Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2316(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0245/2016

Indgivne tekster :

A8-0245/2016

Forhandlinger :

PV 24/10/2016 - 17
CRE 24/10/2016 - 17

Afstemninger :

PV 25/10/2016 - 7.4
CRE 25/10/2016 - 7.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0404

Vedtagne tekster
PDF 395kWORD 65k
Tirsdag den 25. oktober 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Menneskerettigheder og migration i tredjelande
P8_TA(2016)0404A8-0245/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om menneskerettigheder og migration i tredjelande (2015/2316(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til verdenserklæringen fra 1948 om menneskerettigheder, særlig artikel 13,

—  der henviser til FN-konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling og tillægsprotokollen hertil,

—  der henviser til FN's internationale konvention fra 1966 om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention fra 1966 om økonomiske, sociale og kulturelle rettighederog tillægsprotokollerne hertil,

—  der henviser til konventionen fra 1954 om flygtninges retsstilling og konventionen fra 1961 om begrænsning af statsløshed,

—  der henviser til den internationale konvention fra 1966 om afskaffelse af alle former for racediskrimination,

—  der henviser til konventionen fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og tillægsprotokollen hertil,

—  der henviser til FN's konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og tillægsprotokollen hertil,

—  der henviser til konventionen fra 1989 om barnets rettigheder og tillægsprotokollerne hertil,

—  der henviser til den internationale konvention fra 1990 om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder,

—  der henviser til den internationale konvention fra 2006 om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding,

—  der henviser til konventionen fra 2006 om handicappedes rettigheder og tillægsprotokollen hertil,

—  der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 3. august 2015 om fremme af og respekt for menneskerettighederne, herunder metoder og midler til at fremme migranters menneskerettigheder,

—  der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution af 18. december 2014 om beskyttelse af migranter,

—  der henviser til det arbejde, der udføres af forskellige internationale menneskerettighedsmekanismer, herunder de forskellige rapporter fra FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder, François Crépeau, og fra andre relevante særlige rapportører, den universelle regelmæssige gennemgang og arbejde udført af andre traktatorganer,

—  der henviser til FN's Menneskerettighedskontors (OHCHR) arbejde og rapporter og de anbefalede principper og retningslinjer om menneskerettigheder ved internationale grænser og rapporten om situationen for migranter i transit,

—  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder,

—  der henviser til Dacca-principperne om ansvarlig rekruttering og håndtering af vandrende arbejdstagere,

—  der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union,

—  der henviser til relevante rapporter fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. november 2011 om en samlet strategi for migration og mobilitet (COM(2011)0743),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2015 om en europæisk dagsorden for migration (COM(2015)0240),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 om håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration (COM(2015)0510),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse af 20. oktober 2015 om oprettelse af Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika (C(2015)7293),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder den 25. og 26. juni 2015 og den 15. oktober 2015,

–  der henviser til Rådets konklusioner om handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, som Rådet vedtog den 20. juli 2015,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 9. november 2015 om foranstaltninger til at håndtere flygtninge- og migrationskrisen,

–  der henviser til den politiske erklæring og handlingsplanen, der blev vedtaget på topmødet i Valletta den 11.-12. november 2015,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om migrationsspørgsmål, navnlig beslutningerne af 17. december 2014 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration(1), af 29. april 2015 om de seneste tragedier i Middelhavet og EU's migrations- og asylpolitikker(2) og af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration(3),

–   der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om styrkelse af pigers position i EU via uddannelse(4),

–   der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om situationen for kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU(5),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om bekæmpelse af menneskehandel som led i EU's eksterne forbindelser(6),

–  der henviser til den endelige erklæring, der blev vedtaget den 11. maj 2015, fra det andet topmøde mellem parlamentsformændene i Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen om immigration, asyl og menneskerettigheder i Euro-Middelhavsregionen(7),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(8),

–  der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's beslutning af 9. december 2015 om migration, menneskerettigheder og humanitære flygtninge(9),

–  der henviser til forskellige civilsamfundsorganisationers rapporter om menneskerettighedssituationen for migranter,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0245/2016),

A.  der henviser til, at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, uden forskel;

B.  der henviser til, at migration er et globalt og flerdimensionelt fænomen, der bunder i forskellige faktorer som f.eks. de økonomiske forhold (herunder udviklingen i fordelingen af velstanden og den økonomiske integration på regionalt og globalt plan), de sociale og politiske forhold, situationen vedrørende arbejdsvilkår, vold og sikkerhed, den gradvise forringelse af miljøet og forværringen af naturkatastrofer; der henviser til, at dette fænomen bør tilgås på en sammenhængende og afbalanceret måde i et helhedsperspektiv, der tager højde for dets menneskelige dimension, herunder dets positive aspekt for den demografiske evolution og den økonomiske udvikling;

C.  der henviser til, at migrationsruterne er ekstremt komplekse, idet bevægelserne ikke kun foregår fra en region til en anden, men ofte inden for den samme region; der henviser til, at de internationale migrationsstrømme ifølge FN intensiveres på trods af den globale økonomiske krise, og at næsten 244 millioner personer i dag betragtes som internationale migranter;

D.  der henviser til, at de rettigheder, der er fastsat i verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre konventioner, er universelle og udelelige;

E.  der henviser til, at migration også er en følge af den voksende globalisering og markedernes indbyrdes afhængighed;

F.  der henviser til, at man på grundlag af de forskellige faktorer, der har indvirkning på migration, kan forudsige konsekvenserne heraf og tvinges til at udarbejde mere hensigtsmæssige politikker;

G.  der henviser til, at omskifteligheden af migrationsstrømmene, særlig i krisetider, medfører store økonomiske, sociale og politiske konsekvenser såvel for migranternes oprindelseslande som for deres destinationslande;

H.  der henviser til, at det er væsentligt at have effektive mekanismer til rådighed for overvågning og kontrol af indgangen og udgangen af fremmede, samt analyser af og prognoser over migrationens indvirkning, som man kan støtte sig til ved udarbejdelsen af alle politikkerne for migrationsforvaltning;

I.  der henviser til, at migrationsfaktorerne er blevet mere varierede, og at de kan være flerdimensionelle og skyldes økonomiske, miljømæssige, kulturelle, politiske, familiære eller personlige årsager; der henviser til, at et stigende antal migranter oplever tvangsforflyttelser og har behov for særlig beskyttelse, fordi de bl.a. flygter fra skrøbelige stater, konflikter eller politisk eller religiøs forfølgelse;

J.  der henviser til, at sondringen mellem flygtninge, asylansøgere og migranter bliver sværere at foretage, blandt andet fordi der i mange lande ikke findes fyldestgørende retlige og institutionelle instrumenter og rammer;

K.  der henviser til, at det er vigtigt, at myndighederne og modtagelsescentrene i transit- og destinationslande er bevidste om og parate til at garantere en differentieret fleksibel behandling af migranter og asylansøgere;

L.  der henviser til, at migrationsbevægelserne er blevet globale og regionaliserede, og at migrationsstrømmene syd-syd, hvoraf 80 % finder sted mellem lande med fælles grænser og lave indkomstforskelle, nu er en smule større end syd-nord-strømmene;

M.  der henviser til, at Europa altid har været en destinations- men også en oprindelsesregion for migration, og til, at ud over den aktuelle migration af udvandrere fra højere sociale klasser har europæere ligeledes emigreret til udlandet på grund af økonomiske vanskeligheder, konflikter eller politiske forfølgelser; der henviser til, at den igangværende økonomiske og finansielle krise har tvunget mange europæere til at emigrere, herunder til de sydlige landes vækstøkonomier;

N.  der henviser til, at der er flere og flere kvinder og børn blandt migranterne og endnu flere blandt flygtningene; der henviser til, at migranter og flygtninge i højere grad er højtuddannede, og at "hjerneflugten" allerede i 2010 vurderedes at omfatte 59 millioner; der henviser til, at Asien er det mest berørte kontinent, men at det er det afrikanske kontinent, der betaler den højeste pris, eftersom kun det kun tæller 4 % højuddannede, og at 31 % heraf migrerer(10);

O.  der henviser til, at ustabiliteten i visse regioner og konflikter ifølge FN's Højkommissariat for Flygtninge har ført til en humanitær krise for over 65 millioner flygtninge og fordrevne personer, navnlig i udviklingslandene;

P.  der henviser til, at der ifølge FN's Højkommissariat for Flygtninge er mindst 10 mio. statsløse personer;

Q.  der henviser til, at artikel 13 i verdenserklæringen om menneskerettighederne fastsætter, at enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted inden for hver stats grænser, men også til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget, og til at vende tilbage til sit eget land;

R.  der henviser til, at samarbejde og udveksling af oplysninger og god praksis mellem oprindelses-, transit- og modtagerlande er af afgørende vigtighed for at foregribe og bekæmpe ulovlig migration og menneskehandel, da de herigennem kan indkredse deres bekymringer og deres fælles interesser;

S.  der henviser til, at en holistisk tilgang til migration skal imødegå de globale problemer vedrørende udvikling, fred i verden, menneskerettigheder og klimaændringer, navnlig for så vidt angår forbedringen af de menneskelige vilkår i oprindelseslandene, for at gøre det muligt for lokalbefolkningen af bo i mere sikre områder;

T.  der henviser til flygtninges rettigheder, således som disse er defineret i Genève-konventionen og protokollerne hertil;

U.  der henviser til, at levevilkårene forværres i mange flygtningelejre, bl.a. hvad angår de sanitære forhold, i Mellemøsten og i Afrika, og at flygtningenes sikkerhed ofte ikke er garanteret, især for så vidt angår sårbare personer og særlig kvinder og mindreårige;

V.  der henviser til, at overførsler af internationale migranters pengeoverførsler ifølge Verdensbanken beløb sig til over 550 milliarder dollars i 2013, hvoraf 414 milliarder gik til udviklingslande;

W.  der henviser til, at fremmedhad, forskelsbehandling og vold rettet mod migranter, indvandrerfjendske holdninger, hadefuld tale og hadforbrydelser er steget mærkbart i AVS-landene;

X.  der henviser til, at et konkret, velorganiseret og hensigtsmæssigt svar på migrationsspørgsmålene er hensigtsmæssigt for både enkeltpersoner og lande, og at dette svar bør understøttes af principperne om bekæmpelse af fattigdom, fremme af bæredygtig udvikling og respekt for migranter og flygtninges rettigheder og værdighed; der henviser til, at svaret bør bygge på et tæt samarbejde mellem oprindelses-, transit- og destinationslandene;

Y.  der henviser til, at migration er et dynamisk element, der er relevant med henblik på imødegåelse af den demografiske krise og reduktionen af befolkningsandelen i den erhvervsaktive alder i visse lande;

Z.  der henviser til, at antallet af irregulære migranter er svært at evaluere, hvilket ikke fremmer etableringen af indikatorer for deres leve- og arbejdsvilkår, mens det er dem, der har størst behov for beskyttelse, eftersom de i mangel af en status og af juridisk anerkendelse er særligt sårbare for misbrug, udnyttelse og nægtelse af de mest grundlæggende menneskerettigheder;

AA.  der henviser til, at den internationale migration kan fungere som redskab for at løse specifikke problemer med mangel på arbejdskraft;

AB.  der henviser til, at migranter bidrager til at øge diversiteten og den kulturelle rigdom i værtslandene, og til, at det med henblik herpå er nødvendigt, at de fuldt ud integreres i værtssamfundene, således at de kan få gavn af deres økonomiske, sociale og kulturelle potentiale; der henviser til, at de politiske beslutningstagere hurtigst muligt bør informere offentligheden om migranternes positive indflydelse på samfundet på økonomisk, kulturelt og socialt plan, således at fremmedfjendske og diskriminerende holdninger kan forebygges;

AC.  der henviser til, at hensigtsmæssige modtagelses- og inklusionspolitikker kan forhindre, at konsekvenserne af de traumer, som mange migranter har oplevet, forværres eller varer ved;

AD.  der henviser til, at den sociale og kulturelle udvikling kun er mulig gennem inklusion, og at dette kræver et seriøst engagement fra dels migranternes side, idet de skal være parate til at tilpasse sig værtssamfundet uden af den grund at give afkald på deres oprindelige kulturelle identitet, og dels fra værtslandenes institutioner og samfund, som på deres side bør være parate til at modtage migranter og opfylde deres behov;

Udfordringer og risici i forbindelse med migranters rettigheder

1.  udtrykker sin solidaritet med de personer, der er tvunget til at forlade deres land på grund af konflikter, forfølgelse, krænkelser af menneskerettighederne og fattigdom blandt andre faktorer; udtrykker sin dybe bekymring over de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, som mange migranter udsættes for i mange transit- eller destinationslande; understreger, at migranters værdighed og menneskerettigheder bør respekteres;

2.  understreger, at EU og dets medlemsstater skal gå foran med et godt eksempel med hensyn til at fremme og beskytte migranters menneskerettigheder, navnlig inden for deres egne grænser, for at være troværdige, når de drøfter migration og menneskerettigheder i tredjelande;

3.  minder om, at udviklingslande er værter for størstedelen af verdens flygtninge og migranter; anerkender den indsats, som tredjelande gør med hensyn til modtagelse af migranter og flygtninge; understreger, at støttesystemerne i disse lande står over for kritiske udfordringer, som kan resultere i alvorlige trusler mod beskyttelsen af en voksende fordrevet befolkningsgruppe;

4.  minder om, at "enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget", og til at "vende tilbage til sit land"(11); understreger, at den berørte persons sociale status og nationalitet ikke i noget tilfælde bør så tvivl om denne rettighed, og at hver enkelt person har ret til på værdig måde at træffe valg vedrørende migration; opfordrer alle regeringer til at gøre noget ved den manglende beskyttelse af menneskerettighederne, som migranterne udsættes for; opfordrer regeringerne og de nationale parlamenter til at ophæve de strafferetlige rammer, der karakteriserer migration som en lovovertrædelse, og til at iværksætte løsninger på kort, mellemlang og lang sigt for at sørge for migranternes sikkerhed; fordømmer tilfældene af udgangsbegrænsning eller- forbud eller af tilbagesendelse i visse lande og følgerne af statsløshed for adgangen til rettigheder;

5.  konstaterer, at det stigende antal flygtninge i hele verden overskygges af et endnu større antal internt fordrevne; understreger, at internt fordrevne ikke bør blive ofre for forskelsbehandling, bare fordi de har forsøgt at opnå sikkerhed uden at overskride internationale grænser, og understreger som følge heraf, at de fordrevnes rettigheder, herunder adgangen til sundhed og uddannelse, bør respekteres;

6.  minder om betydningen af at identificere statsløse personer for at kunne tilbyde dem den beskyttelse, der er fastlagt i medfør af folkeretten; anmoder indtrængende medlemsstaterne om med henblik herpå at indføre procedurer til identifikation af statsløse og udveksle god praksis, herunder hvad angår lovgivning og praksis vedrørende undgåelse af nye tilfælde af statsløshed hos børn;

7.  henleder opmærksomheden på, at det er permanent nødvendigt, at Unionen tager hensyn til statsløshed inden for rammerne af sin udenrigspolitik, særlig eftersom statsløshed er en vigtig årsag til tvangsfordrivelse; minder om tilsagnet i EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, der blev offentliggjort i 2012, om at "udarbejde en fælles ramme mellem Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten for at løse problemer med statsløshed og vilkårlig internering af migranter i tredjelande";

8.  er bekymret over det forhold, at migranter og flygtninge er udsat for vilkårlige tilbageholdelser og mishandling, og minder om, at frihedsberøvelse skal være begrænset til tilfælde, hvor det er strengt nødvendigt, og at der under alle omstændigheder skal sikres passende beskyttelsesforanstaltninger, herunder adgang til passende retlige procedurer;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at anerkende deres forpligtelser i medfør af folkeretten for så vidt angår asyl og migration og til at vedtage de nødvendige nationale love for at sikre en effektiv opfyldelse af disse forpligtelser, der bl.a. giver mulighed for at ansøge om international beskyttelse; opfordrer til, at disse love tager højde for graden og arten af den forfølgelse og forskelsbehandling, som migranterne er udsat for;

10.  minder om, at migranter har ret til ikke at blive sendt tilbage til et land, hvor de risikerer mishandling og tortur; minder om, at kollektive udvisninger og afvisninger er forbudt i henhold til folkeretten; udtrykker sin bekymring over behandlingen af migranter, der sendes tilbage til deres oprindelsesland eller et tredjeland uden tilstrækkelig opfølgning på deres situation, og opfordrer til under alle omstændigheder at tage højde for de vanskeligheder, de møder, når de vender tilbage til disse lande;

11.  foreslår at iværksætte reintegrationsprogrammer for migranter, der vender tilbage til deres oprindelsesland;

12.  understreger betydningen af at respektere migranters ret til, uanset deres status, at kræve adgang til domstolsprøvelse og til effektive retsmidler uden frygt for at blive meldt til politimyndighederne med ansvar for immigration, tilbageholdt og deporteret; bekymrer sig over manglen i mange lande på mekanismer for kontrol og overvågning af procedurerne i forbindelse med krænkelse af migranters rettigheder samt garantier for kvalitet hvad angår information og retlig bistand til migranter og asylansøgere; henstiller til, at personale hos myndigheder med ansvar for asylspørgsmål og i modtagelsescentrene samt andet personale og socialrådgivere, der er i kontakt med personer, der søger international beskyttelse, modtager passende uddannelse med henblik på at kunne tage højde for de generelle og personlige forhold og de kønsspecifikke spørgsmål, som er knyttet til ansøgninger om beskyttelse;

13.  opfordrer desuden Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at øge udvekslingen af bedste praksis med tredjelande, i særdeleshed ved at levere uddannelse til bistandsarbejdere i, hvordan de mere effektivt kan afdække migranternes forskellige karakteregenskaber, baggrunde og oplevelser, navnlig for de mest udsatte, således at de bedre kan beskytte og hjælpe disse migranter i overensstemmelse med deres behov;

14.  understreger, at begreberne sikre lande og sikre oprindelseslande ikke bør hindre en individuel behandling af asylansøgninger; kræver under alle omstændigheder, at migranter, der har behov for international beskyttelse, identificeres, og at der tages hensyn til deres ansøgninger, og insisterer på, at de er omfattet af passende garantier for non-refoulement, og at de har adgang til en klagemekanisme;

15.  henleder opmærksomheden på den fysiske og psykiske vold og nødvendigheden af at anerkende de særlige former for vold og forfølgelse, som migrantkvinder og -børn udsættes for, som f.eks. menneskehandel, tvungne forsvindinger, seksuelt misbrug, kønslemlæstelse, tidligt ægteskab eller tvangsægteskab, vold i hjemmet, slaveri, æresforbrydelser og kønsdiskrimination; minder om det hidtil usete og stadig stigende antal ofre for vold af seksuel karakter og voldtægt, herunder som krigsvåben;

16.  er bekymret over praksis med rekruttering af børn i væbnede grupper; insisterer på nødvendigheden af at fremme politikker til fordel for deres afvæbning, rehabilitering og reintegration;

17.  understreger, at adskillelse fra familiemedlemmer, herunder i tilfælde af tilbageholdelse, udsætter kvinder og børn for større risici;

18.  minder om, at uledsagede kvinder og piger, kvindelige familieforsørgere, gravide kvinder, personer med handicap og ældre er særligt udsat; understreger, at piger, der flygter fra konflikter og forfølgelse, udsættes for en øget risiko for tvangsægteskab eller tidligt ægteskab og tidligt moderskab, voldtægt, seksuelt og fysisk misbrug eller prostitution, selv efter at de er nået til såkaldt sikre steder; kræver i denne forbindelse, at de sikres beskyttelse og særlig bistand under deres ophold i modtagelseslejre, navnlig på det sanitære område;

19.  henstiller, at kønsaspekterne integreres i migrationspolitikkerne, bl.a. for at undgå og straffe menneskehandel samt alle andre former for vold mod og forskelsbehandling af kvinder; kræver en fuld virkeliggørelse af ligestilling, de jure og de facto, som et centralt element i forebyggelsen af disse former for vold med henblik på at lette deres selvstændighed og uafhængighed;

20.  er bekymret over de mange beretninger og vidneudsagn, der sætter fokus på den tiltagende vold mod migrantbørn, herunder tortur og tilbageholdelse samt forsvinden; understreger, at tilbageholdelse af børn udelukkende på grundlag af deres eller deres forældres migrantstatus ifølge FN's Komité for Barnets Rettigheder er en krænkelse af deres rettigheder, og at det aldrig kan være i deres interesse;

21.  minder om, at migrantbørn er særligt sårbare, især når de er uledsagede, og at de har ret til særlig beskyttelse under henvisning til barnets tarv i overensstemmelse med folkerettens bestemmelser; understreger nødvendigheden af at medtage spørgsmålet om uledsagede mindreårige i udviklingssamarbejdet ved at fremme deres integration i de lande, hvor de er installeret, særlig ved at sikre dem adgang til uddannelse og pleje og forebygge risikoen for vold, misbrug, udnyttelse og forsømmelse;

22.  udtrykker sin bekymring over vanskelighederne med registrering af børn, der er født uden for deres oprindelsesland, som kan medføre en øget risiko for statsløshed; anmoder i den forbindelse om, at deres fødsler kan blive registreret uanset hvilken migrantstatus, deres forældre har;

23.  anmoder indtrængende Unionen om at samarbejde tæt med Unicef, FN's Højkommissariat for Flygtninge og alle de kompetente internationale organisationer og institutioner for at gøre alt for at styrke kapaciteten til beskyttelse af migrantbørn og deres familier uanset deres migrantstatus under hele deres rejse ved at finansiere beskyttelsesprogrammer, navnlig vedrørende uddannelsesinstitutioner og lægecentre, stille særlige rum til rådighed for børnene og psykologisk bistand, sikre identifikationen af familiebånd og sammenføring af uledsagede børn eller børn, der er adskilt fra deres familier, samt gennemføre principperne om ikke-forskelsbehandling, ikke-kriminalisering, ikke-tilbageholdelse, non-refoulement, ikke-anvendelse af urimelige sanktioner, familiesammenføring, fysisk og juridisk beskyttelse og ret til identitet;

24.  minder om, at kriminelle netværk udnytter fraværet af lovlige migrationsruter, den regionale ustabilitet og konflikter samt kvinders, pigers og børns sårbarhed, når de forsøger at flygte, til at gøre dem til ofre for menneskehandel og seksuel udnyttelse;

25.  henleder opmærksomheden på de specifikke typer af vold og de særlige former for forfølgelse, som LGBTI-migranter er udsat for; kræver støtte til anvendelsen af specifikke socialretlige beskyttelsesmekanismer for LGBTI-migranter og -asylansøgere for at tage hensyn til deres sårbarhed og sikre, at deres anmodning om beskyttelse undersøges nøje, selv i forbindelse med en appelsag;

26.  minder om, at økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og særlig retten til sundhed, uddannelse og bolig, er menneskerettigheder, som alle migranter, navnlig børn, skal kunne få adgang til uanset deres migrationsstatus;

27.  er bekymret over krænkelserne af arbejdsretten og over udnyttelsen af migranter; erkender, at uddannelse, mulighed for at komme i arbejde og familiesammenføring er vigtige elementer i integrationsprocessen; insisterer på nødvendigheden af at bekæmpe alle former for tvangsarbejde udført af migranter og fordømmer særligt alle former for udnyttelse af børn;

28.  er bekymret over diskriminerende praksisser, der alt for ofte ramme visse sociokulturelle sproglige og religiøse minoriteter og bidrager til ulighed hvad angår migranters adgang til at udøve deres rettigheder;

29.  opfordrer modtagelseslandene til at garantere kvindelige migranters ret til adgang til seksuel og reproduktiv sundhed;

30.  henleder opmærksomheden på nødvendigheden af at undgå at skabe isolerede kvarterer for migranter og tilskynde til inklusion og fuld udnyttelse af potentialet for deltagelse i samfundet;

31.  mener, at retten til uddannelse og retten til arbejde styrker migranternes uafhængighed og integration, hvilket også gælder retten til at leve som en familie og familiesammenføring; insisterer på betydningen af at sikre social beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familier; bemærker, at en effektiv integration af migranter bør bygge på en nøje evaluering af arbejdsmarkedet og dets fremtidige potentiale, en bedre beskyttelse af vandrende arbejdstageres menneskerettigheder og ret til arbejde og en fortsat dialog med aktørerne på arbejdsmarkedet;

32.  henleder opmærksomheden på, at læringen af værtslandets sprog skønnes at ville forbedre migranternes livskvalitet og deres økonomiske og kulturelle uafhængighed betydeligt, og at det ligeledes letter deres adgang til oplysninger om deres rettigheder i værtssamfundet; mener, at sprogundervisningen bør garanteres af værtslandets myndigheder; anbefaler, at migranterne deltager i samtlige sociale og politiske beslutningstagningsprocesser;

33.  mener, at adgangen til beskæftigelse, uddannelse og en uafhængig status er centrale elementer for at sikre kvindelige migranters inklusion og selvstændiggørelse; opfordrer til at styrke indsatsen på dette område hvad angår kvindelige migranter, som ofte er underrepræsenterede, med henblik på at overvinde de stadig større hindringer for deres inklusion og selvstændiggørelse;

34.  minder om, at værtsmedlemsstaterne skal fremme migranters selvstændiggørelse, særlig for så vidt angår kvindelige migranter, ved at give dem de nødvendige sociale færdigheder, navnlig i forbindelse med erhvervsuddannelse og læring af sprog, således at de kan anvendes som led i en sociokulturel inklusion;

35.  mener, at alle arbejdstagere bør modtage en kontrakt på et sprog, de forstår, og at de bør beskyttes mod udskiftning af kontrakten; understreger, at bilaterale aftaler mellem oprindelses- og destinationslandene bør styrke beskyttelsen af menneskerettighederne;

36.  mener, at det er vigtigt at indføre nationale sammenhængende og omfattende kønssensitive migrationspolitikker, der omfatter alle etaper af migrationsprocessen, koordineres inden for regeringen og udarbejdes inden for rammerne af en bred høring af de nationale menneskerettighedsinstitutioner, den private sektor, arbejdsgiver- og arbejdstagerinstitutioner, civilsamfundet og migranterne selv og med støtte fra internationale organisationer;

37.  minder om, at alle har ret til sikre og retfærdige arbejdsvilkår med fuld respekt for arbejdstagernes rettigheder i overensstemmelse med normerne og de internationale instrumenter med relation til menneskerettighederne og de grundlæggende ILO-konventioner;

38.  fremhæver, at usikre ansættelsesforhold, som normalt er forbeholdt migranter i værtslandene, og særlig kvindelige migranter, øger disses sårbarhed; minder om, at udnyttelse af arbejdskraft ofte er en konsekvens af menneskehandel eller -smugling, men at det ligeledes kan forekomme uden nogen af delene; er i denne forbindelse bekymret over den straffrihed, som mange arbejdsgivere i værtslandene nyder godt af, selv om de er ansvarlige for overtrædelse af internationale arbejdsretstandarder ved behandlingen af vandrende arbejdstagere; er bekymret over, at lovgivningerne vedrørende arbejdsretten i visse lande tillader praksisser, som overtræder de internationale standarder; mener, at indsatsen for at bekæmpe udnyttelse af arbejdskraft i sidste ende skal bygge på såvel effektiv retsforfølgelse af de pågældende arbejdsgivere som beskyttelse af ofrene for en sådan udnyttelse;

39.  henleder opmærksomheden på nødvendigheden af at anerkende de kvalifikationer, migranterne har opnået i deres oprindelseslande, for at lette deres uafhængighed og deres sociale inklusion i forskellige sektorer af samfundet, særlig på arbejdsmarkedet; understreger, at det er nødvendigt at anerkende, at alle migranter, også irregulære, har ret til at oprette og tilslutte sig organisationer, herunder fagforeninger, der forsvarer arbejdstagernes rettigheder, og at anerkende disse strukturer;

40.  tilskynder virksomhederne til at gennemføre De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne for at undgå, at deres aktiviteter får negative konsekvenser på menneskerettighederne, og til at reagere på en sådan situation, når den opstår, samt til at søge at forebygge eller afbøde enhver negativ konsekvens for menneskerettighederne, der er direkte forbundet med deres aktiviteter;

41.  opfordrer Unionen til sammen med USA og andre internationale partnere at fortsætte sin diplomatiske indsats, som har til formål at samarbejde aktivt med tredjelande for at imødekomme det akutte behov for en fælles strategi vedrørende den aktuelle globale udfordring med migration;

42.  opfordrer indtrængende Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at iværksætte enhver praktisk indsats, der er nødvendig for at opnå et effektivt engagement fra de berørte tredjelande;

43.  understreger, at det er nødvendigt for EU at optrappe sine udenrigspolitikker med henblik på at bringe fred og stabilitet til de områder, hvor krig og konflikt udløser enorme migrationsstrømme til Den Europæiske Union;

44.  minder om, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater er forpligtet til at handle positivt for at fjerne de grundlæggende årsager til kriserne, som har ført til disse fænomener med massemigration;

45.  opfordrer til, at de humanitære forhold i oprindelses- og transitlandene forbedres, således at lokalbefolkningen og flygtningene kan bo i sikrere områder;

46.  opfordrer indtrængende konfliktens parter til at standse angrebene på civile, beskytte dem og give dem mulighed for på sikker vis at forlade de områder, der er berørt af vold, eller at modtage bistand fra humanitære organisationer;

47.  understreger, at Islamisk Stat og udviklingen af denne organisation påvirker massetilstrømningen af lovlige asylansøgere og ulovlige indvandrere; anerkender den vigtige rolle, som politikkerne for sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme har for kampen mod de bagvedliggende årsager til migration;

48.  minder om den nylige erklæring fra FN's flygtningehøjkommissær om, at et stort antal migranter er ofre for terrorisme og for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, og at disse flygtninge derfor bør behandles derefter;

49.  minder om, at genbosættelsesprogrammerne under ledelse af FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) er et nyttigt redskab til at håndtere ankomsten af personer, der har behov for international beskyttelse i mange lande over hele verden; understreger, at alle medlemsstater i det omfang, der fortsat ikke er mulighed for genbosættelse, bør tilskyndes til at etablere og gennemføre programmer for humanitær opholdstilladelse eller i det mindste at skabe betingelser, der giver flygtningene mulighed for at blive i nærheden af deres oprindelseslande;

50.  noterer sig de voksende behov og det vedholdende underskud i finansieringen hvad angår humanitær bistand, der sendes til landene tæt på Syrien, hvilket har fået Verdensfødevareprogrammet til bl.a. at skære ned på fødevarerationerne til flygtninge; opfordrer FN's medlemsstater, Den Europæiske Union og dens medlemsstater til som minimum at opfylde deres finansielle forpligtelser; understreger, at det er vigtigt, at de koncentrerer deres bistand til flygtninge i disse lande om at give flygtningene subsistensmidler, sikkerhed, adgang til grundlæggende rettigheder og navnlig til sundhed og uddannelse, i tæt samarbejde med UNHCR, Verdensfødevareprogrammet og de kompetente organer;

51.  minder om, at migration og udvikling er forbundet, og at udviklingssamarbejde inden for uddannelse, sundhed, arbejdsret, nedbringelse af fattigdom, menneskerettigheder, demokratisering og genopbygning efter en konflikt samt bekæmpelse af ulighed, konsekvenserne af klimaændringerne og korruption er nøglefaktorer for at undgå tvungen migration; konstaterer, at beslaglæggelse af jord og ressourcer kan have alvorlige indvirkninger på humanitære kriser, og at sociale, politiske og humanitære kriser kan få folk til at migrere; mener, at migration er et globalt anerkendt stærkt instrument til fremme af en bæredygtig og inklusiv udvikling;

52.  opfordrer EU og det internationale samfund til at udpege konkrete foranstaltninger, som regeringer kan træffe for at forstærke det potentiale, der ligger i lovlig migration som en katalysator for udvikling; understreger, at der er behov for politisk lederskab og kraftig fortalervirksomhed, navnlig i værtslandene, for at bekæmpe fremmedhad og fremme migranternes sociale integration;

53.  mener, at migration har underliggende årsager (navnlig økonomiske, politiske, sociale og miljømæssige årsager); mener, at udviklingsbistanden effektivt bør tackle de underliggende årsager ved at øge udviklingssamarbejdet, forbedre kapacitetsopbygningen, støtte konfliktløsning og fremme respekten for menneskerettighederne; understreger, at disse årsager hænger sammen med et stigende antal konflikter og krige, menneskerettighedskrænkelser og fravær af god regeringsførelse;

54.  understreger, at det er vigtigt at sikre styring af migrationerne ved hjælp af regionalt og lokalt samarbejde og gennem inddragelse af civilsamfundet;

En tilgang baseret på respekt for menneskerettighederne

55.  opfordrer indtrængende alle aktører, der er involveret i udarbejdelsen af politikker og beslutningstagningen vedrørende migration, til ikke at tillade en sammenblanding af definitionerne af migranter og af flygtninge; minder om nødvendigheden af at være særlig opmærksom på flygtninge, der flygter fra konflikter eller forfølgelse og derfor har ret til asyl, eftersom de ikke kan vende tilbage til deres oprindelseslande; minder om, at størstedelen af flygtningene flygter til deres oprindelseslandes nabolande og -regioner; mener derfor, at der bør vedtages en holistisk tilgang til flygtninge inden for rammerne af Unionens udenrigspolitik;

56.  anmoder medlemsstaterne om at ratificere alle internationale menneskerettighedsrelaterede traktater og konventioner og anvende de standarder for flygtninges rettigheder, som findes i forskellige retlige instrumenter, herunder de vigtigste internationale instrumenter om menneskerettigheder samt andre instrumenter, der omhandler spørgsmål vedrørende migration, som FN's flygtningekonventionen af 1951 og dens protokoller og den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder; mener i denne forbindelse, at EU-medlemsstaternes manglende ratifikation af denne konvention skader Unionens politikker på menneskerettighedsområdet og dens erklærede forpligtelse med hensyn til rettigheders udelelighed;

57.  minder om, at åbningen af sikre og lovlige migrationsruter udgør det bedste middel til forebyggelse af menneskesmugling og -handel, og at udviklingsstrategierne bør anerkende migration og mobilitet som drivkraft for udvikling af såvel værtslandet som oprindelseslandet ved hjælp af pengeoverførsler og investeringer; opfordrer i denne forbindelse Unionen og de mest udviklede tredjelande til at samarbejde for at åbne lovlige migrationsruter ved at følge eksempler på god praksis i visse stater, navnlig for at fremme familiesammenføring og mobilitet, herunder af økonomiske årsager, for alle kompetenceniveauer, herunder for de mindst kvalificerede migranter, for at bekæmpe ulovligt arbejde;

58.  glæder sig over de specifikke bestemmelser for migranter, asylansøgere, fordrevne personer og statsløse, som er fastsat i det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) 2014-2020; opfordrer Kommissionen til fortsat at betragte beskyttelse og fremme af migranters rettigheder som en prioritet i forbindelse med midtvejsundersøgelsen af instrumentet for menneskerettigheder i 2017-18; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at opfylde de forpligtelser, der er indgået inden for rammerne af EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati, som blev vedtaget i juli 2015, og inkludere og forbedre menneskerettighedsgarantierne i alle migrationsrelaterede aftaler, processer og programmer med tredjelande; vurderer, at enhver aftale eller ethvert program ligeledes, når det er muligt, bør ledsages af en uafhængig evaluering vedrørende menneskerettigheder og underkastes en regelmæssig evaluering; anbefaler at planlægge og iværksætte kommunikations- og bevidstgørelseskampagner om de muligheder, som migration og migranter kan bibringe samfundet, såvel i oprindelseslandet som i værtslandet; minder om, at EIDHR fortsat bør finansiere projekter, der har til formål at styrke bekæmpelsen af racisme, forskelsbehandling, fremmedhad og andre former for intolerance, herunder religiøs intolerance;

59.  opfordrer Unionen til at vedtage specifikke retningslinjer for migranters rettigheder som supplement til sine retningslinjer for menneskerettighederne og i denne forbindelse gennemføre konsekvensanalyser og oprette mekanismer for overvågning af udviklings- og migrationspolitikkerne med henblik på at garantere effektiviteten af de offentlige politikker vedrørende migranter; understreger betydningen af at integrere respekt for menneskerettighederne i alle politikker med relation til migration i Unionens eksterne relationer, med særlig henvisning til udenrigsanliggender, udvikling og humanitær bistand; minder om, at det er nødvendigt at respektere menneskerettighederne i alle Unionens eksterne politikker, særlig handels-, udviklings-, miljø- og migrationspolitikkerne, at forfølge målene i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union og at gennemføre klausulerne om menneskerettighederne i alle Unionens aftaler, herunder handelsaftalerne; opfordrer med henblik herpå til, at ethvert samarbejde med tredjelande om migration ledsages af en evaluering af disse landes ordninger for hjælp til migranter og asylansøgere, deres støtte til flygtninge og deres evne og vilje til at bekæmpe menneskehandel og -smugling; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at nærme sig lande, der lige som Canada gennemfører effektive genbosættelsespolitikker; understreger, at ingen af politikkerne på dette område bør finde anvendelse på bekostning af politikkerne for udviklingsbistand;

60.  tilskynder til, at den fri bevægelighed og retten til uddannelse, sundhed og arbejde medtages som tematiske prioriteringer i finansieringsinstrumenterne for Unionens eksterne samarbejde, og opfordrer til at støtte udviklingslandene, så de kan vedtage langsigtede politikker, der respekterer disse rettigheder; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at tage særligt hensyn til migranters rettigheder inden for rammerne af de specifikke landestrategier for menneskerettigheder;

61.  ønsker, at migranters og flygtninges rettigheder opføres som et særskilt punkt på dagsordenen for Unionens dialoger med de relevante tredjelande, og at EU-finansieringen af projekter, der har til formål at beskytte sårbare personer, NGO'er, menneskerettighedsforkæmpere, journalister og advokater, der kæmper for indvandreres rettigheder, prioriteres;

62.  opfordrer i denne forbindelse landene til at sikre adgang for uafhængige observatører, NGO'er og nationale og internationale organisationer samt medier til alle steder, hvor migranter modtages og tilbageholdes; tilskynder Unionens delegationer og medlemsstaternes ambassader samt de delegationer, der besøger Europa-Parlamentet, til at overvåge migranternes situation på stederne og gribe ind over for de nationale myndigheder på området for at garantere respekt for migranters rettigheder og gennemsigtighed i forhold til offentligheden;

63.  anfører, at menneskehandlere sælger et forvrænget billede til mange flygtninge; gentager endnu engang, at det er vigtigt at bekæmpe menneskehandel, afskære pengestrømmen og opløse netværkene, da dette vil have en positiv indvirkning på menneskerettighedssituationen for flygtninge i tredjelande, som har til hensigt at flygte fra krig og terror;

64.  slår til lyd for et tæt samarbejde om beskyttelse af migranters rettigheder med de kompetente internationale organisationer og andre institutioner og organisationer, der beskæftiger sig med forvaltning af migrationer, primært i de mest berørte lande, med henblik på at hjælpe dem til at modtage migranterne på værdig vis og med respekt for deres rettigheder;

65.  understreger nødvendigheden af at styrke samarbejdet med disse organisationer for at forebygge smugling af migranter og menneskehandel ved at styrke uddannelse, indsatsen for styrkelse af kapaciteten og mekanismerne for informationsudveksling, herunder gennem en evaluering af indvirkningen af netværket af "indvandringsforbindelsesofficerer" og det samarbejde, de etablerer med tredjelande, navnlig det strafferetlige samarbejde, og ved at tilskynde til ratifikation af Palermoprotokollerne på dette område med henblik på at fremme det strafferetlige samarbejde og bistå de nationale myndigheder i de strafferetlige efterforskninger;

66.  opfordrer til, at Parlamentet deltager yderligere i udviklingen af en tværsektoriel tilgang til menneskerettigheder i migrationspolitikken, og at disse spørgsmål bliver integreret i EU’s årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden, herunder i den del, der omhandler de enkelte landes strategier; opfordrer til øget parlamentarisk kontrol med de samarbejdsordninger, der indgås med tredjelande, og med de eksterne samarbejdsaktiviteter under de relevante EU-agenturer; opfordrer til, at der tages mere højde for ekspertrapporter og oplysninger indsamlet af Det Europæiske Asylstøttekontor vedrørende flygtningenes oprindelseslande;

67.  anerkender civilsamfundets rolle i den politiske dialog og dets bidrag hertil; understreger, at det er vigtigt at høre civilsamfundet i forbindelse med alle Unionens eksterne politikker og være særlig opmærksom på at sikre fuld deltagelse, gennemsigtighed og tilstrækkelig spredning af information om alle politikkerne og alle processerne med relation til migration; minder om nødvendigheden af at styrke kvindeorganisationers deltagelse i løsningen af konflikter på beslutningstagningsniveau og nødvendigheden af, at kvindelige flygtninge, fordrevne kvinder og kvindelige migranter deltager på passende vis i de beslutninger, der vedrører dem; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at styrke kapaciteten hos de nationale menneskerettighedsorganisationer i tredjelande, så de kan intensivere deres indsats for beskyttelse af migranters rettigheder og bekæmpe umenneskelig og nedværdigende behandling og hadefulde ytringer om migranter som omhandlet i Beograderklæringen, der er vedtaget af 32 nationale menneskerettighedsombudsmænd og -institutioner;

68.  opfordrer modtagelseslandene til at give større indflydelse til migrantsammenslutninger, der bør inddrages direkte i udviklingsprogrammer i samfundene;

69.  opfordrer medlemsstaterne til at overholde deres tilsagn om at afsætte 0,7 % af deres bruttonationalindkomst (BNI) til udviklingsbistand; opfordrer til, at denne bistand ikke underlægges samarbejdet på migrationsområdet, og opfordrer Unionen og dens medlemsstater til ikke at medtage finansiering, der anvendes til modtagelse af flygtninge, i udviklingsbistanden;

70.  understreger, at udviklingsbistandsprogrammer ikke bør anvendes til rent migrations- og grænseforvaltningsrelaterede formål; opfordrer indtrængende til, at man i forbindelse med EU-udviklingsprogrammer rettet mod migranter og asylsøgere realiserer princippet om, at ingen må lades tilbage, ved at fokusere på adgangen til grundlæggende sociale tjenester, navnlig sundhedspleje og uddannelse, og ved at være særligt opmærksom på udsatte personer og grupper, som f.eks. kvinder, børn, mindretal og indfødte folk, LGBT-personer og personer med handicap;

71.  bemærker de positive aspekter af migration for udvikling af migranternes oprindelseslande, f.eks. migranters pengeoverførsler, der kan udgøre et vigtigt bidrag til familien og den samfundsmæssige udvikling; opfordrer i denne forbindelse staterne til at nedbringe omkostningerne for pengeoverførsler;

72.  opfordrer EU og dets medlemsstater til effektivt at sikre sammenhæng i udviklingspolitikken og til at prioritere respekten for menneskerettighederne i deres migrationspolitik over for tredjelande;

73.  opfordrer indtrængende EU til at integrere migrationsdimensionen i rammen for perioden efter Cotonouaftalen, som vil fastlægge de fremtidige forbindelser mellem EU og AVS-landene; bemærker, at en større inddragelse af tredjelande i udformningen af og forhandlingerne om SSMM-instrumenterne ville forstærke "partnerskabs"-karakteren af disse instrumenter og forbedre det lokale ejerskab og instrumenternes effektivitet;

74.  opfordrer til gældseftergivelse til forarmede lande for at hjælpe dem med at udvikle offentlige politikker, der garanterer respekten for menneskerettighederne; fastholder, at man skal fremme holdbare gældsløsninger, herunder standarder for ansvarlig låntagning og -givning, gennem en multilateral lovramme for statsgældsomlægningsprocesser med henblik på at lette gældsbyrden og undgå uholdbar gæld, således at man skaber betingelser for beskyttelse af menneskerettighederne på lang sigt;

75.  glæder sig over, at migration er blevet integreret i målene for bæredygtig udvikling (SDG), nemlig i SDG 10, hvori rammen for den globale udviklingspolitik frem til 2030 fastlægges; minder om, at staterne har givet tilsagn om at samarbejde på internationalt plan om at sørge for en sikker, ordentlig og regelmæssig migration med fuld respekt for menneskerettighederne og en human behandling af migranter, uanset deres migrantstatus, samt af flygtninge og fordrevne; bemærker, at tvangsfordrivelser ikke bare er et humanitært problem, men også en udviklingsmæssig udfordring, og at der derfor bør være en bedre koordinering mellem aktørerne inden for humanitær bistand og udviklingsbistand; mener, at gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling udgør en mulighed for at styrke en rettighedsbaseret tilgang inden for asyl- og migrationspolitikkerne samt for at integrere migration i udviklingsstrategierne; opfordrer det internationale samfund til at vedtage målbare indikatorer for målene for bæredygtig udvikling vedrørende migration og til at indsamle og offentliggøre disaggregerede data om migranters adgang til ordentligt arbejde, sundhedspleje og uddannelse, navnlig i udviklingsværtslande, med henblik på at forbedre migrationsforvaltningen;

76.  fastholder, at det er nødvendigt for Unionen og dens medlemsstater at støtte de mindst udviklede lande (LDC) i forbindelse med bekæmpelsen af klimaforandringer for at undgå, at elendigheden i disse lande forværres, og at antallet af fordrevne af miljømæssige årsager stiger;

77.  opfordrer Unionen til at deltage aktivt i debatten om begrebet "klimaflygtning", og i en eventuel udarbejdelse af en folkeretlig definition;

78.  insisterer på nødvendigheden af at sikre en mere effektiv koordination af og evaluere gennemførelsen, indvirkningen og kontinuiteten af de forskellige finansielle instrumenter, der er til rådighed i Den Europæiske Union for tredjelande på migrationsområdet, og som omfatter områder som migrationspolitik, samarbejde om international udvikling, udenrigspolitik, naboskabspolitik og humanitær bistand og mellem 2004 og 2014 mobiliserede mere end en milliard euro til over 400 projekter;

79.  understreger indvirkningen af Unionens samarbejdsinstrumenter på områderne migration, asyl og beskyttelse af menneskerettighederne; noterer sig oprettelsen af Nødtrustfonden for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika; opfordrer til en evaluering og overvågning af denne fond og aftaler af samme art som f.eks. erklæringen fra EU og Tyrkiet og Khartoum- og Rabatprocesserne;

80.  understreger, at aftaler med tredjelande bør fokusere støtten på løsning af sociale, økonomiske og politiske kriser, der udløser migrationer;

81.  understreger betydningen af et tættere samarbejde mellem Den Europæiske Union og tredjelande inden for rammerne af den samlede strategi for migration og mobilitet (SSMM) for at styrke partnerskabsbegrebet i disse instrumenter, deres effektivitet og deres bidrag til at løse udfordringerne med migration;

82.  vurderer, at det er nødvendigt at forbedre sammenhængen i den samlede strategi for migration og mobilitet, integrere mekanismer for nøje kontrol og overvågning af menneskerettighederne i alle eksterne aftaler og prioritere projekter, som gennemføres i oprindelses- og transitlandene, og som har til formål at forbedre menneskerettighederne;

83.  opfordrer Unionen til at undertegne mobilitetspartnerskaber med sine nærmeste partnere;

84.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til kun at overveje politikker for tilbagesendelse af migranter til oprindelseslande, hvor de kan blive modtaget i fuld sikkerhed og i fuld respekt for deres grundlæggende og proceduremæssige rettigheder, og opfordrer i denne forbindelse til at prioritere frivillig tilbagesendelse frem for tvungen tilbagesendelse; understreger nødvendigheden af, at de aftaler, der indgås inden for rammerne af disse politikker med tredjelande, indeholder beskyttelsesklausuler, der garanterer, at migranter, der sendes tilbage til deres land, ikke udsættes for krænkelser af deres rettigheder eller risikerer forfølgelse; anerkender betydningen af regelmæssige evalueringer for at udelukke, at der indgås sådanne aftaler med lande, der ikke respekterer de internationale menneskerettighedsstandarder;

85.  kræver en indsats for at bekæmpe smuglernetværkene og standse menneskehandelen; opfordrer til, at der etableres lovlige og sikre ruter, herunder gennem humanitære korridorer, for de personer, der søger international beskyttelse; opfordrer til, at der indføres permanente og obligatoriske genbosættelsesprogrammer, og at der bevilges humanitære visa til dem, der flygter fra konfliktområder, herunder for at have mulighed for at rejse ind i et tredjeland og ansøge om asyl; opfordrer til at etablere flere lovlige ruter og udarbejde generelle regler, der regulerer indrejse og ophold for at give migranter mulighed for at arbejde og søge job;

86.  fastholder, at det er nødvendigt at skabe og sikre en bedre gennemførelse af beskyttelsesrammer for migranter i nød og i transit samt ved Unionens grænser;

87.  glæder sig over tiltagene mod menneskesmuglere og -handlere og støtter en styrkelse af forvaltningen af Unionens ydre grænser; understreger nødvendigheden af en fuldstændig og konkret køreplan med henblik på en hurtig og langsigtet indsats, der indebærer samarbejde med tredjelande om at bekæmpe de organiserede kriminelle netværk af menneskesmuglere;

88.  understreger, at smugling af migranter er forbundet med menneskehandel og udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne; minder om, at anvendelsen af missioner som f.eks. EUNAVFOR MED er et middel til konkret bekæmpelse af smugling af migranter; opfordrer Unionen til at fortsætte og intensivere denne type operationer;

89.  betragter det som nødvendigt at overveje at styrke sikkerheden og grænsepolitikken og at overveje den bedste måde til at forbedre Frontex' og EASO's fremtidige rolle: appellerer til solidaritet og engagement i form af tilstrækkelige bidrag til disse agenturers budgetter og aktiviteter;

90.  understreger, at det er nødvendigt at forbedre funktionen af de "hotspots" og indrejsesteder, der ligger ved Unionens ydre grænser;

91.  opfordrer EU til at integrere databeskyttelse i aftaler om deling og udveksling af oplysninger ved grænserne og på migrationsruterne;

92.  opfordrer Unionen og værtslandene til at skabe effektive redskaber til koordinering og tilpasning af informationsstrømme samt indsamling, sammenligning og analyse af data;

o
o   o

93.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationer, Europarådet, Den Afrikanske Union, Organisationen af Amerikanske Stater, og Den Arabiske Liga.

(1)EUT C 294 af 12.8.2016, s. 18.
(2)EUT C 346 af 21.9.2016, s. 47.
(3)Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0102.
(4)Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0312.
(5)Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0073.
(6)Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0300.
(7)http://apum.parlement.ma/Future_Meetings/Docs/IISummit-of-Speakers_Lisbon-11MAY2015/DeclaracaoCimeira_EN.pdf
(8)Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470.
(9)EUT C 179 af 18.5.2016, s. 40.
(10)FN's internationale rapport 2015 om migration, der er tilgængelig på http://www.un.org/en/development/desa/population/migration/publications/migrationreport/docs/MigrationReport2015_Highlights.pdf
(11)Artikel 13, stk. 2, i verdenserklæringen om menneskerettigheder.

Juridisk meddelelse