Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2000(IMM)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0062/2016

Indgivne tekster :

A8-0062/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 12/04/2016 - 5.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0099

Vedtagne tekster
PDF 159kWORD 62k
Tirsdag den 12. april 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Anmodning om ophævelse af Hermann Winklers immunitet
P8_TA(2016)0099A8-0062/2016

Europa-Parlamentets afgørelse af 12. april 2016 om anmodning om ophævelse af Hermann Winklers immunitet (2016/2000(IMM))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 25. september 2015 om ophævelse af Hermann Winklers immunitet, som er fremsendt af anklagemyndigheden i Leipzig i forbindelse med en forundersøgelse angående en trafikulykke (ref. 600 AR 3037/15), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 14. december 2015,

–  der henviser til, at Hermann Winkler har givet afkald på retten til at blive hørt, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 46 i den tyske grundlov (Grundgesetz),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0062/2016),

A.  der henviser til, at anklagemyndigheden i Leipzig (Tyskland) har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Hermann Winklers parlamentariske immunitet i forbindelse med indledning af en efterforskning angående en påstået lovovertrædelse;

B.  der henviser til, at, medlemmerne i henhold til artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.  der henviser til, at et medlem i henhold til artikel 46, stk. 2, i den tyske grundlov (Grundgesetz) ikke uden Forbundsdagens samtykke kan drages til ansvar for en strafbar handling, medmindre han er grebet på fersk gerning eller i løbet af den følgende dag;

D.  der henviser til, at anmodningen vedrører en forundersøgelse angående en alvorlig trafikulykke, der fandt sted den 23. september 2015, og som Hermann Winkler var involveret i;

E.  der henviser til, at straffesagen ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

F.  der henviser til, at der på baggrund af de oplysninger, som udvalget er i besiddelse af, ikke er grund til at formode, at sagen er indledt med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed (fumus persecutionis);

G.  der henviser til, at den påståede lovovertrædelse således klart ikke har nogen forbindelse med Hermann Winklers position som medlem af Europa-Parlamentet;

H.  der henviser til, at den parlamentariske immunitet derfor bør ophæves i den omhandlede sag;

1.  vedtager at ophæve Hermann Winklers immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de tyske myndigheder og Hermann Winkler.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.

Juridisk meddelelse