Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2116(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0225/2016

Indgivne tekster :

A8-0225/2016

Forhandlinger :

PV 15/09/2016 - 6
CRE 15/09/2016 - 6

Afstemninger :

PV 15/09/2016 - 11.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0360

Vedtagne tekster
PDF 250kWORD 70k
Torsdag den 15. september 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Anvendelse af direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet
P8_TA(2016)0360A8-0225/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2016 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv ("direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet") (2015/2116(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2 og 5, og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 6, 8, 10, 19 og 153,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 20, 21, 23 og 26,

–  der henviser til den europæiske socialpagt, der blev vedtaget af Rådet, og de deri fastlagte sociale og beskæftigelsesmæssige rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport (oktober 2015) fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til den foreløbige rapport fra Hans Bielefeldt, FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed, indsendt i medfør af generalforsamlingsresolution 68/170 om religions- og trosfrihed,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1),

–  der henviser til ligestillingsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(2)),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv ("direktivet")(3),

–  der henviser til Rådets EU-retningslinjer af 24. juni 2013 vedrørende fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,

–  der henviser til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (COM(2015)0615),

–  der henviser til Kommissionens fælles beretning om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (direktivet om racelighed) og af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (direktivet om beskæftigelseslighed) (COM(2014)0002),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer" (COM(2010)0636),

–  der henviser til forslaget til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle – en rammestrategi" (COM(2005)0224),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale fra 2016 om bedre lovgivning mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen,

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen(4) på,

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed(5),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2013-2014(6),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015: "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa"(7),

–  der henviser til sin holdning af 8. juli 2015 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(8),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2015(9),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om krisens konsekvenser for sårbare gruppers adgang til pleje(10),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020(11),

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne(12),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om fremme af unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status for praktikanter og praktik- og lærlingeordninger(13),

–  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet(14),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2008 om fremskridt på områderne ligebehandling og ikke-diskriminering i EU (gennemførelse af direktiv 2000/43/EF og 2000/78/EF)(15),

–  der henviser til undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste om gennemførelsen af direktiv 2000/78/EF med hensyn til ikke-forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro,

–  der henviser til den indgående analyse fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste med titlen "Direktivet om beskæftigelseslighed – evaluering af dets gennemførelse",

–  der henviser til Europa-Parlamentets undersøgelse med titlen "Reasonable Accommodation and Sheltered Workshops for People with Disabilities: Costs and Returns of Investments",

–  der henviser til Europa-Parlamentets undersøgelse med titlen "Differential Treatment of Workers under 25 with a View to their Access to the Labour Market",

–  der henviser til særberetningen fra Den Europæiske Revisionsret med titlen "EU's ungdomsgaranti: De første trin er taget, men der venter gennemførelsesrisici forude",

–  der henviser til udtalelsen fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder om lighedssituationen i EU 10 år efter den første gennemførelse af direktiverne om lighed,

–  der henviser til den sammenlignende lovanalyse fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder om beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet og kønskarakteristikker i EU,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og til udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0225/2016),

A.  der i henhold til TEU henviser til, at Unionen bygger på værdierne om respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, og at den skal bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling;

B.  der henviser til, at TEUF fastlægger, at Unionen ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

C.  der henviser til, at alle 28 medlemsstater har gennemført direktivet om beskæftigelseslighed, og at de har opnået værdifulde erfaringer på trods af forskelle med hensyn dets gennemførelse;

D.  der henviser til, at direktiverne om ligebehandling forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane og opfordring til forskelsbehandling;

E.  der henviser til, at Kommissionen i sin anden gennemførelsesberetning (COM(2014)0002) nævnte, at lovgivning ikke er tilstrækkelig til at opnå fuld ligestilling, og at viden om eksisterende beskyttelse skal øges sammen med brug af EU-midler og styrkelse af nationale ligestillingsorganer;

F.  der henviser til, at ikke-forskelsbehandling inden for erhvervs- og beskæftigelsesområdet kun kan være effektiv, hvis forskelsbehandling bekæmpes inden for alle livets områder sammen med andre hindringer, som ved at begrænse frihed og lighed forhindrer en persons fulde udvikling og forhindrer en effektiv deltagelse af alle arbejdstagere i det politiske, sociale og økonomiske liv i deres medlemsstater;

G.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) understregede i Römer-sagen(16), at direktivet om beskæftigelseslighed ikke i sig selv fastsætter princippet om ligebehandling på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet, men at det indeholder generelle rammebestemmelser om bekæmpelse af forskelsbehandling, der skyldes flere årsager;

H.  der henviser til, at selv om bevidstheden om forskelsbehandling er øget, er mange ofre for forskelsbehandling stadig ikke bevidste om deres rettigheder eller tør ikke retsforfølge diskriminerende praksis af forskellige årsager, såsom manglende tillid til myndighederne i medlemsstaten eller komplekse og langvarige retlige procedurer;

I.  der henviser til, at det fremgår af det bevismateriale, der er indsamlet af EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), at racisme, fremmedhad, homofobi og transfobi og relaterede former for intolerance er udbredte på trods af de forholdsregler, der er truffet af regeringer og civilsamfund i EU; der henviser til, at det sociale og politiske klima bliver mere og mere tolerant over for ekstremistiske, racistiske og fremmedfjendske dagsordener, som udnytter frygt for arbejdsløshed, flygtningekrisen, fremmedgørelse på grund af migrationsstrømme, og sikkerhed over for terrorisme og andre geopolitiske udfordringer, der underminerer EU's centrale værdier;

J.  der henviser til, at FRA's LGBT-undersøgelse(17) samt FRA-rapporten "Being Trans in Europe"(18) fremhæver den vedvarende forskelsbehandling af LGBT-personer med hensyn til deres adgang til og inden for arbejdsmarkedet;

K.  der henviser til, at direktivet om beskæftigelseslighed kun fastsætter mindstekrav, men at medlemsstater kan give mere beskyttelse og vedtage positive foranstaltninger på området i deres nationale lovgivning; der henviser til, at lovgivning alene ikke er nok til at sikre fuld ligestilling og skal kombineres med passende politiske tiltag;

L.  der henviser til, at kvinder, især gravide kvinder og ammende mødre, er hårdest ramt af arbejdsløshed og udsættes for negativ forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse;

M.  der henviser til, at direktivet om beskæftigelseslighed kun omfatter religions- og trosfrihed, handicap, alder og seksuel orientering, men at medlemsstater også i henhold til direktivet om racelighed er forpligtede til at bekæmpe forskelsbehandling baseret på race og etnisk tilhørsforhold på beskæftigelsesområdet; der henviser til, at religion nogle gange bruges synonymt med race med hensyn til forskelsbehandling på beskæftigelsesområdet baseret på en persons faktiske eller opfattede tilknytning til en bestemt religion;

N.  der henviser til, at beskæftigelsesandelen for personer med handicap i medlemsstaterne er langt under 50 %, sammenlignet med over 70 % for den generelle befolkning, og arbejdsløshedsandelen for personer med handicap (18,3 %) er næsten det dobbelte af den generelle befolkning (9,9 %); der henviser til, at EU-gennemsnittene skjuler store forskelle på landeniveau;

O.  der henviser til, at kvinder oftest er dem, der har hovedansvaret for pasning af børn, ældre og andre afhængige personer, familie og husholdningen, og at dette ansvar er større, hvis de har børn med handicap; der henviser til, at dette har en direkte indvirkning på kvinders adgang til beskæftigelse og deres faglige udvikling og kan indvirke negativt på deres ansættelsesvilkår, for eksempel i mange tilfælde, hvor kvinder er ufrivilligt deltidsansat eller tvinges til usikre ansættelsesforhold, og at alle disse faktorer skaber løn- og pensionsforskelle;

P.  der henviser til, at familier med enlige forsørgere, især enlige mødre, findes meget hyppigere blandt arbejdende fattige, og at alle vedtagne foranstaltninger bør fokusere på enlige forældre;

Q.  der henviser til, at en bred vifte af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet af kvinder ved udførelsen af familiemæssigt ansvar, er med til at udbygge deres personlige og faglige udvikling; der henviser til, at disse beføjelser derfor bør anerkendes af samfundet og arbejdsgiverne;

R.  der henviser til, at Den Europæiske Union befinder sig i en dyb økonomisk, finansiel og social krise, der især har konsekvenser for kvinders situation på arbejdsmarkedet såvel som for deres personlige liv, eftersom der er langt større sandsynlighed for, at kvinder befinder sig i usikre ansættelsesforhold, mister deres arbejde og ikke har nogen social sikring;

S.  der henviser til, at manglende lovgivning om reel, effektiv balance mellem arbejdsliv og privatliv fører til forskelsbehandling af arbejdende forældre;

T.  der henviser til, at Parlamentet allerede har vedtaget politiske foranstaltninger, såsom direktivet om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger, og at sådanne foranstaltninger har potentiale til at bidrage til at øget ligestilling for kvinder inden for beskæftigelsesområdet og forbedre kvinders adgang til ledende stillinger; der henviser til, at lovgivningen skal anses for at være et afgørende redskab i forbindelse med at opnå ligestilling, men skal kombineres med normative procedurer og kampagner med henblik på at gennemføre ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke kun i lovgivningen, men også i offentligheden;

U.  der henviser til, at flere former for direkte og indirekte forskelsbehandling stadig rammer kvinder på arbejdsmarkedet på trods af den teoretiske gennemførelse af ligebehandling i medlemsstaterne; der henviser til, at der findes mange forskellige former for indirekte forskelsbehandling, som alle skal være omfattet af standarddefinitionen, hvorefter forskelsbehandling finder sted, når forskellige bestemmelser anvendes på sammenlignelige situationer, eller den samme bestemmelse anvendes på forskellige situationer; der henviser til, at kvinder ikke altid er bevidste om deres rettigheder i henhold til den eksisterende europæiske og nationale lovgivning om ligestilling og forskelsbehandling eller er i tvivl om effektiviteten af at indberette tilfælde af forskelsbehandling; understreger derfor betydningen af information og vejledninger, oplysningskampagner og informationsportaler;

V.  der henviser til, at de sociale uligheder, navnlig for så vidt angår ligebehandling med hensyn til beskæftigelse, kun kan bekæmpes gennem politikker, der kan sikre en bedre fordeling af velstand baseret på en stigning i reallønningerne, foranstaltninger til fremme af arbejdskraft og arbejdstidens længde og beskyttelse af arbejdstagere, navnlig gennem overenskomstforhandlinger og garanteret universel og gratis adgang til offentlige sundhedsydelser og uddannelsestjenester af høj kvalitet;

W.  der henviser til, at næsten en femtedel af alle unge er arbejdssøgende i EU, og at de samlede finansielle omkostninger for ungdomsarbejdsløshed anslås til 153 mia. EUR om året(19), og at de ekstra sociale omkostninger er meget foruroligende;

X.  der henviser til, at data fra Eurofounds sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene (EWCS)(20) bekræfter, at der over de seneste ti år er gjort beskedne fremskridt med hensyn til selvrapporterede tilfælde af forskelsbehandling af arbejdstagere;

Y.  der henviser til, at ifølge data fra Eurofounds sjette EWCS anser 7 % af arbejdstagere sig for at være udsat for forskelsbehandling af mindst én årsag, og bekræfter arbejdstagernes anmeldelser om forskelsbehandling af flere årsager;

Z.  der henviser til, at handicappede kvinders beskæftigelsesfrekvens i EU (44 %) er betydeligt lavere end handicappede mænds beskæftigelsesfrekvens (52 %), og at kvinders beskæftigelsesfrekvens i aldersgruppen 55-65 år i nogle medlemsstater er omkring eller mindre end 30 %, og at forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens er størst (14,5 procentpoint) sammenlignet med forskellen for midaldrende (30-54 år – 12,4 procentpoint) og yngre (20-29 år – 8,3 procentpoint) aldersgrupper; mener, at langtidsledighed er særlig udbredt blandt yngre og ældre arbejdstagere, navnlig kvinder, og at anvendelsen og gennemførelsen af direktiv 2006/54/EF er blevet vurderet, og at Parlamentet i sin beslutning af 8. oktober 2015(21) giver udtryk for alvorlige betænkeligheder med hensyn til gennemførelsen af direktivets bestemmelser i forhold til den praktiske gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv;

AA.  der henviser til, at ældre arbejdstagere fortsat ofte udsættes for forskelsbehandling på grund af alder, stereotyper og barrierer; der henviser til, at forskelsbehandling på grund af alder som følge af sine konsekvenser berører alle aldersgrupper, og at et menneskeværdigt samfund har brug for samtlige generationers livserfaring, engagement og ideer for at opnå sine samfundsmæssige og økonomiske formål og skal samtidig være baseret på princippet om solidaritet mellem generationer;

1.  glæder sig over, at næsten alle medlemsstater har medtaget det generelle princip om ligebehandling på baggrund af specifikke former af forskelsbehandling i deres forfatninger; beklager imidlertid, at kun få medlemsstater systematisk har sikret, at alle eksisterende lovtekster er i overensstemmelse med princippet om ligebehandling, og endnu færre har gennemført dem systematisk(22), og at forskelsbehandling fortsat er en del af dagligdagen for mange europæere;

2.  håber, at alle medlemsstater vil fjerne hindringer af naturbestemt, social og økonomisk karakter, der forhindrer den egentlige gennemførelse af lighedsprincippet og begrænser de europæiske borgeres frihed;

3.  beklager, at ideen om, at menneskerettighederne er universelle, udelelige og indbyrdes afhængige, som et retsprincip stadig er mere teori end praksis, eftersom forskellige aspekter af mennesket behandles særskilt i EU's gældende retlige instrumenter;

4.  beklager, at der opleves en stigning i omfanget af forskelsbehandling og chikane, herunder på arbejdspladsen og navnlig på grund af køn, nationalitet, social baggrund, handicap og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, etnisk oprindelse og religion, og at dette især rammer muslimske kvinder og LGBTI-personer; beklager samtidig den generelt mangelfulde anmeldelse af alle former for forskelsbehandling, især forskelsbehandling på grund af handicap og forskelsbehandling af LGBTI-personer; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at der især rettes fokus mod alle former for forskelsbehandling, når den overvåger gennemførelsen af direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, og understreger behovet for at øge bevidstheden blandt LGBTI-personer om deres rettigheder, f.eks. gennem ligestillingsorganer, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger;

5.  understreger, at det er vigtigt at nå til enighed så hurtigt som muligt, og opfordrer Rådet til at bryde dødvandet med henblik på at finde frem til en pragmatisk løsning og fremskynde vedtagelsen af det horisontale EU-direktiv om ikke-forskelsbehandling, som blev foreslået af Kommissionen i 2008 og vedtaget af Parlamentet; mener, at det er en forudsætning for at sikre en konsolideret og sammenhængende EU-rammelovgivning, som beskytter mod forskelsbehandling på grund af religion og tro, handicap, alder, seksuel orientering uden for arbejdspladsen; bemærker, at ingen ubegrundede begrænsninger af direktivets anvendelsesområde bør accepteres; mener, at konsolideringen af EU's lovgivningsmæssige ramme om håndtering af hadforbrydelser også er et afgørende element, når man tager i betragtning, at lignende forbrydelser også er udbredte i arbejdsmiljøet;

6.  påpeger, at i henhold til EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder er alle former for forskelsbehandling, herunder mangeartede og tværgående former for diskrimination, i vid udstrækning til hinder for udviklingen af menneskelig kapital og udgør en hindring for karriereudvikling; understreger det faktum, at personer med handicap ofte er ofre for disse typer forskelsbehandling;

7.  bemærker med bekymring den manglende retspraksis til fortolkning af begrebet "indirekte forskelsbehandling" i nogle medlemsstater, samt de vanskeligheder, som definitionen af begrebet har medført for gennemførelsen af direktivet i visse medlemsstater; foreslår, at Kommissionen bør yde rådgivning til medlemsstaterne om sådanne fortolkningsproblemer;

8.  bemærker, at ikke-forskelsbehandling på beskæftigelsesområdet kun kan være effektiv, hvis forskelsbehandling bekæmpes bredt inden for alle livets områder, f.eks. gennem støtte til lokalsamfund, lovgivning og koordineringsredskaber, såsom strategier og rammer, både i medlemsstaterne og på EU-plan, herunder muligheden for at indføre positiv særbehandling;

Religion og tro

9.  bemærker, at forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro er blevet gennemført i alle medlemsstater, selv om direktivet ikke definerer de faktiske betingelser(23);

10.  påpeger intersektionaliteten mellem forskelsbehandling på grund af religion, tro, race og etnisk tilhørsforhold, og mener, at nogle grupper med en religiøs minoritetsbaggrund i særlig grad er udsat for forskelsbehandling på grund af religion på arbejdsmarkedet, hvilket er dokumenteret af national og europæisk forskning, navnlig forskning udført af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder;

11.  mener, at beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af religion og tro i Den Europæiske Union i øjeblikket er indeholdt i både menneskerettighedslovgivningen og lovgivningen om bekæmpelse af forskelsbehandling, og at disse to gensidigt påvirker hinanden;

12.  fremhæver, at ifølge undersøgelser er de mest diskriminerede religiøse grupper med hensyn til beskæftigelse: jøder, sikher og muslimer (og navnlig kvinder); henstiller til, at der vedtages europæiske rammer for nationale strategier til bekæmpelse af antisemitisme og islamofobi;

13.  anerkender den store retspraksis, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i sager om ikke-diskrimination på grund af religion eller tro, glæder sig over den rolle, som domstolen har spillet gennem sine beslutninger om fortolkningen af direktivet i sin helhed, og ser med interesse frem til EU-Domstolens kommende første afgørelser om dette spørgsmål; udtrykker beklagelse med hensyn til det lave antal sager, der forelægges domstole, hvilket er i modstrid med det høje antal tilfælde af forskelsbehandling, der fremkommer i undersøgelser af viktimisering, men som ikke retsforfølges;

14.  mener, at den konsekvente anvendelse af lovgivningen til bekæmpelse af diskrimination bør betragtes som et vigtigt element i strategierne til forebyggelse af radikalisering; mener, at forskelsbehandling mod religiøse samfundsgrupper, herunder flygtninge og migranter i betragtning af den stigende fremmedhad og islamofobi kan bidrage til religiøs radikalisering af mennesker, påvirke den vellykkede inklusion af sidstnævnte på arbejdsmarkedet og have en indflydelse på deres adgang til retfærdighed i forbindelse med deres opholdsstatus;

15.  mener, at domstole bør fokusere mere på at sikre, at en vurdering af religiøs tro sker i god tro i stedet for at vurdere gyldigheden eller rigtigheden af en religion eller tro;

16.  mener, at der er behov for yderligere harmonisering efter afgørelser fra både nationale domstole og den europæiske menneskerettighedskonvention i vurderingen af princippet om statens verdslige karakter i forhold til bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i direktivet om beskæftigelseslighed med hensyn til etik;

17.  mener på grundlag af retspraksis på EU-plan og nationalt plan, at der i EU- og national ret skal fastlægges en forpligtelse til rimelige tilpasninger for alle årsager til forskelsbehandling – derfor også religion og tro – forudsat at dette ikke pålægger arbejdsgivere og tjenesteydere en uforholdsmæssig byrde;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at anerkende den grundlæggende ret til samvittighedsfrihed;

19.  mener, at det bør overvejes, at direktivet i henhold til retspraksis fra den europæiske menneskerettighedskonvention yder beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af en arbejdsgivers religion eller tro;

20.  mener, at den generelle undtagelse i artikel 2, stk. 5, er formuleret bredt, og at der er brug for fremskridt med hensyn til dennes anvendelse, som har en særlig stor betydning i forbindelse med flygtninge- og migrationskrisen, og håber, at domstolene vil vurdere dens grænser meget omhyggeligt i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet;

21.  insisterer på, at religionsfrihed er et vigtigt princip, som arbejdsgivere bør respektere; understreger dog, at gennemførelsen af dette princip vedrører nærhedsprincippet;

Handicap

22.  understreger, at "diskrimination på grund af handicap" er enhver sondring, udelukkelse eller begrænsning på grund af et handicap, hvis formål eller virkning er at svække eller ophæve anerkendelse, nydelse eller udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, civile eller et hvilket som helst andet område på lige fod med andre; bemærker, at dette omfatter alle former for diskrimination herunder nægtelse af tilpasninger i rimeligt omfang(24);

23.  tilskynder medlemsstaterne til at fortolke EU-lovgivningen på en sådan måde, at den giver et grundlag for en forståelse af handicap i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, kombinere elementer, som sikrer ligebehandling for personer med handicap, og henvise til nægtelse af tilpasninger i rimeligt omfang som en form for diskrimination som fastslået af nævnte FN-konvention; beklager, at nogle medlemsstater stadig har gældende lovgivning, som kræver en tærskel på 50 % uarbejdsdygtighed, og som kun accepterer officiel lægeattest;

24.  bemærker, at direktiv 2000/78/EF i sig selv ikke indeholder nogen definition af begrebet handicap; fremhæver, at Domstolen blev opfordret til uafhængigt at definere begrebet handicap i forbindelse med Chacón Navas; minder om, at man i flere sager har anmodet om afklaring af begrebet handicap samt af fortolkningen af den rimelige tilpasning til personer med handicap, som arbejdsgivere skal tilbyde i henhold til direktivets artikel 5 (HK Danmark C-335/11 og C 337/11);

25.  beklager, at beskæftigelsesgraden for kvinder med handicap er under 50 %, hvilket understreger den dobbelte diskrimination, de udsættes for, og som vanskeliggør deres fulde deltagelse i samfundet;

26.  mener, at en dødelig sygdom, dvs. en sygdom eller fysisk tilstand, der med rimelighed kan forventes at føre til dødsfald inden for 24 måneder eller kortere efter en læges udstedelse af en erklæring, kan betragtes som et handicap, hvis det forhindrer den pågældende person i at udøve sit arbejde;

27.  understreger arbejdsgiveres forpligtelse til at yde passende tilpasning til alle arbejdstagere med handicap, hvilket kan omfatte arbejdstagere med en dødelig sygdom;

28.  fremhæver, at arten af nogle dødelige sygdomme kan medføre udsving i fysiske, mentale og psykiske funktionsnedsættelser, og at arbejdsgivere derfor er forpligtede til jævnligt at gennemgå rimelige tilpasninger for at sikre, at de støtter medarbejderne fuldt ud i deres rolle;

29.  understreger vigtigheden af at beskytte handicappede arbejdstagere, herunder dem med en dødelig sygdom mod enhver form for forskelsbehandling på arbejdspladsen; fremhæver især behovet for at beskytte disse arbejdstagere mod uretfærdig afskedigelse;

30.  bemærker, at der er dokumentation for, at investeringer i rimelige tilpasninger til personer med handicap er omkostningseffektive og ikke kun giver et afkast med hensyn til social integration, men også med hensyn til øget produktivitet og reduceret fravær(25); beklager, at mange medlemsstater ikke har tilvejebragt passende rimelig tilpasning;

31.  understreger betydningen af beskæftigelse for personer med handicap samt for personer med alvorlige, kroniske eller uhelbredelige sygdomme og støtter inkluderende arbejdsmarkedskoncepter, der garanterer sikkerhed og rettigheder for begge grupper;

32.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at beskæftigelsesrelaterede rettigheder og tjenesteydelser, herunder rimelige tilpasninger i henhold til direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet kan overføres og er i overensstemmelse med princippet om fri bevægelighed for personer med handicap;

33.  glæder sig over, at alle medlemsstater tilbyder støtte, tilskud og skattelettelser til f.eks. arbejdsgivere, som tilbyder rimelige tilpasninger, hvilket dermed giver arbejdsgivere incitamenter til at justere arbejdspladsen for at tilpasse og åbne arbejdsmarkedet for personer med handicap og sikre, at alle personer nyder godt af og udøver alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige for med andre; anbefaler, at medlemsstater tilbyder, og at Kommissionen støtter videreuddannelse i rimelige tilpasninger til nationale, regionale og lokale myndigheder, således at de bliver i stand til at komme med forslag til rimelige tilpasninger og forslag til, hvordan udstødelsen af bestemte sårbare grupper kan forebygges; opfordrer til dialog med relevante parter, såsom fagforeninger og arbejdsgivere med henblik på at udarbejde retningslinjer for indførelse af praksis om rimelige tilpasninger;

34.  fremhæver behovet for at anerkende sociale bestemmelser i offentlige udbudsprocedurer som et muligt værktøj til at opnå sociale politiske mål; er af den opfattelse, at socialt ansvarlige offentlige udbud kan benyttes som værktøjer til at integrere personer med handicap og andre sårbare grupper på arbejdsmarkedet;

35.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage kvalitetsrammer for praktikantophold med henblik på at sikre rimelige tilpasninger og tilgængelighed for personer med handicap;

36.  understreger betydningen af en universel designstandard for offentlige rum og arbejdsomgivelser, som tager højde for handikappede personers behov, i overensstemmelse med den generelle bemærkning om tilgængelighed(26) vedtaget af FN's Komité den 11. april 2014, og gør opmærksom på EU’s forpligtelser om tilgængelighed for at opnå permanente forbedringer af arbejdsvilkår for alle europæiske arbejdstagere;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme fleksible arbejdsmodeller, der gør det muligt for handicappede at udføre arbejde i deres eget hjem med alle de fordele, som dette vil medføre med hensyn til livskvalitet og produktivitet;

38.  bemærker, at personer med handicap yder et værdifuldt bidrag til samfundet som helhed, og opfordrer medlemsstaterne til at bruge strukturfonde, navnlig Den Europæiske Socialfond, til at tilpasse arbejdspladser, yde den nødvendige assistance til personer med handicap på arbejdsmarkedet og forbedre videreuddannelse og undervisning for at øge deres beskæftigelsesfrekvens på det åbne arbejdsmarked samt bekæmpe arbejdsløshed, fattigdom og den sociale udstødelse af personer med handicap; henviser til artikel 7 og artikel 96, stk. 7, i forordningerne om fælles bestemmelser(27), som fremmer lige muligheder, ikke-forskelsbehandling og inklusion af personer med handicap i gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) generelt og i de operationelle programmer i særdeleshed, og understreger, at man i forbindelse med en foregående evaluering bør vurdere relevansen af planlagte foranstaltninger til at fremme lige muligheder mellem mænd og kvinder og forebygge enhver form for diskrimination; mener, at europæisk og national finansiering også kan afsættes til for eksempel SMV'er, der tilskynder arbejdstagere til at deltage i kurser, som gør dem i stand til at forblive i beskæftigelse;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at revidere arbejdsforsikringsordningerne med henblik på at forebygge forskelsbehandling af personer med handicap;

40.  tilskynder medlemsstaterne til at overveje fordelene ved at indføre positive handlingsforanstaltninger, for eksempel ved at kombinere passive arbejdsmarkedspolitikker, såsom skattelettelser og kontante incitamenter, med aktive arbejdsmarkedspolitikker – dvs. vejledning og rådgivning, videreuddannelse og uddannelse samt arbejdsformidling – for at støtte beskæftigelsen af personer med handicap;

41.  tilskynder medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre en overordnet ramme for foranstaltninger, der giver adgang til beskæftigelse af høj kvalitet for personer med handicap, herunder muligheden for brug af bøder, der pålægges for manglende overholdelse af lovgivning om ikke-forskelsbehandling for at finansiere inklusion på det åbne arbejdsmarked og andre aktiviteter på området;

42.  opfordrer medlemsstaterne til at yde løbende støtte til arbejdsgivere, der ansætter personer med handicap, for at skabe gunstige betingelser og sikre passende støtte gennem alle faser af arbejdslivet: ansættelse, fastholdelse og karriereudvikling;

43.  opfordrer alle involverede aktører til at være særligt opmærksomme på at integrere personer med psykisk udviklingshæmning og psykosociale handicap og til at udvikle en omfattende kampagne for at øge opmærksomheden på FN’s konvention om rettigheder for handicappede personer og bekæmpe fordomme mod personer med handicap – navnlig personer med psykosociale handicap, udviklingshæmmede, personer med autismespektrumforstyrrelser samt ældre med handicap på arbejdspladserne; anmoder om, at alt materiale vedrørende bl.a. kapacitetsopbygning, videreuddannelse, oplysning og offentlige erklæringer skal stilles til rådighed i tilgængelige formater;

44.  er bekymret over forsinkelsen i midtvejsvurderingen af den europæiske handicapstrategi 2010-2020; anmoder indtrængende Kommissionen om at revidere strategien på grundlag af de afsluttende bemærkninger vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport, der blev vedtaget af FN's komité for rettigheder for personer med handicap den 7. september 2015, og til at inddrage repræsentative organisationer for handicappede i processen;

45.  beklager, at Kommissionen endnu ikke har taget fat på aldersbestemte uligheder i forbindelse med gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og handicapstrategien; opfordrer derfor Kommissionen til at øge bevidstheden og tage hånd om rettigheder for personer med handicap og den forskelsbehandling, som de lider under;

Alder

46.  understreger ældre arbejdstageres vigtige bidrag til samfundet og til virksomhedernes konkurrenceevne; understreger vigtigheden af at involvere ældre arbejdstagere, så de kan videregive deres viden og erfaring til yngre beskæftigede i forbindelse med aktiv aldring, og beklager den kendsgerning, at alder er en stor årsag til forskelsbehandling inden for beskæftigelse; finder det beklageligt, at ældre stadigvæk ofte udsættes for stereotyper og hindringer på arbejdsmarkedet og opfordrer til retfærdighed mellem generationerne baseret på solidaritet, gensidig respekt, ansvar og villigheden til at tage hånd om hinanden;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme adgang til beskæftigelse og integration på arbejdsmarkedet for alle arbejdstagere uanset deres alder og til at iværksætte foranstaltninger for at beskytte alle arbejdstagere på arbejdspladsen, hvad angår løn, videreuddannelse, karriereudvikling, sundhed og sikkerhed osv.;

48.  bemærker, at en ensidig foryngelse af arbejdsstyrker ikke fører til mere innovation, men er spild af erfaring, viden og kompetencer;

49.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde arbejdsgivere til at ansætte unge mennesker, men samtidig at sikre og respektere ligebehandling, hvad angår løn og social beskyttelse, herunder nødvendig arbejdsrelateret videreuddannelse;

50.  bemærker med bekymring, at EU-Domstolen udpeger solidaritet mellem generationer som det mest afgørende legitime mål, der retfærdiggør forskelsbehandling på grundlag af alder(28), fordi de medlemsstater, hvor der er højere beskæftigelsesfrekvenser for ældre arbejdstagere, også er dem, der klarer sig langt bedre med hensyn til at få unge mennesker ind på arbejdsmarkedet;

51.  minder om, at EU-lovgivning om politikker for aktiv aldring skal gennemføres effektivt for at bekæmpe og forebygge aldersdiskrimination;

52.  bemærker, at takket være gennemførte politikker udgør personer i alderen 55-64 år en stigende andel af de beskæftigede i alle EU's medlemsstater; beklager dog, at beskæftigelsesgraden for denne gruppe er øget for langsomt og forbliver under 50 % i EU-28; understreger derfor, at digitalisering har en betydelig virkning på arbejdsmarkedet, fordi den skaber nye beskæftigelsesmuligheder og mere fleksible arbejdsbetingelser, såsom telearbejde eller fjernarbejde, der kunne fungere som et effektivt værktøj mod udstødelsen af personer over 50 år samt ukvalificerede midaldrende personer; understreger i denne sammenhæng, at den fortsatte forbedring af digitale færdigheder ved at tilbyde arbejdstagere muligheder for uddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse gennem hele deres karriere, er et krav for at nyde godt af fordelene ved digitalisering; mener også, at mulighederne for jobskabelse i fremtiden på det digitale marked vil kræve yderligere indsatser fra medlemsstaterne for at håndtere uoverensstemmelser med hensyn til færdigheder, navnlig for personer over 50 år;

53.  understreger, at der i foranstaltningerne mod forskelsbehandling på grund af alder principielt ikke må skelnes mellem børn og ældre, og at enhver form for uretfærdig forskelsbehandling på grund af alder skal håndteres på rette vis;

54.  bemærker, at især ældre arbejdstagere har mere usikre arbejdsforhold, og opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at undersøge det stigende problem med arbejdsløshed blandt personer over 50 år og udvikle effektive redskaber såsom erhvervsuddannelser og faglige uddannelser og incitamenter eller tilskud til arbejdsgivere for at reintegrere ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet og beskytte dem mod uberettiget afskedigelse;

55.  understreger nødvendigheden af digital dygtiggørelse af arbejdsstyrken, og understreger, at digitalisering vil bidrage til social inklusion og muliggøre længere tilstedeværelse af ældre personer og arbejdstagere med handicap på arbejdsmarkedet ved at gøre dem i stand til at drage fordel af mulighederne ved kunstig intelligens; mener, at det er vigtigt at styre det digitale markeds indvirkninger på beskæftigelse på en socialt retfærdig og bæredygtig måde; fremhæver, at mange arbejdsgivere ikke ansætter ældre arbejdstagere på grund af stereotyper om manglende eller forældede kvalifikationer; opfordrer derfor til at inddrage livslang læring og voksenuddannelse for arbejdstagere i alle aldersgrupper i overvejelserne om den kommende europæiske strategi om kvalifikationer, som er bebudet af Kommissionen;

56.  minder om, at menneskelige ressourcer udgør den vigtigste ressource i EU og medlemsstaterne; er af den opfattelse, at e-kompetencer er afgørende for ældre arbejdstagere over 55 år for at beskytte dem mod udstødelse fra arbejdsmarkedet og gøre det nemmere for dem at finde ny beskæftigelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedsparter at udvikle kvalifikationsstrategier, der sammenknytter uddannelse og arbejde, og i den forbindelse investere i og støtte livslang læring og tilbyde tilgængelige, økonomiske overkommelige og omfattende foranstaltninger til uddannelse såvel som videreuddannelse til udvikling af digitale og bløde færdigheder, herunder tilpasning til det virtuelle miljø (udvidet virkelighed), der gør den aldrende befolkning i stand til bedre at tilpasse sig den voksende efterspørgsel efter e-kompetencer i mange forskellige sektorer; understreger derfor, at ældre arbejdstagere over 55 år, navnlig kvinder, bør have løbende adgang til uddannelse inden for IKT; opfordrer ligeledes medlemsstaterne og Kommissionen til at udforme strategier til formindskelse af den digitale kløft og fremme lige adgang til nye informations- og kommunikationsteknologier;

57.  glæder sig over arbejdsprogrammet fra de europæiske arbejdsmarkedsparter for perioden 2015-2017, der fokuserer på aktiv aldring; opfordrer arbejdsmarkedets parter til grundigt at håndtere spørgsmål vedrørende aldersdiskrimination, voksenuddannelse, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt balance mellem arbejde og familieliv for at opbygge en europæisk ramme, der støtter alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed og sundhed;

58.  understreger, at der er behov for pålidelige statistikker over ældres situation og demografiske forandringer for at udvikle mere målrettede og effektive strategier for aktiv aldring; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at der indsamles omfattende data af høj kvalitet om ældres status i samfundet, deres sundhed, rettigheder og levestandarder;

59.  påpeger, at fremme af ældrevenlige miljøer er et væsentligt redskab til at støtte ældre arbejdstagere og jobsøgende og fremme inkluderende samfund, der tilbyder lige muligheder for alle; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens fælles forvaltningsprojekt med WHO, der sigter mod at tilpasse WHO's guide til globale ældrevenlige byer til den europæiske kontekst;

60.  glæder sig over kampagnen "Sunde arbejdspladser for alle aldre" iværksat af EU-OSHA; understreger vigtigheden af effektiv lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt incitamenter til virksomheder til at gennemføre forebyggende forholdsregler; opfordrer til, at kampagnen i høj grad henvender sig til virksomheder i alle størrelser;

61.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke offentlige pensionsordninger for at sikre pensionister en anstændig indkomst;

62.  glæder sig over Kommissionens initiativ om balance mellem arbejde og privatliv; understreger, at balancen mellem arbejde og privatliv også er en udfordring for ældre arbejdstagere, eftersom 18 % af mænd og 22 % af kvinder mellem 55 og 64 år tager sig af familiemedlemmer, der har brug for pleje, og mere end halvdelen af bedsteforældre regelmæssigt tager sig af deres børnebørn; anbefaler, at det kommende initiativ om balancen mellem arbejde og privatliv fuldt inddrager foranstaltninger til at støtte uformelle plejere og bedsteforældre i den erhvervsaktive alder samt unge forældre;

63.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme gratis offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, som giver passende og nødvendig pleje og støtte til børn, syge og ældre;

Seksuel orientering

64.  bemærker, at nationale domstole og EU-Domstolen kun har hørt et begrænset antal sager om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering;

65.  minder om, at på trods af at antallet af medlemsstater, som har udvidet forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering til alle de områder, der dækkes af direktivet om racelighed, steg fra 10 i 2010 til 13 i 2014, er beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet stadig begrænset(29);

66.  minder om, at omfanget af beskyttelse mod forskelsbehandling af transpersoner, navnlig på områderne beskæftigelse, uddannelse og sundhed, stadig er usikkert i mange medlemsstater; opfordrer til, at der iværksættes foranstaltninger til effektiv gennemførelse af national lovgivning, der gennemfører direktivet om kønsligestilling; påpeger, at sådanne foranstaltninger kunne forbedre retslige definitioner for at sikre, at beskyttelse omfatter alle transpersoner, og ikke kun transpersoner, der gennemgår eller har gennemgået kønsskifte(30);

67.  er bekymret over, at viden om rettigheder i forbindelse med forskelsbehandling og viden om eksisterende organer og organisationer, der tilbyder støtte til ofre for forskelsbehandling, er lav med en øget viden blandt LGBTI-personer; mener, at nationale, regionale og lokale myndigheder sammen med alle relevante arbejderorganisationer bør intensivere aktiviteter til bevidstgørelse for både ofre og beskæftigede, samt for andre grupper, væsentligt; påpeger, at nationale LGBTI-organisationer er centrale partnere i disse bestræbelser;

68.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre gensidig anerkendelse af partnerskabsstatus, ægteskabsordninger og forældrerettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til den specifikke forskelsbehandling, som interseksuelle personer møder i beskæftigelse og at revidere love og foranstaltninger med henblik på at forebygge forskelsbehandling af interseksuelle personer;

Horisontale aspekter og anbefalinger

69.  udtrykker bekymring over manglen på juridisk klarhed og sikkerhed for så vidt angår multidiskrimination, der ofte skyldes forskellige og fragmenterede regler og standarder i medlemsstaterne; noterer sig det vigtige arbejde, som Equinet har gjort med at hjælpe til at udvikle fælles standarder, og mener, at dette arbejde bør gives tilstrækkelig støtte;

70.  beklager, at direktiv 2000/78/EF ikke indeholder særlige bestemmelser om multidiskrimination, selv om det i direktivet i det mindste fremgår, at kvinder ofte er ofre herfor; og bemærker endvidere, at kombinationen af to eller flere former for forskelsbehandling kan volde problemer, som skyldes forskelle i det garanterede beskyttelsesniveau for de forskellige former; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at bekæmpe alle former for multidiskrimination for at sikre anvendelse af princippet om ikke-diskrimination og ligebehandling på arbejdsmarkedet og til adgang til beskæftigelse; anbefaler, at nationale, regionale og lokale myndigheder, retshåndhævende myndigheder, herunder arbejdstilsynet, nationale ligestillingsorganer og organisationer i civilsamfundet øger deres overvågning af intersektionaliteten mellem køn og andre årsager til eventuel forskelsbehandling såvel som i praksis;

71.  fremhæver, at en mangel på objektiv, sammenlignelig og enkeltstående ligestillingsdata om forskelsbehandling og ulige behandling gør det vanskeligere at bevise, at der forekommer forskelsbehandling, navnlig indirekte forskelsbehandling; påpeger, at artikel 10 i direktiv 2000/78/EF giver mulighed for ændret og omvendt bevisbyrde, såfremt de faktiske omstændigheder giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til indsamle ligestillingsdata, inden for direktivets anvendelsesområde, på en nøjagtig systematisk måde med inddragelse af arbejdsmarkedsparter, nationale ligestillingsorganer og nationale domstole;

72.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle – herunder som led i de nationale indberetninger og den fælles årsrapport om social beskyttelse og social integration – harmoniserede og ensartede statistikker med henblik på at udfylde eventuelle mangler i indsamlingen af data om ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at tage initiativer til at fremme en sådan dataindsamling ved hjælp af en henstilling til medlemsstaterne og ved at give Eurostat til opgave at afholde høringer med henblik på at strømline opsplitning af data om alle årsager til forskelsbehandling til indikatorer i den europæiske sociale undersøgelse med henblik på at gribe ind og træffe praktiske foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling med hensyn til ansættelse og arbejdsmarkedet;

73.  henstiller medlemsstater til at inkludere valgfrie spørgsmål om beskæftigelse for at afdække eventuel forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering, når de indsamler data om beskæftigelsesforhold;

74.  understreger, at de bureaukratiske byrder for små og mellemstore virksomheder bør tages i betragtning i lovgivningsprocessen på alle niveauer, og at foreslåede foranstaltninger bør underkastes en proportionalitetskontrol;

75.  bemærker de nationale ligestillingsorganers vigtige rolle i gennemførelsen af direktivet for lighed i beskæftigelse ved at bidrage til bevidstgørelse og dataindsamling, samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre interessenter og gøre noget ved underrapportering og påtage sig en ledende rolle med hensyn til at forenkle og lette indgivelsen af klager fra ofre for forskelsbehandling; opfordrer til, at de nationale ligestillingsorganer styrkes, at deres uafhængighed garanteres, at deres aktiviteter udvikles og at deres muligheder forbedres, herunder ved at yde passende finansiering;

76.  opfordrer medlemsstaterne til at udvise større engagement i gennemførelsen af princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i beskæftigelsespolitikkerne; opfordrer til aktiv brug af kønsbudgettering, herunder gennem fremme af udveksling af bedste praksis ved Kommissionen, og foranstaltninger, der kan fremme beskæftigelsen af kvinder på rimeligt grundlag uden usikre beskæftigelsesforhold, med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv samt livslang læring og foranstaltninger, der mindsker forskelle i løn og pension og generelt forbedrer kvindernes stilling på arbejdsmarkedet;

77.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle kønsneutrale jobklassifikationer og evalueringssystemer som uomgængelige foranstaltninger til fremme af ligebehandling;

78.  understreger, at politikker om ligebehandling bør være rettet mod at håndtere spørgsmålet om stereotyper i både mande- og kvindebeskæftigelser og -roller;

79.  understreger, at arbejdsmarkedets parter bør spille en afgørende rolle i oplysningen og bevidstgørelsen af både arbejdstagere og arbejdsgivere om håndtering af forskelsbehandling;

80.  mener, at der er brug for yderligere fokus på at afbalancere modstridende rettigheder såsom religions- og trosfrihed samt ytringsfrihed i tilfælde af chikane på dette grundlag;

81.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og styrke nationale arbejdstilsynsorganer ved at tilbyde de forudsætninger og de finansielle og menneskelige ressourcer, som gør det muligt for dem at opretholde en effektiv tilstedeværelse med henblik på at bekæmpe usikre ansættelsesforhold, ikkereguleret beskæftigelse samt forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og løndiskrimination, navnlig med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder;

82.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre det lettere at forene arbejde og privatliv ved hjælp af specifikke tiltag såsom ved nye forslag om barselsorlov for at garantere kvinders ret til at vende tilbage til arbejdet efter fødsel, barselsorlov og forældreorlov og sikre deres ret til effektiv sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse på arbejdspladsen, sikre deres barselsrettigheder og træffe foranstaltninger til at forebygge uberettiget afskedigelse af ansatte under graviditet etc. såvel som at gennemføre direktivet om pasningsorlov og styrke lovgivningen om fædreorlov;

83.  bemærker, at adgang til klage og domstolsprøvelse er begrænset i mange sager om forskelsbehandling; fremhæver vigtigheden af adgang til oplysninger for ofre for forskelsbehandling; anser det for at være nødvendigt, at medlemsstaterne tager de relevante skridt for at sikre, at passende, tilgængelig og overkommelig retslig rådgivning og bistand kan fås og gives til ofrene på alle trin i den juridiske proces, herunder fortrolig og personlig rådgivning og emotionel, personlig og moralsk støtte fra ligestillingsorganer og relevante formidlere; opfordrer desuden medlemsstaterne til at bekæmpe chikane og vold på arbejdspladsen, der krænker en persons værdighed og/eller skaber et ubehageligt miljø på arbejdspladsen;

84.  mener, at klagemekanismerne skal forbedres på nationalt plan ved at styrke de nationale ligestillingsorganer for at øge adgangen til domstolsprøvelse samt udenretlige mekanismer og ved at øge tilliden til de myndigheder, som yder juridisk støtte og rådgivning, samt ved at forenkle de ofte langvarige og komplekse retsprocedurer; tilskynder medlemsstaterne til at etablere platforme, som kan modtage klager og yde gratis retshjælp i retsforfølgning af forskelsbehandling og chikane på arbejdspladsen;

85.  opfordrer til, at der i forbindelse med forskelsbehandling og/eller mobning og/eller chikane på arbejdspladsen vedtages regler med henblik på at beskytte informanter og deres personlige oplysninger;

86.  minder om, at det i nogle tilfælde stadig er problematisk at forfølge retssager og at sikre passende repræsentation, og opfordrer medlemsstaterne til at finde måder til at hjælpe ofre i denne forbindelse, herunder for eksempel ved at fratage eller reducere deres retsafgifter, bistand fra specialiserede NGO'er og ved at sikre mulighed for adgang til retlig prøvelse og passende repræsentation; understreger vigtigheden af den juridiske status for NGO'er med en legitim interesse i relevante juridiske og/eller administrative procedurer;

87.  glæder sig over, at sanktioner i medlemsstaternes love om ikke-forskelsbehandling generelt er i overensstemmelse med direktivet for beskæftigelseslighed; påpeger desuden den vigtige rolle, som specialiserede offentlige organer spiller i bekæmpelsen af forskelsbehandling ved løsning af problemer forbundet med sanktioner og klager; er dog bekymret over, at nationale domstole er tilbøjelige til at anvende mildere sanktioner i loven(31) med hensyn til graden og størrelsen af tildelt kompensation; understreger behovet for, at Kommissionen nøje følger de regler, der finder anvendelse på sanktioner og klageadgang i medlemsstaterne for at sikre, at national ret ikke, således som EU-Domstolen har indberettet, foreskriver rent symbolske sanktioner eller kun udsteder advarsler i tilfælde af forskelsbehandling;

88.  udtrykker bekymring over romasamfundets ringe deltagelse i arbejdsmarkedet; fremhæver nødvendigheden af at styrke rollen for de NGO'er, der er specialiseret i denne etniske minoritet, for at øge dens deltagelse i arbejdsmarkedet; påpeger derudover den vigtige rolle, som NGO'er kan spille ved at oplyse romaer om, hvilke rettigheder de har eller hjælpe dem med at indgive anmeldelser i tilfælde af diskrimination, hvilket i sidste ende vil forbedre indsamlingen af data;

89.  opfordrer medlemsstaterne til at udnytte muligheden i direktivet for at indføre positiv særbehandling i tilfælde af grupper, der er udsat for grov og strukturel forskelsbehandling, såsom romaer;

90.  bifalder, at et overvældende flertal af medlemsstaterne har overvejet en eller anden form for positive foranstaltninger inden for direktivets anvendelsesområde;

91.  fremhæver behovet for formidling af relevante afgørelser fra EU-Domstolen, og for en udveksling af nationale retsafgørelser i overensstemmelse med EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis vedrørende bestemmelserne i direktivet for beskæftigelseslighed;

92.  understreger betydningen af at sikre garanti for støtte til uformelle plejere, der kombinerer arbejde og pasningsansvar (f.eks. fleksible arbejdstider, aflastende pleje), således at disse plejere (for det meste kvinder) kan give pleje samt bidrage enormt til deres familier og samfundet uden at blive straffet for dette bidrag hverken nu eller senere i livet;

93.  anser det for at være nødvendigt, at beskæftigede hos nationale, regionale og lokale myndigheder, retshåndhævende organer og arbejdstilsyn modtager passende videreuddannelse; mener, at videreuddannelse af alle relevante interessenter såsom dommere, anklagere, advokater, efterforskere, politi og fængselspersonale om lovgivningen om ikke-forskelsbehandling inden for beskæftigelse og retspraksis er afgørende sammen med videreuddannelse i kulturel forståelse og ubevidste skævheder;

94.  anser det for at være nødvendigt, at Kommissionen giver private virksomheder, herunder SMV'er og mikrovirksomheder, rammemodeller for lighed og mangfoldighed, der senere kan kopieres og tilpasses i henhold til deres behov; opfordrer interessenter i erhvervslivet til at gå længere end at give løfter om overholdelse af lighed og mangfoldighed blandt andet ved at rapportere årligt om deres initiativer på dette område med hjælp fra ligestillingsmyndigheder, hvis de ønsker det;

95.  opfordrer arbejdsgivere til at skabe arbejdsmiljøer uden forskelsbehandling for deres medarbejdere gennem overholdelse og gennemførelse af eksisterende direktiver om bekæmpelse af forskelsbehandling baseret på princippet om ligebehandling uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med gennemførelsen af foranstaltningerne i forbindelse hermed;

96.  minder om arbejdsmarkedets parters, NGO'ers og civilsamfundets vigtige rolle i tilbud af bistand til ofrene og understreger, at det ofte er nemmere for personer, der er udsat for forskelsbehandling at henvende sig til dem end andre aktører; opfordrer derfor til at støtte de civilsamfundsorganisationer, der er aktive på dette område;

97.  opfordrer til respekt for menneskerettigheder og indførelse af folkeoplysning, som fremmer bevidstgørelse og accept af forskellighed, og som søger at skabe et inkluderende miljø ved at opfordre til omdefinering af normer og fjernelse af fornærmende etiketter;

98.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte undervisning i medborgerskab og menneskerettigheder i skoler på primær- og sekundærtrinnet;

99.  anser det for nødvendigt, at Kommissionen vedtager en europæisk ramme for nationale strategier til bekæmpelse af antisemitisme, islamofobi og andre former for racisme;

100.  tilskynder medlemsstaterne til at planlægge egnede programmer til at hjælpe indsatte, som har afsonet deres straf, tilbage på arbejdsmarkedet;

101.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forenkle adgang til finansiering for relevante interessenter, herunder civilsamfundets organisationer og ligestillingsorganer for at muliggøre bevidstgørelses- og uddannelseskampagner om forskelsbehandling i beskæftigelse; opfordrer den private sektor til også at bidrage til skabelsen af et arbejdsmiljø uden forskelsbehandling;

102.  opfordrer medlemsstaterne til at arbejde på at etablere udveksling af bedste praksis i forbindelse med bekæmpelsen af forskelsbehandling på arbejdspladsen;

103.  opfordrer arbejdsmarkedets parter til at fremme den interne opmærksomhed på ulighed i forbindelse med beskæftigelse og komme med forslag til at håndtere spørgsmål på organisations- eller virksomhedsplan via sektorspecifikke kollektive overenskomstforhandlinger, videreuddannelse og kampagner rettet mod medlemmer og arbejdstagere;

104.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at inddrage arbejdsmarkedets parter (fagforeninger, arbejdsgivere) og civilsamfundet, herunder ligestillingsorganer, i at føre lighed inden for beskæftigelse ud i praksis med henblik på at fremme ligebehandling; opfordrer desuden medlemsstaterne til at forbedre den sociale dialog samt udvekslingen af erfaringer og bedste praksis;

o
o   o

105.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(3) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0321.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0320.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0286.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0293.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0261.
(9) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 83.
(10) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 130.
(11) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.
(12) EUT C 74 E af 13.3.2012, s. 19.
(13) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 29.
(14) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 23.
(15) EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 23.
(16) Dom af 10.5.2011, Römer, C-147/08, ECR, EU:C:2011:286.
(17) http://fra.europa.eu/en/publication/2014/eu-lgbt-survey-european-union-lesbian-gay-bisexual-and-transgender-survey-main
(18) http://fra.europa.eu/en/publication/2014/being-trans-eu-comparative-analysis-eu-lgbt-survey-data
(19) http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR15_03/SR15_03_DA.pdf
(20) http://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef1568en.pdf
(21) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0351.
(22) EPRS, "Direktivet om beskæftigelseslighed – evaluering af dets gennemførelse".
(23) Ibid.
(24) FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, 13. december 2006, artikel 2.
(25) Europa-Parlamentet, Temaafdeling A: Økonomisk og Videnskabelig Politik, "Reasonable Accommodation and Sheltered Workshops for People with Disabilities: Costs and Returns of Investments".
(26) Generel bemærkning nr. 2 (2014) om artikel 9: Accessibility https://documentsddsny. un.org/doc/UNDOC/GEN/G14/033/13/ PDF/G1403313.pdf?OpenElement
(27) Forordning (EU) nr. 1303/2013.
(28) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Bilag til den fælles rapport om anvendelsen af direktivet om etnisk ligestilling (2000/43/EF) og direktivet om lighed i beskæftigelse (2000/78/EF)" (SWD(2014)0005).
(29) EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (2015), "Protection against discrimination on grounds of sexual orientation, gender identity and sex characteristics in the European Union: Comparative legal analysis".
(30) Ibid.
(31) EPRS, op.cit.

Juridisk meddelelse