Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2258(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0203/2016

Indgivne tekster :

A8-0203/2016

Forhandlinger :

PV 07/07/2016 - 6
CRE 07/07/2016 - 6

Afstemninger :

PV 07/07/2016 - 9.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0318

Vedtagne tekster
PDF 470kWORD 171k
Torsdag den 7. juli 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap
P8_TA(2016)0318A8-0203/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap (2015/2258(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 9, 10, 19, 168 og artikel 216, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og til artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 3, 15, 21, 23 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og dennes ikrafttræden i EU den 21. januar 2011 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder(1),

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap af 2. oktober 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport(2),

–  der henviser til den liste over problemområder, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap har vedtaget den 15. maj 2015 i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport(3),

–  der henviser til Adfærdskodeks mellem Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen om interne arrangementer for Den Europæiske Unions gennemførelse af og repræsentation i forbindelse med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, konventionen til beskyttelse af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og den internationale konvention om civile og politiske rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder (CRC),

–  der henviser til FN's retningslinjer om alternativ børneforsorg(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(5),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(6),

–  der henviser til Domstolens afgørelser i de forenede sager C-335/11 og C-337/11 HK Danmark og i sagerne C-363/12 Z og C-356/12 Glatzel,

–  der henviser til fælles meddelelse af 28. april 2015 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019): Menneskerettigheder skal fortsat stå højt på EU's dagsorden” (JOIN(2015)0016),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 2. december 2015 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (COM(2015)0615),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 19. juni 2015 om EU's svar på listen over problemområder i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport om gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (SWD(2015)0127),

–  der henviser til arbejdsdokument af 5. juni 2014 fra Kommissionens tjenestegrene om rapport om EU's gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (SWD(2014)0182),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 med titlen "Initiativ for socialt iværksætteri: At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation" (COM(2011)0682),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2010 med titlen "Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer" (COM(2010)0636),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2016(7),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på(8),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed(9),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2013-2014)(10),

–  der henviser til sin førstebehandlingsholdning af 8. juli 2015 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(11),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2015 om den liste over problemområder, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap har vedtaget i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport(12),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om krisens konsekvenser for sårbare gruppers adgang til pleje(13),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020(14),

–  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet(15),

–  der henviser til den tilbundsgående analyse fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste om EU's gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2014,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om undersøgelse på eget initiativ OI/8/2014/AN vedrørende Europa-Kommissionen,

–  der henviser til den kommende årsberetning for 2015 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheders undersøgelse fra december 2015 med titlen "Violence against children with disabilities: legislation, policies and programmes in the EU" (Vold mod børn med handicap: lovgivning, politikker og programmer i EU),

–  der henviser til statistikken fra Eurostat for 2014 vedrørende handicap på arbejdsmarkedet, adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse og fattigdom og indkomstuligheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget for Andragender, Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0203/2016),

A.  der henviser til, at personer med handicap som fuldgyldige borgere har lige rettigheder og ret til umistelig værdighed, ligebehandling, en uafhængig tilværelse, autonomi, støtte fra offentligt finansierede ordninger og fuld deltagelse i samfundet;

B.  der henviser til, at der er omkring 80 millioner personer med handicap i EU, hvoraf kvinder og piger udgør ca. 46 millioner, dvs. ca. 16 % af den kvindelige befolkning i EU, hvilket gør forekomsten af handicap blandt kvinder i Den Europæiske Union højere end blandt mænd; der henviser til, at kvinder med handicap ofte er ofre for flere forskellige former for forskelsbehandling, idet de står over for betydelige hindringer med hensyn til at udøve deres grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, såsom retten til adgang til uddannelse og beskæftigelse, hvilket kan føre til social isolation og psykiske traumer; der henviser til, at kvinder også er uforholdsmæssigt hårdt ramt af handicap som plejere af familiemedlemmer med handicap;

C.  der henviser til, at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) pålægger Unionen at bekæmpe forskelsbehandling på grund af handicap ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter (artikel 10), og bemærker, at traktaten giver Unionen beføjelser til vedtagelse af lovgivning om imødegåelse af en sådan forskelsbehandling (artikel 19);

D.  der henviser til, at artikler 21 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og fastsætter, at personer med handicap skal sikres ligelig deltagelse i samfundslivet;

E.  der henviser til, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap er den første internationale menneskerettighedstraktat, der er blevet ratificeret af EU, og som også er blevet underskrevet af alle 28 EU-medlemsstater og ratificeret af 27 medlemsstater; opfordrer den medlemsstat, der endnu ikke har gjort det, til at afslutte sine reformer med henblik på en ratifikation af konventionen om rettigheder for personer med handicap;

F.  der henviser til, at det er første gang, at EU er blevet overvåget af et FN-organ i opfyldelsen af sine internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet; der henviser til, at de i 2015 offentliggjorte afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap sender et vigtigt signal om EU's engagement for lighed og overholdelse af menneskerettighederne og tilvejebragte et sæt retningslinjer for lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger på de områder, der hører under EU's kompetence;

G.  der henviser til, at EU-Domstolens retspraksis understreger, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap er bindende for EU og for medlemsstaterne, når de gennemfører EU-lovgivning, da konventionen er "en integrerende del af Unionens retsorden", som har "forrang for afledte EU-retsakter"(16);

H.  der henviser til, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap går langt videre end forskelsbehandling og baner vejen for fuld udøvelse af menneskerettighederne for alle personer med handicap og deres familier i et inklusivt samfund;

I.  der henviser til, at personer med handicap er en blandet gruppe, og til at kvinder, børn, ældre og personer med komplekse omsorgsbehov står over for yderligere vanskeligheder og forskellige former for forskelsbehandling;

J.  der henviser til, at et handicap kan forårsages af en gradvis og undertiden usynlig forringelse af en persons sundhedstilstand, hvilket er tilfældet for personer med neurodegenerative og andre sjældne sygdomme, som kan have en negativ indvirkning på vedkommendes uafhængige tilværelse;

K.  der henviser til, at 80 % af alle personer med handicap skønnes at leve i udviklingslande; der henviser til, at EU støtter fremme af handicappedes rettigheder på internationalt plan og er verdens største donor af officiel udviklingsbistand (ODA);

L.  der henviser til, at børn med handicap sammenlignet med ikke-handicappede børn har 17 gange så stor sandsynlighed for at bo på en institution, hvor risikoen for vold, forsømmelse og misbrug er meget højere, end hvis de boede hjemme(17);

M.  der henviser til, at børn med handicap har ret til at leve hos (deres) familier eller i (et) familiemæssigt miljø, afhængigt af hvad der tjener deres tarv bedst; der henviser til, at familiemedlemmer ofte er nødt til at indskrænke eller helt indstille deres erhvervsaktivitet og tage sig af deres handicappede pårørende;

N.  der henviser til, at FN's konvention om rettigheder for personer med handicap understreger behovet for at indarbejde et kønsperspektiv i alle bestræbelser og for at fremme den fulde udøvelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

O.  der henviser til, at ligebehandling og positive foranstaltninger og politikker til fordel for handicappede kvinder og mødre til handicappede børn er en grundlæggende rettighed og en moralsk forpligtelse;

P.  der henviser til, at kvinder og piger med handicap er udsat for forskelsbehandling på mange områder i deres hverdag; der henviser til, at denne forskelsbehandling kan antage forskellige former – fysisk, følelsesmæssig, seksuel og økonomisk – og omfatter vold i parforhold, vold begået af plejeydende personer, seksuel vold og institutionel vold;

Q.  der henviser til, at kvinder med handicap i højere grad risikerer at blive udsat for vold i hjemmet og seksuelle overgreb, som angiveligt strækker sig over længere tid og er værre end for kvinder uden handicap(18);

R.  der henviser til, at kvinder med handicap, især migranter, er udsat for en større risiko for fattigdom og social udstødelse på grund af flere former for forskelsbehandling;

S.  der henviser til, at et handicap både er en årsag til og kan være en følge af fattigdom, og at omkring 30 % af den hjemløse befolkning har et handicap og risikerer at blive overset(19); der henviser til, at den sociale beskyttelse, som staten yder i visse lande, spiller en væsentlig rolle med hensyn til at forebygge fattigdom blandt personer med handicap, og der henviser til, at data fra 2012 viser, at hele 68,5 % af alle personer med et handicap ville have levet i fattigdom uden deres overførselsindkomst fra staten(20);

T.  der henviser til, at det er afgørende at håndhæve eksisterende EU-lovgivning og politiske redskaber med henblik på at sikre en fuldstændig gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

U.  der henviser til, at nogle medlemsstater, som har ratificeret konventionen om rettigheder for personer med handicap, endnu ikke har oprettet eller udpeget de organer, der skal gennemføre og overvåge konventionen i overensstemmelse med artikel 33; der henviser til, at arbejdet i de allerede oprettede organer, navnlig de i artikel 33, stk. 2, omhandlede overvågningsrammer, hæmmes af manglende økonomiske og menneskelige ressourcer og manglen på et solidt retsgrundlag for udpegelsen af dem;

V.  der henviser til, at en af grundpillerne for handicappede personer er deltagelse i og adgang til arbejdsmarkedet, hvilket stadig er problematisk, idet handicappedes beskæftigelsesfrekvens er 58,5 % i sammenligning med 80,5 % for personer uden handicap, og at mange personer med handicap derfor stadig er forhindret i at leve et uafhængigt og aktivt liv;

W.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder uden handicap ligger på 65 % sammenlignet med 44 % for kvinder med handicap; der henviser til, at handicappede kvinder oftere forskelsbehandles i forhold til handicappede mænd for så vidt angår adgang til beskæftigelse og uddannelse; der henviser til, at arbejdsløsheden blandt handicappede fortsat er uacceptabelt høj; der henviser til, at handicappede kvinder og piger har vanskeligere ved at komme ind på arbejdsmarkedet; der henviser til, at hindringer for mobilitet og større afhængighed af familiemedlemmer og omsorgspersoner skal overvindes for at fremme sådanne kvinders og pigers aktive deltagelse i uddannelse, på arbejdsmarkedet og i samfundets sociale og økonomiske liv;

X.  der henviser til, at lønnet beskæftigelse er af afgørende betydning for at gøre det muligt for handicappede at få en uafhængig tilværelse og støtte deres familie og husholdning; der henviser til, at handicappede kvinder og piger ofte er ofre for underbetaling; der henviser til, at denne sårbare gruppe af mennesker er mere udsat for fattigdom og har større risiko for social udstødelse;

Y.  der henviser til, at EU som part i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap har pligt til at sikre, at handicappede og de organisationer, der repræsenterer dem, inddrages tæt og deltager aktivt i udformningen og gennemførelsen af lovgivning og politikker, der skal gennemføre konventionen, og i alle beslutningsprocesser vedrørende spørgsmål med relation til handicappede;

Z.  der henviser til, at flere medlemsstaters økonomiske stramninger har ført til nedskæringer i sociale ydelser, støtte til familier og tjenester i lokalområdet og har haft en uforholdsmæssigt negativ indvirkning på levestandarden hos handicappede, navnlig handicappede børn og deres familier;

AA.  der henviser til, at Kommissionen har trukket sit direktivforslag om barselsorlov tilbage;

AB.  der henviser til, at direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser ikke udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling på grund af handicap;

AC.  der henviser til, at der som følge af demografiske og samfundsmæssige ændringer er en øget efterspørgsel efter husarbejdere og omsorgspersoner, og navnlig efter husarbejdere og omsorgspersoner inden for familien; der henviser til, at pleje af handicappede og plejekrævende personer oftest udføres af kvinder inden for familien, hvilket i mange tilfælde fører til udelukkelse fra arbejdsmarkedet;

AD.  der henviser til, at FN’s komité for rettigheder for personer med handicap i sine afsluttende bemærkninger vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport anbefaler, at EU integrerer handicapperspektivet i sine kønsrelaterede politikker og programmer samt kønsperspektivet i sine handicapstrategier, og at EU udvikler positive foranstaltninger, etablerer en overvågningsmekanisme og finansierer dataindsamling og forskning vedrørende handicappede kvinder og piger; der henviser til, at komitéen endvidere anbefaler, at Den Europæiske Union yder effektiv beskyttelse mod vold, misbrug og udnyttelse, at politikken for balance mellem arbejds- og familieliv imødekommer handicappede børns og voksnes behov, herunder deres plejeres, og at der træffes foranstaltninger med henblik på at mindske den høje arbejdsløshed blandt handicappede, hvoraf flertallet er kvinder;

AE.  der henviser til at Kommissionen i sin reaktion på Parlamentets beslutning af 27. september 2011 om en ny turismepolitik for Europa(21) – verdens førende rejsemål, der blev vedtaget af Kommissionen den 13. december 2011, erkender behovet for at sikre en ubrudt kæde af tilgængelige tjenester for alle (transport, indkvartering, forplejning og seværdigheder) og med henblik herpå er begyndt at indføre tiltag for at øge bevidstheden om og forbedre kompetencerne i turismesektoren og i sidste ende øge kvaliteten af turismefaciliteter for personer med særlige behov eller personer med handicap;

AF.  der henviser til, at behovene hos personer med handicap, funktionsnedsættelse eller nedsat mobilitet vedrørende transport, mobilitet og turisme giver erhvervslivet muligheder for at innovere og skabe nye transport- og mobilitetstjenester og kan gavne både erhvervslivet og mennesker med alle typer handicap (herunder, men ikke begrænset til, personer med nedsat mobilitet, blinde, døve og hørehæmmede, personer med autisme og personer, der har intellektuelle eller psykosociale handicap) samt alle andre brugere af disse tjenester i overensstemmelse med ånden i princippet om "udformning for alle brugere";

Generelle principper og forpligtelser

1.  minder om, at fuld inklusion af personer med handicap ikke blot er en ret og et berettiget gode for de pågældende, men et aktiv for samfundet som helhed, fordi det kan nyde godt af disse personers individuelle egenskaber og kvalifikationer;

2.  understreger, at alle personer med handicap har ret til at leve i et samfund, hvor de har samme muligheder som andre, således at de er sikret fuld integration og deltagelse i samfundet;

3.  understreger, at integration af handicappede i samfundet uanset et lands socioøkonomiske, politiske eller kulturelle status ikke blot er et udviklingsspørgsmål, men også et menneskerettighedsspørgsmål;

4.  henleder opmærksomheden på, at handicap bliver mere og mere udbredt i takt med, at befolkningen ældes;

5.  mener, at EU bør gå forrest for så vidt angår respekt for og fremme af menneskerettigheder; glæder sig over, at EU's opfyldelse af dets internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet for første gang er blevet kontrolleret af et FN-traktatorgan; mener, at FN's komité for rettigheder for personer med handicap med dens afsluttende bemærkninger om EU's gennemførelse af konventionen, som blev offentliggjort i 2015, sender et vigtigt signal om EU's engagement for lighed og respekt for menneskerettighederne og udstikker en retning for lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger inden for hele EU's kompetenceområde;

6.  støtter konklusionerne og anbefalingerne fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap og understreger, at det er nødvendigt, at EU-institutionerne og medlemsstaterne tager hensyn til handicappede kvinder og piger i deres ligestillingspolitikker, -programmer og -strategier samt til kønsperspektivet i deres handicapstrategier; opfordrer desuden til, at der etableres mekanismer for en regelmæssig gennemgang af de fremskridt, der gøres;

7.  opfordrer Parlamentet, Rådet og Kommissionen til fuldt ud at gennemføre henstillingerne fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap og til at sikre, at konventionen overholdes i al fremtidig lovgivning;

8.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte de ressourcer, der er nødvendige for at opfylde deres forpligtelser i henhold til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og den valgfrie protokol til den;

9.  beklager, at EU ikke har foretaget en tilstrækkelig, formel høring af handicaporganisationer i sine forberedelser til revisionen af FN's komité for rettigheder for personer med handicap i 2015 og i forbindelse med udarbejdelsen af sin statusrapport; opfordrer til, at handicaporganisationer bidrager aktivt til møder i komitéen for rettigheder for personer med handicap som en uafhængig part, herunder gennem deltagelse i officielle EU-delegationer til fremtidige evalueringer;

10.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde og fremsætte et forslag til en ægte struktureret dialog mellem EU og handicaporganisationerne, hvortil der afsættes tilstrækkelig finansiering til at sikre fuld deltagelse på lige vilkår for handicappede og de organisationer, der repræsenterer dem;

11.  fremhæver vigtigheden af systematisk og tæt konsultation mellem organisationer, der repræsenterer personer med handicap, politiske beslutningstagere, repræsentanter for erhvervslivet og andre relevante interessenter i forbindelse med alle nye initiativer, gennemførelse, overvågning og evaluering af politikker og tiltag vedrørende uddannelse, erhvervsuddannelse, kultur, sport og unge;

12.  opfordrer til en styrkelse af de eksisterende ligestillingsorganer, sålledes at de bidrager til at integrere, fremme og overvåge konventionen om rettigheder for personer med handicap; minder EU og medlemsstaterne om kravet om at indgå i en meningsfuld dialog med civilsamfundet, navnlig med organisationer for personer med handicap;

13.  opfordrer indtrængende EU til at ratificere den valgfri protokol til konventionen;

14.  opfordrer indtrængende til, at der foretages en omfattende og tværgående gennemgang af den eksisterende og kommende EU-lovgivning og EU's finansieringsprogrammer, herunder kommende programmeringsperioder, med henblik på fuldt ud at overholde konventionen ved på en konstruktiv måde at inddrage handicaporganisationer og medlemmer af EU's ramme for FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (i det følgende benævnt "EU-rammen"), herunder ved at indarbejde handicapaspektet i alle lovtekster, politikker og strategier; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indarbejde handicapaspektet i alle lovtekster, politikker og strategier;

15.  opfordrer til at medtage rettighederne for personer med handicap i EU's overordnede socioøkonomiske dagsorden, navnlig i Europa 2020-strategien og i det europæiske semester; anbefaler, at der vedtages en pagt om handicap for at sikre, at rettighederne for personer med handicap integreres i alle EU-initiativer;

16.  opfordrer Kommissionen til, at den i sin evaluering af den sociale situation i medlemsstaterne (landerapporter og landespecifikke henstillinger) også i forbindelse med det europæiske semester fokuserer på overvågning af situationen for personer med handicap som en del af EU's fælles forpligtelse til at skabe et Europa uden barrierer;

17.  mener, at EU-institutionerne, navnlig Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør arbejde for at sikre, at eksisterende og fremtidig lovgivning er '"menneskerettighedssikret" og fuldt ud overholder konventionen om rettigheder for personer med handicap;

18.  anmoder Kommissionen om at fremlægge en fortegnelse over lovgivning med henblik på at foreslå en regelmæssig opdatering af erklæringen om kompetence i lyset af de afsluttende bemærkninger med formel inddragelse af handicaporganisationer og Europa-Parlamentet;

19.  opfordrer Kommissionen til i den henseende at overveje, om der er behov for at etablere EU-rammer, der garanterer handicappede effektiv gennemførelse af deres rettigheder og fremmer personlig autonomi, tilgængelighed, adgang til beskæftigelse, social integration og en uafhængig tilværelse, og som sikrer udryddelse af alle former for forskelsbehandling;

20.  deler den bekymring, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap giver udtryk for med hensyn til EU's mangel på en klar strategi for gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

21.  opfordrer institutionerne til at handle eksemplarisk på integrationspolitikområdet;

22.  opfordrer Kommissionen til at bruge gennemgangen af den europæiske handicapstrategi til at udvikle en omfattende EU-strategi, der tager hensyn til kønsaspektet, for FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, herunder forpligtelser på området for eksterne aktioner, med en klar tidsramme samt specifikke benchmarks og indikatorer for gennemførelsen;

23.  beklager den forskelsbehandling og udelukkelse, som personer med handicap fortsat udsættes for i dag; opfordrer Kommissionen til bl.a. gennem harmonisering og gennemførelse af de lovgivningsmæssige rammer og gennem en kulturel og politisk indsats at forstærke synergierne mellem EU's handicapstrategi 2010-2020 og bestemmelserne i FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og FN's konvention om barnets rettigheder for at sikre, at disse personer reelt kan nyde og udøve anerkendte rettigheder;

24.  opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe klarhed med hensyn til den brede definition af handicap på EU-plan;

25.  opfordrer Kommissionen til at revidere håndbogen om varetagelse af sociale hensyn i forbindelse med offentlige indkøb for at fremhæve de sociale forpligtelser, men også for at påpege mulighederne og fordelene ved at investere i støttetjenester af høj kvalitet for handicappede;

26.  opfordrer Kommissionen til at revidere retningslinjerne for konsekvensanalyse, så de omfatter flere punkter, der sikrer bedre vurdering af overholdelsen af konventionen;

Specifikke rettigheder

27.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til med henblik på at forhindre viktimisering at træffe foranstaltninger til at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling af flere grunde, via association og tværgående former for diskrimination på grund af handicap, især hvad angår kvinder og børn med handicap, ældre personer og andre, som har komplekse behov for støtte, herunder personer med intellektuelle og psykosociale handicap, samt personer, hvis handicap ændres med tiden;

28.  beklager, at Rådet stadig ikke har vedtaget forslaget fra 2008 om et direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; gentager sin opfordring til Rådet om at gøre dette hurtigst muligt;

29.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at integrere princippet om handicappede kvinders og børns rettigheder, bl.a. i den næste dagsorden for børns rettigheder, og til at sikre, at drenge og piger med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem, høres i alle spørgsmål, der berører dem, idet der ydes passende støtte, som afspejler deres handicap og alder;

30.  understreger, at såfremt handicappede børns rettigheder skal beskyttes, bør handicappede børns familier kunne få passende støtte gennem en styrkelse og videreudvikling af de lovgivningsmæssige instrumenter, som EU råder over, såsom den ordning, der giver forældre med handicappede børn mulighed for udvidet forældreorlov;

31.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle handicappede har mulighed for at udøve deres ret som EU-borger til fri bevægelighed ved i nuværende og fremtidig lovgivning at sikre lige muligheder, grundlæggende rettigheder, lige adgang til tjenesteydelser og til arbejdsmarkedet og de samme rettigheder og forpligtelser med hensyn til adgang til socialsikring som statsborgerne i den medlemsstat, hvor de er dækket, i overensstemmelse med princippet om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling; opfordrer endvidere medlemsstaterne til, for så vidt angår lige adgang til beskæftigelse, fuldt ud at overholde bestemmelserne i EU's omarbejdede direktiv om ligebehandling (2006/54/EF);

32.  fremhæver behovet for at støtte handicappede indvandrerkvinder og -piger med henblik på at udvikle kvalifikationer, som vil give dem mulighed for at opnå passende beskæftigelse;

33.  understreger, at for at opnå en selvstændig og uafhængig tilværelse for handicappede, især for kvinder, er (personlig eller offentlig) bistand et middel, som kan støtte dem og deres familier og give dem mulighed for at få adgang til en arbejdsplads, uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner og støtte dem i forbindelse med graviditet og barsel;

34.  gentager, at der er et presserende behov for at tage fat om spørgsmålet om vold mod handicappede kvinder og piger både i private og i institutionelle miljøer, og opfordrer medlemsstaterne til at oprette støttetjenester, der er tilgængelige for kvinder og piger med alle former for handicap; anbefaler, at EU tilslutter sig Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbul-konventionen) som endnu et skridt til at bekæmpe vold mod handicappede kvinder og piger;

35.  minder om betydningen af den grundlæggende ret til deltagelse for handicappede i de politiske processer og beslutningsprocesser vedrørende handicap på alle niveauer, som det understreges i konventionen om rettigheder for personer med handicap; understreger, at handicappede kvinder og piger, herunder fra marginaliserede og sårbare grupper, der er udsat for flere former for forskelsbehandling, skal have mulighed for og sættes i stand til at deltage i beslutningsprocesser med henblik på at sikre, at deres interesser og rettigheder er udtrykt, støttet og beskyttet for reelt at sikre kønsaspektet på græsrodsplan; opfordrer medlemsstaterne til at stille passende tilpassede tjenester og faciliteter til rådighed, som kan styrke deres aktive inddragelse og deltagelse, og til at investere i hjælpemiddelteknologi og fleksible teknologier samt e-integration;

36.  opfordrer EU-institutionerne til at træffe effektive foranstaltninger til at forbedre handicappede kvinders liv i overensstemmelse med henstillingerne fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap vedrørende revisionen af EU's gennemførelse af konventionen om rettigheder for personer med handicap;

37.  er bekymret over, at opdragelse af børn med handicap først og fremmest er en opgave, der tilfalder kvinder;

38.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at øge bevidstheden om konventionen om rettigheder for personer med handicap og til at bekæmpe fordomme og fremme en bedre forståelse for personer med handicap, så beslutninger træffes på grundlag af deres reelle behov;

39.  støtter initiativer med henblik på at gøre samfundet bevidst om de vanskeligheder, som personer med handicap oplever, og gøre personer med handicap mere bevidste om deres potentiale og dét, de kan bidrage med, bl.a. gennem særlige uddannelsesprogrammer i skolerne; fremhæver, at betydningen af konventionen om rettigheder for personer med handicap i bund og grund ligger i, at den medfører et kulturelt holdningsskift ved at anerkende, at hindringer i samfundsmæssige og økonomiske miljøer er det, der påfører folk handicap, snarere end selve personens handicap;

40.  opfordrer de relevante myndigheder i medlemsstaterne til at udarbejde oplysningsstrategier om rettigheder for personer med handicap, at fremme kendskabet til ligestilling af personer med handicap hos transport- og turismepersonale og tilskynde til samarbejde og udveksling af god praksis mellem europæiske organisationer, der beskæftiger sig med handicapspørgsmål, og offentlige og private organer med ansvar for transport; opfordrer indtrængende til, at undervisningsmaterialer også stilles til rådighed i tilgængelige formater;

41.  understreger, at luftfartsselskabers personale bør pålægges en grundig efteruddannelse, således at luftfartsselskaberne kan yde hensigtsmæssig service til personer med handicap; understreger, at der skal lægges særlig vægt på at sikre, at medarbejderne kan håndtere kørestole uden at beskadige dem;

42.  glæder sig over forslaget om en europæisk lov om tilgængelighed(22) og går ind for en hurtig vedtagelse, med henblik på at sikre tilgængelighed af varer og tjenesteydelser, herunder bygninger, hvor disse tjenesteydelser leveres, samt effektive og tilgængelige nationale håndhævelses- og klagemekanismer; minder om, at der er brug for en sammenhængende tilgang til tilgængelighed, og at retten til tilgængelighed som anført i artikel 9 i FN's konvention om handicappedes rettigheder skal sikres for personer med alle slags handicap;

43.  understreger behovet for at vedtage den europæiske lov om tilgængelighed, som er et redskab til at tackle alle forhold om adgangsmuligheder for bevægelseshæmmede på områderne transport, mobilitet og turisme, og sikre, at fly-, bus-, jernbane- og søtransport er fuldt ud tilgængelige for personer med handicap og kan bruges af dem, især for så vidt angår skift og trinfri adgang på alle offentlige metrostationer og jernbanestationer, websteder, mobile tjenester, intelligente billetsystemer, tidstro oplysninger, selvbetjeningsterminaler, billetudstedelsesmaskiner og check-in-maskiner;

44.  glæder sig over, at små og mellemstore virksomheder vil få gavn af at efterleve EU's standardkrav i stedet for at skulle tilpasse sig forskellige nationale regler; beklager imidlertid, at turismeprodukter og turismetjenester af grænseoverskridende karakter ikke er omfattet af forslaget til en EU-lov om tilgængelighed; understreger den kendsgerning, at ingen yderligere foranstaltninger er blevet truffet på EU-plan om turismefaciliteter og -tjenester med henblik på gradvist at harmonisere en indkvarteringsklassifikation, der omfatter kriterier om tilgængelighed;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme forskning og udvikling, især med henblik på at gøre nye og innovative teknologier tilgængelige for personer med handicap;

46.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den kendsgerning, at tilgængelighed er lige så vigtig i det fysiske miljø som på IKT-området, når fremtidig lovgivning udarbejdes inden for relevante områder som f.eks. den digitale dagsorden;

47.  opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med anvendelse af princippet om tilgængelighed at sikre, at der anvendes "universelt design" til eksisterende og nye byggeprojekter, arbejdspladser og navnlig offentlige bygninger; f.eks. skolebygninger, der finansieres med offentlige midler;

48.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i samarbejde med Parlamentet at levere et utvetydigt og effektivt direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder med et bredt anvendelsesområde og en effektiv håndhævelsesmekanisme i tråd med den foreslåede europæiske lov om tilgængelighed og konventionen om handicappedes rettigheder, således at det sikres, at de 80 millioner personer med handicap og de 150 millioner ældre i EU får lige adgang til websteder og offentlige onlinetjenester;

49.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at sikre, at det EU-dækkende alarmnummer 112 er fuldt ud tilgængeligt og pålideligt ved at anvende den nyeste teknologi på nationalt plan og til roaming, især for døve og hørehæmmede, således at unødvendige dødsfald og tilskadekomst undgås; fremhæver behovet for at gennemføre foranstaltninger på nationalt plan, bl.a. for at sikre kompatibilitet mellem de forskellige medlemsstater, herunder lettilgængelige nationale beredskabscentre;

50.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at elektroniske og mobile sundhedstjenester, applikationer og instrumenter, herunder alarmnummeret 112, som skal være let at anvende overalt i Europa, og det avancerede system til lokalisering af mobiltelefoner (AML), er fuldt tilgængelige for handicappede patienter og deres plejere, og at den udnytter potentialet i telemedicin yderligere for at forbedre adgang og pleje i denne sammenhæng;

51.  fremhæver behovet for at øge støtten til handicappede, navnlig børn, og skærpe de særlige bestemmelser om dem i humanitære sammenhænge, og opfordrer Kommissionen til at kortlægge investeringerne og finansieringen til støtte for handicappede i nødsituationer, bl.a. i form af data, der er opdelt efter køn og alder;

52.  understreger, at vedvarende konflikter og naturkatastrofer også er faktorer, der bidrager til det stigende antal personer med handicap;

53.  støtter eksperthenstillingerne fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap om, at EU skal være mere tilgængeligt og inklusivt for at opnå en menneskerettighedsbaseret tilgang til handicap i risiko- og nødsituationer, herunder gennem implementeringen af Sendai-rammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030; opfordrer indtrængende til at integrere menneskerettighederne for personer med handicap i EU's migrations- og flygtningepolitikker, idet disse personer udsættes for dobbelt forskelsbehandling; understreger, at disse foranstaltninger bør give et passende svar på de særlige behov hos personer med handicap og tage hensyn til kravet om behovsbaserede og rimelige boligforanstaltninger; tilskynder til yderligere integration af behovene hos personer med handicap i den humanitære indsats, der ydes af medlemsstaterne og EU;

54.  opfordrer EU til at gå i spidsen for fremme af handicappedes rettigheder i gennemførelsen af Sendai-rammen og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling over for sine partnerlande, de regionale organisationer og på globalt plan;

55.  opfordrer Kommissionen til at vedtage en gennemførelsesplan i overensstemmelse med Rådets konklusioner om handicapvenlig katastrofehåndtering fra februar 2015 og Sendai-rammen;

56.  gentager betydningen af Rådets konklusioner om integration af handicapvenlig katastrofehåndtering på tværs af EU's civilbeskyttelsesordning og i medlemsstaterne; opfordrer til at øge bevidstheden blandt og at give oplysninger til personer med handicap og til rednings- og civilbeskyttelsestjenester om initiativer til nedbringelse af katastroferisici, og til, at der ydes psykologisk støtte til personer med handicap i genopretningsfasen efter en katastrofe;

57.  understreger vigtigheden af at yde særlig støtte til personer med handicap efter katastrofer;

58.  erkender, at sårbare medlemmer af samfundet er yderligere marginaliseret, hvis de har et handicap, og understreger følgelig, at EU-institutionerne og medlemsstaterne bør styrke deres indsats for fuldt ud at tage højde for udøvelse af rettigheder og tjenesteydelser for alle personer med handicap, herunder statsløse personer, hjemløse, flygtninge og asylansøgere og personer, der tilhører mindretal; understreger, at det er nødvendigt at integrere handicap i EU's migrations- og flygtningepolitikker;

59.  anmoder Kommissionen og Rådet om i overensstemmelse med artikel 11 i konventionen om handicappedes rettigheder at sørge for særlig omsorg for personer med handicap, når de fremsætter forslag til løsning af flygtningeproblemet, finansiering eller andre støtteforanstaltninger;

60.  understreger, at EU bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at alle personer med handicap, som er berøvet deres rets- og handleevne, kan udøve alle de rettigheder, der er forankret i EU's traktater og lovgivning, herunder adgang til domstolsprøvelse, til varer og tjenesteydelser og til banktjenester, beskæftigelse og sundhedspleje samt til stemmeret og forbrugerrettigheder;

61.  anerkender, at konventionen om rettigheder for personer med handicap har vist sig at være et positivt og vigtigt instrument, der fremmer reformer af lovgivningen og pålægger medlemsstaterne på ny at undersøge, hvordan personer med handicap bliver opfattet; beklager imidlertid de vanskelige udfordringer, som personer med handicap fortsat møder inden for strategiske områder såsom strafferet og politisk deltagelse; mener, at fuld og ubegrænset adgang til det politiske system for alle handicappede bør være en prioritet; erkender, at denne adgang skal være mere end blot fysisk adgang til at afgive en stemme og bør omfatte en lang række initiativer for at åbne den demokratiske proces for alle borgere: mener, at dette bør omfatte valgmateriale på tegnsprog, i blindskrift og i et letlæseligt format samt fuldstændig ydelse af den nødvendige bistand til personer med handicap ved afstemningen, fremme af brevafstemning og stemmeafgivning ved fuldmagt, når det er muligt, fjernelse af barrierer for de handicappede, der ønsker at opstille til valg, samt foranstaltninger til at ændre de eksisterende regler om retsevne og deres indvirkning på den enkeltes evne til at deltage fuldt ud i den demokratiske proces; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og i direktiverne 2010/64/EU om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager og 2012/13/EU om ret til information under straffesager og navnlig direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen gennemføres korrekt og i fuldt omfang, navnlig for personer med handicap;

62.  beklager dybt, at mange medlemsstater fortsat ad rettens vej nægter eller begrænser rets- og handleevnen for personer med psykiske problemer; opfordrer EU-medlemsstaterne til at tage fat på spørgsmålet om rets- og handleevne på en positiv måde og bevæge sig i retning af større inklusion i stedet for automatisk udelukkelse;

63.  er bekymret over de vanskeligheder, som personer med handicap stadig støder på med hensyn til adgang til domstolsprøvelse; minder om, at retten til domstolsprøvelse er en grundlæggende rettighed og et væsentligt element i retsstatsprincippet; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at sikre fuld adgang til retlige procedurer for personer med handicap og tilpasse procedurerne til dem; mener, at Kommissionen bør overveje at medtage særlige uddannelsesprogrammer om konventionen om rettigheder for personer med handicap i programmet for retlige anliggender for perioden 2014-2020; foreslår, at EU's retsinstanser bør anvende deres interne regler og instrukser på en måde, der letter domstolsprøvelse for personer med handicap, og at de generelle henstillinger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap også bør tages i betragtning i retsplejen;

64.  anerkender de mange forskellige måder, hvorpå Haagerkonventionen om international beskyttelse af voksne kan bidrage til at gennemføre og støtte de internationale forpligtelser for parterne i konventionen om rettigheder for personer med handicap; beklager i denne forbindelse, at Kommissionen har undladt at følge op på Parlamentets beslutning af 18. december 2008 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende konsekvenser af retlig beskyttelse af voksne(23);

65.  understreger, at handicappede børn er mere sårbare over for vold, intimidering og seksuel mishandling i skolen, i hjemmet og i institutioner; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at handle mere håndfast og bekæmpe vold mod handicappede børn ved hjælp af specifikke foranstaltninger og tilgængelige støttetjenester;

66.  opfordrer Kommissionen til at vedtage effektive foranstaltninger, som er rettet mod familier, lokalsamfund, fagfolk og institutioner, med henblik på at forhindre vold mod børn med handicap; bemærker, at skoler spiller en central rolle med hensyn til at fremme social inklusion, og fremhæver behovet for en passende mekanisme, der muliggør inklusion i almindelige skoler og sikrer, at undervisere og lærere er ordentligt forberedt og uddannet til at genkende og reagere på vold mod børn med handicap;

67.  opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre, at ufrivillig behandling og indespærring er forbudt ved lov i overensstemmelse med de seneste internationale standarder;

68.  opfordrer indtrængende til, at princippet om fri bevægelighed for personer med handicap i EU sikres ved at fjerne alle de resterende hindringer for udøvelsen af denne frihed;

69.  understreger, at EU-borgernes frie bevægelighed bør garanteres for personer med handicap, og at deres situation og deres sociale rettigheder (artikel 18 i konventionen) derfor må anerkendes af medlemsstaterne;

70.  beklager, at Rådet ikke accepterede medtagelsen af dokumenter vedrørende handicap inden for rammerne af forordningen om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virksomheder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter i EU;

71.  glæder sig over pilotprojektet om EU-handicapkortet; beklager medlemsstaternes begrænsede deltagelse i projektet vedrørende det europæiske handicapkort, som gennem praktiske foranstaltninger fremmer mobilitet for borgere med handicap og gensidig anerkendelse af deres rettigheder i medlemsstaterne;

72.  understreger, at såfremt rettighederne for personer med handicap skal beskyttes fuldt ud, er det afgørende, at personer med handicap garanteres retten til at vælge, hvordan de ønsker at leve, og hvordan de ønsker at maksimere deres potentiale, f.eks. ved at gøre større brug af ordninger med plejere;

73.  beklager helhjertet de katastrofale forhold, som handicappede i nogle medlemsstater bliver placeret under, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre alt for at overholde den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 3 heri, der forbyder umenneskelig og nedværdigende behandling;

74.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til være mere opmærksom på handicappedes behov og til konsekvent at tage hensyn til sådanne behov i forbindelse med gennemgangen af EU's forordninger såsom forordningerne om passagerrettigheder i forbindelse med forskellige transportformer (forordning (EF) nr. 1107/2006 og (EF) nr. 261/2004 om luftfart, forordning (EF) nr. 1371/2007 om jernbanetransport, forordning (EU) nr. 1177/2010 om vandvejstransport og forordning (EU) nr. 181/2011 om bustransport) og i udarbejdelse af lovgivning om f.eks. passagerrettigheder under multimodale rejser; understreger, at EU i 2010 forpligtede sig til et Europa uden barrierer i den europæiske handicapstrategi 2010-2020;

75.  opfordrer EU til at styrke overvågningen af gennemførelsen af lovgivningen om passagerrettigheder og at harmonisere de nationale retshåndhævende myndigheders arbejde, og opfordrer medlemsstaterne til at tage alle nødvendige skridt til gennemførelsen af EU-lovgivning, der tager sigte på at forbedre adgangen til transport på lokalt, regionalt og statsligt plan til transport og turisme (herunder busser og taxaer, offentlig transport i byerne, og jernbane-, luft- og søtransport, jernbanestationer, lufthavne og havne), og at fjerne hindringerne for et Europa uden barrierer, f.eks. ved at styrke kompetencerne hos de relevante håndhævelsesorganer i henhold til lovgivningen om passagerers rettigheder med henblik på at sikre reelle og lige rettigheder for alle personer med handicap i hele EU, herunder vedrørende tilgængelighed og standardisering, harmonisering, tekniske krav og incitamenter til erhvervslivet;

76.  opfordrer Kommissionen til at præcisere det ansvar, der påhviler hver enkelt af de aktører, der tager sig af bevægelseshæmmede, navnlig hvad angår skift mellem forskellige transportformer, og til at give Parlamentet oplysninger om handicaporganisationers inddragelse i gennemførelsen af forordninger om passagerrettigheder og deres rolle heri;

77.  understreger, at barrierefri adgang til transporttjenester, køretøjer, infrastruktur og intermodale knudepunkter især i landdistrikter er nøglen til at sikre transportsystemer uden indbygget forskelsbehandling; understreger i denne forbindelse, at personer med handicap skal have adgang til produkter og tjenester, og at der bør gøres en yderligere indsats for at gøre transport- og turismetjenesterne og køretøjer og infrastruktur tilgængelige; påpeger, at Connecting Europe-faciliteten giver mulighed for at finansiere foranstaltninger i byområder og foranstaltninger til at forbedre tilgængeligheden for personer med en eller anden form for handicap med op til 10 % af tilpasningsomkostningerne;

78.  opfordrer Kommissionen til i sin årlige rapport om gennemførelsen af TEN-T-midlerne at offentliggøre de fremskridt, der er gjort med hensyn til foranstaltninger og størrelsen af den ydede støtte til tilpasning af infrastruktur til personer med handicap under Connecting Europe-faciliteten og andre former for EU-finansiering; opfordrer ligeledes Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at skabe et større engagement for projekter, hvor formålet er at tilpasse infrastruktur til personer med handicap, herunder bl.a. informationsaktiviteter og oplysningsmøder for potentielle udviklere;

79.  fremhæver i denne forbindelse betydningen af at finansiere foranstaltninger i byområder, hvor befolkningen er nødt til oftere at skifte mellem forskellige transportformer, og hvor personer med en eller anden form for mobilitetsfunktionsforstyrrelse støder på de fleste vanskeligheder;

80.  understreger den kendsgerning, at systematisk tilgængelige formater bør stå øverst på dagsordenen for politikerne for det digitaliserede mobilitetsmarked, og at der bør være fokus på brugervenligheden for alle personer med alle typer handicap på et tilgængeligt sprog, dvs. handicapvenlige formater og teknologi, der er tilpasset forskellige former for handicap, bl.a. tegnsprog, punktskrift, forstørrende og alternative kommunikationssystemer og andre handicapvenlige kommunikationsmidler, -metoder og -former efter eget valg, herunder et letlæseligt sprog eller piktogrammer, tekstning og personlige tekstbeskeder, navnlig med hensyn til rejseoplysninger, reservations- og billetsystemer, samtidig med at der bør gøres brug af mere end én sensorisk kanal; opfordrer Kommissionen til vedrørende transport og tjenester at etablere passende overvågnings- og kontrolmekanismer for at sikre, at tilgængelighed og hjælpemidler for personer med handicap også bliver tilbudt i de offentlige transporttjenester i alle medlemsstater;

81.  understreger, at personer med handicap bør kunne få adgang til oplysninger om multimodale og grænseoverskridende tjenester, som yder transport fra dør til dør, på en sådan måde, at de kan vælge mellem den mest bæredygtige, billigste eller hurtigste tjeneste samt bestille og betale for disse tjenester online;

82.  opfordrer til, at rejseinformation i realtid stilles til rådighed, således at personer med handicap, inden de starter på en rejse, kan få oplysninger om afbrydelser og alternative rejsemuligheder;

83.  understreger, at personer med handicap må have adgang til information og kommunikation i tilgængelige formater og teknologier, der passer til forskellige slags handicap, heriblandt tegnsprog, Braille, forstørrende og alternativ kommunikation og andre tilgængelige hjælpemidler, metoder og kommunikationsformater efter eget valg, herunder læseletformater og undertekster; opfordrer derfor Kommissionen til at træffe de fornødne foranstaltninger til at håndhæve gennemførelsen af EU-lovgivningen om adgang til information og kommunikation; anmoder indtrængende Rådet om hurtigst muligt at vedtage afgørelsen om indgåelse af Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at gennemføre konsekvente og effektive foranstaltninger på linje med bestemmelserne i denne traktat;

84.  minder om, at uafhængighed, integration og adgang til et inklusivt uddannelsessystem, kulturtilbud, samfunds- og kulturaktiviteter, fritidsaktiviteter og sport er rettigheder, som er garanteret i henhold til artikel 19, 24 og 30 i konventionen om rettigheder for personer med handicap; minder om, at disse rettigheder er beskyttet i henhold til EU’s lovgivning, særligt artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og princippet om fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet (artikel 3 i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap); anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at forstærke foranstaltninger, der har til formål at sikre, at personer med handicap har effektiv og lige adgang ikke blot til centrale områder som eksempelvis inklusiv kvalitetsuddannelse, kultur og sport, men også til fritidsaktiviteter såsom teater-, sprog- og kunstaktiviteter; anmoder Kommissionen om at indarbejde særlige handicapindikatorer i Europa 2020-strategien for så vidt angår uddannelsesmål;

85.  minder om udkastet fra FN’s komité for rettigheder for personer med handicap til en generel kommentar til artikel 24 (retten til inklusiv uddannelse), som specificerer dens normative indhold, staters forpligtelser, dens forhold til andre bestemmelser i konventionen og dens gennemførelse på nationalt plan;

86.  minder om, at programmer, der er rettet mod unge, bør tage særligt hensyn til unge med handicap;

87.  bemærker, at der i ungdomsstrategier efter 2018 bør tages højde for behovene hos unge med handicap;

88.  minder om, at personer med handicap ofte er udelukket fra eller ikke har effektiv adgang til uddannelse og uddannelsesydelser, hvor der er behov for skræddersyede uddannelsesprocesser, der tager hensyn til graden af deres af handicap med henblik på at hjælper dem med at udfolde deres fulde sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige potentiale; understreger, at der skal træffes de fornødne foranstaltninger for at sikre, at alle elever med handicap nyder godt af de rimelige tilpasninger, som er nødvendige, for at de kan udnytte deres ret til inklusiv uddannelse af god kvalitet; opfordrer medlemsstaterne og de ansvarlige delegerede regionale og lokale myndigheder til at styrke uddannelsesprogrammer og løbende efteruddannelsesmuligheder for alle relevante aktører, der er involveret i ikkeformelle og uformelle læringsmiljøer, samt disse personers adgang til IKT-infrastrukturer med henblik på at støtte deres arbejde med elever med handicap og bekæmpe fordomme mod personer med handicap, navnlig personer med psykosociale og intellektueller lidelser;

89.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre effektive foranstaltninger med henblik på at håndtere segregering og afvisning af elever med handicap i skoler og læringsmiljøer og give dem adgang til fornuftig indkvartering og den støtte, de har behov for, for at gøre det lettere for eleverne at udfolde deres fulde potentiale; fremhæver den kendsgerning, at det kun er muligt at opnå lige muligheder, hvis retten til inklusiv uddannelse og erhvervsuddannelse garanteres på alle uddannelsesniveauer og inden for alle former for uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder livslang læring, og anerkendelsen af handicappedes kvalifikationer derfor garanteres, navnlig kvalifikationer, der er erhvervet via støttende læringsmiljøer, hvor personer med handicap specifikt kan lære kompetencer og færdigheder, der sætter dem i stand til at overvinde deres handicap; påpeger de tekniske og finansielle mangler ved programmerne for specialuddannelse, især i de medlemsstater, der er ramt af krisen, og opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan forholdene kan forbedres;

90.  noterer sig det fremskridt, som er gjort med hensyn til regulering af programmer for udveksling af studerende, navnlig Erasmus+, ved at indføre supplerende økonomisk støtte til gavn for mobiliteten af studerende og personale med handicap, og insisterer på, at det er nødvendigt at fortsætte med at træffe særlige foranstaltninger gennem alle aspekter af programmet; anerkender, at studerende med handicap i praksis fortsat møder talrige forhindringer (holdningsmæssige, kommunikationsmæssige, arkitektoniske, informationsmæssige osv.); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forøge deres engagement i at fremme deltagelse i EU-udvekslingsprogrammer for personer med handicap, og til at forbedre synligheden og gennemsigtigheden af mulighederne for mobilitet; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremme udvekslingen af bedste praksis vedrørende adgang til udvekslingsprogrammer for studerende og lærere med handicap;

91.  opfordrer til, at uddannelsessystemerne afholder sig fra at skabe miljøer, hvor eleverne niveaudeles, da dette har en negativ indvirkning på elever med handicap, særligt dem med indlæringsvanskeligheder;

92.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføje et særligt afsnit om handicap i sin evaluering af direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme gennemførelsen af det direktiv, bl.a. med udgangspunkt i de handicappedes behov og deres ret til på lige fod med andre at kende og effektivt udnytte bestemmelserne og instrumenterne i direktivet, som selv den brede befolkning kun har ringe kendskab til;

93.  understreger den stærke sammenhæng mellem handicap – som berører mere end 15 % af EU's befolkning – og sundhedsproblemer, hvor problemer og vedvarende hindringer i forhold til adgang medfører, at sundhedsydelserne til personer med handicap er utilstrækkelige eller ikke bliver opfyldt, f.eks. når handicappet skyldes en bivirkning; bemærker, at den manglende adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet har en negativ indvirkning på handicappedes mulighed for at leve selvstændigt, integreret og på lige fod med andre;

94.  bemærker med bekymring, at personer med handicap væsentligt hyppigere beretter om utilstrækkelig pleje eller afvisning af adgang til pleje og om tilfælde af tvangsbehandling eller mishandling, hvilket understreger, at sundhedspersoners uddannelse i de sundhedsplejebehov, som personer med handicap har, er mangelfuld; opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelsen af det personale, der behandler og bistår personer med handicap;

95.  understreger, at der bør opnås informeret samtykke fra personer med handicap til alle medicinske indgreb, som kræver det, og at alle de nødvendige foranstaltninger må være på plads for at sikre, at disse personer har adgang til og forstår den relevante information; understreger, at deres samtykke skal gives personligt, på forhånd og på et velinformeret grundlag med støtte fra alle de nødvendige mekanismer til at sikre, at disse principper overholdes, og at der skal træffes lignende, passende foranstaltninger for så vidt angår personer med psykosociale handicap;

96.  opfordrer Kommissionen til at integrere handicaporienterede tilgange i sine sundhedsinstrumenter og -politikker med henblik på at bidrage til bedre sundhedsresultater for personer med handicap i medlemsstaterne gennem bedre fysisk, miljømæssig og sensorisk tilgængelighed, kvalitet og prisoverkommelighed og til – samtidig med at instrumenterne og politikkerne udvikles i denne retning – at gennemføre grundige høringer af personer med handicap;

97.  gentager, at de reproduktive rettigheder er blandt de grundlæggende frihedsrettigheder, der garanteres i Wienererklæringen og -handlingsprogrammet og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, bl.a. retten til lighed og ikke-forskelsbehandling, retten til at indgå ægteskab og stifte familie, retten til omfattende reproduktive sundhedsydelser, herunder familieplanlægning og sundhedstjenester, uddannelse og information til mødre, retten til at give et informeret samtykke til alle medicinske procedurer, herunder sterilisering og abort, og retten til ikke at blive udsat for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse;

98.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger til at sikre, at alle sundhedsbehandlinger og -ydelser til kvinder med handicap, herunder alle behandlinger og ydelser vedrørende reproduktiv sundhed og mental sundhed, er tilgængelige og baseret på et frit og informeret samtykke fra den berørte person;

99.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage retningslinjer for at sikre, at alle uddannelser, oplysninger, sundhedsydelser og tjenester vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed stilles til rådighed for kvinder og piger med handicap i tilgængelige og alderssvarende formater, herunder tegnsprog, blindeskrift, taktil kommunikation, MagnaPrint og andre alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater;

100.  bekræfter sit synspunkt om, at behovet for specialiseret støtte, herunder børnepasning, til handicappede kvinder og mænd, sammen med deres familier, skal udfyldes for at sætte dem i stand til at nyde moderskabet og faderskabet fuldt ud;

101.  understreger, at sygesikringsordningerne skal sikre, at personer med handicap ikke forskelsbehandles;

102.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde retningslinjer på EU-plan til de nationale kontaktpunkter for, hvordan oplysninger vedrørende pleje i andre medlemsstater kan gøres tilgængelige for alle patienter, idet der tages hensyn til den særlige rolle, som patientorganisationer spiller;

103.  tilskynder Kommissionen til at bistå medlemsstaterne og medlemmerne af det europæiske netværk af referencecentre med at udvide netværkets ressourcer og ekspertise til ligeledes at omfatte former for handicap, der, selv om de ikke nødvendigvis er sjældne, også kræver højt specialiserede sundhedsydelser, som ydes af tværfaglige sundhedsgrupper og en koncentration af viden og ressourcer gennem denne ramme;

104.  fastholder, at produkter og tjenesteydelser skal gøres mere tilgængelige for personer med handicap; påpeger, at økonomiske barrierer og cost-benefit-barrierer står i vejen for udvikling og gennemførelse af tilgængelighed; mener, at en større inddragelse af personer med handicap i forbindelse med udviklingen af sundhedsrelaterede produkter og tjenester vil øge sikkerheden og tilgængeligheden;

105.  understreger den kendsgerning, at personer med fysiske handicap også støder på problemer på det digitaliserede mobilitetsmarked, og opfordrer til at lette adgangen for alle personer med alle typer handicap på et tilgængeligt sprog, i et tilgængeligt format og i en tilgængelig teknologi, der er tilpasset forskellige former for handicap, bl.a. tegnsprog, blindeskrift, forstørrende og alternative kommunikationssystemer og andre tilgængelige kommunikationsmidler, -metoder og -former efter eget valg, herunder et letlæseligt sprog, tekstning og personlige tekstbeskeder, navnlig med hensyn til sundhedsoplysninger, ved at anvende mere end én sensorisk kanal;

106.  tilskynder Kommissionen til at gøre en vedvarende indsats for at styrke forebyggelse og fremme af den offentlige sundhed med henblik på at afhjælpe de alvorlige skævheder med hensyn til sundhed og adgang, der rammer de mest sårbare personer med handicap;

107.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være fortalere for, at hukommelsesinvaliderende sygdomme bliver klassificeret som et handicap;

108.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til på behørig vis at anerkende familieplejeres centrale rolle og sikre, at også de får passende adgang til sundhedstjenester, i betragtning af den betydning, som pleje af personer med handicap har på plejerens egen fysiske og mentale sundhed og trivsel, har;

109.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at beskæftigelsesmæssige rettigheder og tjenester, herunder rimelige tilpasninger på baggrund af direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet, er overførbare og i overensstemmelse med den frie bevægelighed for personer med handicap som fastsat i traktaterne; opfordrer medlemsstaterne til at indføre arbejdsgiverincitamenter og aktive arbejdsmarkedspolitikker med henblik på at støtte beskæftigelsen af personer med handicap; anerkender både den sociale økonomis og den nye digitale økonomis potentiale for at skabe beskæftigelse for personer med handicap;

110.  er bekymret over den høje arbejdsløshed blandt handicappede, navnlig blandt handicappede kvinder i forhold til andre befolkningsgrupper i EU; opfordrer medlemsstaterne til at fremme og sikre politiske rammer for, at handicappede kvinder kan deltage på arbejdsmarkedet, herunder personer med skjulte handicap, kroniske lidelser eller indlæringsvanskeligheder;

111.  er bekymret over, at nægtelse af at foretage rimelige tilpasninger for handicappede i direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet ikke udtrykkeligt betragtes som en form for forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at gøre status over, hvilken form for klager der modtages, og til i denne forbindelse at overveje, om det er nødvendigt med en revision af direktivet;

112.  understreger fordelene ved at gå ud over rammerne for beskæftigelse på beskyttede værksteder og fastlægge ansættelsesvilkår for personer med handicap, der inddrager dem på det åbne arbejdsmarked; understreger betydningen af at udveksle god praksis mellem offentlige myndigheder, organisationer, der repræsenterer personer med handicap, udbydere af støttetjenester, erfarne arbejdsgivere og andre relevante aktører;

113.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en øget indsats for at fremme beskæftigelsen af handicappede i virksomheder i den sociale og solidariske økonomi og dermed hjælpe handicappede med at komme ind på arbejdsmarkedet; opfordrer i den henseende Kommissionen til yderligere at fremme det nyligt opståede marked for sociale investeringer ved hjælp af de værktøjer, der er frembragt som en del af initiativet for socialt iværksætteri, og til at informere Parlamentet om resultaterne af midtvejsevalueringen;

114.  minder om, at det for at forhindre afskedigelse af personer med handicap er af afgørende betydning, at de udfører deres arbejde i overensstemmelse med specifik lovgivning; anbefaler, at der udføres passende kontrol og sikres samarbejde med jobcentre og virksomheder med henblik på at fjerne marginalisering af handicappede på arbejdsmarkedet, og at deres potentiale udnyttes fuldt ud;

115.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre kvalitetsrammer for praktikophold og til at fremme og udvide mulighederne for lærlingeuddannelse og faglig uddannelse for personer med handicap, samtidig med at der sikres rimelig tilpasning og tilgængelighed, så der er garanti for social beskyttelse af personer med handicap, og deres integration på arbejdsmarkedet lettes;

116.  opfordrer medlemsstaterne til omgående at træffe foranstaltninger til at forebygge og mindske de negative følger, som de økonomiske stramninger har haft for social beskyttelse af personer med handicap;

117.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre effektive mekanismer til at forhindre eller afhjælpe fattigdom, sårbarhed og social udstødelse blandt handicappede og deres familier, med særligt fokus på børn og ældre med handicap, i forbindelse med en europæisk søjle for sociale rettigheder;

118.  opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra at foretage nedskæringer i handicapydelser, tjenesteydelser i nærmiljøet, sundhedsydelser og uddannelsesprogrammer, der vil underminere FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og få fattigdomsniveauet og den sociale marginalisering til at vokse yderligere;

119.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne, med det formål at bekæmpe social udstødelse af personer med handicap og deres familier, til på grundlag af fælles regler at fremme foranstaltninger til bekæmpelse af den fattigdom, som mange af de dårligt stillede personers familier befinder sig i, ved at henvise til klare indikatorer, på grundlag af hvilke de nødvendige plejemæssige tiltag kan fastlægges;

120.  understreger, at det i artikel 7 og artikel 96, stk. 7, i forordningen om de fælles bestemmelser (EU) nr. 1303/2013 kræves, at medlemsstaterne og Kommissionen sikrer lige muligheder, ikke-forskelsbehandling og inklusion af handicappede personer i gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde generelt og navnlig i de operationelle programmer; anmoder om en integreret tilgang til at imødekomme de specifikke behov for personer med handicap; opfordrer derfor Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen af de generelle forhåndsbetingelser om ikke-forskelsbehandling og handicap; understreger, at evalueringen skal vurdere tilstrækkeligheden af de planlagte foranstaltninger med hensyn til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integration af personer med handicap, især hvad angår adgang til finansiering;

121.  opfordrer indtrængende politiske beslutningstagere på lokalt, regionalt, nationalt plan og EU-plan til at sikre effektiv overvågning af gennemførelsen af de bestemmelser, der er rettet mod ikke-forskelsbehandling, og sørge for, at de europæiske struktur- og investeringsfondes stilles til rådighed og tjener til at støtte lige adgang til alle tjenester, herunder Internettet, for personer med handicap, og sikre lige og tilstrækkelige levevilkår i lokalsamfundene i alle områder (f.eks. landdistrikter og tyndt befolkede områder og byområder) samt til institutioner, der tager sig af dem; bemærker dog, at sociale politikker og deres finansiering fortsat først og fremmest henhører under medlemsstaternes ansvarsområde;

122.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge, om princippet om ikke-diskrimination og relateret lovgivning overholdes, når ESI-fonde anvendes; understreger, at de organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion og ikke-forskelsbehandling, herunder handicaporganisationer, skal inddrages i partnerskabet under programmeringen og gennemførelsen af de operationelle programmer for at sikre, at der reelt tages hensyn til interesserne og bekymringerne hos personer med handicap; opfordrer indtrængende til anvendelse af ESI-fondene til at overholde minimumsstandarder vedrørende tilgængelighed, transport og boliger for personer med handicap og bemærker, at dette medfører en vigtig og udfordrende opgave især for de lokale og regionale myndigheder;

123.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedre brug af strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond og programmet Et Kreativt Europa, idet de inddrager nationale, regionale og lokale handicaporganisationer mest muligt; understreger desuden, at det er vigtigt at garantere personer med handicap fuld adgang til arbejdsmarkedet, uddannelse, Erasmus+, ungdomsgarantien og Eures-initiativerne;

124.  opfordrer medlemsstaterne til at udbrede princippet om, at ESIF's kontraherende myndigheder kan udelukke ansøgere pga. manglende opfyldelse af forpligtelsen til at sørge for adgang for personer med handicap;

125.  glæder sig over forhåndsbetingelserne om social inklusion og investeringsprioriteten vedrørende "overgangen fra institutionelle tjenester til lokalsamfundsbaserede tjenester" i forordningen om fælles bestemmelser; opfordrer medlemsstaterne til at bruge fondene til afinstitutionalisering og som et redskab til at gennemføre FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

126.  er bekymret over, at de europæiske struktur- og investeringsfonde misbruges til at fremme institutionalisering, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke kontrollen i overensstemmelse med FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og i samråd med organisationer, der repræsenterer handicappede; mener, at principper om gennemsigtighed bør styre proceduren som helhed – fra tildelingen af midler til den konkrete anvendelse af dem;

127.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, bl.a. ved brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde og andre relevante EU-fonde, at træffe de nødvendige foranstaltninger til at udvikle kvalitetsstøttetjenester til en overkommelig pris i lokalsamfundene for drenge og piger med handicap og deres familier, herunder personer med behov for støtte på højt niveau, til at fremme afinstitutionalisering og forhindre fornyet institutionalisering samt fremme inklusive samfund og adgang til inkluderende kvalitetsuddannelse for drenge og piger med handicap;

128.  mener, at EU-institutionerne bør overveje at åbne fremtidige og eksisterende finansieringsstrømme for organisationer, der aktivt repræsenterer personer med handicap;

129.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at arbejde for inklusion af personer med handicap ved at tilvejebringe finansiel støtte til en række græsrodsprojekter og -organisationer;

130.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at give personer med handicap en aktiv rolle i beslutningsprocesserne, også gennem de organisationer, som repræsenterer dem, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i konventionen om rettigheder for personer med handicap; opfordrer endvidere indtrængende til, at der tages behørigt hensyn til synspunkterne hos personer med handicap i løbet af disse processer;

131.  gentager betydningen af, at der findes undtagelser og indskrænkninger af ophavsret og beslægtede rettigheder for personer med handicap; bemærker indgåelsen af Marrakeshtraktaten, der har til formål at fremme adgangen til offentliggjorte værker for personer, som er blinde eller synshæmmede, og gentager sin overbevisning om, at EU har beføjelse til at indgå denne traktat, uden at ratificeringen gøres betinget af en revision af EU-lovgivningen eller af et tidspunkt for Domstolens afgørelse; understreger endvidere i denne forbindelse nødvendigheden af, at Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne arbejder sammen for at sikre en hurtig ratifikation af Marrakeshtraktaten;

132.  understreger, at enhver lovgivningsmæssig ændring i forbindelse med ophavsret og beslægtede rettigheder bør give personer med handicap adgang til værker og tjenesteydelser, der er beskyttet af disse rettigheder, i ethvert format; minder om, at Kommissionen står for at fremsætte lovforslag om undtagelser og indskrænkninger af ophavsret og beslægtede rettigheder med henblik på at sikre, at personer med forskellige handicap har adgang til værker og tjenesteydelser, der er beskyttet af disse rettigheder;

133.  insisterer på vigtigheden af digitale systemer for personer med handicap som et redskab til at lette deres deltagelse på alle samfundslivets områder, og anbefaler at fortsætte med at forske i anvendelsen af velfærdsteknologi i undervisningen; anerkender, at et uforholdsmæssigt højt antal personer med handicap i øjeblikket ikke benytter internettet, og at de er udelukket fra den digitale udvikling og således går glip af information, muligheder, tilegnelse af nye færdigheder og adgang til vigtige tjenester; opfordrer derfor lovgiverne på nationalt plan og EU-plan til at indarbejde bestemmelser om tilgængelighed, når de gennemfører lovgivning om det digitale indre marked, til at indarbejde spørgsmålet om adgang til digitalt indhold i alle relevante politikker, til at igangsætte kurser for "digitale spydspidser" i lokalsamfundene for at tilskynde flere mennesker med handicap til at bruge internettet og til at træffe de fornødne foranstaltninger til bekæmpelse af cyberkriminalitet og cybermobning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at intellektuelle ejendomsrettigheder ikke udgør en urimelig eller diskriminerende hindring for adgang til kulturelt materiale for personer med handicap, og til at overveje en obligatorisk undtagelse for reglerne om ophavsret i tilfælde, hvor materialer anvendes til gavn for personer med handicap, såfremt denne anvendelse er direkte forbundet med handicappet og er af ikke-kommerciel art, i det omfang det er nødvendigt for det specifikke handicap; opfordrer til, at der anvendes en tværgående tilgang til menneskerettigheder for personer med handicap i alle EU-politikker;

134.  minder om, at sport er et yderst værdifuldt værktøj i forbindelse med social inklusion, da sport giver mulighed for samkvem og opnåelse af sociale færdigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i henhold til artikel 30 i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap at iværksætte særlige programmer med sigte på at gøre sportsaktiviteter og sportsbegivenheder lettere tilgængelig for personer med handicap; bemærker, at retten til at have fuld adgang til kultur- eller fritidsaktiviteter er en grundlæggende rettighed, og opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at forbedre tilgængeligheden af sådanne begivenheder, arrangementer, varer og tjenester, herunder på det audiovisuelle område; bifalder initiativerne til at forsyne audiovisuelle værker og andre værker med passende undertekster eller synstolkning med henblik på at gøre dem tilgængelige for personer med handicap;

135.  er af den opfattelse, at digitale værktøjer for handicappede bør udvikles for at fremme integration af sportsfolk med handicap samt platforme for telearbejde og delekontorer og delearbejdspladser; mener desuden, at undervisningens kvalitet og sportsfaciliteter i skolerne bør tilpasses behovene hos børn med handicap, og at der i hver medlemsstat bør indføres en national eller regional strategisk politisk ramme for livslang læring, som indeholder konkrete foranstaltninger til udvikling af færdigheder for personer med handicap;

136.  minder om, at der inden for rammerne af Et Kreativt Europa-delprogrammet "Media" bør være særlig opmærksomhed på projekter, hvori handicapspørgsmålet indgår, og at films og festivalers uddannelsesmæssige magt i denne henseende bør fremhæves;

137.  fastholder, at tilgængelighed er afgørende, hvis personer med handicap fuldt ud skal kunne få gavn af de europæiske turismemuligheder;

138.  understreger, at turismetjenester skal tage hensyn til de særlige behov hos personer med handicap såsom let adgang til information og kommunikation og til faciliteter såsom værelser, badeværelser, toiletter og andre indendørs områder;

139.  fastholder, at princippet om "turisme for alle" bør være udgangspunktet for alle turismerelaterede foranstaltninger på nationalt, regionalt, lokalt eller europæisk plan; påpeger, at turismetjenesteudbydere bør tage hensyn til behovene hos personer med handicap ved at fremme tilpasning af faciliteter og uddannelsesaktiviteter for personalet;

Særlige forpligtelser

140.  opfordrer til, at der udvikles menneskerettighedsbaserede indikatorer og opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe kvantitative og kvalitative, sammenlignelige data, som er opdelt efter forskellige faktorer, herunder køn, alder, beskæftigelsesmæssig status og handicap for al virksomhed i EU; opfordrer Kommissionen til at finansiere relevant forskning og dataindsamling om turismemuligheder og adgang til sundhedsydelser samt om vold, misbrug og udnyttelse af alle personer med enhver form for handicap i lokalsamfundet og i institutionerne;

141.  opfordrer Kommissionen til at harmonisere dataindsamlingen om handicap gennem EU's sociale undersøgelser på linje med bestemmelserne i artikel 31 i konventionen om rettigheder for personer med handicap for præcist at informere om og påvise udviklingen i sektoren; understreger, at der ved en sådan dataindsamling bør anvendes metoder, som gør, at alle handicappede er omfattet, herunder personer med alvorlige handicap og dem, der bor på institution; mener, at alle indsamlede data strengt bør overholde menneskerettighederne og databeskyttelsesinitiativer, herunder, men ikke begrænset til, bestemmelser, der er fastsat i den europæiske menneskerettighedskonvention, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og databeskyttelsesdirektivet; understreger, at sådanne undersøgelser skal være så specifikke og målrettede som muligt, og at de bør følges op med passende undersøgelser og workshopper, der resulterer i passende og effektive former for foranstaltninger;

142.  opfordrer Kommissionen til systematisk at integrere rettigheder for personer med handicap i alle EU's internationale samarbejdspolitikker og -programmer;

143.  understreger betydningen af at nå alle handicaprelaterede mål for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 4 om at sikre inkluderende og retfærdig uddannelse af høj kvalitet, og behovet for at øge antallet af skoler med adgang til tilpasset infrastruktur og tilpassede materialer for studerende med handicap og at investere i lærerkompetencer med fokus på inkluderende uddannelse og deltagelse af børn i skolen og samfundet;

144.  fremhæver løftet om ikke at lade nogen i stikken og henvisningerne til handicap i målene for bæredygtig udvikling (SDG), især i afsnittene vedrørende uddannelse, vækst og beskæftigelse, ulighed og adgangen til boliger, og med hensyn til indsamling af data og overvågning af målene for bæredygtig udvikling, og anbefaler, at EU går forrest i gennemførelsen af de handicapintegrerende mål for bæredygtig udvikling; understreger endvidere henvisningerne til Sendai-rammen for katastrofeforebyggelse;

145.  anbefaler EU at tage føringen, når det gælder en handicapvenlig gennemførelse af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og opstille en arbejdsplan og en midtvejsrevision af arbejdsplanen for at sikre en overvågnings- og evalueringsmekanisme og sikre regnskabspligt og ansvarlighed i EU;

146.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en gennemførelsesplan for målene for bæredygtig udvikling og katastrofeforebyggelse i overensstemmelse med konventionen om rettigheder for personer med handicap; understreger, at en sådan plan bør yde et vigtigt bidrag til fastlæggelsen af indikatorer på områder i tilknytning til handicap og socioøkonomisk integration; understreger, at fattigdom, social beskyttelse, sygesikring, vold mod kvinder, seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder, adgang til vand, sanitet og energi samt modstandsdygtighed over for katastrofer og fødselsregistrering fortjener særlig opmærksomhed i definitionen af indikatorerne for bæredygtige udviklingsmål;

147.  understreger, at alle EU-politikker og -programmer, både eksternt og internt, skal være i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og opstille særlige foranstaltninger, der sikrer, at handicappedes rettigheder integreres på alle områder, herunder humanitære og udviklingsmæssige politikker og programmer; opfordrer EU til med dette for øje at vedtage en harmoniseret politik om handicapvenlig udvikling og anlægge en systematisk og institutionaliseret tilgang til at integrere rettigheder for personer med handicap i alle EU's internationale samarbejdspolitikker og -programmer;

148.  henstiller, at EU-delegationer og -agenturer udviser tilstrækkelig forståelse af EU's handicapstrategier og arbejder på en inklusiv og tilgængelig måde; foreslår, at der oprettes et “kontaktpunkt" for FN's konvention om personer med handicap i EU-Udenrigstjenesten; opfordrer til, at der hurtigt indføres et handicapperspektiv i alle uddannelseskurser om menneskerettigheder, der udbydes inden for rammerne af missionerne i forbindelse med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP);

149.  opfordrer desuden EU til at:

   iværksætte flere udviklingsprojekter, der fokuserer specifikt på personer med handicap
   etablere en mekanisme til at opbygge kapacitet og udveksle god praksis mellem de forskellige EU-institutioner og mellem EU og dets medlemsstater om handicapvenlig og tilgængelig humanitær bistand
   etablere kontaktpunkter for handicapspørgsmål i EU-delegationerne og udnævne uddannede forbindelsesofficerer, der kan tilbyde personer med handicap deres ekspertise og fagkundskab
   tage handicapspørgsmål op i dialoger med partnerlandene og støtte og indgå i et strategisk samarbejde med partnerlandenes handicap-NGO'er
   revidere den flerårige finansielle ramme (FFR) og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) inden for rammerne af konventionen om rettigheder for personer med handicap
   inkludere en henvisning til integrering af handicapspørgsmål i EU's politikker i den eventuelle nye europæiske konsensus om udvikling
   overveje at øremærke midler, der er stillet til rådighed for alle EU's internationale samarbejdspolitikker og -programmer, til de nationale programmer for personer med handicap
   sikre børn, der sandsynligvis er i risikogruppen, hurtig, tilstrækkelig og omfattende pleje i betragtning af, at det er vigtigt med tidlig indgriben

150.  der henviser til det nye mål 12 i EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019; opfordrer Kommissionen til at sikre, at gennemførelsen af konventionen om rettigheder for personer med handicap systematisk indgår i menneskerettighedsdialoger med tredjelande; opfordrer EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til at lede og overvåge fremskridtene på dette område, under særlig henvisning til standardiseringsarbejde med hensyn til tilgængelighed;

151.  støtter en effektiv integration af handicappede i samfundet, herunder i lokalsamfundene, og finansiering af tjenesteydelser for personer, der lever uafhængigt, gennem programmer under instrumenterne til finansiering af eksterne aktioner; opfordrer til en mere strømlinet anvendelse af EU's strukturfonde; opfordrer til midtvejsevalueringen af de eksterne finansielle instrumenter med henblik på at vurdere, hvor effektivt de har bidraget til inklusionen af personer med handicap i deres samfund, fjernet hindringer og fremmet tilgængelighed; kræver desuden, at alle udgifter til EU-programmer, der støtter institutionalisering, undgår segregering af personer med handicap; opfordrer til styrkelse og overvågning af udgifter i samråd med handicaporganisationer;

152.  foreslår, at alle personer, der er ansat af EU i forvaltningen af dets ydre grænser og i asylmodtagelsescentre, bør deltage i specifikke uddannelseskurser om behovene hos personer med handicap, for at sikre, at deres behov opfyldes;

153.  glæder sig over Kommissionens tilbagetrækning fra den uafhængige overvågningsmekanisme (EU-rammen); er fast besluttet på at finde den mest hensigtsmæssige opsætning af EU-rammen, så den er i fuld overensstemmelse med FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og Parisprincipperne, og opfordrer til, at adfærdskodeksen for Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen om interne ordninger for Den Europæiske Unions gennemførelse af og repræsentation i forbindelse med De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap revideres og ændres på en sådan måde, at også Europa-Parlamentet inddrages;

154.  understreger behovet for et udvidet politisk samarbejde inden for rammen, der skal omfatte økonomiske og menneskelige ressourcer, for at sikre efterlevelse af forpligtelserne og henstillingerne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

155.  tillægger artikel 33 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap ("National gennemførelse og overvågning") og de afsluttende bemærkninger 76 og 77 fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap den største betydning og glæder sig derfor over, at FN's komité for rettigheder for personer med handicap tilslutter sig, at Europa-Parlamentet deltager inden for EU-rammen;

156.  opfordrer budgetmyndighederne til at afsætte tilstrækkelige ressourcer, så EU kan udføre sine opgaver uafhængigt;

157.  minder om, at Udvalget for Andragender yder en aktiv beskyttelse af de europæiske borgere (fysiske eller juridiske personer) i henhold til artikel 227 i TEUF, der giver dem mulighed for at klage over en tilsidesættelse af deres rettigheder fra de europæiske, nationale og lokale myndigheders side, herunder rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-politikker, der har til formål at gennemføre FN's konvention om handicappedes rettigheder inden for rammerne af erklæringen om afgrænsning af kompetence, der er knyttet som bilag til slutakten om indgåelse af traktaten;

158.  noterer sig anerkendelsen af Udvalget for Andragender som et af EU's institutionelle instrumenter (sammen med Ombudsmanden, der skal beskytte borgerne i tilfælde af fejl og forsømmelser), der kan varetage en beskyttelsesfunktion inden for EU-rammen, i overensstemmelse med principperne vedrørende de nationale menneskerettighedsinstitutioners status og funktion ("Parisprincipperne"), der blev vedtaget af FN's Generalforsamling i resolution 48/134 fra 1993;

159.  påpeger, at Udvalget for Andragender med henblik på at udøve sin beskyttelsesfunktion inden for rammerne af den uafhængige kontrol foretager foreløbige undersøgelser vedrørende overtrædelser af EU-retten i forbindelse med gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, fremsender andragender til andre af Parlamentets udvalg, så de kan foretage undersøgelser eller træffe relevante foranstaltninger, og foretager besøg på stedet for at indsamle oplysninger og komme i kontakt med nationale myndigheder;

160.  henviser til, at Udvalget for Andragender hvert år modtager et betydeligt antal andragender fra personer med handicap, som viser realiteterne for millioner af mennesker i hele Europa, der dagligt støder på vanskeligheder med hensyn til adgang til arbejde og beskæftigelse, uddannelse og transport eller deltagelse i det politiske og offentlige liv og kulturlivet; understreger betydningen af artikel 29 i konventionen om rettigheder for personer med handicap vedrørende deltagelse og ikke-forskelsbehandling af personer med handicap i det politiske og offentlige liv;

161.  påpeger, at de andragender, der får størst opmærksomhed, ofte støttes af civilsamfundsorganisationer, som repræsenterer personer med handicap, og at der således er behov for at fremme og udbrede kendskabet til den beskyttende rolle, som andragender om tilsidesættelse af disse rettigheder spiller, og deres effektivitet; roser den rolle, som disse organisationer spiller med hensyn til at fremme social inklusion og forbedring af livskvaliteten for personer med handicap;

162.  noterer sig andragender, der omhandler tilfælde af uregelmæssigheder i visse medlemsstater i forbindelse med sikring af eksistensgrundlaget for personer med handicap, ikke kun med hensyn til manglende udbetaling af lovbestemte tilskud, men selv tilfælde som f.eks. i andragende 1062/2014, hvor myndighederne på grundlag af tvivlsomme medicinske vurderinger, der nedsætter invaliditetsgraden, angiveligt har truffet vilkårlige administrative afgørelser for at reducere allerede bevilligede ydelser; opfordrer de pågældende nationale, regionale og lokale myndigheder til at være mere opmærksomme på, hvilke konsekvenser sådanne foranstaltninger har for de berørte personers og deres families tilværelse, og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de forskellige politikker og de dermed forbundne foranstaltninger på handicapområdet, som iværksættes i de forskellige medlemsstater;

163.  henviser til, at nogle medlemsstater, som har ratificeret konventionen om rettigheder for personer med handicap, endnu ikke har oprettet eller udpeget de organer, der skal gennemføre og overvåge konventionen i overensstemmelse med artikel 33, og at arbejdet i de allerede oprettede organer, navnlig de i artikel 33, stk. 2, omhandlede overvågningsrammer, hæmmes af manglende økonomiske og menneskelige ressourcer og manglen på et solidt retsgrundlag for udpegelsen af dem;

164.  opfordrer alle medlemsstater til at tildele de i artikel 33, stk. 2, fastsatte overvågningsrammer tilstrækkelige og stabile økonomiske og menneskelige ressourcer til, at de kan udføre deres funktion; mener, at medlemsstaterne ligeledes bør garantere overvågningsnetværkets uafhængighed ved at sikre, at det i sin sammensætning og funktionsmåde tager hensyn til Parisprincipperne vedrørende de nationale menneskerettighedsinstitutioners funktion, jf. artikel 33, stk. 2, og at dette kan understøttes ved at etablere et formelt retsgrundlag, som klart fastlægger rammernes rolle og omfang; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der stadig mangler at udpege de i artikel 33 omhandlede organer, til hurtigst muligt at gøre dette og udstyre dem med de nødvendige ressourcer og mandater til effektivt at gennemføre og overvåge deres forpligtelser i henhold til konventionen om rettigheder for personer med handicap;

165.  fremhæver, at der er behov for at styrke netværket vedrørende FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap for at sikre effektiv koordinering af gennemførelsen af konventionen – både internt og blandt institutionerne – og at netværket bør inddrage og føre tæt samråd med personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem, i sine aktiviteter og på sine møder;

166.  opfordrer alle EU's institutioner, agenturer og organer til at oprette kontaktpunkter, og understreger behovet for en horisontal interinstitutionel koordineringsmekanisme på tværs af GD'erne og EU-institutionerne; anmoder om, at vilkårene for dette samarbejde bliver fastlagt i en strategi for gennemførelsen af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap;

167.  opfordrer til at styrke den interinstitutionelle koordinering mellem de forskellige EU-institutioners gennemførelsesmekanismer;

EU-institutionernes overholdelse af konventionen (som offentlige administrationer)

168.  finder det vigtigt, at Udvalget for Andragender tilrettelægger målrettede arrangementer, hvor der fokuseres på andragender vedrørende handicap, og understreger den vigtige rolle, som dialog med input fra flere forskellige interessenter spiller, herunder andre relevante udvalg i Europa-Parlamentet, medlemmer af EU-rammen for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer personer med handicap, samt akademikere;

169.  glæder sig over, at den offentlige høring om beskyttelse af rettigheder for personer med handicap i lyset af de modtagne andragender, som Udvalget for Andragender afholdt den 15. oktober 2015, opfyldte høje standarder for tilgængelighed, og henstiller, at alle Parlamentets udvalgsmøder gøres tilgængelige for personer med handicap i fremtiden;

170.  glæder sig over anvendelsen af blindskrift i kommunikationen med andragere og opfordrer alle EU-institutioner til at anvende tegnsprog, letlæselige formater og blindskrift i deres kommunikation med borgerne med henblik på at opretholde og forstærke bestræbelserne på at inddrage borgerne i institutionernes arbejde og i det europæiske projekt;

171.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at sikre, at mulighederne for at deltage i offentlige høringsprocedurer gøres bekendt effektivt og bredt ved hjælp af kommunikationsmidler, som er tilgængelige for personer med handicap, der benytter sprog som blindskrift og letlæselige typer;

172.  opfordrer EU-medlemsstaterne og -institutionerne til at sikre, at mulighederne for at deltage i høringsprocesser gøres bekendt klart og bredt under anvendelse af tilgængelige kommunikationsmidler, og at sørge for, at der kan bidrages med input i alternative formater såsom blindskrift eller letlæselige versioner, og at offentlige høringer og møder, hvor forslag til love og politikker drøftes, gøres fuldt tilgængelige for personer med handicap, herunder for dem med intellektuel funktionsnedsættelse og indlæringsvanskeligheder;

173.  understreger, at der er behov for at gøre det lettere for personer med handicap at deltage og gøre brug af deres ytringsfrihed ved offentlige arrangementer og møder, som afholdes af institutionerne eller i deres lokaler, ved at sørge for billedtekstning og tegnsprogstolkning samt dokumenter med blindskrift og i letlæselige formater;

174.  opfordrer Europaskolernes Øverste Råd, herunder Kommissionen, til at sikre inklusiv kvalitetsuddannelse på Europaskolerne i overensstemmelse med konventionens krav for så vidt angår tværfaglige vurderinger, inklusion af børn med handicap og sikring af rimelige tilpasninger, samtidig med at der sikres en inklusiv deltagelse af forældre med handicap;

175.  opfordrer institutionerne til at støtte og fremme arbejdet i Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning;

176.  opfordrer EU til at revidere reglerne for den fælles sygeforsikringsordning, pensionsordningen og handicaprelaterede sociale sikkerheds- og beskyttelsesforanstaltninger for at sikre ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for handicappede, bl.a. ved at anerkende de handicap, der skyldes sundhedsbehov, som værende forskellige fra en sygdom og fremme en uafhængig tilværelse og uafhængigt arbejde gennem refundering af ekstraomkostninger til udstyr eller tjenester, der er nødvendige for at kunne arbejde (f.eks. braille-printer, høreapparater, tegnsprogstolk, billedtekstning osv.);

177.  opfordrer indtrængende institutioner, agenturer og organer til at sikre, at de nuværende personalevedtægter gennemføres fuldt ud og effektivt i overensstemmelse med konventionen, og at interne regler og gennemførelsesbestemmelser udformes under fuld hensyntagen til alle bestemmelser i konventionen som led i en åben og handicapvenlig proces med henblik på at leve op til de afsluttende bemærkninger;

178.  opfordrer til, at der i overensstemmelse med konventionen sikres tilstrækkelige, behovsbaserede tilpasninger i rimeligt omfang for personer med handicap – eller personer med forsørgelsesberettigede familiemedlemmer med handicap – der er ansat i de europæiske institutioner, idet der gives særlig opmærksomhed til behovene hos handicappede forældre;

179.  opfordrer indtrængende institutionerne til at vedtage omfattende rekrutterings-, fastholdelses- og forfremmelsespolitikker, herunder midlertidige positive foranstaltninger, med henblik på aktivt og i væsentligt omfang at øge antallet af tjenestemænd, medarbejdere og praktikanter med handicap, herunder psykosociale og mentale handicap, i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2000/78/EF;

180.  anbefaler, at der i samråd med organisationer, der repræsenterer handicappede, udarbejdes omfattende uddannelsesmoduler for personale om konventionen, der fokuserer på personale med kontakt udadtil, forvaltning og offentlige indkøb;

181.  opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at gøre deres internetbaserede indhold og apps, herunder deres intranet og alle væsentlige dokumenter og audiovisuelt indhold, tilgængelige, idet de samtidig sikrer, at deres bygninger er fysisk tilgængelige;

182.  opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med andre EU-institutioner, -organer og -agenturer samt med medlemsstaterne om at koordinere en effektiv og systematisk opfølgning af de afsluttende bemærkninger ved hjælp af en strategi for gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

183.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre struktureret og systematisk høring og inddragelse af organisationer, der repræsenterer personer med handicap, når de tager skridt til at gennemføre deres respektive afsluttende bemærkninger;

184.  finder det på grundlag af artikel 35 i konventionen om rettigheder for personer med handicap, hvori de medlemsstater, der har undertegnet konventionen, pålægges at afgive en indledende beretning og derefter opfølgningsberetninger, hensigtsmæssigt, at disse beretninger udarbejdes hvert fjerde år og med deltagelse af handicaporganisationer;

o
o   o

185.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35.
(2) CRPD/C/EU/CO/1.
(3) CRPD/C/EU/Q/1.
(4) A/RES/64/142.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(6) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0059.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0321.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0320.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0286.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0261.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0208.
(13) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 130.
(14) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.
(15) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 23.
(16) EU-Domstolen, forenede sager C-335/11 og C-337/11, HK Danmark, 11. april 2013, præmis 29-30; EU-Domstolen, sag C-363/12 Z, 18. marts 2014, præmis 73; EU-Domstolen, sag C-356/12, Glatzel, 22. maj 2014, præmis 68.
(17) Rapport fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder: Violence against children with disabilities: legislation, policies and programmes in the EU (Vold mod børn med handicap: lovgivning, politikker og programmer i EU) (http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2015-violence-against-children-with-disabilities_en.pdf)
(18) Rapport fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder: "Violence against women: an EU-wide survey Main results": http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra-2014-vaw-survey-main-results-apr14_en.pdf
(19) Van Straaten me.fl. (2015). "Self-reported care needs of Dutch homeless people with and without a suspected intellectual disability: a 1.5-year follow-up study". I Health Soc Care Community, 2015, 1. oktober, Epub, 2015, 1. oktober.
(20) EU-SILC 2012.
(21) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 41.
(22) COM(2015)0615.
(23) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 71.

Juridisk meddelelse