Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 3. februar 2016 - StrasbourgEndelig udgave
Beskyttelsesklausulen og mekanismen til modvirkning af omgåelse i associeringsaftalen mellem EU og Moldova ***I
 Mekanismen til modvirkning af omgåelse i associeringsaftalen mellem EU og Georgien ***I
 Ratificering af Marrakeshtraktaten på grundlag af modtagne andragender, navnlig andragende 924/2011
 Produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72
 Produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne MON 87708 × MON 89788
 Produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne MON 87705 × MON 89788
 Forhandlingerne om aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA)
 En ny strategi for ligestilling og kvinders rettigheder efter 2015

Beskyttelsesklausulen og mekanismen til modvirkning af omgåelse i associeringsaftalen mellem EU og Moldova ***I
PDF 246kWORD 61k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af beskyttelsesklausulen og mekanismen til modvirkning af omgåelse ved midlertidig suspension af toldpræferencer i associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (COM(2015)0154 – C8-0092/2015 – 2015/0079(COD))
P8_TA(2016)0035A8-0364/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0154),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0092/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. december 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0364/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentet og Rådets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 3. februar 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016 /... om gennemførelse af beskyttelsesklausulen og mekanismen til modvirkning af omgåelse fastsat i associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/400.)


Mekanismen til modvirkning af omgåelse i associeringsaftalen mellem EU og Georgien ***I
PDF 245kWORD 62k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af mekanismen til modvirkning af omgåelse ved midlertidig suspension af toldpræferencer i associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (COM(2015)0155 – C8–0091/2015 – 2015/0080(COD))
P8_TA(2016)0036A8-0365/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0155),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0091/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. december 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0365/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 3. februar 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/... om gennemførelse af mekanismen fastsat i associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/401.)


Ratificering af Marrakeshtraktaten på grundlag af modtagne andragender, navnlig andragende 924/2011
PDF 156kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2016 om ratificering af Marrakeshtraktaten, på baggrund af modtagne andragender, særlig andragende nr. 924/2011 (2016/2542(RSP))
P8_TA(2016)0037B8-0168/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til andragender fra læsehandicappede EU-borgere og særlig til andragende nr. 924/2011 af Dan Pescod, britisk statsborger, for EBU (Den Europæiske Blindeorganisation) og RNIB (det kongelige nationale blindeinstitut), om blindes adgang til bøger og andre trykte produkter,

–  der henviser til Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede (i det følgende benævnt "Marrakeshtraktaten"),

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 216, stk. 2,

A.  der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen i 2010 anslog, at der i Europa findes 2 550 000 blinde og 23 800 000 svagsynede, således at der i alt er 26 350 000 synshæmmede personer;

B.  der henviser til, at kun 5 % af alle offentliggjorte bøger i de udviklede lande og mindre end 1 % i udviklingslandene nogensinde bliver produceret i tilgængelige formater;

C.  der henviser til, at EU og medlemsstaterne er parter i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

D.  der henviser til, at EU og medlemsstaterne undertegnede Marrakeshtraktaten i april 2014 og derfor har givet et politisk tilsagn om at ratificere denne traktat;

E.  der henviser til, at FN's komité for rettigheder for personer med handicap har opfordret Den Europæiske Union til at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger til at ratificere og gennemføre Marrakeshtraktaten snarest muligt i sine afsluttende bemærkninger om Den Europæiske Unions indledende rapport om gennemførelsen af konventionen;

F.  der henviser til, at Kommissionen har forelagt et forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Marrakeshtraktaten (COM(2014)0638);

1.  minder om, at det i artikel 24 og artikel 30 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap understreges, at personer med handicap har ret til uddannelse uden diskrimination og på grundlag af lige muligheder, og at det skal sikres, at lovgivning til beskyttelse af immaterialrettigheder ikke udgør en urimelig eller diskriminerende barriere for, at personer med handicap kan få adgang til kulturstof;

2.  noterer sig med dyb forargelse, at syv EU-medlemsstater har dannet en mindretalsblok, som stiller sig i vejen for ratificering af traktaten; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at fremskynde ratificeringsprocessen uden at gøre ratificering betinget af en revision af EU's retlige rammer eller en afgørelse fra Den Europæiske Unions Domstol;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, medlemsstaterne, Europa-Kommissionen og FN's komité for rettigheder for personer med handicap.


Produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72
PDF 261kWORD 67k
Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D042684 – 2016/2547(RSP))
P8_TA(2016)0038B8-0133/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til, at Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 18. november 2015 stemte om ikke at afgive udtalelse,

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) udtalelse af 16. juli 2015(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (MON-ØØ6Ø3-6 × ACS-ZMØØ3-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003(4),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at Bayer CropScience AG den 24. juni 2011 i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 indgav en ansøgning til Belgiens kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af sojabønne FG72;

B.  der henviser til, at den genetisk modificerede sojabønne MST-FGØ72-2, som er beskrevet i ansøgningen, udtrykker proteinet 2mEPSPS, som giver tolerance over for herbicidet glyphosat, og proteinet HPPD W336, som giver tolerance over for isoxaflutol-herbicider; der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter – Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur – klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker den 20. marts 2015(5);

C.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse blev sat til afstemning i Den Stående Komité den 18. november 2015, uden at der blev afgivet udtalelse;

D.  der henviser til, at Kommissionen den 22. april 2015 i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 beklagede den omstændighed, at tilladelsesafgørelserne, siden forordning (EF) nr. 1829/2003 trådte i kraft, i henhold til gældende lovgivning var blevet vedtaget af Kommissionen uden at være bakket op af en positiv udtalelse fra de komitéer, hvori medlemsstaterne er repræsenteret, og at tilbagegivelse af sagen til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse – hvilket i høj grad var en undtagelse fra beslutningstagningen generelt – var blevet normen for beslutningsprocessen for tilladelse af GM-fødevarer og -foder;

E.  der henviser til, at det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 blev forkastet af Europa-Parlamentet den 28. oktober 2015(6) med den begrundelse, at GMO-handel – i modsætning til dyrkningen, som nødvendigvis finder sted på en medlemsstats område – foregår på tværs af grænserne, hvilket betyder, at et nationalt forbud mod "salg og brug", som Kommissionen foreslår, kan være umulig at håndhæve, uden at genindføre grænsekontrol af import; der henviser til, at Parlamentet forkastede det lovgivningsmæssige forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, idet det ikke er foreneligt med formålet med forordning (EF) nr. 1829/2003 og med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005(7), som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(8), er at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugerinteresser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer effektivt;

2.  anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

3.  anmoder Kommissionen om at fremsætte et nyt lovgivningsmæssigt forslag på grundlag af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 under hensyntagen til de ofte udtrykte nationale bekymringer, som ikke alene vedrører spørgsmål i forbindelse med GMO'ers sikkerhed for sundheden eller miljøet;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) EFSA's GMO-panel (EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer), 2015. Scientific Opinion on application (EFSA-GMO-NL-2011-98) for the placing on the market of herbicide-tolerant, increased oleic acid, genetically modified soybean MON87705 for food and feed uses, import and processing under Regulation (EC) No 1829/2003 from Bayer CropScience AG. EFSA Journal 2015: 13(7):4167, 29 pp. doi:10.2903/j.efsa.2015.4167.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0456.
(5) IARC Monographs Volume 112: evaluation of five organophosphate insecticides and herbicides 20 March 2015 http://www.iarc.fr/en/media-centre/iarcnews/pdf/MonographVolume112.pdf
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0379.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s.1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).


Produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne MON 87708 × MON 89788
PDF 259kWORD 67k
Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (MON-877Ø8-9 × MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D042682 – 2016/2548(RSP))
P8_TA(2016)0039B8-0134/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (MON-877Ø8-9 × MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til, at Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 18. november 2015 vedtog ikke at afgive udtalelse,

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) udtalelse af 18. juni 2015(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (MON-ØØ6Ø3-6 × ACS-ZMØØ3-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003(4),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at Monsanto Europe S.A. den 23. marts 2012 i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 indgav en ansøgning til Nederlandenes kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af sojabønnen MON 87708 × MON 89788;

B.  der henviser til, at den genetisk modificerede sojabønne MON-877Ø8-9 × MON-89788-1, som er beskrevet i ansøgningen, udtrykker de DMO-proteiner, som giver tolerance over for dicambabaserede herbicider, og proteinet CP4 EPSPS, som giver tolerance over for glyphosatbaserede herbicider; der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter – Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur – klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker den 20. marts 2015(5);

C.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse blev sat til afstemning i Den Stående Komité den 18. november 2015, uden at der blev afgivet udtalelse;

D.  der henviser til, at Kommissionen den 22. april 2015 i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 beklagede den omstændighed, at tilladelsesafgørelserne, siden forordning (EF) nr. 1829/2003 trådte i kraft, i henhold til gældende lovgivning, var blevet vedtaget af Kommissionen, uden en positiv udtalelse fra de komitéer, hvori medlemsstaterne er repræsenteret, og at tilbagegivelse af sagen til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse – hvilket i høj grad var en undtagelse fra beslutningstagningen generelt – var blevet normen for beslutningsprocessen for tilladelse af GM-fødevarer og -foder;

E.  der henviser til, at det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 blev forkastet af Europa-Parlamentet den 28. oktober 2015(6) med den begrundelse, at GMO-handel – i modsætning til dyrkningen, som nødvendigvis finder sted på en medlemsstats område – foregår på tværs af grænserne, hvilket betyder, at et nationalt forbud mod "salg og brug", som Kommissionen foreslår, kan være umulig at håndhæve uden at genindføre grænsekontrol af import; der henviser til, at Parlamentet forkastede det lovgivningsmæssige forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at trække sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med formålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 og forordning (EF) nr. 396/2005(7), som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(8), er at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugerinteresser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer effektivt;

2.  anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

3.  anmoder Kommissionen om at fremsætte et nyt lovgivningsmæssigt forslag på grundlag af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og under hensyntagen til de ofte udtrykte nationale bekymringer, som ikke alene vedrører spørgsmål i forbindelse med GMO'ers sikkerhed for sundheden eller miljøet;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) Scientific Opinion on application (EFSA-GMO-NL-2012-108) for the placing on the market of herbicide tolerant genetically modified soybean MON 87708 × MON 89788 for food and feed uses, import and processing under Regulation (EC) No 1829/2003 from Monsanto. EFSA Journal 2015;13(6):4136, 26 s. doi: 10.2903/j.efsa.2015.4136.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0456.
(5) IARC Monographs Volume 112: evaluation of five organophosphate insecticides and herbicides 20 March 2015, http://www.iarc.fr/en/media-centre/iarcnews/pdf/MonographVolume112.pdf
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0379.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s.1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).


Produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne MON 87705 × MON 89788
PDF 262kWORD 68k
Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (MON-877Ø5-6 × MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D042681 – 2016/2549(RSP))
P8_TA(2016)0040B8-0135/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (MON-877Ø5-6 × MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til, at Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 18. november 2015 vedtog ikke at afgive udtalelse,

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) udtalelse af 16. juli 2015(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (MON-ØØ6Ø3-6 × ACS-ZMØØ3-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003(4),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at Monsanto Europe S.A. den 11. august 2011 i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 indgav en ansøgning til Nederlandenes kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af sojabønnen MON 87705 × MON 89788;

B.  der henviser til, at den genetisk modificerede sojabønne MON-877Ø5-6 × MON-89788-1, der er beskrevet i ansøgningen, har en reduceret ekspression af fedtsyre-Δ12-desaturase (FAD2) og palmitoyl-acyl-bæreprotein-thioesterase-enzymer (FATB), som resulterer i øget oliesyre- og reduceret linolsyreprofil, og udtrykker et CP4 EPSPS-protein, som giver tolerance over for glyphosatbaserede herbicider; der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter – Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur – klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker den 20. marts 2015(5);

C.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse blev sat til afstemning i Den Stående Komité den 18. november 2015, uden at der blev afgivet udtalelse;

D.  der henviser til, at Kommissionen den 22. april 2015 i begrundelsen til sit lovgivningsmæssige forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 beklagede den omstændighed, at tilladelsesafgørelserne, siden forordning (EF) nr. 1829/2003 trådte i kraft, i henhold til gældende lovgivning, var blevet vedtaget af Kommissionen uden en positiv udtalelse fra den komité, hvori medlemsstaterne er repræsenteret, og at tilbagegivelse af sagen til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse – i høj grad en undtagelse fra beslutningstagningen generelt – var blevet normen for beslutningsprocessen for tilladelse af GM-fødevarer og -foder;

E.  der henviser til, at det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 blev forkastet af Europa-Parlamentet den 28. oktober 2015(6) med den begrundelse, at GMO-handel – i modsætning til dyrkningen, som nødvendigvis finder sted på en medlemsstats område – foregår på tværs af grænserne, hvilket betyder, at et nationalt forbud mod "salg og brug", som Kommissionen foreslog, kunne være umuligt at håndhæve uden at genindføre grænsekontrol af import; der henviser til, at Parlamentet forkastede det lovgivningsmæssige forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfordrede Kommissionen til at tage sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det er i modstrid med målsætningen for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 og forordning (EF) nr. 396/2005(7), som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(8), er at skabe grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, dyrs sundhed og velfærd, miljøet og forbrugerinteresser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer effektivt;

2.  anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

3.  anmoder Kommissionen om at fremsætte et nyt lovgivningsmæssigt forslag på grundlag af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 under hensyntagen til de ofte udtrykte nationale bekymringer, som ikke alene vedrører spørgsmål i forbindelse med de sikkerhedsmæssige aspekter af GMO'er i forhold til sundheden eller miljøet;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) Scientific Opinion on application (EFSA-GMO-NL-2011-110) for the placing on the market of the herbicide-tolerant, increased oleic acid genetically modified soybean MON 87705 x MON 89788 for food and feed uses, import and processing under Regulation (EC) No 1829/2003 from Monsanto. EFSA Journal 2015: 13(7):4178, 30 pp. doi:10.2903/j.efsa.2015.4178.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0456.
(5) IARC Monographs Volume 112: evaluation of five organophosphate insecticides and herbicides, 20 March 2015, http://www.iarc.fr/en/media-centre/iarcnews/pdf/MonographVolume112.pdf
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0379.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s.1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).


Forhandlingerne om aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA)
PDF 243kWORD 123k
Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2016 med Europa-Parlamentets henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA) (2015/2233(INI))
P8_TA(2016)0041A8-0009/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS)(1), der trådte i kraft i januar 1995 som et resultat af forhandlingerne ved Uruguay-runden inden for rammerne af WTO,

–  der henviser til rapport af 21. april 2011 fra formanden for WTO’s Råd for Handel med Tjenesteydelser, ambassadør Fernando de Mateo, til WTO’s Handelsforhandlingskomité om den særlige forhandlingssession om handel med tjenesteydelser(2),

–  der henviser til erklæring af 5. juli 2012 fra gruppen "Really Good Friends of Services" (RGF)(3),

–  der henviser til EU's forhandlingsdirektiver vedrørende aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA), som blev vedtaget af Rådet den 8. marts 2013 og afklassificeret og gjort tilgængelige for offentligheden af Rådet den 10. marts 2015(4),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om indledning af forhandlingerne om en plurilateral aftale om tjenesteydelser(5),

–  der henviser til kommissionsformand Junckers politiske retningslinjer for den nye Europa-Kommission af 15. juli 2014 med titlen "En ny start for Europa: Min dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring"

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen "Handel for alle - En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til "Final Inception Report" ("opstartsrapporten") af 17. juli 2014 fra ECORYS til Kommissionen med titlen: "Trade Sustainability Impact Assessment in support of negotiations of a plurilateral Trade in Services Agreement (TISA)"(6) (konsekvensvurdering af samhandelsbæredygtigheden til understøttelse af forhandlingerne om en flersidet aftale om handel med tjenesteydelser),

–  der henviser til forhandlingsdokumenterne, som alle TISA-parter har fremlagt, navnlig de dokumenter, som Kommissionen deklassificerede og offentliggjorde den 22. juli 2014, herunder EU's indledende tilbud(7),

–  der henviser til kommissær Malmstrøms erklæring af 5. februar 2015 om patientmobilitet i TISA(8),

–  der henviser til den fælles erklæring fra EU og USA af 20. marts 2015 om offentlige tjenesteydelser(9) i forbindelse med TISA- og TTIP-forhandlingerne,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter,

–  der henviser til artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder om beskyttelse af personoplysninger og artikel 12 i verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til artikel 2 og 3 i TEU og til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som fastslår ligestilling mellem kvinder og mænd som en af EU's grundlæggende værdier,

–  der henviser til artikel 14 og 106 i TEUF samt protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse,

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2003 om den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) inden for rammerne af WTO, herunder den kulturelle mangfoldighed(10),

–  der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 207 og 218 i TEUF,

–  der henviser til princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som formuleret i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse om den lokale og regionale dimension af aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA) (CDR 2700/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 4, og artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0009/2016),

A.  der henviser til, at der med TISA-forhandlingerne bør opnås effektiv international regulering, ikke mindre indenlandsk regulering;

B.  der henviser til, at TISA i sin nuværende form og med de eksisterende forhandlingsdeltagere er en plurilateral aftale, men at målet bør være, at den aftale, der er indgået, kan nå den kritiske masse til at kunne blive en multilateral aftale inden for WTO-rammen;

C.  der henviser til, at enhver handelsaftale skal sikre de europæiske forbrugere flere rettigheder og lavere priser, flere arbejdspladser og beskyttelse af arbejdstagerne; der henviser til, at disse handelsaftaler også skal bidrage til at fremme en bæredygtig udvikling og virksomhedernes sociale ansvar på verdensplan samt ensartede spilleregler for europæiske virksomheder; der henviser til, at handelspolitikken bør bidrage til og være fuldt ud i overensstemmelse med ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling;

D.  der henviser til, at der med enhver handelsaftale skal åbnes udenlandske markeder for vores virksomheder og skabes et sikkerhedsnet for borgerne hjemme; der henviser til, at TISA bør medføre øget adgang til udenlandske markeder, fremme af bedste praksis og at globaliseringen formes med henblik på at sikre, at den afspejler EU's værdier, principper og interesser, samt at den bidrager til, at EU's virksomheder trives i en tid præget af globale værdikæder; der henviser til, at forbrugerrettigheder samt sociale og miljømæssige standarder ikke udgør handelshindringer, men indiskutable byggesten i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; der henviser til, at EU's handelspolitik skal fastholde målene om økonomisk, social og territorial samhørighed, jf. artikel 174 i TEUF; der henviser til, at levering af tjenesteydelser i EU er baseret på principperne om universel adgang, kvalitet, sikkerhed, økonomisk overkommelighed og ligebehandling, som til enhver tid skal sikres i alle byer og regioner; der henviser til, at EU bør fremme ligestilling mellem mænd og kvinder på internationalt plan;

E.  der henviser til, at der i forbindelse med globaliseringen, tjenesteficeringen og digitaliseringen af vores økonomier såvel som af den internationale handel er et presserende behov for politisk handling for at forbedre de internationale regler; der henviser til, at EU har en vital interesse i at styrke de globale handelsbestemmelser med henblik på at regulere de globale forsyningskæder; der henviser til, at det multilaterale handelssystem fortsat udgør den mest effektive ramme til at opnå en åben og fair samhandel på verdensplan;

F.  der henviser til, at TISA giver EU mulighed for at konsolidere sin position som verdens største eksportør af tjenesteydelser, idet det i 2013 tegnede sig for 25 % af den globale eksport af tjenesteydelser og havde et handelsoverskud på 170 mia. EUR; der henviser til, at værdien af EU's eksport af tjenesteydelser er fordoblet i løbet af de seneste 10 år, idet den i 2014 nåede en værdi af 728 mia. EUR; der henviser til, at næsten 70 % af EU's arbejdsstyrke er beskæftiget inden for tjenesteydelser, og at disse repræsenterer 40 % af værdien af de varer, der eksporteres fra Europa; der henviser til, at 90 % af de nye arbejdspladser, der vil blive skabt i EU mellem 2013 og 2025, vil være baseret på servicesektorerne; der henviser til, at denne aftale har potentiale til at sætte skub i jobskabelsen i EU;

G.  der henviser til, at handel med tjenesteydelser skaber job og vækst i EU, og at dette kan blive styrket af TISA;

H.  der henviser til, at mange vigtige markeder, ikke mindst i nye vækstøkonomier, stadig er lukkede for europæiske virksomheder; der henviser til, at unødvendige hindringer for handel med tjenesteydelser, som, hvis de omregnes til toldsatser, udgør 15 % for Canada, 16 % for Japan, 25 % for Sydkorea 44 % for Tyrkiet og 68 % for Kina, fortsat hindrer europæiske virksomheder i at høste alle fordelene ved deres konkurrenceevne; der henviser til, at EU, hvor toldsatsen, svarende til begrænsningerne af samhandlen med tjenester, kun er på 6 %, er betydeligt mere åben end de fleste af sine partnere; der henviser til, at EU bør udnytte sin position som den førende importør og eksportør af tjenesteydelser til at sikre ensartede spilleregler ved hjælp af gensidig markedsadgang og fair konkurrence;

I.  der henviser til, at ikketoldmæssige hindringer, der i gennemsnit udgør mere end 50 % af omkostningerne ved grænseoverskridende tjenesteydelser, i uforholdsmæssig grad påvirker små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som udgør en tredjedel af EU's eksportører af tjenesteydelser, og som ofte savner de nødvendige menneskelige og økonomiske ressourcer til at klare disse hindringer; der henviser til, at fjernelsen af unødvendige hindringer vil lette SMV'ernes internationalisering, såfremt disse hindringer kan fjernes, uden at opfyldelsen af de offentlige politiske mål, som underbygger dem, sættes på spil; der henviser til, at de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne opfylde legitime mål for den offentlige politik, bør bevares;

J.  der henviser til, at globaliseringen af værdikæder øger importindholdet af såvel det indenlandske output som den indenlandske eksport; der henviser til, at handel med varer og handel med tjenesteydelser er indbyrdes forbundne, og at der er behov for globale regler for at regulere disse forsyningskæder; der henviser til, at bindende centrale internationale standarder bliver endnu mere nødvendige netop i forbindelse med globale værdikæder for at undgå et yderligere kapløb mod bunden samt social og miljømæssig dumping;

K.  der henviser til, at borgernes tillid til EU's handelspolitik skal fremmes ved ikke alene at sikre positive resultater i form af beskæftigelse og velstand for borgere og virksomheder, men også ved at sikre den højeste grad af gennemsigtighed, engagement og ansvarlighed, ved at opretholde en konstant dialog med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet, lokale og regionale myndigheder og enhver anden relevant interessehaver og ved at fastsætte klare retningslinjer for forhandlingerne;

L.  der henviser til, at de fleste tilsagn på EU's liste refererer til medlemsstaternes nationale lovgivning; der henviser til, at gennemførelsen af tilsagn især berører regionale og lokale myndigheder;

M.  der henviser til, at databeskyttelse ikke er en økonomisk byrde, men en kilde til økonomisk vækst; der henviser til, at det er meget vigtigt at genskabe tilliden til den digitale verden; der henviser til, at datastrømme er uundværlige for handel med tjenesteydelser, men aldrig må tilsidesætte den gældende EU-ret om databeskyttelse og retten til privatlivets fred;

N.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 4. juli 2013 om indledning af forhandlingerne om en plurilateral aftale om tjenesteydelser krævede, at Kommissionen fulgte op på sin "hensigtserklæring om at udarbejde en bæredygtighedsvurdering";

O.  der henviser til, at TISA vil medføre, at fysiske personer bevæger sig rundt i de lande, der er parter i aftalen, og til, at alle europæiske borgere i denne henseende skal behandles ens med hensyn til at få adgang til de øvrige aftaleparters territorium;

P.  der henviser til, at Parlamentet gennem godkendelsesproceduren har det sidste ord i forbindelse med handelsaftaler, og at dets medlemmer først skal tage stilling til, om de vil godkende eller afvise TISA, når forhandlingerne er afsluttet; der henviser til, at ratificeringen i visse medlemsstater kan kræve ratificering af regionale parlamenter og/eller parlamentskamre, som repræsenterer det regionale niveau;

Q.  der henviser til, at Parlamentet forbeholder sig ret til at give udtryk for sin holdning efter at have gjort sig bekendt med alle fremtidige tekstforslag og udkast til TISA;

1.  retter i forbindelse med de igangværende forhandlinger om aftalen om handel med tjenesteydelser følgende henstillinger til Kommissionen, der:

   a) hvad indhold og anvendelsesområde angår, opfordres til:
   i. at betragte TISA-forhandlingerne som et trinbræt til fornyede ambitioner på WTO-niveau med det sigte at genoptage forhandlingerne om en reform af GATS
   ii. at gentage sin støtte til ambitiøse, omfattende og afbalancerede forhandlinger, der skal frigøre det uudnyttede potentiale ved et mere integreret globalt marked for tjenesteydelser, idet man samtidig undgår social, miljømæssig og økonomisk dumping og garanterer den fuldstændige overholdelse af EU-retten; at forme og regulere globaliseringen og styrke internationale standarder, idet retten til at regulere og forfølge legitime mål for den offentlige politik, såsom folkesundhed, sikkerhed og miljø, sikres retligt; at sikre øget markedsadgang for europæiske tjenesteudbydere, herunder SMV'er, inden for centrale sektorer, idet man giver mulighed for specifikke undtagelser for følsomme sektorer, bl.a. alle offentlige tjenesteydelser; at sikre, at disse forhandlinger yder et rimeligt og betydeligt bidrag til jobskabelse og inklusiv vækst og fastsætter ambitiøse standarder for handel med tjenesteydelser for det 21. århundrede; at respektere EU's og dets medlemsstaters politiske, sociale og kulturelle modeller samt de grundlæggende principper, der er fastsat i EU-traktaterne og dem, der er indeholdt i EU's charter om grundlæggende rettigheder, såsom ligestilling mellem mænd og kvinder; at fremme og beskytte menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten i hele verden
   iii. at sigte mod multilateralisering og at modsætte sig eventuelle bestemmelser eller bilag, der ville forhindre den, hvilket ville være uforeneligt med GATS og ville forhindre fremtidig integration i WTO-systemet; at indlemme nye parter på den betingelse, at de accepterer de allerede aftalte regler og ambitionsniveauet; at skabe incitamenter for en bredere deltagelse i forhandlingerne; at bemærke, at både de største hindringer og det største vækstpotentiale vedrørende handel med tjenesteydelser findes i BRICS- og MINT-landene; at anerkende disse landes betydning for EU i deres egenskab af eksportdestinationer med en stadig større middelklasse, som kilde til input af rå- og hjælpestoffer og som centrale omdrejningspunkter for globale værdikæder; at bane vej for, at engagerede nye og dynamiske økonomier kan deltage, og at gentage sin støtte til Kinas anmodning om at deltage i forhandlingerne; at sikre tilsagn fra alle TISA-deltagerne om at gøre resultatet af forhandlingerne multilateralt; at sikre, at der lægges særlig vægt på udviklingslandene, og at medtage bestemmelserne i artikel IV i GATS, i TISA
   iv. at bemærke, at servicesektoren ifølge De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD) tegner sig for ca. 51 % af BNP i udviklingslandene, og at eksporten af tjenesteydelser fra afrikanske lande er stigende; at anerkende, at handel, herunder med tjenesteydelser, under visse omstændigheder kan føre til inklusiv vækst, bæredygtig udvikling, nedbringelse af fattigdom og ulighed samt skabelse af anstændige arbejdspladser og ville kunne fremme innovation ved at lette udveksling af knowhow, teknologi og investering i forskning og udvikling, herunder gennem udenlandske investeringer; følgelig at fastholde, at det ville kunne fremme udviklingslandenes økonomiske integration og deres tilpasning til globaliseringen, hvis de får mulighed for at få fair adgang til verdensmarkedet for tjenesteydelser
   v. at anerkende, at fordelene ved aftalen vil være begrænset til TISA-parterne, indtil den er multilateraliseret, eftersom forhandlingerne gennemføres på et præferencemæssigt grundlag; at afvise anvendelsen af en mestbegunstigelsesklausul (MFN-klausul) for ikke-TISA-parter, indtil aftalen er multilateraliseret; ligesom inden for rammerne af GATS at afvise medtagelser af frihandelsaftaler i MFN-klausulen;
   vi. at puste nyt liv i diskussionerne om tjenesteydelser inden for Dohaudviklingsrunden
   vii. at sikre synergier og konsekvens mellem de bilaterale, plurilaterale og multilaterale aftaler, som man forhandler om i øjeblikket, samt med udviklingen på det indre marked, navnlig med hensyn til det digitale indre marked; at sikre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker og at fremme en integreret tilgang til udenrigsanliggender; at respektere princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og tilskynde til gennemførelsen af de mål for en bæredygtig udvikling, der vedtoges i september 2015
   viii. at foreslå specifikke sikkerhedsforanstaltninger for turister, bl.a. for at gøre internationale roaminggebyrer og gebyrer, der gælder for internationale opkald og meddelelser, gennemsigtige, for således at begrænse de overdrevent høje gebyrer, som forbrugerne betaler for at bruge deres kreditkort uden for Europa, og at bevare EU's og medlemsstaternes ret til at udstede sikkerhedsadvarsler om turistdestinationer
   ix. at indføje en revisionsklausul, som indfører en mekanisme, der gør det muligt for en part at forlade aftalen eller at suspendere eller ophæve tilsagn om liberalisering af en tjenesteydelse, navnlig i tilfælde af overtrædelser af arbejdsstandarder og sociale standarder
   x. uden yderligere forsinkelse at offentliggøre konsekvensanalysen af bæredygtigheden og, når forhandlingerne er afsluttet, at ajourføre den i henhold til resultaterne, idet der tages specifikt hensyn til TISA's indvirkning på borgere, lokale og regionale myndigheder og udviklingslande, der ikke deltager i forhandlingerne, samt på den sociale og beskæftigelsesmæssige situation i EU; at foretage en detaljeret og rettidig vurdering af GATS' indvirkning på den europæiske økonomi siden dens ikrafttræden; at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet fuldt ud i færdiggørelsen af konsekvensanalysen af bæredygtigheden; at anmode Parlamentets forskningstjenester om at offentliggøre en omfattende og informativ undersøgelse af TISA-forhandlingernes dækningsområde og potentielle virkninger, herunder set ud fra et ligestillingsperspektiv, og behovet for at håndtere fænomener som glasloftet og lønforskellene mellem kønnene; at gennemføre et tjek af grundlæggende rettigheder for at give Parlamentet mulighed for at træffe en velinformeret beslutning om, hvorvidt det vil give sit samtykke til TISA eller ej
   xi. at sikre, at tvistbilæggelsesmekanismer mellem investor og stat ikke kan "importeres" fra andre bilaterale investeringsaftaler ved hjælp af merbegunstigelsesbestemmelser (MFN);
   b) hvad markedsadgang angår, opfordres til:
   i. at udelukke offentlige tjenesteydelser og audiovisuelle tjenester fra aftalens anvendelsesområde og at anvende en forsigtig tilgang til kulturelle tjenesteydelser, uden at det berører EU's forpligtelser i henhold til GATS; at søge ambitiøse forpligtelser på tværs af parter, sektorer og forvaltningsniveauer, navnlig yderligere åbning af udenlandske markeder med hensyn til offentlige indkøb, telekommunikation, transport samt finansielle og liberale tjenesteydelser
   ii. at sikre reciprocitet på alle niveauer; at støtte brugen af horisontale forpligtelsesrelaterede bestemmelser som et middel til at fastsætte et fælles ambitionsniveau, uden at dette berører rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel XVI og XVII i GATS, og at tage til efterretning, at sådanne minimumskrav vil udgøre tydelige parametre for de lande, der er interesserede i at deltage; i overensstemmelse med artikel IV i GATS at skabe fleksibilitet for udviklingslandene og de mindst udviklede lande, når de tilslutter sig aftalens ambitionsniveau; at sikre, at aftalen sigter mod at skabe lige vilkår i sektoren for tjenesteydelser og åbne nye markeder for EU's tjenesteudbydere
   iii. at holde levering af nye tjenesteydelser, som ikke er klassificeret i det relevante klassificeringssystem uden for EU's forpligtelser, idet muligheden for at medtage dem på et senere tidspunkt bevares
   iv. at afvise anvendelsen af bestemmelser om stilstand og spærremekanismer i forbindelse med alle markedsadgangsforpligtelser og forpligtelser til national behandling og at afvise deres anvendelse på følsomme sektorer, såsom offentlige og kulturelle tjenesteydelser, offentlige indkøb, leveringsmåde 4, transport og finansielle tjenesteydelser at tillade tilstrækkelig fleksibilitet til, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse på ny kan komme under offentlig kontrol at fastholde EU's og medlemsstaternes ret til at ændre deres liste over forpligtelser i henhold til GATS
   v. at påtage sig begrænsede forpligtelser under leveringsmåde 1, navnlig i forbindelse med digitale og finansielle tjenesteydelser og vejtransport, for at undgå regelarbitrage og social dumping, dog at påtage sig ambitiøse forpligtelser og anerkende offensive interesser inden for satellitbaserede telekommunikationstjenester, maritime tjenester og genforsikring, at anerkende, at sådanne forpligtelser kun kan bære frugt i et behørigt reguleret miljø; at sikre, at EU-retten overholdes fuldt ud og håndhæves over for tredjelandes tjenesteleverandører, når en virksomhed leverer en tjenesteydelse fra et tredjeland til forbrugere i EU, og indarbejde bestemmelser, der garanterer forbrugerne let klageadgang; sideløbende at identificere de udfordringer, som forbrugerne står over for, når de har at gøre med tjenesteudbydere, der er etableret i tredjelande, at vejlede forbrugerne om deres ret til klageadgang i sådanne tilfælde, og om nødvendigt at foreslå konkrete foranstaltninger
   vi. at anlægge en ambitiøs tilgang vedrørende leveringsmåde 3 ved at søge at få fjernet tredjelandes hindringer for handelsmæssig tilstedeværelse og etablering, såsom lofter over udenlandske egenandele og krav om joint ventures, hvilket er af afgørende betydning med hensyn til at øge væksten i tjenesteydelser, der leveres gennem leveringsmåde 1 og 4, og samtidig opretholde det nuværende niveau af EU-dækkende forbehold
   vii. at huske på, at EU har en offensiv interesse i udadgående mobilitet af højt kvalificerede fagfolk; at afstå fra at påtage sig nye forpligtelser ud over GATS med hensyn til mobilitet ind i EU, indtil de øvrige parter forbedrer deres tilbud væsentligt; at anerkende, at arbejdsklausulen fastholder udenlandske tjenesteudbyderes lovbestemte pligt til at overholde EU's og medlemsstaternes social- og arbejdsmarkedslovgivning samt de kollektive overenskomster; at indgå ambitiøse forpligtelser i forbindelse med leveringsmåde 4 for de situationer, der underbygger forpligtelserne for leveringsmåde 3; at bevare muligheden for at undersøge de økonomiske behov hos og arbejdsmarkedet for leverandører af kontraktbaserede tjenesteydelser og selvstændige erhvervsdrivende
   viii. at respektere medlemsstaternes suveræne ret til at vælge, hvilke sektorer de vil åbne for udenlandsk konkurrence og i hvilken grad ved hjælp af begrænsninger og undtagelser; at afholde sig fra at presse medlemsstaterne til ikke at udøve denne ret fuldt ud
   ix. i overensstemmelse med artikel 14 og 106 i TEUF samt protokol nr. 26 at udelukke nuværende og kommende tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse fra aftalens anvendelsesområde (herunder, men ikke begrænset til, vand, sundhed, sociale ydelser, socialsikringssystemer, uddannelse, affaldshåndtering og offentlig transport); at sikre, at EU-myndigheder samt nationale og lokale myndigheder bevarer den fulde ret til at indføre, vedtage, opretholde eller ophæve enhver foranstaltning vedrørende bestilling, tilrettelæggelse, finansiering og levering af offentlige tjenesteydelser; at anvende denne undtagelse, uanset hvordan de offentlige tjenesteydelserne leveres og finansieres; at sikre, at socialsikringssystemer udelukkes fra aftalens anvendelsesområde; at forkaste forslaget om et patientmobilitetsbilag, som de fleste TISA-deltagere er imod; at anerkende de europæiske borgeres store opbakning bag kvalitetsbetonede offentlige tjenester, som bidrager til social og territorial sammenhængskraft
   x. at modsætte sig begrænsninger for krydssubsidiering af virksomheder under den samme lokale myndighed, hvor de overstiger begrænsningerne i henhold til EU's og national lovgivning
   xi. uden at det berører GATS at søge at indføre en utvetydig klausul om "guldstandard", der kan medtages i alle handelsaftaler, og som ville sikre, at klausulen om offentlige forsyningspligtydelser gælder alle leveringsmåder og alle tjenesteydelser, som europæiske, nationale eller regionale myndigheder betragter som offentlige tjenesteydelser, inden for alle sektorer og uanset tjenesteydelsens monopolstatus
   xii. i overensstemmelse med artikel 167, stk. 4, i TEUF og med UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed 2005 – ved hjælp af en horisontal og retligt bindende klausul, der gælder for hele aftalen – at sikre, at parterne i aftalen bevarer deres ret til at vedtage eller videreføre enhver foranstaltning vedrørende beskyttelse eller fremme af den kulturelle og sproglige mangfoldighed uafhængigt af den teknologi eller distributionsplatform, der anvendes, både online og offline;
   c) hvad regler om den digitale økonomi angår, opfordres til:
   i. at sikre grænseoverskridende datastrømme i overensstemmelse med den universelle ret til beskyttelse af personoplysninger
   ii. at udvise forsigtighed under forhandlinger om kapitlerne vedrørende beskyttelse af personoplysninger og privatliv
   iii. at anerkende, at databeskyttelse og retten til privatlivets fred ikke udgør nogen handelshindring, men grundlæggende rettigheder, som er forankret i artikel 39 i TEU, og artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt i artikel 12 i verdenserklæringen om menneskerettigheder; at anerkende, at et højt niveau af tillid er afgørende for at kunne udvikle en datadreven økonomi; at sikre fuld respekt for denne grundlæggende rettighed under behørig hensyntagen til den seneste udvikling inden for den digitale økonomi og i fuld overensstemmelse med EU-Domstolens afgørelse med hensyn til Safe Harbour; at indarbejde en omfattende, utvetydig, horisontal, selvstændig og retligt bindende bestemmelse på grundlag af GATS' artikel XIV, som fuldstændigt udelukker EU's nugældende og fremtidige juridiske ramme for beskyttelse af personoplysninger fra denne aftales anvendelsesområde, uden at der stilles betingelse om, at den skal være i overensstemmelse med andre dele af TISA; at sådanne bestemmelser skal finde anvendelse på alle andre bilag til TISA; omgående og formelt at støtte sådanne forslag i TISA's bilag om e-handel; at støtte forslag, der har til formål at sikre, at de nationale retlige rammer for beskyttelse af brugernes personoplysninger anvendes på en ikke-diskriminerende måde; at anvende de databeskyttelsesbestemmelser, der er fastlagt i bilaget om e-handel, på alle andre bilag til TISA, herunder bilag vedrørende finansielle tjenesteydelser
   iv. at sikre, at strømmene af personoplysninger vedrørende europæiske borgere foregår i fuld overensstemmelse med de gældende databeskyttelses- og -sikkerhedsregler i Europa; at sikre, at borgerne bevarer kontrollen med deres egne oplysninger; derfor at afvise alle generelle bestemmelser om datastrømme, der ikke henviser til den nødvendige overholdelse af databeskyttelsesstandarder
   v. straks og formelt at modsætte sig USA's forslag om oplysningers bevægelighed og forbud mod at anvende lokal infrastruktur i bilaget om e-handel
   vi. at antage, at en klart defineret og indbyrdes aftalt retlig ramme garanterer hurtig udveksling af oplysninger, når det er nødvendigt for at imødegå sikkerhedsmæssige trusler; at sikre, at GATS' artikel XIVa er gentaget i TISA's centrale tekst; at sikre, at nationale sikkerhedsbestemmelser er baserede på hensigtsmæssige nødvendighedskriterier; at afvise enhver udvidelse af anvendelsesområdet for den nationale sikkerhedsundtagelse forankret i GATS' artikel XIVa og eventuelle bagdøre i teknologi; omgående og formelt at modsætte sig sådanne forslag i TISA
   vii. at anerkende, at digital innovation er en drivkraft for økonomisk vækst og produktivitet i hele økonomien; at anerkende, at datastrømme er en afgørende drivkraft i servicesektoren, et vigtigt element i den globale værdikæde af traditionelle fremstillingsvirksomheder og afgørende for udviklingen af det digitale indre marked; derfor at søge at opnå et omfattende forbud imod tvungne datalokaliseringskrav og sikre, at TISA indeholder fremtidssikre regler og forebygger en fragmentering af den digitale verden; at overveje, at tvungne lokaliseringskrav, dvs. det, at tjenesteydere tvinges til at anvende lokal infrastruktur eller etablere en lokal tilstedeværelse som forudsætning for levering af tjenesteydelser, står i vejen for udenlandske direkte investeringer til og fra en part; derfor at bestræbe sig på at standse denne praksis i videst muligt omfang inden og uden for Europa under hensyn til de nødvendige undtagelser, der bygger på legitime offentlige formål, f.eks. forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder
   viii. at sikre, at bestemmelserne i den endelige aftale er i overensstemmelse med gældende og fremtidige lovgivning på EU-niveau, herunder EU's forordning om et fælles europæisk marked for elektronisk kommunikation, den generelle forordning om databeskyttelse, e-datadirektivet (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) og de 16 foranstaltninger i meddelelsen om det digitale indre marked; at sikre netneutralitet og et åbent internet; at sikre, at personoplysninger kun kan overføres uden for EU, hvis EU's databeskyttelseslovgivnings bestemmelser om overførsler til tredjelande respekteres, og især at garantere, at EU bevarer sin mulighed for at indstille overførslen af personoplysninger fra EU til tredjelande, når tredjepartens regler ikke er i overensstemmelse med EU's standarder, og når virksomhederne ikke benytter alternative metoder såsom bindende interne regler eller standardaftalebestemmelser og undtagelser, der er anført i artikel 26, stk. 1, i direktiv 95/46/EF, ikke indrømmes; at forhindre praksis med geografisk blokering og opretholde princippet om åben forvaltning af internettet; at samarbejde med parter i passende regi med henblik på at få vedtaget tilstrækkeligt høje databeskyttelsesstandarder
   ix. at fremme regelbaseret konkurrence i telesektoren til gavn for tjenesteudbydere og forbrugere; at afhjælpe vedvarende asymmetrier i lovgivningen vedrørende telekommunikationssektoren ved at forhindre parterne i at kræve lofter over udenlandske ejerandele, ved at indføre konkurrencefremmende regler for engrosadgang for etablerede udbyderes netværk, ved at sikre tydelige og ikkediskriminerende regler for licenser, ved at sikre reel adgang til de "sidste kilometer" infrastrukturer i eksportmarkederne for EU’s tjenesteydere ved at garantere reguleringsmyndighedernes uafhængighed og ved at understøtte en omfattende definition af telekommunikationstjenester, der dækker alle typer af net; at sikre lige vilkår for alle erhvervsdrivende, og at virksomheder fra tredjelande fra oligopolistiske markeder ikke udnytter fragmenteringen af EU-markedet; at sikre, at de lande, som har undertegnet TISA, respekterer princippet om åben og ikke-diskriminerende internetadgang for tjenesteudbydere og forbrugere; at sikre, at EU-operatører i lande, der deltager i TISA, har fair og symmetrisk markedsadgang inden for telekomtjenester, der er fri for ikke-toldmæssige handelshindringer og hindringer bag grænserne, herunder regelkrav, asymmetri i standarder, teknologiske betingelser eller begrænsninger
   x. på det kraftigste at støtte bestemmelserne om international mobilroaming og udvide dem til at omfatte internationale opkald og meddelelser; at øge offentligt tilgængelige oplysninger om detailtaksterne på kort sigt og at støtte lofter på lang sigt med henblik på at sænke priserne; at sikre, at TISA ikke skaber nogen hindring for bilaterale aftaler på dette område; at presse på for online forbrugerbeskyttelse, navnlig vedrørende uopfordrede kommercielle elektroniske beskeder
   xi. at sikre et effektivt samarbejde om beskatning af den digitale økonomi på grundlag af det arbejde, som Kommissionens platform for god forvaltningspraksis på skatteområdet har udført, og især sikre forbindelsen mellem beskatningen af og den reelle økonomiske aktivitet i sektorens virksomheder
   d) hvad bestemmelserne om mobilitet angår, opfordres til:
   i. at sikre, at intet vil forhindre EU og medlemsstaterne i at opretholde, forbedre og anvende arbejdsmarkeds- og socialbestemmelser, kollektive overenskomster og lovgivning om fysiske personers indrejse eller midlertidige ophold i EU's eller en medlemsstats område, herunder foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre, at fysiske personer bevæger sig ordentligt over grænserne, som f.eks. adgangs- eller indrejsetilladelser i overensstemmelse med direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere at sikre, at de minimale arbejds- og ansættelsesvilkår i værtslandet er gældende for alle tjenesteydere, som får adgang til EU, både i dag og i fremtiden; at sikre, at alle arbejdstagere, der kommer til Europa, uanset deres hjemland, nyder samme arbejdstagerrettigheder som statsborgere i værtslandet, og at princippet om lige løn for lige arbejde overholdes; at sikre, at de otte grundlæggende ILO-konventioner ratificeres og gennemføres effektivt af TISA-parterne; at opfordre alle parter til at ratificere og gennemføre de grundlæggende ILO-standarder og til at fremme andre relevante ILO-konventioner og FN-resolutioner; at sikre, at EU's og medlemsstaternes arbejdsmarkedslovgivning og kollektive overenskomster respekteres på EU's område; at styrke EU’s overvågnings- og håndhævelsesmekanisme for at forhindre overtrædelser; at tilskynde medlemsstaterne til at øge de ressourcer, der er til rådighed for arbejdstilsynene; hurtigst muligt at samle og fremlægge detaljerede oplysninger om antallet og typen af de tjenesteudbydere, som for øjeblikket opererer i EU under leveringsmåde 4, herunder varigheden af deres ophold; at sikre en langt mere effektiv grænseoverskridende adgang til data inden for EU i fremtiden; at medtage en sikkerhedsklausul, der forhindrer virksomheder i at omgå eller undergrave retten til at gennemføre faglige aktioner gennem brug af arbejdstagere fra tredjelande i forhandlinger om kollektive overenskomster og arbejdskonflikter, og at tillade, at TISA-deltagerne anvender enhver nødvendig sikkerhedsforanstaltning, hvis der skulle opstå pres på de nationale lønninger, hvis husarbejderes rettigheder bringes i fare, eller hvis andre aftalte standarder krænkes i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i artikel X i GATS at tilskynde alle kontraherende parter til at overholde OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder
   ii. at erindre om, at forpligtelserne i henhold til leveringsmåde 4 kun gælder bevægeligheden for højtkvalificerede fagfolk, såsom personer med en universitetsgrad eller tilsvarende kandidatgrad eller ansat i en ledende stilling, med et specifikt formål, i et begrænset tidsrum og på præcise bestemmelser, der fremgår af den nationale lovgivning i det land, hvor tjenesteydelsen udføres, og af en kontrakt under overholdelse af national lovgivning; opfordrer i denne forbindelse til, at artikel 16 i servicedirektivet (2006/123/EF) tages i betragtning og gennemføres; at afvise væsentlige ændringer af leveringsmåde 4 i GATS og at overveje en revision af direktiv 2014/66/EU om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere
   iii. at anerkende bilaget om leveringsmåde 4 som en offensiv interesse for Europa, eftersom folk i liberale erhverv i EU er veluddannede og mobile, og eftersom EU's virksomheder i stigende grad har behov for specifikke færdigheder fra udlændinge i liberale erhverv i Europa og deres medarbejdere uden for Europa for at understøtte etableringen af nye forretningsaktiviteter; at sikre, at denne mobilitet er til fordel ikke kun for europæiske virksomheder, men også for europæiske arbejdstagere
   iv. at modsætte sig alle bestemmelser vedrørende visa og andre indrejseprocedurer, undtagen bestemmelser, der har til formål at øge gennemsigtigheden og strømline de administrative procedurer; at sikre, at TISA ikke finder anvendelse på foranstaltninger over for fysiske personer, der søger adgang til en af parternes arbejdsmarked, og ej heller på foranstaltninger vedrørende statsborgerskab, bopæl eller fast beskæftigelse; at opstille passende garantier for at sikre, at midlertidige tjenesteydere vender tilbage til deres hjemland
   v. at søge at indføre et horisontalt forbud imod kravet om etablering af en handelsmæssig tilstedeværelse eller om, at man skal være bosiddende, for at kunne udbyde liberale tjenesteydelser; at begrænse anvendelsesområdet for bilaget om liberale tjenesteydelser til listen over engagementer, som de enkelte parter har indgået
   vi. at stræbe imod at skabe en ramme om den gensidige anerkendelse af uddannelse, akademiske niveauer og faglige kvalifikationer, navnlig inden for arkitektur, revision og jura, idet man samtidig sikrer leverandørernes kompetence og dermed kvaliteten af de leverede tjenester i overensstemmelse med EU’s direktiver om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og samtidig undgå en automatisk og kvantitativ anerkendelse af universitetsdiplomer
   vii. at anmode om, at der fastlægges en klar definition af de arbejdstagere, der er omfattet af bilaget om leveringsmåde 4
   e) hvad bestemmelserne om finansielle tjenesteydelser angår, opfordres til:
   i. at nå en aftale, som indeholder et ambitiøst, men afbalanceret bilag, der dækker alle typer af finansielle tjenesteydelser, navnlig i bank- og forsikringssektoren, der går ud over GATS-bilaget om finansielle tjenesteydelser, og som fremmer en langsigtet bæredygtig vækst i overensstemmelse med Europa 2020-strategiens mål; at sigte imod at styrke stabiliteten af det finansielle system og de enkelte finansielle institutioner og at garantere fuld overensstemmelse med de lovgivningsmæssige rammer efter krisen og garantere retfærdig konkurrence mellem udbydere af finansielle tjenesteydelser; at opnå en aftale, som skaber merværdi og beskyttelse af europæiske forbrugere i form af opadgående konvergens inden for finansiel regulering og et bredere udvalg af finansielle tjenesteydelser; at søge at sikre tilstrækkelig beskyttelse af forbrugere, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger og retten til privatlivets fred samt levering af forståelige og korrekte oplysninger, hvilket er af afgørende betydning for at begrænse informationsasymmetri
   ii. at forpligte TISA's parter til gennemførelsen og anvendelsen af internationale standarder for regulering og tilsyn med den finansielle sektor som f.eks. de standarder, der er godkendt af G20, Baselkomitéen for Banktilsyn, Rådet for Finansiel Stabilitet, Den Internationale Børstilsynskommission og Den Internationale Forsikringstilsynsorganisation; at træffe foranstaltninger for at sikre, at de centrale elementer i WTO's aftalememorandum om finansielle tjenesteydelser medtages i TISA, og samtidig forbedre udarbejdelsen af aftalememorandummet for at bringe det i overensstemmelse med de helt aktuelle politiske linjer i EU på disse områder; at sikre, at TISA bidrager til at bekæmpe dobbeltbeskatning og på ingen måde fremmer eller skaber smuthuller for skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning eller hvidvaskning af penge; at forfølge dybe forpligtelser (især om markedsadgang) fra lande, som på nuværende tidspunkt ikke har nogen bilaterale handelsaftaler med EU, såsom Australien, New Zealand, Hongkong og Taiwan, meget begrænsede forpligtelser på WTO-plan, som f.eks. Chile og Tyrkiet, eller meget begrænsede bilaterale forpligtelser vedrørende finansielle tjenesteydelser, såsom Mexico
   iii. i TISA at medtage en forsigtighedsbetonet udskillelsesmekanisme, som bygger på den, der findes i den omfattende økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem EU og Canada, der sikrer en parts suveræne ret til at afvige fra dens handelsforpligtelser og træffe enhver foranstaltning, den finder nødvendig, for at regulere den finansielle sektor og banksektoren af tilsynsmæssige årsager med henblik på at sikre stabiliteten og integriteten af en parts finansielle system
   iv. at sikre, at der inden for finansielle tjenesteydelser ikke vil blive givet nye tilsagn, som ville kunne bringe EU’s finansielle regulering i fare ved at tvinge EU til at trække sine styrkede reguleringsmæssige rammer for den finansielle sektor tilbage eller forhindre EU i at anvende lovgivning til at tackle overdreven risikotagning fra de finansielle institutioners side; at sikre, at ingen af bestemmelserne i denne aftale vil begrænse EU’s tilsynsmyndigheders evne til at tillade eller nægte de nuværende eller nye finansielle produkter i overensstemmelse med EU's retlige rammer
   v. idet man samtidig understreger behovet for at øge adgangen til finansielle tjenesteydelser på verdensplan i betragtning af deres betydning for økonomisk vækst, at udelukke grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser fra EU's forpligtelser, herunder porteføljeforvaltning, indtil der er konvergens i den finansielle regulering på højeste niveau, undtagen i meget begrænsede og velbegrundede tilfælde, såsom sager om genforsikringsydelser mellem virksomheder; navnlig at vurdere, at klare og hensigtsmæssige regler og procedurer for godkendelse af virksomheder, der er etableret i tredjelande med henblik på at levere sådanne tjenester i EU, og, hvor det er relevant, den udtrykkelige anerkendelse fra EU's side af, at disse selskabers hjemland har en retskraftig ramme for regulering og tilsyn, der svarer til EU’s, er en forudsætning for at sikre, at ingen ikke-tilsynsunderlagt enhed er i stand til at handle i EU, og at der er lige konkurrencevilkår mellem europæiske og udenlandske virksomheder, uanset deres jurisdiktion; samtidig med TISA omgående at tage skridt til at mindske afstanden mellem de forskellige måder, hvorpå landene på nuværende tidspunkt anerkender ækvivalensen af andre jurisdiktioners retlige og tilsynsmæssige systemer, hvilket i øjeblikket skaber opsplitning på de globale markeder for finansielle tjenesteydelser, ved at nå til en fælles forståelse af, at en afgørelse om ækvivalens bør være resultatet af en gennemsigtig vurdering af, hvorvidt hver jurisdiktions regler når samme mål og forståelse af, at en sådan afgørelse, selvom den bør følge tidligere og regelmæssige bilaterale dialoger, kan være ensidig, når gensidig anerkendelse ikke er mulig
   vi. at anmode om en grundig forudgående uafhængig konsekvensanalyse af de økonomiske og sociale konsekvenser af yderligere finansiel liberalisering inden for rammerne af TISA
   vii. at anerkende, at genreguleringstiltagene efter den finansielle krise endnu ikke er afsluttet, herunder krav om visse retlige former, opsplitning (f.eks. bankopdelinger), ændring af virksomheder og nedskalering
   f) hvad bestemmelserne om logistik angår, opfordres til:
   i. at opnå et ambitiøst, men afbalanceret resultat for transportsektoren, hvilket er af kritisk betydning for en bæredygtig udvikling af globale værdikæder; at øge tempoet, pålideligheden, sikkerheden og interoperabiliteten af transporttjenesteydelser til gavn for erhvervskunder og individuelle brugere og arbejdstagere; at sikre sammenhæng med EU’s klimapolitik; at huske på betydningen af transport- og leveringstjenester for den europæiske økonomi og beskæftigelse, idet europæiske redere kontrollerer 40 % af verdens handelsflåde, luftfartsindustrien giver job til over 5 mio. personer og den europæiske jernbaneindustri tegner sig for over halvdelen af verdensproduktionen af jernbaneudstyr og -tjenester, ligesom vejtransporten stadig er vigtig for logistikken i EU; derfor at anerkende transporttjenesternes potentiale med hensyn til at nedbringe arbejdsløsheden i Europa; at sikre, at man i forhandlingerne er opmærksomme på den hurtige udvikling inden for transportsektoren og den voksende betydning af transportformer baseret på deleøkonomi i europæernes dagligdag; at kræve, at udenlandske selskaber handler i fuld overensstemmelse med EU’s eksisterende forskriftsmæssige standarder, når de leverer deres transport- eller leveringstjenesteydelser på EU’s område
   ii. at søge forbedret adgang til udenlandske markeder og en reduktion af omfanget af konkurrencebegrænsende lovgivningspraksis, især den type, der er skadelig for miljøet og mindsker transporttjenesteydelsernes effektivitet, og de restriktioner, som er indført af ikke-EU-lande med hensyn til udenlandsk ejerskab, og samtidig bevare de offentlige myndigheders ret til at lovgive på transportområdet og sikre den offentlige transport; at afhjælpe restriktioner inden for cabotagesektoren og at undgå, at fartøjer vender tomme tilbage fra deres værtslande, navnlig i bilagene om sø- og lufttransport
   iii. at forelægge bestemmelser, der tager sigte på at styrke passagerrettigheder, især i bilaget om lufttransport, og også i forbindelse med alle transportformer, således at aftalen også er til gavn for forbrugerne
   iv. at bevare medlemsstaternes rettigheder med hensyn til gældende eller fremtidige nationale bestemmelser eller bilaterale eller multilaterale aftaler om vejtransport, herunder krav om transittilladelse; at udelukke alle bestemmelser, der letter professionelle chaufførers indrejse og ophold, fra anvendelsesområdet for bilaget om vejtransport; at afvise ethvert krav om at indgå leveringsmåde 4-forpligtelser i vejtransportsektoren
   v. at sikre konsekvens med internationale standarder, såsom standarder vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation og Organisationen for International Civil Luftfart, og at betragte dem som minimumsstandarder, og at imødegå enhver svækkelse af disse internationale standarder; at forfølge bindende internationale handelsregler for sø- og lufttransport som et langsigtet mål; at sikre anvendelsen af de ILO-konventioner, der er relevante for logistik- og transportsektorerne, f.eks. konventionen om søfarendes arbejdsforhold; at understrege, at EU’s og medlemsstaternes lovgivning giver fordele for arbejdstagere, herunder sikkerhed, forbrugere og miljø; at understrege, at alle, der leverer tjenesteydelser inden for EU, hvad enten de er indenlandske eller udenlandske, skal overholde denne lovgivning; at anerkende, at kvaliteten af ydelserne er uløseligt forbundet med kvaliteten af beskæftigelsen og de eksisterende lovgivningsmæssige rammer
   vi. at finde den rette balance mellem liberalisering af den konkurrencebetonede postsektor, der er afgørende for den yderligere udvikling af tjenester og digital økonomi, og beskyttelsen af universelle posttjenester, som spiller en afgørende rolle i fremme af social, økonomisk og territorial samhørighed; derfor at forhindre konkurrencebegrænsende tværsubsidiering og øge adgangen til ikke-EU-landes markeder, samtidig med at det sikres, at forsyningspligten opfyldes, således som denne defineres af de enkelte parter
   vii. at minde om den afgørende rolle, som søfarten spiller i verdensøkonomien, både som et erhverv i sig selv og som formidler af international handel; at fremme en klar tekst med stærke tilsagn om at sikre adgang til havne, såvel som markedsadgang og national behandling for internationale søtransporttjenester
   g) hvad bestemmelser om indenlandsk lovgivning og gennemsigtighed angår, opfordres til:
   i. retligt at sikre europæiske, nationale og lokale myndigheders fulde ret til at lovgive i offentlighedens interesse på en måde, der ikke er mere restriktiv end GATS, og ikke er omfattet af nødvendighedstests; at sikre, at bilagenes bestemmelser ikke er mere restriktive end de principper, der er forankret i GATS's artikel VI eller i EU-lovgivningen
   ii. at anerkende, at forhandlingsparterne bygger på retsstatsprincipper og et uafhængigt retssystem med klagemuligheder, der sikrer borgernes og investorernes rettigheder
   iii. at fremme forsvarlig forvaltning og fremme god praksis inden for administrative, regulerende og lovgivningsmæssige processer ved at tilskynde til en bred indførelse af foranstaltninger, der styrker beslutningstagernes uafhængighed, øger gennemsigtigheden og den demokratiske ansvarlighed af beslutningerne og mindsker bureaukratiet; at understrege, at forbruger-, sundheds- og miljøbeskyttelse og sikkerhed samt arbejdstagerrettigheder skal være det centrale for lovgivningsindsatsen; at sikre, at eventuelle ændringer af EU’s niveauer af lovgivningsmæssig beskyttelse kun kan forekomme opad og aldrig nedad
   iv. at sikre, at forsyningspligtydelser garanteres, således at f.eks. personer, der bor i afsides beliggende regioner, grænseområder eller bjergområder eller på øer, nyder samme standard for tjenesteydelser som personer, der bor i byområder, og ikke betaler mere
   v. at anerkende, at et bilag om indenlandsk lovgivning bør forhindre parterne i at indføre forklædte handelshindringer og pålægge udenlandske virksomheder unødvendige byrder, navnlig når disse ansøger om forskellige typer af tilladelser; at sikre, at indenlandsk regulering fortsætter med at opfylde offentlige politiske mål
   vi. at sikre, at der gælder aftalte regler for handelsrelaterede foranstaltninger, såsom krav og procedurer vedrørende kvalifikationer og licenser, og kun i sektorer, hvor en part har indgået forpligtelser
   vii. at anmode om og offentliggøre en juridisk udtalelse inden Parlamentets afstemning om den endelige aftale med henblik på at foretage en grundig vurdering af de to bilag om indenlandsk regulering og gennemsigtighed i lyset af EU-lovgivningen, og at vurdere, hvorvidt de juridiske forpligtelser i disse bilag allerede overholdes i EU
   viii. klart at definere lovgivningsprincipperne gennemsigtighed og objektivitet med henblik på at sikre, at disse begreber ikke bliver til generelle bestemmelser
   ix. at gøre oplysninger om handelsrelaterede forordninger og om, hvordan de forvaltes, herunder de forordninger, der finder anvendelse på lokalt myndighedsplan, offentligt tilgængelige online; at lægge vægt på regler vedrørende licenser og tilladelser; specifikt at presse på for at få oprettet en webbaseret kvikskranke med informationer til SMV'er og at inkludere SMV'er i oprettelsen heraf
   x. at sikre, at de administrationsgebyrer, som udenlandske virksomheder afkræves, er rimelige og ikke-forskelsbehandlende, at der forefindes tilstrækkelige klagemuligheder ved de nationale domstole, og at kendelserne afsiges inden for en rimelig frist
   xi. at bevare EU's praksis med at gennemføre offentlige høringer forud for fremlæggelse af lovgivningsforslag; at sikre, at der tages behørigt hensyn til resultaterne af disse høringer under forhandlingerne
   xii. at modsætte sig alle forslag, hvori man kræver obligatorisk fremlæggelse af forslag til retsakter, inden de offentliggøres; at erindre, at de berørte parter har forskellig adgang til ressourcer og ekspertise, og at sikre, at indførelsen af en frivillig interessenthøringsproces i TISA ikke medfører, at organisationer med bedre finansiering foretrækkes
   h) hvad regler fra andre reguleringsmæssige discipliner angår, opfordres til:
   i. at anerkende, at TISA er en mulighed for at sikre konkurrencen i henhold til reglerne og ikke for reglernes egen skyld
   ii. at sikre, at gensidigt indgåede forpligtelser overholdes i praksis, at give mulighed for effektive repressalier og at afskrække fra manglende opfyldelse af forpligtelser; følgelig i aftalen at inkludere en tvistbilæggelsesmekanisme mellem stater, der kan anvendes, indtil aftalen er multilateraliseret, og WTO's tvistbilæggelsesmekanismer er tilgængelige; at revidere forordning (EU) nr. 654/2014 om udøvelsen af Unionens rettigheder for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af internationale handelsregler for at sikre, at EU kan træffe gengældelsesforanstaltninger i tjenesteydelsessektorerne
   iii. at forsvare indføjelsen af et bilag om offentlige indkøb med henblik på at maksimere europæiske virksomheders deltagelse i udenlandske udbud, samtidig med at EU’s kriterier, herunder sociale og miljømæssige kriterier, og procedurer i europæiske udbud, navnlig for så vidt angår SMV'ers adgang til offentlige kontrakter, kriterier for støtteberettigelse baseret på de udvælgelseskriterier, som er baseret på det bedste forhold mellem kvalitet og pris, og de tærskler, under hvilke forpligtelserne ikke finder anvendelse; at afhjælpe den manglende gennemsigtighed og hindringer for markedsadgang for ikke-europæiske udbud og at fordømme den manglende gensidighed på dette område på alle forvaltningsniveauer, hvilket illustreres af fortrinsbehandlingen af indenlandske virksomheder i adskillige lande, samtidig med at der gives mulighed for at vælge markedsadgang og national behandling af hensyn til multilateralisering; at tilskynde til ratificering og gennemførelse af WTO's aftale om offentlige indkøb og revisionen heraf i 2011 for de parter, der endnu ikke har ratificeret og gennemført aftalen; at opfordre Den Europæiske Union til med "American Business Act" som eksempel at indføre en "European Business Act", der fremmer den økonomiske udvikling for SMV'er og europæisk industri
   iv. at sikre, at EU's små og mellemstore tjenesteudbydere beskyttes imod urimelig handelspraksis fra tjenesteudbydere fra lande uden for EU
   v. at reducere unødvendige handelshindringer inden for energi- og miljørelaterede tjenester, især dem der vedrører udvikling og fremme af vedvarende energi og miljøvenlige teknologier, og samtidig bibeholde muligheden for at tage forbehold i forbindelse med markedsadgang og national behandling inden for alle leveringsmåder, eftersom et stigende antal tjenester som f.eks. installation, administration og reparation, sælges sammen med produkterne på disse to områder; at anerkende den eksplicitte anerkendelse af de enkelte parters suverænitet over energiressourcer i tråd med traktatens bestemmelser, og til retligt at sikre, gennem en forbedring af de tilsvarende GATS-bestemmelser, bevarelsen af EU's ret til at regulere, navnlig med henblik på at opfylde de europæiske mål, hvad angår bæredygtighed, klimapolitik, sikkerhed og rimelige priser
   vi. at sikre, at kommende indkøbsforpligtelser ikke strider imod de enkelte parters nationale lovgivning
   i) hvad offentlig og politisk rækkevidde angår, opfordres til:
   i. at sikre den højest mulige grad af gennemsigtighed, dialog og ansvarlighed
   ii. at holde Parlamentet fuldt ud underrettet og opdateret i alle faser af forhandlingerne; at sikre, at alle medlemmer af Europa-Parlamentet får alle forhandlingsdokumenterne vedrørende TISA samt Kommissionens interne dokumenter, såsom detaljerede referater af forhandlingsrunder og grundige vurderinger af TISA-parters tilbud, forudsat, at der sikres fortrolighed; i overensstemmelse med WTO’s politik, EU-Domstolens retspraksis om klassificerede dokumenter og de begrænsninger, der er nedfældet i EU-retten, navnlig i forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt, at gøre forhandlingsdokumenter offentligt tilgængelige med undtagelse af dem, der klassificeres som følsomme dokumenter med en klar begrundelse i det enkelte tilfælde
   iii. at glæde sig over den betydelige indsats for at øge gennemsigtigheden over for offentligheden siden valget til Europa-Parlamentet i 2014, herunder over offentliggørelsen af EU's markedsadgangstilbud og mandatet fra Rådet; at fremme disse bestræbelser ved at stille faktablade, der forklarer aftalens enkelte dele på en klar og forståelig måde, til rådighed for parterne i aftalen og ved at offentliggøre faktuelle tilbagemeldinger runde for runde på Europa-webstedet; at opfordre vores forhandlingspartnere til at gå endnu videre med hensyn til åbenhed for at undgå, at TISA forhandles under betingelser, der er mindre gennemskuelige end dem, der er fastlagt i WTO-regi
   iv. at sikre EU-institutionernes alvorlige og fortsatte engagement med alle relevante berørte parter under hele forhandlingsprocessen; at opfordre til, at dette engagement øges, efterhånden som forhandlingerne skrider frem, så det europæiske civilsamfund, arbejdsmarkedets parter og andre interessenters forventninger i tilstrækkeligt omfang tages i betragtning, herunder inden for rammerne af civilsamfundsdialogen; at understrege, at medlemsstater, der har fastsat forhandlingsdirektiverne, spiller en grundlæggende rolle i denne sammenhæng
   v. at tilskynde medlemsstaterne til at inddrage og høre deres nationale parlamenter så vel som de lokale og regionale myndigheder og holde dem behørigt orienteret om de igangværende forhandlinger
   vi. at invitere lokale og regionale myndigheders repræsentanter, som er repræsenteret på EU-plan af Regionsudvalget, til de dialoger, der tilrettelægges af Kommissionen i starten og slutningen af hver forhandlingsrunde;

2.  anmoder Kommissionen om fuldt ud at tage hensyn til denne beslutning og give et svar senest seks måneder efter dens vedtagelse;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning med Parlamentets henstillinger til Kommissionen samt til Rådet, medlemsstaternes parlamenter og regeringer og alle TISA-parters myndigheder parlamenter til orientering.

(1) https://www.wto.org/english/docs_e/legal_e/26-gats_01_e.htm
(2) TN/S/36.
(3) http://eeas.europa.eu/delegations/wto/press_corner/all_news/news/2012/20120705_advancing_negotiations_services.htm
(4) http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2015/03/150310-trade-services-agreement-negotiating-mandate-made-public/
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0325.
(6) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2014/july/tradoc_152702.pdf
(7) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2014/july/tradoc_152702.pdf
(8) http://trade.ec.europa.eu/doclib/press/index.cfm?id=1254
(9) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/march/tradoc_153264.pdf
(10) EUT C 61 E af 10.3.2004, s. 289.


En ny strategi for ligestilling og kvinders rettigheder efter 2015
PDF 169kWORD 68k
Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2016 om den nye strategi for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kvinder og mænd i Europa efter 2015 (2016/2526(RSP))
P8_TA(2016)0042B8-0150/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Beijing-erklæringen og den tilhørende handlingsplan, som blev vedtaget på den fjerde verdenskvindekonference den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, som blev vedtaget på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing+5 (2000), Beijing+10 (2005), Beijing+15 (2010) og Beijing+20 (2015),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. februar 1996 "Integrering af lige muligheder for kvinder og mænd i alle fællesskabspolitikker og -aktioner" (COM(1996)0067), hvori den forpligtede sig til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i alle sine aktiviteter og politikker på alle niveauer og dermed reelt indføre princippet om kønsmainstreaming,

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som Rådet vedtog i marts 2011,

–  der henviser til Kommissionens forskningsrapport af 21. september 2010 med titlen "Evaluation of the strengths and weaknesses of the strategy for equality between women and men 2010-2015" (evaluering af styrker og svagheder ved strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2010 "Fornyet vilje til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder - Et kvindecharter" (COM(2010)0078),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015(1),

–  der henviser til analysen af den offentlige høring om "ligestilling mellem mænd og kvinder i EU", som blev offentliggjort i oktober 2015,

–  der henviser til den nye køreplan "Et nyt afsæt for at klare udfordringerne i forbindelse med balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier", der er en pakke med lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag, som Kommissionen offentliggjorde i august 2015,

–  der henviser til resultatet af mødet i Europa-Kommissionens Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder den 26. november 2015,

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2015 med titlen "Strategic engagement for gender equality 2016-2019" (strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) (SWD(2015)0278),

–  der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik (EPSCO) den 7. december 2015, særlig stk. 35,

–  der henviser til formandskabstrioens erklæring om ligestilling af 7. december 2015 fremsat af Nederlandene, Slovakiet og Malta,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om en ny strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder og kvinders rettigheder efter 2015 (O-000006/2016 – B8-0103/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en central værdi for EU – som det anerkendes i traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder – som EU har forpligtet sig til at integrere i alle sine aktiviteter, og til, at ligestilling er afgørende som et strategisk mål for at nå Europa 2020-målene om vækst, beskæftigelse og social inklusion;

B.  der henviser til, at retten til ligebehandling er en afgørende grundlæggende rettighed, som er anerkendt i Den Europæiske Unions traktater og er dybt forankret i det europæiske samfund, og til, at den er af afgørende betydning for den fremtidige udvikling af dette samfund og bør anvendes i lovgivning, i praksis, i retspraksis og i hverdagslivet;

C.  der henviser til, at EU traditionelt har taget nogle vigtige skridt til at styrke kvinders rettigheder og ligestilling, men at der har været en opbremsning hvad angår politisk handling og politiske reformer for ligestilling på EU-plan i løbet af det seneste årti; der henviser til, at Kommissionens tidligere strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd for 2010-2015 ikke var omfattende nok til at bidrage til ligestilling på europæisk og internationalt plan, og til, at de mål, der var fastsat deri, ikke er blevet opfyldt på en effektiv måde; der henviser til, at en ny strategi for perioden efter 2015 vil være nødt til at skabe ny drivkraft og levere konkrete tiltag for at styrke kvinders rettigheder og fremme ligestillingen;

D.  der henviser til, at det i vurderingen af strategien for 2010-2015 og af interessenternes holdninger, som fremlægges i Kommissionens forskningsrapport med titlen "Evaluation of the strengths and weaknesses of the strategy for equality between women and men 2010-2015", understreges, at det er behov for en yderligere styrkelse af den strategiske tilgang, som blev indført i 2010;

E.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 9. juni 2015 i klare vendinger opfordrede til en ny, separat strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd og kvinders rettigheder; der henviser til, at resultaterne af den offentlige høring viste, at 90 % af respondenterne gik ind for en ny strategi;

F.  der henviser til, at konklusionerne fra samlingen i EPSCO-Rådet den 7. december 2015 (stk. 35) opfordrer Kommissionen til "at vedtage en meddelelse om en ny strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015"; der henviser til, at formandskabstrioen i sin erklæring af 7. december 2015 forpligtede sig til at forelægge EPSCO-Rådet et udkast til Rådets konklusioner om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015;

1.  minder om, at Kommissionen i medfør af artikel 2 i TEU og chartret om grundlæggende rettigheder er forpligtet til at træffe foranstaltninger til støtte for ligestilling mellem kvinder og mænd;

2.  bemærker, at Kommissionen tidligere klart givet sin opbakning til en klar, åben, legitim og offentlig meddelelse om en strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd, som skulle godkendes af alle EU's institutioner på højeste politiske niveau;

3.  finder det beklageligt, at Kommissionens arbejdsprogram for 2016, som blev offentliggjort i november 2015, ikke specifikt nævner EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015; beklager dybt, at Kommissionen den 3. december 2015 kun offentliggjorde et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Strategic engagement for gender equality 2016-2019" og derved ikke bare fremlagde et nedjusteret internt dokument, men også begrænsede varigheden af sine foranstaltninger;

4.  hilser det velkomment, at Kommissionen i august 2015 offentliggjorde sin køreplan "Et nyt afsæt for at klare udfordringerne i forbindelse med balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier", der er en pakke med lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at tage fuldt ansvar for at forbedre gennemførelsen af principperne for lige behandling og lige muligheder for mænd og kvinder på nationalt plan;

6.  beklager, at EPSCO-Rådet den 7. december 2015 ikke kunne nå til enighed om en officiel holdning til flere spørgsmål vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer, som Parlamentet har ventet længe på;

7.  glæder sig over Kommissionens tilgang som præsenteret i ovennævnte arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om en strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd, men beklager dybt, at der mangler konkrete benchmarks og et øremærket budget, uden hvilke man hverken kan måle eller opnå fremskridt i forhold til mål og indikatorer;

8.  opfordrer Kommissionen til at genoverveje sin beslutning og vedtage en meddelelse om en ny strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd og kvinders rettigheder 2016-2020, som adresserer ligestillingsproblematikker, og som er i overensstemmelse med den internationale dagsorden, nemlig slutdokumentet fra Beijing+20 fra 2015 og den nye ramme for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser (2016-2020);

9.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med Parlamentet og Rådet og opfordrer til et EU-topmøde om ligestilling mellem kvinder og mænd og kvinders rettigheder med henblik på at indkredse de fremskridt, der er opnået, og give fornyede tilsagn i forbindelse med det snarlige EPSCO-Råd i marts 2016;

10.  erindrer om, at gennemførelsen af EU-lovgivning og EU's politiske instrumenter skal ske i overensstemmelse med nærhedsprincippet og princippet om "merværdi", at ensartede regler ikke altid er nødvendige for at sikre det indre markeds praktiske og konkurrencedygtige funktion, og at Kommissionen skal tage hensyn til, hvilke administrative byrder der følger af dens lovgivningsmæssige forslag, og til en forskellig kulturel kontekst og praksis i forskellige medlemsstater;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0218.

Juridisk meddelelse