Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2325(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0024/2016

Indgivne tekster :

A8-0024/2016

Forhandlinger :

PV 08/03/2016 - 5
CRE 08/03/2016 - 5

Afstemninger :

PV 08/03/2016 - 6.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0073

Vedtagne tekster
PDF 207kWORD 95k
Tirsdag den 8. marts 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU
P8_TA(2016)0073A8-0024/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2016 om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU (2015/2325(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 8 og 78 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 og protokollen hertil fra1967,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til FN's konventionen fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) og generel henstilling nr. 32 af 14. november 2014 fra CEDAW-Komitéen om kønsrelaterede aspekter af kvinders flygtningestatus, asyl, statsborgerskab og statsløshed,

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til Beijing-erklæringen og den tilhørende handlingsplan, der blev vedtaget på den fjerde verdenskvindekonference den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, der blev vedtaget på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing +5, Beijing +10, Beijing +15 og Beijing +20,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2015 om en europæisk dagsorden for migration (COM(2015)0240),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2015 med titlen "EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2015 - 2020)" (COM(2015)0285),

–  der henviser til Rådets konklusioner om migration af 12. oktober 2015, navnlig løftet om at respektere kvinders og pigers menneskerettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse af ofre og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse og om ændring af direktiv 2013/32/EU (COM(2015)0452),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse,

–  der henviser til Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. oktober 2015 med titlen "Handlingsplan om ligestilling 2016-2020",

–  der henviser til det fælles arbejdsdokument fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 25. marts 2015 om gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik i 2014 (SWD(2015)0076),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til sin beslutning af 2. december 2015 om Den Europæiske Ombudsmands særberetning som led i undersøgelse på eget initiativ OI/5/2012/BEH-MHZ vedrørende Frontex(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0024/2016),

A.  der henviser til, at et hidtil uset og stigende antal mænd, kvinder og børn søger international beskyttelse i EU som følge af igangværende konflikter, regional ustabilitet og krænkelser af menneskerettighederne, herunder kønsbestemt vold og voldtægt, der bruges som krigsvåben;

B.  der henviser til, at der er stor ulighed mellem kønnene blandt asylansøgere i Den Europæiske Union; der henviser til, at kvinder i gennemsnit udgør en tredjedel af asylansøgerne; der henviser til, at omkring 900 000 mennesker fra begyndelsen af 2015 til november samme år krydsede Middelhavet for at nå til Europas kyster, og at kvinder og børn udgjorde omkring 38 %; der henviser til, at FN's flygtningehøjkommissær (UNHCR) har rapporteret, at kvinder og børn i januar 2016 udgjorde 55 % af dem, der ankom til Grækenland for at søge asyl i EU; der henviser til, at alt for mange mennesker allerede har mistet livet under disse håbefulde rejser, og at mange har været kvinder;

C.  der henviser til, at kvinder og LGBTI-personer udsættes for specifikke former for kønsrelateret forfølgelse, hvilket stadig alt for ofte ikke anerkendes i asylprocedurer;

D.  der henviser til, at FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed ikke har nået sit primære mål med hensyn til at beskytte kvinder og øge deres deltagelse i politiske og beslutningstagende processer væsentligt;

E.  der henviser til, at UNHCR anslår, at 20 000 kvinder og piger fra oprindelseslande, der praktiserer kønslemlæstelse af piger/kvinder, søger asyl i EU’s medlemsstater hvert år; der henviser til, at et betydeligt antal af de kvinder, der søger om asyl, hævder at de gør det på grund af frygt for kønslemlæstelse;

F.  der henviser til, at UNHCR anslår, at 71 % af de kvindelige asylansøgere i EU, som stammer fra lande, der praktiserer kønslemlæstelse, er ofre herfor; der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt domme, der standser udvisningen af piger, der risikerer at blive tvunget til at underkaste sig kønslemlæstelse, på grund af den uoprettelige skade, dette vil medføre for deres fysiske og psykiske sundhed;

G.  der henviser til, at kvinder og piger, der søger asyl, har specifikke beskyttelsesbehov og andre bekymringer end mænd, hvorfor det er nødvendigt, at gennemførelsen af alle asylpolitikker og -procedurer, herunder vurderingen af asylansøgere, er kønssensitiv og individuel; der henviser til, at voldsbegrundede asylansøgninger bør behandles på en måde, som beskytter kvinderne mod sekundær viktimisering under asylproceduren;

H.  der henviser til, at integrationsprocessen for kvinder og piger undermineres, når deres retlige status er afhængig af deres ægtefælle;

I.  der henviser til, at de relevante retsakter, der udgør det fælles europæiske asylsystem, skal være omsat og gennemført i overensstemmelse med Genève-konventionen om flygtninges retsstilling og andre relevante instrumenter;

J.  der henviser til, at den måde, som kvinder og piger, som søger asyl i medlemsstaterne, behandles på, er meget uensartet, og at der fortsat er meget betydelige mangler;

K.  der henviser til, at kvindelige flygtninge og asylansøgere ofte er udsat for flere forskellige former for forskelsbehandling og for seksuel og kønsbaseret vold i oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene; der henviser til, at uledsagede kvinder og piger, kvindelige familieforsørgere, gravide kvinder, personer med handicap og ældre er særligt udsat;

L.  der henviser til, at kvindelige flygtninge ikke kun udsættes for trusler mod deres personlige sikkerhed (lange og farlige rejser mod eksil, chikane, officiel ligegyldighed og ofte seksuel udnyttelse og vold, selv når de er nået frem til et sted, som synes sikkert, og den deraf følgende sociale stigmatisering), men også er ansvarlige for deres families fysiske sikkerhed, velfærd og overlevelse;

M.  der henviser til, at mange flygtninge, der er nået frem til Europa, lever under interimistiske forhold i lejre eller på gaden, og at kvinder og piger er særligt sårbare;

N.  der henviser til, at kriminelle netværk udnytter fraværet af sikre rejseruter til EU for asylansøgere og flygtninge, regional ustabilitet, konflikter og den sårbare situation, som kvinder og piger, der forsøger at flygte, befinder sig i, og udsætter dem for menneskehandel og seksuel udnyttelse;

O.  der henviser til, at kvinder, der er genstand for vold og menneskehandel, har større risiko for at pådrage sig seksuelt overførte sygdomme;

P.  der henviser til, at UNHCR's kontor har rapporteret om tilfælde af vold og overgreb, herunder seksuel vold, mod flygtningekvinder og -børn, under deres rejse og også i overfyldte modtagelsescentre i EU;

Q.  der henviser til, at kvinder og børn, der søger tilflugt i EU, ofte flygter fra kvindeundertrykkende regimer, som ikke anerkender ligestilling mellem kvinder og mænd, som tolererer vold mod kvinder, overgreb og børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;

R.  der henviser til, at modtagelsescentre meget ofte ikke disponerer over arealer, som er egnede for mødre, som har ophold der, og som har børn at tage sig af; der henviser til, at der ikke er tilstrækkelig støtte at få hos retshjælpsfaciliteter til at skaffe oplysninger og finde frem til familiemedlemmer,

S.  der henviser til, at der i modtagelses- og transitfaciliteter rundt om i Den Europæiske Union mangler de mest basale indretninger, dvs. separate badeværelser, brusekabiner og soverum for kvinder, der kan forhindre kønsbaseret vold;

T.  der henviser til, at piger på flugt fra konflikter og forfølgelse har større risiko for at blive genstand for børneægteskab, tidligt ægteskab og tvangsægteskab, voldtægt, seksuelle og fysiske overgreb og prostitution;

U.  der henviser til, at adskillelse fra slægtninge, herunder under tilbageholdelse, udsætter kvinder og børn for større risici;

V.  der henviser til, at familiesammenførelser, selv om der er tale om en grundlæggende menneskeret, systematisk udsættes og endda nægtes, og til, at kvinder og børn er de først ofre for, at denne ret nægtes eller udsættes;

W.  der henviser til, at kvinder ofte er tvunget til at acceptere sort arbejde under nedværdigende forhold for at kunne blive i deres ankomstland;

X.  der henviser til, at Beijing-handlingsplanen understregede behovet for at øge kvinders deltagelse i konfliktløsning på beslutningstagningsniveau samt behovet for, at kvinder, der er flygtninge, fordrevne eller migranter, bliver behørigt inddraget i beslutninger, der berører dem;

Y.  der henviser til, at bæredygtighedsmål nr. 5 tilstræber at opnå ligestilling mellem kønnene og forbedre levevilkårene for kvinder i 2030;

1.  mener, at der for at forbedre sikkerheden for kvinder og piger, der er flygtninge, bør stilles sikre og lovlige ruter til EU til rådighed for dem, der flygter fra konflikter og forfølgelse, og at der bør tages hensyn til køn; understreger i særdeleshed, at flere medlemsstater bør deltage i EU's genbosættelsesprogrammer; mener, at lovgivning og politikker vedrørende ulovlig indvandring ikke må hindre adgang til EU-asylprocedurer; understreger, at asylretten er nedfældet i artikel 18 i EU's charter om grundlæggende rettigheder;

2.  understreger det påtrængende behov for omgående at åbne sikre og lovlige asylruter for at sætte ind over for smuglernetværk og gøre det lettere for kvinder, børn, ældre og personer med handicap at søge tilflugt uden at måtte risikere livet; er dybt bekymret over dødsfald, tilbagedrivelser og alvorlige menneskerettighedskrænkelser ved EU's ydre grænser; mener, at ansvar, omkostninger og goder skal deles mellem alle 28 medlemsstater og ikke blot af de lande, som flygtningene først ankommer til; beklager manglen på solidaritet mellem medlemsstaterne;

3.  understreger vigtigheden af, at kvindelige flygtninge registreres individuelt og får udstedt dokumenter, som garanterer dem personlig sikkerhed, fri bevægelighed og adgang til basale tjenester, som krævet af UNHCR;

4.  understreger, at princippet om ligestilling mellem kønnene skal overholdes i koordinationsudvalg og andre organer, der repræsenterer flygtninge, både i byer og landdistrikter og i flygtningelejre, herunder i områder, som flygtninge vender tilbage til, for at sikre, at kvindelige flygtninges og asylansøgeres rettigheder overholdes og deres behov dækkes;

5.  gentager sin opfordring til alle medlemsstater og Den Europæiske Union om at underskrive og ratificere Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder (Istanbul-konventionen);

6.  opfordrer alle medlemsstaterne til i samarbejde med EU at sørge for, at der på alle stadier af asylproceduren er adgang til en målrettet traumerådgivning og psykosocial bistand for kvinder, der har været udsat for kønsbestemte skader, og til sikre, at velkvalificerede kvinder, der er specialister på området, inddrages direkte;

7.  udtrykker sin dybe bekymring over rapporter om, at kvinder og børn bedriver overlevelsessex for at kunne betale smuglere og fortsætte deres rejse mod ansøgning om asyl i EU; gentager, at sikre og lovlige ruter til Europa er afgørende for at kunne undgå disse forhold;

8.  opfordrer EU til at medtage et kønsperspektiv i forbindelse med oprettelsen af en klagemekanisme i tilknytning til kontoret for Frontex' ansvarlige for grundlæggende rettigheder og til at behandle menneskerettighedskrænkelser begået af Frontex, medlemsstater og tredjelandes myndigheder i forbindelse med samarbejde med Frontex, jf. Parlamentets beslutning af 2. december 2015 om Den Europæiske Ombudsmands særberetning som led i undersøgelse på eget initiativ OI/5/2012/BEH-MHZ vedrørende Frontex;

9.  opfordrer til, at der opstilles målrettede målsætninger for at sikre fuld integration af kvindelige flygtninge og asylansøgere og forhindre alle former for udnyttelse, overgreb, vold og menneskehandel;

10.  understreger, at alle EU's migrations- og asylpolitikker og -foranstaltninger bør tage hensyn til køn i deres udformning, gennemførelse og evaluering;

Kønsaspektet ved fastlæggelse af flygtningestatus

11.  opfordrer til, at der vedtages et nyt omfattende sæt EU-dækkende kønsretningslinjer som led i en bredere reform af migrations- og asylpolitikken, som tager fuld højde for de sociale, kulturelle og politiske aspekter af forfølgelse og indføjer modtagelses- og integrationsforanstaltninger;

12.  understreger, at kvinder selv i lande, der anses for sikre, udsætte for kønsbestemt forfølgelse, og at LGBTI-personer også kan blive ofre for overgreb og dermed have en legitim grund til beskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage asylprocedurer og udvikle uddannelsesprogrammer, som tager hensyn til behovene blandt kvinder, der på flere måder er marginaliserede, herunder LGBTI-kvinder; opfordrer alle medlemsstater til at bekæmpe skadelige stereotyper omkring LGBTI-kvinders adfærd og karakter og til at anvende EU's charter om grundlæggende rettigheder fuldt ud med hensyn til deres asylkrav; understreger behovet for LGBTI-følsomme modtagelsesfaciliteter i medlemsstaterne; understreger, at vold mod LGBTI-personer er almindeligt udbredt i modtagelsesfaciliteter;

13.  understreger, at kønsbestemt vold og forskelsbehandling, herunder, men ikke kun voldtægt og seksuel vold, kønslemlæstelse, tvangsægteskab, vold i familien, såkaldte æresforbrydelser og statssanktioneret kønsdiskrimination udgør forfølgelse og bør være gyldige grunde til at søge asyl i EU, og at dette bør afspejles i nye kønsretningslinjer;

14.  opfordrer Kommissionen til at indsamle solide statistikker om migration og international beskyttelse med det formål at tilføje flere kønsopdelte datakategorier, især i forbindelse med de stadier i asylprocessen, der følger efter en første afgørelse;

15.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer vedrørende kønslemlæstelse, som fuldt ud tager hensyn til UNHCR’s retningslinjer om kønsbestemt forfølgelse og vejledning om kønslemlæstelse, og som klart udstikker medlemsstaternes forpligtelser, med særligt fokus på identifikation og kommunikation med sårbare asylansøgere; understreger, at personer, der har overlevet kønslemlæstelse, kan have svært ved at udtrykke det traume, som kønslemlæstelsen har påført; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre, at alle former for vold mod kvinder, herunder kønslemlæstelse, kan anerkendes som en form for forfølgelse, og at ofrene dermed kan påberåbe sig beskyttelse under konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 i overensstemmelse med artikel 60 i Istanbul-konventionen;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at asylprocedurerne ved grænserne er i overensstemmelse med UNHCR's retningslinjer om international beskyttelse, navnlig med hensyn til kønsrelateret forfølgelse, og UNHCR's retningslinjer om påberåbelse af flygtningestatus på grund af seksuel orientering og/eller kønsidentitet, som klart udstikker medlemsstaternes forpligtelser;

17.  opfordrer Kommissionen til med henblik på den beskrevne situation at revidere den øgede finansiering af Daphne- og Odysseus-programmerne og vurdere, om disse programmer kan tilpasses den nuværende situation, med henblik på at beskytte kvindelige flygtninge;

18.  noterer sig Kommissionens forslag om at opstille en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande; kræver, at der tages alle hensigtsmæssige skridt til at sikre, at denne tilgang er i overensstemmelse med nonrefoulementprincippet, og at kvinders, børns og andre sårbare gruppers rettigheder ikke undermineres; opfordrer til anvendelse af kønsdifferentiering; mener, at en liste over sikre oprindelseslande ikke må føre til en mindre imødekommende procedurebehandling for kvinder, hvis ansøgning om asyl er baseret på frygt for eller erfaring med kønsbestemt vold; understreger behovet for at undgå forhastede afgørelser, som ikke tager tilstrækkelig højde for de farer og endda dødstrusler, som kvinder, der er ofre for kønsbestemt vold, står over for, hvis deres ansøgning afvises, og de tvinges til at vende hjem til deres land;

19.  opfordrer til mere objektive og kønssensitive tilgange til vurderingen af troværdighed i alle medlemsstater og til mere uddannelse i vurdering af troværdighed for beslutningstagere, der inddrager kønsaspektet; fremhæver, at troværdighedsvurderinger aldrig kan være fuldstændig præcise og ikke må anvendes som eneste grundlag for en negativ asylafgørelse; henstiller, at der ved behandlingen af asylansøgninger fra kvinder tages højde for kulturelle, sociale og psykologiske profiler, herunder kulturel baggrund, uddannelse, traume, frygt, skam og/eller kulturel ulighed mellem mænd og kvinder

20.  opfordrer medlemsstaterne til at oplyse grundene til positive asylafgørelser og sikre, at der er adgang til nyttige oplysninger om hensyntagen til kønsbaseret vold, og til at skabe åbenhed om grundene til, at der er tildelt asyl under konventionen;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at oplyse kvinder om asylprocedurer, deres rettigheder og særlige tjenester for kvindelige asylansøgere; understreger, at kvinders ret til at indgive ansøgning om asyl uafhængigt af en ægtefælle er afgørende for en styrkelse af deres stilling og nonrefoulementprincippet; opfordrer medlemsstaterne til at oplyse alle kvinder om deres ret til at indgive en selvstændig asylansøgning for at sætte dem i stand til at ansøge om og opretholde status som flygtning eller asylansøger uanset andre familiemedlemmers situation;

22.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse;

23.  mener, at der omgående bør ydes humanitær bistand, når der er mistanke om kønsbestemt vold, i betragtning af at sårbare grupper som kvinder og børn har ekstremt stor risiko for at blive udsat for fysisk vold og moralsk tvang langs de illegale migrationsruter, hvor alle slags rettigheder knægtes;

24.  understreger, at kvinder og piger er særligt udsat for at blive udnyttet af smuglere; opfordrer derfor medlemsstaterne til at øge deres politi- og retssamarbejde, bl.a. gennem Europol, Frontex, Eurojust og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), for effektivt at bekæmpe indsmugling af og handel med migranter;

25.  understreger vigtigheden af, at der er adgang til pasning af børn og andre omsorgskrævende personer under screening og asylinterviews, for at sikre, at der er en rimelig mulighed for at indgive en asylansøgning;

Kvinders behov i asylprocedurer

26.  opfordrer medlemsstaterne til at oplyse kvindelige asylansøgere om deres rettigheder og navnlig om deres ret til at anmode om en kvindelig interviewer og tolk og til et personligt interview uden deltagelse af tredjeparter; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for en grundig og obligatorisk uddannelse for interviewere og tolke om seksuel vold, traumer og erindring; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at disse rettigheder respekteres; opfordrer medlemsstaterne til at overholde artikel 15, stk. 3, i direktivet om asylprocedurer;

27.  bemærker med bekymring, at mange behandlere af asylansøgninger i EU ikke har viden om kønslemlæstelse; opfordrer medlemsstaterne til på nationalt plan gennem deres asylmyndigheder at arbejde på at skabe bedre procedurer for at hjælpe med at støtte og bistå kvinder og piger, som er eller risikerer at blive ofre for kønslemlæstelse;

28.  opfordrer alle medlemsstater til at levere ajourførte og tilgængelige oplysninger om asylprocessen og rettigheder, herunder særlige rettigheder for kvindelige asylansøgere;

29.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til som et hasteanliggende at sikre fuld adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder adgang til sikker abort, og til at afsætte yderligere ressourcer til sundhedspleje;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre kvinder beskyttelse og bistand under deres ophold i flygtningelejre, ved grænsekontrol og naturligvis efter indrejse i EU;

31.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at undertegne og ratificere Europarådets Istanbul-konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet og til at anvende dens artikel 59, hvoraf det klart fremgår, at parterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til i tilfælde af et ægteskabs opløsning at suspendere udvisningsprocedurer for og/eller give en selvstændig opholdstilladelse til de indvandrerkvinder, hvis opholdsstatus afhænger af deres ægtefælle;

32.  opfordrer til, at der tildeles kvindelige asylansøgere og migranter en retsstatus uafhængigt af en ægtefælle for at undgå udnyttelse, mindske sårbarheden og opnå større ligestilling;

33.  understreger, at migrantkvinder og -piger, som mangler dokumenter, bør have fuld adgang til deres grundlæggende rettigheder, og at der bør udvikles kanaler for lovlig migration;

34.  understreger, at der er behov for familiesammenføringsprocedurer, der giver kvinder og piger, der bliver sammenført med deres familier i EU, individuelle rettigheder, således at de ikke behøver at være afhængige af et forhold til et mandligt familiemedlem, som måske indebærer udnyttelse, for at få adgang til sundhed, uddannelse eller arbejde;

35.  fordømmer på det kraftigste brugen af seksuel vold mod kvinder som et krigsvåben; mener, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod migrantkvinder og -piger, der er blevet misbrugt i konflikter, og sikres dem adgang til lægebehandling og psykologisk bistand;

36.  hilser EASO's udvikling af et nyt uddannelsesmodul i køn, kønsidentitet og seksuel orientering velkommen; opfordrer til fuld inkorporering af kønsmainstreaming og kønsbudgettering i EASO's arbejde gennem kontaktpunkter for kønsspørgsmål og et formaliseret samarbejde med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE); efterlyser oprindelseslandsoplysninger, hvilket omfatter situationen for kvinder, både formelt og reelt, herunder oplysninger om ikke-­statslige aktørers forfølgelse af kvinder eller trusler derom;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at udnytte Dublin-forordningen fuldt ud til at sikre, at familier får mulighed for at blive sammen og få deres asylansøgninger behandlet af de samme myndigheder;

Modtagelse og frihedsberøvelse

38.  opfordrer til, at der sættes en stopper for frihedsberøvelse af børn i EU, og til, at forældre får mulighed for at bo sammen med deres børn i passende faciliteter, der er indrettet til formålet, mens de afventer en asylafgørelse;

39.  understreger, at frihedsberøvelse af asylansøgere bør undgås og kun kan anvendes, hvis der forfølges et legitimt formål, og det er blevet fastslået, at frihedsberøvelse af både nødvendigt og proportionelt i det enkelte tilfælde, og at frihedsberøvelse aldrig kan retfærdiggøres, hvor der er tale om personer på under 18 år; mener, at der med respekt for asylretten følger, at der indrettes åbne og humane modtagelsesfaciliteter for asylansøgere, herunder en sikker og værdig behandling, der er i overensstemmelse med menneskerettighederne; understreger, at der er behov for at udvikle alternativer til frihedsberøvelse, herunder forpligtelsesfokuserede tilgange, som er afpasset efter behovene hos sårbare grupper;

40.  fremhæver, at mange kvindelige asylansøgere og flygtninge har været udsat for ekstrem vold, og at frihedsberøvelse kan forværre deres traumer; fremhæver, at frihedsberøvelse af asylansøgere alene for at lette myndighedernes arbejde er en overtrædelse af retten til frihed, der er nedfældet i artikel 6 i EU's charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer til, at frihedsberøvelse af børn, gravide og kvinder med småbørn samt kvinder, der er ofre for voldtægt, seksuel vold og menneskehandel, øjeblikkelig bringes til ophør i alle medlemsstater, og til at der sørges for adgang til den fornødne psykologiske støtte;

41.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at sænke de øvre grænser for varigheden af frihedsberøvelse inden udsendelse til under den grænse, der er fastsat i tilbagesendelsesdirektivet; er af den opfattelse, at langvarig frihedsberøvelse skader sårbare grupper uforholdsmæssigt meget;

42.  opfordrer til, at der ydes kvindelige asylansøgere, der er frihedsberøvet, og som har været udsat for seksuelle overgreb, passende lægehjælp og -rådgivning, herunder i tilfælde, der har ført til graviditet, og til at der sørges for den fornødne fysiske og mentale sundhedspleje, støtte og retshjælp; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at sikre, at modtagelses-, transit- og tilbageholdelsesforholdene er sikre, humane og tilstrækkelige, med særskilt indkvartering og sanitære faciliteter for kvinder og familier; påpeger, at det bør være standardpraksis i bistandsprogrammer, at der uddeles et basalt hygiejnesæt til alle kvinder og piger;

43.  påpeger, at hvis kvindelige flygtninge inddrages direkte og indirekte i at styre udleveringen af fødevarer og andre fornødenheder, vil det sikre, at de pågældende varer fordeles og kontrolleres direkte af voksne kvindelige medlemmer af husholdningerne, hvilket vil garantere, at de fordeles retfærdigt;

44.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at modtagelsescentre for flygtninge og asylansøgere disponerer over arealer, der gør det muligt for dem at tage sig af deres børn;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte eller udbygge mekanismer til at overvåge overfyldte modtagelsescentre i EU, hvor mindstestandarderne til mindskelse af kønsbestemt vold ikke nødvendigvis overholdes, for at forhindre, at chikane af kvinder og børn også fortsætter i ankomstlandet;

46.  understreger, at de behov, som sårbare personer såsom kvinder, der er ofre for vold, og piger, især uledsagede piger, har, bør prioriteres i modtagelsesprocedurerne;

47.  fremhæver, at modtagelsesfaciliteter bør kunne tilbyde kvinder den fornødne retshjælp og støtte med hensyn til information og eftersøgning af familiemedlemmer;

48.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at forhindre, at kvinder og piger, så snart de har opnået flygtningestatus, tvangsgiftes med mænd, som håber på at opnå sikker adgang for sig selv, og som ellers ikke ville være berettiget hertil;

49.  understreger det presserende behov for uafhængige undersøgelser af alle påstande om overgreb, herunder seksuelle overgreb og kønsbestemt vold, på steder for frihedsberøvelse af indvandrere og for, at der sikres adgang for journalister og relevante civilsamfundsorganisationer;

50.  mener, at der i forbindelse med frihedsberøvelse af kinder skal sørges for, at faciliteter og materiel imødekommer kvinders særlige behov, at der skal gøres en indsats for at få ansat kvindelige vagter og opsynsfolk, og at alt personale, der beskæftiger sig med kvinder, skal modtage uddannelse i kvinders kønsspecifikke behov og menneskerettigheder;

51.  mener, at kvindelige frihedsberøvede asylansøgere, der indberetter overgreb, omgående skal sikres beskyttelse, støtte og rådgivning, og at deres klager skal efterforskes af kompetente og uafhængige myndigheder i fuld respekt for fortrolighedsprincippet, herunder i tilfælde, hvor kvinder er frihedsberøvet sammen med en ægtefælle, partner eller andre slægtninge; mener, at beskyttelsesforanstaltninger specifikt bør tage højde for risikoen for repressalier;

52.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og lokale myndigheder til at arbejde sammen med civilsamfunds- og menneskeretsorganisationer om at afhjælpe den vanskelige situation, som flygtninge, der lever under interimistiske forhold, især sårbare kvinder og piger, befinder sig i;

Social inklusion og integration

53.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre særlige foranstaltninger for at fremme kvindelige flygtninges og asylansøgeres deltagelse på arbejdsmarkedet, herunder sprogkurser, alfabeteringsprogrammer, livslang læring og uddannelse; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og lokale myndigheder til at sikre flygtningepiger adgang til uddannelse; fremhæver betydningen af uformel og ikke-formel uddannelse og kulturudveksling i forbindelse med inkludering af unge kvinder og piger og styrkelse af deres position; understreger betydningen af øget adgang til videregående uddannelse for kvindelige flygtninge; opfordrer til klare og gennemsigtige procedurer for anerkendelse af kvalifikationer, der er erhvervet i tredjelande;

54.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille finansiering og andre ressourcer til rådighed for civilsamfunds- og menneskeretsorganisationer, som yder bistand, fremmer inklusion og overvåger situationen for flygtninge og asylansøgere i EU, navnlig med hensyn til håndtering af de barrierer og den udsathed, som kvinder og piger oplever;

55.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at give kvindelige ledere, som er blevet forfulgt i deres oprindelseslande og nu er flygtninge, garanti for, at de kan fortsætte deres politiske og sociale aktiviteter til fordel for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene i sikkerhed i EU;

56.  fremhæver den afgørende betydning, som adgang til kvalitetsbetonet pasning af børn og andre omsorgskrævende personer har for styrkelse af kvindelige flygtninges økonomiske og sociale position;

57.  opfordrer medlemsstaterne til ud over Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden også at gøre brug af struktur- og investeringsfondene til at fremme flygtninges integration på arbejdsmarkedet, navnlig med henblik på børnepasning;

58.  opfordrer til hurtigere og mere effektive familiesammenføringsprocedurer og indsamling af kønsopdelte data om afgørelser vedrørende familiesammenføring; understreger betydningen af adgang til retshjælp i sager om familiesammenføring;

59.  mener, at gensidig anerkendelse af positive asylafgørelser vil give bedre muligheder for beskæftigelse, integration og familiesammenføring;

60.  understreger, at værtslandene bør garantere kvindelige flygtninge fuld adgang til retten til gratis offentlig uddannelse af høj kvalitet, til sundhedsydelser, især dem, der vedrører seksuel og reproduktiv sundhed og dertil knyttede rettigheder, til beskæftigelse, som matcher flygtningekvinders behov og kvalifikationer, og til boliger, der dækker deres behov; understreger, at velfærdspolitikker er afgørende for integration;

61.  efterlyser omfattende og behørigt finansierede programmer til varetagelse af flygtningekvinders uddækkede sundhedsbehov på kort og mellemlang sigt, herunder psykosocial rådgivning og traumebehandling;

62.  understreger den vigtige positive rolle, som sociale virksomheder og alternative forretningsmodeller såsom gensidige selskaber og kooperativer kan spille for styrkelse af kvinders økonomiske position og integrering af dem på arbejdsmarkedet såvel som i sociale og kulturelle sfærer;

63.  tilskynder til udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne vedrørende inddragelse af lokale græsrodsorganisationer og direkte deltagelse af flygtning til at repræsentere kvindelige flygtninges og asylansøgeres synspunkter over for politiske beslutningstagere;

64.  mener, at lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle for inklusion af kvindelige flygtninge og asylansøgere, navnlig med hensyn til deres inklusion på arbejdsmarkedet; opfordrer disse myndigheder til at fremme dialog og debat mellem kvindelige flygtninge og lokale kvinder;

o
o   o

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og UNHCR.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0422.

Juridisk meddelelse