Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2065(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0173/2016

Indgivne tekster :

A8-0173/2016

Forhandlinger :

PV 06/06/2016 - 17
CRE 06/06/2016 - 17

Afstemninger :

PV 07/06/2016 - 5.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0250

Vedtagne tekster
PDF 299kWORD 107k
Tirsdag den 7. juni 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden
P8_TA(2016)0250A8-0173/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2016 om illoyal handelspraksis i fødevarekæden (2015/2065(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2014 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Bekæmpelse af illoyal handelspraksis i business-til-business-fødevareforsyningskæden" (COM(2014)0472),

–  der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om illoyal handelspraksis i business-til-business-fødevareforsyningskæden (COM(2016)0032),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2009 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa" (COM(2009)0591),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 31. januar 2013 om ”Illoyal handelspraksis i forsyningskæden for fødevarer og non-food i business-to-business aktiviteter i Europa” (COM(2013)0037),

–  der henviser til sin erklæring af 19. februar 2008 med titlen "undersøgelse af og indgreb over for magtmisbrug udøvet af store supermarkeder i Den Europæiske Union"(1),

–  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om rimelige indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa(2),

–  der henviser Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2012 om ubalancerne i fødevareforsyningskæden(3),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 12. november 2013 om Kommissionens grønbog ”Illoyal handelspraksis i forsyningskæden for fødevarer og non-food i business-to-business aktiviteter i Europa”,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om store detailhandelskæder – tendenser og konsekvenser for landbruget og forbrugerne(4),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om årsberetning om EU's konkurrencepolitik(5), navnlig punkt 104,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse af 30. juli 2010 om oprettelse af Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde(6),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2011 om et mere effektivt og fair detailmarked(7),

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "Monitoring the implementation of principles of good practice in vertical relationships in the food supply chain" udarbejdet af Areté Srl for Kommissionen (januar 2016),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om en europæisk handlingsplan for detailhandelen til gavn for alle aktører(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked,(11)

–  der henviser til undersøgelse af Tesco plc foretaget af den britiske supermarkedsombudsmand (Groceries Code Adjudicator) af 26. januar 2016,

–  der henviser til Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler(12),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 261/2012 af 14. marts 2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår kontraktforhold i mælke- og mejerisektoren(13),

–  der henviser til statusrapporten af juli 2015 om forsyningskædeinitiativet,

–  der henviser til rapporten fra 2012 fra Consumers International med titlen "The relationship between supermarkets and suppliers: what are the implications for consumers?",

–  der henviser til FAO's universelle ramme for bæredygtighedsvurdering af fødevare- og landbrugssystemer (Sustainability Assessment of Food and Agriculture systems – SAFA),

–  der henviser til de yderst kritiske forhold for landmænd og landbrugskooperativer, navnlig inden for mejerisektoren, svinekødssektoren, oksekødssektoren, frugt- og grøntsagssektoren samt kornsektoren,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0173/2016),

A.  der henviser til, at illoyal handelspraksis er et alvorligt problem, der forekommer i mange sektorer af økonomien; der henviser til, at Kommissionens rapport af 29. januar 2016 om illoyal handelspraksis i business-til-business-fødevareforsyningskæden (COM(2016)0032) bekræfter, at denne praksis kan forekomme i hvert led af fødevareforsyningskæden; der henviser til, at problemet er særlig udbredt i fødevareforsyningskæden og har skadelige indvirkninger på det svageste led i kæden; der henviser til, at problemet er erkendt af alle aktører i fødevareforsyningskæden og af mange nationale konkurrencemyndigheder; der henviser til, at Kommissionen, Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg gentagne gange har gjort opmærksom på problemet med illoyal handelspraksis;

B.  der henviser til, at "unfair adfærd" i fødevareforsyningskæden er vanskelig at slå ned på som overtrædelse af gældende konkurrenceret, idet dennes eksisterende værktøjer kun er virksomme over for visse former for konkurrencebegrænsende adfærd;

C.  der henviser til fødevareforsyningskædens størrelse og den strategiske betydning, som den har for Den Europæiske Union; der henviser til, at denne sektor beskæftiger over 47 millioner mennesker i EU og skaber ca. 7 % af bruttoværditilvæksten på EU-plan, og at den samlede værdi af EU's marked for produkter med relation til fødevaredetailhandlen skønnes at beløbe sig til 1,05 mia. EUR; der henviser til, at detailtjenestesektoren skaber 4,3 % af EU's BNP, og at 17 % af EU's SMV'er er beskæftiget inden for denne sektor(14); der henviser til, at 99,1 % af virksomhederne inden for føde- og drikkevaresektoren er SMV'er og mikrovirksomheder;

D.  der henviser til, at det indre marked har bragt omfattende fordele for aktører i fødevareforsyningskæden, og at fødevarehandelen i stigende grad har en grænseoverskridende dimension og er af særlig betydning for det indre markeds funktion; der henviser til, at den grænseoverskridende handel mellem EU's medlemsstater udgør 20 % af EU's samlede føde- og drikkevareproduktion; der henviser til, at 70 % af alle medlemsstaternes fødevareeksport går til andre EU-medlemsstater;

E.  der henviser til, at der i de seneste år er sket væsentlige strukturelle ændringer i business-til-business-fødevareforsyningskæden hvad angår en høj koncentration og vertikal og grænseoverskridende integration af aktører i produktionssektoren og navnlig i forarbejdnings- og detailhandelssektorerne og i de forudgående produktionsfaser;

F.  der henviser til, at aktører i fødevareforsyningskæden har berettet om illoyal handelspraksis primært bestående af:

   forsinket betaling
   begrænset adgang til markedet
   ensidige ændringer eller ændringer med tilbagevirkende kraft af kontraktvilkår
   manglende forelæggelse af tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om eller tvetydig formulering af kontraktvilkår;
   afvisning af at indgå en skriftlig kontrakt
   pludselig og ubegrundet annullering af en kontrakt
   urimelig overførsel af kommercielle risici
   krav om betaling for varer eller tjenesteydelser, der ikke har nogen værdi for den ene part i kontrakten
   betaling for fiktive tjenesteydelser
   overførsel af transport- og oplagringsudgifter til leverandører
   tvungen inddragelse i reklamefremstød, betaling for varer på fremtrædende placeringer i butikker og andre yderligere gebyrer
   overførsel til leverandører af omkostningerne for at promovere varer i salgsområder
   påtvungen ubetinget returnering af usolgte varer
   udøvelse af pres for at sænke prisen på varerne
   hindring af handelspartnere i at foretage køb i andre medlemsstater (territoriale forsyningsbegrænsninger);

G.  der henviser til, at eftersom det er umuligt at standse en produktion af landbrugsvarer, når den først er påbegyndt, og på grund af disse produkters letfordærvelige natur er landbrugere særligt udsatte i forhold til illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden;

H.  der henviser til, at producenter nogle gange arbejder med tab som følge af ugunstige forhandlinger med andre aktører i fødevareforsyningskæden, f.eks. i forbindelse med prisnedsættelser og rabatter i supermarkederne;

I.  der henviser til, illoyal handelspraksis opstår, når der er ulighed i handelsforbindelserne mellem partnere i fødevareforsyningskæden, som resultat af forskellige niveauer af forhandlingsstyrke inden for forretningsrelationerne, hvilket skyldes den voksende koncentration af markedsindflydelse blandt et lille antal multinationale grupper, og der henviser til, at disse forskelle har tendens til at skade små og mellemstore producenter;

J.  der henviser til, at illoyal handelspraksis kan have skadelige konsekvenser for de enkelte led i fødevareforsyningskæden, navnlig hvad angår landbrugere og SMV'er, hvilket igen kan påvirke hele EU's økonomi og de endelige forbrugere negativt ved at begrænse forbrugernes valg af produkter og deres adgang til nye og innovative produkter; der henviser til, at illoyal handelspraksis kan påvirke prisforhandlingerne mellem virksomhederne, virke begrænsende på grænseoverskridende handel i EU og hæmme det indre markeds funktion; der henviser til, at illoyal handelspraksis især kan føre til, at virksomheder begrænser investering og innovation, navnlig på områderne miljøbeskyttelse, arbejdsvilkår eller dyrevelfærd, på grund af reducerede indtægter og manglende sikkerhed, og kan medføre, at de standser produktions-, forarbejdnings- og handelsaktiviteter;

K.  der henviser til, at illoyal handelspraksis hæmmer det indre markeds gnidningsfri funktion og udvikling og i alvorlig grad forstyrrer markedets funktion;

L.  der henviser til, at illoyal handelspraksis kan medføre overdrevne omkostninger eller indtægter, der er mindre end forventet, for virksomheder med mindre forhandlingsstyrke samt overproduktion og fødevarespild;

M.  der henviser til, at forbrugerne potentielt står over for et tab af produktdiversitet, kulturarv og salgssteder som følge af illoyal handelspraksis;

N.  der henviser til, at SMV'er og mikrovirksomheder, der udgør over 90 % af EU's økonomiske struktur, er særligt sårbare over for illoyal handelspraksis og i højere grad berørte af virkningen heraf end store virksomheder, hvilket gør det sværere for dem at overleve på markedet, foretage nye investeringer i produkter og teknologi og foretage innovation, og gør det vanskeligere for SMV'er at udvide deres aktiviteter, herunder på tværs af grænserne på det indre marked; der henviser til, at SMV'er afskrækkes fra at indgå i handelsforbindelser på grund af risikoen for at blive udsat for illoyal handelspraksis;

O.  der henviser til, at illoyal handelspraksis ikke kun forekommer i fødevareforsyningskæden, men lige så ofte i forsyningskæden for nonfood, f.eks. konfektionsindustrien og bilindustrien;

P.  der henviser til, at mange medlemsstater har gjort tiltag for at imødegå illoyal handelspraksis på forskellige måder, i nogle tilfælde ved hjælp af frivillige og selvregulerende mekanismer og i andre gennem relevant national lovgivning; der henviser til, at dette har medført en høj grad af uoverensstemmelse og differentiering mellem de enkelte lande hvad angår niveau, karakter og form af retlig beskyttelse; der henviser til, at nogle lande ikke har truffet nogen foranstaltninger på dette område;

Q.  der henviser til, at nogle medlemsstater, der oprindeligt havde valgt at bekæmpe illoyal handelspraksis ved hjælp af frivillige ordninger, efterfølgende har besluttet at håndtere dem gennem lovgivning;

R.  der henviser til, at illoyal handelspraksis kun til dels er omfattet af konkurrencelovgivningen;

S.  der henviser til, at europæisk konkurrencelovgivning bør give forbrugerne mulighed for at opnå en lang række kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser, samtidig med at det sikres, at virksomheder har incitamenter til at investere og innovere ved at give dem en rimelig chance for at promovere fordelene ved deres produkter, uden at de uretmæssigt tvinges ud af markedet gennem illoyal handelspraksis;

T.  der henviser til, at europæisk konkurrencelovgivning bør give den endelige forbruger mulighed for at købe varer til en konkurrencedygtig pris, men også skal sikre fri og loyal konkurrence mellem virksomheder, navnlig for at tilskynde dem til innovation;

U.  der henviser til, at der opstår en såkaldt "frygtfaktor", der bevirker, at den svage part ikke effektivt kan udøve sin ret og er bange for at indgive en klage over den illoyale handelspraksis, som den stærke part benytter, af frygt for, at denne vil bringe deres handelsmæssige forbindelser til ophør;

V.  der henviser til, at udbyttet fra fødevareforsyningskæden påvirker EU-borgernes dagligdag, eftersom ca. 14 % af deres husholdningsbudget anvendes til fødevarer;

W.  der henviser til, at mange aktører er aktive i fødevareforsyningskæden, herunder fabrikanter, detailhandlere, formidlere og producenter, og at illoyal handelspraksis kan opstå på forskellige niveauer i kæden;

X.  der henviser til, at "frygtfaktoren" betyder, at små leverandører ikke effektivt vil kunne udøve deres ret, hvis den etableres, til at anlægge sag, og at andre billige og tilgængelige mekanismer såsom mægling ved en uafhængig dommer bedre vil tjene deres interesser;

Y.  der henviser til, at forsyningskædeinitiativet har store begrænsninger – der er for eksempel ikke nogen sanktioner for manglende overholdelse, og der er ikke mulighed for at indgive fortrolige klager – hvilket betyder, at det ikke kan anvendes effektivt som et redskab til at bekæmpe illoyal handelspraksis;

1.  glæder sig over de skridt, Kommissionen har taget for at bekæmpe illoyal handelspraksis med henblik på at sikre et mere afbalanceret marked og for at overvinde den aktuelle splittede situation, der skyldes forskellige nationale tilgange til at tage fat på illoyal handelspraksis i EU, men påpeger, at disse skridt ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe illoyal handelspraksis; glæder sig over Kommissionens ovennævnte rapport af 29. januar 2016 og ligeledes den længe ventede ledsagende undersøgelse om overvågningen af gennemførelsen af principper for god praksis i vertikale forbindelser i fødevareforsyningskæden, men bemærker dens konklusioner, der ikke baner vej for en EU-ramme for at imødegå illoyal handelspraksis på EU-plan;

2.  glæder sig over indsatsen fra Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde og oprettelsen af en ekspertplatform for business-til-business-aftaler, som har udarbejdet en liste, en beskrivelse og en vurdering af handelspraksis, der kan betragtes som klart illoyal;

3.  erkender oprettelsen og udviklingen af forsyningskædeinitiativet, der spiller en vigtig rolle for fremme af kulturel forandring og forbedring af forretningsmoral, og som har ført til vedtagelsen af en række principper for god praksis inden for vertikale forbindelser i fødevareforsyningskæden og en frivillig ramme for gennemførelsen af disse principper, som blot i det andet driftsår allerede tæller over tusind deltagende virksomheder fra hele EU og hovedsagelig SMV'er; glæder sig over de fremskridt, der er gjort indtil videre, og stoler på, at indsatsen for at fremme loyal handelspraksis inden for fødevareforsyningskæden burde have en indvirkning, men at den i øjeblikket ikke kan betragtes som tilstrækkelig til at løse problemet med illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden; understreger dog, at effektiviteten af forsyningskædeinitiativet, som anerkendt af både den seneste rapport fra Kommissionen og ekstern evaluering, undergraves af en lang række mangler såsom svagheder i forvaltningen, begrænsninger i gennemsigtigheden, ingen håndhævelsesforanstaltninger eller sanktioner, manglende effektive foranstaltninger med afskrækkende virkning mod illoyal handelspraksis og manglende mulighed for individuelle anonyme klager fra potentielle ofre for illoyal handelspraksis eller for undersøgelser på eget initiativ foretaget af et uafhængigt organ, hvilket derfor fører til underrepræsentation blandt især SMV'er og landbrugere, der eventuelt finder forsyningskædeinitiativet uhensigtsmæssigt til dets formål; anbefaler at iværksætte lignende forsyningskædeinitiativer inden for andre relevante nonfoodsektorer;

4.  beklager dog, at visse tvistbilæggelsesmuligheder, der fremmes af forsyningskædeinitiativet, endnu ikke er blevet anvendt i praksis, hvilket betyder at vurderingen af deres effektivitet snarere er baseret på teoretiske vurderinger; er bekymret over, at ingen konkret sag er blevet undersøgt for at vurdere forsyningskædeinitiativets rolle i bekæmpelsen af illoyal handelspraksis, og at en mere detaljeret analyse ikke er blevet gennemført for så vidt angår indsamling af data vedrørende modtagne og løste klager; mener, at den manglende gennemførelse af en sådan dybtgående vurdering undergraver den overordnede vurdering af initiativet; er skuffet over udtalelsen, som kommer til udtryk i ovennævnte Areté-undersøgelse til evaluering af effektiviteten af forsyningskædeinitiativet, om, at de faktiske resultater af forsyningskædeinitiativet kan synes meget beskedne i forhold til det faktiske eller opfattede omfang og den faktiske eller opfattede alvor af problemet med illoyal handelspraksis;

5.  bemærker oprettelsen af nationale platforme under forsyningskædeinitiativet hos nationale organisationer og virksomheder i fødevareforsyningskæden til at tilskynde til dialog mellem parterne, fremme indførelse og udveksling af loyal handelspraksis og forsøge at standse illoyal handelspraksis, men sætter spørgsmålstegn ved, om de reelt er effektive; påpeger imidlertid, at visse nationale platforme ikke har opfyldt disse målsætninger, og at landbrugere i Finland har opgivet platformen; foreslår, at medlemsstaterne tilskyndes og gives incitamenter til at træffe yderligere foranstaltninger med brug af passende instrumenter vedrørende eventuelle klager eller uregelmæssigheder, der indberettes af disse nationale platforme;

6.  mener, at principperne for god praksis og listen over eksempler på loyal og illoyal praksis i de vertikale forbindelser i fødevareforsyningskæden bør udvides og håndhæves på en effektiv måde;

7.  glæder sig over Kommissionens igangværende undersøgelse af udvalg og innovation i detailsektoren; mener, at denne undersøgelse vil være medvirkende til at kaste lys over udviklingen af og årsagerne til vareudvalg og innovation på overordnet markedsplan;

8.  glæder sig over udviklingen af alternative og uformelle mekanismer for tvistbilæggelse og søgsmål, navnlig gennem mægling og venskabelige ordninger;

9.  understreger, at illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden strider mod grundlæggende retsprincipper;

10.  tager afstand fra disse former for praksis, som udnytter den skæve magtbalance mellem økonomiske aktører og hindrer ægte aftalefrihed;

11.  påpeger, at illoyal handelspraksis, som påtvinges af parter, der befinder sig i en stærkere forhandlingsposition, har en negativ indvirkning i hele fødevareforsyningskæden, herunder på beskæftigelsen, til skade for forbrugernes valgmuligheder og for kvaliteten, udvalget og den innovative karakter af de produkter, der gøres tilgængelige; understreger, at illoyal handelspraksis i værste tilfælde kan hæmme virksomhedernes konkurrenceevne og investering og presse virksomhederne til at foretage besparelser på bekostning af lønninger, arbejdsvilkår eller kvaliteten af råvarer;

12.  bekræfter, at fri og loyal konkurrence, afbalancerede relationer mellem alle aktører, aftalefrihed og en stærk og effektiv håndhævelse af relevant lovgivning, der beskytter alle økonomiske aktører i fødevareforsyningskæden, uanset deres geografiske placering, er en forudsætning for at sikre en velfungerende fødevareforsyningskæde og garantere fødevaresikkerhed;

13.  påpeger behovet for at opbygge gensidig tillid mellem parterne i forsyningskæden på grundlag af principperne om aftalefrihed og en gensidig gavnlig relation; understreger, at den største kontraktpart har et socialt ansvar for at begrænse udnyttelsen af sin fordel med hensyn til forhandlingsposition og for at arbejde sammen med den svage part for at finde en løsning, der er til gavn for begge parter;

14.  glæder sig over, at Kommissionen i sin grønbog af 31. januar 2013 erkender, at der ikke findes sand aftalefrihed, når parterne har en ulige position på markedet;

15.  anerkender, at illoyal handelspraksis primært skyldes indkomst- og magtubalancer i fødevareforsyningskæden, og understreger, at disse skal tackles hurtigst muligt for at forbedre situationen for landbrugerne i fødevaresektoren; bemærker, at store detailhandleres salg til priser under produktionsomkostningerne og alvorlige misbrug af basale landbrugsfødevarer, såsom mejeriprodukter, frugt og grøntsager som "slagtilbud" truer den langsigtede bæredygtighed af produktionen i EU af sådanne produkter; glæder sig over bestræbelser som f.eks. Tierwohl-initiativet i Tyskland, der tager sigte på at hjælpe landbrugerne med at konkurrere på grundlag af deres produkters kvaliteter;

16.  understreger, at illoyal handelspraksis har alvorlige negative konsekvenser for landbrugerne, som f.eks. lavere fortjeneste, højere omkostninger end forventet, fødevareoverproduktion og spild samt finansielle planlægningsvanskeligheder; understreger, at sådanne negative konsekvenser i sidste ende reducerer forbrugernes valgmuligheder;

17.  sætter spørgsmålstegn ved den urokkelige støtte til forsyningskædeinitiativet, som udtrykkes i Kommissionens rapport, i betragtning af dets begrænsninger; gentager, at landbrugere har modvilje mod at deltage på grund af manglende tillid, restriktioner vedrørende anonyme klager, manglende lovbestemte beføjelser, manglende evne til at anvende meningsfulde sanktioner, mangel på passende mekanismer til at bekæmpe veldokumenteret illoyal handelspraksis og bekymringer over ubalancer i arten af håndhævelsesmekanismer, som ikke er blevet taget behørigt i betragtning; beklager Kommissionens modvilje mod at sikre anonymitet og passende sanktioner.

18.  mener, at forsyningskædeinitiativet og andre frivillige ordninger på nationalt plan og på EU-plan (kodekser for god praksis, frivillige tvistbilæggelsesmekanismer) bør fremmes og udvikles yderligere som supplement til effektive og stærke håndhævelsesmekanismer på medlemsstatsniveau, idet det sikres, at klager kan indgives anonymt, og idet der indføres afskrækkende sanktioner samtidig med koordination på EU-plan; tilskynder producenter og handlende, herunder landbrugsorganisationer, til at involvere sig i sådanne aktiviteter; mener, at disse initiativer bør stå til rådighed for alle leverandører, som ikke har betænkeligheder med hensyn til deres anonymitet, og med fordel kan udvikles som platforme for udveksling af bedste praksis; bemærker, at Kommissionen i sin nylige rapport erklærer, at forsyningskædeinitiativet skal forbedres, især for at tage hensyn til fortrolige klager og hvad angår tillæggelse af undersøgelses- og sanktionsbeføjelser til uafhængige organer;

19.  anmoder Kommissionen til at tage skridt til at sikre effektive håndhævelsesmekanismer såsom udvikling og koordination af et netværk af nationale myndigheder, der er gensidigt anerkendt på EU-plan; fremhæver i denne forbindelse den britiske supermarkedsombudsmand (Groceries Code Adjudicator) som en eventuel model til efterfølgelse på EU-plan, idet denne kan have en reel afskrækkende indvirkning på illoyal handelspraksis og bidrage til at fjerne "frygtfaktoren";

20.  glæder sig over det nye tiltag under forsyningskædeinitiativet, som giver SMV'er og mikrovirksomheder mulighed for at deltage efter en forenklet procedure; bemærker, at antallet af registrerede SMV'er er steget; påpeger dog, at forsyningskædeinitiativet bør styrkes yderligere gennem en række foranstaltninger, som Kommissionen fastsatte i sin rapport af 29. januar 2016, i forbindelse med hvilke Kommissionen bør overvåge fremskridt med henblik på at:

   intensivere indsatsen for at give offentlig omtale af og udbrede kendskabet til forsyningskædeinitiativet, særlig blandt SMV'er
   sikre upartiskhed i forvaltningsstrukturen, f.eks. ved at oprette en uafhængig formand, der ikke er knyttet til særlige interessentgrupper
   give påståede ofre for illoyal handelspraksis mulighed for at klage fortroligt
   styrke interne procedurer med henblik på at kontrollere, at de enkelte aktører overholder deres procedureforpligtelser, og overvåge forekomsten og udfaldet af bilaterale tvister på en fortrolig måde;

21.  noterer sig Kommissionens bemærkning om, at repræsentanter for landbrugere har besluttet ikke at tilslutte sig forsyningskædeinitiativet, eftersom det efter deres mening ikke sikrer tilstrækkelig fortrolighed for klagere, mangler lovbestemte beføjelser til at gennemføre uafhængige undersøgelser og meningsfulde sanktioner og en mekanisme til at bekæmpe veldokumenteret illoyal handelspraksis, og eftersom deres bekymringer over ubalancer i arten af håndhævelsesmekanismer ikke er blevet taget behørigt i betragtning; mener, at landbrugeres deltagelse er af afgørende betydning, og at faldende deltagelse ikke er et tegn på manglende bevidsthed, men snarere manglende tillid til de nuværende procedurer under forsyningskædeinitiativet og forvaltningen heraf; foreslår derfor, at en forbedring af forsyningskædeinitiativets funktion, bl.a. gennem uafhængig forvaltning, fortrolighed og anonymitet og effektive håndhævelsesforanstaltninger og afskrækkelsesforanstaltninger, som et første skridt kan øge landbrugeres interesse, støtte og dermed deltagelse;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og tilskynde producenterne til at melde sig ind i producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer med henblik på at forøge deres forhandlingsstyrke og position i fødevareforsyningskæden;

23.  erkender imidlertid, at frivillige og selvregulerende ordninger kan være en omkostningseffektiv måde at sikre fair opførsel på markedet, bilægge tvister og standse illoyal handelspraksis, hvis de kombineres med uafhængige og effektive håndhævelsesmekanismer; understreger dog, at sådanne ordninger indtil videre har givet begrænsede resultater på grund af manglende korrekt håndhævelse, underrepræsentation blandt landbrugere, upartiske regeringsstrukturer, interessekonflikter mellem de berørte parter, tvistbilæggelsesordninger, der ikke afspejler leverandørernes "frygtfaktor", og det forhold, at de ikke finder anvendelse på hele fødevareforsyningskæden; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne;

24.  bemærker, at der allerede findes EU-lovgivning, som har til formål at bekæmpe virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne (direktiv 2005/29/EF), men påpeger, at der ikke findes EU-lovgivning, der har til formål at bekæmpe urimelig handelspraksis mellem forskellige aktører i agrofødevarekæden;

25.  påpeger, at enhver seriøs analyse af illoyal handelspraksis må tage udgangspunkt i det nye økonomiske paradigme, der har udviklet sig over de seneste år, dvs. en stor detailsektor, hvor adgangen til salgssteder har været underlagt en hård konkurrence, der domineres af supermarkedskæder; påpeger, at visse konkurrencemyndigheder har udpeget bestemte former for praksis, som indebærer overførsel af overdreven risikotagning til leverandørerne, hvilket kan gøre disse mindre konkurrencedygtige; påpeger, at de samme myndigheder også har konstateret, at egne varemærker medfører et element af horisontal konkurrence over for industrielle varemærker, som der ikke er blevet taget tilstrækkeligt hensyn til;

26.  understreger, at en indsats for at bekæmpe illoyal handelspraksis vil bidrage til at sikre det indre markeds funktion og til at udvikle grænseoverskridende handel inden for EU og med tredjelande; påpeger, at den fragmenterede karakter af markederne og forskellene på nationale love om illoyal handelspraksis udsætter operatører i forsyningskæden for en række forskellige markedsvilkår og kan føre til den praksis, der er kendt som "forumshopping", der igen kan føre til reguleringsmæssig usikkerhed;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sikre en fuldstændig og konsekvent håndhævelse af den europæiske konkurrenceret, regler om illoyal konkurrence og især til at pålægge strenge sanktioner i tilfælde af misbrug af en dominerende position i fødevareforsyningskæden;

28.  anser det for vigtigt at sikre, at EU’s konkurrenceregler tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for landbruget, og tjener velfærden for producenter såvel som forbrugere, der spiller en vigtig rolle i forsyningskæden; mener, at EU's konkurrenceregler skal skabe betingelserne for et mere effektivt marked, der gør det muligt for forbrugerne at nyde godt af en bred vifte af kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser, samtidig med at det sikres, at primære producenter har et incitament til at investere og innovere uden at blive tvunget ud af markedet af illoyal handelspraksis

29.  påpeger, at produkter med private, egne mærker kan skabe øget værdi, udvalg og "fair trade"-produkter til forbrugerne, men at de også udgør et strategisk problem på mellemlang og lang sigt, eftersom de indfører en horisontal dimension til konkurrencen inden for industrielle varemærker, hvilket aldrig tidligere havde været aktuelt, og som kan give detailhandlerne en uretfærdig og konkurrencehæmmende position, da disse bliver både kunder og konkurrenter; gør opmærksom på eksistensen af en "risikogrænse", som – hvis den overskrides – kan betyde, at den positive virkning af egne varemærkers indtrængning på markedet inden for en bestemt produktkategori vil slå om i en negativ virkning og gøre det mindre attraktivt for mange virksomheder at innovere; insisterer derfor på, at spørgsmålet om private, egne mærker kræver særlig opmærksomhed fra Kommissionens og konkurrencemyndighedernes side, særlig med hensyn til behovet for at vurdere de langsigtede konsekvenser heraf for forsyningskæden og landbrugernes stilling i denne, under hensyntagen til at forbrugervaner i medlemsstaterne varierer;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud og konsekvent at håndhæve direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, så kreditorer får deres betaling fra virksomheder inden for 60 kalenderdage, eller, hvis betalingen ikke foretages inden for denne frist, kan opkræve morarenter og rimelig kompensation for deres inddrivelsesomkostninger;

31.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et eller flere forslag til en EU-ramme, der fastsætter generelle principper og tager ordentlig højde for de nationale omstændigheder og bedste praksis i hele fødevareforsyningskæden for at sikre lige vilkår mellem medlemsstaterne, således at markederne kan fungere hensigtsmæssigt, og at loyale og gennemsigtige relationer mellem fødevareproducenter, -leverandører og -distributører kan bevares;

32.  er af den faste overbevisning, at der bør tages højde for den definition af illoyal handelspraksis, som Kommissionen og relevante interessenter har skitseret i dokumentet "Vertical relationships in the Food Supply Chain: Principles of Good Practice" af 29. november 2011(15), samtidig med en åben liste over former for illoyal handelspraksis, når der fremsættes forslag til en EU-ramme;

33.  foreslår endvidere, at anonymitet og fortrolighed skal indarbejdes i alle fremtidige lovgivningsmæssige initiativer på dette område;

34.  mener, at medlemsstaterne, hvis de ikke allerede har gjort dette, bør oprette eller anerkende offentlige myndigheder eller særlige organer som en dommer med ansvar for at håndhæve foranstaltninger til bekæmpelse af illoyal praksis i fødevareforsyningskæden; mener, at denne slags offentlige myndigheder kan lette håndhævelsen, f.eks. ved at have bemyndigelse til at indlede og foretage undersøgelser på eget initiativ eller på grundlag af uformelle oplysninger eller klager, der behandles fortroligt (således at "frygtfaktoren" undgås), og kan agere som mægler mellem de involverede parter; understreger behovet for gensidig anerkendelse og effektivt samarbejde på EU-plan mellem nationale myndigheder for at sikre deling af relevante oplysninger, særlig om bedste praksis, og ekspertise vedrørende nye typer af illoyal handelspraksis under fuld respekt for nærhedsprincippet;

35.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og andre relevante aktører til som opfølgning på Kommissionens rapport at lette indlemmelsen af landbrugsorganisationer (herunder producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer) under de nationale håndhævelsesorganer, der regulerer fødevareforsyningskæden, primært ved at sikre anonymitet ved klager og en effektiv sanktionsordning;

36.  mener, at det er nødvendigt med rammelovgivning på EU-plan for at bekæmpe illoyal handelspraksis og sikre, at de europæiske landbrugere og forbrugere har mulighed for at nyde godt af rimelige salgs- og købsbetingelser;

37.  påpeger, at denne EU-rammelovgivning ikke må sænke beskyttelsesniveauet i lande, der allerede har vedtaget national lovgivning til bekæmpelse af illoyal handelspraksis inden for business-to-business aktiviteter;

38.  opfordrer medlemsstater uden en kompetent håndhævende myndighed til at overveje oprettelsen en sådan myndighed og til at tillægge den beføjelser til at overvåge og håndhæve foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe illoyal handelspraksis;

39.  understreger, at de håndhævende myndigheder bør have en række forskellige håndhævelsesforanstaltninger og sanktioner til rådighed for at give mulighed for fleksible reaktioner, afhængig af alvorsgraden af den specifikke omstændighed; mener, at sådanne foranstaltninger og sanktioner bør have en afskrækkende virkning med henblik på at forandre adfærd;

40.  minder om, at alle medlemsstaterne allerede har lovgivningsrammer, der omhandler illoyal handelspraksis; bemærker de seneste reguleringsmæssige foranstaltninger, som visse medlemsstater har truffet ved at indføre bestemmelser, der supplerer den nationale konkurrencelovgivning, udvider anvendelsesområdet for direktiverne om illoyal handelspraksis ved at udvide deres bestemmelser til at omfatte business-til-business-forhold og etablerer uafhængige håndhævelsesmyndigheder; bemærker dog, at de forskellige tilgange i de berørte medlemsstater har resulteret i forskellige grader og typer af beskyttelse mod illoyal handelspraksis;

41.  bemærker, at der ved vedtagelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af illoyal handelspraksis skal tages behørigt hensyn til de forskellige retlige forhold og de særlige kendetegn, der gør sig gældende på hvert enkelt marked, de forskellige situationer og tilgange i de enkelte medlemsstater, graden af konsolidering eller fragmentering af de enkelte markeder og andre væsentlige faktorer, samtidig med at der drages nytte af de foranstaltninger, som allerede er truffet i nogle medlemsstater, og som har vist sig effektive; mener, at ethvert foreslået lovgivningsinitiativ på dette område bør sikre en relativt bred fleksibilitet til at skræddersy foranstaltninger rettet mod hvert enkelt markeds særlige karaktertræk for at undgå at vedtage en standardtilgang, og bør være baseret på det generelle princip om at styrke håndhævelsen ved at inddrage de relevante offentlige organer samt på begrebet privat håndhævelse, og derigennem også bidrage til at forbedre det fragmenterede og lave niveau af samarbejde, der eksisterer mellem de forskellige nationale håndhævende organer, og til at imødegå grænseoverskridende udfordringer vedrørende illoyal handelspraksis;

42.  påpeger, at det eksisterende fragmenterede og lave niveau af samarbejde inden for de forskellige nationale håndhævende organer ikke er tilstrækkeligt til at imødegå grænseoverskridende udfordringer vedrørende illoyal handelspraksis;

43.  opfordrer Kommissionen til at vurdere effektiviteten og indvirkningen af foranstaltninger af lovgivningsmæssig og anden art under behørig hensyntagen til alle eventuelle konsekvenser for de forskellige interessenter og for forbrugernes velfærd og af den politiksammensætning, som antydes af respondenter til ovennævnte Areté-undersøgelse, der er en kombination af frivillige initiativer og offentlig håndhævelse (33 % af alle svar) og specifik lovgivning på EU-niveau (32 %);

44.  er overbevist om, at forbrugerbevidsthed om landbrugsprodukter er afgørende for at løse de problemer, der skyldes ubalancer i fødevareforsyningskæden, herunder illoyal handelspraksis; opfordrer alle aktører, der er involveret i styring af fødevareforsyningskæden, til at øge gennemsigtigheden i den overordnede fødevareforsyningskæde og øge forbrugeroplysningen ved hjælp af mere hensigtsmæssige produktmærknings- og certificeringsordninger, så forbrugerne bliver i stand til at træffe fuldt informerede valg om de udbudte produkter og handle derefter;

45.  opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at fremme initiativer, hvor forbrugerne kan blive advaret om risikoen for prisdumping for primærproducenter, og støtter udtrykkeligt oplysningskampagner med henblik herpå i skoler og uddannelsesinstitutioner;

46.  bemærker, at Europa-Parlamentet siden 2009 har vedtaget fem beslutninger om problemer i detailkæden i EU, herunder tre, der specifikt omhandler ubalancer og misbrug inden for fødevareforsyningskæden; bemærker endvidere, at Kommissionen i samme periode har udarbejdet tre meddelelser og en grønbog og har bestilt to endelige rapporter om lignende emner; erklærer derfor, at endnu flere analyser om fødevareforsyningskædens aktuelle stade kun vil forsinke det presserende behov for en indsats for at hjælpe landbrugerne med at bekæmpe illoyal handelspraksis;

47.  opfordrer indtrængende alle aktører i fødevareforsyningskæden til at overveje standardkontrakter og også en ny generation af aftaler, hvor risici og fordele deles;

48.  anerkender, at reformen af den fælles landbrugspolitik og den nye fælles markedsordning har indført en række foranstaltninger med henblik på at bekæmpe forskellen i forhandlingsstyrke mellem landmænd, detailhandelen, engroshandelen og SMV’er i fødevareforsyningskæden, navnlig ved at støtte oprettelsen og udbredelsen af producentorganisationer; understreger betydningen af dette samarbejde på udbudssiden;

49.  bemærker, at forordning (EU) nr. 1308/2013 om oprettelse af producentorganisationer understøttes af finansielle incitamenter under anden søjle af den fælles landbrugspolitik; påpeger, at den retlige ramme udvider anvendelsesområdet for kollektive overenskomstforhandlinger (i visse sektorer) og leveringskontrakter (i alle sektorer) til producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer, og også indfører midlertidige undtagelser fra visse konkurrenceregler i perioder med alvorlig ubalance på markedet, under overholdelse af visse sikkerhedsforanstaltninger;

50.  opfordrer indtrængende Kommissionen til kraftigt at fremme denne tilgang med henblik på at styrke de primære producenters forhandlingsposition og tilskynde producenterne til at tilslutte sig producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer; understreger især sårbarheden i de små landbrug og familielandbrug, som har potentiale til at skabe og støtte beskæftigelsen i isolerede, fjerntliggende regioner og bjergregioner;

51.  er af den opfattelse, at styrkelse og oprettelse af producentorganisationer skal gå hånd i hånd med en styrkelse af landbrugernes forhandlingsposition i fødevarekæden, især ved at give dem ret til at få deres kontrakter forhandlet kollektivt;

52.  opfordrer til øget gennemsigtighed og flere oplysninger i forsyningskæden og styrkelse af organer og markedsoplysningsværktøjer, som f.eks. det europæiske instrument til overvågning af fødevarepriser og mælkemarkedsobservatoriet, med henblik på at forsyne landbrugere og producentorganisationer med nøjagtige og rettidige markedsoplysninger;

53.  er af den opfattelse, at priserne i hele fødevareforsyningskæden bør afspejle merværdien ved primærproducenter bedre; opfordrer derfor til, at detailprisdannelsesprocessen er så gennemsigtig som muligt;

54.  påpeger, at landbrugerne i en række medlemslande har sikret sig en stærk position i fødevareforsyningskæden gennem etablering af andelsselskaber, der sikrer, at værditilvæksten i forarbejdningsleddet kanaliseres tilbage til landbrugerne, og anser det for afgørende, at disse selskaber ikke bebyrdes med ekstraomkostninger som følge af obligatoriske og omkostningstunge bureaukratiske regler;

55.  opfordrer indtrængende producenter og forarbejdningsvirksomheder til at arbejde sammen om at investere i innovation og øge merværdien af deres produkter;

56.  minder Kommissionen om, at Parlamentet i december 2013 vedtog en initativbetænkning, hvori det opfordrede Kommissionen til at undersøge muligheden for uvildig håndhævelse med henblik på at imødegå "frygtfaktoren" blandt de primære producenter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje dette i dens egen rapport;

57.  er af den opfattelse, at faglige organisationer kan fungere som en platform for primære producenter, der giver dem mulighed for at indgive klager til en kompetent myndighed om påstået illoyal handelspraksis uden frygt;

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 23.
(2) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 22.
(3) EUT C 227 E af 6.8.2013, s. 11.
(4) EUT C 255 af 14.10.2005, s. 44.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0004.
(6) EUT C 210 af 3.8.2010, s. 4.
(7) EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 9.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0580.
(9) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21.
(10) EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1.
(11) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
(12) EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.
(13) EUT L 94 af 30.3.2012, s. 38.
(14) Eurostat, 2010.
(15) https://ec.europa.eu/digital-single-market/sites/digital-agenda/files/discussions/Vertical%20relationships%20in%20the%20Food%20Supply%20Chain%20-%20Principles%20of%20Good%20Practice.pdf.

Juridisk meddelelse