Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 14. april 2016 - StrasbourgEndelig udgave
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen
 Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger ***II
 Behandling af personoplysninger med henblik på forebyggelse af kriminalitet ***II
 Anvendelse af passagerlisteoplysninger (EU-PNR) ***I
 Pakistan, navnlig angrebet i Lahore
 Honduras: Situationen for menneskerettighedsforkæmpere
 Nigeria
 Beskyttelse af forretningshemmeligheder mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse ***I
 Overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017
 Rapport 2015 om Tyrkiet
 Rapport 2015 om Albanien
 Rapport 2015 om Bosnien-Hercegovina
 Opfyldelse af målet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse på baggrund af de stigende udgifter for husholdningerne
 Den private sektor og udvikling

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen
PDF 247kWORD 64k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 5. april 2016 om berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2015/2446 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (C(2016)01934 – 2016/2639(DEA))
P8_TA(2016)0124B8-0452/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2016)01934),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 11. marts 2016, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 7. april 2016 fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen(1), særlig artikel 160 og artikel 284, stk. 5,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 13. april 2016,

A.  der henviser til, at der efter offentliggørelsen af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446(2) blev opdaget to fejl;

B.  der henviser til, at den første fejl vedrører formodningen om en toldangivelse fastlagt i artikel 139 i den delegerede forordning (EU) 2015/2446 for nogle af de typer varer, som er omhandlet i artikel 136, stk. 1, i denne delegerede forordning; der henviser til, at rækkefølgen af de varer, der er nævnt i artikel 136 i den delegerede forordning (EU) 2015/2446, blev ændret under den endelige revision af denne delegerede forordning inden vedtagelsen heraf, men at henvisningerne til disse varer i artikel 139 i denne delegerede forordning ved en fejl ikke blev opdateret; der henviser til, at de pågældende henvisninger derfor bør rettes;

C.  der henviser til, at den anden fejl vedrører artikel 141, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2015/2446; der henviser til, at den for øjeblikket gældende artikel 233, stk. 1, litra b), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93(3), der giver mulighed for i et begrænset antal helt særlige tilfælde at betragte overskridelse af grænsen som en toldangivelse om midlertidig indførsel, udførsel eller genudførsel, ved en fejl ikke blev inkluderet i den delegerede forordning (EU) 2015/2446, og der henviser til, at der som følge heraf ikke er nogen mulighed for at angive visse varer gennem den handling, der består i overskridelse af grænsen til Unionens toldområde; der henviser til, at artikel 141, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2015/2446, derfor bør korrigeres;

D.  der henviser til, at disse to fejl vil influere på handelsstrømmene og få en meget negativ indvirkning på toldmyndigheder og handlende, hvis de ikke rettes inden den 1. maj 2016, når de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 952/2013 træder i anvendelse;

E.  der henviser til, at den delegerede forordning kun kan træde i kraft ved udløbet af Parlamentets og Rådets indsigelsesfrist, hvis hverken Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse, eller hvis Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse; der henviser til, at indsigelsesfristen i henhold til artikel 284, stk. 5 i forordning (EU) nr. 952/2013 er fastsat til to måneder fra meddelelsesdatoen, dvs. indtil den 5. juni 2016, og kan forlænges med yderligere to måneder;

F.  der henviser til, at Kommissionen på grund af sagens påtrængende karakter den 11. marts 2016 anmodede om en tidlig bekræftelse af den delegerede forordning inden den 1. maj 2016 fra Parlamentet;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).
(3) Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).


Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger ***II
PDF 248kWORD 61k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. april 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (05419/1/2016 – C8-0140/2016 – 2012/0011(COD))
P8_TA(2016)0125A8-0139/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05419/1/2016 – C8-0140/2016),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det belgiske Repræsentantkammer, det tyske Forbundsråd, det franske Senat, det italienske Deputeretkammer og den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 23. maj 2012 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 10. oktober 2012 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til udtalelser af 7. marts 2012(3) og 19. november 2015(4) fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,

–  der henviser til udtalelse fra Kommissionen (COM(2016)0214),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(5) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0139/2016),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 229 af 31.7.2012, s. 90.
(2) EUT C 391 af 18.12.2012, s. 127.
(3) EUT C 192 af 30.6.2012, s. 7.
(4) EUT C 67 af 20.2.2016, s. 13.
(5) Vedtagne tekster af 12.3.2014, P8_TA(2014)0212.


Behandling af personoplysninger med henblik på forebyggelse af kriminalitet ***II
PDF 247kWORD 61k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. april 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (05418/1/2016 – C8-0139/2016 – 2012/0010(COD))
P8_TA(2016)0126A8-0138/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05418/1/2016 – C8-0139/2016),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den tyske Forbundsdag og den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 10. oktober 2012 fra Regionsudvalget(1),

–  der henviser til udtalelser af 7. marts 2012(2) og 19. november 2015(3) fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,

–  der henviser til udtalelse fra Kommissionen (COM(2016)0213),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(4) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0010),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0138/2016),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 391 af 18.12.2012, s. 127.
(2) EUT C 192 af 30.6.2012, s. 7.
(3) EUT C 67 af 20.2.2016, s. 13.
(4) Vedtagne tekster af 12.3.2014, P8_TA(2014)0219.


Anvendelse af passagerlisteoplysninger (EU-PNR) ***I
PDF 251kWORD 74k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. april 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (COM(2011)0032 – C7-0039/2011 – 2011/0023(COD))
P8_TA(2016)0127A8-0248/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (COM(2011)0032),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 82, stk. 1, andet afsnit, litra d), og artikel 87, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0039/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til bidragene fra den bulgarske Nationalforsamling, det tjekkiske Senat, det tyske Forbundsråd, det italienske Senat, det nederlandske Førstekammer, det østrigske Nationalråd, den portugisiske Nationalforsamling og det rumænske Senat om udkastet til lovgivningsmæssig retsakt,

–  der henviser til udtalelse af 5. maj 2011 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 25. marts 2011 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse(2),

–  der henviser til Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland og Seitlinger m.fl.(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(4),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. december 2015 forpligtede sig til at godkende Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 188,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Transport- og Turismeudvalget (A7-0150/2013),

–  der henviser til Formandskonferencens afgørelse af 18. september 2014 om uafsluttede sager fra den syvende valgperiode,

–  der henviser til anden betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Transport- og Turismeudvalget (A8-0248/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. april 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2016/... om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2016/681.)

(1) EUT C 218 af 23.7.2011, s. 107.
(2) EUT C 181 af 22.6.2011, s. 24.
(3) Domstolens dom af 8. april 2014, Digital Rights Ireland og Seitlinger m.fl., forenede sager C-293/12 og C-594/12, ECLI:EU:C:2014:238.
(4) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.


Pakistan, navnlig angrebet i Lahore
PDF 176kWORD 73k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om Pakistan, navnlig angrebet i Lahore (2016/2644(RSP))
P8_TA(2016)0128RC-B8-0466/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Pakistan,

–  der henviser til erklæring af 27. marts 2016 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, om angrebet i Lahore, Pakistan,

–  der henviser til erklæringen af 29. oktober 2014 af EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Stavros Lambrinidis,

–  der henviser til erklæringerne fra FN’s generalsekretær Ban Ki-moon af 27. marts 2016 om bombeattentatet i Pakistan og af 21. januar 2016 om angrebet på universitet Bacha Khan,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds erklæring af 28. marts 2016 om terrorangrebene i Lahore, Pakistan,

–  der henviser til rapporter fra FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed,

–  der henviser til rapporten af 5. januar 2015 fra FN's særlige rapportør om mindretalsspørgsmål, Rita Izsák-Ndiaye, om "Hadefulde udtalelser og tilskyndelse til had mod mindretal i medierne",

–  der henviser til erklæringen af 27. marts 2016 fra nobelpristager og Sakharovprisvinder Malala Yousafzai,

–  der henviser til rapporten af 4. april 2013 fra FN's særlige rapportør, Gabriela Knaul, om dommeres og advokaters uafhængighed og rapporten af 26. februar 2013 fra FN's Arbejdsgruppe vedrørende Tvungne eller Ufrivillige Forsvindinger om sit besøg i Pakistan,

–  der henviser til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, revideret den 12. april 2013,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. juli 2015 om Pakistan,

–  der henviser til den femårige plan for EU's og Pakistans engagement, der blev vedtaget i marts 2012 og indeholder prioriteter, som f.eks. god regeringsførelse og dialog om menneskerettigheder, samt den nært tilknyttede anden strategiske dialog mellem EU og Pakistan, der fandt sted den 25. marts 2014,

–  der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og Den Europæiske Unions politik på området(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at et selvmordsbombeangreb den 27. marts 2016 på en legeplads i Gulshan-e-Iqbal-parken i Lahore kostede over 73 mennesker livet og sårede over 300, herunder mange kvinder og børn; der henviser til, at den terroristiske islamistiske gruppe Jamaat-ul-Ahrar har taget ansvaret herfor og anført, at de bevidst angreb kristne; der henviser til, at de fleste af de sårede og dræbte var muslimer, og at alle var pakistanere;

B.  der henviser til, at der på tidspunktet for terrorangrebet fandt voldelige demonstrationer sted i Islamabad, hvor tilhængere af Mumtaz Qadri, der blev dømt for mordet på guvernør Salman Taseer, krævede henrettelse af Asia Bibi, en kvinde anklaget for blasfemi og dømt til døden, og hvis sag guvernør Taseer havde forsvaret; der henviser til, at titusindvis af mennesker deltog i begravelsen af Quadri, efter han var blevet hængt, og hyldede ham som en helt, og at billeder blev udsendt på de sociale medier; der henviser til, at den dommer, der først dømte Quadri, måtte flygte fra landet efter at have modtaget dødstrusler;

C.  der henviser til, at visse ekstremistiske grupper uhindret har mulighed for at udvikle deres ideologi og aktiviteter, såsom visse studenterforeninger ved universiteterne og advokatforummet Khatm-e-Nubuwwat, der angiveligt er drivkraften bag stigningen i retsforfølgninger for blasfemi ved de pakistanske domstole, og som er imod ethvert forsøg fra lovgivernes side på at reformere den relevante lovgivning;

D.  der henviser til, at kristne og andre mindretal ikke blot bliver udsat for forfølgelse af ekstremister, men også retlig forskelsbehandling, navnlig gennem Pakistans blasfemilove, som er diskriminerende og i vid udstrækning misbruges af personer med personlige og politiske motiver; der henviser til, at muslimer selv fortsat bliver tiltalt i henhold til disse love;

E.  der henviser til, at islamistisk ekstremisme og terrorisme i årevis har haft omkostninger for den pakistanske befolkning, navnlig for religiøse mindretal, kvinder og børn; der henviser til, at der siden vedtagelsen af Europa-Parlamentets seneste beslutning om Pakistan den 15. januar 2015(2) har fundet flere dusin terrorangreb eller andre voldelige angreb sted mod religiøse mindretal på baggrund af diskriminerende love og utilstrækkelig håndhævelse;

F.  der henviser til, at adskillige terrorgrupper i Pakistan har religiøse mindretal, såsom ahmadimuslimer, kristne, shiamuslimer og hinduer samt sunnimuslimer med afvigende holdninger, som mål; der henviser til, at den pakistanske menneskerettighedskommission i sin årsberetning for 2015 har bemærket, at der i de fleste tilfælde var straffrihed for gerningsmændene;

G.  der henviser til, at ekstremistiske grupper ifølge forlydender fortsat anvender børn som selvmordsbombere; der henviser til, at regeringen har undladt at vedtage lovgivning, der opretter den nationale kommission om barnets rettigheder, der er et uafhængigt organ til beskyttelse og håndhævelse af børns rettigheder;

H.  der henviser til, at Pakistans regering efter skolemassakren, der blev udført af Taleban i december 2014, indledningsvist genindførte dødsstraf efter et seksårigt moratorium udelukkende for terrorvirksomhed men senere for alle alvorlige forbrydelser; der henviser til, at Pakistan ved udgangen af 2015 havde henrettet 326 mennesker – det højeste antal, der nogensinde er blevet registreret, og det tredjestørste antal i verden;

I.  der henviser til, at kampene mellem de pakistanske militære og ikkestatslige væbnede grupper har resulteret i mere end en million internt fordrevne;

J.  der henviser til, at kvinder fra Pakistans religiøse mindretal bortføres med magt, tvangsgiftes og tvinges til at konvertere til islam, hvilket er et fænomen, der i vidt omfang ignoreres af politi- og civilmyndighederne;

K.  der henviser til, at Pakistan spiller en vigtig rolle med henblik på at styrke stabiliteten i det sydlige Asien og bør derfor foregå med et godt eksempel ved at styrke retsstaten og beskytte menneskerettighederne;

L.  der henviser til, at EU fuldt ud fastholder sit tilsagn om at fortsætte dialogen og engagementet med Pakistan under femårsplanen for parternes engagement;

1.  er dybt chokeret over det angreb, der den 27. marts 2016 fandt sted i Lahore og fordømmer på det kraftigste disse vilkårlige voldshandlinger mod så mange uskyldige mennesker;

2.  udtrykker sin dybeste medfølelse med ofrenes familier og udtrykker sin solidaritet med befolkningen og regeringen i Pakistan;

3.  understreger det absolutte behov for at retsforfølge gerningsmændene til angrebet i Lahore; opfordrer de pakistanske myndigheder, navnlig de lokale og regionale myndigheder, til at sikre at disse handlinger efterforskes effektivt, og at gerningsmændene retsforfølges;

4.  udtrykker dyb bekymring over de systemiske og grove krænkelser af religions- og trosfriheden i Pakistan; understreger betydningen af overholdelsen af de grundlæggende rettigheder for alle religiøse og etniske mindretal i Pakistan, så mindretallene fortsat kan leve i værdighed, lighed og sikkerhed og frit udøve deres religion uden nogen form for tvang, forskelsbehandling, intimidering eller chikane i overensstemmelse med de grundlæggende principper i Pakistan;

5.  bifalder regeringens reforminitiativer, herunder lovforslaget om at kriminalisere børneægteskaber og loven om at beskytte kvinder mod vold og chikane, ophævelsen af blokeringen af YouTube, beslutningen om at erklære Holi, Diwali og påske for feriedage for religiøse mindretal samt premierminister Nawaz Sharifs personlige indsats i forbindelse med hans besøg ved en religiøs hindu-begivenhed; opfordrer indtrængende regeringen til yderligere at øge sine bestræbelser på at skabe et socialt miljø, der hilser mindretal og tankemangfoldighed velkomment; minder i denne forbindelse om den nationale handlingsplan og den lovede og hårdt tiltrængte reform af madrassaerne (koranskolerne), specielt den statslige indsats mod hadefuld tale samt den endnu ikke gennemførte politi- og retsreform; bemærker, at der bør træffes flere ambitiøse foranstaltninger i fremtiden, navnlig på uddannelsesområdet (fjernelse af negativ forudindtagethed og fordomme fra læseplaner og lærebøger), og hvad angår retsforfølgelse af dem, der opildner til vold;

6.  bifalder den pakistanske regerings tilsagn om at tackle den trussel, der udgøres af religiøs ekstremisme; tilskynder EU og medlemsstaterne til en fortsat dialog med Pakistan om at sikre beskyttelse og fremme af menneskerettigheder, navnlig i forhold til deres terrorbekæmpelsesindsats og ved gennemførelsen af sikkerhedslove;

7.  mener, at selv om den militære operation, der blev annonceret i Punjab er vigtig i kampen mod terrorisme, er en sejr i den ideologiske krig mod ekstremisme lige så vigtigt for at sikre en tolerant og progressiv fremtid for Pakistan;

8.  opfordrer de pakistanske myndigheder til at imødegå den sociale og økonomiske udstødelse af bl.a. et stort flertal af kristne og andre religiøse mindretal, som frister en usikker tilværelse;

9.  er bekymret over, at den fortsatte brug af blasfemilovene i Pakistan og mener, at dette forværrer klimaet af religiøs intolerance; opfordrer den pakistanske regering til at revidere disse love og deres anvendelse; opfordrer myndighederne til at sikre, at retfærdigheden sker fyldest korrekt og hurtigt i alle blasfemisager; noterer sig især sagen om Asia Bibi, og tilskynder kraftigt Højesteretten til at træffe afgørelse i sagen;

10.  opfordrer de pakistanske myndigheder til at garantere domstolenes uafhængighed, retsstatsprincippet og en retfærdig rettergang i overensstemmelse med internationale standarder for retlige procedurer; opfordrer desuden de pakistanske myndigheder til at yde tilstrækkelig beskyttelse til alle dem, der er involveret i blasfemisager, bl.a. landets juridiske erhverv, og at beskytte den anklagede, vidner, deres familier og lokalsamfund fra pøbelvold, herunder dem, der er frikendt, men som ikke kan vende hjem; opfordrer den pakistanske regering til at sikre, at de relevante retsmidler og andre midler, der er til rådighed i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning, stilles til rådighed for ofre for målrettet vold og forfølgelse;

11.  minder om sin konsekvente modstand mod dødsstraf under alle omstændigheder; bemærker med stor bekymring den dramatiske stigning i brugen af dødsstraf i Pakistan, bl.a., hvilket er stærkt kritisabelt, mod mindreårige lovovertrædere, og opfordrer til at genindføre et moratorium for dødsstraffen med henblik på at afskaffe dødsstraffen i Pakistan;

12.  understreger, at det ved bekæmpelse af terrorisme og religiøs ekstremisme er afgørende at tackle dens underliggende årsager ved at imødegå fattigdom, sikre religiøs tolerance og trosfrihed og garantere retten og sikker adgang til uddannelse for børn, især piger;

13.  opfordrer Pakistans regering til at sende en åben invitation til FN's særlige rapportører, navnlig den særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse, den særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser og den særlige rapportør om religions- og trosfrihed, og til på enhver vis at støtte arbejdet i den nationale menneskerettighedskommission;

14.  opfordrer den pakistanske regering til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at læreanstalter, rekreationsområder og mødesteder for mindretalssamfund i områder med usikkerhed og konflikter er tilstrækkelig beskyttet, og for at mindske risikoen for en gentagelse af lignende menneskerettighedskrænkelser og overgreb;

15.  opfordrer alle regionale aktører til i væsentlig grad at forbedre samarbejdet om terrorbekæmpelse; bekræfter betydningen af et ubetinget internationalt engagement i bekæmpelse af terrorisme, herunder afbrydelse af alle former for finansiel støtte til terrornetværk og ideologisk indoktrinering, der giver næring til ekstremisme og terrorisme;

16.  bifalder Pakistans ratificering af FN's konvention om barnets rettigheder, og roser de foranstaltninger, som de pakistanske myndigheder har truffet for at fremme børns rettigheder; opfordrer Pakistan til at ratificere den valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter og til at oprette den nationale kommission om barnets rettigheder;

17.  opfordrer Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant, Federica Mogherini, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Rådet til fuldt ud at samarbejde med Pakistans regering for at tackle terrortruslen og i endnu højere grad bistå Pakistans regering og befolkning med at fortsætte deres bestræbelser på at udrydde terrorisme; opfordrer den højtstående repræsentant/næstformand, Federica Mogherini, til regelmæssigt at underrette Europa-Parlamentet om fremskridtene i disse bilaterale bestræbelser;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd, formanden for FN's Sikkerhedsråd, FN's højkommissær for flygtninge samt regeringen og parlamentet i Pakistan.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0007.


Honduras: Situationen for menneskerettighedsforkæmpere
PDF 177kWORD 74k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om Honduras: Situationen for menneskerettighedsforkæmpere (2016/2648(RSP))
P8_TA(2016)0129RC-B8-0469/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side(1),

–  der henviser til den endelige rapport fra Den Europæiske Unions valgobservationsmission (EOM) om parlamentsvalget i Honduras i 2013 og til EOM's opfølgende mission i 2015 vedrørende straffrihed,

–  der henviser til EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati (2015-2019),

–  der henviser til rekommandationerne til Honduras af 8. maj 2015 som led i FN's universelle regelmæssige gennemgang (UPR),

–  der henviser til FN's særlige rapportørs rapport om de globale trusler mod menneskerettighedsforkæmpere og om situationen for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til den erklæring, som FN's særlige rapportør afgav om situationen for menneskerettighedsforkæmpere i Honduras den 18. marts 2016 i Genève,

–  der henviser til artikel 25 i forretningsordenen for Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder vedrørende mekanismen for beskyttelsesforanstaltninger,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention fra 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater (ILO-konvention nr. 169),

–  der henviser til erklæring af 17. februar 2016 fra EU's missionschefer om den vanskelige situation for LGBTI-personer i Honduras,

–  der henviser til erklæringer fra EU-myndigheder, herunder erklæring af 3. marts 2016 fra EU's delegation i Honduras og erklæring af 16. marts 2016 fra talspersonen for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini,

–  der henviser til menneskerettighedsklausulerne i associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika og partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Mellemamerika, som har været i kraft siden 2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, miljøaktivister, forkæmpere for oprindelige folks rettigheder, journalister, advokater, fagforeningsfolk, bønder, forkæmpere for kvinders rettigheder, LGBTI-personer og andre aktivister ifølge flere FN-rapporter fortsat udsættes for overgreb, vold, vilkårlig frihedsberøvelse, trusler og drab i Honduras;

B.  der henviser til, at den honduranske regering har afgivet positive tilsagn og indført lovgivning til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, journalister og advokater, herunder åbning af et UNHRC-kontor, de nationale myndigheders erklærede åbenhed over for at tillade internationale menneskeretsovervågningsmissioner og vedtagelsen i 2015 af en lov om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere;

C.  der påpeger, at Honduras på trods af ovenstående nu er blevet et af de farligste lande for menneskerettighedsforkæmpere i regionen; der henviser til, at Honduras er et af verdens farligste lande for miljøaktivister, idet mindst 109 miljøaktivister er blevet myrdet mellem 2010 og 2015;

D.  der henviser til, at Berta Cáceres, en fremtrædende miljøaktivist, forkæmper for oprindelige folks rettigheder og grundlægger af Borgerrådet for Folkelige og Oprindelige Organisationer i Honduras (COPINH) ifølge de foreliggende oplysninger den 3. marts 2016 blev myrdet i sit hjem af uidentificerede mænd; der henviser til, at hendes død har vakt international vrede og offentlig bekymring over situationen for forkæmpere for de oprindelige folk, miljøet og jordrettighederne i Honduras;

E.  der henviser til, at Nelson García, der også var medlem af COPINH, kun to uger senere, den 16. marts 2016, ligeledes blev myrdet; der henviser til, at de honduranske myndigheders hurtige indsats har ført til fængsling af hans formodede morder;

F.  der henviser til, at den mexicanske statsborger Gustavo Castro Soto, der var det eneste øjenvidne til mordet på Berta Cáceres og selv blev såret af skud, i næsten en måned blev forhindret i at forlade landet af hensyn til efterforskningen; der henviser til, at han den 6. april 2016 fik lov til at forlade landet;

G.  der henviser til, at den honduranske regering omgående fordømte denne afskyelige forbrydelse, gjorde efterforskningen af mordet på Berta Cáceres til en national prioritet og siden har informeret offentligheden om sagens udvikling; der henviser til, at regeringen officielt har anmodet Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) om hjælp med efterforskningen af dette mord;

H.  der henviser til, at Berta Cáceres, som konstant var udsat for trusler, var omfattet af Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstols beskyttelsesforanstaltninger, som imidlertid angiveligt ikke blev implementeret effektivt af den honduranske stat; der henviser til, at Berta Cáceres er en af 15 menneskerettighedsforkæmpere, der er blevet dræbt i Honduras mellem 2010 og 2016, selv om de har været omfattet af disse beskyttelsesforanstaltninger;

I.  der henviser til, at disse seneste mord skal ses på baggrund af, at COPINH og andre aktivister i ti år har stået i spidsen for en fredelig kampagne mod Agua Zarca-vandkraftværket ved Gualcarque-floden, et megaprojekt, som er stærkt afhængigt af europæisk kapital og teknologi og som angiveligt er sat i gang uden forudgående information og høring af de berørte oprindelige folk med henblik på at opnå deres samtykke som krævet i ILO-konvention 169; der henviser til, at den nederlandske udviklingsbank FMO og den finske Finnfund har suspenderet udbetalingerne til Agua Zarca-dæmningsprojektet, som Berta Cáceres var en fremtrædende modstander af;

J.  der henviser til, at mordet den 24. januar 2016 på Paola Barraza, forkæmper for LGBTI-rettigheder, transkvinde og medlem af sammenslutningen Arcoíris, sætter fokus på den stigende fare, LGBTI-samfundet i Honduras lever i; der henviser til, at hendes mord er det seneste i en række af voldelige dødsfald blandt aktive medlemmer af LGBTI-menneskerettighedsorganisationer i de seneste 11 måneder, herunder drabene på Angy Ferreira, Violeta Rivas, Gloria Carolina Hernández Vásquez (også kendt under navnet Génesis Hernández), Jorge Alberto Castillo, Estefanía Zúñiga, Henry Matamoros og Josselin Janet Aceituno Suazo; der henviser til, at 235 LGBTI-personer angiveligt er blevet dræbt i Honduras siden 1994, men at der kun i 48 tilfælde har været en retssag; der henviser til, at den honduranske menneskerettighedskommissær har fremført, at 92 % af forbrydelserne ikke er blevet ordentligt efterforsket og derfor fortsat er uopklarede;

K.  der henviser til, at FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere, Michel Forst, den 18. marts 2016 erklærede, at "denne voldscyklus først vil standse, når straffriheden bringes til ophør og gerningsmændene retsforfølges", og har understreget nødvendigheden af, at de honduranske myndigheder straks tager konkrete skridt til at sørge for sikkerheden for alle menneskerettighedsforkæmpere i landet og deres familier;

L.  der henviser til, at Honduras for øjeblikket er i færd med at ændre sin straffelov, som bør bygge på internationale konventioner og være et vigtigt redskab til sikring af udsatte gruppers rettigheder;

M.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater støtter styrkelsen af retsvæsenet og menneskerettighederne gennem forskellige programmer og samarbejdsprojekter, navnlig programmet til støtte for menneskerettigheder (PADH) og EuroJusticia;

N.  der henviser til, at adskillige medlemsstater endnu ikke har ratificeret associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika, hvilket betyder, at søjlen for "politisk dialog" ikke er trådt i kraft; der henviser til, at respekten for demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne samt de borgerlige og politiske rettigheder for befolkningen i begge regioner er fundamentale elementer i aftalen mellem EU og Mellemamerika;

1.  fordømmer på det kraftigste de nylige drab på Berta Cáceres, Nelson García og Paola Barraza samt hvert enkelt af de foregående mord på andre menneskerettighedsforkæmpere i Honduras; udtrykker sin dybeste medfølelse med familie og venner til alle disse menneskerettighedsforkæmpere;

2.  udtrykker sin hyldest til Berta Cáceres, honduransk miljøaktivist, leder af det oprindelige lencafolk samt medstifter af og koordinator for COPINH, der viede sit liv til kampen for et mere demokratisk samfund i sit hjemland; understreger, at mordet på hende tjener som en principiel sag i et land med et ekstremt højt antal drab og udbredt straffrihed;

3.  finder det stærkt betænkeligt, at de honduranske myndigheder til trods for Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheders krav om beskyttelsesforanstaltninger ikke formåede at give Berta Cáceres tilstrækkelig beskyttelse; opfordrer den honduranske regering til at mobilisere alle de midler, det har til rådighed, for effektivt at implementere de 92 IACHR-beskyttelsesforanstaltninger, der for tiden er gældende i landet, og for at forhindre, at der begås lignende forbrydelser mod andre miljø- og indianeraktivister, som er udsat for trusler;

4.  opfordrer til, at der som et hasteanliggende øjeblikkeligt iværksættes en uafhængig, objektiv og grundig efterforskning af disse og tidligere mord for at bringe deres bagmænd og gerningsmænd for en domstol og sætte en stopper for straffriheden; konstaterer med tilfredshed, at efterforskningen af mordet på Berta Cáceres på begæring af den honduranske regering har deltagelse af repræsentanter for FN's højkommissær for menneskerettigheder og for OAS; er af den opfattelse, at nogle af de instrumenter, der er til rådighed inden for rammerne af FN og Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder, såsom en uafhængig international undersøgelse, som ønsket af ofrene, kunne bidrage til at sikre en upartisk og retfærdig efterforskning af disse drab;

5.  udtrykker sin dybe bekymring over det klima af ekstrem vold, som navnlig LGBTI-personer og de personer, der forsvarer deres rettigheder, er udsat for; understreger nødvendigheden af, at der straks foretages en grundig og upartisk efterforskning af drabene på aktive medlemmer af forskellige LGBTI-menneskerettighedsorganisationer;

6.  understreger nødvendigheden af at styrke beskyttelsen mod diskrimination og hadforbrydelser på grund af seksuel orientering og kønsidentitet og af at udvikle retningslinjer for god praksis i tæt samarbejde med civilsamfundet; opfordrer til, at der som led i enhver revision af straffeloven indføjes passende nye foranstaltninger til at forebygge diskrimination og hadforbrydelser og beskytte LGBTI-samfundet;

7.  er dybt bekymret over den generelle menneskerettighedssituation i Honduras, men hilser det samtidig velkomment, at der for nylig er gennemført retlige reformer, og at den honduranske regering gør en indsats for at forbedre den nuværende situation for menneskerettighedsforkæmpere i landet; opfordrer de honduranske myndigheder til at sætte den eksisterende lov fra 2015 om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere i kraft og gennemføre den fuldt ud, og til i passende samarbejde med civilsamfundet at sikre, at det nationale system for beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, journalister og advokater er fuldt operationelt og tilstrækkeligt finansieret; opfordrer regeringen i Honduras til fuldt ud at gennemføre de rekommandationer, den har modtaget som led i den seneste UPR fra FN;

8.  værdsætter det arbejde, som lederen af EU's delegation i Honduras, Ketil Karlsen, og hans team gør til støtte for honduranske menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer EU-delegationen og medlemsstaternes ambassader og konsulater i landet til aktivt at følge og overvåge processerne i forbindelse med efterforskningen af mordene på menneskerettighedsforkæmpere og til at intensivere indsatsen for at holde sig i kontakt med menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare;

9.  mener, at europæiske investorers aktiviteter skal være forankret i solide miljømæssige og sociale beskyttelsespolitikker; går stærkt ind for implementering af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder med klare krav om rettidig omhu, risikostyringsbestemmelser og gennemførelse af effektive afhjælpende foranstaltninger, når det er nødvendigt; hilser det velkomment, at både FMO og Finnfund offentligt har fordømt mordet på Berta Cáceres og har opfordret til en grundig efterforskning, og at begge den 16. marts 2016, i kølvandet på rapporter om mordet på Nelson García, suspenderede alle deres aktiviteter;

10.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at EU's bistand ikke fremmer eller tillader udviklingsprojekter, medmindre de opfylder kravet om forudgående, frie og informerede konsultationer med oprindelige folk, sikrer en meningsfuld høring af alle berørte lokalsamfund og hviler på solide regler om beskyttelse af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø;

11.  opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika; opfordrer indtrængende Rådet til at formulere en fælles politik over for Honduras, der forpligter de 28 medlemsstater og EU-institutionerne på et stærkt fælles budskab om betydningen af menneskerettighederne i forbindelserne mellem EU og Honduras og i regionen som helhed;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, de 28 medlemsstaters nationale parlamenter, til præsidenten, regeringen og parlamentet i Honduras, sekretariatet for mellemamerikansk økonomisk integration, Parlacen, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC).

(1) EUT C 434 af 23.12.2015, s. 181.


Nigeria
PDF 181kWORD 77k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om Nigeria (2016/2649(RSP))
P8_TA(2016)0130RC-B8-0478/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Nigeria,

–  der henviser til præsident Muhammadu Buharis tale til Europa-Parlamentet den 3. februar 2016,

–  der henviser til de tidligere erklæringer fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om situationen i Nigeria,

–  der henviser til Rådets konklusioner om situationen i Nigeria, navnlig beslutningen af 9. februar 2015,

–  der henviser til tidligere erklæringer fra FN's generalsekretær om situationen i Nigeria,

–  der henviser til tidligere erklæringer fra FN's Sikkerhedsråd om situationen i Nigeria,

–  der henviser til erklæringerne fra den højtstående repræsentant udenrigsministeren for Forbundsrepublikken Nigeria på det sjette møde for ministerdialog mellem EU og Nigeria afholdt i Bruxelles den 15. marts 2016,

–  der henviser til Rådets beslutning om at sætte Boko Haram på listen over terrororganisationer, der trådte i kraft den 29. maj 2014,

–  der henviser til den anden reviderede udgave af Cotonouaftalen 2007-2013, som blev ratificeret af Nigeria den 27. september 2010,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til FN-erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder fra 1981, som Nigeria ratificerede den 22. juni 1983,

–  der henviser til Forbundsrepublikken Nigerias forfatning og navnlig bestemmelserne heri om beskyttelse af religionsfrihed i kapitel IV, der omhandler retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed,

–  der henviser til resultatet af det nigerianske præsidentvalg i marts 2015,

–  der henviser til rapporten fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder om krænkelser og overgreb begået af Boko Haram og indvirkningen på menneskerettighederne i de berørte lande af 29. september 2015;

–  der henviser til FN's mål for en bæredygtig udvikling, vedtaget i september 2015,

–  der henviser til konventionen om barnets rettigheder, som blev ratificeret af Nigeria den 16. april 1991,

–  der henviser til Amnesty Internationals rapport "Nigeria: Still waiting for justice, still waiting for change. Government must prioritise accountability in the north-east",

–  der henviser til rapporten af januar 2016 om Nigeria fra Human Rights Watch,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Nigeria med sine enorme ressourcer er en af de største økonomier i Afrika og er kontinentets mest befolkningsrige og kulturelt mangfoldige nation; der henviser til, at Nigeria spiller en central rolle i regional og afrikansk politik og er en drivkraft i regional integration gennem Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS), men henviser samtidig til, at landet rangerer som et af verdens mest ulige lande, idet korruption er udbredt og i betydelig grad bidrager til økonomisk og social ulighed, og idet landets sikkerhed er truet af den voldelige ekstremistiske gruppe Boko Haram;

B.  der henviser til, at mange års militærdiktatur, korruption, politisk ustabilitet og dårlig regeringsførelse har medført utilstrækkelige investeringer i landets infrastruktur, uddannelse og sociale ydelser, hvad der fortsat er undergravende for de sociale og økonomiske rettigheder i Nigeria;

C.  der henviser til, at mere end seks ud af ti nigerianere lever på mindre end 2 USD om dagen; der henviser til, at denne ekstreme fattigdom er endnu mere akut i de nordlige delstater, der er de mindst udviklede områder i landet; der henviser til, at denne fattigdom er direkte medvirkende til skabelsen af en social kløft, religiøst fjendskab og regional opsplitning; der henviser til, at Nigerias Gini-koefficient er steget betydeligt og nåede 48,8 i 2010;

D.  der henviser til, at organisationen Transparency International placerer Nigeria som nr. 136 ud af 175 lande i sit korruptionsindeks (CPI) for 2015; der henviser til, at der ifølge visse skøn stjæles nigeriansk olie for mellem 3–8 mia. USD hvert år;

E.  der henviser til, at freden og stabiliteten i Nigeria, til trods for det fredelige magtskifte da Buhari overtog præsidentembedet i marts 2015, er blevet bragt i fare af en bølge af angreb, drab og bortførelser begået af den voldelige, ekstremistiske gruppe Boko Haram, en skrøbelig økonomi som følge af de lave internationale oliepriser, svage politiske institutioner, manglende indsats mod korruption og uløste konflikter i Niger-deltaet og Mellembæltet;

F.  der henviser til, at Boko Haram dræbte mindst 8 200 civile i 2014 og 2015; der henviser til, at det skønnes, at mere end 2,6 millioner mennesker er blevet fordrevet og mere end 14,8 millioner berørt af Boko Harams oprør;

G.  der henviser til, at terrorisme er en global trussel, men at det internationale samfunds evne til at samarbejde med de nigerianske myndigheder om at bekæmpe Boko Haram afhænger af det omfang af troværdighed, ansvarlighed og gennemskuelighed, som den nye regering kan mønstre; der henviser til, at regeringen ikke har formået at bringe de straffrie tilstande for krigsforbrydelser på højeste niveau til ophør, hvad der er et særdeles ømt punkt i landet; der henviser til, at præsident Buhari har lovet at iværksætte efterforskninger af disse forhold;

H.  der henviser til, at Boko Haram sigter mod at etablere en fuldstændig "islamisk stat" i Nigeria, herunder oprettelse af strafferetlige sharia-domstole i hele landet, og at forbyde vestlig uddannelse; der henviser til, at Boko Haram har bortført kvinder og piger til at udføre selvmordsangreb; der henviser til, at de seneste selvmordsbomber, herunder angrebene den 16. marts, 11. februar og 31. januar 2016 i det nordøstlige Nigeria, kostede snesevis af mennesker livet;

I.  der henviser til, at seksuel og kønsbaseret vold samt vold mod personer af homoseksuel, biseksuel, transkønnet og interseksuel observans (LGBTI-personer) stadig er vidt udbredt i Nigerias konfliktramte nordøstlige regioner, og henviser til, at grundlæggende rettigheder såsom uddannelse for unge piger og kvinder, social retfærdighed og en rimelig fordeling af statslige indtægter i samfundet er blevet drastisk forværret, og det samme gælder kampen mod korruption;

J.  der henviser til, at omkring 270 skolepiger den 14.–15. april 2014 blev bortført fra en skole i Chibok i det nordøstlige Nigeria af Boko Haram, og at flertallet af dem stadig savnes; der henviser til, at deres præcise skæbne fortsat er uafklaret, men at det frygtes, at de fleste af dem blev tvangsgiftet til oprørere, tvunget til selv at blive oprørere, udsat for seksuel vold eller solgt som slaver, mens de ikke-muslimske piger blev tvunget til at omvende sig til Islam; der henviser til, at Boko Haram har bortført mere end 2 000 kvinder og piger siden 2009, inklusive omkring 400 fra Damasak i delstaten Borno den 24. november 2014;

K.  der henviser til, at det nigerianske militær den 6. april 2016 oplyste, at mindst 800 krigere havde overgivet sig inden for de seneste tre uger; der henviser til, at nigerianske tropper har reddet 11 595 gidsler under kommandoaktioner på Boko Harams territorium i bjerglandet mellem Nigeria, Chad og Cameroun siden den 26. februar 2016;

L.  der henviser til, at den ulykke, der overgik skolepigerne, har afsløret mere udbredte problemer med hyppige angreb på skoler, lærermangel og et presserende behov for international finansiering til at betale for og genopbygge ødelagte bygninger; der henviser til, at manglen på uddannelsesmuligheder betyder, at nogle børn ikke har modtaget undervisning i mange år;

M.  der henviser til, at Boko Harams voldelige ekstremisme er vilkårlig og har medført enorme lidelser for mennesker af alle trosretninger og etniciteter, der er blevet ramt af voldsbølgen; der henviser til, at der inden for det sidste år angiveligt er sket en stigning i antallet af kristne dræbt i det nordlige Nigeria;

N.  der henviser til, at regionen Mellembæltet i årevis har lidt af økonomiske og politiske spændinger mellem etniske og religiøse befolkningsgrupper, idet den seneste vold har fået næring fra kampen om magt og adgang til jord mellem nomadiske og agrariske samfundsgrupper;

O.  der henviser til, at olie- og gassektoren fortsat er en primær indtægtskilde for Nigeria, omend fordelingen af fordelene ved landets økonomiske velstand er højst ulige; der henviser til, at fattigdoms- og arbejdsløshedsniveauet i det nordlige Nigeria er betydeligt højere end i det olierige syd; der henviser til, at Nigeria ifølge Verdensbanken har mistet skønsmæssigt 400 mia. USD i olieindtægter som følge af korruption siden 1960, og yderligere 20 mia. USD i oliepenge er forsvundet fra den nigerianske statskasse i de seneste to år;

P.  der henviser til, at der er blevet nedsat en særlig undersøgelseskommission af præsidentens kontor med det opdrag at efterforske beskyldninger om menneskerettighedskrænkelser begået af sikkerhedsstyrkerne, herunder tilfælde af drab, tortur og ufrivillige forsvindinger;

Q.  der henviser til, at der er forelagt lovgivningsforslag for det nigerianske Senat om straf for udbredelse af "krænkende udtalelser" via sociale medier eller kritik af regeringen eller andre på tryk eller via elektroniske medier;

1.  glæder sig over det fredelige magtskifte i Nigeria efter præsidentvalget og er fortrøstningsfuld ved de høje forventninger til præsident Buhari og hans regerings ambitiøse reformprogram;

2.  er dybt bekymret over de betydelige sociale, økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer, som Nigeria står over for, og beklager fraværet af reelle fremskridt i bekæmpelsen af den korruption, der har ligget som en svøbe om det nigerianske samfund i årtier;

3.  erkender, at Nigeria har potentiale til at blive et af Afrikas politiske og økonomiske kraftcentre, men at landets udvikling er blevet stækket af dårlig økonomisk ledelse, svage demokratiske institutioner og en massiv ulighed; opfordrer endvidere Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at efterleve deres tilsagn om at yde en omfattende vifte af politisk, udviklingsmæssig og humanitær bistand til støtteprogrammer på alle regeringsniveauer til afhjælpning af fattigdom, ungdomsarbejdsløshed og kvinders ulige stilling i samfundet;

4.  mener, at den nigerianske regering må føre an i bekæmpelsen af korruption, og mener, at en fejlslagen indsats vil betyde yderligere år med fattigdom, ulighed, ramponeret ry og begrænset ekstern investering, såvel som en undergravning af livsmulighederne for unge; tilbyder endvidere sin støtte til indfrielse af dette mål og til at bryde sammenhængen mellem korrupte praksisser og terrorisme;

5.  roser Buhari-regeringens bestræbelser på at forstærke sin korruptionsbekæmpende profil og dens påbud om, at alle statslige finansielle transaktioner skal gå gennem én enkelt bankkonto for at gøre det muligt at overvåge udgifterne; opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at træffe konkrete foranstaltninger til effektivt at bremse ulovlige pengestrømme, skattesvig og skatteunddragelse og fremme demokratisk internationalt samarbejde i skattesager;

6.  udtrykker sin solidaritet med det nigerianske folk, der lider under terrorhandlinger begået af Boko Haram, der har ført til tusinder af dræbte og fordrevet mere end to millioner mennesker; opfordrer indtrængende den nigerianske regering til at tage alle fornødne skridt til at beskytte civilbefolkningen i overensstemmelse med sine regionale og internationale menneskerettighedsforpligtelser, herunder ved at iværksætte dybdegående, uafhængige og virkningsfulde efterforskninger af sådanne forbrydelser;

7.  fordømmer på det kraftigste den seneste vold og angreb begået af Boko Haram og opfordrer forbundsregeringen til at beskytte befolkningen og tage hånd om de grundlæggende årsager til volden ved at sikre lige rettigheder for alle borgere, herunder løse spørgsmål om ulighed, kontrol over frugtbare landbrugsarealer, arbejdsløshed og fattigdom; tager afstand fra enhver voldelig gengældelsesaktion, der er i modstrid med humanitær ret, begået af det nigerianske militær; glæder sig dog over den nigerianske hærs program for en "sikkerhedskorridor", der har til formål at rehabilitere Boko Haram-krigere;

8.  beklager dybt massakrerne på uskyldige kvinder, mænd og børn, tilfældene af voldtægt, tortur og rekruttering af børnesoldater, og støtter op om det nigerianske folk i dets vilje til at bekæmpe alle former for vold i landet;

9.  opfordrer den nigerianske regering til at udarbejde en omfattende strategi til modvirkning af de grundlæggende årsager til terrorisme og til som lovet at efterforske spor efter, at det nigerianske militær har begået menneskerettighedskrænkelser; glæder sig over sikkerhedstopmødet i Abuja, berammet til maj 2016, og opfordrer alle interessehavere til at indkredse konkrete, holdbare løsninger til bekæmpelse af terrorisme uden at ofre respekten for menneskerettigheder og demokrati; understreger endvidere betydningen af regionalt samarbejde i imødegåelsen af den trussel, som Boko Haram udgør;

10.  opfordrer til, at der gennemføres en international undersøgelse under FN's auspicier for at fastslå dels tredjelandes ansvar i organiseringen og finansieringen af terrorgrupper i regionen som f.eks. Boko Haram;

11.  mener, at toårsdagen for bortførelsen af Chibok-skolepigerne den 14. april bør tilføre ny impuls til den nigerianske regerings og det internationale samfunds bestræbelser på at udvirke pigernes øjeblikkelige og betingelsesløse frigivelse, såvel som af de 400 kvinder og børn, der blev bortført fra Damasak i november 2014 samt af alle øvrige bortførte kvinder og børn;

12.  opfordrer myndighederne til at sørge for, at kvinder og piger sikres let adgang til alle seksuelle og reproduktive sundhedsydelser;

13.  bemærker med bekymring angrebene på skoler i det nordlige Nigeria, hvad der fratager børn deres undervisningsmuligheder og risikerer at give næring til den radikalisering, som voldsekstremistiske grupper som Boko Haram er afhængige af;

14.  bemærker, at Boko Haram har slået til uden skelnen mod muslimer, kristne og andre troende såvel som ikke-troende, og fordømmer stigningen i volden, herunder anslag mod religiøse institutioner og andagtssøgende;

15.  fordømmer desuden angrebene på landbrugere og de tværetniske konflikter mellem kvægdrivere og landbrugere i Mellembælte-området, navnlig i delstaterne Plateau og Taraba, hvor der har fundet alvorlige menneskerettighedskrænkelser sted og flere tusinder har mistet livet siden 2014;

16.  opfordrer den nigerianske regering og de internationale partnere til at øge investeringerne i forebyggelse og løsning af konflikter mellem befolkningsgrupper af kvæghyrder og landbrugere ved at støtte samarbejde gennem initiativer til delt forvaltning af økonomiske ressourcer og naturressourcer;

17.  opfordrer præsident Buhari til at drage omsorg for, at hans regering værner om nigerianernes ret til trosfrihed og generelt alle borgernes rettigheder som tilsikret i kraft af landets love og forfatningen, og anmoder Nigerias religiøse ledere om at bistå i bekæmpelsen af ekstremisme og radikalisering;

18.  opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til at holde fast ved deres diplomatiske indsats i Nigeria for at skabe fred, sikkerhed, god regeringsførelse og efterlevelse af menneskerettighederne; opfordrer dem navnlig til at fortsætte sin politiske dialog med Nigeria i overensstemmelse med artikel 8 i den reviderede Cotonouaftale og til i denne sammenhæng omgående at tage fat på spørgsmål vedrørende universelle menneskerettigheder, herunder tanke-, tros- og religionsfrihed og bekæmpelse af enhver form for diskrimination, som fastsat i de universelle, regionale og nationale menneskerettighedsinstrumenter;

19.  anmoder om, at de nigerianske myndigheder ikke vedtager lovforslaget om forbud mod useriøse andragender og hermed forbundne sager, der i øjeblikket behandles i det nigerianske Senat, eftersom det undergraver pressefriheden og ytringsfriheden i Nigeria;

20.  opfordrer den nigerianske regering og de regionale myndigheder til at indstille kriminaliseringen af det nigerianske LGTBI-samfund og til at sikre dets ret til frit at ytre sig;

21.  opfordrer den nigerianske regering til at træffe nødforanstaltninger i Niger-deltaet, herunder skridt til at standse de olierelaterede illegale aktiviteter;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, præsidenten for Forbundsrepublikken Nigeria, formanden for Den Afrikanske Union, Den Fælles Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Det Panafrikanske Parlament og repræsentanter for ECOWAS.


Beskyttelse af forretningshemmeligheder mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse ***I
PDF 248kWORD 73k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. april 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (COM(2013)0813 – C7-0431/2013 – 2013/0402(COD))
P8_TA(2016)0131A8-0199/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0813),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0431/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 25. marts 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. december 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0199/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. april 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/… om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2016/943.)

(1) EUT C 226 af 16.7.2014, s. 48.


Overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017
PDF 270kWORD 99k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017 (2016/2019(BUD))
P8_TA(2016)0132A8-0131/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 36,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union(4),

–  der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2015 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(5),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om Forligsudvalgets fælles udkast til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 som led i budgetproceduren(6),

–  der henviser til generalsekretærens beretning til Præsidiet med henblik på opstilling af det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2017,

–  der henviser til det foreløbige forslag til budgetoverslag, opstillet af Præsidiet den 11. april 2016, jf. forretningsordenens artikel 25, stk. 7, og artikel 96, stk. 1,

–  der henviser til forslag til budgetoverslag, opstillet af Budgetudvalget, jf. forretningsordenens artikel 96, stk. 2,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 96 og 97,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0131/2016),

A.  der henviser til, at denne procedure er den anden fulde budgetprocedure, som gennemføres i den nye valgperiode og det fjerde år af den flerårige finansielle ramme 2014-2020;

B.  der henviser til, at 2017-budgettet, således som det foreslås i generalsekretærens beretning, vil være præget af en fortsættelse og intensivering af institutionens politik om gennemførelse af effektivitetsgevinster på alle områder, hvor disse er mulige uden at skade kvaliteten af medlemmernes og personalets arbejdsmiljø;

C.  der henviser til, at generalsekretæren har foreslået fire prioriterede mål for 2017-budgettet, nemlig sikkerhed og cybersikkerhed, udfasning af undtagelsen for irsk, igangværende foranstaltninger til at styrke medlemmerne i udøvelsen af deres mandat og tiltag til at gøre Parlamentet attraktivt for offentligheden og besøgende;

D.  der henviser til, at budgetproceduren for 2017 i lyset af den aktuelle politiske og sikkerhedsmæssige situation, der opstod som følge af terrorangrebene i Europa, bør resultere i en forøgelse af Parlamentets sikkerhed og cybersikkerhed;

E.  der henviser til, at generalsekretæren har foreslået et budget på 1 910 073 000 EUR til det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2017, hvilket udgør en samlet stigning på 3,9 % i forhold til 2016-budgettet, hvoraf 1,7 % anses for at være ordinære udgifter, og vil udgøre 19,26 % af udgiftsområde V i den flerårige finansielle ramme 2014-2020;

F.  der henviser til, at undtagelsen for, at alle officielle dokumenter ikke oversættes til irsk, gradvist vil blive udfaset mellem 2017 og 2022, hvilket indebærer, at alle officielle dokumenter også oversættes til irsk, og der foreslås en supplerende ekstraordinær udgift på 3,7 mio. EUR til at opfylde dette nye sproglige krav, hvilket svarer til 0,2 % af den samlede stigning;

G.  der henviser til, at supplerende ekstraordinære investeringer for 47,6 mio. EUR er nødvendige for at styrke sikkerheden og cybersikkerheden, hvilket svarer til 2,6% af den samlede stigning;

H.  der henviser til, at inflationsraterne er faldet konstant siden 2011; der henviser til, at den reelle inflationsrate på Parlamentets arbejdssteder i 2015 og 2016 var lavere end den faktiske budgetforhøjelsessats;

I.  der henviser til, at næsten 60 % af budgettet er indeks-bundne udgifter, der for størstedelens vedkommende vedrører vederlag til medlemmer og personale, justeret i henhold til personalevedtægten, og kontraktlige forpligtelser svarende til en sektorspecifik indeksering, som sædvanligvis er højere end standardinflationsraten;

J.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 29. april 2015 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2016(7) understregede, at 2016-budgettet bør opstilles på et realistisk grundlag og være i overensstemmelse med principperne om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning;

K.  der henviser til, at troværdigheden af Parlamentet som den ene af budgetmyndighedens to parter i vid udstrækning afhænger af dets evne til at bringe sine egne udgifter under kontrol;

L.  der henviser til, at Præsidiet den 26. oktober 2015 vedtog et nyt regelsæt for forvaltningen af udgifterne til parlamentarisk assistance, der styrker kravene til godtgørelse for så vidt angår kontrakter med lokale assistenter, nemlig ved at øremærke mindst 25 % af godtgørelsen til parlamentarisk assistance til dækning af udgifter til akkrediterede assistenter;

Generelle rammer

1.  understreger, at den andel, som modsvarer Parlamentets budget i 2017, bør forblive under 20 % af udgiftsområde V; bemærker, at de foreløbige forslag til budgetoverslag for 2017 som fastsat i Præsidiets holdning af 9. marts 2016, svarede til 19,26 %, hvilket er lavere end det, der blev opnået i 2016 (19,39 %) og den næstlaveste del af udgiftsområde V i de seneste otte år; reducerer sin andel af udgiftsområde V yderligere til 19,17 % for 2017;

2.  mener imidlertid, at den forventede inflationsrate i 2017 – under hensyntagen til den økonomiske afmatning, som medlemsstaterne står over for – ikke bør betragtes som det væsentligste benchmark for forhøjelserne af almindelige udgifter;

3.  bekræfter, at der er blevet anmodet om ekstraordinære udgifter svarende til en stigning på 0,2 % sammenlignet med 2016-budgettet til udfasningen af de midlertidige undtagelsesforanstaltninger for brugen af irsk, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 920/2005 af 13. juni 2005(8);

4.  noterer sig anmodningen om en forhøjelse på 2,6 % til sikkerhed og cybersikkerhed, hvilket vil mere end fordoble de ressourcer, der er tildelt i 2016; opfordrer indtrængende generalsekretæren til på en gennemsigtig måde at give Budgetudvalget detaljerede oplysninger om aktuelle og kommende sikkerheds- og cybersikkerhedsforanstaltninger og en opgørelse over omkostningerne herved;

5.  godkender finansieringsrammen for ekstraordinære udgifter til sikkerhedsinvesteringer i 2017 som følge af den analyse, der blev forelagt Præsidiet i februar 2016 og suppleret med screeningen umiddelbart efter begivenhederne den 22. marts 2016 (47,6 mio. EUR), og finansieringsrammen for ekstraordinære udgifter i forbindelse med udfasningen af de midlertidige undtagelsesbestemmelser for brugen af irsk (3,7 mio. EUR);

6.  begrænser stigningen i de ordinære udgifter for 2017, bortset fra de to ekstraordinære finansieringsrammer, til 1,4 % i forhold til de ordinære udgifter i 2016-budgettet og 0,6 % i forhold til 2016-budgettet;

7.  fastsætter det samlede niveau for overslagene for 2017 til 1 900 873 000 EUR, svarende til en samlet stigning på 3,4 % i forhold til 2016-budgettet;

8.  understreger, at Parlamentet bør forsynes med tilstrækkelige midler, der er nødvendige for at opfylde dets grundlæggende funktion som lovgivende myndighed og budgetmyndighed; understreger, at disse midler i den aktuelle økonomiske situation bør forvaltes stramt, pragmatisk og effektivitet; påpeger, at det med hensyn til udøvelsen af det europæiske demokrati er hensigtsmæssigt at sikre et passende finansieringsniveau for Parlamentet, men opfordrer kraftigt til, at der ydes en indsats for at finde besparelser og stræbe efter at øge effektiviteten yderligere i anvendelsen af offentlige midler;

9.  understreger, at den største del af Parlamentets budget og dets årlige indeksering er fastsat ved vedtægts- eller kontraktmæssige forpligtelser, som Parlamentet ikke kan påvirke under budgetproceduren;

Gennemskuelighed, tilgængelighed og læsbarhed

10.  opfordrer generalsekretæren til at fremsætte et forslag om at fremlægge budgettet for den brede offentlighed i tilstrækkelig detaljeret grad og på en forståelig og brugervenlig måde på Parlamentets websted med henblik på at gøre det muligt for alle borgere at få en bedre forståelse af Parlamentets aktiviteter og prioriteringer og de tilsvarende udgiftsmønstre; mener, at et første skridt kunne bestå i at lade de grafiske oplysninger, der i øjeblikket findes på intranettet, figurere på Parlamentets websted;

11.  mener, at alle relevante oplysninger for så vidt angår budgetproceduren bør forelægges for medlemmerne af Præsidiet og Budgetudvalget på alle trin i proceduren på en rettidig og forståelig måde og med de fornødne detaljer og oversigter, således at Præsidiet, Budgetudvalget og de politiske grupper kan føre reelle drøftelser og basere deres beslutninger på et samlet billede af status for Parlamentets budget og dets behov;

12.  understreger behovet for nøjagtighed og gennemsigtighed i budgetudviklingen fra det ene år til det andet; mener, at visse ekstraordinære udgifter, f.eks. til sikkerhed, er berettigede i 2017-budgettet, men at den stigende anvendelse af ekstraordinære udgifter hvert år er problematisk i forhold til budgetkontrol og -stabilitet; anmoder om en mere præcis definition af ekstraordinære udgifter; mener, at det for at sikre ansvarlighed og sammenlignelighed af data i det almindelige budget bør foretages en vurdering af, om de ekstraordinære udgifter bør medtages i grundlaget for beregning af den procentvise forskel mellem budgetterne fra år til år;

13.  gentager sin opfordring om mellem- og langsigtet budgetplanlægning, herunder en klar sondring mellem udgifter til investeringer og driftsudgifter, der vedrører Parlamentets funktion og dets vedtægtsmæssige forpligtelser (herunder leje og erhvervelser), i overensstemmelse med sin beslutning af 29. april 2015 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2016(9), og opfordrer derfor til, at der foretages en ændring i præsentationen, således at der klart sondres mellem investeringsudgifter og driftsudgifter;

14.  roser Præsidiet og GD ITEC for den nye udformning af medlemmernes personlige sider på Parlamentets officielle websted, som øger gennemsigtigheden med hensyn til deres arbejdsgruppers sammensætning og status (oprettelse af den nye fane "assistenter" med følgende underoverskrifter: assistenter, akkrediterede assistenter, akkrediterede assistenter (gruppering), lokale assistenter, tjenesteleverandører, betalingsagenter, praktikanter); anmoder generalsekretæren om at sikre de kontroller, der er nødvendige for gennemførelsen af det nye regelsæt for udgifter til parlamentarisk assistance, som blev vedtaget af Præsidiet den 26. oktober 2015;

15.  opfordrer til, at der mindst hvert femte år opstilles et budget på grundlag af de reelle behov under de enkelte budgetposter og ikke på grundlag af et koefficientsystem;

Sikkerhed og cybersikkerhed

16.  opfordrer til mellem- og langsigtet budgetplanlægning, hvori der gives klare oplysninger om udgifter i forbindelse med sikkerhed og cybersikkerhed; opfordrer i lyset af den seneste tids hændelser endvidere Præsidiet til at ajourføre det overordnede sikkerhedskoncept og til hurtigst muligt, dog senest i juni 2016, at formidle det;

17.  mener, at enhver foranstaltning på dette område bør være baseret på en klar vurdering af Parlamentets behov og foranstaltningens proportionalitet med hensyn til de påtagne risici; anmoder generalsekretæren og Præsidiet om rettidigt før Parlamentets behandling af budgettet for 2017 at forelægge Budgetudvalget et overordnet sikkerhedskoncept, herunder en samlet vurdering af det oplevede risikoniveau og de påtænkte sikkerhedsforanstaltninger samt alternativer hertil, ledsaget af en detaljeret vurdering af indvirkningen heraf på 2017-budgettet og de følgende budgetter med en klar sondring mellem investeringsudgifter og løbende udgifter, og om at gøre rede for de foranstaltninger, der er planlagt for at styrke sikkerheden i Parlamentet både i og uden for dets bygninger, samt indvirkningen af sådanne foranstaltninger på 2017-budgettet; efterlyser oplysninger om de finansielle konsekvenser af de interinstitutionelle aftaler om administrativt samarbejde på sikkerhedsområdet;

18.  anmoder generalsekretæren om at vurdere, om der i lyset af terrortrusler er behov for at revidere de eksisterende forsikringsaftaler (for medlemmer og personale) og, hvis det er relevant, fremsætte forslag med henblik på at imødegå eventuelle mangler;

19.  mener, at sikkerhedssystemet uden for Parlamentets bygninger fortsat bør garanteres af de belgiske myndigheder;

Styrkelse af medlemmerne i udøvelsen af deres mandat

20.  noterer sig de igangværende foranstaltninger til at styrke medlemmerne i udøvelsen af deres mandat;

21.  glæder sig over udvidelsen af medlemmernes digitale portal (e-portalen), men opfordrer dog generalsekretæren til i lyset af det "papirløse initiativ" at forbedre det nuværende system, hvor kvitteringer i papirform fremsendes til medlemmerne, med det formål på sigt at afskaffe det helt inden udgangen af 2017; mener, at e-portalen som standard bør tilbyde alle medlemmer denne funktion elektronisk, hvilket vil medføre betydelige besparelser i både tidsmæssig og økonomisk henseende;

22.  glæder sig over den stigende kvalitet af den rådgivning og forskning, som medlemmerne og udvalgene tilbydes; minder om, at der ved oprettelsen af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) i 2013 blev fastsat en midtvejsevaluering af effektiviteten af samarbejdet mellem EPRS og temaafdelingerne; anmoder derfor generalsekretæren om at foretage en sådan evaluering og forelægge resultaterne heraf for Budgetudvalget inden udgangen af 2016; mener, at denne evaluering bør indeholde forslag til, hvordan man kan sikre, at støtten fra EPRS tilpasses udviklingen i de respektive temaudvalg på bedste vis og samtidig opfylder behovene hos de enkelte medlemmer og ikke overlapper med aktiviteter i temaafdelingerne eller fremmer konkurrence mellem tjenester;

23.  er af den opfattelse, at medlemmernes behov i deres valgkredse bør vurderes, idet der også tages hensyn til forskelle mellem valgkredse, således at medlemmerne bliver bedre rustet til at udføre arbejdet i deres valgkredse; mener, at mobile arbejdsrum for medlemmerne og støtte i valgkredse bør være baseret på en vurdering af de reelle behov og den reelle anvendelse og ikke medføre væsentlige eller yderligere tilbagevendende omkostninger for Parlamentet; fastholder, at der ikke bør stilles hardware til rådighed, idet godtgørelsen for generelle udgifter bidrager med tilstrækkelige midler til indkøb af avanceret udstyr; sætter spørgsmålstegn ved behovet for at udvikle et privat mobilt arbejdsrum for medlemmerne, da dette ikke synes at svare til den måde, hvorpå medlemmerne og deres medarbejdere organiserer sig;

24.  er enig i, at IT-værktøjer udgør et vigtigt instrument til, at medlemmerne kan opfylde deres funktion; gentager imidlertid, at det er nødvendigt at tillade installation af free source-software, hvilket vil muliggøre betydelige omkostningsbesparelser i kommunikationsgebyrer og forbedre arbejdsgangen i medlemmernes kontorer, samtidig med at der tages hensyn til cybersikkerhed og sikring af databeskyttelse;

25.  anmoder om, at muligheden for at underskrive interne dokumenter digitalt generaliseres i alle tilfælde, f.eks. ved underskrivelse af formularer, skriftlige erklæringer osv., samtidig med at pålideligheden og sikkerheden sikres; anmoder om, at muligheden for at installere et kontrolsystem med TAN-kode på MEP'ernes mobiltelefoner undersøges; mener endvidere, at brugen af telefax bør frarådes og gradvist udfases på grundlag af det individuelle medlems beslutning;

26.  glæder sig over den nye reform vedrørende supplerende forespørgsler til skriftlig besvarelse, som blev vedtaget den 3. september 2015 af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender på anmodning af Budgetudvalget efter vedtagelsen af Parlamentets budget for 2016; anmoder generalsekretæren om at indføre de nødvendige kontroller til gennemførelsen af den nye fortolkning; opfordrer Formandskonferencen til at foretage en vurdering af denne nye ordning for forespørgsler til skriftlig besvarelse for så vidt angår supplerende spørgsmål for at undersøge de opnåede besparelser og til at informere Budgetudvalget om resultaterne af denne vurdering senest i august 2016 inden Parlamentets behandling af budgettet i efteråret 2016;

27.  mener, at det er hensigtsmæssigt at opretholde bevillingerne til udgifter til parlamentarisk assistance for 2017 på samme niveau som i 2016 og respektere den juridisk bindende indeksering, der finder anvendelse i henhold til personalevedtægten;

28.  mener, at den nuværende gengivelse af medlemmernes parlamentariske aktiviteter på Parlamentets websted ikke er tilstrækkelig nøjagtig og ikke afspejler medlemmernes reelle aktiviteter og indsats; foreslår, at man går bort fra den nuværende praksis med at rangordne websteder, og at oplysningerne om de enkelte medlemmers aktiviteter på Parlamentets officielle websted samtidig forbedres; opfordrer til, at der foretages en vurdering af præsentationen af navnlig stemmeforklaringer og indlæg af et minuts varighed, herunder muligheden for, at de angives særskilt fra øvrige indlæg på plenarforsamlingen, og til, at der foretages en vurdering af merværdien af stemmeforklaringer og eventuelle alternativer hertil; forventer, at den relevante arbejdsgruppe i Præsidiet, som tager sig af dette spørgsmål, forelægger sin dagsorden og sine resultaterne for Budgetudvalget, så snart de foreligger;

Medlemmernes udgifter

29.  gentager sin opfordring til Præsidiet om at fastlægge mere præcise regler for ansvarligheden i forbindelse med de udgifter, der er berettiget til godtgørelse for generelle udgifter, hvilket kan omfatte foranstaltninger til omkostningseffektivisering – f.eks. at medlemmerne offentliggør deres afholdte udgifter, hvilket et stigende antal medlemmer allerede gør – og kan ledsages af et forenklet system til tilbagebetaling af uudnyttede midler; gentager, at en sådan foranstaltning ikke bør kræve yderligere personale til Parlamentets administration;

Bygningspolitik

30.  minder om, at midtvejsstrategien for bygningspolitikken, som Præsidiet vedtog i 2010, i øjeblikket er under revision; beklager, at Præsidiet endnu ikke har afsluttet sine drøftelser om Parlamentets midtvejsstrategi for bygningspolitikken; opfordrer generalsekretæren til at forelægge Budgetudvalget den nye midtvejsstrategi for bygningspolitikken snarest muligt og senest i august 2016 inden Parlamentets behandling af budgettet i efteråret 2016;

31.  opfordrer Præsidiet til at fremlægge en langsigtet strategi for Parlamentets bygninger; gentager, at langsigtede investeringer såsom Parlamentets byggeprojekter skal behandles med omtanke og på gennemsigtig vis; insisterer på en stram omkostningsforvaltning, projektplanlægning og kontrol; gentager sin opfordring til at sikre en gennemsigtig beslutningsproces for så vidt angår bygningspolitikken, som skal være baseret på tidlig information og tage behørigt hensyn til finansforordningens artikel 203; mener, at en rapport om årsagerne til forsinkelsen af og de højere omkostninger for Huset for Europæisk Historie bør indgå i den langsigtede strategi for bygningspolitikken;

32.  kræver, at situationen med hensyn til Parlamentets bygninger afspejles korrekt i budgettet; kræver derfor, at omkostningerne til KAD-Bygningen fastlægges tydeligt i Parlamentets endelige budget, og at ejendomsrelaterede investeringer fremover indarbejdes i budgettet, således at der ikke er behov for opsamlingsoverførsler;

33.  er af den opfattelse, at der under de nuværende økonomiske omstændigheder ikke bør igangsættes flere Parlamentarium-projekter uden forudgående høring af og godkendelse fra Budgetudvalget;

34.  foreslår derfor, at der fra og med 2018 indføres en særlig budgetpost for investeringer i byggekonstruktioner, der – som grundlag for finansiering i 2018 – skulle anvende de midler, der foreslås i 2017 til ekstraordinære udgifter;

35.  foreslår i betragtning af de ekstraordinære omstændigheder i 2017, der kræver høje investeringer i sikkerhedsinfrastrukturen, at alle midler, som ikke er anvendt ved udgangen af 2017, anvendes til at betale for byggeudgifterne til KAD-Bygningen med henblik på at undgå flest mulige rentebetalinger til banker for lån, der skal optages for at finansiere opførelsen;

36.  kræver flere oplysninger om status quo i projektet vedrørende renoveringen af Paul Henri Spaak-Bygningen; anmoder om, at en undersøgelse af renoveringen indledes og kontrolleres af Præsidiet; forventer, at Præsidiet tager behovet for sunde og sikre arbejdsvilkår i betragtning i forbindelse med fastlæggelsen af tidsrammen for renoveringen; anmoder Præsidiet om at informere Budgetudvalget om alle foranstaltninger, så snart de foreligger; opfordrer i denne forbindelse Præsidiet til at lægge grundlaget for omdannelsen af Paul Henri Spaak-Bygningen til en forbilledlig moderne bygning for så vidt angår energieffektivitet og til hurtigt at gå videre med moderniseringen af bygningen;

37.  opfordrer de ansvarlige næstformænd til at forelægge en statusrapport om KAD-bygningen for Budgetudvalget;

38.  mener, at de strukturelle og organisatoriske reformer, som har til formål at øge produktiviteten, den miljømæssige bæredygtighed og effektiviteten, bør fortsættes ved hjælp af en grundig gennemgang af eventuelle synergier og besparelser; minder om de betydelige besparelser, der kunne opnås ved kun at have ét arbejdssted i stedet for tre (Bruxelles, Strasbourg, Luxembourg); understreger, at denne proces bør gennemføres, uden at det går ud over den høje kvalitet af Parlamentets lovgivningsarbejde, budgetbeføjelser og kontrolbeføjelser eller kvaliteten af arbejdsvilkårene for medlemmerne, assistenterne og personalet;

Personalerelaterede spørgsmål

39.  glæder sig over forslaget om at reducere stillingsfortegnelsen med 60 stillinger i 2017 i overensstemmelse med den aftale, som blev indgået med Rådet om forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, og som blev godkendt af Forligsudvalget i forbindelse med budgetproceduren den 14. november 2015;

40.  minder om, at det samlede personaleniveau i de politiske grupper skal være undtaget fra målet om at reducere personalet med 5 % i overensstemmelse med de beslutninger, der blev truffet i forbindelse med regnskabsårene 2014, 2015 og 2016;

41.  støtter oprettelsen af de yderligere stillinger, der er nødvendige for irsk oversættelse og tolkning; undtager disse yderligere stillinger fra reduktionsmålet på 5 % i overensstemmelse med Kommissionens henstilling; anmoder generalsekretæren om at høre irske medlemmer med henblik på en eventuel rationalisering af brugen af irsk uden at gå på kompromis med medlemmernes garanterede rettigheder;

42.  støtter op om indførelsen af international tegnsprogstolkning af alle plenarforhandlinger, således at de i det mindste er reelt tilgængelige for alle EU-borgere;

43.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til effektivitet på oversættelses- og tolkningsområdet; anerkender kvaliteten og merværdien af de tjenester, som leveres af tolkene; opfordrer til en snarlig, bæredygtig aftale mellem generalsekretæren og repræsentanterne for tolkene, hvori arbejdsvilkår af høj kvalitet kombineres med en effektiv forvaltning med henblik på at undgå ubalancer for så vidt angår arbejdstider og generel usikkerhed blandt tolkene, under hensyntagen til sociale rettigheder; anmoder generalsekretæren om at fremsætte yderligere forslag om rationalisering såsom større brug af oversættelse og tolkning efter anmodning, navnlig hvad angår aktiviteterne i Europa-Parlamentets tværpolitiske grupper; mener, at sprogprofileringssystemet, som har været indført siden oktober 2014, til ændringsforslag på udvalgsplan er et eksempel på effektiviseringer, der kan foretages og videreudvikles; mener, at tolkning og oversættelse er centrale elementer i et europæisk demokrati, som er åbent for alle, og kræver derfor, at der ikke gives tilladelse til nogen reformer, der har negative konsekvenser for den maksimale og mest inklusive tilgængelighed til Parlamentets aktiviteter og dokumenter;

44.  opfordrer Præsidiet til at evaluere og, hvor det er nødvendigt, revidere regler vedrørende statutten for praktikanter, bl.a. ved at indføre mindsteløn og harmonisere priser for cateringrelaterede tjenester for alle praktikanter i både Parlamentets administration og i medlemmernes kontorer med henblik på at sikre ligebehandling og beskytte praktikanternes sociale rettigheder;

45.  opfordrer Præsidiet til at revidere reglerne for godtgørelse af akkrediterede parlamentariske assistenters tjenesterejseudgifter i forbindelse med rejser mellem Parlamentets arbejdssteder med henblik på at bringe dem på linje med de regler, der gælder for det øvrige personale;

46.  mener, at der bør indføres en tredje procedure, således at en kontrakt mellem et medlem og en assistent kan ophæves ved fælles overenskomst;

Chaufførtjenester/mobilitet

47.  er forbeholden over for forslaget om at internalisere chaufførtjenesten og erstatning af den eksterne tjenesteudbyder med kontraktansatte ved Parlamentet, hvilket vil svare til ca. 3,7 mio. EUR i umiddelbare ekstraudgifter; mener, at en velorganiseret ekstern kontrakt, som indgås i henhold til de gældende regler for offentlige indkøb, hvor den eksterne tjenesteudbyder klart er forpligtet til at tage ansvar for sikkerheds- og baggrundskontroller samt anstændige arbejdsvilkår og lønninger, bør betragtes som en alternativ løsning; vil kun overveje internalisering, hvis dens omkostninger ikke overstiger de omkostninger, der er forbundet med det nuværende system, og hvis den muliggør anstændige arbejdsvilkår og løn til chauffører, en bedre kønsbalance og anvendelse af "grønnere" biler; anmoder om, der stilles detaljerede oplysninger til rådighed for Budgetudvalget, inden der træffes en beslutning;

48.  anmoder generalsekretæren om at rådføre sig med de belgiske myndigheder med henblik på at sikre let adgang og overordnet optimal udnyttelse af den nye direkte togforbindelse mellem togstationen Bruxelles-Luxembourg og Zaventem lufthavn, hvilket kunne omfatte accept af medlemmernes adgangskort i stedet for det nuværende laissez passer-system;

49.  mener, at bilparken bør bestå af flere omkostningseffektive, brændstofeffektive og sikre biler; understreger, at der fortrinsvis bør anvendes minibusser og busser til og fra lufthavnen på planmæssige tidspunkter; opfordrer generalsekretæren til at fremlægge en rapport om en fuldstændig overgang til elektriske befordringsmidler ved udgangen af årtiet;

50.  anmoder generalsekretæren om at afholde drøftelser med Parlamentets rejsebureau; tilskynder rejsebureauet til i højere grad at sammenligne priser; opfordrer rejsebureauet til aktivt at søge efter billigere billetter, når de reserverer, og til generelt at tilbyde medlemmer og alle kategorier af ansatte mere konkurrencedygtige priser, samtidig med at der sikres passende betingelser for ombytning af billetter;

Kommunikation

51.  anmoder om resultaterne af den efterfølgende evaluering af den samlede strategi og metode for oplysnings- og kommunikationskampagnen 2014 (evalueringsrapporten forventedes at foreligge inden andet halvår af 2015);

52.  gentager sin opfordring til generalsekretæren til at aflægge beretning til Budgetudvalget om evalueringen af den parlamentariske valgkampagne i 2014 og om effektiviteten af de parlamentariske kommunikationsforanstaltninger, som er rettet mod den brede offentlighed;

53.  anerkender den rolle, som Europa-Parlamentets informationskontorer spiller hvad angår øget bevidsthed om Parlamentets og Unionens aktiviteter generelt; mener, at effektivitetsforanstaltninger med hensyn til Parlamentets informationskontorer bør overvejes; mener, at Europa-Parlamentets informationskontorer i videst muligt omfang bør placeres i samme bygning som og dele backoffice-tjenester med Kommissionens repræsentationer; anmoder om, at der foretages en evaluering af Europa-Parlamentets informationskontorers målsætninger, opgaver og resultater, som bør danne grundlag for fastlæggelsen af prioriteringer;

54.  anmoder om at en evaluering af muligheden for et tættere samarbejde med ARTE i Strasbourg med henblik på at etablere et europæisk mediecentrum i uddannelsesøjemed for unge journalister;

55.  opfordrer generalsekretæren til at fremlægge en rapport om de virksomheder og organisationer, der har fået adgang til Parlamentet, således at de kan afholde fora i forbindelse med deres aktiviteter; opfordrer generalsekretæren til at opretholde en balance mellem de forskellige sektorer og forskellige typer organisationer, der gives adgang til Parlamentet;

Andre spørgsmål

56.  opfordrer indtrængende generalsekretæren til at fremlægge en detaljeret rapport om gennemførelsen af de administrative dele af samarbejdsaftalerne mellem Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og på den baggrund udarbejde mulige ordninger for yderligere administrativt samarbejde inden for områder såsom logistik, infrastruktur eller sikkerhed;

57.  opfordrer generalsekretæren til at skabe klarhed over den nuværende forvaltning af Parlamentets træningscenter og over den nuværende benyttelse af Parlamentets ansatte i denne forbindelse; anmoder desuden om en afklaring af den verserende retstvist og af de muligheder, der er fremlagt, for at sikre en effektiv og omkostningseffektiv forvaltning af træningscentret i fremtiden;

58.  mener, at der kan foretages yderligere besparelser på møbler, eftersom det finder, at en forhøjelse på 3 589 832 EUR for 2016 og en tilsvarende forhøjelse for 2017 i forhold til de 2 415 168 EUR i 2015 langt fra er rimelig;

59.  glæder sig over den mere begrænsede og effektive anvendelse af transportkasser; tilskynder til, at transportkasser deles i forbindelse med rejserne til Strasbourg;

60.  anmoder generalsekretæren om fuldstændigt at gennemføre finansforordningens ånd og bogstav med hensyn til grønne og økonomisk effektive offentlige indkøb ved at styrke Parlamentets indkøbsstrategi i denne henseende;

61.  opfordrer til, at kursen hen imod energibesparelser fortsættes, navnlig hvad angår belysnings- og varmesystemer i bygningerne, idet drøftelserne om 2016-budgettet har vist, at der er plads til forbedringer;

62.  opfordrer til, at sunde og organiske fødevarer fremmes i højere grad; opfordrer derfor desuden Præsidiet til at vurdere muligheden for at tilvejebringe sunde fødevarer, ikke alene i form af en diversificering af tjenester, men også først og fremmest i form af frisk frugt og friske grøntsager til mere overkommelige priser;

o
o   o

63.  vedtager budgetoverslaget for regnskabsåret 2017;

64.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og budgetoverslaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 15.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0376.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0407.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0172.
(8) EFT L 156 af 18.6.2005, s. 3.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0172.


Rapport 2015 om Tyrkiet
PDF 226kWORD 115k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om 2015-rapporten om Tyrkiet (2015/2898(RSP))
P8_TA(2016)0133B8-0442/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens 2015-rapport om Tyrkiet (SWD(2015)0216),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. december 2015 om udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen og til tidligere, relevante konklusioner fra Rådet og Det Europæiske Råd,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. november 2015 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske udvidelsesstrategi (COM(2015)0611),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om de principper, prioriteringer og betingelser, der indgår i tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet ("tiltrædelsespartnerskabet") samt til de tidligere rådsafgørelser om tiltrædelsespartnerskabet fra 2001, 2003 og 2006,

–  der henviser til den fælles erklæring efter topmødet mellem EU og Tyrkiet den 29. november 2015 og EU-Tyrkiet-handlingsplanen,

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2015 om hundredåret for det armenske folkedrab(1),

–  der henviser til regeringskonferencen den 14. december 2015, hvor forhandlingerne om kapitel 17 om økonomisk og monetær politik officielt blev påbegyndt,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, navnlig af 10. februar 2010 om statusrapport 2009 for Tyrkiet(2), af 9. marts 2011 om statusrapport 2010 for Tyrkiet(3), af 29. marts 2012 om statusrapport 2011 for Tyrkiet(4), af 18. april 2013 om statusrapport 2012 for Tyrkiet(5), af 13. juni 2013 om situationen i Tyrkiet(6), af 12. marts 2014 om statusrapport 2013 for Tyrkiet(7), af 13. november 2014 om Tyrkiets handlinger, der skaber spændinger i Cyperns eksklusive økonomiske zone(8), af 15. januar 2015 om ytringsfrihed i Tyrkiet(9) og af 10. juni 2015 om Kommissionens statusrapport 2014 for Tyrkiet(10),

–  der henviser til opfordringen i sin beslutning om Kommissionens statusrapport 2014 for Tyrkiet til Kommissionen om at revurdere den måde, hvorpå forhandlingerne hidtil er blevet ført, og hvordan EU-Tyrkiet-forbindelserne og samarbejdet kan forbedres og intensiveres,

–  der henviser til forhandlingsrammen af 3. oktober 2005 for Tyrkiet,

–  der henviser til de erklæringer, der blev fremsat af Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater den 21. september 2005, herunder den præmis at anerkendelse fra samtlige medlemsstaters side er en nødvendig del af forhandlingerne, og understregningen af, at Tyrkiet i fuldt omfang skal implementere tillægsprotokollen til Ankara-aftalen ved at fjerne alle hindringer for den frie bevægelighed af varer uden forskelsbehandling,

–  der henviser til, at Tyrkiets tiltrædelse af EU afhænger af, at landet til fulde efterlever Københavnskriterierne og af EU's integrationskapacitet, jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2006,

–  der henviser til artikel 46 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), hvoraf det fremgår, at de kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige dom i enhver sag, som de er part i,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til krisen i Syrien, bestræbelserne på at udvirke en våbenhvile og en fredelig løsning og til Tyrkiets forpligtelser til at fremme stabilitet og gode naboskabsforbindelser gennem intensive bestræbelser på at bilægge udestående bilaterale spørgsmål, tvister og konflikter med nabolande om lande- og søgrænser og luftrum, i overensstemmelse med FN-pagten og de værdier og principper, som EU er grundlagt på,

–  der henviser til, at respekt for retsstatsprincippet, herunder navnlig magtens tredeling, demokrati, ytringsfrihed, menneskerettigheder, mindretalsrettigheder og religionsfrihed er omdrejningspunktet i forhandlingsprocessen,

–  der henviser til godkendelsen af, at der ydes 3 mia. EUR til afhjælpning af flygtningekrisen i Tyrkiet, hvor 1 mia. EUR hidrører fra EU-budgettet og den resterende andel fra medlemsstaterne,

–  der henviser til det arbejde, som Kati Piri har udført som Europa-Parlamentets Udenrigsudvalgs faste ordfører for Tyrkiet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at der indledtes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005, og til at indledningen af sådanne forhandlinger er udgangspunktet for en langvarig og tidsubegrænset proces baseret på retfærdig og streng konditionalitet og reformvilje;

B.  der henviser til, at reformprocessen i Tyrkiet fortsat bør være forankret i EU i betragtning af den forandringsfremmende dynamik i optagelsesforhandlingerne og udvidelsesprocessen;

C.  der henviser til, at der i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet i december 2006 bør være fuldstændig overensstemmelse med Københavnskriterierne og EU's integrationskapacitet; der henviser til, at Tyrkiet har forpligtet sig til opfyldelse af Københavnskriterierne, tilstrækkelige og virkningsfulde reformer og en gradvis tilpasning til den gældende EU-ret; der henviser til, at disse bestræbelser bør betragtes som en mulighed for, at Tyrkiet kan styrke sine institutioner og fortsætte sin demokratiserings- og moderniseringsproces;

D.  der henviser til, at efterlevelsen af retsstatsprincippet udgør kernen i forhandlingsprocessen, herunder især magtens tredeling, ytrings- og mediefrihed, menneskerettigheder og demokrati, bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet, gode forbindelser til nabolandene, religionsfrihed, forsamlingsfrihed og ret til fredelig protest, mindretalsrettigheder, kvinders rettigheder og imødegåelse af forskelsbehandling af udsatte grupper såsom romaer, handicappede, homoseksuelle, lesbiske, biseksuelle, transseksuelle og interseksuelle personer (LGBTI);

E.  der henviser til, at tempoet i reformprocessen med hensyn til de politiske kriterier er aftaget, og at der er sket væsentlige tilbageskridt hvad angår ytringsfrihed og forsamlingsfrihed;

F.  der henviser til, at Tyrkiet stadig er blandt de lande i verden med det højeste antal fængslede journalister;

G.  der henviser til, at Tyrkiet ifølge en liste udarbejdet af Freedom House for presse- og mediefrihed fortsat rangerer som et land uden en fri presse og kun med indskrænket internetfrihed;

H.  der henviser til, at sikkerhedssituationen i Tyrkiet hastigt forværres både internt og eksternt;

I.  der henviser til, at Tyrkiet har været udsat for flere terrorangreb angiveligt begået at den såkaldt Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL/Daesh) i Diyarbakır, Suruc, Ankara og Istanbul, som har kostet i alt 150 sagesløse mennesker livet;

J.  der henviser til, at russiske bombninger af Aleppo og andre steder i Syrien har ført til, at et nyt stort antal flygtninge har søgt beskyttelse i Tyrkiet;

K.  der henviser til, at EU og Tyrkiet er nået til enighed om at genoplive tiltrædelsesprocessen og samarbejde intensivt om migration;

L.  der henviser til, at den tyrkiske befolkning hidtil har udvist en beundringsværdig gæstfrihed over for det store antal flygtninge, der bor iblandt dem; der henviser til, at Tyrkiet huser den største flygtningebefolkning i verden med omtrent 2,7 millioner registrerede flygtninge fra Syrien, Irak og Afghanistan, ifølge UNHCR;

M.  der henviser til, at de tyrkiske myndigheder ikke har indvilliget i, at det ortodokse seminar på øen Heybeliada genåbnes;

I.Status for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet

1.  er i lyset af tilbageskridtene for så vidt angår demokrati og retsstatsprincippet i Tyrkiet dybt bekymret over, at det samlede reformtempo i Tyrkiet i betydelig grad er dalet i de seneste år, og at der på visse centrale områder såsom domstolenes uafhængighed, forsamlingsfrihed, ytringsfrihed, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet er sket en tilbagegang i stadig mere udtalt grad væk fra opfyldelse af Københavnskriterierne, som kandidatlande ellers skal efterleve;

2.  understreger, at Tyrkiet er en central strategisk partner for EU og at aktive og troværdige forhandlinger vil udgøre passende rammer for en udnyttelse af de EU-tyrkiske forbindelsers fulde potentiale; tager EU's genoplivning af forhandlingsprocessen til efterretning og håber, at åbningen af kapitler vil føre til konkrete fremskridt; opfordrer i denne forbindelse til, at Tyrkiet udviser konkrete fremskridt og et gedigent engagement; gentager sin opfordring til Kommissionen om at revurdere måden, hvorpå forhandlingerne hidtil er blevet gennemført, og hvordan forbindelserne og samarbejdet mellem EU og Tyrkiet kan forbedres og intensiveres; tilslutter sig på det kraftigste en struktureret, hyppigere og mere åben politisk dialog på højt plan om tematiske nøgleområder af fælles interesse såsom migration, terrorbekæmpelse, energi, økonomi og handel;

3.  mener, at det var en forkert beslutning at udsætte Kommissionens fremskridtsrapport 2015 indtil efter det tyrkiske valg i november 2015, fordi det skabte det indtryk, at EU er villig til at tie om overtrædelsen af grundlæggende rettigheder til gengæld for den tyrkiske regerings samarbejde om flygtninge; anmoder Kommissionen om at give tilsagn om at fremlægge de årlige fremskridtsrapporter i overensstemmelse med en specifik og fastlagt tidsplan; opfordrer både Kommissionen og Rådet til ikke at ignorere den interne udvikling i Tyrkiet og til klart at gå i brechen for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Tyrkiet, som fastsat i Københavnskriterierne og uanset andre interesser;

4.  noterer sig resultaterne af parlamentsvalget den 1. november 2015 og dannelsen af en ny regering; gentager sin opfordring til, at spærregrænsen på 10 % sænkes, og opfordrer til gennemsigtighed i finansieringen af politiske partier og valgkampagner; glæder sig over, at frivillige fra civilsamfundet engagerede sig aktivt i valget, og over den høje valgdeltagelse; fordømmer imidlertid intimideringen og chikanen af medierne og diskriminationen af oppositionspartier for så vidt angår dækningen under valgkampen, det klima af vold og trusler, der rådede især i form af anslag mod individuelle kandidater og oppositionspartiers kontorer, ikke mindst partiet HDP (Folkedemokratisk parti), samt den intense politiske polarisering; glæder sig over, at Tyrkiets Store Nationalforsamling er blevet mere inkluderende over for mindretalsgrupper i Tyrkiet som følge af de seneste to valg og til trods for spærregrænsen på 10 %;

5.  opfordrer til en opgradering af toldunionen og til, at dens anvendelsesområde udvides til nye sektorer, bl.a. landbrugsprodukter, tjenesteydelser og offentlige indkøb; bemærker, at forhandlingerne forventes at starte i anden halvdel af 2016; minder om, at toldunionen kun kan nå sit fulde potentiale, når Tyrkiet i fuldt omfang har implementeret tillægsprotokollen over for samtlige medlemsstater; er af den opfattelse, at Tyrkiets interesser bør tages i betragtning i fremtidige frihandelsaftaler, som EU indgår med tredjeparter, navnlig i forbindelse med forhandlingerne mellem EU og USA om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP); opfordrer til en forbedring af den fri bevægelighed for personer og til øget multikulturel udveksling;

6.  finder det positivt, at den politiske dialog mellem EU og Tyrkiet på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område er blevet intensiveret og at Tyrkiets tilpasning til EU's erklæringer og Rådets afgørelser blev forøget i 2015; beklager, at Tyrkiet ikke rettede sig ind efter Rådets afgørelse efter den Russiske Føderations illegale anneksion af Krim og begivenhederne i det østlige Ukraine, herunder de restriktive foranstaltninger;

7.  gentager, at Tyrkiet i højere grad bør afstemme sin udenrigspolitik efter EU's ditto i overensstemmelse med bestemmelserne i forhandlingsrammerne; anser det for essentielt at øge udvekslingen af informationer om udenrigspolitiske spørgsmål og opfordrer den tyrkiske udenrigsminister til at deltage i Udenrigsrådets møder, når det er relevant; minder om Tyrkiets strategiske betydning for EU's energisikkerhed, da landet er et centralt transitområde; anser den hurtige udvikling af energisamarbejdet og udvidelsen af energitransit-korridoren gennem Tyrkiet til EU for at være af afgørende betydning;

8.  gentager behovet for at styrke de gode forbindelser med nabolandene, hvad der udgør en grundlæggende del af forhandlingsrammerne og er et afgørende element i udvidelsesprocessen; opfordrer i denne forbindelse Tyrkiet til at intensivere indsatsen for at løse de udestående bilaterale spørgsmål, herunder uafklarede retlige forpligtelser og tvister, med landets nærmeste naboer om landegrænser, søgrænser og luftrum, i overensstemmelse med bestemmelserne i FN-pagten og folkeretten; opfordrer den tyrkiske regering til at undertegne og ratificere FN's havretskonvention (UNCLOS); opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at indstille de gentagne krænkelser af det græske luftrum og territorialfarvand og tyrkiske militærflys overflyvninger af græske øer; udtrykker beklagelse over, at casus belli-truslen, som Tyrkiets Store Nationalforsamling har fremsat mod Grækenland, endnu ikke er trukket tilbage; opfordrer indtrængende Tyrkiet og Armenien til at normalisere deres indbyrdes forbindelser ved at etablere betingelsesløse diplomatiske forbindelser og opfordrer til en åbning af den tyrkisk-armenske grænse, hvilket kan føre til en forbedring af forbindelserne mellem de to lande, særligt med hensyn til samarbejde på tværs af grænsen og økonomisk integration;

II.Respekt for retsstatsprincippet, demokratiet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder

9.  er af den opfattelse, at der i tråd med retsstatsprincippets og de grundlæggende værdiers betydning for EU er presserende behov for reformer i Tyrkiet inden for hhv. retsvæsenet og de grundlæggende rettigheder samt retfærdighed, frihed og sikkerhed; opfordrer, uden at foregribe medlemsstaternes holdninger, Rådet til, så snart de officielle indledende kriterier er opfyldt, at foreslå, at kapitel 23 (retsvæsen og grundlæggende rettigheder) og 24 (retssikkerhed, frihed og sikkerhed) åbnes, og til at drage omsorg for, at reformprocessen i Tyrkiet former sig efter EU's værdier og standarder; opfordrer Tyrkiet til at indgå i en fuldstændig dialog med Europa-Rådet og Venedig-kommissionen på områder vedrørende retsreformer;

10.  beklager dybt de bekymrende tilbageskridt de seneste to år vedrørende ytringsfrihed og meningstilkendegivelse, både på og uden for internettet i Tyrkiet, der er placeret som nr. 149 ud af 180 lande i den seneste opgørelse over pressefrihed i verden fra Journalister uden Grænser; minder om, at Tyrkiet ifølge de tyrkiske myndigheders egne tal er det land, der har rekorden for det største antal journalister bag tremmer; gentager, at ytrings- og meningsfrihed, herunder uafhængige medier, udgør kernen i EU's værdisæt; glæder sig over Forfatningsdomstolens afgørelse, ifølge hvilken Can Dündars og Erdem Güls rettigheder var blevet krænket; minder om, at anklagemyndigheden har opretholdt anklagerne med krav om flere livstidsstraffe, udtrykker bekymring over beslutningen om at holde offentligheden ude under hele retssagen og opfordrer til en gennemgribende og uhildet efterforskning af deres påstande om våbentransporter til Syrien; fordømmer den tyrkiske præsidents seneste udtalelser rettet mod Forfatningsdomstolen; kræver øjeblikkelig frigivelse af alle fængslede journalister og opfordrer europæiske diplomater til fortsat nøje at overvåge alle retssager mod journalister; beklager dybt de personlige angreb foretaget af førende regeringsfolk mod journalister og modstandere såvel som de tiltagende autoritære tendenser i det tyrkiske lederskab; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at gribe ind over for enhver form for intimidering af journalister – navnlig ved at efterforske alle fysiske overgreb og trusler mod journalister – og til aktivt at forhindre angreb på medieforetagender, men også til at modvirke det spændte politiske klima, der skaber forhold, hvorunder ytringsfriheden i medierne og på internettet knægtes;

11.  bemærker, at korruptionsindekset for 2015, offentliggjort af Transparency International den 27. januar 2016, viser en stigning i omfanget af korruption i Tyrkiet i det seneste år, hvorved Tyrkiet nu ligger på 66.-pladsen; fremhæver nødvendigheden af, at den tyrkiske regering udsender et klart og konsekvent signal om, at den vitterligt agter at bekæmpe korruption på alle myndighedsniveauer;

12.  minder om, at kampen mod korruption bør være en af Tyrkiets prioriteringer; opfordrer derfor Tyrkiet til at opdatere sin antikorruptionsstrategi og -handlingsplan, til at etablere et uafhængigt antikorruptionsorgan og til at opbygge sin troværdighed gennem en vedholdende indsats inden for efterforskning, retsforfølgelse og domfældelse, herunder i sager på højt plan;

13.  opfordrer til uafhængighed for Koza İpek Holding-mediet, til genopretning af mediegruppen Feza og til, at alle statslige repræsentanter fjernes fra alle bestyrelser, at de dusinvis af afskedigede ansatte, der udtrykte deres mishag over regeringens indblanding, genansættes og til, at anklagerne om terrorisme frafaldes;

14.  fordømmer den voldelige og ulovlige overtagelse af indtil flere tyrkiske aviser, herunder senest Zaman, og udtrykker sin bekymring vedrørende Digiturks beslutning, der baseret på angiveligt bl.a. politiske grunde har indstillet visningen af tv-kanaler; opfordrer den tyrkiske regering til at ophøre med at lægge politisk og økonomisk pres på uafhængige medier; tager på det kraftigste afstand fra verbale og fysiske angreb mod og den stadig mere udbredte anvendelse af ærekrænkelser og antiterrorlovgivning over for journalister; tager til efterretning, at der er nedlagt flere forbud mod visse indhold i både online- og anden nyhedsformidling, og at der foregår en praksis med at blokere hjemmesider, navnlig sociale netværk, hvad der har ført til selvcensur blandt journalister, der frygter, at deres kritik af myndighederne vil medføre yderligere overgreb; er yderst bekymret over blokeringen af titusinder af hjemmesider, de vedtagne ændringer fra marts 2015 til "Loven om regulering af internetmediet" og myndighedsorganet telekommunikationsdirektoratet (TIB), der tillader blokering af hjemmesider inden for fire timer med angivelse af diverse vage grunde; er bekymret over, at den tyrkiske satellitudbyder Turksat fredag den 26. februar 2016 standsede udsendelser fra TV-kanalen IMC TV efter anmodning fra en offentlig anklager i Ankara, der efterforsker, hvorvidt kanalen har støttet en "terror"-gruppe; udtrykker sin bekymring over de exceptionelt høje skattebøder, som medieorganisationer idømmes; opfordrer til en revision af internetloven med henblik på at fremelske et klima, der er fremmende for ytringsfrihed på internettet og beskyttelse af privatlivets fred og personlige rettigheder; fordømmer forsøg fra tyrkiske regeringsfolks side på at intimidere og i visse tilfælde endog at deportere indtil flere internationale journalister; opfordrer til en uafhængig efterforskning af mordene begået på tyrkisk jord på journalisterne Naji Jerf og Ibrahim Abdel Qader og Fares Hammadi fra den Syrien-relaterede blog "Raqqa is Being Slaughtered Silently"; fordømmer endvidere efterforskninger, arrestationer, fængselsdomme og enorme bøder for påståede fornærmelser af statsoverhovedet baseret på artikel 299 i straffeloven; opfordrer den tyrkiske regering til at prioritere og hurtigst muligt at tage hånd om disse spørgsmål i den hensigt at værne om pluralisme i tråd med de internationale standarder; anser åben, offentlig debat for at være et centralt element i et velfungerende demokrati;

15.  opfordrer den tyrkiske regering til at vedtage en fornuftig databeskyttelseslov og til at oprette en uafhængig databeskyttelsesmyndighed i tråd med europæiske standarder, der kan skabe de nødvendige betingelser for et effektivt og virkningsfuldt internationalt politi- og retssamarbejde og informationsudveksling og som samtidig kan bidrage til opfyldelse af kriterierne for visumliberalisering; opfordrer de tyrkiske myndigheder til klart at afgrænse undtagelser fra lovens anvendelsesområde, navnlig for håndtering af sundhedsrelateret data, og til at oprette en udvælgelsesprocedure, der garanterer uafhængighed for medlemmerne af databeskyttelsesmyndigheden;

16.  gentager sin bekymring om terrorbekæmpelsesloven, navnlig dens vidtfavnende og urimeligt vage definition af terror, organiseret kriminalitet og propaganda, der gør det direkte umuligt at fastlægge, hvori sådanne overtrædelser konkret består; fastholder, at kriminalitets- og terrorbekæmpelseslovgivning skal være i tråd med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, der i sin fulde udstrækning skal efterleves og implementeres af Tyrkiet; opfordrer Tyrkiet til at skabe et politisk og lovgivningsmæssigt klima, der gør det muligt for retsvæsenet at varetage dets funktioner på uafhængig og uvildig vis, også i praksis, så det ikke bliver til et instrument til undertrykkelse af intern opposition; opfordrer Tyrkiet til at implementere alle domme afsagt af de europæiske domstole; udtrykker betænkelighed ved de talrige omplaceringer, ufrivillige forflyttelser og afskedigelser af dommere og anklagere, hvilket undergraver dommerstandens uafhængighed, upartiskhed og effektivitet samt ved respekten for princippet om en retfærdig rettergang og magtdelingsprincippet; opfordrer til øjeblikkelig genetablering af magtens tredeling og til, at der tages reelle skridt til at sikre retsvæsenets fulde uafhængighed; beklager dybt, at vilkårlig retspleje til fordel for visse politikere blev til dagens orden i Tyrkiet efter en korruptionsskandale i 2013; understreger, at den udøvende magts rolle og indflydelse på Det Høje Råd af Dommere og Anklagere skal være begrænset, og at der er behov for tilstrækkelige garantier mod forflyttelser af dommere mod deres vilje;

17.  minder om, at Tyrkiets ekstraordinære økonomiske vækst i løbet af det seneste årti har ført til et opsving uden fortilfælde på bolig- og infrastrukturområdet, ofte på bekostning af miljø- og bevaringshensyn; udtrykker navnlig bekymring over de forskellige megaprojekter i landet og opfordrer indtrængende til, at regeringen gør brug af miljø- og socialkonsekvensanalyser og i behørig grad inddrager lokalbefolkningen i projektudformningen, således at de negative virkninger af urbanisering, pladsforbrug og miljøforringelser i størst muligt omfang kan undgås;

18.  mener, at processen til forfatningsreform bør udvikle sig til et sekulært, pluralistisk, inklusivt og tolerant samfund; understreger, at den nye forfatning bør baseres på en vidtspændende konsensus på tværs af det politiske spektrum og i samfundet som helhed med fuld respekt for mindretalsrettigheder, uanset deres kulturelle eller religiøse baggrund, for dermed at skabe et solidt grundlag for grundlæggende frihedsrettigheder og respekt for retsstatsprincippet; opfordrer indtrængende Tyrkiet til i fuldt omfang at respektere retsstatsprincippet og de grundlæggende frihedsrettigheder, ikke mindst frihed for religiøse og etniske mindretal; fremhæver behovet for at, at der vedtages omfattende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling og hadefuld tale på grund af etnicitet, religion, seksuel orientering og køn eller kønsidentitet, samt at forbuddet mod denne type forskelsbehandling medtages i en ny forfatning; understreger, at dette ikke bør forhindre Tyrkiet i at tilstå specifikke rettigheder til borgerne på grundlag af etnisk oprindelse, religion eller sprog, med bevarelsen af deres identitet for øje; bemærker i denne forbindelse, at der er brug for yderligere skridt til at løse problemerne for mennesker tilhørende det græske mindretal, navnlig hvad angår uddannelse og ejendomsret; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at tage retslige skridt over for personer og sammenslutninger, der gør sig skyldige i hadefuld tale, herunder antisemitisme, som det blev erklæret i regeringens "demokratiseringspakke" fra 2013; fordømmer den tyrkiske regerings passive holdning til de alvorlige trusler mod de kristne og deres pastorer på sociale medier; forventer, at den tyrkiske regering behandler enhver tyrkisk borger uden at diskriminere mod vedkommendes religiøse overbevisning; opfordrer de tyrkiske myndigheder til, i betragtning af at Tyrkiet huser det største roma-mindretal, at implementere konkrete og virkningsfulde foranstaltninger til at opnå reelle, lige rettigheder for romaer i det tyrkiske samfund og til at forbedre situationen for romaer, og til at være særlig opmærksom på forholdene for romabørn og inddragelse af romakvinder;

19.  opfordrer Tyrkiet til at fortsætte med at arbejde tæt sammen med Kommissionen om udarbejdelse af ny lovgivning og implementering af eksisterende love med henblik på at sikre overensstemmelse med den gældende EU-ret;

20.  understreger behovet for i overensstemmelse med EU's værdier fuldt ud at respektere retten til forskellige livsstilsformer, såvel sekulære som trosbaserede, og at bevare adskillelsen af stat og religion;

21.  understreger, at det er vigtigt at fortsætte reformprocessen inden for områderne ytrings-, tanke- og religionsfrihed, ved at trossamfund får mulighed for at opnå status som juridisk person, ved at alle begrænsninger på uddannelse, udnævnelse og afløsning af gejstlige fjernes, ved at de relevante domme fra Menneskerettighedsdomstolen og henstillingerne fra Venedigkommissionen efterleves, og ved at alle former for forskelsbehandling eller forhindringer på grund af religion udryddes; opfordrer Tyrkiet til at respektere den særlige karakter og betydning, som Det Økumeniske Patriarkat indtager, og til at anerkende dets status af juridisk person; gentager, at det er nødvendigt at tillade en genåbning af Halki-seminariet og at fjerne alle hindringer for, at det kan fungere ordentligt og til endvidere at tillade offentlig brug af den kirkelige titel på den Økumeniske Patriark;

22.  opfordrer den tyrkiske regering til at indstille planerne om opførelse af atomkraftværket Akkuyu; påpeger, at det planlagte kraftværk ligger i et område, som kan rammes af kraftige jordskælv, hvilket udgør en betydelig trussel ikke blot for Tyrkiet, men for hele Middelhavsområdet; anmoder derfor den tyrkiske regering om at tilslutte sig Espoo-konventionen, som forpligter parterne til at underrette og høre hinanden om større påtænkte projekter, der kan antages at have en mærkbar skadevirkning på miljøet på tværs af landegrænserne; anmoder den tyrkiske regering om at inddrage eller i det mindste høre regeringerne i nabolande som Grækenland og Cypern i forbindelse med eventuelle fremtidige udviklinger i Akkuyu-projektet;

23.  udtrykker bekymring over det høje niveau af vold mod kvinder og den manglende gennemførelse i national ret af foranstaltninger beregnet til at forhindre vold mod og beskytte kvinder; insisterer endvidere på, at myndighederne på effektiv vis håndhæver eksisterende ret vedrørende vold mod kvinder og i hjemmet, der er et udbredt problem både i by og på land, tager hånd om problemet med manglende indberetning af kønsbaseret vold, yder støtte og husly til voldsofre og pålægger gerningsmændene sanktioner samt højner den sociale bevidsthed og imødegår samfundets accept af kønsbaseret vold; henstiller på det kraftigste, at regeringen fremmer ligestilling mellem kønnene på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og civile område og på alle andre områder;

24.  opfordrer Tyrkiet til at gøre sig seriøse bestræbelser på at beskytte LGBTI-personers rettigheder; udtrykker bekymring over manglen på beskyttelse af LGBTI-personer mod voldshandlinger; fremhæver i denne forbindelse sin skuffelse over, at beskyttelse mod hadforbrydelser på grund af seksuel orientering og kønsidentitet ikke blev inkluderet i Loven om hadforbrydelser; beklager, at hadforbrydelser mod LGBTI-personer ofte forbliver ustraffede, eller at gerningsmændenes straf nedsættes på grund af angivelig "urimelig provokation" fra offerets side;

III.Den kurdiske fredsproces og situationen i det sydøstlige Tyrkiet

25.  er dybt foruroliget over forværringen af situationen i det sydøstlige Tyrkiet; minder om, at den tyrkiske regering har et ansvar for at beskytte alle, som bor på dens territorium, uanset deres kulturelle eller religiøse oprindelse; anerkender Tyrkiets legitime ret til at bekæmpe terrorisme, jf. folkeretten; understreger imidlertid, at sikkerhedsforanstaltninger skal gennemføres under iagttagelse af retsstatsprincippet og menneskerettighederne; understreger, at alle operationer, som gennemføres af sikkerhedsstyrker, skal være proportionale og ikke må antage form af kollektiv afstraffelse; fordømmer de særlige sikkerhedsstyrkers overgreb og kræver, at gerningsmændene bliver retsforfulgt; kræver håndhævelse af den humanitære ret, således at alle de sårede kan modtage den pleje, som de har ret til;

26.  fordømmer og finder ikke PKK's genoptagelse af voldshandlingerne retfærdiggjort og minder om, at denne organisation står på EU's liste over terrororganisationer; understreger, at der ikke findes nogen voldelig løsning på det kurdiske spørgsmål, og opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at påtage sig sit ansvar for at genoptage forhandlingerne med henblik på at nå frem til en altomfattende og levedygtig løsning på det kurdiske spørgsmål; opfordrer PKK til at nedlægge våbnene, afstå fra terrorangreb og til at anvende fredelige og lovlige midler til at fremsætte sine forhåbninger; fordømmer på det kraftigste angreb på sikkerhedsstyrker og civile; er i denne forbindelse dybt foruroliget over, at medlemmer af YPG-H-styrker bygger barrikader og graver skyttegrave; fastholder imidlertid, at fredelige protestaktioner får lov til at finde sted;

27.  opfordrer de tyrkiske myndigheder til øjeblikkeligt at ophæve de udgangsforbud, der er blevet indført i strid med den tyrkiske forfatning; udtrykker navnlig foruroligelse over situationen i Cizre og Sur/Diyarbakır og fordømmer, at civile er blevet dræbt, såret eller efterladt uden vand, føde eller lægebehandling; opfordrer Tyrkiet til at tillade Internationalt Røde Halvmåne at afhjælpe den humanitære krise, der er under udvikling i Cizre og Diyarbakır; opfordrer indtrængende regeringen til at tillade, at de sårede bringes til hospital ved at efterkomme de midlertidige foranstaltninger truffet af EMRK, og til at sørge for sikre ruter for civile ud af byer, der er underlagt udgangsforbud; er dybt bekymret over det stigende antal døde og sårede, hvad der skal undersøges til bunds, og den omstændighed, at ca. 400 000 mennesker er blevet internt fordrevet; understreger, at det af hensyn til den menneskelige værdighed skal tillades familier at hente deres døde i gaderne og begrave dem; understreger, at den tyrkiske regering har et ansvar for at værne om menneskerettighederne og sørge for sikkerhed og adgang til varer og tjenesteydelser for hele civilbefolkningen i den kurdisk-dominerede del af Tyrkiet, hvor kamphandlingerne finder sted; anmoder den tyrkiske regering om at iværksætte en formel mekanisme for nødhjælp og kompensation til de mennesker, der er flygtet fra deres hjem, har mistet deres eksistensgrundlag og er blevet arbejdsløse; beklager ødelæggelsen af den historiske kulturarv;

28.  noterer sig med bekymring de projekter til byomlægning og genhusning i de konfliktramte områder, som den tyrkiske regering for nylig løftede sløret for, og beklager beslutningen om omfattende ekspropriering i bydelen Sur i Diyarbakir, herunder af ejendomme tilhørende kommunen og også kirkeejendomme, hvilket vil være en krænkelse af religiøse mindretals rettigheder; opfordrer den tyrkiske regering til at respektere regionens kulturelle særegenhed og til at afholde sig fra yderligere at styrke magtpositionen for den centraliserede regionale regeringsstruktur; opfordrer til at tage eksproprieringsbeslutningen og genopbygningsplanerne op til revurdering ved at gå i dialog og samarbejde med bydels- og bykommunerne og respektere beboernes og indehavernes rettigheder;

29.  er forstemt ved de handlinger, der er begået af de specialpolitistyrker, der kaldes "Esedullah-hold", som tilsyneladende er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder overlagt drab på tusindvis af civile i det sydøstlige Tyrkiet; forlanger en dybdegående efterforskning fra de tyrkiske myndigheders side af Esedullah-holdenes handlinger og fuld ansvarsplacering og straf af de, der har begået menneskerettighedsovertrædelser;

30.  opfordrer til en øjeblikkelig våbenhvile og genoptagelse af fredsprocessen med henblik på at opnå en forhandlingsløsning på det kurdiske spørgsmål; understreger, at det er en prioritet at gøre fremskridt hen imod demokratisering og forsoning; opfordrer i denne forbindelse til, at der nedsættes et særligt udvalg under Tyrkiets Store Nationalforsamling til at løse det kurdiske spørgsmål med henblik på at bidrage til en varig fred ved at genskabe retsfølelsen og læge sårene, der ellers let kan misbruges til politiske formål; opfordrer indtrængende EU til hurtigst muligt at træde ind og spille en aktiv rolle i fredsprocessen; understreger, at det er vigtigt at prioritere fremme af sociale, kulturelle og politiske rettigheder og ligebehandling af mennesker af kurdisk herkomst; gentager sin opfordring til Tyrkiet som medlem af Europarådet til at ophæve dets forbehold til det europæiske charter om lokalt selvstyre i den hensigt at sikre fuld implementering heraf i alle dets aspekter;

31.  beklager på det kraftigste intimideringen og forfølgelsen af over 1 000 akademikere, som har underskrevet en appel om fred; fordømmer afskedigelsen eller suspenderingen af næsten 50 af dem såvel som fængslingen af andre fire af underskriverne; understreger, at gerningsmændene til mordet på advokaten Tahir Elci – som satte sit liv ind på at forsvare fred og menneskerettigheder – skal stilles til ansvar for deres ugerning; udtrykker dyb bekymring over retslige undersøgelser rettet mod primært HDP-medlemmer såvel som den fortsatte fængsling og afskedigelse af lokale borgmestre, herunder 25 medborgmestre, og trusler fremsat mod mange kurdiske politikere;

32.  fordømmer på det kraftigste ISIL/Daesh's terrorangreb i Diyarbakır, Suruc, Ankara og Istanbul; udtrykker sin solidaritet med ofrene og deres familier og med borgerne i Tyrkiet, der befinder sig på frontlinjen i kampen mod ekstremisme; fordømmer ligeledes på det kraftigste bombeangrebene i Ankara den 17. februar 2016, som den militante gruppe TAK ("de kurdiske frihedshøge") tog ansvaret for, og angrebet i Ankara den 13. marts 2016, og udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier og de efterladte; understreger betydningen af at foretage en grundig efterforskning af disse angreb i håb om at få stillet gerningsmændene til ansvar; er af den mening, at et stærkere samarbejde mellem Europol og den tyrkiske ordensmagts agenturer er nøglen til effektivt at bekæmpe terrorisme;

33.  glæder sig over Tyrkiets deltagelse i den globale koalition mod ISIL og at landet har åbnet dets baser for USA's og koalitionens styrker; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at agere under udvisning af den nødvendige beherskelse og i nøje samarbejde med landets vestlige allierede;

34.  opfordrer Tyrkiet til at fortsat at øge dets indsats for at forhindre udenlandske krigere, pengemidler og udstyr i at nå frem til ISIL/Daesh og andre ekstremistiske grupper via dets territorium; er bekymret over, at de tyrkiske myndigheder muligvis ikke har truffet enhver mulig forholdsregel til at standse og forhindre ISIL's aktiviteter, navnlig bekæmpelse af illegal oliehandel på tværs af den tyrkiske grænse; anmoder EU om at styrke sin egen kapacitet til at udveksle information og til at samarbejde med de tyrkiske myndigheder om dette anliggende med henblik på at yde yderligere støtte til bekæmpelse af smuglernetværk; tager til efterretning, at der forekommer mangler vedrørende pågribelse af udenlandske krigere og kontrollen med grænserne til Irak og Syrien;

35.  glæder sig over Tyrkiets støtte og bidrag til den aftale, der blev indgået mellem stormagterne om at indstille kamphandlingerne i Syrien og yde humanitær hjælp til mennesker i nød; roser det som et vigtigt skridt på vejen til at løse den syriske krise; bemærker, at indstillingen af kamphandlingerne bør gælde for alle konfliktens parter, undtagen grupper anset for at være terrororganisationer af FN's Sikkerhedsråd; opfordrer alle parter til hurtigt at gennemføre deres tilsagn til fulde; gentager sin overbevisning om, at der ikke findes en militær løsning på konflikten i Syrien, og fastholder, at det er nødvendigt at finde en politisk løsning; fordømmer Tyrkiets militære intervention mod de kurdiske styrker i det nordlige Syrien, der undergraver indsatsen mod ISIL/Daesh og såvel som bestræbelserne på at skabe fred og sikkerhed;

IV.Det EU-tyrkiske samarbejde om flygtninge-/migrationskrisen

36.  tilslutter sig en fornyet politisk tilnærmelse mellem EU og Tyrkiet om de geopolitiske udfordringer, navnlig flygtninge- og migrationskrisen; anerkender Tyrkiets betydelige humanitære bidrag ved at huse den største flygtningebefolkning i verden; opfordrer indtrængende EU og Tyrkiet til at forene deres kræfter for at forbedre og sikre anstændige leveforhold og basale faciliteter i flygtningelejre og til at lette arbejdet for FN's flygtningeagentur (UNHCR) med henblik på at undgå en massiv udvandring af migranter; opfordrer indtrængende EU til at fortsætte med at samarbejde med den tyrkiske regering om at tilsikre behørig dokumentation af migranter; minder om, at Tyrkiet er et af de centrale transitlande for migranter og flygtninge, der vil ind i EU, både fra Syrien såvel som fra mange andre lande; understreger betydningen af at samarbejde med Tyrkiet om at håndtere flygtningekrisen og forhindre tab af menneskeliv til søs; hilser NATO's overvågningsmission i Det Ægæiske Hav velkommen;

37.  glæder sig over aktiveringen den 29. november 2015 af den EU-tyrkiske fælles handlingsplan om flygtninge- og migrantforvaltning som et led i en altomfattende samarbejdsdagsorden baseret på delt ansvar, gensidige tilsagn og resultatopnåelse, samt fastholder nødvendigheden af, at denne implementeres øjeblikkeligt; fremhæver, at det EU-tyrkiske samarbejde om migration ikke bør hægtes sammen med tidsplanen, indholdet eller konditionaliteten af forhandlingsprocessen; mener, at "udlicitering" af flygtningekrisen til Tyrkiet ikke er en troværdig løsning på problemet på lang sigt; appellerer til EU-medlemsstaternes solidaritet for at få øget antallet af lande, der er villige til at modtage og genhuse flygtninge i en ånd af at ville deles om at bære byrde og ansvar;

38.  understreger, at de 3 mia. EUR, såvel som yderligere midler, til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet skal anvendes korrekt med henblik på hurtigt og direkte at komme flygtningene og deres værtssamfund til gode gennem implementering af projekter, der opfylder de umiddelbare fødevare-, sundheds-, sanitets- og uddannelsesbehov; opfordrer til, at Europa-Parlamentet inddrages fuldt ud i beslutningsprocessen som medlovgiver og budgetmyndighed; opfordrer indtrængende til en hurtigere udbetaling af de lovede midler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med Tyrkiet at sikre, at der etableres en mekanisme til at tilsikre, at midlerne vitterligt anvendes som tiltænkt, at der føres nøje tilsyn med denne mekanisme, og at Europa-Parlamentet holdes regelmæssigt underrettet af Kommissionen om anvendelsen af disse midler; understreger behovet for at være særlig opmærksom på udsatte grupper såsom kvinder og børn, navnlig forældreløse børn, og religiøse mindretal såsom kristne og yazidier; fremhæver det presserende behov for at tage hånd om kønsbaseret vold og overgreb på kvinder og piger langs migrant-rejseruter gennem Tyrkiet;

39.  glæder sig over, at den tyrkiske regering for nylig har besluttet at åbne det tyrkiske arbejdsmarked for syriske flygtninge; efterlyser hasteforanstaltninger for at sikre, at alle 700 000 syriske børn modtager undervisning; udtrykker sig anerkendende om, at den tyrkiske regering giver syriske flygtninge adgang til gratis sundhedspleje og uddannelse; fordømmer på det kraftigste, at UNHCR's appel om øget finansiering ikke er blevet imødekommet og at Verdensfødevareprogrammet har måttet nedsætte sit ernæringsniveau til 80 % p.gr.a. beskårne midler; udtrykker sin anerkendelse af Tyrkiet for ensidigt at have lukket dette finansieringshul og opfordrer medlemsstaterne og EU til at forhøje midlerne til FN's agenturer og ikke-statslige partnerorganisationer i Tyrkiet;

40.  anerkender, at Tyrkiet indtil for nylig førte en åben-dør-politik over for syriske flygtninge; roser de nye regler, der er trådt i kraft under den tyrkiske visumordning, som allerede har banet vej for et brat fald i antallet af irregulære grænseoverskridelser; understreger dog, at der skal indføres en meget strammere visumpolitik, i tråd med EU's visumpolitik, over for lande, der udgør en betydelig kilde til illegal migration med henblik på at dæmme op for tilstrømningen af migranter, som på ingen måde har brug for international beskyttelse, via Tyrkiet til Europa; understreger, at Tyrkiet har brug for al assistance for at forbedre sikringen af sin grænse og optrappe bekæmpelsen af menneskesmuglere; opfordrer Tyrkiet til at anlægge en nul-tolerancepolitik og træffe effektive skridt til at standse menneskesmuglere og strømmen af flygtninge mod de græske øer, der medfører alvorlige humanitære, politiske, sociale og sikkerhedsmæssige problemer inden for EU; tilskynder til øget samarbejde mellem Tyrkiet, Bulgarien og Grækenland om redningsaktioner i Det Ægæiske Hav og opfordrer Frontex til at yde støtte til den tyrkiske kystvagt og udvide den bilaterale informationsudveksling; anerkender, at forholdsregler rettet mod smugleri kun kan være virkningsfulde i kombination med indførelsen af ufarlige og lovlige ruter for flygtninge og asylansøgere, der vil ind i Den Europæiske Union;

41.  ; understreger, at opdæmning af migrationsstrømmen til EU ikke bør føre til tilbagesendelse eller ulovlig tilbageholdelse af flygtninge; opfordrer Kommissionen til for så vidt angår den fælles handlingsplan mellem EU og Tyrkiet at efterforske påstandene fra Amnesti International i organisationens rapport af 1. april 2016 om, at Tyrkiet gennemfører tvangsmæssige tilbagesendelser af syriske flygtninge; insisterer på, at alle procedurer omhandlende tvangsmæssige tilbagesendelser fra Grækenland til Tyrkiet skal være i fuld overensstemmelse med folkeretten og EU-retten vedrørende adgang til asyl og international beskyttelse og gennemførelse af grundlæggende rettigheder og proceduremæssige garantier; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at følge nøje med i, hvordan de tyrkiske myndigheder gennemfører aftalen, og hvorvidt princippet om non-refoulement overholdes for personer, som sendes tilbage til Tyrkiet; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at ophæve det geografiske forbehold over for Genève-konventionen fra 1951; fastholder den afgørende betydning af at etablere sikre og lovlige ruter for flygtninge, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til markant at styrke deres genhusningsindsats; anser det for afgørende, at der findes en politisk løsning på den syriske krise; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at gøre væsentligt stærkere indsats for at finde en politisk løsning, nærmere betegnet ved at overvinde sin modvilje mod kurdisk deltagelse i fredsforhandlingerne i Genève;

42.  glæder sig over, at de tyrkiske myndigheder og UNHCR i Tyrkiet harmoniserer deres databaser med registrering af flygtninge i ét samlet registreringssystem; finder det presserende at undersøge tekniske metoder til at gøre denne database interoperabel og kompatibel med den europæiske database til registrering af asylansøgere, Eurodac; understreger, at det ligeledes er vigtigt, at flygtninge, når de forlader Tyrkiet for at tage til Europa, slettes i den tyrkiske database;

43.  understreger, at gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen over for samtlige medlemsstater har afgørende betydning for EU, eftersom denne aftale åbner mulighed for en mere effektiv tilbagesendelsespolitik i forhold til migranter, der ikke har behov for international beskyttelse; glæder sig over den politiske aftale, som de to parter nåede til enighed om på topmødet mellem EU og Tyrkiet den 29. november 2015 om, at aftalen vil finde anvendelse fuldt ud fra juni 2016; opfordrer alle parter til i fuldt og effektivt omfang at implementere de eksisterende bilaterale tilbagetagelsesaftaler og til at sikre, at tilbagesendte flygtninges grundlæggende rettigheder respekteres til fulde;

44.  tilskynder regeringen til i fuldt omfang og på ikke-diskriminerende vis at opfylde de kriterier, der er opstillet i visumliberaliseringskøreplanen over for alle medlemsstater; erindrer om, at visumliberalisering er en meritbaseret proces, og at der kun kan indføres visumfrie rejser for tyrkiske borgere, når standarderne er opfyldt; anmoder Kommissionen om at yde mere teknisk bistand til opfyldelse af visumliberaliseringskøreplanens betingelser;

V.Fremskridt i forhandlingerne om en genforening af Cypern

45.  udtaler sig anerkendende om de væsentlige fremskridt, der er gjort i forhandlingerne om en genforening af Cypern under ledelse af FN's særlige udsending; glæder sig over den fælles erklæring af 11. februar 2014 af de to ledere som et grundlag for en løsning; støtter en udvikling af Republikken Cypern hen imod en føderation bestående af to samfund og to zoner med én suverænitet, en enkelt international status og ét statsborgerskab med politisk lighed mellem de to befolkningsgrupper og lige muligheder for alle landets borgere, uden hermed at foregribe den endelige løsning og i tråd med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og folkeretten; bifalder den konstruktive tilgang anlagt af lederne af både det græsk- og det tyrkisk-cypriotiske samfund på øen og deres målbevidste og utrættelige bestræbelser på at nå frem til en retfærdig, omfattende og levedygtig løsning så snart som muligt; understreger, at det er vigtigt at finde en løsning på det årtier lange Cypern-problem for hele regionen såvel som for Europa/EU; glæder sig derfor over muligheden for en ny folkeafstemning om genforening og opfordrer alle parter til at bidrage til et positivt resultat;

46.  fremhæver, at Cypern-spørgsmål, så længe det forbliver uløst, påvirker udviklingen i de EU-tyrkiske forbindelser, og opfordrer derfor alle berørte parter til at gøre en indsats for at udvirke en løsning;

47.  opfordrer Tyrkiet til at opfylde sin forpligtelse til fuldt ud og uden forskelsbehandling at gennemføre tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet i forhold til alle medlemsstater, herunder Republikken Cypern, hvilket kunne give en betydelig impuls til forhandlingsprocessen;

48.  tager skarpt afstand fra Tyrkiets illegale bosættelsespolitik og opfordrer Tyrkiet til at undlade at bosætte flere tyrkiske borgere i Cyperns besatte områder, idet dette er i modstrid med Genèvekonventionen og folkerettens principper; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at standse alle handlinger, der ændrer øens demografiske balance og dermed er til hinder for en fremtidig løsning;

49.  opfordrer Tyrkiet til at afstå fra enhver handling inden for Cyperns eksklusive økonomiske zone (EEZ), hvad der ville kunne føre til gnidninger og krise i en allerede højspændt region og have negativ indvirkning på forhandlingerne om en demokratisk løsning til afslutning af den uacceptable, aktuelle og modsætningsbaserede status quo; anerkender en medlemsstats ret til at indgå bilaterale og andre aftaler som led i at udøve sine suveræne rettigheder med henblik på at udnytte de nationale ressourcer inden for sin EEZ;

50.  glæder sig over aftalen mellem de to ledere om at iværksætte en række tillidsskabende foranstaltninger, heriblandt åbning af to nye grænseovergange, sammenkobling af elforsyning; noterer sig dog, at der stort set ikke er sket nogen fremskridt vedrørende sammenkobling af mobilnettet; opfordrer indtrængende begge sider til at implementere alle aftalte foranstaltninger snarest muligt; opfordrer EU til fuldt ud at støtte løsningen, både politisk og finansielt; opfordrer Tyrkiet til aktivt at støtte forhandlingsprocessen og et positivt udfald; opfordrer Tyrkiet til at påbegynde tilbagetrækningen af sine styrker fra Cypern og overdrage det afspærrede område Famagusta til FN i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 550 (af 1984); roser den omstændighed, at Komiteen for Forsvundne Personer (der behandler sager om både tyrkisk- og græsk-cypriotiske forsvundne personer) har fået adgang til alle relevante lokaliteter, herunder militære områder; opfordrer dog indtrængende Tyrkiet til at yde adgang til de relevante arkiver, hvilket vil kunne maksimere Komiteens indsats;

51.  glæder sig over Republikken Cyperns præsident Nicos Anastasiades' initiativ til at få gjort tyrkisk til officielt sprog i EU og tilskynder parterne til at fremskynde denne proces; bemærker, at implementeringen af den etablerede EU-ret i den fremtidige tyrkisk-cypriotiske delstat skal være velforberedt, allerede når løsningsaftalen træder i kraft; glæder sig i denne forbindelse over, at der er oprettet et ad hoc-udvalg med repræsentanter for de to samfund med henblik på EU-forberedelse; tilskynder både Europa-Parlamentet og Kommissionen til at intensivere deres bestræbelser på at inddrage de tyrkiske cyprioter i forberedelserne på den fuldstændige integration i EU; tilskynder formanden for Europa-Parlamentet til at tage de fornødne skridt, når en løsningsaftale foreligger;

o
o   o

52.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Europarådets generalsekretær, præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Tyrkiske Republiks regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0094.
(2) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 59.
(3) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 98.
(4) EUT C 257 E af 6.9.2013, s. 38.
(5) EUT C 45 af 5.2.2016, s. 48.
(6) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 117.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0235.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0052.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0014.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0228.


Rapport 2015 om Albanien
PDF 192kWORD 88k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om rapport for 2015 om Albanien (2015/2896(RSP))
P8_TA(2016)0134B8-0440/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side,

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 om muligheden for, at de vestlige Balkanlande kan tiltræde EU,

–  der henviser til beslutningen fra Det Europæiske Råds møde den 26.-27. juni 2014 om at give Albanien status som kandidatland til EU-medlemskab og til Rådets konklusioner af 15. december 2015,

–  der henviser til det syvende møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet mellem Albanien og EU, som blev afholdt den i Bruxelles den 18. maj 2015,

–  der henviser til Albaniens tiltrædelse af Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) den 1. april 2009,

–  der henviser til sluterklæringen af 27. august 2015 fra formanden for topmødet i Wien mellem de vestlige Balkanlande samt til civilsamfundsorganisationernes henstillinger til Wientopmødet 2015,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. november 2015 med titlen "EU's udvidelsesstrategi" (COM(2015)0611), som blev ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Rapport for 2015 om Albanien" (SWD(2015)0213),

–  der henviser til de fælles konklusioner fra den femte dialog på højt plan om de centrale prioriteter, som blev vedtaget i Tirana den 24. marts 2015,

–  der henviser til den endelige rapport fra OSCE/ODIHR's valgobservationsmission af 8. september 2015 om lokalvalget den 21. juni 2015,

–  der henviser til det niende møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Albanien, som blev afholdt i Bruxelles den 9.-10. november 2015,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Albanien,

–  der henviser til det arbejde, som Knut Fleckenstein har udført som Udenrigsudvalgets faste ordfører for Albanien,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Albanien har gjort stabile fremskridt på sin vej frem mod EU-tiltrædelse;

B.  der henviser til, at (potentielle) kandidatlande bedømmes ud fra deres egne resultater, og at kvaliteten af de nødvendige reformer afgør tidsplanen for tiltrædelsen;

C.  der henviser til, at der stadig er udfordringer, som skal tackles hurtigt og effektivt, således at der kan gøres yderligere fremskridt hen imod EU-tiltrædelse;

D.  der henviser til, at en konsekvent vedtagelse og fuldstændig gennemførelse af reformer vedrørende de fem centrale prioriteter samt politisk vilje er afgørende for at gøre yderligere fremskridt med EU-tiltrædelsesprocessen;

E.  der henviser til, at beskyttelsen af religionsfrihed, kulturarv og formueforvaltning i overensstemmelse med retsstatsprincippet er grundlæggende værdier for Den Europæiske Union;

F.  der henviser til, at en konstruktiv og holdbar politisk dialog mellem politiske kræfter om EU-relaterede reformer er afgørende for at gøre yderligere fremskridt med EU-tiltrædelsesprocessen; der henviser til, at fairplay, konstruktiv dialog, samarbejde og kompromisvilje mellem regering og opposition er afgørende for en vellykket og holdbar reformproces;

G.  der henviser til, at der er politisk enighed om og bred offentlig opbakning til EU-tiltrædelsesprocessen i Albanien; der henviser til, at reformdagsordenens succes i høj grad afhænger af, at der er et demokratisk politisk miljø i landet;

H.  der henviser til, at vedvarende fremskridt, navnlig inden for retsstatsforhold, reform af retsvæsenet, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, reform af den offentlige forvaltning og grundlæggende rettigheder, er af afgørende betydning i reformprocessen; der henviser til, at Albanien er nødt til at intensivere reformbestræbelserne på disse områder og for så vidt angår andre centrale prioriteter for at få indledt tiltrædelsesforhandlinger og for at konsolidere landets overgang til demokrati; der henviser til, at EU har sat retsstatsprincippet i centrum for sin udvidelsesproces og desuden har fremhævet behovet for at styrke den økonomiske styring og den offentlige forvaltning i alle landene på Vestbalkan;

1.  glæder sig over Albaniens stabile fremskridt med hensyn til reformer inden for de centrale prioriteter, som er påkrævet, for at der kan indledes tiltrædelsesforhandlinger; tilskynder regeringen, parlamentet og de politiske partier til at fastholde reformmomentummet og fremskynde gennemførelsen af reformer; opfordrer dem til hurtigt at gå i gang med en omfattende reform af domstolsvæsenet; fastholder, at det er vigtigt, at disse reformer gennemføres ordenligt og rettidigt;

2.  opfordrer alle de politiske partier til at gøre en yderligere indsats for at indgå i en mere konstruktiv og reel politisk dialog, som vil give mulighed for, at de centrale reformer kan vedtages og gennemføres; er af den faste overbevisning, at et holdbart samarbejde mellem regeringen og oppositionen i parlamentet er afgørende for Albaniens EU-tiltrædelsesproces og for opfyldelsen af tiltrædelseskriterierne; understreger kraftigt betydningen af, at de fastholder deres tilsagn om at opbygge en demokratisk politisk kultur, hvilket indbefatter åbenhed over for dialog, forhandling og kompromiser og fuldstændig udelukkelse af boykotter og radikalisme; glæder sig over oprettelsen af Det Nationale Råd for Europæisk Integration og dettes arbejde, som forventes at gøre den EU-relaterede reformproces mere inkluderende; opfordrer indtrængende til, at parlamentets kapacitet til at overvåge gennemførelsen og overholdelsen af gældende EU-ret forbedres yderligere;

3.  roser både regeringen og oppositionspartierne for deres konstruktive samarbejde og for med enstemmighed i parlamentet at have vedtaget loven om udelukkelse af kriminelle fra udnævnelse og valg til offentlige hverv ("afkriminaliseringsloven"); glæder sig over vedtagelsen af supplerende lovgivning i parlamentet og opfordrer til en nøje gennemførelse af denne lov, såvel dens ånd som dens bogstav; opfordrer kraftigt parlamentet til, at gå foran som et godt eksempel ved gennemførelsen af lovene for at øge borgernes og erhvervslivets tillid til deres politiske repræsentanter og til offentlige institutioner;

4.  glæder sig over Albaniens engagement med hensyn til en omfattende og grundig reform af retsvæsenet og opfordrer kraftigt de albanske myndigheder til hurtigt at gå videre med forberedelserne til denne yderst vigtige reform for at skabe tillid til retssystemet blandt borgerne; roser det arbejde, som det parlamentariske ad hoc-udvalg om reform af retsvæsenet har udført med at forberede reformen; glæder sig over det tætte samarbejde med Venedigkommissionen; tilskynder desuden til en samarbejdsvillig indstilling frem mod vedtagelsen af denne reform; opfordrer alle parter til under hensyntagen til Venedigkommissionens henstillinger at arbejde hen imod et kompromis om afgørende ændringer af domstolsvæsenet, som bl.a. drejer sig om dommeres og anklageres fuldstændige uafhængighed og ansvarlighed samt om upartiskhed ved domstolene, navnlig ved højesteret og ved forfatningsdomstolen og i det øverste domstolsråd;

5.  understreger, at det er nødvendigt at gøre noget ved de nuværende mangler i retssystemets funktionsmåde, herunder dets uafhængighed af de andre magtorganer, politisk indblanding, selektiv retfærdighed og den begrænsede ansvarliggørelse, et højt korruptionsniveau, ineffektive kontrolmekanismer, utilstrækkelige ressourcer, retssagernes generelle varighed og manglen på klare, faglige kriterier for udnævnelse og forfremmelse af dommere; understreger, at det er nødvendigt at øge gennemsigtigheden og gennemføre de relevante henstillinger fra Gruppen af Stater mod Korruption (GRECO) i dens fjerde-runde-evalueringsrapport om forebyggelse af korruption blandt dommere og anklagere;

6.  henstiller til Kommissionen, at den nøje overvåger, hvilke fremskridt der gøres med reformen af domstolsvæsenet, og tilskynder den til at rapportere til Parlamentet og Rådet, så snart Albanien er nået tilstrækkeligt langt med denne reform, samt til at tage højde for disse konklusioner og Albaniens fremskridt med gennemførelsen af de fem centrale prioriteter, når den overvejer, hvorvidt den skal anbefale, at der indledes tiltrædelsesforhandlinger;

7.  glæder sig over vedtagelsen af strategien for reform af den offentlige forvaltning 2015-2020 og handlingsplanen dertil for 2015-2017 såvel som strategien for reform af forvaltningen af de offentlige finanser for 2014-2020; understreger, at der er behov for en professionel og gennemsigtig offentlig forvaltning for at tjene borgernes interesser, levere bedre tjenesteydelser til borgerne og forberede en effektiv gennemførelse af de fremtidige tiltrædelsesforhandlinger; bemærker indsatsen for at skabe en mere borgervenlig offentlig forvaltning; opfordrer indtrængende regeringen til at gå videre med sine bestræbelser på at forbedre forvaltningskapaciteten, afpolitisere den offentlige forvaltning, bekæmpe korruption i embedsværket og forbedre ansættelsesprocedurerne, så de bliver baseret på merit og resultater; kræver en fuldstændig og effektiv gennemførelse af tjenestemandsloven og den nye lov om forvaltningsret; kræver at menneskerettighedsstrukturernes, f.eks. Ombudsmandens, autoritet, autonomi, effektivitet og ressourcer øges; opfordrer til, at der stilles passende budgetbevillinger til rådighed for de to nye kommissærer for børn og torturbekæmpelse; glæder sig over vedtagelsen af decentraliseringsstrategien for 2015-2020 og loven om lokalt selvstyre, som øger de lokale forvaltningsområders administrative og finansielle kapacitet og fastsætter bestemmelser om konsultation mellem centraladministrationen og de lokale forvaltningsområder; bemærker, at der er behov for en yderligere præcisering af lokalforvaltningernes funktioner og ansvar og for at fortsatte den tætte dialog med de relevante interessenter, herunder repræsentanter for civilsamfundet;

8.  er fortsat bekymret over den udbredte korruption, navnlig inden for uddannelse, sundhed, domstolene, offentlige udbud, koncessioner til offentlig-private partnerskaber, bygge- og anlægsvirksomhed, fysisk planlægning, lokalforvaltning og den offentlige administration; opfordrer til, at lokalforvaltningen styrkes; glæder sig over vedtagelsen af den nationale strategi for bekæmpelse af korruption for 2015-2020 og handlingsplanen for 2015-2017; opfordrer de kompetente myndigheder til at forbedre resultattavlen for så vidt angår efterforskning og retsforfølgelse af og domfældelse i korruptionssager på alle niveauer, til strengt at håndhæve korruptionsbekæmpelseslovgivningen og til at forbedre de korruptionsbekæmpende institutioners uafhængighed og indbyrdes samarbejde; glæder sig over forslaget om en lov om beskyttelse af whistleblowere og om forbedring af gennemsigtigheden i og kontrollen med finansiering af politiske partier; understreger, at det er nødvendigt at styrke de retshåndhævende organers kapacitet til at udføre proaktive og effektive efterforskninger; er af den faste overbevisning, at fremskridt med hensyn til reformen af domstolsvæsenet også vil forbedre bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet i væsentlig grad;

9.  bemærker regeringens engagement med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, som har ført til en række vellykkede store retshåndhævelsesoperationer, bl.a. i samarbejde med myndigheder i nabolande og EU-medlemsstater; er imidlertid stadig bekymret over det lave antal endelige domfældelser; understreger, at det er nødvendigt at udvikle samarbejdet mellem anklagemyndigheden og politiet yderligere og sikre en effektiv opfølgning fra domstolenes side; opfordrer til, at politiet og anklagemyndigheden bevilges tilstrækkelige ressourcer til at bekæmpe organiseret kriminalitet; glæder sig over de nylige aktioner over for narkotikasmuglere, men bemærker, at narkotikasmugling stadig er et væsentligt problem for Albanien; opfordrer de kompetente myndigheder til at forstærke deres indsats i kampen mod produktion og smugling af narkotika, herunder ved at optrappe det internationale og regionale samarbejde; opfordrer til et stærkere samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder for så vidt angår menneskehandel, bedre beskyttelse af og retsmidler for ofrene og en bedre resultattavle for så vidt angår efterforskning, retsforfølgelse og domfældelse; opfordrer de kompetente myndigheder til at forstærke deres indsats mod ulovlig våbenhandel;

10.  noterer sig OSCE/ODIHR's vurdering af og henstillinger vedrørende valgprocessen efter lokalvalget i juni 2015, hvor de internationale observatører konstaterede en række uregelmæssigheder; understreger, at parlamentsvalget i 2017 vil være en vigtig test for Albaniens EU-integrationsproces; opfordrer de kompetente myndigheder til at gøre sig alle bestræbelser på at tilrettelægge frie og retfærdige valg; glæder sig over, at der i januar 2016 blev nedsat et parlamentarisk ad hoc-udvalg om valgreform, og tilskynder til, at dets henstillinger gennemføres effektivt, navnlig med henblik på forberedelserne og gennemførelsen af kommende valg; er bekymret over den generelle politisering af valgprocessen og opfordrer de kompetente myndigheder til bl.a. at gøre noget ved de proceduremæssige mangler – herunder valgstridigheder, valgkommissionernes uafhængighed, gennemsigtighed og effektivitet i finansieringen af politiske partier – de påståede tilfælde af stemmekøb og trusler mod vælgere og misbrug af statslige midler for at forbedre befolkningens tillid til valgprocessen; bemærker, at den centrale valgkommission er nødt til klart at fastlægge det interne ansvar for kontrollen med partifinansieringen og gå ud over de rent formelle tjek af de politiske partiers egne erklæringer;

11.  glæder sig over, at der er vedtaget en parlamentsbeslutning om civilsamfundets rolle i landets demokratiske udvikling, og bemærker, at samarbejdet mellem de statslige institutioner og civilsamfundsorganisationerne (CSO'erne), herunder deres deltagelse i møder i Det Nationale Råd for Europæisk Integration, er ved at blive bedre; roser vedtagelsen af køreplanen for civilsamfundet og tilskynder til en gnidningsløs gennemførelse heraf; anbefaler, at der tages skridt til at institutionalisere samarbejdet med CSO'erne med henblik på at styrke demokratiet og beskyttelsen af menneskerettighederne og de civile frihedsrettigheder gennem offentlighedens deltagelse og på at øge gennemsigtigheden i beslutningstagningen; opfordrer de kompetente myndigheder til at mindske den administrative byrde for CSO'erne og foretage en kritisk gennemgang af skattereglerne og andre relevante regler med henblik på at lette private donationer; opfordrer de kompetente myndigheder til at tilskynde CSO'erne til at deltage aktivt i tilsynet med valgprocessen og til at deltage i tilvejebringelsen af omfattende og rettidig information til offentligheden om EU-tiltrædelsesprocessen;

12.  opfordrer indtrængende den albanske regering til at sætte særligt fokus på at forbedre fremtidsudsigterne for unge mennesker og til at investere i modernisering og reform af uddannelsessystemet for at øge beskæftigelsesegnetheden og beskæftigelsesmulighederne, navnlig for de unge; fremhæver, at det er nødvendigt at få ændret den nuværende hjerneflugt til en "hjernecirkulation", som understøtter mobilitet, samtidig med at der skabes et stort potentiale for ordentlige karrieremuligheder i Albanien; bifalder den førtiltrædelsesbistand, der er øremærket til uddannelses-, beskæftigelses- og socialpolitik;

13.  gentager sit krav til de kompetente myndigheder om at gå videre med at yde retfærdighed til ofrene for hændelserne den 21. januar 2011;

14.  fordømmer mishandlingen af mistænkte på politistationerne, de overfyldte fængsler og den utilstrækkelige lægebehandling samt de dårlige forhold i tilbageholdelsesfaciliteterne;

15.  minder om, at de institutionelle mekanismer til beskyttelse af børns rettigheder fortsat er ringe; opfordrer indtrængende myndighederne til at reformere ungdomsretssystemet, således at det bringes i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer til en betydelig forhøjelse af de økonomiske bevillinger til børnebeskyttelsessystemet, navnlig til børnebeskyttelsesenheder på lokalt og regionalt plan; beklager dybt, at nogle børnebeskyttelsesenheder har måttet indstille deres aktiviteter på grund af manglende økonomiske ressourcer; opfordrer indtrængende myndighederne til at sikre, at børn har adgang til børnebeskyttelsesenheder, også i landdistrikter;

16.  roser landets atmosfære af religiøs tolerance, det gode samarbejde mellem trossamfundene og deres positive relationer med staten; opfordrer alle kompetente myndigheder og trossamfund til at arbejde sammen om at bevare og fremme religiøs harmoni;

17.  minder blandt de centrale prioriteter om behovet for effektiv lovgivning og politiske foranstaltninger med henblik på at styrke menneskerettighederne, mindretals rettigheder og anti-diskriminationspolitikker; bemærker, at romaer og egyptere lever under vanskelige forhold og ofte udsættes for social udstødelse og diskrimination; roser vedtagelsen af den nationale handlingsplan for 2015-2020 for integration af romaer og egyptere og en mere effektiv gennemførelse af politikkerne for inklusion af romaer; bemærker, at skoleindskrivelses- og -frafaldsraterne for romabørn og situationen for roma-gadebørn og gadebørn med egyptisk baggrund fortsat er bekymrende, bl.a. på grund af sager om tvangsudsættelse af sådanne børn uden behørig rettergang eller tilvejebringelse af alternative boliger; opfordrer til forbedringer for så vidt angår beskyttelsen af børns rettigheder og ungdomsretssystemet; glæder sig over parlamentsbeslutningen om beskyttelse af LGBTI-personers rettigheder og frihedsrettigheder; bemærker, at den anden Tirana Pride blev afholdt i juni 2015 uden nævneværdige hændelser; henstiller, at bestemmelser, der diskriminerer transpersoner og interseksuelle, fjernes fra den eksisterende lovgivning; opfordrer de kompetente myndigheder til fortsat at forbedre atmosfæren for så vidt angår inklusion af og tolerance over for alle minoriteter i landet, herunder ved at styrke den rolle, som det statslige minoritetsudvalg spiller;

18.  henstiller, at der sættes ind over for kønsulighed, kønsdiskrimination og vold i hjemmet ved hjælp af passende mekanismer; bifalder ændringerne af valgloven, som blev vedtaget i april 2015, og som fastsætter en kønskvote på 50 % for opstillingslister til kommunalbestyrelser;

19.  bemærker, at håndhævelsen af ejendomsretten stadig mangler at blive sikret; opfordrer indtrængende til, at processen med registrering, tilbagegivelse og erstatning af ejendom tilendebringes, og til, at strategien for 2012-2020 vedrørende ejendomsret gennemføres effektivt; påpeger, at en bedre håndhævelse af ejendomsretten vil få en positiv indvirkning på lokale og udenlandske investeringer;

20.  understreger på ny den afgørende betydning af en professionel, uafhængig og pluralistisk public service-station og private medier; er bekymret over den udbredte selvcensur blandt journalister, der sommetider fysisk forhindres i at dække bestemte hændelser, overfaldes eller udsættes for trusler på grund af deres arbejde, og over tilfælde af direkte indblanding i den redaktionelle frihed; beklager i denne forbindelse dybt, at Balkan Investigative Regional Network er blevet truet med en injuriesag efter at have undersøgt en borgmesterkandidats kriminelle fortid i forbindelse med lokalvalget i 2015; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger for at styrke journalisters faglige og etiske standarder; opfordrer til en forbedret gennemførelse af loven om audiovisuelle medier; understreger, at det er nødvendigt at øge gennemsigtigheden i den statslige annoncering i medierne samt at gøre en yderligere indsats for at sikre, at myndigheden for audiovisuelle medier (AMA) og den statslige radio-/TV-tjeneste er uafhængige; er betænkelig ved de skiftende procedurer for valg af generaldirektøren for den albanske statslige radio-/TV-tjeneste (RTSh); opfordrer både regeringen og oppositionen til at sikre, at den statslige radio-/TV-tjeneste fungerer korrekt, ved at finde frem til en gensidigt accepteret kandidat til direktørposten; understreger, at det er nødvendigt at få afsluttet den forsinkede digitaliseringsproces;

21.  bemærker, at Albanien er nogenlunde parat for så vidt angår udviklingen af en fungerende markedsøkonomi; glæder sig over en forbedret skatteopkrævning og over regeringens kampagne imod den uformelle økonomi; er bekymret over det høje ledighedsniveau, navnlig blandt unge og langtidsledige, som tegner sig for over 50 % af den samlede ledighed, men bemærker dog en stigning i beskæftigelsen; opfordrer indtrængende til, at der sættes fokus på lige muligheder og træffes yderligere foranstaltninger for at øge kvindernes beskæftigelse på arbejdsmarkedet; er fortsat bekymret over vedvarende og betydelige mangler for så vidt angår respekten for retsstatsprincippet, de lovgivningsmæssige rammer, håndhævelsen af ejendomsretten og bekæmpelsen af korruption, som hæmmer bestræbelserne på at forbedre erhvervsklimaet; opfordrer indtrængende Albanien til at tackle det stadig akutte problem med landets store skyggeøkonomi, som hænger sammen med den udbredte korruption, ved at gå videre med effektive økonomiske reformer; opfordrer indtrængende til, at der tages skridt til at imødegå svaghederne i forbindelse med kontrakthåndhævelse og retsstatsforhold og tackle den stadig store uformelle økonomi, samt til, at programmet for finanspolitisk konsolidering og nedbringelse af statsgælden prioriteres; opfordrer indtrængende til, at forbrugerbeskyttelsesmekanismer får øget støtte;

22.  opfordrer Albanien til at gøre en yderligere indsats for at bringe sig på linje med EU's miljølovgivning og kravene i kapitel 27; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af en national styrelse for beskyttede områder og en styrelse for den albanske kyststrækning;

23.  opfordrer den albanske regering til at kontrollere udviklingen af vandkraftværker i miljømæssigt følsomme områder, som f.eks. rundt om floden Vjosa og i beskyttede områder, og til at bevare de eksisterende nationalparker i deres fuldstændighed; henstiller, at kvaliteten af miljøkonsekvensvurderingerne forbedres, således at man tager EU-standarder som fastsat i fugle- og habitatdirektivet og vandrammedirektivet med i betragtning; tilskynder den albanske regering til at øge gennemsigtigheden gennem offentlighedens deltagelse i og offentlige høringer om planlagte projekter;

24.  opfordrer Albanien til at gennemføre de relevante foranstaltninger i forbindelse med miljøbeskyttelse og affaldshåndtering og til at træffe yderligere foranstaltninger til imødegåelse af lovstridig bortskaffelse og fjernelse af affald, i særdeleshed havaffald;

25.  opfordrer regeringen til at vedtage og gennemføre en national energistrategi; er bekymret over, at Albanien ikke har afleveret en handlingsplan for vedvarende energi til Energifællesskabet, hvilket har udløst en traktatbrudsprocedure; er ligeledes bekymret over, at Albanien har overskredet Energifællesskabets frist for tilpasning af dets lovgivning til direktivet fra 2006 om energitjenester med integreret energieffektivisering i slutanvendelserne; opfordrer indtrængende regeringen til at gøre mere med hensyn til energieffektivitet ved at vedtage en ny lov om energieffektivitet i bygninger;

26.  roser Albanien for fortsat at være en konstruktiv partner i regionen og for at være proaktiv i det regionale samarbejde; understreger betydningen af at sikre gode naboskabsforbindelser, hvilket til stadighed er afgørende; noterer sig med tilfredshed Albaniens engagement i de regionale samarbejdsinitiativer, der blev taget på Vestbalkantopmøderne i Berlin i 2014 og i Wien i 2015; glæder sig over Albaniens konstruktive rolle i dagsordenen for konnektivitet; opfordrer de kompetente myndigheder til at sørge for en fuldstændig og hurtig gennemførelse af de tekniske standarder og bløde foranstaltninger på transportområdet, der blev fastlagt på Vestbalkantopmødet i Wien i 2015, inden det næste topmøde, som skal finde sted i Paris i 2016;

27.  glæder sig over den fortsatte politiske vilje til at forbedre forbindelserne med Serbien og tilskynder Albanien og Serbien til at træffe yderligere foranstaltninger med henblik på at fremme regional stabilitet og regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser; tilskynder i lyset af disse bestræbelser Albanien til at gå videre med udviklingen af det regionale kontor for ungdomssamarbejde med hovedsæde i Tirana, som er af altafgørende betydning for yderligere forsoning i regionen, især mellem unge; anbefaler, at byggeriet af store infrastrukturprojekter, såsom jernbaneforbindelsen og den moderne motorvej mellem Tirana og Skopje som led i korridor VIII, fremskyndes; roser Albanien for at have lagt sig fuldstændigt på linje med alle de relevante FUSP-erklæringer og konklusioner fra Det Europæiske Råd samt for dets villighed til at bidrage til de europæiske støtte- og genbosætningsordninger for syriske flygtninge; opfordrer indtrængende regeringen til at gøre en yderligere indsats for at håndtere det store antal åbenbart grundløse asylansøgninger, som bliver indgivet til medlemsstaterne, og til at træffe håndfaste foranstaltninger ved hjælp af mekanismen til efterkontrol af visumliberaliseringen for at indgå i et tættere operationelt samarbejde og informationsudveksling med medlemsstater og nabolande; opfordrer endvidere regeringen til at overveje at træffe yderligere foranstaltninger for at forbedre den socioøkonomiske levestandard; glæder sig over Kommissionens forslag om at opstille en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande og støtter, at Albanien optages på denne liste;

28.  støtter inden for rammerne af Berlinprocessen etableringen af Civilsamfundsforummet for Vestbalkan, som giver civilsamfundsrepræsentanter fra regionerne mulighed for at udveksle idéer, give udtryk for deres bekymringer og fremsætte konkrete henstillinger til beslutningstagerne, og opfordrer til, at man viderefører denne proces under det næste topmøde, som skal finde sted i Paris i 2016, samt at der arrangeres forberedende workshops for civilsamfundsorganisationer i regionen;

29.  glæder sig over Albaniens engagement i bekæmpelsen af radikalisering og terrorisme samt vedtagelsen af relevante sikkerhedsstrategier og en handlingsplan; glæder sig over, at den ajourførte strategiske ramme omfatter en strategi for bekæmpelse af voldelig ekstremisme; er bekymret over, at Albanien i lighed med andre lande er berørt af fænomenet med hjemvendte udenlandske krigere, islamisk radikalisering og voldelig ekstremisme; glæder sig i denne forbindelse over de foranstaltninger, den albanske regering har truffet for at forhindre udstrømningen af udenlandske krigere, som vil slutte sig til ISIS i Irak og Syrien; finder det afgørende, at der fortsat gennemføres en effektiv politik med henblik på at forhindre islamisk radikalisering, imødegå voldelig ekstremisme, også gennem inddragelse af CSO'er og trossamfund, forebygge og sætte en stopper for strømmen af udenlandske terrorkrigere og imødegå finansiering af terrorisme, samt at der udvikles en særlig retsstatsbaseret strategi for efterretnings- og retshåndhævelsesorganer og en sammenhængende retspolitik om sådanne lovovertrædere; henstiller desuden, at det effektive regionale samarbejde og samarbejdet med medlemsstaternes relevante tjenester om dette emne intensiveres, bl.a. for så vidt angår informationsudveksling; er af den opfattelse, at alle foranstaltninger i den retning bør sikre respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i overensstemmelse med internationale standarder og instrumenter;

30.  beklager, at der på grund af en manglende samarbejdsånd og vilje til kompromis i den albanske delegation ikke i øjeblikket kan gennemføres nogen meningsfulde drøftelser i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Albanien, og at der ikke kunne vedtages nogen henstillinger på dets niende møde; appellerer til, at der tages skridt til at styrke Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Albanien, således at det kan yde et positivt bidrag til Albaniens EU-tiltrædelsesproces;

31.  anmoder, idet der erindres om Kommissionens erklæring om strategisk dialog med Europa-Parlamentet, Kommissionen om i sine fremtidige rapporter at medtage detaljeret information om førtiltrædelsesbistanden til Albanien og gennemførelsen af foranstaltninger, navnlig den førtiltrædelsesbistand der er bevilget til gennemførelsen af de centrale prioriteter og til relevante projekter;

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Albaniens regering og parlament.


Rapport 2015 om Bosnien-Hercegovina
PDF 213kWORD 104k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om 2015-rapporten om Bosnien-Hercegovina (2015/2897(RSP))
P8_TA(2016)0135B8-0441/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen (SAA) mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side(1),

–  der henviser til Bosnien-Hercegovinas ansøgning af 15. februar 2016 om medlemskab af Den Europæiske Union,

–  der henviser til Rådets afgørelse af 21. april 2015 om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen med Bosnien-Hercegovina,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19.-20. juni 2003 om Vestbalkan og bilaget hertil "Thessaloniki-dagsordenen for det vestlige Balkan: På vej mod europæisk integration",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. marts, 12. oktober og 15. december 2015 vedrørende Bosnien-Hercegovina,

–  der henviser til det første møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg (SAPC) for EU-Bosnien-Hercegovina, som fandt sted i Sarajevo den 5.-6. november 2015, og de første møder i Stabiliserings- og Associeringsrådet og Stabiliserings- og Associeringsudvalget mellem Bosnien-Hercegovina og EU, som fandt sted henholdsvis den 11. og 17. december 2015,

–  der henviser til sluterklæringen fra formandskabet for topmødet med de vestlige Balkanlande, som fandt sted i Wien den 27. august 2015, og til civilsamfundsorganisationernes henstillinger til Wientopmødet i 2015,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. november 2015 med titlen "EU's udvidelsesstrategi" (COM(2015)0611), som blev ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om 2015-rapporten om Bosnien-Hercegovina (SWD(2015)0214),

–  der henviser til det skriftlige tilsagn om EU-integration, som blev vedtaget af Bosnien-Hercegovinas præsidentskab den 29. januar 2015 og godkendt af Bosnien-Hercegovinas parlamentariske forsamling den 23. februar 2015 samt til reformdagsordenen for Bosnien-Hercegovina for 2015-2018, som blev vedtaget på alle tre myndighedsniveauer i juli 2015,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om landet, heriblandt beslutning af 9. juli 2015 om Srebrenica-mindedagen(2) og beslutning af 17. december 2015 om 20-året for Dayton-fredsaftalen(3),

–  der henviser til konferencen om Bosnien-Hercegovinas fremtid i Europa – 20 år efter Dayton-Paris-fredsaftalen, som fandt sted i Europa-Parlamentet den 9. december 2015,

–  der henviser til det arbejde, Cristian Dan Preda har udført som Udenrigsudvalgets faste ordfører om Bosnien-Hercegovina,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU fortsat udtaler sin støtte til perspektivet om en europæisk fremtid for Bosnien-Hercegovina og til landets territoriale integritet, suverænitet og enhed;

B.  der henviser til, at tiltrædelse af EU er en inklusiv proces, som kræver konsensus om dagsordenen for reformer; der henviser til, at Bosnien-Hercegovina skal sætte borgerne i centrum for institutionelle, økonomiske og sociale reformer;

C.  der henviser til, at EU har iværksat en fornyet strategi for Bosnien-Hercegovina, således at landet kan gøre fremskridt i retning af EU og tage hånd om de udestående samfundsøkonomiske og retsstatslige udfordringer og dermed forberede sig på et fremtidigt medlemskab; der henviser til, at stabiliserings- og associeringsaftalen inden for rammerne af denne strategi trådte i kraft den 1. juni 2015;

D.  der henviser til, at en effektiv koordineringsmekanisme vedrørende EU-anliggender mellem de forskellige myndighedsniveauer er helt nødvendig for at sikre et bedre samarbejde med EU, fremme tilpasningen, gennemførelsen og håndhævelsen af EU-retten og gøre Bosnien-Hercegovinas ansøgning om EU-medlemskab til en succes; der henviser til, at Bosnien-Hercegovinas ministerråd vedtog en beslutning om et koordineringssystem til den europæiske integrationsproces i Bosnien-Hercegovina den 26. januar 2016; der henviser til, at fremskridtene med hensyn til koordinering af EU-spørgsmål vil åbne op for, at Bosnien-Hercegovina fuldt ud kan drage nytte af EU-finansiering;

E.  der henviser til, at der stadig er 84 500 internt fordrevne personer og et stort antal flygtninge fra Bosnien-Hercegovina i nabolandene, overalt i hele Europa og på verdensplan;

F.  der henviser til, at stærk politisk opbakning er et nøgleelement i bestræbelserne på at gøre landets institutionelle struktur mere effektiv;

1.  glæder sig over den første mere positivt formulerede rapport fra Kommissionen om Bosnien-Hercegovina og gentager sit klare engagement i Bosnien-Hercegovinas europæiske perspektiv; opfordrer myndighederne til beslutsomt at stræbe efter institutionelle og samfundsøkonomiske reformer, herunder deres effektive gennemførelse, og gøre konstante fremskridt hen imod et EU-medlemskab; tilskynder til åbenhed i planlægningen og gennemførelsen af reformer; støtter statens og entiteternes fælles handlingsplan om implementering af reformdagsordenen for 2015-2018 og slår til lyd for en harmoniseret implementering, således at der kan opnås reelle og synlige forandringer overalt i landet og en bedre livskvalitet for samtlige borgere i Bosnien-Hercegovina;

2.  glæder sig over, at Bosnien-Hercegovina har indgivet en ansøgning om EU-medlemskab den 15. februar 2016; anmoder Rådet om at behandle ansøgningen ved først givne lejlighed og ufortøvet videresende den til Kommissionen med henblik på at påbegynde udarbejdelsen af en udtalelse;

3.  glæder sig over, at Bosnien-Hercegovinas ministerråd den 26. januar 2016 vedtog en beslutning om oprettelse af en koordineringsmekanisme for EU-spørgsmål og den 9. februar 2016 vedtog en forhandlingsposition om tilpasning af stabiliserings- og associeringsaftalen efter Kroatiens tiltrædelse af EU; minder om, at parallelt med meningsfulde fremskridt ved gennemførelsen af reformdagsordenen er disse elementer nødvendige for, at EU kan betragte ansøgningen om medlemskab som troværdig; opfordrer til, at entiteterne straks harmoniserer deres holdning til den vedtagne koordineringsmekanisme, og ansporer til et samarbejde mellem alle berørte parter for yderligere at forbedre denne mekanisme; går ind for en hurtig gennemførelse af dette initiativ og opfordrer indtrængende til et konstruktivt samarbejde om EU-spørgsmål; understreger, at denne mekanisme er en ufravigelig forudsætning for effektiv beslutningstagning i EU-tiltrædelsesprocessen; glæder sig over de første konkrete høringer – på parlamentsniveau – med henblik på fuld gennemførelse af koordineringsmekanismen og tilskynder kraftigt til en fortsat intensivering af sådanne møder blandt institutionelle aktører; kræver atter, at der sker en tilpasning af de handelsmæssige indrømmelser, der er givet i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen; mener, at en fuldstændig gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen, herunder en tilpasning, er et vigtigt element i Bosnien-Hercegovinas engagement i EU og en af forudsætningerne for at fremme landets kandidatur til et medlemskab; anbefaler, at Bosnien-Hercegovina også samarbejder med EU-medlemsstaterne på vejen hen imod et EU-medlemskab;

4.  gentager, at det er nødvendigt også at fortsætte med forfatningsmæssige, retlige og politiske reformer, der kan omdanne Bosnien-Hercegovina til en effektiv, inklusiv og fuldt funktionsdygtig stat, som garanterer lighed og demokratisk repræsentation for alle dets konstituerende befolkningsgrupper og alle borgere, og som garanterer, at alle borgere kan stille op til valg og være valgbare og kan fungere på alle politiske niveauer på lige vilkår og uanset etnisk eller religiøs baggrund i overensstemmelse med de principper, der kom til udtryk i Parlamentets seneste beslutning, herunder Københavnskriterierne, gældende EU-ret, Venedigkommissionens henstillinger og den europæiske menneskerettighedskonvention samt de relevante afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD); opfordrer myndighederne til aktivt at fremme principperne om legitim repræsentation, føderalisme, decentralisering og subsidiaritet samt aktivt at fremme europæiske værdier og betydningen af det europæiske perspektiv; opfordrer EU-institutionerne til at deltage aktivt i bestræbelserne på at finde en bæredygtig løsning på den forfatningsmæssige ordning i Bosnien-Hercegovina;

5.  opfordrer indtrængende de politiske og religiøse ledere til at afstå fra en nationalistisk og separatistisk retorik, der fremmer splittelsen i samfundet, og til at fortsætte den politiske dialog og aktiviteter, der tager sigte på gensidig respekt, konsensus og samarbejde mellem legitime politiske repræsentanter og beskyttelse af mangfoldigheden i samfundet; opfordrer alle borgere til at gå ind for forsoning og samarbejde, hvilket er nødvendige forudsætninger for at realisere det europæiske perspektiv;

6.  understreger den vigtige rolle, som græsrodsbevægelser i civilsamfundet spiller i forbindelse med fredsopbygning og forsoning og fremhæver navnlig de unges deltagelse i den interkulturelle dialog og udveksling samt i det politiske liv; bemærker den væsentlige rolle, som kulturelle aktivister, kunstnere, forfattere og akademikere spiller med hensyn til at fremme dialog og forståelse mellem de forskellige samfundsgrupper; henstiller indtrængende, at uddannelse i demokrati, grundlæggende rettigheder og medborgerskab støttes i Bosnien-Hercegovina;

7.  noterer sig, at præsidenten for Republika Srpska har meddelt, at den planlagte folkeafstemning i Republika Srpska om Bosnien-Hercegovinas statslige retsvæsen vil blive udsat; beklager imidlertid, at denne afgørelse ikke er blevet vedtaget af Republika Srpskas nationalforsamling; mener, at tanken om en folkeafstemning helt bør opgives, fordi det er en trussel mod landets samhørighed, suverænitet og integritet og risikerer at undergrave bestræbelserne på at forbedre den samfundsøkonomiske situation for alle Bosnien-Hercegovinas borgere og gøre yderligere fremskridt i EU-integrationsprocessen; understreger, at eventuelle mangler i Bosnien-Hercegovinas retsvæsen bør behandles i en ånd af samarbejde og ikke gennem ensidige initiativer, inden for rammerne af den udvidede strukturerede dialog om retlige anliggender; minder om, at Republika Srpska i henhold til Daytonaftalen ikke har ret til at løsrive sig;

8.  er dybt foruroliget over de erklæringer, som indenrigsministeren i Republika Srpska har fremsat om fremtidig uddannelse af særlige politienheder fra Republika Srpska i Den Russiske Føderation, om et tættere samarbejde, navnlig med hensyn til udveksling af oplysninger, og om planerne om at købe russisk militært udstyr; opfordrer myndighederne i Republika Srpska til ikke at føre en selvstændig udenrigs- og sikkerhedspolitik, der kan underminere den statslige politik;

9.  glæder sig over, at stabiliserings- og associeringsaftalen er trådt i kraft, og at SAPC som det første fælles organ er blevet oprettet på grundlag heraf; beklager imidlertid dybt, at SAPC ikke har vedtaget sin forretningsorden, fordi der er gjort forsøg på at indføre etniske blokering i udvalgets afstemningsregler; minder om, at stabiliserings- og associeringsaftalen kræver vedtagelse af forretningsordenen, og at manglende vedtagelse er i direkte modstrid med stabiliserings- og associeringsaftalens gennemførelse; opfordrer i denne forbindelse indtrængende den bosniske delegation til at arbejde konstruktivt hen imod ufortøvet at få vedtaget forretningsordenen på det næste møde i SAPC; glæder sig over det første møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet mellem Bosnien-Hercegovina og EU, der blev afholdt den 11. december 2015;

10.  beklager dybt, at korruption, bl.a. korruption på allerhøjeste niveau, fortsat er et udbredt fænomen, og at politiske løfter ikke er blevet omsat til konkrete resultater; er fortsat foruroliget over, at landet kun råder over svage retlige og institutionelle rammer til bekæmpelse af korruption, således at man ustraffet kan deltage i korrupt praksis, og at der kun sker et beskedent antal endelige domfældelser i korruptionssager; efterlyser bedre resultater i forbindelse med effektiv efterforskning og retsforfølgelse i højt profilerede korruptionssager, hvor politikere, højtstående embedsmænd og regulerende institutioner er involveret, og i forbindelse med sager om offentlige indkøb og privatiseringer; noterer sig med tilfredshed, at der er blevet vedtaget en antikorruptionsstrategi og -handlingsplan for 2015-2019 og henstiller indtrængende, at der afsættes et tilstrækkeligt budget til gennemførelsen heraf; efterlyser en væsentlig udbygning af det landsdækkende interinstitutionelle samarbejde; henstiller indtrængende, at der oprettes særlige strukturer til forebyggelse og overvågning af korruption, og at der vedtages politiske retningslinjer om forebyggelse af korruption på alle myndighedsniveauer; råder indtrængende, at der sker en fuldstændig gennemførelse af Greco-henstillingerne hurtigst muligt;

11.  understreger, at et velfungerende og stabilt retsvæsen er af afgørende betydning for at sikre retsstatsprincippet i landet og for at gøre yderligere fremskridt hen imod et EU-medlemskab; er foruroliget over, at politiske aktører i voksende omfang lægger pres på retsvæsenet; fastslår, at det haster med at styrke retsvæsenets uafhængighed i Bosnien-Hercegovina; er navnlig foruroliget over tilfælde af politisk indblanding i retssager, politisering af udnævnelsesprocedurer inden for retsvæsenet, den fortsatte fragmentering i fire forskellige retssystemer og manglen på en effektiv og objektiv procedure til vurdering af dommeres faglige kvalifikationer; glæder sig over den ajourførte reformstrategi for retsvæsenet for 2014-2018 og efterlyser en handlingsplan til implementering af denne strategi med en kraftig fokusering på landsdækkende harmoniseringsbestræbelser; anser det for vigtigt at garantere et mere professionelt, uafhængigt og ansvarligt retssystem, herunder systematisk anvendelse af objektive kriterier for udnævnelser; glæder sig over den protokol, der er blevet undertegnet af entiteternes og statens justitsministre med det formål at gennemføre reformer i det statslige retsvæsen og i det høje domstols- og anklageråd; glæder sig over udnævnelsen af en ombudsmand, men er foruroliget over, at ombudsmandsinstitutionen fortsat kæmper med finansielle og personalemæssige vanskeligheder; efterlyser en hurtig vedtagelse af en lov om reform af ombudsmandsinstitutionen;

12.  er foruroliget over, at adgangen til gratis retshjælp er meget begrænset; opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder til at vedtage en lov om gratis retshjælp på statsniveau som forudsætning for at sikre ligelig, effektiv og ikke-diskriminerende adgang til domstolene; mener, at gennemførelsen af en sådan lovgivning er afgørende for at styrke borgernes tillid til retsstatsprincippet;

13.  fordømmer på det kraftigste den stadig gældende lov om ro og orden i Republika Srpska, der undergraver grundlæggende demokratiske rettigheder som forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og mediefrihed; råder indtrængende til, at der sker en fuldstændig gennemførelse af loven om fri adgang til information, eftersom denne lov stadig ikke er gennemført konsekvent og hyppigt bliver underlagt begrænsninger under henvisning til retten til privatlivets fred og beskyttelsen af de forretningsmæssige interesser hos virksomheder, der samarbejder med regeringerne, hvilket betyder, at borgerne ikke har en effektiv appelmulighed, når de bliver nægtet adgang til oplysninger; glæder sig over, at der er vedtaget ændringer til Bosnien-Hercegovinas straffelov, således at straffelovens bestemmelser om tortur, tvungne forsvindinger og voldtægt er bragt i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer indtrængende myndighederne til at inkorporere strafbare handlinger, der er opregnet i tillægsprotokollen til den internationale konvention om IT-kriminalitet, i straffeloven;

14.  anser det for vigtigt at forbedre samarbejdet mellem parlamenterne på statsligt plan, på entitetsplan og i den særlige administrative enhed Brčko og at afholde fælles møder mellem disse forsamlinger; noterer sig de tilsagn, der er blevet givet i forbindelse med det parlamentariske partnerskab, og råder indtrængende til, at de deraf følgende henstillinger bliver gennemført, og at de aftalte samarbejdsrammer bliver gjort operationelle; glæder sig i denne henseende over, at der er undertegnet et "koncept for mekanismen for samarbejde mellem parlamenterne i Bosnien-Hercegovina med hensyn til aktiviteter i forbindelse med EU-integrationsprocessen"; efterlyser en forbedret samlet koordinering med de kantonale forsamlinger;

15.  noterer sig den rolle, som det blandede parlamentariske udvalg om sikkerhed og forsvar spiller ved at sikre demokratisk kontrol med Bosnien-Hercegovinas væbnede styrker; er foruroliget over den udbredte tilstedeværelse af ulovlige våben i befolkningen samt de stadig store lagre af ammunition og våben, som de væbnede styrker er i besiddelse af; glæder sig over de fremskridt, der er gjort hos de væbnede styrker med hensyn til at bortskaffe den mest ustabile ammunition og opbygge bæredygtig kapacitet til at forvalte de resterende våbenlagre; opfordrer indtrængende til, at der bliver gjort en gennemgribende indsats for at løse de resterende problemer med at rydde landet for miner senest i 2019; opfordrer Kommissionen og HR/NF til at øge støtten til disse aktiviteter;

16.  opfordrer indtrængende medlemmerne af arbejdsgruppen om forberedelse af ændringerne af valgloven i Bosnien-Hercegovina til at sikre, at ændringer af loven skaber grundlag for ægte demokratiske valg som et udtryk for suverænitet; understreger, at demokratiske valg ikke kan opnås, medmindre en lang række andre menneskerettigheder og grundlæggende friheder kan udøves vedvarende uden forskelsbehandling på grundlag af etnicitet, religion, køn, politiske og andre anskuelser, ejendom, fødsel eller anden status, og uden vilkårlige og urimelige begrænsninger;

17.  mener, at fragmenteringen af den offentlige forvaltning, politiseringen af forvaltningsapparatet og den afsvækkede politiske koordinering stiller sig hindrende i vejen for institutionelle og lovgivningsmæssige reformer og indvirker på leveringen af offentlige tjenesteydelser til borgerne; opfordrer de kompetente myndigheder på alle niveauer til at styrke den mellemfristede politiske planlægning og udvikle en omfattende og landsdækkende strategisk ramme for en reform af den offentlige forvaltning og et offentligt finansforvaltningsprogram i overensstemmelse med de europæiske principper for offentlig forvaltning, som er blevet defineret af OECD/SIGMA i forhold til kandidater til EU-medlemskab;

18.  betragter landbruget som en central økonomisk sektor i Bosnien-Hercegovina, eftersom omtrent 20 % af landets befolkning er direkte eller indirekte afhængig af denne sektor; glæder sig derfor over, at der er gjort fremskridt på området fødevaresikkerhed og veterinærpolitik, og at Kommissionen har besluttet at godkende eksport af mælk og mejeriprodukter fra Bosnien-Hercegovina til EU; opfordrer til en større indsats for at bringe de officielle veterinære og plantesundhedsmæssige kontrolsystemer på linje med europæiske standarder og til at etablere de nødvendige institutionelle strukturer, der gør det muligt at bruge instrumentet for førtiltrædelsesbistand til udvikling af landdistrikter; opfordrer regeringen til at støtte oprettelsen af et landbrugsministerium på statsniveau og en ledsagende udviklingsstrategi;

19.  er betænkelig over, at samarbejdsmekanismerne mellem regeringen og civilsamfundsorganisationerne er utilstrækkelige, og at der bl.a. er begrænsede muligheder for at deltage i en politisk dialog om reformdagsordenen; anser det for afgørende at styrke civilsamfundets rolle og inddrage borgerne i EU-tiltrædelsesprocessen; slår atter til lyd for, at der indføres og implementeres mekanismer til en gennemsigtig og inklusiv høring af offentligheden; opfordrer de kompetente myndigheder på alle niveauer til at forbedre de relevante retlige og finansielle rammer, vedtage en national strategi for civilsamfundsorganisationer og sikre gennemsigtig offentlig finansiering til civilsamfundsorganisationer for at fremme et mere participatorisk og inklusivt demokrati overalt i landet; opfordrer civilsamfundsorganisationer og aktivister til i væsentlig grad at styrke deres kapaciteter, strukturer og samarbejde med myndighederne i Bosnien-Hercegovina, EU og det internationale samfund; opfordrer sidstnævnte til at støtte civilsamfundsorganisationernes bestræbelser i denne retning;

20.  noterer sig den ukoordinerede implementering af strategien for 2014-2016 til bekæmpelse af organiseret kriminalitet; henstiller indtrængende, at der vedtages og implementeres en ny strategi og handlingsplan om hvidvaskning af penge på linje med Moneyval-henstillingerne; understreger behovet for en offercentreret tilgang og en tværfaglig og samlet strategi til bekæmpelse af narkotika- og menneskehandel; opfordrer EU's og Bosnien-Hercegovinas myndigheder til at arbejde sammen med henblik på effektivt at bekæmpe menneskehandel og beskytte ofrene; glæder sig over vedtagelsen af handlingsplanen for 2016-2019 til bekæmpelse af menneskehandel i Bosnien-Hercegovina, herunder handlingsplanens fokusering på problemer i forbindelse med vandrende arbejdstagere og tvangsudøvelse over for børn, der presses til at tigge, og opfordrer til, at handlingsplanen gennemføres effektivt; er fortsat foruroliget over det store antal ulovlige våben i Bosnien-Hercegovina, som let kan overføres til EU; opfordrer de kompetente myndigheder til at intensivere deres bestræbelser på at retsforfølge våbenmæglere og -smuglere og gøre en større indsats for at bekæmpe ukontrolleret spredning af og ulovlig handel med våben, navnlig håndvåben og lette våben, også gennem et styrket regionalt samarbejde samt et samarbejde mellem Bosnien-Hercegovina og EU;

21.  opfordrer myndighederne til at udarbejde en handlingsplan til implementering af strategien for 2015-2020 til forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme; opfordrer myndighederne til at intensivere deres bestræbelser for at sikre et mere effektivt, landsdækkende samarbejde mellem politi, efterretningsvæsen og sikkerhedstjenester til bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme; mener, at det er nødvendigt at styrke Bosnien-Hercegovinas kapacitet med hensyn til terrorbekæmpelse; opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder til at gøre en større indsats for at bekæmpe finansiering af terrorisme, bl.a. ved at oprette en retlig ramme for indefrysning af aktiver tilhørende terrorgrupper; mener, at det er bydende nødvendigt, at der sker en samordning af sikkerhedsoperationer i Bosnien-Hercegovina, og at der sker datadeling inden for landets grænser; understreger, at et tættere samarbejde mellem regionale sikkerhedstjenester også er af største vigtighed, og tilskynder til yderligere samarbejde på dette område;

22.  understreger, at Bosnien-Hercegovina er blevet alvorligt berørt af fænomenet udenlandske krigere og radikalisering; er foruroliget over radikaliseringen af unge mennesker, da et stort antal unge – i forhold til andre lande i regionen – har tilsluttet sig Daesh; mener, at det er nødvendigt at fortsætte og udbygge foranstaltningerne til bekæmpelse af radikalisering og terrorisme; glæder sig over bestræbelserne på at styrke den interreligiøse dialog, herunder den fælles erklæring, hvor politiske og religiøse ledere har taget afstand fra terrorisme og voldelig ekstremisme; bifalder de første domme, der er afsagt over udenlandske krigere på grundlag af straffelovsovertrædelser som finansiering af terrorvirksomhed, offentlig anstiftelse af terrorvirksomhed samt organisering af og tilslutning til Daesh; råder indtrængende til, at der udvikles effektive afradikaliseringsprogrammer og fortsat gøres en indsats for at give Bosnien-Hercegovinas unge bedre økonomisk perspektiver i overensstemmelse med den positive dagsorden for ungdommen i det vestlige Balkan, således at de bliver forhindret i at tilslutte sig radikale og ekstremistiske ideologier; mener, at medier, akademiske kredse og civilsamfundet må inddrages i at øge bevidstheden om, hvilke risikofaktorer der kan bevirke, at radikalisering udvikler sig til voldelig ekstremisme; går ind for, at der udvikles nationale og regionale netværk til bevidstgørelse omkring radikalisering baseret på de bedste praksisser og redskaber, der er til rådighed fra det EU-dækkende netværk til bevidstgørelse omkring radikalisering; efterlyser et tættere samarbejde med sikkerhedstjenesterne i EU og nabolandene, bl.a. om udveksling af oplysninger; går ind for, at der gennemføres politioperationer overalt i Bosnien-Hercegovina med det formål at anholde personer, der mistænkes for at have tilrettelagt, støttet og finansieret terrorvirksomhed;

23.  noterer sig, at de retlige og institutionelle rammer til overholdelse af menneskerettighederne kræver betydelige forbedringer; opfordrer til, at der udvikles en landsdækkende strategi til bekæmpelse af forskelsbehandling i samarbejde med civilsamfundsorganisationer; råder indtrængende til, at der i loven om bekæmpelse af forskelsbehandling medtages en klar definition af kønsidentitet, seksuel orientering, alder og handicap som årsager til forskelsbehandling; går ind for en effektiv gennemførelse af loven og for en styrkelse af menneskerettighedsombudsmandens rolle; er bekymret over, at handicappede bliver diskrimineret med hensyn til beskæftigelse, uddannelse, adgang til sundhedspleje og andre tjenester; er bekymret over hadefulde voldsforbrydelser, hadefulde udtalelser og den rapporterede stigning i antallet af trusler mod LGBTI-personer; tilskynder regeringen til at tage fat på dette problem ved bl.a. at gennemføre oplysningskampagner om rettigheder for LGBTI-personer inden for retsvæsenet, hos de retshåndhævende myndigheder og blandt den brede offentlighed; konstaterer, at der er gjort betydelige fremskridt med at afslutte den civile registreringsproces for romaer, men er fortsat bekymret over, at der kun gøres en begrænset indsats for at forbedre deres sundhedstilstand, uddannelse og beskæftigelsesmuligheder; opfordrer indtrængende myndighederne til at bekæmpe kønsbaseret forskelsbehandling; henstiller indtrængende, at bestemmelsen om dødsstraf i Republika Srpskas forfatning ophæves;

24.  beklager, at der ikke er gjort fremskridt med hensyn til implementering af Sejdić-Finci- og Zornić-sagerne, og erindrer om, at Bosnien-Hercegovina fortsat ikke efterlever EMD's afgørelser i disse sager; understreger på ny, at den manglende implementering af Sejdić-Finci- og Zornić-retsafgørelserne fortsat resulterer i diskrimination mod borgere i Bosnien-Hercegovina og derfor kan stille sig hindrende i vejen for Bosnien-Hercegovinas tiltrædelse af EU;

25.  henstiller indtrængende, at der sker en mere målrettet og hensigtsmæssig efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med hadforbrydelser og hadefulde udtalelser, bl.a. på etnisk grundlag, og i forbindelse med udbredelse af ekstremistiske ideologier via de sociale medier; beklager, at føderationen er det eneste territorium i det vestlige Balkan, hvor sanktionering af hadforbrydelser ikke er reguleret i straffeloven, og henstiller indstændigt, at der bliver indføjet en sådan bestemmelse; efterlyser ligeledes en bestemmelse om hadefuld tale i straffelovgivningen i alle entiteter;

26.  gentager, at valglovgivningen og valgsystemet skal give alle tre konstituerende befolkningsgrupper og alle andre borgere lejlighed til frit og uafhængigt at vælge deres egne legitime politiske repræsentanter til institutionerne og myndighederne;

27.  understreger, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle ved at beskytte og fremme mindretalsrettigheder i landet samt ved at bidrage til social harmoni og tolerance og højne borgernes forståelse for fordelene ved mangfoldighed; mener, at civilsamfundet bør inddrages yderligere i at løse udfordringerne med etnisk splittelse, for at landet kan avancere i retning af et EU-medlemskab; mener desuden, at der bør ske en bedre koordinering mellem de kompetente myndigheder og civilsamfundsorganisationerne for at sikre en bedre håndhævelse af mindretalslovgivningen;

28.  støtter vedtagelsen af strategien for 2015-2018 til implementering af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet; efterlyser en hurtig vedtagelse og anvendelse af rammestrategien til implementering af Istanbulkonventionen; er foruroliget over, at der på statsligt niveau mangler en samlet retlig ramme om seksuelle overgreb og en passende mekanisme til kompensering af ofre; opfordrer de kompetente myndigheder til at sikre en ordentlig finansiering af, og en bedre lovgivning om, "sikre huse" og til at indføre et harmoniseret system til overvågning og indsamling af data om sager om vold mod kvinder; mener også, at der bør gøres en ihærdig indsats for at øge kvinders deltagelse i politik og beskæftigelse, forbedre deres sociale og økonomiske situation – særlig hvad angår adgang til retten til barselsorlov og -ydelser – og fremme, beskytte og styrke kvinders rettigheder; opfordrer indtrængende regeringerne på alle niveauer til at skabe større bevidsthed om disse spørgsmål via civilsamfundet, således at kvinder benytter sig af den lovfæstede adgang til beskyttelse;

29.  understreger, at uddannelse spiller en afgørende rolle for at skabe og fremme et tolerant og inklusivt samfund samt for at fremme samarbejde og samhørighed på tværs af kulturelle, religiøse og etniske skel; beklager, at der kun bliver gjort langsomme fremskridt med at bekæmpe problemstillingen med "to skoler under samme tag" samt andre former for segregation og diskrimination i skolevæsenet, og finder det yderst uheldigt, at der stadig ikke arbejdes på at udvikle en fælles grundlæggende undervisningsplan; henstiller indtrængende, at der vedtages konkrete foranstaltninger for at påbegynde afskaffelsen af segregation i uddannelsessystemet; understreger, at der må gøres væsentlige bestræbelser for at forbedre effektiviteten i det fragmenterede uddannelsessystem, samtidig med at der gives en garanti for retten til lige uddannelsesmuligheder på alle Bosnien-Hercegovinas officielle sprog og for hver befolkningsgruppes ret til uddannelse på sit eget sprog; tilskynder indtrængende myndighederne til at sikre en effektiv gennemførelse af principperne for inklusiv undervisning i forhold til handicappede børn;

30.  glæder sig over, at Bosnien-Hercegovina deltager aktivt i det vestlige Balkans platform for uddannelse og videreuddannelse og fortsat deltager i Erasmus+ og det vestlige Balkans ungdomsvindue, som spiller en meget vigtig rolle ved bekæmpelsen af de meget høje ungdomsarbejdsløshedstal; glæder sig også over, at Bosnien-Hercegovina har givet tilsagn om at deltage i OECD's PISA-undersøgelse i 2018; betragter denne undersøgelse som et nyttigt instrument til brug for drøftelserne om uddannelsessystemets kvalitet og de nødvendige reformer; finder det tilfredsstillende, at alle 13 undervisningsministerier og alle tilknyttede organer har givet tilsagn om at deltage i dette fælles projekt; opfordrer Kommissionen til at overveje at finansiere Bosnien-Hercegovinas deltagelse i undersøgelsen med førtiltrædelsesstøtte;

31.  understreger, at uafhængige og professionelle medieinstitutioner er en af de centrale komponenter i et dynamisk demokratisk samfund; er derfor foruroliget over, at der sker tilbageskridt med hensyn til ytringsfrihed, og at der forekommer tilfælde af politisk pression mod og intimidering af journalister, bl.a. ved at visse medier udsættes for fingerede finansielle og andre inspektioner fra lokale og nationale myndigheders side, samt over, at der fortsat findes en polarisering af medierne langs politiske og etniske skillelinjer; opfordrer de kompetente myndigheder til at foretage en grundig undersøgelse af overfald på journalister og til at skabe en retlig ramme til beskyttelse af journalister; mener desuden, at der omgående bør gøres en indsats for at sikre kommunikationsreguleringsmyndighedens politiske, institutionelle og økonomiske uafhængighed og for at sikre åbenhed omkring mediernes ejerforhold ved at lukke alle lovgivningsmæssige huller, som systematisk stiller sig hindrende i vejen for fuld åbenhed; noterer sig, at gennemførelsen af disse foranstaltninger er af afgørende betydning for at undgå enhver form for utilbørlig politisk påvirkning; efterlyser tiltag til at sikre mediernes pluralisme og udsendelser på alle officielle sprog; mener også, at det er nødvendigt at styrke den redaktionelle uafhængighed og den økonomiske stabilitet inden for public-service-radio- og TV-virksomhed, eftersom denne form for virksomhed er af væsentlig betydning for Bosnien-Hercegovinas enhed; er foruroliget over, at målrettede cyberangreb på informationswebsteder ikke bliver retsforfulgt;

32.  glæder sig over, at der er gjort fremskridt med at reducere puklen af sager om krigsforbrydelser; tager til efterretning, at Krigsforbrydertribunalet vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) er foruroliget over den statslige anklagemyndigheds mangelfulde opfølgning af gentagne opfordringer om at afslutte krigsforbrydersager; efterlyser en revision af den nationale strategi vedrørende krigsforbrydelser og en mere effektiv og bedre retsforfølgelse af seksuelle overgreb i krigstid samt forbedret vidnebeskyttelse; efterlyser tiltag, der har til formål at sikre ofrene ret til egentlig kompensation;

33.  noterer sig, at der er taget visse initiativer, og ønsker flere fremskridt i retning af en bæredygtig tilbagevenden for internt fordrevne og flygtninge, bl.a. med hensyn til beskæftigelse, uddannelse, social beskyttelse, returnering af ejendom og sundhedspleje på lokalt plan; gentager, at det er vigtigt at anspore disse mennesker til en bæredygtig tilbagevenden til Bosnien-Hercegovina, navnlig til Republika Srpska; opfordrer alle myndighedsniveauer til at beskytte disse mennesker og fremskynde deres tilbagevenden ved at vedtage og gennemføre alle nødvendige lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger; går ind for en effektiv gennemførelse af den reviderede strategi om bilag VII i Dayton-fredsaftalen; opfordrer Kommissionen til at yde passende finansiel bistand og projektbistand, hvilket ville fremme denne proces; noterer sig, at et vedvarende højt antal mennesker er meldt savnet, og opfordrer de kompetente myndigheder til at indgå i et intensivt samarbejde og til at styrke deres bestræbelser på at finde de 7 019 personer, der stadig er meldt savnet; understreger, at der er behov for at udvikle alternative fremgangsmåder inden for retsplejen, bl.a. ved at bygge på UNDP's strategi for retsopgør efter regimeskifte; opfordrer myndighederne i Bosnien-Hercegovina til at investere væsentlige ressourcer i relevante programmer;

34.  noterer sig, at selv om Bosnien-Hercegovina efter krigen har gennemgået en vellykket rehabilitering- og genopbygningsproces, og landet er kommet tættere på EU, er der stadig udfordringer med hensyn til forsoningsprocessens bæreevne; understreger derfor vigtigheden af, at der undervises i forsoning og gensidig forståelse i samfundet;

35.  glæder sig over væksten i den registrerede beskæftigelse samt over de første skridt, der er taget i retning af at styrke politikkoordineringen og forbedre erhvervsklimaet; er fortsat betænkelig over den statslige indflydelse på økonomien, kvaliteten af de offentlige finanser, den store afhængighed af finansiering fra internationale kreditinstitutioner, usikkerheden omkring de internationale investeringers oprindelse og de vanskelige arbejdsmarkedsforhold; understreger behovet for at bekæmpe den vedvarende høje langtidsledighed (27,6 %), herunder en meget høj ungdomsarbejdsløshed (62,7 %), samt den store uformelle økonomi og for at forbedre arbejdsmarkedets funktion;

36.  glæder sig over, at begge entiteter har vedtaget ny arbejdsmarkedslovgivning; beklager, at der ikke findes et enkelt samlet økonomisk område, hvilket er en hæmsko for erhvervsmiljøet; henstiller indtrængende, at der gøres en yderligere indsats for at forbedre erhvervsmiljøet ved at styrke retsstatsprincippet, forenkle håndhævelsen af kontrakter og bekæmpe korruption; beklager, at Bosnien-Hercegovina ikke har udviklet en SMV-strategi på statsligt plan;

37.  understreger, at der er behov for at reformere og harmonisere de fragmenterede sociale sikringssystemer med udgangspunkt i borgernes behov for at sikre, at alle behandles lige; noterer sig, at fagforenings- og arbejdstagerrettigheder, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, stadig har begrænset rækkevidde, og understreger, at det er vigtigt yderligere at styrke og harmonisere disse love overalt i landet;

38.  henstiller indtrængende, at der vedtages landsdækkende sektorstrategier for transport, energi og miljø; understreger, at disse strategier er nødvendige bl.a. for at drage fordel af EU's førtiltrædelsesbistand i fuldt omfang;

39.  glæder sig over, at Bosnien-Hercegovina deltager i Vestbalkan 6-initiativet; fremhæver betydningen af de to store investeringsprojekter – "Stara Gradiška" og "Svilaj" – som skal fremme handel, regional integration og bæredygtig vækst; opfordrer indtrængende myndighederne til at sikre en fuldstændig og hurtig gennemførelse af de tekniske standarder og "bløde" foranstaltninger inden for transport, som blev aftalt på Vestbalkantopmødet i Wien i 2015 (f.eks. tilpasning/forenkling af procedurer ved grænsepassage, informationssystemer, vedligeholdelsesplaner, unbundling og tredjeparters adgang til netværk) inden det kommende topmøde i Paris;

40.  mener, at resultaterne af folke- og boligtællingen omgående bør offentliggøres, fordi disse resultater er et afgørende instrument i den økonomiske og sociale planlægning; påpeger desuden, at det er nødvendigt at have adgang til data fra folketællingen i 2013 for at udfylde det spørgeskema, som Bosnien-Hercegovina kommer til at modtage fra Kommissionen;

41.  opfordrer indtrængende de statistiske kontorer i Bosnien-Hercegovina til at tilpasse deres statistikker til Eurostat's standarder;

42.  er foruroliget over, at der kan konstateres tilbageskridt med hensyn til informationssamfundet; efterlyser en omgående implementering af den digitale overgang; henstiller indtrængende, at der bliver oprettet et tilsynsorgan til godkendelse af lovgivning om e-handel og e-signatur på statsligt niveau, eftersom denne lovgivning stadig ikke er blevet gennemført, fordi der mangler et sådant organ; opfordrer de ansvarlige myndigheder til at fremskynde en hensigtsmæssig gennemførelse af det fælleseuropæiske alarmnummer 112, som blev indført i 2009;

43.  bemærker, at der er gennemført begrænsede foranstaltninger og tiltag med hensyn til klimatilpasning, og at der er taget indledende skridt til at udvikle Natura 2000-nettet om naturbeskyttelse; opfordrer de kompetente myndigheder til at indføre en harmoniseret retlig ramme for miljøbeskyttelse og klimatiltag og styrke den strategiske planlægning og tilpasning til gældende EU-ret på disse områder; opfordrer de kompetente myndigheder til at forebygge voldsom luftforurening på linje med EU-miljøstandarderne, herunder forurening fra olieraffinaderiet i Bosanski Brod; gentager, at Bosnien-Hercegovina fuldt ud skal opfylde sine forpligtelser i henhold til konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Esbokonventionen, 1991) og protokollen om strategisk miljøvurdering (Kiev, 2003);

44.  opfordrer Bosnien-Hercegovinas regering til at regulere og overvåge udviklingen af vandkraftværker i miljømæssigt set skrøbelige områder samt i beskyttede og potentielt beskyttede områder og til at opretholde de eksisterende nationalparkers integritet, f.eks. i forhold til Sutjeska-nationalparken og Una-nationalparken; henstiller, at kvaliteten af miljøkonsekvensvurderingerne forbedres, således at man tager EU-standarder som fastsat i fugle- og habitatdirektivet og vandrammedirektivet med i betragtning; opfordrer Bosnien-Hercegovinas regering til at skabe større åbenhed via offentlig deltagelse og samråd om planlagte projekter med lokalsamfund, videnskabelige eksperter og civilsamfundet;

45.  gratulerer Bosnien-Hercegovina med overtagelsen af formandskabet for Energifællesskabet i 2016; er imidlertid foruroliget over Energifællesskabets sanktionspålæggelse over for Bosnien-Hercegovina; gentager sin opfordring til Bosnien-Hercegovina om at træffe foranstaltninger til at tilslutte sig nabolandenes energiinfrastrukturer og om at opfylde alle sine kontraktlige forpligtelser i henhold til energifællesskabstraktaten;

46.  tager afstand fra den lov om offentlig ro og orden, som blev vedtaget af Republika Srpska i februar 2015, og som kriminaliserer opslag på de sociale medier, der forstyrrer den offentlige orden eller omfatter blufærdighedskrænkende, forargeligt eller fornærmeligt indhold, eftersom dette baner vejen for retlige restriktioner over for ytringsfriheden online og over for frie medier og kan medføre selvcensur blandt brugerne af sociale medier;

47.  glæder sig over, at Bosnien-Hercegovina har spillet en konstruktiv og proaktiv rolle for at fremme regionalt samarbejde; mener, at et konkret samarbejde på områder af fælles interesse kan bidrage til at stabilisere det vestlige Balkan; noterer sig med tilfredshed grænseaftalen med Montenegro; mener, at der bør gøres yderligere bestræbelser for at afklare udestående bilaterale spørgsmål, bl.a. grænsedragningsspørgsmål i forhold til Serbien og Kroatien, og for at løse problemer vedrørende grænseoverskridende miljøforurening; glæder sig over det første fælles møde mellem Bosnien-Hercegovinas ministerråd og den serbiske regering, som fandt sted den 4. november 2015 i Sarajevo;

48.  glæder sig over, at der i voksende omfang sker en tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske afgørelser med en stigning fra 52 % til 62 %; mener, at udenrigspolitikken, i lyset af Bosnien-Hercegovinas ansøgning om EU-medlemskab, i højere grad bør samordnes med EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;

49.  opfordrer myndighederne i Bosnien-Hercegovina til i forbindelse med de kommende lokalvalg at implementere de relevante henstillinger fra internationale og lokale observatører og fra OSCE/ODIHR for at sikre valghandlingens troværdighed og integritet; opfordrer indtrængende myndighederne til at regulere de lokale valg i Mostar snarest muligt;

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til NF/HR, Rådet, Kommissionen, Bosnien-Hercegovinas præsidentskab, Bosnien-Hercegovinas ministerråd, Bosnien-Hercegovinas parlament og regeringerne og parlamenterne i Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska samt regeringerne i de 10 kantoner.

(1) EUT L 164 af 30.6.2015, s. 2.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0276.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0471.


Opfyldelse af målet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse på baggrund af de stigende udgifter for husholdningerne
PDF 249kWORD 131k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om opfyldelse af målet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse på baggrund af de stigende udgifter for husholdningerne (2015/2223(INI))
P8_TA(2016)0136A8-0040/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 3, og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 9,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1 og artikel 34, stk. 3,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF(7)og til sin beslutning af 15. december 2010 om revision af handlingsplanen for energieffektivitet(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne(9),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2015 med titlen "Kommissionens arbejdsprogram 2016 - Tiden er ikke til "business as usual"" (COM(2015)0610),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2014 med titlen "Status over Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2014)0130),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed" (COM(2010)0758) og til udtalelserne fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt til sin beslutning af 15. november 2011(10) om samme emne,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020) og sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020(11),

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 64/292 af 28. juli 2010 med titlen "The human right to water and sanitation"(12),

–  der henviser til Kommissionens pilotprojekt om udvikling af en fælles metode til referencebudgetter i Europa,

–  der henviser til rapporten fra UNICEF's Innocenti Research Centre (2012) med titlen "Measuring child poverty: New league tables of child poverty in the world's rich countries"(13),

–  der henviser til rapporten fra UNICEF's Innocenti Research Centre (2014) med titlen "Children of the Recession: The impact of the economic crisis on child well-being in rich countries"(14),

–  der henviser til Kommissionens "EU Employment and Social Situation – Quarterly Review" fra september 2015(15),

–  der henviser til Kommissionens pakke om social investering af 20. februar 2013,

–  der henviser til udtalelse af 15. juni 2011 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse, en europæisk ramme for social og territorial samhørighed(16),

–  der henviser til OECD's rapport med titlen "In It Together: Why Less Inequality Benefits All" af 21. maj 2015,

–  der henviser til udtalelse af 18. september 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen "For en koordineret europæisk aktion til forebyggelse og bekæmpelse af energifattigdom"(17),

–  der henviser til udtalelse af 10. december 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen "Europæisk minimumsindkomst og fattigdomsindikatorer"(18),

–  der henviser til udtalelse af 31. marts 2011 fra Regionsudvalget om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse(19),

–  der henviser til den fælles udtalelse af 3. oktober 2014 fra Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) og Beskæftigelsesudvalget (EMCO) med titlen "Midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien"(20),

–  der henviser til den årlige rapport af 10. marts 2015 fra SPC med titlen "Social situation in the European Union (2014)"(21),

–  der henviser til undersøgelsesrapporterne med titlerne "The State of Lending: The Cumulative Costs of Predatory Practices"(22), juni 2015, og "Le panier de la ménagère ... pauvre"(23), august 2008,

–  der henviser til udtalelse af 15. februar 2011 fra Udvalget for Social Beskyttelse om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse – flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien(24),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand ("Right2Water")(25),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 om grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi(26),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2015/1848 af 5. oktober 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for 2015(27)og til sin holdning af 8. juli 2015 til forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(28),

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder(29),

–  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om socialt boligbyggeri i Den Europæiske Union(30),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2012 med henstillinger til Kommissionen om adgang til basale bankydelser(31),

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle(32),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0040/2016),

A.  der henviser til, at antallet af personer, som er truet af fattigdom eller social udstødelse i EU, steg fra 117 millioner til 122,6 millioner mellem 2008 og 2013; der henviser til, at 16,7 % af EU's befolkning levede i risiko for fattigdom efter at være kommet på overførselsindkomster, at 9,6 % led alvorlige materielle afsavn, og at 10,7 % af husstandene blev betragtet som husstande med meget lav arbejdsintensitet i 2013; der henviser til, at denne udvikling er i modstrid med EU's strategiske mål i Europa 2020-strategien om at nedbringe antallet af personer, der er eller risikerer at blive fattige eller socialt udstødte, med mindst 20 millioner senest i 2020;

B.  der henviser til, at tærsklen for risiko for fattigdom i henhold til Eurostats metode er fastsat til 60 % af den nationale ækvivalente disponible medianindkomst;

C.  der henviser til, at energibesparelser og forbedring af effektiviteten, navnlig med hensyn til boligmassen, vil gøre det muligt for mange husholdninger at slippe fri af energifattigdom; der henviser til, at 10 % af EU-borgerne havde ubetalte forsyningsregninger i 2015 (37 % i den mest berørte medlemsstat), at 12 % af EU-borgerne ikke kunne opvarme boligen tilstrækkeligt i 2014 (60 % i den mest berørte medlemsstat), og at 16 % af EU's befolkning boede i boliger med utætte tage og fugtige vægge i 2014 (33 % i den mest berørte medlemsstat) ifølge statistikker fra EU-SILC;

D.  der henviser til, at antallet af langtidsledige overstiger 12 millioner personer, hvoraf 62 % har været ledige i over to på hinanden følgende år; der henviser til, at langtidsledige har større risiko for at blive berørt af fattigdom og social udstødelse;

E.  der henviser til betydningen af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede og dens opretholdelse på nuværende tidspunkt, hvor den sociale krise rammer flere og flere europæere;

F.  der henviser til artikel 34, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvori det hedder, at Unionen for at bekæmpe social udstødelse og fattigdom anerkender og respekterer retten til social bistand og boligstøtte, der skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige midler;

G.  der henviser til, at priserne på basale varer og tjenesteydelser på visse tidspunkter og i visse lande er steget relativt hurtigt, hvilket dermed også er tilfældet med husstandenes udgifter;

H.  der henviser til, at "kronisk fattige", som ofte er langtidsledige, men i nogle tilfælde har lavtlønnet arbejde, samt enlige med børn, der ikke er i beskæftigelse, eller som har færre arbejdstimer i gennemsnit end primære forsørgere, konsekvent identificeres som værende blandt de mest sårbare grupper;

I.  der henviser til, at der hidtil ikke har eksisteret nogen fastsatte indikatorer for absolut fattigdom;

J.  der henviser til, at dårlige eller utilstrækkelige boligforhold i høj grad forringer mulighederne for at leve et normalt liv; der henviser til, at kvaliteten af boligforholdene (herunder tilstrækkelig isolering osv.) for personer i sårbare situationer er forringet under krisen på grund af manglende evne til at finansiere vedligeholdelse; der henviser til, at det kan have konsekvenser for den fysiske sundhed at leve under dårlige boligforhold i længere perioder;

K.  der henviser til, at stigningen i familiers udgifter til bolig, fødevarer, forsyningsydelser (elektricitet, gas og vand), transport, lægebehandling eller uddannelse gør det vanskeligt at nå målet om at bekæmpe fattigdom som fastsat i Europa 2020-strategien;

L.  der henviser til, at omkostningerne ved grundlæggende varer og tjenesteydelser i mange EU-lande er steget hastigt i de seneste år, hvilket har ført til en generel stigning i husholdningsudgifterne;

M.  der henviser til, at kombinationen af den økonomiske og finansielle krise og faldende husstandsindtægter har skabt øget arbejdsløshed og social udstødelse i EU, især blandt de mest udsatte befolkningsgrupper, og dermed øget byrden på de sociale goder;

N.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden, der i forvejen er højere end for andre aldersgrupper, er eksploderet i EU siden krisen og er steget til over 20 %, hvilket betyder, at de unge risikerer at havne i fattigdom fra en meget tidlig alder; der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's Komité for Barnets Rettigheder til de seneste periodiske indberetninger fra en række europæiske lande om tiltagende fattigdom og/eller risiko for fattigdom blandt børn som følge af den økonomiske krise; der henviser til, at denne stigning påvirker retten til sundhed, uddannelse og social beskyttelse;

O.  der henviser til, at fattigdom, der har ligget på et højt niveau i medlemsstaterne i mange år, har stadig større indvirkning på økonomien, hæmmer den økonomiske vækst, øger underskuddet på de offentlige budgetter og forringer EU's konkurrenceevne;

P.  der henviser til, at den manglende adgang til passende boligforhold og opvarmning har en negativ indvirkning på en persons helbred, uddannelse og sociale og arbejdsmarkedsmæssige inklusion, navnlig for de mest sårbare; der henviser til, at der er borgere, som ikke er i stand til at opvarme deres huse, både i de nordlige og i de sydlige medlemsstater; der henviser til, at tal fra EU-SILC viser, at andelen af husstande med høje boligudgifter i forhold til den disponible indkomst (i henhold til husstandens ejerstatus) er højere for lejere i den private lejeboligsektor i visse medlemsstater, hvilket kan tilskrives dårlige boligforhold og høje priser; der henviser til, at mange familier har problemer med at klare udgifterne til basale tjenesteydelser og varer, hvilket ligeledes skyldes stigende energipriser;

Q.  der henviser til, at energifattigdom er forbundet med generel fattigdom og er et resultat af en række underliggende forhold, herunder spørgsmål vedrørende sundhed og handicap, manglende adgang til skræddersyede tilbud eller onlinetjenester, lave indkomster, typen af de opvarmningssystemer, som anvendes i husholdningerne, og boligmassens kvalitet og energimæssige ydeevne;

R.  der henviser til, at arbejdsløse, enlige forsørgere, lavindkomstfamilier, enker eller enkemænd, langtidssyge, ældre, unge, personer med handicap og minoriteter ofte er blandt de mest sårbare, som er truet af fattigdom, og især lider på grund af høje leveomkostninger;

S.  der henviser til, at den store kløft mellem medlemsstaterne med hensyn til sikringen af velfærd og en minimumsindkomst betyder, at velfærden mindsker fattigdomsrisikoen med 60 % i nogle medlemsstater, men kun med 15 % i andre medlemsstater; der henviser til, at sikringen af velfærd i gennemsnit mindsker fattigdomsrisikoen i EU med 35 %;

T.  der henviser til, at Eurofounds kommende rapport med titlen "Housing in Europe" omfatter en model, der vurderer, at det eksisterende omfang af de utilstrækkelige boligforhold (boliger) (ifølge data fra 2011) er skyld i, at de samlede sundhedsmæssige udgifter løber op i mere end 170 mia. EUR årligt for økonomierne i EU28; der henviser til, at der, hvis alt reparationsarbejde blev udført, kunne opnås en sundhedsmæssig udgiftsbesparelse på ca. 8 mia. EUR i løbet af det første år og yderligere fordele i fremtiden;

U.  der henviser til, at FN har bekræftet, at menneskers ret til vand og sanitære faciliteter giver alle ret til vand til personlig brug og husholdningsbrug, der er af god kvalitet, sikkert, fysisk tilgængeligt, prismæssigt overkommeligt, tilstrækkeligt og acceptabelt; der henviser til, at det i en yderligere anbefaling fra FN er anført, at 3 % af husstandsindkomsten bør betragtes som den maksimale betaling for vand i de tilfælde, hvor der anvendes betaling; der henviser til, at privatiseringen af vandtjenesterne har en negativ indvirkning på husholdninger, som lever i eller risikerer fattigdom;

V.  der henviser til, at energifattigdom er et stadigt voksende problem i Europa, og at det muligvis bliver større i de kommende år som konsekvens af de varslede energiprisstigninger, den tilsvarende stigning i indkomstulighed og fattigdom generelt, manglen på egnede opvarmningssystemer og den generelle dårlige kvalitet af boligisolering, navnlig i middelhavslandene;

W.  der henviser til, at der er 12 millioner flere kvinder end mænd, der lever i fattigdom i EU; der henviser til, at de faktorer, som bidrager til denne ulighed, omfatter de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, den store andel af kvinder i usikre ansættelsesforhold og den kendsgerning, at kvinder ofte tvinges til at være økonomisk inaktive på grund af de uoverkommelige udgifter til børnepasning;

X.  der henviser til, at de kønsbestemte forskelle i løn, antal arbejdstimer og varighed af arbejdslivet, som kvinder står over for i løbet af deres arbejdsliv, har en direkte indvirkning på deres dagligdag som pensionister; der henviser til, at kvinder på over 65 år har en væsentligt højere risiko for at blive ramt af fattigdom eller social udstødelse end deres mandlige kolleger, idet kvinders gennemsnitlige pension i dag er lavere, og ofte betydeligt lavere, end mænds;

Y.  der henviser til, at energiunionen skal tilvejebringe effektive løsninger på den energifattigdom, der rammer over 100 millioner europæere, ved at styrke de mest sårbare forbrugeres stilling, forbedre energieffektiviteten for de mest sårbare personer og udvikle afhjælpende foranstaltninger, således at prisen på energi bliver overkommelig for de dårligst stillede;

Z.  der henviser til, at direktiv 2012/27/EU opfordrer medlemsstaterne til at udvikle programmer med henblik på at øge bevidstheden og oplyse og rådgive enkeltpersoner og husholdninger om energieffektivitet;

AA.  der henviser til, at en families fattigdomssituation er udelelig, hvorfor energiaspektets betydning for fattigdom skal fremhæves;

AB.  der henviser til, at en renovering af den nationale bygningsmasse med henblik på at forbedre effektiviteten af energiforbruget vil have en direkte indvirkning på energiomkostningerne, navnlig for mindrebemidlede familier, og fremme jobskabelsen;

AC.  der henviser til, at 22 348 834 husholdninger (ca. 11 % af EU's befolkning) bruger mere end 40 % af deres disponible indkomst på boligudgifter; der henviser til, at det europæiske semester har konstateret, at husstande med høje boligudgifter i forhold til den disponible indkomst, er en "social tendens, som bør overvåges"; der henviser til, at 21 942 491 husholdninger (ca. 10,8 % af EU's befolkning) har problemer med at opvarme boligen tilstrækkeligt; der henviser til, at EU og medlemsstaterne hurtigst muligt bør identificere, gennemføre og fastholde politiske foranstaltninger, der gør det muligt for husholdningerne at betale deres boligudgifter, bl.a. boligstøtte;

AD.  der henviser til, at priserne på energimarkedet i Europa er ved at blive udlignet, mens købekraften ikke udlignes med samme hastighed;

AE.  der henviser til, at adgangen til en bolig er en grundlæggende ret, der kan betragtes som en forudsætning for udøvelsen af og adgangen til andre grundlæggende rettigheder og adgangen til et værdigt liv; der henviser til, at garantien for adgang til støtte til en anstændig og passende bolig er en international forpligtelse for EU-medlemsstaterne, som EU skal tage i betragtning, eftersom retten til adgang til en bolig og til boligstøtte er anerkendt i artikel 34 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, i artikel 30 og 31 i Europarådets reviderede socialpagt, i artikel 25 i FN's menneskerettighedserklæring og i mange af medlemsstaternes forfatninger;

AF.  der henviser til, at boligudgiften udgør den største post for europæiske husholdninger; der henviser til, at de kraftigt stigende boligudgifter (grund, ejendom, leje, energiforbrug) er en kilde til ustabilitet og frygt og skal betragtes som et spørgsmål, der giver anledning til alvorlig bekymring;

AG.  der henviser til, at dårlige boligforhold og energifattigdom forekommer hyppigere i lande med en lavere andel af sociale lejeboliger (dvs. i de østeuropæiske lande og middelhavslandene);

AH.  der henviser til, at den sociale lejeboligmasse som en procentdel af den samlede boligmasse vidner om, at de vestlige og nordlige lande har en større andel af offentligt socialt boligbyggeri end EU-gennemsnittet, mens middelhavslandene og de østeuropæiske lande har en minimal social boligmasse (ca. 5 %) eller fuldstændig mangler en social boligsektor;

AI.  der henviser til, at Eurofounds forskning viser, at "forsyningsrestancer" er en vigtig gældstype for mange personer med lav indkomst, hvilket undertiden bliver overset;

AJ.  der henviser til, at socialt boligbyggeri spiller en afgørende rolle i opfyldelsen af Europa 2020-målet om fattigdomsbekæmpelse, idet det bidrager til at sikre høj beskæftigelse, social integration og samhørighed, fremmer arbejdsmobiliteten og bidrager til bekæmpelsen af fattigdom;

AK.  der henviser til, at Eurofound i sin rapport med titlen "Access to benefits: reducing non-take-up" klart understreger problemerne i forbindelse med, at de sociale ydelser og minimumsindkomstordningerne ikke altid når frem til dem, der har ret hertil; der henviser til, at det ikke er nok at etablere sådanne systemer, og at det bør sikres, at de berettigede personer gør anvendelse af dem; der henviser til, at de besparelser, der opnås på længere sigt som følge af, at ydelserne når frem til målgrupperne på en hurtig og effektiv måde, også bør tages i betragtning;

AL.  der henviser til, at krisen har haft konsekvenser for betingelserne for husholdningernes adgang til bolig samt for investeringerne i socialt boligbyggeri i EU, at de offentlige udgifter til investeringer i socialt boligbyggeri er blevet alvorlig påvirket af dette, og at det tvinger medlemsstaterne og EU til at handle omgående for at sikre adgangen til en anstændig bolig til en overkommelig pris;

AM.  der henviser til, at fattigdom og social udstødelse er en afgørende social faktor for helbred og levevilkår, herunder levealderen, især i betragtning af børnefattigdommens indvirkning på børns sundhed og trivsel, at der stadig er stor forskel mellem rig og fattig på sundhedsområdet med hensyn til adgang til økonomisk overkommelige sundhedsydelser, indkomst og velstand, og at denne kløft bliver større og større på visse områder;

AN.  der henviser til, at Udvalget for Social Beskyttelse i sin udtalelse af 20. maj 2010 udtrykte bekymring for, at den nuværende økonomiske og finansielle krise kunne få negative virkninger for borgernes adgang til sundhedsydelser og for medlemsstaternes sundhedsbudgetter;

AO.  der henviser til, at den nuværende økonomiske og finansielle krise kan få alvorlig indvirkning på sundhedssektoren i adskillige EU-medlemsstater, både hvad angår udbud og efterspørgsel;

AP.  der henviser til, at begrænsningerne som følge af den nuværende økonomiske og finansielle krise kan skade sundhedsordningernes økonomiske og organisatoriske levedygtighed i medlemsstaterne alvorligt på længere sigt og dermed forhindre lige adgang til sundhedsydelser i medlemsstaterne;

AQ.  der henviser til, at faren for uligheder på sundhedsområdet øges yderligere, hvis en person er ramt af fattigdom og samtidig på anden måde er sårbar – er barn, ældre, handicappet eller tilhører en minoritet – og at dårligt helbred omvendt kan føre til fattigdom og/eller social udstødelse;

AR.  der henviser til, at 21 % af husstandene i EU-28 ifølge Eurostats seneste tal ikke har internetadgang, og at 20 % af de 16-74-årige oplyser, at de aldrig har brugt internettet; der henviser til, at Nederlandene har den højeste andel af husstande med internetadgang (95 %), mens Bulgarien ligger lavest, hvor 54 % af husstandene har internetadgang;

AS.  der henviser til, at det digitale indre marked er en af den nye Kommissions 10 prioriteter, og at 90 % af arbejdspladserne i fremtiden vil kræve nogle it-færdigheder; der henviser til, at andelen i landdistrikterne ikke kommer over 15 %, selv om 59 % af de europæiske borgere har adgang til 4G-net;

AT.  der henviser til, at ordentligt arbejde er det bedste middel til at undgå risiko for fattigdom og social udstødelse, og at beherskelse af og adgang til informations- og kommunikationsteknologi er en uomgængelig fordel i jobsøgningen;

AU.  der henviser til, at FN's Generalforsamlings resolution 64/292 af 28. juli 2010 med titlen "The human right to water and sanitation" anerkender retten til sikkert og rent drikkevand som en grundlæggende rettighed, der er afgørende for fuld udøvelse af retten til livet og andre menneskerettigheder;

AV.  der henviser til, at intersektionaliteten af kønsaspekter i forbindelse med fattigdom kræver en holistisk tilgang til at tackle flere forskellige former for forskelsbehandling samt områder som bolig, energiomkostninger, offentlige tjenesteydelser, jobsikkerhed, usikre ansættelsesforhold og skattepolitikker;

AW.  der henviser til, at målene for fattigdomsbekæmpelse ikke kan nås, medmindre fattigdom blandt kvinder tackles, da ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og frigørelse er nødvendige for opadgående konvergens inden for fattigdomsbekæmpelse;

AX.  der henviser til, at dataindsamling og politikker vedrørende fattigdom, leveomkostninger og indtægter på grundlag af husholdninger som tilknyttede enheder forudsætter ensartethed og lige fordeling af ressourcer mellem medlemmerne af husholdningen; der henviser til, at husholdningerne i praksis kan variere, og fordelingen være ulige og kønsspecifik, hvilket kræver en tilgang til beslutningstagning, der er baseret på individuelle omkostninger og indtægter;

AY.  der henviser til, at 17 % af husholdninger med eneforsørgere, overvejende kvinder, ikke er i stand til at opvarme deres boliger, sammenlignet med kun 10 % af den samlede befolkning; der henviser til, at engrospriserne på energi er faldet, mens detailpriserne er steget, hvilket presser omkostningerne i opadgående retning; der henviser til, at der desværre mangler en EU-dækkende definition af energifattigdom, og at fænomenet i uforholdsmæssig grad berører kvinder;

AZ.  der henviser til, at arbejdsløshedsfrekvensen blandt unge kvinder er højere end i andre aldersgrupper, og at unge kvinder risikerer at havne i fattigdom i en tidlig alder;

BA.  der henviser til, at husstandenes stigende omkostninger og overbelastning af boligudgifter er en af årsagerne til, at kvinder bliver hjemløse, og at der er behov for mere forskning i antallet af og årsagerne til, at kvinder mister eller forlader deres hjem; der henviser til, at husholdningernes og den individuelle gældsætning er direkte forbundet med husholdningernes omkostninger og er en afgørende drivkraft for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse;

Grundlæggende anbefalinger

På grundlag af anbefalingerne i denne beslutning:

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig fuldt ud i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse og til at vedtage en integreret strategi til bekæmpelse af de forskellige former for fattigdom ved hjælp af en holistisk tilgang, der sammenkæder økonomipolitikker, uddannelsespolitikker, beskæftigelsespolitikker, energitransportpolitikker og socialpolitikker på grundlag af bedste praksis;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at tilslutte sig et moratorium for afbrydelse af varmeforsyningen om vinteren, således at det sikres, at ingen husstande under en nærmere bestemt vinterperiode kan blive afskåret fra energi, eller at de husstande, der er afskåret, igen skal have adgang til energi, idet det understreges, at de dermed forbundne omkostninger i virkeligheden er det offentliges ansvar, eftersom socialpolitikker primært er statens ansvar; opfordrer medlemsstaterne til at vurdere de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) standarder for en passende hustemperatur;

3.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse af minimumsindkomstordninger i EU og til at overveje yderligere foranstaltninger under hensyntagen til de økonomiske og sociale omstændigheder i hver enkelt medlemsstat samt vurdere, om ordningerne giver husholdningerne mulighed for at opfylde basale personlige behov; opfordrer Kommissionen til på dette grundlag at evaluere, hvordan der på medlemsstatsplan kan fastlægges en tilstrækkelig minimumsindkomst i overensstemmelse med national praksis og nationale traditioner og med respekt for de særlige forhold i hver af dem med henblik på at støtte social konvergens i Unionen;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at nationale, regionale og lokale myndigheder anvender de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) på en mere effektiv, målrettet og nøjere overvåget måde med henblik på at imødegå energifattigdom, stigende leveomkostninger, social udstødelse, dårlige boligforhold og en boligmasse af utilstrækkelig kvalitet; mener, at Kommissionen bør give mulighed for større fleksibilitet på dette område;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilegne et topmøde til bekæmpelse af fattigdom, ekstrem fattigdom og social udstødelse og adgang til anstændige levestandarder;

EU-politikker, der skal opfylde målet om fattigdomsbekæmpelse

6.  beklager, at antallet af personer, der er eller risikerer at blive fattige eller socialt udstødte, er steget, selv om Europa 2020-strategien sigter efter at nedbringe antallet af personer i denne kategori med mindst 20 millioner; beklager ligeledes, at fattigdomsindekset udelukkende har vist en forbedring i visse medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forny deres engagement i målet om fattigdomsbekæmpelse, der er rykket længere uden for rækkevidde,

7.  opfordrer medlemsstaterne til at stille passende støtte til rådighed for alle, herunder minimumsindkomst, så længe der er behov herfor, og til at tilvejebringe forskellige typer af kompensation, der er afgørende for at imødegå en fattigdomssituation, hvor omkostningerne ikke kan reduceres på kort sigt; fremhæver betydningen af at definere kriterierne for at kunne være berettiget til en tilstrækkelig minimumsindkomstordning;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at genoverveje og tilpasse enhver politik, der kan føre til øget fattigdom;

9.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at forlænge Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede udover programmeringsperioden 2014-2020 sammen med en bedre koordinering med andre europæiske fonde, i særdeleshed Den Europæiske Socialfond (ESF), og aktive beskæftigelsespolitikker for at fremme adgangen til arbejdsmarkedet for de socialt dårligst stillede og til at evaluere, i hvilket omfang de socialt dårligst stillede og mest sårbare grupper såsom yngre kvinder, eneforsørgere, personer med handicap og ældre kvinder har nydt godt af programmet;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at lette adgangen til EU-finansiering via Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede for foreninger til bekæmpelse af fattigdom uden at belaste disse foreninger, der ofte lider under personalemangel, med yderligere administrative byrder;

11.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre mekanismer med henblik på anerkendelse af kompetencer, der er erhvervet på uformel og ikke formel vis;

12.  understreger, at initiativer såsom ungdomsgarantien skal iværksættes med en omfattende forståelse for beskæftigelsesstrukturen i de områder, hvor de skal gennemføres; understreger, at dette gør det nødvendigt at omdefinere jobcentrenes rolle, dvs. at hjælpe brugerne, tage hensyn til alle disse brugeres specifikke situationer, sørge for efteruddannelse og rette opmærksomheden mod udviklingssektorerne ved hjælp af direkte kontakt med virksomhederne med henblik på at fastslå, hvilke kompetencer potentielle medarbejdere ifølge virksomhederne skal besidde;

13.  glæder sig over, at Kommissionen agter at foreslå oprettelsen af en europæisk søjle for sociale rettigheder; minder om, at en sådan søjle bør opfylde bestemmelserne i artikel 9 i TEUF;

14.  støtter Kommissionens intention om at sikre en social AAA-vurdering for Unionen ved at foreslå nye foranstaltninger med henblik på at forbedre social- og beskæftigelsespolitikkernes effektivitet, hvilket omfatter en klar strategi til bekæmpelse af kønsspecifikke aspekter af social udstødelse;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle, vedtage og gennemføre en EU-ramme for at mindske fattigdom og social udstødelse i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, som indeholder konkrete foranstaltninger og tiltag, herunder med hensyn til energifattigdom;

16.  minder om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse med titlen "For en koordineret europæisk aktion til forebyggelse og bekæmpelse af energifattigdom" og bemærker, at det foreslår "at der oprettes et europæisk fattigdomsobservatorium, der først og fremmest skal fokusere på energifattigdom. Observatoriet skal inddrage alle berørte aktører og medvirke til at fastlægge europæiske indikatorer for energifattigdom (i samarbejde med Eurostat), gøre status over situationen, identificere bedste praksis og udarbejde henstillinger med henblik på at forebygge og løse problemet bedre og for at konsolidere en europæisk solidaritet på området"; understreger betydningen af at udvikle indikatorer og indsamle data om husstandenes forbrug og omkostninger i forbindelse med energifattigdom med henblik på at sikre pålidelige oplysninger og give mulighed for evidensbaseret politisk beslutningstagning og effektiv overvågning;

17.  mener, at fattigdom og social udstødelse er et fænomen, der går i arv fra generation til generation, og understreger derfor behovet for at give børn fra husstande, der ligger under fattigdomstærsklen, adgang til uddannelse og støtter politikker, der har til formål at forhindre, at børn forlader skolen for tidligt;

18.  opfordrer Rådet og medlemsstaterne til i en tid med tiltagende fattigdom at intensivere deres støtteindsats over for personer, som er truet af fattigdom eller social udstødelse, hvilket omfatter et stærkt kønsperspektiv, f.eks. i form af en henstilling fra Rådet, med henblik på at opfylde fattigdomsbekæmpelsesmålet i Europa-2020 strategien;

19.  gentager betydningen af selvstændiggørelse af kvinder og piger gennem uddannelse, herunder formel og ikke-formel uddannelse, og den rolle, som uddannelse spiller i bekæmpelsen af kønsstereotyper og stigmatisering af fattigdom samt for øget indkomst gennem kvinders deltagelse i sektorer, hvor de har været underrepræsenteret, såsom videnskab, teknologi, ingeniørfaget og iværksætterbranchen, og opfordrer Kommissionen til at indarbejde erhvervsuddannelsesmål for kvinder i de landespecifikke henstillinger;

20.  anmoder om, at hver medlemsstat fremlægger en detaljeret plan for fattigdomsbekæmpelse, dens forløb, og hvordan landets strategi tager fat på kønsaspektet af fattigdom og social udstødelse;

Fattige husholdningers ressourcer og indkomst

21.  understreger, at en anstændig indkomst er et grundlæggende element for at kunne leve et værdigt liv; understreger, at beskæftigelse kan være afgørende for at komme ud af fattigdom, men at det dog er vigtigt at have en minimumsindkomst, der er tilstrækkelig til at bistå personer med at opfylde basale behov; minder om, at 16,7 % af befolkningen i EU28 i 2013 levede i risiko for fattigdom efter at være kommet på overførselsindkomster, hvilket betyder, at deres disponible indkomst lå under deres nationale fattigdomsrisikotærskel, og at fattigdom hos personer i beskæftigelse og absolut fattigdom fortsat ligger på et uacceptabelt højt niveau;

22.  opfordrer Kommissionen til som led i det europæiske semester at fremsætte henstillinger til medlemsstaterne vedrørende de politikker og reformer, der skal gennemføres, med henblik på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse på en effektiv måde, således at social konvergens kan fremmes, samtidig med at der tages hensyn til de særlige forhold i den enkelte medlemsstat;

23.  minder om udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om europæisk minimumsindkomst og fattigdomsindikatorer; bemærker, at udtalelsen støtter en europæisk ramme om en tilstrækkelig minimumsindkomst, der bør fastsætte fælles standarder og indikatorer, opstille metoder til at overvåge gennemførelsen heraf og forbedre dialogen mellem interesseparterne, medlemsstaterne og EU-institutionerne; mener, at en sådan ramme bør være evidens- og rettighedsbaseret og bør tage hensyn til den enkelte medlemsstats sociale og økonomiske kontekst, og den skal være i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

24.  understreger, at minimumsindkomstordninger bør forebygge og løfte husholdninger ud af alvorlige materielle afsavn og give mulighed for en indkomst, der ligger over fattigdomsgrænsen; minder om, at minimumsindkomstsordninger på nationalt plan er et vigtigt instrument til opfyldelse af bestemmelserne i artikel 9 i TEUF, der sikrer passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse, deltagelse i samfundet, beskyttelse af menneskers sundhed og en højere grad af lige muligheder; er enig med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i, at minimumsindkomstordninger bør ledsages af livslang læring, inddragelse af interesseparter og aktive arbejdsmarkedspolitikker, der skal hjælpe arbejdsløse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet og finde ordentlige job;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille oplysninger, rådgivning og bistand til rådighed for personer, der er truet af fattigdom og social udstødelse, således at de kan træffe informerede valg vedrørende deres energiforbrug, og til at støtte ikke-statslige aktører og lokale myndigheder, der yder målrettet energirådgivning og uddanner energirådgivere, samt til at forpligte energileverandørerne til at medtage oplysninger i deres elregninger til husholdninger vedrørende foranstaltninger til at mindske energiforbruget og øge energieffektiviteten;

26.  tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til, hvor det er hensigtsmæssigt, at gennemføre en proaktiv politisk beslutningstagning med hensyn til passende boliger for at sikre adgang til boliger af høj kvalitet; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre en rimelig lejepolitik i tilfælde, hvor der omgående er behov for sociale foranstaltninger, og understreger, at den bør ledsages af langsigtede bolig- og fællesskabsprogrammer med henblik på at øge boligmassen til forskellige socialt dårligt stillede målgrupper; understreger, at der stadig er behov for effektive foranstaltninger i hele EU for at hindre, at der opstår yderligere boligbobler, som f.eks. en effektiv forbrugerbeskyttelseslovgivning på realkreditmarkedet; tilskynder til politikker i denne henseende, som skal hjælpe husholdninger med økonomiske vanskeligheder, således at de kan blive i deres primære bolig;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre europæiske borgeres grundlæggende ret til boligstøtte, der er en forudsætning for menneskelig værdighed; opfordrer til anerkendelse af vigtigheden af økonomisk overkommelige lejeboliger som en måde at lette adgangen til boliger på for personer med en lav indkomst og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre et tilstrækkeligt antal økonomisk overkommelige boliger;

28.  understreger, at fattigdom blandt ældre er et stort problem i mange medlemsstater; opfordrer derfor EU-medlemsstaterne til at reformere pensionssystemerne med henblik på at sikre et tilstrækkeligt pensionsindtægtsniveau samt bæredygtige og sikre pensionssystemer;

29.  opfordrer Kommissionen til at imødegå problemet med hjemløshed, der er en ekstrem form for fattigdom, navnlig dødsfald om vinteren blandt hjemløse og personer, som bor i kolde boliger; opfordrer medlemsstaterne til at revurdere deres fremskridt i retning af at bringe sådanne ekstreme former for fattigdom til ophør;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at identificere, gennemføre og fastholde politiske foranstaltninger, der gør det muligt for husholdningerne at betale deres boligudgifter, herunder ydelse af boligstøtte, eftersom 22 348 834 husholdninger (ca. 11 % af EU's befolkning) bruger mere end 40 % af deres disponible indkomst på boligudgifter, og at 21 942 491 husholdninger (ca. 10,8 % af EU's befolkning) har vanskeligt ved at opvarme boligen tilstrækkeligt;

31.  minder om, at husholdninger med lav indkomst og husholdninger, der lever i fattigdom eller er i risiko herfor, i højere grad er afhængige af leveringen af økonomisk overkommelige offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre de nødvendige offentlige udgifter, der leverer økonomisk overkommelige offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet til husstande med lav indkomst;

Fattige husholdningers husholdningsudgifter

32.  glæder sig over Kommissionens arbejde med et referencebudget, som er et skridt i den rigtige retning, eftersom undersøgelse af fattige husholdningers indtægter og udgifter på en mere afbalanceret måde med en databaseret tilgang fortsat er en udfordring; påpeger, at referencebudgetter, der afspejler husholdningernes udgifter, kan anvendes til at udforme den støtte, som skal ydes, og til at afprøve tilstrækkeligheden heraf; mener, at et sådant instrument er af afgørende værdi for genoplivningen af Unionens sociale samhørighed, mindskelsen af uligheder og opnåelsen af Europa 2020-målet om fattigdom og social udstødelse; understreger, at en sænkning af fattige husholdningers husholdningsudgifter vil have en positiv indvirkning på de pågældende husholdninger samt på økonomien, hovedsageligt den lokale økonomi, og på social samhørighed;

33.  erindrer om, at de fattigste husholdninger bruger størstedelen af deres indtægt på fødevarer, bolig og offentlige forsyningsydelser, og opfordrer derfor Kommissionen til at skabe en bedre sammenhæng mellem dens politikker med henblik på at bekæmpe fattigdom, forbedre udvekslingen af god praksis og fremme en regelmæssig dialog med de personer, som oplever fattigdom, for at sikre, at de kan bidrage til evalueringen af de politikker, der berører dem;

34.  understreger, at der endnu ikke findes en definition af energifattigdom på EU-plan, og at det derfor er særdeles vanskeligt at foretage en korrekt vurdering af alvoren af, årsagerne til og konsekvenserne af denne type fattigdom i Unionen; opfordrer Kommissionen til sammen med interesseparterne at udvikle en fælles definition af energifattigdom og til at definere de faktorer, der bidrager til sårbarhed i husholdningerne;

35.  opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe konsekvensanalyser og oplysninger om bedste praksis med henblik på at bekæmpe energifattigdom i medlemsstaterne i denne forbindelse; understreger, at energi skal være tilgængelig til en overkommelig pris for alle EU-borgere;

36.  understreger, at det er ekstremt vigtigt at hindre, at endnu flere unge bliver ofre for energifattigdom i fremtiden;

37.  bemærker, at økonomisk og finansiel uddannelse i en ung alder har vist sig at forbedre den økonomiske beslutningstagning senere i livet, herunder i forbindelse med forvaltningen af udgifter og indtægter; anbefaler udveksling af bedste praksis og fremme af uddannelsesprogrammer rettet mod kvinder og piger i sårbare grupper og marginaliserede befolkningsgrupper, der risikerer fattigdom og social udelukkelse;

38.  understreger, at et betydeligt antal personer, der er ramt af energifattigdom, er truet af fattigdom og social udstødelse, og at de følgelig ikke har råd til de nødvendige indledende forudgående investeringer i energieffektive apparater såsom isolering og vedvarende energikilder; påpeger, at dette skaber en ond cirkel, hvor der konstant bruges en større andel af husholdningens indkomst end nødvendigt på forsyningsregninger, mens f.eks. energieffektivitet eller energimangel ikke behandles;

39.  opfordrer Kommissionen, Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) og medlemsstaterne til at forske i hjemløshed blandt kvinder og dens årsager og bevæggrunde, eftersom fænomenet er omfattet utilstrækkeligt i aktuelle data; bemærker, at kønsspecifikke elementer, som der skal tages hensyn til, omfatter kønsbaseret økonomisk afhængighed, midlertidig indkvartering og undgåelse af sociale tjenesteydelser;

40.  støtter initiativet til at udarbejde et vejledende referencebudget og opfordrer Kommissionen til at medtage kønsspecifikke aspekter ved udformningen af det, herunder kønsbestemte uligheder i husholdningerne;

41.  mener, at kvinders længere forventede levetid skal tages i betragtning som en mulig faktor i sårbarhed og udstødelse;

Målrettet finansiering og politikker til bekæmpelse af fattigdom og energifattigdom

42.  opfordrer medlemsstaterne og EU til at yde mikrokreditter eller lån rentefrit eller til lave renter (gennem f.eks. EIB) til husholdninger med lav indkomst med henblik på at støtte dem i forbindelse med forudgående investeringer i vedvarende energikilder eller energieffektivitet såsom isolering, solenergi og energieffektive apparater;

43.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at de investeringer, der foretages i såvel nye boliger som i renoveringer af allerede eksisterende boliger, baseres på energieffektivitet;

44.  minder om, at målretning af visse politikker og EU-midler med henblik på at nedbringe fattige husholdningers energiomkostninger ved at investere i vedvarende energi eller energieffektivitet kan have flere positive virkninger på mellemlang sigt såsom forbedring af levevilkårene og sundheden for berørte personer, reduktion af husholdningernes udgifter, hvilket letter presset på fattige familiers budget, en stigning i de lokale investeringer, lokal jobskabelse og bidrag til opfyldelse af Europa 2020-strategiens målsætninger;

45.  understreger ligeledes nødvendigheden af at overvåge midlernes anvendelse og forenkle informationerne og adgangen til disse ressourcer;

46.  understreger vigtigheden af ikke kun at adressere fattigdom set ud fra et socialt eller politisk synspunkt, men også ud fra et økonomisk synspunkt, med virkninger på mellemlang sigt; fastholder, at Kommissionen blandt sine prioriteter skal medtage nødvendigheden af at bekæmpe den dynamik med øget ulighed, der i øjeblikket eksisterer, og som begrænser væksten i alvorlig grad og har en særdeles negativ indvirkning på samhørighed og fattigdom;

47.  fremhæver den rolle, som EU og medlemsstaterne spiller i forbindelse med reduktion af husholdningers energiomkostninger, førstnævnte ved at sikre forsyningssikkerhed for at undgå store prisudsving og spekulation på energimarkedet og derved skabe stærkere sammenkoblinger, større markedsintegration og bæredygtige energiinvesteringer og ved at øge investeringerne i forskning i vedvarende energikilder, og sidstnævnte ved at styrke deres politikker til støtte for husholdningernes energieffektivitet med særlig vægt på fattige og socialt udstødte husholdninger, som ikke er tilsluttet elektricitetsnettet; mener, at forbrugerbeskyttelse bør være blandt Unionens prioriteter;

48.  mener, at de finansielle spekulationer om naturressourcerne og energikilderne er beklagelige, navnlig når det gælder energikilder, der ikke kan flyttes, såsom vandkraft, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at reducere energiomkostningerne for fattige husholdninger, f.eks. ved at anvende indtægter fra hensigtsmæssig beskatning;

49.  glæder sig over, at investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi er berettiget til støtte fra ESI-fondene 2014-2020, eftersom de er vigtige med hensyn til at mindske husholdningernes udgifter til energi; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte de europæiske fondes fulde potentiale med henblik på at bekæmpe energifattigdom; understreger, at problemer i forbindelse med effektiv udnyttelse, som f.eks. mindre organisationers adgang til midler fra Samhørighedsfonden eller manglende information, navnlig om ansøgningskrav, bør løses;

50.  minder om, at målretning af støttemodtagere, der arbejder med, eller som indgår i fattige husholdninger, kræver visse forudsætninger, som opfyldes bedre i ESI-fondene, men i mindre grad i større fonde såsom EFRU;

51.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at lette anvendelsen af tværgående finansieringsmekanismer, navnlig mellem ESF og EFRU, for så vidt angår projekter om vedvarende energi eller energieffektivitet rettet mod energifattige husholdninger; understreger de mange fordele ved programmer med flere fonde til håndtering af tværgående spørgsmål, som f.eks. spørgsmål vedrørende energifattigdom;

52.  understreger, at de boligforhold, som husholdninger med lav indkomst i landdistrikter lever under, oftest er meget dårlige, hvad enten der er tale om lejere eller ejere; minder om, at dette bidrager til den såkaldte "lock-in"-effekt med hensyn til høje forsyningsudgifter, hvor der ikke er plads til de investeringer, der har til formål at reducere energiomkostningerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre den måde, hvorpå Leader og ELFUL målretter bekæmpelsen af energifattigdom i landdistrikterne, ved at rette de operationelle programmer og finansieringen mod produktion af diversificeret vedvarende energi inden for navnlig lokale netværk, som omfatter energieffektivitetsforanstaltninger til bygninger, som er reserveret til energifattige husholdninger;

53.  minder om, at lejere har begrænset adgang til energieffektivitetsfinansiering, da de ikke er ejendomsindehavere; minder om, at lejere kan have mindre incitament til at investere, da de flytter lettere og oftere end boligejere; glæder sig over Kommissionens pilotprojekt om brændstof/energifattigdom – vurdering af virkningen af krisen og gennemgang af eksisterende og mulige nye foranstaltninger i medlemsstaterne, som skal løse dette problem; opfordrer Kommissionen til på grundlag af resultaterne af dette pilotprojekt at udarbejde bestemmelser, der skal give mulighed for EU-finansiering til de energieffektivitetsforanstaltninger, som træffes af lejere;

54.  minder medlemsstaterne om, at mindst 20 % af de samlede ESF-midler i hver medlemsstat bør afsættes til målsætningen om "fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom og enhver form for forskelsbehandling", og at Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede også kan anvendes til at fremme foranstaltninger til social inklusion;

55.  understreger den umiddelbare aflastning og de forbedrede levevilkår, som de socialt dårligst stillede husholdninger oplever, når de tildeles små og billige vedvarende energiressourcer såsom solpaneler til huse, der ikke er tilsluttet energinettet;

Forbindelser mellem sociale mål og energipolitik

56.  glæder sig over, at den europæiske energipolitiklovgivning anerkender sociale målsætninger i politikker for energieffektivitet, navnlig i direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet og i direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne; finder det beklageligt, at de relevante bestemmelser i direktiv 2012/27/EU om at målrette husholdninger, der er berørt af energifattigdom, eller som bor i et socialt boligbyggeri (artikel 7, stk. 7), ikke udnyttes fuldt ud af medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til i sin revision og konsekvensanalyse af energieffektivitetspakken at evaluere gennemførelsen og anvendelsen af artikel 7, stk. 7, og artikel 5, stk. 7; opfordrer desuden Kommissionen til på grundlag af denne evaluering at overveje at styrke artikel 7, navnlig stk. 7, således at medlemsstaterne tilskyndes til at medtage sociale mål i deres ordninger for energispareforpligtelser;

57.  minder om, at de lokale myndigheder også bør fremme alternative finansieringsinstrumenter, herunder kooperative modeller, samt kollektive indkøbsaftaler for at give forbrugerne mulighed for at kombinere deres energiefterspørgsel og dermed opnå lavere energipriser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme de lokale myndigheders rolle med hensyn til at afhjælpe energifattigdom;

58.  opfordrer medlemsstaterne til at opfylde Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) standarder for en passende hustemperatur med henblik på at støtte de mest sårbare grupper, navnlig små børn, ældre og permanent syge og personer med handicap og således beskytte deres sundhed og trivsel;

59.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe hasteforanstaltninger med henblik på at tage hånd om problemerne med usikre ansættelsesforhold, der forhindrer personer i at have en regelmæssig og sikker indkomst og således hindrer en velfungerende budgettering og betaling af husholdningsregninger;

60.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give adgang til billig, pålidelig og bæredygtig og moderne energi for alle i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling;

Bolig og fattigdom

61.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forelægge afgørende foranstaltninger om socialt boligbyggeri og forbedre energieffektivitetsinvesteringerne i sociale lejeboliger ved hjælp af EU-midler; henstiller, at medlemsstaterne udvider udbuddet af sociale boliger af god kvalitet for at sikre, at alle har adgang til en ordentlig bolig, navnlig de socialt dårligst stillede; tilskynder medlemsstaterne til i højere grad at udnytte mulighederne for at stille socialt boligbyggeri til rådighed med alternative juridiske konstruktioner; anbefaler medlemsstaterne at støtte forbrugeralliancer;

62.  fremhæver betydningen af tilgængelige børnepasningsmuligheder af god kvalitet med henblik på at gøre det muligt for forældrene at genoptage deres arbejde og øge deres indkomst; understreger, at dette især har stor betydning for enlige forældre, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på omgående at forbedre børnepasningsordningerne;

63.  bemærker, at øget energieffektivitet, renovering og vedvarende energi er centralt for at bekæmpe energifattigdom; udtrykker bekymring over, at politikker for renovering af boliger ofte ikke er rettet mod de grupper, der er mest sårbare; understreger, at politikker for renovering af boliger skal være rettet mod de fattige, økonomisk udstødte og sårbare husholdninger, først og fremmest med fokus på personer, som er udsat for ulighed mellem kønnene og flere former for forskelsbehandling;

64.  påpeger den vigtige rolle, som sociale virksomheder og alternative forretningsmodeller såsom kooperativer og gensidige selskaber spiller i at fremme social inklusion og styrkelse af den økonomiske kapacitet for kvinder, navnlig i marginaliserede samfundsgrupper, og deres øgede økonomiske uafhængighed;

65.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at danne grundlag for de interesserede parters engagement og beslutningsprocesser, der fremmer og letter den direkte deltagelse af personer, der er truet af fattigdom og social udstødelse, navnlig kvinder og piger, gennem udformning af politikkerne for social integration på alle niveauer;

66.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger med henblik på at sætte en stopper for den skandaløse kønsbestemte lønforskel i EU, der i øjeblikket ligger på 16 % og på hele 39 % for pensioner, og fremhæver, at denne foranstaltning har afgørende betydning for enlige mødre, hvis husholdningsudgifter kan være yderst tyngende;

67.  bemærker, at enlige forældre, hvoraf størstedelen er kvinder, i højere grad risikerer at blive ramt af fattigdom end gennemsnittet (34 %); bemærker, at en væsentlig medvirkende faktor til denne øgede risiko er, at enlige forældre på grund af omkostningerne ved børnepasning enten står over for udelukkelse fra beskæftigelse eller usikre og lavtlønnede ansættelsesforhold; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gribe ind med henblik på at lovgive om en løn, der muliggør et eksistensminimum, med henblik på at sikre, at arbejdstagernes grundlæggende behov kan opfyldes;

68.  bemærker, at de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle er vigtige bidragydere til fattigdom blandt kvinder; bemærker de langsigtede indvirkninger på fattigdom blandt kvinder af kvinders udelukkelse fra økonomiske sektorer, der traditionelt domineres af mænd, som f.eks. teknologi, videnskab, den øverste ledelse og beslutningstagning og kvindernes overrepræsentation i relativt lavtlønnede sektorer såsom pleje, offentlige tjenesteydelser, deltidsarbejde og usikre ansættelsesforhold; udtrykker bekymring over, at feminiseringen af fattigdom er delvis baseret på mangeårige normer, der er baseret på ulighed mellem kønnene, som fører til prioritering af mandsdominerede sektorer såsom den finansielle sektor, i industripolitik og lønfastsættelsesaftaler;

69.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at afhjælpe fattigdom og social udstødelse blandt kvinder gennem initiativer til at sikre job af høj kvalitet med en løn, der muliggør et eksistensminimum, i kvindedominerede sektorer; fremhæver den rolle, fagforeningerne kan spille i forbindelse med repræsentation og styrkelse af kvinders status på arbejdspladsen og bekæmpelse af udstødelse; opfordrer medlemsstaterne til at foreslå og gennemføre arbejdsgiver- og sektorspecifikke lønundersøgelser for at illustrere ulige lønordninger, der påvirker kvinder og mænd på samme arbejdsplads, som et middel til hurtigere fremskridt i retning af lige løn;

70.  understreger, at der i forbindelse med bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, skal anvendes målrettede politikker til at tage fat på den særlige situation for sårbare grupper og marginaliserede befolkningsgrupper, der står over for særlige former for ulighed mellem kønnene og forskellige former for forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte udviklingen af politikker til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse af kvinder med handicap, ældre kvinder, flygtninge- og indvandrerkvinder, romakvinder, kvinder fra etniske mindretal, kvinder i landdistrikter og i ugunstigt stillede kvarterer, enlige mødre og kvindelige universitetsstuderende;

Fattigdom og adgang til sundhedsydelser

71.  minder om, at lige adgang til et universelt sundhedsvæsen af høj kvalitet er en internationalt anerkendt grundlæggende rettighed, især i EU;

72.  påpeger, at adgangen til sundhedsydelser ofte er begrænset på grund af økonomiske eller regionale forhold (f.eks. i tyndt befolkede regioner) og især med hensyn til de mest almindelige plejeydelser (såsom tand- og synspleje) samt forebyggende pleje;

73.  fremhæver, at faren for uligheder på sundhedsområdet øges yderligere, hvis en person er ramt af fattigdom og samtidig på anden måde er sårbar – er barn, ældre, handicappet eller tilhører en minoritet – og at dårligt helbred kan føre til fattigdom;

74.  understreger sundheds- og plejetjenesternes betydning med hensyn til at udligne kapacitetskløften, fremme den sociale integration og bekæmpe fattigdom og social udstødelse;

75.  bifalder Kommissionens meddelelse med titlen "Handlingsplan for e-sundhed 2012-2020 – et innovativt sundhedsvæsen i det 21. århundrede" om iværksættelse af yderligere tiltag, navnlig med henblik på at forbedre adgangen til sundhedstjenester, formindske sundhedsudgifterne og sikre større lighed mellem europæiske borgere;

76.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at håndtere de samfundsøkonomiske uligheder, hvilket i sidste ende vil gøre det muligt at mindske nogle af de uligheder, der har at gøre med sundhedspleje; opfordrer ligeledes Kommissionen og medlemsstaterne til med udgangspunkt i de universelle værdier om menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet at rette opmærksomheden mod behovene blandt sårbare grupper såsom mennesker, der lever i fattigdom;

77.  opfordrer medlemsstaterne til at løse de problemer med ulighed i adgangen til sundhedsydelser, der har en effekt på hverdagen, såsom tandpleje eller oftalmologi;

78.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre alt for at tilskynde medlemsstaterne til at tilbyde patienterne godtgørelse af sundhedsudgifter og mindske uligheden i adgangen til medicinsk behandling af lidelser eller sygdomme som postmenopausal osteoporose og Alzheimers sygdom, der ikke godtgøres i visse medlemsstater, og anmoder om, at Kommissionen handler omgående;

Informations- og kommunikationsteknologi og fattigdom

79.  beklager, at der i strategien for et digitalt indre marked i EU, som er offentliggjort af Kommissionen, ikke tages højde for behovet for at sikre lige og ubegrænset adgang for alle til nye digitale teknologier, markeder og telekommunikationssystemer, navnlig hvad angår personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse;

80.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre strategier med henblik på at mindske den digitale kløft og fremme lige adgang til ny informations- og kommunikationsteknologi, navnlig hvad angår personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse;

Vand og fattigdom

81.  minder om, at FN's generalforsamling anerkender retten til rent drikkevand af høj kvalitet og sanitære faciliteter som en menneskeret; bemærker imidlertid, at adgangen til drikkevand i visse regioner, navnlig landdistrikter og afsidesliggende områder, ikke er garanteret, og at et stigende antal personer har problemer med at betale deres vandregninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for omgående at sikre, at alle har adgang til drikkevand; tilskynder medlemsstaterne til at sikre en minimumsvandforsyning og beskytte sårbare husholdningers menneskerettigheder;

82.  opfordrer derfor medlemsstaterne til at sætte alt ind på at sikre alle adgang til rent drikkevand så hurtigt som muligt;

o
o   o

83.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.
(2) EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(6) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214.
(7) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.
(8) EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 66.
(9) EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.
(10) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 57.
(11) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 57.
(12) http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/64/292&Lang=E.
(13) http://www.unicef-irc.org/publications/pdf/rc10_eng.pdf.
(14) http://www.unicef.org/publications/files/Innocenti_Report_Card_12_rc12_Eng_web.pdf.
(15) http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=da&catId=89&newsId=2345&furtherNews=yes.
(16) EUT C 248 af 25.8.2011, s. 130.
(17) EUT C 341 af 21.11.2013, s. 21.
(18) EUT C 170 af 5.6.2014, s. 23.
(19) EUT C 166 af 7.6.2011, s. 18.
(20) Fælles udtalelse af 3. oktober 2014 fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse til Rådet, EU-Rådet, 13809/14 SOC 662 EMPL 120 EDUC 297 ECOFIN 876.
(21) http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=da&pubId=7744&visible=0.
(22) Center for responsible lending, Durham, http://www.responsiblelending.org/state-of-lending/cumulative/ , http://www.uvcw.be/no_index/cpas/panier-etude-qualitative.pdf
(23) Ricardo Cherenti, den belgiske sammenslutning af offentlige, lokale og sociale aktionscentre, http://www.uvcw.be/no_index/cpas/panier-etude-quantitative.pdf.
(24) Udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse til Rådet, Rådet for Den Europæiske Union, 6491/11, SOC 124, 15. februar 2011.
(25) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0294.
(26) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0264.
(27) EUT L 268 af 15.10.2015, s. 28.
(28) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0261.
(29) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0070.
(30) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 40.
(31) EUT C 349 E af 29.11.2013, s. 74.
(32) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 8.


Den private sektor og udvikling
PDF 240kWORD 123k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om den private sektor og udvikling (2014/2205(INI))
P8_TA(2016)0137A8-0043/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Styrkelse af den private sektors rolle i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig vækst i udviklingslandene" (COM(2014)0263) og Rådets konklusioner herom af 23. juni 2014 og 12. december 2014,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015" (COM(2015)0044),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Et værdigt liv for alle" (COM(2013)0092) og Rådets konklusioner herom af 25. juni 2013,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring" (COM(2011)0637) og til Rådets konklusioner herom af 14. maj 2012,

–  der henviser til handlingsplanen for private investeringer i mål for bæredygtig udvikling, der er beskrevet i UNCTAD’s 2014-beretning om investeringer i verden(1),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om fremme af udvikling gennem ansvarlige forretningsmetoder, herunder udvindingsindustriens rolle i udviklingslande(2),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015(3),

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 om udviklingsfinansiering(4) og især sin opfordring til, at den private sektor tilpasser sig målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om betydningen af ejendomsret, besiddelse af ejendom og velstandsskabelse for udryddelse af fattigdom og fremme af bæredygtig udvikling i udviklingslande(5),

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om aktiviteterne inden for EU-platformen for blandet finansiering i eksternt samarbejde fra platformens etablering til slutningen af juli 2014 (COM(2014)0733),

–  der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet af 2. marts 2005 og Accrahandlingsplanen af 4. september 2008,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 16/2014 med titlen "Effektiviteten af at blande tilskud, der ydes under regionale investeringsfaciliteter, og lån fra finansielle institutioner til at støtte EU's eksterne politikker",

–  der henviser til Busanpartnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde af 1. december 2011(6) og navnlig til punkt 32, der omhandler behovet for at anerkende den private sektors centrale rolle med hensyn til at fremme innovation, skabe velstand, indtægter og jobs, mobilisere nationale ressourcer og således bidrage til at reducere fattigdom,

–  der henviser til fælleserklæringen om offentligt-privat samarbejde(7) og partnerskabet for velstand(8), der var et af resultaterne af arbejdet i gruppen vedrørende den private sektor under Busanmødet,

–  der henviser til slutdokumentet med titlen "The future we want" fra FN's Rio+20-konference om bæredygtig udvikling den 20.-22. juni 2012(9),

–  der henviser til De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder(10),

–  der henviser til dokumentet "The UN Global Compact and the OECD Guidelines for Multinational Enterprises: Complementarities and Distinctive Contributions"(11),

–  der henviser til UNCTAD’s investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling (IPFSD)(12),

–  der henviser til Den Afrikanske Udviklingsbankgruppes strategi for udvikling af den private sektor 2013-2017 med titlen "Supporting the transformation of the private sector in Africa"(13),

–  der henviser til ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik(14),

–  der henviser til UNIDO's Limaerklæring: "Towards Inclusive and Sustainable Industrial Development (ISID)"(15),

–  der henviser til ILO's dagsorden for anstændigt arbejde,

–  der henviser til artikel 9, stk. 2, litra b), i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, som indeholder en forpligtelse til at sikre, at private udbydere af faciliteter og tilbud, som er åbne for eller gives offentligheden, tager hensyn til alle aspekter af tilgængelighed for handicappede(16),

–  der henviser til EU-strategien 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar (COM(2011)0681),

–  der henviser til udviklingsrammen for tiden efter 2015, hvori den private sektor anses for den vigtigste partner i gennemførelsen og dens rolle i overgangen til en grøn økonomi,

–  der henviser til de frivillige retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse fra 2010(17),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsvalget og Udvalget om International Handel (A8-0043/2016),

A.  der henviser til, at den offentlige sektors rolle er afgørende for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling (SDG'er); der henviser til, at den private sektor er en kilde til velstandsskabelse og økonomisk vækst i alle markedsøkonomier, idet den tegner sig for 90 % af beskæftigelsen og indkomsterne i udviklingslandene; der henviser til, at den private sektor tegner sig for 84 % af BNP i udviklingslandene ifølge De Forenede Nationer (FN) og har kapacitet til at skabe et bæredygtigt grundlag for mobilisering af indenlandske ressourcer, hvilket fører til mindre afhængighed af bistand, så længe den er korrekt reguleret, er i overensstemmelse med menneskerettighedsprincipperne og miljømæssige standarder og fremmer konkrete langsigtede forbedringer i den indenlandske økonomi, bæredygtig udvikling og reduktion af uligheder;

B.  der henviser til, at 1,2 mia. mennesker ifølge FN's udviklingsprograms indeks for menneskelig fattigdom tjener mindre end 1,25 USD om dagen; der henviser til, at uligheden bliver stadig større, og at den sammen med fattigdom udgør en af de største trusler mod den globale stabilitet;

C.  der henviser til, at der er en klar sammenhæng mellem udviklingen af en stærk fremstillingssektor og fattigdomsreduktion: En 1 % stigning i industriens værditilvækst pr. indbygger reducerer fattigdommen pr. indbygger med næsten 2 %(18);

D.  der henviser til, at det er nødvendigt med betydelige investeringer, idet det skønnes, at udviklingslandene har behov for yderligere 2,4 billioner USD om året i forhold til det nuværende investeringsniveau; der henviser til, at privat finansiering kan supplere, men ikke erstatte offentlig finansiering;

E.  der henviser til, at FN erklærede 2012 som det internationale år for kooperativer for at fremhæve disses deres rolle med hensyn til at sikre udvikling, inddragelse af borgerne, styrke den menneskelige værdighed og bidrage til at nå 2015-målene (MDG-målene); der henviser til, at den kooperative sektor på verdensplan har ca. 800 millioner medlemmer i mere end 100 lande og anslås at tegne sig for mere end 100 millioner arbejdspladser i hele verden;

F.  der henviser til, at mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i alle markedsøkonomier, har langt større reguleringsmæssige byrder i udviklingslandene end i EU, og at de fleste af dem opererer i den uformelle økonomi, der er hærget af volatilitet, og hvor de nægtes retsbeskyttelse, arbejdstagerrettigheder og adgang til finansiering; der henviser til, at de fattigste lande ifølge Verdensbankens rapport "Doing Business" fra 2014 faktisk er dem, der har de største reguleringsmæssige byrder(19);

G.  der henviser til, at industrialiseringen (især gennem udvikling af lokale små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og små og mellemstore industrier (SMI'er)) er en drivkraft for velfærd og udvikling;

H.  der henviser til, at udvikling som en grundlæggende menneskerettighed bekræftes i FN's erklæring om retten til udvikling fra 1986; der henviser til, at erklæringen tilslutter sig en "menneskerettighedsbaseret" tilgang, som er karakteriseret ved virkeliggørelse af alle menneskerettighederne (økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og politiske); der henviser til, at erklæringen også indeholder en forpligtelse til at styrke internationalt samarbejde;

I.  der henviser til, at udenlandske direkte investeringer har potentiale til at bidrage til opfyldelsen af mål for bæredygtig udvikling (SDG'er), som afspejlet i UNCTAD’s forslag til en handlingsplan for SDG'er (en handlingsplan til fremme af den private sektors bidrag(20)), forudsat at de er korrekt reguleret og fremmer konkrete forbedringer i den indenlandske økonomi, navnlig i form af teknologioverførsel og skabelse af uddannelsesmuligheder for den lokale arbejdsstyrke, herunder kvinder og unge;

J.  der henviser til, at toldsatser på import spiller en afgørende rolle med hensyn til at skabe offentlige indtægter og give spirende industrier mulighed for at vokse på udviklingslandenes egne nationale markeder; der henviser til, at toldsatser på import på forarbejdede landbrugsprodukter kan give mulighed for værdiforøgelse og jobskabelse i økonomierne i landdistrikterne og samtidig fremme fødevaresikkerheden;

K.  der henviser til, at 60 % af udviklingslandenes arbejdspladser findes inden for den uformelle sektor i mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, og at 70 % af mikrovirksomhederne og de små og mellemstore virksomheder ikke modtager nogen finansiering fra finansieringsinstitutter, selv om de har brug for det for at vokse og skabe arbejdspladser;

L.  der henviser til, at 51 af de 100 største økonomiske enheder i verden er virksomheder, og at de 500 største multinationale virksomheder står for næsten 70 % af verdenshandelen;

M.  der henviser til, at den gennemsnitlige stigning i industriens værditilvækst i industrilandene er 10 gange højere end i udviklingslandene og 90 gange højere end i de mindst udviklede lande (LDC'er)(21);

N.  der henviser til, at det finanspolitiske råderum i de udviklede lande og udviklingslandene i realiteten er begrænset af de krav, som stilles af globale investorer og finansielle markeder; der henviser til, at udviklingslande ifølge IMF er særligt berørte af selskabers skatteundgåelse, eftersom de i højere grad end OECD-landene er afhængige af selskabsskat som indtægtskilde; der henviser til, at de metoder, som gør det lettere for multinationale selskaber og enkeltpersoner at undgå at betale skat, i vid udstrækning anvendes af EU's medlemsstater;

O.  der henviser til, at højniveaupanelet, som rådgiver FN's generalsekretær Ban Ki-moon om udviklingsdagsorden efter 2015, som hørte de administrerende direktører i 250 virksomheder (med årlige indtægter på 8 bio. USD) fra 30 lande, har konkluderet, at bæredygtighed skal integreres i virksomhedernes strategier, hvis virksomhederne skal have mulighed for at udnytte de kommercielle muligheder for bæredygtig vækst; der henviser til, at den private sektors villighed til at bidrage til en bæredygtig udvikling ofte støder på forhindringer i form af en mangel på klare modeller for partnerskaber mellem private virksomheder og den offentlige sektor; der henviser til, at den private sektor er en potentiel leverandør af varer og tjenesteydelser til fattige samfund og personer, som kan reducere omkostningerne, øge udvalget og skræddersy varer og tjenester til deres specifikke behov samt bidrage til udbredelse af miljømæssige og sociale beskyttelsesforanstaltninger og standarder;

P.  der henviser til, at offentlig-private partnerskaber (OPP’er) i mangel af en alment accepteret definition kan defineres som multiinteressent-arrangementer mellem private aktører, offentlige organer og civilsamfundsorganisationer, som stræber efter at nå et gensidigt fordelagtigt offentligt mål ved at dele ressourcer og/eller ekspertise;

Q.  der henviser til, at de europæiske institutioner for udviklingsfinansiering (EDFI), der er en gruppe af 15 bilaterale institutioner, der spiller en vigtig rolle i forbindelse med langsigtet finansiering for den private sektor med henblik på at udvikle og reformere økonomier, søger at investere i virksomheder med en bred vifte af forskellige udviklingsfremmende virkninger, lige fra pålidelig elforsyning og adgang til rent vand til sikring af finansiering til SMV'er og markedsadgang for små landbrug;

R.  der henviser til, at OPP’er i årtier har været en almindelig metode til projektgennemførelse i de udviklede lande, især i de europæiske lande og USA og i dag også anvendes i vidt omfang i udviklingslandene af de fleste donorer, idet de tegner sig for ca. 15-20 % af de samlede infrastrukturinvesteringer;

S.  der henviser til, at 2,5 mia. mennesker, hvoraf de fleste er i udviklingslandene, og størstedelen af dem er kvinder og unge, fortsat er udelukket fra erhvervslivet, den formelle finansielle sektor og muligheder for ejerskab af ejendom og jord; der henviser til, at der er en konstant kønsbestemt indkomstforskel på 6-9 procentpoint i alle indkomstgrupper i udviklingslandene; der henviser til, at arbejdsmarkedsdialog er et vigtigt middel til at støtte ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen og vende tendensen til underrepræsentation af erhvervslivet i udviklingslandene;

T.  der henviser til, at veludformede og effektivt gennemførte OPP’er har kapacitet til at mobilisere private og offentlige midler på lang sigt, skabe innovation inden for teknologier og forretningsmodeller og ved hjælp af indbyggede mekanismer sikre, at disse partnerskaber stilles til regnskab for udviklingsresultaterne;

U.  der henviser til, at OPP'er i udviklingslande hidtil primært findes inden for energi-, infrastruktur- og telekommunikationssektorer, mens deres potentiale i sektorer som f.eks. landbrug, uddannelse, grøn teknologi, forskning og innovation, sundhedspleje og ejendomsrettigheder, stort set forbliver uudnyttet;

V.  der henviser til, at næsten to tredjedele af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) långivning til Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) i de seneste ti år har været rettet mod aktiviteter i den private sektor; der henviser til, at EIB's Cotonou-investeringsfacilitet er blevet anerkendt som en enestående risikobærende revolverende fond til finansiering af mere risikobetonede investeringer til fordel for udvikling af den private sektor;

W.  der henviser til, at selv om der kommer 45 millioner nye jobsøgende ud på udviklingslandenes arbejdsmarked hvert år(22), erklærer 34 % af virksomhederne i 41 lande, at de ikke kan finde de medarbejdere, de har brug for;

X.  der henviser til, at blanding i forbindelse med dagsordenen for forandring anerkendes som et vigtigt instrument, der gør det muligt at mobilise yderligere midler ved at kombinere EU-tilskud med lån eller egenkapital fra offentlige og private investorer; der henviser til, at det i særberetning nr. 16/2014 fra Den Europæiske Revisionsret om anvendelsen af blanding dog konkluderes, at der i næsten halvdelen af de undersøgte projekter ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at tilskuddene var berettigede, mens der i en række tilfælde var tegn på, at investeringerne også ville være blevet foretaget uden EU's bidrag;

Y.  der henviser til, at fremstillingsvirksomhed, der tegnede sig for omkring 470 mio. arbejdspladser på verdensplan i 2009 og ca. en halv milliard arbejdspladser på verdensplan i 2013(23), rummer et stort potentiale for job- og velstandsskabelse og for anstændigt og højtkvalificeret arbejde;

Z.  der henviser til, at den globale velstand i stigende grad er koncentreret hos en lille velhavende elite, og at det forventes, at den rigeste 1 % vil eje mere end halvdelen af verdens rigdomme i 2016;

AA.  der henviser til, at en retfærdig og progressiv beskatning med kriterier for velfærd og social retfærdighed spiller en central rolle med hensyn til at reducere uligheder ved at omfordele velstand fra borgere med høje indkomster til de mest trængende i et land;

Langsigtet strategi for samarbejde med den private sektor

1.  konstaterer, at den private sektors investeringer i udviklingslandene kan bidrage til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling, hvis de reguleres korrekt; glæder sig over og tilslutter sig Rådets konklusioner af 12. december 2014 om en stærkere rolle for den private sektor i udviklingssamarbejdet; glæder sig over Kommissionens initiativ til at støtte den private sektor sammen andre statslige og ikkestatslige udviklingsorganisationer og inklusive forretningsmodeller såsom kooperativer og socialøkonomiske virksomheder med at blive en vigtig partner i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig udvikling inden for rammerne af FN's mål for bæredygtig udvikling, hvilket indebærer et tilsagn fra den private sektor om god forvaltningspraksis, fattigdomsbekæmpelse og skabelse af velstand gennem bæredygtige investeringer samt om at reducere uligheder, fremme menneskerettighederne og miljøstandarder og styrke de lokale økonomier; understreger vigtigheden af, at de forskellige roller for private og offentlige aktører til fulde forstås og anerkendes af alle involverede parter;

2.  opfordrer Kommissionen til fortsat aktivt at engagere sig i drøftelserne om 2030-dagsordenen, samtidig med at den anerkender mangfoldigheden i den private sektor og udfordringerne med hensyn til at afhjælpe fattigdom blandt de mest marginaliserede grupper og de grupper, det er sværest at få fat i; mener, at alle EU-politikker, der har til formål at inddrage den private sektor i udvikling, skal specificere, hvilken del af den private sektor der er i målgruppen;

3.  understreger, at fremtidige partnerskaber i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling mere indgående skal fokusere på at bekæmpe fattigdom og uligheder; minder om, at den officielle udviklingsbistand (ODA) fortsat skal være et centralt middel til at udrydde alle former for fattigdom og skal opfylde de grundlæggende sociale behov i udviklingslandene og ikke kan erstattes af privat finansiering; anerkender mulighederne for at mobilisere privat finansiering med ODA under forudsætning af gennemsigtighed, ansvarlighed, ejerskab, tilpasning til landeprioriteringer og risikoen for gældsbetjeningen;

4.  opfordrer til øgede offentlige investeringer i offentlige tjenester, der skal være tilgængelige for alle, navnlig i transportsektoren og med hensyn til adgang til drikkevand, sundhedsydelser og uddannelse;

5.  mener, at den private og den offentlige sektor er mest effektive, når de arbejder sammen for at skabe et sundt miljø for investeringer, erhvervslivet og grundlaget for økonomisk vækst; understreger, at alle partnerskaber og alliancer med den private sektor skal fokusere på fælles værdiprioriteter, der afstemmer forretningsmålene med EU’s udviklingsmål, og overholde internationale normer for udviklingseffektivitet; mener, at de skal være udformet og administreret i fællesskab med partnerlandene for at sikre, at risici, ansvarsområder og fortjenester deles, er omkostningseffektive og har præcise udviklingsmål, regelmæssige delmål, klare regler for ansvarlighed og gennemsigtighed;

6.  udtrykker tilfredshed med den rolle, som udenlandske private investeringer i udviklingslandene har med hensyn til at fremme indenlandsk udvikling; understreger endvidere vigtigheden af at fremme ansvarlige investeringer, som støtter lokale markeder og bidrager til at bekæmpe fattigdom;

7.  støtter det arbejde, der udføres af sammenslutningen af europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner, idet medlemmerne stiller kapital til rådighed for virksomheder i udviklingslandene gennem direkte investeringer i virksomheder og indirekte ved at forpligte sig til at yde kapital til lokale forretningsbanker og privatkapital på nye markeder med fokus på mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme denne type programmer i sine finansierings- og samarbejdstiltag, eftersom den private sektor i udviklingslandene er af afgørende betydning;

8.  opfordrer til, at der udvikles mere effektive gennemsigtigheds- og ansvarlighedsstandarder for EU-teknologivirksomheder i forbindelse med eksport af teknologier, der kan bruges til at krænke menneskerettighederne, understøtte korruption eller modarbejde EU's sikkerhedsinteresser;

9.  understreger, at EU's handels-, investerings-, sikkerheds- og udviklingspolitikker er indbyrdes forbundne og har en direkte indvirkning på udviklingslandene; minder om, at artikel 208 i Lissabontraktaten fastsætter princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, som kræver, at der tages hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med politikker, som kan forventes at berøre udviklingslandene, opfordrer til, at alle handels- og investeringspolitikker evalueres med hensyn til udviklingseffekten, navnlig med hensyn til universel adgang til varer og tjenesteydelser af almen interesse; understreger betydningen af at forbedre kapitlerne om bæredygtig udvikling i alle fremtidige bilaterale handelsaftaler med henblik på at medtage effektive rapporteringsordninger for den private sektor;

10.  understreger, at det er nødvendigt at undersøge, hvordan den private sektor kan inddrages yderligere i den europæiske naboskabspolitik med henblik på at bidrage til at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser i Europas naboskabsområde, f.eks. gennem udveksling af viden om, hvordan der kan skaffes adgang til kapital;

11.  opfordrer Kommissionen til at fremme, støtte og finansiere offentligt-offentlige partnerskaber som første valg og til at medtage obligatoriske og offentligt tilgængelige forudgående konsekvensanalyser af fattigdom og sociale forhold i forbindelse med udviklingsprogrammer, der gennemføres i samarbejde med den private sektor;

12.  opfordrer EU til at indføre formelle høringer med civilsamfundets organisationer og samfund, der direkte og indirekte berøres af udviklingsprojekter;

13.  fremhæver det enorme potentiale for EU's merværdi i partnerskaber med den private sektor i tæt koordinering med dets medlemsstater og relevante internationale organisationer, hvoraf mange har en dokumenteret erfaring med at samarbejde med den private sektor; understreger, at en velfungerende markedsøkonomi, der er baseret på retsstatsprincippet, fortsat er en vigtig drivkraft for økonomisk og social udvikling, og at EU's udviklingspolitik bør afspejle dette;

14.  glæder sig over "Framework for Business Engagement with the United Nations", som understreger, at en solid privat sektor, der leverer økonomisk vækst, er af afgørende betydning for så vidt angår virkeliggørelsen af målene for bæredygtig udvikling, og at den private sektor "yder vigtige bidrag til fælles økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt";

15.  glæder sig over inddragelsen af den private sektor i OECD's forum på højt plan om bistandseffektivitet; glæder sig navnlig over de initiativer, der i denne forbindelse iværksættes med henblik på at finde innovative måder, hvorpå der kan tilvejebringes flere midler til at skabe udvikling i den private sektor, og over den fælles erklæring fra Busan i 2011 om at "udvide og fremme offentligt og privat samarbejde med henblik på en bredt baseret, inklusiv og bæredygtig vækst";

16.  glæder sig over, at andelen af ubunden bilateral bistand har været konstant stigende, men udtrykker bekymring over de fortsatte formelle og uformelle former for bunden bistand(24); opfordrer EU og dets medlemsstater til at gennemføre det tilsagn, de gav i den europæiske konsensus om udvikling med henblik på at "fremme en yderligere afbinding af bistanden, der går videre end de eksisterende henstillinger fra OECD"; understreger det vækstskabende potentiale, der ligger i en yderligere afbinding af bistanden, som vil være til gavn for det lokale erhvervsliv i udviklingslandene; opfordrer til at øge den reelle hjælp ("real aid") og til at opbygge bæredygtige/lokale værdikæder; opfordrer til yderligere styrkelse af lokale aktører og til at sætte fokus på at skabe bæredygtige regionale/lokale værdikæder; understreger vigtigheden af lokalt og regionalt ejerskab, partnerlandenes egne nationale strategier og reformdagsordener, inddragelsen af udviklingsprojekter og merværdien ved at sikre lokale forsyningskæder; mener, at udviklingspolitikken spiller en vigtig rolle i forbindelse med håndteringen af de grundlæggende årsager til de nuværende migrationsstrømme mod EU;

17.  anerkender også, at retten for alle lande, især udviklingslande, til at indføre midlertidige restriktioner for kapitalbevægelser for at forhindre, at der opstår finansielle kriser som følge af kortvarige og volatile private finansielle strømme; opfordrer til, at begrænsninger til denne ret fjernes fra alle handels- og investeringsaftaler, herunder i WTO;

18.  påpeger, at EU skal tage hensyn til adgangen i forbindelse med sin støtte til den private sektor, idet udelukkelsen af store dele af befolkningen, f.eks. personer med handicap fratager de private virksomheder et marked af ikke ubetydelig størrelse;

Støtte til den lokale private sektor i udviklingslandene

19.  minder om, at små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder i udviklingslandene kan stå over for langt større lovgivningsmæssige byrder end dem, der i EU, og at de mangler retsbeskyttelse og ejendomsrettigheder og driver virksomhed i den volatile uformelle økonomi; understreger i denne forbindelse betydningen af tinglysningssystemer; understreger behovet for at fremme den lokale private sektor i udviklingslandene, f.eks. gennem adgang til finansiering og ved at fremme iværksætteri; opfordrer Kommissionen, andre donorer og udviklingsagenturer til at øge deres støtte til at opbygge kapaciteten i nationale SMV'er;

20.  opfordrer EU til at fremme nationalt ejede udviklingsstrategier for at udforme den private sektors bidrag til udviklingen ved at samarbejde med den private sektor i en udviklingsramme, der fokuserer på nationale kooperativer og SMV'er og mikrovirksomheder, navnlig små landbrugere, da de har det største potentiale for at skabe en retfærdig udvikling i landene;

21.  understreger behovet for øget støtte til partnerskaber med udviklingslandene for at modernisere deres lovgivningsmæssige rammer ved at skabe et gunstigt klima for private initiativer og tilvejebringe mekanismer til støtte for virksomheder, og samtidig finde den rette balance mellem at skabe et gunstigt klima for investeringer og ved at beskytte offentlige interesser og miljøet gennem lovgivning; bemærker, at det er nødvendigt at fremme etableringen af pålidelige banksystemer og skatteforvaltninger i udviklingslande, der er i stand til at yde effektiv finansiel styring og forvaltning af offentlige og private midler; opfordrer partnerregeringerne til at indføre en udløbsklausul, hvorved unødvendige foranstaltninger kan annulleres; bemærker, at lovgivningen bør være genstand for konsekvensanalyser, der tager sigte på at evaluere negativ jobskabelse og trusler mod miljøstandarder;

22.  opfordrer EU til at styrke udviklingslandenes kapacitet til at tilvejebringe indenlandske indtægter med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse, korruption og ulovlige finansielle strømme, og navnlig for at gøre det muligt for de mindst udviklede lande og skrøbelige stater at opbygge mere effektive og stabile institutioner, bl.a. gennem udvikling af retfærdige og effektive skattesystemer; opfordrer med henblik herpå EU til at optrappe sin tekniske og finansielle bistand til udviklingslandene med henblik på at sikre en højere grad af gennemsigtighed og ansvarlighed; opfordrer EU og dets medlemsstater, alle relevante organisationer samt de udviklede lande og udviklingslande, der har undertegnet Busanpartnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde fra 2011, til at overholde deres tilsagn om at styrke deres indsats for at bekæmpe korruption og ulovlige finansielle strømme;

23.  opfordrer til, at Kommissionens GD DEVCO til at arbejde sammen med GD GROWTH for at genskabe regionale støttestrukturer for små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder i udviklingslandene på grundlag af modellen for Enterprise Europe-netværket med henblik på at hjælpe dem med at blive lovlige, opnå adgang til finansiering og kapital, opnå markedsadgang og overvinde juridiske hindringer og støtte især styrkelse af formidlerorganisationer, der repræsenterer dem; understreger, at disse strukturer også med tiden kan blive muligheder for at indgå for lokale og regionale offentlig-private partnerskaber på områder, som varierer fra fødevareindustrien til erhvervsuddannelse og sundhedsprogrammer og dermed fremme kapacitetsopbygning, videnoverførsel og erfaringer og samling af lokale og internationale ressourcer;

24.  gentager, at det er EU's ansvar at støtte et retfærdigt globalt skattesystem, som reelt indebærer, at der fastsættes obligatoriske krav om offentlig landeopdelt indberetning for multinationale selskaber, oprettelse af et offentligt register over de reelle ejere af virksomheder, truster og lignende retlige enheder og sikre, at den automatiske udveksling af skatteoplysninger og en retfærdig fordeling af beskatningsrettigheder, samtidig med at der forhandles skatte- og investeringsaftaler med udviklingslandene; mener endvidere, at udviklingsfinansieringsinstitutioner kun bør investere i virksomheder og fonde, der er villige til at offentliggøre oplysninger om egentligt ejerskab og rapportere deres årsregnskaber på landebasis;

25.  minder om, at toldordninger er en væsentlig bestanddel af lovgivningsmæssige rammer, der er tilpasset til udvikling af fordele for den private sektor og jobskabelsen; bemærker imidlertid med bekymring, at økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) tillader nedsættelse af toldsatser på import over et bredt spektrum af AVS-landenes økonomiske sektorer, mens fjernelse al told på EU-import betydeligt ville reducere toldindtægter i nogle tilfælde med op til 15-20 % af de offentlige indtægter; opfordrer indtrængende EU til at udforme sin handelspolitik i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens;

26.  glæder sig over de 500 mio. EUR fra EIB’s effektfinansieringsramme (IFE) under Cotonou-investeringsfaciliteten, der gør det muligt for EIB at intensivere sit engagement med den private sektor i mere risikobetonede områder og i mere udfordrende omgivelser; beklager nedskæringen i EIB’s låneramme til Asien; understreger, at alle EIB's investeringer under Cotonou-investeringsfaciliteten bør afstemmes med nationalt ejede udviklingsstrategier i overensstemmelse med princippet om demokratisk ejerskab;

27.  fremhæver, at der i skrøbelige stater og i lande efter en konflikt er større hindringer for udvikling i den private sektor end andre steder, og at dette kræver en mere målrettet tilgang med henblik på at forbedre investeringsklimaet og afskaffe hæmmende, forældet erhvervslovgivning aggressiv adfærd og det høje korruptionsniveau; anbefaler i denne forbindelse, at Kommissionen går i dialog med partnerlande og den private sektor i dialogen om politiske reformer for at overvinde den dybe mistillid mellem regeringerne og den private sektor, som traditionelt har eksisteret som følge af ineffektiv og uproduktiv adfærd, nepotisme og manglende legitimitet;

28.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og udviklingslandene til at intensivere deres bestræbelser på at fremme kvinders økonomiske indflydelse og oprette støttemekanismer for kvindelige iværksættere; bemærker, at en opsparingsbaseret tilgang til den finansielle integration af kvinder har givet en række gode resultater; anbefaler en strategi for integration af kønsaspektet i alle partnerskabsprogrammer, kombineret med iværksætteruddannelse for kvinder, unge, personer med handicap og målrettede netværk for kvindelige business angels; opfordrer til, at der gives øget støtte til lokale kvindelige iværksættere, således at de bliver i stand til at drage fordel af væksten i den private sektor; anbefaler, at der vedtages foranstaltninger til at overvåge processen vedrørende kvinders økonomiske indflydelse, og bemærker, at indkomsten pr. indbygger ifølge IMF vil stige betydeligt, hvis kvinder på lige fod med mænd bidrog til arbejdsstyrken;

Engagere europæiske og internationale virksomheder til at opnå bæredygtig udvikling

29.  fremhæver, at potentialet i den private sektors bidrag til en langsigtet bæredygtig udvikling går videre end dens finansielle ressourcer, erfaring og ekspertise og omfatter den lokale etablering af værdikæder og distributionskanaler, som resulterer i jobskabelse, nedbringelse af fattigdom og uligheder, fremme af kvinders rettigheder og muligheder og miljømæssig bæredygtighed, øget rækkevidde og effektivitet og øget adgang til kommercielt tilgængelige og prismæssigt overkommelige produkter, tjenester og teknologi; opfordrer til, at EU i sin udviklingsindsats spiller en betydelig rolle i gennemførelsen af vedtagne internationale standarder såsom FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og Den Internationale Arbejdsorganisations standarder, herunder samarbejde med virksomheder og investorer for at sikre overensstemmelse med de vejledende principper og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder i deres forretningsaktiviteter og i deres forsyningskæder i udviklingslandene;

30.  understreger, at arbejdsmarkedsdialog er afgørende for at sikre, at den private sektor reelt involverer sig i udvikling; understreger, at udviklingslandene har ansvar for at støtte en arbejdsmarkedsdialog mellem den private sektors arbejdsgivere og arbejdstagere og de nationale regeringer som en måde, hvorpå de kan forbedre god regeringsførelse og staternes stabilitet; opfordrer navnlig udviklingslandene til at sørge for, at arbejdsmarkedsdialogen også omfatter eksportforarbejdningszoner og industrielle klynger;

31.  understreger, at den private sektor og især lokale SMV'er bør være en del af den politiske dialog sammen med alle andre udviklingspartnere med henblik på at lette den gensidige forståelse og administrere forventningerne og sikre effektivitet og gennemsigtighed; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, EU-delegationerne spiller i udviklingslandene som en platform for sådanne dialoger; fremhæver kooperativernes positive rolle som katalysatorer for en socialt inklusiv udvikling og deres kapacitet til at give forskellige samfundsgrupper flere beføjelser gennem beskæftigelse og indkomstskabelse; påpeger navnlig, at arbejdstagere har dannet fælles kooperativer og sammenslutninger i servicesektoren for at bidrage til deres selvstændige virksomhed i den uformelle økonomi, mens spare- og lånekooperativer i landdistrikterne giver adgang til banktjenester, der mangler i mange samfund og finansierer oprettelsen af små virksomheder og mikrovirksomheder; anerkender, at den private sektor omfatter aktører som f.eks. fairtrade-organisationer, sociale virksomheder, der har sociale og miljømæssige principper, som er en del af deres arbejde; opfordrer Kommissionen til at anerkende disse bestræbelser i dens arbejde om den private sektors rolle i forbindelse med udvikling;

32.  opfordrer Kommissionen til at slå til lyd for forslaget fra investorer og andre interessenter om at støtte bindende regler for social, miljømæssig og menneskerettighedsrelateret rapportering fra virksomheder i overensstemmelse med EU's direktiv om ikkefinansiel rapportering, der indgår som et af de nye foreslåede FN-mål for bæredygtig udvikling;

33.  opfordrer EU til at bidrage til at styrke og opbygge strukturer, netværk og institutioner af nationale aktører fra den private sektor, især mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ved at gøre brug af deres rolle i nationale og regionale politikker;

34.  understreger, at en af de vigtigste begrænsninger i øget privat deltagelse i udviklingslandene skyldes manglen på solide projekter som følge af svage retlige, institutionelle og finansielle rammer og håndhævelseskapaciteten samt midler til investeringsplanlægning og projektforberedelse; opfordrer til øget teknisk bistand til partnerlandenes offentlige virksomheder med henblik på at øge deres kapacitet til at påtage sig ansvaret for forvaltningen af OPP'er og kræve ejerskab ved processens afslutning; understreger nødvendigheden af, at den private sektor lægger op langsigtede investeringer for at skabe afkast, da de er afhængige af deres aktionærer, idet de ellers ville mangle den langsigtede vision, der er nødvendig for afkast i sociale sektorer, som er afgørende for den menneskelige udvikling;

35.  bemærker, at den private deltagelse i infrastruktur i udviklingslandene er steget betydeligt fra 18 mia. USD i 1990 til 150 mia. USD i 2013; opfordrer til et fortsat engagement i denne henseende, idet det bemærkes, at den manglende adgang til infrastruktur er en alvorlig hindring for væksten i den private sektor, hvilket undergraver produktion og jobskabelse;

36.  fremhæver det enorme potentiale for OPP'er på landbrugsområdet inden for en klart defineret retlig ramme for ejendomsrettigheder for at forhindre landgrabbing og sikring af ejendomsretten til jord og sikre øget og effektiv landbrugsproduktion; glæder sig over, at der i 2014 iværksattes et EU-program, der skal styrke jordforvaltningen i afrikanske lande; anbefaler, at EU og dets delegationer spiller en stadig større rolle i samarbejde med partnerregeringer samt EIB, Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD) og andre lignende organer for at engagere den private sektor til at udvikle markedsbaserede løsninger til landbrugets udfordringer; understreger behovet for at skabe finansielle incitamenter for at undgå udelukkelse af fattige afsides befolkningsgrupper og landbrugere, der dyrker afgrøder, som ikke er af nogen væsentlig erhvervsmæssig interesse, eller som sandsynligvis ikke vil være attraktive for agroindustriens partnere; understreger, at sikkerhedsforanstaltninger bør omfatte social og miljømæssig risikovurdering, høring af legitime repræsentanter for de berørte samfund med deres frie, forudgående og informerede samtykke til det pågældende projekt og juridisk støtte til disse samfund, hvis de har behov for det; anmoder Kommissionen om at følge projekter med overvågningsprocedurer og forhandle en revision af kontrakter i de tilfælde, hvor de har vist sig at være skadelige for den lokale befolkning;

37.  fremhæver også de risici, der er forbundet med OPP'er inden for landbruget, herunder landgrabbing, hvilket skal forhindres; understreger betydningen af at fokusere bistanden på mindre landbrugere, navnlig kvinder; opfordrer Kommissionen til at knytte alle OPP'er inden for landbrugssektoren, der involverer EU-midler med omfattende foranstaltninger for at beskytte de mindre landbrugere, kvægnomader og andre sårbare brugere af jorden mod potentielle tab af adgang til jord eller vand; understreger, at sikkerhedsforanstaltninger bør omfatte social og miljømæssig risikovurdering som en betingelse for igangsættelse af det pågældende projekt og juridisk støtte til disse samfund, hvis de har behov for det; anbefaler, at projekter under G8's nye alliance erstattes med initiativer som led i det overordnede program for udvikling af landbruget i Afrika (CAADP); understreger, at økonomisk og social kompensation skal være bindende tilsagn, og at alternative udviklingsplaner altid bør tages i betragtning;

38.  anbefaler, at EU fortsætter med at støtte projekter for vedvarende og grøn energi i udviklingslande, især i fjerntliggende landdistrikter på en bæredygtig måde; glæder sig over, at en af prioriteterne i EIB’s IFE er investering i energi, der er almindeligt anerkendt som et nøgleelement i frigørelse af økonomisk vækst i Afrika; forventer, at innovative finansieringsinstrumenter fremmer den private sektors investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet og adgang til energi; opfordrer også EIB og de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner til at yde yderligere finansiering til investeringsprojekter til fordel for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i Afrika i overensstemmelse med EU's tilsagn og forpligtelser i henhold til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC); minder om, at der bør gives prioritet til små,​decentrale, vedvarende energiprojekter uden for nettet for at sikre landdistrikterne adgang til energi og samtidig undgå mulige negative sociale og miljømæssige følger af store energiinfrastrukturer;

39.  opfordrer indtrængende EU til at udvikle en robust lovramme baseret på kriterier for udviklingseffektivitet, inden for hvilken den private sektor skal fungere, herunder med henblik på fremme af langsigtede kontraktlige OPP'er; opfordrer indtrængende EU til at fremme OPP'er, hvis andre billige og mindre risikable finansieringsmuligheder ikke er tilgængelige, på grundlag af en omkostningseffektiv analyse; opfordrer EU til at gennemføre effektive sikringspolitikker for OPP-projekter for at sikre respekten for menneskerettighederne, herunder kvinders rettigheder;

40.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort for at samle offentlig-private midler til sundhedspleje og forbedret adgang til lægemidler og med henblik på i stigende grad at udnytte potentialet for teknologioverførsel i udviklingslandene; anbefaler, at EU bliver en facilitator for at åbne nye muligheder for samarbejde ud over adgang til medicin hen imod en reform af dårligt fungerende sundhedssystemer i udviklingslandene; understreger, at støtte til lokale SMV'er og industrivirksomheder kan blive styrket ikke blot ved hjælp af finansieringsinstrumenter, men også gennem teknologioverførsel, kapacitetsopbygning, udvikling af bæredygtige leverandører og forretningsforbindelser;

41.  fremhæver, at det er vigtigt at lukke kløften mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i udviklingslandene; opfordrer Kommissionen til at fremme programmer og støtte offentlige-private partnerskaber, der inddrager alle berørte interessenter fra skoler, universiteter, uddannelsescentre og aktører i den private sektor med henblik på at tilbyde muligheder for uddannelse og erhvervsuddannelse, der er relevante på markedet; tilskynder til oprettelse af institutioner for tosporet erhvervsuddannelse, hvor unge, mens de følger et erhvervsfagligt lærlingeprogram med vægt på praktiske aspekter af et erhverv, også kan have teoretiske forelæsninger på specialiserede erhvervsfaglige skoler;

42.  påpeger, at udvikling af regeringernes kapacitet som lovgivere skal styrkes, for at der med succes kan opnås bæredygtig udvikling;

Principper for samarbejde med den private sektor

43.  fremhæver, at inddragelse af erhvervslivet kræver en fleksibel tilgang, som ikke kun er skræddersyet på grundlag af de tilsigtede resultater, men også under hensyntagen til i hvilket omfang de lokale forhold er gunstige for private initiativer og investeringer; anbefaler en mere differentieret tilgang med hensyn til de mindst udviklede lande og skrøbelige stater; konstaterer, at investeringer og inddragelse af den private sektor i SDG-sektorer varierer meget på tværs af udviklingslandene; opfordrer donorerne til at give størstedelen af deres bistand til de mindst udviklede lande i form af gavebistand;

44.  glæder sig over kriterierne i Kommissionens meddelelse om den private sektor og udvikling med hensyn til levering af direkte støtte til den private sektor; opfordrer til, at der etableres en klart defineret ramme for alle partnerskaber med den private sektor ved at gennemføre benchmarks som f.eks. tiltag rettet mod mikrovirksomheder, strategier for adgang til kredit og integration via beskæftigelse for dårligt stillede grupper, kvinder og unge, hvilket skal sikre overholdelse af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, principperne for udviklingseffektivitet og udviklingspolitiske mål, navnlig reduktion af fattigdom og ulighed; mener, at enhver beslutning om at fremme anvendelsen af OPP'er gennem blanding i udviklingslandene bør være baseret på en grundig vurdering af disse mekanismer i form af udviklingsmæssige indvirkninger, ansvarlighed og gennemsigtighed og på de konklusioner, der kan drages af tidligere erfaringer;

45.  er bekymret over, at beskyttelsesforanstaltninger, der skal garantere målrettet anvendelse af offentlige finanser, ikke altid er på plads; understreger, at målbare resultatindikatorer, overvågnings- og evalueringsmekanismer skal være aftalt i den forberedende fase af projektet, samtidigt med at det sikres, at investeringerne er i overensstemmelse med de internationale standarder på menneskerettigheds-, social- og miljøområdet og gennemsigtighed, og at den private sektor betaler sin rimelige del af skatterne; understreger betydningen af risikovurdering, gældsbæredygtighed, gennemsigtighed og beskyttelse af investeringer; fremhæver betydningen af de nationale parlamenters og civilsamfundets formelle rådgivende og tilsynsførende rolle med hensyn til at sikre fuld ansvarlighed og gennemsigtighed; anbefaler, at effektiv adgang til klage og domstolsprøvelse og erstatning for ofrene for virksomhedernes misbrug bør findes i et udviklingsland, hvor et udviklingsprojekt gennemføres;

46.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at virksomheder, der er involveret i udviklingspartnerskaber, er tilpasset SDG'er og overholder og respekterer principperne for virksomhedernes sociale ansvar (VSA); støtter kraftigt en effektiv og omfattende udbredelse og gennemførelse i og uden for EU af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, og understreger behovet for at træffe alle nødvendige politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger til at afhjælpe mangler i en effektiv gennemførelse af FN’s vejledende principper, herunder vedrørende adgang til klage og domstolsprøvelse; anbefaler, at alle virksomheder, der opererer i udviklingslandene, sikrer en vis grad af gennemsigtighed i overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, hvad angår overholdelse af menneskerettighederne, hvilket positivt bidrager til den sociale og miljømæssige velfærd i udviklingslandene, og samarbejder via partnerskaber med civilsamfundsorganisationer; fremhæver, at det er nødvendigt for medlemsstaterne at udarbejde nationale planer til gennemførelse af FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD’s due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder;

47.  understreger, at det er nødvendigt, at EU's handels- og udviklingspolitik respekterer udviklingslandenes politiske og økonomiske råderum, navnlig i de mindst udviklede lande, til at opretholde centrale importafgifter, hvor det er nødvendigt, og lette skabelsen af kvalificerede og ordentlige arbejdspladser i den lokale fremstillings- og agroindustri, som kan fungere som katalysatorer for større national værditilvækst, industriel vækst, vækst i eksporten og diversificering, der er af central betydning for inklusiv økonomisk og social fremgang; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fremme konkrete foranstaltninger, der sikrer, at multinationale virksomheder betaler skat i det land, hvor fortjenesten skabes, og til at fremme en effektiv landeopdelt rapportering fra den private sektors side for således at forbedre kapaciteten til at mobilisere indenlandske ressourcer og fremme fair konkurrence;

48.  opfordrer EU til at støtte den igangværende proces med udarbejdelse af et under internationalt juridisk bindende FN-instrument for transnationale virksomheder og andre erhvervsvirksomheder i forbindelse med menneskerettigheder, da dette vil fremhæve de multinationale virksomheders forpligtelser på menneskerettighedsområdet samt virksomheders forpligtelser i forhold til staten og sikre, at der indføres effektive retsmidler for ofrene i tilfælde, hvor den nationale kompetence tydeligvis er ude af stand til at retsforfølge disse selskaber effektivt;

49.  bifalder Kommissionens synspunkt om, at de strategiske søjler i ILO's dagsorden for anstændigt arbejde bør fremmes som et middel til at tackle uligheder og social udstødelse, særlig blandt de mest marginaliserede grupper, herunder kvinder, børn, ældre og personer med handicap; fremhæver behovet for, at virksomhederne støtter fair behandling af arbejdstagere og garanterer sikre og sunde arbejdsvilkår, social beskyttelse og arbejdsmarkedsdialog, samtidig med at der etableres et konstruktivt forhold mellem arbejdstagere, ledelse og kontrahenter;

Vejen frem: Foranstaltninger, der skal træffes for at gøre den private sektor til en bæredygtig partner i udviklingspolitikken

50.  opfordrer EU's institutioner og organer til at etablere en klar og struktureret, gennemsigtig og pålidelig ramme for partnerskaber og alliancer med den private sektor i udviklingslandene, og understreger, at det sideløbende med en øget rolle for den private sektor er vigtigt at udvikle passende sikkerhedsforanstaltninger og institutionelle kapaciteter;

51.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvikle en klar og konkret strategi for at sikre den private sektors tilpasning til de nationale regeringers og civilsamfundets udviklingsprioriteter i udviklingslandene;

52.  opfordrer til, at der på EU-plan oprettes sektorspecifikke, multilaterale platforme, der samler den private sektor, civilsamfundsorganisationer, NGO’er, tænketanke og partnerregeringer, donorer, kooperative organisationer, sociale virksomheder og andre interessenter for at overvinde forbeholdene og manglen på tillid mellem partnerne og finde en løsning på de udfordringer, som utilsigtet opstår i forbindelse med fælles interventioner i forbindelse med udviklingssamarbejde; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, som EU-delegationerne spiller i de respektive lande som formidlere af sådanne dialoger; bemærker, at Kommissionens forslag om at styrke de eksisterende mekanismer, som f.eks. det politiske forum for udvikling, er et skridt i den rigtige retning;

53.  anerkender Revisionsrettens anbefaling om, at Kommissionen klart dokumenterer den finansielle og udviklingsmæssige additionalitet af EU’s støtte til blandede projekter; støtter Kommissionens hensigt om at udvide anvendelsesområdet for blanding til at omfatte andre områder end infrastruktur såsom bæredygtigt landbrug, sociale sektorer og udvikling af den lokale private sektor, såfremt Kommissionen dokumenterer dette; insisterer dog på, at alle blandingsoperationer skal være i fuld overensstemmelse med principperne for udviklingseffektivitet, herunder ejerskab, ansvarlighed og gennemsigtighed, idet det sikres, at de forfølger SDG'erne; opfordrer Kommissionen til at evaluere mekanismen til blanding af lån og tilskud og til at styrke dens forvaltningskapacitet for så vidt angår blanding af projekter som anbefalet af Revisionsretten; opfordrer Kommissionen til at demokratisere forvaltningen af EU-platformen for blanding og de regionale blandingsfaciliteter ved korrekt at inddrage alle relevante aktører på lokalt plan, herunder partnerregeringer, nationale parlamenter, den private sektors aktører, fagforeninger og lokalsamfund; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke kriterierne for etablering af støtteforanstaltninger og fastsættelse af deres beløb og at præcisere merværdien af blanding i de enkelte projekter;

54.  opfordrer til en udvidelse af EIB's nuværende eksterne lånemandat med henblik på at øge dens rolle i opnåelsen af bæredygtig udvikling og navnlig til at tage mere aktivt del i den nye strategi for den private sektor – gennem blanding, samfinansiering af projekter og udvikling af den lokale private sektor; opfordrer desuden til øget gennemsigtighed og ansvarlighed i partnerskaber og projekter i forbindelse med EIB; minder om, at EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i udviklingslandene via EU-garantien over for EIB, bør som deres primære mål have at nedbringe og på lang sigt udrydde fattigdom; opfordrer EIB og medlemsstaternes andre udviklingsfinansieringsinstitutioner til at sikre, at virksomheder, der modtager støtte, ikke deltager i skatteunddragelse;

55.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at partnerskaber og lån til den private sektor med lavindkomstlande og skrøbelige stater er forbundet med direkte tilskud til civilsamfundsorganisationer og bringes på linje med de pågældende landes udviklingsprioriteter for at sikre borgernes engagement og inddrage processer med flere interessenter blandt civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder og fagforeninger;

56.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle EU-delegationer har uddannet og kvalificeret personale, der aktivt er forberedt til at fremme og gennemføre partnerskaber med aktører i den private sektor; bemærker, at tilsagnet om at fremskynde samplacering af EIB’s kontorer med EU-delegationer er et skridt i den rigtige retning; opfordrer Kommissionen til at anvende bedste praksis på området i medlemsstaterne, hvis ambassader normalt er "første kontaktpunkt" for den private sektors aktører;

57.  opfordrer til et stærkere engagement fra Kommissionens side, når det drejer sig om at udnytte dens politiske vægt og fremme dialogmuligheder med partnerregeringer og lokale myndigheder for at fremme en større og mere positiv interaktion med den private sektor; fremhæver, at landestrategipapirer, nationale vejledende programmer og budgetstøtte kan være de mest værdifulde redskaber til at bane vejen frem for reformer af erhvervslivet i partnerlandene og fremme den indenlandske industrialisering; anbefaler, at EU støtter UNCTAD’s handlingsplan for investeringer i SDG’er; henleder opmærksomheden på, at udformningen, struktureringen og gennemførelsen af OPP’er stadig er en udfordrende og kompleks indsats, og at deres succes ligeledes er afhængig af det gunstige miljø, de opererer i;

58.  understreger, at ansvaret for en effektiv fælles indsats ikke kun ligger hos donorerne og de involverede virksomheder, men også hos partnerregeringerne; opfordrer EU til at arbejde på at styrke kapacitetsopbygningen i partnerlandene for at vurdere, hvornår der skal deltages i OPP-projekter; understreger, at god regeringsførelse, retsstatsprincippet, en ramme for reform af erhvervslivet, foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, forvaltning af de offentlige finanser og effektive offentlige institutioner er afgørende for investeringer, innovation og udvikling af den private sektor;

59.  kræver øget fokus på at forbedre donorkoordinationen og den fælles programmering samt stor fokus på opnåelse af målbare resultater og udviklingsresultater for at maksimere virkningen af EU’s udviklingspolitik og sikre fuld ansvarlighed for udgifterne til udviklingsbistand;

o
o   o

60.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, UNCTAD, UNIDO og højniveaupanelet om udviklingsdagsordenen efter 2015.

(1) http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/wir2014_en.pdf.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0163.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0059.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0196.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0250.
(6) http://www.oecd.org/development/effectiveness/49650173.pdf.
(7) http://www.mofa.go.jp/mofaj/annai/honsho/seimu/nakano/pdfs/hlf4_5.pdf.
(8) http://www.ifc.org/wps/wcm/connect/topics_ext_content/ifc_external_corporate_site/idg_home/p4p_home
(9) http://www.uncsd2012.org/content/documents/727The%20Future%20We%20Want%2019%20June%201230pm.pdf
(10) http://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf.
(11) http://www.oecd.org/corporate/mne/34873731.pdf.
(12) http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/diaepcb2012d5_en.pdf
(13) http://www.afdb.org/fileadmin/uploads/afdb/Documents/Policy-Documents/2013-2017_-_Private_Sector_Development_Strategy.pdf.
(14) http://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_emp/---emp_ent/---multi/documents/publication/wcms_094386.pdf.
(15) http://www.unido.org/fileadmin/Lima_Declaration.pdf
(16) http://www.un.org/disabilities/documents/convention/convention_accessible_pdf.pdf
(17) http://www.fao.org/nr/tenure/voluntary-guidelines/en/.
(18) http://www.unido.org/fileadmin/user_media/Services/PSD/WP4_2014_Industrialisation_and_social_well-being.pdf
(19) Verdensbankgruppen, "Doing Business 2014"; Understanding Regulations for Small and Medium-Size Enterprises, 29. oktober 2013.
(20) http://unctad.org/en/PublicationChapters/wir2014ch4_en.pdf
(21) http://www.unido.org/fileadmin/user_media/Services/PSD/WP4_2014_Industrialisation_and_social_well-being.pdf
(22) Building an Employment-Oriented Framework for Strong, Sustainable and Balanced Growth - i baggrundsdokumentet ‘The Challenges of Growth, Employment and Social Cohesion’, til konferencen på højt plan mellem ILO og IMF Conference, ILO 2010.
(23) https://www.unido.org/fileadmin/user_media/Research_and_Statistics/UNIDO_IDR_2013_main_report.pdf
(24) ActionAid (2005): Real Aid: An Agenda for Making Aid Work, s. 4.

Juridisk meddelelse