Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2111(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0369/2015

Indgivne tekster :

A8-0369/2015

Forhandlinger :

PV 18/01/2016 - 19
CRE 18/01/2016 - 19

Afstemninger :

PV 19/01/2016 - 5.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0007

Vedtagne tekster
PDF 206kWORD 95k
Tirsdag den 19. januar 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Eksterne faktorer, som udgør hindringer for kvindelig iværksættervirksomhed i Europa
P8_TA(2016)0007A8-0369/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2016 om eksterne faktorer, som udgør hindringer for kvindelig iværksættervirksomhed i Europa (2015/2111(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 16, 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, der blev vedtaget med FN's Generalforsamlings resolution 34/180 af 18. december 1979,

–  der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser(1) og Den Europæiske Unions Domstols dom af 1. marts 2011 i Test Achats-sagen (C-236/09)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(3),

–  der henviser til Kommissionens beretning af 3. oktober 2008 om gennemførelse af Barcelonamålene om pasningsmuligheder for børn i førskolealderen (COM(2008)0638),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 med titlen "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF(4),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (direktivet om kvinder i bestyrelser (COM(2012)0614)),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. januar 2013 med titlen "2020-handlingsplanen for iværksætterkultur: En saltvandsindsprøjtning til iværksætterånden i Europa" (COM(2012)0795),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 29. maj 2013 med titlen "Barcelonamålene: Udvikling af pasningsmuligheder for små børn i Europa med henblik på bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2013)0322),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om kvindelige iværksættere i små og mellemstore virksomheder(5),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU(6),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed(7),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om kvinders karrierer inden for videnskab og i universitetsverdenen og de glaslofter, de støder på(8),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse(9),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 med titlen "Initiativ for socialt iværksætteri - At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation" (COM(2011)0682),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0369/2015),

A.  der henviser til, at iværksætteri er af afgørende betydning for beskæftigelse, økonomisk vækst, innovation, udvikling og nedbringelsen af fattigdom i bred forstand;

B.  der henviser til, at artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt henviser til friheden for alle EU-borgere til at oprette og drive egen virksomhed og som sådan giver mulighed for og tilskynder til iværksætteri, herunder for kvinder;

C.  der henviser til, at kun 31 % af iværksætterne (10,3 millioner) i EU-28 i 2012 var kvinder(10), og at kun 34,4 % af de selvstændigt erhvervsdrivende i EU er kvinder;

D.  der henviser til, at kvinder ofte kun er de officielt registrerede ejere af virksomheder med det ene formål at opnå finansielle fordele og gunstige vilkår fra kreditinstitutter og europæiske, nationale og regionale offentlige myndigheder; der henviser til, at disse kvinder i realiteten fungerer som en slags "stråmænd", idet de bærer den forretningsmæssige risiko, mens alle beslutninger er overladt til mænd;

E.  der henviser til, at andelen af kvindelige iværksættere halter bagefter i alle medlemsstater, og at der heri ligger et uudnyttet vækst- og velstandspotentiale;

F.  der henviser til, at forhindringerne for kvindelige iværksættere, såsom et overtal af kvinder i arbejdsløshed, den betydelige forskel i iværksætteraktiviteter og underrepræsentationen af kvinder i ledelsesaktiviteter, er indbyrdes forbundne og vanskelige at håndtere, og at det vil være en meget kompleks opgave at fjerne disse hindringer;

G.  der henviser til, at der ikke foreligger megen forskning om kvindelige iværksættere, men at nylige undersøgelser viser, at mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at vælge en iværksætterkarriere(11);

H.  der henviser til, at kvindelige iværksættere, når de nøje adskilles fra "proformaselvstændige", er en vigtig kilde til økonomisk uafhængighed, som giver kvinder mulighed for i højere grad at blive integreret på arbejdsmarkedet; der henviser til, at iværksætteri giver kvinderne mulighed for at styrke deres rolle som virksomhedsledere og for at fremme kulturelle ændringer både inden for og uden for deres egne virksomheder; der henviser til, at disse kvinder kan blive vigtige rollemodeller for piger og unge kvinder, der ønsker at gå i samme retning;

I.  der henviser til, at kvinder har et enormt iværksætterpotentiale, og at kvindelig iværksættervirksomhed kan skabe økonomisk vækst, beskæftigelse og give kvinder større indflydelse;

J.  der henviser til, at beslutningen om at drive selvstændig erhvervsvirksomhed er en selvrealisering, der kræver et stort engagement; der henviser til, at det store personlige ansvar ofte medfører usædvanlig lange arbejdstider, og at selvstændig virksomhed således ikke blot bør ses som en ekstra indtægtskilde; der henviser til, at kvindelige iværksættere kun kan forene familieliv og arbejde, hvis de ydre omstændigheder gør det muligt, dvs. hvis der findes passende børnepasningsordninger, og hvis faderen spiller en aktiv rolle i forbindelse med pasning og med hensyn til at stå for husholdningen;

K.  der henviser til, at tilgængeligheden og kvaliteten af samt prisen på børnepasning og plejefaciliteter for ældre og handicappede fortsat er et vigtigt element i styrkelsen af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet;

L.  der henviser til, at fordelingen af det familiemæssige og omsorgsmæssige ansvar mellem kvinder og mænd påvirker kvindelig iværksætteri og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, og at det er nødvendigt at give mulighed for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv, når det gælder kvinders økonomiske uafhængighed; der henviser til, at en fjerdedel af medlemsstaterne ikke giver mulighed for fædreorlov;

M.  der henviser til, at administrative byrder stadig har en negativ indvirkning på iværksætterånden blandt både kvinder og mænd, og at der derfor er behov for effektiv regulering og lovgivning med henblik på at give kvinder større økonomisk indflydelse og skabe en stabil økonomi med bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst;

N.  der henviser til, at kvinder er tilbøjelige til at vurdere innovationsgraden i deres virksomheder lavere end deres mandlige kolleger, og at kun en lille procentdel af de patenter, som Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) udsteder, går til kvinder(12);

O.  der henviser til, at de valg, som kvinder træffer i løbet af deres uddannelse, samt en både horisontal og vertikal kønsopdeling på beskæftigelsesområdet betyder, at færre kvinder end mænd vil være i stand til at etablere en virksomhed på forsknings- og teknologiområdet eller til at gøre en opfindelse rentabel; der henviser til, at videnskab og teknologi, innovation og opfindelse også er områder, der for det meste forbindes med mænd, hvilket gør disse områder mindre attraktive for kvinder og har som konsekvens, at kvinders innovation og opfindelser i mindre grad anerkendes og værdsættes;

P.  der henviser til, at kvindelige iværksættere oftere er tilbøjelige til at koncentrere sig om sektorer, der betragtes som mindre profitable, som f.eks. uddannelse, pleje og aktiviteter i lokalsamfundet, og hyppigere opererer i små virksomheder med lavere vækst og omsætning, mens mænd er dominerende inden for sektorer med et højt vækstpotentiale, som f.eks. teknologi og IT; der henviser til, at dette resulterede i, at den gennemsnitlige indtægtsforskel mellem mandlige og kvindelige iværksættere i EU-28 i 2012 var på 6 %(13);

Q.  der henviser til, at nye grønne teknologier og økologisk iværksættervirksomhed udgør en sektor, som har et enormt potentiale for at udvikle og fremme ligestilling inden for iværksætteri, både med hensyn til lige adgang til finansiering og et lige antal deltagende kvindelige og mandlige iværksættere;

R.  der henviser til, at selvstændig virksomhed i forbindelse med en enkelt-kvinde-virksomhed, hvilket er den situation, mange kvinder befinder sig i, ikke normalt genererer betydelige overskud, og at de pågældende kvinder derfor er i særlig risiko for fattigdom i hele deres erhvervsaktive liv og i alderdommen;

S.  der henviser til, at adskillige undersøgelser(14) afslører, at kvindelige iværksættere starter virksomheder med et lavere kapitalniveau, tager mindre lån og bruger deres familiemedlemmer som råd- og långivere i stedet for lån eller egenkapitalfinansiering fra banker, business angels, private equity eller risikokapital;

T.  der henviser til, at den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress har til formål at fremme lige muligheder for kvinder og mænd, men at forholdet mellem mikrolån til mænd og kvinder i 2013 var på 60:40(15);

U.  der henviser til, at kvindelige iværksættere sammenlignet med mænd er mere tilbageholdende med at påtage sig gæld eller med at udvide deres virksomhed, ikke mindst på grund af lavere selvtillid for så vidt angår deres virksomhed;

V.  der henviser til, at kvindelige iværksætteres større problemer med at få adgang til finansiering til dels kan skyldes problemer med at opbygge tilstrækkelig kredithistorik og ledelseserfaring;

W.  der henviser til, at stereotyper om kvinders og mænds færdigheder som iværksættere kan have indflydelse på interessenters bedømmelse af nye virksomheder; der henviser til, at den høje sandsynlighed for at blive forskelsbehandlet, når de forsøger at få adgang til finansiering, kan have indflydelse på kvinders beslutning om at starte en virksomhed eller om at gøre det med mindre lån;

X.  der henviser til, at man ved at inddrage folk med forskellig baggrund i investeringsprocesser måske kan undgå, at der bliver tænkt i grupper og stereotyper;

Y.  der henviser til, at direktiv 2004/113/EF forbyder forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser, herunder fra banker og finansielle tjenesteydelser samt tjenesteydelser i forbindelse med opstart af virksomheder; der henviser til, at det er svært at bevise indirekte forskelsbehandling på dette område, og at medlemsstaterne ikke ligger inde med data eller præcise oplysninger om tilfælde af forskelsbehandling i forbindelse med adgang til finansiering;

Z.  der henviser til, at kvinder, til trods for at kvindelige investorer anses for at være bedre til risikostyring(16), sandsynligvis har større tendens til at ville undgå risici og en større mangel på tillid; der henviser til, at dette kan føre til en ringere evne til at opbygge tillid hos eksterne parter og videre påvirke finansieringsmulighederne;

AA.  der henviser til, at kvindelige iværksættere bidrager væsentligt til at skabe nye udviklingsmuligheder samt til bekæmpelse af social udstødelse og styrkelse af den sociale samhørighed; der henviser til, at hindringer for socialt iværksætteri synes mindre udtalt for kvinder, og at lige deltagelse i de sociale sektorer styrker kvinders erfaringer og gør det lettere for dem at gå i gang med iværksætteraktiviteter inden for andre sektorer;

AB.  der henviser til, at størstedelen af de kvindelige iværksættere er aktive i sektorer, der er sekundære i forhold til økonomiske resultater og konkurrenceevne på markedet;

AC.  der henviser til, at der mangler forskning om køn og adgang til finansiering for sociale iværksættere, men at det generelt synes at være mere kompliceret for sociale virksomheder at skaffe finansiering;

AD.  der henviser til, at uddannelse i iværksætteri, både formel og uformel, er nøglen til at få flere kvinder og piger til at gå ind på dette område;

1.  tilskynder medlemsstaterne til at anerkende værdien af kvindelig iværksættervirksomhed for deres økonomier og de forhindringer, som skal overvindes; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at udarbejde konkrete strategier til fremme af en kultur for kvindelige iværksættere, idet der tages hensyn til det arbejde, der allerede er i gang hvad angår behov, motiver og betingelser i forbindelse med udryddelse af kønsstereotyper samt forskellige forvaltnings- og ledelsesstilarter og nye måder at tilrettelægge og forvalte virksomheder på;

2.  opfordrer Kommissionen til at sikre fuldstændig integrering af kønsaspektet i alle fremtidige politikker på iværksætterområdet;

3.  opfordrer medlemsstaterne til aktivt at samarbejde med den private sektor for at fremhæve de virksomheder, som forsøger at fremme ligestilling mellem kønnene, og deres bedste praksis;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage programmer til at hjælpe, støtte og rådgive kvindelige iværksættere i forbindelse med opstart af værdi- og velstandsskabende virksomheder og pionervirksomheder baseret på socialt ansvarlige principper;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at indsamle kønsopdelte data på regionalt plan, herunder vedrørende kvindelig iværksættervirksomhed på forskellige områder, for at anerkende kvindelige iværksætteres bidrag på det sociale område, og til regelmæssigt at aflægge rapport om deres antal; anbefaler, at dataene samles og konsolideres på EU-plan med hjælp fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og Eurostat; anbefaler, at kønsaspektet integreres i metodologien i forbindelse med enhver forskning om iværksætteri, social økonomi og sociale virksomheder af en kvalificeret ekspert i kønsaspekter, og at der navnlig tages hensyn til erfaringerne fra kvinder, der på mange måder er marginaliserede;

6.  opfordrer Kommissionen til at integrere kvinders iværksættervirksomhed i sin strategi om ligestilling mellem kvinder og mænd for tiden efter 2015;

7.  opfordrer til, at der anlægges en holistisk tilgang til kvindelige iværksættere, der sigter mod at tilskynde til og støtte kvinder i at opbygge en karriere inden for iværksætteri, lette adgangen til finansiering og forretningsmuligheder og skabe et miljø, som giver kvinder mulighed for at realisere deres potentiale og blive succesfulde iværksættere, bl.a. ved at sikre en bedre balance mellem arbejds- og privatliv, adgang til børnepasning og skræddersyede uddannelser;

8.  opfordrer EU's institutioner, medlemsstaterne samt de regionale og lokale myndigheder til at intensivere deres bekæmpelse af kønsstereotyper og til at indføre foranstaltninger, der sigter mod at bekæmpe stereotype forestillinger om mænds og kvinders egenskaber og evner, som endnu findes inden for mandsdominerede sektorer, såsom videnskab og teknologi, innovation og opfindelse; mener, at kvinder i disse sektorer af beslutningstagere, investorer, den finansielle sektor og markedet opfattes som mindre troværdige eller mindre professionelle, hvorfor potentielle kunder, leverandører, partnere, banker og investorer undertiden ser på kvindelige iværksættere med skepsis, hvilket bevirker, at kvinderne har behov for at være langt mere vedvarende med hensyn til at bevise, at de har den nødvendige viden, kvalifikationer og færdigheder, for at opnå den finansiering, de har behov for;

Balance mellem arbejds- og privatliv

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende værdien af iværksætteri for kvinders og mænds mulighed for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv, til at fjerne hindringer, som gør det vanskeligt for eller endda udgør en forhindring for kvindelige iværksættere og til at vedtage en sammenhængende ramme af foranstaltninger til støtte for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer, i kølvandet på beslutningen om at trække forslaget til ændring af direktivet om barselsorlov tilbage og for at sikre fremskridt på ligestillingsområdet på europæisk plan, til, at der gennemføres en konstruktiv dialog mellem institutionerne for at finde ud af, hvordan der bedst kan støttes og gennemføres politikker, der forener arbejds- og familieliv og sikrer en ligelig fordeling af de familiemæssige forpligtelser, bl.a. ved at fremhæve mænds rolle i forbindelse med fremme af ligestilling; gentager, at forældre- og fædreorlov kan have en positiv indvirkning på kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, og opfordrer til, at medlemsstaterne, hvis de endnu ikke har gjort det, overvejer at indføre fædreorlov; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2016 at fremsætte forslag til konkrete foranstaltninger, herunder lovgivningsforslag, med henblik på at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet gennem foranstaltninger til forbedring af balancen mellem arbejds- og privatliv;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at huske på vigtigheden af at nå Barcelonamålene for at gøre en passende balance mellem arbejds- og privatliv til en realitet for alle samt af at gennemføre passende lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er planlagt i Kommissionens køreplan om balance mellem arbejds- og privatliv, som blev offentliggjort i august 2015, og ved hjælp af passende værktøjer og incitamenter, herunder europæiske fonde, såsom Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, at sikre tilvejebringelse af økonomisk overkommelige pasningsmuligheder for børn og andre plejekrævende personer, herunder ældre, plejeafhængige personer og familiemedlemmer med handicap; understreger betydningen af en rationel og fleksibel arbejdstid for at give forældre og omsorgspersoner mulighed for at kunne bidrage til en sund balance mellem arbejds- og privatliv; minder om betydningen af fuld beskyttelse af sociale rettigheder for selvstændige i deres særlige situation, uden hvilken innovativ og inkluderende iværksætteri ikke er mulig;

11.  understreger, at det er nødvendigt at ændre de traditionelle kønsrollemønstre i samfundet, på arbejdspladsen og i familien ved at tilskynde mænd til at blive mere involveret i det huslige arbejde og i plejen af omsorgskrævende pårørende, f.eks. ved hjælp af obligatorisk fædreorlov, forældreorlov, som ikke kan overdrages, og offentlige politikker, som muliggør en effektiv forening af familie- og arbejdsmæssige ansvarsområder, navnlig for kvinder, og især inden for stærkt konkurrenceprægede og mobile sektorer, hvor lange og fleksible arbejdstider er normen, samt livslang læring for at holde sig ajour med den seneste teknologiske udvikling og muligheder på markedet;

Information og netværk

12.  understreger, at det er vigtigt at gå ud over start-up-fasen for at hjælpe de kvinder, der har valgt at blive iværksættere, med at konsolidere og udvide deres virksomhed, samt med netværkssamarbejde og udveksling af bedste praksis, vejledning, kvindelige rollemodeller og peer-to-peer-støtte til disse kvinder, bl.a. med henblik på at orientere sig i retning af mere innovative, bæredygtige og rentable sektorer uden at undergrave betingelserne for generel velfærd;

13.  understreger kvindelige innovatorers og iværksætteres enorme potentiale og den vigtige rolle, de kan spille i den digitale omlægning af økonomien; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i kvinders og pigers digitale potentiale og til fuldt ud at støtte og fremme en digital iværksætterkultur for kvinder samt kvinders integration og deltagelse i informationssamfundet;

14.  understreger den store betydning, som offentlige rum spiller med hensyn til at bidrage til at udvikle projekter (skabe synlighed og fungere som væksthuse for virksomheder) og til at tilvejebringe finansiel og skattemæssig støtte, relevante og ajourførte oplysninger og rådgivning om opstart af en virksomhed, navnlig for nye kvindelige iværksættere; understreger ligeledes betydningen af midler til virksomhedssammenslutninger, øget tilstedeværelse i sociale fora, politikker, der forener arbejds- og familieliv og anerkendelse af betydningen af denne gruppe – både nye og veletablerede iværksættere – for samfundet;

15.  glæder sig over, at der er skabt adskillige europæiske netværk for kvindelige iværksættere; opfordrer indtrængende Kommissionen til mere aktivt at kommunikere kvindelige iværksætteres resultater ud og til eksplicit at anerkende disse som potentielle rollemodeller gennem den europæiske iværksætterpris og European Social Innovation Competition (den europæiske konkurrence om social innovation);

16.  mener, at europæiske netværk af kvindelige iværksættere bør skabe et europæisk og nationalt netværk til at fremme og bistå kvinder i deres bestræbelser på at opnå finansiering og med rådgivning om, hvordan de lettere får adgang;

17.  opfordrer Kommissionen til at lægge vægt på brugen af fora på dens kommende europæiske e-platform for kvindelige iværksættere og til at inkludere en trinvis plan for adgang til EU-finansieringsmuligheder, samtidig med at e-platformen gøres attraktiv for potentielle investorer og for medlemsstaternes statslige tjenester i et forsøg på at forenkle de administrative procedurer for kvindelige iværksættere og således skabe en e-platform, der kan udvikle sig til en reference for sektoren;

18.  opfordrer Kommissionen til, i tæt samarbejde med medlemsstaterne og virksomheder i den private sektor, og uden at det har indvirkning på Kommissionens budget og inden for rammerne af den eksisterende struktur, at etablere et European Business Center for kvinder, som skal fungere som kontaktpunkt med henblik på at fremme Kommissionens initiativer for kvindelige iværksættere og yde ledelsesmæssig og teknisk bistand, skabe og styrke eksisterende netværk samt initiativer og programmer vedrørende kontrol- og kønsaspektet, som finansieres med midler fra EU-budgettet;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lette kvindelige iværksætteres adgang til de mest relevante tekniske, videnskabelige og erhvervsmæssige netværk, eftersom en sådan adgang har stor betydning for udviklingen af forretningskoncepter, for at møde potentielle kunder, leverandører og partnere, for forståelse af markedet og dets udviklingstendenser, muligheder og svagheder og for at opnå strategiske oplysninger, samarbejde og støtte;

Adgang til finansiering

20.  opfordrer medlemsstaternes regeringer, myndigheder og ligestillingsorganer (hvis sådanne findes) til at samarbejde med den finansielle sektor om deres forpligtelse til at sikre lige behandling af mænd og kvinder i forbindelse med freelanceres og SMV'ers adgang til kapital; opfordrer dem til at undersøge mulighederne for at indføre ligestilling i deres indberetningsstrukturer for ydelse af lån, deres tilpasning af risikoprofiler, investeringsmandater og personalestrukturer og i deres finansielle produkter og reklamer herfor;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde støttekort, der indeholder foranstaltninger til støtte for kvindelige iværksættere og konkurrenceevne og iværksætterånd i erhvervslivet, lige fra fremme af en iværksætterkultur til anvendelse af nye teknologier og støtte til forskning, udvikling og innovation;

22.  opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at overvåge integrationen af kønsaspektet i tildelingen af EU-midler i forbindelse med iværksætteri; foreslår, at Kommissionen indfører kønskvoter i alle former for målrettet støtte til underrepræsenterede og dårligt stillede grupper for at sikre fremskridt med hensyn til at opnå ligestilling inden for iværksætteri;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at synliggøre mulighederne for finansiering af iværksættervirksomhed ved, at der udarbejdes støttekort for bl.a. mikrofinansiering under den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress, og til at undersøge mulighederne for at samarbejde med det private erhvervsliv om investering i "kvindelige" sektorer, f.eks. ved hjælp af statslige lånegarantier;

24.  understreger betydningen af at anvende alle finansielle muligheder, navnlig strukturfondene, inden for den næste programmeringsperiode 2014-2020;

25.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme foranstaltninger og tiltag for at bistå og rådgive kvinder, der beslutter at blive iværksættere, og til at støtte kvinders iværksættervirksomhed ved at lette og forenkle adgangen til finansiering og anden støtte og reducere bureaukrati og andre hindringer for kvinders nystartede virksomheder;

26.  opfordrer Kommissionen til at undersøge og udarbejde forslag til at gøre kvinder interesserede i at opstarte nye virksomheder; understreger, at kvinder med den nødvendige forretningssans bør oplyses om støtteprogrammer og finansieringsmuligheder;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i tæt samarbejde med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder at begynde at indsamle kønsopdelte data om iværksætteres adgang til finansiering og til at gå yderligere i dybden med at undersøge, hvorvidt der foreligger sikre beviser om direkte eller indirekte forskelsbehandling af kvinder i denne sammenhæng, og, hvis det er tilfældet, hvordan de eksterne faktorer, som påvirker investorernes vurdering af levedygtigheden af nystartede virksomheder med kvindelig ledelse, kan adresseres;

28.  opfordrer Kommissionen til i sin næste revision og ajourføring af "Small Business Act" (SBA) samt i de årlige SBA-rapporter at tage fat på de særlige udfordringer, som kvindelige iværksættere står over for; mener, at der bør tages hensyn til disse udfordringer i alle SBA-programmer, og at der bør udarbejdes en supplerende handlingsplan med henblik på at overvinde hindringer for kvindelige iværksættere;

29.  glæder sig over Kommissionens gennemgang af anvendelsen af direktiv 2004/113/EF og medlemsstaternes gennemførelse heraf i deres nationale lovgivning, men beklager det manglende fokus på at identificere indirekte forskelsbehandling; anmoder Kommissionen om at foretage endnu en gennemgang af direktivet med henblik på at overveje mere effektive foranstaltninger til at tackle denne potentielle form for forskelsbehandling;

30.  mener, at kvindelige iværksættere i innovative og bæredygtige sektorer, hvor mænd er i overtal, bør sikres lettere adgang til finansiering, navnlig inden for IKT, anlægs- og byggevirksomhed og transport; opfordrer i denne forbindelse til øget overvågning for at undgå problemet med kvinder, der anvendes af mænd som en slags "stråmænd" med henblik på at opnå finansiering på lempeligere vilkår;

Uddannelse i iværksætteri

31.  opfordrer medlemsstaterne til i deres uddannelses- og undervisningsplaner at fremme en iværksætterkultur; understreger betydningen af uddannelse på alle niveauer, både formel og uformel, herunder livslang læring, for at fremme iværksættervirksomhed og ny virksomhedsudvikling, herunder inden for IKT, og navnlig på områder, der oftest studeres af piger, såsom sundhedspleje og andre tjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til at sikre en mere afbalanceret repræsentation af kvinder og mænd i erhvervslivet og til at øge denne repræsentation ved at gøre kvinder mere bevidste om fordelene ved erhvervsuddannelse;

32.  opfordrer skoler og universiteter til at anspore piger og kvinder til at vælge studiefag, som fører til karrierer inden for videnskab, finanssektoren og sektorer med høj vækst som f.eks. nye teknologier, herunder grøn teknologi, digitale miljøer og IT;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med den offentlige sektor, den private sektor, NGO'er og universiteter og skoler om at etablere flere lærlingeprogrammer og ikkeformelle og uformelle læringsprogrammer, herunder den slags, hvor de studerende fra en tidlig alder prøver at udvikle projekter på grundlag af virkelige forretningskoncepter, samt virksomhedsvæksthuse, hvis målsætning er at give unge redskaberne til at blive iværksættere, samtidig med at de lærer om og forstår og gennemfører en arbejdstagerrettighedskultur;

34.  opfordrer EU til at investere i programmer, der tilvejebringer løbende efteruddannelse for kvinder, både arbejdstagere og iværksættere, hvor de løbende kan ajourføre deres færdigheder og sikre faglig udvikling af høj kvalitet, især med hensyn til handelssektoren;

35.  understreger vigtigheden af at lette adgangen for kvindelige iværksættere, herunder ved hjælp af tilskud og uddannelseskurser i de grundlæggende retlige aspekter i forbindelse med etablering og drift af en virksomhed, som f.eks. lovgivning om, hvordan man starter virksomhed, intellektuel ejendomsret og databeskyttelse, skatteregler, e-handel, offentlige tilskud mv., og af uddannelse i nye informations- og kommunikationsteknologier og sociale netværk, onlinehandel, etablering af netværk osv.;

36.  bemærker med bekymring, at kvinder ofte undervurderer deres egne kvalifikationer, sandsynligvis som følge af de stereotyper, der er forankret i samfundet, og at de er mere tilbøjelige end mænd til at vedgå en mangel på iværksætterkvalifikationer, selvtillid, gennemslagskraft og villighed til at tage risici i forbindelse med opstarten af en virksomhed, og at der derfor er behov for motiverende og psykologiske støtteprogrammer til højnelse af kvindelige iværksætteres selvtillid;

Social iværksætterånd

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forske i årsagerne til, at kvinder først og fremmest er aktive inden for socialt iværksætteri, og hvordan dette kan have en afsmittende virkning på traditionelt iværksætteri;

38.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udviklingen af finansielle instrumenter, som vurderer virksomheder i forhold til deres bidrag til samfundet, og af tillidsmærker for socialt og miljøbevidst iværksætteri; opfordrer til at integrere ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse som foranstaltninger af social indvirkning, som igen vil tilskynde flere sociale iværksættere til at overveje deres virksomhed ud fra et kønsperspektiv;

39.  fremhæver, at alternative forretningsmodeller såsom kooperativer og gensidige selskaber spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene samt bæredygtig og inklusiv udvikling og vækst; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lette og fremme sådanne alternative modeller;

o
o   o

40.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.
(2) EUT C 130 af 30.4.2011, s. 4.
(3) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(4) EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1.
(5) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 56.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0074.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0320.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0311.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0292.
(10) Kommissionens rapport (2014) om statistiske data om kvindelige iværksættere i Europa.
(11) Kommissionen (2012), Flash Eurobarometer 354 om "Entrepreneurship in the EU and beyond".
(12) Kommissionens rapport (2008) "Evaluation on policy: promotion of women innovators and entrepreneurship".
(13) Kommissionen (2014), rapport om "Statistical Data on WomenEntrepreneurs in Europe".
(14) Europa-Parlamentet (2015), temaafdelingsundersøgelse om "Women’s Entrepreneurship: Closing the Gender Gap in Access to Financial and Other Services and in Social Entrepreneurship".
(15) Kommissionen (2015), foreløbig evaluering af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress.
(16) KPMG (2015), rapport om "Women in Alternative Investments".

Juridisk meddelelse