Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2227(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0163/2016

Indgivne tekster :

A8-0163/2016

Forhandlinger :

PV 06/06/2016 - 19
CRE 06/06/2016 - 19

Afstemninger :

PV 07/06/2016 - 5.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0252

Vedtagne tekster
PDF 210kWORD 103k
Tirsdag den 7. juni 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Styrkelse af innovation og økonomisk udvikling i fremtidens europæiske landbrugsdrift
P8_TA(2016)0252A8-0163/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2016 om styrkelse af innovation og økonomisk udvikling i fremtidens europæiske landbrugsdrift (2015/2227(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005,

–  der henviser til FN's Landbrugspanel (IAASTD), der er sammensat af FAO, GEF, UNDP, UNEP, UNESCO, Verdensbanken og WHO,

–  der henviser til det aftalememorandum mellem Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank, der blev undertegnet den 14. juli 2014,

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om EU's proteinunderskud: Hvad er løsningen på et langvarigt problem?(1),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. juni 2012 om det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed(2),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om patenter og planteforædleres rettigheder(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0163/2016),

A.  der henviser til, at FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) skønner, at den forventede forøgelse af verdens befolkning til 9,1 milliard mennesker inden 2050, for at bibeholde den nuværende tilstand, vil kræve en udvidelse på 60 % af fødevareforsyningen, som skal være sikker og af høj kvalitet, og en forøgelse af høstudbyttet på 24 % i de udviklede lande inden det tidspunkt, samtidig med at værdifulde ressourcer skal bevares for fremtidige generationer, og fødevarespild og -tab, som i øjeblikket udgør over en tredjedel af verdens samlede produktion, skal undgås; der henviser til, at FAO også skønner, at landbrugsarealet kun vil blive udvidet med 4,3 % inden 2050, hvilket vil kræve en bedre forvaltning af naturressourcer for at bekæmpe bl.a. forringelse af jorden;

B.  der henviser til, at landområder overalt oplever en nedgang i deres naturlige produktivitet og frugtbarhed som følge af jordforringelse, herunder navnlig erosion, der skyldes tabet af økosystemfunktioner som f.eks. muldlags- og humusdannelse, bestøvning, vandbinding og næringsstofkredsløb; der henviser til, at der er bred enighed om, at vi for at løse dette problem og bevare og forbedre produktiviteten er nødt til på innovativ vis at forbedre leveringen af sådanne økosystemfunktioner for at sikre modstandskraft over for klimaændringer;

C.  der henviser til, at hvis målene for bæredygtig udvikling (SDG) skal nås, skal landbrugsproduktiviteten ifølge FN fordobles inden 2030, samtidig med at agrofødevaresektoren skal tilpasse sig til klimaændringer og ændrede vejrforhold, forbedre økosystemer og jordkvalitet samt minimere tabet af biodiversitet; der henviser til, at man med dette formål for øje må prioritere anvendelse af mikrobiologiske præparater, der kan forøge jordbundslivet; der henviser til, at fire ud af FN's otte årtusindudviklingsmål (MDG) er knyttet til landbrug;

D.  der henviser til, at befolkningsvæksten, højere gennemsnitsindkomster og ændret forbrugeradfærd vil medføre ændrede kostpræferencer og resultere i større efterspørgsel efter forarbejdede fødevarer og animalske proteiner såsom kød og mejerivarer;

E.  der påpeger, at livskvaliteten blandt landarbejdere og i landdistrikterne skal forbedres;

F.  der henviser til, at på baggrund af de talrige udfordringer og stigende antal standarder, som landbrugere står overfor, og selv om reserverne af landbrugsteknologiske ressourcer er faldet, og væksten i kunstvandede arealer er aftaget markant, har EU's forbrugere aldrig brugt en mindre procentdel af deres indtægt på fødevarer, end de gør nu; der henviser til, at den aktuelle økonomiske afmatning har resulteret i en øget fattigdom, som ofte tvinger EU's forbrugere til at søge om hjælp fra fødevarebanker;

G.  der henviser til, at FAO i sin publikation "The State of Food and Agriculture" bemærker, at kvinder yder et væsentligt bidrag til økonomien i landdistrikterne i alle regioner, men at de, selv om deres roller er forskellige fra den ene region til den anden, stadig er dårligere stillet end mænd, for så vidt angår adgang til de ressourcer og muligheder, de behøver for at være mere produktive;

H.  der henviser til, at forbrugerne efterspørger en fødevareproduktion med højere miljø-, ernærings- og sundhedsmæssige standarder og værdier, medens landbrugssektoren samtidig må diversificere og innovere for at levere sikre fødevarer af god kvalitet til en overkommelig pris til alle og sikre de primære producenter en anstændig og tilstrækkelig indtjening;

I.  der henviser til, at landbrugsproduktionen må forøges og forbedres med færre ressourcer som følge af pres på naturressourcerne og den dermed forbundne indvirkning på den biologiske mangfoldighed, miljøets sårbarhed, klimaændringer og knaphed på jord samt verdens voksende befolkning og den ændrede forbrugeradfærd; fastholder, at et innovativt landbrug bør afsætte et mindre økologisk fodaftryk og gøre optimal brug af naturlige processer og økosystemtjenester, herunder vedvarende energi og et større forbrug af lokale landbrugsfødevarer;

J.  der henviser til, at en mere ressourceeffektiv landbrugsmodel, som er bedre til at optimere landbrugets produkter, er afgørende for at kunne leve op til bæredygtighedsudfordringerne for alle landbrugsbedrifter uanset størrelse og for at sætte dem bedre i stand til at bevare naturressourcerne og beskytte miljøet;

K.  der henviser til, at udviklingen af mere bæredygtige landbrugsmodeller, der ikke kun har til formål at levere fødevarer til borgerne, men også at producere nonfoodprodukter og tjenesteydelser, rummer et stort jobskabelsespotentiale i de enkelte regioner, ikke alene i relation til fødevaresektoren (til mennesker og dyr), men også til bl.a. sektorer som bioøkonomi, grøn kemi, vedvarende energi og turisme; der endvidere henviser til, at der i disse tilfælde meget ofte er tale om arbejdspladser, der ikke kan udflyttes;

L.  der henviser til, at EU er den største eksportør af landbrugsprodukter i verden, hvilket gør agrofødevaresektoren til en grundlæggende økonomisk søjle i Unionen, idet den beskæftiger 47 millioner mennesker i 15 millioner virksomheder i efterfølgende produktionsled, inden for områder som fødevareforarbejdning, detailhandel og serviceydelser, og bidrager til en positiv handelsbalance på 17 802 millioner EUR, hvilket udgør 7,2 % af EU's samlede eksport;

M.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitiks konkurrenceevne og bæredygtighed var prioriteringer af afgørende betydning i reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013; der henviser til, at sikring af fødevareforsyningen ved at øge landbrugets produktivitet og sikre rimelige og fair priser for landbrugere og forbrugere som omhandlet i artikel 39 i TEUF, bedst kan opnås ved hjælp af bl.a. innovation; gentager, at et bæredygtigt og innovativt landbrug, som fremstiller produkter af høj kvalitet, bidrager til at nå mange af TEUF-traktaten tværpolitiske målsætninger på miljø- og sundhedsområdet; der henviser til, at den fremtidige konkurrenceevne bl.a. afhænger af den naturlige produktivitet og frugtbarhed, der tilvejebringes med naturlige processer og ressourcer;

N.  der henviser til, at det aftalememorandum mellem Europa-Kommissionen og EIB, der blev undertegnet den 14. juli 2014, udtrykkeligt tilskynder til yderligere investeringer i innovativt landbrug ved at levere finansielle redskaber til at fremme udnyttelsen af investeringer i landbruget, idet det indeholder et forslag fra Kommissionen, der har til formål at støtte og udvide de finansielle redskaber i landbrugssektoren med henblik på at bekæmpe prisudsving;

O.  der henviser til, at landbrugssektoren har været udsat for hyppige ændringer med henblik på at øge landbrugets produktivitet; der henviser til, at disse ændringer har bidraget væsentligt til at udvikle landbruget til dets nuværende økonomiske niveau; der henviser til, at inddragelse af de nyeste teknologier samt tilpasning og genopfindelse af allerede eksisterende teknologier, herunder organiske og agro-økologiske fremgangsmåder i landbrugets driftsmetoder vil give betydelige fordele for landbrugsbedrifter af enhver størrelse; der henviser til, at akvakultur har et underudnyttet potentiale for indførelse af innovation i den traditionelle landbrugspraksis ved at udnytte havenes naturressourcer på en bæredygtig måde;

P.  der henviser til, at der i nogle medlemsstater af forskellige strukturelle årsager fortsat er store arealer af nedlagt landbrugsjord, som fortsat ligger ubrugt hen;

1.  bemærker, at landbruget altid har udviklet nye former for praksis, teknikker og produktionsmetoder, som har øget udbyttet, forbedret driftsmetodernes tilpasningsevne til nye og skiftende omstændigheder og bragt produktionsomkostningerne ned; bemærker endvidere, at land- og skovbrug er en vigtig del af vores naturlige verden, der leverer varer og tjenesteydelser, som rækker ud over fødevareproduktion og kan udvides ved at fremme nye udviklinger; er overbevist om, at innovation er en forudsætning for at opretholde dette fremskridt;

2.  er fast overbevist om, at økonomisk udvikling og bæredygtig produktion ikke gensidigt udelukker hinanden, og at begge dele fortrinsvis kan opnås ved hjælp af innovation, forskning og udvikling, nye forvaltnings- og forretningsmodeller og forbedret agronomi; understreger, at det er nødvendigt at støtte innovation i teknologi og forvaltning ved at tilvejebringe sammenhængende og klare regler med plads til iværksættervirksomhed; opfordrer Kommissionen til at sikre, at enhver fremtidig fælles landbrugspolitik afspejler dette, og at der tages hensyn til innovation i kommende revisioner og reformer af relevant lovgivning, således at der gives større anerkendelse til nye og unge landbrugere med nye idéer og forretningsmodeller; påpeger, at europæisk landbrug er i færd med at nå sit mål om at fremstille produkter af høj kvalitet og stor merværdi ved hjælp af rentable og vidensbaserede løsninger, som der lægges op til i Europa 2020-strategien; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens vurdering af det bidrag, som bioøkonomistrategien fra 2012 har ydet til den cirkulære økonomi, eftersom skiftet fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder bidrager til at reducere landbrugernes energiomkostninger og dermed give mulighed for flere investeringer i innovation;

3.  understreger, at landbruget kan blive en del af løsningen ved at anvende naturressourcerne med omtanke og sikre den biologiske mangfoldighed, idet en stimulation af innovationen er af afgørende betydning i denne forbindelse; mener, at landbrugspraksis er afhængig af naturressourcer, og dette samspil bør optimeres, og produktionssystemerne forstås bedre med henblik på at forbedre forvaltningssystemerne; opfordrer til at sikre naturlig produktivitet, frugtbarhed og modstandsdygtighed i vore landbrugssystemer på mellemlang og lang sigt og til en reduktion af emissionerne; understreger betydningen af at forbedre produktionssystemerne ved hjælp af bedre tilpassede afgrøder og sædskifte, forbedrede forvaltningssystemer, og noterer sig betydningen af jordbundsliv; understreger potentialet for jobskabelse ikke blot i fødevareproduktionssektoren, men også i turisme- og bioøkonomisektoren og i sektoren for grøn økonomi;

4.  tager i betragtning, at EU-markedet for fødevarer og landbrugsprodukter er et af de mest integrerede markeder i Europa, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre og sikre regulering, der sikrer mere ligelige vilkår og fair konkurrence med henblik på at sikre økonomisk udvikling af landbrugs- og fødevaresektoren i alle medlemsstater;

5.  påpeger, at små og mellemstore familielandbrug udgør en integrerende del af den europæiske landbrugssektor og bidrager til at skabe socialt og økonomisk levedygtige landdistrikter, der bidrager til at bevare kultur- og naturarven; påpeger desuden, at disse landbrug til tider har vanskeligt ved at udnytte fordelene ved avancerede produktionsteknikker og -former, der kunne sikre dem en rimelig indkomst og forbedre landbrugernes arbejds- og levevilkår og skabe jobs af høj kvalitet; understreger, at innovation har potentialet til at øge arbejdskraftens produktivitet og indtægter ved at reducere produktionsomkostninger og effektivisere landbruget; understreger, at ejerskab og adgang til agerjord er af afgørende betydning for landbrugere og familiebrug; går ind for at gøre landbrugserhvervet til et mere ønskværdigt erhverv for unge mænd og kvinder bl.a. ved at forbedre adgangen til finansiering, teknologi og støtteprogrammer; opfordrer til udvikling af nye forretningsidéer og anmoder Kommissionen om på en mere effektiv måde at informere landbrugerne om deres muligheder i så henseende; anerkender landbrugets sociale rolle, dets bidrag til den sociale samhørighed og dets indvirkning på bekæmpelsen af afvandringen fra landet, de innovative tjenesteydelser, som landbruget yder lokalsamfund, og den rolle, det spiller, med hensyn til at bevare traditionel viden; understreger betydningen af adgang til hurtige og pålidelige bredbåndsinternettjenester på landet samt af innovative koncepter, der er skræddersyet til alle ugunstigt stillede områder såsom bjergområder og fjernt beliggende områder i EU, og opfordrer Kommissionen til at gøre dette til en prioritering;

6.  opfordrer Kommissionen til at foreslå løsninger med henblik på at stimulere udbredelsen af IKT-baserede forvaltningssystemer, dataovervågning i realtid, sensorteknologi og anvendelse af sporingssystemer til optimering af produktionssystemer eller præcisionslandbrug, hvilket bl.a. kan betyde tilpasning til skiftende produktions- og markedsforhold, således at der opnås en mere effektiv og optimal anvendelse af naturressourcer, bedre kontrol med en række produktionsstadier, øget høstudbytte, formindsket miljøaftryk, energiforbrug og drivhusgasser, bedre forståelse af dyrs adfærd og forbedret dyresundhed og dyrevelfærd; understreger ligeledes, at en mere udstrakt anvendelse af IKT er af afgørende betydning for at forbedre landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed ud fra et miljømæssigt synspunkt; tilskynder i denne forbindelse Kommissionen til at forbedre tilpasningen af de forskellige berørte politikområder med henblik på at fremme mere effektive IKT-baserede forvaltningssystemer;

7.  minder om, at en forenkling af foranstaltningerne og bedre vejledning om gennemførelsen af den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger ville tilskynde landbrugerne til at indføre en mere bæredygtig landbrugspraksis;

8.  er overbevist om, at information, der indsamles ved hjælp af robotteknik, sensorteknologi, automatisk kontrol og andre teknologiske innovationer inden for rammerne af internet-af-ting-teknologi og big data vil gøre det muligt med realtidsovervågning, bedre beslutningstagning og forbedret driftsstyring igennem hele fødevarekæden; glæder sig over oprettelsen af Arbejdsgruppe 06 om "intelligent landbrug og fødevaresikkerhed" inden for rammerne af Alliance for Internet of Things Innovation (AIOTI) og understreger i denne forbindelse betydningen og relevansen af det europæiske digitale indre marked for landbruget i forbindelse med at løse problemer med interoperabilitet, standarder for bedre konvergens og spørgsmål om dataejerskab, om adgang til og brug af personoplysninger og oplysninger, der ikke er personoplysninger;

9.  er bekymret over det lave bevidsthedsniveau vedrørende potentialet i big data og internet af ting, som øger hindringerne for udbredelsen og forsinker gennemførelsen, og er skuffet over den langsomme udbredelse af GPS-teknologier; understreger betydningen af at gøre disse teknologier relevante for landbrugere; bemærker, at der i EU i øjeblikket kun anvendes 10 % autostyring, under 1 % RTK-korrektion ved maskinstyring og under 1 % teknik til varieret tildeling; tilskynder Kommissionen til at kvantificere fordelene for miljø og produktion og til at sikre bevidstgørelse, viden og teknologioverførsel; udtrykker bekymring over, at nogle medlemsstater risikerer at miste en del af de direkte betalinger i 2018 på grund af deres mangel på et matrikelregister, og foreslår, at Kommissionen stiller intelligente redskaber til rådighed med henblik på at fremskynde kortlægningen af landbrugsjord;

10.  tilskynder til udbredelse af præcisionslandbrug, som giver mulighed for nye helhedsstrategier for landbrugsdriften såsom GPS/GNSS-teknikbaserede maskiner, der i kombination med fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS'er eller droner) kan bearbejde agerjord med centimeters nøjagtighed; er enig i, at disse teknikker i væsentlig grad vil kunne reducere både anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler og gødning og nedsætte vandforbruget samt bekæmpe jorderosion; opfordrer Kommissionen til at fjerne hindringerne for anvendelse af præcisionslandbrug, især hindringer i forbindelse med komplekse og fragmenterede IKT-systemer og spørgsmål om investeringsniveau; bemærker, at præcisionslandbrug også er vigtigt i forbindelse med opdræt med henblik på at overvåge dyrenes sundhed, ernæring og produktivitet; tilskynder medlemsstaterne til at støtte denne praksis, navnlig ved at udnytte mulighederne i de nye regler om udvikling af landdistrikter i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013; opfordrer Kommissionen til i fremtidige revisioner af den fælles landbrugspolitik at tage hensyn til landbrugernes anvendelse af præcisionsdyrkning i forbindelse med at sikre grøn omlægning; understreger betydningen af at sikre, at afsides eller fjerntliggende regioner samt alle bedrifter, herunder de mindste landbrug, og alle andre aktører i landbrugsdistrikterne har adgang til teknologier med flere anvendelser, da det handler om at fastholde og øge beskæftigelsesniveauet i de mest sårbare regioner;

11.  glæder sig over den øgede anvendelse af RPAS'er til landbrugsformål, fordi det kan medføre besparelser i afgrødebeskyttelsesmaterialet og vandforbruget; bemærker, at der er et lovgivningsforslag på vej i revisionen af grundforordningen for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), således at alle droner vil høre under EU's kompetence; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der findes klare og utvetydige standarder og regler på EU-niveau for den civile anvendelse af RPAS'er, og at den kommende lovgivning tager hensyn til de særlige forhold, hvorunder droner anvendes i landbruget;

12.  understreger betydningen af nye innovative løsninger for landbrugssektoren med henblik på at øge anvendelsen af mere miljøvenlige metoder, varer og ressourcer, f.eks. ikke blot nye avlsmetoder og markforvaltning, men også måder, hvorpå man kan øge anvendelsen af vedvarende energi og udfase behovet for fossile brændstoffer;

13.  tilskynder til innovative løsninger inden for husdyrbruget, der bidrager til større dyresundhed og -velfærd og reducerer behovet for veterinærlægemidler, herunder antimikrobielle midler; påpeger mulighederne for at optimere anvendelse af dyregødning i produktionen af vedvarende energi og forbedrede gødningsstoffer; anerkender, at der - inden for grænserne af naturlige processer - kan findes innovative løsninger til opfangning af emissioner, formindskelse af forureningen og forøgelse af energieffektiviteten i opstaldningssystemer og samtidig gøres noget ved indvirkningen på indkøbsprisen; henleder opmærksomheden på at methangas kan opfanges til energiproduktion, hvilket kan bidrage til at afbøde klimaændringerne; gentager, at antimikrobielle midler skal anvendes på en forsigtig og ansvarlig måde, og at hele produktionskæden kan forbedres med mere effektive og hurtigere diagnosticeringsredskaber, bedre realtidsovervågning, målrettede forsigtighedsforanstaltninger og nye dispenseringsmåder med henblik på at bekæmpe antimikrobiel resistens, hvilket giver tilstrækkeligt rum til de medlemsstater, der allerede klarer sig bedre i denne henseende, og påpeger behovet for forskning i lægemidler til behandling af nye sygdomme;

14.  støtter ekstensive metoder til husdyrhold, og opfordrer til udviklingen af innovative teknologier til en præcis vurdering af de miljømæssige fordele ved græsarealer og græsningsarealer, som opretholdes ved denne form for landbrug, og erkender fordelene ved husdyrhold som et supplement til planteavl;

15.  påpeger betydningen af at genvinde animalske proteiner i produktionscyklussen; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde foranstaltninger til fremme af genanvendelse af affald fra landbruget ved at tilskynde til genvinding af proteiner til foder;

16.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme politikker for adgang til jord for små og mellemstore landbrug og til at fremme animalsk produktion, der er baseret på græsningsarealer, foder og produktion af vegetabilske proteiner, og til at fremme forskning og innovation i relation til en bæredygtig produktion af vegetabilske proteiner;

17.  understreger teknologiens og innovationens uudnyttede potentiale for udvikling af nye varer og produkter (i relation til foder og fødevarer, maskiner, biokemi, biologisk bekæmpelse osv.), der kan give mulighed for at skabe beskæftigelse i hele værdikæden for agrofødevarer; henleder imidlertid opmærksomheden på, at den stadig større rolle, som innovation og teknologi spiller, fører til tab af traditionelle arbejdspladser i landbrugssektoren, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for uddannelsesprogrammer og omskoling for arbejdstagere i de berørte landbrugssektorer; påpeger jobskabelsen i landbrugssektoren, som er af afgørende betydning for udviklingen i landdistrikterne, genbefolkning af landdistrikter og økonomisk vækst, og mener, at udviklingen af moderne former for landbrugspraksis vil gøre landbruget mere attraktivt for både unge landbrugere og iværksættere; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at give landbrugerne incitamenter til at øge offentlighedens bevidsthed om, hvordan agrofødevarekæden fungerer, og om nye produktionsmetoder;

18.  mener, at de nye informationsteknologier giver omfattende muligheder for at etablere nye værdikæder, der kan omfatte mere direkte kontakt mellem producenter og forbrugere, med stærkere fokus på innovative produkter, nye tjenesteydelser og større produktionsdifferentiering, med potentiale til at give landbrugerne nye indtægtsmuligheder, samtidig med at der etableres et mere gennemsigtigt marked, som vil være til fordel for landbrugerne og udvide deres potentielle rækkevidde; påpeger, at innovationer i fødevareforsyningskæden kan bidrage til at sikre en mere ligelig risikofordeling;

19.  understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe madspild og navnlig systemisk madspild, eftersom 100 mio. tons fødevarer hvert år går til spilde eller smides ud, hvilket svarer til ca. 30-50 % af de fødevarer, der produceres i EU; mener, at der også er behov for et større samarbejde i fødevarekæden for at nedbringe det aktuelle spildniveau; påpeger, at forældede lovgivningsrammer ikke bør udgøre en hindring for innovative måder til behandling af fødevareaffald, og at der bør anspores til udveksling af bedste praksis og prioritering af innovative projekter med henblik på at bekæmpe fødevarespild og -tab, bl.a. i henhold til Horisont 2020;

20.  understreger endvidere, at hvert ton fødevarer, som ikke kasseres, kunne bidrage med en besparelse på cirka 4,2 ton CO2 og have væsentlige miljømæssige fordele; understreger desuden betydningen af, at de juridiske rammer er i overensstemmelse med princippet for cirkulær økonomi, hvorved der fastsættes klare regler om biprodukter, anvendelsen af råstoffer optimeres, og restaffaldet reduceres mest muligt;

21.  understreger, at en betragtelig del af de biotiske affaldsstrømme allerede anvendes til f.eks. dyrefoder eller basismateriale til biobrændstof; mener imidlertid, at disse materialer burde skabe endnu større output ved at sigte på den største merværdi og ved at anvende nye teknologier såsom bioraffinering, insektopdræt, genanvendelse af animalske fedtstoffer, enzymer og proteiner fra rester fra fødevareindustrien, fastformsgæring, udvinding af biogas og udvinding af mineraler fra husdyrgødning samt anvendelse af overskydende husdyrgødning som en vedvarende energikilde; bemærker manglen på klare regler og den utilstrækkelige udnyttelse af andre ressourcer fra biomasse, f.eks. biprodukter og affaldsstrømme i landbruget og opfordrer Kommissionen til at støtte genanvendelse heraf, bl.a. i energisektoren, ved at fremme EU-dækkende ordninger for anerkendelse og specielle foranstaltninger under programmerne for udvikling af landdistrikterne, der inddrager landbrugere og andre aktører, f.eks. de lokale myndigheder, i mindre projekter; bemærker, at disse ordninger for anerkendelse og specielle programmer for udvikling af landdistrikter også kan lette udbredelsen på tværs af grænserne og øge synergien og sammenhængen med andre EU-politikker;

22.  mener, at den forringede jordkvalitet skader fremtidens produktion og kræver en ændring af landbrugsmetoder og driftssystemer, idet udfasningen af husdyrbrug på mange bedrifter har bidraget til en forringelse af jordens frugtbarhed på grund af det utilstrækkelige organiske materiale og den utilstrækkelige anvendelse af organiske gødningsstoffer; er bekymret over, at EU er stærkt afhængig af import af mineraler til fremstilling af mineralsk gødning såsom fosfat, og at fremstillingen af mineralsk gødning har et stort CO2-fodaftryk og økologisk fodaftryk; fremhæver muligheden for at forarbejde husdyrgødning til mineralkoncentrat, som kunne anvendes til at fremstille "grøn gødning", der kan reducere og i sidste instans erstatte behovet for mineralsk gødning, i betragtning af at dens effektivitet kan sammenlignes med den mineralske gødnings; glæder sig over, at produktion og anvendelse af mineralkoncentrater yder et væsentligt bidrag til den cirkulære økonomi ved at slutte mineralkredsløbet, og vil reducere landbrugernes udgifter til gødning væsentligt; anmoder Kommissionen om at revidere EU's forordning om gødning og fjerne lovmæssige hindringer i nitratdirektivet med henblik på at muliggøre og stimulere udviklingen af mineralkoncentrat fra husdyrgødning;

23.  er ligeledes bekymret over, at EU stadig er afhængig af import af proteinfoder, som f.eks. soja, og opfordrer til en ambitiøs politik for udvikling af proteinafgrøder i EU;

24.  anbefaler anvendelse af forvaltningssystemer, der er specifikke for den individuelle bedrift, og som måler og evaluerer næringsstofbalancen på bedriftsniveau i forbindelse med de forskellige kæder i produktionscyklussen og hjælper med at måle de enkelte landbrugsbedrifters miljøvirkninger og beregne bedriftsspecifikke næringsstofbalancer; noterer sig, at effektiv anvendelse af mineraler fører til højere afgrødeudbytte og mindre behov for gødningsstoffer og bidrager til en effektiv foderpraksis, som giver landbrugerne mulighed for at forbedre deres virksomhed og samtidig nedbringe omkostningerne og gå bort fra generiske foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til ved hjælp af medfinansiering fra forskellige europæiske fonde, herunder Horisont 2020 og EFSI, at støtte allerede planlagte pilotprojekter på dette område, og til at forelægge en undersøgelse af dette spørgsmål;

25.  tilskynder til anvendelse af højpræcisionsteknikker til oplagring, transport og spredning af gødning, der sikrer lave emissionsniveauer, og som vil medføre betydelige forbedringer af planternes optagelse af næringsstoffer fra gødningen og dermed reducere behovet for mineralske gødningsstoffer og mindske risikoen for vandforurening;

26.  påpeger, at bedre teknikker til tilførsel af gødning til jorden er en af de vigtigste faktorer for mindskelse af de samlede ammoniakemissioner, og at hvert enkelt land derfor bør sikre, at der anvendes gyllespredningsteknikker med lave emissionsniveauer, såsom båndspredning (ved anvendelse af slæbesko eller slæbeslangesystemer), indsprøjtning eller tilsætning af syre;

27.  påpeger, at klimavenlig landbrugspraksis kan have en tredobbelt positiv virkning ved at øge den bæredygtige produktion, sikre klimarobust landbrug, der kan klare skiftende og ugunstige vejrmønstre, og reducere emissionerne fra landbrugssektoren ved at tilskynde til anvendelse af produktive, ressourceeffektive cirkulære systemer; understreger, at landbrugs- og skovdriftssektoren er enestående med hensyn til aktivt at opfange CO2 ved hjælp af planter og skovplantning, anvendelse af grøngødning og bælgplanteafgrøder, begrænset jordbearbejdning og permanent jorddække, læbælter, som også tjener til at beskytte afgrøder og vandbindingsevne, samt opfangning af drivhusgasser i jorden (CO2-dræn); noterer sig i denne forbindelse 4/1000-programmet, der blev præsenteret på COP21 og muligheden for finansielle incitamenter; tilskynder landbrugerne til at fortsætte og øge deres udnyttelse af disse ny og innovative former for praksis;

28.  understreger skovlandbrugets vigtige rolle i landbrugssystemer, specielt med hensyn til at begrænse oversvømmelser og jorderosion og forbedring af jordbundens sundhed; opfordrer til yderligere integrering af innovative træbaserede fremgangsmåder i landbrugsvirksomheden og til at fjerne administrative byrder med henblik på at optimere planlægningen af vandopsamlingsniveauet og forvaltningen af flodbækkener og vandressourcer; understreger, at der er betragtelige fordele forbundet med træer med henblik på øget bæredygtighed og produktivitet inden for landbruget, bevarelse af biodiversiteten samt lokal og regional økonomisk udvikling; anerkender, at traditionelle skovgræsningssystemer er multifunktionelle, og at bæredygtige former for arealanvendelse bør beskyttes og belønnes, og at nyere metoder med inkorporering af træer i lavlandslandbrugssystemer såsom agerskovbrug ("alley cropping") også bør overvejes;

29.  mener, at jordens kvalitet er af økonomisk og økologisk betydning, fordi en udpining af den økologiske tilstand vil medføre mindre produktiv jord, mindre tilgængelighed til føde, større modtagelighed hos planter over for skadedyr og sygdomme, mindre vandbindingsevne og formindsket biodiversitet; opfordrer Kommissionen til at støtte innovative former for praksis og deling af bedste praksis såsom vekseldriftssystemer, permanent jorddække, begrænset dyrkning og gødskning med grønne bælgplanter og kvælstofbindende bakterier for at undgå yderligere forringelse af jorden; påpeger, at landbrugere for at bekæmpe ørkendannelse og eutrofiering skal tilskyndes til at udvikle vandingssystemer, herunder forbedre vandkvaliteten og anvendelsen af økonomiske vandingsteknikker; mener, at der er behov for en bedre forståelse af samspillet mellem mobilisering af organiske stoffer og produktionsbehovene; glæder sig over forskningen i innovative praksisformer såsom anvendelse af mikrobielle indgreb (bakterielle gødninger) og undersøgelser af samspillet mellem planter og jord med mykorrhiza, PGPR- og PGR-bakterier, der kan formindske miljøvirkningerne og nedsætte brugen af kunstgødning og pesticider, der er skadelige for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet; erkender betydningen af en bæredygtig jordudnyttelse, der tager hensyn til de specifikke behov på stedet;

30.  anerkender, at landbrugssystemer ikke er produktive, hvis de enten er oversvømmede eller tørkeramt det meste af året; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme innovation i vandforvaltningen og -beskyttelsen som led i landbrugsrådgivningstjenester og udvidede tjenester ved hjælp af innovative teknikker og teknologi til f.eks. at reducere uøkonomisk kunstvandingspraksis eller for at begrænse oversvømmelser; opfordrer til anvendelse af disse nye teknikker med eksisterende og nye landskabstræk, såsom damme, og med ordninger, der tager sigte på at øge vandbindingen i jorden og i habitater, der er forbundet med landbrug, såsom våde enge, idet grundvandsinfiltrationszoner beskyttes, og jordens vandinfiltrationskapacitet og vandbindingsevne øges; bifalder synergien på landskabsplan med planlægning af forvaltningen af flodbækkener; opfordrer til udbredelse af teknikker for "regenerationslandbrug" for at øge tykkelsen af det øverste jordlag, fremme humusdannelsen, forbedre døende eller usund jord med kompost for at bringe den tilbage til den optimale funktionsevne osv.;

31.  opfordrer til, at der gøres en større indsats for at udvikle og fuldt ud gennemføre integrerede plantebeskyttelsessystemer ved at støtte forskning i ikke-kemiske alternativer og lavrisikoforanstaltninger som defineret i den relevante lovgivning samt mere miljøvenlige pesticider; advarer mod profylaktisk anvendelse af plantebeskyttelsesmateriale og understreger i denne forbindelse, at integreret bekæmpelse af skadegørere bør udnytte samspillet mellem biologiske og kemiske foranstaltninger bedre; understreger, at der bør tilskyndes yderligere til innovation i alternative lavrisikostoffer som defineret i den relevante lovgivning og fysiske indgreb samt biostimulation og biokontrol på EU-niveau; er bekymret over, at den nuværende fremgangsmåde ved godkendelse af plantebeskyttelsesmidler ikke er optimal, og at lovgivningen om at intensivere udviklingen af integreret bekæmpelse af skadegørere halter bagefter; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en køreplan, der har til formål at opnå et mere bæredygtigt skadedyrsbekæmpelsessystem, som omfatter rådgivningstjenester; bemærker, at biologiske kontrolmekanismer i forbindelse med skadedyr og sygdomme kan reducere anvendelsen af pesticider og bidrage til at forbedre planterne modstandskraft;

32.  opfordrer til, at der til stadighed udvikles innovative nye forædlingsteknikker, idet de europæiske frøbanker dog opretholdes, hvilket er af afgørende betydning for nye og forskellige sorter med højere udbytte, større næringsværdi, større modstandsdygtighed over for skadedyr, sygdomme og ugunstige vejrforhold og for at fremme større biodiversitet; påpeger, at nye forædlingsteknikker kan give mulighed for at reducere det konventionelle landbrugs miljøvirkninger; advarer mod nogen form for fastlåst kemisk afhængighed af nye sorter; misbilliger de nuværende administrative og lovmæssige byrder for virksomhederne og tilskynder til lokalsamfundsbaserede forædlingsprogrammer i landbruget; understreger, at der skal udvises behørig forsigtighed i forbindelse med godkendelsesprocesser for nye sorter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme ibrugtagning af nye teknikker, som har gennemgået en behørig risikovurdering, hvor dette er påkrævet, og er i fuld overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, og til at sikre adgang til biologiske materialer for SMV'er i forædlingssektoren, og forventer, at Kommissionen kraftigt støtter innovation i denne forbindelse; tager derfor afstand fra den nuværende afgørelse fra det udvidede appelkammer ved Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) af 25. marts 2015 i sag G2/12 og G2/13;

33.  påpeger - i forbindelse med innovative forædlingsmetoder for plantesorter og dyreracer - ordningerne for retlig beskyttelse af biologiske opfindelser(4), ifølge hvilke de generelle plantesorter og dyrearter og væsentlige biologiske processer for produktion af planter og dyr ikke må patenteres; opfordrer indtrængende Kommissionen til at verificere fortolkningen og rækkevidden af den undtagelse, eftersom der fortsat må garanteres fri adgang til og anvendelse af forædlingsmateriale;

34.  fremhæver muligheden for at anvende finansielle instrumenter til at forbedre landbrugsindkomsterne i Europa; noterer sig, at kun fem medlemsstater har benyttet sig af de ekstra muligheder, som det nye program for udvikling af landdistrikter giver for at gøre brug af markedskompatible finansielle instrumenter med henblik på at afbøde huller i markedet; opfordrer Kommissionen til at lette adgangen til kredit, fordi manglen på denne adgang ofte er en hindring for innovation;

35.  glæder sig over aftalememorandummet mellem Kommissionen og EIB og den deri udtrykte vilje til at støtte landbrugsprojekter og unge landmænd ved at tilvejebringe nye finansieringsmuligheder for medlemsstater, der etablerer former for finansiel støtte såsom garantifonde, revolverende fonde eller investeringskapital for at fremme kreditmulighederne for landbrugere og sammenslutninger af landbrugere som f.eks. kooperativer, producentorganisationer og -grupper og deres partnere, med henblik på at bidrage til investeringer på bedriften til modernisering, samtidig med at der også tilbydes finansieringsmuligheder med henblik på at overvinde vanskeligheder med adgang til kredit, hvilket i uforholdsmæssig grad rammer kvinder, og finansieringsmuligheder for unge landbrugere til at udvide deres virksomhed samt for at sikre investering i offentligt finansieret forskning kombineret med offentlig-private partnerskaber med henblik på at teste og lancere innovative produkter; gentager, at Parlamentet ønsker at se denne finansielle støtte flyde frit og at fjerne enhver hindring for at få adgang til denne finansiering;

36.  opfordrer Kommissionen til at vurdere i detaljer, hvilke nye kvalifikationer der vil blive krævet inden for europæisk landbrugsdrift i fremtiden, og til med alle til rådighed stående midler at fremme deres udbredelse;

37.  erkender, at der findes et stort potentiale for bedre risikostyring og anser de nuværende risikostyrings- og markedsstyringsredskaber for underudviklede, hvilket på kort sigt kan resultere i produktivitetstab og på lang sigt i innovationstab; opfordrer Kommissionen til at undersøge og rapportere om mulighederne for at stimulere private forsikringsordninger i forbindelse med ugunstige vejrforhold, dyre- eller plantesygdomme, skadedyrsangreb eller miljøhændelser som nævnt i artikel 37 i forordning (EU) nr. 1305/2013;

38.  glæder sig over de muligheder, som det europæiske innovationspartnerskab på landbrugsområdet (EIP-AGRI) åbner for anvendt forskning i landbrugssektoren og deltagerorienteret innovation, der involverer grupper af landbrugere; er bekymret over den fragmenterede gennemførelse af EIP-AGRI på nationalt plan og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at sørge for de simplest mulige procedurer for deltagelse; anmoder Kommissionen om at vurdere samfinansieringsmekanismerne under EIP-AGRI og andre EU-politikker til fremme af en mere effektiv forskning, der ser mere på markedsbehov og nødvendigheden af at udvikle bæredygtige former for landbrugs- og agro-økologisk praksis, og som drives af iværksætterbehov og socioøkonomiske behov, idet der oprettes forskningsfokusgrupper på tværs af grænserne og skabes bedre deltagelsesmuligheder for virksomheder; opfordrer Kommissionen til at engagere sig mere aktivt, for så vidt angår tilvejebringelse af en udtrykkelig innovations- og forskningsdagsorden, der er knyttet til Horisont 2020-programmer;

39.  understreger betydningen af at oplyse og informere forbrugerne; påpeger, at større gennemsigtighed i forsyningskæderne og produktionen kan hjælpe forbrugere til at træffe et mere informeret valg i forbindelse med de produkter, de køber; mener, at dette igen kan hjælpe landmændene med at få større indtægter af deres produktion;

40.  mener, at økonomisk udvikling og økologisk bæredygtighed er komplementære størrelser, forudsat at der gives tilstrækkelig plads til innovation og iværksætterånd, og forudsat at der gøres en indsats for at forhindre, at der opstår uberettigede forskelle i den nationale gennemførelse, og for retrospektivt at udrydde disse forskelle, således at der sikres reelt lige vilkår i Unionen, bl.a. ved at udforske nye og relevante teknikker såsom anvendelse af satellitbilleder; opfordrer Kommissionen til at sikre reelt lige vilkår for landbrugssektoren, idet den samtidig sikrer, at relevant miljølovgivning såsom fugledirektivet og habitatdirektivet overholdes fuldt ud i de forskellige medlemsstater, og at den uensartede, modstridende og lidet optimale gennemførelse af dem bringes til ophør;

41.  er bekymret over, at der ifølge midtvejsrevisionen af EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 ikke som helhed er blevet gjort noget fremskridt af betydning, for så vidt angår landbrugets bidrag til at bevare og øge biodiversiteten;

42.  understreger, at den fælles landbrugspolitik bør fokusere mere på landbrugernes behov og lokale forhold uden at gå på kompromis med politikkens mål; understreger, at der er behov for enklere og mere fleksible lovgivningsrammer, der er bedre tilpasset nationale og lokale forhold og bedre egnet til at skabe synergier med andre områder ved at øge og fremme vidensdeling, integrere ressourceanvendelsen, og som er mere på linje med den cirkulære økonomi med henblik på at øge synligheden af de eksisterende systemer til specifik reklamemærkning og tilskynde til ny innovation med henblik på at fremme diversiteten i EU's landbrugsprodukter; understreger desuden, at en konkurrencedygtig og bæredygtig fælles landbrugspolitik vil sikre en større udnyttelse af innovative former for praksis og sikre EU-landbrugets levedygtighed på lang sigt ved at strømline den statslige intervention og stimulere innovation i den offentlige og private sektor, der bidrager til EU's økonomiske udvikling, især i landdistrikterne;

43.  opfordrer Kommissionen til hvert andet år at aflægge beretning om virkningerne af Unionens finansiering og andre EU-foranstaltninger på området for landbrugsinnovation i forbindelse med udviklingen af kost- og salgspriser på landbrugsprodukter og de dermed forbundne finansielle og økonomiske udsigter for familielandbrug i Unionen;

44.  betragter innovation som et væsentligt redskab og en afgørende horisontal politisk prioritering til udvikling, gennemførelse og opnåelse af målene for reformen af den fælles landbrugspolitik 2014-2020; opfordrer derfor Kommissionen til at tilvejebringe en mere ambitiøs overordnet strategi med målelige resultater med henblik på at tilpasse og målrette forskning og innovation mod politiske prioriteringer; understreger, at den fælles landbrugspolitik bør tilvejebringe større fleksibilitet i forbindelse med anvendelse af nyligt udviklede teknikker og praksis uden forøgelse af den administrative byrde; mener, at det bør være en horisontal prioritering for EU's lovgivningsrammer at sikre tilstrækkeligt spillerum for pilotprogrammer og afprøvning af innovative teknikker, idet forsigtighedsprincippet overholdes;

45.  opfordrer Kommissionen til også på andre reguleringsområder, der har til formål at skabe et bedre fungerende og integreret indre marked, at sikre, at regler og politikker tager sigte på at skabe en mere fair konkurrence;

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 58.
(2) EUT C 193 af 30.6.2012, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0473.
(4) Direktiv 98/44/EF om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser.

Juridisk meddelelse