Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2898(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0442/2016

Indgivne tekster :

B8-0442/2016

Forhandlinger :

PV 13/04/2016 - 17
CRE 13/04/2016 - 17

Afstemninger :

PV 14/04/2016 - 7.9
CRE 14/04/2016 - 7.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0133

Vedtagne tekster
PDF 226kWORD 115k
Torsdag den 14. april 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Rapport 2015 om Tyrkiet
P8_TA(2016)0133B8-0442/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om 2015-rapporten om Tyrkiet (2015/2898(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens 2015-rapport om Tyrkiet (SWD(2015)0216),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. december 2015 om udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen og til tidligere, relevante konklusioner fra Rådet og Det Europæiske Råd,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. november 2015 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske udvidelsesstrategi (COM(2015)0611),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om de principper, prioriteringer og betingelser, der indgår i tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet ("tiltrædelsespartnerskabet") samt til de tidligere rådsafgørelser om tiltrædelsespartnerskabet fra 2001, 2003 og 2006,

–  der henviser til den fælles erklæring efter topmødet mellem EU og Tyrkiet den 29. november 2015 og EU-Tyrkiet-handlingsplanen,

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2015 om hundredåret for det armenske folkedrab(1),

–  der henviser til regeringskonferencen den 14. december 2015, hvor forhandlingerne om kapitel 17 om økonomisk og monetær politik officielt blev påbegyndt,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, navnlig af 10. februar 2010 om statusrapport 2009 for Tyrkiet(2), af 9. marts 2011 om statusrapport 2010 for Tyrkiet(3), af 29. marts 2012 om statusrapport 2011 for Tyrkiet(4), af 18. april 2013 om statusrapport 2012 for Tyrkiet(5), af 13. juni 2013 om situationen i Tyrkiet(6), af 12. marts 2014 om statusrapport 2013 for Tyrkiet(7), af 13. november 2014 om Tyrkiets handlinger, der skaber spændinger i Cyperns eksklusive økonomiske zone(8), af 15. januar 2015 om ytringsfrihed i Tyrkiet(9) og af 10. juni 2015 om Kommissionens statusrapport 2014 for Tyrkiet(10),

–  der henviser til opfordringen i sin beslutning om Kommissionens statusrapport 2014 for Tyrkiet til Kommissionen om at revurdere den måde, hvorpå forhandlingerne hidtil er blevet ført, og hvordan EU-Tyrkiet-forbindelserne og samarbejdet kan forbedres og intensiveres,

–  der henviser til forhandlingsrammen af 3. oktober 2005 for Tyrkiet,

–  der henviser til de erklæringer, der blev fremsat af Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater den 21. september 2005, herunder den præmis at anerkendelse fra samtlige medlemsstaters side er en nødvendig del af forhandlingerne, og understregningen af, at Tyrkiet i fuldt omfang skal implementere tillægsprotokollen til Ankara-aftalen ved at fjerne alle hindringer for den frie bevægelighed af varer uden forskelsbehandling,

–  der henviser til, at Tyrkiets tiltrædelse af EU afhænger af, at landet til fulde efterlever Københavnskriterierne og af EU's integrationskapacitet, jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2006,

–  der henviser til artikel 46 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), hvoraf det fremgår, at de kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige dom i enhver sag, som de er part i,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til krisen i Syrien, bestræbelserne på at udvirke en våbenhvile og en fredelig løsning og til Tyrkiets forpligtelser til at fremme stabilitet og gode naboskabsforbindelser gennem intensive bestræbelser på at bilægge udestående bilaterale spørgsmål, tvister og konflikter med nabolande om lande- og søgrænser og luftrum, i overensstemmelse med FN-pagten og de værdier og principper, som EU er grundlagt på,

–  der henviser til, at respekt for retsstatsprincippet, herunder navnlig magtens tredeling, demokrati, ytringsfrihed, menneskerettigheder, mindretalsrettigheder og religionsfrihed er omdrejningspunktet i forhandlingsprocessen,

–  der henviser til godkendelsen af, at der ydes 3 mia. EUR til afhjælpning af flygtningekrisen i Tyrkiet, hvor 1 mia. EUR hidrører fra EU-budgettet og den resterende andel fra medlemsstaterne,

–  der henviser til det arbejde, som Kati Piri har udført som Europa-Parlamentets Udenrigsudvalgs faste ordfører for Tyrkiet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at der indledtes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005, og til at indledningen af sådanne forhandlinger er udgangspunktet for en langvarig og tidsubegrænset proces baseret på retfærdig og streng konditionalitet og reformvilje;

B.  der henviser til, at reformprocessen i Tyrkiet fortsat bør være forankret i EU i betragtning af den forandringsfremmende dynamik i optagelsesforhandlingerne og udvidelsesprocessen;

C.  der henviser til, at der i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet i december 2006 bør være fuldstændig overensstemmelse med Københavnskriterierne og EU's integrationskapacitet; der henviser til, at Tyrkiet har forpligtet sig til opfyldelse af Københavnskriterierne, tilstrækkelige og virkningsfulde reformer og en gradvis tilpasning til den gældende EU-ret; der henviser til, at disse bestræbelser bør betragtes som en mulighed for, at Tyrkiet kan styrke sine institutioner og fortsætte sin demokratiserings- og moderniseringsproces;

D.  der henviser til, at efterlevelsen af retsstatsprincippet udgør kernen i forhandlingsprocessen, herunder især magtens tredeling, ytrings- og mediefrihed, menneskerettigheder og demokrati, bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet, gode forbindelser til nabolandene, religionsfrihed, forsamlingsfrihed og ret til fredelig protest, mindretalsrettigheder, kvinders rettigheder og imødegåelse af forskelsbehandling af udsatte grupper såsom romaer, handicappede, homoseksuelle, lesbiske, biseksuelle, transseksuelle og interseksuelle personer (LGBTI);

E.  der henviser til, at tempoet i reformprocessen med hensyn til de politiske kriterier er aftaget, og at der er sket væsentlige tilbageskridt hvad angår ytringsfrihed og forsamlingsfrihed;

F.  der henviser til, at Tyrkiet stadig er blandt de lande i verden med det højeste antal fængslede journalister;

G.  der henviser til, at Tyrkiet ifølge en liste udarbejdet af Freedom House for presse- og mediefrihed fortsat rangerer som et land uden en fri presse og kun med indskrænket internetfrihed;

H.  der henviser til, at sikkerhedssituationen i Tyrkiet hastigt forværres både internt og eksternt;

I.  der henviser til, at Tyrkiet har været udsat for flere terrorangreb angiveligt begået at den såkaldt Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL/Daesh) i Diyarbakır, Suruc, Ankara og Istanbul, som har kostet i alt 150 sagesløse mennesker livet;

J.  der henviser til, at russiske bombninger af Aleppo og andre steder i Syrien har ført til, at et nyt stort antal flygtninge har søgt beskyttelse i Tyrkiet;

K.  der henviser til, at EU og Tyrkiet er nået til enighed om at genoplive tiltrædelsesprocessen og samarbejde intensivt om migration;

L.  der henviser til, at den tyrkiske befolkning hidtil har udvist en beundringsværdig gæstfrihed over for det store antal flygtninge, der bor iblandt dem; der henviser til, at Tyrkiet huser den største flygtningebefolkning i verden med omtrent 2,7 millioner registrerede flygtninge fra Syrien, Irak og Afghanistan, ifølge UNHCR;

M.  der henviser til, at de tyrkiske myndigheder ikke har indvilliget i, at det ortodokse seminar på øen Heybeliada genåbnes;

I.Status for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet

1.  er i lyset af tilbageskridtene for så vidt angår demokrati og retsstatsprincippet i Tyrkiet dybt bekymret over, at det samlede reformtempo i Tyrkiet i betydelig grad er dalet i de seneste år, og at der på visse centrale områder såsom domstolenes uafhængighed, forsamlingsfrihed, ytringsfrihed, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet er sket en tilbagegang i stadig mere udtalt grad væk fra opfyldelse af Københavnskriterierne, som kandidatlande ellers skal efterleve;

2.  understreger, at Tyrkiet er en central strategisk partner for EU og at aktive og troværdige forhandlinger vil udgøre passende rammer for en udnyttelse af de EU-tyrkiske forbindelsers fulde potentiale; tager EU's genoplivning af forhandlingsprocessen til efterretning og håber, at åbningen af kapitler vil føre til konkrete fremskridt; opfordrer i denne forbindelse til, at Tyrkiet udviser konkrete fremskridt og et gedigent engagement; gentager sin opfordring til Kommissionen om at revurdere måden, hvorpå forhandlingerne hidtil er blevet gennemført, og hvordan forbindelserne og samarbejdet mellem EU og Tyrkiet kan forbedres og intensiveres; tilslutter sig på det kraftigste en struktureret, hyppigere og mere åben politisk dialog på højt plan om tematiske nøgleområder af fælles interesse såsom migration, terrorbekæmpelse, energi, økonomi og handel;

3.  mener, at det var en forkert beslutning at udsætte Kommissionens fremskridtsrapport 2015 indtil efter det tyrkiske valg i november 2015, fordi det skabte det indtryk, at EU er villig til at tie om overtrædelsen af grundlæggende rettigheder til gengæld for den tyrkiske regerings samarbejde om flygtninge; anmoder Kommissionen om at give tilsagn om at fremlægge de årlige fremskridtsrapporter i overensstemmelse med en specifik og fastlagt tidsplan; opfordrer både Kommissionen og Rådet til ikke at ignorere den interne udvikling i Tyrkiet og til klart at gå i brechen for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Tyrkiet, som fastsat i Københavnskriterierne og uanset andre interesser;

4.  noterer sig resultaterne af parlamentsvalget den 1. november 2015 og dannelsen af en ny regering; gentager sin opfordring til, at spærregrænsen på 10 % sænkes, og opfordrer til gennemsigtighed i finansieringen af politiske partier og valgkampagner; glæder sig over, at frivillige fra civilsamfundet engagerede sig aktivt i valget, og over den høje valgdeltagelse; fordømmer imidlertid intimideringen og chikanen af medierne og diskriminationen af oppositionspartier for så vidt angår dækningen under valgkampen, det klima af vold og trusler, der rådede især i form af anslag mod individuelle kandidater og oppositionspartiers kontorer, ikke mindst partiet HDP (Folkedemokratisk parti), samt den intense politiske polarisering; glæder sig over, at Tyrkiets Store Nationalforsamling er blevet mere inkluderende over for mindretalsgrupper i Tyrkiet som følge af de seneste to valg og til trods for spærregrænsen på 10 %;

5.  opfordrer til en opgradering af toldunionen og til, at dens anvendelsesområde udvides til nye sektorer, bl.a. landbrugsprodukter, tjenesteydelser og offentlige indkøb; bemærker, at forhandlingerne forventes at starte i anden halvdel af 2016; minder om, at toldunionen kun kan nå sit fulde potentiale, når Tyrkiet i fuldt omfang har implementeret tillægsprotokollen over for samtlige medlemsstater; er af den opfattelse, at Tyrkiets interesser bør tages i betragtning i fremtidige frihandelsaftaler, som EU indgår med tredjeparter, navnlig i forbindelse med forhandlingerne mellem EU og USA om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP); opfordrer til en forbedring af den fri bevægelighed for personer og til øget multikulturel udveksling;

6.  finder det positivt, at den politiske dialog mellem EU og Tyrkiet på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område er blevet intensiveret og at Tyrkiets tilpasning til EU's erklæringer og Rådets afgørelser blev forøget i 2015; beklager, at Tyrkiet ikke rettede sig ind efter Rådets afgørelse efter den Russiske Føderations illegale anneksion af Krim og begivenhederne i det østlige Ukraine, herunder de restriktive foranstaltninger;

7.  gentager, at Tyrkiet i højere grad bør afstemme sin udenrigspolitik efter EU's ditto i overensstemmelse med bestemmelserne i forhandlingsrammerne; anser det for essentielt at øge udvekslingen af informationer om udenrigspolitiske spørgsmål og opfordrer den tyrkiske udenrigsminister til at deltage i Udenrigsrådets møder, når det er relevant; minder om Tyrkiets strategiske betydning for EU's energisikkerhed, da landet er et centralt transitområde; anser den hurtige udvikling af energisamarbejdet og udvidelsen af energitransit-korridoren gennem Tyrkiet til EU for at være af afgørende betydning;

8.  gentager behovet for at styrke de gode forbindelser med nabolandene, hvad der udgør en grundlæggende del af forhandlingsrammerne og er et afgørende element i udvidelsesprocessen; opfordrer i denne forbindelse Tyrkiet til at intensivere indsatsen for at løse de udestående bilaterale spørgsmål, herunder uafklarede retlige forpligtelser og tvister, med landets nærmeste naboer om landegrænser, søgrænser og luftrum, i overensstemmelse med bestemmelserne i FN-pagten og folkeretten; opfordrer den tyrkiske regering til at undertegne og ratificere FN's havretskonvention (UNCLOS); opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at indstille de gentagne krænkelser af det græske luftrum og territorialfarvand og tyrkiske militærflys overflyvninger af græske øer; udtrykker beklagelse over, at casus belli-truslen, som Tyrkiets Store Nationalforsamling har fremsat mod Grækenland, endnu ikke er trukket tilbage; opfordrer indtrængende Tyrkiet og Armenien til at normalisere deres indbyrdes forbindelser ved at etablere betingelsesløse diplomatiske forbindelser og opfordrer til en åbning af den tyrkisk-armenske grænse, hvilket kan føre til en forbedring af forbindelserne mellem de to lande, særligt med hensyn til samarbejde på tværs af grænsen og økonomisk integration;

II.Respekt for retsstatsprincippet, demokratiet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder

9.  er af den opfattelse, at der i tråd med retsstatsprincippets og de grundlæggende værdiers betydning for EU er presserende behov for reformer i Tyrkiet inden for hhv. retsvæsenet og de grundlæggende rettigheder samt retfærdighed, frihed og sikkerhed; opfordrer, uden at foregribe medlemsstaternes holdninger, Rådet til, så snart de officielle indledende kriterier er opfyldt, at foreslå, at kapitel 23 (retsvæsen og grundlæggende rettigheder) og 24 (retssikkerhed, frihed og sikkerhed) åbnes, og til at drage omsorg for, at reformprocessen i Tyrkiet former sig efter EU's værdier og standarder; opfordrer Tyrkiet til at indgå i en fuldstændig dialog med Europa-Rådet og Venedig-kommissionen på områder vedrørende retsreformer;

10.  beklager dybt de bekymrende tilbageskridt de seneste to år vedrørende ytringsfrihed og meningstilkendegivelse, både på og uden for internettet i Tyrkiet, der er placeret som nr. 149 ud af 180 lande i den seneste opgørelse over pressefrihed i verden fra Journalister uden Grænser; minder om, at Tyrkiet ifølge de tyrkiske myndigheders egne tal er det land, der har rekorden for det største antal journalister bag tremmer; gentager, at ytrings- og meningsfrihed, herunder uafhængige medier, udgør kernen i EU's værdisæt; glæder sig over Forfatningsdomstolens afgørelse, ifølge hvilken Can Dündars og Erdem Güls rettigheder var blevet krænket; minder om, at anklagemyndigheden har opretholdt anklagerne med krav om flere livstidsstraffe, udtrykker bekymring over beslutningen om at holde offentligheden ude under hele retssagen og opfordrer til en gennemgribende og uhildet efterforskning af deres påstande om våbentransporter til Syrien; fordømmer den tyrkiske præsidents seneste udtalelser rettet mod Forfatningsdomstolen; kræver øjeblikkelig frigivelse af alle fængslede journalister og opfordrer europæiske diplomater til fortsat nøje at overvåge alle retssager mod journalister; beklager dybt de personlige angreb foretaget af førende regeringsfolk mod journalister og modstandere såvel som de tiltagende autoritære tendenser i det tyrkiske lederskab; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at gribe ind over for enhver form for intimidering af journalister – navnlig ved at efterforske alle fysiske overgreb og trusler mod journalister – og til aktivt at forhindre angreb på medieforetagender, men også til at modvirke det spændte politiske klima, der skaber forhold, hvorunder ytringsfriheden i medierne og på internettet knægtes;

11.  bemærker, at korruptionsindekset for 2015, offentliggjort af Transparency International den 27. januar 2016, viser en stigning i omfanget af korruption i Tyrkiet i det seneste år, hvorved Tyrkiet nu ligger på 66.-pladsen; fremhæver nødvendigheden af, at den tyrkiske regering udsender et klart og konsekvent signal om, at den vitterligt agter at bekæmpe korruption på alle myndighedsniveauer;

12.  minder om, at kampen mod korruption bør være en af Tyrkiets prioriteringer; opfordrer derfor Tyrkiet til at opdatere sin antikorruptionsstrategi og -handlingsplan, til at etablere et uafhængigt antikorruptionsorgan og til at opbygge sin troværdighed gennem en vedholdende indsats inden for efterforskning, retsforfølgelse og domfældelse, herunder i sager på højt plan;

13.  opfordrer til uafhængighed for Koza İpek Holding-mediet, til genopretning af mediegruppen Feza og til, at alle statslige repræsentanter fjernes fra alle bestyrelser, at de dusinvis af afskedigede ansatte, der udtrykte deres mishag over regeringens indblanding, genansættes og til, at anklagerne om terrorisme frafaldes;

14.  fordømmer den voldelige og ulovlige overtagelse af indtil flere tyrkiske aviser, herunder senest Zaman, og udtrykker sin bekymring vedrørende Digiturks beslutning, der baseret på angiveligt bl.a. politiske grunde har indstillet visningen af tv-kanaler; opfordrer den tyrkiske regering til at ophøre med at lægge politisk og økonomisk pres på uafhængige medier; tager på det kraftigste afstand fra verbale og fysiske angreb mod og den stadig mere udbredte anvendelse af ærekrænkelser og antiterrorlovgivning over for journalister; tager til efterretning, at der er nedlagt flere forbud mod visse indhold i både online- og anden nyhedsformidling, og at der foregår en praksis med at blokere hjemmesider, navnlig sociale netværk, hvad der har ført til selvcensur blandt journalister, der frygter, at deres kritik af myndighederne vil medføre yderligere overgreb; er yderst bekymret over blokeringen af titusinder af hjemmesider, de vedtagne ændringer fra marts 2015 til "Loven om regulering af internetmediet" og myndighedsorganet telekommunikationsdirektoratet (TIB), der tillader blokering af hjemmesider inden for fire timer med angivelse af diverse vage grunde; er bekymret over, at den tyrkiske satellitudbyder Turksat fredag den 26. februar 2016 standsede udsendelser fra TV-kanalen IMC TV efter anmodning fra en offentlig anklager i Ankara, der efterforsker, hvorvidt kanalen har støttet en "terror"-gruppe; udtrykker sin bekymring over de exceptionelt høje skattebøder, som medieorganisationer idømmes; opfordrer til en revision af internetloven med henblik på at fremelske et klima, der er fremmende for ytringsfrihed på internettet og beskyttelse af privatlivets fred og personlige rettigheder; fordømmer forsøg fra tyrkiske regeringsfolks side på at intimidere og i visse tilfælde endog at deportere indtil flere internationale journalister; opfordrer til en uafhængig efterforskning af mordene begået på tyrkisk jord på journalisterne Naji Jerf og Ibrahim Abdel Qader og Fares Hammadi fra den Syrien-relaterede blog "Raqqa is Being Slaughtered Silently"; fordømmer endvidere efterforskninger, arrestationer, fængselsdomme og enorme bøder for påståede fornærmelser af statsoverhovedet baseret på artikel 299 i straffeloven; opfordrer den tyrkiske regering til at prioritere og hurtigst muligt at tage hånd om disse spørgsmål i den hensigt at værne om pluralisme i tråd med de internationale standarder; anser åben, offentlig debat for at være et centralt element i et velfungerende demokrati;

15.  opfordrer den tyrkiske regering til at vedtage en fornuftig databeskyttelseslov og til at oprette en uafhængig databeskyttelsesmyndighed i tråd med europæiske standarder, der kan skabe de nødvendige betingelser for et effektivt og virkningsfuldt internationalt politi- og retssamarbejde og informationsudveksling og som samtidig kan bidrage til opfyldelse af kriterierne for visumliberalisering; opfordrer de tyrkiske myndigheder til klart at afgrænse undtagelser fra lovens anvendelsesområde, navnlig for håndtering af sundhedsrelateret data, og til at oprette en udvælgelsesprocedure, der garanterer uafhængighed for medlemmerne af databeskyttelsesmyndigheden;

16.  gentager sin bekymring om terrorbekæmpelsesloven, navnlig dens vidtfavnende og urimeligt vage definition af terror, organiseret kriminalitet og propaganda, der gør det direkte umuligt at fastlægge, hvori sådanne overtrædelser konkret består; fastholder, at kriminalitets- og terrorbekæmpelseslovgivning skal være i tråd med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, der i sin fulde udstrækning skal efterleves og implementeres af Tyrkiet; opfordrer Tyrkiet til at skabe et politisk og lovgivningsmæssigt klima, der gør det muligt for retsvæsenet at varetage dets funktioner på uafhængig og uvildig vis, også i praksis, så det ikke bliver til et instrument til undertrykkelse af intern opposition; opfordrer Tyrkiet til at implementere alle domme afsagt af de europæiske domstole; udtrykker betænkelighed ved de talrige omplaceringer, ufrivillige forflyttelser og afskedigelser af dommere og anklagere, hvilket undergraver dommerstandens uafhængighed, upartiskhed og effektivitet samt ved respekten for princippet om en retfærdig rettergang og magtdelingsprincippet; opfordrer til øjeblikkelig genetablering af magtens tredeling og til, at der tages reelle skridt til at sikre retsvæsenets fulde uafhængighed; beklager dybt, at vilkårlig retspleje til fordel for visse politikere blev til dagens orden i Tyrkiet efter en korruptionsskandale i 2013; understreger, at den udøvende magts rolle og indflydelse på Det Høje Råd af Dommere og Anklagere skal være begrænset, og at der er behov for tilstrækkelige garantier mod forflyttelser af dommere mod deres vilje;

17.  minder om, at Tyrkiets ekstraordinære økonomiske vækst i løbet af det seneste årti har ført til et opsving uden fortilfælde på bolig- og infrastrukturområdet, ofte på bekostning af miljø- og bevaringshensyn; udtrykker navnlig bekymring over de forskellige megaprojekter i landet og opfordrer indtrængende til, at regeringen gør brug af miljø- og socialkonsekvensanalyser og i behørig grad inddrager lokalbefolkningen i projektudformningen, således at de negative virkninger af urbanisering, pladsforbrug og miljøforringelser i størst muligt omfang kan undgås;

18.  mener, at processen til forfatningsreform bør udvikle sig til et sekulært, pluralistisk, inklusivt og tolerant samfund; understreger, at den nye forfatning bør baseres på en vidtspændende konsensus på tværs af det politiske spektrum og i samfundet som helhed med fuld respekt for mindretalsrettigheder, uanset deres kulturelle eller religiøse baggrund, for dermed at skabe et solidt grundlag for grundlæggende frihedsrettigheder og respekt for retsstatsprincippet; opfordrer indtrængende Tyrkiet til i fuldt omfang at respektere retsstatsprincippet og de grundlæggende frihedsrettigheder, ikke mindst frihed for religiøse og etniske mindretal; fremhæver behovet for at, at der vedtages omfattende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling og hadefuld tale på grund af etnicitet, religion, seksuel orientering og køn eller kønsidentitet, samt at forbuddet mod denne type forskelsbehandling medtages i en ny forfatning; understreger, at dette ikke bør forhindre Tyrkiet i at tilstå specifikke rettigheder til borgerne på grundlag af etnisk oprindelse, religion eller sprog, med bevarelsen af deres identitet for øje; bemærker i denne forbindelse, at der er brug for yderligere skridt til at løse problemerne for mennesker tilhørende det græske mindretal, navnlig hvad angår uddannelse og ejendomsret; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at tage retslige skridt over for personer og sammenslutninger, der gør sig skyldige i hadefuld tale, herunder antisemitisme, som det blev erklæret i regeringens "demokratiseringspakke" fra 2013; fordømmer den tyrkiske regerings passive holdning til de alvorlige trusler mod de kristne og deres pastorer på sociale medier; forventer, at den tyrkiske regering behandler enhver tyrkisk borger uden at diskriminere mod vedkommendes religiøse overbevisning; opfordrer de tyrkiske myndigheder til, i betragtning af at Tyrkiet huser det største roma-mindretal, at implementere konkrete og virkningsfulde foranstaltninger til at opnå reelle, lige rettigheder for romaer i det tyrkiske samfund og til at forbedre situationen for romaer, og til at være særlig opmærksom på forholdene for romabørn og inddragelse af romakvinder;

19.  opfordrer Tyrkiet til at fortsætte med at arbejde tæt sammen med Kommissionen om udarbejdelse af ny lovgivning og implementering af eksisterende love med henblik på at sikre overensstemmelse med den gældende EU-ret;

20.  understreger behovet for i overensstemmelse med EU's værdier fuldt ud at respektere retten til forskellige livsstilsformer, såvel sekulære som trosbaserede, og at bevare adskillelsen af stat og religion;

21.  understreger, at det er vigtigt at fortsætte reformprocessen inden for områderne ytrings-, tanke- og religionsfrihed, ved at trossamfund får mulighed for at opnå status som juridisk person, ved at alle begrænsninger på uddannelse, udnævnelse og afløsning af gejstlige fjernes, ved at de relevante domme fra Menneskerettighedsdomstolen og henstillingerne fra Venedigkommissionen efterleves, og ved at alle former for forskelsbehandling eller forhindringer på grund af religion udryddes; opfordrer Tyrkiet til at respektere den særlige karakter og betydning, som Det Økumeniske Patriarkat indtager, og til at anerkende dets status af juridisk person; gentager, at det er nødvendigt at tillade en genåbning af Halki-seminariet og at fjerne alle hindringer for, at det kan fungere ordentligt og til endvidere at tillade offentlig brug af den kirkelige titel på den Økumeniske Patriark;

22.  opfordrer den tyrkiske regering til at indstille planerne om opførelse af atomkraftværket Akkuyu; påpeger, at det planlagte kraftværk ligger i et område, som kan rammes af kraftige jordskælv, hvilket udgør en betydelig trussel ikke blot for Tyrkiet, men for hele Middelhavsområdet; anmoder derfor den tyrkiske regering om at tilslutte sig Espoo-konventionen, som forpligter parterne til at underrette og høre hinanden om større påtænkte projekter, der kan antages at have en mærkbar skadevirkning på miljøet på tværs af landegrænserne; anmoder den tyrkiske regering om at inddrage eller i det mindste høre regeringerne i nabolande som Grækenland og Cypern i forbindelse med eventuelle fremtidige udviklinger i Akkuyu-projektet;

23.  udtrykker bekymring over det høje niveau af vold mod kvinder og den manglende gennemførelse i national ret af foranstaltninger beregnet til at forhindre vold mod og beskytte kvinder; insisterer endvidere på, at myndighederne på effektiv vis håndhæver eksisterende ret vedrørende vold mod kvinder og i hjemmet, der er et udbredt problem både i by og på land, tager hånd om problemet med manglende indberetning af kønsbaseret vold, yder støtte og husly til voldsofre og pålægger gerningsmændene sanktioner samt højner den sociale bevidsthed og imødegår samfundets accept af kønsbaseret vold; henstiller på det kraftigste, at regeringen fremmer ligestilling mellem kønnene på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og civile område og på alle andre områder;

24.  opfordrer Tyrkiet til at gøre sig seriøse bestræbelser på at beskytte LGBTI-personers rettigheder; udtrykker bekymring over manglen på beskyttelse af LGBTI-personer mod voldshandlinger; fremhæver i denne forbindelse sin skuffelse over, at beskyttelse mod hadforbrydelser på grund af seksuel orientering og kønsidentitet ikke blev inkluderet i Loven om hadforbrydelser; beklager, at hadforbrydelser mod LGBTI-personer ofte forbliver ustraffede, eller at gerningsmændenes straf nedsættes på grund af angivelig "urimelig provokation" fra offerets side;

III.Den kurdiske fredsproces og situationen i det sydøstlige Tyrkiet

25.  er dybt foruroliget over forværringen af situationen i det sydøstlige Tyrkiet; minder om, at den tyrkiske regering har et ansvar for at beskytte alle, som bor på dens territorium, uanset deres kulturelle eller religiøse oprindelse; anerkender Tyrkiets legitime ret til at bekæmpe terrorisme, jf. folkeretten; understreger imidlertid, at sikkerhedsforanstaltninger skal gennemføres under iagttagelse af retsstatsprincippet og menneskerettighederne; understreger, at alle operationer, som gennemføres af sikkerhedsstyrker, skal være proportionale og ikke må antage form af kollektiv afstraffelse; fordømmer de særlige sikkerhedsstyrkers overgreb og kræver, at gerningsmændene bliver retsforfulgt; kræver håndhævelse af den humanitære ret, således at alle de sårede kan modtage den pleje, som de har ret til;

26.  fordømmer og finder ikke PKK's genoptagelse af voldshandlingerne retfærdiggjort og minder om, at denne organisation står på EU's liste over terrororganisationer; understreger, at der ikke findes nogen voldelig løsning på det kurdiske spørgsmål, og opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at påtage sig sit ansvar for at genoptage forhandlingerne med henblik på at nå frem til en altomfattende og levedygtig løsning på det kurdiske spørgsmål; opfordrer PKK til at nedlægge våbnene, afstå fra terrorangreb og til at anvende fredelige og lovlige midler til at fremsætte sine forhåbninger; fordømmer på det kraftigste angreb på sikkerhedsstyrker og civile; er i denne forbindelse dybt foruroliget over, at medlemmer af YPG-H-styrker bygger barrikader og graver skyttegrave; fastholder imidlertid, at fredelige protestaktioner får lov til at finde sted;

27.  opfordrer de tyrkiske myndigheder til øjeblikkeligt at ophæve de udgangsforbud, der er blevet indført i strid med den tyrkiske forfatning; udtrykker navnlig foruroligelse over situationen i Cizre og Sur/Diyarbakır og fordømmer, at civile er blevet dræbt, såret eller efterladt uden vand, føde eller lægebehandling; opfordrer Tyrkiet til at tillade Internationalt Røde Halvmåne at afhjælpe den humanitære krise, der er under udvikling i Cizre og Diyarbakır; opfordrer indtrængende regeringen til at tillade, at de sårede bringes til hospital ved at efterkomme de midlertidige foranstaltninger truffet af EMRK, og til at sørge for sikre ruter for civile ud af byer, der er underlagt udgangsforbud; er dybt bekymret over det stigende antal døde og sårede, hvad der skal undersøges til bunds, og den omstændighed, at ca. 400 000 mennesker er blevet internt fordrevet; understreger, at det af hensyn til den menneskelige værdighed skal tillades familier at hente deres døde i gaderne og begrave dem; understreger, at den tyrkiske regering har et ansvar for at værne om menneskerettighederne og sørge for sikkerhed og adgang til varer og tjenesteydelser for hele civilbefolkningen i den kurdisk-dominerede del af Tyrkiet, hvor kamphandlingerne finder sted; anmoder den tyrkiske regering om at iværksætte en formel mekanisme for nødhjælp og kompensation til de mennesker, der er flygtet fra deres hjem, har mistet deres eksistensgrundlag og er blevet arbejdsløse; beklager ødelæggelsen af den historiske kulturarv;

28.  noterer sig med bekymring de projekter til byomlægning og genhusning i de konfliktramte områder, som den tyrkiske regering for nylig løftede sløret for, og beklager beslutningen om omfattende ekspropriering i bydelen Sur i Diyarbakir, herunder af ejendomme tilhørende kommunen og også kirkeejendomme, hvilket vil være en krænkelse af religiøse mindretals rettigheder; opfordrer den tyrkiske regering til at respektere regionens kulturelle særegenhed og til at afholde sig fra yderligere at styrke magtpositionen for den centraliserede regionale regeringsstruktur; opfordrer til at tage eksproprieringsbeslutningen og genopbygningsplanerne op til revurdering ved at gå i dialog og samarbejde med bydels- og bykommunerne og respektere beboernes og indehavernes rettigheder;

29.  er forstemt ved de handlinger, der er begået af de specialpolitistyrker, der kaldes "Esedullah-hold", som tilsyneladende er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder overlagt drab på tusindvis af civile i det sydøstlige Tyrkiet; forlanger en dybdegående efterforskning fra de tyrkiske myndigheders side af Esedullah-holdenes handlinger og fuld ansvarsplacering og straf af de, der har begået menneskerettighedsovertrædelser;

30.  opfordrer til en øjeblikkelig våbenhvile og genoptagelse af fredsprocessen med henblik på at opnå en forhandlingsløsning på det kurdiske spørgsmål; understreger, at det er en prioritet at gøre fremskridt hen imod demokratisering og forsoning; opfordrer i denne forbindelse til, at der nedsættes et særligt udvalg under Tyrkiets Store Nationalforsamling til at løse det kurdiske spørgsmål med henblik på at bidrage til en varig fred ved at genskabe retsfølelsen og læge sårene, der ellers let kan misbruges til politiske formål; opfordrer indtrængende EU til hurtigst muligt at træde ind og spille en aktiv rolle i fredsprocessen; understreger, at det er vigtigt at prioritere fremme af sociale, kulturelle og politiske rettigheder og ligebehandling af mennesker af kurdisk herkomst; gentager sin opfordring til Tyrkiet som medlem af Europarådet til at ophæve dets forbehold til det europæiske charter om lokalt selvstyre i den hensigt at sikre fuld implementering heraf i alle dets aspekter;

31.  beklager på det kraftigste intimideringen og forfølgelsen af over 1 000 akademikere, som har underskrevet en appel om fred; fordømmer afskedigelsen eller suspenderingen af næsten 50 af dem såvel som fængslingen af andre fire af underskriverne; understreger, at gerningsmændene til mordet på advokaten Tahir Elci – som satte sit liv ind på at forsvare fred og menneskerettigheder – skal stilles til ansvar for deres ugerning; udtrykker dyb bekymring over retslige undersøgelser rettet mod primært HDP-medlemmer såvel som den fortsatte fængsling og afskedigelse af lokale borgmestre, herunder 25 medborgmestre, og trusler fremsat mod mange kurdiske politikere;

32.  fordømmer på det kraftigste ISIL/Daesh's terrorangreb i Diyarbakır, Suruc, Ankara og Istanbul; udtrykker sin solidaritet med ofrene og deres familier og med borgerne i Tyrkiet, der befinder sig på frontlinjen i kampen mod ekstremisme; fordømmer ligeledes på det kraftigste bombeangrebene i Ankara den 17. februar 2016, som den militante gruppe TAK ("de kurdiske frihedshøge") tog ansvaret for, og angrebet i Ankara den 13. marts 2016, og udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier og de efterladte; understreger betydningen af at foretage en grundig efterforskning af disse angreb i håb om at få stillet gerningsmændene til ansvar; er af den mening, at et stærkere samarbejde mellem Europol og den tyrkiske ordensmagts agenturer er nøglen til effektivt at bekæmpe terrorisme;

33.  glæder sig over Tyrkiets deltagelse i den globale koalition mod ISIL og at landet har åbnet dets baser for USA's og koalitionens styrker; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at agere under udvisning af den nødvendige beherskelse og i nøje samarbejde med landets vestlige allierede;

34.  opfordrer Tyrkiet til at fortsat at øge dets indsats for at forhindre udenlandske krigere, pengemidler og udstyr i at nå frem til ISIL/Daesh og andre ekstremistiske grupper via dets territorium; er bekymret over, at de tyrkiske myndigheder muligvis ikke har truffet enhver mulig forholdsregel til at standse og forhindre ISIL's aktiviteter, navnlig bekæmpelse af illegal oliehandel på tværs af den tyrkiske grænse; anmoder EU om at styrke sin egen kapacitet til at udveksle information og til at samarbejde med de tyrkiske myndigheder om dette anliggende med henblik på at yde yderligere støtte til bekæmpelse af smuglernetværk; tager til efterretning, at der forekommer mangler vedrørende pågribelse af udenlandske krigere og kontrollen med grænserne til Irak og Syrien;

35.  glæder sig over Tyrkiets støtte og bidrag til den aftale, der blev indgået mellem stormagterne om at indstille kamphandlingerne i Syrien og yde humanitær hjælp til mennesker i nød; roser det som et vigtigt skridt på vejen til at løse den syriske krise; bemærker, at indstillingen af kamphandlingerne bør gælde for alle konfliktens parter, undtagen grupper anset for at være terrororganisationer af FN's Sikkerhedsråd; opfordrer alle parter til hurtigt at gennemføre deres tilsagn til fulde; gentager sin overbevisning om, at der ikke findes en militær løsning på konflikten i Syrien, og fastholder, at det er nødvendigt at finde en politisk løsning; fordømmer Tyrkiets militære intervention mod de kurdiske styrker i det nordlige Syrien, der undergraver indsatsen mod ISIL/Daesh og såvel som bestræbelserne på at skabe fred og sikkerhed;

IV.Det EU-tyrkiske samarbejde om flygtninge-/migrationskrisen

36.  tilslutter sig en fornyet politisk tilnærmelse mellem EU og Tyrkiet om de geopolitiske udfordringer, navnlig flygtninge- og migrationskrisen; anerkender Tyrkiets betydelige humanitære bidrag ved at huse den største flygtningebefolkning i verden; opfordrer indtrængende EU og Tyrkiet til at forene deres kræfter for at forbedre og sikre anstændige leveforhold og basale faciliteter i flygtningelejre og til at lette arbejdet for FN's flygtningeagentur (UNHCR) med henblik på at undgå en massiv udvandring af migranter; opfordrer indtrængende EU til at fortsætte med at samarbejde med den tyrkiske regering om at tilsikre behørig dokumentation af migranter; minder om, at Tyrkiet er et af de centrale transitlande for migranter og flygtninge, der vil ind i EU, både fra Syrien såvel som fra mange andre lande; understreger betydningen af at samarbejde med Tyrkiet om at håndtere flygtningekrisen og forhindre tab af menneskeliv til søs; hilser NATO's overvågningsmission i Det Ægæiske Hav velkommen;

37.  glæder sig over aktiveringen den 29. november 2015 af den EU-tyrkiske fælles handlingsplan om flygtninge- og migrantforvaltning som et led i en altomfattende samarbejdsdagsorden baseret på delt ansvar, gensidige tilsagn og resultatopnåelse, samt fastholder nødvendigheden af, at denne implementeres øjeblikkeligt; fremhæver, at det EU-tyrkiske samarbejde om migration ikke bør hægtes sammen med tidsplanen, indholdet eller konditionaliteten af forhandlingsprocessen; mener, at "udlicitering" af flygtningekrisen til Tyrkiet ikke er en troværdig løsning på problemet på lang sigt; appellerer til EU-medlemsstaternes solidaritet for at få øget antallet af lande, der er villige til at modtage og genhuse flygtninge i en ånd af at ville deles om at bære byrde og ansvar;

38.  understreger, at de 3 mia. EUR, såvel som yderligere midler, til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet skal anvendes korrekt med henblik på hurtigt og direkte at komme flygtningene og deres værtssamfund til gode gennem implementering af projekter, der opfylder de umiddelbare fødevare-, sundheds-, sanitets- og uddannelsesbehov; opfordrer til, at Europa-Parlamentet inddrages fuldt ud i beslutningsprocessen som medlovgiver og budgetmyndighed; opfordrer indtrængende til en hurtigere udbetaling af de lovede midler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med Tyrkiet at sikre, at der etableres en mekanisme til at tilsikre, at midlerne vitterligt anvendes som tiltænkt, at der føres nøje tilsyn med denne mekanisme, og at Europa-Parlamentet holdes regelmæssigt underrettet af Kommissionen om anvendelsen af disse midler; understreger behovet for at være særlig opmærksom på udsatte grupper såsom kvinder og børn, navnlig forældreløse børn, og religiøse mindretal såsom kristne og yazidier; fremhæver det presserende behov for at tage hånd om kønsbaseret vold og overgreb på kvinder og piger langs migrant-rejseruter gennem Tyrkiet;

39.  glæder sig over, at den tyrkiske regering for nylig har besluttet at åbne det tyrkiske arbejdsmarked for syriske flygtninge; efterlyser hasteforanstaltninger for at sikre, at alle 700 000 syriske børn modtager undervisning; udtrykker sig anerkendende om, at den tyrkiske regering giver syriske flygtninge adgang til gratis sundhedspleje og uddannelse; fordømmer på det kraftigste, at UNHCR's appel om øget finansiering ikke er blevet imødekommet og at Verdensfødevareprogrammet har måttet nedsætte sit ernæringsniveau til 80 % p.gr.a. beskårne midler; udtrykker sin anerkendelse af Tyrkiet for ensidigt at have lukket dette finansieringshul og opfordrer medlemsstaterne og EU til at forhøje midlerne til FN's agenturer og ikke-statslige partnerorganisationer i Tyrkiet;

40.  anerkender, at Tyrkiet indtil for nylig førte en åben-dør-politik over for syriske flygtninge; roser de nye regler, der er trådt i kraft under den tyrkiske visumordning, som allerede har banet vej for et brat fald i antallet af irregulære grænseoverskridelser; understreger dog, at der skal indføres en meget strammere visumpolitik, i tråd med EU's visumpolitik, over for lande, der udgør en betydelig kilde til illegal migration med henblik på at dæmme op for tilstrømningen af migranter, som på ingen måde har brug for international beskyttelse, via Tyrkiet til Europa; understreger, at Tyrkiet har brug for al assistance for at forbedre sikringen af sin grænse og optrappe bekæmpelsen af menneskesmuglere; opfordrer Tyrkiet til at anlægge en nul-tolerancepolitik og træffe effektive skridt til at standse menneskesmuglere og strømmen af flygtninge mod de græske øer, der medfører alvorlige humanitære, politiske, sociale og sikkerhedsmæssige problemer inden for EU; tilskynder til øget samarbejde mellem Tyrkiet, Bulgarien og Grækenland om redningsaktioner i Det Ægæiske Hav og opfordrer Frontex til at yde støtte til den tyrkiske kystvagt og udvide den bilaterale informationsudveksling; anerkender, at forholdsregler rettet mod smugleri kun kan være virkningsfulde i kombination med indførelsen af ufarlige og lovlige ruter for flygtninge og asylansøgere, der vil ind i Den Europæiske Union;

41.  ; understreger, at opdæmning af migrationsstrømmen til EU ikke bør føre til tilbagesendelse eller ulovlig tilbageholdelse af flygtninge; opfordrer Kommissionen til for så vidt angår den fælles handlingsplan mellem EU og Tyrkiet at efterforske påstandene fra Amnesti International i organisationens rapport af 1. april 2016 om, at Tyrkiet gennemfører tvangsmæssige tilbagesendelser af syriske flygtninge; insisterer på, at alle procedurer omhandlende tvangsmæssige tilbagesendelser fra Grækenland til Tyrkiet skal være i fuld overensstemmelse med folkeretten og EU-retten vedrørende adgang til asyl og international beskyttelse og gennemførelse af grundlæggende rettigheder og proceduremæssige garantier; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at følge nøje med i, hvordan de tyrkiske myndigheder gennemfører aftalen, og hvorvidt princippet om non-refoulement overholdes for personer, som sendes tilbage til Tyrkiet; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at ophæve det geografiske forbehold over for Genève-konventionen fra 1951; fastholder den afgørende betydning af at etablere sikre og lovlige ruter for flygtninge, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til markant at styrke deres genhusningsindsats; anser det for afgørende, at der findes en politisk løsning på den syriske krise; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at gøre væsentligt stærkere indsats for at finde en politisk løsning, nærmere betegnet ved at overvinde sin modvilje mod kurdisk deltagelse i fredsforhandlingerne i Genève;

42.  glæder sig over, at de tyrkiske myndigheder og UNHCR i Tyrkiet harmoniserer deres databaser med registrering af flygtninge i ét samlet registreringssystem; finder det presserende at undersøge tekniske metoder til at gøre denne database interoperabel og kompatibel med den europæiske database til registrering af asylansøgere, Eurodac; understreger, at det ligeledes er vigtigt, at flygtninge, når de forlader Tyrkiet for at tage til Europa, slettes i den tyrkiske database;

43.  understreger, at gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen over for samtlige medlemsstater har afgørende betydning for EU, eftersom denne aftale åbner mulighed for en mere effektiv tilbagesendelsespolitik i forhold til migranter, der ikke har behov for international beskyttelse; glæder sig over den politiske aftale, som de to parter nåede til enighed om på topmødet mellem EU og Tyrkiet den 29. november 2015 om, at aftalen vil finde anvendelse fuldt ud fra juni 2016; opfordrer alle parter til i fuldt og effektivt omfang at implementere de eksisterende bilaterale tilbagetagelsesaftaler og til at sikre, at tilbagesendte flygtninges grundlæggende rettigheder respekteres til fulde;

44.  tilskynder regeringen til i fuldt omfang og på ikke-diskriminerende vis at opfylde de kriterier, der er opstillet i visumliberaliseringskøreplanen over for alle medlemsstater; erindrer om, at visumliberalisering er en meritbaseret proces, og at der kun kan indføres visumfrie rejser for tyrkiske borgere, når standarderne er opfyldt; anmoder Kommissionen om at yde mere teknisk bistand til opfyldelse af visumliberaliseringskøreplanens betingelser;

V.Fremskridt i forhandlingerne om en genforening af Cypern

45.  udtaler sig anerkendende om de væsentlige fremskridt, der er gjort i forhandlingerne om en genforening af Cypern under ledelse af FN's særlige udsending; glæder sig over den fælles erklæring af 11. februar 2014 af de to ledere som et grundlag for en løsning; støtter en udvikling af Republikken Cypern hen imod en føderation bestående af to samfund og to zoner med én suverænitet, en enkelt international status og ét statsborgerskab med politisk lighed mellem de to befolkningsgrupper og lige muligheder for alle landets borgere, uden hermed at foregribe den endelige løsning og i tråd med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og folkeretten; bifalder den konstruktive tilgang anlagt af lederne af både det græsk- og det tyrkisk-cypriotiske samfund på øen og deres målbevidste og utrættelige bestræbelser på at nå frem til en retfærdig, omfattende og levedygtig løsning så snart som muligt; understreger, at det er vigtigt at finde en løsning på det årtier lange Cypern-problem for hele regionen såvel som for Europa/EU; glæder sig derfor over muligheden for en ny folkeafstemning om genforening og opfordrer alle parter til at bidrage til et positivt resultat;

46.  fremhæver, at Cypern-spørgsmål, så længe det forbliver uløst, påvirker udviklingen i de EU-tyrkiske forbindelser, og opfordrer derfor alle berørte parter til at gøre en indsats for at udvirke en løsning;

47.  opfordrer Tyrkiet til at opfylde sin forpligtelse til fuldt ud og uden forskelsbehandling at gennemføre tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet i forhold til alle medlemsstater, herunder Republikken Cypern, hvilket kunne give en betydelig impuls til forhandlingsprocessen;

48.  tager skarpt afstand fra Tyrkiets illegale bosættelsespolitik og opfordrer Tyrkiet til at undlade at bosætte flere tyrkiske borgere i Cyperns besatte områder, idet dette er i modstrid med Genèvekonventionen og folkerettens principper; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at standse alle handlinger, der ændrer øens demografiske balance og dermed er til hinder for en fremtidig løsning;

49.  opfordrer Tyrkiet til at afstå fra enhver handling inden for Cyperns eksklusive økonomiske zone (EEZ), hvad der ville kunne føre til gnidninger og krise i en allerede højspændt region og have negativ indvirkning på forhandlingerne om en demokratisk løsning til afslutning af den uacceptable, aktuelle og modsætningsbaserede status quo; anerkender en medlemsstats ret til at indgå bilaterale og andre aftaler som led i at udøve sine suveræne rettigheder med henblik på at udnytte de nationale ressourcer inden for sin EEZ;

50.  glæder sig over aftalen mellem de to ledere om at iværksætte en række tillidsskabende foranstaltninger, heriblandt åbning af to nye grænseovergange, sammenkobling af elforsyning; noterer sig dog, at der stort set ikke er sket nogen fremskridt vedrørende sammenkobling af mobilnettet; opfordrer indtrængende begge sider til at implementere alle aftalte foranstaltninger snarest muligt; opfordrer EU til fuldt ud at støtte løsningen, både politisk og finansielt; opfordrer Tyrkiet til aktivt at støtte forhandlingsprocessen og et positivt udfald; opfordrer Tyrkiet til at påbegynde tilbagetrækningen af sine styrker fra Cypern og overdrage det afspærrede område Famagusta til FN i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 550 (af 1984); roser den omstændighed, at Komiteen for Forsvundne Personer (der behandler sager om både tyrkisk- og græsk-cypriotiske forsvundne personer) har fået adgang til alle relevante lokaliteter, herunder militære områder; opfordrer dog indtrængende Tyrkiet til at yde adgang til de relevante arkiver, hvilket vil kunne maksimere Komiteens indsats;

51.  glæder sig over Republikken Cyperns præsident Nicos Anastasiades' initiativ til at få gjort tyrkisk til officielt sprog i EU og tilskynder parterne til at fremskynde denne proces; bemærker, at implementeringen af den etablerede EU-ret i den fremtidige tyrkisk-cypriotiske delstat skal være velforberedt, allerede når løsningsaftalen træder i kraft; glæder sig i denne forbindelse over, at der er oprettet et ad hoc-udvalg med repræsentanter for de to samfund med henblik på EU-forberedelse; tilskynder både Europa-Parlamentet og Kommissionen til at intensivere deres bestræbelser på at inddrage de tyrkiske cyprioter i forberedelserne på den fuldstændige integration i EU; tilskynder formanden for Europa-Parlamentet til at tage de fornødne skridt, når en løsningsaftale foreligger;

o
o   o

52.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Europarådets generalsekretær, præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Tyrkiske Republiks regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0094.
(2) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 59.
(3) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 98.
(4) EUT C 257 E af 6.9.2013, s. 38.
(5) EUT C 45 af 5.2.2016, s. 48.
(6) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 117.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0235.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0052.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0014.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0228.

Juridisk meddelelse