Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2205(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0080/2016

Indgivne tekster :

A8-0080/2016

Forhandlinger :

PV 27/04/2016 - 17
CRE 27/04/2016 - 17

Afstemninger :

PV 28/04/2016 - 4.23
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0159

Vedtagne tekster
PDF 270kWORD 90k
Torsdag den 28. april 2016 - Bruxelles Endelig udgave
Decharge 2014 : resultater, økonomisk forvaltning og kontrol med EU's agenturer
P8_TA(2016)0159A8-0080/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2014: resultater, økonomisk forvaltning og kontrol (2015/2205(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2013 (COM(2015)0505) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2015)0194, SWD(2015)0195),

–  der henviser til Revisionsrettens særlige årsberetninger(1) om årsregnskabet for hvert af de decentraliserede agenturer for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(2), særlig artikel 208,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(4), særlig artikel 110,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0080/2016),

A.  der henviser til, at denne beslutning for hvert enkelt organ, der er omhandlet i artikel 208 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, indeholder de horisontale bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelserne i henhold til artikel 110 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 og artikel 3 i bilag V til Parlamentets forretningsorden;

1.  minder om betydningen af de opgaver, som agenturerne varetager, og deres direkte indvirkning på EU-borgernes hverdag; minder også om betydningen af agenturernes autonomi, særlig for så vidt angår reguleringsagenturer og agenturer, som har til opgave at indsamle uafhængige oplysninger; minder om, at hovedformålet med at oprette agenturer var, at de skulle foretage uafhængige tekniske eller videnskabelige vurderinger;

2.  noterer sig på baggrund af Revisionsrettens sammenfatning af resultaterne af de årlige revisioner for 2014 af EU-agenturer og andre organer ("Revisionsrettens sammenfatning"), at agenturernes budget for 2014 beløb sig til omkring 1,9 mia. EUR, svarende til et fald på 5 % i forhold til 2013 og til omkring 1,4 % af Unionens almindelige budget; påpeger, at omtrent 63 % (1,2 mia. EUR) finansieres med EU-midler, mens resten er i form af indtægter fra gebyrer eller andre kilder;

3.  bemærker, at agenturerne beskæftiger 6 578 tjenestemænd og midlertidigt ansatte, der svarer til en stigning på 0,64 % i forhold til det foregående år og 14 % af det samlede antal EU-tjenestemænd og midlertidigt ansatte, som er godkendt i henhold til Unionens almindelige budget; bemærker desuden, at omkring 3 200 kontraktansatte eller udstationerede medarbejdere arbejder for agenturerne; påpeger, at stigningen i personalet primært er koncentreret i de agenturer, der er blevet pålagt supplerende opgaver, i agenturer med ansvar for overvågning af den finansielle sektor og i forvaltningsorganer, der har fået yderligere ansvarsområder under Horisont 2020 og andre programmer;

En fælles tilgang og Kommissionens køreplan

4.  erindrer om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen i juli 2012 vedtog den fælles tilgang til decentrale agenturer ("den fælles tilgang"), en politisk aftale om den fremtidige forvaltning og reform af agenturerne; noterer sig, at Kommissionen er ansvarlig for opfølgningen på denne aftale;

5.  anerkender Kommissionens statusrapport vedrørende implementeringen af den fælles tilgang samt de bestræbelser, som Kommissionen og de decentrale agenturer har gjort sig i fællesskab, og som har ført til påviselige fremskridt; mener, at dette vil sikre en mere afbalanceret forvaltning, forbedret effektivitet og kontrol samt større kohærens; erfarer endvidere fra netværket af EU-agenturer ("netværket"), at agenturerne har gjort gode fremskridt med hensyn til at få gennemført de foranstaltninger, der var planlagt i den fælles tilgang, hvor 99 % af de agenturspecifikke tiltag i køreplanen blev afsluttet;

6.  glæder sig i denne forbindelse over de retningslinjer, som Kommissionen i samråd med agenturerne har udarbejdet vedrørende resultatindikatorer til vurdering af de resultater, som agenturernes administrerende direktører har opnået, samt over de retningslinjer, som Kommissionen har udarbejdet med henblik på at vedtage gennemførelsesbestemmelser for agenturerne vedrørende ansættelse af fastansatte medarbejdere; forventer, at de vil hjælpe agenturerne med at strømline processer og dermed spare tid og ressourcer;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

7.  minder om, at princippet om budgettets etårighed sammen med principperne om henholdsvis enhed og balance udgør de tre grundlæggende regnskabsprincipper, som er absolut nødvendige for at kunne sikre en effektiv gennemførelse af Unionens budget; bemærker i Revisionsrettens sammenfatning, at fremførsel af et højt niveau af forpligtede bevillinger fortsat er det hyppigst forekommende problem i forbindelse med budgetmæssig og økonomisk forvaltning, og at dette problem vedrørte 28 agenturer; påpeger dog, at fremførsler ofte er delvist eller helt begrundede på grund af den flerårige karakter af agenturernes operationelle programmer og ikke nødvendigvis er tegn på svagheder i budgetplanlægningen og -gennemførelsen og er heller ikke altid i strid med budgetprincippet om etårighed; konstaterer, at de fremførsler, der er en følge af disse operationelle programmer, i mange tilfælde er planlagt i samarbejde med agenturerne og meddelt Revisionsretten, hvilket gør det lettere udtrykkeligt at skelne mellem planlagte og ikke-planlagte fremførsler;

8.  noterer sig, at Revisionsretten i otte tilfælde fremsatte bemærkninger om det store omfang af bortfaldne fremførsler fra tidligere år; bemærker, at sådanne fremførsler antyder, at de fremførte bevillinger var baseret på for højt vurderede behov, eller at de på anden måde ikke var berettigede; opfordrer indtrængende disse agenturer til at træffe foranstaltninger til at undgå dette i fremtiden; erfarer fra netværket, at omfanget af bortfald er vejledende for, i hvor høj grad agenturerne har været i stand til at forudse deres finansielle behov, og at det er en bedre indikator for god budgetplanlægning end omfanget af fremførsler; erfarer fra netværket, at agenturerne har gennemført forskellige foranstaltninger for at forbedre deres budgetmæssige overvågningssystemer og tage fat på dette spørgsmål;

9.  minder agenturerne om, at Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 (rammefinansforordningen) fastsætter, at den konsoliderede årlige aktivitetsrapport, som kombinerer oplysninger fra de årlige aktivitetsrapporter, interne og eksterne revisionsrapporter og finansielle rapporter senest den 1. juli hvert år skal sendes til Kommissionen, Revisionsretten og dechargemyndigheden; opfordrer de agenturer, der endnu ikke har gjort det, til at inkludere detaljerede oplysninger om interne og eksterne revisioner i deres konsoliderede årlige aktivitetsrapport;

10.  bemærker fra netværket, at agenturernes praktiske gennemførelse af rammefinansforordningen i mange tilfælde medfører udfordringer for en effektiv og forenklet anvendelse af budgetmidler, navnlig i forbindelse med udbud, flerårig programmering, indirekte forvaltning af tilskud og kompliceret dokumentation til konsolideringen af regnskaberne; opfordrer Kommissionen og netværket til yderligere at undersøge muligheden for at forenkle reglerne under hensyntagen til de forskellige behov i agenturerne;

11.  bemærker med tilfredshed, at de endelige regnskaber for alle decentrale agenturer giver i alt væsentligt et retvisende billede af deres finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultaterne af deres transaktioner og pengestrømme i det afsluttede regnskabsår i overensstemmelse med de gældende finansielle bestemmelser og de regnskabsregler, Kommissionens regnskabsfører har fastlagt;

12.  bemærker med tilfredshed, at for alle decentrale agenturer var de transaktioner, der ligger til grund for årsregnskaberne for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2014, i alt væsentligt lovlige og formelt rigtige;

13.  er bekymret over, at visse agenturer delvis finansieres ved hjælp af gebyrer, som betales af sektoren, når disse finansielle forbindelser kan påvirke deres uafhængighed; opfordrer alle agenturer til at indføre foranstaltninger til at sikre uafhængigheden i deres interne og eksterne aktiviteter;

Samarbejde mellem agenturer og med andre institutioner – delte tjenester og synergier

14.  erfarer fra netværket, at 93 % af agenturerne har tilkendegivet, at de deler tjenester med andre agenturer og institutioner; noterer sig, at 75 % af agenturerne har samarbejdsaftaler, samarbejdsordninger og aftalememoranda om samarbejde med andre agenturer, institutioner og medlemsstater; bemærker, at generelle aftaler gennemføres på årsbasis og med mere konkrete individuelle tiltag på områderne administrative tjenester og specifikke operationelle tjenester; opfordrer agenturerne til at tilstræbe efter flere fælles tjenester, hvis dette medfører besparelser og øget effektivitet; understreger, at hvis tjenesterne er delt, bør omkostningerne fordeles rimeligt mellem de deltagende agenturer eller institutioner for at forhindre, at en part skal afholde samtlige omkostninger ved ydelsen;

15.  foreslår, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen overvejer at placere nye agenturer, der måtte blive nødvendige i fremtiden, i nærheden af andre agenturer, så de lettere kan dele tjenester;

16.  noterer sig netværkets udtalelse om sammenlægning af agenturer; minder den interinstitutionelle arbejdsgruppe om decentrale agenturer i denne henseende til at behandle effektivitet; opfordrer Kommissionen til at indlede en langsigtet analyse af sammenlægningen af decentrale agenturer, der arbejder på samme brede politikområde eller udfører tilsvarende opgaver;

17.  glæder sig over de retningslinjer for udbudsprocedurer mellem agenturer og for agenturernes deltagelse i udbud. der ledes af Kommissionen; anerkender fordelene ikke kun for agenturerne, men også for Kommissionen ved at skabe synergier og samle udbudsprocedurer inden for rammerne af den fælles tilgang; beklager i denne forbindelse, at Kommissionen har planer om at begynde at opkræve administrative gebyrer fra agenturerne for sine tjenester; minder Kommissionen om, at agenturerne bliver betalt fra det samme EU-budget, og at disse gebyrer kunne resultere i lavere deltagelse i fælles udbudsprocedurer; opfordrer Kommissionen til at genoverveje indførelsen af gebyrer over for agenturer i forbindelse med udbudsprocedurer, der ledes af Kommissionen;

Forvaltning af menneskelige ressourcer

18.  minder om, at der i henhold til punkt 27 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(5) skal gennemføres en gradvis nedskæring af stillingerne på 5 % i alle institutioner, organer og agenturer i perioden mellem 2013 og 2017; noterer sig, at de fleste agenturer allerede har opfyldt eller har overgået nedskæringen på 5 % i forhold til deres respektive stillingsfortegnelser for 2012; minder om, at Kommissionen begyndte at gennemføre nedskæringen på 5 % i sin stillingsfortegnelse for 2013 ved at basere beregningen på niveauet af stillinger i 2012; konstaterer, at Kommissionen anvendte en yderligere sats på 5 % for agenturernes personale med henblik på at skabe en omfordelingspulje, hvorfra den ville fordele stillinger til agenturer, der havde fået pålagt nye opgaver eller dem, der var i opstartsfasen; opfordrer Kommissionen til at foretage en SWOT-analyse af agenturernes mandater og årlige arbejdsprogrammer for at nå frem til en velfunderet beslutning om, hvilke agenturer har brug for flere ansatte, og dem, som ikke har det;

19.  minder om Parlamentets holdning i forbindelse med budgetproceduren om, at ansatte, som finansieres med gebyrer, der betales af sektoren, og derfor ikke kan finansieres over Unionens budget, ikke bør omfattes af den årlige nedskæring på 1 %, som anvendes af Unionen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at behandle agenturer, som hovedsagelig finansieres over Unionens budget som et særligt tilfælde, og udarbejde en specifik ramme for agenturer, som hovedsagelig finansieres af sektoren, der bør stå i et rimeligt forhold til de tjenester, som det pågældende agentur leverer;

20.  opfordrer alle agenturer til at arbejde for at opnå en ligelig kønsfordeling i stillingerne inden for den øverste ledelse; bemærker, at tallene i visse agenturers er særlig utilfredsstillende; opfordrer netværket til at forelægge dechargemyndigheden en detaljeret rapport om foranstaltninger, der træffes for at sikre ligestilling mellem kønnene i den øverste ledelse i alle decentrale agenturer; opfordrer desuden medlemsstaterne til at tilstræbe ligestilling mellem kønnene ved udpegelsen af bestyrelsesmedlemmer;

Interessekonflikter og gennemsigtighed

21.  erfarer fra netværket, at over 80 % af alle decentrale agenturer har en strategi for bekæmpelse af svig; noterer sig, at tre ud af de fire resterende agenturer var rede til at udvikle og vedtage en strategi til bekæmpelse af svig i 2016, mens det fjerde, Den Europæiske Politienhed, anvender de principper og standarder, der er defineret i Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig, sammen med en stærk finansiel model, der indebærer løbende aktiviteter til forudgående og efterfølgende kontrol; noterer sig, at der i alle vedtagne strategier tages højde for den metodologi for og vejledning i strategier til bekæmpelse af svig, der er fastsat af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig;

22.  erfarer fra agenturerne, at EU-borgernes tillid til Unionens institutioner, agenturer og organer er af overordentlig stor betydning; bemærker, at agenturerne har indført en række konkrete foranstaltninger og værktøjer til i tilstrækkeligt omfang at imødegå risiciene for faktiske og opfattede interessekonflikter; opfordrer agenturerne til at overveje en strategi for, hvordan de kommer tættere på EU-borgerne; bemærker, at alle agenturer allerede har vedtaget politikker for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, og at disse politikker er i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter i decentrale EU-agenturer; bemærker, at disse politikker bl.a. omfatter foranstaltninger til påvisning af potentielle risici på et tidligt tidspunkt, identifikation af bedste praksis i andre organer som f.eks. Kommissionen, andre agenturer og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig samt politikker for interessekonflikter for ansatte og medarbejdere, som ikke er omfattet af personalevedtægten; opfordrer agenturerne til at overveje fordele og ulemper ved at have fælles regler for interessekonflikter;

23.  opfordrer til en generel forbedring af forebyggelsen og bekæmpelsen af korruption i den offentlige sektor, og navnlig inden for Unionens institutioner og agenturer, gennem en holistisk tilgang, der skal begynde med bedre offentlig adgang til dokumenter og strengere regler om interessekonflikter, indførelse eller styrkelse af åbenhedsregistre og tilvejebringelse af tilstrækkelige ressourcer til retshåndhævende foranstaltninger samt også gennem et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne og med relevante tredjelande;

24.  bemærker med bekymring, at nogle agenturer stadig ikke har vedtaget retningslinjer for whistleblowing; kræver, at alle de af Unionens institutioner og agenturer, der endnu ikke har vedtaget interne regler om whistleblowing, hurtigst muligt indfører sådanne og følger en fælles tilgang til deres forpligtelser med fokus på beskyttelse af whistleblowere; opfordrer institutionerne og agenturerne til at være særlig opmærksom på beskyttelse af whistleblowere i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse, som snart vil blive vedtaget; opfordrer Kommissionen til at fremme lovgivning, der sikrer et minimumsbeskyttelsesniveau for whistleblowere i Unionen; opfordrer institutionerne og agenturerne til at sikre, at den ikke alene formelt forpligter tjenestemænd til at indberette uregelmæssigheder af enhver art, men også fastlægger passende beskyttelse af whistleblowere; opfordrer institutionerne og agenturerne til straks at gennemføre personalevedtægtens artikel 22c;

25.  erfarer fra netværket, at 16 agenturer (52 %) anvender ekspertgrupper, videnskabelige paneler og udvalg, og at næsten samtlige af dem tager hensyn til de betænkeligheder, som var fremsat i Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse på eget initiativ (OI/6/2014/NF), der blev indledt den 12. maj 2014, af deres personalepolitikker for disse grupper; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der ikke allerede har taget hensyn til disse faktorer, til at gøre dette hurtigst muligt; opfordrer agenturerne til at anvende de nye regler, som skal vedtages af Kommissionen, på ekspertgrupper;

26.  konstaterer, at 29 agenturer (over 90 %) har indført politikker om offentliggørelsen af CV'er og interesseerklæringer fra deres bestyrelsesmedlemmer, ledelse og eksterne og interne eksperter; bemærker endvidere, at 23 agenturer (74 %) offentliggør deres CV'er og interesseerklæringer på deres websteder; bemærker med bekymring, at nogle agenturer har problemer med offentliggørelsen af CV'er og interesseerklæringer fra deres bestyrelsesmedlemmer, da der ikke er nogen mekanisme, som ville forpligte bestyrelsesmedlemmerne til at forelægge disse dokumenter; opfordrer indtrængende agenturernes bestyrelsesmedlemmer, der endnu ikke har forelagt dokumenter, der bekræfter, at der ikke foreligger interessekonflikter, til at sende disse dokumenter til offentliggørelse på de respektive agenturers websteder snarest muligt for at øge gennemsigtigheden;

27.  anmoder om, at alle EU-institutioner og agenturer gennemfører artikel 16 i personalevedtægten ved årligt at offentliggøre oplysninger om højtstående embedsmænd, der er udtrådt af tjenesten, samt en liste over interessekonflikter; anmoder om, at alle EU-institutioner og agenturer vurderer foreneligheden af stillinger efter ansættelse i EU eller den situation, hvor tjenestemænd og tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet skifter fra den offentlige til den private sektor ("svingdørsproblematikken") og dermed muligheden for en interessekonflikt, og fastsætter klare afkølingsperioder, som mindst dækker den periode, hvor der ydes overgangsgodtgørelse;

28.  understreger behovet for at styrke integriteten og forbedre den etiske ramme gennem bedre gennemførelse af adfærdskodekser og etiske principper, således at det bliver muligt at styrke en fælles og effektiv kultur, der er kendetegnet ved integritet i alle Unionens institutioner og agenturer;

29.  opfordrer de af Unionens institutioner og agenturer, der har indført adfærdskodekser, herunder Parlamentet, til at fremskynde gennemførelsesforanstaltningerne hertil, f.eks. kontrol af erklæringer om økonomiske interesser;

30.  opfordrer alle agenturer til at benytte de rammer, der skabes ved en ny interinstitutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister, og bruge det som vejledning i deres samarbejde med organisationer og selvstændige, der er involveret i Unionens beslutningsproces og gennemførelsen af politikker for at skabe mere åbenhed om lobbyaktiviteter;

Resultater

31.  bemærker, at princippet om "valuta for pengene" og "EU-merværdi" også gælder for agenturer, som bør sørge for, at borgerne er velinformerede om resultaterne af agenturernes aktiviteter; bemærker, at det er vigtigt at opnå resultater; understreger, at mange agenturer ikke udtrykkeligt medtager oplysninger om effektiviteten af deres aktiviteter i deres årlige rapporter på en ansvarlig måde; gentager, at det er vigtigt for netværket at blive medlem af den nye interinstitutionelle arbejdsgruppe om resultater for at nå til en fælles forståelse af resultatbaserede og resultatorienterede budgetteringsprincipper samt at finde frem til mulige forbedringer af de resultatmodeller, der for øjeblikket anvendes i agenturerne; anmoder om, at Revisionsretten foretager en evaluering af agenturernes præstation og resultater i rette tid forud for revisionen af den flerårige finansielle ramme i 2016;

Kommunikation og synlighed

32.  erfarer fra netværket, at næsten alle agenturerne har medtaget erklæringen om, at de er EU-agenturer, på deres websteder med undtagelse af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, hvoraf det fremgår, at der er tale om et uafhængigt rådgivende organ for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen; bemærker endvidere, at 50 % af agenturerne har offentliggjort oplysninger på deres websted på alle EU-sprog, fire agenturer har afgivet oplysninger på 23 EU-sprog, 22 % giver oplysninger på mindst to sprog, og 9 % af agenturerne har websteder, der kun er på engelsk, mens nogle har planer om at udvide adgangen til oplysningerne på tysk; noterer sig endvidere, at en fuld flersproget tilgang for alle agenturer ikke for øjeblikket er mulig, idet der på nuværende tidspunkt er behov for yderligere ressourcer; opfordrer agenturerne til at overveje at anvende sociale medier som f.eks. undersøgelser og fokusgrupper til at måle offentlighedens kendskab og vurdere mulighederne for at forbedre deres kommunikationsstrategi i fremtiden;

33.  anerkender netværkets erklæring om, at agenturerne er stærkt engageret i at øge deres tilstedeværelse på de sociale medier; noterer sig, at kun få organisationer endnu ikke er på de sociale medier, men at de er forpligtede til at engagere sig i denne kommunikationsform i den nærmeste fremtid; bemærker, at oplysningsaktiviteter gennem sociale medier omfatter rapporter, arrangementer, jobmuligheder og udbud; bemærker desuden, at aktiviteter inden for sociale medier er integreret med agenturernes øvrige kommunikationsværktøjer;

34.  opfordrer agenturerne til yderligere at styrke deres indsats for at forbedre deres kommunikationspolitikker og udvide deres synlighed ved hjælp af forskellige sociale medier med henblik på at øge bevidstheden om deres aktiviteter og resultater og for at sikre, at borgerne er velinformerede om agenturernes arbejde.

Andre bemærkninger

35.  bemærker, at Kommissionen på grundlag af agenturernes bidrag har udarbejdet retningslinjer med standardbestemmelser for hjemstedsaftaler mellem decentrale agenturer og værtsmedlemsstater; bemærker, at fire agenturer i januar 2016 stadig var i forhandlinger med deres værtsmedlemsstat, sammenlignet med 10 agenturer i det foregående år; gentager betydningen af disse aftaler for agenturets drift og sikkerhed; opfordrer indtrængende de agenturer og medlemsstater, der ikke har indgået en hjemstedsaftale, til at gøre dette uden yderligere forsinkelse;

36.  henleder opmærksomheden på betydningen af de sociale aspekter af agenturernes hjemstedsaftale med deres værtsland, såsom f.eks. forudsigeligheden af personalets sociale vilkår og levevilkår (skolepenge, spørgsmål om status osv.);

37.  bemærker med bekymring, at nogle agenturer fortsat har dobbelt hjemsted, og finder det nødvendigt hurtigst muligt at afskaffe de dobbelte hjemsteder, som ikke har nogen operativ merværdi;

38.  anmoder Unionens institutioner og organer om at sikre dels en stringent anvendelse af foranstaltningerne vedrørende skønsbeføjelser og udelukkelse i forbindelse med offentlige indkøb og i den forbindelse, at der i hvert enkelt tilfælde foretages passende baggrundskontrol, og dels anvendelse af udelukkelseskriterierne til at udelukke virksomheder i tilfælde af, at der foreligger en interessekonflikt, idet dette er af afgørende betydning for at beskytte Unionens finansielle interesser;

39.  minder Revisionsretten om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen i punkt 54 i den fælles tilgang blev enige om, at alle aspekter af outsourcede eksterne revisioner "stadig forbliver under Revisionsrettens fulde ansvar, og at denne forvalter alle de nødvendige administrations- og udbudsprocedurer"; anmoder Kommissionen om hurtigt at bekræfte, at den fælles tilgang stadig gælder; beklager dybt, at den nye revisionsstrategi, der omfatter revisorer fra den private sektor resulterede i en stigning på 85 % i den administrative byrde for agenturerne, hvilket svarer til mere end 13 000 timer eller et gennemsnit på 3,5 fuldtidsækvivalenter (FTÆ'er) sammenlignet med den tidligere revision forvaltet af Revisionsretten; beklager, at den tid, der er brugt på udbud og administration af revisionskontrakter, medførte mere end 1 400 arbejdstimer til yderligere arbejde for de decentrale agenturer, og at de samlede yderligere udgifter til eksterne revisioner fra den private sektor i 2014 udgjorde 550 000 EUR; opfordrer Revisionsretten til at give bedre vejledning til private revisorer med henblik på væsentligt at reducere den forøgede administrative byrde;

40.  opfordrer alle Unionens institutioner og agenturer til at forbedre deres procedurer og praksisser, der tager sigte på at beskytte Unionens finansielle interesser, og til aktivt at bidrage til en resultatorienteret dechargeprocedure;

41.  foreslår, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen overvejer sammenlægning af mindre agenturer, der udfører samme eller indbyrdes forbundne opgaver; mener, at dette ville give effektivitetsbesparelser på lang sigt;

42.  påpeger, at årsberetningerne fra Unionens institutioner og agenturer kan spille en vigtig rolle med hensyn til overholdelsen af principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet; opfordrer Unionens institutioner og agenturer til at indføre et standardkapitel om disse elementer i deres årsberetninger;

43.  noterer sig den samtidige offentliggørelse af køreplanen om at indlede en revision af forordningerne om oprettelse af Unionens tre trepartsagenturer, Cedefop, EU-OSHA og Eurofound; understreger, at revisionerne bør bevare disse meget velansete agenturers centrale rolle samt deres trepartsstruktur, samtidig med at de sikrer aktiv deltagelse fra nationale myndigheder, fagforeninger og arbejdsgiverrepræsentanter for så vidt angår disse agenturers styring og funktion;

44.  bekræfter, at drøftelsen om udkastene til agenturernes årlige arbejdsprogrammer og flerårige strategier i Parlamentets kompetente udvalg bidrager til at sikre, at arbejdsprogrammerne og strategierne afspejler de faktiske politiske prioriteringer, men understreger, at det er nødvendigt at bringe Unionens budgetperiode på linje med Europa 2020-strategien for fuldt ud at kunne overvåge og på omfattende vis rapportere om hvert agenturs resultater for så vidt angår deres bidrag til at nå Europa 2020-målene;

45.  anerkender den gode samarbejdspraksis mellem agenturerne på områderne leve- og arbejdsvilkår, erhvervsuddannelse og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som maksimerer synergierne og samarbejdet samt fremmer komplementariteten; glæder sig ligeledes over og tilskynder til den fortsatte udveksling af god praksis mellem Kommissionen og agenturerne;

o
o   o

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til de agenturer, der er underlagt denne dechargeprocedure, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 1.
(2) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(3) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(4) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(5) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

Juridisk meddelelse