Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2281(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0176/2016

Indgivne tekster :

A8-0176/2016

Forhandlinger :

PV 22/06/2016 - 22
CRE 22/06/2016 - 22

Afstemninger :

PV 23/06/2016 - 8.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0291

Vedtagne tekster
PDF 210kWORD 101k
Torsdag den 23. juni 2016 - Bruxelles Endelig udgave
Opfølgning på strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020)
P8_TA(2016)0291A8-0176/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2016 om opfølgning på strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) (2015/2281(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og særlig artikel 14,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020")(1),

–  der henviser til Rådets og Kommissionens fælles rapport 2012 om gennemførelse af en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) - "Almen uddannelse og erhvervsuddannelse i et intelligent, bæredygtigt og inklusivt Europa"(2),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 26. august 2015 med titlen "Udkast til Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af den strategiske ramme for europæisk samarbejde inden for uddannelse (ET 2020) – Nye prioriteter for europæisk samarbejde inden for uddannelse" (COM(2015)0408),

–  der henviser til Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) – "Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet"(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 28. og 29. november 2011 om en benchmark for læringsmobilitet(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. november 2010 om uddannelse til bæredygtig udvikling(5),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. februar 2014 om investering i uddannelse — et svar på "Nytænkning på uddannelsesområdet: Investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater" og "den årlige vækstundersøgelse 2013" (6),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om effektiv læreruddannelse(7),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om kvalitetssikring til støtte for uddannelse(8),

–  der henviser til Rådets konklusioner om entreprenørskab i forbindelse med uddannelse(9),

–  der henviser til Rådets konklusioner om, hvilken rolle førskoleundervisning og primæruddannelse spiller i skabelsen af kreativitet, innovation og digitale færdigheder(10),

–  der henviser til Rådets konklusioner om mindskelse af skolefrafald og fremme af succes i skolen(11),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater" (COM(2012)0669),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring(12),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring(13),

–  der henviser til erklæringen fra det uformelle møde mellem EU's undervisningsministre den 17. marts 2015 om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse (i det følgende benævnt "Paris-erklæringen")(14),

–  der henviser til "Riga konklusionerne", der blev vedtaget den 22. juni 2015 af ministrene med ansvar for erhvervsrettet uddannelse(15),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 3. juli 2008 om "Migration og mobilitet: udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU" (COM(2008)0423),

–  der henviser til den rapport, som blev udarbejdet i februar 2010 til Kommissionen fra ekspertgruppen om nye kvalifikationer til nye job med titlen "New Skills for New Jobs: Action Now"(16) (nye færdigheder for nye jobs: handling nu),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet(17),

–  der henviser til betænkning fra det sjette forum for universiteter og erhvervsliv i marts 2015(18),

–  der henviser til CEDEFOP's kvalifikationsprognose fra 2012, "Future skills supply and demand in Europe"(19) (fremtidig kvalifikationsudbud og -efterspørgsel i Europa),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse(20) og til sin beslutning af 28. april 2015 om opfølgning på implementeringen af Bolognaprocessen(21),

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2015 om undervisning for børn i nødsituationer og under langvarige kriser(22),

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 med titlen "Erasmus+ og andre redskaber til fremme af mobiliteten i forbindelse med erhvervsuddannelse – en livslang læringstilgang"(23),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0176/2016),

A.  der henviser til, at henvisninger til "uddannelse og erhvervsuddannelse" i det efterfølgende skal forstås som omfattende formelle, ikke-formelle og uformelle former, da disse former supplerer hinanden i en overgang mod et videnssamfund og spiller en rolle i håndteringen af særlige målgrupper og dermed fremmer integration af mennesker med færre uddannelsesmuligheder;

B.  der henviser til, at uddannelse og erhvervsuddannelse ikke kun bør tage sigte på at opfylde arbejdsmarkedets behov, men bør være en værdi i sig selv, eftersom uddannelse også spiller en vigtig rolle i udviklingen af etiske og samfundsmæssige dyder og humanistiske værdier i bred forstand, som disse er stadfæstet i traktaterne, og er et godt eksempel på efterlevelse af de demokratiske principper, som EU hviler på;

C.  der henviser til, at uddannelse bør bidrage til de unges personlige udvikling og udvikling af respekt for andre med henblik på at gøre dem til proaktive og ansvarlige og bevidste borgere med civile, sociale, tværkulturelle tværgående kompetencer og veluddannede fagfolk;

D.  der henviser til, at uddannelse bør betragtes som en grundlæggende menneskerettighed og et offentligt gode, som alle bør have adgang til;

E.  der henviser til, at uddannelse og erhvervsuddannelse spiller en vigtig rolle med henblik på at afhjælpe fattigdom og social udstødelse, og at udvidet adgang til livslang læring kan åbne nye muligheder for de lavtuddannede, arbejdsløse, personer med særlige behov, ældre og indvandrere;

F.  der henviser til, at inkluderende uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet er afgørende for Europas kulturelle, økonomiske og sociale udvikling;

G.  der henviser til, at uddannelse og erhvervsuddannelse i Europa bør levere et bidrag til EU's strategier og initiativer, herunder Europa 2020-strategien, initiativet vedrørende det digitale indre marked, den europæiske dagsorden om sikkerhed og investeringsplanen for Europa;

H.  der henviser til, at ikke alle medlemsstaterne står over for samme type og samme omfang af udfordringer, og det betyder, at eventuelle henstillinger vedrørende uddannelse og erhvervsuddannelse bør være fleksible og tage hensyn til de nationale og regionale økonomiske, sociale, demografiske, kulturelle og andre faktorer, men også sigte mod at forbedre situationen i EU som helhed;

I.  der henviser til, at ET 2020-samarbejdet bør supplere de nationale foranstaltninger og støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at udvikle almene uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, samtidig med, at medlemsstaternes kompetence skal respekteres;

J.  der henviser til, at økonomisk udvikling og social samhørighed bør sættes på lige fod med en politiksammensætning, der har til formål at sikre en mere retfærdig fordeling af viden i hele befolkningen for at håndtere de stadig større indkomstforskelle, der er en bivirkning af kvalifikationsbaseret teknologisk vækst;

K.  der henviser til, at effektiv investering i kvalitetsuddannelse og -erhvervsuddannelse er en kilde til varig vækst;

L.  der henviser til, at det nuværende lave niveau for viden og grundlæggende færdigheder er bekymrende, og kræver, at den primære og sekundære uddannelse skaber det nødvendige grundlag for fortsat læring og integration på arbejdsmarkedet;

M.  der henviser til, at tendenserne med lave grundlæggende færdigheder hos voksne gør det nødvendigt at styrke efteruddannelse for voksne som et redskab til op- og omkvalificering;

N.  der henviser til, at Kommissionen i den årlige vækstundersøgelse 2014 giver udtryk for, at medlemsstaterne med hensyn til udgifter er nødt til at finde metoder til at beskytte eller fremme langsigtede investeringer i uddannelse, forskning, energi og klimaindsatsen, og at det er vigtigt at investere i modernisering af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, herunder livslang læring;

O.  der henviser til, at de offentlige budgetter fortsat er under betydeligt pres, og at adskillige medlemsstater har skåret i deres uddannelsesudgifter, og at det nu er nødvendigt, at yderligere investeringer på dette område gøres mere effektive, da det er en afgørende faktor for produktivitet, konkurrenceevne og vækst;

P.  der henviser til, at selv om resultaterne i forbindelse med opfyldelsen af målet for videregående uddannelse under ET 2020 er blevet bedre, vedrører de problemer, der berettes om i hele det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA), hvad angår effektiviteten af investeringerne i uddannelse i medlemsstaterne, primært de kvantitative indikatorer, undervisningsforhold, undervisningskvalitet, faldende akademisk frihed og skepsis med hensyn til nogle aspekter af Bolognaprocessen og gennemførelsen heraf i nogle lande;

Q.  der henviser til, at ET 2020 Monitor viser, at den største udfordring, vi står overfor i dag er uddannelsesmæssig fattigdom og den dårlige inklusion af personer med en lav socioøkonomisk baggrund, hvilket nødvendiggør et stærkere socialt fokus for at nå ET 2020-målene og forbedre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes inkluderingsevne og kvalitet;

ET 2020-strategirammen

1.  glæder sig over ET 2020-statusopgørelsen og understreger behovet for at tage konklusionerne heri i betragtning og hurtigt gennemføre dem med henblik på at øge merværdien og optimere effektiviteten af rammen samt styrke den landespecifikke relevans og gensidige læring;

2.  beklager, at der fortsat er store, uløste problemer med kvalitet, tilgængelighed og socioøkonomisk forskelsbehandling inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, og mener, at der bør gøres en mere ambitiøs, koordineret og effektiv politisk indsats på såvel europæisk som nationalt niveau;

3.  gentager betydningen af erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikke-forskelsbehandling ved hjælp af uddannelse, der blev vedtaget i Paris i marts 2015;

4.  glæder sig over nedbringelsen af antallet af ET 2020-prioriterede områder til seks specifikke forhold, som medlemsstaterne kan vælge at opfylde i forhold til deres egne behov og forhold, men bemærker, at effektiviteten og det operationelle aspekt af ET 2020 bør forbedres, og at der bør vedtages et arbejdsprogram;

5.  glæder sig over den foreslåede forlængelse af arbejdscyklussen fra 3 år til 5 år med henblik på en bedre gennemførelse af de langsigtede strategiske mål og arbejde med problemer som skoleelevers dårlige resultater inden for nogle studieområder, lav deltagelsesprocent inden for voksenuddannelse, skolefrafald, social inklusion, samfundsengagement, kønsforskelle og færdiguddannedes beskæftigelsesprocent;

6.   glæder sig over den nye generation af ET 2020-arbejdsgrupper og opfordrer Kommissionen til at forbedre repræsentationen af forskellige interessenter i disse grupper, navnlig ved at inddrage flere uddannelseseksperter, ungdomsarbejdere, repræsentanter for civilsamfundet, undervisere og medlemmer af lærerkorpset hvis praktiske erfaring er afgørende for at gennemføre de mål, der er fastsat i ET 2020; understreger behovet for større udbredelse af resultaterne af gruppernes arbejde, både på lokalt, regionalt, nationalt plan og på EU-plan;

7.  glæder sig over styrkelsen af de uformelle organers styrende rolle inden for rammerne af ET 2020, og bifalder, at der oprettes feedbacksløjfer mellem gruppen på højt plan, generaldirektørgrupperne og arbejdsgrupperne; anerkender den rolle, som civilsamfundets organisationer spiller med at nå ud til lokale, regionale og nationale interessenter og borgere i forbindelse med europæisk samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, og opfordrer til, at der ydes økonomisk støtte til dem under Erasmus+ (KA3) og Den Europæiske Socialfond;

8.  opfordrer til, at der oprettes et uformelt koordinationsorgan, der kan omfatte generaldirektøren for Kommissionens GD for Uddannelse og Kultur (GD EAC), direktørerne med ansvar for uddannelse i andre GD'er, repræsentanter for civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg og repræsentanter for de berørte parter og afholdelse af møder på højt plan til at sikre koordination af arbejdet, politisk sammenhæng og opfølgningen på anbefalingerne fra de formelle og uformelle ET 2020-organer; mener, at en sådan koordinering er nødvendig på grund af bekymringer over manglen på en reel dialog mellem Kommissionen og civilsamfundsorganisationer og på grund af fordelingen af ET 2020-relaterede kompetencer mellem flere forskellige GD'er i Kommissionen og kommissærer; anmoder om, at konklusionerne kommunikeres korrekt både på nationalt og på EU-plan;

9.  gentager, at værdien, kvaliteten og den praktiske anvendelse af viden og akademisk stringens – uanset vigtigheden af at erhverve færdigheder – bør opretholdes; understreger, at en generel normativ tilgang i betragtning af medlemsstaternes forskellige socioøkonomiske situationer og forskellige uddannelsesmæssige traditioner bør undgås; understreger, at den kommende europæiske dagsorden for kvalifikationer med rette bør fokusere på økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer og ligeledes bør omfatte betydningen af viden, akademiske resultater, kritisk tænkning og kreativitet; opfordrer samtidig medlemsstaterne til at støtte initiativer, hvor studerende får mulighed for at vise deres færdigheder over for offentligheden og potentielle arbejdsgivere;

10.  påpeger, at risikoen ved stigende radikalisering, vold, mobning og adfærdsproblemer allerede begynder i grundskolen; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse på EU-niveau og fremlægge en oversigt over situationen i alle medlemsstaterne med angivelse af deres svar på disse tendenser, og hvorvidt eller hvordan medlemsstaterne har medtaget etisk, personlig og social uddannelse i deres læseplaner som et instrument, der hidtil har vist sig at være velegnet i mange skoler, herunder støtte til lærerne med hensyn til disse horisontale færdigheder; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis på dette område;

11.  påpeger værdien af lokalsamfundsbaserede tilgange til formel, ikke-formel og uformel uddannelse og stærke forbindelser mellem læringsmiljøer og familie;

12.  opfordrer til en bredere deltagelse af alle relevante aktører i arbejdet i ET 2020;

13.  mener, at de studerende selv bør tilskyndes til at deltage aktivt i styringen af deres læringsstrukturer i alle aldre og inden for alle typer af læring;

14.  tilskynder medlemsstaterne til at styrke forbindelserne mellem de videregående uddannelser og erhvervsrettede uddannelser, forskningsinstitutioner og den økonomiske sektor og til at sikre inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet; bemærker, at dette partnerskab vil styrke virkningen af ET 2020 og læringssystemernes relevans med henblik på at øge Europas innovationskapacitet;

15.  understreger, at skole-forældre-kommunikationsstrategier, programmer til udvikling af elevernes personlige kompetencer og andre personlige udviklingsprogrammer gennemført i læringsmiljøer i samarbejde med familier og andre relevante arbejdsmarkedsparter kan bidrage til opadgående social konvergens, fremme af aktivt medborgerskab og europæiske værdier, som disse er forankret i traktaterne, og forebyggelse af radikalisering; understreger, at et støttende hjemmemiljø er vigtigt for at forme børnenes evner i grundlæggende færdigheder, og påpeger værdien af kurser for forældre, som har vist sig at være effektive til at imødegå uddannelsesfattigdom;

16.  opfordrer til udveksling af bedste praksis inden for rammen for ET 2020;

17.  understreger, at samarbejdet gennem ET 2020 i bund og grund supplerer nationale foranstaltninger med fokus på bl.a. det at lære af hinanden, indsamle data, arbejde i grupper og udveksle god national praksis, hvilket kan styrkes ved at gøre dem mere gennemsigtige og velkoordinerede og ved i større grad at udbrede deres resultater;

18.  understreger eksterne foreningers og NGO'ers rolle i skolerne med hensyn til at give børnene andre færdigheder og sociale kompetencer som kunst, manuelle aktiviteter, med hensyn til at bidrage til integration, give en bedre forståelse af deres miljø, anspore til solidaritet inden for læring og levevis og ved at fremme indlæringskompetencerne i hele klasser;

19.  er bekymret over, at kvaliteten af læreruddannelsen halter bagud i nogle EU-medlemsstater med hensyn til omfanget og kompleksiteten af de kompetencer, der er nødvendige for at kunne undervise i dag som f.eks. i forbindelse med voksende diversitet blandt de studerende og anvendelsen af innovativ pædagogik og IKT-værktøjer;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres grunduddannelse for lærere samt de løbende efteruddannelsesprogrammer, gøre bedre brug af peerlæringsaktiviteter blandt medlemsstaterne og fremme samarbejde og partnerskaber mellem seminarier og skoler;

21.  glæder sig over den nye prioritering under ET 2020 om bedre støtte til lærere og højnelse af deres status, der er en forudsætning for at skabe den nødvendige respekt, således at deres erhverv bliver mere attraktivt; er af den opfattelse, at opfyldelsen af denne målsætning vil kræve bedre lønninger og læreruddannelser og forbedring af deres arbejdsforhold, herunder højere løn i visse lande, eftersom lærere ofte tjener mindre end gennemsnittet for kandidater fra de videregående uddannelser;

22.  bemærker med bekymring, at i nogle medlemsstater, navnlig i de lande, der er i vanskeligheder, er der blevet skåret ned på lærernes forberedelsestid og uddannelseskvalitet som følge af personalemangel og besparelser på undervisningsområdet;

23.  påpeger, at tilvejebringelse af åben og innovativ uddannelse og erhvervsuddannelse er et højt prioriteret område i ET 2020; fremhæver betydningen af at udvikle og fremme innovation og fleksibilitet i metoderne til undervisning, læring og videnoverførsel, hvor enkeltpersoner deltager aktivt;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af potentialet i digitalisering, IKT og de nye teknologier, herunder åbne dataplatforme og MOOC-platforme, med henblik på at forbedre kvaliteten af og adgangen til uddannelse og undervisning; opfordrer EU og medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at forbedre de digitale kompetencer og IKT-kompetencerne, herunder ved hjælp af afholdelse af specifikke kurser til uddannelse i brugen af disse værktøjer for lærere og studerende i skoler og på universitetsniveau; tilskynder til udveksling af bedste praksis og styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde på dette område;

25.  bifalder den betydning, som Kommissionen tillægger digitale færdigheder; understreger, at for at ruste de unge til det 21. århundrede, er disse færdigheder væsentlige;

26.  understreger, at spørgsmålet om at forbedre undervisningsresultaterne i forhold til ressourcerne bør have større opmærksomhed inden for ET 2020-rammen, navnlig vedrørende voksenuddannelse;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere de eksisterende bestemmelser for evaluering af uddannelse og uddannelsesprogrammer, som finansieres af de europæiske finansielle instrumenter, og fokusere mere på kvalitetsbaserede konsekvensanalyser og deres resultater i forhold til de konstaterede 2020-prioriteringer;

28.  opfordrer medlemsstaterne til gennem stipendier og lån at understøtte de former for uddannelse, hvis opbygning bidrager til at lukke hullerne mellem uddannelse og praktiske behov;

29.  understreger behovet for en bedre koncentration af bestræbelserne inden for uddannelse og erhvervsuddannelse gennem sammenlægning og strømlining af eksisterende programmer og initiativer;

30.  opfordrer endvidere Kommissionen til, når det er hensigtsmæssigt, at behandle mindretalsgrupper som separate og adskilte for bedre at kunne reagere på de enkelte gruppers respektive problemer;

31.  er overbevist om, at investering i førskoleundervisning og børnepasning, der er udformet i henhold til den enkelte målgruppes følsomhed og modenhedsniveau, giver større udbytte end investering i nogen anden fase; påpeger, at investering i førskoleundervisning har vist sig at reducere senere omkostninger;

32.  mener også, at en vellykket uddannelse på alle niveauer afhænger af veluddannede lærere og af deres konstant faglige videreuddannelse, og at der derfor skal investeres tilstrækkeligt i uddannelse af lærerne;

Kvaliteten af uddannelse og erhvervsuddannelse

33.  opfordrer til større fokus på kvaliteten af uddannelse startende fra børnehaver og i hele livsforløbet;

34.  opfordrer til udvikling af god praksis i forbindelse med vurderingen af kvalitative fremskridt og investering, når der sammen med aktørerne på lokalt, regionalt og nationalt plan anvendes kvalitetsdata, uden at dette bør betragtes som en minimering af betydningen af de indikatorer og benchmarks, der anvendes i rammen for ET 2020;

35.  fremhæver betydningen af at undervise i og lære generelle grundlæggende færdigheder såsom IKT, matematik, kritisk tænkning, fremmedsprog, mobilitet osv., hvilket vil give unge mulighed for let at tilpasse sig til de skiftende sociale og økonomiske forhold;

36.  bemærker de hidtil usete antal lærende, der deltager i formel uddannelse; udtrykker bekymring over, at niveauet for ungdomsarbejdsløshed i EU fortsat er højt, og at beskæftigelsesgraden for kandidater fra videregående uddannelser er faldet;

37.  understreger, at de erklærede mål for uddannelse og erhvervsuddannelse, der er fastsat i Europa 2020-strategien, herunder navnlig at nedbringe skolefrafaldet til under 10 % og nå op på en andel på 40 % af unge, der får en videregående uddannelse, ikke bør opfyldes på bekostning af uddannelseskvaliteten, men snarere bør opfyldes under hensyntagen til det første ET 2020-mål om "relevante færdigheder og kompetencer af høj kvalitet"; bemærker, at en måde at opnå dette på er gennem udvikling af tosporede uddannelsesprojekter;

38.  henleder opmærksomhed på, at standardiserede prøver og kvantitative tilgange til uddannelsesmæssig ansvarlighed i bedste fald kun måler et begrænset antal traditionelle kompetencer og kan betyde, at skolerne bliver nødt til at tilpasse undervisningspensummet til teststof og derved glemmer den indre værdi af uddannelse; påpeger, at uddannelse og erhvervsuddannelse spiller en vigtig rolle for udviklingen af etiske og samfundsmæssige værdier og humanisme, men at lærernes arbejde og de studerendes resultater på dette område ikke fremgår af prøveresultaterne; understreger i denne forbindelse behovet for fleksibilitet, innovation og kreativitet inden for undervisningen, hvilket kan øge indlæringens kvalitet og de uddannelsesmæssige resultater;

39.  understreger behovet for at udvikle de grundlæggende færdigheder for at opnå uddannelse af høj kvalitet;

40.  understreger betydningen af at levere undervisning af høj kvalitet i den tidlige barndom og af en tiltrængt modernisering af dette område; understreger den centrale betydning af en individcentreret metode inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, hvilket gavner udviklingen af kreativitet og kritisk tænkning, samtidig med at der sættes fokus på de studerendes personlige interesser, behov og evner;

41.  opfordrer medlemsstaterne til at kanalisere investeringer til inklusiv uddannelse, der reagerer på samfundsmæssige udfordringer med henblik på at sikre lige adgang og muligheder for alle; understreger, at uddannelse, herunder livslang læring og programmer til imødegåelse af alle former for forskelsbehandling, økonomiske og sociale forskelle samt årsagerne til eksklusion er afgørende for at forbedre den sociale samhørighed og tilværelsen for unge, der lider under sociale og økonomiske ulemper, samt for unge fra mindretalsgrupper, og understreger behovet for fortsatte bestræbelser på at mindske deres skolefrafald;

42.  opfordrer til en større inddragelse i uddannelse og erhvervsuddannelse for at tage højde for personer med handicap eller særlige behov, og opfordrer samtidig på det kraftigste til at forbedre uddannelsen af deres lærere med henblik på at udruste lærerne med færdigheder, der gør dem i stand til at inddrage og integrere studerende med handicap;

43.  understreger, at bivirkningerne af Bolognaprocessen og de studerendes mobilitet bør undersøges og evalueres; tilskynder medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at opfylde målsætningerne og sikre gennemførelsen af de reformer, der er opnået enighed om inden for rammerne af Bolognaprocessen, og til at forpligte sig til at samarbejde mere effektivt for at udbedre manglerne ved processen, så den i højere grad afspejler behovene blandt de studerende og de akademiske kredse som helhed og samtidig stimulerer og understøtter forbedringer af kvaliteten af den videregående uddannelse;

44.  slår til lyd for bredere inddragelse af universiteter i ET 2020-arbejdscyklussen;

45.  bemærker, at Bolognaprocessen har banet vejen for betydelige resultater, og mener, at uddannelsesinstitutioner bør udvise fleksibilitet i anvendelsen af moduler og det europæiske meritoverførselssystem (ECTS);

46.  glæder sig over bestræbelserne på at øge deltagelsen i uddannelser inden for fagområder som videnskab, teknologi, teknik og matematik, men ikke på bekostning af humaniora, som er uundværligt, når man ønsker at udnytte mulighederne ved ovennævnte fagområder fuldt ud;

47.  understreger, at tilvejebringelse af økonomiske resultater ikke bør være en forudsætning for alle akademiske aktiviteter, og opfordrer i denne henseende til en indsats for at sikre, at humaniora ikke kommer i risiko for at blive fjernet fra forskningslandskabet;

48.  er fortaler for en mere holistisk tilgang, der understreger betydningen af en række forskellige fagområder inden for uddannelse og forskning;

49.  går ind for et skift, hvor mobilitetsprogrammer udformes med henblik på kvalitative resultater, der imødekommer prioriteter og læringsmål; opfordrer til behørig gennemførelse af forslagene om det europæiske kvalitetscharter for mobilitet og til bedre brug af alle tilgængelige uddannelsesværktøjer for at forberede de studerende til den rette type mobilitet, som de har brug for; tilskynder medlemsstaterne til at udnytte det fulde potentiale af internationalisering i hjemlandet med henblik på at give studerende, som foretrækker ikke at deltage i udadgående mobilitet, en international dimension i løbet af deres studier;

50.  bekræfter på ny behovet for at sikre mobilitetsmuligheder, navnlig for erhvervsuddannelse, for dårligt stillede unge og personer, der er udsat for forskellige former for forskelsbehandling; understreger den vigtige rolle i mobilitetsprogrammer som Erasmus+ med hensyn til at stimulere udviklingen af tværgående færdigheder og kompetencer blandt unge; understreger behovet for at styrke den fornyede europæiske dagsorden for voksenuddannelse;

51.  understreger betydningen af en overordnet ramme for anerkendelse af kvalifikationer og eksamensbeviser, som er central for at sikre grænseoverskridende uddannelses- og arbejdskraftsmobilitet;

52.  opfordrer til en større indsats i valideringen af uformel og ikke-formel læring, herunder frivillige tjenester, og for udvikling af anerkendelsesinstrumenter til digitalt erhvervet viden og kompetencer;

53.  bemærker, at der bør lægges særlig vægt på at forenkle og rationalisere eksisterende EU-instrumenter vedrørende færdigheder og kvalifikationer, der er målrettet mod den brede offentlighed for at styrke udbredelsen i overensstemmelse med resultaterne af den undersøgelse, som Kommissionen foretog i 2014 om "det europæiske område for færdigheder og kvalifikationer";

Migration og uddannelse

54.  understreger, at de udfordringer, som uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne inden for og uden for migration og den nuværende flygtninge- og humanitær krise stiller, skal løses på europæisk, nationalt og regionalt plan;

55.  understreger, at undladelse af at give migranter, flygtninge og asylansøgere en uddannelse eller en erhvervsuddannelse vil have en negativ indflydelse på deres fremtidige beskæftigelsesegnethed, deres udvikling af kendskab til værtslandets kulturelle og samfundsmæssige værdier, og i sidste ende deres integration og deltagelse i samfundet;

56.  opfordrer til et bedre samarbejde mellem EU og de nationale myndigheder for at finde den rette metode, så man hurtigt, fuldt ud og gennemgribende kan integrere flygtninge og migranter i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne;

57.  glæder sig over beslutningen om at indarbejde uddannelse af migranter i alle aspekter af arbejdet i ET 2020-arbejdsgrupperne og om at gennemføre tilhørende peerlæringsaktiviteter i den første fase af deres arbejde;

58.  understreger, at det er nødvendigt, at medlemsstaternes undervisningsministerier og Kommissionens GD for Uddannelse og Kultur samarbejder for at sikre lige adgang til uddannelse af høj kvalitet, navnlig ved at række ud til de dårligt stillede og personer med forskellig baggrund, herunder nytilkomne migranter, og integrere dem i et positivt læringsmiljø;

59.  opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at integrere EU og ikke EU migranters, flygtninges og asylansøgeres børn i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og at hjælpe dem med at tilpasse sig læseplaner og uddannelsesniveauer i værtsmedlemsstaten ved at støtte innovative læringsmetoder og give børnene sprogundervisning, og, hvis det er nødvendigt, social bistand, og gøre det muligt for dem at stifte bekendtskab med værtslandets kultur og værdier og samtidig bevare deres egen kulturarv;

60.  opfordrer medlemsstaterne til at se på mulighederne for at integrere vandrende lærere og akademikere i de europæiske uddannelsessystemer og til at udnytte deres sprog- og undervisningsfærdigheder på en god måde;

61.  anbefaler, at medlemsstaterne og uddannelsesinstitutioner yder rådgivning og støtte til migranters, flygtninges og asylansøgeres børn, der søger at få adgang til undervisningstjenester, i form af tydelige oplysninger og kontaktpunkter;

62.  udtrykker bekymring over, at halvdelen af lærerne i OECD-landene mener, at læreruddannelsen ikke i tilstrækkelig grad forbereder dem på at håndtere diversitet effektivt, og opfordrer de berørte medlemsstater til at sikre løbende faglig støtte på dette område for lærere, således at de bliver udstyret med de nødvendige pædagogiske kvalifikationer vedrørende emner som migration og akkulturation og sætte dem i stand til at udnytte diversitet som en værdifuld kilde til undervisning i klasseværelset; går ind for en bedre udnyttelse af potentialet af peerlæringsaktiviteter blandt medlemsstaterne;

63.  støtter idéen om at oprette helpdeske og udarbejde retningslinjer for lærere, hvor de tilbydes rettidig støtte til håndtering af de forskellige typer af mangfoldighed på en positiv måde, og om at fremme den interkulturelle dialog i klasseværelset og vejledning, når de konfronteres med elever, der er i risiko for at blive radikaliseret;

64.  opfordrer til skabelse af synergier mellem ET 2020-arbejdsgrupperne og arbejdsgruppen om uddannelse i netværket til bevidstgørelse om radikalisering (RAN);

65.  opfordrer til etablering af de relevante ekspertgrupper, der er omhandlet i EU-arbejdsplanen for ungdom for 2016-2018;

66.  understreger behovet for mere sprogbaseret læringsprogrammer;

67.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre en indsats for hurtigt at udvikle og indføre mekanismer til forbedring af forståelsen og identificeringen af indvandreres, flygtninges og asylansøgeres kvalifikationer, eftersom mange, der kommer ind i EU, ikke har noget formelt bevis for deres kvalifikationer;

68.  opfordrer medlemsstaterne til at se på, hvordan de kan udvikle anerkendelsen af faglige kvalifikationer, herunder de relevante kontroller af baggrundsoplysninger;

69.  mener, at ikke-formel og uformel læring har potentiale til at blive et effektivt redskab til vellykket integration af flygtninge på arbejdsmarkedet og i samfundet;

70.  påpeger, at ikke-formel og uformel læring, ligesom deltagelse i sportsaktiviteter og frivilligt arbejde, spiller en vigtig rolle med hensyn til at stimulere udviklingen af medborgerlige, sociale og interkulturelle kompetencer; understreger, at visse lande har gjort betydelige fremskridt med at udvikle den relevante juridiske ramme, mens andre har problemer med at indføre mere omfattende valideringsstrategier; understreger derfor behovet for at udvikle omfattende strategier, der kan sikre valideringen;

71.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme foranstaltninger for migranter, flygtninge og asylansøgere, der indskriver sig på universitetsniveau, uden at svække de nationale regler og kompetencer for adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse; bifalder i denne forbindelse de initiativer, som en række europæiske universiteter har taget, og tilskynder til udveksling af bedste praksis på dette område;

72.  opfordrer til oprettelse af "uddannelseskorridorer", som gør det muligt for studerende med flygtningestatus eller med oprindelse i konfliktramte områder at blive optaget på europæiske universiteter, bl.a. gennem fjernstudium;

73.  opfordrer medlemsstaterne til at lette indskrivningen af migrantstuderende på alle uddannelsesniveauer;

74.  mener, at Science4Refugees-programmet bør evalueres og om nødvendigt videreudvikles; slår til lyd for støtte på EU- og nationalt niveau til almennyttige institutioner, der yder bistand til migranter, flygtninge og asylansøgere, der er akademikere inden for videnskab og andre faglige områder;

75.  bemærker, at "hjerneflugt", udgør en risiko for medlemsstaterne, især dem i det centrale/østlige og sydlige Europa, hvor et stigende antal unge kandidater anspores til at emigrere; udtrykker bekymring over, at ET 2020-arbejdsgrupperne ikke i tilstrækkelig grad har formået at tage hånd om problemet med skæv mobilitet, og understreger, at det er nødvendigt at tackle problemet på nationalt plan og EU-plan;

76.  understreger den afgørende rolle, som uddannelse og erhvervsuddannelse spiller i styrkelsen af kvinders rolle inden for alle livets områder; understreger behovet for at bekæmpe kønsskævheder og til at anerkende især unge kvinders behov ved at medtage kønsperspektivet i ET 2020; understreger, at da ligestilling mellem mænd og kvinder er en af EU's grundlæggende værdier, er det nødvendigt, at alle uddannelsesinstitutioner godkender og gennemfører dette princip blandt de studerende med henblik på at fremme tolerance, ikke-diskrimination, social samhørighed, aktivt medborgerskab og interkulturel dialog;

o
o   o

77.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.
(2) EUT C 70 af 8.3.2012, s. 9.
(3) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25.
(4) EUT C 372 af 20.12.2011, s. 31.
(5) EUT C 327 af 4.12.2010, s. 11.
(6) EUT C 64 af 5.3.2013, s. 5.
(7) EUT C 183 af 14.6.2014, s. 22.
(8) EUT C 183 af 14.6.2014, s. 30.
(9) EUT C 17 af 20.1.2015, s. 2.
(10) EUT C 172 af 27.5.2015, s. 17.
(11) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 36.
(12) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.
(13) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.
(14) http://ec.europa.eu/education/news/2015/documents/citizenship-education-declaration_en.pdf
(15) http://ec.europa.eu/education/policy/vocational-policy/doc/2015-riga-conclusions_en.pdf
(16) http://eacea.ec.europa.eu/education/eurydice/documents/thematic_reports/125en.pdf
(17) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 5.
(18) http://ec.europa.eu/education/tools/docs/university-business-forum-brussels_en.pdf
(19) http://www.cedefop.europa.eu/files/3052_en.pdf
(20) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0292.
(21) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0107.
(22) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0418.
(23) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0107.

Juridisk meddelelse