Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2128(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0026/2016

Indgivne tekster :

A8-0026/2016

Forhandlinger :

PV 07/03/2016 - 15
CRE 07/03/2016 - 15

Afstemninger :

PV 08/03/2016 - 6.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0071

Vedtagne tekster
PDF 391kWORD 114k
Tirsdag den 8. marts 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Årsrapport 2014 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig
P8_TA(2016)0071A8-0026/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2016 om årsrapporten for 2014 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig (2015/2128(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 325, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til sine beslutninger om tidligere årsrapporter fra Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 31. juli 2015 med titlen "Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsrapport 2014" (COM(2015)0386) og de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0151, SWD(2015)0152, SWD(2015)0153, SWD(2015)0154, SWD(2015)0155 og SWD(2015)0156),

–  der henviser til OLAF’s årsrapport 2014,

–  der henviser til OLAF-Overvågningsudvalgets aktivitetsrapport 2014,

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014 med institutionernes svar,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. oktober 2015 om "Beskyttelse af Den Europæiske Unions budget indtil udgangen af 2014" (COM(2015)0503),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. september 2015 med titlen "Bekæmpelse af korruption i EU: imødekommelse af erhvervslivets og civilsamfundets betænkeligheder" (CCMI/132),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 3. februar 2014 med titlen "Bekæmpelse af korruption i EU" (COM(2014)0038),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 af 26. februar 2014 om oprettelse af et program til fremme af aktioner til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser (Hercule III-programmet) og om ophævelse af afgørelse nr. 804/2004/EF(1),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 17. juli 2013 til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (COM(2013)0534),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999(2),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 11. juli 2012 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2012)0363),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3),

–  der henviser til sin beslutning af 15. september 2011 om EU’s bestræbelser med hensyn til bekæmpelse af korruption(4), sin erklæring af 18. maj 2010 om Unionens bestræbelser for at bekæmpe korruption(5) og Kommissionens meddelelse af 6. juni 2011 med titlen "Bekæmpelse af korruption i EU" (COM(2011)0308),

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(6),

–  der henviser rapporten fra 2015 om momsdifferencen, som Kommissionen havde bestilt;

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning om offentlige indkøb i relation til EU’s samhørighedsudgifter,

–  der henviser til EU-Domstolens dom i sag C-105/14 – Taricco m. fl.,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0026/2016),

A.  der henviser til, at medlemsstaterne og Kommissionen har et fælles ansvar for gennemførelsen af ca. 80 % af Unionens budget; der henviser til, at det først og fremmest er medlemsstaterne, der er ansvarlige for opkrævning af egne indtægter, bl.a. i form af moms og told;

B.  der henviser til, at forsvarlige offentlige udgifter og beskyttelse af EU’s finansielle interesser bør være centrale elementer i EU’s politik for at øge borgernes tillid ved at sikre, at deres penge bruges korrekt, produktivt og effektivt; der henviser til, at forsvarlig økonomisk forvaltning bør kombineres med en tilgang, som går ud på, at hver euro skal bruges så effektivt som muligt;

C.  der henviser til, at opnåelse af gode resultater indebærer en regelmæssig evaluering af input, output, resultater og virkninger gennem resultatbaserede revisioner;

D.  der henviser til, at mangfoldigheden af retlige og administrative systemer i medlemsstaterne gør det til en udfordring at overvinde uregelmæssigheder og bekæmpe svig, og at det derfor er nødvendigt, at Kommissionen gør en yderligere indsats for sikre, at kampen mod svig og korruption gennemføres effektivt og giver mere konkrete og mere tilfredsstillende resultater;

E.  der henviser til, at OLAF har til opgave at beskytte Den Europæiske Unions finansielle interesser ved at efterforske svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter; der henviser til, at Overvågningsudvalget er oprettet for at styrke og sikre OLAF’s uafhængighed ved hjælp af regelmæssig kontrol af udøvelsen af organets undersøgelsesfunktion; der henviser til, at Overvågningsudvalget navnlig har til opgave at overvåge udviklingen i anvendelsen af proceduremæssige garantier og undersøgelsernes varighed på baggrund af de oplysninger, som generaldirektøren forelægger udvalget i overensstemmelse med artikel 7, stk. 8, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013;

F.  der henviser til, at der forekommer korruption i alle medlemsstater, og til, at det koster EU’s økonomi ca. 120 mia. EUR om året ifølge Kommissionens første rapport om bekæmpelse af korruption i EU, som blev offentliggjort i februar 2014;

G.  der henviser til, at korruption kan bidrage til at finansiere den organiserede kriminalitets og terrornetværkenes aktiviteter i Europa; der henviser til, at korruption ligeledes undergraver borgernes tillid til institutionerne og de demokratiske processer;

H.  der henviser til, at bekæmpelse af svig og korruption – ud over den civilisatoriske antagelse, som bygger på etiske principper og er en integreret del af retsstatsprincippet – fremmer EU’s konkurrenceevne i den globale økonomi;

1.  henviser til Kommissionens rapport om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsrapport 2014; opfordrer Kommissionen til at reagere hurtigere på Parlamentets anmodninger i sine årsrapporter om beskyttelse af EU’s finansielle interesser (de såkaldte PIF-rapporter);

Afsløring og indberetning af uregelmæssigheder

2.  bemærker, at alle indberettede uregelmæssigheder vedrørte et samlet beløb på ca. 3,24 mia. EUR; understreger, at de samlede finansielle konsekvenser af svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder, der blev indberettet i 2014, var 36 % højere end i 2013, mens antallet af sådanne uregelmæssigheder steg med 48 %; understreger, at ca. 2,27 mia. EUR vedrørte udgifterne svarende til 1,8 % af de samlede betalinger;

3.  understreger, at 1 649 ud af i alt 16 473 uregelmæssigheder, der blev indberettet til Kommissionen i 2014, var svigagtige, og vedrørte et beløb på 538,2 mio. EUR; henviser til, at uregelmæssigheder i forbindelse med udgifter vedrørte 362 mio. EUR, svarende til 0,26 % af de samlede betalinger, og uregelmæssigheder i forbindelse med indtægter vedrørte 176,2 mio. EUR, svarende til 0,88 % af bruttobeløbet for de traditionelle egne indtægter, der blev opkrævet i 2014;

4.  understreger, at den samlede finansielle virkning af ikke-svigagtige uregelmæssigheder, der blev indberettet i 2014, var 47 % højere end i 2013, mens antallet af disse uregelmæssigheder faldt med 5 %; bemærker ligeledes, at ikke-svigagtige uregelmæssigheder i forbindelse med udgifter vedrørte 1,54 % af de samlede betalinger, og ikke-svigagtige uregelmæssigheder i forbindelse med indtægter vedrørte 3,66 % af bruttobeløbet for de traditionelle egne indtægter, der blev opkrævet i 2014;

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at påtage sig det fulde ansvar for inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb fra EU-budgettet og for en bedre opkrævning af egne indtægter og til at indføre ensartede indberetningsprincipper i alle medlemsstater med henblik på indsamling af relevante, sammenlignelige og korrekte data;

6.  understreger, at ikke-svigagtige uregelmæssigheder ofte hænger sammen med et utilstrækkeligt kendskab til komplekse regler og krav; mener, at en forenkling af regler og procedurer fra medlemsstaternes og Kommissionens side ville nedbringe antallet af sådanne uregelmæssigheder; mener, at bekæmpelsen af uregelmæssigheder, herunder svig, kræver bevidsthed blandt alle institutionelle organer på europæisk, nationalt og lokalt plan og blandt den brede offentlighed; noterer sig, at etableringen af en kultur, der er befordrende for forebyggelse og bekæmpelse af svig, er af afgørende betydning i alle institutioner og organer, der medvirker ved anvendelsen af midlerne, og opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til udveksling af bedste praksis;

7.  minder om, at medlemsstaterne er i gang med en finanspolitisk konsolidering og stramning med det formål at sikre mere bæredygtige statsbudgetter, og er af den faste overbevisning, at der er behov for, at alle tilgængelige midler investeres i medlemsstaterne med det formål at fremme bæredygtig økonomisk vækst; mener, at der skal gøres alt for at forebygge og standse svig og bedrageri på det handelspolitiske område og i forbindelse med de hertil knyttede bevillinger gennem en kombination af alle relevante politiske instrumenter (såsom strafferetlig efterforskning, udvikling af pålidelige analysemodeller og indsatsen for at tackle mangler og fejl i forbindelse med Kommissionens utilstrækkelige politik); opfordrer medlemsstaterne til at gøre endnu mere for at sikre, at penge fra EU’s budget anvendes korrekt til projekter, der bidrager til vækst og beskæftigelse i Europa, og inddrive toldskyld efter afsløring af svig; understreger mere generelt, at bekæmpelse af ulovlig handel og ulovlige finansbevægelser fortsat bør prioriteres højt af både EU og medlemsstaterne;

8.  glæder sig over, at Kommissionen har vedtaget en flerårig strategi for bekæmpelse af svig, som bidrager til at rette op på de betydelige forskelle mellem antallet af uregelmæssigheder, der indberettes af de enkelte medlemsstater;

Indtægter – egne indtægter

9.  henviser med bekymring til, at beløbet af de traditionelle egne indtægter (TEI), som var berørt af svig, var 191 % højere i 2014 end i 2013, og at det beløb, der var berørt af ikke-svigagtige uregelmæssigheder, var 146 % højere i 2014 end i det foregående år;

10.  er bekymret over, at den gennemsnitlige inddrivelsesrate for TEI i de enkelte medlemsstater for både svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder i 2014 lå på 24 %, hvilket er et historiske lavpunkt; opfordrer medlemsstaterne til at inddrive udestående beløb hurtigere og opfordrer navnlig de medlemsstater, der har de største udeståender, til at forbedre deres inddrivelsesprocedurer;

11.  er bekymret over momsdifferencen og de skønnede tab i forbindelse med momsopkrævning, der udgjorde 168 mia. EUR i 2013; understreger, at det gennemsnitlige momstab oversteg 15,2 % i 13 ud af 26 EU-medlemsstater, der blev undersøgt i 2014; minder om, at Kommissionen ikke har adgang til informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne med henblik på at forebygge og bekæmpe det såkaldte "momskarruselsvig"; opfordrer alle medlemsstaterne til at deltage i alle aspekter af Eurofisc for at lette udvekslingen af informationer med henblik på at bekæmpe svig; gentager, at Kommissionen har beføjelse til at kontrollere og overvåge de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at anvende sine udøvende beføjelser fuldt ud til både at kontrollere og hjælpe medlemsstaterne i deres bestræbelser på at bekæmpe momssvig og momsunddragelse; erkender, at Kommissionen siden 2013 har anvendt den hurtige reaktionsmekanisme for at håndtere omfattende og pludselig momssvig;

12.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en mekanisme, der kan motivere virksomhederne til at betale deres skat i stedet for at unddrage sig;

13.  henviser til det stigende antal koordineringscentre, der understøttes af Eurojust og Europol; glæder sig over resultaterne af de grænseoverskridende operationer Vertigo 2 og 3 og det effektive samarbejde mellem politi og domstole i Tyskland, Polen, Nederlandene, Det Forenede Kongerige, Belgien, Spanien, Tjekkiet og Schweiz, der har resulteret i neutraliseringen af de kriminelle netværk, som har bedraget for ca. 320 mio. EUR i skatteindtægter, herunder moms;

14.  er bekymret over toldkontrollen og den hermed forbundne opkrævning af afgifter, som udgør en egen indtægt for EU-budgettet; minder om, at det er medlemsstaternes toldmyndigheder, som foretager kontroller for at finde ud af, om importørerne overholder lovgivningen om told og import, og understreger, at Revisionsretten har konstateret, at kvaliteten af disse kontroller varierer i de forskellige medlemsstater; opfordrer Kommissionen til igen at ajourføre vejledningen om toldrevision, der blev udarbejdet i 2014, for at afhjælpe de mangler, som Revisionsretten har konstateret, f.eks. spørgsmålene i forbindelse med behandling af import, som er blevet fortoldet i andre medlemsstater;

Udgifter

15.  henviser med bekymring til, at antallet af uregelmæssigheder i forbindelse med udgifter, der blev indberettet som svig i 2014, kun faldt med 4 % efter en stigning på 76 % i 2013; opfordrer de kompetente myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at mindske antallet af svigagtige uregelmæssigheder, dog ikke på bekostning af kontrolnormerne;

16.  er bekymret over den konstante stigning i antallet af ikke-svigagtige uregelmæssigheder, der vedrører EU-midler, som forvaltes direkte, både med hensyn til antallet af tilfælde og de involverede beløb; er overrasket over, at antallet af uregelmæssigheder, der blev indberettet som svig i 2014, blev firedoblet i forhold til det foregående år, og anmoder Kommissionen om at fremlægge detaljerede forklaringer og foretage det nødvendige for at modvirke denne tendens;

17.  er bekymret over, at sektoren for udvikling af landdistrikter i 2014 tegnede sig for det største antal indberettede svigagtige uregelmæssigheder, hvilket udgjorde den største stigning i forhold til 2013; påpeger, at 71 % af det samlede antal svigagtige uregelmæssigheder, der blev indberettet for naturressourcer (landbrug, udvikling af landdistrikter og fiskeri), stammede fra Ungarn, Italien, Polen og Rumænien;

18.  erkender, at medlemsstaternes inddrivelsesrate for Den Europæiske Garantifond for landbruget (EGFL) ligger under det samlede gennemsnit, og at mindre end halvdelen af de uregelmæssigheder, der blev afsløret i 2009, var blevet inddrevet ved udgangen af 2014; påpeger de betydelige forskelle mellem medlemsstaternes evne til at inddrive beløb i forbindelse med uretmæssige betalinger, der er afsløret inden for den fælles landbrugspolitik, og opfordrer kraftigt Bulgarien, Frankrig, Grækenland og Slovakiet til at udvirke en væsentlig forbedring af deres resultater; erkender, at afslutningsmekanismen (50/50-reglen) er et stærkt incitament for medlemsstaterne til så hurtigt som muligt at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb under EGFL fra modtagerne; beklager, at 2014 var det tredje år i træk, hvor der blev konstateret en stigning i antallet af indberettede svigagtige uregelmæssigheder i EGFL og det fjerde år i træk med en stigning i antallet af svigagtige uregelmæssigheder i forbindelse med udviklingen af landdistrikter; understreger behovet for hurtigere inddrivning af midler;

19.  bemærker, at uregelmæssigheder i forbindelse med den fælles fiskeripolitik i 2014 vendte tilbage til et niveau, der kan sammenlignes med 2012, efter en etårig kulmination i 2013; noterer sig, at den hyppigst forekommende årsag til uregelmæssigheder i perioden 2010-2014 var manglende tilskudsberettigelse til aktioner/projekter efterfulgt af overtrædelser af regler om offentlige indkøb;

20.  bemærker, at antallet af uregelmæssigheder i programperioden for samhørighedspolitikken 2007-2013, der blev indberettet som svig, faldt med 5 % i 2014 sammenlignet med 2013 med 306 indberettede tilfælde; er alvorligt bekymret over stigningen på 115 mio. EUR (76 %) i beløbet, der var omfattet af svigagtige uregelmæssigheder i 2014 i forhold til 2013, hvilket primært skyldtes en kraftig stigning (på 660 %) i beløb, som udbetaltes over samhørighedsfonden; henviser til, at 61 (82 %) ud af 74 tilfælde af afsløret svig i forbindelse med samhørighedsfonden i perioden 2008-2014 blev indberettet af tre medlemsstater, Tyskland (42 tilfælde), Polen (11 tilfælde) og Slovenien (8 tilfælde); er bekymret over, at 14 medlemsstater havde en andel af afsløret svig på 0 % i denne periode, hvorved der eventuelt kan sættes spørgsmålstegn ved effektiviteten af deres kontrolsystemer;

21.  er derudover bekymret over, at det samlede tidsrum på samhørighedsområdet mellem indtræden, afsløring og endelig indberetning af en uregelmæssighed til Kommissionen er steget til tre år og fire måneder; minder om, at der udløses yderligere procedurer, efter at en uregelmæssighed er afsløret (indtægtsordrer, OLAF-undersøgelser osv.); opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at forbedre effektiviteten af deres efterforskning og indberetning;

22.  glæder sig over den samlede nedgang i antallet af indberettede uregelmæssigheder i forbindelse med førtiltrædelsesbistand; beklager den stadigt stigende tendens til uregelmæssigheder i forbindelse med instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) siden 2010, både med hensyn til beløb og antal af tilfælde, med Tyrkiet som den største bidragyder til denne negative udvikling og opfordrer Kommissionen til at gøre alt, hvad den kan, for at forbedre situationen, navnlig som led i de kommende bestræbelser på at forbedre samarbejdet mellem EU og Tyrkiet;

Konstaterede problemer og nødvendige foranstaltninger

Bedre indberetning

23.  henviser med bekymring til, at situationen fortsat er meget utilfredsstillende på trods af gentagne anmodninger fra Parlamentet om indførelse af ensartede indberetningsprincipper i medlemsstaterne, og at der fortsat er betydelige forskelle i antallet af svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder, som indberettes af de enkelte medlemsstater; mener, at dette problem skaber et fordrejet billede af den reelle situation omkring omfanget af overtrædelser og beskyttelse af EU’s finansielle interesser; opfordrer Kommissionen til at gøre en seriøs indsats for at løse problemet med medlemsstaternes forskellige strategier til afsløring af uregelmæssigheder og ikke-homogene fortolkninger i forbindelse med anvendelsen af EU’s retsgrundlag;

24.  glæder sig over, at Kommissionen har givet tilsagn om at offentliggøre en rapport om bekæmpelse af korruption i EU hvert andet år, og ser frem til den næste rapport i begyndelsen af 2016; anmoder Kommissionen om at tilføje et kapitel om EU-institutionernes resultater i forbindelse med bekæmpelsen af korruption med en yderligere analyse på EU-institutionsplan af de politikker, der gennemføres for at identificere grundlæggende kritiske faktorer, sårbare områder og risikofaktorer, der kan føre til korruption;

25.  opfordrer Kommissionen til at harmonisere rammerne for indberetning af "mistanke om svig" og fastsætte regler om indberetning af alle retlige foranstaltninger, der træffes i medlemsstaterne i forbindelse med eventuel svigagtig anvendelse af EU-bevillinger, med et specifikt krav om indberetning af de retlige foranstaltninger, der er truffet på grundlag af OLAF’s retlige henstillinger;

26.  opfordrer Kommissionen til at udvikle et system med nøjagtige indikatorer og let anvendelige fælles kriterier på grundlag af de krav, der er fastsat i Stockholmprogrammet til måling af korruptionsniveauet i medlemsstaterne og vurdering af medlemsstaternes korruptionsbekæmpelsespolitik; er bekymret over pålideligheden og kvaliteten af de data, som stammer fra medlemsstaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at sikre forelæggelse af fyldestgørende, korrekte og pålidelige data under hensyntagen til målsætningen om fuld gennemførelse af den fælles revisionsordning; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et korruptionsindeks for at kategorisere medlemsstaterne;

27.  opfordrer Kommissionen til som led i den årlige evaluering af de opnåede resultater i bekæmpelsen af korruption at give de enkelte medlemsstater klare retningslinjer for, hvordan de nemmere kan udvirke en gradvis og fortsat gennemførelse af de tilsagn, som har afgivet med hensyn til bekæmpelse af korruption;

28.  gentager sin opfordring til Kommissionen om hurtigt at tilskynde til lovgivning om et minimumsbeskyttelsesniveau for whistleblowere i EU; opfordrer EU-institutionerne til at ændre tjenestemandsvedtægten for at sikre, at den ikke blot formelt forpligter tjenestemænd til at indberette uregelmæssigheder, men også giver tilstrækkelig beskyttelse til whistleblowere; opfordrer de EU-institutioner, som ikke har gjort det, og andre organer til snarest muligt at gennemføre artikel 22, litra c), i personalevedtægten; anmoder indtrængende om, at alle EU-institutionerne vedtager interne bestemmelser om ansattes indberetning af ulovligheder og deres pligter med særlig vægt på beskyttelse af whistleblowere; mener, at disse bestemmelser udtrykkeligt bør udvides til whistleblowere, der afslører svig i forbindelse med internationale aftaler, herunder handelsaftaler;

29.  understreger betydningen af adgang til oplysninger og gennemsigtighed i forbindelse med lobbyvirksomhed, og af anvendelsen af EU-midler til at støtte uafhængige organisationers arbejde på dette område;

30.  mener, at gennemsigtigheden kan øges ved at afsætte et lovgivningsmæssigt "fodaftryk" for så vidt angår EU’s lobbyvirksomhed med det formål at skifte fra et frivilligt til et obligatorisk register til registrering af al lobbyvirksomhed over for EU-institutionerne;

31.  opfordrer Kommissionen til at fastholde sin stramme politik med afbrydelser og suspension af betalinger i overensstemmelse med de eksisterende retsgrundlag; glæder sig over, at Kommissionen har vedtaget en ny afgørelse om den tidlige varslingsmekanisme (EWS); glæder sig ligeledes over indførelsen af et omfattende system til tidlig afsløring og udelukkelse som foreslået af Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at holde medlemsstaterne og de lokale myndigheder bedre orienteret om gennemførelsen af sin politik under hensyntagen til, at denne proces ikke bør undermineres af politiske hensyn;

32.  opfordrer derfor til, at artikel 325 i TEUF anvendes på alle EU-politikker, og til, at der gøres en indsats ikke blot som reaktion på svig, men også for at forebygge svig; opfordrer til overholdelse af artikel 325, og navnlig stk. 5, om årlige rapporter, som for øjeblikket er forsinket med et år; opfordrer navnlig til en forenkling af den måde, som EU-støtten anvendes inden for samhørighedspolitikken; opfordrer til, at de aftalte procedurer overholdes, og at aftaler mellem EU og lande og organisationer i tredjelande vedrørende bekæmpelse af svig på regionalt og internationalt plan ratificeres; opfordrer til, at der følges op på henstillingerne om en handlingsplan i Europa Parlamentets beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer(7), navnlig henstilling 130 (synlighed af de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer til bekæmpelse af svig og organiseret kriminalitet) og punkt 131 (generel handlingsplan 2014-2019 til bekæmpelse af svig og organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge – punkt i-xxi), opfordrer til, at de første resultater af gennemførelsen af direktivet om falskmøntneri offentliggøres; opfordrer desuden til, at der i højere grad orienteres om OLAF’s instrumenter til bekæmpelse af korruption samt om samordningen af medlemsstaternes inddrivelsesprocedurer for beløb, der er udbetalt som følge af svig;

33.  opfordrer EU til at ansøge om medlemskab af Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco);

34.  glæder sig over, at der i 2014 var 48 aftaler på plads, som omfattede gensidig administrativ bistand, og som dækkede 71 lande, samtidig med at der forhandledes med yderligere 49 lande, herunder vigtige handelspartnere som USA og Japan, og anmoder om løbende at blive holdt underrettet om udviklingen i disse forhandlinger; understreger, at det for at beskytte EU’s finansielle interesser og effektivt bekæmpe svig først og fremmest må sikres, at lovgivningen faktisk bliver anvendt, og at alle parter overholder de relevante internationale aftaler, herunder de relevante bestemmelser om bekæmpelse af svig og korruption med sanktioner; opfordrer Kommissionen til fortsat at samarbejde med andre lande om foranstaltninger til bekæmpelse af svig og til at etablere nye administrative samarbejdsordninger; opfordrer Kommissionen til fortsat at medtage bestemmelser om bekæmpelse af svig og korruption i alle EU’s internationale aftaler for på den måde at bane vejen for et styrket samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, menneskehandel og anden ulovlig handel;

35.  glæder sig over den vigtige rolle, som EU’s makrofinansielle bistandsprogram spiller for fremme af reformer hos EU’s nærmeste handelspartnere; anmoder Kommissionen om at fortsætte med at aflægge beretning til Parlamentet og medlemsstaterne med henblik på at sikre, at alle midler anvendes i fuld overensstemmelse med grundforordningen og på en måde, der er i overensstemmelse med regional samhørighed og fremme af regional stabilitet, hvilket dermed begrænser risikoen for misbrug af lån, der skal tilbagebetales; anmoder om en langsigtet evaluering af de makrofinansielle bistandsprogrammers virkning i kampen med korruption og svig i modtagerlandene;

36.  gentager sit krav om, at de enkelte medlemsstaters revisionsretter offentliggør de nationale revisionserklæringer om anvendelsen af EU-midler;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på deres respektive niveauer at udvikle indbyrdes forbundne databaser over uregelmæssigheder inden for samhørighedspolitikken, herunder dem, der har forbindelse med offentlige udbud, idet sådanne databaser kan give et grundlag for meningsfyldt og omfattende analyse af uregelmæssighedernes hyppighed, alvor og årsager, og af beløbene i forbindelse med svigagtige uregelmæssigheder; fremhæver nødvendigheden af, at medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen modtager præcise og sammenlignelige data på passende og rettidig vis uden en uforholdsmæssig stigning i den administrative byrde;

Bedre kontrol

38.  understreger uregelmæssighedernes komplekse karakter; mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør gribe beslutsomt ind over for svigagtige uregelmæssigheder; mener, at andre ikke-svigagtige uregelmæssigheder bør løses ved hjælp af administrative foranstaltninger og især gennem mere gennemsigtige og enklere krav, mere teknisk assistance fra Kommissionen til medlemsstaterne og styrket udveksling af god praksis og erfaringer blandt medlemsstaterne; mener, at metoden til beregning af fejlprocenter skal harmoniseres på EU- og medlemsstatsniveau;

39.  glæder sig over, at forudgående og efterfølgende "EU-kontrol" afslører flere og flere tilfælde af uregelmæssigheder, og mener derfor, at denne kontrol bør fremmes yderligere;

40.  opfordrer de relevante myndigheder i medlemsstaterne til at skærpe kontrollen og anvende alle tilgængelige oplysninger for at undgå fejl og uregelmæssige betalinger, der vedrører EU-midler;

41.  tilskynder Kommissionen til yderligere at styrke sin overvågningsrolle gennem revisions-, kontrol- og inspektionsaktiviteter, handlingsplaner til afhjælpning og varslingsskrivelser; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres indsats og udnytte deres potentiale for at afsløre og korrigere fejl, inden de anmoder om godtgørelse fra Kommissionen; understreger i denne henseende den særlige værdi, som forebyggende foranstaltninger har med henblik på at undgå udbetalinger og derved overflødiggøre behovet for efterfølgende tiltag til inddrivelse af uretmæssigt tilegnede midler;

42.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at udarbejde et informationsudvekslingssystem mellem de kompetente myndigheder for at muliggøre et krydstjek af bogføringerne af transaktioner mellem to eller flere medlemsstater med henblik på at undgå grænseoverskridende svig inden for struktur- og investeringsfondene, således at der sikres en horisontal tilgang til beskyttelsen af EU’s finansielle interesser;

43.  glæder sig over, at alle Kommissionens tjenestegrene har udviklet og implementeret deres strategier til bekæmpelse af svig i 2014; opfordrer EU’s agenturer, forvaltningsorganer og fællesforetagender til at gøre det samme; understreger den rolle, som koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig (AFCOS) spiller i bekæmpelsen af svig; udtrykker tilfredshed med vedtagelsen af nationale strategier til bekæmpelse af svig i Bulgarien, Grækenland, Kroatien, Malta og Slovakiet og opfordrer de berørte medlemsstater til at indsende deres nationale strategier til bekæmpelse af svig så hurtigt som muligt; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af de nationale strategier til bekæmpelse af svig;

44.  er endvidere ivrig efter en styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen om, hvordan midlerne forvaltes; ønsker, at de ansatte i de myndigheder, der er involveret i forvaltningen af midlerne, navnlig til de ansatte i AFCOS, får en grundig uddannelse, så de bliver i stand til at udvikle deres egne nationale strategier til bekæmpelse af svig;

45.  glæder sig over de positive resultater med den første årlige gennemgang af Hercule III-programmet; er bekymret over, at det budget, der er afsat til det, muligvis er utilstrækkeligt; anmoder om yderligere resultatbaserede oplysninger, navnlig om den virkning, som de 55 konferencer og uddannelseskurser har haft på effektiviteten af de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at bekæmpe svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, der berører EU’s finansielle interesser;

46.  gentager, at medlemsstaterne i henhold til artikel 325, stk. 2, i TEUF "træffer de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, som til bekæmpelse af svig, der skader deres egne finansielle interesser"; er af den opfattelse, at denne bestemmelse ikke bliver overholdt i EU; mener, at Kommissionen bør udvikle en horisontal politik til bekæmpelse af svig og korruption; understreger, at Kommissionen også er ansvarlig for, at midlerne anvendes effektivt, og opfordrer derfor Kommissionen til at indføre interne resultatkrav;

47.  anser det for nødvendigt i højere grad at inddrage den europæiske befolkning i planlægnings- og kontrolfasen ved hjælp af lettilgængelige informationsredskaber, navnlig i forbindelse med finansiering af store infrastrukturprojekter; opfordrer Kommissionen til at overveje forslaget om participatorisk budgetlægning med henblik på at inddrage borgerne i overvågningen af anvendelsen af midlerne fra de europæiske fonde og oprette et tilgængeligt elektronisk kontaktsted til indberetning af svig;

48.  bemærker, at definering, klassificering, sporing og indberetning af uregelmæssigheder fortsat varierer mellem og inden for medlemsstaterne, hvilket hovedsagelig skyldes forskelligartede definitioner på uregelmæssigheder; mener, at det er nødvendigt med en yderligere harmonisering og glæder sig i den forbindelse over Kommissionens delegerede forordning af 8. juli 2015 om indberetning af uregelmæssigheder, som supplerer forordningen om fælles bestemmelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge sammenhængende strategier for behandling af uregelmæssigheder og for bekæmpelse af svig i forbindelse med samhørighedspolitikken; fremhæver de forebyggende og korrigerende foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at undgå svigagtige uregelmæssigheder, herunder afbrydelsen af 193 betalinger under samhørighedspolitikken;

49.  minder om, at forordningen om fælles bestemmelser kræver, at forvaltningsmyndighederne iværksætter effektive og forholdsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af svig, som skal indarbejdes i de nationale strategier til bekæmpelse af svig; opfordrer Kommissionen til at styrke sine forebyggende foranstaltninger; glæder sig i den forbindelse over indførelsen af et system til tidlig opdagelse af risici og opfordrer især til, at forvaltningsmyndighedernes tekniske og administrative kapaciteter styrkes for at sikre mere robuste kontrolsystemer, der kan reducere risici for svig og øge sporingskapaciteten, bl.a. i mindre udviklede regioner, uden at resultere i urimelige finansielle og administrative byrder; understreger, at forebyggelsen bør omfatte konstant uddannelse af og støtte til personale med ansvar for forvaltning af og kontrol med midler i de kompetente myndigheder samt udveksling af oplysninger og bedste praksis; minder om den afgørende rolle, som lokale og regionale myndigheder og partnere spiller med henblik på at bekæmpe svig, sikre gennemsigtighed og forebygge interessekonflikter;

50.  udtrykker tilfredshed med Kommissionens beslutning om at gennemføre en midtvejsvurdering i 2018 med henblik på at fastslå, hvorvidt samhørighedspolitikkens nye reguleringsmæssige struktur yderligere forebygger og mindsker uregelmæssigheder, herunder svig, og glæder sig til at modtage detaljerede oplysninger om indvirkningen af de nye regler på forvaltnings- og kontrolsystemerne, såvel med hensyn til risikoen for uregelmæssigheder og svig som til den almindelige gennemførelse af politikken;

51.  opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at skabe større åbenhed omkring revisionsdata ved at offentliggøre flere detaljerede oplysninger om de medlemsstater, der har opnået de bedste og dårligste resultater på de enkelte politiske områder og sektorer, så aktørerne kan identificere de områder, hvor der er størst behov for hjælp, og træffe foranstaltninger i denne sammenhæng;

Direktivet om beskyttelse af finansielle interesser og forordningen om en europæisk anklagemyndighed

52.  glæder sig over Kommissionens erklæring i årsrapporten for 2014 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesse (PIF-rapporten) om, at både direktivet om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser og forordningen om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed "vil supplere og styrke retsreglerne og vil styrke bekæmpelsen af svig betydeligt"; gentager, at der efter dets mening er et presserende behov for snarest muligt at vedtage direktivet om beskyttelse af finansielle interesser, som skal omfatte moms og indeholde en klar definition af overtrædelser af bestemmelserne om beskyttelse af finansielle interesser, minimumsbestemmelser om maksimumsrammer for fængselsstraffe, og minimumsbestemmelser om forældelsesfrister; minder om Taricco-sagen, hvor Domstolen henledte opmærksomheden på, at momssvig netop er medtaget i definitionen af svig i konventionen fra 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser;

53.  understreger, at forordningen om en europæisk anklagemyndighed også bør vedtages hurtigt, og kræver, at Rådet redegør for sine grunde til at forsinke forhandlingerne;

Offentlige indkøb

54.  bemærker, at omfanget af uregelmæssigheder som følge af manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb fortsat er højt; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud i national ret(8), som gør e-udbud obligatoriske, og som indfører kontrol- og rapporteringsforpligtelser for at begrænse svig og andre alvorlige uregelmæssigheder; opfordrer Kommissionen til at gøre det obligatorisk at offentliggøre al dokumentation om modtagerne og ikke mindst underleverandørerne;

55.  anmoder Kommissionen om at sikre en stringent gennemførelse af foranstaltningerne vedrørende skønsbeføjelser og udelukkelse i forbindelse med offentlige indkøb og sikre, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en passende baggrundskontrol, samt at udelukkelseskriterierne anvendes til at udelukke virksomheder, hvis der foreligger en interessekonflikt, idet dette er af afgørende betydning for at beskytte institutionernes troværdighed;

56.  understreger, at manglende overholdelse af reglerne om offentlige indkøb var en vigtig kilde til fejl i programmeringsperioden 2007-2013, bl.a. med omgåelse af offentlige indkøb ved at opdele kontrakterne i mindre udbud for at undgå at overskride fastsatte lofter og med anvendelse af mangelfulde procedurer; påpeger, at de nye direktiver om offentlige indkøb skal være gennemført senest i april 2016; understreger, at en reduktion af forekomsten af uregelmæssigheder forudsætter en korrekt gennemførelse af direktiverne i medlemsstaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for en korrekt gennemførelse af direktiverne; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af direktiverne; mener, at forhåndsbetingelserne kan anvendes til at forbedre offentlige indkøb; understreger behovet for gennemsigtige og tilgængelige regler;

57.  udtrykker bekymring over manglen på fuld åbenhed om finansieringen af store infrastrukturprojekter; opfordrer Kommissionen til at overveje at fremsætte et forslag, som ville gøre det obligatorisk at offentliggøre alle finansielle rapporter og projekter vedrørende store offentlige anlægsarbejder, herunder dokumentation vedrørende underleverandører;

58.  anmoder Kommissionen om at offentliggøre al dokumentation vedrørende højhastighedsforbindelsen mellem Lyon og Torino og dens finansiering;

59.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en database over uregelmæssigheder, der kan danne grundlaget for en reel og omfattende analyse af hyppigheden og alvoren af og årsagerne til fejl i offentlige indkøbsprocedurer; opfordrer de relevante myndigheder i medlemsstaterne til at udvikle og analysere deres egne databaser over uregelmæssigheder, herunder dem, der opstår i forbindelse med offentlige indkøb, og til at samarbejde med Kommissionen om at forelægge sådanne data i en form og på et tidspunkt, der letter Kommissionens arbejde;

60.  sætter spørgsmålstegn ved den ikke-svigagtige karakter af det stigende antal seriøse fejl, der begås i forbindelse med offentlige indkøbsprocedurer, og anmoder Kommissionen om at være særlig årvågen i denne sammenhæng, ikke blot gennem dialoger med medlemsstaterne for at fremme en mere hensigtsmæssig anvendelse af eksisterende og nye offentlige indkøbsdirektiver, men også gennem indberetning af relevante tilfælde til OLAF til yderligere overvejelse;

61.  minder om, at der i nødsituationer som f.eks. anvendelse midler til flygtninge ofte konstateres undtagelser fra de normale udbudsprocedurer, som indebærer direkte adgang til midlerne; beklager, at der ofte er konstateret misbrug i sådanne sager; opfordrer Kommissionen til at foretage en mere effektiv kontrol af anvendelsen af disse undtagelser og af den udbredte praksis med at dele udbuddene op i flere dele for ikke at overskride tærsklerne og dermed undgå de almindelige udbudsprocedurer;

62.  henviser til, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 10/2015 med titlen "Bestræbelserne på at afhjælpe problemerne med offentlige indkøb i relation til EU’s samhørighedsudgifter bør intensiveres" analyserede procedurerne i forbindelse med offentlige udbud; konstaterer, at manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud medfører fejl, som kan resultere i forsinkelser i gennemførelsen og finansielle korrektioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuldstændig overensstemmelse med forhåndsbetingelserne i forbindelse med gennemførelsen af lovgivningen om offentlige udbud ved udgangen af 2016; opfordrer medlemsstaterne til at sikre passende og hurtig gennemførelse af pakken af direktiver om offentlige udbud fra 2014;

63.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til fuldt ud at udnytte informationsteknologiens (IT-) redskaber i offentlige udbud, herunder redskaber til e-udbud, udveksling af bedste praksis og forebyggende risikoscore; påskønner det webbaserede varslingssystem for svig Arachne, som Kommissionen har udviklet, og som har til formål at identificere de mest risikofyldte projekter på grundlag af et sæt risikoindikatorer, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af dette redskab;

Resultatbaseret budgettering og tilgangen med "valuta for pengene"

64.  understreger betydningen af at foregå med et godt eksempel og bifalder stærkt den interinstitutionelle tilgang til gennemførelse af resultatorienteret budgetlægning; opfordrer Kommissionen til at vedtage planlægnings-, gennemførelses- og kontrolfasen for den flerårige finansielle ramme i overensstemmelse med princippet om resultatorienteret budgetlægning;

65.  henviser til betydningen af yderligere og vedvarende foranstaltninger til at undgå svigagtige uregelmæssigheder, men gentager også sin opfordring til vedtagelse af en ny metodologi med fokus på resultater frem for en formalistisk evaluering af programmerne i tråd med princippet om et EU-budget med fokus på resultater; opfordrer Kommissionen til at styrke sine aktiviteter til fremme af effektivitetsindikatorer i alle sine programmer og ikke udelukkende at koncentrere sig om fejlprocenter; opfordrer derudover Kommissionen til ikke udelukkende at fokusere på de tre hovedkategorier – økonomi, effektivitet og nyttevirkning – men også på de tre nye kategorier (økologi, ligestilling og etik);

66.  anmoder om, at det gøres obligatorisk at medtage en forhåndsvurdering af den miljømæssige, økonomiske og sociale merværdi i udvælgelsesprocessen for de projekter, der skal finansieres inden for og uden for EU, og at resultaterne af disse vurderinger samt de anvendte indikatorer offentliggøres og gøres fuldt tilgængelige;

67.  henviser til, at indberetningen af resultater stadig er utilfredsstillende, og at der er behov for regelmæssigt at vurdere inputparametre (finansielle, menneskelige, materielle, organisatoriske eller lovgivningsmæssige ressourcer til gennemførelse af programmet), output (levering af programmet), resultater (umiddelbare virkninger af programmet) og konsekvenser (langsigtede ændringer i samfundet);

68.  glæder sig over oprettelsen et netværk af de nationale kontaktpunkter i de enkelte medlemsstater og indarbejdelsen af målsætninger for bekæmpelse af korruption i processen omkring det europæiske semester for økonomisk styring.

69.  opfordrer Kommissionen til straks at offentliggøre sin vurdering af alle aftaler med tobaksvirksomheder med henblik på at vurdere deres effektivitet med hensyn til at bekæmpe svig og forfalskningsaktiviteter, der indvirker på EU’s finansielle interesser, og at vurdere hensigtsmæssigheden af at forny sådanne for aftaler.

70.  understreger den rolle, som Revisionsretten og medlemsstaternes overordnede revisionsorganer (OR’er), Kommissionen og forvaltningsmyndighederne har for at kontrollere den formelle rigtighed og forvaltningen af offentlige udgifter; opfordrer Revisionsretten og Kommissionen til at forbedre deres samarbejde med OR’er i medlemsstaterne for at udvide omfanget og andelen af de bevillinger og projekter, der revideres;

Tobakssmugling og varemærkeforfalskede varer

71.  er bekymret over Den Europæiske Ombudsmands erklæring(9) om, at Kommissionen med undtagelse af Generaldirektoratet for Sundhed ikke fuldt ud gennemførte FN’s WHO-regler og retningslinjer for gennemsigtighed og "lobbyvirksomhed" i forbindelse med tobaksvarer; mener derfor, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved Kommissionens troværdighed og seriøsitet;

72.  opfordrer alle relevante EU-institutioner til at gennemføre artikel 5, stk. 3, i WHO’s rammekonvention om tobakskontrol i overensstemmelse med henstillingerne i retningslinjerne hertil; opfordrer Kommissionen til straks at offentliggøre vurderingen af aftaler med tobaksselskaber og en konsekvensanalyse om gennemførelsen af WHO’s rammekonvention om tobakskontrol; opfordrer Kommissionen til at sikre fuld åbenhed i forbindelse med aftaler om tobak og eventuelle fornyelser af sådanne aftaler, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til regelmæssigt at indberette udgifter, der er finansieret af midler, som modtages i forbindelse med sådanne aftaler;

73.  glæder sig over de vellykkede resultater af adskillige fælles toldaktioner (FTA’er), hvor OLAF og medlemsstaterne har samarbejdet med forskellige tjenestegrene i tredjelande, som har ført til beslaglæggelse af bl.a. 1,2 mio. varemærkeforfalskede varer, herunder parfume, reservedele til biler, elektronisk udstyr og 130 mio. cigaretter; understreger, at indsmugling af højtbeskattede varer medfører betydelige tab af indtægter til EU’s og medlemsstaternes budgetter, og at det direkte tab i toldindtægter som følge af cigaretsmugling alene skønnes at udgøre over 10 mia. EUR årligt; minder om, at handelen med varemærkeforfalskede varer rammer både EU’s og medlemsstaternes provenu samt de europæiske virksomheder indtægter;

74.  er alvorligt bekymret over det stigende antal af tilfælde med smugling, menneskehandel og andre former for ulovlig handel, som ikke kun har konsekvenser for medlemsstaternes opkrævning af told og dermed for EU’s budget, men også er stærkt forbundet med international organiseret kriminalitet, trusler mod forbrugerne og negative konsekvenser for det indre markeds funktion og underminerer lige konkurrencevilkår for alle konkurrerende virksomheder, navnlig SMV’er; opfordrer derfor til bedre koordinering mellem OLAF, toldmyndigheder og markedstilsynsmyndigheder, ikke blot for at bekæmpe disse problemer, men også for at bremse handelen med varer, der krænker lovgivningen om intellektuel ejendomsret i EU;

75.  understreger betydningen af at skelne mellem lovlige generiske lægemidler og svigagtige forfalskninger af lægemidler for ikke at afbryde fremstilling af og lovlig handel med generiske lægemidler og opfordrer endnu en gang alle de medlemsstater, der har undertegnet men endnu ikke ratificeret FN’s protokol om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer, til snarest muligt at afslutte ratifikationsprocessen;

OLAF’s undersøgelser og rolle

76.  henviser til OLAF’s rolle inden for de forskellige fælles toldaktioner i forebyggelsen af tab for EU-budgettet og anmoder OLAF om i sine fremtidige årsrapporter at medtage flere oplysninger og konkrete tal om sit bidrag til beskyttelse af EU-budgettets indtægtsside;

77.  glæder sig over de årlige interinstitutionelle møder mellem Rådet, Kommissionen, Europa-Parlamentet, OLAF og dets Overvågningsudvalg; kræver, at formandskabet går på skift mellem de tre EU-institutioner; opfordrer Kommissionen til at støtte Parlamentets initiativ og Rådet til at genoverveje sin negative holdning i sagen;

78.  gentager sin opfordring i forbindelse med årsberetningen for 2013 om beskyttelse af EU’s finansielle interesser(10) til en hurtig løsning på de udestående spørgsmål mellem OLAF og dets Overvågningsudvalg; gentager, at hverken OLAF eller Overvågningsudvalget kan opfylde deres juridiske forpligtelser effektivt inden for rammerne af deres nuværende begrænsede samarbejde; henviser med bekymring til de manglende fremskridt, som efter dets opfattelse gør den nuværende situation uacceptabel; opfordrer Kommissionen til at gøre sin pligt og aktivt arbejde for en langsigtet løsning, der kan gennemføres uden forsinkelser;

79.  mener, at Overvågningsudvalget i overensstemmelse med sit mandat bør have sit eget personale, som er adskilt fra OLAF’s forvaltning, og er finansielt uafhængigt; opfordrer OLAF til at give Overvågningsudvalget adgang til de dokumenter, som udvalget finder nødvendige, for at det kan udføre sine opgaver i overensstemmelse med sin formålsparagraf; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om at ændre OLAF-forordningen tilsvarende;

80.  noterer sig, at der er en uoverensstemmelse mellem de oplysninger, der er indsamlet af OLAF fra offentlige og private kilder i medlemsstaterne vedrørende svig (Olafs rapport fra 2014), og den meget uensartede inddrivelse af midler, som OLAF har anbefalet medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer med sigte på at øge inddrivelsesraten i sager om svig.

81.  opfordrer Kommissionen til at sikre fuld gennemsigtighed i forbindelse med alle krav fra nationale anklagemyndigheder om at ophæve immunitet for OLAF’s ansatte, herunder generaldirektøren;

82.  glæder sig over den dokumenterede effektivitet af OLAF’s oprindelsesundersøgelser af berettigelsen af præferencetoldforanstaltninger og opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til disse resultater og til at træffe alle nødvendige og hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne i EU’s toldlovgivning; opfordrer Kommissionen til - for at forhindre tab for EU-budgettet på grund af import af varer, der ikke er berettiget til præferencetoldbehandling under præferencehandelsaftaler - at fortsætte med at kontrollere, at medlemsstaterne forbedrer effektiviteten af deres risikostyringssystemer og kontrolstrategier på grundlag af meddelelser om gensidig bistand; opfordrer endvidere Kommissionen til at følge op på sit tilsagn om at gennemføre efterfølgende evalueringer af præferencehandelsaftaler med væsentlige økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, bl.a. gennem et periodisk rapporteringssystem, som de præferenceberettigede lande skal anvende til at rapportere om deres forvaltning og kontrol af præferenceoprindelser;

83.  bemærker, at omfattende retsforfølgelse af kriminalitet, herunder svig, korruption, hvidvaskning af penge, relateret organiseret kriminalitet og andre ulovlige aktiviteter, der indvirker på EU’s finansielle interesser, er en absolut forudsætning for, at EU kan fungere effektivt; understreger behovet for systematisk opfølgning af OLAF’s henstillinger; mener, at opfølgningen af disse henstillinger kræver, at OLAF gives proceduremæssige rettigheder i de nationale lovgivninger for at sikre, at henstillingerne respekteres og tages i betragtning af de nationale myndigheder;

84.  opfordrer Kommissionen til at klarlægge de væsentligste årsager til medlemsstaternes manglende opfølgning på de påståede tilfælde af svig, der berører Den Europæiske Unions finansielle interesser, og som OLAF har forelagt dem;

o
o   o

85.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og OLAF-Overvågningsudvalget.

(1) EUT L 84 af 20.3.2014, s. 6.
(2) EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1.
(3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(4) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 121.
(5) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 62.
(6) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0444.
(8) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.
(9) http://www.ombudsman.europa.eu/en/press/release.faces/en/61027/html.bookmark
(10) Vedtagne tekster af 11. marts 2015, P8_TA(2015)0062.

Juridisk meddelelse