Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2150(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0208/2015

Indgivne tekster :

A8-0208/2015

Forhandlinger :

PV 11/04/2016 - 18
CRE 11/04/2016 - 18

Afstemninger :

PV 12/04/2016 - 5.11
CRE 12/04/2016 - 5.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0104

Vedtagne tekster
PDF 203kWORD 94k
Tirsdag den 12. april 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Programmet for målrettet og effektiv regulering
P8_TA(2016)0104A8-0208/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden (2014/2150(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de interinstitutionelle aftaler om bedre lovgivning,(1)

–  der henviser til de praktiske ordninger vedtaget den 22. juli 2011 af Europa-Parlamentets og Rådets kompetente tjenestegrene til gennemførelse af artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), såfremt ordningerne vedtages ved første høring,

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om "Målrettet EU-regulering samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet – 19. rapport om bedre lovgivning for 2011",(2)

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om revision af Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyse og SMV-testens rolle(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2014 om opfølgning på delegationen af lovgivningsbeføjelser og medlemsstaternes kontrol med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(4),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2012 om den 18. rapport om bedre lovgivning - anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2010)(5),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om bedre lovgivning, subsidiaritet, proportionalitet og intelligent regulering(6),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om garanti for uafhængige konsekvensanalyser(7),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 4. december 2014 om smart regulering,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden (COM(2014)0368),

–  der henviser til Kommissionens tidligere meddelelser om målrettet EU-regulering (COM(2012)0746) og (COM(2013)0685),

–  der henviser til Kommissionens rapport om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (19. rapport om bedre lovgivning for 2011) (COM(2012)0373),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Intelligent lovgivning - imødekommelse af de små og mellemstore virksomheders behov" (COM(2013)0122),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om overvågning og høring om intelligent regulering for SMV'er (SWD(2013)0060),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Smart regulering i Den Europæiske Union" (COM(2010)0543),

–  der henviser til Kommissionens retningslinjer for høring af interessenter 2014,

–  der henviser til den endelige rapport af 24. juli 2014 fra Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter vedrørende Administrative Byrder: "Cutting Red Tape in Europe - Legacy and Outlook" og især den afvigende udtalelse i bilag 12 fra fire medlemmer af Gruppen af Højtstående Medlemmer med en baggrund som fortalere for arbejderrettigheder, den offentlige sundhed, miljøet og forbrugerne,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 10. december 2014(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden" (COM(2015)0215),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Forslag til en interinstitutionel aftale om bedre regulering" (COM(2015)0216),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse om etablering af Refitplatformen (C(2015)3261) og meddelelse til Kommissionen med titlen "Refitplatformen – Struktur og funktion" (C(2015)3260),

–  der henviser til afgørelse truffet af formanden for Europa-Kommissionen om oprettelse af et uafhængigt Udvalg for Forskriftskontrol (C(2015)3263), Kommissionens meddelelse "Udvalg for Forskriftskontrol - Formål, opgaver og personale" (C(2015)3262) og Kommissionens meddelelse "Standardbegrundelse" (C(2015)3264/2),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om retningslinjer for bedre regulering (SWD(2015)0111),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0208/2015),

A.  der henviser til, at Refitprogrammet er et centralt element i Kommissionens nye strategi for bedre lovgivning;

B.  der henviser til, at Refitprogrammet har til formål at konsolidere bedre lovgivningsprocedurer, forenkle EU-lovgivningen og mindske de administrative og lovgivningsmæssige byrder samt at indføre god forvaltningspraksis på baggrund af en videnbaseret politik, hvor konsekvensanalyser og efterfølgende evalueringer spiller en vigtig rolle, uden at erstatte politiske beslutninger;

C.  der henviser til, at Kommissionen har oprettet en ny Refitplatform til støtte for dets arbejde i forbindelse med Refitprogrammet, og denne består af to grupper: "regeringsgruppen" bestående af højtstående eksperter fra den offentlige sektor i hver medlemsstat og "interessentgruppen" bestående af op til 20 eksperter, hvoraf de to repræsenterer Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, og de øvrige eksperter repræsenterer erhvervslivet, herunder små og mellemstore virksomheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer;

D.  der henviser til, at den årlige Refitresultattavle muliggør en vurdering af fremskridt gjort inden for alle politikområder og af hvert initiativ udvalgt af Kommissionen, herunder tiltag truffet af Parlamentet og Rådet;

E.  der henviser til, at den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003 har været forældet i forhold til det nuværende lovgivningsmiljø, som er skabt ved Lissabontraktaten;

F.  der henviser til, at dagsordenen for bedre lovgivning i de senere år ikke desto mindre har bidraget til at forbedre lovgivningspraksis; der henviser til, at det store antal forskellige navne og programmer, som Kommissionen har indført på dette område, såsom "bedre regulering", "bedre lovgivning", "intelligent regulering", "målrettet lovgivning", "tænk småt først", "kvalitetskontrol", "ABR+", ikke giver tilstrækkelig klarhed og gennemsigtighed, navnlig for borgerne, for så vidt angår formålene med foranstaltninger, og de bør derfor kombineres bedre;

G.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 19. maj 2015 med titlen "Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden" nu har foreslået en sammenhængende holistisk tilgang til bedre lovgivning, der tager hensyn til hele politikcyklussen i lovgivningsprocessen, og kræver et målrettet samspil mellem alle institutionerne, og til, at meddelelsen vil blive nøje undersøgt af Parlamentet for at opnå de bedst mulige resultater for EU-borgerne;

H.  der henviser til, at Unionens målsætninger, som er beskrevet i artikel 3 i TEUF, alle er lige vigtige; der henviser til, at Kommissionen understreger, at Refitprogrammet hverken drager de eksisterende politikmål i tvivl eller bør indvirke negativt på sundhed og sikkerhed for borgere, forbrugere, arbejdstagere eller miljøet;

I.  der henviser til, at Kommissionen i andet halvår af 2014 gennemførte offentlige høringer om revision af sine retningslinjer for konsekvensanalyser og for høring af interessenter;

J.  der henviser til, at Kommissionen, da den oprettede sit arbejdsprogram for 2015, for første gang anvendte det såkaldte princip for politisk afbrydelse som begrundelse for at trække et stort antal ventende lovforslag tilbage;

K.  der henviser til, at Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2015 planlagde at fokusere sine aktiviteter på de store økonomiske og sociale udfordringer, og at dens nye struktur har til formål at sikre en mere sammenhængende politik og derigennem en øget gennemsigtighed i EU og dermed accept hos borgerne;

Bedre regulering

1.  bemærker kommissionsformand Junckers afgørelse om at overdrage ansvarsområdet med bedre regulering til førstenæstformanden i Kommissionen, hvilket understreger dette anliggendes store politiske betydning; forventer, at denne afgørelse vil føre til EU-lovgivning, som er af den bedst mulige kvalitet og opfylder forventningerne hos borgerne og de berørte interessenter samt sikrer, at offentlige politiske målsætninger, herunder forbrugerstandarder, miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige standarder, ikke bringes i fare;

2.  påpeger, at bedre regulering bør omfatte "kulturen" med offentlig forvaltning på alle niveauer af Den Europæiske Union, under hensyntagen til det overdrevne bureaukrati i EU og behovet for at forenkle lovgivningen, og bør omfatte gennemførelsen og anvendelsen af EU-retsakter på såvel europæisk plan som nationalt, regionalt og lokalt plan for at sikre god forvaltning og "europavenlig adfærd" på alle niveauer;

3.  understreger, at Kommissionen bør prioritere udviklingen af visse foranstaltninger og bør fokusere på kvaliteten af lovgivningen og bedre håndhævelse af den eksisterende lovgivning snarere end på antallet af retsakter; understreger i denne forbindelse, at omkostningerne ikke må være den afgørende faktor, men at kvalitet i lovgivningen er den eneste relevante reference, og at Refitprogrammet ikke må bruges til at undergrave bæredygtigheden eller eventuelle sociale, arbejdsmarkedsmæssige, miljømæssige og forbrugermæssige standarder;

4.  foreslår, at Kommissionen overvejer at indføre "udløbsklausuler" i tidsbegrænsede lovgivningsmæssige initiativer på betingelse af, at dette ikke fører til retsusikkerhed, og i givet fald indføje "revisionsklausuler" i lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på regelmæssigt at revurdere den fortsatte relevans af lovgivningsmæssige foranstaltninger på europæisk plan;

5.  understreger, at en europæisk bestemmelse almindeligvis erstatter 28 nationale bestemmelser, hvilket styrker det indre marked og fører til mindre bureaukrati;

6.  bifalder pakken af foranstaltninger af 19. maj 2015 med henblik på bedre regulering; støtter det fortsatte engagement, som Kommissionen har udvist i forbindelse med dagsordenen for bedre lovgivning; understreger, at det arbejde, der er omhandlet i Refitmeddelelsen, bør ses som en igangværende proces, der sikrer, at den gældende lovgivning på EU-plan er egnet til formålet, opfylder lovgivernes fælles mål og borgernes, navnlig arbejdstagernes, samt virksomhedernes og andre berørte parters forventninger;

7.  bemærker Kommissionens vilje til den nye interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, der tager hensyn til de ændringer, som er blevet indført ved Lissabontraktaten og rammeaftalen mellem Parlamentet og Kommissionen, der konsoliderer bedste praksis på områder såsom lovgivningsmæssig planlægning, konsekvensanalyser, systematiske efterfølgende kontrolundersøgelser af EU-lovgivning og håndtering af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, og noterer sig afslutningen af forhandlingerne;

8.  bifalder Kommissionens bekræftelse af, at dens strategi for bedre lovgivning ikke har til formål at deregulere bestemte politikområder eller anfægte værdier, som vi tillægger betydning, som f.eks. social beskyttelse, miljøbeskyttelse og grundlæggende rettigheder, herunder retten til sundhed;

9.  anerkender det langsigtede intensive arbejde i Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter, der har fremsat forslag til Europa-Kommissionen om reduktion af administrative byrder og identificeret bedste praksis med henblik på gennemførelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne på en så ubureaukratisk måde som muligt; noterer sig, at fire medlemmer af Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter har reageret imod adskillige af de konklusioner, der blev præsenteret i Gruppens endelige rapport om administrative byrder, og fremsat en afvigende udtalelse; forventer, at Kommissionen tager hensyn til interesserne hos alle interesserede parter, der er involveret i processen;

10.  understreger betydningen af den sociale dialog og respekt for arbejdsmarkedsparternes autonomi; understreger særlig med hensyn til artikel 9 i TEUF, at arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med artikel 155 i TEUF kan indgå aftaler, der kan føre til EU-lovgivning efter fælles anmodning fra de underskrivende parter; forventer, at Kommissionen respekterer parternes autonomi og deres forhandlede overenskomster og tager deres bekymringer alvorligt, og understreger, at dagsordenen om bedre lovgivning ikke bør bruges som et påskud til at se bort fra eller omgå overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter, og vil derfor afvise konsekvensanalyser af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter;

11.  påpeger, at valget mellem gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter i den foregående valgperiode har givet anledning til talrige konflikter mellem institutionerne; finder det derfor vigtigt, at der udarbejdes specifikke retningslinjer, som Europa-Parlamentet har anmodet om i sin beslutning vedtaget den 25. februar 2014;

12.  bifalder Kommissionens meddelelse om, at den agter at forenkle administrationen af tilskud under den fælles landbrugspolitik, de europæiske struktur- og investeringsfonde og Horisont 2020;

Gennemsigtighed og høring af interessenter

13.  glæder sig over Kommissionens anerkendelse af, hvor vigtig en rolle konsultationsprocessen spiller i REFIT-programmet; påpeger, at alle EU-institutioner i henhold til artikel 11, stk. 2, i TEU har pligt til at opretholde en åben, gennemsigtig og løbende dialog med repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet; opfordrer institutionerne til at være særlig opmærksomme på den obligatoriske og regelmæssige dialog med repræsentative sammenslutninger og med civilsamfundet;

14.  bemærker, at EU's funktionsmåde ved hjælp af større gennemsigtighed kan blive mere effektiv og styrke civilsamfundets tillid i EU;

15.  bifalder i den forbindelse, at Kommissionen har tilkendegivet, at dialog med borgerne, arbejdsmarkedets parter og andre økonomiske interessenter og civilsamfundets aktører bidrager til at sikre en gennemsigtig, effektiv og sammenhængende EU-lovgivning, og støtter Kommissionens hensigt om at angive mere præcist, hvordan det kommer frem til sine forslag, f.eks. i form af lovgivningsmæssige tekster eller meddelelser fra Kommissionen;

16.  bemærker, at Kommissionen i sin strategi for bedre lovgivning i væsentlig grad opgraderer den offentlige hørings rolle; bemærker, at Kommissionen i fremtiden vil foretage en offentlig høring på tolv uger a) inden udarbejdelsen af nye lovgivningsmæssige forslag, b) når de eksisterende lovgivningsmæssige bestemmelser vurderes og deres egnethed kontrolleres og c) om køreplaner og forudgående konsekvensanalyser; bemærker endvidere, at Kommissionen, efter at et forslag er blevet vedtaget, vil give borgere og interessenter mulighed for at udtale sig om Kommissionens forslag inden for otte uger og vil sende disse holdninger til Rådet og Parlamentet;

17.  opfordrer Kommissionen til på denne baggrund at foretage en afbalanceret og gennemsigtig vurdering af holdninger og feedback fra alle deltagerne i høringsproceduren og navnlig sikre, at offentlige høringer ikke kan misbruges af velfinansierede og velorganiserede interesseorganisationer til varetagelse af egne interesser; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre sine konklusioner fra høringer;

18.  bemærker, at konsekvensanalyser kun bør offentliggøres, når Kommissionen har vedtaget det pågældende politiske initiativ; finder, at det af hensyn til gennemsigtigheden af Kommissionens beslutninger er nødvendigt, at konsekvensanalyser også offentliggøres, når Kommissionen har besluttet ikke at fremlægge et forslag til retsakt;

19.  bemærker, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, der har status som rådgivende organ, er et vigtigt talerør for civilsamfundet; bemærker, at Regionsudvalget, som ligeledes har rådgivende status, har en vigtig rolle i at repræsentere de regionale og lokale myndigheder i EU og i vurderingen af gennemførelsen af EU-lovgivningen; bemærker, at begge rådgivende organer i henhold til gældende lovgivning kan høres af Parlamentet, Rådet og Kommissionen i alle tilfælde, hvor Europa-Parlamentet og Rådet finder det hensigtsmæssigt; er af den opfattelse, at det kan bidrage til formålet om en bedre lovgivning, hvis der foretages en målrettet og tidlig høring af disse udvalg, og der drages fordel af deres specifikke ekspertviden;

20.  mener, at de regionale og de lokale myndigheder bør involveres kraftigere i udformningen af EU's politikker, især ved at inddrage medlemsstaternes ekspertise og erfaringer på regionalt og lokalt plan i en tidlig fase i forberedelsen af lovgivningen; bemærker, at alle institutionerne skal overholde nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i deres lovgivningsarbejde;

21.  bifalder, at Kommissionen ønsker at gøre lovgivningsprocessen mere gennemsigtig og at inddrage offentligheden og interessenterne mere i hele processen;

22.  bifalder Kommissionens afgørelse om fremover også at gennemføre en offentlige høring på fire uger om udkast til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, inden medlemsstaterne har stemt om deres holdning i den relevante komité;

23.  opfordrer Kommissionen til at revidere sine evalueringsretningslinjer ved at styrke inddragelsen og høringen af interessehavere og anvende de mest direkte metoder med henblik på at sætte EU-borgerne i stand til at deltage i beslutningstagningen;

24.  noterer sig det nye afsnit ""Lighten the Load - Have Your Say" på Kommissionens websider om bedre lovgivning og opfordrer til, at Kommissionen og den nye Refitplatform foretager en afbalanceret og gennemsigtig undersøgelse af de kommentarer, der modtages der; mener imidlertid, at Refitpanelet ikke bør være alt for kompliceret i dets processer og forhandlinger, men bør være et organ, der både kan reagere hurtigt og udføre mere detaljeret arbejde i den europæiske lovgivningsproces; finder, at høring via Kommissionens websted ikke kan erstatte offentlige høringer af interessenter;

Konsekvensanalyser og europæisk merværdi

25.  noterer sig, at konsekvensanalyser udgør et vigtigt redskab for understøttende beslutningstagning i alle EU-institutioner og spiller en væsentlig rolle for bedre regulering; opfordrer i denne henseende Kommissionen og medlemsstaterne til at være mere stringente i opfyldelsen af deres forpligtelser og ved evalueringen af konsekvenserne af gældende og kommende lovgivning; understreger imidlertid, at sådanne vurderinger ikke er en erstatning for politiske vurderinger og beslutninger, og at Europa-Parlamentets medlemmers frihed til at udføre deres politiske arbejde ikke må begrænses på nogen måde;

26.  mener, at konkurrenceevnen bør udgøre en væsentlig del af konsekvensanalyseprocessen; mener, at udkastet til de reviderede retningslinjer bør indeholde anvisninger for, hvordan konsekvenser for konkurrenceevnen bør vurderes og vægtes i den endelige analyse; tilslutter sig den stående antagelse, at forslag med en negativ indvirkning på konkurrenceevnen ikke bør vedtages af Kommissionen, medmindre der foreligger bevis for betydelige ikke-kvantificerbare fordele;

27.  mener, at bedre lovgivningsprincipper bør finde anvendelse på beslutninger om såvel afledt ret som primær ret; opfordrer Kommissionen til, hvor det er relevant, at sikre, at delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter ledsages af en konsekvensanalyse, herunder høring af de interesserede parter og aktører;

28.  mener, at konsekvensanalyser skal være omfattende, at der skal ske en afbalanceret evaluering af økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser i særdeleshed, og at virkningerne for borgernes grundlæggende rettigheder og ligestillingen mellem kvinder og mænd bør vurderes; understreger, at cost-benefit-analysen kun er et af mange kriterier;

29.  påpeger, at uafhængige organer i mange medlemsstater, såsom Sverige, Den Tjekkiske Republik, Nederlandene, Det Forenede Kongerige og Tyskland, giver regeringerne konstruktive bidrag i forbindelse med lovgivningsprocessen med henblik på at mindske bureaukratiet for erhvervslivet og borgerne samt nedbringe omkostningerne forbundet med oplysningsforpligtelser på en målelig og kontrollerbar måde; noterer sig, at der kan tages hensyn til bedste praksis og erfaring fra eksisterende organer for bedre regulering; noterer sig, at Kommissionens Udvalg for Konsekvensanalyse (IAB) er blevet omdannet til et uafhængigt "Udvalg for Forskriftskontrol" og forventer, at inddragelsen af uafhængige eksperter vil have en positiv indvirkning på konsekvensanalyseprocessen inden for Kommissionen; understreger, at Udvalget for Forskriftskontrol kun har en rent rådgivende rolle og ikke må udstede bindende udtalelser; understreger, at konsekvensanalyser skal være konsekvente og tage eventuelle ændringer fremkommet ved den tværtjenstlige høring i betragtning og bør bl.a. være baseret på et skøn over de yderligere omkostninger, der vil opstå, såfremt der ikke var nogen løsning på europæisk plan; mener, at udtalelsen fra Udvalget for Forskriftskontrol bør ledsage det endelige lovgivningsmæssige forslag; foreslår, at man i de kommende forhandlinger om den interinstitutionelle aftale drøfter idéen, hvorvidt et Udvalg for Forskriftskontrol kunne være af fælles interesse for institutionerne som et rent rådgivende organ;

30.  bifalder, at Rådets arbejdsgrupper nu i en tidlig fase af drøftelsen om specifikke lovgivningsforslag skal tage Kommissionens relevante konsekvensanalyser i betragtning på grundlag af en indikativ checkliste; beklager imidlertid, at Rådets sekretariat endnu ikke har sin egen enhed for konsekvensanalyser og mener, at ovennævnte løsning kunne bidrage til, at Rådet opfylder sine forpligtelser til at vurdere indholdsmæssige ændringer af Kommissionens forslag;

31.  påpeger, at Parlamentet har oprettet et internt Direktorat for Konsekvensanalyse og Europæisk Merværdi, som tilbyder en række forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser til de parlamentariske udvalg, vurderer merværdien ved fremtidige eller nuværende EU-politikker og vurderer politiske muligheder inden for videnskab og teknologi; bemærker, at ifølge oplysninger fra Kommissionen har Parlamentet foretaget ca. tyve interne konsekvensanalyser i forbindelse med ændringer af Kommissionens forslag; minder Parlamentets fagudvalg om at udnytte Parlamentets eget konsekvensanalyseinstrument mere konsekvent, især når der skal foretages væsentlige ændringer af det oprindelige kommissionsforslag; påpeger imidlertid, at dette ikke må indskrænke råderummet for medlemmerne af Europa-Parlamentet;

32.  understreger behovet for at tage hensyn til hver enkelt af de principper, som Den Europæiske Union bygger på, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; opfordrer alle EU-institutioner til altid at overveje de kortsigtede og langsigtede konsekvenser af deres lovgivning;

33.  bemærker, at en "afkølingsperiode" efter afslutningen af forhandlingerne, men inden en endelig afstemning — der i øjeblikket anvendes til juridisk og lingvistisk gennemgang — ligeledes kan anvendes til at gennemføre en konsekvensanalyse og kontrol af overholdelsen af nærhedsprincippet;

34.  mener, at alle EU-institutioner bør udvikle en fælles metodisk tilgang til konsekvensanalyser; understreger, at Parlamentets og Rådets lovgivningsmæssige beføjelser til at ændre et forslag fra Kommissionen skal forblive uindskrænkede;

35.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide såvel sine offentlige som private høringer af alle aktører, herunder forbrugere, ved forberedelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter med henblik på at undersøge, hvordan man kan øge kendskabet til forslag i forberedelsesfasen;

SMV'er og "tænk småt først"

36.  noterer sig Kommissionens tilsagn om yderligere at forbedre SMV-testen, navnlig i betragtning af, at de mere end 20 millioner små og mellemstore virksomheder (SMV’er) udgør 99 % af alle virksomheder i EU, og at små og mellemstore virksomheder er hjørnestenen i den økonomiske aktivitet, vækst og beskæftigelse; giver sin støtte til revisionen af tilpassede overenskomster og mindre restriktive regler for SMV'er i forbindelse med konsekvensanalyser, for så vidt som det kan dokumenteres, at disse ikke bringer effektiviteten af retsforskrifterne i fare, og at undtagelser eller mindre restriktive bestemmelser ikke fremmer en fragmentering af det indre marked eller hindrer adgangen til dette marked; bifalder derfor Kommissionens tilsagn om at overveje mere fleksible regler for SMV’er, herunder en direkte fritagelse for mikrovirksomheder, hvis det er relevant og muligt og ikke undergraver en effektiv gennemførelse af de foreslåede bestemmelsers sociale, miljømæssige og økonomiske mål;

37.  opfordrer Kommissionen til ikke at opgive sine ambitioner om gennem mindskelsen af de administrative byrder at skabe grundlag for arbejdspladser af høj kvalitet og opfordrer indtrængende til, at målene for almenvellet, herunder forbrugervenlige, miljøvenlige, sociale og sundheds- og sikkerhedsmæssige standarder, såsom standarderne for ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke bringes i fare; understreger, at mindskelsen af de administrative byrder ikke må føre til en forringelse af arbejdsvilkårene eller en stigning i usikre ansættelseskontrakter, og at arbejdstagere i SMV’er og mikrovirksomheder skal nyde samme behandling og høje beskyttelsesniveau som arbejdstagere i større virksomheder;

38.  understreger, at vurderingen af virkningerne af nye bestemmelser for SMV'er under ingen omstændigheder må skade arbejdstagernes rettigheder;

39.  understreger behovet for klarere forskrifter, der kan implementeres på en enkel måde og som kan hjælpe alle aktører til at opererer inden for rammerne af retsstatsprincippet; understreger, at en enklere og mere intelligent regulering kan lette en konsekvent omsætning og mere effektiv og ensartet håndhævelse i medlemsstaterne;

Efterfølgende evalueringer

40.  bifalder, at Kommissionen gør efterfølgende analyser til en integreret del af bedre regulering; understreger, at sådanne analyser af hensyn til retssikkerheden for borgere og virksomheder bør gennemføres inden for en tilstrækkelig tidsramme, helst adskillige år efter fristen for omsætning i national lovgivning; minder imidlertid om, at efterfølgende evalueringer aldrig bør erstatte Kommissionens pligt som traktaternes vogter til effektivt og rettidigt at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af EU-lovgivningen og til at tage alle nødvendige skridt til at sikre en god gennemførelse heraf;

41.  understreger betydningen af efterfølgende evaluering og vurdering af de politiske resultater for en evaluering af gennemførelsen og effektiviteten af EU-lovgivningen og EU’s politikker i lyset af den lovgivende myndigheds tilsigtede resultater;

42.  finder, at de nationale parlamenter bør inddrages i efterfølgende evalueringer af ny lovgivning, da dette også vil være til gavn for Kommissionens rapporter og bidrage til at undersøge de forskellige nationale udfordringer som følge af individuelle love og bestemmelser;

Gennemførelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne.

43.  Noterer sig, at en tredjedel af de reguleringsmæssige og forvaltningsmæssige byrder forbundet med EU-lovgivningen ifølge Kommissionen hidrører fra gennemførelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne træffer;

44.  anerkender, at det i tilfælde af direktiver er op til medlemsstaterne at beslutte, om de vil vedtage højere sociale, miljømæssige og forbrugermæssige standarder på nationalt plan end dem, der er blevet vedtaget på EU-plan, og bifalder enhver afgørelse om at gøre dette; understreger, at sådanne højere standarder ikke må betragtes som overregulering; opfordrer imidlertid de kompetente nationale myndigheder til at være opmærksomme på de eventuelle konsekvenser af den såkaldte overreguleringspraksis, hvorved EU-lovgivningen forbindes med unødvendigt bureaukratisk besvær, eftersom dette vil føre til en fejlopfattelse af EU's lovgivningsvirksomhed, hvilket igen kunne fremkalde EU-skepsis; opfordrer af hensyn til brugervenligheden medlemsstaterne til at give afkald på unødvendige administrative regler i forbindelse med gennemførelsen af direktiver og forordninger;

45.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere udvekslingen af bedste praksis i gennemførelsen og anvendelsen af EU-direktiver; mener, at dette vil anspore interessenter og lokale og regionale myndigheder til at deltage i at identificere de vanskeligheder, som man støder på i forbindelse med gennemførelsen af EU-politik på lokalt, regionalt og nationalt plan;

46.  understreger, at Parlamentet, som den ene gren af den lovgivende myndighed, har en interesse i at forstå, hvilke virkninger EU’s lovgivning rent faktisk har, efter at den er blevet gennemført; opfordrer derfor Kommissionen til at give Parlamentet fuld adgang til alle vurderinger i den forbindelse, herunder de indsamlede kildedata og forberedende dokumenter;

47.  opfordrer Kommissionen til i lyset af de alvorlige og vedholdende problemer, som er opstået i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, herunder problemer med konkurrenceforvridning, at revidere det videnskabelige grundlag for denne forordning, og hvor nyttig og realistisk den er, og om nødvendigt at fjerne begrebet ernæringsprofiler; mener, at formålet med forordning (EF) nr. 1924/2006, som f.eks. at sikre, at de oplysninger, der gives om fødevarer, er rigtige, og at der gives specifikke oplysninger om indholdet af fedt, sukker og salt, nu er blevet nået med forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne;

48.  henviser til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter og den fælles politiske erklæring af 27. oktober 2011 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om forklarende dokumenter, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at Parlamentet har adgang til forklarende dokumenter;

Kommissionens tilbagetrækning af verserende lovforslag

49.  tager til efterretning, at den nyligt valgte Kommission i sit arbejdsprogram for 2015 for første gang under påberåbelse af princippet om politisk diskontinuitet har trukket alle verserende lovgivningsinitiativer tilbage med henblik på nærmere overvejelse;

50.  påpeger, at Domstolen i sin dom af 14. april 2015(9) bekræftede, at så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen trække sig forslag tilbage under hele forløbet af de procedurer, der fører frem til vedtagelse af en EU-retsakt; opfordrer derfor af hensyn til den interinstitutionelle balance Kommissionen til i tilfælde af en tilbagetrækning af et forslag først at høre Parlamentet, navnlig efter førstebehandlingen, og til at tage behørigt hensyn til Parlamentets holdninger; henviser i denne forbindelse navnlig til Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2015;

51.  påpeger endvidere, at Domstolen i samme dom anerkendte Rådets argumenter om, at Kommissionen i tilfælde af tilbagetrækning af et forslag til retsakt, skal overholde princippet om kompetencetildeling, princippet om institutionel ligevægt og princippet om loyalt samarbejde, som fastsat i artikel 13, stk. 2, i TEU og princippet om demokrati, som fastsat i artikel 10, stk. 1 og 2, i TEU;

52.  fremhæver, at det er vigtigt at undgå lovgivningsmæssige overlapninger;

o
o   o

53.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1; Vedtagne tekster af 9.3.2016, P8_TA(2016)0081.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0061.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0069.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0127.
(5) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 117.
(6) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 87.
(7) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 31.
(8) EØSU-dokument INT/750.
(9) Domstolens dom af 14. april 2015, Rådet mod Kommissionen, sag C-409/13, ECLI:EU:C:2015:217.

Juridisk meddelelse