Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2137(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0003/2016

Indgivne tekster :

A8-0003/2016

Forhandlinger :

PV 01/02/2016 - 15
CRE 01/02/2016 - 15

Afstemninger :

PV 02/02/2016 - 6.10
CRE 02/02/2016 - 6.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0034

Vedtagne tekster
PDF 232kWORD 114k
Tirsdag den 2. februar 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi
P8_TA(2016)0034A8-0003/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2016 om midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi (2015/2137(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Midtvejsevaluering af EU's 2020-strategi for biodiversitet" af 2. oktober 2015 (COM(2015)0478),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 20. maj 2015 med titlen "Naturens tilstand i Den Europæiske Union: Rapport om bevaringsstatus og udviklingstendenser for naturtyper og arter, der er omfattet af fugledirektivet og habitatdirektivet, i perioden 2007-2012 i medfør af habitatdirektivets artikel 17 og fugledirektivets artikel 12" (COM(2015)0219),

–  der henviser til "Report on the open public consultation of the 'fitness check' on the Birds and Habitats Directives"(1),

–  der henviser til Eurobarometer-undersøgelsen fra oktober 2015 om synet på biodiversitet blandt folk i Europa ("Special Eurobarometer 436"),

–  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport med titlen "The European environment – state and outlook 2015 (SOER 2015)",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. februar 2014 om EU's strategi for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter (COM(2014)0064),

–  der henviser til den endelige rapport fra Horisont 2020-ekspertgruppen om naturbaserede løsninger og genetablering af natur i byerne med titlen: "Towards an EU Research and Innovation Policy Agenda for Nature-Based Solutions and Re-Naturing Cities", der blev offentliggjort i 2015,

–  der henviser til "faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF)", som er en del af Life-finansieringsinstrumentet for miljø- og klimaforanstaltninger,

–  der henviser til Kommissionens høring om det fremtidige EU-initiativ under mottoet "intet nettotab af biodiversitet og økosystemtjenester",

–  der henviser til resultaterne af den 12. partskonference (COP 12) under FN's biodiversitetskonvention (CBD), især midtvejsevalueringen af gennemførelsen af den strategiske handlingsplan for biodiversitet for 2011-2020, herunder fjerde udgave af publikationen "Global Diversity Outlook", med henblik på at nå Aichi-målene for biodiversitet, og foranstaltningerne til at forbedre gennemførelsen,

–  der henviser til COP 10-afgørelse X/34 om biodiversitet, der understreger betydningen af biodiversiteten på landbrugsområdet for fødevaresikkerhed og ernæring, navnlig i lyset af klimaændringerne og de begrænsede naturressourcer som fastsat i erklæringen fra 2009-verdenstopmødet om fødevaresikkerhed i Rom,

–  der henviser til konklusionerne fra mødet i Miljørådet den 12. juni 2014, navnlig EU's og medlemsstaternes tilsagn om at øge ressourcerne for at nå Hyderabad-forpligtelserne ved at fordoble den samlede strøm af biodiversitetsrelaterede finansielle ressourcer inden 2015;

–  der henviser til rapporten fra sekretariatet for biodiversitetskonventionen (CBD) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) med titlen "Connecting Global Priorities: Biodiversity and Human Health – a State of Knowledge Review", der blev offentliggjort i 2015,

–  der henviser til det resolutionsforslag, der blev fremlagt under den 69. samling i FN's Generalforsamling, om godkendelse af udviklingsdagsordenen for tiden efter 2015, "Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development",

–  der henviser til rapporterne om de økonomiske aspekter af økosystemer og biodiversitet (TEEB), som er led i et verdensomspændende initiativ, der har til formål at "synliggøre naturens værdier".

–  der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) og til konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (CMS),

–  der henviser til rødlisten over truede dyrearter fra Den Internationale Naturværnsunion (IUCN),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter(2),

–  der henviser til IMO's Internationale konvention om kontrol og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter,

–  der henviser til den fælles landbrugspolitik efter 2013 og især Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik(3)og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF(5).

–  der henviser til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020,

–  der henviser til sin beslutning af 20. april 2012 om "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020”(6),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om "Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital"(7),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2015 om "En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor"(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets forskningstjenestes undersøgelse fra april 2015 med titlen "Safeguarding biological diversity – EU policy and international agreements",

–  der henviser til rapporten fra Forest Europe med titlen "Europe's Forests 2015"(9);

–  der henviser til undersøgelsen fra sin Temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender af 2009 om national lovgivning og praksis med hensyn til gennemførelsen af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, særlig artikel 6,

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget, vedtaget på det 115. plenarmøde den 3.- 4. december 2015, med titlen "bidrag til en kvalitetskontrol af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0003/2016),

A.  der erindrer om, at biodiversitet omfatter den enestående mangfoldighed af økosystemer, habitater, arter og gener, der findes på Jorden, og som mennesker er stærkt afhængige af;

B.  der henviser til, at biodiversiteten har en overvældende iboende værdi, som skal beskyttes af hensyn til de kommende generationer; der henviser til, at biodiversiteten desuden er til gavn for menneskers sundhed og også har en enorm social og økonomisk værdi, og at de socioøkonomiske offeromkostninger ved ikke at nå 2020-biodiversitetsmålene anslås til 50 mia. EUR om året;

C.  der henviser til, at landbruget spiller en stor rolle for opnåelsen af biodiversitetsmålene; der henviser til, at behovet for en effektiv fødevareproduktion – der kan dække behovet hos verdens stærkt voksende befolkning – samt de energipolitiske målsætninger om øget anvendelse af biomasse som energikilde stiller store krav til landbruget;

D.  der minder om, at landbrugs- og skovbrugssektoren bidrager til opretholdelse af biodiversiteten inden for rammerne af den eksisterende lovgivning;

E.  der henviser til, at den mangfoldighed af plantearter og træsorter, som traditionelt er blevet dyrket af små og mellemstore landbrug samt familielandbrug, er af enorm betydning, såvel for de forskellige behov og anvendelser i landbosamfund som for at mindske afgrødernes sårbarhed over for ugunstige vejrforhold, skadedyr og sygdomme;

F.  der henviser til, at bæredygtig og ansvarlig agerdyrkning og husdyrhold i høj grad bidrager til at bevare biodiversiteten;

G.  der henviser til, at biodiversitet er under alvorligt pres på verdensplan, hvilket medfører uigenkaldelige forandringer, som er dybt skadelige for naturen, samfundet og økonomien,

H.  der henviser til, at Aichi-mål 11 går ud på at beskytte mindst 17 % af landarealet inkl. ferskvandsområder gennem effektivt forvaltede systemer i de beskyttede områder; der påpeger, at andelen af europæiske økoregioner, hvor 17 % af territoriet befinder sig i beskyttede områder, er meget begrænset, hvis man ikke medregner områder, der udelukkende beskyttes af Natura 2000;

I.  der understreger, at en genopretning af økosystemerne kan indvirke positivt på såvel modvirkningen af som tilpasningen til klimaændringer;

J.  der henviser til, at mindst 8 ud af 10 EU-borgere anser følgerne af tabet af biodiversitet for at være alvorlige, og at der deltog 552 470 borgere i den offentlige høring om egnethedskontrollen af naturdirektiverne, hvilket er den mest omfattende respons på en kommisionshøring nogensinde; der henviser til, at borgerne ifølge Eurobarometer-undersøgelsen ønsker flere oplysninger om tab af biodiversitet, og at de fleste ikke kender Natura 2000;

K.  der henviser til, at et stort antal engagerede borgere på eget initiativ eller som medlem af lokale eller regionale aktionsgrupper tager initiativer til fremme af biodiversiteten på lokalt og regionalt plan og opnår gode resultater inden for en relativ kort tidshorisont;

L.  der henviser til, at 65 % af EU's borgere bor inden for 5 km fra et Natura 2000-område, og 98 % bor inden for 20 km, hvilket betyder, at disse områder kan hjælpe med til at højne bevidstheden om biodiversitet og levere økosystemtjenester, der bidrager til trivslen hos en stor del af EU's befolkning;

M.  der understreger, at biodiversitetspolitikker skal være i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet, således at regionale forskelle med hensyn til landskaber og leveområder respekteres;

N.  der henviser til betydningen af biodiversitet i regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier, som udgør enestående reservater for hjemmehørende dyre- og plantearter; der påpeger, at fugle- og habitatdirektivet ikke desto mindre ikke anvendes i visse af disse regioner;

Generelle bemærkninger

1.  hilser midtvejsevalueringen af biodiversitetsstrategien samt rapporterne om "naturens tilstand" og "SOER 2015" velkommen; understreger disse rapporters strategiske betydning for opfyldelsen af EU's biodiversitetsmål;

2.  udtrykker alvorlig bekymring over det fortsatte tab af biodiversitet; bemærker, at 2020-målene ikke vil blive opfyldt, hvis ikke der gøres en væsentlig og kontinuerlig ekstra indsats; bemærker samtidig, at det er videnskabeligt bevist, at Europas natur ville være i en langt værre tilstand uden de positive konsekvenser af EU's fugle- og habitatdirektiv, og at målrettede og tilstrækkeligt finansierede bestræbelser rent faktisk giver positive resultater; understreger dog, at der stadig er et stort potentiale for forbedringer;

3.  fremhæver, at ødelæggelse af habitater er den vigtigste drivkraft for tab af biodiversitet og derfor skal prioriteres i bestræbelserne for at modvirke dette tab, dvs. ved at mindske forringelsen og fragmenteringen;

4.  understreger, at tab af biodiversitet ikke kun henviser til arter og habitater, men også til genetisk diversitet; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi for bevarelse af genetisk diversitet;

5.  understreger den afgørende rolle, som biodiversitet spiller i målene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 14 (om bevaring og bæredygtig udnyttelse af oceaner, have og marine ressourcer) og mål 15 (om at beskytte, genoprette og fremme bæredygtig brug af landbaserede økosystemer, sikre bæredygtig skovdrift, bekæmpe ørkendannelse, standse og vende jordforringelsen og standse tabet af biodiversitet); minder om, at EU har en utrolig biodiversitet, takket være navnlig regionerne i den yderste periferi, men også de oversøiske lande og territorier, som er associeret med EU; opfordrer derfor EU til at fastholde sit stærke engagement i en yderligere styrkelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed og til at sikre, at den gennemføres effektivt;

6.  konstaterer, at fragmentering, forringelse og ødelæggelse af levesteder som følge af ændret arealanvendelse, klimaændringer, ikkebæredygtige forbrugsmønstre og havenes anvendelse er nogle af de vigtigste belastninger og drivkræfter, der forårsager tab af biodiversitet såvel i som uden for EU; understreger derfor behovet for at identificere og fastlægge indikatorer, der entydigt og videnskabeligt måler biodiversitetens tilstand i et bestemt område eller region, og for at fremme en rationel og bæredygtig udnyttelse af ressourcer både i EU og på globalt plan, herunder i udviklingslande, og opfordrer især EU indtrængende til i højere grad at forankre sine internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet i sin klimaændringsstrategi og i Europa 2020-strategien; understreger, at en mere ressourceeffektiv økonomi og en reduktion af overforbruget kan sætte EU i stand til at nedbringe sin afhængighed af naturressourcer, navnlig fra lande uden for Europa; minder også om, at økosystembaserede tilgange til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer kan tilvejebringe omkostningseffektive alternativer til teknologiske løsninger, og at fremskridt inden for mange anvendte videnskaber afhænger af den langsigtede adgang til og diversiteten af naturaktiver;

7.  understreger den afgørende betydning af en øget politisk vilje på højeste niveau til at sikre biodiversiteten og standse tabet af samme; anser gennemførelsen af eksisterende lovgivning, håndhævelse og yderligere inkorporering af biodiversitet i andre politikområder for at være af afgørende betydning; opfordrer navnlig medlemsstaterne til at informere og højne bevidstheden om biodiversitet på lokalt og regionalt niveau;

8.  konstaterer med beklagelse, at næsten en fjerdedel af de vildtlevende arter i Europa er truet af udryddelse, og at mange økosystemer er skadede, hvilket medfører enorme sociale og økonomiske tab for EU;

9.  understreger, at natur og økonomisk udvikling ikke udelukker hinanden; er overbevist om behovet for at integrere naturen mere fuldstændigt i samfundet, herunder i økonomien og det private erhvervsliv, for at skabe bæredygtig økonomisk vækst og træffe proaktive foranstaltninger for at beskytte, genoprette og sikre en bedre forvaltning af miljøet; mener navnlig, at en forpligtelse til at mindske ressourceforbruget skal være et centralt element i bestræbelserne for at skabe konvergens mellem miljømålene og de økonomiske mål;

10.  understreger, at tabet af biodiversitet har voldsomme samfundsøkonomiske omkostninger, som indtil nu ikke har været tilstrækkeligt indregnet i økonomiske og andre politikker; finder det vigtigt at erkende, at investering i biodiversitet er af afgørende betydning ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel; påpeger, at hvert sjette job i EU i en eller anden grad er afhængigt af naturen og biodiversiteten; understreger endvidere, at biodiversiteten rummer et stort potentiale for at skabe nye kompetencer, arbejdspladser og erhvervsmuligheder; hilser metoderne til måling af biodiversitetens økonomiske værdi velkommen; mener, at disse instrumenter kan bidrage til at øge bevidstheden, forbedre brugen af de tilgængelige ressourcer og føre til en bedre beslutningstagning;

11.  opfordrer Kommissionen til at styrke den rolle, som biodiversitet og økosystemer spiller på det økonomiske område, og opfordrer med henblik på at fremme overgangen til en grøn økonomi Kommissionen til at forstærke sin indsats til fordel for et grønnere europæisk semester; understreger, at biodiversitet er hele samfundets ansvar og derfor ikke udelukkende kan afhænge af offentlige udgifter;

12.  er af den opfattelse, at den økonomiske værdi af biodiversitet bør afspejles i indikatorer, som skal danne grundlag for beslutningstagningen – uden at dette må føre til en kommercialisering af biodiversiteten – og række videre end BNP; er overbevist om, at dette vil gavne opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling; opfordrer i denne forbindelse til systematisk at inkorporere biodiversitetsværdier i de nationale regnskabssystemer som led i processen for overvågning af målene for bæredygtig udvikling;

13.  understreger, at EU og medlemsstaterne ikke opfyldte biodiversitetsstrategiens mål for 2010; opfordrer i lyset af de manglende fremskridt i opfyldelsen af 2020-målene for biodiversitet Kommissionen til hvert andet år at forelægge Parlamentet en rapport, hvori den selv og Rådet i mere detaljeret form gør status, redegør for årsager til manglende opfyldelse og udstikker strategien for fremtidig opfyldelse;

Midtvejsevalueringen af biodiversitetsstrategien

De overordnede mål

14.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at prioritere virkeliggørelsen af 2020-målene; opfordrer til at anvende en tilgang med inddragelse af mange forskellige interessenter og understreger vigtigheden af de regionale og lokale aktørers rolle og af deres fulde deltagelse i processen; understreger, at også spørgsmålet om finansiering og om højnelse af offentlighedens bevidsthed om, forståelse af og støtte til beskyttelsen af biodiversitet er afgørende, mener derfor, at en god informationspolitik og tidlig inddragelse af alle berørte aktører, herunder samfundsøkonomiske aktører, er en forudsætning for at opnå disse mål;

15.  opfordrer EU til at reducere sit biodiversitetsfodaftryk på verdensplan i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og bringe det inden for økosystemernes økologiske grænser ved at gøre fremskridt med opnåelsen af de overordnede biodiversitetsmål og leve op til tilsagnene om at beskytte biodiversiteten; opfordrer ligeledes EU til at bistå udviklingslandene i deres bestræbelser på at bevare biodiversiteten og sikre, at den udnyttes på en bæredygtig måde;

Mål 1

16.  beklager, at medlemsstaterne kun langsomt gør fremskridt med gennemførelsen af EU's miljølovgivning; understreger derfor nødvendigheden af øget information om status for gennemførelsen i medlemsstaterne;

17.  understreger, at fuld gennemførelse og håndhævelse samt tilstrækkelig finansiering af naturdirektiverne er en afgørende forudsætning for en vellykket gennemførelse af strategien som helhed og for opfyldelsen af dens overordnede mål; opfordrer i lyset af den korte tid, der er til rådighed, alle berørte parter til at gøre deres yderste for at nå dette mål og skabe bred opbakning;

18.  opfordrer indtrængende EU's ledere til at lytte til den halve million borgere, som har krævet, at vores stærke naturbeskyttelseslove ikke blot opretholdes, men implementeres bedre;

19.  opfordrer Kommissionen til at forbedre retningslinjerne for at gøre det lettere at gennemføre og håndhæve direktiverne fuldt ud i overensstemmelse med gældende retspraksis; opfordrer Kommissionen til i større udstrækning at prioritere dialogen med medlemsstaterne og de relevante interessenter, inklusive socioøkonomiske aktører, med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis;

20.  anerkender, at en af de største fordele ved naturdirektiverne er, at de i et vist omfang hjælper med at sikre ensartede spilleregler på tværs af EU ved at fastlægge en grundlæggende standard for miljøbeskyttelse, som alle medlemsstaterne skal overholde i overensstemmelse med kravene for fælles standarder og princippet om gensidig anerkendelse på det indre marked;

21.  konstaterer, at kun 58 % af Natura 2000-lokaliteterne i 2012 havde forvaltningsplaner; er bekymret over de forskellige grader af gennemførelse; opfordrer medlemsstaterne til at færdiggøre udpegelsen af landbaserede og marine Natura 2000-områder og udarbejde forvaltningsplaner i samråd med alle interessenter;

22.  understreger, at selv om forvaltningen af Natura 2000-områderne i hele EU koster mindst 5,8 mia. EUR, giver de samtidig en miljømæssig og samfundsøkonomisk gevinst til en værdi af mellem 200 og 300 mia. EUR om året; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at Natura 2000-områderne forvaltes på en gennemsigtig måde;

23.  påpeger det afgørende bidrag, som de beskyttede havområder under Natura 2000-nettet vil yde til opnåelsen af en god miljøtilstand i henhold til havstrategirammedirektivet samt til realiseringen af det globale mål om senest i 2020 at nå op på beskyttelse af 10 % af kyst- og havområderne (Aichi-biodiversitetsmål nr. 11); beklager, at dette mål endnu langt fra er nået;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge indsamlingen af data og overvågningen af habitater og arter, navnlig hvor der er store mangler, med henblik på en vurdering af, om der gøres fremskridt i forhold til at nå disse mål;

25.  udtrykker bekymring over, at der stadig ikke er nogen detaljeret indsigt i, hvor store beløb de enkelte medlemsstater rent faktisk anvender til naturbevarelse; mener, at dette er et stort hul i vores viden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at identificere og skabe overblik over de relevante nationale budgetposter;

26.  gentager sin tidligere opfordring til EU om at medfinansiere forvaltningen af Natura 2000-områder, hvilket skal være komplementært i forhold til landdistriktsudviklings-, struktur- og fiskerifondene og til de midler, medlemsstaterne bidrager med;

27.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at håndhæve naturdirektiverne samvittighedsfuldt; understreger, at overholdelsen og håndhævelsen af EU-lovgivningen skal forbedres ved f.eks. at anvende forholdsmæssige, effektive og afskrækkende sanktioner;

28.  opfordrer i den forbindelse til, at der gøres en ekstra indsats for at standse alle former for ulovligt drab på, fældefangst af og handel med fugle og løse de lokale konflikter, der måtte opstå som følge heraf; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle nye værktøjer til opdagelse af ulovlige aktiviteter i Natura 2000-områder;

Mål 2

29.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2017 at forelægge et specifikt forslag til udvikling af et transeuropæisk net for grøn infrastruktur (TEN-G); opfordrer den til, sammen med medlemsstaterne, at udarbejde en strategi for europæiske vildtkorridorer for specifikke arter;

30.  opfordrer de medlemsstater, som ikke allerede har gjort det, til straks at udvikle og gennemføre prioriteringsrammer for genoprettelse af økosystemer;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at prioritere målet om at genoprette 15 % af de forringede økosystemer inden 2020 og til at anvende de bevillinger, der er til rådighed inden for FFR, til det formål; opfordrer Kommissionen til at fremlægge retningslinjer om, hvordan sådanne bevillinger kan anvendes til at genoprette forringede økosystemer og beskytte biodiversiteten generelt;

32.  henleder opmærksomheden på land- og skovbrugets store betydning for at nå dette mål og på nødvendigheden af bæredygtige løsninger for land- og skovbruget;

33.  påpeger de negative konsekvenser, som luftforurening har for biodiversitet og økosystemtjenester, når tålegrænserne for kvælstof og forsuring anvendes som målestok for presset på de naturlige økosystemer og artsdiversiteten;

34.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i biodiversitet med henblik på at støtte erhvervslivets innovationskapacitet, særlig inden for miljøteknologi;

Mål 3

35.  påpeger den altoverskyggende vigtighed af at inkorporere naturbevarelse i andre politikområder og understreger den afgørende rolle, som landbrug og skovbrug skal spille i denne forbindelse;

36.  understreger, at bevarelse af biodiversitet er vigtig for produktionen af fødevarer og foder og derfor også i landbrugernes interesse; understreger vigtigheden af en multiinteressenttilgang, der også aktivt inddrager land- og skovbrugerne og tilskynder dem til at tage disse udfordringer op i fællesskab;

37.  minder om, at den fælles landbrugspolitik allerede har instrumenter til genopretning, bevarelse og styrkelse af biodiversitet, såsom miljøfokusområder (MFO); påpeger, at genoprettelse, bevarelse og styrkelse af økosystemer i forbindelse med landbrug og skovbrug, herunder i Natura 2000-områder, fremhæves som et af de seks prioritetsområder for udviklingen af landdistrikterne i EU;

38.  konstaterer med beklagelse, at der endnu ikke er sket en målbar forbedring af biodiversiteten i landbruget, men anerkender, at det stadig er for tidligt at vurdere den reelle virkning af den reformerede fælles landbrugspolitik; finder det glædeligt, at Kommissionen vil foretage en evaluering af gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge, vurdere og om nødvendigt forbedre effektiviteten af forgrønnelsesforanstaltninger – herunder vurderingen af medlemsstaternes fleksibilitet – og relevante foranstaltninger for landdistriktsudvikling i den fælles landbrugspolitik; opfordrer Kommissionen til at tage sine konklusioner i betragtning i forbindelse med midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedre brug af de eksisterende instrumenter i den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken for at hjælpe land- og skovbrugere med at opfylde biodiversitetsmålene; fremhæver behovet for at fremme bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer og traditionelle landbrugsplantearter sammen med bæredygtige løsninger for land- og skovbrug;

40.  fremhæver, at MFO'er i princippet bør være områder til beskyttelse og fremme af agroøkologiske processer, såsom bestøvning og jordbevaring; anmoder Kommissionen om at offentliggøre data om, hvor mange medlemsstater der tillader brug af pesticider og gødningsstoffer i disse MFO'er, siden forordning (EU) nr. 1307/2013 trådte i kraft;

41.  opfordrer Kommissionen til i gennemsigtighedens interesse at offentliggøre de begrundelser, som medlemsstaterne har fremført for deres valg af forgrønnelsesforanstaltninger;

42.  fastholder, at Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre, at finansielle ressourcer fra den fælles landbrugspolitik omdirigeres fra støtte til miljøskadelige aktiviteter til finansiering af bæredygtig landbrugspraksis og bevarelse af den tilknyttede biodiversitet;

43.  understreger behovet for at beskytte biodiversiteten i udviklingslandenes landbrug med henblik på at opnå fødevaresikkerhed; opfordrer derfor Kommissionen til at investere i agroøkologi i udviklingslandene i overensstemmelse med henstillingerne fra FN's særlige rapportør om retten til mad;

44.  opfordrer Kommissionen til at fremme bæredygtig forvaltning af verdens skove ved at sikre økologiske processer samt skovenes biodiversitet og produktivitet og ved at respektere oprindelige folks ret til at opretholde skovressourcer; opfordrer derudover Kommissionen til at forbyde ødelæggelse af naturlig skov, beskytte truede arter og forbyde giftige pesticider og udplantning af genmodificerede træer;

45.  opfordrer Kommissionen til i sin strategi for biodiversitet at tage større hensyn til de tropiske skove i lyset af deres høje koncentration af økosystemer, habitater og særligt truede arter, den afgørende rolle, de spiller for miljøbalancen og klimaet, og deres sociale og kulturelle funktion for oprindelige folk;

46.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre skovforvaltningsplaner med det formål at forbedre skovhabitaternes og -arternes bevaringsstatus og øge tilgængeligheden af oplysninger; anmoder Kommissionen om at udvikle kriterier og standarder for indsamling af oplysninger om skovbiodiversitet for at sikre konsekvensen og sammenligneligheden;

47.  gør opmærksom på, at den øgede efterspørgsel efter agrobrændstoffer og det stadig mere intense pres, der lægges på udviklingslandene for at producere dem, udgør en potentiel trussel mod biodiversiteten som følge af omlægning og forringelse af habitater og økosystemer som f.eks. vådområder og skove;

48.  opfordrer indtrængende til, at sociale og miljømæssige bæredygtighedskriterier for produktion af biomasse gøres til en integreret del af de rammer, der er fastlagt i direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet); anser det for afgørende, at der udarbejdes bæredygtighedsstandarder for alle de sektorer, hvor der kan anvendes biomasse, samt kriterier for bæredygtig skovforvaltning med henblik på at sikre, at bioenergi ikke bidrager til klimaændringer eller bliver en yderligere drivkraft for "land grabbing" og fødevareusikkerhed;

49.  bemærker med bekymring, at 90 % af den palmeolie, der forbruges i verden, er fremstillet i Indonesien og Malaysia på bekostning af tørvemoseskove, der brændes for at gøre plads til store akacie- og palmeolieplantager; påpeger, at Indonesien ifølge en undersøgelse foretaget af Verdensbanken er blevet den tredje største udleder af drivhusgasser på grund af netop skovbrande;

Mål 4

50.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre den reformerede fælles fiskeripolitik korrekt og rettidigt samt under anvendelse af økosystembaseret fiskeriforvaltning for at nå målet om maksimalt bæredygtigt udbytte, bl.a. ved at fremme bæredygtige og innovative fangstmetoder; understreger betydningen af at nedbringe forureningen med henblik på at beskytte bl.a. havenes biodiversitet og fiskebestande og fremme den økonomiske vækst via den blå økonomi;

51.  understreger den grundlæggende betydning af havenes økosystemer og ressourcer som grundlag for bæredygtig udvikling af kystlande; opfordrer medlemsstaterne til at implementere tidligere afgivne tilsagn fuldt ud og arbejde sammen med myndigheder på globalt, regionalt og nationalt plan med sigte på at højne ambitions- og aktivitetsniveauet væsentligt omkring opnåelse et afbalanceret samt økonomisk og økologisk bæredygtigt fiskeri;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU spiller en ledende rolle i sikringen af en aftale under FN's havretskonvention (UNCLOS) om bevaring og bæredygtig udnyttelse af havenes biodiversitet i områder, der befinder sig uden for staters jurisdiktion;

53.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstater og tredjelande at forbedre gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri);

54.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre miljøkvaliteten af vores have ved hjælp af projekter, der tager sigte på at reducere den kemiske, fysiske og mikrobiologiske forurening, optimere skibsfartsaktiviteternes bæredygtighed og beskytte biodiversiteten, der bliver truet som følge heraf; minder i den forbindelse om, at 12,7 mio. ton plast (5 % af den samlede produktion) hvert år ender i havene via kloaksystemer, vandløb og lossepladser ved kysten, hvilket er til skade for miljøet og biodiversiteten i hele verden;

Mål 5

55.  opfordrer indtrængende Kommissionen til straks og i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) nr. 1143/2014 at udarbejde en nøjagtig og udtømmende liste over invasive fremmede arter, som giver anledning til bekymring på EU-plan, baseret på en forudsætning om, at en sådan liste ikke må begrænses til et bestemt antal arter og skal indbefatte komplette og sammenhængende implementeringstiltag — understøttet af passende ressourcer — med henblik på at nå målene; understreger betydningen af løbende at ajourføre denne liste og foretage supplerende risikovurderinger for arter, således at lovgivningen om invasive fremmede arter kan fungere som en stærk løftestang;

56.  opfordrer alle medlemsstaterne til at ratificere IMO's ballastvandkonvention for at forhindre, at invasive fremmede arter spredes via transport ad søvejen og indre vandveje, og bidrage til at gennemføre og nå målet;

57.  anmoder medlemsstaterne om at overvåge og med jævne mellemrum at informere Kommissionen og de øvrige medlemsstater om importen af fremmede arter til deres territorium; anmoder om skærpede restriktioner for import og privat besiddelse af truede arter så som primater, krybdyr og padder;

Mål 6

58.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udfase miljøskadelige tilskud inden udgangen af 2020 og sikre, at evalueringerne af sådanne tilskud er tilendebragt inden udgangen af 2016, og at der indarbejdes rapporteringskrav i EU's relevante sektorpolitiske områder; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at støtte og lette overgangen til en cirkulær økonomi;

59.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til, forud for COP-MOP2 i december 2016, at ratificere Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer;

60.  minder om, at EU på globalt plan yder et væsentligt bidrag til bekæmpelsen af tab af biodiversitet, og at EU med sine medlemsstater er den største donor af midler til støtte for bevarelsen af biodiversitet og den største yder af officiel udviklingsbistand til biodiversitet;

61.  hilser Kommissionens B4Life-flagskibsprojekt for 2014-2020 velkomment, men mener, at EU bør intensivere sit bidrag til kampen for at standse tabet af biodiversitet på globalt plan, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at leve op til deres Hyderabad-tilsagn om at fordoble de samlede biodiversitetsrelaterede finansieringsstrømme til udviklingslandene inden udgangen af 2015 og opretholde dette niveau indtil mindst 2020;

62.  understreger, at kriminalitet i relation til vilde dyr og planter og tab af levesteder udgør en direkte og meget udbredt trussel mod den globale biodiversitet; anerkender, at udeladelsen af ulovlig handel med vilde dyr og planer og manglen på handling i forbindelse med EU's deltagelse i CITES udgør en alvorlig mangel i EU's biodiversitetsstrategi, understreger det tvingende behov for en koordineret indsats for at bekæmpe den ulovlige handel med vilde dyr og planter; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs plan for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter samt heraf afledte produkter og opfordrer til, at der træffes tilsvarende foranstaltninger for at bekæmpe skovrydning og skovforringelse;

Egnethedskontrol af naturdirektiverne

63.  understreger, at naturdirektiverne er milepæle for naturpolitikken, ikke kun i EU-regi, men også internationalt; mener, at disse naturdirektiver takket være deres koncise, sammenhængende og konsekvente form så at sige kan betragtes som værende "smart regulering" fra tiden før, dette begreb blev taget i brug;

64.  understreger, at Natura 2000 stadig er et relativt ungt netværk, hvis fulde potentiale langt fra er udnyttet; mener, at naturdirektiverne fortsat er relevante, og at deres effektivitet fremgår af den bedste praksis på gennemførelsesområdet; understreger, at der er rigelig fleksibilitet i naturdirektiverne, herunder mulighed for tilpasning i overensstemmelse med de tekniske og videnskabelige fremskridt; bemærker, at "smart implementering" og internationalt samarbejde er afgørende for at nå biodiversitetsmålene;

65.  modsætter sig en eventuel revision af naturdirektiverne, eftersom dette vil bringe gennemførelsen af biodiversitetsstrategien i fare, føre til en lang periode med manglende retssikkerhed og med risiko for svækket lovgivningsmæssig beskyttelse og finansiering, ligesom det vil være til skade for naturen, befolkningen og erhvervslivet; fremhæver i den forbindelse, at den igangværende Refit-kontrol af naturdirektiverne bør fokusere på at forbedre gennemførelsen;

66.  er overbevist om, at eventuelle problemer med hensyn til at nå målene i naturdirektiverne og i EU's biodiversitetsstrategi i det hele taget ikke ligger i lovgivningen, men først og fremmest i dens ufuldstændige, divergerende og utilstrækkelige gennemførelse, håndhævelse og integration i andre politikområder;

67.  understreger, at naturdirektiverne giver rig mulighed for at tage hensyn til økonomiske, sociale, kulturelle og regionale behov i forbindelse med gennemførelsen, som fastsat i habitatdirektivet; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at præcisere retningslinjerne for deres fortolkning og gennemførelse for at undgå og afklare stridspunkter;

68.  opfordrer til en grundig undersøgelse af store rovdyrs rolle og spørgsmålet om en eventuel indførelse af regulerende foranstaltninger, således at biodiversiteten, landbrugslandskabet og den århundredegamle tradition med at lade husdyr græsse i bjergområder kan bevares;

69.  anerkender de fordele, som EU-lovgivningen om natur medfører for beskyttelsen af økosystemer, habitater og arter i beskyttede områder; beklager imidlertid, at de franske regioner i den yderste periferi, der udgør enestående reservater for arter og økosystemer og repræsenterer en væsentlig del af Europas og verdens biodiversitet, ikke er omfattet af denne lovgivning eller nogen anden lovgivning tilpasset deres særlige karakteristika; understreger dog, at alle de projekter, der er finansieret af Life+-programmet i disse regioner og af EU's BEST-initiativ med det formål at styrke bevarelsen af biodiversitet og tilpasningen til klimaændringerne i regionerne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier har haft succes;

70.  opfordrer Kommissionen til i forlængelse af det forberedende arbejde, der er gjort i BEST-regi, at indføre en bæredygtig finansieringsmekanisme for beskyttelse af biodiversiteten i regionerne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier;

Vejen frem: yderligere foranstaltninger

71.  anser det for en mangel i strategien, at den ikke omfatter tabet af biodiversitet uden for beskyttede naturområder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle oplysninger om disse habitater og arter og udvikle passende rammer til at forhindre habitatfragmentering og nettotab af biodiversitet og økosystemtjenester i samarbejde med lokale myndigheder og civilsamfundet;

72.  mener, at sådanne rammer skal omfatte en række supplerende foranstaltninger, der kan gøre det muligt at angribe de grundlæggende årsager til tab af biodiversitet og forbedre integrationen af biodiversitet i sektorpolitikker, herunder landbrug, skovbrug, fiskeri, energi og transport;

73.  opfordrer medlemsstaterne til at tage byplanlægningsinitiativer, der kan sikre en nøje overvejet arealanvendelse og tilstrækkelig beskyttelse af Natura 2000-nettet, til at bevare åbne landskaber – navnligt ved at satse på pastorale løsninger som alternativ til opgivelse af landbrugsdrift, der øger risikoen for naturfænomener såsom jordskred, mudderskred og jordbevægelser – og til at oprette et sammenhængende netværk af blå-grøn infrastruktur mellem land- og byområder og samtidig skabe den fornødne retssikkerhed for erhvervsvirksomhed; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en oversigt over bedste praksis i denne henseende;

74.  mener, at det for at anvende de tilgængelige ressourcer mere effektivt og mere målrettet er vigtigt, at Kommissionen udarbejder specifikke kriterier for faciliteten til finansiering af naturkapital, som skal sikre, at projekterne giver hensigtsmæssige, positive og videnskabeligt dokumenterbare resultater til gavn for biodiversiteten; mener, at Life-projekter bør knyttes til finansiering fra andre programmer som f.eks. strukturfondene for at opgradere og gentage vellykkede projekter gennem EU og dermed skabe en større multiplikatoreffekt;

75.  opfordrer Kommissionen til at udbygge strategien med anvendelse af flere forskellige fonde til finansiering af biodiversitet og opfordrer til en bedre sammenkædning af de forskellige finansielle instrumenter;

76.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre sammenhængen mellem relevante sektorpolitikker med henblik på inkorporering af biodiversitetsmålene og samtidig sikre, at den næste FFR garanterer, at der ikke sker et samlet nettotab af biodiversitet og økosystemtjenester;

77.  opfordrer Kommissionen til at nedsætte en gruppe på højt plan om naturkapital, som skal arbejde for at nå disse mål ved at sikre dem øget politisk bevågenhed og prioritering;

78.  beklager, at EU's miljølovgivning ikke er underlagt en sammenhængende og effektiv miljøkontrol og -overvågning med henblik på at afsløre og forebygge overtrædelser af miljølovgivningen i forskellige sektorer, herunder for beskyttede naturbevaringsområder; glæder sig over det forberedende arbejde, der er gjort i retning af en EU-ramme for miljøkontrol, og opfordrer Kommissionen til uden yderligere forsinkelse at fremsætte et lovgivningsforslag;

79.  understreger betydningen af innovation, forskning og udvikling for at nå målene i naturdirektiverne, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til især at fokusere på sammenhængen mellem bevarelsen af biodiversiteten og dennes gavnlige virkninger for menneskers sundhed og den økonomiske trivsel, og til at koordinere dataindsamling; understreger, at der stadig er store huller i vores viden om de marine økosystemers og fiskeressourcernes tilstand; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der indsamles data om fiskeriets og akvakulturens konsekvenser for miljøet generelt, og at disse offentliggøres;

80.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at iværksætte et europæisk initiativ om bestøvende insekter, med særlig fokus på skadedyrsresistens i planter og dennes indvirkning på bier og andre bestøvere og på grundlag af de politikker, som allerede føres i medlemsstaterne, og til at fremsætte forslag vedrørende direktivet om jordbundsbeskyttelse, om et direktiv om adgang til klage og domstolsprøvelse og om revision af EU’s retlige rammer for miljøinspektioner uden yderligere forsinkelse;

81.  fremhæver med bekymring den stigende mængde videnskabelige beviser for den negative indvirkning, som neonicotinoid-pesticider kan have på essentielle tjenester som bestøvning og naturlig skadedyrsbekæmpelse; opfordrer derfor Kommissionen til at fastholde sit forbud mod brug af neonicotinoid-pesticider;

82.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende forsigtighedsprincippet fuldt ud, når de godkender brug og miljømæssig frigivelse af genetisk modificerede organismer, for at forhindre enhver negativ indvirkning på biodiversiteten;

83.  understreger den betydning, som Life-programmet for miljøet, og navnlig delprogrammet vedrørende natur og biodiversitet, har for beskyttelsen og styrkelsen af den europæiske biodiversitet;

84.  er af den faste overbevisning, at miljø og innovation er indbyrdes komplementære, og påpeger navnlig, at naturbaserede løsninger er en både økonomisk og miljømæssigt intelligent måde at løse udfordringerne vedrørende bl.a. klimaændringer, råstofknaphed, forurening og antimikrobiel resistens på; opfordrer medlemsstaterne til at tage disse opfordringer op under Horisont 2020; opfordrer medlemsstaterne til mere målrettet at skabe et råderum i deres regulering, der kan bane vejen for intelligente løsninger med positive virkninger på biodiversiteten;

85.  understreger, at spørgsmålene om biodiversitet, klimaændringer og råstofknaphed hænger uløseligt sammen; minder om, at opfyldelse af målet om at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2° C i forhold til det førindustrielle niveau vil være af afgørende betydning for at forhindre tab af biodiversitet; påpeger imidlertid, at en række økosystemer fungerer som en stødpude mod naturkatastrofer og dermed bidrager til strategierne for tilpasning til og modvirkning af klimaændringer;

86.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn hertil ved at sikre, at EU's biodiversitetsstrategi for 2020 er fuldt ud integreret i EU's holdning i drøftelserne om en ny international klimaaftale, især når biodiversitet ifølge det EU-finansierede projekt Robin er en del af løsningen i forhold til at modvirke og tilpasse sig klimaændringer, særligt i lyset af, at tropiske skove rummer et potentiale for at optage 25 % af de samlede drivhusgasemissioner;

87.  opfordrer Kommissionen til at inddrage miljø- og klimaændringsspørgsmål i de internationale aftaler, som den indgår, og til at foretage miljøanalyser, der fokuserer på mulighederne for at beskytte og forbedre biodiversiteten; understreger vigtigheden af, at de potentielle virkninger for biodiversiteten systematisk identificeres og evalueres; opfordrer Kommissionen til at følge op på konklusionerne i undersøgelsen med titlen "Identification and mitigation of the negative impacts of EU demand for certain commodities on biodiversity in third countries" ved at foreslå måder, hvorpå man eventuelt kan bidrage til at undgå eller minimere det globale tab af biodiversitet, som skyldes visse produktions- og forbrugsmønstre i EU;

88.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til – på grundlag af forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats samt under hensyntagen til de risici og negative indvirkninger på klima, miljø og biodiversitet, der er involveret i hydrofraktur med henblik på udvinding af ukonventionelle kulbrinter, samt manglerne i EU's regelsæt for skifergasaktiviteter – ikke at tillade nye hydrofrakturprojekter i EU;

89.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre gennemførelsen af Guadeloupe-køreplanen, der blev vedtaget i oktober 2014, og til at indføre de nødvendige værktøjer til beskyttelse af biodiversiteten i regionerne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier;

90.  understreger den globale rolle, som EU's biodiversitetsstrategi spiller; opfordrer Kommissionen til at indføje biodiversitetsbestemmelser i de igangværende handelsforhandlinger og integrere biodiversitetsmål i EU's handelspolitikker;

o
o   o

91.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) http://ec.europa.eu/environment/nature/legislation/fitness_check/docs/consultation/public%20consultation_FINAL.pdf
(2) EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.
(5) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.
(6) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 99.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0600.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0109.
(9) http://www.foresteurope.org/fullsoef2015

Juridisk meddelelse