Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 25. februar 2016 - BruxellesEndelig udgave
Bemyndigelse af Østrig og Malta til at undertegne og ratificere Haagerkonventionen af 15. november 1965 ***
 Aftale mellem EU og San Marino om automatisk udveksling af finansielle kontooplysninger *
 Kroatiens tiltrædelse af konventionen om beskyttelse af Unionens finansielle interesser *
 Europæisk arbejdsformidlingsnet, arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af de europæiske arbejdsmarkeder ***I
 Indførelse af påtrængende autonome handelsforanstaltninger for Tunesien ***I
 Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen – EGF/2015/007 BE/Hainaut-Namur Glass
 Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: årlig vækstundersøgelse 2016
 Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2016
 Styring af det indre marked inden for det europæiske semester 2016
 Indledning af forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Tunesien
 Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2014
 Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2014
 Indledning af forhandlinger om frihandelsaftaler med Australien og New Zealand
 Indførelse af kompatible systemer til registrering af selskabsdyr i alle medlemsstater
 Den humanitære situation i Yemen

Bemyndigelse af Østrig og Malta til at undertegne og ratificere Haagerkonventionen af 15. november 1965 ***
PDF 246kWORD 61k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. februar 2016 om udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Republikken Østrig til i Den Europæiske Unions interesse at undertegne og ratificere og af Malta til i Den Europæiske Unions interesse at tiltræde Haagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål (13777/2015 – C8-0401/2015 – 2013/0177(NLE))
P8_TA(2016)0052A8-0018/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13777/2015),

–  der henviser til Haagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål (13777/15/ADD1),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 81, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8‑0401/2015),

–  der henviser til udtalelse fra Domstolen af 14. oktober 2014(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A8-0018/2016),

1.  godkender udkastet til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Republikken Østrig til i Den Europæiske Unions interesse at undertegne og ratificere og af Malta til i Den Europæiske Unions interesse at tiltræde Haagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Det Permanente Bureau under Haagerkonferencen om International Privatret.

(1) Udtalelse fra Domstolen af 14. oktober 2014, 1/13, ECLI:EU:C:2014:2303.


Aftale mellem EU og San Marino om automatisk udveksling af finansielle kontooplysninger *
PDF 241kWORD 60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. februar 2016 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af ændringsprotokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken San Marino om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (COM(2015)0518 – C8-0370/2015 – 2015/0244(NLE))
P8_TA(2016)0053A8-0025/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2015)0518),

–  der henviser til udkast til ændringsprotokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken San Marino om fastlæggelse af foranstaltninger svarende til dem, der er fastlagt i Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (13448/2015),

–  der henviser til artikel 115 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra b), og stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0370/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59, artikel 108, stk. 7, og artikel 50, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0025/2016),

1.  godkender indgåelsen af ændringsprotokollen til aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken San Marinos regering og parlament.


Kroatiens tiltrædelse af konventionen om beskyttelse af Unionens finansielle interesser *
PDF 243kWORD 61k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. februar 2016 om henstilling til Rådets afgørelse om Kroatiens tiltrædelse af konventionen af 26. juli 1995, udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, protokollen af 27. september 1996, udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, til konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers interesser, protokollen af 29. november 1996, udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om præjudiciel fortolkning ved De Europæiske Fællesskabers Domstol af konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og anden protokol af 19. juni 1997, udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, til konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (COM(2015)0458 – C8-0296/2015 – 2015/0210(NLE))
P8_TA(2016)0054A8-0019/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens henstilling til Rådet (COM(2015)0458),

–  der henviser til artikel 3, stk. 4 og 5, i akten om Kroatiens tiltrædelse, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0296/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0019/2016),

1.  godkender Kommissionens henstilling;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.


Europæisk arbejdsformidlingsnet, arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af de europæiske arbejdsmarkeder ***I
PDF 248kWORD 96k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk arbejdsformidlingsnet, arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne (COM(2014)0006 – C7-0015/2014 – 2014/0002(COD))
P8_TA(2016)0055A8-0224/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0006),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 46 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0015/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 4. juni 2014(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 25. juni 2014(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 2. december 2015 forpligtede sig til at godkende Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0224/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentet og Rådets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. februar 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2016/… om et europæisk arbejdsformidlingsnet (Eures), arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne og om ændring af forordning (EU) nr. 492/2011 og (EU) nr. 1296/2013

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/589).

(1) EUT C 424 af 26.11.2014, s. 27.
(2) EUT C 271 af 19.8.2014, s. 70.


Indførelse af påtrængende autonome handelsforanstaltninger for Tunesien ***I
PDF 268kWORD 72k
Tekst
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets ændringer af 25. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af påtrængende autonome handelsforanstaltninger for Republikken Tunesien (COM(2015)0460 – C8–0273/2015 – 2015/0218(COD))(1)
P8_TA(2016)0056A8-0013/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGER Ændringer: Den nye eller ændrede tekst markeres med fede typer og kursiv; udgået tekst markeres med symbolet ▌.

til Kommissionens forslag
P8_TA(2016)0056A8-0013/2016
---------------------------------------------------------
P8_TA(2016)0056A8-0013/2016

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/...
om indførelse af hastende autonome handelsforanstaltninger for Republikken Tunesien
[Ændring 1-4, medmindre andet er angivet]

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side(2) ("aftalen") danner grundlaget for forbindelserne mellem Unionen og Tunesien.

(2)  Efter terrorangrebet den 26. juni 2015 i nærheden af Sousse i Tunesien erklærede Rådet i sine konklusioner af 20. juli 2015, at Unionen i samråd med sine medlemsstater ville undersøge muligheden for at træffe ekstraordinære og midlertidige foranstaltninger til støtte af den tunesiske økonomi.

(3)  Olivenolie er Tunesiens vigtigste landbrugseksportvare til Unionen, og olivenolieindustrien er en vigtig del af landets økonomi, ligesom det er tilfældet for nogle regioner i visse medlemsstater.

(4)  I overensstemmelse med målene i den europæiske naboskabspolitik og i aftalen kan Unionen bedst støtte Tunesiens økonomi ved at være et attraktivt og pålideligt marked for Tunesiens eksport af olivenolie. Etableringen af et sådant marked kræver indføreselse af autonome handelsforanstaltninger, som giver mulighed for import af denne vare i Unionen på grundlag af et toldfrit kontingent.

(5)  For at forhindre svig og for at sikre, at de påtænkte autonome handelsforanstaltninger reelt vil gavne den tunesiske økonomi, bør disse foranstaltninger være betinget af, at Tunesien overholder regler fastsat i aftalen vedrørende varers oprindelse og de hertil knyttede procedurer, og at Tunesien administrativt samarbejder effektivt med Unionen.

(6)  Hvis stabiliteten på olivenoliemarkedet i Unionen skal bevares, kræver det, at de ekstra mængder som følge af de autonome handelsforanstaltninger først gøres tilgængelige, efter at den mængde af det årlige toldfrie kontingent for ubehandlet olivenolie, som er fastlagt i artikel 3, stk. 1, i protokol nr. 1 til aftalen, er opbrugt.

(7)  Artikel 184 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013(3) indeholder regler for forvaltningen af toldkontingenter. Disse regler bør også gælde for de i denne forordning omhandlede autonome handelsforanstaltninger.

(8)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til midlertidigt at suspendere den ved denne forordning fastsattepræferencebehandling og til at indføre afhjælpende foranstaltninger i tilfælde, hvor Unionens marked påvirkes af denne forordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(4).

(9)  Hensigten med de hastende autonome handelsforanstaltninger, som indføres ved denne forordning, er at afhjælpe den vanskelige økonomiske situation, som Tunesien befinder sig i for øjeblikket på grund af terrorangrebene. Disse foranstaltninger bør derfor være tidsbegrænsede og bør ikke påvirke forhandlingerne mellem Unionen og Tunesien om etablering af en vidtgående og bred frihandelsaftale (DCFTA). ▌ [Ændring 11 og 15]

(10)  I betragtning af de svære skader, som Tunesiens økonomi, navnlig turismesektoren, har lidt som følge af terrorangrebet i nærheden af Sousse den 26. juni 2015, og af behovet for at træffe hastende autonome handelsforanstaltninger, som kan afhjælpe den økonomiske situation i Tunesien på kort sigt, blev det anset for passende at indføre en undtagelse fra den otteugers periode, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, som er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Præferencebehandling

Et toldfrit importkontingent på 35 000 ton ("det årlige importtoldkontingent") for kalenderårene 2016 og 2017 åbnes for indførsel i Unionen af ubehandlet olivenolie, som har oprindelse i Tunesien, og som henhører under KN-kode 1509 10 10 og 1509 10 90, når sådan ubehandlet olivenolie fuldt ud er fremstillet i Tunesien og transporteret direkte til Unionen. [Ændring 5 og 12].

Artikel 2

Betingelser for udnyttelse af det årlige importtoldkontingent

For at kunne udnytte det årlige importtoldkontingent skal Tunesien overholde reglerne om varers oprindelse og om de hertil knyttede procedurer, som er fastsat i protokol nr. 4 til aftalen.

Artikel 3

Adgang til det årlige importtoldkontingent

Det årlige importtoldkontingent gøres først tilgængeligt, efter at den mængde af det årlige toldfrie kontingent af ubehandlet olivenolie, som er fastsat i artikel 3, stk. 1, i protokol nr. 1 til aftalen, er opbrugt.

Artikel 4

Forvaltning af det årlige importtoldkontingent

Kommissionen forvalter det årlige importtoldkontingent i overensstemmelse med artikel 184 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Artikel 5

Midlertidig suspension

Skønner Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser på manglende overholdelse fra Tunesiens side af betingelserne fastsat i artikel 2, kan den vedtage en gennemførelsesretsakt, som midlertidigt suspenderer hele eller en del af den præferencebehandling, som er omhandlet i artikel 1. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 7, stk. 2.

Artikel 6

Midtvejsevaluering

1.  Kommissionen foretager en midtvejsevaluering af denne forordnings indvirkning på Unionens marked for olivenolie fra datoen for dens ikrafttræden og forelægger konklusionerne af denne evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet.

2.  Hvis det konstateres, at Unionens marked for olivenolie påvirkes af bestemmelserne i denne forordning, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage en gennemførelsesretsakt med henblik på at indføre afhjælpende foranstaltninger med henblik på at genoprette situationen på te marked. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 7, stk. 2.

Artikel 7

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter, der er nedsat ved artikel 229 i forordning (EU) nr. 1308/2013. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 8

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes indtil den 31. december 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 61, stk. 2, andet afsnit (A8-0013/2016).
(2)EFT L 97 af 30.3.1998, s. 2.
(3)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
(4)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).


Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen – EGF/2015/007 BE/Hainaut-Namur Glass
PDF 266kWORD 72k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2015/007 BE/Hainaut-Namur Glass, indgivet af Belgien) (COM(2016)0001 – C8-0013/2016 – 2016/2013(BUD))
P8_TA(2016)0057A8-0029/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0001 – C8‑0013/2016),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0029/2016),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

C.  der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, fastlægge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de samlede anslåede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede foranstaltninger og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;

D.  der henviser til, at Belgien har indgivet ansøgning EGF/2015/007 BE/Hainaut-Namur Glass om økonomisk støtte fra EGFsom følge af afskedigelser i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 23 (Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter) i NUTS 2-regionerne Hainaut (BE32) og Namur (BE35) i Belgien, og at 412 afskedigede arbejdstagere samt 100 unge under 25 år fra Hainaut-regionen, der ikke er i beskæftigelse, uddannelse eller oplæring (NEET'er), forventes at deltage i foranstaltningerne; der henviser til, at 144 af disse arbejdstagere blev afskediget som følge af lukningen af produktionsanlægget i Roux (Hainaut), der ejes af AGC Europe SA, og 268 efter lukningen af produktionsanlægget i Auvelais (Namur-regionen), der ejes af Saint-Gobain Glass Benelux;

E.  der henviser til, at selv om ansøgningen ikke opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, i EGF-forordningen, blev den indgivet i henhold til kriterierne for intervention, som giver mulighed for dispensation under særlige omstændigheder, navnlig artikel 4, stk. 2, i EGF-forordningen for de afskedigede arbejdstagere, og artikel 6, stk. 2, i EGF-forordningen i forbindelse med NEET’er;

1.  er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 2, i EGF-forordningen er opfyldt, og at Belgien derfor er berettiget til en økonomisk støtte på 1 095 544 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på 1 825 907 EUR;

2.  bemærker, at de belgiske myndigheder indgav ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF den 19. august 2015, og at vurderingen heraf blev afsluttet af Kommissionen den 20. januar 2016 og meddelt Parlamentet den samme dag;

3.  bemærker, at handlen med glasprodukter i Unionen i de seneste år har været genstand for alvorlige forstyrrelser, og understreger, at beskæftigelsen i glasindustrien mellem 2000 og 2010 generelt i Europa faldt med 32 %; påpeger, at flere af de store virksomheder i Vallonien, som har en stærk tradition inden for glasproduktion, har haft problemer i de seneste år, idet antallet af arbejdspladser inden for glasindustrien i Namur- og Hainaut-regionerne er faldet med 19 % mellem 2007 og 2012, og der i Vallonien nedlagdes 1 236 stillinger i 2013 og 1 878 stillinger i 2014;

4.  påpeger, at Hainaut i særdeleshed står over for en vanskelig situation på arbejdsmarkedet, idet beskæftigelsesfrekvensen er 9,2 % lavere end det nationale gennemsnit; bemærker, at arbejdsmarkederne i de to regioner desuden er kendetegnet ved en stor andel af dårligt kvalificerede arbejdskraft (ca. 50 % af de jobsøgende i begge regioner mangler en gymnasial uddannelse);

5.  bemærker, at Saint-Gobain-gruppen i 2013 blev tvunget til at lukke et andet produktionsanlæg i et deindustrialiseret område i Vallonien, hvilket var genstand for ansøgning EGF/2013/011 BE/Saint-Gobain Sekurit vedrørende 257 afskedigelser i samme sektor; bemærker, at adskillige foranstaltninger i de to ansøgninger ligner hinanden;

6.  glæder sig over, at de belgiske myndigheder besluttede at sætte de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere i værk den 10. september 2014, længe før den endelige afgørelse om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

7.  påpeger, at undtagelsen fra artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen i dette tilfælde vedrører en række afskedigelser, som ikke er væsentligt lavere end tærskelværdien på 500 afskedigelser; glæder sig over, at målgruppen for ansøgningen er yderligere 100 unge NEET'er;

8.  bemærker, at Belgien planlægger syv typer foranstaltninger for de afskedigede arbejdstagere, der er omfattet af denne ansøgning, nemlig: i) støtte/vejledning/integration, ii) hjælp til jobsøgning, iii) integreret uddannelse, iv) overførsel af erfaringer, v) støtte til virksomhedsetablering, vi) støtte til kollektive projekter, og vii) jobsøgningstillæg og uddannelsestillæg;

9.  bifalder støtten til kollektive projekter; opfordrer Kommissionen til at evaluere resultatet af denne form for foranstaltninger i andre ansøgninger med henblik på at fastlægge i hvilket omfang, de gavner modtagerne;

10.  glæder sig over, at ansøgningen omfatter foranstaltninger, der specifikt er rettet mod NEET'er; bemærker, at de individualiserede tilbud til NEET'er, skal omfatte: i) mobilisering og vejledning for enten yderligere uddannelse eller indføringskurser, ii) uddannelse, iii) individuel opkvalificering, og iv) jobsøgning og tilskud til uddannelse;

11.  ser positivt på, at de tilskud og incitamenter, der vil blive ydet som del af de foreslåede foranstaltninger, er begrænset til 5,52 % af de samlede omkostninger;

12.  bemærker, at de individualiserede tilbud i den samordnede pakke er blevet udarbejdet i samråd med arbejdsmarkedets parter, virksomhederne og de offentlige arbejdsformidlinger;

13.  minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder, og at den bør være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv økonomi;

14.  minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed ved hjælp af tilpassede uddannelsestilbud og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået gennem hele arbejdstagerens arbejdsliv; forventer, at uddannelsestilbuddene i den samordnede pakke ikke blot skræddersys til de afskedigede arbejdstageres behov, men også til det faktiske erhvervsklima;

15.  understreger, at Kommissionen, hvis der indkommer flere ansøgninger fra det samme geografiske område, skal indsamle og analysere erfaringerne fra tidligere ansøgninger og sikre, at der tages behørigt hensyn til konklusionerne herfra i forbindelse med nye ansøgninger;

16.  anmoder Kommissionen om i fremtidige forslag at konkretisere de sektorer, hvori arbejdstagerne forventes at finde beskæftigelse, og præcisere, om den tilbudte uddannelse er tilpasset de fremtidige økonomiske udsigter og arbejdsmarkedets behov i de regioner, som er berørt af afskedigelserne;

17.  bemærker, at de belgiske myndigheder bekræfter, at de støtteberettigede foranstaltninger ikke modtager støtte fra andre EU-finansieringsinstrumenter; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremlægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i sine årsberetninger for at sikre fuld overholdelse af de eksisterende forordninger og sikre, at der ikke kan finde nogen overlapning sted mellem EU-finansierede tjenester;

18.  gentager, at støtte fra EGF ikke må erstatte aktioner, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

19.  påskønner den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført efter Parlamentets anmodning om hurtigere frigivelse af tilskuddene; noterer sig det tidspres, som den nye tidsplan indebærer, og den potentielle indvirkning på effektiviteten af sagsbehandlingen;

20.  anmoder Kommissionen om at sikre aktindsigt i alle dokumenter vedrørende EGF-sager;

21.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

22.  pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Belgien EGF/2015/007 - BE/Hainaut-Namur Glass)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2016/407.)

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.


Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: årlig vækstundersøgelse 2016
PDF 208kWORD 97k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: årlig vækstundersøgelse 2016 (2015/2285(INI))
P8_TA(2016)0058A8-0030/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 121, stk. 2, artikel 136 og artikel 148,

–  der henviser til artikel 9 i TEUF (den horisontale sociale klausul),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområde(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet(8),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 25.-26. marts 2010 og 17. juni 2010 samt til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Rådets henstilling (EU) 2015/1184 af 14. juli 2015 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Den Europæiske Unions økonomiske politikker(9),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2015/1848 af 5. oktober 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for 2015(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 om optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer (COM(2015)0012),

–  der henviser til sin beslutning af 24. juni 2015 om gennemgangen af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer(12),

–  der henviser til rapporten om fuldførelse af EU's Økonomiske og Monetære Union ("de fem formænds rapport"),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2015 om skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union (COM(2015)0600),

–  der henviser til G20-ledernes kommuniké fra Antalya-topmødet den 15.-16. november 2015,

–  der henviser til Den Internationale Valutafonds opdatering af sine bæredygtighedsanalyser (Staff Sustainability Assessments) til G20-processen for gensidig vurdering af ubalancer og vækst (Mutual Assessment Process on Imbalances and Growth) (oktober 2015),

–  der henviser til COP 21-aftalen vedtaget på klimakonferencen i Paris den 12. december 2015,

–  der henviser til Kommissionens europæiske økonomiske efterårsprognose 2015,

–  der henviser til de studier og dybdegående analyser af koordinationen af den økonomiske politik i euroområdet under det europæiske semester, som er udarbejdet for Økonomi- og Valutaudvalget (november 2015),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2015 om den årlige vækstundersøgelse 2016 (COM(2015)0690), rapporten om varselsmekanismen 2016 (COM(2015)0691) og den fælles rapport om beskæftigelsen (COM(2015)0700),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtteprogrammet for strukturreformen for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013 (COM(2015)0701),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(13),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om fuldførelse af EU's Økonomiske og Monetære Union(14),

–  der henviser til Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet,

–  der henviser til drøftelsen med repræsentanter for de nationale parlamenter om prioriteterne for det europæiske semester i 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 om offentlige finanser i ØMU-området 2015 (institutionelt dokument 014),

–  der henviser til drøftelsen med Kommissionen i Europa-Parlamentet om den europæiske semesterpakke – den årlige vækstundersøgelse for 2016

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A8-0030/2016),

A.  der henviser til, at selv om der er kommet gang i den økonomiske genopretning i EU, er opsvinget fortsat svagt og ulige fordelt mellem og inden for medlemsstaterne, ligesom det delvis er drevet af tidsbegrænsede og eksterne faktorer, herunder lave oliepriser;

B.  der henviser til, at visse medlemsstater står over for vedvarende problemer med meget lave vækstrater;

C.  der henviser til, at tempoet i den globale økonomiske vækst er faldende som følge af den økonomiske og finansielle uro i flere vækstøkonomier, hvilket har skabt nye strategiske udfordringer, som Den Europæiske Union er nødt til at tilpasse sig til;

D.  der henviser til, at Europa fortsat har et stort investeringsgab, som i væsentlig grad svækker EU's vækstpotentiale på længere sigt, samtidig med at euroområdets overskud på de løbende poster er stigende; der henviser til, at den offentlige og private gæld fortsat ligger højt mange lande, selv om underskuddene på de løbende poster er blevet reduceret; der finder, at en række medlemsstater bør intensivere deres indsats for at gennemføre meningsfulde strukturreformer;

E.  der påpeger, at selv om mange medlemsstater har oplevet en væsentlig reduktion af underskuddet på de løbende poster og af enhedslønomkostningerne, er den eksterne nettogæld i procent af BNP i de fleste af dem ikke er faldet;

F.  der henviser til, at beskæftigelsen nok er i bedring, men stadig ikke tilstrækkeligt til at gøre væsentligt indhug i ledigheden, navnlig ungdomsarbejdsløsheden, og fattigdommen;

G.  der henviser til, at Europa er det økonomiske område, der er mest afhængigt af importerede ressourcer i forhold til sine konkurrenter; der påpeger, at opbygningen af en ægte cirkulær økonomi i Europa således er en forudsætning for fremtidig økonomisk vækst;

H.  der henviser til, at krisen i 2008 ikke kun var konjunkturbestemt, men også strukturel, hvilket forklarer dens langvarige virkninger;

I.  der henviser til, at den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital er en hjørnesten for bæredygtig økonomisk vækst i EU’s indre marked;

J.  der henviser til, at de offentlige finanser i adskillige medlemsstater på grund af skatteundgåelse, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning er gået glip af potentielle indtægter i milliardklassen fra store koncerner, hvilket har undergravet grundlaget for solidaritet mellem landene og loyal konkurrence mellem virksomheder;

Policy-mix

1.  ser positivt på den årlige vækstundersøgelsespakke for 2016 og det foreslåede policy-mix af investeringer, strukturreformer og finanspolitisk ansvarlighed, som tager sigte på at fremme et højere vækstniveau og styrke den økonomiske genopretning samt den opadgående konvergens i Europa; understreger, at der er behov for en væsentlig national indsats med hensyn til effektiv gennemførelse af strukturreformer samt for en stærkere europæisk koordinering for at opnå en mere robust økonomisk genopretning og holdbar velstand for et bredt udsnit af befolkningen;

2.  hilser forbedringerne i de offentlige finanser velkommen, navnlig den gradvis faldende gældskvote i EU og euroområdet og de faldende samlede budgetunderskud; bemærker imidlertid, at den offentlige gældskvote fortsætter med at stige i en række medlemsstater med lav nominel BNP-vækst og lav inflation, og at ni medlemsstater fortsat er omfattet af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud; påpeger, at mange medlemsstater har begrænset finanspolitisk råderum til at kunne modstå eventuelle nye økonomiske chok, og at en stærkere europæisk koordination derfor burde overvejes med henblik på at støtte den finanspolitiske konsolidering uden at hæmme væksten;

3.  bemærker, at Den Europæiske Unions globale konkurrenceevne stadig er et vigtigt mål, og understreger vigtigheden af strukturreformer, investeringer i F&U, ressourceeffektivitet, produktivitetsfremmende innovation og reduktion af makroøkonomiske ubalancer; mener samtidig, at de forværrede globale udsigter også kræver en styrkelse af den indenlandske efterspørgsel med henblik på at gøre EU's økonomi mere modstandsdygtig; er navnlig bekymret over en mulig opbremsning i den globale efterspørgsel;

4.  mener, at makroøkonomiske ubalancer bør tackles gennem en koordineret indsats, der involverer alle medlemsstater og tager udgangspunkt i relevante reformer og investeringer; understreger vigtigheden af, at hver medlemsstat lever op til sit individuelle ansvar i denne sammenhæng; bemærker, at store overskud på de løbende poster er et tegn på, at der er plads til en større indenlandsk efterspørgsel; understreger, at stor offentlig og privat gæld betyder stor sårbarhed, og at der er brug for ansvarlige finanspolitikker og højere vækst for at nedbringe gælden hurtigere;

5.  opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats for at støtte opsvinget og fremme konvergensen hen imod dem, der præsterer bedst, samt rette op på de makroøkonomiske ubalancer, bl.a. ved at øge produktiviteten og sætte skub i investeringerne;

6.  finder det opmuntrende, at der er sket små forbedringer i arbejdsmarkedsindikatorerne, omend det må erkendes, at der stadig er stor forskel mellem medlemsstaterne, og at arbejdsløsheden stadig er uacceptabelt høj; bemærker, at det er nødvendigt at bygge videre på de seneste forbedringer ved også at øge kvaliteten af de arbejdspladser, der skabes, og deres produktivitet; opfordrer til en skærpet indsats for at øge investeringerne i kvalifikationer, gøre arbejdsmarkederne mere inklusive, skabe kvalitetsjob og mindske fattigdommen, den sociale udstødelse og de voksende uligheder i indkomst og velstand uden at slække på budgetdisciplinen; understreger, at beskæftigelsesindikatorer bør have samme status som de eksisterende indikatorer, der giver mulighed for en dybdegående analyse, for at undgå en metode med indikatorer i to klasser, og at de bør indgå fuldt ud i EU's politik og retningslinjer for medlemsstaterne;

7.  hilser fornyelsen af de integrerede retningslinjer for Europa 2020 velkommen og opfordrer til en styrkelse af Europa 2020-strategien som reference for det europæiske semester i overensstemmelse med de traktatfæstede mål og den gældende lovgivning og med henblik på at forhindre en gentagelse af statsgældskrisen; understreger betydningen af ambitiøse politikker og instrumenter, der sikrer, at Europa får det bedst mulige ud af energiskift og digitale skift, bl.a. via tilstrækkelige investeringer i F&U og kvalifikationer, og mindsker sit efterslæb i forhold til sine vigtigste globale konkurrenter hvad angår totalfaktorproduktivitet; anser det for afgørende at tackle de økonomiske uligheder, der fungerer som en hindring for varig økonomisk vækst; opfordrer Kommissionen til at tage spørgsmålet om reformer på miljøafgiftsområdet op i de landespecifikke henstillinger, bl.a. i relation til finanspolitisk ansvar; opfordrer til en konsekvent og helhedsorienteret overvågning af konvergensen hen imod dem, der præsterer bedst, i relation til målene i Europa 2020-strategien;

Investeringer

8.  anmoder om, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) i overensstemmelse med sit mandat i størst mulig grad anvendes til at støtte strategiske projekter, der ellers ikke ville blive finansieret; opfordrer medlemsstaterne og EFSI til at inddrage de lokale og regionale myndigheder i udviklingen af projektpipelines og investeringsplatforme med hjælp fra Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter; understreger ligeledes vigtigheden af at opnå synergier mellem EFSI og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF);

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte det fulde potentiale i ESIF i overensstemmelse med Europa 2020-strategien med henblik på at styrke samhørigheden og mindske divergenserne på det indre marked ved at give alle regioner mulighed for at udvikle deres konkurrencemæssige fordele og stimulere yderligere private investeringer; mener, at disse investeringer bør indgå som led i en sammenhængende industripolitik og bl.a. omfatte en særlig fokus på skabelse af job af høj kvalitet, især for unge; understreger behovet for tilstrækkelig administrativ kapacitet, en aktiv rolle for regionerne og bedre koordinering på alle forvaltningsniveauer og indbyrdes mellem dem; opfordrer til at overveje eventuelle yderligere politiske initiativer til at mindske investeringsgabet i EU;

10.  er opmærksom på den igangværende proces med nedbringelse af gearingen i den private sektor; understreger, at investeringsniveauet i Europa er betydeligt lavere end før krisen; understreger i den forbindelse betydningen af en hurtig implementering af bankunionen og strukturreformen på bankområdet samt vigtigheden af at fremme egenkapitalinvesteringer i SMV'er gennem en kapitalmarkedsunion; opfordrer til maksimal udnyttelse af EFSI og COSME til at forbedre SMV'ernes adgang til finansiering; mener, at større lovgivningsmæssig forudsigelighed på det indre marked ville øge investorernes tillid;

11.  understreger behovet for større investeringer i menneskelig kapital, herunder især uddannelse og innovation, bl.a. i forbindelse med arbejdsmarkedsreformer; understreger især behovet for at forbedre de nationale systemer for almen og faglig uddannelse samt livslang læring og tilpasse dem til de nye kvalifikations- og vidensbehov på EU's arbejdsmarked; understreger, at alt dette vil gøre det muligt at gøre innovation til en central drivkraft for vækst, produktivitet og konkurrenceevne; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at forbedre produktiviteten af de offentlige investeringer;

12.  glæder sig over de landespecifikke investeringsprofiler, der udpeger de vigtigste hindringer for investeringer i de enkelte medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage alle forvaltningsniveauer og alle relevante interessenter i udpegningen af hindringer for investeringer med særlig fokus på det indre marked, den svage indenlandske efterspørgsel og strukturreformerne og på tilvejebringelse af de nødvendige instrumenter, der kan bringe offentlig og privat finansiering sammen; understreger betydningen af et højt niveau af produktive investeringer for at holde processen med indhentning af det økonomiske efterslæb mellem medlemsstaterne i gang; bemærker, at hvert enkelt land skal finde en passende balance mellem de løbende udgifter, den langsigtede bæredygtighed af de offentlige finanser og investeringerne i det økonomiske vækstpotentiale, og at det indre marked og EU-instrumenter såsom EFSI og ESIF spiller en vigtig rolle som støtte for et sundt investeringsniveau; understreger, at de lave offentlige investeringer i forskning og innovation, der karakteriserer flere lande, kan låse dem yderligere fast i en mellemindkomstfælde;

Strukturreformer

13.  mener, at man efter en lang periode med makroøkonomiske tilpasninger bør fokusere på at levere strukturelle reformer og investeringer, der tager sigte på at styrke det vækstpotentiale, der bygger på kvalitetsjob og produktivitet, fremme retfærdige, holdbare, effektive og finanspolitisk bæredygtige velfærdssystemer samt fremme en bæredygtig omstilling af medlemsstaternes økonomier til øget ressourceeffektivitet;

14.  opfordrer til bæredygtige reformer på produkt-, tjenesteydelses- og arbejdsmarkedet samt i forbindelse med pensionsordninger og til indførelse af en bedre lovgivning, som fremmer innovation, jobskabelse og en velfærdsfremmende, loyal konkurrence uden at forringe forbrugerbeskyttelsen;

15.  understreger betydningen af større ressource- og energieffektivitet, herunder gennem udvikling af den cirkulære økonomi; understreger betydningen af videreudvikling af en ægte energiunion baseret på solidaritet, effektivitet og diversitet, uden at glemme de indenlandske energikilder, herunder vedvarende energi; opfordrer Kommissionen til at medtage disse spørgsmål i de landespecifikke henstillinger i de tilfælde, hvor det er mest relevant for konkurrenceevne og bæredygtig vækst;

16.  opfordrer indtrængende til, at der tages skridt i retning af at fremme skabelsen af kvalitetsjob og af robuste og mindre segmenterede arbejdsmarkeder; understreger betydningen af holdbare og effektive velfærdssystemer; minder om, at sikring af en høj beskæftigelse er en forudsætning for bæredygtige pensionssystemer;

17.  understreger behovet for en moderne, effektiv, demokratisk og borgervenlig offentlig forvaltning på alle forvaltningsniveauer samt for effektive og gennemsigtige regler for offentlige indkøb; understreger betydningen af at tage yderligere skridt i retning af ægte e-forvaltning i og mellem medlemsstaterne; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at identificere og afhjælpe mangler i deres respektive forvaltninger, som kan være skadelige i krisesituationer;

18.  opfordrer til, at skatten i højere grad flyttes væk fra arbejde på en måde, der skal fastlægges på nationalt plan og som tager hensyn til de sociale sikringssystemers bæredygtighed;

19.  noterer sig forslaget om et støtteprogram for strukturreformer, der er beregnet til at styrke gennemførelsen af vækstfremmende reformer i medlemsstaterne og skal vedtages ved den almindelige lovgivningsprocedure; fastholder, at det er medlemsstaterne, som er ansvarlige for gennemførelsen af strukturelle reformer;

Finanspolitisk ansvar

20.  fastholder behovet for en ansvarlig, vækstfremmende finanspolitik, der sikrer gældsbæredygtigheden og tager hensyn til den økonomiske cyklus og investeringsgabene, samtidig med at borgernes sociale rettigheder respekteres; minder om, at den meget høje gældsætning i nogle medlemsstater udgør en betydelig risiko i tilfælde af eventuelle fremtidige chok inden for euroområdet; understreger, at bestræbelserne på at øge de offentlige finansers modstandsdygtighed og fremme væksten skal intensiveres i lande med høje gældskvoter med henblik på at bringe disse til at falde på en bæredygtig måde;

21.  insisterer på, at stabilitets- og vækstpagten skal gennemføres under fuld anvendelse af dens eksisterende fleksibilitetsbestemmelser i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 (COM(2015)0012), bl.a. for at støtte øgede investeringer samt håndtere sikkerhedstrusler og flygtningestrømme;

22.  understreger behovet for en forbedret skatteopkrævning, bekæmpelse af skattesvig og -unddragelse, styrkelse af indsatsen mod aggressiv skatteplanlægning og skattely samt bedre koordinering af skattepolitikken inden for EU; efterlyser skattesystemer, der er effektive og gennemsigtige, for at øge skatteopkrævningen, forhindre skatteundgåelse og bekæmpe organiseret kriminalitet; er derfor af den opfattelse, at skatte- og toldmyndighederne bør have tilstrækkelige menneskelige, materielle og finansielle ressourcer;

23.  går ind for rationelle og landespecifikke bestræbelser for at forbedre kvaliteten, effektiviteten og den vækstfremmende karakter af de offentlige udgifter, navnlig ved at flytte uproduktive udgifter over på vækstfremmende investeringer, men uden at bringe væsentlige offentlige og sociale tjenesteydelser i fare;

Særlig fokus på euroområdet

24.  hilser henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet, fremlagt af Kommissionen seks måneder før de landespecifikke henstillinger, velkommen som et skridt fremad i forstærkelsen af politiksamordningen i forlængelse af de fem formænds rapport og Europa-Parlamentets relevante beslutninger;

25.  understreger, at euroområdet i kraft af sin høje grad af indbyrdes afhængighed og fælles pengepolitik er en økonomisk enhed, hvor konvergensen hen imod dem, der præsterer bedst, skal fremmes og støttes gennem en stærkere samordning af de nationale politikker; understreger betydningen af en forbedret indsats fra alle nationale regeringers side til at gennemføre de økonomiske reformer og investeringer i deres medlemsstater, som er nødvendige for at reducere de makroøkonomiske ubalancer og undgå, at de nationale politikker får negative spillovereffekter i andre medlemsstater; opfordrer derfor til en tilbundsgående vurdering af de makroøkonomiske ubalancer og spillovereffekter som supplement til vurderingen af de landespecifikke svagheder og den makroøkonomiske dialog; finder det afgørende, at der sikres fuld sammenhæng mellem euroområdehenstillingen og de landespecifikke henstillinger;

26.  ser positivt på en øget fokusering på euroområdets samlede finanspolitiske stilling, såfremt den ikke afleder opmærksomheden fra de enkelte medlemsstaters ansvar; minder om, at et finanspolitisk underskud i en medlemsstat ikke kan opvejes af et overskud i en anden i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud; opfordrer til regelmæssig overvågning af, hvorvidt den samlede finanspolitiske stilling er passende i lyset af det eksisterende investeringsgab;

27.  støtter anbefalingen om at differentiere mellem de finanspolitiske tiltag i de forskellige medlemsstater under hensyntagen til deres respektive stillinger i forhold til kravene i stabilitets- og vækstpagten og stabiliseringsbehovene samt spillovereffekter; bemærker, at for mange medlemsstater indebærer dette en indsats for vækstfremmende finanspolitisk konsolidering; bemærker på den anden side, at nogle lande har et øget finanspolitisk råderum i forhold til kravene i stabilitets- og vækstpagten, som på nuværende tidspunkt kunne anvendes til støtte for den indenlandske økonomi;

28.  bemærker, at selv om euroområdets store overskud på de løbende poster er et velkomment tegn på euroområdets eksterne konkurrenceevne, afspejler det på sit nuværende niveau også manglen på interne investeringer, som har negative virkninger på vækst og beskæftigelse; mener, at en stærkere indenlandsk efterspørgsel ville være bedre, såvel for euroområdets bæredygtige vækst som ud fra et generelt synspunkt; er klar over, at visse medlemsstaters overskud på de løbende poster ledsages af positive spillovereffekter på hele værdikæden, hvilket er til fordel for andre medlemsstater på forskellige måder; anerkender også den rolle, som den fælles valuta spiller for mere konkurrencedygtige landes evne til at opretholde et stort overskud over for den øvrige verden; glæder sig over konklusionen i Kommissionens vinterprognose for 2016 om, at den økonomiske vækst i nogle medlemsstater i 2015 hovedsagelig har været drevet af indenlandsk efterspørgsel; anser det for vigtigt, at medlemsstater med højere overskud på de løbende poster fortsætter med at udvide deres indenlandske efterspørgsel til gavn for dem selv og andre; opfordrer samtidig mindre konkurrencedygtige medlemsstater til effektivt at gennemføre strukturelle reformer og investeringer af høj kvalitet med henblik på at moderniserer deres økonomi og opbygge et bæredygtigt erhvervsklima for langsigtede investeringer i overensstemmelse med Europa 2020-strategien; mener, at dette er den bedste måde at nedbringe makroøkonomiske ubalancer i medlemsstaterne på i stedet for en intern devaluering, der svækker efterspørgslen og bremser den økonomiske vækst i euroområdet;

29.  understreger behovet for at skabe en reel økonomisk og social konvergens drevet af forbedringer i produktivitet og ikke-omkostningsrelaterede faktorer; understreger betydningen af, at alle medlemsstaterne effektivt gennemfører strukturreformer, forbedrer kvaliteten af deres offentlige udgifter og sikrer den fornødne investeringskapacitet med henblik på at muliggøre en balanceret og bæredygtig vækst, hvilket også er afgørende for en nedbringelse af gældskvoten; anerkender, at stor offentlig og privat gæld i betydelig grad mindsker evnen til at investere og dermed bremser væksten;

30.  minder om, at lønfastsættelse er et anliggende for uafhængige kollektive overenskomstforhandlinger, og opfordrer de relevante aktører til at sikre en både ansvarlig og vækstvenlig lønudvikling, som afspejler udviklingen i produktiviteten; opfordrer navnlig de relevante aktører i lande, som har underskud eller er tæt på balance på de løbende poster, til at fortsætte bestræbelserne på at styrke produktiviteten og opretholde konkurrenceevnen; opfordrer samtidig de relevante aktører i lande med stort overskud til at anvende den overskydende opsparing til at stimulere den indenlandske efterspørgsel og investeringerne;

31.  opfordrer til foranstaltninger, der kan forhindre et kapløb mod bunden hvad angår beskatning og sociale standarder, som vil føre til øget ulighed; minder om behovet for at fastholde den internationale konkurrenceevne baseret på produktivitet og opadgående konvergens; glæder sig over den øgede fokusering på tre beskæftigelsesrelaterede indikatorer i resultattavlen for makroøkonomiske ubalancer og opfordrer Kommissionen til at sidestille dem med de andre; mener endvidere, at de nuværende resultattavles analyse af de vigtigste beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer og relevante indikatorer for ressourceeffektivitet bør inddrages i de politiske retningslinjer;

32.  noterer sig Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2015 om Den Økonomiske og Monetære Union, og opfordrer Kommissionen til at påbegynde udarbejdelsen af de mere langsigtede foranstaltninger så hurtigt som muligt;

Et mere effektivt europæisk semester med øget demokratisk kontrol

33.  beklager den ringe implementering af de landespecifikke henstillinger og mener, at der for at forbedre gennemførelsen er behov for i højere grad at fastlægge klart formulerede prioriteter på EU-niveau og mobilisere en egentlig offentlig debat samt politisk vilje og engagement på nationalt niveau med henblik på at opnå en højere grad af relevans og nationalt ejerskab; glæder sig i denne henseende over de besøg, som medlemmer af Kommissionen har aflagt i medlemsstaterne for at drøfte det europæiske semester og de dertil hørende dokumenter;

34.  opfordrer til, at man finder den rette balance mellem at afgive landespecifikke henstillinger, der fokuserer på de vigtigste prioriteter, og sikre, at de adresserer alle vigtige udfordringer, herunder behovet for at forhindre en gentagelse af statsgældskrisen, og behovet for at øge konkurrenceevnen, væksten og beskæftigelsen under hensyntagen til Europa 2020-strategiens mål;

35.  glæder sig over plenardebatten med formændene for henholdsvis Kommissionen og Eurogruppen om udkastet til henstilling til euroområdet den 15. december 2015 og anmoder om, at sådanne debatter bliver et fast element i det europæiske semester; mener, at sådanne debatter styrker og supplerer den eksisterende demokratiske dialog, navnlig den økonomiske dialog, ved at øge den demokratiske kontrol med den udøvende myndighed;

36.  understreger, at Det Europæiske Råds forårsmøde bør være det centrale øjeblik, hvor politiske prioriteter fastlægges; påskønner plenardebatten med Kommissionen om prioriteterne for den årlige vækstundersøgelse før og efter dens vedtagelse; minder om, at fastlæggelsen af den økonomiske politik på baggrund af Rådets henstilling til medlemsstaterne er en gennemførelsesforanstaltning, som skal gøres til genstand for demokratisk kontrol og debat fra Europa-Parlamentets side; opfordrer derfor Rådet til først at vedtage sine henstillinger og konklusioner om den årlige vækstundersøgelsespakke for euroområdet, når Parlamentet har haft lejlighed til at afgive udtalelse om dem; bekræfter sin vilje til at behandle disse dokumenter hurtigt og til at indtage sin holdning i god tid inden Det Europæiske Råds forårsmøde; hilser det velkomment, at Europa-Parlamentets formand er indbudt til at fremlægge Parlamentets holdning på Det Europæiske Råds forårsmøde; minder endvidere om, at Europa-Parlamentet ifølge traktaten skal underrettes, når Rådet har vedtaget henstillinger, og endvidere informeres om resultaterne af den multilaterale overvågning;

37.  fremhæver betydningen af, at de nationale parlamenter drøfter landerapporterne og de landespecifikke henstillinger og stemmer om nationale reformprogrammer såvel som om nationale konvergens-/stabilitetsprogrammer; opfordrer medlemsstaterne til at inddrage arbejdsmarkedets parter, lokale og regionale myndigheder og andre relevante aktører på en struktureret måde, idet der drages fordel af, at landerapporter offentliggøres på et tidligt tidspunkt; fremhæver den uerstattelige rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller ved lønfastsættelse, og den afgørende rolle, som de bør spille i bredere økonomiske drøftelser, navnlig når det gælder om at fremme produktivitet; opfordrer endvidere de nationale parlamenter til i højere grad at samarbejde med Europa-Parlamentet;

38.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede forhandlinger om en interinstitutionel aftale om økonomisk styring; insisterer på, at denne interinstitutionelle aftale bør sikre, at det europæiske semesters struktur, inden for rammerne af traktaterne, giver mulighed for en meningsfuld og regelmæssig parlamentarisk kontrol med processen, navnlig hvad angår prioriteterne for den årlige vækstundersøgelse og henstillingerne for euroområdet;

Budgetpolitik

39.  beklager, at der ikke er nogen tilfredsstillende indflydelse som følge af den begrænsede størrelse af EU-budgettet, at det er umuligt at ændre på systemet med de egne indtægter, og at der mangler sammenhæng mellem økonomiske prognoser, prioriteter for den økonomiske politik og udarbejdelsen af de årlige og flerårige budgetter;

40.  bemærker, at EU-budgettet direkte bidrager til at opfylde to af de tre mål i den årlige vækstundersøgelse 2016 (nyt skub i investeringer, fortsatte strukturreformer og en ansvarlig og ærlig finanspolitik, der står mål med de erklærede politiske engagementer); bifalder i denne forbindelse Kommissionens forslag om at anvende EU-midler til teknisk bistand inden for rammerne af støtte til strukturreformer;

41.  er af den opfattelse, at EU-budgettet kan bidrage til at aflaste de nationale budgetter og støtte budgetkonsolideringsbestræbelserne gennem etablering af egne indtægter og rationalisering af udgifterne; er overbevist om, at en mere omfattende forvaltning af offentlige midler på EU-niveau ville gøre det muligt at opnå stordriftsfordele og derved mindske udgifterne på f.eks. de diplomatiske og militære områder, uden dog derved at sætte spørgsmålstegn ved princippet om delt forvaltning, især hvad angår strukturfondene;

42.  erindrer om, at underskud på EU-budgettet er ulovligt; bemærker, at medlemsstaterne gør EU-budgettet til en variabel, der kan bruges til at justere de nationale budgetter;

43.  understreger, at en større integration i euroområdet er uomgængelig nødvendig for at fuldføre den økonomiske og monetære union (ØMU'en), og at budgetunionen udgør en hjørnesten for, at euroen kan fungere rigtigt;

44.  opfordrer, hvad angår Parlamentets holdning til euroområdet og dets budgetkapacitet, til, at der tages hensyn til konklusionerne fra initiativbetænkningen om euroområdets budgetkapacitet, som vil blive udarbejdet i løbet af 2016;

45.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en revision af den flerårige finansielle ramme (FFR), som er fastlagt ved den politiske aftale, der blev indgået mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet i juni 2013; påpeger, at de finansielle og humanitære kriser, der har ramt EU mellem 2009 og 2014, har henledt opmærksomheden på den nuværende flerårige finansielle rammes utilstrækkelighed; understreger endvidere, at der er behov for en vidtrækkende reform af EU's finansielle programplanlægning, der tager behørigt hensyn til målsætninger, finansiering og varighed af de instrumenter, som er til rådighed.

Miljø-, folkesundheds- og fødevaresikkerhedspolitik

46.  understreger, at hvis reformen af affaldslovgivningen og handlingsplanen om den cirkulære økonomi skal fremme den europæiske økonomis overgang til en cirkulær model, er det af afgørende betydning at integrere henstillinger med det for øje i processen med det europæiske semester for at styrke konkurrenceevnen og skabe jobs og bæredygtig vækst; henstiller, at den cirkulære økonomis principper bliver integreret i de landespecifikke henstillinger;

47.  gentager behovet for en skattemæssig ramme, der belønner udvikling af bæredygtige politikker og er i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, og dermed sender de rette signaler vedrørende investering i ressourceeffektivitet, modernisering af produktionsprocesser og fremstilling af mere reparationsvenlige og holdbare produkter; gentager nødvendigheden af at udfase miljøskadelige subsidier, herunder til fossile brændstoffer, og flytte beskatningen væk fra arbejde og over på miljøforurening;

48.  anser det for vigtigt at vurdere sundhedssystemernes præstationer og bæredygtighed inden for rammerne af det europæiske semester og støtter et skifte til en resultatbaseret tilgang og fokus på sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme; opfordrer Kommissionen til at udvikle redskaber, sammen med alle aktører, til at overvåge sundhedssystemernes resultater, måle adgangen til sundhedsydelser af høj kvalitet og tilskynde til gennemsigtighed i omkostningerne til medicinsk forskning med det formål at mindske sociale forskelle og uligheder på sundhedsområdet mellem og internt i medlemsstaterne; tilskynder Kommissionen til i de landespecifikke henstillinger at tage hensyn til de langsigtede sundhedsmæssige og finanspolitiske virkninger af foranstaltninger rettet mod forebyggelse;

49.  understreger betydningen af bæredygtighed i sundhedssektoren, som spiller en vigtig rolle i den samlede økonomi, da den beskæftiger 8 % af den samlede arbejdsstyrke i Europa og tegner sig for 10 % af bruttonationalproduktet i EU, såvel som betydningen af at kunne give alle borgere lige adgang til sundhedsydelser, da sundhed er en afgørende faktor for stabilitet, bæredygtighed og yderligere udvikling af medlemsstaterne og deres økonomi;

Regionalpolitikker

50.  noterer sig betydningen af EU's investeringer i mindre udviklede regioner og vigtigheden af at sikre dets evne til at tiltrække yderligere investeringer og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed;

51.  bemærker forbindelsen mellem målene for processen med det europæiske semester og ESI-fondenes programmering for 2014-2020, som afspejles i partnerskabsaftalerne; mener derfor, at samhørighedspolitikkens instrumenter efter reformen i 2014-2020 kan spille en meget vigtig rolle i gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger og dermed støtte strukturreformer og bidrage til opfyldelsen af EU's strategiske mål og en effektiv gennemførelse af partnerskabsaftalerne; understreger ikke desto mindre, at den flerårige og langsigtede karakter af ESI-fondenes programmer og mål er i modstrid med det europæiske semesters årlige cyklus og behovet for koordinering mellem Den Europæiske Unions prioriteter og de nationale, regionale og lokale behov;

o
o   o

52.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, de nationale parlamenter og Den Europæiske Centralbank.

(1) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.
(2) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.
(3) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.
(4) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.
(5) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
(6) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.
(7) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.
(8) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.
(9) EUT L 192 af 18.7.2015, s. 27.
(10) EUT L 268 af 15.10.2015, s. 28.
(11) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0238.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0408.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0469.


Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2016
PDF 372kWORD 139k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: om beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2016 (2015/2330(INI))
P8_TA(2016)0059A8-0031/2016

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—  der henviser til artikel 145, 148, 152 og artikel 153, stk. 5, i TEUF,

–  der henviser til artikel 174 i TEUF,

—  der henviser til artikel 349 i TEUF, som definerer en særlig status for regionerne i den yderste periferi,

—  der henviser til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig afsnit IV (solidaritet),

—  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2015 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2016 – Styrket opsving og større konvergens" (COM(2015)0690),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2015 med titlen "Rapport om varslingsmekanismen" 2016 (COM(2015)0691),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 26. november 2015 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2015)0692),

–  der henviser til udkast til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen af 26. november 2015, ledsagedokument til Kommissionens meddelelse om den årlige vækstundersøgelse 2016 (COM(2015)0700),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2015 om skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union (COM(2015)0600),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse af 2. marts 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2015)0098) og Parlamentets holdning herom af 8. juli 2015(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 om optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer (COM(2015)0012),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 om en investeringsplan for Europa (COM(2014)0903),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. april 2014 om effektive, tilgængelige og elastiske sundhedssystemer (COM(2014)0215),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. oktober 2013 om styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Unions sociale dimension (COM(2013)0690),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2013 om sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder igennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020 (COM(2013)0083),

—  der henviser til Kommissionens henstilling af 20. februar 2013 med titlen "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte" (C(2013)0778),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. april 2012 om et opsving med høj beskæftigelse (COM(2012)0173),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2011 om initiativet "Muligheder for Unge" (COM(2011)0933),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2010 med titlen "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed" (COM(2010)0758) og til Parlamentets beslutning af 15. november 2011 herom(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om EUROPA 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020),

—  der henviser til meddelelse om strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 og den efterfølgende meddelelse om en strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019, der specifikt henviser til kvinders beskæftigelse og økonomiske uafhængighed,

—  der henviser til Kommissionens henstilling 2008/867/EF af 3. oktober 2008 om aktiv integration af personer, som er udstødt fra arbejdsmarkedet,

—  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om "Fuldførelse af Den Økonomiske og Monetære Union",

—  der henviser til Rådets konklusioner om fremme af den sociale økonomi som en nøglefaktor for den økonomiske og sociale udvikling i Europa (13414/15),

—  der henviser til rapport fra 2014 fra Udvalget for Social Beskyttelse med titlen "Tilstrækkelig social beskyttelse med henblik på langtidsplejebehov i et aldrende samfund",

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom(3),

–  der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2015 om samhørighedspolitikken og midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien(4),

–  der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000121/2015 – B8-1102/2015 til Rådet og til sin beslutning af 29. oktober 2015 om Rådets henstilling om integrering af langtidsledige på arbejdsmarkedet(5),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed,(6)

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2015(7),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af Europa 2020-strategien(8),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juli 2014 om ungdomsbeskæftigelse(9),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 med titlen "Hvordan kan EU bidrage til at skabe et erhvervsvenligt miljø for etablerede og nystartede virksomheder med henblik på at fremme beskæftigelsen?"(10),

—  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om en EU-strategi for hjemløshed(11),

—  der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi(12),

—  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 2. februar 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde(13),

—  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport (september 2015),

—  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 3/2015 om EU's ungdomsgaranti: De første skridt er taget, men der venter gennemførelsesrisici forude(14),

—  der henviser til Eurostats publikation fra april 2015 om arbejdsløshed i Den Europæiske Unions regioner,

—  der henviser til den europæiske kvartalsrapport om beskæftigelsen og den sociale situation, marts 2015(15),

—  der henviser til OECD's arbejdsdokument af 9. december 2014 med titlen "Trends in Income Inequality and its Impact on Economic Growth",

—  der henviser til den femte og sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene fra 2010 og 2015(16),

—  der henviser til Eurofounds rapport af 16. februar 2016 med titlen "Role of social partners in the European Semester",

—  der henviser til Eurofounds rapport af 17. juni 2014 med titlen "Changes to wage-setting mechanisms in the context of the crisis and the EU's new economic governance regime",

—  der henviser til drøftelsen med repræsentanter for de nationale parlamenter om prioriteterne for det europæiske semester i 2016,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0031/2016),

A.  der henviser til, at arbejdsløshedsprocenten har været langsomt faldende siden anden halvdel af 2013, men at den dog ikke er faldet tilstrækkeligt til at kunne dæmme op for arbejdsløshed og fattigdom, til trods for visse gunstige makroøkonomiske politikker og strukturreformer; der henviser til, at den imidlertid stadig er for høj i mange medlemsstater og i øjeblikket berører 9,9 % af arbejdskraften, dvs. 23 millioner europæere, hvoraf ca. halvdelen er langtidsledige, og over 10 % i euroområdet, hvilket stadig er langt over tallene for 2008; der henviser til, at det heraf tydeligt fremgår, at det er af afgørende betydning at tage hensyn til specifikke mikroøkonomiske forhold, samt behovet for yderligere socialt retfærdige strukturelle reformer, hvis sociale konsekvenser skal vurderes, inden de træder i kraft;

B.  der henviser til, at den økonomiske genopretning nu er trådt ind i sit tredje år med en vækstprognose for EU28 p 2 % i 2016 og 1,8 % i euroområdet, men at den fortsat er ujævnt fordelt mellem og inden for medlemsstaterne og delvis skyldes midlertidige faktorer, såsom det fortsatte fald i energipriserne, som bidrager til et øget energiforbrug i tilfælde, hvor det har indvirkning på realøkonomien; der henviser til, at dette gør det tydeligt, at EU kan gøre mere for at sætte skub i den økonomiske og sociale genopretning for at gøre den mere bæredygtig på mellemlang sigt, især i den nuværende situation præget af usikkerhed i den globale økonomi;

C.  der henviser til, at den finanspolitiske konsolidering i EU28 er ved at bedres, idet det generelle budgetunderskud faldt fra 4,5 % i 2011 til 2,5 % i 2015;

D.  der henviser til, at der, således som Kommissionen(17) påpeger, fortsat er beskæftigelsesmæssige og sociale forskelle i og mellem medlemsstaterne, og at den sociale udvikling fortsat peger på yderligere forskelle i hele EU, hvilket er til hinder for vækst, beskæftigelse og samhørighed; der henviser til, at samfund, der er kendetegnet ved en høj grad af ligestilling og investering i mennesker opnår bedre resultater i form af vækst og beskæftigelsesmodstandsdygtighed;

E.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i EU er på 22,6 %, og at andelen af unge, der hverken var i uddannelse eller beskæftigelse (NEET'er), i 2014 var på 12,3 %, idet denne gruppe er i fare for at blive udelukket fra arbejdsmarkedet og miste færdigheder og menneskelig kapital; der henviser til, at dette bidrager til manglende individuel selvstændighed og bringer den sociale integration i fare; der henviser til, at hovedansvaret for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed ligger hos medlemsstaterne med hensyn til at udarbejde og gennemføre lovgivningsrammer for arbejdsmarkedet, uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og aktive arbejdsmarkedspolitikker;

F.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen i EU28 i 2014 steg med 0,8 %, mens den i euroområdet steg med 0,4 %, selv om der er betydelige forskelle i medlemsstaternes resultater, idet fem af dem har reduceret deres beskæftigelsesfrekvens med mindst fem procentpoint mellem 2009 og 2014; der henviser til, at antallet af selvstændige i 2014 steg med omtrent samme hastighed som beskæftigelsen, og at stigningen i den generelle beskæftigelse fra 2013 hovedsagelig har skyldtes en stigning i tidsbegrænsede kontrakter, selvom dette fænomen er stærkt varierende fra medlemsstat til medlemsstat; der henviser til, at arbejdsløshedsniveauet og de sociale konsekvenser heraf varierer mellem de europæiske lande; der henviser til, at mange unge enten tilmelder sig yderligere kandidatstudier i et forsøg på at komme ud af arbejdsløshed eller forlader deres hjemland for at søge beskæftigelse i andre medlemsstater; der henviser til, at disse to tilfælde ikke er omfattet i de nationale statistikker om ungdomsarbejdsløshed;

G.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder (63,5 % i maj 2015) fortsat ligger langt under det overordnede Europa 2020-mål om 75 %, og kvinders deltidsbeskæftigelsesfrekvens fortsat er alt for høj (32,2 %) i forhold til mænds deltidsbeskæftigelsesfrekvens (8,8 %), selv hvis de individuelle frie valg og behov tages med i betragtning; der henviser til, at en styrkelse af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet kan bidrage til at reducere denne kløft og imødegå kvinders øgede risiko for at komme ud i fattigdom og social udelukkelse;

H.  der henviser til, at tabet af menneskelig kapital på grund af arbejdsløshed er omfattende, og at de samlede omkostninger ved ungdomsarbejdsløshed er blevet anslået til 153 mia. EUR om året(18); der henviser til, at arbejdsløshed, ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed ud over deres økonomiske og sociale virkninger indvirker negativt på social konvergens og i sidste ende er en hindring for bæredygtig økonomisk vækst;

I.  der henviser til, at ca. 5 % af arbejdsstyrken i EU-28 i 2014 havde været arbejdsløse i mere end et år og 3,1 % i mere end to år; der henviser til, at kun halvdelen af arbejdstagerne på mellem 55 og 65 år er i beskæftigelse, og langtidsledighed er særlig udbredt blandt yngre og ældre grupper; der henviser til, at diskrimination imod langtidsledige jobsøgende desværre er meget almindelig; der henviser til, at en sådan praksis er baseret på den psykologiske stigmatisering forbundet med arbejdsløshed, og at arbejdsgivere kan opfatte ældre arbejdsløse ansøgere som værende mindre kompetente og mindre beskæftigelsesegnede end personer i beskæftigelse; der henviser til, at det er nødvendigt, at arbejdsgiverne uddanner personaleledere til at overvinde eventuelle fordomme mod arbejdsløse og ældre arbejdstagere og til at fokusere på kvalifikationer og erfaring frem for den aktuelle beskæftigelsessituation;

J.  der henviser til, at 20 % af de erhvervsaktive borgere i EU kun har grundlæggende færdigheder, og at 40 % af EU's befolkning kan anses for ikke at være i besiddelse af tilstrækkelige digitale færdigheder; der henviser til, at der på trods af de vanskeligheder, som mange mennesker, herunder unge, har med at komme ind på arbejdsmarkedet, er næsten 2 millioner ledige job i EU, hvoraf næsten 900 000 er i den digitale sektor, og at 39 % af virksomhederne stadig har svært ved at finde personale med de påkrævede færdigheder, selvom forskningen viser, at virksomheder, der ikke er i stand til at finde arbejdstagere med de fornødne færdigheder, ofte er dem, der ikke er villige til at tilbyde langsigtede kontrakter; der henviser til, at en ud af tre europæere i 2012 enten var over- eller underkvalificeret til sit arbejde; der henviser til, at et lavt uddannelsesniveau og manglende overensstemmelse mellem uddannelse og arbejdsmarkedets behov er en af de vigtigste årsager til, at unge bliver NEET'er, hvilket har negativ indvirkning på væksten; der henviser til, at det er væsentligt at finde frem til de årsager, der ligger til grund for skolefrafald, og anbefaler medlemsstaterne at genoprette udgifterne til uddannelse på niveauer, der vil gøre det muligt at nå Europa 2020-målene;

K.  der henviser til, at sort arbejde fratager arbejderne deres sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, fremmer social dumping og har alvorlige budgetmæssige konsekvenser, idet det fører til tab af skatteprovenu og sociale bidrag, da det indvirker negativt på beskæftigelse, produktivitet og jobkvalitet, kompetenceudvikling og livslang læring samt modarbejder et effektivt system af pensionsrettigheder, blandt andet ved at øge pensionskløften, hvilket indvirker på adgang til sundhedspleje i nogle medlemsstater; der henviser til, at der er behov for en større indsats for at omdanne sort arbejde til lovligt arbejde;

L.  der henviser til, at selv om atypiske eller ikke-standardiserede beskæftigelsesformer ikke i sig selv udgør usikre ansættelsesforhold, er det mere sandsynligt, at de findes, hvor kontrakter af denne art finder anvendelse, selv om sådanne kontrakter udgør et mindretal i de eksisterende arbejdsforhold(19); der henviser til, at usikkerhed er et andet element af en sårbar situation, idet det omfatter usikre arbejdsforhold, utilstrækkelig indkomst, manglende beskyttelse mod afskedigelse og en ukendt ansættelsesperiode; der henviser til, at antallet af kontrakter af denne type er vokset foruroligende i nogle medlemsstater; der henviser til, at der for at undgå uhensigtsmæssig brug af sådanne kontrakter må gennemføres en effektiv arbejdstilsynsmekanisme på nationalt plan; der henviser til, at det er vigtigt at fremme beskæftigelse af høj kvalitet, der giver en passende indkomst og økonomisk sikkerhed for familier;

M.  der henviser til, at et af de fem Europa 2020-mål tager sigte på at bringe mindst 20 millioner mennesker uden for risiko for fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at næsten 123 millioner mennesker i EU befinder sig i denne situation; der henviser til, at 26,5 millioner børn i EU-28 var truet af fattigdom og social udstødelse i 2013; der henviser til, at antallet af europæere, som lever i risiko for fattigdom, steg i perioden 2009-2012, men at situationen har stabiliseret sig, hvad angår antallet i 2013 og 2014; der henviser til, at hjemløshed er blevet mere udbredt i mange af EU's medlemsstater; der henviser til, at 32,2 millioner mennesker med handicap på over 16 i 2012 var truet af fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at Europa 2020-målene endnu ikke er opfyldt, og at en øjeblikkelig revision af Europa 2020-strategien følgelig er nødvendig;

N.  der henviser til, at andelen af EU's befolkning på 65 år og derover i forhold til personer i alderen mellem 15 og 64 år forventes at stige fra 27,8 % til 50,1 % frem til 2060, og at den økonomiske forsørgerbyrde(20) forventes at stabilisere sig på over 120 % indtil midten af næste årti og derefter at stige til over 140 % i 2060; der henviser til, at både disse faktorer og andre demografiske ændringer, såsom en aldrende befolkning, befolkningstæthed eller befolkningsspredning, understreger nødvendigheden af, at de offentlige myndigheder indfører omfattende og socialt ansvarlige politikker med det formål at øge fødselsraten, fremme en høj andel af kvalitetsbeskæftigelse og fremme tilstrækkeligheden af de sociale sikringsordninger og aktiv aldring samt indføre socialt ansvarlige reformer på arbejdsmarkedet og med hensyn til pensionsordninger samt garantere, at den første pensionssøjle på kort, mellemlang og lang sigt bliver tilstrækkelig og af passende omfang;

O.  der henviser til, at den kønsbestemte pensionsforskel i EU fortsat er betragtelig og ligger på 40 %, hvilket afspejler forskelle mellem kvinder og mænd i forbindelse med fuldtids- og deltidsarbejde samt den kønsbestemte lønforskel og kvinders kortere karrierer;

P.  der henviser til, at det stigende antal omsorgskrævende ældre har og vil få en stadig større indvirkning på sundheds- og langtidsplejesystemerne og behovet for både formelle og uformelle plejeressourcer; der henviser til, at de nuværende sociale sikringsordninger ikke tager tilstrækkeligt hensyn til situationen for uformelle plejere, som udgør en enorm ressource for samfundet;

Q.  der henviser til, at offentlig og privat gæld fortsat er for høj i mange medlemsstater, hvilket indskrænker EU-økonomiernes styrke; der henviser til, at de lave rentesatser i euroområdet kan bruges til at øge medlemsstaternes muligheder for at handle; der henviser til, at det er nødvendigt at afholde en grundig drøftelse om håndteringen af gælden i EU;

R.  der henviser til, at 90 % af verdens vækst i de næste 10-15 år at dømme ud fra den nuværende tendens vil komme fra lande uden for EU; der derfor mener, at det er nødvendigt at fortsætte med at udvikle og fremme reelle vækst- og jobskabelsesstrategier i medlemsstaterne; der henviser til, at det er afgørende at gennemføre innovative industri- og markedspolitikker, der kan øge konkurrencen internt i EU og på globalt plan og således bidrage til at skabe bæredygtige og socialt inklusive beskæftigelsesmuligheder;

S.  der henviser til, at 20 % af Den Europæiske Socialfonds udgifter bør anvendes til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse i medlemsstaterne;

T.  der henviser til, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) allerede har godkendt 69 projekter i 18 lande og undertegnet 56 transaktioner (med en samlet finansiering under denne fond på ca. 1.4 mia. EUR), og at dette forventes at føre til over 22 mia. EUR i investeringer og inddrage omkring 71 000 SMV’er; der henviser til, at der er behov for en yderligere indsats for at sikre, at der ydes støtte til sociale infrastruktur, som f.eks. børnepasning, med henblik på at nå Barcelonaforpligtelserne, der blev indgået for længe siden; der henviser til, at de nuværende projekter primært omfatter store infrastrukturplaner, mens SMV'er og mikrovirksomheder almindeligvis udelukkes fra disse fonde på trods af deres betydning som værende rygraden i den europæiske økonomi og en kilde til beskæftigelse af høj kvalitet;

U.  der henviser til, at de socialøkonomiske virksomheder udgør 2 millioner virksomheder (10 % af det samlede EU-tal), som beskæftiger over 14 millioner mennesker, hvilket udgør ca. 6,5 % af arbejdstagerne i EU;

V.  der henviser til, at regionerne i den yderste periferi står over for enorme vanskeligheder i forbindelse med deres specifikke kendetegn, der begrænser deres vækstpotentiale; der henviser til, at arbejdsløshedstallene i disse regioner varierer mellem 15 % og 32,4 %;

W.  der henviser til, at 6,9 millioner EU-borgere for øjeblikket udøver deres grundlæggende ret til fri bevægelighed og til at bo og arbejde i en anden medlemsstat; der henviser til, at der findes mere end 1,1 millioner grænsearbejdere; der henviser til, at den fri bevægelighed for personer er grundlæggende for at øge konvergensen mellem de europæiske lande;

X.  der henviser til, at et voksende antal flygtninge i Europa kalder på solidaritet og mere afbalancerede og øgede bestræbelser fra medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders side, hvad angår integrationsforanstaltninger, såsom social bistand i overensstemmelse med EU's asyllovgivning og mellem- og langsigtede foranstaltninger og strategier for modtagelse og integration af flygtninge i samfundet;

Investering i mennesker

1.  understreger, at behovet for at investere i social udvikling ikke kun er et middel til at sikre, at bæredygtig og inklusiv økonomisk udvikling og konvergens kan opnås, men også skal være et mål i sig selv; understreger derfor, at det er vigtigt med indikatorer for beskæftigelseskvalitet, fattigdom og uligheder; støtter Kommissionens opfordring til investeringer i tjenesteydelser såsom boligstøtte, sundhedspleje, børnepasning og rehabilitering; understreger, at økonomisk og social samhørighed bør være det primære mål for alle EU's politikker, og at der bør gøres flere bestræbelser på at gennemføre en mere kompleks og objektiv evaluering baseret på medlemsstaternes forskelligartethed og særpræg;

2.  glæder sig over, at Kommissionen i sin årlige vækstundersøgelse understreger behovet for at lægge større vægt på social retfærdighed i forbindelse med de nye nationale stabilitets- og reformprogrammer ved at tilføje tre beskæftigelsesindikatorer (erhvervsfrekvens, ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed) i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU); opfordrer indtrængende til, at disse indikatorer virkelig bringes på lige fod med de eksisterende indikatorer, så de kan danne grundlag for gennemgribende analyser i de relevante medlemsstater og garantere, at deres interne ubalancer vurderes yderligere, samt at økonomiske og sociale reformer foreslås og overvåges;

3.  glæder sig over Kommissionens indsats i forbindelse med den årlige vækstundersøgelse med hensyn til at sætte social retfærdighed i centrum for genopretning af den europæiske økonomi; understreger EU’s konvergensresultater ved at oprette en ØMU og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en indsats for at fremme en social konvergens i opadgående retning i Unionen; opfordrer Kommissionen til under hensyntagen til både beskæftigelsespolitik og socialpolitik at definere og kvantificere sin plan om social retfærdighed, der skal opnås gennem den årlige vækstundersøgelse for 2016 og det europæiske semester;

4.  erindrer om, at inklusiv beskæftigelse af høj kvalitet spiller en afgørende rolle for social retfærdighed, hvorved den menneskelige værdighed for alle borgere fremmes; mener derfor, at skabelse af beskæftigelse af høj kvalitet og det at generere vækst skal stå i centrum af medlemsstaternes og EU’s politikker, navnlig for unge og for generation 55+, som et middel til at opbygge mere bæredygtige sociale økonomier i EU; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre og yderligere udvikle politikkerne for ungdomsbeskæftigelse ved at bringe disse politikker i overensstemmelse med arbejdsmarkedets faktiske behov;

5.  opfordrer Kommissionen til på medlemsstatsplan at fremme former for samarbejde mellem regeringer, virksomheder, herunder virksomheder i den sociale økonomi, uddannelsesinstitutioner, individualiserede tjenester, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter på grundlag af udveksling af bedste praksis og med henblik på bedre at tilpasse medlemsstaternes uddannelsessystemer til at bekæmpe misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer, opfylde arbejdsmarkedets behov og støtte alle borgeres adgang til og fastholdelse af beskæftigelse på det åbne arbejdsmarked i Europa, især gennem uddannelse; tilskynder medlemsstaterne til omhyggeligt at tilrettelægge og på forhånd evaluere alle strukturelle reformer af de nationale uddannelsessystemer i samarbejde med arbejdsmarkedets parter med henblik på at sikre, at uddannelse forsyner borgerne med de rigtige værktøjer; opfordrer medlemsstaterne til at medtage iværksætterkulturen og den sociale økonomis principper i deres uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer; opfordrer Kommissionen til på medlemsstatsplan at fremme en bredere anlagt investeringsstrategi for den samlede uddannelsescyklus, der omfatter samtlige sektorer for livslang læring, arbejdsbaseret læring og formel og ikkeformel læring;

6.  bemærker, at den uddannelsesmæssige indsats primært er rettet mod den yngre del af arbejdsstyrken, men at mange medlemsstater har behov for en bredere fokus på uddannelse af arbejdsstyrken, herunder voksenuddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder; understreger, at utilstrækkelig investering i uddannelse, navnlig i digitale færdigheder, udgør en trussel mod Europas konkurrenceevne og dets arbejdsstyrkes beskæftigelsesegnethed; opfordrer derfor medlemsstaterne til at prioritere bred uddannelse i digitale færdigheder; opfordrer Kommissionen til på medlemsstatsniveau at fremme en bredere investeringsstrategi for den samlede uddannelsescyklus, der omfatter samtlige sektorer for livslang læring, arbejdsbaseret læring og arbejdspladsbaseret læring, tostrenget læring og formel og ikkeformel læring, idet der tages hensyn til nødvendigheden af at forbedre voksenuddannelsen med henblik på at imødegå de demografiske ændringer på en sådan måde, at medlemsstaternes uddannelsessystemer tilpasses bedre til arbejdsmarkedets behov; opfordrer medlemsstaterne til at støtte lærlingeuddannelser og til fuldt ud at udnytte de Erasmus+-midler, der står til rådighed for lærlinge, med henblik på at sikre kvalitet og tiltrækningskraft i denne form for uddannelse;

7.  understreger behovet for at investere i mennesker så tidligt som muligt i livet for at mindske ulighed og fremme social inklusion i en tidlig alder; opfordrer derfor til adgang til inklusive og økonomisk overkommelige dagtilbud af høj kvalitet for alle børn i alle medlemsstater;

8.  minder om betydningen af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet i ikke-formelle og uformelle læringsmiljøer, for forbedring af beskæftigelsesegnetheden blandt unge og mennesker, der har tilbragt tid uden for arbejdsmarkedet for at varetage plejefunktioner; understreger derfor, at det er vigtigt at skabe et valideringssystem for ikke-formel og uformel viden og erfaring, især den, der erhverves gennem frivillige aktiviteter; mener, at sammenhængende certificering og gensidig anerkendelse af kvalifikationer vil bidrage til at bygge bro over kløften mellem manglen på kvalificeret arbejdskraft på det europæiske arbejdsmarked og unge jobsøgende; insisterer på gennemførelsen af tilgangen med en ramme for livslang læring med henblik på at opnå et fleksibelt uddannelsesforløb, der anerkender formel, men også ikkeformel og uformel læring, for at fremme lighed og social samhørighed og give beskæftigelsesmuligheder til mere sårbare grupper;

9.  glæder sig over Kommissionens forslag om at udvide ungdomsgarantien på nationalt, regionalt og lokalt niveau og understreger dens betydning for overgangen fra skole til arbejde; beklager dog, at ungdomsgarantien i mange medlemsstater ikke er blevet gennemført effektivt; understreger behovet for at sikre passende former for samarbejde mellem offentlige og private arbejdsformidlinger på lokalt og nationalt plan samt på EU-plan og sociale støttetjenester, herunder generelle og individualiserede støttetjenester; understreger behovet for at sikre, at ungdomsgarantien når ud til unge, som er udsat for flere former for udstødelse og ekstrem fattigdom; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at overveje en målrettet revision af ungdomsgarantien og dens finansieringsinstrumenter, herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; mener, at Kommissionen kan spille en rolle med hensyn til at henlede medlemsstaternes opmærksomhed på behovet for handling og på at lette udveklingen af bedste praksis om, hvordan ungdomsarbejdsløsheden bedst kan bekæmpes;

10.  glæder sig over Kommissionens initiativ til en individualiseret tilgang for de langtidsledige, men er bekymret over den vanskelige situation for de mere end 12 millioner langtidsledige i Europa; mener, at en sådan tilgang vil kræve en større indsats, hvad angår menneskelige ressourcer, og efterspørger deltagere med det uddannelsesniveau, der er nødvendigt for at vejlede de arbejdsløse i, hvordan man kan udfylde eventuelle uddannelsesmæssige huller; opfordrer til passende støtte til jobsøgende i form af en integreret levering af tjenesteydelser og adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet med henblik på at afhjælpe eventuelle mangler; understreger, at faglige omskolingsprocesser kræver tilstrækkelige finansielle ressourcer, som skal kanaliseres til arbejdsløse i alle aldre, og at beskæftigelsespolitikker skal omfatte krav til såvel de kompetente nationale myndigheder og arbejdsgivere som til langtidsledige for at kunne være effektive;

11.  minder om, at integrationen af langtidsledige på arbejdsmarkedet er afgørende for deres selvtillid og fremtidige udvikling og central i bestræbelserne på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse og vil bidrage til at sikre bæredygtigheden af nationale sociale sikringsordninger; mener, at det er nødvendigt at tage hensyn til den sociale situation for disse borgere og deres behov; understreger dog, at 12,7 % af den erhvervsaktive befolkning er berørt af fattigdom blandt personer i arbejde (tal fra 2014; en stigning fra 11 % i 2009), således at en tilgang med integreret aktiv inklusion og sociale investeringer er nødvendig; opfordrer Kommissionen til at inddrage medlemsstaterne i strategier og tiltag for at mindske fattigdom og social udstødelse i overensstemmelse med Europa 2020-strategien; opfordrer Kommissionen til at støtte bestræbelser på at skabe muligheder for livslang læring for arbejdstagere og jobsøgende i alle aldre og til snarest muligt at træffe foranstaltninger for at forbedre adgangen til EU-finansiering og mobilisere yderligere ressourcer, hvor det er muligt, som det blev gjort i forbindelse med ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

12.  understreger det presserende behov for at sikre, at EU's indsats for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse aktivt rettes mod det voksende antal hjemløse personer, som i øjeblikket ikke er omfattet af indikatorerne til måling af EU's fattigdomsmål, men som udgør en alarmerende social virkelighed, der berører mindst fire millioner personer hvert år(21);

13.  understreger nødvendigheden af en hurtig og effektiv reaktion på de behov, der gør sig gældende for arbejdsløse, der er over 55 år; opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte fleksible beskæftigelsesløsninger for disse grupper (herunder deltidsjob og midlertidige job), der opfylder deres særlige behov, og således sikre, at de ikke siger farvel til arbejdslivet for tidligt; understreger den vigtige rolle, som ældre arbejdstagere spiller på arbejdspladsen med hensyn til at give deres viden og erfaringer videre til yngre arbejdstagere, f.eks. ved at inddrage dem i arbejdspladsbaseret uddannelse og dermed sikre, at arbejdstagere på over 55 år ikke ender som arbejdsløse;

Strukturreformer på social og ansvarlig vis

14.  bemærker, at EU som helhed og mange af dets medlemsstater fortsat lider under strukturelle problemer, som skal løses hurtigt; er bekymret over de sociale virkninger af de finanspolitiske tilpasninger, der fokuserer på at skære ned i udgifterne, og understreger, at økonomiske politikker bør garantere overensstemmelse med artikel 9 i TEUF; påpeger nødvendigheden af fortsat at prioritere private og offentlige investeringer og socialt og økonomisk afbalancerede strukturelle reformer, der nedbringer uligheder, og af at fremme bæredygtig vækst og ansvarlig finanspolitisk konsolidering (idet der tages hensyn til gældsbæredygtigheden, konjunktursvingninger og investeringsgabet), herunder indtægtspolitikker gennem bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse, idet man således styrker bevægelsen i retning af større samhørighed og social konvergens i opadgående retning; mener, at disse politikker fremmer et gunstigt miljø for virksomheder og offentlige tjenester med henblik på at skabe kvalitetsbeskæftigelse og socialt fremskridt og fremme investeringer, der giver afkast i både social og økonomisk henseende; understreger, at disse prioriteter kun vil kunne opnås, hvis tilstrækkelig investering i menneskelig kapital og livslang læring prioriteres som en fælles strategi; fastholder, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i forbindelse med strukturreformer og arbejdsmarkedspolitikker;

15.  fremhæver, at socialt ansvarlige reformer skal være baseret på solidaritet, integration, social retfærdighed og en retfærdig fordeling af velstanden, hvilket er en model, der sikrer ligestilling og social beskyttelse, beskytter sårbare grupper og forbedrer levestandarden for alle borgere;

16.  understreger behovet for at fremme og beskytte den sociale markedsøkonomi, som fastsætter en ramme, hvor konkurrenceevne og høje sociale standarder bidrager til social retfærdighed og social retfærdighed igen stimulerer konkurrenceevnen; understreger endvidere behovet for at finde en balance mellem økonomiske overvejelser og nødvendigheden af at sikre en effektiv finanspolitisk konsolidering, en bæredygtig økonomi, en reel social samhørighed og en øget social beskyttelse; opfordrer Kommissionen til at udvide sin tilgang til insolvens og virksomhedskonkurs(22) og til at forbedre gældsomlægningsordninger og ordninger, der giver en ny chance;

17.  understreger, at den årlige vækstundersøgelse bør vurdere udviklingen af ulighed i Europa på en mere konsekvent måde ved hjælp af økonomiske indikatorer, såsom Gini-indekset og Palma-indekset;

18.  opfordrer medlemsstaterne til aktivt at deltage i platformen om sort arbejde og til at følge deres udveksling af bedst praksis op med konkrete foranstaltninger med henblik på at bekæmpe sort arbejde, postkasseselskaber og fiktiv selvstændig beskæftigelse, eftersom disse fænomener truer både kvaliteten af arbejdet og arbejdstagernes adgang til sociale beskyttelsesordninger og de nationale offentlige finanser, hvilket fører til illoyal konkurrence mellem europæiske virksomheder; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at ændre sort arbejde til lovformeligt arbejde og til at udstyre arbejdstilsyn på behørig vis samt til at styrke arbejdstilsynsmekanismerne og udforme foranstaltninger med sigte på at gøre det muligt for arbejdstagere at flytte fra den grå økonomi til den formelle økonomi for at få adgang til jobbeskyttelsesordninger; tilskynder medlemsstaterne til at indføre afgiftssatser i forbindelse med graden af stabilitet og kvaliteten af forskellige former for ansættelsesforhold som et af incitamenterne til stabile kontrakter;

19.  mener, at lønspredning øger ulighederne og skader virksomheders produktivitet og konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger, der skal forbedre jobkvaliteten med henblik på at reducere segmenteringen på arbejdsmarkedet, kombineret med foranstaltninger, der skal øge mindstelønnen til et passende niveau i overensstemmelse med nærhedsprincippet og styrke de kollektive forhandlinger og arbejdstagernes stilling i lønfastsættelsessystemerne med henblik på at mindske lønforskelle; mener, at alt dette bør gøres med henblik på at støtte den samlede efterspørgsel og den økonomiske genopretning, mindske lønuligheder og bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde;

20.  mener, at grundigt gennemtænkt flexicurity bidrager til at undgå fragmentering på arbejdsmarkedet og fremme bevarelsen af bæredygtig kvalitetsbeskæftigelse, men er bekymret over, at flexicurity ikke er blevet anvendt på passende vis i en række medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne og kommissionen til, hvor det er relevant, at sikre, at arbejdstagernes rettigheder og sociale standarder sikres, når flexicuritymodellen anvendes; opfordrer medlemsstaterne til at modernisere deres lovgivning om sikkerhed i beskæftigelsen med henblik på at fremme mere stabilitet i beskæftigelsen og sikkerhed i overgangen mellem job og mere og bedre samarbejde mellem offentlige og private arbejdsformidlinger, hvor dette er relevant, samt arbejdstageres adgang til social sikring og sociale rettigheder; påpeger, at adskillige medlemsstater har gennemført reformer med positive virkninger, der har været synlige for eksempel i form af voksende beskæftigelsestal, men beklager, at arbejdsmarkedsreformerne i forbindelse med den økonomiske krise i visse tilfælde har prioriteret fleksibilitet på bekostning af sikkerhed, hvilket har medført usikre ansættelsesforhold og manglende sikkerhed i beskæftigelsen; opfordrer Kommissionen til at optrappe overvågningen af misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter og andre på hinanden følgende atypiske kontrakter, både i den private og den offentlige sektor;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje den generelle udvikling i indkomsterne inden for de offentlige tjenesteydelser, samt hvad angår mindstelønninger, hvor sådanne findes, uden at dette berører produktivitetsvæksten, og på en bæredygtig og stabil måde, der ikke indebærer nogen risiko for medlemsstaternes egne kompetencer;

22.  glæder sig over Kommissionens initiativ i forbindelse med investering i menneskelig kapital med henblik på at genoprette beskæftigelsesniveauet og den bæredygtige vækst, men er overordentlig bekymret over, at de offentlige udgifter til uddannelse er faldet med 3.2 %(23) siden 2010, idet de er faldet i elleve medlemsstater i løbet af det seneste år, for hvilket der foreligger tal (2013);

23.  understreger betydningen af aktive arbejdsmarkedspolitikker i den nuværende situation; opfordrer medlemsstaterne til at øge dækningen og effektiviteten af aktive arbejdsmarkedspolitikker;

24.  bemærker behovet for at favne overgangen til en digital økonomi i forbindelse med opkvalificering og uddannelse samt nye former for beskæftigelse;

25.  opfordrer medlemsstaterne til gradvist at flytte skattebyrden fra arbejde til andre kilder på en måde, der hverken hindrer de mest sårbare grupper i samfundet, herunder lavt betalte arbejdstagere, eller den generelle konkurrenceevne, idet de også sikrer den langsigtede bæredygtighed af offentlige pensionsordninger og passende finansiering af socialsikrings- og sociale beskyttelsesordninger; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre skattemæssige regler, som skaber incitamenter til iværksætteri og jobskabelse, især for unge og også for generation 50+ med henblik på at udnytte disse arbejdstageres faglige erfaring og sikre overførsel af deres knowhow og fremme forskning og innovation inden for europæiske virksomheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at mindske de administrative byrder for at fremme iværksættervirksomhed blandt unge;

26.  opfordrer til, at betydningen af indkomstpolitikker, herunder pensionspolitik, omsætningsindikatorer og finanspolitik, vurderes i det europæiske semester og i den årlige vækstundersøgelse med henblik på at sikre social samhørighed og vende tendensen til større ulighed;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at vurdere og øge investeringerne i deres nuværende sociale beskyttelsesordninger for at sikre, at de kan imødegå og forebygge fattigdom og uligheder, og samtidig sikre deres bæredygtighed i lyset af de forventede demografiske, økonomiske og nye sociale udfordringer og forbedre modstandsdygtigheden i medlemsstaternes økonomier i krisetider; understreger, at velfærdssystemer af høj kvalitet og sociale investeringer er yderst vigtige, hvis Europa vil fastholde sine konkurrencefordele i form af højt kvalificerede arbejdstagere og produktive virksomheder;

28.  mener, at medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet bør bevare det fulde ansvar for tilrettelæggelsen af deres pensionssystemer samt for fastlæggelsen af hver af de tre søjlers rolle i de enkelte medlemsstaters pensionssystemer; mener, at pensionsordningerne bør indeholde garantier imod fattigdom i en høj alder, og at det af denne grund er nødvendigt at gennemføre politikker for at sikre en stærk, bæredygtig og passende første pensionssøjle;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at udrydde de kønsbestemte lønforskelle og træffe mere aktive foranstaltninger for at styrke kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til, hvor det er passende i overensstemmelse med nærhedsprincippet, med hjælp fra arbejdsmarkedets parter at fremme familievenlige politikker, der styrker omsorgen for andre plejeafhængige, samt forældres kapacitet, såsom passende barselsorlovsbestemmelser for mødre og fædre og adgang til prisoverkommelig børnepasning for at sikre børns trivsel, idet dette giver personer med plejeansvar mulighed for at få lige adgang til arbejdsmarkedet med henblik på at opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvilket har særlig stor betydning for kvinders inklusion på arbejdsmarkedet; tilskynder medlemsstaterne til at undersøge de fortsat lave fødselstal i EU til at overveje at anvende en mere favorabel finanspolitisk differentiering, der retter sig efter antallet af børn i en husstand; opfordrer medlemsstaterne til at yde støtte til familier, ikke alene gennem finansiel støtte, men også i form af tjenesteydelser;

30.  bemærker, at lav befolkningstæthed eller en stor geografisk befolkningsspredning medfører betydeligt højere omkostninger forbundet med ydelse af offentlige tjenester såsom sundhedspleje og uddannelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for deres årsager og konsekvenser, når de analyserer følgerne af demografiske ændringer og deres indvirkning på de offentlige finansers bæredygtighed;

31.  understreger, at EFSI for at være effektiv skal rettes mod at skabe nye investeringer inden for områder, hvor investeringslysten er neddæmpet, snarere end at erstatte investeringer, der ville være frembragt andre steder, eller at fokusere på særligt indbringende investeringer, der ville være foretaget under alle omstændigheder; gentager, at der er behov for investeringer i menneskelige ressourcer og andre sociale investeringer, f.eks. sundhedspleje, børnepasning og boliger til overkommelige priser, og at der er behov for en effektiv gennemførelse af den sociale investeringspakke;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage alle forvaltningsniveauer og alle relevante interessenter i udpegningen af hindringer for investeringer, idet fokus især rettes mod de regioner og sektorer, der har det største behov, samt mod at iværksætte passende instrumenter, som bringer offentlig og privat finansiering sammen;

Større bæredygtig vækst gennem relancering af investeringer

33.  understreger behovet for at fremme bæredygtig og inklusiv vækst, der kan føre til skabelse af flere og bedre job og håndgribelige muligheder for alle, herunder unge, for at reagere på de interne og eksterne udfordringer, EU står over for; bemærker, at opmærksomheden i højere grad bør rettes mod tilpasning af den eksisterende beskæftigelse, herunder beskæftigelse for sårbare grupper, til et arbejdsmarked, der er i hastig forandring, og nye sektorer, der dukker frem, med henblik på at sikre dens bæredygtighed;

34.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fokusere på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som en grundlæggende forudsætning for bæredygtig og inklusiv udvikling og jobskabelse og for at udligne forskellene i antal kvindelige og mandlige selvstændige; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at iværksætte beskatningsordninger, som er forbundet med bæredygtige forretningsmodeller, der tilgodeser innovative nystartede virksomheder og fremmer jobskabelsen inden for SMV'er, til at overvåge skatteincitamenters indvirkning på den bæredygtige udvikling og til at udvikle mekanismer, der kan tilskynde sådanne virksomheder til at nå eller arbejde i en international dimension; understreger derfor behovet for at gennemføre omfattende politikker på EU-plan, som gør det muligt for medlemsstaterne at imødegå udfordringerne fra deres konkurrenter fra tredjelande;

35.  opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at tage skridt til at give bedre oplysninger om alle de europæiske fonde og programmer, som har potentiale til at fremme iværksætteri, investeringer og adgang til finansiering, såsom Erasmus for unge iværksættere, Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste (Eures), programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme), programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); minder om betydningen af partnerskabsprincippet, bottom up-metoden og af en tilstrækkelig tildeling af ressourcer;

36.  opfordrer Kommissionen til at evaluere alle de ovennævnte programmer på en helhedsorienteret måde med henblik på at forhindre konflikter mellem målsætninger og krav og for at mindske bureaukratiet; mener, at en sådan revision bør omfatte en analyse af de enkelte medlemsstaters gennemførelse og således sikre større lighed, hvad angår adgang til midlerne;

37.  mener, at der bør afsættes midler fra Den Europæiske Socialfond til finansiering af arbejdsløses deltagelse i uddannelsesprogrammer i EU-medlemsstaterne samt i programmer i deres hjemland, hvilket vil gøre det nemmere for dem at blive integreret på det europæiske arbejdsmarked, som de har valgt, og øge deres følelse af europæisk medborgerskab;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle politikker, som fremmer iværksættervirksomhed blandt unge fra en tidlig alder ved at skabe muligheder for praktikforløb og virksomhedsbesøg;

39.  opfordrer medlemsstaterne til med henblik på at sætte skub i iværksætteraktiviteter blandt unge at støtte foreninger og initiativer, der hjælper unge iværksættere med at udvikle innovative projekter gennem administrativ, juridisk eller organisatorisk bistand;

40.  påpeger, at virksomheder i den sociale økonomi, herunder virksomheder, der leverer sociale tjenesteydelser, har endnu større problemer end traditionelle virksomheder i forbindelse med at opnå offentlig eller privat finansiering, hvilket bl.a. skyldes manglende viden om den faktiske situation hos de kreditformidlende organer; understreger, at det er nødvendigt at give sådanne virksomheder mere støtte, navnlig hvad angår adgang til de forskellige former for finansiering, herunder EU's fonde; understreger endvidere behovet for at mindske de administrative byrder med henblik på at støtte sociale virksomheder; understreger på det kraftigste behovet for at etablere en reguleringsmæssig ramme, for eksempel i form af en europæisk statut for andelsselskaber, foreninger, fonde og gensidige selskaber, der anerkender deres aktiviteter i EU med henblik på at undgå illoyal konkurrence; opfordrer Kommissionen til at støtte investeringer i den sociale økonomi og glæder sig over, at en del af midlerne til EU-programmet for beskæftigelse og social innovation er forbeholdt hjælp til adgang til finansiering af virksomheder i den sociale og solidariske økonomi;

41.  understreger den høje samfundsmæssige og økonomiske værdi af investeringer i social beskyttelse, herunder sociale tjenesteydelser;

Bedre anvendelse af EU-midler til at fremme social, økonomisk og territorial samhørighed

42.  glæder sig over oprettelsen af EFSI i dens første år og den rolle, den har spillet i at støtte de bedste projekter på europæisk plan; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EFSI skaber mulighed for bedre social og økonomisk konvergens mellem medlemsstaterne og deres regioner inden for EU, og at alle medlemsstater gør brug af muligheden for at få adgang til denne fond i overensstemmelse med samhørighedspolitikkens målsætninger; opfordrer Kommissionen til at overvåge og kontrollere investeringerne under EFSI; mener, at der bør offentliggøres en rapport, som reviderer og måler de økonomiske og sociale virkninger af de pågældende investeringer i faste priser;

43.  påpeger, at investeringsprioriteter bør være rettet mod infrastrukturprojekter, hvor de er klart nødvendige for at sikre større samhørighed, social retfærdighed eller udvikling af menneskelig kapital eller for at fremme bæredygtig, inklusiv vækst; opfordrer Kommissionen til at kræve en forudgående forelæggelse af de forventede økonomiske og sociale resultater af alle EU-finansierede investeringsprojekter og til at inkludere efterfølgende overvågning og evaluering; påpeger nødvendigheden af at undgå de negative virkninger, som disse projekter kan få for miljøet;

44.  understreger, under hensyn til medlemsstaternes problemer med fuldt ud at anvende EU-fonde, at EU skal sikre en retfærdig og bedre udnyttelse af dens investeringer, som skal modsvare dens prioriteter og grundlæggende værdier som fastlagt i traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder, samt en effektiv forvaltning af dens ressourcer og nedbringe de administrative byrder og fjerne hindringerne for adgang, gennemførelse og evaluering; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at alle virksomheder har lige muligheder for at få adgang til finansiering; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der føres nøje tilsyn med anvendelsen af EU-midler;

45.  glæder sig over Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at øge deres sociale investeringer med henblik på at styrke den europæiske økonomiske, territoriale og sociale samhørighed, navnlig inden for (formel og uformel) sundhedspleje og langtidspleje samt sociale tjenesteydelser, børnepasning, boligstøtte og rehabilitering; opfordrer virksomheder og alle andre berettigede modtagere til at gøre bedre brug af de mekanismer, der er fastsat i europæiske fonde og projekter under direkte anvendelse; opfordrer desuden Kommissionen til at overvåge, hvorvidt EU's henstillinger gennemføres korrekt af medlemsstaterne;

46.  påpeger, at formelle og især uformelle plejere repræsenterer et vigtigt element i forbindelse med håndtering af de hastigt voksende behov i forbindelse med plejesystemernes fremtid i Europa; understreger behovet for at forbedre den sociale beskyttelse for familiemedlemmer med omsorgsforpligtelser, der ofte er tvunget til at skære ned på deres betalte arbejdstid for at varetage ubetalt omsorgsarbejde med det resultat, at de mister sociale sikringsrettigheder;

47.  anerkender Kommissionens bestræbelser på at øge anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde til støtte for gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, og noterer sig Kommissionens forslag til medlemsstaterne om finansiering af teknisk bistand; understreger, at disse midler ikke kun skal bruges til at gennemføre de landespecifikke henstillinger, eftersom dette vil kunne medføre, at andre vigtige investeringsområder får lov at ligge hen;

48.  er enigt i, at det er nødvendigt at udvikle en proces med stigende økonomisk og social konvergens for at fremme den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed inden for og mellem medlemsstaterne og deres regioner, men påpeger, at dette skal betragtes som et mål for et fælles projekt, hvor den sociale dialog og inddragelsen af alle de relevante interesserede parter spiller en central rolle; påpeger, at socialpolitik er omfattet af de delte kompetencer mellem EU og medlemsstaterne, og at EU's rolle på dette område er begrænset til at støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter i overensstemmelse med artikel 153 i TEUF og i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

49.  opfordrer til, at de økonomiske uligheder, som udgør en hindring for vedvarende økonomisk vækst, imødegås; understreger, at forskellen mellem de fattigste regioner og resten af EU bliver stadig større, og opfordrer til, at der straks gøres en målrettet indsats både på europæisk og nationalt plan for at fremme samhørighed og vækst i disse regioner; opfordrer tilsvarende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme strategiske investeringer med henblik på at øge konkurrenceevnen i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF, især i de regioner, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art;

50.  opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen af artikel 349 i TEUF med henblik på at gøre regionerne i den yderste periferi mere integreret i Regionernes Europa, idet der skelnes mellem EU’s politikker for at sikre en rimelig balance mellem regioner og fremme opadgående konvergens; understreger, at det er nødvendigt at fastholde den særlige opmærksomhed, som tilfalder regionerne i den yderste periferi, ikke blot med hensyn til tildeling af midler, men også i lyset af de virkninger, som europæiske politikker kan have på deres sociale situation og beskæftigelsesniveau; opfordrer Kommissionen til at sikre, at europæiske beslutninger og tildelinger af midler ledsages af ordentlig overvågning, som skaber betydelige forbedringer af velfærden i regionerne i den yderste periferi;

51.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme at undersøge muligheden for at øge finansieringen til ESF med henblik på at sikre, at den kan opfylde sine mål, og tage hensyn til de nye udfordringer, der er blevet medtaget, såsom langtidsledighed og integration af flygtninge; opfordrer desuden til, at der etableres et specifikt program inden for den flerårige finansielle ramme, som det er vedtaget, for EU-regioner, hvor arbejdsløsheden er over 30 %;

Social inklusion som en mulighed for samfundet

52.  bifalder fornyelsen af de integrerede retningslinjer for Europa 2020; understreger, at relevansen af Europa 2020-strategien er blevet stadig større siden dens indførelse, og opfordrer medlemsstaterne til at styrke dens gennemførelse i praksis; anmoder Kommissionen og Rådet om at foretage nøjere overvågning af den globale og nationale gennemførelse af strategien; mener, at det er nødvendigt at udarbejde et scenarie for tiden efter 2020, der er knyttet til målene for bæredygtig udvikling;

53.  er bekymret over, at et job ikke længere i sig selv er nogen garanti for, at man slipper ud af fattigdom, eller det bedste redskab til at sikre social inklusion, idet 12,7 % af alle erhvervsaktive levede i fattigdom på trods af deres arbejde i 2014, en stigning på 11 % i forhold til 2009; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en integreret strategi for bekæmpelse af fattigdom i EU med henblik på at tackle det flerdimensionale problem med fattigdom inden for alle grupper, navnlig blandt de mest sårbare, og fremme integreret aktiv inklusion, som understøttes af retten til anstændig social beskyttelse; gentager i denne forbindelse sin opfordring til Kommissionen om at foreslå et initiativ til fremme af indførelsen af minimumsindkomster i medlemsstaterne uden at overtræde nærhedsprincippet;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre og overvåge mere effektive, virkningsfulde og inklusive sociale beskyttelsessystemer og indkomststøtteordninger for at sikre, at disse systemer garanterer en passende levestandard for arbejdsløse og personer, der er truet af fattigdom og social udstødelse, samtidig med at det sikres, at sådanne mekanismer ikke forværrer den sociale afhængighed, og at de sikrer adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis om effektiviteten af en minimumsindkomst med henblik på at mindske ulighed og social udstødelse i Europa;

55.  tilskynder medlemsstaterne til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for social inklusion af flygtninge, migranter, der opholder sig lovligt i EU, samt asylansøgere i overensstemmelse med den relevante asyllovgivning; påpeger imidlertid, at sådanne foranstaltninger kun kan være effektive, hvis de deles og gennemføres af alle medlemsstater; mener, at en sådan tilgang vil kræve, at der afsættes tilstrækkelige midler, som i den nuværende usikre situation ikke kan tilvejebringes af medlemsstaterne alene; opfordrer Kommissionen til at yde den nødvendige støtte til at udvikle en sådan helhedsorienteret tilgang til migration som en del af midtvejsrevisionen af FFR; opfordrer Kommissionen og medlemsstater til at træffe passende foranstaltninger til at hjælpe flygtninge med at slå sig ned og blive integreret samt til at sikre, at der er tilstrækkelige midler til offentlige tjenesteydelser, og at behovene kan foregribes med henblik på at lette flygtningenes gnidningsløse overgang til arbejdsmarkedet, herunder mekanismer for anerkendelse af færdigheder og kompetencer; mener, at de lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter bør spille en central rolle i forbindelse med korrekt integration af migranter på arbejdsmarkedet og forebyggelse af, at de bliver misbrugt som arbejdskraft;

56.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres nationale lovgivning fuldt ud at gennemføre og implementere alle bestemmelser i den opdaterede europæiske dagsorden for migration; beklager, at Kommissionen har været nødt til at vedtage 40 afgørelser i traktatbrudssager imod flere medlemsstater, herunder åbningsskrivelser til 19 medlemsstater for ikke at have truffet de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktivet om modtagelsesforhold; støtter Kommissionens bestræbelser på at styrke den europæiske dagsorden for migration;

57.  påpeger over for medlemsstaterne i lyset af den tiltagende aldring af EU's befolkning og de høje arbejdsløshedstal for unge i visse dele af EU de sociale risici, der er forbundet med ikke at være i stand til at garantere, at de sociale sikringsordninger vil være bæredygtige, sikre, tilstrækkelige og effektive i de kommende årtier; tilskynder derfor medlemsstaterne til at udvikle strategier, som sikrer, at flere mennesker fortsat kan deltage aktivt i samfundet;

58.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen om at fjerne hindringerne for arbejdskraftens mobilitet, eftersom arbejdskraftens frie bevægelighed er en grundlæggende rettighed i EU, og til på den ene side at gøre en indsats for at øge beskæftigelsen og på den anden side sikre, at EU's mobile arbejdstagere behandles på lige fod med nationale arbejdstagere og ikke misbruges eller udsættes for diskrimination, og at deres ret til beskæftigelse og sociale rettigheder garanteres;

59.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte arbejdskraftens mobilitet inden for EU overalt i Unionen som en vej til at skabe muligheder for såvel arbejdstagere som virksomheder; opfordrer medlemsstaterne til at anvende og fremme de europæiske værktøjer, der er til rådighed til at lette arbejdskraftens mobilitet, navnlig det europæiske jobnet Eures; tilskynder medlemsstaterne til i grænseregioner med en meget høj arbejdsmobilitet at udvikle grænseoverskridende Eures-partnerskaber for at hjælpe arbejdstagerne til at blive mobile;

60.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en konkret plan for, hvordan det europæiske semester vil blive brugt til at gennemføre principperne i FN's konvention om handicappedes rettigheder;

61.  fastslår, at social dialog er et vigtigt redskab til forbedring af arbejdsvilkårene, og at de nødvendige forudsætninger for at sikre de bedst mulige betingelser for en sådan dialog mellem arbejdsmarkedets parter i denne sammenhæng er, at der findes stærke fagforeninger, at de ansatte inddrages i virksomhedsanliggender, og at de kollektive overenskomster styrkes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke kvaliteten af den sociale dialog, også på europæisk plan, ved at sikre en rettidig og meningsfuld høring af arbejdsmarkedets parter og gøre det muligt at foretage de nødvendige analyser og integration af forslag i beslutningsprocessen;

62.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres indsats for at håndtere social dumping og løndumping i EU, som i betydelig grad skader arbejdstagerne og medlemsstaternes velfærdssystemer; opfordrer endvidere til, at arbejdsmarkedets parter inddrages i disse bestræbelser på alle niveauer;

Bedre koordinering af det europæiske semester

63.  glæder sig over Kommissionens henstilling om euroområdet, som konsoliderer den fælles analyse og fastlæggelse af strategier for de økonomiske og sociale dimensioner af medlemsstaterne i ØMU, og understreger behovet for at afstemme disse kriterier; advarer imidlertid mod muligheden for udvikling af et EU i to hastigheder;

64.  mener, at euroområdets henstilling skal være udgangspunktet for at styrke den sociale dimension, hvad angår:

   a) styrkede mekanismer for demokratisk ansvarlighed på både EU-plan og nationalt plan, herunder en interinstitutionel aftale med Europa-Parlamentet, og sikring af, at alle nationale parlamenter i euroområdet følger hvert skridt i processen i forbindelse med det europæiske semester;
   b) en social dimension med sigte på at bevare Europas sociale markedsøkonomi, der tilstræber bedre mindstebetalinger i form af, hvor det måtte være relevant og i overensstemmelse med nærhedsprincippet, mindsteløn fastlagt på anstændige niveauer og med inddragelse af arbejdsmarkedets parter;
   c) fælles møder mellem EPSCO-Rådet og Økofinrådet med henblik på at fremme samordnede socioøkonomiske politikker, der sigter mod at styrke konkurrenceevnen i Europa og fremme vækst og kvalitetsbeskæftigelse på langt sigt;
   d) møder mellem euroområdets beskæftigelses- og socialministre i euroområdet med henblik på at integrere den sociale dimension og sikre en hensigtsmæssig håndtering af de sociale uligheder;

65.  opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremsætte et forslag om en søjle for sociale rettigheder, der er i stand til at sikre lige vilkår over hele EU som en del af bestræbelserne i retning af et fair og reelt paneuropæisk arbejdsmarked, og som kan være et middel til at fremme en proces med voksende økonomisk og social konvergens med henblik på at imødegå de økonomiske og sociale uligheder inden for og mellem medlemsstaterne;

66.  opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelig overvågning af og opfølgning på gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger og til at sikre, at der rettes tilstrækkelig opmærksomhed mod spørgsmål vedrørende beskæftigelse og social inklusion;

67.  opfordrer til, at Europa 2020-strategien for intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst kommer til at spille en større rolle, og at dens mål, navnlig på det sociale område, afspejles ligeligt i alle instrumenter under det europæiske semester, herunder i de landespecifikke henstillinger;

68.  glæder sig over, at Kommissionen tydeligt har sondret mellem en europæisk og en national fase i forbindelse med det europæiske semester; understreger behovet for en tættere koordinering mellem de europæiske institutioner i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af den europæiske strategi for bæredygtig og inklusiv vækst; opfordrer Kommissionen til at fastsætte en klar dagsorden i denne forbindelse og inddrage arbejdsmarkedets parter og de nationale parlamenter og andre relevante interesserede parter fra civilsamfundet samt sikre, at Det Europæiske Råds forårsmøde forbliver den centrale tidsramme for fastlæggelsen af de politiske prioriteringer på grundlag af input fra Kommissionen, Parlamentet og Rådet; mener, at Kommissionen kan foretage overvågning af og rapportering om, hvorvidt forslagene til gennemførelse af visse landespecifikke henstillinger er blevet imødekommet "i samråd med arbejdsmarkedets parter";

69.  mener, at det for at sikre overensstemmelse med EU's og de nationale politikker om vækst og sikre deres egnethed i praksis er afgørende at styrke den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller på både europæisk og nationalt plan; understreger, at det for at fremme opadgående konvergens og skabe balance i konkurrenceevne og retfærdighed er nødvendigt at prioritere social dialog i alle faser af det europæiske semester; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens bestræbelser på at genetablere den sociale dialog og den strømlinede tilgang, der blev indført med den årlige vækstundersøgelse for 2015; påpeger imidlertid, at situationen i mange medlemsstater stadig er mangelfuld på nationalt plan;

70.  mener, at Kommissionen kan styrke betydningen af de ansvarlige for det europæiske semester ved at definere deres mål og opgaver bedre;

o
o   o

71.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0261.
(2) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 57.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0401.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0384.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0389.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0320.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0068.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0060.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0010.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0394.
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0043.
(12) Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0062.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0033.
(14) http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR15_03/SR15_03_EN.pdf
(15) http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=89⟨Id=en≠wsId=2193&furtherNews=yes
(16) http://www.eurofound.europa.eu/european-working-conditions-surveys-ewcs
(17) Fælles beskæftigelsesrapport 2016, s. 2.
(18) http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR15_03/SR15_03_EN.pdf
(19) Study on Precarious Work and Social Rights (VT/2010/084), p. 164-170.
(20) Samlede inaktive befolkning i forhold til arbejdstagere i alderen mellem 20 og 64.
(21) http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=9770&langId=en
(22) Udtrykt i Kommissionens henstilling af 12. marts 2014 (C(2014)1500).
(23) Fælles beskæftigelsesrapport 2016, s. 19.


Styring af det indre marked inden for det europæiske semester 2016
PDF 271kWORD 88k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2016 om styring af det indre marked inden for det europæiske semester 2016 (2015/2256(INI))
P8_TA(2016)0060A8-0017/2016

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Den årlige vækstundersøgelse 2015(1),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om styringen af det indre marked inden for det europæiske semester 2015(2),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 om styringen af det indre marked inden for det europæiske semester 2014(3) og til Kommissionens opfølgning heraf, vedtaget den 28. maj 2014,

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2014 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2014(4),

–  der henviser til sin beslutning af 7. februar 2013 med henstillinger til Kommissionen om forvaltningen af det indre marked(5) og til Kommissionens opfølgning heraf, vedtaget den 8. maj 2013,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 om en investeringsplan for Europa (COM(2014)0903),

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 om fuldførelse af EU's Økonomiske og Monetære Union,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2015 om skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union (COM(2015)0600),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 21. oktober 2015 med henblik på Rådets henstilling om oprettelse af nationale konkurrenceevneråd i euroområdet (COM(2015)0601),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2015 om den årlige vækstundersøgelse 2016 – Styrket opsving og større konvergens (COM(2015)0690),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om medlemsstaternes investeringsudfordringer (SWD(2015)0400),

–  der henviser til Bruegels politikdokument om begrænsninger for den politiske koordinering i Euroområdet under det europæiske semester, november 2015,

–  der henviser til kvartalsrapporten om euroområdet, bind 14, nr. 2,

–  der henviser til EPRS-undersøgelsen om omkostningerne ved ikke at virkeliggøre EU på det indre marked, september 2014,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2015 om opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne (COM(2015)0550) og rapporten om integration på det indre marked og konkurrenceevnen i EU og dets medlemsstater (SWD(2015)0203),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 om en strategi for et digitalt indre marked i EU (COM(2015)0192),

–  der henviser til online-udgaven fra 2015 af resultattavlen for det indre marked,

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 8. juni 2012 om gennemførelse af servicedirektivet (COM(2012)0261), der blev opdateret i oktober 2015,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 27.-28. juni 2013,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 24.-25. oktober 2013,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19.-20. december 2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0017/2016),

A.  der henviser til, at EU står over for diverse udfordringer på både globalt og internt plan såsom træg vækst, høje arbejdsløshedstal og især hård international konkurrence;

B.  der henviser til, at det europæiske semester har til formål at øge koordinationen af økonomiske politikker og finanspolitikker i EU-28 for at øge stabiliteten, fremme væksten og beskæftigelsen og styrke konkurrenceevnen;

C.  der henviser til, at det er tvingende nødvendigt at mobilisere alle potentielle muligheder for at sætte skub i EU's økonomi og konkurrenceevne;

D.  der henviser til, at det indre marked er en af hjørnestenene i EU og en af EU's største bedrifter; der henviser til, at det europæiske semester ligeledes skal omfatte det indre marked og politikker til færdiggørelsen heraf, såfremt det på vellykket vis skal fremme økonomisk vækst og stabilisere økonomier;

E.  der henviser til, at et inklusivt indre marked med øget styring, der fremmer bedre regulering og konkurrence, er et afgørende instrument til at forbedre vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne og bevare tilliden blandt virksomheder og forbrugere;

F.  der henviser til, at de løbende teknologiske, samfundsmæssige og adfærdsmæssige ændringer i betydelig grad indvirker på virksomheders og forbrugeres adfærd, idet de skaber mange økonomiske muligheder og udfordringer, som det indre marked skal imødegå;

G.  der henviser til, at det frem for alt er overensstemmelse med de eksisterende regler inden for det europæiske semester og det indre marked, der vil give reel indsigt i de gældende reglers egnethed eller mangler;

Det indre marked som et vigtigt redskab til at sætte skub i EU's konkurrenceevne og skabe job og vækst

1.  gentager, at det indre marked er en af grundstenene i EU; understreger, at det europæiske semester ligeledes skal omfatte det indre marked og politikker til færdiggørelsen heraf, såfremt det på vellykket vis skal fremme økonomisk vækst og stabilisere medlemsstaternes økonomier;

2.  understreger, at det indre marked er rygraden i medlemsstaternes økonomier og det europæiske integrationsprojekt som helhed; påpeger de økonomiske fordele, der er forbundet med det indre marked, såsom produktstandardisering og markedsintegration, stordriftsøkonomier og stærkere konkurrence og lige vilkår for 500 millioner borgere i 28 medlemsstater, der navnlig giver et større udvalg af produkter og tjenesteydelser af høj kvalitet og lavere priser for forbrugerne;

3.  understreger betydningen af at sætte det indre marked i stand til at opnå strukturel og bæredygtig økonomisk vækst for at tiltrække og fremme investeringer i forbindelse med gennemsigtigheds- og effektivitetsregler, hvilket vil bidrage til at skabe nye job og fremme trivslen blandt medlemsstaternes borgere; anmoder indtrængende Kommissionen om systematisk at overvåge gennemførelsen og håndhævelsen af det indre markeds regler gennem de landespecifikke henstillinger, særlig hvor disse regler bidrager væsentligt til strukturreformerne;

4.  mener, at det er nødvendigt at fremme et hensigtsmæssigt miljø for økonomisk initiativ og forretningsudvikling, der støtter konkurrenceevne og samarbejde mellem SMV'er og dermed udnytter det industrielle potentiale for innovation, forskning og teknologi;

5.  bemærker den seneste indsats fra Kommissionens tjenestegrene for at identificere og kortlægge udfordringer for investering og udarbejdelse af landespecifikke investeringsprofiler;

6.  er bekymret over, at niveauet for gennemførelse af henstillingerne for det europæiske semester 2011-2014 var lavere end forventet; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå en mekanisme, der tilskynder landene til at gennemføre de landespecifikke henstillinger;

7.  glæder sig over, at processen med det nye europæiske semester blev strømlinet af Kommissionen, og forstår, at antallet af landespecifikke henstillinger faldt med henblik på at foreslå henstillinger, der lægger mere vægt på landenes prioriteter; bemærker, at den årlige vækstundersøgelse fokuserer mere på spørgsmålene om det indre marked end på de landespecifikke henstillinger;

8.  gentager sin opfordring til, at søjlen med det indre marked optages i det europæiske semester med et system for regelmæssig overvågning, identifikation af de landespecifikke hindringer for det indre marked og evaluering af integrationen og konkurrenceevnen på det indre marked med fokus på en række prioriteter, hvor handling ville skabe de største virkninger, hvad angår vækst og job, herunder bæredygtig udvikling af virksomheder, der ligeledes omfatter SMV'er; mener, at systemet bør omfatte en solid database med oplysninger, et sæt af kvantitative og kvalitative indikatorer, der bl.a. skal vurdere de økonomiske virkninger af anvendelsen af det indre markeds regler, benchmarking, peer review og udveksling af bedste praksis;

9.  glæder sig over rapporten fra 2015 om integration og konkurrenceevne på det indre marked i EU og dets medlemsstater; bemærker, at denne rapport, der erstatter både rapporten om integration på det indre marked, der tidligere var vedføjet som bilag til den årlige vækstundersøgelse, og rapporten om den europæiske industris effektivitet, er blevet offentliggjort som et dokument, der ledsager meddelelsen om strategien for det indre marked, i stedet for at blive tilføjet som bilag til den årlige vækstundersøgelse, som det var tilfældet tidligere; opfordrer til, at rapporten udvikles yderligere, og at den bliver en del af søjlen for styring af det indre marked og grundlaget for den årlige evaluering af fremskridtene med det indre marked; mener, at rapporten bør indgå i det specifikke afsnit om det indre marked i den årlige vækstundersøgelse, i de landespecifikke henstillinger og i regelmæssig struktureret dialog med medlemsstaterne om overholdelse af det indre markeds bestemmelser;

10.  glæder sig over Kommissionens intention om yderligere at analysere de identificerede landespecifikke udfordringer for investering inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i landerapporter og gennem tematiske drøftelser i Rådet;

11.  henleder opmærksomheden på det forhold, at mange af de identificerede udfordringer for investering hænger sammen med det indre markeds funktion og gennemførelsen og anvendelsen af det indre markeds regler; anmoder Kommissionen om nøje at overvåge medlemsstaternes opfølgning på de identificerede udfordringer og hindringer for investering, indgå i en regelmæssig struktureret dialog med medlemsstaterne om overholdelse og anvende sine beføjelser til at træffe foranstaltninger, hvis det er nødvendigt, med henblik på at fjerne uberettigede og uforholdsmæssige hindringer for det indre marked;

12.  understreger, at enhver revisionsproces i forbindelse med det europæiske semester skal muliggøre fuld inddragelse af Europa-Parlamentet samt de nationale og regionale parlamenter og alle relevante interesseparter, herunder arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, ikke blot for at styrke ejerskabet over det europæiske semester, men også for at øge niveauet for gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger;

13.  understreger vigtigheden af en altomfattende, gennemsigtig proces, der fører til relevante og nødvendige reformer gennem hele det europæiske semester;

Det indre markeds uudnyttede potentiale

14.  minder om nødvendigheden af at gennemføre passende og retfærdige økonomiske og sociale reformer og imødegå bureaukrati og protektionisme for at forbedre den europæiske økonomis produktivitet og konkurrenceevne;

15.  understreger, at der på trods af manglende reelle toldmæssige hindringer på det indre marked eksisterer et stort antal forskellige ikke-toldmæssige hindringer; tilskynder EU-institutionerne, medlemsstaterne og alle relevante aktører til at indlede en konstruktiv debat om dette emne med henblik på at overvinde de ikke-toldmæssige hindringer inden for EU;

16.  beklager, at der i adskillige medlemsstater er betydelige mangler med hensyn til gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet, der dækker aktiviteter, som udgør mere end 45 % af EU's BNP og beskæftigelse, bl.a. på grund af et betydeligt antal nationale regler og bestemmelser, der ikke altid er i offentlighedens interesse; beklager ligeledes, at underretningsproceduren ikke altid overholdes;

17.  glæder sig over moderniseringen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, hvor der blev foreslået en mere gnidningsløs ordning for anerkendelse af kvalifikationer, der understøtter arbejdskraftens bevægelighed; bemærker, at bestemmelserne om erhverv, der er underlagt bestemmelser, er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, som det også er tilfældet med beholdningen af aktiviteter;

18.  glæder sig over Kommissionens intention om at overveje et initiativ om et tjenestepas og en harmoniseret anmeldelsesformular, på betingelse af at dette initiativ fører til større gennemsigtighed med hensyn til udstrækningen af beføjelser hos tjenesteydere, der bevæger sig på tværs af grænserne, og nedbringelse af bureaukrati og administrative byrder; understreger, at et sådant initiativ ikke bør føre til indførelse af princippet om oprindelsesland; mener dog, at det ville være på sin plads med en mere detaljeret beskrivelse af forslagets hovedtræk; mener, at tjenestepasset er en midlertidig løsning, der skal anvendes under overgangen til et fuldt integreret indre marked;

19.  understreger, at markedet for offentlige indkøb tegner sig for en væsentlig del af det indre marked som helhed og bidrager væsentligt til medlemsstaternes og virksomheders vækst, jobskabelse og konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til at støtte gennemsigtigheden i offentlige indkøb i den offentlige sektor, konkurrence på tværs af grænserne og en bedre anvendelse af offentlige ressourcer, herunder sociale og miljømæssige standarder;

20.  minder om, at EU i 2014 vedtog en omfattende revision af EU's ramme for indkøb, idet procedurerne blev forenklet, og reglerne blev gjort mere fleksible og blev tilpasset til bedre at gavne andre politikker vedrørende den offentlige sektor;

21.  påpeger, at der stadig er betydelige mangler med hensyn til offentlige indkøb i medlemsstaterne, som begrænser udvidelse tværs over grænserne og vækst på de nationale markeder; understreger nødvendigheden af en korrekt og rettidig omsætning og gennemførelse i medlemsstaterne af lovgivningen om offentlige indkøb og koncessioner; mener, at en korrekt gennemførelse af klageproceduren fra 2007 vil kunne sikre, at offentlige indkøb bliver mere effektive, fyldestgørende og gennemsigtige;

22.  glæder sig over det andet program om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA2), der blev indledt den 1. januar 2016 og vil understøtte udviklingen af interoperable digitale løsninger, og som er gratis for alle interesserede offentlige forvaltninger, virksomheder og borgere i Europa;

23.  understreger, at udvikling og udbredt brug af e-forvaltning i medlemsstaterne vil tjene som et afgørende værktøj, der vil gøre det lettere for iværksættere at gøre forretninger på det indre marked og for forbrugere at udøve deres rettigheder; opfordrer i forbindelse med ovenstående Kommissionen til at forpligte sig til udvikling af e-forvaltning som en central og uopsættelig prioritet;

24.  understreger, at den private sektor er en afgørende drivkraft for bæredygtig vækst og jobskabelse; påpeger, at individuelle nationale bestemmelser og praksis kombineret med en utilstrækkelig gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse kan medføre unødvendige og skadelige barrierer og byrder for iværksættere og forbrugere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre korrekt gennemførelse og bedre håndhævelse af princippet om gensidig anerkendelse og omkostningseffektive instrumenter til tvistbilæggelse;

25.  opfordrer Kommissionen til at høre de interesserede parter for at identificere sektorer og markeder, hvor anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse er utilstrækkelig eller problematisk;

26.  anbefaler, at en styrket rolle til de eksisterende produktkontaktpunkter som centrale steder, hvor økonomiske operatører kan henvende sig i forbindelse med spørgsmål vedrørende det indre marked, vil kunne bidrage til at øge bevidstheden om og forståelsen af den gældende lovgivning;

27.  påpeger, at bedre betingelser for oprettelse af nye virksomheder og SMV'er kan resultere i mere aktiv innovation og jobskabelse og generere bæredygtig vækst; minder om, at mange barrierer, hvoraf nogle er af bureaukratisk art, hindrer udviklingen af SMV'er såvel i hjemlandet som internationalt; opfordrer til, at man identificerer og fjerner de hindringer, der står i vejen for vækst i hjemlandet og internationalt;

28.  understreger, at den voldsomme akkumulering af materiel og immateriel kapital i EU har været lavere efter den finansielle krise sammenlignet med konkurrenterne, hvilket er skadeligt for den økonomiske og sociale udvikling; understreger, at investeringer, herunder på IKT-området, er af allerstørste betydning for at genoprette produktiviteten og væksten i EU på lang sigt; mener, at det med henblik på at vende denne negative tendens er nødvendigt at styrke det indre marked og nedbringe investeringsbarriererne; kræver, at investeringerne rettes mod finansiering af realøkonomien, og at der fortsat træffes vedholdende foranstaltninger for at nå dette mål;

29.  opfordrer til en omgående afskaffelse af uberettigede territoriale begrænsninger kendt under betegnelsen "geo-blocking", især gennem fuldstændig gennemførelse af artikel 20 i tjenesteydelsesdirektivet, idet der således sættes en stopper for uberettiget diskrimination, hvad angår adgang til varer og tjenesteydelser, samt prisdiskrimination på grundlag af geografisk placering eller nationalitet;

30.  opfordrer til, at der snarest muligt iværksættes en opgradering af den europæiske standardiseringsstrategi for at støtte EU's politikker inden for digital innovation, øget cybersikkerhed og forbedret interoperabilitet;

31.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til på korrekt vis og i god tid at gennemføre og håndhæve reglerne for det indre marked; understreger betydningen af, at de landespecifikke henstillinger gennemføres – herunder reformer af de nationale markeder for produkter og tjenesteydelser – for at frisætte medlemsstaternes vækstpotentiale;

32.  mener, at medlemsstaterne skal intensivere deres indsats for at modernisere deres offentlige forvaltninger ved at indføre flere og bedre tilgængelige digitale tjenester for borgere og virksomheder og for at lette de offentlige forvaltningers samarbejde og interoperabilitet på tværs af grænserne;

Det indre marked i det 21. århundrede

33.  understreger, at opfattelsen af den moderne økonomi ændrer sig hastigt på grund af de digitale og teknologiske fremskridt, mere intens international konkurrence og ændringer i adfærdsmønstrene hos økonomiske aktører og forbrugere;

34.  påpeger de udviskede skillelinjer mellem produkter og tjenesteydelser; fremhæver den voksende betydning af erhvervsrelaterede tjenesteydelser og systemer med integrerede produkter og tjenesteydelser; mener, at de reguleringsmæssige rammer i forbindelse med det indre marked skal kunne favne denne omskabende udvikling;

35.  glæder sig over, at der er opstået nye forretningsmodeller med deleøkonomi, og anerkender deres enorme potentiale for innovation, som bør realiseres i overensstemmelse med de gældende juridiske standarder og forbrugerbeskyttelsesstandarder og på lige konkurrencevilkår; understreger vigtigheden af at sikre de bedst mulige betingelser for, at samarbejdsøkonomien kan udvikle sig og trives; opfordrer Kommissionen til at anlægge en strategisk tilgang for at sætte virksomheder med deleøkonomi i stand til at konkurrere med traditionelle virksomheder i et retfærdigt klima;

36.  påpeger, at virksomheders investeringsmønstre er undergået en markant forandring med udgifter i forbindelse med immaterielle aktiver, der vokser i omfang og betydning i sammenligning med investeringer i materielle aktiver; understreger, at kun 17 % af firmaers investeringer går til videnskabelig F&U, hvad angår immaterielle aktiver; opfordrer politiske beslutningstagere til at arbejde på at fjerne reguleringsmæssige barrierer, der forhindrer realiseringen af det fulde potentiale af denne nye løftestang for innovation;

37.  glæder sig over strategien for det indre marked, der skitserer, hvordan Kommissionens forskellige foranstaltninger (kapitalmarkedsunionen, det digitale indre marked, energiunionen osv.) er rettet mod et fælles mål – udnyttelse af det potentiale, der ligger i EU's indre marked; understreger, at meddelelsen om en strategi for det indre marked giver udtryk for, at der i processen med det europæiske semester bør lægges mere vægt på det indre marked;

38.  glæder sig over strategien for et digitalt indre marked som den rette tilgang til at bringe EU på højde med den digitale tidsalder; slår til lyd for hurtig klargøring og implementering af denne strategi for at sikre, at EU genvinder sit tabte territorium, hvad angår den tidligere langsomme indførelse og anvendelse af digitale teknologier; mener, at dette kræver, at der afsættes nationale midler og EU-midler til at skabe den nødvendige infrastruktur, især for landdistrikterne; bemærker, at det også er vigtigt at støtte digital innovation og forbedret interoperabilitet, og at der navnlig bør rettes en særlig opmærksomhed mod cybersikkerhedsspørgsmål;

39.  understreger, at tilgængelig, prisoverkommelig og effektiv pakkelevering af høj kvalitet er en væsentlig forudsætning for en livlig e-handel på tværs af grænserne, navnlig til gavn for SMV'er og forbrugere;

40.  minder om, at integration af det indre marked for varer og tjenesteydelser næsten altid drives af data, idet interoperabilitet er den "lim", der forbedrer sammenhængen langs forsyningskæden og sikrer effektiv kommunikation mellem digitale komponenter; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at påbegynde opdateringen af den europæiske interoperabilitetsramme sammen med en integreret standardiseringsplan, der identificerer og definerer centrale prioriteter;

41.  understreger, at private og offentlige investeringer i hurtige og ultrahurtige net er en forudsætning for ethvert digitalt fremskridt og skal fremmes af en stabil EU-lovramme, der sætter alle aktører i stand til at foretage investeringer, herunder i landdistrikter og afsidesliggende områder;

42.  understreger vigtigheden af en vellykket gennemførelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer for at maksimere investeringerne og støtte innovative virksomheder i de forskellige finansieringsfaser af deres udvikling; understreger, at det i tilfælde af markedssvigt er vigtigt fuldt ud at udnytte de offentlige midler, som allerede er afsat til digitale investeringer, og at skabe mulighed for synergier mellem EU-programmer såsom Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten, andre relevante strukturfonde og andre instrumenter;

43.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, om den nuværende bredbåndsstrategi for mobile og faste net, herunder målsætningerne, er fremtidssikret og opfylder betingelserne for gode forbindelser for alle med henblik på at undgå en digital kløft og opfylde behovene i den datadrevne økonomi og sikre en hurtig udbredelse af 5G;

44.  fremhæver, at EU bør opbygge sin konkurrencefordel ved at skabe den perfekte grobund for innovative virksomheder, hvilket ville kræve en moderne industripolitik og bedre integreret infrastruktur, der sætter teknologianvendelse og innovations- og iværksættervenlige reguleringsmæssige rammer i forgrunden; opfordrer til, at en hvilken som helst digital ramme, der foreslås, er inklusiv og tilgængelig, idet den sikrer forbrugere et højt niveau af beskyttelse;

Styring af det indre marked

45.  understreger, at der for at opnå en mere effektiv styring af det indre marked og ejerskab på alle niveauer er brug for en præcisering af ansvarsfordelingen mellem disse niveauer og rammer, hvilket vil give bedre incitamenter og klar regnskabsaflæggelse for gennemførelsen og håndhævelsen af lovgivning om det indre marked, således at det indre marked skal få mere gennemslagskraft;

46.  bemærker, at ejerskab på mange niveauer af en effektiv styring af det indre marked effektivt vil kunne opnås, dels ved hjælp af bedre regulering og dels gennem en mere udbredt kultur for håndhævelse af reglerne; opfordrer til udviklingen af menneskelig kapital, blandt andet på grundlag af mere tilgængelig information og passende uddannelse for at hæve videns- og bevidsthedsniveauet;

47.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at reglerne for det indre marked håndhæves konsekvent af medlemsstaterne gennem brug af alle tilgængelige oplysninger, data og instrumenter, der er til rådighed, og ved at indføre de konsekvenser, der er fastlagt i traktaterne, i tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke overholder EU's politikker og lovgivning;

48.  påpeger betydningen af overvågning og dataindsamling og nødvendigheden af et solidt og integreret system; er bekymret over, at oplysninger om offentlige høringer kun foreligger på ét sprog i de fleste tilfælde, hvilket ikke gør det muligt for alle interesserede parter at fremsætte bemærkninger til de vigtige spørgsmål og forslag; mener, at data og dokumentation bør tages i betragtning, når man træffer strategiske afgørelser, som er afgørende for at virkeliggøre det indre marked, mindske forskellene mellem medlemsstaterne og forbedre styringen af det indre marked, f.eks. i forbindelse med opstilling af prioriteter for handling og håndhævelse og evaluering af integration og konkurrenceevne på det indre marked og også i forbindelse med struktureret dialog med medlemsstaterne om overholdelse af reglerne på det indre marked;

49.  opfordrer Kommissionen til årligt aflægge rapport om barriererne for det indre marked i de enkelte medlemsstater og EU som helhed samt til at udstede henstillinger om fjernelse af disse barrierer i de landespecifikke henstillinger; understreger, at det indre marked bør spille en vigtigere rolle i de landespecifikke henstillinger;

50.  opfordrer Kommissionen til at benytte samtlige foranstaltninger, som er til rådighed, herunder traktatbrudsprocedurer, når det er nødvendigt, for at sikre fuldstændig gennemførelse af lovgivningen på det indre marked; er bekymret over, at traktatbrudsproceduren er langvarig, når en overtrædelse af det indre markeds regler behandles og udbedres, og er bekymret over det høje antal af verserende sager;

51.  noterer sig fordelene ved Solvit; anmoder om, at Solvit styrkes og forbindes bedre med Kommissionens tjenestegrene og integreres godt med de eksisterende projekter og databaser såsom Chap og EU-Pilot for at skabe informationssynergier og formidle bedste praksis; anmoder om, at Kommissionen konsekvent følger op på uløste sager; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre den nødvendige støtte og ekspertise til Solvit, således at de sager, der er indkommet, kan håndteres effektivt;

52.  er af den opfattelse, at markedstilsynsmyndighederne i det indre marked må styrkes, forbindes bedre og udrustes med tilstrækkeligt personale til at møde de aktuelle udfordringer, især dem der vedrører den globale konkurrence; opfordrer indtrængende nationale markedstilsynsmyndigheder til at indgå et tættere samarbejde og til at udveksle oplysninger og bedste praksis for effektivt at tackle forskellige former for illoyal konkurrence på det indre marked, bl.a. det store antal produkter, der er illegale og ikke opfylder bestemmelserne, hvilket medfører høje omkostninger for virksomheder, der opfylder kravene, samt høje risici for forbrugerne, især de mest sårbare forbrugere; er bekymret over, at Rådet for Den Europæiske Union er så længe om at vedtage produktsikkerheds- og markedsovervågningspakken, hvilket er en trussel mod sikkerheden af produkter i EU; opfordrer Rådet til omgående at vedtage den;

53.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at skabe en fælles digital portal ("Single Digital Gateway") som en tilgængelig paraplyportal, der vil strømline og forenkle adgangen til information og fremme eksisterende dedikerede brugerplatforme; understreger de nationale og regionale regeringers rolle i at fremme sådanne platforme, gøre dem tilgængelige og uddanne deres brugere; opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke og strømline det indre markeds onlineredskaber;

54.  anerkender vigtigheden af bedre reguleringsprincipper og REFIT-initiativet og nødvendigheden af reguleringsmæssig sikkerhed og forudsigelighed, når der udformes nye lovgivningsinitiativer; understreger, at det bedre lovgivningsprincip ikke bør influere på EU's og medlemsstaternes ret til at lovgive på områder, der er afgørende for offentlighedens interesse, såsom sundhed og miljø;

o
o   o

55.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0067.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0069.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0130.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0038.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0054.


Indledning af forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Tunesien
PDF 198kWORD 90k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2016 om indledning af forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Tunesien (2015/2791(RSP))
P8_TA(2016)0061B8-0255/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til indledningen af forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Tunesien den 13. oktober 2015,

–  der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 3, 207 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til kommissær Cecilia Malmströms erklæringer af 13. oktober 2015 i Tunis i forbindelse med indledningen af forhandlingerne om en vidtgående og bred frihandelsaftale mellem EU og Tunesien,

–  der henviser til tildelingen den 9. oktober 2015 af Nobels fredspris for 2015 til bevægelsen "Quartet du dialogue national", som repræsenterer det tunesiske civilsamfund,

–  der henviser til Rådet for Den Europæiske Unions konklusioner af 20. juli 2015 om Tunesien(1),

–  der henviser til henstilling nr. 1/2015 fra Associeringsrådet EU-Tunesien af 17. marts 2015 om gennemførelsen af handlingsplanen EU-Tunesien (2013-2017) om gennemførelse af det privilegerede partnerskab inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 534/2014/EU af 15. maj 2014 om makrofinansiel bistand til Tunesien(3) og til, at den første rate blev stillet til rådighed den 26. april 2015,

–  der henviser til Ecorys analyser af handelens indvirkning på bæredygtig udvikling til støtte for forhandlingerne om en vidtgående og bred frihandelsaftale mellem EU og Tunesien(4),

–  der henviser til bæredygtighedsvurderingen af Euro-Middelhavs-frihandelszonen, den endelige rapport om SIA-EMFTA-projektet samt udkastet til høring fra september 2007, som blev udarbejdet af Impact Assessment Research Centre Institute for Development Policy and Management, University of Manchester(5);

–  der henviser til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Tunesien på den anden side(6),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 18. november 2015 om en revision af den europæiske naboskabspolitik,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Middelhavsunionen og om de sydlige nabolande, især beslutningen af 10. maj 2012 med titlen "Handel som middel til forandring: EU's handels- og investeringsstrategi for det sydlige Middelhavsområde efter de arabiske forårsrevolutioner"(7),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om International Handel,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU og Tunesien længe har haft tætte forbindelser, at EU er Tunesiens største handelspartner, og at Tunesien er Unionens 34. handelspartner;

B.  der henviser til, at den første handelsaftale mellem de to partnere blev indgået i 1969, og at Tunesien i 1995 blev det første land i det sydlige Middelhavsområde til at indgå en associeringsaftale med EU;

C.  der henviser til, at EU og Tunesien den 13. oktober 2015 indledte forhandlinger om en ambitiøs frihandelsaftale på grundlag af det mandat, som blev enstemmigt vedtaget af EU-medlemsstaterne den 14. december 2011, og at den første forhandlingsrunde fandt sted den 19.-22. oktober 2015;

D.  der henviser til, at de indledende drøftelser mellem Den Europæiske Union og Tunesien om DCFTA'en har varet fire år, og at Tunesien har nedsat et nationalt udvalg med henblik på at fastlægge sine prioriteter;

E.  der henviser til, at styrkelsen af handelsforbindelserne mellem EU og Tunesien gennem indgåelsen af et ambitiøst handelspartnerskab skal åbne perspektiver for vækst og tilnærmelse for Tunesiens og EU's økonomier; partnerskabet bør bidrage til Tunesiens politiske og demokratiske stabilisering;

F.  der henviser til, at handelspartnerskabet er en del af en bredere ramme af naboskabsforbindelser mellem EU og Tunesien, der er reguleret ved Middelhavs-associeringsaftalen fra 1995, hvorefter der skal oprettes et frihandelsområde, og som indeholder bestemmelser om landbrug og tjenesteydelser; Associeringsrådet EU-Tunesien vedtog den 17. marts 2015 en ny handlingsplan om gennemførelse af det privilegerede partnerskab for at opnå en høj grad af økonomisk integration; revisionen af den europæiske naboskabspolitik bør fremme EU's og Tunesiens fælles værdier og interesser, en solidarisk socioøkonomisk udvikling og jobskabelse for unge og føre til økonomisk stabilisering;

G.  der henviser til, at Tunesien, hvor begivenhederne, der kaldes "Det Arabiske Forår", startede, er det eneste land i regionen Mellemøsten og Nordafrika, hvor der er blevet gennemført en demokratisk og politisk overgangsproces, og at landet dermed er et forbillede for hele regionen;

H.  der henviser til, at politisk stabilitet og økonomisk udvikling går hånd i hånd, og at denne handelsaftale bør have til formål at give den tunesiske og den europæiske økonomi reelle muligheder;

I.  der henviser til, at EU sideløbende med disse forhandlinger bør fortsætte og øge sin bistand til Tunesien og yde landet tilstrækkelig og passende finansiel og teknisk bistand under forhandlingerne og derefter i forbindelse med gennemførelsen af aftalens bestemmelser gennem udvikling af et reelt partnerskab, hvor der kan tages hensyn til interesserne hos befolkningerne på begge sider af Middelhavet;

J.  der henviser til, at Tunesien og EU har stor interesse i at fremme og styrke den regionale syd-syd-integrationsproces mellem Tunesien og landets nabostater, navnlig ved hjælp af Agadir-aftalen; frihandelsforhandlingerne mellem EU og Tunesien bør supplere disse bestræbelser;

K.  der henviser til, at Tunesiens overgang til demokrati fortsat tjener som et godt eksempel for de øvrige lande i regionen; den konstituerende nationalforsamling vedtog den 26. januar 2014 en ny forfatning for Tunesien; forfatningen yder eksemplarisk beskyttelse af rettigheder og frihedsrettigheder; Beji Caid Essebsi blev den 21. december 2014 valgt til præsident for Republikken Tunesien ved et frit, pluralistisk og gennemsigtigt valg;

L.  der henviser til, at det tunesiske civilsamfund – i kraft af sin dynamik og sit uddannelsesniveau – spiller en afgørende rolle i landets overgang til demokrati; det skal fortsat være stærkt involveret i de politiske drøftelser, herunder i de igangværende forhandlinger;

M.  der henviser til, at tildelingen af Nobels fredspris til den tunesiske demokratibevægelse "Quartet du dialogue national" er en anerkendelse af de bestræbelser, der er gjort for at konsolidere demokratiet, og en tilskyndelse til at fortsætte arbejdet i denne retning; det er afgørende, at der indgås en forbilledlig aftale, som kan dæmpe de bekymringer, civilsamfundet har givet udtryk for;

Den økonomiske, politiske og sociale situation i Tunesien

1.  fordømmer på det kraftigste de terrorangreb, der er begået i Tunesien i løbet af de seneste måneder og har medført et uhyre stort antal ofre; mener, at Tunesien står over for en meget høj terrortrussel, og minder om, at attentatet den 24. november 2015, som var rettet mod en bus tilhørende præsidentens sikkerhedsvagter, terrorangrebet den 26. juni 2015 i Sousse og attentatet på Bardo-museet den 18. marts 2015 fik alvorlige negative følger for turismen for sommeren 2015 i et land, hvor turisme og de dertil knyttede sektorer repræsenterer 15 % af BNP; udtrykker sin solidaritet med Tunesien og gentager sin støtte til de tunesiske myndigheder i kampen mod terrorisme under overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet;

2.  konstaterer, at den tunesiske økonomi står over for store vanskeligheder, at væksten i BNP var på 2,3 % i 2014, at arbejdsløsheden i 2015 ligger på 15 % af den erhvervsaktive del af befolkningen, at 28,6 % af de personer, der har en videregående uddannelse, er ramt af arbejdsløshed, og at arbejdsløsheden blandt unge tunesere er stigende;

3.  bemærker, at der er en tydelig demografisk og økonomisk skævhed mellem Den Europæiske Union og Tunesien, og at den begrunder en asymmetrisk og progressiv strategi i forhandlingerne;

4.  minder om, at Tunesien er karakteriseret ved store regionale forskelle mellem hovedstaden, Tunis, og resten af landet, med meget betydelige forskelle i udviklingsniveauet mellem landets kystområde og indlandet, især for så vidt angår arbejdsløshed, adgang til sundhedspleje og uddannelse, og at disse forskelle kan blive forværret på grund at klimaændringerne;

5.  minder om, at der i Tunesien er store beskæftigelsesmæssige forskelle mellem de forskellige sektorer, der er omfattet af handelsaftalen, hvilket, hvis de ikke bliver afhjulpet, vil kunne føre til overskud på arbejdskraft i landbrugssektoren og til, at andre sektorer, der er vigtige for den tunesiske økonomis diversificering, såsom fremstillingsvirksomhed og minedrift, forsvinder;

6.  noterer sig, at Tunesiens overgangsproces til demokrati er den mest vellykkede i regionen, og at landet har valgt en politisk model og en økonomisk udviklingsmodel, som er unik blandt landene ved Middelhavets sydlige kyst, og opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage hensyn hertil i forhandlingerne; mener, at EU bør træffe alle mulige foranstaltninger for at støtte Tunesien i landets demokratiske overgang til et stabilt og pluralistisk samfund;

7.  konstaterer, at Tunesien lider under en meget ustabil regional situation, som navnlig skyldes konflikten i nabolandet Libyen og den punktvise vold i det andet naboland Algeriet;

8.  konstaterer, at Tunesien har taget imod over 1,8 millioner libyske flygtninge, hvilket svarer til 16 % af Tunesiens samlede befolkning;

Betingelser for en vellykket handelsaftale mellem EU og Tunesien

9.  glæder sig over indledningen af forhandlinger i efteråret 2015 med henblik på indgåelse af en frihandelsaftale mellem EU og Tunesien på grundlag af det mandat, der blev vedtaget af Rådet i 2011 i kølvandet på "Det Arabiske Forår"; konstaterer, at Tunesien siden 2011 har styrket sin demokratiske overgang, med proklamationen af den nye forfatning den 26. januar 2014 og med afholdelsen af parlaments- og præsidentvalg henholdsvis den 26. oktober og den 23. november 2014;

10.  mener, at denne aftale omfatter mere end blot handelsdimensionen, og at den skal tilsigte at bidrage til Tunesiens stabilitet, at konsolidere demokratiet og på ny at sætte skub i landets økonomi gennem en positiv indvirkning på forbrugerpriserne og på beskæftigelsen, på lønningerne for de faglærte arbejdstagere og de ufaglærte arbejdstagere og på mindskelsen af uligheder; kræver, at indholdet af aftalen løser disse væsentlige udfordringer, før der indgås en aftale;

11.  opfordrer indtrængende forhandlerne til at indgå en progressiv og asymmetrisk aftale under hensyntagen til de store økonomiske forskelle mellem de to parter, til at udvise fleksibilitet, reaktionsevne, innovation og tilpasningsevne, til at holde sig for øje, at aftalen først og fremmest bør være til gavn for økonomierne og samfundene i Tunesien og EU, under behørig respekt for de respektive og særegne forskelle, følsomme områder og den samfundsøkonomiske og kulturelle kontekst, uden at det fører til en fordrejning af Tunesiens intraregionale handel med landene i regionen;

12.  glæder sig over, at den tunesiske regering har fremlagt en femårsplan (2015-2020) med økonomiske reformer, der sigter mod at mindske arbejdsløsheden og de regionale forskelle i landet og at diversificere den økonomiske struktur; mener, at frihandelsaftalen skal være i overensstemmelse med målsætningerne for denne plan;

13.  minder om, at det drejer sig om de første handelsforhandlinger af denne størrelse for Tunesien, og at det derfor er vigtigt, at åbningen af landets økonomiske sektorer sker på en progressiv, gradvis og asymmetrisk måde, og at der fastsættes overgangsperioder for følsomme sektorer, samtidig med at visse produkter, som parterne finder følsomme, udelukkes fra forhandlingerne;

14.  mener, at det er afgørende, at Tunesien modtager væsentlig finansiel og teknisk bistand fra EU til handelsforhandlingerne med henblik på at gennemføre frihandelsaftalens forskellige bestemmelser korrekt; anmoder om, at den finansielle bistand ydes på gennemsigtig vis, og at den faktisk kommer til modtagerne til gode;

15.  glæder sig over Den Europæiske Centralbanks støtte til et stort antal projekter i Tunesien; understreger, at denne støtte bidrager til Tunesiens økonomiske diversificering samt til skabelsen af arbejdspladser, især for de unge;

16.  glæder sig over, at EU behandler Tunesien som et af de prioriterede lande i sin naboskabspolitik over for landene i det sydlige Middelhavsområde, og at det har ydet et lån på 300 mio. EUR i makrofinansiel bistand til Tunesien til gennemførelse af økonomiske reformer;

17.  opfordrer imidlertid EU til, på samme måde som dets medlemsstater, EIB og EBRD, fortsat at stå ved tunesernes side og intensivere sine hjælpe- og bistandsprogrammer, herunder gennem indførelse af ekstraordinære autonome handelsforanstaltninger, for at hjælpe Tunesien med at konsolidere sin demokratiske proces; glæder sig over visse medlemsstaters iværksættelse af "partnerskaber for omdannelse af Tunesien"; opfordrer EU til at fortsætte sit program for mindskelse af regionale uligheder for så vidt angår adgang til basale sundhedsydelser i Tunesien;

18.  opfordrer EU til under forhandlingerne at tage højde for Tunesiens særlige situation, navnlig med hensyn til landets skrøbelige overgang til demokrati og de indbyrdes forskelle for så vidt angår økonomisk udvikling, der er mellem EU og Tunesien, og til altid at huske på, at de bedste løsninger er dem, der er til gavn for begge parter;

19.  opfordrer Kommissionen til at sørge for, at disse forhandlinger hurtigt giver konkrete gevinster inden for nøglesektorer i den europæiske og den tunesiske økonomi samt for alle de berørte aktører, navnlig SMV'er og mikrovirksomheder;

20.  understreger, at denne aftale bør bidrage til at udvikle og diversificere den tunesiske økonomi, der i dag frem for alt er koncentreret om landbrug, samt til at reducere de regionale forskelle, og at den bør give konkrete fordele for alle tunesere og alle europæere;

21.  glæder sig over, at Tunesien har indledt betydelige sociale og økonomiske reformer; betoner, at disse reformer skal videreføres i forhandlingsperioden, således at landet kan få størst mulig fordel af aftalen;

22.  mener, at aftalen bør bidrage til en uddybning af det økonomiske samarbejde mellem EU og Tunesien, som allerede er på et fremskredent niveau takket være afskaffelsen af told på industrivarer i overensstemmelse med associeringsaftalen; foreslår således den nye betegnelse "økonomisk partnerskab mellem Den Europæiske Union og Tunesien";

23.  opfordrer på det kraftigste Kommissionen og den tunesiske regering til at gennemføre en klar og præcis proces for inddragelse af det tunesiske og det europæiske civilsamfund i løbet af forhandlingerne og til at være innovative; er i denne forbindelse tilfreds med de tunesiske civilsamfunds rolle i den første runde af forhandlinger og kræver, at høringerne er åbne og gennemsigtige og tager større hensyn til det tunesiske civilsamfunds forskellige komponenter ved at bygge på bedste praksis som fastsat under andre lignende forhandlinger;

24.  glæder sig i denne henseende over handels- og håndværksministeriets oprettelse af et særligt websted for kommunikation om DCFTA'en til offentligheden og forhandlernes vilje til at offentliggøre den endelige tekst på tre sprog; er af den opfattelse, at det tunesiske civilsamfund ligeledes kunne tilknyttes forhandlingerne gennem et udvalg for tilsyn med konsekvensanalyserne;

25.  opfordrer indtrængende Rådet til at offentliggøre det forhandlingsmandat, som medlemsstaterne vedtog enstemmigt den 14. december 2011;

26.  håber, at der indledes en regelmæssig dialog mellem tunesiske og europæiske parlamentsmedlemmer, og at den fortsætter under hele forhandlingsforløbet; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af et blandet parlamentarisk udvalg EU-Tunesien, som vil spille en central rolle ved at gøre det muligt for de europæiske og tunesiske parlamentsmedlemmer at mødes regelmæssigt samt at gennemføre en effektiv opfølgning på forhandlingerne om frihandelsaftalen;

27.  håber, at denne dialog vil gøre det muligt at vurdere de to parters forventninger og bekymringer bedre og derved at forbedre aftalens betingelser;

28.  minder om, at Middelhavsunionen støtter udviklingen af konkrete projekter i regionen og i denne henseende kan yde ekspertbistand under forhandlingerne om aftalen;

29.  opfordrer til, at der gennemføres konsekvensanalyser og sektorspecifikke, strenge og gennemsigtige vurderinger på begge sider, herunder af Europa-Parlamentet med deltagelse af eksperter fra Tunesien, af aftalens virkninger inden for forskellige områder, navnlig tjenesteydelser, offentlige udbud, SMV'ers konkurrenceevne, landbruget, miljøet og alle andre prioriterede sektorer; noterer sig, at Tunesien fra begyndelsen ønsker at inddrage tunesiske eksperter med henblik på at sikre troværdigheden af oplysningerne i konsekvensanalysen i selve Tunesien;

30.  anmoder om, at disse konsekvensanalyser og sektorvurderinger finansieres af Den Europæiske Union, og at der forud for disse, i overensstemmelse med anmodninger fra flere tunesiske civilsamfundsorganisationer, eventuelt foretages en efterfølgende vurdering af de socioøkonomiske virkninger af associeringsaftalen fra 1995;

31.  opfordrer kraftigt Kommissionen til hurtigst muligt at fastlægge, om aftalen skal være af blandet eller eksklusiv art, og opfordrer Kommissionen til at inddrage medlemsstaternes nationale parlamenter i debatten allerede fra indledningen af drøftelserne;

32.  understreger, at de miljømæssige forhold i Middelhavsområdet, navnlig vandknapheden, som skader de landbrugsmæssige aktiviteter, bør tages i betragtning i forhandlingerne, og at man skal fremme en økonomisk model, der er bæredygtig miljømæssigt og med hensyn til forvaltning af naturressourcer;

33.  understreger, at handelsforhandlingerne med Tunesien finder sted inden for den bredere ramme for handelsforbindelserne mellem EU og Middelhavsområdet; insisterer på, at Middelhavsunionens tiende handelsministerkonference, der er blevet udskudt på ubestemt tid siden 2013, afholdes snarest med henblik på at undersøge de kommercielle interesser i regionen og de arbejdsprioriteter, der skal fastsættes for de kommende år;

En sektorbaseret vision i forhandlingerne

34.  kræver, at aftalen tilgodeser servicesektoren i passende omfang, da den har et stærkt vækstpotentiale for den tunesiske økonomi og bør tiltrække strategiske investeringer; mener, i betragtning af at dette er den første frihandelsaftale af dette omfang for Tunesien, at kapitlet om tjenesteydelser udtrykkeligt bør identificere de sektorer, som parterne ønsker at indgå forpligtelser i for så vidt angår markedsadgang og national behandling;

35.  minder om, at den offentlige sektor er af afgørende betydning for Tunesien, og at den samler størstedelen af den kvalificerede tunesiske arbejdskraft;

36.  minder om, at Tunesien har mange dynamiske nystartede virksomheder, mikrovirksomheder og SMV'er inden for højteknologi, og opfordrer til, at aftalen fremmer deres kapaciteter til udvikling og internationalisering; noterer sig anmodningen fra tunesisk side om, at der indarbejdes ambitiøse og afbalancerede bestemmelser om e-handel i aftalen;

37.  opfordrer parterne til bl.a. med fælles initiativer at øge beskæftigelsesniveauet, hvilket er en væsentlig betingelse for økonomisk opsving og politisk stabilitet i Tunesien;

38.  mener, at aftalen bør være fordelagtig for små producenter og små erhvervsdrivende i Tunesien, som er af afgørende betydning for den tunesiske økonomi; støtter udviklingen af en regelmæssig dialog mellem iværksættere, faglige organisationer og uddannelsesorganisationer, som især vil gøre det muligt at fremme god praksis og bedre forståelse af den enkeltes vanskeligheder og forventninger;

39.  finder, at det inden for rammerne af forhandlingen om et kapitel om konkurrence er vigtigt agere med forsigtighed, progressivitet og fleksibilitet i betragtning af statsstøttens strategiske betydning for udviklingen af den tunesiske økonomi;

40.  minder om vigtigheden af at skabe bilaterale handelskamre, som vil repræsentere permanente fora og således gøre det muligt for forskellige aktører at skabe indbyrdes partnerskaber og udvikle deres økonomiske og handelsmæssige aktiviteter;

41.  opfordrer Kommissionen til at lempe udstedelsen af visa til kortvarige ophold med henblik på udførelse af tjenesteydelser af typen "Move IV", som kræver personers bevægelighed for et begrænset tidsrum under præcise betingelser, som fastsættes i kontrakten og i den nationale lovgivning; understreger, at intet i aftalen bør forhindre EU og dets medlemsstater i at anvende foranstaltninger for at regulere fysiske personers indrejse i eller midlertidige ophold på dets område, herunder de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en velorganiseret bevægelse af fysiske personer over dets grænser, såsom f.eks. betingelser for indrejse;

42.  ønsker, at denne aftale bidrager til at skabe et varigt klima i Tunesien, som er gunstigt for og tilskynder til langsigtede investeringer inden for vigtige og dynamiske økonomiske sektorer med betydelig merværdi, såsom turisme, energi, herunder vedvarende energikilder, højteknologiske tjenesteydelser, den digitale økonomi og udveksling af oplysninger; opfordrer Kommissionen til at medtage et kapitel om investeringer med henblik på at lette direkte udenlandske investeringer mellem EU og Tunesien og til at fremskynde iværksættelsen af handels- og investeringsfremmende Euro-Middelhavsfacilitet, som vil tillade indsamling af relevante oplysninger og data, styrke handelspartnerskaber og gavne især Tunesien;

43.  mener, at aftalen bør indeholde bestemmelser om offentlige udbud, idet der forhandles med forsigtighed om graden af åbenhed på både EU's og Tunesiens side, samtidig med at der tages hensyn til tunesiske økonomis særlige struktur og forhold;

44.  mener, at EU og Tunesien har alt at vinde ved en bedre gensidig adgang til deres landbrugsmarkeder, og at aftalen bør bidrage til at sænke toldtarifferne, fjerne ikke-toldmæssige hindringer og forbedre eksportprocedurerne;

45.  bemærker, at Tunesien har fokus på udviklingen af økologisk landbrug, og at aftalen bør give mulighed for, at økologiske landbrugsprodukter fra Tunesien kan få adgang til nye markeder;

46.  ønsker, at forhandlingerne ikke skader nogen af de to parters økonomi; kræver, at Unionen og Tunesien tager hensyn til, at der findes forskellige følsomme landbrugsprodukter på begge sider af Middelhavet, og at det er nødvendigt i forhandlingsforløbet at nå til enighed om udtømmende lister over disse, med passende overgangsperioder og kvoter, og om nødvendigt at udelukke dem fra forhandlingerne;

47.  tilskynder Kommissionen til at forhandle strenge standarder om en høj kvalitet på plads for så vidt angår sundhed og plantesundhed og finde en løsning på de vedvarende problemer i Tunesien på området for veterinære anliggender og kontrol af kød og frugt og grønt; opfordrer Kommissionen til at indføre specifikke bestemmelser om teknisk bistand for at hjælpe de tunesiske producenter med at opfylde EU's strenge sundheds- og plantesundhedsstandarder;

48.  finder, at aftalen bør fastsætte normer af høj kvalitet på området bæredygtig udvikling, især hvad angår sociale normer;

49.  opfordrer den tunesiske regering og de europæiske institutioner til at sørge for bestemmelser, der skaber klarhed omkring de tunesiske produkters oprindelse og proveniens samt sporbarhed og sikrer større gennemsigtighed for producenter, mellemled og forbrugere;

50.  håber, at aftalen omfatter et ambitiøst kapitel om intellektuel ejendomsret, herunder anerkendelse og skærpet beskyttelse af geografiske betegnelser, således at den sikrer fuld anerkendelse af geografiske betegnelser fra henholdsvis EU og Tunesien, de berørte produkters sporbarhed og beskyttelse af producenternes knowhow;

51.  opfordrer Kommissionen til især i denne aftale at udvide beskyttelsen af geografiske betegnelser til også at omfatte ikke-landbrugsprodukter, forudsat at Tunesien for sit vedkommende også anerkender disse;

52.  håber, at aftalen vil give den tunesiske industri mulighed for at modernisere sig og styrke sin ekspertise med henblik på at dække større dele af forsyningskæderne for færdigvarer og derved udnytte højere kompetenceniveauer og ansætte lokalt personale med højere kvalifikationer;

53.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i aftalen at medtage et ambitiøst kapitel om energi og råstoffer, som kan give mulighed for styrket forskning og samarbejde inden for sektorerne for elektricitet, gas, vind- og solenergi og andre vedvarende energikilder;

54.  håber, at aftalen vil styrke det videnskabelige samarbejde mellem universiteter, forskningscentre og uddannelsesinstitutioner i Europa og Tunesien, inden for forskning, innovation og udvikling af nye teknologier og inden for kultur og uddannelse i almindelighed, og at disse initiativer også kan bidrage til at hjælpe det tunesiske arbejdsmarked;

55.  glæder sig over, at Tunesien er kommet med i det europæiske forskningsprogram "Horisont 2020", og opfordrer indtrængende Kommissionen og den tunesiske regering til i aftalen at medtage et ambitiøst kapitel om bæredygtig udvikling, der kan fremme høje sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konventioner og miljøstandarderne i de multilaterale aftaler på området;

56.  minder om, at Tunesien har ratificeret alle ILO's konventioner, men at landet ifølge en uafhængig kontrolinstans skal bestræbe sig på at fremme høje arbejdsmæssige standarder; ønsker, at DCFTA'en hjælper Tunesien med at udarbejde sociale og arbejdsmæssige normer, der yder bedre beskyttelse, især for så vidt angår respekten for fagforeningsrettigheder; forventer, at DCFTA'en i den tunesiske sammenhæng, som er præget af overgangen til demokrati og af terrortruslen, støtter en styrkelse af retsstatsprincippet og de grundlæggende frihedsrettigheder, især foreningsfrihed, ytringsfrihed og informationsfrihed;

57.  opfordrer Kommissionen til i aftaleteksten at medtage en menneskerettighedsklausul, som gør det muligt for EU ensidigt at suspendere anvendelsen af aftalen, hvis menneskerettighederne krænkes af modparten;

58.  anmoder parterne om at overveje indførelse af en klausul om god forvaltningspraksis på skatteområdet, som bygger på Kommissionens platform for god forvaltningspraksis på skatteområdet, med henblik på at undgå enhver situation med dobbelt ikke-beskatning;

59.  glæder sig over den delte interesse i at udvide det mobilitetspartnerskab, som blev indgået den 3. marts 2014, og håber, at der indgås en aftale om visumlempelse og en tilbagetagelsesaftale;

60.  opfordrer EU-institutionerne til at sikre passende kompensationsforanstaltninger i tilfælde af faktiske eller mulige skader i en eller flere af de handelssektorer, der er omfattet af aftalen;

o
o   o

61.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Rådet for Den Europæiske Unions konklusioner 11076/15 RELEX 626 af 20.7.2015.
(2) EUT L 151 af 18.6.2015, s. 25.
(3) EUT L 151 af 21.5.2014, s. 9.
(4) http://www.trade-sia.com/tunisia/the-study/?lang=fr.
(5) http://www.sia-trade.org/emfta.
(6) EFT L 97 af 30.3.1998, s. 2.
(7) EUT C 261 E af 10.9.2013, s. 21.


Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2014
PDF 187kWORD 81k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2016 om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2014 (2015/2231(INI))
P8_TA(2016)0062A8-0020/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2014,

–  der henviser til artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 11, 19, 41, 42 og 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv(1),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 220, stk. 2, andet og tredje punktum,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A8-0020/2016),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2014 formelt blev forelagt for Europa-Parlamentets formand den 26. maj 2015, og at ombudsmanden, Emily O’Reilly, forelagde den for Udvalget for Andragender i Bruxelles den 23. juni 2015;

B.  der henviser til, at Emily O’Reilly blev genvalgt til europæisk ombudsmand af Parlamentet på plenarmødet i Strasbourg den 16. december 2014;

C.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands vigtigste opgave er at sikre, at borgernes rettigheder respekteres fuldt ud, og at retten til god forvaltning afspejler de højeste standarder, sådan som det forventes af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer; Ombudsmanden spiller en afgørende rolle med hensyn til at hjælpe EU-institutionerne med at blive mere åbne, effektive og borgervenlige med henblik på at styrke borgernes tillid til Unionen;

D.  der henviser til, at det fremgår af Eurobarometerundersøgelsen fra maj 2015, at 40 % af borgerne har tillid til Den Europæiske Union, mens 46 % nærer mistillid; muligheden for kontrol mellem institutionerne er afgørende for at forbedre tilfredshedsniveauet hos de europæiske borgere;

E.  der henviser til, at artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter, at "enhver unionsborger kan henvende sig til den ombudsmandsinstitution, der indføres i overensstemmelse med artikel 228";

F.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i henhold til artikel 228 i TEUF er beføjet til at modtage klager over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner; det hedder i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder, at: "Enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer";

G.  der henviser til, at det i chartrets artikel 43 hedder, at: "Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner";

H.  der henviser til, at der ifølge den første europæiske ombudsmand "foreligger fejl eller forsømmelser, når en offentlig myndighed ikke handler i overensstemmelse med en bindende regel eller et bindende princip"(2); dette kræver, at EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer ikke alene opfylder deres retlige forpligtelser, men også yder god service og sikrer, at borgerne behandles korrekt og drager fuld fordel af deres rettigheder; begrebet god forvaltningsskik bør forstås som en igangværende kontinuerlig forbedringsproces;

I.  der henviser til, at 23 072 borgere rettede henvendelse til Ombudsmanden om hjælp i 2014; 19 170 fik rådgivning via den interaktive vejledning på Ombudsmandens hjemmeside; Ombudsmanden registrerede i 2014 2 079 klager, mens hun modtog 1 823 anmodninger om oplysninger;

J.  der henviser til, at ud af de 2 163 klager, som Ombudsmanden behandlede, lå 736 sager inden for hendes mandat, og 1 427 lå uden for hendes mandat;

K.  der henviser til, at ud af de 2 163 behandlede klager rådgav Ombudsmanden i 1 217 tilfælde klageren eller overførte sagen, mens det i 621 tilfælde blev meddelt klageren, at der ikke kunne gives yderligere rådgivning, og i 325 tilfælde blev der indledt en undersøgelse;

L.  der henviser til, at Ombudsmanden indledte 342 undersøgelser, heraf 325 på grundlag af klager og 17 på eget initiativ; hun afsluttede 400 undersøgelser, hvoraf 13 blev indledt på eget initiativ; 335 af de undersøgelser, der blev afsluttet, var indgivet af enkeltpersoner og 52 af virksomheder, sammenslutninger eller andre juridiske personer;

M.  der henviser til, at Ombudsmanden henviste 772 klager til medlemmer af det europæiske netværk af ombudsmænd, herunder 86 klager, der blev henvist til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender, 144 til Kommissionen og 524 til andre institutioner og organer; de fleste undersøgelser vedrørte Kommissionen (59,6 %), efterfulgt af EU’s agenturer (13,7 %), EPSO (9,4 %), andre institutioner (8,5 %), EU-Udenrigstjenesten (3,8 %), Parlamentet (3,5 %) og OLAF (3,2 %);

N.  der henviser til, at ud af de undersøgelser, der blev afsluttet af Ombudsmanden, vedrørte 21,5 % anmodninger om oplysninger og aktindsigt, 19,3 % vedrørte Kommissionens rolle som traktaternes vogter, 19,3 % vedrørte udvælgelsesprøver og -procedurer, 16 % vedrørte institutionelle og politiske anliggender, 11,3 % vedrørte forvaltning og personalevedtægt, 8,3 % vedrørte tildeling af kontrakter eller tilskud, og 6 % vedrørte udførelse af kontrakter;

O.  der henviser til, at ud af de undersøgelser, der blev afsluttet, blev 133 tilfælde løst af institutionen eller afsluttet efter aftale om en mindelig løsning, og i 163 tilfælde fandt Ombudsmanden, at der ikke var grund til yderligere undersøgelser;

P.  der henviser til, at der i 76 sager ikke blev konstateret fejl eller forsømmelser; i 39 sager blev der konstateret fejl eller forsømmelser, og i 13 sager blev der anvendt en anden måde til afslutning af sagen; i de sager, hvor der blev konstateret fejl og forsømmelser, fremsatte Ombudsmanden kritiske bemærkninger i 27 tilfælde og udkast til henstillinger i 12 tilfælde;

Q.  der henviser til, at varigheden af de fleste undersøgelser i sager, der blev afsluttet i 2014, var mellem 3 og 18 måneder; den gennemsnitlige tid for afslutning af en undersøgelse var 11 måneder;

R.  der henviser til, at institutionerne har fulgt 80 % af Ombudsmandens forslag; der er fortsat 20 % af forslagene, der er blevet forelagt for institutionerne, og som skal følges;

S.  der henviser til, at Udvalget for Andragender, som alene i 2014 modtog i alt 2 714 andragender, er en vigtig del af Den Europæiske Unions institutionelle funktion, der bringer Europa-Parlamentet tættere på borgerne; et tæt samarbejde mellem Ombudsmanden og Udvalget for Andragender vil forbedre den demokratiske kontrol med EU-institutionernes aktiviteter;

1.  godkender Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2014;

2.  lykønsker Emily O’Reilly med sit genvalg som europæisk ombudsmand og med sit fremragende arbejde; støtter hendes mål om at bistå EU’s institutioner i deres bestræbelser på at yde den bedst mulige service til borgere og indbyggere i Europa; er af den opfattelse, at Ombudsmandens fokus på gennemsigtighed som en garanti for god forvaltning har haft afgørende betydning;

3.  glæder sig over og støtter fuldt ud, at Ombudsmanden har gjort større brug af sin beføjelse til at indlede strategiske undersøgelser på eget initiativ; glæder sig over, at hun på sit kontor har udpeget en koordinator for strategiske undersøgelser på eget initiativ og indført nye interne regler om whistleblowing; roser Ombudsmanden for den indsats, hun har gjort for at omorganisere sit kontor, og som allerede har skabt væsentlige effektivitetsgevinster; glæder sig over og støtter Ombudsmandens fremadrettede tilgang og vedtagelsen af den nye femårige strategi "Hen imod 2019", som indfører en mere strategisk tilgang til at tackle systemiske spørgsmål og fremme god forvaltning;

4.  glæder sig over de undersøgelser, der blev indledt af Ombudsmanden i 2014, for hvilke de vigtigste emner er følgende: gennemsigtighed i EU-institutionerne, gennemsigtighed inden for lobbyvirksomhed og kliniske forsøg, grundlæggende rettigheder, etiske spørgsmål, borgernes deltagelse i EU’s beslutningsproces, EU-finansierede projekter og programmer samt EU’s konkurrencepolitik;

5.  minder om, at 20-30 % af klagerne vedrørte gennemsigtighed og åbenhed, og at de mest almindelige spørgsmål, der rejses, er institutionernes afslag på aktindsigt i dokumenter og/eller oplysninger; er af den opfattelse, at åbenhed og aktindsigt, i overensstemmelse med artikel 15 i TEUF og chartrets artikel 42, udgør en væsentlig del af den institutionelle magtdelingsordning; støtter ethvert initiativ fra Kommissionen og de øvrige EU-institutioner til at sikre alle en retfærdig, hurtig og nem adgang til EU-dokumenter; noterer sig med tilfredshed den øgede gennemsigtighed, som følger af det offentlige dokumentregister på internettet; opfordrer Ombudsmanden til at undersøge spørgsmålene om åbenhed vedrørende Parlamentets rettidige adgang til Kommissionens relevante dokumenter om traktatbruds- og EU Pilot-sager, navnlig når disse har forbindelse til eksisterende andragender; mener, at der skal findes og indføres passende mekanismer for at sikre en tillidsfuld dialog mellem institutionerne;

6.  advarer om, at alle bestemmelserne vedrørende Århuskonventionen og de dertil knyttede forordninger ((EF) nr. 1367/2006 og (EF) nr. 1049/2001) endnu ikke overholdes effektivt; mener, at der stadig er betydelig plads til forbedring med hensyn til åbenhed fra Kommissionens side, især hvad angår den kvantitative og kvalitative tilgængelighed af de oplysninger, der gives til borgere og civilsamfundsorganisationer som svar på deres anmodninger om aktindsigt; opfordrer Ombudsmanden til at foretage en undersøgelse på grundlag af det omfattende andragende 0134/2012 om disse spørgsmål med henblik på at indkredse og afhjælpe eventuelle fejl eller forsømmelser i de berørte EU-institutioners gennemførelse af disse forordninger;

7.  glæder sig over Ombudsmandens undersøgelser af "svingdør"-sager angående højtstående EU-tjenestemænd; noterer sig, at Ombudsmanden har undersøgt klager fra fem NGO’er og behandlet 54 sager fra Kommissionen; opfordrer Ombudsmanden til at hjælpe med at udvikle og indføre klare og detaljerede kriterier og håndhævelsesmekanismer med henblik på at kortlægge, undersøge og om muligt forebygge interessekonflikter på alle niveauer i EU's institutioner, organer og agenturer;

8.  mener, at begrebet interessekonflikt rækker videre end blot til et spørgsmål om gennemsigtighed, og at det er vigtigt at sikre en EU-administration, der er fri for sådanne konflikter, når man forsøger at opbygge et ægte europæisk demokrati og beskytte tilliden hos de europæiske borgere, mellem embedsmændene og på tværs af institutionerne; henstiller til, at Ombudsmanden i sine undersøgelser tager hensyn til bestemmelserne i De Forenede Nationers konvention mod korruption (UNCAC), OECD's retningslinjer for behandling af interessekonflikter i den offentlige forvaltning og Transparency Internationals specifikke anbefalinger;

9.  bemærker, at Kommissionen som følge af Ombudsmandens undersøgelser har offentliggjort dokumenter om Grækenlands indtræden i euroområdet, at Den Europæiske Centralbank har fremlagt en skrivelse til den irske regering om den finansielle krise, og at Kommissionen har fulgt Ombudsmandens henstilling om at udlevere dokumenter om reformen af den fælles fiskeripolitik, selv om dette skete, efter at der var indgået en aftale om reformen;

10.  glæder sig over fremskridtene med hensyn til åbenhed i de igangværende TTIP-forhandlinger efter Ombudsmandens undersøgelse af gennemsigtigheden i disse drøftelser; bemærker, at Rådet efterfølgende har offentliggjort de direktiver, som EU anvender til at forhandle TTIP, og at Kommissionen har bebudet planer om at øge gennemsigtigheden inden for lobbyvirksomhed og udvide adgangen til TTIP-dokumenter; noterer sig borgernes bekymringer angående gennemsigtigheden i TTIP-forhandlingerne;

11.  minder om, at Udvalget for Andragender modtager talrige anonyme klager fra grupper og borgere om manglen på gennemsigtighed i TTIP-forhandlingerne, hvilket viser den dybe bekymring i offentligheden om dette spørgsmål på europæisk plan;

12.  spørger sig selv, om de store forsinkelser i beslutningsprocessen omkring visse lovgivningsmæssige initiativer i Rådet, såsom det horisontale direktiv mod forskelsbehandling, som har ligget på is i over seks år, eller ratificeringen af Marrakeshtraktaten om fremme af svagtseendes og personer med læsebesværs adgang til offentliggjorte værker, ikke falder ind under kategorien fejl og forsømmelser, da de skaber stor frustration hos de berørte borgere over for EU-institutionerne; opfordrer indtrængende Rådet og navnlig de blokerende mindretal til at tage de nødvendige skridt til at tackle disse utålelige situationer; foreslår Ombudsmanden at undersøge dette spørgsmål inden for rammerne af sine kompetencer;

13.  glæder sig over Ombudsmandens øgede og nødvendige fokus på gennemsigtighed i lobbyvirksomhed og hendes arbejde hen imod et obligatorisk åbenhedsregister for at sikre, at borgerne kan få at vide, hvem der søger at påvirke EU’s beslutningstagere; glæder sig over hendes undersøgelse vedrørende sammensætningen og gennemsigtigheden af Kommissionens ekspertgrupper, navnlig dem, der rådgiver om den fælles landbrugspolitik, som EU bruger mere end en tredjedel af budgettet på; støtter hendes tilgang i relation til disse grupper og opfordrer hende til fortsat at overvåge gennemsigtigheden i sammensætningen af dem for at sikre en ligelig repræsentation, og kønsbalance, i en lang række af økonomiske og ikke-økonomiske interessegrupper på alle politikområder;

14.  noterer sig, at over 7 000 institutioner frivilligt har registreret i åbenhedsregistret, hvilket afspejler de mange forskellige offentlige og private interessenter, som EU-institutionerne arbejder med; bifalder Ombudsmandens støtte til næstformand Timmermans plan om at gøre registret obligatorisk; glæder sig over Kommissionens beslutning af 1. december 2014, der pålægger alle medlemmer af Kommissionen og dens ledende medarbejdere at offentliggøre alle kontakter og møder med interessenter og lobbyister; glæder sig over, at registret bør indeholde oplysninger om de menneskelige og finansielle ressourcer, som lobbyisterne råder over, i bedre overensstemmelse med bestemmelserne i traktaterne om åbenhed og god forvaltningsskik i EU-institutionerne;

15.  opfordrer Ombudsmanden til at forblive årvågen og beslutsom og til fortsat at tilskynde Kommissionen til at sikre fuld gennemsigtighed angående alle ekspertgruppers, teknologiplatformes og agenturers medlemmer og møder; minder om de betingelser, det opstillede i 2012, da det ophævede fastfrysningen af budgettet for ekspertgrupper;

16.  konstaterer, at Ombudsmanden i 2014 spillede en central rolle på området for kliniske forsøgsdatas gennemsigtighed ved at medvirke til at forme Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) proaktive åbenhedspolitik; bemærker, at EMA i oktober 2014 besluttede proaktivt at offentliggøre sine rapporter om kliniske undersøgelser; opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte med at overvåge, hvordan EMA gør kliniske forsøgsdata tilgængelige, og til at sikre, at det opfylder de højeste standarder for gennemsigtighed;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at være mere omhyggelige med at opfylde deres forpligtelse til at samarbejde med Ombudsmanden;

18.  opfordrer Ombudsmanden til fortsat at fremme større gennemsigtighed i kliniske forsøg, navnlig i Det Europæiske Lægemiddelagenturs kvalitetsvurdering af resultater; minder om, at denne vurdering bør baseres på merværdien af innovative lægemidler og de reelle udgifter til forskning for at lette medlemsstaternes prisfastsættelses- og finansieringsmodeller;

19.  opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte med at fremme initiativet til at sikre mere gennemsigtighed inden for FoU med henblik på at sikre adgang til sundhed inden for rammerne af hendes kompetence;

20.  glæder sig over EU's nye forordning om kliniske forsøg, som kræver, at oplysninger om kliniske forsøg stilles til rådighed; bemærker, at Ombudsmandens internationale dag for retten til information 2014 var øremærket gennemsigtigheden af kliniske forsøgsdata;

21.  bifalder, at Ombudsmanden indledte en undersøgelse af beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i alle tilfælde af gennemførelse af EU’s samhørighedspolitik, som blev oprettet for at skabe vækst og beskæftigelse, bekæmpe klimaændringer og energiafhængighed og at mindske fattigdom og social udstødelse;

22.  noterer sig, at Horisont 2020 er den tredjevigtigste pakke af budgetinvesteringer efter den fælles landbrugspolitik og strukturfondene, med et budget på næsten 80 mia. EUR, og at programmet er afgørende for den økonomiske og sociale udvikling i fremtiden; opfordrer Ombudsmanden til fortsat at sikre gennemsigtighed i hele processen med at analysere og tildele projekter inden for rammerne af Horisont 2020;

23.  opfordrer Frontex til at sikre respekt for de tilbagesendtes velfærd under flyvninger og en korrekt gennemførelse af dets adfærdskodeks om fælles tilbagesendelsesaktioner; glæder sig over Ombudsmandens opfordring til Frontex om at oprette en individuel klagemekanisme for eventuelle krænkelser af grundlæggende rettigheder; opfordrer hende til at undersøge dette spørgsmål nærmere i lyset af den nuværende situation med et stigende antal flygtninge ved EU’s grænser;

24.  glæder sig over Ombudsmandens undersøgelse af, om EU-institutionerne lever op til deres forpligtelse til at indføre interne regler om whistleblowing; minder de ni EU-institutioner, som Ombudsmanden har anmodet herom, herunder Kommissionen, Parlamentet og Rådet, om at informere hende om, hvilke regler de har indført eller agter at indføre;

25.  roser Ombudsmanden for hendes undersøgelser af borgernes ret til at deltage i EU’s beslutningsproces, navnlig undersøgelserne af, hvordan det europæiske borgerinitiativ (ECI) fungerer; noterer sig, at hun i 2014 indbød ECI-initiativtagere, civilsamfundsorganisationer og andre interessenter til at give feedback om ECI med henblik på at forbedre det; bemærker med bekymring, at repræsentanter for initiativtagere anmoder om bedre harmonisering og om, at de administrative metoder til indsamling og registrering af underskrifter forbedres; forventer yderligere forslag til forbedringer, navnlig hvad angår de eksisterende tekniske og databeskyttelsesrelaterede begrænsninger i forbindelse med indsamlingen af underskrifter; opfordrer Ombudsmanden til at dele sine erfaringer og bidrage til den kommende revision af ECI-forordningen;

26.  glæder sig over, at EU-institutionerne i 80 % af tilfældene efterkom Ombudsmandens forslag; er bekymret over de fortsat 20 % af tilfældene, hvor forslagene ikke blev efterkommet; er klar over, at Ombudsmandens forslag ikke er juridisk bindende; opfordrer institutionerne, organerne og agenturerne til at reagere hurtigt, effektivt og ansvarligt på Ombudsmandens kritiske bemærkninger og udkast til henstillinger; støtter Ombudsmanden i fremtidige undersøgelser inden for rammerne af hendes beføjelser med henblik på at få påvist huller i åbenheden omkring gennemførelsen af EU-budgettet, om nødvendigt i samarbejde med Revisionsretten, OLAF og Parlamentets Budgetkontroludvalg;

27.  minder om, at Ombudsmanden også har mulighed for, og derfor pligt til at kontrollere Parlamentet inden for rammerne af bestræbelserne på at sikre god forvaltning for EU-borgerne;

28.  roser Ombudsmanden for det initiativ, hun traf i tiden op til valget til Europa-Parlamentet om at være vært for et interaktivt arrangement "Your wish list for Europe" i et forsøg på at sætte borgerne i centrum for beslutningsprocessen;

29.  opfordrer Ombudsmanden til fortsat at støtte det europæiske netværk af ombudsmænd med henblik på at sikre en bedre oplysning af EU-borgerne om ansvarsfordelingen mellem Den Europæiske Ombudsmand, de nationale ombudsmænd og Parlamentets Udvalg for Andragender; anerkender netværkets vigtige bidrag til fremme af udveksling af bedste praksis og oplysninger om medlemmernes beføjelser og kompetenceområder; konstaterer, at 59,3 % af de klager, som blev behandlet i 2014, faldt ind under en af netværksmedlemmernes kompetenceområde; opfordrer Udvalget for Andragender til at være et mere aktivt medlem af netværket og styrke sit samarbejde med netværket om fælles politikker, der henhører under Den Europæiske Unions virksomhedsområde; konstaterer, at Ombudsmanden i 2014 henviste 86 klager til dette udvalg;

30.  opfordrer Ombudsmanden til i samarbejde med Den Europæiske Revisionsret at undersøge de programmer og projekter, der finansieres af Den Europæiske Union, særligt med hensyn til finansiering af projekter, der har til formål at mindske de udviklingsmæssige skævheder;

31.  er enig med Ombudsmanden i, at EU-institutionerne bør sikre, at deres tjenester er tilgængelige for personer med handicap, og at disse personer har adgang til information og kommunikationsmidler; opfordrer indtrængende institutionerne til at sikre, at arbejdsmiljøet er åbent, rummeligt og tilgængeligt for handicappede, således at de kan deltage effektivt og fuldt ud i det politiske og offentlige liv;

32.  opfordrer til, at det årlige budget for Ombudsmanden forhøjes;

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og denne betænkning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og ombudsmændene eller de tilsvarende organer i medlemsstaterne.

(1) EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15.
(2) "Den Europæiske Ombudsmand — Årsberetning 1999" (EFT C 260 af 11.9.2000, s. 1).


Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2014
PDF 183kWORD 79k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2016 om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2014 (2015/2115(INI))
P8_TA(2016)0063A8-0012/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2014,

–  der henviser til artikel 284, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til EU-Domstolens dom i C-62/14 af 16. juni 2015,

–  henviser til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 15,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0012/2016),

A.  der henviser til, at den økonomiske genopretning i euroområdet ifølge efterårsprognosen forventes at blive fremskyndet med et reelt BNP, der forventes at stige med 1,4 % i 2015, 1,7 % i 2016 og 1,8 % i 2017; der henviser til, at grundlaget for vækst er spinkelt; der henviser til, at en stærk politisk vilje til at gennemføre bæredygtige og socialt balancerede strukturreformer er afgørende for at øge den økonomiske vækst;

B.  der henviser til, at arbejdsløsheden i Europa ifølge den samme prognose forventes at falde langsomt – fra 11,6 % i slutningen af 2014 til 10,5 % i slutningen af 2016; der henviser til, at der er store forskelle mellem arbejdsløshedstallene i de forskellige medlemsstater, idet arbejdsløsheden spænder fra 6,4 % i Tyskland til 26,6 % i Grækenland; der henviser til, at arbejdsløshedstallene fortsat er alarmerende høje i mange medlemsstater, idet arbejdsløsheden især rammer unge og de langtidsledige;

C.  der henviser til, at de finanspolitiske udsigter i euroområdet ifølge samme prognose skulle udvise en bedring, idet der forventes et fald i det offentlige underskud (fra 2,4 % i 2014 til 1,7 % i 2016) og den offentlige gæld (fra 94 % i slutningen af 2014 til 92,5 % i slutningen af 2016);

D.  der henviser til, at selv om de lave energipriser har en negativ virkning på inflationsforventningerne, kan de muligvis bidrage til den økonomiske genopretning;

E.  der henviser til, at disse processer hovedsagelig understøttes af det private forbrug, eksport og eksterne faktorer såsom lave energipriser, især for råolie, mens private og offentlige investeringer i euroområdet kun gradvist er ved at komme med på vognen og fortsat ligger på niveauer, der er betydeligt lavere end dem, der blev noteret inden starten af krisen, og den relative andel af investeringer i BNP har været støt faldende i flere årtier;

F.  der henviser til, at den gennemsnitlige inflationsrate i euroområdet ifølge ECB's fremskrivning fra september 2015 efter at have været tæt på nul i første halvdel af 2015 forventes at live op, idet den vil stige til 1,1% i 2016 og 1,7% i 2017;

G.  der henviser til, at artikel 127, stk.2, i TEUF pålægger Det Europæiske System af Centralbanker at "fremme betalingssystemernes smidige funktion";

H.  der henviser til, at ECB i 2014 sænkede rentesatsen for de vigtigste refinansieringstransaktioner og reducerede sin rente for indlånsfaciliteten til -0,20 %; der henviser til, at lavere reelle renter ikke i betragteligt omfang er blevet omsat til kredit for hverken husholdninger eller virksomheder, navnlig SMV'er, og at dette har bidraget til at sende ECB i retning af ukonventionelle pengepolitiske foranstaltninger;

I.  der henviser til, at ECB i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed hidtil ikke altid har taget tilstrækkeligt hensyn til proportionalitetsprincippet;

J.  der henviser til, at SMV'erne er rygraden i den europæiske økonomi, og at banksystemet er medvirkende til at sikre deres konkurrenceevne og vækst; der henviser til, at det er vigtigt at lette kreditstrømmene til mikrovirksomhederne og de små og mellemstore virksomheder, da de udgør 99 % af alle virksomheder og tegner sig for 80 % af alle jobs i Unionen og dermed spiller en afgørende rolle i skabelsen af økonomisk vækst, jobskabelsen og mindskelsen af de sociale forskelle; der henviser til, at bankernes udlånsvolumen øges gradvist;

K.  der henviser til, at ECB i 2014 indførte en række målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO'er) og programmer til opkøb af udvalgte private aktiver med henblik på at understøtte långivningen til realøkonomien;

L.  der henviser til, at ECB den 22. januar 2015 indledte et udvidet program for køb af aktiver (APP), der beløber sig til 1,1 billioner EUR, og som efter planen skal vare til september 2016 og under alle omstændigheder indtil der er en vedvarende justering i inflationsudviklingen;

M.  der henviser til, at ECB med programmet til opkøb af statsobligationer har optaget væsentlige risici i sin status;

N.  der henviser til, at den fælles tilsynsmekanisme (FTM), den første søjle i bankunionen, blev fuldt operationel den 4. november 2014, da det direkte tilsyn med de 122 største banker i euroområdet blev overdraget til ECB; der samtidig henviser til, at der blev foretaget en omfattende vurdering, herunder en gennemgang af aktivernes kvalitet og en stresstest, af disse vigtige banker, som blev afsluttet den 26. oktober 2014, der henviser til, at den fælles afviklingsmekanisme (SRM), den anden søjle i bankunionen, trådte i kraft i begyndelsen af 2015, mens den tredje søjle, den fælles indskudsordning, endnu ikke er etableret;

1.  erindrer om, at den geografisk ujævne og beskedne genopretning, der forventes i euroområdet i de kommende år, skal styrkes, og den potentielle økonomiske vækst skal øges med henblik på at nedbringe de høje arbejdsløshedstal, der er noteret i mange af euroområdets medlemsstater, og til at reducere gældsbyrden; understreger, at mange medlemsstater står over for makroøkonomiske udfordringer af lignende art; understreger behovet for at forbedre vilkårene for både offentlige og private investeringer, der har til formål at fremme vækst og jobskabelse, og opfordrer til en yderligere indsats for at sikre finansieringen af realøkonomien; mener, at medlemsstaterne skal gøre en indsats for at gennemføre holdbare og socialt balancerede strukturreformer;

2.  beklager den nuværende kløft mellem de finansieringssatser, som bevilges til SMV'er, og dem som bevilges til større virksomheder, mellem udlånsrenter på små og store lån og mellem kreditbetingelser for SMV'er, der befinder sig i forskellige lande i euroområdet, men anerkender grænserne for, hvad der kan opnås gennem en økonomisk politik i denne henseende; noterer sig i denne forbindelse opsparingers, kooperative bankers og fælleskassers rolle og understreger, at den lovgivningsmæssige ramme bør tage højde for deres særlige driftsprincipper og respektere deres særlige opgave, og at tilsynsmyndighederne bør være opmærksomme på disse aspekter og tage hensyn til dem i deres metoder og tilgange;

3.  understreger, at på trods af ECB's indsats for at fastholde gunstige finansieringsbetingelser, er de private og offentlige investeringer i euroområdet fortsat betydeligt under det niveau, de var på inden den nuværende krise; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og Kommissionens plan om at oprette en egentlig kapitalmarkedsunion, hvilket vil diversificere finansieringskilderne i EU's økonomi, sætte skub i grænseoverskridende investeringer og øge adgangen til finansiering for virksomhederne, navnlig SMV'erne;

4.  bemærker, at ECB som reaktion på en kompleks situation med statsgældskrise, faldende inflation, optagning af lån og træg økonomisk vækst og med renter tæt på den nedre nulgrænse er tyet til ikke-konventionelle pengepolitiske instrumenter;

5.  bemærker den positive men beskedne indvirkning, som det udvidede program for køb af aktiver (APP) kan have på penge- og kreditdynamikker, herunder at lån til virksomheder, som stadig er svage men drager fordel af den gradvise lempelse af kreditstandarderne, en fortsat lempelse af vilkårene og betingelserne for nye lån, et fald i antallet af afviste ansøgninger, en stigning i efterspørgslen efter lån og en gradvis fremgang i de private investeringer i de første tre kvartaler af 2015, mens der fortsat er betydelige forskelle mellem økonomierne i euroområdet; bemærker endvidere, at siden indførelsen af APP er forventningerne til den mellemfristede inflation begyndte at stige, idet den nærmer sig målet på 2 %, mens risikoen for en deflationsfælde kan have aftaget; opfordrer ECB til, hvor det er muligt, at anvende APP for alle medlemsstater uden forskelsbehandling og samtidig overholde de regler, som ECB er underlagt;

6.  forventer, at ECB bidrager til de generelle økonomiske politikker i Unionen og til at nå deres mål i overensstemmelse med artikel 282 i TEUF, forudsat at dens hovedopgave, nemlig at sikre prisstabiliteten, ikke bringes i fare;

7.  understreger, at ECB's bidrag omfatter bestræbelser på at udvide den billige långivning til realøkonomien og fremme væksten i retning af job, vækst og stabilitet;

8.  er bekymret over de mulige utilsigtede virkninger og langsigtede virkninger af ECB's ikke-konventionelle pengepolitiske instrumenter; er bevidst om, at afvikling af disse foranstaltninger vil være et komplekst forehavende, som skal planlægges omhyggeligt for at forhindre utilsigtede markedsforstyrrelser, navnlig hvad angår en korrekt, fornuftig og rettidig forvaltning af denne afvikling; opfordrer ECB til omhyggeligt at overvåge de risici, der er forbundet med dens indkøbsprogrammer; insisterer på, at pengepolitik ikke kan løse de finanspolitiske og økonomiske problemer, der eksisterer i mange lande, eller erstatte de nødvendige holdbare og socialt balancerede strukturreformer, den finanspolitiske konsolidering og målrettet investering;

9.  er skeptisk med hensyn til de potentielle risici for den finansielle stabilitet som følge af de fortsat lave renter i visse medlemsstater, som kan få en negativ indvirkning på livsforsikrings- og pensionsplaner; anerkender, at langfristede renter afspejler underliggende makroøkonomiske forhold og pengepolitiske dispositioner;

10.  anmoder Kommissionen om at fremsætte forslag for at forbedre makroprudentielt tilsyn og de tilgængelige politiske værktøjer til mindskelse af risiciene ved skyggebanksystemet i lyset af ECB's advarsler i dens årsrapport om, at der på baggrund af den vedvarende udvidelse det seneste tiår af kreditformidling af andre end banker – til 22 billioner euro – i aktiver er behov for yderligere initiativer for at overvåge og vurdere sårbarheder i den voksende skyggebanksektor;

11.  glæder sig over, at ECB i august 2012 udtrykkeligt bekræftede, at den "ville gøre alt, hvad der stod i dens magt" for at forsvare euroen;

12.  konkluderer, at programmet for opkøb af statsobligationer og private obligationer på sekundære markeder kunne være mere effektivt;

13.  påpeger de betænkeligheder, der er givet udtryk for i EU-Domstolens dom af 16. juni 2015 i sag C-62/14, hvori der står, at når ECB opkøber statsobligationer på de sekundære markeder, udsættes den for en betydelig risiko for tab såvel som risiko for nedslag i gæld; bemærker, at samme dom præciserer, at dette ikke ændrer ved den konklusion, at ECB har lov til at opkøbe statsobligationer på sekundære markeder, og at sådanne opkøb ikke er i strid med forbuddet mod monetær finansiering for medlemsstaterne;

14.  understreger, at de høje og divergerende niveauer af offentlig og privat gældsætning i nogle medlemsstater, foruden den endnu ikke løste strukturelle svaghed i banksektoren, udgør hindringer for den korrekte gennemførelse af valutapolitik, og at den ikke-konventionelle pengepolitik, som ECB har ført, ikke selv alene er i stand til at ændre denne situation;

15.  opfordrer kraftigt de af euroområdets medlemsstater, der er genstand for et makroøkonomisk tilpasningsprogram, til at handle i overensstemmelse med artikel 7, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 for at foretage en omfattende revision af deres offentlige finanser for bl.a. at vurdere de årsager, der har ført til opbygningen af de overdrevent høje gældsniveauer, samt for at finde frem til eventuelle uregelmæssigheder; understreger, at målet med denne revision bør være at få en bedre forståelse af tidligere fejltagelser, og ikke at påbegynde en ad hoc-gældsomlægningsproces, som kunne genudløse gældskrisen i nogle medlemsstater;

16.  understreger, at de eksisterende rammer for økonomisk styring bør overholdes og håndhæves korrekt, uden at der differentieres mellem store og små medlemsstater; gentager, at overholdelsen af det mellemfristede mål med budgetposter, der er tæt på at være i balance eller i overskud i konjunkturkorrigerede tal og frit for engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger vil gøre det muligt for medlemsstaterne at håndtere normale konjunktursvingninger, samtidig med at de holder statsunderskuddet inden for referenceværdien på 3 % af BNP; mener, at alle de eksisterende redskaber inden for den eksisterende stabilitets- og vækstpagt bør anvendes for bedre at understøtte stabilitet og vækst;

17.  bekræfter sit tilsagn om at respektere ECB's uafhængighed, hvad angår gennemførelsen af pengepolitikken, som er forankret i traktaterne; mener, at Centralbankens uafhængighed er afgørende for at nå målet om at fastholde prisstabiliteten; understreger, at alle regeringer og nationale offentlige myndigheder derfor bør afholde sig fra at anmode ECB om at træffe specifikke foranstaltninger;

18.  minder om, at ECB i henhold til artikel 127 i TEUF skal støtte de generelle økonomiske politikker i Unionen uanset dens primære mål om at understøtte prisstabiliteten, og at dette er yderligere præciseret i artikel 282 i TEUF;

19.  henleder opmærksomheden på artikel 123 i TEUF, artikel 21 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 af 13. december 1993, der forbyder de nationale centralbankers eller ECB's direkte køb af gældsinstrumenter udstedt af EU eller nationale offentlige myndigheder eller organer; minder dog om, at sådanne køb er tilladt på sekundære markeder;

20.  glæder sig over ECB's forsøg på at øge inflationen til under men tæt på 2 %, eftersom dette også kan bidrage til, at andre EU-politikker vil lykkes, og øge konkurrenceevnen, den økonomiske vækst og antallet af job i Europa, hvis det gennemføres samtidig med målrettet investering, ambitiøs og socialt balancerede strukturelle reformer og finanspolitisk konsolidering;

21.  bifalder det skridt fremad, som ECB har taget med hensyn til at offentliggøre referatprotokollerne af sine møder, og ser frem til bekendtgørelse af yderligere skridt i retning af at forbedre gennemsigtigheden af dens kommunikationsveje; mener, at der kan gøres yderligere fremskridt, især hvad angår FTM;

22.  glæder sig over en nu generel tendens hos større centralbanker til offentligt at forklare pengepolitiske beslutninger straks efter, at de er truffet, hvilket er en praksis, som ECB har stået i spidsen for; glæder sig endvidere over den klarere og mere gennemskuelige offentliggørelse af procedurerne i tilknytning til ELA (emergency liquidity assistance) til fordel for solvente penge- og finansieringsinstitutter (for det meste nationale banker), som oplever forbigående likviditetsproblemer;

23.  minder om sin anmodning om, at ECB's årsberetning skal indeholde feedback omkring de input, der er fremkommet i Europa-Parlamentets årlige betænkning; mener, at det ville være nyttigt, hvis ECB sammen med sin vurdering af de monetære og finansielle forhold i sin erklæring efter det månedlige møde i ECB's Styrelsesråd kunne give sin vurdering af omfanget af produktionsgabene i euroområdet;

24.  understreger, at kvartalsdialogen om valutaspørgsmål er vigtig for at sikre gennemsigtigheden af pengepolitikken over for Parlamentet og den brede offentlighed; bifalder ECB's repræsentanters praksis med at afgive nøjagtige og detaljerede svar på spørgsmålene fra Europa-Parlamentets medlemmer; bifalder også ECB's praksis med at give yderligere oplysninger på skrift, hvis svarene under drøftelserne ikke er fuldt ud tilfredsstillende og/eller omfattende;

25.  understreger, at ECB's tilsynsrolle og dens pengepolitiske funktion skal være klart adskilte, og at kombination af begge funktioner ikke må skabe interessekonflikter for ECB; henviser i den henseende til det vejledende princip om, at det instrument, der bruges til udformningen af en politik, hvad enten den er af monetær eller tilsynsmæssig art, bør vælges ud fra det tilsigtede mål og det spørgsmål, der er tale om;

26.  understreger nødvendigheden af demokratisk ansvar i lyset af de nye ansvarsopgaver, som ECB har fået overdraget, hvad angår tilsynsopgaver, samt hvad angår dens rådgivende rolle i trojka- og kvadrigaprogrammerne;

27.  understreger vigtigheden af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis organisatoriske uafhængighed og opfordrer ECB til at overveje mulighederne for at fremme dette udvalgs uafhængighed;

28.  opfordrer ECB til endnu en gang principielt at revidere forslaget om oprettelse af en omfattende kreditrisikodatabase (Analytical Credit Dataset, AnaCredit) under særlig hensyntagen til proportionalitetsprincippet og i denne forbindelse særligt være opmærksom på passende tærskelværdier med henblik på at begrænse de administrative udgifter for især mindre institutter;

29.  glæder sig over den af Mario Draghi udtrykte velvillighed under dialogen om valutaspørgsmål den 23. september 2015 til at underrette Europa-Parlamentet om ECB's holdninger i organer såsom Rådet for Finansiel Stabilitet og Baselkomitéen for banktilsyn;

30.  minder om, at ECB's rolle bl.a. er at beskytte den finansielle stabilitet og således behovet for at sikre tilstrækkelig likviditet til at undgå offentlige bankstormløb i solvente banker, der er forbundet med eurosystemets netværk;

31.  minder om, at ECB's rolle i trojkaen og kvadrigaen blev kodificeret i twopack'en (artikel 7 i forordning (EU) nr. 472/2013); noterer sig EU-Domstolens dom af 16. juni 2015 i sag C-62/14 og opfordrer ECB til at tage hensyn dertil, når den træffer sine foranstaltninger; opfordrer ECB til at revurdere og om nødvendigt styrke sin uafhængighed af politiske beslutninger;

32.  opfordrer til en grundig vurdering af trojkaens fremgangsmåder og af ECB’s inddragelse i trojkaens og kvadrigaens rammer i den hensigt at revidere ansvarsområdets udstrækning og at sikre et større demokratisk ansvar i vedtagelsen og implementeringen af redningsprogrammerne;

33.  erindrer om Europa-Parlamentets betænkning af 28. februar 2014 om undersøgelsesrapporten om trojkaens rolle og aktiviteter, som opfordrer det næste Parlament til at bygge videre på det arbejde, der ligger i denne betænkning, videreføre dens resultater og foretage yderligere undersøgelser;

34.  opfordrer medlemsstaterne, Rådet og ECB til at gøre enhver bestræbelse på at sikre balance mellem kønnene inden for ECB's beslutningstagende organer og til at være yderst opmærksom på denne faktor, når medlemmer af disse organer udskiftes, navnlig medlemmer af Styrelsesrådet og bestyrelsen;

35.  bemærker, at Kommissionen den 24. november 2015 foreslog en indskudsgarantiordning (EDIS) for bankindskud, der skulle omfatte hele euroområdet;

36.  glæder sig over projektet med en kapitalmarkedsunion og dets potentiale for igen at skabe balance mellem finansieringskanalerne, ikke ved at nedsætte finansieringsmidlerne eller holde dem på deres nuværende niveauer, men derimod ved at øge og diversificere dem og således bidrage til at reducere euroområdets økonomiers overdrevne afhængighed af banksystemet og skabe en afgørende stødpude for den monetære Union; advarer dog om, at kapitalmarkedsunionen ikke bør hæmme realøkonomifokuseret relationsbaseret bankvirksomhed, eftersom dette er den mest passende form for finansiering for mindre virksomheder;

37.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og til Den Europæiske Centralbank.


Indledning af forhandlinger om frihandelsaftaler med Australien og New Zealand
PDF 173kWORD 71k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2016 om indledning af forhandlinger om frihandelsaftaler med Australien og New Zealand (2015/2932(RSP))
P8_TA(2016)0064B8-0250/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til den fælles erklæring fra formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og New Zealands premierminister, John Key, af 29. oktober 2015 samt fra formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og Australiens premierminister, Malcolm Turnbull, af 15. november 2015,

–  der henviser til partnerskabsrammen mellem EU og Australien af 29. oktober 2008 og den fælles erklæring fra EU og New Zealand om forbindelser og samarbejde af 21. september 2007,

–  der henviser til de øvrige bilaterale aftaler mellem EU og Australien, særlig aftalen om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, -certifikater og -mærkninger og aftalen om handel med vin,

–  der henviser til de øvrige bilaterale aftaler mellem EU og New Zealand, særlig aftalen om sundhedsforanstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter og aftalen om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, særlig holdningerne af 12. september 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Australien om ændring af aftalen om gensidig anerkendelse(1) og beslutningen af 12. september 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand om ændring af aftalen om gensidig anerkendelse(2),

–  der henviser til det kommuniké, der blev udsendt efter G20-mødet mellem stats- og regeringscheferne i Brisbane den 15.-16. november 2014,

–  der henviser til den fælles erklæring af 22. april 2015 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og den australske udenrigsminister med titlen "Hen imod et tættere partnerskab mellem EU og Australien" og den fælles erklæring af 25. marts 2014 fra formand Herman Van Rompuy, formand José Manuel Barroso og premierminister John Key om uddybelse af partnerskabet mellem New Zealand og Den Europæiske Union,

–  der henviser til visse landbrugssektorers følsomme karakter i forbindelse med disse forhandlinger,

–  der henviser til det allerede betydelige antal aftaler, som EU forhandler om med sine vigtigste handelspartnere,

–  der henviser til artikel 207, stk. 3, og artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om indledning af forhandlinger om frihandelsaftaler med Australien og New Zealand (O-000154/2015 – B8-0101/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Australien og New Zealand er blandt EU's ældste og tætteste partnere, deler fælles værdier og er fast besluttede på at fremme velstand og sikkerhed i hele verden inden for et regelbaseret system;

B.  der henviser til, at EU, Australien og New Zealand arbejder sammen om at tackle fælles udfordringer over et bredt spektrum af emner og samarbejder i en række internationale fora;

C.  der henviser til, at EU og New Zealand er parter i, og Australien er i gang med at tiltræde, aftalen om offentlige udbud;

D.  der henviser til, at EU, Australien og New Zealand deltager i plurilaterale forhandlinger med henblik på en yderligere liberalisering af handelen med "grønne varer" (aftalen om miljøvarer) og handelen med tjenesteydelser (TISA);

E.  der henviser til, at Australien og New Zealand begge deltog i de nyligt afsluttede forhandlinger om et transatlantisk partnerskab (TPP) og deltager i de igangværende forhandlinger om et regionalt vidtrækkende økonomisk partnerskab (RCEP) i Østasien, som forener Australiens og New Zealands vigtigste handelspartnere;

F.  der henviser til, at Australien og New Zealand er to ud af de blot seks WTO-medlemmer, der stadig ikke har præferenceadgang til EU's marked eller igangværende forhandlinger med henblik herpå;

G.  der henviser til, at Australien og New Zealand er to lande, der fuldt ud er karakteriseret ved retsstatsforhold, og som på nuværende tidspunkt yder en solid beskyttelse af miljøet og af menneskerettighederne, sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder;

H.  der henviser til, at indgåelsen af frihandelsaftaler mellem EU og Australien og mellem EU og New Zealand vil uddybe handels- og investeringsforbindelserne, og at det ikke kunne overvejes at indgå aftalerne, hvis de fik negativ indvirkning på parternes mulighed for at indføre, bibeholde eller forbedre deres sociale, miljømæssige og arbejdsmæssige standarder;

I.  der henviser til, at EU afsluttede forhandlingerne om partnerskabsaftalen om forbindelser og samarbejde mellem EU og New Zealand (PARC) den 30. juli 2014 og rammeaftalen mellem EU og Australien den 22. april 2015;

J.  der henviser til, at EU er den tredjevigtigste handelspartner for både Australien og New Zealand, som er hhv. EU's 21. og 51. største handelspartnere (2014);

K.  der henviser til, at New Zealand er et af de få lande, der anerkendes af Kommissionen for at have en tilstrækkelig grad af beskyttelse af private data;

L.  der henviser til, at indgåelsen af moderne, ambitiøse, afbalancerede og omfattende aftaler ville tilvejebringe et nyt niveau i de økonomiske forbindelser;

M.  der henviser til, at Parlamentet vil skulle beslutte, om det skal godkende de potentielle frihandelsaftaler mellem EU og Australien og mellem EU og New Zealand;

1.  fremhæver betydningen af en uddybelse af forbindelserne mellem EU og Asien-Stillehavsregionen for den økonomiske vækst i Europa og understreger, at dette er afspejlet i Den Europæiske Unions handelspolitik; anerkender, at Australien og New Zealand er en central del af denne strategi, og at en udvidelse og uddybning af samhandelen med disse partnere kan bidrage til at opfylde dette mål;

2.  roser både Australien og New Zealand for deres stærke og konsekvente engagement i den multilaterale handelsdagsorden;

3.  mener, at det fulde potentiale i Unionens bilaterale og regionale samarbejdsstrategier kun kan udnyttes gennem indgåelse af frihandelsaftaler af høj kvalitet med både Australien og New Zealand, som er baseret på gensidighed og fælles fordele, idet man dog under ingen omstændigheder må undergrave eller fjerne ressourcer og opmærksomhed fra ambitionen om at gøre fremskridt på multilateralt plan eller fra gennemførelsen af allerede indgåede multilaterale og bilaterale aftaler;

4.  mener, at forhandlinger om to separate, moderne, ambitiøse, afbalancerede og omfattende frihandelsaftaler med Australien og New Zealand i overensstemmelse med de specifikke særpræg ved disse to landes økonomier er en pragmatisk måde at uddybe de bilaterale partnerskaber på, som vil styrke de allerede fuldt udviklede eksisterende bilaterale handels- og investeringsforbindelser yderligere og bidrage til at afbøde de afledende virkninger af den nyligt indgåede TPP-aftale; forestiller sig, at forhandlingsresultatet kan fungere som model for fremtidige frihandelsaftaler;

5.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med screeningsundersøgelsen nøje at undersøge alle muligheder for yderligere markedsadgang for europæiske erhvervsdrivende, navnlig SMV'er, som de eventuelle frihandelsaftaler med Australien og New Zealand kunne tilvejebringe, og veje dem op imod eventuelle defensive interesser, eftersom både Australien og New Zealand allerede har forholdsvis åbne markeder og meget lave toldsatser i forhold til det generelle internationale niveau;

6.  understreger, at ambitiøse aftaler mellem de tre højtudviklede økonomier på meningsfuld vis skal komme ind på investeringer, handel med varer og tjenesteydelser (idet der trækkes på Europa-Parlamentets nylige henstillinger hvad angår forbehold for politisk råderum og følsomme sektorer), e-handel, offentlige udbud, energi, statsejede virksomheder, konkurrence, korruptionsbekæmpelse, reguleringsmæssige spørgsmål som f.eks. sundheds- og plantesundhedsmæssige foranstaltninger, teknologiforskning og navnlig SMV'ernes behov og kan være gavnlige for styringen af verdensøkonomien via øget konvergens og samarbejde om internationale standarder, uden at man mindsker nogen form for forbrugerbeskyttelse (f.eks. fødevaresikkerhed), miljøbeskyttelse (f.eks. dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed), social beskyttelse eller arbejdstagerbeskyttelse;

7.  understreger, at de eventuelle aftaler i et separat kapitel bør tage højde for SMV'ers behov og interesser hvad angår spørgsmål om lettelse af markedsadgang for at skabe konkrete forretningsmuligheder;

8.  anser et solidt og ambitiøst kapitel om bæredygtig udvikling, som bl.a. omfatter de centrale arbejdsstandarder, ILO's fire vigtigste governancekonventioner og multilaterale miljøaftaler, for at være en uomgængelig del af enhver potentiel frihandelsaftale; mener endvidere, at aftalen bør omfatte etableringen af et fælles civilsamfundsforum, der overvåger og afgiver bemærkninger om dens gennemførelse og om parternes overholdelse af deres tilsagn og forpligtelser for så vidt angår menneskerettigheder, arbejdsstandarder og miljøbeskyttelse;

9.  bemærker, at landbruget er en meget følsom sektor, og at et endeligt, afbalanceret resultat i landbrugs- og fiskerikapitlerne skal tage behørigt hensyn til interesserne hos alle europæiske producenter, f.eks. kød-, mejeri-, sukker-, korn- og tekstilproducenterne og producenterne i regionerne i den yderste periferi, f.eks. ved at indføre overgangsperioder eller passende kontingenter eller ved ikke at påtage sig nogen forpligtelser i de mest følsomme sektorer; mener, at kun et sådant resultat kan sætte skub i konkurrenceevnen og vil være til fordel for både forbrugere og producenter; opfordrer til, at der indføjes effektive bilaterale beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre en kraftig stigning i importen, som kan forårsage eller risikere at forårsage alvorlig skade for de europæiske producenter i følsomme sektorer, og til, at der gennemføres specifikke foranstaltninger for at beskytte følsomme produkter fra regionerne i den yderste periferi, navnlig udelukkelse af specielle sukkerarter;

10.  fremhæver, at forhandlingerne skal resultere i markante bestemmelser, der kan håndhæves, om anerkendelse og beskyttelse af intellektuel ejendomsret, herunder geografiske betegnelser;

11.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at gennemføre omfattende bæredygtighedsvurderinger af de potentielle aftaler, således at det bliver muligt nøje at vurdere de mulige gevinster og tab ved at forbedre handels- og investeringsforbindelserne mellem EU og Australien og mellem EU og New Zealand til gavn for befolkningerne og virksomhederne på begge sider, herunder i regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier;

12.  opfordrer Kommissionen til at gøre igangsættelsen af forhandlinger med Australien og New Zealand betinget af, at alle parter fra begyndelsen forpligter sig til at føre forhandlingerne så åbent som muligt, idet de fuldt ud respekterer bedste praksis som fastlagt gennem andre forhandlinger og gennem konstante dialoger med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, og til at medtage det forventede ambitionsniveau i denne henseende i screeningsundersøgelsen;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Australiens og New Zealands regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 210.
(2) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 210.


Indførelse af kompatible systemer til registrering af selskabsdyr i alle medlemsstater
PDF 168kWORD 67k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2016 om indførelse af kompatible systemer til registrering af selskabsdyr i alle medlemsstater (2016/2540(RSP))
P8_TA(2016)0065RC-B8-0251/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens erklæring af 4. februar 2016 om indførelse af kompatible systemer til registrering af selskabsdyr i alle medlemsstater,

–  der henviser til artikel 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om den fælles landbrugspolitiks funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 114 i TEUF om det indre markeds oprettelse og funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 168, stk. 4, litra b), i TEUF om foranstaltninger på veterinær- og plantesundhedsområdet,

–  der henviser til artikel 169 i TEUF om forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger,

–  der henviser til artikel 13 i TEUF, hvori det fastsættes, at Unionen og medlemsstaterne tager fuldt hensyn til velfærden hos dyr som følende væsener, når Unionens politikker fastlægges og gennemføres,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr og til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 577/2013 af 28. juni 2013 om standardidentifikationsdokumenter til brug ved ikke-kommerciel flytning af hunde, katte og fritter, fastlæggelse af lister over områder og tredjelande samt krav vedrørende format, layout og sprog for erklæringer, der attesterer opfyldelse af visse betingelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013,

–  der henviser til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF,

–  der henviser til sin holdning af 15. april 2014 om forslag til forordning om dyresundhed,(1)

–  der henviser til konklusionerne fra 3050. samling i Rådet for Landbrug og Fiskeri af 29. november 2010 om hundes og kattes velfærd,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 792/2012 af 23. august 2012 om fastsættelse af regler for udformningen af tilladelser, certifikater og andre dokumenter, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed og om ændring af forordning (EF) nr. 865/2006,

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 om sikrere sundhedsydelser i Europa: forbedring af patientsikkerheden og bekæmpelse af antimikrobiel resistens(2),

–  der henviser til konklusionerne fra en undersøgelse gennemført af "Companion Animals Multisectorial Interprofessional and Interdisciplinary Strategic Think Tank on Zoonoses" (CALLISTO),

–  der henviser til de første resultater af EU-undersøgelsen af hunde og kattes velfærd, når de er genstand for handel, der er foretaget i 12 medlemsstater i overensstemmelse med Kommissionens erklæring, der er knyttet som bilag til forordning (EU) nr. 576/2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Kommissionen har finansieret en undersøgelse af hundes og kattes velfærd, når de er genstand for handel;

B.  der henviser til, at ikke-statslige organisationer, retshåndhævende myndigheder, kompetente myndigheder og dyrlæger har forelagt dokumentation for en voksende illegal handel med selskabsdyr ved hjælp af udbredt misbrug af ordningen for rejser med selskabsdyr, unddragelse af kontroller og dokumentfalsk;

C.  der henviser til, at ifølge ikke-statslige organisationer, retshåndhævende myndigheder og kompetente myndigheder har den ulovlige handel med selskabsdyr, herunder vilde og eksotiske dyr, forbindelser til alvorlig og organiseret kriminalitet;

D.  der henviser til, at der trods nylige forbedringer stadig er betydelige bekymringer med hensyn til oplysningerne i pas til selskabsdyr, særlig med hensyn til, hvordan den fastsatte alder for det enkelte dyr kan påvises at være korrekt;

E.  der henviser til, at selskabsdyr, der handles ulovligt, ofte er dårligt opdrættet, dårligt socialiseret og udsat for en øget risiko for sygdom, og der henviser til, at 70 % af de nye sygdomme, der er opstået hos mennesker i løbet af de seneste årtier, er af animalsk oprindelse, og at dyr, der normalt holdes som selskabsdyr, er værtsorganismer for mange zoonoser, herunder rabies;

F.  der henviser til, at et flertal af medlemsstaterne allerede har visse krav til registrering og/eller identifikation af selskabsdyr; der henviser til, at de fleste af disse databaser endnu ikke er kompatible, og at der er begrænset sporbarhed, når selskabsdyr flyttes på tværs af grænser i EU;

G.  der henviser til, at kompatible krav til identifikation og registrering af selskabsdyr vil være et betydeligt skridt fremad i beskyttelsen af dyrevelfærd samt menneskers og dyrs sundhed og vil sikre effektiv sporbarhed af selskabsdyr inden for Unionen;

H.  der henviser til, at visse medlemsstater (Nederlandene og Belgien) allerede har positivlister for hold og/eller salg af selskabsdyr;

1.  fremhæver selskabsdyrs positive bidrag til tilværelsen for millioner af individuelle ejere og familier i hele EU og bekræfter, at ejerne bør kunne rejse med deres dyr på en sikker og kontrolleret måde i hele Unionen;

2.  glæder sig over forbedringerne af ordningen for rejser med selskabsdyr, der blev indført ved forordning (EU) nr. 576/2013, herunder de yderligere sikkerhedselementer i passet for selskabsdyr, og de yderligere forbedringer, der vil følge, når forordningen om dyresundhed er blevet vedtaget af de to lovgivende institutioner;

3.  bemærker med bekymring dokumentationen fra ikke-statslige organisationer, retshåndhævende myndigheder, kompetente myndigheder og dyrlæger, der klart viser en stigning i misbruget af ordningen for rejser med selskabsdyr, der udnyttes til kommercielle formål;

4.  bemærker, at manglen på vaccination, passende antiviral behandling, veterinærpleje og hygiejne hos ulovligt handlede selskabsdyr ofte fører til, at det er nødvendigt at behandle dem med antibiotika; understreger, at dette øger risikoen for antimikrobiel resistens;

5.  bemærker med bekymring stigningen i handelen, den lovlige såvel som den ulovlige, med vilde dyr, der normalt holdes som selskabsdyr; bemærker, at det at holde vilde dyr som selskabsdyr bringer dyrevelfærden for det enkelte dyr i betydelig fare og udgør en risiko for menneskers sundhed og sikkerhed; bemærker, at handelen har alvorlige bevaringsmæssige følger for de arter, der fanges i naturen for levere forsyninger til handelen; opfordrer Kommissionen til at vedtage solide og effektive foranstaltninger til at håndtere ulovlig handel med selskabsdyr, herunder vilde dyr, der holdes som selskabsdyr;

6.  konstaterer, at mange medlemsstater ganske vist har obligatoriske systemer til identifikation og registrering af selskabsdyr, men at der er uoverensstemmelser for så vidt angår hvilken type oplysninger, der registreres, hvilke dyr der er omfattet af identifikations- og registreringskravene, og på hvilket forvaltningsniveau de pågældende oplysninger opbevares;

7.  gør opmærksom på, at kompatible systemer for identifikations- og registreringskravene for hunde (Canis lupus familiaris) og katte (Felis silvestris catus) vil begrænse mulighederne for dokumentfalsk og ulovlig handel og derved forbedre dyrevelfærden og beskytte menneskers og dyrs sundhed samt sørge for en effektiv sporbarhed inden for Unionen;

8.  opfordrer Kommissionen til straks efter ikrafttrædelsen af forordningen om overførbare dyresygdomme (dyresundhedsloven) at vedtage en delegeret retsakt, hvori der fastlægges regler i henhold til forordningens artikel 109 og 118 vedrørende detaljerede, kompatible systemer for midler og metoder til identifikation og registrering af hunde (Canis lupus familiaris) og katte (Felis silvestris catus); understreger, at personlige oplysninger om ejere og udbydere af selskabsdyr bør respekteres i overensstemmelse med EU's relevante retlige standarder for beskyttelse af personoplysninger;

9.  opfordrer Kommissionen til efter ikrafttrædelsen af forordningen om overførbare dyresygdomme at overveje at vedtage delegerede retsakter, hvori der fastlægges regler i henhold til forordningens artikel 109 og 118 om detaljerede, kompatible systemer for midler og metoder til identifikation og registrering af selskabsdyr som defineret i bilag 1 til nævnte forordning;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen til med det samme at offentliggøre konklusionerne på undersøgelsen af hundes og kattes velfærd, når de er genstand for handel;

11.  mener, at et kompatibelt system til identifikation og registrering af selskabsdyr overalt i EU vil give flere fordele, end hvis man blot bekæmper illegal handel alene; mener, at der til disse fordele hører, at man kan spore sygdomsudbrud, bekæmpe dyremishandling og gøre noget ved andre dyrevelfærdsmæssige problemer;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0381.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0197.


Den humanitære situation i Yemen
PDF 176kWORD 73k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2016 om den humanitære situation i Yemen (2016/2515(RSP))
P8_TA(2016)0066RC-B8-0151/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Yemen, især beslutningen af 9. juli 2015 om situationen i Yemen(1),

–  der henviser til fælleserklæringen af 10. januar 2016 fra Federica Mogherini, næstformand for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik (VP/HR), og Christos Stylianides, medlem af Kommissionen med ansvar for humanitær bistand og kriseforvaltning, om angrebet på Médecins Sans Frontières' (Læger uden Grænsers) sundhedscenter i Yemen,

–  der henviser til erklæringen af 15. december 2015 fra talmanden for EU-Udenrigstjeneste om genoptagelsen af de FN-sponsorerede forhandlinger i Yemen og til fælleserklæringen af 2. oktober 2015 fra Frederica Mogherini, VP/HR, og Christos Stylianides, medlem af Kommissionen med ansvar for humanitær bistand og kriseforvaltning, om Yemen,

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om Yemen, særlig konklusionerne af 20. april 2015;

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner om Yemen, navnlig resolution 2216 (2015), 2201 (2015) og 2140 (2014),

–  der henviser til udtalelserne om Yemen af 10. januar 2016 og 8. januar 2016 fra talsmanden for FN's generalsekretær,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at den aktuelle konflikt i Yemen skyldes, at skiftende regeringer ikke har opfyldt det yemenitiske folks legitime forhåbninger om demokrati, økonomisk og social udvikling, stabilitet og sikkerhed; der henviser til, at dette forhold har skabt grobund for en væbnet konflikt, da der ikke er blevet etableret en inklusiv regering og en retfærdig magtdeling og der ikke er blevet taget hensyn til landets mange stammemæssige spændinger, den udbredte usikkerhed og det økonomiske dødvande;

B.  der henviser til, at den saudiskledede militære intervention i Yemen, som Yemens præsident Abd Rabbuh Mansur Hadi anmodede om, herunder anvendelsen af de internationalt forbudte klyngebomber, har ført til en katastrofal humanitær situation, som har ramt befolkningen i hele landet, har alvorlige konsekvenser for regionen og udgør en trussel mod freden og sikkerheden i verden; der henviser til, at Yemens civilbefolkning, der allerede levede under kummerlige forhold, er de første ofre for den seneste militære eskalation;

C.  der henviser til, at houthi-rebellerne har belejret Yemens tredjestørste by Taiz og dermed forhindret leveringen af humanitær bistand; der henviser til, at de cirka 200 000 civile, der er fanget i byen, ifølge Stephen O'Brien, FN's vicegeneralsekretær for humanitære anliggender og koordinator af katastrofebistanden, lider under alvorlig mangel på drikkevand, mad, lægebehandling og andre former for livsvigtig bistand og beskyttelse;

D.  der henviser til, at mindst 5 979 mennesker er blevet dræbt og 28 208 såret siden starten på konflikten, heraf næsten halvdelen civile; der henviser til, at der er hundredevis af kvinder og børn blandt ofrene; der henviser til, at de humanitære konsekvenser for den civile befolkning af de fortsatte kampe mellem forskellige militser, bombardementerne og afbrydelserne i basale forsyningstjenester har nået alarmerende proportioner;

E.  der henviser til, at 21,2 millioner mennesker (82 % af befolkningen) ifølge Humanitarian Needs Overview (HNO) for 2016, som blev offentliggjort i november 2015, på nuværende tidspunkt har brug for en eller anden form for humanitær bistand; der ligeledes henviser til, at 2,1 millioner mennesker skønnes at være underernæret for øjeblikket, herunder mere end 1,3 millioner børn, som lider af alvorlig akut underernæring;

F.  der henviser til, at EU afsatte 52 millioner EUR i ny humanitær bistand i forbindelse med krisen i Yemen og konsekvenserne på Afrikas Horn i 2015; der henviser til, at EU vil betale op til 2 millioner EUR til etableringen af FN's kontrol- og inspektionsmekanisme (UNVIM) for den kommercielle skibsfart til Yemen, hvilket vil gøre det nemmere at sikre uhindret adgang for varer og humanitær bistand til Yemen;

G.  der henviser til, at der er mange rapporter om, at luftangreb gennemført af den saudiskledede militære koalition i Yemen har ramt civile mål, herunder hospitaler, skoler, markeder, kornlagre, havne og en lejr for internt fordrevne, og har gjort alvorlig skade på infrastruktur, som er af afgørende betydning for leveringen af bistand, og således har bidraget til den alvorlige fødevare- og brændstofmangel i landet; der henviser til, at et hospital, som støttes af Læger uden Grænser i det nordlige Yemen, blev bombet den 10. januar 2016, hvilket resulterede i, at mindst seks mennesker blev dræbt, et dusin blev såret, herunder medarbejdere fra Læger uden Grænser, og der skete betydelig skade på behandlingsfaciliteterne; der henviser til, at dette er det seneste eksempel på angreb på sundhedsfaciliteter; der henviser til, at mange historiske monumenter og arkæologiske steder også er blevet uopretteligt skadet eller ødelagt, herunder dele af den gamle bydel i Sanaa, som er opført på UNESCO's liste over verdens kulturarv;

H.  der henviser til, at kun 15 % af den brændstofvolumen, som blev importeret før krisen, når ind i landet som følge af den manglende havnekapacitet og flaskehalse, der skyldes ødelagte infrastrukturer og faciliteter; der henviser til, at otte guvernorater ifølge De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisations klassifikation "Integrated Food Security Phase Classification" (IPC) for øjeblikket er klassificeret som katastrofeområder for så vidt angår fødevareforsyningssikkerhed, nemlig Sa’ada, Hajjah, Hodeida, Taiz, Al-Dhale, Lahj, Abyan og Hadramaut;

I.  der henviser til, at hospitaler i mindst 18 af de 22 guvernorater ifølge Red Barnet er blevet lukket som følge af eller alvorligt berørt af kampene eller manglen på brændstof; der henviser til, at der navnlig er lukket 153 sundhedsklinikker, som tidligere sørgede for ernæring til over 450 000 børn, som var i risikozonen, samt 158 ambulante klinikker, der var ansvarlige for at yde grundlæggende sundhedspleje til næsten en halv million børn under fem år;

J.  der henviser til, at konflikten i Yemen ifølge UNICEF også har haft alvorlige konsekvenser for børns adgang til uddannelse, som er gået i stå for næsten 2 millioner børns vedkommende, idet 3 548 skoler – dvs. hver fjerde – er blevet lukket; der henviser til, at 860 skoler er blevet beskadiget eller overtaget til at huse fordrevne;

K.  der henviser til, der blev erklæret en landsdækkende våbenhvile den 15. december 2015 men at den efterfølgende er blevet brudt mange gange; der henviser til, at det ikke lykkedes at opnå et afgørende gennembrud under fredsforhandlingerne mellem de stridende parter i Schweiz i midten af december 2015 om en afslutning af konflikten; der henviser til, at genoptagelsen af fredsforhandlingerne i FN-regi under ledelse af FN's særlige udsending til Yemen, Ismail Ould Cheikh Ahmed, som var berammet til den 14. januar 2016, midlertidigt er blevet udsat som følge af de fortsatte kampe;

L.  der henviser til, at situationen i Yemen indebærer alvorlige risici for stabiliteten i regionen, navnlig på Afrikas Horn, Det Røde Hav og Mellemøsten generelt; der henviser til, at Al-Qaeda på Den Arabiske Halvø (AQAP) har kunnet udnytte den forværrede politiske og sikkerhedsmæssige situation i Yemen til at udvide sin tilstedeværelse og forøge antallet og omfanget af sine terrorhandlinger; der henviser til, at den såkaldte Islamiske Stat (ISIS)/Daesh har etableret sig i Yemen og udført terrorhandlinger mod shiitiske moskeer og dræbt hundredevis af mennesker;

M.  der henviser til, at et stabilt og sikkert Yemen med en fungerende regering er af afgørende betydning for den internationale indsats for at bekæmpe ekstremisme og vold både i regionen og udenfor og for fred og stabilitet i selve Yemen;

N.  der henviser til, at nogle af EU’s medlemsstater er fortsat med at tillade overførsler af våben og relaterede genstande til Saudi-Arabien siden krigen begyndte; der henviser til, at sådanne overførsler er i strid med den fælles holdning 2008/944/FUSP om kontrol med våbeneksport, som udtrykkeligt udelukker, at medlemsstaterne kan udstede tilladelse til at eksportere våben, hvis der er en klar risiko for, at den militærteknologi eller det militærudstyr, der skal eksporteres, kan blive anvendt til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret og undergrave den regionale fred, sikkerhed og stabilitet;

1.  giver udtryk for alvorlig bekymring over den alarmerende forværring af den humanitære situation i Yemen, der er kendetegnet ved udbredt fødevareusikkerhed og alvorlig underernæring, vilkårlige angreb på civile, læger og nødhjælpsarbejdere samt ødelæggelse af civil og medicinsk infrastruktur som følge af den allerede eksisterende hjemlige konflikt, intensiveringen af den saudiskledede koalitions luftangreb og kampene og bombardementerne på jorden på trods af gentagne opfordringer til en fornyet indstilling af kamphandlingerne; beklager dybt tabet af menneskeliv som følge af konflikten og lidelserne hos dem, der befinder sig midt i kamphandlingerne, og giver udtryk for sin medfølelse med ofrenes familier; bekræfter sin vilje til fortsat at støtte Yemen og det yemenitiske folk;

2.  fordømmer kraftigt den saudiskledede koalitions luftangreb og dens flådeblokade af Yemen, som har ført til tusindvis af dødsfald, yderligere har destabiliseret Yemen og ødelagt landets fysiske infrastruktur, har skabt ustabilitet, hvilket er blevet udnyttet af terrororganisationer og ekstremistiske organisationer som ISIS/Daesh og AQAP, og har forværret en allerede kritisk humanitær situation; fordømmer ligeledes kraftigt den destabiliserende og voldelige adfærd, der udvises af houthierne, som er støttet af Iran, herunder belejringen af byen Taiz, som ligeledes har haft katastrofale humanitære konsekvenser for indbyggerne;

3.  understreger nødvendigheden af en samordnet humanitær indsats under FN's ledelse og opfordrer alle lande til at bidrage til at opfylde de humanitære behov; opfordrer indtrængende alle parter til at tillade, at hårdt tiltrængt mad, medicin, brændstof og anden nødvendig bistand får lov til at komme ind i landet og blive uddelt via FN's og internationale nødhjælpsorganisationers kanaler med henblik på at imødekomme de presserende behov hos de civile, der er berørt af krisen, i overensstemmelse med principperne om upartiskhed, neutralitet og uafhængighed; opfordrer til, at der holdes en humanitær pause, således at livsvigtig bistand omgående kan nå frem til den yemenitiske befolkning; minder derfor om, at det er af afgørende betydning, at det bliver nemmere for handelsskibe af anløbe Yemen;

4.  gentager sin opfordring til alle parter om at overholde den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning, at sikre beskyttelsen af civile og at afholde sig fra direkte at angribe civil infrastruktur, navnlig medicinske faciliteter og vandforsyningssystemer; kræver en uafhængig undersøgelse af alle påstande om mishandling, tortur, målrettede drab på civile og andre krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret;

5.  mindre alle parter om, at hospitaler og sundhedspersonale udtrykkeligt er beskyttet i henhold til den humanitære folkeret, og at det er en krigsforbrydelse målrettet at gå efter civile og civil infrastruktur; opfordrer til en uvildig og uafhængig efterforskning af alle påståede krænkelser af de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, herunder de seneste direkte angreb på humanitær infrastruktur og personale; opfordrer alle parter til at overholde menneskerettighederne og frihedsrettighederne for alle Yemens borgere og understreger betydningen af at forbedre sikkerheden for alle dem, der arbejder for fred og humanitære missioner i landet, herunder hjælpearbejdere, læger og journalister;

6.  opfordrer EU til effektivt at fremme overholdelse af den humanitære folkeret i overensstemmelse med de relevante EU-retningslinjer; understreger især, at det er nødvendigt, at EU i sin politiske dialog med Saudi-Arabien bringer nødvendigheden af at overholde den humanitære folkeret på banen, og – i tilfælde af at en sådan dialog ikke giver resultater – at overveje andre foranstaltninger i overensstemmelse med EU’s retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret;

7.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at tage initiativ til en våbenembargo over for Saudi-Arabien i betragtning af de alvorlige påstande om Saudi-Arabiens overtrædelser af den humanitære folkeret i Yemen og den omstændighed, at den fortsatte udstedelse af tilladelser til eksport af våben til Saudi-Arabien derfor ville være i strid med Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008;

8.  er af den opfattelse, at Saudi-Arabien og Iran spiller en afgørende rolle for en løsning af krisen og opfordrer indtrængende begge parter til at arbejde pragmatisk og i god tro på at bringe kampene i Yemen til ophør;

9.  understreger, at kun en politisk, inklusiv og forhandlet løsning på konflikten kan genoprette freden og bevare Yemens enhed, suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet; opfordrer indtrængende alle parter til at engagere sig i god tro og uden forhåndsbetingelser i en ny runde fredsforhandlinger ledet af FN så hurtigt som muligt, herunder ved at løse deres uoverensstemmelser gennem dialog og konsultationer, afvise brugen af vold for at nå politiske mål og afstå fra provokationer og alle ensidige handlinger, som underminerer den politiske løsning; støtter den utrættelige indsats fra FN’s særlige udsendings, Ismail Ould Cheikh Ahmeds, side for at afholde FN-støttede fredsforhandlinger i overensstemmelse med initiativet fra Samarbejdsrådet for Golfstaterne, resultaterne af konferencen om national dialog og FN’s Sikkerhedsråds relevante resolutioner, navnlig resolution 2140 (2014) og 2216 (2015);

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, De Forende Nationers generalsekretær, Golfsamarbejdsrådets generalsekretær, Den Arabiske Ligas generalsekretær og Yemens regering.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0270.

Juridisk meddelelse