Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2932(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0250/2016

Indgivne tekster :

B8-0250/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 25/02/2016 - 7.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0064

Vedtagne tekster
PDF 173kWORD 71k
Torsdag den 25. februar 2016 - Bruxelles Endelig udgave
Indledning af forhandlinger om frihandelsaftaler med Australien og New Zealand
P8_TA(2016)0064B8-0250/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2016 om indledning af forhandlinger om frihandelsaftaler med Australien og New Zealand (2015/2932(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til den fælles erklæring fra formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og New Zealands premierminister, John Key, af 29. oktober 2015 samt fra formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og Australiens premierminister, Malcolm Turnbull, af 15. november 2015,

–  der henviser til partnerskabsrammen mellem EU og Australien af 29. oktober 2008 og den fælles erklæring fra EU og New Zealand om forbindelser og samarbejde af 21. september 2007,

–  der henviser til de øvrige bilaterale aftaler mellem EU og Australien, særlig aftalen om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, -certifikater og -mærkninger og aftalen om handel med vin,

–  der henviser til de øvrige bilaterale aftaler mellem EU og New Zealand, særlig aftalen om sundhedsforanstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter og aftalen om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, særlig holdningerne af 12. september 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Australien om ændring af aftalen om gensidig anerkendelse(1) og beslutningen af 12. september 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand om ændring af aftalen om gensidig anerkendelse(2),

–  der henviser til det kommuniké, der blev udsendt efter G20-mødet mellem stats- og regeringscheferne i Brisbane den 15.-16. november 2014,

–  der henviser til den fælles erklæring af 22. april 2015 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og den australske udenrigsminister med titlen "Hen imod et tættere partnerskab mellem EU og Australien" og den fælles erklæring af 25. marts 2014 fra formand Herman Van Rompuy, formand José Manuel Barroso og premierminister John Key om uddybelse af partnerskabet mellem New Zealand og Den Europæiske Union,

–  der henviser til visse landbrugssektorers følsomme karakter i forbindelse med disse forhandlinger,

–  der henviser til det allerede betydelige antal aftaler, som EU forhandler om med sine vigtigste handelspartnere,

–  der henviser til artikel 207, stk. 3, og artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om indledning af forhandlinger om frihandelsaftaler med Australien og New Zealand (O-000154/2015 – B8-0101/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Australien og New Zealand er blandt EU's ældste og tætteste partnere, deler fælles værdier og er fast besluttede på at fremme velstand og sikkerhed i hele verden inden for et regelbaseret system;

B.  der henviser til, at EU, Australien og New Zealand arbejder sammen om at tackle fælles udfordringer over et bredt spektrum af emner og samarbejder i en række internationale fora;

C.  der henviser til, at EU og New Zealand er parter i, og Australien er i gang med at tiltræde, aftalen om offentlige udbud;

D.  der henviser til, at EU, Australien og New Zealand deltager i plurilaterale forhandlinger med henblik på en yderligere liberalisering af handelen med "grønne varer" (aftalen om miljøvarer) og handelen med tjenesteydelser (TISA);

E.  der henviser til, at Australien og New Zealand begge deltog i de nyligt afsluttede forhandlinger om et transatlantisk partnerskab (TPP) og deltager i de igangværende forhandlinger om et regionalt vidtrækkende økonomisk partnerskab (RCEP) i Østasien, som forener Australiens og New Zealands vigtigste handelspartnere;

F.  der henviser til, at Australien og New Zealand er to ud af de blot seks WTO-medlemmer, der stadig ikke har præferenceadgang til EU's marked eller igangværende forhandlinger med henblik herpå;

G.  der henviser til, at Australien og New Zealand er to lande, der fuldt ud er karakteriseret ved retsstatsforhold, og som på nuværende tidspunkt yder en solid beskyttelse af miljøet og af menneskerettighederne, sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder;

H.  der henviser til, at indgåelsen af frihandelsaftaler mellem EU og Australien og mellem EU og New Zealand vil uddybe handels- og investeringsforbindelserne, og at det ikke kunne overvejes at indgå aftalerne, hvis de fik negativ indvirkning på parternes mulighed for at indføre, bibeholde eller forbedre deres sociale, miljømæssige og arbejdsmæssige standarder;

I.  der henviser til, at EU afsluttede forhandlingerne om partnerskabsaftalen om forbindelser og samarbejde mellem EU og New Zealand (PARC) den 30. juli 2014 og rammeaftalen mellem EU og Australien den 22. april 2015;

J.  der henviser til, at EU er den tredjevigtigste handelspartner for både Australien og New Zealand, som er hhv. EU's 21. og 51. største handelspartnere (2014);

K.  der henviser til, at New Zealand er et af de få lande, der anerkendes af Kommissionen for at have en tilstrækkelig grad af beskyttelse af private data;

L.  der henviser til, at indgåelsen af moderne, ambitiøse, afbalancerede og omfattende aftaler ville tilvejebringe et nyt niveau i de økonomiske forbindelser;

M.  der henviser til, at Parlamentet vil skulle beslutte, om det skal godkende de potentielle frihandelsaftaler mellem EU og Australien og mellem EU og New Zealand;

1.  fremhæver betydningen af en uddybelse af forbindelserne mellem EU og Asien-Stillehavsregionen for den økonomiske vækst i Europa og understreger, at dette er afspejlet i Den Europæiske Unions handelspolitik; anerkender, at Australien og New Zealand er en central del af denne strategi, og at en udvidelse og uddybning af samhandelen med disse partnere kan bidrage til at opfylde dette mål;

2.  roser både Australien og New Zealand for deres stærke og konsekvente engagement i den multilaterale handelsdagsorden;

3.  mener, at det fulde potentiale i Unionens bilaterale og regionale samarbejdsstrategier kun kan udnyttes gennem indgåelse af frihandelsaftaler af høj kvalitet med både Australien og New Zealand, som er baseret på gensidighed og fælles fordele, idet man dog under ingen omstændigheder må undergrave eller fjerne ressourcer og opmærksomhed fra ambitionen om at gøre fremskridt på multilateralt plan eller fra gennemførelsen af allerede indgåede multilaterale og bilaterale aftaler;

4.  mener, at forhandlinger om to separate, moderne, ambitiøse, afbalancerede og omfattende frihandelsaftaler med Australien og New Zealand i overensstemmelse med de specifikke særpræg ved disse to landes økonomier er en pragmatisk måde at uddybe de bilaterale partnerskaber på, som vil styrke de allerede fuldt udviklede eksisterende bilaterale handels- og investeringsforbindelser yderligere og bidrage til at afbøde de afledende virkninger af den nyligt indgåede TPP-aftale; forestiller sig, at forhandlingsresultatet kan fungere som model for fremtidige frihandelsaftaler;

5.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med screeningsundersøgelsen nøje at undersøge alle muligheder for yderligere markedsadgang for europæiske erhvervsdrivende, navnlig SMV'er, som de eventuelle frihandelsaftaler med Australien og New Zealand kunne tilvejebringe, og veje dem op imod eventuelle defensive interesser, eftersom både Australien og New Zealand allerede har forholdsvis åbne markeder og meget lave toldsatser i forhold til det generelle internationale niveau;

6.  understreger, at ambitiøse aftaler mellem de tre højtudviklede økonomier på meningsfuld vis skal komme ind på investeringer, handel med varer og tjenesteydelser (idet der trækkes på Europa-Parlamentets nylige henstillinger hvad angår forbehold for politisk råderum og følsomme sektorer), e-handel, offentlige udbud, energi, statsejede virksomheder, konkurrence, korruptionsbekæmpelse, reguleringsmæssige spørgsmål som f.eks. sundheds- og plantesundhedsmæssige foranstaltninger, teknologiforskning og navnlig SMV'ernes behov og kan være gavnlige for styringen af verdensøkonomien via øget konvergens og samarbejde om internationale standarder, uden at man mindsker nogen form for forbrugerbeskyttelse (f.eks. fødevaresikkerhed), miljøbeskyttelse (f.eks. dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed), social beskyttelse eller arbejdstagerbeskyttelse;

7.  understreger, at de eventuelle aftaler i et separat kapitel bør tage højde for SMV'ers behov og interesser hvad angår spørgsmål om lettelse af markedsadgang for at skabe konkrete forretningsmuligheder;

8.  anser et solidt og ambitiøst kapitel om bæredygtig udvikling, som bl.a. omfatter de centrale arbejdsstandarder, ILO's fire vigtigste governancekonventioner og multilaterale miljøaftaler, for at være en uomgængelig del af enhver potentiel frihandelsaftale; mener endvidere, at aftalen bør omfatte etableringen af et fælles civilsamfundsforum, der overvåger og afgiver bemærkninger om dens gennemførelse og om parternes overholdelse af deres tilsagn og forpligtelser for så vidt angår menneskerettigheder, arbejdsstandarder og miljøbeskyttelse;

9.  bemærker, at landbruget er en meget følsom sektor, og at et endeligt, afbalanceret resultat i landbrugs- og fiskerikapitlerne skal tage behørigt hensyn til interesserne hos alle europæiske producenter, f.eks. kød-, mejeri-, sukker-, korn- og tekstilproducenterne og producenterne i regionerne i den yderste periferi, f.eks. ved at indføre overgangsperioder eller passende kontingenter eller ved ikke at påtage sig nogen forpligtelser i de mest følsomme sektorer; mener, at kun et sådant resultat kan sætte skub i konkurrenceevnen og vil være til fordel for både forbrugere og producenter; opfordrer til, at der indføjes effektive bilaterale beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre en kraftig stigning i importen, som kan forårsage eller risikere at forårsage alvorlig skade for de europæiske producenter i følsomme sektorer, og til, at der gennemføres specifikke foranstaltninger for at beskytte følsomme produkter fra regionerne i den yderste periferi, navnlig udelukkelse af specielle sukkerarter;

10.  fremhæver, at forhandlingerne skal resultere i markante bestemmelser, der kan håndhæves, om anerkendelse og beskyttelse af intellektuel ejendomsret, herunder geografiske betegnelser;

11.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at gennemføre omfattende bæredygtighedsvurderinger af de potentielle aftaler, således at det bliver muligt nøje at vurdere de mulige gevinster og tab ved at forbedre handels- og investeringsforbindelserne mellem EU og Australien og mellem EU og New Zealand til gavn for befolkningerne og virksomhederne på begge sider, herunder i regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier;

12.  opfordrer Kommissionen til at gøre igangsættelsen af forhandlinger med Australien og New Zealand betinget af, at alle parter fra begyndelsen forpligter sig til at føre forhandlingerne så åbent som muligt, idet de fuldt ud respekterer bedste praksis som fastlagt gennem andre forhandlinger og gennem konstante dialoger med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, og til at medtage det forventede ambitionsniveau i denne henseende i screeningsundersøgelsen;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Australiens og New Zealands regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 210.
(2) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 210.

Juridisk meddelelse