Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/2885(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-1227/2016

Indgivne tekster :

B8-1227/2016

Forhandlinger :

PV 24/11/2016 - 12
CRE 24/11/2016 - 12

Afstemninger :

PV 01/12/2016 - 6.25
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0480

Vedtagne tekster
PDF 191kWORD 56k
Torsdag den 1. december 2016 - Bruxelles Endelig udgave
Adgang til energi i udviklingslandene
P8_TA(2016)0480B8-1227/2016

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om adgang til energi i udviklingslandene (2016/2885(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til målene for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 7 om adgang til energikilder, og mål 12 og 13 om henholdsvis bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og om klimaændringer,

–  der henviser til initiativet om "bæredygtig energi for alle" (SE4ALL), som FN lancerede i 2011,

–  der henviser til Kommissionens initiativ om "udvikling af leveringen af energi", som blev lanceret i 2012 med henblik på at give 500 millioner flere mennesker adgang til bæredygtige energitjenester senest i 2030,

–  der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der fastlægger, at EU's hovedmål på udviklingsområdet er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen,

–  der henviser til artikel 191 i TEUF og til EU's klimapolitik,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde(1) (DCI), og navnlig bilag I hertil, som omfatter bestemmelser om bæredygtig energi i geografiske programmer, samt til bilag II hertil, som indeholder bestemmelser om en bæredygtig energikomponent i DCI's tematiske program for globale offentlige goder og udfordringer (GPGC),

–  der henviser til de relevante programmeringsdokumenter under DCI og under Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og de nationale vejledende programmer (NVP'er), som omfatter et energi-fokusområde, samt de årlige handlingsprogrammer, med hvilke disse NVP'er gennemføres,

–  der henviser til initiativet med Afrikas korridor for ren energi, der har til formål at støtte en fremskyndet udbredelse af vedvarende energi i Afrika samt nedbringe CO2-emissionerne og afhængigheden af importerede fossile brændstoffer,

–  der henviser til sin kontrol af de relevante DCI-udkast og EUF-programmeringsdokumenter forud for DCI-Udvalgets og EUF-Udvalgets godkendelse af disse,

–  der henviser til den 21. partskonference (COP 21) under FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCC), der fandt sted i Paris i december 2015, og vedtagelsen af Parisaftalen, den første universelle, juridisk bindende globale klimaaftale nogensinde,

–  der henviser til den 22. partskonference (COP 22) under FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der blev holdt i Marrakesh den 7.-18. november 2016,

–  der henviser til mødet på højt niveau under ledelse af Idriss Déby, formand for Den Afrikanske Union, Alpha Condé, præsident for Republikken Guinea, Nkosazana Dlamini-Zuma, formand for Kommissionen for Den Afrikanske Union, og Akinwumi Adesina,, formand for Den Afrikanske Udviklingsbank, og med deltagelse af repræsentanter for Den Europæiske Union, Stefano Manservisi, generaldirektør i Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling, og Felice Zaccheo, vicechef for Enhed C6, Energi og Klimaforandringer, samt Ségolène Royal, minister for miljø, bæredygtig udvikling og energi, om initiativet vedrørende varig energi og partnerskabet mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union den 21. september 2016 i forbindelse med De Forenede Nationers generalforsamling i New York,

–  der henviser til rapporten af 16. november 2000 fra World Commission on Dams med titlen: "A new framework for decision-making" (nye rammer for beslutningstagning),

–  der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om finansiering til forstærkning af dæmningsinfrastruktur i udviklingslande(2), sin beslutning af 2. februar 2012 om EU-udviklingssamarbejde til støtte for målsætningen om global adgang til energi i 2030(3) og til sin beslutning af 12. juni 2012 om energipolitisk samarbejde med partnere uden for EU: En strategisk tilgang til sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energiforsyning(4),

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 15/2015 af 6. oktober 2015 om AVS-EU-energifacilitetens støtte til fremme af vedvarende energi i Østafrika,

–  der henviser til mundtlig forespørgsel til Kommissionen om adgang til energi i udviklingslandene (O-000134/2016 – B8-1809/2016),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udviklingsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at bæredygtig adgang til prisoverkommelig, pålidelig og sikker energi er af afgørende betydning for opfyldelsen af de grundlæggende menneskelige behov og rettigheder, herunder adgang til rent vand, sanitet, et trygt og sikkert miljø, sundhedspleje, opvarmning og uddannelse, og at dette er af afgørende betydning for næsten alle former for økonomisk aktivitet og en vigtig drivkraft bag udviklingen; der henviser til, at der også er sikkerhedsmæssige og geopolitiske aspekter af adgang til energi, og at energispørgsmål kan blive drivkræfter bag konflikter;

B.  der henviser til, at 1,2 mia. mennesker ikke har adgang til elektricitet, og at endnu flere mennesker ikke har pålidelig adgang hertil; der henviser til, at halvdelen af de mennesker, der mangler adgang til elektricitet, bor i Afrika; der henviser til, at dette antal er voksende, eftersom befolkningen på dette kontinent vokser hurtigere end den befolkning, hvis adgang til energi udvides;

C.  der henviser til, at situationen i Afrika syd for Sahara er den værste i verden, hvad angår adgang til elektricitet, men at Afrika syd for Sahara, eftersom denne regions energisektor er under udvikling, sandsynligvis i 2040 vil forbruge lige så meget elektricitet som Indien og Latinamerika gjorde tilsammen i 2010;

D.  der henviser til, at over 70 % af Afrikas samlede energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder, men at næsten hele dette forbrug er i form af traditionel brug af biomasse; der henviser til, at der stadig er enorme muligheder for at medtage andre energikilder, hvilket især gælder sol- og vindenergi;

E.  der henviser til, at tendenserne i den demografiske udvikling i Afrika vil influere kraftigt på kravene om arealudnyttelse til dyrkning af afgrøder samt behovet for træbrændsel;

F.  der henviser til, at den globale skovrydning tegner sig for næsten 20 % af alle CO2-emissioner; der henviser til, at stærk afhængighed af traditionel biomasse og ineffektive komfurer bringer skov- og bushområder i fare i mange regioner på det afrikanske kontinent;

G.  der henviser til, at 2,3 mia. mennesker bruger traditionel biomasse, såsom trækul til madlavning, og at dette ofte medfører alvorlige sundhedsmæssige problemer og har konsekvenser for miljøet; der henviser til, at kvinder bærer en uforholdsmæssig stor del af den byrde, der er forbundet med brugen af sådanne materialer, herunder det at samle brænde, hvilket kan være tidskrævende og også bringe deres sikkerhed i fare; der henviser til, at brugen af bedre komfurer reducerer den tid og det arbejde, der ofte er forbundet med tilberedningen af måltider;

H.  der henviser til, at Afrika både er det kontinent, der har verdens største potentiale for vedvarende energi, og det kontinent, der er længst bagefter, hvad angår elektrificering;

I.  der henviser til, at energifattigdom er mest udbredt i landdistrikter, men at det at sikre adgang til energi i de voksende arealer af byer i rivende vækst også er en massiv udfordring på grund af de geografiske forhold, konnektiviteten og manglen på infrastruktur, og at de fattigste lande i Afrika er de lande, der har de højeste energiregninger;

J.  der henviser til, at det er afgørende at fortsætte med at udvikle de stadig unge elektrificeringsmarkeder i landdistrikterne, indtil de bliver modne og selvforsynende, og fortsat at støtte programmer, der fokuserer på vedvarende, energieffektive og decentraliserede energiløsninger i mindre målestok;

K.  der henviser til, at energifattigdom også har en kønsdimension; der henviser til, at konsekvenserne af energifattigdom er værst for kvinder;

L.  der henviser til, at mål 7 af de universelle mål for bæredygtig udvikling er sikring af adgang til prisoverkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi for alle senest i 2030; der henviser til, at overholdelsen af forpligtelserne på klimaområdet også kræver en ihærdig og fornuftig indsats på klimaområdet, og at Afrika derfor står over for en dobbelt udfordring, idet det skal øge sine indbyggeres adgang til basale energitjenester betragteligt og samtidig overholde sine forpligtelser i henhold til klimaaftalen;

M.  der henviser til, at det af rapporten fra De Forenede Nationers Miljøprogram med titlen "Global Trends in Renewable Energy Investment 2016" (globale tendenser i investeringer i vedvarende energi 2016) fremgår, at de årlige globale investeringer i ny vedvarende energikapacitet var mere en dobbelt så store som investeringerne i kul- og gasfyrede kraftværker i 2015; der henviser til, at markedet for vedvarende energi i 2015 var domineret af solcelleanlæg og vindkraft; der henviser til, at investeringerne i vedvarende energi i 2015 for første gang var højere i udviklingslandene end i de udviklede lande;

N.  der henviser til, at det i rapporten fra World Commission on Dams af 16. november 2000 konkluderes, at store dæmninger, fordi de ikke har kunnet producere så meget elektricitet, tilvejebringe så meget vand eller forhindre oversvømmelser i den udstrækning, man havde forventet, har haft enorme sociale og miljømæssige konsekvenser, og til, at de bestræbelser, der er gjort for at afbøde disse konsekvenser, i det store og hele har været resultatløse;

O.  der henviser til, at målet med at opnå universel adgang til energi er tæt forbundet med målet om at opnå klimaretfærdighed;

P.  der henviser til, at klimaretfærdighed sammenknytter menneskerettigheder og udvikling for at opnå en tilgang, der tager udgangspunkt i mennesket, idet man beskytter de mest udsatte personers rettigheder og fordeler byrder og fordele af klimaændringen og dens virkninger retfærdigt og ligeligt;

Q.  der henviser til, at den manglende overensstemmelse mellem strømmen af klimafinansiering og teknologioverførsel i forhold til klimaændringer kan rokke ved de afrikanske lederes vilje til at udvikle vedvarende energi for at opfylde kontinentets industrialiseringsdagsorden;

R.  der henviser til, at Parisaftalen understreger nødvendigheden af at fremme universel adgang til bæredygtig energi i udviklingslande, især i Afrika, ved at styrke udviklingen af vedvarende energi;

S.  der henviser til, at omfattende dokumentation og bred enighed viser, at decentraliseret produktion af vedvarende energi i lille målestok og lokale netværk og løsninger, som ikke er tilsluttet nettet, ofte er den mest effektive produktionsmåde, og at sådanne løsninger har en tendens til at producere det største bidrag til generelle udviklingsfremskridt og er bedst til at minimere eller undgå negative konsekvenser for miljøet;

T.  der henviser til, at DCI-forordningen lægger vægt på lokal produktion af vedvarende energi og på, at DCI- og EUF-programmer og -projekter på energiområdet bør være udformet på en sådan måde, at de afspejler en forståelse af fordelene ved decentraliseret produktion af vedvarende energi;

U.  der henviser til, at EU's udviklingshjælp på energiområdet er vokset markant og i perioden 2014-2020 er planlagt til at udgøre 3,5 mia. EUR; der henviser til, at 30 NVP'er, hvoraf halvdelen vedrører afrikanske lande, omfatter et energi-fokusområde;

V.  der henviser til, at AVS-EU-Energifaciliteten, der blev oprettet i juni 2005, har til formål at fremme adgang til moderne energitjenester for de fattige i landdistrikter og bynære områder med kraftig fokus på Afrika syd for Sahara og vedvarende energi; der henviser til, at Revisionsrettens særberetning nr. 15/2015 rettede et antal henstillinger til Kommissionen om at udvælge projekterne mere stringent, idet den styrker overvågningen heraf og øger deres bæredygtighedsudsigter;

W.  der henviser til, at der for nylig er blevet iværksat et finansieringsinitiativ for elektrificering i landdistrikterne (ElectriFI), og til, at andre finansieringsordninger omfatter muligheden for at kombinere EU-tilskud med lån eller egenkapital fra offentlige og private investorer (blandingsfaciliteter) for forskellige dele af verden, Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter på energiområdet under dennes nye eksterne långivningsmandat og de operationer, som EU's trustfond for infrastrukturer i Afrika udfører inden for energisektoren;

X.  der henviser til, at et voksende bidrag i form af private investeringer er nødvendigt for at opnå SDG 7; der henviser til, at enhver beslutning om at fremme anvendelsen af offentlig-private partnerskaber gennem kombination i udviklingslandene bør være baseret på en grundig vurdering af disse mekanismer, og på de konklusioner, der kan drages af tidligere erfaringer; der henviser til, at donortilskud til projekter, som allerede er kommercielt levedygtige, under alle omstændigheder skal undgås;

Y.  der henviser til, at det skal være en prioritet at uddanne lokalt specialiseret og højt specialiseret personale for at sikre adgang til energi i udviklingslande, og at der hertil skal afsættes en væsentlig finansieringsandel;

Z.  der henviser til, at subsidierne til fossile brændstoffer, som er i størrelsesordenen 500 mia. USD om året, forårsager en stigning snarere end en nedbringelse af drivhusgasemissioner og har en tendens til at komme relativt velhavende mennesker mere til gode end de fattige; der henviser til, at disse subsidier bør udfases, og at regeringerne ved at gøre dette kan frigøre betydelige midler til langt mere effektive socialpolitikker og til at udvide adgangen til prisoverkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi, idet forskelle nedbringes og livskvaliteten forbedres;

1.  minder om, at adgang til energi fremskynder udviklingen; henleder opmærksomheden på omfanget og konsekvenserne af energifattigdom i udviklingslandene og på EU's stærke engagement i bestræbelserne på at reducere denne fattigdom; understreger behovet for en kraftig og samordnet indsats fra regeringer, civilsamfund og andre interessenter i de berørte lande og behovet for, at de internationale partnere mindsker energifattigdommen og realiserer SDG 7, hvilket kræver særlige bestræbelser i afsidesliggende landdistrikter, især i regioner, der ikke er tilsluttet energinettet; minder om, at klimaændrings- og handelspolitikker bør støtte hinanden indbyrdes i at opnå bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom i overensstemmelse med 2030-dagsordenen og Parisaftalen;

2.  understreger den kraftige sammenhæng mellem energi og potentielle sikkerhedsspørgsmål, og mener, at energistyring, samtidig med at den også er vanskelig at gennemføre, er væsentlig for økonomisk og menneskelig udvikling i udviklingslandene;

3.  der påpeger, at elektrificering opnås takket være de offentlige myndigheders støtte, som igen afhænger af en forsvarlig forvaltning af energidistributionstjenesterne og af, at staterne er i stand til at udfylde deres suverænitet;

4.  opfordrer EU til i alle sine energipolitikker at indføje en kønsdimension med fokus på kvinder med særlige behov;

5.  understøtter Kommissionens initiativ om udvikling af levering af energi med henblik på at skabe adgang til bæredygtig energi for yderligere 500 millioner mennesker i udviklingslandene i 2030 gennem programelementer såsom skabelse af en facilitet for teknisk bistand, idet der trækkes på EU-eksperter for at udvikle teknisk knowhow i udviklingslandene og for at fremme kapacitetsudvikling og teknologioverførsel; understreger den rolle, energi spiller som katalysator på mange andre områder, såsom sundhed, uddannelse, rent vand, landbrug samt telekommunikation og internetkonnektivitet; understreger, at initiativet om udvikling af levering af energi fuldt ud skal være i overensstemmelse med EU’s udviklingspolitiske mål, som er erklæret i Lissabontraktaten;

6.  mener, at de relevante bestemmelser i DCI-forordningen, som er vedtaget af Parlamentet og Rådet i fællesskab, udgør et solidt grundlag for EU's udviklingsbistand på energiområdet, til trods for at bestemmelserne er kortfattede; minder om, at disse bestemmelser fokuserer på adgang til energi, fremhæver lokale og regionale vedvarende energikilder og fokuserer på at sikre adgangen for fattige mennesker i fjerntliggende regioner;

7.  glæder sig over ElectriFi, som leverer en fleksibel og integreret struktur, der muliggør deltagelse af flere partnere, såsom den private sektor, offentlige institutioner og lokale myndigheder, der kan drage nytte heraf på lige fod og under de samme markedsbaserede vilkår, idet der tages behørigt hensyn til behov og muligheder i de enkelte lande/regioner, som der fokuseres på; minder om, at inddragelse af partnere fra den lokale private sektor og civilsamfundsorganisationer vil kunne bidrage afgørende til at øge effektiviteten og ejerskabet af de bestræbelser, der udfoldes;

8.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge beretning på sit websted om, hvilke fremskridt der er gjort hen imod målet med dens initiativ om "udvikling af leveringen af energi", og til at angive, hvor stor en andel af den samlede energifinansiering i udviklingslandene, der er blevet anvendt på vedvarende energi, afsidesliggende regioner, uddannelse af personale, skabelse af lokal knowhow og kvalifikationer samt til lokale løsninger og løsninger uden for nettet, samt til kort, men så nøjagtigt som muligt, at beskrive de forskellige interessenters deltagelse i afsluttede og igangværende foranstaltninger;

9.  understreger, at de vedvarende energiressourcer i Afrika i form af sol- og vindproduktion har et højt potentiale for at sikre adgang til energi for alle, især i landdistrikter; påpeger, at prisen for solcelleanlæg har grundlæggende indflydelse på den faktiske udnyttelse af solenergipotentialet i Afrika; opfordrer derfor indtrængende EU og medlemsstaterne til at fremme teknologioverførsel med henblik på dets udnyttelse i udviklingslandene;

10.  bemærker, at Afrika har ca. 10 % af verdens teoretiske vandkraftpotentiale; minder om, at den globale opvarmning vil påvirke nedbørsmønstre, og at den derfor udgør en voksende udfordring, hvad angår adgang til vand og fødevaresikkerhed; minder ligeledes om, at World Commission on Dams har givet udtryk for, at fattige, andre udsatte befolkningsgrupper og fremtidige generationer sandsynligvis vil bære en uforholdsmæssig stor del af de sociale og miljømæssige omkostninger af dæmningsprojekterne uden at få tilsvarende del i det økonomiske udbytte; understreger, at små vandkraftdæmninger er mere bæredygtige og rentable end store vandkraftdæmninger;

11.  anbefaler, at finansieringsorganisationer (bilaterale bistandsorganisationer, multilaterale udviklingsbanker, eksportkreditinstitutter og EIB) sikrer, at enhver dæmningsmulighed, som der godkendes finansiering til, er i overensstemmelse med World Commission on Dams’ retningslinjer; understreger navnlig, at al planlægning af dæmninger bør evalueres efter fem værdier: lighed, effektivitet, bred deltagelse i beslutningsprocessen, bæredygtighed og ansvarlighed; minder navnlig om, at projekter, som berører indførte befolkninger og stammefolk, skal forvaltes i overensstemmelse med deres frivillige, forudgående og velinformerede godkendelse;

12.  minder om, at bioenergi er en kompleks energikilde, der er tæt forbundet med landbrug, skovbrug og industri, og som influerer på økosystemer og biodiversitet; bemærker navnlig, at udviklingen af biomasse for energi skaber nye trusler, dvs. hvad angår fødevaresikkerhed, sikkerhed for jordbesiddelse, skovrydning og forringelse af jordarealer; minder om, at bioenergiens fodaftryk på vand også skal tages i betragtning, eftersom mange dele af Afrika allerede oplever knaphed på vand, idet ca. en tredjedel af Afrikas opdyrkelige arealer allerede klassificeres som udtørrede områder; understreger derfor nødvendigheden af både i EU og i udviklingslandene at udvikle strenge og bindende miljømæssige og samfundsmæssige bæredygtighedskriterier for produktion af biomasse, så energien opfylder bæredygtig udviklingsmål nr. 7;

13.  understreger nødvendigheden af at støtte meget effektive komfurer og overgang til moderne madlavningsbrændstoffer for at modvirke det hastige svind i træressourcerne;

14.  glæder sig over de forskellige internationale initiativer, der fremmer adgangen til bæredygtig energi i udviklingslandene, navnlig i Afrika, men fastholder, at det er nødvendigt at koordinere dem bedre for at opnå større effektivitet; opfordrer EU og dets medlemsstater til at yde støtte og teknisk bistand til gennemførelsen af handlingsplanen for initiativet med Afrikas korridor for ren energi, hvis mål er at efterkomme halvdelen af den samlede efterspørgsel efter elektricitet fra rene, indenlandske, omkostningseffektive vedvarende energikilder inden 2030 og derved reducere CO2-emissionerne; slår til lyd for et tættere samarbejde mellem finansieringsorganerne, den private sektor og udviklingslandenes regeringer for at fremskynde processen med at nå målene; understreger behovet for støtte til vedligeholdelse med tilstrækkelig adgang til forsyning med reservedele og lokalt uddannede tekniske eksperter;

15.  støtter anvendelsen af blandet finansiering, hvor dette er den mest effektive anvendelse af midlerne til udviklingsbistand i bestræbelserne på at nå SDG 7, idet fokus er rettet mod mindre projekter, og hvor de deltagende virksomheder er forpligtet til at udvise socialt virksomhedsansvar; opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at undgå at tildele midler til et hvilket som helst projekt, som ville være rentabelt uden disse midler, selv hvis en privat investor ansøger herom; mener, at principperne om effektiv udvikling også skal følges i forbindelse med blandingsoperationer, og bemærker, at tilpasning til modtagerlandenes udviklingsplaner, bred inddragelse af aktører, gennemsigtighed og ansvarlighed, koordinering og effektivitet samt målelige og håndgribelige resultater er af stor vigtighed;

16.  opfordrer til, at støtten til fossile brændstoffer udfases, og til, at de midler, der herved frigøres, tildeles effektive socialpolitikker og aktioner til udryddelse af energifattigdom i udviklingslandene;

17.  understreger, at den eneste ultimative målestok for en vellykket EU-indsats er størrelsen på det bidrag, som EU yder til opnåelse af universel adgang til energi med minimale drivhusgasemissioner, idet der tages hensyn til princippet om fælles, men differentieret ansvar;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, De Forenede Nationers generalsekretær samt til generalsekretæren for Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet.

(1) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44.
(2) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 67.
(3) EUT C 239 E af 20.8.2013, s. 83.
(4) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 28.

Juridisk meddelelse