Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2220(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0051/2016

Indgivne tekster :

A8-0051/2016

Forhandlinger :

PV 12/04/2016 - 18
CRE 12/04/2016 - 18

Afstemninger :

PV 13/04/2016 - 11.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0121

Vedtagne tekster
PDF 358kWORD 155k
Onsdag den 13. april 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Gennemførelse og gennemgang af EU-strategien for Centralasien
P8_TA(2016)0121A8-0051/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 2016 om gennemførelse og gennemgang af EU-strategien for Centralasien (2015/2220(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den fjerde situationsrapport af 13. januar 2015 om gennemførelsen af EU's strategi for Centralasien, som vedtoges i 2007,

–   der henviser til Rådets konklusioner om EU's strategi for Centralasien, som vedtoges på Rådets (Udenrigsanliggender) møde den 22. juni 2015,

–  der henviser til de tilsagn, der blev afgivet under ministermødet EU-Centralasien den 20. november 2013,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra den femte konference på højt niveau EU-Centralasien om energi og vand, som fandt sted den 12. og 13. oktober 2015 i Milano,

–  der henviser til resultaterne af OSCE-mødet om efterlevelse af den menneskelige dimension, der fandt sted i Warszawa fra den 21. september til den 2. oktober 2015,

–  der henviser til Istanbul-processen for regional sikkerhed og samarbejde med henblik på skabelsen af et sikkert og stabilt Afghanistan, som blev lanceret i Tyrkiet i 2011, og ministerkonferencen "Asiens hjerte", der blev afholdt den 14. juni 2012 i Kabul med henblik på gennemførelsen af den,

–  der henviser til Udenrigsudvalgets støtte til og positive vurdering af den nyudnævnte særlige EU-repræsentant for Centralasien, Peter Burian, under høringen den 1. juni 2015,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om regionen, navnlig beslutning af 20. februar 2008 om en EU-strategi for Centralasien(1) og af 15. december 2011 om situationen med hensyn til gennemførelsen af EU-strategien for Centralasien(2),

–  der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge for 2013 for Kommissionen(3), navnlig del II om Revisionsrettens særberetning nr. 13/2013 med titlen "RU's udviklingsbistand til Centralasien",

–  der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne(4), og navnlig punkt 240,

–  der henviser til sin beslutning af 12. juni 2012 om energipolitisk samarbejde med partnere uden for EU: En strategisk tilgang til sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energiforsyning(5),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks rolle i tilfælde af klimaskabte kriser og naturkatastrofer(6),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om EU's prioriteter for den 25. samling i FN's Menneskerettighedsråd(7),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om revisionen af EU's menneskerettighedsstrategi(8),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2011 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(9),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om EU-politikker til fordel for menneskerettighedsforkæmpere(10),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om menneskerettigheder og teknologi: Indvirkningen af udspionerings- og overvågningssystemer på menneskerettighederne i tredjelande(11),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om menneskerettighedssituationen i Kasakhstan(12),

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspoliti(13),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 med Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil om forhandlingerne om en udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Kasakhstan(14),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2012 om Kasakhstan(15),

–  der henviser til sin beslutning af 18. april 2013 om menneskerettighedssituationen i Kasakhstan(16),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2015 om Kirgisistan og lovforslaget om homoseksuel propaganda(17),

–  der henviser til sin holdning af 22. oktober 2013 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand til Den Kirgisiske Republik(18),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om situationen i Kirgisistan(19),

–  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2010 om situationen i Kirgisistan(20),

–  der henviser til sin beslutning af 17. september 2009 om indgåelse af en partnerskabs- og samarbejdsaftale om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Tadsjikistan på den anden side(21),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2014 om menneskerettigheder i Usbekistan(22),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side om ændring af aftalen med henblik på at udvide aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler under hensyn til udløbet af den bilaterale tekstilaftale(23),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om forbindelserne mellem EU og Kina(24),

–  der henviser til handlingsplanen for menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, som Rådet vedtog den 20. juli 2015,

–  der henviser til EU's menneskerettighedsretningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline, som Rådet (Udenrigsanliggender) vedtog den 12. maj 2014,

–  der henviser til FN's generalforsamlings resolution A/RES/53/144 med "Erklæring om enkeltpersoners, gruppers og samfundsorganers ret og pligt til at fremme og beskytte de alment anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder", der er bedre kendt som 'Erklæringen om menneskerettighedsforkæmpere",

–  der henviser til den igangværende revision af EU's samlede udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi og den europæiske naboskabspolitik,

–  der henviser til EU-traktatens artikel 21,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0051/2016),

A.  der henviser til, at EU's strategi for Centralasien blev vedtaget på baggrund af regionens stigende betydning og et øget engagement fra EU's side i det tilstødende Afghanistan, udvidelsen af den europæiske naboskabspolitik til den Kaspiske region, den fortsatte støtte fra EU til reformer og modernisering i de postsovjetiske samfund og EU's energisikkerhedsmæssige interesser; der henviser til, at EU også var klar over de sikkerhedsmæssige trusler og problemer, som nødvendiggør et tættere samarbejde mellem Centralasien og EU og mellem medlemsstaterne indbyrdes; der henviser til, at strategien er blevet fulgt i næsten otte år;

B.  der henviser til, at Centralasien på trods af sin fælles historie er en meget heterogen region med forskellige etniske grupper og forskellige religioner; der henviser til, at den manglende tillid og de vedvarende spændinger indtil videre har undergravet bestræbelserne på at udvikle et virkeligt regionalt samarbejde;

C.  der henviser til, at demokrati, retsstatslige forhold og menneskerettigheder er en grundlæggende forudsætning for et bredere samarbejde mellem EU og de fem lande i Centralasien på områder af fælles interesse, idet det ligger i selve betydningen af begrebet "partnerskab", som fremgår af partnerskabs-. og samarbejdsaftalen; der henviser til, at situationen med hensyn til demokrati og menneskerettigheder fortsat generelt må betegnes som dårlig, omend i forskellig grad, og foruroligende;

D.  der henviser til, at alvorlige mangler med hensyn til retsstatslige forhold og respekt for menneskerettighederne mindsker de centralasiatiske landes muligheder for en bæredygtig udvikling og god regeringsførelse til skade for deres samfund;

E.  der henviser til, at handels- og energiforbindelserne styrker forholdet mellem EU og Centralasien og virker fremmende for retsstatslige forhold, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne; der henviser til, at den generelle toldpræferenceordning tilsigter at diversificere de centralasiatiske økonomier;

F.  der henviser til, at nogle medlemsstater har udviklet og uddybet deres bilaterale forbindelser med nogle af landene i Centralasien; der henviser til nødvendigheden af en sammenhængende og konsekvent EU-tilgang til regionen for at undgå overlapning eller udsendelse af uoverensstemmende og forvirrende signaler;

G.  der henviser til, at udviklingsbistanden, navnlig gennem udviklingssamarbejdsinstrumentet blev forhøjet til EUR 1 milliard i perioden 2014-2020, dvs. en forhøjelse på 56 % i forhold til programperioden 2007-2013;

H.  der henviser til, at Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) udgør et vigtigt instrument til finansiering af civilsamfundsorganisationer og demokratisering;

I.  der henviser til, at regionen i stadig højere grad berøres af religiøs fanatisme, som giver sig udslag i støtte til ISIS/Daesh, Al Qaeda i Afghanistan og Hizb-ut-Tahrir, og til, at et stort antal mennesker har forladt området for at slutte sig til ISIS/Daesh i Syrien og Irak;

J.  der henviser til, at regionen er en vigtig transitrute for narkotika mellem Afghanistan og Rusland, og til, at visse lokale klaner er involveret i denne handel, hvilket sætter dem i stand til at udøve betydelig politisk indflydelse gennem korruption og sammenblanding af interesser;

K.  der henviser til, at uddannelse spiller en vigtig rolle for skabelsen af en stabil, sikker og bæredygtig udvikling i regionen;

L.  der henviser til, at Rådet (Udenrigsanliggender) i juni 2015 gentog sit tilsagn om at fremme kvinders rettigheder og konkluderede, at styrkelse af kvindernes stilling i regionen var et væsentligt element i langsigtet stabilitet og god regeringsførelse;

M.  der henviser til, at det er nødvendigt, at de centralasiatiske lande forbedrer deres juridiske og administrative bestemmelser om asylpolitik, og til, at den regionale høringsproces som f.eks. Almaty-processen, der samordnes af FN's Menneskerettighedshøjkommissariat og Den Internationale Migrationsorganisation, muligvis kan bidrage til dette;

N.  der henviser til, at konsekvenserne af den globale opvarmning i Centralasien stadig er forholdsvis ukendte, men at det allerede er klart, at problemerne med vandforsyning i de lavereliggende lande vil blive endnu værre;

O.  der henviser til, at Rusland og Kina har stærke bånd til og indflydelse i regionen, men at der stadig er vide muligheder for EU til at styrke sin indsats i og sit samarbejde med de centralasiatiske lande;

P.  der henviser til, at forskellige regionale partnerskaber som f.eks. Organisationen bag Traktaten om Kollektiv Sikkerhed (CSTO), Shanghai-Samarbejdsorganisationen (SCO) og Den Eurasiatiske Økonomiske Union (EEU) har en række centralasiatiske lande som medlemmer, selv om de domineres af Rusland og/eller Kina;

Q.  der henviser til, at regionen er blevet integreret i "One Belt, One Road"-initiativet og navnlig i "New Silk Road Economic Belt", hvilket har øget dens strategiske betydning;

R.  der henviser til, at den centralasiatiske region, selv om den består af de centralasiatiske republikker i det tidligere Sovjetunionen, også er under betydelig indflydelse fra Rusland, Kina, Mongoliet, Iran og Afghanistan;

Generelt om EU's engagement

1.  understreger EU's stærke strategiske, politiske og økonomiske interesse i at styrke de bilaterale og multilaterale forbindelser med alle centralasiatiske stater på grundlag af fælles værdier, således som det fremgår af de gældende partnerskabs- og samarbejdsaftaler mellem EU og Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, og Usbekistan og aftalen med Turkmenistan, selv om den endnu ikke er trådt i kraft;

2.  bekræfter EU's store interesse i et blomstrende, fredeligt, demokratisk, stabilt og inklusivt Centralasien, der fungerer som en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig region, således som der fremgår af strategien fra 2007;

3.  påpeger, at den hidtidige strategiske tilgang til landene i Centralasien kun i begrænset grad har været levedygtig og vellykket; erkender, at der ikke er sket nogen nævneværdig udvidelse af de økonomiske forbindelser mellem EU og de lande, der er omfattet af strategien for Centralasien, at udviklingen af det regionale samarbejde og integrationen mellem de centralasiatiske lande gennem udveksling af erfaringer og overførsel af standarder fra EU er gået i stå;

4.  mener, at der stadig ikke er gjort nævneværdige fremskridt på de områder, der er omhandlet i denne beslutning, men giver udtryk for håb om, at de involverede parter, dvs. både EU og medlemsstaterne og de fem centralasiatiske lande, vil gøre en seriøs indsats for at virkeliggøre de mål, der er indeholdt i de officielle dokumenter og traktater, som danner retsgrundlaget for EU's bilaterale og multilaterale forbindelser med henholdsvis Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan;

5.  glæder sig over den revision af EU's strategi for Centralasien, som EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og Rådet gennemførte i 2015; er imidlertid af den opfattelse, at prioriteter, målsætninger og mål bør tilpasses mere specifikt til de centralasiatiske partnerlandes interesser, behov og rammebetingelser under hensyntagen for forskellene mellem landene i regionen og hvert enkelt lands særegenskaber, hvorfor de bør defineres klarere gennem særskilte skræddersyede landehandlingsplaner, der skal ledsages af benchmarks og indikatorer med en realistisk tidshorisont for gennemførelsen, så disse handlingsplaner så hurtigt som muligt kan tilpasses rammebetingelserne i regionen på en mere fleksibel måde;

6.  er enig i, at strategien, som blev vedtaget i 2007, og de langsigtede prioriteter i strategien (respekt for menneskerettighederne, retsstatslige forhold, god regeringsførelse og demokratisering, ungdom og uddannelse, økonomisk udvikling, handel og investeringer, energi og transport, miljømæssig bæredygtighed og vand, fælles sikkerhedsmæssige trusler og problemer, samt interkulturel dialog) fortsat er relevante og nødvendige for et konkret europæisk engagement i regionen i overensstemmelse med målene i EU-strategien; glæder sig imidlertid over den mere fokuserede tilgang i den strategiske revision;

7.  henviser med tilfredshed til den temmelig ambitiøse strategiske revision; er enig med Rådet i at udpege regionen som strategisk vigtig og går derfor ind for en styrkelse af det effektive samarbejde om at udvikle de politiske, diplomatiske og handelsmæssige forbindelser og for at støtte en virkelig demokratisk reform; glæder sig i den forbindelse over forhøjelsen af EU's udviklingsbistand til regionen i perioden 2014-2020 med 56 % og navnlig over, at den er mere fokuseret i forhold til den foregående periode;

8.   glæder sig over, at revisionen blev behandlet under ministermødet EU-Centralasien den 21. december 2015 i Astana; støtter indkaldelsen af et topmøde EU-Centralasien for at fremme EU's målsætninger i regionen og behandle problemer og samarbejde;

9.  er enig i, at der bør anvendes en differentieret, betinget incitamentbaseret tilgang for at opnå de bedste resultater, både bilateralt og regionalt; mener, at regionale programmer f.eks. vedrørende grænseforvaltning, narkotikasmugling, transport og energi bør skræddersys til bestemte interesserede parter, herunder også lande fra en bredere region som f.eks. Afghanistan, Iran, Mongoliet og Aserbajdsjan;

10.  opfordrer EU til at samarbejde tættere på et ad hoc-grundlag med de centralasiatiske lande, som ønsker at gå videre end EU-strategien for Centralasien;

11.   understreger at et styrket regionalt samarbejde ville forbedre den økonomiske situation og sikkerhedssituationen i regionen; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til i betragtning af de skrøbelige forbindelser mellem landene i regionen til at udvikle projekter, som kan fremme et sådant samarbejde mellem de lande, som er interesseret til at styrke sådanne forbindelser;

12.  understreger, at ydelsen af EU-bistand skal være incitaments- og resultatbaseret, tage hensyn til virkeliggørelsen af en række benchmarks, som skal fastsættes for hvert enkelt land, og være afhængig af målelige fremskridt på bestemte områder som demokratisering, forebyggelse og bekæmpelse af korruption, frie og retfærdige valg, menneskerettigheder, standsning af narkotikahandel, respekt for arbejdsmarkedsbestemmelserne, god regeringsførelse, retsstatslige forhold, udvikling, befolkningens sikkerhed og et gode naboforhold;

13.  er enig i, at et konkret og konstruktivt engagement og vedtagelse af demokratiske reformer og regeringsprogrammer kan anses som indikatorer for resultater på bestemte områder; opfordrer imidlertid Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at bygge deres vurderinger på de kendsgerninger, der kan konstateres på stedet;

14.  understreger endnu en gang behovet for at give EU større politiske synlighed i den centralasiatiske region; opfordrer EU og medlemsstaterne til at tale med én stemme og indgå bilaterale forhandlinger, hvor der er tendens til at svække menneskerettighedskravene, for at fremme udenrigspolitisk konsekvens og samordning i regionen og til at indføre fælles programmering af bistand og projekter sammen med medlemsstaterne for at opnå de bedst mulige resultater og synergi; opfordrer Rådet/EU-Udenrigstjenesten til at vedtage en konkret handlingsplan med målelige benchmarks, som vil gøre det muligt at foretage en reel evaluering af de fremtidige fremskridt; glæder sig over, at medlemsstaterne i højere grad medvirker ved og er engageret i gennemførelsen af strategien;

15.  henviser til genoprettelsen af stillingen som EU's særlige repræsentant for Centralasien efter at have været nedlagt i et år og forventer, at den nyudnævnt særlige repræsentant vil yde et væsentligt bidrag til gennemførelsen af strategien for og udviklingen af forbindelserne med landene i Centralasien ved at sikre sammenhæng i Unionens optræden udadtil i regionen og formidle EU's holdninger til de politiske ledere og befolkningen i Centralasien;

16.  opfordrer EU's særlige repræsentant for Centralasien til at koncentrere sig om at styrke demokratiet, retsstatslige forhold, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, fremme det regionale samarbejde samt dialoger om og fredelige løsninger på uløste stridsspørgsmål, udvikle kontakter ikke blot med regeringer og parlamenter men også med civilsamfundet og medierne, bidrage til konfliktforebyggelse og fremme regional sikkerhed og en fornuftig forvaltning af miljøet og klimaforandringerne, navnlig i forhold til forekomsten af vand, olie og gas; opfordrer den særlige repræsentant til at aflægge mundtlig og skriftlig rapport om de vigtigste problemer i overensstemmelse med artikel 36 i traktaten om Den Europæiske Union og repræsentantens mandat;

17.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU's særlige repræsentant for Centralasien til at give EU mere påhør i Centralasien ved at gøre den mere synlig blandt befolkningen, civilsamfundet, lokale medier og i erhvervslivet og universitetsverdenen; opfordrer EU-Udenrigstjeneste til at ændre balancen mellem hemmeligt diplomati i retning af mere offentligt diplomati;

18.   opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fremlæge regelmæssige analyser af Centralasien under hensyntagen til regionenes forskelligartede nabolande og spørgsmålet om integrering af Afghanistan og Iran og med en samlet tilgang til Det Kaspiske Hav;

19.  opfordrer Kommissionen til at sikre synergi, konsekvens og sammenhæng mellem de foranstaltninger, der træffes af internationale organisationer som f.eks. OSCE, FN-Kontoret for Narkotika og Kriminalitet (UNODC), FN's Menneskerettighedshøjkommissariat, og Den Internationale Migrationsorganisation (IOM), og mellem EU's forskellige eksterne finansinstrumenter, der finder anvendelse i regionen, som f.eks. Udviklingssamarbejdsinstrumentet (DCI), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (ISP), Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) og partnerskabsinstrumentet (PI), og til at styrke samordningen med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Europæiske Investeringsbank;

20.  opfordrer EU til at samarbejde med USA's bistands- og udviklingsprojekter vedrørende miljø, uddannelse og klimapolitik for at forbedre effektiviteten og i fælleskab nå ud til en større målgruppe;

21.  opfordrer til et tættere samarbejde mellem EU og OSCE om Centralasien, navnlig om menneskerettigheder, demokratisering og sikkerhed, med henblik på at slutte sig til og/eller supplere deres indsats i regionen;

22.  tilskynder EU-delegationerne i Centralasien til at udnytte deres muligheder mest muligt til at bidrage til gennemførelse af EU-strategien, navnlig med hensyn til støtte og kontakter til civilsamfundet;

23.  støtter et fortsat interparlamentarisk samarbejde og understreger den rolle, som den faste delegationen for forbindelserne med regionen spiller med hensyn til tilsyn med gennemførelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalerne med landene i regionen;

Demokrati, menneskerettigheder og retsstatslige forhold

24.  opfordrer Rådet, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at lægge stor vægt på og proaktivt arbejde for fremme og styrkelse af demokratiet, sikring af de borgerlige og politiske rettigheder og menneskerettighederne, herunder de rettigheder, der er nedfældet i FN's socialpagt, etablering af retsstatslige forhold samt god regeringsførelse og forvaltningspraksis i landene i Centralasien for dermed skabe fundamentet for sikkerhed og stabilitet, sikring af åbenhed i de pågældende samfund og som følge heraf give et godt eksempel på, hvad der skal gøres i tilfælde af eksterne og interne politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske problemer;

25.  understreger, at respekt for menneskerettigheder og demokrati bør udgøre kernen i EU's strategi og bestemme omfanget af samarbejdet i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftalerne, hvilket indebærer anvendelse af menneskerettigheds- og demokratiklausulen; beklager, at de retlige forpligtelser i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftalerne til at sikre demokrati og retsstatslige forhold ikke er blevet efterlevet bortset fra visse fremskridt i Kirgisistan;

26.  beklager, at respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i referenceperioden generelt endnu ikke har nået et acceptabelt niveau; beklager, at menneskerettighedssituationen generelt fortsat giver anledning til bekymring, men understreger, at der trods alt har kunnet konstateres visse begrænsede fremskridt i nogle lande i regionen, herunder lovreformer, en øget indsats for at forhindre tortur og skridt i retning af afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde;

27.  understreger merværdien af og de yderligere muligheder i forbindelse med retsstatsplatformen, som samordnes af Tyskland og Frankrig med aktiv støtte fra Finland og Letland, bl.a. tilrettelæggelsen af en række arrangementer vedrørende forfatnings- og forvaltningsret og uddannelse af dommere; tilskynder andre medlemsstater til at spille en mere proaktiv rolle i den forbindelse: opfordrer til, at platformen udvides til at omfatte reel demokratisering og menneskerettighedsspørgsmål; opfordrer til inddragelse af og et tættere samarbejde med civilsamfundet omkring denne platform; opfordrer EU's og medlemsstaternes ambassader til at støtte virkelig uafhængige ikke-regeringspartnere;

28.  gør opmærksom på kløften mellem vedtagelse af lovgivning og gennemførelsen af dem, som kan føre til en forkert vurdering af de gjorte fremskridt; opfordrer EU-Udenrigstjeneste og Kommissionen til snarere at vurdere de gjorte fremskridt på grundlag af de reelle praktiske resultater end på grundlag af lovgivning og erklæringer;

29.  henstiller, at EU udformer sin menneskerettighedspolitik og de eksterne finansieringsinstrumenter bedre med konsekvent langsigtet demokratisk reform som ledetråd;

30.  fordømmer kraftigt de fortsatte forfølgelser af menneskerettighedsforkæmpere, politiske oppositionsfigurer og journalister i Turkmenistan, Usbekistan, Tadsjikistan og Kirgisistan og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at gøre alt, hvad der står i dens magt, for hurtigt at gribe ind for at forsvare dem;

31.  fordømmer visse centralasiatiske regimers forfølgelse af oppositionsrepræsentanter i eksil i form af mord eller misbrug af udleveringsprocedurerne igennem Interpol; opfordrer medlemsstaterne til at beskytte dem bedre og undgå at udvise dem i overensstemmelse med princippet om "non-refoulement", som forbyder udlevering af virkelige ofre for forfølgelse til deres forfølgere;

32.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til i den forbindelse klart at fordømme de repressive skridt, som centralasiatiske lande har taget angiveligt for at sikre den offentlige orden, men samtidig anerkende legitime sikkerhedshensyn;

33.  opfordrer Rådet, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til i forbindelse med udviklingen af forbindelserne at opfordre de centralasiatiske lande til snarest muligt at ratificere Romstatutten for Den Internationale Strafferetsdomstol og til at godkende og gennemføre ILO's centrale normer og andre ILO-bestemmelser, som stadig ikke følges;

34.  forstår sikkerhedsrisikoen som følge af tilbagevendende krigere, som har kæmpe for ISIS/Daech, men giver udtryk for dyb bekymring over den stigende tendens til at slå ned på civilsamfundet og oppositionspartier under henvisning til sikkerhed og stabilitet - som det under alle omstændigheder ikke anser som den rette reaktion på denne trussel - herunder tvivlsomme anklager for terrorvirksomhed eller vage anklager for at anstifte til had i samfundet, vedtagelsen af love om såkaldte udenlandske agenter, som stigmatiserer og begrænser virksomheden i legitime ngo'er, som modtager udenlandsk støtte, og den stigende anvendelse af kontrol- tilsyns-, censurerings- og filtreringsteknologi; minder partnerlandene om, at et fungerende demokrati skal respektere ytringsfrihed og mediepluralitet; understreger i den forbindelse, at ophævelsen af ytringsfriheden på ingen måde bidrager til den indre sikkerhed på længere sigt; understreger, at de relevante EU-værktøjer som afholdelsen af regelmæssige seminarer for offentligheden og mere udveksling burde bidrage til at styrke befolkningens stilling, men at mange af de berørte samfund for øjeblikket har tendens til i højere grad at stole på forbindelser mellem grupper, klaner eller netværk, som kontrolleres at den herskende elite;

35.  opfordrer landene i regionen til ikke at anse tilstedeværelsen af internationale ngo'er som en trussel, men som en fordel for samfundet og til at give dem uhindret adgang til fængsler for at skabe mere åbenhed omkring fuldbyrdelsen af domme, navnlig i forhold til samarbejde med alle FN-organisationer og Det internationale Røde Kors;

36.  er bekymret over det stigende antal love i landene i regionen om begrænsning af mediefrihed, udtryksfrihed og forsamlings- og foreningsfrihed, som rammer civilsamfundet (love om udenlandske agenter) og LGBTI-samfundet (de såkaldte LGBTI-propagandalove); mener i den forbindelse, at EU ud over at fremme ovennævnte frihedsrettigheder også skal prioritere fremme af religionsfrihed og kvinders, mindreåriges og minoriteters rettigheder;

37.  opfordrer myndighederne til at gøre en yderligere indsats for at beskyttelse etniske og religiøse mindretal og medlemme af LGBTI-samfundet i de centralasiatiske samfund, til at sætte en stopper for diskrimineringen af dem og håndhæve udsatte gruppers rettigheder, herunder navnlig personer med handicap;

38.  minder om, at beskyttelse og fremme af børns rettigheder hører til blandt EU's centrale målsætninger, og opfordrer myndighederne til at støtte gennemførelsen af denne målsætning i overensstemmelse med folkeretten og internationale standarder, herunder navnlig FN-konventionen om barnets rettigheder;

39.  glæder sig over etableringen af en menneskerettighedsdialog med alle fem lande i Centralasien; peger imidlertid på den manglende åbenhed i processen og opfordrer Kommissionens næstformand/den højtstående repræsentant til igen at se på rolle, mandat og målsætning for og opfølgning af menneskerettighedsdialogen med landene i regionen og navnlig til at inddrage alle interesserede parter, herunder muslimske politiske reformbevægelser, der er modstandere af ekstremisme, og indføre en mekanisme for systematisk tilsyn med menneskerettighedssituationen samt beredskabsplaner for at forbedre effektiviteten af disse mekanismer, såfremt der opdages alvorlige mangler; henviser til, at menneskerettighedsdialoger er et vigtigt værktøj for EU til at få de centralasiatiske lande i tale, hvilket gør det muligt at gennemføre intelligente strategier, hvorfor de bør anvendes efter hensigten; opfordrer til, at disse dialoger indgår i en samlet menneskerettighedsindsats i regionen; opfordrer i den forbindelse til, at problemer med menneskerettighederne rejses og fremføres på alle niveauer, herunder blandt stats- og regeringscheferne; opfordrer EU til at rejse konkrete enkeltsager konsekvent og offentligt;

40.  understreger betydningen af den universelle periodiske bedømmelse, som FN-Menneskerettighedsråd gennemfører, for en effektiv sikring af menneskerettighederne, demokratiseringsprocessen og retsstatslige forhold i Turkmenistan, Usbekistan, Tadsjikistan, Kasakhstan og Kirgisistan;

41.  minder de centralasiatiske regeringer om deres tilsagn vedrørende menneskerettighedsdimensionen i OSCE;

42.  glæder sig over erklæringen fra GN's generalsekretær Ban Ki-moon, hvori han advarede mod et skrumpende demokrati under hans besøg i regionen i 2015;

43.  henviser til, at der rent faktisk ikke finder nogen samordning sted mellem EU's og USA's indsats i Centralasien; tilskynder til etablering af mere praktiske samarbejdsforbindelser; mener, at en fælles indsats kan være en fordel, navnlig på områder som befolkningens sikkerhed og fremme af menneskerettighederne;

Kvinders rettigheder og ligestilling

44.  erkender, at selv om Usbekistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan står over for forskellige udfordringer med hensyn til fremme af menneskerettighederne, står regionen over for fælles udfordringer med hensyn til at tackle og fremme kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene;

45.  bemærker, at alle fem centralasiatiske lande har ratificeret FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, men at deres kultur på trods heraf forbliver patriarkalsk og mandsdomineret, at der stadig findes betydelige uligheder mellem mænd og kvinder på mange områder, herunder i forbindelse med adgang til de videregående uddannelser, dele af arbejdsmarkedet og juridisk beskyttelse og rettigheder, og at vold mod kvinder stadig er udbredt i mange dele af Centralasien og antager mange former, herunder vold i hjemmet, bortførelse af brude, menneskehandel, tidlige ægteskaber og fysisk vold; opfordrer de fem lande til fuldt ud at gennemføre konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder; gentager, at EU’s støtte skal omfatte konkrete foranstaltninger til udryddelse af diskrimination imod kvinder;

46.  bemærker, at kvinder spiller en aktiv og afgørende rolle i landbrugsproduktion og landbruget i alle centralasiatiske lande, idet den gennemsnitlige andel af kvinder, som er beskæftiget i landbrugssektoren, er 58 %(25); opfordrer alle de centralasiatiske lande til at fremme beskæftigelsen af kvinder og kvindelige iværksættere, navnlig i landdistrikterne; opfordrer til, at økonomiske og sociale rettigheder samt styrkelse af pigers og kvinders status fremmes og overvåges som et centralt mål i EU’s eksterne forbindelser med regionen;

47.  anerkender de skridt, som de enkelte centralasiatiske lande har taget for at forbedre ligestillingen, f.eks. ændringen af artikel 154 og 155 i Kirgisistans straffelov, der trådte i kraft i februar 2014 og indførte strengere straffe for den udbredte tradition med kidnapning af brude; bemærker imidlertid, at beskyttelse af kvinders rettigheder og fremme af ligestilling i hele regionen stadig er en udfordring; anmoder Kommissionen om yderligere at bistå de centralasiatiske lande med at udvikle deres dagsordener for kvinders rettigheder med henblik på at udvikle og gennemføre ligestilling mellem kvinder og mænd samt sikre, at alle, herunder de mest sårbare medlemmer af samfundet, kan udøve deres menneskerettigheder fuldt ud;

48.  glæder sig over Kasakhstans strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder og de 45 politiske, sociale og økonomiske foranstaltninger heri; anmoder Kommissionen om yderligere at støtte de centralasiatiske lande i at udvikle deres dagsordener for kvinders rettigheder og opfordrer til en mere effektiv gennemførelse af denne strategi; beklager den manglende repræsentation af kvinder i kasakhiske offentlige beslutningsorganer, på trods af at en lovbestemt kvote på 30 % i de politiske institutioner;

49.  anmoder EU-Udenrigstjenesten om i forbindelse med revisionen af sin strategi for Centralasien og i overensstemmelse med sine prioriteter for 2016-2020 og de fremskridt, som de centralasiatiske lande allerede har gjort, at udarbejde en omfattende handlingsplan for ligestilling mellem kønnene med konkrete tiltag for at forbedre kvinders rettigheder og kvinders levevilkår; mener, at alle centralasiatiske lande bør tilskyndes til at vedtage lovgivning, der udtrykkeligt forbyder alle former for vold og diskrimination mod kvinder, herunder seksuelt, fysisk, psykisk og økonomisk misbrug, såsom at forhindre dem i at arbejde eller få adgang til bankkonti, kreditkort eller transport, blandt andre former for isoleringstaktik; påpeger, at økonomisk sikkerhed er den allervigtigste indikator for, hvorvidt et offer for vold i hjemmet er i stand til at slippe fri og fortsat leve i sikkerhed for yderligere overlast; opfordrer de centralasiatiske lande til at betragte vold mod kvinder som en strafbar handling, til behørigt at efterforske samtlige indberettede tilfælde og til at gennemføre foranstaltninger for at sikre beskyttelse, bistand og adgang til retfærdighed for ofrene samt mekanismer, der skal sikre håndhævelse af loven; bemærker, at ægteskabsbureauer er en forholdsvis stor branche i Centralasien, og opfordrer til, at landene i regionen overvejer at regulere disse bureauer med henblik på at beskytte sårbare kvinder bedst muligt mod udnyttelse; opfordrer de centralasiatiske lande til at tilrettelægge oplysningskampagner om retten til at leve uden vold samt bevidstgørelsesinitiativer rettet mod samfundet som helhed, især religiøse ledere, vedrørende det ufravigelige krav om at indhente samtykke fra begge parter ved indgåelse af ægteskab;

50.  bemærker, at der er en kløft mellem loven og virkeligheden, og selv om nogle lande har en lov, som garanterer lige rettigheder med hensyn til fordelingen af ejendomsret, forekommer der stadig forskelsbehandling i mandlige arvingers favør; er bekymret over, at manglen på retlig registrering af ægteskaber i Tadsjikistan efterlader kvinder i en særlig sårbar situation efter en skilsmisse, da forskning fra OSCE har vist, at 80 % af kvinder i skilsmissesager af denne grund nægtes ejendomsrettigheder og børnebidrag;

51.  opfordrer indtrængende EU til at støtte civilsamfundsorganisationer, der arbejder på at forsvare menneskerettighederne, og fremme ligestilling mellem kønnene i de centralasiatiske lande, og til aktivt at samarbejde med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med ligestilling mellem kønnene, såsom ILO, OECD og FN, med henblik på at skabe synergier, der fremmer kvinders indflydelse;

52.  bemærker, at kvinder er underrepræsenteret på ministerposterne, idet de i 2015 tegnede sig for 15 % og 5,7 % af disse stillinger i henholdsvis Kirgisistan og Turkmenistan(26); tilskynder de centralasiatiske lande og Kommissionen til også at fokusere på kvinders inddragelse i beslutningsprocessen, navnlig på det politiske område, og anbefaler, at der indføres en kvoteordning til fremme af kvinders deltagelse, først og fremmest som kandidater;

53.  opfordrer de centralasiatiske lande til at fremme lige adgang til informations- og kommunikationsteknologi med henblik på at sikre kvinders muligheder for at stimulere vækst i både den lokale og den globale økonomi;

54.  anbefaler, at personalet inden for retsvæsenet gøres bekendt med og uddannes i kønsspørgsmål, og påpeger nødvendigheden af at straffe personer, der gør sig skyldig i kønsbaserede vold;

55.  understreger behovet for at tilrettelægge uddannelseskurser om vold mod kvinder og menneskehandel for personalet i deres håndhævende organer, anklagemyndigheden og domstolene, og til at oprette tilgængelige krisecentre, som tilbyder psykologisk og juridisk støtte til ofrene;

56.  understreger betydningen af at yde behørig finansiel støtte til institutioner og organer, der har ansvar for gennemførelse af ligestillingspolitikker, og sørge for uafhængighed for og finansiering af civilsamfundsorganisationer, der arbejder for kvinders rettigheder;

Uddannelse og unge - menneskelige kontakter

57.  understreger, at uddannelse er et af de centrale områder, hvor EU kan gøre en langsigtet indsats i Centralasien; anser uddannelse som en central faktor i integration og som en katalysator for en demokratisk økonomisk og social udvikling i alle centralasiatiske lande; støtter det arbejde, som den centralasiatiske uddannelsesplaform udfører i form af uddannelsesmæssige og institutionelle programmer, som yder teknisk bistand og etablerer dialoger gennem seminarer (som f.eks. Bishtek 2014); glæder sig i den forbindelse over Letlands initiativ til at arrangere det første ministermøde EU-Centralasien om uddannelse og Letlands og Polens tilsagn om at stå i spidsen for dette regionale uddannelsesprogram efter en lang tids manglende vilje hos visse medlemsstater til at gøre det; opfordrer EU og medlemsstaterne til aktivt at bidrage til virkeliggørelsen af de forskellige mål, at blev opstillet under det lettiske formandskab i første halvdel af 2015; anser investeringer i inklusiv uddannelse af høj kvalitet for den bedste måde til gradvist at forbedre den socioøkonomiske situation i regionen;

58.  opfordrer Kommissionen til at løse de konstaterede problemer omkring uddannelsesplatformen EU-Centralasien som f.eks. ulige adgang til uddannelse, problemer i forbindelse med hjerneflugt og uddannelse af udsatte og sårbare grupper som piger, handicappede børn og børn, som tilhører mindretal;

59.  opfordrer EU til at lægge større vægt på at fremme uddannelse af høj kvalitet for de unge i de centralasiatiske lande i betragtning af de positive virkninger med hensyn til social integration, social samhørighed og stabilitet og til opbygningen af demokratiske samfund, der er den bedste måde til at forebygge voldelig ekstremisme og radikalisering blandt unge i regionen; anser dette som en prioritet i betragtning af det demografiske problem med "ungdomsboblen", som består i, at børn indtil 14 års alderen udgør mellem 25 og 35 % af befolkningen; opfordrer til, at der lægges større vægt på grænseoverskridende projekter for at fremme interkulturel udsoning og udvikling af Ferghana-dalen;

60.  glæder sig over den øgede indskoling af børn både i det primære og sekundære skoleforløb og understreger betydningen af at fortsætte denne udvikling; glæder sig over, at der næsten er ligeså mange piger som drenge, som afslutter det primære og sekundære skoleforløb; understreger betydningen af, at kvinder får adgang til faglig uddannelse og universitetsuddannelser, navnlig i Usbekistan og Tadsjikistan, hvor der er en dyb kløft mellem antallet af mænd og kvinder på de videregående uddannelser;

61.  understreger betydningen af kvinders adgang til erhvervsuddannelse og universitetsuddannelse, herunder af at flere kvinder vælger studier inden for naturvidenskab og teknologi, og opfordrer EU’s særlige repræsentant til at fremme incitamenter på dette område; mener, at EU bør styrke sin indsats på dette område, f.eks. ved at organisere læreruddannelseskurser og bidrage med undervisningsmateriale; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at modernisere den offentlige uddannelsessektor, fremme international akademisk udveksling og gøre det muligt for kvinder at deltage på lige fod; mener, at der bør udvikles kurser i ligestilling mellem mænd og kvinder for lærere og undervisere;

62.  mener, at EU's positive rolle i regionen bør styrkes gennem uddannelse og menneskelige kontakter; minder om betydningen af EU' internationale udvekslingsprogrammer som f.eks. Erasmus+, Erasmus Mundi og Erasmus Tempus, for at fremme positiv mobilitet og interkulturel dialog mellem EU og Centralasien, og for at styrke de deltagende studerendes stilling, hvorved de to kulturer bringes tættere på hinanden; giver udtryk for sin tilfredshed med, at EU har afsat EUR 115 millioner til et Erasmus+- uddannelsessamarbejdsprogram i regionen; opfordrer alle interesserede parter både på EU-plan og i medlemsstaterne til at evaluere og styrke de eksisterende mekanismer i studie-/stipendieprogrammer og programmer for udveksling af unge i de liberale erhverv mellem EU og Centralasien, navnlig inden for teknologi og anvendt videnskab;

63.  glæder sig over, at alle fem centralasiatiske lande har fulgt Bologna-processen nøje og gennemført en lang række reformer i de seneste år;

64.  opfordrer Kommissionen til at fremme centralasiatiske videnskabsfolks, institutters og virksomheders deltagelse om kollaborative forsknings- og innovationsprojekter, som finansieres gennem Horisont 2020-ptrogemmet;

Økonomisk integration, handel og bæredygtig udvikling

65.  bemærker de fælles kendetegn med tråde tilbage til oldtiden, herunder silkevejen, tyrkiske stammers kolonisering samt Islams udbredelse; bemærker, at de fem lande i regionen befinder sig på forskellige udviklingstrin: Kasakhstan er ved at udvikle sig til en central aktør i regionen, og EU's forbindelser med Kasakhstan udvikler sig støt; Kirgisistan og Tadsjikistan er meget fattigere, men relativt åbne med en vis inddragelse af civilsamfundet, EU's forbindelser med Usbekistan er ligeledes under udvikling:, mens Turkmenistan er det mest lukkede land i regionen uden noget reelt uafhængigt civilsamfund;

66.  påpeger, at der også er betydelige forskelle internt i regionen, ikke mindst i forekomsten af naturressourcer, som f.eks. fossile brændstoffer og landbrugsjord, og – delvis som følge heraf – i landenes nuværende menneskelige og økonomiske udviklingsniveau; understreger betydningen af at tage hensyn til, på den ene side, de kulturelle forskelle inden for regionen og, på den anden side, den indbyrdes afhængighed landene imellem;

67.  erkender de mulige positive moderniserende og demokratiserende virkninger af en ny dynamik i det økonomiske samarbejde mellem EU og Centralasien i regionen;

68.  mener, at den økonomiske diversificering i regionen giver merværdi for så vidt angår regional udvikling, stabilitet og sikkerhed under hensyntagen til den sociale, økonomiske og miljømæssige balance; finder det nødvendigt at modernisere og udvikle bæredygtige nationale transport- og energiinfrastrukturer, navnlig i landdistrikterne, forbedre adgangen til højhastighedsinternet og fremme udviklingen af interregionale forbindelser; mener, at miljømæssig rehabilitering og bæredygtig udvikling bør have samme vægt i forbindelse med udviklingen i regionen og understreger handelens betydning med hensyn til at fremme begge dele; er tilhænger af at øge EU’s støtte til udvikling af vedvarende energi, energieffektivitet og ressourceforvaltning i de centralasiatiske lande og til at fremme grænseoverskridende samarbejde mellem dem;

69.  er bekymret over den manglende socioøkonomiske udvikling, som står i stampe og er ulige fordelt, den manglende åbenhed i statsforvaltningen og den deraf følgende korruption, den dårlige regeringsførelse, de svage institutioner, den manglende respekt for de retsstatslige forhold og den ringe medvirken fra civilsamfundet, hvilket tilskynder til klientilisme og forværrer problemerne med korruption og manglende effektivitet i statsforvaltningen;

70.  understreger den stigende betydning af handelen mellem EU og Centralasien, hvor EU nu er den største handelspartner i regionen; understreger nødvendigheden af at EU yderligere udvikler de handels- og investeringsmæssige forbindelser med de centralasiatiske lande; påpeger i den forbindelse nødvendigheden af, at de centralasiatiske lande øger deres indsats for at bekæmpe korruption og fremme stabile forhold, hvis de skal tiltrække sig udenlandske investeringer;

71.  mener, at udviklingen af de økonomiske og handelsmæssige forbindelser med landene i Centralasien skal gå hånd i hånd med og på ingen måde må ske på bekostning af retsstatslige forhold, demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; minder i den forbindelse om betydningen af at anvende bestemmelserne i de forskellige klausuler i handelsaftalerne med EU, såfremt den anden kontraherende part krænker menneskerettighederne;

72.  påpeger, at inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling er en af de centrale prioriteter i strategien; understreger nødvendigheden af, at de centralasiatiske lande aktivt fører en politik, som går ud på at mindske fattigdommen og bekæmpe social udgrænsning; henviser til de alvorlige konsekvenser i regionen af den økonomiske lavkonjunktur i Rusland og Kina og de aktuelle geopolitiske spændinger som følge af konflikten i Ukraine; understreger i den forbindelse, at den svigtende økonomiske udvikling som følge af faldet i råvarepriserne, devalueringen af rublen og faldet i omfanget af de beløb, der sendes hjem af migranter i Rusland, hvoraf mange nu vender tilbage som følge af arbejdsløshed, skaber alvorlige socioøkonomiske problemer for regionen; bemærker på denne baggrund, at regionens vækstrate i årene efter 2014 forventes at blive omtrent halvdelen af den gennemsnitlige vækstrate i det foregående årti;

73.  opfordrer Kommissionen til at udvikle programmer, som kan lette genintegreringen af folk, som vender tilbage fra udlandet, og bringe dem i beskæftigelse, og som kan fremme en dialog om migration og mobilitet;

74.  fremhæver behovet for en EU-strategi for Centralasien, som ikke er baseret på geostrategiske interesser, men har til formål at udvikle et participatorisk og demokratisk samfund, der er karakteriseret ved organisationsfrihed og et aktivt civilsamfund, samt for at fremme ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status, navnlig i landdistrikterne;

75.  understreger, at regionen – trods en stærk økonomisk vækst i de seneste år – står over for høje fattigdomstal, stor indkomstulighed og faldende forventet levealder, navnlig i landdistrikterne, hvor 80-90 % af befolkningen bor; understreger, at privatiseringsprocessen i forbindelse med den økonomiske overgang i vid omfang har medført, at de bjergrige regioner er sakket bagud; understreger, at kvinder i disse regioner er særlig ramte, eftersom mange mænd flytter ind til byerne på jagt efter arbejde og efterlader kvinderne alene med hele ansvaret for landbrugsarbejdet og familielivet;

76.  understreger betydningen af overensstemmelse mellem strategien og andre internationale tilsagn, herunder navnlig 2030-dagsordenen om bæredygtig udvikling, som blev vedtaget den 25. september 2015 under FN's topmøde om bæredygtig udvikling;

77.  tilskynder til, at de bæredygtige udviklingsmål indarbejdes i EU's udviklingsdagsorden for regionen; gentager, at indarbejdelsen af de bæredygtige udviklingsmål vil føre til en mere omfattende bæredygtig udvikling i den centralasiatiske region;

78.  fremhæver betydningen af, at EU udnytter udviklingssamarbejdet til at fremme respekten for menneskerettighederne og nå målene for bæredygtig udvikling, således at handels- og investeringsniveauet i alle lande i regionen kan hæves, og arbejdsmarkedets parters rolle og inddragelsen i civilsamfundet kan styrkes;

79.  mener, at der kun bør ydes udviklingsbistand til de lande, som viser en reel engagement i at mindske fattigdommen, i en ligelig og bæredygtig socioøkonomisk udvikling og i respekt for menneskerettighederne, og at disse lande også skal føre bevis for en effektiv korruptionsbekæmpelsespolitik og give EU adgang til at føre tilsyn med gennemførelsen af de tilsvarende politikker; stiller i den forbindelse spørgsmålstegn ved fornuften bag og omkostningseffektiviteten af bistanden til Turkmenistan og Usbekistan; kræver, at politikken bliver taget op til fornyet revision, hvis der sker forbedringer; tilskynder næstformanden/den højtstående repræsentant til at bidrage til at fremme femskridt på dette område; beklager, at bistandsabsorptionsevnen som følge af den omfattende korruption og den ineffektive forvaltning er ringe og de positive resultater meget begrænsede;

80.  henviser til, at den nuværende revision bevidst blev frakoblet programmeringen af udviklingssamarbejdsinstrumentet for Centralasien i perioden 2014-2020, som blev afsluttet i 2014, for at undgå en eventuel forvirring eller overlapning samtidig med, at sammenhængen i EU's indsats i regionen blev bevaret;

81.  opfordrer til, at udviklingsbistanden koncentreres om udvikling af landdistrikterne og bæredygtigt landbrug, navnlig for at mindske landmændenes afhængighed af monokulturer som bomuld;

82.  opfordrer EU til at føre tilsyn med effektiviteten af den tekniske og økonomiske bistand til en reform af den offentlige sektor i landene i Centralasien;

83.  opfordrer til, at EU's udviklingspolitikker koordineres med medlemsstaternes aktiviteter i regionen; opfordrer til et nært udviklingspolitisk samarbejde med USA inden for rammerne af vores partnerskab om bæredygtig udvikling; opfordrer ligeledes til samarbejde med Kina og Rusland med hensyn til at udvikle den centralasiatiske region;

84.  henviser til Kinas selvsikre adfærd i regionen og ændringen i landets rolle fra ekstern handelspartner til opmand i den regionale økonomiske forvaltning, herunder i tilvejebringelsen af kollektive goder i regionen;

85.  er overbevist om, at synergi mellem den europæiske fond for strategiske investeringer og Kinas "One Belt One Road"-initiativ vil være et vigtigt middel til at sikre økonomisk og social udvikling i regionen;

86.  henviser endvidere til, at to lande, nemlig Kasakhstan og Kirgisistan, har sluttet sig tilden nye Eurasiatiske Økonomiske Union, som Rusland har taget initiativ til;

87.  opfordrer til et tæt samarbejde mellem EU og FN's fonde og organisationer samt Verdensbanken;

88.   henviser til den fortsatte sektorbestemte budgetstøtte til Kirgisistan og Tadsjikistan og opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fastlægge og anvende objektivt kontrollerbare betingelser for en fortsættelse af budgetstøtteprogrammerne; understreger imidlertid, at dette skal ledsages af strengere kriterier, herunder en stærk reformdagsorden og en effektiv korruptionsbekæmpelsesindsats; påpeger, at budgetstøtte fra EU ikke skal anvendes til direkte finansiering af grundlæggende offentlige ydelser (som f.eks. primær og sekundær uddannelse, grundlæggende sundhedsydelser og grundlæggende infrastruktur), som hovedsageligt er myndighedernes ansvar; mener, at støtten fra EU bør knyttes sammen med myndighedernes præstationer i denne forbindelse, og at EU's budgetstøtte bør tilskynde til udvikling af avancerede offentlige ydelser som f.eks. forskning, innovation, universitetsuddannelse, innovative infrastrukturer osv.;

89.  glæder sig over den øgede makrofinansielle bistand og opfordrer til, at dette instrument anvendes på grundlag af strenge costbenefitkriterier og grundige konsekvensanalyser, der fokuserer på den afsmittende effekt; fremhæver under hensyntagen til de vigtigste punkter i de strategiske statusrapporter betydningen af, at medlemsstaterne inddrages i gennemførelsen af EU’s bistand for at opnå større virkninger og bedre resultater;

90.  glæder sig over Kirgisistans anmodning om anvendelse af GSP+-ordningerne og håber, at Tadsjikistan og Usbekistan vil følge dette eksempel;

91.  anser det for vigtigt, at alle landene i Centralasien overholder Verdenshandelsorganisationens (WTO) bestemmelser og bliver medlemmer af WTO;

92.  anerkender i overensstemmelse med OECD's konklusioner den særlige betydning af programmet for forretningsmæssige forbindelse mellem SMV'er og direkte udenlandske investeringer som et redskab til diversificering og optimering af den afsmittende virkning af investeringer, der gør det muligt for de centralasiatiske lande i højere grad at tilpasse direkte udenlandske investeringer til deres nationale økonomier og øge deres konkurrenceevne, samtidig med at det giver dem mulighed for at få adgang til internationale markeder, finansiering, teknologi og ledelseskvalifikationer; opfordrer i denne forbindelse regeringerne i de centralasiatiske stater til at indlede disse programmer og til i højere grad at inddrage de interesserede parter i de allerede eksisterende programmer; påpeger, at der for at sikre, at den lokale produktion opfylder internationale kvalitetsstandarder, er behov for supplerende foranstaltninger som f.eks. uddannelsesprogrammer, der kan hjælpe SMV’erne med at højne deres personales kvalifikationer, og hjælp til SMV'er med at opfylde internationalt anerkendte kvalitetsstandarder;

93.  understreger, at det med henblik på at opnå en holdbar økonomisk udvikling i regionen er af afgørende betydning, at den regionale integration intensiveres, at handelen internt i regionen øges, at der fokuseres på transportnet og logistiske tjenester, og at erhvervsklimaet og de lovgivnings- og reguleringsmæssige rammer forbedres, især for små og mellemstore virksomheder;

94.  minder om de mange tilfælde af smitsom tuberkulose i Centralasien; fremhæver betydningen af kontinuitet i udbredelsen af behandlingen af tuberkulose i de nye vækstlande, som ikke længere modtager bilateral støtte fra EU, i lyset af udviklingen af lægemiddelresistens i nogle tuberkulosestammer;

Energi, miljø, vand og transport

95.  understreger behovet for en mere intensiv dialog om udvikling af infrastrukturer, herunder energi- og transportnetværk og avancerede internetforbindelser;

96.   erkender, at energisamarbejde er et centralt element i forbindelserne mellem EU og Centralasien; anser regionen som en mulig kilde til sikring af EU's energiforsyninger, idet der i den forbindelse navnlig tænkes på mulighederne for et øget samarbejde med Kasakhstan og Turkmenistan; minder om betydningen for EU af en sikker, stabil og overkommelig energiforsyning som led i energiunionen og også i betragtning af den relevans, som dette har for EU's samlede sikkerhed; understreger derfor, at energiforsyning og diversifikation skal være de centrale elementer i EU's strategi over for Centralasien, og opfordrer EU til at styrke sin indsats for at integrere energimarkederne, som er i alle parters interesse, da det vil bidrage til at diversificere energiforsyningen; opfordrer i den forbindelse til en fordobling af bestræbelserne på at og udvide den sydlige korridor til Centralasien og den trans-kaspiske rørledning; understreger imidlertid, at energiaftaler og dialoger skal indeholde stærke menneskerettighedselementer;

97.  henviser til EU's støtte til energiprojekter, som kan indebære en udvidelse af den sydlige gaskorridor, bl.a. gennem det kaspiske område og muligvis Iran; opfordrer EU til at foretage fuldstændige gennemførlighedsundersøgelser af sådanne projekter, herunder miljømæssige og sociale konsekvensanalyser;

98.  støtter EU's fremme af varig energi, energieffektivitet og integreringen af energimarkederne i Centralasien med markederne i nabolandene og i EU;

99.  bekræfter sin opfattelse af, at geninvestering af indtægter fra naturlige ressourcer er af afgørende betydning for en bæredygtig socioøkonomisk udvikling;

100.  tilskynder til bedre samordning og en fornyet indsats i forbindelse med den afgørende regionale vand- og miljøplatform, som Italien og Rumænien står i spidsen for;

101.  opfordrer til, at EU påtager sig en mere proaktiv rolle med hensyn til en miljøvenlig udvikling; understreger i den sammenhæng betydningen af principperne om miljømæssig bæredygtighed i forbindelse med udvinding eller behandling af råstoffer i regionen, som er udfærdiget af Åbenhedsinitiativet for Udvindingsindustrien(EITI); henviser til, at Kasakhstan og Kirgisistan overholder EIT-.principperne i regionen, mens Tadsjikistans kandidatstatus blev suspenderet i 2015;

102.  henviser med bekymring til, at der oven i de stigende konsekvenser af klimaforandringerne fortsat er en række miljøproblemer, som er nedarvet fra det gamle Sovjetunionen, som f.eks. de seneste årtiers ukontrollerede og vedvarende atomforurening og det presserende behov for at rense atomprøvesteder, industri- og minevirksomhed, ikke-bæredygtig udnyttelse af naturlige ressourcer, ødelæggelse af landområder og økosystemer, luftforurening, ørkendannelse og fremfor alt den fortsatte katastrofalt dårlige forvaltning af vandressourcerne; opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at øge sin tekniske bistand, hjælpe til med at mobilisere ressourcer og stille europæisk sagkundskab og bedste praksis til rådighed for at løse disse problemer;

103.  opfordrer EU til at fortsætte med at yde økonomisk og teknisk bistand til løsning af de sundhedsmæssige, humanitære, miljømæssige og økonomiske problemer og problemer med kendskabet til konsekvenserne af USSR's atomprøvesprængninger i atomtestområdet Semipalatinsk i det nordøstlige Kasakhstan i nærheden af byen Semey (tidligere kendt som Semipalatinsk);

104.  glæder sig over indsatsen for og tilskynder til yderligere bestræbelser på at tilpasse sig til og modstå klimaforandringerne og opfordrer de centralasiatiske lande til at bidrage konstruktivt til, at klimakonferencen i Paris i 2015 bliver en succes;

105.  opfordrer EU til yderligere at udvide sine programmer for katastrofeforebyggelse og styrkelse af modstadsdygtigheden i Centralasien, der er en region, der er særlig udsat for naturkatastrofer med alvorlige trusler fra miljøkatastrofer og klimaforandringer;

106.  giver udtryk for dyb bekymring over den massive uddøen af bestandene af saiga-antiloper i Kasakhstan i maj 2015; opfordrer EU til at bidrage med forskning og miljøtiltag for at forebygge lignende tilfælde i fremtiden

107.  opfordrer EU til at øge sin indsats for at fremme samarbejdet mellem landene i Centralasien om vandforvaltning;

108.  opfordrer EU til at prioritere og anvende sit "vanddiplomati" yderligere til at fremme en bedre grænseoverskridende vandforvaltning og til at mægle i tvister, herunder fremme af en åben og effektiv ramme navnlig i forbindelse med Rogun-dæmningen; opfordrer i den forbindelse EU til at tilskynde landene til at tilslutte sig og i højere grad overholde internationale konventioner og retsprincipper om deling af vandressourcer;

109.  opfordrer ladene i regionen til at underskrive og ratificere FN's Espoo- og Århuskonventioner om vandkonflikter, hvis de ikke allerede har gjort det, og til at inddrage civilsamfundet i gennemførelsen af disse konventioner;

110.  opfordrer til en fornyet indsats for at løse og rette op på de dramatiske konsekvenser miljøkatastrofen som følge af udtørringen af Aralsøen; opfordrer Kommissionen til at forhøje sit tilskud til Den Internationale Fond for Aralsøen og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at medtage dette spørgsmål som et af de prioriterede emner under sine regelmæssige forbindelser med Usbekistan;

111.  påpeger, at det er af stor interesse for Kina, EU og Rusland, at der anlægges en strategisk, moderne og interoperabel vej- og jernbaneinfrastruktur langs silkevejen, og at en vellykket integration af denne region ved hjælp af moderne og pålidelig infrastruktur vil rumme et stort potentiale ikke blot for større regional økonomisk integration, men også med hensyn til at fremme personers mobilitet og multikulturel udveksling og dermed skabe bedre betingelser for, at der kan gøres fremskridt for så vidt angår retsstatsprincippet og demokrati;

112.  bekræfter, at EU er rede til at tilbyde sine erfaringer og sin knowhow for at fremme vedtagelsen af og gennemførelsen af sikkerheds- og miljøstandarder inden for alle transportformer og til at lette forbindelserne gennem korridoren Europa-Kaukasus-Centralasien; støtter navnlig EU's fortsatte indsats for at udvikle sikre luft- og skibsfartsforbindelser i Centralasien;

113.  tilskynder til en yderligere samordning mellem EU's og Kinas transportpolitik i regionen;

Regionalt samarbejde, sikkerhedsproblemer og grænseforvaltning

114.  tilskyder EU til at styrke sin dialog om Centralasien med relevante regionale og internationale organisationer samt med de centralasiatiske landes naboer og andre aktive stater i regionen;

115.  tilskyder EU til at styrke de indbyrdes forbindelser ved sammen med landene i Centralasien at identificere områder, hvor samarbejdet kan uddybes, navnlig inden for energi og transport; understreger, at man bør prioritere de centralasiatiske landes indbyrdes integration og deres integrering i internationale markeder og korridorer;

116.  mener, at EU i samarbejde med medlemsstaterne fortsat bør fremme specifikke regionale integrationsfremmende og tillidsskabende politikker, samtidig med at det også bør belønne positive skridt, som de enkelte centralasiatiske lande eller grupper af lande tager, med øget samarbejde; er af den opfattelse, at EU's foranstaltninger bør tilpasses hvert enkelt lands specifikke behov og karakteristiske træk; understreger, at det er nødvendigt at udbygge den politiske dialog og fremme tillidsskabende foranstaltninger mellem landene i regionen;

117.  anser en uddybning af den regionale økonomiske integration som et vigtigt element i stabilitet og fredsskabelse i regionen;

118.  understreger betydningen af at samarbejde med OSCE og FN på alle politiske områder;

119.  opfordrer EU til også på bestemte områder at inddrage Mongoliet i visse aspekter af den europæiske strategi for Centralasien;

120.  erkender, at de største trusler og problemer, som blev identificeret i strategien for Centralasien fortsat er relevante;

121.  mener, at EU bør tilskynde til et regionalt samarbejde, navnlig med hensyn til spørgsmål og problemer af fælles interesse, og at de fælles interesser bør have forrang frem for de pågældende landes forskelligheder;

122.  henviser til, at uløste etniske konflikter, manglende udsigt til en velorganiseret magtoverdragelse og en ikke-inklusiv regeringsførelse i landene i Centralasien er kilder til manglende stabilitet og ekstremisme, og til, at der som følge heraf må stilles et stort spørgsmålstegn ved, om det er muligt at varetage EU's interesser på grundlag af strategien for Centralasien;

123.  støtter EU's langsigtede mål om at udvikle den spirende sikkerhedsdialog på højt plan mellem EU og Centralasien til et virkeligt samarbejdsforum, som kan behandle fælles sikkerhedsproblemer i regionen og udenfor, som f.eks. de afsmittende virkninger fra krigen i Afghanistan, herunder truslen fra Islamisk Stat, narkotikasmugling, menneskehandel, voldelig ekstremisme og terrorisme, samt kemiske, biologiske, strålingsmæssige og nukleare risici; understreger betydningen og de positive virkninger at regionale samarbejdsprogrammer, herunder programmer til styrkelse af grænseoverskridende samarbejde og grænsesikkerhed som f.eks. Grænseforvaltningsprogrammet i Centralasien (BOMCA) og Det Centralasiatiske Narkotikaprogram (CADAP); mener, at der bør lægges mere vægt på befolkningens sikkerhed end blot på statens sikkerhed under dialogen; bekræfter EU's vilje til yderligere at udvikle både den regionale og den bilaterale sikkerhedsdialog med landene i Centralasien og sikre, at Afghanistan i højere grad bliver inddraget i samarbejdet med de berørte regionale partnere, navnlig i FN's Regionale Center for Forebyggende Diplomati i Centralasien (UNRCCA);

124.  henviser til vedtagelsen af CADAP for perioden 2014-2020; er imidlertid foruroliget over den rekordstore dyrkning af opium og den deraf følgende smugling fra Afghanistan gennem Centralasien; opfordrer EU-Udenrigstjenesten/Kommissionen til at behandle problemet med, at organiserede kriminelle og medlemmer af eliten deltager i smuglingen, og de negative konsekvenser for folkesundheden i regionen;

125.  henstiller på ny, at BPMCA og CADAP integreres i Stabilitets- og Fredsinstrumentet (ISP) snarere end i Instrumentet til Finansiering af Udviklingssamarbejdet (DCI);

126.  opfordrer EU til at fortsætte sine regionale bistandsprogrammer, hvis formål er konfliktforebyggelse og fredsskabelse, herunder fremme af udsoning mellem samfund og etniske grupper, samt grænseafmærkning i Centralasien med finansiering fra ISP;

127.  glæder sig over projektet med titlen grænseoverskridende samarbejde om bæredygtig fred og udvikling, som sponsoreres af Schweiz og FN's Udviklingsprogram, og som tilsigter at skabe bedre vilkår for opnåelse af en bæredygtig fred og udvikling i grænseområderne mellem Kirgisistan og Tadsjikistan;

128.  understreger den rolle, som UNRCCA, der har haft hjemsted i Ashgabat siden 2007, og OSCE har spillet i konfliktforebyggelsen i regionen;

129.  opfordrer EU til at støtte UNRCCA's initiativer og til under dets tilsyn at koncentrere sig om spørgsmålet om vand og tage initiativ til en dialog mellem de fem lande for at løse problemet med grænseoverskridende forurening;

130.  opfordrer Kommissionen til at overveje de negative konsekvenser, som spørgsmål vedrørende adgang til vand vil kunne få for stabiliteten og sikkerheden i Centralasien, og til nøje at følge udviklingen;

131.  bemærker med bekymring, at årsberetningen fra 2015 om menneskehandel(27) har bragt Turkmenistan og Usbekistan på "observationslisten", hvilket betyder, at antallet af ofre for menneskehandel er stigende; opfordrer EU’s koordinator for bekæmpelse af menneskehandel til at støtte Turkmenistan og Usbekistan i bekæmpelsen af menneskehandel, der er en krænkelse af den menneskelige værdighed, som ofte omfatter psykisk terror og fysisk vold, og som derfor skal udryddes; anmoder endvidere medlemsstaterne om at understrege dette vigtige spørgsmål i deres kontakt med disse lande;

132.   understreger betydningen af et samarbejde mellem EU og landene i Centralasien om at forebygge og bekæmpe terrorisme; er dybt bekymringer over den ekstremistiske organisation Islamisk Stats virksomhed, idet den rekrutterer et stigende antal borgere i Centralasien, som rejser til Mellemøsten for at kæmpe for eller på anden måde støtte ISIS, Al-Nusra og andre ekstremistiske terrororganisationer, til en vis grad hjulpet af politisk marginalisering og ringe økonomiske udsigter; erkender, at en tilbagevenden af en betydelig del af de radikaliserede centralasiatiske borgere til deres hjemlande risikerer at true sikkerheden og stabiliteten i hele Centralasien, Afghanistan, Iran, Rusland, Kina og Indien;

133.  tilskynder EU til sammen med regeringerne i Centralasien at gribe ind over for det fælles problem med ISIS's rekruttering af krigere og støtter ved at koncentrere indsatsen om politiske og administrative mangler og f.eks. fremme religionsfrihed sammen med opretholdelsen af sekulære forfatninger og ændring af diskriminerende love og politikker, gennemføre opsøgende programmer for både mænd og kvinder, koncentrere sig om beskæftigelsespolitikker til fordel for ugunstigt stillede unge, prioritere politiske reformer og sikre en bedre samordning mellem sikkerhedstjenesterne og lære at europæiske og asiatiske erfaringer med rehabilitering og genintegrering af radikale islamister;

134.  mener, at et internationalt samarbejde med medvirken fra Rusland og Kina er en forudsætning for at modvirke den stigende trussel fra islamisk radikalisering i Centralasien; opfordrer alle internationale parter med indflydelse i regionen til at stilskynde de centralasiatiske lande til at gøre en samordnet indsats for at forbedre samarbejdet mellem deres sikkerhedstjenester, bl.a. med deling af efterretninger; understreger, at et sådant samarbejde skal være i overensstemmelse med landendes internationale menneskerettighedstilsagn;

135.  giver udtryk for dyb bekymring over den forværrede sikkerhedssituation i det nordlige Afghanistan og risikoen for konsekvenser for den militære og politiske stabilitet i regionen; glæder sig over den forbedrede sammenhæng mellem EU's strategi for Afghanistan og strategien for Centralasien; understreger imidlertid nødvendigheden af en nøjere sammenhæng mellem EU's tilgang til henholdsvis Centralasien og Afghanistan og af at tilpasse de eksisterende politikker til Afghanistan-strategien efter 2014; opfordrer til inddragelse af Afghanistan i programmer til fremme af stabilitet og sikkerhed i regionen; tilskynder regeringerne i landene i Centralasien til at spille en mere proaktiv rolle og indlede et bredere samarbejde af hensyn til stabiliteten i Afghanistan; understreger nødvendigheden af en lokal samordning af strategier vedrørende befolkningens sikkerhed, terrorbekæmpelse, indvandring og bekæmpelse af narkotikasmugling;

136.  opfordrer Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i deres forbindelser med landene i Centralasien at prioritere en reform af sikkerhedssektoren, herunder flere bevillinger og bedre uddannelse, fremme af religionsfrihed inden for rammerne af sekulære forfatninger, forebyggende aspekter af terrorbekæmpelse og indsatsen for at rehabilitere tidligere jihadister som elementer i en samlet strategi for at løse problemerne med islamisk ekstremisme; beklager, at EU på trods af et presserende behov for en reform af sikkerhedssektoren i Centralasien ikke har været i stand til at indarbejde en sådan reform i strategien; glæder sig i den forbindelse over de fremskridt, der er gjort i Kasakhstan, som er udgangspunkt for reformer i regionalt målestok: opfordrer EU til at udvikle et særligt program for reform af sikkerhedssektoren i Kirgisistan og muligvis Tadsjikistan med fokus på retsstatslige forhold og menneskerettighedsstandarder inden for strafferetsplejen og på et civilt politi;

137.  anerkender, at de fem centralasiatiske lande fortsat gennemfører traktaten om den centralasiatiske atomvåbenfrie zone;

138.  opfordrer medlemsstaterne til at fortolke og gennemføre og strengt overholde de otte kriterier, der blev fastlagt i EU's fælles holdning fra 2008 om kontrol med våbeneksport, på en ensartet måde; giver i den forbindelse udtryk for bekymring over, at den fælles holdning omgås af visse europæiske virksomheder på grundlag af visse medlemsstaters bilaterale aftaler;

139.  opfordrer medlemsstaterne til at standse eksporten af færdiglavede avancerede overvågningssystemer til lande i regionen, hvis der er tilstrækkelig grundlag for mistanke om, at disse systemer vil blive anvendt mod journalister, politikere og menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer Kommissionen til at ændre den europæiske eksportkontrolordning for at forhindre, at sådanne avancerede systemer falder i de forkerte hænder;

Landespecifikke spørgsmål

140.  understreger, at følgende landespecifikke punkter kun vedrører prioriterede anliggender og derfor ikke er altdækkende;

Kasakhstan

141.  understreger, at dybere politiske og økonomiske forbindelser bør bygge på fælles værdier; henviser til, at Kasakhstan er det første centralasiatiske partnerland, som EU har undertegnet en udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale med; forventer efter den endelige indgåelse af aftalen, at Kasakhstan udviser et aktivt og konkret engagement til at gennemføre politiske og demokratiske reformer, som udspringer af landets internationale forpligtelser og tilsagn; anerkender "100 skridts-programmet" som et forsøg på at indlede de presserende reformer i landet;

142.  understreger i den forbindelse de henstillinger, som var indeholdt i dets beslutning om forhandlingerne om en partnerskabs- og samarbejdsaftale EU-Kasakhstan af 22. november 2012, som er en forudsætning for, at Parlamentet vil være rede til at afgive samstemmende udtalelse om den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale og om det fremtidige samarbejde mellem EU og Kasakhstan;

143.  er dybt bekymret over den stadige forværring af situationen omkring mediefrihed, udtryksfrihed samt forenings- og forsamlingsfrihed; gentager og understreger, at fremskridt i forhandlingerne om den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale har været afhængig af konkrete og håndgribelige fremskridt med hensyn til politiske reformer; opfordrer Kasakhstan til at gøre alt for at sikre, at landets lovgivning er i overensstemmelse med Europarådets standarder, og at der er garanti for, at de grundæggende frihedsrettigheder respekteres i fuld udstrækning uden selvpålagte begrænsninger; opfordrer myndighederne i Kasakhstan til konkret og effektivt at gennemføre henstillingerne fra FN's særlige ordfører vedrørende fredelig forsamlingsfrihed og foreningsfrihed i rapporten om resultaterne af hans besøg i Kasakhstan i januar 2015; tilskynder Kasakhstan til i den forbindelse at revidere og ændre sine nye strafferetlige bestemmelser om kriminalisering af bagvaskelse, da det undergraver de grundlæggende frihedsrettigheder; giver udtryk for dyb bekymring over foreningsloven, som undergraver uafhængigheden og selve eksistensen af ikke-statslige organisationer i Kasakhstan, og opfordrer til en ændring af loven;

144.  minder om de tilsagn, som Kasakhstan har afgivet inden for rammerne af OSCE om demokratiske reformer, og opfordrer landet til at matche sine udenrigspolitiske ambitioner - som medlem af FN's Menneskerettighedsråd i 2013-2015, vært for verdensudstillingen i 2017, og kandidat til et at de ikke-permanente pladser i FN's Sikkerhedsråd i 2017-2018 - med væsentlige indenlandske politiske reformer;

145.  understreger, at i henhold til de foreløbige konklusioner fra OSCE/ODIHR's internationale valgobservationsmission til valget den 20. marts 2016 har Kasakhstan fortsat langt igen, inden landet kan opfylde sine OSCE-forpligtelser for demokratiske valg, selv om der er konstateret visse fremskridt; opfordrer Kasakhstans myndigheder til at vedtage de nødvendige foranstaltninger med henblik på fuldstændig gennemførelse af alle henstillingerne fra OSCE/ODIHR;

146.  opfordrer til løsladelse af alle politiske fanger, herunder lederen af Alga!-oppositionspartiet, Vladimir Kozlov;

147.  anerkender den positive rolle, som Kasakhstan spillede som vært for E3+3-Iran-forhandlingerne i 2013 om Irans atomprogram, landets bidrag til det globale atomsikkerhedsinitiativ, herunder som vært for den nye internationale atombrændselsbank, som drives af Det internationale Atomenergiagentur, og som vil blive taget i drift i 2017, landets forsigtige mæglerrolle i krisen mellem Rusland og Ukraine og landets støtte til konsultationerne blandt den syriske opposition;

148.  glæder sig over, at Kasakhstan i 2015 nåede frem til sidste fase i indtrædelsen i WTO;

Kirgisistan

149.  beklager tilbagegangen i Kirgisistan, der var det land i regionen, som EU satte den største lid til med hensyn til demokratisk udvikling;

150.  giver udtryk for sin anerkendelse af de fremskridt, der er sket i Kirgisistan, hvilket kom til udtryk i forbindelse med det seneste parlamentsvalg; erkender den fredelige afvikling af valget og den væsentlig højere grad af åbenhed; glæder sig over konklusionerne fra OSCE's tilsyn med parlamentsvalget i Kirgisistan den 4. oktober 2015, hvori det understregedes, at vælgerne havde en større valg og at der var mere konkurrence i valgkampen; giver imidlertid udtryk for bekymring over den obligatoriske registrering af biometriske data som en forudsætning for at stemme, hvilket skabte alvorlige problemer med hensyn til valglisternes fuldstændighed; understreger, at det er nødvendigt med en yderligere indsat for at udviklet et fuldt funktionsdygtigt demokrati på trods af de oprindeligt opmuntrende tegn i Kirgisistan på gennemførelse af demokratiske reformer og overgang til en virkeligt flerpartisystem som et at pilotlandene for EU's demokratistøtte;

151.  glæder sig over, at Kirgisistan har trukket det restriktive lovforslag om "udenlandske agenter" og LGBTI-personer tilbage, og opfordrer landet til at afvise enhver form for lovgivning, som virker diskriminerende over for LGBTI-personer, og som rammer civilsamfundet;

152.   glæder sig over, at Kirgisistan blev valgt til FN's Menneskerettighedsråd i 2016-2018, og opfordrer landet til at udnytte sit kommende medlemsskab konstruktivt til at gøre noget ved menneskerettighedssituationen;

153.  opfordrer Kommissionen/EU-Udenrigstjenesten til at bistå Kirgisistan med at sikre domstolsadgang for ofrene for de etniske sammenstød i 2010;

Tadsjikistan

154.  opfordrer Tadsjikistan til at opfylde sin internationale menneskerettighedstilsagn og til at beskytte forsamlingsfriheden og advokatstandens uafhængighed; gør opmærksom på den problematiske situation for medierne efter præsidents underskrivelse af en ny forordning, ifølge hvilken alle oplysninger om officielle begivenheder skal kanaliseres gennem det statslige informationsagentur, hvilket begrænser andre mediers adgang; opfordrer Tadsjikistan til at afstå fra unødigt at blande sig i ngo'ernes virksomhed og til ikke at gennemføre den nyligt vedtagne lovgivning om finansiering af ngo'er;

155.  giver udtryk for sin dybeste bekymring over afgørelsen om at forbyde Tadsjikistans Islamiske Genfødelsesparti i kølvandet på en foruroligende tendens til at undertrykke legitime politiske bevægelser og lukke munden på kritiske røster af sikkerhedshensyn; opfordrer de tadsjikiske myndigheder til at overholde tilsagnene i fredsaftalen fra 1997 og til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til at sikre udtryksfrihed, pluralisme og et frit og åbent politisk miljø;

156.  henviser til konklusionerne fra OSCE's/ODIHR's tilsyn med parlamentsvalget den 1. marts 2015 i Tadsjikistan om, at valget fandt sted inden for snævre politiske rammer og ikke skabte ensartede forhold for kandidaterne;

157.  giver fortsat udtryk for bekymring over den manglende effektivitet af EU's udviklingsbistand i landet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten/Kommissionen til at prioritere programmer, som tilsigter at forebygge tortur i forvaringscentre og sikre mediefriheden i Tadsjikistan;

158.  glæder sig over, at Tadsjikistan blev medlem af WTO i 2013;

Turkmenistan

159.  understreger, at Turkmenistan har underskrevet de fleste vigtige internationale aftaler og derfor et forpligtet til at respektere og beskytte menneskerettighederne under alle forhold; giver udtryk for, at det er rede til at øge EU's støtte på demokrati- og menneskerettighedsområdet, navnlig ved at anvende Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) og andre instrumenter til af fremme reformprocessen i landet;

160.  beklager, at situationen med hensyn til retsstatslige forhold, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i referenceperioden praktisk talt var uændret på trods af visse lovinitiativer på de politiske, retlige, økonomiske, sociale og uddannelsesmæssige områder; mener, at den nye lovgivning bør underkastes en kontrol af internationale eksperter på baggrund af de internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

161.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og Kommissionen til at henvende sig til de turkmenske myndigheder med krav om konkrete skridt til forbedring af menneskerettighedssituationen og de retsstatslige forhold, jf. EU-traktatens artikel 21; opfordrer endvidere til, at menneskerettighedsspørgsmålet rejses på alle niveauer også uden for den løbende menneskerettighedsdialog; gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten til snarest muligt at opnormere sit forbindelseskontor i Ashgabat til en fuld EU-delegation i Turkmenistan, bl.a. for at samarbejde med civilsamfundet og føre tilsyn med menneskerettighedssituationen;

162.  understreger betydningen af en fortsættelse af menneskerettighedsdialogen, navnlig for så vidt angår det konstante pres for at få løsladt enkeltpersoner, der tilbageholdes på grundlag af politisk motiverede anklager, og for at finde ud af, hvad der er sket med forsvundne fanger;

163.  anerkender, at ikrafttrædelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Turkmenistan vil gøre det muligt at udnytte alle mulighederne i det etablerede forhold;

164.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at overholde aftalen, som blev indgået med hendes forgænger vedrørende en tilsynsmekanisme, som skal gøre det muligt for Parlamentet at blive holdt fuldt orienteret af EU-Udenrigstjenesten om gennemførelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, når den er trådt i kraft;

165.  glæder sig over Turkmenistans styrkede tilsagn over for EU på områder af fælles interesse; henviser til landets deltagelse i OSCE-gennemførelsesmødet om den menneskelige dimension i 2015 og deltagelsen på højt niveau i det 15. blandede udvalgsmøde i henhold til interimshandelsaftalen i oktober 2015;

166.  opfordrer Turkmenistan til at standse den igangværende kampagne med at fjerne parabolantenner og blokere for adgangen til internettet og til at standse intimideringen af og chikanen over for uafhængige journalister og civilsamfundsaktivister;

Usbekistan

167.  beklager EU's manglende indsats for demokratisering i Usbekistan og gentager, at det forventer, at EU aktivt forfølger dette mål i landet; henviser til, at Usbekistans regering har afvist at gennemføre væsentlige reformer; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at udvikle en politik for et kritisk, konstruktivt, betinget og sammenhængende europæisk forhold til Usbekistan;

168.  beklager de systematiske og rutinemæssige krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder på trods af vedtagelsen af bedre love i sagen og ratificeringen af internationale menneskerettighedsinstrumenter; opfordrer de usbekiske myndigheder til at gøre noget reelt for at rette op på de problemer, som FN's særlige ordfører om tortur, Torturudvalget og Menneskerettighedsudvalget har gjort opmærksom på, og effektivt gennemføre henstillingerne fra dem;

169.  kræver, at Usbekistan løslader alle, som er fængslet for fredelig udøvelse af ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden, og påpeget nødvendigheden af at forebygge og undersøge tilfælde af tortur i fængslerne; giver udtryk for bekymring over vilkårlige forlængelser af fængselsstraffe; opfordrer de usbekiske myndigheder til at give uafhængige menneskerettighedsngo'ers ret til at arbejde uhindret;

170.   glæder sig over, at landet har gjort visse fremskridt med hensyn til afskaffelse af børnearbejde og navnlig over regeringens forbud mod dette fænomen; minder m betydningen af en uafhængig og objektiv kontrol med gennemførelsen af forbuddet; gentager behovet for at afskaffe tvangsarbejde under den årlige bomuldshøst og tilskynder regeringen til at fortsætte sin indsats f.eks. gennem en handlingsplan for at afskaffe tvangsarbejde i overensstemmelse med ILO's og Verdensbankens henstillinger;

171.  minder om, at det har besluttet ikke at afgive samstemmende udtalelse om protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen, der udvider aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler, før det bekræftes, at der er blevet gennemført konkrete reformer, som har givet væsentlige resultater, og der er skabt sikkerhed for, at praksis med tvangsarbejde ud over børnearbejde også reelt er ved at blive afskaffet i Usbekistan;

172.  mener i den forbindelse, at den del af EU's udviklingsbistand til Usbekistan, herunder støtten til kapacitetsopbygning i landets parlament tidligere blev anvendt til andre formål, og opfordrer til, at der skabes sikkerhed for, at bistanden ledes til mere fornuftige områder som f.eks. udvikling af landdistrikterne eller miljø- og vandforvaltning;

173.  giver udtryk for dyb bekymring over Den Islamiske Bevægelses virksomhed i Usbekistan, idet den siden august 2015 har svoret troskab til Islamist Stat og rekrutteret tusindvis af jihadister i Centralasien;

o
o   o

174.  pålægger sin formand at fremsende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, EU's særlige repræsentant for Centralasien samt regeringerne og parlamenterne i Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.

(1) EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 49.
(2) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 91.
(3) EUT L 255 af 30.9.2015, s. 68.
(4) EUT L 255 af 30.9.2015, s. 27.
(5) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 28.
(6) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 153.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0252.
(8) EUT C 434 af 23.12.2015, s. 111.
(9) EUT C 434 af 23.12.2015, s. 87.
(10) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 69.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0288.
(12) EUT C 434 af 23.12.2015, s. 24.
(13) EUT C 74 E af 13.3.2012, s. 12.
(14) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 159.
(15) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 93.
(16) EUT C 45 af 5.2.2016, s. 85.
(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0008.
(18) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0426.
(19) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 92.
(20) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 80.
(21) EUT C 224 E af 19.8.2010, s. 12.
(22) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0040.
(23) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 195.
(24) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 126.
(25) Verdensbankens statistik fra 2012.
(26) Verdensbankens statistikker over en femårig periode (2011-2015).
(27) Udarbejdet at det amerikanske udenrigsministerium.

Juridisk meddelelse