Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 19. januar 2016 - StrasbourgEndelig udgave
Anmodning om ophævelse af Czesław Adam Siekierskis immunitet
 Anmodning om ophævelse af Czesław Adam Siekierskis immunitet
 Flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet ***I
 Årsberetning om EU's konkurrencepolitik
 Betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier
 Status over og udfordringer for EU's regulering af finansielle tjenesteydelser
 Eksterne faktorer, som udgør hindringer for kvindelig iværksættervirksomhed i Europa
 Politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed
 På vej mod en akt for det digitale indre marked

Anmodning om ophævelse af Czesław Adam Siekierskis immunitet
PDF 252kWORD 66k
Europa-Parlamentets afgørelse af 19. januar 2016 om anmodning om ophævelse af Czesław Adam Siekierskis immunitet (2015/2241(IMM))
P8_TA(2016)0001A8-0004/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 13. august 2015 om ophævelse af Czesław Adam Siekierskis immunitet, som er fremsendt af Republikken Polens øverste offentlige anklager i forbindelse med en retssag, der skal indledes af den polske generalinspektør for vejtransport (ref. nr. CAN-PST-SCW.7421.35493.2015.5.A.0475), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 9. september 2015,

–  der henviser til, at Czesław Adam Siekierski har givet afkald på retten til at blive hørt, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

–  der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 105, stk. 2, og artikel 108 i Republikken Polens forfatning og artikel 7b, stk. 1, og artikel 7c, stk. 1, sammenholdt med artikel 10b i den polske lov af 9. maj 1996 om udøvelse af mandatet som medlem af Sejm eller Senatet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0004/2016),

A.  der henviser til, at Republikken Polens øverste offentlige anklager har fremsendt en anmodning fra den polske generalinspektør for vejtransport om ophævelse af immuniteten for et medlem af Europa-Parlamentet, der er valgt i Polen, Czesław Adam Siekierski, i forbindelse med en overtrædelse af artikel 92a i loven om mindre lovovertrædelser af 20. maj 1971 sammenholdt med artikel 20, stk. 1, i færdselsloven af 20. juni 1997; der henviser til, at den påståede overtrædelse nærmere bestemt er en overskridelse af hastighedsgrænsen i et bebygget område;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.  der henviser til, at det fremgår af artikel 105, stk. 2, og artikel 108 i Republikken Polens forfatning, at et medlem af Sejm eller Senatet ikke kan strafforfølges uden samtykke fra henholdsvis Sejm eller Senatet;

D.  der henviser til, at det således påhviler Europa-Parlamentet at beslutte, om Czesław Adam Siekierskis immunitet skal ophæves eller ikke skal ophæves;

E.  der henviser til, at den påståede forseelse ikke har en direkte eller indlysende sammenhæng med Czesław Adam Siekierskis udøvelse af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet;

F.  der henviser til, at Parlamentet i denne sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkelig alvorlig og præcis mistanke om, at anmodningen er blevet fremsat med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed;

1.  vedtager at ophæve Czesław Adam Siekierskis immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Republikken Polens kompetente myndighed og Czesław Adam Siekierski.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.


Anmodning om ophævelse af Czesław Adam Siekierskis immunitet
PDF 252kWORD 65k
Europa-Parlamentets afgørelse af 19. januar 2016 om anmodning om ophævelse af Czesław Adam Siekierskis immunitet (2015/2268(IMM))
P8_TA(2016)0002A8-0005/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 7. september 2015 om ophævelse af Czesław Adam Siekierskis immunitet, som er fremsendt af Republikken Polens øverste offentlige anklager i forbindelse med en retssag, der skal indledes af den polske generalinspektør for vejtransport (ref. nr. CAN-PST-SCW.7421.573278.2015.3.A.0475), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 5. oktober 2015,

–  der henviser til, at Czesław Adam Siekierski har givet afkald på retten til at blive hørt, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

–  der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 105, stk. 2, og artikel 108 i Republikken Polens forfatning og artikel 7b, stk. 1, og artikel 7c, stk. 1, sammenholdt med artikel 10b i den polske lov af 9. maj 1996 om udøvelse af mandatet som medlem af Sejm eller Senatet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0005/2016),

A.  der henviser til, at Republikken Polens øverste offentlige anklager har fremsendt en anmodning fra den polske generalinspektør for vejtransport om ophævelse af immuniteten for et medlem af Europa-Parlamentet, der er valgt i Polen, Czesław Adam Siekierski, i forbindelse med en overtrædelse af artikel 92a i loven om mindre forseelser/lovovertrædelser af 20. maj 1971 sammenholdt med artikel 20, stk. 1, i færdselsloven af 20. juni 1997; der henviser til, at den påståede overtrædelse nærmere bestemt er en overskridelse af hastighedsgrænsen i et bebygget område;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.  der henviser til, at det fremgår af artikel 105, stk. 2, og artikel 108 i Republikken Polens forfatning, at et medlem af Sejm eller Senatet ikke kan strafforfølges uden samtykke fra henholdsvis Sejm eller Senatet;

D.  der henviser til, at det således påhviler Europa-Parlamentet at beslutte, om Czesław Adam Siekierskis immunitet skal ophæves eller ikke skal ophæves;

E.  der henviser til, at Retsudvalget under ingen omstændigheder må udtale sig om skyldspørgsmålet, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 7;

F.  der henviser til, at Parlamentet i denne sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkelig alvorlig og præcis mistanke om, at anmodningen er blevet fremsat med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed;

1.  vedtager at ophæve Czesław Adam Siekierskis immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Republikken Polens kompetente myndighed og Czesław Adam Siekierski.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.


Flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet ***I
PDF 420kWORD 136k
Europa-Parlamentets ændringer af 19. januar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav ogMiddelhavet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 302/2009 (COM(2015)0180 – C8-0118/2015 – 2015/0096(COD))(1)
P8_TA(2016)0003A8-0367/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 3 a (ny)
(3a)  Genopretningsplanen tager hensyn til de forskellige typer redskabers særlige egenskaber. Ved gennemførelsen af genopretningsplanen bør Unionen og medlemsstaterne lægge særlig vægt på ikke-industrielle fiskeriaktiviteter og de mindst industrielle og mest bæredygtige redskabstyper, såsom traditionelle faststående tunfiskenet ("almadrabas", "tonnare"), som yder et særligt positivt bidrag til genopretningen af tunbestande som følge af deres høje selektivitet og ringe miljømæssige påvirkning af de marine økosystemer, og som er værdifulde også set fra et videnskabeligt synspunkt.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Samtlige ændringer af genopretningsplanen, som ICCAT vedtog i 2012, 2013 og 2014, og som endnu ikke er gennemført i EU-lovgivningen, bør indarbejdes i EU-lovgivningen. Eftersom gennemførelsen vedrører en plan, hvis mål og foranstaltninger er fastlagt af ICCAT, omfatter nærværende forordning ikke alle de elementer vedrørende flerårige planer, som er anført i artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013.
(14)  Samtlige ændringer af genopretningsplanen, som ICCAT vedtog i 2006, 2012, 2013 og 2014, og som endnu ikke er gennemført i EU-lovgivningen, bør omsættes i EU-lovgivningen. Eftersom gennemførelsen vedrører en plan, hvis mål og foranstaltninger er fastlagt af ICCAT, omfatter nærværende forordning ikke alle de elementer vedrørende flerårige planer, som er anført i artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013.1
____________
____________
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Eventuelle fremtidige bindende ændringer af genopretningsplanen bør gennemføres i EU-lovgivningen. For hurtigst muligt at indarbejde sådanne ændringer i EU-lovgivningen bør Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt "Kommissionen") delegeres beføjelser til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
udgår
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 15 a (ny)
(15a)  Forordning (EU) nr. 1380/2013 indfører begrebet bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser. For at sikre overensstemmelse bør ICCAT's opfattelse af mindstestørrelser gennemføres i EU-lovgivningen som bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser. Henvisningerne i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/981a til mindstestørrelser for almindelig tun bør forstås som bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser i denne forordning.
_______________
1a Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/98 af 18. november 2014 om gennemførelse af Unionens internationale forpligtelser som omhandlet i artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 i henhold til den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet og konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav (EUT L 16 af 23.1.2015, s. 23).
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter med umiddelbar virkning, hvor det i behørigt begrundede tilfælde er nødvendigt af hensyn til sagens særligt hastende karakter for så vidt angår overførsel og anbringelse i bur samt registrering og rapportering af faststående tunfiskenets og fartøjers aktiviteter.
udgår
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 24
(24)  Ved artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 er der indført en landingsforpligtelse, som anvendes på almindelig tun fra den 1. januar 2015. I henhold til artikel 15, stk. 2, i nævnte forordning gælder landingsforpligtelsen dog med forbehold af Unionens internationale forpligtelser, som f.eks. dem, der følger af ICCAT's henstillinger. I samme bestemmelse tillægges Kommissionen desuden beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at gennemføre sådanne internationale forpligtelser i EU-lovgivningen, herunder navnlig undtagelser fra landingsforpligtelsen. Udsmid af almindelig tun vil således være tilladt i visse situationer som fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/98 af 18. november 2014. Nærværende forordning bør derfor ikke omfatte sådanne krav vedrørende udsmid —
(24)   Den delegerede forordning (EU) 2015/98 giver mulighed for undtagelser fra landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 med det formål at bringe Unionen i overensstemmelse med dens internationale forpligtelser under konventionen. Den gennemfører visse bestemmelser i ICCAT's henstilling 13-07, som fastsætter en udsmids- og udsætningsforpligtelse for fartøjer og net, der fanger almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i visse situationer. Nærværende forordning behøver derfor ikke omfatte sådanne udsmids og -udsætningsforpligtelser, og den vil følgelig ikke berøre de relevante bestemmelser i den delegerede forordning (EU) 2015/98.
Ændring 7
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
1.  Ved denne forordning fastsættes der generelle bestemmelser om Unionens anvendelse af den genopretningsplan, der er defineret i artikel 3, nr. 1.
1.  Ved denne forordning fastsættes der generelle bestemmelser om Unionens anvendelse af den genopretningsplan, der er defineret i artikel 3, nr. 1, idet der tages hensyn til de forskellige fiskeredskabers særlige egenskaber og lægges særlig vægt på traditionelle, mere bæredygtige og ikke-industrielle redskaber såsom faststående tunfiskenet.
Ændring 8
Forslag til forordning
Artikel 3 – nr. 16
(16)  "opdrætskapacitet": et akvakulturbrugs opfednings- opdrætskapacitet i ton
udgår
Ændring 9
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1
1.  Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at dens fangstfartøjers og faststående tunfiskenets fiskeri svarer til de fiskerimuligheder for almindelig tun, som medlemsstaten har til rådighed i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.
1.  Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at dens fangstfartøjers og faststående tunfiskenets fiskeriindsats svarer til de fiskerimuligheder for almindelig tun, som medlemsstaten har til rådighed i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, og til at beskytte sine faststående tunfiskenets samfundsøkonomiske bæredygtighed.
Ændring 10
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
Den årlige fiskeriplan, der forelægges af hver enkelt medlemsstat, skal sørge for en ligelig kvotefordeling mellem de forskellige redskabsgrupper med henblik på at sikre, at de individuelle kvoter og bifangstbegrænsningerne overholdes.
Ændring 11
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Medlemsstaterne anvender gennemsigtige og objektive kriterier, herunder af miljømæssig, social og økonomisk art, ved den nationale tildeling af kvoter og lægger særlig vægt på at bevare ikke-industrielle og traditionelle småfiskere, der anvender faststående tunfiskenet og andre selektive fiskerimetoder, og på at fremme metoder af denne art.
Ændring 12
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3
3.  Det maksimale antal fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag, og som fisker efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, begrænses til det antal fartøjer og den dertil svarende samlede bruttotonnage, der førte den pågældende medlemsstats flag, og som fiskede efter, opbevarede om bord, omladede, transporterede eller landede almindelig tun i perioden 1. januar 2007-1. juli 2008. For fangstfartøjer gælder begrænsningen pr. redskabstype.
3.  Det maksimale antal fiskerfartøjer, og den dertil svarende bruttotonnage, der fører en medlemsstats flag, og som fisker efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, begrænses til det antal fartøjer og den dertil svarende samlede bruttotonnage, der førte den pågældende medlemsstats flag, og som fiskede efter, opbevarede om bord, omladede, transporterede eller landede almindelig tun i perioden 1. januar 2007-1. juli 2008. For fangstfartøjer gælder begrænsningen pr. redskabstype.
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 6 a (nyt)
6a.  Uanset stk. 2, 3 og 5 skal medlemsstaterne ændre fangstkvotesystemet for almindelig tun, som straffer ikkeindustrielt fiskeri, med henblik på at fjerne det monopol, som store fiskeskippere i øjeblikket har, og opmuntre til mere bæredygtige fangstmetoder, eksempelvis dem, der anvendes til fiskeri i lille målestok.
Ændring 13
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 7
7.  Uanset stk. 3 og 6 skal hver medlemsstat for 2015, 2016 og 2017 begrænse det antal notfartøjer, der ikke har tilladelse til at fiske efter almindelig tun i henhold til undtagelsen i artikel 13, stk. 2, litra b), til det antal notfartøjer, den udstedte tilladelse til i 2013 eller 2014.
7.  For 2015, 2016 og 2017 skal hver medlemsstat begrænse sit antal notfartøjer til det antal notfartøjer, den udstedte tilladelse til i 2013 eller 2014. Dette gælder ikke for notfartøjer, der udøver fiskeri under undtagelsen i artikel 13, stk. 2, litra b).
Ændring 14
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 5
5.  Fiskeri efter almindelig tun med andre redskaber end dem, der er omhandlet i stk. 1-4 og artikel 11, herunder faststående tunfiskenet, er tilladt året rundt.
5.  Fiskeri efter almindelig tun med andre redskaber end dem, der er omhandlet i stk. 1-4 og artikel 11, herunder faststående tunfiskenet, er i overensstemmelse med ICCAT’s bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger tilladt året rundt.
Ændring 15
Forslag til forordning
Kapitel III – Artikel 2 – overskrift
MINDSTEMÅL, UTILSIGTEDE FANGSTER OG BIFANGSTER
BEVARELSESMÆSSIG MINDSTEREFERENCESTØRRELSE, UTILSIGTEDE FANGSTER OG BIFANGSTER
Ændring 16
Forslag til forordning
Artikel 12
Bestemmelserne i denne afdeling gælder med forbehold af artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, herunder en eventuel undtagelse i henhold til artikel 15, stk. 2, i nævnte forordning.
Bestemmelserne i denne afdeling gælder med forbehold af artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, herunder eventuelle gældende undtagelser herfor.
Ændring 17
Forslag til forordning
Artikel 13 – overskrift
Mindstemål
Bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse
Ændring 18
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1
1.  Mindstemålet for almindelig tun, der er fanget i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, er 30 kg eller 115 cm (haledelingspunkt).
1.  Den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for almindelig tun, der er fanget i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, er 30 kg eller 115 cm (haledelingspunkt).
Ændring 19
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 2 – indledning
Uanset stk. 1 gælder der et mindstemål for almindelig tun på 8 kg eller 75 cm (haledelingspunkt), når der er tale om:
Uanset stk. 1 gælder der en bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse for almindelig tun på 8 kg eller 75 cm (haledelingspunkt), når der er tale om:
Ændring 20
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 4
4.   Hvis den kvote, der er tildelt det berørte fiskerfartøjs eller faststående tunfiskenets medlemsstat, allerede er brugt op, undgås det at fange almindelig tun. Døde almindelige tun skal landes og konfiskeres, og der træffes passende opfølgende foranstaltninger. De enkelte medlemsstater skal i henhold til artikel 27 årligt indberette oplysninger om sådanne mængder til Kommissionen, som videresender oplysningerne til ICCAT's sekretariat.
4.  Hvis den kvote, der er tildelt det berørte fiskerfartøjs eller faststående tunfiskenets medlemsstat, allerede er brugt op, undgås det at fange almindelig tun. Døde almindelige tun skal landes hele og uforarbejdede og konfiskeres, og der træffes passende opfølgende foranstaltninger. De enkelte medlemsstater skal i henhold til artikel 27 årligt indberette oplysninger om sådanne mængder til Kommissionen, som videresender oplysningerne til ICCAT's sekretariat.
Ændring 21
Forslag til forordning
Kapitel III – Artikel 3 – overskrift
ANVENDELSE AF LUFTFARTØJER
ANVENDELSE AF LUFTBÅRENT UDSTYR
Ændring 22
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Al almindelig tun, der landes, skal landes hel, uden gæller og renset. Hver enkelt medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til i videst muligt omfang at sikre, at almindelig tun, især ungfisk, der fanges levende ved fritids- og sportsfiskeri, slippes fri igen.
Ændring 23
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1 – litra a
a)  en liste over alle fangstfartøjer, der fører dens flag med særlig tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet
a)  en liste over alle fangstfartøjer, der fører dens flag, som i kraft af en fiskeritilladelse har lov til at fiske aktivt efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet
Ændring 24
Forslag til forordning
Artikel 19 a (ny)
Artikel 19a
Forholdet til forordning (EF) nr. 1224/2009
Kontrolforanstaltningerne i dette kapitel finder anvendelse som supplement til foranstaltningerne i forordning (EF) nr. 1224/2009, medmindre andet er fastsat i dette kapitels bestemmelser.
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 2
2.  Flagmedlemsstaten inddrager tilladelsen til at fiske efter almindelig tun og kræver, at fartøjet øjeblikkeligt sejler til en havn, som den har udpeget, når den individuelle kvote skønnes at være opbrugt.
2.  Flagmedlemsstaten inddrager tilladelsen til at fiske efter almindelig tun og kan kræve, at fartøjet øjeblikkeligt sejler til en havn, som den har udpeget, når den individuelle kvote skønnes at være opbrugt.
Ændring 26
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1
1.  Hvert år senest den 15. februar sender hver medlemsstat Kommissionen elektronisk en liste over alle faststående tunfiskenet, for hvilke der er udstedt særlig fiskeritilladelse til fiskeri efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Listen skal omfatte navnet på hvert enkelt faststående tunfiskenet og dets registernummer og skal opstilles i overensstemmelse med det format, der er fastsat i ICCAT's retningslinjer for indsendelse af data og information.
1.  Hvert år senest den 15. februar sender hver medlemsstat Kommissionen elektronisk en liste over alle faststående tunfiskenet, for hvilke der er udstedt fiskeritilladelse til fiskeri efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Listen skal omfatte navnet på hvert enkelt faststående tunfiskenet og dets registernummer og skal opstilles i overensstemmelse med det format, der er fastsat i ICCAT's retningslinjer for indsendelse af data og information.
Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 5 – afsnit 2
I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 59, stk. 3, øjeblikkeligt gældende gennemførelsesretsakter.
udgår
Ændring 28
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 3
3.  Hvis medlemsstaterne anvender artikel 80, stk. 3, i forordning (EU) nr. 404/2011 på de forhåndsmeddelelser, der er omhandlet i stk. 1 og 2, kan skønnet over de mængder almindelig tun, der opbevares om bord, meddeles på det tidspunkt, der er fastsat som frist for fremsendelse af forhåndsmeddelelsen.
3.  Hvis medlemsstaterne anvender artikel 80, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 på de forhåndsmeddelelser, der er omhandlet i stk. 1 og 2, kan skønnet over de mængder almindelig tun, der opbevares om bord, meddeles på det tidspunkt, der er fastsat som frist for fremsendelse af forhåndsmeddelelsen. Hvis fiskepladsen befinder sig mindre end 4 timer fra havnen, kan skønnet over de mængder almindelig tun, der opbevares om bord, ændres til enhver tid inden ankomst.
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 37 – stk. 2
I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 59, stk. 3, øjeblikkeligt gældende gennemførelsesretsakter.
udgår
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 46 – stk. 2
I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 59, stk. 3, øjeblikkeligt gældende gennemførelsesretsakter.
udgår
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 47 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne sørger for, at deres fiskeriovervågningscentre tidstro og i formatet "https data feed" sender Kommissionen og et organ, som denne har udpeget, de FOS-meddelelser, som de har modtaget fra fiskerfartøjer, der fører deres flag. Kommissionen sender disse meddelelser elektronisk til ICCAT’s sekretariat.
4.  Medlemsstaterne sender de i denne artikel omhandlede data i overensstemmelse med artikel 28 i gennemførselsforordning (EU) nr. 404/2011. Kommissionen sender disse meddelelser elektronisk til ICCAT’s sekretariat.
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 2 – litra c a (nyt)
ca)  ved alle flytninger fra ét akvakulturbrug til et andet;
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 49 – stk. 5 – litra a a (nyt)
aa)   observere og overvåge, at fiskeri- og opdrætsaktiviteterne er i overensstemmelse med de relevante ICCAT-bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 57
Artikel 57
udgår
Procedure for ændringer
1.  For så vidt som det er nødvendigt for at indarbejde ændringer til bestemmelserne i genopretningsplanen for almindelig tun, som bliver bindende for Unionen, kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 58 ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning.
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 58
Artikel 58
udgår
Udøvelse af de delegerede beføjelser med henblik på ændringer
1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  De delegerede beføjelser i artikel 57 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.
3.  Den i artikel 57 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 57 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for fristen på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 59 – stk. 3
3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5.
udgår
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 61 – stk. 1
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Ændring 38
Forslag til forordning
Bilag I – tabel 2
2.  Foruden bestemmelserne i artikel 8, stk. 3, fastsættes det maksimale antal fangstfartøjer, der har tilladelse til at fiske efter almindelig tun i Adriaterhavet med henblik på opdræt på de særlige betingelser, der gælder for undtagelsen i artikel 13, stk. 2, litra b), til det antal EU-fangstfartøjer, der deltog i målrettet fiskeri efter almindelig tun i 2008.
2.  Foruden bestemmelserne i artikel 8, stk. 3, fastsættes det maksimale antal fangstfartøjer, der har tilladelse til at fiske efter almindelig tun i Adriaterhavet med henblik på opdræt på de særlige betingelser, der gælder for undtagelsen i artikel 13, stk. 2, litra b), til det antal EU-fangstfartøjer, der deltog i målrettet fiskeri efter almindelig tun i 2008. I denne forbindelse skal der tages højde for antallet af kroatiske fangstfartøjer, der deltog i målrettet fiskeri efter almindelig tun i 2008.
Ændring 39
Forslag til forordning
Bilag IV – punkt 2 – afsnit 2
Antal fisk:
Art:

Antal fisk:
Art:
Vægt:

Ændring 40
Forslag til forordning
Bilag VII – nr. 7 – litra a
a)  frit kan henvende sig til fartøjets besætning og akvakulturbrugets personale og får adgang til redskaber, bure og udstyr
a)  frit kan henvende sig til fartøjets besætning og akvakulturbrugets og de faststående tunfiskenets personale og får adgang til redskaber, bure og udstyr

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 61, stk. 2, andet afsnit (A8-0367/2015).


Årsberetning om EU's konkurrencepolitik
PDF 308kWORD 118k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2016 om årsberetning om EU's konkurrencepolitik (2015/2140(INI))
P8_TA(2016)0004A8-0368/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens rapport om konkurrencepolitikken 2014 af 4. juni 2015 (COM(2015)0247) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af samme dato,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 101-109, 147 og 174,

–  der henviser til de tilsvarende konkurrenceregler, retningslinjer og beslutninger fra Kommissionen,

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2015 om årsberetningen om EU's konkurrencepolitik 2013(1) og til beslutning af 11. december 2013(2) om årsberetningen om EU's konkurrencepolitik 2012 samt til de af Parlamentet heri anførte krav,

–  der henviser til undersøgelsen fra Generaldirektoratet for Interne Politikker (Temaafdeling A, Økonomi- og videnskabspolitik) til Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om "Illoyal handelspraksis i forsyningskæden for fødevarer og non-food i business-to-business aktiviteter i Europa" (Unfair trading practices in the business-to-business food supply chain (UTPs)(3),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om "Det indre marked for international vejgodstransport: social dumping og cabotage"(4),

–  der henviser til ECN's rapport fra maj 2012 om de europæiske konkurrencemyndigheders håndhævelse af konkurrencelovgivningen og markedsovervågningsaktiviteter i fødevaresektoren ("Report on competition law enforcement and market monitoring activities by European competition authorities in the food sector")(5),

–  der henviser til Rådets direktiv 77/799/EØF og 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet,

–  der henviser til konklusioner og forslag til handling i OECD/G20's BEPS-projekt (udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud),

–  der henviser til Kommissionens beslutning af 6. maj 2015 om at indlede en undersøgelse af sektoren for e-handel i henhold til artikel 17 Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (C(2015)3026),

–  der henviser til direktiv 2014/104/EU af 26. november 2014 om visse regler for søgsmål,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. juni 2014 om retningslinjer for statsstøtte til energiområdet og miljøbeskyttelse(6),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser,

–  der henviser til Kommissionens hvidbog "En mere effektiv fusionskontrol i EU" af 9. juli 2014 (COM(2014)0449),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse om konkurrencebegrænsning i lægemiddelsektoren af 8. juli 2009 og til de opfølgende rapporter, navnlig den 5. rapport om patentforligsaftaler,

–  der henviser til De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO's) universelle ramme for bæredygtighedsvurdering af fødevare- og landbrugssystemer,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0368/2015),

A.  der henviser til, at EU's konkurrencepolitik er en hjørnesten i den sociale markedsøkonomi i Europa og et afgørende redskab til at sikre et velfungerende indre marked i Unionen;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Unions stemme på konkurrenceområdet høres og respekteres på den internationale scene; henviser endvidere til, at denne forenede, uafhængige og eksterne repræsentation, som bakkes op af klart identificerede beføjelser, gør det muligt for Unionen at udøve sin reelle politiske, demografiske og økonomiske magt;

C.  der henviser til, at konkurrencepolitikken i sig selv udgør et instrument til beskyttelse af det europæiske demokrati, idet den forhindrer, at en uforholdsmæssig stor koncentration af økonomisk og finansiel magt havner på få hænder;

D.  der henviser til, at Den Europæiske Union er etableret som en åben social markedsøkonomi med fri og fair konkurrence, som har til formål at øge velstanden for forbrugerne og levestandarden for alle EU's borgere, og der henviser til, at Den Europæiske Union er i færd med at etablere et indre marked, som er designet til at skabe bæredygtig udvikling i Europa på grundlag af en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet;

E.  der henviser til, at formålet med den restriktive anvendelse af de konkurrenceretlige principper i henhold til EU-traktaten er at bidrage til opfyldelsen af de generelle mål for EU's økonomiske politik og samtidig gavne forbrugere, arbejdstagere og iværksættere, og fremme innovation og vækst ved at kontrollere og begrænse illoyal markedspraksis, der skyldes monopoler eller dominerende markedspositioner, således at alle borgere har en rimelig chance for succes;

F.  der henviser til, at de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed er af altafgørende betydning;

G.  der henviser til, at der hvert år går mellem 181-320 mia. EUR – cirka 3 % af EU's BNP – tabt på grund af forekomsten af karteller;

H.  der henviser til, at EU's indre marked – hvad energiomkostninger angår – klarer sig ringere end det amerikanske interne marked med en prisforskel på 31 % i forhold til 22 % på det sidstnævnte;

I.  der henviser til, at SMV'er, der udgør 98 % af virksomhederne i EU og beskæftiger 67 % af arbejdsstyrken, i mange medlemsstater stadig er ramt af alvorlige kreditstramninger;

J.  der henviser til, at skatteunddragelse, skattesvig og skattely skønnes at koste EU's skatteborgere omkring 1 billion EUR pr. år i mistede indtægter og forvrænger konkurrencen på det indre marked mellem de selskaber, der betaler skat, og dem, der ikke gør det;

K.  der henviser til, at de seneste års dynamik i den digitale økonomi og især konkurrenceforvridninger forårsaget af aggressive skattepraksisser og nationale skattepolitikker (som formentlig skader det indre marked betydeligt) har stillet markedsaktørerne over for nye udfordringer, der kræver en øjeblikkelig og målrettet reaktion fra Kommissionens side; der henviser til, at globalt samarbejde om håndhævelsen af konkurrencereglerne bidrager til at undgå uoverensstemmelser i de trufne korrigerende foranstaltninger og resultaterne af håndhævelsesforanstaltningerne, og hjælper virksomhederne med at reducere deres efterlevelsesomkostninger;

L.  der henviser til, at der er behov for en tilbundsgående revision af de tilgængelige konkurrenceretlige instrumenter i lyset af den digitale tidsalders udfordringer;

M.  der henviser til, at reglerne om fair konkurrence inden for international lufttransport og reguleringen af statsejede virksomheder halter bagefter med hensyn til luftfartsselskaber fra visse tredjelande, der driver ruter til og fra Europa og dominerer visse af dem, hvilket påfører europæiske luftfartsselskaber betydelig skade og hæmmer tilslutningsmulighederne i de europæiske hovedlufthavne med et deraf følgende reduceret udbud for de europæiske forbrugere;

N.  der henviser til, at konkurrence ikke har den samme virkning i alle medlemsstater;

O.  der henviser til, at konkurrencepolitik skal tage særlig højde for målene om bæredygtig udvikling og social samhørighed;

P.  der henviser til, at social dumping er en faktor, der fordrejer det indre marked og skader såvel forbrugernes som arbejdstagernes rettigheder;

Q.  der henviser til, at garanti for den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital udgør grundlaget for vækst i Europa;

1.  glæder sig over Kommissionens rapport, der understreger betydningen af konkurrencepolitikken i EU, og bemærker, at den hovedsageligt omfatter den foregående Kommissions mandatperiode under konkurrencekommissær Joaquín Almunia;

2.  opfordrer Kommissionen til i fremtiden at fremsende det sektorspecifikke arbejdsdokument til Parlamentet som en integreret del af rapporten;

3.  glæder sig over, at kommissæren for konkurrence, Margrethe Vestager, ønsker at arbejde tæt sammen med Parlamentet med henblik på at gøre konkurrencepolitikken til et af de vigtigste instrumenter i Den Europæiske Union for at realisere det indre marked, og opfordrer Kommissionen til ikke at gennemføre EU's interne konkurrencepolitik på en sådan måde, at virksomhedernes markedsstrategier begrænses, således at de kan konkurrere på verdensmarkederne med aktører, som ikke kommer fra EU;

4.  understreger, at en effektiv og troværdig konkurrencepolitik ikke udelukkende må være rettet mod en nedsættelse af forbrugerpriserne, men derimod også skal tage højde for den europæiske økonomis strategiske interesser, såsom innovationsevne, investering, konkurrenceevne og bæredygtighed, de særlige konkurrencevilkår for SMV'er, nystartede virksomheder og mikrovirksomheder, samt behovet for at fremme høje sociale og miljømæssige standarder;

5.  opfordrer Kommissionen til at sætte en stopper for social dumping og understreger, at konkurrencepolitiske beslutninger især skal tage hensyn til de sociale indvirkninger;

6.  mener, at den specifikke karakter af den digitale økonomi, der er kendetegnet ved faldende marginalomkostninger, som nærmer sig nul, og ved stærke netværksvirkninger, fremmer en stigning i graden af koncentration på centrale markeder; opfordrer Kommissionen til at tilpasse sin konkurrencepolitik til denne sektors særlige karakteristika;

7.  opfordrer Kommissionen til at fuldføre det indre marked på de områder, hvor det stadig er fragmenteret og ufuldstændigt, og til hurtigst muligt at afhjælpe uberettigede markedsrestriktioner og konkurrencefordrejninger på de områder, hvor sådanne er konstateret; opfordrer Kommissionen til at sikre, at konkurrencepolitikken samtidig styrker den sociale samhørighed i Unionen;

8.  understreger, at konkurrencemyndighedens prioriteringer og indholdet i beretningen om konkurrencepolitikken for 2014 i høj grad stemmer overens med de fælles prioriteringer; er imidlertid af den opfattelse, at der er behov for at handle mere beslutsomt på visse områder, hvor Kommissionen bør gøre en alvorlig indsats næste år; understreger vigtigheden af globalt samarbejde om håndhævelsen af konkurrencereglerne; støtter Kommissionens aktive deltagelse i det internationale konkurrencenetværk;

9.  opfordrer atter Kommissionen – som den gjorde med hensyn til den forrige betænkning – til at undgå for stor markedskoncentration og misbrug af dominerende markedsstilling i forbindelse med etableringen af det digitale indre marked, idet dette vil sikre en bedre service til forbrugerne og muligheden for mere attraktive priser;

10.  anser det for at være af fundamental betydning at sørge for fair konkurrencevilkår på det digitale marked og bekæmpe misbrug af dominerende stillinger og skatteoptimering – mål, som i sidste ende kommer forbrugerne til gavn;

11.  mener, at udviklingen af e-forvaltning er en vigtig faktor i at støtte vækst, også for så vidt angår SMV'ers deltagelse; opfordrer derfor medlemsstaterne til at bruge alle de redskaber, der er stillet rådighed for dem i den nye lovgivning om offentlige udbud til fremme af vækst i EU, og opfordrer Kommissionen til at støtte alle initiativer i forbindelse med udviklingen af digital forvaltning; understreger desuden, at fremme og gennemførelse af e-forvaltningssystemer i alle medlemsstater medvirker til effektiv overvågning af overtrædelser og til at sikre gennemsigtighed i både den offentlige og den private sektor;

12.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne gennemfører den nye lovgivning om offentlige indkøb rettidigt, især med hensyn til anvendelsen af e-udbud og e-forvaltning og de nye bestemmelser om hensyntagen til sociale og miljømæssige kriterier og om opdeling af kontrakter i delkontrakter, med henblik på at fremme innovation og fair konkurrence, støtte SMV'er på markederne for offentlige indkøb og sikre det bedst mulige forhold mellem pris og kvalitet, når der anvendes offentlige midler;

13.  opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke indsatsen for en ambitiøs åbning af de internationale markeder for offentlige indkøb med henblik på at fjerne asymmetrien med hensyn til graden af åbning af markederne for offentlige indkøb mellem EU og andre handelspartnere og til med henblik herpå at tage hensyn til Parlamentets betænkning om Kommissionens forslag til et internationalt instrument for offentlige indkøb og den kommende revision heraf;

14.  påpeger, at der til kunderne på det indre marked sælges produkter, som indeholder bestanddele, der er forskellige fra den ene forsendelse til den anden, selv om varemærket og emballagen er den samme; opfordrer Kommissionen til at afgøre, om dette set på baggrund af EU's konkurrencepolitik er en praksis, der har negative konsekvenser for leverandører af lokale og regionale produkter, navnlig SMV'er;

15.  finder det afgørende, at Kommissionen fortsætter med at fremme bedre konvergens og samarbejde mellem nationale konkurrencemyndigheder i EU;

16.  glæder sig over det stærke samspil mellem håndhævelsen af konkurrencereglerne og strategien for det digitale indre marked, navnlig i foranstaltninger rettet mod praksis med geografisk blokering og licensaftaler, med henblik på at fuldføre det digitale indre marked; mener, at et lignende samspil er afgørende på det indre energimarked for at få fjernet hindringerne for en fri strømning af energi på tværs af grænserne og for at få opbygget energiunionen;

17.  mener, at konkurrence inden for telekommunikationssektoren er af afgørende betydning – ikke blot for at fremme innovation og investeringer i netværk, men også for at sikre forbrugerne overkommelige priser og valgmuligheder med hensyn til tjenester; opfordrer derfor Kommissionen til at beskytte konkurrencen i denne sektor, også ved tildelingen af frekvenser;

18.  opfordrer Kommissionen til at undersøge de urimelige bestemmelser og praksisser, som banksektoren benytter i forbindelse med forbrugeraftaler; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af Det Europæiske Konkurrencenetværk at fremme udvekslingen af bedste praksis; opfordrer indtrængende Kommissionen til at reducere enhver form for bureaukrati, som hidrører fra gennemførelsen af konkurrencepolitikken;

19.  mener, at konkurrencepolitikken bør spille en vigtig rolle med hensyn til at gøre de finansielle markeder sikrere og mere gennemsigtige for forbrugerne; glæder sig endvidere over de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er vedtaget på området for elektroniske betalinger, navnlig indførelsen af lofter over interbankgebyrer for betalingskorttransaktioner;

20.  minder Kommissionen om, at konkurrencepolitikken ikke fritager fra regulering af priser, for hvilke det ikke er nemt at fastsætte en markedsværdi, f.eks. pengeautomatgebyrer;

21.  opfordrer Kommissionen til at undersøge pengeautomatnettene ud fra konkurrencepolitikkens perspektiv i betragtning af, at de udgør et infrastrukturnetværk;

22.  mener, at man må gøre sig yderligere overvejelser om, hvordan europæiske selskaber skal støttes, når de konkurrerer på globalt plan med lige så store enheder fra andre dele af verden, som ikke er nødt til at følge de samme konkurrenceregler, som europæiske enheder skal overholde på hjemmebane;

23.  opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem EU's handels- og konkurrencepolitikker og målsætningerne for EU's industripolitik; påpeger, at Unionens konkurrencepolitik ikke bør hindre europæiske industrielle mestres opståen i økonomien; opfordrer derfor til, at handels- og konkurrencepolitikkerne fremmer den europæiske industris udvikling og konkurrencedygtighed i international sammenhæng;

24.  anerkender, at mange energiintensive industrier kæmper med økonomien, og at nogle af dem, som f.eks. stålindustrien, er i krise; opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere EU's statsstøtteregler for energiintensive industrier og sikre effektiv beskyttelse mod kulstoflækage og lige muligheder for EU's virksomheder, navnlig de mest sårbare energiintensive industrier;

Monopol- og kartelsager – tilfælde af misbrug af dominerende stilling

25.  opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats for at undersøge tilfælde af misbrug af dominerende markedsstillinger, som er til skade for EU's forbrugere;

26.  bemærker, at misbrug af en dominerende stilling er forbudt og udgør et alvorligt konkurrencemæssigt problem;

27.  mener, at Kommissionen udfører et godt arbejde for så vidt angår sager, som vedrører overtrædelser af kartellovgivningen, og er i stand til at vise, at den har ydet et væsentligt bidrag til at virkeliggøre det indre marked og skabe lige konkurrencevilkår;

28.  understreger, at konkurrencebegrænsende praksis og monopoler kan virke som handelshindringer, som forvrider handels- og investeringsstrømmene; opfordrer Kommissionen til – af hensyn til en fri og loyal handel – at træffe foranstaltninger på internationalt plan mod karteller og konkurrenceforvridende, oligopolistiske og monopolistiske praksisser, der skader konkurrencen;

29.  mener, at de bøder, som på nuværende tidspunkt pålægges juridiske personer i forbindelse med overtrædelser, samtidig bør pålægges de ansvarlige fysiske personer; mener, at bøderne bør være store nok til at have en afskrækkende virkning; understreger vigtigheden af en effektiv whistleblowerpolitik, hvilket har gjort det muligt for Kommissionen at opdage karteller;

30.  anser retssikkerhed for at være af afgørende betydning og opfordrer Kommissionen til at indarbejde bødebestemmelserne, såsom de bestemmelser, der finder anvendelse i kartelsager, i en retsakt;

31.  bemærker, at de traditionelle markedsmodeller for konkurrencepolitikken kan være uhensigtsmæssige, og at anvendelsen af prisbaserede indikatorer i denne dynamiske sektor ofte ikke fører til det ønskede mål; opfordrer Kommissionen til på grundlag af nye kriterier at gennemføre en omfattende retlig og økonomisk vurdering af markeder i hastig udvikling og af de midlertidige forretningsmodeller, som anvendes af digitale virksomheder, med henblik på at opnå en klar forståelse af markedsstrukturen og markedstendenserne og træffe passende foranstaltninger for at beskytte forbrugerne samt til at tage behørig højde for betydningen af data og den digitale økonomis specifikke markedsstrukturer; understreger, at det i forbindelse med at definere det relevante marked – især inden for den digitale økonomi – er nødvendigt at anvende relevante konkurrencemæssige vurderingskriterier;

32.  fastholder, at beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er af afgørende betydning for fair konkurrence, og noterer sig med beklagelse globale virksomheders manglende vilje til at erhverve de nødvendige licenser for at benytte europæiske patenter; opfordrer Kommissionen til at sørge for en effektiv beskyttelse af standardessentielle patenter og til nøje at kontrollere patentanvendernes retmæssige erhvervelse af licenser;

33.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorvidt der er en forbindelse mellem en høj forekomst af politikere og tidligere ministre i energiselskabernes bestyrelser og en oligopolistisk praksis i energisektoren i visse medlemsstater;

34.  stiller spørgsmålstegn ved varigheden af undersøgelsen af den amerikanske internetgigant Google og beklager, at undersøgelserne allerede har varet i flere år uden nogen form for gennemsigtighed og uden at føre til endelige resultater, hvilket afspejler, at Kommissionen frem til 2014 var tilbageholdende med at vise vilje til at afskaffe markedsrestriktioner; påpeger, at sager, som tager så lang tid, kan føre til en de facto markedsjustering og skabe usikkerhed for alle parter – især når der er tale om dynamiske markeder;

35.  opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge Googles praksis med kun at tilbyde styresystemet Android i forbindelse med andre af selskabets egne tjenester, hvorved producenterne forbydes at forudinstallere konkurrerende produkter; opfordrer endvidere Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af Googles dominerende markedsstilling på området for direkte hotelreservationer og til at søge en passende løsning på dette problem; støtter Kommissionens foranstaltninger, der har til formål at skabe en højere grad af interoperabilitet og portabilitet på tværs af alle digitale sektorer og dermed undgå en "winner takes all"-situation; understreger betydningen af at udstyre Kommissionen med de rette redskaber til at bevare et ajourført overblik over den hastige udvikling på det digitale marked;

36.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre og afslutte alle andre verserende kartelundersøgelser omhyggeligt og til at afskaffe enhver form for markedsbegrænsninger; glæder sig over den nye kommissærs afslag på at bøje sig for politisk pres og opfordrer til at fremskynde proceduren, således at der kan opnås resultater inden for det kommende år; glæder sig derfor over den klagepunktmeddelelse, som Kommissionen har sendt til Google, vedrørende selskabets egen prissammenligningstjeneste; opfordrer Kommissionen til fortsat resolut at undersøge alle de bekymrende forhold, der er identificeret i dens undersøgelser, herunder andre tilfælde af partiskhed i forbindelse med søgninger, med henblik på at sikre lige vilkår for alle markedsdeltagere på det digitale marked;

37.  påpeger, at Kommissionen i henhold til kartelforordningens artikel 8, forordning (EF) nr. 1/2003, har mulighed for at træffe beslutning om foreløbige forholdsregler, hvis der er risiko for alvorlig og ubodelig skade på konkurrencen; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om sådanne foranstaltninger kan finde anvendelse på langvarige konkurrencesager, især på det digitale marked;

38.  minder om, at netneutralitet (dvs. princippet om, at al internettrafik behandles lige uden forskelsbehandling, begrænsning eller indblanding, uafhængigt af dens afsender, modtager, type, indhold, anordning, tjeneste eller applikation) er af allerstørste betydning, når det drejer sig om at sikre, at der ikke forekommer forskelsbehandling mellem internettjenester, og at konkurrencen garanteres fuldt ud;

39.  understreger, at konkurrencepolitik bør være evidensbaseret og bifalder Kommissionens sektorundersøgelse af e-handel, der fokuserer på potentielle hindringer for grænseoverskridende onlinehandel med varer og tjenester inden for f.eks. sektorerne for elektronik, tøj, sko og digitalt indhold;

40.  bemærker, at Google-sagen har udløst en generel diskussion om dominerende internetplatformes magt, såsom eBay, Facebook, Apple, LinkedIn, Amazon, Uber og Airbnb, deres indflydelse på både markederne og den offentlige sfære og behovet for at regulere dem for at beskytte begge disse områder; påpeger, at formålet med at regulere internetplatforme bør være at garantere en større forbrugerbeskyttelse og samtidig give incitamenter til innovation;

41.  opfordrer Kommissionen til at undersøge Googles dominerende stilling inden for direkte hotelreservationer; påpeger, at selskabet forsøger at få personer, der søger hotelværelse, til at reservere og betale via Google frem for via en tredjeparts rejse- eller hotelwebsted; understreger, at denne handlemåde potentielt er kontroversiel, da den gør Google til et onlinerejsebureau eller tilsvarende, som opkræver reservationsgebyrer; bemærker, at de fleste hotelejere foretrækker at få reservationer direkte frem for gennem et tredjepartswebsted eller en bookingportal; understreger, at Google kunne udnytte sin dominerende stilling og samtidig svække konkurrenterne på rejsemarkederne og derved skade forbrugerne;

42.  hilser de ændringer velkommen, som Kommissionen for nylig har vedtaget vedrørende forordning (EF) nr. 773/2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 og de med direktivet om erstatningssøgsmål forbundne meddelelser; beklager, at Parlamentet ikke var inddraget i udarbejdelsen af ændringsforslagene;

43.  fremhæver konkurrencepolitikkens vigtige rolle i bestræbelserne på at opnå et digitalt indre marked; er enigt i, at en solid konkurrencepolitik på hurtige markeder kræver grundigt kendskab til markedet; bifalder derfor den sektorundersøgelse vedrørende elektronisk handel, som er indledt i forbindelse med gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked;

Statsstøtte

44.  opfordrer Kommissionen til som traktaternes vogter nøje at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af ovenstående direktiv og til at sikre, at bestemmelserne heri anvendes på en ensartet måde i hele EU; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og kommunale myndigheder til aktivt at fremme overholdelsen af EU's konkurrencepolitik og til at forklare det juridiske grundlag herfor; understreger betydningen af at tackle horisontal og vertikal statsstøtte med samme omhu; mener, at der i hele Den Europæiske Union er behov for en særlig indsats for at skabe opmærksomhed om klassificeringen og ydelsen af ulovlig statsstøtte, navnlig i de tilfælde, hvor beslutninger om at yde denne form for støtte er ensbetydende med konkurrencestridige og protektionistiske foranstaltninger; er imidlertid af den opfattelse, at der til afsides eller fjerntliggende regioner og øer bør gives et større råderum, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt, med hensyn til anvendelsen af reglerne om statsstøtte;

45.  mener, at Kommissionen, navnlig i statsstøttesager, skal undersøge de oplysninger, som medlemsstaterne leverer, mere indgående og forbedre deres pålidelighed, eftersom der hele tiden gøres forsøg på at tilsidesætte lovgivningen og kravene eller søges kompromiser på grænsen til det tilladelige; mener endvidere, at forudsætningen for sådanne undersøgelser bør være, at medlemsstaterne skal garantere fuld forsyningssikkerhed og -kontinuitet for deres borgere i strategiske og uundværlige sektorer, såsom energi-, transport- og sundhedssektoren, og at de skal sørge for ikke at vedtage retlige bestemmelser, som er til skade for andre medlemsstater eller Unionen;

46.  gentager, at EU's strukturfonde ikke må anvendes på en måde, som direkte eller indirekte tilskynder til udflytning af tjenesteydelser eller produktion til andre medlemsstater, f.eks. ved at indføre karensperioder for virksomheder, der modtager sådanne midler; understreger, at statsstøtte sommetider er en nødvendighed for at sikre leveringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, herunder på områder som energi, transport, og telekommunikation; fremhæver, at statslig intervention ofte er det mest effektive politiske redskab til at sikre leveringen af tjenester, som er afgørende for at sikre økonomiske og sociale forhold i isolerede, fjerntliggende eller perifere regioner og øer i Unionen;

47.  glæder sig over, at Kommissionen i 2014 har vedtaget de nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi og ladet disse omfatte af den generelle gruppefritagelsesforordning;

48.  glæder sig over, at sociale tilskud til transport for indbyggerne i fjerntliggende regioner er blevet inkorporeret i den generelle gruppefritagelsesforordning, hvorved forbindelsesproblemet anerkendes; understreger, at forbindelsesmulighederne mellem perifere ø-regioner også er af afgørende betydning for opretholdelsen og udviklingen af acceptable niveauer for økonomiske og sociale initiativer gennem fastholdelse af vigtige erhvervsforbindelser;

49.  bifalder Kommissionens igangværende undersøgelse af udskudte skatteaktiver og skattefradrag, som er til fordel for banksektoren i flere medlemsstater; mener, at udskudte skatteaktiver og skattefradrag bør godkendes med tilbagevirkende kraft i henhold til statsstøttereglerne, hvis de er forbundet med udtrykkelige betingelser for så vidt angår realøkonomiens finansielle mål;

50.  gentager sin anmodning til Kommissionen om at undersøge, om banksektoren siden starten af krisen har draget fordel af implicitte tilskud og statsstøtte i form af ukonventionel likviditetsstøtte;

51.  glæder sig over indførelsen af nye retningslinjer for statsstøtte til risikovillig finansiering, som især har til formål at yde mere effektiv støtte til SMV'er, innovative midcapvirksomheder og nyetablerede virksomheder, der lider under betydelige stordriftsulemper;

52.  kritiserer, at konkurrenceforvridende beskatningsmodeller især kan medføre betydelige problemer for mellemstore virksomheder, men også for en række medlemsstater, som ikke anvender sådanne beskatningsmodeller;

53.  glæder sig over Kommissionens initiativ til i forbindelse med moderniseringen af statsstøttelovgivningen at udstede nye retningslinjer, som præciserer, hvad statsstøtte på skatteområdet og rimelige afregningspriser er;

54.  anmoder Kommissionen om at foretage en separat undersøgelse, som skal vurdere, om EU's statsstøtteregler hæmmer konsolideringen og styrkelsen af konkurrenceevnen blandt europæiske virksomheder over for deres globale konkurrenter, ikke mindst med hensyn til offentlige indkøbsmekanismer samt i forhold til den nylige indgåelse af TPP-frihandelsaftalen;

Fusionskontrol

55.  bemærker, at vurderinger af fusioner og overtagelser inden for den digitale økonomi hidtil primært er blevet gennemført på basis af de pågældende virksomheders omsætninger, hvilket er utilstrækkeligt; understreger, at virksomheder med lave omsætninger og store opstartsomkostninger også kan have et stort kundegrundlag og dermed et stort datavolumen og en høj grad af markedsstyrke, således som Kommissionens ubetingede godkendelse af Facebooks overtagelse af WhatsApp, der dannede præcedens, viser;

56.  er af den opfattelse, at der inden for visse økonomiske sektorer, især inden for den digitale økonomi, bør anvendes yderligere kriterier, som går ud over og videre end prisbaserede modeller, markedsandele og omsætningsstørrelser, eftersom fusioner ofte kan være forbundet med markedsbegrænsninger;

57.  mener, at det især inden for den digitale økonomi og i forbindelse med forbrugerbeskyttelse er nødvendigt at ajourføre de generelle konkurrenceregler for at være på forkant med markedsforholdene, og at der bør indføres nye supplerende kriterier for vurderingen af fusioner, såsom f.eks. købspriser, eventuelle hindringer for markedsadgangen, den afgørende betydning af data og adgang til data, platformspecifikationer og tilhørende netværkseffekter, samt for spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om global konkurrence i den pågældende sektor; opfordrer Kommissionen til navnlig at tage højde for den forretningsmodel, som kendetegner virksomheder inden for den digitale økonomi, og til eventuelle hindringer for markedsadgang, herunder faktorer som f.eks. muligheden for at skifte mellem platforme og dataportabilitet;

58.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for, at uafhængige detailhandlere, som i henhold til konkurrencelovgivningen har lov til at arbejde sammen gennem deres fysiske butikker, også kan komme med fælles e-handelstilbud;

59.  er af den opfattelse, at den fejlagtige vurdering af markedsstyrken i kombination med den aktuelle markedsdefinition ofte er til skade for de europæiske virksomheder, navnlig i en tid med globalisering og i et dynamisk digitalt marked; opfordrer Kommissionen til at overveje en efterregulering inden for rammerne af fusionsforordningen;

60.  udtrykker bekymring over, at der alt for ofte vedtages en meget snæver national tilgang med hensyn til spørgsmålet om markedsafgrænsning, idet der ikke tages passende hensyn til internationaliseringen af markederne, således som det f.eks. var tilfældet i fusionsforordningen;

Finansielle tilskud og skatter

61.  understreger, at den midlertidige statsstøtte til den finansielle sektor – som for femte gang anført af Parlamentet i dennes årlige beretning om konkurrencepolitikken – var nødvendig for at stabilisere det globale finansielle system, men hurtigt skal reduceres eller helt bortfalde og kontrolleres, hvis bankunionen skal fuldstændiggøres; understreger det fortsatte presserende behov for at fjerne subsidier – i form af implicitte garantier til finansielle institutioner, som stadig er for store til at krakke – med henblik på at bevare lige vilkår i den finansielle sektor og for at beskytte skatteyderne, over for hvilke der skal udvises omhu for at sikre, at dette ikke skaber uventede fortjenester eller fordele for private juridiske personer; understreger betydningen af en restriktiv tilgang til statsstøtte;

62.  understreger, at fair konkurrence på skatteområdet er bydende nødvendig for integriteten på det indre marked, de offentlige finansers bæredygtighed og for at sikre lige konkurrencevilkår;

63.  mener, at de betydelige forskelle, som i de seneste år er opstået mellem medlemsstaterne i forbindelse med anvendelsen af statsstøtte i den finansielle sektor, potentielt kan fordreje konkurrencen i denne sektor; opfordrer EU til at præcisere reglerne og procedurerne for tildeling af statsstøtte i den finansielle sektor; mener, at statsstøtten til banksektoren skal nedtrappes – allersenest efter fuldstændiggørelsen af bankunionen – samtidig med at det sikres, at reguleringen ikke fordrejer konkurrencen til fordel for store banker, og at SMV'er har tilstrækkelig adgang til kredit;

64.  mener, at Kommissionen bør overveje muligheden af at kæde statsstøtte til bankerne sammen med betingelser for lån til SMV'er;

65.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en køreplan for reduceret, men mere målrettet statsstøtte med sigte på at reducere statsstøtten og skabe mulighed for lavere skatter og stimulering af nye virksomheder og loyal konkurrence frem for støtte af forældede strukturer og hindringer;

66.  understreger, at det er af afgørende betydning, at statsstøtte, som anvendes til at fremme tjenester af almen interesse, gavner borgere og ikke individuelle virksomheder eller offentlige enheder;

67.  anmoder Kommissionen om nøje at følge de betingelser, som vil blive foreslået af ECB i forbindelse med udstedelsen af nye banklicenser, for at sikre, at der skabes lige konkurrencevilkår uden betydelige hindringer for adgang til markedet; er af den faste overbevisning, at et øget antal bankinstitutioner vil være gavnligt for forbrugerne og SMV'erne i betragtning af den høje koncentration af visse medlemsstater i banksektoren;

68.  understreger den centrale betydning, som EU's statsstøtteregler har i kampen mod multinationale virksomheders skatteunddragelse;

69.  glæder sig over de undersøgelser, som Kommissionen i 2014 iværksatte vedrørende ulovlig statsstøtte som følge af illoyal skattekonkurrence til gavn for visse individuelle selskaber, og som i 2015 blev udvidet til at omfatte alle 28 EU-medlemsstater; opfordrer endvidere medlemsstaterne til fremover i god tid og uden forsinkelse at forelægge Kommissionen alle relevante oplysninger om deres skattemæssige praksisser og til langt om længe at opfylde deres forpligtelse til at fremlægge detaljeret information om eventuelle særlige ordninger, som kan have en indvirkning på andre medlemsstater og SMV'er, for Kommissionen og Parlamentet;

70.  bemærker, at Kommissionen i de seneste mandatperioder kun har indledt et meget begrænset antal undersøgelser af eventuelle skattemæssige statsstøttesager til trods for de velfunderede mistanker, der i mellemtiden er blevet offentliggjort; opfordrer Kommissionen til at anvende resultaterne af de igangværende undersøgelser som grundlag for mere præcise og effektive retningslinjer for skattemæssig statsstøtte og til at udnytte alle sine beføjelser i medfør af EU's konkurrenceregler til at bekæmpe skadelig skattemæssig adfærd og straffe de medlemsstater og virksomheder, der er involveret i sådanne praksisser; opfordrer Kommissionen til samtidig at præcisere, hvilke skattemæssige foranstaltninger der ikke er i overensstemmelse med statsstøttepolitikken;

71.  mener, at der med henblik på i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 at sikre fair konkurrence bør ydes støtte til virksomheder, der er beliggende i regioner med midlertidige eller permanente problemer, og sikres større fleksibilitet i regioner med alvorlige økonomiske problemer, såsom de regioner, der er indeholdt i konvergens- og konkurrencemålene samt øregioner;

72.  beklager, at kun et meget begrænset antal sager om statsstøtte vedrørende illoyal skattekonkurrence er blevet undersøgt siden 1991, og understreger, at det er nødvendigt at sikre bred adgang til oplysninger for at udløse flere undersøgelser af mistænkelige sager; udtrykker bekymring over de begrænsede ressourcer, som er til rådighed for Kommissionens kompetente tjenestegrene, og som kan begrænse deres evne til at håndtere et betydeligt større antal sager;

73.  understreger, at statsstøtteproceduren alene ikke kan sætte en varig stopper for den illoyale skattekonkurrence i en række medlemsstater; er af den opfattelse, at der ét år efter "LuxLeaks"-afsløringerne er behov for flere konkrete løsninger, såsom et fælleskonsolideret selskabsskattegrundlag, en revision af momsdirektivet med henblik på at forebygge svig, en forpligtelse for store internationale virksomheder til at indberette deres omsætninger og fortjenester efter det landeopdelte koncept samt en opfordring til medlemsstaterne om at øge gennemsigtigheden i deres beskatningspraksisser og gensidige rapporteringsforpligtelser;

74.  er af den opfattelse, at de skattepraksisser, der i øjeblikket benyttes i visse medlemsstater, er til alvorlig skade for det indre marked, at multinationale virksomheder skal yde et rimeligt og passende bidrag til de offentlige finanser i medlemsstaterne, samt at der er behov for yderligere undersøgelser for så vidt angår almindeligt udbredte skadelige skattepraksisser og tax rulings, som fører til virksomheders udhuling af skattegrundlaget og aggressiv skatteplanlægning i Europa; hilser det nye TAXE-udvalg velkommen;

75.  mener, at fair konkurrence på skatteområdet er et af de bærende elementer i det indre marked, men at illoyal skattekonkurrence – uagtet den omstændighed, at den primære beføjelse påhviler medlemsstaterne – skal imødegås, f.eks. ved hjælp af harmoniserede beskatningsgrundlag, udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne og tildeling af en udtrykkelig ret til at føre tilsyn med kapitalbevægelser, såfremt dette er nødvendigt for at sikre et velfungerende skattesystem i Unionen; mener, at indførelse af et fælles selskabsskattegrundlag vil bidrage til et mere gennemsigtigt system; mener, at konsolideringsspørgsmålet kan løses senere og ikke må forhindre en hurtig indførelse af et fælles selskabsskattegrundlag;

76.  understreger, at nye markedsdeltagere og SMV'er, der kun driver forretning i ét land, straffes på det indre marked i forhold til multinationale selskaber, der kan overføre overskud eller gennemføre andre former for aggressiv skatteplanlægning via en række afgørelser og instrumenter, der kun er til rådighed for dem; bemærker med bekymring, at de heraf resulterende lavere skatteforpligtelser alt andet lige giver multinationale selskaber et større overskud efter skat og dermed begunstiger dem i konkurrencen med de af deres konkurrenter på det indre marked, som ikke har adgang til aggressiv skatteplanlægning, og som betaler skat på det sted eller de steder, hvor de skaber deres overskud; understreger, at fremme af skadelig praksis gennem oprettelse af et europæisk enkeltmandsselskab med begrænset ansvar (SUP), som udtrykkeligt giver mulighed for at have to forskellige hjemsteder, dvs. et vedtægtsmæssigt hjemsted ét sted og et administrativt hovedsæde et andet sted, er en forkert tilgang for EU;

77.  understreger, at Kommissionen som en selvfølge skal sikres adgang til konkurrenceretligt relevante data, som udveksles mellem medlemsstaternes skattemyndigheder;

78.  mener, at fair konkurrence kan vanskeliggøres af skatteplanlægning; opfordrer Kommissionen til at tilpasse definitionen af "fast driftssted", således at virksomhederne ikke kunstigt kan undgå en skattepligtig tilstedeværelse i medlemsstater, hvor de har en økonomisk aktivitet; understreger, at denne definition også bør omfatte de specifikke situationer i den digitale sektor, således at virksomheder, der deltager i fuldstændigt dematerialiserede aktiviteter, anses for at have et fast driftssted i en medlemsstat, hvis de opretholder en væsentlig digital tilstedeværelse i dette lands økonomi;

79.  understreger, at Kommissionen, når den behandler konkurrenceafgørelser, skal se det indre marked som ét marked, ikke som en række lokale eller nationale markeder;

80.  er af den opfattelse, at medlemsstaterne, i lyset af at omfanget af skattesvig og skatteunddragelse ifølge undersøgelser vurderes til hvert år at beløbe sig til 1 billion EUR (1 000 000 000 000), langt om længe er nødt til at handle og få begrænset denne praksis; mener, at det er afgørende at få begrænset skattesvig og skatteunddragelse for at gøre fremskridt med konsolideringen af offentlige budgetter; glæder sig over G20-finansministrenes nylige vedtagelse af nye regler udarbejdet af OECD om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, som vil øge gennemsigtigheden, lukke smuthuller og begrænse brugen af skattely; er af den opfattelse, at EU i betragtning af graden af integration med hensyn til samordning og konvergens skal gå videre end de forslag, som fremsættes i OECD's projekt vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS-forslagene), med henblik på at undgå alle former for skadelig skattekonkurrence på det indre marked; understreger dog, at OECD's strategi stadig er baseret på blød lovgivning, og at denne indsats skal suppleres med egentlige lovrammer på EU-plan for at opfylde det indre markeds behov, f.eks. i form af et anti-BEPS-direktiv, der går videre end OECD's BEPS-initiativ på de områder, som ikke er tilstrækkeligt dækket; opfordrer til, at der foretages en evaluering af de økonomiske, finansielle og konkurrencemæssige konsekvenser af skatteunddragelse og skattesvig;

81.  er af den opfattelse, at det i betragtning af den unfair skattepraksis, som anvendes i visse medlemsstater, er nødvendigt, at politikken for det indre marked og konkurrencepolitikken går hånd i hånd i et forsøg på at sikre en retfærdig opdeling af de opnåede gevinster, og at overførslen af overskud til bestemte medlemsstater eller endda til steder uden for EU med det formål at minimere skatten umuliggøres;

82.  understreger, at en omfattende, gennemsigtig og effektiv udveksling af skatteoplysninger er en væsentlig forudsætning for at undgå aggressiv skattetænkning; understreger samtidig, at en forenkling af skattemodellerne på medlemsstatsniveau ville være et vigtigt skridt til at fremme gennemsigtigheden og klarheden;

83.  glæder sig over, at kommissæren med ansvar for konkurrence har til hensigt at ændre kontrollen med statsstøtte med henblik på at indføre en retfærdig beskatning for alle; forventer, at der vil blive foretaget en ubetinget og fuldstændig evaluering forud for denne omstrukturering, og opfordrer medlemsstaterne til at stille alle ønskede dokumenter til rådighed for Parlamentet og til at opgive deres hidtidige modvilje, som forhindrer fremskridt på dette område, samtidig med at det erindres, at de forskellige medlemsstater skal opfylde forskellige politiske krav på grundlag af deres geografiske placering, deres størrelse, deres fysiske rammer og andre rammer samt deres økonomiske og sociale udviklingstilstand, og opfordrer til at revidere retningslinjerne for statsstøtte vedrørende beskatning, således at de omfatter sager med illoyal konkurrence, der går videre end tax rulings og afregningspriser;

84.  opfordrer Kommissionen til snarest at fastsætte detaljerede retningslinjer for statsstøtte på skatteområdet og for udformning af afregningspriser; understreger, at sådanne retningslinjer har vist sig at være yderst effektive på andre politikområder med hensyn til at fjerne og imødegå indførelsen af visse praksisser i medlemsstaterne, som ikke lever op til EU's statsstøttebestemmelser; påpeger, at denne type retningslinjer kun er effektive, hvis de indeholder meget præcise bestemmelser, herunder kvantitative tærskelværdier;

85.  opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre sanktioner enten mod staten eller den berørte virksomhed for alvorlige tilfælde af ulovlig statsstøtte;

86.  opfordrer Kommissionen til uden unødig forsinkelse at ændre de gældende bestemmelser, således at de beløb, som inkasseres efter en overtrædelse af EU's skatterelaterede bestemmelser om statsstøtte, udbetales til de medlemsstater, som har lidt under udhulningen af deres skattegrundlag, eller til EU-budgettet, og ikke til den medlemsstat, der har ydet den ulovlige skattemæssige statsstøtte – således som det er tilfældet i øjeblikket – da denne regel skaber et yderligere incitament til skatteunddragelse; opfordrer Kommissionen til at gøre fuld brug af sine beføjelser under konkurrencereglerne for at bekæmpe skadelige skattepraksisser;

87.  opfordrer til, at der indføres en EU-lovramme til forebyggelse af konkurrenceforvridninger som følge af aggressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse; anbefaler med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår, at der indføres en automatisk obligatorisk udveksling af tax rulings, et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag og en garanti for, at intet overskud forlader EU uden at være beskattet;

Konkurrence i den globale tidsalder

88.  fastholder, at internationalt samarbejde er bydende nødvendigt for at opnå en effektiv anvendelse af de konkurrenceretlige principper i en global tidsalder; opfordrer derfor Kommissionen til at optrappe det internationale samarbejde i konkurrencespørgsmål; understreger, at konkurrenceaftaler, som giver mulighed for udveksling af oplysninger mellem efterforskningsmyndighederne i konkurrencesager, kan yde et særligt effektivt bidrag til det internationale samarbejde i konkurrencespørgsmål;

89.  mener, at det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) og alle andre internationale handels- og investeringsaftaler bør have et stærkt konkurrenceafsnit;

90.  understreger, at handelspartnere bør drage nytte af den øgede konkurrence på handelsområdet, af de investeringer, som foretages af den private sektor, herunder investeringer, der gennemføres inden for rammerne af offentlig-private partnerskaber, samt af den øgede forbrugervelstand;

91.  understreger, at EU bør intensivere sine bestræbelser på at overvåge gennemførelsen af handelsaftaler med henblik på bl.a. at vurdere, hvorvidt konkurrencereglerne overholdes, og om de forpligtelser, som indgås af handelspartnere, gennemføres og håndhæves fuldt ud;

92.  opfordrer Kommissionen til at anvende handelspolitik som et middel til at arbejde hen imod at etablere globale konkurrenceregler med henblik på at overvinde de mange handelshindringer, som stadig forekommer; ser det langsigtede mål om en multilateral aftale om konkurrenceregler, som blev opstillet inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen, som den ideelle løsning;

93.  støtter de konkurrencepolitiske initiativer fra FN's Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD) og OECD og deres bestræbelser på at forbedre det globale samarbejde på området for konkurrencepolitik;

94.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder til at deltage aktivt i Det Internationale Konkurrencenetværk;

95.  opfordrer til, at der iværksættes foranstaltninger til at sikre, at alle produkter, der importeres fra tredjelande, overholder de miljømæssige, sundhedsmæssige og sociale standarder, der anvendes af Unionen og forsvares på det globale marked, med henblik på at beskytte de europæiske industriproducenter mod illoyal konkurrence;

96.  opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at fremme fair konkurrence; opfordrer Kommissionen til at udvikle samarbejdet yderligere, navnlig med konkurrencemyndighederne i vækstlande, og til at sikre, at der indføres passende sikkerhedsforanstaltninger;

97.  bemærker, at lige adgang til ressourcer, herunder energikilder, er af afgørende betydning for at sikre loyal konkurrence på det globale marked; fremhæver i den forbindelse vigtigheden af overkommelig og bæredygtig energi og af forsyningssikkerhed i handelsaftaler;

Konkurrence i de forskellige sektorer

98.  opfordrer Kommissionen til at frigive resultaterne af de igangværende undersøgelser af de konkurrencebegrænsende praksisser i fødevareforsyningskæden og på energi-, transport- og medieområdet;

99.  glæder sig over de nye retningslinjer om statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber i EU som led i Kommissionens pakke om modernisering af statsstøttereglerne; opfordrer Kommissionen til i internationale aftaler hurtigst muligt at udarbejde et tilsvarende regelsæt for subsidierede luftfartselskaber, der driver luftfartsvirksomhed fra tredjelande til og fra EU, med henblik på at sikre loyal konkurrence mellem luftfartsselskaber i EU og tredjelande;

100.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme udvekslingen af bedste praksis gennem Det Europæiske Konkurrencenetværk med henblik på at adressere bekymringer om alliancer mellem distributører, eftersom medlemsstaternes kompetente myndigheder allerede er i færd med at undersøge adskillige sådanne tilfælde; opfordrer til, at der tages højde for samspillet mellem det nationale og det europæiske niveau i disse drøftelser;

101.  tilskynder Det Europæiske Konkurrencenetværk til at drøfte det voksende netværk af indkøbsforeninger på området for detailhandel på nationalt plan og EU-plan;

102.  opfordrer Kommissionen til gradvist at udvikle EU's konkurrenceregler til at inkludere FAO's indikatorer for bæredygtighedsvurdering af fødevare- og landbrugssystemer (Sustainability Assessment of Food and Agriculture systems – SAFA), herunder "Retfærdig prissætning og gennemsigtige kontrakter" (S 2.1.1) og "Leverandørers rettigheder" (S 2.2.1), i overvågningen af fødevareforsyningskæden i Europa;

103.  opfordrer til at oprette et europæisk overvågningsorgan for fødevare- og landbrugspriser på oprindelses- og bestemmelsesstedet; gør opmærksom på det spanske prisindeks for oprindelses- og bestemmelsespriser IPOD som en mulig model til overvågning af detailhandleres potentielle misbrug af landmænd og forbrugere;

104.  opfordrer til at indføre bindende foranstaltninger i fødevareforsyningskæden over for detailhandlere, der skader landmænd og forbrugere;

105.  er særlig bekymret over situationen i mejerisektoren, hvor detailhandlere efter kvoteordningens udløb har gennemtvunget priser, der er væsentligt lavere end udgifterne;

Demokratisk styrkelse af konkurrencepolitikken

106.  glæder sig over den løbende dialog mellem konkurrencekommissæren og Parlamentet, men er af den opfattelse, at retten til høring ikke er tilstrækkelig, når der er tale om principielle spørgsmål af afgørende betydning;

107.  bemærker, at Parlamentet kun deltager i lovgivningsprocessen på det konkurrenceretlige område gennem høringsproceduren, og at dets indflydelse derfor er begrænset i forhold til Kommissionens og Rådets;

108.  glæder sig over den regelmæssige dialog om konkurrencepolitiske spørgsmål mellem Kommissionen og Parlamentet; opfordrer endnu engang til at vedtage grundlæggende lovgivningsmæssige direktiver og retningslinjer inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure; er af den opfattelse, at den nuværende dialog mellem Parlamentet og EU's konkurrencemyndighed bør intensiveres yderligere, navnlig hvad angår vurderingen og gennemførelsen af Parlamentets krav fra tidligere år; mener, at det er af allerstørste betydning, at Kommissionens generaldirektorat for konkurrence er uafhængigt, hvis det skal kunne nå sine mål på en vellykket måde; opfordrer Kommissionen til at omfordele tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til GD Konkurrence; opfordrer især til at sikre en skarp adskillelse mellem de tjenestegrene, som udarbejder retningslinjerne, og de tjenestegrene, der har ansvaret for at anvende disse retningslinjer i konkrete sager;

109.  mener, at det bør have medbestemmelsesret i konkurrencepolitikken; beklager, at artikel 103 og 109 i TEUF kun fastsætter bestemmelser om høring af Parlamentet; mener, at dette demokratiske underskud er uacceptabelt; foreslår, at dette underskud afhjælpes hurtigst muligt ved hjælp af interinstitutionelle ordninger på det konkurrencepolitiske område, og at det korrigeres ved den næste traktatændring;

110.  opfordrer til, at Parlamentet også får en medbestemmelsesret i forbindelse med konkurrencepolitikken, især når der er tale om grundlæggende direktiver og bindende retningslinjer, og beklager, at dette område af EU's politik ikke er blevet styrket i sin demokratiske dimension ved de seneste traktatændringer; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om en tilsvarende ændring af traktaterne med henblik på at udvide anvendelsesområdet for den almindelige lovgivningsprocedure til at omfatte konkurrencelovgivning;

111.  opfordrer Kommissionen til i højere grad at inddrage Parlamentet i sektorspecifikke undersøgelser og samtidig sikre fortroligheden af visse oplysninger, som videregives af de implicerede parter; opfordrer til, at de hidtidige rådsforordninger fremover baseres på artikel 114 i TEUF, som vedrører det indre markeds funktion, således at de kan vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, i tilfælde af at den ønskede traktatændring lader vente på sig; understreger, at arbejdet med direktivet om skadeserstatning kan være en skabelon for det fremtidige interinstitutionelle samarbejde inden for konkurrenceretlige spørgsmål; opfordrer konkurrencekommissæren til at fortsætte dialogen med det eller de relevante udvalg i Parlamentet samt med arbejdsgruppen om konkurrencepolitikken i Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg;

112.  er af den opfattelse, at en resultatorienteret og målrettet offentlig vurdering af de forskellige forslag fra Parlamentet vedrørende videreudvikling af konkurrencepolitikken også fortsat bør foretages og offentliggøres af Kommissionen i den nærmeste fremtid;

113.  understreger, at Kommissionens generaldirektorat for konkurrence i sit fremtidige arbejde bør tage behørigt hensyn til de holdninger, som Parlamentet har vedtaget i sine tidligere betænkninger om konkurrencepolitikken;

114.  mener, at alle de former for dialog, som hidtil er blevet afprøvet og testet på området, bør fastholdes;

o
o   o

115.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0051.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0576.
(3) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2015/563438/IPOL_STU(2015)563438_EN.pdf
(4) http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.ten-opinions.36372
(5) http://ec.europa.eu/competition/ecn/food_report_en.pdf
(6) EUT C 200 af 28.6.2014, s. 1.


Betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier
PDF 199kWORD 89k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier (2015/2139(INI))
P8_TA(2016)0005A8-0373/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, artikel 21 og artikel 27, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 165 og 167, samt særlig artikel 17, i henhold til hvilken EU skal respektere den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund samt filosofiske og konfessionsløse organisationer har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning, og skal anerkende deres identitet og specifikke bidrag og opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med dem,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 10, 11 og 22, og præamblen,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, særlig artikel 2 i protokol nr. 1 hertil,

–  der henviser til De Forenede Nationers resolution af 20. december 2010 med titlen "Culture and Development",

–  der henviser til De Forenede Nationers millenniumerklæring (2000), særlig artiklerne under overskriften "Menneskerettigheder, demokrati og god forvaltningspraksis",

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW)(1979),

–  der henviser til UNESCO-konventionen af 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (UNESCO-konventionen),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder (1948), navnlig artikel 16, og FN-erklæringen om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 67/179 af 20. december 2012 og FN's Menneskerettighedsråds resolution 22/20 af 22. marts 2013,

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 13. juni 2013 om udkast til EU-retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed(1) samt til EU-retningslinjerne om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, som blev vedtaget af Udenrigsrådet den 24. juni 2013,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1983/2006/EF af 18. december 2006 om det europæiske år for interkulturel dialog (2008)(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. november 2008 om fremme af den kulturelle mangfoldighed og den interkulturelle dialog i Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters eksterne forbindelser(3),

–  der henviser til EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati (11855/2012), der blev vedtaget af Udenrigsrådet den 25. juni 2012,

–  der henviser til Europarådets hvidbog af 7. maj 2008 om interkulturel dialog med titlen "Living Together As Equals in Dignity",

–  der henviser til den europæiske kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden (COM(2007)0242), som har til formål at skabe større bevidsthed om kulturel mangfoldighed og fremme EU's værdier, dialog med civilsamfundet og udveksling af god praksis,

–  der henviser til udfaldet og opfølgningen af den forberedende foranstaltning vedrørende kultur i EU's eksterne forbindelser i 2014,

–  der henviser til protokollen om kulturelt samarbejde, der er vedføjet standardfrihandelsaftalen(4),

–  der henviser til Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikke-diskrimination ved hjælp af uddannelse, som blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU’s undervisningsministre den 17. marts 2015 i Paris (8496/15),

–  der henviser til de endelige fælles henstillinger fra formandstrioen på EU's 2015-ungdomskonference i Luxembourg, hvori der blevet taget hensyn til høringen om struktureret dialog, der har til formål at sætte unge mennesker i stand til at engagere sig politisk i det demokratiske liv i Europa, og hvor Europa-Parlamentet blev opfordret til at fremme en værdibaseret og aktiv undervisning i medborgerkundskab,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0373/2015),

A.  der henviser til, at Europa er præget af meget stor kulturel, social, sproglig og religiøs mangfoldighed; der på denne baggrund henviser til, at de fælles værdier, som holder sammen på vores samfund, såsom frihed, social retfærdighed, lighed og ikke-diskrimination, demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincipperne, tolerance og solidaritet, er afgørende for Europas fremtid;

B.  der henviser til, at interkulturel dialog ikke er et juridisk begreb og derfor ikke er reguleret i national ret, EU-retten eller folkeretten, men bygger på internationale rammer, der tager sigte på at beskytte menneskerettigheder og kulturel mangfoldighed;

C.  der henviser til, at der blev givet en foreløbig definition på "interkulturel dialog" i forskellige undersøgelser og konklusioner i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog (2008) som en proces, der omfatter en åben udveksling eller interaktion, præget af gensidig respekt, mellem individer, grupper og organisationer med forskelligartet kulturel baggrund eller verdensbillede; der henviser til, at den interkulturelle dialog bl.a. omfatter følgende mål: at udvikle en dybere forståelse for forskellige perspektiver og praksis, at øge mulighederne for deltagelse samt friheden og evnen til at træffe valg, at fremme lighed og at udvide de kreative processer;

D.  der henviser til, at det er vigtigt, at der tilvejebringes de nødvendige midler, især af finansiel art, til at prioritere finansieringen af programmer, der har til formål at fremme den interkulturelle dialog og dialogen mellem borgerne for at styrke den gensidige respekt i forbindelse med stor kulturel mangfoldighed og for at tage højde for de komplekse realiteter i vores samfund og sameksistensen mellem forskellige kulturelle identiteter og overbevisninger samt at kaste lys over forskellige kulturers bidrag til de europæiske samfund og den europæiske arv og for at styre konflikter effektivt;

E.  der henviser til, at opfyldelsen af denne målsætning ikke kun er en opgave for de offentlige myndigheder og beslutningstagere, men et fælles ansvar for samfundet som helhed, heriblandt en bred vifte af aktører som f.eks. familier, medier, undervisere, virksomheder, ledere af samfundsgrupper og religiøse samfund; der henviser til, at det er vigtigt ikke blot at fokusere på de politiske aktører, men også på alle de andre interesserede parter, der deltager i den interkulturelle dialog;

F.  der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder indeholder særskilte artikler, som er af særlig betydning for den interkulturelle dialog, fordi de fremmer lighed, ikke-forskelsbehandling, kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed, ytringsfrihed og fri bevægelighed samt økonomiske og politiske borgerrettigheder;

G.  der henviser til, at en meningsfuld interkulturel dialog kræver et solidt kendskab til ens egen kultur og andre kulturer;

H.  der henviser til, at det i lyset af det europæiske år for udvikling 2015, revisionen af FN's årtusindudviklingsmål og udfaldet af FN's 2015-topmøde om bæredygtig udvikling ikke må overses, at kulturen medvirker til at sikre bæredygtig udvikling og udrydde fattigdommen i verden; der desuden efterlyser en mere eksplicit inddragelse af kultur i FN's post-2015-dagsorden for bæredygtig udvikling;

I.  der henviser til, at Europa og verden står over for talrige udfordringer, som er forbundet med globalisering, migration, religiøse og interkulturelle konflikter og voksende radikalisme;

J.  der henviser til, at det i forbindelse med interkulturel dialog er væsentligt at respektere både de universelle menneskerettigheder (som individuelle rettigheder) og kulturelle rettigheder (med anerkendelse af særskilte og mangfoldige kulturelle identiteter);

K.  der henviser til, at udviklingen af læringsmobilitet for studerende og lærere og enhver anden form for international udveksling kan føre til en bedre verden, hvor folk bevæger sig frit og nyder godt af en åben interkulturel dialog;

1.  mener, at en fælles EU-tilgang bør gøre status og genoptage det fremragende arbejde, der blev indledt i det europæiske år for interkulturel dialog i 2008, øge udvekslingen af god praksis og i lyset af alle de seneste dramatiske begivenheder fremme en ny struktureret dialog med alle interesserede parter, der er knyttet til interkulturelle og interreligiøse spørgsmål, såsom europæiske og nationale politikere, lokale og regionale myndigheder, kirker og religiøse sammenslutninger og trossamfund, filosofiske og konfessionsløse organisationer, civilsamfundsorganisationer og -platforme, sports-, kultur- og uddannelsesmedarbejdere, nationale og europæiske ungdomsfællesråd, akademikere og medier;

2.  opfordrer alle interesserede parter til at udarbejde en opdateret, klar, politikrelateret definition af interkulturel dialog, at implementere eller harmonisere metoder, kvalitetskriterier og indikatorer med henblik på evaluering af resultaterne af programmer og projekter om den interkulturelle dialog samt at forske i metodologier til interkulturelle sammenligninger;

3.  er enig i, at der er behov for at fremme en interkulturel, tværreligiøs og værdibaseret tilgang på det uddannelsesmæssige område for at tackle og fremme gensidig respekt, integritet, etiske principper, kulturel mangfoldighed, social inddragelse og samhørighed, bl.a. gennem udvekslings- og mobilitetsprogrammer for alle;

4.  mener, at kulturel mangfoldighed også bør tages op inden for den audiovisuelle og den kulturelle sektor; slår til lyd for, at disse sektorer finder kreative metoder til at fremme en aftale om nationale, regionale og lokale handlingsplaner til gennemførelse af UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed;

5.  opfordrer til, at der tages hensyn til den tværreligiøse dialog som en del af den interkulturelle dialog, en forudsætning for fred og et væsentligt konfliktstyringsredskab ved at fokusere på individets værdighed og på behovet for at værne om menneskerettighederne overalt i verden, under særlig henvisning til retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed samt til religiøse mindretals ret til beskyttelse;

6.  understreger, at en ægte interkulturel og tværreligiøs dialog ansporer til et positivt og samarbejdsorienteret samspil, fremmer forståelse og respekt mellem kulturer, øger mangfoldigheden og respekten for demokrati, frihed og menneskerettigheder samt tolerance over for universelle og kulturspecifikke værdier;

7.  påpeger betydningen af rettidig integration og uddannelse af isolerede samfundsgrupper;

8.  mener, at EU i sin egenskab af global fredsaktør bør inddrage kultur og kulturel udveksling i EU’s politik for eksterne forbindelser og udviklingspolitik som drivkraft for en styrkelse af fælles kærneværdier såsom respekt og gensidig forståelse og således tilvejebringe effektive redskaber til konfliktløsning, fredsskabelse og forebyggelse af kriser;

9.  mener, at kulturel dialog og mangfoldighed i overensstemmelse med artikel 167, stk. 4, i TEUF, bør integreres på tværgående vis i alle de EU-politikker, der har betydning for EU’s fælles, grundlæggende værdier og rettigheder som f.eks. ungdomspolitik, uddannelsespolitik, mobilitet, beskæftigelse og sociale anliggender, eksterne politikker, kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, handel og regional udvikling;

10.  understreger, at det er nødvendigt at uddanne de kommende generationer til og forberede dem på at blive dristige problemløsere og effektivt og innovativt tage de udfordringer op, som EU's borgere vil stå overfor i fremtiden, ved at give dem adgang til en virkelig uddannelse i aktivt medborgerskab og sikre, at de har motivation og engagement til at erhverve kompetencer og færdigheder såsom iværksætterånd, lederegenskaber og kapacitetsopbygning;

11.  anerkender, at interkulturel dialog er et redskab til at sikre inklusiv demokratisk deltagelse og styrkelse af borgernes handlekraft, særlig i forhold til fælles goder og de offentlige rum; mener, at interkulturel dialog på denne måde kan medvirke mærkbart til at forbedre demokratiet og udvikle en større og mere dybtgående følelse af inklusivitet og en fornemmelse af tilhørsforhold;

12.  mener, at øget offentlig investering i et formelt, ikke-formelt og uformelt uddannelsessystem, der er rummeligt, af høj kvalitet og tilgængeligt for alle, er det første skridt til at sikre lige adgang og lige muligheder for alle; erindrer om, at der er behov for at sikre kulturel og social mangfoldighed i klasseværelset og andre undervisningsmiljøer, bl.a. blandt undervisere, for at reducere antallet af børn, der forlader skolen i utide, og for at fremme undervisning af ugunstigt stillede børn med henblik på at fremme lighed og social samhørighed mellem de kommende generationer;

13.  understreger, at formel, ikke-formel og uformel uddannelse og adgang til livslang læring ikke kun giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer, men også bør hjælpe de studerende med at tilegne sig etiske og borgerretlige værdier og blive til aktive, ansvarlige og fordomsfrie samfundsborgere; understreger i denne forbindelse, at der er behov for undervisning i medborgerkundskab fra en tidlig alder, og anerkender betydningen af samarbejde mellem alle aktører på uddannelsesområdet; mener, at der må tages udgangspunkt i børns og unge menneskers sans for initiativ og engagement for at styrke de sociale bånd og skabe en følelse af tilhørsforhold og udvikle etiske kodekser for at bekæmpe diskrimination;

14.  påpeger den vigtige rolle, som formel, ikke-formel og uformel uddannelse spiller, og anerkender fordelene ved at opbygge synergier og partnerskaber mellem alle niveauer og former for læring, herunder på tværs af generationerne; påpeger ligeledes betydningen af deltagelse i sport og frivillige aktiviteter for at udvikle medborgerlige, sociale og interkulturelle kompetencer og for at bidrage til social inklusion af ugunstigt stillede og sårbare grupper og af borgere i al almindelighed, navnlig børn, ved at lære dem holdånd og respekt for mangfoldighed og derved bekæmpe sociale fænomener såsom vold, radikalisme, racisme og fremmedhad og genopbygge grundlaget for en konstruktiv og fredelig dialog mellem befolkningsgrupperne; minder i denne forbindelse om den afgørende rolle, som EU-programmerne spiller på områder som kultur, medier, uddannelse, ungdom og sport for at bekæmpe intolerance og fordomme samt til at fremme en følelse af samhørighed og respekten for kulturel mangfoldighed;

15.  understreger betydningen af at bygge stærke broer mellem kultur og uddannelse med henblik på at udvikle kompetencer og overførbare færdigheder, skabe flere jobs af høj kvalitet og sikre ansættelsesforhold i overensstemmelse med ILO's dagsorden for anstændigt arbejde samt opnå et højere niveau for social integration og aktivt medborgerskab; betragter disse som nogle af de væsentligste mål i gennemførelsen af EU's grundlæggende værdier, der er forankret i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; minder om værdien af CONNECT, det eneste EU-program til fremme af kultur- og uddannelsesprojekter, og opfordrer Kommissionen til at overveje nye pilotaktioner med henblik på at teste gennemførligheden af et sådant program;

16.  går ind for mobilitet for unge og lærere samt for alle former for samarbejde mellem skoler og universiteter, f.eks. fælles uddannelsesplatforme, fælles studieprogrammer og fælles projekter som et middel til at fremme forståelsen og værdsættelsen af kulturel mangfoldighed, og til at give unge mulighed for at erhverve sociale kompetencer, medborgerskabskompetencer og interkulturelle kompetencer og færdigheder; mener i denne forbindelse, at børn, der i en meget ung alder udsættes for andre kulturer, lettere kan erhverve grundlæggende livsvigtige færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for deres personlige udvikling, fremtidige beskæftigelse og aktive EU-medborgerskab; understreger, at inddragelse af målrettede undervisningsrelevante skolebesøg i forskellige medlemsstater og mobilitet for mindre børn på tværs af grænserne også er et redskab til at skabe fundamentet for europæisk kultur, kunst, sprog og værdier; tilskynder til mobilitet specifikt for lærere på det primære og sekundære niveau med henblik på at dele erfaringer og udvikle egne værktøjer til at håndtere og reagere på igangværende ændringer i samfundet; understreger Erasmus+-programmets rolle og betydning, idet det fremmer en europæisk bevidsthed hos de unge og skaber en følelse af fælles tilhørsforhold og en kultur med interkulturel dialog ved at lette deres mobilitet og samtidig øge deres beskæftigelsesegnethed; slår navnlig til lyd for yderligere foranstaltninger til at fremme adgang til og integration af socialt dårligt stillede grupper og mennesker med særlige behov i Erasmus+-mobilitetsaktioner;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle programmer for kvalitetsuddannelse, der fremmer mangfoldighed ved at sætte undervisere, ungdomsledere og socialrådgivere samt rådgivningstjenester på skoler og i ikke-formel og uformel sammenhæng for både børn og deres forældre, i stand til at imødekomme undervisnings- og uddannelsesbehov hos børn fra forskellig kulturel og social baggrund og tackle alle former for forskelsbehandling og racisme, herunder mobning og internetmobning; bemærker, at uddannelsesressourcerne bør gennemgås med henblik på at fremme undervisning ud fra flere perspektiver og på flere sprog, og at lærernes flersproglige og interkulturelle erfaringer og færdigheder i denne sammenhæng skal valoriseres og fremmes systematisk;

18.  understreger betydningen af at investere i programmer for livslang læring for lærere, således at de bliver udstyret med de nødvendige pædagogiske kvalifikationer vedrørende emner som migration, akkulturation og socialpsykologi og bliver i stand til at udnytte diversitet som en værdifuld kilde til undervisning i klasseværelset;

19.  noterer sig lærernes væsentlige rolle for - i samarbejde med familierne - at styrke sociale bånd ved at skabe et tilhørsforhold og hjælpe unge med at udvikle etiske og medborgerlige værdier;

20.  gentager behovet for at skabe rettighedsbaserede og kønssensitive læringsmiljøer, så de studerende kan lære om og forsvare menneskerettighederne, herunder kvinders og børns rettigheder, de grundlæggende værdier og borgernes deltagelse, rettigheder og ansvar, demokratiet og retsstatsprincippet, idet de har tillid til deres identitet i bevidstheden om, at deres stemme bliver hørt, og idet de føler sig værdsat af deres samfund; opfordrer medlemsstater og undervisningsmiljøer til at styrke de studerendes aktive deltagelse i forvaltningen af deres læringsstrukturer;

21.  påpeger de nye informations- og kommunikationsteknologiers og internettets rolle som instrumenter til fremme af interkulturel dialog; fremmer anvendelse af sociale medier med henblik på at styrke bevidstheden om Den Europæiske Unions fælles grundlæggende værdier og principper blandt borgerne og understreger betydningen af mediekendskab på alle uddannelsesniveauer som et redskab til at fremme den interkulturelle dialog blandt unge; opfordrer også EU-Udenrigstjenesten og alle ledere af EU's repræsentationer til at udnytte de nye digitale redskaber bedst muligt i deres arbejde;

22.  anerkender behovet for at yde bæredygtig og strukturel støtte til NGO’er, menneskerettighedsorganisationer, ungdomsorganisationer og uddannelsesinstitutioner, så de kan bekæmpe ekstremisme gennem social samhørighed og inklusion, aktivt medborgerskab og styrkelse og inddragelse af unge, navnlig med henblik på små lokale initiativer og dem, der arbejder på græsrodsniveau;

23.  anerkender den afgørende rolle, som NGO'er, kulturelle netværk og platforme samt de ovennævnte institutioner spiller og fortsat bør spille der, hvor formelle strukturer, politikker eller programmer for interkulturel dialog ikke er så udviklede; tilskynder til yderligere dialog mellem EU og store byer, regioner og lokale myndigheder med henblik på mere effektivt at analysere (i) forbindelsen mellem de bymodeller, som borgerne bor i, og skolesystemernes succes eller fiasko, (ii) udbyttet af formel og uformel uddannelse for alle børn og familier og (iii) koordineringen af uddannelsesstrukturer for at fremme en effektiv interkulturel dialog;

24.  opfordrer til at give fornyet opmærksomhed til fremme af et på solidaritet baseret interkulturelt samfund, især blandt unge, ved at gennemføre programmet "Europa for Borgerne" under anvendelse af passende finansiering til at kunne opfylde programmets mål for opbygning af et mere sammenhængende og inklusivt samfund og fremme et aktivt medborgerskab, der er åbent over for omverdenen, respekterer den kulturelle mangfoldighed og er baseret på Den Europæiske Unions fælles værdier

25.  opfordrer til omfattende uddannelsesaktiviteter af kunstnerisk og sportslig art for alle aldersgrupper samt frivilligt arbejde med henblik på at styrke socialiseringsprocesser og mindretals, marginaliserede gruppers, migranters og flygtninges deltagelse i det kulturelle og sociale liv, herunder i ledelse og beslutningstagning;

26.  anerkender betydningen af formel, ikke-formel og uformel læring samt frivilligt arbejde med henblik på at fremme personlig udvikling, hvor der er fokus på kognitive og ikke-kognitive færdigheder og kompetencer, kritisk tænkning, evnen til at håndtere meningsforskelle, mediekendskab, ikke-forskelsbehandling og interkulturelle færdigheder og sproglæring samt sociale kompetencer og medborgerskabskompetencer, herunder undervisning om kulturarv, som et middel til at leve op til nutidens udfordringer ved hjælp af følsom fortolkning;

27.  bekræfter, at der i forbindelse med spørgsmålet om interkulturel dialog og uddannelse er behov for at holde sig kønsaspektet for øje og tage hensyn til behovet hos personer, der lider under mange former for forskelsbehandling, herunder personer med handicap, personer, der betegnes om LGBTI, og personer, der stammer fra marginaliserede samfundsgrupper;

28.  opfordrer EU’s institutioner til at udvide deres analyse af alle former for radikalisering og indlede nye overvejelser om karakteren af og processerne i forbindelse med politisk ekstremisme og vold, med udgangspunkt i den præmis, at radikalisering er et dynamisk samspil af forskellige faktorer og en uforudset og uforudsigelig følge af en række transformationer; glæder sig derfor over Paris-erklæringen af 17. marts 2015 om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikke-diskrimination ved hjælp af uddannelse som en bestræbelse på at fremme aktiv dialog mellem kulturer samt global solidaritet og gensidig respekt, idet opmærksomheden fokuseres på betydningen af undervisningen i medborgerskab, bl.a. ved at øge bevidstheden om den unikke rolle, som de kulturelle redskaber spiller for at fremme gensidig respekt mellem elever og studerende;

29.  minder om den legitimitet og det ansvar, som regeringer og EU-institutioner har for, med støtte fra efterretningstjenester og retshåndhævende myndigheder, at imødegå kriminelle aktiviteter; bemærker ikke desto mindre, at straffeforanstaltninger i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder altid skal respektere grundlæggende rettigheder såsom ret til databeskyttelse, ytringsfrihed, uskyldsformodning og adgang til effektive retsmidler;

30.  mener, at EU i forbindelse med fremme af grundlæggende værdier, interkulturel dialog og kulturel mangfoldighed på internationalt niveau kraftigt bør fordømme enhver form for umenneskelig og nedværdigende behandling og alle menneskerettighedskrænkelser, således at det konkret støtter fuld respekt for verdenserklæringen om menneskerettigheder;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre fuldstændig gennemførelse af bindende europæiske og internationale standarder for bekæmpelse af forskelsbehandling i den nationale lovgivning;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at inddrage marginaliserede befolkningsgrupper, indvandrere, flygtninge og værtssamfund såvel som religiøse og verdslige samfund i respektfulde og inddragende integrationsprocesser og sikre deres deltagelse i det civile og kulturelle liv på en human, respektfuld og bæredygtig måde i alle situationer, navnlig i nødssituationer;

33.  glæder sig over den forberedende foranstaltning vedrørende kultur i EU's eksterne forbindelser og dens betydning for en udvidelse af kulturens rolle som en strategisk faktor for menneskelig, social og økonomisk udvikling, der bidrager til målene for den eksterne politik, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU's repræsentationer over hele verden til også at medtage kulturen som en integrerende del af EU’s eksterne politik, til at udnævne en kulturattaché i alle EU-repræsentationer i partnertredjelande og til at give EU-Udenrigstjenestens personale undervisning i udenrigspolitikkens kulturelle dimension; opfordrer Kommissionen til at integrere kulturelt diplomati og interkulturel dialog i alle EU’s instrumenter vedrørende eksterne forbindelser og i EU's dagsorden for udvikling; opfordrer desuden EU og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet med andre europæiske og internationale organisationer såsom FN og dets tilknyttede organer, navnlig UNESCO, UNICEF and UNHCR, og til at kræve en effektiv og stærkere EU-repræsentation i disse organer; opfordrer ligeledes til samarbejde med nationale kulturinstitutter med henblik på at forbedre anvendelsen af eksisterende instrumenter såsom kulturelle netværksbaserede klynger under netværket af nationale kulturinstitutioner i EU (EUNIC) og med henblik på udformning af nye redskaber til at imødegå fælles udfordringer i en globaliseret verden;

34.  mener, at kultur bør blive en væsentlig del af den politiske dialog med tredjelande, og minder om, at det er nødvendigt systematisk at integrere kultur i udviklingsprojekter og -programmer; påpeger derfor, at det er nødvendigt at fjerne hindringer for kunstneres, underviseres, akademikeres og kulturarbejderes mobilitet ved at harmonisere og forenkle visumprocedurer med henblik på at tilskynde til kulturelt samarbejde med alle dele af verden;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier, der anerkender interkulturel dialog som en proces med interaktiv kommunikation inden for og mellem kulturer, for at sikre gensidig respekt og lige muligheder, levere og gennemføre effektive løsninger til bekæmpelse af økonomiske og sociale skævheder og årsager til marginalisering samt af alle former for forskelsbehandling og udvikle en dybere forståelse for forskellige perspektiver og praksis; minder om den afgørende rolle, som medierne, især de sociale medier, spiller både som potentiel platform for ekstreme udtalelser og som et redskab til at modvirke fremmedfjendsk retorik, nedbryde stereotyper og fordomme og til at fremme tolerance;

36.  minder om, at kulturarven repræsenterer en mangfoldighed af kulturelle udtryksformer, og at den derfor bør beskyttes og fremmes ved, at der vedtages harmoniseret lovgivning og indgås internationale aftaler, i tæt samarbejde med UNESCO;

37.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forebygge ekstremisme såsom fremmedhad, racisme og alle former for forskelsbehandling og marginalisering ved hjælp af foranstaltninger til styrkelse af samhørigheden i samfundet, der er i stand til med held at bekæmpe økonomiske og sociale skævheder ved at inddrage en bred vifte af aktører såsom byplanlæggere, socialrådgivere, samfund, kirker og religiøse sammenslutninger, undervisere, organisationer, der yder familiestøtte, og fagfolk i sundhedsvæsenet, med det formål at bekæmpe ekstremisme, sikre social inklusion samt formel og materiel lighed, fremme mangfoldighed og fællesskabssamhørighed;

38.  henstiller, at Den Europæiske Union samarbejder om at gøre læring og skoling tilgængelig for flygtningebørn ved fortsat at støtte programmer for adgang til uddannelse under humanitære kriser og sikre integrationen af udenlandske studerende i Europa;

39.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på alle forvaltningsniveauer at udforske, udvikle og anvende interaktive metoder med fokus på børn og unges deltagelse;

40.  understreger den rolle, som familien spiller med hensyn til at bevare den kulturelle identitet, traditioner, etik og samfundets værdisystem, og fremhæver, at børns indførelse i deres samfunds kultur, værdier og normer starter i familien;

41.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at fastsætte interkulturel dialog som et stærkt og engageret politisk mål for EU og derfor garantere EU’s støtte gennem forskellige politiske foranstaltninger, initiativer og finansieringsformer, herunder interkulturel dialog med tredjelande, navnlig skrøbelige stater;

42.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at prioritere initiativer, der har til formål at støtte kulturel mangfoldighed, interkulturel dialog og uddannelse, og til fuldt ud at udnytte EU’s finansielle instrumenter, programmer og initiativer såsom programmerne Erasmus+, Europa for Borgerne, Et Kreativt Europa og Horisont 2020, EU's naboskabspolitik og instrumenter vedrørende eksterne forbindelser samt organer såsom Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, til at fremme interkulturel dialog og kulturel mangfoldighed inden for Europa og med dets nabolande og andre regioner i verden;

43.  fremhæver det værdifulde bidrag, som europæisk scenisk kunst yder til den kulturelle mangfoldighed, og betydningen heraf for udbredelsen af Den Europæiske Unions værdier og for udvikling af unionsborgernes kritiske sans;

44.  minder om den rolle, som LUX-prisen spiller med hensyn til at belønne europæiske film, hvori europæisk identitet eller den europæiske kulturelle mangfoldighed kommer til udtryk;

45.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere virkningen af de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med denne betænkning, og opfordrer Kommissionen til at forelægge en overvågnings- og revisionsrapport;

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder samt medlemsstaternes regeringer.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0279.
(2) EUT L 412 af 30.12.2006, s. 44.
(3) EUT C 320 af 16.12.2008, s. 10.
(4) EUT L 127 af 14.5.2011, s. 1418.


Status over og udfordringer for EU's regulering af finansielle tjenesteydelser
PDF 277kWORD 110k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2016 om status og udfordringer for EU's regulering af finansielle tjenesteydelser: Virkninger og vejen frem mod en mere effektiv EU-ramme for finansiel regulering og en kapitalmarkedsunion (2015/2106(INI))
P8_TA(2016)0006A8-0360/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens grønbog med titlen "Etablering af en kapitalmarkedsunion" (COM(2015)0063) og til Parlamentets beslutning herom af 9. juli 2015(1),

–  der henviser til rapporten af 25. februar 2009 fra Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU under ledelse af Jacques de Larosière,

–  der henviser til "Report on the impact and accountability of banking supervision", som blev offentliggjort af Basel-komitéen for Banktilsyn i juli 2015,

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Initial reflections on the obstacles to the development of deep and integrated EU capital markets" (SWD(2015)0013),

–  der henviser til Rådets konklusioner om en kapitalmarkedsunion, vedtaget af Rådet for Økonomi og Finans den 19. juni 2015,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til ECON-udvalgets uformelle rapport(2) med titlen "Enhancing the Coherence of EU Financial Services Legislation", vedtaget i udvalg den 30. januar 2014,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. maj 2014 med titlen "En reformeret finansiel sektor for Europa" (COM(2014)0279),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Economic Review of the Financial Regulation Agenda" (SWD(2014)0158),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 om en revision af Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS)(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport om Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis (ESRB) opgaver og organisation (COM(2014)0508),

–  der henviser til Kommissionens rapport om de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) og Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) og disses virksomhed (COM(2014)0509),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2014 med titlen "Langsigtet finansiering af den europæiske økonomi" (COM(2014)0168),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. maj 2015 med titlen "Bedre regulering for bedre resultater - En EU-dagsorden" (COM(2015)0215),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. maj 2015 med titlen "Forslag til en interinstitutionel aftale om bedre regulering" (COM(2015)0216),

–  der henviser til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis rapport fra marts 2015 om lovgivningsmæssig behandling af statsengagementer(5)

–  der henviser til den endelige rapport fra den britiske parlamentariske kommission for bankstandarder (UK Parliamentary Commission for Banking Standards) "Changing banking for good",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0360/2015),

A.  der henviser til, at finanskrisen i 2007-2008 og dens omfattende negative virkninger bl.a. skyldtes, at der ikke fandtes en passende, kvalitetspræget regulering af finansielle tjenesteydelser, som kunne anvendes på de stadig mere komplekse markeder og produkter; der henviser til, at der i de seneste år er iværksat en ambitiøs reformdagsorden for EU’s finansielle sektor med henblik på at styrke den finansielle regulering og det finansielle tilsyn, genoprette den finansielle stabilitet og gøre det finansielle system mere modstandsdygtigt over for chok, begrænse risikoen for skatteyderne og i højere grad imødekomme investorernes behov samt realøkonomiens finansieringsbehov; der henviser til, at økonomien i Europa trods af de forbedrede udsigter for væksten i Europa endnu ikke er fuldt genoprettet;

B.  der henviser til, at der har fundet og stadig finder gennemgribende ændringer sted i alle finansielle sektorer, herunder inden for bank- og forsikringsvirksomhed, værdipapirmarkeder, investeringsfonde og infrastrukturer for de finansielle markeder;

C.  der henviser til, at gennemførelsen i national ret og implementeringen af den finansielle lovgivningsreform endnu ikke er afsluttet, og at en række vigtige reformer stadig ikke er gennemført, og især mange delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter fortsat mangler at blive færdiggjort; der henviser til, at situationen i bank- og forsikringsbranchen og på de finansielle markeder er præget af løbende forandring og innovation, hvilket betyder, at reguleringen af disse sektorer hele tiden skal tages op til revision med henblik på at sikre proportionaliteten og effektiviteten, og følgelig løbende tilpasses;

D.  der henviser til, at kapitalmarkedet i Unionen fortsat er fragmenteret; der henviser til, at kapitalmarkedsunionen potentielt kan udgøre en værdifuld ramme for sikring af lige adgang til finansiering for SMV'er overalt i EU og for fremme af innovative systemer for markedsbaseret finansiering; der henviser til, at kreditknapheden for SMV'er og mikrovirksomheder i specifikke tilfælde også skyldes økonomisk ustabilitet og mangel på målrettede løsninger for realøkonomien; der påpeger, at der ofte henvises til den kapitalmarkedsbaserede situation i USA, som imidlertid er grundlæggende forskellig fra den bankbaserede situation i EU og ikke bør kopieres eller anvendes som model; der finder, at kapitalmarkedsunionen udgør en mulighed for at styrke kapitalmarkederne i EU som et supplement til bankbaseret finansiering; der henviser til, at bankernes udlån til erhverv i USA efter finanskrisen har udviklet sig kraftigere end den kapitalmarkedsbaserede finansiering;

Status over og udfordringer for de nuværende reguleringsrammer

1.  konstaterer, at Kommissionen i sin meddelelse "En reformeret finansiel sektor for Europa" gør en første status over reformerne af den finansielle sektor, men ikke foretager en gennemgribende vurdering og kvantitativ analyse af de samlede virkninger af og samspillet mellem de enkelte foranstaltninger;

2.  hilser Kommissionens investeringspakke, herunder forslaget om en kapitalmarkedsunion, velkommen; understreger, at der er behov for en supplerende ikke-bankbaseret finansiering af virksomheder, og at et øget fokus på kapitalmarkedernes slutbrugere, dvs. virksomheder og investorer, skal være et centralt princip for opbygningen af en kapitalmarkedsunion; understreger, at velfungerende og effektive rammer for finansielle tjenesteydelser, der kan sikre den finansielle stabilitet, er en forudsætning for at øge omfanget af (langsigtede) investeringer og fremme væksten i en konkurrencedygtig europæisk økonomi; understreger sammenhængen mellem økonomisk og finansiel stabilitet; understreger endvidere, at pålidelige økonomiske politikker, effektive strukturreformer og forsvarlige budgetpolitikker baner vejen for en sund realøkonomi med vækstpotentiale i medlemsstaterne og i EU; anerkender den vigtige rolle, som kapitalmarkederne kan spille i håndteringen af medlemsstaternes økonomiers finansieringsbehov;

3.  konstaterer, at den nuværende finans- og gældskrise har haft uhørt negative konsekvenser, særlig for realøkonomien og skatteydernes penge; påskønner i den forbindelse den finansregulering, som EU-institutionerne har vedtaget i løbet af de seneste fem år, og som har gjort Europas finansielle arkitektur mere modstandsdygtig over for fremtidige kriser; hilser Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen velkommen; påskønner, at Kommissionen har inddraget en effektiv forbruger- og investorbeskyttelse som et af de bærende principper for kapitalmarkedsunionen;

4.  anerkender de resultater, som den finansielle regulering har opnået med hensyn til at reagere på finanskrisens forgreninger; giver udtryk for betænkelighed ved den øgede kompleksitet, der er afspejlet i forøgelsen af omfanget, detaljeringsgraden og antallet af lag i reguleringen og tilsynet, med regler på såvel internationalt som europæisk og nationalt plan; konstaterer, at den komplekse regulering også afspejler den komplekse karakter af de finansielle markeder, herunder deres finansielle instrumenter, infrastrukturer og institutter; understreger, at en overdrevent kompleks regulering og strammere forhåndsbetingelser kan påvirke investeringerne i negativ retning; finder, at spørgsmålet om reguleringens kompleksitet også skal adresseres i forbindelse med dens anvendelse på ikke-finansielle slutbrugere af finansielle produkter; understreger behovet for internationalt samarbejde på reguleringsområdet inden for en global ramme med forbedret samarbejde og øget ansvarlighed;

5.  bemærker, at en velfungerende og robust kapitalmarkedsunion skal tage højde for sin og andre finansielle sektorers indbyrdes afhængighed, udnytte supplerende markedsbaserede finansieringskilder for realøkonomien og først og fremmest bygge på veletablerede eksisterende strukturer; understreger behovet for et helhedssyn på EU’s regulering af finansielle tjenesteydelser, hvor kapitalmarkedsunionen bidrager til at supplere bankfinansieringen; mener, at kapitalmarkedsunionen ud over at fokusere på finansiering af virksomheder også bør afspejle forbrugernes og investorernes perspektiv; Kommissionen bør med henblik herpå arbejde tæt sammen med ESRB, de europæiske tilsynsmyndigheder og de nationale kompetente myndigheder om at fjerne eventuelle uoverensstemmelser i deres fremgangsmåder, der kan risikere at underminere målene for kapitalmarkedsunionen; anmoder Kommissionen om at benytte velfungerende praksisser med henblik på at udvikle et kapitalmarked for hele EU;

6.  mener, at lovgivning ikke altid er den mest hensigtsmæssige løsningsmodel, og at også ikkelovgivningsmæssige og markedsbaserede indfaldsvinkler bør overvejes seriøst;

7.  opfordrer Kommissionen til anvende en integreret fremgangsmåde i forbindelse med kapitalmarkedsunionen og tage andre politiske dagsordener med i betragtning, såsom udviklingen af et digitalt indre marked og de igangværende reformer inden for selskabsret og virksomhedsledelse; mener endvidere, at Kommissionen bør tage højde for den nyeste teknologiske udvikling; er i den forbindelse betænkelig ved truslerne mod internetsikkerheden og anmoder Kommissionen om at sikre, at dette aspekt integreres i EU's strategi;

8.  mener, at en effektiv EU-regulering af finansielle tjenesteydelser bør være sammenhængende og konsistent (også på tværs af sektorerne), proportional, uden overlapninger og uden unødig kompleksitet samt forebygge retlig usikkerhed, regelarbitrage og høje transaktionsomkostninger; mener desuden, at reguleringen bør sætte formidlere i stand til at opfylde deres opgave med at kanalisere finansiering til realøkonomien og derved lette finansieringen heraf, samt tilgodese sparere og investorer og effektivt at imødegå risici for den finansielle stabilitet og for skatteyderne ved at forhindre finansielle kriser i at gentage sig og fungere som et værn mod systemiske risici; mener, at den bør bidrage til uddybningen af det indre marked og fokusere på konkrete mål, der bedst kan opfyldes på EU-plan, samtidig med at der levnes plads til innovativ finansiering med et mere lokalt fokus;

9.  udtrykker bekymring over de vedvarende problemer i forbindelse med IBAN-koder, der fortsat afvises som værende gyldige til domicilering af debiteringer på bankkonti hos institutter med hjemsted i andre medlemsstater end udstederen af kvitteringen;

10.  understreger behovet for at gøre status over reguleringsrammerne for finansielle tjenesteydelser ved hjælp af såvel en kvantitativ som en kvalitativ tilgang; bemærker, at lignende processer er i gang i andre retssystemer, navnlig i USA; understreger, at denne statusopgørelse bør bidrage til at opbygge mere velfungerende finansielle markeder, der opfylder realøkonomiens finansieringsbehov, bl.a. ved at adressere problemerne med smuthuller, gab, inkonsekvenser samt mangel på sammenhæng og proportionalitet, ikke bør undergrave de hidtil opnåede lovgivningsmæssige resultater under hensyntagen til anmodningerne i de revisionsklausuler som er vedtaget i hver enkelt retsakt, og ikke, uden at ville foregribe resultaterne, bør ses som en proces, der skal føre til deregulering;

11.  er af den overbevisning, at selv om et indre marked for finansielle tjenesteydelser betjener virksomheder, skal det i sidste ende være til gavn for kunder og investorer; fastholder, at der fortsat er talrige hindringer for grænseoverskridende adgang, markedsføring og investering, som skal analyseres, adresseres og overvindes, samtidig med at den størst mulige investorbeskyttelse opretholdes; minder om, at en reduktion af hindringerne for kapitalstrømme kun med sikkerhed kan forventes at forbedre de langsigtede vækstperspektiver, hvis de generelle incitamenter for virksomhederne fungerer efter hensigten; påpeger desuden betydningen af et veludviklet lokalt økosystem, som kan gøre det muligt for mindre virksomheder at tiltrække kapital til vækst;

12.  mener, at forbrugerbeskyttelse ikke nødvendigvis kræver store mængder af information, og at der snarere bør fokuseres på en kvalitetspræget og forståelig information, som kan gøre det muligt at træffe en velovervejet beslutning — informationen skal være relevant, nøjagtig, sammenlignelig, brugervenlig, pålidelig og rettidig; frygter, at de mange forskellige og komplekse kundeinformationer måske i sidste ende ikke tjener kundens reelle behov; mener, at der bør findes en balance mellem på den ene side at give forbrugerne den information, de skal bruge for at træffe informerede valg og forstå de involverede risici, og på den anden side at undgå at bebyrde virksomhederne unødigt, især SMV'erne; tilskynder til yderligere digitalisering af information; understreger, at finansielle rådgivere og ansatte i finansieringsinstitutter, der yder forbrugerrådgivning, bør have den uddannelse og den tid, der er nødvendig for en korrekt kundebetjening; fremhæver vigtigheden af effektive tilsynsbeføjelser med henblik på i nødvendigt omfang at gribe ind i markedsføringen af produkter; påpeger nødvendigheden af, at der inden udgangen af 2016 indføres et europæisk initiativ for øget og bedre finansiel uddannelse, hvor der tages hensyn til hver enkelt medlemsstats særlige behov, bl.a. for at sikre fuldt kendskab til fordele og ulemper ved kapitalmarkedsinvesteringer; understreger endvidere, at den finansielle uddannelse bør målrettes SMV'er for at lære dem, hvordan de kan gøre brug af kapitalmarkederne; mener, at større gennemsigtighed vil være til gavn for virksomheder, investorer og forbrugere, fordi det vil gøre det lettere for dem at forstå de komparative omkostninger og fordele ved de forskellige tjenester, der leveres af markedsdeltagere, men bemærker også, at øget gennemsigtighed skal give en merværdi for kunderne eller de kompetente tilsynsmyndigheder og være orienteret mod den praktiske anvendelse af informationen og dataene;

13.  fremhæver de fordele, som en spredning af aktiver, både hvad angår aktivernes klasse og oprindelse, har med hensyn til at opnå en bedre risikospredning og matche investorernes behov; understreger, at formålet med tilsynsmæssig regulering ikke er at favorisere visse aktivklasser; opfordrer til en risikobaseret tilgang til regulering, hvor de samme regler anvendes for de samme risici, suppleret med andre standardiserede foranstaltninger; er af den opfattelse, at en mere detaljeret opdeling af aktivklasser vil være hensigtsmæssig, navnlig ved at oprette kategorier såsom infrastruktur; erkender, at infrastrukturprojekter ikke i sig selv er mindre risikable, og opfordrer til en passende tilsynsmæssig regulering; støtter yderligere forskning i risici og fordele ved infrastruktur, med angivelse af den anvendte metodologi, for at gøre det muligt at drage evidensbaserede konklusioner;

14.  understreger nødvendigheden af, at der er konsekvens i den risikobaserede tilgang, således at mulighederne for regelarbitrage reduceres; understreger, at det er nødvendigt at bryde forbindelsen mellem stater og banker på nationalt plan gennem en fuldstændig og konsekvent gennemførelse i national lovgivning af direktivet om genopretning og afvikling (BRRD) og bestemmelserne om den fælles afviklingsmekanisme (SRM) og Den Fælles Afviklingsfond (SRF); noterer sig bidragene fra Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) vedrørende bankers statsgældseksponering, som omfatter grundige overvejelser om de næste skridt; understreger, at politikkerne udtrykkeligt skal tage hensyn til samspillet mellem både den individuelle og den iboende risiko, især når finansieringsinstitutter anvender de samme myndighedsgodkendte standardrisikomodeller;

15.  påpeger muligheden for utilsigtede konsekvenser af de forskellige kapital-, likviditets- og gearingskrav for løbetidsændring, ydelse af langfristet finansiering og markeds- og likviditetsskabelsen, men minder samtidig om, at kravene blev indført som reaktion på den finansielle krise; er bekymret over, at manglen på proportionalitet i kravene kan udgøre en trussel mod små og mellemstore bankers forretningsmodel og dermed få utilsigtede konsekvenser for strukturen i finanssektoren; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med tilsynsmyndighederne at analysere sådanne konsekvenser for bank- og forsikringssektoren og eventuelle komplementariteter hurtigst muligt;

16.  udtrykker bekymring over interaktionen mellem markedslovgivningen og kapitalkravene, hvor nye enheder er blevet omfattet af bestemmelserne om regulerede enheder i forbindelse med revisionen af MiFID-direktivet, hvorimod kapitalkravsforordningen ikke er blevet tilpasset, så den afspejler mere forskelligartede firmatyper;

17.  finder det betænkeligt, at valide undtagelser i EMIR-forordningen for ikkefinansielle selskaber er blevet delvist ophævet i kapitalkravsdirektivet og -forordningen med hensyn til anvendelsen af kreditværdijusteringskravet (CVA); opfordrer Kommissionen til at udfylde sin rolle bedre med hensyn til at sikre konsistens i tilgangen og resultaterne på tværs af forskellige lovforslag;

18.  mener, at de særlige bestemmelser for ikkefinansielle selskaber i eksisterende lovgivning bør udvides og gøres mere proportionale for at begrænse den administrative byrde og undgå at mindske den kapital, der står til rådighed for økonomien til fremtidige investeringer; opfordrer Kommissionen til ved gennemgangen af EMIR at mindske vanskelighederne i anvendelsen af komplekse ordninger ved at forenkle procedurerne, men fortsat anerkende formålet med undtagelsen for at sikre, at ikkefinansielle selskaber ikke bebyrdes af lovgivning, der er rettet mod finansielle markedsaktører;

19.  opfordrer Kommissionen til ved gennemgangen af EMIR at undersøge den virkning, som en sænkelse af kvaliteten af den sikkerhedsstillelse, der accepteres af centrale modparter (CCP'er), kan få for CCP'ernes modstandsdygtighed, og overveje, om visse markedsaktører såsom pensionsfonde permanent bør undtages fra central clearing, hvis deres deltagelse udhuler stabiliteten i det overordnede finansielle system, fordi der accepteres alternativ ikkekontant sikkerhedsstillelse;

20.  er bekymret over manglen på tilgængelige og attraktive, risikorelevante (langfristede) investeringsprodukter samt omkostningseffektive og egnede opsparingsprodukter for forbrugere; fastholder nødvendigheden af, at investorerne og forbrugerne har flere forskellige valgmuligheder, eftersom investortillid er en forudsætning for øgede investeringer; understreger, at der skal skabes et miljø, der stimulerer til innovation inden for finansielle produkter med henblik på at skabe større mangfoldighed og flere fordele for realøkonomien samt forbedre incitamenterne for investeringer, og som også kan bidrage til leveringen af dækkende, sikre og bæredygtige pensioner, som f.eks. udvikling af et paneuropæisk pensionsprodukt (PEPP) med en enkel og gennemsigtig udformning; opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder til, i overensstemmelse med deres mandat, at analysere og rapportere om forbrugertendenser, navnlig i forhold til detailprodukter;

21.  hilser diversiteten af forretningsmodeller velkommen; understreger nødvendigheden af, at denne mangfoldighed afspejles i reguleringen og tilsynet under fuld hensyntagen til de pågældende enheders karakter, størrelse, risikobetonethed og kompleksitet, forudsat at principperne om loyal konkurrence og effektivt tilsyn efterleves; minder om, at spredning af finansieringskilder er en styrke;

22.  mener, at en vellykket kapitalmarkedsunion bør sætte EU-virksomheder af alle størrelser og på forskellige stadier af vækst i stand til at tilgå EU's kapitalmarkeder på en brugervenlig, effektiv og prisbillig måde; mener, at regulering ikke bør komplicere børsnotering og ikke bør forhindre ikkebørsnoterede selskaber i at blive noteret; understreger behovet for en strømlinet reguleringsordning for det primære marked med henblik på at gøre det lettere at skaffe midler, samtidig med at der sikres et passende beskyttelsesniveau for investorer; understreger potentialet i innovativ, markedsbaseret finansiering, navnlig mulighederne i finansielle teknologier, herunder crowdfunding og peer-to-peer-långivning, og understreger behovet for at strømline de respektive reguleringskrav; anmoder Kommissionen om at give plads til fremkomsten af disse nye modeller og til at undersøge og fremme dem, med særlig vægt på den grænseoverskridende dimension og på reduktion af hindringerne for markedsadgang; opfordrer Kommissionen til at støtte disse medlemsstater med kapitalmarkedssektorer under udvikling via Strukturreformtjenesten;

23.  opfordrer til en passende og klar fordeling af kompetencer mellem EU og det nationale niveau, der tager hensyn til, at nationale tilsynsmyndigheder har bedre kendskab til lokale markedsforhold; understreger nødvendigheden af at sikre en effektiv fælles tilsynsmekanisme (FTM), ensartede konkurrencevilkår og gennemsigtighed samt undgå interessekonflikter mellem tilsynsmyndigheder og tilsynsunderlagte enheder; er bekymret over den virkning, som en one-size-fits-all-tilsynsmetode kan få på mindre enheder, der primært arbejder på nationalt plan, inden for den fælles tilsynsmekanisme (FTM);

24.  noterer sig de fremskridt, der er gjort med oprettelsen af en bankunion, og understreger dennes centrale rolle i håndteringen af den indbyrdes afhængighed mellem stats- og bankrelaterede risici og nedbringelsen af systemiske risici gennem fælles tiltag; noterer sig den trinvise gennemførelse af bankunionen; understreger nødvendigheden af fuld og rettidig gennemførelse af den eksisterende lovgivning; noterer sig drøftelserne om en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS), som Parlamentet som den ene af lovgivningsmyndighedens to parter vil have indflydelse på; understreger målsætningen om at undgå moralsk hasard og sikre, at hæftelsesprincippet bevares som overordnet princip; kritiserer den ringe følsomhed over for risiko i beregningen af bidragene til Den Fælles Afviklingsfond; påskønner bestræbelserne for at færdiggøre forordningen om en bankstrukturreform;

25.  understreger nødvendigheden af at gennemføre og håndhæve vedtagne love, inden man overvejer at revidere dem i væsentlig grad; understreger, at en hurtig gennemførelse i national ret af direktiv 2014/59/EU og sikring af den fælles afviklingsmekanismes finansiering og effektivitet skal være altoverskyggende, og insisterer derfor på, at disse foranstaltninger skal gennemføres fuldt ud inden for de rette lovgivningsmæssige rammer; understreger i den forbindelse den grundlæggende betydning af at afskære den direkte gensidige forbindelse mellem statsbudgetter og bankrisici, som udgør en af de største trusler mod den finansielle stabilitet; påpeger, at der ofte handles for sent, fordi der mangler regler for behandlingen af stater, som mister adgangen til de finansielle markeder på grund af for høj gæld, og at dette kan have negativ indflydelse på den finansielle stabilitet;

26.  fastholder nødvendigheden af lige konkurrencevilkår i EU, også mellem banker under FTM-tilsyn og banker i ikkedeltagende medlemsstater, og tilskynder til fuld deltagelse af ikkeeuromedlemsstater i bankunionen, selv om visse elementer på nuværende tidspunkt er baseret på frivillig deltagelse; opfordrer Kommissionen til at sikre, at det indre marked fortsat udvikles, samtidig med at der tages hensyn til særlige nationale forhold; opfordrer Kommissionen til fortsat at anvende en målrettet tilgang, hvad angår regulering og tilsyn, til "parallel-" eller "skyggebanker" med henblik på at reducere de systemiske risici og øge gennemsigtigheden; glæder sig over de betydelige fremskridt, der er gjort i reguleringen af det europæiske forsikringsområde med ibrugtagningen af Solvens II med virkning fra 1. januar 2016, som skal vurderes og eventuelt udvikles yderligere under hensyntagen til de internationale rammer for globale, systemisk vigtige forsikringsselskaber;

27.  konstaterer, at SMV'er traditionelt er afhængige af bankfinansiering på grund af deres specifikke karakter, forskellige risikoprofiler og forskelligartethed i hele Europa; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’er) og ECB at vurdere tilstrækkeligheden af SMV-finansieringen, analysere hindringerne for og fordelene ved en diversificering af finansieringskanalerne samt undersøge, hvordan banker og ikkebanker kan øge deres SMV-finansiering og dermed øge virksomhedernes muligheder for at vælge mellem forskellige finansieringsmetoder på forskellige stadier af deres udvikling; erindrer om betydningen af redskaber såsom "støttefaktoren for SMV'er"; foreslår, at initiativerne til forbedring af SMV’ernes finansiering udvides til også at omfatte nystartede virksomheder, mikrovirksomheder og midcapselskaber; understreger potentialet i forbindelse med innovative og i vid udstrækning uudnyttede muligheder for finansiering af SMV’er, herunder peer-to-peer-långivning, crowdfunding og privatplacering, og understreger nødvendigheden af at strømline de respektive reguleringskrav;

28.  understreger betydningen af en hurtig gennemførelse af allerede vedtagne foranstaltninger, der ledsager kapitalmarkedsunionens mål; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre aktiv brug af SMV-vækstmarkedskategorien i fremtidig lovgivning om finansielle tjenesteydelser;

29.  mener, at virksomhederne bør have adgang til et passende udvalg af markedstyper i EU afhængig af deres størrelse, kompleksitet og finansieringsmæssige ambitioner, og understreger behovet for etablering af dybere og mere integrerede fælles europæiske kapitalmarkeder, der er adskilt fra, men kompatible med kritisk vigtige regionale lokale markeder;

30.  hilser den kommende revision af prospektdirektivet velkommen; understreger, at revisionen bør sigte mod at reducere omkostningerne og forenkle procedurerne for SMV'er og samtidig sikre en korrekt afvejning i forhold til investorbeskyttelsen;

31.  anerkender de igangværende bestræbelser for at etablere et mere gennemsigtigt securitiseringsmarked og sikre høje standarder for processen, retssikkerheden og sammenligneligheden på tværs af securitiseringsinstrumenter; understreger behovet for at oprette et datalager; understreger i lyset af de risici, der - som krisen har vist - er forbundet med securitisering, navnlig syntetisk securitisering, nødvendigheden af, at der stilles strenge krav for så vidt angår kvaliteten af de underliggende aktiver og kalibreringer baseret på den faktiske risikoprofil, og at alle deltagere på securitiseringsmarkederne er bevidste om risikoen, samtidig med at det må erkendes, at erfaringerne i EU og USA er forskellige; insisterer på, at der ikke må slækkes på bibeholdelseskravene, med henblik på at undgå moralsk hasard; understreger nødvendigheden af at overveje uafhængig certificering af overholdelsen af kvalifikationskravene; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en grundig vurdering af risici og fordele ved securitisering for SMV’er, investorer og den finansielle stabilitet og omsætteligheden af securitiseringsinstrumenter som et prioriteret anliggende og rapportere herom til Parlamentet;

32.  mener, at en strategi, der tager sigte på en øget standardisering af produkter og procedurer, kan mindske kompleksiteten, men også øge koncentrationsrisikoen; er bekymret over risikoen for, at markedsdeltagerne i tilfælde af markedsstress vil løbe i samme retning, og opfordrer til passende beskyttelsesforanstaltninger og tilsyn på det kompetente niveau med hensyn til udviklingen af et kvalitetsbaseret securitiseringsmarked;

33.  understreger behovet for at strømline indholdet og hyppigheden af indberetningskravene og indberetningsområderne, bl.a. ved at give enhederne et enkelt kontaktpunkt, for at undgå eventuelle overlapninger af krav og rapporteringskanaler; opfordrer Kommissionen, ESA’erne og FTM til at undersøge, hvilke data der rent faktisk er behov for, afstemme skabelonerne, skabe forenklinger og, for SMV’er, give mulighed for undtagelser; understreger, at tilsynsmyndighederne har størst gavn af indberetningen af data, hvis disse data kan konsulteres og er internationalt konsistente; mener, at det er nødvendigt med en proportional tilgang ved udviklingen af AnaCredit (Analytical Credit Dataset); mener, at omfanget og detaljeringsgraden bør vurderes yderligere med hensyn til omkostninger og fordele;

34.  opfordrer Kommissionen og tilsynsmyndighederne til at se nærmere på samspillet mellem IFRS (International Financial Reporting Standards), og tilsynskravene, eftersom større kohærens vil gavne både økonomien og tilsynsmyndighederne, samt til at vurdere skatteregnskabernes indvirkning på egenkapitalen; støtter bestræbelserne for at harmonisere definitionen af misligholdte lån;

35.  opfordrer til en betydelig reduktion af ubalancen mellem gæld og egenkapital for at styrke den økonomiske modstandskraft og kapitalallokeringen, og til at styrke kapitalmarkedsunionen, hvilket vil gøre egenkapital mere attraktiv for udstedere og investorer; understreger, at en afgift på finansielle transaktioner vil påvirke markedets likviditet, navnlig på kort sigt, samtidig med at den vil bidrage til at begrænse overdreven spekulation;

36.  understreger, at det ud over regulering og tilsyn også er nødvendigt at videreføre indsatsen for at ændre kulturen i den finansielle sektor; opfordrer alle aktører i den finansielle sektor, herunder banker og ikkebanker, nationale centralbanker og ECB, til at arbejde hen imod en kulturel omstilling og indførelse af en kultur baseret på regeloverholdelse inden for deres organisationer, der prioriterer kundernes interesser højest, sikrer en ansvarsordning for ledere med nøglefunktioner og et mere langsigtet perspektiv for deltagere på det finansielle marked, samt bidrager til spredningen af finansieringskilder; understreger fordelene ved en tilgang til finansiering, der er baseret på langsigtet partnerskab, og en diversificeret europæisk banksektor, der spiller en vigtig rolle for relationsbaseret bankvirksomhed for forbrugere samt små og mellemstore virksomheder samt mikrovirksomheder, især ved at reducere asymmetrierne i informationen, bl.a. via anvendelse af de instrumenter, som de nye digitale teknologier giver adgang til;

37.  opfordrer til fremme af nye leverandører af kreditvurderinger med henblik på at øge konkurrencen på et stærkt koncentreret marked; minder om, at Kommissionen snart forventes at offentliggøre en rapport om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt og realistisk at støtte oprettelsen af et offentligt europæisk kreditvurderingsbureau for statsgæld og/eller en europæisk kreditvurderingsfond for alle andre kreditvurderinger inden udgangen af 2016; kritiserer de høje omkostninger, som SMV'er skal afholde for at opnå en ekstern kreditvurdering; understreger nødvendigheden af yderligere at undersøge, hvordan SMV’er kan vurderes på en sammenlignelig og billig måde, herunder ved hjælp af den avancerede metode med interne ratings (AIRB-metoden); opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelserne på at eliminere informationsasymmetrier;

38.  opfordrer til, at man i den politiske beslutningstagning i højere grad fokuserer på den globale konkurrenceevne for EU’s finansielle sektorer, samtidig med at man undgår et kapløb mod bunden, og uden at det er til skade for den finansielle stabilitet og forbrugerbeskyttelsen; understreger, at en EU-dækkende kapitalmarkedsunion skal ses i lyset af dens mulighed for at øge konkurrenceevnen for EU's virksomheder og økonomi; understreger, at en effektiv finansiel sektor er en forudsætning for effektiv kapitalallokering og dermed vækst;

39.  understreger de internationale reguleringsrammers betydning for EU's ditto for så vidt angår anvendelsesområde, metoder og konsekvenser; opfordrer medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og ESA’erne til at strømline EU’s position med henblik på at øge dets indflydelse og fremme den lovgivning, det har vedtaget gennem en demokratisk proces; understreger nødvendigheden af at sikre konsekvens i ny lovgivning, i forhold til såvel gældende EU-ret som internationale retningslinjer, og forholdsmæssig gennemførelse, herunder med hensyn til rækkevidde, for at undgå unødvendige divergenser og overlapninger i lovgivningen; mener, at dette er en forudsætning for at opfylde de overordnede mål om fremme af en langsigtet global stabilitet, bevarelse af Europa som et attraktivt sted for internationale investorer og undgåelse af unødige negative konsekvenser for konkurrenceevnen i EU’s finansielle sektorer; minder om princippet om loyalt samarbejde mellem Unionen og medlemsstaterne, som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union; mener, at ESA'erne bør inddrages i de internationale standardiseringsorganers drøftelser om de globale reguleringsprincipper; understreger, at den reguleringsmæssige dialog med USA bør styrkes yderligere; gentager i denne forbindelse, at de reguleringsmæssige spørgsmål vedrørende finansielle tjenesteydelser i relevant omfang bør indgå i forhandlingerne om TTIP;

40.  understreger, at der er behov for ækvivalensafgørelser for at afhjælpe hindringer vedrørende markedsadgang og de respektive lovgivningsrammer, idet man bør huske på, at sådanne ensidige beslutninger skal gavne de europæiske virksomheder og forbrugere, og at ækvivalens med andre jurisdiktioner har potentiale til at øge kapitaltilstrømning og tiltrække yderligere investeringer til Europa; understreger nødvendigheden af en udvikling i retning af et konsekvent og sammenhængende system af fornuftig gensidig anerkendelse af ens eller tilsvarende standarder;

41.  anmoder Kommissionen om at foreslå en konsekvent, sammenhængende, gennemskuelig og praktisk ramme for procedurer og beslutninger om tredjelandsækvivalens, under hensyntagen til en resultatbaseret analyse samt internationale standarder og aftaler; foreslår, at alle ækvivalensafgørelser vedtages ved delegerede retsakter; mener, at ESA'erne bør spille en passende rolle ved harmoniseringen af vurderinger af tredjelande med henblik på ækvivalensafgørelser;

En bedre EU-regulering af finansielle tjenesteydelser

42.  finder, at en bedre finansiel regulering forudsætter en robust ramme og begynder med, at medlemsstater implementerer den allerede gældende fællesskabsret; understreger, at en effektiv og konsekvent gennemførelse af lovgivningen er afgørende, og opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at rapportere til Parlamentet om status for inkorporeringen i national ret og gennemførelsen af lovgivningen samt om eventuelle traktatbrudsprocedurer indledt mod medlemsstater; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at håndhæve lovgivningen korrekt; påpeger, at overimplementering ikke gavner det indre markeds funktionsdygtighed eller konkurrencen; påpeger, at tiltrækning af virksomheder gennem vilkårlig anvendelse af lavere standarder heller ikke gør det lettere for det indre marked at fungere; anmoder Kommissionen om at udarbejde en grundig analyse og rapport om alle de skridt i retning af overimplementering, som medlemsstaterne har taget inden for finansiel lovgivning, og forelægge analysen og rapporten for Europa-Parlamentet inden udgangen af 2016;

43.  opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til at overholde de frister, der er fastsat for gennemførelsen af direktiver, da det – ud over at være et retligt krav – er afgørende for at kunne undgå unødige forsinkelser i den fulde gennemførelse af lovgivningen samt ufuldstændig eller uensartet anvendelse af samme forskellige steder i Unionen, hvilket kan resultere i ulige konkurrencevilkår for de forskellige involverede aktører og i andre former for forvridninger;

44.  understreger behovet for bedre kvalitet og tværsektoriel koordinering i Kommissionens eller ESA'ernes forslag og i udarbejdelsen af samme, herunder hvad angår timing, prioritering og undgåelse af overlapninger; understreger, at man i denne forbindelse bør undgå overlapninger af basisretsakten i delegerede retsakter, men også undgå en situation, hvor politiske afgørelser, som burde afklares i den grundlæggende retsakt, i stedet overlades til delegerede retsakter;

45.  opfordrer Kommissionen til at gøre det muligt at inddrage alle relevante interessenter, herunder på ekspertgruppeplan, i en tidlig fase; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre en afbalanceret deltagelse i høringer ved at tage hensyn til mangfoldigheden af interessenter samt fremme og forbedre vilkårene for deltagelse af mindre interessenter, der repræsenterer virksomheder, forbrugere og civilsamfundet, bl.a. gennem den måde, høringerne tilrettelægges på, og de spørgsmål, der stilles;

46.  hilser målsætningerne i dagsordenen for bedre regulering velkommen; anerkender det generelle behov for at undersøge reguleringens egnethed såvel nu som i fremtiden; påpeger imidlertid, at denne egnethed ikke kan anskues adskilt fra finanssektorens funktionsdygtighed som helhed; understreger Refit-programmets rolle med hensyn til at opnå en effektiv regulering af finansielle tjenesteydelser, der tager behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet, samt med hensyn til at støtte statusopgørelsesprocessen; opfordrer til, at Parlamentet får en større rolle i forbindelse med de beslutninger og vurderinger, der er forbundet med Refit-programmet; minder om, at fokus skal være på bedre regulering, ikke deregulering; understreger, at sikring af gennemsigtighed, enkelhed, let adgang og fairness på tværs af det indre marked bør være en del af dagsordenen for bedre regulering for forbrugerne; understreger desuden, at EU ikke må skabe en utilsigtet overholdelsesbyrde i bestræbelserne på at skabe større harmonisering inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen;

47.  mener, at ESA'erne og FTM har en afgørende rolle at spille i bestræbelserne på at nå målene om bedre regulering og tilsyn; understreger den rolle, ESA'erne og FTM kan spille for at sikre sammenhæng og konsekvens mellem de forskellige dele af lovgivningen, for at reducere usikkerheden og regelarbitragen og for at fremme et gensidigt gavnligt samarbejde mellem markedsdeltagerne; understreger, at ESA'erne og FTM skal have tilstrækkelig finansiering og bemanding, hvis de skal kunne udføre de opgaver, de er pålagt af lovgivningsmyndighedens to parter;

48.  understreger, at revisionen af ESA-forordningerne skal afspejle de bestemmelser om ansvarlighed og gennemsigtighed via skærpet kontrol fra Parlamentets side, som er fastsat i forordningerne om henholdsvis FTM og SRM, og skal styrke ESA'ernes uafhængighed af Kommissionen; mener, at det er nødvendigt at undersøge mulighederne for at fremme ESA'ernes inddragelse på rådgivningsplan i niveau 1-fasen, samtidig med at lovgivningsparternes prærogativer respekteres;

49.  understreger behovet for at respektere samspillet, konsistensen og sammenhængen mellem basisretsakterne, de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakterne; understreger igen, at politiske beslutninger skal træffes af lovgivningsparterne i basisretsakten og ikke må overlades til delegerede retsakter, hvis formål er at "supplere eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt" (artikel 290 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde); insisterer på, at Kommissionen og ESA’erne i forbindelse med udarbejdelsen af delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter og retningslinjer holder sig inden for de beføjelser, der er fastsat i basisretsakterne, og respekterer det, lovgivningsmyndighedens parter er nået til enighed om; beklager, at tilsynsmyndighederne tidligere, i forbindelse med udarbejdelsen af gennemførelsesretsakter, ikke altid har henholdt sig til det mandat, som EU-lovgivningsmyndighedens parter havde fastlagt; beklager, at samordningen mellem Kommissionen (delegerede retsakter) og ESA'erne (tekniske standarder) er utilstrækkelig og derfor kan indvirke negativt på kvaliteten af overholdelsen, navnlig hvis detailkravene først vedtages kort før udløbet af gennemførelsesfristen for basisretsakten;

50.  opfordrer Kommissionen til at holde såvel delegerede retsakter som gennemførelsesretsakter fuldt ud adskilte og undlade at anvende pakkeløsninger for at få disse retsakter vedtaget i tide;

51.  opfordrer Kommissionen til at gøre enhver ændring af de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som forelægges af ESA'erne, tydelig for lovgivningsmyndighedens parter og interessenterne;

52.  understreger, at en tidlig juridisk revision fra Kommissionens side hverken må gøre processen mindre gennemsigtig i forhold til Parlamentet eller indskrænke Parlamentets ret til at blive hørt; anmoder om, at ESA'erne i løbet af udarbejdelsesfasen på proaktiv, regelmæssig, udtømmende og rettidig vis forsyner Parlamentet med foreløbige udkast og oplysninger om det igangværende arbejde og konsulterer Parlamentet herom;

53.  opfordrer Kommissionen og ESA’erne til fuldt ud at respektere de frister for forelæggelse, som er fastsat af lovgivningsmyndighedens parter, og til øjeblikkeligt at give disse en forklaring, såfremt en frist ikke forventes at kunne overholdes;

54.  erindrer ESA'erne om, at tekniske standarder, retningslinjer og anbefalinger skal overholde proportionalitetsprincippet; opfordrer ESA'erne til at udvise tilbageholdenhed for så vidt angår omfanget og antallet af retningslinjer, navnlig når de ikke har en udtrykkelig hjemmel i basisretsakten; bemærker, at en sådan tilbageholdenhed også er nødvendig i betragtning af ESA’ernes begrænsede ressourcer og nødvendigheden af at prioritere deres opgaver, således at de praktiske grænser for effektivt tilsyn ikke bestemmes af budgetbegrænsninger, og anmoder om, at ESA'erne sikres tilstrækkelige ressourcer, så de kan føre et pålideligt, uafhængigt og effektivt tilsyn i overensstemmelse med deres mandat;

55.  opfordrer ESA'erne til at gøre brug af deres ret til at anmode om oplysninger om, hvordan basisretsakterne anvendes af medlemsstaterne, og til mere regelmæssigt at gennemføre peer reviews af kompetente nationale myndigheder med henblik på at styrke den tilsynsmæssige konvergens på tværs af medlemsstaterne;

56.  opfordrer Kommissionen og ESA'erne til regelmæssigt at offentliggøre konsoliderede udgaver af EU-reglerne for finansielle tjenesteydelser på deres websteder, herunder en sammenfatning, som er tilgængelig for og kan forstås af virksomheder, forbrugere, civilsamfundsorganisationer m.fl.; er af den opfattelse, at etableringen af et fælles register med henvisninger til den nationale gennemførelse er en mulighed, som fortjener en nærmere undersøgelse.

Det videre forløb

57.  opfordrer Kommissionen og ESA'erne til regelmæssigt (mindst en gang om året) at foretage sammenhængs- og konsistenskontrol, herunder på tværsektorielt grundlag og for hvert enkelt udkast til lovgivningsmæssig retsakt samt vedrørende gennemførelsen af vedtagen lovgivning, inklusive reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, og til at afsætte midler til denne aktivitet;

58.  opfordrer Kommissionen og ESA’erne til regelmæssigt (mindst en gang om året) at foretage proportionalitets- og effektivitetskontrol, navnlig med hensyn til de krav, der gælder for små og mellemstore markedsdeltagere, samt af ethvert udkast til lovgivningsmæssig retsakt, og til at afsætte midler til denne aktivitet; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en grønbog, hvori den udforsker nye metoder til fremme af proportionalitetsprincippet inden for finansiel regulering;

59.  understreger, at virkningen af de enkelte lovgivningsmæssige foranstaltninger er forskellig fra deres kumulative virkning; opfordrer Kommissionen til hvert femte år, samarbejde med ESA’erne, FTM og ESRB, at foretage en omfattende kvantitativ og kvalitativ evaluering af de kumulative virkninger af EU’s regulering af finansielle tjenesteydelser på de finansielle markeder og deres deltagere på såvel EU- som medlemsstatsniveau med henblik på at identificere mangler og smuthuller, vurdere resultaterne og effektiviteten af reguleringen af finansielle tjenesteydelser og sikre, at den ikke hindrer loyal konkurrence og udvikling af økonomien, og til at rapportere tilbage til Parlamentet; understreger, at det er vigtigt at foretage grundige konsekvensanalyser og cost-benefit-analyser i forbindelse med enhver fremtidig lovgivning med henblik på at påvise merværdien af lovgivningen, navnlig med hensyn til økonomisk vækst og jobskabelse; understreger, at konsekvensanalyser og cost-benefit-analyser bør omfatte grundige vurderinger af virkningen af niveau 2-foranstaltninger, som udgør en betydelig del af EU's finansielle regelsæt; minder om, at en kvantificering af virkningen af lovgivningsmæssige foranstaltninger kan være vanskelig, navnlig da gunstige virkninger er vanskelige at måle, men at metoder til kvantificering fortsat bør anvendes;

60.  opfordrer Kommissionen til at færdiggøre den første evaluering inden udgangen af 2016 og til at rapportere såvel om de samlede virkninger som, i særskilte kapitler, der også skal trække på uafhængige undersøgelser, om følgende:

   virkningerne på de forskellige finansielle sektorer, herunder en passende differentieret opdeling af markedsdeltagere efter størrelse, kompleksitet og forretningsmodel, samt på ikkefinansielle enheder
   eventuelle gab og smuthuller, muligheden for udvikling af nye trusler og risici samt overlapninger og utilsigtede konsekvenser
   de faktiske og forventede økonomiske virkninger samt den europæiske finansielle sektors konkurrenceevne på verdensplan
   mulighederne for at gavne realøkonomien, herunder SMV’erne, forbrugerne og beskæftigelsen
   behovet for yderligere at forbedre eksisterende, og udvikle supplerende, finansieringskanaler, herunder virkningen for adgangen til finansiering for SMV'er og midcap-selskaber
   indvirkninger på udbuddet af og efterspørgslen efter langfristet finansiering
   indvirkningen på allokeringen og spredningen af aktiver og risici samt på udviklingen af forholdet mellem egentlig kernekapital og samlede aktiver i finansieringsinstitutter
   reguleringsrammernes effektivitet og hensigtsmæssighed for detailinvestorer, institutionelle investorer og forbrugere og kunder, herunder gennemsigtighedsrammerne
   effektiviteten af indsatsen for at fjerne hindringerne for det indre marked, begrænse regelarbitragen og fremme konkurrencen
   den samlede indvirkning for så vidt angår finansiel stabilitet og moralsk hasard, herunder en vurdering af mulige omkostninger og risici ved manglende regulering, under hensyntagen til en effektiv gennemførelse af G20-henstillingerne, og graden af indbyrdes forbundethed mellem finansielle virksomheder;
   indvirkningen af IFRS-metoden med "marking to market" på den finansielle stabilitet sammenlignet med forsigtighedsbaseret regnskabsføring
   effektiviteten og hensigtsmæssigheden af reglerne for makroprudentielt tilsyn i EU
   ESA'ernes kapacitet til at udføre de opgaver, de er pålagt inden for de gældende lovgivningsrammer, og eventuelle nødvendige skridt til at forbedre disse rammer, især med hensyn til finansieringen af ESA'erne i den nærmeste fremtid
   den indbyrdes forbundethed med internationale standarder og virkningerne på de europæiske virksomheders globale konkurrenceevne på baggrund af en sammenligning mellem EU og andre store jurisdiktioner med hensyn til eksisterende regler og det omfang, hvori de implementeres;

61.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge sine resultater for Parlamentet og Rådet og om nødvendigt at foreslå foranstaltninger;

o
o   o

62.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0268.
(2) http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201402/20140210ATT79138/20140210ATT79138EN.pdf.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0202.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0161.
(5) http://www.esrb.europa.eu/pub/pdf/other/esrbreportregulatorytreatmentsovereignexposures032015.en.pdf?29664e3495a886d806863aac942fcdae.


Eksterne faktorer, som udgør hindringer for kvindelig iværksættervirksomhed i Europa
PDF 206kWORD 95k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2016 om eksterne faktorer, som udgør hindringer for kvindelig iværksættervirksomhed i Europa (2015/2111(INI))
P8_TA(2016)0007A8-0369/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 16, 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, der blev vedtaget med FN's Generalforsamlings resolution 34/180 af 18. december 1979,

–  der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser(1) og Den Europæiske Unions Domstols dom af 1. marts 2011 i Test Achats-sagen (C-236/09)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(3),

–  der henviser til Kommissionens beretning af 3. oktober 2008 om gennemførelse af Barcelonamålene om pasningsmuligheder for børn i førskolealderen (COM(2008)0638),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 med titlen "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF(4),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (direktivet om kvinder i bestyrelser (COM(2012)0614)),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. januar 2013 med titlen "2020-handlingsplanen for iværksætterkultur: En saltvandsindsprøjtning til iværksætterånden i Europa" (COM(2012)0795),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 29. maj 2013 med titlen "Barcelonamålene: Udvikling af pasningsmuligheder for små børn i Europa med henblik på bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2013)0322),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om kvindelige iværksættere i små og mellemstore virksomheder(5),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU(6),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed(7),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om kvinders karrierer inden for videnskab og i universitetsverdenen og de glaslofter, de støder på(8),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse(9),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 med titlen "Initiativ for socialt iværksætteri - At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation" (COM(2011)0682),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0369/2015),

A.  der henviser til, at iværksætteri er af afgørende betydning for beskæftigelse, økonomisk vækst, innovation, udvikling og nedbringelsen af fattigdom i bred forstand;

B.  der henviser til, at artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt henviser til friheden for alle EU-borgere til at oprette og drive egen virksomhed og som sådan giver mulighed for og tilskynder til iværksætteri, herunder for kvinder;

C.  der henviser til, at kun 31 % af iværksætterne (10,3 millioner) i EU-28 i 2012 var kvinder(10), og at kun 34,4 % af de selvstændigt erhvervsdrivende i EU er kvinder;

D.  der henviser til, at kvinder ofte kun er de officielt registrerede ejere af virksomheder med det ene formål at opnå finansielle fordele og gunstige vilkår fra kreditinstitutter og europæiske, nationale og regionale offentlige myndigheder; der henviser til, at disse kvinder i realiteten fungerer som en slags "stråmænd", idet de bærer den forretningsmæssige risiko, mens alle beslutninger er overladt til mænd;

E.  der henviser til, at andelen af kvindelige iværksættere halter bagefter i alle medlemsstater, og at der heri ligger et uudnyttet vækst- og velstandspotentiale;

F.  der henviser til, at forhindringerne for kvindelige iværksættere, såsom et overtal af kvinder i arbejdsløshed, den betydelige forskel i iværksætteraktiviteter og underrepræsentationen af kvinder i ledelsesaktiviteter, er indbyrdes forbundne og vanskelige at håndtere, og at det vil være en meget kompleks opgave at fjerne disse hindringer;

G.  der henviser til, at der ikke foreligger megen forskning om kvindelige iværksættere, men at nylige undersøgelser viser, at mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at vælge en iværksætterkarriere(11);

H.  der henviser til, at kvindelige iværksættere, når de nøje adskilles fra "proformaselvstændige", er en vigtig kilde til økonomisk uafhængighed, som giver kvinder mulighed for i højere grad at blive integreret på arbejdsmarkedet; der henviser til, at iværksætteri giver kvinderne mulighed for at styrke deres rolle som virksomhedsledere og for at fremme kulturelle ændringer både inden for og uden for deres egne virksomheder; der henviser til, at disse kvinder kan blive vigtige rollemodeller for piger og unge kvinder, der ønsker at gå i samme retning;

I.  der henviser til, at kvinder har et enormt iværksætterpotentiale, og at kvindelig iværksættervirksomhed kan skabe økonomisk vækst, beskæftigelse og give kvinder større indflydelse;

J.  der henviser til, at beslutningen om at drive selvstændig erhvervsvirksomhed er en selvrealisering, der kræver et stort engagement; der henviser til, at det store personlige ansvar ofte medfører usædvanlig lange arbejdstider, og at selvstændig virksomhed således ikke blot bør ses som en ekstra indtægtskilde; der henviser til, at kvindelige iværksættere kun kan forene familieliv og arbejde, hvis de ydre omstændigheder gør det muligt, dvs. hvis der findes passende børnepasningsordninger, og hvis faderen spiller en aktiv rolle i forbindelse med pasning og med hensyn til at stå for husholdningen;

K.  der henviser til, at tilgængeligheden og kvaliteten af samt prisen på børnepasning og plejefaciliteter for ældre og handicappede fortsat er et vigtigt element i styrkelsen af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet;

L.  der henviser til, at fordelingen af det familiemæssige og omsorgsmæssige ansvar mellem kvinder og mænd påvirker kvindelig iværksætteri og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, og at det er nødvendigt at give mulighed for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv, når det gælder kvinders økonomiske uafhængighed; der henviser til, at en fjerdedel af medlemsstaterne ikke giver mulighed for fædreorlov;

M.  der henviser til, at administrative byrder stadig har en negativ indvirkning på iværksætterånden blandt både kvinder og mænd, og at der derfor er behov for effektiv regulering og lovgivning med henblik på at give kvinder større økonomisk indflydelse og skabe en stabil økonomi med bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst;

N.  der henviser til, at kvinder er tilbøjelige til at vurdere innovationsgraden i deres virksomheder lavere end deres mandlige kolleger, og at kun en lille procentdel af de patenter, som Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) udsteder, går til kvinder(12);

O.  der henviser til, at de valg, som kvinder træffer i løbet af deres uddannelse, samt en både horisontal og vertikal kønsopdeling på beskæftigelsesområdet betyder, at færre kvinder end mænd vil være i stand til at etablere en virksomhed på forsknings- og teknologiområdet eller til at gøre en opfindelse rentabel; der henviser til, at videnskab og teknologi, innovation og opfindelse også er områder, der for det meste forbindes med mænd, hvilket gør disse områder mindre attraktive for kvinder og har som konsekvens, at kvinders innovation og opfindelser i mindre grad anerkendes og værdsættes;

P.  der henviser til, at kvindelige iværksættere oftere er tilbøjelige til at koncentrere sig om sektorer, der betragtes som mindre profitable, som f.eks. uddannelse, pleje og aktiviteter i lokalsamfundet, og hyppigere opererer i små virksomheder med lavere vækst og omsætning, mens mænd er dominerende inden for sektorer med et højt vækstpotentiale, som f.eks. teknologi og IT; der henviser til, at dette resulterede i, at den gennemsnitlige indtægtsforskel mellem mandlige og kvindelige iværksættere i EU-28 i 2012 var på 6 %(13);

Q.  der henviser til, at nye grønne teknologier og økologisk iværksættervirksomhed udgør en sektor, som har et enormt potentiale for at udvikle og fremme ligestilling inden for iværksætteri, både med hensyn til lige adgang til finansiering og et lige antal deltagende kvindelige og mandlige iværksættere;

R.  der henviser til, at selvstændig virksomhed i forbindelse med en enkelt-kvinde-virksomhed, hvilket er den situation, mange kvinder befinder sig i, ikke normalt genererer betydelige overskud, og at de pågældende kvinder derfor er i særlig risiko for fattigdom i hele deres erhvervsaktive liv og i alderdommen;

S.  der henviser til, at adskillige undersøgelser(14) afslører, at kvindelige iværksættere starter virksomheder med et lavere kapitalniveau, tager mindre lån og bruger deres familiemedlemmer som råd- og långivere i stedet for lån eller egenkapitalfinansiering fra banker, business angels, private equity eller risikokapital;

T.  der henviser til, at den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress har til formål at fremme lige muligheder for kvinder og mænd, men at forholdet mellem mikrolån til mænd og kvinder i 2013 var på 60:40(15);

U.  der henviser til, at kvindelige iværksættere sammenlignet med mænd er mere tilbageholdende med at påtage sig gæld eller med at udvide deres virksomhed, ikke mindst på grund af lavere selvtillid for så vidt angår deres virksomhed;

V.  der henviser til, at kvindelige iværksætteres større problemer med at få adgang til finansiering til dels kan skyldes problemer med at opbygge tilstrækkelig kredithistorik og ledelseserfaring;

W.  der henviser til, at stereotyper om kvinders og mænds færdigheder som iværksættere kan have indflydelse på interessenters bedømmelse af nye virksomheder; der henviser til, at den høje sandsynlighed for at blive forskelsbehandlet, når de forsøger at få adgang til finansiering, kan have indflydelse på kvinders beslutning om at starte en virksomhed eller om at gøre det med mindre lån;

X.  der henviser til, at man ved at inddrage folk med forskellig baggrund i investeringsprocesser måske kan undgå, at der bliver tænkt i grupper og stereotyper;

Y.  der henviser til, at direktiv 2004/113/EF forbyder forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser, herunder fra banker og finansielle tjenesteydelser samt tjenesteydelser i forbindelse med opstart af virksomheder; der henviser til, at det er svært at bevise indirekte forskelsbehandling på dette område, og at medlemsstaterne ikke ligger inde med data eller præcise oplysninger om tilfælde af forskelsbehandling i forbindelse med adgang til finansiering;

Z.  der henviser til, at kvinder, til trods for at kvindelige investorer anses for at være bedre til risikostyring(16), sandsynligvis har større tendens til at ville undgå risici og en større mangel på tillid; der henviser til, at dette kan føre til en ringere evne til at opbygge tillid hos eksterne parter og videre påvirke finansieringsmulighederne;

AA.  der henviser til, at kvindelige iværksættere bidrager væsentligt til at skabe nye udviklingsmuligheder samt til bekæmpelse af social udstødelse og styrkelse af den sociale samhørighed; der henviser til, at hindringer for socialt iværksætteri synes mindre udtalt for kvinder, og at lige deltagelse i de sociale sektorer styrker kvinders erfaringer og gør det lettere for dem at gå i gang med iværksætteraktiviteter inden for andre sektorer;

AB.  der henviser til, at størstedelen af de kvindelige iværksættere er aktive i sektorer, der er sekundære i forhold til økonomiske resultater og konkurrenceevne på markedet;

AC.  der henviser til, at der mangler forskning om køn og adgang til finansiering for sociale iværksættere, men at det generelt synes at være mere kompliceret for sociale virksomheder at skaffe finansiering;

AD.  der henviser til, at uddannelse i iværksætteri, både formel og uformel, er nøglen til at få flere kvinder og piger til at gå ind på dette område;

1.  tilskynder medlemsstaterne til at anerkende værdien af kvindelig iværksættervirksomhed for deres økonomier og de forhindringer, som skal overvindes; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at udarbejde konkrete strategier til fremme af en kultur for kvindelige iværksættere, idet der tages hensyn til det arbejde, der allerede er i gang hvad angår behov, motiver og betingelser i forbindelse med udryddelse af kønsstereotyper samt forskellige forvaltnings- og ledelsesstilarter og nye måder at tilrettelægge og forvalte virksomheder på;

2.  opfordrer Kommissionen til at sikre fuldstændig integrering af kønsaspektet i alle fremtidige politikker på iværksætterområdet;

3.  opfordrer medlemsstaterne til aktivt at samarbejde med den private sektor for at fremhæve de virksomheder, som forsøger at fremme ligestilling mellem kønnene, og deres bedste praksis;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage programmer til at hjælpe, støtte og rådgive kvindelige iværksættere i forbindelse med opstart af værdi- og velstandsskabende virksomheder og pionervirksomheder baseret på socialt ansvarlige principper;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at indsamle kønsopdelte data på regionalt plan, herunder vedrørende kvindelig iværksættervirksomhed på forskellige områder, for at anerkende kvindelige iværksætteres bidrag på det sociale område, og til regelmæssigt at aflægge rapport om deres antal; anbefaler, at dataene samles og konsolideres på EU-plan med hjælp fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og Eurostat; anbefaler, at kønsaspektet integreres i metodologien i forbindelse med enhver forskning om iværksætteri, social økonomi og sociale virksomheder af en kvalificeret ekspert i kønsaspekter, og at der navnlig tages hensyn til erfaringerne fra kvinder, der på mange måder er marginaliserede;

6.  opfordrer Kommissionen til at integrere kvinders iværksættervirksomhed i sin strategi om ligestilling mellem kvinder og mænd for tiden efter 2015;

7.  opfordrer til, at der anlægges en holistisk tilgang til kvindelige iværksættere, der sigter mod at tilskynde til og støtte kvinder i at opbygge en karriere inden for iværksætteri, lette adgangen til finansiering og forretningsmuligheder og skabe et miljø, som giver kvinder mulighed for at realisere deres potentiale og blive succesfulde iværksættere, bl.a. ved at sikre en bedre balance mellem arbejds- og privatliv, adgang til børnepasning og skræddersyede uddannelser;

8.  opfordrer EU's institutioner, medlemsstaterne samt de regionale og lokale myndigheder til at intensivere deres bekæmpelse af kønsstereotyper og til at indføre foranstaltninger, der sigter mod at bekæmpe stereotype forestillinger om mænds og kvinders egenskaber og evner, som endnu findes inden for mandsdominerede sektorer, såsom videnskab og teknologi, innovation og opfindelse; mener, at kvinder i disse sektorer af beslutningstagere, investorer, den finansielle sektor og markedet opfattes som mindre troværdige eller mindre professionelle, hvorfor potentielle kunder, leverandører, partnere, banker og investorer undertiden ser på kvindelige iværksættere med skepsis, hvilket bevirker, at kvinderne har behov for at være langt mere vedvarende med hensyn til at bevise, at de har den nødvendige viden, kvalifikationer og færdigheder, for at opnå den finansiering, de har behov for;

Balance mellem arbejds- og privatliv

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende værdien af iværksætteri for kvinders og mænds mulighed for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv, til at fjerne hindringer, som gør det vanskeligt for eller endda udgør en forhindring for kvindelige iværksættere og til at vedtage en sammenhængende ramme af foranstaltninger til støtte for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer, i kølvandet på beslutningen om at trække forslaget til ændring af direktivet om barselsorlov tilbage og for at sikre fremskridt på ligestillingsområdet på europæisk plan, til, at der gennemføres en konstruktiv dialog mellem institutionerne for at finde ud af, hvordan der bedst kan støttes og gennemføres politikker, der forener arbejds- og familieliv og sikrer en ligelig fordeling af de familiemæssige forpligtelser, bl.a. ved at fremhæve mænds rolle i forbindelse med fremme af ligestilling; gentager, at forældre- og fædreorlov kan have en positiv indvirkning på kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, og opfordrer til, at medlemsstaterne, hvis de endnu ikke har gjort det, overvejer at indføre fædreorlov; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2016 at fremsætte forslag til konkrete foranstaltninger, herunder lovgivningsforslag, med henblik på at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet gennem foranstaltninger til forbedring af balancen mellem arbejds- og privatliv;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at huske på vigtigheden af at nå Barcelonamålene for at gøre en passende balance mellem arbejds- og privatliv til en realitet for alle samt af at gennemføre passende lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er planlagt i Kommissionens køreplan om balance mellem arbejds- og privatliv, som blev offentliggjort i august 2015, og ved hjælp af passende værktøjer og incitamenter, herunder europæiske fonde, såsom Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, at sikre tilvejebringelse af økonomisk overkommelige pasningsmuligheder for børn og andre plejekrævende personer, herunder ældre, plejeafhængige personer og familiemedlemmer med handicap; understreger betydningen af en rationel og fleksibel arbejdstid for at give forældre og omsorgspersoner mulighed for at kunne bidrage til en sund balance mellem arbejds- og privatliv; minder om betydningen af fuld beskyttelse af sociale rettigheder for selvstændige i deres særlige situation, uden hvilken innovativ og inkluderende iværksætteri ikke er mulig;

11.  understreger, at det er nødvendigt at ændre de traditionelle kønsrollemønstre i samfundet, på arbejdspladsen og i familien ved at tilskynde mænd til at blive mere involveret i det huslige arbejde og i plejen af omsorgskrævende pårørende, f.eks. ved hjælp af obligatorisk fædreorlov, forældreorlov, som ikke kan overdrages, og offentlige politikker, som muliggør en effektiv forening af familie- og arbejdsmæssige ansvarsområder, navnlig for kvinder, og især inden for stærkt konkurrenceprægede og mobile sektorer, hvor lange og fleksible arbejdstider er normen, samt livslang læring for at holde sig ajour med den seneste teknologiske udvikling og muligheder på markedet;

Information og netværk

12.  understreger, at det er vigtigt at gå ud over start-up-fasen for at hjælpe de kvinder, der har valgt at blive iværksættere, med at konsolidere og udvide deres virksomhed, samt med netværkssamarbejde og udveksling af bedste praksis, vejledning, kvindelige rollemodeller og peer-to-peer-støtte til disse kvinder, bl.a. med henblik på at orientere sig i retning af mere innovative, bæredygtige og rentable sektorer uden at undergrave betingelserne for generel velfærd;

13.  understreger kvindelige innovatorers og iværksætteres enorme potentiale og den vigtige rolle, de kan spille i den digitale omlægning af økonomien; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i kvinders og pigers digitale potentiale og til fuldt ud at støtte og fremme en digital iværksætterkultur for kvinder samt kvinders integration og deltagelse i informationssamfundet;

14.  understreger den store betydning, som offentlige rum spiller med hensyn til at bidrage til at udvikle projekter (skabe synlighed og fungere som væksthuse for virksomheder) og til at tilvejebringe finansiel og skattemæssig støtte, relevante og ajourførte oplysninger og rådgivning om opstart af en virksomhed, navnlig for nye kvindelige iværksættere; understreger ligeledes betydningen af midler til virksomhedssammenslutninger, øget tilstedeværelse i sociale fora, politikker, der forener arbejds- og familieliv og anerkendelse af betydningen af denne gruppe – både nye og veletablerede iværksættere – for samfundet;

15.  glæder sig over, at der er skabt adskillige europæiske netværk for kvindelige iværksættere; opfordrer indtrængende Kommissionen til mere aktivt at kommunikere kvindelige iværksætteres resultater ud og til eksplicit at anerkende disse som potentielle rollemodeller gennem den europæiske iværksætterpris og European Social Innovation Competition (den europæiske konkurrence om social innovation);

16.  mener, at europæiske netværk af kvindelige iværksættere bør skabe et europæisk og nationalt netværk til at fremme og bistå kvinder i deres bestræbelser på at opnå finansiering og med rådgivning om, hvordan de lettere får adgang;

17.  opfordrer Kommissionen til at lægge vægt på brugen af fora på dens kommende europæiske e-platform for kvindelige iværksættere og til at inkludere en trinvis plan for adgang til EU-finansieringsmuligheder, samtidig med at e-platformen gøres attraktiv for potentielle investorer og for medlemsstaternes statslige tjenester i et forsøg på at forenkle de administrative procedurer for kvindelige iværksættere og således skabe en e-platform, der kan udvikle sig til en reference for sektoren;

18.  opfordrer Kommissionen til, i tæt samarbejde med medlemsstaterne og virksomheder i den private sektor, og uden at det har indvirkning på Kommissionens budget og inden for rammerne af den eksisterende struktur, at etablere et European Business Center for kvinder, som skal fungere som kontaktpunkt med henblik på at fremme Kommissionens initiativer for kvindelige iværksættere og yde ledelsesmæssig og teknisk bistand, skabe og styrke eksisterende netværk samt initiativer og programmer vedrørende kontrol- og kønsaspektet, som finansieres med midler fra EU-budgettet;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lette kvindelige iværksætteres adgang til de mest relevante tekniske, videnskabelige og erhvervsmæssige netværk, eftersom en sådan adgang har stor betydning for udviklingen af forretningskoncepter, for at møde potentielle kunder, leverandører og partnere, for forståelse af markedet og dets udviklingstendenser, muligheder og svagheder og for at opnå strategiske oplysninger, samarbejde og støtte;

Adgang til finansiering

20.  opfordrer medlemsstaternes regeringer, myndigheder og ligestillingsorganer (hvis sådanne findes) til at samarbejde med den finansielle sektor om deres forpligtelse til at sikre lige behandling af mænd og kvinder i forbindelse med freelanceres og SMV'ers adgang til kapital; opfordrer dem til at undersøge mulighederne for at indføre ligestilling i deres indberetningsstrukturer for ydelse af lån, deres tilpasning af risikoprofiler, investeringsmandater og personalestrukturer og i deres finansielle produkter og reklamer herfor;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde støttekort, der indeholder foranstaltninger til støtte for kvindelige iværksættere og konkurrenceevne og iværksætterånd i erhvervslivet, lige fra fremme af en iværksætterkultur til anvendelse af nye teknologier og støtte til forskning, udvikling og innovation;

22.  opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at overvåge integrationen af kønsaspektet i tildelingen af EU-midler i forbindelse med iværksætteri; foreslår, at Kommissionen indfører kønskvoter i alle former for målrettet støtte til underrepræsenterede og dårligt stillede grupper for at sikre fremskridt med hensyn til at opnå ligestilling inden for iværksætteri;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at synliggøre mulighederne for finansiering af iværksættervirksomhed ved, at der udarbejdes støttekort for bl.a. mikrofinansiering under den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress, og til at undersøge mulighederne for at samarbejde med det private erhvervsliv om investering i "kvindelige" sektorer, f.eks. ved hjælp af statslige lånegarantier;

24.  understreger betydningen af at anvende alle finansielle muligheder, navnlig strukturfondene, inden for den næste programmeringsperiode 2014-2020;

25.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme foranstaltninger og tiltag for at bistå og rådgive kvinder, der beslutter at blive iværksættere, og til at støtte kvinders iværksættervirksomhed ved at lette og forenkle adgangen til finansiering og anden støtte og reducere bureaukrati og andre hindringer for kvinders nystartede virksomheder;

26.  opfordrer Kommissionen til at undersøge og udarbejde forslag til at gøre kvinder interesserede i at opstarte nye virksomheder; understreger, at kvinder med den nødvendige forretningssans bør oplyses om støtteprogrammer og finansieringsmuligheder;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i tæt samarbejde med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder at begynde at indsamle kønsopdelte data om iværksætteres adgang til finansiering og til at gå yderligere i dybden med at undersøge, hvorvidt der foreligger sikre beviser om direkte eller indirekte forskelsbehandling af kvinder i denne sammenhæng, og, hvis det er tilfældet, hvordan de eksterne faktorer, som påvirker investorernes vurdering af levedygtigheden af nystartede virksomheder med kvindelig ledelse, kan adresseres;

28.  opfordrer Kommissionen til i sin næste revision og ajourføring af "Small Business Act" (SBA) samt i de årlige SBA-rapporter at tage fat på de særlige udfordringer, som kvindelige iværksættere står over for; mener, at der bør tages hensyn til disse udfordringer i alle SBA-programmer, og at der bør udarbejdes en supplerende handlingsplan med henblik på at overvinde hindringer for kvindelige iværksættere;

29.  glæder sig over Kommissionens gennemgang af anvendelsen af direktiv 2004/113/EF og medlemsstaternes gennemførelse heraf i deres nationale lovgivning, men beklager det manglende fokus på at identificere indirekte forskelsbehandling; anmoder Kommissionen om at foretage endnu en gennemgang af direktivet med henblik på at overveje mere effektive foranstaltninger til at tackle denne potentielle form for forskelsbehandling;

30.  mener, at kvindelige iværksættere i innovative og bæredygtige sektorer, hvor mænd er i overtal, bør sikres lettere adgang til finansiering, navnlig inden for IKT, anlægs- og byggevirksomhed og transport; opfordrer i denne forbindelse til øget overvågning for at undgå problemet med kvinder, der anvendes af mænd som en slags "stråmænd" med henblik på at opnå finansiering på lempeligere vilkår;

Uddannelse i iværksætteri

31.  opfordrer medlemsstaterne til i deres uddannelses- og undervisningsplaner at fremme en iværksætterkultur; understreger betydningen af uddannelse på alle niveauer, både formel og uformel, herunder livslang læring, for at fremme iværksættervirksomhed og ny virksomhedsudvikling, herunder inden for IKT, og navnlig på områder, der oftest studeres af piger, såsom sundhedspleje og andre tjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til at sikre en mere afbalanceret repræsentation af kvinder og mænd i erhvervslivet og til at øge denne repræsentation ved at gøre kvinder mere bevidste om fordelene ved erhvervsuddannelse;

32.  opfordrer skoler og universiteter til at anspore piger og kvinder til at vælge studiefag, som fører til karrierer inden for videnskab, finanssektoren og sektorer med høj vækst som f.eks. nye teknologier, herunder grøn teknologi, digitale miljøer og IT;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med den offentlige sektor, den private sektor, NGO'er og universiteter og skoler om at etablere flere lærlingeprogrammer og ikkeformelle og uformelle læringsprogrammer, herunder den slags, hvor de studerende fra en tidlig alder prøver at udvikle projekter på grundlag af virkelige forretningskoncepter, samt virksomhedsvæksthuse, hvis målsætning er at give unge redskaberne til at blive iværksættere, samtidig med at de lærer om og forstår og gennemfører en arbejdstagerrettighedskultur;

34.  opfordrer EU til at investere i programmer, der tilvejebringer løbende efteruddannelse for kvinder, både arbejdstagere og iværksættere, hvor de løbende kan ajourføre deres færdigheder og sikre faglig udvikling af høj kvalitet, især med hensyn til handelssektoren;

35.  understreger vigtigheden af at lette adgangen for kvindelige iværksættere, herunder ved hjælp af tilskud og uddannelseskurser i de grundlæggende retlige aspekter i forbindelse med etablering og drift af en virksomhed, som f.eks. lovgivning om, hvordan man starter virksomhed, intellektuel ejendomsret og databeskyttelse, skatteregler, e-handel, offentlige tilskud mv., og af uddannelse i nye informations- og kommunikationsteknologier og sociale netværk, onlinehandel, etablering af netværk osv.;

36.  bemærker med bekymring, at kvinder ofte undervurderer deres egne kvalifikationer, sandsynligvis som følge af de stereotyper, der er forankret i samfundet, og at de er mere tilbøjelige end mænd til at vedgå en mangel på iværksætterkvalifikationer, selvtillid, gennemslagskraft og villighed til at tage risici i forbindelse med opstarten af en virksomhed, og at der derfor er behov for motiverende og psykologiske støtteprogrammer til højnelse af kvindelige iværksætteres selvtillid;

Social iværksætterånd

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forske i årsagerne til, at kvinder først og fremmest er aktive inden for socialt iværksætteri, og hvordan dette kan have en afsmittende virkning på traditionelt iværksætteri;

38.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udviklingen af finansielle instrumenter, som vurderer virksomheder i forhold til deres bidrag til samfundet, og af tillidsmærker for socialt og miljøbevidst iværksætteri; opfordrer til at integrere ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse som foranstaltninger af social indvirkning, som igen vil tilskynde flere sociale iværksættere til at overveje deres virksomhed ud fra et kønsperspektiv;

39.  fremhæver, at alternative forretningsmodeller såsom kooperativer og gensidige selskaber spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene samt bæredygtig og inklusiv udvikling og vækst; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lette og fremme sådanne alternative modeller;

o
o   o

40.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.
(2) EUT C 130 af 30.4.2011, s. 4.
(3) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(4) EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1.
(5) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 56.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0074.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0320.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0311.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0292.
(10) Kommissionens rapport (2014) om statistiske data om kvindelige iværksættere i Europa.
(11) Kommissionen (2012), Flash Eurobarometer 354 om "Entrepreneurship in the EU and beyond".
(12) Kommissionens rapport (2008) "Evaluation on policy: promotion of women innovators and entrepreneurship".
(13) Kommissionen (2014), rapport om "Statistical Data on WomenEntrepreneurs in Europe".
(14) Europa-Parlamentet (2015), temaafdelingsundersøgelse om "Women’s Entrepreneurship: Closing the Gender Gap in Access to Financial and Other Services and in Social Entrepreneurship".
(15) Kommissionen (2015), foreløbig evaluering af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress.
(16) KPMG (2015), rapport om "Women in Alternative Investments".


Politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed
PDF 380kWORD 106k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2016 om politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed (2015/2088(INI))
P8_TA(2016)0008A8-0366/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og navnlig artikel 165 og 166,

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om fremme af unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status som praktikant og lærling(1),

–  der henviser til Rådets henstilling om at oprette en ungdomsgaranti,

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2013 om en ungdomsgaranti(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 "Hvordan kan EU bidrage til at skabe et erhvervsvenligt miljø for etablerede og nystartede virksomheder med henblik på at fremme beskæftigelsen?"(3),

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2014 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2014(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring(5),

–  der henviser til Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold(6), og der henviser til skriftlige spørgsmål E-010744/2015 af 2. juli 2015 til Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold,

–  der henviser til Rådets konklusioner af april 2015 om styrkelse af tværsektorielt politisk samarbejde for effektivt at tackle de socioøkonomiske udfordringer, som unge står over for(7),

–  der henviser til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til FN’s komité for rettigheder for personer med handicap og "List of Issues in relation to the initial report of the European Union"(8),

–  der henviser til Cedefops orienterende notat fra juni 2013 med titlen "Roads to recovery: three skill and labour market scenarios for 2025",

–  der henviser til Cedefops orienterende notat fra marts 2014 med titlen "Skill mismatch: more than meets the eye",

–  der henviser til Cedefops undersøgelse fra november 2014 med titlen "The validation challenge: how close is Europe to recognising all learning?",

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst (COM(2014)0473),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer (COM(2010)0636),

–  der henviser til Kommissionens rapport fra april 2015 med titlen "Piloting Youth Guarantee partnerships on the ground – A summary report of key achievements and lessons from the European Parliament Preparatory Action on the Youth Guarantee",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2015 med titlen "Youth entrepreneurship in Europe: values, attitudes, policies",

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006, særlig kapitel IV om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0366/2015),

A.  der henviser til, at 4,5 millioner unge mellem 15 og 24 er arbejdsløse i EU, og at mere end syv millioner unge europæere mellem 15 og 24 år ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse;

B.  der henviser til, at ledigheden i EU var på 9,9 % ved udgangen af 2014, og at arbejdsløsheden for unge var over det dobbelte af dette tal, nemlig 21,4 %;

C.  der henviser til, at unge er blevet særligt hårdt ramt af krisen;

D.  der henviser til, at manglen på relevante kompetencer til de job, der er til rådighed, og misforhold mellem uddannelse og jobmuligheder er væsentlige faktorer, der forårsager ungdomsarbejdsløshed; der henviser til, at unge, til trods for at de er mere veluddannede og kvalificerede end tidligere generationer, stadig står over for betydelige strukturelle problemer med at opnå beskæftigelse af høj kvalitet, der overholder EU's og de nationale standarder; der henviser til, at krisen inden for ungdomsbeskæftigelse ikke kan løses uden effektiv og bæredygtig skabelse af kvalitetsjob i Europa;

E.  der henviser til, at forsinkelse i forbindelse med adgang til arbejdsmarkedet og lange perioder med arbejdsløshed påvirker karrieremuligheder, sundhed og social mobilitet negativt;

F.  der henviser til, at unge er et aktiv for den europæiske økonomi, og at de bør engagere sig i at erhverve de færdigheder, som efterspørges på arbejdsmarkedet, og derved foregribe fremtidens behov;

G.  der henviser til, at de unge falder i tre hovedgrupper — studerende, arbejdstagere og arbejdsløse — og der henviser til, at forskellige politiske tilgange bør vedtages for hver af disse grupper for at sikre, at gruppens medlemmer er integrerede på arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at unge studerende skal have de kvalifikationer, der er brug for på arbejdsmarkedet, unge arbejdstagere skal ajourføre deres kvalifikationer og uddannelse gennem hele deres karriere, og når det drejer sig om unge uden arbejde, skal der skelnes imellem, hvorvidt de måske er aktivt jobsøgende eller hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse eller erhvervsuddannelse;

H.  der henviser til, at der bør gøres alt for at sikre, at uddannelsessystemerne i tilstrækkeligt omfang forbereder studerende på faglig realisering, og for at sikre et tæt samarbejde mellem repræsentanter for uddannelsessektoren, sociale tjenester, hvor dette er relevant, samt arbejdsgivere og studerende;

I.  der henviser til, at planlægningen af uddannelse og undervisning forbedres betydeligt, når studenter- og ungdomsorganisationer inddrages i beslutningsprocesserne og bedre opfylder de krav der stilles i samfundet, arbejdsmarkedet og til kravene med hensyn til færdigheder;

J.  der henviser til, at personer, der er dårligt stillede, udsat for diskrimination og sårbare, ofte udelukkes fra muligheden for at udvikle deres evner, færdigheder og kompetencer, når den sociale dimension ikke tages i betragtning inden for uddannelse, beskæftigelse og socialpolitik; der henviser til, at der bør afsættes tilstrækkelige finansielle midler til uddannelsessektoren;

K.  der henviser til, at gennemførelsen af effektive politikker for uddannelse, erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling med støtte fra arbejdsgivere, arbejdsformidlinger og andre relevante interesserede parter kan bidrage til at mindske ungdomsarbejdsløsheden;

L.  der henviser til, at passende uddannelse af ansættelsespersonale, personaleledere, arbejdsformidlinger, arbejdsgivere og uddannelsessektoren er nødvendig;

M.  der henviser til, at finanskrisen i 2008 skabte yderligere problemer i unges adgang til arbejdsmarkedet, idet ungdomsarbejdsløsheden er mere følsom over for den økonomiske cyklus end den overordnede ledighed, da unge generelt er mindre erfarne;

N.  der henviser til, at mikrovirksomhederne samt de små og mellemstore virksomheder er nogle af de største beskæftigelsesgeneratorer i EU, der tegner sig for mere end 80 % af alle job og har vist vejen frem i mange ”grønne” sektorer, men kan få særlige vanskeligheder omkring at forudse, hvilke kvalifikationer, der er behov for, og opfyldelse af potentialet for job;

O.  der henviser til, at unges iværksættervirksomhed kan bidrage til at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden og gennem uddannelse og erhvervsuddannelse kan unges iværksættervirksomhed fremme de unges beskæftigelsesegnethed;

P.  der henviser til, at der er forskelligt udbytte af praktikophold og lærlingeordninger i EU, alt efter deres karakteristika;

Q.  der henviser til, at ungdomsgarantien udgør en samlet tilgang, når den er effektivt gennemført, til at hjælpe unge med at komme smidigt ind på arbejdsmarkedet eller til uddannelse af høj kvalitet, hvilket fremgår af resultaterne af Europa-Parlamentets forberedende foranstaltning om ungdomsgarantien;

R.  der henviser til, at for at ungdomsgarantien kan opnå effektive resultater, er det afgørende at vurdere unges reelle beskæftigelsesbehov og de reelle sektorer, der tilbyder fremtidige beskæftigelsesmuligheder, som f.eks. den sociale og den grønne økonomi, og med ledsagelse af en konstant og omhyggelig overvågning ikke blot af de berørte projekter, men også af de agenturer, der udsteder dem, ved at udarbejde regelmæssige rapporter om forløbet af denne foranstaltning med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden;

S.  der henviser til, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er et grundlæggende værktøj til målrettet støtte til unge, der er NEET’er;

Samarbejde, deltagelse og partnerskaber

1.  bemærker, at individuel kompetenceudvikling og udbredelse af kundskaber og færdigheder er et af de centrale elementer i integrerede beskæftigelses- og socialpolitikker, og at den kan gøre det muligt at skabe langsigtet vækst, fremme den europæiske konkurrenceevne, bekæmpe arbejdsløsheden og opbygge et mere inklusivt europæisk samfund, hvis politikkerne for udvikling af kompetencer anerkender de arbejdsløse unges behov og færdigheder på forskellige planer; minder om, at kompetenceudvikling forbliver uden virkning, hvis jobskabelse og tilstrækkelig social beskyttelse ikke samtidig tages i betragtning;

2.  understreger, at "et nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer" er en afgørende prioritering for Kommissionen, og at Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2015 forpligtede sig til at tage praktiske initiativer med henblik på at fremme integration og beskæftigelsesegnethed på arbejdsmarkedet, navnlig foranstaltninger til at bistå medlemsstaterne med at få unge i beskæftigelse; gentager, at Parlamentet jævnligt har foreslået forskellige løsninger og understreget, at ungdomsbeskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse bør være en af de højeste politiske prioriteringer for EU;

3.  minder om, at inddragelsen af unge, relevante interessenter, organisationer og arbejdsmarkedets parter i at fremme udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af relevante initiativer, der tager sigte på at støtte ungdomsbeskæftigelsen på EU-plan, nationalt plan og lokalt plan, er af største betydning;

4.  påpeger, at der på den ene side er 24 millioner arbejdsløse i Europa, herunder 7,5 millioner unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og at der på den anden side er 2 millioner ubesatte stillinger i EU; bemærker, at der er mange overkvalificerede unge arbejdsløse, hvis færdigheder ikke matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet; understreger derfor behovet for at opbygge stærke partnerskaber mellem lokale myndigheder, uddannelsessektoren og arbejdsformidlinger - både mainstream og specialiserede - og arbejdsmarkedets parter samt erhvervslivet for at støtte oprettelsen, gennemførelsen og overvågningen af bæredygtige og inklusive beskæftigelsesstrategier og -handlingsplaner af god kvalitet på kort og mellemlang sigt; opfordrer til et tættere og struktureret samarbejde og samspil mellem uddannelsessektoren, den offentlige administration, erhvervslivet og civilsamfundet, navnlig studenter- og ungdomsorganisationer med henblik på en bedre indbyrdes tilpasning af færdigheder og arbejdsmarkedets behov, blandt andet gennem muligheder for en chance mere, for at opnå den bedst mulige kvalitet af uddannelse og erhvervsuddannelse; fremhæver, at dette bedre samarbejde også er af afgørende betydning for en effektiv gennemførelse af ungdomsgarantien;

5.  glæder sig over redskaberne til at udvikle kvalifikationer og foretage skøn om fremtidig udvikling inden for kvalifikationsbehov, som Kommissionen har foreslået; understreger, at udvikling af kvalifikationer bør tilskynde til udvikling af kvalifikationer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, som er bredt anvendelige i en økonomi; understreger imidlertid, at der er behov for flere ambitiøse foranstaltninger og investeringer; mener, at alle arbejdsmarkedsaktører for at foregribe kommende kvalifikationsbehov skal være tæt inddraget på alle niveauer;

6.  opfordrer medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder til at inddrage arbejdsmarkedets parter og uddannelsesudbydere og til at vedtage og gennemføre strategier for udvikling af færdigheder med det formål at forbedre generiske, sektorspecifikke og erhvervsspecifikke kvalifikationer; understreger endvidere betydningen af partnerskaber og tillid mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og myndigheder;

7.  understreger den rolle, som videregående uddannelsesinstitutioner spiller med hensyn til at udvikle den viden og de kompetencer, som færdiguddannede har behov for med henblik på at kunne få succes på arbejdsmarkedet;

8.  fremhæver den afgørende rolle, som kompetente og støttende lærere og undervisere spiller med hensyn til at mindske problemet med elever, der forlader skolen for tidligt, navnlig i underudviklede områder, og forbedre de unges beskæftigelsesegnethed; understreger, at lærere skal støttes bedre af skoler, uddannelsesinstitutioner, lokalsamfund og uddannelsespolitikker, f.eks. gennem en mere effektiv og tidssvarende uddannelse i nye færdigheder, som f.eks. iværksætterfærdigheder og IKT-færdigheder, fremme af peerlæring og udveksling af bedste praksis samt lettere adgang til uddannelsesmuligheder og bedre systemer for fortsat erhvervsuddannelse; påpeger i denne forbindelse betydningen af at investere i udvikling af livslang læring for lærere; modsætter sig på det kraftigste enhver nedskæring i uddannelsesbudgetterne, navnlig kombineret med en nedsættelse af stipendier og legater og stigende uddannelsesgebyrer;

9.  tilskynder til integration af nye undervisnings- og uddannelsesmetoder, der er udviklet af lærere som reaktion på de specifikke behov i den pågældende klasse;

10.  understreger, at uddannelsesudbydere og virksomheder bør arbejde sammen for at udarbejde kvalifikationsbeviser, der troværdigt afspejler de egentlige færdigheder, som indehavere af disse kvalifikationer har opnået i løbet af deres liv;

11.  understreger betydningen af at inddrage unge og innovative arbejdsgivere i den igangværende dialog mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere i et forsøg på bedre at skræddersy uddannelser og specialistuddannelser til arbejdsmarkedets krav; glæder sig over og understreger betydningen af mentorordninger, der har til formål at forberede unge på fremtidige job;

12.  understreger betydningen af den administrative kapacitet og funktionsdygtige arbejdsformidlinger; opfordrer til en styrkelse af partnerskabsprincippet mellem de offentlige myndigheder og civilsamfundet og til, at der sikres passende uddannelse af lokale og regionale myndigheder samt andre relevante aktører for at sikre, at EU's midler anvendes mere effektivt og strategisk; opfordrer endvidere regeringerne til at være mere ambitiøse og til at bestræbe sig på at foregribe behovene hos unge, virksomheder og civilsamfundet samt skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner, idet de gennemfører beskæftigelsesprogrammer hurtigere og overvåger de fremskridt, der opnås;

13.  understreger betydningen af et tæt samarbejde på tværs af sektorer, navnlig mellem beskæftigelses- og uddannelsestjenester;

14.  minder om, at politiske tiltag bør fokusere på at bistå de personer, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, herunder dem, der er faldet fra, med at komme videre med deres uddannelse eller blive integreret på arbejdsmarkedet;

15.  bemærker, at EU-midler, når de anvendes på en mere effektiv og strategisk måde, kan være et ekstraordinært redskab til at fremme vækst og udvikling af universiteter og virksomheder; opfordrer til, at der anvendes flere økonomiske ressourcer på at udbrede information om EU's finansieringsinstrumenter og til på universiteter og virksomheder at udvide det kendskab og de færdigheder, der er nødvendige for at ansøge om midler samt for at studere og forvalte finansieringsprojekter;

16.  understreger, at det med henblik på at sikre, at EU-midler anvendes korrekt, er af afgørende betydning, at der fastlægges et tilsyns- og overvågningssystem for at klarlægge, hvordan disse midler anvendes;

17.  opfordrer til indførelsen af en EU-pris for de bedste projekter til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, der kan knyttes til den fælleseuropæiske konkurrence "European Youth Award’" og den europæiske pris "For youth employment in the Social Economy"; opfordrer Kommissionen til at synliggøre sådanne initiativer for at øge kendskabet hertil og komme tættere på borgernes behov; understreger imidlertid behovet for budgetmæssig ansvarlighed og opfordrer følgelig til, at sådanne initiativer finansieres over det eksisterende budget;

18.  opfordrer til en fremadrettet og resultatorienteret europæisk kvalifikationsstrategi, som skal være retningsgivende for nationale kvalifikationsstrategier og integrere dem i de nationale jobplaner og samtidig udgøre en omfattende ramme for de sektorspecifikke handlingsplaner, som foreslås i beskæftigelsespakken;

19.  opfordrer medlemsstaterne til så hurtigt som muligt at træffe foranstaltninger vedrørende de uddannelses- og arbejdsmarkedsrelaterede landespecifikke henstillinger i det europæiske semester og andre henstillinger fra Kommissionen;

SMV'er og iværksætterkultur

20.  understreger den centrale rolle, som virksomheder, herunder SMV'er, aktører i den sociale og solidariske økonomi og mikrovirksomheder spiller, hvad angår uddannelse med henblik på erhvervelse af færdigheder, der kan bruges i arbejdslivet, og med hensyn til jobskabelse for unge; understreger behovet for at forsyne unge med uddannelse, der forbereder dem til iværksættervirksomhed i bredest mulig forstand; opfordrer til, at man i uddannelsesprogrammer i sikre omgivelser optager udvikling af de erhvervskompetencer, der er nødvendige for at starte og lede virksomheder, samt til, at man fremmer tværfaglige iværksætterkompetencer, færdigheder og viden, der tilvejebringes på effektiv vis gennem praktiske erfaringer fra det virkelige liv; mener, at der kan undervises i iværksættervirksomhed på tværs af forskellige fag eller som et særskilt fag, og understreger behovet for adgang til praktikophold og faglig uddannelse af høj kvalitet under og efter universitetsuddannelsen; understreger, at erhvervelse af demokratiske færdigheder og evner for teamwork, det at lære at tage et ansvar og analysere situationer er en del af livslang læring, som understøtter et aktivt medborgerskab; henleder opmærksomheden på mulighederne og fordelene ved at få flere personer (f.eks. succesrige unge iværksættere og NGO'er, hvis mål er at fremme iværksætterkultur) involveret i at tilbyde iværksætteruddannelser;

21.  minder om, at understøttelse af iværksætterkultur, indsigt i økonomi og fremme af ansvarsfølelse og initiativ er vigtige faktorer for at tilskynde til en aktiv tilgang til ens egen karriere; mener, at det påhviler de offentlige myndigheder, uddannelsessektoren, virksomheder og civilsamfundet at fremme iværksætterkultur; gentager behovet for at udvikle mobilitet inden for virksomheder; understreger atter den rolle, som de finansielle institutioner spiller i forbindelse med nystartede virksomheder og adgang til finansiering og opfordrer til, at der investerer i nye vækstsektorer og sektorer med vækstpotentiale, herunder rene teknologier og grønne job, eftersom de har et stort potentiale til at skabe kvalitetsjob;

22.  understreger, at iværksætterfærdigheder også kan erhverves gennem kompetenceudviklingsprogrammer, der organiseres uden for det almindelige uddannelsessystem, og at disse programmer kan indeholde coaching og mentorordninger, der varetages af erfarne undervisere, iværksættere og erhvervseksperter, som ikke blot gør det lettere for potentielle iværksættere at få værdifuld forretningsmæssig knowhow, rådgivning og feedback, men også giver dem mulighed for at udvikle værdifulde kontaktnetværker med etablerede virksomheder og iværksættere, hvilket ellers ville kunne tage lang tid at opnå;

23.  understreger nødvendigheden af at lette de eksisterende administrative og finansielle krav i forbindelse med start og ledelse af virksomheder ved at forenkle procedurerne, lette adgangen til kredit, risikokapital og mikrofinansiering til nystartede virksomheder, garantere adgang til højhastighedsinternet, skræddersyet tværfaglig rådgivning, indførelse af incitamenter for iværksættere, der beskæftiger unge arbejdsløse, når det er muligt; understreger betydningen af mikrofinansiering og EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) samt investeringsplanen for Europa for at nå disse mål; understreger behovet for at oprette kvikskranker, der skal behandle alle relevante administrative procedurer i forbindelse med oprettelsen og driften af en virksomhed; minder om, at alle administrative krav bør tage hensyn til respekten for arbejdstagernes rettigheder;

24.  tilskynder medlemsstaterne til at deltage i Erasmusprogrammet for unge iværksættere og til at reklamere for dette blandt unge, som ønsker at deltage i erhvervsprojekter for at indsamle erfaringer fra udlandet og erhverve nye færdigheder, som vil hjælpe dem med en vellykket gennemførelse af deres erhvervsprojekter;

25.  minder om, at de kreative industrier er blandt de mest iværksætterorienterede og hurtigst voksende sektorer, og at kreative uddannelser udvikler færdigheder, der kan overføres, såsom kreativ tænkning, problemløsning, teamwork og opfindsomhed; erkender, at kunst- og mediesektorerne er særlig tillokkende for unge;

26.  minder om de mange job forbundet med traditionelle færdigheder, og at disse job ofte ikke kan udflyttes, samt at de desuden bidrager til at stimulere lokale økonomier og er af kulturel interesse; tilskynder følgelig medlemsstaterne til at sikre, at håndværk og erhverv med traditionelle og kulturelle elementer bevares og reelt videregives til de yngre generationer gennem gennemførelsen af specialiserede programmer;

27.  opfordrer til skabelse af gunstige betingelser for den sociale økonomi med henblik på at kombinere jobskabelse for unge og udvikling af social kapital; slår til lyd for en bedre integration af virksomheder med social og solidarisk økonomi i nationale og europæiske handlingsplaner for beskæftigelse, udvikling af færdigheder og social integration med henblik på at frisætte og udnytte deres jobskabelsespotentiale og deres bidrag til at nå EU 2020-strategiens overordnede mål;

28.  minder om, at arbejdsgivere og iværksættere spiller en vigtig rolle for uddannelse på arbejdspladsen og i forbindelse med tilbud om lærlingeuddannelser, og at denne indsats bør støttes og udvikles yderligere;

29.  påpeger, at poltikker for fremme af iværksætterkultur blandt unge kræver planlægning på mellemlang og lang sigt; understreger, at der i forbindelse med politikker for fremme af iværksættervirksomhed bør tages højde for de forskellige behov i medlemsstaterne;

30.  opfordrer til, at der sikres effektiv støtte til socialt ansvarlige, grønne og bæredygtige iværksætterprojekter samt fremme af bæredygtige alternative modeller, som f.eks. andelsselskaber, der er baseret på demokratisk beslutningstagning, og som forsøger at påvirke lokalsamfundet;

Kompetencer for beskæftigelsesegnethed

31.  understreger det akutte behov for at forbedre kvalifikationerne og motivere de rådgivere, der er ansat i de offentlige arbejdsformidlinger, således at de proaktivt kan imødekomme de unge jobsøgendes behov, hjælpe dem med at opnå yderligere kvalifikationer og udpege, hvilke kompetencer de har brug for på arbejdsmarkedet;

32.  minder om, at god og målrettet uddannelsesmæssig vejledning og støtte af høj kvalitet på alle stadier af uddannelsen er nødvendig og kan mindske risikoen for tidligt skolefrafald samt bidrage til at overvinde vanskeligheder med at få adgang til arbejdsmarkedet; understreger, at denne erhvervsvejledning bør være en fast del af studieordningen, og at den må leveres i samarbejde med økonomiske aktører og arbejdsformidlinger; minder om, at sprogindlæring og digitale færdigheder er grundlæggende;

33.  påpeger manglen på erhvervsvejledning af høj kvalitet i medlemsstaterne; fremhæver behovet for at forbedre kvaliteten af erhvervsvejledningen i skolerne og sikre løbende faglig uddannelse af erhvervsvejledere, således at de er tilstrækkeligt kvalificerede til at hjælpe studerende og elever med at vælge et passende karriereforløb;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at undersøge bedste praksis i forbindelse med skole-karriere-vejledningsordninger, hvor elever overvåges fra den tidlige skolealder til de første skridt på arbejdsmarkedet;

35.  understreger betydningen af en regelmæssig overvågning af fremtidens kompetencebehov og tilskynder derfor medlemsstaterne og alle relevante interessenter til at udveksle god praksis i denne henseende og til at udvikle deres overvågnings- og prognoseværktøjer yderligere;

36.  glæder sig over den omdannelse af det eksisterende websted for EU-oversigten over kvalifikationer, der giver et mere omfattende og brugervenligt centralt adgangspunkt for information og oplysninger om kvalifikationsbehov i erhverv og sektorer i EU, og som hjælper politiske beslutningstagere, eksperter, arbejdsformidlinger, karriererådgivere og enkeltpersoner med at træffe bedre og mere oplyste beslutninger;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle god praksis inden for erhvervsuddannelser og udvikling af uddannelser gennem kvalifikationer og således sikre bredere adgang til arbejdsmarkedet for unge samt til at revidere uddannelsesprogrammer, idet man foregriber markedets behov, hvor det er nødvendigt; understreger, at praktiske færdigheder, iværksætterkompetencer, kodningskompetencer og digitale færdigheder er uomgængelige for faglig udvikling i det 21. århundrede; påpeger betydningen af at gennemføre 2020-handlingsplanen for iværksætterkultur og EU-strategien for e-færdigheder; minder om, at livslang erhvervsvejledning bør være tilgængelig gennem hele arbejdslivet, så man kan opretholde og udvikle sine færdigheder og viden;

38.  tilskynder medlemsstaterne til at fremme og støtte mulighederne for faglig mobilitet for unge lærlinge, så de får lejlighed til at udvikle deres færdigheder gennem kontakt med andre uddannelsessystemer og i andre virksomhedstyper, men også for at give dem mulighed for at øve sig i fremmedsprog, hvilket vil hjælpe dem med at finde en fast plads på arbejdsmarkedet;

39.  understreger betydningen af at udvikle "bløde færdigheder", der gør det lettere at forhandle på arbejdsmarkedet med et godt resultat og udvikle en karriere, og som er et væsentligt supplement til faglig viden og erfaring;

40.  understreger det påtrængende behov for at fremme formel og ikke-formel læring, hvilket omfatter en frivillig indsats, og som er en uvurderlig ressource med hensyn til at hjælpe unge med at tilegne sig de færdigheder, som de skal bruge i arbejdslivet;

41.  minder om, at ikke-formel og uformel læring er afgørende for udviklingen af bløde færdigheder, såsom kommunikationsfærdigheder og evnen til at træffe beslutninger; opfordrer derfor til, at der investeres i inklusive muligheder for ikke-formel og uformel læring, og til at styrken og værdien af de erfaringer, færdigheder og kompetencer, der erhverves herigennem, anerkendes;

42.  opfordrer indtrængende til, at der etableres et uddannelsessystem, som anvender en innovativ men tilgængelig tilgang, der er rettet mod udviklingen af grundlæggende færdigheder samt intellektuelle og tekniske kompetencer;

43.  understreger betydningen af at videreudvikle Eures, navnlig i grænseregioner, for at tilskynde de unge til at rette opmærksomheden mod jobtilbud, praktikophold eller lærlingeuddannelser i udlandet og for at støtte dem i deres mobilitetsprojekter ved at give dem hjælp og vejledning i forbindelse med deres projekter;

44.  minder om, at uddannelses- og kvalifikationspolitikker ikke kun bør have til formål at opfylde behovene på arbejdsmarkedet, men at de også bør give enkeltpersoner de nødvendige tværfaglige kompetencer til at udvikle sig som aktive og ansvarlige borgere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at respektere, at uddannelse og erhvervsuddannelse er en grundlæggende rettighed og har en stærk værdi i sig selv;

45.  understreger vigtigheden af helhedsorienteret uddannelse, for eksempel i form af medborgerskab, som bør være en integreret del af alle uddannelsesforløb og kan bidrage til at forberede unge på overgangen til arbejdslivet;

46.  understreger betydningen af at udvikle de studerendes evne til at lære og behovet for at give dem effektive læringsstrategier; understreger, at det at lære at lære vil lette erhvervelsen af viden, færdigheder, holdninger og dygtighed og således gøre det muligt for enkeltpersoner at fastsætte, planlægge og nå deres egne læringsmål og blive selvstændige lærende, der kan klare de intensive ændringer på arbejdsmarkedet;

47.  understreger, at udøvelsen af sport giver udøvere mulighed for at udvikle en lang række tværfaglige færdigheder, der forbedrer deres beskæftigelsesegnethed og hjælper dem med at begå sig som ledere og nå deres mål; understreger endvidere forbindelsen mellem sport, beskæftigelsesegnethed, uddannelse og erhvervsuddannelse.

48.  giver udtryk for sin bekymring over, at scoren i den seneste PISA-undersøgelse (programmet for international elevevaluering) i visse EU-medlemsstater er faldet; opfordrer medlemsstaterne til at gøre uddannelse til en stærk prioritet med henblik på at opfylde målene i Europa 2020-strategien;

49.  understreger, at uddannelse på arbejdspladsen og dannelsesgivende lærlingeuddannelser af høj kvalitet, som bakkes op af partnerskaber mellem skoler, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, er måder, hvorpå unges adgang til arbejdsmarkedet kan forbedres, og at en bedre udnyttelse af disse muligheder ved at forbedre karrierevejledningen vil kunne udvide puljen af mulige kandidater til ledige stillinger og også gøre dem bedre forberedte på arbejdsmarkedet; noterer sig, at sådanne foranstaltninger har vist sig vellykkede i nogle medlemsstater; påpeger, at udveksling af bedste praksis på dette område ville bidrage til at mindske ungdomsarbejdsløsheden; understreger, at dårligere stillede lærlinge har behov for særlig støtte, f.eks. i form af ekstraundervisning og støttekurser samt bistand til virksomheder i forbindelse med udførelsen af deres administrative og organisatoriske opgaver;

50.  understreger værdien af lærlingeuddannelser af høj kvalitet inden for alle beskæftigelsesområder, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde kvinder til at søge lærlingeuddannelser og beskæftigelsesmuligheder, der traditionelt set er mandsdominerede;

51.  understreger, at en smidig overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet bør fremmes ved at forbinde teoretisk uddannelse med praktisk undervisning og ved at integrere beskæftigelsesmæssige kompetencer i kernen af de akademiske læreplaner, ved at tilvejebringe praktikordninger af høj kvalitet som fastsat i det europæiske kvalitetscharter for praktikophold og lærepladser og gennem anerkendelsen af kvalifikationer, der er erhvervet i forbindelse med formel og ikke-formel uddannelse eller ved frivilligt arbejde; understreger, at praktikophold af høj kvalitet altid bør have et klart læringsresultat, og at praktikanterne ikke bør udnyttes;

52.  minder om, at praktikophold og lærlingeuddannelser af høj kvalitet, der afspejler de faktiske behov, bør føre til beskæftigelse, og at praktikophold bør forberede til et job, og fordømmer ethvert misbrug, herunder falske praktikophold, der undergraver arbejdstagernes erhvervelse af rettigheder til social sikring; understreger, at praktikophold bør føre til øgede kompetencer og beskæftigelsesegnethed; opfordrer medlemsstaterne til at træffe afskrækkende foranstaltninger for at forebygge misbrug af praktikophold og intensivere oplysningskampagner om praktikanters rettigheder;

53.  glæder sig over kvalitetsrammen for praktikophold og den europæiske alliance for lærlingeuddannelser; understreger, at det er vigtigt, at Kommissionen nøje overvåger gennemførelsen heraf i medlemsstaterne; opfordrer indtrængende den europæiske alliance for lærlingeuddannelser til at fremme unges adgang til lærlingeuddannelser ved at fjerne hindringer såsom undervisningsgebyrer for lærepladser;

54.  minder om, at den tosporede model for uddannelse og erhvervelsen af praktiske, sociale og kommunikative kompetencer er af stor betydning, idet der henvises til medlemsstaternes kompetence på dette område; understreger, at kompetencer, hvad angår samfund og kommunikation, kunne bidrage til unges tillid og gøre det lettere for dem at komme ind på arbejdsmarkedet; understreger, at den tosporede model skal være tilpasset den sociale, økonomiske og kulturelle situation i hvert enkelt land og ikke bør betragtes som det eneste rigtige erhvervsuddannelsessystem; opfordrer derfor til anerkendelse og styrkelse af vekseluddannelser på alle niveauer;

55.  opfordrer til øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner - såvel på erhvervsuddannelsesplan som på højere niveauer - og iværksættere omkring udvikling af undervisningsplaner, der er tilpasset arbejdsmarkedsbehovene;

56.  påpeger fordelene ved en fleksibel tilgang, der er rettet mod studerende, til uddannelse, der gør det muligt at ændre eller tilpasse studieretningen i overensstemmelse med de studerendes behov og ikke binder dem til deres oprindelige valg;

57.  advarer medlemsstaterne imod spredning mellem de kontrakttyper, som tilbydes unge; opfordrer til, at man gør sig større overvejelser i den retning for at øge effektiviteten;

58.  opfordrer medlemsstaterne til at øge interessen for programmer og uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik med henblik på at afhjælpe den eksisterende mangel på dette område; understreger imidlertid, at humanistiske videnskaber og generel humanistisk viden er nødvendige for at gøre effektiv brug af mulighederne forbundet med fagdisciplinerne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og bør således modtage effektiv støtte inden for deres institutioner og spille en eksplicit rolle i udarbejdelsen af undervisningsplaner; opfordrer medlemsstaterne til at fremme en tværsektoriel tilgang mellem forskellige områder inden for uddannelsesinstitutioner, f.eks. fælles programmer inden for humanistiske fag, videnskab, IKT, ingeniørvirksomhed, økonomisk virksomhed og andre relevante områder;

59.  tilskynder medlemsstaterne til hurtigst muligt at indarbejde nye teknologier i læringsprocessen og intensivere og forbedre undervisningen i IKT og digitale færdigheder inden for alle niveauer og former for uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder for lærere, for at sikre mere digitalt tilpassede eksamener og undervisningsplaner og motivere unge til at studere IKT og stræbe efter hermed forbundne karrierer; understreger behovet for at opbygge et bedre teknologisk grundlag i skoler og på universiteter og tilvejebringe den nødvendige infrastruktur; understreger endvidere i denne forbindelse betydningen af åbne uddannelsesressourcer, der sikrer adgang til uddannelse for alle og forbedrer beskæftigelsesegnetheden ved at støtte processen for livslang læring; minder om behovet for at tilskynde piger og unge kvinder til at gennemføre en uddannelse inden for IKT;

60.  understreger, at der er behov for at udvikle foranstaltninger, som tilskynder piger til at vælge naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed eller matematik, og etablere erhvervsvejledning af høj kvalitet, som støtter dem i deres videre karriereforløb inden for disse fag, eftersom kvinder stadig er stærkt underrepræsenterede i disse erhverv og kun udgør 24 % af alle ingeniører og naturvidenskabelige forskere, og fordi besættelsen af disse stillinger udgør en af de 20 vigtigste flaskehalse på arbejdsmarkedet i medlemsstaterne;

61.  påpeger, at arbejdskraftens bevægelighed inden for EU fortsat er lav til trods for høje arbejdsløshedstal i nogle medlemsstater og ledige stillinger i andre; minder derfor om, hvor vigtig arbejdstagernes mobilitet er for et konkurrencedygtigt arbejdsmarked, og understreger nødvendigheden af at reducere de sproglige og kulturelle barrierer, der kunne begrænse den, ved at tilbyde sektorspecifikke sprogkurser og uddannelse i interkulturel kommunikation for arbejdsløse;

62.  understreger betydningen af at afhjælpe manglen på kvalifikationer og kvalifikationsmismatch ved at fremme og lette mobiliteten for studerende og den grænseoverskridende anerkendelse af kvalifikationer gennem en bedre anvendelse af alle EU-redskaber og -programmer, såsom Erasmus+, den europæiske referenceramme for kvalifikationer, kvalifikationspasset, ungdomsgarantien, Europass-cv'et, Entrepreneurial Skills Pass, Eures, vidensalliancer, den europæisk alliance for lærlingeuddannelser, det europæiske meritoverførselssystem, den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse; fremhæver betydningen af ESCO, der identificerer og kategoriserer færdigheder, kompetencer og kvalifikationer, som er relevante for EU's arbejdsmarked og uddannelser samt erhvervsuddannelser, på 25 europæiske sprog; understreger i denne forbindelse betydningen af passende overførbarhed af sociale rettigheder i Unionen og gentager betydningen af Erasmus+, Den Europæiske Socialfond og Eures i denne henseende; opfordrer medlemsstaterne til at fremme uddannelseskurser i specifikke sektorer, hvor der er særlige huller mellem udbud og efterspørgsel;

63.  tilskynder til en optimal udnyttelse af allerede eksisterende EU-midler såsom Erasmus+-programmet for at stimulere udviklingen af tværfaglige færdigheder og kompetencer blandt unge med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden i EU mere effektivt;

64.  påpeger, at Erasmus+ er et centralt instrument til at sikre kvaliteten af erhvervsuddannelser i hele EU, og tilskynder til internationale udvekslinger med henblik på faglig uddannelse;

65.  minder om, at en effektiv gennemførelse af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet også kan bidrage til at forbedre unges muligheder på arbejdsmarkedet ved at afhjælpe uddannelsesmæssige mangler og ved at tilvejebringe kompetencer, som er relevante for et bæredygtigt arbejdsmarkeds og en bæredygtig økonomis behov, og kan tilbyde værdifuld erhvervserfaring samt lette etableringen af succesrige virksomheder; påpeger, at det i dette øjemed er afgørende at vurdere de virkelige beskæftigelsesbehov hos unge og i de virkelige sektorer, der tilbyder fremtidige jobmuligheder, såsom den sociale økonomi og den grønne økonomi, understøttet af konstant og omhyggelig overvågning, ikke alene af de pågældende projekter, men også af de agenturer, der skaber dem, idet der udarbejdes regelmæssige rapporter om fremskridtene med disse foranstaltninger for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden;

66.  understreger nødvendigheden af at forenkle de administrative foranstaltninger for gennemførelse af ungdomsgarantien og den påtrængende nødvendighed af at fjerne enhver bureaukratisk hindring, der kan mindske dens effektivitet;

67.  glæder sig over den nylige afgørelse fra EU's medlovgivere om at øge forfinansieringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der har til formål at lette gennemførelsen af dette vigtige initiativ for regioner og lande med økonomiske problemer; opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at bruge de midler, der er til rådighed, for at gennemføre de nødvendige forbedringer og skabe bæredygtige løsninger i stedet for ad hoc-løsninger; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt og effektivt at gennemføre de operationelle programmer under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

Lige muligheder

68.  understreger, at kompetenceudvikling, hvis den gennemføres som en integreret plan, også kunne blive en mekanisme, der fører til og fremmer lige muligheder for personer fra ugunstigt stillede grupper, herunder dårligt stillede mindretal, især børn og unge fra familier, der er ramt af fattigdom, langtidsledige, forfordelte immigranter og personer med handicap; understreger, at forebyggelse og livslang støtte og rådgivning, der indledes så tidligt som muligt, for ugunstigt stillede grupper er af allerstørste betydning for at skabe en produktiv og højt kvalificeret arbejdsstyrke til arbejdsmarkedet; understreger endvidere nødvendigheden af at yde støtte og kompetenceudvikling gennem uddannelse for arbejdsgivere, ansættelsespersonale og personaleledere for at understøtte integrationen af ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet; understreger, at der for at inkludere de mest ugunstigt stilled, må tilbydes passende erhvervsuddannelse for arbejdsgivere, personaleteams og lærere for at støtte de dårligst stillede i samfundet på bedst mulig vis for at gøre dens integration så effektiv som mulig; understreger atter betydningen af universel adgang til uddannelse for alle;

69.  understreger, at udvikling af netværksfærdigheder er af stor betydning for alle unge, men især for unge med begrænset erhvervserfaring og dem, der kommer fra underrepræsenterede og dårligt stillede grupper; understreger, at undervisning i netværksdannelse kan være en strategi til at fremme beskæftigelse, karriereudvikling og karriereudforskning;

70.  påpeger, at hovedparten (60 %) af dem, der har en universitetsuddannelse i Den Europæiske Union, er kvinder, men at kvinders beskæftigelsesfrekvens og karriereforløb ikke afspejler deres fulde potentiale; understreger, at opnåelse af inklusiv og langsigtet økonomisk vækst forudsætter, at man mindsker misforholdet mellem kvinders uddannelsesniveau og deres stilling på arbejdsmarkedet, først og fremmest ved at overvinde den horisontale og vertikale opdeling;

71.  understreger nødvendigheden af, at arbejdsformidlinger gør mere for at sikre, at handicappede ikke fysisk hindres i at få adgang til deres tjenester i overensstemmelse med FN’s konvention om handicappedes rettigheder;

72.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme bedste praksis og understøtte integrationen af unge med handicap i uddannelse, herunder programmer for livslang læring, og beskæftigelse gennem foranstaltninger såsom investering i sociale iværksætterinitiativer, der støtter disse unge, eller finansielle incitamenter for organisationer, der rekrutterer dem;

73.  understreger vigtigheden af at sikre, at personer med handicap har adgang til finansiel støtte og legater, som bør være en integreret del af informations- og uddannelsesprogrammer, der har til formål at fremme iværksættervirksomhed;

Den nye generation – nye muligheder og nye udfordringer

74.  bemærker, at unge, som er vokset op i en tid med hurtige teknologiske fremskridt, ikke alene har potentiale, evner og kompetencer, men også værdier og prioriteringer, der afviger fra den tidligere generations, og at det derfor er umagen værd at understrege behovet for programmer og initiativer, der vil overvinde kløften mellem generationerne; bemærker, at dette også vil hjælpe til at forstå den yngre generations evner såsom multitasking, kreativitet, villighed til forandring og – frem for alt – teamwork; understreger, at uddannelsessystemerne bør være tilstrækkeligt fleksible til at muliggøre den fulde udvikling af unges kompetencer og evner; understreger endvidere, at ansættelses- og arbejdsformidlingspersonale bør være veluddannet og udstyret med kompetencer, som vil give dem forståelse af den nye generation; bemærker endvidere, at ikke alle unge automatisk har de kompetencer og evner, der skal til for fuldt ud at opfylde de digitale krav, og understreger derfor atter, at det nu er vigtigere end nogensinde at give alle lige adgang til og uddannelse i digitale redskaber;

o
o   o

75.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 29.
(2) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 67.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0394.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0038.
(5) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.
(6) EUT C 88 af 27.3.2014, s. 1.
(7) EUT C 172 af 27.5.2015, s. 3.
(8) CRPD/C/EU/Q/1.
(9) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.


På vej mod en akt for det digitale indre marked
PDF 464kWORD 170k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2016 om "På vej mod en akt for det digitale indre marked" (2015/2147(INI))
P8_TA(2016)0009A8-0371/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192) og Kommissionens tjenestegrenes ledsagedokument (SWD(2015)0100),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 om "Hen imod en blomstrende datadreven økonomi" (COM(2014)0442),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/2240 af 25. november 2015 om indførelse af et program om interoperabilitetsløsninger og fælles rammer for europæiske offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (ISA2 program) – interoperabilitet som et middel til at modernisere den offentlige sektor(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Udnyttelse af potentialet ved crowdfunding i Den Europæiske Union" (COM(2014)0172),

–  der henviser til bilaget til Kommissionens meddelelse "Målrettet og effektiv regulering (REFIT): resultater og næste skridt" (COM(2013)0685),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og (EU) nr. 531/2012 (COM(2013) 0627)),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 23. april 2013 med titlen "E-commerce Action plan 2012-2015 – State of play 2013" (SWD(2013)0153),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved udbygning af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (COM(2013)0147)),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU (COM(2013)0048)),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2012 om indhold på det digitale indre marked (COM(2012)0789),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder (COM(2012)0721)),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 med titlen "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012 med titlen "Akten for det indre marked II – sammen om fornyet vækst" (COM(2012)0573),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. april 2011 til Europa-Parlamentet, Rådet, det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Akten for det indre marked: tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid" (COM(2011)0206),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2010 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "På vej mod en akt for det indre marked: For en social markedsøkonomi med en høj konkurrenceevne – 50 forslag med henblik på at blive bedre til at arbejde, iværksætte og handle sammen" (COM(2010)0608),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder (COM(2008)0464),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/758 af 29. april 2015 om typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret eCall-system, der er baseret på 112-tjenesten, og om ændring af direktiv 2007/46/EF(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts 2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer(7) (PSI-direktivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (forordning om OTB på forbrugerområdet)(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 af 25. november 2009 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor(12),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(13),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser(15),

–  der henviser til den første evaluering af direktiv 96/9/EF om retlig beskyttelse af databaser,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(16), inklusive ændringerne i henhold til forordning (EF) nr. 1882/2003,

–  der henviser til aftalen af 28. september 2015 om 5G-partnerskabet mellem Kina og Den Europæiske Union og de tilhørende aftaler,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet(17),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015, "Om en fornyet konsensus for så vidt angår håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder: En EU-handlingsplan"(18),

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2015 om den årlige beretning om konkurrencepolitikken(19),

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om støtte til forbrugerrettigheder på det digitale indre marked(20),

–  der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om privatkopieringsafgifter(21),

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel inden for EU(22),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2014 om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed(23),

–  der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om udnyttelse af potentialet ved cloud computing i Europa(24),

–  der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om evalueringsrapporten om BEREC og støttekontoret(25),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2013 om rapport om gennemførelse af rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation(26),

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2013 om vildledende reklame(27),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om den digitale dagsorden for vækst, mobilitet og beskæftigelse: tid til at skifte til et højere gear(28),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om fuldførelse af det digitale indre marked(29),

–  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om en ny dagsorden for den europæiske forbrugerpolitik(30),

–  der henviser til sin beslutning af 22. maj 2013 om gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester(31),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om fuldførelsen af det digitale indre marked(32),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om onlinedistribution af audiovisuelle værker i EU(33),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juni 2012 om beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur – resultater og næste skridt: vejen til global internetsikkerhed(34),

–  der henviser til sin beslutning af 20. april 2012 om et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – e-forvaltning som spydspids(35),

–  der henviser til sin beslutning af 21. september 2010 om endelig gennemførelse af det indre marked for e-handel(36),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om forvaltning af internettet: de næste skridt(37),

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om en ny digital dagsorden for Europa: 2015.eu(38),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om tingenes internet(39),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som indarbejdet i traktaterne med artikel 6 i EU-traktaten,

–  der henviser til artikel 9 i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, der blev ratificeret af EU den 23. december 2010 (2010/48/EF),

–  der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, der blev vedtaget af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) den 20. oktober 2005,

–  der henviser til artikel 9, 12, 14, 16 og 26 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i henhold til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Økonomi- og Valutaudvalget og Transport- og Turismeudvalget (A8-0371/2015),

A.  der henviser til, at den hastigt voksende anvendelse af internettet og mobil kommunikation har ændret måden, hvorpå borgere, virksomheder og deres medarbejdere kommunikerer, skaffer sig adgang til information og viden, opfinder, forbruger, deler, deltager og arbejder; der henviser til, at dette har betydet en udvidelse af økonomien og gjort det nemmere for små og mellemstore virksomheder at få adgang til en potentiel kundebase på 500 millioner forbrugere i EU samt til globale markeder, og har givet enkeltpersoner muligheden for at udvikle nye iværksætteridéer og forretningsmodeller;

B.  der henviser til, at alle EU’s politikker og lovgivning vedrørende det digitale indre marked bør skabe nye muligheder for brugere og virksomheder og give mulighed for, at nye innovative, grænseoverskridende onlinetjenester til konkurrencedygtige priser kan opstå og vokse, fjerne barrierer mellem medlemsstater og lette grænseoverskridende markedsadgang for europæiske virksomheder, navnlig SMV’er og nystartede virksomheder, som centrale elementer for vækst og beskæftigelse i Europa, samtidig med at det anerkendes, at disse muligheder uundgåeligt vil medføre strukturelle ændringer, og samtidig med at der anlægges en samlet tilgang, hvorunder der bliver taget hensyn til den sociale dimension og behovet for hurtigt at få rettet op på manglen på digitale færdigheder;

C.  der henviser til, at 75 % af merværdien fra den digitale økonomi ganske vist stammer fra den traditionelle industri, men at den digitale omstilling i den traditionelle industri fortsat er svag, idet kun 1,7 % af EU’s virksomheder udnytter avanceret digital teknologi i fuld udstrækning, og kun 14 % af SMV’erne anvender internettet som salgskanal; der henviser til, at Europa skal udnytte IKT-sektorens store potentiale til at digitalisere industrien og fastholde sin globale konkurrenceevne;

D.  der henviser til, at opbygningen af en databaseret økonomi i høj grad afhænger af en retlige ramme, der tilskynder til udvikling, organisering, vedligeholdelse og udbygning af databaser, og derfor er afhængig af en retlig ramme, der er innovationsvenlig og praktisk;

E.  der henviser til, at markedet for deleøkonomien i 2013 havde en størrelse på omkring 3,5 mia. USD på verdensplan, og at Europa-Kommissionen i dag opererer med et vækstpotentiale på mere end 100 mia. USD;

F.  der henviser til, at et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, -bemyndigelse og -tilfredshed nødvendigvis forudsætter valgmuligheder, kvalitet, fleksibilitet, gennemsigtighed, information, interoperabilitet og et tilgængeligt, sikkert onlinemiljø med en høj grad af databeskyttelse;

G.  der henviser til, at kreativitet og innovation er drivkræfterne bag den digitale økonomi, og at det derfor er vigtigt at sikre en høj grad af beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder;

H.  der henviser til, at 44,8 % af husholdningerne i EU(40) ikke har adgang til hurtigt internet, og at de nuværende politikker og incitamenter navnlig i landdistrikterne ikke har kunnet levere tilstrækkelig digital infrastruktur;

I.  der henviser til, at EU’s regioner befinder sig på vidt forskellige niveauer med hensyn til deres digitale konnektivitet, menneskelige kapital, anvendelse af internettet, integration af digital teknologi i virksomhederne og digitale offentlige tjenester, således som det fremgår af resultattavlen for den digitale dagsorden; der henviser til, at de regioner, der har en lav placering for disse fem indikatorer, risikerer at gå glip af fordelene ved den digitale tidsalder;

1.INDLEDNING: DERFOR HAR VI BRUG FOR ET DIGITALT INDRE MARKED

1.  bifalder meddelelsen om "En strategi for et digitalt indre marked i EU"; mener, at gennemførelse af et digitalt indre marked, som hviler på et fælles regelsæt, kunne fremme EU’s konkurrenceevne, have en positiv virkning på vækst og beskæftigelse, atter sætte gang i det indre marked og gøre samfundet mere inklusivt ved at give borgere og virksomheder nye muligheder, især ved udveksling og deling af innovation; mener, at det nu er nødvendigt at styrke gennemførelsen af den horisontale tilgang, herunder den rettidige vedtagelse af de 16 initiativer, eftersom alle borgere og alle dele af samfundet og økonomien er berørt af de digitale drivkræfter;

2.  er enig med Kommissionen i, at ansvaret for styringen og en rettidig gennemførelse af det digitale indre marked ligger hos Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab; tilskynder Kommissionen til at indgå i en dialog med interessenter på det samfundsmæssige og sociale område og så vidt muligt inddrage dem i beslutningsprocessen;

3.  mener, at bedre regulering kræver en tilgang til lovgivning, som per automatik er digital, principbaseret og teknologisk neutral; mener, at det, for at give plads til innovation, er nødvendigt at foretage en vurdering af, hvorvidt eksisterende lovgivning, supplerende ikkelovgivningsmæssige tiltag og håndhævelsesrammer, efter at der er gennemført de fornødne høringer og konsekvensanalyser, er formålstjenlig i den digitale tidsalder, i lyset af nye teknologier og nye forretningsmodeller, med det formål at overvinde lovgivningsmæssig fragmentering af det indre marked, mindske administrative byrder og sætte gang i vækst og innovation;

4.  mener, at borgernes og virksomhedernes tillid til det digitale miljø er af afgørende betydning for, at innovation og vækst i den digitale økonomi kan udfoldes fuldt ud; er overbevist om, at styrkelse af deres tillid ved hjælp af databeskyttelse og sikkerhedsstandarder og en høj grad af forbrugerbeskyttelse og -indflydelse samt tidssvarende lovgivning for virksomheder bør danne grundlag for den offentlige politik, eftersom det må erkendes, at digitale virksomheders virksomhedsmodeller bygger på brugernes tillid;

5.  peger på, at e-handel årligt genererer 500 mia. EUR i Den Europæiske Union og udgør et vigtigt supplement til offlinehandel, samtidig med at den giver forbrugerne, især i fjerntliggende områder, et større udvalg og SMV’erne nye muligheder; opfordrer Kommissionen til at finde frem til og fjerne hindringer for e-handel med henblik på opbygning af et ægte grænseoverskridende e-handelsmarked; mener, at disse hindringer omfatter manglende interoperabilitet og manglende fælles standarder, mangel på tilstrækkelige oplysninger, som gør det muligt for forbrugerne at træffe valg på et oplyst grundlag, og utilstrækkelig adgang til forbedrede grænseoverskridende betalinger;

6.  støtter Kommissionens plan om at sikre, at EU’s konkurrencepolitik fuldt ud finder anvendelse på det digitale indre marked, eftersom konkurrence giver forbrugerne et større udvalg, men også skaber lige vilkår; beklager, at den aktuelle mangel på en europæisk digital ramme har fremhævet, at det ikke har været muligt at forlige store og små udbyderes interesser;

7.  understreger det presserende behov for, at Kommissionen og medlemsstaterne fremmer en mere dynamisk økonomi, der giver mulighed for, at innovationen kan blomstre, og som fjerner hindringer for virksomhederne, navnlig innovative virksomheder, SMV’er, nystartede virksomheder og scale-ups, således at de kan få adgang til markedet på lige vilkår, gennem udvikling af e-forvaltning, en fremtidssikret og integreret lovgivningsmæssig og ikkelovgivningsmæssige ramme, adgang til finansiering, herunder nye finansieringsmodeller for EU’s nystartede virksomheder, SMV’er og civilsamfundsinitiativer, og en langsigtet strategi for investeringer i digital infrastruktur, færdigheder, e-inddragelse, forskning og innovation; minder om, at grundlaget for en innovationsvenlig politik, som styrker konkurrence og innovation, bør omfatte projekters adgangsmuligheder til finansiering; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at crowdfunding kan ske frit på tværs af grænserne, og opfordrer medlemsstaterne til at indføre incitamenter til crowdfunding;

8.  finder det nødvendigt at vurdere digitaliseringens indvirkning på sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og tilpasse de nuværende sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse hermed; bemærker, at personer, der telearbejder eller deltager i crowdworking hjemmefra, også kan blive udsat for ulykker; understreger, at arbejdsrelaterede mentale sundhedsproblemer, som f.eks. udbrændthed som følge af konstant tilgængelighed og nedbrydningen af traditionelle arbejdstidsordninger, udgør en alvorlig fare for arbejdstagerne; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse af digitaliseringens følgevirkninger, herunder øget arbejdspres, for arbejdstagernes psykiske velbefindende og familieliv og for udviklingen af børns kognitive evner;

9.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne yderligere at udvikle initiativer, der fremmer iværksætteri, navnlig innovative forretningsmodeller, som kan bidrage til at ændre opfattelsen af, hvordan succes defineres, og fremme en kultur for iværksætteri og innovation; mener desuden, at forskelligartetheden og de særlige kendetegn ved de forskellige nationale innovationsknudepunkter kan omsættes til en reel konkurrencefordel for EU på det globale marked, hvorfor de bør være indbyrdes forbundne og innovative økosystemer, hvor forskellige sektorer og virksomheders samarbejde styrkes;

10.  er bekymret over de forskellige nationale tilgange til regulering af internettet og deleøkonomien, som medlemsstaterne indtil videre har vedtaget; opfordrer indtrængende Kommissionen til i overensstemmelse med EU’s beføjelser at tage initiativer til at støtte innovation og fair konkurrence, fjerne hindringerne for digital handel og bevare den økonomiske og sociale samhørighed og det indre markeds integritet; opfordrer Kommissionen til også at bevare internettet som en åben, neutral, sikker, inklusiv og global platform for kommunikation, produktion, deltagelse, kreativitet, kulturel mangfoldighed og innovation, til gavn for borgere, forbrugere og europæiske virksomheders succes på verdensplan;

11.  bemærker, at den digitale revolution berører alle aspekter af vore samfund, hvilket medfører udfordringer og muligheder; mener, at den har potentiale til at give borgere, forbrugere og erhvervsdrivende større indflydelse på måder, som ikke er set før; opfordrer Kommissionen til at udvikle en politik, som fremmer borgernes aktive deltagelse og gør det muligt for dem at drage fordel af overgangen til digital teknologi; opfordrer endvidere Kommissionen til fortsat at vurdere, hvordan den digitale revolution er med til at forme det europæiske samfund;

12.  opfordrer Kommissionen til at bekæmpe lovgivningsmæssig fragmentering ved væsentligt at forbedre koordineringen mellem de forskellige generaldirektorater, når der udarbejdes udkast til ny lovgivning, og opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at sikre, at de fortsat gennemfører lovgivningen på en sammenhængende måde;

13.  understreger, at det er nødvendigt, at alle initiativer, der udvikles under strategien for det digitale indre marked, overholder de grundlæggende rettigheder, særlig databeskyttelseslovgivningen, og anerkender samtidig strategiens merværdi for EU’s økonomi; minder om betydningen af en hurtig vedtagelse af såvel den generelle forordning om databeskyttelse som direktivet om databeskyttelse, hvilket vil gavne både registrerede og virksomheder; opfordrer til en revision af e-databeskyttelsesdirektivet for at sikre konsistens mellem dens bestemmelser og databeskyttelsespakken på tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne;

2.BEDRE ADGANG FOR FORBRUGERE OG VIRKSOMHEDER PÅ TVÆRS AF GRÆNSERNE I EUROPA TIL DET DIGITALE INDRE MARKED

2.1.Regler for e-handel på tværs af grænserne, som forbrugere og virksomheder kan have tillid til

14.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at vedtage et stærkt forslag om onlinekontrakter, som dækker digitalt indhold, der er købt online og om at forbedre forbrugernes retsbeskyttelse på dette område; mener, at alle sådanne forbedringer skal være målrettede, og at forskellene mellem indhold på den ene side og fysiske varer på den anden bør analyseres nøje; påpeger, at de forbrugere, der køber indhold på et fysisk medium, er beskyttet af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse, mens forbrugerrettigheder i forbindelse med køb af digitalt indhold på nettet stort set er uregulerede og uklare, navnlig for så vidt angår juridiske garantier, defekt indhold og bestemte urimelige vilkår vedrørende digitalt indhold; understreger, at den nuværende klassifikation af alt digitalt indhold som tjenesteydelser kan give anledning til bekymring, da den måske ikke er i overensstemmelse med forbrugernes forventninger, eftersom der ikke skelnes mellem abonnementer på streamingtjenester og køb af indhold, som downloades; er enig i, at forbrugerne bør nyde en tilstrækkelig og fremtidssikret beskyttelse, uanset om de køber digitalt indhold online eller offline;

15.  mener, at en yderligere harmonisering af de retlige rammer, der regulerer onlinesalg af digitalt indhold og fysiske varer fra virksomheder til forbrugere, uanset om der er tale om grænseoverskridende eller indenlandske transaktioner, og hvor man, samtidig med at sammenhængen mellem reglerne for online- og offlinehandel bevares, så man undgår et kapløb mod bunden, lukker lovgivningsmæssige huller i lovgivningen og bygger på eksisterende forbrugerlovgivning, udgør en praktisk og forholdsmæssig tilgang; understreger, at dette bør gøres på en teknologineutral måde og ikke bør medføre urimelige omkostninger for erhvervslivet;

16.  mener, at Kommissionens forslag om grænseoverskridende aftaleretlige regler for forbrugere og virksomheder bør undgå risikoen for en voksende forskel mellem de gældende retlige standarder for offline- og onlinekøb, og mener, at online- og offlinesalg bør behandles sammenhængende og lige på grundlag af det nuværende høje niveau af forbrugerbeskyttelse, eftersom forskellige retlige standarder af forbrugerne kan blive opfattet som en nægtelse af deres rettigheder; fastholder, at alle nye forslag skal overholde artikel 6 i Rom I-forordningen, og påpeger, at Kommissionen planlægger en Refit-gennemgang af hele forbrugerlovgivningen for 2016; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at overveje, om Kommissionens planlagte forslag vedrørende fysiske varer ikke bør indledes samtidig med Refitprogrammet;

17.  mener, at kontraktbestemmelser vedrørende digitalt indhold skal være baseret på principper om at være teknologineutrale og fremtidssikrede; understreger endvidere, at det i forbindelse med Kommissionens forslag på dette område er vigtigt at undgå inkonsekvens og overlapninger i forhold til den gældende lovgivning samt enhver risiko for på længere sigt at skabe et uberettiget juridisk skel mellem online- og offlinekontrakter og forskellige distributionskanaler, også i lyset af gennemgangen af gældende forbrugerlovgivningen i sammenhæng med Refit;

18.  kræver en strategi med aktive forbrugere for navnlig at vurdere, om det er nemt for forbrugerne at skifte udbyder i den digitale verden, og om det er nødvendigt at gribe ind for at gøre det nemmere for forbrugerne at skifte, for dermed at styrke konkurrencen på onlinemarkederne; påpeger endvidere behovet for at sikre tilgængelige e-handelstjenester gennem hele værdikæden, herunder tilgængelige oplysninger, tilgængelige betalingsmekanismer og forbrugertjenester;

19.  opfordrer Kommissionen til sammen med interessenterne at vurdere gennemførligheden, nytteværdien og de potentielle muligheder og svagheder, der opstår ved indførelsen af sektorspecifikke EU-garantimærker for internetsalg, idet der trækkes på bedste praksis for eksisterende garantimærkningsordninger i medlemsstaterne for at fremme forbrugertillid og kvalitet, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende salg, og at sætte en stopper for den potentielt forvirrende situation med mange eksisterende garantimærker, sideløbende med at andre muligheder, som f.eks. selvregulering eller etablering af interessentgrupper, for at fastlægge fælles principper for kundeservice;

20.  glæder sig over Kommissionens samlede indsats for at etablere EU-platformen til onlinetvistbilæggelse (OTB), og opfordrer Kommissionen til at arbejde hen imod en rettidig og korrekt gennemførelse af OTB-forordningen, navnlig vedrørende oversættelsesfaciliteter, samt ATB-direktivet sammen med medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og de berørte parter til at overveje, hvordan adgangen til oplysninger om fælles forbrugerklager kan forbedres yderligere;

21.  opfordrer til vedtagelse af ambitiøse rammer for håndhævelse af forbrugerlovgivningen og tjenesteydelsesdirektivet; opfordrer Kommissionen til at anvende alle de muligheder, som den råder over, til at sikre en fuldstændig og korrekt gennemførelse af de gældende bestemmelser og traktatbrudsprocedurer, så snart der konstateres ukorrekt eller mangelfuld gennemførelse af direktivet;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at hindre onlinesalg af ulovligt indhold og ulovlige varer ved at øge samarbejdet og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis med henblik på bekæmpelse af ulovlige aktiviteter på internettet; understreger i denne forbindelse, at digitalt indhold, der leveres til forbrugerne, skal være fri for enhver tredjeparts rettigheder, som kunne forhindre forbrugeren i at udnytte det digitale indhold i henhold til aftalen;

23.  opfordrer til, at der iværksættes en grundig, målrettet og evidensbaseret analyse for at undersøge, om alle aktører i værdikæden, herunder onlinemellemled, onlineplatforme, indholds- og tjenesteleverandører, og også offlinemellemled som f.eks. videresælgere og forhandlere, bør træffe rimelige og passende foranstaltninger mod ulovligt indhold, varemærkeforfalskede varer og krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i kommerciel målestok, samtidig med at slutbrugernes mulighed for at få adgang til og udbrede information eller benytte applikationer og tjenesteydelser efter eget valg opretholdes;

24.  fremhæver, at princippet om nultolerance i forbindelse med gennemførelsen af EU-reglerne skal være et maksime for medlemsstaterne og EU; er ikke desto mindre af den opfattelse, at traktatbrudsprocedurerne altid bør være en sidste udvej, som kun bør benyttes efter gentagne forsøg på samordning og afhjælpning; gentager, at det er afgørende at mindske varigheden af disse;

25.  glæder sig over den gennemgang af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde, som Kommissionen har bekendtgjort; mener, at en udvidelse af tilsynsmyndighedernes kompetencer og en styrkelse af deres fælles samarbejde er en forudsætning for en effektiv håndhævelse af forbrugerreglerne om onlinehandel;

2.2.Pakkelevering på tværs af grænserne af høj kvalitet og til en overkommelig pris

26.  fremhæver, at pakkeleveringstjenester fungerer godt for forbrugerne i nogle medlemsstater, men at ineffektive leveringstjenester, navnlig for så vidt angår den endelige levering, er en af de største hindringer for grænseoverskridende e-handel i nogle medlemsstater og både for forbrugere og virksomheder en af de oftest indberettede grunde til at opgive onlinehandel; mener, at manglerne ved grænseoverskridende pakkelevering kun kan løses inden for rammerne af EU’s indre marked, og understreger betydningen af konkurrence i denne sektor samt nødvendigheden af, at pakkeindustrien tilpasser sig den moderne livsstil og tilbyder mere fleksible og forbrugervenlige leveringsmønstre, såsom netværk af indsamlingssteder, pakkeafhentningssteder og redskaber til prissammenligning;

27.  understreger, at tilgængelige, økonomisk overkommelige og effektive leveringstjenester af høj kvalitet er en afgørende forudsætning for en velfungerende e-handel på tværs af grænserne, og støtter derfor de foreslåede foranstaltninger til forbedring af prisgennemsigtigheden med henblik på at øge forbrugernes kendskab til prisstrukturen, oplysninger om ansvar i tilfælde af tab eller skade, interoperabilitet og myndighedstilsyn, der bør være rettet mod en gnidningsløs afvikling af grænseoverskridende pakkeleveringsmarkeder, herunder fremme af grænseoverskridende "track-and-trace"-systemer, der sikrer tilstrækkelig fleksibilitet til, at leveringsmarkedet kan udvikle sig og tilpasse sig teknologiske nyskabelser;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at dele bedste praksis i pakkeleveringssektoren og Kommissionen til at holde Europa-Parlamentet underrettet om den offentlige høring om grænseoverskridende pakkelevering samt fremlægge resultaterne af tiltaget til selvregulering; bifalder oprettelsen af en ad hoc-arbejdsgruppe om grænseoverskridende pakkelevering;

29.  opfordrer endvidere Kommissionen til at foreslå en omfattende handlingsplan, herunder retningslinjer for bedste praksis, i samarbejde med aktørerne, til at finde innovative løsninger med henblik på at forbedre tjenesterne og mindske omkostninger og den miljømæssige påvirkning, til at integrere det indre marked for pakkelevering og posttjenester yderligere, til at nedbryde de barrierer, som aktører i postsektoren støder på i forbindelse med grænseoverskridende leveringer, til at styrke samarbejdet mellem BEREC og ERGP og til om nødvendigt at foreslå en revision af lovgivningen på området;

30.  understreger, at Kommissionens yderligere harmonisering af pakkeleveringen ikke bør føre til ringere social beskyttelse og arbejdsvilkår for pakkeleverandører, uanset deres beskæftigelsesmæssige status; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at arbejdstagerne i denne sektor har adgang til sociale sikringssystemer og kan udøve deres ret til kollektive forhandlinger; gør opmærksom på, at sociale sikringsordninger hører under medlemsstaternes kompetence;

2.3.Forhindring af uberettiget geografisk blokering

31.  mener, at det er nødvendigt med en ambitiøs, målrettet indsats for at forbedre adgangen til varer og tjenester, navnlig ved at sætte en stopper for uberettiget geografisk blokering og unfair prisdiskriminering på grundlag af geografisk placering eller nationalitet, som ofte resulterer i, at der opbygges monopoler, og at forbrugerne benytter sig af ulovligt indhold;

32.  støtter Kommissionens tilsagn om at tage effektivt hånd om uberettiget geografisk blokering ved at supplere den eksisterende ramme for e-handel og ved at håndhæve de relevante bestemmelser i den gældende lovgivning; finder det af vital betydning at fokusere på forbindelser mellem virksomheder, som fører til geografisk blokering, eksempelvis selektiv distribution, som er uforenelig med konkurrencereglerne, og markedssegmentering, samt på teknologiske foranstaltninger og tekniske praksis (såsom IP-sporing og tilsigtet systemisk interoperabilitet), som resulterer i uberettigede begrænsninger i adgangen til informationssamfundstjenester, der leveres på tværs af grænserne, om indgåelse af grænseoverskridende aftaler om køb af varer og tjenester, men også om dermed forbundne aktiviteter som betaling og levering af varer, idet der tages højde for proportionalitetsprincippet, navnlig for små virksomheders og mikrovirksomheders vedkommende;

33.  understreger behovet for, at onlineforhandlere, som er aktive i én eller flere medlemsstater, giver alle Unionens forbrugere den samme behandling, herunder med hensyn til adgang til rabatter eller andre fremstød;

34.  støtter navnlig Kommissionen planlagte gennemgang af den praktiske håndhævelse af artikel 20. stk. 2, i Direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked med henblik på at analysere mulige tegn på uberettiget diskriminering af forbrugere og andre modtagere af tjenester på grundlag af deres nationalitet eller bopælsland; opfordrer Kommissionen til at identificere og definere de særlige omstændigheder, som berettiger diskriminering i henhold til artikel 20, stk. 2, i tjenesteydelsesdirektivet, med henblik på at præcisere, hvad der udgør uberettiget diskriminerende adfærd fra private virksomheders side, og for at hjælpe de myndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen af artikel 20, stk. 2, i praksis med fortolkningen, jf. artikel 16 i tjenesteydelsesdirektivet; opfordrer Kommissionen til at gøre en ihærdig indsats for at få bestemmelserne i artikel 20, stk. 2, føjet til bilaget til forordning (EF) nr. 2006/2004 med henblik på at kunne udnytte forbrugerbeskyttelsessamarbejdssystemets efterforsknings- og håndhævelsesbeføjelser;

35.  understreger, at et forbud mod geografisk blokering aldrig bør forpligte en forhandler til at levere varer fra sin onlinebutik til en bestemt medlemsstat, hvis vedkommende ikke har nogen interesse i at sælge sine produkter til alle medlemsstater og foretrækker at forblive lille eller kun sælge til forbrugere i nærheden af butikken;

36.  påpeger endvidere betydningen af den igangværende konkurrencesektorundersøgelse af e-handelsbranchen for bl.a. at undersøge, om geografisk blokering, som f.eks. forskelsbehandling på grundlag af IP-adresse, postadresse eller udstedelsesland for kreditkort, er i modstrid med EU’s konkurrencebestemmelser; understreger betydningen af at øge tilliden hos forbrugere og erhvervsliv ved at tage højde for resultaterne af sektorundersøgelsen og vurdere, om der er behov for målrettede ændringer af gruppefritagelsesforordningen, navnlig artikel 4a og 4b, for at begrænse uønsket omdirigering og territoriale begrænsninger;

37.  bifalder Kommissionens forslag om styrket portabilitet og interoperabilitet med henblik på at stimulere den frie udbredelse af indhold eller tjenester, som er lovligt erhvervet og stilles til rådighed på lovlig vis, som et første skridt i retning af at sætte en stopper for uberettiget geografisk blokering, samt abonnementers tilgængelighed og funktionalitet på tværs af grænser; understreger, at der ikke er nogen modsætning mellem princippet om territorialitet og foranstaltninger, som har til formål at fjerne hindringer for portabiliteten af indhold;

38.  advarer imod kritikløst at fremme udstedelsen af obligatoriske fælleseuropæiske licenser, eftersom dette kan resultere i et faldende udbud af indhold til brugerne; påpeger, at territorialprincippet er et centralt element i det ophavsretlige system, fordi territoriale licenser har stor betydning i EU;

2.4.Bedre adgang til digitalt indhold – en moderne, mere europæisk ophavsretlig ramme

39.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at ajourføre den nuværende ramme for ophavsret for at tilpasse den til den digitale tidsalder; understreger, at enhver ændring af den ophavsretlige ramme bør være målrettet og have fokus på en rimelig og passende godtgørelse til indholdsskabere og andre rettighedshavere, økonomisk vækst, konkurrenceevne og styrket forbrugererfaring, men også på behovet for at sikre beskyttelsen af grundlæggende rettigheder;

40.  understreger, at erhvervsmæssige aktiviteter eller forretningsmodeller, som er baseret på krænkelse af ophavsrettigheder, udgør en alvorlig trussel mod det digitale indre markeds funktion;

41.  mener, at reformen bør satse på at skabe en god balance mellem alle de involverede interesser; påpeger, at den kreative sektor har særlige kendetegn og forskellige udfordringer, navnlig som følge af de forskellige typer indhold og kreative produktioner og som følge af de anvendte forretningsmodeller; der henviser til, at det i undersøgelsen "Territoriality and its impact on the financing of audiovisual works" understreges, at territoriale licenser spiller en vigtig rolle med hensyn til refinansiering af europæiske film; opfordrer derfor Kommissionen til at være bedre til at afdække og tage hensyn til disse særlige kendetegn;

42.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at enhver reform af direktivet om ophavsret bør tage hensyn til resultaterne af den efterfølgende konsekvensanalyse og Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om direktiv 2001/29/EF og hvile på solid dokumentation, herunder en vurdering af de mulige virkninger, som en hvilken som helst ændring vil få for vækst og beskæftigelse og for den kulturelle mangfoldighed, og navnlig for produktion, finansiering og distribution af audiovisuelle værker;

43.  fremhæver, at målrettede undtagelser og begrænsninger i ophavsretten spiller en helt central rolle ved at bidrage til økonomisk vækst, innovation og jobskabelse, fremme fremtidig kreativitet og øge innovation samt den skabende og kulturelle mangfoldighed inden for EU; minder om Europa-Parlamentets støtte til en analyse af anvendelsen af minimumsstandarder for så vidt angår alle ophavsretlige undtagelser og begrænsninger og en korrekt anvendelse af de undtagelser og begrænsninger, der er fastsat i direktiv 2001/29/EF;

44.  understreger, at tilgangen til ophavsretlige undtagelser og begrænsninger bør være afbalanceret, målrettet og formatneutral, kun bør være baseret på dokumenterede behov og ikke bør forhindre EU’s kulturelle mangfoldighed, dens finansiering og en rimelig kompensation til ophavsmænd;

45.  understreger, at der er behov for større juridisk sikkerhed i forbindelse med anvendelsen af tekst- og dataudvinding (data mining), således at forskere og uddannelsesinstitutioner i højere grad kan gøre brug af ophavsretligt beskyttet materiale, herunder på tværs af grænserne, men at en undtagelse på EU-plan for tekst- og dataudvinding kun bør gælde, når brugeren har lovlig adgang, og bør udvikles efter høring af samtlige berørte parter efter en evidensbaseret konsekvensanalyse;

46.  understreger betydningen af at skabe større klarhed og gennemsigtighed i det ophavsretlige system, især hvad angår brugerskabt indhold og privatkopieringsafgifter i de medlemsstater, der vælger at anvende sådanne afgifter; bemærker i denne forbindelse, at borgerne bør informeres om ophavsretsafgiftens faktiske størrelse, dens formål og anvendelse;

2.5.Lettelse af momsrelaterede byrder og hindringer for salg over grænserne

47.  mener, at der, idet der tages fornødent hensyn til nationale kompetencer, er behov for mere koordinering på beskatningsområdet med henblik på at undgå skævvridning af markedet, skatteundgåelse og skatteunddragelse og for at skabe et reelt europæisk digitalt indre marked, hvilket bl.a. kræver oprettelsen på EU-plan af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag;

48.  betragter det som en prioritet at udvikle et forenklet, ensartet og konsekvent onlinemomssystem for at reducere omkostningerne i forbindelse med overholdelse af reglerne for små og innovative virksomheder, der er aktive i hele Europa; glæder sig over indførelsen af momsminikvikskranken, som er et skridt i retning af at bringe den midlertidige EU-momsordning til ophør; er ikke desto mindre bekymret over, at fraværet af en tærskel gør det vanskeligt for visse SMV’er at overholde den nuværende ordning; opfordrer derfor Kommissionen til at ændre den med henblik på at gøre den mere erhvervsvenlig;

49.  opfordrer endvidere til, at princippet om skattemæssig neutralitet overholdes fuldt ud for lignende varer og tjenesteydelser, uanset om de er digitale eller fysiske; opfordrer Kommissionen til, i overensstemmelse med de tilsagn, der er givet, og så hurtigt som muligt, at fremsætte et forslag, der tillader medlemsstaterne at sænke momssatsen for pressen, digitale udgivelser, e-bøger og onlineudgivelser med henblik på at undgå forskelsbehandling på det indre marked;

50.  opfordrer Kommissionen til at lette udvekslingen af bedste praksis mellem skattemyndighederne og de berørte parter med henblik på at udvikle passende løsninger for betaling af skatter i deleøkonomien;

51.  glæder sig over vedtagelsen af betalingstjenestedirektivet; understreger, at hvis Unionen skal styrke e-handelen i hele EU, skal der snarest muligt indføres e- og m-betalinger under en fælles standard, og revisionen af betalingstjenestedirektivet skal gennemføres på passende vis;

3.DE RETTE BETINGELSER OG LIGE KONKURRENCEVILKÅR FOR AVANCEREDE DIGITALE NET OG INNOVATIVE TJENESTER

3.1.Formålstjenlige regler på teleområdet

52.  understreger, at private investeringer i hurtige og ultrahurtige kommunikationsnet er en forudsætning for ethvert digitalt fremskridt og skal fremmes af en stabil EU-lovramme, der sætter alle aktører i stand til at foretage investeringer, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder; skønner, at øget konkurrence har været sat i forbindelse med højere investeringer i infrastruktur, innovation og valgmuligheder og med lavere priser for forbrugere og virksomheder; mener, at der kun er ringe belæg for en sammenhæng mellem konsolidering af operatører og øgede investeringer i netværk og netværksydelse; mener, at dette bør vurderes nøje, og at konkurrencereglerne bør håndhæves for at undgå for stor markedskoncentration, skabelse af oligopoler på europæisk plan og negative virkninger for forbrugerne;

53.  understreger vigtigheden af en vellykket gennemførelse af EFSI til at maksimere investeringerne ved at satse på projekter med højere risikoprofiler, fremme den økonomiske genopretning og stimulere væksten samt ved at tilskynde til private investeringer, bl.a. i form af mikrofinansiering og risikovillig kapital, til støtte for innovative virksomheder i de forskellige finansieringsfaser af deres udvikling; understreger, at det i tilfælde af markedssvigt er vigtigt fuldt ud at udnytte de offentlige midler, som allerede er afsat til digitale investeringer, at skabe mulighed for synergier mellem EU-programmer, som eksempelvis Horisont 2020, CEF, andre relevante strukturfonde og andre instrumenter, herunder projekter i lokalsamfundene og statsstøtte, som er i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte, herunder med henblik på at fremme offentlige radiobaserede net (WLAN-net) i større og mindre kommuner, eftersom dette har vist sig at være absolut nødvendigt for den regionale, sociale og kulturelle integration samt for uddannelse;

54.  minder medlemsstaterne om deres tilsagn om inden 2020 som minimum at levere mindstemålet for nethastighed (30 megabit pr. sekund); opfordrer Kommissionen til at vurdere, om den nuværende bredbåndsstrategi for mobile og faste net, herunder målsætningerne, er fremtidssikret, og at opfylde betingelserne for gode forbindelser for alle for at undgå en digital kløft i den datadrevne økonomi, samt sørge for hurtig udbredelse af 5G og ultrahurtigt bredbåndsnet;

55.  understreger, at udviklingen af digitale tjenester, herunder over the top-tjenester (OTT), har øget efterspørgslen og konkurrencen til gavn for forbrugerne og behovet for investeringer i digital infrastruktur; mener, at moderniseringen af rammeforskrifterne for telekommunikation ikke bør føre til unødvendige administrative byrder, men sikre ikkediskriminerende adgang til net og gennemføre fremtidssikrede løsninger, så vidt muligt på grundlag af ensartede bestemmelser for ensartede tjenesteydelser, hvorved innovation og fair konkurrence fremmes og forbrugerbeskyttelse sikres;

56.  understreger behovet for at sikre, at slutbrugernes rettigheder, der er fastlagt i rammeforskrifterne for telekommunikation, er sammenhængende, forholdsmæssige og fremtidssikrede og, efter vedtagelsen af pakken om et netforbundet Europa, blandt andet omfatter bedre muligheder for flytning og bedre gennemsigtighed af kontrakter for slutbrugerne; glæder sig over den kommende revision af forsyningspligtdirektivet parallelt med revisionen af rammeforskrifterne for telekommunikation med henblik på at sikre, at kravene om adgang til højhastighedsbredbåndsinternet er formålstjenlige med henblik på at mindske den digitale kløft og undersøge tilgængeligheden af 112-tjenesten;

57.  understreger, at det europæiske digitale indre marked bør gøre hverdagen nemmere for slutforbrugeren; opfordrer derfor Kommissionen til at løse problemet med den grænseoverskridende overdragelse af telefonopkald, således at forbrugerne kan gennemføre telefonopkald uden afbrydelser, når de krydser grænser i EU;

58.  bifalder de forskellige igangværende offentlige høringer, som GD for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi for nylig iværksatte om den digitale dagsorden for Europa, navnlig vedrørende revisionen af EU’s telekommunikationsbestemmelser, behovet for internethastighed og -kvalitet efter 2020 og om onlineplatforme, cloud og data, hæftelse for mellemled samt deleøkonomien, men opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem alle disse parallelle initiativer;

59.   fremhæver, at radiofrekvenser er essentielle ressourcer for det indre marked for mobil trådløs bredbåndskommunikation samt for radiospredning og er af afgørende betydning for EU’s konkurrenceevne i fremtiden; opfordrer som en prioritet til en harmoniseret og konkurrencefremmende ramme for tildeling af frekvenser og effektiv ledelse for at undgå forsinkelser i tildelingen af frekvensressourcer, og til lige vilkår for alle markedsaktører samt, i lyset af Lamyrapporten(41), til en langsigtet strategi for den fremtidige anvendelse af de forskellige frekvensbånd, som navnlig er nødvendige for udbredelsen af 5G;

60.  understreger, at rettidig gennemførelse og ensartet, gennemsigtig håndhævelse i alle medlemsstaterne af EU’s regler på telekommunikationsområdet, som f.eks. "pakken om et netforbundet Europa", er en afgørende forudsætning for oprettelsen af et digitalt indre marked med, for at sikre en streng anvendelse af princippet om netneutralitet og, især med rettidigt gennemført gennemgribende revision, for at gennemføre et ophør for roamingtakster for alle europæiske forbrugere senest den 15. juni 2017;

61.  opfordrer Kommissionen til med henblik på en yderligere integration af det digitale indre marked at sikre, at mere effektive institutionelle rammer er på plads, ved at styrke BEREC’s rolle, kapacitet og beslutninger med henblik på at opnå en konsekvent anvendelse af regelsættet, sikre tilsyn med det indre markeds udvikling og bilægge grænseoverskridende tvister; understreger i denne forbindelse behovet for at forbedre de finansielle og menneskelige ressourcer og for at styrke BEREC’s styringsstruktur yderligere i overensstemmelse hermed;

3.2.En ramme for mediesektoren i det 21. århundrede

62.  understreger de audiovisuelle mediers dobbelte karakter som sociale, kulturelle og økonomiske goder; bemærker, at behovet for fremtidig europæisk medielovgivning skyldes behovet for at sikre og fremme audiovisuelle mediers mangfoldighed og for at fastsætte høje standarder for beskyttelse af mindreårige, forbrugere og personlige oplysninger, fair konkurrencevilkår og større fleksibilitet med hensyn til kvantitative og kommercielle regler for kommunikation;

63.  understreger, at oprindelseslandsprincippet i direktivet om audiovisuelle medietjenester er en nødvendig forudsætning for, at audiovisuelt indhold kan udbydes på tværs af landegrænser på vejen mod et fælles marked for tjenesteydelser; understreger samtidig, at dette princip ikke er til hinder for opfyldelsen af sociale og kulturelle mål og ikke udelukker behovet for at tilpasse EU-lovgivningen uden for direktivet om audiovisuelle medietjenester; understreger, at oprindelseslandet for reklameoverskuddet, tjenestens sprog og målgruppen for reklame og indhold bør være en del af kriterierne for at fastslå eller anfægte "oprindelseslandet" for en audiovisuel medietjeneste med henblik på at bekæmpe praksis med "forumshopping";

64.  mener, at alle, herunder udbydere af onlineplatforme og brugergrænseflader, bør være omfattet af direktivet om audiovisuelle medietjenester, når det drejer sig om en audiovisuel medietjeneste; understreger i denne forbindelse betydningen af regler, som har til hensigt at forbedre søgemuligheder for lovligt indhold og oplysninger med henblik på at styrke mediefrihed, pluralisme og uafhængig forskning, og at garantere princippet om ikkeforskelsbehandling og værne om den sproglige og kulturelle mangfoldighed; understreger, at medlemsstaterne for at sikre søgemuligheder for audiovisuelt indhold af almen interesse kan indføre særlige regler, der sigter mod at bevare den kulturelle og sproglige mangfoldighed og bredde i oplysninger, udtalelser og medier, beskyttelse af børn, unge eller mindretal og beskyttelse af forbrugerne i almindelighed; opfordrer til at træffe foranstaltninger til at sikre, at de audiovisuelle medietjenester gøres tilgængelige for sårbare personer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at stimulere det lovlige udbud af audiovisuelt indhold ved at begunstige uafhængige europæiske produktioner;

65.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage højde for nye brugsmønstre og nye måder at få adgang til audiovisuelt indhold på ved at koordinere lineære og ikkelineære tjenester og ved at fastlægge fælles EU-minimumskrav for alle audiovisuelle medietjenester med henblik på at sikre, at de anvendes konsekvent, undtagen når dette indhold er en uomgængelig afslutning af andet end audiovisuelt indhold eller tjenester; opfordrer endnu en gang Kommissionen og medlemsstaterne til, under overholdelse af et passende spillerum for medlemsstaterne, at udvikle begrebet medietjenester som defineret i artikel 1 i direktivet om audiovisuelle medietjenester, således at dette i højere grad tager hensyn til tjenesternes potentielle samfundspolitiske virkning og til særlige forhold i denne forbindelse, herunder navnlig tjenesternes relevans med hensyn til meningsdannelse og meningsmangfoldighed samt til spørgsmålet om redaktionelt ansvar;

66.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på en ensartet måde at gennemføre forbuddet mod enhver form for audiovisuel medietjeneste i EU, som krænker den menneskelige værdighed eller tilskynder til had og racisme, og til at behandle sådanne tilfælde på effektiv vis;

67.  understreger, at en tilpasning af direktivet om audiovisuelle medietjenester bør mindske reguleringen og styrke sam- og selvregulering ved gennem en horisontal lovgivningsmæssig tilgang, der går på tværs af medierne, at afveje de rettigheder og forpligtelser, der gælder for radio- og TV-selskaber, med dem, som gælder for andre markedsaktører; mener, at princippet om klar genkendelighed og sondring mellem reklame- og programindhold bør have forrang for princippet om adskillelse mellem reklame- og programindhold i alle former for medier; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om det fortsat er nyttigt og tidssvarende at fastholde punkt 6.7 i Kommissionens meddelelse om statsstøttereglernes anvendelse på public service radio- og TV-virksomhed;

68.  mener, at det juridiske begreb, der er fastsat i direktiv 93/83/EØF, efter at en yderligere vurdering er blevet foretaget, kan forbedre den grænseoverskridende adgang til lovligt onlineindhold og lovlige onlinetjenester på det digitale indre marked, uden at der derved sættes spørgsmålstegn ved princippet om aftalefrihed, passende vederlag til ophavsmænd og kunstnere og den territorielle karakter af eksklusive rettigheder;

3.3.Formålstjenlige lovrammer for platforme og mellemled

3.3.1.Onlineplatformenes rolle

69.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, om potentielle spørgsmål i forbindelse med onlineplatforme kan løses ved en korrekt og fuldstændig gennemførelse af eksisterende lovgivning og effektiv håndhævelse af EU’s konkurrenceregler for at sikre ensartede vilkår og fair og effektiv konkurrence mellem onlineplatforme og undgå at skabe monopoler; opfordrer Kommissionen til at opretholde en innovationsfremmende politik over for onlineplatforme, som letter adgangen til markedet og fremmer innovation; mener, at man bør prioritere gennemsigtighed, ikkediskriminering, muligheden for nemt at kunne skifte mellem platforme eller onlinetjenester, så forbrugerne får valgfrihed, adgang til platforme og identificering og fjernelse af hindringer for fremvækst og udvikling af platforme;

70.  bemærker endvidere, at bestemmelserne i e-handelsdirektivet efterfølgende er blevet udbygget med direktivet om urimelig handelspraksis, direktivet om forbrugerrettigheder og andre dele af forbrugerlovgivningen, og at det er nødvendigt, at disse direktiver håndhæves på behørig vis og finder anvendelse på såvel erhvervsdrivende, der benytter sig af onlineplatforme, som på erhvervsdrivende på de traditionelle markeder; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med alle interessenter samt Europa-Parlamentet med henblik på at indføre klare retningslinjer for forbrugerlovgivningens anvendelsesområde i forhold til erhvervsdrivende, der benytter sig af onlineplatforme, og om nødvendigt understøtte medlemsstaternes forbrugerbeskyttelsesmyndigheder med at håndhæve forbrugerlovgivningen korrekt;

71.  glæder sig over Kommissionens initiativ med at analysere de internetbaserede platformes rolle i den digitale økonomi som en del af strategien for det digitale indre marked, idet det vil have betydning for flere kommende lovforslag; mener, at denne analyse bør tjene til at identificere bekræftede og veldefinerede problemer inden for bestemte forretningsområder og eventuelle mangler på forbrugerbeskyttelsesområdet og til at skelne mellem onlinetjenester og udbydere af onlinetjenester; understreger, at platforme for kulturelle goder, især audiovisuelle medier, skal behandles på en særlig måde, som respekterer UNESCO’s konvention om beskyttelse og fremme af kulturelle udtryksformers mangfoldighed;

72.  anmoder Kommissionen om at aflægge beretning til Parlamentet i første kvartal af 2016 om resultaterne af de relevante høringer og at sikre en ensartet tilgang i kommende lovændringer; advarer mod at skabe markedsskævvridninger og hindringer for markedsadgang for onlinetjenester ved at indføre nye forpligtelser til at krydssubsidiere særlige traditionelle forretningsmodeller;

73.  understreger, at mellemhandlernes begrænsede ansvar er af afgørende betydning for beskyttelsen af internettets åbenhed, grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og innovation; anerkender i denne forbindelse, at bestemmelserne om mellemleds ansvar i direktivet om elektronisk handel er fremtidssikrede og teknologineutrale;

74.  henleder opmærksomheden på det forhold, at udbyderen af en informationssamfundstjeneste for at blive omfattet af en ansvarsbegrænsning, straks vedkommende får konkret kendskab til ulovlige aktiviteter, skal tage skridt til at fjerne informationen eller hindre adgangen til den; anmoder Kommissionen om at sikre en ensartet anvendelse af denne bestemmelse i overensstemmelse med EU’s charter om grundlæggende rettigheder med henblik på at forhindre en privatisering af retshåndhævelsen og sikre, at der iværksættes passende og rimelige foranstaltninger mod salg af ulovligt indhold og ulovlige varer;

75.  mener, at der som følge af de hurtigt skiftende markeder og forskelligheden af platformene, som spænder lige fra almennyttige platforme til B2B-platforme, og som omfatter forskellige tjenester og sektorer og en bred vifte af aktører, ikke er nogen klar definition af platforme, og at en "universalmodel" kan udgøre en alvorlig hæmsko for innovation og stille europæiske virksomheder ringere i konkurrencen i den globale økonomi;

76.  mener, at visse onlinemellemled og onlineplatforme genererer indtægter fra kulturelle værker og kulturelt indhold, men at disse indtægter ikke altid deles med indholdsskaberne; opfordrer Kommissionen til at overveje evidensbaserede valgmuligheder for at tage højde for enhver form for mangel på gennemsigtighed og overførsel af værdi fra indhold til tjenesteydelser, som kan gør det muligt for ophavsmænd, udøvende kunstnere og rettighedshavere at modtage en rimelig godtgørelse for anvendelsen af deres arbejde på internettet, uden at det hæmmer innovationen;

3.3.2.De nye muligheder, som deleøkonomien giver

77.  glæder sig over den øgede konkurrence og de øgede valgmuligheder for forbrugerne samt mulighederne for jobskabelse, økonomisk vækst, konkurrenceevne, et mere inklusivt arbejdsmarked og en mere cirkulær økonomi i EU, som deleøkonomien resulterer i, gennem en mere effektiv brug af ressourcer, færdigheder og andre aktiver; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte videreudviklingen af deleøkonomien ved at identificere kunstige barrierer og relevant lovgivning, der hæmmer dens vækst;

78.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af deleøkonomien at analysere, hvordan der kan skabes balance mellem forbrugerindflydelse og -beskyttelse, og i tilfælde af uklarhed at sikre, at forbrugerbeskyttelsesrammelovgivningen er hensigtsmæssig på det digitale område, herunder i tilfælde af eventuelt misbrug, og desuden at fastlægge, hvor efterfølgende retsmidler er tilstrækkelige eller mere effektive;

79.  bemærker, at det er i de virksomhedernes egen interesse, når de benytter disse nye forretningsmodeller, som er baseret på omdømme og tillid, at træffe foranstaltninger, som modvirker ulovlige aktiviteter, samtidig med at de giver forbrugerne nye sikkerhedsmæssige funktioner;

80.  opfordrer Kommissionen til at oprette en interessentgruppe med ansvar for at fremme bedste praksis i deleøkonomisektoren;

81.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdsmarkeds- og socialpolitikken er gearet til digital innovation, iværksætteri og vækst inden for deleøkonomien og dens potentiale for mere fleksible former for beskæftigelse, ved at identificere nye former for beskæftigelse og vurdere behovet for modernisering af social- og arbejdsmarkedslovgivningen, således at eksisterende ansættelsesrettigheder og sociale ordninger også kan opretholdes på det digitale arbejdsmarked; fremhæver, at sociale sikringsordninger hører under medlemsstaternes kompetence; anmoder Kommissionen om at identificere og lette udvekslingen af bedste praksis i EU på disse områder og på internationalt plan;

3.3.3.Bekæmpelse af ulovligt indhold på internettet

82.  opfordrer Kommissionen til at fremme politikker og retlige rammer til bekæmpelse af internetkriminalitet og ulovligt indhold og materiale på internettet, herunder hadefuld tale, således, at de grundlæggende rettigheder som fastsat i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder, navnlig retten til ytringsfrihed og information, EU’s og medlemsstaternes gældende lovgivning og principperne om nødvendighed, proportionalitet, retfærdig rettergang samt retsstatsprincippet overholdes fuldt ud; mener, at det for at nå disse mål er nødvendigt at:

   tilbyde sammenhængende og effektive retshåndhævelsesværktøjer til de europæiske og nationale polititjenester og retshåndhævende myndigheder
   give klare retningslinjer for, hvordan ulovligt indhold på nettet, herunder hadefuld tale, skal tackles
   støtte offentlig-private partnerskaber og dialog mellem offentlige og private enheder under efterlevelse af gældende EU-lovgivning
   afklare formidleres og onlineplatformes rolle med hensyn til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
   sikre, at oprettelsen af Den Europæiske Unions Internetindberetningsenhed (IRU) under Europol bygger på et retsgrundlag, der er relevant for dens aktiviteter
   sikre særlige foranstaltninger til at bekæmpe seksuel udnyttelse af børn på internettet, sikre effektivt samarbejde mellem alle interessenter, således at børnenes rettigheder på internettet sikres, og de beskyttes, og tilskynde til initiativer, som har til formål at gøre internettet sikkert for børn, og
   samarbejde med de relevante interessenter med henblik på at fremme uddannelse og oplysningskampagner;

83.  bifalder Kommissionens handlingsplan om modernisering af håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder online med hensyn til krænkelser i kommerciel målestok; mener, at håndhævelsen af ophavsretten som fastsat i direktiv 2004/48/EF er yderst vigtig, og at ophavsret og beslægtede rettigheder ikke er mere effektive end de håndhævelsesforanstaltninger, der har til formål at beskytte disse rettigheder;

84.  fremhæver, at EU oplever et stort antal krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder; understreger, at Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder spiller en rolle ved at fremlægge troværdige data og objektive analyser af disse krænkelsers konsekvenser for økonomiske aktører; kræver derfor, at der vedtages en effektiv, bæredygtig, forholdsmæssig og moderniseret tilgang til håndhævelse, gennemførelse og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder online, navnlig hvad angår krænkelser i kommerciel målestok;

85.  noterer sig, at ophavsretskrænkelser i visse tilfælde kan være et resultat af vanskeligheder ved at finde lovligt tilgængeligt indhold af den ønskede karakter; opfordrer derfor til, at der udvikles et bredere udbud af brugervenligt lovligt indhold, og til, at offentligheden gøres bekendt hermed;

86.  støtter "følg-pengene"-tilgangen og opfordrer aktørerne i forsyningskæden til at træffe koordinerede og forholdsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i kommerciel målestok med udgangspunkt i praksis med frivillige aftaler; understreger, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne bør fremme bevidstgørelse og rettidig omhu i hele forsyningskæden og anspore til udveksling af oplysninger og bedste praksis samt et øget samarbejde mellem den offentlige og den private sektor; kræver, at foranstaltningerne skal være berettigede, koordinerede og forholdsmæssige og omfatte muligheden for effektive og brugervenlige retsmidler for negativt berørte parter; anser det for påkrævet at øge forbrugernes bevidsthed om konsekvenserne af krænkelse af ophavsret og beslægtede rettigheder;

3.4.Tiltag for at styrke tilliden og sikkerheden i forbindelse med digitale net, tjenesteydelser og infrastrukturer og i forbindelse med behandling af personoplysninger

87.  mener, at der, for at sikre tillid og sikkerhed i digitale tjenester, datadrevne teknologier, IT- og betalingssystemer, kritisk infrastruktur og onlinenet, er behov for øgede ressourcer samt samarbejde mellem den europæiske sektor for cybersikkerhed, den offentlige og den private sektor, navnlig gennem forskningssamarbejde, herunder Horisont 2020 og offentlig-private partnerskaber; støtter medlemsstaternes udveksling af bedste praksis hvad angår offentlig-private partnerskaber på dette område;

88.  opfordrer til, at man bestræber sig på at øge modstandsdygtigheden over for cyberangreb, med en større rolle for ENISA, med henblik på at øge brugernes, især SMV’ernes, risikobevidsthed og viden om grundlæggende sikkerhedsprocesser, for at sikre, at virksomheder har et grundlæggende sikkerhedsniveau, eksempelvis end-to-end-kryptering af oplysninger, meddelelser og softwareopdateringer, og at tilskynde til anvendelsen af begrebet om indbygget sikkerhed;

89.  mener, at softwareleverandører i højere grad bør udbrede de sikkerhedsmæssige fordele ved open source software og sikkerhedsrelaterede opgraderinger af software blandt brugerne; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om der kan etableres et EU-dækkende koordineret program for oplysning om svagheder, herunder også udbedring af kendte softwaresvagheder, som foranstaltning mod misbrug af softwaresvagheder og brud på sikkerheden og persondatasikkerheden;

90.  mener, at der er behov for en hurtig vedtagelse af et skræddersyet direktiv om net- og informationssikkerhed (NIS) med henblik på at sikre en koordineret EU-tilgang til cybersikkerhed; mener, at et mere ambitiøst samarbejde mellem medlemsstaterne og relevante EU-institutioner og -organer samt udveksling af bedste praksis er af afgørende betydning for yderligere digitalisering af sektoren, samtidig med at beskyttelsen af EU’s grundlæggende rettigheder sikres, herunder navnlig beskyttelse af personoplysninger;

91.  fremhæver det forhold, at det hastigt stigende antal af angreb på netværk og omfanget af internetkriminalitet kræver en fælles reaktion fra EU og dets medlemsstater med henblik på at sikre et højt niveau af internet- og informationssikkerhed; mener, at hvis sikkerheden på internettet skal garanteres, indebærer det beskyttelse af netværk og kritisk infrastruktur, garanti for, at de retshåndhævende myndigheder råder over muligheder for at bekæmpe kriminalitet, herunder terrorisme, voldelig radikalisering, seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn online, samt anvendelse af de data, som er strengt nødvendige for at bekæmpe online- og offlinekriminalitet; understreger, at en sådan bestemmelse af sikkerheden sammen med beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i cyberspace er af afgørende betydning for at styrke tilliden til digitale tjenester, og at den derfor er et nødvendigt grundlag for etableringen af et konkurrencedygtigt digitalt indre marked;

92.  minder om, at instrumenter som f.eks. kryptering er nyttige for borgere og virksomheder som et middel til at sikre privatlivets fred og et minimum af kommunikationssikkerhed; fordømmer, at de også kan anvendes til kriminelle formål;

93.  glæder sig over oprettelsen af Det Europæiske Center til Bekæmpelse af IT-Kriminalitet (EC3) under Europol, som bidrager til, at der reageres hurtigere over for cyberangreb; efterlyser et lovgivningsmæssigt forslag om at styrke EC3’s mandat og opfordrer til hurtig gennemførelse af direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013 om angreb på informationssystemer;

94.  bemærker, at afsløringerne vedrørende elektronisk masseovervågning har vist, at der er behov for at genvinde borgernes tillid til beskyttelsen af privatlivets fred samt digitale tjenesters sikkerhed, og understreger i denne forbindelse behovet for en streng overholdelse af den gældende lovgivning om databeskyttelse og respekt for de grundlæggende rettigheder, når personoplysninger behandles med kommercielle formål eller retshåndhævelsesformål for øje; minder i denne forbindelse om betydningen af de eksisterende redskaber, som f.eks. traktater om gensidig retshjælp, der respekterer retsstatsprincippet og mindsker risikoen for uretmæssig adgang til data, som er lagret på udenlandsk territorium;

95.  gentager, at medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i direktivet om elektronisk handel (2000/31/EF) ikke må pålægge tjenesteydere, der leverer transmissions-, oplagrings- og hostingtjenester, en generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed; minder navnlig om, at Den Europæiske Unions Domstol i sine afgørelser i sag C-360/10 og i sag C-70/10 forkastede foranstaltninger til "aktiv overvågning" af næsten alle brugere af de pågældende tjenesteydelser (i den ene sag udbydere af internetadgang, i den anden et socialt netværk) og præciserede, at det ikke kan pålægges en udbyder af hostingtjenester at foretage generel overvågning;

4.BEDST MULIG UDNYTTELSE AF DEN DIGITALE ØKONOMIS VÆKSTPOTENTIALE

96.  mener, i lyset af den centrale betydning af den europæiske industri og den digitale økonomi, som vokser meget hurtigere end resten af økonomien, at den digitale omstilling af industrien er afgørende for den europæiske økonomis konkurrenceevne og energiomstilling, men at den kun kan blive en succes, hvis de europæiske virksomheder forstår dens betydning i form af øget effektivitet og adgang til uudnyttet potentiale, med mere integrerede og indbyrdes forbundne værdikæder, som er i stand til at reagere hurtigt og fleksibelt på forbrugernes behov;

97.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at udvikle en plan for digital omstilling, herunder modernisering af lovgivning og anvendelse af relevante instrumenter til investering i FoU og infrastruktur, til at støtte digitalisering af virksomheder i alle sektorer, som f.eks. fremstillings-, energi-, transport- og detailsektoren, ved at tilskynde til indførelse af digitale teknologier og end-to-end-forbindelser i værdikæderne samt innovative tjenester og forretningsmodeller;

98.  mener, at den lovgivningsmæssige ramme bør gøre virksomheder i stand til at tilslutte sig og foregribe disse ændringer for at bidrage til jobskabelse, vækst og regional konvergens;

99.  opfordrer endvidere til, at der rettes særligt fokus på SMV’er, herunder navnlig en eventuel revision af "Small Business Act", eftersom deres digitale omlægning er af afgørende betydning for konkurrenceevnen og jobskabelsen i økonomien og for et tættere samarbejde mellem etablerede virksomheder og nystartede virksomheder, som vil kunne føre til en mere bæredygtig og konkurrencedygtig industriel model og fremkomsten af globale ledere;

100.  gentager vigtigheden af de europæiske satellitnavigationssystemer, navnlig Galileo og Egnos, for udviklingen af det digitale indre marked med hensyn til dataposition og tidsstempling for applikationer, der vedrører big data og tingenes internet;

4.1.Opbygning af en dataøkonomi

101.  mener, at en datadreven økonomi er af central betydning for økonomisk vækst; understreger de muligheder, som nye IKT-teknologier, f.eks. big data, cloudcomputing, tingenes internet, 3D-printning og andre teknologier, kan bidrage med til økonomien og samfundet, navnlig hvis de integreres med andre sektorer såsom energi, transport og logistik, finansielle tjenesteydelser, uddannelse, detailhandel, fremstillingsvirksomhed, forskning eller sundheds- og beredskabstjenester, og hvis de anvendes af de offentlige myndigheder til at udvikle intelligente byer, bedre ressourceforvaltning og forbedret miljøbeskyttelse; fremhæver navnlig de muligheder, som digitalisering af energisektoren med intelligente målere, intelligente net og dataknudepunkter udgør for en mere effektiv og fleksibel energiproduktion ; understreger vigtigheden af offentlig-private partnerskaber og glæder sig over Kommissionens initiativer i så henseende;

102.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for inden for en rimelig tidsramme at sikre gratis elektronisk adgang til alle videnskabelige forskningsarbejder, som for mindst halvdelens vedkommende er finansieret af offentlige midler, for så vidt det ikke går ud over økonomiske og samfundsmæssige gevinster, herunder beskæftigelsen i forlagsbranchen;

103.  opfordrer Kommissionen til senest i marts 2016 at foretage en bred og gennemsigtig undersøgelse af big data og inddrage alle relevante eksperter, herunder forskere, civilsamfundet og den private og offentlige sektor, med henblik på at foregribe behovet for big data-teknologi og for databehandlende infrastruktur, navnlig europæiske supercomputere, herunder bedre betingelser inden for de ikkelovgivningsmæssige og eksisterende lovgivningsmæssige rammer for vækst og innovation i denne sektor, og på at maksimere mulighederne og afhjælpe potentielle risici og udfordringer for opbygningen af tillid, f.eks. i forbindelse med adgang til oplysninger, sikkerhed og databeskyttelse;

104.  opfordrer til udvikling af en fremtidssikret og teknologineutral europæisk tilgang og yderligere integration af det indre marked i forbindelse med tingenes internet og det industrielle internet gennem en gennemsigtig standardiserings- og interoperabilitetsstrategi og til styrkelse af tilliden til disse teknologier ved hjælp af sikkerhed, gennemsigtighed og indbygget databeskyttelse og databeskyttelse som standard; glæder sig over initiativet om "frie datastrømme", som efter en samlet vurdering bør munde ud i en præcisering af reglerne om anvendelse af samt adgang og ejerskab til data, idet der tages højde for bekymringer vedrørende virkningerne af datalokaliseringskrav for det indre markeds funktion, og gøre det lettere at skifte mellem udbydere af datatjenesteydelser, for at undgå fastlåsning og markedsforvridninger;

105.  mener, at offentlige forvaltninger som standard bør have åbne offentlige data; opfordrer indtrængende til, at der gøres fremskridt med hensyn til omfanget og tempoet af frigivelse af oplysninger som åbne data, med hensyn til at finde frem til centrale datasæt, der kan gøres tilgængelige, og til genanvendelse af åbne data i en åben form på grund af deres værdi for udviklingen af innovative tjenester, herunder grænseoverskridende løsninger, gennemsigtighed og fordele for økonomien og samfundet;

106.  anerkender de voksende bekymringer blandt EU’s forbrugere angående onlinetjenesteudbyderes anvendelse og beskyttelse af personoplysninger, idet dette er afgørende for opbygningen af forbrugernes tillid til den digitale økonomi; understreger den vigtige rolle, som aktive forbrugere spiller med hensyn til at fremme konkurrencen; understreger i den forbindelse vigtigheden af, at forbrugerne informeres bedre om anvendelsen af deres oplysninger, navnlig når det drejer sig om tjenester, der leveres til gengæld for oplysninger, og om deres ret til dataportabilitet; opfordrer indtrængende Kommissionen til i overensstemmelse med det centrale princip om, at borgerne skal kunne kontrollere deres oplysninger, at afklare reglerne vedrørende datakontrol og dataportabilitet;

107.  mener, at overholdelse af databeskyttelseslovgivningen og effektiv beskyttelse af privatlivet og sikkerheden som fastsat i den generelle forordning om databeskyttelse, herunder de særlige bestemmelser vedrørende børn som sårbare forbrugere, er afgørende for at opbygge borgernes og forbrugernes tillid til den datadrevne økonomi; understreger behovet for at gøre forbrugerne mere bevidste om den rolle, som data og fælles dataanvendelse spiller for så vidt angår deres grundlæggende rettigheder i økonomien, og fremhæver, at det er vigtigt at fastlægge bestemmelser om dataejerskab og borgernes kontrol over egne personoplysninger; fremhæver betydningen af personalisering af tjenester og produkter, hvilket bør udvikles under overholdelse af databeskyttelsesbestemmelserne; opfordrer til fremme af privatlivsbeskyttelse som standard og indbygget privatlivsbeskyttelse, hvilket også kan have positive virkninger for innovation og økonomisk vækst; understreger behovet for at sikre en ikkediskriminerende tilgang til al databehandling; understreger vigtigheden af en risikobaseret tilgang, der medvirker til at undgå unødvendige administrative byrder og skaber retssikkerhed, navnlig for SMV’er og nystartede virksomheder, og af demokratisk kontrol og konstant overvågning fra de offentlige myndigheders side; understreger, at personlige oplysninger kræver særlig beskyttelse, og erkender, at indførelse af yderligere garantier, herunder pseudonymisering eller anonymisering, kan styrke beskyttelsen, når personlige data anvendes af big data-applikationer og udbydere af onlinetjenester;

108.  bemærker, at Kommissionen i sin evaluering af direktivet om databaser mener, at dette direktiv er til hinder for udviklingen af en europæisk datadreven økonomi; opfordrer Kommissionen til at følge op på de politiske muligheder for at afskaffe direktiv 96/9/EF;

4.2.Styrket konkurrenceevne gennem interoperabilitet og standardisering

109.  mener, at den europæiske IKT-standardiseringsplan og revisionen af den europæiske interoperabilitetsramme, herunder Kommissionens mandater til de europæiske standardiseringsorganer, bør indgå i en europæisk digital strategi med henblik på at skabe stordriftsfordele, budgetbesparelser og en forbedret konkurrenceevne for EU’s virksomheder og på at øge varers og tjenesteydelsers tværsektorielle og grænseoverskridende interoperabilitet gennem en hurtigere udformning, på en åben og konkurrencedygtig måde, af frivillige, markedsorienterede og globale standarder, som er lette for SMV’er at indføre; opfordrer Kommissionen til at sikre, at standardiseringsprocesser omfatter alle relevante interessenter, tiltrækker de bedste teknologier og undgår risikoen for, at der opstår monopoler eller lukkede værdikæder, navnlig for SMV’er og nystartede virksomheder, og til, i lyset af den globale karakter af initiativer til standardisering af IKT, aktivt at fremme europæiske standarder internationalt;

110.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at øge andelen af gratis software og open source-software samt genbrug heraf inden for og mellem offentlige myndigheder som en løsning, der kan øge interoperabiliteten;

111.  bemærker, at Kommissionen er i færd med at høre relevante interessenter om etablering af en køretøjsmonteret, interoperabel, standardiseret, sikker og åben platform til mulige fremtidige applikationer eller tjenester, hvilket Parlamentet anmodede om i eCall-forordningen; tilskynder Kommissionen til at sikre, at denne platform ikke begrænser innovationen, den frie konkurrence og forbrugernes valgmuligheder;

112.  opfordrer Kommissionen til under hensyntagen til den hurtige innovation i transportsektoren at udarbejde en koordineret strategi for konnektivitet i transportsektoren og navnlig at etablere en lovgivningsmæssig ramme for tilkoblede køretøjer for at sikre interoperabilitet med forskellige tjenesteydelser, herunder fjerndiagnosticering og vedligeholdelse, og applikationer med henblik på at opretholde den fair konkurrence og opfylde et stærkt behov for produkter, der opfylder kravene til cybersikkerhed og databeskyttelse, men også for at sikre passagerernes fysiske sikkerhed; mener, at det er nødvendigt med partnerskaber mellem bilindustrien og telekommunikationsindustrien med henblik på at sikre, at tilkoblede køretøjer og infrastruktur til tilkoblede køretøjer udvikles på grundlag af fælles standarder i Europa;

4.3.Et inklusivt e-samfund

113.  bemærker, at internettet og IKT har en enorm indvirkning på kvinders og pigers frigørelse; erkender, at kvinders deltagelse i EU’s digitale sektor har en positiv indvirkning på EU’s BNP; anerkender kvindelige innovatørers og iværksætteres betydelige potentiale og den rolle, de kan spille i den digitale omlægning; understreger behovet for at overvinde kønsstereotyper og støtter og tilskynder fuldt ud en digital iværksætterkultur for kvinder samt deres integration og deltagelse i informationssamfundet;

114.  anerkender det digitale indre markeds potentiale med hensyn til at sikre adgang og deltagelse for alle borgere, herunder personer med særlige behov, ældre, minoriteter og andre borgere, der tilhører udsatte grupper, til alle dele af den digitale økonomi, herunder produkter og tjenesteydelser, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, især ved udviklingen af et inklusivt e-samfund, og sikre, at alle e-forvaltnings- og e-administrationsprogrammer er fuldt tilgængelige; er dybt bekymret over de manglende fremskridt med hensyn til ratifikation af Marrakeshtraktaten og opfordrer indtrængende til, at den ratificeres snarest muligt; understreger i denne sammenhæng, at det haster med en hurtig vedtagelse af forslaget til et direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder;

4.3.1.IKT-kvalifikationer og -ekspertise

115.  henleder opmærksomheden på, at den manglende overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel med hensyn til kvalifikationer er et problem for udviklingen af den digitale økonomi, jobskabelsen og konkurrenceevnen i Unionen, og opfordrer Kommissionen til som et hasteanliggende at udvikle en kvalifikationsstrategi, som kan tackle denne mangel; opfordrer Kommissionen til bl.a. at anvende midler fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til at støtte foreninger (græsrodsbevægelser), som giver ugunstigt stillede unge undervisning i digitale færdigheder; opfordrer medlemsstaterne til at støtte disse ved at stille lokaler til rådighed;

116.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme medie- og internetkendskab hos alle EU-borgere, navnlig sårbare personer, gennem initiativer og koordinerede tiltag og investeringer i etableringen af europæiske netværk for undervisning i mediekendskab; understreger, at evnen til at anvende medier uafhængigt og kritisk og til at håndtere meget store informationsmængder, udgør en livslang læringsopgave på tværs af generationer, som konstant forandres, således at alle generationer sættes i stand til på passende og selvstændig vis at håndtere meget store informationsmængder; påpeger, at der, efterhånden som jobprofiler og kvalifikationsprofiler bliver mere komplekse, stilles nye krav til uddannelse – navnlig med hensyn til færdigheder i informations- og kommunikationsteknologi (IKT) – såvel som til efteruddannelse og livslang læring;

117.  tilskynder medlemsstaterne til at integrere tilegnelsen af digitale færdigheder i skolernes læseplaner, forbedre det nødvendige tekniske udstyr og fremme samarbejdet mellem universiteter og tekniske læreanstalter med det formål at udvikle fælles læseplaner for e-læring, som er anerkendt i ECTS-systemet; understreger, at uddannelsesprogrammer og læseplaner skal tage sigte på at udvikle en kritisk tilgang til anvendelsen af og et indgående kendskab til nye medier, digitalt udstyr, informationsudstyr og grænseflader, således at folk kan blive aktive brugere af disse nye teknologier og ikke blot slutbrugere; understreger betydningen af behørig uddannelse af undervisere i digitale færdigheder, i, hvordan disse færdigheder formidles effektivt, herunder succesen med spilbaseret digital læring, og i, hvordan de kan bruges til støtte for læringsprocessen generelt ved at gøre matematik, IT, naturvidenskab og teknologi mere attraktive; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere forskning i digitale mediers virkninger på de kognitive færdigheder;

118.  bemærker, at offentlige og private investeringer og nye finansieringsmuligheder inden for erhvervsuddannelse og livslang læring er nødvendige for at sikre, at arbejdstagerne, navnlig de lavest kvalificerede, er udstyret med de rette færdigheder til den digitale økonomi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med den private sektor at udvikle lettilgængelige, standardiserede og certificerede onlinekurser og innovative og tilgængelige uddannelsesprogrammer i e-kvalifikationer med henblik på at bibringe deltagerne et minimum af digitale færdigheder; tilskynder medlemsstaterne til at gøre disse onlinekurser til en fast bestanddel af ungdomsgarantien; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe grundlaget for gensidig anerkendelse af digitale færdigheder og kvalifikationer ved at oprette et europæisk certifikat eller vurderingssystem med den fælles europæiske referenceramme for sprog, læring og undervisning som forbillede; understreger, at Europas kulturelle mangfoldighed ligesom flersprogetheden nyder godt af grænseoverskridende adgang til indhold;

119.  glæder sig over oprettelsen af det storstilede samarbejde om digitale job på europæisk plan, tilskynder virksomheder til at tilslutte sig koalitionen og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme aktiv deltagelse af SMV’er; glæder sig over Kommissionens overvejelser med hensyn til oprettelse af nye videnlagringssystemer for den offentlige sektor ved hjælp af cloudteknologier og tekst- og dataudvinding (data mining), som er certificeret og beskyttet i henhold til databeskyttelsesloven; er af den opfattelse, at brugen af sådanne teknologier kræver særlige uddannelsestiltag for bibliotekspersonale og folk, der arbejder med arkivering og dokumentation; opfordrer til, at der ved uddannelsesinstitutioner og offentlige forskningsinstitutioner på tværs af lande- og sproggrænser undervises i og anvendes digitale former for samarbejde og kommunikation – med anvendelse og videreudvikling af Creative Commons-licenser – og at dette fremmes i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer; noterer sig den afgørende rolle, som tosporet erhvervsuddannelse spiller;

120.  bemærker endvidere, at der er behov for offentlige og private investeringer i erhvervsuddannelse og livslang læring for at sikre, at EU’s arbejdsstyrke, herunder den såkaldte "digitale arbejdsstyrke", som arbejder i ualmindelige former for beskæftigelse, er udstyret med de rette færdigheder til den digitale økonomi; bemærker, at en række medlemsstater har indført rettigheder, som sikrer arbejdstagerne udbetaling af et minimumsbeløb i forbindelse med betalt uddannelsesorlov som et middel til at forbedre deres adgang til uddannelse;

4.3.2.E-forvaltning

121.  mener, at udviklingen af e-forvaltning er en innovationsmæssig prioritet, da den har en løftestangseffekt på alle sektorer i økonomien og fremmer effektivitet, interoperabilitet og gennemsigtighed, begrænser omkostninger og administrative byrder, giver mulighed for et bedre samarbejde mellem offentlige myndigheder og sikrer alle borgere og virksomheder bedre, mere brugervenlige og bedre tilpassede tjenester i betragtning af de muligheder, som digitale sociale innovationer tilbyder; opfordrer Kommissionen til at gå foran med et godt eksempel inden for e-forvaltning og til sammen med medlemsstaterne at udvikle en ambitiøs og omfattende handlingsplan for e-forvaltning; mener, at denne handlingsplan bør være baseret på brugernes behov og bedste praksis, herunder benchmarks for fremskridt, en trinvis, sektorspecifik tilgang til anvendelsen af "kun én gang-princippet" i offentlige myndigheder, ifølge hvilket borgere og virksomheder ikke bør anmodes om oplysninger, som de allerede har givet til en offentlig myndighed, samtidig med at man sikrer borgernes privatliv og et højt niveau for beskyttelse af oplysninger i overensstemmelse med kravene og principperne i EU’s reformpakke på databeskyttelsesområdet og helt på linje med chartret om grundlæggende rettigheder samt et højt sikkerhedsniveau med hensyn til disse initiativer; mener, at det også bør sikre en fuldstændigt grænseoverskridende udbredelse af højkrypterede e-ID og e-signaturer, navnlig med en hurtig gennemførelse af eIDAS-forordningen og den øgede onlineadgang til offentlige tjenester; understreger, at det er vigtigt for borgerne og virksomhederne at have adgang til sammenkoblede handelsregistre;

122.  opfordrer til udvikling af en omfattende og fuldt tilgængelig fælles digital portal, som bygger på allerede eksisterende initiativer og net, med én enkelt digital proces fra start til slut for oprettelse og drift af virksomheder i hele EU, herunder onlineoprettelse af virksomheden, registrering af domænenavne, udveksling af overensstemmelsesoplysninger, anerkendelse af e-fakturaer, indgivelse af selvangivelse, en forenklet onlinemomsordning, onlineoplysninger om produktoverensstemmelse, ansættelse af ressourcer og udstationering af arbejdstagere, forbrugerrettigheder, adgang til forbruger- og erhvervsnetværk, indberetningsprocedurer og tvistbilæggelsesmekanismer;

123.  opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til som fastsat i servicedirektivet at sikre fuld gennemførelse af kvikskranker og til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at garantere, at de fungerer effektivt, og derved frigøre deres fulde potentiale;

124.  er bekymret over at "cloud"-infrastrukturer for forskere og universiteter er fragmenterede; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med alle relevante interessenter at udarbejde en handlingsplan, som inden udgangen af 2016 skal føre til oprettelsen af "European Open Science Cloud", som inden for en ramme af fælles politikker, standarder og investeringer skal sikre smidig integration af eksisterende netværk, data, højtydende computersystemer og e-infrastrukturtjenester på tværs af videnskabelige områder; mener, at den bør tjene som incitament til udvikling af skyer på andre områder end videnskab, bedre indbyrdes forbundne innovationscentre, bedre økosystemer for nystartede virksomheder og forbedret samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet om kommercialisering af teknologi i overensstemmelse med de relevante fortrolighedsregler, og til at fremme international samordning og samarbejde på dette område;

125.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forny deres engagement i Europa 2020-strategiens mål for forskning og innovation som byggesten i et konkurrencedygtigt digitalt indre marked, økonomisk vækst og jobskabelse med en samlet tilgang til åben forskning, åben innovation, åbne data og vidensoverførsel; mener, at dette bør omfatte et revideret regelsæt for tekst- og dataudvinding (data mining) til videnskabelig brug, øget brug af gratis og open source-software, især i uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder, og lettere adgang for SMV’er og nystartede virksomheder til finansiering med Horisont 2020-midler, som er tilpasset de korte innovationscyklusser i IKT-sektoren; understreger i den forbindelse betydningen af alle relevante initiativer, lige fra offentlig-private partnerskaber og innovationsklynger til europæiske teknologi- og forskerparker, navnlig i mindre industrialiserede europæiske regioner, igangsætterprogrammer for nystartede virksomheder og fælles teknologiplatforme samt muligheden for effektiv licensering af standardessentielle patenter inden for de begrænsninger, som EU’s konkurrencelovgivning sætter, på retfærdige, rimelige og ikkediskriminerende vilkår (FRAND) for licensering, med henblik på at bevare incitamenter for FoU og standardisering og fremme innovation;

126.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fokusere på gennemførelsen af bestemmelserne om elektroniske offentlige indkøb og indførelsen af et fælles europæisk indkøbspas for at fremme de generelle økonomiske fordele samt adgangen til EU-markedet for alle økonomiske aktører i overensstemmelse med alle udvælgelses-, udelukkelses- og tildelingskriterier; understreger de ordregivende myndigheders forpligtelse til i overensstemmelse med den eksisterende lovgivning at oplyse de vigtigste grunde til deres beslutning om ikke at opdele kontrakter i delkontrakter, med henblik på at forbedre innovative virksomheders og SMV’ers adgang til markederne for offentlige indkøb;

4.4.Den internationale dimension

127.  understreger betydningen af en fuldstændigt uafhængig internetforvaltningsstruktur for at bevare internettet som en gennemsigtig og inklusiv model for forvaltning med flere interessenter på grundlag af princippet om, at internettet er en unik, åben, fri og stabil platform; mener, at det er af afgørende betydning at benytte den forsinkede overdragelse af ansvaret for ICANN til dette formål; er af den faste overbevisning, at internettets globale dimension skal tages i betragtning i alle EU’s relevante politikker og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fuldt ud at gøre brug af de muligheder, som digitaliseringen giver, i udviklingen af en sammenhængende ekstern politik for at sikre, at EU er repræsenteret på internationale platforme for forvaltning af internettet og til at være mere aktiv i globale fora, navnlig med hensyn til fastlæggelse af standarder, forberedelserne til udbredelsen af 5G og cybersikkerhed;

128.  anerkender, at dataøkonomien har en global karakter; minder om, at skabelsen af det digitale indre marked beror på frie datastrømme i og uden for Den Europæiske Union; opfordrer derfor til, at EU og dets medlemsstater i samarbejde med tredjelande i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse og EU’s eksisterende retspraksis tager initiativ til at sikre høje standarder for databeskyttelse og sikre internationale dataoverførsler, når der inden for strategien for det digitale indre marked samarbejdes med tredjelande;

o
o   o

129.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 318 af 4.12.2015, s. 1.
(2) EUT L 123 af 19.5.2015, s. 77.
(3) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73.
(4) EUT L 86 af 21.3.2014, s. 14.
(5) EUT L 84 af 20.3.2014, s. 72.
(6) EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129.
(7) EUT L 175 af 27.6.2013, s. 1.
(8) EUT L 165 af 18.6.2013, s. 1.
(9) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1.
(10) EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7.
(11) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64.
(12) EUT L 337 af 18.12.2009, s. 1.
(13) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
(14) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
(15) EUT L 77 af 27.3.1996, s. 20.
(16) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0273
(18) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0220.
(19) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0051.
(20) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0071.
(21) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0179.
(22) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0067.
(23) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0032.
(24) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0535.
(25) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0536.
(26) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0454.
(27) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0436.
(28) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0377.
(29) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0327.
(30) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0239.
(31) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0215.
(32) EUT C 434 af 23.12.2015, s. 2.
(33) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 64.
(34) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 22.
(35) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 64.
(36) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 1.
(37) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 33.
(38) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 45.
(39) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 24.
(40) Eurostat 2014: http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Information_society_statistics_at_regional_level#People_who_never_used_the_internet
(41) Rapport om resultaterne af gruppen på højt niveau om den fremtidige anvendelse af UHF-båndet.

Juridisk meddelelse