Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2228(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0153/2016

Indgivne tekster :

A8-0153/2016

Forhandlinger :

PV 25/05/2016 - 22
CRE 25/05/2016 - 22

Afstemninger :

PV 26/05/2016 - 6.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0235

Vedtagne tekster
PDF 229kWORD 116k
Torsdag den 26. maj 2016 - Bruxelles Endelig udgave
Fattigdom: et kønsperspektiv
P8_TA(2016)0235A8-0153/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv (2015/2228(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 8, 9, 151, 153 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig bestemmelserne om sociale rettigheder og ligestilling mellem kvinder og mænd,

–  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til EU’s vækststrategi Europa 2020 og navnlig dens målsætning om at nedbringe antallet af europæiske borgere, der lever under de nationale fattigdomsgrænser, med 25 % inden 2020 og dermed hjælpe over 20 mio. mennesker ud af fattigdom, og til behovet for fuldt ud at udbygge medlemsstaternes sociale sikringssystemer og pensionssystemer for at sikre passende indkomststøtte,

–  der henviser til Kommissionens sociale investeringspakke (SIP) fra 2013,

–  der henviser til Den Europæiske Socialfonds praksisfælleskab om integrering af kønsaspektet (GenderCop) og navnlig GenderCop's arbejdsgruppe om fattigdom og inklusion,

–  der henviser til artikel 7 i forordningen om fælles bestemmelser for strukturfondene for perioden 2014-2020,

–  der henviser til den årlige konference i 2014 i den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv,

–  der henviser til Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF,

–  der henviser til Kommissionens køreplan fra august 2015 om en ny start for at klare udfordringerne i forbindelse med balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier,

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2015 med titlen "Strategic engagement for gender equality 2016-2019" (strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) (SWD(2015)0278),

–  der henviser til resultaterne af EU's undersøgelse angående lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, som blev foretaget af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og offentliggjort den 17. maj 2013,

–  der henviser til sine beslutninger af 13. oktober 2005 om kvinder og fattigdom i Europa(1) og af 3. februar 2009 om ikke-forskelsbehandling på grundlag af køn og solidaritet mellem generationerne(2),

–  der henviser til sin holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. oktober 2010(3) med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/…/EU om ændring af direktivet om barselsorlov,

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om fattigdom blandt kvinder i Den Europæiske Union(4),

–  der henviser til sin beslutning af 5. april 2011 om prioriteringer og udkast til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder(5),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om situationen for kvinder, som nærmer sig pensionsalderen(6),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om enlige mødres situation(7),

–  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(8),

–  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2013 om 57. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (CWS) vedrørende afskaffelse og forebyggelse af alle former for vold mod kvinder og piger(9),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om den økonomiske krises indvirkning​​ på ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder(10),

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union i 2013(11),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015(12),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(13),

–  der henviser til den undersøgelse, der blev offentliggjort i april 2014, og som Kommissionen har igangsat: "Single parents and employment in Europe" (Enlige forældre og beskæftigelse i Europa),

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om opfyldelse af målsætningerne for fattigdomsbekæmpelse i lyset af husholdningernes stigende omkostninger og den vedlagte udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0040/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0153/2016),

A.  der henviser til, at det af seneste data fra Eurostat fremgår, at antallet af kvinder, der lever i fattigdom, konstant er højere end mænd, idet tallene er ca. 64,6 mio. kvinder og 57,6 mio. mænd(14); der henviser til, at dette viser, at fattigdom rammer mænd og kvinder forskelligt; der henviser til, at kvinder er særlig berørt af risikoen for fattigdom i EU-28 i 2014, og at andelen ligger på 46,6 % før sociale overførsler og 17,7 % efter sådanne overførsler; der henviser til, at fattigdommen blandt kvinder varierer meget mellem medlemsstaterne; der henviser til, at uanset hvor specifikke risikogrupperne er, f.eks. ældre kvinder, enlige kvinder, enlige forældre, lesbiske, biseksuelle, transkønnede kvinder og kvinder med handicap, er fattigdomsraterne blandt indvandrerkvinder og kvinder fra etniske mindretal de samme i hele Den Europæiske Union; der henviser til, at 38,9 % af den samlede befolkning og 48,6 % af de enlige kvinder i EU-28 er ikke i stand til at klare uventede udgifter; der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder rapporter, at kvinder udgør flertallet af verdens fattigste mennesker, og at antallet af kvinder, der lever i fattigdom i landdistrikterne er steget med 50 % siden 1975, at kvinder arbejder to tredjedele af verdens arbejdstider og frembringer halvdelen af verdens fødevarer, men de tjener kun 10 % af verdens indtægter og ejer mindre end 1 % af verdens formue;

B.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet, som opnås ved at øge den sociale og økonomiske velfærd, ikke alene gavner kvinder, men økonomien og samfundet som helhed; der henviser til, at målet om at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder går tilbage til Romtraktaten fra 1957;

C.  der henviser til, at regeringerne i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling forpligtede sig til at sikre, at alle drenge og piger gennemfører en fuld primæruddannelse; der henviser til, at Europa-Parlamentet i maj 2015 organiserede et arrangement med titlen "Styrkelse af kvinder og piger gennem uddannelse" i anledning af Den Internationale Kvindedag; der henviser til, at uddannelse, såvel formel som uformel, medvirker til at afskaffe marginalisering og flere former for forskelsbehandling ved at skabe dialog, åbenhed og forståelse mellem samfundene og ved at styrke marginaliserede samfund;

D.  der henviser til, at i recessionstider står personer, der i forvejen er i risiko for at leve i fattigdom og som i højere grad er kvinder, i en sårbar situation vedrørende beskæftigelsesmuligheder og social sikring, især individer i grupper, der udsættes for flere former for forskelsbehandling; der henviser til, at det af EU's LGBT-undersøgelse fremgår, at lesbiske og transkønnede kvinder løber en uforholdsmæssigt stor risiko for forskelsbehandling på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, hvad angår beskæftigelse (19 %), uddannelse (19 %), boligforhold (13 %), sundhedsvæsen (10 %) og adgang til sociale tjenester (8 %); der henviser til, at dette medfører uforholdsmæssigt store risici for deres økonomiske og sociale velfærd;

E.  der henviser til, at de sparepolitikker, der kræves af Kommissionen, og som gennemføres af medlemsstaterne, har lagt sig til virkningerne af den økonomiske krise i de seneste år og øget ulighederne og især ramt kvinder, hvilket har forværret fattigdommen blandt kvinder og i højere grad udelukket dem fra arbejdsmarkedet; der henviser til, at netværket af offentlige tjenester og infrastruktur for pasning af børn, ældre og syge samt levering af gratis offentlige serviceydelser af høj kvalitet, er blevet reduceret;

F.  der henviser til, at familier med enlige forsørgere er i større risiko for at blive ramt af fattigdom eller social udstødelse (49,8 % mod 25,2 % af de gennemsnitlige husstande med børn, selvom der er store forskelle mellem landene)(15); der henviser til, at i 56,6 % af familierne med enlige forsørgere i EU i 2014, var eneforsørgeren en kvinde, ifølge Eurostat; der henviser til, at fattigdom har stor indflydelse på den personlige udvikling og opdragelsen af børn, og at virkningerne kan vare hele livet; der henviser til, uddannelseskløften mellem børn fra forskellige socioøkonomiske baggrunde er blevet større (i 11 lande modtager kun 15 % af børn mellem 0 og 3 år førskoleundervisning og børnepasning); der henviser til, at der er en stærk sandsynlighed for, at fattigdom arves over flere generationer; der henviser til, at mangel på uddannelse af god kvalitet er en faktor, som i væsentlig grad øger risikoen for børnefattigdom og social udstødelse af børn, og at en række faktorer relateret til familielivet — f.eks. mangel på stabilitet, vold eller dårlig boligforhold — i betydelig grad øger risikoen for skolefrafald;

G.  der henviser til, at kvinder, som lever i landdistrikter, er særlig hårdt ramt af fattigdom; der henviser til, at mange kvinder, der bor i landdistrikter, hverken er registreret på arbejdsmarkedet eller er registreret som arbejdsløse; der henviser til, at arbejdsløsheden blandt kvinder i landdistrikterne er meget høj, og de, der er i beskæftigelse, har meget lave indtægter; der henviser til, at kvinder i landdistrikterne har begrænset adgang til uddannelse, tidlig påvisning af kræft og sundhedspleje i almindelighed;

H.  der henviser til, at et liv i risiko for fattigdom fører til social udstødelse og manglende deltagelse i samfundslivet vedrørende uddannelse, adgang til retssystemet, livslang læring, primære sundhedsydelser, anstændige boligforhold, sund ernæring, vand og energi, deltagelse i kulturlivet, adgang til informationer, sport og offentlig transport; der henviser til, at investering i politikker til støtte for kvinder også forbedrer deres familiers levevilkår, navnlig deres børns;

I.  der henviser til, at lønforskellen mellem kvinder og mænd er 16,3 %, og at de atypiske og fleksible former for arbejdskontrakter også berører kvinder mere end mænd;

J.  der henviser til, at kvinder, der ønsker at etablere egen virksomhed, meget ofte har vanskeligt ved at få adgang til kredit, idet de traditionelle finansielle formidlere tøver med at yde lån, da de anser kvindelige iværksættere for at være mere udsatte for risici og mindre tilbøjelige til at få deres virksomheder til at vokse og til at foretage rentable investeringer;

K.  der henviser til, at kvinder ofte er beskæftiget som hushjælp og i mange tilfælde ikke er omfattet af de nationale arbejdsretlige bestemmelser; der henviser til, at især papirløse kvinder risikerer at blive tvunget til at arbejde og blive udnyttet på denne måde;

L.  der henviser til, at kvinder oftere end mænd har ansvaret for at pleje ældre, syge, plejekrævende familiemedlemmer og børn, og at de stiller deres karriere i bero mere regelmæssigt, hvilket resulterer i lavere deltagelse og lange perioder med inaktivitet på arbejdsmarkedet; der henviser til, at risikoen for fattigdom reduceres gennem indførelse af sociale tjenesteydelser og faciliteter af høj kvalitet til overkommelige priser, hvad angår førskoleundervisning og børnepasning eller pleje af andre plejekrævende personer, herunder ældre; der henviser til, at kun få medlemsstater har nået eller overskredet de såkaldte Barcelonamål, der må anses som afgørende for at nærme sig en ligelig fordeling af omsorgsforpligtelserne;

M.  der henviser til, at i betragtning af de tværgenerationelle aspekter af fattigdom er en indsats over for piger og unge kvinder, der risikerer social udstødelse og fattigdom, af central betydning for at tackle feminiseringen af fattigdommen;

N.  der henviser til, at i hele EU-27 er 34 % af enlige mødre i den arbejdsdygtige alder i risiko for at blive ramt af fattigdom, mens tallet er 17 % for andre familier i den arbejdsdygtige alder med børn;

O.  der henviser til, at pensionsrettighedsforskellen mellem mænd og kvinder i gennemsnit ligger på 39 % som følge af de ubalancer, der skabes af vedvarende uligheder med hensyn til løn, adgang til beskæftigelse, forskelsbehandling, og lønforskellen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet; der henviser til, at pensionsforskellen udgør en hindring for kvinders økonomiske uafhængighed og er en af årsagerne til, at kvinderne lever under fattigdomsgrænsen, når de bliver ældre; der henviser til, at det er nødvendigt at sikre lige adgang til anstændige pensionsordninger for kvinder; der henviser til, at den kønsbestemte pensionsforskel faldt i perioden 2006-2012 i de medlemsstater, der har gennemført direktiv 2006/54/EF(16);

P.  der henviser til, at den stigende risiko for fattigdom hænger nøje sammen med de budgetnedskæringer, der har ramt uddannelse, sociale sikringsordninger og plejeydelser; fremhæver, at kvinder og børn er blevet hårdest ramt af krisen og de spareforanstaltninger, der er blevet truffet i flere europæiske lande;

Q.  der henviser til, at kvinder er en vigtig drivkraft for økonomisk og social udvikling, og at en god uddannelse er en af de mest effektive strategier for succes på arbejdsmarkedet og for at bryde ud af fattigdommens onde cirkel; der henviser til, at den betydelige økonomiske byrde for ikke-gratis uddannelse (direkte og indirekte omkostninger) udgør en væsentlig hindring for at mennesker, der lever i fattigdom, kan blive bedre kvalificeret; der henviser til, at piger klarer sig bedre end drenge i skolen, men ofte støder de på større vanskeligheder eller er forhindret i at omsætte denne uddannelsesmæssige succes fuldt ud i deres arbejdsliv på grund af pres fra familien eller andre former for pres;

R.  der henviser til, at de udbredte stereotyper i samfundet, der har rod i patriarkalske systemer, og som tillægger kvinder en underordnet rolle i samfundet, bidrager til feminisering af fattigdommen; påpeger, at disse stereotyper udvikles i barndommen, og at de giver sig udslag i valget af uddannelse og på arbejdsmarkedet; der henviser til, at kvinder er stadig alt for ofte begrænset til "kvindevenlige" opgaver, som de stadig ikke får ordentlig betaling for, og de er stadig underrepræsenteret på områder som matematik, videnskab, erhvervsliv, ikt og ingeniørfag samt i ledende stillinger; der henviser til, at disse stereotyper i kombination med de mandsdominerede sektorer er normative i lønfastsættelsen og fører til kønsbaseret forskelsbehandling;

S.  der henviser til, at EU 2020-strategien, der sigter på at gøre Europa til en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi, indebærer ambitiøse mål, herunder målet om en beskæftigelsesfrekvens på 75 % og målet om at bringe mindst 20 millioner mennesker uden for risiko for fattigdom og social udstødelse inden 2020; der henviser til, at et af Europa 2020-strategiens mål er at reducere andelen af unge, der forlader skolen for tidligt, til under 10 %;

T.  der henviser til, at et af Europa 2020-strategiens mål er at sikre, at 40 % af de 30-34-årige modtager en universitetsuddannelse, og at den nuværende andel til sammenligning er 37,9 %; der henviser til, at gennemsnittet for kvinder er nået op over 42,3 %, mens det for mænd ligger på 33,6 %;

U.  der henviser til, at opfyldelse af Europa 2020-strategiens mål om fattigdomsbekæmpelse, som er et af strategiens fem målbare mål, kræver en betydelig fornyet politisk indsats; der henviser til, at disse mål kun kan nås, hvis de fattigdomsbekæmpende politikker omfatter et stærkt kønsaspekt, og hvis der vedtages nationale politikker til beskyttelse af kvinder, navnlig mod fattigdom;

V.  der henviser til, at fattigdom og social udstødelse samt kvinders økonomiske afhængighedsrate kan udgøre faktorer, der forværrer situationen for ofre for vold mod kvinder, og at det omvendte også er tilfældet, da vold har konsekvenser for kvinders sundhed og ofte fører til, at de mister deres arbejde og bliver ramt af hjemløshed, social udstødelse og fattigdom; der henviser til, at dette omfatter uforholdsmæssig stor sårbarhed over for menneskehandel og seksuel udnyttelse; der endvidere henviser til, at mange kvinder, der lider under denne form for vold, fortsat lever med deres mishandlere, eftersom de er økonomisk afhængige;

W.  der henviser til, at ligestilling er et våben til bekæmpelse af fattigdom blandt kvinder, fordi det har positive konsekvenser for produktivitet og økonomisk vækst og fører til, at et øget antal kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, hvilket igen har mange sociale og økonomiske fordele;

Fattigdom og balance mellem arbejds- og privatliv

1.  understreger den afgørende rolle, som offentlige tjenester af høj kvalitet spiller i bekæmpelsen af fattigdom, især fattigdom blandt kvinder, eftersom kvinder er mere afhængige af disse tjenester;

2.  understreger behovet for at tilskynde og forpligte mænd til at fremme ligestilling mellem kønnene inden for alle områder og på alle niveauer af arbejdsmarkedet;

3.  mener, at medlemsstaterne bør prioritere spørgsmålet om at forene privatliv og arbejdsliv ved at indføre familievenlige arbejdsvilkår såsom fleksible arbejdstider og mulighed for telearbejde; bemærker, at manglen på økonomisk overkommelige børnepasningsordninger af høj kvalitet og pleje til omsorgsafhængige personer og ældre og navnlig til vuggestuer, børnehaver og langtidspleje, bidrager til social udstødelse, kønsbestemt beskæftigelsesgab, lønforskelle og pensionsforskelle; understreger, at lige adgang til førskoleundervisning af høj kvalitet, økonomisk overkommelige pasningsordninger, formel, uformel og ikke-formel uddannelse og familiestøttetjenester er afgørende for at tilskynde kvinder til at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet, sikre lige muligheder og bryde fattigdomscirklen, da dette bidrager til at kvinder bliver mere selvstændige og erhverver de kvalifikationer, der kan bidrage til at sikre beskæftigelse;

4.  beklager de krisepolitikker, som sammen med den økonomiske krise bidrager til at øge omfanget af fattigdom, navnlig blandt kvinder;

5.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udvikle og anvende de tilgængelige finansielle instrumenter, herunder den sociale investeringspakke, for at opfylde Barcelonamålene; opfordrer i denne forbindelse til, at Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bruges optimalt, til, at der i anvendelsen af sociale investeringer og af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) lægges vægt på oprettelse af offentlige og private faciliteter for pasning af og bistand til børn og andre afhængige personer; foreslår Kommissionen at afsætte specifikke ressourcer gennem en medfinansieringsmekanisme til at skabe incitamenter på bestemte områder, hvor der er mangel på førskoleundervisnings- og børnepasningsordninger, og hvor kvindernes beskæftigelsesprocent er meget lav.

6.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre politikker, der kan beskytte, forbedre og fremme gratis offentlige tjenester af høj kvalitet, navnlig inden for sundhed, uddannelse, social sikkerhed og retssystemet; påpeger, at det er af afgørende betydning, at de offentlige tjenester råder over de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til at opfylde deres målsætninger;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at fremme muligheden for at forene arbejds- og familieliv og dermed give kvinder, specielt dem, der er truet af fattigdom, mulighed for at fortsætte deres karriereforløb på heltidsbasis eller, hvis de foretrækker det, at få adgang til deltidsbeskæftigelse eller arbejde med fleksible arbejdstider;

8.  opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at iværksætte et omfattende lovgivningsinitiativ med henblik på at opfylde behovene for både mødre og fædre vedrørende de forskellige typer orlov, herunder barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov og plejeorlov, navnlig for at hjælpe mænd til at spille en aktiv rolle som fædre, muliggøre en mere retfærdig fordeling af de familiemæssige forpligtelser og give kvinder lige muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet, hvilket igen vil gøre dem mere økonomisk uafhængige; er opmærksom på, at nogle medlemsstater allerede har vedtaget lovgivning om dette emne, der rækker ud over bestemmelserne i EU-retten; opfordrer medlemsstaterne til at indføre lovgivning for at beskytte eller øge barsels-, fædre- og forældreorlovsrettighederne; understreger, at i 2010 var kun 2,7 % af de personer, der gjorde brug af retten til forældreorlov, mænd, hvilket understreger behovet for konkrete handlinger til at sikre forældreorlov;

9.  gentager sin skuffelse over tilbagetrækningen af direktivet om barselsorlov efter flere års bestræbelser på at komme ud af den fastlåste situation og sikre en bedre beskyttelse af de europæiske borgere; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et nyt forslag og indføre en obligatorisk ret til betalt fædreorlov; mener, at der må træffes særlige foranstaltninger i alle medlemsstater for at forbedre balancen mellem arbejds- og privatliv for kvinder; opfordrer Kommissionen til i det europæiske semester at indarbejde en stærkere social dimension samt målene for ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen;

10.  glæder sig over forslaget om at indføre plejeorlov, som dette er planlagt i Kommissionens køreplan for et nyt afsæt, med henblik på at klare udfordringerne i forbindelse med balancen mellem arbejds- og familieliv for erhvervsaktive familier;

Fattigdom og arbejde

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i lyset af målene for Europa 2020-strategien at gennemføre politikker til fremme af kvinders beskæftigelse og integrering på arbejdsmarkedet for visse socialt marginaliserede grupper af kvinder, at styrke og forbedre uddannelse, at investere mere i uddannelse og oplysningskampagner samt at sikre, at kvalifikationerne tæller i den efterfølgende integration af kvinder på arbejdsmarkedet og heri lægge særlig vægt på livslang læring, da det giver kvinder de nødvendige færdigheder til at få beskæftigelse af høj kvalitet og mulighed for at omkvalificere sig inden for den til stadighed omskiftelige situation på arbejdsmarkedet; opfordrer til en indsats for at føre kampagne for STEM-fagene over for unge piger for herigennem på et tidligt tidspunkt at opbløde de eksisterende kønsstereotypiske uddannelsesvalg og bekæmpe de langvarige forskelle med hensyn til beskæftigelse og løn; opfordrer til udvikling af prismæssigt overkommelige offentlige pasningsordninger, fleksible arbejdstidsordninger, der ikke skal være usikre, og som gavner både kvinder og mænd, og foranstaltninger til at bekæmpe kønsopdelingen af mænd og kvinder, hvad angår beskæftigelse og sektorer, herunder i erhvervslivet og hvad angår ansvarsfulde stillinger;

12.  understreger, at adgang til kredit, finansielle tjenester og rådgivning er afgørende for at hjælpe kvinder, der oplever social udstødelse, med at blive iværksættere, og for at øge andelen af kvinder i sektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til at forbedre adgangen til finansiering for kvinder, der ønsker at starte egen virksomhed eller lancere investeringsprojekter, til at fremme kvindelige iværksætterinitiativer, da dette bidrager til en generel økonomisk og social udvikling, samt lette adgangen til kredit og herunder også med mikrokreditinstrumenter, især med hensyn til sårbare kvinder, der udsættes for mangeartet forskelsbehandling, samt til at udvikle programmer for selvstændig og stabil beskæftigelse; understreger i denne forbindelse betydningen af udveksling og fremme af bedste praksis, mentorordninger, kvindelige rollemodeller og andre former for støtte til arbejdsløse kvinder;

13.  understreger den afgørende betydning af at: - reformere de makroøkonomiske politikker og social- og arbejdsmarkedspolitikkerne og tilpasse dem politikkerne for ligestilling mellem kvinder og mænd for at sikre kvinder økonomisk og social retfærdighed; - genoverveje metoderne til opgørelse af fattigdomsprocenten og udvikle strategier til fremme af retfærdig fordeling af velstanden;

14.  bemærker, at kvinder oftere er ansat i usikre og lavt betalte job og på ikke-standardmæssige ansættelseskontrakter; påpeger, at en anden facet af usikre job er udbredelsen af ufrivilligt deltidsarbejde, som medvirker til fattigdomsrisikoen, og som er vokset fra 16,7 % til 19,6 % af den samlede beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at bekæmpe sort arbejde, usikre job og misbrug af atypiske kontraktformer, herunder i nogle medlemsstater ansættelser uden noget fast timetal; fremhæver det store omfang af sort arbejde, som udføres af kvinder, og som indvirker negativt på deres indkomst og socialsikringsdækning og -beskyttelse og har negativ indvirkning på EU's BNP; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overveje at gennemføre Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) henstillinger om at mindske udbredelsen af usikre ansættelsesforhold(17), f.eks. ved at undersøge og begrænse de tilfælde, hvor det er muligt at anvende usikre ansættelseskontrakter, og ved at indskrænke det tidsrum, i hvilket arbejdstagere kan ansættes på sådanne på hinanden følgende kontrakter, hvorefter de bør tilbydes en tidsubegrænset kontrakt;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at overvåge rettighederne for kvindelige arbejdstagere, som i stigende grad arbejder i lavtlønsjob og er ofre for forskelsbehandling;

16.  gør opmærksom på, at der er nye kategorier af kvinder, der lever i fattigdom, bestående af unge kvinder i beskæftigelse, og som derfor tvinger en stor del unge kvindelige studerende ud i et usikkert arbejdsliv med en indtægt, som sjældent bringer dem op over fattigdomsgrænsen (de "nye fattige");

17.  gentager sin anmodning til Kommissionen om en revision af den eksisterende lovgivning for at lukke løngabet og reducere pensionsforskellene mellem mænd og kvinder; noterer sig, at foranstaltninger til forøgelse af løngennemsigtighed er afgørende for at lukke løngabet mellem mænd og kvinder, og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Kommissionens henstilling af 7. marts 2014 om styrkelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder gennem åbenhed, og herunder indføre omvendt bevisbyrde, når det kommer til bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen;

18.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af, hvordan procedurer vedrørende den officielle anerkendelse af en persons kønsskifte eller manglen på sådanne procedurer påvirker transkønnede personers stilling på arbejdsmarkedet, navnlig deres adgang til beskæftigelse, lønniveau, karriereudvikling og pension;

19.  bemærker med bekymring, at kvinder ofte modtager pensioner, der kun lige er på mere end eksistensminimummet, og bemærker, at der er forskellige grunde hertil, som at de f.eks. har haft afbrud i deres arbejdsliv eller har standset det helt for at tage sig af deres familie, at de har haft deltidskontrakter i hele deres arbejdsliv, eller at de har arbejdet ulønnet for deres ægtefælle og derfor ikke har bidraget til en social sikringsordning, hvilket navnlig ses inden for handel og landbrug;

20.  glæder sig over, at det er Kommissionens opfattelse, at "lige løn for lige arbejde" er et af de vigtigste indsatsområder i sin nye strategi for ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at vedtage en meddelelse om en "ny strategi for kønsligestilling og kvinders rettigheder efter 2015", således at målene og politikkerne kan gennemføres effektivt;

21.  anmoder medlemsstaterne om at sørge for, at enhver, der midlertidigt har afbrudt sit arbejdsforløb for at tage sig af opdragelse af børn eller pleje af ældre, får mulighed for at vende tilbage på arbejdsmarkedet med ret til at vende tilbage til sin tidligere stilling og med ret til forfremmelse;

22.  opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af mindsteindkomstordningerne i EU og til at overveje yderligere foranstaltninger, hvor der tages hensyn til de økonomiske og sociale forhold i de enkelte medlemsstater, samt at foretage en vurdering af, om ordningerne sætter husstandene i stand til at opfylde basale personlige behov; opfordrer på ny medlemsstaterne til at indføre en national minimumspension, der ikke kan ligge under fattigdomsgrænsen;

23.  påpeger, at pensionerede kvinder er den mest sårbare gruppe, og at de ofte lever i eller risikerer fattigdom; opfordrer medlemsstaterne til at betragte spørgsmålet om en reduktion af den kønsbestemte pensionsforskel som et økonomisk mål; opfordrer medlemsstaterne til at reformere deres pensionsordninger med det formål altid at sikre passende pensioner for alle med henblik på at lukke pensionskløften; mener, at instrumenter til fjernelse af pensionsforskellen omfatter tilpasning af pensionsordninger for at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd samt tilpasning til uddannelse, karriereplanlægning, forældreorlovsordninger og andre støttetjenester for forældre; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indrømme delte pensionsrettigheder i tilfælde af skilsmisse og juridisk separation i overensstemmelse med nærhedsprincippet; bemærker, at arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger i stigende grad forvaltes i overensstemmelse med forsikringsprincipper, og at dette kan give anledning til mange forskelle, hvad angår social beskyttelse(18); understreger, at Den Europæiske Unions Domstol klart har givet udtryk for, at arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger skal betragtes som løn, og at princippet om ligebehandling således også finder anvendelse på disse ordninger;

Fattigdom: generelle henstillinger

24.  fremhæver, at mennesker, der lever i fattigdom, ofte betaler en højere enhedspris end mere velstillede mennesker for de samme varer og tjenesteydelser, som er nødvendige for deres sociale og økonomiske overlevelse, navnlig telekommunikation, energi og vand; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med leverandører og operatører om udvikling af støtteordninger og sociale takster for de dårligst stillede i samfundet, navnlig for så vidt angår vand- og energiforsyning, for derved at udrydde energifattigdom i husholdningerne;

25.  gentager den rolle, som uddannelse spiller i bekæmpelse af kønsstereotyper rolle og selvstændiggørelse af kvinder og piger på de sociale, kulturelle og politiske områder og i videnskabelige karrierer og med hensyn til at sætte en stopper for fattigdomscyklusser gennem kvinders deltagelse i sektorer, hvor de har været underrepræsenteret såsom videnskab, teknologi, ingeniørfaget og iværksætterbranchen, og opfordrer Kommissionen til at indarbejde erhvervsuddannelsesmål for kvinder i de landespecifikke henstillinger; understreger betydningen af ikke-formel uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at medtage investeringerne i uddannelse af piger og kvinder med sigte på at øge deres potentiale som en integrerende del af deres økonomier og genopretningsplaner; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde på at støtte unge kvinder i overgangen fra formel uddannelse til arbejdsmarkedet; understreger behovet for, at alle uddannelsesinstitutioner viderebringer demokratiske værdier med henblik på at fremme tolerance, aktivt medborgerskab, social ansvarlighed og respekt for forskelle relateret til køn, mindretal og etniske og religiøse grupper; gør opmærksom på betydningen af idræt og idrætsundervisning for overvindelsen af fordomme og stereotyper og potentialet med hensyn til at hjælpe socialt udsatte unge tilbage på ret kurs;

26.  udtrykker bekymring over, at kvinder, som har børn, bliver forskelsbehandlet på arbejdspladserne, fordi de er mødre, og ikke fordi deres arbejdsmæssige præstationer er ringere end deres kollegers; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til aktivt at fremme et positivt billede af mødre som arbejdstagere og bekæmpe det fænomen, at kvinder straffes for at være mødre, et fænomen som er dokumenteret i en række forskningsresultater;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at struktur- og investeringsfonde, især Den Europæiske Socialfond (ESF) samt Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, bruges til uddannelse og erhvervsuddannelse for at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet og bekæmpe arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse af kvinder; fremhæver, at andelen på 20 % af midlerne fra ESF, der er afsat til foranstaltninger til social inklusion og projekter med social innovation, kan bruges mere aktivt på at støtte initiativer såsom små lokale projekter rettet mod at styrke kvinder, der lever i fattigdom og oplever social udstødelse; henstiller indtrængende til medlemsstaterne at iværksætte flere informationskampagner om mulighederne for at deltage i EU-finansierede projekter;

28.  efterlyser finansieringsmekanismer, der giver et incitament til at opnå lige repræsentation på områder, hvor der er ubalancer mellem kønnene, og understreger, at der er behov for kønsopdelte data for bedre at forstå situationen for piger, drenge, mænd og kvinder og dermed bedre at kunne tilvejebringe mere effektive modforanstaltninger mod ubalancer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en oversigt opdelt efter køn og alder over deltagelsen i europæiske mobilitetsprogrammer på uddannelsesområdet såsom Erasmus+, Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne;

29.  minder navnlig om, at indvandreres og flygtninges børn, både drenge og piger, har ret til uddannelse, og at dette er en af de vigtige prioriteter i de europæiske samfund; understreger derfor, at der bør træffes hasteforanstaltninger på området for uddannelse af migranter på både EU-plan og på nationalt plan i lyset af den fortsatte migrantkrise; understreger, at uddannelse er nøglen til integration og ansættelsesegnethed, og at hvis det ikke lykkes de nationale uddannelsessystemer at tage denne udfordring op, kan det fremkalde yderligere kulturel adskillelse og gøre de sociale kløfter dybere; påpeger, at adgang til undervisning, såvel i flygtningelejre som i værtskommuner, som opfylder de nødvendige kvalitetsstandarder og er ledsaget af sproglig og psykologisk støtte, ikke må undermineres af bureaukratiske og administrative anliggender vedrørende anerkendelse af flygtningestatus;

30.  fremhæver de frivillige organisationers og servicesektorens bidrag på dette område og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at støtte deres indsats; minder om det store engagement, som kvinderne udviser i frivillig uddannelse og andre aktiviteter såsom ved at støtte og forbedre uddannelsesmuligheder f.eks. for flygtninge og dårligt stillede børn;

31.  der henviser til, at konsekvenserne af fattigdom og social udstødelse for børn kan vare hele livet og føre til fattigdom på tværs af generationerne; understreger, at i alle medlemsstater er risikoen for fattigdom og social udstødelse blandt børn tæt forbundet med uddannelsesniveauet hos deres forældre, navnlig mødrenes, med forældrenes stilling på arbejdsmarkedet, deres sociale situation og den støtte til familier, som medlemsstaterne yder; anbefaler, at medlemsstaterne sikrer, at alle unge har adgang til gratis offentlig uddannelse af høj kvalitet uanset alder, herunder i den tidlige barndom; understreger betydningen af uddannelsesmæssig vejledning til børn med henblik på at give dem mulighed for at udnytte deres potentiale fuldt ud; understreger behovet for med målrettede programmer at støtte den løbende uddannelse af teenagemødre, der forlader skolen for tidligt, hvilket er et første skridt hen imod fattigdom; understreger behovet for at indføre en række omfattende foranstaltninger til bekæmpelse af børnefattigdom og fremme af børns velfærd på grundlag af tre søjler: - adgang til tilstrækkelige ressourcer og forening af arbejds- og familieliv; - adgang til kvalitetsydelser; - børns deltagelse i beslutninger, der påvirker dem, samt i kultur-, fritids- og sportsaktiviteter; gentager, at det er nødvendigt at sikre lettere adgang til oplysninger på lige betingelser, især med hensyn til social sikring, livslang læring, sundhedspleje og adgang til økonomisk støtte;

32.  understreger, at medlemsstaternes manglende anerkendelse af LGBTI-personer fører til lavere indkomst og højere leveomkostninger for LGBTI-personer, hvilket øger risikoen for fattigdom og social udstødelse; mener, at lovgivning om ligebehandling er et afgørende instrument til at bekæmpe fattigdom som følge af marginalisering og diskriminering mod seksuelle og kønsidentitetsbaserede mindretal; opfordrer Rådet til i denne forbindelse at vedtage forslaget fra 2008 om et direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; opfordrer endvidere til eksplicit inddragelse i enhver kommende omarbejdning af ligestillingsdirektiverne af et forbud mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet; er fortsat bekymret over, at vidensniveauet om rettigheder er lavt og kendskabet til de organer og organisationer, der tilbyder støtte til ofre for forskelsbehandling, er ringe; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til nøje at overvåge effektiviteten af de nationale klageorganer og -procedurer;

33.  opfordrer til fuldstændig gennemførelse af direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og til, at dette ændres, således at der indføres et krav til virksomheder om at udarbejde foranstaltninger eller planer om ligestilling mellem kønnene, herunder tiltag om afskaffelse af kønsopdeling, udvikling af lønsystemer samt foranstaltninger til at støtte kvinders karrierer;

34.  fremhæver på ny betydningen af en vis skoling i økonomiske og finansielle forhold i en ung alder, da det har vist sig at forbedre den økonomiske beslutningstagning senere i livet, herunder forvaltningen af udgifter og indtægter; anbefaler udveksling af bedste praksis og fremme af uddannelsesprogrammer rettet mod kvinder og piger i sårbare grupper og marginaliserede befolkningsgrupper, der risikerer fattigdom og social udelukkelse;

35.  bemærker, at fraværet af en partners indkomst kan være en vigtig faktor, der bidrager til at skabe en fattigdomsfælde og føre til social udstødelse af kvinder; noterer sig de ofte usikre situationer, som enker og fraskilte kvinder og enlige mødre lever i, når dommerne har tilkendt dem forældremyndigheden over børn, og mener, at det er nødvendigt at fastsætte et tilstrækkeligt underholdningsbidrag; bemærker, at manglende betaling af underholdsbidrag kan kaste enlige mødre ud i fattigdom; understreger, at fraskilte kvinder er udsat for forskelsbehandling og fattigdom, og at dette er bevis for, at kvinder endnu ikke er fuldt økonomisk uafhængige, hvilket også peger på, at der er behov for en yderligere indsats på arbejdsmarkedet og for at mindske lønforskellene mellem mænd og kvinder;

36.  understreger, at indsamlingen af data om husstandenes udgifter og indtægter skal suppleres af individualiserede data for at tage højde for kønsbaserede uligheder i familierne;

37.  understreger, at den makroøkonomiske politik skal være forenelig med social lighed; gentager, at de finansielle institutioner som ECB og de nationale centralbanker bør tage hensyn til sociale konsekvenser, når de udarbejder deres modeller og træffer beslutninger om makroøkonomiske monetære politikker eller fastlægger strategier for finansielle tjenesteydelser;

38.  gentager sin støtte til initiativet til at udarbejde et vejledende referencebudget og opfordrer Kommissionen til at medtage kønsspecifikke aspekter ved udformningen af det, herunder kønsbestemte uligheder i husholdningerne;

39.  understreger på ny behovet for at forske i hjemløshed blandt kvinder og dens årsager og bevæggrunde, eftersom fænomenet er utilstrækkeligt belyst i de data, der er til rådighed; bemærker, at kønsspecifikke elementer, som der skal tages hensyn til, omfatter kønsbaseret økonomisk afhængighed, midlertidig indkvartering og undgåelse af sociale tjenester;

40.  understreger, at vold mod kvinder fortsat er et stort problem i EU, og at der er et presserende behov for at inddrage gerningsmændene i foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod kvinder uanset deres alder, uddannelse, indkomstniveau eller position i samfundet, og at voldens betydning for risikoen for marginalisering, fattigdom og social udstødelse er konstant stigende; påpeger, at kvinders økonomiske uafhængighed spiller en vigtig rolle for deres mulighed for proaktivt at slippe ud af en situation med kønsbaseret vold; opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sikre de sociale beskyttelsessystemer, der sikrer sociale rettigheder for kvinder, som er ofre for en eller anden form for vold, vold i hjemmet, handel eller prostitution, og til at træffe foranstaltninger til at reintegrere dem på arbejdsmarkedet og i denne forbindelse også gøre brug af instrumenter såsom Den Europæiske Socialfond; understreger nødvendigheden af bedre adgang til informationer, når det drejer sig om juridisk bistand til ofre for vold;

41.  fremhæver nødvendigheden af konsekvent at bekæmpe vold i hjemmet, særligt over for kvinder; påpeger, at kvinders økonomiske uafhængighed spiller en vigtig rolle for deres liv og deres mulighed for at slippe ud af en situation med vold i hjemmet, og at kvinder, der har opbrugt deres betalte orlov, risikerer at miste deres arbejde og økonomiske uafhængighed; påpeger, at Australiens og USA's nylige indførelse af orlov på grund af vold i hjemmet har givet mange arbejdstagere beskyttelse i beskæftigelsen, mens de tager sig af konsekvenserne af vold i hjemmet, for eksempel ved at give de berørte personer tid til lægebesøg, retsmøder og andre ting, der er nødvendige i sådanne situationer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge gennemførligheden og de mulige konsekvenser af at indføre et system med betalt orlov for ofre for og overlevende fra vold i hjemmet, hvor manglende betalt ferie er en hindring for, at ofrene kan bevare deres beskæftigelse, mens de stabiliserer deres privatliv; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger til at øge bevidstheden om problemet med vold i hjemmet, til at hjælpe ofrene for denne vold og udbrede større kendskab til fænomenet og til at forsvare deres rettigheder og beskytte deres økonomiske uafhængighed;

42.  gentager sin opfordring til EU og alle medlemsstaterne til at undertegne og ratificere Istanbulkonventionen og ser meget gerne et hurtigt initiativ med henblik på at udarbejde et EU-direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder; opfordrer endnu en gang Kommissionen til at fremlægge en europæisk strategi mod kønsbaseret vold og indføre et europæisk år for bekæmpelse af kønsbaseret vold;

43.  mener, at det er nødvendigt at arbejde proaktivt for at afhjælpe vold mod kvinder ved at målrette normer, der forherliger vold; understreger, at stereotyper og strukturer, som er grundlaget for mænds vold mod kvinder, skal bekæmpes med proaktive tiltag gennem kampagner og løbende undervisning om machokulturer på nationalt plan;

44.  påpeger, at nye teknologier bør betragtes som et grundlæggende redskab til at skabe nye job og en mulighed for at få kvinder ud af fattigdommen;

45.  tilskynder medlemsstaterne til i samarbejde med regionale og lokale myndigheder at bidrage til at forbedre livskvaliteten for kvinder i landdistrikterne for at mindske risikoen for fattigdom og ser gerne, at de tilbyder uddannelsesprogrammer af høj kvalitet, som sigter mod at selvstændiggøre kvinder i landdistrikterne, samt sikrer gode arbejdsvilkår og en anstændig indkomst for denne gruppe; opfordrer medlemsstaterne til at skabe kvalitetsorienterede kommunale, sociale og offentlige infrastrukturer med henblik på at forbedre levevilkårene i landdistrikterne;

46.  mener, at mange aspekter af fattigdom, især kvinders fattigdom, fortsat er ukendte, f.eks. udelukkelse af kvinder fra adgang til kultur og deltagelse i samfundet, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at yde den støtte, der er nødvendig for at sikre, at alle kvinder har adgang til kultur, sport og fritidsaktiviteter, idet der bør lægges særlig vægt på kvinder, der lever i fattigdom, kvinder med handicap og indvandrerkvinder; mener, at de eksisterende indikatorer for alvorlige materielle afsavn udelukke faktorer som adgang til kultur og deltagelse i samfundet og derfor giver en ufuldstændig forståelse af fattigdom; ser gerne, at der udvikles flere indikatorer, der kan bruges til at vurdere udstødelse i form af manglende social, kulturel og politisk deltagelse og navnlig indflydelsen heraf på den onde cirkel af fattigdom samt virkningerne over flere generationer;

47.  bemærker, at handicappede kvinder ofte diskrimineres, når det gælder familie og uddannelse, at deres beskæftigelsesmuligheder er begrænsede, og at de sociale ydelser, de modtager, ikke er tilstrækkelige til at forhindre dem i at blive fattige; understreger i denne forbindelse, at medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder bør yde handicappede kvinder den særlige pleje, de har behov for til at udøve deres rettigheder, og de bør tilbyde tiltag, der kan støtte deres integration på arbejdsmarkedet gennem yderligere støtteforanstaltninger, især hvad angår uddannelse og erhvervsuddannelse;

48.  opfordrer til en mere ambitiøs indsats for at bekæmpe energifattigdom, der i uforholdsmæssig høj grad rammer enlige kvinder, enlige forældre og husholdninger med et kvindeligt familieoverhoved; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en definition af energifattigdom, som tager hensyn til kønsspecifikke aspekter af fænomenet, og medtage den i den kommende omarbejdning af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne; fremhæver betydningen af lokale energiinitiativer såsom kooperativer, hvad angår skabelse af bedre forhold for sårbare energiforbrugere, især kvinder, der er ramt af fattigdom, social udstødelse og marginalisering;

49.  gentager sin opfordring til Kommissionen til at arbejde i retning af at oprette en europæisk børnegaranti, der sikrer, at alle europæiske børn, der lever i risiko for fattigdom, får adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, gratis børnepasning, anstændige boligforhold og passende ernæring; understreger, at en sådan politik skal tage hånd om situationen for kvinder og piger, navnlig i sårbare og marginaliserede samfund; bemærker, at ungdomsgarantiinitiativet bør indeholde et kønsperspektiv;

50.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indsamle kønsopdelte statistikker og indføre nye individuelle indikatorer for kvinder og fattigdom og bruge dem som redskab til at følge virkningerne af de sociale, økonomiske og beskæftigelsesmæssige politikker på kvindernes situation og på fattigdomsniveauet med henblik på at fremme udveksling af bedste praksis vedrørende de lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter til bekæmpelse af fattigdom og heri fokusere på de grupper, der er i særlig risiko for fattigdom, og dette uanset seksuel orientering eller kønsidentitet;

51.  understreger de sociale virksomheders rolle i forbindelse med selvstændiggørelse af kvinder og inddragelse af kvinder, der rammes af fattigdom, social udstødelse og mangeformet diskrimination;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres udformning af politikkerne for social integration på alle niveauer at danne betingelser for interesserede parters engagement, der fremmer og letter den direkte deltagelse af personer, der er truet af fattigdom og social udstødelse, navnlig kvinder og piger;

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre kønsbudgettering som et redskab til at sikre, at budgetmæssige beslutninger tager højde for kønsdimensionen og differentierede virkninger;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde om fattigdomsbekæmpelse med NGO'er, som har succes i områder, der er ramt af ekstrem fattigdom, og som besidder værdifuld knowhow om lokale samfund; opfordrer medlemsstaterne til at støtte effektivt samarbejde på lokalt plan;

55.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at inddrage arbejdsmarkedets parter (fagforeninger, arbejdsgivere) og civilsamfundet, herunder ligestillingsorganer, i gennemførelsen af ligestilling mellem kønnene med henblik på at skabe ligebehandling; understreger, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter skal omfatte tilsyn med og fremme af ligestillingspraksisser på arbejdspladsen, herunder fleksible arbejdsordninger, med henblik på at gøre det lettere at forene arbejds- og privatliv; understreger de kollektive overenskomsters vigtige rolle i bekæmpelsen af forskelsbehandling og fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder og fremhæver andre instrumenter såsom adfærdskodekser og forskning eller udveksling af erfaringer og god praksis på ligestillingsområdet;

o
o   o

56.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 233 E af 28.9.2006, s. 130.
(2) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 31.
(3) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 162.
(4) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 77.
(5) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 26.
(6) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 9.
(7) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 60.
(8) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 75.
(9) EUT C 24 af 22.1.2016, s. 8.
(10) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 6.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0050.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0218.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0351.
(14) http://ec.europa.eu/eurostat/tgm/refreshTableAction.do?tab=table&plugin=1&pcode=t2020_50&language=en
(15) Save the Children, "Child Poverty and Social Exclusion in Europe", Bruxelles 2014, s. 14.
(16) http:\\www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2015/547546/EPRS_STU(2015)547546_EN.pdf, s. 11.
(17) Den Internationale Arbejdsorganisation, Policies and regulations to combat precarious employment, 2011.
(18) http://ec.europa.eu/justice/gender-equality/files/conference_sept_2011/dgjustice_oldagepensionspublication3march2011_en.pdf

Juridisk meddelelse