Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2285(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0030/2016

Indgivne tekster :

A8-0030/2016

Forhandlinger :

PV 24/02/2016 - 14
CRE 24/02/2016 - 14

Afstemninger :

PV 25/02/2016 - 7.7
CRE 25/02/2016 - 7.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0058

Vedtagne tekster
PDF 208kWORD 97k
Torsdag den 25. februar 2016 - Bruxelles Endelig udgave
Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: årlig vækstundersøgelse 2016
P8_TA(2016)0058A8-0030/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: årlig vækstundersøgelse 2016 (2015/2285(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 121, stk. 2, artikel 136 og artikel 148,

–  der henviser til artikel 9 i TEUF (den horisontale sociale klausul),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområde(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet(8),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 25.-26. marts 2010 og 17. juni 2010 samt til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Rådets henstilling (EU) 2015/1184 af 14. juli 2015 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Den Europæiske Unions økonomiske politikker(9),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2015/1848 af 5. oktober 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for 2015(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 om optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer (COM(2015)0012),

–  der henviser til sin beslutning af 24. juni 2015 om gennemgangen af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer(12),

–  der henviser til rapporten om fuldførelse af EU's Økonomiske og Monetære Union ("de fem formænds rapport"),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2015 om skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union (COM(2015)0600),

–  der henviser til G20-ledernes kommuniké fra Antalya-topmødet den 15.-16. november 2015,

–  der henviser til Den Internationale Valutafonds opdatering af sine bæredygtighedsanalyser (Staff Sustainability Assessments) til G20-processen for gensidig vurdering af ubalancer og vækst (Mutual Assessment Process on Imbalances and Growth) (oktober 2015),

–  der henviser til COP 21-aftalen vedtaget på klimakonferencen i Paris den 12. december 2015,

–  der henviser til Kommissionens europæiske økonomiske efterårsprognose 2015,

–  der henviser til de studier og dybdegående analyser af koordinationen af den økonomiske politik i euroområdet under det europæiske semester, som er udarbejdet for Økonomi- og Valutaudvalget (november 2015),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2015 om den årlige vækstundersøgelse 2016 (COM(2015)0690), rapporten om varselsmekanismen 2016 (COM(2015)0691) og den fælles rapport om beskæftigelsen (COM(2015)0700),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtteprogrammet for strukturreformen for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013 (COM(2015)0701),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(13),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om fuldførelse af EU's Økonomiske og Monetære Union(14),

–  der henviser til Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet,

–  der henviser til drøftelsen med repræsentanter for de nationale parlamenter om prioriteterne for det europæiske semester i 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 om offentlige finanser i ØMU-området 2015 (institutionelt dokument 014),

–  der henviser til drøftelsen med Kommissionen i Europa-Parlamentet om den europæiske semesterpakke – den årlige vækstundersøgelse for 2016

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A8-0030/2016),

A.  der henviser til, at selv om der er kommet gang i den økonomiske genopretning i EU, er opsvinget fortsat svagt og ulige fordelt mellem og inden for medlemsstaterne, ligesom det delvis er drevet af tidsbegrænsede og eksterne faktorer, herunder lave oliepriser;

B.  der henviser til, at visse medlemsstater står over for vedvarende problemer med meget lave vækstrater;

C.  der henviser til, at tempoet i den globale økonomiske vækst er faldende som følge af den økonomiske og finansielle uro i flere vækstøkonomier, hvilket har skabt nye strategiske udfordringer, som Den Europæiske Union er nødt til at tilpasse sig til;

D.  der henviser til, at Europa fortsat har et stort investeringsgab, som i væsentlig grad svækker EU's vækstpotentiale på længere sigt, samtidig med at euroområdets overskud på de løbende poster er stigende; der henviser til, at den offentlige og private gæld fortsat ligger højt mange lande, selv om underskuddene på de løbende poster er blevet reduceret; der finder, at en række medlemsstater bør intensivere deres indsats for at gennemføre meningsfulde strukturreformer;

E.  der påpeger, at selv om mange medlemsstater har oplevet en væsentlig reduktion af underskuddet på de løbende poster og af enhedslønomkostningerne, er den eksterne nettogæld i procent af BNP i de fleste af dem ikke er faldet;

F.  der henviser til, at beskæftigelsen nok er i bedring, men stadig ikke tilstrækkeligt til at gøre væsentligt indhug i ledigheden, navnlig ungdomsarbejdsløsheden, og fattigdommen;

G.  der henviser til, at Europa er det økonomiske område, der er mest afhængigt af importerede ressourcer i forhold til sine konkurrenter; der påpeger, at opbygningen af en ægte cirkulær økonomi i Europa således er en forudsætning for fremtidig økonomisk vækst;

H.  der henviser til, at krisen i 2008 ikke kun var konjunkturbestemt, men også strukturel, hvilket forklarer dens langvarige virkninger;

I.  der henviser til, at den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital er en hjørnesten for bæredygtig økonomisk vækst i EU’s indre marked;

J.  der henviser til, at de offentlige finanser i adskillige medlemsstater på grund af skatteundgåelse, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning er gået glip af potentielle indtægter i milliardklassen fra store koncerner, hvilket har undergravet grundlaget for solidaritet mellem landene og loyal konkurrence mellem virksomheder;

Policy-mix

1.  ser positivt på den årlige vækstundersøgelsespakke for 2016 og det foreslåede policy-mix af investeringer, strukturreformer og finanspolitisk ansvarlighed, som tager sigte på at fremme et højere vækstniveau og styrke den økonomiske genopretning samt den opadgående konvergens i Europa; understreger, at der er behov for en væsentlig national indsats med hensyn til effektiv gennemførelse af strukturreformer samt for en stærkere europæisk koordinering for at opnå en mere robust økonomisk genopretning og holdbar velstand for et bredt udsnit af befolkningen;

2.  hilser forbedringerne i de offentlige finanser velkommen, navnlig den gradvis faldende gældskvote i EU og euroområdet og de faldende samlede budgetunderskud; bemærker imidlertid, at den offentlige gældskvote fortsætter med at stige i en række medlemsstater med lav nominel BNP-vækst og lav inflation, og at ni medlemsstater fortsat er omfattet af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud; påpeger, at mange medlemsstater har begrænset finanspolitisk råderum til at kunne modstå eventuelle nye økonomiske chok, og at en stærkere europæisk koordination derfor burde overvejes med henblik på at støtte den finanspolitiske konsolidering uden at hæmme væksten;

3.  bemærker, at Den Europæiske Unions globale konkurrenceevne stadig er et vigtigt mål, og understreger vigtigheden af strukturreformer, investeringer i F&U, ressourceeffektivitet, produktivitetsfremmende innovation og reduktion af makroøkonomiske ubalancer; mener samtidig, at de forværrede globale udsigter også kræver en styrkelse af den indenlandske efterspørgsel med henblik på at gøre EU's økonomi mere modstandsdygtig; er navnlig bekymret over en mulig opbremsning i den globale efterspørgsel;

4.  mener, at makroøkonomiske ubalancer bør tackles gennem en koordineret indsats, der involverer alle medlemsstater og tager udgangspunkt i relevante reformer og investeringer; understreger vigtigheden af, at hver medlemsstat lever op til sit individuelle ansvar i denne sammenhæng; bemærker, at store overskud på de løbende poster er et tegn på, at der er plads til en større indenlandsk efterspørgsel; understreger, at stor offentlig og privat gæld betyder stor sårbarhed, og at der er brug for ansvarlige finanspolitikker og højere vækst for at nedbringe gælden hurtigere;

5.  opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats for at støtte opsvinget og fremme konvergensen hen imod dem, der præsterer bedst, samt rette op på de makroøkonomiske ubalancer, bl.a. ved at øge produktiviteten og sætte skub i investeringerne;

6.  finder det opmuntrende, at der er sket små forbedringer i arbejdsmarkedsindikatorerne, omend det må erkendes, at der stadig er stor forskel mellem medlemsstaterne, og at arbejdsløsheden stadig er uacceptabelt høj; bemærker, at det er nødvendigt at bygge videre på de seneste forbedringer ved også at øge kvaliteten af de arbejdspladser, der skabes, og deres produktivitet; opfordrer til en skærpet indsats for at øge investeringerne i kvalifikationer, gøre arbejdsmarkederne mere inklusive, skabe kvalitetsjob og mindske fattigdommen, den sociale udstødelse og de voksende uligheder i indkomst og velstand uden at slække på budgetdisciplinen; understreger, at beskæftigelsesindikatorer bør have samme status som de eksisterende indikatorer, der giver mulighed for en dybdegående analyse, for at undgå en metode med indikatorer i to klasser, og at de bør indgå fuldt ud i EU's politik og retningslinjer for medlemsstaterne;

7.  hilser fornyelsen af de integrerede retningslinjer for Europa 2020 velkommen og opfordrer til en styrkelse af Europa 2020-strategien som reference for det europæiske semester i overensstemmelse med de traktatfæstede mål og den gældende lovgivning og med henblik på at forhindre en gentagelse af statsgældskrisen; understreger betydningen af ambitiøse politikker og instrumenter, der sikrer, at Europa får det bedst mulige ud af energiskift og digitale skift, bl.a. via tilstrækkelige investeringer i F&U og kvalifikationer, og mindsker sit efterslæb i forhold til sine vigtigste globale konkurrenter hvad angår totalfaktorproduktivitet; anser det for afgørende at tackle de økonomiske uligheder, der fungerer som en hindring for varig økonomisk vækst; opfordrer Kommissionen til at tage spørgsmålet om reformer på miljøafgiftsområdet op i de landespecifikke henstillinger, bl.a. i relation til finanspolitisk ansvar; opfordrer til en konsekvent og helhedsorienteret overvågning af konvergensen hen imod dem, der præsterer bedst, i relation til målene i Europa 2020-strategien;

Investeringer

8.  anmoder om, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) i overensstemmelse med sit mandat i størst mulig grad anvendes til at støtte strategiske projekter, der ellers ikke ville blive finansieret; opfordrer medlemsstaterne og EFSI til at inddrage de lokale og regionale myndigheder i udviklingen af projektpipelines og investeringsplatforme med hjælp fra Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter; understreger ligeledes vigtigheden af at opnå synergier mellem EFSI og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF);

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte det fulde potentiale i ESIF i overensstemmelse med Europa 2020-strategien med henblik på at styrke samhørigheden og mindske divergenserne på det indre marked ved at give alle regioner mulighed for at udvikle deres konkurrencemæssige fordele og stimulere yderligere private investeringer; mener, at disse investeringer bør indgå som led i en sammenhængende industripolitik og bl.a. omfatte en særlig fokus på skabelse af job af høj kvalitet, især for unge; understreger behovet for tilstrækkelig administrativ kapacitet, en aktiv rolle for regionerne og bedre koordinering på alle forvaltningsniveauer og indbyrdes mellem dem; opfordrer til at overveje eventuelle yderligere politiske initiativer til at mindske investeringsgabet i EU;

10.  er opmærksom på den igangværende proces med nedbringelse af gearingen i den private sektor; understreger, at investeringsniveauet i Europa er betydeligt lavere end før krisen; understreger i den forbindelse betydningen af en hurtig implementering af bankunionen og strukturreformen på bankområdet samt vigtigheden af at fremme egenkapitalinvesteringer i SMV'er gennem en kapitalmarkedsunion; opfordrer til maksimal udnyttelse af EFSI og COSME til at forbedre SMV'ernes adgang til finansiering; mener, at større lovgivningsmæssig forudsigelighed på det indre marked ville øge investorernes tillid;

11.  understreger behovet for større investeringer i menneskelig kapital, herunder især uddannelse og innovation, bl.a. i forbindelse med arbejdsmarkedsreformer; understreger især behovet for at forbedre de nationale systemer for almen og faglig uddannelse samt livslang læring og tilpasse dem til de nye kvalifikations- og vidensbehov på EU's arbejdsmarked; understreger, at alt dette vil gøre det muligt at gøre innovation til en central drivkraft for vækst, produktivitet og konkurrenceevne; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at forbedre produktiviteten af de offentlige investeringer;

12.  glæder sig over de landespecifikke investeringsprofiler, der udpeger de vigtigste hindringer for investeringer i de enkelte medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage alle forvaltningsniveauer og alle relevante interessenter i udpegningen af hindringer for investeringer med særlig fokus på det indre marked, den svage indenlandske efterspørgsel og strukturreformerne og på tilvejebringelse af de nødvendige instrumenter, der kan bringe offentlig og privat finansiering sammen; understreger betydningen af et højt niveau af produktive investeringer for at holde processen med indhentning af det økonomiske efterslæb mellem medlemsstaterne i gang; bemærker, at hvert enkelt land skal finde en passende balance mellem de løbende udgifter, den langsigtede bæredygtighed af de offentlige finanser og investeringerne i det økonomiske vækstpotentiale, og at det indre marked og EU-instrumenter såsom EFSI og ESIF spiller en vigtig rolle som støtte for et sundt investeringsniveau; understreger, at de lave offentlige investeringer i forskning og innovation, der karakteriserer flere lande, kan låse dem yderligere fast i en mellemindkomstfælde;

Strukturreformer

13.  mener, at man efter en lang periode med makroøkonomiske tilpasninger bør fokusere på at levere strukturelle reformer og investeringer, der tager sigte på at styrke det vækstpotentiale, der bygger på kvalitetsjob og produktivitet, fremme retfærdige, holdbare, effektive og finanspolitisk bæredygtige velfærdssystemer samt fremme en bæredygtig omstilling af medlemsstaternes økonomier til øget ressourceeffektivitet;

14.  opfordrer til bæredygtige reformer på produkt-, tjenesteydelses- og arbejdsmarkedet samt i forbindelse med pensionsordninger og til indførelse af en bedre lovgivning, som fremmer innovation, jobskabelse og en velfærdsfremmende, loyal konkurrence uden at forringe forbrugerbeskyttelsen;

15.  understreger betydningen af større ressource- og energieffektivitet, herunder gennem udvikling af den cirkulære økonomi; understreger betydningen af videreudvikling af en ægte energiunion baseret på solidaritet, effektivitet og diversitet, uden at glemme de indenlandske energikilder, herunder vedvarende energi; opfordrer Kommissionen til at medtage disse spørgsmål i de landespecifikke henstillinger i de tilfælde, hvor det er mest relevant for konkurrenceevne og bæredygtig vækst;

16.  opfordrer indtrængende til, at der tages skridt i retning af at fremme skabelsen af kvalitetsjob og af robuste og mindre segmenterede arbejdsmarkeder; understreger betydningen af holdbare og effektive velfærdssystemer; minder om, at sikring af en høj beskæftigelse er en forudsætning for bæredygtige pensionssystemer;

17.  understreger behovet for en moderne, effektiv, demokratisk og borgervenlig offentlig forvaltning på alle forvaltningsniveauer samt for effektive og gennemsigtige regler for offentlige indkøb; understreger betydningen af at tage yderligere skridt i retning af ægte e-forvaltning i og mellem medlemsstaterne; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at identificere og afhjælpe mangler i deres respektive forvaltninger, som kan være skadelige i krisesituationer;

18.  opfordrer til, at skatten i højere grad flyttes væk fra arbejde på en måde, der skal fastlægges på nationalt plan og som tager hensyn til de sociale sikringssystemers bæredygtighed;

19.  noterer sig forslaget om et støtteprogram for strukturreformer, der er beregnet til at styrke gennemførelsen af vækstfremmende reformer i medlemsstaterne og skal vedtages ved den almindelige lovgivningsprocedure; fastholder, at det er medlemsstaterne, som er ansvarlige for gennemførelsen af strukturelle reformer;

Finanspolitisk ansvar

20.  fastholder behovet for en ansvarlig, vækstfremmende finanspolitik, der sikrer gældsbæredygtigheden og tager hensyn til den økonomiske cyklus og investeringsgabene, samtidig med at borgernes sociale rettigheder respekteres; minder om, at den meget høje gældsætning i nogle medlemsstater udgør en betydelig risiko i tilfælde af eventuelle fremtidige chok inden for euroområdet; understreger, at bestræbelserne på at øge de offentlige finansers modstandsdygtighed og fremme væksten skal intensiveres i lande med høje gældskvoter med henblik på at bringe disse til at falde på en bæredygtig måde;

21.  insisterer på, at stabilitets- og vækstpagten skal gennemføres under fuld anvendelse af dens eksisterende fleksibilitetsbestemmelser i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 (COM(2015)0012), bl.a. for at støtte øgede investeringer samt håndtere sikkerhedstrusler og flygtningestrømme;

22.  understreger behovet for en forbedret skatteopkrævning, bekæmpelse af skattesvig og -unddragelse, styrkelse af indsatsen mod aggressiv skatteplanlægning og skattely samt bedre koordinering af skattepolitikken inden for EU; efterlyser skattesystemer, der er effektive og gennemsigtige, for at øge skatteopkrævningen, forhindre skatteundgåelse og bekæmpe organiseret kriminalitet; er derfor af den opfattelse, at skatte- og toldmyndighederne bør have tilstrækkelige menneskelige, materielle og finansielle ressourcer;

23.  går ind for rationelle og landespecifikke bestræbelser for at forbedre kvaliteten, effektiviteten og den vækstfremmende karakter af de offentlige udgifter, navnlig ved at flytte uproduktive udgifter over på vækstfremmende investeringer, men uden at bringe væsentlige offentlige og sociale tjenesteydelser i fare;

Særlig fokus på euroområdet

24.  hilser henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet, fremlagt af Kommissionen seks måneder før de landespecifikke henstillinger, velkommen som et skridt fremad i forstærkelsen af politiksamordningen i forlængelse af de fem formænds rapport og Europa-Parlamentets relevante beslutninger;

25.  understreger, at euroområdet i kraft af sin høje grad af indbyrdes afhængighed og fælles pengepolitik er en økonomisk enhed, hvor konvergensen hen imod dem, der præsterer bedst, skal fremmes og støttes gennem en stærkere samordning af de nationale politikker; understreger betydningen af en forbedret indsats fra alle nationale regeringers side til at gennemføre de økonomiske reformer og investeringer i deres medlemsstater, som er nødvendige for at reducere de makroøkonomiske ubalancer og undgå, at de nationale politikker får negative spillovereffekter i andre medlemsstater; opfordrer derfor til en tilbundsgående vurdering af de makroøkonomiske ubalancer og spillovereffekter som supplement til vurderingen af de landespecifikke svagheder og den makroøkonomiske dialog; finder det afgørende, at der sikres fuld sammenhæng mellem euroområdehenstillingen og de landespecifikke henstillinger;

26.  ser positivt på en øget fokusering på euroområdets samlede finanspolitiske stilling, såfremt den ikke afleder opmærksomheden fra de enkelte medlemsstaters ansvar; minder om, at et finanspolitisk underskud i en medlemsstat ikke kan opvejes af et overskud i en anden i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud; opfordrer til regelmæssig overvågning af, hvorvidt den samlede finanspolitiske stilling er passende i lyset af det eksisterende investeringsgab;

27.  støtter anbefalingen om at differentiere mellem de finanspolitiske tiltag i de forskellige medlemsstater under hensyntagen til deres respektive stillinger i forhold til kravene i stabilitets- og vækstpagten og stabiliseringsbehovene samt spillovereffekter; bemærker, at for mange medlemsstater indebærer dette en indsats for vækstfremmende finanspolitisk konsolidering; bemærker på den anden side, at nogle lande har et øget finanspolitisk råderum i forhold til kravene i stabilitets- og vækstpagten, som på nuværende tidspunkt kunne anvendes til støtte for den indenlandske økonomi;

28.  bemærker, at selv om euroområdets store overskud på de løbende poster er et velkomment tegn på euroområdets eksterne konkurrenceevne, afspejler det på sit nuværende niveau også manglen på interne investeringer, som har negative virkninger på vækst og beskæftigelse; mener, at en stærkere indenlandsk efterspørgsel ville være bedre, såvel for euroområdets bæredygtige vækst som ud fra et generelt synspunkt; er klar over, at visse medlemsstaters overskud på de løbende poster ledsages af positive spillovereffekter på hele værdikæden, hvilket er til fordel for andre medlemsstater på forskellige måder; anerkender også den rolle, som den fælles valuta spiller for mere konkurrencedygtige landes evne til at opretholde et stort overskud over for den øvrige verden; glæder sig over konklusionen i Kommissionens vinterprognose for 2016 om, at den økonomiske vækst i nogle medlemsstater i 2015 hovedsagelig har været drevet af indenlandsk efterspørgsel; anser det for vigtigt, at medlemsstater med højere overskud på de løbende poster fortsætter med at udvide deres indenlandske efterspørgsel til gavn for dem selv og andre; opfordrer samtidig mindre konkurrencedygtige medlemsstater til effektivt at gennemføre strukturelle reformer og investeringer af høj kvalitet med henblik på at moderniserer deres økonomi og opbygge et bæredygtigt erhvervsklima for langsigtede investeringer i overensstemmelse med Europa 2020-strategien; mener, at dette er den bedste måde at nedbringe makroøkonomiske ubalancer i medlemsstaterne på i stedet for en intern devaluering, der svækker efterspørgslen og bremser den økonomiske vækst i euroområdet;

29.  understreger behovet for at skabe en reel økonomisk og social konvergens drevet af forbedringer i produktivitet og ikke-omkostningsrelaterede faktorer; understreger betydningen af, at alle medlemsstaterne effektivt gennemfører strukturreformer, forbedrer kvaliteten af deres offentlige udgifter og sikrer den fornødne investeringskapacitet med henblik på at muliggøre en balanceret og bæredygtig vækst, hvilket også er afgørende for en nedbringelse af gældskvoten; anerkender, at stor offentlig og privat gæld i betydelig grad mindsker evnen til at investere og dermed bremser væksten;

30.  minder om, at lønfastsættelse er et anliggende for uafhængige kollektive overenskomstforhandlinger, og opfordrer de relevante aktører til at sikre en både ansvarlig og vækstvenlig lønudvikling, som afspejler udviklingen i produktiviteten; opfordrer navnlig de relevante aktører i lande, som har underskud eller er tæt på balance på de løbende poster, til at fortsætte bestræbelserne på at styrke produktiviteten og opretholde konkurrenceevnen; opfordrer samtidig de relevante aktører i lande med stort overskud til at anvende den overskydende opsparing til at stimulere den indenlandske efterspørgsel og investeringerne;

31.  opfordrer til foranstaltninger, der kan forhindre et kapløb mod bunden hvad angår beskatning og sociale standarder, som vil føre til øget ulighed; minder om behovet for at fastholde den internationale konkurrenceevne baseret på produktivitet og opadgående konvergens; glæder sig over den øgede fokusering på tre beskæftigelsesrelaterede indikatorer i resultattavlen for makroøkonomiske ubalancer og opfordrer Kommissionen til at sidestille dem med de andre; mener endvidere, at de nuværende resultattavles analyse af de vigtigste beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer og relevante indikatorer for ressourceeffektivitet bør inddrages i de politiske retningslinjer;

32.  noterer sig Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2015 om Den Økonomiske og Monetære Union, og opfordrer Kommissionen til at påbegynde udarbejdelsen af de mere langsigtede foranstaltninger så hurtigt som muligt;

Et mere effektivt europæisk semester med øget demokratisk kontrol

33.  beklager den ringe implementering af de landespecifikke henstillinger og mener, at der for at forbedre gennemførelsen er behov for i højere grad at fastlægge klart formulerede prioriteter på EU-niveau og mobilisere en egentlig offentlig debat samt politisk vilje og engagement på nationalt niveau med henblik på at opnå en højere grad af relevans og nationalt ejerskab; glæder sig i denne henseende over de besøg, som medlemmer af Kommissionen har aflagt i medlemsstaterne for at drøfte det europæiske semester og de dertil hørende dokumenter;

34.  opfordrer til, at man finder den rette balance mellem at afgive landespecifikke henstillinger, der fokuserer på de vigtigste prioriteter, og sikre, at de adresserer alle vigtige udfordringer, herunder behovet for at forhindre en gentagelse af statsgældskrisen, og behovet for at øge konkurrenceevnen, væksten og beskæftigelsen under hensyntagen til Europa 2020-strategiens mål;

35.  glæder sig over plenardebatten med formændene for henholdsvis Kommissionen og Eurogruppen om udkastet til henstilling til euroområdet den 15. december 2015 og anmoder om, at sådanne debatter bliver et fast element i det europæiske semester; mener, at sådanne debatter styrker og supplerer den eksisterende demokratiske dialog, navnlig den økonomiske dialog, ved at øge den demokratiske kontrol med den udøvende myndighed;

36.  understreger, at Det Europæiske Råds forårsmøde bør være det centrale øjeblik, hvor politiske prioriteter fastlægges; påskønner plenardebatten med Kommissionen om prioriteterne for den årlige vækstundersøgelse før og efter dens vedtagelse; minder om, at fastlæggelsen af den økonomiske politik på baggrund af Rådets henstilling til medlemsstaterne er en gennemførelsesforanstaltning, som skal gøres til genstand for demokratisk kontrol og debat fra Europa-Parlamentets side; opfordrer derfor Rådet til først at vedtage sine henstillinger og konklusioner om den årlige vækstundersøgelsespakke for euroområdet, når Parlamentet har haft lejlighed til at afgive udtalelse om dem; bekræfter sin vilje til at behandle disse dokumenter hurtigt og til at indtage sin holdning i god tid inden Det Europæiske Råds forårsmøde; hilser det velkomment, at Europa-Parlamentets formand er indbudt til at fremlægge Parlamentets holdning på Det Europæiske Råds forårsmøde; minder endvidere om, at Europa-Parlamentet ifølge traktaten skal underrettes, når Rådet har vedtaget henstillinger, og endvidere informeres om resultaterne af den multilaterale overvågning;

37.  fremhæver betydningen af, at de nationale parlamenter drøfter landerapporterne og de landespecifikke henstillinger og stemmer om nationale reformprogrammer såvel som om nationale konvergens-/stabilitetsprogrammer; opfordrer medlemsstaterne til at inddrage arbejdsmarkedets parter, lokale og regionale myndigheder og andre relevante aktører på en struktureret måde, idet der drages fordel af, at landerapporter offentliggøres på et tidligt tidspunkt; fremhæver den uerstattelige rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller ved lønfastsættelse, og den afgørende rolle, som de bør spille i bredere økonomiske drøftelser, navnlig når det gælder om at fremme produktivitet; opfordrer endvidere de nationale parlamenter til i højere grad at samarbejde med Europa-Parlamentet;

38.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede forhandlinger om en interinstitutionel aftale om økonomisk styring; insisterer på, at denne interinstitutionelle aftale bør sikre, at det europæiske semesters struktur, inden for rammerne af traktaterne, giver mulighed for en meningsfuld og regelmæssig parlamentarisk kontrol med processen, navnlig hvad angår prioriteterne for den årlige vækstundersøgelse og henstillingerne for euroområdet;

Budgetpolitik

39.  beklager, at der ikke er nogen tilfredsstillende indflydelse som følge af den begrænsede størrelse af EU-budgettet, at det er umuligt at ændre på systemet med de egne indtægter, og at der mangler sammenhæng mellem økonomiske prognoser, prioriteter for den økonomiske politik og udarbejdelsen af de årlige og flerårige budgetter;

40.  bemærker, at EU-budgettet direkte bidrager til at opfylde to af de tre mål i den årlige vækstundersøgelse 2016 (nyt skub i investeringer, fortsatte strukturreformer og en ansvarlig og ærlig finanspolitik, der står mål med de erklærede politiske engagementer); bifalder i denne forbindelse Kommissionens forslag om at anvende EU-midler til teknisk bistand inden for rammerne af støtte til strukturreformer;

41.  er af den opfattelse, at EU-budgettet kan bidrage til at aflaste de nationale budgetter og støtte budgetkonsolideringsbestræbelserne gennem etablering af egne indtægter og rationalisering af udgifterne; er overbevist om, at en mere omfattende forvaltning af offentlige midler på EU-niveau ville gøre det muligt at opnå stordriftsfordele og derved mindske udgifterne på f.eks. de diplomatiske og militære områder, uden dog derved at sætte spørgsmålstegn ved princippet om delt forvaltning, især hvad angår strukturfondene;

42.  erindrer om, at underskud på EU-budgettet er ulovligt; bemærker, at medlemsstaterne gør EU-budgettet til en variabel, der kan bruges til at justere de nationale budgetter;

43.  understreger, at en større integration i euroområdet er uomgængelig nødvendig for at fuldføre den økonomiske og monetære union (ØMU'en), og at budgetunionen udgør en hjørnesten for, at euroen kan fungere rigtigt;

44.  opfordrer, hvad angår Parlamentets holdning til euroområdet og dets budgetkapacitet, til, at der tages hensyn til konklusionerne fra initiativbetænkningen om euroområdets budgetkapacitet, som vil blive udarbejdet i løbet af 2016;

45.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en revision af den flerårige finansielle ramme (FFR), som er fastlagt ved den politiske aftale, der blev indgået mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet i juni 2013; påpeger, at de finansielle og humanitære kriser, der har ramt EU mellem 2009 og 2014, har henledt opmærksomheden på den nuværende flerårige finansielle rammes utilstrækkelighed; understreger endvidere, at der er behov for en vidtrækkende reform af EU's finansielle programplanlægning, der tager behørigt hensyn til målsætninger, finansiering og varighed af de instrumenter, som er til rådighed.

Miljø-, folkesundheds- og fødevaresikkerhedspolitik

46.  understreger, at hvis reformen af affaldslovgivningen og handlingsplanen om den cirkulære økonomi skal fremme den europæiske økonomis overgang til en cirkulær model, er det af afgørende betydning at integrere henstillinger med det for øje i processen med det europæiske semester for at styrke konkurrenceevnen og skabe jobs og bæredygtig vækst; henstiller, at den cirkulære økonomis principper bliver integreret i de landespecifikke henstillinger;

47.  gentager behovet for en skattemæssig ramme, der belønner udvikling af bæredygtige politikker og er i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, og dermed sender de rette signaler vedrørende investering i ressourceeffektivitet, modernisering af produktionsprocesser og fremstilling af mere reparationsvenlige og holdbare produkter; gentager nødvendigheden af at udfase miljøskadelige subsidier, herunder til fossile brændstoffer, og flytte beskatningen væk fra arbejde og over på miljøforurening;

48.  anser det for vigtigt at vurdere sundhedssystemernes præstationer og bæredygtighed inden for rammerne af det europæiske semester og støtter et skifte til en resultatbaseret tilgang og fokus på sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme; opfordrer Kommissionen til at udvikle redskaber, sammen med alle aktører, til at overvåge sundhedssystemernes resultater, måle adgangen til sundhedsydelser af høj kvalitet og tilskynde til gennemsigtighed i omkostningerne til medicinsk forskning med det formål at mindske sociale forskelle og uligheder på sundhedsområdet mellem og internt i medlemsstaterne; tilskynder Kommissionen til i de landespecifikke henstillinger at tage hensyn til de langsigtede sundhedsmæssige og finanspolitiske virkninger af foranstaltninger rettet mod forebyggelse;

49.  understreger betydningen af bæredygtighed i sundhedssektoren, som spiller en vigtig rolle i den samlede økonomi, da den beskæftiger 8 % af den samlede arbejdsstyrke i Europa og tegner sig for 10 % af bruttonationalproduktet i EU, såvel som betydningen af at kunne give alle borgere lige adgang til sundhedsydelser, da sundhed er en afgørende faktor for stabilitet, bæredygtighed og yderligere udvikling af medlemsstaterne og deres økonomi;

Regionalpolitikker

50.  noterer sig betydningen af EU's investeringer i mindre udviklede regioner og vigtigheden af at sikre dets evne til at tiltrække yderligere investeringer og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed;

51.  bemærker forbindelsen mellem målene for processen med det europæiske semester og ESI-fondenes programmering for 2014-2020, som afspejles i partnerskabsaftalerne; mener derfor, at samhørighedspolitikkens instrumenter efter reformen i 2014-2020 kan spille en meget vigtig rolle i gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger og dermed støtte strukturreformer og bidrage til opfyldelsen af EU's strategiske mål og en effektiv gennemførelse af partnerskabsaftalerne; understreger ikke desto mindre, at den flerårige og langsigtede karakter af ESI-fondenes programmer og mål er i modstrid med det europæiske semesters årlige cyklus og behovet for koordinering mellem Den Europæiske Unions prioriteter og de nationale, regionale og lokale behov;

o
o   o

52.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, de nationale parlamenter og Den Europæiske Centralbank.

(1) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.
(2) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.
(3) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.
(4) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.
(5) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
(6) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.
(7) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.
(8) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.
(9) EUT L 192 af 18.7.2015, s. 27.
(10) EUT L 268 af 15.10.2015, s. 28.
(11) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0238.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0408.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0469.

Juridisk meddelelse