blandt dem, der opføres på listen, for også at sikre en effektiv ressourceudnyttelse;

I.  der henviser til, at der i overensstemmelse med betragtning 13 i IAS-forordningen bør etableres fælles kriterier for gennemførelse af risikovurderinger for at sikre overensstemmelse med bestemmelserne i Verdenshandelsorganisationens aftaler og en konsekvent anvendelse af forordningen;

J.  der henviser til, at det i henvisning 32 fastslås, at Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastsættelse af de fælles elementer til udformning af risikovurderinger for at tage hensyn til den seneste videnskabelige udvikling på miljøområdet;

K.  der henviser til, at det i betragtning 32 i IAS-forordningen desuden anføres, at det navnlig er vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, samt at Kommissionen i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter bør sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet;

L.  der henviser til, at Parlamentet ikke er blevet tilstrækkeligt informeret om fastsættelsen af fælles bestemmelser for udvikling af risikovurderinger, og at fremsendelsen af de relevante dokumenter til Europa-Parlamentet ikke var samtidig, rettidig og hensigtsmæssig;

M.  der henviser til, at Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 i IAS-forordningen med henblik på at præcisere arten af acceptable oplysninger yderligere, jf. artikel 4, stk. 3, litra b), i samme forordning og give en detaljeret beskrivelse af anvendelsen af artikel 5, stk. 1, litra a)-h); der henviser til, at den detaljerede beskrivelse skal omfatte den metode, som skal anvendes i risikovurderinger under hensyntagen til relevante nationale og internationale normer og behovet for at prioritere indsatsen mod invasive ikkehjemmehørende arter, som er knyttet til eller har potentiale til at forårsage en betydelig skadelig indvirkning på biodiversiteten eller de relaterede økosystemtjenester samt for menneskers sundhed eller økonomien, idet sådanne negative virkninger betragtes som en skærpende omstændighed;

N.  der henviser til, at Kommissionen ikke har overholdt bestemmelserne i artikel 4, stk. 3, i IAS-forordningen, ikke har præciseret arten af acceptable oplysninger yderligere, jf. artikel 4, stk. 3, litra b), i IAS-forordningen, og ikke har givet en detaljeret beskrivelse af anvendelsen af artikel 5, stk. 1, litra a)-h), herunder den metode, som skal anvendes i risikovurderingerne;

O.  der henviser til, at Kommissionen har forsømt at sikre sig, at den metode, som anvendes i risikovurderingerne, gennemføres på samme måde af alle medlemsstater, når det foreslås at optage en art på EU-listen, og at det ikke kan sikres, at medlemsstaterne anvender samme type beviser og samme generelle standarder;

P.  der henviser til, at årsagerne til, at arter opføres på udkastet til EU-listen ikke er baseret på videnskabelige, men snarere politiske kriterier;

Q.  der henviser til, at opførelsen af arterne ikke er baseret på en standardiseret risikovurdering og metode, men snarere på den politiske vilje i medlemsstaterne;

R.  der henviser til, at udkastet til EU-listen ikke løser problemet med invasive ikkehjemmehørende arter på en omfattende måde, der beskytter naturlig biodiversitet og økosystemtjenester samt minimerer og afbøder de sundhedsmæssige og økonomiske virkninger, som disse arter kan have;

S.  der henviser til, at IAS-forordningen som et dedikeret EU-lovgivningsinstrument kan tage højde for åbne problemstillinger vedrørende tab af biodiversitet, give resultater og hjælpe med at nå målene i biodiversitetsstrategien, men kun hvis forordningen gennemføres korrekt og støttes af lokale myndigheder og offentligheden;

T.  der henviser til, at Kommissionens oprindelige liste er blevet kritiseret af flere kompetente nationale myndigheder, interesseparter og den brede offentlighed i et omfang, så de nu betvivler den fremtidige effektivitet af IAS-forordningen, hovedsageligt fordi mange af de mest problematiske invasive ikkehjemmehørende arter ikke er opført på listen, mens nogle arter, der er ude af stand til at forårsage en væsentlig negativ indvirkning på biodiversitet, økosystemtjenester, menneskers sundhed eller økonomien, eller for hvilke de foranstaltninger, der skal træffes, vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger, er opført på listen;

U.  der henviser til, at der med den foreløbige liste ikke tages højde for arter, der er blandt de mest skadelige invasive ikkehjemmehørende arter i Europa; der henviser til, at visse landplante- og pattedyrsarter, der opfylder kriterierne og for hvilke der foreligger en velfunderet risikovurdering, alligevel ikke er opført på listen; der henviser til, at pattedyrsarter, der har været blandt de hurtigst voksende ikkehjemmehørende arter i Europa i de seneste år, ikke er opført, og at udbredte og hurtigt voksende plantearter med store og veldokumenterede skadevirkninger på menneskers sundhed heller ikke er opført på listen;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesforordning indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1143/2014;

2.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til gennemførelsesforordning tilbage og forelægge udvalget et nyt udkast;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.


Produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25-majs
PDF 174kWORD 72k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25-majs (MON-ØØ6Ø3-6 × ACS-ZMØØ3-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (2015/3006(RSP))
P8_TA(2015)0456B8-1365/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25-majs (MON-ØØ6Ø3-6 × ACS-ZMØØ3-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(2), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(3),

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) udtalelse af 15. juli 2015(4),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at Monsanto Europe S.A. den 17. maj 2010 i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 indgav en ansøgning til Nederlandenes kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af NK603 × T25-majs;

B.  der henviser til, at genetisk modificeret MON-ØØ6Ø3-6 × ACS-ZMØØ3-2-majs, som beskrevet i ansøgningen, udtrykker proteinet CP4 EPSPS, som giver tolerance over for ukrudtsmidlet glyphosat, og proteinet PAT, som giver tolerance over for glufosinat-ammonium-baserede ukrudtsmidler, og at Det Internationale Kræftforskningscenter – Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur – klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker den 20. marts 2015(5);

C.  der henviser til, at Kommissionen, på trods af at Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed den 1. december 2015 vedtog et forslag til beslutning, hvori den modsatte sig udkastet til gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK 603 × T 25-majs (MON-ØØ6Ø3-6 × ACS-ZMØØ 3-2), besluttede at udvise manglende respekt for princippet om loyalt samarbejde mellem EU’s institutioner ved at vedtage en gennemførelsesafgørelse den 4. december 2015, hvilket var 10 dage før åbningen af den første mødeperiode i Parlamentet, hvor Parlamentet kunne stemme om beslutningsforslaget efter vedtagelsen i udvalget;

D.  der henviser til, at Kommissionen den 22. april 2015 i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 beklagede den omstændighed, at tilladelsesafgørelserne, siden forordning (EF) nr. 1829/2003 trådte i kraft, i henhold til gældende lovgivning, er blevet vedtaget af Kommissionen, uden en positiv udtalelse fra den komité, hvori medlemsstaterne er repræsenteret, og at tilbagegivelse af sagen til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse – i høj grad en undtagelse fra beslutningstagningen generelt – er blevet normen for beslutningsprocessen for tilladelse af GM-fødevarer og -foder;

E.  der henviser til, at Kommissionen blev udnævnt på grundlag af et sæt politiske retningslinjer, der blev fremlagt for Parlamentet, og at der i disse retningslinjer blev givet tilsagn om at revidere lovgivningen om tilladelse af genetisk modificerede organismer (GMO’er);

F.  der henviser til, at det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 blev forkastet af Europa-Parlamentet den 28. oktober 2015(6), fordi GMO-handel – i modsætning til dyrkningen, som nødvendigvis finder sted på en medlemsstats område – foregår på tværs af grænserne, hvilket betyder, at et nationalt forbud mod "salg og brug", som Kommissionen foreslår, kan være umulig at håndhæve, uden at genindføre grænsekontrol af import;

G.  der henviser til, at den nuværende ordning for godkendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer ikke fungerer godt, hvilket – som afsløret af den franske dagblad Le Monde den 14. oktober 2015(7) – fremgår af, at seks genetisk modificerede majssorter er blevet godkendt til import til EU med genetiske modifikationer, der ikke var medtaget i vurderingen, da afgrøderne blev godkendt, og at de supplerende genetisk modificerede egenskaber først blev anmeldt til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Kommissionen af Syngenta i juli 2015, på trods af at sorterne var blevet godkendt til import mellem 2008 og 2011;

H.  der henviser til, at Parlamentet, samtidig med at det forkastede det lovgivningsmæssige forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003, opfordrede Kommissionen til at tage sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

1.  mener, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2279 indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.  mener, at Kommissionens beslutning om at gå videre med vedtagelsen af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279, på trods af at dens udkast er blevet forkastet af det korresponderende udvalg før afstemningen i plenarforsamlingen, er i strid med artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union for så vidt angår gensidigt loyalt samarbejde mellem institutionerne;

3.  mener, at enhver afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede organismer i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003, i sin nuværende, ikke-fungerer form bør suspenderes, indtil der er vedtaget en ny forordning på grundlag af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  mener, at Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi den ikke er forenelig med formålet i forordning (EF) nr. 1829/2003 og forordning (EF) nr. 396/2005(8), som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 178/2002(9), er at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugerinteresser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer effektivt;

5.  anmoder Kommissionen om at ophæve gennemførelsesforordning (EU) 2015/2279;

6.  anmoder Kommissionen om at fremsætte et nyt lovgivningsmæssigt forslag på grundlag af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og under hensyntagen til de ofte udtrykte nationale bekymringer, som ikke alene vedrører spørgsmål i forbindelse med GMO’ers sikkerhed for sundheden eller miljøet;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 322 af 8.12.2015, s. 58.
(2) EUT L 268 af 18.10.2003, s.1.
(3) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(4) EFSA's GMO-panel (EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer), 2015. Scientific Opinion on application (EFSA-GMO-NL-2010-80) for the placing on the market of herbicide-tolerant, increased oleic acid, genetically modified soybean MON87705 for food and feed uses, import and processing under Regulation (EC) No 1829/2003 from Monsanto. EFSA Journal: 2015; 13(7):4165, 23 pp. doi:10.2903/j.efsa.2015.4165.
(5) IARC Monographs Volume 112: evaluation of five organophosphate insecticides and herbicides 20 March 2015 http://www.iarc.fr/en/media-centre/iarcnews/pdf/MonographVolume112.pdf
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0379.
(7) http://www.lemonde.fr/planete/article/2015/10/14/failles-dans-l-homologation-de-six-mais-ogm-en-europe_4788853_3244.html
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s.1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).


Større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik
PDF 288kWORD 182k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik (2015/2010(INL))
P8_TA(2015)0457A8-0349/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udkast til betænkning fra det særlige udvalg om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (2015/2066(INI) (TAXE 1-særudvalget),

–  der henviser til den endelige rapport fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD)/G20 om det endelige projekt om udhuling af skattegrundlag og overførsel af overskud (BEPS) af 5. oktober 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 46 og 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0349/2015),

De vigtigste resultater af LuxLeaks-skandalen

A.  der henviser til, at et konsortium af journalister, det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ), om afgørelser i skattespørgsmål og andre skadelige praksisser i Luxembourg (LuxLeaks) i november 2014 afslørede, at næsten 340 multinationale virksomheder havde sikret sig hemmelige aftaler med Luxembourg, der gjorde det muligt for mange af dem at reducere deres globale skattebetalinger til et minimum til skade for almenhedens interesser i Unionen, selv om de udøvede ringe eller ingen økonomisk virksomhed i Luxembourg;

B.  der henviser til, at afsløringerne viste, at nogle skatterådgivere bevidst og målrettet har hjulpet de multinationale virksomheder med at opnå mindst 548 afgørelser i skattespørgsmål i Luxembourg mellem 2002 og 2010; der henviser til, at disse hemmelige aftaler har komplekse finansielle strukturer, der har til formål at skabe betydelige skattelettelser;

C.  der henviser til, at talrige virksomheder som følge af disse afgørelser i skattespørgsmål har haft reelle skattesatser på mindre end 1 % af det overskud, de har flyttet til Luxembourg; der henviser til, at multinationale virksomheder, selv om de nyder godt af forskellige offentlige goder og serviceydelser på de steder, hvor de opererer, ikke betaler deres rimelige andel i skat; der henviser til, at en effektiv skattesats på noget nær nul for overskud optjent af multinationale virksomheder kan skade Unionen og andre økonomier;

D.  der henviser til, at luxembourgske datterselskaber, der driver forretning for hundredvis af millioner af euro, i mange tilfælde har ringe tilstedeværelse og kun lidt økonomisk aktivitet i Luxembourg, og flere adresser er hjemsted for over 1 600 selskaber;

E.  der henviser til, at de undersøgelser, som TAXE 1-særudvalget har udført, har vist, at praksis med afgørelser i skattespørgsmål ikke udelukkende finder sted i Luxembourg, men er almindeligt i hele Unionen; der henviser til, at praksis med afgørelser i skattespørgsmål kan anvendes legitimt til at skabe den nødvendige retssikkerhed for erhvervslivet og reducere de finansielle risici for ærlige virksomheder, men ikke desto mindre kan føre til misbrug og skatteundgåelse, og at denne praksis ved kun at give retssikkerhed til visse udvalgte aktører kan skabe en vis grad af ulighed mellem de virksomheder, som har opnået aftaler, og andre virksomheder, som ikke gør brug af sådanne aftaler;

F.  der henviser til rapporten fra OECD, der blev offentliggjort den 12. februar 2013 med titlen "Addressing Base Erosion and Profit Shifting" (håndtering af udhuling af skattegrundlag og overførsel af overskud), og hvori der blev foreslået nye internationale standarder for at bekæmpe BEPS;

G.  der også henviser til det kommuniké, der blev udsendt efter mødet den 5. oktober 2015 mellem G20-landenes finansministre og centralbankchefer;

H.  der henviser til, at de nationale politiske ledere – med visse rosværdige undtagelser – ikke har vist tilstrækkelig vilje til at tackle problemet med undgåelse af selskabsbeskatning;

I.  der henviser til, at Den Europæiske Union har taget store skridt i retning af økonomisk integration såsom Den Økonomiske og Monetære Union og Bankunionen, og at samordning af skattepolitik på EU-plan inden for traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådes begrænsninger er en uundgåelig del af integrationsprocessen;

Selvskabsbeskatning og aggressiv skatteplanlægning

J.  der henviser til, at indtægterne fra selskabsskat for Unionens 28 medlemsstater gennemsnitligt udgjorde 2,6 % af BNP i 2012(1);

K.  der henviser til, at det i en situation, hvor der mangler investeringer og vækst, er vigtigt at fastholde virksomheder i eller tiltrække virksomheder til Unionen, og til, at det derfor er absolut nødvendigt, at Unionen øger sin tiltrækningskraft for lokale og udenlandske virksomheder;

L.  der henviser til, at al skatteplanlægning bør finde sted inden for lovens og de gældende traktaters rammer;

M.  der henviser til, at aggressiv skatteplanlægning består i at udnytte teknikaliteter i et skattesystem, uoverensstemmelser mellem to eller flere skattesystemer eller huller i lovgivningen for at slippe med lavere skat;

N.  der henviser til, at aggressive skatteplanlægningsordninger ofte medfører anvendelse af en kombination af internationale skattemæssige uoverensstemmelser, meget gunstige specifikke nationale skatteregler og brug af skattely;

O.  der henviser til, at i modsætning til aggressiv skatteplanlægning er skattesvig og skatteunddragelse frem for alt en ulovlig aktivitet i form af unddragelse af skattepligter;

P.  der henviser til, at det bedste svar på aggressiv skatteplanlægning synes at være god lovgivning, korrekt gennemførelse af den og internationalt samarbejde med henblik på at opnå de ønskede resultater;

Q.  der henviser til, at det samlede tab af statsindtægter på grund af skatteundgåelse af selskabsbeskatning normalt dækkes ved enten at forhøje det generelle beskatningsniveau, skære i de offentlige tjenester eller øge den nationale låntagning – hvilket går ud over de øvrige skatteydere og økonomien som helhed;

R.  der henviser til, at det i en undersøgelse(2) vurderes, at indtægtstabene for Unionen som følge af undgåelse af selskabsbeskatning kan beløbe sig til ca. 50-70 mia. EUR om året, idet dette tal dækker tabte beløb på grund af overførsel af overskud, og der henviser til, at det i denne undersøgelse også vurderes, at indtægtstabene for Unionen som følge af undgåelse af selskabsbeskatning i realiteten kan beløbe sig til ca. 160-190 mia. EUR, hvis særlige skatteordninger, manglende effektivitet i opkrævningen og andre aktiviteter af denne type tages i betragtning;

S.  der henviser til, at man i samme undersøgelse vurderer selskabsskattens effektivitet til at være 75 %, selv om undersøgelsen også bekræfter, at dette ikke repræsenterer de beløb, der kunne forventes at blive inddrevet af skattemyndighederne, eftersom en vis procentdel af disse beløb ville være for omkostningskrævende eller teknisk vanskelige at indsamle; der henviser til, at ifølge undersøgelsen, hvis en fuldstændig løsning på problemet med BEPS fandtes og kunne gennemføres i hele Unionen, ville den skønnede positive indvirkning på skatteindtægterne i medlemsstaterne være 0,2 % af de samlede skatteindtægter;

T.  der henviser til, at tab fra BEPS udgør en trussel mod et velfungerende indre marked og troværdigheden, effektiviteten og retfærdigheden i selskabsskattesystemer i Unionen; der henviser til, at undersøgelsen i øvrigt præciserer, at dens beregninger ikke omfatter skøn over aktiviteter i den sorte økonomi, og at den manglende gennemsigtighed af visse virksomheders strukturer og betalinger betyder, at det er vanskeligt at vurdere virkningerne på skatteindtægterne nøjagtigt, og at der derfor kan være en betydeligt større indvirkning end den, som anslås i rapporten;

U.  der henviser til, at tab fra BEPS endvidere tydeligt viser en mangel på lige vilkår mellem de virksomheder, der kun opererer i én medlemsstat, navnlig SMV'er, familieforetagender, og selvstændigt erhvervsdrivende, og betaler deres skatter dér, og visse multinationale selskaber, som er i stand til målrettet at overføre overskud fra områder med høj skat til områder med lav skat og anvende en aggressiv skatteplanlægning og dermed mindske deres samlede skattegrundlag og lægge yderligere pres på de offentlige finanser til skade for unionsborgerne og SMV'er;

V.  der henviser til, at multinationale selskabers anvendelse af aggressiv skatteplanlægningspraksis er i strid med princippet om redelig konkurrence og virksomhedernes sociale ansvar som nedfældet i meddelelsen COM(2011)0681, eftersom udtænkning af skatteplanlægningsstrategier kræver ressourcer, som kun store virksomheder råder over, og eftersom de fører til fravær af lige vilkår mellem SMV'er og store koncerner, hvilket er et problem, der kræver en øjeblikkelig løsning;

W.  der henviser til, at skattekonkurrence i Unionen og over for tredjelande i nogle tilfælde kan være skadelig og kan føre til et kapløb i en nedadgående spiral med hensyn til skattesatser, hvorimod mere gennemsigtighed, samordning og konvergens danner en effektiv ramme for at garantere redelig konkurrence mellem virksomheder i Unionen og beskytte statsbudgetterne mod negative resultater;

X.  der henviser til, at foranstaltninger, der giver mulighed for aggressiv skatteplanlægning, er uforenelige med princippet om loyalt samarbejde mellem medlemsstaterne;

Y.  der henviser til, at aggressiv skatteplanlægning, blandt andre faktorer, lettes ved erhvervslivets øgede kompleksitet og økonomiens digitalisering og globalisering, og at det fører til konkurrenceforvridning til skade for væksten og virksomhederne, navnlig SMV'erne, i Unionen;

Z.  der henviser til, at kampen mod aggressiv skatteplanlægning ikke kan vindes af medlemsstaterne hver for sig; der henviser til, at uigennemsigtige og ukoordinerede selskabsskattepolitikker medfører en risiko for medlemsstaternes finanspolitik, der fører til uproduktive resultater såsom øget beskatning af mindre mobile skattegrundlag;

AA.  der henviser til, at manglen på koordinerede tiltag fører til, at mange medlemsstater vedtager ensidige nationale foranstaltninger; der henviser til, at disse foranstaltninger ofte har vist sig at være ineffektive, utilstrækkelige og i nogle tilfælde sågar skadelige for sagen;

AB.  der henviser til, at der derfor er behov for en koordineret og flerstrenget strategi på nationalt, EU- og internationalt plan;

AC.  der henviser til, at Unionen har haft en ledende rolle i den globale bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning, navnlig med hensyn til at fremme fremskridt på OECD-plan vedrørende BEPS-projektet; der henviser til, at Unionen bør fortsætte med at spille en banebrydende rolle, efterhånden som BEPS-projektet udvikler sig, og søge at afværge den skade, som BEPS kan påføre både medlemsstater og udviklingslande rundt omkring i verden; der henviser til, at det også bør ske ved at sikre, at der træffes foranstaltninger vedrørende både BEPS-problemer og problemer, som rækker ud over BEPS, og som er af betydning for udviklingslandene, bl.a. de problemer, der er beskrevet i rapporten til udviklingsgruppen under G20 fra 2014;

AD.  der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre, at OECD's omfattende pakke af foranstaltninger om BEPS gennemføres som minimumsstandard på EU-plan og forbliver ambitiøs; der henviser til, at det er af afgørende betydning, at alle OECD-lande gennemfører BEPS-projektet;

AE.  henviser til, at Kommissionen klart bør beskrive, hvordan den vil gennemføre alle 15 af OECD-/G20-landenes BEPS-projektplaner ud over de indsatsområder, der allerede er nævnt i denne rapport, og hurtigst muligt foreslå en ambitiøs plan med lovgivningsmæssige foranstaltninger for således at tilskynde andre lande til at følge OECD's retningslinjer og Unionens eksempel og også gennemføre handlingsplanen; der henviser til, at Kommissionen også bør overveje, på hvilke områder Unionen bør gå videre end de minimumsstandarder, som OECD anbefaler;

AF.  der henviser til, at lovgivningskompetencen for selskabsbeskatning ifølge EU-traktaterne for nuværende ligger hos medlemsstaterne, men at langt de fleste problemer, der er knyttet til aggressiv skatteplanlægning, er af multinational karakter;

AG.  der henviser til, at mere samordning af de nationale skattepolitikker derfor er den eneste mulige måde at skabe lige vilkår og undgå foranstaltninger, som er til gavn for multinationale selskaber på bekostning af SMV'er;

AH.  der henviser til, at manglende samordning af skattepolitikkerne i Unionen medfører betydelige omkostninger og administrative byrder for borgere og virksomheder, der arbejder i mere end en medlemsstat i Unionen – og især for SMV'er – og resulterer i utilsigtet dobbeltbeskatning og dobbelt ikkebeskatning eller gør det nemmere at foretage aggressiv skatteplanlægning, og der henviser til, at sådanne tilfælde bør afskaffes, og kræver derfor mere gennemsigtige og enklere løsninger;

AI.  der henviser til, at der i forbindelse med udformningen af skatteregler og forholdsmæssige administrative procedurer bør rettes særlig opmærksomhed mod SMV'er og familievirksomheder, som udgør rygsøjlen i Unionens økonomi;

AJ.  der henviser til, at der inden den 26. juni 2017 er nødt til at være et fungerende EU-dækkende register over retsmæssige ejere, som kan bidrage til at opdage eventuel skatteunddragelse og overførsel af overskud;

AK.  der henviser til, at afsløringerne af LuxLeaks-skandalen og det arbejde, der er udført af TAXE 1-særudvalget, utvetydigt viser, at der er behov for Unionens lovgivningsmæssige foranstaltninger for at forbedre gennemsigtighed, samordning og konvergens af selskabsskattepolitikkerne i Unionen;

AL.  der henviser til, at selskabsbeskatning bør styres af princippet om beskatning på det sted, hvor overskuddet genereres;

AM.  der henviser til, at Europa-Kommissionen og medlemsstaterne fortsat bør spille en meget aktiv rolle på den internationale scene med henblik på at arbejde for etableringen af internationale standarder, der primært er baseret på principper om gennemsigtighed, udveksling af information og afskaffelse af skadelige skatteforanstaltninger;

AN.  der henviser til, at princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, pålægger Unionen at sikre, at alle faser af den politiske beslutningsproces inden for alle områder, herunder i forbindelse med selskabsbeskatning, ikke går imod, men derimod fremmer målet om bæredygtig udvikling;

AO.  der henviser til, at en koordineret tilgang til selskabsskattesystemer i hele Unionen ville gøre det muligt at imødegå urimelig konkurrence og forbedre EU-virksomhedernes, især SMV'ernes, konkurrenceevne;

AP.  der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne i højere grad bør anvende elektroniske løsninger i skatterelaterede procedurer for at mindske de administrative byrder og forenkle grænseoverskridende procedurer;

AQ.  der henviser til, at Kommissionen bør vurdere effekten af skattefordele, som gives til eksisterende særlige økonomiske zoner i Unionen, og tilskynder hvad det angår til udveksling af bedste praksis skattemyndighederne imellem;

Gennemsigtighed

AR.  der henviser til, at større gennemsigtighed inden for området selskabsbeskatning kan forbedre skatteopkrævningen, kan gøre skattemyndigheders arbejde mere effektivt og er af afgørende betydning for at sikre en forøgelse af offentlighedens tillid til skattesystemer og regeringer, og at dette bør være en vigtig prioritet;

   i) der henviser til, at øget gennemsigtighed for så vidt angår store multinationale virksomheders aktiviteter, navnlig med hensyn til optjente overskud, betalte skatter af overskud, modtagne tilskud og tilbagebetalt skat, antallet af ansatte og omfanget af aktiver er afgørende for at sikre, at skattemyndighederne håndterer BEPS effektivt; der henviser til, at der er nødvendigt at finde den rette balance mellem gennemsigtighed, beskyttelse af personoplysninger og oplysningers forretningsmæssige følsomhed og at tage hensyn til følgerne for mindre virksomheder; der henviser til, at en grundlæggende form for denne gennemsigtighed er landeopdelt rapportering; der henviser til, at alle Unionens forslag til landeopdelt rapportering i første omgang bør baseres på OECD's model; der henviser til, at det er muligt for Unionen at gå videre end OECD's retningslinjer og gøre en sådan landeopdelt rapportering obligatorisk og offentlig, og at Europa-Parlamentet stemte for fuld offentlig landeopdelt rapportering i de ændringer, der blev vedtaget den 8. juli 2015(3) til forslaget om et revideret direktiv om aktionærrettigheder; der henviser til, at Europa-Kommissionen gennemførte en høring om dette emne mellem den 17. juni og den 9. september 2015 for at undersøge forskellige muligheder for gennemførelsen af landeopdelt rapportering(4); der henviser til, at 88 % af dem, der svarede offentligt på høringen, udtalte, at de støttede offentliggørelse af virksomhedernes skatterelaterede oplysninger;
   ii) der henviser til, at virksomheders aggressive skatteplanlægning er uforenelig med virksomhedernes sociale ansvar; der henviser til, at nogle virksomheder i Unionen allerede er begyndt at vise, at de overholder skattelovgivningen til fulde, ved at ansøge om at få og reklamere med at have et "fair skatteyder"-mærke ("Fair Tax Payer" label)(5) , og til, at sådanne foranstaltninger kan have en stor afskrækkende virkning og ændre adfærdsmønstre i kraft af den imagemæssige risiko, som firmaer løber ved ikke at overholde denne lovgivning, og at et sådant mærke derfor bør være baseret på fælles kriterier på EU-plan;
   iii) der henviser til, at øget gennemsigtighed vil kunne opnås, såfremt medlemsstaterne underretter hinanden og Kommissionen om nye godtgørelser, lempelser, undtagelser, incitamenter eller lignende foranstaltninger, som kan have en væsentlig indvirkning på deres effektive skattesats; der henviser til, at sådanne underretninger vil hjælpe medlemsstaterne med at identificere skadelig skattepraksis;
   iv) der henviser til, at der på trods af, at Rådet for nylig nåede til enighed om at ændre Rådets direktiv 2011/16/EU(6) for så vidt angår automatisk udveksling af oplysninger om afgørelser i skattespørgsmål, stadigvæk er en risiko for, at medlemsstater ikke kommunikerer tilstrækkeligt indbyrdes om den mulige virkning, deres skatteordninger med visse selskaber kan have for skatteopkrævningen i andre medlemsstater; der henviser til, at nationale skattemyndigheder automatisk bør udveksle alle afgørelser i skattespørgsmål hurtigst muligt, efter at de er blevet udstedt; der henviser til, at Kommissionen bør have adgang til afgørelser i skattespørgsmål via et sikkert centralt register; der henviser til, at afgørelser i skattespørgsmål underskrevet af skattemyndigheder bør gøres til genstand for større gennemsigtighed, forudsat at fortrolige og følsomme oplysninger bevares;
   v) der henviser til, at det er blevet rapporteret, at frihavne bruges til at skjule transaktioner for skattemyndighederne;
   vi) der henviser til, at fremskridt i bekæmpelsen af skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning kun kan overvåges med en harmoniseret metode, der kan anvendes til at anslå størrelsen af de direkte og indirekte forskelle på skat i alle medlemsstater og i Unionen som helhed; der henviser til, at et skøn over forskellenes størrelse kun bør markere starten på levering af yderligere oplysninger om skattespørgsmål;
   vii) der henviser til, at den nuværende EU-dækkende retlige ramme til beskyttelse af whistleblowere er utilstrækkelig, og at der er stor forskel på, hvordan de forskellige medlemsstater beskytter whistleblowere; der henviser til, at i mangel af en sådan beskyttelse vil de arbejdstagere, der sidder inde med vigtige oplysninger, forståeligt nok være tilbageholdende med at stå frem, og derfor bliver disse oplysninger ikke gjort tilgængelige; der henviser til, at eftersom whistleblowerne bidrog til at skabe offentlig opmærksomhed om spørgsmålet om urimelig beskatning, bør medlemsstaterne overveje at træffe foranstaltninger, der vil beskytte sådanne aktiviteter; der henviser til, at det derfor vil være hensigtsmæssigt at tilbyde EU-dækkende beskyttelse af whistleblowere, som indberetter formodede fejl, forseelser, svig eller ulovlig aktivitet til nationale eller europæiske myndigheder, eller som i tilfælde af vedvarende uløste fejl, forseelser, svig eller ulovlige aktiviteter, der kan påvirke almenvellet, underretter den brede offentlighed; der henviser til, at en sådan beskyttelse bør være kohærent med det overordnede juridiske system; der henviser til, at denne beskyttelse bør være effektiv mod uberettiget retsforfølgelse, økonomiske sanktioner og diskrimination;

Samordning

AS.  der henviser til, at lovgivningskompetencen for selskabsbeskatning ligger hos medlemsstaterne, men at langt de fleste problemer, der er knyttet til aggressiv skatteplanlægning, er af multinational karakter; der henviser til, at en større grad af samordning af de nationale skattepolitikker derfor er den eneste mulige måde at håndtere problemerne med BEPS og aggressiv skatteplanlægning på;

   i) der henviser til, at et obligatorisk, EU-dækkende fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) vil kunne være et stort skridt i retning af at løse de problemer, der er forbundet med aggressiv skatteplanlægning i Unionen, og bør indføres snarest muligt; der henviser til, at det endelige mål er et fuldt, obligatorisk FKSSG, eventuelt med en midlertidig undtagelse for SMV'er, som ikke er multinationale virksomheder, og virksomheder uden grænseoverskridende aktiviteter, og med en fordelingsnøgle, der er baseret på en kombination af objektive variabler; der henviser til, at indtil en fuldstændig FKSSG er på plads, overvejer Kommissionen midlertidige foranstaltninger for at imødegå muligheder for overførsel af overskud; der henviser til, at det er nødvendigt at sikre, at disse foranstaltninger, herunder udligning af grænseoverskridende underskud, ikke øger risikoen for BEPS; der henviser til, at disse foranstaltninger ikke er nogen perfekt erstatning for konsolidering, og at det ville kræve tid at gøre denne nye ordning fuldt funktionsdygtig;
   ii) der henviser til, at til trods for arbejdet i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen for skadelig selskabsbeskatning eksisterer der forsat aggressive skatteplanlægningsforanstaltninger i hele Unionen; der henviser til, at de forsøg, der hidtil har været gjort på at forstærke gruppens styring og mandat samt på at tilpasse og udvide arbejdsmetoderne og kriterierne i adfærdskodeksen med henblik på at bekæmpe nye former for skadelig skattepraksis i den nuværende økonomiske situation, ikke har båret frugt; der henviser til, at gruppens aktiviteter er kendetegnet ved en generel mangel på gennemsigtighed og regnskabspligt; der derfor henviser til, at gruppens funktion skal forbedres betydeligt og gøres mere effektiv og gennemsigtig, navnlig gennem offentliggørelse af årsberetninger og mødereferater, herunder med angivelse af medlemsstaternes holdninger; der henviser til, at gruppen bør være i stand til at indtage en holdning til spørgsmål vedrørende skattepolitikker i mere end en medlemsstat, uden at et mindretal af medlemsstaterne kan blokere for henstillinger;
   iii) der henviser til, at det overordnede princip for selskabsbeskatning i Unionen bør være, at der betales skat i de lande, hvor en virksomheds faktiske økonomiske aktivitet og værdiskabelse finder sted; der henviser til, at der bør udarbejdes kriterier for at sikre, at dette sker; der henviser til, at enhver anvendelse af "patentbokse" eller andre præferentielle skatteordninger også skal sikre, at der betales skat det sted, hvor værdien skabes, i henhold til de kriterier, der er fastlagt i BEPS' tiltag 5, og at der samtidig også skal fastlægges fælles europæiske definitioner på, hvad der kan anses for fremme af F&U, og hvad der ikke kan, og harmonisering af brugen af patent- og innovationsbokse, herunder fremrykkelse til 30. juni 2017 af afskaffelsen af den gamle ordning;
   iv) der henviser til, at visse medlemsstater ensidigt har indført regler for udenlandsk kontrollerede selskaber for i tilstrækkelig grad at sikre, at fortjenester, som er anbragt i lande med lav eller ingen skat, beskattes effektivt; der henviser til, at disse regler skal koordineres for at forhindre en mangfoldighed af nationale regler for udenlandsk kontrollerede selskaber inden for Unionen, der fordrejer det indre markeds funktion;
   v) der henviser til, at direktiv 2011/16/EU indeholder bestemmelser om samarbejde mellem medlemsstaterne inden for skattekontroller og revision, og opfordrer til udveksling af bedste praksis mellem skattemyndigheder; der henviser til, at de instrumenter, der er fastsat i nævnte direktiv, imidlertid ikke er effektive nok, og at forskellige nationale tilgange til revisionsselskaber står i modsætning til visse virksomheders yderst velorganiserede skatteplanlægningsteknikker;
   vi) der henviser til, at det, hvis automatisk udveksling af generelle oplysninger og navnlig om afgørelser i skattespørgsmål skal være effektiv, er nødvendigt at få en fælles europæisk ordning med et skatteregistreringsnummer; der henviser til, at Kommissionen bør overveje at oprette et fælles europæiske selskabsregister;
   vii) der henviser til, at Kommissionen har besluttet at forlænge mandatet for platformen for god forvaltningspraksis på skatteområdet — der skulle udløbe i 2016 — samt udvide dens anvendelsesområde og styrke dens arbejdsmetoder; der henviser til, at platformen kan bidrage til den nye handlingsplan til styrkelse af bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse, fremme drøftelser om medlemsstaternes afgørelser i skattespørgsmål i lyset af de foreslåede nye regler om informationsudveksling og komme med feedback til nye initiativer til bekæmpelse af skatteunddragelse; der imidlertid henviser til, at Kommissionen er nødt til at styrke profilen, udvide medlemsskabet og øge effektiviteten af platformen for god forvaltningspraksis på skatteområdet;
   viii) der henviser til, at Kommissionen bør analysere og kræve gennemførelse af reformer af skattemyndighederne inden for rammerne af processen med det europæiske semester med henblik på at øge skattemyndighedernes kapacitet på nationalt og europæisk plan til at opkræve skat, så de kan udføre deres opgaver effektivt og dermed fremme de positive virkninger for medlemsstaternes indtægter af en effektiv skatteopkrævning og effektive foranstaltninger mod skattesvig og skatteunddragelse;

Konvergens

AT.  der henviser til, at forbedret samordning alene ikke vil løse de grundlæggende problemer, der opstår som følge af, at der er forskellige regler for selskabsbeskatning i forskellige medlemsstater; der henviser til, at en del af den samlede indsats mod aggressiv skatteplanlægning skal inddrage konvergens mellem et begrænset antal nationale praksisser på skatteområdet; der henviser til, at dette kan opnås, samtidig med at medlemsstaternes suverænitet, hvad angår andre aspekter af deres selskabsskattesystemer, kan bevares;

   i) der henviser til, at aggressiv skatteplanlægning undertiden kan skyldes de kumulerede fordele af dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er indgået af forskellige medlemsstater, hvilket på urigtig vis medfører dobbelt ikkebeskatning i stedet; der henviser til, at en stigning i antallet af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem medlemsstater og tredjelande kan give mulighed for nye smuthuller; der henviser til, at i overensstemmelse med tiltag 15 i OECD's/G20-landenes BEPS-projekt er der behov for at udvikle et multilateralt instrument til ændring af bilaterale overenskomster; der henviser til, at Kommissionen bør tillægges beføjelse til at forhandle skatteaftaler med tredjelande på vegne af Unionen i stedet for den nuværende praksis, hvor der føres bilaterale forhandlinger, som fører til resultater, der er langt fra optimale; der henviser til, at Kommissionen bør sikre, at sådanne aftaler indeholder bestemmelser om gensidighed og forbyder negative følger for Unionens borgere og virksomheder, især SMV'er, som kan opstå ved ekstraterritoriel anvendelse af tredjelandes lovgivning inden for Unionen og dens medlemsstaters jurisdiktion;
   ii) der henviser til, at Unionen bør have sin egen ajourførte definition af "skattely";
   iii) der henviser til, at Unionen bør anvende modforanstaltninger over for virksomheder, der gør brug af skattely; der henviser til, at der allerede er blevet opfordret til dette i Europa-Parlamentets betænkning om den årlige skattebetænkning 2014(7), idet Parlamentet deri "opfordrer til indføre strenge sanktioner for at forhindre, at virksomheder tilsidesætter EU's skattestandarder ved at afstå fra at yde svigagtige virksomheder, eller virksomheder beliggende i skattely eller i lande, der forvrider konkurrencen med gunstige skatteforhold, EU-støtte og adgang til statsstøtte eller offentlige indkøb; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at inddrive al form for offentlig støtte til virksomheder, hvis de er involveret i overtrædelser af EU's skattestandarder"; der henviser til, at medlemsstaterne også bør være omfattet af modforanstaltninger, såfremt de afviser at skride ind for at ændre deres skadelige præferentielle skatteordninger, som underminerer eksistensen af lige konkurrencevilkår i Unionen;
   iv) der henviser til, at en ny bindende definition af "fast driftssted" er nødvendig for at sikre, at beskatningen finder sted der, hvor økonomiske aktiviteter finder sted, og økonomisk værdi skabes; der henviser til, at dette bør ledsages af et minimum af bindende kriterier for at fastslå, om den økonomiske aktivitet har tilstrækkelig substans til at blive beskattet i en medlemsstat, for at undgå problemet med "postkasseselskaber", navnlig i betragtning af udfordringerne i forbindelse med den digitale økonomi;
   v) der henviser til, at Kommissionens igangværende undersøgelser af påståede overtrædelser af Unionens statsstøtteregler har vist, at der er en uhensigtsmæssig mangel på gennemsigtighed med hensyn til, hvordan reglerne bør anvendes; der henviser til, at Kommissionen for at afhjælpe dette bør offentliggøre retningslinjer for statsstøtte for at præcisere, hvordan den vil afgøre sager om skattemæssig statsstøtte, og dermed skabe større retssikkerhed for virksomhederne og medlemsstaterne; der henviser til, at Kommissionen inden for rammerne af moderniseringen af statsstøtteordningen bør sikre en effektiv efterfølgende kontrol af lovligheden af tildelt statsstøtte;
   vi) der henviser til, at en af de utilsigtede virkninger af Rådets direktiv 2003/49/EF(8) er, at grænseoverskridende indkomster fra renter og royalties ikke beskattes (eller kun beskattes på et meget lavt niveau); der henviser til, at en generel regel om bekæmpelse af misbrug bør indføres i dette direktiv samt i Rådets direktiv 2005/19/EF(9) og anden relevant EU-lovgivning;
   vii) der henviser til, at en EU-dækkende kildeskat eller en foranstaltning med lignende virkning vil kunne sikre, at alle overskud, der genereres inden for Unionen og skal ud af den, beskattes mindst én gang inden for Unionen, inden de overskrider Unionens grænser:
   viii) der henviser til, at den nuværende EU-ramme for løsning af tvister om dobbeltbeskatning mellem medlemsstaterne ikke fungerer effektivt og vil drage fordel af klarere regler og strengere tidsfrister, som bygger på de systemer, der allerede er indført;
   ix) der henviser til, at skatterådgivere spiller en afgørende rolle i og med, at de faciliterer aggressiv skatteplanlægning ved at hjælpe virksomheder med at indføre komplekse retlige strukturer med henblik på at udnytte uoverensstemmelser og smuthuller, der opstår som følge af forskellige skattesystemer; der henviser til, at der ikke kan foretages en grundlæggende revision af selskabsskattesystemet uden at undersøge disse rådgivningsfirmaers praksis; der henviser til, at en sådan undersøgelse skal omfatte behandling af den iboende interessekonflikt i sådanne virksomheder, som yder rådgivning til nationale regeringer om oprettelse af skattesystemer samtidig med, at de yder rådgivning til virksomheder om, hvordan de bedst optimerer deres skatteforpligtelser inden for sådanne systemer;

AU.  der henviser til, at den generelle effektivitet i skatteopkrævningen, følelsen af skatteretfærdighed og de nationale skattemyndigheders troværdighed ikke kun undermineres af aggressiv skatteplanlægning og BEPS-aktiviteter; der henviser til, at Unionen og medlemsstaterne ligeledes bør træffe resolutte tiltag for at løse problemerne med skatteunddragelse og skattesvig inden for både selskabsbeskatning og personlig beskatning samt problemerne i forbindelse med opkrævning af andre skatter end selskabsskat, navnlig moms; der henviser til, at disse andre elementer i skatteopkrævningen og skatteforvaltningen tegner sig for en væsentlig del af det nuværende skattegab;

AV.  der henviser til, at Kommissionen derfor også bør overveje, hvordan den vil tackle disse mere generelle spørgsmål, navnlig håndhævelsen af momsregler i medlemsstaterne og af anvendelsen heraf i grænseoverskridende sager samt ineffektiviteten i opkrævning af moms (som i nogle medlemsstater udgør en betydelig kilde til nationalindkomsten), momsundgåelse og ligeledes de negative konsekvenser af nogle skatteamnestier eller uigennemsigtige ordninger for "eftergivelse af skat"; der henviser til, at sådanne nye foranstaltninger bør tage hensyn til balancen mellem omkostninger og fordele.

1.  anmoder Kommissionen om inden juni 2016 at forelægge Parlamentet et eller flere lovgivningsforslag i overensstemmelse med de detaljerede henstillinger i bilaget til nærværende betænkning;

2.  bekræfter, at henstillingerne respekterer grundlæggende rettigheder og nærhedsprincippet;

3.  mener, at de finansielle følgevirkninger af det forslag, der anmodes om, bør dækkes af tilstrækkelige budgetbevillinger;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

BILAG TIL BESLUTNINGEN

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

A.  Gennemsigtighed

Henstilling A1. Obligatorisk offentlig landeopdelt rapportering for alle sektorer efter multinationale selskaber

Europa-Parlamentet opfordrer igen Europa-Kommissionen til at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for i løbet af første kvartal af 2016 at indføre omfattende og landeopdelt rapportering for alle multinationale selskaber i alle sektorer.

—  Dette forslag bør udarbejdes på grundlag af de krav, som OECD har foreslået i sit oplysningsskema for landeopdelt rapportering, der blev offentliggjort i september 2014 (tiltag 13 i OECD's/G20-landenes BEPS-projekt).

—  I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget bør Kommissionen også tage hensyn til:

—  Resultaterne af Kommissionens høring om den landeopdelte rapportering mellem den 17. juni og den 9. september 2015, der undersøgte forskellige muligheder for den mulige gennemførelse af den landeopdelte rapportering i Unionen.

—  Forslagene om fuld offentlig landeopdelt rapportering, som skitseret i det reviderede direktiv om aktionærrettigheder, som vedtaget af Europa-Parlamentet den 8. juli 2015(10) , og resultaterne af de igangværende trilogforhandlinger om dette direktiv.

Henstilling A2. Et nyt "fair skatteyder"-mærke for virksomheder, der gør en indsats for god skattepraksis

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til snarest muligt at fremsætte et forslag om et frivilligt europæisk "fair skatteyder"-mærke.

—  Forslaget bør omfatte en europæisk ramme med berettigelseskriterier, i henhold til hvilken mærket kan tildeles af nationale organer.

—  Denne ramme med berettigelseskriterier bør gøre det klart, at "fair skatteyder"-mærket kun tildeles de selskaber, som er gået ud over og videre end det, der kræves af dem i henhold til EU-retten og national ret.

—  Virksomheder bør motiveres af dette "fair skatteyder”-mærke til at til at gøre betaling af en fair andel af skat til en væsentlig del af deres politik for virksomhedens sociale ansvar og til at rapportere om deres holdning i beskatningsspørgsmål i deres årsberetning.

Henstilling A3. Obligatorisk meddelelse af nye skattemæssige foranstaltninger

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte et forslag om en ny mekanisme, hvor medlemsstaterne er tvunget til uden forsinkelser at informere andre medlemsstater og Kommissionen, hvis de har til hensigt at indføre en ny godtgørelse, fritagelse, et incitament eller en lignende foranstaltning, der vil kunne få væsentlig indflydelse på den effektive skattesats i medlemsstaten eller på beskatningsgrundlaget i en anden medlemsstat.

—  Disse meddelelser fra medlemsstaterne skal indeholde spilloveranalyser af væsentlige konsekvenser af de nye skattemæssige foranstaltninger for andre medlemsstater og udviklingslande for at støtte tiltag fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen i at identificere skadelig skattepraksis.

—  Disse nye skatteforanstaltninger bør også medtages i processen med det europæiske semester, og der bør udarbejdes anbefalinger om opfølgning.

—  Europa-Parlamentet bør modtage regelmæssige opdateringer om sådanne meddelelser og den vurdering, som Europa-Kommissionen foretager.

—  Der bør fastlægges sanktioner, som pålægges medlemsstater, der ikke overholder sådanne rapporteringskrav.

—  Kommissionen bør også overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at forpligte skatterådgivningsfirmaer til at underrette de nationale skattemyndigheder, når de udvikler og begynder at fremme visse skatteordninger, hvis formål er at hjælpe virksomheder med at reducere deres samlede skattepligt, således som det sker i øjeblikket i nogle medlemsstater; derudover bør den overveje, hvorvidt udveksling af sådanne oplysninger medlemsstaterne imellem via Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen vil være et effektivt redskab til at opnå forbedringer på området selskabsbeskatning i Unionen.

Henstilling A4. Automatisk udveksling af oplysninger om afgørelser i skattespørgsmål udvides til at omfatte alle afgørelser i skattespørgsmål og offentliggøres til en vis grad

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til at supplere direktiv 2011/16/EU, som har elementer af automatisk udveksling af oplysninger om afgørelser i skattespørgsmål, ved at:

—  udvide anvendelsesområdet for den automatiske udveksling af oplysninger til ud over grænseoverskridende afgørelser i skattespørgsmål at omfatte alle afgørelser i skattespørgsmål på området selskabsbeskatning. De oplysninger, der forelægges, skal være omfattende og i et fælles vedtaget format for at sikre, at de kan bruges effektivt af skattemyndighederne i de relevante lande

—  øge gennemsigtigheden for afgørelser i skattespørgsmål betydeligt på EU-plan under behørig hensyntagen til fortrolige sager og forretningshemmeligheder og under hensyntagen til den nuværende bedste praksis, som anvendes i nogle medlemsstater, ved hvert år at offentliggøre en rapport indeholdende en oversigt over de vigtigste sager i Kommissionens sikre centralregister, der skal oprettes, over afgørelser i skattespørgsmål og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger

—  oplysningerne i rapporten skal gives i en vedtaget, standardiseret form for at gøre det muligt for offentligheden at anvende dem effektivt

—  sikre, at Kommissionen spiller en fuldstændig og meningsfuld rolle i den obligatoriske udveksling af oplysninger om afgørelser i skattespørgsmål med oprettelsen af et sikkert centralt register, der er tilgængeligt for medlemsstaterne og Kommissionen, over alle vedtagne afgørelser i skattespørgsmål i Unionen

—  sikre, at der anvendes passende sanktioner over for de medlemsstater, der ikke automatisk udveksler oplysninger om afgørelser i skattespørgsmål, som de burde.

Henstilling A5. Gennemsigtighed i frihavne

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag for at:

—  fastsætte en maksimal frist for, hvornår varer kan sælges i frihavne fritaget for told og punktafgifter og moms

—  forpligte frihavnes myndigheder til straks at underrette de relevante medlemsstaters og tredjelandes skattemyndigheder om enhver transaktion, der udføres på frihavnes områder af personer med skattemæssigt hjemsted i deres land.

Henstilling A6. Kommissionens skøn over selskabsbeskatningsgabet

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til:

—  på grundlag af bedste praksis, der i øjeblikket anvendes i medlemsstaterne, at skabe en harmoniseret metode, der skal gøres offentlig, og som kan anvendes af medlemsstaterne til at anslå størrelsen af de direkte og indirekte selskabsskattegab – dvs. forskellen mellem den selskabsskat, som skal betales, og den selskabsskat, der betales – i alle medlemsstater

—  at samarbejde med medlemsstaterne om at sikre tilvejebringelse af alle de nødvendige oplysninger, der skal analyseres ved hjælp af denne metode med henblik på at udarbejde så nøjagtige tal som muligt

—  at benytte den aftalte metode og alle de nødvendige oplysninger til halvårligt at udarbejde og offentliggøre et skøn over det direkte og indirekte selskabsskattegab i hele Unionen.

Henstilling A7. Beskyttelse af whistleblowere

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag som følger:

—  Beskyttelse af whistleblowere, der handler i offentlighedens interesse (og ikke også for penge eller på grund af en anden personlig dagsorden) for at afsløre fejl, forseelser, svig eller ulovlig aktivitet i forbindelse med selskabsbeskatning i alle medlemsstater i Den Europæiske Union. Sådanne whistleblowere bør beskyttes, hvis de indberetter formodede fejl, forseelser, svig eller ulovlig aktivitet til den relevante kompetente myndighed og bør også være beskyttet, hvis de, i tilfælde af vedvarende, uløste fejl, forseelser, svig eller ulovlig aktivitet i forbindelse med selskabsbeskatning, som kan påvirke den offentlige interesse, underretter offentligheden som helhed om deres bekymringer.

—  Sikring af, at retten til ytringsfrihed og information bevares i Den Europæiske Union.

—  En sådan beskyttelse bør være i overensstemmelse med det generelle retssystem og effektiv mod uberettiget retsforfølgning, økonomiske sanktioner og diskrimination.

—  Et sådant lovgivningsmæssigt forslag bør som retsgrundlag have Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014(11) og bør tage hensyn til eventuel fremtidig EU-lovgivning på dette område.

—  Et sådant lovgivningsmæssigt forslag kan også tage hensyn til Europarådets "Henstilling CM/Rec(2014)7(12) om beskyttelse af whistleblowere" og navnlig definitionen af whistleblowere som en person, der på baggrund af sine arbejdsmæssige relationer indberetter eller afslører oplysninger om en trussel eller skade for offentlighedens interesse, det være sig i den offentlige eller i den private sektor.

B.  Samordning

Henstilling B1. Indførelse af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til snarest muligt at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om indførelse af et konsolideret fælles selskabsskattegrundlag:

Som et første skridt bør der inden juni 2016 indføres et obligatorisk fælles selskabsskattegrundlag (FSSG) i Unionen, eventuelt med en midlertidig undtagelse for små og mellemstore virksomheder, som ikke er multinationale selskaber, og selskaber uden grænseoverskridende aktivitet, så der kun er ét sæt regler for virksomheder, der opererer i forskellige medlemsstater, til beregning af deres skattepligtige fortjeneste.

Som et andet skridt bør der snarest muligt og i hvert fald senest ved udgangen af 2017 indføres et obligatorisk fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) under behørig hensyntagen til de forskellige løsningsmodeller (f.eks. indregning af omkostningerne i forbindelse med indarbejdelse af små og mellemstore virksomheder og selskaber uden nogen grænseoverskridende aktivitet);

FKSSG’et bør være baseret på en metode med en fordelingsformel, der afspejler selskabernes virkelige økonomiske aktiviteter og ikke på uretmæssig vis begunstiger visse medlemsstater.

I perioden mellem indførelsen af et obligatorisk FSSG og et fuldt FKSSG bør der indføres et sæt foranstaltninger til at mindske overførsel af overskud (især via overførselsprispolitik), herunder mindst et EU-lovforslag mod BEPS. Disse foranstaltninger bør ikke omfatte en midlertidig ordning for grænseoverskridende udligning af underskud, medmindre Kommissionen kan garantere, at den vil være gennemsigtig og ikke vil give mulighed for misbrug af aggressiv skatteplanlægning.

Kommissionen bør overveje, i hvilket omfang det er nødvendigt at opstille et enkelt sæt af generelt accepterede regnskabsprincipper med henblik på at forberede de underliggende regnskabsdata, som skal anvendes til FKSSG-formål.

Et hvilket som helst forslag til enten FSSG eller FKSSG bør omfatte en bestemmelse om bekæmpelse af skatteundgåelse.

Henstilling B2. Styrkelse af mandatet til og forbedring af gennemsigtigheden hos Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning)

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til at fremsætte et forslag om at optage Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen i fællesskabsmetoden, som en arbejdsgruppe fra Rådet, med deltagelse af Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet som observatører.

—  Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen skal gøres mere gennemsigtig, mere effektiv og mere ansvarlig, bl.a. gennem:

—  regelmæssig fremlæggelse, ajourføring og offentliggørelse af sin kontrol med, i hvilket omfang medlemsstaterne opfylder den anbefaling, som Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen udstak i sin halvårlige statusrapport til finansministrene

—  regelmæssig fremlæggelse, ajourføring og offentliggørelse af en liste om skadelig skattepraksis hvert andet år

—  regelmæssig udarbejdelse, fremlæggelse og offentliggørelse af dens mødereferater, herunder øget gennemsigtighed i processen med at udarbejde henstillinger, navnlig med angivelse af medlemsstaternes repræsentanters holdninger

—  udpegelse af en politisk formand foretaget af finansministrene

—  hver medlemsstats udpegelse af en højtstående repræsentant og en vicerepræsentant for at højne organets profil

—  Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen skal bl.a. have til opgave at:

—  identificere skadelig skattepraksis i Unionen

—  foreslå foranstaltninger og tidsplaner til afskaffelse af skadelige skattemetoder og overvåge resultaterne af henstillinger/foreslåede foranstaltninger

—  gennemgå rapporterne om afsmittende virkninger af nye skattemæssige foranstaltninger i medlemsstaterne, som anført ovenfor, og en vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt med tiltag

—  foreslå andre initiativer med fokus på skatteforanstaltninger i Unionens udenrigspolitik

—  forbedre håndhævelsesmekanismer mod de praksisser, som begunstiger aggressiv skatteplanlægning.

Henstilling B3. Patentboks og andre præferentielle skatteordninger: Knytning af præferentielle ordninger til det sted, hvor værdi skabes

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til fortsat at yde vejledning til medlemsstaterne om, hvordan de skal gennemføre patentbokse, i overensstemmelse med den »ændrede neksustilgang« for at sikre, at de ikke er skadelige.

—  Denne vejledning bør gøre det klart, at præferenceordninger, f.eks. patentbokse, skal baseres på den »ændrede neksustilgang« som defineret i OECD's BEPS-tiltag 5, hvilket betyder, at der skal være en direkte sammenhæng mellem den skattemæssige fordel og de underliggende forsknings- og udviklingsaktiviteter.

—  Omfattende patentboksordninger uden forbindelse til det geografiske område og "alderen" af knowhow bør betragtes som skadelig praksis.

—  Hvis medlemsstaterne ikke anvender denne nye metode inden for 12 måneder på en ensartet måde, bør Kommissionen fremlægge et bindende lovgivningsforslag.

—  Kommissionen bør fremlægge forslag til fælles europæiske standarder for og definitioner på, hvad der kan anses for fremme af forskning og udvikling, og hvad der ikke kan, og til harmonisering af brugen af patent- og innovationsbokse, herunder fremrykning til 30. juni 2017 af afskaffelsen af den gamle ordning ved at forkorte tidsperioden for overgangsbestemmelser.

Henstilling B4. Udenlandsk kontrollerede selskaber

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag for at:

—  give Unionen en koordineret ramme for regler for udenlandsk kontrollerede selskaber for at sikre, at fortjeneste, som er parkeret i lande med lav eller ingen skat, beskattes effektivt og for at forhindre, at en mangfoldighed af nationale regler for udenlandsk kontrollerede selskaber inden for Unionen fordrejer det indre markeds funktion. Denne ramme bør sikre fuld anvendelse af lovgivning om udenlandsk kontrollerede selskaber ud over situationer med fuldstændig kunstige ordninger. Dette forhindrer ikke de enkelte medlemsstater i at indføre strengere regler.

Henstilling B5. Forbedring af medlemsstaternes koordinering af skattekontroller

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til at fremsætte et forslag om ændring af direktiv 2011/16/EU for at:

—  sikre mere effektive og samtidige skatterevisioner og -kontroller, hvor to eller flere nationale skattemyndigheder beslutter at udføre kontroller af en eller flere personer med fælles eller komplementære interesser

—  sikre, at et moderselskab og dets datterselskaber i Unionen revideres af de respektive skattemyndigheder i det samme tidsrum, under ledelse af de skattemyndigheder, som moderselskabet hører under, for at sikre en effektiv informationsudveksling mellem skattemyndighederne. Som en del af dette bør:

—  skattemyndigheder regelmæssigt udveksle oplysninger om deres undersøgelser for at sikre, at koncerner ikke har fordele ved misforhold og smuthuller på grund af kombinationen af forskellige nationale skattesystemer

—  frister for at udveksle oplysninger om igangværende revisioner begrænses til et minimum

—  skattemyndigheder for et selskab systematisk underrette skattemyndighederne for andre enheder inden for samme koncern i forbindelse med resultaterne af en skattekontrol

—  ingen afgørelse vedrørende resultatet af en skattekontrol foretaget af en skattemyndighed træffes, inden de andre berørte skattemyndigheder er blevet informeret.

Henstilling B6. Indførelse af et fælles europæisk skatteregistreringsnummer

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til at fremsætte et forslag til et europæisk skatteregistreringsnummer.

—  Forslaget baseres på udkastet til et europæisk skatteregistreringsnummer i Kommissionens handlingsplan om bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse i 2012 (tiltag 22)(13)og resultatet af den efterfølgende høring i 2013(14).

C.  Konvergens

Henstilling C1. En ny tilgang til internationale skatteordninger

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag, der gør det muligt for Unionen at tale med én stemme i forbindelse med internationale skatteordninger.

—  Kommissionen bør tillægges beføjelse til at forhandle skatteaftaler med tredjelande på vegne af Unionen i stedet for den nuværende praksis, hvor der føres bilaterale forhandlinger, som fører til resultater, der er langt fra optimale, navnlig hvad angår udviklingslande.

—  Kommissionen er nødt til at sikre, at sådanne aftaler indeholder bestemmelser om gensidighed og forbyder negative følger for Unionens borgere og virksomheder, især SMV'er, som opstår ved ekstraterritoriel anvendelse af tredjelandes lovgivning inden for Unionen og dens medlemsstaters jurisdiktion.

—  En fælles multilateral EU-skatteaftale bør indføres for at erstatte de mange bilaterale skatteoverenskomster, der er aftalt mellem medlemsstaterne og andre lande.

—  Alle nye internationale handelsaftaler, der indgås af Unionen, bør indeholde en klausul om god forvaltningspraksis på skatteområdet.

—  Alle internationale skatteordninger skal omfatte en håndhævelsesmekanisme.

Henstilling C2. Skabe en fælles og præcis definition af »skattely«

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til at fremsætte et forslag om i samarbejde med bl.a. OECD og de Forenede Nationer at etablere præcise kriterier til at definere "skattely".

—  Disse kriterier bør være baseret på omfattende, gennemsigtige, robuste, objektivt verificérbare og almindeligt anerkendte indikatorer og være en videreudvikling af principperne for god forvaltningspraksis som defineret af Kommissionen i dens meddelelse af 2009 "Fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet"(15), nemlig informationsudveksling og administrativt samarbejde, fair skattekonkurrence og gennemsigtighed.

—  Disse kriterier bør omfatte begreber såsom bankhemmelighed, registrering af ejerskab af virksomheder, truster og fonde, offentliggørelse af virksomhedsregnskaber, egnethed til udveksling af oplysninger, skatteforvaltningens effektivitet, fremme af skatteundgåelse, eksistensen af skadelige juridiske instrumenter, forhindring af hvidvaskning af penge, automatisk udveksling af oplysninger, eksistensen af bilaterale aftaler og internationale gennemsigtighedsforpligtelser og retligt samarbejde.

—  På grundlag af disse kriterier bør Kommissionen fremsætte en revideret liste over skattely, som vil erstatte den foreløbige liste, der blev fremlagt i juni 2015.

—  Denne liste over skattely bør knyttes til den relevante skattelovgivning som reference for andre politikker og anden lovgivning.

—  Kommissionen bør revidere listen mindst hvert halve år eller efter begrundet anmodning fra en jurisdiktion på listen.

Henstilling C3. Modforanstaltninger mod virksomheder, der gør brug af skattely

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til at fremsætte et forslag om en række modforanstaltninger, som Unionen og medlemsstaterne bør anvende som aktionærer og finansieringspartnere i offentlige organer, banker og finansieringsprogrammer, og som finder anvendelse på selskaber, der bruger skattely med henblik på at indføre aggressive skatteplanlægningsordninger, og som derfor ikke overholder Unionens standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet.

—  Disse modforanstaltninger bør omfatte:

—  udelukkelse fra at få adgang til statsstøtte eller offentlige indkøb på EU-plan eller nationalt plan

—  udelukkelse fra adgang til visse EU-midler

—  Dette vil kunne opnås bl.a. ved hjælp af følgende:

—  ændring af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB’s) statut (protokol nr. 5 vedføjet traktaterne) for at sikre, at ingen midler fra EIB kan gå til endelige modtagere eller finansielle formidlere, der gør brug af skattely eller skadelige skattepraksisser(16)

—  ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017(17) for at sikre, at ingen midler fra EFSI kan gå til sådanne virksomheder(18)

—  ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013(19), (EU) nr. 1306/2013(20), (EU) nr. 1307/2013(21) og (EU) nr. 1308/2013(22) for at sikre, at ingen finansiering under den fælles landbrugspolitik kan gå til sådanne virksomheder

—  fortsættelse af processen med modernisering af statsstøtte for at sikre, at medlemsstaterne ikke yder statsstøtte til sådanne virksomheder(23)

—  ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013(24) for at sikre, at ingen penge fra de fem europæiske struktur- og investeringsfonde (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond) kan gå til sådanne virksomheder

—  ændring af Agreement Establishing the European Bank for Reconstruction and Development (overenskomsten om oprettelse af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling) (EBRD) for at sikre, at EBRD’s finansiering ikke kan gå til sådanne virksomheder(25)

—  forbud mod, at Unionen indgår handelsaftaler med jurisdiktioner, der defineres af Kommissionen som "skattely"

Kommissionen undersøger, om de eksisterende handelsaftaler med lande, der er blevet erklæret for skattely, kan suspenderes eller opsiges.

Henstilling C4. Fast driftssted

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag for at:

—  tilpasse definitionen af "fast driftssted" således, at virksomhederne ikke kunstigt kan undgå en skattepligtig tilstedeværelse i medlemsstater, hvor de har en økonomisk aktivitet. Denne definition bør også tage højde for situationer, hvor virksomheder, der beskæftiger sig med fuldstændig dematerialiserede digitale aktiviteter, betragtes som havende fast driftssted i en medlemsstat, hvis de opretholder en betydelig digital tilstedeværelse i det pågældende lands økonomi

—  indføre en EU-definition for laveste "økonomiske substans", som også gælder for den digitale økonomi, for at sikre, at virksomheder virkelig skaber værdi og bidrager til den medlemsstats økonomi, hvor de skattepligtigt er til stede.

Disse to definitioner bør udgøre en del af et konkret forbud mod såkaldte "postkasseselskaber".

Henstilling C5. Forbedring af rammerne for interne afregningspriser i EU

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag for:

—  baseret på Kommissionens erfaringer og på analyse af de nye principper fra OECD for afregningspriser, at udarbejde særlige EU-retningslinjer om, hvordan OECD’s principper bør anvendes, og hvordan de bør fortolkes i EU-sammenhæng, således at:

—  den økonomiske virkelighed på det indre marked afspejles

—  der ydes sikkerhed, klarhed og fairness for medlemsstaterne og for virksomheder, der opererer i Unionen

—  risikoen mindskes for omgåelse af reglerne med henblik på overførsel af overskud.

Henstilling C6. Hybrid uoverensstemmelser

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag for enten at:

—  harmonisere de nationale definitioner på gæld, egenkapital, uigennemsigtige og gennemsigtige enheder, harmonisere fordelingen af aktiver og passiver på faste driftssteder og harmonisere allokering af omkostninger og indtægter mellem forskellige enheder inden for samme koncern, eller at

—  forhindre dobbelt ikkebeskatning i tilfælde af en uoverensstemmelse.

Henstilling C7. Ændring af Unionens statsstøtteregler, da de vedrører beskatning

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til senest inden midten af 2017 at fremsætte et forslag om:

—  retningslinjer for statsstøtte, der præciserer, hvordan Kommissionen vil afgøre sager om skattemæssig statsstøtte, og dermed skaber større retlig sikkerhed for virksomhederne og medlemsstaterne, idet der tages hensyn til, at sådanne retningslinjer i andre sektorer har vist sig at være yderst effektive med hensyn til at sætte en stopper for og foregribe praksis i medlemsstater, der er i konflikt med EU-bestemmelserne om statsstøtte; en virkning, der kun kan opnås gennem retningslinjer, der er yderst detaljerede, herunder indeholder numeriske tærskler

—  offentligt at identificere skattepolitikker, som ikke er i overensstemmelse med statsstøttepolitikken, for at give virksomhederne og medlemsstaterne vejledning og øget retssikkerhed; til dette formål omfordeler Kommissionen ressourcer til GD Konkurrence, således at det kan agere effektivt i tilfælde af problemer med ulovlig statsstøtte (herunder selektive skattefordele).

Europa-Parlamentet opfordrer også Kommissionen til på længere sigt at vurdere muligheden for at ændre de eksisterende regler med henblik på at forhindre, at beløb, der er inddrevet som følge af en overtrædelse af Unionens statsstøtteregler, returneres til den medlemsstat, der har ydet den ulovlige skatterelaterede støtte, som det er tilfældet nu. Eksempelvis kunne inddreven statsstøtte gå til Unionens budget eller medlemsstater, der lider under udhuling af deres skattegrundlag.

Henstilling C8. Ændring af Rådets direktiv 90/435/EØF(26), 2003/49/EF og 2005/19/EF og anden relevant EU-lovgivning og indførelse af en generel regel om bekæmpelse af misbrug

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til at fremsætte et forslag for:

—  hurtigst muligt efter indførelsen af en generel regel om bekæmpelse af misbrug i direktiv 90/435/EØF at indføre en generel regel om bekæmpelse af misbrug i direktiv 2003/49/EF og til at fremsætte forslag til en generel regel om bekæmpelse af misbrug, der skal indføres i direktiv 2005/19/EF og anden relevant EU-lovgivning

—  at medtage en sådan generel regel om bekæmpelse af misbrug i en eventuel fremtidig EU-lovgivning, som dækker skatteområdet eller har skattemæssige konsekvenser

—  for så vidt angår direktiv 2003/49/EF, ud over indførelse af en generel regel om bekæmpelse af misbrug, også at fjerne kravet til medlemsstaterne om at give fordelagtig behandling af renter og royalties, såfremt der ikke er nogen effektiv beskatning andetsteds i Unionen

—  for så vidt angår direktiv 2005/19/EF, ud over indførelse af en generel regel om bekæmpelse af misbrug, også at indføre yderligere forpligtelser til gennemsigtighed og – hvis ændringerne viser sig at være utilstrækkelige til at forhindre aggressiv skatteplanlægning – at indføre en bestemmelse om en minimumsafgift som et krav for brug af "skattefordele" (såsom ingen beskatning af udbytte) eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Henstilling C9. Forbedring af grænseoverskridende tvistbilæggelsesordninger for beskatning

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til at fremsætte et forslag inden sommeren 2016 for:

—  at forbedre de nuværende mekanismer til løsning af grænseoverskridende uoverensstemmelser i Unionen og ikke kun med fokus på tilfælde af dobbeltbeskatning, men også dobbelt ikkebeskatning. Målet er at skabe en koordineret EU-tilgang til tvistbilæggelse med klarere regler og strengere tidsfrister, der bygger på de systemer, der allerede er indført

—  at sikre, at arbejdet i og afgørelserne fra tvistbilæggelsesmekanismen bliver gennemsigtige for at mindske eventuel usikkerhed for selskaber med hensyn til anvendelsen af skattelovgivningen.

Henstilling C10. Indførelse af en kildeskat eller en foranstaltning med tilsvarende virkning for at forhindre, at overskud forlader Unionen uden at være blevet beskattet

Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til inden sommerren 2016 at fremsætte et forslag om indførelse af en kildeskat eller en foranstaltning med lignende virkning for at sikre, at alle overskud, der genereres inden for Unionen og skal ud af den, reelt beskattes inden for Unionen, inden de overskrider Unionens grænser.

D.  Andre foranstaltninger

Henstilling D1. Yderligere foranstaltninger for at gøre noget ved skattegabet

Europa-Parlamentet opfordrer Europa-Kommissionen til også at fokusere på andre faktorer end aggressiv skatteplanlægning og BEPS-aktiviteter, som bidrager til det nuværende skattegab, herunder at:

—  undersøge kilder til lav effektivitet med hensyn til skatteopkrævning, herunder momsopkrævning

—  undersøge kilder til skattemæssige urimeligheder eller skattemyndigheder med lav troværdighed inden for andre områder end selskabsbeskatning

—  opstille principper for skatteamnesti, herunder de omstændigheder, hvorunder en sådan vil være passende, og de omstændigheder, hvorunder andre muligheder ville være at foretrække, og indføre et krav om, at medlemsstater skal underrette Kommissionen på forhånd om enhver ny skatteamnesti og det for at undgå de negative følger af disse forhold for fremtidig skatteopkrævning

—  foreslå et minimumsniveau for gennemsigtighed for ordninger for "eftergivelse af skatter" og diskretionære skattelettelser, der forvaltes af nationale regeringer

—  give medlemsstaterne større frihed til at medtage selskabers overholdelse af skattelovgivningen, og især systematiske tilfælde af manglende overholdelse, som en faktor i overvejelserne, når de indgår kontrakter om offentlige indkøb

—  sikre, at skattemyndighederne har fuldstændig og meningsfuld adgang til centrale registre over reelt ejerskab for både selskaber og truster, og at disse registre vedligeholdes og kontrolleres korrekt.

Dette kan opnås ved, at medlemsstaterne hurtigt gennemfører det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, idet der sikres bred og forenklet adgang til oplysninger indeholdt i de centrale registre over reelle ejere, herunder for civilsamfundsorganisationer, journalister og borgere.

(1) http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/taxation/gen_info/economic_analysis/tax_structures/2014/report.pdf
(2) "European added value of legislative report on bringing Transparency, coordination and convergence to corporate tax policies in the European Union" af dr. Benjamin Ferrett, Daniel Gravino og Silvia Merler – endnu ikke udgivet.
(3) Vedtagne tekster af 8.7.2015, P8_TA(2015)0257.
(4) http://ec.europa.eu/finance/consultations/2015/further-corporate-tax-transparency/index_en.htm.
(5) Såsom Fair Tax Mark: http://www.fairtaxmark.net/.
(6) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).
(7) http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+REPORT+A8-2015-0040+0+DOC+XML+V0//DA
(8) Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EUT L 157 af 26.6.2003, s. 49).
(9) Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 om ændring af direktiv 90/434/EØF om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (EUT L 58 af 4.3.2005, s. 19).
(10) Vedtagne tekster af 8.7.2015, P8_TA(2015)0257.
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).
(12) http://www.coe.int/t/dghl/standardsetting/cdcj/Whistleblowers/protecting_whistleblowers_en.asp
(13) COM(2012)0722.
(14) https://circabc.europa.eu/faces/jsp/extension/wai/navigation/container.jsp
(15) http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2009:0201:FIN:DA:PDF
(16) http://www.eib.org/attachments/general/governance_of_the_eib_en.pdf
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).
(18) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52015PC0010
(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
(23) http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P7-TA-2013-0026+0+DOC+XML+V0//DA
(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).
(25) http://www.ebrd.com/news/publications/institutional-documents/basic-documents-of-the-ebrd.html
(26) Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT L 225 af 20.8.1990, s. 6).


Forbindelserne mellem EU og Kina
PDF 245kWORD 125k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 om forbindelserne mellem EU og Kina (2015/2003(INI))
P8_TA(2015)0458A8-0350/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til, at der har været diplomatiske forbindelser mellem EU og Kina siden den 6. maj 1975,

–  der henviser til det strategiske partnerskab mellem EU og Kina, der blev indledt i 2003,

–  der henviser til, at det primære retlige grundlag for forbindelserne med Kina er aftalen om handel og økonomisk samarbejde mellem EF og Kina(1), der blev undertegnet i maj 1985, og som dækker de økonomiske og handelsmæssige forbindelser og samarbejdsprogrammet mellem EU og Kina,

–  der henviser til den strategiske EU-Kina-samarbejdsdagsorden 2020, der blev vedtaget den 21. november 2013,

–  der henviser til den strukturerede politiske dialog mellem EU og Kina, der formelt blev indledt i 1994, og til den strategiske dialog på højt plan om strategiske og udenrigspolitiske spørgsmål, der blev indledt i 2010, navnlig den 5. strategiske dialog på højt plan mellem EU og Kina, der blev afholdt i Beijing den 6. maj 2015,

–  der henviser til forhandlingerne om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale, som har været i gang siden 2007,

–  der henviser til forhandlingerne om en bilateral investeringsaftale, der blev indledt i januar 2014,

–  der henviser til det 17. EU-Kina-topmøde, der fandt sted i Bruxelles den 29. juni 2015, og til den fælles pressemeddelelse, der blev udsendt ved dets afslutning,

–  der henviser til bemærkningerne fra Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, den 29. juni 2015 ved den fælles pressekonference med Kinas premierminister, Li Keqiang efter det 17. topmøde mellem EU og Kina, hvori han gav udtryk for "EU's bekymringer vedrørende ytrings- og foreningsfriheden i Kina, bl.a. situationen for personer, der tilhører mindretal, som f.eks. tibetanere og uygurer" og "opfordrede Kina til at genoptage en meningsfuld dialog med Dalai Lamas repræsentanter",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 24. oktober 2006 med titlen "EU-Kina: tættere partnerskab, større ansvar" (COM(2006)0631),

–  der henviser til Rådets politiske retningslinjer vedrørende Østasien,

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet (Almindelige Anliggender og Eksterne Forbindelser) fra 11.-12. december 2006 om det strategiske partnerskab mellem EU og Kina,

–  der henviser til Kommissionens strategidokument for Kina 2007-2013, det flerårige vejledende program 2011-2013, midtvejsrevisionen af strategidokumentet i 2010 og revisionen af det flerårige vejledende program 2011-2013,

–  der henviser til det første politikdokument om EU, som Kina nogensinde har offentliggjort, af 13. oktober 2003,

–  der henviser til den kinesiske Nationale Folkekongres' stående udvalgs vedtagelse af den nye lov om national sikkerhed af 1. juli 2015 og til offentliggørelsen af det andet udkast til en ny lov om udenlandske NGO'er den 5. maj 2015,

–  der henviser til hvidbogen om Kinas militære strategi af 26. maj 2015,

–  der henviser til EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder, der blev lanceret i 1995, og til den 32. runde i Beijing den 8.- 9. december 2014,

–  der henviser til de 60 igangværende dialoger på sektorplan, som foregår mellem Kina og EU om bl.a. miljø, regionalpolitik, beskæftigelse, sociale anliggender og civilsamfund,

–  der henviser til den i februar 2012 iværksatte mellemfolkelige dialog på højt plan mellem EU og Kina, som omfatter alle fælles initiativer mellem EU og Kina på dette område,

–  der henviser til aftalen om videnskabelig og teknologisk samarbejde mellem EF og Kina, som trådte i kraft i 2000(2), og til aftalen om videnskabeligt og teknologisk partnerskab, undertegnet den 20. maj 2009,

–  der henviser til EU's og Kinas fælles erklæring om klimaændringer, der blev fremsat under det 17. EU-Kina-topmøde i juni 2015, og til de tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC'er), som Kina har fremlagt inden for rammerne af FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) den 30. juni 2015,

–  der henviser til den fælles erklæring om energisikkerhed, som EU og Kina fremsatte i Bruxelles den 3. maj 2012, og til den energipolitiske dialog mellem EU og Kina,

–  der henviser til rundbordsmøderne mellem Kina og EU,

–  der henviser til, at Kinas kommunistiske partis 18. nationale kongres, der fandt sted den 8.-14. november 2012, og til de ledelsesmæssige ændringer i Politbureauets stående komité, som blev vedtaget på kongressen,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966,

–  der henviser til resultaterne fra det fjerde plenarmøde i Kinas Kommunistiske Partis 18. Centralkomité (fjerde plenum) afholdt den 20.- 23. oktober 2014,

–  der henviser til formandens udtalelse ved det 26. ASEAN-topmøde den 27. april 2015,

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 6. maj 2015 efter dennes møde med den kinesiske premierminister Li Keqiang,

–  der henviser til det seneste interparlamentariske møde mellem EP og Kina, der fandt sted den 26. november 2013,

–  der henviser til sine seneste beslutninger om Kina, navnlig beslutningerne af 23. maj 2012 om EU og Kina: Skævhed i samhandelen(3), af 2. februar 2012 om EU's eksterne politik over for BRICS-landene og andre vækstlande: målsætninger og strategier(4), af 14. marts 2013 om atomtrusler og menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea(5), af 17. april 2014 om situationen i Nordkorea(6), af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030(7) og af 12. marts 2015 om årsrapporten fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet(8),

–  der henviser til sine beslutninger af 7. september 2006 om forbindelserne mellem EU og Kina(9), af 5. februar 2009 om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Kina(10), af 14. marts 2013 om forbindelserne(11) mellem EU og Kina, af 9. oktober 2013 om forhandlinger mellem EU og Kina om en bilateral investeringsaftale(12) og af 9. oktober 2013 om handelsforbindelserne mellem EU og Taiwan(13),

–  der henviser til sine beslutninger om Kina på menneskerettighedsområdet af 26. november 2009: mindretallenes rettigheder og anvendelse af dødsstraf(14), af 10. marts 2011 om situationen og kulturarven i Kashgar (den autonome region Xinjiang Uygur, Kina)(15), af 5. juli 2012 om skandalen om tvangsabort i Kina(16), af 12. december 2013 om organhøst i Kina(17) og af 13. marts 2014 om EU's prioriteter for den 25. samling i FN's Menneskerettighedsråd(18),

–  der henviser til den våbenembargo, som EU indførte efter urolighederne på Tiananmen-pladsen i juni 1989, og som Parlamentet støttede i sin beslutning af 2. februar 2006 om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP(19),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2005 om forbindelserne mellem EU, Kina og Taiwan samt sikkerheden i Det Fjerne Østen(20),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Tibet, navnlig af 25. november 2010 om Tibet: planer om at gøre kinesisk til det vigtigste undervisningssprog(21), af 27. oktober 2011 om Tibet: navnlig nonners og munkes selvafbrænding(22) og af 14. juni 2012 om menneskerettighedssituationen i Tibet(23),

–  der henviser til den 9. forhandlingsrunde fra 2002 til 2010 mellem højtstående repræsentanter for den kinesiske regering og Dalai Lama; der henviser til Kinas hvidbog om Tibet med titlen "Tibet's Path of Development Is Driven by an Irresistible Historical Tide" (Tibets udvikling er drevet af en uimodståelig historisk udvikling), som blev offentliggjort af det kinesiske statsråds informationskontor den 15. april 2015; der henviser til memorandummet af 2008 og til notatet om ægte autonomi fra 2009, som begge blev fremlagt af repræsentanterne for den 14. Dalai Lama,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0350/2015),

A.  der henviser til, at 2015 markerer 40-året for oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem EU og Kina; der henviser til, at det strategiske partnerskab mellem EU og Kina er af afgørende betydning for forbindelserne mellem EU og Folkerepublikken Kina og for at finde fælles svar på en række globale problemer og identificere fælles interesser, såsom global og regional sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, cybersikkerhed, masseødelæggelsesvåben og nuklear ikke-spredning, energisikkerhed, global finansiel regulering og markedsregulering, klimaændringer og bæredygtig udvikling samt for at skabe en ramme for at tackle bilaterale problemer mellem EU og Kina;

B.  der henviser til, at Kina og EU indledte forhandlinger om en bilateral investeringsaftale i 2013;

C.  der henviser til, at Kina er en væsentlig handelspartner for EU med et enormt og voksende marked; der henviser til, at de igangværende investeringsforhandlinger udgør et af de vigtigste spørgsmål i de bilaterale økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina;

D.  der henviser til, at Kina under den nuværende ledelse af Xi Jinping, generalsekretær for Kinas kommunistiske parti, og den kinesiske præsident har iværksat en række initiativer, herunder et nyt "silkevejsprojekt", som skal integrere Kina økonomisk med Centralasien og i sidste ende med Europa og Afrika, etableret Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB) og indgået en strategisk vigtig energiaftale med Rusland om levering af 38 mia. kubikmeter gas årligt, opførelse af en olieledning samt andre fælles projekter vedrørende olieefterforskning og -udvinding i Kina; der henviser til, at Kina i de seneste år har ført en stadig mere aktiv investeringspolitik i EU såvel som i dets østlige naboskabsområder;

E.  der henviser til, at præsident Xi Jinping har iværksat initiativet "den kinesiske drøm", som blev fremlagt som et koncept og en vision, der tager sigte på at gennemføre en national foryngelse og opbygge et moderat velstående samfund på tværs af en bred vifte af økonomiske, sociale, kulturelle og politiske dimensioner, og på at gøre Kina til en fuldt udviklet nation senest i 2049;

F.  der henviser til, at Kina har oplevet en meget høj økonomisk vækst i de sidste 20 år og til, at 600 mio. kinesiske borgere er blevet hjulpet ud af fattigdom;

G.  der henviser til, at det kinesiske aktiemarkeds sammenbrud i 2015 har haft en negativ indvirkning på den finansielle stabilitet på verdensplan, herunder i EU;

H.  der henviser til, at Kinas familieplanlægningspolitik har medført en hurtig aldringsproces i befolkningen siden 1980'erne, og at der nu er mere end 200 mio. borgere over 60 år;

I.  der henviser til, at miljøforringelsen i Kina har antaget et voldsomt omfang, som kræver en stærk og stadig mere presserende og målrettet statslig indsats; der henviser til, at spørgsmålet om bæredygtig udvikling og klimaændringer for nylig blev drøftet på topmødet mellem EU og Kina og til, at der blev fremsat en fælles erklæring om klimaændringer;

J.  der henviser til, at Kina har erkendt behovet for at tackle truslen om klimaændringer og har forpligtet sig til at vedtage en protokol eller et andet retligt instrument, som vil gøre det muligt at nå en omfattende aftale om dette spørgsmål på klimakonferencen i Paris;

K.  der henviser til, at præsident Xi's populære kampagne til bekæmpelse af korruption, som blev iværksat i 2012 med det formål at tackle forvaltningsspørgsmål ved at målrette kampagnen mod partimedlemmer, regerings- og militærpersoner samt embedsmænd i statsejede virksomheder mistænkt for korruption, har krævet det ene højt profilerede offer efter det andet og ikke blot har afsløret bestikkelse, men også, at kinesiske ledere har indsamlet store formuer, og at magtfulde kriminelle netværk har infiltreret det politiske system;

L.  der henviser til, at udenlandske NGO'er er blomstret op og spiller en afgørende rolle for udviklingen af lokale NGO'er og åbningen af Kina efter reformen;

M.  der henviser til, at Kina af nationale sikkerhedshensyn har offentliggjort tre nye lovforslag i år, som omfatter bestemmelser om cybersikkerhed og om NGO'er;

N.  der henviser til, at Beijing, Kunming og Urumqi i 2013 og 2014 var mål for alvorlige og voldelige terrorangreb, som dræbte 72 og sårede 356; der henviser til, at Kina er ved at forberede en antiterrorlov, som understreger, at regeringen tillægger kampen mod terrorisme højeste prioritet;

O.  der henviser til, at Hongkongs lovgivende forsamling i juni 2015 nedstemte et kontroversielt forslag, som ville have givet byens vælgere mulighed for at udpege deres regeringschef gennem direkte valg, men kun ud fra en pulje af kandidater, som var forhåndsgodkendt af en Beijing-loyal valgkomité; der henviser til, at netop dette forslag gav anledning til de massive protester fra prodemokratiske aktivister (Umbrella Movement), som varede i 79 dage, fra slutningen af september til midten af december 2014;

P.  der henviser til, at den nye kinesiske ledelse anser opgangstiden i Kina for at være en uafvendelig kendsgerning, der skyldes et skift fra at være et "lydhørt diplomati" til at være et "proaktivt diplomati";

Q.  der henviser til, at den nye hvidbog om Kinas militære strategi forudsætter, at man går bort fra den traditionelle tankegang om, at land vejer tungere end vand, og at der bør lægges mere vægt på forvaltningen af havene og på beskyttelsen af maritime rettigheder og interesser; der henviser til, at Kina nægter at anerkende FN's havretskonvention i forbindelse med stridighederne i det Syd-og Østkinesiske Hav;

R.  der henviser til, at Kina og ASEAN-landene i en hensigtserklæring fra 2002 lovede, at de ville skabe betingelserne for "en fredelig og varig løsning" for så vidt angår Det Sydkinesiske Hav; der henviser til, at spændingerne på trods heraf er fortsat med at vokse i forhold til nabolande som Taiwan, Vietnam, Filippinerne, Malaysia og Brunei;

S.  der henviser til, at Kina er Nordkoreas vigtigste politiske støtte og største investor, bistandsdonor, fødevare- og energileverandør samt handelspartner; der henviser til, at kinesiske eksperter for nylig afslørede, at Nordkorea muligvis allerede har tyve atomsprænghoveder;

T.  der henviser til, at Rusland og Kina i kølvandet på krisen i Ukraine har øget deres gensidige forbindelser på en hidtil uset måde;

U.  der henviser til, at Rusland og Kina den 8. maj 2015 undertegnede en bilateral aftale om "informationssikkerhed", der definerer cybertrusler som videregivelse af oplysninger, der kan bringe staters samfundspolitiske og socioøkonomiske systemer samt åndelige, moralske og kulturelle miljøer i fare;

V.  der henviser til, at Kina siden 2005 har bevilget udvidet kredit til latinamerikanske lande til en samlet værdi af ca. 100 mia. USD; der henviser til, at Kina i øjeblikket er Brasiliens vigtigste handelspartner og den næststørste handelspartner for eksempelvis Argentina, Venezuela og Cuba;

W.  der henviser til, at den kinesiske regering erkender betydningen og universaliteten af menneskerettighederne, men at landet mangler konkrete resultater for så vidt angår forbedringer af menneskerettighedssituationen;

X.  der henviser til, at Kina officielt og formelt har anerkendt menneskerettighedernes universalitet og i de seneste tre årtier har valgt at tilslutte sig de internationale menneskerettighedsrammer ved at undertegne en bred vifte af menneskerettighedstraktater, hvorved landet er blevet deltager i de internationale retlige og institutionelle rammer for menneskerettigheder;

Y.  der henviser til, at præsident Xi i begyndelsen af 2015 offentligt meddelte sin hensigt om at styrke retsstaten i hele landet ud fra overbevisningen om, at et effektivt retssystem er afgørende for en moderne økonomi og et moderne samfund i Kina;

Z.  der henviser til, at Kinas kommunistiske parti anerkender fem religioner, der i sidste instans kontrolleres af partiets eget "United Front Work Department"; der henviser til, at denne liste er udtømmende, og at andre religioner og trossamfund derfor er udsat for forskelsbehandling;

AA.  der henviser til, at EU og Kina har været engageret i menneskerettighedsdialoger siden 1995;

AB.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i sit udkast til henstilling af 26. marts 2015 kritiserede, at mekanismen til bilæggelse af tvister mellem investorer og stater i forhandlingerne om en handels- og investeringsaftale med Vietnam ikke omfatter en menneskerettighedskonsekvensanalyse; der henviser til, at denne aftale danner en vigtig præcedens for forhandlingerne om den bilaterale investeringsaftale mellem EU og Kina;

AC.  der henviser til, at tibetanerne udtrykker deres kulturelle identitet gennem Lhakar-bevægelsen ("hvid onsdag") ved hver onsdag kun at bære tibetansk tøj, kun at tale tibetansk og kun spise tibetansk mad; der henviser til, at flere end 140 tibetanere hidtil har brændt sig selv til døde i protest mod den kinesiske regerings politik i den autonome region Tibet; der henviser til, at den omstændighed, at Dalai Lama, Tenzin Delek Rinpoche, døde i fængsel for nylig, gav anledning til nye spændinger; der henviser til, at der føres en politik om han-kinesisk bosættelse i Tibet; der henviser til, at 2015 markerer 50-årsdagen for oprettelsen af den autonome region Tibet; der henviser til, at der ikke er sket fremskridt med hensyn til at finde en løsning på den tibetanske krise i de seneste år, eftersom den sidste fredsforhandlingsrunde fandt sted i 2010;

AD.  der henviser til, at EU holder fast ved sin "ét-Kina-politik" i forbindelserne mellem de to sider af Taiwanstrædet;

EU's og Kinas strategiske partnerskab og samarbejde

1.  glæder sig over 40-året for oprettelsen af de diplomatiske forbindelser mellem EU og Kina som en kilde til inspiration for at styrke det strategiske partnerskab, der er så nødvendigt i en multipolær og globaliseret verden, og for at fremskynde de igangværende forhandlinger om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale baseret på tillid, gennemsigtighed og respekt for menneskerettighederne; understreger, at begge parter på det nylige topmøde mellem EU og Kina den 29. juni 2015 bekræftede deres vilje til at uddybe dette partnerskab; fremhæver, at Kina er en central international magtfaktor og én af EU's vigtigste handelspartnere; understreger, at de to parter er forpligtet til i løbet af det næste årti at fremme det omfattende strategiske partnerskab mellem EU og Kina, som vil være til gensidig gavn for både EU og Kina; udtrykker sin støtte til den (halv)årlige strategiske dialog på højt niveau, dialogen på højt plan om økonomi og handel, den mellemfolkelige dialog på højt plan og de mere end 60 dialoger på sektorplan mellem EU og Kina om en række forskellige spørgsmål; opfordrer indtrængende til, at det sikres, at disse sektorspecifikke dialoger fører til tillidsskabende foranstaltninger og konkrete resultater;

2.  glæder sig over resultatet af det 17. topmøde mellem EU og Kina den 29. juni 2015, som løfter de bilaterale forbindelser op på et nyt plan og sender et signal om et tættere politisk samarbejde, der går ud over rene handelsforbindelser og hen imod en koordineret strategisk tilgang til at tackle fælles globale udfordringer og trusler; bemærker, at begge parter fuldt ud anerkendte de fremskridt, der er opnået i forbindelse med gennemførelsen af den strategiske EU-Kina-samarbejdsdagsorden 2020, og at der vil blive etableret en bilateral mekanisme på embedsmandsplan til at overvåge opfølgningen herpå; glæder sig over, at begge parter på topmødet blev enige om en række prioriteringer til styrkelse af deres bilaterale samarbejde og til fremme af den globale dimension i deres strategiske partnerskab;

3.  understreger nødvendigheden af, at EU's medlemsstater taler med én stemme til den kinesiske regering, navnlig i lyset af Beijings nuværende diplomatiske dynamik og omlægning af den globale styringsstruktur; noterer sig afslutningen af forhandlingerne om overenskomsten for Asiatisk Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB) og ser frem til et tæt samarbejde mellem EU og AIIB i fremtiden; beklager manglen på dybtgående debat og tæt samordning på EU-niveau for så vidt angår medlemsstaternes medlemskab af AIIB; understreger betydningen af handels- og investeringspolitikken som det mest oplagte område at udøve maksimal indflydelse på for så vidt angår de strategiske forbindelser med Kina; bemærker det nyligt udviklede samarbejde mellem Kina og de central- og østeuropæiske lande, også kendt som 16+1-gruppen, som omfatter adskillige EU-medlemsstater, men mener, at dette ikke bør dele EU eller svække dets position over for Kina, og at det også bør behandle menneskerettighedsspørgsmål; opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen til at fremlægge en årsrapport for Parlamentet om udviklingen i forbindelserne mellem EU og Kina; opfordrer til at styrke eksigibel, regelbaseret samhandel og investeringer med Kina;

4.  erkender, at Kina bør spille en større rolle i multilaterale finansielle institutioner, der bedre afspejler størrelsen af landets økonomi; mener, at den nyoprettede AIIB repræsenterer en lejlighed for Kina til at vise sig som en ansvarlig aktør i den multilaterale orden; tilskynder den nye institution til at gå væk fra fortidens fejltagelser med at foretrække finansiering af store infrastrukturprojekter og i stedet prioritere teknisk bistand og adgang til global viden i en god balance med de miljømæssige, sociale og udviklingsmæssige prioriteringer;

5.  mener, at det er af afgørende betydning, at det europæiske bidrag for så vidt angår deltagelsen i AIIB bør omfatte: gennemsigtige procedurer for vurdering af lån, klare normer for god regeringsførelse, social ansvarlighed og miljø samt en interesse i at sikre, at gældsbyrden for låntagerlandene forbliver kontrollabel;

6.  glæder sig over, at flere medlemsstater deltager i AIIB; beklager dog, at der mangler en dybtgående debat, tæt samordning og en koordineret indsats og tilgang på EU-plan som reaktion på de initiativer, som den kinesiske regering har iværksat med henblik på at opbygge nye multilaterale institutioner; opfordrer EU's institutioner og medlemsstaterne til at opfatte dette som en kraftig påmindelse om at undgå en lignende mangel på samordning i fremtiden;

7.  glæder sig over den politiske aftale om at forbedre de strategiske infrastrukturforbindelser mellem EU og Kina; glæder sig derfor over beslutningen om at oprette en ny forbindelsesplatform med henblik på at skabe et gunstigt miljø for bæredygtige og interoperable grænseoverskridende netværk for infrastrukturprojekter i lande og regioner mellem EU og Kina; roser især, at EU er parat til at påbegynde dette projekt på europæisk plan; opfordrer indtrængende begge parter til at udnytte de muligheder, som den tætte sammenkobling af parterne giver, herunder til at indgå i et samarbejde om infrastrukturinvesteringer i landene langs "Den nye Silkevej" og "Den maritime Silkevej";

8.  fremhæver den kraftige vækst i den kinesiske økonomi i de seneste tyve år og understreger, at EU's medlemsstater i højere grad bør udnytte de muligheder, som denne økonomiske udvikling tilbyder; bemærker de kinesiske interesser i strategiske infrastrukturinvesteringer i Europa og understreger nødvendigheden af at samarbejde med Kina og andre lande i regionen i denne henseende om projekter som f.eks. Kinas politik for "Ét bælte, én vej" (China's "One Belt, One Road" Policy) og EU's Juncker-investeringsplan, herunder jernbaneforbindelser, havne og lufthavne; opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant og Kommissionen til at overveje virkningerne af Kinas globale investeringspolitik såvel som af landets investeringsaktiviteter i EU og de østlige nabolande; understreger i overensstemmelse med tidligere vedtagne holdninger i Parlamentet og i fuld respekt for INTA's beføjelser betydningen af den bilaterale investeringsaftale mellem EU og Kina, som i øjeblikket er under forhandling; opfordrer til at der medtages et fuldgyldigt kapitel om bæredygtig udvikling i den del af investeringsaftalen, som indeholder bestemmelser om bindende forpligtelser med hensyn til ILO's centrale arbejdsstandarder og multilaterale miljøaftaler; fremhæver den stigende tendens til, at europæiske virksomheder klager over, at de har været ofre for vilkårlig regulering og forskelsbehandling; understreger betydningen af et vellykket resultat af de igangværende forhandlinger om en investeringsaftale med henblik på at fremme investeringer og gennemføre investeringsbeskyttelse, markedsadgang, herunder offentlige indkøb, samt fair behandling af virksomheder i både Europa og i Kina; opfordrer til at der vedtages yderligere foranstaltninger og foretages en mere aktiv opfølgning med henblik på at sikre mere afbalancerede handelsforbindelser efter fjernelsen af handels- og investeringshindringerne for de europæiske virksomheder; opfordrer Kina og EU til at styrke samarbejdet yderligere med henblik på at forbedre SMV'ers adgang til begge markeder; understreger EU's og Kinas tilsagn om en åben global økonomi og et retfærdigt, gennemsigtigt og regelbaseret handels- og investeringsklima, som skal sikre lige konkurrencevilkår og imødegå protektionisme;

9.  bemærker i denne forbindelse iværksættelsen af "Ét bælte, én vej"-initiativet, som tilsigter at opføre store energi- og kommunikationsforbindelser i hele Central-, Vest- og Sydasien og så langt som til Europa; mener, at man bør stræbe efter at gennemføre dette initiativ på en multilateral måde i betragtning af dets geostrategiske betydning; mener, at det er af allerstørste betydning, at der udvikles synergier og projekter i fuld åbenhed og under inddragelse af alle berørte parter;

10.  opfordrer til, at samordningen mellem EU og Kina fremmes på områder af strategisk stor betydning, såsom inden for G20, sikkerhed og forsvar, terrorbekæmpelse, ulovlig indvandring, grænseoverskridende kriminalitet, ikke-spredning af atomvåben, global og regional sikkerhed, internetsikkerhed, masseødelæggelsesvåben, energisikkerhed, global finansiel og kommerciel governance og regulering, klimaændringer, urbanisering, udviklings- og bistandsprogrammer samt bæredygtig udvikling; understreger betydningen af at samarbejde på området for regional udvikling og af dialog og udveksling for så vidt angår Europa 2020-strategien og Kinas kommende trettende femårsplan;

11.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at menneskerettighederne står højt på dagsordenen for forbindelserne og dialogen med Kina;

12.  opfordrer til, at forpligtelsen til at uddybe dialogen mellem EU og Kina om menneskerettighedspørgsmål, som blev indgået i marts 2014 under præsident Xi's besøg i Bruxelles, følges op af konkrete forbedringer af situationen på stedet;

13.  opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til gennem en konstruktiv dialog at involvere Kina yderligere med henblik på at fremme Kinas overgang til at være en retsstat og respekten for menneskerettighederne og støtte dets integration i verdensøkonomien;

14.  glæder sig over udvidelsen af urbaniseringspartnerskabet mellem EU og Kina; opfordrer til yderligere samarbejde inden for byplanlægning og -design, offentlige tjenester, grønne bygninger og intelligent transport; tilskynder til lancering af nye fælles programmer, der involverer europæiske og kinesiske byer og virksomheder;

15.  glæder sig over den fælles erklæring fra det tredje møde i den mellemfolkelige dialog på højt plan mellem EU og Kina, der blev afholdt den 15. september 2015; understreger betydningen af mellemfolkelig udveksling og af at lette denne udveksling for de europæiske og kinesiske borgere; støtter det fokus, som den mellemfolkelige dialog på højt plan har på fælles projekter, udveksling af bedste praksis og på fremme af mellemfolkelig udveksling; understreger, at især udvekslingen af eksperter og studerende bør fremmes;

16.  er bekymret over dumpingpraksisser og den manglende gennemsigtighed med hensyn til den kinesiske regerings politikker og subsidier gennem skattegodtgørelser, jordtilskud, billige lån, subsidierede råvarer og andre foranstaltninger;

17.  er bekymret over de hindringer, som europæiske virksomheder oplever på det kinesiske marked, såsom f.eks. tvungen teknologioverførsel, ringe håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og diskriminerende behandling; understreger vigtigheden af, at der gennemføres markedsreformer i Kina, samt af, at der anvendes markedsøkonomiske principper, og diskrimination og uberettigede begrænsninger afskaffes;

18.  erkender de muligheder, der udspringer af de kinesiske investeringer i Europa inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); understreger, at fonden – selv om den er åben for investeringer fra en række aktører – ikke desto mindre bør forblive under EU's kontrol;

19.  erkender den udfordring, der ligger i at bringe Kinas økonomi ind på en virkelig bæredygtig kurs inden for rammerne af den "nye norm" ("New Normal"); mener, at en mere fremtrædende deltagelse fra Kinas side i internationale økonomiske organisationer som IMF ville kunne bidrage positivt til en mere bæredygtig og afbalanceret kinesisk og global økonomi samt til reformen af disse organisationer; opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at fremlægge pålidelige statistikker og forbedre gennemsigtigheden med hensyn til økonomiens tilstand;

20.  konstaterer med bekymring, at værdien af kinesiske aktieindekser i de seneste måneder er faldet med en tredjedel, og at hundredvis af handeler er blevet suspenderet som følge af det enorme fald i aktiepriserne; udtrykker sin bekymring med hensyn til den finansielle krise, der nu rammer Kina – og især landets aktiemarkeder – og anerkender, at dette udgør en trussel mod den globale økonomi i betragtning af landets fremtrædende rolle inden for den globale handel og det globale finansielle system; opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at tackle den udfordring, der ligger i at overgå fra den nuværende økonomiske model til en bæredygtig økonomi; bemærker, at de kraftige fald på de kinesiske børser har konfronteret regeringen med de finansielle markeders iboende volatilitet;

21.  glæder sig over, at mange kinesiske borgere i løbet af de seneste årtier er blevet løftet ud af ekstrem fattigdom takket være den betydelige økonomiske vækst og en gradvis åbning af den kinesiske økonomi; udtrykker imidlertid sin bekymring over, at disse økonomiske forbedringer ofte medfører miljømæssige problemer og stor ulighed;

22.  glæder sig over, at begge parter i den seneste fælles redegørelse fra EU og Kina om klimaændringer, der blev vedtaget på topmødet den 29. juni 2015, gav udtryk for deres forpligtelse til at arbejde sammen om at nå frem til en ambitiøs og juridisk bindende aftale på klimakonferencen i Paris i 2015; opfordrer indtrængende alle parter til at bygge videre på det momentum, der er skabt med redegørelserne om klimaændringer fra henholdsvis EU-Kina og USA-Kina; understreger, at det er nødvendigt at samarbejde på energiområdet med henblik på at tackle de mange udfordringer i forbindelse med energisikkerhed og den globale energiarkitektur i fællesskab;

Landets interne situation

23.  bemærker, at den kinesiske regering under præsident Xi's ledelse udviser en voksende gennemslagskraft både internt og eksternt; påpeger, at landets menneskerettighedsaktivister, advokater, journalister, bloggere, akademikere og andre repræsentanter for civilsamfundet nu ser deres frihed begrænset på en måde, der ikke er set i årevis; understreger, at Kinas resultater på menneskerettighedsområdet stadig giver anledning til alvorlig bekymring;

24.  udtrykker sin dybe bekymring over den umiddelbart forestående vedtagelse af udkastet til den nye lov om udenlandske NGO'er, eftersom den vil indebære en yderligere indskrænkning af det kinesiske civilsamfunds råderum og en alvorlig begrænsning af forenings- og ytringsfriheden i landet, herunder ved at nægte "oversøiske NGO'er", som ikke er registreret i det kinesiske ministerium for offentlig sikkerhed og provinsernes offentlige sikkerhedstjenester, at yde finansiering til enhver kinesisk person eller organisation og forbyde kinesiske grupper at gennemføre "aktiviteter" på vegne af eller efter tilladelse fra ikkeregistrerede udenlandske NGO'er, herunder dem, der har base i Hongkong og Macao; opfordrer de kinesiske myndigheder til at ændre denne lov væsentligt for at bringe den i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder;

25.  udtrykker sin bekymring over det nye udkast til en lov om cybersikkerhed, som kan styrke og institutionalisere censurerings- og overvågningspraksisserne og tvinge de europæiske virksomheder til at indarbejde obligatoriske bagdøre i deres IT-infrastruktur; bemærker kinesiske reformadvokater og civilrettighedsforkæmperes frygt for, at denne lov vil begrænse ytringsfriheden yderligere, og at selvcensuren vil vokse; understreger cybersikkerhedslovens og NGO-lovens alvorlige negative konsekvenser for europæiske virksomheders og kinesiske institutioners aktiviteter og opfordrer derfor Det Europæiske Råd, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at fortsætte med at fremsætte indvendinger imod disse yderst kontroversielle foranstaltninger over for de kinesiske myndigheder; er bekymret over Kinas brede definition af "national sikkerhed" og "større trusler" i den nye lov om national sikkerhed, som betragter "skadelige kulturelle påvirkninger" som en trussel; konkluderer, at denne lov formulerer Kinas nationale sikkerhedsinteresser i så brede og vage vendinger med henblik på at give de kinesiske myndigheder en praktisk talt ubegrænset beføjelse til at slå ned på aktioner, personer eller publikationer, som de ikke bryder sig om;

26.  udtrykker bekymring over, at den korruptionsbekæmpelseskampagne, som den kinesiske ledelse har iværksat, er kendetegnet ved manglende gennemsigtighed og i de fleste tilfælde ikke følger retsstatsprincippet, men at den samtidig er udtryk for en prisværdig indsats for at fremme borgernes tillid til den offentlige forvaltning og service; bemærker, at kampagnen i visse tilfælde misbruges i forbindelse med interne kampe og til at fremme Kinas kommunistiske partis rolle og beføjelser; beklager imidlertid, at denne kampagne er blevet gennemført på måder, som yderligere undergraver retsstatsprincippet, med anklagede tjenestemænd, som angiveligt skulle være blevet tilbageholdt i et ulovligt tilbageholdelsessystem, frataget grundlæggende retlig beskyttelse og ofte tvunget til at tilstå;

27.  udtrykker sin medfølelse med familierne og vennerne til de mere end 173 ofre for den ødelæggende eksplosion i havnebyen Tianjin den 12. august 2015, som fordrev tusindvis af indbyggere; bemærker det øgede antal af fredelige massemiljøprotester i forskellige dele af landet; påpeger den ulovlige opbevaring af mange tusinde ton stærkt giftige kemikalier inden for den ulovlige afstand på mindre end 600 meter fra boligområder; anser den langsommelige og hemmelighedsfulde offentlige informationspolitik vedrørende Tianjin-katastrofen for at være yderst kontraproduktiv, navnlig i kombination med censuren af de sociale mediers beretninger om denne enorme tragedie; understreger betydningen af at gennemføre alle industrielle sikkerhedsstandarder i overensstemmelse med kinesisk og international lovgivning og opfordrer den kinesiske regering til at øge de sikkerheds- og miljømæssige standarder for skadelig produktion og til i første omgang at bringe dem i overensstemmelse med Kinas egen lovgivning;

28.  bemærker, at eksplosionerne den 12. august 2015 og den 31. august 2015 i Tianjin i Dongying gør det til en presserende opgave for Kina at behandle spørgsmålet om industriel sikkerhed, navnlig i forbindelse med korruption og straffrihed;

29.  understreger det presserende behov for at vedtage miljøbeskyttelsesforanstaltninger, i betragtning af at kun otte ud af de 74 største byer i 2014 opfyldte den nationale standard for luftforureningskoncentration på PM 2,5, og den omstændighed, at 190 millioner mennesker i Kina hvert år bliver syge på grund af forurenet vand; advarer om, at den dobbeltsidede vandkrise (massiv forurening kombineret med øget vandforbrug) kan forårsage stor politisk og social ustabilitet; minder om, at omkostningerne ved Kinas miljøødelæggelse også mærkes i nabolandene; fremhæver omkostningerne ved miljøødelæggelse og håber, at den kommende femårsplan vil prioritere miljøet; understreger også, at en mangel på miljøbeskyttelse ikke blot resulterer i manglende forebyggelse af miljøskader, men også er en kilde til illoyal konkurrence; glæder sig over, at EU og Kina har aftalt at øge samarbejdet med henblik på at håndtere de vigtigste miljømæssige udfordringer, såsom luft-, vand- og jordforurening; glæder sig over, at de lokale kadrer i henhold til den nye miljølov er ansvarlige for miljøskader, som har fundet sted under deres embedsperiode, også med tilbagevirkende kraft, og over, at et tilsagn om at engagere sig i miljøbeskyttelse vil blive vægtet højere i forbindelse med processen med at fremme disse lokale kadrer; opfordrer indtrængende såvel nationale som lokale myndigheder til på en konstruktiv og aktiv måde at inddrage miljøorganisationer og græsrodsbevægelser i overvågningen, gennemførelsen og håndhævelsen af Kinas miljøpolitikker og initiativer; påpeger, at der på topmødet mellem EU og Kina i juni 2015 også blev vedtaget miljøpolitiske og klimamæssige foranstaltninger, ifølge hvilke Kina skal overholde CO2-emissionsgrænserne med henblik på topmødet i Paris i december 2015 og i overensstemmelse med målene for den strategiske dagsorden for 2020, der blev vedtaget i Beijing i 2013;

30.  glæder sig over det øgede samarbejde mellem EU og Kina og over udvekslingen af erfaringer på området for forbrugerrettigheder og forbrugerbeskyttelse samt over styrkelsen af den kinesiske regerings modforanstaltninger i denne henseende, jf. de strengere regler om detailhandleres ansvar i medfør af den faglige adfærdskodeks, herunder i forbindelse med tilbageleverings- og reparationsforpligtelser, potentielle tilfælde af svig, vildledende og svigagtig markedsføring, forudbetaling samt beskyttelse af forbrugernes personlige data, navnlig i betragtning af Kinas hurtigt voksende internetbaserede handelssektor;

31.  bemærker, at Kinas tilgang til terrorbekæmpelsespolitikken i de seneste år har udviklet sig hastigt fra at være et reaktivt "forsvar mod terror" til at være en proaktiv "krig mod terror" sideløbende med en permanent "krisestyringspolitik", hvilket har resulteret i iværksættelse af foranstaltninger i de berørte regioner og i samfundet i et hidtil uset omfang; er bekymret over udkastet til lov om terrorbekæmpelse, som kan føre til yderligere krænkelser af ytrings-, forsamlings-, forenings- og religionsfriheden, navnlig i Tibet og Xinjiang, som er mindretalsområder;

32.  giver udtryk for sin solidaritet med Kinas befolkning i dens bestræbelser på at bekæmpe terrorisme og ekstremisme; udtrykker imidlertid bekymring over, at definitionen af begrebet "terrorist", som er indeholdt i Kinas udkast til lov om terrorbekæmpelse, kan skabe spillerum for afstraffelse af næsten enhver fredelig tilkendegivelse af den tibetanske kultur, religion og identitet, der måtte adskille sig fra den statslige kultur, religion og identitet, hvis ikke definitionen revideres væsentligt;

33.  opfordrer Kina til at øge internetfriheden og til at respektere alle landes cybersikkerhed;

34.  er bekymret over, at Xinjiang er fanget i en ond cirkel, eftersom der på den ene side findes voldelige separatist- og ekstremistgrupper blandt de tyrkisktalende muslimske uygurer, som imidlertid ikke repræsenterer store flertal, og at Beijing på den anden side – med henblik på at opnå stabilitet – i stigende grad reagerer på social uro med undertrykkelse ved bl.a. at øge sikkerhedsapparatets tilstedeværelse i regionen, hvilket gør mange uygurer fjendtlige over for Beijing og giver næring til den uygurske befolknings antipati over for hankinesere; beklager den marginalisering af uygur-folkets kultur i Xinjiang, som bl.a. forbyder tjenestemænd at besøge moskéer og visse steder at overholde ramadanen; opfordrer de kinesiske myndigheder til at gøre deres yderste for at iværksætte en reel dialog med det uygurske samfund og til at beskytte den uygurske befolknings kulturelle identitet; bemærker med bekymring de rejserestriktioner, navnlig i Tibet og Xinjiang, som kan pålægges EU-borgere, især når der er tale om diplomater og journalister; bemærker, at der ikke findes sådanne restriktioner for kinesiske borgere (herunder for diplomater og journalister) i nogen af EU's medlemsstater; opfordrer derfor indtrængende til, at der tages skridt til at håndhæve princippet om gensidighed;

35.  udtrykker sin medfølelse og solidaritet med befolkningen i Hongkong til støtte for demokratiske reformer; fremhæver, at Hongkongs selvstændighed er sikret i forfatningen (Basic Law); mener, at indførelsen af fuldt udbyggede almindelige direkte valg i Det Særlige Administrative Område Hongkong er fuldt ud foreneligt med princippet om "ét land - to systemer"; beklager, at det ikke var muligt at færdiggøre reformen af valgloven med henblik på udnævnelse af Hongkongs statsoverhoved; udtrykker håb om, at der kan indledes en ny reformproces i nær fremtid med henblik på at give befolkningen i Hongkong ret til direkte valg i 2017, som muliggør et reelt valg blandt forskellige kandidater; glæder sig over den fælles rapport af 24. april 2015 fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Europa-Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: "Det Særlige Administrative Område Hongkong: Årsrapport 2014" og støtter EU's tilsagn om at styrke demokrati, herunder retsstatsprincippet, et uafhængigt retsvæsen, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, gennemsigtighed samt informations- og ytringsfrihed i Hongkong;

36.  støtter kraftigt princippet om "ét land - to systemer" som et grundlag for gode relationer mellem de to særlige administrative områder Hongkong og Macao og det kinesiske fastland;

37.  udtrykker sin bekymring over den nylige politiske og civile uro i Hongkong og opfordrer Kina til over for Hongkongs befolkning at overholde sin forpligtelse til at sikre beskyttelse af deres rettigheder og frihedsrettigheder i medfør af den kinesisk-britiske fælleserklæring fra 1984;

Situationen udadtil

38.  bemærker, at præsident Xi Jinpings "kinesiske drøm" om national foryngelse siden dennes lancering lægger op til, at Kina skal spille en stærkere og mere proaktiv rolle i verden; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at undersøge muligheden for sammen med USA at udvikle en fælles tilgang til Kina på ethvert område, hvor dette ville kunne bidrage til at fremme EU's interesser; understreger, at Kinas vedvarende fremkomst som en global magtfaktor kræver en hurtig og stadig revurdering af EU's strategiske prioriteringer i forbindelserne med Kina; understreger nødvendigheden af, at en verdensmagt som Kina i en global og uafhængig kontekst og på en mere aktiv og konstruktiv måde bidrager til at imødegå globale udfordringer og regionale konflikter og skabe en multilateral verdensorden, som respekterer folkeretten, de universelle værdier og fred; mener, at Kina i stigende grad bør indtage sin plads blandt verdens førende lande og handle i overensstemmelse med de regler, der gælder for alle;

39.  bemærker den prioritet, som præsident Xi tillægger forholdet til USA i betragtning af hans forslag om at indlede en "ny type stormagtsforbindelse" mellem Kina, USA og andre regionale aktører; er tilhænger af en mere konstruktiv tilgang til en ny verdensorden, som Kina bør bidrage til at konstruere og integrere, og som skal bygge på de universelle værdier menneskerettigheder, demokrati og menneskers sikkerhed; opfordrer EU til at være mere aktiv i Asien og til at samarbejde med Kina, USA og andre regionale aktører om at skabe større stabilitet i regionen;

40.  understreger, at den nylige hvidbog om Kinas militære strategi anfører Beijings intentioner om at udbygge den kinesiske flåde og udvide omfanget af dens aktiviteter ved at skifte fra et "kystforsvar" til et "forsvar på åbent hav"; beklager den ensidige etablering af en luftforsvarsidentifikationszone og det deraf følgende krav om luftkontrol på japansk og sydkoreansk territorium; opfordrer til at indtage en afbalanceret holdning med henblik på at undgå bekymringer fra Kinas naboers side og for at undgå, at der skabes flere spændinger i Stillehavet og Det Indiske Ocean, samt for at sikre Europas afgørende interesse for så vidt angår fri sejlads på havene;

41.  finder det beklageligt, at flere parter i strid med hensigtserklæringen fra 2002 gør krav på Spratly-øerne, og er især bekymret over det massive omfang af Kinas nuværende bestræbelser, som omfatter opbygning af militære faciliteter, havne og mindst ét landingsfelt; advarer specifikt mod den overhængende fare for en øget tilstedeværelse af og sammenstød mellem rivaliserende flådefartøjer og flypatruljer i området og mod den eventuelle etablering af en luftforsvarsidentifikationszone (IDAZ) i luftrummet over Det Sydkinesiske Hav;

42.  er fortsat foruroliget over de voksende spændinger mellem parter i Det Sydkinesiske Hav og opfordrer derfor alle involverede parter til at undgå ensidige provokerende handlinger i Det Sydkinesiske Hav og understreger betydningen af fredelig tvistbilæggelse baseret på folkeretten og ved hjælp af upartisk international mægling, såsom FN's havretskonvention (UNCLOS); finder det beklageligt, at Kina nægter at anerkende både UNCLOS' og Voldgiftsdomstolens jurisdiktion; opfordrer indtrængende Kina til at tage sit standpunkt op til fornyet overvejelse og opfordrer alle parter, herunder Kina, til at respektere UNCLOS' sluttelige beslutning; mener, at en fredelig løsning af spændingerne i Det Syd- og Østkinesiske Hav muligvis kan opnås gennem forhandlinger om og fælles gennemførelse af adfærdskodekser for en fredelig udnyttelse af de pågældende havområder, herunder etablering af sikre handelsruter og fiskerikvoter eller fordeling af områder til efterforskning efter ressourcer; støtter den indtrængende opfordring til en hurtig vedtagelse af en adfærdskodeks for Det Sydkinesiske Hav, som blev fremsat på det 26. ASEAN-topmøde; glæder sig over den aftale, der for nylig blev indgået mellem Kina og ASEAN, om at fremskynde høringer vedrørende en adfærdskodeks for tvisterne i Det Sydkinesiske Hav; noterer sig Taiwans fredsinitiativ for Det Sydkinesiske Hav, der tilsigter at opnå konsensus om en adfærdskodeks og etablering af en mekanisme, der giver alle parter mulighed for at samarbejde om i fællesskab at udnytte de naturlige og marine ressourcer i regionen; støtter alle foranstaltninger, der bidrager til at gøre Det Sydkinesiske Hav til et fredens og samarbejdets hav (Sea of Peace and Cooperation);

43.  opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden til i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastsat i den europæiske strategi for sikkerhed til søs, at identificere truslerne mod freden og sikkerheden i området såvel som på globalt plan, i tilfælde af at der skulle opstå væbnede konflikter i Det Øst- og Sydkinesiske Hav, hvilke risici, dette ville indebære for friheden og sikkerheden til søs i regionen samt for de specifikt europæiske interesser; mener, at EU, i betragtning af at andre aktører (især Australien) allerede er meget aktive i Stillehavet på det politiske plan, bør sætte sin lid til bilateralt og multilateralt samarbejde med henblik på at yde et effektivt bidrag til sikkerheden i regionen;

44.  opfordrer indtrængende den kinesiske regering til at udnytte alle sine indflydelsesmuligheder for at sikre stabilitet på Den Koreanske Halvø og tilskynde Nordkorea til at genoptage forhandlingerne om en troværdig atomafrustning og til at tage konkrete skridt til atomafrustning; minder om, at Kina fortsat er Nordkoreas vigtigste allierede og opfordrer derfor den kinesiske regering og det internationale samfund til at spille en konstruktiv rolle med hensyn til hurtigt at imødegå den alvorlige menneskerettighedssituation i Nordkorea, herunder til at tage hånd om de tusindvis af flygtninge fra Nordkorea, som passerer grænsen til Kina på flugt fra forfærdelige forhold i deres hjemland; opfordrer indtrængende den kinesiske regering til i overensstemmelse med sine forpligtelser som deltagerstat i FN's flygtningekonvention ikke at nægte disse flygtninge deres ret til at søge asyl og til ikke at tvangshjemsende dem til Nordkorea, men derimod beskytte deres grundlæggende menneskerettigheder; opfordrer EU til at lægge diplomatisk pres på den kinesiske regering i denne henseende i overensstemmelse med dets globale ikkespredningmål;

45.  opfordrer indtrængende den kinesiske regering til at udøve indflydelse på Pakistan med henblik på at overtale landet til at undgå brændstofustabilitet i regionen;

46.  glæder sig over samarbejdet mellem EU og Kina om sikkerhed og forsvar, herunder operationerne til bekæmpelse af piratvirksomhed i Adenbugten, og opfordrer til, at der gennemføres yderligere kombinerede tiltag med henblik på at tackle globale sikkerheds- og forsvarsspørgsmål, såsom terrorisme;

47.  henleder Beijings opmærksomhed på den uomgængelige rolle, som USA og EU spiller for så vidt angår Kinas moderniseringsmål; minder endvidere Beijing om de internationale forpligtelser og ansvar med hensyn til at bidrage til at skabe fred og global sikkerhed, som påhviler Kina som et permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd; beklager i denne forbindelse, at Kina i partnerskab med Rusland konstant har blokeret for en FN-indsats i Syrien, hvor Bashar al Assad nu i mere end fire år har ført en dødbringende krig mod den syriske befolkning;

48.  understreger vigtigheden af gensidig tillid og samarbejde mellem Kina og EU og andre centrale internationale aktører med henblik på at tackle globale sikkerhedsspørgsmål; håber, at Kina vil tilbyde sin støtte til EU- og USA-ledede initiativer, der sigter mod at sætte en stopper for de overtrædelser af folkeretten, der forårsager konflikten i det østlige Ukraine, og genoprette Ukraines territoriale integritet og suverænitet efter Ruslands aggression;

Menneskerettighedssituationen

49.  bemærker, at der er et stærkt modsætningsforhold mellem det officielle kinesiske ønske om at anerkende menneskerettighedernes universalitet og den forværrede menneskerettighedssituation; bemærker, at den seneste forværring af menneskerettighedssituationen og frihedsrettighederne i Kina begyndte i 2013 og har intensiveret en allerede eksisterende undertrykkelse af befolkningen og begrænset spillerummet for ytringsfrihed og fredelig støtte til civilsamfundet yderligere; er dybt bekymret over anholdelsen af, retssagen mod og domfældelsen af en lang række menneskerettighedsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere og regeringskritikere og over den omstændighed, at mere end 100 menneskerettighedsadvokater og -aktivister er blevet tilbageholdt og afhørt af det kinesiske politi; opfordrer de kinesiske myndigheder til at løslade alle, der er tilbageholdt, og til at sikre, at de kan udøve deres erhverv uden hindringer;

50.  mener, at stærke og vedvarende forbindelser mellem EU og Kina skal udgøre et effektivt grundlag for en moden, meningsfyldt og åben dialog om menneskerettigheder baseret på gensidig respekt; mener endvidere, at 40-året for forbindelserne mellem EU og Kina i 2015 rummer en reel mulighed for at gøre fremskridt på dette område;

51.  opfordrer indtrængende EU til i enhver dialog og på ethvert plan fortsat at presse på for en forbedring af menneskerettighedssituationen i Kina og til at inkludere menneskerettighedsklausuler i enhver bilateral traktat, som indgås med Kina;

52.  glæder sig over den 33. dialog mellem EU og Kina om menneskerettigheder den 8.- 9. december 2014; bemærker, at dialogen som følge af pres fra andre internationale partnere har bidraget til visse konkrete handlinger; understreger, at EU ved flere lejligheder har gjort det klart, at det med dialogen ønskede at opnå mere håndgribelige forbedringer i menneskerettighedssituationen på stedet;

53.  minder om, at de universelle menneskerettigheder altid har været det centrale spørgsmål i menneskerettighedsdialogerne mellem EU og Kina; bemærker med bekymring, at universalprincippet ifølge den officielle kinesiske opfattelse anfægtes under henvisning til kulturelle forskelle, og at dette er blevet en vigtig kilde til begrebsmæssige forskelle, som fører til manglende forståelse og mistillid i forbindelserne mellem EU og Kina og til en begrænsning af fremskridt i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina; opfordrer derfor de kinesiske ledere til at genoverveje deres tilgang til dette spørgsmål og til at respektere menneskerettighedernes universalitet i overensstemmelse med verdenserklæringen om menneskerettigheder; opfordrer indtrængende til, at EU-institutionerne arbejder sammen med de kinesiske myndigheder i deres dialoger med henblik på at fremme respekten for universaliteten;

54.  er fortsat meget bekymret over, at Kina i dag er verdens største bøddel og fortsat i hemmelighed idømmer tusindvis af mennesker dødsstraf hvert år uden hensyntagen til internationale minimumsstandarder for anvendelsen af dødsstraf; understreger endnu engang, at afskaffelse af dødsstraf bidrager til at fremme den menneskelige værdighed og til at videreudvikle menneskerettighederne;

55.  er fortsat bekymret over de vedvarende alvorlige begrænsninger af ytrings-, forenings-, forsamlings- og religionsfriheden og af de aktiviteter, som udføres af menneskerettighedsorganisationer;

56.  beklager den ofte diskriminerende behandling, som religiøse og etniske mindretal i Kina er udsat for;

57.  kritiserer det forhold, at regeringen – selv om religionsfrihed ikke er en forfatningssikret rettighed i Kina – i praksis begrænser religiøs praksis til officielt godkendte og anerkendte religiøse organisationer; støtter de kinesiske kirkers modstand mod regeringens fornyede strategi om at inddæmme kristendommen og skabe en kinesisk kristen teologi; fordømmer navnlig den igangværende antikristne kampagne i provinsen Zhejiang, hvorunder snesevis af kirker er blevet revet ned og mere end 400 kors fjernet i 2014; deler kirkernes bekymring hvad angår andre provinser, hvor der er en stærk kristen tilstedeværelse; fordømmer desuden de kampagner imod buddhisme, der gennemføres ved at anvende tilgangen med "patriotisk uddannelse", herunder foranstaltningerne til statsforvaltning af tibetanske buddhistiske klostre; fordømmer de "juridiske uddannelsesprogrammer" for buddhistiske munke og nonner; kan hverken forstå eller acceptere forbuddet mod billeder af Dalai Lama i Kina; er bekymret over, at Kinas straffelovgivning misbruges til at forfølge tibetanere og buddhister, hvis religiøse aktiviteter sidestilles med "separatisme", og ser sin bekymring bekræftet i, at munke og nonner nu tegner sig for ca. 44 % af de politiske fanger i Tibet; beklager, at miljøet for at praktisere buddhisme i Tibet er blevet væsentligt forværret efter de tibetanske demonstrationer i marts 2008, og at den kinesiske regering har vedtaget en mere gennemgribende tilgang til "patriotisk uddannelse", herunder foranstaltninger til at detailstyre de tibetanske buddhistiske munkeanliggender, f.eks. gennem ikke-valgte forvaltningskomitéer, der er installeret i hvert kloster, "juridiske uddannelsesprogrammer" for munke og nonner, som tilsigter at sikre, at disse "ikke deltager i aktiviteter, der opsplitter fædrelandet og forstyrrer den sociale orden", samt et forbud mod billeder af Dalai Lama;

58.  bemærker, at præsident Xi har fremført visse tilsagn om at der skal ske omfattende fremskridt med hensyn til at lede landet i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt med hensyn til bekæmpelse af korruption; er imidlertid dybt bekymret over den nylige arrestation af over 200 advokater, hovedsageligt advokater, der beskæftiger sig med menneskerettighedssager, hvoraf mange anklages for "at forstyrre den offentlige orden" og for at forsøge på at undergrave partiet, samt at myndighederne har hævdet, at sådanne drastiske foranstaltninger reelt tjener til at forsvare det kinesiske retssystem; understreger, at disse foranstaltninger strider imod myndighedernes påstand om at ville fremme retsstatsprincippet, og at de undergraver enhver indsats for at gennemføre politiske reformer;

59.  minder om, at socioøkonomiske rettigheder ifølge den officielle kinesiske opfattelse fortsat prioriteres højere end individuelle borgerlige og politiske rettigheder, mens disse rettigheder ifølge europæisk opfattelse er grundlæggende og lige vigtige, og at økonomisk udvikling og menneskerettigheder går hånd i hånd, hvilket er et udtryk for, at menneskerettighederne i Europa og Kina opfattes forskelligt fra officiel side; understreger endvidere, at den omfattende beskyttelse af menneskerettighederne er afgørende for den fortsatte økonomiske vækst i Kina, og opfordrer derfor indtrængende de kinesiske myndigheder til at sikre respekten for både socioøkonomiske og borgerlige og politiske rettigheder;

60.  kritiserer Kinas meget restriktive mediemiljø og strengt kontrollerede digitale domæne, hvor udenlandsk, herunder europæisk, webindhold blokeres, og hvor indenlandsk indhold, der anses for at være en politisk trussel, rutinemæssigt slettes og censureres; protesterer kraftigt imod det store antal kinesiske borgere, som er fængslet for overtrædelser, der involverer ytringsfrihed, navnlig på internettet;

61.  er dybt bekymret over, at den kinesiske regering fortsætter sin hårde politiske linje over for det tibetanske folk, navnlig ved at forkaste Dalai Lamas såkaldte "Middle Way Approach", som hverken går ud på at kræve uafhængighed eller separation, men derimod ægte autonomi for Tibet inden for Folkerepublikken Kinas rammer; opfordrer den kinesiske regering til atter at indgå i en dialog med tibetanske repræsentanter; protesterer mod CPC's marginalisering af den tibetanske kultur og opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at respektere det tibetanske folks ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed; beklager forværringen af den humanitære situation i Tibet, som har ført til en stigning i antallet af selvafbrændinger; bemærker med bekymring, at der for nylig er vedtaget kriminaliseringsforanstaltninger for så vidt angår selvafbrænding, der tager sigte på at straffe dem, der angiveligt er associeret med selvafbrændere; beklager tvangsbosættelsen af over 2 mio. tibetanske nomader og hyrder i de såkaldte "nye socialistiske landsbyer", som har fundet sted siden 2006, eftersom de er afskåret fra lægebehandling, uddannelse og velfærd; er ligeledes bekymret over den vedvarende overførsel af hankinesere til Tibet; udtrykker sin bekymring over sagerne om tortur, forsvindinger og vilkårlige tilbageholdelser samt nægtelsen af adgang til lægebehandling for fanger, herunder for munken Tenzin Delek Rinpoche og ti andre fremtrædende tibetanske fanger; kræver, at der foretages en detaljeret undersøgelse af alle dødsfald i fængsler; er dybt bekymret over forringelsen af Tibets miljø; understreger, at det tibetanske plateau opvarmes hurtigt, og at dette kan føre til, at Tibets gletsjere smelter, hvoraf mange forsyner de største floder i Asien med vand;

62.  opfordrer indtrængende de europæiske virksomheder, der investerer i Kina, til at overholde internationale arbejdsstandarder og til at forpligte sig til at gå videre end de kinesiske arbejdstagerrettigheder, såfremt disse ikke lever op til de internationalt anerkendte standarder;

Forbindelserne hen over Taiwanstrædet

63.  mener, at både Kina og Taiwan er vigtige økonomiske partnere i Asien og Stillehavsområdet; glæder sig over enhver markant forbedring af forbindelserne hen over Taiwanstrædet; støtter forhandlingerne om en bilateral investeringsaftale mellem EU og Taiwan, da Taiwan på regionalt plan er den bedste port og det bedste springbræt til Kina for EU's virksomheder, og eftersom talrige lande, herunder Folkerepublikken Kina har indgået sådanne (de facto) aftaler med Taiwan;

64.  noterer sig, at den kinesiske regering ikke har gjort indsigelse imod Taiwans deltagelse i visse FN-organisationer (såsom WHO, ICAO); udtrykker sin bekymring over den kinesiske regerings fornyede bekræftelse af Kinas antiløsrivelseslov fra 2005, der gør det muligt at anvende militære midler i tilfælde af, at Taiwan fremsætter en uafhængighedserklæring; beklager, at der stadig er 1 500 langtrækkende missiler, der er rettet mod Taiwan fra det sydlige Kina; er af den opfattelse, at en gradvis demilitarisering af regionen vil fremme tilnærmelsen mellem parterne yderligere; understreger, at alle tvister hen over Taiwanstrædet bør løses med fredelige midler på grundlag af folkeretten; understreger, at mødet mellem højtstående embedsmænd fra de to sider af Taiwanstrædet om øen Kinmen den 23. maj 2015 var et opmuntrende skridt; bemærker, at dette møde var det tredje formelle møde mellem kinesiske og taiwanske chefer for anliggender vedrørende Taiwanstrædet; støtter initiativer, der udvikler forbindelserne hen over Taiwanstrædet på en fredelig måde;

o
o   o

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, medlemsstaternes, tiltrædelseslandenes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter samt regeringen i Folkerepublikken Kina, den kinesiske Nationale Folkekongres samt Taiwans regering og lovgivende forsamling, Yuan.

(1) EFT L 250 af 19.9.1985, s. 2.
(2) EFT L 6 af 11.1.2000, s. 40.
(3) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 33.
(4) EUT C 239 E af 20.8.2013, s. 1.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0096.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0462.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0094.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0075.
(9) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 219.
(10) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 132.
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0097.
(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0411.
(13) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0412.
(14) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 80.
(15) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 185.
(16) EUT C 349 E af 29.11.2013, s. 98.
(17) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0603.
(18) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0252.
(19) EUT C 288 E af 25.11.2006, s. 59.
(20) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 471.
(21) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 118.
(22) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 121.
(23) Vedtagne tekster, EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 185.


Forberedelse til det humanitære verdenstopmøde: udfordringer og muligheder for humanitær bistand
PDF 240kWORD 119k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 om forberedelse til det humanitære verdenstopmøde: udfordringer og muligheder for humanitær bistand (2015/2051(INI))
P8_TA(2015)0459A8-0332/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til resolution 46/182 fra FN's Generalforsamling af 19. december 1991 om styrkelse af koordineringen af humanitær katastrofebistand(1),

–  der henviser til forandringsdagsordenen fra de humanitære FN-organisationers Fælles Stående Komité (IASC)(2),

–  der henviser til principperne for partnerskab (som Global Humanitarian Platform har tilsluttet sig) af 12. juli 2007(3),

–  der henviser til resolution 64/290 fra FN's Generalforsamling af 9. juli 2010 om retten til uddannelse i nødsituationer(4) og de relevante retningslinjer, herunder dem fra UNICEF og UNESCO,

–  der henviser til retningslinjerne fra IASC om integrering af foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold i humanitære indsatser(5),

–  der henviser til Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030, som blev vedtaget på FN's tredje verdenskonference om reduktion af katastroferisici, der blev afholdt fra den 14. til den 18. marts 2015 i Sendai, Japan(6),

–  der henviser til resolution 69/313 fra FN's Generalforsamling af 27. juli 2015 om indførelse af Addis Abeba-handlingsplanen fra den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering(7),

–  der henviser til drøftelserne i forbindelse med forberedelsen af den 32. internationale konference for Røde Kors og Røde Halvmåne den 8.-10. december 2015 i Genève,

–  der henviser til "Global Humanitarian Assistance Report 2015"(8),

–  der henviser til "Global Humanitarian Overview" fra juni 2015(9),

–  der henviser til principperne for god humanitær donoradfærd (GHD)(10),

–  der henviser til FN's højniveaupanel om finansiering af humanitær bistand,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand(11),

–  der henviser til den europæiske konsensus om humanitær bistand fra 2007 (i det følgende benævnt "den europæiske konsensus") – en fælles erklæring undertegnet af Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne(12)og handlingsplanen dertil, som skal fornys,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 375/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af det frivillige europæiske korps for humanitær bistand (initiativet "EU-bistandsfrivillige")(13)og til den årlige rapport om gennemførelsen af initiativet EU-bistandsfrivillige i 2014(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme(15),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Gender in Humanitarian Aid: Different Needs, Adapted Assistance" (SWD(2013)0290)(16),

–  der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet "Årsrapport om Den Europæiske Unions politik for humanitær bistand og civilbeskyttelse og gennemførelsen heraf i 2014" (COM(2015)0406)(17),

–  der henviser til den årlige aktivitetsrapport for 2014 fra Kommissionens GD for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO)(18),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 22. juni 2015 om fælles principper for kontantbaseret bistand til flere formål som reaktion på de humanitære behov(19),

–  der henviser til FN-konventionen om barnets rettigheder af 20. november 1989 (UNRC), og den valgfri protokol dertil vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter af 25. maj 2000; der henviser til EU’s retningslinjer om børn og væbnede konflikter (opdateret i 2008),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. maj 2015 om et nyt globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015(20),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 28. maj 2013 om EU's strategi til styrkelse af resiliens(21),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 5. juni 2014 om Hyogohandlingsplanen for perioden efter 2015: risikostyring med henblik på modstandsdygtighed(22),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. december 2014 om en forandringsdagsorden for perioden efter 2015(23),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 9. september 2015 "Håndtering af flygtningekrisen i Europa: EU-Udenrigstjenestens rolle" (JOIN(2015)0040)(24),

–  der henviser til de regionale, tematiske og globale høringer som forberedelse til det globale humanitære topmøde(25),

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 om udviklingsfinansiering(26),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015(27),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om situationen i Yemen(28), til sin beslutning af 11. juni 2015 om situationen i Nepal efter jordskælvene(29), til sin beslutning af 30. april 2015 om situationen i Yarmoukflygtningelejren i Syrien(30), til sin beslutning af 12. marts 2015 om Sydsudan, herunder de seneste børnebortførelser(31), til sin beslutning af 12. februar 2015 om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS(32) og til sin beslutning af 15. januar 2015 om situationen i Libyen(33),

–  der henviser til sine beslutninger af 10. september 2015 om migration og flygtninge i Europa(34), og af 29. april 2015 om de seneste tragedier i Middelhavet og EU's migrations- og asylpolitikker(35),

–  der henviser til artikel 7 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det på ny bekræftes, at EU skal "sikre sammenhæng mellem sine politikker og aktiviteter, samtidig med at der tages højde for alle Unionens mål",

–  der henviser til artikel 208 i TEUF, hvori det fastsættes, at "Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene",

–  der henviser til artikel 214 i TEUF om Unionens aktiviteter på området humanitær bistand,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. september 2015 "Frem mod det humanitære verdenstopmøde: Et globalt partnerskab, der kan sikre en principbaseret og effektiv humanitær indsats" (COM(2015)0419)(36) og det tilhørende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0166)(37),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og til udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0332/2015),

A.  der henviser til, at vi i en meget skrøbelig verden står over for en stigning i mangfoldigheden, hyppigheden og intensiteten af natur- og sultkatastrofer og en hidtil uset optrapning af konflikternes antal og kompleksitet;

B.  der henviser til, at voksende udfordringer, såsom urbanisering, hurtig befolkningstilvækst, demografiske ændringer, hyppigere og større naturkatastrofer, miljøforringelse, ørkendannelse, klimaændringer, mange langvarige og samtidige konflikter med regionale konsekvenser og ressourceknaphed i tilslutning til følgerne af fattigdom, ulighed, migration, fordrivelse og sårbarhed, har medført en dramatisk stigning i behovet for humanitær bistand i hele verden;

C.  der henviser til, at antallet af mennesker i nød er mere end fordoblet siden 2004 til over 100 mio. i 2015; der henviser til, at 250 mio. mennesker er berørt af humanitære kriser; der henviser til, at antallet af tvangsfordrevne mennesker har nået sit højdepunkt siden Anden Verdenskrig med næsten 60 mio., herunder næsten 40 mio., som er fordrevne i deres hjemlande; der henviser til, at over halvdelen af verdens flygtninge er børn;

D.  der henviser til, at en milliard mennesker risikerer at blive fordrevet på grund af klimaændringer i 2050, og at mere end 40 % af verdens befolkning lever i områder med alvorlig vandmangel; der henviser til, at de økonomiske tab som følge af naturkatastrofer sandsynligvis vil stige drastisk i forhold til de nuværende årlige tab på 300 mia. USD;

E.  der henviser til, at de voksende behov og udfordringer, fraværet af vedvarende tilsagn og de stigende udgifter til humanitær bistand i løbet af de seneste otte år har bidraget til, at det nuværende humanitære system har nået sin kapacitetsmæssige grænse og har tvunget en række organisationer til midlertidigt at suspendere fødevarebistand, midlertidig indkvartering og andre livreddende humanitære operationer;

F.  der henviser til, at humanitære nødhjælpsorganisationers hospitaler ofte er genstand for angreb med masseødelæggelsesvåben; der henviser til, at der stadigt oftere er trusler mod og angreb på humanitære hjælpearbejdere; der henviser til, at de humanitære hjælpearbejderes og de tilskadekomnes sikkerhed meget ofte er truet; der henviser til, at disse angreb udgør en krænkelse af den humanitære folkeret og en alvorlig fare for den humanitære bistands fremtid;

G.  der henviser til, at de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed og de grundlæggende regler inden for den humanitære folkeret og menneskerettighederne som fastlagt i Genèvekonventionerne og tillægsprotokollerne hertil bør udgøre en central del af alle humanitære aktioner; der henviser til, at beskyttelsen af fordrevne personer bør garanteres ubetinget; der henviser til, at bistandsuafhængighed, dvs. bistand, der er uafhængig af politiske, økonomiske eller sikkerhedsmæssige betragtninger eller nogen anden form for forskelsbehandling, bør prioriteres;

H.  der henviser til, at alle parter i en konflikt, herunder statslige og ikkestatslige væbnede parter, skal give humanitære aktører den fornødne adgang til at tage sig af udsatte, konfliktramte civilbefolkninger;

I.  der henviser til, at kvinder og børn ikke blot er særligt sårbare og uforholdsmæssigt udsatte i katastroferamte områder, både under og efter den umiddelbare nødsituation, de risikerer også udnyttelse, marginalisering, infektioner og seksuel og kønsbaseret vold brugt som våben; der henviser til, at kvinder og børn udsættes for øgede risici som følge af fordrivelse og sammenbrud inden for de normale beskyttelses- og støttestrukturer; der henviser til, at ifølge den humanitære folkeret skal al nødvendige lægebehandling ydes uden forskelsbehandling til piger og kvinder voldtaget i krig; der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen har angivet usikker abort som en af de tre førende årsager til dødeligheden blandt mødre; der henviser til, at mødres sundhed, rådgivning af kvinder, der er ofre for voldtægt, og uddannelse og skolegang til fordrevne børn udgør store udfordringer i flygtningelejrene;

J.  der henviser til, at den samlede appel om humanitær bistand for 2015 er nået op på et rekordhøjt niveau i FN's historie, tæt på 19 mia. EUR; der henviser til, at der på trods af rekordhøje bidrag fra donorer, blev kun en fjerdedel af den samlede appel finansieret, og at EU har kæmpet for at yde finansiering til globale humanitære appeller og ECHO-operationer; der henviser til, at dette forstærker behovet for globalt koordineret, rettidig, forudsigelig og fleksibel finansiering, som er skræddersyet til forskellige sammenhænge og opretholdes ved hjælp af et nyt offentlig-privat partnerskab for innovativt beredskab og ved hjælp af leveringsmetoderne; der henviser til, at EU har tilstræbt at yde finansiering til globale humanitære appeller og ECHO-operationer; der henviser til, at den fornyede bekræftelse af støttemålet på 0,7 % og rettidig indfrielse af tilsagn er af endnu større betydning i denne sammenhæng;

K.  der henviser til, at de fleste humanitære kriser har menneskerelaterede årsager; der henviser til, at 80 % af EU's internationale humanitære bistand er koncentreret om menneskeskabte kriser, som i bund og grund kræver politiske og ikke bare humanitære løsninger; der henviser til, at fattigdom og sårbarhed over for kriser reelt er forbundne, hvilket understreger nødvendigheden af, at man tager fat på krisernes underliggende årsager, opbygger modstandsdygtighed, styrker kapaciteten til tilpasning til naturkatastrofer og klimaændringer samt opfylder de berørte menneskers langsigtede behov; der henviser til, at konsekvenserne af humanitære kriser, såsom med migration og flygtninge, vil blive endnu større, hvis ikke de underliggende årsager tackles, og der sikres en bedre sammenkobling mellem humanitær bistand og udviklingsbistand;

L.  der henviser til, at humanitær bistand og udvikling er indbyrdes forbundne, navnlig i relation til behovet for at styrke modstandsdygtigheden over for katastrofer ved at begrænse de forskellige risici og beskytte mod chok som et afgørende middel til at mindske behovet for humanitær bistand og forhindre mangelfuld uddannelse, sundhed, hygiejne og ernæring såvel som mangelfuld dækning af det basale behov for husly;

M.  der henviser til, at international, lokal og regional koordination, informationsudveksling og fælles programmering, dataindsamling og evalueringer vil bidrage til at forbedre beslutningstagningen, effektiviteten og ansvarliggørelsen i forbindelse med leveringen af bistand;

N.  der henviser til, at der er behov for at udvikle større tillid og yderligere samarbejde mellem aktører i den private sektor, ngo’er, lokale myndigheder, internationale organisationer og regeringer; der henviser til, at virksomheders ressourcer, ekspertise, forsyningskæder, forsknings- og udviklingskapacitet og logistik kan tjene til at sikre mere effektive beredskabs- og nødhjælpsaktioner;

O.  der henviser til, at EU's humanitære bistand på 909 mio. EUR i 2015 udgør mindre end 1 % af EU’s samlede budget; der henviser til, at en bedre sammenkoblingen af nødhjælp og langsigtet bistand er et middel til at mindske den nuværende forskel mellem de ekstraordinære behov for humanitær nødhjælp og de midler, der er til rådighed;

P.  der henviser til, at ngo’er og internationale organisationer som Røde Kors og FN’s organer i øjeblikket er de vigtigste aktører i forbindelse med gennemførelsen af humanitær bistand og yder livreddende bistand og beskyttelse til ca. 120 millioner mennesker om året;

Q.  der henviser til, at forebyggelse, national respons og national kapacitet er afgørende, for at behovene kan opfyldes bedst muligt, og for at mindske behovet for international støtte; der henviser til, at i 2015 gik kun 2 % af den samlede internationale humanitære bistand direkte til de lokale og nationale ngo’er i de berørte stater, selv om deres reaktivitet, viden om behovene og mulighed for at nå ud til de berørte mennesker normalt er bedre end andre aktørers; der henviser til, at der er et stigende behov for at sikre ansvarlighed over for kriseramte mennesker og samfund;

R.  der henviser til, at humanitær bistand fortsat bør baseres på de humanitære aktørers vurdering af behovene; der henviser til, at bidragyderne bør afholde sig fra at anvende bistand som et krisestyringsredskab;

S.  der henviser til, at den humanitære indsats og de redskaber, der anvendes, bør tilpasses de behov, der er påvist gennem en fælles vurdering, og bør afhænge af de forskellige kontekster; der henviser til, at det er vigtigt, at alle bestræbelser sættes ind på at sikre, at respekten for menneskerettighederne og for de specifikke behov hos kvinder, børn, ældre, handicappede, minoriteter og indfødte befolkninger og andre udsatte grupper integreres i den humanitære indsats;

T.  der henviser til, at de globale aktører opfordres til at integrere den humanitære indsats i deres mekanismer til overvågning og rapportering om menneskerettighederne;

U.  der henviser til, at det første humanitære verdenstopmøde, som skal holdes i Istanbul den 23.-24. maj 2016, bør resultere i en omformning af den humanitære struktur, så den bliver mere inkluderende, effektiv, gennemsigtig og reelt global, således at den kan reagere på forventede stigninger i de humanitære behov, der er knyttet til nuværende og fremtidige udfordringer, såsom fødevaresikkerhed, befolkningstilvækst, klimaforandringer, skrøbelighed, nødhjælpsarbejdernes sikkerhed, tvangsfordrivelser og socioøkonomisk udvikling;

V.  der henviser til, at det første humanitære verdenstopmøde vil finde sted efter en række mellemstatslige forhandlinger - om nedbringelse af katastroferisici, udviklingsfinansiering, udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015, dagsordenen om bæredygtig udvikling og klimaforandringer - som vil få afgørende indflydelse på udviklings- og nødhjælpsmiljøet i de næste mange år, og derfor vil give en unik, afgørende og konkret mulighed for sikre overensstemmelse mellem mål, principper og aktiviteter og internationale drøftelser om de mest udsatte menneskers behov og opbyggelse af deres modstandsdygtighed på en mere sammenhængende måde;

W.  der henviser til, at EU som den førende donor har ansvaret for og den nødvendige indflydelse til at påtage sig en ledende rolle i bestræbelserne på at finde bedre og mere innovative måder, hvorpå man kan opfylde behovene for de millioner af mennesker, der er berørt af konflikter og katastrofer, og tilvejebringe langsigtede løsninger for dem;

X.  der henviser til, at de seneste stigende, globalt akutte fejlernæringsrater og de regionale og internationale afsmittende virkninger af politisk ustabilitet i lande, der er klassificeret på niveau 3, har bragt nye påmindelser om behovet for, at det humanitære verdenstopmøde fremskynder omstillingen af det humanitære system og yder bedre hjælp til mennesker i nød;

Fra globale høringer til global handling

1.  bifalder FN's generalsekretærs beslutning om at indkalde til det første humanitære verdenstopmøde for et stort antal interessenter og Tyrkiets vilje til at være vært for dette møde; opfordrer EU's medlemsstater til at støtte det humanitære verdenstopmøde og nå til konkrete konklusioner i Rådet med specifikke tilsagn og prioriterede indsatsområder og samtidig tilstræbe operationel effektivitet, fælles kvalitetsstandarder, bedre koordinering og partnerskaber med nye donorer baseret på upartisk bistand såvel som på en fælles forståelse og anvendelse af de humanitære principper om humanitet, neutralitet, upartiskhed, uafhængighed og respekt for forpligtelserne i medfør af den humanitære folkeret;

2.  glæder sig over, at FN har taget initiativ til at indsamle efterretninger fra hele verden for at registrere naturkatastrofer og konflikter og klarlægge, hvordan man redde flere mennesker og beskytte flere mennesker mod virkningerne af sådanne kriser; bifalder desuden afholdelsen af otte regionale høringer, der også omfattede tematiske møder og en global høring - med repræsentanter fra myndigheder, civilsamfund, ngo’er, netværk af frivillige, virksomheder og netværk af religiøse organisationer - såvel som initiativet med onlinehøringer og oprettelse af et højtniveaupanel om finansiering af humanitær bistand, med EU som medformand;

3.  understreger, at de aktuelle store humanitære udfordringer kræver et mere inklusivt, forskelligartet og virkeligt globalt humanitært system, som bør styrkes på det humanitære verdenstopmøde, og som samtidig anerkender diversiteten i det aktuelle humanitære beredskabssystem og den komplementære rolle, som alle aktører spiller; opfordrer EU til at fremme en global konsensus om humanitær aktion, der bekræfter principperne for humanitær bistand og forpligtelserne og rettighederne i henhold til den humanitære folkeret og samtidig sikrer menneskecentrerede og menneskerettighedsbaserede beskyttelsesreaktioner og holder regeringerne ansvarlige for deres rolle og ansvar i forbindelse med beskyttelse af befolkningen; gør opmærksom på de negative virkninger af en politisering af den humanitære bistand og minder om, at et forsvar af og fortsat tilslutning til de grundlæggende humanitære principper er afgørende for at sikre et humanitært rum i områder med konflikter og naturkatastrofer;

4.  understreger, at hvis det skal give mening, bør verdenstopmødets slutdokument omfatte en femårig køreplan for udviklingen og operationaliseringen af de konkrete politiske tilsagn, herunder en mellemstatslig overvågnings- og ansvarlighedsramme, en vurdering af hjælpeorganisationernes praksis og en konsekvensanalyse, som omfatter relevante interessenters deltagelse;

5.  opfordrer det humanitære verdenstopmøde til at sikre sammenhæng mellem udviklingsdagsordenen for tiden efter 2015, Sendairammen for katastrofeforebyggelse og De Forenede Nationers konference om klimaændringer (COP 21) i 2015 for at sikre større kohærens på tværs af politikområder og institutioner, hvad angår opbygning af modstandsdygtighed over for katastrofer, og til at kræve, at udviklingsaktørerne spiller en mere aktiv rolle med hensyn til opbygning af modstandskraft; opfordrer donorlandene til i forhold til deres egne nationale politikker at opstille fælles mål, prioriteter og indikatorer, der forbinder disse rammer;

6.  opfordrer EU og dets medlemsstater til som de største donorer og centrale operationelle aktører at gå foran med et godt eksempel; understreger, at alle EU’s humanitære aktioner bør bygge på principperne om solidaritet, ansvar og ansvarlighed og bør have til formål at sikre, at sårbare personer beskyttes både fysisk og psykisk; opfordrer til en samlet, omfattende og langsigtet løsning for de folkemasser, der flygter fra konfliktramte regioner; bemærker, at Europas rolle og troværdighed på den globale humanitære scene også er på spil i forbindelse med reaktionen i EU på den aktuelle krise;

7.  henstiller, at det humanitære verdenstopmøde forpligter sig til en systematisk, resultatbaseret og participatorisk tilgang ved at fastsætte specifikke indikatorer og en arbejdsmetode, der kan styrkes og deles af donorer og gennemførende organer, således at de berørte personer kan deltage i hele cyklussen i forbindelse med den humanitære indsats; opfordrer det humanitære verdenstopmøde til at arbejde hen imod en institutionalisering, bedre overvågning og evaluering af FN’s ramme for ansvarlighed over for de berørte befolkningsgrupper;

8.  understreger, at alle aktører i forbindelse med det humanitære verdenstopmøde kan reflektere over det afgørende behov for en FN-reform i retning af en inklusiv, gennemsigtig og effektiv koordinering med en mere inklusiv og operativ IASC, med bedre samarbejde med partnere for at forbedre komplementariteten og med fuld gennemførelse af forandringsdagsordenen og styrkelse af de multilaterale humanitære strukturer for alle kriser ved at etablere et pålideligt system af behovsvurderinger, der tjener som grundlag for fælles appeller (sikring af omfattende finansiel sporing), en ordning med sammenligning af omkostninger mellem instanser og en mekanisme til kontrol og evaluering;

9.  fastholder, at uden omfattende og betydelige midler vil et sådant globalt tiltag ikke lykkes; understreger, at behandling af nye og vedvarende katastrofer og sårbarheder forudsætter, at man undgår parallelle systemer og sikrer et bredere finansieringsgrundlag, langsigtede forudsigelige investeringer og overholdelse af den nye dagsorden for bæredygtig udvikling, især gennem fremme af fælles risiko- og behovsvurdering, planlægning og finansiering blandt aktører inden for humanitær udvikling og klimaændringer; understreger, at en øget komplementaritet mellem humanitær bistand og udviklingsbistand er nødvendig for at sikre større effektivitet og mindske det humanitære finansieringsgab, og bør gå hånd i hånd med øget udviklingsbistand og humanitær bistand; minder i denne forbindelse om det mangeårige internationale tilsagn om at nå målet på 0,7 % af BNP;

10.  opfordrer indtrængende EU – som verdens største donor af humanitær bistand – til at udvise lederskab ved det humanitære verdenstopmøde ved at opfordre til mere fleksible metoder til levering af humanitær bistand samt til proaktive og sammenhængende foranstaltninger og effektive redskaber til kriseforebyggelse; opfordrer indtrængende EU og andre donorer til fortsat at leve op til deres finansielle forpligtelser og udvikle metoder til at nedbringe den tid, det tager at omsætte de finansielle forpligtelser til handling på stedet; påpeger desuden betydningen af rapportering om menneskerettighedssituationen som en mekanisme til tidlig varsling af kriser og tilskynder det humanitære verdenstopmøde til at tage hensyn hertil i forbindelse med overgangen fra en kultur baseret på efterfølgende indsats til en kultur baseret på forebyggelse;

Opfyldelse af konfliktramte menneskers behov

11.  opfordrer EU til at sætte beskyttelse i centrum for humanitære behovsbaserede indsatser ved at udvikle en efterlevelsesordning og integrere den overalt i programmeringen; understreger, at det er nødvendigt at institutionalisere den rolle, som beskyttelsesmedarbejdere (protection officers) skal spille, og at udvikle strategiske og integrerede tilgange med tilstrækkelige midler til beskyttelsesaktiviteter også i katastrofesituationernes første faser; opfordrer indtrængende EU til i højere grad at forpligte sig til en menneskerettighedsbaseret tilgang i den humanitære indsats for at sikre respekt for den menneskelige værdighed og behov og rettigheder i særligt sårbare grupper, især kvinder, unge, migranter, hiv-smittede, LGBTI-personer og personer med handicap;

12.  opfordrer EU til på verdenstopmødet at fremme en omfattende aftale om praktiske metoder til at øge respekten for og overholdelsen af humanitær folkeret, international menneskerettighedslovgivning og flygtningelovgivning, f.eks. gennem formidling af oplysninger om humanitær folkeret til regionale og nationale forvaltninger, sikkerhedsstyrker, lokale myndigheder og lokale ledere, og til at støtte Den Internationale Straffedomstols rolle for at forhindre straffriheden for krænkelser af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning;

13.  understreger behovet for at udvide flygtningekonventionen og Kampalakonventionen for at beskytte og bistå fordrevne mennesker over hele verden, samt personer, der er berørt af klimaændringerne, og også for at beskytte dem mod forskellige former for vold, såsom menneskehandel, kønsbaseret vold, og bymæssig og økonomisk vold, da de kan have en velbegrundet frygt for forfølgelse eller risikere at lide alvorlig skade; understreger, at migranter skal tilbydes samme beskyttelse af deres rettigheder som alle andre grupper i krisetider; opfordrer til at være specielt opmærksom på særligt sårbare grupper, f.eks. indvandrere, statsløse og flygtninge, der ofte overses i den humanitære debat; henstiller, at der udvikles en ny generation af menneskerettighedsbeskyttelsesredskaber, der kan bidrage til at beskytte disse personer;

14.  understreger behovet for en grundlæggende ændring af den støtte, der tilbydes flygtningene og værtslandene og -samfundene; støtter den sammenfattende rapport med henblik på den globale høring, hvori verdenstopmødet opfordres til at behandle en omfattende aftale om modtagelse af flygtninge, som anerkender værtslandenes bidrag, imødeser mere langsigtede, forudsigelige og bæredygtige finansielle pakkeløsninger, der tager sigte på at hjælpe dem, gøre flygtningene selvforsørgende ved at give dem indkomstmuligheder og skabe mere retfærdige vilkår for deres genhusning i tredjelande;

15.  opfordrer EU og EU's medlemsstater til at arbejde hen imod en fælles global forståelse og operationalisering af de humanitære principper under forberedelsen af verdenstopmødet og til i fællesskab at udvikle en bred, participatorisk adfærdskodeks for nuværende og nye donorer med henblik på at udveksle bedste praksis, lette adgangen til mennesker i nød og styrke de eksisterende forpligtelser vedrørende god donorpraksis, som i GHD-principperne;

16.  opfordrer EU til at fremme indføjelsen af gennemsigtighed og ansvarlighed som retningsgivende principper i verdenstopmødets erklæring ved at anvende særlige markører og opsplittede data (f.eks. efter køn og alder med specifikke variabler for børn) som grundlag for programudformningen og evalueringen, og ved at fremme et internationalt initiativ om en gennemsigtighedsstandard for humanitær bistand med henblik på at sikre en global ansvarlighedsresultatramme til måling af fremskridt;

17.  understreger, at det er nødvendigt at sørge for ernæring, vand, husly, sanitet og lægebehandling, eftersom disse er grundlæggende rettigheder for ethvert menneske; er yderst bekymret over risikoen for epidemier som følge af frygtelige sanitære forhold og begrænset adgang til sikkert drikkevand og over den manglende adgang til livsvigtige lægemidler under humanitære kriser; opfordrer EU til at påtage sig en ledende rolle med hensyn til at sikre en passende levering af livsvigtige lægemidler og rent drikkevand i forbindelse med humanitære kriser;

18.  opfordrer EU og alle internationale aktører til at forbedre teknikkerne til levering af humanitær bistand i flygtningelejre, navnlig ved at levere mobile laboratorier til bekæmpelse af smitsomme sygdomme, epidemier, forbedring af metoderne til fordeling af nødhjælp — under hensyntagen til de mest udsatte grupper — og forbedring af hygiejne og sanitære infrastrukturer;

19.  understreger behovet for at medtage beskyttelse af børn som en integreret del af de humanitære tiltag og således forebygge og reagere på misbrug, vanrøgt og udnyttelse af børn samt vold mod børn; understreger, at eftersom børn er de væsentligste drivkræfter til forandring, er det vigtigt at skabe børnevenlige områder som led i den humanitære indsats;

20.  fremhæver den centrale rolle, som kvinder spiller i konflikt- og postkonfliktsituationer, eftersom de udgør det første beredskab i kriser, hvor de holder sammen på deres familier og lokalsamfund; opfordrer donorerne og regeringerne til at integrere kønsligestillingsaspektet i planlægningen af det humanitære arbejde og til at støtte en styrkelse af kvinders og pigers status;

21.  opfordrer indtrængende til, at leveringen af humanitær bistand følger den internationale humanitære folkeret, og at EU’s humanitære bistand ikke gøres til genstand for restriktioner, der pålægges af andre partnerdonorer; udtrykker sin bekymring over og fordømmer den fortsatte anvendelse af voldtægt og andre former for seksuel og kønsbaseret vold mod piger og kvinder som krigsvåben i humanitære nødsituationer; understreger, at denne vold, samt dens fysiske og psykologiske konsekvenser, bør gøres til genstand for drøftelser; henstiller, at man samlet forpligter sig til at sikre, at kvinder og piger er i sikkerhed fra hver enkelt katastrofes eller krises start ved i forbindelse med humanitære kriser at adressere risikoen for seksuel og kønsbaseret vold, ved at skabe større opmærksomhed, ved at sikre retsforfølgelse af gerningsmændene og ved at sikre, at kvinder og piger har adgang til alle ydelser vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed, herunder sikker abort, snarere end at gentage en reelt umenneskelig behandling, i overensstemmelse med den humanitære folkeret og som foreskrevet i Genèvekonventionerne og tillægsprotokollerne hertil;

22.  mener, at alt personale, der er involveret i ydelsen af humanitær bistand, herunder politifolk og militære styrker, bør modtage passende kønssensitiv undervisning, og at der bør indføres en streng adfærdskodeks, der kan forhindre disse aktører i at misbruge deres position, og som kan sikre ligestilling mellem kønnene;

23.  opfordrer de humanitære aktører til at integrere strategier til forebyggelse og afbødning af kønsbaseret vold i alle deres sektorspecifikke indsatser og samtidig fremme identificering af nye EU-finansieringsinstrumenter og til med henblik herpå at tage bestik af de reviderede retningslinjer for integrering af foranstaltninger mod kønsbaseret vold i den humanitære indsats, som er udarbejdet af Global Protection Cluster; mener også, at humanitære aktører (herunder EU) bør høre piger og drenge (især unge piger) i alle faser af katastrofeberedskab og katastrofeindsatser;

24.  opfordrer de respektive humanitære organisationer til at styrke deres koordinering med henblik på at identificere og beskytte ofre og potentielle ofre for seksuel udnyttelse og misbrug;

25.  anerkender værdien af EU's samlede strategi i forbindelse med samordningen af og sammenhængen i EU's brede vifte af udenrigspolitiske instrumenter til investering i holdbare politiske løsninger; henleder opmærksomheden på de særlige forhold, der kendetegner humanitær bistand, og understreger, at det er absolut nødvendigt at adskille den humanitære indsats fra udenrigspolitiske, sikkerhedsmæssige og terrorbekæmpelsesrelaterede betragtninger gennem indførelse af beskyttelsesmekanismer; beklager dybt alle former for misbrug eller manglende respekt for principperne for humanitær indsats, da et sådant misbrug i betydelig grad undergraver bistandsformidlingen og sikkerheden for det humanitære personale; understreger, at foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme hverken bør underminere eller vanskeliggøre den humanitære indsats, og opfordrer verdenstopmødet til at behandle dette spørgsmål på passende vis;

Effektivitet i det humanitære arbejde

26.  fordømmer den konsekvente modarbejdelse af forsøg på at levere humanitær bistand og enhver handling, der krænker principperne om beskyttelse mod "undladelse af at yde hjælp eller bistand" og princippet om "non-refoulement", som alle aktører, uanset om de er medlemmer af EU eller ej, skal overholde i forhold til fordrevne befolkningsgrupper; opfordrer regeringerne til at leve op til deres primære ansvar for at beskytte og hjælpe civilbefolkningen og indføre retlige og politiske rammer der kan lette den humanitære adgang og leveringen af bistand i overensstemmelse med den humanitære folkeret; foreslår, at disse rammer indeholder humanitære skattefritagelser, nedskæringer i transaktionsomkostningerne ved pengeoverførsler og forenklede toldprocedurer; opfordrer donorerne, værtslandenes regeringer og de aktører, der varetager gennemførelsen, til at respektere ydelsen af humanitær bistand og støtte gennem alle mulige kanaler, og til at leve op til deres ansvar for at sikre, at professionel, rettidig, koordineret og passende bistand af høj kvalitet når ud til alle befolkningsgrupper i nød, også i fjerntliggende områder;

27.  er, for så vidt angår bestræbelserne på at sikre en bedre beskyttelse af de humanitære aktører, dybt bekymret over de gentagne angreb på både humanitære hjælpearbejdere og infrastrukturer, herunder hospitaler; understreger, at det er nødvendigt at gøre en større indsats for at forbedre deres sikkerhed, tryghed og fri bevægelighed i overensstemmelse med folkeretten; tilslutter sig, at man systematisk indføjer specifikke klausuler om øget ansvar for beskyttelse af humanitære hjælpearbejdere i lovgivningen og donorernes handlingsplaner for alle lande, såvel som systematisk overvågning og rapportering af angreb mod alle nødhjælpsarbejdere;

28.  støtter Kommissionens anbefalinger om en omfattende oversigt over effektivitet;

29.  understreger behovet for en fortsat dialog om komplementære roller og mandater for de forskellige humanitære aktører; mener, at der bør være en klar sondring mellem civile humanitære aktører og militære aktører; mener, at den civile humanitære indsats bør prioriteres; opfordrer verdenstopmødet til at udforske nye rammer for bedre koordinering af aktørerne som et centralt element i bestræbelserne på at sikre en mere effektiv og passende humanitær indsats; understreger behovet for en bedre analyse af den lokale operationelle kapacitet og for en bedre fælles vurdering af behov og ansvarlighed i den humanitære indsats;

30.  henstiller, at man seriøst tilstræber effektivt at sikre retten til uddannelse under langvarige humanitære kriser ved at stille de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed, eftersom manglende uddannelse udgør en trussel mod børnenes fremtid og ethvert samfunds videre udvikling; fremhæver betydningen af løbende uddannelse med hensyn til at beskytte og fremme fælles og universelle værdier som menneskelig værdighed, lighed, demokrati og menneskerettigheder;

31.  glæder sig i lyset af det alarmerende antal børn, som nægtes uddannelse, og det enorme potentiale, uddannelse udgør i forhold til at øge befolkningens modstandskraft, over Kommissionens tilsagn om at øge finansieringen af uddannelse af børn i humanitære nødsituationer; opfordrer Rådet til at godkende Kommissionens forslag om at afsætte 4 % af EU's budget til humanitær bistand til dette formål; mener, at denne forhøjelse ikke bør resultere i, at der lægges mindre vægt på andre primære behov;

32.  udtrykker sin bekymring over den uddannelse og skolegang, der tilbydes børn i flygtningelejre, og opfordrer EU og alle internationale aktører til at øge kapaciteten til at sikre skoleundervisning i flygtningelejrene;

33.  anerkender, at forudsigelighed, operationel fleksibilitet og flerårige bidrag er centrale forudsætninger for at kunne yde effektiv bistand; opfordrer EU og dets medlemsstater til at bekræfte principperne for god humanitær donoradfærd i erklæringen fra det humanitære verdenstopmøde;

34.  understreger, at der er behov for global handling for at tackle finansieringsunderskuddet; opfordrer til, at der oprettes en global fond for humanitær bistand, som fremmer deltagelse og inddragelse af donorer uden for DAC og samler alle eksisterende internationale finansieringsmekanismer, nationale ressourcer og sammenlagte midler (FN's katastrofeberedskabsmidler, midlerne fra FN's Humanitære Fond (CERF), trustfonde etc.), og at denne suppleres med frivillige finansielle betalinger fra stater, den private sektor og regionale organisationer; foreslår, at betalinger kan anvendes til at udfylde hullerne i tilsagnene om humanitær bistand til niveau 3-kriser, støtte beredskabet, sikre sociale beskyttelsespakker til langtidsflygtninge eller håndtere uforudsete katastrofesituationer, såsom ebola;

35.  understreger behovet for, at de internationale finansielle institutioner engagerer sig fuldt ud og omlægger deres fokus i forhold til bløde lån, hovedsagelig ved at omdefinere deres kriterier for berettigelse til finansiering på lempelige betingelser, for at muliggøre en mere fleksibel institutionel reaktion på usikre situationer og bedre afspejle de nationale kapaciteter til at mobilisere indenlandske ressourcer;

36.  opfordrer indtrængende regeringer, donorer og formidlere til at forenkle de administrative krav til deres samarbejdspartnere i forbindelse med gennemførelsen ved at strømline procedurerne og kortlægge bedste praksis inden for administration, kontraktindgåelse og rapportering og samtidig sikre ansvarlighed, og til at støtte initiativer, der har til formål at levere løbende hjælp ved at styrke de lokale aktørers kapacitet og overvågningen heraf og styrke de nationale koordineringsstrukturer;

37.  understreger, at de lokale ngo’er bør have adgang til direkte finansiering for at bevare og på en bedre måde sikre de berørte befolkningers liv og værdighed; opfordrer indtrængende medlemsstater og donorer til at gennemføre en betydelig forhøjelse af den direkte finansiering til lokale humanitære aktører, der har kapacitet, ekspertise og evne til at agere på stedet, og samtidig sikre ansvarlighed;

38.  opfordrer verdenstopmødet til at etablere en ny aftale om tiltag i forhold til skrøbelige stater og langvarige kriser med bæredygtige programmer, gennemførelsesplaner og forudsigelig udviklingsfinansiering; understreger, at Addis Abeba-handlingsplanen understreger behovet for investeringer i sociale beskyttelsessystemer og sikkerhedsnet således at indsatsen i skrøbelige sammenhænge kan udvides hurtigere og mere effektivt;

Reduktion af sårbarhed og styring af risici

39.  understreger behovet for at tilpasse den humanitære reaktion til lokale, regionale og nationale krav, og for at aktivere og engagere konstant berørte befolkningsgrupper, herunder kvinder i alle aldre, børn, handicappede, minoriteter og oprindelige folk, idet man anerkender deres rolle som formidlere af forandring ved at sikre, når det er muligt, feedback fra og forudgående høring af disse populationer i programmeringen og gennemførelsen af humanitære aktioner;

40.  understreger, at en sådan indsats bør bygge på eksisterende lokale eller nationale initiativer og partnerskaber snarere end nye parallelle tiltag; insisterer på, at det er vigtigt at styrke den lokale og regionale kapacitet til at levere humanitær bistand og om muligt at sørge for inkluderende processer, hvor de lokale myndigheder, civilsamfundet, den private sektor og de berørte befolkningsgrupper inddrages i planlægningsprocessen;

41.  understreger behovet for en ny global model for komplementaritet som grundlag for samarbejdet mellem humanitære og udviklingsmæssige aktører - der giver dem mulighed for gradvist at opbygge mere modstandsdygtige og selvstændige samfund - i første række med fælles analyser og programmering; understreger, at en sådan model bør omfatte, for det første indfasningsstrategier for udviklingsaktører, som giver dem mulighed for at bygge broer på området, for det andet en krisemodifikatorer i udviklingsprogrammer og for det tredje, exitstrategier for humanitære foranstaltninger, der giver mulighed for en mere fleksibel tilgang og desuden bør omfatte en ansvarlig og fleksibel flerårig finansiel mekanisme i tilfælde af langvarige kriser; understreger betydningen af at samarbejde med lokale ngo’er og civilsamfundets ledere om etablering af permanente strukturer i konfliktfølsomme områder;

42.  opfordrer Kommissionen til at forelægge et initiativ, der sammenkobler humanitær bistand, udviklingssamarbejde og modstandsdygtighed på en mere systematisk måde, således at EU kan reagere mere fleksibelt og effektivt på de stigende behov, og til at fremme overvejelser om en bedre forbindelse til verdenstopmødet; opfordrer EU til i forbindelse med midtvejsrevisionen af den nuværende flerårige finansielle ramme at forbedre den humanitære/udviklingsmæssige sammenkobling yderligere;

43.  understreger betydningen af at nedbringe katastroferisici og bedre modstandsdygtigheden på fire prioriterede områder: 1) forståelse af katastroferisici, 2) styrkelse af risikostyringen med henblik på forvaltning af katastroferisici, 3) investering i nedbringelse af katastroferisici og fremme af modstandsdygtighed, beredskabsplaner og tidlig varsling og 4) styrkelse af katastrofeberedskabet med henblik på en effektiv indsats og "build back better" ved genopretning, rehabilitering og genopbygning;

44.  opfordrer medlemsstaterne og andre donorer til at styrke og udvikle nationale retlige rammer for humanitær indsats og nedbringelse af katastroferisici og katastroferisikostyring, baseret på retsakter, regler og principper om international katastrofeindsats; understreger, at katastrofeberedskab, risikobegrænsning og modstandsdygtighed systematisk bør indarbejdes i de beredskabsplaner, der skal leveres af lokale, regionale og nationale myndigheder, industrien og civilsamfundet, og samtidig bør støttes med tilstrækkelig finansiering og øget innovation med hensyn til prognoser og risikostyringsmodeller;

45.  opfordrer verdenstopmødet til at lægge stor vægt på spørgsmålet om klimaændringer og humanitær indsats; mener, at dette bør omfatte planlægning og opbygning af modstandsdygtighed over for konsekvenserne af klimaændringer, herunder klimaforanlediget fordrivelse og migration, i alle relevante politikker på regionalt og globalt plan; opfordrer EU og EU's medlemsstater til i denne henseende fortsat at træffe modige politiske afgørelser til bekæmpelse af klimaændringer;

Omstilling ved hjælp af innovation

46.  understreger, at innovationen bør trække på flere kilder til viden, navnlig de berørte personer, civilsamfundet og lokalsamfundene i forreste indsatslinje; understreger betydningen af humanitære mindstestandarder til fremme af grundlæggende offentlige tjenester såsom uddannelse, ernæring, sundhed, husly, vand og sanitet i forbindelse med alle former for humanitær indsats; mener, at offentligt-private og tværsektorielle partnerskaber - hvor både den offentlige og den private sektor er fælles om værdier og prioriteter, der tilpasser forretningsmæssige mål til EU’s udviklingsmål og overholder internationale standarder om udviklingseffektivitet - kan være et middel til at supplere den offentlige reaktion på voksende humanitære behov; bemærker, at kontantbaseret bistand, når den ydes korrekt i overensstemmelse med principperne for bistandseffektivitet, er et effektivt eksempel på innovation inden for humanitær bistand;

47.  glæder sig over Rådets konklusioner om fælles principper for multifunktionel, kontantbaseret bistand som reaktion på humanitære behov; erkender, at selv om kun en lille del af den humanitær bistand i øjeblikket er kontantbaseret, har anvendelse af kontantbaseret bistand har et betydeligt potentiale som en innovativ, værdig, sikker, kønsopmærksom, fleksibel og omkostningseffektiv metode til at dække de mest sårbare gruppers basale behov; opfordrer EU og EU's medlemsstater til at fremme de fælles principper og anvendelsen af ubetinget kontantbaseret bistand på grundlag af kontekst- og beredskabsanalyser og samtidig støtte en overvågningsmekanisme i tiden op til verdenstopmødet;

48.  opfordrer EU til at fremme og støtte en global humanitær innovationsalliance med det formål i overensstemmelse med de humanitære principper og FN’s principper at udvikle fælles globale etiske tilgange til innovation og teknologi inden for udvikling og således sikre, at alle investeringer i humanitær innovation er udformet med henblik på at opnå bedre resultater for de berørte befolkninger; opfordrer til, at der etableres fonde til humanitær innovation på regionalt og nationalt plan;

49.  erkender, at innovation kan spille en vigtig rolle med hensyn til at reagere på nye udfordringer eller forbedre eksisterende programmer ved at integrere ny udvikling inden for andre sektorer og udarbejde, opskalere og udvikle modeller, der muliggør gennembrud i forhold til humanitære udfordringer;

50.  understreger den rolle, som nye teknologier og innovative digitale redskaber spiller inden for organisering og levering af humanitær bistand, især med hensyn til levering af bistand og sporing, overvågning, informationsudveksling, donorkoordinering og fremme af forbindelserne mellem hjælpeorganisationer og lokale regeringer, navnlig i fjerntliggende områder og katastrofeområder; understreger, at Afrika, og navnlig Afrika syd for Sahara, i øjeblikket gennemgår en mobil digital revolution med en kraftig stigning i antallet af mobilabonnementer (og brugen af mobilt internet), hvilket gør sådanne apparater og tjenesteydelser afgørende for etablering af systemer til tidlig varsling og hurtig information om sundhedsspørgsmål, farlige områder og bistandskontakter;

51.  henstiller, at Kommissionen og medlemsstaterne under overholdelse af de humanitære principper og etiske standarder inddrager virksomheder, især SMV’er, ved at udvikle en vejviser for erhvervsvirksomheders indsats og fremmer lokale og regionale partnerskabsplatforme med henblik på at sikre en struktureret, koordineret og vedvarende inddragelse af virksomheder i nødsituationer; tilskynder medlemsstaterne til at integrere virksomheder i deres respektive nationale beredskabsplaner og ansvarlighedsmekanismer på en bedre måde;

52.  opfordrer EU til at udforske og fremme partnerskaber med virksomheder og med forsikrings- og teknologivirksomheder, bl.a. med henblik på at udvikle værktøjer til beredskab og indsats i nødsituationer; understreger behovet for at støtte og videreudvikle den globale kortlægning, som FN’s Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender har foretaget af de tilgængelige private aktiver og kapaciteter for at fremme teknisk samarbejde om katastrofeberedskab;

53.  opfordrer EU og EU's humanitære partnere til i forbindelse med verdenstopmødet at opfordre til en bedre inddragelse af unge i det humanitære beredskab og genopbygningsprocessen og til fremme af ordninger for frivillige;

54.  understreger den vigtige rolle, som Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand kan spille for at gennemføre de beslutninger, der træffes på det kommende humanitære verdenstopmøde og i forbindelse med en revideret europæisk konsensus om humanitær bistand; understreger, at frivilliges erfaring sammen med andre humanitære aktivisters, kan spille en afgørende rolle ved fastlæggelsen af bedste praksis og gennemførelsesredskaber;

55.  opfordrer EU og EU's medlemsstater til på verdenstopmødet at fremhæve betydningen af at forsvare den humanitære indsats, eftersom det kan være en effektiv måde at styrke beskyttelse og innovation;

56.  understreger, at forpligtelser indgået i Istanbul skal gennemføres på EU-plan og i medlemsstaterne; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til sammen med andre humanitære aktører at udforme en dagsorden for den praktiske anvendelse af resultaterne efter topmødet i Istanbul; understreger behovet for at sikre en forudsigelig og rettidig finansiering af humanitær bistand over EU’s budget ved at sikre, at EU’s humanitære forpligtelsesbevillinger systematisk bliver finansieret fuldt ud gennem et tilsvarende beløb i betalingsbevillinger;

57.  opfordrer til en sammenhængende og solid ny handlingsplan for den europæiske konsensus om humanitær bistand, som sikrer en upartisk og effektiv humanitær reaktion, der er tilpasset de lokale forhold, og samtidig er alders- og kønsbestemt og gennemføres uden forskelsbehandling og i forhold til de berørtes behov;

o
o   o

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt til FN's generalsekretær.

(1) http://www.un.org/documents/ga/res/46/a46r182.htm
(2) https://interagencystandingcommittee.org/iasc-transformative-agenda
(3) https://docs.unocha.org/sites/dms/ROWCA/Coordination/Principles_of_Partnership_GHP_July2007.pdf
(4) http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/64/290
(5) https://interagencystandingcommittee.org/files/guidelines-integrating-gender-based-violence-interventions-humanitarian-action
(6) http://www.preventionweb.net/files/43291_sendaiframeworkfordrren.pdf
(7) http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/69/313
(8) http://www.globalhumanitarianassistance.org/wp-content/uploads/2015/06/GHA-Report-2015_-Interactive_Online.pdf
(9) https://www.humanitarianresponse.info/en/system/files/documents/files/gho-status_report-final-web.pdf
(10) http://www.ghdinitiative.org/ghd/gns/principles-good-practice-of-ghd/principles-good-practice-ghd.html
(11) EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1.
(12) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=URISERV:ah0009
(13) EUT L 122 af 24.4.2014, s. 1.
(14) https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2015/DA/1-2015-335-DA-F1-1.PDF
(15) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924.
(16) http://ec.europa.eu/echo/sites/echo-site/files/Gender_SWD_2013.pdf
(17) http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2015/DA/1-2015-406-DA-F1-1.PDF
(18) http://ec.europa.eu/atwork/synthesis/aar/doc/echo_aar_2014.pdf
(19) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9420-2015-INIT/da/pdf
(20) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9241-2015-INIT/da/pdf
(21) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/137319.pdf
(22) http://www.preventionweb.net/files/37783_eccommunicationsdgs.pdf
(23) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_Data/docs/pressdata/EN/foraff/146311.pdf
(24) http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=JOIN:2015:0040:FIN:DA:PDF
(25) https://www.worldhumanitariansummit.org/
(26) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0196.
(27) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0059.
(28) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0270.
(29) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0231.
(30) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0187.
(31) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0072.
(32) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0040.
(33) Vedtagne tekster P8_TA(2015)0010.
(34) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0317.
(35) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0176.
(36) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=comnat:COM_2015_0419_FIN
(37) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1441187290883&uri=SWD:2015:166:FIN


Udvikling af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller
PDF 379kWORD 101k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 om udvikling af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller (2014/2211(INI))
P8_TA(2015)0460A8-0309/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 147, 173, 174, 192 og 345,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1),

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet(3), om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF(5),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader(6), navnlig artikel 1 og tilhørende betragtninger,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF(7) og til dets forskellige gennemførelsesbestemmelser,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 med titlen "Energiunionspakken" (COM(2015)0080),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 med titlen "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. maj 2014 om en europæisk energisikkerhedsstrategi (COM(2014)0330),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. juni 2013 med titlen "Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa" (COM(2013)0407) og til den tilknyttede statusrapport fra gruppen på højt plan,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 med titlen "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2011 "Flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien" (COM(2011)0021),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2014 med titlen "Genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed"(8),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2012 om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om stålsektoren i EU: beskyttelse af arbejdstagere og industrier(10),

–  der henviser til Rådets konklusioner om 2030-rammen for klima- og energipolitikken fra mødet den 23. og 24. oktober 2014,

–  der henviser til rapporten af 10. juni 2013, bestilt af Kommissionen fra Det Europæiske Center for Politiske Studier, med titlen "Assessment of cumulative cost impact for the steel industry",

–  der henviser til rapporten af 31. oktober 2013, bestilt af Kommissionen fra Det Europæiske Center for Politiske Studier, med titlen "Assessment of cumulative cost impact for the aluminium industry",

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om udnyttelse af beskæftigelsespotentialet i grøn vækst (SWD(2012)0092),

–  der henviser til WTO-overenskomsten, også kaldet "GATT 1994", navnlig til dens artikel XX,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0309/2015),

A.  der henviser til, at uædle metaller består af:

   almindelige og specielle stålarter, rustfrit stål, højstyrkestål og superlegeringer
   ikkejernholdige metaller, hvis referencepris fastsættes på futuresmarkedet på London Metal Exchange (LME), nemlig aluminium, kobber, tin, nikkel, bly og zink
   legeringer såsom kobolt, molybdæn, magnesium og titan
   sjældne jordarter,

der alle stammer fra det primære fremstillingstrin, der kombinerer minedrift med pyro- eller hydrometallurgiske forarbejdningsprocesser, mens den sekundære produktionskilde stammer fra en genvindings- og genanvendelsesproces;

B.  der henviser til, at den europæiske stålsektor har spillet en historisk betydningsfuld rolle i den europæiske integrationsproces og udgør grundlaget for skabelsen af europæisk industriel merværdi og for europæiske værdikæder; der henviser til, at sektoren for uædle metaller spiller en central rolle i udviklingen af den samlede økonomi, både i teknologisk henseende og i overvindelsen af forsyningsflaskehalse; der henviser til, at stålsektoren med lukningen af stålproduktionskapacitet på over 40 millioner ton siden 2008 og tabet af over 60 000 direkte arbejdspladser og over 100 000 indirekte arbejdspladser gennemgår den alvorligste krise i sin historie i fredstid, hvilket gør den industrielle produktionssektor mere afhængig af import fra tredjelande og fører til tab af industriel know-how med direkte indvirkning på millioner af arbejdspladser; der henviser til, at den globale overkapacitet skønnes at ligge på mellem 300 og 400 mio. tons, navnlig i Kina;

C.  der henviser til, at industrien for uædle metaller er konfronteret med et skarpt fald i efterspørgslen såvel som voldsom global konkurrence, navnlig fra lande uden de samme høje standarder og stringente regler som i Europa;

D.  der henviser til, at energipriserne i Europa er højere end i en række andre økonomier, navnlig på grund af utilstrækkelig energimarkedsintegration, voksende afgifter, opkrævninger og netomkostninger, og i betydelig grad begrænser metalindustriens konkurrenceevne på det globale marked;

E.  der henviser til, at den europæiske industri for uædle metaller står over for en alvorlig udsivning af investeringer til tredjelande, primært drevet frem af relativt høje energipriser og kulstofomkostninger;

F.  der henviser til, at lukningerne af den ene efter den anden europæiske virksomhed, der producerer metaller som aluminium, kobber og magnesium fremstillet ved elektrolyse, er tegn på en stærk afindustrialisering i Europa, når det gælder denne sektor, som ikke skyldes et fald i den europæiske efterspørgsel, men primært stigningen og den øgede ustabilitet i el-priserne i indtil flere medlemsstater samt dumping fra tredjelandes side;

G.  der henviser til, at metallegeringer såsom stål, aluminium, zink, titan og kobber (herunder galvaniserede plader), der i denne beslutning omtales som uædle metaller, er væsentlige for fremstillingen af elektronisk udstyr, maskineri, apparater og motorkøretøjer samt i byggeri; der henviser til, at EU's industri for uædle metaller bør anses for et strategisk aktiv for den europæiske konkurrenceevne, navnlig for andre industrisektorer såvel som for udvikling af eksisterende og ny infrastruktur;

H.  der henviser til, at spørgsmålet om konkurrenceevne og risikoen for kulstoflækage bør være en prioritet, og at ethvert protektionistisk tiltag skal undgås;

I.  der henviser til, at EU's emissionshandelssystem (ETS) siden 2009 har oplevet et stigende overskud i kvoter og international kredit i forhold til emissioner, hvilket i betydelig grad har svækket CO2-prissignalet; der henviser til, at der er sandsynlighed for en konkurrencekrise, når emissionstilladelserne under EU's ETS i fremtiden bliver dyrere; der henviser til, at medmindre der gøres tilsvarende bestræbelser på internationalt eller nationalt plan, navnlig gennem indførelsen af et kulstofmarked i stil med EU's, vil en række industrisektorer og -anlæg i EU miste deres internationale konkurrenceevne, hvilket kan føre til kulstoflækage i et vist omfang; der henviser til, at der fortsat eksisterer et betydeligt potentiale for energibesparelser inden for industrien for uædle metaller, der ville kunne udnyttes effektivt gennem private investeringer og støtteordninger til fremme af fabriksmodernisering;

J.  der henviser til, at den europæiske industri for uædle metaller står over for et kapløb mod tiden for at genvinde sin globale konkurrenceevne og kapacitet til at investere i Europa og dermed imødegå de sociale og miljømæssige udfordringer, som den skal overvinde, samtidig med at den bevarer sin status som global reference, når det gælder socialt og miljømæssigt ansvar i forbindelse med dens udvindinger; der henviser til, at verdensomspændende overkapacitet og urimelige tilskud og dumping fra tredjelandes side har lagt yderligere pres på det europæiske marked for uædle metaller; der henviser til, at produktionsinnovation har en positiv virkning på beskæftigelsesvæksten i alle faser af industriernes forretningskredsløb; der henviser til, at en række store stålproducenter imidlertid har forfulgt strategier, hvor de fokuserer på kortsigtede økonomiske afkast på bekostning af innovation, investering i forskning og udvikling, beskæftigelse og fornyelse af færdigheder; der henviser til, at den bedste garanti for gode økonomiske resultater er at inddrage arbejdstagerne i fastlæggelse af innovation og strategi; der henviser til, at rimelig handel med stålprodukter tilsvarende kun kan fungere i overensstemmelse med grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder;

K.  der henviser til, at udnyttelsen af sekundære metaller (udvundet ved en genvindings- og genanvendelsesproces) er absolut nødvendig i en industrialiseret og ressourceeffektiv økonomi, og at den bør udvikles inden for rammerne af en konkurrencedygtig og bæredygtig cirkulær økonomi, men at den på ingen måde vil være fuldt tilstrækkelig, hverken hvad angår kvalitet eller kvantitet, til at opfylde de europæiske økonomiers behov for uædle metaller; der henviser til, at EU's skrothandelsbalance er i positiv, og at der bør gøres flere bestræbelser på at skabe incitamenter til at fremme genanvendelse af skrot i EU; der henviser til, at industrien for uædle metaller, dens råvarer og leverandører af sekundære materialer bør behandles på en altomfattende og integreret måde;

L.  der henviser til, at dette især gælder for energiomstillingen, eftersom uædle metaller såsom sjældne jordarter er kernen i de nye teknologier, der er nødvendige for gennemførelsen heraf; der henviser til, at Europa stadig er meget afhængig af import af metaller, der er nødvendige for produktion af udstyr til fremstilling af vedvarende energi, som åbner reelle muligheder for sektoren, navnlig for at overvinde eventuelle forsyningsproblemer; der henviser til, at investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet er en vigtig drivkraft for investeringer i industriprodukter, herunder kobber, aluminium og stål; mener, at ambitiøse EU-politikker for vedvarende energi og energibesparelser kan styrke den fremtidige efterspørgsel efter uædle metaller i Europa og navnlig give mulighed for at producere nye produkter med høj værditilvækst; der henviser til, at der er mangel på virksomhedsansvar på miljøområdet, og til, at visse industrianlæg på det groveste overtræder EU-lovgivningen, og at visse nedlagte anlæg udgør en fare for menneskers sundhed og miljøet; der henviser til, at miljøstandarder og principperne for cirkulær økonomi bør udgøre grundlaget for udvikling og innovationsinvesteringer i den europæiske industrisektor for uædle metaller; der henviser til, at Kommissionen i sin energikøreplan 2050 mener, at dekarbonisering af energisektoren og scenariet med en stor andel af vedvarende energikilder er billigere end en fortsættelse af de nuværende politikker, og at priserne på energi fra atombrændstoffer og fossile brændstoffer med tiden vil fortsætte med at stige, mens prisen på vedvarende energi vil falde;

M.  der henviser til, at udtalelsen fra Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi om henstillingerne til Kommissionen om forhandlingerne om Det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (2014/2228(INI)) understregede vigtigheden af et kapitel om energi, og samtidig understregede ulempen for EU's energiintensive industrier samt behovet for at værne om disses konkurrenceevne;

N.  der henviser til, at kun en ambitiøs innovationspolitik, der baner vejen for udviklingen af kvalitetssikre, energieffektive og innovative produkter (såsom ekstremt stærke, men bøjelige ståltyper) og nye fremstillingsprocesser vil sætte EU i stand til at klare sig i den stadig voldsommere globale konkurrence; der henviser til, at 65 % af industriens udgifter til forskning og udvikling kommer fra fremstillingsindustrien, og der henviser til, at en styrkelse af vores industrigrundlag derfor er essentiel for at fastholde ekspertise og know-how i EU;

O.  der henviser til, at EU's industri for uædle metaller er ved at tabe sin konkurrenceevne, til dels på grund af de høje reguleringsmæssige og administrative byrder;

P.  der henviser til, at formålet med energiunionspakken er at skabe et sikkert, bæredygtigt, konkurrencedygtigt og økonomisk overkommeligt energimarked med henblik på at forbedre den europæiske økonomis globale konkurrenceevne, reducere og harmonisere energipriserne i EU og blandt medlemsstaterne;

Q.  der henviser til, at anerkendelsen af markedsøkonomisk status til statsstyrede eller andre ikkemarkedsøkonomier uden henvisning til deres reelle funktion vil undergrave defensive handelsinstrumenter og have en alvorlig indvirkning på den europæiske industri for uædle metaller hvad angår konkurrenceevne og beskæftigelse, idet konsekvenserne af den priskrig, som verdens største stålproducent fører, og af dens notoriske overkapacitet forværres;

R.  der henviser til, at forskning, udvikling og innovation i denne sektor er af central betydning for den europæiske industri; der henviser til, at nedlukning af industrianlæg ofte fører til uopretteligt tab af teknologi og know-how samt tab af arbejdsstyrkens færdigheder;

Uædle metallers betydning for den europæiske industri

1.  fremhæver, at industrien for uædle metaller har betydning for en række efterfølgende industrier, inklusive bilindustrien, luftfartsindustrien, energiproduktion, bygge- og anlægsbranchen samt emballering;

2.  finder, at Europa, som i forvejen er dybt afhængigt af råvarer, ikke kan tillade sig også at blive afhængig af uædle metaller, da dette ville få yderst skadelig indvirkning på de ovennævnte industrier i de efterfølgende led;

3.  gør opmærksom på, at EU, inden for stålindustrien, har kapacitetsmangel for så vidt angår fladstål på grund af omfattende lukninger inden for det seneste år og en stigning i efterspørgslen;

4.  understreger, at efterspørgslen på ikkejernholdige metaller såsom aluminium og kobber er konstant stigende på trods af krisen;

Nødvendigheden af at bekæmpe klimaændringer og høje energipriser

5.  fremhæver, at en omstrukturering af det nuværende ETS-system er et af de mest presserende anliggender i bestræbelserne på at sikre konkurrenceevnen for industrien for uædle metaller; bemærker, at Kommissionen har fremsat forslag, der skal udmunde i en reform af ETS-emissionshandelssystemet med henblik på den fjerde periode 2021-2030, og opfordrer i denne forbindelse medlovgiverne til at sikre, at reformen omfatter spørgsmålet om kulstoflækage og fremmer effektivitet og optimal ydelse, som denne reform er beregnet til at sikre, og samtidig til at overveje at supplere ETS med andre innovative instrumenter og strategier med henblik på at udvirke en konkret reduktion af udledningen; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemgangen af ETS at belønne dem, der opnår de bedste resultater inden for energiintensiv industri, set ud fra et fødevareproduktionssynspunkt, og samtidig opnår lavere udledning;

6.  tager etableringen af en markedsstabilitetsreserve i 2019 til efterretning og overvejer Kommissionens forslag til strukturreformen af ETS efter 2019, som vil blive genstand for en specifik og særskilt behandling i Parlamentet;

7.  opfordrer til, at energiintensive industrier fortsætter deres indsats for at sikre bedst mulig genanvendelse og nedbringelse af CO2-emissioner med henblik på at sikre industriens fremtidige konkurrenceevne og opfylde EU's fastsatte bindende reduktionsmål; understreger i denne forbindelse, at industriens konkurrenceevne, ressourceeffektivitet og nedbringelse af emissioner vil blive komplementære målsætninger, for hvis EU i fremtiden opnår en produktion med lave CO2-emissioner, og industrien bevarer sine markedsandele på de europæiske og globale markeder, vil det bidrage effektivt til en global nedbringelse af drivhusgasser af industriel oprindelse; tilføjer, at det samme vil gælde den importerede produktion, som opfylder tilsvarende energieffektivitets- og emissionsstandarder som dem, der gælder for varer fremstillet inden for EU; understreger, at foretagender i tredjelande, som indgår i værdikæden, også skal optræde i overensstemmelse med EU's klima- og energimål og tage hensyn til fremskridt inden for navnlig energieffektivitet;

Kulstofgrænsetilpasningsforanstaltninger: en midlertidig og fleksibel foranstaltning af international dimension på linje med WTO

8.  understreger kraftigt, at Den Europæiske Union har søgt at forhandle med tredjelande siden oprettelsen af den internationale forhandlingskomité, der forberedte Riokonventionen i 1992, om indgåelse af en international aftale med henblik på beskyttelse mod klimaændringer, hvilket hidtil har været uden succes til trods for, at spørgsmålet er af stadig mere presserende art, som det er fremhævet af en praktisk talt enstemmig videnskabelig konsensus; opfordrer til, at EU fortsat viser lederskab, og fremhæver den vitale nødvendighed af, at der på Paris-konferencen indgås en globalt bindende aftale med fuld tilslutning fra alle parter, der reelt kan afværge farlige klimaændringer; understreger, at disse forhandlinger skal føre til en juridisk bindende aftale med mål, der omfatter hele økonomien, for alle parter, i samklang med det aftalte mål om at begrænse den globale opvarmning til under 2°C; understreger, at en omfattende international aftale vil skabe lige konkurrencevilkår for industrien og reducere risikoen for kulstoflækage fra EU;

9.  fremhæver, at internationale klimaforanstaltninger er det bedste middel til at forhindre kulstoflækage; påpeger, at en ambitiøs international aftale om bekæmpelse af klimaændringer, der skaber lige vilkår for alle lande, som er parate til at samarbejde på multilateralt niveau og skabe en sammenhængende global miljøordning for at nedbringe CO2-emissionerne, ville være den bedste måde at håndtere de globale emissioner på; understreger, at en sådan aftale ville sikre fair konkurrencevilkår for alle producenter af uædle metaller og ville gøre overvejelser om grænsetilpasningsforanstaltninger overflødige, forudsat at gennemførelsen heraf blev underlagt effektiv overvågning og eventuelle krævede tilpasninger; påpeger, at en sådan international aftale nødvendigvis må kræve, at de største udlederlande indgår troværdige forpligtelser; minder i denne forbindelse også om nødvendigheden af at overholde sociale og miljømæssige standarder, for at der kan skabes lige vilkår;

10.  påpeger, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen under hensyntagen til såvel import som eksport indarbejder en emissionsreduktionsmodel i den europæiske lovgivning, der også omfatter en forbrugsbaseret territorial tilgang, og at en sådan "bottom up"-tilgang har den fordel, at den kan fungere som en generel universalløsning med respekt for hver enkelt stats suveræne vurdering af ambitionsniveauet for dens klimapolitik, underlagt en omhyggelig konsekvensanalyse; opfordrer Kommissionen til at sikre, at fremtidige handelsaftaler indeholder bestemmelser, der i markant grad forbedrer eksportmulighederne og markedsadgangen for europæiske produkter fremstillet af uædle metaller; gentager, at Kommissionen bør inkludere et forbud mod skævvridende praksis vedrørende råstoffer (dobbelte prissystemer, eksportrestriktioner) i regionale, bilaterale og multilaterale frihandelsaftaler;

11.  understreger, at enhver foranstaltning, som påvirker handelen skal respektere internationale handelsaftaler; bekræfter, at klimapolitikkens mål om bevarelse af menneskers, dyrs og planters liv og sundhed, ligesom bevarelse af udtømmelige naturressourcer, hvis den anvendes på en ikkediskriminerende måde og ikke som en forklædt begrænsning, er i overensstemmelse med undtagelserne i GATT-aftalens artikel XX; præciserer, at klimaændringer på grund af deres globale natur bør være genstand for juridiske overvejelser; mener, at en kulstoffattig atmosfære (ren luft) allerede nu betragtes som en naturressource, der risikerer at blive udtømt, og derfor bør betragtes som et offentligt gode; præciserer endvidere, at gengældelsesforanstaltninger ikke ville kunne gennemføres som følge af CO2-grænsetilpasningsforanstaltningerne (BCA’er) uden at overtræde de internationale handelsregler og uden risiko for domfældelse; gentager, at formålet på ingen måde er at beskytte de europæiske industrier, men at sætte dem på lige fod med deres udenlandske konkurrenter;

12.  påpeger, at det ville være ønskeligt at fastsætte en delvis omfordeling af indtægterne fra auktionerne til miljøbeskyttelsesinitiativer og foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer, såsom Den Grønne Klimafond, der blev oprettet med Cancúnaftalerne, og andre internationale klimafinansieringsinstrumenter;

13.  bemærker, at aftalte standarder for beregning af produkters kulstofindhold og livscyklusemissioner øger gennemsigtigheden og kan fremme bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, herunder i metalindustrien;

Erstatning for indirekte emissioner

14.  beklager, at den statsstøttebaserede kompensationsordning for indirekte omkostninger er blevet en ny kilde til illoyal konkurrence på EU’s indre marked mellem producenter inden for elintensive sektorer, hvoraf nogle får finansiel støtte fra myndighederne i deres lande; opfordrer indtrængende til, at kompensationen harmoniseres og, hvis det er berettiget, ydes på EU-plan for at sikre lige vilkår i den globale konkurrence og blandt europæiske producenter samt sikre effektiv beskyttelse mod kulstoflækage; bemærker, at dette især gælder for de seks ikkejernholdige metaller, der handles til priser, der afgøres af udbud og efterspørgsel på globalt plan og hovedsagelig fastsættes på London Stock Exchange; forstår derfor, at producenter af uædle metaller må acceptere de priser, de kan få, og at de ikke er i stand til at sende de stigende udgifter videre til deres kunder; når frem til den konklusion, at det er af afgørende betydning at bevare kompensationerne for indirekte emissioner; henviser til aftalen om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve, hvori der står, at "i forbindelse med opfyldelsen af målsætningen om lige konkurrencevilkår bør der ved revisionen også overvejes harmoniserede foranstaltninger til at kompensere for de indirekte omkostninger på EU-plan"(11); henviser i den forbindelse til Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82(12) samt til artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningen af forskellige energistøtteordninger på detailpriserne på energi, som indirekte påvirker energiintensive industriers konkurrenceevne i de enkelte medlemsstater;

15.  mener, at differentieret CO2-påvirkning af elprisen som følge af energimikset hos hver enkelt leverandør er en legitim konkurrencefaktor, der bl.a. afhænger af hver enkelt stats valg; glæder sig over Kommissionens forslag om en europæisk energiunion; mener, at et velfungerende indre marked, som leverer sikker og bæredygtig energi og sikrer fyldestgørende sammenkoblinger af medlemsstater vil medvirke til at sænke energipriserne for den europæiske industri og forbrugerne; mener, at ETS er en EU-harmoniseret foranstaltning til at reducere emissioner fra industrien, og at dens virkninger derfor bør håndteres ved hjælp af et harmoniseret system;

Støtte til at investere i produktionen af metal med lavt kulstofindhold

16.  opfordrer indtrængende til, at gratis kvoter til de mest effektive fabrikker inden for kulstoflækagesektorerne tildeles i overensstemmelse med programmer om investeringer i nyt udstyr, forskning og udvikling (herunder CO2-opsamling, -lagring og -anvendelse) samt uddannelse af arbejdstagerne hurtigst muligt og under alle omstændigheder med begyndelse i 2018 og under den fjerde fase, der omfatter perioden 2021-2030, med henblik på at opfylde høje standarder for klima- og miljøbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder; understreger det absolutte behov for investeringer i forskning og udvikling for at sætte Europa i stand til at forblive et ekspertisecenter for fremstilling af uædle metaller; minder om, at industrier, som investerer, har størst succes med at overleve kriser; opfordrer til, at ETS-auktionsindtægter anvendes til at finansiere klimatiltag i EU og i udviklingslande, inklusive til investeringer i vedvarende energi og energieffektiviseringsprojekter inden for industrien; støtter planerne under 2030-rammen for klima- og energipolitikken om at oprette en facilitet (NER 400) til kulstofopsamling og -lagring, innovative vedvarende energikilder og lavemissionsinnovation i industrisektorer, som fastsat i Det Europæiske Råds konklusioner af 23. oktober 2014; foreslår, at pilot- og demonstrationsprojekter, der vedrører kulstofopsamling, -anvendelse og -lagring bør indgå i programmerne for finansiering af kulstoffattige teknologier, som Kommissionen fremmer i tråd med NER 300 og det fremtidige NER 400, idet den finansielle risiko deles mellem finansieringsyderen og operatøren; minder om betydningen af offentlige investeringer og, i EU-sammenhæng, af Horisont 2020-midler for forbedringen af miljø- og energieffektivitet inden for industrien for uædle metaller, herunder opnåelse af lavere kulstofudledning i tråd med Europa 2020-målene; anser oplæring af arbejdstagere i anvendelse af kulstoffattige teknologier og praksis inden for industrien som en strategisk investering, der i fuldt omfang bør indarbejdes i de programmer, som Kommissionen fremmer med henblik på at finansiere overgangen til en kulstoffattig økonomi;

Regnskaber og finansiel gennemsigtighed

17.  foreslår, at CO2-kvoterne offentliggøres i forbindelse med virksomhedernes årsregnskaber, og at Den Europæiske Union fremmer genoptagelsen af arbejdet med en internationalt anerkendt regnskabsstandard på dette område;

18.  understreger betydningen af gennemsigtighed i medlemsstaternes anvendelse af tildelingsindtægter; henviser i denne forbindelse til, at medlemsstaterne er forpligtet til at underrette Kommissionen om anvendelse af ETS-indtægter; understreger, at øget gennemsigtighed vil hjælpe borgerne til at se, hvordan ETS-indtægter anvendes af de nationale myndigheder;

19.  fremhæver, at fabrikker og selskaber skal overholde alle retlige krav om socialt ansvar og indberetning med henblik på at sikre lige og virkningsfuld implementering af miljøforordninger og sikre, at kompetente myndigheder og interessehavere, herunder arbejdstagerrepræsentanter og repræsentanter for civilsamfundet og lokalsamfundene har adgang til alle relevante oplysninger; understreger retten til adgang til information i miljøspørgsmål som fastsat i Århuskonventionen og implementeret i EU- og national lovgivning, inklusive direktiv 2003/87/EF; foreslår, at ethvert klassificeret anlæg, der er omfattet af emissionshandelssystemet, hvert år forelægger fuldstændige oplysninger, herunder om bekæmpelse af klimaændringer og overholdelse af EU-direktiver om miljø, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, og at disse oplysninger skal være tilgængelige for repræsentanter for arbejdstagerne og for civilsamfundet fra lokalsamfund i nærheden af anlægget;

Spørgsmålet om elforsyningskontrakter

20.  fremhæver betydningen for den europæiske metalindustrisektors konkurrenceevne af muligheden for at indgå langsigtede aftaler på visse betingelser, som skal afklares af Kommissionen, og som skal være forenelige med et investeringsafkast, der ikke må være kortere end femten år i forbindelse med kapitalintensive industrier; minder om, at fabriksejere har brug for, at deres investeringer sikres gennem forudsigelige priser og klare, juridiske rammer; fremhæver, at der bør gives præference til langsigtet stabilitet ved elektricitetsforsyningsaftaler og ikke til årlige el-auktioner; udtrykker bekymring over markedsbestemmelser, der i nogle medlemsstater tillader en strukturel kløft mellem priser og produktionsomkostninger; opfordrer Kommissionen til at bekæmpe uventede fortjenester inden for private oligopoler på energimarkedet;

21.  udtrykker bekymring over markedsbestemmelser, der tillader en strukturel kløft mellem priser og produktionsomkostninger;

Overførsel af færdigheder

22.  opfordrer til, at der organiseres overførsel af færdigheder mellem generationer af arbejdstagere på alle fabrikker med utilfredsstillende alderspyramider for alle højtuddannede produktionsstillinger; slår til lyd for fremme af unge ansattes færdigheder i virksomheder gennem en struktureret lærlingepolitik til udvikling af ansattes kollektive færdigheder; fremhæver betydningen af, at arbejdstagerne inden for sektoren for uædle metaller besidder færdigheder og kvalifikationer; opfordrer til aktive beskæftigelses- og industripolitikker til at sikre, at denne viden udvikles og anerkendes som et vigtigt aktiv for den europæiske metalindustri; anmoder om, at opretholdelsen af industriel knowhow og en veluddannet arbejdsstyrke tages i betragtning ved vurderingen af holdbarheden af en given fabriks produktion;

Råvareforsyning

23.  opfordrer til EU-diplomatiske skridt vedrørende råvarer til metalproduktion baseret på strategiske partnerskaber for at dele merværdi mellem europæiske lande og lande, der producerer råvarer, på en sådan måde at det fremmer udvikling af kvalificeret arbejdskraft langs hele værdikæden; anmoder Kommissionen om at oprette et instrument til indgående analyse af stålmarkedet, som kan tilvejebringe præcis information om balancen mellem udbud og efterspørgsel på det europæiske og globale stålmarked og på globalt plan, idet man skelner mellem strukturelle og cykliske udviklingskomponenter på disse markeder; mener, at overvågning af markederne for primære og sekundære uædle metaller kan give værdifulde input til korrigerende og proaktive foranstaltninger, som er uundgåelige som følge af disse stålindustriers cykliske karakter; glæder sig over rapporten fra det europæiske netværk for kompetencer inden for sjældne jordarter (ERECON)(13); opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde i ERECON-regi med udvikling af en diversificeret og bæredygtig forsyningskæde for sjældne jordarter til Europa og navnlig implementere politikhenstillingerne og yde støtte til erstatningsløsninger og øget genanvendelse;

Europæisk handelsbeskyttelse af uædle metaller: forebyggelse snarere end en alt for sen genopretning

24.  opfordrer indtrængende Rådet til at færdiggøre revisionen af de to forordninger om defensive handelsinstrumenter med henblik på at rationalisere, forstærke og fremskynde disse instrumenter og sikre, at de ikke svækkes; foreslår en indledende undersøgelsesfase på højst én måned for i første omgang at undersøge klager vedrørende dumping og subsidier, hvorefter der på grundlag af de første resultater kan træffes forebyggende beskyttelsesforanstaltninger, som vil blive efterfulgt af en tilbundsgående undersøgelse; beklager, at lovforslaget om modernisering af defensive handelsinstrumenter ligger stille i Rådet, selv om Parlamentet har udtrykt kraftig støtte til mere robuste foranstaltninger over for illoyal import fra tredjelande; opfordrer Rådet til at gå hurtigt videre med moderniseringen af de defensive handelsinstrumenter med det formål at sikre, at der omsider kan foretages behørige modtræk til illoyale handelspraksisser, og det europæiske marked kan beskyttes mod dumping, således at der kan sikres lige vilkår og fuld gavn af de muligheder, som energiovergangen giver;

25.  vedtager målet om at gøre hurtige fremskridt vedrørende genanvendelse af sjældne jordarter og vigtige metaller, der anvendes i Unionen;

26.  understreger, at alle uædle metaller, herunder rustfrit stål og aluminium, er udsat for global konkurrence; anser det for vigtigt, at Kommissionen i sine undersøgelser og sammenligninger anvender verdensmarkedet som referencemarked og ikke begrænser sine undersøgelser udelukkende til det indre marked ved definitionen på relevante geografiske markeder; opfordrer til, at der foretages en konsekvensanalyse af produktionskapaciteten, der bl.a. skal omhandle fabrikker og arbejdspladser, inden Kommissionens GD Konkurrence træffer beslutning, og opfordrer til, at konklusionen herpå indarbejdes i den endelige publikation, som udsendes til interessehaverne; opfordrer til en revision af konkurrencepolitikken og statsstøttereglerne med henblik på at befordre offentlig intervention, der sigter mod at fastholde social og regional samhørighed, forbedre arbejdstager- og miljøstandarder og mod at håndtere forhold vedrørende offentlig sundhed;

27.  erklærer, at det støtter nedsættelsen af lokale informations- og samrådsudvalg med henblik på risikoforebyggelse på industriområdet bestående af samtlige berørte parter med kontrol- og alarmbeføjelser; understreger arbejdstagerrepræsentanternes anerkendte ekspertise for så vidt angår en virksomheds strategiske valg og beslutningstagning;

Uædle metallers rolle i den cirkulære økonomi

28.  fremhæver i denne forbindelse den positive indvirkning af sekundære metaller, der i betydelig grad kan bidrage til at reducere energi- og råmaterialetilførslen; opfordrer derfor Kommissionen til at befordre skabelse og funktionelle rammer for markeder for sekundære metaller; opfordrer til at etablere en cirkulær økonomi på hver fabrik til fremstilling af uædle metaller med henblik på at knytte udnyttelsen af biprodukter og genanvendte metaller sammen med målet om at højne fabrikkernes konkurrenceevne; opfordrer til, at det gøres obligatorisk at etablere en cirkulær økonomi på hver fabrik til fremstilling af uædle metaller med henblik på at knytte udnyttelsen af biprodukter og genanvendte metaller sammen med målet om at højne fabrikkernes konkurrenceevne; vedtager målet om at gøre hurtige fremskridt vedrørende genanvendelse af sjældne jordarter og vigtige metaller, der anvendes i Unionen; opfordrer til udvikling af solide forbindelser mellem sektoren for genanvendelse af uædle metaller og andre industrier med det formål at styrke dette industrigrundlags størrelse og modstandskraft, navnlig i regioner berørt af afindustrialisering; fremhæver i denne forbindelse det store potentiale for produkt- og materialeudskiftning og for forøgelse af anvendelsen af skrotmetal i bl.a. stål- og aluminiumsfremstilling; fremhæver, at de fleste uædle metaller kan genanvendes mange gange, hvilket kræver en brøkdel af den energimængde, der blev anvendt i den primære produktion; er bekymret over det store energitab i Europa, som er forårsaget at lovlig og ulovlig eksport af aluminium og kobber til lande som Kina og Indien, der i øvrigt selv har indført forbud mod aluminiumseksport; mener, at miljøstandarder og principperne for cirkulær økonomi bør udgøre grundlaget for udvikling og innovationsinvesteringer i den europæiske industrisektor for uædle metaller; opfordrer Kommissionen til at udvikle økonomiske incitamenter til genanvendelse af metaller, inklusive aktuelt urentable råvarer af kritisk betydning såsom sjældne jordarter, til at undersøge, hvordan markederne for genanvendte materialer kan understøttes af bl.a. grønne certifikater for genanvendte materialer, krav til miljøvenlig udformning og skattemæssige incitamenter, og til at sikre, at samhørighedspolitikken og budgettet for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) også udnyttes til at fremme ressourceeffektivitet og genanvendelse; mener, at affaldslovgivningen bør forbedres for at sikre et fungerende skrotmetalmarked i EU, f.eks. gennem revision af direktivet om udrangerede køretøjer og anden lovgivning om affald; foreslår foranstaltninger til at opstille indsamlingsmål, styrke producenternes ansvar og udvide anvendelsesområdet for lovgivningen om udrangerede køretøjer til også at omfatte f.eks. lastbiler, busser og motorcykler; understreger behovet for kvalificerede og veluddannede personer til at håndtere overgangen til mere bæredygtige fremstillingsprocesser og varer, og opfordrer til en europæisk oplærings- og uddannelsesstrategi, der skal bistå selskaber, forskningsinstitutioner og arbejdsmarkedets parter med i fællesskab at afsøge, hvilke evner der er brug for til miljømæssig bæredygtighed;

o
o   o

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
(2) EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.
(3) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.
(4) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.
(5) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
(6) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.
(7) EFT L 275 af 25.10.2003, s. 32.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0032.
(9) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 75.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0104.
(11) Se betragtning 9 i afgørelse (EU) 2015/1814 (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1).
(12) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.
(13) http://ec.europa.eu/growth/sectors/raw-materials/specific-interest/erecon/index_en.htm


Situationen i Ungarn: opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2015
PDF 171kWORD 71k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 om situationen i Ungarn (2015/2935(RSP))
P8_TA(2015)0461RC-B8-1351/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig anden betragtning og fjerde til syvende betragtning,

–  der navnlig henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, og artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union samt til de artikler i TEU og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der vedrører overholdelse, fremme og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i EU,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000, der blev proklameret den 12. december 2007 i Strasbourg og trådte i kraft sammen med Lissabontraktaten i december 2009,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til sine beslutninger af 10. juni 2015 om situationen i Ungarn(1), af 3. juli 2013 om situationen for grundlæggende rettigheder: standarder og praksis i Ungarn(2), af 16. februar 2012 om den seneste politiske udvikling i Ungarn(3) og af 10. marts 2011 om medieloven i Ungarn(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2014 om en ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet (COM(2014)0158),

–  der henviser til Rådets første årlige dialog om retsstatsprincippet, der blev holdt den 17. november 2015,

–  der henviser til erklæringen af 27. november 2015 fra Europarådets menneskerettighedskommissær efter hans besøg i Ungarn,

–  der henviser til lov CXL af 2015 om masseindvandring, som er vedtaget af det ungarske parlament,

–  der henviser til lov CXLII af 2015 om en effektiv beskyttelse af Ungarns grænser og om masseindvandring, som er vedtaget af det ungarske parlament,

–  der henviser til beslutning 36/2015 fra det ungarske parlament om et budskab til lederne af Den Europæiske Union, vedtaget den 22. september 2015,

–  der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse til Kommissionen for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om situationen i Ungarn: opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2015 (O-000140/2015 – B8-1110/2015),

–  der henviser til Kommissionens svar af 5. november 2015 som opfølgning på Parlamentets beslutning af 10. juni 2015,

–  der henviser til Kommissionens erklæring på plenarmødet i Parlamentet den 2. december 2015 om situationen i Ungarn,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og til, at disse værdier er universelle og fælles for medlemsstaterne (artikel 2 i TEU); der henviser til, at en klar fare for en grov overtrædelse af de værdier, der er nævnt i artikel 2 i TEU, begået af en medlemsstat, vil udløse den procedure, der er fastsat i artikel 7 i TEU;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udgør en del af EU's primære ret og forbyder enhver forskelsbehandling på grund af bl.a. køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder og seksuel orientering;

C.  der henviser til, at den måde, hvorpå retsstatsprincippet gennemføres på nationalt plan, spiller en afgørende rolle for at sikre tilliden til medlemsstaternes retssystemer og administrative systemer; der henviser til, at EU's berettigede kompromisløshed, når det drejer sig om værdierne respekt for demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, er afgørende for at sikre Unionens troværdighed, både internt og på den internationale scene;

D.  der henviser til, at retten til asyl er garanteret under behørig efterlevelse af reglerne i Genève-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen hertil af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og i overensstemmelse med TEU og TEUF;

E.  der henviser til, at forsvarlige offentlige udgifter og beskyttelse af EU’s finansielle interesser bør være centrale elementer i EU’s politik for at øge borgernes tillid ved at sikre, at deres penge bruges korrekt, produktivt og effektivt;

F.  der henviser til, at den seneste tids udvikling såvel som de initiativer, der er taget, og de foranstaltninger, der er truffet i Ungarn i de senere år, har medført en alvorlig systemisk forværring af situationen med hensyn til retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, bl.a. ytringsfrihed, herunder akademisk frihed, migranters, asylansøgeres og flygtninges menneskerettigheder, forsamlings- og foreningsfrihed, restriktioner og forhindringer i forhold til civilsamfundsorganisationer, retten til ligebehandling, rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer, jøder og LGBTI-personer, sociale rettigheder, landets forfatningsmæssige system, domstolenes og andre institutioners uafhængighed samt mange foruroligende påstande om korruption og interessekonflikter;

G.  der henviser til, at det ungarske parlament i juli og september 2015 vedtog en række ændringsforslag, der navnlig vedrørte asylloven, straffeloven, strafferetsplejeloven, loven om grænserne, loven om politiet og loven om det nationale forsvar; der henviser til, at Kommissionens foreløbige vurdering har afsløret en række væsentlige problemer og spørgsmål vedrørende foreneligheden med gældende EU-ret vedrørende asyl og grænser samt chartret om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at Kommissionen den 6. oktober 2015 sendte en administrativ skrivelse til den ungarske regering; der henviser til, at den ungarske regering besvarede denne skrivelse; der henviser til, at Kommissionen den 10. december 2015 iværksatte en traktatbrudsprocedure over for Ungarn;

H.  der henviser til, at Kommissionen ikke har reageret på Parlamentets opfordring om at iværksætte en dybtgående overvågningsproces vedrørende situationen med hensyn til demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Ungarn; der henviser til, at Kommissionen i den erklæring, den afgav på plenarmødet i Europa-Parlamentet den 2. december 2015, anførte, at den var parat til at tage alle til rådighed stående midler, herunder traktatbrudsprocedurer, i brug for at sikre, at Ungarn – og enhver anden medlemsstat – overholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten og respekterer Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i TEU; der henviser til, at det er Kommissionens opfattelse, at betingelserne for at aktivere rammen for styrkelse af retsstatsprincippet over for Ungarn endnu ikke i den nuværende fase er opfyldt;

1.  gentager sit standpunkt fra sin beslutning af 10. juni 2015 om situationen i Ungarn;

2.  giver udtryk for alvorlige betænkeligheder med hensyn til den række af forhastede lovgivningsforanstaltninger, der er truffet i løbet af de seneste måneder, og som har gjort adgangen til international beskyttelse ekstremt vanskelig og med urette har kriminaliseret flygtninge, migranter og asylansøgere; understreger sine betænkeligheder hvad angår overholdelsen af princippet om non-refoulement, det voksende antal tilbageholdelser, også af mindreårige, og anvendelsen af en fremmedhadsk retorik, som sætter migranter i forbindelse med sociale problemer eller sikkerhedsrisici, særlig i regeringsstyrede oplysningskampagner og nationale høringer, hvilket gør integration problematisk; opfordrer indtrængende den ungarske regering til at vende tilbage til normale procedurer og ophæve kriseforanstaltningerne;

3.  mener, at samtlige medlemsstater skal overholde EU-retten fuldt ud i lovgivning og administrativ praksis, og at al lovgivning skal afspejle og stemme overens med grundlæggende europæiske værdier, dvs. de demokratiske principper, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder;

4.  understreger, at Parlamentet gentagne gange har opfordret Rådet til at reagere på de foruroligende udviklingstendenser i Ungarn; opfordrer indtrængende Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Råd til snarest muligt at drøfte og vedtage konklusioner om situationen i Ungarn; mener, at Rådet og Kommissionen ved ikke at tage stilling til eller på fyldestgørende vis reagere på Parlamentets betænkeligheder, som et flertal af medlemmerne gentagne gange har givet udtryk for, undergraver princippet om et loyalt indbyrdes samarbejde mellem institutionerne, som er fastsat i artikel 13, stk. 2, i TEU;

5.  mener, at Ungarn udgør en prøve for EU, hvor sidstnævnte kan bevise sin evne og vilje til at reagere på trusler og tilsidesættelse af dets egne grundlæggende værdier fra en medlemsstats side; konstaterer med beklagelse, at der findes tilsvarende udviklingstendenser i visse andre medlemsstater, og mener, at EU's passive holdning kan have medvirket til at fremkalde disse tendenser, der har foruroligende lighedspunkter med situationen i Ungarn hvad angår en underminering af retsstatsprincippet; mener, at dette skaber alvorlig bekymring vedrørende Unionens evne til at sikre kontinuerlig respekt for de politiske Københavnskriterier, når først en medlemsstat har tiltrådt Unionen;

6.  minder om Kommissionens rolle som traktaternes vogter med hensyn til at sikre, at national lovgivning er i overensstemmelse med demokratiet, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; fremhæver betydningen af, at enhver evaluering eller analyse, som Kommissionen og Europa-Parlamentet foretager af situationen i individuelle medlemsstater, er afbalanceret og baseret på kendsgerninger; anmoder den ungarske regering og Kommissionen om at arbejde tæt og samarbejdsorienteret sammen om alle spørgsmål, som efter deres mening kan kræve yderligere evalueringer eller analyser; noterer sig med tilfredshed, at der er påbegyndt en traktatbrudsprocedure med hensyn til gældende EU-ret vedrørende asyl;

7.  beklager, at Kommissionen i sin nuværende tilgang primært fokuserer på marginale, tekniske aspekter af loven, men ignorerer tendenserne, mønstrene og den samlede indvirkning af disse foranstaltninger på retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; mener, at navnlig traktatbrudsprocedurerne i de fleste tilfælde ikke har ført til reelle forandringer og heller ikke har løst op for situationen i et bredere perspektiv;

8.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at aktivere første fase i EU-rammen for styrkelse af retsstatsprincippet og derved indlede en øjeblikkelig og dybtgående overvågningsproces vedrørende situationen med hensyn til demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Ungarn, herunder de samlede virkninger af en række foranstaltninger, og vurdere den spirende systemiske trussel i denne medlemsstat, som vil kunne udvikle sig til en klar fare for en grov overtrædelse, jf. artikel 7 i TEU;

9.  opfordrer Kommissionen til at gå videre med alle undersøgelser og anvende alle eksisterende lovgivningsmæssige redskaber fuldt ud for at sikre en gennemsigtig og korrekt anvendelse af EU-midler i Ungarn på grundlag af EU-retten; noterer sig Kommissionens beslutning af 14. juli 2015 om at suspendere flere kontrakter i otte EU-finansieringsprogrammer som følge af anvendelsen af et overdrevent restriktivt udvælgelseskriterium i de offentlige udbudsprocedurer i Ungarn;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Ungarns præsident, regering og parlament, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Europarådet samt Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0227.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0315.
(3) EUT C 249 E af 30.8.2013, s. 27.
(4) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 154.

Juridisk meddelelse