Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2351(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0250/2016

Indgivne tekster :

A8-0250/2016

Forhandlinger :

PV 27/10/2016 - 4
CRE 27/10/2016 - 4

Afstemninger :

PV 27/10/2016 - 8.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0426

Vedtagne tekster
PDF 309kWORD 63k
Torsdag den 27. oktober 2016 - Strasbourg Endelig udgave
EU-strategien for unge 2013-2015
P8_TA(2016)0426A8-0250/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 27. oktober 2016 om vurdering af EU-strategien for unge 2013-2015 (2015/2351(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14, 15, 21, 24 og 32 heri,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF(1),

–  der henviser til Rådets resolution om en EU-arbejdsplan for ungdom for 2016-2018(2) og Rådets resolution af 20. maj 2014 om en EU-arbejdsplan for ungdom for 2014-2015(3),

–  der henviser til Rådets henstilling af 22. april 2013 om indførelse af en ungdomsgaranti(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7.-8. februar 2013 om et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ(5),

–  der henviser til Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)(6),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde for uddannelse og erhvervsuddannelse (‘ET 2020’)(7),

–  der henviser til sin betænkning af 12. april 2016 om Erasmus+ og andre redskaber til fremme af mobiliteten i forbindelse med erhvervsuddannelse – en livslang læringstilgang(8),

–  der henviser til Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikke-diskrimination ved hjælp af uddannelse, som blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU’s undervisningsministre den 17. marts 2015 i Paris,

–  der henviser til udkast til fælles rapport 2015 fra Rådet og Kommissionen om gennemførelse af de nye rammer for det europæiske samarbejde (2010-2018), som blev vedtaget af Rådet den 23. november 2015,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 15. september 2015 med titlen "Udkast til fælles rapport for 2015 fra Rådet og Kommissionen om gennemførelse af nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) (COM(2015)0429) og til arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager Kommissionens meddelelse, "Resuls of the open method of coordination in the youth field with a special focus on the second cycle (2013-2015)" ("resultater af den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet med særlig fokus på den anden cyklus") (SWD(2015)0168) og "Situation of young people in the EU" ("unges situation i EU") (SWD(2015)0169),

–   der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2015 om "udkast til fælles rapport 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET2020) "Nye prioritetsområder for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet" (COM(2015)0408),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om "EU 2020: En europæisk strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020)",

–  der henviser til sine beslutninger af 11. september 2013 om gennemførelsen af EU's ungdomsstrategi 2010-2012(9) og af 18. maj 2010 om en EU-strategi for unge – investering og mobilisering(10),

–   der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–   der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om EU-undervisning i skolen(11),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse(12),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2015 om opfølgning på implementeringen af Bolognaprocessen(13),

–   der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier(14),

–   der henviser til skyggerapporten om ungdomspolitik, offentliggjort af Det Europæiske Ungdomsforum,

–   der henviser til Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Budgetkontroludvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0250/2016),

A.  der henviser til, at unge aktivt bør inddrages i planlægningen, udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og vurderingen af alle ungdomspolitikker;

B.  der henviser til, at unge bør have hjælp og sættes i stand til at håndtere de særdeles alvorlige problemer, som de for øjeblikket står over for, og klare de udfordringer, som de vil møde i fremtiden, gennem mere relevante og bedre koordinerede ungdomspolitikker og målrettet brug af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker og midler på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan;

C.  der henviser til, at det er nødvendigt at styrke mainstreaming af ungdomspolitikken, det tværsektorielle samarbejde og den sociale indsats i EU samt synergien mellem den europæiske strategi for unge og andre europæiske strategier, såsom dem der vedrører uddannelse, erhvervsuddannelse, sundhed og beskæftigelse, for at garantere, at der i forbindelse med både nuværende og fremtidig politisk beslutningstagning effektivt tages hensyn til situationen og behovene hos unge, som skal håndtere alvorlige økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale problemer; der endvidere henviser til, at det i denne henseende er afgørende, at ungdomsorganisationer deltager i politisk beslutningstagning;

D.  der henviser til, at den åbne koordinationsmetode anvendes på ungdomsområdet inspireret af det europæiske samarbejde på området for beskæftigelse;

E.  der henviser til, at et af de mål, der er fastsat for programmet Erasmus+ som helhed, er at bidrage til opnåelse af den nye ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018); der i denne forbindelse henviser til, at der skal sikres adgang til projekttilskud for ungdomsorganisationer under det nye Erasmus+-program samt fjernelse af hindringer for støtteberettigelse for mindre projekter;

F.  der henviser til, at EU-strategien for unge (2010-2018) har otte hovedaktionsområder, på hvilke der bør tages initiativer - uddannelse og erhvervsuddannelse, beskæftigelse og iværksætterkultur, sundhed og velbefindende, deltagelse, frivillige aktiviteter, social inddragelse, unge i verden og kreativitet og kultur;

G.  der henviser til, at den tredje og endelige treårscyklus af EU-strategien for unge (2010-2018) vil prioritere den sociale integration af samtlige unge, især ugunstigt stillede unge, stærkere deltagelse i det demokratiske og civile liv og lettere overgang til arbejdsmarkedet;

H.  der henviser til, at EU's Ungdomsstrategi (2010-2018) lægger vægt på nødvendigheden af en løbende struktureret dialog mellem beslutningstagere og unge og ungdomsorganisationer; der imidlertid henviser til, at 57 % af ungdomsorganisationerne i EU mener, at der ikke tages hensyn til unges ekspertise, når der udformes ungdomspolitikker;

I.  der henviser til, at ungdomspolitik bør være rettighedsbaseret og støtte udviklingen af alle unge ved at sikre, at unges rettigheder og potentiale opfyldes, samtidig med at man undgår at stigmatisere særlige grupper;

J.  der henviser til, at det er vigtigt at understrege, at unge er politisk engageret på mange måder, men at deres deltagelse i valg er faldende;

K.  der henviser til, at det er vigtigt at sikre, at alle unge har adgang til kvalitetsuddannelse - både formel og uformel - og erhvervsuddannelse, eftersom nutidens europæiske ungdom står over for høje arbejdsløshedstal i mange medlemsstater, ustabile job og øget risiko for fattigdom og social udstødelse, herunder navnlig unge med ringe kvalifikationer og unge, der ikke er under uddannelse, beskæftigelse eller erhvervsuddannelse (NEET'er), samt unge med særlige behov, dem fra lavere socioøkonomiske lag såsom etniske minoriteter, flygtninge, migranter og asylansøgere, der er i større risiko for at komme til at stå uden beskæftigelse og blive marginaliserede;

L.  der henviser til, at der er behov for en fortsat indsats for at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet blandt unge kvinder – navnlig efter barselsorlov og eventuelt som enlige mødre – personer, der forlader skolen tidligt, og unge migranter, lavtuddannede, unge med handicap og alle unge, der risikerer at blive udsat for forskelsbehandling;

M.  der henviser til, at uddannelse og erhvervsuddannelse kan bidrage til at tackle manglende socialt engagement, marginalisering og radikalisering af unge samt til at imødegå ungdomsarbejdsløshed og øge unges bevidsthed om betydningen af de grundlæggende værdier, som EU bygger på; der henviser til, at en interkulturel og interreligiøs tilgang er afgørende for at skabe gensidig respekt og integrere unge i uddannelse og samfundsliv samt bekæmpe fordomme og intolerance;

N.  der henviser til, at sportsaktiviteters specifikke karakter og deres bidrag til den sociale integration af ugunstigt stillede unge, navnlig flygtninge og indvandrere bidrager til at overvinde fremmedhad og racisme;

O.  der henviser til, at fremtiden tilhører de unge, og at de bør ses som en ressource med et enormt potentiale for de europæiske samfunds fremtid;

P.  der henviser til, at det er af afgørende betydning at indarbejde et kønsperspektiv i ungdomspolitikker, som tager hensyn til de særlige omstændigheder og udfordringer, som unge kvinder og piger er stillet over for i alle faser af den politiske proces; der henviser til, at kønsbevidste foranstaltninger skal indgå i ungdomspolitikken i forbindelse med spørgsmål som bekæmpelse af vold mod kvinder og piger, undervisning i sex og samliv og oplysning om ligestilling mellem mænd og kvinder;

Q.  der henviser til, at behovene hos unge, der er berørt af flere forskellige former for forskelsbehandling, herunder unge med handicap og unge med psykiske lidelser, og unge, der identificerer sig som LGBTI-personer, også tages skal med i betragtning ved udformningen og gennemførelsen af ungdomspolitikker;

R.  der henviser til, at social inklusion og social mobilitet skal være centrale prioriteter i EU's strategi for unge, og at de derfor skal være specifikt rettet mod unge i sårbare grupper, såsom unge, der er udsat for fattigdom og social udstødelse, unge fra isolerede landdistrikter eller kvinder fra marginaliserede samfund, såsom etniske minoriteter eller flygtninge og asylansøgere;

Generelle anbefalinger

1.  glæder sig over EU's "Ungdomsrapport" af 15. september 2015, som er baseret på Kommissionens meddelelse om gennemførelse af de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) (COM(2015)0429), herunder de vigtigste resultater af den seneste treårige cyklus i EU's strategi for unge og forslag til prioriteter for den næste cyklus; anbefaler, at EU, de nationale og lokale myndigheder sikrer, at de forskellige programmer på EU-plan, som vedrører ungdomspolitikker, er tilstrækkeligt kommunikeret, gennemført og koordineret for at reagere på nye behov med udsigt til de fremtidige sociale og uddannelsesmæssige udfordringer;

2.  anser den åbne koordinationsmetode for at være relevant men stadig utilstrækkelig som et middel til at skabe en ramme for ungdomspolitikker, der skal suppleres af andre foranstaltninger; gentager sin opfordring til et tættere samarbejde og udveksling af bedste praksis om ungdomsspørgsmål på lokalt, regionalt og nationalt plan og EU-plan; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at blive enige om klare indikatorer og benchmarks for at gøre det muligt at overvåge de opnåede fremskridt;

3.  understreger, at integration af unge med handicap i beskæftigelse er nødvendig, for at de kan føre et selvstændigt liv og være fuldt integreret i samfundet som aktive deltagere og reelle bidragydere;

4.  understreger vigtigheden af den strukturerede dialog som et middel til at involvere unge, både ungdomsorganisationer og enkeltpersoner, der står uden for disse; fremhæver i denne forbindelse behovet for at øge og forbedre processens omfang, synlighed og kvalitet ved at tage særlig hensyn til inddragelse af sårbare og marginaliserede grupper for at udvikle, gennemføre og evaluere ungdomspolitikkerne på alle planer og for at fremme aktivt borgerskab blandt unge; opfordrer til at styrke den strukturerede dialog som et kvalitetsbaseret deltagelsesværktøj for unge i den kommende samarbejdsramme for ungdomsområdet;

5.  bemærker virkningen af den anden cyklus i EU's ungdomsstrategi (2013-2015), der understreger betydningen af en smidig tilgang til ungdomspolitik med en tværsektoriel inddragelse og deltagelse af flere forskellige niveauer; værdsætter den strukturerede dialog med ungdomsorganisationer i denne henseende; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre de unges adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse af høj kvalitet; minder om de otte indsatsområder, der fremmes som led i EU's ungdomsstrategi;

6.  understreger betydningen af EU's ungdomsstrategi i betragtning af EU's alarmerende høje ungdomsarbejdsløshed, de meget varierende procentsatser for NEET'er og udfordringen med fattigdom og social udstødelse blandt unge; understreger, at den næste cyklus (2016-2018) bør bidrage til de to målsætninger i ungdomsstrategien ved at identificere og bekæmpe årsagerne til ungdomsarbejdsløsheden, såsom skolefrafald, ved at fremme iværksætterkulturen blandt unge, ved at investere i uddannelse, praktikophold, lærepladser og erhvervsuddannelse i de færdigheder, der afspejler arbejdsmarkedets muligheder, behov og udvikling, og ved at lette overgangen til arbejdsmarkedet i form af foranstaltninger, der sikrer en bedre koordinering af uddannelserne, beskæftigelsespolitikken og efterspørgslen på arbejdsmarkedet; påpeger, at arbejdsmarkedets aktører skal støttes i deres bestræbelser på at gennemføre ungdomsgarantiordningen i et forsøg på at sikre, at unge senest fire måneder efter at have forladt skolen enten er i beskæftigelse, under uddannelse, erhvervsuddannelse eller omskoling;

7.  understreger, at den effektive gennemførelse af EU's ungdomsstrategi bør være tæt knyttet til opnåelsen af de overordnede Europa 2020-mål, navnlig målene om en beskæftigelsesandel på 75 % af befolkningen i aldersgruppen 20-64 år og om at løfte så mange unge som muligt ud af fattigdom og social eksklusion; bemærker, at selv om der er sket et fald i nogle medlemsstater siden 2013, er der stadig en reel bekymring over, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er næsten dobbelt så høj som den samlede ledighed, idet omkring 8 mio. unge europæere fortsat er arbejdsløse; understreger derfor betydningen af, at der tages hånd om geografiske misforhold mellem udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft både internt i og imellem medlemsstaterne gennem ændringer af den europæiske portal for jobmobilitet (Eures) med henblik på at forbedre unges beskæftigelsesmuligheder;

8.  understreger, at det er afgørende, at målsætninger i den næste cyklus i EU-strategien for unge omfatter unge flygtninge og asylansøgere og sikrer dem en lige og ikke-diskriminerende behandling, adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse og social inklusion, og således hjælper dem med at opbygge deres identitet i værtslandene og udnytte deres talenter og potentiale og forhindrer, at de marginaliseres og desillusioneres;

9.  udtrykker sin bekymring over hjerneflugt og farerne deraf for visse medlemsstater, navnlig dem der står over for vanskeligheder og er omfattet af tilpasningsprogrammer, hvor et stigende antal dimittender tvinges til at tage til udlandet som følge af massiv arbejdsløshed, hvorved de berørte lande fratages deres mest værdifulde og produktive menneskelige ressourcer;

10.  understreger de nye teknologiers potentiale for kommunikation med de unge og opfordrer EU og medlemsstaterne til at udnytte disse teknologier til at styrke dialogen med de unge og deres muligheder for at deltage i samfundet;

11.  understreger betydningen af at inddrage unge og ungdomsorganisationer i udformningen af prioriteter og udarbejdelsen af EU's nye ramme for samarbejde på ungdomsområdet efter 2018;

12.  henstiller til medlemsstaterne og EU, at de gennemfører en konsekvensanalyse af politikker, som er rettet mod unge;

13.  anser udveksling af bedste praksis, evidensbaseret politisk beslutningstagning, ekspertgrupper, peerlearning-aktiviteter og peer reviews for at være vigtige værktøjer i et resultatorienteret samarbejde på tværs af de forskellige sektorer for at støtte unge; understreger vigtigheden af at udbrede resultaterne af disse aktiviteter for at maksimere virkningen;

14.  understreger betydningen af samarbejde på tværs af sektorerne på alle niveauer og navnlig mellem EU's forskellige strategier, der berører unge (EU's nuværende og kommende strategier for unge, uddannelse og erhvervsuddannelse, sundhed, beskæftigelse osv.);

15.  understreger betydningen af og behovet for at styrke og yderligere udvikle strategier og initiativer, der sigter på at forebygge vold og mobning i skolerne;

16.  understreger vigtigheden af samarbejde af høj kvalitet, der er tilpasset det enkelte barns eller den enkelte unges behov, herunder mellem familier, trossamfund og skoler, lokalsamfund, ungdomsorganisationer, ungdomsarbejdere, og formel, ikke-formel og uformel uddannelse til at lede og hjælpe unge i retning af fuld integration i samfundet ved at stille et sikkert sted til rådighed for udvikling og læring;

17.  foreslår, at lokale og regionale myndigheder inddrages i ungdomspolitikken, især i de medlemsstater, hvor de har kompetence på dette område;

18.  understreger betydningen af at fremme en sund livsstil for at forebygge sygdomme og finder det nødvendigt at give de unge den rette information om og assistance i forbindelse med alvorlige psykiske sundhedsproblemer såsom tobak, alkohol og narkotika og stofmisbrug;

19.  minder om værdien af at medtage en generationsbestemt dimension i ungdomspolitikker og behovet for at skabe bedre dialog mellem forskellige generationer;

20.  understreger betydningen af at håndtere fattigdom blandt unge fra socioøkonomisk dårligt stillede kår, unge med arbejdsløse forældre og unge, for hvem det ikke er lykkedes at bryde ud af deres familiers socioøkonomiske cyklus;

21.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilbyde effektiv uddannelse i det nationale sprog i overensstemmelse med principperne om flersprogethed og ikke-diskrimination og baseret på national lovgivning og europæiske principper, og til at øge støtten til uddannelsesinstitutioner, der underviser i nationale eller sproglige mindretals modersmål;

22.  minder om det overordnede Europa 2020-mål, hvorefter andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, bør være under 10 %; understreger behovet for at bekæmpe skolefrafald, der er en medvirkende faktor til arbejdsløshed, ved dialog mellem uddannelsessektoren, offentlige arbejdsformidlinger og arbejdsmarkedets parter, ved at identificere mangler i skolesystemet og samfundet, ved at hjælpe studerende med at finde deres egne læringsmetoder, ved at gennemføre relevante og engagerende læseplaner, ved at gennemføre en stærk og veludviklet individualiseret vejledning med rådgivnings- og vejledningstjenester af høj kvalitet for alle studerende, særligt ved de første tegn på skolefrafald, ved på en passende måde at informere de studerende om muligheder på arbejdsmarkedet og karrieremuligheder, herunder tekniske og håndværksmæssige jobprofiler, ved at dæmme op for uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og tostrenget læring, ved at sikre kvalitative lærlingeuddannelser, praktikophold og lærepladser og ved at give de studerende mulighed for at få en ny chance i form af erhvervsuddannelse;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at udgive videns- og evidensbaserede rapporter om unges sociale situation og levevilkår og til at udarbejde nationale handlingsplaner og gennemføre dem konsekvent;

24.  understreger, at fremme af flere og lige muligheder for alle unge bør spille en central rolle i EU-strategien for unge med henblik på at fremme social inklusion, ligestilling mellem kønnene og solidaritet og bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling af unge, navnlig på grund af køn, race eller etnisk oprindelse eller handicap;

25.  noterer sig, at ungdomspolitikker og nationale strategier skal udvikles med og til de unge;

26.  bifalder især nytten af rammen for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018), idet den forbedrer samarbejdet mellem medlemsstaterne og Den Europæiske Union og åbner og udvikler mulighederne og fordelene ved den europæiske integration for unge mennesker, og opfordrer derfor Kommissionen til at videreføre og udvikle en ramme for tiden efter 2018;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at oprette de uddannelsesstrukturer, der er nødvendige for at integrere unge flygtninge, hvilket giver dem mulighed for at lære sproget i det land, hvor de har fået asyl, at færdiggøre deres grunduddannelse eller at bringe deres eksisterende kvalifikationer op på et europæisk niveau for at fremme deres integration på arbejdsmarkedet og det europæiske samfund;

28.  opfordrer til målrettede foranstaltninger for personer, der forlader skolen tidligt, der har brug for vejledning og opkvalificering og uddannelse og et effektivt system til tidlig uddannelse, der identificerer de personer, der er i fare for at forlade skolen tidligt eller blive NEET'er, således at de bistås i en tidlig alder og styres væk fra denne ulempe;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde princippet om solidaritet mellem generationerne i deres pensionspolitikker og at tage hensyn til de aktuelle og fremtidige konsekvenser af disse politikker for unge;

30.  glæder sig over dets beslutning af 12. april 2016 om EU-undervisning i skolen og opfordrer medlemsstaterne i denne forbindelse til at fremme et mere omfattende kendskab til EU gennem formel, ikke-formel og uformel uddannelse, navnlig rettet mod samarbejde mellem udbydere af formel og ikke-formel/uformel uddannelse, som kan lykkes i forbindelse med en fortsættelse af EU-strategien for unge;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at inddrage uafhængige organisationer i højere grad i gennemførelsen, navnlig på lokalt plan, og at forbedre koordineringen mellem de eksisterende procedurer i strategien for tiden efter 2018 (f.eks. ved hjælp af EU-dækkende deltagelse i udvalg for ungdomsforsorg osv.), således at EU-strategien for unge fortsat er til gavn;

32.  fremhæver behovet for at udstyre unge med en solid viden om og forståelse af EU, herunder gennem læring om EU's grundlæggende værdier samt EU's forvaltning og beslutningsprocesser og derved sætte dem i stand til at indlede en kritisk refleksion om EU og til at blive ansvarlige og aktive europæiske borgere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at fremme en EU-dimension inden for uddannelse med henblik på at forberede de studerende på at leve og arbejde i en stadigt mere kompleks og integreret Union, som de kan og forventes at skabe;

Uddannelse og beskæftigelse

33.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af de forhåndenværende EU-politikker og nationale politikker og finansielle rammer for at fremme passende investeringer i unge og skabelsen af sikre kvalitetsjob; insisterer på, at der på alle niveauer findes mobilitetsordninger, der resulterer i bedre kvalifikationer og kompetencer for unge, og som giver dem selvtillid, udvikler deres nysgerrighed og interesse for andre former for læring og deltagelse i samfundet; anbefaler kraftigt, at de kvalifikationer, der forbedres via mobilitet, anerkendes og vurderes; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at unge får bedre adgang til oplysninger om alle de programmer og initiativer, som de kan drage fordel af;

34.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Erasmus+-programmet, især afsnittet vedrørende lærlingeuddannelser, og dermed yderligere fremme grænseoverskridende karriere- og arbejdskraftmobilitet blandt unge og give dem færdigheder og kompetencer for livet, herunder sprogkundskaber, og samtidig udvide deres muligheder og chancer for at deltage i arbejdsmarkedet og samfundet, uanset deres akademiske kvalifikationer, færdigheder eller uddannelsesniveau; udtrykker bekymring over, at lærlingenes mobilitet endnu ikke er nået op på det ønskede niveau, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, virksomhederne og skolerne til at finde måder til at overvinde de resterende hindringer for lærlinges mobilitet; understreger vigtigheden af at støtte unge – under hensyntagen til aldersfaktoren og deres ofte ustabile økonomiske situation – i deres mobilitetsprojekter ved bl.a. at fjerne en række indirekte begrænsninger i tilknytning til mobilitet, såsom bolig- og transportproblemer;

35.  opfordrer til at fremme erhvervsuddannelsesstuderendes muligheder for at få praktikophold i nabolande for at fremme en bedre forståelse af andre medlemsstaters arbejds- og uddannelsespraksis, f.eks. gennem finansiering af rejseomkostninger for studerende, der fortsætter med at bo i deres hjemland; påpeger, at mobilitet inden for erhvervsuddannelser er et væsentligt aktiv, når det drejer sig om at komme ind på arbejdsmarkedet, men også for at forstå og deltage i det europæiske projekt ved at blive en del af det; understreger vigtigheden af at indføre en europæisk ramme for at fremme mobiliteten inden for lærlinge- og erhvervsuddannelse; opfordrer desuden medlemsstaterne til at udnytte Eures-netværket fuldt ud for at fremme unges arbejdskraftmobilitet inden for EU, bl.a. når det gælder lærlingeuddannelser;

36.  fremhæver betydningen af at undervise i og lære generelle grundlæggende færdigheder såsom IKT, matematik, kritisk tænkning, fremmedsprog, mobilitet osv., hvilket vil give unge mulighed for let at tilpasse sig til det skiftende sociale og økonomiske forhold;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme uddannelser inden for IKT, således at alle unge opnår de relevante e-færdigheder, der er brug for på arbejdsmarkedet, ved bl.a. at omfordele midlerne inden for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

38.  bekræfter, at informations- og kommunikationsteknologier (IKT) spiller en vigtig rolle med hensyn til unges personlige og faglige udvikling, og anerkender deres potentiale til at mobilisere unge mennesker ved at samle dem som reaktion på sociale problemstillinger og ved at give dem mulighed for at forbinde sig på tværs af geografiske, sociale, religiøse, kønsbestemte og økonomiske grænser; opfodrer derfor medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at sikre, at alle unge er veludrustede med moderne IKT-færdigheder og -kompetencer;

39.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte ungdoms- og uddannelsesprogrammer, der styrker og fremmer unge kvinders og pigers adgang til traditionelt mandsdominerede sektorer, hvor de er underrepræsenterede, som f.eks. iværksætteraktiviteter, IKT og naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik;

40.  gentager, at det enorme potentiale, der ligger i synergier mellem STEM (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik) og IKT-sektoren og inden for kunst og design og de kreative industrier, ved at ændre STEM til STEAM (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik), og fremhæver potentialet ved sådanne synergier, der bidrager til, at flere unge, især kvinder og piger søger over i STEM-områderne;

41.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde kvinder til at uddanne sig og vælge en karriere inden for sektorer, hvor de hidtil har været underrepræsenteret, herunder STEM og IT;

42.  understreger behovet for at sikre, at unge får mulighed for som minimum at opnå grundlæggende digitale færdigheder og tilegne sig viden og forståelse af medierne for at arbejde, at uddanne sig og at deltage aktivt i det moderne samfund;

43.  bemærker, at unge, selv hvis de overvinder den egentlige udfordring i at finde et job, ikke nødvendigvis sikrer midler til at leve over fattigdomsgrænsen i mange medlemsstater;

44.  opfordrer til en fortsættelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; opfordrer til, at der foreslås efterfølgende justeringer af lovgivning og ressourcer med henblik på at overvinde de nuværende hindringer for gennemførelsen indtil udgangen af den nuværende finansielle ramme;

45.  opfordrer til bedre koordination på alle niveauer mellem uddannelses- og undervisningsplaner og nødvendigheden af at ændre arbejdsmarkederne; opfordrer til kampagner, der giver oplysninger, øger opmærksomheden og styrker mobilitetsprogrammer, der skal etableres i alle generelle og erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner i EU med henblik på at opfylde de politiske mål om økonomisk, social og territorial samhørighed i EU og set i lyset af de vedvarende uligheder mellem byer, forstæder og landdistrikter; understreger imidlertid betydningen af at opretholde værdien af viden og af at søge at tilvejebringe en fuldt afbalanceret uddannelse og et solidt akademisk grundlag; opfordrer til fremme af dialog og samarbejde mellem erhvervslivet og universiteterne med det formål at udvikle uddannelsesprogrammer, der udruster unge med det rette sæt af kvalifikationer, viden og kompetencer; opfordrer i denne forbindelse til et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, navnlig SMV'er og arbejdsformidlinger; foreslår, at medlemsstaterne overtager bedste praksis fra hinanden i denne henseende;

46.  understreger, at en holistisk og inkluderende pædagogisk tilgang er afgørende for at få alle elever og studerende til at føle sig velkomne og inkluderede, således at de kan tage ejerskab over deres uddannelse; påpeger, at unge, der forlader uddannelsessystemet uden kvalifikationer, er en stor udfordring for vores samfund, fordi det fører til social udstødelse, og at bekæmpelse af denne situation bør være et af vores prioriterede mål; påpeger, at der ud over tilpasningen af uddannelsessystemerne bør iværksættes individuelle foranstaltninger for de dårligst stillede; minder om, at praktikophold og lærepladser bør føre til beskæftigelse, og at arbejdsvilkår og tildelte opgaver bør hjælpe praktikanterne til at opnå den praktiske erfaring og de færdigheder, der er relevante for at komme ind på arbejdsmarkedet; mener, at det for at tackle ungdomsarbejdsløsheden er afgørende at inddrage de regionale og lokale offentlige og private interessenter i udformningen og gennemførelsen af den rette politiksammensætning;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger for en lettere overgang fra uddannelse til arbejdsliv for de unge, herunder ved at sikre praktikophold og lærlingeuddannelser af høj kvalitet, således at de unge får klart definerede rettigheder såsom adgang til social beskyttelse, skriftlige og bindende kontrakter og en rimelig løn for at forhindre forskelsbehandling af de unge i forbindelse med deres adgang til arbejdsmarkedet, og ved på en passende måde at informere eleverne om fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet;

48.  understreger, at arbejdsløshedsprocenten falder betydeligt i takt med det opnåede uddannelsesniveau, hvorfor der er behov for at fremme og investere i de unges muligheder for videregående uddannelser i EU;

49.  påpeger imidlertid, at uddannelse ikke kun bør formidle kvalifikationer og kompetencer, der er relevante for arbejdsmarkedets behov, men også bør bidrage til unges personlige udvikling og opvækst for at gøre dem til proaktive og ansvarlige borgere; understreger følgelig behovet for undervisning i medborgerkundskab i hele uddannelsessystemet, både af formel og ikke-formel art;

50.  opfordrer medlemsstaterne til at skabe muligheder for dobbeltkarriere for unge, der er talentfulde i sport, så de kan udvikle deres talent som sportsfolk, alt imens de stadig erhverver sig uddannelsesmæssige færdigheder;

51.  understreger behovet for at inkludere elementer af iværksætteruddannelse på alle uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauer og inden for alle uddannelsesformer, eftersom fremme af iværksætterånden blandt unge på et tidligt stadium er et effektivt middel til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed; opfordrer i denne forbindelse indtrængende til aktiv dialog og samarbejde mellem universitetsmiljøet og erhvervslivet med det formål at udvikle uddannelsesprogrammer, som giver de unge de nødvendige kvalifikationer og kompetencer; understreger endvidere behovet for at fremme og bevare politikker til fremme af iværksættervirksomhed blandt unge, navnlig på de kulturelle og kreative områder og på sportsområdet for at skabe sikre kvalitetsjob og for at sætte skub i den sociale udvikling og samhørigheden mellem samfundene; understreger desuden potentialet ved frivilligt arbejde for at opnå kvalifikationer, forbedre den personlige udvikling og for at give unge mulighed for at finde deres erhverv;

52.  påpeger, at iværksætterkultur kræver udvikling af tværfaglige kvalifikationer, såsom kreativitet, kritisk tænkning, teamwork og initiativlyst, der bidrager til unges personlige og faglige udvikling og letter deres overgang til arbejdsmarkedet; mener, at der derfor er behov for at fremme og tilskynde til iværksætteres deltagelse i uddannelsesprocessen;

53.  understreger betydningen af at investere mere i nystartede virksomheder og unge iværksættere ved at lette deres adgang til startkapital og centre med erfarne virksomhedsmentorer;

54.  minder om, at beskæftigelse og iværksætterånd udgør en af de otte prioriteringer i EU-strategien for unge (2010-2018); understreger, at ungdomsarbejde og ikke-formel læring, bl.a. i foreninger for unge iværksættere og ungdomsorganisationer, der tilbyder unge mulighed for at udvikle innovative projekter, få iværksættererfaring og opnå midler og den nødvendige tillid til at starte deres egen virksomhed, spiller en afgørende rolle i udviklingen af de unges kreative og innovative potentiale, herunder af iværksætterånd og -færdigheder og medborgerkompetence; understreger behovet for at skabe et gunstigt miljø for iværksættervirksomhed og innovative nystartede virksomheder til gavn for ungdomsbeskæftigelsen i Europa; understreger, at alle de hindringer, som står i vejen for, at de unge kan udnytte deres idéer, potentiale og holdninger, bør fjernes;

55.  anbefaler, at EU-strategien for unge forstærker fokus på iværksættervirksomhed som nøgle til at fremme den økonomiske vækst; bemærker, at kun én ud af fem unge europæere ønskede at starte egen virksomhed i 2014 og stadig finder idéen om dette vanskelig; støtter prioritering af udviklingen af en iværksætterkultur på et tidligt stadium, fleksible arbejdsretlige bestemmelser, der gør det muligt at kombinere arbejde og studier og adgang til finansiering;

56.  minder om, at de kreative industrier er blandt de mest iværksætterorienterede og hurtigst voksende sektorer, og at kreative uddannelser udvikler færdigheder, der kan overføres, såsom kreativ tænkning, problemløsning, teamwork og opfindsomhed; erkender, at kunst- og mediesektorerne er særlig tillokkende for unge;

57.  fremhæver betydningen af social iværksættervirksomhed som en drivkraft for innovation, social udvikling og beskæftigelse og opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at fremme det på bedre vis og styrke dets rolle;

58.  tilskynder medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at skabe incitamenter for iværksættervirksomhed ved at skabe et mere iværksættervenligt miljø, der fremmer virksomhedsopstart, som ville omfatte ordninger for og foranstaltninger til let adgang til kreditter fra banker, forenklet lovgivning og skattebegunstigelsesordninger og foranstaltninger, der gør det muligt for unge at videreføre deres egne virksomhedsideer; anbefaler undervisningsmetoder, som fremmer en iværksættermentalitet og en kreativ mentalitet og ansættelse af dimittender som unge iværksættere;

59.  understreger, at medlemsstaterne med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden har brug for et veluddannet personale i karrierevejledning, som er vidende om både de akademiske og de erhvervsfaglige uddannelsesmuligheder og er bevidste om det aktuelle arbejdsmarked, den sandsynlige udvikling i medlemsstaterne og de nye sektorer i deres økonomi;

60.  opfordrer medlemsstaterne til at yde støtte til unge, der vil starte deres uafhængige liv og etablere deres egne familier ved hjælp af boligstøtte, gunstige ordninger og reduktion af den personlige indkomstskat, og til at yde fordelagtige lån til studerende;

61.  understreger vigtigheden af gensidig anerkendelse af kvalifikationer, kompetencer og viden, der er blevet erhvervet gennem uformel, ikke-formel og livslang læring, eftersom valideringen heraf er afgørende for at synliggøre og værdsætte den enkeltes alsidige og righoldige læring, navnlig når det drejer sig om personer med begrænsede muligheder; påpeger, at validering af kvalifikationer bidrager til at forbedre adgangen til formel uddannelse og til nye faglige muligheder, samtidig med at man øger den enkeltes selvværd og motivation til at lære, til udvikling af værdier, færdigheder og kvalifikationer hos unge samt til uddannelse i medborgerskab og demokratisk deltagelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at udarbejde omfattende valideringsordninger i 2018, som der blev slået til lyd for i Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring, i tæt samarbejde med alle de relevante centrale interessenter, herunder ungdomsorganisationer;

62.  understreger betydningen af formel, uformel og ikke-formel læring, herunder som en del af foreningsaktiviteter, for at de unge kan udvikle værdier, færdigheder og kompetencer og lære om medborgerskab og demokratisk deltagelse; henleder opmærksomheden på den vifte af uddannelsestilbud og modeller, der findes i medlemsstaterne, og især på tostrenget læring, som kan lette overgangen fra uddannelse til beskæftigelse; støtter gennemførelsen af livslang læring; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sammenhængende anerkendelse i hele Europa af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet gennem formel, ikke-formel og uformel læring og praktikophold, med henblik på at bygge bro over kløften mellem manglen på kvalificeret arbejdskraft og den kvalifikationsmismatch, der er konstateret på det europæiske arbejdsmarked, og til at yde støtte til sådanne aktiviteter inden for rammerne af de relevante EU-programmer; opfordrer endvidere til øget fokus på sprog, navnlig sprogene i nabolandene, særligt inden for erhvervsrettet uddannelse (VET), med henblik på at styrke beskæftigelsesmulighederne for de berørte studerende på et grænseoverskridende arbejdsmarked;

63.  bemærker, at stadig flere unge som følge af den aktuelle digitaliseringsbølge og de nye tendenser på arbejdsmarkedet møder nye beskæftigelsesformer, der balancerer mellem fleksibilitet og sikkerhed; understreger betydningen af tilstrækkelig uddannelse for unge med henblik på at understrege de sociale beskyttelsesmekanismer i forbindelse med karriereudvikling;

64.  mener, at tidlige indgreb og proaktive arbejdsmarkedspolitikker udgør et skift fra at beskæftige sig med symptomerne på, at flere generationer har lidt afsavn, hen imod at identificere og håndtere risici tidligt i livet med sigte på at forebygge arbejdsløshed og lette reintegration; henleder særligt opmærksomheden på situationen for de unge, der er mest marginaliserede og har den største risiko for ledighed;

65.  understreger vigtigheden af åbne programmer med lave tærskler for at kunne arbejde med unge fra mindre stimulerende miljøer;

66.  understreger vigtigheden af livslang læring og af at forbedre de unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige muligheder for at sikre den gensidige anerkendelse og kompatibiliteten af kvalifikationer og akademiske grader på tværs af grænserne med henblik på at styrke systemet med sikring af kvalitet; opfordrer til fortsat udvidelse, evaluering og tilpasning til de ændrede uddannelseskrav af den gensidige anerkendelse af kvalifikationer og grader på tværs af grænserne, og bemærker, at dette bør sikres på europæisk plan og i alle lande, der har tilsluttet sig det europæiske område for videregående uddannelse, og dem der er omfattet af den europæiske referenceramme for kvalifikationer;

67.  påpeger i denne forbindelse, at ikke-formel og uformel læring, ligesom deltagelse i sportsaktiviteter og frivilligt arbejde spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme udviklingen af medborgerlige, sociale og interkulturelle kompetencer og færdigheder; understreger, at visse lande har gjort betydelige fremskridt med at udvikle den relevante juridiske ramme, mens andre har problemer med at indføre mere omfattende valideringsstrategier; understreger derfor behovet for at udvikle omfattende strategier, der kan sikre valideringen;

68.  understreger betydningen af at afhjælpe mangler på kvalifikationer og kvalifikationsmismatch ved at fremme og lette mobiliteten blandt personer under uddannelse og undervisningspersonale gennem bedre brug af alle EU-redskaber og -programmer; minder om, at mobilitet inden for uddannelse er en afgørende faktor for at komme ind på arbejdsmarkedet; understreger nødvendigheden af at gennemføre foranstaltninger med henblik på at sikre koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem strukturfondene for mobilitet, herunder f.eks. Den Europæiske Socialfond (ESF), og andre programmer som Erasmus+; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, som mobilitetsprogrammer såsom Erasmus+ spiller for at fremme udviklingen af tværgående kvalifikationer og kompetencer og interkulturelle udvekslinger blandt unge; glæder sig over omstruktureringen af EU's eksisterende websted "Skills Panorama" (Oversigt over kvalifikationer);

69.  understreger behovet for at styrke rollen for programmet Erasmus for unge iværksættere med henblik på at sikre beskæftigelse af høj kvalitet på lang sigt; er af den opfattelse, at jobmobilitet er en nødvendighed for at frigøre de unges potentiale; noterer sig, at der i øjeblikket er 217,7 millioner beskæftigede mennesker i EU, hvoraf 7,5 millioner (3,1 %) arbejder i en anden medlemsstat; noterer sig desuden, at unge ifølge EU's undersøgelser er mere tilbøjelige til at være mobile og til at tage nye færdigheder og kvalifikationer med hjem;

70.  opfordrer Kommissionen til at udbygge og støtte mobiliteten for studerende inden for erhvervsuddannelser ved at fremme Erasmusprogrammet for lærlinge;

71.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at drage fordel af den nuværende reform af Eures-netværket for at fremme unges arbejdskraftmobilitet i EU, bl.a. når det gælder lærlingeuddannelser og praktikophold; opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at opdatere de ledige stillinger og CV'er; opfordrer Kommissionen til at forbedre jobmatchingprocessen i Eures for at sikre, at unge får passende tilbud om job af høj kvalitet i overensstemmelse med deres CV'er;

72.  tilskynder medlemsstaterne til at etablere tosporede uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer af god kvalitet i samarbejde med lokale og regionale økonomiske aktører efter udvekslingen af bedste praksis og i overensstemmelse med de enkelte uddannelsessystemers specifikke art for at overvinde de eksisterende og kommende kvalifikationsmismatch;

73.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre innovative og fleksible ydelser til at nære talent og fremme kunstneriske og sportslige evner på området for kultur, uddannelse og erhvervsuddannelse; støtter de medlemsstater, der søger at indføre stipendieordninger for studerende, der har bevist deres uddannelsesmæssige, sportslige eller kunstneriske evner;

74.  påpeger, at skolefrafald og studerende, der forlader skolen uden kvalifikationer, er en af de største udfordringer for vores samfund – og at håndteringen af dem skal være et af vore primære mål – idet de fører til en usikker tilværelse og social udstødelse; påpeger, at mobilitet, tilpasning af uddannelsessystemer og gennemførelse af individualiserede foranstaltninger kan udgøre løsninger for de dårligst stillede med henblik på at reducere frafaldsprocenten inden for uddannelse og erhvervsuddannelse;

75.  fremhæver behovet for at skabe en studiekontrakt, som vil gøre det muligt for universiteter og studerende på erhvervsuddannelser at kombinere studier med arbejde, helst i virksomheder inden for det område, hvor de er under uddannelse, med henblik på at sikre, at de påbegyndte studier afsluttes;

76.  understreger nødvendigheden af at fortsætte bestræbelserne på at mindske frafaldet i skolerne og fremme uddannelse af ugunstigt stillede unge;

77.  bemærker, at ungdomsarbejdsløsheden på trods af et fald i de fleste medlemsstater, efter at kurven toppede i 2013, fortsat er et problem, der giver anledning til alvorlig bekymring i EU, idet omkring 8 millioner unge europæere er ude af stand til at finde arbejde, og eftersom den andel, der står over for langtidsarbejdsløshed eller ufrivilligt deltidsarbejde eller praktikantansættelse, stadig er stor;

Finansielle ressourcer

78.  understreger vigtigheden af strategiske investeringer, herunder fra EU's struktur- og investeringsfonde, navnlig Den Europæiske Socialfond, i regionaludvikling, konkurrenceevne og skabelse af praktikpladser, lærlingeuddannelser og bæredygtige job af høj kvalitet; bemærker, at en særlig opmærksomhed bør rettes mod unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse eller erhvervsuddannelse, de såkaldte NEET'er;

79.  noterer sig, at det tog nogle måneder at indlede programmeringsperioden 2014-2020, og at en første vurdering af Unionens politikker i denne periode, og navnlig af ungdomspolitikkerne, ikke fuldt ud kan repræsentere deres faktiske indvirkning;

80.  påpeger, at Revisionsretten i den foregående programmeringsperiode anslog fejlprocenten for transaktioner under programmet for livslang læring og programmet Aktive unge til over 4 %; forventer, at Kommissionen har behandlet disse fejl i gennemførelsen af Erasmus+;

81.  bemærker, at budgetgennemførelsen i 2013 for programmerne for 2007-2013, navnlig programmet for livslang læring, kulturprogrammet, medieprogrammet og programmet Aktive unge, var på 100 %; er imidlertid af den opfattelse, at udnyttelsesgraden alene ikke er en væsentlig indikator for effektiviteten af programmer med henblik på at vurdere deres succes;

82.  er bekymret over, at den manglende overensstemmelse mellem vedtagne forpligtelses- og betalingsbevillinger resulterede i manglende betalinger ved udgangen af 2013 (f.eks. for så vidt angår Erasmus +-programmet til en værdi af 202 mio. EUR) med negative konsekvenser for det følgende år; opfordrer Kommissionen til at sikre, at denne situation ikke gentager sig i forbindelse med de nye programmer;

83.  minder om, at unges modvilje mod at iværksætte virksomheder også bidrager til den langsomme økonomiske vækst i Europa, og finder det derfor nødvendigt at støtte unge i at starte deres egne virksomheder;

84.  glæder sig over, at der er øremærket over 12,4 mia. EUR fra Den Europæiske Socialfond (ESF) og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed i den nye programmeringsperiode;

85.  bemærker med tilfredshed, at 110 300 unge arbejdsløse i 2014 deltog i aktioner finansieret af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; glæder sig over, at EU's stats- og regeringschefer har besluttet at tildele 6,4 mia. EUR i EU-midler (3,2 mia. EUR fra Den Europæiske Socialfond og 3,2 mia. EUR fra en ny budgetpost) til ungdomsgarantien; understreger dog, at der i nogle medlemsstater stadig er problemer med gennemførelsen af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

86.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge indsatsen for at sikre, at lærlingeuddannelser og praktikophold ikke anvendes som usikre former for arbejdskraft, der træder i stedet for rigtige job, og at alle de nødvendige former for beskyttelse af arbejdstagere, herunder i forbindelse med løn og andre økonomiske tillæg garanteres;

87.  opfordrer til målrettede og forenklede foranstaltninger for at øge medlemsstaternes kapacitet til at gøre brug af de disponible midler gennem de europæiske strukturfonde, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Unge på vej, Dit første Euresjob, Horisont 2020 og programmer og foranstaltninger på området for medborgerskab;

88.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forenkle de administrative procedurer for tildeling af finansielle ressourcer til ungdomsorganisationer, idet disse ofte mangler kapacitet til at håndtere komplicerede ansøgningsprocedurer, når de ansøger om støtte fra EU's forskellige programmer;

89.  tilskynder medlemsstaterne til fuldt ud at gøre brug af programmet Erasmus+ ved i højere grad at rette bestræbelserne imod mennesker på alle uddannelsesniveauer for at fremme unges beskæftigelsesudsigter, fremme karrierer på tværs af grænserne og en rimelig mobilitet for arbejdskraften; støtter interkulturel læring, europæisk medborgerskab og unges uddannelse i demokrati og værdier og opfordrer derfor Kommissionen til, når den foretager midtvejsrevisionen, at finde og fjerne de hindringer i finansieringsproceduren, der gør det vanskeligt at nå disse mål, således at Erasmus+ kan blive mere effektivt i denne forbindelse;

90.  glæder sig over, at Erasmusprogrammet er nået længere end sit benchmark på tre millioner studerende; noterer sig den vedvarende succes, som dette EU-flagskibsprogram har haft siden starten, og mener, at det er vigtigt, at programmet fortsat modtager støtte;

91.  beklager de store forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår antallet af studerende, der rejser ud og ind med Erasmusprogrammet; anbefaler mere direkte oplysningskampagner og forenkling af reglerne;

92.  minder medlemsstaterne om, at de bør forpligte sig til at øge den nationale finansiering som et supplement til bevillingerne fra ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med henblik på at sikre, at ungdomsbeskæftigelsen får det nødvendige skub; finder det desuden nødvendigt, at de anvendte instrumenter og den tildelte støtte bør muliggøre et værdigt liv; opfordrer derfor til, at støtteniveauet vurderes set i lyset af de faktiske leveomkostninger i den enkelte medlemsstat;

93.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre ungdomsgarantiordningen; opfordrer til fortsat politisk engagement i ungdomsgaranti som en langsigtet strukturel reform, der sikrer bæredygtig integration på arbejdsmarkedet gennem tilbud af høj kvalitet;

94.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre ungdomsgarantien på basis af et stærkt samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder, uddannelsessystemer og arbejdsformidlinger; påpeger, at ungdomsgarantien bør integreres fuldt ud i de nationale beskæftigelsesplaner og i planlægning af ungdoms- og uddannelsespolitikker, og at den bør kommunikeres bredt ud til alle unge; minder om, at ungdomsgarantiens succes i høj grad afhænger af ungdomsorganisationernes inddragelse i både kommunikationen og i evalueringen og gennemførelsen af garantien;

95.  minder om, at unge kvinder og mænd i forskellige socioøkonomiske omstændigheder er stillet over for forskellige arbejdsmarkedsforhold på forskellige alderstrin; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage disse kønsspecifikke og socioøkonomiske aspekter i udformningen og gennemførelsen af ungdoms- og arbejdsmarkedspolitikker såsom ungdomsgarantien;

96.  mener, at den særligt høje jobusikkerhed blandt unge kombineret med den europæiske befolknings aldring udgør en stor udfordring for pensionssystemernes bæredygtighed, tilstrækkelighed og hensigtsmæssighed og er en alvorlig risiko for solidariteten på tværs af generationerne; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til i det mindste at forebygge misbrug af de tilskud, der ydes inden for rammerne af ungdomsgarantiordningen, og til at fremme, i det mindste for kontrakter, der indgås inden for ungdomsgarantien, kontrakter, der giver unge mulighed for at betale bidrag til de nationale sociale sikringsordninger;

97.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og overvåge effektiviteten af ungdomsgarantien ved at gøre fuld brug af de midler, som EU har stillet til rådighed til dem til gennemførelse af foranstaltninger, der kan fremme ungdomsbeskæftigelsen gennem integrering af unge, herunder unge med handicap, på arbejdsmarkedet ved hjælp af et job, en læreplads eller et praktikophold inden for fire måneder, efter at de har forladt skolen eller mistet deres arbejde, ved f.eks. at skabe en livslang, skræddersyet erhvervsvejledning, registreringskontorer, informationscentre og metoder til dataindsamling og ved at tilskynde til registrering af arbejdsløse for at få et billede af den faktiske situation, for så vidt angår ungdomsarbejdsløshed, samt ved at forbedre de tjenester, der udbydes af jobcentrene til unge jobsøgende;

98.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til straks at tilvejebringe de vigtigste forudsætninger for gennemførelsen af den europæiske ungdomsgaranti, herunder jobtilbuddenes kvalitet og bæredygtighed, videreuddannelse og erhvervsuddannelse, social inklusion, synergier med andre politiske områder (vedrørende uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, sociale tjenester og unge) og samarbejdet mellem alle relevante interessenter for at inddrage unge i arbejdsmarkedet, nedbringe ungdomsarbejdsløsheden og opnå en langsigtet positiv virkning med hensyn til forebyggelse af unges sociale udstødelse og ekskludering fra arbejdsmarkedet i overgangen fra skole til arbejdsmarkedet;

99.  opfordrer til en udvidelse af den europæiske ungdomsgarantis fokus, hvad angår uddannelse og erhvervsuddannelse for unge ufaglærte eller lavtuddannede arbejdsløse, til også at omfatte unge nyuddannede og unge med en erhvervsuddannelse samt for en udvidelse af aldersgrænsen i henhold til ungdomsgarantien, fra 25 til 29 år, således at den afspejler virkeligheden, idet mange nyuddannede og nyansatte på arbejdsmarkedet er sidst i 20'erne;

100.  opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at udveksle god praksis og lære af hinanden; påpeger, at det er vigtigt at evaluere medlemsstaternes gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i 2014 og 2015; understreger betydningen af at vurdere effektiviteten af ungdomsgarantien på mellemlang sigt med fokus på spørgsmålet om, hvorvidt det sætter unge i stand til at erhverve færdigheder og komme ind på arbejdsmarkedet, og på, at dette initiativ videreføres; påpeger endvidere, at ungdomsgarantiens succes i høj grad afhænger af ungdomsorganisationernes inddragelse i evalueringen og gennemførelsen af garantien;

101.  ser frem til, at Kommissionen senere i år præsenterer den samlede rapport om gennemførelsen af ungdomsgarantien;

102.  noterer sig, at Revisionsrettens beretning "EU’s ungdomsgaranti – gennemførelse i medlemsstaterne", som skal være afsluttet i begyndelsen af 2017, vil indeholde en klarere vurdering af programmets resultater; mener, at beretningen bl.a. bør omfatte en analyse af programmets effektivitet og de langsigtede resultater;

103.  minder Kommissionen om betydningen af at sikre et højt niveau af kendskab blandt unge til eksisterende programmer og muligheder for at deltage og også at sikre, at de oplysninger, der tilbydes om programmerne, er af høj kvalitet og baseret på kvantificerbare indikatorer (f.eks. inddragelse af målgruppen og dennes reaktioner);

104.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre ekspansive økonomiske politikker, der giver større spillerum inden for offentlige investeringer i uddannelse og lærepladser af høj kvalitet;

105.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at investere mere og ikke at skære ned på finansiering fra deres nationale budgetter til ungdomspolitikker, kunst, kultur, uddannelse, sundhed og sociale ydelser; opfordrer desuden medlemsstaterne til at kanalisere investeringer over i inklusiv uddannelse, som tager højde for samfundsmæssige udfordringer, med henblik på at sikre lige adgang og muligheder for alle, herunder for unge med forskellige socioøkonomiske baggrunde samt for sårbare og dårligt stillede grupper;

106.  anbefaler, at unges iværksættervirksomhed medtages i FFR og at medlemsstaterne bør arbejde på at udvikle nationale strategier, der sigter mod at sikre synergi mellem Erasmus+, ESF, det europæiske ungdomsinitiativ og Erasmus for unge iværksættere samt på klare retningslinjer for konsekvensanalyse fra Kommissionen til medlemsstaterne;

107.  anmoder Kommissionen om at anvende en omfattende overvågningsordning for ungdomsprogrammerne, der kombinerer planlagte resultatindikatorer, konkrete resultater og resultater på lang sigt;

108.  understreger, at det er nødvendigt at fokusere på præstationer og resultater, og glæder sig over at kunne konstatere, at den nye retlige ramme for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for programmeringsperioden 2014-2020 omfatter bestemmelser om rapportering af resultater fra medlemsstaterne;

109.  minder om, at 68 % af ESF's budget går til projekter, for hvilke unge potentielt kunne være en af målgrupperne;

110.  fremhæver behovet for at fremme boliglån til at imødekomme de behov, der opstår, når det er umuligt for studerende at følge en erhvervsuddannelse eller kurser på universiteterne i deres egen by eller i byer, som ligger mindre end 50 km væk;

Deltagelse i beslutningstagningen:

111.  opfordrer til en styrkelse af partnerskaberne mellem ungdomsorganisationer og offentlige myndigheder med henblik på at øge mulighederne for unges og deres organisationers deltagelse i udformningen af politikker; anser ungdoms-, kunst- og sportsorganisationers rolle for at have særlig stor betydning for udvikling af unges deltagelseskvalifikationer og for at forbedre kvaliteten af beslutningsprocessen, navnlig i betragtning af at unge bidrager til samfundet og også er leveringsdygtige i løsninger på de aktuelle udfordringer, som det europæiske samfund står over for; fremhæver den særlige rolle, som ungdomsorganisationer spiller for udviklingen af en følelse af medborgerskab i forbindelse med udøvelsen af de demokratiske værdier og processer;

112.  understreger værdien af ungdomsorganisationer som udbydere af undervisning i medborgerskab og undervisning i demokratiske værdier, færdigheder og kompetencer og anerkender deres bidrag til at forbedre unges deltagelse i demokratiske processer;

113.  understreger, at uformel og ikke-formel læring, kunst og sport samt frivillige og sociale aktiviteter har afgørende betydning for at fremme unges deltagelse og sociale samhørighed som værktøjer, der kan have en enorm indvirkning på lokalsamfund og kan bidrage til at håndtere mange af de samfundsmæssige udfordringer;

114.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at overholde principperne om inklusivitet i forbindelse med ungdomsbeskæftigelse, idet der lægges særlig vægt på unge med handicap;

115.  understreger behovet for at fokusere på at fremme bevidstheden om medborgerskab, mediekendskab, digitale færdigheder, kritisk tænkning og interkulturel forståelse ved brug af en bred vifte af virkemidler, som de unge kender (f.eks. sociale netværk); fremhæver den vigtige rolle, som disse programmer og uddannelsesinitiativer spiller med hensyn til at forebygge radikalisering blandt unge;

116.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for nye former for økonomisk inddragelse af unge, såsom den stigende tendens, de har til at bruge instrumenter inden for deleøkonomien;

117.  understreger, at unges frivillige aktiviteter, f.eks. politiske, sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter på lokalt, regionalt og nationalt plan, bør understøttes og i højere grad anerkendes for deres værdi som en vigtig form for ikke-formel læring, der bidrager til at udvikle nøglekompetencer for livet og til at fremme værdier såsom samarbejde, solidaritet, ligestilling og retfærdighed; understreger dog, at unges vilje til at udvikle frivillige aktiviteter i sidste ende ikke kan betragtes som en billig erstatning for tjenester, som medlemsstaterne bør tage sig af; anmoder om, at frivillige aktiviteter fuldt ud anerkendes og valideres;

118.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme unge studerendes demokratiske deltagelse og til at hjælpe unge under uddannelse med at deltage i deres uddannelse og med at bidrage til den gennem deres medlemskab af studenterorganisationer;

119.  understreger, at bedre forståelse for EU's værdier, EU's funktionsmåde og den europæiske mangfoldighed er afgørende for at stimulere deltagelsen i demokratiet og fremme et aktivt medborgerskab blandt unge;

120.  opfordrer Kommissionen til at udnytte nye digitale værktøjer mest muligt og til fuldt ud at udnytte de muligheder, som sociale medier giver inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, for at tilbyde målrettet medieuddannelse af høj kvalitet, der tilskynder til udvikling af mediekendskab og kritisk tænkning, og til at fremme og tilskynde til unges deltagelse i beslutningstagningen såvel som i det civile, kulturelle og sociale liv i samfundet med henblik på at øge deres beskæftigelsesegnethed og fremme iværksættervirksomhed, innovation og kultur; anerkender også de digitale redskabers potentiale, idet de kan bruges som et effektivt middel til at bekæmpe mobning, hadefuld tale og radikalisering;

o
o   o

121.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50.
(2) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 1.
(3) EUT C 183 af 14.6.2014, s. 5.
(4) EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.
(5) EUCO 37/13.
(6) EUT C 311 af 19.12.2009, s. 1.
(7) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0107.
(9) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 61.
(10) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 21.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0106.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0292.
(13) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 2.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0005.

Juridisk meddelelse