Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 28. april 2016 - BruxellesEndelig udgave
Aftale om et fælles luftfartsområde mellem EU og Georgien (Kroatiens tiltrædelse af EU) ***
 Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem EU og Israel (Kroatiens tiltrædelse af EU) ***
 Konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Kroatiens tiltrædelse) *
 Anmodning om ophævelse af Bolesław G. Piechas immunitet
 Beskyttelse af barnets tarv i EU på grundlag af andragender indgivet til Europa-Parlamentet
 EU's Jernbaneagentur ***II
 Interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union ***II
 Jernbanesikkerhed ***II
 Indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter ***I
 Decharge 2014: EU's almindelige budget - Europa-Kommissionen og forvaltningsorganerne
 Decharge 2014: Revisionsrettens særberetninger vedrørende decharge til Kommissionen for 2014
 Decharge 2014: 8., 9., 10. og 11. EUF
 Decharge 2014: EU's almindelige budget - Europa-Parlamentet
 Decharge 2014: EU's almindelige budget - Det Europæiske Råd og Rådet
 Decharge 2014: EU's almindelige budget - Domstolen
 Decharge 2014: EU's almindelige budget - Den Europæiske Revisionsret
 Decharge 2014: EU's almindelige budget - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
 Decharge 2014: EU's almindelige budget - Regionsudvalget
 Decharge 2014: EU's almindelige budget - Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
 Decharge 2014: EU's almindelige budget - Den Europæiske Ombudsmand
 Decharge 2014: EU's almindelige budget - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
 Decharge 2014 : resultater, økonomisk forvaltning og kontrol med EU's agenturer
 Decharge 2014: Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
 Decharge 2014: Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC-kontoret)
 Decharge 2014: Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT)
 Decharge 2014: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
 Decharge 2014: Det Europæiske Politiakademi (Cepol)
 Decharge 2014: Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
 Decharge 2014: Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)
 Decharge 2014: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
 Decharge 2014: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
 Decharge 2014: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)
 Decharge 2014: Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
 Decharge 2014: EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
 Decharge 2014: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
 Decharge 2014: Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE)
 Decharge 2014: Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
 Decharge 2014: Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
 Decharge 2014: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)
 Decharge 2014: Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA)
 Decharge 2014: Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA)
 Decharge 2014: Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)
 Decharge 2014: Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA)
 Decharge 2014: Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
 Decharge 2014: Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
 Decharge 2014: Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)
 Decharge 2014: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)
 Decharge 2014: Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
 Decharge 2014: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound)
 Decharge 2014: Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
 Decharge 2014: Den Europæiske Politienhed (Europol)
 Decharge 2014: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)
 Decharge 2014: Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex)
 Decharge 2014: Det Europæiske GNSS-Agentur (GSA)
 Decharge 2014: Fællesforetagendet Artemis
 Decharge 2014: Fællesforetagendet Clean Sky
 Decharge 2014: Fællesforetagendet ECSEL
 Decharge 2014: Fællesforetagendet ENIAC
 Decharge 2014: Fællesforetagendet for brændselsceller og brint
 Decharge 2014: Fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 (IMI)
 Decharge 2014: Fællesforetagendet for ITER og Fusionsenergiudvikling
 Decharge 2014: SESAR-fællesforetagendet
 Den Europæiske Investeringsbank (EIB) – Årsberetning for 2014
 Angreb på hospitaler og skoler som krænkelser af den humanitære folkeret
 Aktindsigt i perioden 2014-2015
 Kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner i EU
 Ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position i den digitale tidsalder

Aftale om et fælles luftfartsområde mellem EU og Georgien (Kroatiens tiltrædelse af EU) ***
PDF 241kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2016 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af en protokol om ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (12227/2014 – C8-0035/2015 – 2014/0134(NLE))
P8_TA(2016)0138A8-0128/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12227/2014),

–  der henviser til udkast til protokol (12226/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0035/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0128/2016),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Georgiens regeringer og parlamenter.


Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem EU og Israel (Kroatiens tiltrædelse af EU) ***
PDF 242kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens og dens medlemsstaters vegne af en protokol om ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Staten Israels regering på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (12265/2014 – C8-0102/2015 – 2014/0187(NLE))
P8_TA(2016)0139A8-0129/2016

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12265/2014),

–  der henviser til udkast til protokol (12264/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0102/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0129/2016),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Staten Israels regering og parlament.


Konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Kroatiens tiltrædelse) *
PDF 242kWORD 58k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2016 om henstilling med henblik på Rådets afgørelse om Republikken Kroatiens tiltrædelse af konventionen af 18. december 1997 om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne, der er udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union (COM(2015)0556 – C8-0376/2015 – 2015/0261(NLE))
P8_TA(2016)0140A8-0054/2016

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens henstilling til Rådet (COM(2015)0556),

–  der henviser til artikel 3, stk. 4 og 5, i tiltrædelsesakten for Republikken Kroatien, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0376/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0054/2016),

1.  godkender Kommissionens henstilling;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.


Anmodning om ophævelse af Bolesław G. Piechas immunitet
PDF 251kWORD 67k
Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om anmodning om ophævelse af Bolesław G. Piechas immunitet (2015/2339(IMM))
P8_TA(2016)0141A8-0152/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 29. oktober 2015 om ophævelse af Bolesław G. Piechas immunitet, som er fremsendt af Republikken Polens øverste offentlige anklager i forbindelse med en retssag indledt af den polske generalinspektør for vejtransport (Główny Inspektor Transportu Drogowego) (ref. nr. CAN-PST-SCW.7421.653220.2014.13.A.0475), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 23. november 2015,

–  der henviser til, at Bolesław G. Piecha har givet afkald på retten til at blive hørt, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

–  der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 105, stk. 2, og artikel 108 i Republikken Polens forfatning og artikel 7b, stk. 1, og artikel 7c, stk. 1, i den polske lov af 9. maj 1996 om udøvelse af mandatet som medlem af Sejm eller af Senatet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0152/2016),

A.  der henviser til, at Republikken Polens øverste offentlige anklager har fremsendt en anmodning fra den polske generalinspektør for vejtransport om ophævelse af immuniteten for et medlem af Europa-Parlamentet, der er valgt i Polen, Bolesław G. Piecha, i forbindelse med en overtrædelse af artikel 92a i loven af 20. maj 1971 om forseelser sammenholdt med artikel 20, stk. 1, i færdselsloven af 20. juni 1997; den formodede overtrædelse består nærmere bestemt i en overskridelse af hastighedsgrænsen i et bebygget område;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.  der henviser til, at det fremgår af artikel 105, stk. 2, og artikel 108 i Republikken Polens forfatning, at et medlem af Sejm eller Senatet ikke kan strafforfølges uden samtykke fra henholdsvis Sejm eller Senatet;

D.  der henviser til, at det således påhviler Europa-Parlamentet at beslutte, om Bolesław G. Piechas immunitet skal ophæves eller ikke skal ophæves;

E.  der henviser til, at den formodede overtrædelse fandt sted, inden Bolesław G. Piecha blev medlem af Europa-Parlamentet; den formodede overtrædelse fandt sted, da Bolesław G. Piecha var medlem af det polske Senat, og den har således ikke nogen direkte eller indlysende sammenhæng med Bolesław G. Piechas udøvelse af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet;

F.  der henviser til, at Bolesław G. Piecha som svar på den af den polske generalinspektør for vejtransport optagne protokol har sendt det pågældende generalinspektorat en erklæring, hvori han accepterede at betale bøden i forbindelse med overtrædelsen af artikel 92a i loven om forseelser; det er således vanskeligt at godtgøre, at der foreligger fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkelig alvorlig og præcis mistanke om, at anmodningen er blevet fremsat med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed;

1.  vedtager at ophæve Bolesław G. Piechas immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Republikken Polen og Bolesław G. Piecha.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.


Beskyttelse af barnets tarv i EU på grundlag af andragender indgivet til Europa-Parlamentet
PDF 174kWORD 71k
Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 om beskyttelse af barnets tarv i EU på grundlag af andragender indgivet til Europa-Parlamentet (2016/2575(RSP))
P8_TA(2016)0142B8-0487/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 81, stk. 3, i TEUF,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 24,

–  der henviser til artiklerne 8 og 20 i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder, hvori det understreges, at regeringerne er forpligtet til at beskytte børns identitet, herunder deres familieforhold,

–  der henviser til Wienerkonventionen fra 1963 om konsulære forbindelser og navnlig artikel 37, litra b),

–  der henviser til Haagerkonventionen fra 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (1)(Bruxelles IIa-forordningen),

–  der henviser til EU’s program for børns rettigheder (COM(2011)0060),

–  der henviser til de retningslinjer, der er udarbejdet i oplægget til det 9. europæiske forum for børns rettigheder,

–  der henviser til kortlægningen af børnebeskyttelsesordninger, som agenturet for grundlæggende rettigheder har gennemført,

–  der henviser til de talrige andragender om børnevelfærdsmyndighedernes praksis, beskyttelse af børns rettigheder, forældremyndighed, barnebortførelser og plejeordninger, som Udvalget for Andragender har modtaget i løbet af årene fra forskellige EU-medlemsstater, og til henstillingerne i rapporterne fra undersøgelsesrejser til Tyskland (23.-24. november 2011) (Jugendamt), Danmark (20.-21. juni 2013) (sociale tjenester) og Det Forenede Kongerige (5.-6. november 2015) (adoptioner uden samtykke),

–  der henviser til den rolle og de aktiviteter, som Europa-Parlamentets Mægler i Internationale Sager om Forældres Bortførelse af Børn udfører,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 216, stk. 2,

A.  der henviser til, at hensynet til barnets tarv skal veje tungest i alle beslutninger om forældremyndighed og på alle niveauer;

B.  der henviser til, at EU kan vedtage foranstaltninger om familieretlige forhold, der har grænseoverskridende virkninger (artikel 81, stk. 3, i TEUF), hvilket omfatter adoptionsspørgsmål;

C.  der henviser til, at den øgede mobilitet inden for EU har medført en stigning i antallet af grænseoverskridende sager om beskyttelse af børn, der vedrører fratagelse af forældremyndigheden;

D.  der henviser til, at spørgsmål om forældremyndighed har en betydelig indvirkning på hverdagen for alle, der er berørt heraf, og på samfundet som helhed, og til, at Bruxelles IIa-forordningen ikke er fri for mangler, og at den snarlige revision heraf er en god lejlighed til at styrke bestemmelserne i den;

E.  der henviser til, at udøvelsen af en grundlæggende rettighed, såsom retten til fri bevægelighed og ophold, ikke bør indebære en større trussel mod barnets ret til et familieliv;

F.  der henviser til, at børn, hvis forældre har udøvet deres ret til fri bevægelighed, i overensstemmelse med artikel 24 i chartret om grundlæggende rettigheder har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med deres forældre, medmindre dette strider mod hensynet til barnets tarv;

1.  minder om, at det store antal modtagne andragender om børnerelaterede sager viser, at der er store problemer med gennemførelsen af Bruxelles IIa-forordningen;

2.  mener, at alle systemer til beskyttelse af børn bør indeholde tværnationale og grænseoverskridende mekanismer, der tager hensyn til den særlige karakter af grænseoverskridende konflikter;

Beskyttelse af børn og retligt samarbejde i EU

3.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre kontrol- og evalueringssystemer (med de relevante opdelinger efter socioøkonomiske forhold og nationalitet) inden for en national koordineringsordning om grænseoverskridende sager, der involverer børn; anbefaler, at Kommissionen koordinerer udvekslingen af oplysninger mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne;

4.  opfordrer Rådet til at aflægge beretning om de særlige foranstaltninger, der gennemføres af medlemsstaterne, med henblik på at sikre synergier mellem 28 nationale systemer til beskyttelse af børn;

5.  ser meget gerne en klar definition af begrebet "sædvanligt opholdssted" i den reviderede Bruxelles IIa-forordningen;

6.  understreger den forpligtelse, som er fastsat i Bruxelles IIa-forordningen for de nationale myndigheder til at anerkende og fuldbyrde domme i sager med børn, der er afsagt i en anden medlemsstat; opfordrer medlemsstaterne til at øge og forbedre samarbejdet mellem deres domstole i sager, der involverer børn;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medfinansiere og fremme etableringen af en platform, der yder bistand til udenlandske EU-borgere i familieretlige sager, en fælles europæisk hotline for sager, der vedrører bortførelse eller misbrug af børn eller barnemisbrug, samt rådgivning om pleje- og adoptionsprocedurer;

8.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en klar og lettilgængelig vejledning med praktisk information til EU-borgerne om de institutionelle ordninger for børnebeskyttelse, især med hensyn til adoption uden forældresamtykke og forældres rettigheder i forskellige medlemsstater;

Socialforsorgens rolle i beskyttelsen af børn

9.  opfordrer medlemsstaterne til at anlægge en forebyggende tilgang og sikre passende og velfinansierede politikker med henblik på at undgå at iværksætte sager om omsorgssvigt, hvor det er muligt, gennem indførelse af tidlige varslingsprocedurer og kontrolmekanismer og ved at yde tilstrækkelig støtte til familierne, der er de primære omsorgspersoner, navnlig i sårbare samfund, hvor der er risiko for social udstødelse;

10.  understreger, at den korrekte vurdering af hver enkelt sag, der drejer sig om familierelaterede forhold, ikke bør hæmmes af budgetnedskæringer som følge af spareforanstaltninger, navnlig hvis det rammer kvaliteten af socialforsorgens arbejde;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre specialiseret uddannelse af socialarbejdere og andre fagfolk, der beskæftiger sig med grænseoverskridende sager, som involverer børn;

12.  opfordrer de relevante myndigheder i en medlemsstat, der sender socialarbejdere ud i en anden medlemsstat for at undersøge en sag med henblik på adoption eller anbringelse, til at underrette myndighederne i den pågældende medlemsstat om, at en sådan undersøgelse vil blive foretaget;

Retssager om forældremyndighed

13.  opfordrer medlemsstaterne til at udpege specialiserede afdelinger under familiedomstole eller grænseoverskridende mæglingsorganer, som kan behandle grænseoverskridende sager med børn; understreger, at korrekt overvågning af situationen efter domsafsigelse er nødvendig, herunder når sagen vedrører kontakt til forældrene;

14.  opfordrer medlemsstaterne til systematisk at gennemføre bestemmelserne i Wienerkonventionen af 1963 og sikre, at medlemslandenes ambassader eller konsulære repræsentationer informeres fra begyndelsen af alle retssager om forældremyndighed, der involverer deres statsborgere, og at de får fuld adgang til de relevante dokumenter; ser gerne, at de konsulære myndigheder får mulighed for at deltage i alle faser af proceduren;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at forældrene får ret til jævnligt samvær, medmindre dette kan være til skade for barnets tarv, og at forældrene får mulighed for at tale deres modersmål med deres børn under besøgene;

16.  anbefaler, at medlemsstaterne fra starten og på alle stadier af procedurer, der vedrører børns forhold, giver forældrene fuldstændige og klare oplysninger om sagen og om de mulige konsekvenser heraf; opfordrer dem til at informere forældrene om reglerne om juridisk bistand og støtte ved f.eks. at give dem en liste over tosproget specialiserede advokater og ved at tilbyde tolkning for således at undgå tilfælde, hvor forældre give deres samtykke uden fuldt ud at forstå konsekvenserne af deres handling; anbefaler, at der ydes tilstrækkelig støtte til forældre med læsebesvær;

17.  anbefaler, at der indføres fælles mindstestandarder for høring af børn i nationale civile retssager i overensstemmelse med artikel 24 i chartret om grundlæggende rettigheder;

18.  anbefaler, at høringer af forældre og børn foretages særskilt for en dommer, en ekspert eller en socialrådgiver for at undgå, at børn påvirkes eller bliver ofre for loyalitetskonflikter;

19.  anbefaler, at tærsklerne for varigheden af hver enkelt fase i grænseoverskridende procedurer om forældremyndighed, fastsættes således, at medlemmer af den udvidede familie får tilstrækkelig tid til at træde frem og anmode om at adoptere barnet, og at forældrene får tid til at løse deres problemer og foreslå bæredygtige alternativer, inden den endelige afgørelse om adoption træffes; mener, at før en permanent løsning, f.eks. adoption, fastlægges, skal der foretages en korrekt vurdering af den biologiske families situation;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at give forældre, der lider af alkohol- eller narkotikamisbrug, rimelig tid til at prøve at komme sig, før domstolen træffer endelig afgørelse om bortadoption af deres barn;

21.  opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på de henstillinger om grænseoverskridende mægling, der er modtaget af alle relevante aktører på nationalt og europæisk plan;

Anbringelse af børn og adoption

22.  anfører, at der ikke er nogen mekanisme i EU om automatisk anerkendelse af nationale adoptionsordrer, der er udstedt i andre medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre bestemmelser om anerkendelse af indenlandske adoptioner under hensyntagen til barnets tarv og under fuld overholdelse af princippet om ikke-forskelsbehandling;

23.  opfordrer EU's medlemsstater til at tilskynde udenforstående tredjelande til at tiltræde Haagerkonventionen af 1993, hvilket vil sikre, at alle børn nyder godt af de samme standarder, og bidrage til at undgå et parallelt system med mindre beskyttelsesforanstaltninger; opfordrer medlemsstaterne til at undgå tungt bureaukratisk arbejde i forbindelse med anerkendelse af internationale adoptioner, der allerede er anerkendt i en anden medlemsstat;

24.  understreger betydningen af for ethvert barn og uanset hvilken form for anbringelse, der er fastlagt, at finde den løsning, der giver det de bedste muligheder for at bevare forbindelserne til sin kulturelle baggrund og for at lære og bruge sit modersmål; anmoder de myndigheder i medlemsstaterne, der har med sager om forældremyndighed at gøre, om at gøre alt, hvad de kan, for ikke at adskille søskende;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at vise særligt hensyn til forældre, og navnlig kvinder, som har været ofre for vold i hjemmet, enten som et barn eller som voksen, for at undgå at de bliver ofre igen som følge af en automatisk fratagelse af deres forældremyndighed over deres egne børn;

Grænseoverskridende bortførelse af børn

26.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre de resultater, der er opnået med hensyn til fremme af det grænseoverskridende samarbejde i sager vedrørende bortførelse af børn, som den havde erklæret som en prioritet i EU's dagsorden for børns rettigheder;

27.  opfordrer Rådet til at aflægge beretning om de resultater, der er opnået ved at etablere varslingssystemer for barnebortførelser med grænseoverskridende konsekvenser, og at indgå de relevante samarbejdsaftaler, der beskæftiger sig med grænseoverskridende bortførelser på grundlag af Kommissionens retningslinjer;

o
o   o

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1.


EU's Jernbaneagentur ***II
PDF 254kWORD 65k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (10578/1/2015 – C8-0415/2015 – 2013/0014(COD))
P8_TA(2016)0143A8-0073/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (10578/1/2015 – C8-0415/2015),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det litauiske parlament, det rumænske Senat og det svenske parlament, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 11. juli 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 8. oktober 2013 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0027),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0073/2016),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

4.  foreslår, at retsakten betegnes som "Zīle-Matīss-forordningen om Det Europæiske Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004"(4);

5.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

6.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

7.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Kommissionen om bestyrelsen for Det Europæiske Jernbaneagentur og proceduren for udnævnelse og afskedigelse af den administrerende direktør

Kommissionen beklager, at den vedtagne tekst vedrørende den nye forordning om Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA), sammenholdt med det originale forslag fremlagt af Kommissionen afviger fra de centrale bestemmelser, der er vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i 2012 inden for rammerne af den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer. Dette gælder antallet af repræsentanter for Kommissionen i ERA's bestyrelse og proceduren for udnævnelse og afskedigelse af den administrerende direktør. Kommissionen fremhæver især, at udnævnelsen af en observatør blandt bestyrelsesmedlemmerne, som skal overvåge den udvælgelsesprocedure, som Kommissionen anvender i forbindelse med udnævnelsen af den administrerende direktør, ikke bør resultere i en overlapning af roller i udvælgelses- og udnævnelsesprocedurerne (artikel 51, stk. 1).

Erklæring fra Kommissionen om nødvendige økonomiske midler

Den fjerde jernbanepakke giver ERA nye kompetencer, herunder særligt beføjelse til at udstede køretøjstilladelser og sikkerhedscertifikater til sektoren. Det kan ikke udelukkes, at ERA i overgangsperioden endnu ikke råder over midler fra gebyrer og afgifter, selvom der skal ansættes og oplæres personale. For at undgå driftsforstyrrelser på jernbanemarkedet vil Kommissionen bestræbe sig på at øremærke de økonomiske midler, der er nødvendige for at dække omkostningerne ved det personale, der er behov for.

(1) EUT C 327 af 12.11.2013, s. 122.
(2) EUT C 356 af 5.12.2013, s. 92.
(3) Vedtagne tekster af 26.2.2014, P7_TA(2014)0151.
(4) Roberts Zīle og Anrijs Matīss ledede forhandlingerne om retsakten for henholdsvis Parlamentet og Rådet.


Interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union ***II
PDF 253kWORD 64k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (omarbejdning) (10579/1/2015 – C8-0416/2015 – 2013/0015(COD))
P8_TA(2016)0144A8-0071/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (10579/1/2015 – C8-0416/2015),

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det litauiske parlament og det svenske parlament, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 11. juli 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 7. oktober 2013 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0030),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0071/2016),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

4.  foreslår, at der henvises til retsakten som følger: "Bilbao Barandica-Matīss-direktivet om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (omarbejdet)"(4);

5.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

6.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres sammen med Kommissionens erklæring herom i Den Europæiske Unions Tidende;

7.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Kommissionen om forklarende dokumenter

Kommissionen minder om, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i deres fælles politiske erklæring af 27. oktober 2011 om forklarende dokumenter anerkendte, at de oplysninger, medlemsstaterne giver Kommissionen med hensyn til gennemførelsen af direktiver i national ret "skal være klare og præcise" for at lette Kommissionens hverv med at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten. I den foreliggende sag kunne det have været nyttigt at råde over forklarende dokumenter. Kommission beklager, at den endelige tekst ikke indeholder bestemmelser herom.

(1) EUT C 327 af 12.11.2013, s. 122.
(2) EUT C 356 af 5.12.2013, s. 92.
(3) Vedtagne tekster af 26.2.2014, P7_TA(2014)0149.
(4) Izaskun Bilbao Barandica og Anrijs Matīss ledede forhandlingerne om retsakten for henholdsvis Parlamentet og Rådet.


Jernbanesikkerhed ***II
PDF 252kWORD 62k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om jernbanesikkerhed (omarbejdning) (10580/1/2015 – C8-0417/2015 – 2013/0016(COD))
P8_TA(2016)0145A8-0056/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (10580/1/2015 – C8-0417/2015),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det litauiske parlament, det rumænske senat og det svenske parlament, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 11. juli 2013(1),

–  der henviser til udtalelse af 8. oktober 2013 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0031),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0056/2016),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

4.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

5.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med den tilhørende erklæring fra Kommissionen;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Kommissionen om forklarende dokumenter

Kommissionen minder om, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i deres fælles politiske erklæring af 27. oktober 2011 om forklarende dokumenter anerkendte, at de oplysninger, medlemsstaterne giver Kommissionen med hensyn til gennemførelsen af direktiver i national ret "skal være klare og præcise" for at lette Kommissionens hverv med at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten. I den foreliggende sag kunne det have været nyttigt at råde over forklarende dokumenter. Kommission beklager, at den endelige tekst ikke indeholder bestemmelser herom.

(1) EUT C 327 af 12.11.2013, s. 122.
(2) EUT C 356 af 5.12.2013, s. 92.
(3) Vedtagne tekster af 26.2.2014, P7_TA(2014)0150.


Indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter ***I
PDF 249kWORD 102k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter (COM(2013)0641 – C7-0301/2013 – 2013/0314(COD))
P8_TA(2016)0146A8-0131/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0641),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0301/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af Det Forenede Kongeriges Underhus, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 7. januar 2014 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til udtalelse af 21. januar 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 9. december 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0131/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. april 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/… om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/1011.)

(1) EUT C 113 af 15.4.2014, s. 1.
(2) EUT C 177 af 11.6.2014, s. 42.
(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 19. maj 2015 (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0195).


Decharge 2014: EU's almindelige budget - Europa-Kommissionen og forvaltningsorganerne
PDF 899kWORD 464k
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III - Kommissionen (2015/2154(DEC))
P8_TA(2016)0147A8-0140/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0199/2015)(2),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2013 (COM(2015)0505) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport (SWD(2015)0194, SWD(2015)0195),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. juni 2015 med titlen "Sammenfatning af Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2014" (COM(2015)0279) og til de dertil hørende bilag,

–  der henviser til Kommissionens årsrapport om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået (COM(2015)0313), og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport (SWD(2015)0124, SWD(2015)0125),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2014 (COM(2015)0441), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2015)0170),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014, med institutionernes svar(3), og Revisionsrettens særberetninger,

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring for regnskabsåret 2014(4) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05583/2016 – C8-0042/2016),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. oktober 2015 til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om beskyttelse af Den Europæiske Unions budget indtil udgangen af 2014 (COM(2015)0503),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0140/2016),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 28. april 2016 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2014(6);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank samt til medlemsstaternes nationale parlamenter og nationale og regionale revisionsretter og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2014 (2015/2154(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(7),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0199/2015)(8),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2014(9),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2013 (COM(2015)0505) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport (SWD(2015)0194, SWD(2015)0195),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2014 (COM(2015)0441), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2015)0170),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2014 med organets svar(10),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring for regnskabsåret 2014(11) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05585/2016 – C8-0040/2016),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(12), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(13), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(14), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/776/EU af 18. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og om ophævelse af afgørelse 2009/336/EF(15),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0140/2016),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 28. april 2016 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2014(16);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (tidligere Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation) for regnskabsåret 2014 (2015/2154(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(17),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0199/2015)(18),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (tidligere Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation) for regnskabsåret 2014(19),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2013 (COM(2015)0505) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport (SWD(2015)0194, SWD(2015)0195),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2014 (COM(2015)0441), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2015)0170),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (tidligere Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation) for regnskabsåret 2014 med organets svar(20),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring for regnskabsåret 2014(21) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05585/2016 – C8-0040/2016),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(22), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(23), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(24), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/771/EU af 17. december 2013 om oprettelse af "Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder" og om ophævelse af afgørelse 2004/20/EF og afgørelse 2007/372/EF(25),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0140/2016),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (tidligere Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation) decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 28. april 2016 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2014(26);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (tidligere Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

4. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (tidligere Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer) for regnskabsåret 2014 (2015/2154(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(27),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0199/2015)(28),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (tidligere Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer) for regnskabsåret 2014(29),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2013 (COM(2015)0505) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport (SWD(2015)0194, SWD(2015)0195),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2014 (COM(2015)0441), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2015)0170),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (tidligere Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer) for regnskabsåret 2014 med organets svar(30),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring for regnskabsåret 2014(31) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05585/2016 – C8-0040/2016),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(32), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(33), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(34), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer samt om ophævelse af afgørelse 2004/858/EF(35),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/927/EU af 17. december 2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU med henblik på omdannelse af "Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer" til "Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer"(36),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0140/2016),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (tidligere Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer) decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 28. april 2016 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2014(37);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (tidligere Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

5. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2014 (2015/2154(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(38),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0199/2015)(39),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2014(40),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2013 (COM(2015)0505) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport (SWD(2015)0194, SWD(2015)0195),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2014 (COM(2015)0441), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2015)0170),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2014 med organets svar(41),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring for regnskabsåret 2014(42) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05585/2016 – C8-0040/2016),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(43), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(44), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(45), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/779/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd og om ophævelse af afgørelse 2008/37/EF(46),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0140/2016),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 28. april 2016 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2014(47);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

6. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2014 (2015/2154(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(48),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0199/2015)(49),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2014(50),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2013 (COM(2015)0505) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport (SWD(2015)0194, SWD(2015)0195),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2014 (COM(2015)0441), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2015)0170),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2014 med organets svar(51),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring for regnskabsåret 2014(52) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05585/2016 – C8-0040/2016),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(53), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(54), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(55), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/778/EU af 13. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forskning og om ophævelse af afgørelse 2008/46/EF(56),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0140/2016),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Forskning decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 28. april 2016 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2014(57);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Forskning, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

7. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (tidligere Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet) for regnskabsåret 2014 (2015/2154(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(58),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0199/2015)(59),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (tidligere Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet) for regnskabsåret 2014(60),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2013 (COM(2015)0505) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport (SWD(2015)0194, SWD(2015)0195),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2014 (COM(2015)0441), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2015)0170),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (tidligere Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet) for regnskabsåret 2014 med organets svar(61),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring for regnskabsåret 2014(62) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05585/2016 – C8-0040/2016),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(63), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(64), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(65), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU af 23. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk samt om ophævelse af afgørelse 2007/60/EF som ændret ved afgørelse 2008/593/EF(66),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0140/2016),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (tidligere Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet) decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 28. april 2016 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2014(67);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (tidligere Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

8. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III - Kommissionen (2015/2154(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(68),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0199/2015)(69),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2013 (COM(2015)0505) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport (SWD(2015)0194, SWD(2015)0195),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. juni 2015 med titlen "Sammenfatning af Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2014" (COM(2015)0279) og til de dertil hørende bilag,

–  der henviser til Kommissionens årsrapport om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået (COM(2015)0313), og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport (SWD(2015)0124, SWD(2015)0125),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2014 (COM(2015)0441), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2015)0170),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014, med institutionernes svar(70), og Revisionsrettens særberetninger,

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring for regnskabsåret 2014(71) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05583/2016 – C8-0042/2016),

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05585/2016 – C8-0040/2016),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(72),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(73), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(74), særlig artikel 14, stk. 2 og 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0140/2016),

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 28. april 2016 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2014(75);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til medlemsstaternes nationale og regionale revisionsinstitutioner og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

9. Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III - Kommissionen og forvaltningsorganerne (2015/2154(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III - Kommissionen,

–  der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganernes budgetter for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0140/2016),

A.  der henviser til, at Unionens udgifter bidrager væsentligt til opnåelsen af politikmål og i gennemsnit udgør 1,9 % af EU-medlemsstaternes offentlige udgifter, om end i visse særlige tilfælde langt over 10 %;

B.  der henviser til, at Parlamentet, når det meddeler Kommissionen decharge, på den ene side kontrollerer, om midlerne er blevet anvendt lovligt og formelt rigtigt, og på den anden side, om de politiske mål er blevet opfyldt, om der er skabt tilfredsstillende resultater, og om princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og en "resultatorienteret kultur" er blevet respekteret;

C.  der henviser til, at dechargeproceduren for 2014 dækker et år, hvor to programmeringsperioder falder sammen, og at de registrerede udgifter i mange tilfælde vedrører programmeringsperioden 2007-2013;

D.  der henviser til, at de vigtigste prioriteringer i forbindelse med decharge til Kommissionen for 2014 er:

   a) at vedtage en styrket præstationsbaseret og resultatorienteret tilgang med henblik på at bidrage til en balance mellem dens traditionelle form og gennemførelsen af nye elementer, der afspejler de aktuelle og fremtidige behov for EU-finansiering;
   b) at fokusere på 2014 som det første år i en ny programmeringsperiode, hvor der indføres vigtige resultatorienterede elementer;
   c) at skitsere nogle forbedringer i tilgængeligheden og bortskaffelsen af data for at vurdere reelle fordele;
   d) at medtage en vis form for evaluering af kvaliteten af de lovgivningsmæssige rammer for fordelingen af Unionens budgetudgifter i dechargeprocessen;
   e) ikke at betragte dechargeprocessen, som om den udelukkende vedrører det pågældende år, men som en kontinuerlig proces; hvoraf opfølgning udgør en væsentlig del;
   f) betragte dechargeprocessen ud fra perspektivet om den tætte sammenhæng mellem EU-budgettet og Unionens nye paradigme for den makroøkonomiske politik(76) under hensyntagen til det egentlige formål med Unionens budget, som består i at bidrage til at nå Unionens sektorpolitiske mål;
   g) betragte dechargeprocessen som en vigtig platform for politiske anbefalinger, der skal anvendes og gennemføres i EU-finansieringen;

E.  der henviser til, at de nye aspekter af den nye flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020, som er relevante for decharge til Kommissionen for 2014, er:

   a) tematisk fokusering – EU-finansiering bør kun støtte prioriterede områder, ikke alle områder; prioriteringer bør være præcist fastlagt og støttet af kvantitative analyser og gennemførlige planer for at kunne opnås, hvor det er relevant; rækken af prioriteringer bør være skarpt afgrænset; prioriteringer bør dækkes af betydelig finansiering for at opnå konkrete resultater og fordele;
   b) en integreret og stedbaseret tilgang og integrerede og stedbaserede synergier – programmer og projekter bør ikke kun skabe deres egne resultater og fordele, men resultaterne og fordelene bør supplere andre programmers og projekters resultater og fordele gennem synergier, samtidig med at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet respekteres; der bør opnås synergier inden for et bestemt territorialt område; for at dette system kan fungere, er det vigtigt at oprette en forvaltningsmatrix med henblik på at skabe passende betingelser for integrerede projekter;
   c) konditionaliteter og resultatreserve – principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning er baseret på det forhold, at EU-finansieringen fordeles under passende nationale finanspolitiske, makroøkonomiske og institutionelle omstændigheder, der fungerer som en forudsætning for selve finansieringen; på den anden side er der – som en bonus til dem, som skaber gode resultater – blevet indført en resultatreserve;
   d) forenkling – systemet for EU-finansiering er ualmindeligt kompliceret på flere måder, hvilket udgør en hindring for effektiv forvaltning og for måling af konkrete resultater og fordele;
   e) bedre kvantificerede resultater – det er vigtigt effektivt at måle de resultater, der er opnået, og at drage politiske konklusioner ud fra disse observationer; det er derfor afgørende, at benchmarking og systemer til dataanalyse forbedres, og at ledelsen fokuserer på disse data og andre indikatorer for forbedring;

F.  der henviser til, at Kommissionen i sidste ende har ansvaret for gennemførelsen af Unionens budget, mens medlemsstaterne er forpligtet til at samarbejde loyalt med Kommissionen om at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning; der henviser til, at medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med delt forvaltning af midler, har et særligt ansvar for gennemførelsen af EU-budgettet;

G.  der henviser til, at det for så vidt angår delt forvaltning er absolut nødvendigt, at de data, medlemsstaterne indsender, er retvisende og nøjagtige; der henviser til, at det er afgørende, at medlemsstaterne forstår deres eget ansvar for forvaltningen af Unionens midler under delt forvaltning;

A. Generelle kapitler

Kommissionens forpligtelser med hensyn til prioriteringer for decharge

1.  minder om, at Kommissionen i medfør af artikel 319, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde "træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i afgørelserne om decharge og andre bemærkninger fra Europa-Parlamentet i forbindelse med afholdelsen af udgifterne samt de kommentarer, der ledsager de henstillinger om decharge, som Rådet vedtager";

2.  beklager, at Kommissionens svar fortsat er uklare i en række henseender;

3.  noterer sig Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for så vidt angår sekretariatet for Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF);

4.  opfordrer atter Kommissionen til at forelægge en meddelelse for Parlamentet i god tid inden midtvejsgennemgangen af den flerårige finansielle ramme (FFR) med forslag til, hvordan de nye og potentielle udfordringer, der kræver EU-budgetstøtte, kunne imødegås, og en forklaring på, hvordan den i fremtiden vil forene langsigtede politiske målsætninger (såsom Europa 2020-strategien) med den fremtidige FFR efter 2020;

5.  minder Kommissionen om, at Revisionsretten i flere år har anmodet om, at der udarbejdes en langsigtet likviditetsplan; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en sådan plan inden udgangen af 2016;

6.  opfordrer Kommissionen til at revidere adfærdskodeksen for kommissærer i lyset af de krav, der blev fremsat i afgørelsen fra 2014 om decharge til Kommissionen, i god tid inden Kommissionens dechargeprocedure for 2015;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke at vedtage den nye ramme for Kommissionens ekspertgrupper, indtil der er afholdt et møde med næstformand Timmermans, Den Europæiske Ombudsmand, centrale medlemmer af Parlamentet og civilsamfundet for at drøfte de sidste spørgsmål om både indholdet af de nye horisontale regler og deres gennemførelse;

8.  opfordrer Kommissionen til at pålægge sine generaldirektorater at offentliggøre alle de landespecifikke henstillinger, de har udstedt inden for rammerne af det europæiske semester, i deres respektive årlige aktivitetsrapporter;

Strategi og mission: Kontinuitet og innovation

9.  påpeger, at det er nødvendigt at overholde de eksisterende principper for decharge og de nye aspekter af og principper i den seneste FFR; noterer sig derfor, at der er behov for en innovativ tilgang til at evaluere det første år af FFR og til at tilpasse tilgangen til decharge bedre til de ændrede behov og krav i EU-budgettet;

10.  mener, at den vigtigste nyskabelse i dechargeprocedurens indhold bør bestå i at finde en bedre balance mellem på den ene side de formelle og proceduremæssige aspekter af EU-budgettets anvendelse og på den anden side de præstationsbaserede og resultatorienterede tilgange, samtidig med at der tages hensyn til udnyttelsen af absorptionskapaciteten;

11.  understreger, at dechargeproceduren tidligere hovedsagelig kontrollerede de finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; mener i forbindelse med Kommissionens initiativ "Et resultatorienteret EU-budget", at der foruden ovennævnte verifikationer i fremtiden også bør lægges større vægt på at undersøge, om de resultater, der er opnået gennem projekter og programmer, stemmer overens med de tilsigtede mål;

12.  bemærker, at det i dechargeproceduren tilstræbes at skabe en fælles tilgang til de særlige elementer i Unionens budgetpolitik, især de elementer, der for nyligt er blevet indført, nemlig resultataspekterne og aspekterne vedrørende den forebyggende og korrigerende effekt af overvågnings- og kontrolsystemer;

13.  mener, at et resultatorienteret budget kræver stærke og solide indikatorer, som er vedtaget i fællesskab; bemærker imidlertid, at det stadig er nødvendigt at indgå aftale om disse indikatorer med medlovgiverne, Kommissionen og ved hjælp af omfattende høring af medlemsstaternes myndigheder og andre interessenter; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af den interinstitutionelle arbejdsgruppe om resultatbaseret budgetlægning, der kun lige har påbegyndt sit arbejde; opfordrer alle involverede parter til at fremskynde deres arbejde, samtidig med at de sikrer, at der fastlægges indikatorer af høj kvalitet;

14.  understreger, at hovedformålet med EU-budgettet er, at det skal gavne EU-borgerne og samtidig beskytte Unionens finansielle interesser og overholde de i traktaterne fastsatte forpligtelser og målsætninger; fremhæver, at fordelene indebærer støtte, der er rettet mod udvikling og aktuelle prioriteringer, som er forenelige med den økonomisk-politiske kontekst og de økonomiske resultater, idet der også skal tages hensyn til den fleksibilitet, der er nødvendig for at håndtere eventuelle nye situationer og nødsituationer; fremhæver endvidere, at Unionens finansielle interesser kræver en korrekt anvendelse af udgifter i overensstemmelse med reglerne og uden fejl eller svig; mener, at dechargetilgangen bør bidrage til at opnå en balance mellem disse elementer;

15.  understreger endvidere Kommissionens forpligtelse til at sikre en korrekt anvendelse af EU-retten i medfør af artikel 17, stk. 1, i TEU og anmoder Revisionsretten om at udarbejde en særberetning om, hvorvidt Kommissionen i forbindelse med at støtte og kontrollere medlemsstaternes gennemførelse af EU-retten har udnyttet sine beføjelser på en god måde;

Opnåelse af resultater ved hjælp af EU-budgettet

16.  bemærker, at det vigtigste princip i forbindelse med decharge til Kommissionen for 2014 er sunde kapitalstrømme og bagvedliggende konkrete programmer og projekter på baggrund af en vurdering af den optimale udnyttelse af EU-midler i alle henseender;

17.  glæder sig over, at strukturen og indholdet i Revisionsrettens årsberetning for 2014 følger udgiftsområderne i FFR og lægger større vægt på præstationer og resultater; påskønner, at beretningens kapitler om delt forvaltning – som et pilotprojekt – omfatter de foreløbige resultatvurderinger af programmer;

18.  er klar over, at overgangen til en øget forvaltningsrevision ikke kan ske på én gang, da forvaltningsrevisioner først kan vinde indpas, når basisretsakterne og budgettet er udarbejdet med det formål at bringe politiske mål på linje med kvalitative indikatorer eller at skabe målbare resultater;

19.  mener i denne forbindelse, at FFR er et vigtigt skridt fremad ved at indføre forhåndsbetingelser, resultatreserver og flere muligheder for forenkling og synergier mellem fonde;

20.  påpeger, at eftersom de perioder, der er omfattet af Unionens tiårsstrategi og dens syvårige budgetperiode, ikke er tilpasset hinanden, er Kommissionens mulighed for at overvåge bidraget fra EU-budgettet til Europa 2020-strategien begrænset i den første halvdel af strategiperioden, selv om alle de data, der er nødvendige for at foretage årlige kontroller, er tilgængelige;

21.  påpeger ikke desto mindre, at målsætningerne og det resultatorienterede budget skal tage sigte på at opfylde de målsætninger, der er fastsat i traktaterne, i Europa 2020-strategien, i sektorpolitikker og i samhørighedspolitikken, og at de skal være tilstrækkeligt fleksible, således at de kan tilpasses de nødsituationer, som eventuelt måtte opstå, såsom den økonomiske krise og/eller flygtningekrisen;

22.  bemærker, at der for så vidt angår visse programmer, fonde og instrumenter i 2014 ikke blev anvendt nogen midler inden for FFR 2014-2020 på grund af den sene vedtagelse af de relevante regler og den deraf følgende sene vedtagelse af sekundær lovgivning og programmeringsdokumenter;

23.  minder om, at FFR 2014-2020 er den første ramme, hvor der er blevet stillet færre budgetmidler til rådighed i forhold til de foregående rammer, og at presset på betalingslofterne er langt større end i foregående FFR'er;

24.  minder om, at Parlamentet siden 2013 i sine beslutninger(77), der ledsager dechargeafgørelserne, har anmodet Kommissionen om at fokusere sin anvendelse af artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) – vedrørende dens evalueringsrapport – på gennemførelsen af Unionens tiårsstrategi for vækst og beskæftigelse og dens konkrete præstationer og resultater; glæder sig over, at Revisionsretten i kapitel 3 i sin årsberetning for 2014 har valgt at sætte fokus på Europa 2020-strategien, og anmoder Revisionsretten om at fortsætte og videreudvikle denne præstations- og resultatorienterede tilgang;

25.  understreger, at strukturen i Europa 2020-strategien er yderst kompleks (omfatter fem overordnede mål, syv flagskibsinitiativer og 11 tematiske mål for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene)); bemærker, at disse forskellige redskaber ikke er udformet til at omsætte strategiens politiske mål til praktiske operationelle mål ved hjælp af synergier;

26.  beklager, at Kommissionen til trods for visse fremskridt, som Revisionsretten nævner i sin årsberetning for 2014(78), hidtil kun i begrænset omfang har rapporteret om bidraget fra EU-budgettet til at nå målene i Europa 2020-strategien (i overensstemmelse med artikel 318 i TEUF) i en evalueringsrapport; påpeger, at der i FFR 2007-2013 ikke stilles krav om omfattende rapportering om EU-budgettets bidrag til målene i Europa 2020-strategien, hvilket var hensigten inden dens vedtagelse;

27.  glæder sig over, at nogle af elementerne i et effektivt overvågnings- og rapporteringssystem er indført, navnlig for så vidt angår de statistiske redskaber, som Eurostat har oprettet; beklager dog, at Kommissionens gennemgang af Europa 2020-strategien er blevet udskudt til begyndelsen af 2016, og at resultaterne af den offentlige høring om Europa 2020-strategien ikke indeholder nogen væsentlig feedback på den rolle, som EU-finansieringen spiller;

28.  beklager, at Europa 2020-strategiens mål på højt plan ikke systematisk er blevet omsat til operationelle mål i partnerskabsaftaler og programmer; bemærker, at den nuværende lovgivning ikke stiller krav om, at Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) skal struktureres omkring tematiske mål;

29.  påpeger, således som Kommissionen har erkendt i sine svar på Revisionsrettens bemærkninger(79), at Unionens mål fastsættes i traktaterne og skal forfølges og respekteres (f.eks. den fælles landbrugspolitik), og at EU-budgettet inden for denne ramme fordeles på de forskellige aktiviteter og så vidt muligt tilpasses Unionens hovedprioriteringer, der kan ændre sig med tiden (dvs. Lissabonstrategien, Europa 2020-strategien);

30.  beklager, at de potentielle fordele ved synergier mellem de fem ESI-fonde ved at anbringe dem under én paraply af regulerings- og forvaltningsmæssige rammer og én partnerskabsaftale pr. medlemsstat endnu ikke er blevet realiseret, og at der fortsat anvendes forskellige regler på fonds- og dermed på programniveau; understreger, at kun nøje overvejede partnerskabsaftaler og programmer bør vedtages for at sikre en effektiv gennemførelse af ESI-fondene;

31.  forventer, at Kommissionen aflægger rapport om EU-budgettets bidrag til opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien; er enig i, at det er en udfordrende opgave at rapportere konsekvent om de tematiske mål for alle fem ESI-fonde og dermed om disse fondes bidrag til Europa 2020-strategien; bemærker, at Kommissionen i 2017 skal fremlægge den første strategiske rapport om bidraget til Europa 2020-strategien;

32.  understreger imidlertid, at tre fjerdedele af strukturfondsprojekterne helt eller delvist opfyldte deres politikmål, og at kun 2 % af sagerne ikke opfyldte nogen af de i de operationelle programmer eller i tilskudsaftalen fastsatte mål;

33.  bemærker, at Revisionsretten primært har fokuseret på at analysere overensstemmelsen mellem medlemsstaternes partnerskabsaftaler og målene i Europa 2020-strategien som en forudsætning for at opnå bedre resultater; opfordrer Revisionsretten til i sin næste årsberetning at fremlægge oplysninger om, hvorledes Europa 2020-strategiens mål er blevet omsat til forventede resultater under andre programmer og fonde, som forvaltes direkte af Kommissionen;

34.  påpeger, at indførelsen af fælles resultatindikatorer for hver fond ville være et vigtigt skridt, men beklager samtidig, at:

   a) medlemsstaterne er ikke forpligtede til at medtage fælles indikatorer i deres programmer, med undtagelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ELFUL, og at resultatbaserede vurderinger ikke indgår i den indledende kontrolfase i medlemsstaterne;
   b) ingen indikatorer, bortset fra for to fondes vedkommende (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden), er fælles for flere fonde;
   c) der kun findes delmål for resultatrammen, mens målene kan være uambitiøse;
   d) Kommissionen fortsat har begrænset kapacitet til resultatovervågning og -evaluering;

35.  bemærker, at der ifølge Revisionsretten er iboende svagheder i resultatrammen i forordningen om fælles bestemmelser for ESI-fonde(80), eftersom ringe resultater ikke medfører, at medlemsstaterne fortaber retten til resultatreserven, og eftersom de finansielle sanktioner, som Kommissionen har til rådighed, er begrænsede; mener imidlertid, at der – før der anmodes om sanktioner – bør indføres et bedre system for resultatmåling, og at der forud for anvendelsen af eventuelle sanktioner først bør finde en proces sted, hvor medlemsstaterne bistås med at forbedre deres resultater;

36.  opfordrer Kommissionen til i fuldt omfang at gøre brug af mulighederne under den eksisterende lovgivning med hensyn til resultatreserven med henblik på at skabe et ægte finansielt incitament til at forbedre den finansielle forvaltning i praksis; opfordrer desuden til øget anvendelse af resultatreserven som et instrument til at øge det element, der er betinget af resultater, når lovgivningen revideres næste gang(81);

37.  noterer sig, at vejledningen fra Kommissionens centrale tjenestegrene er blevet forbedret i generaldirektoraternes (GD'ernes) årlige rapportering om resultater, men gentager, at GD'ernes målsætninger ikke er egnede til forvaltningsformål, og at der fortsat er problemer med indikatorerne til overvågning af resultater; noterer sig ligeledes, at alle indikatorer, der er fastsat i de foregående år til at måle fremskridtene med Europa 2020-strategiens reformer på både EU-plan og nationalt plan, er blevet fjernet i Kommissionens generalsekretærs årlige aktivitetsrapport for 2014 og i stedet indgår i de operationelle GD'ers forvaltningsplaner og årlige aktivitetsrapporter;

38.  anmoder Kommissionen om at overveje at fremsætte forslag med henblik på:

   a) at tilpasse FFR bedre til Europa 2020-strategien og stille forslag om at revidere denne, såfremt dette er nødvendigt for at opnå en bedre overensstemmelse med Europa 2020-strategien
   b) at afspejle Europa 2020-strategiens politiske mål på højt niveau i målene på EU-plan
   c) at sikre, at partnerskabsaftalerne og programmerne omsætter målene på EU-plan til tematiske mål, der kan knyttes til operationelle mål på medlemsstatsniveau eller til de programmer, der forvaltes direkte af Kommissionen;

39.  anmoder Kommissionen om at foreslå lovgiveren, at:

   a) medlemsstaterne i deres partnerskabsaftaler og programmer medtager en erklæring om de kvantificerbare resultater, der tilsigtes med finansieringen, hvor det er relevant
   b) alle partnerskabsaftalerne og programmerne omfatter fælles resultatindikatorer, som deles af de forskellige fonde, hvor det er muligt, og som er udformet til at overvåge fremskridt på lokalt niveau, på medlemsstatsniveau og på EU-niveau
   c) resultatrammen i videst muligt omfang skal baseres på disse fælles resultatindikatorer;

40.  anmoder Kommissionen om i de næste evalueringsrapporter, jf. artikel 318 i TEUF, at medtage en analyse af effektiviteten af og af de resultater i form af vækst og arbejdspladser, der er opnået ved hjælp af den investeringsplan på 315 mia. EUR, som Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bebudede den 26. november 2014 på Parlamentets plenarmøde;

Opfølgning på decharge til Kommissionen for 2013

41.  beklager, at den samlede fejlprocent fortsat lå på næsten samme niveau, og at betalingerne var væsentligt fejlbehæftede;

Kapitel

2013

2014

Transaktioner

Fejlprocent(82)

Transaktioner

(EUR)

Fejlprocent

Indtægter

55

0,0 %

55

0,0 %

Konkurrenceevne, forskning, uddannelse, transport og andre programmer

160

4,0 %

166 / 13 mia.

5,6 %

Samhørighed

343

5,3 %

331 / 55,7 mia.

5,7 %

Regional- og bypolitik

168

6,4 %

161

6,1 %

Politikken vedrørende beskæftigelse og sociale anliggender

175

3,1 %

170

3,7 %

Naturressourcer

360

4,4 %

359 / 57,5 mia.

3,6 %

EGFL – markedsstøtte og direkte støtte

180

3,6 %

183

2,9 %

Udvikling af landdistrikterne, miljø, klimaindsats og fiskeri

180

7,0 %

176

6,2 %

Et globalt Europa

182

2,1 %

172 / 7,4 mia.

2,7 %

Administration

135

1,1 %

129 / 8,8 mia.

0,5 %

I alt

1.180

4,5 %

1 157 / 142,4 mia.

4,4 %

42.  beklager den vedvarende manglende pålidelighed af kontroller på første niveau, som udføres af medlemsstaterne under delt forvaltning, og de vedvarende svagheder med hensyn til at få udelukket ikke-støtteberettigede arealer fra markidentifikationssystemet (LPIS); påpeger, at både områderne med delt forvaltning og alle de øvrige aktionsudgifter (som hovedsageligt forvaltes direkte af Kommissionen) ifølge Revisionsrettens årsberetning for 2014 har en anslået fejlprocent på 4,6 %; bemærker imidlertid, at der er blevet gennemført betydelige afhjælpende foranstaltninger;

43.  bemærker med bekymring, at gennemførelsen af følgende anbefalinger og krav i decharge til Kommissionen for 2013 endnu ikke er afsluttet:

   a) en sanktionsordning for det tilfælde, at medlemsstater indsender ukorrekte programoplysninger og erklæringer og i forbindelse med svigagtige eller ukorrekte indberetninger fra betalingsorganernes side, som skal omfatte følgende tre dimensioner: kontrolstatistikker, betalingsorganernes erklæringer og det arbejde, der udføres af godkendelsesorganerne
   b) offentliggørelse af ikke blot de nationale erklæringer – når det frivilligt er blevet besluttet at fremlægge disse – men også de årlige sammendrag og forvaltningserklæringerne, som "fortrolige dokumenter", hvor det er relevant, for at give mere indsigt i og opnå en reel forbedring af den økonomiske forvaltning; finder det imidlertid stadig ikke klart, hvor effektive disse foranstaltninger vil være i betragtning af forskellene mellem medlemsstaternes strukturer og de forskellige nationale myndigheders politiske ansvarlighed
   c) analyser og oplysninger om de foreløbige resultater, der er opnået ved hjælp af den investeringsplan for Europa, som formanden for Kommissionen Jean-Claude Juncker annoncerede i november 2014 over for Parlamentet;

44.  bemærker med bekymring, at kun 20 ud af 65 af de anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i 2011-2012, er blevet gennemført fuldt ud, 26 er ved at blive gennemført i de fleste henseender, og 19 er ved at blive gennemført i visse henseender; opfordrer Kommissionen til at vedtage Parlamentets henstillinger og krav og til fortsat at gennemføre Revisionsrettens anbefalinger;

45.  understreger, at det ifølge Parlamentets opfattelse er utilfredsstillende, når kontradiktoriske procedurer ender med, at "Kommissionen og Revisionsretten når frem til forskellige konklusioner"; opfordrer derfor begge institutioner til at undgå et sådant resultat;

46.  anmoder Kommissionen om at fremlægge en handlingsplan, der indeholder frister og målsætninger, som tager sigte på at styrke forebyggelsen af disse tilbagevendende fejl;

Revisionsrettens stilling: Revisionsrettens revisionserklæring

47.  glæder sig over, at Revisionsretten afgiver en blank erklæring om rigtigheden af regnskabet for 2014, således som den har gjort siden 2007, og at Revisionsretten konkluderede, at indtægterne var uden væsentlig fejlforekomst i 2014; bemærker ligeledes med tilfredshed, at de forpligtelser, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2014, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

48.  bemærker, at de samlede resultater generelt stemmer overens med Revisionsrettens tidligere bemærkninger;

49.  beklager, at betalingerne i 21 år i træk har været væsentligt fejlbehæftede som følge af overvågnings- og kontrolsystemernes delvise effektivitet;

50.  beklager, at betalingerne er behæftet med en mest sandsynlig fejlprocent på 4,4 %; minder om, at den mest sandsynlige fejlprocent for betalinger i regnskabsåret 2013 blev anslået til 4,7 %, i regnskabsåret 2012 til 4,8 % og i regnskabsåret 2011 til 3,9 %;(83) påpeger, at blandt specifikke punkter blev de højeste niveauer for fejl fundet i udgifter til gavn for økonomisk, social og territorial samhørighed (5,7 %) og konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (5,6 %); påpeger, at administrative udgifter til gengæld er forbundet med det laveste skøn over konstaterede fejl (0,5 %);

51.  spørger sig selv, om fejlprocenten for bestemte transaktioner er baseret på et sammenligneligt grundlag og derfor bør tjene som et sammenligneligt benchmark; bemærker, at fejlprocenten for godtgørelsesordninger (5,5 %) er baseret på støtteberettigede omkostninger i sammenligning med rettighedsprogrammer (2,7 %), hvor den kun er baseret på nødvendigheden af at opfylde en række betingelser;

52.  bemærker, at hvis de korrigerende foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne og Kommissionen, ikke var blevet anvendt på de betalinger, som Revisionsretten reviderede, ville den samlede anslåede fejlprocent have været 5,5 % i stedet for 4,4 %; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen, myndighederne i medlemsstaterne eller uafhængige revisorer til at anvende alle tilgængelige oplysninger til at forhindre, påvise og korrigere eventuelle fejl;

53.  understreger, at den anslåede fejlprocent for udgifterne under delt forvaltning med medlemsstaterne for de operationelle udgifters vedkommende beløber sig til 4,6 % (2013: 4,9 %), hvilket stadig er et meget højt niveau; er bekymret over, at den anslåede fejlforekomst for de andre former for aktionsudgifter, hvor Kommissionen har en ledende rolle, er eksploderet til 4,6 % (2013: 3,7 %)

54.  noterer sig, at Kommissionen erkender, at udgifterne er væsentlig fejlbehæftede, da den i sin sammenfattende rapport for 2014 fremlægger det risikobehæftede beløb som et interval fra 3,7 til 5 mia. EUR, hvilket svarer til mellem 2,6 % og 3,5 % af betalingerne; bemærker, at Kommissionen anslår, at den i de kommende år vil afdække og rette op på fejl svarende til et samlet beløb på ca. 2,7 mia. EUR;

55.  deler Revisionsrettens synspunkt om, at Kommissionen til trods for forbedringer i sin analyse af de korrigerende foranstaltningers effekt ikke har fjernet risikoen for, at de korrigerende foranstaltningers effekt ansættes for højt eller har begrænset relevans(84);

56.  mener, at Kommissionens GD'er for mere end tre fjerdedele af udgifterne i 2014 baserer sine skøn over de risikobehæftede beløb på data fra de nationale myndigheder; noterer sig, at Kommissionen i sin sammenfattende rapport anfører, at pålideligheden af medlemsstaternes kontrolrapporter stadig er en udfordring;

57.  noterer sig, at den anslåede korrigerende effekt for 12 af Kommissionens GD'er er større end de anslåede risikobeløb, hvilket afspejler korrektionssystemernes flerårige karakter;

58.  opfordrer Kommissionen til at revidere metoden til beregning af den korrigerende effekt i god tid inden dechargeproceduren for 2015;

59.  bemærker, at Kommissionen – lige så snart den har dokumentation for nedsat absorptionskapacitet i medlemsstaterne – i stedet bør vurdere alle fleksibilitetsbestemmelserne i FFR-forordningen og i første omgang foreslå foranstaltninger til at afhjælpe den utilstrækkelige absorptionskapacitet, inden den træffer andre foranstaltninger;

60.  påpeger, at mere end to tredjedele af de finansielle korrektioner, der blev registreret på samhørighedsområdet i 2014, er tilfælde, hvor myndighederne i medlemsstaterne tilbagekaldte anmeldte udgifter og erstattede dem med nye udgifter; glæder sig over, at sådanne procedurer er begrænset i programmeringsperioden 2014-2020;

61.  anmoder Kommissionen om i samarbejde med medlemsstaterne for hvert enkelt politikområde og for EU-budgettet som helhed at vurdere forekomsten af resterende fejl efter alle korrigerende foranstaltninger under hensyntagen til programmernes flerårige karakter;

62.  opfordrer Kommissionen til forud for midtvejsgennemgangen af programmeringsperioden 2014-2020 strengt at anvende artikel 32, stk. 5, i den nye finansforordning, hvis omfanget af fejl vedvarende er højt, og følgelig indkredse svaghederne i kontrolsystemerne, analysere omkostningerne og fordelene ved mulige korrigerende foranstaltninger og træffe eller foreslå passende foranstaltninger i form af forenkling, forbedring af kontrolsystemer og ændring af programmer eller leveringssystemer, når der foreligger relevante data;

63.  understreger Revisionsrettens bemærkning om, at hvis Kommissionen, myndighederne i medlemsstaterne eller uafhængige revisioner havde gjort brug af alle foreliggende oplysninger, burde de have været i stand til at forhindre, opdage eller korrigere en betydelig del af fejlene, inden de blev begået; udtrykker bekymring over, at Kommissionen har indrømmet, at det tager mindst ti år at korrigere fejlene; påpeger, at man ved at anvende alle tilgængelige oplysninger muligvis ville have kunnet nedbringe omfanget af fejl med 3,3 procentpoint for både udgifter til regionalpolitik og bypolitik (6,1 %) og vedrørende udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri (6,2 %); understreger, at man ved at anvende alle tilgængelige oplysninger muligvis ville have kunnet nedbringe omfanget af fejl med 2,8 procentpoint for konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse, som forvaltes direkte af Kommissionen;

64.  bemærker, at der i 2014 blev sat fornyet fokus på resultatorienteret budgettering og analyse ledsaget af en ændring i de metodologiske tilgange; understreger i denne sammenhæng behovet for at gennemføre en klar og gennemsigtig undersøgelse af bidragene fra EU-budgettet for 2014 til de opnåede resultater i forbindelse med Europa 2020-strategien og de sektorpolitiske mål;

65.  bemærker også, at praksissen med de årlige aktivitetsrapporter har til formål at gøre det muligt at indkredse resultaterne af interventioner, men at den fortsat ser på output snarere end resultater;

66.  støtter de forbehold, som generaldirektøren for GD REGIO har fremsat i generaldirektoratets årlige aktivitetsrapport vedrørende EFRU/Samhørighedsfondens forvaltnings- og kontrolsystemer for programmeringsperioden 2007-2013 fordelt på tolv medlemsstater (77 programmer) og europæiske territoriale samarbejdsprogrammer; er af den opfattelse, at disse forbehold viser, at de kontrolprocedurer, der er indført i Kommissionen og i medlemsstaterne, ikke kan give den nødvendige garanti for lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner inden for de tilsvarende politikområder;

67.  støtter de forbehold, som generaldirektøren for GD AGRI har fremsat i sin årlige aktivitetsrapport vedrørende følgende udgiftsposter;

   ABB02 – udgifter til markedsforanstaltninger: 77,7 mio. EUR er risikobehæftet og med otte elementer, for hvilke der er taget forbehold; fire støtteordninger i syv medlemsstater : Østrig, Frankrig (to støtteforanstaltninger), Nederlandene, Polen, Spanien, Rumænien og Det Forenede Kongerige;
   ABB03 – direkte betalinger: 831,6 mio. EUR er risikobehæftet; 15 betalingsorganer, der dækker 6 medlemsstater: Spanien (ti udbetalende organer), Frankrig, Det Forenede Kongerige ( the Rural Payments Agency i England), Grækenland, Ungarn og Portugal;
   ABB04 – udgifter til udvikling af landdistrikter: 532,5 mio. EUR er risikobehæftet; 28 betalingsorganer, der dækker 16 medlemsstater: Bulgarien, Tyskland (tre udbetalende organer), Danmark, Spanien (seks udbetalende organer), Frankrig (to udbetalende organer), Det Forenede Kongerige (to udbetalende organer), Ungarn, Grækenland, Italien (fire udbetalende organer), Litauen, Letland, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien og Sverige;
   ABB05 – IPARD-udgifter vedrørende Tyrkiet: 5,07 mio. EUR er risikobehæftet;

er af den opfattelse, at disse forbehold viser, at de kontrolprocedurer, der er indført i Kommissionen og i medlemsstaterne, ikke kan give den nødvendige garanti for lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner inden for de tilsvarende politikområder;

68.  støtter de forbehold, som generaldirektøren for GD EMPL har fremsat i sin årlige aktivitetsrapport; bemærker, at den årlige aktivitetsrapport indeholder et forbehold vedrørende betalinger for programmeringsperioden 2007-2013 for et risikobehæftet beløb på 169,4 mio. EUR i 2014 omfattende udgifter til forvaltnings- og kontrolsystemer til specifikke operationelle programmer under europæiske socialfonde (ESF) i Belgien, Den Tjekkiske Republik, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Rumænien, Slovakiet, Spanien og Det Forenede Kongerige for programmeringsperioden 2007-2013; er af den opfattelse, at disse forbehold viser, at de kontrolprocedurer, der er indført i Kommissionen og i medlemsstaterne, ikke kan give den nødvendige garanti for lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner inden for de tilsvarende politikområder;

69.  anmoder generaldirektøren for GD DEVCO om at opnå en mere risikodifferentieret sikkerhed i sin årlige aktivitetsrapport og om efterfølgende at afsætte flere af sine kontrolressourcer til områder, der er omfattet af specifikke forbehold;

70.  opfordrer Rådet til at anlægge en mere årvågen holdning til dechargeproceduren og glæder sig over den kritiske holdning, som Sverige og Det Forenede Kongerige har indtaget, idet de har anmodet Kommissionen og Revisionsretten om:

   at fokusere på områder og modtagere, hvor der er en høj risiko for fejl, i stedet for at tilføje flere kontroller for alle;
   at fokusere på forudgående kontroller frem for på efterfølgende kontroller;
   bevare de enstemmigt vedtagne betalingslofter, særlig ved at bevare finansdisciplinen i relation til forpligtelserne, effektivt at frigøre uudnyttede bevillinger for at give plads til nye prioriteter og programmer, øget gennemsigtighed ved at opstille langsigtede prognoser, som sikrer en balance mellem forpligtelser og betalinger og reducerer uforholdsmæssigt store kontantbeholdninger i finansielle instrumenter, i betragtning af at mere end 14 mia. EUR i uudnyttede midler forbliver låst i disse instrumenter, som ville kunne være blevet anvendt til mere presserende behov og prioriterede formål;

glæder sig også over Sveriges og Det Forenede Kongeriges opfordring til medlemsstaternes myndigheder til at gøre bedre brug af de tilgængelige oplysninger for at forhindre, påvise og korrigere fejlene, før udgifterne anmeldes til Kommissionen;

Resumé

71.  konkluderer, at i dechargeproceduren:

   a) prioriteres bl.a. en afbalanceret tilgang mellem traditionelle metoder og et styrket fokus på præstationer og resultater, som i hvert enkelt tilfælde tager hensyn til de forpligtelser, der følger af traktaterne, sektorpolitikkerne og den fleksibilitet, der er nødvendig for at kunne håndtere uforudsete begivenheder
   b) stilles der krav om forbedringer i datatilgængeligheden og -forvaltningen for at anmelde præstationerne og resultaterne
   c) ses der positivt på en styrket sammenkobling af EU-budgettet til vigtige EU-politiske strategier og begreber (f.eks. Europa 2020-strategien) og disses indbyrdes forhold til centrale sektorpolitikker
   d) respekteres forbedrede forvaltnings- og kontrolmetoder i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning
   e) er der råderum til at udvikle bemærkninger fra foregående dechargeprocedurer i form af regelmæssig opfølgning
   f) beklager den markante stigning i antallet af fejl i de operationelle udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen, som nu har nået et punkt, hvor de for første gang svarer til fejlprocenten for udgifterne under delt forvaltning med medlemsstaterne;
   a) Den største andel tilvejebringes stadig af medlemsstaterne afhængigt af deres bruttonationalindkomst (BNI) – i 2014 beløb dette bidrag sig til 94,9 mia. EUR.
   b) Andre kilder omfatter betalinger baseret på den moms, som opkræves i de enkelte medlemsstater, og som beløber sig til 17,7 mia. EUR.
   c) Told og landbrugsafgifter udgør den tredje væsentlige kilde og beløber sig til 16,4 mia. EUR.

B. Specifikke kapitler

Generel budgetmæssig og økonomisk forvaltning

72.  påpeger, at forsvarlig økonomisk forvaltning drejer sig om de konkrete resultater af Unionens budgetmæssige interventioner, naturligvis under forudsætning af at de overholder regler vedrørende lovlighed og formel rigtighed og bidrager til EU-budgettets merværdi set ud fra et EU-perspektiv; understreger, at en minimering af fejlprocenterne og tilfældene af svig er en nødvendig forudsætning for at følge principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning;

73.  understreger, at fejlprocenten ikke nødvendigvis er ensbetydende med svig, ineffektivitet eller spild, men er et skøn over kapitalstrømme, der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse med regler og forordninger; understreger imidlertid, at den store stigning i alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøbsprocedurer er en kilde til alvorlig bekymring, idet den omstændighed, at medlemsstaterne allerede oplever vanskeligheder med de gældende regler, som de har flere års erfaring med, ikke lover godt, når de skal tilpasse den nationale lovgivning og de nationale procedurer til de nye direktiver om offentlige indkøb og koncessioner; anerkender, at EU-borgerne ikke rigtig forstår fejlfrekvensbegrebet, og anmoder Revisionsretten om i denne forbindelse at indlede en drøftelse med Kommissionen med henblik på at identificere eventuelle metodemæssige svagheder og nå til enighed om fælles standarder for indberetning af fejlfrekvensen;

74.  henstiller, at reglerne og forordningerne bør kontrolleres ved hjælp af en konsekvensvurdering(85) af lovgivningen for at afprøve deres forenelighed og overensstemmelse med EU-behov og -mål, som det er tilfældet i forbindelse med godtgørelsesordningerne, mens det mest typiske eksempel på fejl omfatter betalinger for ikke-støtteberettigede udgifter (41 %) og fejl i forbindelse med offentlige indkøb (27 %); noterer sig, at disse fejl kan variere fra svig eller forsætlig vildledning for at høste fordele;

75.  henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at gennemførelsen af Unionens budget for 2014 blev foretaget i henhold til forskellige lovgivningsmæssige rammer som følge af den omstændighed, at der i dette år gjaldt to rammer for perioden 2007-2013 og 2014-2020;

76.  påpeger, at det derfor er korrekt og vigtigt at skelne mellem forskellige typer af fejlprocenter for de forskellige typer af EU-budgetudgifter, da disse fordeles ud fra forskellige kriterier, hvorfor det er meget vanskeligt at sammenligne dem;

77.  noterer sig, at Revisionsretten i sin indsats for at støtte en styrket resultatorienteret kultur i årsberetningen for 2014 lægger stærk vægt på EU-budgettets resultatproblemer, idet den som et pilotprojekt afprøvede den reelle komplementaritet mellem EU-finansiering og Europa 2020-strategien; bemærker, at Revisionsretten understregede og konstaterede en lav og svag sammenkobling mellem partnerskabsaftalerne/de operationelle programmer og Europa 2020-strategien; henleder dog opmærksomheden på, at en sådan komplementaritet bør overvejes inden for de overordnede rammer af de fondsspecifikke missioner i henhold til deres traktatfæstede mål, herunder økonomisk, social og territorial samhørighed;

78.  udtrykker bekymring over absorptionsraten for midler i medlemsstaterne, som varierer mellem 50 % og 92 %; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en grundig undersøgelse af, hvorfor nogle regioner stadig har lave absorptionsrater, og til at vurdere særlige metoder til at rette op på de strukturelle problemer, der ligger til grund for disse ubalancer;

79.  påskønner den innovative karakter af Revisionsrettens årsberetning for 2014, der omfattede en resultat- og præstationsbaseret tilgang til vurdering af anvendelsen af og retningslinjerne for Unionens budgetmæssige interventioner over for Europa 2020-strategiens prioriteringer; mener, at der bør anlægges en resultat- og præstationsbaseret tilgang i de kommende år ved udarbejdelsen af de landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester;

80.  understreger, at Revisionsrettens bemærkninger og resultater fremhæver nødvendigheden af at iværksætte foranstaltninger til at forbedre budgetresultaterne og standarderne om delt forvaltning;

Budgetresultater

81.  bemærker, at der ved budgetresultater forstås et passende fokus på EU-budgetudgifter til reelle EU-prioriteter for den pågældende periode;

82.  påpeger, at den resultatorienterede kultur er baseret på tre centrale søjler: strategi, forenkling og budgetproceduren;

83.  anbefaler en fortsættelse af processen for forenkling af begge procedurer og det budgetmæssige indhold, hvilket fører til en reduktion af de uforholdsmæssigt store administrative byrder og til begrænsninger af overregulering i bestemte medlemsstater; understreger, at processen for forenkling ikke bør føre til deregulering og ikke bør medføre, at man glemmer kontrolmekanismer og -procedurer, dvs. forudgående revisioner; understreger, at forenkling ikke bør medføre alt for hyppige ændringer af de lovgivningsmæssige rammer, som fører til yderligere byrder for administration og modtagere og således svækker den positive udvikling, der tilsigtes med forenklingen; glæder sig over eksistensen af gruppen på højt plan, der er oprettet af Kommissionen, og forventer resultater;

84.  henstiller til en forbedring af budgetproceduren med hensyn til resultatorienteret information og forvaltning, herunder omkostningseffektiviteten af kontroller, revisionserklæring og decharge, projektdatabaser og kommunikation;

85.  opfordrer Kommissionen til at forbedre kommunikationen og samarbejdet mellem de aktører, som er involveret i budgetplanlægning, gennemførelse og decharge samt med den brede offentlighed ved at tilpasse forventningerne og udveksle erfaringer om gennemførelse af og rapportering om opnåelsen af resultater;

86.  opfordrer Kommissionen til at overveje at anvende værktøjer som f.eks. sociale medier, undersøgelser og fokusgrupper for at måle den offentlige bevidsthed og vurdere mulighederne for at forbedre sin fremtidige kommunikationsstrategi for så vidt angår resultaterne af projekter i forhold til borgerne;

87.  glæder sig over den nye interinstitutionelle arbejdsgruppe om resultatbaseret budgetlægning, som har til formål at nå frem til en fælles forståelse af resultatbaserede og resultatorienterede budgetprincipper;

88.  anbefaler tilsvarende forbedringer på områder såsom tilpasningen af kontrolintensitet, der er forbundet med risici, kortlægningen af beretninger om forvaltningsrevision eller pålideligheden af kontrolresultater indberettet af medlemsstaterne;

89.  bemærker, at Kommissionen har skabt enorm analytisk kapacitet, som mestendels fokuserer på sektorer, der er relevante for de enkelte GD'er, uden at have analyseret horisontale, tværfaglige spørgsmål og de konkrete resultater af dens politikker, der (med)finansieres over EU-budgettet;

90.  henstiller, at der sættes fokus på den præstationsbaserede tilgang og på problemet med markedsdefekter/-svigt, da denne tilgang hjælper med at fokusere EU-finansieringstiltag på områder, hvor kriterier om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet bedst kan opfyldes; påpeger, at udformningen bør skræddersys til et sæt af forskellige typer af markedsdefekter/-svigt, hvor den ene er forbundet med informationsasymmetri og den anden vedrører kommercielle vurderinger af afkast, som for det meste ikke indbefatter alle positive eksternaliteter og bredere samfundsmæssige gevinster, eftersom begge med rette støttes med EU-midler;

91.  foreslår, at Kommissionen vedtager et kriterium baseret på, hvad der sandsynligvis ville være sket, hvis det pågældende projekt eller den pågældende aktivitet havde fundet sted eller ikke havde modtaget EU-støtte, i forbindelse med evalueringen af EU-merværdi;

92.  opfordrer indtrængende til, at der skabes klarhed over, hvor mange penge der er blevet betalt med EU-midler til medievirksomheder i hver medlemsstat, hvilke virksomheder der har modtaget betalinger, og om hensigten var at øge kendskabet til disse fonde, eller om der forelå andre grunde;

Delt forvaltning

93.  minder om, at der påhviler medlemsstaterne et stort ansvar for korrekt fordeling af EU-budgettet, idet 76 % af udgifterne anvendes under delt forvaltning; understreger, at medlemsstaterne har et stort ansvar for at sikre en korrekt og lovlig gennemførelse af EU-budgettet, når de er ansvarlige for forvaltningen af Unionens midler;

94.  understreger, at nøglen til korrekt fordeling er en korrekt fastlæggelse af Unionens behov kombineret med medlemsstaternes udviklingsprioriteter;

95.  understreger, at jo bedre medlemsstaterne bestræber sig på at opfylde de nationale og kvantificerede mål i Europa 2020-strategien, des flere EU-budgetudgifter kan målrettes, og des flere af disse mål vil afspejle de reelle økonomiske, sociale, territoriale og miljømæssige EU-behov, jo bedre vil Unionen sikre en ramme for forsvarlig økonomisk forvaltning; henstiller i denne forbindelse, at der oprettes en permanent platform bestående af Kommissionen, de nationale regeringers repræsentationer, herunder Unionens faste repræsentationer, og de regionale myndigheder;

96.  deler Revisionsrettens konstatering af, at Kommissionen, de nationale myndigheder og de uafhængige revisorer skal gøre brug af alle tilgængelige relevante oplysninger for at forhindre eller opdage og korrigere fejl, før der udbetales godtgørelse; påpeger, at der – når der foreligger data – ikke burde være nogen grund til, at Kommissionen, de nationale myndigheder og de uafhængige revisorer ikke kan træffe de fornødne foranstaltninger til at forhindre, opdage og korrigere fejl;

97.  opfordrer Revisionsretten til sammen med de nationale revisionsmyndigheder at udvikle et system, der vil gøre det muligt for Revisionsretten at vurdere den opfølgning, som medlemsstaterne har foretaget som reaktion på de af Revisionsretten fremsatte anbefalinger;

98.  opfordrer Kommissionen til at udstikke retningslinjer for medlemsstaterne, således at partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer mere fuldstændigt gennemfører Europa 2020-strategien og ligeledes indfører begrebet om fælles resultatindikatorer, således som det er foreslået i Revisionsrettens årsberetning for 2014;

99.  finder det hensigtsmæssigt, at Parlamentet og Rådet i fællesskab finder en måde, hvorpå problemstillingen vedrørende medlemsstaternes udgifter under delt forvaltning kan behandles;

100.  støtter medtagelsen af landespecifikke henstillinger i partnerskabsaftalerne;

101.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke sine forhandlinger med medlemsstaterne vedrørende nødvendigheden af at offentliggøre de nationale erklæringer og årlige sammendrag;

Finansielle korrektioner og inddrivelser

102.  er bekymret over, at de finansielle korrektioner, der blev gennemført i 2014 (sammenlignet med modtagne EU-betalinger), i visse medlemsstaters satser var tre gange højere end den gennemsnitlige procentsats på 2,3 % (Slovakiet 8,7 %, Den Tjekkiske Republik 8,1 % og Grækenland 4,7 %);

103.  bemærker, at 209 mio. EUR i finansielle korrektioner vedrørende programmeringsperioden 2007-2013 er blevet bekræftet under ESF og 156 mio. EUR gennemført, hvoraf 95 mio. EUR blev bekræftet i 2014; bemærker, at de medlemsstater med de største korrektioner er Spanien (56 mio. EUR), Rumænien (43 mio. EUR), Polen (32 mio. EUR) og Frankrig (20 mio. EUR);

104.  anfører, at de kumulative beløb for korrektioner for samhørighedspolitikken i 2007-2013 udgør 0,9 % af budgetbevillingerne; deler Kommissionens opfattelse af, at de finansielle korrektioner for perioden 2007-2013 forventes at fortsætte med at stige i de kommende år, efterhånden som programmerne afsluttes;

105.  bemærker, at Kommissionen for så vidt angår programmer under EFRU/Samhørighedsfonden har pålagt et kumulativt beløb på omkring 2 mia. EUR i finansielle korrektioner siden begyndelsen af programmeringsperioden 2007-2013, som omfatter 782 mio. EUR i finansielle korrektioner anvendt af medlemsstaterne inden eller samtidig med anmeldelsen af udgiften til Kommissionen; bemærker med bekymring, at de primært berørte medlemsstater er Den Tjekkiske Republik (719 mio. EUR), Ungarn (298 mio. EUR), Grækenland (257 mio. EUR), Spanien (237 mio. EUR), Slovakiet (152 mio. EUR), Rumænien (146 mio. EUR) og Italien (105 mio. EUR);

106.  noterer sig med hensyn til ESF, at de medlemsstater med det højeste niveau af kumulative finansielle korrektioner er Rumænien (355 mio. EUR), Spanien (213 mio. EUR) og Polen (152 mio. EUR);

107.  mener, at finansielle korrektioner og inddrivelser udgør effektive midler til at beskytte Unionens budget; beklager imidlertid, at fejl først kan rettes flere år efter, at de er sket, på grund af de retlige rammer for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, de pågældende procedurers kompleksitet og de mange kontrolniveauer, der findes på mange områder;

Beskyttelse af finansielle interesser

108.  understreger, at korruption og svig undergraver tilliden til offentlige institutioner og demokratiet og underminerer den korrekte funktion af Unionens indre marked; bemærker, at en integreret tilgang, hvor Unionens institutioner (og medlemsstaterne) arbejder sammen, er nødvendig; beklager, at flere EU-institutioner (Kommissionen og agenturerne, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Revisionsretten) rapporterer om svig på forskellige måder;

109.  henstiller, at Kommissionen samler alle rapporteringsordninger i et enkelt sammenhængende system for at beskytte Unionens finansielle interesser og dermed gøre bekæmpelsen af svig og korruption mere effektiv; minder om betydningen af en sammenhængende lovgivning i Unionen for effektivt at kunne bekæmpe organiserede kriminelle grupper, der opererer på tværnationalt plan;

110.  påpeger, at gennemsigtighed er det mest effektive redskab til at bekæmpe misbrug og svig; opfordrer Kommissionen til at forbedre lovgivningen på dette område ved at gøre det obligatorisk at offentliggøre data vedrørende alle modtagere af EU-støtte, herunder oplysninger om underentrepriser;

111.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilslutte sig Europarådets strafferetskonvention om korruption (ETS No. 173) og til at fremskynde forhandlingerne om Unionens deltagelse i Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO) med henblik på at bidrage til en øget samordning af politikkerne til bekæmpelse af korruption i Europa;

112.  opfordrer Kommissionen til at påtage sig det fulde ansvar for inddrivelsen af midler, der uretmæssigt er betalt til Unionens budget, og til at fastlægge ensartede principper for indberetning i alle medlemsstaterne med henblik på at sikre sammenlignelig, pålidelig og tilstrækkelig indsamling af data;

113.  glæder sig over Kommissionens erklæring i sin årsrapport for 2014 om beskyttelse af finansielle interesser (BIF), hvori der mindes om, at både BIF-direktivet og forordningen om oprettelse af den europæiske anklagemyndighed "vil supplere og styrke retsreglerne og vil styrke bekæmpelsen af svig betydeligt"; gentager sin holdning om, at der er et presserende behov for at vedtage BIF-direktivet, hvor moms indgår i dets anvendelsesområde og med en klar definition af overtrædelser vedrørende beskyttelse af finansielle interesser, minimumsbestemmelser om maksimumsrammer for fængselsstraffe, og minimumsbestemmelser om forældelsesfrister så hurtigt som muligt; minder om Taricco-sagen, hvor Domstolen for Den Europæiske Union henleder opmærksomheden på, at momssvig netop er inkluderet i definitionen af svig i konventionen fra 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser; opfordrer Kommissionen til at præcisere forholdet mellem Eurojust, den europæiske anklagemyndighed og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til at undersøge muligheden for en stærkere integreret strategi for disse agenturer med henblik på at gøre efterforskninger mere effektive;

114.  glæder sig over, at Kommissionens har besluttet at øge gennemsigtigheden ved at forbedre sit system for ekspertgrupper, navnlig hvad angår proceduren for udvælgelse af eksperter, ved at udvikle en ny politik for interessekonflikter for eksperter, der udnævnes i deres egen egenskab, hvilket medfører, at Parlamentet får direkte kontrol over disse udnævnelser; bemærker kravet om, at eksperter skal registreres i åbenhedsregistret, når dette er relevant; opfordrer dog indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til henstillingerne fra både Den Europæiske Ombudsmand vedrørende sammensætningen af ekspertgrupper og til undersøgelsen om "Kommissionens ekspertgrupper og status for registret over ekspertgrupper", når den udarbejder ændringsforslag til de gældende horisontale regler for ekspertgrupper, med henblik på at anvende en mere systematisk og gennemsigtig tilgang; opfordrer Kommissionen til at gå i dialog med Parlamentet, før disse regler bliver formelt vedtaget, især i forbindelse med den kommende betænkning om dette spørgsmål fra Budgetkontroludvalget og Retsudvalget; opfordrer de europæiske agenturer til at overveje reformer i samme retning;

115.  fremhæver, at medlemsstaterne ikke følger op på påståede tilfælde af svig, som skader Unionens finansielle interesser, hvilket OLAF har forelagt medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger og OLAF til fortsat at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at forbedre deres resultater med hensyn til forebyggelse og afsløring af svig med EU-midler;

116.  opfordrer Kommissionen til at udvikle et system af strenge indikatorer og ensartede kriterier; er bekymret over pålideligheden og kvaliteten af de data, som stammer fra medlemsstaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at sikre omfattende, nøjagtige og pålidelige data under hensyntagen til målsætningen om fuld gennemførelse af den fælles revisionsordning;

117.  gentager sin anmodning om, at Kommissionen hvert andet år skal rapportere til Parlamentet og Rådet om EU-institutionernes gennemførelse af deres interne politikker til bekæmpelse af korruption og ser frem til at læse den næste rapport i begyndelsen af 2016; anmoder Kommissionen om at tilføje et kapitel om resultaterne af EU-institutionernes korruptionsbekæmpelse og mener, at Kommissionens fremtidige rapporter om bekæmpelse af korruption altid bør omfatte alle Unionens institutioner og organer;

118.  udtrykker bekymring over de oplysninger, der er leveret af Eurodad om hvidvaskning af penge, som placerer Luxembourg og Tyskland øverst på listen over lande med risiko for hvidvaskning af penge; anser det for afgørende, at medlemsstaterne fuldt ud gennemfører EU-direktivet om hvidvaskning af penge og indfører et offentligt register over ejerskab af selskaber, herunder truster;

119.  opfordrer til, at der skiftes fra et frivilligt til et obligatorisk EU-register for alle lobbyister, der udfører deres aktiviteter over for Kommissionen;

120.  anser Kommissionens første toårige rapport om bekæmpelse af korruption for at være et lovende forsøg på bedre at forstå korruptionen i alle dens dimensioner med henblik på at udvikle effektive reaktioner til at tackle denne og bane vejen for øget ansvarlighed i den offentlige sfære over for EU-borgerne; bekræfter i denne forbindelse endnu engang vigtigheden af Unionens nultolerance over for svig, korruption og hemmelige aftaler; finder det imidlertid beklageligt, at denne rapport ikke omfattede EU-institutionernes egne politikker for bekæmpelse af korruption;

121.  kræver, at Kommissionen senest i sin anden rapport om bekæmpelse af korruption gennemfører yderligere analyser på både EU-institutionsniveau og på medlemsstatsniveau af det miljø, hvori politikkerne gennemføres, med henblik på at identificere iboende kritiske faktorer, sårbare områder og risikofaktorer, der er befordrende for korruption;

122.  opfordrer Kommissionen til uden unødig forsinkelse at opfylde sine rapporteringsforpligtelser, jf. De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af korruption;

Fejlprocenter generelt

123.  bemærker med bekymring, at de mest almindelige fejltyper, der konstateres, er ikke-støtteberettigede udgifter, som er medtaget i omkostningsanmeldelser (41 %), alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb (27 %) og ukorrekte arealanmeldelser fra landbrugere (20 %);

124.  bemærker imidlertid, at procentdelen af alvorlige fejl begået af medlemsstaterne i forbindelse med offentlige indkøb blev betydeligt reduceret fra 45 % i 2013 på det regionalpolitiske område til 25 % af alle kvantificerbare fejl for det samlede politikområde for økonomisk, social og territorial samhørighed i 2014;

125.  finder det alarmerende, at Kommissionen, de nationale myndigheder eller de uafhængige revisorer i forbindelse med mange tilfælde af kvantificerbare fejl havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, før udgifterne blev godkendt; påpeger, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, kunne den anslåede fejlprocent have været væsentlig lavere;

126.  bemærker, at for rettighedsprogrammernes vedkommende ligger den anslåede fejlprocent på 2,7 % (3 % i 2013), hvilket er betydeligt lavere end i godtgørelsen af udgifter, hvor den anslåede fejlprocent er 5,5 % (5,6 % i 2013); anmoder Kommissionen om at evaluere skiftet fra en godtgørelsesordning til en rettighedsbaseret ordning, hvor det er relevant, som et middel til forenkling;

Bedste praksis

127.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage deres forpligtelser til at nå EU 2020-strategiens mål ligeså alvorligt, som de gør i forbindelse med de landespecifikke henstillinger og det europæiske semester; mener, at dette vil afspejle en synlig ændring i resultatforståelsen, som bør efterfølges yderligere af en indførelse af evalueringsprocesser med effekt, f.eks. resultatreserven til ansvarlige støttemodtagere, og sanktioner og begrænsninger for de andre;

Evaluering og analyse af de vigtigste resultater af EU-budgettet for 2014

128.  noterer sig, at et samlet beløb på ca. 142,5 mia. EUR i 2014 næsten udgør 2 % af de samlede offentlige udgifter i Unionens medlemsstater eller 1 % af Unionens BNP;

129.  anmoder om, at identificering af de reelle virkninger af EU-budgettets anvendelse på Unionens makroøkonomiske indikatorer omfattes af dechargeproceduren;

130.  beklager, at kun 47 % af bidragene til de finansieringstekniske instrumenter var blevet udbetalt til de endelige støttemodtagere ved udgangen af 2013 ved delt forvaltning (37 % udbetalt ved udgangen af 2012), og at kontantbeholdningen i finansieringstekniske instrumenter under indirekte forvaltning fortsat er høj (1,3 mia. EUR i 2014, 1,4 mia. EUR i 2013);

131.  noterer sig Revisionsrettens anbefaling til Kommissionen om at fremsætte et lovforslag til ændring af den gældende forordning vedrørende forlængelse af den støtteberettigede periode for finansieringstekniske instrumenter i henhold til forordning (EF) nr. 1083/2006 og Kommissionens svar herpå;

132.  anmoder – efter Revisionsrettens anbefaling – Kommissionen om i sin budgetmæssige og økonomiske forvaltning at tage hensyn til de kapacitetsmæssige begrænsninger i visse medlemsstater med henblik på at undgå, at midlerne underudnyttes, og for at øge absorberingsprocenten, navnlig i forbindelse med ESI-fondene; anerkender samtidig de foranstaltninger, der hidtil er truffet, såsom nedsættelsen af taskforcen for bedre gennemførelse, der allerede har skabt forbedringer;

133.  anmoder Kommissionen om at træffe foranstaltninger til at begrænse udestående forpligtelser, herunder en rettidig afslutning af programmerne for 2007-2013 og en reduktion af omfanget af kontante midler hos tilsynsførende;

134.  gentager, at Kommissionen årligt bør opstille et langsigtet likviditetsoverslag, der omfatter budgetlofter, betalingsbehov, kapacitetsbegrænsninger og en potentiel tilbagetrækning af forpligtelser for bedre at matche betalingsbehov og de midler, der er til rådighed(86);

135.  er af den opfattelse, at midtvejsrevisionen af FFR, som skal fremlægges af Kommissionen senest ved udgangen af 2016, er den første og bedste mulighed for strukturelt at tackle det høje niveau af uindfriede forpligtelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge et forslag til revision af FFR-forordningen med henblik på bl.a. at rette op på de uindfriede forpligtelser;

Udestående betalinger

136.  understreger, at indgåede forpligtelser i 2014 beløb sig til 109,3 mia. EUR, dvs. 76,6 % af de disponible forpligtelsesbevillinger, og at der som følge heraf er et meget stort beløb i bevillinger til forpligtelser til rådighed i 2015 (med en fremførsel på 12,1 mia. EUR forhøjes loftet med 16,5 mia. EUR);

137.  beklager, at på trods af at omfanget af betalinger fortsat var højere end loftet i FFR, blev margenen til uforudsete udgifter til uindfriede betalingsanmodninger forøget med 1,4 mia. EUR til 25,8 mia. EUR; understreger betydningen af, at den fælles erklæring om en betalingsplan for 2015-2016, som Parlamentet, Rådet og Kommissionen indgik aftale om i kølvandet på det fælles tilsagn om senest ved udgangen af 2016 at nedbringe efterslæbet af uindfriede betalingsanmodninger for samhørighedsprogrammerne for 2007-2013 til ca. 2 mia. EUR, overholdes fuldt ud; mener, at denne situation de facto er en tilsidesættelse af artikel 310 i TEUF, som fastslår, at indtægter og udgifter på budgettet skal balancere;

138.  understreger, at nedgangen i udestående forpligtelser forventes at være midlertidig på grund af den ønskede forhøjelse af loftet i FFR 2015 og efterfølgende år;

139.  påpeger især, at betalingerne til medlemsstaterne for de flerårige ESI-fonde for 2007-2013(87) ved udgangen af 2014 var nået op på 309,5 mia. EUR, dvs. 77 % af de 403 mia. EUR for alle de operationelle programmer, hvor fem medlemsstater, nemlig Den Tjekkiske Republik, Spanien, Italien, Polen og Rumænien, udgør mere end halvdelen af de uudnyttede forpligtelser i de flerårige ESI-fonde;

140.  beklager, at der er et betydeligt efterslæb med hensyn til absorberingen af flerårige midler, og at det kan skabe et reelt problem for nogle medlemsstater(88); støtter og anerkender i denne forbindelse nytteværdien af at anvende fleksibilitetsmuligheder som følge af forsinkelserne med at iværksætte alle programmerne;

Indtægter

141.  bemærker, at indtægtsstrømmene er baseret på et flerkanalsprincip:

142.  glæder sig over, at to ud af de tre anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i 2011-2012, er ved at blive gennemført i de fleste henseender, og at én er ved at blive gennemført i visse henseender;

BNI

143.  understreger, at indtil der er foretaget ændringer af Unionens ordning for egne indtægter, er et BNI-parameter en nøglefaktor for indtægtsspørgsmålet i EU-budgettet, og understreger, at en korrekt og objektiv måling heraf derfor er et centralt spørgsmål, at det er det eneste alvorlige vedrørende det indtægtsmæssige emne under det nuværende EU-budgets struktur, og at det er meget vigtigt at have pålidelige og fleksible databaser til beregning af medlemsstaternes bidrag;

144.  opfordrer derfor Kommissionen til at erklære, at BNI-data fra medlemsstaterne er pålidelige, og at deres bidrag derfor er korrekte;

145.  minder om, at opdateringer af BNI-data i 2014 førte til justeringer af medlemsstaternes bidrag af et hidtil uset omfang, nemlig 9,813 mio. EUR;

146.  understreger, at effekten af de store revisioner af BNI-saldiene kunne have været mindre, hvis der havde været en fælles EU-revisionspolitik, som harmoniserede tidsplanen for større revisioner;

147.  beklager, at momssvig, og særlig det såkaldte karruselsvig eller svig i forbindelse med forsvundne forhandlere, forvrider konkurrencen og berøver de nationale budgetter væsentlige midler og skader EU-budgettet; påpeger, at momsdifferencen og de anslåede tab i forbindelse med momsopkrævningen beløb sig til 168 mia. EUR i 2013; er bekymret over, at Kommissionen ikke råder over pålidelige oplysninger om momssvig og karruselsvig; bemærker, at det nuværende momssystem fortsat er opsplittet og skaber betydelige administrative byrder, navnlig for SMV'er og onlinevirksomheder; er bekymret over, at det nye system for ansvarliggørelse vedrørende moms som en egen indtægt ikke helt kunne opfylde sit mål om forenkling, og understreger medlemsstaternes ansvar for at afhjælpe svaghederne i Eurofisc og bedre koordinere deres politikker om omvendt betalingspligt for at lette udvekslingen af oplysninger og hjælpe med at bekæmpe uregelmæssigheder og svig; anmoder Kommissionen om at foreslå lovændringer, der muliggør effektive krydskontroller mellem told- og skatteoplysninger, og om at fokusere sin overvågning af medlemsstaterne på at forbedre rettidigheden af deres svar på anmodninger om oplysninger og pålideligheden af momsinformationsudvekslingssystemet;

Foranstaltninger, der skal træffes

148.  anmoder Kommissionen om at foretage en analyse af den fremtidige EU-finansiering, som indeholder en evaluering af hensigtsmæssigheden af egne momsindtægter;

149.  beklager, at de forslag, som Kommissionen fremsatte i 2013 med henblik på at indføre en fælles EU-revisionspolitik, stadig er udestående, uden at Kommissionen har truffet yderligere foranstaltninger, selv om 19 medlemsstater har angivet, at de i hvert fald delvist ville tilslutte sig Unionens revisionspolitik senest i september 2014;

150.  glæder sig over nedsættelsen af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter; glæder sig over den første evalueringsrapport, som den fremlagde ved udgangen af 2014, og er enig i, at ordningen gradvist er blevet domineret af nationale bidrag med en resterende del af uafhængige, ægte europæiske egne ressourcer; mener, at den nuværende ordning for egne indtægter bør bevæge sig fremad fra den aktuelle nationale debat om nettobidragydere og modtagere, som foregår langt væk fra EU-borgerne, hen imod en ordning, der er genkendelig i Unionens og dens politikkers almene interesse;

151.  påpeger, at ændringer som følge af arbejdet med forbeholdene kunne have været afbødet, hvis Kommissionens kontrolcyklus havde været kortere, og henviser til, at Parlamentet i dets beslutning af 29. april 2015 vedrørende decharge for regnskabsåret 2013 opfordrede Kommissionen til at:

   a) afkorte varigheden af dens kontrolcyklus for BNI;
   b) begrænse brugen af generelle forbehold til særlige tilfælde;

152.  bemærker med dyb bekymring, at Kommissionen meddelte, at den næste kontrolcyklus først afsluttes i 2019, og at forbeholdene dækker mindst ni år, ligesom den foregående gjorde;

153.  påpeger, at kvaliteten af de kontroller, som medlemsstaternes toldmyndigheder har foretaget, ifølge Revisionsretten ikke er blevet forbedret; beklager, at den opdaterede udgave af vejledningen i toldrevision, som Kommissionen udsendte i 2014, ikke omfatter nogle af de mangler, som Revisionsretten har påpeget, navnlig med hensyn til spørgsmålene om, hvordan man behandler indførsler, der er angivet i andre medlemsstater;

154.  anmoder Kommissionen om at:

   a) træffe foranstaltninger til at reducere det antal år, der er omfattet af forbehold, ved udgangen af næste kontrolcyklus for BNI-baserede bidrag
   b) indføre ordninger, der er nødvendige for at reducere effekten af revisioner af metoder og kilder, som medlemsstaterne fremlægger med henblik på kompileringen af deres BNI
   c) forbedre de eksisterende retningslinjer, som blev udstukket til medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med de kontroller, de foretager (navnlig efterfølgende revisioner) samt
   d) sikre sig, at medlemsstaterne har indført passende systemer til at udarbejde og forvalte deres opgørelser over told og sukkerafgifter
   e) udvide Eurofiscs risikovurderingskapacitet til at omfatte VIES-systemet (det tværnationale momsinformationsudvekslingssystem).

Bedste praksis

155.  bemærker, at indtægtssiden ikke er behæftet med væsentlige fejl, hvilket i sig selv er en form for bedste praksis, samt den nuværende praksis med medlemsstaternes bidrag baseret på BNI-princippet, som hidtil har været fornuftig; påpeger dog, at det kræver en løbende vurdering af de økonomiske resultater i medlemsstaterne for at bevare denne model; påpeger, at et alternativ til at øge egne momsindtægter fortsat vil være et aktuelt emne i fremtiden;

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Generelle spørgsmål

156.  glæder sig over, at strukturen i Revisionsrettens årsberetning for første gang følger udgiftsområderne i FFR, som trådte i kraft den 1. januar 2014; bemærker, at kapitlet i 2013 blev kaldt "Forskning og andre interne politikker"; bemærker dog, at denne strukturændring begrænser sammenligneligheden af Revisionsrettens resultater med resultaterne fra tidligere år;

157.  bemærker endvidere, at forskning og innovation tegner sig for 61 % (8,1 mia. EUR) af udgifterne gennem det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling 2007-2013 (RP7) og Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation 2014-2020 inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt (1,5 mia. EUR), rumprogrammer (1,4 mia. EUR), transport (0,8 mia. EUR) og andre foranstaltninger og programmer (1,5 mia. EUR) tegner sig for de resterende 39 %;

158.  minder om, at udgiftsområde 1a i den flerårige finansielle ramme er blevet drastisk reduceret under FFR-forhandlingerne (-24 % i forhold til Kommissionens oprindelige forslag); er klar over, at udgiftsområde 1a omfatter udgifter til at forbedre forskning og innovation, styrke uddannelsessystemer og fremme beskæftigelse, sikre et digitalt indre marked, fremme vedvarende energi og energieffektivitet, modernisere transportsektoren og forbedre erhvervsklimaet, især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

159.  understreger, at 90 % af udgifterne inden for dette område udgør tilskud til private og offentlige støttemodtagere;

160.  glæder sig over, at tre ud af ni af de anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i 2011-2012, er blevet gennemført fuldt ud, og at seks er ved at blive gennemført i de fleste henseender;

Europa 2020

161.  er klar over, at det kumulerede samlede antal af tilskudsaftaler for hele RP7 er 26 078 (hvoraf i alt 9 627 blev afsluttet); er klar over, at Kommissionen samtidig lancerede Horisont 2020-arbejdsprogrammet for 2014-2015, hvilket var en stor succes med 46 097 modtagne forslag pr. 25. februar 2015: bemærker, at ud af 79 afsluttede indkaldelser var 25 903 forslag støtteberettigede, 3 765 blev udvalgt til støtte, og der blev indgået 1 410 tilskudsaftaler;

162.  glæder sig over, at Kommissionen har været i stand til at nå de fleste mål for de centrale resultatindikatorer (KPI'er); tvivler imidlertid på, at målet om senest i 2020 at investere 3 % af Unionens BNP i forskning og udvikling kan opfyldes; opfordrer alle medlemsstaterne til at tage udfordringen op; bemærker, at situationen synes særlig vanskelig for Kroatien, Finland, Luxembourg, Portugal, Rumænien, Spanien og Sverige; opfordrer Kommissionen til at drage den nødvendige konklusion med henblik på den kommende midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme, der skal fremlægges senest ved udgangen af 2016;

163.  glæder sig over indvirkningen af europæisk forskning (netværk) på bekæmpelsen af ebola, forbedringen af kræftbehandlinger, oprettelsen af et fælles europæisk område for klinisk forskning, bekæmpelsen af oversvømmelser, den øgede fødevaresikkerhed og forbedringen af krydstogtskibes sikkerhed, for blot at nævne nogle få;

164.  glæder sig over, at den efterfølgende evaluering af RP7 blev gjort tilgængelig i november 2015; forventer, at dens konklusioner og henstillinger stadig kan komme i betragtning i forbindelse med arbejdsprogrammerne under Horisont 2020;

165.  noterer sig med interesse de første tilgængelige oplysninger om "State of the Innovative Union 2015 Report"(89) , der indeholder en opdateret status for gennemførelsen af de 34 indgåede forpligtelser under Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativ "Innovation i EU";

166.  minder om, at den "samfundsmæssige udfordring 6", navnlig samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, var en prioritet for Parlamentet, som det introducerede i forbindelse med udviklingen af Horisont 2020; minder om, at denne komponent er vigtig på områder, hvor Unionen står over for særlige udfordringer såsom bekæmpelse af arbejdsløshed, radikalisering, terrorisme, støtte til migranter, økonomisk og monetær styring og kampen mod ulighed; er derfor bekymret over, at samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber under programmets gennemførelsesfase blev nedprioriteret, hvorved de mistede deres særlige førerposition, og deres forpligtelsesbevillinger blev reduceret med 40 % på et tidspunkt, hvor den samlede ramme for Horisont 2020 under den flerårige finansielle ramme 2014-2020 steg;

Forvaltningsmæssige spørgsmål

167.  påpeger, at:

   a) generelle konklusioner på og bemærkninger til praksis for delt forvaltning er gyldige for konkurrenceevnen
   b) der er synergi og en integreret tilgang mellem forskellige typer instrumenter til støtte for forskning, udvikling og innovation (F&U&I), men at der bør foretages yderligere forbedringer
   c) Horisont 2020 har gennemført enklere regler i sammenligning med RP7, men at der inden for Horisont 2020 til gengæld er støttede områder, der er potentielt mere risikable, såsom forretningsorienterede projekter med deltagelse af SMV'er og brug af nye innovative instrumenter, herunder finansielle instrumenter.

168.  opfordrer støttemodtagerne til at gøre maksimal brug af revisionsattester, idet revisionsattester reducerer fejlprocenter med 50 % sammenlignet med ikke-godkendte omkostningsanmeldelser; mener imidlertid, at den fejlforekomst, der er blevet konstateret ved eksterne revisioner, bør forbedres betydeligt i betragtning af den højt specialiserede støtte fra Kommissionen; glæder sig i denne forbindelse over alle de retningslinjer, seminarer, skabeloner og den liste over de mest almindelige fejl, som Kommissionen har stillet til rådighed for støttemodtagere og revisionsorganer, men opfordrer Kommissionen til at træffe mere virkningsfulde foranstaltninger til at sikre, at eksterne revisionsattester afspejler fejlforekomsten mere nøjagtigt;

169.  støtter Kommissionens bestræbelser på at udvikle yderligere risikostyring på forskningsområdet; glæder sig i denne forbindelse over, at udvælgelse af deltagere, der skal revideres, i forbindelse med efterfølgende revision allerede i vid udstrækning er risikobaseret: Kommissionen forventer, at 83 % af de revisioner, der er foretaget i perioden 2012-2016, vil blive udvalgt på grundlag af risikokriterier;

170.  glæder sig over oprettelsen af et fælles støttecenter, som yder bistand til alle forskningstjenester inden for juridisk bistand, revision, virksomhedsprocesser, it og oplysninger og data;

171.  anerkender, at der vil indgå betydelig støtte til forskning og innovation i ESFI-partnerskabsaftalerne og medlemsstaternes og regionernes operationelle programmer, hvilket dermed skaber flere synergier; bemærker, at støtten beløber sig til mere end 42 mia. EUR til kerneforskning og -innovation og 118 mia. EUR til forskning og innovation i bredere forstand;

Lovlighed og formel rigtighed: Fejl

172.  er dybt bekymret over, at Revisionsretten analyserede 166 transaktioner, hvoraf 79 var behæftet med fejl; bemærker, at på grundlag af 53 kvantificerede fejl anslås fejlprocenten til at være 5,6 %;

173.  finder det alarmerende, at Kommissionen, de nationale myndigheder eller de uafhængige revisorer i 27 tilfælde af kvantificerbare fejl havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, inden den godkendte udgifterne; bemærker, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent i dette kapitel have været 2,8 procentpoint lavere; bemærker, at denne situation, som nu har været den samme i flere år, er bevis på en manglende påpasselighed;

174.  finder det utilstedeligt, at fejlforekomsten for RP7 ikke er blevet bedre i forhold til RP6, og at den ifølge udtalelser fra generaldirektøren for GD RTD vil blive forværret yderligere; er af den opfattelse, at fejlforekomsten for RP7 bør være blevet forbedret i betragtning af de store indhøstede erfaringer inden for projektledelse; beklager, at den dramatiske stigning i fejlforekomsten på området konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse i 2014 kun tjener til at fremhæve den forsvarlige forvaltning af programmet i de seneste år;

175.  beklager, at udgiftsområdet konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse oplevede den største stigning i fejlforekomster i Unionen mellem 2013 og 2014;

176.  beklager, at kilderne til fejlene fortsat er de samme:

   a) på forskningsområdet (forskning): ukorrekt beregnede personaleomkostninger, andre ikke-støtteberettigede direkte omkostninger såsom udokumenterede rejseomkostninger eller omkostninger til udstyr, ikke-støtteberettigede indirekte omkostninger, som er baseret på forkerte satser for generalomkostninger, eller som omfatter ikke-støtteberettigede omkostningskategorier, der ikke er knyttet til projektet;
   b) for andre udgiftsinstrumenters vedkommende (andet): udokumenterede og ikke-støtteberettigede omkostninger samt manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb;

Fordelt på fejltyper

Forskning

Andet

Ukorrekt beregnede personaleomkostninger

30,5 %

2,5 %

Andre ikke-støtteberegnede direkte omkostninger

17,5 %

13,5 %

Ikke-støtteberettigede indirekte omkostninger

20 %

 

Manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb

 

14 %

Ikke-støtteberettiget underentreprise

2 %

 

I alt

70 %

30 %

177.  er stadig overbevist om, at Kommissionen fortsat skal stræbe efter at finde en acceptabel balance mellem programmernes tiltrækningskraft på deltagere og den legitime nødvendighed af ansvarlighed og finansiel kontrol; minder i denne forbindelse om erklæringen fra generaldirektøren i 2012, om at en fremgangsmåde, der i alle tilfælde stræber efter en restfejlfrekvens på 2 %, ikke er praktisk gennemførlig(90);

178.  noterer sig, at generaldirektøren for Generaldirektoratet for Forskning og Innovation – ligesom i de tidligere år – har fremsat et horisontalt forbehold for så vidt angår restfejlprocenten i omkostningsanmeldelser i RP7, der gennemføres direkte af GD RTD, og i betalingerne til fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler, hvor den anslåede restrisiko er 3 %, og den anslåede virkning er 111,39 mio. EUR;

179.  anerkender, at visse dele af RP7-udgifterne ikke var omfattet af en reserve, hvis der var dokumentation for, at risiciene (og dermed restfejlprocenterne) var betydeligt lavere end for de samlede udgifter; påpeger, at inden for GD RTD gælder dette for udgifter til fællesforetagendet Fusion for Energy, Clean Sky og fællesforetagendet for brændselsceller og brint; påpeger, at uden for GD RTD gælder dette også for udgifter afholdt af Forvaltningsorganet for Forskning inden for rammerne af Marie Curie-programmet og alle udgifter fra Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd;

180.  konkluderer, at selv om det horisontale forbehold kan være juridisk nødvendigt, kaster et sådant forbehold et negativt lys over Kommissionens finansielle forvaltning, navnlig eftersom Generaldirektoratet for Forskning og Innovation kan give fuld sikkerhed for 97 % af disse udgifter;

181.  noterer sig, at Kommissionen i 2014 og 2015 har udstedt indtægtsordrer på forskningsområdet til en værdi af 42 mio. EUR; noterer sig, at 31 mio. EUR allerede er inddrevet, mens resten endnu ikke er inddrevet på grund af konkurs eller udestående tvangsinddrivelse;

182.  beklager de seneste oplysninger fra pressen, der rejser tvivl om GD RTD's evne til effektivt at beskytte Unionens finansielle interesser; opfordrer Kommissionen til at præcisere de omstændigheder, som er blevet veldokumenteret i medierne, og som fremhæver et klart tilfælde af dårlig forvaltning og utvetydig skade på Unionens finansielle interesser og omdømme; opfordrer Ombudsmanden til at indlede en undersøgelse af sagen;

183.  beklager, at man med forenklingen har afskaffet forudgående revisioner (eksempelvis er der nu ingen forudgående attestering for udgifter over 375 000 EUR), hvilket medfører kumulative fejl, der fører til en udbredt, stadig voksende fejlforekomst, der sandsynligvis ikke vil blive reduceret for Horisont 2020 som følge af det forøgede antal af organer med ansvar for forvaltning af udgifter i forbindelse med RP7;

Spørgsmål vedrørende datapålidelighed

184.  beklager, at der er et problem med den sekundære dataanalyse, som er nødvendig for præstationsbaserede evalueringer; mener, at dette bør betragtes som en udfordring på kort sigt; minder om, at det er nødvendigt at forbedre informationsforvaltningen;

Præstations- og resultatbaseret tilgang

185.  bemærker, at de reelle virkninger og resultater af F&U&I i forhold til kommercialisering og merværdibidrag er særdeles betydelige;

186.  glæder sig over de positive resultater, der er blevet anslået af den ekspertgruppe på højt plan, som gennemførte den efterfølgende evaluering af RP7, nemlig at programmet direkte skabte over 1,3 millioner jobår (gennem projekter finansieret over en periode på ti år) og indirekte 4 millioner jobår over en periode på 25 år, at hver enkelt euro, der blev brugt i RP7, genererede ca. 11 EUR af direkte og indirekte økonomiske virkninger gennem innovation, nye teknologier og produkter, og at dets finansielle bidrag til SMV'er oversteg målet på 15 % og nåede op på 17 % (5 mia. EUR);

187.  påpeger, at Revisionsretten – for at styrke den præstationsbaserede tilgang – foretog en banebrydende analyse af indikatorer i Europa 2020-strategien, hvor F&U-udgifter spiller en vigtig rolle;

188.  anmoder Kommissionen om at tilsende Parlamentet den handlingsplan, der blev forelagt for ITER-Rådet i november;

189.  insisterer på senest i juni 2016 at modtage en opdatering fra Kommissionen om en langsigtet projekttidsplan og de forbundne omkostninger for ITER som forberedelse til budgetmæssige beslutninger for det følgende år; minder om, at der for 2016 er afsat betalingsbevillinger på næsten 475 mio. EUR til ITER;

Finansielle instrumenter

190.  bemærker, at især for Horisont 2020's vedkommende udgør meget avancerede innovative finansielle instrumenter et af de centrale områder for praktisk gennemførelse; glæder sig i denne forbindelse over lanceringen i 2014 af en ny vifte af produkter under "InnovFin – EU-finansiering til innovatorer" som et fælles initiativ iværksat af Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe (EIB og EIF) i samarbejde med Kommissionen;

191.  anmoder Kommissionen om at fremlægge oplysninger i fremtidige dechargeprocedurer om gennemførelsen af InnovFin, som dækker den EU-budgetandel, der indgår i dette finansielle instrument;

192.  påpeger, at visse sektorer og politikområder såsom jernbaneinfrastruktur eller teoretisk eller grundlæggende forskning er mindre egnede til finansiering via finansielle instrumenter og dermed risikerer at blive udelukket fra anvendelsesområdet for Unionens aktiviteter;

Bedste praksis

193.  bemærker, at revisionsaktiviteterne på dette område blev intensiveret, og at den fælles revisionstjenestes koordinering blev forbedret, samtidig med at bedste praksis stilles til rådighed som en delt forvaltningstjeneste for alle GD'er, forvaltningsorganer og fællesforetagender, der er involveret i udgifter til forskning og innovation;

194.  mener, at en potentiel god praksis er en særlig form for outsourcing, der har været anvendt i forvaltningen af store programmer på dette område gennem særlige agenturer; mener, at eftersom en sådan praksis kun har eksisteret i en kort periode, er det ikke muligt at påvise konkrete resultater, men at den som metode og model synes at være meget innovativ;

Foranstaltninger, der skal træffes

195.  konkluderer, at Kommissionen bør:

   a) vedtage en række foranstaltninger til at nedbringe den forholdsvis høje fejlprocent på dette område, forbedre data- og informationsforvaltning med henblik på ligeledes at analysere meget avancerede F&U&I-projekter og afprøve deres reelle indvirkning på potentialet i Horisont 2020
   b) fremlægge en rapport, der evaluerer de nuværende erfaringer med en ny praksis om at benytte særlige agenturer inden for dette segment(91) ud fra et budgetmæssigt synspunkt, samt indføre en regelmæssig rapportering vedrørende overholdelsen af de relevante indikatorer i Europa 2020-strategien;

196.  opfordrer GD RTD til at forbedre informationsforvaltningen, navnlig i overensstemmelse med en resultatbaseret kultur, for at inddrage alle interessenter, især nye, og for at forbedre informationsforvaltningen med støttemodtagere i medlemsstaterne; henstiller til større inddragelse af uafhængige revisorer, der ikke kun fokuserer på fejl, men også på resultatcyklussen, herunder en passende evaluering af risici; henstiller desuden, at de reguleringsmæssige regler bør underkastes en konsekvensanalyse;

197.  opfordrer GD RTD til i sine respektive årlige aktivitetsrapporter at offentliggøre sine bidrag til de landespecifikke henstillinger på en omfattende og detaljeret måde, da disse henstillinger bør vise, hvordan generaldirektoratet letter medlemsstaternes fremskridt hen imod målene i Europa 2020-strategien;

198.  bemærker, at Kommissionen har indledt en høring af interessenter om yderligere forenklinger, som bør indføres i Horisont 2020; anmoder om oplysninger om, hvordan de yderligere forenklinger vil blive gennemført;

199.  understreger, at forenkling og deltagelse i Horisont 2020 også bør være det vejledende princip i den kommenterede tilskudsaftale; understreger, at i modsætning til RP7 skal internt fakturerede omkostninger opdeles og indberettes i henhold til forskellige omkostningskategorier, herunder personaleomkostninger, inden for rammerne af Horisont 2020; opfordrer derfor Kommissionen til at revidere kommentarerne og tillade, at internt fakturerede omkostninger kan være støtteberettigede som andre direkte omkostninger, uden at de opdeles i omkostningskategorier, og uden at der foretages tidsregistrering for tjenesteydelser;

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Generelle spørgsmål

200.  glæder sig over, at strukturen i Revisionsrettens årsberetning for første gang følger udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme, som trådte i kraft den 1. januar 2014; bemærker, at Revisionsrettens årsberetning i 2013 indeholdt to særlige kapitler: et om "regionalpolitik, transport og energi" og et andet om "beskæftigelse og sociale anliggender"; mener dog, at denne politikændring begrænser sammenligneligheden af Revisionsrettens resultater med resultaterne fra tidligere år;

201.  bemærker, at den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed omfordeler en betydelig del af EU-budgettet, som i 2014 beløb sig til 54,4 mia. EUR; bemærker, at 80 % af dette beløb var afsat til regional- og bypolitik, hovedsagelig gennem EFRU og Samhørighedsfonden, og at ESF primært udgjorde 20 % med henblik på beskæftigelse og sociale anliggender;

202.  påpeger, at EFRU og Samhørighedsfonden i den pågældende periode primært støttede områder såsom infrastrukturprojekter, oprettelse eller bevarelse af arbejdspladser, regionale økonomiske udviklingsinitiativer og aktiviteter for små og mellemstore virksomheder (EFRU) og investeringer i infrastruktur på miljø- og transportområdet (Samhørighedsfonden);

203.  påpeger, at ESF støtter investeringer i menneskelig kapital og aktioner, som har til formål at forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes evne til at tilpasse sig ændringer i arbejdsmønstrene, øge adgangen til beskæftigelse, støtte den sociale integration af dårligt stillede personer og styrke de offentlige administrationers og tjenesters kapacitet og effektivitet; mener, at resultaterne af ESF's investeringer – på trods af forekomsten af resultatindikatorer – derfor er meget vanskelige at kvantificere;

204.  glæder sig over, at otte ud af de 16 anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i 2011-2012, er blevet gennemført fuldt ud, syv er ved at blive gennemført i de fleste henseender, og én er ved at blive gennemført i visse henseender;

Europa 2020

205.  noterer sig, at på området regional- og bypolitik omfatter de fire vigtigste centrale resultatindikatorer: antallet af skabte arbejdspladser, antallet af virksomheder, der samarbejder med støttede forskningsinstitutioner, antallet af virksomheder, der modtager støtte, og yderligere kapacitet til produktion af vedvarende energi; der henviser til, at de globale resultater, som er beskrevet i medlemsstaternes gennemførelsesrapporter, udviklede sig positivt med 29 % i gennemsnit i forhold til det foregående år, men at ikke alle mål ifølge Kommissionen vil blive nået som følge af den økonomiske krise; opfordrer Kommissionen til at drage den nødvendige konklusion med henblik på den kommende midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme, der skal fremlægges senest ved udgangen af 2016;

206.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på yderligere at forbedre samhørighedspolitikkens bidrag til Unionens økonomiske styring ved at screene alle partnerskabsaftaler og operationelle programmer for 2014-2020 for at sikre, at de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget inden udgangen af juni 2014, fremgik på passende vis af medlemsstaternes strategier for udvikling og konkurrenceevne;

207.  bemærker, at ved udgangen af 2015 var i gennemsnit 89 % af midlerne for programmeringsperioden 2007-2013 anvendt (under hensyntagen til absorptionsraten), og at Italien (79 %), Rumænien (70 %) og Kroatien (59 %) haltede bagefter;

208.  påpeger, at to af de vigtigste resultatindikatorer på området beskæftigelse og sociale anliggender er ledighedsprocenten og antallet af skabte og/eller bevarede arbejdspladser; glæder sig over, at de foreløbige resultater af den efterfølgende evaluering af programmeringsperioden 2007-2013 viser, at 8,8 mio. ESF-deltagere kom i (eller forblev i) beskæftigelse som følge af ESF-interventioner i denne periode ved udgangen af 2013; glæder sig også over, at mere end 300 000 personer, der støttes af ESF, blev selvstændige, og at der blev ydet støtte til mere end 50 000 nystartede virksomheder;

209.  lægger særlig vægt på ungdomsgarantien; bemærker derfor med tilfredshed, at 110 300 unge arbejdsløse i 2014 deltog i aktioner finansieret af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; noterer sig, at 1,3 mia. EUR allerede er tildelt projekter på stedet; påskønner i den forbindelse de retningslinjer, der er udstukket i Revisionsrettens særberetning nr. 3/2015, og Kommissionens konstruktive reaktion på resultaterne; understreger imidlertid, at der i nogle medlemsstater fortsat er problemer med at gennemføre ungdomsgarantien og med at sikre en tilstrækkelig projektplanlægning for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

210.  noterer sig konklusionerne i Kommissionens rapport om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), hvori det anføres, at for de to år tilsammen (2014-2015) havde 7 636 arbejdstagere (44,9 % af støttemodtagerne) fundet et nyt job ved udgangen af EGF-implementeringsperioden;

211.  deler Kommissionens opfattelse af, at arbejdsløshedstallene (navnlig langtidsledigheden) og den procentdel af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), er indikationer af misforhold på arbejdsmarkedet; konstaterer, at de fem lande med den højeste langtidsledighed (som andel af den erhvervsaktive befolkning) i Unionen er Grækenland (19,5 %), Spanien (12,9 %), Kroatien (10,1 %), Slovakiet (9,3 %) og Portugal (8,4 %) sammenlignet med EU-gennemsnittet på 5,1 %, og at landene med den største andel af NEET'er er Cypern (33,7 %), Bulgarien (30,9 %), Ungarn (30,3 %), Grækenland (30,0 %) og Rumænien (26,9 %) sammenlignet med et EU-gennemsnit på 16,37 %;

212.  glæder sig over resultaterne af gennemførelsen af programmerne under EFRU/Samhørighedsfonden for 2017-2013, der illustreres ved nogle nøgleindikatorer, der indberettes årligt af medlemsstaterne, og resultaterne af den foreløbige vurdering af de senest tilgængelige data, som viser, at der blev skabt ca. 950 000 arbejdspladser i 36 000 virksomheder, som samarbejdede med forskningsinstitutioner, at mere end 270 000 virksomheder modtog støtte, og at den yderligere kapacitet til produktion af vedvarende energi var mere end 4 000 megawatt;

213.  glæder sig over, at Revisionsretten for første gang også forsøgte at evaluere resultaterne af programmer i et pilotprojekt, og at revisionen konkluderer, at 89 af de 186 projekter (48 %) opfyldte (eller oversteg) alle de mål, der var blevet fastsat til måling af projektets resultater; noterer sig, at Revisionsretten for 56 projekters vedkommende (30 %) konstaterede, at en eller flere af de indikatorer, der var fastsat for projektet, ikke opnåede den tilsigtede målværdi, og at fristen for opfyldelse af målene i 17 tilfælde (9 %) var nået for nogle, men ikke alle, da revisionen fandt sted; tilskynder Revisionsretten til fortsat at forbedre dette arbejde, især for programmer under den nye finansielle periode 2014-2020;

Forvaltningsmæssige spørgsmål

214.  understreger, at udgifterne under udgiftsområde 1b i den flerårige finansielle ramme hører under delt forvaltning; understreger, at medlemsstaterne på dette område bærer det primære ansvar for gennemførelsen af de operationelle programmer og for at forhindre, opdage og korrigere regelstridige udgifter;

215.  understreger kraftigt, at især på samhørighedsområdet er omfanget af delt forvaltning betydeligt og specifikt af to årsager: Programmerne gennemføres for det første i medlemsstaterne og deres regioner i henhold til fælles EU-regler, men med respekt for deres specifikke behov, og for det andet er der også fælles finansiering, når projekterne i mange tilfælde medfinansieres af medlemsstaterne og støttemodtagerne;

216.  finder det uacceptabelt, at de nationale myndigheder – for så vidt angår 21 tilfælde af kvantificerbare fejl begået af støttemodtagere – havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere fejlene, før de anmeldte udgifterne til Kommissionen; påpeger, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent for dette kapitel have været 1,6 procentpoint lavere; bemærker endvidere, at Revisionsretten i 13 tilfælde konstaterede, at den fejl, den havde opdaget, var begået af de nationale myndigheder; bemærker, at disse fejl bidrog til den anslåede fejlprocent med 1,7 procentpoint; bemærker, at denne situation, som nu har været den samme i flere år, er bevis på en manglende påpasselighed;

217.  understreger, at under ESF er de mest almindelige typer af konstaterede problemer vedrørende støtteberettigelse følgende: udgifter anmeldt uden for den støtteberettigede periode (Den Tjekkiske Republik, Tyskland), overanmeldte lønomkostninger (Tyskland, Finland, Polen, Portugal), udgifter, der ikke er knyttet til projektet (Nederlandene, Polen, Portugal), manglende overholdelse af de nationale regler for støtteberettigelse (Polen) og indtægter, der ikke er trukket fra (Østrig); understreger, at de mest almindelige eksempler på manglende overholdelse af regler for offentlige indkøb er følgende: uberettiget direkte tildeling (Tyskland, Italien), uberettiget direkte tildeling af kontrakt på supplerende arbejder/tjenesteydelser, ulovlig udelukkelse af tilbudsgivere, interessekonflikt og diskriminerende udvælgelseskriterier (Finland);

218.  bemærker, at Revisionsretten undersøgte 161 transaktioner inden for regional- og bypolitik (101 vedrørte EFRU, 55 vedrørte Samhørighedsfonden og 5 vedrørte finansielle instrumenter) og 170 ESF-transaktioner, og at 135 ud af 331 transaktioner var behæftet med fejl; bemærker, at Revisionsretten anslår fejlforekomsten til 5,7 % (EFRU's og Samhørighedsfondens fejlforekomst anslås til 6,1 %, og ESF's fejlforekomst anslås til 3,7 %);

219.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde et effektivt redskab til at bidrage til forbedringen af pålideligheden af kontrol og revision af aktiviteter, der udøves af de nationale myndigheder; minder om betydningen af at øge gennemsigtigheden af data om offentlige indkøb med henblik på at forbedre tilgængeligheden og kontrollen ved at offentliggøre detaljer om kontrahenter og deres underleverandører;

220.  noterer sig, at 90 % af programmerne vedrørende forvaltningskontrol under EFRU/Samhørighedsfonden ifølge alle tilgængelige revisionsresultater ved udgangen af november 2015 fungerede godt eller kunne underkastes små forbedringer; minder om, at den grundlæggende årsag til medlemsstaternes fejl er komplekse forvaltningsstrukturer og tabet af ekspertise som følge af stor personaleudskiftning og utilstrækkelig personalefordeling på grund af budgetmæssige begrænsninger;

221.  opfordrer Kommissionen til at give medlemsstaterne stærkere incitamenter til at fremme brugen af innovative finansielle instrumenter i deres regionalpolitik, men samtidig tage hensyn til indhøstede erfaringer fra perioden 2007-2013 med henblik på at undgå at blokere midler i finansielle instrumenter;

222.  henleder opmærksomheden på anbefalingerne i Revisionsrettens særberetning nr. 10/2015 "Bestræbelserne på at afhjælpe problemerne med offentlige indkøb i relation til Unionens samhørighedsudgifter bør intensiveres", og glæder sig over Kommissionens positive reaktion på Revisionsrettens konklusioner;

223.  glæder sig over, at Kommissionen i oktober 2015 offentliggjorde et dokument med titlen "Offentlige udbud – Vejledning til praktikere i at undgå de mest almindelige fejl i offentlige udbud i forbindelse med projekter finansieret af de europæiske struktur- og investeringsfonde"; kritiserer ikke desto mindre, at den væsentligste kilde til udgiftsrelaterede fejl under afsnittet "Økonomisk, social og territorial samhørighed" fortsat er overtrædelser af reglerne om offentlige indkøb, som tegner sig for næsten halvdelen af den anslåede fejlforekomst; påpeger, at alvorlige overtrædelser af reglerne om offentlige indkøb omfatter direkte tildeling af yderligere kontrakter eller supplerende arbejder eller tjenesteydelser, for hvilke der ikke gives en begrundelse, ulovlig udelukkelse af tilbudsgivere, interessekonflikter og diskriminerende udvælgelseskriterier; mener, at det er nødvendigt med en politik med fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til oplysninger om kontrahenter og underleverandører med henblik på at rette op på fejl og misbrug af reglerne;

224.  glæder sig over, at Kommissionen i november 2014 nedsatte en taskforce for bedre gennemførelse i Bulgarien, Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Italien (Syditalien), Rumænien, Slovakiet og Slovenien for at undgå frigørelse af midler;

225.  minder, om, at der med den retlige ramme for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) 2014-2020 også blev indført forhåndsbetingelser for virkningsfuld og effektiv anvendelse af EU-midler, som bl.a. omfatter medlemsstaternes systemer for offentlige indkøb; minder i den forbindelse om, at der er blevet vedtaget handlingsplaner for 12 lande (Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Grækenland, Ungarn, Kroatien, Italien, Letland, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet), som vil blive vurderet i 2016; minder om, at opfyldelse af forhåndsbetingelserne er en forudsætning for finansiering; anmoder om den fornødne fulde gennemsigtighed med hensyn til finansieringen af infrastrukturprojekter, herunder offentliggørelse af forudgående og efterfølgende vurderinger af projekternes økonomiske, miljømæssige og sociale bæredygtighed;

226.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre alle dokumenter vedrørende projektet om at etablere højhastighedstogforbindelsen mellem Lyon og Torino og finansieringsordningerne for projektet;

227.  glæder sig over, at GD REGIO har gennemført 265 revisionsbesøg siden 2009; bemærker, at GD REGIO har konkluderet, at det arbejde, der blev udført af 42 revisionsmyndigheder med ansvar for revision af omkring 91 % af EFRU's/Samhørighedsfondens tildeling for perioden 2007-2013, generelt kan anvendes som pålideligt grundlag; bemærker, at for så vidt angår GD EMPL blev 87 ud af 92 revisionsmyndigheder (94,6 %) kontrolleret ved udgangen af 2014; bemærker, at de omfatter 113 ud af 118 operationelle programmer, der repræsenterer 99,1 % af den finansielle programmering i programmeringsperioden 2007-2013.

228.  bemærker, at afbrydelser og præsuspensionsprocedurer vedrørte 121 programmer under EFRU/Samhørighedsfonden og næsten 7,9 mia. EUR i betalingsanmodninger fra medlemsstaterne; bemærker ligeledes, at for ESF's vedkommende har Kommissionen fremsendt 11 advarselsskrivelser og 18 præsuspensionsskrivelser, at den gennemførte 31 afbrydelser af betalinger og suspenderede 11 operationelle programmer, og at i alt 1,3 mia. EUR i betalingsanmodninger blev afbrudt;

229.  noterer sig, at der i 2014 – som følge af GD REGIO's og GD EMPL's strenge kontrol og afbrydelsespolitik og et stigende antal handlingsplaner – blev bekræftet finansielle korrektioner på 840 mio. EUR, og at der blev gennemført 854 mio. EUR for EFRU/Samhørighedsfonden for alle programmeringsperioder (besluttet i 2014 og i de foregående år), og at der for ESF for perioden 2007-2013 blev accepteret/truffet beslutning om finansielle korrektioner på 209 mio. EUR, og 155,9 mio. EUR blev gennemført (besluttet i 2014 og i de foregående år);

230.  bemærker med tilfredshed, at attesteringsmyndighederne i 2014 takket være Kommissionens rolle som tilsynsorgan iværksatte finansielle korrektioner for 782 mio. EUR, før de anmeldte udgifterne til Kommissionen vedrørende EFRU/Samhørighedsfonden, hvilket har beskyttet EU-budgettet mod betalinger for ukorrekte udgifter;

231.  er bekymret over, at Europa 2020-strategien ifølge Revisionsretten ikke omsættes systematisk gennem tematiske mål til operationelle mål i partnerskabsaftalerne og programmerne; bemærker imidlertid, at den er omsat til operationelle mål på ESIF-programniveau gennem specifikke mål, der er tilpasset efter de 11 tematiske mål; mener, at der kun kan foretages en meningsfuld evaluering af resultaterne, når de tematiske mål og operationelle programmer ensrettes, og resultatindikatorer og benchmarks gør det muligt at måle fremskridt;

232.  bemærker, at partnerskabsaftaler og generel regulering på den ene side fastlægger fælles regler, der bør fremme en integreret tilgang, men at hver af fondene på den anden side forvaltes af et særligt regelsæt og særlige procedurer;

233.  bemærker med interesse, at Revisionsretten i den nærmeste fremtid vil fremlægge en særlig revision af partnerskabsaftalerne og den resultatorienterede ramme inden for samhørighedspolitikken;

234.  beklager, at antallet af operationelle programmer med forbehold steg fra 73 til 77 i 2014 for så vidt angår operationelle programmer under EFRU/Samhørighedsfonden og lå uændret på 36 for så vidt angår operationelle programmer under ESF; bemærker, at disse forbeholds anslåede finansielle effekt faldt fra 423 mio. EUR i 2013 til 224 mio. EUR i 2014 for så vidt angår EFRU/Samhørighedsfonden og steg fra 123,2 mio. EUR i 2013 til 169,4 mio. EUR i 2014 for så vidt angår ESF;

235.  er enig i udkastet til den fælles revisionsstrategi for perioden 2014-2020, hvor tematiske revisioner vil blive prioriteret på to områder: pålideligheden af systemer til indberetning af resultatdata (et nyt element knyttet til politikkens resultatorientering) og finansielle instrumenter;

236.  beklager, at medlemsstaterne endnu ikke fuldt ud har tilsluttet sig de forenklede omkostningsordninger under ESF; glæder sig over rapporten "Simplified Cost Options in the European Social Fund", hvori GD EMPL forventer, at i programmeringsperioden 2014-2020 vil i gennemsnit 35 % af udgifterne blive anmeldt under de forenklede omkostningsordninger – nogle medlemsstater (Italien, Nederlandene, Spanien og Sverige) vil ligge betydeligt over, mens andre medlemsstater (Bulgarien, Ungarn, Letland og Slovakiet) vil ligge betydeligt under; støtter GD EMPL's indsats for at fremme medlemsstaternes anvendelse af forenklede omkostningsordninger og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte potentialet i de forenklede omkostningsordninger;

237.  glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen har nedsat en gruppe på højt plan om forenkling til gavn for ESI-fondenes støttemodtagere; ønsker at modtage kopier af de rapporter, som gruppen vil offentliggøre fra og med februar 2016;

238.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at tilskynde medlemsstaterne til at overtage IT-værktøjet ARACHNE til dataudvinding med henblik på at forhindre svigagtige aktiviteter; minder medlemsstaterne om, at dette IT-værktøj er gratis;

239.  glæder sig over, at Kommissionen i 2014 lancerede den første række af fire undersøgelser til at vurdere integreringen af elementer i den reformerede samhørighedspolitik i programmeringen for perioden 2014-2020; minder om, at emnerne for de fire undersøgelser er: forhåndsbetingelser, partnerskabsprincippet, resultatrammen og "nye bestemmelser" (der omfatter en række nye programmeringselementer såsom vurdering af den administrative byrde for støttemodtagere og de planlagte foranstaltninger til reduktionen heraf, horisontale principper, territoriale strategier osv.); ønsker at modtage kopier af undersøgelserne, når de er afsluttet;

Lovlighed og formel rigtighed: Fejl

240.  er foruroliget over, at Revisionsretten undersøgte 161 transaktioner inden for området regional- og bypolitik og 170 transaktioner inden for politikområdet beskæftigelse og sociale anliggender, hvoraf 135 var fejlbehæftede (75 for så vidt angår regional-og bypolitikken og 60 for så vidt angår beskæftigelse og sociale anliggender); bemærker, at den anslåede fejlprocent på baggrund af 25 kvantificerede fejl er 6,1 % for så vidt angår regional- og bypolitikken, og at den på baggrund af 28 kvantificerede fejl er 3,7 % for så vidt angår beskæftigelse og sociale anliggender, hvilket fører til, at den mest sandsynlige fejlprocent for samhørighedspolitikken som helhed er 5,7 %;

241.  finder det frustrerende, at de nationale myndigheder – for så vidt angår 21 tilfælde af kvantificerbare fejl begået af støttemodtagere – havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere fejlene, før de anmeldte udgifterne til Kommissionen; bemærker, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent for dette kapitel have været 1,6 procentpoint lavere; bemærker endvidere, at Revisionsretten i 13 tilfælde konstaterede, at den fejl, den havde opdaget, var begået af de nationale myndigheder; bemærker, at disse fejl bidrog til den anslåede fejlprocent med 1,7 procentpoint; mener, at denne situation, som nu har været den samme i flere år, er bevis på en manglende påpasselighed;

242.  finder det kritisabelt, at fejlprocenten i lighed med tidligere regnskabsår også omfatter nogle endelige betalingsanmodninger, der havde været genstand for ekstern revision og kontrol; fremhæver den utilstrækkelige karakter af de forudgående kontroller af ESF; understreger, at fejl vedrørende manglende overholdelse af reglerne om offentlige indkøb og manglende dokumentation for udgifter tegner sig for næsten en tredjedel af den anslåede fejlprocent;

243.  understreger, at hvis kontrollerne i medlemsstaterne havde været fuldstændig pålidelige, kunne den anslåede fejlprocent have været reduceret med 3,3 procentpoint for regional- og bypolitikkens vedkommende og med 3,2 procentpoint på politikområdet beskæftigelse og sociale anliggender;

244.  opfordrer indtrængende Kommissionen til inden den 1. juli at angive, hvilke planer den har for at rette op på denne situation med henblik på at forbedre den finansielle forvaltning på medlemsstatsniveau betydeligt; er af den faste overbevisning, at meddelelse af decharge bør afhænge af de nødvendige fremskridt på dette område;

245.  beklager, at fejlkilderne fortsat er de samme:

   a) på området regional- og bypolitik (regional): manglende overholdelse af reglerne om offentlige indkøb, anmeldelse af ikke-støtteberettigede omkostninger og overtrædelse af statsstøttereglerne;
   b) på området beskæftigelse og sociale anliggender (beskæftigelse): anmeldelse af ikke-støtteberettigede omkostninger, ikke-støtteberettigede projekter eller modtagere samt manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb; understreger, at de mest almindelige typer af konstaterede problemer vedrørende støtteberettigelse er følgende: udgifter anmeldt uden for den støtteberettigede periode (Den Tjekkiske Republik, Tyskland), overanmeldte lønomkostninger (Tyskland, Finland, Polen, Portugal), udgifter, der ikke er knyttet til projektet (Nederlandene, Polen, Portugal), manglende overholdelse af de nationale regler for støtteberettigelse (Polen) og indtægter, der ikke er trukket fra (Østrig); understreger, at de mest almindelige eksempler på manglende overholdelse af regler for offentlige indkøb er følgende: uberettiget direkte tildeling (Tyskland, Italien), uberettiget direkte tildeling af kontrakt på supplerende arbejder/tjenesteydelser, ulovlig udelukkelse af tilbudsgivere, interessekonflikt og diskriminerende udvælgelseskriterier (Finland);

Fordelt på fejltyper

Regional

Beskæftigelse

Manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb

44,9 %

2,9 %

Ikke-støtteberettigede omkostninger

21,5 %

5,6 %

Statsstøtte

21,2 %

 

Ikke-støtteberettiget projekt eller modtager

 

3,9 %

I alt

87,6 %

12,4 %

246.  beklager, at der år efter år gentagne gange konstateres samme type fejl og ofte i de samme medlemsstater; anerkender, at Kommissionens suspension og afbrydelse af betalinger sikrer, at der gennemføres korrigerende foranstaltninger i de tilfælde, hvor der er konstateret mangler; anmoder Kommissionen om at intensivere kontrollerne af nationale og regionale forvaltnings- og kontrolsystemer på basis af denne konstatering og begrænse dem i stater, hvor forvaltnings- og kontrolsystemerne har vist sig pålidelige;

247.  er bekymret over overtrædelser af reglerne om offentlige indkøb i forbindelse med udbudsproceduren for IT-overvågningssystemer i finansieringsperioderne 2007-2013 og 2014-2020, som også gav anledning til mistanke om svig; bemærker, at disse fejl blev opdaget af de tjekkiske revisionsmyndigheder; støtter fuldt ud Kommissionens holdning om, at der ikke bør foretages betalinger, indtil de respektive korrigerende foranstaltninger er truffet, og politiundersøgelsen er afsluttet;

248.  bemærker med bekymring problemerne med indkøb af overvågningssystemer for strukturfondsudgifter i 2007-2013 og igen i 2014-2020 og anmoder om en afklaring af, hvorfor disse problemer opstår i hver støtteperiode, samt af den aktuelle situation for undersøgelser af svig og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte midler;

249.  påpeger, at ifølge de tal, der er fremlagt i den årlige aktivitetsrapport for 2014 fra GD for Regionalpolitik og Bypolitik, er risikoen for fejl som et vægtet gennemsnit af beregningen for hvert af de operationelle programmer, der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, under 1 % i ni medlemsstater (i 2013 – i seks medlemsstater), og at kun i to medlemsstater er denne procentsats 4 % eller derover (i 2013 – i fem medlemsstater);

250.  påpeger, at ifølge de tal, der er fremlagt i den årlige aktivitetsrapport for 2014 fra GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, er risikoen for fejl som et vægtet gennemsnit af beregningen for hvert af de operationelle programmer, der støttes af ESF, under 1 % i ni medlemsstater, ligesom den var i 2013, og at denne procentsats er 4 % eller derover i seks medlemsstater (7,9 % som det højeste), mens denne procentsats i 2013 lå over 4 % i fem medlemsstater (8,8 % og 9,3 % som det højeste);

251.  fremhæver, at Revisionsretten ikke har fundet nogen kvantificerbare fejl i forbindelse med brugen af forenklede omkostningsmodeller i de sidste tre år; fremhæver, at dette viser, at der er mindre sandsynlighed for fejl i projekter, hvor der anvendes forenklede omkostninger, end i projekter, hvor der anvendes faktiske omkostninger;

252.  er af den opfattelse, at det ville være nyttigt, hvis Kommissionen fremlagde en fokuseret analyse af de nationale regler for støtteberettigelse (både for perioderne 2007-2013 og 2014-2020) og på dette grundlag udarbejdede en vejledning til medlemsstaterne om forenkling og eliminering af unødigt komplekse og komplicerede regler (overregulering);

253.  bemærker, at respekt for statsstøttereglerne synes at være et vigtigt emne for at minimere fejl på samhørighedsområdet;

254.  understreger betydningen af et vist fokus på problemet med underrapportering af fejl og overrapportering af finansielle korrektioner fra de nationale myndigheder i medlemsstaterne;

255.  udtrykker bekymring over den kontrol, der er foretaget af midler til flygtninge, som ofte er afsat til medlemsstaterne i nødsituationer og på en måde, som ikke er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser; anser det for afgørende, at Kommissionen indfører strengere kontrol, ikke mindst med henblik på at sikre, at menneskerettighederne for flygtninge og asylansøgere overholdes;

Spørgsmål vedrørende datapålidelighed

256.  bemærker med tilfredshed, at nøjagtigheden af indberettede data om medlemsstaternes årlige kontrolrapporter vedrørende EFRU/Samhørighedsfonden og ESF er forbedret; beklager imidlertid, at Kommissionens korrektion i visse tilfælde oversteg 1,5 % og blev anset for at være upålidelig;

Præstations- og resultatbaseret tilgang

257.  glæder sig over, at Revisionsretten med hensyn til dokumentation for konkrete politiske resultater og opnåede præstationer for første gang har anlagt en præstationsbaseret tilgang til EU-budgettets komplementaritet med Europa 2020-strategien; mener, at de resultater, der er opnået med gennemførelsen af denne strategi fra strukturfondene, er meget vigtige for den overordnede økonomiske indikator "BNP pr. indbygger" på EU-plan samt for andre indikatorer;

258.  mener, at det er vigtigt at vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang projekter under EFRU, ESF og Samhørighedsfonden er blevet afsluttet (ved udgangen af 2014), og deres mål er blevet nået;

259.  beklager, at præstationsbaserede finansieringsordninger fortsat er undtagelsen snarere end reglen; bemærker, at en manglende opnåelse af aftalte projektmål i tilskudsaftalerne i de fleste tilfælde ikke havde nogen indvirkning på omfanget af modtagne EU-midler;

260.  minder om, at gennemførelsen af 51 prioriterede projekter i Grækenland skal fremskyndes; minder desuden om, at 14 projekter – om bl.a. matrikelregister og det nationale register – er blevet identificeret som "flaskehalsprojekter" og er i risiko for frigørelse; forventer, at Kommissionen holder Parlamentet orienteret om situationen i sin opfølgende beretning om decharge 2014;

261.  minder om, at det tjekkiske revisionskontors beretning OPTP/2014/SM/01 om indkøbsproceduren for overvågningssystemet for 2014-2020, som blev indgivet til Kommissionen i april 2015, henviser til uberettigede udgifter på over ni mio. EUR; glæder sig over, at Kommissionen har sendt en advarselsskrivelse vedrørende eventuel afbrydelse af betalinger og opfordret de tjekkiske myndigheder til at anvende passende finansielle korrektioner; ønsker at vide, hvordan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har vurderet situationen;

Finansieringstekniske instrumenter

262.  noterer sig, at forvaltningsmyndighederne i medlemsstaterne i alt indberettede, at der ved udgangen af 2014 var 1 025 finansieringstekniske instrumenter i brug (herunder 73 holdingfonde og 952 specifikke fonde): 90 % udgør finansieringstekniske instrumenter til virksomheder, 6% til byudviklingsprojekter og 4% til midler til energieffektivitet/vedvarende energi; noterer sig, at de finansieringstekniske instrumenter blev etableret i 25 medlemsstater og modtog finansiel støtte fra 183 operationelle programmer; noterer sig, at den samlede værdi af bidrag fra operationelle programmer udbetalt til de finansieringstekniske instrumenter beløb sig til 16 mia. EUR, herunder 10,9 mia. EUR fra ERUF og ESF; noterer sig, at betalinger til endelige modtagere ved udgangen af 2014 nåede op på 9,19 mia. EUR, hvoraf 5,8 mia. EUR var strukturfonde, hvorved der blev opnået en udnyttelsesgrad på næsten 57 % af beløbene fra de operationelle programmer;

263.  bemærker, at finansieringstekniske instrumenter – ifølge den nylige og meget omfattende undersøgelse, der korrekt evaluerer praksissen med finansieringstekniske instrumenter i samhørighedspolitikken i perioden 2007-2013 – har mange fordele, men fortsat nogle svagheder, som bør afhjælpes; bemærker, at analysen dog viser, at anvendelsen af dem blandt medlemsstaterne varierer markant; opfordrer Kommissionen til at analysere hovedårsagerne til så dramatiske forskelle medlemsstaterne imellem og til at finde et effektivt incitament til, at medlemsstaterne kan være mere aktive med hensyn til anvendelsen af finansieringstekniske instrumenter på de områder, hvor de har vist sig at være vellykkede;

264.  noterer sig, at der er en tydelig forskel mellem omfanget af finansielle ressourcer til de finansieringstekniske instrumenter og det beløb, der omfordeles til de endelige modtagere; er af den opfattelse, at dette kunne betyde, at visse betydelige beløb kun var "parkeret" til finansieringstekniske instrumenter for at undgå risikoen for frigørelse; opfordrer Kommissionen til at bidrage til at fjerne dette negative element ved anvendelse af finansieringstekniske instrumenter og betragter den nye bestemmelse for 2014-2020 vedrørende betaling til finansieringstekniske instrumenter i trancher som et positivt skridt i denne retning;

265.  bemærker, at den markante stigning i anvendelsen af finansieringstekniske instrumenter nødvendigvis vil føre til en helt ny tilgang til offentlige administrative myndigheders og revisions- og kontrolorganers anvendelse af offentlige midler, hvilket i et vist omfang kræver en "ny kultur" på området for innovative finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvor velforberedt dette område er;

266.  noterer sig, at finansieringstekniske instrumenter kan bidrage væsentligt til produktivitet, effektivitet og sparsommelighed i anvendelsen af ESI-fondene, hvis de gennemføres fornuftigt, da de naturligt nok er fokuseret på at skabe resultater eller opnå præstationer; opfordrer Kommissionen til ligeledes at lade denne form for fordel fremgå af EU-politikken for budgetudgifter;

267.  noterer sig oplysningen om, at der inden 2014 blev indført i alt 53 finansielle instrumenter, som hovedsagelig var begrænset til at støtte SMV'er, i syv medlemsstater, der finansieres af ESF, og at man har opnået i alt 16 716 SMV'er (heraf 11 286 mikrovirksomheder) med et samlet budget fra ESI-fondene på 472 mio. EUR;

268.  minder om, at gennemførelsen af de finansieringstekniske instrumenter i programmeringsperioden 2007-2013 var langsom som følge af:

   a) reglernes kompleksitet
   b) overtildeling af midler i forhold til de reelle behov i nogle tilfælde;
   c) gennemførelse i en tid med finansiel krise;

269.  glæder sig over, at den lovgivningsmæssige ramme i programmeringsperioden 2014-2020 foreskriver, at anvendelsen af finansieringstekniske instrumenter er baseret på en obligatorisk "forudgående vurdering" med henblik på at indkredse investeringsbehov og bidrage til at undgå for stor frigørelse af EU-midler;

270.  glæder sig sammen med Den Europæiske Investeringsbank også over oprettelsen af en fælles platform for teknisk rådgivning vedrørende finansielle instrumenter (Fi-Compass) til støtte for gennemførelsen af de finansieringstekniske instrumenter i perioden 2014-2020;

Bedste praksis

271.  glæder sig over tendensen til forenkling, mindskelse af overregulering og forbedring af delt forvaltning sideløbende med de nye elementer i samhørighedspolitikken i programmeringsperioden 2014-2020, hvilket synes at være en metodologisk bedste praksis og kommer til udtryk i mange konkrete foranstaltninger såsom i søgningen efter komplementaritet med investeringsplanen for Europa gennem en praktisk sameksistens mellem ESI-fondene og EFSI (Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer), udvidelsen af anvendelsesområdet for finansieringstekniske instrumenter til det dobbelte, frembringelsen af målrettede initiativer, f.eks. for SMV'er, oprettelsen af taskforcer for bedre gennemførelse, indførelsen af et tematisk fokus på intelligent vækst og gennemførelse af forsknings- og innovationsstrategier, der respekterer de intelligente specialiseringsstrategier, eller samhørighedspolitiske bidrag til relevante EU-politikker inden for digital økonomi, energi, sociale anliggender o.a.;

272.  glæder sig over, at Kommissionens tiltag til at nedsætte en gruppe på højt plan vedrørende forenkling for støttemodtagere, der skal bidrage til at identificere hindringer og barrierer for forenkling og at finde en måde at håndtere dem på; opfordrer Kommissionen til at se på vellykkede forenklingsprocedurer, der er anerkendt af Domstolen, f.eks. i Horisont 2020 og forenklingen af indirekte omkostninger med en fast sats, med henblik på at udbrede denne tilgang til andre politikområder;

273.  opfordrer Kommissionen til at vurdere eller revidere muligheden for at udvide systemet af betalingsrettigheder, som fører til færre fejl end systemet til godtgørelse af omkostninger – som er årsagen til de fleste fejl – i forhold til andre programmer;

274.  opfordrer Kommissionen til at overvåge, hvordan medlemsstaterne forbedrer reglerne om revision og kontrol med henblik på at skabe et fælles grundlag for at dele bedste praksis, navnlig om offentlige indkøb og bekæmpelse af svig og korruption;

Foranstaltninger, der skal træffes

275.  konkluderer, at Kommissionen bør:

   a) finde dokumentation for effekten af EFRU's, ESF's og Samhørighedsfondens interventioner i perioden 2007-2013 for at opfylde Europa 2020-strategiens mål
   b) sikre, at de nye EU-prioriteringer er langt mere tæt forbundne med samhørighedspolitikken
   c) fortsætte sin allerede påbegyndte forenklingsproces, herunder fremme forenklede omkostningsordninger
   d) yderligere støtte synergier inden for selve samhørighedspolitikken samt mellem samhørighedspolitikken og andre EU-budgetmæssige interventioner;

276.  støtter Kommissionens forbehold inden for økonomisk, social og territorial samhørighed og anmoder om at blive underrettet om udviklingen af de pågældende programmer i Kommissionens beretning, som følger op på Parlamentets afgørelse om decharge;

277.  opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat nøje at afhjælpe svaghederne i "kontroller på første niveau" i medlemsstaterne, da nogle af de væsentligste fejl opstår på dette niveau;

278.  opfordrer Kommissionen til at rapportere om medlemsstaternes anvendelse af forenklede omkostningsmodeller i den rapport, som følger op på Parlamentets afgørelse om decharge til Kommissionen for 2014;

279.  er enig med Revisionsretten i, at Kommissionen bør udvide sin vurdering af, om de finansielle korrektioner, som attesteringsmyndighederne rapporterer, er pålidelige, og hvordan dette indvirker på dens beregning af "restfejlfrekvensen", således at alle medlemsstater bliver omfattet; opfordrer Kommissionen til at rapportere om resultaterne i forbindelse med opfølgningen på Parlamentets afgørelse om decharge til Kommissionen for 2014;

280.  deler Revisionsrettens synspunkt om, at Kommissionen bør styrke kontrolsystemet for revisionsmyndighederne yderligere og aflægge rapport om resultaterne i forbindelse med opfølgningen af Parlamentets afgørelse om decharge;

281.  opfordrer GD REGIO og GD EMPL til i deres respektive årlige aktivitetsrapporter at offentliggøre deres bidrag til udarbejdelsen af Kommissionens landespecifikke henstillinger og til, hvordan de støtter medlemsstaterne i gennemførelsen af dem, da disse henstillinger bør vise, hvordan GD'erne letter medlemsstaternes fremskridt hen imod opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien;

Naturressourcer

Generelle spørgsmål

282.  bemærker, at udgiftsområdet vedrørende naturressourcer hovedsagelig omfatter forskellige typer af aktiviteter under den fælles landbrugspolitik, som tager sigte på at øge produktiviteten i landbrugssektoren, støtte levestandarder for landbrugsbefolkningen, stabilisere markederne og sikre forsyninger til rimelige priser; er klar over, at to fonde varetager denne funktion: EGFL (Den Europæiske Garantifond for Landbruget) omfordeler direkte EU-støtte/-betalinger og fastlægger markedsforanstaltninger, og ELFUL (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) medfinansierer programmer for udvikling af landdistrikterne på projektbasis;

283.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at ingen EU-midler stilles til rådighed til direkte eller indirekte at støtte tyrefægtning; mener, at hverken bevillingerne til den fælles landbrugspolitik eller andre bevillinger fra EU-budgettet bør anvendes til at finansiere aktiviteter, der omfatter dyremishandling;

284.  bemærker, at de andre områder omfatter aktiviteter under den fælles fiskeripolitik (EFF, Den Europæiske Fiskerifond) og miljøvenlige aktiviteter (beskyttelse og forbedring, rational udnyttelse af naturressourcerne), primært inden for LIFE (et miljøprogram);

285.  noterer sig med beklagelse, at fem ud af 21 af de anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i 2011-2012, er blevet gennemført fuldt ud, fire er ved at blive gennemført i de fleste henseender, og 12 er ved at blive gennemført i visse henseender;

Forvaltningsmæssige spørgsmål

286.  bemærker, at udgifterne til den fælles landbrugspolitik gennemføres via delt forvaltning (samfinansiering med medlemsstaterne – også direkte betalinger fordeles via betalingsorganer, og der påhviler et ansvar for støtteberettigelse og gennemførelse af betalinger til støttemodtagere), at EFF også forvaltes på grundlag af et princip om delt forvaltning, og at forvaltning af LIFE varetages fra centralt hold af Kommissionen;

287.  understreger, at problemet med effektiv allokering også består i begrænset pålidelighed og LPIS-databasen, der ikke altid er opdateret; bemærker med tilfredshed, at svaghederne i LPIS var blevet håndteret i alle de reviderede medlemsstater, men beklager, at der stadig er væsentlige svagheder i nogle medlemsstater; anmoder Kommissionen om at anvende de styrkede instrumenter, den har i henhold til den nye lovgivning om den nye fælles landbrugspolitik(92), når der er betydelige og vedvarende mangler i de nationale systemer;

288.  påpeger, at en af de identificerede fejl også består i en ufuldkommen handlingsplan for udvikling af landdistrikterne på medlemsstatsplan;

289.  henstiller, at Kommissionen yder vejledninger til medlemsstaterne i, hvordan de løser disse problemer og bidrager til, at de træffer tilfredsstillende afgørelser;

290.  glæder sig over, at Revisionsretten gennemførte en opfølgningsrevision for at vurdere, om de mangler, der blev konstateret i medlemsstaterne fra 2007 til 2013 for så vidt angår LPIS, er blevet afhjulpet;

291.  noterer sig med tilfredshed, at der blev taget hånd om svaghederne i LPIS i alle de reviderede medlemsstater; beklager dog, at der stadig er væsentlige svagheder i Grækenland, Spanien og Italien; anmoder Kommissionen om at anvende de styrkede instrumenter, den har i henhold til den nye lovgivning om den nye fælles landbrugspolitik, når der er betydelige og vedvarende mangler i de nationale systemer;

292.  bemærker med bekymring, at der kan forekomme en undervurdering af den fejlforekomst, som et certificeringsorgan har indberettet for regnskabsåret inden for rammerne af en "procedure for styrkelse af sikkerheden"(93); understreger, at Revisionsretten – for så vidt angår de seks medlemsstater, som frivilligt havde valgt at gøre brug af denne procedure – generelt konstaterede, at svaghederne i dets gennemførelse gør de indberettede fejlforekomster upålidelige, og at Kommissionen er nødt til at korrigere de rapporterede fejlprocenter;

293.  beklager dybt, at det græske certificeringsorgan betydeligt undervurderede den fejlforekomst, der blev rapporteret for regnskabsåret 2014 i forbindelse med "proceduren for styrkelse af sikkerheden", og understreger, at Revisionsretten samlet for de 6 medlemsstater, som frivilligt har valgt at gøre brug af denne procedure (Grækenland, Bulgarien, Rumænien, Italien, Luxembourg og Det Forenede Kongerige) fastslog, at, når der ses bort fra Luxembourg, svaghederne i medlemsstaternes gennemførelse gør de indberettede fejlforekomster upålidelige;

294.  beklager, at Revisionsretten konstaterede svagheder i de kontrolsystemer, der anvendes til transaktioner inden for udvikling af landdistrikterne for de fem betalingsorganer, som den besøgte i 2014 i Irland, Italien (Campanien), Portugal, Rumænien og Sverige og især i kontrollen af støtteberettigelsesbetingelser for miljøforhold, virksomheders maksimale størrelse og offentlige indkøbsprocedurer;

295.  beklager, at for så vidt angår udviklingen i landdistrikterne blev de fleste fejltyper og systemsvagheder ikke adresseret i de handlingsplaner, der blev revideret af Revisionsretten;

296.  glæder sig over, at Kommissionen ifølge Revisionsrettens konklusioner på tilfredsstillende vis forvaltede den finansielle regnskabsafslutning for 2014;

297.  bemærker med bekymring, at procedurerne for efterprøvende regnskabsafslutning stadig var for langvarige i 2014; påpeger, at reduktionen på 15 % i efterslæbet i forhold til slutningen af 2013 ikke var tilstrækkelig, hvilket resulterede i et stort efterslæb på 180 uafsluttede sager ved udgangen af 2014;

298.  understreger, at Revisionsrettens revision af forvaltningen af vidensoverførsels- og rådgivningsforanstaltninger viste, at et væsentligt antal lignende tjenester finansieres af forskellige EU-fonde (f.eks. fra Den Europæiske Socialfond samt gennem ELFUL), og at dette indebærer, at der er risiko for dobbeltfinansiering, og at hver fond skal have de samme kostbare forvaltningsstrukturer;

299.  beklager, at Unionens støtte til landdistrikternes infrastruktur ifølge Revisionsretten kun har opnået begrænset valuta for pengene; beklager, at behovet for EU-midler til udvikling af landdistrikter ikke altid var klart begrundet, at koordineringen med andre fonde var svag, og at udvælgelsesproceduren ikke systematisk styrede finansieringen hen imod de mest omkostningseffektive projekter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle relevante og pålidelige data om effektiviteten og produktiviteten af de finansierede foranstaltninger med henblik på at forvalte udgifterne ud fra resultater;

Lovlighed og formel rigtighed: Fejl

300.  er dybt bekymret over, at Revisionsretten analyserede 183 transaktioner hos EGFL vedrørende markedsstøtte og direkte støtte og 176 transaktioner vedrørende udvikling af landdistrikterne, miljø, klimaindsats og fiskeri, hvoraf 177 var behæftet med fejl (93 for så vidt angår landbrug om markedsstøtte og direkte støtte og 84 for så vidt angår udvikling af landdistrikterne, miljø, klimaindsats og fiskeri); bemærker, at den anslåede fejlprocent på baggrund af 88 kvantificerede fejl er 2,9 % for så vidt angår EGFL's markedsstøtte og direkte støtte, og at fejlprocenten på baggrund af 41 kvantificerede fejl er 6,2 % for så vidt angår udvikling af landdistrikterne, miljø, klimaindsats og fiskeri, hvilket fører til, at den mest sandsynlige fejlprocent for "naturressourcer" som helhed er 3,6 %; bemærker med tilfredshed, at situationen er forbedret, idet den mest sandsynlige fejlprocent for "naturressourcer", uden krydsoverensstemmelse, som helhed ville være 3 %;

301.  finder det uacceptabelt, at de nationale myndigheder – i 26 tilfælde af kvantificerbare fejl i forbindelse med EGFL's markedsstøtte og direkte støtte – havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere fejlene, før de anmeldte udgifterne til Kommissionen; bemærker, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent for dette underkapitel have været 0,6 procentpoint lavere; bemærker endvidere, at Revisionsretten i 34 tilfælde konstaterede, at den fejl, den havde opdaget, var begået af de nationale myndigheder, at disse fejl bidrog med 0,7 procentpoint til den anslåede fejlprocent, at de nationale myndigheder – i 15 tilfælde af kvantificerbare fejl inden for udvikling af landdistrikterne, miljø, klimaindsats og fiskeri begået af støttemodtagere – havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere fejlene, før de anmeldte udgifterne til Kommissionen, og at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent for dette underkapitel have været 3,3 procentpoint lavere; bemærker ligeledes, at Revisionsretten i 34 tilfælde konstaterede, at den fejl, den havde opdaget, var begået af de nationale myndigheder, og at disse fejl bidrog med 0,6 procentpoint til den anslåede fejlprocent; mener, at denne situation, som nu har været den samme i flere år, er bevis på en manglende påpasselighed;

302.  beklager, at fejlkilderne fortsat er de samme:

   a) i forbindelse med EGFL's markedsstøtte og direkte støtte (til landbruget): ukorrekte eller uberettigede krav fra modtagere (såsom overanmeldelse af landbrugsareal, ikke-støtteberettigede parceller), ikke-støtteberettigede modtagere, aktiviteter, projekter eller udgifter, overtrædelser af krydsoverensstemmelseskravene og administrative fejl;
   b) i forbindelse med udvikling af landdistrikterne, miljø, klimaindsats og fiskeri (udgifter til udvikling af landdistrikterne): ukorrekte eller uberettigede krav fra modtagere (overanmeldelse af landbrugsareal, ikke-støtteberettigede parceller), ikke-støtteberettigede modtagere, aktiviteter, projekter eller udgifter, overtrædelser af krydsoverensstemmelseskravene, manglende overholdelse af forpligtelser vedrørende miljøvenligt landbrug og manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb;

Fordelt på fejltyper

Landbrug

Landdistrikter

For høje angivelser af antallet af støtteberettigede hektar

28 %

6 %

Ikke-støtteberettiget modtager, aktivitet, projekt eller udgift

6 %

16 %

Overtrædelser af krydsoverensstemmelseskravene

15 %

1 %

Administrative fejl

15 %

 

Manglende overholdelse af forpligtelser vedrørende miljøvenligt landbrug

 

10 %

Manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb

 

3 %

I alt

63 %

37 %

303.  er især bekymret over tilfældene af formodet forsætlig omgåelse af kriterierne for støtteberettigelse; bemærker, at disse sager er fremsendt til OLAF, og anmoder OLAF om at rapportere om resultatet af sine undersøgelser i Kommissionens opfølgningsrapport;

Spørgsmål vedrørende datapålidelighed

304.  understreger, at det er af afgørende betydning at have en pålidelig og opdateret LPIS, hvilket bør reducere antallet af fejl;

305.  påpeger, at eftersom de fejlprocenter, som medlemsstaterne har indberettet for hvert betalingsorgan, ikke altid er pålidelige, justerer GD AGRI primært denne fejlprocent på basis af de revisioner, som Kommissionen og Revisionsretten har gennemført i de sidste tre år;

306.  understreger, at certificeringsorganerne i 2014 gav en positiv vurdering af alle EGFL-IFKS-kontrolstatistikker indberettet af medlemsstaterne, men at Kommissionen var nødt til at opjustere de fejlprocenter, som 17 ud af 69 betalingsorganer fremsendte med en restfejlfrekvens på over 2 %, hvoraf fem var over 5 %(94), navnlig i Spanien (Andalusien, Cantabrien, Extremadura og La Rioja) samt Ungarn; påpeger, at den samlede fejlprocent, der er indberettet for den fælles landbrugspolitiks direkte betalinger, steg fra 0,55 % til 2,54 % som følge af justeringer foretaget af GD AGRI;

307.  understreger, at certificeringsorganerne i 2014 gav en positiv vurdering af 88 % af ELFUL-kontrolstatistikkerne indberettet af medlemsstaterne, men at Kommissionen var nødt til at opjustere de fejlprocenter, som 43 ud af 72 betalingsorganer fremsendte med en justeret restfejlfrekvens på over 2 % (hvoraf 14 var over 5 %) i Bulgarien, Danmark, Spanien (Andalusien og Valencia), Frankrig (ODARC og ASP), Det Forenede Kongerige (England), Grækenland, Irland, Litauen, Letland, Nederlandene, Portugal og Rumænien; påpeger, at den samlede fejlprocent, der er indberettet for betalinger til udvikling af landdistrikterne, steg fra 1,52 % til 5,09 % som følge af justeringer foretaget af GD AGRI;

308.  understreger, at der er risiko for at undervurdere den fejlprocent, som Kommissionen har justeret på betalingsorgansniveau, idet justeringerne først foretages, når Kommissionens eller Revisionsrettens revision foreligger;

309.  bemærker imidlertid, at Revisionsretten betragter Kommissionens metode som velfungerende, og at den kan give tilstrækkeligt grundlag for forbehold på betalingsorganniveau;

310.  påpeger, at strukturen for politikgennemførelse er meget fragmenteret inden for udvikling af landdistrikterne(95), hvilket begrænser Kommissionens dækning af overensstemmelsesrevisioner for så vidt angår ELFUL-udgifter;

311.  bemærker, at eftersom de gennemsnitlige finansielle korrektioner i de seneste tre år for EGFL svarer til 1,2 % af de pågældende udgifter og for ELFUL til 1 %, har Kommissionen foretaget finansielle korrektioner for lidt under halvdelen af den justerede fejlprocent for EGFL (2,6 % i 2014) og en femtedel for ELFUL's justerede fejlprocent (5,1 % i 2014); bemærker endvidere, at inddrivelser i løbet af de seneste tre år udgjorde 0,3 % af udgifterne for EGFL og 0,9 % for ELFUL;

312.  understreger, at tallene for ELFUL i 2014 – på grundlag af oplysninger fremsendt af Kommissionen vedrørende de finansielle korrektioner og inddrivelser på den ene side (1,9 % af udgifterne) og den aggregerede justerede fejlprocent på den anden side (5,1 %) – viser, at den korrigerende effekt ikke er tilstrækkelig til at bringe de risikobehæftede udgifter under væsentlighedstærsklen ved udgangen af programmeringsperioden(96);

313.  bemærker, at erklæringen fra generaldirektøren for GD AGRI indeholder tre forbehold for så vidt angår 2014-udgifter under delt forvaltning med medlemsstaterne og ét forbehold for så vidt angår indirekte forvaltning vedrørende i alt 1 446,9 mio. EUR (1 451,9 mio. EUR i 2013); bemærker, at det højeste risikobehæftede beløb i 2014 forekommer under ABB03 – Direkte betalinger; glæder sig over det intensive arbejde, som Generaldirektoratet har udført med hensyn til overvågning og korrektion af medlemsstaternes myndigheders data, som krævet jf. finansforordningens artikel 66; påpeger, at svaghederne og korrektionerne i de nationale systemer således har vist sig at udgøre en væsentlig del af de data, der ligger til grund for revisionserklæringen; opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre de data, der danner grundlag for revisionserklæringen;

Præstations- og resultatbaseret tilgang

314.  bemærker, at et forholdsvis stærkt, men temmelig formelt fokus på resultatkriterier er blevet indkredset (ifølge Revisionsretten sågar i 93 % af de undersøgte projekter), mens en måling af, i hvilket omfang målene er blevet nået, til gengæld ikke synes at have været så grundig;

315.  bemærker, at faktorindkomsten i landbruget ifølge den årlige aktivitetsrapport fra generaldirektøren for GD AGRI har været stabil i 2014 (central resultatindikator 1); understreger, at landbrugsindkomsten pr. arbejdstager ifølge Kommissionen(97) er positivt påvirket af nedgangen i landbrugets arbejdsstyrke; anmoder Kommissionen om systematisk at rapportere om dette spørgsmål i sin årlige aktivitetsrapport;

316.  konstaterer med forbavselse, at beskæftigelsesgraden i landdistrikterne (central resultatindikator 4) ifølge den årlige aktivitetsrapport fra generaldirektøren var stabil i 2014, selv om der er et permanent fald i antallet af landbrugere i Unionen;

317.  finder det uholdbart, at 44,7 % af alle Unionens bedrifter ifølge den årlige aktivitetsrapport fra GD AGRI(98) er delvis selvforsynende landbrugsbedrifter, dvs. med en indkomst på under 4 000 EUR om året; bemærker også rapporten om fordeling af direkte støtte til landbrugsproducenterne for regnskabsåret 2014, der blev vedtaget af Kommissionen den 15. december 2015:

   a) i gennemsnit 80 % af modtagerne af den fælles landbrugspolitiks direkte støtte modtager ca. 20 % af betalingerne, og
   b) 79 % af modtagerne af den fælles landbrugspolitiks direkte støtte modtager 5 000 EUR eller mindre om året.

318.  anmoder GD AGRI om i sin årlige aktivitetsrapport for 2015 at rapportere om en bred vifte af økonomiske og miljømæssige indikatorer, der giver et velafbalanceret billede af situationen for Unionens landbrug og den bredere sammenhæng, for at sætte medlovgiverne i stand til bedre at kunne vurdere virkningerne af den fælles landbrugspolitik og indlede velunderbyggede overvejelser om dens fremtidige retning;

319.  anmoder GD AGRI om i sin årsberetning at rapportere om udviklingen i fordeling af støtte til landbrugsindkomster, og navnlig give nærmere oplysninger om virkningerne af de nye former for støtte, f.eks. omfordelingsbetaling, der blev indført ved reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013;

320.  glæder sig over, at Revisionsretten inden for rammerne af et resultatrelateret pilotprojekt satte fokus på 71 projekter om udvikling af landdistrikterne, som omfattede investeringer i materielle aktiver;

321.  glæder sig over de resultater, der er opnået ved gennemførelsen af politikken for udvikling af landdistrikterne i perioden 2007-2013 ifølge de foreløbige data (udgangen af 2014), og henviser til mikrovirksomheder (73 300) og unge landbrugere (164 000), der har modtaget støtte, samt til støtte til innovation i forbindelse med indførelse af nye produkter eller teknologier på 136 000 bedrifter;

322.  beklager, at Revisionsretten påviste mangelfuld målretning af foranstaltninger og udvælgelse af projekter, og at der manglede dokumentation for, at omkostningerne var rimelige;

323.  beklager, at Revisionsretten konstaterede svagheder i de kontrolsystemer, der anvendes til transaktioner inden for udvikling af landdistrikterne for de fem betalingsorganer, som den besøgte i 2014, i Irland, Italien (Campanien), Portugal, Rumænien og Sverige, og især i kontrollen af støtteberettigelsesbetingelser for miljøforhold, virksomheders maksimale størrelse og offentlige indkøbsprocedurer;

Finansieringstekniske instrumenter

324.  bemærker, at udnyttelsen af finansieringstekniske instrumenter på dette område er helt ubetydelig og temmelig ekstraordinær;

325.  beklager, at Revisionsretten konstaterede alvorlige mangler med hensyn til den revolverende effekt og løftestangseffekten af finansieringens faciliteter i landdistrikterne og konkluderede, at de finansieringstekniske instrumenter ikke havde været velfungerende i perioden 2007-2013(99); anmoder om, at Kommissionen gennemfører målinger for at give tilstrækkelige incitamenter for støttemodtagerne til at muliggøre en betydelig merværdi;

326.  bemærker, at Kommissionen har iværksat en efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure for at få detaljerede og præcise oplysninger om risikoen for en interessekonflikt i forbindelse med den statslige landbrugsinterventionsfond i Den Tjekkiske Republik og har understreget, at manglende opfyldelse af forpligtelsen til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forhindre en interessekonflikt i sidste ende kan medføre, at de tjekkiske kompetente myndigheder bliver nødt til at trække godkendelsen af betalingsorganet tilbage og/eller føre til, at Kommissionen foretager en finansiel korrektion; opfordrer Kommissionen til snarest at tage hånd om situationen og rapportere til Parlamentet om dette spørgsmål senest i juni 2016; opfordrer OLAF til straks at underrette Parlamentet om sin beslutning om, hvorvidt den påtænker at indlede en sag;

327.  bemærker, at efter udløbet af den støtteberettigede periode for finansieringstekniske instrumenter kan midler tilbagebetalt til fondene fra investeringer anvendes af medlemsstaterne og blive til nationale midler under den nuværende retlige ramme; beklager, at midler, der oprindeligt var knyttet til bestemte finansielle instrumenter, således kan overføres til andre sektorer og individuelle virksomheder; opfordrer Kommissionen til at øge medlemsstaternes incitament til at anvende disse midler inden for den samme sektor;

Bedste praksis

328.  bemærker Revisionsrettens detaljerede analyse af, om EU-støtten var rettet mod klart definerede målsætninger, der afspejler de konstaterede strukturelle og territoriale behov og strukturelle ulemper, og at den også afprøvede resultatkriteriet i forbindelse med målretning og udvælgelse; mener, at den forbedrede fælles overvågnings- og evalueringsramme (CMEF), som GD AGRI har udviklet, indeholder – for så vidt angår den præstationsbaserede tilgang – et sæt specifikke indikatorer, som vil gøre det muligt for Kommissionen at måle og rapportere om fremskridt;

Foranstaltninger, der skal træffes

329.  konkluderer, at Kommissionen bør:

   a) træffe passende foranstaltninger til at styrke handlingsplanerne i medlemsstaterne med henblik på at indkredse de mest almindelige årsager til fejl og revidere strategien for overensstemmelseskontrol i forbindelse med udvikling af landdistrikterne
   b) analysere virkningen af reformen af den fælles landbrugspolitik for så vidt angår industriens resultater og dens prioriteringer med hensyn til EU-budgetstøtte
   c) fremme synergier inden for området naturressourcer for at udbedre den nuværende uensartethed i støtteforanstaltninger
   d) i detaljer og for hver enkel medlemsstat rapportere til Parlamentet om gennemførelsen af loftet for de direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik;

330.  anmoder om, at:

   a) Kommissionen i GD AGRI's årlige aktivitetsrapport overvejer at rapportere om udviklingen i fordelingen af støtte til landbrugsindkomster
   b) medlemsstaterne gør en yderligere indsats for at medtage pålidelige og ajourførte oplysninger i deres LPIS-database for at undgå udbetalinger til ikke-støtteberettigede arealer
   c) Kommissionen udarbejder forslag med sigte på at sanktionere svigagtige eller ukorrekte indberetninger fra betalingsorganer, som skal omfatte følgende tre dimensioner: kontrolstatistikker, betalingsorganernes erklæringer og godkendelsesorganernes arbejde
   d) Kommissionen træffer hensigtsmæssige foranstaltninger til at kræve, at medlemsstaternes handlingsplaner for udvikling af landdistrikterne indeholder afhjælpende foranstaltninger til modvirkning af hyppigt konstaterede årsager til fejl
   e) Kommissionen gennemgår sin strategi for overensstemmelsesrevision i forbindelse med udvikling af landdistrikterne for med hensyn til medlemsstater med regionale programmer at fastslå, om systemsvagheder, der er konstateret i en bestemt region, også findes i andre regioner, navnlig i forbindelse med investeringsforanstaltninger
   f) Kommissionen sikrer, at den nye procedure for styrkelse af sikkerheden med hensyn til transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed, som vil blive obligatorisk fra regnskabsåret 2015, anvendes korrekt af certificeringsorganerne og giver pålidelige oplysninger om fejlforekomsten
   g) medlemsstaterne vurderer behovet for at støtte vidensoverførsel og rådgivningsaktiviteter, som er let tilgængelige på markedet til en rimelig pris og om, når dette behov kan dokumenteres, at medlemsstaterne sikrer, at de omkostninger, der er forbundet med de støttede aktiviteter, ikke overstiger omkostningerne ved lignende aktiviteter, der udbydes på markedet
   h) Kommissionen sikrer komplementariteten mellem EU-fondene for at mindske risikoen for dobbeltfinansiering og overlapning i forvaltningen af vidensoverførsel og rådgivningsforanstaltninger
   i) Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til at oprette ét enkelt finansielt instrument, som både kan yde lån og garantier, således at deres aktiviteter og kritiske masse øges
   j) Kommissionen fastsætter passende standarder og mål for gearing og revolverende virkninger med henblik på at øge effektiviteten af de finansielle instrumenter for programmeringsperioden 2014-20
   k) Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer i videst muligt omfang reducerer fremførslerne for forpligtede bevillinger, som beløb sig til 0,9 mio. EUR (50 %) i 2014; påpeger, at Revisionsretten i 2013 fremsatte tilsvarende bemærkninger, og at oplysninger om korrigerende foranstaltninger fortsat ikke er tilgængelige;

Et globalt Europa

Generelle spørgsmål

331.  bemærker, at dette område dækker udgifter, der er forbundet med udenrigspolitiske aktiviteter, støtte til kandidat- og prækandidatlande og udviklingsbistand og humanitær bistand til udviklingslande og nabolande, som ikke er en del af Den Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) aktiviteter;

332.  bemærker, at udgiftsområde 4 – Et globalt Europa – arbejder med et samlet beløb på 7,4 mia. EUR, hvor udgifterne er baseret på samarbejdsinstrumenter og leveringsmetoder;

333.  bemærker, at der i øjeblikket uden tvivl er tre områder, der er relevante for dagsordenen for udvidelse og nabolande: partnerskab, udvidelse og synergier med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten);

334.  glæder sig over, at fire ud af de otte anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i 2011-2012, er blevet gennemført fuldt ud, to er ved at blive gennemført i de fleste henseender, og to er ved at blive gennemført i visse henseender;

Forvaltningsmæssige spørgsmål

335.  bemærker, at der er en direkte forvaltning i denne sektion, når udgifterne forvaltes af Kommissionen og dens generaldirektorat; bemærker, at udgifterne gennemføres via hovedkvarteret i Bruxelles, af EU-delegationerne i bestemte lande eller i samarbejde med internationale organisationer;

336.  konstaterer med forbavselse, at delegationerne med de højeste risikobehæftede beløb som målt ved hjælp af resultatindikatorerne 5 (rettidig gennemførelse) og 6 (nået målsætning) afviger fra dem, der har opnået de dårligste resultater; mener, at det rejser spørgsmål om kvaliteten og seriøsiteten af visse delegationers rapportering;

337.  bemærker med dyb bekymring, at ifølge rapporterne om forvaltning af den eksterne bistand vedrørende 2 598 projekter, der ledes af EU-delegationer:

   er 805 projekter til en værdi af 13,7 mia. EUR (45,53 % af det samlede beløb) forsinkede
   vil 610 projekter til en værdi af 9,9 mia. EUR (32,96 %) ikke nå de oprindeligt opstillede mål
   er 500 projekter til en værdi af 8,6 mia. EUR (29 %) både forsinkede og vil ikke nå de oprindeligt opstillede mål
   er 915 projekter til en værdi af 15 mia. EUR (50 %) enten forsinkede eller vil ikke nå de oprindeligt opstillede mål
   tegner budgetstøtteaktioner sig for næsten en femtedel af de projekter, der har de største problemer;

338.  glæder sig over, at Kommissionen har indført et system til overvågning af igangværende projekter, og at EAMR-rapporterne giver et øjebliksbillede ved årets slutning af projekter, der enten er ramt af forsinkelser i gennemførelsen eller risikerer ikke at nå et eller flere af deres oprindeligt fastsatte mål;

339.  tilskynder Kommissionen til fortsat at overvåge disse projekter og træffe passende foranstaltninger for at gøre det muligt for projekterne at nå deres mål inden for den fastsatte tidsramme; anmoder Kommissionen om at forelægge en ajourført rapport om status for disse projekter og opfordrer den til i denne rapport at medtage naboskabspolitikkens bistandsprogrammer;

340.  beklager, at projekter med gennemførelsesproblemer modtager færre besøg af delegationsansatte end projekter uden problemer;

341.  bemærker på grundlag af oplysningerne i EAMR fra 2014, at 77 % af de projekter, der var markeret med rødt med hensyn til de centrale resultatindikatorer (KPI-5), blev kontrolleret, mens 23 % ikke blev kontrolleret, at 74 % af de projekter, der var markeret med gult med hensyn til KPI-5, blev kontrolleret, mens 26 % ikke blev kontrolleret, og at 71% af de projekter, der var markeret med grønt med hensyn til KPI-5, blev kontrolleret, mens 29 % ikke blev kontrolleret;

342.  minder om, at det har anmodet Kommissionen om at forelægge de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre EU-delegationernes resultater inden for finansiel planlægning og ressourcefordeling, finansiel forvaltning og revision, og om at fremlægge de konklusioner, den har uddraget af rapporterne om forvaltning af den eksterne bistand, for Parlamentet;

343.  bemærker, at handlingsplanerne for 22 delegationer, der opfyldte benchmarks for mindre end 60 % af deres centrale resultatindikatorer i 2014, blev officielt fremsendt til Europa-Parlamentet den 5. november 2015; bemærker endvidere, at GD DEVCO's konklusioner fra EAMR blev fremlagt i den årlige aktivitetsrapport fra GD DEVCO's årlige aktivitetsrapport for 2014;

344.  insisterer på, at Kommissionen under ingen omstændigheder bør anvende den kontradiktoriske procedure, der er indeholdt i artikel 163 i finansforordningen vedrørende Unionens almindelige budget, til at forsinke eller forhindre vedtagelsen af en særberetning fra Revisionsretten;

345.  understreger på det kraftigste, at proceduren med at opnå sikkerhed kræver foranstaltninger til at styrke EU-delegationernes ansvarlighed gennem rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande, som udarbejdes og underskrives af EU-delegationscheferne;

346.  mener, at rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande fra EU-delegationscheferne er et nyttigt instrument til intern forvaltning, der kan sætte Kommissionen i stand til at indkredse tidlige problemer med projekter og afhjælpe dem selv under gennemførelsen; beklager, at disse rapporter ikke er knyttet til de årlige aktivitetsrapporter fra GD DEVCO og GD NEAR som fastsat i artikel 67, stk. 3, i finansforordningen; beklager, at de systematisk betragtes som fortrolige, selv om de ifølge finansforordningens artikel 67, stk. 3, skal "stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald under behørig hensyntagen til, at de kan have fortrolig karakter";

347.  beklager, at EU-delegationernes overordnede resultater i gennemførelsen af eksterne bistandsprogrammer som målt ved den centrale resultatindikator, der blev anvendt i rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande for 2014, er blevet forværret i forhold til 2013; bemærker dog, at disse rapporter indeholder en vurdering af igangværende projekter, og at resultaterne påvirkes af faktorer, som EU-delegationerne ikke har indflydelse på, herunder kvaliteten i regeringsførelsen i modtagerlandene, sikkerhedssituationen, politiske kriser, gennemførelsespartnernes forpligtelse osv.;

348.  anerkender, at vurderingerne fra rapporterne om forvaltning af den eksterne bistand kun giver et øjebliksbillede af situationen for hvert projekt ved årets udgang, og at den faktiske indvirkning af de identificerede problemer først kan vurderes ved projektets afslutning;

349.  insisterer på, at Kommissionen anvender rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande til at afhjælpe de konstaterede mangler, således at igangværende projekter opfylder de oprindeligt fastsatte mål; forventer, at Kommissionen sikrer, at eksterne bistandsprojekter planlægges inden for en realistisk tidshorisont med henblik på at nedbringe andelen af forsinkede projekter; forventer, at Kommissionen aflægger rapport til Parlamentet om korrigerende foranstaltninger for at rette op på situationen vedrørende alvorlige gennemførelsesproblemer i delegationerne;

350.  bemærker, at kun en meget begrænset andel af de igangværende projekter blev vurderet som værende i alvorlige problemer, der retfærdiggjorde et "rødt flag"; glæder sig over de planlagte korrigerende foranstaltninger, som stadig vil kunne give et positivt resultat ved udgangen af gennemførelsesperioden;

351.  er af den opfattelse, at EU-delegationscheferne ved deres ansættelse og inden deres udsendelse bør mindes om, hvad deres opgave består i for så vidt angår deres forvaltnings- og tilsynsansvar i forvaltningsrevisionen i forbindelse med deres delegationsoperationer (centrale forvaltningsprocesser, kontrolstyring, tilstrækkelig forståelse og vurdering af de centrale resultatindikatorer) ved hjælp af en kvalitativ og udtømmende rapportering i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige aktivitetsrapport, og opfordres indtrængende til ikke blot at koncentrere sig om den politiske del af deres opgaver;

352.  udtrykker bekymring over Unionens forvaltning af den eksterne bistand i tredjelande; påpeger, at hver anden euro udbetales for sent (på tidspunktet for den seneste rapport berørte dette 805 projekter), hver tredje euro når ikke det tilsigtede mål (berørte 610 projekter), og at begge disse svagheder berører hver fjerde udbetalt euro (500 projekter); er bekymret over, at for så vidt angår budgetstøtte er næsten en femtedel (18,5 %) af foranstaltningerne forsinket og når ikke målene, og næsten halvdelen af EUF-projekterne har lignende gennemførelsesproblemer; er bekymret over, at projekter, der har problemer, modtager færre besøg end projekter uden problemer; anmoder Kommissionen om at fremlægge en ajourført rapport om status for disse projekter og opfordrer den til i denne rapport at medtage naboskabspolitikkens bistandsprogrammer;

353.  erkender, at den faktiske indvirkning af de identificerede problemer først kan vurderes ved projektets afslutning; mener, at de finansielle konsekvenser af de vanskeligheder og forsinkelser, der er konstateret under gennemførelsen af projekterne, bør vurderes med forsigtighed, og at de kun kan udgøre en meget begrænset del af projektets udgifter;

354.  mener, at EU-delegationscheferne bør have klare retningslinjer i de generelle retningslinjer for definitionen af forbeholdet og dets komponenter;

355.  mener, at det er vigtigt at klarlægge og konsolidere tendenser pr. delegation på grundlag af forvaltningsinformation og centrale resultatindikatorer for at vurdere programmeringscyklussen til gavn for de generelle eller sektorspecifikke resultater af Unionens udviklingsbistand;

356.  bifalder, at Kommissionen har øget tilsynet med EU-finansierede projekter i lejrene i Tindouf, hvor der i 2015 blev gennemført i alt 24 kontrolbesøg, og hvor Kommissionens humanitære personale tilbragte op til to uger om måneden i lejrene; glæder sig over alle bestræbelser fra Kommissionens side for at sikre den mest effektive anvendelse af Unionens midler i lejrene og anerkender, at der ikke pålægges told på humanitær import i Tindouf;

Lovlighed og formel rigtighed: Fejl

357.  bemærker, at Revisionsretten analyserede 172 transaktioner, hvoraf 43 var behæftede med fejl; noterer sig, at på grundlag af 28 kvantificerede fejl anslås fejlprocenten til at være 2,7 %;

358.  glæder sig over, at Revisionsretten fastsatte en specifik fejlfrekvens for de udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen (med udelukkelse af transaktioner vedrørende multidonorprojekter og budgetstøtte), og beklager, at fejlprocenten for disse specifikke transaktioner er blevet kvantificeret til 3,7 %; finder det frustrerende, at Kommissionen i syv tilfælde af kvantificerbare fejl havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, før den godkendte udgifterne; bemærker, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent for dette kapitel have været 0,2 procentpoint lavere;

359.  bemærker, at de største fejl omfatter ikke-støtteberettigede udgifter anmeldt af finansielle støttemodtagere (herunder perioden, skatter, manglende overholdelse af regler for oprindelse eller utilstrækkelig dokumentation) og utilstrækkelig afslutning og godkendelse af betalinger fra Kommissionens side;

Fordelt på fejltyper

Et globalt Europa

Ikke-støtteberettigede udgifter

57 %

Ikke-gennemførte tjenesteydelser/opgaver/leverancer

24 %

Manglende bilag som dokumentation for udgifterne

8 %

Manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb

6 %

Ukorrekt beregning af anmeldte udgifter

4 %

I alt

100 %

360.  glæder sig over, at Revisionsretten fastsatte en specifik fejlfrekvens for de udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen med udelukkelse af transaktioner vedrørende multidonorprojekter og budgetstøtte; beklager, at fejlprocenten for disse specifikke transaktioner er blevet kvantificeret til 3,7 %;

361.  påpeger, at de budgetstøttetransaktioner, som Revisionsretten undersøgte, ikke var behæftet med fejl med hensyn til lovlighed og formel rigtighed; mener imidlertid, at Kommissionen bør indføre konsekvent overvågning af tildelte midler i form af budgetstøtte, herunder systematisk kontrol af overholdelsen af betingelserne for berettigelsen til denne type støtte;

362.  beklager, at Revisionsretten igen i 2014 konstaterede en systemfejl bestående af godkendte udgifter, der byggede på dens egne overslag og ikke på påløbne, betalte og godkendte omkostninger, som allerede var blevet konstateret i regnskabsåret 2013; bemærker dog med tilfredshed, at GD ELARG i maj 2014 korrigerede de ukorrekte afregninger i dets regnskaber for 2013 og 2014 og ligeledes reviderede instrukserne i ELARG's regnskabshåndbog;

363.  minder om, at generaldirektøren for EuropeAid i sin erklæring(100) om sikkerhed fastslog, at de fastsatte kontrolprocedurer giver de nødvendige garantier for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, samtidig med at han tog et altomfattende forbehold om, at fejlprocenten var over 2 %, hvilket viser, at kontrolprocedurerne ikke er egnede til at forhindre, opdage og korrigere væsentlige fejl;

364.  anser det for afgørende, at suspension af førtiltrædelsesfinansiering bør være muligt ikke kun i tilfælde af et fastslået misbrug af midler, men også i tilfælde af at førtiltrædelseslande på enhver måde krænker de rettigheder, der er fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

Spørgsmål vedrørende datapålidelighed

365.  bemærker, at dataforvaltning på dette område som følge af udgifternes karakter og territorierne for deres fordeling tydeligt adskiller sig fra andre områder af EU-budgettet;

Præstations- og resultatbaseret tilgang

366.  bemærker, at som følge af støttens karakter bidrager sågar bedre risikostyring og styrkede kontrolsystemer væsentligt til et resultatorienteret fokus;

Finansieringstekniske instrumenter

367.  bemærker, at finansieringstekniske instrumenter på dette område ikke udgør et centralt emne; bemærker, at hvis der er plads til denne form for støtte, bør den snarere anvendes via EUF's aktioner;

Foranstaltninger, der skal træffes

368.  konkluderer, at Kommissionen bør:

   a) følge Revisionsrettens anbefaling om at udarbejde og gennemføre interne kontrolprocedurer for at sikre, at refinansiering af betalinger er baseret på faktiske udgifter, og for at styrke den forudgående kontrol for tilskudsaftaler, herunder anvendelsen af risikobaseret planlægning og systematiske opfølgningsbesøg
   b) afspejle det aktuelle og stærkt varierende sæt af prioriteringer med henblik på at yde effektiv finansiel EU-støtte for at følge ikke kun de territoriale aspekter (Ukraine, Tyrkiet, det vestlige Balkan, landene i det østlige partnerskab m.fl.), men samtidig også de tematiske aspekter;

369.  anmoder Kommissionen om at opstille og gennemføre procedurer for intern kontrol for at sikre, at forfinansiering afregnes på grundlag af faktiske påløbne udgifter, uden medregning af retlige forpligtelser;

370.  støtter fuldt ud Kommissionens instruks i dens sammenfattende rapport(101), hvori GD DEVCO indtrængende opfordres "til at undersøge mulighederne for i højere grad at tage hensyn til resultaterne af sine kontroller for at opnå en mere risikodifferentieret sikkerhed og til efterfølgende at afsætte flere af sine kontrolressourcer til områder, der er omfattet af specifikke forbehold, idet der tages højde for den relative omkostningseffektivitet ved de forskellige kontroller";

371.  anmoder Kommissionen om at:

   a) forelægge en samlet årlig vurdering af rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande for Parlamentet samt
   b) anføre de foranstaltninger, den har truffet for at rette op på situationen i de delegationer, der har problemer med gennemførelsen, i de årlige aktivitetsrapporter fra GD DEVCO og GD NEAR for at afkorte forsinkelserne i forbindelse med budgetstøtte og forenkle programmerne;

Administration

372.  bemærker, at dette meget specifikke område vedrører udgifterne til Unionens institutioner og andre organer, og at Kommissionen i mange tilfælde her spiller en rolle som tjenesteyder for andre;

373.  påpeger, at næsten 60 % af det samlede beløb udgør udgifterne til personale; påpeger, at øvrige poster omfatter bygninger, udstyr, energi, kommunikation og it o.a.;

374.  anmoder om, at alle EU-institutioner og agenturer gennemfører artikel 16 i personalevedtægten ved årligt at offentliggøre oplysninger om højtstående embedsmænd, der har forladt EU-administrationen, samt en liste over interessekonflikter; anmoder om, at den ovennævnte uafhængighedsstruktur vurderer foreneligheden af stillinger efter ansættelse i Unionen eller den situation, hvor tjenestemænd og tidligere medlemmer af Parlamentet skifter fra den offentlige til den private sektor ("svingdørsproblematikken") og dermed muligheden for, at der opstår interessekonflikter, og definerer klare "afkølingsperioder", som mindst dækker den periode, hvor der ydes overgangsgodtgørelse;

375.  påpeger, at der var fem tidligere tjenestemænd ansat som særlige rådgivere i 2014, og at de har modtaget vederlag for 43 uger i det ene tilfælde og 30 uger i to andre tilfælde; anmoder Kommissionen om at give yderligere oplysninger om, hvorfor de oprindelige kontrakter ikke blev forlænget i stedet for at betale de ovennævnte tidligere tjenestemænd dagpenge, om disse oprindelige kontrakter blev taget i betragtning og, hvis dette er tilfældet, hvordan og hvorvidt der samtidig blev udbetalt pensioner;

376.  påpeger, at stigningen i arbejdstiden fra 37,5 til 40 timer om ugen i henhold til den reviderede personalevedtægt svarer til ca. 2 900 stillinger, og at dette stort set udligner de personalenedskæringer på 5 % over flere år, der blev aftalt i forbindelse med reformen af personalevedtægten; opfordrer Kommissionen til at forelægge en gennemsigtig rapport med de årlige angivelser af de planlagte nedskæringer af stillinger og til heri at tage højde for stigningen i arbejdstiden;

377.  understreger, at for hvert medlem af Kommissionen har dechargeproceduren forrang for andre møder, da Parlamentets ansvarlige udvalg mener, at hver kommissær er ansvarlig over for Parlamentet;

378.  understreger betydningen af den rolle, som whistleblowere spiller; opfordrer Kommissionen til at sikre, at hver EU-institution gennemfører regler om beskyttelse af whistleblowere; opfordrer Kommissionen til at fremme lovgivning om beskyttelse af whistleblowere i Unionen;

379.  kræver, at alle de EU-institutioner og -agenturer, der endnu ikke har vedtaget interne regler om whistleblowing, hurtigst muligt indfører sådanne og følger en fælles tilgang til deres forpligtelser med fokus på beskyttelse af whistleblowere; opfordrer til, at der inden for rammerne af direktivet om beskyttelse af forretningshemmeligheder lægges særlig vægt på beskyttelse af whistleblowere; opfordrer Kommissionen til at fremme lovgivning, der sikrer et minimumsbeskyttelsesniveau for whistleblowere i Unionen; opfordrer institutionerne og agenturerne til at ændre personalevedtægten med henblik på at sikre, at den ikke alene formelt forpligter tjenestemænd til at indberette uregelmæssigheder af enhver art, men også fastlægger passende beskyttelse af whistleblowere; opfordrer institutionerne og agenturerne til straks at gennemføre personalevedtægtens artikel 22c;

380.  udtrykker bekymring over antallet af selvmord blandt de ansatte; mener, at Kommissionen bør foretage en grundig vurdering af de ansattes trivsel i et forsøg på at sætte en stopper for selvmordene;

381.  noterer sig med beklagelse, at ingen ud af otte af de anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i 2011-2012, er blevet gennemført fuldt ud, fem er ved at blive gennemført i de fleste henseender, og tre er ved at blive gennemført i visse henseender;

382.  bemærker, at omfanget af sygeorlov i Kommissionen er stabilt; glæder sig over oprettelsen af en psykosocial støttegruppe, der har bevirket et fald i antallet af fraværsdage fra 2 200 i 2010 til 772 i 2014; er imidlertid bekymret over, at det har været nødvendigt at gribe ind i 868 sager, om end tilfredshedsgraden er på 95 %;

383.  noterer sig, at mere end 250 ansatte, der ikke blev genansat i de nye kabinetter, blev genindsluset i GD'erne, og at omkring 550 ansatte i de nye kabinetter blev hilst velkommen i den nye Junker-Kommission;

384.  mener, at immunitet for EU-ansatte fra straffesager i medlemsstaterne, er et privilegium, som går 64 år tilbage, og som længe har været utidssvarende; opfordrer til, at dette privilegium i henhold til protokollen til traktaten begrænses til EU-personale i lande uden for Unionen;

Lovlighed og formel rigtighed: Fejl

385.  bemærker, at Revisionsretten analyserede 129 transaktioner, hvoraf 20 var behæftet med fejl; bemærker, at på grundlag af 12 kvantificerede fejl anslås fejlprocenten til at være 0,5 %;

386.  bemærker, at de største fejl omfatter ikke-støtteberettigede eller forkert beregnede godtgørelser til personale og dermed forbundne fordele, udbetalinger til tjenester, der ikke er omfattet af den gældende kontrakt, og andre udgifter uden tilstrækkelig begrundelse;

Fordelt på fejltyper

Administration

Ikke-støtteberettigede eller forkert beregnede godtgørelser til personale og dermed forbundne fordele

70 %

Betalinger udbetalt til tjenester, der ikke er omfattet af den eksisterende kontrakt

22 %

Andre udgifter uden en tilstrækkelig begrundelse

8 %

I alt

100 %

Adfærdskodeks og interessekonflikt

387.  noterer sig den store opmærksomhed i offentligheden og medierne for integritetsspørgsmål, hvilket tyder på, at velfungerende adfærdskodekser kræver løbende opmærksomhed; understreger, at en adfærdskodeks kun er en effektiv forebyggende foranstaltning, hvis den anvendes korrekt, og overholdelsen kontrolleres systematisk og ikke kun i tilfælde af hændelser; påpeger, at en gennemgang af adfærdskodeksen er nødvendig inden udgangen af 2017;

388.  tilskynder EU-institutionerne og -agenturerne til at øge opmærksomheden omkring politikken om interessekonflikter blandt deres tjenestemænd sideløbende med de igangværende oplysningsaktiviteter og medtagelsen af integritet og gennemsigtighed som et obligatorisk emne, der skal drøftes i forbindelse med ansættelsesprocedurer og præstationssamtaler; mener, at der bør sondres mellem folkevalgte repræsentanter og tjenestemænd i EU-lovgivningen om interessekonflikter; er af den opfattelse, at der også i medlemsstaterne bør være lignende regler for offentligt ansatte og tjenestemænd, der beskæftiger sig med forvaltning og kontrol af EU-støttemidler; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til et sådant retsgrundlag;

389.  mener, at Kommissionen proaktivt bør offentliggøre dokumenter vedrørende henstillingerne fra det etiske ad hoc-udvalg om tidligere kommissærers ansættelse efter mandatets ophør, hvor erhvervsmæssige eller personlige oplysninger redigeres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001;

390.  opfordrer Kommissionen til at revidere adfærdskodeksen for kommissærer inden udgangen af 2017, herunder med indførelse af en definition af, hvad der betragtes som en "interessekonflikt", samt indførelse af kriterier for vurderingen af foreneligheden af beskæftigelse efter mandatets ophør og en forlængelse af "nedkølingsperioden" til tre år for så vidt angår kommissærer; opfordrer Kommissionen til at anmode medlemsstaterne om, at de tydeligt angiver eventuelle interessekonflikter for deres kommissærkandidat og om at redegøre for, hvordan interessekonflikter er defineret i deres nationale lovgivning; mener, at i tilfælde af forskelle i fortolkningen af interessekonflikter mellem de nationale regler og de regler, Kommissionen anvender, skal medlemsstaterne følge den sidstnævnte fortolkning;

391.  anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at være særlig opmærksom på forebyggelsen af interessekonflikter og korrupte praksisser for så vidt angår decentraliserede agenturer, der er særligt sårbare, idet de er relativt ukendte for offentligheden og samtidig er beliggende spredt ud over hele Unionen;

392.  påpeger, at et vigtigt skridt med hensyn til interessekonflikter er at øge gennemsigtigheden af Kommissionens formand, Kommissionens etiske ad hoc-udvalg og generalsekretariatet, når potentielle konfliktsituationer gennemgås; opfordrer Kommissionen til proaktivt at offentliggøre udtalelserne fra det etiske udvalg i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001, med henblik på at giver borgerne mulighed for at holde Kommissionen ansvarlig for de beslutninger, den træffer; gentager Parlamentets anbefaling om, at det etiske ad hoc-udvalg reformeres for at udvide dets beføjelser og medtage uafhængige eksperter;

393.  mener, at adfærdskodeksen for kommissærer bør indeholde en klar beskrivelse af det etiske ad hoc-udvalgs opgave og indeholde krav om, at udvalgets medlemmer er uafhængige eksperter;

394.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre interesseerklæringer i et åbent og maskinlæsbart format;

395.  mener, at offentligt ansatte, der rekrutteres til en EU-kommissærs private kabinet, helst ikke bør have forbindelser med deres egne medlemsstater som en del af deres ansvarsområde, medmindre der har været foretaget en passende undersøgelse, som har udelukket enhver mulig konflikt med Kommissionens legitime interesser;

Interessekonflikter ved delt forvaltning og i tredjelande i forbindelse med forvaltningen af EU-midler

396.  påpeger, at der i visse medlemsstater ikke findes regler for ministre, der udelukker muligheden for at ministre samtidig kan være eneejere eller medejer af virksomheder;

397.  mener, at der ligger en alvorlig interessekonflikt i muligheden for, at virksomheder, der ejes af EU-embedsmænd, kan ansøge om EU-midler eller kan modtage sådanne midler som underleverandører, mens ejerne og embedsmændene selv bærer ansvaret for både den korrekte anvendelse af midlerne og for at kontrollere deres anvendelse;

398.  opfordrer Kommissionen til at indføje en klausul i alle fremtidige EU-retsakter om betalinger, hvorefter virksomheder, der ejes af embedsmænd i Unionens medlemsstater og i tredjelande, ikke kan anmode om eller modtage nogen former for EU-støtte;

Gennemsigtighed

399.  mener, at der bør herske gennemsigtighed og ansvarlighed omkring gennemførelsen af budgettet inden for Unionen, og at alle oplysninger derfor bør offentliggøres, herunder medlemsstaternes udgifter under delt forvaltning;

400.  understreger princippet om, at Kommissionen på alle niveauer bør afslutte kontakter med uregistrerede lobbyister;

401.  opfordrer Kommissionen til at udvide registreringen af mødedata med lobbyister til at omfatte alle, der er involveret i Unionens politiske beslutningsproces, ved at anmode GD'erne om at fremsende regelmæssige rapporter om de møder, der finder sted inden for deres respektive tjenestegrene, og ved at gøre disse oplysninger let tilgængelige på Kommissionens websted;

402.  mener, at Kommissionen bør være forpligtet til at registrere og videregive alle oplysninger fra lobbyister eller interesserepræsentanter vedrørende forslag til politikker og lovgivning som led i et "lovgivningsmæssigt fodaftryk"; foreslår, at dette lovgivningsmæssige fodaftryk bør indeholde detaljerede oplysninger om lobbyister, hvis holdninger har haft en betydelig indvirkning på Kommissionens forslag;

403.  glæder sig over offentliggørelsen af en liste over højtstående embedsmænd, der har forladt Kommissionen, og opfordrer Kommissionen til at lade alle medlemmer af kabinettet indgå i definitionen af højtstående embedsmænd;

Ekspertgrupper

404.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge op på Ombudsmandens henstillinger om bekæmpelse af interessekonflikter i ekspertgrupper og til at udsætte vedtagelsen af nye horisontale bestemmelser, indtil Parlamentet har haft lejlighed til at udtale sig på grundlag af det igangværende arbejde om en fælles initiativbetænkning fra CONT-JURI;

Andet

Migration og flygtninge

405.  glæder sig over oplysningerne om midler, som kan anvendes til at afhjælpe krisesituationer, der skyldes en stor tilstrømning af flygtninge(102);

406.  er af den opfattelse, at EU-midlerne i forbindelse med migrationspolitik bør være omfattet af kontrol og revision på grundlag af resultatindikatorer;

407.  henviser til den igangværende migrationskrise og understreger behovet for at håndtere den med en sammenhængende EU-løsning; bemærker de midler, der blev afsat til migration og forvaltning af de ydre grænser i 2014, og anmoder Revisionsretten om hurtigt at udarbejde en særberetning om effektiviteten af disse midler, hvis konklusioner skal afspejles i den igangværende proces med opdatering af Unionens politik for migration og grænsekontrol;

408.  henviser til punkt 234 og 235 i beslutningen om decharge for 2013; anmoder om en opdatering for så vidt angår det igangværende samarbejde med Den Internationale Styringsgruppe (IMG) og om oplysninger fra Kommissionen, navnlig om igangværende og nye kontrakter og betalinger;

409.  ønsker en præcisering af, hvilke ufærdige græske EU-projekter, der ikke længere kan finansieres efter den 31. december 2015; anmoder om en redegørelse for, hvad der skal ske med hvert af disse projekter;

OLAF

410.  mener, at OLAF er en nøgleaktør i forbindelse med bekæmpelsen af korruption, og at det er af afgørende betydning, at denne institution fungerer effektivt og uafhængigt; anbefaler, at OLAF Overvågningsudvalget i overensstemmelse med OLAF-forordningen får adgang til de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan udføre sit mandat med hensyn til at føre tilsyn med OLAF's aktiviteter på effektiv vis, samt at det gøres uafhængigt i budgetmæssig henseende;

411.  fremhæver, at medlemsstaterne ikke følger op på påståede tilfælde af svig, som skader Unionens finansielle interesser, hvilket OLAF har forelagt medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger og OLAF til fortsat at fremskynde sin analyse af årsagerne til, hvorfor medlemsstaterne ikke følger op på påståede tilfælde af svig, og til at forelægge Parlamentet sine resultater i denne henseende samt til fortsat at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at forbedre deres resultater med hensyn til forebyggelse og afsløring af svig med EU-midler;

412.  noterer sig OLAF's indsats for at gennemføre de fleste af henstillingerne fra dets overvågningsudvalg(103); ønsker imidlertid at blive underrettet om de grundlæggende uoverensstemmelser om, hvorvidt henstillingerne er blevet gennemført eller ej; forventer at OLAF i fremtiden gør det klart, hvor og i hvilket omfang det afviger fra Overvågningsudvalgets oprindelige henstillinger; bemærker, at 2014 var det første år, hvor Overvågningsudvalget besluttede at følge op på tidligere fremsatte henstillinger; opfordrer OLAF og Overvågningsudvalget til at foretage dette arbejde hvert år;

413.  opfordrer indtrængende OLAF til at gennemføre henstillingerne vedrørende generaldirektørens direkte deltagelse i undersøgelser, idet det af artikel 7, stk. 1 og 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 klart fremgår, at undersøgelser udføres af det af generaldirektøren udpegede personale og ikke af generaldirektøren selv, da dette kan medføre undersøgelser med modstridende målsætninger;

414.  forventer, at OLAF gennemfører henstillingen fra Overvågningsudvalget om kontrollere enhver mulig interessekonflikt mellem en national eksperts opgaver og dennes deltagelse i undersøgelsesaktiviteter i en given sag;

415.  er af den overbevisning, at Overvågningsudvalget bør informeres om alle henlagte sager, hvor der er fremsendt oplysninger til de nationale retslige myndigheder i henhold til artikel 17, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 med henblik på at beskytte de processuelle garantier for de personer, der er berørt af påstandene; anmoder OLAF om at gennemføre Overvågningsudvalgets henstillinger hurtigst muligt;

416.  konstaterer, at OLAF i 2014 afsluttede 307 undersøgelser og sideordnede aktiviteter, og at OLAF i 147 af disse undersøgelser udarbejdede en henstilling, hvilket giver en opfølgningsrate på 47 %; bemærker, at denne rate i årene før 2011 med jævne mellemrum var på over 50 %; forventer, at OLAF træffer foranstaltninger med henblik på at genoprette effektiviteten permanent ved at forbedre dets udvælgelsesprocedurer; er af den opfattelse, at OLAF bør genoverveje henstilling nr. 31 fra Overvågningsudvalget med henblik på at øge dets effektivitet;

417.  bemærker den fælles indsats, der ydes af OLAF og Overvågningsudvalget for at nå til enighed om nye arbejdsordninger; gentager sin opfordring fra budgettet for 2013 til at finde en hurtig løsning på de udestående spørgsmål mellem OLAF og dets overvågningsudvalg med henblik på at sætte dem i stand til at opfylde deres juridiske forpligtelser effektivt på de vilkår, der er fastsat for deres nuværende begrænsede samarbejde; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gøre sin pligt og aktivt arbejde for en langsigtet løsning, der kan gennemføres uden forsinkelser;

418.  glæder sig over kollegiets beslutning om at hæve immuniteten for generaldirektøren i OLAF med henblik på at sætte de belgiske retlige myndigheder i stand til at undersøge en eventuel ulovlig optagelse af telefonsamtaler (nedskrevet af OLAF) mellem et vidne (som OLAF ansporede til at foretage opkaldet) og personen på stedet med støtte fra OLAF's efterforskere;

419.  understreger, at Overvågningsudvalget i overensstemmelse med sit mandat bør have selvstændigt personale, der er adskilt fra OLAF's administration, og finansiel uafhængighed; glæder sig over Kommissionens igangværende bestræbelser i denne henseende;

420.  opfordrer indtrængende OLAF til at give Overvågningsudvalget aktindsigt i dokumenter, som udvalget anser for nødvendige for at udføre dets opgaver i overensstemmelse med dets beføjelser inden for det lovgivningsmæssige mandat;

421.  bemærker, at OLAF i 2014 tog vigtige skridt til at forbedre Kommissionens og medlemsstaternes beskyttelse af Unionens finansielle interesser ved at afslutte de prioriterede aktioner i den flerårige strategi for bekæmpelse af svig, som lægger vægt på både at udvikle strategier til bekæmpelse af svig i Kommissionens tjenestegrene og agenturer og på at støtte medlemsstaterne i udviklingen af deres egne strategier til bekæmpelse af svig;

422.  påpeger, at OLAF i 2014 anbefalede rekordstore finansielle tilbageføringer til EU-budgettet for i alt 901 mio. EUR, hvilket er mere end det dobbelte af niveauet for 2013; påpeger, at det samlede beløb, som de relevante myndigheder inddrev, også steg i 2014 efter OLAF's henstilling om at inddrive 206,5 mio. EUR (i 2013 var tallet 117 mio. EUR);

423.  opfordrer indtrængende OLAF til at udarbejde interne regler om whistleblowing i overensstemmelse med den nye tjenestemandsvedtægt fra 2014;

424.  minder om, at Kommissionen har modtaget en anmodning fra de belgiske domstole om at ophæve immunitet for sit personale; understreger, at Kommissionen fuldt ud bør samarbejde med de belgiske justitsmyndigheder;

425.  konstaterer, at undersøgelsesaktiviteter og resultater pr. sektor er angivet i OLAF's årsberetning for 2014; opfordrer OLAF til i den næste årsberetning at give nærmere oplysninger om typen af undersøgelser og resultater i alle sektorer;

Tobaksaftaler

426.  minder om, at Kommissionen siden maj 2015 har lovet at fremlægge sin vurdering af Philip Morris International-aftalen så hurtigt som muligt; understreger, at Kommissionen flere gange udsatte offentliggørelsen af vurderingen, og at den endelig blev offentliggjort den 24. februar 2016, dagen inden en drøftelse om dette emne i plenarforsamlingen i Parlamentet; er af den faste overbevisning, at denne forsinkelse med offentliggørelsen er en alvorlig tilsidesættelse af Kommissionens forpligtelser vedrørende gennemsigtighed, både over for Parlamentet og borgerne, og at dette svækker Parlamentets muligheder for at tilkendegive sine synspunkter rettidigt i denne komplicerede og ømtålelige sag;

427.  påpeger, at PMI-aftalen var et innovativt instrument til at bekæmpe ulovlig tobakshandel, da den oprindelig blev indgået i 2004, men fremhæver, at der siden da er sket gennemgribende ændringer af markedet og de lovgivningsmæssige rammer; understreger, at de aftaler, som blev indgået med de "fire store" tobaksvirksomheder(104) ikke behandler vigtige kendetegn ved den ulovlige handel med tobaksvarer i dag, især den store andel af denne handel, der består af handel med smuglercigaretter; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forelægge en handlingsplan, der indeholder nye foranstaltninger til bekæmpelse af dette problem;

428.  mener, at alle de elementer, der er omfattet af tobaksaftalerne, vil blive omfattet den nye retlige ramme, der består af tobaksvaredirektivet(105) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO's) rammekonvention om tobakskontrol (FCTC);

429.  minder om, at Parlamentet den 9. marts 2016(106) gav udtryk for, at aftalen med PMI ikke bør fornys, forlænges eller genforhandles;

430.  opfordrer indtrængende Kommissionen til på EU-plan og inden PMI-aftalens udløbsdato at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at følge og spore PMI-tobaksvarer, og til at anlægge sag vedrørende eventuelle ulovlige beslaglæggelser af denne producents produkter, indtil alle tobaksvaredirektivets bestemmelser kan håndhæves fuldt ud, så der er ikke bliver et lovgivningsmæssigt tomrum mellem udløbet af PMI-aftalen og ikrafttrædelsen af tobaksvaredirektivet og tobakskonventionen;

431.  opfordrer PMI til fortsat at anvende de bestemmelser om følge og sporing og de bestemmelser om passende omhu ("kend din kunde"), der er indeholdt i den nuværende aftale, uanset om den forlænges eller ej;

432.  opfordrer Kommissionen til at foreslå ny, supplerende lovgivning om indførelse af et uafhængigt følge- og sporingssystem og anvendelse af bestemmelser om passende omhu ("kend din kunde") på skåren råtobak, filtre og papir, der anvendes af tobaksindustrien, som et supplerende redskab i bekæmpelsen af smuglervarer og forfalskede varer;

433.  beklager Kommissionens forsinkede vurdering af tobaksaftalerne; opfordrer Kommissionen til at fremlægge denne hurtigst muligt med en redegørelse af resultaterne af de investeringer, der blev foretaget med de midler, som tobaksvirksomhederne udbetalte i medfør af disse aftaler;

434.  er bekymret over, at Den Europæiske Ombudsmand(107) erklærede, at Kommissionen med undtagelse af Generaldirektoratet for Sundhed ikke fuldt ud gennemførte FN's WHO-regler og retningslinjer for gennemsigtighed og "lobbyvirksomhed" i forbindelse med tobaksvarer; mener derfor, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved Kommissionens troværdighed og integritet;

435.  opfordrer indtrængende alle relevante EU-institutioner til at gennemføre artikel 5, stk. 3, i WHO's rammekonvention om tobakskontrol i overensstemmelse med henstillingerne i retningslinjerne hertil; opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at offentliggøre vurderingen af aftaler med tobaksselskaber og en konsekvensanalyse om gennemførelsen af WHO's rammekonvention om tobakskontrol;

Europaskolerne

436.  påpeger, at Europaskolerne har modtaget 164,2 mio. EUR fra Unionens budget, hvilket udgør 59 % af skolernes operationelle budget;

437.  er yderst bekymret over konklusionerne i Revisionsrettens beretning om Europaskolernes årsregnskab for regnskabsåret 2014, hvori det hedder: "På grund af de fortsatte svagheder ved regnskabsføringen og kontrollen er Revisionsretten ikke i stand til at bekræfte, at det konsoliderede regnskab for 2014 er uden væsentlig fejlinformation";

438.  noterer sig, at generaldirektøren for Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed (GD HR) opretholdt sit "omdømmemæssige forbehold" i Kommissionens sammenfattende rapport om Europaskolerne for 2014, og at Kommissionens repræsentant stemte imod at meddele decharge til Europaskolernes regnskaber for 2012 og 2013; beklager, at medlemsstaternes repræsentanter ikke tager problemerne lige så alvorligt;

439.  minder om, at Parlamentet allerede i Kommissionens dechargeprocedure for 2010 satte spørgsmålstegn ved "beslutningstagning og finansieringsstrukturer i vedtægten for Europaskolerne og havde krævet, at Kommissionen "sammen med medlemsstaterne undersøger muligheden for en ændring af vedtægten og [...] inden den 31. december 2012 rapporterer om de opnåede fremskridt"; bemærker, at Parlamentet endnu ingen statusrapport har modtaget;

440.  støtter fuldt ud Revisionsrettens 11 anbefalinger, der blev fremsat i dens betænkning af 11. november 2015 om Europaskolernes årsregnskab for 2014, herunder bogføring, personale, indkøbsprocedurer, kontrolstandarder og betalingsspørgsmål;

441.  opfordrer Kommissionen til senest den 1. juli 2016 at aflægge rapport om de fremskridt, som Europaskolerne har gjort med hensyn til gennemførelsen af Revisionsrettens anbefalinger og Kommissionens handlingsplan;

442.  opfordrer budgetmyndigheden til at opføre dele af Unionens bidrag til Europaskolernes budget – primært til kontoret for generalsekretæren – i reserven under budgetproceduren for 2017, medmindre der er gjort tilstrækkelige fremskridt i gennemførelsen af Revisionsrettens anbefalinger;

Euronews

443.  bemærker, at Euronews har modtaget 18 mio. EUR fra EU-budgettet i 2014, selv om Kommissionen ikke er aktionær i Euronews, og er bekymret over, at Euronews' nuværende forvaltningsstruktur ikke sikrer fuldstændig uafhængighed og autonomi fra dets internationale aktionærer; opfordrer Kommissionen til i sin egenskab af vigtig økonomisk bidragyder at sikre, at Euronews overholder principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og alle juridiske aftaler med Kommissionen, herunder det bindende charter om redaktionel uafhængighed;

Resumé

444.  konkluderer sammenfattende, at:

   a) principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning udgør det centrale krav i Unionens budgetmæssige forvaltning
   b) konsekvens- og risikoanalyser skal betragtes som en integreret del af denne
   c) den nuværende strategi for forenkling er vigtig for en forsvarlig forvaltning og effektiviteten heraf; den skal ledsages af høje standarder for budgetdisciplin;
   d) der stadig er plads til forbedringer i praksisser med delt forvaltning med hensyn til øget kompatibilitet mellem Unionens og medlemsstaternes politikker
   e) en øget indsats for at fremme beskyttelsen af finansielle interesser er af afgørende betydning
   f) den samlede fejlprocent er næsten uændret på 4,4 %, men at fejlenes type er meget forskelligartet
   g) ingen alvorlige problemer er blevet påpeget på indtægtssiden; BNI-princippet er afgørende for denne succes; tilstrækkeligheden af indtægter imidlertid er et problem
   h) en højere end gennemsnittet fejlprocent er blevet konstateret i udgifterne til konkurrenceevne inden for vækst og beskæftigelse, selv om en midlertidig overvågning på dette område samtidig har vist tydelige tegn på en resultatbaseret tilgang
   i) samhørighedsstøtten har vist en tydeligt højere fejlprocent for regional- og bypolitik i forhold til fejlprocenten for sociale anliggender; en resultatbaseret tilgang desuden er understøttet af finansieringstekniske instrumenter, navnlig i visse medlemsstater
   j) bedre dataforvaltning og -forarbejdning uden tvivl vil bidrage til en mere avanceret resultattilgang
   k) området naturressourcer har potentiale til at udvikle projektbaseret støtte til forbedring af effektiviteten af EU-kilder; der desuden er store muligheder for forbedringer i den forvaltningsmæssige og institutionelle støtte, navnlig på medlemsstatsplan;

Generelle resultater og politiske anbefalinger

445.  mener, at dechargeproceduren for 2014:

   a) skaber et nyt paradigme for forståelse af EU-budgetmæssige virkninger og fordele på en mere omfattende måde til at dække alle aspekter, herunder fejl, lovlighed, absorption, præstationer og resultater som et system; indeholder en opfordring til Kommissionen og andre relevante aktører om fortsat at udvikle en passende metode og passende rammer til at forfølge en resultatbaseret tilgang yderligere og med større stringens
   b) viser, at den resultatundersøgelse, som anvendes sammen med Europa 2020-strategien, er et positivt skridt i den rigtige retning, selv om dens forenelighed med EU-rammen for den økonomiske politik forudsætter yderligere udvikling, herunder de landespecifikke henstillinger med relevante makroøkonomiske indikatorer og regelmæssigt opdaterede prioriteringer for Unionens økonomiske og sociale politik
   c) påviser, at der er plads til forbedringer i budgetforvaltningen, og hilser bestræbelserne på at forenkle den, herunder dens konsekvensanalyse, velkommen; viser, at en regelmæssig opfølgning er til stor fordel
   d) indeholder en opfordring til de relevante EU-institutioner om at tilpasse deres forvaltnings- og retsplejeregler for med succes at gennemføre nye elementer fra Unionens aktuelle og fremtidige budgetmæssige behov, således at EU-budgettet kan realisere sit potentiale optimalt.
   2 616 755 356 EUR i forpligtelsesbevillinger og 937 182 847 EUR i betalingsbevillinger var til rådighed for transportpolitikker, herunder Connecting Europe-faciliteten (CEF), transportsikkerhed og passagerers rettigheder samt transportagenturer,
   239 313 549 EUR i forpligtelsesbevillinger og 71 213 206 EUR i betalingsbevillinger var til rådighed for forskning og innovation inden for transport, herunder SESAR og fællesforetagendet Shift2Rail,
   75 078 470 EUR i forpligtelsesbevillinger og 80 731 327 EUR i betalingsbevillinger var til rådighed for administrationsudgifter;

C. Udvalgenes holdninger

Udenrigsanliggender

446.  er bekymret over stigningen i antallet af væsentlige fejl i regnskabsåret 2014 for så vidt angår udgiftsområde 4; støtter alle de anbefalinger, som Revisionsretten har fremsat i sin årsberetning, og opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at følge op på de af de foregående års anbefalinger, som endnu ikke er gennemført fuldt ud;

447.  glæder sig over, at GD NEAR udbedrede den systemiske fejl, som påvirkede dets udgifter i 2013, og at det gennemførte de væsentlige ændringer i sine systemer, som Revisionsretten havde krævet; udtrykker ligeledes tilfredshed med, at GD ECHO's årlige aktivitetsrapport blev fundet korrekt på grundlag af Revisionsrettens revisionsarbejde;

448.  bemærker med bekymring de fejl, der blev konstateret i forbindelse med udgiftskontrollen for så vidt angår tilskudskontrakter, som udgør over 50 % af de fejl, som Revisionsretten konstaterede inden for udgiftsområde 4; bemærker, at den væsentligste fejltype vedrører ikke-støtteberettigede udgifter; understreger vigtigheden af ved hjælp af en bedre gennemførelse af forudgående kontroller at forhindre, opdage og korrigere fejl, før udgifterne godkendes; bemærker med særlig bekymring, at EuropeAid ikke var i stand til at opdage fejl; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at den hidtidige indsats for at løse problemerne med udgiftskontrol øges, samt til fuldt ud at følge op på den i Revisionsrettens årsberetning for 2011 fremsatte anbefaling om at føre kontrol med tilskud;

449.  påpeger behovet for at gennemføre en grundig forudgående vurdering, når Kommissionen – eventuelt gennem Den Europæiske Investeringsbank – beslutter at finansiere store infrastrukturprojekter med store miljømæssige konsekvenser, med det formål at kontrollere deres økonomiske, miljømæssige og sociale bæredygtighed og opfordrer til at EU-støtten til tredjelande kanaliseres gennem projekter, som sikrer finansiel bæredygtighed, og som er økonomisk og socialt gavnlige;

450.  anerkender Kommissionens fortsatte fremskridt med hensyn til at akkreditere alle missioner under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i overensstemmelse med vurderingen på grundlag af "de seks søjler"; glæder sig især over den omstændighed, at de tre største missioner nu opfylder kravene; understreger nødvendigheden af, at Kommissionen akkrediterer alle missioner i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefaling;

451.  glæder sig over oprettelsen af en støtteplatform for missioner og gentager sin opfordring til Kommissionen om at tage skridt i retning af at oprette et decideret fælles servicecenter og et integreret system for forvaltning af midler som en måde, hvorpå deployeringshastigheden og omkostningseffektiviteten i forbindelse med missioner kan forbedres; foreslår, at lageret under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik opgraderes til også at tjene eksisterende missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og at det forvaltes af det fælles servicecenter;

452.  beklager de betydelige forsinkelser i forbindelse med indkøb af vigtigt materiel og tjenesteydelser til FSFP-missioner og den deraf følgende negative indvirkning på missionernes funktionsevne; minder om, at Revisionsretten i sin særberetning fra 2012 om Den Europæiske Unions bistand til Kosovo på retsstatsområdet påpegede denne ineffektivitet og konkluderede, at de udbudsprocedurer, der er fastsat i finansforordningen, "ikke er udformet til FSFP-missioner, hvor der nogle gange er behov for en hurtig og fleksibel reaktion"; beklager, at den seneste revision af finansforordningen ikke har medført de nødvendige ændringer af de finansielle regler; gentager sin holdning om, at beføjelsen til at forvalte de relevante budgetposter bør tildeles den øverstbefalende for en civil operation på samme måde, som det er tilfældet for EU-delegationschefer;

453.  minder om, at effektiviteten af FSFP-uddannelsesmissionerne og de rådgivende missioner i høj grad hæmmes af Unionens institutionelle vanskeligheder med at forsyne disse foranstaltninger med selv grundlæggende støtte til basisudstyr; glæder sig i denne forbindelse over den indsats, som Kommissionen har gjort for at gennemføre den fælles meddelelse om kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling; opfordrer Kommissionen til at fremsætte de nødvendige lovgivningsmæssige forslag om oprettelse af en særlig fond hurtigst muligt, således at den kan opføres på EU-budgettet i forbindelse med midtvejsgennemgangen af den flerårige finansielle ramme;

454.  glæder sig over Revisionsrettens særberetninger fra 2015 om EUPOL Afghanistan og Unionens støtte til bekæmpelse af tortur og afskaffelse af dødsstraf; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre alle de anbefalinger, som Revisionsretten har fremsat i denne henseende;

455.  understreger betydningen af at tage hensyn til kontekstrelaterede kriterier til evaluering af effektiviteten af EU-projekter i tredjelande, da Unionens eksterne bistandsaktiviteter ofte finder sted i kriseramte regioner og politisk vanskelige miljøer.

Udvikling og samarbejde

456.  minder om, at Unionens udgifter til udviklingsbistand og humanitær bistand ofte finder sted i udfordrende miljøer, hvilket øger vanskelighederne i forbindelse med projektgennemførelse, evaluering og udgiftskontrol; påpeger, at der derfor er større risiko for fejl på området for udviklingsbistand og humanitær bistand end på andre EU-politikområder;

457.  bemærker, at 57 % af fejlene ifølge Revisionsretten vedrører ikke-støtteberettigede udgifter; støtter Revisionsrettens anbefaling til EuropeAid om at forbedre de forudgående kontroller og gøre bedre brug af besøg på stedet med henblik på at opdage fejl;

458.  glæder sig over, at de kontrolprocedurer, som GD ECHO har indført, ifølge Revisionsretten fungerer korrekt for så vidt angår finansielle transaktioner, og at dets indberetningssystem er pålideligt; lykønsker GD ECHO med dette;

459.  erkender, at udgifterne til sikkerhed er vigtige for udviklingen og særlig relevante i forbindelse med den nuværende indsats for at finde en omfattende løsning på spørgsmålet om sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling og gennemføre mål 16 i udviklingsdagsordenen, men understreger, at en sådan finansiering ikke udgør officiel udviklingsbistand og i øjeblikket ikke kan hentes fra instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), som blev indført med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014, eller fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF);

460.  bemærker, at to projekter til en værdi af 12,9 mio. EUR, som vedrørte grænseforvaltning i Libyen, i 2014 blev finansieret via instrumenter til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI); minder om, at hovedformålet med DCI er at reducere fattigdom; gentager sin stærke bekymring over, at udviklingsprogrammer kan anvendes til formål, som ikke er direkte knyttet til udvikling; minder om, at en sådan tilgang ikke vil hjælpe Unionen med at nå målet om at anvende 0,7 % af BNI til officiel udviklingsbistand;

461.  bemærker den potentielle værdi af GD DEVCO's resultatramme, der blev lanceret i 2015, men også de risici, som Revisionsretten har påpeget i særberetning nr. 21/2015; mener, at det også er nødvendigt at forebygge den mere politiske risiko for, at det begrænsede antal kvantificerbare resultater, som indgår i GD DEVCO's ramme, tillægges for stor betydning, og at dette vil indvirke negativt på forsøget på at opnå andre resultater i forhold til målene i Unionens politik for udviklingssamarbejde og være til skade for kvaliteten af resultaterne; understreger vigtigheden af at betragte rammen som et supplement til andre overvågnings- og rapporteringsordninger;

462.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 18/2014 om EuropeAids systemer til evaluering og resultatorienteret overvågning; opfordrer GD DEVCO til straks at tage hånd om de forskellige svagheder i de overvågnings- og evalueringssystemer, som Revisionsretten har påpeget i særberetning nr. 18/2014, og navnlig de svagheder, som vedrører de alvorlige mangler i GD DEVCO's evalueringssystem; fremhæver, at et dårligt fungerende evalueringssystem øger risikoen for, at der udvælges projekter, som ikke er af en tilstrækkelig kvalitet, eller som ikke når deres mål; bemærker og er bekymret over de divergerende opfattelser mellem Kommissionen og Revisionsretten angående pålideligheden af oplysninger om effektiviteten af budgetstøttetransaktioner; mener, at der er en forbindelse mellem personalemangelen i EU-delegationerne og i GD DEVCO's evalueringsenhed og de problemer, som Revisionsretten har fremhævet; mener, at dette er et eksempel på, at personalenedskæringer kan skade den effektive gennemførelse af EU-programmer;

463.  har tillid til, at GD DEVCO vil tage hånd om de forskellige svagheder i overvågnings- og evalueringssystemerne, som påpeges i Revisionsrettens særberetning nr. 18/2014;

464.  opfordrer til, at der etableres formelle kontrolbeføjelser i forhold til EUF, eventuelt gennem en bindende interinstitutionel aftale i henhold til artikel 295 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

465.  er alvorligt bekymret over konklusionerne i Revisionsrettens særberetning nr. 11/2015 om Kommissionens forvaltning af fiskeripartnerskabsaftalerne; noterer sig, at Revisionsretten udtrykker tvivl om bæredygtigheden af fiskeripartnerskabsaftaler som følge af den vanskelige gennemførelse af konceptet om overskydende tilladt fangstmængde; bemærker ligeledes, at Revisionsretten i alvorlig grad sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten af Kommissionens overvågning af gennemførelsen af fiskeripartnerskabsaftaler; beklager endvidere, at der ifølge Revisionsretten ikke i tilstrækkelig grad gøres brug af efterfølgende evalueringer, når der udarbejdes opfølgende aftaler; opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at gennemføre de adskillige anbefalinger, som Revisionsretten har fremsat;

466.  minder om, at en nærmest konstant akut mangel på betalingsmidler i 2014 øgede GD ECHO's problemer med at reagere på de – såvel inden for som uden for Unionens naboskabsområde – humanitære kriser, som hele tiden forværres; glæder sig over, at de bedre tilpassede bevillinger i Unionens 2015- og 2016-budgetter stort set har løst GD ECHO's betalingsproblem;

467.  beklager, at kontraktpligtige budgetstøttebetalinger til Marokko og Jordan til et samlet beløb på 43 mio. EUR ikke kunne udbetales i 2014 på grund af manglende betalingsbevillinger i 2014; anser dette for at være til alvorlig skade for Unionens troværdighed.

Beskæftigelse og sociale anliggender

468.  bemærker med bekymring, at den anslåede fejlforekomst inden for politikområdet beskæftigelse og sociale anliggender er på 3,7 % i 2014, hvilket er en smule højere end i det foregående år (3,1 %); understreger, at dette udgør et tilbageskridt med hensyn til at opnå en fejlprocent, der ligger under målet på 2 %;

469.  glæder sig over, at Revisionsrettens beretning analyserer gennemførelsen af Unionens budget i lyset af Europa 2020-strategien; bemærker kommentaren om, at bidraget fra Unionens budget ikke identificeres særskilt i forbindelse med opfyldelsen af de overordnede mål såsom målene for beskæftigelse og for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse;

470.  glæder sig endvidere over Revisionsrettens anbefalinger om at bringe Europa 2020-strategien mere på linje med den flerårige finansielle ramme og om, at de overordnede politiske mål skal omsættes til nyttige operationelle mål, og understreger betydningen af at fokusere på præstationer og resultater samt på merværdi, især hvad angår de overordnede beskæftigelsesmæssige og sociale mål, hvor Kommissionen ikke har kompetence til at udarbejde retligt bindende rammer; opfordrer Kommissionen til at videreudvikle resultatindikatorerne og overvågningssystemerne for at kunne sammenligne resultaterne med de aftalte mål med henblik på at være bedre informeret ved udarbejdelsen af de fremtidige mål og for at øge effektiviteten af EU-midlerne;

471.  noterer sig Revisionsrettens bemærkninger om den øgede risiko for uregelmæssigheder for så vidt angår små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der deltager i Horisont 2020; støtter Kommissionens svar om, at SMV'ers deltagelse i programmet er af afgørende betydning for at skabe vækst og beskæftigelse, og bemærker, at de administrative regler for SMV'er er blevet forenklet, samt understreger, at yderligere forenklinger vil føre til et øget engagement fra SMV'ernes side; understreger betydningen af at skabe bæredygtige arbejdspladser gennem SMV'er;

472.  bemærker, at SMV'er er de største jobskabere i Europa og mener, at der kan gøres mere for at øge deres deltagelse på tværs af Unionens finansieringsprogrammer; opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger, der tilskynder SMV'er til aktiv deltagelse, herunder til at anvende "tænk småt først"-princippet;

473.  bemærker, at den immaterielle karakter af investeringer i menneskelig kapital samt de meget forskellige aktiviteter og inddragelsen af et meget stort antal – ofte små – partnere i gennemførelsen af projekterne fortsat udgør de væsentligste risici vedrørende den formelle rigtighed af ESF's udgifter; opfordrer Kommissionen til at fortsætte specifikke foranstaltninger til imødegåelse af risici, herunder både forebyggende og korrigerende foranstaltninger;

474.  noterer sig konklusionerne i Revisionsrettens særberetning nr. 17/2015 med hensyn til omdirigeringen af ESF-finansiering i perioden 2012-2014; noterer sig med bekymring manglerne i Kommissionens rapportering for så vidt angår virkningen af disse midler og mener, at det er af afgørende betydning at tage yderligere skridt til at gå over til en resultatbaseret politik for at sikre forsvarlig økonomisk ansvarlighed og en effektiv anvendelse af Unionens midler;

475.  er bekymret over, at højere fejlprocenter efterfulgt af suspensioner og afbrydelser kan påvirke en vellykket afslutning af programmerne for 2007-2013;

476.  mener, at fremme af en mere udbredt anvendelse af forenklede omkostningsordninger kan føre til en reduktion af de administrative byrder, medføre færre fejl og øge fokusset på præstationer og resultater; påpeger imidlertid, at de forenklede omkostningsordninger bør anvendes i et miljø med retssikkerhed og tillid, ledsages af en vurdering af fordele og med fuld inddragelse af interessenter på alle niveauer; understreger, at de forenklede omkostningsordninger fortsat bør være til rådighed for medlemsstaterne;

477.  insisterer på, at medlemsstaterne for så vidt angår bestemmelserne og kravene i forbindelse med gennemførelsen af ESF skal undgå at indføre yderligere komplikationer, som indebærer ekstra byrder for støttemodtagerne og øger risikoen for fejl;

478.  giver udtryk for sin bekymring over, at 62 (34,8 %) af de 178 transaktioner, som Retten gennemgik inden for politikområdet "beskæftigelse og sociale anliggender", var fejlbehæftet, og at 12 af dem vedrørte kvantificerbare fejl på over 20 % (6,7 %); opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre korrigerende foranstaltninger og anvende strenge procedurer for at mindske risikoen for uregelmæssigheder inden for dette politikområde samt til at følge op på de tilfælde af ikkestøtteberettigede udgifter, som Revisionsretten har konstateret;

479.  beklager, at antallet af programmer under ESF med en fejlprocent på over 5 % er steget fra 18,8 % i 2013 til 22,9 % i 2014, og at omfanget af disse fejlbehæftede betalinger er steget betydeligt, nemlig fra 11,2 % til 25,2 %;

480.  henleder opmærksomheden på de gentagne bemærkninger fra Revisionsretten om, at fejlprocenten ville være lavere, hvis de nationale myndigheder havde gjort bedre brug af de tilgængelige oplysninger inden indsendelsen af betalingsanmodninger til Kommissionen; insisterer i denne forbindelse på, at medlemsstaterne og de nationale myndigheder skal udføre en mere grundig kontrol og undgå at anmode om godtgørelse af ukorrekte udgifter;

481.  tilskynder medlemsstaterne til at anvende risikovurderingsværktøjet Arachne og tilskynder Kommissionen til fortsat at støtte medlemsstaterne med relevante retningslinjer og teknisk bistand til korrekt gennemførelse af forvaltnings- og kontrolkravene i perioden 2014-2020; insisterer på, at Kommissionen forbedrer udvekslingen af god praksis medlemsstaterne imellem;

482.  opfordrer Kommissionen til at følge Revisionsrettens anbefalinger med henblik på at sikre, at gennemførelsen af Unionens budget bidrager bedre til at nå de beskæftigelsesmæssige og sociale mål i Europa 2020-strategien; forventer i denne forbindelse, at Kommissionen og medlemsstaterne gør brug af bedre resultatindikatorer, og at de forbedrer rapporteringen af de resultater, der er opnået i perioden 2014-2020;

Miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed

483.  gentager, at Parlamentet i overensstemmelse med TEUF meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet efter behandlingen af regnskaberne, finansieringsoversigten og evalueringsrapporten, som er omtalt i artikel 318 i TEUF, Revisionsrettens årsberetning sammen med svarene fra de reviderede institutioner, Revisionsrettens revisionserklæring og relevante særberetninger;

484.  minder om, at 2014 er planlagt til at være det første gennemførelsesår af den nye FFR – der har til formål at fastsætte størrelsen og fordelingen af Unionens udgifter for perioden fra 2014 til 2020 – og at gennemførelsesgraden derfor er lavere end i de tidligere år;

485.  noterer sig præsentationen af politikområderne miljø og sundhedspolitik i Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2014; er bekymret over, at det miljø- og klimapolitiske område på ny findes i det kapitel, som også omhandler udvikling af landdistrikter og fiskeri; gentager sin kritik af den ulogiske sammensætning af politikområder i dette særlige kapitel; mener ikke, at Revisionsretten bør træffe en politisk beslutning om at samle politikområder; opfordrer indtrængende Revisionsretten til at ændre sin fremgangsmåde i den næste årsberetning;

486.  mener, at det er bemærkelsesværdigt i denne forbindelse, at det kapitel, der omfatter udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed, fremstår med den højeste fejlprocent i Revisionsrettens beretning for 2014 med 6,2 % mod 4,4 % i gennemsnit; bemærker endvidere, hvad angår de væsentligste mangler, som Revisionsretten har fundet, at mange i høj grad svarer til dem, der allerede er blevet påpeget de tre foregående år;

487.  bemærker, at Revisionsretten og Kommissionen har en forskellig holdning til måden, hvorpå fejlene bør beregnes; bemærker, at Kommissionen mener, at Revisionsrettens årlige repræsentative fejlprocent bør ses i lyset af de finansielle nettokorrektioners og inddrivelsernes flerårige karakter;

488.  bemærker, at Revisionsretten ikke havde nogen bemærkninger til forvaltningen af politikkerne for "folkesundhed", "fødevaresikkerhed", "miljø og klimaindsats";

489.  minder om, at Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed er tilfreds med den generelle gennemførelse af budgetposterne for miljø, klimaindsats, folkesundhed og fødevaresikkerhed i 2014; minder igen om, at mindre end 0,5 % af Unionens budget er afsat til de pågældende politikinstrumenter, samtidig med at der tages hensyn til den klare EU-merværdi inden for disse områder og støtten fra Europas borgere til Unionens miljø- og klimapolitikker såvel som til politikkerne for folkesundhed og fødevaresikkerhed;

490.  er tilfreds med det arbejde, der udføres af de fem decentrale agenturer, der henhører under ansvarsområdet for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, og som udfører tekniske, videnskabelige eller forvaltningsmæssige opgaver, der hjælper EU-institutionerne med at udarbejde og gennemføre politikker inden for miljø, klima, folkesundhed og fødevaresikkerhed, samt med den måde, hvorpå deres budgetter gennemføres;

Miljø og klimaindsats

491.  understreger, at 352 041 708 EUR er blevet stillet til rådighed for GD ENV i forpligtelsesbevillinger, hvoraf 99,7 % er blevet gennemført; bemærker, at det er tilfredsstillende med hensyn til betalingsbevillinger, at 95,03 % af de disponible bevillinger på 290 769 321 EUR er blevet anvendt; bemærker endvidere, at LIFE +'s administrative udgifter afholdes over to budgetår (ved hjælp af automatiske fremførsler), og at betalingsgennemførelsen kommer op på 99,89 %, hvis disse administrative udgifter ikke medregnes;

492.  bemærker, at GD CLIMA har øget sin gennemførelsesgrad til 99,7 % af 102 694 032 EUR i forpligtelsesbevillinger og 93,1 % af 32 837 296 EUR i betalingsbevillinger, og at betalingsgennemførelsen kommer op på 98,5 %, hvis disse administrative udgifter ikke medregnes;

493.  er tilfreds med den generelle gennemførelse af LIFE+'s aktionsbudget, som var på 99,9 % i forpligtelsesbevillinger og 97,4 % i betalingsbevillinger i 2014; bemærker, at der i 2014 blev afsat 283 121 194 EUR til indkaldelser af forslag til projekter i medlemsstater, 40 000 000 EUR blev anvendt til finansiering af aktiviteter i forbindelse med de finansielle instrumenter, som f.eks. faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF) og instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet (PF4EE), 8 952 827 EUR til støtte af operationelle aktiviteter i ikkestatslige organisationer, der er aktive inden for miljøbeskyttelse og -forbedring på EU-plan, og som deltager i udviklingen og gennemførelsen af Unionens politik og lovgivning, og 49 502 621 EUR blev anvendt til foranstaltninger beregnet til støtte for Kommissionens rolle i iværksættelsen af og tilsynet med udviklingen af politikker og lovgivning; bemærker, at 20 914 622 EUR blev anvendt til administrativ bistand til LIFE og til driftsstøtte til forvaltningsorganet EASME;

494.  er klar over, at betalingshastigheden for foranstaltninger under LIFE + altid er en smule lavere sammenlignet med forpligtelsesbevillingerne, men med en høj gennemførelsesgrad;

495.  anerkender, at der er blevet afsat 4 350 000 EUR som bidrag til internationale konventioner, protokoller og aftaler, som Unionen deltager i, eller til det forberedende arbejde, hvori Unionen er involveret;

496.  anser fremskridtet med gennemførelsen af tolv pilotprojekter og seks forberedende foranstaltninger, der samlet beløb sig til 2 950 000 EUR, for tilfredsstillende; er klar over, at gennemførelsen af disse foranstaltninger kan være byrdefuld for Kommissionen, fordi de disponible beløb er meget små i forhold til de procedurer, som gennemførelsen kræver (f.eks. handlingsplaner og indkaldelser af forslag); tilskynder budgetmyndigheden til at fokusere på pilotprojekter og forberedende foranstaltninger med en reel merværdi for Unionen i fremtiden;

Folkesundhed

497.  minder om, at 2014 er det første år for gennemførelsen af de nye programmer: Sundhedsprogrammet blev vedtaget den 11. marts 2014 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014(108)), mens den fælles finansielle ramme for foderstoffer og fødevarer blev vedtaget den 27. juni 2014 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014(109));

498.  bemærker, at GD SANTE i 2014 var ansvarlig for at gennemføre bevillinger for 244 221 762 EUR i budgetposter for folkesundhed, hvoraf der på tilfredsstillende vis er indgået forpligtelser for 96,6 %; er klar over, at omtrent 75 % af dette budget overføres direkte til tre decentrale organer (Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Det Europæiske Lægemiddelagentur); noterer sig også, at gennemførelsesniveauet for forpligtelsesbevillinger er over 98,9 % for alle budgetposter med undtagelse af Det Europæiske Lægemiddelagentur, for hvilke underudnyttelsen af forpligtelsesbevillinger svarer til resultatet i 2013, der blev genanvendt i 2015;

499.  noterer sig, at gennemførelsesniveauet for betalingsbevillinger er på 98,8 %, hvilket afspejler en meget god gennemførelsesgrad;

500.  bemærker, at gennemførelsesniveauet i folkesundhedsprogrammet 2008 – 2014 også er ret godt (99,7 % både for forpligtelses- og betalingsbevillinger), og at de resterende ikke-anvendte bevillinger primært vedrører formålsbestemte indtægter, der stadig kan anvendes i 2015;

501.  er tilfreds med, at der gøres gode fremskridt med gennemførelsen af alle ti pilotprojekter og fem forberedende foranstaltninger, som GD SANTE har ansvaret for inden for folkesundhed, og at alle forpligtelsesbevillinger (6 780 000 EUR) er blevet anvendt;

Fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed

502.  anerkender, at gennemførelsesgraden for fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed er på 96,8 %; bemærker dog, at gennemførelsesgraden kommer op på 100 % af de disponible bevillinger, hvis den ikke-automatiske fremførsel af 6 800 000 EUR medregnes;

503.  bemærker, at Unionens bidrag til tuberkuloseprogrammer ligesom i det foregående år var det største, og at Unionens bidrag til bluetongueprogrammer derimod stadig var lavt;

504.  anerkender, at hovedfaktorerne bag underudnyttelsen af bevillingerne på 8 100 000 EUR i kapitlet fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed hovedsagelig kan forklares således: 500 000 EUR vedrører formålsbestemte indtægter til forskellige programmer, der kan anvendes i 2015 (dvs. ingen underudnyttelse), 800 000 EUR i formålsbestemte indtægter, som teknisk ikke kan genanvendes i 2015 (vedrørende C5-bevillinger til de gamle programmer), og 6 800 000 EUR, som vedrører beredskabsfonden; bemærker, at sidstnævnte beløb blev fremført til 2015 (foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i Estland, Letland, Litauen og Polen i 2014);

505.  erkender, at gennemførelsesgraderne for betalingsbevillinger i 2014 for budgettets kapitel om foder- og fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed er på 99,0 %, hvilket udgør et begrænset fald sammenlignet med 2013 (99,9 %); har forståelse for, at der under opsamlingsoverførslen blev anmodet om yderligere betalingsbevillinger, men som ikke er modtaget, og at kun én betaling ikke fuldt ud kunne foretages ved udløbet af året, men at det udestående beløb efter aftale med medlemsstaterne blev betalt i begyndelsen af januar 2015;

506.  er tilfreds med, at der gøres gode fremskridt med gennemførelsen af alle tre pilotprojekter og en forberedende foranstaltning, som GD SANTE har ansvaret for inden for fødevaresikkerhed, og at alle forpligtelsesbevillinger (1 250 000 EUR) er blevet anvendt;

507.  mener på grundlag af de foreliggende oplysninger og beretningen om gennemførelsen, at Kommissionen kan meddeles decharge for gennemførelsen af budgettet for så vidt angår udgifterne inden for områderne miljø- og klimapolitik, folkesundhed og fødevaresikkerhed i regnskabsåret 2014.

Transport og turisme

508.  bemærker, at der i 2014-budgettet som endeligt vedtaget og ændret i løbet af året, navnlig for transportpolitikker blev opført 2 931 147 377 EUR i forpligtelsesbevillinger, og at der var 1 089 127 380 EUR i betalingsbevillinger til rådighed; konstaterer endvidere, at disse beløb var fordelt som følger:

509.  glæder sig over den høje udnyttelsesgrad på 98,2 % i 2014 for forpligtelsesbevillingerne til mobilitets- og transportpolitikker og den betydeligt høje udnyttelsesgrad på 95,2 % for betalingsbevillinger; noterer sig, at de uindfriede forpligtelser steg med 1 653 372 424 EUR i 2014 til et samlet beløb på 5 647 143 046 EUR, og at denne stigning i udestående beløb normalt er højere i begyndelsen af den nye FFR, idet betalinger til nye projekter vil komme senere; opfordrer imidlertid Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at transportprojekter gennemføres rettidigt;

510.  beklager, at den anslåede fejlforekomst for området "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", som transport hører under, og hvor transport udgør det mindste beløb, som Revisionsretten reviderede (0,8 mia. EUR) i forhold til den samlede reviderede population (13 mia. EUR), var på 5,6 % i 2014 (højere end de tilsvarende resultater i 2013 (4,0 %), der hovedsagelig skyldtes godtgørelsen af ikke-støtteberettigede udgifter i forskningsprojekter, men også manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb; opfordrer Kommissionen til at træffe alle passende foranstaltninger (herunder ved at foretage flere grundige forudgående kontroller for at afsløre og korrigere fejl før godtgørelsen);

511.  henleder opmærksomheden på, at ingen projekter i 2014 blev finansieret under CEF, idet den første indkaldelse af forslag blev afsluttet i marts 2015, og som følge af at CEF-låneinstrumentet, der skal administreres af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), ikke blev godkendt før slutningen af 2014; bemærker, at Revisionsretten i 2014 undersøgte seks transaktioner i transportsektoren (GD for Mobilitet og Transport) og konstaterede, at to ud af de seks transaktioner var behæftet med kvantificerbare fejl; er dermed tilfreds som følge af faldet i procentandelen af berørte transaktioner i 2014 (33 %) sammenlignet med 2013 (62 %) og 2012 (49 %); opfordrer Kommissionen og andre relevante aktører til at sikre, at reglerne om offentlige indkøb overholdes, og at fremtidige transportprojekters udgifter er støtteberettigede;

512.  bemærker, at restfejlforekomsten for TEN-T ifølge den flerårige kontrolstrategi, som anvendes af Kommissionen, hvori der tages hensyn til inddrivelser, korrektioner og følgerne af kontroller og revisioner i programmets gennemførelsesperiode, blev beregnet til 0,84 %;

513.  henleder opmærksomheden på det store antal projekter af høj kvalitet, som ikke kunne vedtages i forbindelse med indkaldelser til CEF-Transport i 2014 som følge af mangel på disponible midler; mener, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelig finansiering til CEF-T-projekter; beklager, at CEF-budgettet blev nedskåret med midler til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); minder dog om, at der ifølge punkt 17 i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(110) skal være 10 % fleksibilitet til at øge CEF-budgettet i den årlige budgetprocedure, og at denne fleksibilitet findes uanset finansieringen af EFSI; insisterer på, at gennemførelsen af projekter, som er aftalt mellem Europa-Parlamentet og Rådet i bilag I til Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013(111), berettiger til en sådan forhøjelse af CEF-budgettet;

514.  opfordrer Kommissionen til fortsat nøje at kontrollere gennemførelsen af innovative finansielle instrumenter til at geare Unionens investeringer og tiltrække nye finansieringskilder til TEN-T-infrastrukturprojekter, som f.eks. Margueritefonden, lånegarantiinstrumentet (LGTT) og initiativet med projektobligationer (PBI), og for at sikre, at bidraget fra Unionens budget til disse instrumenter forvaltes og anvendes hensigtsmæssigt;

515.  bemærker, at der er oplysninger om transport- og turismeprojekter i forskellige databaser, som f.eks. Det Europæiske Finansielle Gennemsigtighedssystem, INEA-databasen over TEN-T-projekter, projekter medfinansieret via samhørigheds- og regionalfonde samt CORDIS for projekter under Horisont 2020; opfordrer til integration af projektoplysninger fra disse instrumenter for at få et bedre overblik både forud for og efter proceduren for tildeling af Unionens midler; gentager betydningen af at offentliggøre en lettilgængelig årlig liste over transport- og turismeprojekter og have en søgbar onlinedatabase over projekter, der er medfinansieret af Unionen, og som indeholder præcise finansieringsbeløb for at øge gennemsigtigheden;

516.  påpeger, at transportprojekter i 2014-2020 vil blive finansieret fra forskellige kilder, herunder CEF, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og EFSI; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle synergier, som vil gøre det muligt ved hjælp af disse forskellige finansieringskilder at fordele midlerne mere effektivt;

517.  konstaterer med hensyn til Unionens midler, at princippet om "use it or lose it" kan få medlemsstaterne til at foreslå projekter med begrænset virkning; er bekymret over, at ringe projektudvælgelse tidligere førte til nogle EU-finansierede transportinvesteringer med lavt udbytte; glæder sig over den nye lovgivningsramme for 2014-2020, som styrker cost-benefit-analysen af og evalueringsprocessen for projekterne;

518.  glæder sig over, at fællesforetagendet Shift2Rail blev oprettet i juni 2014 for at forbedre den europæiske jernbaneindustris konkurrenceevne; bemærker, at særskilte dechargeprocedurer for fællesforetagendet Shift2Rail vil blive gennemført, når det bliver finansielt uafhængigt i de kommende år; beklager imidlertid forsinkelsen med at etablere dette fællesforetagende, og at det er meget svært for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) at få adgang til det;

519.  mener, at Kommissionen bør sikre fuld gennemsigtighed i forvaltningen af midler ved at sikre, at offentlighedens interesse er beskyttet og under alle omstændigheder går forud for private interesser;

520.  bemærker, at der i 2014-budgettet som endeligt vedtaget og ændret i løbet af året, specifikt til turisme blev opført 11 226 160 EUR i forpligtelsesbevillinger, og at der var 6 827 266 EUR i betalingsbevillinger til rådighed; opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af finansierede projekter med henblik på bedre at fastsætte fremtidige udgiftsprioriteringer, der er i overensstemmelse med, at Unionen er verdens førende turistmål, og som bidrager til at gøre turistsektoren til et vigtigt potentielt vækstområde for Unionens økonomi; opfordrer Kommissionen til medtage resultaterne fra pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i næste års budgetplanlægning og forelægge en lettilgængelig årlig liste over projekter på området;

521.  foreslår for så vidt angår de områder, der hører ind under Transport- og Turismeudvalget, at Parlamentet meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2014.

Regionaludvikling

522.  bemærker, at Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for 2014 af 10. november 2015 vurderede, at den mest sandsynlige fejlprocent inden for samhørighedspolitikken kan anslås til 5,7 %, hvilket udgør en stigning på 5,3 % i forhold til 2013; er bekymret over denne stigning, der er særlig markant for så vidt angår fejl med finansielle følger og alvorlige negative indvirkninger for budgettet; fremhæver, at halvdelen af den anslåede fejlprocent i samhørighedspolitikken skyldes komplekse regler om offentlige indkøb og statsstøtte samt overtrædelser i disse procedurer såsom uberettiget direkte tildeling af kontrakter, interessekonflikter og diskriminerende udvælgelseskriterier;

523.  anerkender Kommissionens svar på Revisionsrettens beretning om, at det gennemsnitlige fald i fejlfrekvensen sammenlignet med programmeringsperioden 2000-2006 skyldes en forbedring af forvaltnings- og kontrolsystemerne; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe rettidig information og uddannelse til myndigheder for så vidt angår offentlige indkøb og statsstøtteregler; glæder sig i den forbindelse over oprettelsen af handlingsplanen for offentlige indkøb; bemærker anvendelsen af initiativet om integritetspagter og opfordrer Kommissionen til at foretage en passende forudgående evaluering med henblik på at udnytte disses potentiale til at gennemføre en reel forbedring af gennemsigtigheden i og effektiviteten af offentlige indkøb for så vidt angår ESI-midlerne; opfordrer medlemsstaterne til at opfylde forhåndsbetingelserne vedrørende offentlige indkøb senest inden udgangen af 2016 og til at gennemføre 2014-direktiverne om offentlige udbud i deres retssystemer inden april 2016 for at undgå uregelmæssigheder og for at sikre effektiv og produktiv projektgennemførelse og opfyldelse af de planlagte resultater og dermed de samhørighedspolitiske mål; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge denne proces og sørge for, at medlemsstaterne får den nødvendige vejledning i og tekniske assistance til at sikre, at disse direktiver omsættes korrekt i national ret;

524.  minder om, at alle uregelmæssigheder ikke er svig, og at der skal skelnes mellem ikke-svigagtige og svigagtige uregelmæssigheder; mener, at ikke-svigagtige uregelmæssigheder ofte skyldes svage finansielle forvaltnings- og kontrolsystemer og manglende administrativ kapacitet både for så vidt angår kendskab til reglerne og teknisk ekspertise med hensyn til de specifikke bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de lovgivningsmæssige rammer er indført passende og effektive finansielle forvaltnings- og kontrolsystemer, som tager højde for de nationale lovgivninger;

525.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at sikre, at støttemodtagerne får ensartede oplysninger om finansieringsvilkårene, navnlig hvad angår udgifternes støtteberettigelse og de relevante lofter for godtgørelse;

526.  bemærker, at gennemførelsen af samhørighedspolitikken i medlemsstaterne – alt afhængigt af deres institutionelle system – indebærer omfattende nationale og regionale procedurer og regler, som udgør et ekstra lag, som kan medføre uregelmæssigheder og dermed tab af ESI-midler og voksende forskelle mellem medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at bidrage til at forenkle gennemførelsen på nationalt og regionalt niveau, samtidig med at den tager hensyn til medlemsstaternes institutionelle karakteristika og forsyner dem med de præciseringer, der er nødvendige for at gennemføre forordninger; minder Kommissionen og medlemsstaterne om Parlamentets beslutning "Hen imod forenkling og resultatorienteret tilgang i samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020" og om nødvendigheden af at begrænse unødvendige lovgivningsmæssige og administrative byrder til et minimum, hvilket gør det muligt at udnytte ESI-midlerne bedre og undgå fejl begået af endelige modtagere, navnlig af SMV'er; beklager, at Kommissionen udelukkede medlemsstaternes repræsentanter fra Gruppen på Højt Niveau om Tilsyn med Forenklingen for Modtagere af Støtte fra Struktur- og Investeringsfondene og dermed ikke tog højde for deres holdning med henblik på at forbedre systemet;

527.  mener, at administrativ kapacitet er af afgørende betydning for en regelmæssig og effektiv anvendelse af ESI-midlerne og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke udvekslingen af viden om og god praksis for gennemførelsen af specifikke gennemførelsesemner (f.eks. offentlige indkøb, statsstøtte, kriterier for støtteberettigelse og revisionsspor), især for potentielle støttemodtagere, hvis administrative og finansielle kapacitet er mindre; foreslår i denne forbindelse, at der tilrettelægges specifikke og omfattende aktiviteter til at uddanne offentligt ansatte og myndigheder, som arbejder med ESI-projekter, samt støttemodtagere (f.eks. i form af uddannelses- og efteruddannelseskurser, seminarer eller teknisk og administrativ støtte);

528.  glæder sig over Kommissionens oprettelse af udvekslingsmekanismen TAIEX REGIO peer-2-peer med henblik på at lette peer-to-peer-udvekslingen mellem medlemsstaternes forvaltnings-, attesterings- og revisionsmyndigheder med det formål at forbedre deres administrative kapacitet; understreger med henblik på at sikre en smidig gennemførelse af programmerne og udveksling af ressourcer betydningen af at øge bestræbelserne i forbindelse med udpegelsen af myndigheder, der er en forudsætning for indsendelse af betalingsanmodninger; mener endvidere, at Kommissionen på produktiv og effektiv vis bør anvende alle tilgængelige værktøjer til tidlig opdagelse og forebyggelse af risici i samhørighedspolitikken og mere specifikt dataminingsværktøjer, såsom Arachne, for tidlig opdagelse og forebyggelse af risici i offentlige udbudsprocedurer; opfordrer, i betragtning af at de aktiviteter, som udføres af taskforcen for bedre gennemførelse, også omfatter aktiviteter, der kan øge produktiviteten, effektiviteten og merværdien af allerede gennemførte samhørighedspolitiske projekter, Kommissionen til at vurdere disse forhold ved hjælp af kvalitative indikatorer;

Landbrug og udvikling af landdistrikter

529.  mener, at den fælles landbrugspolitik som én af de oprindelige europæiske politikker er et vigtigt EU-redskab med vidtrækkende konsekvenser, ikke kun hvad angår fødevareproduktion og økosystemtjenester og med hensyn til faktiske og potentielle miljømæssige, socioøkonomiske og ligestillingsmæssige fremskridt, men også hvad angår bestræbelserne på at bekæmpe affolkning i landdistrikterne, samtidig med at den tager hensyn til behovet for at udvikle konceptet om den cirkulære økonomi; mener, at den fælles landbrugspolitik bidrager til at skabe balance mellem Unionens regioner, som yder finansiel støtte og leverer vigtige værktøjer til unge landbrugere, som hjælper dem med at starte landbrug og sikre kontinuitet generationerne imellem;

530.  bemærker, at GD AGRI sammen med medlemsstaternes myndigheder gjorde en betydelig indsats i 2014, således at de i stigende grad er i stand til at forhindre fejl i landbrugsudgifterne og gennemføre deres programmer for udvikling af landdistrikterne, og anerkender GD AGRI's positive indvirkning, som fremgår tydeligt af Revisionsrettens årsberetning for 2014, og mener, at den indsats, som det har gjort sammen med medlemsstaterne, bør udgøre et godt grundlag for at gennemføre yderligere forbedringer i løbet af de vigtigste år i udgiftsperioden 2014-2020;

531.  opfordrer indtrængende til, at betalingsorganer, som konstant præsterer utilfredsstillende resultater, i ekstreme tilfælde fratages deres akkreditering;

532.  mener, at sammenhængende resultater og gennemførelse er afgørende for den fælles landbrugspolitik, som garanterer en sikker og pålidelig fødevareproduktion, opererer i hele Unionen med en positiv indvirkning på det sociale, miljømæssige og økonomiske plan, og dækker produktion af afgrøder og fødevarer af enhver art;

533.  bemærker, at faktorindkomsten i landbruget pr. arbejdstager i de medlemsstater, der tiltrådte Unionen i 2004 eller senere (EU-N13), kun er en fjerdedel af faktorindkomsten i landbruget i EU-15(112);

534.  glæder sig over forbedringerne af tallene i forhold til årsrapporten for 2013 og noterer sig, at Revisionsretten har konkluderet, at på det landbrugspolitiske område har andelen af kontrollerede transaktioner ført til en lavere fejlforekomst end i 2013; bemærker, at fejlprocenten for 2014 er 2,9 % (sammenlignet med 3,6 % i 2013) for EGFL, der blev revideret i 17 medlemsstater, og at den er på 6,2 % (fra 7 % i 2013) for udvikling af landdistrikter, miljø og fiskeri, der blev revideret i 18 medlemsstater, og at den gennemsnitlige sats for kapitlet "Naturressourcer" som helhed er på 3,6%;

535.  understreger behovet for at udvikle en fælles metode til beregning af fejlprocenten i et forsøg på at sikre, at den er korrekt, og at der ikke er betydelige forskelle mellem den fejlprocent, der angives af Kommissionen, og den, der fastsættes af Revisionsretten;

536.  henleder opmærksomheden på Kommissionens erklæring(113) om, at overholdelse af krydsoverensstemmelsesforpligtelserne (f.eks. rettidige erklæringer om flytning af dyr, mødedatoer eller frister) ikke er et kriterium for støtteberettigelse (allerede bekræftet af Domstolen), og at krydsoverensstemmelsesfejlprocenten bør fratrækkes den samlede fejlprocent for at sikre større klarhed;

537.  påpeger, at forskellene i den måde, hvorpå reglerne om koblede betalinger gennemføres i medlemsstaterne, skaber konkurrenceforvridning, f.eks. i mælkesektoren;

538.  glæder sig over, at Kommissionen har indført nye retningslinjer for fastsættelse af finansielle korrektioner under delt forvaltning i forbindelse med manglende overholdelse af reglerne om offentlige indkøb(114);

539.  bemærker, at 2014 var et overgangsår, hvilket medførte betydelige betalinger for den sidste del af finansieringsperioden 2007-2013, hvor de sidste elementer (gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter) blev iværksat midt på året for den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020; bemærker endvidere, at 2015 og 2016 ligeledes bør anses for at være overgangsår, hvor vigtige politiske ændringer for første gang skulle gennemføres fuldt ud af både landbrugerne og medlemsstaternes myndigheder, hvilket omfattede nye og komplekse regler og et højt antal nye ansøgere om direkte betalinger, idet gennemførelsen af mange af de flerårige foranstaltninger i medlemsstaternes udviklingsplaner for landdistrikterne først vil blive indledt i 2016 og kræver særlig opmærksomhed for så vidt angår de nye værktøjer, som er blevet indført under reformen;

540.  glæder sig over faldet i fejlprocenten i forhold til 2013 og anerkender de store bestræbelser og de mange ressourcer, der er sat ind for at nå dertil, navnlig gennem information og teknisk støtte fra Kommissionen til medlemsstaternes myndigheder om gennemførelse, men er af den opfattelse, at en simpel opgørelse af fejl ikke i sig selv er et mål for gennemførelse eller levering;

541.  minder Kommissionen om, at risikoen for utilsigtede fejl som følge af komplekse regler i sidste ende bæres af støttemodtageren; opfordrer til, at der vedtages en rimelig, forholdsmæssig og effektiv politik vedrørende sanktioner til støtte for denne tilgang, f.eks. ved at undgå dobbelt straf for at have begået den samme fejl under såvel enkeltbetalingsordningen som i forbindelse med krydsoverensstemmelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til bedre at sikre forholdsmæssighed i bøderne i forhold til fejlens art; opfordrer til, at der indføres instrumenter, der fokuserer på en mere motiveret og resultatorienteret tilgang, som ville kunne nedbringe antallet af fejl og inspektionsfrekvenser og gøre det muligt at skelne mellem fejl og svig og samtidig sikre, at landbrugerne fortsat er i stand til at levere den vigtige fødevareproduktion, som er politikkens kerne; mener, at en vedvarende indsats for at håndtere kompleksiteten i og en strømlining af den fælles landbrugspolitik er en af nøglefaktorerne til at tiltrække nye aktører til landbruget og fastholde dem og deres færdigheder for at sikre en blomstrende landbrugssektor i Unionen i fremtiden;

542.  glæder sig over, at Revisionsretten er i færd med at undersøge, hvordan den kan måle resultater i sin årsberetning, navnlig da Kommissionen agter at lade sine udgifter være fokuseret på resultater, men henleder ikke desto mindre opmærksomheden på vanskeligheden ved at vurdere gennemførelsen af flerårige finansieringsprogrammer, som nu er den foretrukne metode til levering af miljømæssige foranstaltninger under søjle II, ved hjælp af et redskab, der undersøger et enkelt år, og opfordrer Revisionsretten til at forklare sin resultatorientering specifikt i forbindelse med landbrugsudgifter; opfordrer indtrængende ikke desto mindre Revisionsretten til i sin vurdering af resultaterne at tage hensyn til de mange forskellige målsætninger for politikken for udvikling af landdistrikterne for at undgå anvendelsen af forenklede indikatorer og deraf følgende fejlfortolkninger;

543.  noterer sig Revisionsrettens opfattelse ud fra dens egne revisioner af, at IFKS i væsentlig grad bidrager til at forebygge og mindske fejlforekomsterne i de støtteordninger, som det finder anvendelse på(115), og bemærker, at svaghederne i LPIS var blevet behandlet i alle de reviderede medlemsstater gennem afhjælpende foranstaltninger(116);

544.  glæder sig over Kommissionens foreslåede forenkling af IFKS ved hjælp af forebyggende indledende kontroller, der vil gøre det muligt for de nationale myndigheder at identificere problemer med landbrugernes ansøgninger, foretage korrektioner og bør føre til lavere sanktioner;

545.  deler Revisionsrettens vigtigste anbefalinger om: at medlemsstaterne skal sikre pålidelige og ajourførte oplysninger og billeder på LPIS for at mindske risikoen for fejl relateret til en for høj angivelse af støtteberettigede hektarer; at Kommissionen skal kræve, at medlemsstaternes handlingsplaner omfatter afhjælpende foranstaltninger til bekæmpelse af de hyppigste fejlårsager, at den skal revidere sin egen strategi for overensstemmelseskontrol i forbindelse med udvikling af landdistrikterne, og at den skal sikre korrekt anvendelse af proceduren for styrkelse af sikkerheden med hensyn til transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed, som vil blive obligatorisk fra 2015;

546.  noterer sig aftalen mellem Kommissionen og Revisionsretten om, at udgifterne til udvikling af landdistrikter er omfattet af komplekse regler og betingelser for støtteberettigelse, der til dels skyldes karakteren af målene for politikken og de europæiske regioners heterogenitet, og opfordrer til at forbedre forenklingen og de forebyggende foranstaltninger, der er indeholdt i bestemmelserne for 2014-2020, og opfordrer endvidere til at gennemføre denne forenkling på medlemsstatsniveau som en prioritering i de nye programmer for udvikling af landdistrikterne og som et vigtigt middel til at reducere fejlprocenten og forbedre effektiviteten og fleksibiliteten, hvilket vil øge absorptionskapaciteten, navnlig i forbindelse med mindre programmer, som har tiltrukket mindre interesse og/eller vist en vedvarende høj fejlprocent som følge af manglende fleksibilitet;

547.  opfordrer Kommissionen til i god tid at forelægge en detaljeret plan for at mindske bureaukratiet i den fælles landbrugspolitik;

548.  opfordrer indtrængende både Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder til fortsat at tackle og reducere kompleksiteten i forbindelse med direkte betalinger, hvor det er muligt, og give høj prioritet til forenkling af foranstaltningerne vedrørende grøn omlægning, navnlig hvis der er mange forskellige niveauer, der er involveret i forvaltningen af EGFL og fonde for udvikling af landdistrikter i medlemsstaterne, med forskellige tilgange til de to søjler, hvor det er nødvendigt; understreger, at de store forskelle medlemsstaterne imellem med hensyn til direkte betalinger har øget forskellene i konkurrenceevne mellem landbrugere, der arbejder inden for det indre marked;

549.  forventer, at Kommissionen hurtigt vil gøre fuld brug af proceduren for forenkling af den fælles landbrugspolitik, navnlig for så vidt angår de besværlige og komplekse regler for krydsoverensstemmelse og grøn omlægning, der i sidste ende vil påvirke landbrugere i hele Europa; understreger, at forenklingen bør fokusere på at mindske den administrative byrde og ikke bør udgøre en trussel mod de principper og regler, der er fastlagt i henhold til den seneste reform af den fælles landbrugspolitik, der bør bibeholdes uændret; mener, at en sådan forenkling ikke må medføre en revision af udgifterne til den fælles landbrugspolitik for perioden 2013-2020;

550.  påpeger, at små bedrifter, der drives af ejeren, som følge af investorers opkøb af landbrugsjord i stigende grad er kommet under pres, og at en del af de direkte betalinger er gået til internationale koncerner;

551.  understreger betydningen af at have sammenlignelige resultatindikatorer og tal for den samme slags programmer på forskellige steder og ser frem til forbedringer i denne henseende i perioden 2014-2020, der sigter mod at sikre en bedre finansiel forvaltning af den fælles landbrugspolitik, som er forankret i den enkelte medlemsstats behov;

552.  påpeger, at den fælles landbrugspolitik spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme social inklusion – især, men ikke kun gennem samarbejde – fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne ved at skabe arbejdspladser, med brug af Leader og ved at indføre nye eller bedre tjenester og infrastrukturer; opfordrer til, at der foretages en analyse af den samlede virkning at de to søjler i den fælles landbrugspolitik i landdistrikterne og af, hvor og hvordan midlerne er afsat med fokus på de egentlige endelige modtagere;

553.  bemærker, at udgifterne forventes at skabe fordele for både landdistrikterne og forbrugerne i almindelighed, og minder om, at de endelige støttemodtagere bruger penge på varer eller tjenesteydelser i deres lokalsamfund eller ved at ansætte folk på deres bedrifter med henblik på at bidrage til at fastholde folk på landet i regioner, hvor landbrug og skovbrug ofte er den væsentligste drivkraft for økonomien i landdistrikterne og isolerede områder;

554.  bemærker, at konsekvenserne af det russiske forbud mod import af landbrugsprodukter, som ramte midt i 2014, er en stor udfordring; går ind for en bedre styring i den tidlige fase af eventuelle nødforanstaltninger for at sikre korrekt målretning af midler, eller hvor det er nødvendigt, en hurtig inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens bestræbelser på at identificere alternative afsætningsmuligheder for landbrugets overskudsproduktion, og støtter de sektorer, der er berørt af forbuddet; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at identificere alternative afsætningsmuligheder for landbrugets overskudsproduktion og opfordrer medlemsstaterne til at gøre en fælles indsats for at fjerne hindringer for udvidelsen af afsætningsmuligheder; understreger betydningen af TTIP-aftalen, der måske kan opveje lukningen af flere traditionelle markeder;

555.  glæder sig over Kommissionens beslutning om at etablere særlige støtteordninger for lande, der har vedvarende tab inden for mejerisektoren, og opfordrer Kommissionen til at overveje yderligere støtteforanstaltninger til fordel for sektorer, der står over for lignende problemer;

556.  udtrykker bekymring over, at kvinder i landdistrikterne i mange medlemsstater kun har begrænset adgang til arbejdsmarkedet, og opfordrer Kommissionen til som en prioritet i sine fremtidige udviklingsinitiativer at påtage sig opgaven med at forbedre og øge adgangen til arbejdsmarkedet for kvinder i landdistrikterne og til at afsætte tilstrækkelige midler til en "europæisk garanti for kvinder i landdistrikter" i lighed med den europæiske ungdomsgaranti, der opstiller særskilte mål for kvinder i landdistrikterne;

557.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at afklare reglerne vedrørende anerkendelse af producentorganisationer, navnlig i frugt- og grøntsagssektoren, og til yderligere at forkorte tidshorisonten for Kommissionens revisioner for at sikre støttemodtagernes retssikkerhed og undgå unødvendige fejl;

558.  mener i betragtning af traktatens mål(117) om at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer, at den fair adgang for alle forbrugere bringes i fare, hvis der pålægges en uforholdsmæssig stor moms på fødevarer, og at momssvig gøres mere sandsynlig;

559.  mener, at målene for programperioden 2007-2013 stadig er vigtige mål, og at Unionen i den nuværende periode bør lægge hovedvægten på at forbedre bedrifternes og landbrugssektorens levedygtighed, fremme en bedre balance i fødevarekæden med henblik på at konsolidere og styrke producentorganisationerne, støtte kvalitetsordninger, korte forsyningskæder, sociale kooperativer, lokale markeder, økosystemtjenester og en afbalanceret territorial udvikling – udelukkende i landområder i de nye regionale udviklingsprogrammer – samtidig med at man undgår at stille urimelige miljømæssige forventninger eller anvende urimelige miljømæssige udgifter;

560.  minder om, at der ud af alle Rettens revisioner af udgifterne i 2014 kun er tre sager, der er blevet henvist til OLAF med henblik på efterforskning(118) under mistanke for "kunstigt at have skabt betingelser for at omgå støtteberettigelseskriterierne" (nye enheder oprettet af veletablerede selskaber eller grupper af personer), og at én allerede var blevet identificeret som risikabel af de nationale myndigheder forud for Revisionsrettens revision;

561.  bemærker, at gennemførelsen af politikken kan forbedres yderligere; insisterer derfor på at blive underrettet om enhver forbedring for så vidt angår fastsættelsen og opfyldelsen af politikmålene og overholdelsen heraf;

562.  opfordrer Kommissionen til at vurdere effektiviteten af betalinger med henblik på at fremme salg i tredjelande og til at sikre, at disse foranstaltninger ikke fortrænger lokale producenter fra markedet;

563.  bemærker, at der på tidspunktet for udarbejdelsen af den årlige aktivitetsrapport for 2014 i GD AGRI var en række IPARD-elementer, for hvilke der ikke forelå oplysninger i den årlige aktivitetsrapport, og at oplysningerne skal ajourføres (antal støttede bedrifter, stigning i bruttoværditilvækst, antal bedrifter, der indfører EU-normer), men mener, at der forventes en konstant analyse i den nye finansieringsperiode;

564.  bemærker, at Revisionsrettens årsberetning for 2014 viser gode resultater, men opfordrer ikke desto mindre Revisionsretten til at underrette Parlamentet om, hvilke skridt den agter at tage for at skabe en mere flerårlig undersøgelsesmetode i takt med, at den overvejer en mere resultatorienteret tilgang.

Fiskeri

565.  noterer sig Kommissionens meddelelse til Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om årsregnskabet for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2014; noterer sig endvidere Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2014; noterer sig GD MARE's årlige aktivitetsrapport for 2014; tager Revisionsrettens særberetning nr. 11/2015 om fiskeripartnerskabsaftaler til efterretning;

566.  noterer sig udtalelserne fra Revisionsretten om, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet, er lovlige og formelt rigtige; noterer sig Revisionsrettens negative erklæring om betalingsbevillinger, for hvilke den overordnede fejlprocent var på 4,4%, men uden nogen specifik fejlprocent for fiskeri; opfordrer til, at fiskeriet behandles separat og ikke sammen med landbrugsområdet med henblik på at sikre større gennemsigtighed på fiskeriområdet;

567.  noterer sig GD MARE's forbehold med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemet for EFF-programmer i visse medlemsstater;

568.  er overbevist om, at det interne kontrolsystem, som GD MARE har iværksat, giver tilstrækkelig garanti for en passende risikostyring i forbindelse med transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed;

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)

569.  noterer sig, at vedtagelsen efter den 1. januar 2014 af programmer under delt forvaltning for EHFF og andre ESI-fonde har ført til en teknisk revision af FFR med henblik på at overføre uudnyttede bevillinger fra 2014 til senere år;

570.  udtrykker sin dybe beklagelse over, at det store flertal af medlemsstaterne har fremsendt deres operationelle program vedrørende EHFF meget sent, hvilket skaber betydelige forsinkelser for fondens gennemførelse; minder om, at medlemsstaterne har ansvaret for at gennemføre bevillinger under delt forvaltning;

571.  mener, at medlemsstaterne bør forbedre de instrumenter og de kanaler, de anvender til at overføre oplysninger til Kommissionen; henstiller, at Kommissionen lægger et større pres på medlemsstaterne med hensyn til at fremsende pålidelige oplysninger;

572.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at yde medlemsstaterne al mulig hjælp med henblik på at sikre behørig og fuldstændig udnyttelse af EHFF's ressourcer, med en høj gennemførelsesgrad, i overensstemmelse med deres respektive prioriteringer og behov, navnlig for så vidt angår bæredygtig udvikling af fiskerisektoren;

EASME – Executive Agency for Small and Medium-sized Enterprises

573.  glæder sig over, at dette organ har fået overdraget ansvaret for EHFF fra og med den 1. januar 2014; noterer sig det aftalememorandum, der blev undertegnet mellem GD MARE og forvaltningsorganet den 23. september 2014; understreger, at der er behov for at fremme en støtte af høj kvalitet fra forvaltningsorganets side til alle dets støttemodtagere i forbindelse med de 19 EHFF-aktioner;

Revisionsrettens særberetning nr. 11/2015 (decharge 2014): Forvalter Kommissionen EU's fiskeripartnerskabsaftaler hensigtsmæssigt?

574.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Revisionsrettens anbefalinger;

575.  beklager de finansielle omkostninger ved underudnyttelsen af de referencemængder, der er vedtaget i visse nylige protokoller; foreslår, at betalingerne for adgangsrettigheder kobles bedre sammen med de faktiske fangster; opfordrer Kommissionen til at sikre, at sektorstøttebetalingerne passer sammen med andre budgetstøttebetalinger og efterlyser en forbedring af de resultater, som partnerlandene har opnået med hensyn til at gennemføre de aftalte aktioner i matrixen for sektorstøtte;

576.  understreger, som påpeget af Revisionsretten, at ensartetheden i og samspillet mellem de fiskeripartnerskabsaftaler, der forhandles inden for den samme region, kan forbedres med henblik på at maksimere deres potentiale på regionalt niveau;

577.  understreger, at oplysningerne i de uafhængige efterfølgende evalueringer ikke altid har været tilstrækkeligt fuldstændige, ensartede eller sammenlignelige, hvilket har begrænset deres anvendelighed i forbindelse med beslutningstagning og forhandlinger; noterer sig desuden, at disse evalueringer ikke indeholder tilstrækkelige vurderinger af, hvorvidt fiskeripartnerskabsaftalerne opfylder alle deres mål, idet der mangler oplysninger om beskæftigelsen i de EU-regioner, der er afhængige af fiskeri, og om fiskeforsyningen på EU-markedet;

578.  udtrykker bekymring over manglen på pålidelige, kontrollerbare og tilgængelige oplysninger om fiskebestande og om det fiskeri, der udøves af de nationale fiskerflåder og af andre udenlandske fiskerflåder, som også har fået adgang til at fiske, eftersom et af hovedmålene for fiskeripartnerskabsaftalerne er kun at fange overskydende fiskebestande, og dette har vist sig meget vanskeligt at gennemføre i praksis;

579.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en nøjere overvågning af gennemførelsen af sektorstøtten for at sikre dens effektivitet;

580.  insisterer på, at det er nødvendigt at sikre, at de EU-finansierede foranstaltninger, hvormed der ydes sektorstøtte i forbindelse med internationale aftaler, overvåges effektivt ved hjælp af matricer, der udarbejdes så detaljeret som muligt; fremhæver endvidere behovet for at tilskynde til udvikling af den del, der vedrører sektorstøtten; er overbevist om, at de handelsrelaterede dele af aftalerne på længere sigt bør gøres betinget af en effektiv, tilstrækkeligt overvåget og betydelig sektorstøtte;

581.  bemærker med bekymring, at de protokoller, der er i kraft i øjeblikket, stadig ikke giver mulighed for delvise udbetalinger, når resultaterne kun er delvist opnået; anerkender, at hvis der ikke er opnået nogen eller kun begrænsede resultater, så suspenderes udbetalingen af sektorstøtten i det efterfølgende år, indtil målsætningerne er opfyldt; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til, hvor det er muligt, at lade muligheden for delvis udbetaling af sektorstøtte indgå i nye protokoller;

Decharge

582.  foreslår på grundlag af de foreliggende oplysninger at meddele Kommissionen decharge for sine udgifter inden for maritime anliggender og fiskeri for regnskabsåret 2014.

Kultur og uddannelse

583.  bemærker med tilfredshed, at Erasmus+-programmet i sit første år har fastholdt sit nøglefokus på fremme af færdigheder og beskæftigelsesegnethed, nået det tilsigtede mål om at samle EU-programmerne og udviklingen af politikker for uddannelse, erhvervsuddannelse, sport og ungdom og har fremmet Unionens indsats således, at den svarer bedre til målsætningen om livslang læring og har bidraget til at reducere sociale, økonomiske og territoriale uligheder ved at nå ud til mange EU-borgere; påpeger imidlertid, at der er rejst kritik af Erasmus+' ungdomssektion i forbindelse med adgangen til finansiering i forhold til det foregående program "Aktive unge"; beklager, at Kommissionen ikke tildelte tilstrækkelige budgetmidler til Erasmus+-programmet til at informere bedre om de globale ændringer, som er foretaget i det nye program med henblik på at kunne engagere sig i et større antal skoleprojekter;

584.  mener, at selv om den øgede decentralisering af udbetalingen af midler til Erasmus+ gør det lettere at opfylde nogle af programmets nationale og lokale krav i forhold til nøgleaktionerne, så bør decentraliseringen evalueres for at undgå, at den bliver en hindring for opnåelsen af de strategiske målsætninger for Erasmus+, navnlig i dets ungdomssektion;

585.  bemærker, at Erasmus+-programmet bidrager til at integrere unge europæere på arbejdsmarkedet, fremme deres beskæftigelsesegnethed og udvikle nye færdigheder, at det støtter initiativer vedrørende medborgerskab, frivilligt arbejde og internationalisering af ungdom og idræt, at det bidrager til at forbedre kvaliteten af uddannelse, formel og uformel erhvervsuddannelse og livslang uddannelse, og at det styrker bevidstheden om et europæisk medborgerskab, der bygger på forståelse og respekt for menneskerettighederne;

586.  udtrykker dyb bekymring over, at udbetalingen af midler til Grækenland under Erasmus+' ungdomssektion reelt er blevet indstillet, hvilket fremgår af Europæisk Ungdomsforums rapport for 2015 om gennemførelsen af programmet;

587.  bemærker de vanskeligheder, som Kommissionens GD EAC og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) har rapporteret om i den første gennemførelsesfase af programmerne Erasmus+, Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne, navnlig med hensyn til visse forsinkelser med indkaldelsen af forslag og udbetaling af midler; håber, at denne situation er en undtagelse, og ser derfor frem til, at disse programmer i de kommende år går ind i en fase med større stabilitet i forhold til dette første gennemførelsesår; henstiller, at Erasmus+-programmet godkender flere småskalaprojekter, som er centrale for innovative eksperimenter på alle tre områder: uddannelse, ungdom og idræt;

588.  glæder sig over, at der er blevet taget skridt hen imod finansieringsmodeller, som er baseret på faste beløb og enhedsomkostninger, hvilket forenkler den finansielle forvaltning for såvel modtagere af EU-midler som for Unionen selv; påpeger imidlertid, at disse faste beløb og enhedsomkostninger især i Erasmus+' ungdomssektion er utilstrækkelige til at finansiere de centrale operationelle omkostninger for ungdomsorganisationer og NGO'er; fastholder, at Unionens investering i programmet bør øges yderligere;

589.  minder om, at forsinkelser i EACEA's udbetalinger direkte påvirker støttemodtagernes rettigheder og skader kulturelle foreninger og projekter, kreativitet og det kulturelle civilsamfunds mangfoldighed; opfordrer EACEA til at forbedre sine kontrol- og betalingssystemer;

590.  udtrykker bekymring over, at Europaskolerne ikke har behandlet de spørgsmål, som Revisionsretten har gentaget, og gentager sin henstilling til Europaskolernes Øverste Råd om at iværksætte et rotationssystem for følsomme stillinger og om at tage hånd om andre svagheder, som kan risikere at undergrave de grundlæggende principper om gennemsigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning; bemærker den i 2014 vedtagne nye finansforordning for Europaskolerne, der – såfremt den gennemføres korrekt – er én af reaktionerne på de kritiske forhold, som Revisionsretten har peget på; opfordrer Europaskolernes Øverste Råd til at overveje centralisering af visse funktioner, som i øjeblikket er decentraliseret, f.eks. funktionen som regnskabsførende, og øget adskillelse af opgaverne med godkendelse, gennemførelse og kontrol af finansielle transaktioner for at mindske risikoen for fejl og uregelmæssigheder; mener, at det er på tide med en grundig gennemgang af ledelse, forvaltning og organisation for Europaskolesystemet i betragtning af de bekymringer, der er fremkommet, og den omstændighed, at 60 % af Europaskolernes budget på 177 mio. EUR kommer fra EU-budgettet;

591.  bemærker, at misforholdet mellem den syvårige programmeringsperiode for den flerårige finansielle ramme og den tiårige programmeringsperiode for Unionens politiske og strategiske prioriteter kan vanskeliggøre en konsekvent evaluering af resultaterne af EU-programmer; bemærker, at den kommende revision af den flerårige finansielle ramme er et centralt punkt i forvaltningen af Unionens udgifter, idet den sikrer, at Unionens investeringsprogrammer forbliver effektive; insisterer på en grundig forenkling af ansøgningsformularerne og -kriterierne, navnlig for så vidt angår småskalaprojekter, både i programmerne Erasmus+ og Et Kreativt Europa;

592.  er bekymret over Kommissionens betalingspukkel, som beløb sig til 26 mia. EUR i 2014, hvoraf halvdelen betragtes som "unormal", dvs. ikke forårsaget af fakturaer udstedt i slutningen af finansåret, som påvist af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste - for Erasmus+ alene var betalingspuklen 202 mio. EUR; bemærker, at denne pukkel skyldes dels en alt for ufleksibel FFR, som ikke tillader omfordeling af midler og kun giver ringe spillerum, dels at medlemsstaterne ikke evner at leve op til deres forpligtelser med hensyn til betalingsbevillinger;

593.  fremhæver, at programmet Europa for Borgerne tilbyder en unik direkte forbindelse mellem Unionen og borgerne med det formål at støtte aktioner, andragender og borgerlige rettigheder; mener, at det nuværende finansieringsniveau er alt for lavt, og understreger, at programmet bør gennemføres i overensstemmelse med sit indhold og beriges gennem initiativer, der sætter fokus på værdierne i europæisk medborgerskab; modsætter sig kraftigt yderligere budgetnedskæringer eller betalingsforsinkelser i forbindelse med programmet Europa for Borgerne 2014-2020;

Borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender

594.  noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at Unionens konsoliderede regnskab i alt væsentligt giver et retvisende billede af Unionens finansielle stilling pr. 31. december 2014; er imidlertid bekymret over, at de finansielle overvågnings- og kontrolsystemer, der er blevet undersøgt, for 21. år i træk kun var delvis effektive med hensyn til at sikre, at de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, var lovlige og formelt rigtige;

595.  er dog bekymret over, at betalinger, der ligger til grund for regnskabet, har en fejlforekomst, der ligger over væsentlighedstærsklen; minder derfor om behovet for forsigtig budgetforvaltning og kræver en yderligere indsats for at mindske fejlforekomsten;

596.  bemærker den nye fremstilling i Revisionsrettens beretning om årsregnskaberne af udgifterne under FFR-udgiftsområde 3 "Sikkerhed og unionsborgerskab"; anmoder om, at den medtages til næste år i betragtning af budgetforhøjelsen; er enig i, at der er behov for en ny tilgang til investering af EU-budgettet i modsætning til anvendelse af det;

597.  beklager, at lovene i nogle medlemsstater vedrørende interessekonflikter hos medlemmer af parlamentet, regeringen og lokalrådene er vage og utilstrækkelige; opfordrer Kommissionen til at undersøge denne situation og om nødvendigt udarbejde forslag vedrørende dette; mener, at disse forslag også bør gælde nuværende medlemmer af og kandiderende medlemmer til Kommissionen;

598.  understreger, at det er nødvendigt at sikre valuta for pengene og lære af erfaringerne fra tidligere projekter, hvor svagheder i Kommissionens forvaltning har ført til forsinkelser og overforbrug, som det var tilfældet med udviklingen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), som blev leveret seks år senere end planlagt og kostede otte gange så meget som det oprindelige budget;

599.  konstaterer, at selv om Fonden for de Ydre Grænser har bidraget til forvaltningen af de ydre grænser, har fondens merværdi været begrænset; bemærker, at det samlede resultat ikke har kunnet måles på grund af svagheder i de ansvarlige myndigheders overvågning og alvorlige mangler ved Kommissionens og medlemsstaternes evalueringer.

Kønsaspektet

600.  minder om, at ligestilling mellem kvinder og mænd i henhold til artikel 8 i TEUF er en af de værdier, som Den Europæiske Union bygger på, og som Unionen fremmer; mener, at ligestilling mellem kvinder og mænd skal integreres i alle politikker, og at der derfor skal tages højde for dette i budgetproceduren;

601.  minder Kommissionen om, at visse budgetposter indirekte kan fremme ulighed mellem kønnene ved at indvirke negativt på kvinder, når de gennemføres; opfordrer derfor Kommissionen til at anvende kønsbudgetteringsanalyse af både nye og eksisterende budgetposter og, når det er muligt, gennemføre de politiske ændringer, der er nødvendige for at sikre, at der ikke opstår indirekte uligheder mellem kønnene;

602.  minder Kommissionen om dens nylige tilsagn om resultatorienteret budgettering og gentager Parlamentets krav om i det fælles sæt af resultatindikatorer for gennemførelsen af Unionens budget også at inkludere kønsspecifikke indikatorer, som ville gøre det muligt at foretage en bedre vurdering af budgettets gennemførelse ud fra et kønsperspektiv;

603.  opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af de virkninger, som Unionens finansiering har haft for så vidt angår fremme af ligestilling mellem kønnene;

604.  opfordrer Unionen til at øge den andel af ESF, der er øremærket til at udvikle offentlige tjenester af høj kvalitet til overkommelige priser for så vidt angår børnepasning, pasning af ældre og plejekrævende voksne (som i de fleste tilfælde stadig varetages af kvinder) under samtidig hensyntagen til dokumentationen fra kønsligestillingsindekset, der for nylig blev udviklet af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE);

605.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre et fuldstændigt uddannelsesprogram for de offentlige tjenestemænd, der tager del i afgørelser vedrørende udgifter, med henblik på at sikre fuld forståelse for de virkninger, som deres afgørelser har på ligestillingen mellem kønnene;

606.  opfordrer alle EU-institutioner til som et led i dechargeproceduren at vurdere, hvorvidt der hersker reel ligestilling med hensyn til fordelingen af stillinger i Unionens institutioner og organer og til at udarbejde kønsopdelte statistikker over antallet af ansatte og lønklasser.

(1) EUT L 51 af 20.2.2014.
(2) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(3) EUT C 373 af 10.11.2015, s. 1.
(4) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(5) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0148.
(7) EUT L 51 af 20.2.2014.
(8) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(9) EUT C 367 af 5.11.2015, s. 2.
(10) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 73.
(11) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(12) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(13) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(14) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(15) EUT L 343 af 19.12.2013, s. 46.
(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0148.
(17) EUT L 51 af 20.2.2014.
(18) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(19) EUT C 367 af 5.11.2015, s. 9.
(20) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 90.
(21) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(22) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(23) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(24) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(25) EUT L 341 af 18.12.2013, s. 73.
(26) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0148.
(27) EUT L 51 af 20.2.2014.
(28) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(29) EUT C 367 af 5.11.2015, s. 2.
(30) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 56.
(31) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(32) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(33) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(34) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(35) EUT L 341 af 18.12.2013, s. 69.
(36) EUT L 363 af 18.12.2014, s. 183.
(37) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0148.
(38) EUT L 51 af 20.2.2014.
(39) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(40) EUT C 367 af 5.11.2015, s. 12.
(41) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 247.
(42) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(43) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(44) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(45) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(46) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 58.
(47) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0148.
(48) EUT L 51 af 20.2.2014.
(49) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(50) EUT C 367 af 5.11.2015, s. 10.
(51) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 379.
(52) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(53) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(54) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(55) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(56) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 54.
(57) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0148.
(58) EUT L 51 af 20.2.2014.
(59) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(60) EUT C 367 af 5.11.2015, s. 10.
(61) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 362.
(62) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(63) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(64) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(65) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(66) EUT L 352 af 24.12.2013, s. 65.
(67) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0148.
(68) EUT L 51 af 20.2.2014.
(69) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(70) EUT C 373 af 10.11.2015, s. 1.
(71) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(72) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(73) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(74) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(75) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0148.
(76) herunder Europa 2020-strategien, det europæiske semester, sixpack og twopack og landespecifikke henstillinger og nøje overholdelse af de landespecifikke henstillinger som benchmark for en effektiv fordeling af EU-budgettets midler kunne være vejen frem.
(77) Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2013 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2011, sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne (EUT L 308 af 16.11.2013, s. 27), punkt 328, Europa-Parlamentets beslutning af 3. april 2014 om decharge for regnskabsåret 2012 (EUT L 266 af 5.9.2014, s. 32), punkt 314 og 315, Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 om decharge for regnskabsåret 2013 (EUT L 255 af 30.9.2015, s. 27), punkt 305.
(78) Revisionsrettens årsberetning for 2014, punkt 3.10.
(79) Revisionsrettens årsberetning for 2014, punkt 3.5.
(80) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).
(81) Revisionsrettens årsberetning for 2014, punkt 3.65.
(82) Tallene for 2013 er blevet omberegnet efter strukturen i årsberetningen for 2014, således at de to år kan sammenlignes.
(83) Ifølge Revisionsrettens årsberetning for 2014 er den sammenlignelige anslåede fejlprocent for 2013 og 2012 henholdsvis 0,2 og 0,3 procentpoint lavere, fordi Revisionsretten har opdateret den måde, den kvantificerer alvorlige overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb.
(84) Revisionsrettens årsberetning, punkt 1.54 og 1.65.
(85) Da en konsekvensvurdering udgør et meget effektivt instrument med henblik på en virkelig sund økonomisk forvaltning.
(86) Mener ikke, at den betalingsplan, som Kommissionen vedtog i marts 2015, og som indeholder kortsigtede foranstaltninger til at reducere niveauet af ubetalte regninger, er det rigtige værktøj; mener, at det høje niveau af udestående forpligtelser kræver et langsigtet perspektiv.
(87) Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Kilde: Revisionsrettens årsberetning 2014.
(88) Absorptionsraten ligger på mellem 50 % og 92 % i medlemsstaterne.
(89) Svar på yderligere skriftlige forespørgsler til kommissær Moedas, spørgsmål nr. 3.
(90) Årlig aktivitetsrapport 2012, GD for forskning og innovation, s. 45 ff.
(91) Ligesom INEA.
(92) "Nedsættelse og suspension af månedlige og mellemliggende betalinger"; se artikel 41, stk. 2, i i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).
(93) Se Revisionsrettens årsberetning for 2014, punkt 7.44 til 7.50.
(94) Se tabel i bilag 10-3.2.8 i GD AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2014.
(95) Påpeger, at politikken for udvikling af landdistrikterne gennemføres via 46 foranstaltninger, dvs. foranstaltninger gennem programmerne for udvikling af landdistrikterne på nationalt eller regionalt plan.
(96) Revisionsrettens årsberetning for 2014, punkt 7.71.
(97) Se svar fra kommissær Hogan på skriftlig forespørgsel, 7.b., CONT-udvalgets høring den 14. januar 2016.
(98) Årlig aktivitetsrapport fra generaldirektøren for GD AGRI, s.17.
(99) Revisionsrettens særberetning nr. 5/2015: Er finansielle instrumenter et velfungerende og lovende værktøj i forbindelse med udvikling af landdistrikterne?
(100) Se EuropeAids årlige aktivitetsrapport for 2014, s. 115.
(101) Sammenfatning af Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2014 (COM(2015)0279, s. 21).
(102) Svar på skriftlige forespørgsler til kommissær Moedas, spørgsmål 48 og 49.
(103) Se opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning om OLAF-Overvågningsudvalgets årsrapport for 2014, der blev vedtaget af Kommissionen den 23. september 2015.
(104) Philip Morris International, British American Tobacco, Japan Tobacco International, og Imperial Tobacco Limited.
(105) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 1).
(106) Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2016 om tobaksaftalen (PMI-aftalen (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0082)).
(107) http://www.ombudsman.europa.eu/en/press/release.faces/en/61027/html.bookmark.
(108) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 282/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et tredje EU-handlingsprogram for sundhed (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1350/2007/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 1).
(109) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse 76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 1).
(110) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(111) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).
(112) GD AGRI – Årsrapport 2014 – side 12.
(113) Revisionsrettens årsberetning 2014 – svar på punkt 7.15.
(114) Revisionsrettens årsberetning 2014 – svar på punkt 7.32.
(115) Revisionsrettens årsberetning 2014 – punkt 7.35.
(116) Revisionsrettens årsberetning 2014 – punkt 7.40.
(117) Artikel 39, stk. 1, litra e), i TEUF.
(118) Revisionsrettens årsberetning 2014 – punkt 7.30.


Decharge 2014: Revisionsrettens særberetninger vedrørende decharge til Kommissionen for 2014
PDF 424kWORD 190k
Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2014 (2015/2206(DEC))
P8_TA(2016)0148A8-0127/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetninger, der er udarbejdet i medfør af artikel 287, stk. 4, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0267/2015)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til sin afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen(5), og til sin beslutning med bemærkninger, der udgør en integrerende del af denne afgørelse,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05583/2016 – C8-0042/2016),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0127/2016),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

B.  der henviser til, at Revisionsrettens særberetninger giver oplysninger om vigtige spørgsmål i forbindelse med afholdelsen af udgifter og derfor er nyttige for Parlamentet i dets udførelse af rollen som dechargemyndighed;

C.  der henviser til, at dets bemærkninger til Revisionsrettens særberetninger udgør en integrerende del af Parlamentets ovennævnte afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen;

Del I – Revisionsrettens særberetning nr. 18/2014 med titlen "EuropeAids systemer til evaluering og resultatorienteret overvågning"

1.  glæder sig over særberetningen om vurderingen af EuropeAids systemer til evaluering og resultatorienteret overvågning (ROM) og fremsætter sine bemærkninger og anbefalinger nedenfor;

Generelle bemærkninger

2.  er alvorligt bekymret over den utilstrækkelige pålidelighed af EuropeAids systemer til evaluering og ROM (resultatorienteret overvågning), det utilstrækkelige tilsyn med og overvågning af programmet, og endvidere over, at EuropeAid ikke kan garantere, at de menneskelige og finansielle ressourcer er tilstrækkelige og fordeles effektivt mellem de forskellige evalueringsaktiviteter;

3.  påpeger, at det er nødvendigt at give Parlamentet som budgetkontrolmyndighed et klart overblik over, i hvilket omfang Unionens hovedmålsætninger er blevet nået;

4.  mener, at høringer ikke kun med Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens tjenestemænd, men også med støttemodtagerne og uafhængige eksperter vil give en mere omfattende vurdering af EuropeAids bidrag til at nå Unionens mål;

5.  minder om, at der bør gives ekstern, objektiv og upartisk feedback om resultaterne af Kommissionens bistandsprojekter og -programmer som led i Kommissionens forpligtelse til kvalitetssikring;

6.  mener, at resultaterne af evalueringerne er centrale elementer, som skal indgå i politikken og den politiske revisionsproces, for at tilpasse strategiske politiske målsætninger og forbedre den overordnede sammenhæng med andre EU-politikker; mener i denne forbindelse, at det er vigtigt, at evalueringer er uafhængige, gennemsigtige og tilgængelige for offentligheden;

7.  mener, at investering i analyse og opsamling af resultater fra forskellige former for evaluering ikke kun giver et overordnet billede af tendenser, men også giver mulighed for at tage ved lære af erfaringer, som styrker evalueringsprocessernes ultimative virkningskraft og samtidig tilvejebringer et bedre dokumentationsgrundlag for beslutningstagning, politikudformning og fortsættelse af eksisterende projekter for så vidt angår specifikke bistandsinstrumenter;

8.  mener, at delingen af viden på alle måder og med alle instrumenter er afgørende, ikke kun for udviklingen af en evalueringskultur, men frem for alt for at fremme en kultur baseret på effektive resultater;

9.  opfordrer Revisionsretten til at undersøge alle EuropeAids finansieringsmekanismer for at sikre, at der opnås valuta for pengene, og at EU-støtten er effektiv med hensyn til at fremme Unionens mål og værdier; mener, at EU-finansierede projekter bør bringes i overensstemmelse med Unionens politiske mål i naboskabslandene, under hensyntagen til modtagernes ansvarlighed, og at Unionens penge er fungible;

10.  støtter Revisionsrettens anbefalinger med hensyn til EuropeAids systemer til evaluering og resultatorienteret overvågning;

Revisionsrettens anbefalinger

11.  bemærker, at Revisionsretten fremsætter anbefalinger til, hvordan ressourcerne til evaluering og ROM-undersøgelser kan anvendes produktivt, om prioritering og overvågning af evalueringer, anvendelse af procedurer for kvalitetskontrol, dokumentering af opnåede resultater samt opfølgning og videreformidling af resultaterne af evalueringer og ROM-undersøgelser;

12.  mener, at EuropeAid bør sørge for tilstrækkelig information om ledelsespraksis og regelmæssigt vurdere sine behov for at sikre, at fordelingen af finansielle og menneskelige ressourcer ud fra programevalueringer og resultatorienteret overvågning (ROM) foretages på et oplyst grundlag;

13.  mener, at EuropeAid for at sikre, at de udførte evalueringer afspejler organisationens prioriteringer, bør:

   opstille klare udvælgelseskriterier med henblik på at prioritere mellem programevalueringerne og dokumentere, hvordan de anvendes ved udarbejdelsen af evalueringsplanerne under hensyntagen til komplementariteten med ROM
   forbedre sit system til overvågning af og rapportering om gennemførelsen af evalueringsplanerne væsentligt, så det bl.a. analyserer årsagerne til forsinkelser og beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe dem
   styrke det overordnede tilsyn med sine programevalueringsaktiviteter;

14.  mener, at EuropeAid for at sikre programevalueringernes og ROM-undersøgelsernes kvalitet bør:

   insistere på, at de operationelle enheder og delegationerne opfylder kvalitetskontrolkravene, bl.a. om anvendelse af en referencegruppe og dokumentation af de kvalitetskontroller, der er gennemført i forbindelse med programevalueringer
   regelmæssigt undersøge, om disse kontroller bliver gennemført;

15.  mener, at EuropeAid for at forbedre evalueringssystemets evne til at give tilstrækkelige oplysninger om de opnåede resultater bør:

   følge de forordningsbestemmelser, der foreskriver anvendelse af SMART-mål (specifik, målbar, opnåelig, relevant, tidsbestemt) og kontrollerbare indikatorer, mere stringent
   ændre overvågningssystemet, så det fortsætter med at levere data om programmerne indtil mindst tre år efter deres afslutning og
   øge andelen af efterfølgende programevalueringer væsentligt;

Del II – Revisionsrettens særberetning nr. 22/2014 med titlen "Økonomisering: holde omkostningerne til tilskud til EU-finansierede landdistriktsprojekter under kontrol

16.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning med titlen: "Økonomisering: holde omkostningerne til tilskud til EU-finansierede landdistriktsprojekter under kontrol" og godkender konklusionerne og anbefalingerne heri;

17.  bemærker, at Unionens politik for udvikling af landdistrikterne er nøglen til at fremme landbrugets konkurrenceevne og til at sikre bæredygtig forvaltning af naturressourcer og fremme af klimatiltag; fremhæver betydningen af territorial udvikling af landdistriktsøkonomierne og -samfundene, herunder af at skabe og bevare beskæftigelse;

18.  beklager, at Kommissionen ikke tilbød vejledning eller udbredte god praksis i starten af programmeringsperioden 2007–2013 og ikke sikrede, at medlemsstaternes kontrolsystemer var effektive, inden de påbegyndte godkendelsen af tilskud; understreger, at Kommissionen siden 2012 har anlagt en mere aktiv og samordnet tilgang;

19.  bemærker, at der blev konstateret mange svagheder i medlemsstaternes kontrol af udgifterne til tilskud til landdistriktsudvikling; bemærker, at Kommissionen er enig i, at der kan opnås besparelser ved bedre omkostningskontrol i forbindelse med tilskud til projekter om udvikling af landdistrikter, samtidig med at der opnås de samme output og resultater, og de samme mål opfyldes; glæder sig over, at de brugbare og omkostningseffektive tilgange blev identificeret og kunne anvendes bredere, at Kommissionen accepterer Revisionsrettens resultater og har givet udtryk for sin hensigt om at samarbejde med medlemsstaterne om at forbedre kontrollen med udgifterne til landdistriktsudvikling i programmeringsperioden 2014-2020;

20.  deler Revisionsrettens synspunkt om, at Kommissionen og medlemsstaterne tidligt i den nye programmeringsperiode bør sikre, at kontrolsystemerne fungerer produktivt, og at de er effektive i forhold til risiciene;

21.  understreger, at Kommissionen bør tilskynde medlemsstaterne til at anvende tjeklisten og de kriterier, som Revisionsretten har udviklet, og som er indeholdt i bilag 1(7);

22.  understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde for at sikre, at de tilgange, der følges for alle programmer for udvikling af landdistrikter, opfylder de kriterier, der er fastsat af Revisionsretten, med henblik på at vurdere, om kontrolsystemerne tackler risiciene for overspecificering, ikkekonkurrencedygtige priser og projektændringer, og at de fokuserer på de områder, hvor risikoen er størst; mener, at en forudgående vurdering af kontrolsystemerne, som udføres af medlemsstaters myndigheders interne revisionstjenester (eller af et andet kontrol- eller revisionsorgan), bør være en del af denne proces;

23.  bemærker, at medlemsstaterne bør: anvende de omkostningseffektive tilgange, som allerede er blevet identificeret, i videre udstrækning, vurdere omkostninger i forhold til de forventede output eller resultater, kontrollere, om standardomkostninger resulterer i overbetalinger, anvende faktiske markedspriser som referencepriser for udstyr og maskiner osv. og ikke leverandørers listepriser, kontrollere, at omkostningerne er rimelige, herunder når procedurerne for offentlige indkøb er blevet fulgt, og fastsætte højere krav og/eller kontrol for foranstaltninger med høje støttesatser osv.;

24.  glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til at give vejledning om kontroller og sanktioner i forbindelse med udvikling af landdistrikter, herunder et særligt afsnit om omkostningernes rimelighed og tjeklisten for forvaltningsmyndigheder, der er vedlagt som bilag til særberetningen; bemærker, at uddannelse og udveksling af erfaringer vil indgå i aktiviteterne i forbindelse med det europæiske netværk for udvikling af landdistrikter i perioden 2014-2020;

Del III – Revisionsrettens særberetning nr. 23/2014 med titlen "Fejl i udgifterne til udvikling af landdistrikterne: Hvad er årsagerne, og hvordan håndteres disse fejl?

25.  er bekymret over den høje fejlprocent, som Revisionsretten har konstateret i forbindelse med politikken for udvikling af landdistrikter; bemærker dog den svagt faldende udvikling i de seneste tre år;

26.  anerkender den indsats, som medlemsstaterne og Kommissionen har gjort med henblik på at reducere fejl i udgifterne til udvikling af landdistrikter, navnlig i denne tid med økonomiske vanskeligheder og finanspolitiske stramninger;

27.  bemærker på baggrund af både medlemsstaternes og dens egne revisionsresultater, at Kommissionen har gennemført eller er i færd med at gennemføre korrigerende foranstaltninger på mange af de områder, som er blevet identificeret i Revisionsrettens særberetning;

28.  minder om, at Revisionsretten i sine årsberetninger har fastslået, at de nationale myndigheder i mange tilfælde havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejl, inden de anmeldte udgifterne over for Kommissionen, hvilket ville have mindsket fejlprocenten væsentligt;

29.  bemærker, at jo lettere reglerne er at gennemføre, desto færre fejl vil der opstå; er bekymret over, at fejlprocenten i de kommende år kan stige igen som følge af de nye komplicerede regler i den reformerede fælles landbrugspolitik; opfordrer derfor til en reel forenkling af den fælles landbrugspolitik, hvori der integreres klarere retningslinjer til de nationale myndigheder og landbrugere;

30.  mener, at udgifterne til forvaltning og kontrol (4 mia. EUR) for hele den fælles landbrugspolitik er betydelig, og at der bør lægges vægt på at forbedre effektiviteten af kontrollerne frem for at øge deres antal; anmoder i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne om at sætte fokus på de grundlæggende årsager til fejlene i udgifterne til udvikling af landdistrikterne; mener, at medlemsstaterne, når det er relevant, bør gennemføre følgende forebyggende og korrigerende foranstaltninger:

   a) Offentlige indkøb

Ved anvendelsen af begrebet forhåndsbetingelser bør medlemsstaterne udvikle og give detaljeret vejledning til støttemodtagerne om, hvordan reglerne om offentlige indkøb skal anvendes;

De nationale myndigheder, der er specialiserede i overvågning af overholdelsen af reglerne for offentlige udbud, bør inddrages i denne proces. Der bør fokuseres på de tre vigtigste overtrædelser af reglerne: uberettiget direkte tildeling uden behørig udbudsprocedure, fejlagtig anvendelse af udvælgelses- og tildelingskriterier eller manglende ligebehandling af de bydende;

   b) Bevidst omgåelse af regler

På basis af de specifikke støtteberettigelses- og udvælgelseskriterier, der er fastsat i programmerne for udvikling af landdistrikterne, bør medlemsstaterne opstille retningslinjer for at hjælpe deres inspektører til at identificere tegn på mulige svigagtige handlinger;

   c) Betalinger for miljøvenligt landbrug

Medlemsstaterne bør øge omfanget af deres administrative kontroller, så disse også omfatter kontroller af forpligtelser på basis af dokumentation, som i øjeblikket kun udføres i 5 % af tilfældene, når der gennemføres kontroller på stedet; desuden bør ordningen med nedsættelser og sanktioner være udformet, således at den har en betydningsfuld afskrækkende virkning på potentielle overtrædere;

31.  opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af programmerne for udvikling af landdistrikterne og til i sine overensstemmelsesrevisioner at tage højde for de gældende regler, herunder hvor det er relevant, dem der er vedtaget på nationalt plan, for at mindske risikoen for at gentage de svagheder og fejl, man stødte på i programmeringsperioden 2007-2013;

32.  mener, at der stadig er mange uklarheder i metoderne til beregning af fejlprocenten – ikke blot mellem dem, som bruges af Kommissionen og medlemsstaterne, men også mellem dem inden for Kommissionens tjenestegrene, hvilket gør indførelsen af passende national lovgivning i medlemsstaterne endnu vanskeligere; opfordrer Kommissionen til at anvende en ensartet beregningsmetode for fejlprocenten, som kan afspejles fuldt ud i medlemsstaternes metoder;

33.  støtter en mere intensiv anvendelse af de forenklede omkostningsmetoder, hvor det er relevant, i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige regler, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere, i hvilket omfang de særlige karakteristika ved et mere målrettet anvendelsesområde, færre støttekriterier og anvendelsen af forenklede omkostningsmetoder kan kopieres i udformningen og gennemførelsen af et stigende antal støtteforanstaltninger uden at bringe de overordnede mål for disse foranstaltninger i fare;

34.  anmoder om, at Kommissionen og medlemsstaterne analyserer, hvordan ordningen for støtte til investeringer i forarbejdning af landbrugsprodukter kan forbedres, og også at analysere foranstaltningen for betalinger for miljøvenligt landbrug, således at forpligtelser så vidt muligt kan kontrolleres via medlemsstaternes administrative kontrol;

35.  anmoder Kommissionen om at foretage en detaljeret årsagsanalyse af de omvendte korrelationer mellem de finansielle udnyttelsesgrader og fejlprocenten;

Del IV – Revisionsrettens særberetning nr. 24/2014 med titlen "Bliver EU's støtte til forebyggelse og genopretning af skader på skove som følge af brande og naturkatastrofer forvaltet tilfredsstillende?"

36.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte fælles kriterier for at identificere omfanget af brandrisikoen i de europæiske skove med henblik på at sætte en stopper for den vilkårlige og usammenhængende definition "område med stor brandrisiko" og dermed for medlemsstaternes mangelfulde evaluerings- og udvælgelsesproces;

37.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vælge deres forebyggende foranstaltninger i overensstemmelse med den reelle brandrisiko og i overensstemmelse med kravene i foranstaltning 226 i stedet for at vælge dem ud fra andre miljømæssige eller økonomiske mål; insisterer i denne forbindelse på nødvendigheden af, at støttemodtagerne uden forbehold fører bevis for og dokumenterer deres behov for støtte i medfør af denne foranstaltning; tilslutter sig Revisionsrettens anbefaling om at prioritere tiltag i de miljømæssigt mest værdifulde skove, såsom Natura 2000-skovområder;

38.  kræver i lyset af Revisionsrettens alarmerende resultater vedrørende gennemsnitsomkostninger for tilsvarende tiltag i forskellige regioner et rimeligt og kontrollerbart loft for støtte og forelæggelse af en fuldstændig motiveret begrundelse i tilfælde af, at det ændres;

39.  opfordrer medlemsstaterne til bedre at samordne og strukturere deres skovbrandspolitikker; støtter etableringen af en europæisk platform for støttemodtagere med henblik på udveksling og fremme af bedste praksis;

40.  beklager især Revisionsrettens konstatering af forsatte alvorlige mangler i perioden 2014-2020 som følge af de vedvarende dårlige overvågningsrammer; opfordrer indtrængende Kommissionen til omgående at tage skridt til at forbedre sit overvågnings- og kontrolsystem;

41.  opfordrer Kommissionen til at støtte leveringen af harmoniserede data om skovenes og skovressourcernes multifunktionelle rolle ved at tilskynde til oprettelse af et fælleseuropæisk skovinformationssystem baseret på nationale data og dets indarbejdelse i en europæisk dataplatform;

42.  insisterer endvidere på, at medlemsstaterne etablerer et pålideligt kontrolsystem, som indeholder krav om opbevaring af relevante dokumenter og oplysninger; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at sikre, at der først bevilges støtte, når medlemsstaterne har etableret et sådant hensigtsmæssigt og kontrollerbart kontrolsystem;

43.  opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at aflægge rapport om virkningerne af de iværksatte foranstaltninger og reduktionen i antallet af brande eller naturkatastrofer samt om skadede områder;

Del V – Revisionsrettens særberetning nr. 1/2015 med titlen "Transport ad indre vandveje i Europa: Ingen væsentlige forbedringer med hensyn til transportandel og besejlingsforhold siden 2001"

44.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning med titlen "Transport ad indre vandveje i Europa: Ingen væsentlige forbedringer med hensyn til transportandel og besejlingsforhold siden 2001" og støtter dens resultater, konklusioner og anbefalinger;

45.  noterer sig, at Unionens transportsektor er af afgørende betydning for fuldførelsen af det indre marked, SMV'ernes konkurrenceevne og den generelle økonomiske vækst i Europa;

46.  konkluderer, at udviklingen af former for transport ad indre vandveje halter bagefter i forhold til udviklingen inden for vej- og jernbanetransport på trods af et årti med investeringer; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at yde en betydeligt større indsats;

47.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre brug af køreplanerne for forskning, udvikling og innovation inden for sektoren transport ad indre vandveje, som de gør i andre sektorer, og medtage havneinfrastruktur og -udstyr i denne indsats for at sikre, at den tekniske udvikling er forenelig med andre transportformers krav og dermed sikre multimodal transport;

48.  mener, at gennemførelsen af de mål, som er fastsat i hvidbogen fra 2001, dens midtvejsrevision fra 2006, og programmerne NAIADES (integreret EU-handlingsprogram for transport ad indre vandveje) for 2006 og 2013 var delvist ineffektive, hvilket delvis skyldtes et manglende engagement fra medlemsstaternes side;

49.  bemærker, at medlemsstaterne er mindre interesseret i at investere i en EU-transportpolitik, at de prioriterer finansieringen af nationale, regionale og lokale projekter, og at procedurerne for udvælgelse af projekter er decentrale, hvilket forhindrer Kommissionen i at prioritere støtteberettigede projekter;

50.  understreger, at medlemsstaterne retligt har forpligtet sig til at stille national finansiering til rådighed i forbindelse med gennemførelsen af hovednettet, således at strategisk vigtige vandveje i Europa omdannes til transportkorridorer med høj kapacitet;

51.  bemærker, at Kommissionens strategiske koordineringsrolle er blevet svækket, hvilket har ført til et misforhold mellem gennemførte projekter og prioriteringer på EU-plan;

52.  gør opmærksom på, at der gennem forskning på grundlag af Revisionsrettens særberetninger(8) kan drages tilsvarende konklusioner som dem, der vedrører indre vandveje, hvad angår andre transportområder, som finansieres over Unionens budget; bemærker, at projekter inden for offentlig bytransport og lufthavnsinfrastruktur ofte har følgende mangler:

   a) lav merværdi efter gennemførelse
   b) dårlig måling af resultater
   c) utilstrækkelig vægt på omkostningseffektivitet
   d) mangel på konsekvensanalyser
   e) usammenhængende regionale, nationale og overnationale planer
   f) underudnyttelse af infrastruktur, hvilket mindsker projekternes samlede virkning
   g) manglende bæredygtighed
   h) svagheder i projekternes udformning og mobilitetspolitikken
   i) fravær af en forsvarlig mobilitetspolitik
   j) vanskeligheder i samarbejdet mellem Kommissionen og myndighederne i medlemsstaterne;

53.  mener, at ovennævnte konklusioner – sammen med bemærkningerne vedrørende transport ad indre vandveje – viser tegn på fælles horisontale problemer på EU-plan; mener, at resultatet af Unionens finansiering af transport generelt er svækket som følge af den utilfredsstillende situation, for så vidt angår strategisk planlægning, manglende sammenhæng, bæredygtige resultater og effektivitet;

54.  mener, at bæredygtige politiske resultater er mulige gennem et intensivt samarbejde mellem medlemsstaterne på den ene side og mellem medlemsstaterne og Kommissionen på den anden side for at sikre udviklingen af transport ad indre vandveje;

55.  henstiller, at både Kommissionen og medlemsstaterne nøje respekterer fælles forpligtelser, fordi Unionens transportsektor opererer i et komplekst miljø med økonomiske, politiske og juridiske variabler, hvor man ved oprettelsen af multimodale net støder på forhindringer og begrænsninger, som er forbundet med divergerende prioriteringer og inkonsekvent engagement;

56.  henstiller, at medlemsstaterne fokuserer på projekter vedrørende transport ad indre vandveje, som er direkte forbundne med hovednetkorridorerne, med henblik på at sikre de størst mulige virkninger og mest umiddelbare fordele med hensyn til at forbedre transporten ad indre vandveje;

57.  henstiller, at princippet "less is more" anvendes, når medlemsstaterne investerer i transport ad vandveje: Begrænsede EU-ressourcer bør fokuseres på de højest prioriterede projekter med henblik på effektivt at fjerne flaskehalse og etablere et integreret net af indre vandveje på EU-plan;

58.  henstiller, at medlemsstaterne betragter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013(9) (TEN-T-forordningen) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013(10) (Connecting Europe-faciliteten) som afgørende instrumenter til at strømline projekter med henblik på at nå de mål, som Kommissionen har haft siden 2001;

59.  henstiller, at TEN-T-instrumentet og Connecting Europe-faciliteten i høj grad bruges som en mulighed for investeringer med fokus på strategisk vigtige EU-korridorer (et grundlæggende og omfattende net) med specifikke standardiserede infrastrukturkrav til hele nettet og retligt bindende frister for projektgennemførelsen;

60.  henstiller, at der anvendes en dybtgående strategisk tilgang og planlægning til at synkronisere finansieringen fra ESIF, TEN-T og Connecting Europe-faciliteten med henblik på effektivt at nå målene for transport af indre vandveje;

61.  henstiller, at etableringen af intermodale transportcentre sammen med hovednettet anses for en nøglefaktor for at kunne overgå fra vare- og godstransport ad vej til transport ad indre vandveje;

62.  henstiller, at medlemsstaterne tager Kommissionens koordineringsrolle i betragtning, når det gælder langsigtede strategiske projekter såsom hovednetkorridorer;

63.  henstiller til, at Kommissionen påpeger og analyserer alle horisontale problemer og i vid udstrækning fokuserer på strategisk planlægning med og mellem medlemsstaterne, udvælgelse og gennemførelse af projekter, for at konklusionerne kan tages i betragtning i den nuværende programmeringsperiode;

64.  mener, at Kommissionen skal yde omfattende teknisk bistand og rådgivning til medlemsstaterne, inden den fremsætter projektforslag og under hele gennemførelsesfasen med henblik på at fjerne de forhindringer for transport ad indre vandveje, som den har identificeret;

65.  henstiller til Kommissionen, at den fokuserer sin finansiering på de projekter, som er mest relevante for transport ad indre vandveje og indebærer omfattende planer til at fjerne flaskehalse;

66.  henstiller til Kommissionen, at den prioriterer finansiering af projekter og initiativer i medlemsstaterne, som sigter mod at forbedre transport ad indre vandveje gennem innovative løsninger såsom højteknologisk navigation, alternative brændstoffer og effektive fartøjer; mener, at Kommissionen også bør tilskynde til multilaterale europæiske programmer for udveksling af knowhow og viden mellem forskellige EU-havne;

67.  henstiller til Kommissionen, at den blandt medlemsstaterne og deres regioner øger kendskabet til de tilgængelige finansieringsinstrumenter til støtte af transport af indre vandveje med henblik på at fjerne eksisterende flaskehalse langs nøglekorridorerne;

68.  mener, at koordineringen blandt medlemsstaterne i forbindelse med udviklingen af transport ad indre vandveje bør forbedres betydeligt gennem formidling og flere bindende forpligtelser og betingelser, der vil være rammen for de multimodale hovednetkorridorer, der etableres gennem Connecting Europe-faciliteten og TEN-T-forordningen;

69.  mener, at specifikke og gennemførlige tiltag til at fjerne flaskehalse bør forhandles af Kommissionen og godkendes af medlemsstaterne i form af en tidsplan for gennemførelsen;

70.  opfordrer Kommissionen til at ajourføre sine strategiske mål og anbefalinger for de indre vandveje og foreslå en EU-strategi og -handlingsplan for indre vandveje for 2020 og fremefter;

71.  henstiller til Kommissionen, at den i sin forhåndsevaluering af foranstaltninger vedrørende transport ad indre vandveje vurderer resultatet af de overordnede mål, som har været fastsat siden 2001, og gennemførelsen af hovednettet;

Del VI – Revisionsrettens særberetning nr. 2/2015 med titlen "EU's finansiering af rensningsanlæg for byspildevand i Donaus opland: Der er brug for en yderligere indsats for at hjælpe medlemsstaterne med at opfylde EU's spildevandspolitiske mål"

72.  mener, at der bør kræves rapportering om tilstrækkeligheden af spildevandsbehandlingen for byområder med en personækvivalent (PE) under 2 000, som har indført genindvindingssystemer på baggrund af kravene i artikel 7 i Rådets direktiv 91/271/EØF(11) (direktivet om rensning af byspildevand); bemærker, at rapporteringen for de byområder, hvor der ikke er genindvindingssystemer, bør omfatte oplysninger om, hvorvidt der er medtaget passende foranstaltninger i vandområdeplanerne;

73.  er enig med Revisionsretten i, at Kommissionen bør revidere medlemsstaternes rapportering om antallet af byområder med en PE over og under 2 000, når der er sket væsentlige ændringer, navnlig fra en kategori til en anden;

74.  fremhæver, at det er nødvendigt at tilskynde medlemsstaterne til at indføre klare retlige forpligtelser for husstandene til at tilslutte sig eksisterende kloaknet, hvor sådanne forpligtelser endnu ikke findes, eller hvor tidsfristerne er vage;

75.  bemærker, at det tidsrum, der er nødvendigt for at vurdere overholdelsen af direktivet om rensning af byspildevand, bør afkortes, ved at medlemsstaterne pålægges at indberette deres oplysninger inden for seks måneder efter Kommissionens referencedato; bemærker endvidere, at Kommissionen bør foretage en screening for problemstillinger med langvarige rapporteringsperioder i andre miljørelaterede direktiver;

76.  fastholder, at det er nødvendigt at fremskynde medlemsstaternes absorption af EU-midler til investeringer på spildevandsområdet, idet der blev konstateret forsinkelser for medlemsstater, der var omfattet af denne beretning, og at absorptionen af EU-midler har været langsom; opfordrer Kommissionen til at yde teknisk, juridisk og administrativ bistand til støttemodtagerne for at sikre, at de igangværende projekter afsluttes rettidigt;

77.  bemærker, at Kommissionen anerkender, at absorptionsraten ved udgangen af 2013 i alle de pågældende medlemsstater var temmelig lav, og at der således er en risiko for frigørelse på programniveau (artikel 93 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(12)); understreger dog, at der er objektive grunde til dette, som f.eks. behovet for at styrke den tekniske, juridiske og forvaltningsmæssige kapacitet i de pågældende medlemsstater; bemærker endvidere, at Kommissionen desuden påpeger, at betalingerne for hovedparten af projekterne normalt finder sted i løbet af de sidste implementeringsår (dvs. 2014 og 2015 for programmeringsperioden 2007-2013);

78.  mener, at medlemsstaterne bør anmodes om at fremlægge ajourførte oplysninger om, hvor mange ekstra midler, de har behov for at sikre, at gennemførelsesfristerne i direktivet om rensning af byspildevand kan overholdes, både i byområder med en PE over 2 000 og i byområder med en PE under 2 000 PE, hvor der er etableret genindvindingssystemer; glæder sig over indførelsen af rapporteringsværktøjet med en "struktureret gennemførelses- og oplysningsramme" ("Structured Implementation and Information Framework" (SIIF)), som bør forbedre rapporteringsprocessen på nationalt plan;

79.  fremhæver, at det er nødvendigt at gennemføre de nødvendige projekter i medlemsstaterne for at sikre, at byområder, der ikke opfylder kravene, overholder direktivet om rensning af byspildevand;

80.  understreger, at det er nødvendigt at forbedre miljøresultaterne fra EU-finansierede vandforsyningsværker, samt at Kommissionen gør en større indsats for at overvåge gennemførelsen af den relaterede lovgivning og håndhæve fristerne for opfyldelse af målene i direktivet om rensning af byspildevand; mener endvidere, at der bør sikres en ligeværdig beskyttelse af miljøet i hele Unionen;

81.  mener, at medlemsstaterne bør tilskyndes til at undersøge og videreformidle information om mulighederne for at opnå omkostningsbesparelser, f.eks. ved at udnytte energiproduktionspotentialet i slam eller anvende det som et værdifuldt råmateriale til udvinding af fosfor;

82.  bemærker, at betaling af slutsaldoen for "store projekter", der er godkendt under et operationelt program, bør gøres betinget af, at der findes en passende løsning for genanvendelse af kloakslam; tilskynder medlemsstaterne til at følge samme tilgang for projekter, der godkendes på nationalt plan;

83.  tilskynder medlemsstaterne til at gennemføre en ansvarlig takstpolitik for spildevand og om nødvendigt tilpasse lovbestemmelserne om fastsættelse af vandpriser, for at taksterne ikke er lavere end den alment accepterede overkommelige sats på 4 %;

84.  tilskynder medlemsstaterne til at sikre, at offentlige ejere af spildevandsrensningsanlæg såsom kommuner stiller tilstrækkelige midler til rådighed på lang sigt til den nødvendige vedligeholdelse og fornyelse af spildevandsinfrastrukturen;

Del VII – Revisionsrettens særberetning nr. 3/2015 med titlen "EU's ungdomsgaranti: De første skridt er taget, men der venter gennemførelsesrisici forude"

85.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning med titlen "EU's ungdomsgaranti: De første skridt er taget, men der venter gennemførelsesrisici forude" og tilslutter sig dens anbefalinger;

86.  bemærker, at Revisionsretten vurderer initiativet midt i dets gennemførelse og glæder sig over Revisionsrettens hensigt om at påbegynde evalueringen af anvendelsen af EU-midler på et tidligere tidspunkt;

87.  fremhæver, at ungdomsgarantien spiller en central rolle som led i svaret på ungdomsarbejdsløsheden; glæder sig over, at Unionens stats- og regeringschefer har besluttet at tildele EU-midler i form af 6,4 mia. EUR (3,2 mia. EUR fra Den Europæiske Socialfond og 3,2 mia. EUR fra en ny budgetpost) til ungdomsgarantien; påpeger, at dette er en god begyndelse, men ikke tilstrækkeligt til at sikre en vellykket gennemførelse af ungdomsgarantien; anmoder derfor Kommissionen om at sikre tilvejebringelse af yderligere midler til støtte for ungdomsgarantien i de syv år, som initiativet varer;

88.  bemærker, at finansieringen af ungdomsbeskæftigelse omfatter de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) samt instrumenter såsom Erasmus+, Erasmus for unge iværksættere og andre programmer; understreger, at der skal opnås en bedre synergi mellem alle disponible kilder;

89.  finder finansieringen af ungdomsgarantiordningen meget kompliceret som følge af de forskellige finansieringsmuligheder, som Den Europæiske Socialfond (ESF) og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet giver mulighed for; anmoder Kommissionen om at vejlede medlemsstaternes myndigheder under behørig hensyntagen til, at lokale, regionale og nationale myndigheder står over for forskellige udfordringer, når de gennemfører ordningen, og derfor har behov for specifikke retningslinjer;

90.  mener, at Kommissionen har investeret mange ressourcer i at sikre, at denne foranstaltning bliver effektiv med hensyn til at tackle ungdomsarbejdsløshed, beklager imidlertid, at der er lagt langt mindre energi i at sikre samordning af dens gennemførelse i medlemsstaterne;

91.  påpeger, at ikke blot adgangen til finansiering, men også den vellykkede absorption af midlerne er en nødvendig forudsætning for en effektiv gennemførelse af ungdomsgarantien; beklager derfor, at absorptionsevnen for så vidt angår ESF-støtte er meget lav i flere regioner på tværs af Europa; anmoder medlemsstaterne om at afsætte de nødvendige administrative og menneskelige ressourcer med henblik på at udnytte støttemidlerne til at gennemføre ungdomsgarantiordningen ordentligt;

92.  er af den opfattelse, at medlemsstaterne, til trods for at det er nødvendigt at forbedre absorptionsevnen, også bør fokusere på resultaterne ved gennemførelsen af ordningen, ligesom Kommissionen i medfør af sin tilsynsrolle bør gøre det for at sikre langsigtede virkninger af de investerede midler;

93.  anmoder Kommissionen om at udvikle et omfattende overvågningssystem, herunder en række standarder til vurdering af gennemførelsen af ungdomsgarantiforanstaltningerne, og om at evaluere effektiviteten heraf i medlemsstaterne; opfordrer ligeledes Kommissionen til at overveje at medtage obligatoriske mål for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed inden for rammerne af det europæiske semester;

94.  mener, at det er af afgørende betydning, at medlemsstaternes effektive anvendelse af de disponible midler kombineres med en omfattende støtte fra Kommissionens side med henblik på at afhjælpe mangler i forbindelse med gennemførelsen;

95.  bemærker, at Unionen ikke har nogen hårde lovgivningskompetencer for så vidt angår aktiv arbejdsmarkedspolitik, men understreger behovet for, at Kommissionen giver medlemsstaterne eksempler på bedste praksis for, hvordan ungdomsgarantien skal gennemføres, navnlig hvad angår de praksisser, som det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger har identificeret;

96.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende EU-støtte og forpligte sig til at iværksætte reformer med henblik på at afhjælpe mangler for så vidt angår uddannelse, erhvervsuddannelse, oprettelse af offentlig-private partnerskaber samt styrkelse af arbejdsformidlingerne og adgangen til disse;

97.  anmoder med henblik på at sikre passende gennemførelse og langsigtede positive indvirkninger medlemsstaterne om at iværksætte institutionelle ændringer, hvor det er nødvendigt, og til at muliggøre samarbejde mellem lokalsamfund, uddannelsesmyndigheder, offentlige arbejdsformidlinger, lokale industrier og det lokale erhvervsliv, fagforeninger og ungdomsorganisationer; mener, at dette er af afgørende betydning for at opnå en bedre kapacitetsplanlægning og strategisk resultatorienteret brug af de forskellige tilgængelige finansieringskilder;

98.  minder medlemsstaterne om, at de bør forpligte sig til at øge den nationale finansiering som et supplement til bevillingerne fra ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med henblik på at sikre, at ungdomsbeskæftigelsen får det nødvendige skub;

99.  glæder sig over Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 om Den Europæiske Socialfond(13) med henblik på at øge det oprindelige forfinansieringsbeløb udbetalt til operationelle programmer, der støttes af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, hvorved den oprindelige forfinansiering i 2015 øges fra ca. 1 % til 30 % for så vidt angår tildelingen til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; påpeger, at Kommissionen selv bør forpligte sig til at betale forfinansieringsbeløbet til medlemsstaterne umiddelbart efter ikrafttrædelsen af ændringsforordningen for at muliggøre en hurtig gennemførelse af de operationelle programmer, som støttes af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

100.  anmoder Kommissionen om at indføre en omfattende overvågningsordning, der omfatter en indikatorramme for overvågning af ungdomsgarantien i kombination med de planlagte resultatindikatorer, og som fokuserer på resultaterne og vurderer beskæftigelsessituationen for de personer, som nyder godt af ungdomsbeskæftigelsesforanstaltningerne;

101.  er af den opfattelse, at arbejdsmarkedspolitikkerne på udbudssiden både skal ses i sammenhæng med uddannelses-, ungdoms- og velfærdspolitikker samt i en større makroøkonomisk kontekst;

102.  bemærker, at Kommissionens årlige gennemførelsesrapport for 2016 om ungdomsgarantien og de kommende særberetninger fra Revisionsretten vedrørende ungdomsbeskæftigelse giver store muligheder for at afhjælpe de eksisterende svagheder, både i Kommissionen og på nationalt, regionalt og lokalt plan;

Del VIII – Revisionsrettens særberetning nr. 4/2015 med titlen "Teknisk bistand: Hvad har bistanden bidraget med på området landbrug og udvikling af landdistrikterne?

103.  anmoder Kommissionen om at præcisere, hvordan og på hvilke områder medlemsstaterne kan anvende teknisk bistand inden for udvikling af landdistrikterne; mener, at Kommissionen navnlig bør præcisere forskellen mellem operationelle udgifter/udgifter til kapacitetsopbygning og støtteberettigede administrationsomkostninger/udgifter til budgetstøtte især i forbindelse med lønninger;

104.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af teknisk bistand;

105.  opfordrer Kommissionen til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at almindelige administrative udgifter, såsom regelmæssig IT-vedligeholdelse, ikke opføres under budgetposter vedrørende teknisk bistand;

106.  opfordrer Kommissionen til fremover at kræve, at medlemsstaterne rapporterer administrationsomkostninger/udgifter til budgetstøtte vedrørende udvikling af landdistrikterne separat, så det bliver mere gennemskueligt, hvilken del af finansieringen af den tekniske finansiering, der er brugt til denne form for støtte;

107.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at opstille en passende resultatramme for udgifter til teknisk bistand; mener navnlig, at Kommissionens og medlemsstaternes behov for teknisk bistand bør vurderes grundigt, og at der bør etableres en mekanisme til fastsættelse af mål og måling af fremskridt hen imod deres virkeliggørelse;

Del IX – Revisionsrettens særberetning nr. 5/2015 med titlen "Er finansielle instrumenter et velfungerende og lovende værktøj i forbindelse med udvikling af landdistrikterne?"

108.  anmoder Kommissionen om at identificere de udfordringer, specifikke karakteristika og hindringer, som er forbundet med udviklingen af landdistrikterne, med henblik på at tilskynde medlemsstaterne til bedre at udarbejde og vurdere de finansielle instrumenters budgetmæssige behov og undgå overfinansiering, som forpligter midler uden samtidig at bidrage til gennemførelsen af Unionens politikker; anmoder også om at lette adgangen for endelige støttemodtagere med henblik på en mere aktiv gennemførelse af de finansielle instrumenter på regionalt niveau, navnlig i forhold til tilskud;

109.  anmoder medlemsstaterne om at tilvejebringe pålidelige kvantificerbare oplysninger med henblik på at fastslå, hvilken type midler der er mest hensigtsmæssig, og fordele de finansielle midler i overensstemmelse hermed; anmoder også om, at Kommissionen og medlemsstaterne gennemfører overvågningssystemer, der gør det muligt at identificere de finansielle instrumenters effektivitet;

110.  anmoder Kommissionen om at vejlede og aktivt fremme kvaliteten af de obligatoriske forudgående evalueringer for så vidt angår finansielle instrumenter, som blev indført for programmeringsperioden 2014-2020, med henblik på at identificere specifikke svagheder og undgå overfinansiering; anmoder desuden om, at medlemsstaterne fastsætter risikoeksponeringsgraden på grundlag af passende teknisk ekspertise;

111.  anmoder Kommissionen om at fastsætte passende standarder og mål for gearing og revolverende virkninger med henblik på at øge effektiviteten af de finansielle instrumenter for programmeringsperioden 2014-20; anmoder også om, at Kommissionen og medlemsstaterne foretager en grundig vurdering forud for den fremtidige anvendelse og udvikling af finansielle instrumenter på området for udvikling af landdistrikterne på grundlag af deres bidrag til gennemførelsen af Unionens politikker og ud fra effektivitetshensyn for så vidt angår støttemodtagerne;

112.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at vedtage klare overgangsregler mellem programmeringsperioderne for at fremme de langsigtede virkninger og bæredygtigheden af finansielle instrumenter;

113.  anmoder Kommissionen om at tilskynde medlemsstaterne til at oprette ét enkelt finansielt instrument, som både kan yde lån og garantier, således at deres aktiviteter og kritiske masse øges;

114.  anmoder medlemsstaterne om at finde måder til at få bugt med svagheder i forbindelse med projektudvælgelse for så vidt angår forvaltningen af tilskud til investeringsforanstaltninger, der kan resultere i dødvægt eller i en forskydning af problemerne; anmoder derfor medlemsstaterne om at anvende hensigtsmæssige og klart definerede indikatorer, såsom f.eks. investeringsafkast og projekterede pengestrømsopgørelser, med henblik på at sikre projekternes levedygtighed;

115.  anmoder medlemsstaterne om at undersøge, hvordan tilskud og finansielle instrumenter kan kombineres i de operationelle programmer for at sikre, at der opnås mest mulig valuta for pengene ved at optimere gearing og revolverende virkninger;

116.  anmoder Kommissionen om at fastsætte klart definerede operative gennemførelsesregler, herunder for exitpolitikken, i god tid inden udløbet af programmeringsperioden 2007-2013;

Del X – Revisionsrettens særberetning nr. 6/2015 med titlen "EU ETS — Integritet og gennemførelse"

117.  er skuffet over, at det ikke var muligt at tilvejebringe en fuldstændig analyse af effektiviteten af de forskellige tildelingssystemer, som medlemsstaterne gennemførte i løbet af fase II i EU's emissionshandelssystem (ETS) (2008-2012), hvilket ville have været af største betydning for de politiske henstillinger på grundlag af Revisionsrettens revisionsresultater;

118.  bemærker, at Revisionsrettens vurdering fokuserede på gennemførelsen af fase II i EU ETS (2008-2012), til trods for at der for fase III i EU ETS (2013-2020) var blevet vedtaget og gennemført betydelige reformer, herunder Unionens harmoniseringsforanstaltninger;

119.  glæder sig over, at der er blevet gennemført betydelige forbedringer af rammerne for beskyttelse af integriteten inden for ETS, herunder det meste af spotmarkedet for kvoter under direktivet om finansielle instrumenter(14) og direktivet om markedsmisbrug(15) og forordningen om markedsmisbrug(16); opfordrer Kommissionen til at overveje supplerende foranstaltninger i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefalinger, herunder foranstaltninger vedrørende tvungne handlende;

120.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre gennemsigtighed og effektiv overvågning af emissionsmarkedet på EU-plan og procedurerne for samarbejde med inddragelse af nationale reguleringsmyndigheder og Kommissionen;

121.  mener, at Kommissionen som traktaternes vogter nøje bør overvåge gennemførelsen i medlemsstaterne og i højere grad bistå gennem hele processen; mener, at det er nødvendigt at have den rette balance mellem en solid overvågning, indberetning og kontrol og administrative byrder; mener, at Kommissionen bliver nødt til at sikre retsafgørelsers forudsigelighed og retssikkerhed ved at tage hensyn til Det Europæiske Råds retningslinjer;

122.  bemærker, at Revisionsretten vurderede integriteten og gennemførelsen af EU ETS, men at det også er nødvendigt med en analyse af effektiviteten af emissionshandelssystemet og dets resultater, herunder en evaluering af samspillet mellem EU-lovgivningen og den nationale lovgivning, såsom inden for udvikling af vedvarende energi og energieffektivitetsforanstaltninger, der ligeledes har en betydelig indvirkning på CO2-emissioner og dermed på kvotemarkedet;

123.  anmoder Revisionsretten om at medtage berørte industrisektorer i sin analyse, navnlig med hensyn til retssikkerhed og forudsigelighed, og i det omfang at der er sikret en pålidelig retlig ramme, samt hvorvidt nylige tilpasninger af ETS-rammen eventuelt har indvirket på systemets effektivitet;

124.  er bekymret over, at risikoen for momssvig i ETS på revisionstidspunktet stadig ikke fuldt ud blev vurderet, eftersom en tredjedel af medlemsstaterne endnu ikke har gennemført lovgivning om "reverse charge"-mekanismen; opfordrer alle medlemsstater til at gøre dette uden yderligere forsinkelse;

125.  mener, at det er af afgørende betydning at træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at undgå CO2-lækage og til at sikre en fair international konkurrenceevne i de eksisterende foranstaltninger til gratis tildeling af emissionskvoter; anmoder om, at Kommissionen foretager en evaluering af de industrielle sektorer og virksomheder, der er sårbare over for CO2-lækage, med henblik på klart at identificere områder, hvor der har været økonomisk tab for den europæiske industri til lande uden streng klimalovgivning;

Del XI – Revisionsrettens særberetning nr. 7/2015 med titlen "EU's politimission i Afghanistan: blandede resultater"

126.  anmoder Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om at anvende de indhøstede erfaringer ikke kun fra EUPOL-missionen i Afghanistan, men også fra andre missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) til at lette overførsel af viden og synergier mellem forskellige missioner; kræver klarere horisontale retningslinjer fra EU-Udenrigstjenesten til FSFP-missioner, hvor det er relevant; påpeger, at koordineringen mellem alle involverede EU-aktører, herunder medlemsstaterne, såvel som med andre internationale aktører er nøglen til succes for nuværende og fremtidige missioner;

127.  anmoder EU-Udenrigstjenesten om at øge ansvarligheden i sit vigtigste finansielle instrument i Afghanistan, trustfonden for lov og orden (LOTFA), der forvaltes af UNDP, og som kritiseres for dårlig forvaltning og manglende gennemsigtighed; gentager endvidere, at det er nødvendigt, at alle passende finansieringskanaler anvendes i forbindelse med fremtidige FSFP-missioner, herunder Unionens trustfonde, på en effektiv måde for at sikre opfyldelse af missionens mål og en forsvarlig økonomisk forvaltning;

128.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at skabe synergier og krydshenvisninger mellem projektaktiviteter samt en stærk og effektiv forbindelse mellem missionens mål og delmål som fastlagt i planen for missionens gennemførelse;

129.  mener, at emner såsom ligestilling mellem mænd og kvinder, styrkelse af kvinders indflydelse og kvinders uddannelse bør spille en vigtig rolle i uddannelsesplanen for EUPOL og andre FSFP-missioner; bemærker i denne forbindelse, at EUPOL i vidt omfang har haft succes med uddannelsesrelaterede aktiviteter, men i mindre grad med mentorordninger og rådgivning;

130.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om på forhånd at koordinere FSFP-missioner grundigt med Unionens andre bilaterale missioner og med internationale bestræbelser med samme formål; opfordrer i denne forbindelse til øget samarbejde og koordinering mellem Unionen og dens medlemsstater ved at fremme synergier under en fælles europæisk ramme; anmoder om, at mandatet for igangværende og fremtidige FSFP-missioner klart fastslår ansvaret for koordinering med andre EU-aktører, herunder medlemsstaterne;

131.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om især at fokusere på udbudsprocedurer for at sikre, at de afspejler FSFP's operationelle behov; påpeger, at gennemførelsen af projekterne har lidt under besværlige udbudsprocedurer, der fører til utilstrækkelige resultater, og at brugen af forenklede og fleksible procedurer har ført til en stigning i antallet af procedurer, der førte til kontraktindgåelse;

132.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om yderligere at øge effektiviteten af deres FSFP-missioner ved at forbedre bæredygtigheden af de opnåede resultater på lang sigt; anerkender imidlertid, at støtte fra Unionen og det internationale samfund er afgørende for at nå de langsigtede mål;

133.  anmoder om, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten holder øje med Unionens resultater efter udfasningen af EUPOL ved udgangen af 2016, herunder muligheden for en yderligere forpligtelse efter 2016;

134.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om i god tid at udarbejde detaljerede retningslinjer for så vidt angår nedskæring og lukning af missioner og afhændelse af aktiver;

Del XII – Revisionsrettens særberetning nr. 8/2015 med titlen "Sikrer EU's finansielle støtte til mikroiværksættere en tilstrækkelig dækning af disses behov?"

135.  hilser Revisionsrettens særberetning med titlen "Sikrer EU's finansielle støtte til mikroiværksættere en tilstrækkelig dækning af disses behov?" velkommen og støtter i princippet anbefalingerne heri;

136.  bemærker, at mikrokreditter, selv om de stadig ikke er fuldt udviklede, er støt stigende i Unionen og har en indvirkning på skabelsen af over 250 000 arbejdspladser (data fra 2013);

137.  er af den opfattelse, at der er betydelige forskelle mellem tilskud under Den Europæiske Socialfond (ESF) og finansielle instrumenter under den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress (EPMF), som normalt anvendes til forskellige formål; mener, at forskellige støttemekanismer kan være hensigtsmæssige for forskellige markedsvilkår;

138.  bemærker, at Revisionsretten i denne beretning sammenligner to meget forskellige finansielle mekanismer, som har forskellige tilgange og mål; understreger, at ESF og EPMF er forskellige på mange punkter, både hvad angår struktur, regler og målgrupper, idet sidstnævnte udelukkende anvendes til mikrofinansiering, mens førstnævnte dækker en langt bredere vifte af aspekter;

139.  understreger, at disse to finansielle faciliteter supplerer hinanden og er til stor gavn for mikrolåntagere gennem de tre finansielle instrumenters tilskud, lån og garantier; mener, at tilskud, som kun er ydet gennem ESF, er lige så vigtige for mikrokreditter som de to andre instrumenter, og at deres resultater bør vurderes under hensyntagen til deres indbyrdes komplementære rolle;

140.  understreger betydningen af, at målet med mikrofinansiering er at forbedre den sociale inklusion, bekæmpe arbejdsløshed og øge adgangen til finansiering for arbejdsløse, andre dårligt stillede grupper og mikrovirksomheder; mener i denne forbindelse, at tilskuddene og de finansielle instrumenter skal have det primære ansvar for at hjælpe mennesker og mikrovirksomheder til at overvinde vanskelighederne med at nå disse mål;

141.  er af den opfattelse, at tilskuddene er af stor betydning for at nå målsætningerne om vækst, integration og beskæftigelse som fastsat i Kommissionens meddelelse med titlen "Fremme af anstændigt arbejde for alle – EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden" (COM(2006)0249) og Kommissionens meddelelse (COM(2009)0257) med titlen "Den fælles forpligtelse til at løfte beskæftigelsen" og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation (EaSI) (17);

142.  understreger behovet for en styrket ordning for mikrofinansiering, som er et redskab til økonomisk og social udvikling, der hjælper dem, der virkelig har brug for det;

143.  mener, at den relativt begrænsede fokus på de finansielle instrumenter i forbindelse med at forbedre forholdene for udsatte grupper skal overvindes i EaSI for programmeringsperioden 2014-2020;

144.  er af den opfattelse, at der ikke var tilstrækkelig komplementaritet mellem EPMF og ESF til at overholde kravet om, at alle udbydere af mikrokreditter, og navnlig dem der modtog støtte fra ESF, skulle arbejde med enheder, som tilbyder uddannelse og mentorordninger;

145.  glæder sig over, at de fleste af de af Revisionsretten påviste svagheder og anbefalinger allerede er blevet behandlet af Kommissionen i den nye lovgivningsmæssige ramme (2014-2020);

Del XIII – Revisionsrettens særberetning nr. 9/2015 med titlen "EU's støtte til bekæmpelse af tortur og afskaffelse af dødsstraf"

146.  glæder sig over særberetningen, som er helliget Unionens støtte til bekæmpelse af tortur og afskaffelse af dødsstraf, og fremsætter sine bemærkninger og henstillinger nedenfor;

147.  minder om, at menneskerettighederne er en hjørnesten i Unionens optræden udadtil og i Unionens bilaterale og multilaterale forbindelser; mener, at de som én af Unionens vigtigste prioriteter bør have konstant opmærksomhed;

148.  understreger, at Unionen er fast besluttet på at forebygge og udrydde alle former for tortur og anden mishandling og på at afskaffe dødsstraf; bemærker, at det vigtigste instrument, der anvendes til dette formål, er Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), som yder tilskud til civilsamfundsorganisationer til gennemførelse af projekter;

149.  bemærker, at der inden for rammerne af EIDHR i programmeringsperioden 2007-2013 var øremærket 100,9 mio. EUR til projekter til bekæmpelse af tortur og dødsstraf; påpeger imidlertid, at dette beløb er forholdsvis lavt, når man tager instrumentets ambitiøse mål og globale karakter i betragtning;

150.  understreger, at den store spredning af disse midler – fordelt på mere end 120 lande verden over – udvander effekten af EIDHR; opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere bedre og til at indsnævre sit fokus med henblik på at forbedre resultaterne; fremhæver, at midlerne skal fokuseres på lande og områder med betydelige behov og et reelt potentiale for forbedringer; glæder sig over, at Kommissionen allerede er begyndt at arbejde hen imod et mere målrettet fokus i forbindelse med sin indkaldelse af forslag for 2015;

151.  bemærker Revisionsrettens bemærkning om, at de finansierede projekter ofte ikke var ordentligt koordineret med andre EU-foranstaltninger, såsom f.eks. traditionel udviklingsstøtte og dialog med partnerlande, der ikke har været en del af en sammenhængende og strategisk tilgang, og som ikke har suppleret hinanden godt; tilskynder Kommissionen til at udvikle en overordnet strategi med henblik på at supplere aktiviteter, der har samme formål, og undgå dobbeltfinansiering;

152.  tilskynder EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at rette sit fokus og politiske momentum mod de steder, hvor der er mest behov for det, og til samtidig at fremme EU-delegationernes kapacitet på stedet for at forbedre effektiviteten og resultaterne af og indvirkningerne på menneskerettighedskulturen og demokratiseringspolitikkerne;

153.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at styrke og integrere effektiviteten af menneskerettighedsdialoger, landestrategier og specifikke retningslinjer ved at sikre, at centrale menneskerettigheder, såsom afskaffelse af dødsstraf og bekæmpelse af tortur, systematisk rejses på alle beslutningsniveauer vedrørende tredjelande;

154.  mener, at det bør tilstræbes at øge fælles programmering og overvågning mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen vedrørende menneskerettighedsspørgsmål med henblik på at bringe disse mere i overensstemmelse med lokale politiske strategier og menneskerettighedsstrategier;

155.  anmoder om, at der gennemføres en mere kvalitativ og strategisk tilgang med hensyn til den overordnede udvælgelsesproces for så vidt angår de ansøgninger, der modtages i forbindelse med indkaldelser af forslag; opfordrer Kommissionen til at anvende dette instrument i overensstemmelse med en langsigtet vision baseret på konkrete og kvantificerbare mål;

156.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne til regelmæssigt at notere sig fremskridt eller tilbageskridt i alle lande og benytte alle de midler, de har til rådighed, til at få indflydelse; støtter EU-delegationernes rolle i forbindelse med politisk analyse og politikudformning og med hensyn til koordinerings- og rapporteringsfunktioner;

157.  understreger, at instrumentet er et godt kortlægningsinstrument til at analysere situationen og udviklingen i verden for så vidt angår menneskerettighederne; påpeger, at Unionens konstante tilstedeværelse og interesser kan føre til ændringer på de områder, som vedrører tortur og dødsstraf; understreger dog, at Kommissionen er nødt til at udvikle en strategisk tilgang til dette spørgsmål;

158.  bemærker, at Kommissionen modtager detaljerede oplysninger om menneskerettighedssituationen i andre lande gennem forskellige kanaler, og at den anvender disse oplysninger til at fastlægge sine prioriteringer; bemærker med bekymring, at der i forbindelse med tildeling af finansieringen og koordineringen af Unionens øvrige aktiviteter ikke blev taget behørig højde for de specifikke landestrategier for menneskerettigheder, som indeholder en grundig analyse af situationen i de pågældende lande og de centrale prioriteter på området, til trods for at Kommissionen havde disse til rådighed; bemærker, at landestrategiernes merværdi er begrænset på grund af deres strengt fortrolige karakter; opfordrer Kommissionen til at give de ansvarlige for projektvurderingen adgang til strategierne med henblik på at sikre størst mulig merværdi;

159.  glæder sig over den efterspørgselsdrevne tilgang til finansiering af projekter og mener, at det er en god måde at få erfarne og motiverede organisationer til at foreslå projekter af høj kvalitet; bemærker med tilfredshed, at denne bottom up-tilgang tilskynder civilsamfundsorganisationer til at udforme deres projekter i overensstemmelse med deres administrative, operationelle og geografiske kapaciteter og deres egen strategi;

160.  beklager, at mindre lokale civilsamfundsorganisationer som følge af langvarige og komplicerede ansøgningsprocedurer, krav til sprogkundskaber og/eller krav om erfaring kan være mere ugunstigt stillet, når de anmoder om tilskud; opfordrer Kommissionen til at fremskynde og forenkle ansøgningsproceduren med henblik på at øge andelen af projekter af høj kvalitet;

161.  glæder sig over, at Kommissionen organiserer seminarer og uddannelseskurser for lokale civilsamfundsorganisationer, fremmer partnerskaber og tillader viderefordeling samt i de sidste fire år har afholdt et civilsamfundsseminar forud for iværksættelsen af globale indkaldelser af forslag med det formål at orientere om EIDHR;

162.  er bekymret over, at manglen på selvbærende organisationer bringer kontinuiteten af deres aktiviteter i fare, idet der er risiko for tab af ekspertise; glæder sig over, at Kommissionen forsøger at mindske disse organisationers økonomiske afhængighed ved at give dem mulighed for at ansætte fundraisingmedarbejdere i forbindelse med EIDHR-projekter;

163.  påpeger, at projektresultaterne ifølge Revisionsrettens vurdering generelt var vanskelige at måle, eftersom den virkning, der tilstræbes, ofte er immateriel, da der ikke er fastlagt mål for resultatindikatorer, og civilsamfundsorganisationernes rapportering til Kommissionen er koncentreret omkring aktiviteter;

164.  tager højde for, at bekæmpelse af tortur og afskaffelse af dødsstraf er langsigtede processer, at virkningen og resultaterne er vanskelige at kvantificere, at EIDHR behandler følsomme spørgsmål i vanskelige politiske kontekster, og at gennemførelsen heraf kræver en grundig og tidskrævende forvaltning;

165.  påpeger i denne forbindelse, at systemerne til måling af virkningerne også er relativt svage, som følge af uklare "logical framework"-analyser for projekterne, som ikke indeholder klart definerede benchmarks og mål; opfordrer Kommissionen til at præcisere kravene i projekternes "logical framework"-analyser med henblik på at forbedre resultaterne og merværdien heraf;

166.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en dybdegående konsekvensanalyse af EIDHR's finansiering og til at drage konklusioner af en sådan analyse; tilskynder Kommissionen til at tage højde for virkningerne og resultaterne af forskellige former for projekter under udvælgelsesproceduren; glæder sig over, at Kommissionen allerede arbejder på en forbedret konsekvensanalyse af menneskerettighedsprojekterne og opfordrer Kommissionen til at dele resultaterne med dechargemyndigheden;

167.  bemærker, at projektvurderingerne er baseret på et pointsystem og standardiserede evalueringsskemaer med kriterier vedrørende projektets udformning, relevans, kapacitet, gennemførlighed, effektivitet, bæredygtighed og omkostningseffektivitet, og at tilskuddene tildeles de projekter, som har det højeste antal point; bemærker på grundlag af Revisionsrettens beretning, at de standardiserede evalueringsskemaer udviser en række mangler med hensyn til de eksisterende retningslinjer for bedømmelse af disse kriterier; opfordrer Kommissionen til at præcisere retningslinjerne og til at overveje at forbedre de standardiserede evalueringsskemaer;

168.  anmoder Kommissionen om at afhjælpe manglerne i sin vurdering, således som Revisionsretten har fremhævet; glæder sig ikke desto mindre over tilstedeværelsen af en vis fleksibilitet ved vurderingen af projekter inden for menneskerettigheder, der ikke udelukkende kan betragtes som en "afkrydsningsmanøvre"; understreger, at det er nødvendigt at anvende sund fornuft, således som dechargemyndigheden tidligere har nævnt;

169.  noterer sig ud fra Revisionsrettens bemærkninger, at målene for de fleste indkaldelser af forslag blev beskrevet i generelle vendinger; noterer sig på grundlag af Kommissionens bemærkninger, at den holistiske tilgang til indkaldelserne af forslag er den foretrukne strategi; opfordrer dog Kommissionen til at sikre, at EIDHR-midlerne anvendes på en effektiv måde ved at sikre gennemførligheden, levedygtigheden og merværdien af projekterne, hvilket kan gennemføres ved at fastlægge minimumskrav til projektets resultater i indkaldelserne af forslag;

170.  glæder sig over, at civilsamfundsorganisationer, der er interesserede i at modtage tilskud, først skal indsende en konceptnote, der beskriver hovedelementerne i det projekt, som de foreslår; mener, at konceptnoten udgør en tids- og omkostningseffektiv løsning til at foretage en foreløbig udvælgelse af projekter;

171.  noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at projektudvælgelsen var veldokumenteret, men manglede stringens, og at projektsvagheder ikke blev afhjulpet, efter at de var blevet identificeret; noterer sig med tilfredshed, at evalueringspanelets overordnede konklusioner blev formuleret tilstrækkeligt detaljeret; glæder sig over, at projektaktiviteterne generelt blev gennemført som planlagt og var omkostningseffektive; opfordrer Kommissionen til at forbedre sammenhængen i projektevalueringerne;

172.  noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at modtagerorganisationerne har forskellige fortolkninger af, hvad der er omfattet af faste beløb til dækning af indirekte omkostninger, hvilket kan resultere i en undervurdering af organisationens arbejde eller omfatte ikke-støtteberettigede udgifter; opfordrer Kommissionen til at præcisere reglerne for det faste beløb;

173.  glæder sig over Unionens nye handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati for perioden 2015-2019 som et fornyet politisk engagement i at udvikle større sammenhæng og konsekvens i alle Unionens eksterne politikker og finansielle instrumenter;

174.  glæder sig over, at Kommissionen allerede er begyndt at gennemføre en rettighedsbaseret tilgang og vil fortsætte med at gøre dette ved at integrere denne tilgang i procedurer og modeller, udarbejde køreplaner og afholde kurser;

Del XIV – Revisionsrettens særberetning nr. 10/2015 med titlen "Bestræbelserne på at afhjælpe problemerne med offentlige indkøb i relation til EU's samhørighedsudgifter bør intensiveres"

175.  glæder sig over resultaterne og anbefalingerne i Revisionsrettens særberetning med titlen "Bestræbelserne på at afhjælpe problemerne med offentlige indkøb i relation til EU's samhørighedsudgifter bør intensiveres";

176.  bemærker, at samhørighedspolitikken med bevillinger på i alt 349 mia. EUR fra 2007-2013 er den vigtigste politik til at reducere økonomiske og sociale forskelle mellem regionerne i Europa; understreger derfor, at det er vigtigt med korrekte offentlige indkøbsprocedurer, når Revisionsretten påviser, at disse procedurer er en vigtig kilde til fejl i Unionens samhørighedsudgifter;

177.  understreger, at 40 % af de projekter, der blev gennemført mellem 2007 og 2013, var behæftet med fejl i forbindelse med offentlige indkøb, og at uberettiget direkte tildeling, forkert anvendelse af udvælgelseskriterier og partisk behandling i forbindelse med udvælgelse var de vigtigste fejl;

178.  bemærker, at de største fejlkilder var manglende administrativ kapacitet, ukorrekt gennemførelse af EU-direktiver fra medlemsstaternes side, inkonsekvent fortolkning af lovgivning og utilstrækkelig planlægning;

179.  henleder opmærksomheden på, at kompleksiteten i den retlige og administrative ramme for offentlige indkøb ses som en af årsagerne til fejl; bemærker, at 90 % af 69 revisionsmyndigheder angav, at det nuværende kompleksitetsniveau er højere, end det behøver at være; bemærker, at næsten 50 % påpegede, at praksis med hensyn til offentlige indkøb især kunne forbedres gennem en forenkling af procedurerne;

180.  opfordrer derfor medlemsstaterne til at undgå regler, der går videre end EU-direktiverne; mener, at dette også vil kunne fremme og lette SMV'ernes deltagelse i offentlige indkøbsprocedurer;

181.  bemærker, at den væsentligste konklusion, som Revisionsretten nåede frem til, var, at Kommissionen og medlemsstaterne kun i begrænset omfang foretager regelmæssig og systematisk analyse i forbindelse med offentlige indkøb, og at manglen på sammenhængende detaljerede data gjorde det umuligt at analysere, bekæmpe og forebygge disse fejl;

182.  deler Revisionsrettens synspunkt om, at Kommissionen bør oprette en database med henblik på at foretage en analyse af frekvensen og alvoren af samt årsagerne til fejlene i forbindelse med offentlige indkøb; mener, at Kommissionen bør sikre, at den får konsekvente og pålidelige oplysninger om uregelmæssigheder fra medlemsstaterne;

183.  glæder sig over den proaktive tilgang, som Kommissionen har anlagt til programmeringsperioden 2014-2020, og som har til formål at støtte de nationale handlingsplaner, der skal gennemføres indtil 2016, ved hjælp af vejledning, tilsyn og teknisk bistand; erkender, at Kommissionen med denne proaktive tilgang har til hensigt at mindske risikoen for suspension af betalinger til operationelle programmer efter 2016;

184.  forventer, at Kommissionen suspenderer betalinger og indfører finansielle korrektioner over for medlemsstater, der ikke opfylder disse mål, som en sidste udvej, når alle andre muligheder for forebyggelse, korrektion og bistand er udtømt;

185.  glæder sig over, at mens Kommissionen længe har gjort en indsats for at afhjælpe de problemer med fejl i forbindelse med offentlige indkøb inden for samhørighedspolitikken, som længe har været tydelige, gør den nu dette på en mere koordineret måde inden for rammerne af handlingsplanen om offentlige indkøb; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at gå videre med gennemførelsen af denne plan og en gang om året aflægge rapport om de fremskridt, der gøres;

186.  forventer, at Kommissionen nedsætter en gruppe på højt plan, der skal gå i spidsen med hensyn til at løse problemerne i forbindelse med offentlige indkøb og fremme en forenkling på dette område;

187.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte de betydelige muligheder, som offentlige e-indkøb, giver for at forbedre gennemsigtigheden og for at opnå en bredere adgang til tilbudsgivere også for SMV'er samt for at forebygge uregelmæssigheder og svig;

188.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser med hensyn til udveksling af erfaringer og bedste praksis;

189.  glæder sig over det IT-baserede risikovurderingsredskab Arachne og opfordrer alle medlemsstater til at registrere fuldstændige data af god kvalitet for at bidrage til, at dette program kan fungere på en hensigtsmæssig måde;

Del XV – Revisionsrettens særberetning nr. 11/2015 med titlen "Forvalter Kommissionen EU's fiskeripartnerskabsaftaler hensigtsmæssigt?"

190.  glæder sig over de mere stabile retlige rammer, der tilvejebringes ved hjælp af fiskeripartnerskabsaftaler i forhold til de private aftaler; bemærker, at rederne i Unionen har tilkendegivet en præference for fiskeripartnerskabsaftaler og anmodet Kommissionen om at udvide nettet af aftaler;

191.  opfordrer Kommissionen til i højere grad at respektere eksklusivitetsklausulen; bemærker, at selv om flere faktorer ikke afhænger af Kommissionen, så bør der indledes forhandlinger om en ny protokol i god tid før udløbet af den aktuelle protokol; opfordrer indtrængende Kommissionen til at afkorte forhandlingsperioderne, hvor det er muligt;

192.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre overensstemmelsen mellem fiskeripartnerskabsaftalerne og andre EU-initiativer og finansieringskilder i fiskerisektoren inden for samme region samt til at fastlægge regionale strategier for udvikling af fiskeriforvaltning og sikre, at protokoller inden for samme region er i overensstemmelse med den relevante regionale strategi og med anvendelsen af andre EU-midler;

193.  anmoder om, at Kommissionen i højere grad fokuserer på de restriktive tekniske betingelser, som f.eks. den snævre definition af fiskeriområder; understreger, at dette vil kunne påvirke EU-flådens rentabilitet;

194.  anmoder Kommissionen om at tage udnyttelsen af de foregående protokoller i betragtning og bestræbe sig på at sikre, at betalingerne for adgangsrettigheder kobles bedre sammen med de faktiske fangster, uden at det får negative virkninger for fiskeriet;

195.  bemærker med bekymring, at omkostningerne ved de fiskeripartnerskabsaftaler, Kommissionen har forhandlet, har været forholdsvis høje i betragtning af den hidtidige udnyttelse; anmoder om, at Kommissionen under forberedelserne til forhandlinger om fiskeripartnerskabsaftaler tager hensyn til principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet for at sikre, at man får valuta for pengene, og for at sikre overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

196.  bemærker, at der bør sørges for bedre fokus i de efterfølgende evalueringer, så de både giver en ensartet og sammenlignelig analyse af udbyttet af de offentlige midler, der bliver brugt under protokollerne, og en omfattende og kritisk analyse af deres effektivitet for Unionen og det berørte partnerland;

197.  opfordrer Kommissionen til at styrke sin forhandlingsposition; understreger størrelsen af Unionens samlede finansielle bidrag til partnerlandene;

198.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at benytte de mest ajourførte data til rapporten om efterfølgende evalueringer; opfordrer Kommissionen til rettidigt at stille sådanne data til rådighed for interessenterne;

199.  opfordrer Kommissionen til at fremme accepten af elektroniske licenser eller en liste over fartøjer, som er godkendt i partnerlandene i hele den periode, hvor licenserne er gyldige; understreger behovet for at mindske forsinkelserne i licensprocessen; opfordrer Kommissionen til at identificere og reducere proceduremæssige flaskehalse;

200.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at flagmedlemsstaterne anvender den nye fangstdatabase fuldt ud, og at den giver pålidelige fangstdata, der kan konsolideres, overvåges og holdes ajour;

201.  noterer sig, at Kommissionen har etableret en database til forvaltning af fangstdata; bemærker endvidere, at denne database bør indeholde ugentlige fangstdata fra medlemsstaterne opdelt efter fiskeriområder; bemærker med bekymring, at denne database stadig ikke var operationel, da Revisionsrettens revision fandt sted, og at medlemsstaterne endnu ikke havde overholdt deres rapporteringspligt; opfordrer Kommissionen til at afhjælpe dette problem i samarbejde med medlemsstaterne og til at indføje klare og konsistente data om faktiske endelige fangster med henblik på at undgå mulige negative økonomiske konsekvenser, hvis den endelige fangst overstiger referencemængden;

202.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en nøjere overvågning af gennemførelsen af sektorstøtten for at sikre dens effektivitet og omkostningseffektivitet; opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv koordinering af de aktioner, der gennemføres af partnerlandene; opfordrer Kommissionen til i protokollerne at medtage formelle støttebetingelser for de foranstaltninger, der finansieres;

203.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at sektorstøttebetalingerne passer sammen med andre budgetstøttebetalinger og er baseret på de resultater, som partnerlandene har opnået med hensyn til at gennemføre de aftalte aktioner i matrixen for sektorstøtte;

204.  bemærker med bekymring, at selv om sektorstøttebetalinger bør udbetales, så snart partnerlandene er i stand til at påvise de resultater, der er opnået, giver de protokoller, der er i kraft i øjeblikket, stadig ikke mulighed for delvise betalinger, når resultaterne kun er delvist opnået; noterer sig Kommissionens bemærkning om, at hvis der ikke er opnået nogen eller kun begrænsede resultater, suspenderes udbetalingen af sektorstøtten i det efterfølgende år, indtil målsætningerne er opfyldt; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til, hvor det er muligt, at lade muligheden for delvise betalinger af sektorstøtte indgå i nye protokoller;

Del XVI – Revisionsrettens særberetning nr. 12/2015 med titlen "EU's prioritet om at fremme en videnbaseret økonomi i landdistrikterne er blevet påvirket af dårlig forvaltning af videnoverførsels- og rådgivningsforanstaltninger"

205.  anmoder medlemsstaterne om at indføre de procedurer, der er nødvendige for at kunne analysere behovet for viden og færdigheder hos aktører i landdistrikterne, og som går videre end til at definere generelle emner, navnlig i forbindelse med indkaldelser af forslag og fastsættelse af udbudsperioder, samt at Kommissionen giver yderligere vejledning i, hvordan medlemsstaterne bør gennemføre sådanne tilbagevendende analyser ved at gøre dette præcist og ikke blot i generelle vendinger;

206.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der kun ydes støtte til oprettelse af nye rådgivningstjenester, hvis der er påvist et underskud med hensyn til de relevante tjenester i den pågældende region, og hvis der er behov for finansiering af nyt personale, nye faciliteter og/eller nyt udstyr;

207.  opfordrer medlemsstaterne til at udvælge de tjenesteydere, der skal modtage offentlige midler, gennem fair og gennemsigtig konkurrence, uanset om de anvender indkaldelser af forslag eller formelle udbudsprocedurer;

208.  henstiller til, at medlemsstaterne tager hensyn til vejledningen i offentlige udbud for praktikere med hensyn til at undgå de mest almindelige fejl i offentlige udbud i projekter finansieret af de europæiske struktur- og investeringsfonde;

209.  anmoder Kommissionen om at give yderligere specifik vejledning om intern levering, underentrepriser og vurdering af tjenester, der leveres af konsortier, samt på passende vis overvåge medlemsstaternes procedurer for at sikre sig, at udvælgelsen af videnoverførsels- og rådgivningsaktiviteter er konkurrencebaseret, fair og gennemsigtig;

210.  opfordrer medlemsstaterne til at vurdere behovet for at støtte videnoverførsel og rådgivningsaktiviteter, som er let tilgængelige på markedet til en rimelig pris og til, hvis dette behov kan dokumenteres, at sikre, at de omkostninger, der er forbundet med de støttede aktiviteter, ikke overstiger omkostningerne ved lignende aktiviteter, der udbydes på markedet;

211.  anmoder Kommissionen om at bygge videre på de første initiativer, der er truffet for at sikre EU-fondenes komplementaritet, således at risikoen for dobbeltfinansiering og overlapninger i forvaltningen begrænses;

212.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre feedbacksystemer, hvor overvågnings- og evalueringsoplysninger bruges til at forbedre fremtidige indkaldelser af forslag eller udbudsprocedurer, og anmoder Kommissionen om at give vejledning til medlemsstaterne om, hvordan de kan gennemføre sådanne tilbagevendende feedbackprocedurer, og at den kontrollerer, at medlemsstaterne har indført dem;

213.  anmoder Kommissionen om uden forsinkelse at forhøje risikoprofilen for videnoverførsels- og rådgivningsforanstaltninger og styrke sit tilsyn og sin forvaltning i overensstemmelse hermed;

214.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle deres bedste praksis og fortsætte deres projektevaluering med henblik på at opnå et solidt grundlag for gennemførelsesperioden 2014-2020;

215.  opfordrer Kommissionen til at formidle en omfattende vurdering af konsulenttjenester med fokus på resultater og nettovirkninger for at forhindre en rent kvantitativ evaluering af investeringerne;

216.  anmoder Kommissionen om at fremme udveksling af god praksis for så vidt angår de metodiske tilgange, som anvendes inden for rammerne af netværksaktiviteter;

Del XVII – Revisionsrettens særberetning nr. 13/2015 med titlen "EU's støtte til træproducerende lande under FLEGT-handlingsplanen"

217.  glæder sig over særberetningen, som handler om Unionens støtte til træproducerende lande under handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT), og fremsætter sine bemærkninger og henstillinger nedenfor;

218.  mener, at FLEGT-initiativet spiller en afgørende rolle med hensyn til at forbedre skovforvaltningen, bevare skovbestanden og sikre retshåndhævelse, navnlig ved at anvende alle tænkelige midler, herunder frivillige partnerskabsaftaler eller rettidig omhu i finansiel henseende, med henblik på at tackle det globale problem med ulovlig skovhugst og bidrage til at sikre eksport af træ til Unionen;

219.  beklager imidlertid de kumulative mangler, der er konstateret i forbindelse med gennemførelsen af FLEGT-handlingsplanen og FLEGT-projekter, og som nu kræver en hurtig og grundig evaluering;

220.  er overbevist om, at tiden – efter at have tildelt 300 mio. EUR i perioden 2003-2013 til FLEGT-relateret støtte – er kommet til at gennemføre en grundig cost-benefit-analyse af FLEGT-processen med henblik på at mindske ulovlig skovhugst og den dermed forbundne handel, men også for at strømline udformningen af eksisterende mekanismer, således at resultaterne og virkningerne heraf bliver mere effektive;

221.  beklager den langsomme gennemførelse af FLEGT-handlingsplanen, den sene vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010(18) (Unionens tømmerforordning) samt Kommissionen langsommelighed med hensyn til at tage ved lære af den samlede FLEGT-finansiering;

222.  opfordrer Kommissionen til at prioritere sin bistand ved hjælp af klare mål og kriterier; opfordrer derfor Kommissionen til at gå væk fra at strukturere EU-finansieringen fra forskellige budgetter og overveje at anvende ét enkelt, klart afgrænset budget;

223.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at styrke rammerne for gennemsigtighed og ansvarlighed gennem overvågning og regelmæssig rapportering, herunder ved hjælp af fremskridtsvurdering; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at overvåge og rapportere om den fulde gennemførelse af Unionens tømmerforordning i medlemsstaterne og til at træffe de nødvendige retlige foranstaltninger for at sikre dens anvendelse;

224.  opfordrer Kommissionen til inden for de forskellige EU-politikker og involverede tjenester at strømline og bedre koordinere sine bestræbelser på at bekæmpe ulovlig skovhugst;

225.  minder om, at sporbarheden af træprodukter, der er lovligt produceret i henhold til en operationel og lovligt etableret tilladelsesordning mellem Unionen og træeksporterende lande, bør betragtes som et tilbagevendende centralt mål, navnlig i lyset af de af Revisionsretten identificerede faktorer som udbredt korruption, utilstrækkelig retshåndhævelse og utilstrækkelig vurdering af projektrisici og -begrænsninger;

226.  opfordrer Kommissionen til at forhandle standarder for import af tømmer i fremtidige bilaterale eller multilaterale handelsrelaterede aftaler med henblik på ikke at undergrave de positive resultater, der gennem FLEGT-handlingsplanen er opnået med træproducerende lande;

227.  mener, at de forvaltningsmæssige huller i FLEGT-systemet bør tages op enten i den eksterne evaluering af FLEGT-foranstaltningen eller på ad hoc-basis af Kommissionen;

Del XVIII – Revisionsrettens særberetning nr. 14/2015 med titlen "AVS-investeringsfaciliteten: Giver den merværdi?"

228.  glæder sig over særberetningen, der handler om merværdien af investeringsfaciliteten for landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet som et konkret og positivt eksempel på Revisionsrettens opfølgning på 2012- og 2013-dechargeproceduren, i hvilke Parlamentet anmodede Revisionsretten om at udarbejde en særberetning om investeringsfacilitetens opnåede resultater og overensstemmelse med Unionens udviklingspolitikker og Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) eksterne låneaktiviteter forud for midtvejsrevisionen af EIB's eksterne mandat og midtvejsrevisionen af investeringsfaciliteten;

229.  mener, at inkluderingen af en sådan revision af AVS-investeringsfaciliteten i Revisionsrettens arbejdsplan er et udtryk for god praksis med hensyn til samarbejdet mellem Parlamentet og Revisionsretten og deres samarbejde i kontrolmæssig henseende;

230.  mener, at denne revisionsberetning er en milepæl, da det er den første revision, som Revisionsretten har foretaget på dette specifikke område; beklager, at AVS-investeringsfaciliteten ikke er omfattet af Revisionsrettens revision med henblik på den årlige revisionserklæring;

231.  noterer sig de positive konklusioner med hensyn til kohærensen mellem AVS-investeringsfaciliteten og Unionens udviklingspolitiske mål samt dens stimulerende virkning; glæder sig over det gode samarbejde mellem EIB og Kommissionen, navnlig i forbindelse med projektundersøgelse og -udvælgelse;

232.  beklager imidlertid, at Revisionsretten ikke mere præcist kunne vurdere den merværdi, som AVS-investeringsfaciliteten leverer; opfordrer derfor Revisionsretten til i fremtidige særberetninger at anføre mere konkrete eksempler og til at udpege visse projekter med henblik på at illustrere sine konklusioner og anbefalinger bedre; opfordrer Revisionsretten til at drage nytte af denne første erfaring til at videreudvikle metoderne til at forfine gearingen, den stimulerende virkning og merværdien af sådanne faciliteter; opfordrer ligeledes Revisionsretten til at tænke på, at merværdien ikke kun optræder via de klassiske principper om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, men i en bredere forstand, som omfatter økologi, ligestilling og etik;

233.  er enig i Revisionsrettens anbefalinger; opfordrer derfor Kommissionen til at tage højde for Revisionsrettens anbefalinger i forbindelse med sine fremtidige lovforslag og forhandlinger, såsom i forbindelse med revisionen af EIB's eksterne mandat eller tiden efter udløbet af Cotonouaftalen;

234.  anbefaler, at investeringsfaciliteten og EIB's politik hurtigt tilpasses resultatet af COP21 og de eventuelle millenniumudviklingsmål efter 2015 som et udtryk for politisk konsekvens fra Unionens side; mener, at bekæmpelsen af klimaændringerne og af alle de direkte og indirekte konsekvenser heraf bør prioriteres endnu højere, navnlig i verdens fattigste lande;

235.  mener, at det er af afgørende betydning for EIB fortsat at investere tid i due diligence-procedurer kombineret med værktøjer til vurdering af resultater med henblik på at få et bedre kendskab til de finansielle formidlere og støttemodtagerne og for også bedre at kunne evaluere projekters indvirkning på de endelige støttemodtagere; opfordrer EIB til virkelig at tage hensyn til Revisionsrettens anbefalinger og forbedre de nuværende praksisser med henblik på at styrke merværdien af AVS-investeringsfaciliteten;

236.  mener, at alle EU-skatteydernes penge bør være underlagt Parlamentets decharge; gentager derfor og er af den faste overbevisning, at AVS-investeringsfaciliteten, der forvaltes af EIB på vegne af Unionen, bør være underlagt Parlamentets dechargeprocedure, idet investeringsfaciliteten er finansieret af penge fra Unionens skatteydere;

237.  bemærker, at den trepartsaftale, der er omhandlet i artikel 287, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, om samarbejdet mellem EIB, Kommissionen og Revisionsretten for så vidt angår de kontrolmetoder, Revisionsretten anvender på EIB's aktiviteter med hensyn til at forvalte Unionens og medlemsstaternes midler, skal fornys i 2015; gentager Parlamentets holdning om, at Revisionsrettens mandat i denne forbindelse bør fornys ved at medtage alle EIB's nye finansielle instrumenter, der vedrører offentlige midler fra Unionen eller Den Europæiske Udviklingsfond;

Del XIX – Revisionsrettens særberetning nr. 15/2015 med titlen "AVS-EU-energifacilitetens støtte til fremme af vedvarende energi i Østafrika"

238.  glæder sig over særberetningen, som er helliget AVS-EU-energifacilitetens støtte til vedvarende energi i Østafrika, og fremsætter sine bemærkninger og henstillinger nedenfor;

239.  glæder sig over, at det med den anden indkaldelse af forslag under energifaciliteten er blevet obligatorisk at inkludere forudgående gennemførlighedsundersøgelser; understreger, at disse gennemførlighedsanalyser bør være baseret på præcise og realistiske scenarier; understreger også, at der i sådanne scenarier allerede bør indgå overvejelser om, hvordan lokalsamfundene kan inddrages i projektgennemførelsen for at forbedre lokalt ejerskab og fremme projekterne;

240.  er af den opfattelse, at sammenhængen mellem et projekts gennemførlighed og dets sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed bør forbedres for at sikre ikke blot effektivitet, sammenhæng og synlighed af energifacilitetens investeringsprojekter, men også effektiviteten og resultaterne i de pågældende regioner;

241.  mener, at projekterne og de dermed forbundne risici bør overvåges regelmæssigt og ledsages af hurtige afhjælpende foranstaltninger med henblik på om nødvendigt at justere indkøbsstrategien samt udvælgelses- og gennemførelsesprocessen; mener, at resultaterne fra overvågningsrapporterne bør anvendes ved gennemførelsen af de efterfølgende indkaldelser af forslag;

242.  opfordrer til, at energifaciliteten under hensyntagen til sådanne specifikke projekters behov sikrer, at lokale aktører som f.eks. NGO'er eller lokalsamfund involveres igennem hele projekternes løbetid fra iværksættelsen til efter afslutningen; opfordrer til fortsat støtte til lokal kapacitetsopbygning med et ordentligt uddannelsestilbud i hele projektperioden, hvor hovedmålet er at forbedre det lokale ejerskab yderligere og fremme koordinationen, så projektet er levedygtigt og bæredygtigt, når finansieringsperioden udløber;

243.  opfordrer Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO) til at sikre, at de implementerende partnere besvarer alle anmodninger om supplerende oplysninger vedrørende gennemførelsen af projekterne; opfordrer GD DEVCO til at være særlig opmærksom på risikoen for korruption og/eller svig i forbindelse med de implementerende partneres aktiviteter, samtidig med at man undgår unødige ekstra administrative byrder, og opfordrer i tilfælde af korruption og/eller svig GD DEVCO til at opsige kontrakterne på behørig vis og søge nye partnere i regionen;

244.  opfordrer Kommissionen til at sikre politikkohærens og tæt samarbejde med andre aktører på området, navnlig FN's organer og SE4ALL (bæredygtig energi for alle), men ikke blot på energiområdet, med henblik på at opnå de bedst mulige resultater for de mennesker, der bor i regionen, og for miljøet; mener, at alle projekter i så vid udstrækning som muligt bør tilstræbe at udnytte synergier med andre projekter på stedet, herunder om muligt i projektplanlægningsfasen;

Del XX – Revisionsrettens særberetning nr. 16/2015 med titlen "Bedre energiforsyningssikkerhed gennem udvikling af det indre energimarked: Der er behov for en yderligere indsats"

245.  opfordrer medlemsstaterne med henblik på at opnå en passende og kontinuerlig drift af det indre energimarked og for at sikre størst mulig valuta for EU-midlerne til at samordne deres investeringer i energiinfrastruktur og den måde, hvorpå de regulerer deres energimarkeder;

246.  mener, at energimarkedsreformerne bør begynde på medlemsstatsniveau; mener, at gennemførelsen af den i fællesskab aftalte energipakke, navnlig den tredje energipakke, vil skabe betingelserne for gennemførelsen af det indre energimarked;

247.  understreger i betragtning af den fremtidige regionale tilgang til energisikkerhed betydningen af, at de enkelte medlemsstater er i stand til at sikre den nødvendige infrastruktur til at eksportere og importere energi, men også til at fungere som transitland for elektricitet og gas;

248.  understreger, at alle Unionens fremtidige energiprojekter skal overholde EU-lovgivningen og energiunionens principper om diversificering, forsyningssikkerhed, tilgængelighed, konkurrenceevne og bæredygtighed;

249.  mener, at det bør betragtes som en prioritet at styrke og forbedre sammenkoblingspunkterne mellem nabomedlemsstater; tilskynder til udvikling af tovejskapacitet (dobbeltrettede strømme) ved hver grænsesammenkobling ved at inddrage de medlemsstater, som korridorerne går igennem;

250.  mener, at gennemførelsen af strategiske infrastrukturprojekter bidrager til energisikkerhedens mellem- og langsigtede aspekter;

251.  opfordrer Kommissionen til at tildele Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder øgede finansielle ressourcer og de nødvendige beføjelser, og mener, at det bør have tilladelse til at ansætte ekstra personale for at sikre, at det kan varetage sin opgave med hensyn til at gennemføre en fuldstændig og effektiv overvågning af energimarkederne;

Del XXI – Revisionsrettens særberetning nr. 17/2015 med titlen "Kommissionens støtte til indsatshold for ungdomsbeskæftigelsen: ESF-finansieringen er blevet omdirigeret, men der fokuseres ikke nok på resultater"

252.  glæder sig over Revisionsrettens beretning og tilslutter sig dens anbefalinger og glæder sig over, at Kommissionen accepterer disse og vil tage højde for dem i fremtiden; glæder sig over, at Kommissionen har gennemført disse anbefalinger i sine retlige rammer for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI) for 2014-2020, hvilket sikrer bedre valuta for pengene ved hjælp af en resultatramme og en resultatreserve, forhåndsbetingelser, fælles output og resultatindikatorer;

253.  bemærker, at ungdomsarbejdsløsheden er et alvorligt problem i hele Unionen, og mener at der bør afsættes tilstrækkelige ressourcer på EU-plan og på nationalt plan til bekæmpelse heraf; opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at anvende den EU-støtte, der er til rådighed;

254.  bemærker, at indsatsholdene for ungdomsbeskæftigelsen hovedsageligt var en politisk aktion, som også fra begyndelsen blev lanceret som en sådan, og som havde til opgave at overbevise de nationale regeringer om at omfordele uudnyttede midler med henblik på at anvende dem til at tackle ungdomsarbejdsløsheden, samtidig med at der ikke skulle indføres yderligere administrative og/eller retlige procedurer eller tildeles nye midler;

255.  bemærker den politisk vanskelige karakter af denne opgave og anerkender det gode arbejde, som indsatsholdene for ungdomsbeskæftigelsen yder med hensyn til at skabe opmærksomhed om problemet på det højeste politiske plan og samle forskellige politiske og administrative myndigheder og overbevise dem om nødvendigheden af at prioritere ungdomsbeskæftigelse i forhold til andre initiativer;

256.  understreger, at der er behov for at fokusere på performance og resultater, og glæder sig over, at den retlige ramme for programmeringsperioden 2014-2020 omfatter bestemmelser om rapportering af resultater fra medlemsstaterne;

257.  bemærker, at de medlemsstater, som har mest brug for finansiering, ofte også lider under en svag administrativ kapacitet, som medfører, at der fokuseres på at forvalte projektet i stedet for at forvalte investeringsmål;

258.  bemærker, at investeringers virkninger i vid udstrækning stadig overvåges ved hjælp af kvantitative indikatorer, der ikke afspejler alle aspekter af en god vurderingspraksis; bemærker, at produktion ikke er det samme som resultater;

259.  opfordrer Kommissionen til at oprette en mekanisme for tidlig varsling mod uudnyttede ESIF-bevillinger, for at medlemsstaterne har tilstrækkelig tid til at omfordele midler til ungdomsbeskæftigelsesforanstaltninger;

260.  ser frem til Revisionsrettens beretning om "EU Youth Guarantee - Implementation in Member States", som skal være afsluttet i begyndelsen af 2017, og foreslår, at resultatet heraf tages i betragtning i forbindelse med midtvejsgennemgangen af den flerårige finansielle ramme;

Del XXII – Revisionsrettens særberetning nr. 20/2015 med titlen "Omkostningseffektiviteten af EU's landdistriktsstøtte til ikke-produktive investeringer i landbruget"

261.  henstiller, at Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til at gennemføre ikke-produktive investeringer, som i højere grad er i synergi med andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og miljøordninger, og at Kommissionen fra 2017 overvåger de relevante medlemsstaters gennemførelse ved hjælp af deres årlige gennemførelsesrapporter;

262.  henstiller, at Kommissionen vejleder medlemsstaterne om udvælgelseskriterier for ikke-produktive investeringer for 2014-2020-programmeringsperioden og kontrollerer, at de anvender passende procedurer i forbindelse med udvælgelsen af projekter; henstiller også i denne forbindelse til medlemsstaterne, at de sørger for, at ikke-produktive investeringers udvælgelsesprocedurer gøres gennemsigtige og offentlige, og at de gennemføres effektivt, og til at føre effektiv kontrol med overholdelsen af disse kriterier;

263.  henstiller, at Kommissionen sikrer, at ikke-produktive investeringers bidrag til at opfylde Unionens landbrugsmiljømål overvåges eller i det mindste vurderes specifikt under evalueringerne af programmeringsperioden 2014-2020;

264.  henstiller, at Kommissionen opmuntrer og bistår de medlemsstater, der yder en betydelig støtte til ikke-produktive investeringer, til at opstille specifikke resultatindikatorer for de typer af ikke-produktive investeringer, der oftest finansieres, for at sikre en bedre overvågning og vurdering af de ikke-produktive investeringers bidrag til at opfylde Unionens landbrugsmiljømål; anmoder i denne forbindelse om, at medlemsstaterne fra juni 2016 rapporterer om disse indikatorer i deres årlige gennemførelsesrapporter og medtager en vurdering af resultaterne af ikke-produktive investeringer i deres evalueringsplaner;

265.  henstiller til Kommissionen, at den giver yderligere vejledning om fastlæggelsen af kriterier til at bestemme de indbringende elementer i de ikke-produktive investeringer, der modtager de højeste støttesatser, og at medlemsstaterne straks opstiller sådanne kriterier og anvender dem til at modulere støtteintensiteten;

266.  anmoder om, at medlemsstaterne omgående implementerer procedurer, der sikrer, at omkostningerne ved de støttede ikke-produktive investeringer ikke overstiger omkostningerne ved lignende typer af varer, tjenesteydelser eller arbejder, der udbydes på markedet; mener, at medlemsstaterne i denne forbindelse bør opstille passende benchmarks og/eller referenceomkostninger, som omkostningerne ved ikke-produktive investeringer systematisk sammenholdes med som led i deres administrative kontroller;

267.  henstiller til Kommissionen, at den anvender de oplysninger, som medlemsstaterne leverer, om foranstaltningernes kontrollerbarhed og verificerbarhed med henblik på godkendelsen af deres LDP'er for 2014-2020 til at sikre, at medlemsstaterne definerer og gennemfører passende procedurer med hensyn til omkostningernes rimelighed, og efterprøver, at medlemsstaterne på effektiv vis anvender de planlagte kontroller; henstiller desuden til Kommissionen, at den fremmer udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne om indførelse af procedurer for kontrol af omkostningernes rimelighed;

268.  henstiller til medlemsstaterne, at de før de første kontroller på stedet vedrørende 2014-2020-programmeringsperioden definerer en metode for rettidig konsolidering og analyse af årsagen til de fejl, der konstateres i forbindelse med disse kontroller, og iværksætter de nødvendige foranstaltninger til forbedring af deres forvaltnings- og kontrolsystemer for så vidt angår de ikke-produktive investeringers ordninger;

269.  anbefaler, at Kommissionen tager hensyn til de svagheder, som Revisionsretten identificerede på området for omkostninger ved ikke-produktive investeringer, og træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre en korrekt finansiel forvaltning af denne type investeringer;

Del XXIII – Revisionsrettens særberetning nr. 22/2015 med titlen "EU's tilsyn med kreditvurderingsbureauer er veletableret, men endnu ikke fuldt ud effektivt"

270.  understreger, at formålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009(19) er at indføre "en fælles reguleringsstrategi med henblik på at øge integriteten, gennemsigtigheden, ansvarligheden, den gode ledelse og uafhængigheden i de kreditvurderingsaktiviteter, der bidrager til kvaliteten af kreditvurderinger, som udstedes i Unionen, hvilket bidrager til at sikre, at det indre marked fungerer på tilfredsstillende vis, samtidig med at der sikres et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse" (artikel 1 i forordningen om kreditvurderingsbureauer);

271.  anerkender, at Revisionsretten og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) nåede til enighed om mange aspekter af revisionen og anbefalingerne;

272.  glæder sig over, at ESMA på kort tid har skabt et godt grundlag for et effektivt tilsyn med kreditvurderingsbureauerne i Unionen; bemærker imidlertid, at Revisionsretten anser proceduren for at være omstændelig, fordi den som fastsat i forordningen er opdelt i en fuldstændighedsfase og en compliancefase;

273.  deler Revisionsrettens holdning om, at ESMA under registreringsprocessen i tilstrækkeligt omfang bør dokumentere sin vurdering af alle de lovgivningsmæssige krav vedrørende kreditvurderingsmetoderne, og at dokumentationen for ESMA's godkendelsesproces ikke blot bør gemmes i den interne korrespondance, men også bør gemmes i særlige aktmapper;

274.  glæder sig over, at Revisionsretten og ESMA er enige om ESMA's risikobaserede tilgang; mener, at risikoidentificeringsprocessen bør være gennemsigtig, forståelig og sporbar;

275.  mener, at alle undersøgelser bør dokumenteres på passende vis, således at det kan bevises og sikres, at alle konklusioner er underbygget af passende analyser; bemærker, at Revisionsretten med dette for øje anbefaler indførelse af et specifikt IT-overvågningsværktøj; noterer sig ESMA's holdning om, at dens nuværende tilsynsredskaber har været effektive; er imidlertid stadig overbevist om, at et særligt IT-værktøj er den bedste måde at forvalte oplysninger på en gennemsigtig, forståelig og sporbar måde i betragtning af de normale rater for personaleudskiftning; anmoder derfor om, at ESMA tager højde for indførelsen af et sådant IT-værktøj i sin budgetplanlægning;

276.  minder om, at et af formålene med og ansvarsområderne for forordningen om kreditvurderingsbureauer er at sikre uafhængighed og undgå interessekonflikter (jf. bilag 1 i forordningen om kreditvurderingsbureauer); mener derfor, at kreditvurderingsbureauerne også bør kontrollere kreditvurderingsanalytikeres handelsaktiviteter; mener ikke desto mindre, at ESMA på en struktureret måde bør overvåge de systemer, som kreditvurderingsbureauerne har indført til håndtering af interessekonflikter;

277.  henviser til, at bestemmelserne i artikel 23 i forordningen om kreditvurderingsbureauer fastsætter: at "hverken de kompetente myndigheder eller nogen anden offentlig myndighed i en medlemsstat forsøger at øve indflydelse på kreditvurderingernes indhold eller vurderingsmetoder i forbindelse med gennemførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning"; mener, at anvendelsen af kreditvurderingsbureauernes metoder derfor kun kan overvåges ved hjælp af løbende tilsynsprocedurer, når registreringen er afsluttet;

278.  er enigt i, at ESMA bør undersøge alle de vigtige aspekter af udformningen og gennemførelsen af kreditvurderingsbureauernes metoder, som endnu ikke er blevet dækket; er bekymret for, at denne opgave ikke fuldt ud kan gennemføres på grund af manglende ressourcer;

279.  beklager, at det nuværende system ikke sikrer en effektiv beskyttelse af markederne i tilfælde af lækage, og opfordrer ESMA til at forbedre sit kontrolsystem for at forhindre og forebygge de handlinger, der kan føre til forvridninger på markederne;

280.  beklager, at de nuværende bestemmelser for euroen ikke sikrer, at alle ESMA-registrerede kreditvurderingsbureauer er ligestillede; opfordrer Den Europæiske Centralbank og EU-lovgiveren til at afhjælpe situationen hurtigst muligt;

281.  konstaterer, at det centrale register vil blive integreret i den europæiske kreditvurderingsplatform (artikel 11a i forordningen om kreditvurderingsbureauer), som blev oprettet i 2013, og med hvilken arbejdet er i gang; anmoder ESMA om at sikre rigtigheden af de indberettede data fra kreditvurderingsbureauerne;

282.  opfordrer ESMA til yderligere at forbedre og harmonisere praksis for kreditvurderingsbureauernes offentliggørelse af oplysninger;

283.  glæder sig over, at ESMA har til hensigt at forbedre sit websted yderligere og især offentliggøre al gældende lovgivning og alle relevante dokumenter samt gøre webstedet mere brugervenligt;

284.  bemærker, at noget af den terminologi, som anvendes om metoden i forordningen om kreditvurderingsbureauer, giver mulighed for fortolkning og derfor eventuelt kan have en negativ indflydelse på gennemførelsen af forordningen; opfordrer derfor ESMA og Revisionsretten til at sende Parlamentet og Kommissionen en liste over de bestemmelser, som med fordel kan præciseres yderligere;

Del XXIV – Revisionsrettens særberetning nr. 2/2016 med titlen "Beretning 2014 om opfølgning af Den Europæiske Revisionsrets særberetninger"

285.  glæder sig over, at 23 ud af 44 anbefalinger blev gennemført fuldt ud;

286.  glæder sig også over, at Kommissionen generelt accepterede Revisionsrettens supplerende anbefalinger i denne særberetning;

287.  bemærker dog, at Revisionsretten mente, at 18 ud af 44 anbefalinger enten var delvist eller slet ikke gennemført eller ikke kunne bekræftes:

   a) på det landbrugspolitiske område (ti anbefalinger) vedrørte opfølgningen på anbefalinger ofte Kommissionen samt medlemsstaterne, og førstnævnte var af den opfattelse, at den havde levet op til sit ansvar;
   b) på det socialpolitiske område (to anbefalinger), som er under delt forvaltning, mente Revisionsretten, at resultater og effektivitet ikke blev målt tilstrækkeligt;
   c) på området eksterne forbindelser (tre anbefalinger) mente Revisionsretten, at Kommissionen direkte bør vurdere rimeligheden af projektomkostningerne og i mindre grad sætte sin lid til internationale organisationers markedskendskab, og at Kommissionen burde have opgraderet kvaliteten og sikkerheden af det fælles RELEX-informationssystem (CRIS) og
   d) på konkurrenceområdet (tre anbefalinger) var Revisionsretten af den opfattelse, at den indledende fase af undersøgelsen bør forvaltes bedre, at antallet af ubegrundede klager bør mindskes, og at det interaktive statsstøtteindberetningsværktøj (SARI) bør forbedres;

288.  understreger, at det ifølge dechargemyndighedens opfattelse er utilfredsstillende, når kontradiktoriske procedurer ender med, at "Kommissionen og Revisionsretten når frem til forskellige konklusioner"; opfordrer derfor begge institutioner til at undgå sådan et resultat;

289.  opfordrer Revisionsretten til klart at angive i sine anbefalinger, hvilken type foranstaltninger det forventes, at Kommissionen træffer, og hvilken type foranstaltninger det forventes, at medlemsstaterne træffer;

290.  opfordrer Revisionsretten til sammen med de nationale revisionsmyndigheder at udvikle et system, der vil gøre det muligt for Revisionsretten at vurdere den opfølgning, som medlemsstaterne har foretaget som reaktion på Revisionsrettens fremsatte anbefalinger;

291.  understreger, at det aldrig modtog en tilfredsstillende forklaring på, hvorfor Kommissionen gennem flere år anså det for meget vigtigt, at generaldirektoraterne havde deres egne interne revisionsfunktioner kun for igen fra april 2015 at omgruppere de interne revisionsfunktioner under den interne revisionstjeneste;

o
o   o

292.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 51 af 20.2.2014.
(2) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(3) EUT C 373 af 10.11.2015, s. 1.
(4) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0147.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(7) Se i bilag 1 til særberetningen den tjekliste, der er udviklet af Revisionsretten til at vurdere kontrolsystemernes udformning i forhold til de risici, der er forbundet med udgifter til udvikling af landdistrikterne.
(8) Særberetning nr. 1/2014 med titlen "Effektiviteten af EU-støttede projekter inden for offentlig bytransport" og særberetning nr. 21/2014 med titlen "EU‑finansierede lufthavnsinfrastrukturer giver ikke valuta for pengene".
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).
(11) Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).
(12) Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/57/EU af 16. april 2014 om strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug (direktivet om markedsmisbrug) (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 179).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation ("EaSI") og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).


Decharge 2014: 8., 9., 10. og 11. EUF
PDF 171kWORD 72k
Afgørelse
Afgørelse
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2014 (2015/2203(DEC))
P8_TA(2016)0149A8-0137/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0379 – C8-0248/2015),

–  der henviser til de finansielle oplysninger om de europæiske udviklingsfonde (COM(2015)0295),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) aktiviteter i regnskabsåret 2014, med Kommissionens svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstillinger af 12. februar 2016 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2014 (05219/2016 – C8-0036/2016, 05220/2016 – C8-0037/2016, 05223/2016 – C8-0038/2016, 05224/2016 – C8-0039/2016),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2013 (COM(2015)0505) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2015)0194 og SWD(2015)0195),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(3) og ændret i Ouagadougou, Burkina Faso, den 22. juni 2010(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse")(5),

–  der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention(6),

–  der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(7)

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 17. juli 2006 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(8),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 24. juni 2013 og 26. juni 2013 mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse(9),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention(10),

–  der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond(11),

–  der henviser til artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond(12),

–  der henviser til artikel 48 i Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond(13),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0137/2016),

1.  meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2014;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om afslutning af regnskaberne for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2014 (2015/2203(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0379 – C8-0248/2015),

–  der henviser til de finansielle oplysninger om de europæiske udviklingsfonde (COM(2015)0295),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) aktiviteter i regnskabsåret 2014, med Kommissionens svar(14),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(15) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstillinger af 12. februar 2016 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2014 (05219/2016 – C8-0036/2016, 05220/2016 – C8-0037/2016, 05223/2016 – C8-0038/2016, 05224/2016 – C8-0039/2016),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2013 (COM(2015)0505) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2015)0194 og SWD(2015)0195),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(16) og ændret i Ouagadougou, Burkina Faso, den 22. juni 2010(17),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse")(18),

–  der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention(19),

–  der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(20),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 17. juli 2006 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(21),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 24. juni 2013 og 26. juni 2013 mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse(22),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention(23),

–  der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond(24),

–  der henviser til artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond(25),

–  der henviser til artikel 48 i Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond(26),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0137/2016),

1.  noterer sig, at det endelige årsregnskab for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond er som vist i tabel 2 i Revisionsrettens årsberetning;

2.  godkender afslutningen af regnskaberne for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2014;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT C 373 af 10.11.2015, s. 289.
(2) EUT C 379 af 13.11.2015, s. 124.
(3) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(4) EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.
(5) EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1.
(6) EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.
(7) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.
(8) EUT L 247 af 9.9.2006, s. 32.
(9) EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.
(10) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.
(11) EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.
(12) EUT L 78 af 19.3.2008, s. 1.
(13) EUT L 58 af 3.3.2015, s. 17.
(14) EUT C 373 af 10.11.2015, s. 289.
(15) EUT C 379 af 13.11.2015, s. 124.
(16) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(17) EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.
(18) EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1.
(19) EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.
(20) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.
(21) EUT L 247 af 9.9.2006, s. 32.
(22) EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.
(23) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.
(24) EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.
(25) EUT L 78 af 19.3.2008, s. 1.
(26) EUT L 58 af 3.3.2015, s. 17.


Decharge 2014: EU's almindelige budget - Europa-Parlamentet
PDF 323kWORD 200k
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion I - Europa-Parlamentet (2015/2155(DEC))
P8_TA(2016)0150A8-0135/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0200/2015)(2),

–  der henviser til beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for regnskabsåret 2014, Sektion I – Europa-Parlamentet(3),

–  der henviser til den interne revisors årsberetning for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014, med institutionernes svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 164, 165 og 166,

–  der henviser til Præsidiets afgørelse af 27. april 2005 om de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget(7), særlig artikel 13,

–  der henviser til Præsidiets afgørelse af 16. juni 2014 om de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget(8), særlig artikel 22,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94, artikel 98, stk. 3, og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0135/2016),

A.  der henviser til, at formanden godkendte Parlamentets regnskaber for regnskabsåret 2014 den 8. juli 2015,

B.  der henviser til, at generalsekretæren i sin egenskab af delegerede bemyndigede ledende anvisningsberettigede den 18. september 2015 fastslog, at der var rimelig sikkerhed for, at de midler, der var afsat til Parlamentets budget, var blevet anvendt til det fastsatte formål og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning,

C.  der henviser til artikel 166, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, hvorefter hver enkelt af EU-institutionerne træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Parlamentets afgørelse om decharge,

1.  meddeler sin formand decharge for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion I - Europa-Parlamentet (2015/2155(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2014, Sektion I - Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94, artikel 98, stk. 3, og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0135/2016),

A.  der henviser til, at Parlamentets regnskabsfører i sin attestering af det endelige regnskab for 2014 gav passende sikkerhed for, at regnskabet i alt væsentligt gav et retvisende billede af Parlamentets finansielle stilling, og at denne ikke var blevet bekendt med forhold, der krævede forbehold,

B.  der henviser til, at Revisionsretten i forbindelse med sin revision konkluderede, at der ikke blev konstateret nogen væsentlige svagheder i de udvalgte systemer og i institutionernes og organernes årlige aktivitetsrapporter,

C.  der henviser til, at der i overensstemmelse med den sædvanlige procedure blev sendt et spørgeskema til Parlamentets administration, og at svarene blev modtaget og drøftet af Budgetkontroludvalget under tilstedeværelse af næstformanden med ansvar for budgettet, generalsekretæren og den interne revisor,

D.  der henviser til, at der altid er plads til forbedringer for så vidt angår kvalitet og effektivitet i forvaltningen af de offentlige finanser, og at kontrol er nødvendig for at sikre, at Parlamentets administration og politiske lederskab holdes ansvarlig over for Unionens borgere,

Europa-Parlamentets regnskab

1.  bemærker, at Parlamentets endelige bevillinger for 2014 beløb sig til i alt 1 755 631 742 EUR eller 20,13 % af udgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme (FFR), der i alt i 2014 er afsat til administrationsudgifter for EU-institutionerne, hvilket repræsenterer en stigning på 0,3 % i forhold til 2013-budgettet (1 750 463 939 EUR);

2.  bemærker, at de samlede indtægter i regnskabet pr. 31. december 2014 beløb sig til i alt 174 436 852 EUR (2013: 158 117 371 EUR), heraf 26 979 032 EUR i formålsbestemte indtægter (2013: 25 991 783 EUR);

3.  minder om, at fire kapitler i 2014 tegnede sig for 72 % af de samlede forpligtelser: kapitel 10 (Medlemmer af institutionen), kapitel 12 (Tjenestemænd og midlertidigt ansatte), kapitel 20 (Bygninger og omkostninger i forbindelse hermed) og kapitel 42 (Udgifter til parlamentarisk assistance);

4.  noterer sig de tal, som dannede grundlag for Parlamentets regnskabsafslutning for regnskabsåret 2014:

a)  Disponible bevillinger (EUR)

Bevillinger for 2014:

1 755 631 742

Ikkeautomatiske fremførsler fra regnskabsåret 2013:

734 000

Automatiske fremførsler fra regnskabsåret 2013:

277 774 604

Bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter for 2014:

26 979 032

Fremførsler hidrørende fra formålsbestemte indtægter fra regnskabsåret 2013:

106 934 452

I alt:

2 168 053 830

b)  Udnyttelse af bevillinger i regnskabsåret 2014 (EUR)

Forpligtelser:

2 138 652 789

Gennemførte betalinger:

1 742 390 229

Automatiske fremførsler, herunder bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter:

383 988 975

Ikkeautomatiske fremførsler:

0

Bortfaldne bevillinger:

39 918 558

c)  Budgetindtægter (EUR)

Modtaget i 2014:

174 436 852

d)  Samlet balance pr. 31. december 2014 (EUR)

1 476 824 398

5.  noterer sig, at et samlet beløb på 71 500 000 EUR blev overført fra formålsbestemte reserver og fra andre kilder med henblik på at finansiere årlige acontobetalinger til Konrad Adenauer-Bygningen i Luxembourg og dets udvidelse og modernisering; bemærker, at dette tegner sig for 4 % af de endelige bevillinger for 2014;

Revisionsrettens udtalelser om 2014-regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

6.  minder om, at Revisionsretten foretager en konkret vurdering af administrationsudgifter og andre udgifter som en enkelt politisk gruppe for alle EU-institutioner, herunder Europa-Parlamentet, og at revisionsbeviset samlet set viser, at udgifterne på udgiftsområdet "Administration" ikke er væsentlig fejlbehæftede; noterer sig, at kontrollen af transaktioner viser, at den anslåede fejlforekomst i udgiftsområde 5 i FFR inden for administration er 0,5 % (mod 1 % i 2013);

7.  minder om, at der i revisionen indgik en undersøgelse af en stikprøve på 129 transaktioner, herunder 92 betalinger i forbindelse med lønninger og pensioner, dertil knyttede tillæg og andre personaleomkostninger, 14 betalinger i forbindelse med kontrakter vedrørende bygninger og 23 betalinger i forbindelse med andre udgifter (energi, kommunikation, informationsteknologi osv.); understreger, at af de 129 transaktioner, Revisionsretten reviderede, var 20 (eller 15,5 %) behæftet med fejl; bemærker, at den anslåede fejlforekomst for de 12 kvantificerede fejl er 0,5 %;

8.  fremhæver Revisionsrettens anbefaling om, at Europa-Parlamentet forstærker sine kontroller af de omkostninger, som europæiske politiske partier godtgør til deres tilknyttede organisationer, udvikler passende regler for europæiske politiske partier vedrørende offentlige udbud og overvåger deres anvendelse ved hjælp af passende kontroller og bedre vejledning; insisterer på fuld gennemsigtighed med hensyn til europæiske politiske partiers udgifter, og at det kompetente udvalg i fremtiden skal gennemgå og drøfte disse oplysninger i detaljer i forbindelse med den almindelige dechargeprocedure;

Årsberetningen fra den interne revisor

9.  konstaterer, at den interne revisor forelagde sin årsberetning undertegnet den 16. juli 2015 på mødet i det kompetente udvalg den 25. januar 2016, hvoraf det fremgår, at denne i 2014 udførte følgende revisionsopgaver vedrørende Parlamentets administration:

   en tværgående opfølgning af uafsluttede aktioner fra de interne revisionsberetninger - fase I og II af revisorens arbejde i 2014
   en konsulentundersøgelse af interne forvaltnings- og kontrolprocedurer i Direktoratet for Demokratistøtte (GD EXPO);
   en regelmæssig kontrol med Konrad Adenauer-byggeprojektet - se "fase 2: Estimering, rapportering og kontrol af projektomkostninger";
   en revision af medlemmernes vederlag og overgangsgodtgørelser;
   en revision af tilskuddene i Generaldirektoratet for Kommunikation (GD COMM);
   en revision af IT-infrastrukturers og -operationers informationssystemer – se "opgave 1 — første rapport: ressourceoptimering og IT-kontinuitet";
   en revision af gennemførelsen af adfærdskodeksen om flersprogethed i forbindelse med tolketjenesterne;

10.  understreger, at den interne revisor i sin revision af tilskuddene konkluderer, at der er betydelige muligheder for at forbedre visse forvaltnings- og kontrolprocedurer og dermed give mere sikkerhed for, at tilskudsprogrammet når sine målsætninger ved at:

   sikre, at det flerårige tilskudsprogram fuldt ud er tilpasset til og bidrager til målsætningerne i institutionens langsigtede kommunikationsstrategi;
   sikre, at merværdien ved programmet måles ved hjælp af passende resultatindikatorer og redskaber;
   indgå aftaler med et mere begrænset antal strategiske partnere, der er i stand til at foreslå en handlingsplan, som vil dække hele perioden for partnerskabsaftalen;
   forbedre evalueringen af foreslåede projekter ved at fastlægge en fælles metode til vurdering af alle evalueringsudvalg;
   forbedre den finansielle og operationelle evaluering af afsluttede projekter i forbindelse med den endelige betaling, navnlig at foranstaltninger er blevet gennemført i overensstemmelse med deres oprindelige mål;

Revision af Parlamentets rammer for intern kontrol

11.  bemærker, at der ved udgangen af 2014 efter betydelige fremskridt kun resterede fire ufuldstændige aktioner ud af de 452 interne kontrolaktioner, der oprindeligt blev vedtaget; opfordrer den interne revisor til at holde Budgetkontroludvalget orienteret om de fremskridt, der gøres med hensyn til disse aktioner;

Opfølgning på dechargebeslutningen for 2013

12.  noterer sig de skriftlige svar på beslutningen om decharge for regnskabsåret 2013(9), der var forelagt Budgetkontroludvalget den 15. oktober 2015; glæder sig over generalsekretærens fremlæggelse af svarene på de forskellige spørgsmål og anmodninger, som Parlamentet fremsatte i denne beslutning og den efterfølgende drøftelse med medlemmerne;

13.  noterer sig, at der var en uoverensstemmelse mellem datoerne for forelæggelsen af udkastet til betænkning om decharge til Parlamentet og muligheden for at stille supplerende spørgsmål til generalsekretæren;

14.  bemærker svaret fra generalsekretæren om ePetition-applikationens tilgængelighed for medlemmerne og den brede offentlighed; opfordrer generalsekretæren til at orientere Parlamentet om høringen af Juridisk Tjeneste og til at foretage en evaluering af omkostningerne – fra et teknisk og budgetmæssigt synspunkt – ved udvidelsen af applikationens tilgængelighed;

15.  minder om, at kantinedrift har til formål at sikre medlemmerne og personalet hurtige restaurationsydelser; er bekymret over den begrænsede plads i kantinerne i spidsbelastningsperioder, navnlig under mødeperioderne i Strasbourg; glæder sig over tilgængeligheden af de nye udendørsarealer, som delvist vil løse dette problem, når vejret tillader det; opfordrer administrationen til at forbedre kantinen i Strasbourg yderligere ved at udnytte al den ledige plads mere effektivt;

16.  bemærker, at Parlamentet begyndte at anvende "fastpriskontrakter" til cateringydelser; påpeger, at de nødvendige budgetmidler til cateringydelser var ret begrænsede, idet de kun tegner sig for 0,23 % af det årlige budget; forventer, at stabilitet i priserne i Parlamentets spisesteder efter de gentagne og markante stigninger i priserne på de tilbudte menuer;

17.  noterer sig, at de nye kontrakter for cateringaktiviteter i Bruxelles, der blev indgået i 2015, ikke længere foreskriver en eneret for en cateringleverandør; forventer, at de planlagte mindre spisesteder i Bruxelles skal drives på en måde, der inddrager SMV'er og fremmer diversitet blandt cateringudbyderne for at sikre et serviceniveau af høj kvalitet til en overkommelig pris;

18.  bemærker med bekymring, at priserne er steget, hvilket har ført til en uberettiget ufordelagtig prisfastsættelse, især for assistenter, praktikanter og besøgende; understreger, at forhøjelserne betyder, at priserne i Parlamentet nu praktisk talt svarer til dem i de omkringliggende restauranter og barer; bemærker endvidere med bekymring, at kvaliteten af maden er faldet betydeligt, til trods for at prisen er steget;

19.  mener, at de talrige valgkreds- og plenarmødeuger, udgør perioder, hvor kantine- og cafeteriafaciliteter ikke udnyttes fuldt ud; foreslår, at aftalerne med cateringvirksomhederne tager højde for muligheden for at ansætte personalet fra disse faciliteter andetsteds i de uger, når ikke alle kantine- og cafeteriafaciliteter er åbne;

20.  opfordrer administrationen til at undersøge og foreslå en prisordning, der kombinerer de nye regler med menuvalg til overkommelige priser, samtidig med at praktikanter sikres mulighed for at få rabat;

21.  er skuffet over, at administrationen ikke er i stand til at tilvejebringe data om det variable antal måltider i forbindelse med de forskellige parlamentariske dage og uger; undrer sig over, hvordan en kontrol af kontraktudbydere kan foretages, hvis disse grundlæggende oplysninger ikke er til rådighed; opfordrer administrationen til at stille cateringkontrakten, som trådte i kraft den 26. september 2015, til rådighed for det kompetente udvalg og til at tilvejebringe nærmere oplysninger om måltiderne;

22.  understreger, at Revisionsretten i sin beretning af 11. juli 2014 anfører, at der potentielt kunne spares omkring 114 mio. EUR årligt på Unionens budget, hvis Parlamentet centraliserede sine aktiviteter; gentager sin opfordring til Parlamentet og Rådet om at behandle spørgsmålet om behovet for en køreplan for ét fast hjemsted med henblik på at opnå langsigtede besparelser på Unionens budget, således som Parlamentet har anført i adskillige tidligere beslutninger;

Decharge 2014

23.  anerkender kvaliteten af den drøftelse mellem næstformanden med ansvar for budgettet, generalsekretæren og Budgetkontroludvalget under overværelse af et medlem af Revisionsretten og den interne revisor, der fandt sted den 4. februar 2016; glæder sig over generalsekretærens disponibilitet og opfordrer til, at det hyppigere bliver muligt at drøfte spørgsmål med ham, som har indvirkning på Parlamentets budget, i Budgetkontroludvalget;

24.  bemærker undertegnelsen af samarbejdsaftalen med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og Regionsudvalget den 5. februar 2014; anmoder om, at der fastsættes konkrete og detaljerede bestemmelser om, hvordan de tjenester, som deles af de tre institutioner, fungerer; understreger, at gennemførelsen af aftalen skal være afbalanceret og til lige stor fordel for alle tre institutioner; opfordrer til, at der i forbindelse med midtvejsevalueringen af aftalen foretages en vurdering af dens indvirkning på de enkelte institutioner for så vidt angår menneskelige ressourcer, synergier, merværdi og indhold samt en detaljeret vurdering – med særligt fokus på kapitlerne vedrørende personalet – af de besparelser og/eller den stigning i budgetudgifterne, der følger af aftalen; anmoder om fortsat at blive informeret om opfølgningen på aftalen;

25.  minder om, at der som led i aftalen overføres op til 80 tjenestemænd fra EØSU og Regionsudvalget (fra oversættelsestjenesten og assistenter) til Parlamentet, som vil komme til at arbejde for Europa-Parlamentets nye Forskningstjeneste (EPRS); mener, at denne overførsel bør gøre det muligt at øge den interne produktivitet i Parlamentet, samtidig med at der afsættes færre budgetmidler til outsourcing af undersøgelser, vurderinger eller evalueringer; noterer sig med bekymring, at der indtil videre er blevet overført 25 tjenestemænd fra EØSU og 24 fra Regionsudvalget til EPRS, som for størstedelens vedkommende var meget tætte på pensionsalderen, hvilket indebærer betydelige besparelser i disse to institutioners personaleudgifter på bekostning af en betydelig stigning i Parlamentets udgifter på kort sigt (til lønninger) og på mellemlang og lang sigt (til pensioner);

26.  glæder sig over offentliggørelsen af navne på tjenesteudbydere på forsiden af medlemmernes hjemmeside ved siden af data om akkrediterede parlamentariske assistenter og lokale assistenter, der er ansat af medlemmet;

27.  beklager overførslen af ansvarsområder fra administrationen til medlemmernes kontorer; opfordrer til administrationen til at vurdere og undersøge, hvilke forpligtelser (f.eks. ansvaret for forsikring af praktikanter) kan returneres til administrationen;

28.  fastholder, at det er nødvendigt at gøre arbejdet i Parlamentets interne beslutningstagende organer, især Præsidiet, mere gennemsigtigt og tilgængeligt; opfordrer til, at dagsordener og mødereferater systematisk og i god tid offentliggøres på Internettet og sendes til medlemmerne;

29.  påpeger, at den administrative byrde for medlemmernes kontorer også er steget mere generelt og opfordrer til at rationalisere de formularer, der skal anvendes i forbindelse med Parlamentets interne procedurer, såsom ansættelse af nye medarbejdere;

30.  bemærker, at der efter en betydelig forsinkelse er blevet vedtaget interne regler for whistleblowing, som er i kraft siden januar 2016; udtrykker bekymring over den manglende beskyttelse, som whistleblowere er blevet tildelt, og opfordrer Parlamentet til at sikre, at deres rettigheder respekteres fuldt ud; opfordrer Præsidiet til at udvide de interne regler om whistleblowing til også at omfatte akkrediterede parlamentariske assistenter og kræver, at tilsvarende national lovgivning anvendes på lokale assistenter;

31.  opfordrer til, at der skabes klarhed over, hvordan det formelle og uformelle samarbejde med OLAF om medlemmernes afregninger er udformet; henviser til, at der i mindst ét tilfælde er blevet videregivet oplysninger til tredjemand; mener, at dette krænker medlemmernes uafhængige mandat;

32.  bemærker, at det var vanskeligt fuldt ud at holde formandens politiske aktiviteter adskilt fra hans forberedelse som "spidskandidat" for hans parti ved valget til Europa-Parlamentet i 2014, og at det også var vanskeligt at holde dem adskilt for andre "spidskandidater"; mener, at der ikke har fundet en klar sondring sted mellem de to roller; opfordrer til en klar adskillelse mellem funktionerne i kraft af varetagelse af et offentligt hverv på den ene side og i forbindelse med et kandidatur ved valg til Europa-Parlamentet på den anden side; beklager, at Parlamentets personale i det mindste indirekte blev anvendt til at bistå med forberedelsen af kampagnen, og opfordrer til, at denne praksis ikke gentages fremover; beklager i denne forbindelse, at formanden lavede parlamentsformandens Twitter-konto om til sin egen personlige konto og anvendte den i kampagnen;

33.  giver EPRS mandat til at gennemføre en sammenlignende analyse af de retlige rammer for kompatibiliteten i forbindelse med kandidater, der deltager i valgkampagner i andre internationale organisationer og i medlemsstaterne (valg af premierminister, generalsekretær, kansler osv.);

34.  bemærker, at de officielle internationale tjenesterejser, som formanden foretog i perioden fra den 22. januar til den 18. april, for det meste var sammen med regeringers og officielle repræsentationer, der var tilknyttet socialdemokratiske partier og organisationer; kræver yderligere oplysninger herom;

35.  anmoder om yderligere oplysninger om kampagnerne for alle spidskandidater, navnlig om de var ledsaget af tjenestemænd og andet vedtægtsomfattet personale, som ikke var på orlov under valgkampagnen; glæder sig over de supplerende oplysninger fra formanden og kræver den samme grad af gennemsigtighed fra de øvrige kandidater;

Godtgørelse for generelle udgifter

36.  minder om, at godtgørelsen for generelle udgifter skal dække udgifter i den medlemsstat, hvor medlemmet er valgt, såsom medlemmernes kontorleje, udstyr, kontorartikler, dokumentation eller logistisk tilrettelæggelse af arrangementer; noterer sig, at et omfattende system til kontrol af medlemmets godtgørelse i forbindelse med det parlamentariske mandat ville kræve 40 til 75 nye administrative stillinger, hvilket vil være i modstrid med personalenedskæringsplanen;

37.  støtter fuld gennemsigtighed med hensyn til godtgørelsen for generelle udgifter med henblik på at give de europæiske borgere mulighed for at få et indblik i de generelle udgifter, som medlemmerne af Europa-Parlamentet har; opfordrer Præsidiet til at revidere den liste over udgifter, der kan dækkes via godtgørelsen for generelle udgifter;

38.  gentager sin opfordring til større gennemsigtighed for så vidt angår godtgørelsen for generelle udgifter til medlemmerne; opfordrer Præsidiet til at arbejde på at fastlægge mere præcise regler vedrørende ansvarligheden i forbindelse med de udgifter, der er berettiget til en sådan godtgørelse, uden at det medfører ekstra omkostninger og en administrativ byrde medlemmerne;

39.  minder Præsidiet om det presserende behov for at revidere godtgørelsen for generelle udgifter;

Forvaltning af ordningen for tilskud til besøgsgrupper

40.  glæder sig over, at Parlamentets tilskud til besøgsgrupper er blevet bedre tilpasset de faktisk afholdte omkostninger i denne forbindelse; er imidlertid dybt bekymret over, at dette er den eneste kritiske foranstaltning, som Parlamentets interne revisor har identificeret;

41.  er bekymret over, at udgifterne til besøgsgrupper i 2014 stadig som regel betales i kontanter: 73,14 % af udgifterne på 24 593 928,16 EUR i 2013 var kontantudbetalinger, og 26,86 % blev betalt ved bankoverførsel, mens 71,15 % af udgifterne på 22 281 749,46 EUR i 2014 var kontantudbetalinger, og 28,85 % blev betalt ved bankoverførsel;

42.  noterer sig Revisionsrettens konklusion i dens horisontale analyse af den økonomiske forvaltning af Unionens budget om, at praksis med at foretage kontantudbetalinger i forbindelse med godtgørelse af besøgsgruppers omkostninger udgjorde en "stor omdømmemæssig risiko"; kræver derfor, at kontantudbetalinger så vidt muligt begrænses ved godtgørelse af udgifter til besøgsgrupper; påpeger den betydelige image- og sikkerhedsrisiko, der er forbundet med at foretage kontantudbetalinger til besøgsgrupper; erkender de praktiske problemer og opfordrer til en evaluering af alternative og effektive metoder til at foretage kontantudbetalinger, inden der vedtages nye regler om modtagelse af besøgsgrupper;

Åbenhedsregister og interessekonflikter

43.  glæder sig over, at Kommissionen har indledt en offentlig høringsprocedure i forbindelse med revisionen af Kommissionens og Parlamentets nuværende åbenhedsregister og muligheden for at udvide dette til også at omfatte Rådet; anmoder om, at der umiddelbart efter den offentlige høring nedsættes en interinstitutionel arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til revisionen af registret, af den ledsagende adfærdskodeks og dets funktion;

44.  anmoder yderligere om en rapport fra Parlamentets administration om, hvorvidt tidligere ledere, administrerende direktører, direktører og bestyrelsesmedlemmer i relevante europæiske NGO'er nu er medlemmer af Europa-Parlamentet;

45.  anmoder om en rapport fra Parlamentets administration om interessegruppers og andre eksterne organisationers anvendelse af Parlamentets lokaler; opfordrer Præsidiet til at undersøge foreneligheden af disse arrangementer med parlamentarisk arbejde, samtidig med at det sikrer, at Parlamentet stadig er en institution, der er åben for udveksling med civilsamfundet og den offentlige debat;

46.  minder om, at medlemmerne er forpligtet til straks at underrette administrationen om enhver ændring i deres interesseerklæringer; beklager, at CV'erne for og interesseerklæringerne fra de medlemmer, der blev valgt i 2014, blev uploadet på Parlamentets websted meget sent;

47.  opfordrer indtrængende Parlamentet til som et "lovgivningsmæssigt fodaftryk" at vedtage regler med henblik på at offentliggøre alle oplysninger fra lobbyister eller interesserepræsentanter vedrørende forslag til politikker, lovgivning og ændringer;

48.  opfordrer Præsidiet til at gøre det teknisk muligt for de medlemmer, som måtte ønske det, at offentliggøre deres kalendere på deres officielle websted og navnlig deres møder med lobbyister;

Generaldirektoratet for Interne Politikker og Generaldirektoratet for Eksterne Politikker

49.  bemærker, at udgifterne til delegationer, blandede parlamentariske forsamlinger, ad hoc-delegationer og valgobservationsmissioner uden for Unionen i 2014 blev reduceret fra 5 794 360 (2013) til 1 351 212 (2014) som følge af bemærkninger fra Parlamentet i den ovennævnte beslutning om decharge for regnskabsåret 2013, og fordi der var færre tjenesterejser grundet overgangsperioden fra en valgperiode til den næste, i hvilken forbindelse delegationsrejserne blev indstillet i adskillige måneder; beklager dog, at visse af Parlamentets tjenesterejser var uforholdsmæssigt dyre, navnlig når der var tale om fjerne destinationer; forventer, at der redegøres yderligere for disse omkostninger, og at de reduceres i den nærmeste fremtid, og anmoder om, at der i den årlige aktivitetsrapport offentliggøres oplysninger om omkostningerne i forbindelse med hver enkelt mission;

50.  foreslår, at det undersøges, om antallet af delegationsrejser kan nedbringes gennem anvendelse af IT-redskaber såsom videokonferencer;

51.  anmoder om, at de interparlamentariske delegationers websteder udbygges og tilføres indhold hurtigst muligt; finder det desuden afgørende, at delegationernes offentlige møder, såfremt budgettet tillader det, sendes live via webstreaming på samme måde som udvalgsmøderne;

Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning

52.  minder om, at den nye forskningsservice for medlemmerne begyndte at levere målrettet forskningskapacitet til de enkelte medlemmer i form af briefinger inden for alle væsentlige politikområder; påpeger, at forskningstjenesten i det første hele aktivitetsår generede over 450 publikationer, besvarede 1 675 anmodninger om undersøgelser fra medlemmer og behandlede 745 lignende anmodninger fra Parlamentets øvrige kunder; bemærker, at denne facilitet giver adgang til en stor mængde relevante oplysninger, som bør føre til en betydelig reduktion af brugen af eksterne eksperter, og dermed repræsenterer en betydelig besparelse; opfordrer til, at alle briefinger inden for alle væsentlige politikområder oversættes til de nationale sprog i medlemsstaterne;

53.  anmoder om en klarere definition af de opgaver, der varetages af de forskellige serviceområder (forskningstjeneste, konsekvensanalyse), og at medlemmerne orienteres om disse ansvarsområder;

54.  opfordrer Enheden for Forudgående Konsekvensanalyse til at forbedre sin synlighed via e-mail med hensyn til det fremragende arbejde, som den giver udvalgsmedlemmerne og ordførerne, samt med hensyn til sine arbejdsmetoder; tilskynder til, at der afholdes uddannelseskurser for medlemmernes rådgivere og assistenter; anmoder om en betydelig forbedring af de personaleressourcer, der er til rådighed på dette område, idet det vil bidrage betydeligt til at sætte Parlamentet i stand til at deltage som en ligeværdig partner i beslutningsprocessen;

55.  glæder sig over, at der foreløbigt ikke har været nogen klager over ensidige konsekvensanalyser og opfordrer enheden til fortsat at sikre sin neutralitet i denne henseende;

56.  opfordrer indtrængende GD EPRS til yderligere at differentiere sine publikationer fra Parlamentets officielle holdninger for at undgå forvirring i offentligheden og medierne; glæder sig over indførelsen af en ansvarsfraskrivelse i alle publikationer; opfordrer GD EPRS til at gøre den mere synlig og ikke kun på bagsiden og at indføre yderligere elementer for at gøre det nemt at skelne dem fra Parlamentets officielle holdning;

Generaldirektoratet for Kommunikation

57.  bemærker, at VoteWatch modtog to tilskud (149 172 EUR i 2012 og 350 000 EUR i 2013) til medfinansiering af specifikke projekter i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet; anmoder om en vurdering af merværdien af disse projekter;

58.  er bekymret over de manglende konkrete resultater af Parlamentets kommunikationsaktiviteter i betragtning af den stadigt faldende valgdeltagelse ved valg til Europa-Parlamentet samt den generelle mangel på viden i samfundet om Parlamentets rolle og dets aktiviteter;

59.  kritiserer præsentationen af statistiske data om stemmeforklaringer, taler i plenarforsamlingen, parlamentsforespørgsler, ændringsforslag, beslutningsforslag, forespørgsler til skriftlig besvarelse til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen eller næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på Parlamentets websted, hvilket synes konstrueret for at bevise, hvilke medlemmer af Parlamentet angiveligt er "aktive" på platforme såsom MEPRanking; opfordrer Parlamentet til at ophøre med at levere rå tal i statistisk form og til at tage hensyn til bedre egnede kriterier til at identificere et medlem som "aktiv";

60.  bemærker, at GD COMM er ekstremt aktiv med at opfordre til en reduktion af udgifterne og en større vægt på effektivitet; opfordrer til større vægt på effektivitet snarere end dyr udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT); bemærker, at det på trods af de store beløb, der bruges på Parlamentets websted, stadig er kompliceret, vanskeligt at navigere, og der er ikke den ønskede synlighed; anbefaler en revision af markedsføringsstrategien; understreger, at et gennemsigtigt og tilgængeligt websted er af afgørende betydning for inddragelse af borgerne;

61.  kræver en ny og effektiv søgemaskine på Parlamentets websted, der både giver en stærk optimering af søgemaskinen og en altomfattende side med søgemaskinens resultater sideløbende med en målrettet indsats for at forbedre adgangen til webstedet ved hjælp af forbedret genkendelse af nøgleord; anbefaler et stærkt interinstitutionelt samarbejde for at forbinde databaserne på EU-institutionernes websteder; bemærker, at dette vil sikre en større gennemsigtighed af Unionens aktiviteter for alle borgere;

Huset for Europæisk Historie

62.  er skuffet over, at arbejdet på Eastman-Bygningen, der skal stille lokaler til rådighed for Huset for Europæisk Historie, er blevet genstand for stadig flere forsinkelser; opfordrer til, at der udarbejdes en kommunikationsplan/pr- og webstedsprojekter/markedsføringsplaner, som i detaljer beskriver, hvordan Huset for Europæisk Historie skal opnå den ønskede virkning;

63.  minder om, at arbejdet skulle have været afsluttet ved udgangen af 2014; forventer, at det oprindeligt aftalte samlede budget for opførelsen af projektet overholdes til trods for forsinkelserne, og at den første udstilling åbnes ved udgangen af 2016;

64.  opfordrer til en streng adskillelse af indholdet af oplysningerne i det allerede eksisterende Parlamentarium; advarer på ny mod risikoen for overdrevent høje efterfølgende omkostninger, der på ingen måde står i rimeligt forhold til driften af faciliteten;

Europa-Parlamentets Besøgscenter

65.  glæder sig over, at Parlamentariet er en af de mest besøgte turistattraktioner i Bruxelles og modtog 340 500 besøgende i 2014 (i 2013 var tallet 337 000 besøgende); understreger betydningen af at informere de belgiske myndigheder om disse tal og de fordele, der er forbundet hermed;

66.  er bekymret over, at bevillingerne på budgetposten for Europa-Parlamentets Besøgscenter steg med 24 % i forhold til det foregående år sammenlignet med, at stigningen i antallet af besøgende kun var på 1 %;

67.  anbefaler, at den medlemsstat, hvori Parlamentariets faciliteter er etableret, delvist finansierer deres etablerings- og driftsudgifter;

LUX-prisen

68.  bemærker, at udgifterne til selve LUX-filmprisen i 2014 udgjorde 391 506 EUR, hvilket er betydeligt lavere end i de foregående år (2013: 448 000 EUR, 2012: 434 421 EUR), og som omfattede den officielle udvælgelse, konkurrencen, herunder undertekster på Unionens 24 officielle sprog og kopier til visninger i de 28 medlemsstater og prisoverrækkelsen; minder om, at reklameringen og fremme af LUX-filmprisen sammen med Sakharovprisen og kvinders rettigheder har til formål at illustrere Parlamentets engagement til fordel for gensidigt accepterede værdier som menneskerettigheder og solidaritet samt dets forpligtelse til den kulturelle og sproglige mangfoldighed; beklager, at resultatet af en undersøgelse af kendskabet til og virkningen af LUX-prisen, der blev anmodet om i beslutningen om decharge for 2013, endnu ikke foreligger; kræver, at resultaterne af denne undersøgelse er tilgængelige for offentligheden fra midten af maj 2016, og at Parlamentets Budgetkontroludvalg og dets Kultur- og Uddannelsesudvalg gives en officiel præsentation af resultaterne;

Generaldirektoratet for Personale

69.  noterer sig, at der i 2014 blev ansat 309 tjenestemænd og midlertidigt ansatte i stillinger i Generalsekretariatet, 8 midlertidigt ansatte blev ansat i de politiske grupper; noterer sig, at der pr. 31. december 2014 i alt var ansat 6 040 tjenestemænd og midlertidigt ansatte i Parlamentet (5 295 i Generalsekretariatet og 745 i de politiske grupper); understreger, at disse tal for 2013 henholdsvis var: 6 105 (i alt), 5 308 (Generalsekretariatet) og 797 (politiske grupper);

70.  anmoder om klarere kvalifikationskrav for personalet, navnlig for så vidt angår ansatte i følsomme funktioner, såsom i udvalgssekretariaterne eller i Enheden for Forudgående Konsekvensanalyse; anmoder om indførelse af særlige krav med hensyn til de ansattes ideologiske og politiske neutralitet; anmoder om, at Parlamentet forelægges kriterier for personaleudvælgelse;

71.  påpeger, at Parlamentet i 2014 ansatte 114 tidligere vikaransatte til plenarmøderne i Strasbourg som kontraktansatte; understreger, at dommen fra en fransk retsinstans om disse "vikaransatte" i sig selv ikke kan begrunde beslutningen om at ansætte dem i henhold til personalevedtægten;

72.  understreger, at der i forbindelse med revisionen af personalevedtægten i 2014 og den nuværende FFR pr. 1. januar 2014 var blevet nedlagt 67 stillinger (66 faste og 1 midlertidig) i stillingsfortegnelsen med henblik på at opnå reduktionen på 5 % i antallet af stillinger i perioden fra 2013 til 2017 undtagen i de politiske grupper;

73.  påpeger, at forøgelsen at den ugentlige arbejdstid fra 37,5 til 40 timer i forbindelse med revisionen af personalevedtægten svarer til 350 stillinger, og at dette i praksis opvejer den nedskæring af personalet på 5 %, som i henhold til reformen af personalevedtægten skulle gennemføres over en flerårig periode; opfordrer Kommissionen til at forelægge en gennemsigtig rapport med de årlige angivelser af de planlagte nedskæringer af stillinger og til heri at tage højde for stigningen i arbejdstiden;

74.  bemærker, at andelen af kvindelige tjenestemænd fortsat er meget høj og er steget til 59,2 % ved udgangen af 2014 sammenlignet med 58,8 % ved udgangen af 2013; er bekymret over den manglende ligestilling i administrationen, hvor kun 30 % af kontorcheferne, 34 % af direktørerne og 18,2 % af generaldirektørerne er kvinder; opfordrer til, at der gennemføres en ligestillingsplan med særligt fokus på ledende stillinger med henblik på at rette op på denne ubalance så hurtigt som muligt; minder om, at 1 ud af 8 direktører og 9 ud af 31 kontorchefer, der blev ansat i 2014, er kvinder; er af den opfattelse, at ansættelsesproceduren bør være afbalanceret; gentager sit krav om behovet for en mere afbalanceret repræsentation af kvinder i ledende stillinger;

75.  beklager, at Parlamentet endnu ikke har offentliggjort oplysninger på årsbasis om højtstående tjenestemænd, som er fratrådt Parlamentets administration, samt en liste over tilfælde af mulige interessekonflikter, der er blevet behandlet i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i personalevedtægten;

76.  noterer sig, at der ved udgangen af 2014 var 1 686 (2013: 1 763) akkrediterede parlamentariske assistenter i Parlamentet, og at 4 453 lokale assistenter havde en arbejdskontrakt med et medlem;

77.  udtrykker bekymring over, at antallet af lokale assistenter ansat pr. medlem varierer meget medlemmerne imellem og i 2014 ligger på mellem nul og 46 sammenlignet med mellem nul og 43 i 2013; understreger, at 91 medlemmer har ansat mere end 10 assistenter i 2014 sammenlignet med 84 i 2013;

78.  glæder sig over, at Præsidiet den 26. oktober 2015 vedtog et nyt regelsæt for forvaltningen af udgifter til parlamentarisk assistance, der styrker kravene til godtgørelse af kontrakter med lokale assistenter, nemlig ved at øremærke mindst 25 % af godtgørelsen til parlamentarisk assistance til dækning af udgifter til akkrediterede assistenter;

79.  bemærker, at akkrediterede parlamentariske assistenter udgjorde 26,7 % af Parlamentets ansatte ved udgangen af 2014; minder om, at kontrakterne med ca. 1 700 akkrediterede parlamentariske assistenter, der var ansat i den syvende valgperiode, sluttede i juli 2014, og at Generaldirektoratet for Personale gennemførte en stor operation for at ansætte 1 686 akkrediterede parlamentariske assistenter inden udgangen af 2014 for at arbejde med medlemmerne i den ottende valgperiode;

80.  fastholder, at det dagpengebeløb, som akkrediterede parlamentariske assistenter modtager i forbindelse med tjenesterejser til Strasbourg, er mindst 21 % lavere end det tilsvarende beløb for det øvrige personale; beklager, at Præsidiet ikke har reageret på anmodningen i punkt 74 i Parlamentets beslutning af 29. april 2015; opfordrer på ny Præsidiet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at rette op på denne ulighed og til at bringe de akkrediterede parlamentariske assistenters dagpenge i overensstemmelse med dem for det øvrige personale;

81.  beklager dybt, at Præsidiet slet ikke har fulgt op på punkt 71 i Parlamentets beslutning af 29. april 2015; opfordrer Præsidiet til snarest muligt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det rådgivende udvalg om forebyggelse af mobning af akkrediterede parlamentariske assistenter har en afbalanceret sammensætning og omfatter mindst to repræsentanter for de akkrediterede parlamentariske assistenter;

82.  noterer sig med tilfredshed de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til forvaltningen af kontrakterne for akkrediterede parlamentariske assistenter i forbindelse med overgangen til den ottende valgperiode, og navnlig, at APAPeople-applikationen fungerer hensigtsmæssigt; mener imidlertid, at der burde have været afsat mere administrativt personale til ansættelsesproceduren for akkrediterede parlamentariske assistenter for at gøre denne hurtigere og mere effektiv; påpeger, at bemandingen og de tekniske ressourcer var utilstrækkelige til at undgå forsinkelser i forbindelse med indgåelsen af nogle af assistenternes kontrakter, afbrydelse af kontrakter samt forsinkelser i forbindelse med udbetalingen af godtgørelser og tillæg og dermed også af lønninger; anerkender dog, at processen er forbedret væsentligt sammenlignet med 2009, men bemærker, at Parlamentet skal fortsætte sine bestræbelser på at øge hastigheden og effektiviteten i sine ansættelsesprocedurer;

83.  opfordrer generalsekretæren og Præsidiet til at undersøge og foreslå løsninger på problemer i forbindelse med akkrediterede parlamentariske assistenter, f.eks. forsinkelser med hensyn til underskrivning af kontrakter i begyndelsen af den nuværende valgperiode, afbrydelse af kontrakter, konsekvenserne ved et tidligt valg til Europa-Parlamentet for minimumsbidragsperioden osv., og til at inddrage repræsentanter for de akkrediterede parlamentariske assistenter, når sådanne løsninger skal findes;

84.  noterer sig de fremskridt, der er gjort for at tilpasse efteruddannelseskurser til de akkrediterede parlamentariske assistenters specifikke behov; mener imidlertid, at det er afgørende at fortsætte ad denne vej, navnlig med hensyn til specifik uddannelse, tilpassede tidsplaner og intensive sprogkurser, som kun tilrettelægges i perioder, hvor de fleste akkrediterede parlamentariske assistenter skal holde deres årlige ferie; opfordrer til, at der også tages hensyn til de akkrediterede parlamentariske assistenters særlige omstændigheder i forbindelse med tidsplanlægningen af aktiviteter, der skal skabe større trivsel på arbejdspladsen (mindfulness), frokostkonferencer osv.;

85.  noterer sig den evalueringsrapport om statutten for parlamentariske assistenter, som blev udarbejdet af Parlamentet og fremlagt i juli 2015; beklager, at rapporten reelt er begrænset til at evaluere resultaterne af anvendelsen af APA-People og angive nogle af de problemer, som administrationen er stødt på ved gennemførelsen af statutten og de interne gennemførelsesbestemmelser; er utilfreds med og fuldstændigt uenig i visse holdninger, der er indeholdt i rapportens anden del; mener derfor, at rapporten ikke har opfyldt sine mål, undtagen hvad angår anvendelsen af APA-People; anmoder derfor Parlamentet om at udarbejde en fuldstændig og udtømmende rapport om statutten og gennemførelsesbestemmelserne inden udløbet af dette år; opfordrer til, at denne rapport også behandler alle de juridiske aspekter, som forårsager problemer, med henblik på at bane vejen for forbedring, tilpasning og revision af nogle af bestemmelserne i den nærmeste fremtid; opfordrer endvidere til, at officielle repræsentanter for de akkrediterede parlamentariske assistenter knyttes til denne proces, navnlig i betragtning af den meget positive rolle, de spillede i den første revision;

86.  anmoder af hensyn til gennemsigtigheden om, at Parlamentets årsberetning omfatter de aktiviteter, som Personaleudvalget tilrettelægger og finansierer over institutionens budget, med nærmere angivelse af aktivitetstyper, afholdte udgifter og overensstemmelsen med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

87.  anmoder om resultaterne af evalueringen af APAPeople-applikationen til ansættelse af akkrediterede parlamentariske assistenter, der blev indført ved begyndelsen af den nuværende valgperiode;

Generaldirektoratet for Infrastruktur og Logistik

88.  understreger, at den nye mellemsigtede bygningsstrategi vil omfatte bestræbelser på at finde nye lokaler til at opfylde Parlamentets behov inden for et fastsat område tæt på de vigtigste bygninger; understreger, at den flerårige planlægning for renoveringsarbejder bør baseres på realistiske og præcise prognoser både med hensyn til deres finansielle parametre og tidsrammer; minder om, at Parlamentet ejer 81 % af det areal, som det anvender, og at budgettet skal være beskyttet mod udgifter til renovering af ældre bygninger, hvilket vil være en stor udfordring for Parlamentet i de kommende år;

89.  noterer sig, at Parlamentet på dets tre arbejdssteder optager bygninger med et samlet gulvareal på 1,1 mio. m²; finder det yderst vigtigt at opstille passende foranstaltninger for at sikre bæredygtighed for Parlamentets bygninger i forhold til øgede vedligeholdelsesomkostninger;

90.  insisterer på absolut forsigtighed, inden der indgås engagementer om nye køb eller leje og behovet for regelmæssig overvågning og justering af den strategiske indretningsplan, mener, at begreber i den strategiske forvaltningsramme også bør gøre det muligt for Parlamentet at mindske behovet for nye bygninger, da det fører til et større fokus på resultater og balance mellem arbejdsliv og privatliv for personalet; påpeger, at almindeligt tilgængelige teknologier og praksis, som f.eks. telearbejde også vil kunne bidrage til en mere effektiv tidsudnyttelse og et mere miljøvenligt Parlament;

91.  bemærker, at omkring 1 000 medarbejdere fra GD IPOL, EXPO og EPRS i juni 2014 flyttede til Square de Meeûs-Bygningen; minder om, at denne flytning var den første afgørende etape i processen med at skabe yderligere plads til medlemmerne i Parlamentets vigtigste bygninger; ønsker at blive holdt underrettet om Parlamentets næste skridt med en konkret tidsplan for, hvornår yderligere kontorer vil blive gjort tilgængelige;

92.  opfordrer administrationen til at sørge for faciliteter i Parlamentets vigtigste bygninger for de ansatte, der arbejder i Square de Meeûs, herunder et lokale til at konsultere fortrolige dokumenter for medlemmerne;

93.  beklager, at det stadig ikke var muligt at indgå en samarbejdsaftale mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen om fælles forvaltning af Europahuse; opfordrer indtrængende de to institutioner til at finde frem til en gensidigt acceptabel aftale, der fastsætter en ramme for køb eller leje af fast ejendom og for at forenkle de administrative og finansielle procedurer i forbindelse med Europahusenes daglige forvaltning; opfordrer det politiske hierarki til om nødvendigt at gribe ind;

94.  anser en renovering af Paul-Henri Spaak-Bygningen for tiltrængt, herunder en udvidelse af bygningen og en udvidelse af de lokaler til seminarer for besøgende og kontorarealer for Parlamentets medlemmer; støtter administrationens planlægning, men understreger, at den skal gennemføres på grundlag af det nuværende antal medlemmer og ikke på grundlag af antallet i en mulig – og urealistisk – udvidet Union;

95.  efterlyser konkrete planlægnings- og omkostningsprognoser for renovationsarbejdet; opfordrer indtrængende til øget gennemsigtighed og deltagelse af individuelle medlemmer i afgørelser, der har en afgørende indflydelse på institutionens administrative og finansielle aspekter; anser de oplysninger, der gives, og tidligere aftaler, der er indgået i Formandskonferencen og Præsidiet, for utilstrækkelige; anmoder om, at alle strategiske dokumenter om Parlamentets organisering og fremtidige udvikling skal distribueres til alle dets medlemmer;

96.  er bekymret over forslaget om at internalisere chaufførtjenesten og de deraf følgende ekstraomkostninger, som vil medføre en stigning på mere end 50 % i 2017 i forhold til 2016;

Generaldirektoratet for Tolkning og Konferencer og Generaldirektoratet for Oversættelse

97.  noterer sig, at den beregning, som Parlamentet har foretaget viser, at det gennemsnitlige antal timer pr. uge, som fastansatte tolke anvender i deres kabiner i 2014 til tolkning var 10,7 timer om ugen; bemærker dog, at antallet af timer i kabinerne kun udgør en del af tolkenes arbejde, der også omfatter forberedelse af møder, sprogindlæring og vedligeholdelse af sprogkundskaber, tilkaldevagt, emnebaseret og anden specialuddannelse; opfordrer generalsekretæren til at udarbejde indikatorer, som måler alle aktiviteter, der udføres af tolke; beklager spredningen i leveringen af tolkeydelser af de enkelte tolke på mellem 6 og 16 timer pr. uge i årsgennemsnit, hvilket fører til en ulige arbejdsbyrde for tolkene; konstaterer, at 2014 som følge af valget ikke var et typisk år med hensyn til omfanget af Parlamentets arbejde;

98.  bemærker med bekymring, at beregningsmetoden med hensyn til statistikker ikke er afklaret, og opfordrer administrationen til bedre at informere de relevante repræsentanter for tolkene om dens processer;

99.  opfordrer administrationen til at undlade at medregne ferie og sygeorlov ved beregningen af det gennemsnitlige antal timer, som tolkene er i kabinen;

100.  gentager betydningen af flersprogethed for institutionens demokratiske legitimitet; glæder sig over, at der som følge af politikken for ressourceeffektiv flersprogethed, der blev vedtaget af Præsidiet i 2011, og efterfølgende organisatoriske reformer er blevet opnået besparelser i udgifterne på de budgetposter, der er afsat til tolkning; anmoder om, at arbejdsvilkårene bør indeholde garantier for at beskytte både kvaliteten af tolkningen og tolkenes sundhed, samtidigt med at der også tages hensyn til behovene som følge af ændrede mønstre i Parlamentets arbejde og en effektiv anvendelse af ressourcer; opfordrer generalsekretæren til at fortsætte hans indsats for at samarbejde tæt med tolkene;

101.  fastholder, at der stadig er mulighed for effektivitetsgevinster ved leveringen af tolkning, bl.a. ved at forbedre effektiviteten af en ydelse, som på nuværende tidspunkt vanskeliggøres af bestemmelser, der går tilbage til 2005, og som ikke længere er i overensstemmelse med de nuværende mønstre for møder i institutionen; anmoder om en undersøgelse af, hvorvidt det også er muligt at opnå effektiviseringsgevinster i GD INTE's støtteenheder;

102.  anmoder om en revision med henblik på at vurdere, om der også er sikret et tilstrækkeligt antal interne tolke på de centrale arbejdsdage i Parlamentet;

103.  opfordrer Generaldirektoratet for Tolkning og Konferencer til at træffe alle de nødvendige forvaltningsforanstaltninger for at forbedre de IT-værktøjer og den tekniske støtte til tolke for at tilpasse dem til Kommissionens, at øge produktiviteten med hensyn til tolkningsopgaver, at tilpasse tolkningsarbejdsbyrden for de enkelte tolke med henblik på at sikre, at de fastansatte tolke er til stede og til rådighed på Parlamentets centrale arbejdsdage, samtidigt med at deres sociale rettigheder fuldt ud respekteres; anmoder endelig generalsekretæren om at forelægge et nyt koncept for en effektiv og omkostningseffektiv anvendelse af personalet, og konceptet bør også baseres på en aftale med tolkene;

104.  mener, at tolkeydelserne kunne anvendes mere effektivt, hvis leveringen af tolkeydelserne forbedres inden for rammerne af det institutionelle samarbejde, navnlig med Kommissionen;

105.  er bekymret over, at ansvaret for tilrettelæggelse af møder og konferenceadministration er spredt på tværs af forskellige generaldirektorater;

Generaldirektoratet for Finans

Rejsebureauet

106.  glæder sig over, at GD FINS' instruktioner til rejsebureauet om at finde de bedste priser gennemføres effektivt; opfordrer endvidere rejsebureauet til i højere grad at sammenligne og forsøge at indgå aftaler med store luftfartsselskaber for at opnå større fleksibilitet og lavere priser, samtidigt med at det sikres, at det er muligt at ændre og annullere rejsearrangementer; opfordrer rejsebureauet til aktivt at søge efter billigere billetter og tilbud, når de reserverer, og generelt til at tilbyde mere konkurrencedygtige priser ved at inddrage alle luftfartsselskaber; opfordrer GD FINS til at udarbejde en undersøgelse blandt brugere om graden af tilfredshed med rejsebureauet for at indkredse yderligere områder, hvor der kan opnås forbedringer;

107.  noterer sig vanskelighederne med at behandle anmodninger om rejsearrangementer for en institution som Parlamentet med dets størrelse og opgaver og med de særlige karakteristika (fleksibilitet, annulleringer i sidste øjeblik), der er uløseligt forbundet med karakteren af dets arbejde;

108.  opfordrer GD FINS i tæt samarbejde med GD SAFE og GD COMM til at revurdere beredskabsplaner i nødsituationer med henblik på bedre at håndtere nye sikkerhedstrusler, navnlig for tjenesterejser mellem institutionens forskellige arbejdssteder;

Frivillig pensionsfond

109.  noterer sig, at den frivillige pensionsfond øgede sit anslåede aktuarmæssige underskud, beregnet på basis af fondens aktiver, til 270,3 mio. EUR ved udgangen af 2014 (i 2013: 207,9 mio. EUR); understreger, at dette giver anledning til bekymring over, at fondens kapital bliver opbrugt for tidligt;

110.  understreger, at fondens forventede fremtidige gæld er spredt over flere årtier; opfordrer Præsidiet til at overveje muligheder for at forbedre fondens likviditet;

111.  opfordrer til, at resultaterne af den eksterne vurdering, som Parlamentet anmodede om i sin ovennævnte beslutning om decharge for regnskabsåret 2013, forelægges uden yderligere forsinkelse; betragter først og fremmest bestyrelsen for den frivillige pensionsfond som ansvarlig for omfanget af fondens underskud; opfordrer til et særligt koncept for den private pensionsfond for at reducere denne fonds forpligtelser; opfordrer Præsidiet til umiddelbart efter modtagelsen af den eksterne vurdering at forelægge et forslag til en omfattende handlingsplan til at opfylde Parlamentets forpligtelser; mener, at det er nødvendigt at reducere pensionsydelserne for de deltagende medlemmer af fonden;

112.  opfordrer Præsidiet til hurtigst muligt at foretage en vurdering af den aktuelle situation for pensionsfonden;

Parlamentarisk assistance

113.  glæder sig over de nye, strengere regler for lokale assistenter og tjenesteudbydere; bemærker, at nogle punkter i de nye regler er uklare og giver anledning til fejlfortolkninger; opfordrer til yderligere præcisering af disse punkter, navnlig med hensyn til lokale assistenters og tjenesteudbyderes biaktiviteter; understreger, at begge grupper bør være underlagt meget streng kontrol;

114.  glæder sig over oprettelsen af medlemmernes e-portal; mener, at dette er et omkostningseffektivt og effektivt redskab til kontrol af finanser i overensstemmelse med den papirløse politik, som tilstræbes af Parlamentet; opfordrer GD FINS til aktivt at fremme brugen heraf blandt alle MEP'er;

Generaldirektoratet for Innovation og Teknologisk Støtte

115.  bemærker, at Parlamentets informationssikkerhedspolitik kræver en koordineret og harmoniseret fælles sikkerhedsstrategi;

116.  opfordrer til, at der indføres stærkere informationssikkerhedssystemer for at beskytte oplysninger mod uautoriseret adgang, samtidig med at offentliggørelsen heraf sikres, og at de beskyttes imod nedbrud, ændringer eller ødelæggelse med det formål at sikre integritet, fortrolighed og tilgængelighed;

117.  kræver, at der etableres et hurtigt varslingssystem i krisesituationer, der gør det muligt for GD ITEC i samarbejde med GD SAFE hurtigt at sende meddelelser pr. sms eller e-mail til medlemmer og ansatte, som vælger at være opført på en sådan meddelelsesliste, der anvendes i specifikke sikkerhedsmæssige nødsituationer;

118.  noterer sig, at en ekstern IKT-revision blev udført af en uafhængig tredjepart, som der blev anmodet om i forbindelse med decharge for 2013; bemærker endvidere, at formålet med denne revision var at vurdere Parlamentets kapacitet inden for IKT-sikkerhed og dets systemers potentielle eksponering over for cybertrusler med henblik på udarbejdelse af en plan for forbedret IKT-sikkerhed, herunder den foreslåede køreplan for at forbedre Parlamentets samlede sikkerhedsniveau; opfordrer til, at der indføres bestemmelser om cybersikkerhed med henblik på at sikre, at Parlamentet er i stand til at beskytte sine informationssystemer effektivt og sikre sikkerheden for medlemmerne i forbindelse med cyberangreb;

119.  er bekymret over, at vurderingen af Parlamentets IKT-sikkerheds organisering, modenhed og kapaciteter, der er udført ifølge ISO 27002:2013-standarderne og international bedste praksis, viste en forholdsvis svag grad af modenhed med hensyn til organisatorisk sikkerhed;

120.  opfordrer til regelmæssig stresstest af Parlamentets sikringssystemer på IKT-området;

121.  bemærker, at Præsidiet vedtog en politik for IKT-systemers sikkerhed på sit møde den 7. september 2015; understreger, at det haster med at gennemføre en langt mere solid IKT-sikkerhedspolitik i overensstemmelse med Parlamentets køreplan for en samlet strategi for informationssikkerhed;

Generaldirektoratet for Sikkerhed og Beskyttelse

122.  noterer sig, at internaliseringen af sikkerhedstjenesterne blev afsluttet i Bruxelles i december 2014 og i Strasbourg den 1. juli 2015 efter vedtagelsen af et samlet sikkerhedskoncept; understreger, at yderligere sikkerhedsforanstaltninger og en hurtig revision af det samlede sikkerhedskoncept, som Præsidiet vedtog i 2011, bør finde sted i lyset af den seneste sikkerhedssituation;

123.  udtrykker bekymring med hensyn til de forskellige tilgange, som myndighederne i Bruxelles og Strasbourg har truffet vedrørende sikkerheden i Parlamentets bygninger; mener, at det er nødvendigt at arbejde tæt sammen med de belgiske, franske og luxembourgske myndigheder for at styrke sikkerhedszonen omkring Parlamentets bygninger;

124.  opfordrer til, at der foretages en effektiv screening af alle sikkerhedsansatte – både med hensyn til deres pålidelighed og faglige kompetence – med henblik på at sikre, at de er egnede til at varetage deres opgaver;

125.  insisterer på, at styrkelsen af sikkerheden i Parlamentets bygninger og disses umiddelbare omgivelser gives højeste prioritet; mener, at det er nødvendigt at sikre passende udstyr til og arbejdsvilkår for sikkerhedspersonalet i lyset af den aktuelle sikkerhedssituation;

126.  opfordrer til en revision af bygningers sikkerhedsforanstaltninger og bedre kontrol ved indgangen til Parlamentets parkeringspladser ved hjælp af automatisk nummerpladegenkendelse; anmoder om, at der indføres et centralt eksternt kontrolpunkt for at kontrollere alle eksterne leverandører, som kommer ind i Parlamentets bygninger;

127.  minder om tilfælde af tyverier, der forekommer i MEP'ers kontorer; opfordrer GD INLO og GD SAFE til at garantere øget sikkerhed og gennemsigtighed med hensyn til kontrahenter og det vedligeholdelsespersonale, der har adgang til kontorer;

128.  anser det for grundlæggende at have solide screeningundersøgelser forud for ansættelse, bindende procedurer til regulering af ansatte, der udtræder af tjenesten, hensigtsmæssige strukturer for sikkerhedsforvaltning og passende uddannelse i krisestyring;

129.  minder om hændelsen den 7. oktober 2014 med kurdiske demonstranter; opfordrer til, at der foretages en omfattende og fortrolig vurdering af Parlamentets sikkerhedstjenester; glæder sig over, som et første skridt, at en gruppe på højt plan bestående af repræsentanter fra Parlamentet, Kommissionen, Rådet og den belgiske stat er blevet oprettet med henblik på at styrke samarbejdet på sikkerhedsområdet; opfordrer til yderligere samarbejde med nationale og internationale sikkerhedstjenester;

130.  insisterer på, at der er behov for øget samarbejde mellem GD SAFE og GD ITEC med henblik på at sikre et passende niveau for beskyttelse af oplysninger og kommunikation i Parlamentet;

131.  konstaterer, at EU-institutioner og -organer, når de beskæftiger sig med udfordringer i forbindelse med sikkerhed og terrorbekæmpelse, anvender adskilte ressourcer, forskellige regler og forskelligt udstyr, der ikke er kompatible; mener, at denne situation ikke alene medfører en ringe forvaltning af ressourcer i de respektive forvaltninger (det årlige budget for sikkerhedsrelaterede udgifter i Kommissionen og Parlamentet er ca. 40 mio. EUR for hver institution, hvor Rådet har ca. 15 mio. EUR og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) har mere end 5 mio. EUR til alene sikring af deres hovedsæde i Bruxelles), men også kunne øge EU-institutionernes sårbarhed;

132.  er bekymret over den nuværende sikkerhedssituation, hvor en alvorlig terrortrussel er udvidet i og uden for Europa, især siden de koordinerede angreb i Bruxelles og Paris og det afværgede angreb i Thalystoget; opfordrer alle EU-institutioner til proaktivt at fremme forstærket samarbejde mellem dem samt med de nationale myndigheder i værtslandene, hvor de er placeret, har kontorer eller delegationer, eller hvor de udfører deres opgaver;

133.  opfordrer indtrængende generalsekretæren samt de respektive administrative myndigheder, Kommissionen, Rådet, EU-Udenrigstjenesten og de parlamentariske udvalg til at undersøge det mulige grundlag for en fælles interinstitutionel sikkerhedspolitik, herunder en handlingsplan, der skal udvikle fælles elementer såsom aktiver og metoder til risikovurdering, personale og muligheder til beskyttelse af de respektive politiske myndigheder og VIP-gæster, uddannelsespensum og ressourcer til sikkerhedsansatte, udstyr og teknologi til adgangskontrol, cybersikkerhed og kommunikationssikkerhed samt specialiseret ressourceforvaltning, der bør være i synergi med de kompetente myndigheder i værtslandene for Unionens vigtigste lokaliteter, eksterne kontorer og delegationer;

Et miljøvenligt Parlament

134.  glæder sig over de positive resultater af den revision, der blev gennemført af Den Europæiske Revisionsret i 2013 og 2014, som understregede, at ud af de 14 reviderede EU-institutioner, var Europa-Parlamentet den, der havde udviklet den mest ambitiøse strategi for reduktion af CO2-emissioner;

135.  henleder opmærksomheden på, at videokonferencer og telearbejde kan bidrage til en mere effektiv udnyttelse af tid og et mere miljøvenligt Parlament og samtidig nedbringe administrations- og rejseudgifterne;

136.  fremhæver nødvendigheden af at implementere konceptet "grønt offentligt udbud" for alle kontrakter og udbudsprocedurer; opfordrer til, at der etableres ambitiøse bindende mål for grønne kontrakter, navnlig inden for fødevarer og catering, køretøjer og transport, vand og sanitet, papir, affaldshåndtering, IT- og billedudstyr, belysning, rengøring og inventar;

Grønne offentlige udbud og EMAS

137.  opfordrer generalsekretæren til at udarbejde en plan til nedbringelse af antallet af transportkasser, der er til rådighed i forbindelse med medlemmernes rejser; foreslår, at der indføres en ordning for "transportkasser efter behov" eller "en ordning for deling af transportkasser" for således at reducere finansieringsomkostningerne og CO2-aftrykket;

138.  glæder sig over yderligere foranstaltninger til kompensation for uundgåelige emissioner; opfordrer Parlamentet til at videreudvikle CO2-kompensationspolitikker;

Politiske grupper (konto 4 0 0)

139.  noterer sig, at bevillingerne til de politiske grupper og løsgængere på konto 4 0 0 i 2014 blev anvendt som følger:

Gruppe

2014 første halvår

2014 andet halvår

Årlige bevillinger

Gruppens egne indtægter og fremførte bevillinger*

Udgifter

Udnyttelsesgrad for årlige bevillinger

Fremført til næste periode

Årlige bevillinger

Gruppens egne indtægter og fremførte bevillinger

Udgifter

Udnyttelsesgrad for årlige bevillinger

Fremført til næste periode (2015)

EPP

11 147

7 813

11 311

101 %

7 649

8 772

7 744

6 485

74 %

9 960

S&D

7 956

4 619

8 415

106 %

4 160

7 663

4 194

6 435

84 %

5 422

ECR

2 128

1 053

2 731

128 %

450

2 886

457

1 745

60 %

1 598

ALDE

3 401

1 759

3 644

107 %

1 516

2 813

1 531

1 847

66 %

2 498

GUE/NGL

1 374

417

1 519

111 %

272

2 153

272

1 170

54 %

1 255

Verts/ALE

2 211

1 388

2 689

122 %

911

2 081

912

1 707

82 %

2 146

EFDD

1 229

1 137

1 544

126 %

822

2 002

827

1 164

58 %

1 287

Løsgængere

753

441

715

95 %

92

1 238

92

566

46 %

533

I alt

30 200

18 626

32 567

 

15 872

29 608

16 030

21 118

 

29 442

* alle beløb i 1 000 EUR

Europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde

140.  noterer sig, at bevillingerne på konto 4 0 2 i 2014 blev anvendt som følger(10):

Parti

Forkortelse

Egne indtægter*

Tilskud fra EP

Indtægter i alt

EP-tilskud i % af tilskudsberettigede udgifter (maks. 85 %)

Indtægtsoverskud (overførsel til reserven) eller -underskud

Det Europæiske Folkeparti

EPP

2 126

9 327

13 605

85 %

345

De Europæiske Socialdemokraters Parti

PES

1 083

5 297

7 864

85 %

78

Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa

ALDE

759

2 813

3 582

85 %

173

Det Europæiske Grønne Parti

EGP

575

1 918

2 493

84 %

50

Alliancen af Europæiske Konservative og Reformister

AECR

373

1 943

2 376

85 %

0

Det Europæiske Venstrefløjsparti

EL

282

1 219

1 501

85 %

54

Det Europæiske Demokratiske Parti

EDP/PDE

123

565

730

85 %

13

EU-Demokraterne

EUD

49

274

340

85 %

0

Den Europæiske Fri Alliance

EFA

126

526

708

85 %

0

European Christian Political Movement

ECPM

73

388

475

85 %

4

Den Europæiske Frihedsalliance

EAF

93

521

614

84 %

-3

European Alliance of National Movements

AEMN

117

363

480

85 %

37

Movement for a Europe of Liberties and Democracy

MELD

124

635

941

85 %

5

I alt

 

5 903

25 789

35 709

85 %

756

(*) alle beløb i 1 000 EUR

141.  noterer sig, at bevillingerne på konto 4 0 3 i 2014 blev anvendt som følger(11):

Fond

Forkortelse

Tilknyttet partiet

Egne indtægter*

Tilskud fra EP

Indtægter i alt

EP-tilskud i % af tilskudsberettigede udgifter (maks. 85 %)

 

Wilfried Martins Centre for European Studies

WMCES

EPP

831

4 203

5 034

85 %

 

Foundation for European Progressive Studies

FEPS

PES

636

3 087

3 723

85 %

 

Europæisk Liberalt Forum

ELF

ALDE

169

941

1 110

85 %

 

Green European Foundation

GEF

EGP

174

914

1 088

85 %

 

Transform Europe

TE

EL

111

587

698

85 %

 

Institute of European Democrats

IED

PDE

43

265

308

85 %

 

Centre Maurits Coppieters

CMC

EFA

48

216

264

85 %

 

New Direction - Foundation for European Reform

ND

AECR

195

915

1 110

85 %

 

European Foundation for Freedom

EFF

EAF

45

244

289

85 %

 

Organisation For European Interstate Cooperation

OEIC

EUD

21

135

156

85 %

 

Christian Political Foundation for Europe

CPFE

ECPM

37

187

224

85 %

 

Foundation for a Europe of Liberties and Democracy

FELD

MELD

62

271

333

85 %

 

Identités & Traditions européennes

ITE

AEMN

42

174

216

85 %

 

I alt

 

 

2 414

12 139

14 553

85 %

 

(*) alle beløb i 1 000 EUR

 

-

2 229

11 325

13 554

85 %

(1) EUT L 51 af 20.2.2014.
(2) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(3) EUT C 247 af 28.7.2015, s. 1.
(4) EUT C 373 af 10.11.2015, s. 1.
(5) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(7) PE 349.540/Bur/ann/fin.
(8) PE 422.541/Bur.
(9) Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion I – Europa-Parlamentet (EUT L 255 af 30.9.2015, s. 3).
(10) Kilde: PV BUR. 20.10.2014 (PE 538.295/BUR) og PV BUR. 20.10.2014 (PE 538.297/BUR) punkt 12.
(11) Kilde: PV BUR. 20.10.2014 (PE 538.295/BUR) og PV BUR. 20.10.2014 (PE 538.297/BUR) punkt 12.


Decharge 2014: EU's almindelige budget - Det Europæiske Råd og Rådet
PDF 179kWORD 76k
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion II - Det Europæiske Råd og Rådet (2015/2156(DEC))
P8_TA(2016)0151A8-0101/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0201/2015)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0101/2016),

1.  udsætter sin afgørelse om decharge til Rådets generalsekretær for gennemførelsen af Det Europæiske Råd og Rådets budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion II - Det Europæiske Råd og Rådet (2015/2156(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2014, Sektion II - Det Europæiske Råd og Rådet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0101/2016),

A.  der henviser til, at gennemsigtighed i og kontrol med de offentlige regnskaber er generelle demokratiske principper, som også gælder for Unionen;

B.  der henviser til, at dechargeproceduren er en del af det repræsentative demokrati;

C.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i medfør af artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har eneansvaret for at meddele decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget;

D.  der henviser til, at Rådets budget udgør en sektion i Den Europæiske Unions budget;

E.  der henviser til, at Kommissionen i medfør af artikel 319, stk. 2, i TEUF på Parlamentets begæring har pligt til at forelægge Parlamentet alle fornødne oplysninger vedrørende anvendelsen af udgiftsbevillingerne og de finansielle kontrolsystemers funktionsmåde;

F.  der henviser til, at hver af institutionerne i henhold til artikel 335 i TEUF har administrativ autonomi, og at institutionerne efter artikel 55 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 ("finansforordningen") er individuelt ansvarlige for at gennemføre de sektioner af budgettet, som vedrører dem;

G.  der henviser til, at Parlamentet uden de nødvendige oplysninger ikke kan træffe en velfunderet afgørelse om meddelelse af decharge;

H.  der henviser til, at de juridiske og akademiske eksperter, som deltog i Europa-Parlamentets workshop den 27. september 2012 om Parlamentets ret til at meddele decharge til Rådet, var enige om, at Parlamentet har ret til information;

1.  bemærker, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderede, at betalingerne vedrørende institutionernes og organernes administrationsudgifter og andre udgifter for regnskabsåret, der afsluttedes den 31. december 2014, som helhed betragtet var uden væsentlig fejlforekomst;

2.  noterer sig, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2014 bemærkede, at der blev fundet et mindre antal fejl med relation til beregningen af personaleomkostninger og nogle svagheder i forvaltningen af familietillæg med hensyn til de emner, der indgik i revisionen for så vidt angår Det Europæiske Råd og Rådet;

3.  opfordrer Det Europæiske Råd og Rådet til at forbedre forvaltningen af de konstaterede svagheder og rette de fejl, som Revisionsretten har bemærket;

4.  konstaterer, at Det Europæiske Råd og Rådet i 2014 havde et samlet budget på 534 200 000 EUR (535 511 300 EUR i 2013) med en gennemførelsesgrad på 91,3 %; noterer sig stigningen i udnyttelsesgraden i 2014;

5.  noterer sig et fald på 1,3 mio. EUR (- 0,2 %) i Rådets budget for 2014;

6.  er fortsat bekymret over den høje andel af underudnyttede bevillinger, der dækker næsten alle kategorier; gentager sin opfordring til, at der udvikles resultatindikatorer med henblik på at forbedre budgetplanlægningen;

7.  er bekymret over det meget store antal bevillinger, der er blevet fremført fra 2014 til 2015, navnlig dem til materielle anlægsaktiver; er af den faste overbevisning om, at dette sammen med andre overførte bevillinger er i modstrid med princippet om budgettets etårighed og princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning i finansforordningen;

8.  konstaterer, at Rådets store overførsler mellem budgetposter kan undgås med bedre budgetplanlægning;

9.  gentager, at Det Europæiske Råd og Rådets budget bør adskilles med henblik på at bidrage til gennemsigtighed i deres økonomiske forvaltning og til større ansvarlighed i begge institutioner;

10.  insisterer på, at Rådet skal være lige så ansvarligt og gennemsigtigt som de øvrige institutioner og opfordrer Rådet til at tilslutte sig Unionens åbenhedsregister;

11.  gentager sin opfordring til Det Europæiske Råd og Rådet om at sende deres årlige aktivitetsrapport til Parlamentet med en samlet oversigt over alle de menneskelige ressourcer, der er til rådighed for begge institutioner, opdelt efter kategori, lønklasse, køn, nationalitet og erhvervsuddannelse;

12.  påpeger, at årsberetningerne fra Unionens institutioner og agenturer kan spille en vigtig rolle med hensyn til overholdelsen af principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet; opfordrer Unionens institutioner og agenturer til at indføre et standardkapitel om disse elementer i deres årsberetninger;

13.  finder det beklageligt, at Rådet endnu ikke har vedtaget en adfærdskodeks; er af den opfattelse, at alle Unionens institutioner og agenturer bør enes om en fælles adfærdskodeks, som er nødvendig for at øge disse institutioners åbenhed, ansvarlighed og integritet; opfordrer de af Unionens institutioner og organer, som stadig ikke har en adfærdskodeks, til at udarbejde en sådan hurtigst muligt;

14.  opfordrer Rådet til at gennemføre interne regler for whistleblowing uden yderligere forsinkelse;

15.  kræver, at der offentliggøres en fyldestgørende erklæring om de finansielle interesser for medlemmerne af Rådet på Internettet;

16.  bemærker med bekymring, at der ikke er nogen integritetsregler, erklæringer om interessekonflikter og detaljerede biografiske oplysninger for formanden for Det Europæiske Råd og hans kabinetsmedlemmer; bemærker endvidere, at der ikke er nogen fælles integritetsregler for nationale repræsentanter i Rådet; opfordrer Rådet til at træffe foranstaltninger, der kan rette op på situationen, og aflægge rapport herom til dechargemyndigheden;

17.  glæder sig over udkastet til Rådets forordning om et lønningsregulativ for offentligt EU-ansatte på højt plan og de deri foreslåede besparelser;

18.  opfordrer Rådet til inden for dets strukturer at udarbejde detaljerede retningslinjer for korruptionsbekæmpelse og uafhængighedspolitikker;

19.  konstaterer med bekymring, at der er en foruroligende mangel på gennemsigtighed i lovgivningsprocessen, forhandlingerne, medlemsstaternes holdninger og møder i Rådet; opfordrer indtrængende Rådet til at fremlægge de relevante dokumenter og at indføre et klart rapporteringssystem, som vil give borgerne mulighed for at følge de lovgivningsmæssige procedurer på en åben og gennemsigtig måde;

20.  er bekymret over den manglende gennemsigtighed i trilog- og forligsmøderne; opfordrer Rådet til systematisk at øge gennemsigtigheden og integriteten i forbindelse med forhandlingerne;

21.  anerkender de resultater, som Det Interinstitutionelle Udvalg for Oversættelse og Tolkning har opnået med hensyn til at indføre en harmoniseret metode, der muliggør direkte sammenligninger af alle institutioners oversættelsesomkostninger; glæder sig over, at Rådet leverer data i henhold til denne metode;

22.  understreger, at en af de vigtigste finansielle målsætninger for Generalsekretariatet for Rådet i 2014 – færdiggørelsen af Europabygningen inden udgangen af 2015 – ikke blev nået; beklager forsinkelsen og anmoder om at blive underrettet om de finansielle konsekvenser af udsættelsen;

23.  gentager sit krav om, at Rådets bygningspolitik vedlægges den årlige aktivitetsrapport, navnlig fordi det er vigtigt, at omkostningerne til en sådan politik rationaliseres behørigt og ikke er uforholdsmæssigt høje;

Grunde til at udsætte afgørelsen om meddelelse af decharge

24.  gentager, at Rådet bør udvise gennemsigtighed og fuldt ud stå til regnskab over for Unionens borgere hvad angår de midler, det tildeles, ved at deltage fuldt ud og i god tro i den årlige dechargeprocedure på lige fod med Unionens øvrige institutioner; mener i den forbindelse, at en effektiv overvågning af Unionens budgetgennemførelse kræver samarbejde mellem Parlamentet og Rådet gennem en samarbejdsordning; beklager de vanskeligheder, der er opstået under den hidtidige dechargeprocedure; fastholder, at det er nødvendigt at forbedre kapaciteten til dialog mellem de to institutioner for hurtigst muligt at finde frem til en løsning, som gør det muligt at opfylde mandatet i henhold til traktaterne og aflægge regnskab over for borgerne;

25.  bemærker, at proceduren med at meddele decharge individuelt til de enkelte EU-institutioner og -organer er en langvarig praksis, som Unionen har udviklet med henblik på at sikre gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed over for Unionens skatteydere; understreger, at dette på effektiv vis sikrer Parlamentets ret og pligt til at kontrollere hele Unionens budget;

26.  noterer sig endvidere, at Kommissionen i sin skrivelse af 23. januar 2014 gav udtryk for det synspunkt, at alle institutioner fuldt ud skal tage del i opfølgningsprocessen i forbindelse med de bemærkninger, som Parlamentet har fremsat under dechargeproceduren, og at alle institutioner bør samarbejde om at sikre en velfungerende dechargeprocedure under fuld overholdelse af de relevante bestemmelser i TEUF og i den relevante sekundære lovgivning;

27.  understreger, at Kommissionen i sin skrivelse ligeledes anfører, at den ikke vil overvåge gennemførelsen af budgetterne for de andre institutioner, og at det ville krænke institutionernes autonomi til at gennemføre deres egen budgetsektion, hvis den besvarede spørgsmål rettet til dem;

28.  minder om, at hver af institutionerne som defineret i finansforordningens artikel 2, litra b, har autonomi til at gennemføre deres egen budgetsektion i henhold til denne forordnings artikel 55; bekræfter, at Parlamentet i henhold til praksis og fortolkning af de nuværende regler og med henblik på at opretholde gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed over for Unionens skatteydere meddeler decharge til hver enkelt institution;

29.  understreger Parlamentets beføjelse til at meddele decharge i medfør af artiklerne 316, 317 og 319 i TEUF og artikel 55 og artikel 164-167 i finansforordningen; mener, at disse bestemmelser udgør et tilstrækkeligt retsgrundlag til at udøve Parlamentets ret til at træffe en særskilt dechargeafgørelse i forhold til Rådet ved siden af Parlamentets ret til at meddele decharge til Kommissionen; bekræfter derfor, at meddelelse eller ikke meddelelse af decharge er en ret og en forpligtelse, som Parlamentet har over for Unionens borgere;

30.  understreger, at Rådet siden 2009 har afvist at underkaste sig Parlamentets dechargeprocedure, idet det har afvist at give de fornødne oplysninger, at besvare skriftlige forespørgsler og at deltage i høringerne og drøftelserne om gennemførelsen af dets budget, og at over 3 mia. EUR i offentlige midler derfor er blevet anvendt uden behørig kontrol; mener, at dette er et negativt signal at sende til Unionens borgere;

31.  gentager, at Parlamentet uden samarbejdet med Rådet ikke kan træffe en velfunderet afgørelse om meddelelse af decharge;

32.  mener, at denne situation udgør en grov tilsidesættelse af de pligter, der hidrører fra traktaten, navnlig af princippet om loyalt samarbejde mellem institutionerne, og at der hurtigt bør findes en løsning, således at hele Unionens budget kan kontrolleres; henviser i denne forbindelse også til artikel 15 i TEUF, der understreger, at Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer skal arbejde så åbent som muligt;

33.  gentager, at det kun er muligt at gennemføre en effektiv budgetkontrol gennem samarbejde mellem Parlamentet og Rådet, et samarbejde, der som de vigtigste elementer skal indeholde formelle møder mellem repræsentanter for Rådet og Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg, besvarelse af spørgsmål fra udvalgets medlemmer på baggrund af et skriftligt spørgeskema og på anmodning fremsendelse af dokumenter som baggrundsmateriale for budgetkontroller;

34.  minder om, at Parlamentet meddeler decharge til de andre institutioner efter at have taget dokumenterne og svarene på spørgsmålene i betragtning; beklager, at Parlamentet gentagne gange støder på problemer med at modtage svar fra Rådet;

35.  noterer sig skrivelsen fra Rådets generalsekretær som svar på indbydelsen fra Parlamentets Budgetkontroludvalg om at deltage i en drøftelse den 11. januar 2016; understreger, at skrivelsen hverken besvarede indbydelsen eller det skriftlige spørgeskema, der var sendt til Rådets Generalsekretariat den 25. november 2015 med spørgsmål fra Europa-Parlamentets medlemmer, men blot gentager Rådets holdning om udveksling af finansielle oplysninger, som det allerede har givet udtryk for tidligere;

36.  mener, at dechargeproceduren udgør et vigtigt instrument til at udvise demokratisk ansvarlighed over for Unionens borgere;

37.  opfordrer Rådet til at indlede forhandlinger med Parlamentet med henblik på at sikre sidstnævntes ret til at få adgang til oplysninger om gennemførelsen af Rådets budget; mener, at dette indebærer en forpligtelse for Rådet til at levere de ønskede oplysninger;

38.  beklager, at ikke alle Unionens institutioner respekterer samme standarder for åbenhed, og mener, at Rådet bør gennemføre forbedringer i denne henseende.

39.  mener, samtidig med at situationen kan forbedres ved hjælp af et bedre samarbejde mellem Unionens institutioner inden for traktaternes rammer, at det i sidste ende kan blive nødvendigt at revidere traktaterne med henblik på at sikre, at dechargeproceduren bliver mere klar, således at Parlamentet udtrykkelig får beføjelse til at meddele decharge individuelt til alle institutioner og organer.

40.  opfordrer Kommissionen til at ændre finansforordningen for at præcisere målene for dechargeproceduren og til klart at fastsætte sanktioner for manglende overholdelse af forordningerne; fremhæver, at dette bør ske med henblik på at gøre EU-institutionerne ansvarlige med henblik på at beskytte EU-borgernes finansielle interesser; understreger, at der ikke bør være nogen undtagelser.

(1) EUT L 51 af 20.2.2014.
(2) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(3) EUT C 373 af 5.11.2015, s. 1.
(4) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(5) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.


Decharge 2014: EU's almindelige budget - Domstolen
PDF 168kWORD 69k
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion IV - Domstolen (2015/2157(DEC))
P8_TA(2016)0152A8-0123/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0202/2015)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0123/2016),

1.  meddeler Domstolens justitssekretær decharge for gennemførelsen af Domstolens budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Domstolen, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion IV - Domstolen (2015/2157(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion IV - Domstolen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0123/2016),

1.  noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2014 bemærkede, at der ikke var konstateret væsentlige svagheder med hensyn til emnerne menneskelige ressourcer og indkøb, der indgik i revisionen, for så vidt angår Den Europæiske Unions Domstol ("Domstolen");

2.  finder det glædeligt, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderer, at betalingerne vedrørende institutionernes og organernes administrationsudgifter og andre udgifter for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2014, som helhed betragtet var uden væsentlig fejlforekomst;

3.  noterer sig, at Domstolens samlede bevillinger beløb sig til 355 367 500 EUR i 2014 (354 880 000 i 2013), og at udnyttelsesgraden var 99 %; glæder sig over stigningen i udnyttelsesgraden i 2014 sammenlignet med 2013, hvor den var 96,3 %;

4.  bemærker, at Domstolens budget er af rent administrativ karakter, og at mere end 75 % anvendes på personer, der arbejder i institutionen, og det resterende beløb på ejendomme, inventar, udstyr og andre udgifter;

5.  glæder sig over Domstolens produktivitet for så vidt angår retslig aktivitet i 2014 med 1691 sager, der blev indbragt for de tre retter, og 1685 sager afsluttet i det år.

6.  noterer sig, at Domstolen afsluttede 719 sager i 2014 (701 afsluttede sager i 2013) og fik indbragt 622 nye sager (699 i 2013); godkender de positive statistiske resultater og mener, at resultaterne kan forbedres i fremtiden;

7.  noterer sig, at Retten i 2014 modtog 912 nye sager, behandlede 814 sager og havde 1423 verserende sager, hvilket udgjorde en generel stigning i antallet af sager sammenlignet med 2012 og 2013;

8.  påpeger, at oprettelsen af ni midlertidige sekretærstillinger ved Retten i 2014 har styrket Rettens juridiske gruppe og gjort det muligt at sikre effektiviteten og forbedre resultaterne;

9.  bemærker, at Retten for EU-Personalesager afsluttede 152 sager i 2014 sammenlignet med 184 i 2013 og havde 216 verserende sager; bemærker, at Retten for EU-Personalesager i 2014 var mindre effektiv i sin generelle retlige funktion;

10.  opfordrer Domstolen til fortsat at forbedre sin anvendelse af eksisterende midler; er af den opfattelse, at de interne reformer, som blev gennemført i 2014, navnlig reformen af forretningsordenen for Retten og Retten for EU-Personalesager, og udviklingen af IT-applikationer til at forbedre håndteringen af procedurer og kommunikation har bidraget til en optimering af anvendelsen af ressourcer;

11.  glæder sig over, at Revisionsretten har til hensigt at gennemføre en revision af Domstolen med henblik på at vurdere dennes præstationer, som følge af anmodningen fra Parlamentet i forbindelse med dechargeproceduren for 2013;

12.  noterer sig oplysningerne, som blev indgivet i januar 2016, vedrørende listen over de eksterne aktiviteter, dommerne udøver, som der blev fremsat anmodning om under drøftelserne i Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg om decharge for 2014; beklager, at antallet af dommere, der deltager i de forskellige begivenheder, ikke er angivet; anmoder om en oversigt over alle eksterne aktiviteter, som hver enkelt dommer udøver, herunder forelæsninger, foredrag, andre foranstaltninger og forberedelse til disse i løbet af arbejdstiden, og ikke blot officielt anerkendte aktiviteter; anmoder om offentliggørelse af alle ressourcer, der anvendes i forbindelse med dommeres eksterne aktiviteter, f.eks. oversættelsestjenester, praktikanter, chauffører;

13.  er af den opfattelse, at alle oplysninger om den enkelte dommers eksterne aktiviteter bør være tilgængelige for offentligheden; anmoder om, at disse oplysninger offentliggøres på Domstolens websted og medtages i den næste årlige aktivitetsrapport;

14.  kræver, at der offentliggøres en erklæring om dommernes finansielle interesser på Domstolens websted;

15.  forventer, at den igangværende reform af Retten underlægges en konsekvensanalyse med henblik på bekræftelse af, at den er passende og forenkler Domstolens retslige struktur;

16.  glæder sig over de forbedringer, der er foretaget for så vidt angår applikationen e-Curia og det øgede antal medlemsstater, som begyndte at bruge den i 2014; beklager dog, at tre medlemsstater stadig ikke anvender applikationen;

17.  opfordrer Domstolen til i højere grad at udnytte nye teknologier med henblik på yderligere at kunne reducere antallet af papirudskrifter samt antallet af møder, der forudsætter oversættelse og tolkning, uden at dette undergraver Domstolens ansvar;

18.  noterer sig, at aktiviteten i generaldirektoratet for oversættelse var tilfredsstillende; mener, at der stadig kan gennemføres besparelser for så vidt angår de udenretslige dokumenter ved anvendelse af en begrænset oversættelsesordning;

19.  noterer sig, at Domstolen tager del i arbejdsgruppen om vigtige interinstitutionelle aktivitets- og resultatindikatorer, der blandt andet analyserer udgifterne til oversættelse; beklager, at Domstolen stadig ikke har indgivet oplysninger i overensstemmelse med den harmoniserede metode, som er aftalt i den interinstitutionelle arbejdsgruppe;

20.  gentager sin anmodning om, at dagsordenen for Domstolens generalforsamlinger vedlægges som bilag til den årlige aktivitetsrapport;

21.  konstaterer, at der fortsat er mangel på kvinder i beslutningstagende poster i Domstolen og opfordrer til, at der rettes op på denne ubalance så hurtigt som muligt;

22.  finder Domstolens svar på Parlamentets spørgsmål nr. 26 (pensioner) utilfredsstillende; anmoder Domstolen om at give et klart og detaljeret svar, som andre institutioner har gjort det; mener, at Domstolen bør svare på alle spørgsmål, som Parlamentet har fremsendt den, og opfordrer Domstolen til at være fuldstændig gennemsigtig for så vidt angår pensioner;

23.  bemærker, at Domstolen har 75 officielle køretøjer i sin bilpark til et beløb af 1 168 251 EUR; noterer sig, at chaufførernes lønninger beløb sig til 2 434 599 EUR i 2014; anser dette for at være en overdrevent høj omkostning, hvilket er i modstrid med den generelle tendens i EU-institutionerne til at begrænse brugen af tjenestebiler; gentager sin opfordring til Domstolen om at overveje en nedbringelse af det antal tjenestevogne, der er til rådighed for medlemmerne og personalet; understreger, at omkostningerne i forbindelse med chaufførernes omfattende private tjenesteydelser afholdes af Unionens skatteydere; anbefaler, at Domstolen undersøger disse spørgsmål i en interinstitutionel sammenhæng og opfordrer den indtrængende til aktivt at fremme grøn mobilitet;

24.  glæder sig de foranstaltninger, som Domstolen har truffet for at overholde princippet om grønne offentlige udbud, og støtter fortsættelsen af denne strategi;

25.  noterer sig med tilfredshed, at Domstolens bygningspolitik er vedlagt den årlige aktivitetsrapport;

(1) EUT L 51 af 20.2.2014.
(2) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(3) EUT C 373 af 10.11.2015, s. 1.
(4) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(5) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.


Decharge 2014: EU's almindelige budget - Den Europæiske Revisionsret
PDF 264kWORD 71k
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion V – Revisionsretten (2015/2158(DEC))
P8_TA(2016)0153A8-0107/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0203/2015)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0107/2016),

1.  meddeler Revisionsrettens generalsekretær decharge for gennemførelsen af Revisionsrettens budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Revisionsretten, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion V – Revisionsretten (2015/2158(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion V – Revisionsretten,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0107/2016),

1.  noterer sig, at Revisionsrettens årsregnskab er revideret af en uafhængig ekstern revisor – PricewaterhouseCoopers SARL – med henblik på at anvende de samme principper om gennemsigtighed og ansvarlighed, som den anvender i forbindelse med de enheder, den selv reviderer; noterer sig, at årsregnskabet ifølge revisoren "giver et retvisende billede af Revisionsrettens finansielle stilling";

2.  understreger, at Revisionsrettens endelige bevillinger for 2014 beløb sig til i alt 133 498 000 EUR (142 761 000 EUR i 2013), og at den samlede gennemførelsesgrad for budgettet var 98,8 % sammenlignet med 92 % i 2013; glæder sig over forbedringen i udnyttelsesgraden med et reduceret budget;

3.  understreger imidlertid, at Revisionsrettens budget er af rent administrativ karakter, hvor et stort beløb anvendes på personer, der arbejder i institutionen;

4.  anerkender Revisionsrettens afgørende rolle med hensyn til at sikre bedre og mere intelligent udnyttelse af EU-midler; minder om, at Revisionsretten indtager en særlig plads med hensyn til at give lovgiver og budgetmyndighed værdifulde udtalelser om de resultater og virkninger, der er opnået af Unionens politikker, med henblik på at forbedre økonomien i samt effektiviteten af EU-finansierede aktiviteter;

5.  glæder sig over Revisionsrettens reformprojekt, der blev iværksat i slutningen af 2014, og som sigter mod at strømline revisionsprocessen, omdanne Revisionsretten til en opgavebaseret organisation og udvide dens ansattes arbejdsopgaver; opfordrer Revisionsretten til at underrette dechargemyndigheden om de opnåede mål og den konstaterede virkning af denne reform;

6.  minder Revisionsretten om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen i punkt 54 i den fælles tilgang til decentrale agenturer fra 2012 blev enige om, at alle aspekter af outsourcede eksterne revisioner "stadig forbliver under Revisionsrettens fulde ansvar, og at denne forvalter alle de nødvendige administrations- og udbudsprocedurer og finansierer disse og andre udgifter i forbindelse med outsourcede eksterne revisioner over sit eget budget"; beklager dybt, at den nye revisionsstrategi, der omfatter revisorer fra den private sektor, resulterede i en stigning i den administrative byrde for de decentrale agenturer; bemærker med bekymring, at dette resulterede i en stigning i den administrative byrde på 85 %, dvs. mere end 13 000 timer sammenlignet med den tidligere revision, der blev forvaltet af Revisionsretten, hvilket svarer til et gennemsnit på 3,5 fuldtidsækvivalenter; beklager, at den tid, der er brugt på udbud og administration af revisionskontrakter, medførte mere end 1 400 yderligere arbejdstimer for de decentrale agenturer, og at de samlede yderligere udgifter til eksterne revisioner fra den private sektor i 2014 udgjorde 550 000 EUR; gentager sin opfordring til Revisionsretten om at følge den aftalte fælles tilgang og indgå kontrakter og betale for agenturernes eksterne revisorer og give bedre vejledning til private revisorer med henblik på væsentligt at reducere den administrative byrde;

7.  noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten har planer om at foretage en revision af Domstolen for at vurdere dens resultater efter Parlamentets anmodning i dennes dechargebeslutning af 29. april 2015 for regnskabsåret 2013(6);

8.  anmoder Revisionsretten om på grundlag af dette gode samarbejde at udarbejde en særberetning om, hvorvidt Kommissionen har benyttet sine beføjelser godt hvad angår dens støtte til og kontrol af medlemsstaterne i deres gennemførelse af EU-budgettet;

9.  støtter Revisionsretten i dens bestræbelser på at afsætte flere ressourcer til forvaltningsrevision; forventer, at den opgavebaserede organisering af revisionspersonalet vil gøre det muligt for Revisionsretten mere fleksibelt at afsætte ressourcer uden at undergrave sin mission; mener, at der som følge af artikel 287, stk. 3, i TEUF bør tilstræbes et tættere samarbejde mellem Revisionsretten og de overordnede nationale revisionsorganer, især i forbindelse med de forvaltningsorienterede (value for money‑)revisionsberetninger vedrørende forskellige EU-politikker og -programmer og revisionen af ordninger med delt forvaltning; forventer konkrete resultater med hensyn til deling af Revisionsrettens årlige arbejdsprogram;

10.  bemærker, at Revisionsrettens initiativ til at reformere dets system med afdelinger og hører gerne mere om dette;

11.  noterer sig, at 2014 var et rekordår med hensyn til det output, som blev leveret af Revisionsretten og glæder sig over nye elementer såsom den horisontale analyse;

12.  noterer sig, at den tid, det kræver at udarbejde særberetninger, er blevet afkortet siden 2008, selv om målet på 18 måneder endnu ikke er nået; understreger, at målet skal være realistisk for ikke at gå på kompromis med beretningernes kvalitet;

13.  opfordrer Revisionsretten til at undersøge forholdet mellem antallet og rettidigheden af særberetninger;

14.  understreger, at, at anbefalingerne i særberetningerne ofte er uklare, og mener, at de konsekvent bør oplyse om både positive og negative aspekter af adfærden i de pågældende lande;

15.  bemærker med tilfredshed, at personalereduktionen på 5 % gennemføres uden negative virkninger for Revisionsrettens politik for styrkelse af dens revisionstjenester; opfordrer Revisionsretten til at sørge for, at yderligere nedskæringer ikke vil forringe kvaliteten af dens beretninger;

16.  opfordrer Revisionsretten til, at sikre geografisk balance blandt sit personale, navnlig i ledende stillinger og direktørstillinger, ud over kvalifikationer og ekspertise;

17.  glæder sig over de bestræbelser, som Revisionsretten har gjort for at forbedre kønsfordelingen blandt sit personale; påpeger og glæder sig over stigningen i antallet af kvindelige revisorer, hvilket uden tvivl vil have indflydelse på antallet af kvinder på beslutningstagende poster inden for revision, samt over oprettelsen af et netværk af kvindelige revisorer; understreger, at det er nødvendigt at fortsætte indsatsen på dette område;

18.  glæder sig over de bestræbelser, som Revisionsretten har gjort hvad angår den faglige uddannelse af dens revisorer med henblik på at effektivisere styringen og ajourføringen af viden; lykønsker Revisionsretten for samarbejdet med universitetet i Metz/Nancy i forbindelse med oprettelsen af specialiserede studier i europæisk revision og opfordrer Revisionsretten til med samme formål at etablere kontakter med andre europæiske universiteter;

19.  bemærker, at de resterende disponible midler i kontrakten til betaling af K3-bygningen vil blive brugt til at finansiere moderniseringen af K2-bygningen; vil gerne vide mere om omfanget af dette arbejde;

20.  gentager sit krav om, at Revisionsrettens bygningspolitik vedlægges den årlige aktivitetsrapport;

21.  anerkender, at Revisionsretten har gjort en indsats for at reducere oversættelsesomkostningerne; mener, at indgåelsen af en samarbejdsaftale om oversættelse – i lighed med den, som de rådgivende udvalg har med Parlamentet – kunne overvejes som en del af Revisionsrettens strategi for 2013-2017 til at forbedre effektiviteten og reducere omkostningerne; anmoder Revisionsretten om at overveje at outsource oversættelser som en yderligere måde at mindske omkostningerne på;

22.  anerkender de resultater, som Det Interinstitutionelle Udvalg for Oversættelse og Tolkning har nået, ved at blive enig om en harmoniseret metode, der gør det muligt at foretage direkte sammenligninger af alle institutionernes oversættelsesomkostninger; glæder sig over, at Revisionsretten leverer data i overensstemmelse med denne metode;

23.  opfordrer Revisionsretten til i sine årlige aktivitetsrapporter i overensstemmelse med de gældende regler om fortrolighed og databeskyttelse at medtage resultaterne og konsekvenserne af afsluttede sager i OLAF, hvor institutionen eller en af de personer, der arbejder for den, var genstand for undersøgelsen;

24.  noterer sig, at gennemførelsen af den interne revisionstjenestes anbefalinger om at gennemgå reglerne i vejledningen for tjenesterejser blev udsat af tekniske årsager;

25.  noterer sig Revisionsrettens første skridt i retning af et papirløst miljø; støtter Revisionsrettens initiativ, men forventer, at Parlamentets Budgetkontroludvalg fortsat vil modtage nogle papirudgaver af Revisionsrettens beretninger; støtter den miljøstrategi, som Revisionsretten hidtil har gennemført, herunder dens fokus på begrænsning af energiforbrug, øget anvendelse af videokonferencer, installationen af et system til genvinding af regnvand og fremme af bæredygtig mobilitet;

26.  glæder sig over den øgede klarhed i Revisionsrettens meddelelser i medierne; forventer, at denne positive udvikling fortsætter;

27.  værdsætter samarbejdet mellem Revisionsretten og Parlamentets Budgetkontroludvalg og glæder sig over Revisionsrettens regelmæssige feedback på Parlamentets anmodninger.

(1) EUT L 51 af 20.2.2014.
(2) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(3) EUT C 373 af 5.11.2015, s. 1.
(4) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(5) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(6) Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion V – Revisionsretten (EUT L 255 af 30.9.2015, s. 123).


Decharge 2014: EU's almindelige budget - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
PDF 176kWORD 74k
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion VI - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2015/2159(DEC))
P8_TA(2016)0154A8-0111/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0204/2015)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0111/2016),

1.  meddeler Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs generalsekretær decharge for gennemførelsen af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion VI - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2015/2159(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion VI - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 18. november 2015, som afslutter hendes undersøgelse af klage 1770/2013/JF mod Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0111/2016),

1.  glæder sig over, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderede, at betalingerne vedrørende institutionernes og organernes administrationsudgifter og andre udgifter for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2014, som helhed betragtet var uden væsentlig fejlforekomst;

2.  bemærker med bekymring, at Revisionsretten i sin årsrapport for 2014 fremsatte bemærkninger til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) om svagheder i fire tilfælde ud af 15 undersøgte indkøbsprocedurer;

3.  glæder sig over, at EØSU som reaktion på Revisionsrettens bemærkninger har oprettet en særlig støttetjeneste for offentlige indkøb, som skal bistå andre direktorater end direktoratet for logistik, som allerede har en sådan tjeneste; forventer, at den er fuldt operationel i anden halvdel af 2016;

4.  noterer sig, at EØSU's budget i 2014 beløb sig til 128 559 380 EUR (130 104 400 EUR i 2013), hvilket svarer til et fald på 1,19 % sammenlignet med det årlige budget for 2013, med en udnyttelsesgrad på 95,6 %; bemærker stigningen i udnyttelsesgraden i 2014, men beklager, at den stadig ikke er nået op på 96,8 %, som den var i 2012;

5.  understreger, at EØSU's budget er af rent administrativ karakter, hvor et stort beløb anvendes på personer, der arbejder i institutionen, og det resterende beløb på ejendomme, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter;

6.  noterer sig opfølgningen af bemærkningerne til Parlamentets dechargebeslutning af 29. april 2015 for regnskabsåret 2013, der er vedføjet EØSU's årlige aktivitetsrapport(6);

7.  noterer sig, at EØSU udarbejdede færre rapporter og udtalelser i 2014, og at der blev afholdt færre møder i forbindelse med lovgivningsarbejdet; er dog overrasket over det forøgede antal af juridiske udtalelser, som den juridiske enhed udarbejdede i den periode; anmoder om at blive informeret om årsagerne til denne forøgelse;

8.  noterer sig, at der den 5. februar 2014 blev underskrevet en samarbejdsaftale mellem EØSU og Parlamentet, med to bilag om administrativt samarbejde og budgetmæssig virkning, som også indgår i en parallelaftale mellem Parlamentet og Regionsudvalget, med det formål at udvikle et politisk og administrativt samarbejde;

9.  glæder sig over EØSU's svar på Parlamentets anmodning i ovennævnte dechargebeslutning for regnskabsåret 2013 om at foretage en individuel evaluering af denne samarbejdsaftales virkninger med hensyn til menneskelige ressourcer, udgifter, synergier, merværdi og indhold;

10.  konstaterer, at der stadig er plads til forbedringer i samarbejdsaftalen, navnlig på det politiske område; mener, at de Parlamentet, EØSU og Regionsudvalget vil kunne udvikle yderligere synergier, der vil øge produktiviteten på alle de områder, der er omfattet af samarbejdsaftalen på alle niveauer, og anmoder om, at der fastsættes konkrete og detaljerede bestemmelser om funktionsmåden af de tjenester, som de tre institutioner deles om; anmoder om, at der foretages en tilfredshedsundersøgelse blandt EØSU's medlemmer om de tjenester, som ydes af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste; anmoder om at blive informeret om opfølgningen på samarbejdsaftalen;

11.  anmoder om en detaljeret vurdering for hver enkelt institution af de budgetbesparelser og af de forhøjede budgetudgifter, der følger af samarbejdsaftalen, og som skal indgå i midtvejsevalueringen;

12.  noterer sig, at EØSU har gennemført de nye regler for godtgørelse af medlemmernes rejseudgifter, der er baseret på faktiske omkostninger, efter Parlamentets specifikke anmodninger i dechargeafgørelsen for 2013 sidste år; glæder sig over, at systemet er blevet fuldt operationelt ved begyndelsen af EØSU's nuværende nye mandatperiode, der blev indledt i efteråret 2015;

13.  noterer sig med bekymring, at den samlede godtgørelse af rejseudgifter og tillæg til EØSU-modtagere beløb sig til 17 375 864 EUR; opfordrer indtrængende institutionen til at udvikle en systematisk strategi til at nedbringe disse udgifter og tillæg betydeligt;

14.  bemærker, at EØSU – inden for rammerne af samarbejdsaftalen – i 2014 havde en positiv balance på 1 560 000 EUR; noterer sig med bekymring, at der inden for rammerne af samarbejdsaftalen er blevet overført 36 tjenestemænd fra EØSU og 24 fra Regionsudvalget, som kom fra oversættelsestjenesterne, og som for størstedelens vedkommende var meget tætte på pensionsalderen, hvilket indebærer betydelige besparelser på personaleområdet (løn og pensioner) for begge institutioner og en betydelig stigning i Parlamentets personaleudgifter både på kort sigt (løn) og på lang sigt (pensioner);

15.  beklager forøgelsen af personalets tjenesterejseudgifter fra 338 366 EUR i 2013 til 387 481 EUR i 2014 (14,5 %);

16.  opfordrer indtrængende til, at der medtages en oversigt over ansatte, der beklæder lederstillinger, opdelt efter nationalitet, køn og stilling i den årlige aktivitetsrapport;

17.  glæder sig over det tætte samarbejde mellem EØSU og Regionsudvalget i forbindelse med udarbejdelsen af interne regler for whistleblowing, eftersom de deler visse tjenester og en del af personalet; mener dog, at det har taget EØSU for lang tid at godkende disse regler; glæder sig ikke desto mindre over, at reglerne håndhæves med tilbagevirkende kraft;

18.  noterer sig den beskedne forbedring i 2014 i antallet af det ene køn, der beklæder lederstillinger (40 % – 39 % i 2013); beklager dog den fortsatte kløft, som ikke findes i de andre kategorier; fastholder, at det er vigtigt at opstille mål på mellemlang sigt, som kan gøre det muligt at opnå den nødvendige balance, og aktivt at arbejde videre med henblik på at nå dette mål;

19.  glæder sig over, at EØSU har oprettet et særligt kursus i etik og integritet med det formål at forbedre kendskabet til og øge bevidstheden om personalets rettigheder og forpligtelser; mener dog, at dette kursus ikke blot bør være obligatorisk for nyansatte medarbejdere, men for alle medarbejdere;

20.  beklager, at EØSU endnu ikke har truffet alle de foranstaltninger, som Parlamentet anmodede om i punkt 24 i sin dechargebeslutning for regnskabsåret 2013, der er nævnt ovenfor; mener, at EØSU - ved at undlade at tilsende Parlamentets præsidium, EØSU's egne medlemmer og sit eget personale konkrete oplysninger om Domstolens to domme, som ikke faldt ud til EØSU's fordel, og i stedet at vælge at medtage disse oplysninger i andre publikationer af generel karakter - ikke optrådte, som det burde; forventer, at denne form for mangler løses i forbindelse med udarbejdelsen af de nye regler om whistleblowere og følgelig kan afhjælpes i denne konkrete sag med tilbagevirkende kraft;

21.  forventer, at EØSU – med gennemførelsen af de nye regler om whistleblowere – øjeblikkeligt og effektivt vil træffe de nødvendige foranstaltninger til at garantere anerkendelse af, respekt for og hensyntagen til whistleblowere i de sager, som således er anerkendt af Domstolen, inden disse regler blev vedtaget; opfordrer EØSU til at træffe de nødvendige foranstaltninger til én gang for alle at sætte en stopper for de angreb, der rettes mod disse whistleblowere i forskellige EØSU-publikationer;

22.  beklager, at Ombudsmanden i sin beslutning i forbindelse med afslutningen af undersøgelsen af klage 1770/2013/JF mod EØSU, som nævnt ovenfor, erklærer, at EØSU kun delvist har accepteret de forslag, der er blevet fremsat for at løse de fejl og forsømmelser, som EØSU har begået; beklager, at EØSU ikke anerkender fejlene og forsømmelserne eller beslutningen om at omklassificere klageren; beklager, at EØSU ikke har indvilget i at anerkende disse principfejl, selv om det i praksis har accepteret nogle af Ombudsmandens anbefalinger for at kompensere klageren for de uretfærdigheder, der er begået;

23.  noterer sig de oplysninger, som gives af EØSU i opfølgningen på ovennævnte dechargebeslutning for 2013 om brugen af videokonferenceværktøjer; anmoder om at blive holdt orienteret om fremskridt på dette område; mener, at brugen af videokonferencer og lignende teknologier vil gøre det muligt for EØSU at nedbringe transport- og mødeomkostninger betydeligt;

24.  noterer sig, at antallet af møder, hvor videokonferenceredskaber anvendes, er fordoblet i forhold til 2013; noterer sig, at videokonferenceredskabet er blevet anvendt i møder, hvor der ikke er behov for tolkning; tilskynder EØSU til at anvende sprogundervisningen effektivt for at sikre, at der er behov for mindre tolkning, hvorved dets arbejde bliver mere effektivt;

25.  opfordrer EØSU til at styrke sin informations- og kommunikationspolitik samt sin tilstedeværelse på de sociale medier;

26.  noterer sig EØSU's indsats for at forbedre sin profil gennem en effektiv informations- og kommunikationspolitik; er enig i at fokusere på at styrke det interinstitutionelle samarbejde for at forbedre kommunikationen og synligheden samt styrke institutionernes medlemmers tilstedeværelse på nationalt plan og opfordrer EØSU til at fortsætte med at arbejde i denne retning; glæder sig i den forbindelse over enhver yderligere indsats, som har til formål at forbedre informationsstrømmen og derved opnå større gennemsigtighed;

27.  noterer sig med tilfredshed den nedadgående tendens i andelen af ønskede, men uudnyttede tolketjenester fra 5,1 % i 2013 til 4,3 % i 2014; forventer, at de vilkår, som er forhandlet på plads i samarbejdsaftalen, vil sikre yderligere reduktioner i udgifterne til tolkning;

28.  er overrasket over reduktionen på 1 % i outsourcet oversættelse i forhold til 2013; forventer, at denne tendens vil ændre sig efter iværksættelsen af samarbejdsaftalen, der indebærer, at mere oversættelse bliver outsourcet efter overførslen af oversættere til Parlamentet;

29.  anerkender de resultater, som Det Interinstitutionelle Udvalg for Oversættelse og Tolkning har opnået med hensyn til at indføre en harmoniseret metode, der muliggør direkte sammenligninger af alle institutioners oversættelsesomkostninger; glæder sig over, at EØSU leverer data i henhold til denne metode;

30.  beklager, at et stort arrangement var nødt til at blive udskudt i 2014; gentager sine opfordringer til EØSU om at planlægge tilrettelæggelsen af interne arrangementer bedre;

31.  glæder sig over, at resultaterne og konsekvenserne af de afsluttede sager i OLAF i 2014 er medtaget i den årlige aktivitetsrapport;

32.  bifalder EØSU's beslutning om at knytte sin bygningspolitik til den årlige aktivitetsrapport;

33.  bemærker samarbejdet mellem EØSU og Parlamentets Budgetkontroludvalg, navnlig med hensyn til dechargeproceduren.

(1) EUT L 51 af 20.2.2014.
(2) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(3) EUT C 373 af 10.11.2015, s. 1.
(4) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(5) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(6) Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion VI - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EUT L 255 af 30.9.2015, s. 128).


Decharge 2014: EU's almindelige budget - Regionsudvalget
PDF 184kWORD 81k
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion VII - Regionsudvalget (2015/2160(DEC))
P8_TA(2016)0155A8-0132/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0205/2015)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0132/2016),

1.  meddeler Regionsudvalgets generalsekretær decharge for gennemførelsen af Regionsudvalgets budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Regionsudvalget, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion VII - Regionsudvalget (2015/2160(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion VII - Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0132/2016),

1.  noterer sig, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2014 har bemærket, at der ikke er blevet konstateret væsentlige svagheder med hensyn til revisionen af emnerne menneskelige ressourcer og indkøbsaftaler, for så vidt angår Regionsudvalget;

2.  bemærker, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderede, at betalingerne vedrørende institutionernes og organernes administrationsudgifter og andre udgifter for regnskabsåret, der afsluttedes den 31. december 2014, som helhed betragtet var uden væsentlig fejlforekomst;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

3.  bemærker, at Regionsudvalget i 2014 rådede over et godkendt budget på 87 600 000 EUR (87 373 000 EUR i 2013), hvoraf 86 300 000 EUR var forpligtelsesbevillinger med en udnyttelsesgrad på 98,5 %; glæder sig over stigningen i udnyttelsesgraden i 2014;

4.  bemærker, at mål 4 for Direktoratet for Administration og Finans "at sikre et effektivt internt kontrolmiljø og overvåge gennemførelsen af finansforordningen" ikke blev nået med hensyn til to af tre effektindikatorer: antallet af rettelser af retlige eller budgetmæssige forpligtelser eller betalinger faldt til under målet på 4 %, mens antallet af finansielle undtagelser steg med 6 % i 2014 i stedet for at falde med 3 %;

5.  er bekymret over antallet i indberetninger af undtagelser: 87 finansielle undtagelser og tre administrative undtagelser; understreger, at tre af de administrative undtagelser vedrørte manglende overholdelse af interne procedurer; bemærker, at der blev gjort fire undtagelser i 2014 (sammenlignet med en i 2013) for regler for offentlige indkøb eller kontraktforvaltning, og at de fleste indberetninger af undtagelser (58 af 81) vedrørte manglende eller utilstrækkelige retlige forpligtelser; anmoder om detaljerede oplysninger om, hvordan disse undtagelser opstod og de berørte beløb; anmoder om en fuldstændig rapport inden udgangen af juni 2016 om de korrigerende foranstaltninger, der er truffet for at forhindre tilsvarende situationer;

6.  noterer sig de 13 overførsler mellem budgetposter i løbet af regnskabsåret 2014; er af den opfattelse, at overførslerne vedrørende de politiske gruppers kommunikationsbudget og trykning i Den Europæiske Unions Tidende kunne have været forudset i det oprindeligt godkendte budget;

Besparelser og administrationsudgifter

7.  understreger, at Regionsudvalgets budget er af rent administrativ karakter, hvor et stort beløb anvendes på personer, der arbejder i institutionen, og det resterende beløb på ejendomme, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter;

8.  bemærker dog, at et samlet beløb på 8 277 556 EUR i 2014 udelukkende blev anvendt til rejse- og mødedagpenge til Regionsudvalgets medlemmer og stedfortrædere samt 409 100 EUR til ansattes tjenesterejser og rejseudgifter; anser antallet tjenesterejser (787) for at være særdeles højt i lighed med de udgifter, som anvendes til medlemmernes rejse- og mødedagpenge; mener, at tjenesterejser, der foretages af medlemmer, bør være klart beskrevet i den årlige aktivitetsrapport med detaljerede udgifter og en cost-benefit-analyse; understreger, at henvisningen til medlemmers tjenesterejser er vage, upræcise og indeholder ikke klare tal; opfordrer indtrængende Regionsudvalget til at medtage data om medlemmernes tjenesterejser i dens årlige aktivitetsrapport;

9.  mener, at det samlede beløb på 9 594 089 EUR, som betales af Regionsudvalget til lejeudgifter i 2014 (eksterne udlejere), er for højt; minder om, at selv efter at bidraget på 1 181 382 EUR fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er trukket fra, var det nettobeløb, der betales af Regionsudvalget, højere end den regnskabsmæssige del af de lejeudgifter, som var registreret som bygningsudgifter (852 464 EUR); understreger, at de fleste af Regionsudvalgets passiver er resultatet af transaktioner, der genereres af de lejede bygninger (95,6 % i 2014), og at den finansielle gæld som følge af leje ved udgangen af 2014 beløb sig til 65 051 695 EUR; opfordrer Regionsudvalget til at finde løsninger i fællesskab med Parlamentet og Kommissionen (f.eks. omfattende fælles udnyttelse af bygninger, mødelokaler og konferencelokaler) for at reducere omkostningerne;

10.  anmoder om, at Regionsudvalgets bygningspolitik vedlægges den årlige aktivitetsrapport, navnlig i betragtning af at det er vigtigt, at omkostningerne til en sådan politik rationaliseres behørigt og ikke er uforholdsmæssigt høje;

11.  bemærker besparelserne i tolketjenesterne; beklager, at der i den årlige aktivitetsrapport ikke er grundig information om udnyttelsen og andelen af annullerede tolketjenester; anmoder om, at disse oplysninger medtages i Regionsudvalgets årlige aktivitetsrapport for 2015;

12.  bemærker med tilfredshed, at Regionsudvalget har medtaget oplysninger om uudnyttede tolketjenester i sin årlige aktivitetsrapport for 2013; finder det positivt, at andelen af uudnyttede tolketjenester faldt fra 3,23 % i 2012 til 2,51 % i 2013, og mener, at denne sats stadig kan forbedres; opfordrer Regionsudvalget til at sikre en bedre planlægning af møderne;

13.  noterer sig Regionsudvalgets øgede brug af videokonferencer; beklager imidlertid de forsinkelser i indførelsen af bærbare videokonferencefaciliteter, og anmoder om at blive underrettet om udviklingen heraf i Regionsudvalgets årlige aktivitetsrapport for 2015; erfarer fra Regionsudvalget, at videokonferenceredskabet er blevet anvendt i de møder, hvor der ikke er behov for tolkning; tilskynder Regionsudvalget til at anvende sprogundervisning effektivt for at sikre, at der er behov for mindre tolkning og dermed gøre Regionsudvalgets arbejde mere produktivt og effektivt; opfordrer Regionsudvalget til at forelægge dechargemyndigheden ajourførte oplysninger herom inden udgangen af juni 2016;

14.  opfordrer til omfattende brug af videokonferencer og alle dermed forbundne værktøjer for i væsentlig grad at nedbringe omkostningerne; forstår ikke, hvordan et så stort antal tjenesterejser til Grækenland eller Italien (henholdsvis 77 og 125) giver merværdi for borgerne i disse lande eller for andre EU-borgere;

Samarbejde og aftaler

15.  glæder sig over vedtagelsen af chartret for flerniveaustyring i Europa i 2014, der blev lanceret med et tilsagn om at udvikle nye former for dialog og partnerskaber mellem alle offentlige myndigheder i Unionen for at optimere de offentlige politikker og de offentlige udgifter og øge gennemførelsen af politikker; anmoder om at blive underrettet om projektets strategi i denne forbindelse og dets resultater;

16.  noterer sig, at samarbejdsaftalen mellem Parlamentet, Regionsudvalget og EØSU blev undertegnet den 5. februar 2014 med det formål at udvikle det politiske samarbejde; noterer sig, at der også blev godkendt et bilag om det administrative samarbejde;

17.  konstaterer, at der stadig er plads til forbedringer af samarbejdet mellem Parlamentet og Regionsudvalget baseret på samarbejdsaftalen, navnlig med hensyn til politiske aspekter; opfordrer begge institutioner til at undersøge, hvorvidt der kan findes frem til yderligere synergier, der øger produktiviteten på de områder, der er omfattet af samarbejdsaftalen, og anmoder om at blive holdt underrettet om udviklingen i denne forbindelse; anmoder om, at der fastsættes konkrete og detaljerede bestemmelser om funktionsmåden af de tjenester, som Parlamentet, Regionsudvalget og EØSU deles om;

18.  anmoder om, at der foretages en tilfredshedsundersøgelse blandt Regionsudvalgets medlemmer om de tjenester, som ydes af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste; anmoder om fortsat at blive informeret om udviklingen med hensyn til samarbejdsaftalen;

19.  anmoder om en detaljeret vurdering for hver enkelt institution af de budgetbesparelser og/eller af de forhøjede budgetudgifter, der følger af samarbejdsaftalen, og som ligeledes skal indgå i midtvejsevalueringen;

20.  bemærker, at Regionsudvalget og EØSU inden for rammerne af samarbejdsaftalen havde en positiv budgetstilling i 2014; noterer sig med bekymring, at der inden for rammerne af denne aftale er blevet overført 24 tjenestemænd fra Regionsudvalget og 36 fra EØSU, der kom fra oversættelsestjenesterne, og som for størstedelens vedkommende var meget tætte på pensionsalderen med det resultat, at begge institutioner vil opnå betydelige besparelser i budgetkapitler på personaleområdet (løn og pensioner), mens Parlamentets udgifter vil stige betydeligt både på kort sigt (lønninger) og på lang sigt (pensioner);

21.  noterer sig det forhold, at en ny administrativ bilateral samarbejdsaftale mellem Regionsudvalget og EØSU blev undertegnet i 2015; anmoder om at blive holdt orienteret om dette bilaterale samarbejde i forbindelse med midtvejsevalueringen;

22.  noterer sig samarbejdet mellem Regionsudvalget og Parlamentets Budgetkontroludvalg, navnlig med hensyn til dechargeproceduren;

Forvaltning af menneskelige ressourcer

23.  beklager, at mål 2 for Direktoratet for Oversættelse – "forbedre arbejdsmetoderne og optimere de menneskelige og forvaltning af finansielle ressourcer forvaltning" – ikke blev nået; er bekymret over den lave gennemførelsesgrad for budgetpost 1420 (ekstern oversættelse og oversættelsesværktøjer); bemærker navnlig, at budgetgennemførelsesgraden for flere af oversættelsens poster lå et godt stykke under gennemsnittet for de foregående år;

24.  anerkender de resultater, som Det Interinstitutionelle Udvalg for Oversættelse og Tolkning har opnået med hensyn til at indføre en harmoniseret metode, der muliggør direkte sammenligninger af alle institutioners oversættelsesomkostninger; glæder sig over, at Regionsudvalget leverer data i henhold til denne metode;

25.  bemærker den fortsatte mangel på kvinder i ledende stillinger i Regionsudvalget; kræver, at der indføres en plan for lige muligheder med hensyn til ledende poster med henblik på hurtigst muligt at få rettet op på denne ubalance;

26.  beklager, at færre end 35 % af lederne er kvinder, mens mere end 60 % af personalet består af kvinder; understreger derfor, at kun 28 % af lederstillinger er besat af kvinder; opfordrer Regionsudvalget til at rette op på denne skæve situation for kvinder;

Indkøb og kontraktforvaltning

27.  understreger, at revisionsudvalget analyserede Regionsudvalgets nuværende praksis for indkøb og fremsatte anbefalinger til forbedring af de finansielle kredsløb, der blev ledsaget af 15 foranstaltninger til at styrke kontrolsystemerne; anmoder om detaljerede oplysninger om gruppen til sikring af kvaliteten af indkøb og effektiviteten heraf og en beskrivelse af og opfølgning på anbefalingerne fra revisionsudvalget herom inden udgangen af juni 2016;

28.  beklager, at antallet af undtagelser fra reglerne for offentlige indkøb eller kontraktforvaltning steg fra 1 i 2013 til 4 i 2014; bemærker, at en af disse undtagelser skyldes en procedurefejl i en fælles procedure mellem Regionsudvalget og Parlamentet om kontinuiteten af IT-tjenester; opfordrer Regionsudvalget til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en sådan situation ikke gentager sig; anmoder Regionsudvalget om straks at behandle det aktuelle spørgsmål om alle indberetninger af undtagelser som følge af manglende overholdelse af bestemmelserne i finansforordningen og den interne forretningsorden; bemærker imidlertid, at antallet af undtagelser kun udgør 0,4 % af de pågældende transaktioner;

Intern revision

29.  bemærker, at revisionsudvalget, som blev nedsat i 2013, mødtes to gange i 2014; er bekymret over resultaterne af opfølgningen af revisionen af gennemførelsen af IT-projekter; mener, at resultaterne af IT-projekter og -applikationer er en klart identificeret svaghed, for hvilke der er truffet få eller ingen foranstaltninger; beklager dybt, at kun en af de 15 anbefalinger fra revisionsmyndigheden blev afsluttet; anmoder om, at der foretages en konsekvensanalyse af disse IT-projekter og deres merværdi for EU-borgere inden udgangen af juni 2016;

30.  noterer sig med tilfredshed, at 16 ud af de 18 anbefalinger fra revisorerne om resultatet af den eksterne skriftlige kommunikation blev afsluttet, og at risikoen for manglende produktivitet og effektivitet på grund af de resterende udestående anbefalinger ifølge den anden opfølgningsrapport betragtes som lav;

31.  bemærker, at generalsekretæren i 2015 godkendte revisionen om tilstrækkeligheden af systemet til fastsættelse af de lovbestemte rettigheder og anmoder om supplerende oplysninger om de 19 anbefalinger om revision af subdelegationsprocedurer, forbedring af risikoanalysen i forbindelse med verifikationsresultater, opstilling eller revision af procedurer og tjeklister, anvendelse af uddannelsespolitik, offentliggørelse af afgørelser om udnævnelser, overførsel og status; opfordrer indtrængende Regionsudvalget til inden udgangen af juni 2016 at forelægge en handlingsplan, som er blevet udarbejdet af de reviderede tjenester, som bør omfatte frister for gennemførelse af de nødvendige korrigerende foranstaltninger;

Regler for whistleblowing, interessekonflikter og "svingdørssituationer"

32.  glæder sig over, at Regionsudvalget har vedtaget en afgørelse om regler for whistleblowing(6), som trådte i kraft den 1. januar 2016; mener dog, at det tog for lang tid at fastsætte disse regler; opfordrer Regionsudvalget til at offentliggøre dem og til at underrette dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen i den årlige aktivitetsrapport; glæder sig ikke desto mindre over det tætte samarbejde mellem Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i forbindelse med udarbejdelsen af deres interne regler for whistleblowing, eftersom de deler visse tjenester og en del af personalet; glæder sig også over, at disse regler finder anvendelse med tilbagevirkende kraft;

33.  finder det uacceptabelt, at Regionsudvalget siden 2003 har behandlet den samme whistleblowingsag, og at det trods EU-Personaleretten domme fra 2013(7) og 2014(8) og Parlamentets dechargebeslutning af 29. april 2015(9), endnu ikke har rettet sig efter disse domme, anerkendt sagsøgers søgsmål som retmæssigt eller endeligt afsluttet sagen; opfordrer indtrængende Regionsudvalget til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at løse denne situation uden yderligere forsinkelse og offentligt at erkende, at whistleblowerens konstateringer var korrekte, således som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og andre EU-organer har konstateret; opfordrer Regionsudvalget til at informere Parlamentet om fremskridt i whistleblowingsagen inden udgangen af juni 2016;

34.  konstaterer, at der ifølge Regionsudvalget ikke opstod nogen situationer med interessekonflikter i løbet af regnskabsåret 2014; opfordrer indtrængende Regionsudvalget til at offentliggøre CV'er og interesseerklæringer for alle medlemmer og ledende tjenestemænd og at vedtage en intern politik og klare regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og "svingdørssituationer" i overensstemmelse med de retningslinjer, som Kommissionen har offentliggjort; forventer, at Regionsudvalget forelægger disse CV'er, interesseerklæringer og bestemmelser for Parlamentet inden udgangen af juni 2016;

Overordnede resultater, planlægning og strategisk forvaltning

35.  noterer sig Regionsudvalgets indsats og resultater i forhold til at optrappe sin informations- og kommunikationspolitik; opfordrer Regionsudvalget til at styrke det institutionelle samarbejde for at forbedre kommunikationen og synligheden samt styrke institutionens medlemmers tilstedeværelse på nationalt plan; glæder sig i den forbindelse over enhver yderligere indsats fra Regionsudvalgets side, som har til formål at forbedre informationsstrømmen og derved opnå større gennemsigtighed;

36.  understreger, at de risici, der er konstateret i forbindelse med revisioner og risikoanalyser, der er udført, navnlig med hensyn til økonomisk forvaltning og operationelle eller organisatoriske spørgsmål, skal imødegås hurtigst muligt; anmoder om en detaljeret præsentation af de afhjælpende foranstaltninger, som Regionsudvalget foreslår, og en klar tidsplan for gennemførelsen, inden udgangen af juni 2016;

37.  anmoder Regionsudvalget om at underrette Parlamentet om de foranstaltninger, der træffes for at tilskynde til deltagelse fra EU-borgernes side, som f.eks. situationer, hvor gensidige udvekslinger med borgere og deres deltagelse har fundet sted, og hvor der ved en sådan deltagelse er blevet opnået direkte resultater, der er målbare, fokuserede og med en synlig effekt.

(1) EUT L 51 af 20.2.2014.
(2) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(3) EUT C 373 af 10.11.2015, s. 1.
(4) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(5) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(6) Regionsudvalgets afgørelse nr. 508/2015 af 17. december 2015, om regler for whistleblowing.
(7) Personaleretten (Første Afdeling) den 7. maj 2013, Robert McCoy mod Regionsudvalget for Den Europæiske Union (sag F-86/11; ECLI:EU:F:2013:56).
(8) Personaleretten (Første Afdeling) den 18. november 2014, Robert McCoy mod Regionsudvalget for Den Europæiske Union (sag F-156/12; ECLI:EU:F:2014:247).
(9) Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion VII – Regionsudvalget (EUT L 255 af 30.9.2015, s. 132).


Decharge 2014: EU's almindelige budget - Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
PDF 188kWORD 82k
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion X - Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (2015/2163(DEC))
P8_TA(2016)0156A8-0136/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0208/2015)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 55, 99 og 164-167,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0136/2016),

1.  meddeler Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik decharge for gennemførelsen af budgettet for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion X - Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (2015/2163(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion X - Tjenesten for EU's Optræden Udadtil,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0136/2016),

1.  glæder sig over, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) er fortsat med at gennemføre sit budget uden væsentlige fejl, og at Revisionsretten har anslået den samlede fejlfrekvens i administrationsbudgettet til 0,5 %;

2.  bemærker, at Revisionsretten ikke har kunnet konstatere nogen væsentlige svagheder i de udvalgte systemer og i den årlige aktivitetsrapport;

3.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at forbedre sine overvågningssystemer med henblik på at sikre rettidig ajourføring af de oplysninger om de ansattes personlige forhold, der kan påvirke beregningen af familietillæg; er bekymret over, at godtgørelser til personale allerede var et problem og behæftet med fejl i de foregående år; anmoder Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder om for EU-Udenrigstjenestens regning at foretage strengere kontroller på dette område;

4.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte sine bestræbelser på at støtte og overvåge gennemførelsen af udbudsregler og -procedurer i delegationerne ved at give adgang til rådgivning, undervisning og vejledning fra hovedkvarteret, navnlig i forbindelse med udbud af sikkerhedstjenester;

5.  anerkender bestræbelserne på at opnå en bedre strukturering af den forudgående og efterfølgende kontrol af operationer i EU-Udenrigstjenesten; opfordrer i denne forbindelse EU-Udenrigstjenesten til at nedbringe fejlfrekvensen i forbindelse med forpligtelser og betalinger under kontrol, der på nuværende tidspunkt anslås til 18 %;

6.  bemærker, at det endelige budget for EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter for 2014 var på 518,6 mio. EUR, hvilket svarer til en stigning på 1,9 % sammenlignet med det foregående regnskabsår, og at budgettet var fordelt som følger: 212,9 mio. EUR til EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og 305,7 mio. EUR til EU-delegationerne; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten ud over sit eget budget modtog 271 mio. EUR fra Kommissionen som godtgørelse for ledelsen af Kommissionens personale i netværket af delegationer;

7.  bemærker, at 65 % af budgettet for EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter er afsat til udbetaling af lønninger og andre rettigheder til vedtægtsomfattet og eksternt personale (dvs. 138,2 mio. EUR) og 14 % (eller 29,9 mio. EUR) til bygninger og hermed forbundne omkostninger samt IT-systemer (inklusive 12,7 % eller 27,1 mio. EUR til fortrolige IT-systemer og -udstyr);

8.  bemærker, at EU-delegationernes budget på 305,7 mio. EUR var fordelt således: 103,4 mio. EUR (33,7 %) til vederlag og rettigheder for vedtægtsomfattet personale, 59,8 mio. EUR (19,6 %) til eksternt personale og eksterne ydelser, 19 mio. EUR (6,2 %) til andre udgifter forbundet med personalet, 103,1 mio. EUR (33,8 %) til bygninger og 20,4 mio. EUR (6,7 %) til andre administrationsudgifter;

9.  bemærker, at EU-Udenrigstjenesten nu er fuldt ud ansvarlig for alle administrationsudgifter forbundet med arbejdet i delegationerne med undtagelse af delegationer til lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene); minder om, at en passende budgetteringsprocedure og navnlig en forenkling af budgetstrukturen fortsat udgør en central udfordring på kort sigt for at kunne strømline de finansielle kredsløb og understøtte konsolideringen af EU-Udenrigstjenestens funktionsmåde;

10.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at forenkle de nuværende budgetarrangementer og gøre dem mindre rigide med henblik på at muliggøre en mere fleksibel, men effektiv anvendelse af delegationernes personale i Unionens interesse;

11.  noterer sig den nye organisationsplan og den tilsvarende rationalisering af en ledelsesstruktur, der førhen var præget af særligt mange ledende stillinger, til fordel for færre hierarkiske niveauer; bemærker dog med beklagelse, at EU-Udenrigstjenestens interne administrative og finansielle rammer stadig er alt for komplekse og ufleksible; bemærker, at den nuværende struktur ikke giver EU-Udenrigstjenesten mulighed for at reagere rettidigt på kriser, og at det tager for lang tid at få adgang til afgørende oplysninger; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til i samarbejde med Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne at forberede en yderligere reform for at strømline dens interne procedurer og forenkle dens struktur;

12.  er stadig bekymret over de fortsatte skævheder i EU-Udenrigstjenestens personaleprofil med hensyn til køn og nationalitet; glæder sig over de seneste fremskridt, men bemærker, at de kønsrelaterede skævheder, især i de højere lønklasser og blandt ledelsen, fortsat er betydelige; beklager den lave andel af det ene køn i den øverste ledelse i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter (16 %) og på delegationschefsposterne (23 %) og forventer en forbedring af kønsbalancen i fremtidige årsberetninger; gentager sin bekymring over det uforholdsmæssigt store antal stillinger i de øvre lønklasser i EU-Udenrigstjenesten;

13.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at revidere den aftalte personalesammensætning, som skal sikre, at der er balance mellem personale fra medlemsstaterne og personale fra EU-institutionerne; fastholder, at denne personalesammensætning bør finde anvendelse på alle niveauer i hierarkiet, navnlig også på EU-delegationscheferne, hvor der er en stærk overrepræsentation af diplomater fra medlemsstaterne, idet 59 af de 128 delegationschefer kommer fra medlemsstaterne (dvs. 46 %), hvoraf kun 20 fra de medlemsstater, som tiltrådte Unionen i 2004, 2007 og 2013; mener, at denne overrepræsentation sender et forkert signal til de medlemsstater, der er tiltrådt Unionen efter 2004; er af den opfattelse, at en bedre ligevægt mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne og medlemsstaterne imellem er nødvendig for at repræsentere og afspejle mangfoldigheden i Unionen;

14.  understreger, at geografisk balance, dvs. forholdet mellem personalets nationalitet og medlemsstaternes størrelse, fortsat bør være et vigtigt element i ressourceforvaltningen, navnlig med hensyn til de medlemsstater, der er tiltrådt Unionen siden 2004, og som nu er repræsenteret ved 18 % af personalet på "administrator"-niveau (AD-niveau) i hovedkvarteret og delegationerne, mens de repræsenterer 21 % af Unionens befolkning, og at der stadig afventes forbedringer i denne henseende;

15.  bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2014 reducerede antallet af medarbejdere i hovedkvarteret med 17 stillinger som følge af gennemførelsen af personalereduktionen på 5 %;

16.  bemærker, at det vedtægtsbestemte mål om, at mindst en tredjedel af personalet på AD-niveau i EU-Udenrigstjenesten bør være diplomater fra medlemsstaterne, blev nået i 2013, og at denne tærskel blev overskredet en anelse i 2014, da de repræsenterede 33,8 %;

17.  bemærker imidlertid det forholdsvis høje antal udstationerede nationale eksperter fra medlemsstaterne (407 i 2014, hvoraf de 350 var i hovedkvarteret og 57 i delegationerne) og anmoder om en nærmere redegørelse for deres rettigheder, finansielle omkostninger herved for EU-Udenrigstjenestens budget og potentielle interessekonflikter, som dette indebærer; mener, at der bør udvikles en klar politik vedrørende udstationerede nationale eksperter;

18.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til, at gå videre med den refleksionsproces, der foregår i institutionen vedrørende fremtiden for EU's særlige repræsentanter og deres forhold til de særlige udsendinge og EU-Udenrigstjenesten;

19.  understreger, at det er vigtigt, at der træffes foranstaltninger til at integrere EU's særlige repræsentanter mere i EU-Udenrigstjenestens administrative struktur og øverste ledelse med henblik på at øge interaktionen og koordinationen, udnytte synergier og sikre omkostningseffektivitet; glæder sig over den indsats, der er gjort for at imødekomme behovet for at integrere EU's særlige repræsentanter bedre, og oplysningerne om, at EU-Udenrigstjenesten forhandler med medlemsstaterne om dette spørgsmål; anmoder om at blive holdt orienteret om de yderligere fremskridt, der gøres på dette område;

20.  understreger, at gennemsigtighed og ansvarlighed er afgørende krav, ikke blot med henblik på den demokratiske kontrol, men også for, at de missioner, der gennemføres under Unionens flag, kan fungere ordentligt og være troværdige; gentager, at Parlamentet tillægger stor betydning til overvågningen af de forskellige missioner og operationer, der gennemføres inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP);

21.  bemærker oprettelsen af fælles servicecentre som et middel til at forbedre såvel den centraliserede logistiske, indkøbsmæssige og administrative bistand til civile FSFP-missioner og til EU's særlige repræsentanter som disse missioners deployeringshastighed og omkostningseffektivitet; bemærker ligeledes, at der i øjeblikket er ved at blive oprettet en støtteplatfom for missioner, men at dette ikke indebærer overlapning af funktioner;

22.  glæder sig over, at der fortsat blev udviklet samhusningsprojekter for EU-delegationer og medlemsstater i 2014 med undertegnelsen af 17 samhusningsaftalememoranda, hvorved det samlede antal samhusningsordninger kom op på 50; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at sørge for, at denne tendens fortsætter, og om regelmæssigt at aflægge beretning herom til Parlamentets Budgetkontroludvalg;

23.  understreger, at Unionens delegationschefer fortsat er overbebyrdede med administrative opgaver som følge af den manglende fleksibilitet i finansforordningen; fremfører, at delegationscheferne bør gives passende redskaber, således at de effektivt kan lede og overvåge delegationerne uden at skabe uforholdsmæssigt store administrative byrder; glæder sig i denne sammenhæng over debatten om indkredsningen af opgaver, som eventuelt vil kunne udføres andetsteds, og over muligheden for at oprette regionale administrative støttecentre, som vil lette nogle af disse byrder og kan blive en del af en bredere fremtidig løsning; gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen om at overveje samtlige løsninger i forbindelse med dette spørgsmål med henblik på opnåelse af stordriftsfordele;

24.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke samordningen af og tilsynet med det lokale konsulære samarbejde mellem EU-medlemsstaternes ambassader og konsulater og til yderligere at overveje muligheden for at tilbyde konsulære tjenester via EU-delegationerne; gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten om at udarbejde en grundig analyse af de finansielle virkninger og omkostningsbesparelser, der ville kunne opnås;

25.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at styrke samarbejdet mellem EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader i udlandet samt styrke samordningen af og synergierne mellem deres aktiviteter;

26.  er bekymret over effektiviteten og arbejdsindsatsen for så vidt angår EU-delegationerne i udlandet; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til regelmæssigt at gennemføre sit program for evaluering af delegationerne og til i sin årlige aktivitetsrapport at give en sammenfatning af de væsentligste svagheder og vanskeligheder ved den måde, hvorpå EU-delegationerne fungerer, på grundlag af den handlingsplan, der opstilles for hver delegation som følge af evalueringsmissionen;

27.  er af den opfattelse, at EU-delegationscheferne jævnligt, ved deres ansættelse og inden deres udsendelse, bør mindes om, hvad deres opgaver består i for så vidt angår deres forvaltnings- og tilsynsansvar inden for rammerne af forvaltningsrevisionen i forbindelse med deres delegations operationsportefølje (centrale forvaltningsprocedurer, kontrolstyring, tilstrækkelig forståelse og vurdering af de centrale resultatindikatorer), og at de ikke kun bør koncentrere sig om den politiske del af deres opgaver;

28.  noterer sig, at otte delegationer har udstedt en forvaltningserklæring med forbehold på grund af indkøbsspørgsmål, mangel på menneskelige ressourcer og/eller ekstreme lokale sikkerhedsmæssige begrænsninger;

29.  mener, at EU-delegationscheferne i forbindelse med de generelle operationelle retningslinjer bør gives klare retningslinjer vedrørende definitionen af et forbehold og dets bestanddele, de elementer, der skal tages i betragtning ved udstedelsen af et forbehold såsom omfanget af de finansielle og omdømmemæssige risici, der står på spil, de operationelle svagheder, de konstaterede interne og eksterne begrænsninger og virkningen heraf på forvaltningen af midler og betalinger; minder om, at det i forbindelse med en eventuel udstedelse af et forbehold tydeligt bør angives, hvilken procedure der er behæftet med tilbagevendende eller midlertidige svagheder, og at den bør knyttes til de interne kontrolstandarders funktionsmåde, hensigtsmæssighed og resultat;

30.  ser med tilfredshed på den effektive gennemførelse af standarderne for intern kontrol som afslutning på en intern undersøgelse gennemført i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og i delegationerne i 2014, dog med undtagelse af spørgsmålet om forretningskontinuitet, eftersom der stadig er behov for en snarlig forbedring af forvaltningsprocedurerne; mener, at det vil være hensigtsmæssigt at anvende en dynamisk og helhedsorienteret tilgang i behandlingen af forvaltningsmæssige oplysninger, resultatindikatorer og standarder for intern kontrol, eftersom hver enkelt type information – på grundlag af international god praksis for opnåelse af klart definerede politiske og operationelle mål – bidrager til forvaltningsprocedurernes overordnede kvalitet og fuldstændighed samt til en mere effektiv forvaltning af Unionens politikker;

31.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EuropeAid til at styrke tilsynet med delegationscheferne i deres egenskab af anvisningsberettigede med delegation fra Kommissionen med henblik på at øge deres ansvarlighed i den samlede kæde af erklæringer ved at sikre kvalitativ og udtømmende rapportering (ved hjælp af den såkaldte EAMR-rapport om forvaltning af bistanden til tredjelande) i forbindelse med udarbejdelsen af EU-Udenrigstjenestens og EuropeAids årlige aktivitetsrapporter;

32.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og EuropeAid til at sikre, at EU-delegationerne aktivt afhjælper de mangler, der blev kortlagt allerede i gennemførelsesfasen af programmer og projekter for bistand til tredjelande, således at de igangværende programmer og projekter kan opfylde deres målsætninger og undgå forsinkelser;

33.  opfordrer Kommissionen til at øge indsatsen og mindske de udestående forpligtelser (RAL, RAC og RAP) og afkorte gennemsnitstiden for projekternes gennemførelse;

34.  glæder sig over, at der inden for rammerne af rapporterne om forvaltningen af bistanden til tredjelande (EAMR) for 2015 er blevet udstedt bedre og mere omfattende retningslinjer, der styrker tilsynet med EU-delegationscheferne, og som både omfatter ansvarlighed og indberetningskrav;

35.  konstaterer, at vurderingerne fra EAMR-rapporterne kun giver et øjebliksbillede af situationen for hvert projekt ved årets udgang, og at den faktiske indvirkning af de identificerede vanskeligheder kun kan vurderes ved projektets afslutning;

36.  glæder sig over undertegnelsen af en administrativ ordning mellem Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og EU-Udenrigstjenesten i overensstemmelse med den nye OLAF-forordning, der er trådt i kraft;

37.  beklager dybt, at reglerne og de operationelle retningslinjer vedrørende whistlebloweres status endnu ikke er færdigbehandlet inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at færdiggøre og vedtage disse regler inden udgangen af 2016;

38.  mener, at EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen bør udvikle støttefunktioner for at bistå med hurtig, effektiv og sammenhængende deployering af FSFP-missioner og sørge for indsatsforberedende undervisning i Unionens procedurer og politikker for alle medarbejdere samt omfattende retningslinjer vedrørende operationelle opgaver, således at erfaringerne fra tidligere FSFP-missioner kan udnyttes bedst muligt og derved lette overførsel af viden og synergivirkninger mellem forskellige missioner;

39.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at øge ansvarligheden i sit vigtigste finansielle instrument i Afghanistan, trustfonden for lov og orden i Afghanistan, der forvaltes af FN's udviklingsprogram (og multidonortrustfonde i andre tredjelande), som kritiseres for dårlig forvaltning og manglende gennemsigtighed; gentager endvidere, at det er nødvendigt, at alle passende finansieringskanaler i forbindelse med fremtidige FSFP-missioner, herunder Unionens trustfonde, anvendes effektivt for at sikre opfyldelse af missionernes politiske mål og en forsvarlig økonomisk forvaltning;

40.  understreger, at visse FSFP-missioner indebærer omfattende sikkerhedsrelaterede udgifter; understreger samtidig, at et sikkert arbejdsmiljø er afgørende for at kunne gennemføre projekter effektivt og rekruttere kvalificeret personale; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at overveje de sikkerhedsrelaterede udgifter i missionens budget for at sikre, at der er tilstrækkelige finansielle midler til gennemførelsen af missionens faktiske mandat;

41.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at være særligt opmærksomme på procedurer for indkøb og menneskelige ressourcer for at sikre, at de afspejler FSFP's operationelle behov; påpeger, at gennemførelsen af projekterne har lidt under besværlige indkøbsprocedurer, der har ført til utilfredsstillende resultater;

42.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til, med henblik på at gøre resultaterne af FSFP-missioner mere holdbare, at sikre, at der i den operationelle planlægning af alle dens missionsaktiviteter tages hensyn til bæredygtighed, idet der foretages en systematisk vurdering af de lokale behov og den lokale kapacitet til at fastholde resultaterne;

43.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til på forhånd at koordinere FSFP-missioner mere grundigt med andre indsatser fra Unionens side, bilaterale missioner og internationale indsatser med lignende formål; opfordrer i denne forbindelse til øget samarbejde og koordinering mellem Unionen og dens medlemsstater ved fremme af synergier;

44.  gentager, at det er nødvendigt at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne for så vidt angår deres udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik på at opnå besparelser; understreger, at det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne er i stand til at reagere beslutsomt på fælles sikkerhedsudfordringer i en tid, hvor disse udfordringer stiger markant;

45.  bemærker med beklagelse, at EU-Udenrigstjenesten fortsat mangler en overordnet strategi og vision for institutionen, hvilket gør det vanskeligt at reagere hurtigt på uforudsete begivenheder i en verden, der er under hurtig udvikling; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at klarlægge sin vision for fremtiden med henblik på at udstikke kursen for sin ellers utilstrækkeligt gennemførte mission og til at yde støtte af høj kvalitet til EU-institutionerne og medlemsstaterne med henblik på gennemførelse af udenrigspolitikken; opfordrer i denne forbindelse EU-Udenrigstjenesten til at udvikle ekspertise om globale spørgsmål såsom klimaændringer og energisikkerhed;

46.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til i tæt samarbejde med Parlamentet at anvende de indhøstede erfaringer fra EULEX-sagen og til i fællesskab at undersøge, hvordan man kan gennemføre anbefalingerne i Jacqué-rapporten, bestilt af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, samt at behandle eventuelle udestående spørgsmål;

47.  opfordrer Revisionsretten til i sin næste årsberetning at medtage en revision af EU-Udenrigstjenestens opfølgning på Parlamentets henstillinger i denne beslutning.

(1) EUT L 51 af 20.2.2014.
(2) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(3) EUT C 373 af 5.11.2015, s. 1.
(4) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(5) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.


Decharge 2014: EU's almindelige budget - Den Europæiske Ombudsmand
PDF 172kWORD 70k
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion VIII - Den Europæiske Ombudsmand (2015/2161(DEC))
P8_TA(2016)0157A8-0121/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0206/2015)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0121/2016),

1.  meddeler Den Europæiske Ombudsmand decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Den Europæiske Ombudsmand, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion VIII - Den Europæiske Ombudsmand (2015/2161(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion VIII - Den Europæiske Ombudsmand,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0121/2016),

1.  noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2014 bemærkede, at man ikke havde fundet nogen væsentlige svagheder på de reviderede områder inden for menneskelige ressourcer og indkøb i Den Europæiske Ombudsmandsinstitution ("Ombudsmanden");

2.  understreger, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderer, at betalingerne vedrørende institutionernes og organernes administrationsudgifter og andre udgifter for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2014, som helhed betragtet var uden væsentlig fejlforekomst;

3.  understreger, at Ombudsmandens budget er et rent administrationsbudget, som i 2014 var på 9 857 002 EUR (9 731 371 EUR i 2013), hvoraf 7 977 702 EUR blev tildelt afsnit 1 (udgifter vedrørende personer, der er knyttet til institutionen), 1 346 800 EUR blev tildelt afsnit 2 (bygninger, udstyr og forskellige driftsudgifter) og 532 500 EUR til afsnit 3 (udgifter i forbindelse med institutionens udførelse af særlige opgaver);

4.  noterer sig, at 97,87 % af de samlede bevillinger var forpligtede (98,20 % i 2013), og at 93,96 % var udbetalt (91,82 % i 2013) med en udnyttelsesgrad på 97,87 % (98,20 % i 2013)hvilket udgør et fald i udnyttelsesgraden;

5.  bemærker en særlig stigning i forpligtelserne i 2014 vedrørende institutionens medlemmer; opfordrer Ombudsmanden til at give en udtømmende beskrivelse af disse beløb i sin rapport om opfølgningen på decharge 2014;

6.  glæder sig over det forhold, at Ombudsmanden i overensstemmelse med strategien hen imod 2019 gennemførte undersøgelser på eget initiativ og anlagde en mere systematisk og systemisk tilgang til komplekse spørgsmål, der falder ind under hendes mandat; anser dette for at være et effektivt redskab; anmoder Ombudsmanden om regelmæssigt at underrette dechargemyndigheden om undersøgelsernes virkninger og om tydeligt at redegøre for koordinatorens opgaver; påpeger imidlertid, at Ombudsmanden bør prioritere at tage sig af klager fra borgerne inden for en rimelig tid, og at undersøgelser på eget initiativ under ingen omstændigheder bør gå ud over dette mål;

7.  glæder sig over oprettelsen af en stilling som koordinator for undersøgelser på eget initiativ; anser det for at være et skridt hen imod mere effektivt arbejde og opfordrer Ombudsmanden til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om resultaterne, virkningerne og effektiviteten af denne stilling;

8.  opfordrer Ombudsmanden til at overholde princippet om gennemsigtighed, navnlig med hensyn til synlighed og klar ansvarsfordeling, og til at sikre, at Ombudsmandens websted ajourføres regelmæssigt og giver et korrekt billede af, hvordan institutionen er organiseret;

9.  konstaterer, at strategien hen imod 2019 indførte nye centrale resultatindikatorer med meget specifikke mål og at ud fra resultattavlen for de centrale resultatindikatorer, at nogle af målene ikke er blevet nået; bemærker i denne forbindelse, at Ombudsmanden opnåede dårligere resultater med hensyn til andelen af undersøgelser, der blev afsluttet inden for 12 og 18 måneder, og også med hensyn til andelen af sager, hvor afgørelsen om, hvorvidt sagen kan behandles, træffes inden for en måned; opfordrer Ombudsmanden til at udvikle en strategi til afbødning af potentielle svagheder og til at holde dechargemyndigheden ajour om udviklingen i denne forbindelse;

10.  glæder sig over, at forholdet mellem afsluttede og igangværende undersøgelser ved afslutningen af forrige regnskabsår nåede op på det højeste niveau nogensinde (1,4 afsluttede undersøgelser for hver igangværende undersøgelse, sammenlignet med et mål på 1,1); bemærker, at andelen af undersøgelser, der blev afsluttet inden for 12 og 18 måneder, faldt i 2014; noterer sig Ombudsmandens bemærkning om, at den nye strategi, der omfatter undersøgelserne på eget initiativ, havde indvirkning på antallet af afsluttede sager; anmoder Ombudsmanden om over for dechargemyndigheden tydeligt at redegøre for den pågældende indvirkning i den næste rapport om opfølgningen på decharge;

11.  understreger, at der fortsat indgives mange klager, der ikke henhører under Ombudsmandens kompetenceområde, især fra borgere i visse medlemsstater såsom Spanien og Polen, hvilket utvivlsomt skaber stor forvirring blandt borgerne i forhold til EU-institutionerne i almindelighed og Ombudsmanden i særdeleshed; opfordrer derfor Ombudsmanden til at forbedre sin informations- og kommunikationspolitik og til at etablere et stærkere, gnidningsløst og mere regelmæssigt samarbejde med det europæiske netværk af ombudsmænd og med nationale og regionale ombudsmænd med henblik på at rette op på denne situation;

12.  kan forstå ud fra resultattavlen for de centrale resultatindikatorer, at graden af tilfredshed blandt Ombudsmandens personale var lavere end forventet; noterer sig, at dette hovedsagelig var relateret til nogle meget vigtige ændringer i Ombudsmandens struktur og siden er blevet afhjulpet ved en lang række foranstaltninger; opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte med at sikre en høj grad af tilfredshed blandt personalet;

13.  glæder sig over den velstrukturerede, klare og læservenlige årlige aktivitetsrapport fra Ombudsmanden; glæder sig over Ombudsmandens intensiverede eksterne kommunikationsstrategi og stærkere tilstedeværelse på de sociale medier;

14.  forventer, at Ombudsmanden fortsat tilstræber konsekvens i den årlige aktivitetsrapport og gør den fuldt dækkende, da den er et vigtigt redskab ved vurderingen af Ombudsmandens arbejde;

15.  bemærker det høje antal tjenesterejser for Ombudsmandens personale mellem Bruxelles og Strasbourg (212 i alt, til en pris af 126 000 EUR samt omkostninger på omtrent 60 000 EUR for tabt arbejdstid under rejserne); opfordrer Ombudsmanden til i videst muligt omfang at mindske antallet af tjenesterejser for sine ansatte og til – ligesom andre institutioner allerede gør – at gøre størst mulig brug af videokonferencer og andre tekniske midler for at undgå unødvendige rejser og reducere omkostningerne væsentligt; minder desuden Ombudsmanden om, at udledningen af CO2 fra disse rejser har indvirkning på miljøet, og at det derfor er vigtigt, at Ombudsmanden påtager sig sit ansvar i denne henseende og underretter Parlamentet om de fremskridt, der gøres på dette område;

16.  er bekymret over Ombudsmandens ansættelsespolitik, som har omfattet direkte anvendelse af hasteprocedurer for kortvarig ansættelse, hvor stillingerne er blevet besat af tidligere praktikanter; beklager dybt, at der i 2014 blev ansat tre midlertidigt ansatte uden forudgående udvælgelsesprocedure; opfordrer Ombudsmanden til snarest muligt at tilpasse sine ansættelseskriterier til EU-administrationens kriterier for kvalitet, gennemsigtighed, objektivitet og lige muligheder;

17.  glæder sig over de fremskridt, som Ombudsmanden har gjort i 2015 med hensyn til at forbedre kønsbalancen; understreger dog, at de disponible oplysninger om 2014 fortsat viser store forskelle, særlig i AST-stillinger (21/9) samt i ledende stillinger (9/2), og understreger, at det er vigtigt at opstille mål på mellemlang sigt, som gør det muligt at opnå den nødvendige balance, og aktivt at arbejde videre i denne retning;

18.  anmoder Ombudsmanden om i den årlige aktivitetsrapport at medtage en oversigt over alle menneskelige ressourcer opdelt efter nationalitet, køn og lønklasse med henblik på derigennem at sikre bedre gennemsigtighed; anmoder endvidere Ombudsmanden om at besvare Parlamentets og de øvrige institutioners spørgsmål vedrørende pensioner;

19.  gentager sin opfordring til Ombudsmanden fra sidste år om i sin årsberetning for 2015 at anføre omfanget af uudnyttede tolketjenester bestilt i 2014;

20.  glæder sig over besparelserne på budgetposterne for oversættelse og publikationer;

21.  opfordrer på ny Ombudsmanden til i sine årlige aktivitetsrapporter i overensstemmelse med de gældende regler om fortrolighed og databeskyttelse at medtage resultaterne og konsekvenserne af afsluttede OLAF-sager, hvor Ombudsmanden eller en af de personer, der arbejder for den, var genstand for en undersøgelse;

22.  noterer sig Ombudsmandens beregninger med hensyn til de potentielle besparelser på 195 000 EUR, hvis den kun havde ét hjemsted; tager hensyn til, at Ombudsmandens hjemsted er knyttet til Parlamentets hjemsted, og finder det derfor nødvendigt, at Ombudsmanden medtages i eventuelle drøftelser om en centralisering af Parlamentets hjemsted; understreger, at en sådan centralisering bør fremmes aktivt.

(1) EUT L 51 af 20.2.2014.
(2) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(3) EUT C 373 af 5.11.2015, s. 1.
(4) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(5) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.


Decharge 2014: EU's almindelige budget - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
PDF 259kWORD 68k
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (2015/2162(DEC))
P8_TA(2016)0158A8-0109/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0377 – C8-0207/2015)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0109/2016),

1.  meddeler Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (2015/2162(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0109/2016),

1.  noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at betalingerne som helhed vedrørende administrationsudgifter og andre udgifter for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ("Den Tilsynsførende") for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2014, var uden væsentlig fejlforekomst, og at de undersøgte overvågnings- og kontrolsystemer for administrationsudgifter og andre udgifter var effektive;

2.  noterer sig, at Revisionsretten sin årsberetning om Den Tilsynsførendes budget for regnskabsåret 2014 ("Revisionsrettens beretning") har bemærket, at der ikke er blevet konstateret alvorlige svagheder med hensyn til revisionen af emnerne menneskelige ressourcer og indkøbsaftaler for så vidt angår Den Tilsynsførende;

3.  noterer sig, at Den Tilsynsførende i 2014 rådede over et samlet budget på 8 012 953 EUR (7 661 409 EUR i 2013), og at udnyttelsesgraden var på 92 % (84,7 % i 2013); glæder sig over det forbedrede resultat;

4.  beklager, at Revisionsrettens beretning i Den Tilsynsførendes årlige aktivitetsrapport for 2014 blev nævnt som værende fortrolig;

5.  understreger, at Den Tilsynsførendes budget er af rent administrativ karakter, hvor et stort beløb anvendes på personer, der arbejder i institutionen, og det resterende beløb på ejendomme, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter;

6.  bemærker, at alle de åbne anbefalinger, som Den Interne Revisionstjeneste har fremsat, blev afsluttet i 2014, herunder den om at sikre oplysninger, der indgik i klager;

7.  noterer sig, at der efter anbefalinger fra den interne revision og i overensstemmelse med Den Tilsynsførendes interne revisionsplan for første gang blev vedtaget en udbudsplan for 2014; tilskynder Den Tilsynsførende til at øge sin økonomiske uafhængighed;

8.  beklager, at Den Tilsynsførende ikke offentliggjorde alle oplysninger om sin politik for interessekonflikter; opfordrer indtrængende Den Tilsynsførende til at overholde de regler, der er omhandlet i artikel 16 i personalevedtægten, til at fastsætte klare bindende regler for "svingdøre" i overensstemmelse med de retningslinjer, som Kommissionen har offentliggjort, og til at gøre oplysninger herom tilgængelige for Parlamentet i den næste årlige aktivitetsrapport for 2015;

9.  bemærker, at Den Tilsynsførende i 2015 vedtog en afgørelse om interne regler for whistleblowing; anmoder Den Tilsynsførende om at medtage disse oplysninger i dens årlige aktivitetsrapport for 2015 og sikre fuld overensstemmelse med artikel 22c i personalevedtægten, som trådte i kraft den 1. januar 2014;

10.  bemærker, at der er meget få oplysninger om udbudsprocedurer og udvælgelsesprocedurer for kontrahenter; bemærker, at Den Tilsynsførende i 2014 kun har offentliggjort én afgørelse om tildeling af en kontrakt på sit websted; opfordrer Den Tilsynsførende til at medtage en oversigt over alle tildelinger af kontrakter, hvori den har deltaget, selv om de er iværksat af andre institutioner, og deres procedurer og udvælgelseskriterier, på deres websted og i dens årlige aktivitetsrapport for 2015;

11.  noterer sig den enighed, der blev nået ved udgangen af 2015, mellem Parlamentet og Rådet om en ny retlig ramme for databeskyttelse som foreslået af Kommissionen den 25. januar 2012;

12.  gentager sin anmodning om at blive orienteret om anvendelsen af videokonferencefaciliteter i 2014; glæder sig over oplysningerne om anvendelsen af nyt udstyr, som f.eks. Parlamentets voxbox;

13.  støtter anvendelsen af centrale resultatindikatorer til vurdering af effektiviteten i anvendelsen af ressourcer; opfordrer Den Tilsynsførende til fortsat at medtage resultattavlen i dens årlige aktivitetsrapporter;

14.  gentager sin anmodning fra 2015 om, at Den Tilsynsførendes bygningspolitik vedlægges den årlige aktivitetsrapport, navnlig i betragtning af at det er vigtigt, at omkostningerne til en sådan politik rationaliseres behørigt og ikke er uforholdsmæssigt høje; opfordrer derfor Den Tilsynsførende til i dens årlige aktivitetsrapport for 2015 at forelægge dens bygningspolitik for dechargemyndigheden;

15.  gentager sin anmodning fra 2015 om, at Den Tilsynsførende medtager en udtømmende oversigt over alle de menneskelige ressourcer, Den Tilsynsførende har til rådighed, opdelt efter lønklasse, køn samt nationalitet; bemærker, at denne tabel automatisk bør indgå i Den Tilsynsførendes årlige aktivitetsrapporter; opfordrer derfor Den Tilsynsførende til i dens årlige aktivitetsrapport for 2015 at forelægge Parlamentet en udtømmende oversigt over alle de menneskelige ressourcer som beskrevet i dette punkt;

16.  bemærker, at de bevillinger, der var afsat til tjenesterejser og befordring samt andre udgifter i forbindelse hermed for dens medlemmer og ansatte, forblev uændrede i 2014; opfordrer Den Tilsynsførende til at reducere disse udgifter, når det er muligt, uden at undergrave dens rolle;

17.  opfordrer Den Tilsynsførende til inden udgangen af maj 2016 at forelægge detaljerede oplysninger om tjenesterejser, der er foretaget af dens medlemmer og ansatte, i dens årlige aktivitetsrapporter, herunder udgifter til hver tjenesterejse;

18.  bemærker nedskæringen i budgetposterne til oversættelse, publikationer og Den Tilsynsførendes aktiviteter.

(1) EUT L 51 af 20.2.2014.
(2) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 1.
(3) EUT C 373 af 10.11.2015, s. 1.
(4) EUT C 377 af 13.11.2015, s. 146.
(5) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.


Decharge 2014 : resultater, økonomisk forvaltning og kontrol med EU's agenturer
PDF 270kWORD 90k
Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2014: resultater, økonomisk forvaltning og kontrol (2015/2205(DEC))
P8_TA(2016)0159A8-0080/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2013 (COM(2015)0505) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2015)0194, SWD(2015)0195),

–  der henviser til Revisionsrettens særlige årsberetninger(1) om årsregnskabet for hvert af de decentraliserede agenturer for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(2), særlig artikel 208,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(4), særlig artikel 110,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0080/2016),

A.  der henviser til, at denne beslutning for hvert enkelt organ, der er omhandlet i artikel 208 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, indeholder de horisontale bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelserne i henhold til artikel 110 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 og artikel 3 i bilag V til Parlamentets forretningsorden;

1.  minder om betydningen af de opgaver, som agenturerne varetager, og deres direkte indvirkning på EU-borgernes hverdag; minder også om betydningen af agenturernes autonomi, særlig for så vidt angår reguleringsagenturer og agenturer, som har til opgave at indsamle uafhængige oplysninger; minder om, at hovedformålet med at oprette agenturer var, at de skulle foretage uafhængige tekniske eller videnskabelige vurderinger;

2.  noterer sig på baggrund af Revisionsrettens sammenfatning af resultaterne af de årlige revisioner for 2014 af EU-agenturer og andre organer ("Revisionsrettens sammenfatning"), at agenturernes budget for 2014 beløb sig til omkring 1,9 mia. EUR, svarende til et fald på 5 % i forhold til 2013 og til omkring 1,4 % af Unionens almindelige budget; påpeger, at omtrent 63 % (1,2 mia. EUR) finansieres med EU-midler, mens resten er i form af indtægter fra gebyrer eller andre kilder;

3.  bemærker, at agenturerne beskæftiger 6 578 tjenestemænd og midlertidigt ansatte, der svarer til en stigning på 0,64 % i forhold til det foregående år og 14 % af det samlede antal EU-tjenestemænd og midlertidigt ansatte, som er godkendt i henhold til Unionens almindelige budget; bemærker desuden, at omkring 3 200 kontraktansatte eller udstationerede medarbejdere arbejder for agenturerne; påpeger, at stigningen i personalet primært er koncentreret i de agenturer, der er blevet pålagt supplerende opgaver, i agenturer med ansvar for overvågning af den finansielle sektor og i forvaltningsorganer, der har fået yderligere ansvarsområder under Horisont 2020 og andre programmer;

En fælles tilgang og Kommissionens køreplan

4.  erindrer om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen i juli 2012 vedtog den fælles tilgang til decentrale agenturer ("den fælles tilgang"), en politisk aftale om den fremtidige forvaltning og reform af agenturerne; noterer sig, at Kommissionen er ansvarlig for opfølgningen på denne aftale;

5.  anerkender Kommissionens statusrapport vedrørende implementeringen af den fælles tilgang samt de bestræbelser, som Kommissionen og de decentrale agenturer har gjort sig i fællesskab, og som har ført til påviselige fremskridt; mener, at dette vil sikre en mere afbalanceret forvaltning, forbedret effektivitet og kontrol samt større kohærens; erfarer endvidere fra netværket af EU-agenturer ("netværket"), at agenturerne har gjort gode fremskridt med hensyn til at få gennemført de foranstaltninger, der var planlagt i den fælles tilgang, hvor 99 % af de agenturspecifikke tiltag i køreplanen blev afsluttet;

6.  glæder sig i denne forbindelse over de retningslinjer, som Kommissionen i samråd med agenturerne har udarbejdet vedrørende resultatindikatorer til vurdering af de resultater, som agenturernes administrerende direktører har opnået, samt over de retningslinjer, som Kommissionen har udarbejdet med henblik på at vedtage gennemførelsesbestemmelser for agenturerne vedrørende ansættelse af fastansatte medarbejdere; forventer, at de vil hjælpe agenturerne med at strømline processer og dermed spare tid og ressourcer;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

7.  minder om, at princippet om budgettets etårighed sammen med principperne om henholdsvis enhed og balance udgør de tre grundlæggende regnskabsprincipper, som er absolut nødvendige for at kunne sikre en effektiv gennemførelse af Unionens budget; bemærker i Revisionsrettens sammenfatning, at fremførsel af et højt niveau af forpligtede bevillinger fortsat er det hyppigst forekommende problem i forbindelse med budgetmæssig og økonomisk forvaltning, og at dette problem vedrørte 28 agenturer; påpeger dog, at fremførsler ofte er delvist eller helt begrundede på grund af den flerårige karakter af agenturernes operationelle programmer og ikke nødvendigvis er tegn på svagheder i budgetplanlægningen og -gennemførelsen og er heller ikke altid i strid med budgetprincippet om etårighed; konstaterer, at de fremførsler, der er en følge af disse operationelle programmer, i mange tilfælde er planlagt i samarbejde med agenturerne og meddelt Revisionsretten, hvilket gør det lettere udtrykkeligt at skelne mellem planlagte og ikke-planlagte fremførsler;

8.  noterer sig, at Revisionsretten i otte tilfælde fremsatte bemærkninger om det store omfang af bortfaldne fremførsler fra tidligere år; bemærker, at sådanne fremførsler antyder, at de fremførte bevillinger var baseret på for højt vurderede behov, eller at de på anden måde ikke var berettigede; opfordrer indtrængende disse agenturer til at træffe foranstaltninger til at undgå dette i fremtiden; erfarer fra netværket, at omfanget af bortfald er vejledende for, i hvor høj grad agenturerne har været i stand til at forudse deres finansielle behov, og at det er en bedre indikator for god budgetplanlægning end omfanget af fremførsler; erfarer fra netværket, at agenturerne har gennemført forskellige foranstaltninger for at forbedre deres budgetmæssige overvågningssystemer og tage fat på dette spørgsmål;

9.  minder agenturerne om, at Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 (rammefinansforordningen) fastsætter, at den konsoliderede årlige aktivitetsrapport, som kombinerer oplysninger fra de årlige aktivitetsrapporter, interne og eksterne revisionsrapporter og finansielle rapporter senest den 1. juli hvert år skal sendes til Kommissionen, Revisionsretten og dechargemyndigheden; opfordrer de agenturer, der endnu ikke har gjort det, til at inkludere detaljerede oplysninger om interne og eksterne revisioner i deres konsoliderede årlige aktivitetsrapport;

10.  bemærker fra netværket, at agenturernes praktiske gennemførelse af rammefinansforordningen i mange tilfælde medfører udfordringer for en effektiv og forenklet anvendelse af budgetmidler, navnlig i forbindelse med udbud, flerårig programmering, indirekte forvaltning af tilskud og kompliceret dokumentation til konsolideringen af regnskaberne; opfordrer Kommissionen og netværket til yderligere at undersøge muligheden for at forenkle reglerne under hensyntagen til de forskellige behov i agenturerne;

11.  bemærker med tilfredshed, at de endelige regnskaber for alle decentrale agenturer giver i alt væsentligt et retvisende billede af deres finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultaterne af deres transaktioner og pengestrømme i det afsluttede regnskabsår i overensstemmelse med de gældende finansielle bestemmelser og de regnskabsregler, Kommissionens regnskabsfører har fastlagt;

12.  bemærker med tilfredshed, at for alle decentrale agenturer var de transaktioner, der ligger til grund for årsregnskaberne for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2014, i alt væsentligt lovlige og formelt rigtige;

13.  er bekymret over, at visse agenturer delvis finansieres ved hjælp af gebyrer, som betales af sektoren, når disse finansielle forbindelser kan påvirke deres uafhængighed; opfordrer alle agenturer til at indføre foranstaltninger til at sikre uafhængigheden i deres interne og eksterne aktiviteter;

Samarbejde mellem agenturer og med andre institutioner – delte tjenester og synergier

14.  erfarer fra netværket, at 93 % af agenturerne har tilkendegivet, at de deler tjenester med andre agenturer og institutioner; noterer sig, at 75 % af agenturerne har samarbejdsaftaler, samarbejdsordninger og aftalememoranda om samarbejde med andre agenturer, institutioner og medlemsstater; bemærker, at generelle aftaler gennemføres på årsbasis og med mere konkrete individuelle tiltag på områderne administrative tjenester og specifikke operationelle tjenester; opfordrer agenturerne til at tilstræbe efter flere fælles tjenester, hvis dette medfører besparelser og øget effektivitet; understreger, at hvis tjenesterne er delt, bør omkostningerne fordeles rimeligt mellem de deltagende agenturer eller institutioner for at forhindre, at en part skal afholde samtlige omkostninger ved ydelsen;

15.  foreslår, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen overvejer at placere nye agenturer, der måtte blive nødvendige i fremtiden, i nærheden af andre agenturer, så de lettere kan dele tjenester;

16.  noterer sig netværkets udtalelse om sammenlægning af agenturer; minder den interinstitutionelle arbejdsgruppe om decentrale agenturer i denne henseende til at behandle effektivitet; opfordrer Kommissionen til at indlede en langsigtet analyse af sammenlægningen af decentrale agenturer, der arbejder på samme brede politikområde eller udfører tilsvarende opgaver;

17.  glæder sig over de retningslinjer for udbudsprocedurer mellem agenturer og for agenturernes deltagelse i udbud. der ledes af Kommissionen; anerkender fordelene ikke kun for agenturerne, men også for Kommissionen ved at skabe synergier og samle udbudsprocedurer inden for rammerne af den fælles tilgang; beklager i denne forbindelse, at Kommissionen har planer om at begynde at opkræve administrative gebyrer fra agenturerne for sine tjenester; minder Kommissionen om, at agenturerne bliver betalt fra det samme EU-budget, og at disse gebyrer kunne resultere i lavere deltagelse i fælles udbudsprocedurer; opfordrer Kommissionen til at genoverveje indførelsen af gebyrer over for agenturer i forbindelse med udbudsprocedurer, der ledes af Kommissionen;

Forvaltning af menneskelige ressourcer

18.  minder om, at der i henhold til punkt 27 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(5) skal gennemføres en gradvis nedskæring af stillingerne på 5 % i alle institutioner, organer og agenturer i perioden mellem 2013 og 2017; noterer sig, at de fleste agenturer allerede har opfyldt eller har overgået nedskæringen på 5 % i forhold til deres respektive stillingsfortegnelser for 2012; minder om, at Kommissionen begyndte at gennemføre nedskæringen på 5 % i sin stillingsfortegnelse for 2013 ved at basere beregningen på niveauet af stillinger i 2012; konstaterer, at Kommissionen anvendte en yderligere sats på 5 % for agenturernes personale med henblik på at skabe en omfordelingspulje, hvorfra den ville fordele stillinger til agenturer, der havde fået pålagt nye opgaver eller dem, der var i opstartsfasen; opfordrer Kommissionen til at foretage en SWOT-analyse af agenturernes mandater og årlige arbejdsprogrammer for at nå frem til en velfunderet beslutning om, hvilke agenturer har brug for flere ansatte, og dem, som ikke har det;

19.  minder om Parlamentets holdning i forbindelse med budgetproceduren om, at ansatte, som finansieres med gebyrer, der betales af sektoren, og derfor ikke kan finansieres over Unionens budget, ikke bør omfattes af den årlige nedskæring på 1 %, som anvendes af Unionen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at behandle agenturer, som hovedsagelig finansieres over Unionens budget som et særligt tilfælde, og udarbejde en specifik ramme for agenturer, som hovedsagelig finansieres af sektoren, der bør stå i et rimeligt forhold til de tjenester, som det pågældende agentur leverer;

20.  opfordrer alle agenturer til at arbejde for at opnå en ligelig kønsfordeling i stillingerne inden for den øverste ledelse; bemærker, at tallene i visse agenturers er særlig utilfredsstillende; opfordrer netværket til at forelægge dechargemyndigheden en detaljeret rapport om foranstaltninger, der træffes for at sikre ligestilling mellem kønnene i den øverste ledelse i alle decentrale agenturer; opfordrer desuden medlemsstaterne til at tilstræbe ligestilling mellem kønnene ved udpegelsen af bestyrelsesmedlemmer;

Interessekonflikter og gennemsigtighed

21.  erfarer fra netværket, at over 80 % af alle decentrale agenturer har en strategi for bekæmpelse af svig; noterer sig, at tre ud af de fire resterende agenturer var rede til at udvikle og vedtage en strategi til bekæmpelse af svig i 2016, mens det fjerde, Den Europæiske Politienhed, anvender de principper og standarder, der er defineret i Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig, sammen med en stærk finansiel model, der indebærer løbende aktiviteter til forudgående og efterfølgende kontrol; noterer sig, at der i alle vedtagne strategier tages højde for den metodologi for og vejledning i strategier til bekæmpelse af svig, der er fastsat af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig;

22.  erfarer fra agenturerne, at EU-borgernes tillid til Unionens institutioner, agenturer og organer er af overordentlig stor betydning; bemærker, at agenturerne har indført en række konkrete foranstaltninger og værktøjer til i tilstrækkeligt omfang at imødegå risiciene for faktiske og opfattede interessekonflikter; opfordrer agenturerne til at overveje en strategi for, hvordan de kommer tættere på EU-borgerne; bemærker, at alle agenturer allerede har vedtaget politikker for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, og at disse politikker er i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter i decentrale EU-agenturer; bemærker, at disse politikker bl.a. omfatter foranstaltninger til påvisning af potentielle risici på et tidligt tidspunkt, identifikation af bedste praksis i andre organer som f.eks. Kommissionen, andre agenturer og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig samt politikker for interessekonflikter for ansatte og medarbejdere, som ikke er omfattet af personalevedtægten; opfordrer agenturerne til at overveje fordele og ulemper ved at have fælles regler for interessekonflikter;

23.  opfordrer til en generel forbedring af forebyggelsen og bekæmpelsen af korruption i den offentlige sektor, og navnlig inden for Unionens institutioner og agenturer, gennem en holistisk tilgang, der skal begynde med bedre offentlig adgang til dokumenter og strengere regler om interessekonflikter, indførelse eller styrkelse af åbenhedsregistre og tilvejebringelse af tilstrækkelige ressourcer til retshåndhævende foranstaltninger samt også gennem et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne og med relevante tredjelande;

24.  bemærker med bekymring, at nogle agenturer stadig ikke har vedtaget retningslinjer for whistleblowing; kræver, at alle de af Unionens institutioner og agenturer, der endnu ikke har vedtaget interne regler om whistleblowing, hurtigst muligt indfører sådanne og følger en fælles tilgang til deres forpligtelser med fokus på beskyttelse af whistleblowere; opfordrer institutionerne og agenturerne til at være særlig opmærksom på beskyttelse af whistleblowere i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse, som snart vil blive vedtaget; opfordrer Kommissionen til at fremme lovgivning, der sikrer et minimumsbeskyttelsesniveau for whistleblowere i Unionen; opfordrer institutionerne og agenturerne til at sikre, at den ikke alene formelt forpligter tjenestemænd til at indberette uregelmæssigheder af enhver art, men også fastlægger passende beskyttelse af whistleblowere; opfordrer institutionerne og agenturerne til straks at gennemføre personalevedtægtens artikel 22c;

25.  erfarer fra netværket, at 16 agenturer (52 %) anvender ekspertgrupper, videnskabelige paneler og udvalg, og at næsten samtlige af dem tager hensyn til de betænkeligheder, som var fremsat i Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse på eget initiativ (OI/6/2014/NF), der blev indledt den 12. maj 2014, af deres personalepolitikker for disse grupper; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der ikke allerede har taget hensyn til disse faktorer, til at gøre dette hurtigst muligt; opfordrer agenturerne til at anvende de nye regler, som skal vedtages af Kommissionen, på ekspertgrupper;

26.  konstaterer, at 29 agenturer (over 90 %) har indført politikker om offentliggørelsen af CV'er og interesseerklæringer fra deres bestyrelsesmedlemmer, ledelse og eksterne og interne eksperter; bemærker endvidere, at 23 agenturer (74 %) offentliggør deres CV'er og interesseerklæringer på deres websteder; bemærker med bekymring, at nogle agenturer har problemer med offentliggørelsen af CV'er og interesseerklæringer fra deres bestyrelsesmedlemmer, da der ikke er nogen mekanisme, som ville forpligte bestyrelsesmedlemmerne til at forelægge disse dokumenter; opfordrer indtrængende agenturernes bestyrelsesmedlemmer, der endnu ikke har forelagt dokumenter, der bekræfter, at der ikke foreligger interessekonflikter, til at sende disse dokumenter til offentliggørelse på de respektive agenturers websteder snarest muligt for at øge gennemsigtigheden;

27.  anmoder om, at alle EU-institutioner og agenturer gennemfører artikel 16 i personalevedtægten ved årligt at offentliggøre oplysninger om højtstående embedsmænd, der er udtrådt af tjenesten, samt en liste over interessekonflikter; anmoder om, at alle EU-institutioner og agenturer vurderer foreneligheden af stillinger efter ansættelse i EU eller den situation, hvor tjenestemænd og tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet skifter fra den offentlige til den private sektor ("svingdørsproblematikken") og dermed muligheden for en interessekonflikt, og fastsætter klare afkølingsperioder, som mindst dækker den periode, hvor der ydes overgangsgodtgørelse;

28.  understreger behovet for at styrke integriteten og forbedre den etiske ramme gennem bedre gennemførelse af adfærdskodekser og etiske principper, således at det bliver muligt at styrke en fælles og effektiv kultur, der er kendetegnet ved integritet i alle Unionens institutioner og agenturer;

29.  opfordrer de af Unionens institutioner og agenturer, der har indført adfærdskodekser, herunder Parlamentet, til at fremskynde gennemførelsesforanstaltningerne hertil, f.eks. kontrol af erklæringer om økonomiske interesser;

30.  opfordrer alle agenturer til at benytte de rammer, der skabes ved en ny interinstitutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister, og bruge det som vejledning i deres samarbejde med organisationer og selvstændige, der er involveret i Unionens beslutningsproces og gennemførelsen af politikker for at skabe mere åbenhed om lobbyaktiviteter;

Resultater

31.  bemærker, at princippet om "valuta for pengene" og "EU-merværdi" også gælder for agenturer, som bør sørge for, at borgerne er velinformerede om resultaterne af agenturernes aktiviteter; bemærker, at det er vigtigt at opnå resultater; understreger, at mange agenturer ikke udtrykkeligt medtager oplysninger om effektiviteten af deres aktiviteter i deres årlige rapporter på en ansvarlig måde; gentager, at det er vigtigt for netværket at blive medlem af den nye interinstitutionelle arbejdsgruppe om resultater for at nå til en fælles forståelse af resultatbaserede og resultatorienterede budgetteringsprincipper samt at finde frem til mulige forbedringer af de resultatmodeller, der for øjeblikket anvendes i agenturerne; anmoder om, at Revisionsretten foretager en evaluering af agenturernes præstation og resultater i rette tid forud for revisionen af den flerårige finansielle ramme i 2016;

Kommunikation og synlighed

32.  erfarer fra netværket, at næsten alle agenturerne har medtaget erklæringen om, at de er EU-agenturer, på deres websteder med undtagelse af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, hvoraf det fremgår, at der er tale om et uafhængigt rådgivende organ for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen; bemærker endvidere, at 50 % af agenturerne har offentliggjort oplysninger på deres websted på alle EU-sprog, fire agenturer har afgivet oplysninger på 23 EU-sprog, 22 % giver oplysninger på mindst to sprog, og 9 % af agenturerne har websteder, der kun er på engelsk, mens nogle har planer om at udvide adgangen til oplysningerne på tysk; noterer sig endvidere, at en fuld flersproget tilgang for alle agenturer ikke for øjeblikket er mulig, idet der på nuværende tidspunkt er behov for yderligere ressourcer; opfordrer agenturerne til at overveje at anvende sociale medier som f.eks. undersøgelser og fokusgrupper til at måle offentlighedens kendskab og vurdere mulighederne for at forbedre deres kommunikationsstrategi i fremtiden;

33.  anerkender netværkets erklæring om, at agenturerne er stærkt engageret i at øge deres tilstedeværelse på de sociale medier; noterer sig, at kun få organisationer endnu ikke er på de sociale medier, men at de er forpligtede til at engagere sig i denne kommunikationsform i den nærmeste fremtid; bemærker, at oplysningsaktiviteter gennem sociale medier omfatter rapporter, arrangementer, jobmuligheder og udbud; bemærker desuden, at aktiviteter inden for sociale medier er integreret med agenturernes øvrige kommunikationsværktøjer;

34.  opfordrer agenturerne til yderligere at styrke deres indsats for at forbedre deres kommunikationspolitikker og udvide deres synlighed ved hjælp af forskellige sociale medier med henblik på at øge bevidstheden om deres aktiviteter og resultater og for at sikre, at borgerne er velinformerede om agenturernes arbejde.

Andre bemærkninger

35.  bemærker, at Kommissionen på grundlag af agenturernes bidrag har udarbejdet retningslinjer med standardbestemmelser for hjemstedsaftaler mellem decentrale agenturer og værtsmedlemsstater; bemærker, at fire agenturer i januar 2016 stadig var i forhandlinger med deres værtsmedlemsstat, sammenlignet med 10 agenturer i det foregående år; gentager betydningen af disse aftaler for agenturets drift og sikkerhed; opfordrer indtrængende de agenturer og medlemsstater, der ikke har indgået en hjemstedsaftale, til at gøre dette uden yderligere forsinkelse;

36.  henleder opmærksomheden på betydningen af de sociale aspekter af agenturernes hjemstedsaftale med deres værtsland, såsom f.eks. forudsigeligheden af personalets sociale vilkår og levevilkår (skolepenge, spørgsmål om status osv.);

37.  bemærker med bekymring, at nogle agenturer fortsat har dobbelt hjemsted, og finder det nødvendigt hurtigst muligt at afskaffe de dobbelte hjemsteder, som ikke har nogen operativ merværdi;

38.  anmoder Unionens institutioner og organer om at sikre dels en stringent anvendelse af foranstaltningerne vedrørende skønsbeføjelser og udelukkelse i forbindelse med offentlige indkøb og i den forbindelse, at der i hvert enkelt tilfælde foretages passende baggrundskontrol, og dels anvendelse af udelukkelseskriterierne til at udelukke virksomheder i tilfælde af, at der foreligger en interessekonflikt, idet dette er af afgørende betydning for at beskytte Unionens finansielle interesser;

39.  minder Revisionsretten om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen i punkt 54 i den fælles tilgang blev enige om, at alle aspekter af outsourcede eksterne revisioner "stadig forbliver under Revisionsrettens fulde ansvar, og at denne forvalter alle de nødvendige administrations- og udbudsprocedurer"; anmoder Kommissionen om hurtigt at bekræfte, at den fælles tilgang stadig gælder; beklager dybt, at den nye revisionsstrategi, der omfatter revisorer fra den private sektor resulterede i en stigning på 85 % i den administrative byrde for agenturerne, hvilket svarer til mere end 13 000 timer eller et gennemsnit på 3,5 fuldtidsækvivalenter (FTÆ'er) sammenlignet med den tidligere revision forvaltet af Revisionsretten; beklager, at den tid, der er brugt på udbud og administration af revisionskontrakter, medførte mere end 1 400 arbejdstimer til yderligere arbejde for de decentrale agenturer, og at de samlede yderligere udgifter til eksterne revisioner fra den private sektor i 2014 udgjorde 550 000 EUR; opfordrer Revisionsretten til at give bedre vejledning til private revisorer med henblik på væsentligt at reducere den forøgede administrative byrde;

40.  opfordrer alle Unionens institutioner og agenturer til at forbedre deres procedurer og praksisser, der tager sigte på at beskytte Unionens finansielle interesser, og til aktivt at bidrage til en resultatorienteret dechargeprocedure;

41.  foreslår, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen overvejer sammenlægning af mindre agenturer, der udfører samme eller indbyrdes forbundne opgaver; mener, at dette ville give effektivitetsbesparelser på lang sigt;

42.  påpeger, at årsberetningerne fra Unionens institutioner og agenturer kan spille en vigtig rolle med hensyn til overholdelsen af principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet; opfordrer Unionens institutioner og agenturer til at indføre et standardkapitel om disse elementer i deres årsberetninger;

43.  noterer sig den samtidige offentliggørelse af køreplanen om at indlede en revision af forordningerne om oprettelse af Unionens tre trepartsagenturer, Cedefop, EU-OSHA og Eurofound; understreger, at revisionerne bør bevare disse meget velansete agenturers centrale rolle samt deres trepartsstruktur, samtidig med at de sikrer aktiv deltagelse fra nationale myndigheder, fagforeninger og arbejdsgiverrepræsentanter for så vidt angår disse agenturers styring og funktion;

44.  bekræfter, at drøftelsen om udkastene til agenturernes årlige arbejdsprogrammer og flerårige strategier i Parlamentets kompetente udvalg bidrager til at sikre, at arbejdsprogrammerne og strategierne afspejler de faktiske politiske prioriteringer, men understreger, at det er nødvendigt at bringe Unionens budgetperiode på linje med Europa 2020-strategien for fuldt ud at kunne overvåge og på omfattende vis rapportere om hvert agenturs resultater for så vidt angår deres bidrag til at nå Europa 2020-målene;

45.  anerkender den gode samarbejdspraksis mellem agenturerne på områderne leve- og arbejdsvilkår, erhvervsuddannelse og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som maksimerer synergierne og samarbejdet samt fremmer komplementariteten; glæder sig ligeledes over og tilskynder til den fortsatte udveksling af god praksis mellem Kommissionen og agenturerne;

o
o   o

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til de agenturer, der er underlagt denne dechargeprocedure, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 1.
(2) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(3) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(4) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(5) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.


Decharge 2014: Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
PDF 274kWORD 81k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2014 (2015/2191(DEC))
P8_TA(2016)0160A8-0087/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2014 med agenturets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af den 12. februar 2016 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05584/2016– C8-0089/2016),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder(4), særlig artikel 24,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(6), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0087/2016),

1.  meddeler direktøren for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om afslutning af regnskaberne for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2014 (2015/2191(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2014 med agenturets svar(7),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(8) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af den 12. februar 2016 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05584/2016– C8-0089/2016),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(9), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder(10), særlig artikel 24,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(11),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(12), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0087/2016),

1.  noterer sig, at det endelige årsregnskab for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder ser ud som anført i bilaget til Revisionsrettens beretning;

2.  godkender afslutningen af regnskaberne for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2014;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3. Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2014 (2015/2191(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0087/2016),

A.  der henviser til, at det endelige budget for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder ("agenturet") for regnskabsåret 2014 ifølge dets regnskab var på 10 880 000 EUR, hvilket svarer til et fald på 8,8 % i forhold til 2013; der henviser til, at hele agenturets budget stammer fra Unionens budget;

B.  der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2014 ("Revisionsrettens beretning") fastslog, at den havde fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab var rigtigt, og at de underliggende transaktioner var lovlige og formelt rigtige;

Opfølgning på decharge for 2013

1.  noterer sig, at der ifølge Revisionsrettens beretning er truffet korrigerende foranstaltninger for så vidt angår to bemærkninger, som blev fremsat i Revisionsrettens beretning for 2012, og som var markeret som "i gang" i Revisionsrettens beretning for 2013, og at begge anbefalinger nu er markeret som "afsluttet" i Revisionsrettens beretning; bemærker endvidere, at der er truffet korrigerende foranstaltninger for så vidt angår tre bemærkninger, der blev fremsat i Revisionsrettens beretning for 2013, og at de to nu er markeret som "afsluttet", mens én er markeret som "ikke relevant";

2.  erfarer fra agenturet, at:

   en stor kontantbeholdning på 5 500 000 EUR ved årets udgang, som blandt andet skyldtes modtagelsen af et ændringsbudget i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011(13) (i det følgende benævnt "REMIT"), blev udlignet i 2014 og reduceret til 3 300 000 EUR ved udgangen af 2014; bemærker med tilfredshed, at det i Revisionsrettens beretning angives, at den opfølgende foranstaltning er afsluttet;
   dets reviderede politik for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter blev vedtaget af agenturets bestyrelse den 31. januar 2015; anerkender endvidere, at den nye politik gælder for agenturets personale, medlemmerne af og suppleanterne til alle agenturets tre organer samt agenturets arbejdsgruppes formænd, næstformænd og taskforce-koordinatorer, som har beføjelse til at lede arbejdet i arbejdsgrupperne;
   bemærker endvidere, at CV'er for og interesseerklæringer fra medlemmerne af bestyrelsen, arbejdsgruppernes formænd, næstformænd og taskforce-koordinatorer for størstedelens vedkommende er gjort offentligt tilgængelige på agenturets websted; opfordrer agenturet til omgående at foretage en fornyet gennemgang af og offentliggøre de resterende CV'er og interesseerklæringer, som dets politik foreskriver;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

3.  bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2014 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 95 %, hvorved agenturets fastsatte mål blev opfyldt, og hvilket udgør et fald på 2,53 % i forhold til 2013; bemærker endvidere, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 69,84 %, hvilket er stigning på 14,84 % i forhold til 2013; konstaterer, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne er under agenturets mål på 75 %, hvilket hovedsagelig skyldes fornyelsen eller forhandlingen af agenturets årlige kontrakter ved udgangen af året samt gennemførelsen af REMIT's flerårige karakter;

4.  beklager, at der ikke er indgået en aftale om eventuelle bidrag til agenturet fra landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, idet den tredje energipakke endnu ikke er indarbejdet i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde;

Forpligtelser og fremførsler

5.  anerkender, at fremførslerne vedrørende afsnit II administrative udgifter beløb sig til 980 000 EUR, svarende til 41 % af bevillingerne til afsnit II, administrationsudgifter; noterer sig endvidere, at fremførslerne hovedsageligt vedrørte undersøgelser i relation til gennemførelsen af REMIT samt de årlige kontrakter, som blev fornyet ved årets udgang;

6.  noterer sig det forhold, at et samlet beløb på 1 570 000 EUR i forpligtede bevillinger under afsnit III blev fremført til 2015, hvilket udgjorde 62 % af de forpligtede bevillinger til aktionsudgifter; bemærker endvidere, at mængden af fremførsler under afsnit III var faldet med 29 % i forhold til 2013; fremhæver, at fremførslerne hovedsagelig vedrørte gennemførelsen af REMIT, en kompleks flerårig aktivitet, for hvilken Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014(14) først blev vedtaget 17. december 2014;

7.  noterer sig, at agenturet ifølge Revisionsrettens beretning afholdt to forskudsbetalinger ved udgangen af 2014, som stammede fra de bevillinger, der var modtaget via en budgetændring i slutningen af 2013, og som beløb sig til 1 560 000 EUR; bemærker, at betalingerne vedrørte kontrakter om levering af REMIT-relaterede tjenesteydelser i perioden 2015-2017; noterer sig det forhold, at agenturet var nødt til at suspendere en del af gennemførelsen af REMIT-, som følge af at vedtagelsen af REMIT-forordningen fandt sted senere end oprindelig forudset; forstår, at disse betalinger vil give agenturet mulighed for at finansiere sine fremtidige aktiviteter i relation til REMIT og tildele kontrakter som oprindeligt planlagt; understreger imidlertid, at store fremførsler og forfinansieringsbetalinger – selv om gennemførelsen af REMIT er en kompleks og flerårig opgave – er i modstrid med budgetprincippet om etårighed; bemærker, at agenturet bør fortsætte med at forbedre planlægningen og gennemførelsen af sit årlige budget;

Indkøbs- og ansættelsesprocedurer

8.  bemærker med tilfredshed, at agenturet vedtog sin reviderede politik om ansættelsesprocedurer og arbejdet i udvælgelseskomitéen i april 2014; bemærker endvidere, at denne politik omfatter særlige betingelser for samtaler og skriftlige prøver samt strenge bestemmelser med henblik på at sikre ansøgernes anonymitet; anerkender agenturets forsikring om, at denne politik sikrer et skridt fremad med hensyn til gennemsigtighed og ligebehandling af personalet;

Intern kontrol

9.  anerkender, at agenturets statusgennemgang af gennemførelsen af standarderne for intern kontrol ikke viste nogen væsentlige svagheder i 2014; anerkender endvidere, at agenturet efter statusgennemgangen anser sig selv for at leve op til de minimumskrav, der ligger til grund for alle standarderne for intern kontrol; opfordrer agenturet til at fortsætte med at styrke sine interne kontroller og sikre, at de indførte kontroller fungerer effektivt og bidrager til opfyldelsen af dets mål;

Intern revision

10.  bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste ("IAS") gennemførte en revision af agenturet i overensstemmelse med dens strategiske revisionsplan for agenturet for 2013 til 2015 om emnet "udarbejdelse af et sæt retningslinjer og udtalelse om netregler"; noterer sig det forhold, at IAS under revisionen udpegede nogle områder, der skulle forbedres og fremsatte én anbefaling, der blev betegnet som "meget vigtig" og fem anbefalinger, der blev betegnet som "vigtige";

11.  konstaterer, at agenturet som reaktion på anbefalingerne fra IAS har udarbejdet en handlingsplan med henblik på at afhjælpe de konstaterede mangler; bemærker, at IAS anså handlingsplanen for at være tilstrækkelig til at afhjælpe de identificerede risici;

12.  bemærker, at 10 ud af de 11 anbefalinger, som IAS fremkom med under sin revision i 2013, er afsluttede, mens én anbefaling markeret som "vigtig" under 2013-revisionen er registreret som delvist gennemført og skal afsluttes i løbet af 2015;

Resultater

13.  noterer sig det forhold, at agenturet reviderede sit system af centrale resultatindikatorer, hvorved der blev indført en sondring mellem præstationsindikatorer og centrale præstationsindikatorer, der skulle give direktionen en tydeligere indikation af, om agenturets overordnede målsætninger blev opfyldt; bemærker, at det nye system skulle anvendes i 2015 inden for den nye struktur i agenturets arbejdsprogram;

14.  glæder sig over, at agenturet for at registrere og holde styr på de budgetmæssige transaktioner benytter ABAC, det samme finansielle system, som Kommissionen anvender, med et integreret SAP-system som "back-end" for regnskabsdelen;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og gennemsigtighed

15.  mener, at agenturets årsberetninger kan spille en vigtig rolle med hensyn til overholdelse vedrørende gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet; opfordrer agenturet til at indføre et standardkapitel om disse elementer i sin årsberetning;

Andre bemærkninger

16.  påpeger, at der ifølge hjemstedsaftalen mellem agenturet og værtsmedlemsstaten skal oprettes en Europaskole i værtsmedlemsstaten; beklager, at der her mere end fire år efter aftalens ikrafttræden endnu ikke er blevet oprettet nogen Europaskole; anerkender agenturets udsagn om, at den slovenske regering er i færd med at vurdere de nødvendige lovændringer og retlige foranstaltninger, der skal til for at finde den bedste løsning; opfordrer agenturet og værtsmedlemsstaten til at løse dette problem hurtigst muligt og underrette dechargemyndigheden om status af forhandlingerne;

17.  understreger behovet for at styrke integriteten og forbedre den etiske ramme gennem bedre gennemførelse af adfærdskodekser og etiske principper, således at det bliver muligt at styrke en fælles og effektiv kultur, der er kendetegnet ved integritet;

o
o   o

18.  henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 28. april 2016(15) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(1) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 18.
(2) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 18.
(3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(4) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1.
(5) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(6) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(7) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 18.
(8) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 18.
(9) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(10) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1.
(11) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(12) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1).
(14) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014 (EUT L 363 af 18.12.2014, s. 121).
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0159.


Decharge 2014: Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC-kontoret)
PDF 181kWORD 76k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2014 (2015/2192(DEC))
P8_TA(2016)0161A8-0093/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2014 med støttekontorets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om decharge til forvaltningsudvalget for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05584/2016 – C8-0090/2016),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 af 25. november 2009 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor(4), særlig artikel 13,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(6), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0093/2016),

1.  meddeler forvaltningsudvalget for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation decharge for gennemførelsen af sammenslutningens budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til forvaltningsudvalget for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om afslutning af regnskaberne for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2014 (2015/2192(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2014 med støttekontorets svar(7),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(8) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om decharge til forvaltningsudvalget for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05584/2016 – C8-0090/2016),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(9), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 af 25. november 2009 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor(10), særlig artikel 13,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(11),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(12), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0093/2016),

1.  noterer sig, at det endelige årsregnskab for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation ser ud som anført i bilaget til Revisionsrettens beretning;

2.  godkender afslutningen af regnskaberne for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2014;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til forvaltningsudvalget for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3. Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2014 (2015/2192(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0093/2016),

A.  der henviser til, at det endelige budget for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation ("støttekontoret") for regnskabsåret 2014 ifølge dets regnskab var på 4 162 874 EUR, hvilket svarer til en stigning på 17 % i forhold til 2013; der henviser til, at denne stigning hovedsagelig er en følge af medtagelsen af interne formålsbestemte indtægter fra tidligere år,

B.  der henviser til, at Unionens samlede bidrag til støttekontorets budget for 2014 i henhold til årsregnskabet var på 3 617 948 EUR svarende til en stigning på 1,74 % i forhold til 2013;

C.  der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om støttekontorets årsregnskab for regnskabsåret 2014 ("Revisionsrettens beretning") fastslog, at den havde fået rimelig sikkerhed for, at støttekontorets årsregnskab var rigtigt, og at de underliggende transaktioner var lovlige og formelt rigtige;

Opfølgning på decharge for 2013

1.  konstaterer, at støttekontoret:

   for at sikre en korrekt gennemførelse af dets budget og dets årlige arbejdsprogram indførte en detaljeret månedlig overvågningsprocedure, hvilket resulterede i en forbedret budgetgennemførelse
   i forlængelse af den opfølgende revision af gennemførelsen af standarderne for intern kontrol, som blev foretaget af Kommissionens interne revisionstjeneste (IAS), ændrede sin informationssikkerhedspolitik med henblik på at rette op på de konstaterede mangler; bemærker med tilfredshed udarbejdelsen af en serviceleveranceaftale (SLA) mellem støttekontoret og Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), der bør afbøde de risici, der er forbundet med støttekontorets informationssikkerhed
   har truffet flere forskellige foranstaltninger for at forbedre proceduren for godtgørelse til eksperter og afhjælpe de konstaterede mangler i forbindelse med for sene betalinger; glæder sig over indførelsen af centrale resultatindikatorer i alle faser af processen og den supplerende uddannelse af aktører, der er involveret i det finansielle kredsløb; bemærker især med tilfredshed, at en del af processen er blevet outsourcet til Kommissionens Kontor for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder (PMO), hvilket har fremskyndet den samlede procedure for godtgørelse;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

2.  bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2014 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 97,91 %, hvilket svarer til en stigning på 8,36 % i forhold til 2012; bemærker endvidere, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var 75,66 %, hvilket svarer til et fald på 0,92 % i forhold til 2013;

Forpligtelser og fremførsler

3.  bemærker på baggrund af Revisionsrettens beretning med tilfredshed, at forpligtelsesgraden for bevillingerne samlet set blev forbedret fra 87 % i 2013 til 98 % i 2014; bemærker imidlertid, at omfanget af forpligtede bevillinger, der blev fremført, steg til 900 000 EUR (23 %), sammenlignet med 500 000 EUR (13 %) i 2013, hvilket hovedsagelig skyldtes støttekontorets operationelle aktiviteter såsom igangværende undersøgelser vedrørende elektronisk kommunikation;

Overførsler

4.  erfarer fra støttekontoret, at det gennemførte et antal budgetoverførsler i 2014, der i væsentlig grad ændrede det oprindelige budgets struktur, for at finansiere supplerende behov i forbindelse med aktionsudgifter; bemærker især, at disse overførsler først og fremmest var relateret til "netneutralitetsundersøgelsen" samt til "BEREC-net"-projekter; bemærker, at det, da budgettet blev udarbejdet, var usikkert, om disse projekter ville blive afsluttet i løbet af regnskabsåret 2014;

Udbuds- og ansættelsesprocedurer

5.  glæder sig over, at støttekontoret i 2014 – for første gang siden dets oprettelse – tilrettelagde en offentlig udbudsprocedure i forbindelse med "netneutralitetsundersøgelsen" om værdien af netneutralitet for forbrugerne i Unionen; bemærker, at de endelige resultater af denne undersøgelse skal anvendes som input til støttekontorets arbejdsprogram;

6.  bemærker med tilfredshed, at der ved udgangen af 2014 blev opnået fuld bemanding; bemærker endvidere, at støttekontoret i 2014 afholdt 11 ansættelsesprocedurer og færdigbehandlede to ansættelsesprocedurer, der var iværksat i det foregående år; anerkender, at mulighederne for udstationering, der havde været vanskelige at få udtømt, var helt udtømte ved udgangen af 2014;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

7.  bemærker, at støttekontoret har fået til opgave at forvalte alle dokumenter, som oprettes inden for rammerne af BEREC's aktiviteter, samt vedligeholde det offentlige dokumentregister, eftersom BEREC ikke har status som juridisk person; bemærker endvidere, at støttekontoret med henblik på at sikre større gennemsigtighed har indført et underafsnit i det offentlige register, der er beregnet til dets politik vedrørende interessekonflikter;

8.  opfordrer de EU-institutioner og -agenturer, der har indført adfærdskodekser – herunder Parlamentet – til at fremskynde gennemførelsesforanstaltningerne hertil, f.eks. kontrol af erklæringer om økonomiske interesser;

9.  mener, at støttekontorets årsberetninger kan spille en vigtig rolle med hensyn til overholdelsen af principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet; opfordrer støttekontoret til at indføre et standardkapitel om disse principper i sin årsberetning;

10.  bemærker oprettelsen af et samarbejdsværktøj, der tjener som en intern platform for udveksling og deling af oplysninger, bedste praksis og ekspertviden med henblik på en mere effektiv forvaltning af arbejdet i de forberedende organer;

11.  bemærker med tilfredshed, at støttekontoret er indstillet på at forbedre sit websted og gøre det mere brugervenligt; bemærker endvidere, at støttekontoret i henhold til sin kommunikationsplan har oprettet en officiel Twitter-konto og en kanal på YouTube;

Interne kontroller

12.  erfarer, at dets forvaltningsudvalg har vedtaget alle relevante standarder for intern kontrol; bemærker imidlertid, at gennemførelsen af standarderne for intern kontrol endnu ikke er fuldført; opfordrer støttekontoret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres i denne forbindelse;

13.  bemærker, at støttekontoret har udarbejdet en detaljeret vejledning om risikostyring med henblik på at fastlægge og gennemføre en systematisk risikostyringsprocedure; glæder sig over, at denne vejledning er udarbejdet med støtte fra ENISA;

14.  bemærker med tilfredshed, at støttekontoret foretog sin første risikovurdering i form af en selvevaluering inden for rammerne af serviceleveranceaftalen mellem støttekontoret og ENISA om deling af assistentfunktionen for den interne kontrolkoordinator; bemærker, at støttekontorets ledelse gennemgik resultatet af denne vurdering og indkredsede de risici, der skal medtages i registret over risici;

Intern revision

15.  bemærker, at IAS' revision i 2014 fokuserede på opfølgningen af den begrænsede revision i 2013 med henblik på at vurdere status for overholdelsen af standarderne for intern kontrol; noterer sig, at IAS afsluttede to af de 18 anbefalinger baseret på skrivebordsundersøgelser; bemærker endvidere, at IAS i forbindelse med opfølgningen gennemgik de 16 uafsluttede anbefalinger og konkluderede, at 14 anbefalinger var fuldt ud gennemført;

Andre bemærkninger

16.  noterer sig, at de forventede bidrag fra Den Europæiske Frihandelssammenslutnings (EFTA's) nationale tilsynsmyndigheder, der har observatørstatus i BEREC, som var opført på budgettet for 2014, ikke blev til noget, fordi der ikke var indgået nogen aftaler med EFTA-landene; anerkender, at støttekontorets budget for 2015 blev korrigeret i overensstemmelse hermed; opfordrer støttekontoret til fortsat at være forsigtig ved fastlæggelsen af de dertil knyttede bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder i EFTA-landene;

o
o   o

17.  henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 28. april 2016(13) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(1) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 27.
(2) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 27.
(3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(4) EUT L 337 af 18.12.2009, s. 1.
(5) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(6) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(7) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 27.
(8) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 27.
(9) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(10) EUT L 337 af 18.12.2009, s. 1.
(11) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(12) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0159.


Decharge 2014: Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT)
PDF 177kWORD 74k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2014 (2015/2170(DEC))
P8_TA(2016)0162A8-0084/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2014 med centrets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af den 12. februar 2016 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05584/2016 – C8-0068/2016),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3), særlig artikel 208,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions organer(4), særlig artikel 14,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(6), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0084/2016),

1.  meddeler direktøren for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om afslutning af regnskaberne for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2014 (2015/2170(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2014 med centrets svar(7),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(8) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af den 12. februar 2016 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05584/2016 – C8-0068/2016),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(9), særlig artikel 208,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions organer(10), særlig artikel 14,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(11),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(12), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0084/2016),

1.  noterer sig, at det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer ser ud som anført i bilaget til Revisionsrettens beretning;

2.  godkender afslutningen af regnskaberne for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2014;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3. Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2014 (2015/2170(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0084/2016),

A.  der henviser til, at det endelige budget for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer ("centret") for regnskabsåret 2014 ifølge dets årsregnskab var på 56 268 041 EUR, hvilket er en stigning på 7,81 % i forhold til 2013;

B.  der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om årsregnskabet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2014 ("Revisionsrettens beretning") har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at centrets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Opfølgning på decharge for 2013

1.  erfarer fra centret, at:

   der er indgået en hjemstedsaftale mellem centret og regeringen i værtsmedlemsstaten;
   det vil forenkle adgangen til dokumentation vedrørende sin bestyrelse som led i planen om at give webstedet et nyt udseende i 2017;
   det siden 2013 har gennemført to tilbagebetalinger til kunder for i alt 4 900 000 EUR som led i de foranstaltninger, der er blevet gennemført for at nedbringe budgetoverskuddet;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

2.  bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2014 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 79,34 %, hvilket er et fald på 4,13 % i forhold til 2013; konstaterer, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 71,97 %, hvilket er et fald på 5,71 % i forhold til 2013;

3.  noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at centrets kassebeholdning og kortfristede indlån steg yderligere fra 40 000 000 EUR ved udgangen af 2013 til 44 000 000 EUR ved udgangen af 2014; bemærker, at budgetoverskuddet og reserverne steg fra 37 500 000 EUR til 40 400 000 EUR, hvilket tyder på, at det er muligt at sænke priserne; bemærker med bekymring, at budgetoverskud er et tilbagevendende fænomen for centret; anerkender imidlertid de positive foranstaltninger, som centret har truffet for at vende denne tendens;

4.  erfarer fra centret, at dets gennemsnitspris pr. side blev reduceret med 2 % fra 2013 til anden halvdel af 2014; noterer sig dog, at prisen pr. side for "revision" steg med 23 % i samme periode; opfordrer centret til at underrette dechargemyndigheden om de kriterier, der førte til fastsættelsen af priser i regnskabsåret 2014; anmoder centret om at komme med en opdatering vedrørende aktuelle priser, indlån og overskud;

Intern revision

5.  konstaterer fra centret, at der i begyndelsen af 2014 var fem udestående anbefalinger, som var blevet fremsat af Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS); erfarer fra centret, at det gennemførte korrigerende foranstaltninger og afsluttede to anbefalinger; bemærker endvidere, at det var planen, at de resterende to anbefalinger, der var klassificeret som henholdsvis "meget vigtig" og "vigtig", skulle gennemføres; opfordrer centret til hurtigst muligt at gennemføre disse resterende anbefalinger og oplyse dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

Intern kontrol

6.  noterer sig, at centret opfylder 80 % af standarderne for intern kontrol (ICS), da det har gjort en væsentlig indsats for at gennemføre de resterende foranstaltninger i ICS-handlingsplanen; noterer sig endvidere, at flytningen af centret til Drosbach-bygningen krævede væsentlig omarbejdning af centrets forretningskontinuitetsplan; noterer sig, at fratrædelsen af flere centrale medlemmer af centrets ledelse har haft en skadelig indvirkning på den rettidige gennemførelse af dets forvaltning af forretningskontinuiteten, hvilket har resulteret i forsinket revision og opdatering af dets forretningskonsekvensanalyse;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

7.  erfarer fra centret, at det er i færd med at fastlægge og gennemføre en strategi til bekæmpelse af svig baseret på Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF's) metoder og vejledning om strategier til bekæmpelse af svig for decentrale EU-agenturer; opfordrer centret til at oplyse dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

8.  mener, at centrets årsberetninger kan spille en vigtig rolle med hensyn til overholdelsen af principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet; opfordrer centret til at indføre et standardkapitel om disse principper i sin årsberetning;

Resultater

9.  bemærker med tilfredshed de synergier, som centret har skabt gennem indbyrdes deling af tjenester med andre agenturer; roser især den samarbejdsaftale, der er indgået mellem centret og Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA), hvorved centret huser ERA's katastrofeberedskabssystem, hvilket gør det muligt at generere besparelser og sikre et højere sikkerhedsniveau for begge organer;

10.  glæder sig over centrets gennemførelse af en fælles forbehandlingsstrategi for EF-varemærker sammen med den Kontor for Harmonisering i det Indre Marked (OHIM) med det formål at dele oversættelseshukommelser og harmonisere de respektive arbejdsgange for at sikre en gennemsigtig og effektiv proces; bemærker, at der ikke kunne træffes en endelig afgørelse i regnskabsåret 2014; anerkender, at begge agenturer blev enige om at fortsætte projektet i 2015; støtter denne aftale og opfordrer centret til at underrette dechargemyndigheden om udviklingen i dette initiativ;

Øvrige bemærkninger

11.  bemærker med tilfredshed centrets tilpasningsprojekt, som blev iværksat i 2014, og som lægger vægt på at fremme personalets tilpasningsevne og mindske konstaterede kvalifikationskløfter; bemærker, at centret har udarbejdet en liste over undervisere og indledt gennemførslen af de indkredsede uddannelsesaktiviteter; bemærker, at analysen af færdigheder hos mindst to personer i hver afdeling, som blev gennemført ved udgangen af 2015, viser, at procentdelen er steget betydeligt og svarer til 76,50 % i forhold til 65,46 % i 2014;

12.  bemærker med tilfredshed centrets interesse i at forbedre sin kvalitetssikring af oversættelser og sit system til kundefeedback samt den workshop, som centret organiserede for freelanceoversættere med henblik på at gøre dem bekendt med centrets arbejdsmetoder;

13.  erfarer fra centret, at det har indført et nyt budgetplanlægnings- og overvågningsværktøj, som blev anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet for 2015, et nyt styringssystem til oversættelsesprocessen "e-CdT" og et nyt computerstøttet oversættelsesværktøj;

o
o   o

14.  henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 28. april 2016(13) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(1) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 33.
(2) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 33.
(3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(4) EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1.
(5) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(6) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(7) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 33.
(8) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 33.
(9) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(10) EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1.
(11) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(12) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0159.


Decharge 2014: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
PDF 180kWORD 75k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2014 (2015/2164(DEC))
P8_TA(2016)0163A8-0082/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2014 med centrets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05584/2016 – C8-0062/2016),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3), særlig artikel 208,

–  der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 af 10. februar 1975 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse(4), særlig artikel 12a,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(6), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0082/2016),

1.  meddeler direktøren for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2014 (2015/2164(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2014 med centrets svar(7),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(8) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05584/2016 – C8-0062/2016),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(9), særlig artikel 208,

–  der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 af 10. februar 1975 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse(10), særlig artikel 12a,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(11),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(12), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0082/2016),

1.  noterer sig, at det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse ser ud som anført i bilaget til Revisionsrettens beretning;

2.  godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2014;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3. Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2014 (2015/2164(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0082/2016),

A.  der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse ("centret") for regnskabsåret 2014 ifølge dets årsregnskab var på 17 275 766 EUR, hvilket svarer til et fald på 3,62 % % sammenlignet med 2013;

B.  der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om centrets årsregnskab for regnskabsåret 2014 ("Revisionsrettens beretning") fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at centrets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Opfølgning på decharge for 2013

1.  glæder sig over de foranstaltninger, som centret har gennemført som reaktion på henholdsvis Rettens bemærkninger fra det foregående år og Parlamentets henstillinger;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

2.  bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2014 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 98,93 %, dvs. samme niveau som i 2013; bemærker endvidere, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 95,68 %, hvilket er stigning på 3,29 % sammenlignet med 2013;

Udbuds- og ansættelsesprocedurer

3.  glæder sig over den fortsatte effektivitet af centrets støttetjenester i 2014; noterer sig, at 95 ud af 98 stillinger i stillingsfortegnelsen var besat, og at den gennemsnitlige rettidighed af betalinger var stabil;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og gennemsigtighed

4.  noterer sig, at centrets bestyrelse i oktober 2014 vedtog en politik til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, som er tilpasset centrets situation og omfatter relevante situationer, hvor potentielle konflikter kan opstå i centret; glæder sig over de regelmæssige uddannelseskurser, som centret tilrettelægger med henblik på at øge bevidstheden hos sit personale om den korrekte gennemførelse af denne politik; bemærker, at de første uddannelseskurser fandt sted i juni 2015;

5.  noterer sig, at størstedelen af centrets bestyrelsesmedlemmer har underskrevet deres erklæringer om, at der ikke foreligger nogen interessekonflikter; noterer sig endvidere, at disse erklæringer blev offentliggjort på centrets websted efter samtykke fra de pågældende medlemmer; opfordrer indtrængende bestyrelsesmedlemmer, som endnu ikke har underskrevet erklæringen, til at gøre dette hurtigst muligt:

6.  noterer sig det forhold, at centret i oktober 2014 vedtog en strategi til bekæmpelse af svig, baseret på den fælles tilgang for EU's decentrale agenturer, udarbejdet af Kommissionen med henblik på at støtte effektiv forebyggelse og afsløring af risici for svig og at styrke passende interne procedurer for indberetning og håndtering af potentielle tilfælde af svig og resultaterne af disse;

7.  mener, at centrets årsberetninger kan spille en vigtig rolle med hensyn til overholdelsen af principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet; opfordrer agenturet til at indføre et standardkapitel om disse principper i sin årsberetning;

Intern revision

8.  anerkender, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste ("IAS") gennemførte en revision af et af de fire emner, der var omfattet af IAS' strategiske revisionsplan for 2013-2015; bemærker, at IAS i sin endelige revisionsberetning fremsatte en anbefaling markeret som "meget vigtig" og fire anbefalinger markeret som "vigtige"; anerkender, at anbefalingens status, som følge af at de "meget vigtige" anbefalinger allerede var gennemført ved årets udgang, blev ændret til "vigtig"; anerkender endvidere, at handlingsplanen, som blev udarbejdet som et resultat af revisionen, gennemføres som planlagt;

Intern kontrol

9.  bemærker, at centret regelmæssigt foretager en risikovurdering og udarbejder en risikostyringsplan med henblik på at identificere de risici, som kan påvirke opfyldelsen af centrets målsætninger; bemærker med bekymring, at risikostyringsplanen viser, at der er en risiko for, at centret ikke er i stand til at behandle uforudsete eksterne krav fra interessenter, idet de disponible ressourcer allerede er anstrengte; anerkender, at centret nøje overvåger udviklingen af sit arbejdsprogram med henblik på at tilpasse det efter de tilgængelige ressourcer eller på at integrere aktiviteterne som følge af ændringer på passende måde;

Resultater

10.  bemærker, at den regelmæssige eksterne evaluering af centret indeholdt anbefalinger om, hvordan det kan udvikle og styrke sin rolle; bemærker endvidere, at centret i april 2014 udarbejdede en handlingsplan for at følge op på de anbefalinger, som blev forelagt for bestyrelsen; bemærker at 7 ud af 23 anbefalinger og relaterede foranstaltninger blev afsluttet ved udgangen af 2014; opfordrer centret til at underrette dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres i forbindelse med gennemførelsen af de resterende anbefalinger;

11.  bemærker, at den regelmæssige eksterne evaluering også undersøgte mulige synergier mellem centret og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut ("ETF"), Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur ("EU-OSHA"); anerkender, at centret ifølge konklusionerne fra evalueringen ikke overlapper andre aktørers aktiviteter på EU-plan eller på nationalt eller internationalt plan;

12.  noterer sig centrets tætte samarbejde med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut og Eurofound, som er formaliseret i samarbejdsaftaler mellem disse agenturer samt i tidligere vedtagne årlige arbejdsprogrammer;

13.  noterer sig centrets arbejde for at øge synligheden af erhvervsuddannelse i Unionen og af sin egen rolle via sit websted, sociale medier, afholdelse af forskellige begivenheder i værtsmedlemsstaten samt via samarbejde med Kommissionen om en række publikationer og pressearbejde;

Andre bemærkninger

14.  beklager at reparationsarbejdet på centrets bygning i Grækenland ikke blev afsluttet ved udgangen af 2014; anerkender imidlertid, at værtsmedlemsstatens regering har ansvaret for reparationsarbejdet, og at de pågældende anlægsarbejder måtte suspenderes som følge af den økonomiske situation i værtsmedlemsstaten; bemærker, at det resterende arbejde skulle afsluttes ved udgangen af 2015, og opfordrer centret til at informere dechargemyndigheden om dette spørgsmål;

15.  påskønner, at centret fokuserede sine aktiviteter på at bidrage til og støtte politikker, der beskæftiger sig med ungdomsarbejdsløshed; roser især centrets kompetenceprognoser og -analyser samt dets fokus på at udbygge lærlingeordningerne; bemærker med tilfredshed det forhold, at oplysningerne i de detaljerede landespecifikke datablade om uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker, som centret har udarbejdet til alle medlemsstater, blev afspejlet i de landespecifikke henstillinger for 2014 i forbindelse med det europæiske semester;

16.  mener, at centret bør bistå de medlemsstater, der står over for udfordringen med et øget antal flygtninge, med at gøre brug af erhvervsuddannelsesmulighederne til at integrere dem på arbejdsmarkedet;

17.  glæder sig over, at antallet af besøg på webstedet Europass, der forvaltes af centret og er tilgængeligt på 27 sprog, nåede op på 21,7 mio. brugere i 2014, hvilket er en stigning på 8 % i forhold til tallene for 2013;

o
o   o

18.  henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 28. april 2016(13) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(1) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 39.
(2) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 39.
(3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(4) EFT L 39 af 13.2.1975, s. 1.
(5) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(6) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(7) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 39.
(8) EUT C 409 af 9.12.2015, s. 39.
(9) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(10) EFT L 39 af 13.2.1975, s. 1.
(11) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(12) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0159.


Decharge 2014: Det Europæiske Politiakademi (Cepol)
PDF 183kWORD 80k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2014 (2015/2180(DEC))
P8_TA(2016)0164A8-0088/2016

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2014 med akademiets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om meddelelse af decharge til akademiet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05584/2016 – C8-0078/2016),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3), særlig artikel 208,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2005/681/RIA af 20. september 2005 om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi (Cepol) og om ophævelse af afgørelse 2000/820/RIA(4), særlig artikel 16,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 543/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets afgørelse 2005/681/RIA om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi (Cepol)(5),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0088/2016),

1.  meddeler direktøren for Det Europæiske Politiakademi decharge for gennemførelsen af akademiets budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Politiakademi, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2016 om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2014 (2015/2180(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2014 med akademiets svar(8),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(9) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om meddelelse af decharge til akademiet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05584/2016 – C8-0078/2016),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(10), særlig artikel 208,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2005/681/RIA af 20. september 2005 om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi (Cepol) og om ophævelse af afgørelse 2000/820/RIA(11), særlig artikel 16,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 543/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets afgørelse 2005/681/RIA om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi (Cepol),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(12),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(13), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0088/2016),

1.  noterer sig, at det endelige årsregnskab for Det Europæiske Politiakademi ser ud som anført i bilaget til Revisionsrettens beretning;

2.  godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2014;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Politiakademi, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3. Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Polit