Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2094(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0053/2016

Indgivne tekster :

A8-0053/2016

Forhandlinger :

PV 27/04/2016 - 21
CRE 27/04/2016 - 21

Afstemninger :

PV 28/04/2016 - 4.67
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0203

Vedtagne tekster
PDF 231kWORD 118k
Torsdag den 28. april 2016 - Bruxelles Endelig udgave
Kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner i EU
P8_TA(2016)0203A8-0053/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 om kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner i EU (2015/2094(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig præamblen og artikel 3 og 6,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1, 3, 5, 27, 31, 32, 33 og 47,

–  der henviser til Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 4, stk. 1, der forbyder slaveri og trældom, og artikel 14, der forbyder forskelsbehandling,

–  der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til den europæiske socialpagt af 3. maj 1996, særlig afsnit I og afsnit II, artikel 3,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. juni 2014 om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 (COM(2014)0332),

–  der henviser til sin beslutning af 19. oktober 2010 om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold(1),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om atypiske arbejdskontrakter, jobsikkerhed, flexicurity og nye former for arbejdsmarkedsdialog(2),

–  der henviser til sin beslutning af 20. september 2001 om mobning på arbejdspladsen(3),

–  der henviser til Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårs (Eurofound) rapport fra 2013 med titlen "Women, men and working conditions in Europe",

–  der henviser til Eurofounds rapporter fra 2008 med titlen "Measures to tackle undeclared work in the European Union" og fra 2013 med titlen "Tackling undeclared work in 27 EU Member States and Norway: Approaches and measures since 2008",

–  der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde for alle(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. maj 2006 med titlen "Fremme af anstændigt arbejde for alle – EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden" (COM(2006)0249),

–  der henviser til Agenturet for Grundlæggende Rettigheders (FRA) rapport fra 2015 med titlen "Severe labour exploitation: workers moving within or into the European Union. States' obligations and victims' rights",

–  der henviser til FRA's rapport fra 2011 med titlen "Migrants in an irregular situation employed in domestic work: Fundamental rights challenges for the European Union and its Member States",

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(5),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 16. oktober 2014 om udvikling af familierelaterede tjenesteydelser for at øge beskæftigelsen og fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015(6),

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union ‒ 2013(7),

–  der henviser til sin beslutning af 18. november 2008 med henstillinger til Kommissionen om anvendelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder(8),

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2007 med titlen "Working conditions in the European Union: The gender perspective",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2014 med titlen "Residential care sector: Working conditions and job quality",

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om papirløse indvandrerkvinder i Den Europæiske Union(9),

–  der henviser til FN's konvention af 18. december 1990 om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder,

–  der henviser til den europæiske konvention af 24. november 1977 om vandrende arbejdstageres retsstilling,

–  der henviser til Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser,

–  der henviser til FN's konvention af 13. december 2006 om handicappedes rettigheder,

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2011 med titlen "Company initiatives for workers with care responsibilities for disabled children or adults",

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om situationen for kvinder, som nærmer sig pensionsalderen(10),

–  der henviser til fælles rapport af 10. oktober 2014 fra Udvalget for Social Beskyttelse og Europa-Kommissionen med titlen "Tilstrækkelig social beskyttelse med henblik på langtidsplejebehov i et aldrende samfund",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2015 med titlen "Residential care sector: Working conditions and job quality",

–  der henviser til udtalelse af 26. maj 2010 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs Afdeling for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Borgerskab om "The professionalisation of domestic work"(11),

–  der henviser til ILO's konvention nr. 189 og henstilling nr. 201 om anstændigt arbejde for hushjælp, vedtaget den 16. juni 2011 på ILO's Internationale Arbejdskonference,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse 2014/51/EU om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2011-konvention om ordentlige arbejdsforhold for husarbejdere (konvention nr. 189)(12),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om den foreslåede ILO-konvention suppleret med en henstilling om hushjælp(13),

–  der henviser til ILO's rapporter IV(1) og IV(2) med titlen "Decent work for domestic workers", udarbejdet til Den Internationale Arbejdskonferences 99. møde i juni 2010, og rapporter IV(1) og IV(2) (offentliggjort i to bind) med titlen "Decent work for domestic workers", udarbejdet til Den Internationale Arbejdskonferences 100. møde i juni 2011,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0053/2016);

A.  der henviser til, at der ifølge ILO-konvention nr. 189a ved "husarbejdere" forstås enhver person, som udfører husligt arbejde i et arbejdsforhold, hvad enten det er for én eller flere husstande, mens en person, der kun udfører husligt arbejde lejlighedsvis eller sporadisk og ikke i et ansættelsesforhold, ikke er en husarbejder;

B.  der henviser til, at der ved "omsorg" forstås arbejde, der udføres i offentlige eller private institutioner eller i en privat husstand/private husstande, i form af personlig omsorg for børn, ældre, syge eller handicappede; der henviser til, at omsorgsarbejde kan udføres af professionelle omsorgspersoner, som kan være ansat af offentlige eller private enheder eller familier, eller som kan være selvstændige erhvervsdrivende, og til, at det også kan udføres af ikke-professionelle omsorgspersoner, der sædvanligvis er familiemedlemmer;

C.  der henviser til, at betegnelsen "husarbejdere og omsorgspersoner" omfatter, men ikke er begrænset til forskellige grupper arbejdstagere såsom "indeboende" arbejdestagere, eksterne arbejdstagere, timeansatte, der arbejder i flere forskellige hjem, familiearbejdere, dag- eller natsomsorgspersoner, barnepiger, au pair-ansatte og gartnere, og at deres forhold og betingelser er meget forskellige;

D.  der henviser til, at husarbejdssektoren ifølge tal fra ILO i 2010 beskæftigede over 52 millioner mennesker over hele verden og yderligere 7,4 millioner husarbejdere under 15 år, hvilket er mellem 5 % og 9 % af al beskæftigelse i de industrialiserede lande; der henviser til, at flertallet af arbejdstagerne i denne sektor ifølge ILO er kvinder, idet de udgjorde 83 % af den samlede husarbejdsarbejdsstyrke i 2010, og til, at der i EU er 2,5 mio., hvoraf 88 % er kvinder; der henviser til, at denne sektor i betydelig grad er karakteriseret ved at være et kvindefag; der henviser til, at husarbejdere og omsorgspersoner i vid udstrækning bidrager til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens mål for ligestilling mellem kønnene ved reelt at tilvejebringe en infrastruktur til sikring af balancen mellem arbejds- og privatliv for mange familier i EU;

E.  der henviser til, at professionalisering betyder, at arbejdstagere i en bestemt sektor får ansættelses- og socialsikringsrettigheder; der henviser til, at det kun vil være muligt at professionalisere hushjælps- og plejesektoren ved en kombination af offentlig (skattebegunstigelser), social (familietilskud, tilskud til virksomheder, gensidige selskaber og sundhedsforsikringer, samarbejdsudvalg osv.) og privat (enkeltpersoners betaling for ydelserne) finansiering;

F.  der henviser til, at sort arbejde og udnyttelse er meget udbredt i disse to sektorer;

G.  der henviser til, at hus- og omsorgsarbejde i de fleste tilfælde er karakteriseret ved ustabile arbejdsforhold, geografisk mobilitet, skiftende arbejdstider, sæsonarbejde, skiftearbejde, utryghed, midlertidig ansættelse og overvejende sort arbejde;

H.  der henviser til, at 29,9 % af husarbejderne ifølge ILO er fuldstændig udelukket fra national arbejdslovgivning, og til, at husarbejderes og omsorgspersoners arbejde i EU hidtil kun sjældent er blevet reguleret i medlemsstaterne, og reguleringen har været meget ujævn, hvilket har resulteret i, at husarbejdere ofte ikke betragtes som almindelige eller egentlige arbejdstagere, og at deres beskæftigelsesrettigheder og sociale beskyttelse derfor er stærkt begrænset(14);

I.  der henviser til, at husarbejdere og omsorgspersoner, der er udelukket fra arbejdsretten, ikke kan sikres et sikkert og sundt arbejdsmiljø og er udsat for en betydelig forskelsbehandling med hensyn til omfanget af de rettigheder og den beskyttelse, de nyder, i sammenligning med et lands generelle standarder; der henviser til, at de desuden ikke har ret til at deltage i fagforbund eller f.eks. i kollektive overenskomster eller mangler viden herom eller støder på problemer, hvis de forsøger noget sådant, hvilket gør dem særligt udsatte, navnlig på grund af den begrænsede sociale sikkerhedsdækning (navnlig arbejdsløshedsydelser, sygdoms- og ulykkesydelser, barselsorlov, forældreorlov og anden plejerelateret orlov) og det forhold, at de ofte er afskåret fra beskyttelse mod opsigelse;

J.  der henviser til, at overholdelse og anvendelse af de eksisterende nationale love om beskyttelse af husarbejderes og omsorgspersoners arbejdstagerrettigheder fortsat er et udestående problem i nogle medlemsstater;

K.  der henviser til, at en passende regulering af denne sektor ville bidrage til at bekæmpe sort arbejde;

L.  der henviser til, at visse støtteforanstaltninger såsom det svenske skattefradrag for husarbejde, den franske servicejobcheck og den belgiske servicecheck har vist sig at være effektive med hensyn til at begrænse omfanget af sort arbejde, forbedre arbejdsbetingelserne og sikre husarbejdere og omsorgspersoners almindelige arbejdsrettigheder;

M.  der henviser til, at det anslås, at størstedelen af omsorgsarbejdet i EU i øjeblikket udføres af uformelle, ulønnede omsorgspersoner, som også selv må betragtes som en sårbar gruppe på grund af det stigende pres efter levering af en mere sofistikeret og teknisk udviklet omsorg; der henviser til, at 80 % af alle omsorgspersoner er kvinder, og at dette påvirker beskæftigelsesniveauet blandt kvinder, balancen mellem arbejde og privatliv, ligestilling mellem kønnene og sund aldring;

N.  der henviser til, at husarbejdssektoren - hvor flertallet af arbejdstagerne er kvinder - giver gode muligheder for udnyttelse af arbejdstagere; der henviser til, at udnyttelse er en alvorlig krænkelse af grundlæggende rettigheder, som både uregistrerede arbejdstagere og EU-statsborgere må beskyttes imod;

O.  der henviser til, at FRA betragter hus- og omsorgsarbejde som en af sektorerne med størst risiko for grov arbejdskraftsudnyttelse i EU; der henviser til, at denne udnyttelse ofte kommer til udtryk i, at der mangler en formel kontrakt, eller i, at kontrakterne ikke svarer til de faktiske opgaver, der udøves, og i lav løn, uregelmæssig eller ofte slet ingen betaling, overdrevent lange arbejdsdage, ingen fritid og seksuelle racistiske og/eller seksistiske overgreb;

P.  der henviser til, at husarbejdere ofte bliver bedt om at arbejde meget længe, og at 45 % af dem ikke har ugentlige fridage eller betalt årlig ferie(15); der henviser til, at "indboende" husarbejdere og omsorgspersoner i særlig grad har ansvar og opgaver, som ikke gør det muligt for dem at få en tilstrækkelig og sammenhængende hviletid;

Q.  der henviser til, at mere end en tredjedel af de kvindelige husarbejdere ikke har ret til barselsorlov eller tilknyttede rettigheder og ydelser(16), og at hus- og omsorgsarbejdere i nogle medlemsstater ikke har ret til arbejdsløshedsydelser;

R.  der henviser til, at mange job i sundheds- og omsorgssektoren i nogle medlemsstater stadig er dårligt lønnede, ofte uden formelle kontrakter og andre grundlæggende arbejdstagerrettigheder og er lidet attraktive på grund af den høje risiko for fysisk og psykisk stress, faren for "udbrændthed" og manglende muligheder for karriereudvikling; der henviser til, at sektoren giver ringe mulighed for uddannelse, og at de ansatte desuden mestendels er ældre mennesker, kvinder og migrantarbejdere;

S.  der henviser til, at husarbejdere ofte arbejder under kummerlige eller farlige forhold eller mangler passende uddannelse til at varetage bestemte opgaver, hvilket kan føre til arbejdsskader; der henviser til, at alle husarbejdere og plejepersoner burde sikres de samme sundheds- og sikkerhedsforhold uanset ansættelsesform, dvs. både formelt ansatte arbejdstagere og arbejdstagere, der er direkte ansat af private husholdninger;

T.  der henviser til, at det sted, hvor disse mennesker udfører deres arbejde, ikke fritager arbejdsgiveren fra at overholde sundheds-, sikkerheds- og risikoforebyggelseskrav eller fra at udvise respekt for de personers privatliv, som overnatter i arbejdsgiverens hjem;

U.  der henviser til, at au pair-ansatte er en gruppe husarbejdere, som ofte ikke betragtes som regulær arbejdskraft; der henviser til, at talrige rapporter peger på, at dette kan føre til overgreb, idet au pair-ansatte f.eks. tvinges til at arbejde uforholdsmæssigt mange timer; der henviser til, at au pair-ansatte bør beskyttes på samme måde som andre former for husarbejdere;

V.  der henviser til, at flertallet af husarbejdere og plejepersoner er migrantkvinder, hvoraf en stor procentdel ikke har lovligt ophold, at mange er mindreårige eller midlertidigt ansatte eller arbejdstagere, hvis rettigheder eller kvalifikationer ikke er anerkendt, og som ofte ikke er bekendt med deres rettigheder, har begrænset adgang til offentlige tjenester eller møder problemer med at få adgang til disse tjenester, har begrænset kendskab til det lokale sprog og savner social inklusion;

W.  der henviser til, at migrantarbejdere såsom husarbejdere risikerer at blive udsat for mange former for forskelsbehandling og er særligt sårbare over for kønsbaserede former for vold og forskelsbehandling, eftersom de ofte arbejder under dårlige og ulovlige forhold; der henviser til, at der bør gøres en konkret indsats for at undgå mishandling og utilstrækkelig betaling af migrantarbejdere, grundløs afskedigelse, vold og seksuelle overgreb mod migrantarbejdere;

X.  der henviser til, at migranter uden papirer, som udfører husarbejde, har særlig risiko for forskelsbehandling og udnyttelse; der henviser til, at deres papirløse status afholder dem fra at forsvare sig og søge hjælp, fordi de er bange for at blive opdaget og udvist; der henviser til, at denne situation udnyttes af skrupelløse arbejdsgivere;

Y.  der henviser til det bekymrende omfang af den forskelsbehandling, som uregistrerede kvindelige arbejdstagere er udsat for, og at de undlader at anmelde tilfælde af overgreb, grundløs afskedigelse, manglende lønudbetaling og vold på grund af manglende kendskab til deres rettigheder, sprogbarrierer eller angst for at blive anholdt eller miste deres arbejde;

Z.  der henviser til, at kvindelige migranter ofte beslutter eller bringes til at søge beskæftigelse som husarbejdere og omsorgspersoner, da disse stillinger betragtes som midlertidige, og kvalifikationskravene er beskedne;

AA.  der henviser til, at det stigende behov for husarbejde og omsorg for børn, handicappede og ældre har ført til en øget feminisering af migrationen til Europa;

AB.  der henviser til, at kvindelige migranter ofte tvinges ud i ulovlig ansættelse;

AC.  der henviser til, at tredjeparter i nogle tilfælde er involveret i handel med kvinder og netværk for tvangsarbejder eller andre kriminelle aktiviteter, som omfatter illegal rekruttering af kvinder og forskellige former for udnyttelse af dem; der henviser til, at data fra Eurostat viser, at 80 % af ofrene for menneskehandel er kvinder, hvoraf 19 % er ofre for arbejdsudnyttelse, herunder i forbindelse med husarbejde;

AD.  der henviser til, at der er behov for opmærksomhed omkring børnearbejde, chikane og den udstrakte nægtelse af adgang til arbejdstagerrettigheder i sektoren for husarbejde;

AE.  der henviser til, at integration af migranter på arbejdsmarkedet er et vigtigt skridt hen imod social og kulturel inklusion;

AF.  der henviser til, at ansvarsbyrden i forhold til husarbejde er meget større for kvinder end for mænd og ikke bliver værdisat i penge eller i form af anerkendelse; der henviser til, at kvinders beskæftigelsesfrekvens er forbundet med deres familiemæssige ansvar; der henviser til, at mere end 20 mio. europæere (hvoraf to tredjedele er kvinder) har pasnings- og omsorgsansvar for voksne personer, hvilket forhindrer dem i at have et fuldtidsjob og øger de kønsbestemte lønforskelle og fører til højere risiko for fattigdom i alderdommen for kvinder, som nærmer sig pensionsalderen;

AG.  der henviser til, at selv om det er velkendt, at næsten 20 % af den europæiske befolkning er over 65 år, og at det anslås, at denne andel vil nå op på 25 % i 2050, dækkes 80 % af den tid, der anvendes på omsorg for ældre og handicappede - hvilket kan være flere dage om ugen eller dagligt - stadig af uformelle omsorgspersoner og/eller familiemedlemmer, samt til, at selv om der er et stigende antal omsorgspersoner i EU, leveres den uformelle omsorg hovedsageligt af kvinder (sædvanligvis ægtefæller eller midaldrende døtre eller svigerdøtre) i alderen 45 til 75 år;

AH.  der henviser til, at krisen, har reduceret de offentlige investeringer i plejesektoren, hvilket har betydet, at mange mennesker, primært kvinder, har måttet afkorte deres arbejdsdag eller helt vende tilbage til hjemmet for at passe omsorgskrævende pårørende, ældre, syge eller børn;

AI.  der henviser til, at det voksende antal ældre, det svindende antal personer i den erhvervsaktive alder og offentlige budgetbegrænsninger har en kraftig indvirkning på de sociale ydelser, og til, at dette også vil indvirke på personer, som ofte under vanskelige forhold må kombinere arbejde og omsorgsopgaver;

AJ.  der henviser til, at den finansielle og sociale krise har haft alvorlige konsekvenser for EU's borgere og bosiddende og forværret problemerne med jobusikkerhed, fattigdom, arbejdsløshed og social eksklusion og ført til begrænset eller ingen adgang til offentlige og sociale ydelser;

AK.  der henviser til, at de nuværende politikmodeller for langtidsomsorg i de fleste medlemsstater ikke opfylder behovene i vore aldrende samfund, og til, at de fleste medlemsstater endnu ikke har taget fat på de demografiske ændringer i deres politiske initiativer;

AL.  der henviser til, at skikke, vaner og konstellationer i familierne har ændret sig betydeligt, hvilket har ført til stigende efterspørgsel efter arbejdstagere i husarbejdssektoren og uundgåeligt har ført til nye behov for omsorg og støtte i de moderne husholdninger, navnlig for kvinder, der arbejder uden for hjemmet, og eneforsørgerfamilier;

AM.  der henviser til, at mange omsorgsafhængige også bor i områder, der er berørt af manglende offentlige ressourcer, isolation eller andre forhold, som gør det vanskeligt at få adgang til professionelt omsorgspersonale eller offentlige eller private plejeinstitutioner, og at disse omsorgsafhængige måske kun passes af ikke-professionelle omsorgspersoner, der meget ofte, men ikke altid er familiemedlemmer;

AN.  der henviser til, at adskillige medlemsstater mangler en kvalitetsbetonet omsorgstjeneste, som er tilgængelig for alle uanset indkomst, og med andre ord til, at sådanne tjenester bør være tilgængelige og prismæssigt overkommelige for alle brugere og deres familier;

AO.  der henviser til, at de stadigt længere ventelister for støtte- og omsorgstjenester øger afhængigheden af husarbejdere og omsorgspersoner, hvilket ofte betyder, at de personer, der er afhængige af disse tjenester, ender i fattigdom og social udstødelse;

AP.  der henviser til, at passende beskyttelse af handicappede, ældre, syge, omsorgsafhængige og mindreårige er et af EU's grundlæggende principper, og at hus- og omsorgsarbejde er en sektor, som er altafgørende for at sikre dette;

AQ.  der henviser til, at retten til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder personlig bistand, er nedfældet i artikel 19 og artikel 26 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

AR.  der henviser til, at prismæssigt overkommelige kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner spiller en vigtig rolle både økonomisk og socialt, da de fritstiller især andre kvinder og giver dem mulighed for at forfølge deres karrierer og nyde et socialt liv og giver deres arbejdsgivere mulighed for at forene arbejds- og familielivet bedre, samtidig med at de giver mange personer mulighed for at være til rådighed for arbejdsmarkedet;

AS.  der henviser til, at denne sektor har en økonomisk betydning og giver jobmuligheder for en stor andel af arbejdsstyrken, herunder specielt lavtuddannede;

AT.  der henviser til, at hus- og omsorgsarbejde er en sektor, der skaber arbejdspladser; der henviser til, at dette arbejde må være af høj kvalitet, da det er takket være det arbejde, der udføres af de kvindelige arbejdstagere i denne sektor, at mange mennesker kan være økonomisk og socialt aktive uden for hjemmet;

AU.  der henviser til, at det i nogle medlemsstater er en udbredt praksis ved ansættelse af husarbejdere og omsorgspersoner at benytte tosidede aftaler mellem arbejdstageren og den ansvarlige for husholdningen eller den omsorgsafhængige person, mens det kun i mindre omfang foregår gennem formelle kanaler såsom offentlige strukturer eller virksomheder;

AV.  der henviser til, at husarbejdere og omsorgspersoner har ret til et ordentligt liv, hvor der tages hensyn til deres behov for en god arbejds-, familie- og livsbalance, navnlig for "indeboende" arbejdstagere, og bør have adgang til de samme sociale og beskæftigelsesmæssige rettigheder som andre arbejdstagere;

AW.  der henviser til, at ILO's konvention nr. 189 og henstilling nr. 201 om anstændigt arbejde for hushjælpere repræsenterer et historisk sæt internationale standarder, der sigter mod at forbedre arbejdsforholdene for millioner af hushjælpere verden over; der henviser til, at de fleste hushjælpere er kvinder, og at de nye standarder, der er udstukket i ILO-konvention nr. 189, er et vigtigt skridt hen imod øget ligestilling mellem kønnene i arbejdslivet og sikring af kvinders lige rettigheder og beskyttelse i henhold til loven; der med beklagelse henviser til, at blandt de 22 stater, der hidtil har ratificeret konventionen, er der kun seks EU-medlemsstater (Belgien, Finland, Irland, Italien, Portugal og Tyskland);

AX.  der henviser til, at ILO's konvention nr. 189 har til formål at sikre retlig anerkendelse af husarbejde, at alle husarbejdere er omfattet af rettigheder samt at forebygge vold og overgreb;

AY.  der henviser til, at 48 stater allerede har ratificeret den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder (1990), og at 18 andre har undertegnet den, men at ingen EU-medlemsstater har undertegnet eller ratificeret den til dato;

AZ.  der henviser til, at husarbejdere og omsorgspersoner er betydelige bidragydere til sociale beskyttelsesordninger, men at deres rolle ofte er underrepræsenteret, misforstået eller fraværende eller ignoreres i debatter om reformer på dette område;

BA.  der henviser til, at de forhold, under hvilke husarbejdere eller omsorgspersoner er ansat, varierer betydeligt medlemsstaterne imellem, lige fra underbetalte, uregistrerede, papirløse migrantarbejdere uden kontrakt til husarbejde og omsorg, der udføres i form af offentlige sociale ydelser eller i form af private sociale ydelser, der leveres af virksomheder, bureauer, foreninger og kooperativer eller gennem direkte ansættelse hos private enheder;

BB.  der henviser til, at der i hushjælpssektoren og især i plejesektoren i EU også er ansat mænd, og at disse derfor har krav på samme beskyttelse og støtte for at undgå enhver form for forskelsbehandling på baggrund af køn, og at der skal sikres lige muligheder på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med henholdsvis artikel 19 og 153 i TEUF;

BC.  der henviser til, at de fleste husholdninger, der beskæftiger husarbejdere, ikke har nogen forståelse for deres pligter eller rettigheder;

BD.  der henviser til, at arbejdstilsynet ofte ikke dækker husarbejde, og at der mangler overvågning af sektoren i de fleste medlemsstater;

BE.  der henviser til, at det ofte er vanskeligt at få adgang til retsmidler ved overtrædelser af arbejdslovgivning og også for ofre for overgreb og udnyttelse; der henviser til, at frygt for isolation på arbejdspladsen og vanskeligheder med adgang til retshjælp kan være afgørende hindringer for migranthusarbejdere og -omsorgspersoner med ulovlig status;

BF.  der henviser til, at det gældende direktiv om sikkerhed og sundhed på arbejdet (direktiv 89/391/EØF) omfatter formelt ansatte husarbejdere og omsorgspersoner med undtagelse af arbejdstagere, som er direkte ansat af private husstande;

1.  mener, at der er behov for en fælles EU-anerkendelse af professionen hus- og omsorgsarbejde og af værdien heraf som virkeligt arbejde, eftersom man ved at anerkende denne erhvervssektor vil kunne begrænse sort arbejde og fremme social integration, og opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at fastlægge fælles regler for hus- og omsorgsarbejde;

2.  opfordrer Kommissionen til at foreslå et sæt politiske redskaber om hus- og omsorgsarbejde og til at opstille kvalitetsretningslinjer for begge sektorer; mener, at disse initiativer bør fokusere på at:

   a) indføre en generel ramme for professionalisering af hus- og omsorgsarbejde, som kan føre til anerkendelse og standardisering af de relevante erhverv og færdigheder og til karriereopbygning, herunder akkumulerede rettigheder i overensstemmelse med medlemsstaternes bestemmelser;
   b) opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge et forslag til direktiv om omsorgsorlov og en ramme for anerkendelse af ikkeprofessionelle omsorgspersoners status, der sikrer dem løn og minimumsstandarder for social beskyttelse i den tid, de udfører omsorgsopgaver, og støtte i form af uddannelse og specifikke foranstaltninger til at hjælpe dem med at forbedre deres leve- og arbejdsvilkår;

3.  glæder sig over Kommissionen tilsagn om et initiativ vedrørende en "ny start for arbejdende forældre og omsorgspersoner";

4.  opfordrer medlemsstaterne til at kræve passende erhvervskvalifikationer for visse typer husarbejde (omsorg for ældre, børn og handicappede), som kræver særlige færdigheder;

5.  mener, at husarbejds- og omsorgssektoren og professionaliseringen heraf kan skabe beskæftigelse og vækst, og at en rimelig løn derfor er nødvendig; mener, at løsninger vil kunne indgå i en social innovationsplan;

6.  mener, at en professionalisering af husarbejdere vil gøre sektoren mere attraktiv og højne kvaliteten af arbejdet og desuden fremme et ordentligt og anerkendt arbejde;

7.  understreger, at det er vigtigt at fremme faglig anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer hos husarbejdere og omsorgspersoner i denne sektor for at give dem bedre muligheder for faglig udvikling samt at fremme specifik uddannelse for personer, der arbejder med ældre og børn, med henblik på at øge skabelsen af kvalitetsjob, der fører til beskæftigelse af god kvalitet og bedre arbejdsvilkår, herunder formelle kontrakter, adgang til uddannelse og bedre social anerkendelse; anerkender, at det er vigtigt at sikre godkendelse og certificering af erhvervede færdigheder, kvalifikationer og erfaring samt at fremme den faglige udvikling; mener, at det er af afgørende betydning at oprette uddannelses- og videreuddannelseskurser for at opnå dette;

8.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at indføre ordninger for kvindelige husarbejderes og omsorgspersoners professionalisering, uddannelse og løbende kompetenceudvikling samt for anerkendelse af deres kvalifikationer, herunder (i givet fald) læse- og skrivefærdighed, med henblik på at forbedre deres muligheder for personlig, professionel og arbejdsmæssig udvikling;

9.  anmoder i mellemtiden medlemsstaterne om at regulere ansættelsesforholdene mellem husholdninger, der optræder som arbejdsgivere, og en ansat/arbejdstager, der leverer lønnede tjenester i arbejdsgiverens husholdning;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre klare lovgivningsrammer for lovlig og organiseret beskæftigelse af husarbejdere og plejepersoner med angivelse af de pågældende personers rettigheder og ansvar med det formål at tilvejebringe retssikkerhed både for arbejdstagerne i denne sektor og deres potentielle arbejdsgivere; opfordrer derfor til at tage højde for ansættelsesforholdets særlige karakteristika samt den omstændighed, at mange arbejdsgivere er privatpersoner, som ikke har særlig meget kendskab til juridiske formaliteter;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe målrettede foranstaltninger i hushjælps- og omsorgssektoren, der kan tilføre en øget merværdi til økonomien ved at anerkende dette arbejde som et selvstændigt fag og ved at sikre husarbejdere og plejepersoner rigtige arbejdstagerrettigheder og socialsikring via arbejdslovgivningen eller kollektive aftaler;

12.  støtter kraftigt ILO's konvention nr. 189 om ordentlige arbejdsforhold for husarbejdere, suppleret med henstilling nr. 201, da den omhandler det globale behov for, at arbejdstagere bliver omfattet af arbejdslovgivning, og stiller krav om sociale rettigheder, ikke-diskrimination og ligebehandling;

13.  opfordrer medlemsstaterne til omgående at ratificere ILO's konvention nr. 189 og sikre, at den anvendes nøje med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene og sikre opfyldelse af artiklerne i denne ILO-konvention samt ILO's henstilling nr. 201 fra 2011; minder om, at regeringerne ifølge ILO's statut er forpligtet til at forelægge konventionen og henstillingen for deres nationale lovgivende forsamlinger for at fremme foranstaltninger til gennemførelse af disse instrumenter, og om, at forelæggelsesproceduren for konventionens vedkommende også sigter mod at fremme ratifikation;

14.  mener, at ratifikation i alle medlemsstaterne vil være et vigtigt fremskridt med hensyn til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og et stærkt politisk signal mod alle former for misbrug, chikane og vold over for alle arbejdstagere, navnlig kvindelige hushjælpere;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at indføje husarbejdere og omsorgspersoner i al national arbejds-, sundheds-, socialbeskyttelses-, forsikrings- og antidiskriminationslovgivning og anerkende deres bidrag til økonomien og samfundet; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at revidere eventuelle EU-direktiver, som udelukker husarbejdere og omsorgspersoner fra rettigheder, som andre kategorier af arbejdstagere nyder;

16.  anerkender nogle medlemsstaters modvilje mod at lovgive om privatsfæren; mener ikke desto mindre, at manglende handling vil komme til at koste både samfundet og de pågældende arbejdstagere dyrt; understreger, at den forventede vækst i efterspørgslen efter omsorgspersoner, specielt i private husholdninger, gør en sådan lovgivning til en nødvendighed for til fulde at kunne beskytte sådanne arbejdstagere; opfordrer derfor medlemsstaterne til sammen med arbejdsmarkedets parter at træffe foranstaltninger til at oprette en passende og hensigtsmæssig tilsynsordning, der er i overensstemmelse med artikel 17 i ILO's konvention nr. 189, og indføre passende sanktioner for krænkelse af love og bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

17.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre og håndhæve et passende niveau af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, f.eks. beskyttelse i forbindelse med graviditet og barsel, og til at gøre en indsats for at forebygge arbejdsrelaterede ulykker, risiko for erhvervsskader og -sygdomme; understreger, at det er nødvendigt for dem, der allerede arbejder i denne sektor, at forbedre standarderne gennem praksisorienterede uddannelses- og efteruddannelsesordninger; mener, at denne uddannelse bør omfatte håndtering af risici i forbindelse med arbejdsstillinger og -bevægelser og af biologiske og kemiske risici samt anvendelse af støtteteknologi;

18.  finder det afgørende, at sort arbejde og usikre ansættelsesforhold bekæmpes, da dette fænomen påvirker husarbejdere og kvindelige migrantarbejdere i særlig grad og dermed forværrer deres i forvejen sårbare situation; understreger betydningen af at udrydde og forfølge denne praksis, herunder børnearbejde; støtter i denne forbindelse en indsats mod husarbejderes og omsorgspersoners usikre situation inden for ammerne af den europæiske platform mod sort arbejde; minder om, at personer, der arbejder sort, ikke har nogen social sikring, hvilket har en negativ indvirkning på deres arbejdsvilkår for så vidt angår sundhed og sikkerhed; forventer derfor, at den europæiske platform mod sort arbejde vil forebygge og bekæmpe sort arbejde, eftersom den sorte økonomi skaber usikre arbejdsforhold, påvirker kvaliteten af omsorgsarbejde og arbejdsvilkårene for uregistrerede omsorgspersoner, udgør en risiko for socialsikringssystemets bæredygtighed og nedsætter statskassernes skatteindtægter;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at investere i flere og bedre metoder til at forebygge, opspore og bekæmpe det betragtelige omfang af sort arbejde i husarbejds- og omsorgssektoren, navnlig for så vidt angår tilfælde af menneskehandel og misbrug af arbejdskraft samt tilfælde, hvor virksomheder tilbyder hushjælps- og omsorgstjenester under anvendelse af sort arbejdskraft og proformaselvstændige, med henblik på at beskytte arbejdstagerne og fremme overgangen fra sort arbejde til lovligt arbejde ved hjælp af bedre beskyttelse og bedre og mere strømlinede arbejdskontrol- og inspektionsmekanismer;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til lovlige migrationsmuligheder til EU og til at indføre målrettede programmer for lovlig migration; understreger, at medlemsstaterne bør indgå bilaterale aftaler med de stater, som ifølge statistikkerne er dem, der udsender husarbejdere og omsorgspersoner, for at regularisere udsendelses- og modtagelsesstrømmen og dermed bidrage til at bekæmpe menneskehandel og tvangsarbejdsnetværk, men samtidig undgå problemet med social dumping; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 18. december 1999;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme regulariseringsordninger på grundlag af tidligere erfaringer for at begrænse migrantarbejderes risiko for at havne i en situation med udnyttelse og misbrug; opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at støtte og beskytte sort ansatte husarbejdere og omsorgspersoner, når de beslutter at bryde det "skjulte" arbejdes onde cirkel;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme efterforskningen af handel med mennesker med henblik på udnyttelse, mere specifikt husarbejde, forbedre mekanismerne til identifikation og beskyttelse af ofrene og inddrage ngo'er, fagforbud, offentlige myndigheder og alle borgere i afdækningen af problemet med menneskehandel og grov udnyttelse;

23.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at udbygge de eksisterende instrumenter og mekanismer til bekæmpelse af menneskehandel såsom henvisningsmekanismer og midlertidige opholdstilladelser og til at ændre dem med henblik på at udvide deres anvendelsesområde til tilfælde af grov udnyttelse af arbejdskraft, som ikke omfatter menneskehandel;

24.  opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med artikel 17 i ILO's konvention nr. 189 at etablere effektive og tilgængelige klagemekanismer og midler til at sikre opfyldelse af nationale love og andre retsforskrifter til beskyttelse af hushjælpere; opfordrer desuden medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre foranstaltninger vedrørende arbejdstilsyn, håndhævelse og sanktioner med behørig respekt for husarbejdets særlige karakteristika, i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser; anmoder om, at disse foranstaltninger, så vidt det er muligt i henhold til nationale love og bestemmelser, specificerer, under hvilke vilkår der kan gives adgang til private hjem med behørig respekt for privatlivets fred; opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med nationale bestemmelser at overveje mekanismer, der kan tages i anvendelse for effektivt at bekæmpe misbrug såsom tilsynsbesøg på stedet, i tilfælde hvor der er årsag til mistanke om misbrug;

25.  udtrykker bekymring over ansættelsesbureauers og arbejdsformidlingers utilstrækkelige inspektioner med henblik på kontrol, opfølgning og tilsyn med ansættelse af kvindelig hushjælp og plejepersonale og fremhæver behovet for at øge antallet af offentlige inspektører og inspektioner med henblik på at sikre overholdelse af loven;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at yde den fornødne indsats til at intensivere inspektionerne og til at finde innovative inspektionsformer, som respekterer privatlivets fred, navnlig i forbindelse med private hjem, hvor inspektører ikke kan få adgang uden en dommerkendelse, og til at briefe og uddanne inspektører behørigt for at bekæmpe mishandling, udnyttelse, herunder finansiel udnyttelse, vold og seksuelt misbrug af husarbejdere;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at lancere kampagner med henblik på at øge synligheden og styrke forståelsen af fordelene ved reguleret hus- og omsorgsarbejde blandt offentlige og private organer, med henblik på at tilføre erhvervet værdighed og opnå anerkendelse af kvindelige husarbejderes og plejepersoners vigtige arbejde og bidrag til at holde samfundets hjul i gang; opfordrer samtidig medlemsstaterne til at øge bevidstheden om eksistensen af grov udnyttelse i private husholdninger og fastsætte et mål om nul-tolerance over for udnyttelse af disse arbejdstagere;

28.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte kampagner for at øge bevidstheden om husarbejderes og plejepersoners samt arbejdsgivernes rettigheder og pligter og om risici for og følger af udnyttelse i husarbejdssektoren og til at fremme anerkendelse af hus- og omsorgsarbejde; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle køreplansprogrammer;

29.  opfordrer medlemsstaterne til sammen med arbejdsmarkedets parter at etablere og forbedre informationskanaler om husarbejderes og omsorgspersoners rettigheder samt sikre den størst mulige adgang til information for alle arbejdstagere; anbefaler i denne forbindelse oprettelse af informationssteder i overensstemmelse med bedste praksis i medlemsstaterne på regionalt og lokalt plan, telefoniske hjælpetjenester og websteder, der yder bistand og information, også i form af kampagner, om husarbejderes og omsorgspersoners rettigheder i hver enkelt medlemsstat på den pågældende medlemsstats officielle sprog og andre relevante sprog; understreger, at civilsamfundsorganisationer såsom organisationer, der arbejder for kvinder og migranter, også bør være i stand til at levere denne information; påpeger, at disse redskaber også bør udvikles på en sådan måde, at eventuelle arbejdsgivere, herunder familier og agenturer, får oplysninger om bedste praksis, modtager relevant rådgivning og vejledning, og at der tilbydes en model for ansættelseskontrakter med henblik på at sikre, at arbejdsgiverne lever op til deres ansvar;

30.  opfordrer til, at der skrides konsekvent ind over for erhvervsdrivende i enhver sektor, hvis forretningsmodel er baseret på udnyttelse af illegale arbejdstagere med det formål at holde driftsomkostningerne så lave som muligt, maksimere profitten og udkonkurrere lovlige virksomheder;

31.  understreger den vigtige rolle, som fagforbund kan spille ved at organisere arbejdstagere og oplyse dem om deres rettigheder og pligter; bemærker, at dette er en måde, hvorpå husarbejdere kan blive repræsenteret med én stemme og kan blive i stand til kollektivt at forhandle om deres kontrakter og til at forsvare deres rettigheder og interesser;

32.  efterlyser en god repræsentation af arbejdsmarkedets parter, især fagforbundene, på europæisk og nationalt plan med henblik på at intensivere sektorspecifikke kollektive overenskomstforhandlinger i overensstemmelse med national praksis for effektivt at fremme og håndhæve anstændige arbejdsforhold i disse sektorer; efterlyser desuden en god repræsentation af erhvervsorganisationer, organisationer, der arbejder sammen med og på vegne af husarbejdere og omsorgspersoner, og andre relevante civilsamfundsorganisationer og til at sikre, at de er fuldt bekendt med udfordringerne med hensyn til at sikre arbejdsrettigheder for kvinder, der er ansat som husarbejdere og omsorgspersoner;

33.  beklager, at kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner fortsat kun i ringe grad er repræsenteret i fagforbundene i de forskellige medlemsstater og understreger, at det er nødvendigt at tilskynde disse kvindelige arbejdstagere til at indmelde sig i fagforbund;

34.  fremhæver desuden betydningen af at samle arbejdsgiverne i foreninger eller andre typer organisationer på nationalt plan, da det mener, at uden sådanne arbejdsgiverorganisationer vil bestræbelserne på et lovliggøre hus- og omsorgsarbejde samt på at forbedre arbejdsbetingelserne og interessen for disse jobs være omsonst;

35.  bemærker, at private husholdninger, der fungerer som arbejdsgivere, spiller en afgørende rolle for overholdelsen af rimelige arbejdsstandarder og -rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdsgivere og arbejdstagere har adgang til relevante oplysninger;

36.  opfordrer Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til bedre at kunne overvåge og dokumentere husarbejderes og omsorgspersoners sårbare og undervurderede erhverv og foreslå foranstaltninger til håndtering af problemet;

37.  anmoder Kommissionen og de kompetente europæiske agenturer om at udarbejde en undersøgelse, der sammenligner de forskellige ordninger for reguleret husarbejde, og om at indsamle data om situationen i medlemsstaterne; mener, at disse data bør anvendes i en udveksling af bedste praksis mellem medlemsstater, navnlig med henblik på at optimere bekæmpelsen af udnyttelse af husarbejdere; opfordrer desuden Kommissionen til at indlede en undersøgelse af omsorgspersoners og husarbejderes bidrag til medlemsstaternes socialbeskyttelsesordninger og økonomier;

38.  opfordrer til udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne for at styrke foranstaltninger og virkninger;

39.  mener, at vedtagelse og tilpasning af bedste praksis fra visse medlemsstater vil kunne føre til regulerede beskæftigelsesformer for husarbejdere og omsorgspersoner;

40.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle, analysere og offentliggøre pålidelige statistiske data, der er opdelt på alder, køn og nationalitet, for at muliggøre kvalificerede drøftelser og til samtidig at søge de bedste løsninger på, hvordan hushjælpssektoren kan professionaliseres, og anmoder om, at Eurofound og OSHA får til opgave at anvise metoder, hvormed der kan ydes beskyttelse, indgives klager og formidles information;

41.  opfordrer Kommissionen til at medtage drøftelser om situationen i hushjælps- og omsorgssektoren på Beskæftigelsesudvalgets (EMCO) dagsorden;

42.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med henholdsvis revision af og fremsættelse af forslag til relevante retsakter eller national lovgivning at sikre, at der tages hensyn til hushjælperes og omsorgspersoners interesser, samtidig med at nationale kompetencer respekteres;

43.  anerkender det enorme sociale og økonomiske bidrag, som familiemedlemmer, der fungerer som omsorgspersoner, og frivillige (uformel pleje) yder, og det voksende ansvar, der lægges over på dem som følge af nedskæringer af ydelser eller stigende omkostninger;

44.  bemærker, at der er en stigning i antallet mennesker, som lever under langvarig institutionel pleje, og af handicappede, som er socialt udstødt i EU, hvilket er i direkte modstrid med EU's forpligtelser i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og den europæiske handicapstrategi 2010-2020;

45.  mener, at der bør opmuntres til udvikling af støttede hjemmepasningsordninger, som giver handicappede mulighed for at leve uafhængigt og til at vælge kvalificeret personale, som kan yde dem omsorg i deres eget hjem, navnlig i forbindelse med alvorlige handicap;

46.  fremhæver behovet for, at medlemsstaterne sikrer bredere adgang til let tilgængelige og prismæssigt overkommelige pasnings- og omsorgsfaciliteter af høj kvalitet for børn, handicappede og ældre gennem passende finansiering, idet der dermed vil være færre grunde til at få varetaget disse opgaver under uformelle og usikre former, samtidig med at der vil være større anerkendelse af værdien af det arbejde, der udføres af professionelle omsorgspersoner; fremhæver nødvendigheden af, at medlemsstaterne udvikler tjenester, som støtter familiemedlemmer, der formelt eller uformelt fungerer som omsorgspersoner;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme ansættelser i sociale omsorgstjenester og arbejde på at øge sektorens tiltrækningskraft som en potentiel karrieremulighed;

48.  opfordrer medlemsstaterne til at investere i at skabe stabile jobs af høj kvalitet i hushjælps- og omsorgssektoren, bl.a. ved hjælp af EU-midler såsom Den Europæiske Socialfond (ESF) og EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI);

49.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opmuntre til og fremme innovative løsninger og investeringer i sociale tjenester og sundhedspleje, som rummer et stort potentiale for jobskabelse, spiller en vigtig rolle for at imødekomme behovene som følge af vore aldrende samfund og de demografiske ændringer generelt samt er nødvendige for at modvirke de negative sociale konsekvenser af krisen;

50.  anmoder Kommissionen om at udveksle informationer og bedste praksis fra organisationer og sammenslutninger af husarbejdere og omsorgspersoner, som er en del af de samfundsøkonomiske modeller i EU;

51.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme oprettelsen af arbejdskooperativer inden for omsorgs- og hushjælpsservicesektorerne med særlig vægt på landdistrikter, i betragtning af de positive virkninger dette vil have for oprettelsen af bæredygtige arbejdspladser af høj kvalitet, navnlig for de arbejdstagere, der har problemer med at vinde indpas på arbejdsmarkedet;

52.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at mindreårige, der er beskæftiget med husarbejde, ikke forlader skolen på grund af arbejde;

53.  opfordrer Kommissionen til at revidere direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, opfordrer desuden medlemsstaterne til at gennemføre dette direktiv fuldt ud;

54.  anmoder medlemsstaterne om at overveje tilskyndelsesforanstaltninger for at fremme ansættelse af registrerede husarbejdere og omsorgspersoner; tilskynder medlemsstaterne til at indføre enkle indberetningssystemer med henblik på at afskrække fra og bekæmpe sort arbejde, sådan som Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har anbefalet i sin udtalelse om etablering af familietjenester med henblik på at øge beskæftigelsesfrekvensen og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen (SOC/508); opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og følge eksempler med vellykkede modeller, der har haft en positiv indvirkning på sektoren i social og arbejdsmæssig henseende, f.eks. de "servicekuponer", som Belgien har indført, og "den universelle servicejobcheck" (CESU) i Frankrig;

55.  mener, at det vil være nyttigt, om lovgivningen tilpasses således, at der kan indgås fleksible arbejdskontrakter mellem husarbejdere og omsorgspersoner og husholdninger, der fungerer som arbejdsgivere, for at hjælpe parterne med at gøre brug af/tilbyde huslige tjenester på bedst mulige måde, samtidig med at arbejdstagerne sikres beskyttelse;

56.  giver medlemsstaterne det råd, at en klar regulering af lovlig ansættelse af husarbejdere og omsorgspersoner bør støttes af foranstaltninger, der ansporer husarbejdere og deres potentielle arbejdsgivere til at vælge den lovlige ansættelsesform; opfordrer desuden medlemsstaterne til at fjerne de retlige hindringer, som i øjeblikket bevirker, at familierne kun i begrænset omfang anvender en reguleret direkte ansættelse af arbejdstagere;

57.  gentager Europa-Parlamentets opfordring til struktureret sektordialog i omsorgssektoren(17);

58.  opfordrer medlemsstaterne til at behandle au pair-ansatte fra EU og fra tredjelande ens ved at tilbyde dem en kombineret opholds- og arbejdstilladelse, som præciserer arbejdstid, ansættelsesform og aflønning; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere Europarådets overenskomst om au pair-ansættelse; anmoder medlemsstaterne om at forbedre akkrediteringssystemet og kontrolmekanismerne for au pair-ansættelsesbureauer;

59.  minder om behovet for en formel anerkendelse af au pair-ansatte i overensstemmelse med den europæiske overenskomst om au pair-ansættelse og om en udbygning at tilsynet, så de ikke bliver til en uformel og billig erstatning for husarbejere og omsorgspersoner;

60.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at husarbejdere og omsorgspersoner i Europa behandles som mennesker og har mulighed for at skabe en balance mellem arbejde og privatliv, og at de er omfattet af arbejdstidsdirektivet (2003/88/EF), således at arbejdstagerne får egentlige hvileperioder og ikke tvinges til at arbejde i uforholdsmæssigt mange timer;

61.  anmoder medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger med henblik på at forene arbejds- og familielivet, da dette vil kunne bidrage til, at kvinder kan fastholde en betalt ansættelse, hvilket vil mindske pensionsforskellen mellem mænd og kvinder;

62.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at husarbejdere og omsorgspersoner modtager pensionsydelser i overensstemmelse med national lovgivning;

63.  opfordrer medlemsstater med en national mindsteløn til at sikre, at alle husarbejdere og omsorgspersoner modtager en løn, der som minimum svarer til denne sats;

64.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og ILO.

(1) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 1.
(2) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 39.
(3) EFT C 77 E af 28.3.2002, s. 138.
(4) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 321.
(5) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0218.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0050.
(8) EUT C 16 E af 22.1.2010, s. 21.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0068.
(10) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 9.
(11) SOC/372 – CESE 336/2010 fin.
(12) EUT L 32 af 1.2.2014, s. 32.
(13) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 128.
(14) Domestic workers across the world: global and regional statistics and the extent of legal protection, Det Internationale Arbejdsbureau, Genève: ILO, 2013.
(15) Ibid.
(16) Ibid.
(17) Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2013 (EUT C 75 af 26.2.2016, s. 130).

Juridisk meddelelse