Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2202(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0113/2016

Indgivne tekster :

A8-0113/2016

Forhandlinger :

PV 27/04/2016 - 17
CRE 27/04/2016 - 17

Afstemninger :

PV 28/04/2016 - 4.59
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0195

Vedtagne tekster
PDF 177kWORD 75k
Torsdag den 28. april 2016 - Bruxelles Endelig udgave
Decharge 2014: Fællesforetagendet ENIAC
P8_TA(2016)0195A8-0113/2016
Afgørelse
 Afgørelse
 Beslutning

1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet ENIAC for regnskabsåret 2014 (2015/2202(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet ENIAC for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for fællesforetagendet ENIAC for perioden fra 1. januar til 26. juni 2014, med fællesforetagendets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05587/2016 – C8-0058/2016),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3), særlig artikel 209,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 72/2008 af 20. december 2007 om oprettelse af fællesforetagendet ENIAC(4),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 561/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet ECSEL(5), særlig artikel 1, stk. 2, og artikel 12,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 110/2014 af 30. september 2013 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0113/2016),

1.  udsætter sin afgørelse om decharge til den administrerende direktør for fællesforetagendet ECSEL for gennemførelsen af fællesforetagendet ENIAC's budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integreret del heraf, til den administrerende direktør for fællesforetagendet ECSEL, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT C 422 af 17.12.2015, s. 25.
(2) EUT C 422 af 17.12.2015, s. 26.
(3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(4) EUT L 30 af 4.2.2008, s. 21.
(5) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 152.
(6) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(7) EUT L 38 af 7.2.2014, s. 2.


2. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om afslutning af regnskaberne for fællesforetagendet ENIAC for regnskabsåret 2014 (2015/2202(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet ENIAC for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for fællesforetagendet ENIAC for perioden fra 1. januar til 26. juni 2014, med fællesforetagendets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05587/2016 – C8-0058/2016),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3), særlig artikel 209,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 72/2008 af 20. december 2007 om oprettelse af fællesforetagendet ENIAC(4),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 561/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet ECSEL(5), særlig artikel 1, stk. 2, og artikel 12,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 110/2014 af 30. september 2013 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0113/2016),

1.  udsætter afslutningen af regnskaberne for fællesforetagendet ENIAC for regnskabsåret 2014;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for fællesforetagendet ECSEL, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT C 422 af 17.12.2015, s. 25.
(2) EUT C 422 af 17.12.2015, s. 26.
(3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(4) EUT L 30 af 4.2.2008, s. 21.
(5) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 152.
(6) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(7) EUT L 38 af 7.2.2014, s. 2.


3. Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet ENIAC for regnskabsåret 2014 (2015/2202(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet ENIAC for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0113/2016),

A.  der henviser til, at fællesforetagendet ENIAC ("fællesforetagendet") blev oprettet den 20. december 2007 for en tiårig periode for at fastlægge og gennemføre en forskningsdagsorden for udviklingen af vigtige kompetenceområder vedrørende nanoelektronik på tværs af forskellige anvendelsesområder;

B.  der henviser til, at fællesforetagendet opnåede økonomisk uafhængighed i juli 2010;

C.  der henviser til, at de stiftende medlemmer af fællesforetagendet er Unionen, som er repræsenteret ved Kommissionen, Belgien, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige samt en sammenslutning, der repræsenterer europæiske nanoelektronikaktiviteter ("AENEAS");

D.  der henviser til, at Unionens maksimale bidrag for perioden på de ti år til fællesforetagendet er 450 000 000 EUR, som afholdes over budgettet for det syvende forskningsrammeprogram;

E.  der henviser til, at AENEAS yder et bidrag på højst 30 000 000 EUR til fællesforetagendets løbende udgifter, og at medlemsstaterne yder bidrag i naturalier til de løbende udgifter og finansielle bidrag, som udgør mindst 1,8 gange Unionens bidrag;

F.  der henviser til, at fællesforetagendet og fællesforetagendet Artemis ("Artemis") blev lagt sammen for at oprette et fælles teknologiinitiativ vedrørende elektronikkomponenter og -systemer for europæisk lederskab (FTI ECSEL), som startede sin virksomhed i juni 2014 og vil fungere i en periode på ti år;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

1.  anerkender det forhold, at fællesforetagendets regnskab for perioden fra 1. januar til 26. juni 2014 i alt væsentligt giver et retvisende billede af dets finansielle stilling pr. 26. juni 2014 og af resultaterne af dets transaktioner og pengestrømme i den afsluttede periode i overensstemmelse med bestemmelserne i dets finansielle regler og de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastsat;

2.  finder det betænkeligt, at Revisionsretten i sin beretning om årsregnskabet for fællesforetagendet for perioden fra 1. januar til 26. juni 2014 ("Revisionsrettens beretning") for fjerde år i træk har taget forbehold for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed med den begrundelse, at de administrative aftaler, der er indgået med de nationale finansieringsmyndigheder, for så vidt angår revision af angivne projektomkostninger ikke omfatter praktiske ordninger for efterfølgende revisioner;

3.  noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet ikke vurderede kvaliteten af de modtagne revisionsrapporter fra de nationale finansieringsmyndigheder om omkostningerne i forbindelse med de afsluttede projekter; bemærker endvidere, at det efter en evaluering af revisionsstrategien fra tre af de nationale finansieringsmyndigheder ikke var muligt at konkludere, om de efterfølgende revisioner fungerer effektivt, fordi de forskellige metoder, der anvendes af de nationale finansieringsmyndigheder, hverken gør det muligt for fællesforetagendet at beregne en pålidelig vægtet fejlforekomst eller en restfejlforekomst; konstaterer endvidere, at FTI ECSEL bekræftede, at dets omfattende vurdering af de nationale kontrolsystemer konkluderede, at de giver en rimelig beskyttelse af fællesforetagendets medlemmers finansielle interesser;

4.  opfordrer FTI ECSEL til efter en vurdering af de procedurer, der er anvendt af de nationale finansieringsmyndigheder, at tilskynde de nationale finansieringsmyndigheder til at fremlægge beviser for, at gennemførelsen af de nationale procedurer giver rimelig sikkerhed for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed;

5.  bemærker, at Revisionsrettens beretning indeholder en revisionserklæring med forbehold, som er baseret på mangel på oplysninger, der er nødvendige for at beregne enten en vægtet fejlforekomst eller en restfejlforekomst efter de nationale finansieringsmyndigheders efterfølgende revisioner; opfordrer Revisionsretten til at indsamle de supplerende og nødvendige dokumenter og oplysninger, som fællesforetagendet ikke har beføjelse til at rekvirere, fra de nationale revisionsinstitutioner og/eller de nationale kompetente myndigheder i henhold til bestemmelserne i artikel 287, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; opfordrer endvidere Revisionsretten til at anvende disse yderligere dokumenter og supplerende oplysninger som en alternativ måde til at begrunde sin erklæring og til at rapportere til dechargemyndigheden om sin vurdering af disse yderligere elementer;

6.  noterer sig det forhold, at der ifølge Revisionsrettens beretning på fællesforetagendets endelige budget for regnskabsåret 2014 var opført 2 356 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 76 500 250 EUR i betalingsbevillinger;

7.  bemærker, at det oprindelige budget for 2014 kun omfattede forpligtelsesbevillinger til løbende omkostninger på 2 300 000 EUR, og at budgettet ikke omfattede forpligtelsesbevillinger til operationelle aktiviteter; bemærker endvidere, at udnyttelsesgraden for forpligtelsesbevillingerne til administration var på 43 %; bemærker, at dette ifølge Revisionsrettens beretning skyldes sammenlægningen af fællesforetagendet og Artemis, og at budgettet blev vedtaget for hele året;

8.  bemærker, at der ifølge Revisionsrettens beretning var indgået forpligtelser for hele beløbet til indkaldelser af forslag på det tidspunkt, hvor sammenlægningen fandt sted;

9.  erfarer, at ifølge fællesforetagendet er de nationale sikkerhedsprocedurer blevet undersøgt for de lande, der modtager 54,2 % af fællesforetagendets tilskud; støtter dets initiativ til yderligere at øge dækningen; opfordrer FTI ECSEL til at fortsætte sin vurdering med henblik på at nærme sig en dækning på 100 % af de samlede tilskud og underrette dechargemyndigheden om de fremskridt, der blev gjort i regnskabsåret 2014.

10.  beklager de manglende oplysninger om naturaliebidrag og finansielle bidrag; opfordrer Revisionsretten til i sine fremtidige beretninger at medtage konkrete bestemmelser om vurderingsproceduren og omfanget af bidrag i naturalier og i kontanter;

Intern revision

11.  konstaterer, at den interne revisionstjeneste ifølge fællesforetagendets årsregnskab ikke udarbejdede nye beretninger i regnskabsåret 2014, at fællesforetagendets ledelse fulgte op på samtlige anbefalinger i de tidligere beretninger og dokumenterede dette og indførte dette i indberetningssystemet, og at disse foranstaltninger fokuserer på opretholdelse af de nye procedurer; opfordrer fællesforetagendet til at oplyse dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet i denne henseende;

Intern kontrol

12.  noterer sig det forhold, at den interne revisionsfunktion havde behov for forbedringer i forbindelse med håndtering af dokumenter og anbefaler navnlig et elektronisk system;

13.  erfarer det forhold, at den interne revisionsfunktion ifølge fællesforetagendets årsregnskab gennemførte sit godkendte arbejdsprogram for lovligheden og den formelle rigtighed af både de administrative transaktioner og de operationelle transaktioner, der gennemføres i samarbejde med de nationale finansieringsmyndigheder, og at resultaterne blev indberettet til bestyrelsen og den administrerende direktør; bemærker endvidere, at muligheder for yderligere forbedring blev fremhævet; anmoder fællesforetagendet om at underrette dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet for at løse dette problem;

14.  noterer sig det forhold, at Revisionsrettens arbejdsprogram for 2016 omfatter en særberetning om forvaltningsrevision af fællesforetagender.

Juridisk meddelelse