Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2063(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0302/2016

Indgivne tekster :

A8-0302/2016

Forhandlinger :

PV 21/11/2016 - 12
CRE 21/11/2016 - 12

Afstemninger :

PV 22/11/2016 - 5.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0433

Vedtagne tekster
PDF 189kWORD 57k
Tirsdag den 22. november 2016 - Strasbourg Endelig udgave
Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2015
P8_TA(2016)0433A8-0302/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 22. november 2016 om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2015 (2016/2063(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2015,

–  der henviser til artikel 284, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 123, stk. 1, i TEUF,

–  der henviser til statutten for Det Europæiske Centralbanksystem og for Den Europæiske Centralbank, navnlig artikel 15,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0302/2016),

A.  der henviser til, at ECB's formand Draghi med hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden af EU korrekt har fremført, at "omfanget af, i hvilken grad de økonomiske fremtidsudsigter vil blive påvirket af Brexit, afhænger af tidsplanene for, udviklingen i og det endelige resultat af de kommende forhandlinger. Hidtil har euroområdet været modstandsdygtigt, men på grund af denne usikkerhed er vores hovedscenario fortsat behæftet med risici", og at "det, uanset hvilket form for forhold mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige der bliver slutresultatet, er af allerstørste betydning, at integriteten af det indre marked respekteres. Resultatet skal under alle omstændigheder sikre, at alle deltagere er underlagt de samme bestemmelser";

B.  der henviser til, at realvæksten i euroområdet ifølge Kommissionens seneste forårsprognose forventes at blive beskeden og geografisk ujævnt fordelt - 1,6 % i 2016 og 1,8 % i 2017 efter 1,7 % i 2015;

C.  der henviser til, at der ifølge den samme prognose kan forventes et fald i arbejdsløsheden i euroområdet fra 10,9 % ved udgangen af 2015 til 9,9 % ved udgangen af 2017; der henviser til, at forskellene i arbejdsløshedsprocenten i medlemsstaterne blev stadig større i 2015 fra 4,6 % i Tyskland til 24,9 % i Grækenland;

D.  der henviser til, at det statslige underskud i euroområdet stadig ifølge den samme prognose gradvist forventes at falde fra 2,1 % i 2015 til 1,9 % i 2016 og 1,6 % i 2017, og at forholdet mellem gæld og BNP for første gang siden begyndelsen af krisen forventes at bedre sig, selv om der stadig er fire medlemsstater i euroområdet, som er genstand for Kommissionens procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud: Frankrig, Spanien, Grækenland og Portugal; der henviser til, at Cypern, Irland og Slovenien har gennemført makroøkonomiske tilpasningsprogrammer, som har sat dem i stand til at nedbringe deres underskud til under referenceværdien på 3 % af BNP;

E.  der henviser til, at der for euroområdet ifølge den samme prognose forventes et betalingsbalanceoverskud på 3 % af BNP i både 2016 og 2017; der henviser til, at et hårdt Brexit kan få negative konsekvenser både for EU's og Det Forenede Kongeriges handelsbalance, idet Det Forenede Kongerige er en af euroområdets vigtigste handelspartnere;

F.  der henviser til, at artikel 127, stk. 5, i TEUF pålægger Det Europæiske System af Centralbanker at bidrage til opretholdelsen af finansiel stabilitet;

G.  der henviser til, at artikel 127, stk. 2, i TEUF pålægger Det Europæiske System af Centralbanker at "at fremme betalingssystemernes smidige funktion";

H.  der henviser til, at den gennemsnitlige inflationsrate i euroområdet ifølge ECB's skøn fra september 2016 efter at have ligget på nul i 2015 vil fortsætte med at ligge tæt på denne værdi i 2016 (0,2 %), nå op på 1,2 % i 2017 og 1,6 % i 2018; der henviser til, at den lave inflationsrate de seneste år navnlig skyldes lave energipriser;

I.  der henviser til, at det bliver stadig vanskeligere at nå inflationsmålet som følge af konsolideringen af den demografiske udvikling, de fortsat lave energipriser og de samlede konsekvenser af den handelsmæssige og finansielle globalisering for et europæisk samfund med høj arbejdsløshed; der henviser til, at dette deflationære pres bidrager til de mangelende investeringer og den svage samlede efterspørgsel;

J.  der henviser til, at ECB i marts 2015 udvidede opkøbsprogrammet for værdipapirer (APP), der oprindeligt var berammet til at løbe indtil september 2016, til EUR 1,1 billion;

K.  der henviser til, at programmet siden da er blevet udvidet, så opkøbet af værdipapirer er berammet til at fortsætte indtil marts 2017 til et samlet beløb, som vil ligge tættere på EUR 1,7 billioner, ligesom listen over godkendte værdipapirer blev udvidet til at omfatte virksomhedsobligationer fra ikke-finansielle virksomheder og obligationer fra regionale offentlige myndigheder; der henviser til, at der er bekymring over de stigende risici i ECB's status;

L.  der henviser til, at ECB har opkøbt værdipapirer med sikkerhed i konkrete aktiver (asset-backed securities) for 19 094 millioner EUR siden indledningen af opkøbsprogrammet;

M.  der henviser til, at ECB yderligere slækkede på pengepolitikken ved at sænke de vigtigste interventionssatser til et historisk lavt niveau, idet renten ved de primære markedsoperationer og renten på indlånsfaciliteten var nede på henholdsvis 0 og -0,40 % i marts 2016; der henviser til, at ECB tilskynder bankerne til at yde lån og i denne henseende gennemfører en række målrettede langfristede refinansieringstransaktioner (TLTRO-II);

N.  der henviser til, at målet med etableringen af Den Fælles Tilsynsmekanisme i henhold til ECB er at sørge for ensartet mikrotilsyn og håndhævelse i hele euroområdet for at sikre lige vilkår for bankforretninger og anvende en fælles vurderingsmetode (SREP);

O.  der henviser til, at ECB's formand vedvarende har understreget det store behov for strukturreformer i euroområdet;

P.  der henviser til, at ECB støtter den europæiske ramme for simpel, transparent og standardiseret europæisk securitisering og de deraf følgende lavere kapitalkrav, som vil sætte nyt skub i både securitiseringsmarkederne og finansieringen af realøkonomien;

Q.  der henviser til, at artikel 123 i TEUF og artikel 21 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank forbyder monetær finansiering af centralregeringer;

1.  understreger, at euroområdet fortsat lider under en høj arbejdsløshedsprocent, en uforholdsmæssig lav inflationsrate og store makroøkonomiske skævheder, herunder manglende balance på betalingsbalancens løbende poster, og at euroområdet desuden oplever en meget langsom udvikling i produktiviteten - 10% under niveauet før krisen - som følge af de manglende investeringer, manglende strukturreformer og en ringe intern efterspørgsel; konstaterer, at det høje offentlige gældsniveau og navnlig det enorme antal misligholdte lån i banksektoren i visse medlemsstater stadig medfører en opsplitning af finansmarkedet i euroområdet, hvilket begrænser manøvremarginen for bistand til de svageste økonomier; understreger, at en sund finanspolitik og socialt afbalancerede strukturreformer med henblik på at øge produktiviteten er den eneste måde, hvorpå økonomien kan forbedres på en bæredygtig måde i disse medlemsstater;

2.  minder om ECB's føderale karakter, hvor der ikke er mulighed for nationale vetoer, hvilket har givet den mulighed for at handle beslutsomt i forbindelse med krisen;

3.  anerkender, at ECB på baggrund af denne meget komplicerede situation og risikoen for en længere periode med lav inflationer handlede inden for sig mandat, jf. artikel 127 i TEUF, ved at vedtage ekstraordinære tiltag for at få inflationen op på det mellemsigtede mål på 2 % og derfor ikke handlede illegalt(1); konstaterer, at de økonomiske forhold har bedret sig lidt siden lanceringen af APP i marts 2015, bl.a. takket være de målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO) i forbindelse med realøkonomien, hvilket har udvirket et genopsving i långivningen til virksomheder og husholdninger i euroområdet; konstaterer, at disse tiltag ligeledes har bidraget til at mindske spread i forbindelse med visse statsobligationer i euroområdet; bemærker, at forbedringerne ikke har gavnet alle medlemsstater i samme omfang, og at kreditefterspørgslen fortsat er svag i visse medlemsstater;

4.  understreger, at ECB i juni 2016 indledte en ny serie bestående af fire målrettede langsigtede refinansieringstransaktioner (TLTRO II); påpeger, at dette programs incitamentsstruktur er ændret i forhold til det oprindelige TLTRO, da flere banker vil kunne låne til en negativ rente, selv om de ikke øger deres nettoudlån til realøkonomien;

5.  er bekymret over, at ECB således svækker den sammenhæng mellem tilvejebringelse af likviditet til centralbankerne og udlån til realøkonomien, som er et centralt element ved TLTRO-konceptet, idet ECB tilbyder likviditet til en negativ rente og samtidig fjerner kravet om, at bankerne skal tilbagebetale midlerne, hvis de ikke opnår deres udlånsmål;

6.  glæder sig over Den Europæiske Centralbanks kategoriske tilsagn fra juli 2012 om at gøre alt, hvad der skal til, for at forsvare euroen, hvilket har medvirket til at sikre finansiel stabilitet i euroområdet;

7.  mener, a APP ville have haft større virkning på den europæiske økonomi, hvis det havde været ledsaget af effektive og socialt afbalancerede strukturreformer med henblik på at øge den europæiske økonomis konkurrenceevne og omfattet opkøb af en større andel af EIB-obligationer, navnlig i forbindelse med bl.a. TEN-T- og TEN-E-projekter (projekter med beviselig europæisk merværdi ud fra et økonomisk og samfundsmæssigt synspunkt) og garanterede lån til små og mellemstore virksomheder; opfordrer ECB til at gennemføre en undersøgelse af, hvad resultaterne af APP ville være, hvis der kunne opkøbes offentlige gældspapirer, som havde direkte tilknytning til investerings- og forskningsudgifter, på de sekundære markeder; er bekymret over, at direkte opkøb af obligationer, der udstedes af andre selskaber end banker inden for rammerne af programmet for opkøb af virksomhedsobligationer, hvilket kunne retfærdiggøres under de nuværende omstændigheder, kan virke markedsforstyrrende;

8.  er enig med ECB's formand Mario Draghi i, at den fælles pengepolitik ikke i sig selv kan stimulere den samlede efterspørgsel, medmindre den suppleres af en sund finanspolitik og socialt afbalancerede strukturreformer på medlemsstatsplan; minder om, at ECB's primære mål i henhold til sit mandat inden for EU-traktaternes primære ret er at sikre prisstabilitet for at sikre stabile investeringsfremmende forhold; mener ikke, at pengepolitikken i sig selv er et hensigtsmæssigt middel til at løse strukturproblemer i den europæiske økonomi; understreger, at den forventede konjunkturfremgang ikke kan erstatte de nødvendige strukturreformer; henviser i denne forbindelse til konklusionerne i nylige undersøgelser og den seneste debat om et muligt fald i den neutrale rente i de senere årtier over hele verden; påpeger, at denne situation sandsynligvis vil føre til en strammere og mindre effektiv pengepolitik, da der oftere vil være risiko for, at renten nærmer sig nul;

9.  er enig i, at et velfungerende, diversificeret og integreret kapitalmarked ville understøtte gennemførelsen af den fælles pengepolitik; opfordrer i den forbindelse til en gradvis virkeliggørelse og fuldstændig gennemførelse at bankunionen, til fuldstændig overholdelse af den tilhørende lovgivning fra medlemsstaternes side og til etablering af en kapitalmarkedsunion, da dette er afgørende for at effektivisere den fælles pengepolitik og afbøde risiciene i forbindelse med chok i finanssektoren; mener, at det er afgørende at løse problemet med misligholdte lån for de hårdest ramte nationale banksektorer for at genetablere en gnidningsløs gennemførelse af pengepolitikken for hele euroområdet;

10.  understreger, at der i forbindelse med socialt afbalancerede strukturreformer inden for økonomien og på arbejdsmarkedet også i fuld udstrækning skal tages hensyn til det demografiske underskud i Europa med henblik på at mindske det deflationære pres og indføre incitamenter til en mere afbalanceret demografisk struktur, hvilket ville gøre det nemmere at opretholde en inflationsrate på ca. 2 %; gør opmærksom på faren for negative investeringsforventninger i tilfælde af en ugunstig demografisk udvikling;

11.  henviser imidlertid til, at inflationen ikke forventes at nå op på det mellemsigtede mål på 2 % i 2017, selv om der har kunnet konstateres væsentlige konsekvensrisici og afsmittende resultater af de ukonventionelle foranstaltninger, navnlig hvad angår finansieringsbetingelserne for bankerne i randområderne; henviser til, at den nuværende stigning i bankernes udlånsvirksomhed er geografisk ulige fordelt blandt medlemsstaterne og endnu ikke har haft mærkbare virkninger på den manglende investeringslyst i euroområdet; understreger, at årsagen til de manglende investeringer ikke kun skal findes i den manglende adgang til finansielle midler, men også i den lave efterspørgsel efter kreditter, og at det er nødvendigt at tilskynde til strukturreformer, som direkte kan fremme investeringerne og beskæftigelsen; henviser til det faldende udbud af værdipapirer af høj kvalitet, som kan accepteres af institutionelle investorer på verdensmarkedet;

12.  påpeger, at bankerne, selv om virkningerne på realøkonomien har været meget begrænsede, har kunnet få adgang til finansiering praktisk taget uden omkostninger eller meget billigt, og dette har udgjort en direkte støtte for deres statusopgørelser; beklager, at omfanget af denne støtte, på trods af at den repræsenterer en klar finanspolitisk afsmitningseffekt, ikke måles og offentliggøres, og at den ikke er genstand for nogen form for betingelser med hensyn til, hvorvidt og hvordan den investeres; insisterer på, at eventuelle ekstraordinære foranstaltninger af denne type skal ledsages af foranstaltninger for at modvirke fordrejninger af markeder og i økonomien;

13.  beklager forskellen i de rentesatser, der tilbydes små og mellemstore virksomheder i forhold til dem, der tilbydes større selskaber, forskellene i rentesatser på mindre og større lån og forskellene i kreditbetingelserne for små og mellemstore virksomheder i forskellige medlemsstater, men erkender, at der er grænser for, hvor meget pengepolitikken kan gøre på dette område; understreger, at det fortsatte krav om tilpasninger af bankernes statusopgørelser bl.a. påvirker lånemulighederne for små og mellemstore virksomheder i visse medlemsstater; gør endvidere opmærksom på faren for, at der opstår yderligere konkurrencefordrejninger som følge af ECB's opkøb af virksomhedsobligationer på kapitalmarkedet, hvor de tilgrundliggende udvælgelseskriterier ikke må forårsage yderligere forvridninger, navnlig i betragtning af risikorammen, og som SMV'erne ikke må udelukkes fra;

14.  understreger, at en længere periode med en flad rentekurve kan mindske bankernes rentabilitet, navnlig hvis de ikke justerer deres forretningsmodeller, og skabe potentielle risici, især for privat opsparing og pensions- og forsikringskasser; advarer om, at et fald i bankernes rentabilitet kan mindske deres interesse i at udvikle udlånsaktiviteterne; påpeger navnlig de negative konsekvenser af en sådan rentepolitik på lokale og regionale banker og sparekasser med ringe finansiering fra finansmarkederne og risikoen for forsikrings- og pensionssektoren; efterlyser derfor løbende og detaljeret overvågning af anvendelsen og konsekvenserne af negative renter; understreger nødvendigheden af en nøje, forsigtig og rettidig styring af afviklingen af politikken med ultralave (eller negative) renter;

15.  forstår begrundelsen for at indføre negative rentesatser, men er bekymret over de mulige konsekvenser af en politik med negative renter for de enkelte sparere og for den økonomiske balance i pensionsordninger og med hensyn til udviklingen af aktivbobler; er bekymret over, at de langsigtede renter på opsparing i nogle medlemsstater ligger under inflationsraten; er overbevist om, at disse negative følger for indkomsterne kan føre til en stigning i husholdningernes opsparing som følge af den demografiske udvikling og en traditionel præference for opsparing, hvilket vil kunne skade den indenlandske efterspørgsel i euroområdet; advarer imidlertid om, at der på grund af indlånssatsernes manglende smidighed i nedadgående retning kun vil være begrænsede fordele ved at presse indlånssatserne hos ECB længere ned under nul;

16.  er fortsat bekymret over de betydelige mængder ikke-omsættelige aktiver og obligationer udstedt med sikkerhed i konkrete aktiver, der fungerer som sikkerhedsstillelse for eurosystemet inden for rammerne af dets refinansieringstransaktioner; gentager sin opfordring til ECB til at oplyse, hvilke centralbanker der har accepteret sådanne værdipapirer, samt værdiansættelsesmetoderne for disse aktiver; understreger, at sådanne oplysninger vil være nyttige for den parlamentariske kontrol med de tilsynsopgaver, der er overdraget til ECB;

17.  opfordrer ECB til at undersøge forskellene i, hvordan pengepolitikken fungerer i de medlemsstater, som har en centraliseret og koncentreret banksektor, i forhold til de medlemsstater, som har et mere diversificeret netværk af lokale og regionale banker og mellem de medlemsstater, som i højere grad er afhængige af bankerne eller kapitalmarkederne i forbindelse med finansieringen af deres økonomi;

18.  opfordrer ECB til at foretage en omhyggelig vurdering af risikoen for nye fremtidige aktiv- og boligbobler som følge af politikken med ultralave (negative) renter, især set på baggrund af den betydeligt højere kreditvolumen og de uforholdsmæssigt høje priser inden for ejendomssektoren, navnlig i visse storbyer, og mener, at den sammen med Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) bør fremsætte forslag til, hvordan der kan formuleres særlige makroprudentielle henstillinger i den forbindelse;

19.  er enig med ECB i, at den nuværende CRR/CRD IV-pakke mangler visse foranstaltninger, som også kan bidrage effektivt til at afhjælpe specifikke former for systemiske risici – såsom (i) forskellige foranstaltninger på aktivsiden, herunder fastsættelse af grænser for forholdet mellem lånstørrelse og ejendomsværdi, forholdet mellem lånstørrelse og indkomst eller forholdet mellem gæld og indkomst, og (ii) indførelse af forskellige eksponeringsgrænser, som ligger uden for den nuværende definition af store eksponeringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge behovet for lovforslag i denne henseende; bemærker, at nogle af disse foranstaltninger allerede kan integreres i det igangværende lovgivningsarbejde om forslaget om en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS);

20.  påpeger, at der – som indikeret af ECB's rolle i forbindelse med likviditetsbestemmelserne for Grækenland i juni 2015 og de lækkede drøftelser fra ECB's styrelsesråd om cypriotiske bankers solvens – ikke er tilstrækkelig klarhed og juridisk sikkerhed om den definition af "insolvens", der ligger til grund for centralbankernes tilrådighedsstillelse af likviditet til institutionerne i euroområdet, da ECB tidligere har henvist skiftevis til et statisk koncept (hvorvidt en bank lever op til minimumskapitalkravene på et bestemt tidspunkt) og et dynamisk koncept om solvens baseret på fremadskuende scenarier med stresstests med henblik på at berettige opretholdelse eller begrænsning af tilrådighedsstillelse af likviditetsstøtte i krisesituationer (ELA); understreger, at en sådan mangel på klarhed skal fjernes, så der sikres juridisk sikkerhed og skabes finansiel stabilitet;

21.  henviser til, at ECB's ledelse erkender de fordelingsmæssige konsekvenser af ECB's politik, der kan opfattes som om, de medfører stigende uligheder, og til ECB's vurdering af, at en nedsættelse af kreditomkostningerne for borgere og små og mellemstore virksomheder samtidig med, at det vil øge beskæftigelsen i euroområdet, til en vis grad også vil afbøde disse fordelingsmæssige konsekvenser;

22.  henviser til, at ECB's APP har sænket udbyttet af obligationer i de fleste medlemsstater til et historisk lavt niveau; advarer mod risikoen for en overdreven værdiansættelse på obligationsmarkedet, som vil kunne medføre vanskeligheder, hvis renterne begynder at stige igen, navnlig i de lande, som er genstand for proceduren med uforholdsmæssige underskud, eller som har et højt gældsniveau; påpeger, at en pludselig ændring af rentesatserne fra det nuværende lave niveau langs afkastkurven indebærer betydelige markedsrisici for pengeinstitutter med en stor andel af markedsværdibaserede finansielle instrumenter;

23.  fremhæver de forudsætninger, som Domstolen har fastlagt, og som skal opfyldes ved køb af statsobligationer fra medlemsstaterne i euroområdet, der foretages af Det Europæiske System af Centralbanker ("ESCB") på det sekundære marked:

   køb annonceres ikke,
   købenes omfang begrænses fra starten,
   der skal være en vis periode mellem udstedelsen af statsobligationerne, og til de købes af ESCB, som fastlægges fra starten og forebygger, at udstedelsesvilkårene forvrides,
   ESCB køber kun statsobligationer fra medlemsstater, der har obligationsmarkedsadgang, som muliggør finansiering af sådanne obligationer,
   købte obligationer ligger kun til udløb i særlige tilfælde, og køb begrænses eller indstilles, og købte obligationer bringes i omsætning igen, hvis fortsatte indgreb ikke længere er nødvendige;

24.  konstaterer, at visse medlemsstater muligvis anvender ultralave (negative) rentesatser til at udskyde de nødvendige strukturreformer og den nødvendige konsolidering af deres primære offentlige gæld, navnlig på statslig plan, og minder i den forbindelse om de forpligtelser, der gælder inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten; erkender, at en af de faktorer, som har bidraget til budgetoverskuddet i visse medlemsstater, har været den negative rente på deres offentlige gæld; understreger, at der skal ske en samordning af de nationale økonomiske politikker, navnlig i euroområdet; understreger, at den uundgåelige proces med at ophøre med den utraditionelle pengepolitik vil blive meget kompliceret, og at denne proces vil skulle planlægges omhyggeligt for at undgå negative chok på kapitalmarkederne;

25.  glæder sig over offentliggørelsen af protokollen fra rådsmødet og afgørelsen om at offentliggøre aftalen om finansielle nettoaktiver mellem ECB og de nationale centralbanker; tilskynder ECB til at fortsætte sin indsats for mere åbenhed; minder ECB om, at ansættelsespolitikken skal være i overensstemmelse med bedste praksis;

26.  minder om, at ECB's uafhængighed i forbindelse med gennemførelsen af pengepolitikken som forankret i artikel 130 i TEUF er afgørende for at opnå målet med at sikre prisstabilitet; opfordrer alle regeringer til at undgå erklæringer, der stiller spørgsmålstegn ved den rolle, som institutionen spiller inden for sit mandat;

27.  opfordrer Den Europæiske Centralbank til særligt at have fokus på proportionalitetsprincippet i forbindelse med de banktilsynsopgaver, som den har fået overdraget;

28.  minder om opgavefordelingen mellem Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA); understreger, at ECB ikke bør udvikle sig til de facto at blive den aktør, der udarbejder standarder for ikke-FTM-banker;

29.  tager til efterretning, at ECB's Styrelsesråd den 18. maj 2016 vedtog forordningen om indsamling af granulære data om kreditter og kreditrisici (AnaCredit); opfordrer ECB til at give de nationale centralbanker størst mulig frihed i forbindelse med gennemførelsen af AnaCredit;

30.  opfordrer ECB til først at indlede arbejdet med eventuelle yderligere etaper i AnaCredit efter en offentlig høring, under fuld inddragelse af Europa-Parlamentet og navnlig under hensyntagen til proportionalitetsprincippet;

31.  bemærker med bekymring, at der igen er opstået manglende balance i forbindelse med TARGET 2 i euroområdet trods mindre uligevægt i samhandelen, hvilket peger i retning af fortsat udstrømning af kapital fra euroområdets randområder;

32.  minder om, at dialogen om valutaspørgsmål er vigtig for at sikre gennemsigtigheden af pengepolitikken over for Parlamentet og den brede offentlighed;

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.

(1) Som det for nylig blev understreget af EU-Domstolen og den tyske Forfatningsdomstol den 21. juni 2016.

Juridisk meddelelse