Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det bekræftes, at Unionen skal tage hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene,

–  der henviser til artikel 21 i Traktaten om Den Europæiske Union, hvori det bestemmes, at Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten,

–  der henviser til punkt 9 og punkt 35 i fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen fra december 2005 om "den europæiske konsensus om udvikling"(1),

–  der henviser til Rådets regelmæssige konklusioner, Kommissionens toårige rapporter og Europa-Parlamentets beslutninger vedrørende udviklingsvenlig politikkohærens og især dets beslutning af 13. marts 2014 om EU-rapport 2013 om udviklingsvenlig politikkohærens(2),

–  der henviser til Kommissionens femte toårige rapport om udviklingsvenlig politikkohærens, nemlig Kommissionens arbejdsdokument om udviklingsvenlig politikkohærens, der blev offentliggjort i august 2015 (SWD(2015)0159),

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget på FN's topmøde om bæredygtig udvikling i New York i 2015(3), og som omfatter et mål om at "fremme politikkohærens for bæredygtig udvikling" (mål 17.14),

–  der henviser til slutdokumentet om partnerskaber for effektivt udviklingssamarbejde fra det fjerde højniveauforum om bistandseffektivitet fra december 2011,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A8-0165/2016),

A.  der henviser til, at Rådets konklusioner om Kommissionens femte toårige rapport om udviklingsvenlig politikkohærens, der blev vedtaget i oktober 2015, understregede, at udviklingsvenlig politikkohærens vil udgøre en vigtig del af EU's bidrag til at nå den bredere målsætning om politikkohærens for bæredygtig udvikling;

B.  der henviser til, at vedtagelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling udgør en ny udfordring for gennemførelsen af udviklingsvenlig politikkohærens, da den opstiller et enkelt sæt universelle udviklingsmål, der gælder for alle;

C.  der henviser til, at EU bør gå forrest med hensyn til at fremme en udviklingsvenlig politikkohærens;

D.  der henviser til, at 1,5 mia. mennesker stadig lever i fattigdom og lider afsavn inden for sundheds-, uddannelses- og levestandarder; der henviser til, at de fleste af dem er kvinder;

E.  der henviser til, at det finanspolitiske råderum i udviklingslandene i realiteten er begrænset af de krav, som stilles af globale investorer og finansielle markeder; der henviser til, at udviklingslande har tilbudt forskellige skatteincitamenter og skattefritagelser for at tiltrække eller fastholde investorer, hvilket har medført skadelig skattekonkurrence og et kapløb mod bunden;

F.  der henviser til, at EU har et direkte og historiske ansvar i forholdet til partnerlande;

G.  der henviser til, at den nuværende europæiske ramme for udvikling mangler effektive mekanismer til at forebygge og rette op på den manglende konsekvens, der skyldes den politik, Unionen har ført;

Udviklingsvenlig politikkohærens inden for rammerne af Europa 2030-dagsordenen

1.  gentager, at udviklingsvenlig politikkohærens er et centralt redskab til at opstille og realisere den nye dagsorden for bæredygtig udvikling; efterlyser proaktive foranstaltninger baseret på en fælles forståelse af udviklingsvenlig politikkohærens; påpeger, at den menneskerettighedsbaserede tilgang bør føre til en dybere forståelse af udviklingsvenlig politikkohærens, eftersom der ikke kan gøres fremskridt hen imod bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom, medmindre der gøres noget ved hindringerne for virkeliggørelsen af rettigheder; mener, at udviklingsvenlig politikkohærens skal bidrage til etablering af retsstaten, uvildige institutioner og til at imødegå udfordringen med god regeringsførelse i udviklingslandene;

2.  beklager, at der kun er gjort beskedne fremskridt med hensyn til den konkrete gennemførelse af udviklingsvenlig politikkohærens, på trods af at vigtigheden heraf blev anerkendt i FN's årtusindeerklæring(4), Lissabontraktaten og på forummet om bistandseffektivitet(5), der blev afholdt i Busan;

3.  opfordrer til en debat på EU-plan om udviklingsvenlig politikkohærens inden for rammerne af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens 17 nye universelle og udelelige mål for bæredygtig udvikling med henblik på at opnå en bedre forståelse af, hvordan konceptet vil harmonere med det mere generelle begreb politikkohærens for bæredygtig udvikling;

4.  minder om, at målene for bæredygtig udvikling gælder for både de udviklede lande og udviklingslandene, og at målene for bæredygtig udvikling i omfattende grad bør være integreret i EU's beslutningsproces på såvel internt som eksternt plan; understreger behovet for at udvikle styringsprocesser til at fremme udviklingsvenlig politikkohærens på globalt plan, og opfordrer til, at den udviklingsvenlige politikkohærens inddrages som et centralt spørgsmål i EU's kommende politiske debatter om den nye globale strategi og den flerårige finansielle ramme;

Mekanismer for udviklingsvenlig politikkohærens

5.  opfordrer til, at udviklingsvenlig politikkohærens drøftes på et møde i Det Europæiske Råd med henblik på at fremme en interinstitutionel debat mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Rådet og Parlamentet samt til debat på nationalt plan;

6.  foreslår, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten som forberedelse til dette topmøde bør fremkomme med konkrete anbefalinger til EU's stats- og regeringschefer om effektive mekanismer til at implementere udviklingsvenlig politikkohærens og integrere EU-strategier for bedre gennemførelse af mål for bæredygtig udvikling (SDG'er), og om, hvordan hver enkelt EU-institutions ansvar for opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende indførelse af udviklingsvenlig politikkohærens kan defineres mere klart; mener, at en sådan proces bør være så gennemsigtig og inklusiv som muligt og inddrage lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer og tænketanke;

7.  glæder sig over oprettelsen af en gruppe af kommissærer, der beskæftiger sig med eksterne forbindelser; opfordrer til, at NF/HR regelmæssigt aflægger rapport om arbejdet i denne gruppe til Udviklingsudvalget;

8.  mener, at de mekanismer, der er blevet benyttet af nogle af EU's delegationer til at give feedback til Kommissionens 2015-rapport om udviklingsvenlig politikkohærens, bør udvides til alle EU's delegationer, og at denne tilbagemelding bør finde sted årligt; opfordrer EU's delegationer til at sikre, at udviklingsvenlig politikkohærens er på dagsordenen for de respektive bilaterale møder og fælles forsamlingsmøder, samt for det årlige møde mellem EU's delegationschefer i Bruxelles;

9.  glæder sig over pakken om bedre reguleringsforanstaltninger, der blev vedtaget af Kommissionen den 19. maj 2015; finder det desuden glædeligt, at udviklingsvenlig politikkohærens specifikt er nævnt som et retligt krav i værktøj 30 i retningslinjerne for bedre regulering (COM(2015)0215);

10.  beklager, at antallet af vurderinger af udviklingsfremmende virkninger – på trods af at konsekvensanalyser udgør et vigtigt redskab til at opnå udviklingsvenlig politikkohærens – fortsat er meget beskedent og ikke tager tilstrækkeligt hensyn til den potentielle indvirkning på udviklingslandene; håber, at pakken om bedre regulering og dens retningslinjer vil forbedre denne situation ved at tage hensyn til udvikling og menneskerettigheder i alle konsekvensanalyser og ved at forbedre gennemsigtigheden; opfordrer Kommissionen til systematisk at høre menneskerettighedsorganisationer på et tidligt tidspunkt i den politiske beslutningsproces og indføre skærpede sikkerhedsforanstaltninger og -mekanismer for at skabe bedre balance mellem repræsentationen af de berørte parter; glæder sig over den offentlige høring om køreplanen, som sigter mod at fastslå effekten af en udviklingsvenlig politikkohærens og dens indvirkning på udviklingslandene, og som åbner muligheder for eksterne interessenter, herunder udviklingslandene og civilsamfundet, til at give udtryk for deres holdninger og deltage aktivt; glæder sig endvidere over feltarbejdsdelen af køreplanen og casestudierne, som kan bidrage effektivt til en nøjagtig evaluering af effekten af en udviklingsvenlig politikkohærens mener, at det er nødvendigt at foretage mere systematiske efterfølgende evalueringer under gennemførelsen af EU-politik;

11.  mener, at der skal lægges større vægt på institutionel koordinering såvel mellem EU-institutionerne som med medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaternes regeringer til at integrere udviklingsvenlig politikkohærens i en bindende retsakt, og udarbejde en handlingsplan for politikkohærens for bæredygtig udvikling for at få den gennemført i praksis; mener, at de nationale parlamenter bør involveres mere fuldt ud i dagsordenen for udviklingsvenlig politikkohærens inden for rammerne af deres kapacitet til at holde deres regeringer ansvarlige og evaluere fremskridtene på dette område;

12.  understreger den vigtige rolle, som Parlamentet må spille i processen for fremme af den udviklingsvenlige politikkohærens ved at gøre den til en prioritet i sine dagsordener, øge antallet af møder mellem udvalgene og mellem parlamenter om udviklingsvenlig politikkohærens, fremme af udveksling af synspunkter om udviklingsvenlig politikkohærens med partnerlandene og fremme dialogen med civilsamfundet;

13.  bemærker, at nogle medlemsstater har indført en effektiv tværministeriel koordinationsmekanisme med et specifikt mandat til politikkohærens for bæredygtig udvikling; opfordrer medlemsstaterne til at følge og udveksle god praksis, der allerede anvendes af andre medlemsstater;

14.  bemærker, at fælles programmering er et nyttigt redskab til en sammenhængende planlægning af EU's udviklingssamarbejdsaktiviteter; glæder sig over, at den omfatter medlemsstaternes bilaterale aktiviteter i partnerlandene, men beklager tidligere forgæves forsøg på at skabe forbindelse mellem EU's tiltag og medlemsstaternes aktiviteter, som har medført, at man er gået glip af muligheder for at udnytte synergier;

15.  erkender, at korrekt anvendelse af udviklingsvenlig politikkohærens vil kræve et tilstrækkeligt niveau af ressourcer og personale; opfordrer indtrængende til, at kontaktpunkter for udviklingsvenlig politikkohærens i nationale ministerier og EU-delegationer får tilført de nødvendige ressourcer til at indføre nationale og europæiske strategier om udviklingsvenlig politikkohærens;

16.  fremhæver den vigtige rolle, som nationale parlamenter spiller i gennemførelsen af politikkohærens for bæredygtig udvikling ved at sikre, at politiske forpligtelser, kontrol og fuld inddragelse af civilsamfundsorganisationerne kontrolleres regelmæssigt, og ved at kontrollere regeringers konsekvensvurderingsrapporter;

17.  minder om sit forslag om et uafhængigt system inden for EU til at modtage klager fra personer eller samfund, der berøres af Unionens politikker; anerkender den vigtige rolle, som Parlamentets Udviklingsudvalg og dets faste ordfører for udviklingsvenlig politikkohærens spiller i viderebringelsen af de bekymringer, som de borgere eller samfund, der er berørt af EU's politikker, giver udtryk for;

18.  understreger, at der er behov for, at EU investerer flere midler i en evidensbaseret analyse af udviklingsvenlig politikkohærens; opfordrer Kommissionen til at påpege usammenhængende forhold uden forsinkelse og foretage en analyse af deres omkostninger, samt udvikle passende mekanismer for overvågning og registrering af fremskridtene for den udviklingsvenlige politikkohærens; anmoder endvidere Kommissionen om i sin analyse at medtage forslag til, hvordan man undgår, og hvordan men håndtarer uoverensstemmelser mellem de forskellige politikker; fremhæver desuden behovet for at forbedre henvisningerne til udviklingsvenlig politikkohærens i programmeringsdokumenterne;

19.  påpeger behovet for at styrke den udviklingsvenlige politikkohærens i forbindelse med revisionen af den europæiske konsensus om udvikling og drøftelserne om fremtiden efter Cotonou-aftalen;

Prioriterede områder

Migration

20.  anerkender, at EU står over for den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig; understreger, at en styrkelse af forbindelsen mellem migrations- og udviklingspolitik er afgørende for at gribe fat om de grundlæggende årsager til dette fænomen; mener, at EU bør anvende alle de til rådighed stående midler til at håndtere krisen, herunder sikkerhedsmæssige og diplomatiske instrumenter; understreger, at reaktionen på flygtningekrisen ikke kun bør fokusere på sikkerhedsproblemer, men at udviklingsmålene skal integreres bedre, så EU's migrationspolitikker bliver forenelige med dem, der sigter mod at mindske fattigdommen; understreger, at udviklingsvenlig politikkohærens er et vigtigt led i EU's nye politik for migration; glæder sig over vedtagelsen af den europæiske dagsorden for migration (COM(2015)0240), hvori der udvikles en samlet reaktion på krisen; mener, at dens gennemførelse bør ledsages af konkrete foranstaltninger til fremme af økonomisk, politisk og social udvikling og god regeringsførelse i oprindelseslandene; fremhæver betydningen af pengeoverførsler som en kilde til udviklingsfinansiering; understreger betydningen af medlemsstaternes aftaler med tredjelande for at fremme sikker bevægelse og mobiliteten blandt internationale arbejdstagere; mener ikke, at udviklingsbistandsprogrammer og -budgetter bør anvendes til migrationskontrolformål; understreger, at enhver fælles migrationspolitik skal fokusere på lovlige ruter til Europa og modtagelsen af migranter;

21.  understreger, at EU har behov for større harmonisering af migrations- og asylpolitikkerne, både inden for EU og med dets internationale partnere; foreslår, at en virkelig effektiv og holistisk migrations- og asylpolitik fuldt ud skal integrere EU's interne og eksterne politikker, navnlig inden for EU's arbejdsstrukturer; understreger betydningen af at udvikle en enkelt fælles asyl- og indvandringspolitik; opfordrer til en inklusiv tilgang til håndtering af de grundlæggende årsager til migration, som er tæt knyttet til udvikling, med henblik på at opnå en bæredygtig løsning på den aktuelle migrationskrise; minder om, at kvinder og piger, der er flygtninge eller migranter, er særligt sårbare over for seksuel vold og udnyttelse, og at der skal integreres et kønsperspektiv i EU's migrationspolitik;

22.  opfordrer EU og dets medlemsstater til med henblik på at styrke sammenhængen mellem migrations- og udviklingspolitikkerne ikke at angive flygtningeomkostninger som officiel udviklingsbistand (ODA), da dette har en meget stor skyggeomkostning til skade for udviklingsprogrammerne, der effektivt tager fat om de grundlæggende årsager til migration;

Handel og økonomi

23.  understreger, at EU og dets medlemsstater samlet set fortsat er den største Aid for Trade-donor i verden (11,7 mia. EUR i 2013 – SWD(2015)0128); foreslår, at EU's bistand til handel også skal sigte mod at styrke fattige producenter, kooperativer og mikrovirksomheder og små virksomheder, fremme diversificeringen af indenlandske markeder, forbedre kvinders ligestilling samt fremme regional integration og mindskelse af uligheder i indkomst; glæder sig over Kommissionens mål om at sætte mere fokus på udviklingsrelaterede bestemmelser i handelsaftaler; minder om medlemsstaternes tilsagn om at gøre en konkret indsats hen imod målet på 0,7 % af BNI til officiel udviklingsbistand til udviklingslande samt OECD/DAC's henstilling om at nå et gennemsnitligt gaveelement i den samlede officielle udviklingsbistand på 86 %; understreger, at handelsaftaler bør bidrage til at fremme en bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption i hele verden;

24.  minder om, at en handelsliberalisering ikke i sig selv har nogen positiv virkning på fattigdomsbekæmpelse, idet den kan have negative konsekvenser for en bæredygtig udvikling;

25.  opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Rådet en årlig rapport om gennemførelsen af EU's Aid for Trade-bistand i udviklingslandene og give detaljerede oplysninger om, hvilke beløb, der tildeles, og hvilke kilder, den tildelte finansiering stammer fra, både i henhold til kapitel 4 i EU-budgettet og EUF; mener, at en sådan rapport vil give et solidt grundlag for EU's rapporter om udviklingsvenlig politikkohærens, som skal offentliggøres hvert andet år;

26.  minder om, at i SDG-mål 17.15 erkendes behovet for at respektere det enkelte lands politiske råderum for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling; gentager, at udviklingslandene har ret til at regulere investeringer for at sikre, at alle investorer, herunder udenlandske investorer, pålægges forpligtelser og opgaver med henblik på at beskytte menneskerettigheder og arbejds- og miljønormer;

27.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort siden indgåelsen af Bangladesh-bæredygtighedsaftalen, og opfordrer Kommissionen til at udvide den bindende ramme til at omfatte andre sektorer; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at udvide virksomhedernes sociale ansvar og due diligence-initiativer, som supplerer den eksisterende EU-forordningen om tømmer eller vedrører den foreslåede EU-forordning om konfliktmineraler, til andre sektorer og derved sikre, at EU og dets erhvervsdrivende og selskaber lever op til forpligtelsen til at overholde både menneskerettighederne og de højeste sociale og miljømæssige standarder;

28.  minder om, at EU's investeringspolitik, især når der er tale om offentlige midler, skal bidrage til virkeliggørelsen af målene for bæredygtig udvikling; minder om behovet for at forbedre udviklingsfinansieringsinstitutionernes gennemsigtighed og ansvarlighed for effektivt at kunne spore og overvåge pengestrømmene, gældsbæredygtigheden og merværdien i form af bæredygtige udviklingsprojekter;

29.  minder om den enestående rolle, den officielle udviklingsbistand spiller for opnåelsen af effektive udviklingsresultater; opfordrer til at beskytte den officiel udviklingsbistands udviklingsfokus og virkemåde, herunder ved hjælp af et gennemsigtigt og ansvarligt rapporteringssystem; minder om, at en afkobling af bistanden er en nødvendig forudsætning for at åbne muligheder for samfundsøkonomiske aktører i udviklingslandene, såsom lokale virksomheder eller eksperter i faglig bistand, og går ind for øget brug af udviklingslandsindkøbssystemer til bistandsprogrammer til støtte for aktiviteter, der forvaltes af den offentlige sektor med henblik på at styrke den lokale private sektor;

30.  minder imidlertid om, at bistand alene ikke er tilstrækkelig; mener, at der skal overvejes innovative og diversificerede finansieringskilder såsom en afgift på finansielle transaktioner, en kulstofafgift, en flybilletafgift, afgifter på naturressourcer mv., og at disse bør tilpasses principperne for udviklingseffektivitet; mener, at kohærensen mellem offentlig, privat, international og indenlandsk finansiering bør styrkes; anerkender den afgørende rolle, som den private sektor spiller i denne henseende; understreger, at det er vigtigt at skabe de rette vilkår for private virksomheder i udviklingslandene og fremme etableringen af politiske og juridiske rammer, der letter anvendelsen af bankkonti og etableringen af digitale infrastrukturer;

31.  mener, at EU's handelspolitik skal tage hensyn til de faktiske forhold og den udviklingsmæssige situation i udviklingslandene med henblik på at nå målsætninger om udviklingsvenlig politikkohærens samt til udviklingslandenes ret til at fastlægge deres egne udviklingsstrategier; understreger, at handels- og investeringsaftaler, der indgås af EU og dets medlemsstater ikke hverken direkte eller indirekte må undergrave udviklingsmål eller fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i partnerlandene; minder om, at en retfærdig og velreguleret handel i overensstemmelse med WTO-reglerne kan have positive følger for udviklingen; glæder sig over inddragelsen af ambitiøse og innovative kapitler om bæredygtig udvikling i alle handels- og investeringsaftaler;

32.  opfordrer EU til at oprette en passende ramme til at gøre noget ved, hvordan selskaber integrerer menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fortsætte med at engagere sig aktivt i arbejdet i FN's Menneskerettighedsråd for at holde virksomheder ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne;

33.  støtter et effektivt, retfærdigt og gennemsigtigt skattesystem i overensstemmelse med principperne for god forvaltningsskik; glæder sig over pakken om gennemsigtighed på skatteområdet, der blev fremlagt af Kommissionen den 18. marts 2015, og pakken til bekæmpelse af skatteundgåelse, som blev fremlagt den 28. januar 2016, herunder Kommissionens meddelelse om en ekstern strategi for at fremme god forvaltningspraksis på skatteområdet internationalt; fremhæver vigtigheden af at gennemføre en konsekvensanalyse og en spillover-analyse af ny EU-skattelovgivning med henblik på at undgå negative følger for udviklingslandene; minder om, at indenlandsk ressourcemobilisering gennem beskatning er den vigtigste indtægtskilde for den offentlige finansiering af bæredygtig udvikling; opfordrer indtrængende EU til at støtte udviklingslandene i at opbygge deres kapaciteter på områderne skatteforvaltning, finansiel styring og forvaltning af offentlige finanser, og med at dæmme op for de ulovlige finansielle strømme; opfordrer EU til at sikre, at virksomheder betaler skat i de lande, hvor en værdi er trukket ud eller skabt; understreger derfor, at det er EU's ansvar at fremme princippet om udviklingsvenlig politikkohærens på skatteområdet og få det gennemført i praksis på globalt plan; opfordrer indtrængende EU til med dette for øje at sætte udviklingslandene i stand til at deltage på lige fod i den globale reform af eksisterende internationale skatteregler;

34.  mener, at internationalt samarbejde er afgørende for at tackle ulovlige pengestrømme og skatteunddragelse, og opfordrer EU til at fremme det internationale samarbejde på skatteområdet; opfordrer EU til at sikre en retfærdig behandling af udviklingslande, når der forhandles skatteaftaler i overensstemmelse med FN-modellen for en dobbeltbeskatningsoverenskomst, under hensyntagen til deres særlige situation, og at sikre en retfærdig fordeling af beskatningsrettigheder; glæder sig over de tilsagn, der blev givet på konferencen om udviklingsfinansiering i Addis Abeba, som fandt sted i juli 2015, som f.eks. revisionen af multilateral udviklingsfinansiering og Addis-skatteinitiativet, som har til formål at hjælpe udviklingslandene med at opbygge deres indenlandske ressourcesystemer; opfordrer EU til at gøre fuld brug af OECD's modelbeskatningsoverenskomst, som indeholder en fakultativ bestemmelse om bistand i forbindelse med skatteopkrævning;

35.  opfordrer til en evaluering af virkningen af pristilskud til eksport, toldtariffer og handelshindringer for udviklingslande;

36.  minder om, at bestræbelser på at sikre adgang til råvarer fra udviklingslande ikke må underminere lokal udvikling og fattigdomsbekæmpelse, men derimod skal støtte udviklingslandene i deres indsats for at omsætte deres velstand fra mineraler til reel udvikling;

Fødevaresikkerhed

37.  understreger, at opnåelsen af global fødevaresikkerhed kræver udviklingsvenlig politikkohærens på alle niveauer, især hvis de mere ambitiøse mål fra Agenda 2030, nemlig fuldt ud at udrydde sult og afskaffe alle former for fejlernæring, skal nås; mener, at EU bør fremme etableringen af solide retlige rammer med klare kriterier for at beskytte udsatte personers rettigheder og fødevaresikkerhed;

38.  opfordrer EU til systematisk at vurdere indvirkningerne af bl.a. EU's landbrugs-, handels, og energipolitik – såsom biobrændstofpolitik – på fødevaresikkerheden i udviklingslandene og på indkomstmulighederne for de mest udsatte personer; opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at koncentrere sig om kooperativer, mikrovirksomheder, små og mellemstore landbrug og arbejdstagerne i landbruget og til at fremme bæredygtige og agro-økologiske metoder i overensstemmelse med konklusionerne fra FN's Landbrugspanel (IAASTD), henstillingerne fra FN's særlige rapportør om retten til mad og målene for bæredygtig udvikling; minder om, at det er nødvendigt at sikre, at anvendelsen af den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger ikke bringer fødevareproduktionskapaciteten og den langsigtede fødevaresikkerhed for udviklingslandene i fare; understreger, at væsentlige spørgsmål om udviklingsvenlig politikkohærens og indvirkning skal tages op under den løbende overvågning af EU's rammepolitik for fødevaresikkerhed (COM(2010)0127); understreger, at EU skal støtte etableringen af forarbejdningsindustrier i landbrugssektoren og forbedring af teknikker til opbevaring af fødevarer; minder om betydningen af at overveje indvirkningerne af fiskeriaftaler på fødevaresikkerheden i udviklingslandene; opfordrer EU og dets medlemsstater til at bidrage til forebyggelse af land grabbing ved at støtte udviklingslandene i deres gennemførelse på nationalt plan af FN's frivillige retningslinjer for ansvarlig styring af jordbesiddelse, fiskeri og skove;

Sundhed

39.  understreger behovet for, at udviklingslandene i deres budgetfinansiering prioriterer finansiering til oprettelse af solide sundhedssystemer og anlæggelse af bæredygtige sundhedsinfrastrukturer samt levering af basale tjenesteydelser og sundhedspleje af høj kvalitet; opfordrer EU til at støtte etablering af universel sygesikring, som garanterer et gensidigt ansvar for sundhedsrisici i udviklingslandene;

Klimaændringer

40.  opfordrer til en resolut indsats fra EU's, medlemsstaternes og alle internationale partneres side i gennemførelsen af den nye COP21-aftale/klimaaftalen fra Paris; understreger, at EU og andre udviklede lande fortsat bør støtte klimaindsatsen for at nedbringe emissioner og opbygge modstandsdygtighed over for klimaændringernes virkninger i udviklingslandene, og navnlig i de mindst udviklede lande; minder i denne sammenhæng om den afgørende betydning af at tilvejebringe tilstrækkelig klimafinansiering; støtter processen med EU's energiomstilling og overgangen til vedvarende energi med dette for øje; understreger, at manglende evne til at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2°C kan undergrave de udviklingsmæssige gevinster; opfordrer EU til at påtage sig en proaktiv rolle i håndteringen af den globale klimaudfordring ved at fastsætte strategiske prioriteter på alle niveauer og på tværs af alle sektorer og udforme og gennemføre nye bindende klimamål samt mål for energieffektivitet og vedvarende energi i henhold til Parisaftalen;

41.  anerkender, at privat finansiering i forbindelse med klimafinansiering ikke kan erstatte offentlig finansiering; understreger behovet for gennemsigtig rapportering og ansvarlighed og for at sikre gennemførelsen af relevante sociale og miljømæssige beskyttelsesforanstaltninger vedrørende privat klimafinansiering;

Køn

42.  glæder sig over EU's handlingsplan for ligestilling 2016-2020 og tilskynder til overvågning og gennemførelse af dens mål i alle EU's eksterne foranstaltninger, herunder i EU-finansierede projekter på landeplan; opfordrer endvidere EU til effektivt at integrere ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og stilling i alle sine politikker, herunder budgetter, og til at sikre, at dets eksterne politikker bidrager til at bekæmpe alle former for diskrimination, herunder mod LGBT'er;

Sikkerhed

43.  anerkender, at der ikke kan være tale om nogen bæredygtig udvikling eller udryddelse af fattigdom uden sikkerhed; anerkender endvidere, at sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling er et vigtigt element i at sikre effektiviteten af EU's optræden udadtil;

44.  fremhæver, at det er vigtigt at sikre sammenhæng og koordinering mellem politikkerne for EU’s optræden udadtil, sikkerhed, forsvar, handel, humanitær bistand, migration og udvikling; henleder opmærksomheden på udfordringen med god forvaltningspraksis i udviklingslandene; insisterer på, at udviklingsvenlig politikkohærens skal bidrage til etablering af retsstatsprincippet og upartiske institutioner samt til styrkelse af indsatsen for nedrustning og for at sikre den offentlige sundhed og fødevaresikkerhed samt tilknyttede politikker, der sikrer sikkerhed og udvikling;

45.  opfordrer EU til at styrke sin kapacitet til kriseforebyggelse og tidlig indsats med henblik på at styrke synergierne mellem den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og udviklingsinstrumenter, idet der findes en balance mellem kortsigtede svar på kriser og mere langsigtede udviklingsstrategier; foreslår, at oprettelsen af et nyt instrument, der specifikt skal sikre sammenhængen mellem udvikling og sikkerhed kunne begrænse inkonsekvenser og øge effektiviteten af den udviklingsvenlige politikkohærens; understreger, at dette instrument ikke bør finansieres gennem eksisterende udviklingsinstrumenter, men gennem nye budgetbevillinger; opfordrer til at indføje de berørte regioners og landes prioriteter og politikker i udarbejdelsen af EU's strategier for sikkerhed og udvikling; glæder sig over anvendelsen af den politiske krisestrategiramme som et vigtigt værktøj, der muliggør en fælles tidlig forståelse af kriser; opfordrer til et styrket samarbejde mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne med henblik på at nå frem til en omfattende analyse, som muliggør et informeret valg mellem FSFP- og ikke-FSFP-tiltag i forbindelse med en krise;

46.  mener, at strategien for sikkerhed og udvikling i Sahel(6), den afrikanske beredskabsstyrke og den regionale handlingsplan for Sahel 2015-2020(7), er gode eksempler på en vellykket gennemførelse af EU's samlede tilgang, der effektivt blander sikkerheds-, udviklings- og forvaltningsmæssige tilgange;

47.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at forbedre forbindelserne mellem humanitær bistand, udviklingssamarbejde og modstandsdygtighed over for katastrofer med henblik på at muliggøre en mere fleksibel og effektiv reaktion på voksende behov;

o
o   o

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0251. (3) http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1 (4) http://www.un.org/millennium/declaration/ares552e.htm (5) http://www.oecd.org/development/effectiveness/49650173.pdf (6) http://eeas.europa.eu/africa/docs/sahel_strategy_en.pdf (7) www.consilium.europa.eu/en/meetings/fac/2015/04/st07823-en15_pdf