Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2053(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0263/2016

Indgivne tekster :

A8-0263/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 04/10/2016 - 7.9
CRE 04/10/2016 - 7.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0371

Vedtagne tekster
PDF 210kWORD 59k
Tirsdag den 4. oktober 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Fremtiden for forbindelserne AVS-EU efter 2020
P8_TA(2016)0371A8-0263/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2016 om fremtiden for forbindelserne AVS-EU efter 2020 (2016/2053(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 ("Cotonouaftalen") og til revisionerne heraf fra henholdsvis 2005 og 2010(1),

–  der henviser til Georgetownaftalen fra 1975 om oprettelse af AVS-gruppen og til revisionen heraf fra 1992(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. oktober 2003 med titlen "Gennemførelse af fuld integration af AVS-landene i EU's budget" (COM(2003)0590),

–  der henviser til det fælles høringsdokument fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 6. oktober 2015 med titlen "Mod et nyt partnerskab mellem Den Europæiske Union og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet efter 2020" (JOIN(2015)0033),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om forbindelserne mellem AVS og EU, navnlig beslutningen af 11. februar 2015 om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU(3), af 13. juni 2013(4) om anden ændring af Cotonouaftalen af 23. juni 2000, af 5. februar 2009 om de økonomiske partnerskabsaftalers (ØPA'ers) virkning på udviklingen(5) og af 1. april 2004 om opførelse af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) på budgettet(6),

–  der henviser til tidligere beslutninger fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, særlig beslutningen af 9. december 2015 med titlen "Forty years of partnership: evaluation of the impact on trade and development in the ACP countries and prospects for enduring relations between the ACP countries and the European Union"(7),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om udviklingsvenlig politikkohærens,

–  der henviser til den fælles erklæring af 9. december 2015 fra formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om fremtiden for forbindelserne AVS-EU(8),

–  der henviser til EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, som blev forelagt for Det Europæiske Råd på dets møde den 28.-29. juni 2016,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 21. marts 2012 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Social Udvalg og Regionsudvalget med titlen ”Mod et nyt udviklingspartnerskab mellem EU og Stillehavsområdet” (JOIN(2012)0006),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 26. juni 2012 om en fælles partnerskabsstrategi for EU og Caribien (JOIN(2012)0018),

–  der henviser til den fælles Afrika-EU-strategi, der blev vedtaget af de afrikanske og europæiske stats- og regeringschefer på topmødet i Lissabon den 9. december 2007(9),

–  der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2015 om de lokale myndigheders rolle i udviklingslandene i forbindelse med udviklingssamarbejde(10),

–  der henviser til den fælles AVS-EU-erklæring af 20. juni 2014 om dagsordenen for perioden efter 2015(11),

–  der henviser til Sipopoerklæringen fra det syvende topmøde mellem AVS' stats- og regeringschefer den 13.-14. december 2012 med titlen "The Future of the ACP Group in a Changing World: Challenges and Opportunities”(12),

–  der henviser til den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering den 13.-16. juli 2015 og til Addis Abeba-handlingsplanen, som blev godkendt af FN's Generalforsamling den 27. juli 2015(13),

–  der henviser til FN-topmødet om bæredygtig udvikling og slutdokumentet, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015, med titlen "Transforming our World: the 2030 Agenda for Sustainable Development”(14),

–  der henviser til den 41. samling i det fælles AVS-EU-Ministerråd, der blev afholdt i Dakar (Senegal) den 28.-29. april 2016,

–  der henviser til det ottende topmøde mellem AVS' stats- og regeringschefer i Port Moresby, Papua Ny Guinea, den 31. maj og 1. juni 2016 med vedtagelse af Waigani-kommunikeet om fremtidsperspektiverne for AVS-gruppen og Port Moresby-erklæringen, der accepterede den endelige rapport fra Gruppen af Fremtrædende Personer om fremtiden for AVS-Gruppen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel og Budgetudvalget (A8-0263/2016),

A.  der henviser til, at Cotonouaftalens styrke og regelværk er baseret på en række enestående egenskaber: den er et retligt bindende dokument, den omfatter et hidtil uset antal aftaleparter (79 + 28 medlemsstater), den er omfattende i kraft af sine tre søjler for henholdsvis udviklingssamarbejde, politisk samarbejde og økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, den har en fælles institutionel ramme, og den har et stort budget i form af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF);

B.  der henviser til, at det overordnede mål med Cotonouaftalen om at ”mindske og med tiden udrydde fattigdom i samspil med målet om at fremme bæredygtig udvikling og gradvis integration af AVS-staterne i verdensøkonomien” er fastlagt i aftalens artikel 1; der henviser til, at partnerskab er baseret på et sæt grundlæggende værdier og principper, herunder respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, demokratiet baseret på retsstaten og åben og ansvarlig regeringsførelse;

C.  der henviser til, at over 80 % af verdens mindst udviklede lande ligger i AVS-regioner, hvilket gør partnerskabet mellem EU og AVS særlig relevant;

D.  der henviser til, at der er sket ændringer i det politiske og økonomiske landskab i AVS-Gruppen og Den Europæiske Union siden Cotonouaftalen blev undertegnet;

E.  der henviser til, at de fremtidige forbindelser mellem AVS og EU bør baseres på nye overvejelser om potentialet og hindringerne for EU-AVS-samarbejdet i fremtiden;

F.  der henviser til, at AVS- og EU-landenes numeriske styrke ikke i tilstrækkelig grad er blevet omsat i fælles tiltag i globale fora;

G.  der henviser til, at AVS-EU-partnerskabet har spillet en vigtig rolle for fremskridt med hensyn til at nå årtusindudviklingsmålene (MDG-målene);

H.  der på de anden side henviser til, at resultaterne for så vidt angår målene for udryddelse af fattigdom og integration af AVS-landene i verdensøkonomien indtil videre har været utilstrækkelige, eftersom halvdelen af AVS-landene stadig er blandt verdens mindst udviklede lande, og at AVS-landene til sammen tegner sig for mindre end 5 % af verdenshandelen og ca. 2 % af det globale BNP;

I.  der henviser til, at handelsforbindelser udgør den anden søjle i Cotonouaftalen, og der henviser til, at økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) er et middel til at fremme disse forbindelser;

J.  der henviser til, at økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) er omhandlet i artikel 36 Cotonouaftalen som udviklingsinstrumenter med sigte mod at fremme en smidig og gradvis integration af AVS-staterne i verdensøkonomien, især ved fuldt ud at gøre brug af regional integration og syd-syd-handel; der henviser til, at medtagelsen af ØPA'er i Cotonouaftalen fremmer udviklingsvenlig politikkohærens;

K.  der henviser til, at Cotonouaftalen tager højde for den voksende betydning af regional integration i AVS-landene og i AVS-EU-samarbejdet, samt dens rolle i forbindelse med fremme af fred og sikkerhed, fremme af vækst og imødegåelse af grænseoverskridende udfordringer;

L.  der henviser til, at Cotonouaftalen omhandler nye globale udfordringer i forbindelse med klimaændringer, migration, fred og sikkerhed (såsom bekæmpelse af terrorisme, ekstremisme og international kriminalitet), men at den kun har givet få konkrete resultater inden for disse områder;

M.  der henviser til, at møderne i de fælles AVS-EU-institutioner, navnlig det fælles Ministerråd, har givet få konkrete resultater og har oplevet både lav deltagelse og deltagelse på lavt niveau;

N.  der henviser til, at EU finansierer ca. 50 % af udgifterne til AVS-sekretariatet; der henviser til, at nogle af AVS-landene ikke betaler deres fulde medlemskabsbidrag;

O.  der henviser til, at politisk dialog om de væsentlige elementer, jf. artikel 8 og 96 i Cotonouaftalen, udgør et konkret og juridisk instrument til at fastholde de fælles værdier i AVS-EU-partnerskabet og fremme demokrati og menneskerettigheder, som er afgørende for en bæredygtig udvikling;

P.  der henviser til, at der er et klart behov for at sikre, at menneskerettighedsbetingelserne opretholdes, og for at styrke den politiske dialog i den nye aftale;

Q.  der henviser til, at inddragelsen af nationale parlamenter, lokale myndigheder, civilsamfundet og den private sektor i den politiske dialog har været forholdsvis begrænset til trods for, at deres betydning anerkendes; der henviser til, at AVS-gruppens rolle som sådan har været begrænset til de tilfælde, hvor artikel 96 har været gældende; der henviser til, at politisk dialog, og særlig artikel 96, oftest er blevet anvendt på et sent tidspunkt under politiske kriser og ikke på en forebyggende måde;

R.  der henviser til, at der på trods af en tydelig anerkendelse af den rolle, som de nationale parlamenter, lokale myndigheder, civilsamfundet og den private sektor spiller i Cotonouaftalen efter dens revision i 2010, så har deres deltagelse i forhandlingerne om AVS-EU-politikker og -aktiviteter været begrænset;

S.  der henviser til, at civilsamfundsorganisationer står over for stadig mere restriktiv lovgivning og andre hindringer, som begrænser deres aktiviteter og den plads, de kan udfylde;

T.  der henviser til, at AVS-regionen omfatter en række oversøiske lande og territorier (OLT), der er associeret med Den Europæiske Union, og hvis særlige forbindelser med EU taler for, at man går bort fra den traditionelle tilgang med udviklingsbistand for i højere grad at tage hensyn til deres medlemskab af den europæiske familie; der henviser til, at selv om OLT’erne nyder en særlig status, så modtager de fortsat finansiering under den 11. europæiske udviklingsfond (EUF) på samme måde som AVS-staterne;

U.  der henviser til, at EUF finansieres gennem direkte bidrag fra EU's medlemsstater og ikke er underlagt EU's normale budgetregler; der henviser til, at Parlamentet ikke har nogen beføjelser over EUF's budget på anden måde end ved meddelelse af decharge for udbetalinger, der allerede er foretaget, og at det heller ikke har nogen formel ret til kontrol over EUF's programmering;

V.  der henviser til, at der under den 11. EUF er afsat ca. 900 mio. EUR til fredsfaciliteten for Afrika, og til, at 1,4 mia. EUR fra EUF's reserve vil blive anvendt til EU's trustfond for Afrika;

W.  der henviser til, at AVS-landenes indenlandske ressourcer, sammen med pengeoverførsler fra emigrantsamfundene, kunne spille en central rolle i finansieringen af udvikling;

X.  der henviser til, at opførelsen af EUF på budgettet vil muliggøre demokratisk kontrol og øge synligheden af og gennemsigtigheden i anvendelsen af EU's udviklingsbistand; der henviser til, at den flerårige karakter af EUF's programmering på den anden side muliggør en vis forudsigelighed hvad angår ressourcer, og at opførelsen på budgettet kan føre til et fald i udviklingsmidlerne til AVS-landene til fordel for andre udenrigspolitiske prioriteter og kan anses for at svække det privilegerede partnerskab mellem EU og AVS-landene; der henviser til, at opførelsen af EUF på budgettet også kan tænkes at bringe finansieringen af fredsfaciliteten for Afrika og andre vigtige initiativer som f.eks. Afrika-trustfonden i fare, medmindre der oprettes et særligt instrument til finansiering af sikkerhedsomkostninger i forbindelse med udviklingssamarbejde;

1.  bekræfter, at AVS-EU-samarbejdet er udtryk for en værdifuld og enestående præstation, som har styrket båndene mellem AVS- og EU-landene, deres folk og deres parlamenter gennem de seneste 40 år; understreger – i lyset af at AVS-landene har vist vilje til at træffe fælles foranstaltninger som en gruppe – at det med henblik på at forbedre effektiviteten af samarbejdet og tilpasse det til nye udfordringer er nødvendigt at vedtage en ny struktur, der fastholder de dele af regelværket for AVS-EU, der er af universel karakter – som f.eks. forpligtelse til menneskerettighederne, ligestilling, menneskelig udvikling, god regeringsførelse og demokrati, målet om retsstaten og udveksling af bedste praksis – inden for en fælles ramme, mens det primære arbejde skal foregå i henhold til nærhedsprincippet, dvs. gennem regionale aftaler, der er skræddersyet til de specifikke regionale behov og til de fælles interesser mellem EU og den pågældende region;

2.  understreger, at både den fælles ramme og de regionale aftaler bør være juridisk bindende; understreger, at regionale aftaler med lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet – med henblik på at styrke deres effektivitet, mindske overlapninger og undgå overlappende politikrammer – bør udformes på en måde, der tager hensyn til eksisterende regionale og subregionale organisationer, f.eks. Den Afrikanske Union, de regionale økonomiske fællesskaber, regionale strategier og regionale aftaler såsom de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), og bør give mulighed for at inddrage andre lande såsom nordafrikanske lande eller for at oprette grupper i overensstemmelse med særlige interesser eller behov (f.eks. efter udviklingsstatus i forbindelse med de mindst udviklede lande eller geografiske karakteristika i forbindelse med små udviklingsøstater);

Mål, principper og vilkår for samarbejdet

3.  opfordrer til, at 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling anbringes i centrum for en ny aftale, og til, at der etableres stærke overvågningsmekanismer for at sikre, at gennemførelsen af aftalen bidrager til og fremmer målene for bæredygtig udvikling;

4.  opfordrer til, at der indføres en peer tilsyns-, ansvarligheds- og review-mekanisme for AVS-EU, der regelmæssigt kontrollerer gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i medlemsstaterne, og hvori repræsentanter for AVS og EU – ikke blot fra centrale statslige institutioner, men også fra parlamenter, regionale og lokale myndigheder, civilsamfund og den akademiske verden – deltager og udarbejder årlige konklusioner og anbefalinger til de nationale, regionale og globale reviewprocesser og til opfølgning;

5.  understreger endvidere, at der bør tages fuldt hensyn til videnbaserede politikker i programmeringen, vedtagelsen og gennemførelsen af sektorspecifikke offentlige politikker, som er fastlagt i den nye aftale;

6.  opfordrer til, at bekæmpelse og på længere sigt udryddelse af fattigdom og ulighed og fremme af bæredygtig udvikling bliver de overordnede mål for AVS-EU-samarbejdet; insisterer imidlertid på, at en ny aftale først og fremmest skal være et politisk projekt, som skal baseres på princippet om ejerskab og klart gøre op med donor/støttemodtager-tankegangen; mener, at samarbejdet bør foregå inden for områder af fælles interesse, hvor der kan forventes fælles gevinster, ikke kun økonomisk set, men også med hensyn til fred og sikkerhed, menneskerettigheder og retsstaten, god regeringsførelse og demokrati, migration, miljø, klimaændringer og andre områder forbundet med fremgang for både AVS- og EU-landenes befolkninger;

7.  gentager sit synspunkt om, at udviklingsvenlig politikkohærens er en central faktor for gennemførelsen af den nye dagsorden for bæredygtig udvikling; mener, at Cotonouaftalens omfattende karakter fremmer udviklingsvenlig politikkohærens og derfor bør beskyttes i en ny aftale; påpeger, at det er nødvendigt at opretholde specifikke bestemmelser om udviklingsvenlig politikkohærens og at styrke dialogen om relaterede emner inden for rammerne af den nye aftale; minder om sit forslag om at etablere faste medordførere for udviklingsvenlig politikkohærens i forbindelse med Den Blandede Parlamentariske Forsamling;

8.  mener, at respekten for principperne om bistandseffektivitet, der er aftalt på internationalt plan, er afgørende for gennemførelsen af 2030-dagsordenen, og mener, at dette bør indgå i en kommende aftale;

9.  opfordrer til, at Cotonouaftalens væsentlige elementer vedrørende menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstatsprincippet også skal udgøre værdigrundlaget for en ny aftale; opfordrer til, at god regeringsførelse tilføjes som et væsentligt element i overensstemmelse med det nye mål nr. 16 for bæredygtig udvikling om fred, retfærdighed og effektive institutioner; gentager betydningen af fuld gennemførelse af artikel 9 i Cotonouaftalen;

10.  understreger, at politisk dialog udgør en grundlæggende del af Cotonouaftalen, og at artikel 8 og 96 er konkrete og retlige midler til at opretholde de væsentlige elementer i forbindelserne mellem AVS og EU, selv om de ikke altid er blevet anvendt effektivt; opfordrer til, at politisk dialog fortsat skal udgøre en central og retlig søjle i den nye aftale, både i den overordnede ramme og på regionalt plan; opfordrer til, at politisk dialog anvendes mere effektivt, systematisk og proaktivt for at undgå politiske kriser;

11.  påpeger, at artikel 97 i Cotonouaftalen indeholder en konsultationsprocedure og egnede foranstaltninger i tilfælde af alvorlige tilfælde af korruption, og finder det beklageligt, at denne artikel til dato kun er blevet anvendt én gang; opfordrer til, at denne procedure styrkes i den nye partnerskabsaftale mellem EU og AVS-landene for at gøre den fuldt operationel;

12.  understreger i denne forbindelse, at politisk dialog udgør et værdifuldt grundlag med hensyn til at forbedre situationen for befolkningerne i partnerlandene; beklager, at dette instrument ikke er blevet anvendt tilstrækkeligt, og at det indtil videre ikke har været særlig effektivt; opfordrer derfor til, at menneskerettighedssituationen og de øvrige væsentlige og grundlæggende elementer i aftalen overvåges bedre, understreger, at overvågningen skal være inklusiv og deltagelsesbaseret, og opfordrer til, at alle AVS-landene og EU-medlemsstaterne gennemfører en regelmæssig toårig eller flerårig evaluering og udarbejder fælles rapporter om overholdelsen af disse elementer med henblik på "naming, shaming og praising" (navngivning, kritik og lovprisning); opfordrer til, at resultaterne af disse rapporter forelægges på de overordnede AVS-EU-møder og anvendes som grundlag for den politiske dialog og til, at de bliver brugt i forbindelse med nationale, regionale og globale vurderinger af gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling;

13.  opfordrer til en stærkere inddragelse af de nationale parlamenter og regionale og lokale myndigheder både i AVS-landene og EU-landene i alle faser af AVS-EU-politikker og -aktiviteter, fra planlægningen og programmeringen til gennemførelsen, overvågningen og evalueringen, især ud fra hensynet til nærhedsprincippet;

14.  opfordrer indtrængende alle parter i den nye aftale til at forpligte sig til at give de lokale og regionale myndigheder større autonomi og opbygge deres kapacitet, så de kan varetage deres opgaver effektivt og spille en betydelig rolle for udviklingen i AVS-landene;

15.  opfordrer til, at civilsamfundet i højere grad inddrages i den politiske dialog, programmering og gennemførelse og støtter kapacitetsopbygning, navnlig med hensyn til de lokale grupper, som er direkte berørt af politikkerne; fremhæver i den forbindelse faren ved, at der bliver stadig mindre plads til civilsamfundet i nogle lande, og behovet for også at inkludere grupper som f.eks. minoriteter, unge og kvinder, som ikke er i stand til at organisere deres interesser, eller som på trods af en legitim demokratisk interesse ikke anerkendes af deres regering;

16.  mener, at den private sektor kan spille en central rolle i udviklingsprocessen og kan bidrage til at finansiere udvikling, forudsat at investeringer foretages med respekt for befolkningen og for traditionel ejendomsret eller brugsret og for miljøet i overensstemmelse med FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; opfordrer derfor til, at der under Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) ledelse ydes støtte til private investeringer, under forudsætning af at det foregår i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning og bestemmelser om social beskyttelse og miljøbeskyttelse; understreger, at der i det nye partnerskab bør gives prioritet til små producenter og landbrugere og til at sikre et gunstigt miljø for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er); opfordrer endvidere til, at de lokale og nationale private sektorer høres i forbindelse med politikudformningen og under programmeringen og gennemførelsen;

Fremtidige AVS-EU-institutioner

17.  opfordrer til, at der på de fælles AVS-EU-Ministerrådsmøder afholdes aktuelle og uopsættelige politiske debatter, bl.a. om følsomme emner, med det formål at vedtage fælles konklusioner herom; opfordrer de relevante ministerier i AVS-landene og EU-medlemsstaterne til at forbedre deres deltagelse på ministerplan med henblik på at give møderne den nødvendige politiske legitimitet og give partnerskabsprincippet den nødvendige synlighed;

18.  opfordrer til, at den nye samarbejdsaftale kommer til at omfatte en stærk parlamentarisk dimension, gennem en Blandet Parlamentarisk Forsamling, som åbner mulighed for en åben demokratisk og omfattende parlamentarisk dialog, herunder om vanskelige og følsomme emner, fremmer fælles (regionale) politiske projekter og giver dem et demokratisk grundlag gennem deltagelse af flere parter, kontrollerer den udøvende myndigheds arbejde samt udviklingssamarbejdet, fremmer demokrati og menneskerettigheder og dermed yder et vigtigt bidrag til et nyt samarbejdspartnerskab, hvor parterne deltager på lige vilkår; understreger betydningen af en tidlig inddragelse af Den Blandede Parlamentariske Forsamling i alle relevante drøftelser vedrørende partnerskabet mellem AVS og EU efter 2020;

19.  mener i allerhøjeste grad, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling bør sikre en passende demokratisk og proportional repræsentation og deltagelse af alle politiske kræfter i sine debatter; opfordrer derfor til, at de nationale delegationer til Den Blandede Parlamentariske Forsamling omfatter repræsentanter for parlamenter fra hele deres nationale politiske spektrum, herunder med garanteret deltagelse af oppositionen;

20.  opfordrer til, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling tilpasses den nye regionale struktur og således fokuserer sit arbejde i regionale fora på spørgsmål af regional betydning, idet nationale og regionale parlamenter i høj grad inddrages, samtidig med at der fortsat afholdes fælles AVS-EU-møder, om end med mindre hyppighed; opfordrer til, at der afholdes tematiske møder med civilsamfundet, lokale myndigheder og den private sektor, der skal indgå i Den Blandede Parlamentariske Forsamlings samlinger med henblik på yderligere udvikling og udvidelse af debatterne om emner i tilknytning til Den Blandede Parlamentariske Forsamlings dagsorden;

21.  opfordrer Den Blandede Parlamentariske Forsamlings præsidium til at udvikle strategiske retningslinjer for forsamlingens arbejdsprogram; opfordrer til, at fremtidige rapporter fra udvalget for Den Blandede Parlamentariske Forsamling indeholder en klar forbindelse til de 17 mål for bæredygtig udvikling for at muliggøre løbende overvågning af hvert af disse mål; efterlyser konsekvens i de fælles beslutninger i det overordnede AVS-EU-forum om presserende internationale emner, forsinkelser i forbindelse med emner vedrørende målene for bæredygtig udvikling og krænkelse af menneskerettighederne og i beslutninger fra regionale eller andre møder om aktuelle emner og spørgsmål, som er af presserende karakter og af særlig interesse for en region eller en specifik gruppe; minder i denne forbindelse Kommissionens næstformand/den højtstående repræsentant om den politiske betydning af tilstedeværelsen af Rådet på ministerplan i Den Blandede Parlamentariske Forsamlings samlinger; opfordrer til, at formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU indbydes til møder i Det Fælles Ministerråd med henblik på at sikre en effektiv og gensidig informationsstrøm og forbedre den institutionelle samarbejde;

22.  opfordrer til, at der gøres yderligere bestræbelser på at forbedre Den Blandede Parlamentariske Forsamlings kontrol af udviklingsprogrammeringen, hvor der tages hensyn til principperne for udviklingseffektivitet, og på opfølgning på denne kontrol; opfordrer Kommissionen og regeringerne til at fremme inddragelse af de nationale parlamenter, lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsaktører, den private sektor og emigrantsamfundene i alle kontrolfaser af udviklingsprogrammeringen og til at forelægge alle foreliggende oplysninger rettidigt for de nationale parlamenter for at bistå dem i deres udøvelse af demokratisk kontrol;

23.  mener, at EU-AVS-partnerskabet, hvor det er muligt, bør forsøge at indgå i dialog med andre partnere på globalt plan (såsom Den Afrikanske Union og FN) og andre internationale magter og arbejde på at øge koordinationen og samarbejdet, uden at lave dobbeltarbejde eller flere versioner af samme mission, med henblik på at tackle udfordringerne med krig, interne konflikter, manglende sikkerhed, skrøbelighed og overgangsfaser;

Fremtidig finansiering

24.  er overbevist om, at det forhold, at Cotonouaftalen og Unionens flerårige finansielle ramme (FFR) udløber samtidig, giver mulighed for, at det endelig kan besluttes, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) skal opføres på budgettet for at øge effektiviteteten, gennemsigtigheden, den demokratiske kontrol, ansvarligheden og synligheden og sammenhængen i EU's udviklingsfinansiering; understreger imidlertid, at denne opførelse på budgettet bør være betinget af i) en garanteret øremærkning af udviklingsmidler, således at finansieringsniveauet for udviklingslandene opretholdes, og ii) en permanent og særskilt løsning for EU's finansiering af sikkerhedsudgifter, som er knyttet til udviklingssamarbejdet og er i overensstemmelse med principperne herfor; understreger, at EUF, selv hvis den opføres på budgettet, bør omfatte benchmarks, der er tilpasset Unionens udviklingssamarbejde; opfordrer indtrængende de to parter til at modernisere finansieringsinstrumenter og til at fremme generel og sektororienteret budgetstøtte, når det er muligt;

25.  påpeger, at EU-budgettet allerede omfatter instrumenter, som er rettet mod specifikke partnere, og at opførelsen af EUF på budgettet kan udformes på en sådan måde, at de privilegerede forbindelser mellem AVS og EU fremmes og afspejles heri med henblik på at fremme bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at forelægge en køreplan, der tager hånd om ovennævnte spørgsmål, før den fremlægger de nødvendige forslag til den næste FFR;

26.  minder om, at de fremtidige forbindelser mellem EU og AVS skal være af politisk karakter, og at der f.eks. skal arbejdes hen imod fælles politiske projekter i forskellige internationale fora, og ikke hovedsageligt karakteriseres ved et donor/støttemodtager-forhold; understreger derfor, at principperne for EU's udviklingsbistand skal anvendes på lige vilkår på alle udviklingslande, og at de mest udviklede AVS-lande derfor bør udelukkes fra at modtage udviklingsbistand fra EU på samme vilkår som ikke-AVS-lande; mener, at en højere grad af selvfinansiering fra AVS-landenes side ville være i overensstemmelse med AVS-landenes ambitioner om at være en uafhængig aktør, og understreger i denne forbindelse betydningen af i den nye aftale at medtage styrkede værktøjer til opbyggelse af AVS-landenes kapacitet til at finansiere vigtige økonomiske sektorer; opfordrer parterne til at intensivere deres bestræbelser med hensyn til kapacitetsopbygning i AVS-landene og til at udnytte og gøre god brug af indenlandske ressourcer, bl.a. ved at styrke skattesystemerne, sikre en sund forvaltning af naturressourcerne og fremme industrialisering og forarbejdning af råvarer til lokale, regionale og internationale markeder;

27.  understreger, at den 11. EUF er den vigtigste finansieringskilde for fredsfaciliteten for Afrika, på trods af at den var tænkt som en foreløbig løsning, da fredsfaciliteten for Afrika blev oprettet i 2003; opfordrer til, at der oprettes et særligt instrument til finansiering af sikkerhedsudgifter i forbindelse med udviklingssamarbejde;

28.  noterer sig Kommissionens meddelelse af 7. juni 2016 om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration; bemærker, at EU-budgettets og EUF's bidrag til pakken på 8 mia. EUR udelukkende består af bistand, som allerede var planlagt; opfordrer til, at udviklingsbistanden til støttemodtagere ikke bringes i fare, og til, at migrationsrelaterede initiativer finansieres med nye bevillinger;

29.  opfordrer til, at der indføres et særligt instrument for alle OLT'er, som er i overensstemmelse med deres særlige status og deres medlemskab af den europæiske familie; opfordrer til et tættere samarbejde mellem AVS-landene og OLT'erne med henblik på at fremme inklusiv og bæredygtig udvikling i deres respektive regioner og til i højere grad at integrere OLT'erne i deres respektive regionale miljøer;

Handelsdimensionen: økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er)

30.  gentager, at ØPA'erne udgør grundlaget for det regionale samarbejde, og at de skal fungere som instrumenter til udvikling og regional integration; fremhæver derfor relevansen af juridisk bindende bæredygtighedsbestemmelser (om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder) i alle ØPA'er og understreger, at det – med henblik på at identificere og forebygge handelsliberaliseringens potentielle negative virkninger – er vigtigt, at der skabes effektive overvågningssystemer, der omfatter et bredt udsnit af civilsamfundet;

31.  opfordrer til en post-Cotonouaftale i form af en politisk paraplyaftale, under hvilken der fastlægges bindende minimumskrav til ØPA'erne, med henblik på at sikre, at ØPA'erne fortsat har en kobling til bæredygtighedsbestemmelser om god regeringsførelse, respekt for menneskerettigheder, herunder de mest sårbare grupper, og respekt for sociale og miljømæssige standarder, sådan som det er tilfældet i den gældende Cotonouaftale, og eftersom dette vil skabe en ramme for udvikling og politisk sammenhæng; opfordrer til en fælles parlamentarisk kontrol og overvågning af ØPA'ens virkning samt til strukturerede overvågningsmekanismer til civilsamfundet;

o
o   o

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, AVS-Rådet, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Præsidiet for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

(1) http://www.europarl.europa.eu/intcoop/acp/03_01/pdf/mn3012634_en.pdf
(2) http://www.epg.acp.int/fileadmin/user_upload/Georgetown_1992.pdf
(3) EUT C 310 af 25.8.2016, s. 19.
(4) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 257.
(5) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 120.
(6) EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 833.
(7) http://www.europarl.europa.eu/intcoop/acp/2015_acp2/pdf/101905en.pdf
(8) http://www.europarl.europa.eu/intcoop/acp/2015_acp2/pdf/1081264en.pdf
(9) http://www.africa-eu-partnership.org/sites/default/files/documents/eas2007_joint_strategy_en.pdf
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0336.
(11) http://www.acp.int/content/acp-eu-stand-together-post-2015-development-agenda
(12) http://www.epg.acp.int/fileadmin/user_upload/Sipopo_Declaration.pdf
(13) FN's Generalforsamlings resolution A/RES/69/313.
(14) FN's Generalforsamlings resolution A/RES/70/1.

Juridisk meddelelse