Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2097(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0076/2016

Indgivne tekster :

A8-0076/2016

Forhandlinger :

PV 12/05/2016 - 6

Afstemninger :

PV 12/05/2016 - 9.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0226

Vedtagne tekster
PDF 198kWORD 89k
Torsdag den 12. maj 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Rammeaftale om forældreorlov
P8_TA(2016)0226A8-0076/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2016 om gennemførelsen af Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF (2015/2097(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 3, og artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 8, artikel 10, artikel 153, stk. 1, litra i), samt artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 7, 9, 23, 24 og 33 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF,

–  der henviser til Rådets direktiv 2013/62/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv 2010/18/EU om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS som følge af ændringen af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union,

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 23.- 24. marts 2006 i Bruxelles (777751/1/06 REV 1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv: Større støtte med henblik på at forene arbejds-, privat- og familieliv" (COM(2008)0635),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 20. februar 2013 "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte" (C(2013)0778),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2015(1),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015(2),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2015 om barselsorlov(3),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(4),

–  der henviser til undersøgelsen foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste i maj 2015 med titlen "Gender equality in employment and occupation - Directive 2006/54/EC, European Implementation Assessment" (ligestilling mellem mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv — direktiv 2006/54/EF, vurdering af anvendelsen på europæisk plan),

–  der henviser til undersøgelsen foretaget af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker med titlen "Maternity, paternity and parental leave: Data related to duration and compensation rates in the European Union" (barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov: data om varighed og kompensation i Den Europæiske Union),

–  der henviser til undersøgelsesdokumentet fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) fra marts 2015 med titlen "Promoting parental and paternity leave among fathers" (fremme af barsels- og forældreorlov for fædre),

–  der henviser til Eurofounds rapport med titlen: "Maternity leave provisions in the EU Member States: Duration and allowances" (Eurofound, 2015) (barselsorlovsbestemmelser i EU's medlemsstater: varighed og godtgørelser),

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2015 med titlen "Promoting uptake of parental and paternity leave among fathers in the European Union" (fremme af fædres udnyttelse af forældre- og fædreorlov i Den Europæiske Union),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse fra februar 2015 med titlen "The Implementation of Parental Leave Directive 2010/18 in 33 European Countries" (gennemførelse af direktiv 2010/18 om forældreorlov i 33 europæiske lande),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0076/2016),

A.  der henviser til, at målet i EU 2020-strategien om 75 % beskæftigelse sandsynligvis ikke vil blive opfyldt inden 2020, hvad angår kvinder (tallet ligger i øjeblikket på 63,5 %); der endvidere henviser til, at der er behov for proaktive politikker, der tager sigte på at hjælpe kvinder med at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet, og som kan beskytte og støtte kvinders tilbagevenden på arbejdsmarkedet som mødre under stabile og ordentlige arbejdsmæssige forhold på lige vilkår med mænd, især politikker, der fremmer en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv for alle forældre;

B.  der henviser til, at det arbejde, der udføres af forældrene i familien og med hensyn til at opdrage børn, udgør et målbart bidrag til økonomien, og det er endvidere af stor betydning for den demografiske udvikling i Europa;

C.  der henviser til, at muligheden for at forene arbejdsliv og privatliv i direktiv 96/34/EF betragtes som et særskilt spørgsmål, mens det i direktiv 2010/18/EU fastsættes, at alle arbejdstagere har ret til fire måneders forældreorlov uden løn, og at en af disse måneder ikke må kunne overdrages; der henviser til, at princippet om kønnenes ligestilling på arbejdsmarkedet nu er indført i EU-lovgivningen; der henviser til, at karrieremæssig ligestilling for mænd og kvinder, herunder gennem forældreorlovsordningen, vil medvirke til at nå målet om en beskæftigelsesfrekvens på 75 %, der er fastsat i Europa 2020-strategien, og til at løse problemet med, at kvinder, der står over for en fattigdomsudfordring, er langt mere sårbare, men også bidrager konkret til økonomien, og at det også er et stort problem i lyset af den demografiske udvikling i Europa;

D.  der henviser til, at det af de tilgængelige oplysninger fremgår, at når familieorlov er ubetalt eller dårligt betalt, udnyttes den kun i beskedent omfang, og at fædre gør meget lidt brug af deres forældreorlov; der henviser til, at når forældreorloven slet ikke eller kun delvist kan overdrages og i øvrigt godtgøres korrekt, udnyttes den mere ligeligt mellem begge forældre og er med til at reducere forskelsbehandlingen af kvinder på arbejdsmarkedet;

E.  der henviser til, at en blandet model bestående af både barsels- og fædreorlov og af en fælles orlov, dvs. forældreorlov, giver begge forældre reel mulighed for i fællesskab at beslutte, hvordan de bedst kan organisere deres orlov i deres barns bedste interesse og under hensyntagen til deres jobs særlige karakter;

F.  der henviser til, at forældreorlov har langsigtede fordele for børns udvikling; der henviser til, at fædrenes anvendelse af fædreorlov inden for rammerne af de offentlige politikker i EU's medlemsstater stiger, men fortsat er lav, og at kun 10 % af fædrene tager mindst en dag forældreorlov; der henviser til, at 97 % af kvinderne anvender den forældreorlov, som kan bruges af begge forældre;

G.  der henviser til, at det i undersøgelser fra Eurofound er påvist de forhold, der har betydning for fædres udnyttelse af forældreorlov, hvilket omfatter kompensationsniveauet, orlovsordningens fleksibilitet, adgang til oplysninger, børnepasningsfaciliteternes tilgængelighed og fleksibilitet og i hvilken grad, arbejdstagerne frygter isolation fra arbejdsmarkedet, når de tager orlov; der henviser til, at adskillige forskere(5) har påvist, at fædre, som tager fædreorlov, udvikler et bedre forhold til deres børn og med større sandsynlighed vil indtage en aktiv rolle i fremtidige børnepasningsopgaver; der henviser til, at disse forhold bør tages i betragtning;

H.  der henviser til, at hele EU står over for en alvorlig demografisk udfordring, da fødselstallet er konstant faldende i de fleste medlemsstater, og at rimelige familiepolitikker for mænd og kvinder vil kunne forbedre kvindernes situation på arbejdsmarkedet, forbedre balancen mellem arbejds- og privatliv, mindske kønsforskellen med hensyn til løn, pensioner og indtægter beregnet over hele arbejdslivet og have en positiv indvirkning på den demografiske udvikling;

I.  bemærker, at antallet af personer, der tog forældreorlov i 2010, ifølge Eurostat var 3 518 600, og at kun 94 800 af disse (2,7 %) var mænd; der henviser til, at det af undersøgelser foretaget af Eurofound(6) fremgår, at den kønsbestemte forskel i erhvervsfrekvens medfører alvorlige tab for de europæiske økonomier, der i 2013 beløb sig til ca. 370 mia. EUR;

J.  der henviser til, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne bør iværksætte specifikke foranstaltninger til at fremme en ny form for arbejdstilrettelæggelse, der er mere fleksibel, og som omfatter instrumenter, der sikrer bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og derved sætter forældre i stand til reelt at udøve deres ret til at være forældre; der henviser til, at disse foranstaltninger kunne bidrage til at mindske diskriminationen mod kvinder og hjælpe dem til at komme i beskæftigelse eller forblive på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet uden at være udsat for et økonomisk eller socialt pres;

K.  der henviser til, at foruden at sikre ligestilling mellem kønnene og kvindernes adgang til arbejdsmarkedet bør forældreorlov give forældrene mulighed for at opfylde deres forpligtelser over for deres børn;

L.  der henviser til, at det er afgørende at sikre, at kvinder har ret til at kombinere arbejde og moderskab uden at blive straffet for det, eftersom kvinder fortsat rammes hårdest og er udsat for størst forskelsbehandling; der henviser til, at eksempler på denne forskelsbehandling omfatter pres fra arbejdsgivere på kvinder, der er til jobsamtaler, hvor de bliver spurgt, om de har børn, og hvor gamle disse er, og hvor arbejdsgiverne således forsøger at påvirke kvindernes beslutning og udtrykker præference for arbejdstagere uden børn, som er "mere til rådighed", og bemærker, at der et voksende økonomisk og arbejdsrelateret pres på kvindelige ansatte for ikke at tage barselsorlov;

M.  der henviser til, at et af de problemer, der begrænser kvinders adgang til arbejdsmarkedet og afholder dem fra at blive der, er deres ansvar for pleje af børn med handicap, som ikke er selvhjulpne og derfor er afhængige af andre, og/eller børn, der tilhører dårligt stillede kategorier og grupper;

N.  der henviser til, at hvis der ikke findes bestemmelser om orlov, eller hvis de eksisterende bestemmelser anses for at være utilstrækkelige, kan arbejdsmarkedets parter gennem kollektive aftaler spille en vigtig rolle med hensyn til at fastsætte nye bestemmelser eller opdatere gældende bestemmelser for barsels-, fædre- og forældreorlov;

O.  der henviser til, at balancen mellem arbejdsliv og privatliv er en grundlæggende rettighed, som bør indarbejdes fuldt ud i enhver EU-tekst, der har betydning for dette forhold; der henviser til, at der generelt bør være større opmærksomhed på betydningen af at have et familievenligt arbejdsmiljø;

P.  der henviser til, at de fleste af EU's medlemsstater allerede opfylder minimumskravene i direktiv 2010/18/EU om forældreorlov, og at nationale bestemmelser i mange medlemsstater går videre end disse krav;

Q.  der henviser til, at medlemsstaterne såvel i de offentlige som de private sektorer bør fremme virksomhedsvelfærdsmodeller, hvor der er respekt for retten til balance mellem arbejdsliv og privatliv;

R.  der henviser til, at de store forskelle i mænds og kvinders udnyttelse af barsels- og forældreorlov er et åbenlyst udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, hvad angår børnepasning og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; der henviser til, at de foranstaltninger, der er truffet i mange medlemsstater for at tilskynde mænd til at påtage sig en lige så stor del af ansvaret for familielivet, ikke har ført til tilfredsstillende resultater;

S.  der henviser til, at passende, individuel og betalt forældreorlov er afgørende for at par, hvor forældrene er af samme køn, kan opnå balance mellem arbejdsliv og privatliv;

T.  der henviser til, at kvinder, der tager forældreorlov og derved udnytter deres ret til bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, bliver set ned på, når de vender tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket resulterer i, at de må arbejde under mindre gunstige forhold og på usikre ansættelseskontrakter;

Gennemførelsen af direktivet

1.  understreger, at de nødvendige bestemmelser for at gennemføre direktiv 2010/18/EU antager forskellige former i medlemsstaterne; er derfor af den opfattelse, at gennemførelsen skal ske under fuld overholdelse af den gældende lovgivning, der vedrører de kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter;

2.  mener, at det er svært at klassificere de forskellige typer orlov på EU-plan, eftersom ikke alle medlemsstater har fulgt EU's særskilte eller trinvise tilgang til barsels- og forældreorlov;

3.  minder om, at overregulering i medlemsstaterne kan øge reguleringens kompleksitet og rent faktisk reducere efterlevelsesgraden; opfordrer medlemsstaterne til at undgå at tilføje administrative byrder i gennemførelsen af EU-lovgivningen;

4.  opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til inden for den nærmeste tid at give Kommissionen de relevante sammenligningstabeller vedrørende direktivets bestemmelser og deres nationale gennemførelsesforanstaltninger; betragter det som meget vigtigt for medlemsstaterne at sikre, at de råder over de nødvendige inspektionsredskaber til at kontrollere, at lovgivningen om beskyttelse af forældres rettigheder overholdes; anmoder indtrængende Kommissionen om omhyggeligt at overvåge gennemførelsen af direktivet i medlemsstaterne for at sikre, at fleksibiliteten heri ikke misbruges; mener, at princippet med udveksling af god praksis er et nyttigt redskab til at nå dette mål;

5.  finder det beklageligt, at der er forskelle mellem foranstaltningerne til gennemførelse af direktivet, hvad angår anvendelsesområdet, idet der derved indføres systemer, der gavner arbejdstagere i forskellig grad afhængigt af f.eks. deres beskæftigelsessektor (der er større beskyttelse i den offentlige sektor i EU end i den private sektor, hvorfor den har en pionerrolle på området) og varigheden af deres kontrakt; anbefaler med henblik herpå, at der træffes alle mulige foranstaltninger for at gøre direktivet bindende på en ensartet måde i såvel den offentlige som den private sektor; understreger, at alle uanset køn bør garanteres ret til forældreorlov uden forskelsbehandling, uanset hvilken sektor de er ansat i, og uanset den type kontrakt, de arbejdende fædre og mødre er ansat under;

6.  glæder sig over, at visse medlemsstater har gennemført bestemmelserne i direktivet ud over det minimale, således at selvstændige arbejdstagere, lærlinge, par af samme køn og forældre til adopterede børn er omfattet af bestemmelserne;

7.  er af den faste overbevisning, at ydelsen af social velfærd hører under medlemsstaternes kompetence;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre sociale familiepolitikker, der gør det muligt for forældre, der opholder sig i længere tid i udlandet for at gennemføre en international adoptionsprocedure, at modtage alle de ydelser, der er omhandlet i direktivet;

9.  bemærker, at mere end ti år efter at medlemsstaterne gennemførte direktiv 96/34/EF, er der stadig en skæv kønsfordeling med hensyn til udnyttelse af forældreorlov; noterer sig også de store forskelle mellem medlemsstaterne, hvad angår den maksimale varighed, den lovbestemte form for forældreorlov og systemer vedrørende løn under orloven; mener, at spørgsmålet om løn under orlov er afgørende for at sikre, at forældre med lav indkomst og enlige forældre kan drage nytte af orlov på lige fod med alle andre forældre; glæder sig over de forskellige skridt, der er taget for at tilskynde fædre til at benytte sig af deres forældreorlov; anerkender, at EU er værdifuld, når det drejer sig om at henlede medlemsstaternes opmærksomhed på behovet for handling, og hvad angår formidling og udveksling af råd samt hjælp til de medlemsstater, der har brug for det, særlig på området for sociale velfærdsrettigheder; mener, at Kommissionen bør foreslå foranstaltninger, der tilskynder fædre til at tage forældreorlov, og at medlemsstaterne bør fremme en mere effektiv udveksling af bedste praksis på dette område;

10.  bemærker, at visse medlemsstater har valgt at begrænse ydelsen af sociale sikringsrettigheder til en periode, der er kortere end den maksimale varighed af forældreorloven, hvilket bevirker, at forældrene i mindre grad udnytter denne maksimale varighed;

11.  opfordrer medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at sikre, at de familierettigheder, som indrømmes gennem offentlige politikker, herunder forældreorlov, er ens for alle individer og lige lettilgængelig for begge forældre, således at de anspores til at opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv i deres barns bedste interesse; understreger, at disse rettigheder i videst muligt omfang bør være individualiserede for at bidrage til at nå det beskæftigelsesmål på 75 % for kvinder og mænd, der er fastsat i Europa 2020-strategien, og for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder; mener, at forældrene bør råde over en vis fleksibilitet i brugen af forældreorlov, og at dette under ingen omstændigheder må udgøre en forhindring for at nå den beskæftigelsesfrekvens på 75 % for kvinder og mænd, der er fastsat i Europa 2020-strategien; ser gerne, at det i de ordninger, der vedtages af arbejdsmarkedets parter, fastlægges, at en betydelig del af orloven ikke kan overdrages; understreger, at begge forældre skal behandles på samme måde for så vidt angår rettigheder til indkomst og varighed af forældreorloven;

12.  understreger, at familier med børn samt forældre, der afbryder karrieren for at passe dem, ikke blot må oppebære et indkomsttab, men også belastes af større udgifter og en alt for lav påskønnelse af deres forældrerolle;

13.  bemærker den fleksibilitet som medlemsstaterne har fået med direktivet med hensyn til at fastlægge de nærmere former for fuldtids- eller deltidsforældreorlov og med hensyn til de beskæftigelses- og varselsperioder, der kan fastsættes som betingelser for tildeling af forældreorlov; bemærker, at arbejdstagere på atypiske kontrakter såsom tidsbegrænsede kontrakter(7) og kontrakter uden fast timetal(8) i nogle medlemsstater ikke altid er omfattet af disse foranstaltninger, og udtrykker bekymring over misbruget af disse former for ansættelsesforhold; bemærker de initiativer i medlemsstaterne, som tilbyder arbejdstagere maksimal fleksibilitet, således at de kan tilpasse forældreorloven til deres erhvervsmæssige og personlige situation, men mener, at alle ordninger grundlæggende bør tilsigte en bredere udnyttelse af muligheden for at tage forældreorlov;

14.  påpeger, at tilbagevenden til arbejdet efter forældreorlov kan være vanskelig og belastende for såvel forælder som barn; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage familiepolitikker, der letter en gnidningsløs og gradvis tilbagevenden til arbejde og en optimal balance mellem arbejdsliv og privatliv, og til at overveje at fremme hjemmearbejde, telearbejde og "smart working" på en sådan måde, at disse politikker ikke udgør en ekstra byrde for arbejdstagerne;

15.  opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med deres dispositioner at sikre, at virksomhederne kan planlægge sikkert, og være særligt opmærksomme på mikrovirksomheders samt små og mellemstore virksomheders behov i denne henseende;

16.  opfordrer Kommissionen til træffe foranstaltninger til at forbedre og styrke bestemmelserne i direktiv 2010/18/EU vedrørende betingelserne og de nærmere regler for tildeling af forældreorlov til personer, der har børn med et handicap eller en alvorlig eller langvarig invaliderende sygdom, under hensyntagen til bedste praksis i medlemsstaterne (forhøjelse af den alder, barnet må have, for at der kan tages forældreorlov eller børnepasningsorlov, lettere adgang til deltidsarbejde ved tilbagevenden fra orlov, forlængelse af orlovsperioden);

17.  understreger, at det er nødvendigt at sikre gunstige betingelser for personer, der vender tilbage til arbejdet efter forældreorlov, navnlig for så vidt angår beskæftigelse i samme stilling eller en tilsvarende stilling i overensstemmelse med kontrakten eller ansættelsesforholdene, tilpasning af arbejdstider og/eller rutiner (herunder at arbejdsgiveren skal begrunde ethvert afslag), mulighed for uddannelse, beskyttelse mod afskedigelse og mod mindre gunstig behandling som følge af en ansøgning om forældreorlov eller som følge af selve orloven, og de bør nyde en beskyttelse i en vis periode efter deres tilbagevenden, så de kan tilpasse sig deres job;

For et effektivt direktiv, hvor der tages fat på udfordringen omkring balance mellem arbejdsliv og privatliv

18.  bemærker Kommissionens tilbagetrækning af forslaget til direktiv om barselsorlov, og den omstændighed, at Kommissionen inden for rammerne af køreplanen "Et nyt afsæt for at klare udfordringerne i forbindelse med balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier" ikke på nuværende tidspunkt har til hensigt at offentliggøre en endelig rapport om gennemførelsen af direktivet om forældreorlov; opfordrer Kommissionen til under overholdelse af nærhedsprincippet at vende tilbage med et ambitiøst forslag, som effektivt giver mulighed for en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv;

19.  mener, at de politiske drøftelser også bør fokusere på en række ikke-lovgivningsmæssige initiativer med sigte på i samarbejde med medlemsstaterne og civilsamfundet, at styrke forældrenes rolle og fremme balancen mellem arbejdsliv og privatliv;

20.  mener, at man bør overveje et bredt ikke-lovgivningsmæssigt initiativ, der kan gøre det lettere at forene arbejde og familieliv i medlemsstaterne;

21.  mener i betragtning af den overlappende karakter af de forskellige former for familieorlov, at det er nødvendigt at skabe sammenhæng mellem teksterne på EU-plan under inddragelse af arbejdsmarkedets parter for således over for familierne at tydeligøre de forskellige former for orlov, hvilket kan føre til en mere ligelig fordeling af pasningsansvaret mellem kvinder og mænd; opfordrer indtrængende Kommissionen til med dette for øje at overveje at aktivere revisionsklausulen i EU-lovgivningen om forældreorlov; mener, at det er nødvendigt med mere klart formulerede regler, der fjerner kompleksiteten, øger efterlevelsen af bestemmelserne og beskytter arbejdstagerne;

22.  opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter i lyset af Kommissionens rapport offentliggjort i februar 2015 behandler manglerne i direktivet om forældreorlov for så vidt angår fuld opnåelse af målene for forening af arbejdsliv og privatliv, kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, de demografiske udfordringer og mænds andel af de familiemæssige opgaver, herunder børnepasning og pasning af andre plejekrævende personer; mener, at der bør iværksættes langt mere effektive foranstaltninger for at tilskynde til en mere ligelig fordeling af ansvaret for familien mellem mænd og kvinder;

23.  understreger, at tilfredsstillende ordninger om forældreorlov hænger tæt sammen med spørgsmålet om tilstrækkelig løn; bemærker, at hvis der ikke findes bestemmelser om orlov, eller hvis de eksisterende bestemmelser anses for at være utilstrækkelige, kan arbejdsmarkedets parter gennem kollektive aftaler spille en vigtig rolle med hensyn til at fastsætte nye bestemmelser eller opdatere de gældende bestemmelser for barsels-, fædre- og forældreorlov; opfordrer medlemsstaterne til i samråd med arbejdsmarkedets parter at genoverveje deres system for økonomisk kompensation for forældreorlov med henblik på at fastlægge et passende kompensationsniveau, der endvidere kan tilskynde mænd til at tage forældreorlov længere end den minimumsperiode, der er fastsat i direktivet;

24.  mener, at det for at sikre en kønsafbalanceret forening af arbejde med familieliv er nødvendigt at individualisere retten til orlov og indføre positiv særbehandling for at styrke fædrenes rolle;

25.  opfordrer Kommissionen og arbejdsmarkedets parter til at overveje at tilbyde en passende forlængelse af minimumsperioden for forældreorlov fra fire til mindst seks måneder for at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv;

26.  understreger, at bedre samordning, sammenhæng og bedre adgang til orlovsordninger (barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov) i medlemsstaterne fører til, at flere benytter sig af disse muligheder, og det sikrer en større samlet effektivitet; understreger i denne henseende, at et EU-direktiv om fædreorlov på to uger er uomgængeligt og presserende;

27.  understreger, at det er nødvendigt at forlænge den periode, hvor begge forældre har ret til at tage forældreorlov; opfordrer Kommissionen og arbejdsmarkedets parter til at forhøje den alder, barnet må have, for at der kan tages forældreorlov, og også at overveje, at forældre til børn med handicap eller langvarige sygdomme bør have mulighed for en orlov, der går ud over den lovpligtige alder, der er stadfæstet i direktivet;

28.  opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at tackle de mange hindringer for tilbagevenden til arbejdet efter en langvarig forældreorlov, så det undgås, at denne orlov bliver en fælde, der udstøder folk fra arbejdsmarkedet; minder i denne forbindelse om, at ligestilling mellem mænd og kvinder kun kan opnås gennem en rimelig fordeling af lønnet og ulønnet arbejde samt af arbejds-, familie- og omsorgsforpligtelserne;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser i retning af større konvergens, hvad angår udveksling af bedste praksis på området for balance mellem arbejdsliv og privatliv, og særligt fokusere på politikker, der kan hjælpe mødre til at komme ind på, forblive på og vende tilbage til arbejdsmarkedet, og på politikker, der kan få fædre til at deltage i familielivet og tage mere forældreorlov; tilskynder Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at overvåge og fremme disse foranstaltninger;

30.  mener med henblik på at nå Barcelona-målene at medlemsstaterne sammen med lovgivningsmæssige foranstaltninger til fremme af balance mellem arbejde og privatliv og økonomisk støtte fra forskellige EU-instrumenter bør fokusere på at indføre inklusiv, økonomisk overkommelig og tilgængelig offentlig eller privat børnepasning af høj kvalitet, der kan ydes fra det tidspunkt, hvor en forælder vender tilbage til arbejdsmarkedet, og særligt bør fokusere på familier, der er fattige eller risikerer social udstødelse;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at øge forældrenes bevidsthed om de fordele, som deltagelse i førskoleundervisnings- og børnepasningsordninger indebærer for såvel deres børn som dem selv; opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse udformningen af og adgangskriterierne for inklusive førskoleundervisnings- og børnepasningsordninger af høj kvalitet til de stadig mere forskelligartede arbejdsmønstre og derved hjælpe forældrene med at leve op til kravene på deres arbejdsplads eller finde et arbejde og samtidig fastholde et stærkt fokus på barnets tarv;

32.  mener, at en integreret tilgang til ligestilling mellem kønnene — herunder politikker til at overvinde stereotype kønsroller — og til balance mellem arbejdsliv og privatliv i alle fremtidige EU-initiativer ville bringe sammenhæng og gennemsigtighed i processen og bidrage til at sikre, at en ligelig balance mellem arbejdsliv og privatliv fremmes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at højne bevidstheden i samfundet om rettigheder og klagemuligheder med hensyn til forening af arbejdsliv og privatliv;

33.  anmoder Kommissionen om at måle den positive virkning af initiativer på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, hvad angår lige varetagelse af de familiære og hjemlige opgaver, og i den forbindelse også tage hensyn til de særlige omsorgsmæssige forpligtelser, der påhviler forældre med børn, som har et handicap, befinder sig i en afhængighedssituation eller tilhører ugunstigt stillede kategorier eller grupper;

o
o   o

34.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0068.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0218.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0207.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0351.
(5) http://www.oecd.org/gender/parental-leave-where-are-the-fathers.pdf
(6) https://www.eurofound.europa.eu/news/news-articles/social-policies/international-womens-day-2016-the-campaign-for-equality-continues
(7) Peter Moss i den 10. internationale revision af orlovsordninger og tilhørende forskning 2014, juni 2014, s. 39.
(8) https://www.cipd.co.uk/binaries/zero-hours-contracts_2013-myth-reality.pdf

Juridisk meddelelse