Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. januar 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Kosovo på den anden side (10725/2/2015 – C8-0328/2015 – 2015/0094(NLE))

P8_TA(2016)0017 A8-0372/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10725/2/2015),

–  der henviser til udkast til stabiliserings- og associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Kosovo på den anden side (10728/1/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. i), og artikel 218, stk. 7 og 8, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0328/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A8-0372/2015),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Kosovos regering og parlament.

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2016 om associeringsaftaler/vidtgående og brede frihandelsområder med Georgien, Moldova og Ukraine (2015/3032(RSP))

P8_TA(2016)0018 RC-B8-0068/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til associeringsaftalerne/de vidtgående og brede frihandelsområder (AA/DCFTA'erne) mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og medlemsstaterne på den ene side og Georgien, Moldova og Ukraine på den anden side,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Georgien, Moldova og Ukraine og til sin nylige beslutning af 9. juli 2015 om revisionen af den europæiske naboskabspolitik(1),

–  der henviser til den fælles erklæring fra topmødet i Det Østlige Partnerskab, der blev holdt i Riga den 21.-22. maj 2015,

–  der henviser til fremskridtsrapporterne af 18. december 2015 vedrørende Georgiens og Ukraines gennemførelse af handlingsplanen for visumliberalisering,

–  der henviser til henstillingerne fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg om integrering af civilsamfundet i den politiske beslutningstagning og reformprocesserne,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Georgien, Moldova og Ukraine alle har ratificeret associeringsaftaler (AA 'er), som omfatter vidtgående og brede frihandelsområder (DCFTA'er), og således har valgt at bevæge sig hen imod en tættere politisk og økonomisk integration med Den Europæiske Union, og er i gang med ambitiøse reformer inden for en række områder, herunder demokrati, god regeringsførelse, retsstaten og menneskerettighederne;

B.  der henviser til, at EU anerkender de tre landes europæiske ambitioner, og fremhæver associeringsaftalernes merværdi for deres reformprocesser;

C.  der henviser til, at god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne fortsat står i centrum for den europæiske naboskabspolitik (ENP) og udgør en grundlæggende forpligtelse, navnlig for de tre lande, der har undertegnet associeringsaftaler med EU;

D.  der henviser til, at Rusland stadig direkte eller indirekte er involveret i konflikter og intern splittelse, som berører alle de tre associerede lande – de besatte områder i regionen Abkhasien og Sydossetien/Tskhinvali i Georgien, Transnistria-spørgsmålet i Moldova samt Ruslands annektering af Krim og involvering i konflikten i de østlige dele af Ukraine;

E.  der henviser til, at der blev indført visumfri rejse mellem EU og Moldova i april 2014, og til, at de seneste rapporter fra Kommissionen fra december 2015 viser, at Georgien og Ukraine nu opfylder kravene i handlingsplanerne for visumliberalisering;

F.  der henviser til, at EU's engagement med landene i Det Østlige Partnerskab er blevet mødt med kraftig modstand og aggressive reaktioner fra Den Russiske Føderations side, som f.eks. gengældelsesforanstaltninger over for de associerede lande; der henviser til, at EUog dets medlemsstater har indført en række sanktioner og restriktive foranstaltninger over for Den Russiske Føderation og russiske embedsmænd;

1.  understreger betydningen af associeringsaftalerne (AA'erne) og deres vidtgående og brede frihandelsområder (DCFTA); minder om de fremskridt, der er gjort til dato, og fastholder, at gennemførelsen af disse AA'er/DCFTA'er og de dertil knyttede associeringsdagsordener fortsat skal være en topprioritet for EU og de tre partnere; understreger, at Rådet for Den Europæiske Union har undertegnet AA'erne med enstemmighed;

2.  glæder sig over den indsats, som Georgien, Moldova og Ukraine har gjort for at sikre, at den nationale lovgivning tilnærmes EU's standarder på grundlag af forpligtelserne i AA'erne/DCFTA'erne; påpeger, at succes med dette afhænger af mange faktorer, herunder et stabilt politisk klima, strategisk tænkning, konkrete reformplaner og god udnyttelse af international økonomisk og teknisk bistand;

3.  støtter i denne forbindelse den bundne og mangefacetterede økonomiske og tekniske bistand, som EU og andre finansielle institutioner yder til Ukraine og Georgien, men understreger, at EU's økonomiske bistand til alle dets partnere er betinget af konkrete reformtiltag; fremhæver den afgørende rolle, som Kommissionen bør spille med hensyn til at lette gennemførelsen af AA'erne/DCFTA'erne og med hensyn til overvågning af og bistand til de relevante myndigheder, såvel teknisk som økonomisk;

4.  minder om, at de midler, der stilles til rådighed, skal anvendes fornuftigt og ikke i sig selv er tilstrækkelige til at stabilisere økonomien, og at der heller ikke kan opnås bæredygtig succes uden et fortsat engagement fra partnerne side med hensyn til at videreføre og implementere strukturelle reformer, sikre vækst i den indenlandske efterspørgsel og opnå social samhørighed;

5.  mener, at parlamentarisk kontrol er en grundlæggende forudsætning for demokratisk støtte til EU's politikker; opfordrer derfor Kommissionen til at gøre det muligt for Europa-Parlamentet regelmæssigt, indgående og rettidigt at overvåge gennemførelsen af AA'erne/DCFTA'erne; opfordrer til, at der sættes ny fremdrift i Den Parlamentariske Forsamling Euronest, og til, at der sættes skub i dens aktiviteter, således at den effektivt kan imødegå nye udfordringer; opfordrer til, at der udveksles bedste praksis og indgås et aftalememorandum baseret på det, der er indgået med Verkhovna Rada, og som kan tjene som et godt eksempel på parlamentarisk samarbejde;

6.  fremhæver betydningen af at udvikle partnerskabets sociale dimension i overensstemmelse med bestemmelserne i associeringsdagsordenerne og de relevante konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation; opfordrer indtrængende alle parter til at overholde deres forpligtelser vedrørende grundlæggende arbejds- og miljøstandarder;

7.  understreger sin stærke støtte til alle tre landes territoriale integritet; opfordrer Den Russiske Føderation til at bringe sin besættelse af Krim til ophør og til at sætte en øjeblikkelig stopper for al direkte eller indirekte deltagelse i den igangværende konflikt i Ukraine og i de fastlåste konflikter i Georgien og Moldova; glæder sig over Rådets afgørelse af 21. december 2015 om at forlænge de økonomiske sanktioner mod Den Russiske Føderation som følge af landets manglende opfyldelse af Minskaftalerne;

8.  understreger, at de associerede lande frit har valgt at etablere mere dybtgående forbindelser med EU, og at deres valg skal respekteres fuldt ud og ikke underlægges pres fra nogen tredjepart; fordømmer i denne forbindelse de foranstaltninger, Rusland har truffet for at undergrave eller afspore den proeuropæiske kurs, som de tre associerede lande har valgt, og opfordrer til, at man optrapper indsatsen for at bekæmpe misinformation og forbedre den strategiske formidling af EU's politikker og aktiviteter i det østlige naboskabsområde såvel som de aktiviteter, der gennemføres af EU's East StratCom-taskforce;

9.  ser med stor tilfredshed på de nyeste og seneste fremskridtsrapporter, som Kommissionen offentliggjorde den 18. december 2015, om Georgiens og Ukraines gennemførelse af deres respektive handlingsplaner for visumliberalisering; forventer, at Rådet og medlemsstaterne vil tilbyde de to lande en visumfri rejseordning snarest muligt; roser Moldova for den gode gennemførelse af den visumfri ordning, som har været gældende siden april 2014, og som fremstår som et godt eksempel for hele regionen;

10.  understreger, at de vigtigste mål for de vidtgående og brede frihandelsområder på mikroniveauet er at skabe håndgribelige og holdbare forbedringer af levevilkårene for almindelige borgere ved at sikre stabilitet, skabe muligheder for SMV'er og skabe jobs; fremhæver, at gennemførelsen af det vidtgående og brede frihandelsområde sammen med den vanskelige økonomiske situation kan få betydelig indvirkning på Ukraines økonomi og arbejdsmarked med sociale konsekvenser, der ikke må negligeres; understreger, at indgåelsen af bilaterale DCFTA'er med Ukraine, Georgien og Moldova er et utroligt vigtigt redskab til moderne, gennemsigtig og forudsigelig handel, lovgivningsmæssig tilnærmelse og gradvis økonomisk integration af partnerne i EU's indre marked samt til direkte udenlandske investeringer, der vil føre til jobskabelse og langsigtet vækst, og med det endemål at få skabt et bredere økonomisk område baseret på Verdenshandelsorganisationens (WTO's) regler og på respekten for suveræne valg;

11.  understreger, at det er nødvendigt at forfølge reformdagsordenen med alle midler, navnlig inden for områderne retsvæsen og retsstat samt bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, som en væsentlig forudsætning for de tre associerede landes socioøkonomiske udvikling;

12.  gentager vigtigheden af, at civilsamfundet inddrages i politisk beslutningstagning og reformprocesser; fremhæver den rolle, som de relevante civilsamfundsplatforme, som der er fastsat bestemmelser om i associeringsaftalerne, kan spille i denne proces, navnlig med hensyn til at øge offentlighedens kendskab til og overvåge gennemførelsen af aftalerne; påpeger, at det er vigtigt at forklare befolkningerne i de associerede lande fordelene ved gennemførelsen af AA'erne/DCFTA'erne og afkræfte eventuelle myter;

13.  fremhæver betydningen af de AA/DCFTA-bestemmelser, der omhandler samarbejde om energiforsyningssikkerhed og udvikling af konkurrencedygtige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende energimarkeder i overensstemmelse med EU's regler og standarder samt for vedvarende energi og energieffektivitet; støtter EU's intention om at sikre fuld integration af Moldova, Ukraine og Georgien i energimarkedet gennem Energifællesskabet;

14.  glæder sig over, at eksporten fra Georgien og Moldova til EU – på trods af de negative økonomiske tendenser i regionen – steg i løbet af de første 12 måneder af DCFTA-gennemførelsen, hvor EU's import fra Georgien steg med 15 %, og dets samlede andel i Moldovas eksport steg med 62 %, og forventer at se samme positive tendens i Ukraine; opfordrer Kommissionen til årligt at aflægge en detaljeret rapport om gennemførelsen af DCFTA'erne med Georgien, Moldova og Ukraine, navnlig om mekanismen til modvirkning af omgåelse for så vidt angår Georgien og mekanismen til modvirkning af omgåelse og beskyttelsesklausulen for så vidt angår Moldova;

15.  understreger, at alle europæiske stater i henhold til artikel 49 i TEU kan ansøge om at blive medlem af EU, såfremt det overholder principperne om demokrati, respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne og mindretals rettigheder og sikrer retsstaten;

16.  er tilfreds med de tre landes deltagelse i, eller associering med, EU's programmer, som f.eks. programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) og programmerne Horisont 2020, Erasmus+, Marie Sklodowska Curie og Kreativt Europa; bemærker, at dette samarbejde, samtidig med at det er gensidigt fordelagtigt, giver partnerlandene mulighed for at sætte sig ind i EU's arbejdsmetoder og politikker;

17.  glæder sig over den reviderede europæiske naboskabspolitiks nye fokus på og EU's intention om at intensivere sit samarbejde med vore partnere inden for konfliktforebyggelse, terrorbekæmpelse, bekæmpelse af radikalisering, og reform af sikkerhedssektoren; mener, at dette samarbejde skal være stærkt og sigte mod at tackle fælles sikkerhedstrusler og udvikle fælles bestræbelser på en holdbar bilæggelse af konflikter, bl.a. gennem øget deltagelse i missioner og uddannelsesaktiviteter under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) samt gennem foranstaltninger med henblik på at sikre ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben (SALW); gentager sin støtte til EU's grænsebistandsmission i Moldova og Ukraine (EUBAM), Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) og EU's observatørmission i Georgien (EUMM) samt til indsatsen med henblik på en fredelig løsning af de konflikter, som berører de tre lande;

Georgien

18.  glæder sig over de fremskridt, som Georgien har gjort i de seneste tre år på alle de områder, som indgår i de fire hovedområder i handlingsplanen for visumliberalisering, og priser det engagement, som de georgiske myndigheder har udvist i denne henseende;

19.  understreger, at mediefrihed, ytringsfrihed og en mangfoldighed af informationskilder er grundlæggende værdier i et demokratisk samfund; er bekymret over den negative indvirkning, som sager såsom den om TV-selskabet Rustavi 2 har på mediepluraliteten; opfordrer i denne forbindelse de georgiske myndigheder til at sikre mediepluralisme, redaktionel uafhængighed og gennemsigtighed med hensyn til ejerskab af medierne, især forud for parlamentsvalget i 2016; tilslutter sig den idé, som de georgiske myndigheder har fremsat, om at sende en ekspertmission af rådgivere på højt plan bestående af pensionerede dommere fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsted for at følge den verserende sag vedrørende Rustavi 2;

20.  understreger i denne forbindelse, at retslige procedurer bør være gennemsigtige, upartiske og uden politiske motiver; opfordrer Georgien til at fortsætte og fuldt ud gennemføre reformen af retsvæsenet, herunder styrke domstolenes uafhængighed og afpolitisere anklagemyndigheden; er fortsat bekymret over anklagemyndighedens manglende ansvarlighed og de uklare kriterier, efter hvilke anklagere og efterforskere udnævnes; opfordrer til en fortsat indsats for fuldstændig uafhængighed, effektivitet, upartiskhed og professionalisme inden for retsvæsenet, anklagemyndigheden, indenrigsministeriet samt i den nyligt oprettede sikkerhedstjeneste, herunder parlamentarisk kontrol med de to sidstnævnte; er bekymret over den udbredte brug af varetægtsfængsling, navnlig af politikere og politiske aktivister, som bør være en ekstraordinær foranstaltning, der kun anvendes under påtrængende og entydige omstændigheder;

21.  minder om udtalelsen af 22. september 2015 fra Europarådets Venedigkommission om det utilbørlige pres, der lægges på dommerne ved forfatningsdomstolen i Georgien, og opfordrer Georgiens regering til at træffe passende foranstaltninger, herunder tilstrækkelige tiltag for at beskytte domstolens medlemmer og deres familier, foretage tilbundsgående undersøgelser af alle tilfælde af intimidering og retsforfølge gerningsmændene;

22.  understreger det faktum, at et velafbalanceret og modent politisk system kræver, at der findes en politisk opposition, og understreger, at enhver form for vold mod medlemmer af et politisk parti bør undersøges omgående og grundigt; opfordrer alle politiske kræfter i Georgien til at forbedre det politiske klima ved at undgå konfrontation og polarisering og ved at sikre bred politisk dialog med henblik på at styrke demokratiet og retsstatsprincippet;

23.  opfordrer til en fuldstændig gennemførelse af henstillingerne i den skelsættende rapport "Georgia in Transition" fra Thomas Hammarberg, EU's særlige rådgiver for forfatningsreform, retlige reformer og menneskerettigheder;

24.  lykønsker Georgien med landets innovative offentlige e-udbudssystem, som i væsentlig grad har øget gennemsigtigheden, effektiviteten og ansvarligheden, der er centrale faktorer i bekæmpelsen af korruption;

Moldova

25.  udtrykker alvorlig bekymring over den systemiske politiske ustabilitet, der reelt har eksisteret siden det sidste parlamentsvalg den 30. november 2014, og mener, at det nuværende politiske dødvande i Moldova har nået et kritisk punkt, som risikerer at destabilisere landets institutioner og true økonomien, hvilket har kraftig indvirkning på tilstrømningen af direkte udenlandske investeringer;

26.  glæder sig over dannelsen af en ny regering efter en lang periode med dødvande og mislykkede forsøg på at danne en regering den 4. og 13. januar 2016; opfordrer indtrængende de politiske kræfter i Moldova til at fremskynde uden yderligere forsinkelse reformprocessen til gavn for alle moldovere, blandt andet med henblik på at leve op til kravene fra Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF); opfordrer til undgåelsen af de alvorlige geopolitiske konsekvenser af en yderligere politisk krise og minder de moldoviske partier om behovet for øget politisk stabilitet for at sikre en bæredygtig succes af reformerne og håber, at den nye regering vil være i stand til at levere væsentlige resultater;

27.  understreger, at der er behov for at gøre en yderligere indsats med hensyn til at bekæmpe korruption, oprette et uafhængigt og upolitisk retsvæsen, afvikle politisk korruption (state capture) og stabilisere Moldovas økonomi; beklager, at EU's budgetstøttebetalinger blev suspenderet i 2015 som følge af den politiske ustabilitet i Moldovas institutioner og disses manglende evne til at opnå resultater;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde al fornøden teknisk viden og økonomisk støtte til den kommende regering i Moldova og til at følge det gode eksempel fra EU's støttegruppe for Ukraine, herunder ved at udstationere eksperter og tjenestemænd fra Bruxelles og medlemslandenes hovedstæder og lade dem indgå i arbejdet hos de moldoviske myndigheder, så de kan bistå og overvåge gennemførelsen af reformer på stedet og på daglig basis;

29.  opfordrer indtrængende myndighederne til at foretage en fuldstændig og grundig efterforskning af korruptionsskandalen og tyveriet af 1 mia. EUR fra banksystemet, bringe de ansvarlige for en domstol og sikre, at de stjålne midler bliver returneret; mener, at den aktuelle bankkrise viser vigtigheden af systemiske forbedringer af den retlige ramme med henblik på at styrke kontrollen med og gennemsigtigheden i aktiviteterne i banksektoren; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til nøje at overvåge de igangværende retslige undersøgelser og om nødvendigt give de moldoviske myndigheder den fornødne ekspertise og bistand til at gennemføre og afslutte undersøgelsen;

30.  opfordrer til en gennemgribende reform af mediesektoren og til fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til ejerskab af medierne; udtrykker i denne forbindelse bekymring over den manglende reelle konkurrence og opfordrer til, at der vedtages en striks lov om interessekonflikter;

Ukraine

31.  glæder sig over ikrafttrædelsen pr. 1. januar 2016 af DCFTA'en mellem EU og Ukraine; fordømmer imidlertid, at Den Russiske Føderation ensidigt har suspenderet sin frihandelsaftale med Ukraine, indført kraftige handelsrestriktioner på ukrainsk eksport til Rusland og forhindrer transit af varer til tredjelande, og herved krænker WTO's og andre bilaterale handelsaftaler; opfordrer indtrængende EU til at støtte Ukraine i denne og fremtidige tvister med Rusland, som tages op i Verdenshandelsorganisationen;

32.  fremhæver Kommissionens enestående åbenhed og vedvarende indsats gennem en periode på halvandet år for at imødekomme al tvivl fra Ruslands side vedrørende konsekvenserne af gennemførelsen af DCFTA'en og for at finde praktiske løsninger; beklager, at Rusland ikke har kunnet give konkrete eksempler på, hvordan dets eget marked og handel vil blive berørt af ikrafttrædelsen af DCFTA'en; gentager de potentielle gevinster ved gennemførelsen af AA'en/DCFTA'en for Rusland gennem øgede handelsmæssige og økonomiske aktiviteter og et mere stabilt naboskab; opfordrer derfor til undersøgelse af yderligere muligheder for dialog på højt plan;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at holde missionen fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) fuldt bemandet og fuldt operationel; bemærker anmodningerne fra den ukrainske regering om en udvidet international fredsbevarende styrke langs den ukrainske-russiske grænse og i distrikterne Lugansk og Donetsk; er enig i, at parterne i konflikten, når situationen tillader det og som led i den fulde gennemførelse af Minskaftalen, bør tilbydes en EU-ledet FSFP-mission for at hjælpe med opgaver som f.eks. minerydning og hjælp til forberedelse af lokalvalg og sikring af fri adgang for humanitære hjælpeorganisationer;

34.  udtrykker alvorlig bekymring med hensyn til gennemførelsen af Minskaftalen inden for den oprindeligt aftalte frist den 31. december 2015; minder om, at de russiske myndigheder har et særligt ansvar i denne forbindelse; gentager, at der siden midten af oktober 2015 har været et stigende antal overtrædelser af våbenhvilen, at observatører fra OSCE's særlige observatørmission stadig er udsat for begrænsninger i deres bevægelsesfrihed, at Ukraine ikke har fået genoprettet kontrollen med hele sin grænse med Rusland, at man ikke er nået til enighed om vilkårene for de lokale valg i de midlertidigt besatte områder Lugansk og Donetsk, og at ikke alle fanger og ulovligt tilbageholdte personer, f.eks. Nadija Savtjenko og Oleg Sentsov, er blevet løsladt;

35.  glæder sig over frigivelsen af rapporten fra Det Nederlandske Sikkerhedsråd om nedskydningen af Malaysia Airlines' fly 17 (MH17), i forbindelse med hvilken 298 uskyldige civile blev dræbt; støtter oprettelsen af en international straffedomstol, og opfordrer Den Russiske Føderation til at samarbejde fuldt ud med det internationale samfund om at foretage en omfattende og upartisk strafferetlig efterforskning og bringe de ansvarlige for en domstol; beklager dybt Den Russiske Føderations beslutning om at blokere for en resolution i FN's Sikkerhedsråd om oprettelse af en international domstol til at efterforske denne forbrydelse;

36.  beklager den omstændighed, at den igangværende russiske aggression har skabt en alvorlig humanitær situation i Donbas, og at ukrainske og internationale humanitære organisationer nægtes adgang til de besatte områder; udtrykker dyb bekymring over de vanskelige humanitære leveforhold for de mere end 1,5 millioner internt fordrevne; er alvorligt bekymret over krænkelserne af menneskerettighederne i det russiskbesatte Krim, navnlig for så vidt angår krimtatarernes forfærdelige situation, og fremhæver behovet for at øge EU's økonomiske bistand til Ukraine;

37.  glæder sig over de ukrainske myndigheders vedvarende bestræbelser på at opfylde handlingsplanen for visumliberalisering og lykønsker dem med den positive endelige fremskridtsrapport om gennemførelsen af denne plan; udtrykker tilfredshed med vedtagelsen af ny lovgivning og af politikker, som har styrket beskyttelsen mod forskelsbehandling; forventer, at de ukrainske ledere opfylder deres forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af korruption i første kvartal af 2016;

38.  understreger, at den største enkeltstående udfordring for reformbestræbelserne er den udbredte korruption; glæder sig over de hidtil trufne beslutninger om indførelse af lovgivning, institutioner (Det Nationale Kontor for Bekæmpelse af Korruption, Det Nationale Agentur for Forebyggelse af Korruption, en særlig anklagemyndighed til bekæmpelse af korruption) og mekanismer til bekæmpelse af korruption samt Det Nationale Agentur for Inddrivelse af Udbytte af Korruption; bifalder endvidere den nylige vedtagelse af loven om statslig finansiering af politiske partier, som træder i kraft den 1. juli 2016, og loven om offentlige udbud;

39.  udtrykker forståelse for, at krigssituationen i det østlige Ukraine udgør en alvorlig hindring for denne indsats; understreger imidlertid, at Ukraines succes og modstandsdygtighed over for enhver ydre fjende er stærkt afhængig af landets økonomiske sundhedstilstand og retlige rammer, et velfungerende demokrati og voksende velstand;

40.  glæder sig over den igangværende forfatningsreformproces på områderne decentralisering og retsvæsen; minder om, at Venedigkommissionen har fremsat positive henstillinger vedrørende begge sæt forfatningsændringer; understreger behovet for yderligere fremskridt inden for disse og andre områder, navnlig økonomien, hvor bedre regulering og afmonopolisering fortsat skal være en prioritet på lige fod med finanspolitiske reformer, øget gennemsigtighed og skabelse af et gunstigt investeringsklima; er bekymret over den ukrainske økonomis tilstand og den generelle finansielle situation i landet; noterer sig mindre fremskridt med hensyn til stabilisering af økonomiske resultater; roser den historiske aftale om gældssanering, som Ukraine indgik med sine kreditorer i september 2015; minder om, at det internationale samfund, navnlig EU, EU-baserede internationale finansielle institutioner, IMF og individuelle donorlande, har givet tilsagn om et hidtil uset beløb på ca. 20 mia. EUR;

41.  glæder sig over EU's aktive støtte og solidaritet på energiområdet, der tillod genoptagelse af russiske gasleverancer til Ukraine for vinteren 2015-2016; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte transitpotentialet i Ukraine og styrke samarbejdet med henblik på at sikre energiforsyningen til både EU og Ukraine, samt til at undlade at bygge nye rørledninger, der ledes uden om Ukraine, navnlig ved at udvikle "Nord Stream II"-projektet om levering af russisk gas til Europa, der kan vise sig at være til skade for EU's strategi for diversificering af energikilder såvel som for EU-retten; støtter EU's intention om at fremme fuld energimarkedsintegration med Ukraine gennem Energifællesskabet og mindske energiafhængigheden uden at overbebyrde private husholdninger; opfordrer EU og den ukrainske regering til at udarbejde foranstaltninger med henblik på at afbøde sociale problemer;

42.  glæder sig over Det Parlamentariske Associeringsudvalg EU-Ukraines effektive og dynamiske arbejde med hensyn til at overvåge den politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske situation i Ukraine samt dets engagement i og støtte til at forbedre de samlede EU-orienterede reformprocesser, der er iværksat af de ukrainske myndigheder; henviser til det aftalememorandum, der blev undertegnet af Ukraines Verkhovna Rada og Europa-Parlamentet i 2015, om en fælles ramme for parlamentarisk støtte og kapacitetsopbygning mellem de to parlamenter;

43.  understreger behovet for at styrke det ukrainske civilsamfund, så det kan rådgive og støtte myndighederne med henblik på at levere de lovede reformer og fungere som en effektiv vagthund og whistleblower; glæder sig over det effektive samarbejde mellem eksperter og Verkhovna Rada med hensyn til reformprocessen og gennemførelsen af AA'en/DCFTA'en; bifalder, at Verkhovna Radas prioriteter er udformet på baggrund af en omfattende dialog med civilsamfundet;

44.  noterer sig den kommende nederlandske rådgivende folkeafstemning om AA'en/DCFTA'en mellem EU og Ukraine; er overbevist om, at den nederlandske befolknings afgørelse vil blive truffet på grundlag af aftalens fordele og vil anerkende de mærkbare virkninger, den medfører for EU, og navnlig for Nederlandene;

o
o   o

45.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne, regeringerne og parlamenterne i landene i Det Østlige Partnerskab og i Den Russiske Føderation, Den Parlamentariske Forsamling Euronest samt Europarådets og OSCE's parlamentariske forsamlinger.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0272.

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2016 om bestemmelsen om gensidigt forsvar (artikel 42, stk. 7, TEU) (2015/3034(RSP))

P8_TA(2016)0019 RC-B8-0043/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særligt artikel 42, stk. 7,

–  der henviser til artikel 2, stk. 4, og artikel 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om EU's bestemmelser om gensidigt forsvar og solidaritet: politiske og operationelle dimensioner(1),

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt, særligt bestemmelserne i kapitel VII og artikel 51,

–  der henviser til, at Den Franske Republiks præsident den 16. november 2015 i det franske parlament erklærede, at Frankrig var i krig,

–  der henviser til konklusionerne om forsvar og sikkerhed vedtaget af Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2013 og 25.-26. juni 2015,

–  der henviser til resultaterne af mødet i Udenrigsrådet (forsvarsministrene) den 17. november 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at der den 13. november 2015 fandt adskillige terrorangreb sted i Paris, som berøvede mindst 130 mennesker fra mere end 26 lande livet, og til, at EU har været udsat for adskillige terrorangreb siden 2004, hvorunder flere hundrede blev dræbt, og flere tusinde blev såret;

B.  der henviser til, at den franske regering officielt påberåbte sig bestemmelsen om gensidigt forsvar under artikel 42, stk. 7, i TEU efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015;

C.  der henviser til, at solidaritet, hjælp og gensidig bistand mellem medlemsstaterne, herunder gennem anvendelse af EU-midler, er en del af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier;

D.  der henviser til, at EU-medlemsstaterne som følge af Frankrigs påberåbelse af bestemmelsen om gensidigt forsvar er forpligtet til at yde al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen, i overensstemmelse med artikel 51 i FN-pagten; der fremhæver, at forebyggelse af konflikter og angreb er at foretrække frem for håndtering af deres konsekvenser;

E.  der henviser til, at bekæmpelse af international terrorisme betragtes som en prioritet for EU, og at efterlevelse af solidaritetsprincippet kræver handling såvel hjemme som ude; der henviser til, at de interne og eksterne dimensioner af EU's sikkerhed nødvendigvis er tæt forbundne; der henviser til, at der er behov for en fælles EU-strategi;

F.  der henviser til, at den sikkerheds- og forsvarsstruktur, der er hjemmel til i traktaterne, endnu ikke er fuldt gennemført; der henviser til, at medlemsstaterne er ansvarlige for at opnå fremskridt på området sikkerhed og forsvar i Unionen;

G.  der henviser til, at EU bør styrke sit samarbejde med Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) med henblik på at gøre den sikkerheds- og forsvarspolitik, der er skabt inden for hver af de to sæt rammer, mere kompatibel, navnlig når en medlemsstat bliver offer for væbnet aggression på sit territorium, hvilket inkluderer terrorangreb;

H.  der henviser til, at EU's institutioner bør blive mere aktive inden for sikkerheds- og forsvarspolitik og fremme gennemførelsen af alle bestemmelser om sikkerheds- og forsvarspolitik i traktaterne, herunder dem, der omhandler NATO's særlige rolle i europæisk og transatlantisk sikkerhed og forsvar; der henviser til, at EU-institutionerne bør støtte alle medlemsstaterne i deres bestræbelser på at gennemføre disse bestemmelser fuldt ud;

I.  der henviser til, at artikel 42, stk. 6, i TEU om et permanent struktureret samarbejde blandt de medlemsstater, som ønsker at arbejde tættere sammen, bør aktiveres;

J.  der henviser til, at EU har lagt sig fast på en terrorbekæmpelsesstrategi, som bygger både på fællesskabsinstrumenter og mellemstatslige aktiver inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP); der henviser til, at denne strategi indebærer, at EU's aktioner skal organiseres i forhold til fire målsætninger: forebyggelse, beskyttelse, forfølgelse og reaktion;

K.  der henviser til, at EU's svar på terrorisme indbefatter fremme af demokrati, dialog og god forvaltningsskik med henblik på at bekæmpe de underliggende årsager til voldelig ekstremisme;

1.  fordømmer på det kraftigste de forfærdende terrorangreb, der er begået af Daesh; udtrykker sin dybeste medfølelse og solidaritet med alle ofrene for terrorangreb og deres familier;

2.  anerkender og bifalder den enstemmige støtte, som alle EU-medlemsstater har givet til Frankrig; påskønner alle medlemsstaternes beredvillighed til at yde al den fornødne hjælp og bistand;

3.  minder om, at det var første gang, bestemmelsen om gensidigt forsvar blev påberåbt; finder, at den aktuelle sag skal fungere som en katalysator for dybtgående politiske drøftelser om den flerdimensionale karakter af Europas sikkerhed og forsvar;

4.  bemærker med tilfredshed de yderligere kapacitetsbidrag, der er stillet til rådighed i kampen mod terrorisme; opfordrer alle medlemsstaterne til at bevare deres ubetingede og vedvarende støtte og til at fastholde deres bidrag så længe som nødvendigt; noterer sig Frankrigs rolle som katalysator i denne fælles indsats og tilskynder de kompetente EU-institutioner til at tilvejebringe og fastholde deres støtte efter behov;

5.  mener, at påberåbelse af fælles forsvars- og solidaritetsbestemmelser under traktaterne først og fremmest er et politisk spørgsmål; understreger, at når disse bestemmelser påberåbes, er såvel Det Europæiske Råd som Europa-Parlamentet det rette forum for den politiske debat;

6.  udtrykker bekymring for, at forvaltning af hjælp og bistand under bestemmelsen om gensidigt forsvar på bilateral basis – som i dette tilfælde – ikke vil være muligt for alle medlemsstater; opfordrer derfor Det Europæiske Råd til at sikre fremdrift i den yderligere udvikling af bestemmelsen om gensidigt forsvar og bygge videre på de relevante EU-institutioners rolle som facilitatorer;

7.  minder om sine opfordringer i tidligere beslutninger til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om at foreslå praktiske foranstaltninger og retningslinjer for at sikre et effektivt svar i tilfælde af, at en medlemsstat påberåber sig bestemmelsen om gensidigt forsvar, samt en undersøgelse af EU-institutionernes rolle, hvis bestemmelsen påberåbes; beklager imidlertid, at der hverken forelå en undersøgelse eller retningslinjer, da bestemmelsen om gensidigt forsvar blev aktiveret for første gang, hvilket har ført til den nuværende situation, hvor det er nødvendigt med ad hoc-foranstaltninger, ad hoc-forvaltning og ad hoc-samarbejde;

8.  mener, at der fortsat er et presserende behov for at få fastlagt praktiske foranstaltninger og retningslinjer for fremtidige aktiveringer af bestemmelsen om gensidigt forsvar; understreger, at der ved udarbejdelsen af disse retningslinjer bør tages højde for erfaringerne fra den første aktivering af artikel 42, stk. 7;

9.  opfordrer Rådet og medlemsstaterne til snarest at udvikle og vedtage en politikramme, som kan bistå gennemførelsen af artikel 42, stk. 7, i TEU, og som indeholder en tidsramme, en revisionsbestemmelse og overvågningsmekanismer; er stærkt overbevist om, at alle nationale, bilaterale og multilaterale aktioner, der følger efter en aktivering af artikel 42, stk. 7, bør meddeles Rådet og offentliggøres samtidig;

10.  bemærker, at solidaritetsbestemmelsen i artikel 222 i TEUF ville gøre det muligt at stille alle relevante EU-midler til rådighed for Frankrig og andre medlemsstater, der er direkte involveret i bekæmpelsen af terrorisme; minder om, at artikel 222 i TEUF specifikt er udformet med henblik på at håndtere følgerne af terrorangreb i Europa og afhjælpe de ringe niveauer med hensyn til samarbejde og koordinering mellem de nationale retshåndhævende myndigheder i Europa;

11.  er overbevist om, at EU – med udgangspunkt i de eksisterende kapaciteter i medlemsstaterne og på EU-plan – har behov for et permanent civil-militært hovedkvarter på strategiske og operationelle niveauer, og at denne struktur bør tildeles ansvar for strategisk og operationel beredskabsplanlægning, herunder med henblik på kollektivt forsvar, som foreskrevet i artikel 42, stk. 7, og artikel 42, stk. 2, i TEU, og fremtidig anvendelse deraf i tæt samarbejde med de relevante NATO-strukturer;

12.  mener, at den aktuelle aktivering af artikel 42, stk. 7, i TEU bør blive katalysator for at frigøre potentialet i alle de sikkerheds- og forsvarsrelaterede traktatbestemmelser, der i fremtiden må komme på tale; minder i denne forbindelse om betydningen af en fuldstændig og korrekt anvendelse af forsvarspakken, herunder direktiv 2009/81/EF om indkøb af forsvarsmateriel og 2009/43/EF om overførsler inden for EU;

13.  opfordrer alle europæiske lande til fortsat at tilbyde enhver støtte i kampen mod terrorisme og til at anlægge en konsekvent tilgang både hjemme og i udlandet;

14.  udtrykker dyb bekymring over, at de personer, der spillede en central rolle i angrebene i Paris, tilsyneladende var statsborgere i EU-lande og var født og boede i EU, og opfordrer derfor til yderligere foranstaltninger med henblik på at kontrollere bevægelser af våben, sprængstoffer og terrormistænkte;

15.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at etablere struktureret informationsdeling og operationelt samarbejde mellem grænseforvaltning, politi og andre retshåndhævende myndigheder samt udveksling af efterretninger ved at forbinde nationale databaser og fuldt ud udnytte de eksisterende rammer, som f.eks. Europols platform for sikker udveksling af oplysninger og efterretninger (SIENA), og ved at udbygge brugen af andre af Europols platforme og tjenester;

16.  fastholder, at det er nødvendigt med en samlet tilgang til antiradikalisering, herunder tiltag på nationalt plan rettet mod unge, forebyggelse af voldelig ekstremisme og bekæmpelse af terrorisme, som fokuserer på at styrke den sociale samhørighed, forebyggelse af kriminalitet, målrettet politi- og sikkerhedsindsats på grundlag af individuel mistanke eller konkrete trusler, som fastslås af mennesker og ikke maskiner; understreger endvidere behovet for at stramme reglerne om erhvervelse og besiddelse af våben, eksportbestemmelserne og kampen mod ulovlig handel med våben;

17.  opfordrer til en fælles EU-udenrigspolitik om fremtiden for Syrien og Mellemøsten generelt i tæt samarbejde alle relevante aktører; mener, at denne politik bør være en integrerende del af EU's fremtidige globale strategi;

18.  mener, at aktivering af bestemmelsen om gensidig bistand er en enestående mulighed for at etablere grundlaget for en stærk og holdbar europæisk forsvarsunion; er af den opfattelse, at EU kun vil være rustet og klar til at imødegå de enorme indre og ydre sikkerhedstrusler og -udfordringer, hvis det råder over en selvstændig sikkerheds- og forsvarskapacitet;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råds formand, Europa-Kommissionens formand, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, generalsekretæren for Den Nordatlantiske Traktats Organisation, De Forende Nationers generalsekretær samt De Forenede Staters præsident og forsvarsminister.

(1) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 138.

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2016 om EU's prioriteter for samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd i 2016 (2015/3035(RSP))

P8_TA(2016)0020 RC-B8-0050/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og til FN's konventioner om menneskerettighederne og de valgfrie protokoller hertil,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 60/251 om oprettelse af Menneskerettighedsrådet (UNHRC),

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, den europæiske socialpagt og EU's charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om UNHRC,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om krænkelse af menneskerettigheder, herunder sine beslutninger om debatter om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet,

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og Den Europæiske Unions politik på området(1),

–  der henviser til EU-traktatens artikel 2, artikel 3, stk. 5, og artikel 18, 21, 27 og 47,

–  der henviser til UNHRC's årsberetning 2015 til FN's Generalforsamling,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at 2015 og 2016 er år med vigtige årsdage for så vidt angår udøvelse af menneskerettigheder, fred og sikkerhed: 70-året for grundlæggelsen af De Forenede Nationer og 50-året for den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR) samt henholdsvis 30- og 20-året for FN's erklæring om retten til udvikling (1986) og Beijingerklæringen og Beijinghandlingsprogrammet (1995) og 15-året for FN's Sikkerhedsråds skelsættende resolution om kvinder, fred og sikkerhed (2000) og 2015-målene (2000);

B.  der henviser til, at beskyttelse af respekten for menneskerettighederne uanset race, oprindelse, religion, klasse, kaste, køn, seksuel orientering eller hudfarve er en forpligtelse, der påhviler alle stater; der fastholder sit standpunkt om, at menneskerettighederne er udelelige (det være sig borgerlige, politiske, økonomiske, sociale eller kulturelle rettigheder) og indbyrdes forbundne og indbyrdes afhængige, og der henviser til, at berøvelse af én af disse rettigheder har direkte og negative konsekvenser for de øvrige; der henviser til, at alle stater er forpligtet til at respektere deres respektive befolkningers grundlæggende rettigheder og har pligt til at tage konkrete skridt til at fremme respekten for disse rettigheder på nationalt plan, og til at samarbejde på internationalt niveau om at fjerne hindringerne for gennemførelsen af menneskerettighederne inden for alle områder;

C.  der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet er en del af Den Europæiske Unions etiske og juridiske grundlag og en af hjørnestenene i den europæiske enhed og integritet; der henviser til, at kohærens på menneskerettighedsområdet, både indadtil og udadtil, er afgørende for EU's menneskerettighedspolitiks troværdighed i udlandet;

D.  der henviser til, at EU's handlinger som led i forbindelserne med tredjelande er underlagt artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union, som fastslår, at menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er universelle og udelelige og stadfæster forpligtelsen til i indsatsen på den internationale scene at respektere den menneskelige værdighed og principperne om lighed og solidaritet samt principperne i FN-pagten og folkeretten;

E.  der henviser til, at respekt for menneskerettighederne bør integreres i alle politikområder vedrørende fred og sikkerhed, udviklingssamarbejde, handel og investering, humanitær indsats, klimaændringer, migration og bekæmpelse af terrorisme, da disse ikke kan behandles isoleret i forhold til respekten for menneskerettighederne;

F.  der henviser til, at FN's medlemsstater har vedtaget og forpligtet sig til 2030-dagsordenen, der indeholder en vision om en verden af universel respekt for menneskerettighederne og den menneskelige værdighed, retsstatsprincippet, retfærdighed, lighed og ikke-forskelsbehandling;

G.  der henviser til, at de ordinære samlinger i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), udnævnelsen af særlige rapportører, mekanismen for den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) og de særlige procedurer, som enten behandler situationen i bestemte lande eller bestemte tematiske spørgsmål, alle bidrager til den internationale indsats til fremme af og respekt for menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet;

H.  der henviser til, at nogle af medlemmerne af Menneskerettighedsrådet anses for at være blandt de alvorligste menneskerettighedsovertrædere og har tvivlsomme resultater med hensyn til samarbejdet med FN's særlige procedurer og overholdelsen af deres indberetningsforpligtelser over for FN's menneskerettighedsorganer;

FN's Menneskerettighedsråd

1.  glæder sig over udnævnelsen af ambassadør Choi Kyong–lim til formand for UNHRC i 2016;

2.  glæder sig over UNHRC's årlige rapport til FN's Generalforsamling, der dækker dens 28., 29. og 30. samling;

3.  gentager sin holdning om, at UNCHR-medlemmerne bør vælges blandt stater, som fastholder respekten for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet, og anmoder indtrængende FN's medlemsstater om bl.a. at fremme resultatbaserede kriterier for menneskerettigheder ved valg af stater til medlemmer af UNHRC; udtrykker bekymring over krænkelser af menneskerettighederne i en række stater, der er nyvalgte medlemmer af UNHRC; mener, at medlemsstaterne ikke bør støtte valg til UNHRC af lande, der ikke overholder menneskerettighederne;

4.  understreger, at det er vigtigt at støtte den uafhængighed og integritet, der kendetegner FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR), for at sikre, at OHCHR fortsat kan varetage sit mandat effektivt og upartisk; opfordrer i denne forbindelse til, at OHCHR tildeles tilstrækkelig støtte og finansiering; gentager sin støtte til de særlige procedurer og mandatindehavernes – såsom de særlige rapportørers – uafhængige status, der sætter dem i stand til at udfylde deres funktioner helt uvildigt, og opfordrer alle stater til at samarbejde med disse procedurer; beklager det manglende samarbejde fra visse medlemsstaters side;

5.  bekræfter på ny betydningen af at bevare den universelle karakter af den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) med henblik på at nå frem til en fuldstændig forståelse af menneskerettighedssituationen i alle FN-medlemsstater og gentager sin støtte til den anden gennemgangsrunde, som særligt fokuserer på gennemførelsen af de henstillinger, der blev accepteret i første runde; opfordrer imidlertid endnu en gang til, at de henstillinger, som staterne ikke kunne acceptere under den første runde, bliver taget op til fornyet behandling i løbet af den videre UPR-proces;

6.  understreger behovet for at sikre, at et bredt spektrum af interessehavere, herunder civilsamfundet, deltager fuldt ud i alle aspekter af UNHCR's arbejde, og udtrykker sin bekymring over, at alvorlige begrænsninger har hæmmet civilsamfundets deltagelse i UPR-processen; opfordrer FN's medlemsstater, herunder EU's medlemsstater, til at anvende UPR som et middel til at vurdere deres egen menneskerettighedssituation og fremsætte henstillinger i den forbindelse;

7.  opfordrer EU til at følge op på UPR-henstillingerne i EU's politiske dialoger med de berørte lande for at finde måder og midler til at gennemføre henstillingerne ved hjælp af landestrategierne og de regionale strategier;

8.  glæder sig over initiativet til forandring fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, som skal forbedre og styrke tilstedeværelsen af FN's menneskerettighedskontorer globalt med oprettelsen af otte regionale knudepunkter, der skal beskytte og fremme respekten for menneskerettighederne ved i direkte samarbejde med forskellige partnere at omsætte henstillinger fra menneskerettighedsmekanismerne til reelle forandringer på stedet; henstiller, at der i anledning af 10-året for oprettelsen af FN's Menneskerettighedsråd gennemføres en evaluering af, hvilken indvirkning dette råd har haft, herunder dets mandat og implementeringen af dets resolutioner og andre beslutninger;

Borgerlige og politiske rettigheder

9.  udtrykker bekymring over de forfatningsændringer, der er iværksat i visse lande, med henblik på at ændre den grænse, der er fastsat for præsidentens embedsperiode, hvilket i nogle tilfælde har ført til valgrelateret vold; bekræfter, at respekten for borgerlige og politiske rettigheder, herunder den individuelle og kollektive ytringsfrihed samt forsamlings- og foreningsfriheden, er indikatorer for et demokratisk, tolerant og pluralistisk samfund;

10.  gentager, at frie ægte valg, der afholdes regelmæssigt på grundlag af almindelig og lige valgret, er en grundlæggende rettighed, som alle borgere bør nyde godt af i overensstemmelse med verdenserklæringen om menneskerettigheder (artikel 21, stk. 3) og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (artikel 25); bekræfter, at eksistensen af ytringsfrihed og et levende miljø, der er befordrende for et uafhængigt og pluralistisk civilsamfund, er forudsætninger for fremme af respekten for menneskerettighederne;

11.  mener, at moderne digitale teknologier frembyder fordele og udfordringer for beskyttelsen af retten til privatlivets fred, for udøvelsen af ytringsfrihed online i hele verden og for sikkerheden, fordi moderne digitale teknologier kan anvendes til ekstremistisk og terroristisk propaganda og som rekrutteringskanaler; glæder sig i denne forbindelse over udpegelsen af FN's særlige rapportør om retten til privatlivets fred i den digitale tidsalder, hvis mandat omfatter spørgsmål vedrørende overvågning og beskyttelse af privatlivets fred, som har konsekvenser for mennesker online eller offline;

12.  opfordrer FN's medlemsstater, herunder EU's medlemsstater, til at implementere henstillingerne fra FN's særlige rapportør om nutidige former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance med det formål at bekæmpe udbredelsen af racistisk, etnisk baseret og xenofobisk had og tilskyndelse hertil over internettet og på sociale medienetværker ved at tage passende lovgivningsmæssige skridt, under fuldstændig overholdelse af ytrings- og meningsfriheden;

Menneskerettighedsforkæmpere

13.  fordømmer regeringsstyrkers fortsatte chikane og tilbageholdelse af menneskerettighedsforkæmpere og oppositionsmedlemmer i en række tredjelande; udtrykker sin bekymring med hensyn til urimelig og restriktiv lovgivning, herunder restriktioner for udenlandsk finansiering, hvilket betyder færre muligheder for aktiviteter i civilsamfundet; opfordrer alle regeringer til at fremme og støtte mediefrihed, civilsamfundsorganisationers frihed og menneskerettighedsforkæmperes aktiviteter og gøre det muligt for dem at udføre deres arbejde uden frygt, undertrykkelse eller intimidering;

14.  mener, at den vedvarende chikane og tilbageholdelse af menneskerettighedsforkæmpere og oppositionsprofiler, som finder sted i en række UNHRC-medlemslande, undergraver UNHRC's troværdighed; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at fremme et initiativ på FN-niveau med henblik på at udarbejde et sammenhængende og omfattende svar på de store udfordringer, som menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder med kvinders rettigheder, med beskyttelse af miljø, jord og oprindelige folks rettigheder, med korruption og med straffrihed, religion, journalister, og andre menneskerettighedsforkæmpere, der anvender medierne, herunder internettet og sociale medier, står over for på verdensplan, og til systematisk at fordømme mord på dem;

15.  er yderst bekymret over det stigende antal angreb på humanitære hjælpearbejdere og behandlingsfaciliteter, understreger, at alle sådanne angreb er klart forbudt i henhold til den humanitære folkeret, og opfordrer konfliktens parter til at respektere den humanitære folkerets bestemmelser; understreger betydningen af at forbedre sikkerheden for hjælpearbejdere for at kunne reagere mere effektivt på angreb;

Dødsstraf

16.  minder om EU's nultolerance over for dødsstraf og gentager sin vedvarende modstand mod dødsstraf, tortur, grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling og straf i alle tilfælde og under alle omstændigheder; understreger betydningen af, at EU fortsat fremmer moratoriet for dødsstraf, og understreger endnu en gang, at afskaffelse af dødsstraffen bidrager til at fremme den menneskelige værdighed; gentager, at støtte til tredjelandes håndhævelse af narkotikapolitikker, såsom finansiel støtte, teknisk bistand og kapacitetsopbygning, kun skal ydes, hvis man kan udelukke anvendelsen af dødsstraf for narkorelaterede lovovertrædelser; udtrykker sin støtte til oprettelsen af en særlig rapportør om menneskerettigheder og narkotikapolitik;

17.  påskønner de væsentlige fremskridt, der hidtil er gjort, og som har medført, at mange lande har suspenderet dødsstraffen, mens andre har truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger til at afskaffe dødsstraffen; udtrykker ikke desto mindre sin beklagelse over genoptagelsen af henrettelser i en række lande i løbet af de seneste år; opfordrer de stater, der har afskaffet dødsstraf, eller har et længerevarende moratorium for dødsstraf, til at holde fast ved deres forpligtelser og ikke genindføre dødsstraf;

Religionsfrihed

18.  minder om, at tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed er grundlæggende menneskerettigheder, der er fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder, og som er garanteret ved artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; minder ligeledes om, at disse rettigheder er indbyrdes forbundne med andre menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder og omfatter retten til at tro eller ikke at tro såvel som frihed til at praktisere teistiske, ikke-teistiske og ateistiske overbevisninger og retten til at vælge, ændre, opgive eller genoptage en tro efter eget valg; udtrykker bekymring over, at visse lande fortsat undlader at overholde FN's standarder og anvender statslig undertrykkelse, som kan omfatte fysisk afstraffelse, fængsling, urimeligt høje bøder og endog dødsstraf, i overtrædelse af religions- eller trosfriheden; er bekymret over den tiltagende forfølgelse af mindretal på grund af deres religion eller tro samt over retsstridige skader på deres forsamlingssteder; støtter rapporten fra FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed om vold begået "i religionens navn"; opfordrer EU til at gennemføre sine henstillinger om interreligiøse dialoginitiativer;

19.  glæder sig over EU's indsats for at fremme religions- og trosfrihed i internationale fora, herunder ved at støtte mandatet til FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed; støtter fuldt ud EU's praksis med at stille sig i spidsen for tematiske resolutioner i UNHRC og FN's Generalforsamling om dette emne; anmoder om konkrete tiltag til at beskytte religiøse mindretal, ikke-troende, frafaldne og ateister, der er ofre for blasfemilove; mener, at der bør træffes foranstaltninger både i internationale og regionale fora ved at opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med religiøse sammenslutninger og samfund som anført i artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

Sociale og økonomiske rettigheder

20.  anerkender UNHRC's bestræbelser på, at sikre, at alle menneskerettigheder gives samme status og samme vægt, ved at indføre mandatindehavere for særlige procedurer vedrørende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; fremhæver i den forbindelse betydningen af ratifikation af den valgfri protokol til ICESCR om klage og undersøgelsesmekanismer;

21.  giver udtryk for sin dybe bekymring over stigningen i den ekstreme fattigdom, der truer den fulde udøvelse af alle menneskerettigheder; glæder sig i denne forbindelse over UNHRC's særlige rapportørs rapport om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder (A/HRC/29/31) og støtter hans forslag om afskaffelse af ekstrem fattigdom; anser det for vigtigt at gøre noget ved voksende uligheder med henblik på at bekæmpe fattigdom generelt og at fremme sociale og økonomiske rettigheder, navnlig ved at lette adgangen til føde, vand, uddannelse, sundhedspleje og boliger;

22.  mener, at korruption, skatteunddragelse, lemfældig forvaltning af offentlige goder og manglende ansvarlighed truer muligheden for, at alle i lige grad kan nyde godt af menneskerettighederne, og underminerer demokratiske processer, retsstatsprincippet, et retfærdigt retsvæsen og offentlige tjenester, såsom uddannelse og basale sundhedsydelser; mener, at en indsats til sikring af respekten for menneskerettighederne, navnlig retten til information, ytrings- og forsamlingsfrihed, et uafhængigt retsvæsen og demokratisk deltagelse i offentlige anliggender, bidrager afgørende til at bekæmpe korruption;

23.  understreger, at minoritetssamfund i tredjelande har særlige behov, og at deres ligestilling bør fremmes inden for alle områder af det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv;

24.  opfordrer indtrængende FN's medlemsstater, herunder EU's medlemsstater, til at henstille, at alle mandatindehavere under de særlige procedurer er særligt opmærksomme på spørgsmål vedrørende kvinder, unge samt handicappede fra de oprindelige folk, og at de systematisk aflægger rapport herom til UNHRC; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte, at de oprindelige folk deltager i UNHRC's samlinger; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til aktivt at støtte udarbejdelsen af en handlingsplan for oprindelige folk for det samlede system, navnlig hvad angår afholdelse af regelmæssige høringer af oprindelige folk;

Erhvervslivet og menneskerettighederne

25.  går ind for en effektiv og omfattende gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; opfordrer indtrængende FN's medlemsstater, herunder EU's medlemsstater, til at udvikle og gennemføre nationale handlingsplaner; mener, at handel og menneskerettigheder kan kombineres, og at erhvervslivet spiller en vigtig rolle for at fremme menneskerettigheder og demokrati; gentager, at det er vigtigt, at de europæiske og multinationale virksomheder spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme internationale standarder for virksomheder og menneskerettigheder;

26.  opfordrer FN og EU til at tage spørgsmålet om land grabbing og forkæmpere for ejendomsret til jord, der er ofre for repressalier, herunder trusler, chikane, vilkårlige anholdelser, overfald og mord, op med multinationale og europæiske virksomheder;

27.  glæder sig over initiativet fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om at fremme projektet om ansvarlighed og retsmidler med henblik på at bidrage til et retfærdigt og mere effektivt system af nationale retsmidler, navnlig i tilfælde af grove krænkelser af menneskerettighederne i erhvervslivet; opfordrer alle regeringer til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til at sikre respekten for menneskerettighederne og adgangen til retlig prøvelse for ofre, der oplever både praktiske og retlige udfordringer med hensyn til at få adgang til retsmidler på nationalt og internationalt plan med hensyn til virksomhedsrelaterede menneskerettighedsovertrædelser;

28.  bemærker, at en åben mellemstatslig arbejdsgruppe (IGWG) om udarbejdelse af et internationalt retligt bindende instrument om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder, der er nedsat ved Menneskerettighedsrådets resolution af 26. juni 2014, holdt sit første møde i juli 2015; opfordrer EU til at støtte bestræbelser på at tilpasse dets politikker til OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og anbefaler, at EU og dets medlemsstater deltager konstruktivt i debatten om et retligt bindende internationalt instrument for erhvervslivet og menneskerettighederne inden for rammerne af FN-systemet;

Migration og flygtninge

29.  er alarmeret over den alvorligste migrationskrise siden Anden Verdenskrig, der skyldes, at et voksende antal personer er tvunget til at forlade deres hjem på grund af forfølgelse, væbnede konflikter, udbredt vold og klimaændringer og søger beskyttelse og et bedre liv og sætter livet på spil på farlige rejser; opfordrer til en effektiv og koordineret international indsats til at tackle de grundlæggende årsager til migration; opfordrer endvidere til, at der gøres en større indsats på FN-niveau for at tage fat på de aktuelle og fremtidige migrationsmæssige udfordringer ved at sikre tilstrækkelig finansiering til UNHCR, WFP og andre FN-organer, der beskæftiger sig med tilvejebringelse af basale tjenesteydelser til flygtninge i og uden for konfliktområder; fremhæver betydningen af det arbejde, der udføres af FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder, herunder hans anbefalinger;

30.  opfordrer alle lande til at vedtage en menneskerettighedsbaseret tilgang til migration, som beskytter migranters og flygtninges rettigheder i migrationspolitikken og håndteringen med særlig vægt på situationen for marginaliserede og dårligt stillede grupper af migranter og flygtninge, såsom kvinder og børn; opfordrer alle stater til at beskæftige sig med kønsrelateret vold mod kvinder og piger og understreger vigtigheden af at udforme migrationspolitik ud fra et kønsperspektiv for at imødekomme deres særlige behov;

31.  minder om, at alle stater har en forpligtelse til at respektere og beskytte menneskerettighederne for alle personer under deres jurisdiktion uanset deres nationalitet eller oprindelse og uanset deres indvandrerstatus; minder om, at en samlet strategi for migration er tæt forbundet med udviklingspolitikken og den humanitære bistandspolitik, herunder etablering af humanitære korridorer og levering af humanitære visa; gentager sin opfordring til, at alt samarbejde på migrationsområdet og alle tilbagetagelsesaftaler med lande uden for EU skal overholde folkeretten; minder om, at tilbagesendelse af migranter kun bør gennemføres med fuld respekt for migranternes menneskerettigheder på grundlag af frie og informerede beslutninger, og kun når beskyttelsen af deres rettigheder er garanteret i deres hjemland; opfordrer regeringerne til at sætte en stopper for vilkårlige anholdelser og vilkårlig tilbageholdelse af migranter; udtrykker bekymring over forskelsbehandlingen af migranter og flygtninge og krænkelser af disse personers rettigheder; opfordrer i den forbindelse FN's medlemsstater, herunder EU's medlemsstater, til at respektere retten til at søge om og få asyl;

Klimaændringer og menneskerettigheder

32.  glæder sig over Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter tilpasning, afbødning, teknologiudvikling og -overførsel samt kapacitetsopbygning; opfordrer alle signatarstaterne til at opfylde deres forpligtelser; beklager den manglende henvisning til verdenserklæringen om menneskerettighederne i UNFCCC og opfordrer til, at alle UNFCCC's politikker og aktioner baseres på menneskerettighederne;

33.  minder om, at klimaændringernes negative indvirkninger udgør en overhængende og potentielt uafvendelig global trussel mod den fulde udøvelse af menneskerettighederne, og at de har en betydelig indvirkning på sårbare grupper, hvis rettighedssituation allerede er vanskelig; bemærker med bekymring, at klimarelaterede hændelser, såsom stigende havniveau og ekstreme vejrændringer med tørke og oversvømmelser, forventes at føre til yderligere tab af menneskeliv, fordrivelse af befolkninger og mangel på mad og drikkevand;

34.  opfordrer det internationale samfund til at afhjælpe de juridiske mangler i forbindelse med begrebet "klimaflygtning", herunder udarbejde en eventuel international definition deraf;

Kvinders rettigheder

35.  glæder sig over FN's Sikkerhedsråds nylige resolution 2242 om kvinder, fred og sikkerhed, som gør kvinder til det centrale element i alle bestræbelser på at tackle globale udfordringer, herunder voksende voldelig ekstremisme, klimaændringer, migration, bæredygtig udvikling, fred og sikkerhed; glæder sig over konklusionerne i FN's globale undersøgelse om gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, der understregede betydningen af kvinders ledelse og deltagelse i konfliktløsning og fredsopbygning og fremhævede, at deres inddragelse har forbedret den humanitære bistand, styrket fredsbevarende styrkers indsats, fremmet afslutningen af fredsforhandlinger og bidraget til at bekæmpe voldelig ekstremisme; opfordrer FN og alle FN's medlemsstater til at tage konkrete skridt til at sikre kvindernes selvstændighed og deres meningsfulde inddragelse i forebyggelse og løsning af konflikter samt i fredsforhandlinger og fredsopbyggende processer ved at øge deres repræsentation på alle niveauer i beslutningsprocessen, herunder i nationale, regionale og internationale institutioner og mekanismer;

36.  giver udtryk for sin bekymring over den omstændighed, at vold mod kvinder siden fremkomsten af voldelige ekstremistiske grupper, såsom Daesh i Syrien og Irak og Boko Haram i Vestafrika, har fået en helt ny dimension, idet seksuel vold er blevet en integrerende del af målene, ideologien og kilden til indtægter for disse ekstremistiske grupper og har skabt en afgørende ny udfordring for det internationale samfund; opfordrer alle regeringer og FN's institutioner til at intensivere deres indsats til bekæmpelse af disse afskyelige forbrydelser og genoprettelse af kvinders værdighed, således at de får en retfærdig dom, erstatning og passende støtteforanstaltninger;

37.  mener, at sikring af kvinders selvstændighed ved at gøre noget ved de underliggende uligheder mellem kvinder og mænd, som gør kvinder sårbare i tider med konflikter, er en måde at bekæmpe ekstremisme; understreger behovet for kontinuitet i pigernes uddannelse i flygtningelejre, i konfliktramte områder med ekstrem fattigdom og ekstreme miljøvilkår, såsom tørke og oversvømmelser;

38.  understreger vigtigheden af, at man ikke undergraver Beijinghandlingsplanens resultater vedrørende adgang til uddannelse og sundhed som en grundlæggende menneskerettighed; understreger, at universel adgang til ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed bidrager til at reducere spædbørns- og mødredødeligheden; påpeger, at familieplanlægning, mødres sundhed, let adgang til prævention og alle ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed er elementer, der bidrager afgørende til at redde kvinders liv og hjælpe dem med at genopbygge deres liv, hvis de er blevet udsat for voldtægt; understreger behovet for at give disse politikker en central plads i udviklingssamarbejdet med tredjelande;

39.  understreger betydningen af foranstaltninger til styrkelse af kvinders ledelse og deltagelse på alle stadier i beslutningsprocesser; opfordrer staterne til at sikre lige repræsentation af kvinder i offentlige institutioner og i det offentlige liv, med særlig vægt på inddragelsen af mindretalskvinder;

40.  opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og næstformanden/den højtstående repræsentant (NF/HR) til fortsat at fremme politisk og økonomisk inddragelse af kvinder og piger ved at integrere ligestilling mellem kønnene i alle eksterne politikker og programmer, herunder gennem strukturerede dialoger med tredjelande, ved offentligt at tage kønsrelaterede spørgsmål op og ved at sikre tilstrækkelige ressourcer til dette formål;

Børns rettigheder

41.  støtter EU's bestræbelser på at fremme børns rettigheder, navnlig ved at bidrage til at sikre børns adgang til vand, sanitet, sundhedspleje og uddannelse, ved at sikre rehabilitering og reintegration af børn, der er indrulleret i væbnede grupper, ved at udrydde børnearbejde, tortur, hekseanklager mod børn, menneskehandel, børneægteskaber og seksuel udnyttelse og ved at hjælpe børn i væbnede konflikter og sikre deres adgang til uddannelse i konfliktramte områder og flygtningelejre;

42.  minder om, at konventionen om barnets rettigheder, der blev vedtaget i 1989, og som er den mest ratificerede internationale menneskerettighedskonvention, indeholder en række rettigheder for børn, herunder retten til liv, sundhed, uddannelse og til at lege, samt retten til respekt for familielivet, beskyttelse mod vold og forskelsbehandling og retten til at blive hørt; opfordrer alle signatarer af denne traktat til at opfylde deres forpligtelser i denne forbindelse;

43.  glæder sig over den planlagte globale undersøgelse, som FN vil iværksætte, og som gennem overvågning og evaluering skal kortlægge, hvordan eksisterende internationale love og standarder gennemføres i praksis, og vurdere, hvilke konkrete muligheder staterne har for at forbedre deres politikker og tiltag; opfordrer indtrængende alle stater til at støtte og deltage aktivt i undersøgelsen;

44.  bemærker med bekymring, at flere personer er blevet dømt til døden for lovovertrædelser, de havde begået, inden de fyldte 18 år, og er blevet henrettet i lande rundt om i verden i 2015 trods forbuddet mod anvendelse af dødsstraf for unge i FN's konvention om barnets rettigheder;

LGBTI-personers rettigheder

45.  udtrykker bekymring over den fortsatte eksistens af diskriminerende love og praksisser samt af voldshandlinger mod enkeltpersoner i forskellige lande på grund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet; opfordrer til nøje overvågning af situationen for LGBTI-personer i lande, hvor der for nylig er blevet vedtaget LGBTI-diskriminerende love; udtrykker sin stærke bekymring over såkaldte "antipropagandalove", der begrænser ytrings- og forsamlingsfriheden, herunder i lande på det europæiske kontinent;

46.  gentager sin støtte til højkommissærens fortsatte arbejde med at fremme og beskytte LGTBI-personers udøvelse af alle deres menneskerettigheder, navnlig gennem erklæringer, rapporter og Free & Equal-kampagnen; opfordrer højkommissæren til at fortsætte bekæmpelsen af diskriminerende love og praksisser; er bekymret over begrænsninger af de grundlæggende frihedsrettigheder for LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere og opfordrer EU til at øge sin støtte til dem; bemærker, at der er større sandsynlighed for, at de grundlæggende rettigheder for LGBTI-personer respekteres, hvis de har adgang til alle retsinstitutioner;

EU's integrering af menneskerettighederne og sammenhæng på menneskerettighedsområdet

47.  opfordrer EU til at fremme menneskerettighedernes universalitet og udelelighed, herunder de borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, i overensstemmelse med artikel 21 i traktaten for Den Europæiske Union og de almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil;

48.  gentager sin opfordring til EU om at vedtage en rettighedsbaseret tilgang og til at integrere respekten for menneskerettighederne i handel, investeringspolitikker, offentlige tjenester, udviklingssamarbejde og i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; understreger ligeledes, at EU's menneskerettighedspolitik bør sikre, at dets interne og eksterne politikker er sammenhængende og i overensstemmelse med EU's traktatfæstede forpligtelser;

49.  gentager desuden, at det er vigtigt, at EU aktivt og vedholdende deltager i FN's menneskerettighedsmekanismer, navnlig i 3. Komité, FN's Generalforsamling og UNHRC; anerkender den indsats, som EU-Udenrigstjenesten, EU-delegationerne i New York og Genève og EU's medlemsstater har gjort for at øge EU's kohærens vedrørende menneskerettighedsspørgsmål på FN-niveau ved at sikre betimelige drøftelser og udsende et enstemmigt budskab; opfordrer EU til at øge sin indsats for at gøre sine synspunkter gældende, bl.a. ved at intensivere den tiltagende praksis med tværregionale initiativer og ved at være med til at støtte resolutioner og gå i brechen for dem; gentager sin opfordring til en større synlighed af EU's foranstaltninger og bistand i alle multilaterale fora;

50.  anmoder EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder om fortsat at øge effektiviteten, sammenhængen og synligheden af EU's menneskerettighedspolitik i forbindelse med UNHRC og om yderligere at udvikle det tætte samarbejde med OHCHR og de særlige procedurer;

51.  understreger på det kraftigste behovet for at forbedre forberedelsen og samordningen af EU-holdninger til samlingerne i UNHRC og at håndtere spørgsmålet om sammenhæng mellem EU's eksterne og interne menneskerettighedspolitik;

52.  minder om betydningen af at opretholde den institutionelle praksis med at sende parlamentariske delegationer til UNHRC og FN's Generalforsamling;

53.  opfordrer EU's medlemsstater til et mere principfast og ikkeselektivt engagement i UNHRC;

Droner og fuldautomatiske våben

54.  gentager sin opfordring til Rådet om at fastlægge en fælles EU-holdning til brugen af væbnede droner, idet overholdelsen af menneskerettigheder og den humanitære folkeret gives højeste prioritet, og til at tage hånd om spørgsmål såsom de retlige rammer, proportionalitet, ansvarlighed, beskyttelse af civile og gennemsigtighed; opfordrer indtrængende EU til endnu engang at forbyde fremstilling, udvikling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding; fastholder, at menneskerettigheder bør indgå i alle dialoger om terrorbekæmpelse med tredjelande;

Bekæmpelse af terrorisme

55.   ser positivt på vejledningen om terrorbekæmpelse, som er udarbejdet af EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen med henblik på at sikre respekt for menneskerettighederne i planlægningen og gennemførelsen af bistandsprojekter til bekæmpelse af terrorisme sammen med tredjelande; minder i denne forbindelse om, at respekten for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder er grundlaget for vellykkede terrorbekæmpelsespolitikker, herunder anvendelse af digitale overvågningsteknologier; understreger, at det er nødvendigt at udvikle effektive kommunikationsstrategier for at imødegå terroristisk og ekstremistisk propaganda og rekrutteringsmetoder, navnlig online;

Demokratisering

56.  anbefaler, at EU øger sine bestræbelser på at udvikle en mere samlet tilgang til demokratiseringsprocesser, hvoraf frie og retfærdige valg kun udgør én dimension, for at bidrage positivt til at styrke de demokratiske institutioner; mener, at udveksling af bedste praksis for overgang til demokrati inden for rammerne af udvidelses- og naboskabspolitikkerne bør anvendes til at støtte og konsolidere andre demokratiseringsprocesser overalt i verden;

Udvikling og menneskerettigheder

57.  fremhæver betydningen af det bæredygtige udviklingsmål nr. 16 om fred og retfærdighed i 2030-dagsordenen, som bør være en af prioriteterne for alle eksterne og interne aktioner, navnlig når det drejer sig om finansiering af udviklingssamarbejde;

Sport og menneskerettigheder

58.  er alvorligt bekymret over, at autoritære stater, hvor menneskerettigheder krænkes, er vært for visse store sportslige begivenheder; opfordrer FN's og EU's medlemsstater til aktivt at rejse dette spørgsmål og til at forhandle med nationale sportsorganisationer, erhvervssponsorer og civilsamfundsorganisationer om de praktiske vilkår for deres deltagelse i disse arrangementer, herunder FIFA-verdensmesterskabet i Rusland i 2018 og i Qatar i 2022 og De Olympiske Lege i Beijing i 2022;

Den Internationale Straffedomstol

59.  gentager sin fulde støtte til det arbejde, Den Internationale Straffedomstol (ICC) udfører for at bekæmpe straffrihed for gerningsmændene bag de mest alvorlige forbrydelser, der berører verdenssamfundet, og for at sikre, at retfærdigheden sker fyldest for ofrene for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab; er fortsat på vagt over for ethvert forsøg på at undergrave ICC's legitimitet og uafhængighed; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at samarbejde med ICC og give den stærk diplomatisk, politik og finansiel støtte, herunder i FN-sammenhæng; opfordrer EU og dets medlemsstater og dets særlige repræsentanter til aktivt at fremme ICC, fuldbyrdelsen af dens afgørelser og bekæmpelsen af straffrihed for forbrydelser, der er omfattet af Romstatutten, bl.a. ved at styrke og udbygge sine forbindelser med Sikkerhedsrådet og ved at fremme en universel ratifikation af Romstatutten og Kampala-ændringerne;

Lande under den universelle regelmæssige gennemgang (UPR)

Georgien

60.  glæder sig over Georgiens medlemskab af UNHRC og den nylige universelle regelmæssige gennemgang af Georgien; noterer sig de lovgivningsmæssige reformer, der har resulteret i visse fremskridt med hensyn til retsvæsenet og den retshåndhævende sektor, anklagemyndigheden, bekæmpelse af mishandling, børns rettigheder og beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger og internt fordrevne personer (IDP'er);

61.  bemærker imidlertid, at der er behov for en yderligere indsats med hensyn til et fuldt ud uafhængigt retssystem og til mishandling, navnlig hvad angår varetægtsfængsling og rehabilitering af ofre, med hensyn til ansvarlighed i tilfælde af overgreb fra retshåndhævende instansers side, med hensyn til undersøgelser af tidligere krænkelser foretaget af regeringsembedsmænd og med hensyn til mindretals og kvinders rettigheder; understreger det ansvar, som påhviler regeringen i medfør af den internationale menneskerettighedslovgivning, for at beskytte alle børn mod vold, og opfordrer til, at der foretage en kontrol med alle velgørende institutioner; opfordrer til, at der fastsættes bestemmelser om rehabilitering af ofre; er fortsat bekymret med hensyn til ytringsfrihed og mediefrihed samt den manglende adgang for observatører til de besatte områder Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetien, hvor der fortsat sker udbredte krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer den georgiske regering til at træffe passende foranstaltninger med henblik på at sikre en opfølgning af henstillingerne i UPR-processen;

Libanon

62.  roser Libanon for den politik med åbne grænser og modtagelse, som det har ført i årevis over for flygtninge fra Palæstina, Irak og Syrien; understreger, at Libanon, hvor én ud af fire personer er flygtning, har den største koncentration af flygtninge pr. indbygger i hele verden, og opfordrer Den Europæiske Union til at afsætte flere ressourcer og til at arbejde tæt sammen med de libanesiske myndigheder om at hjælpe landet med at opretholde beskyttelsen af flygtninges og asylansøgeres rettigheder; er i denne forbindelse bekymret over det angiveligt betydelige antal børneægteskaber og/eller tvangsægteskaber blandt de syriske flygtninge; opfordrer den libanesiske regering til at overveje en reform af den lovgivning, der regulerer indrejse og ophold i samt udrejse fra Libanon;

63.  støtter henstillingerne fra FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW-Komitéen), hvori der opfordres til at træffe foranstaltninger til at øge bevidstheden blandt kvindelige vandrende husarbejdere om deres menneskerettigheder i henhold til CEDAW-konventionen, som Libanon er part i; understreger især, at det er nødvendigt at afskaffe "kafala-systemet" og sikre effektiv domstolsadgang for kvindelige vandrende husarbejdere, herunder ved at garantere deres sikkerhed og ophold i forbindelse med retlige og administrative procedurer vedrørende deres status;

Mauretanien

64.  understreger, at den mauretanske regering ganske vist har gjort fremskridt med at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at bekæmpe alle former for slaveri og slaverilignende forhold, men at den manglende reelle gennemførelse bidrager til, at denne praksis fortsætter; opfordrer myndighederne til at vedtage en lov om bekæmpelse af slaveri, iværksætte en landsdækkende, systematisk og regelmæssig indsamling af opdelte data om alle former for slaveri og gennemføre en grundig evidensbaseret undersøgelse af baggrunden for og arten af slaveri for at udrydde denne praksis;

65.  opfordrer indtrængende de mauretanske myndigheder til at tillade ytringsfrihed og forsamlingsfrihed i overensstemmelse med internationale konventioner og Mauretaniens egen nationale lovgivning; opfordrer endvidere til løsladelse af Biram Dah Abeid, Bilal Ramdane og Djiby Sow, for at de kan fortsætte deres ikke-voldelige kampagne mod videreførelsen af slaveri uden frygt for chikane eller intimidering;

Myanmar

66.  glæder sig over afholdelsen af valg med deltagelse af kandidater fra flere partier den 8. november 2015, hvilket er en vigtig milepæl i landets overgang til demokrati; noterer sig med tilfredshed de myanmarske vælgeres erklæring om støtte til fortsat demokratisering af landet; bemærker imidlertid med bekymring den forfatningsmæssige ramme for dette valg, i henhold til hvilken 25 % af pladserne i parlamentet er forbeholdt militæret; anerkender de fremskridt, der hidtil er gjort med hensyn til menneskerettigheder, idet der dog samtidig henvises til en række områder, der stadig giver anledning til alvorlig bekymring, herunder mindretals rettigheder og ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger;

67.  fordømmer den alvorlige og udbredte diskrimination imod rohingyaerne, der forværres af, at dette samfund ikke har nogen juridisk status, og af tiltagende hadefulde ytringer mod ikke-buddhister; opfordrer til en fuldstændig, gennemsigtig og uafhængig efterforskning af alle forlydender om overtrædelser af menneskerettighederne mod rohingyaerne; mener, at de fire love, der blev vedtaget af parlamentet i 2015 med sigte på "at beskytte race og religion", indeholder kønsdiskriminerende aspekter; gentager sin anmodning om og udtrykker bekymring over, at FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) ikke får tilladelse til at oprette et kontor i landet; understreger behovet for en fuldstændig konsekvensanalyse, der skal gennemføres, inden forhandlingerne om bilaterale investeringsaftaler mellem EU og Myanmar er afsluttet;

Nepal

68.  glæder sig over ikrafttrædelsen den 20. september 2015 af Nepals nye forfatning, der bør danne grundlag for landets fremtidige politiske stabilitet og økonomiske udvikling; håber, at de resterende problemer omkring den politiske repræsentation af mindretal, herunder dalitterne, og lovgivningen om statsborgerskab vil blive behandlet i den nærmeste fremtid;

69.  beklager den udbredte mangel på klare ansvarsforhold vedrørende menneskerettighedskrænkelser, der er blevet begået af begge parter under borgerkrigen trods vedtagelsen i maj 2014 af loven om sandhed, forsoning og forsvinding; opfordrer indtrængende Nepals regering til at tiltræde den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding; fordømmer begrænsningerne af de tibetanske flygtninges grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer indtrængende Indien til at ophæve sin uofficielle blokade af Nepals økonomi, som sammen med det altødelæggende jordskælv i april 2015 har skabt en humanitær krise og presser næsten en million flere nepalesere ind i en blindgyde af fattigdom;

Oman

70.  roser Oman for oprettelsen af den statslige nationale menneskerettighedskommission (NHRC) og for den indbydelse, der muliggjorde det banebrydende besøg af FN's særlige rapportør om retten til fredelig forsamling i september 2014; udtrykker håb om, at disse konstruktive skridt vil føre til, at Oman intensiverer kontakterne med FN's menneskerettighedsrepræsentanter og uafhængige menneskerettighedsorganisationer;

71.  tilskynder Oman til at tage de nødvendige skridt til at afbøde det, som FN's særlige rapportør beskrev som en udpræget atmosfære af frygt og intimidering i landet, er fortsat bekymret over - og opfordrer regeringen til i denne forbindelse at genoverveje - forbuddet mod alle politiske partier; opfordrer EU-institutionerne og EU's medlemsstater til at tilbyde teknisk og juridisk bistand for at bistå Oman med at skabe et sikkert og gunstigt klima for civilsamfundsorganisationer;

Rwanda

72.  udtrykker bekymring over menneskerettighedssituationen i Rwanda, herunder begrænsningerne af ytrings- og foreningsfriheden, indskrænkningen af det demokratiske rum for oppositionens politiske partier og uafhængige civilsamfundsaktiviteter samt fraværet af et klima, der er befordrende for retsvæsenets uafhængighed; opfordrer den rwandiske regering til at etablere et demokratisk rum, hvori alle samfundsgrupper kan operere frit;

73.  er bekymret over de nylige forfatningsmæssige ændringer, der gør det muligt for den siddende præsident at stille op til en tredje periode; opfordrer Rwandas regering til at respektere det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse;

Sydsudan

74.  glæder sig over den fredsaftale, der blev undertegnet den 28. august 2015 af de stridende parter med henblik på at stoppe borgerkrigen, der omfatter midlertidig magtdeling, sikkerhedsforanstaltninger og oprettelse af en hybrid domstol til at retsforfølge alle forbrydelser, der er begået, siden konflikten begyndte; minder om, at konflikten har krævet tusinder af liv og har resulteret i hundredtusinder af fordrevne og flygtninge;

75.  opfordrer alle parter til at afholde sig fra at begå menneskerettighedskrænkelser og krænkelser af den humanitære folkeret, herunder internationale forbrydelser såsom udenretslige drab, etnisk målrettet vold, konfliktrelateret seksuel vold, herunder voldtægt, samt kønsbaseret vold, rekruttering og brug af børn, tvungne forsvindinger og vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser;

76.  glæder sig over UNHRC's resolution fra juni 2015 og udsendelsen af en OHCHR-mission til at overvåge og rapportere om menneskerettighedssituationen i Sydsudan; opfordrer FN's Menneskerettighedsråd til at støtte udpegelsen af en særlig rapportør for Sydsudan med et mandat til at overvåge og offentligt rapportere om krænkelser, herunder at bistå regeringen med at gennemføre de henstillinger, der skal fremsættes af OHCHR-missionen, og fremsætte henstillinger med henblik på at opnå effektiv ansvarlighed;

Venezuela

77.  udtrykker sin bekymring over den dystre menneskerettighedssituation i landet som følge af det forværrede økonomiske, politiske og sociale klima i de seneste år; gentager, at ytringsfrihed, et uafhængigt retsvæsen og retsstatsprincippet er elementer af afgørende betydning for ethvert demokratisk samfund; opfordrer de venezuelanske myndigheder til omgående at løslade oppositionsledere og alle fredelige demonstranter, der er fængslet vilkårligt for at udøve deres ret til ytringsfrihed og grundlæggende rettigheder;

78.  glæder sig over afholdelsen af valg den 6. december 2015 og dannelsen af den nye nationalforsamling; fordømmer ethvert forsøg på at hindre, at valgresultatet, som er udtryk for det venezuelanske folks vilje, omsættes fuldt ud, f.eks. ved suspension af visse demokratisk valgte medlemmer; minder om, at den nye regering vil skulle tackle en lang række menneskerettighedsspørgsmål, såsom straffrihed, ansvarlighed for udenretslige henrettelser, vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser, en retfærdig rettergang og retsvæsenets uafhængighed, forsamlings- og foreningsfrihed og mediefrihed; understreger, at Venezuelas medlemskab af FN's Menneskerettighedsråd for en treårig periode, som begynder den 1. januar 2016, medfører et særligt ansvar for at respektere menneskerettighederne;

Syrien

79.   udtrykker sin bekymring over den dramatiske humanitære og sikkerhedsmæssige situation i Syrien; fremhæver betydningen af det arbejde, der udføres af FN's uafhængige internationale undersøgelseskommission om Syrien; fordømmer de målrettede angreb på civile, vilkårlige og uforholdsmæssige angreb, angreb på civile og beskyttede kulturarvsgenstande og den urimelige brug af belejringer og blokader; understreger, at det er nødvendigt, at der tages særligt hensyn og ydes støtte til kvinder, der er ofre for vold, kvindeorganisationer og deres deltagelse i humanitær bistand og konfliktløsning; opfordrer EU og medlemsstaterne til at bidrage til at sikre, at undersøgelseskommissionen har tilstrækkelige midler til at opfylde sit mandat, der består i at fastslå de faktiske forhold og omstændigheder ved alle alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der er begået, og til om muligt at finde frem til de ansvarlige for at sikre, at gerningsmændene bag krænkelserne, herunder krænkelser, der kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden, drages til ansvar, bl.a. ved indbringelse af sager for Den Internationale Straffedomstol;

80.  gentager sin overbevisning om, at der kun kan opnås en bæredygtig løsning på den syriske konflikt gennem en inklusiv politisk aftale, som kan føre til et reelt politisk skifte, der opfylder det syriske folks legitime forventninger og gør det muligt for det at bestemme sin egen fremtid på en uafhængig og demokratisk måde; glæder sig over sluterklæringen af 30. oktober 2015 om resultaterne af forhandlingerne om Syrien i Wien; glæder sig over vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 (2015) af 18. december 2015;

81.  er foruroliget over forfølgelsen af religiøse og etniske mindretal i Syrien, som tvinges til at konvertere og betale særlig skat, og som angribes, såres og sælges til slaveri og høstes for organer udelukkende på grund af deres tro;

Burundi

82.  udtrykker dyb bekymring over de målrettede angreb på menneskerettighedsforkæmpere, journalister og deres familiemedlemmer; fordømmer kraftigt den politiske vold, summariske henrettelser og andre menneskerettighedskrænkelser; opfordrer indtrængende de burundiske myndigheder til at standse disse krænkelser og overgreb som en afgørende og uopsættelig prioritet og at foretage en upartisk og uafhængig efterforskning med henblik på at retsforfølge de ansvarlige og give ofrene oprejsning;

83.  er fortsat dybt bekymret over de humanitære følger af krisen på civilbefolkningen i landet og i regionen som helhed; opfordrer EU til at arbejde hen imod en konsensus mellem regeringen og oppositionen med henblik på at genetablere et inklusivt og demokratisk politisk system;

84.  glæder sig over afholdelsen af en særlig samling i FN’s Menneskerettighedsråd den 17. december 2015 om hindring af en yderligere forværring af menneskerettighedssituationen i Burundi, men beklager, at det tog lang tid, inden den blev afholdt; opfordrer til en hurtig udsendelse af missionen bestående af uafhængige eksperter, og opfordrer indtrængende de burundiske myndigheder til fuldt ud at samarbejde med denne mission;

Saudi-Arabien

85.  er fortsat alvorligt bekymret over de systematiske krænkelser af menneskerettighederne i Saudi-Arabien; er alvorligt bekymret over den foruroligende hastighed, hvormed der er truffet retsafgørelser om dødsstraf og håndhævet disse i Saudi-Arabien i 2015; beklager dybt de massehenrettelser, der er begået i de seneste uger; opfordrer Saudi-Arabien til at indføre et moratorium for dødsstraf;

86.  opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at løslade alle samvittighedsfanger, herunder modtageren af Sakharovprisen i 2015, Raif Badawi; opfordrer EU til at følge hans særlige sag nøje;

87.  gentager, at UNHRC-medlemmer skal vælges blandt lande, der opretholder respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet, hvilket ikke er tilfældet i Saudi-Arabien i øjeblikket; opfordrer de saudiarabiske myndigheder til fuldt ud at samarbejde med Menneskerettighedsrådets særlige procedurer og FN's Menneskerettighedskontor;

Hviderusland

88.  glæder sig over løsladelsen af de resterende politiske fanger i august 2015 og opfordrer den hviderussiske regering til at rehabilitere de løsladte politiske fanger og give dem deres fulde borgerlige og politiske rettigheder tilbage; udtrykker dyb bekymring over de fortsatte begrænsninger af ytringsfriheden og foreningsfriheden og forsamlingsfriheden; fordømmer, at uafhængige journalister fra oppositionen bliver chikaneret, og at menneskerettighedsaktivister bliver chikaneret og tilbageholdt; opfordrer indtrængende Hviderusland til at tilslutte sig et fælles moratorium for gennemførelse af dødsstraf som et første skridt mod permanent afskaffelse af dødsstraffen; opfordrer regeringen til fuldt ud at samarbejde med den særlige rapportør og forpligte sig til at indlede reformer for at beskytte menneskerettighederne, herunder ved at gennemføre henstillingerne fra den særlige rapportør og andre menneskerettighedsmekanismer;

Fredsprocessen i Mellemøsten

89.  noterer sig konklusionerne fra NF/HR og Rådet af 18. januar 2016 om fredsprocessen i Mellemøsten; er helt enigt med Rådet i, at alles overholdelse af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning, herunder ansvarlighed, er en hjørnesten for fred og sikkerhed, og at Israels bosættelser er ulovlige i henhold til folkeretten og undergraver tostatsløsningens holdbarhed; beklager dybt, at FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i de palæstinensiske områder, Makarim Wibisono, er trådt tilbage;

o
o   o

90.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 69. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og generalsekretæren for Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470.

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2016 om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i året 2014 (2014/2218(INI))

P8_TA(2016)0021 A8-0361/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender,

–  der henviser til artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til vigtigheden af retten til at indgive andragender og af, at Parlamentet straks bliver orienteret om specifikke problemer blandt EU-borgere eller -indbyggere, som omhandlet i artikel 24 og 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 44 i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder, som omhandler retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet,

–  der henviser til bestemmelserne i TEUF angående traktatbrudsproceduren, særlig artikel 258 og 260,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 52, artikel 215, artikel 216, stk. 8, artikel 217 og artikel 218,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A8-0361/2015),

A.  der henviser til, at der indgik 2 714 andragender i 2014, hvilket svarer til et fald på næsten 6 % i forhold til 2013, hvor Parlamentet modtog 2 885 andragender; der henviser til, at 790 andragender opfyldte betingelserne for behandling og blev fulgt op; der henviser til, at 1 070 andragender ikke opfyldte betingelserne for behandling; der henviser til, at 817 andragender opfyldte betingelserne for behandling og blev afsluttet; der henviser til, at indstillingerne vedrørende 37 andragender blev anfægtet; der henviser til, at disse tal udgør næsten en fordobling af antallet af modtagne andragender i forhold til 2009; der henviser til, at der ikke har været en tilsvarende stigning i antallet af medarbejdere, som er beskæftiget med behandlingen af andragender;

B.  der henviser til, at formålet med den årlige betænkning om aktiviteterne i Udvalget for Andragender er at forelægge en analyse af de andragender, der blev modtaget i 2014, samt at drøfte mulige forbedringer i procedurerne og i forbindelserne med andre institutioner;

C.  der henviser til, at antallet af andragender er beskedent i forhold til EU's samlede befolkning, hvilket tyder på, at det store flertal af borgerne endnu ikke har hørt om retten til at indgive andragender eller om dens mulige nytteværdi som middel til at gøre EU-institutionerne og medlemsstaterne opmærksomme på de spørgsmål, der påvirker borgerne, og som optager sindene; der henviser til, at selv om nogle EU-borgere er bekendt med proceduren for andragender, er der stadigvæk udbredt forvirring om EU's virksomhedsområde, hvilket fremgår af det store antal andragender, der ikke opfylder betingelserne for behandling (39,4 %);

D.   der henviser til, at en korrekt behandling af andragender hele forløbet igennem er afgørende for at sikre en anerkendelse af, at retten til at indgive andragende bliver respekteret; der henviser til, at andragere ofte er borgere, der er engageret i at forbedre vore samfund og få dem til at fungere bedre fremover; der henviser til, at disse borgeres erfaringer med behandlingen af deres andragender kan blive bestemmende for deres fremtidige holdning til det europæiske projekt;

E.  der henviser til, at 1 887 andragender, hvoraf 1 070 ikke opfyldte betingelserne for behandling, blev afsluttet i 2014; der henviser til, at kun 29,1 % af andragenderne opfyldte betingelserne for behandling og blev fulgt op, at 39,4 % ikke opfyldte betingelserne for behandling, og at 30,1 % opfyldte betingelserne for behandling og blev afsluttet direkte;

F.  der henviser til, at EU's borgere er repræsenteret af den eneste EU-institution, der er direkte valgt af dem, nemlig Europa-Parlamentet; der minder om, at retten til at indgive andragender giver dem mulighed for at tiltrække deres valgte repræsentanters opmærksomhed;

G.  der henviser til, at EU-borgerne og tjenestekulturen på deres vegne altid bør stå i centrum for Parlamentets arbejde og i særdeleshed for Udvalget for Andragender, og gå forud for andre betragtninger eller effektivitetskriterier; der henviser til, at det nuværende niveau for menneskelige ressourcer i de enheder, der beskæftiger sig med andragender, vanskeliggør efterlevelsen af disse grundlæggende principper;

H.  der henviser til, at retten til at indgive andragender, såfremt denne ret respekteres fuldt ud i sit inderste væsen, kan styrke kommunikationen mellem Europa-Parlamentet og EU's borgere og indbyggere, hvis der er en åben, demokratisk, inklusiv og gennemsigtig mekanisme på alle stadier i proceduren for andragender, med det formål at løse problemer, som først og fremmest vedrører anvendelsen af EU-lovgivningen;

I.  der henviser til, at retten til at indgive andragender er et centralt element i et deltagelsesbaseret demokrati;

J.  der henviser til, at retten til at indgive andragender ligesom Den Europæiske Ombudsmand har til formål at sætte ind over for fejl og forsømmelser i EU-institutionerne eller i nationale institutioner i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten;

K.  der henviser til, at andragender giver værdifuld feedback til lovgivere og forvaltningsorganer både på EU-plan og i medlemsstaterne, navnlig om mulige mangler i gennemførelsen af EU-lovgivning; der henviser til, at andragender kan være en tidlig advarsel for medlemsstater, der tøver med at gennemføre EU-retten;

L.  der henviser til, at de andragender, som er blevet rettet til Udvalget for Andragender, ofte har givet nyttigt og direkte input til lovgivningsarbejdet i andre af Parlamentets udvalg inden for deres respektive sagsområder;

M.  der henviser til, at Udvalget for Andragender ikke er alene om at bære ansvaret for at sikre, at den grundlæggende ret til at indgive andragender respekteres behørigt, men at denne opgave bør være et fælles anliggende for alle Parlamentets udvalg såvel som for de øvrige EU-institutioner; der henviser til, at intet andragende bør afsluttes, mens der afventes feedback fra andre parlamentariske udvalg;

N.  der henviser til, at Udvalget for Andragender bør sætte sig for i højere grad at udnytte sine beføjelser og generelle og specifikke udvalgsredskaber såsom mundtlige forespørgsler og korte beslutninger for at opnå synlighed omkring forskellige problemer, der optager EU's borgere og indbyggere, på grundlag af de modtagne andragender og få dem frem til Parlamentets plenarforsamling;

O.  der henviser til, at alle andragender skal vurderes og behandles opmærksomt, effektivt, hurtigt, gennemsigtigt og individuelt under hensyntagen til Udvalget for Andragenders medlemmers ret til at medvirke; der henviser til, at alle andragere har ret til at modtage et svar inden for en kort frist, hvori det meddeles, hvorfor andragendet er blevet afsluttet, eller hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på opfølgning, gennemførelse og overvågning; der henviser til, at det er afgørende at satse på bedre institutionel koordinering med institutioner på EU-, nationalt og regionalt plan for at kunne reagere hurtigt på de problemer, som andragender gør opmærksom på;

P.  der henviser til, at der bør sikres effektiv og hurtig behandling af andragender også i forbindelse med overgangen mellem valgperioder og de dermed forbundne personaleudskiftninger;

Q.  der henviser til, at det først og fremmest er i de andragenders interesse, der opfylder betingelserne for behandling, og som er velbegrundede, at Udvalget for Andragender ikke belastes med at skulle bruge urimeligt meget tid på at beskæftige sig med andragender, der ikke opfylder betingelserne, eller som er grundløse;

R.  der henviser til, at en andrager skal informeres behørigt om grundene til, at et andragende ikke opfylder betingelserne for behandling;

S.  der henviser til, at andragender bliver behandlet på møderne i Udvalget for Andragender, og at andragerne kan deltage i forhandlingerne og har ret til at fremlægge deres andragende sammen med mere detaljerede oplysninger og dermed kan bidrage aktivt til udvalgets arbejde ved at give supplerende oplysninger til medlemmerne af udvalget og til Kommissionen samt til de repræsentanter for medlemsstaterne, der måtte være til stede; der henviser til, at der i 2014 var 127 andragere, der deltog og var involveret i udvalgets drøftelser; der henviser til, at omfanget af direkte deltagelse stadig er relativt beskedent og gerne måtte øges, bl.a. ved hjælp af fjernkommunikationsmidler og gennem en planlægning, der giver andragerne mulighed for at kunne forberede deres fremmøde i udvalget bedre;

T.  der henviser til, at andragender i mange tilfælde ikke afsluttes efter den offentlige debat på udvalgsmøder, og at der forudses yderligere opfølgning og forventes feedback, navnlig i form af supplerende undersøgelser, der foretages af Kommissionen eller parlamentariske udvalg, eller konkret meningsudveksling med de berørte nationale eller regionale myndigheder;

U.  der henviser til, at der er behov for mere mødetid for at sikre, at der kan drøftes en bred vifte af emner, og for at sikre kvalitet i hver enkelt drøftelse; der henviser til, at møderne mellem de politiske gruppers koordinatorer har stor betydning for at kunne sikre en problemfri planlægning og arbejdsgang i udvalget, og til, at der derfor bør afsættes tilstrækkelig tid til dets demokratiske beslutningstagning;

V.  der henviser til, at aktiviteterne i Udvalget for Andragender er baseret på andragernes skriftlige input og deres mundtlige og audiovisuelle bidrag under møderne sammen med sagkundskab fra Kommissionen, medlemsstaterne, Ombudsmanden og andre politiske repræsentative organer;

W.  der henviser til, at andrageres bekymringer bør behandles med behørig omhu under hele forløbet; der henviser til, at forløbet kan nødvendiggøre forskellige stadier, herunder flere runder med feedback fra andrageren og fra de berørte europæiske institutioner og nationale myndigheder;

X.  der henviser til, at det fremgår af kriterierne for, hvornår andragender kan tages under behandling, som fastlagt i traktaten og Parlamentets forretningsorden, at et andragende skal opfylde de formelle betingelser for at blive behandlet (jf. forretningsordenens artikel 215), dvs. at andragendet skal vedrøre et spørgsmål, der henhører under EU's virksomhedsområde og vedrører andrageren direkte, og at andrageren skal være EU-borger eller have bopæl i EU; der henviser til, at nogle andragender derfor afvises, fordi de ikke opfylder disse kriterier; der henviser til, at afgørelsen om, hvorvidt betingelserne for behandling er opfyldt, skal baseres på sådanne juridiske og tekniske kriterier og ikke må influeres af politiske overvejelser; der henviser til, at webportalen for andragender bør være et effektivt redskab, der kan give andragere den fornødne information og vejledning med hensyn til krav til opfyldelse af betingelserne for behandling;

Y.  der henviser til, at der er blevet fastlagt en særlig behandling for andragender, der vedrører børn, ud fra den erkendelse, at enhver forsinkelse i sådanne sager udgør en yderst alvorlig forseelse mod de berørte;

Z.  der henviser til, at EU-borgerne ved hjælp af andragender kan føre en slags kontrol med udarbejdelsen og anvendelsen af EU-retten; der henviser til, at dette sætter EU-borgerne i stand til at fungere som en nyttig informationskilde med hensyn til krav til og manglende overholdelse af EU-retten – det sidstnævnte punkt er af særlig relevans i forbindelse med sager vedrørende miljøet, det indre marked, spørgsmål vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, forbrugerbeskyttelse og sektoren for finansielle tjenesteydelser;

AA.  der henviser til, at indgivelsen af et andragende ofte falder sammen med indgivelsen af en klage til Kommissionen, som kan føre til en traktatbrudsprocedure eller et passivitetssøgsmål; der henviser til, at statistikken (se Kommissionens 23. beretning om anvendelsen af EU-retten (COM(2006)0416)) viser, at en fjerdedel, ja endog en tredjedel af de andragender og klager, der blev behandlet, havde forbindelse til traktatbrudsprocedurer eller gav anledning til sådanne procedurer; der henviser til, at Parlamentets inddragelse i proceduren for disse andragender sikrer et ekstra tilsyn med de kompetente EU-institutioners undersøgende arbejde; der henviser til, at ingen andragender bør afsluttes, så længe de undersøges af Kommissionen;

AB.  der henviser til, at de centrale problemer, som bliver bragt på bane i andragender, vedrører en bred vifte af emner som f.eks. miljølovgivning (særlig hvad angår vand- og affaldsforvaltning, prospektering efter og udvinding af kulbrinter samt større infrastruktur- og udviklingsprojekter), grundlæggende rettigheder (særlig børns rettigheder og handicappedes rettigheder – sidstnævntes rettigheder er af særlig relevans, når det tages i betragtning, at op til en fjerdedel af EU-vælgerne lider under en eller anden form for funktionshæmning eller funktionsnedsættelse), fri bevægelighed for personer, diskrimination, indvandring, beskæftigelse, forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP), dyrevelfærd, retsanvendelse samt social inddragelse af handicappede;

AC.  der henviser til, at Udvalget for Andragenders webportal blev lanceret med et års forsinkelse den 19. november 2014 og trådte i stedet for den tidligere elektroniske platform for indgivelse af andragender på Europarl-sitet, og denne webportal blev oprettet for at fremme retten til at indgive andragender og styrke borgernes aktive deltagelse i EU's eksistens; der henviser til, at denne portal, som endnu ikke er fuldt operationel, er blevet udformet som en integreret løsning, der dækker de særlige behov i forbindelse med proceduren for andragender og giver EU-borgere, der ønsker at indgive et andragende, et mere hensigtsmæssigt internetværktøj med mulighed for realtidsopfølgning af status for deres andragender; der henviser til, at der er konstateret adskillige mangler, navnlig hvad angår søgefunktionen, som undergraver portalens rolle som et offentligt register over andragender, og at den anden fase, som har til formål at afhjælpe alle de eksisterende mangler, allerede burde være tilendebragt; der henviser til, at portalen kan bidrage til at skabe en bedre betjening og en højere grad af synlighed over for borgere og udvalgsmedlemmer, og at den skal fungere som et elektronisk register (jf. artikel 216, stk. 4 i Parlamentets forretningsorden), hvori borgerne kan indgive og følge behandlingen af andragender og sætte deres elektroniske underskrift på deres egne andragender; der henviser til, at denne nye portal har til formål at gøre proceduren for andragender mere gennemsigtig og mere interaktiv og samtidig opnå større administrativ effektivitet af hensyn til andragerne, medlemmerne og den brede offentlighed; der henviser til, at webportalen bør være det værktøj, som skaber større gennemsigtighed i proceduren for andragender, forbedrer andragernes adgang til oplysninger og gør borgerne opmærksom på, hvilket potentiale og hvilke muligheder Udvalget for Andragender har for at hjælpe dem med at løse deres problemer; der understreger, at anvendelsen af ny informations- og kommunikationsteknologi bør øges og yderligere fremmes for at bringe udvalgets arbejde tættere på borgerne;

AD.  der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ er et vigtigt redskab, der vil kunne sætte borgerne i stand til at deltage i EU's politiske beslutningstagningsproces, og hvis potentiale må udnyttes fuldt ud; der henviser til, at der for at skabe de bedst mulige resultater med hensyn til borgernes deltagelse bør satses på at forbedre dette redskab yderligere, på at styrke de repræsentative niveauer og de praktiske aspekter heraf og på at sikre, at EU-institutionerne (og navnlig Kommissionen) fuldt ud respekterer og implementerer dette initiativ;

AE.  der henviser til, at Udvalget for Andragender fortsat aktivt interesserer sig for, hvordan forordningen om det europæiske borgerinitiativ bliver anvendt, og er opmærksom på, at der er behov for en ny forordning for at eliminere de talrige mangler, hindringer og svagheder og de besværlige retlige rammer og nødvendige mekanismer til iværksættelse og opfølgning af et europæisk borgerinitiativ, navnlig med hensyn til indsamlingen af underskrifter;

AF.  der henviser til, at Udvalget for Andragender – tre år efter ikrafttrædelsen af forordning (EU) nr. 211/2011 den 1. april 2012 – mener, at det er nødvendigt at foretage en evaluering af forordningens gennemførelse for at registrere eventuelle svagheder og foreslå brugbare løsningsmodeller i forbindelse med en hurtig revision for at forbedre dens gennemførelse;

AG.  der henviser til, at afholdelsen af offentlige høringer i forbindelse med vellykkede initiativer har været en succes, og at både medlemmerne og civilsamfundet i høj grad har værdsat det faktum, at Udvalget for Andragender er blevet inddraget og har deltaget som associeret udvalg i høringerne om de europæiske borgerinitiativer; der henviser til, at Udvalget for Andragender støtter denne proces og stiller sin store erfaring med borgerne til rådighed for dette formål; der henviser til, at der vil blive forventet en konkret opfølgning fra Kommissionen til alle succesfulde europæiske borgerinitiativer;

AH.  der henviser til, at der på grund af arbejdsbyrden i Udvalget for Andragender og behovet for at øge de menneskelige ressourcer i Udvalget for Andragenders sekretariat, ikke har været arrangeret undersøgelsesrejser i forbindelse med de andragender, som var til behandling i 2014; der henviser til, at der fremover vil blive gennemført undersøgelsesrejser i forbindelse med passende andragender;

AI.  der henviser til, at det normale antal undersøgelsesrejser bør genoptages i 2016, da de er en særlig beføjelse, der er tildelt udvalget, og en fundamental del af dets arbejde, som indebærer interaktion med borgere og myndigheder i de berørte medlemsstater; der henviser til, at medlemmer af sådanne delegationer deltager i alle de relaterede aktiviteter, herunder rapportering, på lige fod;

AJ.  der henviser til, at Udvalget for Andragender har et ansvar i forhold til Den Europæiske Ombudsmand, som er ansvarlig for at undersøge klager fra EU-borgere om mulige fejl og forsømmelser i EU-institutioner og -organer, og hvorom udvalget også udarbejder en årlig betænkning, der er baseret på Den Europæiske Ombudsmands egen årsberetning; der henviser til, at udvalget i 2014 deltog aktivt og direkte i tilrettelæggelsen af valget af den europæiske ombudsmand, jf. artikel 204 i Parlamentets forretningsorden; der henviser til, at genvalget af Emily O'Reilly til hvervet som ombudsmand i december 2014 for en femårig mandatperiode fandt sted på en effektiv og gennemsigtig måde;

AK.  der henviser til, at Udvalget for Andragender er medlem af Det Europæiske Netværk af Ombudsmænd, som også består af nogle udvalg for andragender fra de nationale parlamenter, hvor der findes sådanne udvalg, og til, at det forekommer vigtigt, at medlemsstaternes parlamenter udpeger udvalg for andragender og, hvis de allerede findes, styrker dem, og at samarbejdet mellem dem forbedres;

1.  anerkender det arbejde, der udføres af Udvalget for Andragender, som giver EU-borgere og -indbyggere mulighed for en vis inddragelse i forbindelse med forsvar for og fremme af deres rettigheder og i forbindelse med overvågning af, at EU-retten anvendes korrekt, da deres andragender sikrer, at borgernes bekymringer bliver kendt, således at der inden for en rimelig frist kan findes løsninger på deres berettigede klager; understreger at andragender, der opfylder betingelserne for behandling, skal drøftes i udvalget inden for en frist på ni måneder fra indgivelsen af andragendet; gentager, at bedre institutionel koordinering med institutioner på EU-, nationalt og regionalt plan samt med andre organer er afgørende for at kunne reagere hurtigt på de problemer, som andragender gør opmærksom på;

2.  understreger, at Udvalget for Andragender (som kontaktpunkt for hver enkelt borger), Den Europæiske Ombudsmand og det europæiske borgerinitiativ tilsammen udgør et sæt grundlæggende redskaber til en mere vidtgående politisk inddragelse af borgerne, for hvem det må sikres, at der er gennemsigtig og passende adgang til disse redskaber, og at de fungerer hensigtsmæssigt; understreger det ansvar, som disse redskaber har for at fremme EU-borgerskabets og styrke EU-institutionernes synlighed og troværdighed; opfordrer EU-institutionerne til at lægge større vægt på det arbejde, der udføres af Den Europæiske Ombudsmand; efterlyser flere mekanismer til direkte inddragelse af borgerne i de europæiske institutioners beslutningsprocesser;

3.  understreger, at øget samarbejde med nationale, regionale og lokale myndigheder om spørgsmål vedrørende anvendelsen af EU-retten er afgørende for at kunne arbejde hen imod at etablere et nærmere forhold til EU-borgerne og styrke demokratisk legitimitet og ansvarlighed i Europa-Parlamentets beslutningsproces; bemærker, at samarbejdet styrkes ved proaktiv informationsudveksling på alle institutionelle niveauer, og at dette er afgørende for behandlingen af de problemer, andragerne gør opmærksom på; beklager, at nationale, regionale og lokale myndigheder i nogle tilfælde ikke reagerer på Udvalget for Andragenders anmodninger;

4.  advarer om det vedvarende efterslæb i behandlingen af andragender, som skyldes manglen på menneskelige ressourcer i udvalgets sekretariat, hvilket har en klar indvirkning på behandlingstiden for andragenderne, navnlig hvad angår afgørelsen om, hvorvidt de opfylder betingelserne for behandling; mener, at sådanne forsinkelser ikke er acceptable, hvis der stræbes efter en tjeneste af bedste kvalitet, og at de ikke kun undergraver retten til at indgive andragender som sådan, men også skader de europæiske institutioners troværdighed i de berørte borgeres øjne; opfordrer de ansvarlige politiske og administrative instanser i Parlamentet til i samarbejde med Budgetudvalget at finde frem til en passende løsning for at sikre, at arbejdet i Udvalget for Andragender kan leve op til traktaternes ånd;

5.  understreger nødvendigheden af, at manglende opfyldelse af betingelserne eller afslutning af andragender, fordi de er grundløse, begrundes behørigt over for andragerne;

6.  opfordrer Udvalget for Andragender og om fornødent Parlamentets udvalg med ansvar for ændring af forretningsordenen til klarere at strukturere forskellen mellem kriterierne for at fastslå, om et andragende er velbegrundet, og reglerne for, hvorvidt det opfylder betingelserne for behandling, samt forskellen mellem beslutninger om ikke at afslutte og beslutningen om at afslutte et andragende og til at gøre denne struktur synlig også for potentielle andragere;

7.  påpeger, at Kommissionen spiller en vigtig rolle ved at bistå med behandlingen af de spørgsmål, som andragerne rejser, og anmoder Kommissionen om på en proaktiv og rettidig måde at overvåge projekter, som andragere har sat spørgsmålstegn ved, når der foreligger en overtrædelse af EU-retten eller en risiko for en sådan overtrædelse i forbindelse med offentlig planlægning; opfordrer Kommissionen til som traktaternes vogter at sikre, at den utilstrækkelige eller manglende gennemførelse af EU-retten, som bliver kritiseret i talrige andragender til Parlamentet, bliver afhjulpet; opfordrer desuden Kommissionen til at være mindre tøvende over for at indlede traktatbrudsprocedurer i denne forbindelse; understreger, at det indtryk, at der udvises større hensyn over for store medlemsstater i forbindelse med indledning af traktatbrudsprocedurer, må modarbejdes; anmoder Kommissionen om regelmæssigt at holde Udvalget for Andragender underrettet om udviklingen i og det konkrete resultat af traktatbrudssager, som er direkte knyttet til andragender;

8.  opfordrer Kommissionen til at engagere sig fuldt ud i processen med andragender, navnlig ved at foretage grundige undersøgelser af de modtagne sager, der opfylder betingelserne for behandling, og i sidste ende at udfærdige nøjagtige og ajourførte skriftlige svar til andragerne i rette tid; forventer, at disse svar udbygges yderligere ved de mundtlige drøftelser om disse spørgsmål på de offentlige møder i Udvalget for Andragender; mener, at Kommissionen med henblik på institutionel troværdighed bør være repræsenteret ved sådanne drøftelser af en tjenestemand af passende rang; mener, at Kommissionen som traktaternes vogter bør gå mere helhjertet ind i sagernes substans og tage hensyn til den egentlige ånd i den relevante EU-lovgivning;

9.  anmoder om, at Kommissionen af hensyn til gennemsigtigheden og i en ånd af loyalt samarbejde mellem de forskellige EU-institutioner letter adgangen til dokumenter med alle relevante oplysninger i forbindelse med EU Pilot-procedurer, navnlig i sager vedrørende eksisterende andragender, herunder udvekslingen af spørgsmål og svar mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat, i det mindste når proceduren er afsluttet;

10.  fremhæver vigtigheden af proaktiv overvågning og rettidige forebyggende foranstaltninger fra Kommissionens side, hvor der er velunderbyggede beviser for, at visse planlagte og offentliggjorte projekter kan indebære overtrædelser af EU-retten; er bekymret over den aktuelle tendens til, at Kommissionen er tilbageholdende i forbindelse med undersøgelsen af substansen af mange andragender ud fra rent proceduremæssige begrundelser; er ikke enig i de gentagne forslag om at afslutte mange sager vedrørende konkrete andragender uden at afvente resultater af de undersøgelser, der er iværksat af de rejste spørgsmål, og mener, at dette ikke er i tråd med ånden i Kommissionens rolle som den ultimative vogter af traktaterne; opfordrer til en endnu mere indgående sagsbehandling og konsekvente foranstaltninger, navnlig i de sager, som andragerne indgiver, der vedrører mulige overtrædelser af EU-retten fra Kommissionens egen side, f.eks. som i forbindelse med offentlig adgang til dokumenter i henhold til Århuskonventionen;

11.  påpeger, at det er vigtigt at sikre, at Kommissionen reagerer på alle andragender på en detaljeret og proaktiv måde og så hurtigt som muligt;

12.  anmoder om, at som følge af dette udvalgs særlige karakter og den betydelige arbejdsbyrde i forbindelse med kontakten med de tusindvis af borgere, som indsender andragender hvert år, bør de disponible menneskelige ressourcer til sekretariatet øges;

13.  understreger behovet for at forbedre korrespondancen med borgerne med henblik på behandling af deres anmodninger;

14.  finder det yderst vigtigt at styrke samarbejdet med de nationale parlamenter og deres relevante udvalg og med medlemsstaternes regeringer og at tilskynde medlemsstaternes myndigheder til at gennemføre og anvende EU-retten i fuld gennemsigtighed; understreger vigtigheden af at samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne med det formål at forsvare borgernes rettigheder på en mere effektiv og gennemsigtig måde og opfordrer til, at der er repræsentanter for medlemsstaterne til stede på møderne; understreger behovet for, at Rådet og Kommissionen er repræsenteret på det højest mulige niveau ved udvalgsmøder og høringer, hvor indholdet af de drøftede spørgsmål kræver inddragelse af ovennævnte institutioner; gentager opfordringen i sin betænkning af 11. marts 2014 om aktiviteterne i Udvalget for Andragender i året 2013(1) til en øget struktureret dialog med medlemsstaterne, navnlig ved at afholde regelmæssige møder med medlemmerne af de nationale udvalg for andragender;

15.  opfordrer medlemsstaterne til ved lov at standardisere forpligtelsen til at nedsætte velfungerende udvalg for andragender i de nationale parlamenter, hvilket vil øge effektiviteten af samarbejdet mellem Udvalget for Andragender og de nationale parlamenter;

16.  finder det yderst vigtigt, at udvalget styrker sit samarbejde med de øvrige udvalg i Parlamentet ved at høre deres mening om andragender, indbyde deres medlemmer til forhandlinger, der vedrører deres respektive sagsområder, samt deltage mere aktivt i disse udvalgs arbejde som rådgivende udvalg i forbindelse med visse betænkninger og navnlig beretningerne om en korrekt gennemførelse og anvendelse af EU-retten i medlemsstaterne; anmoder de kompetente udvalg om at tage behørigt hensyn til de andragender, de modtager, og give den nødvendige feedback til at sikre en korrekt behandling af andragender;

17.  understreger Udvalget for Andragenders voksende betydning som et kontroludvalg, som bør være et referencepunkt for gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten på det administrative plan i medlemsstaterne; gentager, at der bør gennemføres flere politiske debatter på plenarmøderne, og at der bør ske en mere konkretiseret formidling om de europæiske borgeres andragender, som foreslået i Parlamentets ovennævnte beslutning om aktiviteterne i Udvalget for Andragender i året 2013;

18.  beklager, at flere andragere ikke direkte kan fremlægge deres sager for Udvalget for Andragender, til dels på grund af tidnød på møderne og mangel på menneskelige ressourcer i udvalgssekretariatet; opfordrer til en forbedring af de frister, inden for hvilke andragerne informeres om behandlingen af deres andragende, og til at forkorte behandlingstiden i udvalget; støtter øget anvendelse af videokonferencer eller andre midler, der giver andragerne mulighed for at deltage aktivt i arbejdet i Udvalget for Andragender, selv hvis de ikke kan være fysisk til stede;

19.  opfordrer til, at der hurtigt oprettes et uformelt netværk for andragender i Parlamentet med deltagelse af medlemmer fra hvert udvalg i Parlamentet, for at sikre en gnidningsløs og effektiv koordinering af arbejdet i forbindelse med andragender, hvilket vil gøre det lettere at udøve retten til at indgive andragender;

20.  påpeger, at de øvrige udvalg i Parlamentet kan spille en vigtig rolle, bl.a. ved at lade deres møder omfatte behandling af sager, der er anført i de andragender, der vedrører deres respektive ansvarsområder, og ved at bruge relevante andragender som informationskilde i forbindelse med lovgivningsprocessen;

21.  beklager, at chartret om grundlæggende rettigheder ikke er blevet vedtaget i samtlige medlemsstater, og at chartrets gennemførelse har vist sig at være forbundet med usikkerhedsmomenter og i et vist omfang har været en skuffelse for mange borgere; beklager også, at den europæiske menneskerettighedskonvention endnu ikke er vedtaget af EU som sådan i henhold til artikel 6, stk. 2, i TEU, og at de europæiske borgere ikke har adgang til tilstrækkelige oplysninger om de procedurer, der er indført i denne henseende; beklager, at Kommissionen har anlagt en restriktiv fortolkning af artikel 51 i chartret om grundlæggende rettigheder, som fastslår, at bestemmelserne i chartret er rettet til EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer under iagttagelse af nærhedsprincippet samt til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten; erindrer om, at Kommissionen ofte har erklæret sig ude af stand til at handle med hensyn til grundlæggende rettigheder, når udvalget har anmodet om det, under henvisning til artikel 51 i chartret; understreger, at borgernes forventninger ofte overgår det, chartrets bestemmelser rent juridisk giver grundlag for; anmoder Kommissionen om at tilnærme sig borgernes forventninger og finde en ny indfaldsvinkel med hensyn til fortolkningen af artikel 51;

22.  fremhæver det vigtige arbejde, som Udvalget for Andragender udfører i forbindelse med gennemførelsen af FN-konventionen om handicappedes rettigheder; noterer sig i denne forbindelse de afsluttende bemærkninger fra FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap om den indledende beretning fra Den Europæiske Union(2); fremhæver, at Den Europæiske Union bør udstyres med passende ressourcer, i overensstemmelse med kravene i konventionen; opfordrer i denne forbindelse til en styrkelse af kapaciteten hos Udvalget for Andragender og dets sekretariat, således at Udvalget kan udfylde sin beskyttende rolle på passende vis; opfordrer til, at der udpeges en administrator med ansvar for behandling af spørgsmål vedrørende handicap; fremhæver Udvalgets vilje til at arbejde tæt sammen med lovgivningsmæssige udvalg, der er involveret i Europa-Parlamentets handicapnetværk; noterer sig behovet for en yderligere indsats og foranstaltninger på udvalgets vegne for at beskytte mennesker med handicap, f.eks. foranstaltninger rettet mod at fremme en hurtig ratificering af Marrakeshtraktaten;

23.  fremhæver borgernes bekymring over forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP), som Kommissionen deltager i, som fremhævet i mange andragender, der blev modtaget i 2014; påpeger betydningen af, at Kommissionen snarest muligt gennemfører de henstillinger, der er blevet fremsat af Den Europæiske Ombudsmand i denne henseende;

24.  henleder opmærksomheden på den udtalelse, som udvalget har afgivet vedrørende Kommissionens henstillinger om forhandlingerne om TTIP, i hvilken det, på linje med et stort antal andragender, afviser voldgiftsinstrumentet ISDS og beklager, at det europæiske borgerinitiativ mod TTIP blev afvist;

25.  beklager, at nogle medlemsstater endnu ikke har ratificeret FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, og opfordrer dem til at undertegne og ratificere den hurtigst muligt;

26.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at undertegne og ratificere den valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap;

27.  opfordrer medlemsstaterne til uden yderligere forsinkelse at undertegne og ratificere Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer med nedsat syn og personer med læsebesvær;

28.  noterer sig, at visse andragender om planlagt prospektering og efterfølgende udvinding af eventuelle olieforekomster ved De Kanariske Øer har påkaldt sig særlig opmærksomhed; anerkender, at andragerne, der modsatte sig projektet af miljømæssige årsager, har bidraget væsentligt til at kaste lys over debatten; erkender, at miljøspørgsmål fortsat har høj prioritet hos andragerne, hvilket understreger det faktum, at medlemsstaterne stadig ikke opfylder kravene på dette område; bemærker, at flere af disse andragender fokuserer på affaldshåndtering, forsyningssikkerhed hvad angår vandforsyning, atomenergi, hydraulisk frakturering og beskyttelse af dyrearter;

29.  understreger det store antal andragender, der er modtaget, som afviser brugen af hydraulisk frakturering til udvinding af olie og gas fra undergrunden, og fremhæver de miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser af brugen af denne teknik;

30.  fordømmer navnlig den gængse praksis med etapevis gennemførelse af projekter ("salamiteknik"), hvilket er sket gentagne gange i forbindelse med større infrastruktur- eller boringsprojekter, som har givet anledning til en lang række andragender om miljøspørgsmål;

31.  noterer sig, at andragerne har givet udtryk for deres betænkeligheder med hensyn til de uretfærdigheder, der tilsyneladende forekommer under de administrative og retslige procedurer i forbindelse med forældres separation og skilsmisse, hvor spørgsmål vedrørende forældremyndigheden over små børn samt tvangsadoption bliver rejst; bemærker i denne sammenhæng, at der i visse medlemsstater, når der er tale om par af forskellig nationalitet, er set eksempler på mulig forskelsbehandling på grundlag af nationalitet til fordel for forælderen fra den medlemsstat, hvor proceduren foregår, og imod den forælder, der ikke er statsborger i dette land, hvilket har alvorlige og ofte meget dramatiske konsekvenser for barnets rettigheder; understreger, at udvalget har fået forelagt sager, som vedrører flere medlemsstater (Tyskland (navnlig hvad angår det tyske Jugendamts arbejde), Frankrig, Nederlandene, Slovakiet, Danmark) og Norge, og ser i denne forbindelse frem til den kommende revision af Bruxelles IIa-forordningen i 2016; understreger, at der i 2015 blev nedsat en ny arbejdsgruppe i Udvalget for Andragender med den opgave at sikre en hurtig og sammenhængende reaktion på disse problemer, og at denne arbejdsgruppe har foretaget en undersøgelsesrejse til Det Forenede Kongerige for at undersøge denne type klager på stedet;

32.  henleder opmærksomheden på det store antal andragender, der stærkt kritiserer og advarer mod konsekvenserne af EU’s migrations- og handelspolitik samt EU's eksterne politik hvad angår overholdelse af migranters menneskerettigheder; påpeger, at alle EU-agenturer, -organer og -institutioner, herunder Frontex, er forpligtet til at sikre, at menneskerettighederne og chartret for grundlæggende rettigheder til enhver tid overholdes inden for deres respektive virkeområder;

33.  glæder sig over den sociale dialog i "Det europæiske forum for børns rettigheder", der er blevet afholdt hvert år siden 2007 på Kommissionens initiativ, og som har til formål at støtte børns rettigheder som en del af EU’s interne og eksterne foranstaltninger. noterer sig, at deltagerne i denne dialog er repræsentanter for medlemsstaterne, repræsentanter for børns rettigheder, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Europarådet, UNICEF og flere NGO’er;

34.  understreger, at borgernes andragender vedrører en bred vifte af temaer som f.eks. grundlæggende rettigheder, menneskerettigheder, handicappedes rettigheder, det indre marked, miljøretlige spørgsmål, arbejdsmarkedsforhold, migrationspolitik, handelsaftaler, folkesundhed, børns velfærd, transport, dyrs rettigheder og diskrimination; opfordrer Udvalget for Andragender til at specialisere sig yderligere for de vigtigste politikområder, som andragerne henviser til; anmoder om, at der afsættes flere ressourcer til sekretariatet med henblik på at kunne behandle denne intensive og omfattende samling af andragender;

35.  mener, at offentlige høringer er et nyttigt redskab til at undersøge de problemer, som rejses af borgerne; henleder opmærksomheden på de offentlige høringer, der er blevet tilrettelagt sammen med Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed som led i det europæiske borgerinitiativ om "Ret til vand" ("Right2Water") og med Retsudvalget som led i det europæiske borgerinitiativ med betegnelsen "En af os" ("One of Us"); mener, at det europæiske borgerinitiativ er et redskab, der fremmer grænseoverskridende, deltagerbaseret og repræsentativt demokrat, som – når en ny forordning er godkendt – giver borgerne mulighed for at blive mere direkte involveret i udformningen, indkredsningen og prioriteringen af EU's politikker og lovgivningsmæssige spørgsmål, der kræver opmærksomhed; bekræfter sit tilsagn om at deltage proaktivt i afholdelsen af offentlige høringer om registrerede og accepterede europæiske borgerinitiativer; giver tilsagn om at prioritere effektiviteten af denne deltagerbaserede procedure på institutionelt plan og sikre behørig lovgivningsmæssig opfølgning, hvor det er relevant; går ind for, at der i forbindelse med høringer stilles særlige adgangsredskaber til rådighed for handicappede som f.eks. tekst-til-tale-skærme;

36.  beklager dybt Kommissionens svar på de få europæiske borgerinitiativer og finder det utilfredsstillende, at der har været ringe opfølgning af det eneste redskab til grænseoverskridende demokrati i EU;

37.  henleder opmærksomheden på en række beslutninger, der blev vedtaget i 2014, f.eks. beslutningen af 12. marts 2014 om "Rapport om unionsborgerskab 2013 – Unionsborgere: jeres rettigheder, jeres fremtid"(3), som førte til drøftelser om harmonisering af pensionsrettigheder og om borgernes ret til at stemme og stille op til valg; henleder opmærksomheden på Udvalgets årlige betænkning om aktiviteterne i Udvalget i 2013 (A7-0131/2014) og på beslutningen af 15. januar 2015 om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2013(4), særlig hvad angår TTIP-aftalen;

38.  støtter Kommissionens beslutning om at videreføre de aktiviteter, der blev iværksat i 2013 som led i Borgernes Europaår, i 2014 med særlig vægt på valget til Europa-Parlamentet (som fandt sted i tidsrummet 22.-25. maj 2014); glæder sig over, at Kommissionen vil orientere borgerne om de værktøjer, de har adgang til for bedre at kunne deltage i EU's beslutningsproces, og at der er vilje til i denne forbindelse at give EU-borgerne information og rådgivning om deres rettigheder og om de demokratiske instrumenter, de har til rådighed for at gøre disse rettigheder gældende; understreger, at der bør gøres en yderligere indsats for at skabe større opmærksomhed omkring valget til Europa-Parlamentet, eftersom valgdeltagelsen ved valget i 2014 i mange medlemsstater lå under 50 %;

39.  understreger betydningen af at sikre, at Udvalget for Andragender har et fuldt ud operationel internetportal, hvor borgerne effektivt kan registrere sig, indgive et andragende, uploade følgedokumenter, støtte de andragender, der opfylder betingelserne for behandling, og modtage oplysninger om status for deres andragende og blive holdt underrettet om ændringer i denne status via automatiske e-mails, og gennem hvilken de kan kontakte EU-tjenestemænd direkte med henblik på at opnå klare, entydige oplysninger om fremskridt med hensyn til de spørgsmål, der rejses i deres andragende; beklager, at den forventede tidsramme for gennemførelse ikke er blevet realiseret, og at mange af de forventede funktioner er ufuldstændige; opfordrer indtrængende de ansvarlige administrative organer til at fremskynde de nødvendige skridt for at afslutte gennemførelsen af de resterende faser af projektet og rette op på eventuelle eksisterende mangler; fremhæver, at der bør tages yderligere skridt til at øge gennemsigtigheden i proceduren for andragender;

40.  opfordrer til en fælles tilgang fra Parlamentet, de nationale parlamenter og myndighederne på de lavere niveauer i medlemsstaterne, med passende klageinstanser, med henblik på at gøre det klart for borgerne på gennemsigtig vis, på hvilket niveau og til hvilken instans man kan henvende sig via andragender;

41.  opfordrer til en effektiv evaluering af personalet i Udvalget for Andragenders sekretariat med fokus på at opnå både en kvalitativ og en kvantitativ forbedring hvad angår den store ophobning af andragender og de fortsatte forsinkelser ved deres behandling; mener, at hensigtsmæssig behandling og overvejelse af godkendte andragender sammen med leveringen af rimelig feedback til andragerne er en afgørende forudsætning for at styrke båndene mellem det europæiske civilsamfund og EU-institutionerne;

42.  fremhæver behovet for at stille mere konstruktive oplysninger til rådighed for borgerne via Udvalget for Andragenders webportal ved at tilrettelægge uddannelsesseminarer i medlemsstaterne;

43.  fremhæver den vigtige rolle, der spilles af Solvit-nettet, som regelmæssigt afdækker og løser problemer i forbindelse med gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke dette redskab, give medlemmerne af Udvalget for Andragender adgang til alle oplysninger, som er tilgængelige via Solvit, og holde dem underrettet om sager vedrørende indgivne andragender;

44.  fremhæver behovet for at styrke Udvalget for Andragenders samarbejde med de andre EU-institutioner og -organer og de nationale myndigheder i medlemsstaterne; finder det vigtigt at styrke en dialog og et systematisk samarbejde med medlemsstaterne, særlig med de nationale parlamenters udvalg for andragender; henstiller, at alle parlamenter i medlemsstaterne, der endnu ikke har et udvalg for andragender, nedsætter et sådant udvalg; mener, at det besøg, som en delegation fra det skotske parlaments udvalg for andragender aflagde hos Udvalget for Andragender den 2. december 2014, var et eksempel på et sådant samarbejde, og at partnerskaber af denne slags gør det muligt at udveksle oplysninger om bedste praksis, at dele erfaringer og at udforme en effektiv og systematisk praksis for videresendelse af andragender til de kompetente organer;

45.  understreger, at et tæt samarbejde med medlemsstaterne er helt afgørende for arbejdet i Udvalget for Andragender; tilskynder medlemsstaterne til at spille en proaktiv rolle i forbindelse med behandlingen af andragender, der vedrører gennemførelse og håndhævelse af EU-retten, og lægger særdeles stor vægt på, at medlemsstaternes repræsentanter er til stede ved og samarbejder aktivt under Udvalget for Andragenders møder; understreger, at repræsentanter for den græske regering var til stede på mødet den 10. februar 2014, hvor rapporten om undersøgelsesrejsen til Grækenland med fokus på affaldshåndtering (18.-20. september 2013) blev forelagt;

46.  erindrer om, at undersøgelsesrejser ifølge forretningsordenen er et af de vigtigste redskaber, Udvalget for Andragender råder over, selv om udvalget ikke foretog sådanne rejser i 2014; finder det afgørende, at opfølgningen af andragender, som er til behandling i forbindelse med undersøgelsesrejser, ikke går i stå, heller ikke i tidsrummet mellem valg til Europa-Parlamentet og rekonstituering af Parlamentet, og opfordrer Parlamentets udvalg til at træffe de relevante foranstaltninger; understreger behovet for, at undersøgelsesrejser medfører klare henstillinger med fokus på løsningen af andragernes problemer; forventer, at de almindelige aktiviteter i Udvalget for Andragender med hensyn til undersøgelsesrejser vil blive genoptaget i 2016;

47.  anmoder Grækenland om at notere sig de henstillinger, der blev fremsat i undersøgelsesmissionens rapport om indsamling af affald og placering af affaldsdeponeringsanlæg i Grækenland, som blev vedtaget i udvalget i februar 2014; opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at kontrollere anvendelsen af de midler, der bliver afsat til affaldsindsamling; anmoder medlemsstaterne om at overholde EU-direktiverne om genanvendelse af affald;

48.  lægger stor vægt på, at repræsentanter for medlemsstaterne er til stede og samarbejder aktivt under møderne i Udvalget for Andragender; glæder sig over og støtter aktivt, at repræsentanter for de offentlige myndigheder i den berørte medlemsstat er til stede og deltager og samarbejder aktivt; opfordrer alle medlemsstater til at deltage aktivt i proceduren for andragender;

49.  understreger, at det er vigtigt at samarbejde med Den Europæiske Ombudsmand, og at det ligeledes er vigtigt, at Parlamentet deltager i det europæiske netværk af ombudsmænd; glæder sig over det gode forhold inden for de institutionelle rammer mellem ombudsmandsinstitutionen og Udvalget for Andragender; påskønner navnlig Ombudsmandens regelmæssige bidrag til Udvalget for Andragenders arbejde i hele årets løb;

50.  ser frem til at styrke samarbejdet med de nationale og regionale parlamenters udvalg for andragender i forskellige medlemsstater, hvor sådanne udvalg findes; forpligter sig til at give vejledning om nedsættelse af sådanne udvalg i de resterende medlemsstater, der er villige til at gøre dette;

51.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til disses udvalg for andragender og nationale ombudsmænd eller lignende kompetente organer.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0204. (2) Vedtaget af FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap på komitéens fjortende samling (17. august – 4. september 2015); se: http://tbinternet.ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/Download.aspx?symbolno=CRPD%2fC%2fEU%2fCO%2f1&Lang=en (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0233. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0009.

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2016 om tilbageholdelse af estiske og britiske søfolk i Indien (2016/2522(RSP))

P8_TA(2016)0022 RC-B8-0085/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), særlig artikel 9, 10 og 14,

–  der henviser til De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at den 35 mand store besætning (herunder 14 esterne og 6 briter samt indere og ukrainere) på det amerikanskbaserede, privatejede skib M/S Seaman Guard Ohio, der sejlede under Sierra Leones flag, den 12. oktober 2013 blev arresteret i staten Tamil Nadu (Indien) og tiltalt for ulovlig våbenbesiddelse i indiske farvande;

B.  der henviser til, at besætningen tilsyneladende var på en mission til bekæmpelse af piratvirksomhed og ikke udførte nogen aggressive handlinger mod indiske borgere og konsekvent har nægtet enhver forseelse;

C.  der henviser til, at tiltalerne blev annulleret kort efter, men de indiske myndigheder har anket sagen og højesteret afgjort, at retssagen fortsætter; der henviser til, at mændene ikke har været i stand til at forlade Indien eller arbejde i denne periode;

D.  der henviser til, at omfattende og regelmæssig kontakt har fundet sted på højeste niveau mellem de indiske myndigheder og deres britiske og estiske modparter, herunder på minister- og premierministerniveau; der henviser til, at dette har omfattet anmodninger om hurtig udlevering af de 14 esterne og seks briter i besætningen under henvisning til deres familiers økonomiske problemer samt svie og smerte;

E.  der henviser til, at hver af de 35 søfolk og vagter den 12. januar 2016 blev idømt en maksimumsstraf på fem års fængsel og en bøde på 3 000 INR (40 EUR); der henviser til, at mændene nu befinder sig i Palayamkottai-fængslet i Tamil Nadu; der henviser til, at de overvejer at appellere dommene inden for fristen på 90 dage;

F.  der henviser til, at denne begivenhed har vakt overraskelse og bestyrtelse i mange kredse;

1.  respekterer Indiens suverænitet og jurisdiktion og anerkender integriteten af det indiske retssystem;

2.  deler Indiens velbegrundede bekymring og følsomhed, baseret på de seneste erfaringer i forbindelse med terrorisme;

3.  er klar over, at det involverede personale angiveligt deltog i opgaver til bekæmpelse af piratvirksomhed, og at sikkerhedsvagter ombord har vist sig at være den klart mest effektive foranstaltning til bekæmpelse af piratvirksomhed og fortjener støtte fra det internationale samfund, herunder Indien;

4.  opfordrer de indiske myndigheder til at sikre, at besætningsmedlemmerne fra M/S Seaman Guard Ohio behandles med fuld respekt for menneskerettighederne og de juridiske rettigheder for de tiltalte, i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastlagt i de forskellige menneskerettighedschartre, -aftaler og -konventioner, som Indien har undertegnet;

5.  opfordrer indtrængende de indiske myndigheder til at handle med sympati i dette tilfælde for at afslutte retssagerne så hurtigt som muligt og til at løslade alle berørte besætningsmedlemmer indtil afslutningen af de retslige procedurer for at minimere de negative virkninger for de berørte personer og deres familier;

6.  henstiller, at Indien overvejer at undertegne Montreuxdokumentet af 18. september 2008, som bl.a. fastlægger, hvordan international lovgivning finder anvendelse på private militær- og sikkerhedsselskaber (PMSC’er);

7.  fremhæver de langvarige fremragende forbindelser mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Indien; opfordrer indtrængende Indien og de pågældende europæiske lande til at sikre, at hændelsen ikke får en negativ virkning på de bredere forbindelser; understreger vigtigheden af tætte økonomiske, politiske og strategiske forbindelser mellem Indien og EU’s medlemsstater samt EU;

8.  opfordrer EU og Indien til at øge samarbejdet vedrørende maritim sikkerhed og bekæmpelse af piratvirksomhed, herunder gennem udvikling af internationale doktrin og operative standardprocedurer for fuldt ud at udnytte det potentiale, som Indiens rolle udgør i regionen; mener endvidere, at dette vil bidrage til at forebygge lignende stridsspørgsmål i at opstå i fremtiden;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Indiens regering og parlament.

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2016 om situationen i Etiopien (2016/2520(RSP))

P8_TA(2016)0023 RC-B8-0082/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Etiopien og navnlig til sine seneste drøftelser om dette emne på plenarmødet den 20. maj 2015,

–  der henviser til erklæringen af 23. december 2015 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om de nylige sammenstød i Etiopien,

–  der henviser til den fælles erklæring af 20. oktober 2015 fra Federica Mogherini, næstformand for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), og Tedros Adhanom, udenrigsminister for Den Føderative Demokratiske Republik Etiopien,

–  der henviser til pressemeddelelsen om mødet den 13. januar 2016 mellem NF/HR, Federica Mogherini, og udenrigsministeren for Den Føderative Demokratiske Republik Etiopien, Tedros Adhanom,

–  der henviser til erklæringen af 27. maj 2015 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om valget i Etiopien,

–  der henviser til erklæringen af 10. juli 2015 fra FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed, David Kaye, om løsladelse af etiopiske journalister,

–  der henviser til Etiopiens seneste universelle regelmæssige gennemgang for Menneskerettighedsrådet,

–  der henviser til Cotonouaftalen,

–  der henviser til Den Føderative Demokratiske Republik Etiopiens forfatning, som blev vedtaget den 8. december 1994, særlig bestemmelserne i kapitel III om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og demokratiske rettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som blev ratificeret af Etiopien i 1994,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at det seneste parlamentsvalg blev afholdt den 24. maj 2015, hvor Det Etiopiske Folks Revolutionære Demokratiske Front (EPRDF) beholdt regeringsmagten og vandt alle pladser i det nationale parlament, hvilket til dels skyldtes det manglende rum til kritiske eller afvigende røster under valgprocessen; der henviser til, at forbundsvalget i maj foregik i en generel atmosfære af intimidering og bekymring over Det Nationale Valgnævns manglende uafhængighed; der henviser til, at EPRDF har været ved magten i 24 år, siden militærstyret blev væltet i 1991;

B.  der henviser til, at Etiopiens største region, Oromia, som er hjemsted for Etiopiens største etniske gruppe, i løbet af de seneste to måneder har været ramt af en bølge af massedemonstrationer imod udvidelsen af kommunegrænsen for hovedstaden, Addis Abeba, som har bragt landbrugere i fare for at blive fordrevet fra deres jord;

C.  der henviser til, at sikkerhedsstyrker ifølge internationale menneskerettighedsorganisationer har reageret på de generelt fredelige demonstrationer ved at dræbe mindst 140 demonstranter og kvæste mange flere, under det der kan være den største krise, der har ramt Etiopien siden voldsudgydelserne i forbindelse med valget i 2005; der henviser til, at regeringen i modsætning hertil kun har indrømmet, at snesevis af mennesker er blevet dræbt, udover 12 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne;

D.  der henviser til, at regeringen den 14. januar 2016 besluttede at annullere den omstridte storstilede byudviklingsplan; der henviser til, at planen, hvis den blev gennemført, ville udvide bygrænsen til at omfatte 20 gange det nuværende areal; der henviser til, at udvidelsen af Addis Abeba allerede har fordrevet millioner af Oromo-landbrugere, så de er blevet fanget i fattigdom;

E.  der henviser til, at Etiopien er et meget uensartet land hvad angår religiøse anskuelser og kulturer; der henviser til, at nogle af de største etniske befolkningsgrupper, navnlig oromoer og somalier (i Ogaden), er blevet marginaliseret til fordel for amharaer og tigrayer og er ringe repræsenteret i det politiske liv;

F.  der henviser til, at de etiopiske myndigheder vilkårligt anholdte en række fredelige demonstranter, journalister og ledende medlemmer af oppositionspartierne i forbindelse med et brutalt anslag mod demonstrationerne i Oromia-regionen; der henviser til, at de anholdte risikerer tortur og andre former for mishandling;

G.  der henviser til, at regeringen har udråbt de overvejende fredelige demonstranter til at være "terrorister", anvendt bekendtgørelsen om terrorbekæmpelse (lov nr. 652/2009) og indsat militærstyrker over for dem;

H.  der henviser til, at myndighederne den 23. december 2015 anholdte Bekele Gerba, næstformanden for Oromoernes Føderative Kongres (OFC), som er Oromias største lovligt registrerede politiske parti; der henviser til, at Gerba blev sat i fængsel og angiveligt indlagt på hospitalet kort tid derefter; der henviser til, at ingen ved, hvor han befinder sig nu;

I.  der henviser til, at andre højtstående ledere i OFC er blevet vilkårligt anholdt i de seneste uger eller siges reelt at sidde i husarrest;

J.  der henviser til, at det ikke er første gang, at etiopiske sikkerhedsstyrker har været impliceret i alvorlige menneskerettighedskrænkelser som reaktion på fredelige demonstrationer, og til, at det er en kendt sag, at den etiopiske regering systematisk undertrykker ytrings- og forsamlingsfriheden og forbyder enkeltpersoner at give udtryk for uenighed i eller modstand mod regeringens politikker og derved begrænser det civile og politiske råderum, bl.a. ved at gennemføre politisk motiverede retsforfølgelser under den meget strenge terrorbekæmpelseslov, kraftigt at reducere de uafhængige medier, afvikle nævneværdig civilsamfundsaktivisme og slå hårdt ned på politiske oppositionspartier;

K.  der henviser til, at ledende aktivister som Getachew Shiferaw (chefredaktør for Negere Ethiopia), Yonathan Teressa (onlineaktivist) og Fikadu Mirkana (Oromia Radio og TV) i december 2015 blev vilkårligt anholdt, skønt de etiopiske myndigheder endnu ikke har rejst sigtelse mod dem;

L.  der henviser til, at den etiopiske regering lægger vidt udbredte begrænsninger på det uafhængige civilsamfund og på uafhængige medier; der henviser til, at Etiopien ifølge den fængselsoptælling, der i 2014 blev foretaget af Komitéen for Beskyttelse af Journalister (CPJ), var det fjerdeværste land hvad angår fængsling af journalister, med mindst 17 journalister bag tremmer, 57 mediefagfolk, der var flygtet fra landet inden for de seneste fem år, og en række uafhængige publikationer, der var blevet nedlagt som følge af officielt pres; der henviser til, at Etiopien også var på fjerdepladsen på CPJ's liste fra 2015 over de 10 mest censurerede lande;

M.  der henviser til, at adskillige samvittighedsfanger, som er blevet fængslet i de seneste år udelukkende på grundlag af deres lovlige udøvelse af deres ytrings- og meningsfrihed, heriblandt journalister og medlemmer af de politiske oppositionspartier, stadig tilbageholdes; der henviser til, at nogle af dem er blevet dømt ved uretfærdige rettergange, mens andre stadig tilbageholdes uden tiltale, herunder Eskinder Nega, Temesghen Desalegn, Solomon Kebede, Yesuf Getachew, Woubshet Taye, Saleh Edris og Tesfalidet Kidane;

N.  der henviser til, at Andargachew Tsege, en britisk-etiopisk statsborger og leder af et oppositionsparti, der lever i eksil, blev anholdt i juni 2014; der henviser til, at Tsege var blevet dømt til døden flere år tidligere in absentia og har siddet på dødsgangen, praktisk talt i isolation, siden sin anholdelse;

O.  der henviser til, at Etiopiens lov om bekendtgørelsen om velgørenhedsorganisationer og foreninger kræver, at organisationer, der er engageret i fortalervirksomhed, skal rejse 90 % af midlerne til deres aktiviteter fra lokale kilder, hvilket har medført, at civilsamfundsorganisationer (CSO'er) gennemfører færre aktiviteter, og at mange CSO'er er forsvundet; der henviser til, at Etiopien har afvist de henstillinger om at ændre bekendtgørelsen om velgørenhedsorganisationer og foreninger og bekendtgørelsen om terrorbekæmpelse, som blev fremsat af en række lande i forbindelse med gennemgangen af landets menneskerettighedsforhold under Menneskerettighedsrådets universelle regelmæssige gennemgang i maj 2014;

P.  der henviser til, at den etiopiske regering de facto har indført en udbredt blokade af Ogaden-regionen i Etiopien, som er rig på olie- og gasreserver; der henviser til, at internationale medier og humanitære gruppers forsøg på at arbejde i og rapportere fra regionen betragtes som kriminelle handlinger, der er strafbare i medfør af bekendtgørelsen om terrorbekæmpelse; der henviser til, at der er rapporter om krigsforbrydelser og alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået af hæren og regeringens paramilitære styrker mod befolkningen i Ogaden;

Q.  der henviser til, at Etiopien, Afrikas næstmest folkerige land, angiveligt er en af de hurtigst voksende økonomier i Afrika med en gennemsnitlig vækstrate på 10 % i de seneste ti år; der henviser til, at det ikke desto mindre stadig er et af de fattigste, med en per capita BNI på 632 USD; der henviser til, at det lå på 173.-pladsen ud af 187 lande i FN's indeks for menneskelig udvikling for 2014;

R.  der henviser til, at Etiopien spiller en central rolle i regionen og nyder godt af politisk støtte fra vestlige donorer og hovedparten af dets naboer i regionen, primært på grund af landets rolle som vært for Den Afrikanske Union (AU) og dets bidrag til FN's fredsbevarende indsats, sikkerheds- og bistandspartnerskaber med vestlige lande;

S.  der henviser til, at samtidig med at den økonomiske vækst fortsætter med stormskridt (sammen med betydelige udenlandske investeringer, bl.a. i landbrugs-, bygge- og fremstillingssektorerne, storstilede udviklingsprojekter som opførelse af vandkraftsdæmninger og plantager, og udbredt leasing af jord, ofte til udenlandske virksomheder), er mange mennesker, herunder landbrugere og kvægnomader, blevet fordrevet fra deres hjem;

T.  der henviser til, at artikel 40, stk. 5, i Etiopiens forfatning sikrer de etiopiske kvægnomader retten til gratis jord til græsning og opdyrkning samt retten til ikke at blive fordrevet fra deres egne landområder;

U.  der henviser til, at Etiopien har undertegnet Cotonouaftalen, hvis artikel 96 fastsætter, at respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder er et væsentligt element i AVS-EU-samarbejdet;

V.  der henviser til, at Etiopien oplever den værste tørke i årtier, som har ført til fødevareusikkerhed, alvorlig afmagring og usædvanlige kvægdødsfald; der henviser til, at næsten 560 000 mennesker er internt fordrevet på grund af oversvømmelser, voldelige sammenstød over knappe ressourcer og tørke; der henviser til, at den etiopiske regering anslår, at 10,1 mio. mennesker, heraf halvdelen børn, har behov for hastende fødevarehjælp på grund af tørken;

W.  der henviser til, at Etiopien oplever en konstant tilstrømning af migranter og er værtsland for omkring 700 000 flygtninge, primært fra Sydsudan, Eritrea og Somalia; der henviser til, at EU og Etiopien den 11. november 2015 undertegnede en fælles dagsorden for migration og mobilitet (CAMM) for at styrke samarbejdet og dialogen mellem de to parter på migrationsområdet;

1.  fordømmer på det kraftigste sikkerhedsstyrkernes anvendelse af overdreven magt i Oromia og i alle etiopiske regioner i den senere tid samt det øgede antal tilfælde af menneskerettighedskrænkelser; udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier og opfordrer indtrængende til øjeblikkelig løsladelse af alle, der er sat i fængsel for at have gjort brug af deres ret til at deltage i fredelige forsamlinger og deres ytringsfrihed;

2.  minder den etiopiske regering om dens forpligtelser til at sikre de grundlæggende rettigheder, herunder adgang til klage og domstolsprøvelse og retten til en retfærdig rettergang, som fastsat i det afrikanske charter og andre internationale og regionale menneskerettighedsinstrumenter, herunder Cotonouaftalen, særlig artikel 8 og 96;

3.  kræver en troværdig, gennemsigtig og uafhængig undersøgelse af drabene på demonstranter og af andre påståede menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med protestbevægelsen og opfordrer regeringen til på retfærdig vis at retsforfølge de ansvarlige ved de kompetente domstole;

4.  opfordrer Etiopiens regering til at respektere verdenserklæringen om menneskerettighederne og det afrikanske charter, herunder retten til at deltage i fredelige forsamlinger, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed; opfordrer indtrængende regeringen til omgående at indbyde FN's særlige rapportør om retten til fredelig forsamling og foreningsfrihed og andre menneskerettighedseksperter fra FN til at aflægge besøg i Etiopien for at rapportere om situationen;

5.  bifalder regeringens beslutning om helt at sætte en stopper for den særlige zonehelhedsplan for Addis Abeba og Oromia; opfordrer til en øjeblikkelig, inkluderende og åben politisk dialog, som omfatter regeringen, oppositionspartierne, repræsentanter for civilsamfundet og lokalbefolkningen, for at forhindre yderligere vold eller radikalisering af befolkningen;

6.  understreger, at frie og uafhængige medier er afgørende for at garantere en oplyst, aktiv og engageret befolkning, og opfordrer de etiopiske myndigheder til at holde op med at undertrykke den frie informationsstrøm, bl.a. ved at jamme medieudsendelser og chikanere medierne, at sikre det lokale civilsamfunds og de lokale mediers rettigheder samt at lette adgangen overalt i Etiopien for uafhængige journalister og menneskerettighedsobservatører; anerkender den nylige løsladelse af "Zone 9"-bloggerne og af seks journalister;

7.  anmoder om, at de etiopiske myndigheder holder op med at bruge terrorbekæmpelseslovgivningen (bekendtgørelsen om terrorbekæmpelse nr. 652/2009) til at undertrykke politiske modstandere, menneskerettighedsforkæmpere, andre civilsamfundsaktører og uafhængige journalister; opfordrer endvidere den etiopiske regering til at revidere sin terrorbekæmpelseslov med henblik på at bringe den i overensstemmelse med international menneskerettighedslovgivning og internationale menneskerettighedsprincipper;

8.  fordømmer de overdrevne begrænsninger, der lægges på menneskerettighedsarbejde gennem bekendtgørelsen om velgørenhedsorganisationer og foreninger, som nægter menneskerettighedsorganisationer adgang til absolut nødvendig finansiering, udstyrer Agenturet for Velgørenhedsorganisationer og Foreninger med overdreven magt til at gribe ind over for menneskerettighedsorganisationer og bringer ofre for menneskerettighedskrænkelser yderligere i fare ved at være i strid med principperne om fortrolighed;

9.  opfordrer de etiopiske myndigheder til at forhindre enhver form for etnisk eller religiøs diskrimination samt til at tilskynde og træffe foranstaltninger til støtte for en fredelig og konstruktiv dialog mellem alle befolkningsgrupper;

10.  bifalder Etiopiens menneskerettighedshandlingsplan fra 2013 og opfordrer til, at den gennemføres hurtigt og fuldt ud;

11.  opfordrer indtrængende myndighederne til navnlig at gennemføre henstillingen fra Menneskerettighedsrådets Arbejdsgruppe om Vilkårlig Tilbageholdelse og til omgående at løslade den britiske statsborger og politiske aktivist, Andargachew Tsege;

12.  anfører, at respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet er afgørende for EU's politikker til fremme af udvikling i Etiopien og på hele Afrikas Horn; henleder AU's opmærksomhed på den politiske, økonomiske og sociale situation i dets værtsland, Etiopien;

13.  opfordrer EU til som den største enkeltdonor effektivt at overvåge programmer og politikker for at sikre, at EU's udviklingsbistand ikke bidrager til menneskerettighedskrænkelser i Etiopien, især gennem programmer med relation til flytning af landbrugere og kvægnomader, samt til at udvikle strategier til at minimere enhver negativ virkning af flytning inden for EU-finansierede udviklingsprojekter; understreger, at EU bør udmåle sin finansielle støtte efter landets resultater på menneskerettighedsområdet, og i hvilken grad den etiopiske regering fremmer reformer i retning af demokratisering;

14.  opfordrer regeringen til at inddrage lokalsamfundene i en dialog om gennemførelsen af ethvert storstilet udviklingsprojekt; giver udtryk for bekymring over regeringens program for tvungen genbosættelse;

15.  giver udtryk for dyb bekymring over de aktuelle altødelæggende klimatiske forhold i Etiopien, som har forværret den humanitære situation i landet; opfordrer EU til sammen med dets internationale partnere at forøge sin støtte til den etiopiske regering og befolkning; glæder sig over det bidrag, som EU for nylig har annonceret, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse ekstra midler ydes hurtigst muligt;

16.  minder om, at Etiopien er et vigtigt destinations-, transit- og oprindelsesland for migranter og asylsøgere, og at det er vært for den største flygtningepopulation i Afrika; noterer sig derfor indførelsen af en fælles dagsorden for migration og mobilitet mellem EU og Etiopien, som tager fat på spørgsmål vedrørende flygtninge, grænsekontrol og bekæmpelse af menneskehandel; opfordrer endvidere Kommissionen til nøje at overvåge alle projekter, som for nylig er igangsat inden for rammerne af EU's trustfond for Afrika;

17.  er dybt bekymret over den økonomiske og sociale situation for landets befolkning – navnlig kvinder, mindretal, flygtninge og fordrevne, hvis antal bliver ved med at stige – i betragtning af krisen og ustabiliteten i regionen; gentager sin støtte til alle humanitære organisationer, der arbejder på stedet og i naboværtslandene; støtter opfordringerne fra det internationale samfund og humanitære organisationer om at optrappe bistanden til flygtninge og fordrevne;

18.  understreger, at der er behov for store offentlige investeringsplaner, navnlig på uddannelses- og sundhedsområdet, hvis målene for bæredygtig udvikling skal nås; anmoder de etiopiske myndigheder om virkelig at engagere sig i at nå disse mål;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Etiopiens regering og parlament, Kommissionen, Rådet, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, AVS-EU-Ministerrådet, Den Afrikanske Unions institutioner, FN's generalsekretær og Det Panafrikanske Parlament.

Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2016 om Nordkorea (2016/2521(RSP))

P8_TA(2016)0024 RC-B8-0083/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Nordkorea,

–  der henviser til erklæring af 6. januar 2016 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, om de påståede atomprøvesprængninger i Nordkorea,

–  der henviser til erklæring fra FN's generalsekretær af 6. januar 2016 om de atomprøvesprængninger, der annonceredes af Den Demokratiske Folkerepublik Korea,

–  der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolutioner 1718(2006), 1874(2009), 2087(2013) og 2094(2013), som udtrykkeligt forbyder atomprøvesprængninger fra Den Demokratiske Folkerepublik Koreas side,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 17. december 2015 om menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea,

–  der henviser til FN’s rapport "Democratic People’s Republic of Korea 2015: Needs and Priorities" (Den Demokratiske Folkerepublik Korea 2015: behov og prioriteter) fra april 2015,

–  der henviser til resolution fra FN's Menneskerettighedsråd af 27. marts 2015 om menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea,

–  der henviser til rapporten fra Undersøgelseskommissionen om menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea af 7. februar 2014,

–  der henviser til FN's menneskerettighedserklæring, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om barnets rettigheder og konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, som alle er tiltrådt af Den Demokratiske Folkerepublik Korea,

–  der henviser til FN's konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Rådet for Den Europæiske Union og FN’s Sikkerhedsråd fordømte det, Nordkorea erklærede for at være en "vellykket brintbombetest", som blev gennemført den 6. januar 2016, og som er i klar modstrid med landets internationale forpligtelser i henhold til FN’s Sikkerhedsråds resolutioner;

B.  der henviser til, at spredning af nukleare, kemiske og biologiske våben og deres fremføringsmidler udgør en trussel mod den internationale fred og sikkerhed; der henviser til, at Nordkorea havde trukket sig ud af ikke-spredningstraktaten (NPT) i 2003, siden 2006 har gennemført atomprøvesprængninger og i 2009 officielt erklærede, at det havde udviklet et atomvåben, hvilket betyder, at truslen om udvikling af landets nukleare kapaciteter klart er blevet forstærket; der henviser til, at gennemførelsen af ulovlige nukleare og ballistiske missilprogrammer udgør en udfordring for den internationale ordning for ikke-spredning af atomvåben og kan risikere at medføre en forværring af de regionale spændinger;

C.  der henviser til, at landet med sin økonomi, der er fokuseret på militæret, langt fra har nået sit erklærede mål om at blive en stærk og velstående nation, men i stedet i stigende grad har isoleret og forarmet sin befolkning gennem sin stræben efter masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler;

D.  der henviser til, at EU kraftigt støtter tanken om en atomfri Koreansk Halvø og betragter en genoptagelse af sekspartsforhandlingerne som afgørende for fred og stabilitet i regionen;

E.  der henviser til, at Nordkoreas fokus på militære investeringer kan anses for en strafbar forsømmelighed over for borgernes grundlæggende behov i betragtning af, at ca. 70 procent af landets 24,6 mio. indbyggere lider under fødevaremangel, og at næsten 30 procent af alle børn under fem år er akut underernærede;

F.  der henviser til, at Nordkorea har haft en yderst problematisk menneskerettighedssituation i mange år; der henviser til, at det nordkoreanske regime næsten ikke har samarbejdet med FN og har afvist alle FN’s Menneskerettighedsråds og Generalforsamlings resolutioner vedrørende menneskerettighederne i Nordkorea; der henviser til, at regimet har undladt at samarbejde med FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i landet og har afvist enhver assistance fra FN's højkommissær for menneskerettigheder under den særlige procedure;

G.  der henviser til, at der fandt et møde sted efter Menneskerettighedsrådets resolution af 27. marts 2015 mellem nordkoreanske diplomater og Marzuki Darusman, Menneskerettighedskomitéens særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Nordkorea;

H.  der henviser til, at Den Europæiske Union forsvarer og fremmer menneskerettigheder og demokrati i verden; der henviser til, at menneskerettighedsdialogen mellem EU og Nordkorea har været suspenderet fra Nordkoreas side siden 2013; der henviser til, at EU og Nordkorea afholdt en politisk dialog i juni 2015;

I.  der henviser til, at FN's Undersøgelseskommission undersøgte "de systematiske, udbredte og alvorlige menneskerettighedskrænkelser" i Nordkorea og udsendte en rapport den 7. februar 2014; der henviser til, at Undersøgelseskommissionen i sin rapport konkluderede, at Pyongyangs menneskerettighedskrænkelser er "uden sidestykke i nutidens verden" og at der hersker "en næsten fuldstændig fornægtelse af retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, samt af retten til menings-, ytrings-, informations- og foreningsfriheden"; der henviser til, at Undersøgelseskommissionen i mange tilfælde fandt, at overtrædelserne af menneskerettighederne udgør forbrydelser mod menneskeheden; der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Nordkorea er blevet forværret siden 2014;

J.  der henviser til, at Nordkoreas regering ikke tillader nogen politisk opposition, frie og retfærdige valg, frie medier, religionsfrihed, forsamlingsfrihed, kollektive overenskomstforhandlinger eller fri bevægelighed;

K.  der henviser til, at Nordkorea har et omfattende og velstruktureret sikkerhedssystem, som nøje overvåger næsten alle borgere og ikke tillader nogen form for grundlæggende frihed i landet;

L.  der henviser til, at Nordkoreas statslige myndigheder systematisk gennemfører udenretlige henrettelser, vilkårlige tilbageholdelser og forsvindinger, herunder i form af bortførelser af udenlandske statsborgere, og internerer mere end 100 000 mennesker i fængsels- og "genopdragelseslejre";

M.  der henviser til, at befolkningen i Nordkorea har været udsat for årtiers underudvikling med dårlig sundhedspleje og høje forekomster af underernæring blandt mødre og børn på en baggrund af politisk og økonomisk isolation, gentagne naturkatastrofer og internationalt stigende priser på fødevarer og brændstoffer; der henviser til, at Nordkorea krænker sin befolknings ret til fødevarer;

1.  fordømmer på det kraftigste den fjerde atomprøvesprængning den 6. januar 2016 som en unødvendig og farlig provokation og en krænkelse af de relevante resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd og en alvorlig trussel mod freden og stabiliteten på Den Koreanske Halvø og den nordøstasiatiske region; støtter vedtagelsen af meningsfulde og effektive sanktioner fra det internationale samfunds side efter den seneste atomprøvesprængning;

2.  opfordrer indtrængende Nordkorea til at afstå fra yderligere provokerende handlinger ved at opgive sine nukleare og ballistiske missilprogrammer på en fuldstændig, kontrollerbar og uigenkaldelig måde, indstille alle relaterede aktiviteter og straks efterkomme alle sine internationale forpligtelser, herunder FN’s Sikkerhedsråds og IAEA’s styrelsesråds resolutioner samt andre internationale normer for nedrustning og ikke-spredning; opfordrer Nordkorea til omgående at undertegne og ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger og til at opfylde sine forpligtelser i henhold til den fælles erklæring fra sekspartsdrøftelserne den 19. september 2005;

3.  bekræfter sit ønske om en diplomatisk og politisk løsning på det nukleare problem i Nordkorea; bekræfter sin støtte til sekspartsforhandlingerne og opfordrer til, at de genoptages; opfordrer indtrængende alle deltagere i sekspartsforhandlingerne til at intensivere deres bestræbelser; opfordrer Nordkorea til på ny at indgå i en konstruktiv dialog med det internationale samfund, og navnlig med deltagerne i sekspartsforhandlingerne, med det formål at arbejde hen imod varig fred og sikkerhed på en atomvåbenfri Koreansk Halvø og som det bedste middel til at sikre en mere velstående og stabil fremtid for Nordkorea;

4.  er overbevist om, at tiden er inde til, at det internationale samfund tager konkrete skridt til at gøre en ende på gerningsmændenes straffrihed; kræver, at de hovedansvarlige for de forbrydelser mod menneskeheden, der er begået i Nordkorea, stilles til ansvar ved Den Internationale Straffedomstol og pålægges målrettede sanktioner;

5.  understreger, at de overtrædelser, der er beskrevet i Undersøgelseskommissionens rapport, hvoraf mange udgør forbrydelser mod menneskeheden, har fundet sted alt for længe under overvågelse fra det internationale samfunds side;

6.  opfordrer indtrængende den nordkoreanske regering til at gennemføre Undersøgelseskommissionens henstillinger snarest muligt;

7.  opfordrer regeringen i Folkerepublikken Kina til at anvende sin øgede indflydelse og politiske og økonomiske vægt i forhold til Nordkorea til at sikre, at situationen ikke eskalerer yderligere; opfordrer Folkerepublikken Kina til at træffe alle fornødne foranstaltninger til i samarbejde med det internationale samfund at genskabe fred og stabilitet på Den Koreanske Halvø; noterer sig, at Folkerepublikken Kina støtter FN’s Sikkerhedsråds resolution 2094(2013); bemærker, at der er konsensus mellem medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd i deres reaktioner på Nordkoreas nylige atomprøvesprængning;

8.  opfordrer indtrængende regeringen i Folkerepublikken Kina til i overensstemmelse med sine forpligtelser som deltagerstat i FN’s flygtningekonvention, ikke at nægte nordkoreanske flygtninge, der krydser grænsen til Kina, deres ret til at søge asyl eller at tilbagesende dem med magt til Nordkorea, men at beskytte deres grundlæggende menneskerettigheder; opfordrer EU til at udøve diplomatisk pres i denne retning; gentager sin opfordring til alle lande, der modtager flygtninge fra Nordkorea, om at overholde Genèvekonventionen fra 1951 og protokollen fra 1967 ved ikke at sende nogen nordkoreanske flygtninge tilbage til Nordkorea;

9.  glæder sig over FN’s Generalforsamlings resolution af 17. december 2015 om menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea, som blev støttet af alle EU’s medlemsstater; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fortsætte med at gøre noget ved den alvorlige menneskerettighedssituation i Nordkorea;

10.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant, Federica Mogherini til at anvende den faglige kapacitet i Republikken Korea under formuleringen af EU’s strategi over for Nordkorea; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at overvåge den videre udvikling i Nordkorea og til at rapportere tilbage til Parlamentet, således at spørgsmålet om menneskerettighederne i Nordkorea forbliver højt oppe på EU’s politiske dagsorden; mener, at EU kan spille en konstruktiv rolle gennem sin kritiske dialog med regeringen i Nordkorea;

11.  udtrykker dyb bekymring over den fortsatte forringelse af menneskerettighedssituationen i Nordkorea; opfordrer Nordkoreas regering til at opfylde sine forpligtelser i henhold til de menneskerettighedsinstrumenter, som landet er part i, og sikre, at humanitære organisationer, uafhængige menneskerettighedsobservatører og FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Nordkorea har adgang til landet og ydes det nødvendige samarbejde;

12.  opfordrer Nordkoreas regering til straks at ophøre med at anvende systematisk undertrykkelse af menneskerettighederne som et politisk redskab til at kontrollere og overvåge sin egen befolkning;

13.  fordømmer på det kraftigste den systematiske og omfattende anvendelse af dødsstraffen i Nordkorea; opfordrer regeringen til at udstede et moratorium for alle henrettelser med henblik på at afskaffe dødsstraffen i den nærmeste fremtid; opfordrer Nordkorea til at sætte en stopper for udenretlige henrettelser og tvungne forsvindinger, til at løslade politiske fanger og give landets borgere ret til at rejse frit, både inden for og uden for landet; opfordrer Nordkorea til at tillade ytrings- og pressefrihed for nationale og internationale medier samt tillade landets borgere ucensureret adgang til internettet;

14.  opfordrer indtrængende den nordkoreanske regering til at standse landets statsstøttede tvangsarbejdsprogram, inden for rammerne af hvilket fremmede lande har ansat titusinder af nordkoreanske arbejdere på ulovlige betingelser, navnlig til minedrift, skovhugst, tekstil- samt bygge- og anlægsprojekter, og som har skaffet hård valuta til at opretholde ordningen; påpeger, at ansvaret for at beskytte arbejdstagernes rettigheder i dette tilfælde udstrækker sig til de lande, der modtager arbejdskraften, og som bør sikre beskyttelse af arbejdstager- og menneskerettighedsstandarder;

15.  fordømmer de alvorlige begrænsninger for tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed, menings- og ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed samt diskrimination baseret på songbun-systemet, der klassificerer personer på grundlag af en statsbestemt social klasse og fødsel, og desuden omfatter overvejelser om politiske anskuelser og religion;

16.  udtrykker sin særlige bekymring over alvoren af den fødevaresituation, landet befinder sig i, og dens indvirkning på befolkningens økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; opfordrer Kommissionen til at opretholde de eksisterende humanitære bistandsprogrammer og kommunikationskanaler til Nordkorea og til at sikre, at de når sikkert frem til målgrupperne i befolkningen; opfordrer de nordkoreanske myndigheder til i overensstemmelse med humanitære principper at sikre alle borgere adgang til fødevarer og humanitær bistand på grundlag af behov;

17.  opfordrer indtrængende myndighederne i Nordkorea til omgående at løse spørgsmålet om systematisk bortførelse af personer, til at udlevere alle oplysninger om tredjelandsstatsborgere, herunder statsborgere fra Japan og Republikken Korea, som menes at være blevet bortført af nordkoreanske statsagenter i de forgangne årtier, og til omgående at tilbagesende bortførte personer, der stadig tilbageholdes, til deres hjemlande;

18.  opfordrer Nordkorea til at fortsat at engagere sig konstruktivt med internationale partnere med henblik på at fremme konkrete forbedringer af menneskerettighedssituationen på stedet, herunder gennem dialoger, officielle besøg i landet og flere mellemfolkelige kontakter;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, regeringen og parlamentet i Den Demokratiske Folkerepublik Korea, regeringen og parlamentet i Republikken Korea, regeringen og parlamentet i Folkerepublikken Kina, regeringen og parlamentet i USA, regeringen og parlamentet i Den Russiske Føderation, Japans regering og parlament, FN’s særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea og FN’s generalsekretær.