Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2147(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0371/2015

Indgivne tekster :

A8-0371/2015

Forhandlinger :

PV 19/01/2016 - 4
CRE 19/01/2016 - 4

Afstemninger :

PV 19/01/2016 - 5.9
CRE 19/01/2016 - 5.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0009

Vedtagne tekster
PDF 464kWORD 170k
Tirsdag den 19. januar 2016 - Strasbourg Endelig udgave
På vej mod en akt for det digitale indre marked
P8_TA(2016)0009A8-0371/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2016 om "På vej mod en akt for det digitale indre marked" (2015/2147(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192) og Kommissionens tjenestegrenes ledsagedokument (SWD(2015)0100),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 om "Hen imod en blomstrende datadreven økonomi" (COM(2014)0442),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/2240 af 25. november 2015 om indførelse af et program om interoperabilitetsløsninger og fælles rammer for europæiske offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (ISA2 program) – interoperabilitet som et middel til at modernisere den offentlige sektor(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Udnyttelse af potentialet ved crowdfunding i Den Europæiske Union" (COM(2014)0172),

–  der henviser til bilaget til Kommissionens meddelelse "Målrettet og effektiv regulering (REFIT): resultater og næste skridt" (COM(2013)0685),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og (EU) nr. 531/2012 (COM(2013) 0627)),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 23. april 2013 med titlen "E-commerce Action plan 2012-2015 – State of play 2013" (SWD(2013)0153),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved udbygning af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (COM(2013)0147)),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU (COM(2013)0048)),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2012 om indhold på det digitale indre marked (COM(2012)0789),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder (COM(2012)0721)),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 med titlen "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012 med titlen "Akten for det indre marked II – sammen om fornyet vækst" (COM(2012)0573),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. april 2011 til Europa-Parlamentet, Rådet, det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Akten for det indre marked: tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid" (COM(2011)0206),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2010 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "På vej mod en akt for det indre marked: For en social markedsøkonomi med en høj konkurrenceevne – 50 forslag med henblik på at blive bedre til at arbejde, iværksætte og handle sammen" (COM(2010)0608),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder (COM(2008)0464),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/758 af 29. april 2015 om typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret eCall-system, der er baseret på 112-tjenesten, og om ændring af direktiv 2007/46/EF(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts 2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer(7) (PSI-direktivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (forordning om OTB på forbrugerområdet)(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 af 25. november 2009 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor(12),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(13),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser(15),

–  der henviser til den første evaluering af direktiv 96/9/EF om retlig beskyttelse af databaser,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(16), inklusive ændringerne i henhold til forordning (EF) nr. 1882/2003,

–  der henviser til aftalen af 28. september 2015 om 5G-partnerskabet mellem Kina og Den Europæiske Union og de tilhørende aftaler,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet(17),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015, "Om en fornyet konsensus for så vidt angår håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder: En EU-handlingsplan"(18),

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2015 om den årlige beretning om konkurrencepolitikken(19),

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om støtte til forbrugerrettigheder på det digitale indre marked(20),

–  der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om privatkopieringsafgifter(21),

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel inden for EU(22),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2014 om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed(23),

–  der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om udnyttelse af potentialet ved cloud computing i Europa(24),

–  der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om evalueringsrapporten om BEREC og støttekontoret(25),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2013 om rapport om gennemførelse af rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation(26),

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2013 om vildledende reklame(27),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om den digitale dagsorden for vækst, mobilitet og beskæftigelse: tid til at skifte til et højere gear(28),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om fuldførelse af det digitale indre marked(29),

–  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om en ny dagsorden for den europæiske forbrugerpolitik(30),

–  der henviser til sin beslutning af 22. maj 2013 om gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester(31),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om fuldførelsen af det digitale indre marked(32),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om onlinedistribution af audiovisuelle værker i EU(33),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juni 2012 om beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur – resultater og næste skridt: vejen til global internetsikkerhed(34),

–  der henviser til sin beslutning af 20. april 2012 om et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – e-forvaltning som spydspids(35),

–  der henviser til sin beslutning af 21. september 2010 om endelig gennemførelse af det indre marked for e-handel(36),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om forvaltning af internettet: de næste skridt(37),

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om en ny digital dagsorden for Europa: 2015.eu(38),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om tingenes internet(39),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som indarbejdet i traktaterne med artikel 6 i EU-traktaten,

–  der henviser til artikel 9 i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, der blev ratificeret af EU den 23. december 2010 (2010/48/EF),

–  der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, der blev vedtaget af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) den 20. oktober 2005,

–  der henviser til artikel 9, 12, 14, 16 og 26 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i henhold til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Økonomi- og Valutaudvalget og Transport- og Turismeudvalget (A8-0371/2015),

A.  der henviser til, at den hastigt voksende anvendelse af internettet og mobil kommunikation har ændret måden, hvorpå borgere, virksomheder og deres medarbejdere kommunikerer, skaffer sig adgang til information og viden, opfinder, forbruger, deler, deltager og arbejder; der henviser til, at dette har betydet en udvidelse af økonomien og gjort det nemmere for små og mellemstore virksomheder at få adgang til en potentiel kundebase på 500 millioner forbrugere i EU samt til globale markeder, og har givet enkeltpersoner muligheden for at udvikle nye iværksætteridéer og forretningsmodeller;

B.  der henviser til, at alle EU’s politikker og lovgivning vedrørende det digitale indre marked bør skabe nye muligheder for brugere og virksomheder og give mulighed for, at nye innovative, grænseoverskridende onlinetjenester til konkurrencedygtige priser kan opstå og vokse, fjerne barrierer mellem medlemsstater og lette grænseoverskridende markedsadgang for europæiske virksomheder, navnlig SMV’er og nystartede virksomheder, som centrale elementer for vækst og beskæftigelse i Europa, samtidig med at det anerkendes, at disse muligheder uundgåeligt vil medføre strukturelle ændringer, og samtidig med at der anlægges en samlet tilgang, hvorunder der bliver taget hensyn til den sociale dimension og behovet for hurtigt at få rettet op på manglen på digitale færdigheder;

C.  der henviser til, at 75 % af merværdien fra den digitale økonomi ganske vist stammer fra den traditionelle industri, men at den digitale omstilling i den traditionelle industri fortsat er svag, idet kun 1,7 % af EU’s virksomheder udnytter avanceret digital teknologi i fuld udstrækning, og kun 14 % af SMV’erne anvender internettet som salgskanal; der henviser til, at Europa skal udnytte IKT-sektorens store potentiale til at digitalisere industrien og fastholde sin globale konkurrenceevne;

D.  der henviser til, at opbygningen af en databaseret økonomi i høj grad afhænger af en retlige ramme, der tilskynder til udvikling, organisering, vedligeholdelse og udbygning af databaser, og derfor er afhængig af en retlig ramme, der er innovationsvenlig og praktisk;

E.  der henviser til, at markedet for deleøkonomien i 2013 havde en størrelse på omkring 3,5 mia. USD på verdensplan, og at Europa-Kommissionen i dag opererer med et vækstpotentiale på mere end 100 mia. USD;

F.  der henviser til, at et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, -bemyndigelse og -tilfredshed nødvendigvis forudsætter valgmuligheder, kvalitet, fleksibilitet, gennemsigtighed, information, interoperabilitet og et tilgængeligt, sikkert onlinemiljø med en høj grad af databeskyttelse;

G.  der henviser til, at kreativitet og innovation er drivkræfterne bag den digitale økonomi, og at det derfor er vigtigt at sikre en høj grad af beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder;

H.  der henviser til, at 44,8 % af husholdningerne i EU(40) ikke har adgang til hurtigt internet, og at de nuværende politikker og incitamenter navnlig i landdistrikterne ikke har kunnet levere tilstrækkelig digital infrastruktur;

I.  der henviser til, at EU’s regioner befinder sig på vidt forskellige niveauer med hensyn til deres digitale konnektivitet, menneskelige kapital, anvendelse af internettet, integration af digital teknologi i virksomhederne og digitale offentlige tjenester, således som det fremgår af resultattavlen for den digitale dagsorden; der henviser til, at de regioner, der har en lav placering for disse fem indikatorer, risikerer at gå glip af fordelene ved den digitale tidsalder;

1.INDLEDNING: DERFOR HAR VI BRUG FOR ET DIGITALT INDRE MARKED

1.  bifalder meddelelsen om "En strategi for et digitalt indre marked i EU"; mener, at gennemførelse af et digitalt indre marked, som hviler på et fælles regelsæt, kunne fremme EU’s konkurrenceevne, have en positiv virkning på vækst og beskæftigelse, atter sætte gang i det indre marked og gøre samfundet mere inklusivt ved at give borgere og virksomheder nye muligheder, især ved udveksling og deling af innovation; mener, at det nu er nødvendigt at styrke gennemførelsen af den horisontale tilgang, herunder den rettidige vedtagelse af de 16 initiativer, eftersom alle borgere og alle dele af samfundet og økonomien er berørt af de digitale drivkræfter;

2.  er enig med Kommissionen i, at ansvaret for styringen og en rettidig gennemførelse af det digitale indre marked ligger hos Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab; tilskynder Kommissionen til at indgå i en dialog med interessenter på det samfundsmæssige og sociale område og så vidt muligt inddrage dem i beslutningsprocessen;

3.  mener, at bedre regulering kræver en tilgang til lovgivning, som per automatik er digital, principbaseret og teknologisk neutral; mener, at det, for at give plads til innovation, er nødvendigt at foretage en vurdering af, hvorvidt eksisterende lovgivning, supplerende ikkelovgivningsmæssige tiltag og håndhævelsesrammer, efter at der er gennemført de fornødne høringer og konsekvensanalyser, er formålstjenlig i den digitale tidsalder, i lyset af nye teknologier og nye forretningsmodeller, med det formål at overvinde lovgivningsmæssig fragmentering af det indre marked, mindske administrative byrder og sætte gang i vækst og innovation;

4.  mener, at borgernes og virksomhedernes tillid til det digitale miljø er af afgørende betydning for, at innovation og vækst i den digitale økonomi kan udfoldes fuldt ud; er overbevist om, at styrkelse af deres tillid ved hjælp af databeskyttelse og sikkerhedsstandarder og en høj grad af forbrugerbeskyttelse og -indflydelse samt tidssvarende lovgivning for virksomheder bør danne grundlag for den offentlige politik, eftersom det må erkendes, at digitale virksomheders virksomhedsmodeller bygger på brugernes tillid;

5.  peger på, at e-handel årligt genererer 500 mia. EUR i Den Europæiske Union og udgør et vigtigt supplement til offlinehandel, samtidig med at den giver forbrugerne, især i fjerntliggende områder, et større udvalg og SMV’erne nye muligheder; opfordrer Kommissionen til at finde frem til og fjerne hindringer for e-handel med henblik på opbygning af et ægte grænseoverskridende e-handelsmarked; mener, at disse hindringer omfatter manglende interoperabilitet og manglende fælles standarder, mangel på tilstrækkelige oplysninger, som gør det muligt for forbrugerne at træffe valg på et oplyst grundlag, og utilstrækkelig adgang til forbedrede grænseoverskridende betalinger;

6.  støtter Kommissionens plan om at sikre, at EU’s konkurrencepolitik fuldt ud finder anvendelse på det digitale indre marked, eftersom konkurrence giver forbrugerne et større udvalg, men også skaber lige vilkår; beklager, at den aktuelle mangel på en europæisk digital ramme har fremhævet, at det ikke har været muligt at forlige store og små udbyderes interesser;

7.  understreger det presserende behov for, at Kommissionen og medlemsstaterne fremmer en mere dynamisk økonomi, der giver mulighed for, at innovationen kan blomstre, og som fjerner hindringer for virksomhederne, navnlig innovative virksomheder, SMV’er, nystartede virksomheder og scale-ups, således at de kan få adgang til markedet på lige vilkår, gennem udvikling af e-forvaltning, en fremtidssikret og integreret lovgivningsmæssig og ikkelovgivningsmæssige ramme, adgang til finansiering, herunder nye finansieringsmodeller for EU’s nystartede virksomheder, SMV’er og civilsamfundsinitiativer, og en langsigtet strategi for investeringer i digital infrastruktur, færdigheder, e-inddragelse, forskning og innovation; minder om, at grundlaget for en innovationsvenlig politik, som styrker konkurrence og innovation, bør omfatte projekters adgangsmuligheder til finansiering; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at crowdfunding kan ske frit på tværs af grænserne, og opfordrer medlemsstaterne til at indføre incitamenter til crowdfunding;

8.  finder det nødvendigt at vurdere digitaliseringens indvirkning på sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og tilpasse de nuværende sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse hermed; bemærker, at personer, der telearbejder eller deltager i crowdworking hjemmefra, også kan blive udsat for ulykker; understreger, at arbejdsrelaterede mentale sundhedsproblemer, som f.eks. udbrændthed som følge af konstant tilgængelighed og nedbrydningen af traditionelle arbejdstidsordninger, udgør en alvorlig fare for arbejdstagerne; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse af digitaliseringens følgevirkninger, herunder øget arbejdspres, for arbejdstagernes psykiske velbefindende og familieliv og for udviklingen af børns kognitive evner;

9.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne yderligere at udvikle initiativer, der fremmer iværksætteri, navnlig innovative forretningsmodeller, som kan bidrage til at ændre opfattelsen af, hvordan succes defineres, og fremme en kultur for iværksætteri og innovation; mener desuden, at forskelligartetheden og de særlige kendetegn ved de forskellige nationale innovationsknudepunkter kan omsættes til en reel konkurrencefordel for EU på det globale marked, hvorfor de bør være indbyrdes forbundne og innovative økosystemer, hvor forskellige sektorer og virksomheders samarbejde styrkes;

10.  er bekymret over de forskellige nationale tilgange til regulering af internettet og deleøkonomien, som medlemsstaterne indtil videre har vedtaget; opfordrer indtrængende Kommissionen til i overensstemmelse med EU’s beføjelser at tage initiativer til at støtte innovation og fair konkurrence, fjerne hindringerne for digital handel og bevare den økonomiske og sociale samhørighed og det indre markeds integritet; opfordrer Kommissionen til også at bevare internettet som en åben, neutral, sikker, inklusiv og global platform for kommunikation, produktion, deltagelse, kreativitet, kulturel mangfoldighed og innovation, til gavn for borgere, forbrugere og europæiske virksomheders succes på verdensplan;

11.  bemærker, at den digitale revolution berører alle aspekter af vore samfund, hvilket medfører udfordringer og muligheder; mener, at den har potentiale til at give borgere, forbrugere og erhvervsdrivende større indflydelse på måder, som ikke er set før; opfordrer Kommissionen til at udvikle en politik, som fremmer borgernes aktive deltagelse og gør det muligt for dem at drage fordel af overgangen til digital teknologi; opfordrer endvidere Kommissionen til fortsat at vurdere, hvordan den digitale revolution er med til at forme det europæiske samfund;

12.  opfordrer Kommissionen til at bekæmpe lovgivningsmæssig fragmentering ved væsentligt at forbedre koordineringen mellem de forskellige generaldirektorater, når der udarbejdes udkast til ny lovgivning, og opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at sikre, at de fortsat gennemfører lovgivningen på en sammenhængende måde;

13.  understreger, at det er nødvendigt, at alle initiativer, der udvikles under strategien for det digitale indre marked, overholder de grundlæggende rettigheder, særlig databeskyttelseslovgivningen, og anerkender samtidig strategiens merværdi for EU’s økonomi; minder om betydningen af en hurtig vedtagelse af såvel den generelle forordning om databeskyttelse som direktivet om databeskyttelse, hvilket vil gavne både registrerede og virksomheder; opfordrer til en revision af e-databeskyttelsesdirektivet for at sikre konsistens mellem dens bestemmelser og databeskyttelsespakken på tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne;

2.BEDRE ADGANG FOR FORBRUGERE OG VIRKSOMHEDER PÅ TVÆRS AF GRÆNSERNE I EUROPA TIL DET DIGITALE INDRE MARKED

2.1.Regler for e-handel på tværs af grænserne, som forbrugere og virksomheder kan have tillid til

14.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at vedtage et stærkt forslag om onlinekontrakter, som dækker digitalt indhold, der er købt online og om at forbedre forbrugernes retsbeskyttelse på dette område; mener, at alle sådanne forbedringer skal være målrettede, og at forskellene mellem indhold på den ene side og fysiske varer på den anden bør analyseres nøje; påpeger, at de forbrugere, der køber indhold på et fysisk medium, er beskyttet af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse, mens forbrugerrettigheder i forbindelse med køb af digitalt indhold på nettet stort set er uregulerede og uklare, navnlig for så vidt angår juridiske garantier, defekt indhold og bestemte urimelige vilkår vedrørende digitalt indhold; understreger, at den nuværende klassifikation af alt digitalt indhold som tjenesteydelser kan give anledning til bekymring, da den måske ikke er i overensstemmelse med forbrugernes forventninger, eftersom der ikke skelnes mellem abonnementer på streamingtjenester og køb af indhold, som downloades; er enig i, at forbrugerne bør nyde en tilstrækkelig og fremtidssikret beskyttelse, uanset om de køber digitalt indhold online eller offline;

15.  mener, at en yderligere harmonisering af de retlige rammer, der regulerer onlinesalg af digitalt indhold og fysiske varer fra virksomheder til forbrugere, uanset om der er tale om grænseoverskridende eller indenlandske transaktioner, og hvor man, samtidig med at sammenhængen mellem reglerne for online- og offlinehandel bevares, så man undgår et kapløb mod bunden, lukker lovgivningsmæssige huller i lovgivningen og bygger på eksisterende forbrugerlovgivning, udgør en praktisk og forholdsmæssig tilgang; understreger, at dette bør gøres på en teknologineutral måde og ikke bør medføre urimelige omkostninger for erhvervslivet;

16.  mener, at Kommissionens forslag om grænseoverskridende aftaleretlige regler for forbrugere og virksomheder bør undgå risikoen for en voksende forskel mellem de gældende retlige standarder for offline- og onlinekøb, og mener, at online- og offlinesalg bør behandles sammenhængende og lige på grundlag af det nuværende høje niveau af forbrugerbeskyttelse, eftersom forskellige retlige standarder af forbrugerne kan blive opfattet som en nægtelse af deres rettigheder; fastholder, at alle nye forslag skal overholde artikel 6 i Rom I-forordningen, og påpeger, at Kommissionen planlægger en Refit-gennemgang af hele forbrugerlovgivningen for 2016; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at overveje, om Kommissionens planlagte forslag vedrørende fysiske varer ikke bør indledes samtidig med Refitprogrammet;

17.  mener, at kontraktbestemmelser vedrørende digitalt indhold skal være baseret på principper om at være teknologineutrale og fremtidssikrede; understreger endvidere, at det i forbindelse med Kommissionens forslag på dette område er vigtigt at undgå inkonsekvens og overlapninger i forhold til den gældende lovgivning samt enhver risiko for på længere sigt at skabe et uberettiget juridisk skel mellem online- og offlinekontrakter og forskellige distributionskanaler, også i lyset af gennemgangen af gældende forbrugerlovgivningen i sammenhæng med Refit;

18.  kræver en strategi med aktive forbrugere for navnlig at vurdere, om det er nemt for forbrugerne at skifte udbyder i den digitale verden, og om det er nødvendigt at gribe ind for at gøre det nemmere for forbrugerne at skifte, for dermed at styrke konkurrencen på onlinemarkederne; påpeger endvidere behovet for at sikre tilgængelige e-handelstjenester gennem hele værdikæden, herunder tilgængelige oplysninger, tilgængelige betalingsmekanismer og forbrugertjenester;

19.  opfordrer Kommissionen til sammen med interessenterne at vurdere gennemførligheden, nytteværdien og de potentielle muligheder og svagheder, der opstår ved indførelsen af sektorspecifikke EU-garantimærker for internetsalg, idet der trækkes på bedste praksis for eksisterende garantimærkningsordninger i medlemsstaterne for at fremme forbrugertillid og kvalitet, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende salg, og at sætte en stopper for den potentielt forvirrende situation med mange eksisterende garantimærker, sideløbende med at andre muligheder, som f.eks. selvregulering eller etablering af interessentgrupper, for at fastlægge fælles principper for kundeservice;

20.  glæder sig over Kommissionens samlede indsats for at etablere EU-platformen til onlinetvistbilæggelse (OTB), og opfordrer Kommissionen til at arbejde hen imod en rettidig og korrekt gennemførelse af OTB-forordningen, navnlig vedrørende oversættelsesfaciliteter, samt ATB-direktivet sammen med medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og de berørte parter til at overveje, hvordan adgangen til oplysninger om fælles forbrugerklager kan forbedres yderligere;

21.  opfordrer til vedtagelse af ambitiøse rammer for håndhævelse af forbrugerlovgivningen og tjenesteydelsesdirektivet; opfordrer Kommissionen til at anvende alle de muligheder, som den råder over, til at sikre en fuldstændig og korrekt gennemførelse af de gældende bestemmelser og traktatbrudsprocedurer, så snart der konstateres ukorrekt eller mangelfuld gennemførelse af direktivet;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at hindre onlinesalg af ulovligt indhold og ulovlige varer ved at øge samarbejdet og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis med henblik på bekæmpelse af ulovlige aktiviteter på internettet; understreger i denne forbindelse, at digitalt indhold, der leveres til forbrugerne, skal være fri for enhver tredjeparts rettigheder, som kunne forhindre forbrugeren i at udnytte det digitale indhold i henhold til aftalen;

23.  opfordrer til, at der iværksættes en grundig, målrettet og evidensbaseret analyse for at undersøge, om alle aktører i værdikæden, herunder onlinemellemled, onlineplatforme, indholds- og tjenesteleverandører, og også offlinemellemled som f.eks. videresælgere og forhandlere, bør træffe rimelige og passende foranstaltninger mod ulovligt indhold, varemærkeforfalskede varer og krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i kommerciel målestok, samtidig med at slutbrugernes mulighed for at få adgang til og udbrede information eller benytte applikationer og tjenesteydelser efter eget valg opretholdes;

24.  fremhæver, at princippet om nultolerance i forbindelse med gennemførelsen af EU-reglerne skal være et maksime for medlemsstaterne og EU; er ikke desto mindre af den opfattelse, at traktatbrudsprocedurerne altid bør være en sidste udvej, som kun bør benyttes efter gentagne forsøg på samordning og afhjælpning; gentager, at det er afgørende at mindske varigheden af disse;

25.  glæder sig over den gennemgang af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde, som Kommissionen har bekendtgjort; mener, at en udvidelse af tilsynsmyndighedernes kompetencer og en styrkelse af deres fælles samarbejde er en forudsætning for en effektiv håndhævelse af forbrugerreglerne om onlinehandel;

2.2.Pakkelevering på tværs af grænserne af høj kvalitet og til en overkommelig pris

26.  fremhæver, at pakkeleveringstjenester fungerer godt for forbrugerne i nogle medlemsstater, men at ineffektive leveringstjenester, navnlig for så vidt angår den endelige levering, er en af de største hindringer for grænseoverskridende e-handel i nogle medlemsstater og både for forbrugere og virksomheder en af de oftest indberettede grunde til at opgive onlinehandel; mener, at manglerne ved grænseoverskridende pakkelevering kun kan løses inden for rammerne af EU’s indre marked, og understreger betydningen af konkurrence i denne sektor samt nødvendigheden af, at pakkeindustrien tilpasser sig den moderne livsstil og tilbyder mere fleksible og forbrugervenlige leveringsmønstre, såsom netværk af indsamlingssteder, pakkeafhentningssteder og redskaber til prissammenligning;

27.  understreger, at tilgængelige, økonomisk overkommelige og effektive leveringstjenester af høj kvalitet er en afgørende forudsætning for en velfungerende e-handel på tværs af grænserne, og støtter derfor de foreslåede foranstaltninger til forbedring af prisgennemsigtigheden med henblik på at øge forbrugernes kendskab til prisstrukturen, oplysninger om ansvar i tilfælde af tab eller skade, interoperabilitet og myndighedstilsyn, der bør være rettet mod en gnidningsløs afvikling af grænseoverskridende pakkeleveringsmarkeder, herunder fremme af grænseoverskridende "track-and-trace"-systemer, der sikrer tilstrækkelig fleksibilitet til, at leveringsmarkedet kan udvikle sig og tilpasse sig teknologiske nyskabelser;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at dele bedste praksis i pakkeleveringssektoren og Kommissionen til at holde Europa-Parlamentet underrettet om den offentlige høring om grænseoverskridende pakkelevering samt fremlægge resultaterne af tiltaget til selvregulering; bifalder oprettelsen af en ad hoc-arbejdsgruppe om grænseoverskridende pakkelevering;

29.  opfordrer endvidere Kommissionen til at foreslå en omfattende handlingsplan, herunder retningslinjer for bedste praksis, i samarbejde med aktørerne, til at finde innovative løsninger med henblik på at forbedre tjenesterne og mindske omkostninger og den miljømæssige påvirkning, til at integrere det indre marked for pakkelevering og posttjenester yderligere, til at nedbryde de barrierer, som aktører i postsektoren støder på i forbindelse med grænseoverskridende leveringer, til at styrke samarbejdet mellem BEREC og ERGP og til om nødvendigt at foreslå en revision af lovgivningen på området;

30.  understreger, at Kommissionens yderligere harmonisering af pakkeleveringen ikke bør føre til ringere social beskyttelse og arbejdsvilkår for pakkeleverandører, uanset deres beskæftigelsesmæssige status; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at arbejdstagerne i denne sektor har adgang til sociale sikringssystemer og kan udøve deres ret til kollektive forhandlinger; gør opmærksom på, at sociale sikringsordninger hører under medlemsstaternes kompetence;

2.3.Forhindring af uberettiget geografisk blokering

31.  mener, at det er nødvendigt med en ambitiøs, målrettet indsats for at forbedre adgangen til varer og tjenester, navnlig ved at sætte en stopper for uberettiget geografisk blokering og unfair prisdiskriminering på grundlag af geografisk placering eller nationalitet, som ofte resulterer i, at der opbygges monopoler, og at forbrugerne benytter sig af ulovligt indhold;

32.  støtter Kommissionens tilsagn om at tage effektivt hånd om uberettiget geografisk blokering ved at supplere den eksisterende ramme for e-handel og ved at håndhæve de relevante bestemmelser i den gældende lovgivning; finder det af vital betydning at fokusere på forbindelser mellem virksomheder, som fører til geografisk blokering, eksempelvis selektiv distribution, som er uforenelig med konkurrencereglerne, og markedssegmentering, samt på teknologiske foranstaltninger og tekniske praksis (såsom IP-sporing og tilsigtet systemisk interoperabilitet), som resulterer i uberettigede begrænsninger i adgangen til informationssamfundstjenester, der leveres på tværs af grænserne, om indgåelse af grænseoverskridende aftaler om køb af varer og tjenester, men også om dermed forbundne aktiviteter som betaling og levering af varer, idet der tages højde for proportionalitetsprincippet, navnlig for små virksomheders og mikrovirksomheders vedkommende;

33.  understreger behovet for, at onlineforhandlere, som er aktive i én eller flere medlemsstater, giver alle Unionens forbrugere den samme behandling, herunder med hensyn til adgang til rabatter eller andre fremstød;

34.  støtter navnlig Kommissionen planlagte gennemgang af den praktiske håndhævelse af artikel 20. stk. 2, i Direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked med henblik på at analysere mulige tegn på uberettiget diskriminering af forbrugere og andre modtagere af tjenester på grundlag af deres nationalitet eller bopælsland; opfordrer Kommissionen til at identificere og definere de særlige omstændigheder, som berettiger diskriminering i henhold til artikel 20, stk. 2, i tjenesteydelsesdirektivet, med henblik på at præcisere, hvad der udgør uberettiget diskriminerende adfærd fra private virksomheders side, og for at hjælpe de myndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen af artikel 20, stk. 2, i praksis med fortolkningen, jf. artikel 16 i tjenesteydelsesdirektivet; opfordrer Kommissionen til at gøre en ihærdig indsats for at få bestemmelserne i artikel 20, stk. 2, føjet til bilaget til forordning (EF) nr. 2006/2004 med henblik på at kunne udnytte forbrugerbeskyttelsessamarbejdssystemets efterforsknings- og håndhævelsesbeføjelser;

35.  understreger, at et forbud mod geografisk blokering aldrig bør forpligte en forhandler til at levere varer fra sin onlinebutik til en bestemt medlemsstat, hvis vedkommende ikke har nogen interesse i at sælge sine produkter til alle medlemsstater og foretrækker at forblive lille eller kun sælge til forbrugere i nærheden af butikken;

36.  påpeger endvidere betydningen af den igangværende konkurrencesektorundersøgelse af e-handelsbranchen for bl.a. at undersøge, om geografisk blokering, som f.eks. forskelsbehandling på grundlag af IP-adresse, postadresse eller udstedelsesland for kreditkort, er i modstrid med EU’s konkurrencebestemmelser; understreger betydningen af at øge tilliden hos forbrugere og erhvervsliv ved at tage højde for resultaterne af sektorundersøgelsen og vurdere, om der er behov for målrettede ændringer af gruppefritagelsesforordningen, navnlig artikel 4a og 4b, for at begrænse uønsket omdirigering og territoriale begrænsninger;

37.  bifalder Kommissionens forslag om styrket portabilitet og interoperabilitet med henblik på at stimulere den frie udbredelse af indhold eller tjenester, som er lovligt erhvervet og stilles til rådighed på lovlig vis, som et første skridt i retning af at sætte en stopper for uberettiget geografisk blokering, samt abonnementers tilgængelighed og funktionalitet på tværs af grænser; understreger, at der ikke er nogen modsætning mellem princippet om territorialitet og foranstaltninger, som har til formål at fjerne hindringer for portabiliteten af indhold;

38.  advarer imod kritikløst at fremme udstedelsen af obligatoriske fælleseuropæiske licenser, eftersom dette kan resultere i et faldende udbud af indhold til brugerne; påpeger, at territorialprincippet er et centralt element i det ophavsretlige system, fordi territoriale licenser har stor betydning i EU;

2.4.Bedre adgang til digitalt indhold – en moderne, mere europæisk ophavsretlig ramme

39.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at ajourføre den nuværende ramme for ophavsret for at tilpasse den til den digitale tidsalder; understreger, at enhver ændring af den ophavsretlige ramme bør være målrettet og have fokus på en rimelig og passende godtgørelse til indholdsskabere og andre rettighedshavere, økonomisk vækst, konkurrenceevne og styrket forbrugererfaring, men også på behovet for at sikre beskyttelsen af grundlæggende rettigheder;

40.  understreger, at erhvervsmæssige aktiviteter eller forretningsmodeller, som er baseret på krænkelse af ophavsrettigheder, udgør en alvorlig trussel mod det digitale indre markeds funktion;

41.  mener, at reformen bør satse på at skabe en god balance mellem alle de involverede interesser; påpeger, at den kreative sektor har særlige kendetegn og forskellige udfordringer, navnlig som følge af de forskellige typer indhold og kreative produktioner og som følge af de anvendte forretningsmodeller; der henviser til, at det i undersøgelsen "Territoriality and its impact on the financing of audiovisual works" understreges, at territoriale licenser spiller en vigtig rolle med hensyn til refinansiering af europæiske film; opfordrer derfor Kommissionen til at være bedre til at afdække og tage hensyn til disse særlige kendetegn;

42.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at enhver reform af direktivet om ophavsret bør tage hensyn til resultaterne af den efterfølgende konsekvensanalyse og Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om direktiv 2001/29/EF og hvile på solid dokumentation, herunder en vurdering af de mulige virkninger, som en hvilken som helst ændring vil få for vækst og beskæftigelse og for den kulturelle mangfoldighed, og navnlig for produktion, finansiering og distribution af audiovisuelle værker;

43.  fremhæver, at målrettede undtagelser og begrænsninger i ophavsretten spiller en helt central rolle ved at bidrage til økonomisk vækst, innovation og jobskabelse, fremme fremtidig kreativitet og øge innovation samt den skabende og kulturelle mangfoldighed inden for EU; minder om Europa-Parlamentets støtte til en analyse af anvendelsen af minimumsstandarder for så vidt angår alle ophavsretlige undtagelser og begrænsninger og en korrekt anvendelse af de undtagelser og begrænsninger, der er fastsat i direktiv 2001/29/EF;

44.  understreger, at tilgangen til ophavsretlige undtagelser og begrænsninger bør være afbalanceret, målrettet og formatneutral, kun bør være baseret på dokumenterede behov og ikke bør forhindre EU’s kulturelle mangfoldighed, dens finansiering og en rimelig kompensation til ophavsmænd;

45.  understreger, at der er behov for større juridisk sikkerhed i forbindelse med anvendelsen af tekst- og dataudvinding (data mining), således at forskere og uddannelsesinstitutioner i højere grad kan gøre brug af ophavsretligt beskyttet materiale, herunder på tværs af grænserne, men at en undtagelse på EU-plan for tekst- og dataudvinding kun bør gælde, når brugeren har lovlig adgang, og bør udvikles efter høring af samtlige berørte parter efter en evidensbaseret konsekvensanalyse;

46.  understreger betydningen af at skabe større klarhed og gennemsigtighed i det ophavsretlige system, især hvad angår brugerskabt indhold og privatkopieringsafgifter i de medlemsstater, der vælger at anvende sådanne afgifter; bemærker i denne forbindelse, at borgerne bør informeres om ophavsretsafgiftens faktiske størrelse, dens formål og anvendelse;

2.5.Lettelse af momsrelaterede byrder og hindringer for salg over grænserne

47.  mener, at der, idet der tages fornødent hensyn til nationale kompetencer, er behov for mere koordinering på beskatningsområdet med henblik på at undgå skævvridning af markedet, skatteundgåelse og skatteunddragelse og for at skabe et reelt europæisk digitalt indre marked, hvilket bl.a. kræver oprettelsen på EU-plan af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag;

48.  betragter det som en prioritet at udvikle et forenklet, ensartet og konsekvent onlinemomssystem for at reducere omkostningerne i forbindelse med overholdelse af reglerne for små og innovative virksomheder, der er aktive i hele Europa; glæder sig over indførelsen af momsminikvikskranken, som er et skridt i retning af at bringe den midlertidige EU-momsordning til ophør; er ikke desto mindre bekymret over, at fraværet af en tærskel gør det vanskeligt for visse SMV’er at overholde den nuværende ordning; opfordrer derfor Kommissionen til at ændre den med henblik på at gøre den mere erhvervsvenlig;

49.  opfordrer endvidere til, at princippet om skattemæssig neutralitet overholdes fuldt ud for lignende varer og tjenesteydelser, uanset om de er digitale eller fysiske; opfordrer Kommissionen til, i overensstemmelse med de tilsagn, der er givet, og så hurtigt som muligt, at fremsætte et forslag, der tillader medlemsstaterne at sænke momssatsen for pressen, digitale udgivelser, e-bøger og onlineudgivelser med henblik på at undgå forskelsbehandling på det indre marked;

50.  opfordrer Kommissionen til at lette udvekslingen af bedste praksis mellem skattemyndighederne og de berørte parter med henblik på at udvikle passende løsninger for betaling af skatter i deleøkonomien;

51.  glæder sig over vedtagelsen af betalingstjenestedirektivet; understreger, at hvis Unionen skal styrke e-handelen i hele EU, skal der snarest muligt indføres e- og m-betalinger under en fælles standard, og revisionen af betalingstjenestedirektivet skal gennemføres på passende vis;

3.DE RETTE BETINGELSER OG LIGE KONKURRENCEVILKÅR FOR AVANCEREDE DIGITALE NET OG INNOVATIVE TJENESTER

3.1.Formålstjenlige regler på teleområdet

52.  understreger, at private investeringer i hurtige og ultrahurtige kommunikationsnet er en forudsætning for ethvert digitalt fremskridt og skal fremmes af en stabil EU-lovramme, der sætter alle aktører i stand til at foretage investeringer, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder; skønner, at øget konkurrence har været sat i forbindelse med højere investeringer i infrastruktur, innovation og valgmuligheder og med lavere priser for forbrugere og virksomheder; mener, at der kun er ringe belæg for en sammenhæng mellem konsolidering af operatører og øgede investeringer i netværk og netværksydelse; mener, at dette bør vurderes nøje, og at konkurrencereglerne bør håndhæves for at undgå for stor markedskoncentration, skabelse af oligopoler på europæisk plan og negative virkninger for forbrugerne;

53.  understreger vigtigheden af en vellykket gennemførelse af EFSI til at maksimere investeringerne ved at satse på projekter med højere risikoprofiler, fremme den økonomiske genopretning og stimulere væksten samt ved at tilskynde til private investeringer, bl.a. i form af mikrofinansiering og risikovillig kapital, til støtte for innovative virksomheder i de forskellige finansieringsfaser af deres udvikling; understreger, at det i tilfælde af markedssvigt er vigtigt fuldt ud at udnytte de offentlige midler, som allerede er afsat til digitale investeringer, at skabe mulighed for synergier mellem EU-programmer, som eksempelvis Horisont 2020, CEF, andre relevante strukturfonde og andre instrumenter, herunder projekter i lokalsamfundene og statsstøtte, som er i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte, herunder med henblik på at fremme offentlige radiobaserede net (WLAN-net) i større og mindre kommuner, eftersom dette har vist sig at være absolut nødvendigt for den regionale, sociale og kulturelle integration samt for uddannelse;

54.  minder medlemsstaterne om deres tilsagn om inden 2020 som minimum at levere mindstemålet for nethastighed (30 megabit pr. sekund); opfordrer Kommissionen til at vurdere, om den nuværende bredbåndsstrategi for mobile og faste net, herunder målsætningerne, er fremtidssikret, og at opfylde betingelserne for gode forbindelser for alle for at undgå en digital kløft i den datadrevne økonomi, samt sørge for hurtig udbredelse af 5G og ultrahurtigt bredbåndsnet;

55.  understreger, at udviklingen af digitale tjenester, herunder over the top-tjenester (OTT), har øget efterspørgslen og konkurrencen til gavn for forbrugerne og behovet for investeringer i digital infrastruktur; mener, at moderniseringen af rammeforskrifterne for telekommunikation ikke bør føre til unødvendige administrative byrder, men sikre ikkediskriminerende adgang til net og gennemføre fremtidssikrede løsninger, så vidt muligt på grundlag af ensartede bestemmelser for ensartede tjenesteydelser, hvorved innovation og fair konkurrence fremmes og forbrugerbeskyttelse sikres;

56.  understreger behovet for at sikre, at slutbrugernes rettigheder, der er fastlagt i rammeforskrifterne for telekommunikation, er sammenhængende, forholdsmæssige og fremtidssikrede og, efter vedtagelsen af pakken om et netforbundet Europa, blandt andet omfatter bedre muligheder for flytning og bedre gennemsigtighed af kontrakter for slutbrugerne; glæder sig over den kommende revision af forsyningspligtdirektivet parallelt med revisionen af rammeforskrifterne for telekommunikation med henblik på at sikre, at kravene om adgang til højhastighedsbredbåndsinternet er formålstjenlige med henblik på at mindske den digitale kløft og undersøge tilgængeligheden af 112-tjenesten;

57.  understreger, at det europæiske digitale indre marked bør gøre hverdagen nemmere for slutforbrugeren; opfordrer derfor Kommissionen til at løse problemet med den grænseoverskridende overdragelse af telefonopkald, således at forbrugerne kan gennemføre telefonopkald uden afbrydelser, når de krydser grænser i EU;

58.  bifalder de forskellige igangværende offentlige høringer, som GD for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi for nylig iværksatte om den digitale dagsorden for Europa, navnlig vedrørende revisionen af EU’s telekommunikationsbestemmelser, behovet for internethastighed og -kvalitet efter 2020 og om onlineplatforme, cloud og data, hæftelse for mellemled samt deleøkonomien, men opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem alle disse parallelle initiativer;

59.   fremhæver, at radiofrekvenser er essentielle ressourcer for det indre marked for mobil trådløs bredbåndskommunikation samt for radiospredning og er af afgørende betydning for EU’s konkurrenceevne i fremtiden; opfordrer som en prioritet til en harmoniseret og konkurrencefremmende ramme for tildeling af frekvenser og effektiv ledelse for at undgå forsinkelser i tildelingen af frekvensressourcer, og til lige vilkår for alle markedsaktører samt, i lyset af Lamyrapporten(41), til en langsigtet strategi for den fremtidige anvendelse af de forskellige frekvensbånd, som navnlig er nødvendige for udbredelsen af 5G;

60.  understreger, at rettidig gennemførelse og ensartet, gennemsigtig håndhævelse i alle medlemsstaterne af EU’s regler på telekommunikationsområdet, som f.eks. "pakken om et netforbundet Europa", er en afgørende forudsætning for oprettelsen af et digitalt indre marked med, for at sikre en streng anvendelse af princippet om netneutralitet og, især med rettidigt gennemført gennemgribende revision, for at gennemføre et ophør for roamingtakster for alle europæiske forbrugere senest den 15. juni 2017;

61.  opfordrer Kommissionen til med henblik på en yderligere integration af det digitale indre marked at sikre, at mere effektive institutionelle rammer er på plads, ved at styrke BEREC’s rolle, kapacitet og beslutninger med henblik på at opnå en konsekvent anvendelse af regelsættet, sikre tilsyn med det indre markeds udvikling og bilægge grænseoverskridende tvister; understreger i denne forbindelse behovet for at forbedre de finansielle og menneskelige ressourcer og for at styrke BEREC’s styringsstruktur yderligere i overensstemmelse hermed;

3.2.En ramme for mediesektoren i det 21. århundrede

62.  understreger de audiovisuelle mediers dobbelte karakter som sociale, kulturelle og økonomiske goder; bemærker, at behovet for fremtidig europæisk medielovgivning skyldes behovet for at sikre og fremme audiovisuelle mediers mangfoldighed og for at fastsætte høje standarder for beskyttelse af mindreårige, forbrugere og personlige oplysninger, fair konkurrencevilkår og større fleksibilitet med hensyn til kvantitative og kommercielle regler for kommunikation;

63.  understreger, at oprindelseslandsprincippet i direktivet om audiovisuelle medietjenester er en nødvendig forudsætning for, at audiovisuelt indhold kan udbydes på tværs af landegrænser på vejen mod et fælles marked for tjenesteydelser; understreger samtidig, at dette princip ikke er til hinder for opfyldelsen af sociale og kulturelle mål og ikke udelukker behovet for at tilpasse EU-lovgivningen uden for direktivet om audiovisuelle medietjenester; understreger, at oprindelseslandet for reklameoverskuddet, tjenestens sprog og målgruppen for reklame og indhold bør være en del af kriterierne for at fastslå eller anfægte "oprindelseslandet" for en audiovisuel medietjeneste med henblik på at bekæmpe praksis med "forumshopping";

64.  mener, at alle, herunder udbydere af onlineplatforme og brugergrænseflader, bør være omfattet af direktivet om audiovisuelle medietjenester, når det drejer sig om en audiovisuel medietjeneste; understreger i denne forbindelse betydningen af regler, som har til hensigt at forbedre søgemuligheder for lovligt indhold og oplysninger med henblik på at styrke mediefrihed, pluralisme og uafhængig forskning, og at garantere princippet om ikkeforskelsbehandling og værne om den sproglige og kulturelle mangfoldighed; understreger, at medlemsstaterne for at sikre søgemuligheder for audiovisuelt indhold af almen interesse kan indføre særlige regler, der sigter mod at bevare den kulturelle og sproglige mangfoldighed og bredde i oplysninger, udtalelser og medier, beskyttelse af børn, unge eller mindretal og beskyttelse af forbrugerne i almindelighed; opfordrer til at træffe foranstaltninger til at sikre, at de audiovisuelle medietjenester gøres tilgængelige for sårbare personer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at stimulere det lovlige udbud af audiovisuelt indhold ved at begunstige uafhængige europæiske produktioner;

65.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage højde for nye brugsmønstre og nye måder at få adgang til audiovisuelt indhold på ved at koordinere lineære og ikkelineære tjenester og ved at fastlægge fælles EU-minimumskrav for alle audiovisuelle medietjenester med henblik på at sikre, at de anvendes konsekvent, undtagen når dette indhold er en uomgængelig afslutning af andet end audiovisuelt indhold eller tjenester; opfordrer endnu en gang Kommissionen og medlemsstaterne til, under overholdelse af et passende spillerum for medlemsstaterne, at udvikle begrebet medietjenester som defineret i artikel 1 i direktivet om audiovisuelle medietjenester, således at dette i højere grad tager hensyn til tjenesternes potentielle samfundspolitiske virkning og til særlige forhold i denne forbindelse, herunder navnlig tjenesternes relevans med hensyn til meningsdannelse og meningsmangfoldighed samt til spørgsmålet om redaktionelt ansvar;

66.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på en ensartet måde at gennemføre forbuddet mod enhver form for audiovisuel medietjeneste i EU, som krænker den menneskelige værdighed eller tilskynder til had og racisme, og til at behandle sådanne tilfælde på effektiv vis;

67.  understreger, at en tilpasning af direktivet om audiovisuelle medietjenester bør mindske reguleringen og styrke sam- og selvregulering ved gennem en horisontal lovgivningsmæssig tilgang, der går på tværs af medierne, at afveje de rettigheder og forpligtelser, der gælder for radio- og TV-selskaber, med dem, som gælder for andre markedsaktører; mener, at princippet om klar genkendelighed og sondring mellem reklame- og programindhold bør have forrang for princippet om adskillelse mellem reklame- og programindhold i alle former for medier; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om det fortsat er nyttigt og tidssvarende at fastholde punkt 6.7 i Kommissionens meddelelse om statsstøttereglernes anvendelse på public service radio- og TV-virksomhed;

68.  mener, at det juridiske begreb, der er fastsat i direktiv 93/83/EØF, efter at en yderligere vurdering er blevet foretaget, kan forbedre den grænseoverskridende adgang til lovligt onlineindhold og lovlige onlinetjenester på det digitale indre marked, uden at der derved sættes spørgsmålstegn ved princippet om aftalefrihed, passende vederlag til ophavsmænd og kunstnere og den territorielle karakter af eksklusive rettigheder;

3.3.Formålstjenlige lovrammer for platforme og mellemled

3.3.1.Onlineplatformenes rolle

69.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, om potentielle spørgsmål i forbindelse med onlineplatforme kan løses ved en korrekt og fuldstændig gennemførelse af eksisterende lovgivning og effektiv håndhævelse af EU’s konkurrenceregler for at sikre ensartede vilkår og fair og effektiv konkurrence mellem onlineplatforme og undgå at skabe monopoler; opfordrer Kommissionen til at opretholde en innovationsfremmende politik over for onlineplatforme, som letter adgangen til markedet og fremmer innovation; mener, at man bør prioritere gennemsigtighed, ikkediskriminering, muligheden for nemt at kunne skifte mellem platforme eller onlinetjenester, så forbrugerne får valgfrihed, adgang til platforme og identificering og fjernelse af hindringer for fremvækst og udvikling af platforme;

70.  bemærker endvidere, at bestemmelserne i e-handelsdirektivet efterfølgende er blevet udbygget med direktivet om urimelig handelspraksis, direktivet om forbrugerrettigheder og andre dele af forbrugerlovgivningen, og at det er nødvendigt, at disse direktiver håndhæves på behørig vis og finder anvendelse på såvel erhvervsdrivende, der benytter sig af onlineplatforme, som på erhvervsdrivende på de traditionelle markeder; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med alle interessenter samt Europa-Parlamentet med henblik på at indføre klare retningslinjer for forbrugerlovgivningens anvendelsesområde i forhold til erhvervsdrivende, der benytter sig af onlineplatforme, og om nødvendigt understøtte medlemsstaternes forbrugerbeskyttelsesmyndigheder med at håndhæve forbrugerlovgivningen korrekt;

71.  glæder sig over Kommissionens initiativ med at analysere de internetbaserede platformes rolle i den digitale økonomi som en del af strategien for det digitale indre marked, idet det vil have betydning for flere kommende lovforslag; mener, at denne analyse bør tjene til at identificere bekræftede og veldefinerede problemer inden for bestemte forretningsområder og eventuelle mangler på forbrugerbeskyttelsesområdet og til at skelne mellem onlinetjenester og udbydere af onlinetjenester; understreger, at platforme for kulturelle goder, især audiovisuelle medier, skal behandles på en særlig måde, som respekterer UNESCO’s konvention om beskyttelse og fremme af kulturelle udtryksformers mangfoldighed;

72.  anmoder Kommissionen om at aflægge beretning til Parlamentet i første kvartal af 2016 om resultaterne af de relevante høringer og at sikre en ensartet tilgang i kommende lovændringer; advarer mod at skabe markedsskævvridninger og hindringer for markedsadgang for onlinetjenester ved at indføre nye forpligtelser til at krydssubsidiere særlige traditionelle forretningsmodeller;

73.  understreger, at mellemhandlernes begrænsede ansvar er af afgørende betydning for beskyttelsen af internettets åbenhed, grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og innovation; anerkender i denne forbindelse, at bestemmelserne om mellemleds ansvar i direktivet om elektronisk handel er fremtidssikrede og teknologineutrale;

74.  henleder opmærksomheden på det forhold, at udbyderen af en informationssamfundstjeneste for at blive omfattet af en ansvarsbegrænsning, straks vedkommende får konkret kendskab til ulovlige aktiviteter, skal tage skridt til at fjerne informationen eller hindre adgangen til den; anmoder Kommissionen om at sikre en ensartet anvendelse af denne bestemmelse i overensstemmelse med EU’s charter om grundlæggende rettigheder med henblik på at forhindre en privatisering af retshåndhævelsen og sikre, at der iværksættes passende og rimelige foranstaltninger mod salg af ulovligt indhold og ulovlige varer;

75.  mener, at der som følge af de hurtigt skiftende markeder og forskelligheden af platformene, som spænder lige fra almennyttige platforme til B2B-platforme, og som omfatter forskellige tjenester og sektorer og en bred vifte af aktører, ikke er nogen klar definition af platforme, og at en "universalmodel" kan udgøre en alvorlig hæmsko for innovation og stille europæiske virksomheder ringere i konkurrencen i den globale økonomi;

76.  mener, at visse onlinemellemled og onlineplatforme genererer indtægter fra kulturelle værker og kulturelt indhold, men at disse indtægter ikke altid deles med indholdsskaberne; opfordrer Kommissionen til at overveje evidensbaserede valgmuligheder for at tage højde for enhver form for mangel på gennemsigtighed og overførsel af værdi fra indhold til tjenesteydelser, som kan gør det muligt for ophavsmænd, udøvende kunstnere og rettighedshavere at modtage en rimelig godtgørelse for anvendelsen af deres arbejde på internettet, uden at det hæmmer innovationen;

3.3.2.De nye muligheder, som deleøkonomien giver

77.  glæder sig over den øgede konkurrence og de øgede valgmuligheder for forbrugerne samt mulighederne for jobskabelse, økonomisk vækst, konkurrenceevne, et mere inklusivt arbejdsmarked og en mere cirkulær økonomi i EU, som deleøkonomien resulterer i, gennem en mere effektiv brug af ressourcer, færdigheder og andre aktiver; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte videreudviklingen af deleøkonomien ved at identificere kunstige barrierer og relevant lovgivning, der hæmmer dens vækst;

78.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af deleøkonomien at analysere, hvordan der kan skabes balance mellem forbrugerindflydelse og -beskyttelse, og i tilfælde af uklarhed at sikre, at forbrugerbeskyttelsesrammelovgivningen er hensigtsmæssig på det digitale område, herunder i tilfælde af eventuelt misbrug, og desuden at fastlægge, hvor efterfølgende retsmidler er tilstrækkelige eller mere effektive;

79.  bemærker, at det er i de virksomhedernes egen interesse, når de benytter disse nye forretningsmodeller, som er baseret på omdømme og tillid, at træffe foranstaltninger, som modvirker ulovlige aktiviteter, samtidig med at de giver forbrugerne nye sikkerhedsmæssige funktioner;

80.  opfordrer Kommissionen til at oprette en interessentgruppe med ansvar for at fremme bedste praksis i deleøkonomisektoren;

81.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdsmarkeds- og socialpolitikken er gearet til digital innovation, iværksætteri og vækst inden for deleøkonomien og dens potentiale for mere fleksible former for beskæftigelse, ved at identificere nye former for beskæftigelse og vurdere behovet for modernisering af social- og arbejdsmarkedslovgivningen, således at eksisterende ansættelsesrettigheder og sociale ordninger også kan opretholdes på det digitale arbejdsmarked; fremhæver, at sociale sikringsordninger hører under medlemsstaternes kompetence; anmoder Kommissionen om at identificere og lette udvekslingen af bedste praksis i EU på disse områder og på internationalt plan;

3.3.3.Bekæmpelse af ulovligt indhold på internettet

82.  opfordrer Kommissionen til at fremme politikker og retlige rammer til bekæmpelse af internetkriminalitet og ulovligt indhold og materiale på internettet, herunder hadefuld tale, således, at de grundlæggende rettigheder som fastsat i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder, navnlig retten til ytringsfrihed og information, EU’s og medlemsstaternes gældende lovgivning og principperne om nødvendighed, proportionalitet, retfærdig rettergang samt retsstatsprincippet overholdes fuldt ud; mener, at det for at nå disse mål er nødvendigt at:

   tilbyde sammenhængende og effektive retshåndhævelsesværktøjer til de europæiske og nationale polititjenester og retshåndhævende myndigheder
   give klare retningslinjer for, hvordan ulovligt indhold på nettet, herunder hadefuld tale, skal tackles
   støtte offentlig-private partnerskaber og dialog mellem offentlige og private enheder under efterlevelse af gældende EU-lovgivning
   afklare formidleres og onlineplatformes rolle med hensyn til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
   sikre, at oprettelsen af Den Europæiske Unions Internetindberetningsenhed (IRU) under Europol bygger på et retsgrundlag, der er relevant for dens aktiviteter
   sikre særlige foranstaltninger til at bekæmpe seksuel udnyttelse af børn på internettet, sikre effektivt samarbejde mellem alle interessenter, således at børnenes rettigheder på internettet sikres, og de beskyttes, og tilskynde til initiativer, som har til formål at gøre internettet sikkert for børn, og
   samarbejde med de relevante interessenter med henblik på at fremme uddannelse og oplysningskampagner;

83.  bifalder Kommissionens handlingsplan om modernisering af håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder online med hensyn til krænkelser i kommerciel målestok; mener, at håndhævelsen af ophavsretten som fastsat i direktiv 2004/48/EF er yderst vigtig, og at ophavsret og beslægtede rettigheder ikke er mere effektive end de håndhævelsesforanstaltninger, der har til formål at beskytte disse rettigheder;

84.  fremhæver, at EU oplever et stort antal krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder; understreger, at Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder spiller en rolle ved at fremlægge troværdige data og objektive analyser af disse krænkelsers konsekvenser for økonomiske aktører; kræver derfor, at der vedtages en effektiv, bæredygtig, forholdsmæssig og moderniseret tilgang til håndhævelse, gennemførelse og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder online, navnlig hvad angår krænkelser i kommerciel målestok;

85.  noterer sig, at ophavsretskrænkelser i visse tilfælde kan være et resultat af vanskeligheder ved at finde lovligt tilgængeligt indhold af den ønskede karakter; opfordrer derfor til, at der udvikles et bredere udbud af brugervenligt lovligt indhold, og til, at offentligheden gøres bekendt hermed;

86.  støtter "følg-pengene"-tilgangen og opfordrer aktørerne i forsyningskæden til at træffe koordinerede og forholdsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i kommerciel målestok med udgangspunkt i praksis med frivillige aftaler; understreger, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne bør fremme bevidstgørelse og rettidig omhu i hele forsyningskæden og anspore til udveksling af oplysninger og bedste praksis samt et øget samarbejde mellem den offentlige og den private sektor; kræver, at foranstaltningerne skal være berettigede, koordinerede og forholdsmæssige og omfatte muligheden for effektive og brugervenlige retsmidler for negativt berørte parter; anser det for påkrævet at øge forbrugernes bevidsthed om konsekvenserne af krænkelse af ophavsret og beslægtede rettigheder;

3.4.Tiltag for at styrke tilliden og sikkerheden i forbindelse med digitale net, tjenesteydelser og infrastrukturer og i forbindelse med behandling af personoplysninger

87.  mener, at der, for at sikre tillid og sikkerhed i digitale tjenester, datadrevne teknologier, IT- og betalingssystemer, kritisk infrastruktur og onlinenet, er behov for øgede ressourcer samt samarbejde mellem den europæiske sektor for cybersikkerhed, den offentlige og den private sektor, navnlig gennem forskningssamarbejde, herunder Horisont 2020 og offentlig-private partnerskaber; støtter medlemsstaternes udveksling af bedste praksis hvad angår offentlig-private partnerskaber på dette område;

88.  opfordrer til, at man bestræber sig på at øge modstandsdygtigheden over for cyberangreb, med en større rolle for ENISA, med henblik på at øge brugernes, især SMV’ernes, risikobevidsthed og viden om grundlæggende sikkerhedsprocesser, for at sikre, at virksomheder har et grundlæggende sikkerhedsniveau, eksempelvis end-to-end-kryptering af oplysninger, meddelelser og softwareopdateringer, og at tilskynde til anvendelsen af begrebet om indbygget sikkerhed;

89.  mener, at softwareleverandører i højere grad bør udbrede de sikkerhedsmæssige fordele ved open source software og sikkerhedsrelaterede opgraderinger af software blandt brugerne; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om der kan etableres et EU-dækkende koordineret program for oplysning om svagheder, herunder også udbedring af kendte softwaresvagheder, som foranstaltning mod misbrug af softwaresvagheder og brud på sikkerheden og persondatasikkerheden;

90.  mener, at der er behov for en hurtig vedtagelse af et skræddersyet direktiv om net- og informationssikkerhed (NIS) med henblik på at sikre en koordineret EU-tilgang til cybersikkerhed; mener, at et mere ambitiøst samarbejde mellem medlemsstaterne og relevante EU-institutioner og -organer samt udveksling af bedste praksis er af afgørende betydning for yderligere digitalisering af sektoren, samtidig med at beskyttelsen af EU’s grundlæggende rettigheder sikres, herunder navnlig beskyttelse af personoplysninger;

91.  fremhæver det forhold, at det hastigt stigende antal af angreb på netværk og omfanget af internetkriminalitet kræver en fælles reaktion fra EU og dets medlemsstater med henblik på at sikre et højt niveau af internet- og informationssikkerhed; mener, at hvis sikkerheden på internettet skal garanteres, indebærer det beskyttelse af netværk og kritisk infrastruktur, garanti for, at de retshåndhævende myndigheder råder over muligheder for at bekæmpe kriminalitet, herunder terrorisme, voldelig radikalisering, seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn online, samt anvendelse af de data, som er strengt nødvendige for at bekæmpe online- og offlinekriminalitet; understreger, at en sådan bestemmelse af sikkerheden sammen med beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i cyberspace er af afgørende betydning for at styrke tilliden til digitale tjenester, og at den derfor er et nødvendigt grundlag for etableringen af et konkurrencedygtigt digitalt indre marked;

92.  minder om, at instrumenter som f.eks. kryptering er nyttige for borgere og virksomheder som et middel til at sikre privatlivets fred og et minimum af kommunikationssikkerhed; fordømmer, at de også kan anvendes til kriminelle formål;

93.  glæder sig over oprettelsen af Det Europæiske Center til Bekæmpelse af IT-Kriminalitet (EC3) under Europol, som bidrager til, at der reageres hurtigere over for cyberangreb; efterlyser et lovgivningsmæssigt forslag om at styrke EC3’s mandat og opfordrer til hurtig gennemførelse af direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013 om angreb på informationssystemer;

94.  bemærker, at afsløringerne vedrørende elektronisk masseovervågning har vist, at der er behov for at genvinde borgernes tillid til beskyttelsen af privatlivets fred samt digitale tjenesters sikkerhed, og understreger i denne forbindelse behovet for en streng overholdelse af den gældende lovgivning om databeskyttelse og respekt for de grundlæggende rettigheder, når personoplysninger behandles med kommercielle formål eller retshåndhævelsesformål for øje; minder i denne forbindelse om betydningen af de eksisterende redskaber, som f.eks. traktater om gensidig retshjælp, der respekterer retsstatsprincippet og mindsker risikoen for uretmæssig adgang til data, som er lagret på udenlandsk territorium;

95.  gentager, at medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i direktivet om elektronisk handel (2000/31/EF) ikke må pålægge tjenesteydere, der leverer transmissions-, oplagrings- og hostingtjenester, en generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed; minder navnlig om, at Den Europæiske Unions Domstol i sine afgørelser i sag C-360/10 og i sag C-70/10 forkastede foranstaltninger til "aktiv overvågning" af næsten alle brugere af de pågældende tjenesteydelser (i den ene sag udbydere af internetadgang, i den anden et socialt netværk) og præciserede, at det ikke kan pålægges en udbyder af hostingtjenester at foretage generel overvågning;

4.BEDST MULIG UDNYTTELSE AF DEN DIGITALE ØKONOMIS VÆKSTPOTENTIALE

96.  mener, i lyset af den centrale betydning af den europæiske industri og den digitale økonomi, som vokser meget hurtigere end resten af økonomien, at den digitale omstilling af industrien er afgørende for den europæiske økonomis konkurrenceevne og energiomstilling, men at den kun kan blive en succes, hvis de europæiske virksomheder forstår dens betydning i form af øget effektivitet og adgang til uudnyttet potentiale, med mere integrerede og indbyrdes forbundne værdikæder, som er i stand til at reagere hurtigt og fleksibelt på forbrugernes behov;

97.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at udvikle en plan for digital omstilling, herunder modernisering af lovgivning og anvendelse af relevante instrumenter til investering i FoU og infrastruktur, til at støtte digitalisering af virksomheder i alle sektorer, som f.eks. fremstillings-, energi-, transport- og detailsektoren, ved at tilskynde til indførelse af digitale teknologier og end-to-end-forbindelser i værdikæderne samt innovative tjenester og forretningsmodeller;

98.  mener, at den lovgivningsmæssige ramme bør gøre virksomheder i stand til at tilslutte sig og foregribe disse ændringer for at bidrage til jobskabelse, vækst og regional konvergens;

99.  opfordrer endvidere til, at der rettes særligt fokus på SMV’er, herunder navnlig en eventuel revision af "Small Business Act", eftersom deres digitale omlægning er af afgørende betydning for konkurrenceevnen og jobskabelsen i økonomien og for et tættere samarbejde mellem etablerede virksomheder og nystartede virksomheder, som vil kunne føre til en mere bæredygtig og konkurrencedygtig industriel model og fremkomsten af globale ledere;

100.  gentager vigtigheden af de europæiske satellitnavigationssystemer, navnlig Galileo og Egnos, for udviklingen af det digitale indre marked med hensyn til dataposition og tidsstempling for applikationer, der vedrører big data og tingenes internet;

4.1.Opbygning af en dataøkonomi

101.  mener, at en datadreven økonomi er af central betydning for økonomisk vækst; understreger de muligheder, som nye IKT-teknologier, f.eks. big data, cloudcomputing, tingenes internet, 3D-printning og andre teknologier, kan bidrage med til økonomien og samfundet, navnlig hvis de integreres med andre sektorer såsom energi, transport og logistik, finansielle tjenesteydelser, uddannelse, detailhandel, fremstillingsvirksomhed, forskning eller sundheds- og beredskabstjenester, og hvis de anvendes af de offentlige myndigheder til at udvikle intelligente byer, bedre ressourceforvaltning og forbedret miljøbeskyttelse; fremhæver navnlig de muligheder, som digitalisering af energisektoren med intelligente målere, intelligente net og dataknudepunkter udgør for en mere effektiv og fleksibel energiproduktion ; understreger vigtigheden af offentlig-private partnerskaber og glæder sig over Kommissionens initiativer i så henseende;

102.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for inden for en rimelig tidsramme at sikre gratis elektronisk adgang til alle videnskabelige forskningsarbejder, som for mindst halvdelens vedkommende er finansieret af offentlige midler, for så vidt det ikke går ud over økonomiske og samfundsmæssige gevinster, herunder beskæftigelsen i forlagsbranchen;

103.  opfordrer Kommissionen til senest i marts 2016 at foretage en bred og gennemsigtig undersøgelse af big data og inddrage alle relevante eksperter, herunder forskere, civilsamfundet og den private og offentlige sektor, med henblik på at foregribe behovet for big data-teknologi og for databehandlende infrastruktur, navnlig europæiske supercomputere, herunder bedre betingelser inden for de ikkelovgivningsmæssige og eksisterende lovgivningsmæssige rammer for vækst og innovation i denne sektor, og på at maksimere mulighederne og afhjælpe potentielle risici og udfordringer for opbygningen af tillid, f.eks. i forbindelse med adgang til oplysninger, sikkerhed og databeskyttelse;

104.  opfordrer til udvikling af en fremtidssikret og teknologineutral europæisk tilgang og yderligere integration af det indre marked i forbindelse med tingenes internet og det industrielle internet gennem en gennemsigtig standardiserings- og interoperabilitetsstrategi og til styrkelse af tilliden til disse teknologier ved hjælp af sikkerhed, gennemsigtighed og indbygget databeskyttelse og databeskyttelse som standard; glæder sig over initiativet om "frie datastrømme", som efter en samlet vurdering bør munde ud i en præcisering af reglerne om anvendelse af samt adgang og ejerskab til data, idet der tages højde for bekymringer vedrørende virkningerne af datalokaliseringskrav for det indre markeds funktion, og gøre det lettere at skifte mellem udbydere af datatjenesteydelser, for at undgå fastlåsning og markedsforvridninger;

105.  mener, at offentlige forvaltninger som standard bør have åbne offentlige data; opfordrer indtrængende til, at der gøres fremskridt med hensyn til omfanget og tempoet af frigivelse af oplysninger som åbne data, med hensyn til at finde frem til centrale datasæt, der kan gøres tilgængelige, og til genanvendelse af åbne data i en åben form på grund af deres værdi for udviklingen af innovative tjenester, herunder grænseoverskridende løsninger, gennemsigtighed og fordele for økonomien og samfundet;

106.  anerkender de voksende bekymringer blandt EU’s forbrugere angående onlinetjenesteudbyderes anvendelse og beskyttelse af personoplysninger, idet dette er afgørende for opbygningen af forbrugernes tillid til den digitale økonomi; understreger den vigtige rolle, som aktive forbrugere spiller med hensyn til at fremme konkurrencen; understreger i den forbindelse vigtigheden af, at forbrugerne informeres bedre om anvendelsen af deres oplysninger, navnlig når det drejer sig om tjenester, der leveres til gengæld for oplysninger, og om deres ret til dataportabilitet; opfordrer indtrængende Kommissionen til i overensstemmelse med det centrale princip om, at borgerne skal kunne kontrollere deres oplysninger, at afklare reglerne vedrørende datakontrol og dataportabilitet;

107.  mener, at overholdelse af databeskyttelseslovgivningen og effektiv beskyttelse af privatlivet og sikkerheden som fastsat i den generelle forordning om databeskyttelse, herunder de særlige bestemmelser vedrørende børn som sårbare forbrugere, er afgørende for at opbygge borgernes og forbrugernes tillid til den datadrevne økonomi; understreger behovet for at gøre forbrugerne mere bevidste om den rolle, som data og fælles dataanvendelse spiller for så vidt angår deres grundlæggende rettigheder i økonomien, og fremhæver, at det er vigtigt at fastlægge bestemmelser om dataejerskab og borgernes kontrol over egne personoplysninger; fremhæver betydningen af personalisering af tjenester og produkter, hvilket bør udvikles under overholdelse af databeskyttelsesbestemmelserne; opfordrer til fremme af privatlivsbeskyttelse som standard og indbygget privatlivsbeskyttelse, hvilket også kan have positive virkninger for innovation og økonomisk vækst; understreger behovet for at sikre en ikkediskriminerende tilgang til al databehandling; understreger vigtigheden af en risikobaseret tilgang, der medvirker til at undgå unødvendige administrative byrder og skaber retssikkerhed, navnlig for SMV’er og nystartede virksomheder, og af demokratisk kontrol og konstant overvågning fra de offentlige myndigheders side; understreger, at personlige oplysninger kræver særlig beskyttelse, og erkender, at indførelse af yderligere garantier, herunder pseudonymisering eller anonymisering, kan styrke beskyttelsen, når personlige data anvendes af big data-applikationer og udbydere af onlinetjenester;

108.  bemærker, at Kommissionen i sin evaluering af direktivet om databaser mener, at dette direktiv er til hinder for udviklingen af en europæisk datadreven økonomi; opfordrer Kommissionen til at følge op på de politiske muligheder for at afskaffe direktiv 96/9/EF;

4.2.Styrket konkurrenceevne gennem interoperabilitet og standardisering

109.  mener, at den europæiske IKT-standardiseringsplan og revisionen af den europæiske interoperabilitetsramme, herunder Kommissionens mandater til de europæiske standardiseringsorganer, bør indgå i en europæisk digital strategi med henblik på at skabe stordriftsfordele, budgetbesparelser og en forbedret konkurrenceevne for EU’s virksomheder og på at øge varers og tjenesteydelsers tværsektorielle og grænseoverskridende interoperabilitet gennem en hurtigere udformning, på en åben og konkurrencedygtig måde, af frivillige, markedsorienterede og globale standarder, som er lette for SMV’er at indføre; opfordrer Kommissionen til at sikre, at standardiseringsprocesser omfatter alle relevante interessenter, tiltrækker de bedste teknologier og undgår risikoen for, at der opstår monopoler eller lukkede værdikæder, navnlig for SMV’er og nystartede virksomheder, og til, i lyset af den globale karakter af initiativer til standardisering af IKT, aktivt at fremme europæiske standarder internationalt;

110.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at øge andelen af gratis software og open source-software samt genbrug heraf inden for og mellem offentlige myndigheder som en løsning, der kan øge interoperabiliteten;

111.  bemærker, at Kommissionen er i færd med at høre relevante interessenter om etablering af en køretøjsmonteret, interoperabel, standardiseret, sikker og åben platform til mulige fremtidige applikationer eller tjenester, hvilket Parlamentet anmodede om i eCall-forordningen; tilskynder Kommissionen til at sikre, at denne platform ikke begrænser innovationen, den frie konkurrence og forbrugernes valgmuligheder;

112.  opfordrer Kommissionen til under hensyntagen til den hurtige innovation i transportsektoren at udarbejde en koordineret strategi for konnektivitet i transportsektoren og navnlig at etablere en lovgivningsmæssig ramme for tilkoblede køretøjer for at sikre interoperabilitet med forskellige tjenesteydelser, herunder fjerndiagnosticering og vedligeholdelse, og applikationer med henblik på at opretholde den fair konkurrence og opfylde et stærkt behov for produkter, der opfylder kravene til cybersikkerhed og databeskyttelse, men også for at sikre passagerernes fysiske sikkerhed; mener, at det er nødvendigt med partnerskaber mellem bilindustrien og telekommunikationsindustrien med henblik på at sikre, at tilkoblede køretøjer og infrastruktur til tilkoblede køretøjer udvikles på grundlag af fælles standarder i Europa;

4.3.Et inklusivt e-samfund

113.  bemærker, at internettet og IKT har en enorm indvirkning på kvinders og pigers frigørelse; erkender, at kvinders deltagelse i EU’s digitale sektor har en positiv indvirkning på EU’s BNP; anerkender kvindelige innovatørers og iværksætteres betydelige potentiale og den rolle, de kan spille i den digitale omlægning; understreger behovet for at overvinde kønsstereotyper og støtter og tilskynder fuldt ud en digital iværksætterkultur for kvinder samt deres integration og deltagelse i informationssamfundet;

114.  anerkender det digitale indre markeds potentiale med hensyn til at sikre adgang og deltagelse for alle borgere, herunder personer med særlige behov, ældre, minoriteter og andre borgere, der tilhører udsatte grupper, til alle dele af den digitale økonomi, herunder produkter og tjenesteydelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, især ved udviklingen af et inklusivt e-samfund, og sikre, at alle e-forvaltnings- og e-administrationsprogrammer er fuldt tilgængelige; er dybt bekymret over de manglende fremskridt med hensyn til ratifikation af Marrakeshtraktaten og opfordrer indtrængende til, at den ratificeres snarest muligt; understreger i denne sammenhæng, at det haster med en hurtig vedtagelse af forslaget til et direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder;

4.3.1.IKT-kvalifikationer og -ekspertise

115.  henleder opmærksomheden på, at den manglende overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel med hensyn til kvalifikationer er et problem for udviklingen af den digitale økonomi, jobskabelsen og konkurrenceevnen i Unionen, og opfordrer Kommissionen til som et hasteanliggende at udvikle en kvalifikationsstrategi, som kan tackle denne mangel; opfordrer Kommissionen til bl.a. at anvende midler fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til at støtte foreninger (græsrodsbevægelser), som giver ugunstigt stillede unge undervisning i digitale færdigheder; opfordrer medlemsstaterne til at støtte disse ved at stille lokaler til rådighed;

116.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme medie- og internetkendskab hos alle EU-borgere, navnlig sårbare personer, gennem initiativer og koordinerede tiltag og investeringer i etableringen af europæiske netværk for undervisning i mediekendskab; understreger, at evnen til at anvende medier uafhængigt og kritisk og til at håndtere meget store informationsmængder, udgør en livslang læringsopgave på tværs af generationer, som konstant forandres, således at alle generationer sættes i stand til på passende og selvstændig vis at håndtere meget store informationsmængder; påpeger, at der, efterhånden som jobprofiler og kvalifikationsprofiler bliver mere komplekse, stilles nye krav til uddannelse – navnlig med hensyn til færdigheder i informations- og kommunikationsteknologi (IKT) – såvel som til efteruddannelse og livslang læring;

117.  tilskynder medlemsstaterne til at integrere tilegnelsen af digitale færdigheder i skolernes læseplaner, forbedre det nødvendige tekniske udstyr og fremme samarbejdet mellem universiteter og tekniske læreanstalter med det formål at udvikle fælles læseplaner for e-læring, som er anerkendt i ECTS-systemet; understreger, at uddannelsesprogrammer og læseplaner skal tage sigte på at udvikle en kritisk tilgang til anvendelsen af og et indgående kendskab til nye medier, digitalt udstyr, informationsudstyr og grænseflader, således at folk kan blive aktive brugere af disse nye teknologier og ikke blot slutbrugere; understreger betydningen af behørig uddannelse af undervisere i digitale færdigheder, i, hvordan disse færdigheder formidles effektivt, herunder succesen med spilbaseret digital læring, og i, hvordan de kan bruges til støtte for læringsprocessen generelt ved at gøre matematik, IT, naturvidenskab og teknologi mere attraktive; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere forskning i digitale mediers virkninger på de kognitive færdigheder;

118.  bemærker, at offentlige og private investeringer og nye finansieringsmuligheder inden for erhvervsuddannelse og livslang læring er nødvendige for at sikre, at arbejdstagerne, navnlig de lavest kvalificerede, er udstyret med de rette færdigheder til den digitale økonomi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med den private sektor at udvikle lettilgængelige, standardiserede og certificerede onlinekurser og innovative og tilgængelige uddannelsesprogrammer i e-kvalifikationer med henblik på at bibringe deltagerne et minimum af digitale færdigheder; tilskynder medlemsstaterne til at gøre disse onlinekurser til en fast bestanddel af ungdomsgarantien; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe grundlaget for gensidig anerkendelse af digitale færdigheder og kvalifikationer ved at oprette et europæisk certifikat eller vurderingssystem med den fælles europæiske referenceramme for sprog, læring og undervisning som forbillede; understreger, at Europas kulturelle mangfoldighed ligesom flersprogetheden nyder godt af grænseoverskridende adgang til indhold;

119.  glæder sig over oprettelsen af det storstilede samarbejde om digitale job på europæisk plan, tilskynder virksomheder til at tilslutte sig koalitionen og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme aktiv deltagelse af SMV’er; glæder sig over Kommissionens overvejelser med hensyn til oprettelse af nye videnlagringssystemer for den offentlige sektor ved hjælp af cloudteknologier og tekst- og dataudvinding (data mining), som er certificeret og beskyttet i henhold til databeskyttelsesloven; er af den opfattelse, at brugen af sådanne teknologier kræver særlige uddannelsestiltag for bibliotekspersonale og folk, der arbejder med arkivering og dokumentation; opfordrer til, at der ved uddannelsesinstitutioner og offentlige forskningsinstitutioner på tværs af lande- og sproggrænser undervises i og anvendes digitale former for samarbejde og kommunikation – med anvendelse og videreudvikling af Creative Commons-licenser – og at dette fremmes i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer; noterer sig den afgørende rolle, som tosporet erhvervsuddannelse spiller;

120.  bemærker endvidere, at der er behov for offentlige og private investeringer i erhvervsuddannelse og livslang læring for at sikre, at EU’s arbejdsstyrke, herunder den såkaldte "digitale arbejdsstyrke", som arbejder i ualmindelige former for beskæftigelse, er udstyret med de rette færdigheder til den digitale økonomi; bemærker, at en række medlemsstater har indført rettigheder, som sikrer arbejdstagerne udbetaling af et minimumsbeløb i forbindelse med betalt uddannelsesorlov som et middel til at forbedre deres adgang til uddannelse;

4.3.2.E-forvaltning

121.  mener, at udviklingen af e-forvaltning er en innovationsmæssig prioritet, da den har en løftestangseffekt på alle sektorer i økonomien og fremmer effektivitet, interoperabilitet og gennemsigtighed, begrænser omkostninger og administrative byrder, giver mulighed for et bedre samarbejde mellem offentlige myndigheder og sikrer alle borgere og virksomheder bedre, mere brugervenlige og bedre tilpassede tjenester i betragtning af de muligheder, som digitale sociale innovationer tilbyder; opfordrer Kommissionen til at gå foran med et godt eksempel inden for e-forvaltning og til sammen med medlemsstaterne at udvikle en ambitiøs og omfattende handlingsplan for e-forvaltning; mener, at denne handlingsplan bør være baseret på brugernes behov og bedste praksis, herunder benchmarks for fremskridt, en trinvis, sektorspecifik tilgang til anvendelsen af "kun én gang-princippet" i offentlige myndigheder, ifølge hvilket borgere og virksomheder ikke bør anmodes om oplysninger, som de allerede har givet til en offentlig myndighed, samtidig med at man sikrer borgernes privatliv og et højt niveau for beskyttelse af oplysninger i overensstemmelse med kravene og principperne i EU’s reformpakke på databeskyttelsesområdet og helt på linje med chartret om grundlæggende rettigheder samt et højt sikkerhedsniveau med hensyn til disse initiativer; mener, at det også bør sikre en fuldstændigt grænseoverskridende udbredelse af højkrypterede e-ID og e-signaturer, navnlig med en hurtig gennemførelse af eIDAS-forordningen og den øgede onlineadgang til offentlige tjenester; understreger, at det er vigtigt for borgerne og virksomhederne at have adgang til sammenkoblede handelsregistre;

122.  opfordrer til udvikling af en omfattende og fuldt tilgængelig fælles digital portal, som bygger på allerede eksisterende initiativer og net, med én enkelt digital proces fra start til slut for oprettelse og drift af virksomheder i hele EU, herunder onlineoprettelse af virksomheden, registrering af domænenavne, udveksling af overensstemmelsesoplysninger, anerkendelse af e-fakturaer, indgivelse af selvangivelse, en forenklet onlinemomsordning, onlineoplysninger om produktoverensstemmelse, ansættelse af ressourcer og udstationering af arbejdstagere, forbrugerrettigheder, adgang til forbruger- og erhvervsnetværk, indberetningsprocedurer og tvistbilæggelsesmekanismer;

123.  opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til som fastsat i servicedirektivet at sikre fuld gennemførelse af kvikskranker og til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at garantere, at de fungerer effektivt, og derved frigøre deres fulde potentiale;

124.  er bekymret over at "cloud"-infrastrukturer for forskere og universiteter er fragmenterede; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med alle relevante interessenter at udarbejde en handlingsplan, som inden udgangen af 2016 skal føre til oprettelsen af "European Open Science Cloud", som inden for en ramme af fælles politikker, standarder og investeringer skal sikre smidig integration af eksisterende netværk, data, højtydende computersystemer og e-infrastrukturtjenester på tværs af videnskabelige områder; mener, at den bør tjene som incitament til udvikling af skyer på andre områder end videnskab, bedre indbyrdes forbundne innovationscentre, bedre økosystemer for nystartede virksomheder og forbedret samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet om kommercialisering af teknologi i overensstemmelse med de relevante fortrolighedsregler, og til at fremme international samordning og samarbejde på dette område;

125.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forny deres engagement i Europa 2020-strategiens mål for forskning og innovation som byggesten i et konkurrencedygtigt digitalt indre marked, økonomisk vækst og jobskabelse med en samlet tilgang til åben forskning, åben innovation, åbne data og vidensoverførsel; mener, at dette bør omfatte et revideret regelsæt for tekst- og dataudvinding (data mining) til videnskabelig brug, øget brug af gratis og open source-software, især i uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder, og lettere adgang for SMV’er og nystartede virksomheder til finansiering med Horisont 2020-midler, som er tilpasset de korte innovationscyklusser i IKT-sektoren; understreger i den forbindelse betydningen af alle relevante initiativer, lige fra offentlig-private partnerskaber og innovationsklynger til europæiske teknologi- og forskerparker, navnlig i mindre industrialiserede europæiske regioner, igangsætterprogrammer for nystartede virksomheder og fælles teknologiplatforme samt muligheden for effektiv licensering af standardessentielle patenter inden for de begrænsninger, som EU’s konkurrencelovgivning sætter, på retfærdige, rimelige og ikkediskriminerende vilkår (FRAND) for licensering, med henblik på at bevare incitamenter for FoU og standardisering og fremme innovation;

126.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fokusere på gennemførelsen af bestemmelserne om elektroniske offentlige indkøb og indførelsen af et fælles europæisk indkøbspas for at fremme de generelle økonomiske fordele samt adgangen til EU-markedet for alle økonomiske aktører i overensstemmelse med alle udvælgelses-, udelukkelses- og tildelingskriterier; understreger de ordregivende myndigheders forpligtelse til i overensstemmelse med den eksisterende lovgivning at oplyse de vigtigste grunde til deres beslutning om ikke at opdele kontrakter i delkontrakter, med henblik på at forbedre innovative virksomheders og SMV’ers adgang til markederne for offentlige indkøb;

4.4.Den internationale dimension

127.  understreger betydningen af en fuldstændigt uafhængig internetforvaltningsstruktur for at bevare internettet som en gennemsigtig og inklusiv model for forvaltning med flere interessenter på grundlag af princippet om, at internettet er en unik, åben, fri og stabil platform; mener, at det er af afgørende betydning at benytte den forsinkede overdragelse af ansvaret for ICANN til dette formål; er af den faste overbevisning, at internettets globale dimension skal tages i betragtning i alle EU’s relevante politikker og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fuldt ud at gøre brug af de muligheder, som digitaliseringen giver, i udviklingen af en sammenhængende ekstern politik for at sikre, at EU er repræsenteret på internationale platforme for forvaltning af internettet og til at være mere aktiv i globale fora, navnlig med hensyn til fastlæggelse af standarder, forberedelserne til udbredelsen af 5G og cybersikkerhed;

128.  anerkender, at dataøkonomien har en global karakter; minder om, at skabelsen af det digitale indre marked beror på frie datastrømme i og uden for Den Europæiske Union; opfordrer derfor til, at EU og dets medlemsstater i samarbejde med tredjelande i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse og EU’s eksisterende retspraksis tager initiativ til at sikre høje standarder for databeskyttelse og sikre internationale dataoverførsler, når der inden for strategien for det digitale indre marked samarbejdes med tredjelande;

o
o   o

129.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 318 af 4.12.2015, s. 1.
(2) EUT L 123 af 19.5.2015, s. 77.
(3) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73.
(4) EUT L 86 af 21.3.2014, s. 14.
(5) EUT L 84 af 20.3.2014, s. 72.
(6) EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129.
(7) EUT L 175 af 27.6.2013, s. 1.
(8) EUT L 165 af 18.6.2013, s. 1.
(9) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1.
(10) EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7.
(11) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64.
(12) EUT L 337 af 18.12.2009, s. 1.
(13) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
(14) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
(15) EUT L 77 af 27.3.1996, s. 20.
(16) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0273
(18) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0220.
(19) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0051.
(20) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0071.
(21) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0179.
(22) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0067.
(23) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0032.
(24) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0535.
(25) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0536.
(26) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0454.
(27) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0436.
(28) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0377.
(29) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0327.
(30) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0239.
(31) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0215.
(32) EUT C 434 af 23.12.2015, s. 2.
(33) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 64.
(34) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 22.
(35) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 64.
(36) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 1.
(37) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 33.
(38) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 45.
(39) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 24.
(40) Eurostat 2014: http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Information_society_statistics_at_regional_level#People_who_never_used_the_internet
(41) Rapport om resultaterne af gruppen på højt niveau om den fremtidige anvendelse af UHF-båndet.

Juridisk meddelelse